Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere
2011 # 05 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copY! TaX Free Viinninik nuannarisalinnut tamanut it n n i i V t gajussaa eq-pin q arfin 11, Ukio Nr. 1/20 li ontnertuumik ilisarnaati d r e V t Petsaiq mikisoq a viinnis Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pil lugit clubvino.gl-imi atuakkit... k Vinavi s sanik Viintnerissuineq ka erup Nr. 1/20 11, 8. år gang rn g a n i a llisaa a liana utillu na lin m P eti lille dr t Verdo u t e med st or pers onlighe d For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... VINHØ ST romanti k og modern e tider A www.clubvino.gl Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenirbutik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Souvenir Hotel / Cafeteria Check-in Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Udgang Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree. glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik sipaaruteqassaatit. Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 www.dutyfree.gl Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2 Imai SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Martin Møller Kristensen E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 71 – telefax 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Linda Rachlitz NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson News Piniartut ilisimatuullu arferit pillugit suleqatigiittut Silap pissusaanik paasiniaasartut Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Arnat aavertut umillit Nassaat oqaluttuarisaanermut pingaarutillit Immap pisuussutai Kalaaleq erinagissorsuaq 42nik issittumi tvkut igasartoq suliakkerneqarpoq Meeqqat quppernerat Air Greenlandip nammineq silarsuaanut Nipilersuutit Isiginnaagassiat Ingerlaviit nunap assingani Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Københavnip mittarfia 4 10 18 18 26 32 35 42 52 60 64 67 68 71 72 74 75 76 77 Indhold News Fangere og forskere i fælles hvalprojekt Klimadetektiver Kort nyt om navne Kvinder med hvalrosskæg Historiske fund Havets guld Grønlands unikke stemme TVkok på opgave i minus 42 grader Børnesiderne Fra Air Greenlands egen verden Musik Film Rutekort Velkommen ombord Gode råd undervejs Flyflåde Toldregler Københavns lufthavn 4 12 19 22 28 32 36 44 54 60 65 67 68 71 72 74 75 76 77 Contents News Hunters and researchers in joint whale project Climate detectives Brief news about names Women with walrus beards Historical finds The sea’s gold Greenland’s unique voice TV cook works in minus 42 degrees For Kids From Air Greenland’s World Music Film Route Map Welcome on Board Good Advice When Flying The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 4 14 20 22 30 32 37 46 56 60 66 67 68 71 72 74 75 76 77 3 NEWS Leiff Josefsen Fritz Petersen. Leiff Josefsen Juliane Bernhardsen. Leiff Josefsen Kristine S. Kreutzmann. Leiff Josefsen Pia Egede. eqqumiitsuliortut nutaat nyt kunstnerkuld new batch of artists Kalaallit eqqumiitsuliorsinnaanertik ilisimaneqaatigaat. Pilersitsisinnaanerlu killeqanngilaq. Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliornermut ilinniarfimmi ilinniartut nutaat Nuummi ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniareerlutik naammaseqqammerput. Tamanna ilinniartut Katuami saqqummersitsinerannik malunnartinneqarpoq, eqqumiitsuliallu ilaat kingusinnerusukkut Nuummi Grønlandsbankenip qullersaqarfiani saqqummersinneqarumaarput. Grønlændere er kendt for deres kunstneriske åre, og kilden flyder med uformindsket kraft. Grønlands Kunstskole har udklækket et nyt hold studerende, som har gennemført den et-årige grunduddannelse i Nuuk. Det blev markeret med en elevudstilling i kulturhuset Katuaq, hvoraf en del af værkerne senere rykkede til endnu en udstilling i Grønlandsbankens hovedkontor i Nuuk. Greenlanders are known for their artistic flair. And the source is flowing with undiminished strength. Greenland’s art school has produced a new batch of students who have carried out the one-year basic course in Nuuk. This was celebrated with a student exhibition held at the Katuaq Culture Centre from where some of the works later moved to yet another exhibition at Greenland Bank’s head office in Nuuk. 4 kAl Royal Greenland ukiuni arlalinni amigartooruteqareerluni ilorraap tungaanut aallarpoq. Dk Royal Greenland er efter en række år med underskud ved at vende udviklingen. GB After several years of running at a loss, Royal Greenland has turned developments around. royal greenland siuariartorpoq royal greenland i fremgang royal greenland is prospering Nunatsinni suliffeqarfiit annersaat 2000-it sinnerlugit sulisoqartoq Royal Greenland 2011-mi ukiup affaanut ukiuni tallimani aatsaat taama ingerlatsinermini angusarissaartigaaq. Ukiup affaanut naatsorsuutit 12 millioner koruuninik sinneqartoorfiupput, siorna suliffeqarfik 57 millioner koruuninik amigartoorsimariarluni. Suliffissuaq aamma nalunaarpoq aningaasaqarneq ima pitsaatigisumik ineriartortoq, ukiup naalernerani akiitsorineqartunut 315 millioner koruunit akilerneqarsinnaallutik. Suliffeqarfik naapertorlugu siuariarnermut peqqutaavoq allatut aaqqissuussinerup iluatsissimanera Royal Greenlandillu tuniniaaviata annertusarsimanera. Royal Greenland annertuumik siuariarsimavoq, kaaviiaartitsineq ukiup siulianut naleqqiullugu 13 procentimik annertusisimalluni. Siuariarneq tuniniaavinni tamani malugineqarpoq, ingammilli Frankrigimi, Kinami Skandinaviamilu annertuumik siuariartoqarsimalluni. Siuariarnerup annersaa kalaallit tunisassiaannik tunngaveqarpoq, soorlu raajat qaleruaajakkat qaleruallillu. Taassuma saniatigut siorna upernaakkut Tysklandip avannaani Cuxhavenimi suliffissuup pisiarinerata kingunerisaanik nipisat suaannut tunngatillugu pitsaasumik angusaqartoqarsimavoq. Royal Grenland – Grønlands største virksomhed med mere end 2000 medarbejdere – opnåede det første halvår af 2011 sit bedste driftsresultat i fem år. Det vil sige et lille positivt halvårsresultat på 12 millioner kroner i overskud, mens selskabet sidste år havde et underskud på 57 millioner kroner. Samtidig har koncernen annonceret, at økonomien er i en så god udvikling, at selskabet sidst på året vil afdrage 315 millioner kroner på sin milliardgæld. Ifølge virksomheden skyldes resultatfremgangen, at den gennemførte turn-around har fungeret, samt at Royal Greenland har vundet større markedsandele. Royal Greenland opnåede betydelig vækst, fordi omsætningen blev forøget med 13 procent i forhold til året før. Fremgangen er opnået i praktisk talt alle markeder, men især Frankrig, Kina og de skandinaviske markeder har vist stor fremgang. En betydelig del af fremgangen er især skabt på basis af de grønlandske produkter. Det gælder såvel pillede rejer som skalrejer. Derudover har Royal Greenland, som et direkte resultat af opkøbet af fabrikken i Cuxhaven i Nordtyskland sidste forår, realiseret en meget positiv udvikling for stenbiderrogn. In the first half of 2011, Royal Greenland – one of Greenland’s biggest companies with more than 2000 employees – had its best operating result in five years. In other words, a small profit of DKK 12 million in the first half year, while last year the company had a loss of DKK 47 million. The group has announced that its financial situation is so good, that it will make a payment of DKK 315 million on its DKK billion-debt at the end of the year. According to the company, earnings improved because the completed turn-around has worked and because Royal Greenland has acquired a greater market share. Royal Greenland achieved considerable growth because turnover increased with 13 percent compared to the previous year. Improvements have been made on almost all markets, but particularly France, China and the Scandinavian markets have shown great success. A considerable part of the improvement was made on the basis of Greenlandic products. This applies to both shell-on prawns and shelled prawns. In addition, Royal Greenland has, as a direct result of the purchase of the Cuxhaven factory in North Germany last spring, achieved a very positive development for lumpfish roe. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 NEWS kAl Fyrst Albert qimmiaqqamik tigumiarluni qimussiniittoq. Sanianiipput Ole Jørgen Hammeken panialu Pipaluk Uummannap qaqqaata saani. Dk Fyrst Albert på hundeslæde med en hundehvalp på skødet. Ved siden af ses Ole Jørgen Hammeken og hans datter Pipaluk med Uummannaq-fjeldet i baggrunden. GB Prince Albert on a dog sled with a puppy on his lap. Next to him are Ole Jørgen Hammeken and his daughter Pipaluk with Uummannaq Mountain in the background. akimasooq qimmeqallaqqissoq Kunngissaq Frederik Monacomilu Fyrst Albert aappaat kunngikkormiuni siuttuunermik saniatigut allamik assigiissuteqarput: Tamarmik nunatsinnik qimussernermillu nuannarisaqarput. Fyrsti 53-inik ukiulik ukioq manna siusinnerusukkut alaatsinaaneqaqisumik arnamut ukiunik 20-nik nukarliunerusumut Charlene Wittstockimut katippoq tv-kut igisinnaartut milliuunilikkaat isiginnaartoralugit. Taassuma Uummannami tikeraarnermini ilaatigut qimusserneq misilippaa. 2009-mi ulluni pingasuni tikeraarnermini fyrsti nunaqarfiusimasumut Uummannatsiamut qimusserpoq, 1960-imilu Dronning Margrethe kunngissaalluni tassunga aamma tikeraarpoq. Kingorna meeqqat sulisullu Uummannami meeqqat angerlarsimaffianiittut peqatigalugit nunaqarfimmut Ikerasammut qimusserpoq. Fyrsti qimussillammak issittumi ilisimasassarsiortuni arlalinni peqataasarsimavoq. 2006-imi Qalasersuarmut kilometerit 120-t sinneruttut ullut tallimat atorlugit qimusserpoq, soorlu aamma Finlandip Sverigellu issittortaani qimussertarsimasoq. Fyrst Albertimut nunarput aamma allatigut pingaaruteqarpoq. Polar Seafood peqatigalugu filmi “Inuk” aningaasaleeqqataaffigisimavaa. 6 fyrst med hundetække prince with dog appeal Kronprins Frederik og Fyrst Albert den anden af Monaco har andet tilfælles end positionen som royale højheder: De har begge en passion for Grønland og hundeslædekørsel. Den 53-årige fyrste - der tidligere på året og under enorm mediebevågenhed blev gift med den 20 år yngre Charlene Wittstock med millioner af tv-seere som vidner – har blandt andet forsøgt sig med hundeslæde i Uummannaq. Under et tre dage langt besøg i 2009 kørte fyrsten til den nedlagte bygd Uummannatsiaq, som Dronning Margrethe besøgte som kronprinsesse i 1960. Dernæst gik turen til bygden Ikerasak sammen med børn og medarbejdere fra Børnehjemmet i Uummannaq. Slædefyrsten har deltaget i flere ekspeditioner i Arktis. I 2006 kørte han på fem dage de sidste 120 kilometer til Nordpolen, ligesom han har kørt hundeslæde i de arktiske egne af Finland og Sverige. Grønland har også på en anden vis en særlig plads hos Fyrst Albert. Sammen med Polar Seafood har han aktivt og personligt støttet tilblivelsen af filmen ”Inuk”. Crown Prince Frederik and Prince Albert II of Monaco have more in common than being the heirs of royal houses. They both have a passion for Greenland and dog sledding. The 53 year old prince – who earlier this year and with huge media attention was married to the 20-year younger Charlene Wittstock with millions of TV viewers as witnesses – has tried dog sledding in places like Uummannaq. During a three-day visit in 2009 the prince drove to the abandoned village of Uummannatsiaq, which Queen Margrethe visited as crown princess in 1960. The journey then went to the settlement of Ikerasak together with children and employees from the Children’s Home in Uummannaq. The sledding prince has taken part in several expeditions in the Arctic. In 2006 he drove the last 120 kilometres to the North Pole in five days and he has also driven dog sleds in the Arctic regions of Finland and Sweden. Greenland is also special to Prince Albert for another reason. Together with Polar Seafood he has actively and personally supported the creation of the film “Inuk”. Air Greenland kAl Bambi Bucketimik taasami misileraanermi imeq uloriananngitsumik qalipaaserneqarsimavoq takuniarlugu qanoq siammartigisarnersoq, tamannalu pitsaalluinnarpoq. Dk Under testen af den såkaldte Bambi Bucket blev vandet tilsat en uskadelig frugtfarve for at se spredningsmønstret, hvilket havde en fantastisk virkning. GB During the test of the so-called Bambi Bucket a harmless, fruit-based colouring was added to the water to see the spread pattern and this had a rather spectacular effect. qattaq imermik imalik en stor spand vand a big bucket of water Qaqqani ikuallattoqartillugu allatigulluunniit nalinginnaasumik qaminneqarsinnaanngitsumik ikuallattoqartillu qamitsinissamut Air Greenland pikkorinnerulerpoq. Timmisartuutileqatigiit Bambi Bucketimik taaneqartartoq iluatsittumik misilerarsimavaat. Bambi Bucket tassaavoq qattaq imermik 1000 literimik imalik, qulimiguullip ataani nivingatillugu qatserut. Misileraaneq pivoq Ilulissani upalungaarsimatitat Air Greenlandimut saaffiginnimmata aperalutillu taama ittumik qamitsiniarnermi ikiuussinnaanersut, qaqqanimi arlaleriarluni ikuallattoqartarsimavoq akisoqisumik qaminniarneqartarsimasunik. Misileraaneq ima iluatsilluartigaaq maannakkut timmisartortartunut qatserisartunullu periusissat suliarineqarlutik, Bambi Bucket pitsaasumik isumannaatsumillu atorsinnaaqqullugu. Misileraanermi minutsit qulit ingerlaneranni qulimiguulimmik sikumi ammanersakkut qattaq pingasoriarluni immerneqarsinnaasimavoq. Pitsassuuvoq. Soorunami qanoq sukkatigisumik sulinissamut apeqqutaavoq ikuallattumiit imermik immiivissaq naleqquttoq qanoq ungasitsiginersoq. Kisianni nunatsinni immiivissaqarluarpoq. Air Greenland bliver nu bedre til at bekæmpe fjeldbrande eller anden form for ild, der ikke kan slukkes på normal vis. Flyselskabet har med succes afprøvet en såkaldt Bambi Bucket – en 1000 liter spand, som betjenes fra en helikopter. Det skete efter at Ilulissat Beredskabstjeneste kontaktede Air Greenland og spurgte, om man kunne hjælpe med den form for brandslukning, da beredskabet havde været plaget af flere fjeldbrande, som kostede store ressourcer at bekæmpe. Øvelsen forløb så succesfuldt, at der nu udfærdiges procedurer for piloter og brandfolk, så anvendelsen af den nye Bambi Bucket kan bruges effektivt og sikkert. Under testen lykkedes det helikopteren at fylde spanden med vand fra et hul i isen tre gange på 10 minutter. Ganske effektivt. Men naturligvis afhænger hastigheden af påfyldningerne af afstanden mellem branden og et egnet optankningssted. Men vand er der trods alt masser af i Grønland. Air Greenland is now better at fighting mountain fires and other forms of fire that cannot be extinguished in the usual way. The airline has successfully tested a so-called Bambi Bucket – a 1000 litre bucket which is operated from a helicopter. This took place after Ilulissat Emergency Services contacted Air Greenland and asked if they could help with fighting this type of fire, since the emergency services had been troubled by several mountain fires which cost a lot of resources to fight. The fire drill was so successful that procedures have now been prepared for pilots and firemen so that using the new Bambi Bucket can be efficient and safe. During the test run, the helicopter succeeded in filling the bucket with water from a hollow in the ice three times in ten minutes. Very effective. Of course the re-filling speed is dependent upon the distance between the fire and a suitable place to tank. But there is, after all, plenty of water in Greenland. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 7 PISINIARFIK MUTINIK TIMERSUUTINILLU TUNINIAASOQ FASHION & SPORTSWEAR SHOP Anuni AASIAAT BOX: 265 3950 AASIAAT E-MAIL: hannekr@greennet.gl TLF: +299 891004 Anuni SISIMIUT BOX: 602 3911 Sisimiut E-MAIL: anunisis@greennet.gl TLF: +299 865400 Ilaatigut meqqit pigisagut ukuupput: Some of our brands: PHOTO: STEEN OLSEN Working together to create a neW industry for the future Greenland Minerals and Energy A/S is looking forward to working with all stakeholders to plan environmentally and socially responsible specialty-metal mining in south Greenland. INA : NUNA Advokat ApS Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannar tumik inuppalaartumillu suleriaasillit. Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og personlig kundehåndtering. Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasumik angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut. Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende rådgivning i øjenhøjde. Greenland Minerals and enerGy a/s Advokat Anders Meilvang Advokat Lissi Olsen Advokatfm. Miki R. Lynge Advokatsekretær Tina L. Nielsen Controller Stig Lage Advokatsekretær Ritta S. Lynge Solbakken 6 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 51 50 · advokat.gl 8 1/2_annonce.indd 1 01/01/11 22:28:45 B U D G E T R O OMS · STANDARD ROOMS · POLAR CLASS · JUNIOR SUITES · S U I T E S Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk • • • • • • • 140refurbishedhotelrooms Largeflatscreenswithfreeaccessto17TV-channels High-speedwirelessinternet Large,enhancedbreakfastbuffet 15well-equippedhotelapartments Carrentalservice Modernandflexibleconferencerooms ThePolarClassandSuitesinclude3hoursoffree wirelessinternetperday. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Restaurant Sarfalik The gastronomic gathering place Luxurious hotel apartment 180sq.hotelapartmentbeautifully locatedneartheoldColonial Harbourwithapanoramicview overGodthaabFjord HotelHansEgede | Phone: +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | Online booking: www.HHE.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 A´Hereford Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar 9 Piniartut ilisimatuullu arferit pillugit suleqatigiittut Qeqertarsuarmi piniartut Pinngortitaleriffik sinnerlugu arfivinnik nalunaaqutsersuipput Pinngortitaleriffimmi tusagassiisartoq Kitte Vinter-Jensen Johannesip umiatsiaq sukkatsiallappaa. Umiatsiaaqqat allat marluk malinnipput. Suut tamarmik oqaaseqarani ingerlanneqarput. Angut ataaseq sukkatsiallappat allat malin nissapput. Tarfi eqqissiivilluni umiatsiaaqqap siuaniippoq nas sitsissutillu napasortaa tigumiarlugu. Adop umiatsiaq arfermut qanillisinniarsaraa sarpii sianigeqqissaarlugit. Umiatsiaaqqat allat marluk aqqutissaanut pipput amianillu misissugassamik peersinissaminnut pisisseq silugullugu. Arfeq sarpimmeriarpoq, navianaqaarlu. Adop umiatsiaq illuartipallappaa taamaatiinnar pugullu. Arfeq aqqarpoq. Sikualuit akornanni imaani uaarusaarpugut arfeq nasillutigu. Agguaqatigiissillugu arfivik minutsini 20ni 200 meterimut aqqartarpoq, sivisusinnaasarporlu. Minutsialuilli qaangiutiin nartut anersaarpallappoq, qasulersimagunarporlu. Johannesip umiatsiaaraq sukkatsimmagu najummatsiallannarpoq arferullu tungaanut sukkalisaarluta ingerlavugut. Umiatsiaaqqami aqut toq misilittagartuujusoq malunnarpoq, arferup motorimilu pis susai aalanerilu ilisimalluarlugit. Tullissaani iluatsitsivugut. Suut tamarmik sukkaqisumik inger lanneqarput. Arfeq puiniariartorlu angallateeqqat tamarmik tikippaat. Ado qanillipallassimavoq umiatsiaaqqap arferup qa tigaa aqqusaarlugu, Tarfillu pikkoreqaluni nassitsissut arferup amianut issoqisumut ikkuppaa. Nassitsissut pissusissamisut ikkunneqarmat Tarfi ajugaasimaarluni talini qummut siaarpai, taamaalisorlu ilaasa pisissiminnik qarsortalinnik arfeq igeri arfigaat, amianik misissugassamik peersiniarlutik. Arfeq qi maguppoq qarsullu immamiit qaqippavut. Amigaatituaalerpoq nassitsissutip normu 7927p Qeqertarsuup kujammut kitaani Suleqatigiinneq pitSaaSoq Aallaqqaammulli suliaq tamarmi pitsaasumik ingerlavoq oqalunnertaqaranilu. Qeqertarsuarmi umiatsiat talittarfianiit aallarnitsinnit nuannaarluta kissartumik suppatornitsinnut akunnerit marluk ingerlasimapput. Arferit nalunaarsorneranni ajutoortoqarsinnaasarpoq. Sila apeqqutaanerpaasarpoq, su miiffimmili isorartoqisumi arferit ujagassaapput nassitsissullu eqqortumik ikkunneqassaaq, immap qaavani takuneqarsin naasunngorlugu, taamaalilluni qaammataasamut nassitsisin naanngussagami. Ullut tallimakkaarlugit nassitsisarpoq ukiorlu ataaseq sinnilaarlugu atasinnaalluni. Abel Brandt ilaatigullu Ado Isaksen, Johannes Mølgård aamma Tarfi/Lars Erik Mølgård 1999miilli apriilimiit oktobarimut Pin ngortitaleriffik suleqatigalugu pisanit misissugassanik peersi sarput, qilalukkat aqajaruinik uumasullu kinguaassiutaannik katersillutik, suliffigineqartussamut uuliamik atortunillu ass artuillutik, biopsimik tigusisarlutik tikaagulliusaallu, qipoq qaat arfiviillu nassitsissusersortarlugit. Ilisimatuut allat Qeqer tarsuarmi sulineranni aamma sullittarpaat. Ukioq manna ap riilimi filmiliortartut ikiorpaat immami arfivinnik assiliillutik immiussineranni. – Suliaq pissanganartuuvoq. Pikkoriffigisarput suliaraarput nutaanillu ilinniarluta, uumasut pillugit, sumiinnerat sumukar nerallu. Arfeq nassitsissumik ikkussiffigigaangatsigu anger Dk Grønlandshvalens hale er op til 5-6 meter bred og kan vælte jollen som med et fingerknips. GB The bowhead whale is around 5-6 metres across and can capsize any dinghy as if with a snap of the fingers. Fernando Ugarte kAl Arfiviup sarpia 5-6 meterinik silissuseqarsinnaavoq uisorinerinnakkullu umiatsiaq kinngutissinnaallugu. immami 10 kilometerinik ungasitsigisumi ikkunneqartup nalu naarsornissaa biopsilu qularnaarlugu, Oslo Universitetimut mi sissugassanngorlugu nassiunneqarsinnaaniassammat. 10 HJN – AG ARKIV lartarpugut internetilu aqqutigalugu misissortarlutigu nassitsis sut eqqortumik ikkunneqarsimanersoq paasiniarlugulu arferit nassitsissummik ikkussivigisimasagut sumiinnersut, Abel Brandt qungujulluni iluarusullunilu oqarpoq. Soqutigisat imminnut aporaatinngillat Ilisimatuut piniartullu akornanni soqutigisat imminnut apo raatinnginnerlutik? Naaggaartoqapallappoq. Kutterit angisuut akuerisanik naaligallit kisimik arfernik angisuunik pisarniar sinnaapput. Ado, Johannes, Tarfi Aabillilu nalunaaqutsersuillu tik misissugassanillu tigooraallutik sulinerminnut akissarsiamik saniatigut puisip neqaanik, aalisakkanik mattannillu tuniniaa nerminnik inuussuteqarput. Aatsaat qilalukkanik qaqortanik qernertanillu kisitsisoqartillugu soqutigisat aporaassinnaasar put. – Qilakukkat qaqortat qernertallu killilersugaanerat isumaqa tigiissutiginngilarput. Arferpassuaqarpoq, pinngortitap sikul lu uumasut illersorpaat. Siorna silarlunnera peqqutigalugu arfernik pisaqanngingajappugut. Uumasulli qassiunerannik sumullu ingerlaarnerannik paasiniaanerput soqutigisatsinnut assortuutinngilaq. Arfeqassusianik illersueqataasinnaanerput nuannaarutigaarput, meeqqavut ernuttavullu aamma pissaqar niassammata, Aabilli oqarpoq, piniartoqataalu isumaqataallutik anngaapput. – Piniartut ilisimatuullu suleqatigiinnerat nutaajunngilaq. Im mami miluumasut sammigaangatsigit soorunami uumasunik inuussutillit suleqatigalugillu sullittarpavut, Pinngortitalerif Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 fimmi ilisimatuujuneq Mads Peter Heide Jørgensen oqarpoq nangillunilu: – Ukiuni arlissuarni piniartunit piniakkanik misissugassanik Pinngortitaleriffik pisisarsimavoq. Pinngortitaleriffimmi kil lilimmik akissaqarpugut, tamanulllu iluaqutaavoq nunaqavissu nik pikkorissunik suleqateqarnerput. Taavunga angalanissamut aningaasartuutit sipaaginnarnagit aamma tassani najugaqartut aningaasaliissutinik iluaquserneqartarput. Piniartut uumasunut tunngatillugu immikkut ilisimasaqartuupput, uanga ornillugit ilinniatikkiartortussaanngilakka. Arfernik nalunaaqutsersuinerit ilaatigut uumasut aqqartarnerannut, taamalu amerlassusiannut, paasissutissanik katersinermi atorneqartarput. Arfivinnit misissugassanik 600-nik maannamut katersisoqa reersimavoq. Misissugassat atorneqartarput arferit suiaas susiannik, sorliunerannik allatigullu sananeqaataannik misissuinermi. Ukiuni arlalinni taamatut misissuisimanerup takutippaa Kalaallit Nunaata kitaata imartaani arfiviit iner simasut akornanni 80 procentit arnaviaasartut, arfiviillu 1000-iniit 2500-nut amerlassuseqartut, Kalaallit Nunaannilu uumasuusutut taaneqarsinnaanngisut. 11 Fangere og forskere i fælles hvalprojekt Fangere fra Qeqertarsuaq i Diskobugten mærker grønlandshvaler med satellitsendere for Grønlands Naturinstitut Af informationsmedarbejder Kitte Vinter-Jensen, Grønlands Naturinstitut Med et svagt ryk i båden speeder Johannes op. De to an dre joller følger trop med det samme. Alt sker uden ord. Én mand rykker, de andre følger med. Tarfi står helt roligt med stangen med senderen i jollens ”tårn”. Ado lægger jollen i posi tion tæt på hvalen og passer på ikke at komme ind over halen. De to andre joller drejer uden om for at afskære den vejen og er klar med armbrøstene med biopsipilene til at tage hudprøver med. Hvalen slår et slag med halen. Det er en farlig situation. Ado dre jer behændigt jollen væk og vi opgiver. Hvalen er dykket. Vi ligger roligt og vugger i vandet mellem isskosserne og spej der efter hvalen. I gennemsnit dykker grønlandshvalen ned til 200 meter i 20 minutter, så det kan tage sin tid. Men der er blåst efter få minutter, så den må allerede være kørt træt. Igen giver det kun et svagt ryk i båden, da Johannes speeder op og drøner hen mod hvalen. Det er tydeligt, at jeg er på vandet med en erfaren bådfører, der både kender hvalens og sin motors va ner og bevægelser. 12 Næste forsøg en succes. Det går lynende stærkt. Alle tre bådfø rere rykker i det øjeblik hvalen kommer op. Ado er lynhurtigt tæt nok på og lader båden glide langs hvalens ryg, mens Tarfi behændigt sætter satellitsenderen fast på den tykke hud. Idet Tarfi rækker armen op i triumf over, at senderen sidder som den skal, affyrer de andre deres armbrøste med biopsipile for at tage hudprøver af hvalen. Hvalen smutter væk og vi samler pilene op fra vandet. Nu mangler vi kun at registrere, at sender nummer 7927 blev sat på en grønlandshval i farvandet 10 ki lometer sydvest for Qeqertarsuaq og sikre biopsien, så den kan sendes til analyse på Universitetet i Oslo. en VelSmurt maSkine Hele operationen kørte som en velsmurt maskine fra start til slut, uden at der blev vekslet ord. Der gik to timer fra vi sej lede ud fra jollehavnen i Qeqertarsuaq til vi glade sad og nød en velfortjent kop varm suppe. Meget kan gå galt under en Kitte Vinter-Jensen Mærkningen af hvalerne bruges blandt andet til at skaffe dykkedata, der bruges i beregninger af bestan dens størrelse. Der er indtil nu samlet 600 biopsier fra grønlands hvaler. Biopsierne bruges til at bestemme hvalernes køn, identificere de enkelte individer og til diverse andre genetiske undersøgelser. Som direkte resultat af de forløbne års arbejde ved man, at 80 procent af de voksne grønlandshvaler i de vestgrønlandske farvande er hunner, at bestanden af grønlandshvaler er mel lem 1000 og 2500 dyr og at det ikke er en selvstændig grønlandsk bestand. KALA rfivik agguaqatigiissillugu 200 meterinik ititigisumut minutsini 20-ni aqqarsimasarpoq. Utaqqisariaqartarporlu, Tarfili umiatsiap siuani piareersimavoq. DKI gennemsnit dykker grønlandshvalen ned til 200 meter i ca. 20 minutter. Så der er en del ventetid, men Tarfi er hele tiden klar i tårnet forrest på jollen. hvalmærkningskampagne. Vejret er selvfølgelig den primære spiller, men hvalen skal findes i et forholdsvist stort område og senderen skal sættes præcist, så den kommer op over vandet og får kontakt med satellitten. Den sender hver femte dag i godt og vel et år. Abel Brandt og delvist også Ado Isaksen, Johannes Mølgård og Tarfi/Lars Erik Mølgård har siden 1999 arbejdet fra april til oktober for Grønlands Naturinstitut med at tage prøver af fangsten, samle narhvalsmaver, kønsorganer fra fangstdyrene, fragte solar og udstyr ud til feltarbejdet, tage biopsier og sætte satellitsendere på vågehval, pukkelhval og grønlandshval. De arbejder også for andre forskere, der er på feltarbejde på Disko øen. I april i år hjalp de et filmhold, der tog undervandsoptagel ser af grønlandshvalerne. – Det er et spændende job. Vi arbejder med det, vi er bedst til og lærer samtidig nye ting om dyrene, hvor mange der er, og hvor de vandrer. Når vi har sat sender på hvalen, tager vi hjem og tjekker via internettet om senderen sidder rigtigt og under søger, hvor de hvaler, vi før har sat sendere på, befinder sig, fortæller Abel Brandt og smiler tilfreds. Ingen interessekonflikt Men er der ikke en interessekonflikt mellem forskerne og fan gerne? Svaret nej kommer prompte. Det er kun store kuttere med godkendte harpuner, der fanger de store hvaler. Ado, Jo Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 GBOn average, the bowhead whale dives down 200 metres for about 20 minutes. This means a lot of waiting, but Tarfi is ready the whole time in the pulpit at the front of the dinghy. hannes, Tarfi og Abel lever, ud over lønnen fra mærkninger og prøvetagninger, af sælfangst, fiskeri og salg af mattak fra hvidog narhval. Så det er kun i forbindelse med hvid- og narhvals tællingerne, at der kunne være en interessekonflikt. – Vi er uenige i, at der skal være kvoter på hvid- og narhval. Der er masser af hvaler og naturen og isen beskytter dyrene. Sidste år kunne vi næsten ikke fange hvaler på grund af dårligt vejr. Men det er ikke en konflikt for os at være med til at finde ud af, hvor mange dyr der er, og hvor de bevæger sig. Vi er glade for at være med til at sikre at bestanden er stor nok, også til vores børn og børnebørn, siger Abel, mens hans fangerkolleger nikker samstemmende. – At forskere og fangere samarbejder er ikke nyt. Når vi arbej der med havpattedyr, så arbejder vi naturligvis også sammen med og for dem, der lever af dyrene siger seniorforsker fra Grønlands Naturinstitut, Mads Peter Heide Jørgensen og fort sætter: – Naturinstituttet har igennem en årrække købt prøver af di verse fangstdyr af fangerne. Naturinstituttet har begrænsede ressourcer til undersøgelser, så det er til gavn for alle parter at hyre dygtige lokale folk til denne type opgaver. Vi sparer at rejse herop, og lokalområdet får på denne måde også glæde af de bevilgede midler. Fangerne er eksperterne, når det gælder nærkontakten med dyrene, så det er ikke mig, der kommer og siger, hvordan tingene skal gøres. 13 Hunters and researchers in joint whale project Hunters from Qeqertarsuaq in Disko Bay are tagging bowhead whales with satellite transmitters for the Greenland Institute of Natural Resources By information officer Kitte Vinter-Jensen, Greenland Institute of Natural Resources With a slight jerk of the boat, Johannes speeds up. The two other dinghies immediately follow suit. Everything happens without words. One man moves, the others follow. Tarfi stands absolutely still in the dinghy’s “pulpit”. Ado sails the dinghy into position close to the whale and takes care not to get on top of it. The other two dinghies turn aside to block the way and are ready with crossbows loaded with biopsy darts for taking skin samples. The whale flips its tail. It is a dangerous situation. Ado skilfully turns the dinghy away and we give up. The whale has dived. We lie still and rock in the water between the ice floes and look for the whale. On average the bowhead whale dives down 200 metres for 20 minutes, so it can take some time. But there is a blow after a few minutes, so it must already be tired. Again there is just a slight jerk of the boat when Johannes accelerates and speeds towards the whale. It is obvious that I am on the water with an experienced sailor, who both knows the whale’s and his engine’s habits and movements. The next attempt is a success. It happens at the speed of light. All three boatmen move as soon as the whale comes up. Quick as lightening, Ado is close enough and lets the boat glide along the whale’s back, while Tarfi deftly attaches the satellite trans mitter to the thick skin. As Tarfi raises his arm in triumph over having attached the tag correctly, the others fire the crossbows with the biopsy darts to take skin samples from the whale. The whale moves off and we collect the darts from the water. All that remains is to register that transmitter number 7927 has been attached to a bowhead whale 10 kilometres southwest of Qeqertarsuaq and to take care of the biopsy samples so they can be sent for analysis at the University of Oslo. a Well-oileD maCHine The entire operation ran like a welloiled machine from start to finish without the exchange of a single word. It took two hours from when we sailed out of the marina at Qeqertarsuaq until we sat and enjoyed a wellearned cup of warm soup. A lot can go wrong during a whaletagging campaign. The weather is of course the primary player, but the whale also has to be found in a comparatively large area and the transmitter must be placed precisely so that it comes out of the water and makes contact with the satellite. It transmits every fifth day for over a year. Since 1999, Abel Brandt and, in part, also Ado Isaksen, Johan nes Mølgård and Tarfi/Lars Erik Mølgård have worked from April to October for the Greenland Institute of Natural Resourc es, taking samples of the catch, collecting narwhal stomachs 14 and the genitals of game, carrying solar and equipment into the field, taking biopsy samples and tagging minke whales, bow head whales and humpbacked whales with transmitters. They also work for other researchers doing field work in the Disko Bay. In April this year they helped a film crew that was filming bowhead whales underwater. – It is an exciting job. We work with what we are best at, and at the same time learn new things about the animals, how many there are and where they go. When we have tagged a whale we go home and check on the internet to see if the transmitter has been correctly placed and we look to see where the whales we have previously tagged are, tells Abel Brandt with a satisfied smile. no ConfliCt of intereSt But is there a conflict of interest between the hunters and the scientists? The answer “no” comes promptly. It is only the big cutters with approved harpoons that catch the big whales. In addition to their wages from tagging and collecting biopsy samples, Ado, Johannes, Tarfi and Abel make a living from seal hunting, fishing and selling mattak from white whales and narwhals. So it is only in connection with white whale and narwhal counts that there could be a conflict of interest. – In our opinion there should not be quotas for white whales and narwhals. There are plenty of whales and nature and the ice protects them. Last year we hardly caught any whales be cause of the bad weather. But there is no conflict in us helping to find out how many whales there are and where they move. We are happy to help with making sure the population is big enough, also for our children and grandchildren, says Abel, while his hunter colleagues nod in agreement. – Cooperation between scientists and hunters is not new. When we work with marine mammals, we naturally work with and for those who make a living from the animals, says senior re searcher at the Greenland Institute of Natural Resources, Mads Peter Heide Jørgensen and continues: – Over the years, the Greenland Institute of Natural Resources has bought samples of various beasts of prey from the hunters. The Greenland Institute of Natural Resources has limited re sources for studies, so it is to everyone’s advantage to hire local people for this kind of work. We save a journey up here and the local region benefits from the funding. The hunters are experts with regard to close contact with the animals, so I don’t have to come and tell them what to do. KALPiniartut arfermik nalunaaqutsiiniarlutik ingerlaartut. DKFangere på vej mod en hval, der skal mærkes. Kitte Vinter-Jensen GBHunters head towards a whale they intend to tag. Tagging the whales is used, among other things, to acquire data which is used to cal culate the size of the population. Up to now, 600 biopsy samples from bow head whales have been collected. The biop sies will be used to determine the whales’ gender, to identify individuals and for vari ous other genetic studies. As a direct result of the previous years’ work, it is known that 80 percent of the adult bowhead whales in the waters of West Greenland are females, that the population of bowhead whales is be tween 1000 and 2500 animals and that there is no distinct, Greenlandic population. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 15 16 kAl Qillereqqilertinnani qillerut iluarsineqarpoq. Dk Den sidste justering inden der bores videre. GB A final adjustment before drilling continues. Silap pissusaanik paasiniaasartut Siorna sermersuarmi qillerinerit naqqanut tummata tamanna nunarsuarmi tamarmi nutaarsiassaavoq, NEEMimili maligassiuilluni sulineq ingerlaqqippoq Christian Schultz-Lorentzen NEEMimi (North Greenland Eemian Ice Drilling Project – Kalaallit Nunaata avannaani Sermersuarmi piffissamit Eemimeersumit qillerineq) ilisimatuut siorna juunip 27ani pingaarutilimmik angusaqarput. Ilisimatuut nunanit 14ineer sut ukiuni tallimani ilungersorlutik sulereerlutik Kalaallit Nu naata nunataanut sermimi 2.537,36 meterimik ititigisumiittu mut anngupput. Taamaalillutik ilisimatuut sermimik piffissami Eemimeersumik qillerinerminni iluatsitsipput, Eemilu tassaavoq kingullermik sermersuaqarnera sioqqullugu piffissaq silaannaap kiaffia. Pif fissaq taanna ukiut 130.000iniit 115.000inut matuma siorna pisimasuuvoq, ullumikkornit gradit tallimat missaani kian nerulluni nunarsuarmilu imaq meterinik tallimanik qaffasin nerulluni. Taamaattumik siorna pisoq silap pissusaanik ilisimatusarnermi alloriarneruvoq annertooq, piffissarmi Eem siunissami silap kissakkiartornissaanut takussutissaavoq. Silap pissusaata allan ngoriataartarsimanera sermersuarmi qillerinermit uuttortarne qarsinnaavoq, taamaalilluni silap allanngoriartortarnera paa siuminarnerulerluni, paasissutissammi taamaattut siunissami silap pissusissaanut paasissutissaapput. Tassungali killeqanngilaq. Aamma aasaq manna NEEMimi ilisimatuut Qaanaamiit kangimut 500 kilometerimik ungasitsi gisumi assigiinngitsutigut suliniuteqarput. Taamatut suliaqar nerannut atatillugu nunarsuarmi ilisimatuussitsikkut atuagas siap NATUREp NEEMimi suliaq 2011mi ilisimatuussutsikkut sulinermi pingaarnertut inissippaa. Suliniutit nutaat Ilisimatuut suliamittut siullertut putuliakkut kiassuseq uut tortarpaat. Qilleriffiat ukiumi ataatsimi uninngatinneqarsima riarluni sikumi putusakkut maannakkut toqqaannartumik kias 18 suseq uttortaqqissaarneqarsinnaalerpoq, taamaalilluni takune qarsinnaalluni piffissap ingerlanerani sermersuaqartarnerit qanoq kiaqartarsimanersut. Uttortaaqqissaarnerit qarasaasiaq atorlugu silap pissusaanik takussutissianut pingaarluinnartuup put. Qillerut immikkkut mattussusilimmik nuulerlugu ujarak sioq qallu qillerlugit misiliisoqarpoq, suliarlu taanna siorna unit sinneqarpoq. Qillerinermi pissarsiat biologinut DNAmillu misissuisartunut immikkut ittumik ilisimatuussutsikkut soquti ginaateqarput. Taakkunatigut takuneqarsinnaalissaaq Kalaal lit Nunaat sermersuaqanngikkallarmat sunik naasoqarlunilu uumasoqarsimanersoq. Ujaqqamut qillerut ilisimatuut aamma atorpaat, taannalu ser mimik qillerummut nuuliunneqarsinnaavoq. Taamaalilluni qaarsumit misileraalluni aallertoqarsinnaalerpoq, ujarassiuullu aammalu seismografit paasisinnaalerpaat sermersuup ataa soqarnersoq. Aamma allamik nutaamik sermimi 400 meterimik qillerisoqar poq ukiut 2.000it matuma siorna pisimasumut. Tamanna ingerlanneqarpoq eqqoqqissaarnerusumik takusinnaalerumal lugu ukiup nikerarnera qanoq ittuusarsimanersoq, qanoq akuli kitsigisumik apisarlunilu siallertarsimanersoq, il. il Suliniut taa ma ittoq aallartinneqarsimavoq silap pissusaanut inuit qanoq sunniuteqartarsimanersut paasiniarlugu. Qillerneqartumi nutaami aamma nunap sajuttarneranut uut tuut ikkunneqarpoq, nunap sajuttarnera innermillu anitsinerit uuttortarsinnaajumallugit. Paasissutissat taakku ilisimatuunut qaammataasaq aqqutigalugu nassiunneqartassapput, paasis sutissallu nunarsuup nunataani immikkoortuni assigiinngitsuni nikittarnerit uuttortarneranni atorneqarsinnaapput. Klimadetektiver Det var en verdenssensation, da iskerneboringen på indlandsisen sidste år nåede grundfjeldet, men pionerarbejdet fortsætter i NEEMlejren Christian Schultz-Lorentzen Den 27. juni sidste år var en milepæl for videnskabsfol kene på NEEMprojektet (North Greenland Eemian Ice Drilling). Her nåede videnskabsfolk fra 14 forskellige lande ef ter fem års hårdt arbejde det grønlandske grundfjeld i en dybde af 2537,36 meter. Dermed var det lykkedes forskerne at hente iskerner op fra Eemperioden – den varme periode før sidste istid. En periode, som strakte sig for 130.000 til 115.000 år siden med temperatu rer, der var cirka fem grader varmere end i dag og med en fem meter højere vandstand i verdenshavene. Et kæmpeskridt for klimaforskningen, fordi Eemperioden kan bruges som naturens eget eksempel på den fremtid, vi går i møde med den globale opvarmning. Forskellige pludselige kli maændringer kan måles i iskernen, og dermed øge forståelsen for klimaets naturlige variabilitet. Oplysninger, der kan bidrage med informationer om det fremtidige klima. Men hermed var det ikke slut. Også i sommer gennemførte forskere i NEEMlejren 500 kilometer øst for Qaanaaq en række opfølgningsforskningsprojekter. Et arbejde, som fik NATURE – verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrift – til at sætte NEEM projektet øverst på listen over det vigtigste viden skabelige arbejde i 2011. raturerne bevæger sig ned i isen. Præcisionsmålinger som er af vital værdi for arbejdet med computerklimamodeller. Med et specialhærdet skær til boret forsøgte man at bore gen nem laget af sten og grus, som stoppede sidste års boring. Det materiale, der kan hentes op, har særligt en videnskabelig interesse for biologer og DNAforskere. Det vil kunne give en ide om, hvilken slags flora og fauna, der var i Grønland før isen kom. Forskerne medbragte også et stenbor, som kan monteres isker neboret. Dermed kan man få en stenprøve fra selve fjeldet, hvil ket kan give geologer og seismografer viden om, hvad der ligger under indlandsisen. Der blev også boret en ny 400 meter iskerne, som rækker 2000 år tilbage i tiden. Det skete for at kunne foretage ekstra må linger i meget høj opløsning, og dermed skaffe mere præcise data om årstidsvariationer, hyppighed af nedbør med mere. Et projekt, der er igangsat specielt med henblik på at forstå men neskets eventuelle indvirkninger på klimaet. Endelig blev der i det nye borehul installeret et seismometer, der registrerer jordskælv og vulkanudbrud. Disse data sendes via satellit til forskerne, som kan bruge det i netværket af statio ner, som måler bevægelser i jordens tektoniske plader. nYe proJekter Som noget af det første gik forskerne i gang med at måle tem peraturen ned gennem hullet. Efter borehullet har haft ro et års tid, kunne man med høj præcision måle temperaturen direkte på isvæggen af hullet og se, hvordan for eksempel istidstempe kAl 30-nik issittumi nerrivimmi arsaararluni kissassertoqarpoq. Dk Lidt bordtennis at varme sig på i minus 30 grader. GB Warming up with a little table tennis at 30 degrees below. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 19 Climate detectives It was a world sensation last year, when the ice core drilling project on the inland ice reached bedrock, but the groundbreaking work continues in the NEEM camp Christian Schultz-Lorentzen June 27th last year was a milestone for scientists on the NEEM project (North Greenland Eemian Ice Drilling Project). Here, after five years of hard work, scientists from 14 different countries reached Greenlandic bedrock at a depth of 2537.36 metres. With a speciallytempered bit for the drill, attempts were made to drill through the layers of stones and gravel which stopped last year’s drilling. The material that was brought up was of particular scientific interest for biologists and DNAresearchers. It will give us an idea about the type of flora and fauna that was found in Greenland before the ice came. With this accomplishment, scientists succeeded in bringing up ice cores from the Eemian – the interglacial period before the last iceage. A period that lasted from 130,000 until 115,000 years ago with temperatures around five degrees warmer than today and with a sea level that was five metres higher. Researchers also brought a stone drill that could be mounted on the icecore drill. This made it possible to obtain a sample of the bedrock and this can provide geologists and seismologists with information about what lies under the inland ice. This was a gigantic step for climate research, because the Eemi an can be used as nature’s own example of the future we can expect with global warming. Various, sudden climate changes can be measured in the ice cores and this increases the under standing of natural climate variations. This information can contribute to our knowledge of the climate of the future. A new, 400metre icecore was also drilled which reaches back 2000 years in time. This was done to enable extra, very high resolution measurements to be taken, thereby obtaining more precise data about the seasonal variations and precipitation fre quency etc. This project was started specifically to understand the effects that human beings may have on the climate. But this is not all. This summer, researchers at the NEEM camp, 500 kilometres east of Qaanaaq, carried out a series of follow up research projects. This work caused NATURE – the world’s most prestigious scientific periodical – to place the NEEM project at the top of the list of the world’s most important scien tific works in 2011. Finally, a seismometer was installed in the new hole where it will register earth quakes and volcanic eruptions. This data will be sent via satellite to scientists who can use it in the network of stations measuring the movements of the earth’s tectonic plates. neW proJeCtS One of the first tasks for the researchers was to measure the temperature down through the hole. After the drill hole had been left undisturbed for about a year, it was possible to meas ure the temperature directly on the ice wall of the hole with high precision and see, among other things, changes in the ice age temperatures down through the ice. These precise measure ments are of vital importance for the work with climate models generated by computers. kAl Tikinnermi illuutit toqqillu ammarneqarput. NEEM-imi sullivimmi tamarmi pisut Niels Bohr Institutimi Center for Is og Klimamit aqunneqarput. Dk Efter ankomsten åbnes adgangen til bygninger og telte. Al logistik i forbindelse med NEEM-lejren ledes af Center for Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet. GB After arrival, access is given to the buildings and tents. All logistics in connection with the NEEM camp are led by the Ice and Climate Centre at the Niels Bohr Institute. 20 Royal Arctic Line A/S-imi atorfik suliassallu pissangartut toqqakkit Få udfordringer og en spændende karriere i Royal Arctic Line A/S ral.gl Pizzaria tlf. 842424 man - fre 11 - 20 lør - søn 16 - 20 Kangerlussuaq Thai og grill house man - fre 10 - 22 lør - søn 10 - 23 tlf. 842222 Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 ANI Butikken søn - tor 10 - 22 fre - lør 10 - 23 tlf. 842121 Aqisseq Bar søn - tor 20 - 24 fre - lør 21 - 03 tlf. 842323 Kuponer der bliver udleveret af Air Greenland i forbindelse med tvungen overnatning kan bruges i pizzaria, Grill house og ANI Butikken. 21 inuit pillugit nutaarSiaSSat naatSut | kort nYt om naVne | Brief neWS aBout nameS Julie edel Hardenberg Eqqumiitsuliortoq Julie Edel Hardenberg, aningaaserivimmi pisortaq Martin Kviesgaard, atuakkiortoq assiliisartorlu Ivars Silis aamma naalakkersuisoqarfimmi pisortaq Lise Lennert ataatsimoorfeqarput immikkukajaaq ittumik. Tamarmik suliaminnut atatillugu immikkut ittumik malunniuteqarput, allaat Kraks Blå Bogimi inuit allat 8.000-iniit amerlanerusut peqatigalugit ilanngunneqarlutik. Leiff Josefsen Kunstneren Julie Edel Hardenberg, bankdirektør Martin Kviesgaard, forfatter og fotograf Ivars Silis og departementschef Lise Lennert har nu noget ganske specielt tilfælles. De har alle markeret sig så ekstraordinært på deres arbejdsfelt, at de er blevet optaget som nye medlemmer i Kraks Blå Bog med mere end 8000 biografier. Artist Julie Edel Hardenberg, bank director Martin Kviesgaard, writer and photographer Ivars Silis and head of department Lise Lennert now have something very special in common. They have distinguished themselves to such an extent in their fields of work that they have been listed in Kraks Blue Book, which contains more than 8000 biographies. Juaaka lyberth Juaaka Lyberth, musiker, sanger og fremtrædende kulturpersonlighed, har udgivet cd’en ”Naasumik Paju” eller på dansk ”La’ mig give dig en blomst”. Sangene er en hyldest til kærligheden. Med årene er det gået op for mig, at når den glødende forelskelse er overstået, så er kærligheden der stadig, siger den 58-årige Juaaka Lyberth om valget af kærlighedstemaet. Juaaka Lyberth, musician, singer and distinguished cultural personality has released a CD –“Naasumik Paju” or in English “Let me give you flowers”. The songs are a tribute to love. With the passing of the years, I have realised that once the first infatuation has faded, love still remains, says 58 year old Juaaka Lyberth about the choice of love as the theme. Leiff Josefsen Juaaka Lyberth, nipilersortartoq, erinarsortartoq kulturikkullu malunniuteqartoq cd-mik saqqummersitsivoq ”Naasumik Paju”-mik taaguutilimmik. Erinarsuutit asanninnermik unnersiutiginnittuupput. Ukiut ingerlanerini paasilerpara asannileqqaarneq qaangiukkaangat asanninneq ataannartartoq, 58-inik ukiulik Juaaka Lyberth asanninnermik qulequtsiinini pillugu oqarpoq. Christian Schultz-Lorentzen maria paninguak´kjærulff 22 Maria Panínguak´ Kjærulff, eqqumiitsuliortut Buuti Pedersen, Camilla Nielsen aamma Linda Riber peqatigalugit saqqummersitsisarfimmi nutaami Galleri Kalammi siullersaallutik saqqummersitsipput, taannalu ukioq manna siusinnerusuk kut Københavnimi Kalaallit Illuutaanni atoqqaartinneqarpoq. Saqqummersitsisarfik pilersinneqarpoq Augustinusfonden kiisalu A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond aningaasaliisoralugit. Maria Panínguak´ Kjærulff, kunstner, var sammen med Buuti Pedersen, Camilla Nielsen og Linda Riber de første til at udstille i det nye Galleri Kalak, der blev indviet i Det Grønlandske Hus i København tidligere på året. Galleriet er blevet til takket være økonomisk støtte fra Augustinusfonden samt A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond. Artist Maria Paninguak Kærulff, Buuti Pedersen, Camilla Nielsen and Linda Riber were the first to exhibit in the new Galleri Kalak, which opened in the Greenlandic House in Copenhagen earlier this year. The gallery opened, thanks to financial support from the Augustinus Foundation and from A.P. Møller and Wife Chastine McKinney Møller’s Foundation. inuit pillugit nutaarSiaSSat naatSut | kort nYt om naVne | Brief neWS aBout nameS rie oldenburg Rie Oldenburg, gennem 20 år leder af Narsaq Museum, har søgt nye udfordringer. Under sit mangeårige museumsarbejde blev hun kendt for også at etablere alt-mulig-huset A21, der har fokus på miljø, kultur og forebyggende arbejde. For fortiden er fremtiden i en brugt udgave, mener Rie Oldenburg, der nu underviser på Handelsskolen i Qaqortoq. Rie Oldenburg, leader of Narsaq Museum for 20 years, has sought new challenges. During her many years with museum work, she also became known for founding the all-purpose house A21, which focuses on the environment, culture and preventive work. Rie Oldenburg, who now teaches at the Business School in Qaqortoq, believes that the past is the future in used form. Christian Schultz-Lorentzen Rie Oldenburg ukiuni 20-ni Narsap katersugaasiviani pisortaasimasoq allamik suliffittaarpoq. Ukiorpassuarni katersugaasivimmi sulinermini ilaatigut illu sunut tamanut atorneqartartoq A21 pilersippaa, tassani avatangiisit, kulturi pinaveersaartitsinerlu qitiutinneqarlutik. Qanga pisunut naleqqiullugu siunissaq tassaavoq atoriigaq, Rie Oldenburg, maannakkut Qaqortumi Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartitsisuusoq, isumaqarpoq. makka kleist & frederik kristensen, kunngi Leiff Josefsen Leiff Josefsen Isiginnaartitsisartoq Makka Kleist aamma eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq Frederik Kristensen, Kunngi, ukioq manna Namminersorlutik Oqartussat kulturikkut nersornaasiuttagaannik tunineqarput. Makka Kleist nersornaaserneqarpoq sulinermini tamatigut kalaallit oqaasiinik pingaartitsisuunini pillugu, Frederik Kristensenilu nersorniarneqarpoq tamatigoortuunini immikkuullarissuuninilu – qalipaasartutut, taalliortutut, erinniortutut assiliartalersuisartutullu – pillugit. Skuespilleren Makka Kleist og multikunstneren Frederik Kristensen, Kunngi, blev årets modtagere af Selvstyrets kulturpris. Makka Kleist modtog prisen for altid at have vægtet det grønlandske sprog i sit virke, mens Frederik Kristensen blev belønnet for sin alsidige og bemærkelsesværdige karriere som både maler, digter, sangskriver, komponist og illustrator. Actress Makka Kleist and multi-artist Frederik Kunngi Kristensen were this year’s recipients of the government’s culture award. Makka Kleist received the award for always attaching importance to the Greenlandic language in his work, while Frederik Kunngi Kristensen was rewarded for his versatile and remarkable career as painter, poet, lyric-writer and illustrator. tida ravn Tida Ravn, formand for Foreningen af Juridisk Fædreløse, er kommet et væsentligt skridt videre med en vigtig mærkesag. Justitsministeriet har meddelt, at grønlandske børn født uden for ægteskab Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 før 1963 i Vestgrønland og i 1974 i Nordøstgrønland nu kan få at vide, hvem deres far er samt opbære arv, hvis han stadig er i live. Tida Ravn, chairperson for the Society for Legal Orphans, has made significant progress with an important key issue. The Ministry of Justice has announced that Greenlandic children born out of wedlock before 1963 in West Greenland and 1974 in Northwest Greenland can now find out who their father is and be entitled to inherit from him, if he is still alive. Leiff Josefsen Tida Ravn, peqatigiiffiup Inatsisitigut Ataataqanngitsut siulittaasuat, suliamini pingaaruteqarluinnartumik alloriarpoq. Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfik nalunaarpoq kalaallit meeqqat nunatta kitaani 1963-ip siornagut Tunumilu meeqqat 1974-ip siornagut uersagaallutik inunngorsimasut maannakkut paasisinnaanngoraat ataatartik kinaanersoq kiisalu suli inuusimappat kingornussinaallugu. 23 – your agent in all of Greenland Royal Arctic Logistics provide the following services in all Greenlandic ports: · Port agency · Stevedoring · Crew change · Visa applications · Accommodation · Provision and Catering · Service and supplies · Cargo transport by air and sea · Customs documentation 24 Royal Arctic Logistics A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 Royal Arctic Logistics are located in the 13 largest ports in Greenland, and our main office is in Nuuk – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk Hotel Arctic har Grønlands eneste 5-stjernede konferencecenter Vi ved hvordan man afvikler en perfekt konference Vore 5 stjerner motiverer os til hele tiden at være på forkant når det gælder planlægning og afvikling af møder, seminarer og konferencer. Vi er med fra starten, og vi påtager os uden ekstra omkostning rejseplanlægning både til og fra Ilulissat. Det er altid en god idé at kontakte os for uforbindende tilbud, da vore priser kan variere efter årstiden. Plads til det hele, også når konferencedagen er overstået Vort største konferencelokale “The Greenland Room” kan rumme op til 120 pers. og er udstyret med state-of-the-art AV-udstyr, teleslynge m.m. Dette rum har egen lounge. Konferenceafsnittet tilbyder herudover 8 mindre og større møderum samt tilknyttet aktivitesrum (med bordtennis, bordfodbold, elektronisk dart samt wii-konsol med mange programmer). Hotellet har både TV-stue og en hyggelig pejsestue samt separat udendørs rygerum med let adgang. Vort personale står selvfølgelig for teknisk support og sekretærbistand under enhver konferenceafvikling. Garanti for miljøbevidst og ansvarlig hoteldrift Den Grønne Nøgle tildeles hoteller der målrettet og ansvarligt arbejder for et bedre miljø. Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med ekstra fokus på det sarte miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige valg for konferencearrangører, der prioriterer en solid 5-stjernet konferenceoplevelse med god mad og en god nattesøvn ... med god samvittighed. Tikilluarit. ★ ★ ★ ★ ★ 4-star hotel / 5-star conference facilities Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: conference@hotel-arctic.gl Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen. WWW.JGC-MARKETING.DK Ilulissat Arnat aavertut umillit Inuit kulturitoqaanni kakiortinnerit aalajangersimasumik isumaqartinneqartarput. Timikkut aalajangersimasumik kakiortissimagaanni tamanna arnap katissinnaanngorneranik isumaqarpoq Søren Duran Duus Ukiuni tusintilikkaani nunarsuarmi tamarmi ameq toortarlugu inuup timaa mattaangasoq kakiorneqartarsimavoq. Timimut qalipaat atajuartussaq Polynesiami, Filippinerini, Borneomi, Afrikami, Amerikami avannarlermi, kujallermi qiterlermilu, Europami, Japanimi, Cambodiami, Kinami – issittumilu inuianni atorneqartarsimavoq. Nunarsuulli sinneranisuut immikkut ilisimasallit inuiaat Inuit akornanni kakiortittarnerup qanga atugaalersimanera ilisimaqqissaanngilaat. Takussutissat ilisimaneqartut pisoqaanersaraat tuugaamit qiperugannguaq Alaskami Point Hopemi ilivermi nassaarineqarsimasoq. Taanna Kristusip inunngornera sioqqullugu ukiumi 95mit pisuunerarneqarpoq tassaallunilu tallukkut kakiortinneq. Canadap issittortaani Kalaallillu Nunaanni tunersuit Kristusip inunngornerata kingorna 500-miit 1000-imut aamma taamatut ileqqoqarsimapput. Inuusaliani kusanartumik qiperukkani kiinarpannilu tallukkut qaakkullu kakiorneqartarsimavoq. 26 Canadami New Foundlandimi oqaluttuaqarpoq 1566-imi Inuit arnartaasa ilaat tigusarineqarsimasoq kiinnamigut kakiortissimasoq. Arnannguakkuluk taanna umiartortunit Europaliaanneqarsimavoq isiginnaartunut tupinnartunik takusaqarusuttunut cirkusimi takutinneqartarluni. Inuit kakiortinnerisa meqqummik imaluunnniit aalisakkap saarnganik kapoorluni suliarineqarnerata saniatigut aamma immikkut ittumik periuseqartoqarsimavoq ujaloq paaterneqarsimasoq ammip ataatigoortinneqarluni, tassaavorlu periuseq Sibiriamit ilisimaneqartoq. Uumasut ujaluat qulliip paavanik, orsumik iteqqumillu akulimmik taninneqartarpoq. Qullermiit paaq anersaapilunnut sakkuuvoq pitsaasoq – anersaapiluimmi iteqqup tikka amiilaaraat, taamaalilluni ajortunut illersuutigineqartarluni. Inuit taama isumaqarsimapput. Aamma iteqqup pitsaaqqutigaa illersuutaasarami. kAl Kalaallit sisamat 1654-imi Nuup kangerluani qallunaanit ilisimasassarsiortunit David Danellimit siuttuuffigineqartumit tigusarineqarsimasut qalipanneqarsimasut. Dk Maleri af fire grønlændere, der i 1654 blev taget til fange i Godthåbsfjorden af en dansk ekspedition ledet af David Danell. GB Painting of four Greenlanders who were taken prisoner in 1654 in Godthåb Fjord by a Danish expedition led by David Danell. kAl Arnaq kalaaleq kitaamioq qaamini kakiorneqartoq 1788-mi Poul Egedemit titartagaq. Dk Pandetatovering på en vestgrønlandsk kvinde gengivet af Poul Egede i 1788. GB Forehead tattoos on a woman from West Greenland depicted by Poul Egede in 1788. »AArruP uMII« Angutit arnallu kakiortittarsimapput. Angutit puisimik, aavermik, nannumik arfermilluunniit perngaraangamik uluamikkut titarnilerneqartarput. Atuagaq »Tataou« naapertorlugu perngarneq »kakilermik« taaneqartarpoq. Arnat tallumikkut kakiorneqarajuttarput »aarrup umiinik« taaneqartartunik, tassanilu avatangiisinut oqaatiginiarneqartarpoq maannakkut arnanngoriartulersoq taamaalilluni katissinnaanngorluni. Kakiortinnerni qalipaatigineqarnerpaasarpoq paaq igap ataaniit pissarsiarineqartartoq. Qalipaatit arlaqartut atorneqartarsimapput soorlu grafitit, arsakut ilaatigullu qeqqussat isserat. Nuummi Nunatta Katersugaasiviani inspektørip Hans Langep kakiortinnerit alutoreqai. Ajoraluartumilli paasineqarpoq kalaallit kulturikkut oqaluttuarisaaneranni kakiortinnermut tunngatillugu paasissutissat killeqartut. – Uppernarsaatissatut pigisavut taamaallaat tassaapput ilisimasassarsiornerniit pingasuniit sisamaniillu pissarsiat kiisalu nassaat. Nunatsinni ilisimaneqarnerpaajupput Qilakitsumi inuit timaat paniinnarsimasut 1475-ip missaani toqusimasorineqartut, arnat arfinillit akornanni tallimat kakiorneqarlutik. – Inuit kulturianni kakiortinnerit aalajangersimasunut ersiutaapput arlalissuarnik isumaqarsinnaasut. Tamarmilli nakuussutsimik takutitsiniartuupput, inummut pineqartumut avatangiisaanullu pingaaruteqartunut takussutissaallutik. Aamma kakiortinnerit pinnersaatitut atorneqarsimapput. Taamaalillutillu aamma sumi inissisimanermik takutitsiniutaallutik, Hans Lange oqaluttuarpoq. Inuiaqatigiinni qanigisani soorlu Canadap qeqqani inoqarfinni aamma arnaanerusut kakiortittarput. Kobber-inuit akornanni Qeqertaalummilu Inuit akornanni angutit aamma kakiortittarsimapput. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Beringip ikersuani inoqarfinni inuit kitaamiut, Kangiani inuit Sibiriamilu inuit arnani angutinilu kiinnakkut timikkullu arlalinnik kakiortissimasarput. Kalaallit Nunaanni kakiortittarnermut tunngasunik paasiniaanerit aatsaat 1800-kkut naalerneranni 1900-kkullu aallartinneranni aallartipput. 1921-miit 1924-mut Knud Rasmussenip tallimassaa Thulemut ilisimasassarsiornerani tusaamasaaqisumi aaqqissuussamik kakiortinnerit ilusaat assigiinngitsut pillugit paasissutissanik katersisoqarpoq, kiisalu Inuit ileqquinut tassunga tunngasunik. KrISTuMIuuSSuTSIP ALLAnngorTIPPAI David Crantz 1765-imi Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik allaaserisaqarnermini allappoq, Inuit kakiorteriaasiat atorneqarunnaartoq. Taamaakkaluartoq palasi H.C. Glahn 1771-imi oqaluttuarsimavoq Kalaallit Nunaata kitaani kakiortinnerit nunap kujataani avannaaniit nalinginnaanerusut. Tassani peqqutaasorineqarpoq Inuit Nunap Isuata eqqaaniittut Tunumiunut attaveqarnerusarmata, tassanimi tamanna suli atugaammat. Atuakkami »Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut« allassimavoq, nakorsap Gustav Meldorfip kuppilersitsiartorfimmini paasisimagaa arnani 15-ni qulit kakiortissimasut. Nunatta kitaani kakiortittarnerup atorneqarunnaarneranut peqqutaasorineqarpoq kristumiuussutsimik ajoqersuiartortitat kakiortinneq kristumiuussutsimut tulluutinngitsutut isumaqarfigisimammassuk, taamaattumillu ajortuliornertut nalilerlugu. H.C. Glahnilli erseqqissarpaa arnat ilaat kakiortikkumasarsimanngitsut »angummik qallunaamik pissarsisinnaanerulernissartik siunertaralugu, qallunaammi tallut kakiortissimasut kusaginngilaat«. 27 kAl Kakiortinnerit takutinniarneqartut. Kiinnani pingasuni ”aarrup umii” takuneqarsinnaapput, takutinniarneqartorlu tassaavoq arnaq kakiortissimasup katissinnaanngorsimanera. Titartagaq: Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut. Dk Tatoveringer skematisk fremstillet. På tre af ansigterne ses det såkaldte »hvalrosskæg«, der indikerer, at hun nu var i puberteten og dermed gifteklar. Tegning: Qilakitsoq – De grønlandske mumier fra 1400-tallet. GB Diagrams of tattoos. On three of the faces there is the so-called »walrus beard« which indicates that girls had reached puberty and were therefore ready for marriage. Drawing: Qilakitsoq – The Greenlandic mummies from the 1400s. Kvinder med hvalrosskæg Tatoveringer havde sin egen bestemte betydning i de gamle inuitkulturer. En særlig kropsmaling kunne eksempelvis signalere, at en kvinde var giftemoden Af Søren Duran Duus I tusindvis af år er der over hele verden blevet prikket i huden for at fremmane tatoveringer på den nøgne menneskekrop. Den permanente kropsbemaling har været brugt hos folk i Polynesien, Filippinerne, Borneo, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Mellemamerika, Europa, Japan, Cambodia, Kina – og også i de arktiske kulturer. Men ligesom i den øvrige del af verden er det ifølge fagfolk uvist, hvor længe tatoveringsskikken og -traditionen præcist har været anvendt af inuit. Det hidtil ældste kendte vidnesbyrd er en lille figur af tand, som blev fundet i en grav ved Point Hope i Alaska. Den er dateret til omkring år 95 før Kristus og viser hagetatoveringer. Dorset-folkene i arktisk Canada og Grønland udviste en tilsvarende kunstnerisk skabertrang i perioden år 500 til år 1000 28 efter Kristus. På mange fint udskårne menneskefigurer og ansigtsmasker er der indridset tatoveringsmønstre på hage og pande. Der findes en beretning om, at der på Newfoundland i Canada i 1566 blev fanget en inuit-kvinde, der var ansigtstatoveret. Den ulykkelige kvinde blev af sømænd sejlet til Europa, hvor hun blev vist frem i cirkus for det sensationslystne publikum. Udover at inuits tatoveringer var priktatoveringer lavet med nål eller fiskeben, havde inuit en speciel teknik med at sy linjerne ind under huden med en sodet senetråd – en teknik, der også kendes fra Sibirien. Senetråden fra dyr blev indsmurt i en blanding af lampesod, fedt og urin. Lampesod var et stærkt og magisk middel mod dæ- moner, og de onde ånder afskyede lugten af urin, så derved skulle bæreren være helgarderet mod alt ondt. Det mente inuit. Det var også en fordel, at urin har en vis forebyggende virkning. »HVALroSSKÆg« Både mænd og kvinder blev tatoveret. Mændene med en streg på kinden for den første dræbte sæl, hvalros, isbjørn eller hval. Det blev kaldt »kakileq« (»det første drab«) ifølge bogen »Tataou«. Kvinderne blev oftest tatoveret på hagen med det såkaldte »hvalrosskæg«, der skulle fortælle omgivelserne, at hun nu var i puberteten og dermed gifteklar. Det mest anvendte farvestof til tatoveringerne var sod, for eksempel fra bunden af et kogekar. Mange farvestoffer blev anvendt, eksempelvis grafit, aske og saft fra nogle tangplanter. På Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk fascinerer de historiske tatoveringer museumsinspektør Hans Lange. Desværre må han konstatere, at dokumentation for og kildemateriale til den grønlandske kulturhistoriske brug af tatovering er begrænset. – Vores kildemateriale bygger primært på tre-fire ekspeditioner og fund. Mest kendt i Grønland er uden tvivl mumierne fra Qilakitsoq ved Uummannaq, hvor fem af de seks kvinder, der menes omkommet omkring år 1475, har tatoveringer. – Tatoveringer i inuits kultur var symboler, som kunne betyde mange forskellige ting. Men ens for dem alle var, at de skulle vise styrke og symbolisere ting, som betød noget for personen og hans eller hendes omgivelser. Tatoveringerne blev også lavet for at gøre sig smukkere. På den måde var de også et statussymbol, fortæller Hans Lange. Hos beslægtede befolkningsgrupper i det centrale inuit-område i Canada var det også fortrinsvis kvinder, der blev tatoveret. Hos nogle grupper, for eksempel kobber-inuit og Labrador-inuit, er der fundet tatoveringer på mænd. I det vestlige inuit-område hos Beringsstræde-inuit, asiatiske inuit og inuit i Sibirien er der talrige beskrivelser af tatoveringer hos begge køn på både krop og i ansigtet. De første detaljerede studier af tatoveringsskikken i Grønland blev først foretaget i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Under polarforskeren Knud Rasmussens berømte 5. Thule-ekspedition i 1921-1924 blev der foretaget en systematisk indsamling af materiale om de forskellige udformninger af tatoveringer og om den forestillingsverden, som knyttede sig til skikken i inuit-området. KrISTEnDoMMEn David Crantz skriver i sin Grønlandshistorie fra 1765, at inuits hidtidige tatoveringsskik og -tradition er forsvundet. Alligevel kan præst H.C. Glahn i 1771 fortælle, at tatoveringer i Vestgrønland forekommer oftere i den sydlige del end mod nord. Det skyldtes en hyppig kontakt mellem beboere i Kap Farvelområdet og »østlændingene« fra østkysten, hvor traditionen stadig levede. Læge Gustav Meldorf, der arbejdede i Grønland i starten af forrige århundrede, konstaterede på en vaccinationsrejse i området, at 10 ud af 15 kvinder var tatoverede. Årsagen til, at skikken forsvandt forholdsvis hurtigt i Vestgrønland, er formentlig, at kristne missionærer udefra fandt tatovering uforenelig med kristendom, og derfor erklærede de den for syndig. H.C. Glahn fremhævede dog, at nogle kvinder afstod fra at lade sig tatovere for »lættere at fange en Dansk Mand, som de vide der finde ingen synderlig Behag i en besyed Hage«. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 kAl Norgemiup qalipaasup Mathias Blumenthalip Maria Paamiuneersoq, 1746-miit 1747-mut Københavnimiittoq, qalipassimavaa. Kakiortinneri alutorineqarluarsimapput. Talluani kakiortinnerit ammukaartut takuneqarsinnaapput, »aarrup umiinik« taaneqartartut, tassuunaatigullu takuneqarsinnaavoq uinissinnaanngorsimasoq. Dk Et maleri af nordmanden Mathias Blumenthal forestiller Maria fra det nuværende Paamiut (tidligere Frederikshåb), der i 1746-1747 var i København, hvor hendes tatoveringer vakte stor opmærksomhed. På hendes hage ses tatoveringer af lodrette streger, det såkaldte »hvalrosskæg«. Det indikerer, at hun er mandbar. GB A painting by Norwegian Mathias Blumenthal represents Maria from Paamiut (formerly Frederikshåb), who was in Copenhagen in 1746-1747 where her tattoos attracted a great deal of attention. On her chin there are vertical tattooed lines, the so-called »walrus beard« which indicate that she is ready for marriage. 29 Women with walrus beards Tattoos had their own special meanings in old Inuit cultures. A particular type of body decoration could, for example, signal that a woman was marriageable By Søren Duran Duus All over the world, for thousands of years, pricks have been made in skin to conjure up tattoos on naked human bodies. This form of permanent body painting has been used by people in Polynesia, the Philippines, Borneo, Africa, North America, South America, Central America, Europe, Japan, Cambodia and China – as well as by Arctic cultures. But as with the rest of the world, professionals admit they do not know how long the Inuit have practiced tattooing techniques. The hitherto oldest known evidence is from a small ivory figurine which was found in a grave at Point Hope in Alaska. It is dated to around the year 95 BC and shows chin tattoos. The Dorset People in Arctic Canada and Greenland exhibited similar artistic creativity from 500 to 1000 AD. Tattoo patterns have been scratched into many finely-carved face masks and figurines depicting humans. There is an account of an Inuit woman from Newfoundland, Canada, who was captured in 1566, who had facial tattoos. Seamen sailed the unfortunate woman to Europe where she was put on show in a circus for the sensation-seeking public. In addition to the Inuit tattoos that were prick tattoos made with a needle or a fishbone, the Inuit had a special technique of sowing lines under the skin with a sooty thread of sinew – a technique that is also known from Siberia. The thread of animal sinew was greased with a mixture of lampblack, fat and urine. Lampblack was a strong and magical agent against demons and evil spirits hated the smell of urine, so this should afford the bearer full protection against all evil. This is what the Inuit believed. There was also the advantage that urine had a certain preventive effect. »WALruS BEArD« Both men and women were given tattoos. The men were given a stripe on the cheek for the first seal, walrus, polar bear or whale kill. It was called kakileq (»the first kill«) according to the book »Tataou«. Women were most often tattooed on the chin with the so-called »walrus beard«, which indicated to everyone that they had reached puberty and were therefore marriageable. The most common form of pigment for the tattoos was soot from things like the bottom of a cooking pot. Many pigments were used, for example graphite, ash and sap from seaweeds. At the Greenland National Museum and Archive in Nuuk, the historic tattoos fascinate museum inspector Hans Lange. Unfortunately, he has to admit that documentation and source material for the culture-historical use of tattoos in Greenland is limited. 30 – Our source material is based primarily on three or four expeditions and finds. The mummies from Qilakitsoq near Uummannaq are without doubt the most famous in Greenland. Five of the six women, who are believed to have died around the year 1475, had tattoos. – Tattoos in the Inuit culture were symbols which could mean many different things. But common to them all, was the fact that they indicated strength and symbolised things that meant something to the person and his or her surroundings. The tattoos were also done to beautify the bearer. In this way, they were also status symbols, tells Hans Lange. In related population groups in central Inuit regions in Canada, it was also primarily the women who were tattooed. With some groups, for example the Copper Inuit and the Labrador Inuit, tattoos have been found on men. In western areas with the Bering Strait Inuit, the Asian Inuit and the Inuit in Siberia there are countless accounts of tattoos of both sexes, both on the body and on the face. The first detailed studies of the tattooing practices in Greenland were carried out at the end of the 1800s and at the beginning of the 1900s. During polar explorer Knud Rasmussen’s famous 5th Thule Expedition in 1921-1924 a systematic collection was made of material regarding the variations of tattoos and of the mindset that was associated with the practice in the Inuit region. CHrISTIAnITY In 1765 David Crantz wrote in his History of Greenland, that the earlier Inuit tattoo practices and traditions had disappeared. And yet in 1771 cleric H.C. Glahn was able to say that tattooing in West Greenland was more common in the southern part than towards the north. This was thanks to frequent contact between the inhabitants of the Cape Farewell region and the »Easterners« from the east coast where the tradition lived on. On a vaccination tour of the area, Doctor Gustav Meldorf, who worked in Greenland at the beginning of the last century, found that 10 out of 15 women were tattooed. The reason why the practice disappeared comparatively quickly in West Greenland is probably that Christian missionaries found tattooing to be at odds with Christianity and therefore declared the practice to be sinful. H.C. Glahn did, however, stress that some women refused to allow themselves to be tattooed because »it would be easier to catch Danish husbands who, they knew, were not particularly fond of a sewed chin«. kAl Canadami inuit akornanni arnaq Netsilimmiu. Titartagaq 1922-meersuuvoq. Dk Kvinde fra Netsilik-eskimoernes stamme i Canada. Tegningen er fra 1922. Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut/ De grønlandske mumier fra 1400-tallet/ The Greenlandic mummies 1400s GB Woman of the Netsilik Eskimo tribe in Canada. The drawing is from 1922. kAl 1900-p missaani arnap Tunumiup toortakkanik kakiorneqarnerata assilinera. Dk Priktatoveringer på en kvinde fra Østgrønland fotograferet omkring 1900. GB Prick tattoos on a woman from East Greenland photographed around 1900. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 31 Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut/ De grønlandske mumier fra 1400-tallet/ The Greenlandic mummies 1400s kAl Inunni paniinnarnikuni kakiortinnerit periutsimikkut ilusimikkullu assigiinngillat. Titarnerit kittoralasuupput meqqumik kapoornertut isikkoqarlutik. Amikkut ajoquteqarneq pissutigalugu uluakkut kakiortinnerit ilaannakuusumik atasinnaasimapput. Dk Inuit-tatoveringer på en mumie viser afvigende teknik og mønster. Linjerne er stiplede med spor af nålestik. På grund af huddefekter er tatoveringerne på kinderne kun delvist bevaret. GB Inuit tattoos on a mummy show various techniques and patterns. The lines are dotted with traces of needle pricks. Because of skin damage, the tattoos on the cheeks are only partially preserved. nASSAAT oqALuTTuArISAAnErMuT PIngAAruTILLIT Ilisimaneqartutuut timip pinnersarnera qangarsuaaniilli kulturerpassuarni atorneqartarsimavoq. Nunarsuarmi tamarmi kakiortittarnerup oqaluttuassartaa qiviarutsigu tamanna qangaarsuaaniilli inuit atortarsimavaat. Ilisimaneqartut pisoqaanersaasa ilagaat 1991-imi angummi ukiunik 5.000-inik ukioqartumiittut. Sermersuaqarfiup nalaaneersuuvoq Østrigip Italiallu akornanni qaqqani nasaarineqarsimalluni. Nassaami soqutiginarnersaagunarpoq amia ima asiujaatsigisimammat kakiortinnerit 57-iniit ikinnerunngitsut nassaarineqarlutik. Kakiortinnerit angummiittut ilagaat nalluata aappaani sanningasoq, tartuisa nalaani titarnerit naligiit arfinillit singernerinilu titarnerpassuit. Kakiortinnerit nakorsartinnermut attuumassuteqarsorineqarput, ilaatigut tinupasut toqunartullit ingalassimatinniarlugit. 1948-mi qanganiarsiuut Sibiriap kujataani qaqqani Altaini iliverni timini panersimasuni ukiunik 2.400-inik pisoqaassusilinni kakiortinnerit nassaaraat. Timaaniipput uumasunik eqqumiitsunik uumasorujunnillu kakiortinnerit alutornarluinnartut. Iluamilli paasineqarsimanngilaq kakiortinnerit inunnut taakkununnga qanoq isumaqarnersut, anngakkussarnermut tunngasuunersut imaluunniit pinnersaataannaanersut. Aamma Japanip Egyptenillu oqaluttuarisaanerani periuseq taanna upparnarsaatissaqarpoq. 1891-mi qanganisarsiuut Egyptenimi assaatillutik tupinnarluinnartumik nassaarput Guutip arnap Hathorip palasiisa ilaata amiakkuanik nassaarmata. Timaani sumi tamaaniipput toorneerarpassuit, titarnerit allallu geometrimut tunngasut. HISTorISKE FunD Som nævnt er udsmykning af kroppen blevet brugt af mange forskellige kulturer gennem tiden. Og ser man på tatoveringens historie i et globalt perspektiv, har tatoveringer længe været mennesket en tro følgesvend. Et af de ældst kendte eksempler blev fundet i 1991 på en 5000 år gammel mand. Han var fra istiden og blev fundet i bjergene mellem Østrig og Italien. Det måske mest interessante ved fundet var, at huden var så godt bevaret, at den kunne afsløre ikke mindre end 57 tatoveringer. Blandt de tatoveringer, man fandt på manden, var et kors i den ene knæhase, seks parallelle linjer over nyrerne og adskillige linjer rundt om begge ankler. Det menes, at man lavede disse tatoveringer af terapeutiske grunde, blandt andet for at undgå gigtknuder. I 1948 fandt arkæologer tatoveringer på 2400 år gamle mumier i et gravkammer i Altai bjergene i det sydlige Sibirien. Deres kroppe afslørede fascinerende tatoveringer af forskellige fabeldyr og monstre. Men man har ikke kunnet fastslå, om disse tatoveringer repræsenterede status for de personer, som bar dem, om de har haft en form for magisk betydning eller om det blot var udsmykning. Endelig kan det nævnes, at der både i den japanske og egyptiske historie findes beviser for den ældgamle kunst. I 1891 gjorde arkæologer et fantastisk fund under udgravninger i Egypten, da man fandt resterne af præstinden for gudinden Hathor. Overalt på hendes krop finder man prikker, linjer og avancerede geometriske mønstre. HISTorICAL FInDS In 1948 archaeologists found tattoos on 2400 year old mummies in a burial chamber in the Altai Mountains in southern Siberia. Their bodies revealed fascinating tattoos of various fantasy creatures and monsters. But it has not been possible to ascertain whether these tattoos represented status for the people who bore them, whether they had some kind of magical significance or whether they were simply for decoration. Finally, it can be mentioned that in Japanese and Egyptian history there is evidence of this ancient art. In 1891 archaeologists made a fantastic discovery during excavations in Egypt when they found the remains of a priestess for the goddess Hathor. Her body was covered with pricks, lines and complicated geometrical patterns. As mentioned previously, decorating the human body has been practiced by different cultures throughout time. And if you look at the history of tattooing on a global perspective, tattoos have long been faithful travelling companions to humans. One of the oldest-known examples was found in 1991 on a 5000 year old man. He was from the ice-age and was found in the mountains between Austria and Italy. Perhaps the most interesting thing about the find was that the skin was so well-preserved that it revealed no less than 57 tattoos. Among the tattoos found on the man was a cross behind one knee, six parallel lines over the kidneys and several lines around both ankles. It is thought that these tattoos were made for therapeutic reasons, for example to prevent rheumatism. 32 Your strongest partner in support and logistics for oil and gas exploration in Greenland A full-range supply of support and service for international companies dealing with the exploration and exploitation of oil and gas in Greenland: · Alltypesoftransportandlogisticssolutions · TransportandoperationinArcticconditions · Specialtonnage · Bulksupplies · Forwarding · Shipagency · Stevedoring · Campsolutions · Icepilots · Aircargo · Officefacilities · SupplyofCCU’s · Wastehandling · Consolidationofgoodsandstoragehotel · Repairandmaintenanceofequipment · Housingandaccommodation · Miscellaneous · Alltypesofsuppliesandprocurement · Changeofpersonnelandcrew · Administrativetasksandbookkeeping · Safetyandregulationcompliance · Contactwithauthorities · Communication ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 33 ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com Knowhow, growth and dynamics Follow your flight in Qeqqata Kommunia Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk Hydropower Plant UNESCO Project Arcti c Circ le Tra il tial R oad d Roa Poten e to th ap Icec International airport UNESCO Project Arctic Circle UNESCO Project Diamonds Hydropower Project for Aluminum Smelter Heliskiing area um in lum A Sm r elte t jec Pro Apussuit Adventure Camp Kangia Camp Hydropower Project for Aluminum Smelter Olivenite Mine 34 www.qeqqata.gl Immap pisuussutai Christian Schultz-Lorentzen Qeqqussat immap pisuussutigai, taama isumaqarpoq 46-nik ukiulik ilusilersuisartoq Nauja Lynge, nunatsinni qeqqussat eqalussuullu amia ilaatillugit atisanik ilusilersuisartoq. Taama ilusilinnik atisaliornermini Sassumap Arnaata immamit qaqeqqammersup ersersinnissaa anguniarpaa. Kalaallit Nunaanni periarfissarpassuit takussutissinnissaat Nauja Lyngep siunertaraa. Taama ittunik atisaliornermigut qeqqussat malugeqquai, taamaaliornerlumi siunertaqarpoq. Ukiorpassuarni arctic designers aamma CoolNature peqatigalugit sulinerup saniatigut Naujap suliffiutini Greenland Company aqqutigalugu nunatsinni inuutissarsiornikkut suliniutinut arlalinnut akuuvoq. Ilaatigut Kangianut qeqqussanik tuniniaasinnaanermut. Immaqa ilusilersuineq immikkut ittoq aqqutigalugu… Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 35 Havets guld Af Christian Schultz-Lorentzen Tang er havets guld, mener den 46-årige designer Nauja Lynge, som står bag kreationerne her med grønlandsk tang og hajskind som det bærende. En sammensætning, der skal fremmane billedet af Havets Moder, som var hun netop steget op af havet. Nauja Lynges tanke er at illustrere de mange muligheder Grønland rummer. På billederne sætter hun med moden som løftestang særligt fokus på tangen. Og det er der en tanke med. Foruden sine mangeårige aktiviteter i arctic designers og CoolNature har Nauja med sit firma Greenland Company involveret sig i en række grønlandske erhvervsprojekter. Heriblandt muligheden for eksport af tang til Asien. Måske i et særligt design… 36 The sea’s gold By Christian Schultz-Lorentzen Seaweed is gold from the sea in the opinion of 46 year old designer Nauja Lynge, who is behind these creations based on Greenlandic seaweed and shark skin. This combination is intended to evoke an image of the Mother of the Sea, who has just risen from the water. Nauja Lynge’s idea is to illustrate the many opportunities that can be found in Greenland. In the illustrations she puts special focus on the seaweed using fashion as a lever. And this is intentional. In addition to her year-long activities with Arctic designers and CoolNature, Nauja has been involved in a series of Greenlandic business projects through Greenland Company, which she owns. Projects included the opportunity to export seaweed to Asia. Perhaps the design was special… Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 37 We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. 38 We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. For further information and details, visit our website www.bws.dk Viden og erfaring - forankret lokalt Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for: • • • • • Miljø og sociale aspekter Byggeri og infrastruktur Vandforsyning Spildevand Arbejdsmiljø Knowledge and experience - anchored locally Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478 Orbicon Grønland is a locally based consultancy services company with an office in Nuuk. We provide consultancy services within: • Environmental and social matters • Design and planning of buildings and infrastructure • Water and wastewater • Working environment Orbicon Grønland Jens Kreutzmanns Vej 14 Nuuk ........................................ www.orbicon.gl info@orbicon.gl +299 31 20 32 Core drilling Transportation Camp solutions Catering Contractor service Construction and plant Maritime tasks Consultancy services Greenland Mining Services A/S Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70 www.gms.gl Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 39 THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Ingeniørafdeling Klinik Fritidsaktiviteter Teknikere Kantinedrift Byggeledere Brandvæsen Rengøring Miljø Lufthavn IT Mekanikere Indkøb/Lager Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: www.gc.gl 40 Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00 Vi har mere tid til at være sammen. Det hele foregår i et andet tempo SIGNE & LARS VINDFELD, LÆGER gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 41 kAl Rasmus Lyberth kisimiilluni tusarnaartitsigajuppoq. Aamma nipilersoqatinilu tusarnaarneqarsinnaasarpoq. Dk Rasmus Lyberth optræder ofte alene. Men det hænder også, at han kan opleves med band. GB Rasmus Lyberth often performs alone. But sometimes you can experience him with a band. Kalaaleq erinagissorsuaq Erinarsortartoq nuannarineqaqisoq 60-inik ukiulik Rasmus Lyberth nipilersornikkut misileraanermi immikkut ittumiippoq, cd-t pingajoqqat kulturikkut eqqumiitsuliornikkullu imminnut atasut pilersinniarlugit Jens Brønden Rasmus Lyberth uninngajuitsuuvoq. Aamma unituarluni suliaqanngikkaangami. Qamanimi angalaartuaannarpoq. Apeqqutit suliaminut atatillugit taallanut nipilersukkanullu tunngasut eqqarsaatigalugit. Inuttaa oqaraluarpoq ”nammineq takkuttartut” taamaattoq oqartariaqarpoq nammineerluni takkutsittarai. Taamaattumik Rasmus ingikkaangami imaanngilaq uninnganiartoq. Ingerlaqqinniartoruna. Taamatullu nipaatsumik ingerlaartilluni naapitani tamaasa pissarsiffigisarpai, inuit allaappata imaluunniit tigussaannginnerusumik anersaakkut nalaataqaruni. Sumi tamani takusanik misilittakkanillu eqitererusaartarpoq suliamini atugassaminik. Rasmusitut ililluni suugaluarnersunik katersisinnaagaanni ullut ilaanni piviusunngorsinnaasunik taava aamma siunissamut katersisoqarsimassaaq. Rasmusip, naak qanittukkut 60-inik ukioqaleraluarluni, siunissaa ulikkaareersimasutut ippoq – angusaalu amerlanerit sivisunerusumik ingerlaarfigisarpaat. Uani Rasmus Lyberthip inuunermini suliarisimasai isiginiarneqanngillat, amerlanerimmi suunersut nalunngilaat. Soorlu assigiinngitsunik pingasunik ilinniagaqartuusoq, umiartortutut, isiginnaartitsisartutut timmisartunillu iluarsaasartutut, umiarsuarmi Finlandiliartilluni unnuit ilaanni erinarsortartunngornera, kingornalu angerlarsimaffeqarani imerniartarfinni nipilersortarnera, ilaatigut imerpalasumik akilerneqartartumik, nunatsinnullu angerlarluni erinarsortartutut ilisimaneqalerniaraluarnera, suusupagineqarnerali, pinngortitamik unnersiutiginnilluni erinarsortannginnini, inuunerli piviusoq pillugu erinarsuusiortarnini pissutigalugu. Tamakku tamaasa tusareersimavagut, soorlu aamma ’Erni’ saqqummersikkamiuk iluatsitsilluni inuunera allanngorluinnartoq. Ullumikkut Rasmus Lyberth ilisimaneqarluarpoq erinarsortartutut kissalaartutut, nuannaartutut pilluartutullu. CD-LIAT PIngASuT – Usi, cd-it kingulliit marluk unalu pingajuat suliarisara pinga42 joqqatut isigaakka, tamarmimmi arlaatigut kulturitta nunarsuarmioqatigiit kulturiannut sanilliunneranik imaqarput, Rasmus nassuiaavoq. Cd-liani nutaaq oqaluttuarinialerlugulu eqqaalerpaa Sulummit aallartitap pingajoqqat suunersut nalugai. Odensemi angerlarsimaffiata naatsiiviani qulisami issiavugut. Minutsinik 15-inik pisukkaanni Odensep qeqqanut annguttoqarsinnaavoq, illuinnaalli inissisimaffiat nipaallunilu eqqissinartuuvoq. Timmiaaqqat qarlorpalupput naatsiivimmilu tissaluttunnguaq qorlorpaluppoq, Danmarkimi Rasmusip nipaatsuunermik avatangiiseqarneranik takussutissaallutik. Juuli aallartilaarsimavoq kiaqaarlu. Pingajoqqani cd siulleq ’Asannittumik’ 2006-imi saqqummertoq ilassilluarneqarpoq, Det danske kulturinstitutimi ukioq taanna cd-tut pitsaanerpaatut nalilerneqarluni. – Danish Music Awardimik pissarsissutigaara misigisimavungalu cd-p taassuma sorpassuit aallartikkai, tusarnaartuniinnaanngitsoq aamma uanni, Rasmus Lyberth oqaluttuarpoq. – Taamanikkut Danmarkimut nuunnissara piareersarpara tassungalu atatillugu eqqarsaatersuuterpassuaqarlunga. – Nunatsinni ineriartornissara ajornakusoortippara, nipilersoriaaseralu kisermaattutut misigisimallugu. Suliannut tunngatillugu attavissaqanngilanga, nunatsinnimi nipilersornermi rockimik nipilersorneq aallaaviummat, ilaatigut nunarsuarmi sumiluunniit suliarineqarsimasuusinnaallutik, kiserliornerlu tattorliornertut misigaara nipilersornikkut allamut ingerlarusullunga. Nunarsuup sinneranut anginerusumut anngunniarlunga nuunnera cd-liannut nutaamut soorunami sunniuppoq, Rasmus oqaluttuarpoq. HEY HEY Rasmus Lyberthip qanga angajoqqaani neriorsorsimavai kalaallit immikkuullarissusaat nipilersornermi oqaluttuarnermilu nassaareqqinniarlugu, tamannalu nammineq Ajajajaatut taavaa, kalaallit pingaartitaanni tammarsimasutut isigisamini Leiff Josefsen qitiusutut isigalugu. Taamaattumik pissusissamisoorsimavoq cd-liani pingajoqqani normu 2-mi nunatsinniit aallarneq malitseqartinniarlugu pingaartitanik tammarsimasunik katersiniarnertut isigissagaanni. Iluatsinngilarli. Qanorsuaq ujaasigaluarani ’ajajajaa’ nassaarinngilaa. – Ullulli ilaanni inimiitsillunga Georg Olsenip qalipagai pingasut isigaakka. Ataqatigiipput, tamarmilli ’kapitaleqarlutik’ ataatsimuussagunik pisariaqartunik. Isiginnaartillugilli assit nutaamik isumaqaleriartorput. Timmissat aasamut timmisutut isigaakka, ilagalugillu suliamut timmeqatigaakka itsarlu angakkunit avatangiiseqalerlunga, Sassuma Arnaanik, uumasunik, oqalualaanik oqaluttuanillu, tassanngaannarlu ’ajajajaa’ qangali ujarsimasara misigeqqippara, ’ajajajaa’ kristumiunngoratta tammarsimasoq, tassaniippullu angakkut, qilaatersortartut allarpassuillu taamani inuugallaratta atukkavut. – Imaanngilaq kristumiuussuseq akerlerigiga, taassumali taamanikkut annaasavut taarsersinnaanngilai. Namminerli tamakkiisumik piginngikkaanni pitsaasumik kristumiuusoqarsinnaanngilaq. Ilutsinni ’ajajajaaqartariaqarpugut’ sunngoraluaruttaluunniit. Taamaanngippat ajalusuussaagut. – Pisumi allami ’ajajajaa’ nassaareqqippara. Risskovimi tarnimikkut napparsimasut katsorsaavianni kalaallit inuusuttut arlaqartut tusarnaartitsereernerup kingornagut pingaarutilinnik apersorpaannga, ilaatigut qanga pisimasunut attuumasunik. Tupinnaqaaq Risskovimi immikkoortortat ilaanni ’ajajajaa’ toqqorsimammat. Misigisaminit taakkuninnga pissarsilluni Rasmus Lyberth cdliassaminut nutaamut katersivoq, ukiorlu taanna Nunat avannarliit siunnersuisooqatigiivisa nipilersornermut nersornaasiuttagaanik tunineqartussatut innersuunneqarluni. ’Hey Hey´-imik taaguuteqalerpoq inunnillu ’tinnersaasussaalluni’ inuillu itsaq inooriaasitsinnik eqqarsalersitsisussatut eqqarsaataavoq. AnorAAnnguAq guuteqassaaq, tassalu anori kialaartoq sakkortoorli, nigeq, Rasmus Lyberthimut nunatta nunarsuarmioqatigiinnut ataneranik isumaqartoq. – Nunarsuarmioqatigiinnut ilaavugut mikisunnguugaluarluta pingaartuullutali isertuasariaqaratalu. Ikittunnguugaluarlutalu uagoqanngippat nunarsuaq allaassagaluarpoq. Immitsinnut pisariaqartippugut. Kisimiilluta sermip aannissaa pinaveersimatissinnaanngilarput, anginerusumulli ilaanitsinni iluatsinnissaamut neriuutissaqarneruvugut, nipilersornikkut pingajoqqat nassuiarnerani Rasmus Lyberth naggasiivoq. ’Angoraannguaq’ uagutsinnik nunarsuarmioqatitsinnillu imaqarpoq. Misigissuserpassuarnik ersersitsivoq, soorlu tamanna Rasmusip cd-liarisartagaani sungiusimagipput. Erinarsuutit arlallit tusaavakka, anilerlunga atortukka katersortillugit. Rasmus illumut isersimavoq guitariminillu sakkortuumik patitserpallalluni erinarsorlunilu. Oqaasertaalu paasinngikkaluarlugit isumaa paasisinnaavara. Nipilersorneq erinarsornerlu tiguartiffigaara uummammillu pisuusutut misigalugu, misigalugulu Rasmus erinarsoraangami qamannga kissaateqartartoq nunarsuup pitsaanerulernissaanik. Aamma taamaappoq. Namminerisaminik nipilersoriaaseqarpoq, nipilersortartunut allanut malinnaavigiuminaalluni, taalliortarporlu allanit paasiuminaatsunik. Ukiualuit matuma siorna taalliaminik saqqummersitsivoq tusagassiuutinit isorineqaqisunik. Tamannali annerusumik peqquteqarpoq naliliisup Rasmusimik ilisimasaqannginneranik. Aamma nipilersortarnera taamaappoq aalajangersimasumillu malittarisaqannginnera kialuunniit isorisassaqaruni tikkuarsinnaasaa. Pitsaanngitsumilli nalilerneqarneq soqutaanngilaq, Rasmusimi nipilersoqataalu tusarnaartitsileraangata taava ’qimutsuitsoq iluataarfik aallartarpoq’, soorlu taama taalliortoq Peter Laugesen qanittukkut oqarsimasoq, ’naliliisartut qanorluunniit oqarsimanerannik eqqasuuteqarani. Illernganut aningaasaq iliinnarneqarsinnaavoq qaangiunneranilu allatut tigoqqillugu’. Pingajoqqat pingajuat kingullersaallu ’Anoraannguamik’ taaSuluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 43 kAl Rasmus Lyberth: Imaanngilaq kristumiuussuseq akerlerigakku, uagutsinniillu peersitaasut taarsersinnaanngilai. Dk Rasmus Lyberth: – Det er ikke fordi, jeg har noget imod kristendommen, men den kan ikke erstatte det, den tog fra os. GB Rasmus Lyberth: – I don’t have anything against Christianity, but it cannot replace what it took away from us. Grønlands unikke stemme Den folkekære trubadur, 60-årige Rasmus Lyberth, er midt i et særligt musikalsk eksperiment – en cd-trilogi om kulturel og kunstnerisk helhed Af Jens Brønden Rasmus Lyberth er hele tiden i bevægelse. Også når han sidder stille og tilsyneladende ikke laver noget. Indeni er han nemlig konstant på vej til et eller andet. Eller han er i gang med at besvare nogle af de spørgsmål, der opstår under arbejdet med tekster og musik. Selv siger han ganske vist, at ’det kommer til mig’, men helt ærligt… Det er ham selv, der lirker det frem. Rasmus sidder altså ikke ned for at blive siddende, men for at komme videre. Og når han på denne stilfærdige måde bevæger sig fremad, suger han til sig af alt det, han møder – såvel i det fysiske liv sammen med andre mennesker som i det knap så definerlige åndelige parallelforløb, der foregår i hans eget sind. Overalt samler han ind til morgendagen, indtryk og erfaringer, som kan bruges i det kreative arbejde. Når man som Rasmus hele tiden skraber sammen til ’noget, der skal komme’ – noget, der en dag måske bliver til virkelighed – samler man også ind til en fremtid. I Rasmus’ tilfælde en fremtid, der er fuldt booket livet ud, også selvom han for nylig rundede 60 tæt pakkede år, som de fleste skulle have brugt dobbelt så lang tid på. Her handler det dog ikke om at se tilbage på Rasmus Lyberths liv, for de fleste kender ham jo og har hørt om hans bedrifter. For eksempel… at han har tre uddannelser – som matros, skuespiller og flymekaniker… at han mødte sit kald som sanger en nat om bord på et skib i Finland og derefter turede rundt som syngende hjemløs på værtshuse, hvor lønnen undertiden blev talt op i drikkevarer... og at han hjemme i Grønland forsøgte at slå igennem som sanger, men blev hånet og spyttet på, fordi han sang om livet, som det nu er på godt og ondt, og ikke, som traditionen bød, holdt sig til lyriske tekster om den smukke natur. Alt det har vi hørt før og også, at sangen ’Erni’ vendte op og ned på hans liv og skaffede ham succes som den, han er i dag – den ualmindeligt søde og hjertevarme og inderst inde glade og lykkelige trubadur, Rasmus Lyberth. 44 TrILogIEn – Ja for resten… Jeg opfatter de to sidste cd’er og den, jeg nu er i gang med, som en trilogi, fordi de på hver deres måde handler om vor kultur i forhold til den store verden, forklarer Rasmus. Han var netop begyndt at fortælle om sin nye cd, da han kom i tanke om, at Suluks udsendte næppe vidste noget om trilogien og ideen bag den. Vi sidder i en overdækket gård ud mod haven i hjemmet i Odense. Der er kun femten minutters gang fra Centrum, men villakvarteret er stille og fredfyldt. Fuglenes sang og en svag rislen fra et lille springvand i haven er en del af den ro, der præger Rasmus i hans danske omgivelser. Det er begyndelsen af juli, og her er glohedt. ’Kærligst’ – den første af trilogiens cd’er - blev godt modtaget, da den udkom i 2006, hvor den af Det danske kulturinstitut blev kåret til årets bedste cd. – Den gav mig også en Danish Music Award, og jeg følte, at netop denne cd satte en masse i gang, ikke blot hos publikum, men også hos mig selv, fortæller Rasmus Lyberth. – Jeg var på det tidspunkt ved at forberede flytningen til Danmark og havde mange overvejelser i den anledning. – Jeg havde haft svært ved at udvikle mig i Grønland, hvor jeg har stået meget alene med min slags musik. Jeg havde ikke noget fagligt netværk, fordi det grønlandske musikmiljø er domineret af rockmusik, der for en del kunne være lavet hvor som helst i verden, og denne ensomhed førte til en slags klaustrofobi, der gav mig musikalsk udlængsel. Flytningen – altså det at søge ud i verden for at suge til sig i et større, inspirerende musikmiljø – prægede naturligvis min nye udgivelse, forklarer Rasmus. HEY HEY Rasmus Lyberth lovede engang sine forældre at genfinde den grønlandske originalitet i musik og fortælling – et begreb, han selv kalder Ajajajaa, og som står for de grønlandske værdier, der efter hans mening er gået tabt. Det var derfor naturligt, at num- Jens Brønden mer to i trilogien som en slags opfølgning på det at søge bort fra Grønland skulle samle op på disse tabte værdier. Det lykkedes bare ikke. Hvor meget, han end søgte, kunne han ikke finde sit ’ajajajaa’. – Men en dag stod jeg i min stue og betragtede tre malerier af Georg Olsen. De hører sammen, men er hver især en slags ’kapitler’, der er nødvendige for helheden. Og mens jeg stod der, blev jeg langsomt grebet af billederne på en ny måde. Jeg så fuglene flyve ind i sommeren, og jeg ville med og blev nærmest suget ind i værket og her omgivet af tidligere tiders mangfoldighed af åndemanere, Sassuma Arnaa (Havets Mor), fangstdyr, sagn og fortællinger, og med ét følte jeg det der ’ajajajaa’, som jeg så længe havde søgt efter – det ’ajajajaa’, der forsvandt med kristendommens indførelse, og som huser netop åndemanerne, trommedans og meget andet fra gamle dages grønlændere. – Det er ikke fordi, jeg har noget imod kristendommen, men den kan ikke erstatte det, den tog fra os. Men man kan ikke blive en god kristen, med mindre man har sig selv med, helt og fuldt. Vi må have vores ’ajajajaa’ med os, uanset hvad vi konverterer til, eller hvad vi bliver. Ellers mislykkes det. – Endnu en begivenhed fik mig på sporet af ’ajajajaa’. Det var en gruppe unge, grønlandske patienter på det psykiatriske hospital i Risskov, som efter en koncert på afdelingen forbløffede mig med en række essentielle spørgsmål, som på mere end én måde rakte tilbage i fortiden. Tænk, at ’ajajajaa’ var gemt væk på en psykiatrisk afdeling i Risskov. Inspireret af disse oplevelser samlede Rasmus Lyberth stoffet til sin nye cd, som samme år blev indstillet til Nordisk Råds Musikpris. Den kom til at hedde ’Hey Hey’, fordi den skulle ’prikke’ til folk og få dem til at tænke på den grønlandske kulturarv. Anoraannguaq Trilogiens tredje og sidste udgivelse bliver ’Anoraannguaq’ – den milde, men stærke fønvind, som for Rasmus Lyberth symboliserer Grønland i det globale fællesskab. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 – Vi er en del af Verden, en lille, men betydelig del af verden, og vi behøver ikke gemme os i mængden. For selvom vi ikke er mange, så er verden ikke den samme uden os. Vi har brug for hinanden. Vi kan ikke alene forhindre, at isen smelter, men fordi vi er en del af noget meget større, er der håb om, at det lykkes, slutter Rasmus Lyberth sin redegørelse for sin musikalske trilogi. ’Anoraannguaq’ handler altså om os og Verden. Og der er igen tale om noget af en følelsesbombe, sådan som vi er vant til, når Rasmus sender en cd på gaden. Jeg hørte nogle sange fra den, da jeg gik og samlede mit grej sammen efter samtalen under det glohede halvtag. Rasmus var gået ind i huset og slog nogle kraftfulde akkorder an på guitaren – og sang. Og selvom heller ikke jeg forstår teksten godt nok til at fatte dens dybere mening, blev jeg grebet af musikken og sangen og af, at jeg ved, at det kommer fra hjertet, og at Rasmus allerinderst inde håber, at verden bliver bedre, når han synger. Og sådan er det jo med ham. Han opfinder sit eget tilfældige musikalske taktsystem, som kan være svært at følge for andre musikere, og han skriver tekster og digte, som mange ikke forstår. For eksempel udgav han for nogle år siden en digtsamling, som i dele af pressen fik en hård medfart. Mest måske fordi anmelderne ikke kender Rasmus godt nok til at læse digtene, som Rasmus har skrevet dem. Det er det samme med hans musik og dens manglende regelrethed, som enhver kan pege fingre af, hvis det absolut skal være. Men hvad betyder en dårlig anmeldelse, for når Rasmus og hans musikalske venner begynder koncerten, så ’kører dette lille udsøgte luksustog’, som digteren Peter Laugesen for nylig blev citeret for i anden anledning, ’uanfægtet af alt, hvad man som anmelder ville kunne finde på at sige. Man kan vel bare lægge en mønt på skinnerne og samle den op som noget andet, når det er kørt forbi.’ 45 kAl Rasmus Lyberth ukioq manna 60-iliisoq suli nukissarpassuaqarpoq. Greenland’s unique voice Dk Rasmus Lyberth, der tidligere på året rundede de 60 år, bobler stadig af energi og virkelyst. GB Rasmus Lyberth, who turned 60 earlier this year, still bubbles with energy and initiative. The popular minstrel, 60 year old Rasmus Lyberth, is in the middle of a musical experiment – A CD trilogy about cultural and artistic unison By Jens Brønden Rasmus Lyberth is always on the move. Even when he is sitting still and apparently not doing anything. Inside, he is constantly on the way to something or other. Or he is answering some of the questions that turn up during the work on lyrics and music. He certainly says himself that “it comes to me”, but quite honestly ... It is he, who entices it out. Rasmus doesn’t sit down to stay sitting, but to move on. And when he moves forward in this quiet way, he absorbs everything he meets – both on a physical plane together with other people and in the not-so definable, spiritual, parallel plane that exists in his own mind. Everywhere, he gathers impressions and experiences for tomorrow, to use in his creative work. If you are always gathering stuff for “something that might happen” like Rasmus does – something that one day may be reality – you also save up for the future. In the case of Rasmus, it is a future that is fully booked for life, even though he recently turned sixty closely-packed, years of age. Most people would have had to spend twice as much time to achieve what he has done. This is not about looking back on Rasmus Lyberth’s life, because most people know him and have heard about his achievements. For example: That he has had three professions – as a seaman, an actor and a flight mechanic. That he found his calling as a singer one night on board a ship in Finland and then toured as a singing homeless person in bars where his wages were sometimes paid in drinks and that he came home to Greenland and tried to break through as a singer, but was ridiculed and spat upon, because he sang about life as it is, for better or worse and not, as was the norm, poetical lyrics about beautiful nature. We have heard all this before and also that the song ‘Erni’ turned his life upside down and gave him the success, he has today – the extraordinarily sweet and warm, deeply happy and cheerful minstrel, Rasmus Lyberth. the triLogY – Oh, by the way... I regard the last two CDs and the one I am 46 working on now as a trilogy because they, each in their own way, are about our culture in relation to the rest of the world, explains Rasmus. He had just begun to talk about his new CD when he remembered that Suluk’s reporter hardly knew anything about the trilogy and the concept behind it. We sit in a covered yard facing the garden in his home in Odense. It is only five minute’s walk to the centre of town, but the residential area is quiet and peaceful. The birdsong and the quiet tinkling of a small fountain in the garden are a part of the peace that characterises Rasmus in his Danish surroundings. It is the beginning of July and it is very hot here. ‘Kærligst’ (Affectionately) – the first of the CDs in the trilogy – was well-received when it was released in 2006 and it was voted best CD of the year by the Danish Culture Institute. – It also got me a Danish Music Award and I felt that this CD in particular initiated a lot of things, not just with the listeners, but also with me, tells Rasmus Lyberth. – At that time, I was getting ready to move to Denmark and I had a lot to think about in connection with this. – It has been hard for me to develop in Greenland, where I have been very alone with my kind of music. I didn’t have a professional network, because the Greenlandic music scene is dominated by rock music, some of which could be made anywhere in the world and this loneliness led to a form of claustrophobia that gave me a musical wanderlust. The move – going out into the world to immerse myself in a bigger, inspirational musical environment – has of course had an effect on my new release, explains Rasmus. heY heY Rasmus Lyberth once promised his parents to re-discover the Greenlandic originality in music and story-telling – a concept he calls ajajajaa that stands for the Greenlandic values which, in his opinion, have been lost. It was therefore only natural that the second CD in the trilogy, as a kind of follow-up to moving Leiff Josefsen away from Greenland, should pick up these lost values. But it didn’t work. However much he sought, he couldn’t find his ajajajaa. – But one day I was standing in my living room looking at three paintings by Georg Olsen. They belong together, but each is a kind of “chapter” that is required to make up the whole and while I stood there, I was gradually gripped by the paintings in a new way. I saw the birds fly into summer and I wanted to join them and I was almost drawn into the painting and surrounded there by a wealth of shamans from olden days, Sassuma Arnaa (Mother of the Sea), beasts of prey, legends and stories, and all at once I felt this ajajajaa, which I had long sought after – this ajajajaa which disappeared with the introduction of Christianity and which harbours the shamans, the drum dancers and much more from the Greenlanders of olden times. – I don’t have anything against Christianity, but it cannot replace what it took from us. But you cannot be a good Christian unless you are complete and whole. We need to have our ajajajaa with us, regardless of what we convert to or what we become. Otherwise, it won’t work. – Another event put me on the track of ajajajaa. It was a group of young, Greenlandic patients at the psychiatric hospital in Risskov who, after a concert in the department surprised me with a series of essential questions which reached into the past in more ways than one. Imagine - an ajajajaa was hidden away in a psychiatric department in Risskov! Inspired by these experiences, Rasmus Lyberth collected material for his new CD which was nominated for Nordic Council’s Music Award the same year. The CD was called ‘Hey Hey’ because it was supposed to “nudge” people to make them think of Greenland’s cultural heritage. – We are a part of the World, a small but significant part of the world, and we don’t have to hide away in the crowd. Because, although there are not very many of us, the world wouldn’t be the same without us. We need each other. We cannot prevent the ice from melting on our own, but because we are part of something bigger there is hope that we can succeed, says Rasmus Lyberth, ending his explanation of the musical trilogy. ’Anoraannguaq’ is about us and the World. And again, this is something of an emotional bomb, just as we are used to when Rasmus releases a CD. I heard some of the songs as I packed my gear after the conversation under the scorching half-roof. Rasmus had gone into the house and was strumming some powerful chords on the guitar – and singing. And even though I couldn’t understand the lyric well enough to understand its deeper meaning, I was gripped by the music and the song and by knowing it came from the heart and that Rasmus deep inside hopes, that the world will be a better place when he sings. And that’s how it is with him. He invents his own, random, musical rhythm system that can be difficult to follow for other musicians and he writes lyrics and poetry that many people do not understand. For example he published a collection of poems some years ago which was given a tough reception by the press. Mainly, perhaps, because the critics didn’t know Rasmus well enough to read the poems, as Rasmus wrote them. It is the same with his music and its lack of adherence to the rules and anyone could point a finger at this, if that’s what they wanted. But what does a bad review matter? When Rasmus and his musician friends begin the concerts, the “exquisite little luxury train” starts rolling, as poet Peter Laugesen was recently quoted as saying in another context, ‘regardless of what the critics say. You can just place a coin on the tracks and pick it up as something else, after the train has passed.’ Anoraannguaq The third and last CD in the trilogy is ‘Anoraannguaq’ – the mild, but strong foehn wind which Rasmus Lyberth believes symbolises Greenland in the global community. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 47 Hotellet i centrum Hotellet i centrum HOTEL HVIDE FALK Postboks 20 · 3952 ilulissat HOTEL HVIDE FALK +299 943343 +299 943343 www.hotelhvidefalk.gl Postboks 20 · 3952 ilulissat reception@hotelhvidefalk.gl www.hotelhvidefalk.gl reception@hotelhvidefalk.gl 48 ✰✰✰ 45 værelser · 9 hotel lejligheder · restaurant hvide Falk · thairestaurant lotus · Pub Falkereden Mobilimi imaluunniit Computerimik nutaamik piserusuppit? MDC Data-mi mobilinik nutaanerpaanik, computerinillu toqqagassarpassuarnik peqartarpugut. Toqqaannartumik nittartakkatigut pisiniarit www.mdcdata.gl taava nunatsinni sumiikkaluaruilluunniit nassiunnera akeqarnavianngilaq. Suleqatit nuannersut piareersimapput pisiniarfimmi, oqarasuaatikkut mailikkullu ikiuinissaminnut. Vores dygtige personale står altid klar til at hjælpe både i butikken eller via telefon og mail. Trænger du til ny mobil eller computer? MDC Data har altid de nyeste mobiler og et bredt udvalg af computere på lager. Bestil og betal direkte på www.mdcdata.gl og få det fragtfrit leveret i hele Grønland. Aqqusinersuaq 7 3900 Nuuk Tlf.: 32 48 46 - Fax: 86 48 81 Berthelsenip Aqq. 7 3911 Sisimiut Tlf.: 86 48 46 www.mdc.gl - Kussangajannguaq 20 3952 Ilulissat Tlf.: 94 48 46 mdc@mdcdata.gl WE OFFER SERVICE ON: · CLIMATE, HYDROLOGY · MAPPING, GIS · GEOTECHNIQUE, SURVEY GREENLAND SURVEY www.asiaq.gl Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 49 ”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie. Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…” Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser” På udkig... Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af ekspertise og mangeårig erfaring. Tel.: +299 70 1234 www.banken.gl Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os. Vi glæder os til at høre fra dig. Erhvervsafdelingen Tlf.: +299 70 1234 Mail: banken@banken.gl Hotel Maniitsoq Kursuscenter Kun en halv times rejse fra nuuk finder du Midtgrønlands mest moderne kursuscenter til absolut konkurrencedygtige priser Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter med udstyr i høj klasse. Kr. 1.375,- pr. kursusdøgn: · Overnatning i enkeltværelse, · Morgenmad, · Formiddagsbrød, · Lunch, · Eftermiddagsbrød og frugt, · 2 retters aftensmenu, · 3 retters afslutningsmenu Prisen er gældende i 2011 v/min. 10 personer i min. 3 døgn. Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind. 50 Anoto – redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og farvekopimaskine: Ø Internetadgang til alle deltagere Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder: Ø Powerpoint, lofthængt Ø Whiteboard Ø Overhead Ø Flipover Ø Højttalere Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum. Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af op til 30 personer. Det giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med kokken om menu mv. HOTEL MANIITSOQ Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77 hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl www.bergans.no Nuka – Intersport Nuuk, Polamagasinet Sisimiut, Polarmagasinet Narsaq, Knud Pedersen Ilulissat, Anuni Aasiaat, Rita sport Maniitsoq, Timimut Qaqortoq. 42-nik issittumi tv-kut igasartoq suliakkerneqarpoq Christian Schultz-Lorentzen Marsimi isiginnaagassiortarfiup Ace & Acep tv-kut aallakaatitassiat ”A Taste of Greenland” pingajussaat immiuppaa. Immiussineq ingerlanneqarpoq Destination Arctic Circlemi issileruttorfiani. A Taste of Greenlandimi assiliisartut siuttuata Esben Hardtip immiussissut ingerlatiinnartariaqarpaa Sermersuarmi tv-kut igasartoq Chris Coubrough malinnaaffigitillugu. 42-nik issippoq immiussissullu angisooq HD-mik pitsaassusilimmik immiussisartoq tuimiitinneqartartoq ima nillertigilersimavoq Esbenip ernumassutiginerlugu assiliissumi “record” aallartinneqarsinnaajunnaassasoq immiussineq unitsikkuniuk. Nipitaanut kaabili qerisimavoq silaannarmiilluni, minutsillu tallimakkaarlugit Chrisip mikrofoniata batteriivi taarsertariaqartarlutik. Imaanngilarli batterit orsueruttut, imali nillersimatigaat atorsinnaajunnaarallarlutik. Minutsit tallimat issittumeereerlutik qerisaramik. PiSSutSit iLungerSunArtut Isseqisumi immiussinermi teknikkikkut atugassat ilaat taamaapput, suleqatigiilli tallimat immiussisut unammisassaat 52 alla tassaavoq kissassimaarnissaq ingammik inussamikkut. Tamarmik saattuinnarnik aaqateqarput, taamaanngippammi immiussissut atortorissaarutillu allat aqussinnaanavianngilaat. Tamanna ima iluarsiivigaat meeqqatut aaqasertariaqarlutik tassalu paffikkut qilikkat, taamaalillutik immiussinerit akunnerisigut aaqasipallassinnaallutik. Sekundinilu 30-iinnarni aaqatini kissartuniipallalaarneq immiussinerit iluatsinnissaannut apeqqutaavoq. Danmarkimi isiginnaagassiorfik Ace & Ace issittumi assingusunik immiussisarnerni ukiuni 20-ni misilittagaqarpoq kiisalu nunarsuarmi tamarmi qaqqani aputeqarluartunilu immiussinermi. Sunnguillu tamarmik siumut pilersaarusioriigaasarput, pissutsinimi ilungersunartuni immiussineq ilungersunarsinnaasarpoq. Taamaattumik immiussineq aamma taanna iluatsippoq. Esbenip assiliissutaata HD-mik pitsaassusillip Chris Coubrough iigartartumi sermip aassimasup erngata kuuani qerisimasumiittoq toraarlugu immiuppaa. Chris immiussissut toqqarlugu oqaluppoq sermimilu pisut alutornarluinnartut isiginnaartunut ilisaritillugit. Qaamaneq annikilliartorpoq, taamaattumik peqqissaaqqissaartariaqarput immiussinerit kingulliit pingaaqisullu naammassiniarlugit. Sivisujaamik oqalussinnaaneq Chrisimut ajornarsiartuaarpoq. Siggui issimik sunnerneqarpoq. Taamaakkaluartoq sermimi pisut pillugit ima ilisaritippai: – Sermersuarmiippunga, sermersuup ilagilerlunga. Suna tamarmi sermiuvoq. Anori kiinnannut nilleqaaq, aasaaneranilu kuuttut ittartumi qeqarpunga. Sermerlu eqqanni qulloorpaluttartoq tusaasinnaavara. Eqqumeeqaaq. Eqqarsaatigisinnaavarpummi tassaasoq imerujussuaq allatut ittoq. Sumiiffik tupinnarluinnarpoq, Chris Coubrough oqarpoq. – Pernod atorusukkaani atorneqarsinnaavoq, atunngikkaannimi aamma ajunngilaq, Chris isumakuluuteqarpasigani oqarpoq. iSSittuMi iMMiuSSineq “A Taste of Greenlandimi” aallakaatitassiat iluatsilluarput, maannakkullu nunani arfineq pingasuni tv-kut takutinneqareerlutik. Taassuma saniatigut tv-qarfiit 30-t sinneqartut soqutigaat, Eskil Hardt oqarpoq. Kalaallit Nunaanni nerisassiassanut qanittumiinneq uppernartumik takutissinnaajumallugu “A Taste fo Greenlandimi” aallakaatitassiornermi anguniagaavoq igaatigaluni immiussat tamarmik pinngortitami ingerlanneqassasut. Aallakaatitassiallu pingajussaat ukiumi ingerlanneqartussaq unammisassaqarluarpoq. Chris sukkasuumik pitsaasumillu immiunneqaatigaluni igasinnaagaluartoq naatitat qerisoortarput. Persilli takutillugulu silaannarmi tikkorsimasarpoq, pisullu iluaqutiginiapallartarpai: – Takutinnaavisiuk qanoq qeritiginersoq? Ilissili persilliutersi igalaap saaniittoq ajunngilluinnarpoq, Chris illarluni oqartarpoq. Aamma tassunga assingusumik pisoqarpoq igaami ilaanni Pernod akuutigisussanngormagu, puiaasarmi ammarnialeramiuk simia qerrussimavoq, taamaalilluni Pernod iganermi akuusussaagaluartoq piumagaanni akuusinnaasutut oqaatigalugu. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Naak ilungersunartorpassuaqaraluartoq nunatsinni ukiuunerani isseqisumi igalluni immiussinerit alutornarlutillu nilleqisut tamarmik ajunngitsumik naammassipput. Aallakaatitassiani producerip ilitsersuisullu Eskil Hardtip Destination Arctic Circlemi Chris Coubrough peqatigalugu misigisat immikkuullatissut atorlugit angusat nuannaarutigeqai. “A Taste of Greenland” tassaapput nerisassat angalanerillu pillugit tv-kut aallakaatitassiat New Zealandimiu igasoq tusaamasaq Chris Coubrough pingaarnertut inuttaralugu takornariap kalaallit nerisassiassaat nutaat atorlugit misigisaattut. Aallakaatitassiat 52 minutsinik sivisussusillit arfiniliupput. Aallakaatitassiorfimmi Danmarkimeersumi Ace & Acemi suliarineqarput, “A Taste of Greenlandip” immiussinermi asserpassuit allat aamma nittartagaani www.acefilms. tv –mi takuneqarsinnaapput. 53 kAl Produceri Eskil Hardt qisussanik agguisoq, Chris Coubrough Royal Greenlandip raajaataannik qalerualinnik iganissaminut periareersartoq. Dk Producer Eskil Hardt hugger brænde til bålet, mens Chris Coubrough forbereder ingredienser til brug i kokkeoptagelser af Royal Greenland skalrejer. GB Producer Eskil Hardt chops firewood while Chris Coubrough prepares the ingredients for filming the cooking of Royal Greenland shell-on prawns. TV-kok på opgave i minus 42 grader Christian Schultz-Lorentzen I marts optog produktionsselskabet Ace & Ace det tredje program i TV-serien: “A Taste of Greenland”. Optagelserne foregik i Destination Arctic Circle regionen – en bidende kold udfordring. men blot fordi de er så kolde, at de ikke længere giver noget strøm. De er så at sige bundfrosne efter fem minutter ude i kulden. eKStreMe ForhoLD A Taste of Greenlands hovedkameramand, Esben Hardt, tør ikke gøre andet end at lade kameraet optage, mens han følger tv-kokken Chris Coubroughs oplevelser på indlandsisen. Temperaturen viser minus 42 grader, og det store skulderbårne HDkamera er efterhånden så koldt, at Esben er bange for, det ikke vil være muligt at starte “record” funktionen på kameraet, hvis han vælger at stoppe med at filme. Kablet til høretelefonerne er frosset, så det står lige ud i luften, og der skal skiftes batterier på Chris’ bærbare mikrofon hvert femte minut. Det er rent faktisk ikke fordi, batterierne er døde, 54 Det er nogle af de tekniske udfordringer ved så kolde temperaturer, men et andet problem for det fem mand store produktionshold er at holde varmen, specielt i fingrene. Alle har blot tynde fingerhandsker på, da det ellers kan være umuligt at operere med kameraerne, lydudstyret og andet teknisk grej. Løsningen er derfor et par luffer, som er snurret rundt om håndleddene ligesom hos børn, hvorved disse hurtigt kan tages af og på imellem hver optagelse. Blot 30 sekunder inde i de lidt varmere og vindtætte luffer kan gøre hele forskellen på, om optagelserne kommer i hus eller ej. Det danske produktionsselskab, Ace & Ace, har omkring 20 års erfaring fra lignende produktionsvilkår i arktiske områder, samt bjerg- og snerige områder rundt omkring på kloden. Så der er på forhånd tænkt over alle detaljer, som kan være en udfordring for filmoptagelser under ekstreme vilkår. Derfor lykkes det også på denne produktion at få alle optagelser i hus. Esbens HD-kamera fokuserer på Chris Coubrough, som står inde i gletscherisen, midt i en frossen smeltevandsflod. Chris taler direkte ind i kameraet og præsenterer seerne for det fantastiske islandskab. Lyset er så småt ved at forsvinde, så det gælder om at holde fokus, sådan at de sidste og vigtige optagelser kan komme ”i kassen”. Chris har efterhånden svært ved at tale længere tid ad gangen. Kulden påvirker hans kæbemuskler. Men ikke desto mindre lykkes det at få is-scenariet præsenteret: – Jeg er inde i selve isen. Jeg er nu en del af indlandsisen. Det hele omslutter mig. Jeg kan mærke vinden på mit ansigt, når den kolde vind kommer fra, hvad der ville være en smeltevandsflod om sommeren. Og jeg kan høre isen revne omkring mig. Meget underligt. Når man tænker over det, er det bare millioner og atter millioner af liter vand, der bliver solidt holdt sammen i en anden form. Et ret utroligt sted, siger Chris Coubrough. oPtAgeLSer i MinuS For at beholde et autentisk udtryk af at være tæt på de grønlandske råvarer, er én af ambitionerne i ”A Taste of Greenland”- programmerne, at samtlige kokkeoptagelser foregår i naturen. Og i det tredje program, som er et vinterprogram, giver det visse udfordringer. Til trods for at Chris er hurtig og professionel, når han laver mad foran de snurrende kameraer, fryser grøntsagerne gang på gang. Persillen står lige ud i luften når han viser dusken til seerne, men han når hurtigt at tage bestik af situationen; – Kan I se, hvor frossen den er? Men persillen i jeres vindueskarm vil være helt fin, griner Chris til kameraet. En lignende situation opstår, da han i én af opskrifterne har valgt at tilsætte en smule Pernod, men da han skal til at åbne flasken, er proppen frosset fast, og fra at Pernod er en del af opskriften bliver den lynhurtigt ændret til: – Det er valgfrit at bruge Pernod. Man kan bruge det eller lade være, lyder det kvikt fra Chris. Til trods for de mange udfordringer er det lykkedes at filme samtlige kokkeoptagelser i det kolde og flotte grønlandske vinterlandskab. Producer og instruktør på programmerne, Eskil Hardt, er da også begejstret for resultatet af Chris Coubroughs exceptionelle oplevelser i Destination Arctic Circle området. ”A Taste of Greenland”-programmerne er en stor succes og er allerede blevet vist på TV i otte lande. Derudover oplever vi en enorm interesse fra mere end 30 TV-kanaler, siger Eskil Hardt. ”A Taste of Greenland” er en mad- og rejse-tv-serie med den New Zealandske celebrity kok Chris Coubrough i hovedrollen som turisten, der udfordrer sig selv på eventyr og friske grønlandske råvarer. Tv-seriens længde er på seks gange 52 minutter. Programmerne bliver produceret af det danske produktionsselskab Ace & Ace, og på dets hjemmeside er det muligt at se endnu flere billeder fra ”A Taste of Greenland”-produktionerne. www.acefilms.tv Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 55 TV cook works in minus 42 degrees Christian Schultz-Lorentzen In March, the Ace & Ace production company recorded the third programme in the TV series: “A Taste of Greenland”. Filming took place in the Destination Arctic Circle region – a freezing cold challenge. A Taste of Greenland’s head cameraman, Esben Hardt, doesn’t dare do anything else, but let the camera roll while he follows TV cook Chris Coubrough’s experiences on the inland ice. The temperature is 42 below and the large, HD, shoulder-carried camera has become so cold, that Esben is afraid that it will not be possible to re-start the “record” function on the camera if he chooses to stop filming. 56 The cable to the headset is frozen, so it sticks straight up in the air and the batteries in Chris’ portable microphone have to be changed every five minutes. It isn’t because the batteries are actually dead, but they are so cold, they no longer provide power. They are, so to speak, frozen solid after five minutes outside in the cold. eXtreMe ConDitionS These are some of the technical challenges presented by such cold temperatures, but another problem for the five-man production team is keeping themselves warm, especially their fin- gers. Everyone is wearing only thin finger gloves, otherwise it would be impossible to operate the cameras, sound equipment and other technical equipment. The solution is a pair of mittens which are tied to the wrists the way children do, so they can be taken on and off quickly in between takes. Just 30 seconds in the slightly warmer, windproof mittens can make all the difference between success and failure with the shot. The Danish production company, Ace & Ace, has around 20 years of experience from similar production conditions in Arctic regions and in mountainous and snowy regions all over the world. All the details that can present a challenge to filming in extreme conditions have been taken into account beforehand. So the filming of this production was also successful. Esben’s HD camera focuses on Chris Coubrough, who is standing on the glacier ice, in the middle of a frozen melt-water river. Chris speaks directly into the camera and presents the fantastic ice landscape to the viewers. They are beginning to lose the light, so they must stay focused in order to film the last, important scenes. Chris now has difficulty speaking for longer periods. The cold has affected his jaw muscles. Nevertheless, he succeeds in presenting the ice scene: I am on the ice itself. I am now a part of the inland ice. It is all around me. I can feel the wind on my face when the cold wind comes from what will be a meltwater lake in the summer. And I can hear the ice crack around me. Very strange. When you think about it, it is only millions and millions of litres of water that are held solidly together in another form. A quite incredible place, says Chris Coubrough. Sub-zero shooting To retain an authentic impression of being close to the Greenlandic ingredients, which is one of the ambitions of the ”A Taste of Greenland” programmes, all of the cooking shots are filmed outdoors. In the third programme, which is a winter programme, the outdoor shooting presents some challenges. Although Chris is fast and professional when he cooks in front of the rolling cameras, the vegetables freeze again and again. The parsley sticks up in the air when he shows the bunch to the viewers, but he quickly figures out how to handle the situation; Can you see how frozen it is? But the parsley from your window sill will be fine, laughs Chris to the camera. A similar situation occurs when he has opted to add a little Pernod to one of the recipes, but the cork is frozen to the neck when he tries to open the bottle. And Pernod being part of the recipe is quickly changed to; Using Pernod is optional. You can use it or leave it out, says Chris brightly. Despite the many challenges, all the filming of the cooking scenes in the cold and beautiful Greenlandic winter landscape was successful. Producer and director of the programmes, Eskil Hardt, was also thrilled with the outcome of Chris Coubrough’s exceptional experiences in the Destination Arctic Circle region. The “A Taste of Greenland” programmes are a great success and have already been shown on TV in eight countries. We are also experiencing enormous interest from more than 30 TV channels, says Eskil Hardt. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 ”A Taste of Greenland” is a food and travel TV series with celebrity cook, New Zealander Chris Coubrough in the lead role as the tourist who challenges himself with adventures and fresh, Greenlandic fare. The TV series consists of six, 52-minute episodes. The programmes are produced by the Danish production company Ace & Ace. More pictures from the “A Taste of Greenland” productions can be found on their website. www.acefilms.tv 57 Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største leverandør af koldtvandsrejer. Vi har 2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood produkter baseret på vores unikke grønlandske råvarer. www.royalgreenland.com Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture and is the world’s largest supplier of cold water prawns. We have 2000 employees within fishing, production and sales of high quality seafood products based on our unique Greenlandic raw materials. Local knowledge Brugseni Nuuk Aqqusinersuaq 2 · 3900 Nuuk Tlf. +299 32 11 22 Brugseni Sisimiut Aqqusinersuaq 52 3911 Sisimiut Tlf. +299 86 40 86 International experience As part of Greenland’s largest professional network, we are specialized in management- organizational and HR development. We are experienced in planning conferences, seminars and events. We are experienced in training team leaders and professionals in leadership, communication, social and cultural interaction. As skilled project managers, we have the network and knowledge to assist companies in navigating within the cultural, social, economic and political complexities associated with developing and operating projects. Brugseni Narsaq Inuusuttut Aqqutaat B-1230 3921 Narsaq Tlf. +299 66 13 14 Brugseni Maniitsoq Ujuaansip Aqqutaa 2 3912 Maniitsoq Tlf. +299 81 31 51 www.kompetencekompagniet.gl Phone: +299 383838 E-mail: info@komkom.gl Brugseni Paamiut Illoqarfiup Qeqqa 10 3940 Paamiut Tlf. +299 68 10 20 Brugseni Qaqortoq Anders Olsensvej B 852 3920 Qaqortoq Tlf. +299 64 22 85 Sermitsiaq.AG JOB nassaarisinnaavat aviisini Sermitsiami, AG – Atuagadliutit-ni aamma Nuuk Ugeavisimi, aamma onlinemi nunatsinni internetimi quppernerit atorneqarnerpaaffigisartagaanni www.Sermitsiaq.AG-mi. Brugseni Nanortalik Lundip Aqqutaa B 376 3922 Nanortalik Tlf. +299 61 33 21 SISIMIUT Nunatsinni tamakkiisumik atorfissaqartitanut siuttoq Grønlands førende detailhandler Greenlands leading retailer Grönland führende Einzelhändler B Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 MANIITSOQ NUUK PAAMIUT Sermitsiaq.AG JOB finder du i aviserne hos Sermitsiaq, AG – Atuagagdliutit, Nuuk Ugeavis og online på landets mest besøgte hjemmeside www.Sermitsiaq.AG NARSAQ QAQORTOQ NANORTALIK 59 Timmiaaraq Aalisakkat mamaqaat peqqinnartuullutillu, taamaattumik Kalaallit Nunaanni pisarineqarluarlutillu nerisarineqarluartarput. Kisianni Kalaallit Nunaanni immani aamma aalisagaqarpoq, illit nerisimagunanngisannik imaluunniit akuttunngitsumik nerisanngisannik. Qanoq igissagaluarpiuk Tvebladet trådangler imaluunniit Vågmær 2 m aamma 50 cm-inik takissuseqalersinnaasoq? Fisk smager godt og er sund føde, så dem spiser og fanger man mange af i Grønland. Men i de grønlandske have er der også fisk, du nok ikke har fået serveret eller i hvert fald ikke ofte. Hvad med en Tvebladet trådangler eller en Vågmær, som kan blive op til 2 m og 50 cm lang? Fish tastes good and it is nutritious, so people in Greenland catch and eat a lot of fish. There are fish in the waters around Greenland that you have probably not tried, or at least not often. How about a leftvent or a dealfish that can grow to almost 2 and a half metres in length? Aap, imartatsinni aalisagarpassuaqarpoq eqqumiitsunik. Aana eqqumiitsut ilaat: Immap teriaa takisuumik siggulik. Taanna aamma Kalaallit Nunaannit ungasissumi siumorneqarsinnaavoq: Caribiske havimi Akullersuarmilu. Immani taakkunani aalisagarpassuaqarpoq pissanganartunik qalipaatigissaartunillu, tamakkulu ilaat immaqa akvariami imaluunniit nalunnguarlutit aqqartaqattaarlutillu takusimassavatit. Ja, der er mange sære fisk i vore farvande. Her er en anden mærkelig én: Langsnudet havmus. Den finder man også langt fra Grønland: i det Caribiske Hav og i Middelhavet. I disse have er der rigtig mange spændende og farvestrålende fisk, og måske har du set nogle af dem i et akvarium eller hvis du har snorklet eller dykket. There are lots of strange fish in our waters. Here’s another strange one: Smallspine Spookfish. This fish is also found far away from Greenland in the Caribbean and the Mediterranean. There are lots of interesting and colourful fish in these waters and perhaps you have seen some of them in an aquarium or if you have snorkelled or been scuba diving. Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Aalisakkat ilaat navianarsinnaapput: nimeriaq innaallagialik: sarfamik 550 volt angullugu sakkortussusilimmik pilersitsisinnaavoq, pærip innaallagissamoortup ikinnissaanut naammattumik! piratfisk: aalisagaaraapput ipittorujussuarnik kigutillit ataatsimoorlutillu nersussuarmik ilivitsumik uumasumilluunniit angisuumik allamik nerisinnaasut. japanip aalisagaa ammalortoq (fugu): toqunartulerujussuuvoq, eqqortumilli igasunit pikkorissunit nerisassiarineqaraangat Japanimi mamarineqaqaluni nerineqartarluni. Eqalussuaq Tigerhajen: sunik tamanik nerisartuuvoq. Nogle fisk kan være farlige at møde bla.: Elektrisk ål: Udsender op til 550 volt strøm, nok til at tænde en elektrisk pære! Piratfisk: Er små, men har knivskarpe tænder og kan i samlet flok æde en hel ko eller andet stort dyr Japansk kuglefisk (fugu): Er meget giftig, men tilberedt rigtigt af dygtige kokke spises de med stor fornøjelse i Japan. Tigerhajen: Er altædende. Some fish can be dangerous, for example Electric eels: they emit up to 550 volts, enough power to light an electric light bulb! Piranhas: they are small, but they have razor sharp teeth and a group of them can eat a whole cow or a similar large animal. Japanese puffer fish (fugu): they are very poisonous, but they are eaten with great enjoyment in Japan when prepared by a skilled chef. Tiger sharks: they are voracious and will eat anything. Eqalussuaq inunnut navianaateqanngitsoq nunarsuarmi aalisakkat annersaraat ateqarlunilu hvalhajen, angissuseqalersinnaallunilu 16m-inik, oqimaassuseqalersinnaalluni 13 tonsinik inuussuteqarlunilu tappiorannartunik, aalisakkanik amikunillu. En haj, som ikke er farlig for mennesker, er verdens største fisk, hvalhajen, den kan blive op til 16 m, kan veje 13 tons og lever af plankton, fisk, og blæksprutter. Som verdens mindste fisk regnes den lille bitte karpefisk, Paedocypris progenetica. Den lever langt mod øst i Sumatras sumpe. 7,9 mm Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages The world’s smallest fish is the tiny member of the carp family, Paedocypris progenetica. It lives in the Far East, in the swamps of Sumatra. © ASTRID VEBÆK Nunarsuarmi aalisakkat mikinersaattut naatsorsuunneqartarpoq karpefiski mikisoq, Paedocypris progenetica. Taanna kangiani ungasissumi Sumatrap masarsussuini uumasuuvoq. A shark which is not dangerous to humans is the world’s biggest fish - the whale shark which can reach a length of 16 metres and weigh 13 tons. It lives on a diet of plankton, fish and octopus. Quiz 3 Akissutit quppernerup tulliani takukkit Se svarene nederst på næste side Hvem af de to er den klogeste fisk: A: torsken B: delfinen Find the answers on the next page 1 2 Akissutit quppernerup tulliani takukkit Søhesti Er søhesten A: miluumasuuvoq A: et pattedyr B: qalerualiuvoq B: et skaldyr C: aalisagaavoq C: en fisk Aalisakkat uku arlaat sorleq silatunerua: A: saarullik B: aarluarsuk Is the sea pony A: a mammal? B: a mollusc? C: a fish? Nunarsuarmi aalisakkat utoqqaanersaat (søstøri) qassinik ukioqalertarpa A: 17 Hvor gammel blev verdens B: 82 ældste fisk (en søstør)? C: 113 A: 17 år B: 82 år C: 113 år Which of the two is the smartest fish? A: a cod B: a dolphin 4 Aalisakkani ukunani sorleq sukkanerpaava: A: sejlfiski B: suluppaagaasannguaq C: søhesti Hvem er verdens hurtigste fisk: A: sejlfisken B: guldfisken Which is the fastest C: søhesten fish in the world? A: sailfish B: goldfish C: sea pony How old was the world’s oldest fish (a lake sturgeon)? A: 17 years B: 82 years C: 113 years Aalisakkat uummareersunik piarartaartanngillat. Suffisarput, ilaat ikittuararsuarnik, Klumpfiskili amerlasoorsuarnik suffisarluni. Fisk føder ikke levende unger. De lægger æg, nogle kun ganske få, mens Klumpfisken lægger rigtig mange. Fish do not give birth to live young, they lay eggs. Some lay just a few eggs, whilst the Ocean sunfish lays a great many eggs. Qatanngutikka sisamat ujariartorniarpakka. Jeg skal ud og finde mine fire søskende. I’m going out to find my four siblings. Qujanarmi uangaanngimmat, uangami 300 millioninik qatannguteqarpunga! Godt, det ikke er mig, jeg har nemlig 300 millioner! I’m pleased I’m not doing the same. I’ve got 300 million! Cichlidep qatanngutai sisamat sumiippat Hvor er lille Cichlides fire søskende Where are little Cichlid’s four siblings? Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages © ASTRID VEBÆK Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Quizimut akissutit: 1: C 2: B 3: C, saarullik, aarluarsuk aalisagaanani miluumasuummat 4: A, sejlfiski (søhesti nunarsuarmi aalisakkat sukkaannerpartarimmassuk) Quiz-svar: 1: C 2: B 3: C, torsken, delfinen er jo ikke en fisk, men et pattedyr 4: A, sejlfisken (søhesten er faktisk verdens langsomste fisk) Quiz-answers: 1: C 2: B 3: C, Cod. The dolphin isn’t a fish, it is a marine mammal 4: A, Sailfish (the sea pony is actually the slowest fish in the world) Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes My father always said: If you feel threatened, puff yourself up! Min far sagde altid: Hvis du føler dig truet, så blæs dig op! Like this! Sådan! Ataataga oqartarpoq: Qunutinneqaruit imminut pullassaatit! Taamatut! That’s what my father said too! Det sagde min far også! Quiasaarut · Vits · Joke Ataataga aamma taama oqartarpoq! a ir g reenl a ndi P n a M M ineQ sil a rsua a ni t kAl Flying Superkidsit workshopperneranni meeqqat nuannisartut. Dk Glade børn fra en af Flying Superkids’ workshops. GB Happy children from a Flying Superkids workshop. silaannakkoortartut qimussersut Flying superkids Air Greenland peqatigalugu nunatsinni angalaarlutik saqqummersitsisaqattaarput Eqaarsaartartut peqatigiiffianni nalinginnaasumik siunertalimmi 1967-mi Danmarkimi pilersinneqartumi Flying superkids siuttutut inissisimapput. ukiut ingerlanerini meeqqat piginnaanilissuit inuppassuarnut takutitsisarput qitillutik, erinarsorlutik eqaarsaarlutillu. Qanittukkut Kalaallit Nunaannut angalaartinneqarput Air Greenland qujanaqisumik aningaasaliisoralugu. – Aliikkusersuiartuinnarluta Kalaallit Nunaannut angalanngilagut. Aamma workshopinik aaqqissuussivugut. Kalaallit Nunaanni eqaarsaarneq timersuutigineqanngingajappoq. Aammalu qaaqqusisutsinnit misigisassarpassuaqartitaavugut. ilulissani meeqqat piginnaanilissuit ilaatigut 21-nik issittumi qimussertinneqarput, Flying superkidsit aqutsisuat Lars Godbersen oqaluttuarpoq. sisimiuni meeqqat qamuteralaallugit sisorartarfimmukaanneqarput, tamannalu Århusimiunit nuannarineqaqaaq. – ilaat marlussuit sisoraatissaqanngikkaluarput. Tamannali kalaallit periaasiat atorlugu aaqqipallanneqarpoq, puussiar64 suarnimmi qernertunik tunineqarput ammut sisoorutigisinnaasaannik. Taava aamma sisoraatit nikittaallugit atorneqarput, Lars Godbersen oqaluttuarpoq. Angalaneq Nuummi workshopernermik takutitsinermillu naggaserneqarpoq. – superkidsit meeraqatiminnik ilinniartitsisut takullugit alutornarluinnarpoq. Qaqutiguinnaq taamaaliortarput, malugisinnaavarpullu nuannarigaat, Lars Godbersen oqaluttuarpoq. superkids 49-nik ilaasortaqarpoq. Pikkorinnerit arfineq pingasut Kalaallit Nunaanni angalaqataapput, assartuinissarlu peqqutigalugu takutitsinermut atortut qulliit assigiinngitsut atortullu allat ikilisaaffigineqarsimapput. – suliami tunngavigisamik eqqaasinneqaqqinneq peqqinnaqaaq: Piginnaasat, piukkunnarfiit takutitsinermilu alutorsartitsineq. isiginnaartut alutorsaqaat. Allaammi minutsini 55-ini superkidsit arfineq pingasut atsioqattaarput, Lars Godbersen oqarpoq. fr a a ir greenl a nds egen v erden kAl Ilulissani takutitsineq. Dk Showtime i Ilulissat. GB Showtime in Ilulissat. Flyvende børn på hundeslæde Flying superkids med Air Greenland på turne med minishow i Grønland Flying superkids er flagskibet i en almennyttig gymnastikforening, der blev oprettet i Danmark tilbage i 1967. i årenes løb har superbørnene optrådt med dans, sang og gymnastik for millioner af mennesker. For nylig kom turen til Grønland, takket være sponsorbilletter fra Air Greenland. – Vi var ikke kun i Grønland for at underholde. Vi arrangerede også workshops. Gymnastik er nemlig en næsten ikke-eksisterende sportsgren i Grønland. samtidig blev vi af vores værter overdænget med oplevelser. i ilulissat var superbørnene blandt andet på en hundeslædetur i minus 21 grader, fortæller Lars Godbersen, manager for Flying superkids. i sisimiut blev ungerne kørt på snescootere ud til det alpine skiområde – et stort hit for århusianerne. – Der var ganske vist lige et par, der manglede ski. Det problem blev løst i ægte grønlandsk ånd ved at udlevere en sort sæk, som der kunne kælkes på. Og så blev der ellers oprettet en Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 deleordning, hvor man skiftevis brugte skiene, fortæller Lars Godbersen. Der blev sluttet af med workshops og show i Nuuk. – Det var fedt at opleve vores superkids undervise andre børn. Det gør de ikke så tit, og vi kan mærke, de kan lide det, fortæller Lars Godbersen. superkids tæller en stab på 49 medlemmer. Otte af de bedste deltog i turen til Grønland, hvor der på grund af transporten var blevet skåret ned på lysshow, konfetti, scenefyrværkeri og andre traditionelle sceneeffekter. – Det var utroligt sundt at blive kastet skånselsløst tilbage til det, som det i virkeligheden drejer sig om: Kunnen, talent og begejstring for at optræde. Publikum var ellevilde. Ja, de otte superkids måtte skrive autografer i 55 minutter, lyder det fra Lars Godbersen. 65 fro M a ir greenl a nd’s world kAl Dash 7-ip saavani silaannakkoorneq. Dk Lidt akrobatik foran en Dash-7. GB Acrobatics in front of a Dash-7. Flying children on dog sleds Flying superkids mini show on tour in Greenland with Air Greenland Flying superkids are the flagship of a non-profit making gymnastic club which was founded in Denmark back in 1967. Over the years, the superkids have performed with dance, song and gymnastics for millions of people. Recently it was Greenland’s turn, thanks to sponsor tickets from Air Greenland. – We did not come to Greenland only to entertain. We also arranged workshops. Gymnastics is an almost non-existent form of sport in Greenland. At the same time, our hosts overwhelmed us with experiences. For example, in ilulissat the superkids had a ride on a dog sled in 21 degrees below, tells Lars Godbersen, manager for the Flying superkids. in sisimiut the children were taken on snow-mobiles out to the alpine ski area – a great hit with the kids from Århus. – There were some who didn’t have skis. This problem was solved in the proper Greenlandic spirit by handing over a black 66 garbage bag to use as a sled. And an arrangement for sharing was established, so they took turns to use the skis, tells Lars Godbersen. Workshops and a show in Nuuk concluded the trip. – it was great to experience our superkids teaching other children. They don’t often do this and we can feel that they like it, says Lars Godbersen. The superkids team has 49 members. Eight of the best took part in the tour of Greenland where the light show, confetti, onstage fireworks and other effects had been cut back because of the transport involved. – it was good for us, being mercilessly thrown back to the basics of what it is all about: the skill, the talent and the enthusiasm for performing. The audience was ecstatic. The eight superkids had to sign autographs for 55 minutes, says Lars Godbersen. Music Channel 1 Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax Hilary Stagg A new beginning, Karunesh Dazzled by the light, Pure Energy Cascade, David Arkenstone A special place, Enya A day without rain, Bernward Koch Under trees, John Tesh Endless road, Alex de Grassi Indian Summer, Johan Hjert Laguna, Neil H Forever floating, Philippe Saisse Land of the morning calm, Thors Chillout dreaming, Aphex Twin Ageispolis. Channel 2 Sallaatsut · Blød rock · Soft Jason Mraz ft Colbie Caillat Lucky, Kings Of Convenience I’d rather dance with you, Minnie Riperton Lovin’ you, Jack Johnson Imagine, Katie Melua Nine million bicycles, Shakira ft Carlos Santana Illegal, Nat King Cole L-O-V-E, Melody Gardot All that I need is love, Bryan Rice No promises, Alicia Keys Try sleeping with a broken heart, Norah Jones Sunrise, Seal Kiss from a rose, Madeleine Peyroux Dance me to the end of love, Duffy Stepping stone, James Morrison Undiscovered, Sharon Corr Everybody’s gotta learn sometime, Joshua Radin I’d rather be with you, Sophie Zelmani If I could, Michael Bublé Everything. Channel 5 Qangatuut · Klassisk · Classic Orpheus Chamber Orchestra Rossini - La scala di seta: Overture, London Symphony Orchestra, John Georgiadis Johann Strauss II - Wiener Blut, Artur Pizarro (piano) Chopin - Fantaisie - Impromptu in C-sharp minor, op. 66, Boston Baroque, Martin Pearlman Bach - Suite no. 3 in D: 1. Ouverture, 2. Air, 3. Gavotte 1 & 2, 4. Bourée, 5. Gigue, Jules Eskin (cello), Boston Symphony Orchestra, Seiji Ozawa Fauré - Après un rêve, Marc-André Hamelin (piano) Nikolai Kapustin - Sonatina op. 100, Göran Suluk #05 Söllscher (11 string guitar) Pachelbel - Suite for lute in F sharp minor, Budapest Festival Orchestra, Iván Fischer Dvorák - Prague Waltzes, The Brook Street Band Handel - Oxford Water Music - Suite in D: 1. Minuet, 2. Lentement, 3. Bourée, Cincinnati Symphony Orchestra, Paavo Järvi Ravel - Pavane pour une infante défunte, Karl Leister (clarinet), Brandis Quartet Mozart - Clarinet quintet K. 581: 4. Allegretto con variazioni, Rotterdam Chamber Orchestra, Conrad van Alphen Elgar - Serenade for Strings in E minor op. 20: 1. Allegro piacevole, 2. Larghetto, 3. Allegretto. Channel 6 Pop-imi nuannarineqarnerpaat Pop hits Beyoncé Best thing I never had, Coldplay Every teardrop is a waterfall, Nicole Scherzinger ft 50 Cent Right there, Calvin Harris ft Kelis Bounce, Katy Perry Last Friday night (T.G.I.F.), Rihanna California king bed, Pitbull ft Ne-Yo, Afrojack & Nayer Give me everything, Shakira ft Pitbull Rabiosa, T-Pain ft Chris Brown Best love song, Britney Spears I wanna go, Jason Derulo Don’t wanna go home, Adele Set fire to the rain, Lupe Fiasco The show goes on, Lady GaGa The edge of glory, Bruno Mars The lazy song, David Guetta ft Flo Rida & Nicki Minaj Where them girls at, Lil Wayne How to love, OneRepublic Good life, Jessie J Do it like a dude, Cee Lo Green Cry baby, Pitbull ft Marc Anthony Rain over me, Jennifer Lopez (What is) Love?, Chris Brown She ain’t you, Selena Gomez Love you like a love song, Take That The flood. Channel 7 Rock Alter Bridge Ghost of days gone by, Veto You’re hard to get, Kiss Crazy crazy nights, Foo Fighters Walk, Adele Rumour has it, Kings Of Leon Sex on fire, AC/DC Highway to hell, Air Greenland Inflight Magazine 2011 Music on flights between Greenland and Denmark Red Hot Chili Peppers The adventures of rain dance Maggie, Magtens Korridorer Pandora, U2 Beautiful day, Florence + The Machine You’ve got the love, Avenged Sevenfold So far away, Nickelback Rockstar, The Black Keys Howlin’ for you, Young The Giant Cough syrup, Bon Jovi Always. Channel 8 Danmarkimi nuannarineqarnerpaat Danske favoritter Danish favourites Malk De Koijn Toback to the fromtime, Wafande ft Kaka Gi’ mig et smil, Thomas Buttenschøn Den med alle ordene, Thomas Holm Lidt for lidt, Clara Sofie & Rune RK Lever for en anden, Ankerstjerne & Burhan G Tag hvad du vil, Rasmus Thude Til månen og tilbage, Rasmus Seebach I mine øjne, Medina For altid, Clemens Byen sover, Julie Maria Gør det kort, Flødeklinikken Piger med pistoler, Nik & Jay Gi mig dine tanker, Rasmus Walter Dybt vand, Sukkerchok ft U$O Tænder mig, Sarah Okay, Stine Kinck Kys!, L.O.C Ung for evigt. Channel 9 60-70-80 Hot Chocolate It started with a kiss, Elvis Presley Stuck on you, Sister Sledge Frankie, Eric Clapton Knockin’ on heaven’s door, Tears For Fears Shout, Steve Harley & Cockney Rebel Make me smile (Come up & see me), Madonna Holiday, Cutis Mayfield Move on up, Roy Orbison You got it, Bee Gees Words, Duran Duran My own way, Whitney Houston Saving all my love for you, 10cc Dreadlock holiday, The O’Jays Back Stabbers. sen Avia Tahavia, Nanna Buster, Kaya Der sad to katte på et bord, Humleridderne Røvervisen, Sebastian Hodja Fra Pjort, Anne Dorte Michelsen I en kælder sort som kul, Michael Bundesen Ti små cyklister, Sebastian Ronja Røverdatter, Maria Bramsen Mariehønen Evigglad, Nanna Dyrene I Afrika, Mohamed Ali Naturligt, MC Einar Oles nye autobil, Caecilie Norby Kejseren af Kinesiens land, Elisabeth Hundred mus med haler på, Mukupa Vi Kan!. Channel 11 Kanali sallaatsoq Den bløde kanal The soft channel Tarrat Asasannut, Nanook Nuiuarput, Aaninnguaq Angerlarama, Anguigaq Qihuup Aqautaa, Kishima Nuigavit, Ole Kristiansen Ungasilleqisoq, Juaaka Nuannaarnera, Liima Inui Meerannguaq, Qaammataasat Kisivit, Qarsoq Inuiaat Nuannersut, Zikaza Kaassassuk, Hinnarik Meeqqallu Piitaq Aasiannguaq/Bamse Sinippoq. Channel 12 Kanali eqeersimaartoq Den friske kanal The lively channel Sussat! Asaneralut…, Hinnarik Meeqqallu Texas Cowboy/Erinarsorniarta, Nanook Ai Ai, Qaammataasat Aallaamanerput, Kishima Alutorna ’Haar’, Juaaka Takuvara, Serrat Nunap Inoqqaavi, Kunngi Kangerlorujussuup Qinnguani, Sume Persersume, Johanne Wille Erninnguara, HEJ Ukiut, Mariina Sissami Kisima, Issarnerit Ullut Ingerlappu. Channel 10 Meeqqanut Børnekanalen · Children Sanne Salomonsen Jeg er en papegøje fra Amerika, Kim Larsen Spørge Jørgen, Sarah West Himmeldiskoteket, Alberte Fredes sang, Lis Søren- 67 FiLM o k t obe r wallstreet – Money never sleePs Gordon Gekko parnaarussivimmiit anivoq silarsuarmiillu siuttuuffigisimasaminit avissaarsimasutut misigisimalluni. Panini (Carey Mulligan) attaveqarfigeqqiler- soMething borrowed Rachel New Yorkimi eqqartuussissuserisuuvoq pikkorissoq ajoraluartumilli suli kisimiittoq. Arnap inuusuttup ileqqorissaartuaannartup 30-liilluni inuuissior- niarsaraa, taamaattumillu uissaa Jacob (Shia LaBeoufimit inuttaaffigineqartoq) iliginiar- nermini angut ilinniartuugallaramili ajuutigisarsimasani naapippaa. Deximik ateqarpoq, tariaqarlugu. Angutit taakku marluk imminnut attaveqarfiginerujartortillugit Jacobip ajoraluartumilli taanna Rachelip ikinngutiginerpaasaata Darcyp uissiaraa. Darcyp katin- Gekko ataatamisut isigineruleriartorpaa. Gekko suli ileqqoorluttuuvoq ingammik sunnii- nissaata tungaanut pisut Rachelimut ilungersunarsiartorput. Darcy ikinngutigiinnassa- niarnermut, taamaattumillu Jacobip parnaarussiviup ileqqorinnerulersitsisimannginnera vaa angullu imminut tulluartutuaq pisinnaajunnaarlugu. inatsisinillu ataqqinniffiunngitsuunera sakkortuumik misillerfigaa. Rachel er en talentfuld topadvokat i New York, men desværre stadig single. Den Gordon Gekko kommer ud af fængslet og finder sig selv isoleret fra den verden, han engang selv dominerede. Han forsøger at genoptage forholdet til sin datter ellers altid så pæne pige ender på sin 30 års fødselsdag i armene på en fyr, som hun har været småforelsket i siden jurastudierne. Han hedder Dex, men er desværre (Carey Mulligan), og må derfor alliere sig med hendes forlovede, Jacob (spillet af Shia selvsamme Dex, der er forlovet med Darcy – Rachels bedste veninde. Det ene leder til LaBeouf). Forholdet mellem de to mænd udvikler sig i takt med, at Jacob mere og mere det andet i de hektiske uger op til Darcys bryllup, og Rachel befinder sig i en umulig si- ser Gekko som en faderfigur. Gekko er stadig fræk som en slagterhund – og ikke mindst tuation, fanget imellem venskabet med Darcy og ham, der måske er den eneste ene. en sand mester i manipulation – og Jacob må derfor på den hårde måde sande, at fængslet hverken har gjort Gekko specielt blid …eller lovlydig. Rachel is a talented succesful lawyer in New York, but unfortunately she’s still single. On her 30th birthday the always proper and well-behaved Rachel ends Financier Gordon Gekko is released from prison and finds himself isolated from up in the arms of Dex, a guy on whom she’s had a crush since law school. Unfortunately the world he once dominated. As he tries to reconnect with his daughter (Carey the very same Dex is engaged to Darcy – Rachel’s best friend. So when one thing leads Mulligan), he allies himself with her fiance, Jake (Shia LaBeouf). The relationship bet- to another in the hectic weeks leading up to Darcy and Dex’s wedding, Rachel finds her- ween the two men develops gradually as Jake begins to look at Gekko as a father figure. self in an impossible situation having to choose between her friendship with Darcy and But Gekko is still a bold basterd as well as a true master of manipulation – and Jacob Dex who just might be the one. soon learns the hard way that prison has not changed Gekko into a gentle or law-abiding man. 68 FilMit kanal 32-Mi, 39-Mi aaMMa 40-Mi SPilleFilMene ViSeS PÅ kanal 32, 39 og 40 FilMS are SHoWn on cHannel 32, 39 & 40 takutinneQarPut tegneFilM ViSeS PÅ kanal 36 cartoonS on cHannel 36 titartakkat kanal 36-Mi takutinneQarPut SPecielle FilM ViSeS PÅ kanal 28 SPecial FilMS on cHannel 28 FilMit iMMikkut ittut kanal 28-Mi takutinneQarPut n ov e M be r bitter/sweet Amerikami niuertoq Brian Chandler iluarilluakkaminik inuuneqarpoq, nuannarisaminik suliffeqarluni pinnersumillu nuliassaqarluni. Thailandimut sulilluni water for elePhants naatitanik pisiariniakkaminik misissuiartorluni angalanermini Bangkokimi arnaq pinnersoq suliffimminik pingaartitsisoq Ticha naapippaa. Nunaqarfimminiit angajoqqaaminiillu kaffinik naatitsisartunit kajumissaarneqarnermigut Tichap Brian Krabip kujataanut WATER FOR ELEPHANTS atuakkamik tunisaalluartumik taama taaguuteqartumik tunngaveqarpoq oqaluttuarineqarporlu asanninneq inerteqqutaasoq kaffinik naatitsivimmut angalaqatigaa kaffinik pisinissaa siunertarlugu. Ajornartorsiuti- aqqusaagassarpassuaqartorlu. Robert Pattinsonip uumasut nakorsaat inuusuttoq Jacob tuaavorli Brianip Tichallu imminnut nuannarinngilluinnarnerat. Bangkokimili ulapaarner- inuttaaffigaa, taanna nalaatsornerinnakkut cirkusimi angalaartumi sulilerpoq tassa- suaq ingalakkiartortillugu Krabimilu sissami sioqqat qaqqoriinnaviit qanilliartortillugit nilu pingaarnertut isiginnaartitsisartoq Marlena naapippaa asannilersoorfigalugulu. angalaqatigiit imminnut qanilliartorput. Cirkusimi uumasunut ingammik nagguaatsumut Rosiemut asanninnertik aqqutigalugu asaqatigiilerput. Akornutituaavorli Marlenap uia, alutornartoq ulorianarlunili sangiannik- Den amerikanske forretningsmand Brian Chandler har et perfekt liv med et fan- kaaq, August. tastisk arbejde og en smuk forlovede. På en forrretningsrejse til Thailand, hvor Brian skal inspicere en afgrøde med henblik på køb, møder han Ticha, en smuk karrierekvinde fra Bangkok, der for længst har opgivet at finde kærligheden. På opfordring af WATER FOR ELEPHANTS er baseret på bogen af samme navn og fortæller en episk historie om forbudt kærlighed i et magisk miljø fyldt med eventyr og dra- hendes gamle landsby og hendes forældre, der er kaffebønder, tager Ticha Brian med til ma. Robert Pattinson spiller den unge dyrelæge Jacob, som ved et tilfælde får arbejde kaffeplantagen i det sydlige Krabi med håbet om, at Brian vil købe deres kaffe. Det ene- i et omrejsende cirkus, Brødrene Benzinis Mest Eventyrlige Cirkusforestilling i Verden ste problem med denne plan er, at Brian og Ticha absolut ikke kan udstå hinanden. Men Her møder han Marlena, som er showets absolutte stjerne, og han forelsker sig i hende. som det umage par kommer længere væk fra den kosmopolitiske travlhed i Bangkok og Gennem deres kærlighed til dyrene i cirkusset, og i særdeleshed til elefanten Rosie, fin- tættere på de uberørte, hvide sandstrande i Krabi, udvikler deres forhold sig til at handle der de sammen mening med cirkuslivet. Den eneste forhindring for deres kærlighed er om mere end blot at lave en aftale om kaffe. Marlenas karismatiske, men farlige mand, August, der let bliver voldelig af jalousi. American businessman Brian Chandler has a perfect life with a great job and beautiful fiancée. When his boss, renegade coffee mogul Calvert Jenkins sends him to Thailand to inspect a crop for purchase, Brian meets Ticha, a beautiful Bangkok WATER FOR ELEPHANT is based on the bestselling book with the same title and it tells an epic story of forbidden love in a magical environment filled with adventure and drama. Robert Pattinson plays the young veterinarian Jacob, who acciden- executive who has long-since given up on the prospects of finding love. At the urging tally gets work in a traveling circus, the Benzini Brothers Most Spectacular Show on of her old village and her coffee farmer parents, Ticha brings Brian to the coffee fields Earth. Here he meets Marlena who is the absolute star of the show and he falls in love of Southern Krabi, with the hopes that Brian will purchase coffee there. The only pro- with her. Through their love for the animals in the circus, and especially for the elephant blem with this plan is that Brian and Ticha absolutely cannot stand to be around each Rosie, they find meaningfulness in the circus life. The only obstacle to their love is Mar- other. As they go from the cosmopolitan bustle of Bangkok to the pristine, white sands lena’s charismatic but dangerous husband, August who gets violently jealous. beaches of Krabi, their relationship becomes more than just a coffee deal. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 69 FiLM a ta s t e o f g re e nl a nd a taste of greenland Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”. The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menus of the ingredients available in “A Taste of Greenland.” 70 Oodaap Qe qerta (Oodaaq Ø)a Jesup Kap Morris Nansen La nd LAND PEARY rd Fjo ce den pen Inde STATION NORD Freuchen Land Washing ton S (Hum ermersuaq bolt G letsch er) Inglefield Land UD KN Siorapaluk Land AND SL N E SS MU S RA QAANAAQ d fjer halv Niog QEQERTARSUAQ Thule LA Savissivik (Christianshåb) Iginniarfik Attu DANEBORG GT gØ Claverin Tasiusaq Innarsuit UPERNAVIK Ymer Ø Aappilattoq Traill Ø Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq MESTERSVIG Summit (3.238 m) Sigguup Nuna a (Svartenhuk) on James Land Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Niaqornat Qaarsut UUMMANNAQ Nuu Ikerasak aq QEQERTARSUAQ nd ILULISSAT (Jakobshavn) e ss Gunnbjørn Fjeld Blo Prinsen af (3.693 m) Kapisillit Wales Bjerge Watkins Bjerge Akunnaaq Ilimanaq Kitsissuarsuit Kangertittivaq Øs ordgrønla Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) (Constable Pynt) nd tgrønla AVANNA A N Qeqertat Saqqaq Nerlerit Inaat TUNU Saatut ssu QEQERTARSUAQ (Disko Ø) g Stauninr Alpe ITTOQQORTOORMIIT (Scoresbysund) st BU ZACKENBERG Ky IN T KYS CH KO FF suaq eriar gt) uss Bu Qim elville (M BA Ikamiut Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Nuussuaq QASIGIANNGUIT (Christianshåb) Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik S Ikerasaarsuk Attu QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ Kullorsuaq AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ France (Godhavn) ILULISSAT unua (Disko Bugt) (Jakobshavn) Qeqertarsuup T AkunKangia (Ilulissat Isfjord) Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN Ilimanaq naaq AASIAAT(Egedesminde) E UG Kap York Ille de DE Pituffik (Thule Air Base) n rde Nuu ssu aq QEQERTARSUAQ (Disko Ø) Qeqertat Saqqaq AVANERSUA Q Moriusaq sfjo Æ Øer) n Land TR t (Carey Erichs Mylius- nd La vi lle Kitsissu Airbus 330 Dash 7 / Dash 8 Helikopter en Dauga ard-Jen se Ullersu (Kap Alex aq ander) ND LA KR ON PR IN S Tartupal uk (Hans Ø ) N CH RI ST IA ingerlaviit rutekort route MaP Nordre Strømfjord SISIMIUT Sarfannguit (Holsteinsborg) Kangerlussuaq Søndre St rømfjord Qaasuitsup Killeqarfia Avannarleq Kangaamiut (Polarcirklen) Evighedsfjord MANIITSOQ DAN (Søndre Strømfjord) Itilleq Apussuit KITAA (Sukkertoppen) Kuummiut Tiniteqilaaq Vestgrønla n Napasoq Atammik d S Copenhagen Sermiligaaq Kulusuk nk i Isbl(Ammassalik) TASIILAQ IsortoqFrederikshåb d fjor åb dth Kapisillit Go NUUK M K AR Mont Forel (3.360m) PAAMIUT (Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport) A (Godthåb) V H Buksefjord GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) b å riksh Frede k Isblin PAAMIUT KUJATAA Sydgrønland (Frederikshåb) Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ QAQORTOQ Narsarsuaq IRM D AV I S S T R Æ D E Kronprins Frederik Bjerge NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Kap Farvel) Qassiarsuk Narsarsuaq NARSAQ agen Copenh Igaliku (Julianehåb) Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund) Qassimiut Ivittuut Igaliku Qassimiut Eqalugaarsuit QAQORTOQ (Julianehåb) Saarloq Ammassavik Alluitsup Paa Tasiusaq NANORTALIK Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. • Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq – timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. • Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaat, kigutit qaqorsaataa, alersit, siutinut simit, kamippannut qillersaat, siggunnut tarngut ateraasallu puussiaq. • Nanoq Classimi arlalissuarnik atuagassiaqarlunilu aviiseqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. • Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. • Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, læbepomade og en skopose. • På Nanoq Class har vi et bredt sortiment af magasiner og aviser. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. • The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, lip balm and a shoebag. • On Nanoq Class we have a selection of magazines and newpapers. ilitsersuutit Makku følgende vejledninger er the following inforMation airbus 330-200-Mut atuuPPut gældende for vor airbus 330-200 – aPPlies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 3 4 5 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. sæder På økonoMiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. seating in econoMy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 72 nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaqqissorneqassaaq. nanoQ classiMi hovedtelefoner headset tusarnaarutit På nanoQ class in nanoQ class Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. screen in nanoQ class The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. skærM På nanoQ class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen nanoQ classiMi nerrivik bord På nanoQ class table in nanoQ class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ nanoQ classiMi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsisaatai aaqqissinnaavatit. Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte op og ned/Leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest sæder På nanoQ class seating in nanoQ class På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclination of the backrest. Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 73 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying Imerluarnissat e qqaamajuk Aalalaarnissat e qqaamajuk Iluaalliorpit? Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Inger laarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluun niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis saat, nissut taliillu peqeqatt aarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit. Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa sutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. Husk at drikke væske Husk at røre dig Utilpas? Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. Remember to drink Remember to move and stretch Not feeling well? plenty of fluids It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. Sigaritsit elektroniskiusut Elektroniske cigaretter Electronic Cigarettes Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. 74 Nammineq timmisartuutit egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 5 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Dash 8-200 Number: 5 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Sikorsky S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Eurocopter AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 75 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat ISLANDIMUT TIKINNERMI KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI Danmarkimut tikinnermi Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit 10-t imaluunniit tupat 50 g Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Viinni 4 literi Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg Immiaaqqat 16 literi Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Tipigissaatit 50 gr. Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg. Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sinnersimassanngilaa. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Tipigissoq 50 g Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Qulaani pisiat saniatigut a kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik. Pisisussat ima u kioqalersimassapput: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Imigassanik viinninillu 17-inik Tupanik 17-inik Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik Toldregler VED INDREJSE TIL ISLAND VED INDREJSE TIL GRØNLAND Ved indrejse til Danmark 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g røgtobak Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. 100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter 2 liter kulsyreholdige læskedrikke Bordvin 4 liter 4 kg i alt af chokolade- og slikvarer Øl 16 liter 4 kg kaffe eller the Parfume 50 gr. 5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ. Eau de toilette 250 ml. 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. Parfume 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,- Alderskrav: Tobak 17 år Alderskrav Alderskrav: Tobak 18 år Tobak 18 år Spiritus og vin 17 år Spiritus og vin 20 år Duty Regulations ENTERING ICELAND ENTERING GREENLAND Entering Denmark 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products 40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco 1 litre of spirits and 1 litre of wine or 100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs. or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or 2 litres carbonated soft drinks Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine 4 kilos in total of chocolate or confectionary table wine 4 litres beer 16 litres 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 4 kilos of coffee or tea Perfume 50 grams For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and normal for the purpose of the visit, length of stay and general circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000. 5 kilos in total of meat, meat products or poultry Eau de toilette 250 ml. Perfume 50 grams In addition, other duty-free goods not e xceeding DKK 1,300 total value. For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item may not exceed ISK 32,500. Age limits: Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years 76 Eau de toilette 250 ml In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum value of DKK 1,000. Age limits: Tobacco 18 years Age limits: Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 77 A Gates B2-B19 Terminal 2 @ Terminal 3 Gates C15-C40 @ T Gates D101-D103 D 11 Issiaartarfik 12 13 Danske Bank 14 Nordea 15 16 Naapittarfik Novia Servisair Billetkontor Meeraaqqanik nangilersuivik Qasuersaartarfik (1) Danske Bank 3 4 5 6 7 8 Politi Budget Sixt Atisaasivik Air Greenland Check-in Issiaartarfik 2 Air Greenland kontor 9 10 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 1 Mittarfimmiittut A 6 7 B 11 12 13 11 Siddeområde Siddeområde Mødested 3 Air Greenland Check-in 9 10 Familieområde (1) 2 4 Security Air Greenland kontor @ Til bagage Gates B2-B19 8 9 Togstation @ Gates C15-C40 Gates C10 @ 27 28 19 Lufthavnsparkeringen 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Terminal 3 Gates C2-C9 22 26 Ankomster 29 30 Metrostation 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde (1) = 1. sal (2) = 2. sal Akunnittut aqqusaartagaat Terminal 2 @ 10 T 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 29 Naapittarfik 28 SAS-ip bilitseerniarfia 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 25 Told VAT 1 Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 1 3 2 4 5 24 Servisair Ankomst Service (B) 23 Global Refund 22 Issiaartarfik 21 Nordea 20 Avis 19 Biilinut inissiisarfik 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Københavnip mittarfia airport B Københavns lufthavn Copenhagen C Gates A2-A17 Gates A18-A23 @ Gates D1-D6 C Gates D101-D103 D 27 SAS Ankomst Service (B) 26 Novia Ankomst Service (B) 25 Told VAT T Til bagage Qulleerniarfik Lysbutikken Tlf. 321874 3900 Nuuk AUL_ann_Suluk_Marts2011:Suluk annonce 10/03/11 ARCTIC UMIAQ LINE www.aul.gl Angalanerit akikitsut - misigisat annertuut Billige rejser - store oplevelser INFO DESIGN 3/2011 Anori Art_2004_suluk 14:33 22/04/04 8:55 Side 1 G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl O P E N 7 D AY S A W E E K Tuniniaavik Sermitsiaq.AG Tuniniaavik Pigisat suulluunniit atornikut maani pisiarisinnaavatit tuniniarsinnaallugillu. Sermitsiaq.AG Tuniniaavik internet aqqutigalugu nuna tamakkerlugu tuniniaasarfiuvoq, kiisalu aviisini Nuuk Ugeavis-imi, AG-mi aamma Sermitsiami. Sermitsiaq.AG Tuniniaavik Her kan du købe og sælge alverdens brugte ting og sager. Sermitisaq.AG Tuniniaavik er hele landets markedsplads på internettet samt i avisen hos Nuuk Ugeavis, AG og Sermitsiaq. www.Sermitsiaq.AG/tuniniaavik 78 Atlantic Music ApS music from the arctic www.greenlandice.gl H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80 We have a large selection of Greenlandic music for sale Specializing in Greenlandic Music We are the country’s leading music production and distribution company, with recording studios in Greenland and Denmark. in various genres: pop, traditional, hip-hop, rock, heavy, choral Atlantic Music Listen to our productions online: Visit our website at: ID_ann_Suluk_2011:Suluk 07/10/10 11:12 www.myspace.com/atlanticstudio www.atlanticmusic.gl annonce Naqitassat suulluunniit Ilusilersorneri Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu grafik: soliid.com www.atlanticmusic.gl Sorbet på indlandsis. Lactosefri is Side 1 Lakrids Pistacé Jordbær Ruttebil Alle slags tryksager Funktionel grafisk design Rationel produktion Rolige omgivelser hurtigt internet international tlf. tæt på havet. tæt på byen. Luksus hotellejligheder www.nuuklejlighed.gl tlf.: +299 48 77 27 God service LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl Find os på nettet og på Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central Facebook TANDLÆGE Niels Nygaard ApS HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl VI KAN HJÆLPE DIG MED: • Faste regelmæssige undersøgelser • Fyldninger • Tandkødsbetændelse og parodontose • egen indgang • eget toilet / bad • eget køkken • møntvaskeri • fjernsyn • 23 tv kanaler • stereoanlæg • fuldt møbleret • Kroner • Broer • Proteser • Tryklåsproteser • Kirurgi Priser fra kr. 800,- • Bideskinner • Tandslid 2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum • Blegning • Lattergas • Implantater: Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Med venlig hilsen tandlæge Niels Nygaard 79 Salg og reparation AR ps ST CT AR IC a ARCTIC STAR ApS ATV Cykler Knallerter Snescootere 36 36 36 Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl Greenlandic art, handicraft and fur Tupilak Imaneq 18, P.O. 2291, 3900 Nuuk, Greenland Tlf.nr. 31 32 18, tupilaktravel@greennet.gl Holder åbent alle ugens 7 dage. • Taxi til tiden • Taxi til og fra lufthavnen • Mulighed for reservation • Bemandet central døgnet rundt • Taxi on time • Taxi to and from airport • Ability to book a car in advance • Staffed call center, around the clock Vi accepterer de fleste kreditkort, også Akiliut Most Creditcards acceptet Vi kender vejen.. We know the way.. TAXI SIPISAQ AVANNARLEQ 2B POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK www.cafemik.gl CAFÉ SANDWICH-BAR MANDAG TIRSDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner LUKKET 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster, Receptioner, Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. Se vores menuforslag på www.cafemik.gl TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 cafemik@greennet.gl www.irt.gl 80 Har du læst Husk at handle når du lander ARNANUT Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 atuareerpiuk? Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu www.dutyfree.gl Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan2011 · KR. 40,EMBER 3 · SEPT ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit NR. 3dutyfree. glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik sipaaruteqassaatit. T U N A RN A naavara, tut oqaatigisin i piareersimasar poq. Doritimm ap ma taa era gu tassa inuun inissikkiartorma ini Dorit-ip q sam ra rat se qa ta ini rinuun arama qilattaa IAASEQ »Meeraagall gasut atorlugit INOOR qaammatit pin . serarneqarsi oq ku av ik im m pis a ni in laa benz aarsin a suaarnerata na suaq isiginn ullaaqileruttoram masoq sumor – Taamanimi pu a. Ilaatigummi qalipaataasa i m ng Ila aa . aq ra im pa t, naasar rpud ssusii ilungersors Vvaan melonsalat ra taamani paasi risa kusanarta uima kræfterne t ilungersunarseruttorallanngorarne git?« (Inun ssa V lia su nu ilu IL dmelonsala nn eqqaamavisi un liffi STan su i inu erat sisamanut) nn ilu aq LIVS(4 gil t nn aa personer) simammata all q. i rto su lla as asi rp ak ne nn un Q eqaa ak p inn A am ta pis qa ut up IS ku aq uk MM »Naluna aatigissagVandmelon nuissat a ip affaa. – Sallunanga oq ni ingiffa i nalallunga Kuari anllu nitng im fan naatsiivimm ½ Vandmelon ginnaartar tit pingasut so mi aluunniit blegselleri kanaarisi ma im ri am ne taa All ar a. t or 4-5 ng . rit mavu allanng 4-5 stilke kvan Do qilattaarsuaarsi ma giinnarlugit eller blegselleri taa isi , 20 i ga 0 m g an ila fet gil a, a, im , unniit iga aann 200 gr. feta, alt pakk « iliuuseqarsinn ttuarpoqalu laaminermiitern oqalu aqartassusii! Feta Apeti arissaarluni tut classic (feta i oli ativ et glas Apetina na Classic oqaluttuliass oriss Olsen unneqq giv e) nn utisat ulikkaarlu inilu isertuAs Rist selTvIM gu, græskarip enIhåndfuld græ puullaaqisiman kigutai imaluunniit qa suilu suliar skarkerner el. kis nu ha aq qq lve tit ort afs arissat (mandle kallede mandler lugu. arna»Pinngor iaqine sar erpmm r) . Alternativ i tassanNa erl ½ pose ristet sal qalipaasersui – Piffissamilum Fru utit sikatsikkit. Aamma puuoq atb its isartakkanni sia lan ng aq a« din an qa TEMA kk g ssa p ua (kerner og su aff nødder). avigisu a aa, qaqqortarissat panertut palaaq, ilisiittoq allugak aamm ninnilu aalla u oo rniku t atorsinnaava tigiss tit. Olsen ikinngu nnut atasukkuua Dr a mi ila es am sin ra, ug va g: uinnartu ilikkarsima Dr rtasin qanngitriag: »Alapernaall aajuaannaes ½ dl Olivenolie nersut luummat. Anng aatsillu: oqive ut periarfissaa ½gu dl Ol asillarlu nu i pa i uli 3 nn sp a suarsunni su ni sam sk. kii uu kry a t in nii dderedd sung alut un imati Alu«ssa git uanga pinga qaarpara balsamicoKROP ike eller hvid nassaarissallu »aap iluarsissaq aannar-sut kryddereddike uvoq« rtunii im atoun « alu t batlsamico qa Lidt grønlandsk akuulluinnartu issaqqaarpara ag um qo »is mu K rto siu timian, tørret kv q. lu amern guarn rlupa ripput, asillaTu SIALA blade, kværne angit i , kuannit pilutai, a iluaqutaasima tariaarullugit pa unku t kvankerner ell numm ARNAT . Im an ga nitmi sinnaaneri aamm atisaliarisimasama kin av er timian, gu im ore ssa ers ga i tul seq no, basilikum, kkiar akka utsikkat, mi ris saa na rfim an taa im nu ros armi alu alu iss ma unniiCharlotte Anda Uldum, Inatsisartuni ilaasortaq Uldung nuliami ilami rin. t ak t timian Alternativ, noge rpunga ua perile torrannerpaatu up it. Inuu- , oregano, basilikum t af krydderolie kiuulia ima oqaaseqarfigaa: allug imrin orsma ilaat ukiualunni a paniisa mip ilu anngros unnii fra Apetina classic sinna – Eqqarsaatiga unaavoq: Wow! Ilamiak kusanarnermik. apput. Aamm aallaavigisiulleq ka, nat.agtilsat lidt krydd Piu arp ma pii t su su sitinneqartarsim ik initaarlutik nuunnis- Ila tulluusimaarutigeqaara, nu ari t ereddike. aammaamngitsoq a akorineqarsi ni nukillaarsa isikkorinnerinnaan inn innilu un vo nnaainu qsimaarutigaara. Ap a, inuttut qanorittuunera tulluu Pinnersuung eti namminerisam arlugu ineeraasa iigaat malinin rlu na go cla Sk nn ær skrællen af aa miittut kryddero E qqeqqaari gaarsinn ugitssiaac-ilaima oqarfigisarpara: Uanga iluat melonen og skæ arlsitsi. tallit, INtDuta sorni liattarfittaara- nera pillugu KVsaa melonkødet i r arutaasut kater saniatigut krydd anna grove tern. Læ ÅRETS isatersimavaat tassalu sanalu Andanu Uldum, medlem af Inatsisartut om Charlotte Uldum ogereddikililaarlugu. g melonstykke a. rne ng i rlu fad hendes kjole: . Skær kvan ell , jange ga an Me qa aa lon siim mi er i qa tarluni. blegselleri ilorris i skiver og læg – Første tanke: Wow!ikk Jegut synes hun var flot.lip Jegaa var stolt aferiarl nii t git pe um atsitsisimasutut – Ull rlu ugu, mikis det i sammen ato ng ikk kun fordi hun så godt ud,ug men også påruk grund af – Assorsuaq ilu uts ualu issorl ag asiinnaq hende, ikkeniu med go i tern. Dressing ka misig . Agpgukkatit pu uneru Ilami agurki ata en røres samme feta person.tik Jeg plejer at sige til hende at hendes inuungode tam mi r- hendessia ugutut, ulu ato u uk iki gisimavunga. a, ull kk it. ng nn n og hæ Ku llu ssa ldes over, til sid an nit imaluunnii sulia rsimafor mig.ble , udseende erule et bonus oq uv ii. inu su us jus . ass st t drysses de risted gsiell am tigalutik akisooru erierlaggoriarlugit ssu kerner eller nø nersortarpa u-, feta aggorni taamatut akisu ak an a ni nu Michael Binzer,eAir Greenlandimi pisortap inooqatimi Emilie dd mm laa aa er. na ak a ka ule ni erm kut rut tussak naan ikkit. Dressinn i suarn Senderovitzip kiuulia ima oqaaseqarfigaa: akku Kalaallit Nu allanut, Nikallungarujus allaammgi aalateriarlugu salsig a –ule aatin ngak ivuut Atugassalli tam BIT TI THOMSEN, nut asanni– Assorsuaq aalassatsippaanga. Allaammi suli asanni mi na nu tut ruk t rtu kit u, ma ua QA , ug na am ull QO all gg ler RTOQ. ataagut isim qa tulluulersoorneruvunga. Ilami pinneqimmat soorunami tulluu a mi ngari atuupput, taama iit angalaaraangama lluort ssasig eruqq t sikanits ut-qaavanut simaarutigaara, ulluinnarnili taamaattuaannarakku ilivitsunngornnakkala pilers nikeru ga arkimulluunn narli un uin siv Danm ak orl qis kit kk eq . t ssa ma oqaatigissavara. a. Ma T am ng ni, A ma aa rlu S taa aq ale art S rlu ma eruninni inissaqa NERISA eqeersissamik amigaateqaraangama int Michael Binzer, direktør i Air Greenland om samlever Emilie sunnerlu inuBIT qalerluni. TI THOMSa atortu mmEN,iniQAssa arpunga. Senderovitz kjole: QORTOQ. gu niuerasuart aat Fru Olsen aa . all alu oq tig arp qu ttu – Jeg var helt overvældet. Jeg blev endnu mere forelsket. aq alu tti t oq ne sen rujussuani sumu Hun var så smuk og selvfølgelig var jeg stolt af hende, men Taama Dorit Ol iters – Inuunerma ila pil a ng rlu ua det er jeg også i dagligdagen. ral rta laa ga eq q. Ilami tamaanga an gerlatitseqqinn narneq ajorpo In iin am un ma eq taa a, arn kka pung isa up serusutt us sig ikk mi lu qq rni tse rie Ingerlati ssarsiat ulluinna Naatsiiat m ARNANUT-ip Ma mmeriaanMAD isumasan ikisut ertarput saqqu mat atuagassiap tigiga qarat neere issallugu kissaa atortussani ser at aa Små kartofl all mm n aa k lse uanninit pe am Nie iinnerma er naasarlutillu. Ta riarfissaasut nassaarinstolerlugu Marie Thule-m ra. a nn rpa pe ni taa lua q su Arna m ra. ed kvanpest rpa assigiinngit ale sim Q E ilisari ni uu IN laa t. art na rpu o inn M asa illu M Aiia nagassa sanalullaqq NaN U ats t 600 g qalakkit spinnersaatinik kissarnerinilu llit Nunaanni na laa eq Ka a an pe um sto rsa ass mu tso t akulerulluit. voq. Ta Kog 600 g små aarrullu Tarnimut ka i saqqumkarto orlu qilalukkap eqqumiitsulian saassaasut, so mens kartoflerne fler og vend pestoen tut nassui OlRsen Kuanninit pesto Dorit NEipQ illu – tuniniarstadig er varm erit soqqaat, tut ug arf A i, arl av art S mi ga ini ila R , : tuu tun e. oq i rtuuv tta alu PINNEmersittarpa erlanersaat tassaagajuttarsan Ku git annit pilutaat Kvanpesto: allallu atorlu assaaCt E qaat atorlugit arfi pe toq tagaasalu am nil alu rtu eri ng ato aq uli t N un kk rtu aarlugitURRE Tamatum uuaa. sanalutta 6 håndfulde kv K put qalipakkat. koriffigilluinnart ON anblade 100 g Kso lsikkekernit, sia arput: nutaaliorneq pik silersueriaasaa uagut 100 g solsikke tsit vik sa qutaasut arlaq aa avimmik ilu kerner, let risted ku m ap t tam ta mi an a arn k nik kk a iu sia rits asa asa uk um ugo im a kk ass e på en tør atkk Ta rtunn pande ka lua ak tul a t lip nu – Assassugaris mm Qa t«aa , su 1 dl rapsimit uu nngilakka at arnat »nutaaliaa 1 dl kold liaqqummersittarmiinnarsinnaa analuttartut all - aakkat: blog-ianiit tigul nunallunik p a a l i Q ni alla n a n r o ak a? peqarp m e melle r e m r Er de l og jord? himme 11-mi va? 0 2 a n i K alaassa arnatsi re skal væ Hvem vinde årets k 2011? it rtitamiut o g n n i P gaffian Bittip i l uren ti t a n a r F økken Bittis k k amiani iaaseq p a n n i i r K innitta isumag nartoq in oq saasarttoq r e n n i P ar unneq g n r e l i p ten p-artis lær u e k a M u er pop it Iviangi t ssartu tammi ssa asu ta ed Slut m de n hoppebser a b 4-imik e n o h iP it eqquig hone 4 P i n e Vind Få et solidt fundament med BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl
© Copyright 2024