Kære Andelshavere! Vi ejer denne ejendom i fællesskab og har alle et ansvar for foreningens drift og fremtid. Og vi er alle sammen med til at gøre andelsboligforeningen Valdal til et aktivt og rart sted at bo. Da bestyrelsen skulle til at kigge tilbage på året, der er gået og gøre status, kunne vi se, at det bar præg af at være et år med en ret negativ tone fra en del andelshavere. Vi oplever også, at mange har store forventninger til bestyrelsen, og hvad det er, vi skal servicere med. Bestyrelsen vil gerne gøre vores til, at vi får en styrket positiv kommunikation i foreningen og skabt en forståelse for det fælles ansvar. Vi vil derfor bl.a. prøve at sætte nye tiltag i gang og nedsætte nogle udvalg, som tager sig af forskellige opgaver i vores forening, fx: Forældreudvalg med ansvar for gårdens legeområde. Et udvalg der sørger for at arrangere arbejdsweekender. Cykeloprydning. Vi har igen brug for at få fjernet de henslængte og ødelagte cykler uden ejer. Placering af nye affaldscontainere. Københavns Kommune vil øge affaldssorteringen, og i maj 2013 skal vi finde plads til yderligere tre containere i gården til elektronik, metal og hård plast. Vi efterlyser andelshavere, der har et godt bud på, hvordan vi løser den udfordring. Sommerfest, loppemarked eller andre tiltag. Vi sender information om tilmelding ud i løbet af foråret – og håber, I kommer til at stå kø for at få være med i et udvalg. I må meget gerne sende en mail til bestyrelsen, hvis I har nogle gode ideer til aktiviteter eller andet. ÅRETS GANG I VALDAL Der vil altid være ting, man som bestyrelse ønsker man havde nået at ordne eller kunne have gjort bedre, når man kigger tilbage på året, der er gået. I det forgangne år har der også været projekter, vi har måttet lægge til side, fordi der dukkede nye uventede ting op, som tog fokus og tid. Det har været et ret turbulent år med mange løbende driftsopgaver og stigende arbejdspres på bestyrelsen, som så undervejs blev berørt af mandefald. Niels Iversen og Per Jessen fraflyttede og Louise G. Olesen trådte ud af bestyrelsen. Så suppleanterne måtte træde ind. Hvad har året så budt på … Huller i gården Da Lentge Byg rensende tagrender sidste år forårsagede deres lift nogle store huller i gården. Det betød efterfølgende en del tovtrækkeri for få dem til at reparere hullerne med ny asfalt, men til sidst kom de forbi og hældte lidt asfalt i hullerne. Generalforsamling 2012 A/B Valdal Bykildevej 2-12/Valby Langgade 30-30A, 2500 Valby 1 Skader efter skybruddet I foråret 2012 havde vi forsikringstaksatoren ude til en ny gennemgang af nogle kælderrum, der havde fået vandskader under det store skybrud sommeren 2011. Vi fik bevilget 3.000 kr. til reparation af vægge i kælderrummet ved Bykildevej 10 samt 7.100 kr. til kælderrummet ved Valby Langgade 30, hvilket efter aftale er tilfaldet erhvervslejeren. Det store træ ved Bykildevej 12 En sag som har været oppe før – men vi kæmper stadig med Frederiksberg kommune om at få træet der skygger ved Bykildevej 12 kraftig beskåret. Der er sket visse fremskridt i sagen, bl.a. er det lykkedes Birgitte at få fat på borgmesteren Jørgen Glenthøj, så nu håber vi på det bedste. Tilstoppede afløb Der har i årets løb været en del sager hos nogle beboere, hvor der er løbet vand ned til underboen på grund af tilstoppet afløb eller utætte fuger. Her må vi gøre opmærksom på, at beboeren har ansvar for at holde sine afløb og vandlås rene, samt sørge for at fuger i badeværelset er tætte. Hvis vandet trænger ud, og der opstår skader, skal andelshaveren betale for udbedringen. Varmtvandscirkulation Der er problemer med varmtvandscirkulationen i Valby Langgade 30, især hos Ris & Nudler. Vi har brugt en hel del tid på at få sagen undersøgt. Diverse vvs-firmaer har været forbi og givet deres bud på, hvad der skal gøres, og hvad det skal koste. Og det er ikke billigt – og uden egentlig garanti for at det afhjælper problemet. Det har været ressourcekrævende, især fordi firmaerne har været langsomme til at følge op på deres tilbud. Så nu prøver vi at sætte yderligere et vvs-firma i sving. Restancer Restancesagen vedrørende den tidligere erhvervslejer Perle Prik på Valby Langgade 30A blev endelig afsluttet, og foreningen har nu fået det skyldige beløb på 104.804,57 kr. overført. Desværre fik vi så en ny restancesag på halsen. Erhvervslejeren i kælderen ved Bykildevej 6-8 holdt op med at betale leje. Efter en lang periode med respit, og hvor lejeren lovede bod og bedring. Det skete desværre ikke, og vi måtte sende sagen til fogedretten. Det skyldige beløb er heldigvis nu indbetalt og lejeren fraflyttet. Vi har yderligere to restancesager med en lejer og en andelshaver, som ikke er afsluttet endnu. Vi arbejder på at finde en holdbar løsning med dem begge. Klage fra lejerne Beboerrepræsentationen klagede til Lejernes Landsorganisation over manglende vedligeholdelse på ejendommen, og i september var der besigtigelse med fem personer fra Huslejenævnet, to fra beboerrepræsentationen, andelsboligforeningens formand og en byggeteknisk rådgiver fra ARI! Efterfølgende fik vi tilsendt Huslejenævnets afgørelse med krav om, at vi udbedrer sokler, indgangstrapper og revner i fundamentet. Sagen er overdraget til ARI, som er ved at indhente tilbud på de forskellige arbejder. Skadedyr I november opdagede nogle af beboerne på Valby Langgade 30 desværre kakerlakker i deres lejlighed. Dansk Skadedyrsservice blev sat på sagen og har været i gang med at behandle lejligheder og erhvervslejemål i opgangen. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om man har fundet arnestedet og er færdig med at behandle. Generalforsamling 2012 A/B Valdal Bykildevej 2-12/Valby Langgade 30-30A, 2500 Valby 2 STØRRE PROJEKTER Foreningens økonomi I det seneste års tid har bestyrelsen brugt meget tid på arbejdet med foreningens økonomi. Som vi orienterede jer om i november, er bestyrelsen i gang med at undersøge mulighederne for at optimere foreningens finansielle udfordringer og arbejder på at finde en løsning, der gerne skulle sikre et mere bæredygtigt økonomisk grundlag for vores forening. Vi har holdt møder med Rasmus Juul-Nyholm, vores valuar Henrik Wismann og med Nordea Bank. Vi er dog ikke i mål endnu. Karsten Stryger og Rasmus Juul-Nyholm fortæller senere om status på arbejdet. Gavlen ved Bykildevej 12 Der er desværre for nylig konstateret skimmelvamp hos andelshaveren på Bykildevej 12, 2. tv. ARI Byggerådgivning er sat på sagen med at få lejligheden ordnet hurtigst muligt og ydermuren isoleret. Bestyrelsen afventer at høre nærmere om sagens gang fra dem og orienterer jer, når vi ved mere om, hvad der skal laves med gavlen. Andre ejendomsprojekter Bestyrelsen arbejder også videre med de vigtigste renoveringsopgaver som er på vores vedligeholdelsesplan, såsom faldstammer, forbedret afkøling i fjernvarmeanlægget, renovering af forretningsfacaderne, reparation af facade/sokler og indgangstrapper samt isolering af gavlen ved Bykildevej 12 – og hvor sokler/trapper og gavlisolering har første prioritet. NYE ANSIGTER I FORENINGEN Nye andelshavere I 2012 har vi fået en del nye andelshavere i foreningen. Vi byder velkommen til: Kathrine Ertner Andersen & Anne Ertner, Valby Langgade 30A, 3. th. Peter B. Jørgensen & Katrina F. Jackson, Bykildevej 6, 2. tv. Thomas Ebbesen Skov & Louise Martinsen, Valby Langgade 30, 3. tv. Maria Deichmann, Valby Langgade 30 A, 3. tv. Elzbieta Zadros, Bykildevej 12, st. mf. Sanjin Kulenovic, Bykildevej 12, 2. mf. Carl Steinmetz, Bykildevej 12, 3. mf. Nye erhvervslejere Det lykkedes La Cour & Lykke at finde en lejer til det gamle bageri. Ris & Nudler rykkede ind for et års tid siden, totalrenoverede lokalet og åbnede deres fine thairestaurant og takeaway den 1. september 2012. Den er vi vældig glade for. Erhverv til leje Glarmesteren har opsagt sit lejemål og desuden har vi tre kælderlokaler til leje. Vi har hyret ejendomsmægler Kristian Hartmann fra La Cour & Lykke til at finde nye erhvervslejere. Der har allerede været en del henvendelser fra interesserede lejere, så det lover godt. Lejligheder til salg Tre tidligere lejelejligheder er sat til salg, i første omgang via den interne venteliste. Det er lejlighederne Valby Langgade 30, 1. th. og 4 tv., samt Bykildevej 2, st. tv. Vil du gerne skrives op på den interne venteliste eller vil skrive en ven op på den eksterne venteliste, send en mail til bestyrelsen@abvaldal.dk Generalforsamling 2012 A/B Valdal Bykildevej 2-12/Valby Langgade 30-30A, 2500 Valby 3 Film location Til nysgerrige sjæle som for nylig opdagede lidt mærkelige ting og sager i kælderen ved Bykildevej 6-8 og måske troede, at vi havde indrettet en hashbule, kan jeg fortælle, at det var Nordisk Film, der lejede lokalet i en uges tid for at optage nogle sketches til Live fra Bremen. Fremover bliver kælderlokalet nok udlejet til en mindre opsigtsvækkende lejer. Til sidst Bestyrelsen vil gerne sige tak til alle, der i årets løb har bidraget til foreningens ve og vel. Særligt tak til Rasmus Juul-Nyholm for økonomisk rådgivning. Og personligt vil jeg takke alle i bestyrelsen for et godt konstruktivt samarbejde og nogle hyggelige bestyrelsesmøder. Vi ønsker alle en god generalforsamling og et godt fællesskab i A/B Valdal. På bestyrelsens vegne Sabina Ringqvist Formand Generalforsamling 2012 A/B Valdal Bykildevej 2-12/Valby Langgade 30-30A, 2500 Valby 4
© Copyright 2024