1. No category

2013
2
Indhold
Forord ...............................................................................................................................................4
Information .......................................................................................................................................5
Adresse .........................................................................................................................................5
Åbningstider .................................................................................................................................5
Kørselsordning .............................................................................................................................5
Lovgrundlag .....................................................................................................................................6
Målgruppe ....................................................................................................................................6
Specialbørnehavens overordnede mål ..............................................................................................6
Menneskesyn ................................................................................................................................6
Værdigrundlag ..............................................................................................................................6
Historisk tilbageblik .........................................................................................................................7
Beskrivelse af børnehaven................................................................................................................8
Personalenormering ..........................................................................................................................9
Jobprofiler ......................................................................................................................................10
Lederens ansvarsområde: ...........................................................................................................10
Stedfortræderens ansvarsområde:...............................................................................................10
Pædagogens ansvars- og arbejdsområde: ...................................................................................10
Fysioterapeutens arbejdsområde ................................................................................................10
Administrativ medarbejders ansvarsområde: .............................................................................11
Organisation ...................................................................................................................................12
Fysioterapi. .....................................................................................................................................13
Tale-hørepædagogisk bistand .........................................................................................................14
Det pædagogiske arbejde................................................................................................................17
En dag i børnehaven. ......................................................................................................................18
Kommunikation. .............................................................................................................................19
Læring i børnehaven. ......................................................................................................................21
Struktur ...........................................................................................................................................22
Leg. .................................................................................................................................................23
Udeleg. ...........................................................................................................................................24
Ture. ...............................................................................................................................................25
Svømning........................................................................................................................................26
Ridning ...........................................................................................................................................27
Musik ..............................................................................................................................................28
Børn med multiple funktionsnedsættelser ......................................................................................29
LP- i Specialbørnehaven Åkanden .................................................................................................31
Om LP-modellen ........................................................................................................................31
Modellen .....................................................................................................................................31
Børnehavens traditioner. ................................................................................................................32
Forældresamarbejde. ......................................................................................................................33
Forældrebestyrelsen........................................................................................................................34
Årskalender 2013 ...........................................................................................................................35
Velkommen til nye forældre...........................................................................................................36
3
Forord
Specialbørnehavens første virksomhedsplan blev skrevet i 2003 og er siden revideret i 2007 og nu
igen i 2013.
For os, der til daglig er i børnehaven, betyder arbejdet med en virksomhedsplan, at vi får mulighed
for at diskutere de værdier, der ligger til grund for vores arbejde, og derigennem opnå en fælles
forståelse.
Ved at sætte fokus på det arbejde, vi udfører og beskrive det, kan vi nå frem til en større
bevidsthed om håndteringen af det.
Virksomhedsplanen er således først og fremmest et arbejdsredskab for os selv.
Samtidig kan den være udgangspunkt for samarbejdet med nye forældre. Gennem
virksomhedsplanen kan de få indblik i børnehavens hverdag og hvordan vi arbejder, og den kan
være med til at afklare, hvilke forventninger der er realistisk at have til børnehavens arbejde.
Endelig kan virksomhedsplanen fungere som information til eksterne samarbejdspartnere.
Vores kommende plan for virksomhedsplanen er, at den skal være et dynamisk redskab og tids
aktuel.
Virksomhedsplanen afspejler fundamentet til Specialbørnehaven Åkandens pædagogiske arbejde,
derfor skal der ske en fortsat refleksion, evaluering og justering af den pædagogiske praksis og
grundlaget herfor. Dette vil løbende blive tilføjet virksomhedsplanen så den er svarende til tiden.
Vi vil som tilføjelse til virksomhedsplanen arbejde med læreplaner. Tanken er at det skal ske
gradvist i de kommende år.
4
Information
Adresse
Specialbørnehaven Åkanden
Åbjergvej 30
3600 Frederikssund
www.sbf.frederikssund.dk
Tlf. 47 35 21 99
Leder: Susanne B. Westphalen
Åbningstider
Mandag til fredag fra klokken 08.00-16.30
Børnehaven holder lukket Grundlovsdag,
fredag efter Kr. himmelfartsdag og fra
den 24/12 til den 1/1 begge dage inkl..
Kørselsordning
Alle børn kan tilbydes kørselsordning.
Børnene hentes på deres bopæl om morgenen og køres med taxabusser ad en fastlagt rute til
børnehaven, hvortil de ankommer kl. 08.00.
Om eftermiddagen køres børnene til deres hjem. Forældrene kan vælge mellem to hjemkørsler
enten kl. 15.00 eller kl. 16.30.
Man vælger hjemkørselstidspunkt for et år ad gangen.
5
Lovgrundlag
Specialbørnehaven er en daginstitution, hørende under Frederikssundskommune, opvækst,
uddannelse og kultur, afdelingen for dagtilbud. Den drives i henhold til lov om social service § 32
som omhandler kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal
pladser til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har
et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de
almindelige dagtilbud.
Målgruppe
Specialbørnehaven modtager hjemmeboende børn i alderen 0-6 år. Børn med betydelig og varigt
fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan eksempelvis være børn med kromosomafvigelser og
syndromer, børn med multiple funktionsnedsættelser, cerebral parese, autisme eller epilepsi, og
børn med uforklarlig udviklingshæmning.
Specialbørnehavens overordnede mål
Det er Specialbørnehavens mål at skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn og at
styrke dets selvtillid, selvværd og livskvalitet.
At samarbejde med forældrene om dette, samt at støtte og vejlede i de forhold, der er forbundet
med at have et barn med handicap.
Menneskesyn
Børn har ret til et respektfuld, indholdsrigt og værdigt liv.
Ethvert barn er født kompetent med muligheder for at udvikle sig.
Værdigrundlag
Alle børn har brug for:
anerkendelse og følelsen af at være værdifuld.
et godt børnemiljø som grobund for udvikling og læring.
nærhed og omsorg, så de føler sig trygge og får lyst til at møde nye udfordringer.
mulighed for at påvirke sine omgivelser, få indflydelse og blive forstået.
mulighed for at danne relationer og være en del af fællesskabet.
der er plads til at være barn, have det sjovt, opleve glæde og deltage i leg og aktiviteter.
6
Historisk tilbageblik
Børnehaven blev bygget i 1974. Det var den første Specialbørnehave beliggende i Frederiksborg
Amt.
De første år var vi den eneste institution på Åbjergvej. Vi har siden fået naboer.
Vores nabo til den ene side er Skolen ved Kæret, en specialskole, der modtager børn fra
børnehaveklassen og op til 10. klasse.
En af skolens faciliteter er et opvarmet svømmebassin, som børnehaven benytter 1-2 gange om
ugen.
Vores nabo til den anden side er Åbjerggård, en døgninstitution, hvor børn og unge i alderen 6-18
år kan bo.
Da børnehaven startede, var der plads til 15 børn fordelt på 3 stuer. Åbningstiden var fra kl. 8-15.
Køkken-alrum fungerede som både gymnastiksal, mødelokale og frokoststue for personalet.
I 1997 blev børnehaven udvidet med endnu en stue med plads til 5 børn, en gymnastiksal, et stort
mødelokale, personalestue og bedre kontor-, toilet- og garderobefaciliteter.
I de følgende år blev der arbejdet med at skabe en legeplads med muligheder for leg og udvikling
for alle børn uanset udviklingstrin. Resultatet blev en legeplads der rummer muligheder for stor
motorisk udfoldelse og sanseoplevelser på flere plan.
August 2004 blev en af de bestående grupper omdannet til en gruppe for børn med en diagnose
indenfor autismespektret. Det fysiske miljø blev ændret, der blev skabt en fysisk struktur med
arbejdspladser, plads til leg, hvile og pause, plads til spisning osv. Personalet blev gennem kurser,
supervision og tværfagligt samarbejde uddannet til at kunne udføre et kvalificeret arbejde med
denne gruppe børn. Gruppen eksisterede i 2 år, hvor der blev høstet gode erfaringer, men da der
ikke var nogen børn med autismediagnose på venteliste, måtte stuens specialgruppe omlægges til
en stue for børn med andre diagnoser, men med et behov for ekstra struktur forudsigelighed. Det
er fortsat vores ønske at få en specialgruppe for børn med autisme diagnoser.
Fra januar 2007 overgik vi til region hovedstaden, handicapvirksomheden.
Efter to år i region hovedstaden, overtog Frederikssund kommune driften af Specialbørnehaven,
hvor vi i 2010 kom til at høre under opvækst og uddannelse, fagområdet dagtilbud.
Der har gennem årene været et faldende behov for specialpædagogiske dagtilbud, hvilket har
betydet at børnehaven har været gennem tilpasninger i forhold til det aktuelle behov. Fra august
2012 er børnehaven normeret til 13 børn, med en fleksibilitet til at kunne opnormeres til 15 børn.
7
Beskrivelse af børnehaven
Specialbørnehaven fremstår i dag som en institution med plads til 15 børn fordelt på henholdsvis
grøn, gul og blå stue.
Hver stue er indrettet med to grupperum, badeværelse med toilet og puslebord, garderobe og et
lille depot.
Stuernes indretning ændrer sig efter børnenes behov, men generelt bærer huset præg af at være
et genkendeligt, struktureret, inspirerende og hyggeligt miljø.
Derudover har vi et fællesrum med køkken, en personalestue, et rum til taleundervisning, en
gymnastiksal, som både bruges af fysioterapeuter og pædagoger i det daglige arbejde med
børnene men også til årets fester og forældrearrangementer. Vi anvender den gamle røde stue
som samlingspunkt for leg med 0-1 kontakter, leg gennem aktiv læring og computerrum. Endelig
er der diverse rum til administration.
Børnehaven er beliggende i bunden af en villavej i udkanten af Frederikssund
ca. 20 minutters gang fra stationen, tæt ved dejlige naturområder med både bakket terræn, gode
stisystemer og søer.
Vi har en dejlig, stor legeplads med cykelbane, stilleområde med sandkasse og sansehave,
bålplads og et stort areal med gynger, vippe rutschebane og klatretårn.
8
Personalenormering
Institutionen har en normering svarende til 23,5 timer pr barn pr uge.
Med et fleksibelt børnetal, er det forskelligt hvordan personaletimerne er fordelt. Ved 5 børn på en
stue vil stuens team typisk bestå af 2 pædagoger på 37 timer ugentlig, 1 pædagog med 28,5 og 1
med 15 timer.
Stedfortræderen arbejder i det ene team.
Den samlede time normering dækker personale- og stuemøder, møder med forældre,
arrangementer, skrivning af behandlingsoplæg, udvikling af pædagogiske materialer,
administrations tid, forældresamarbejde og pædagogisk arbejde med børnene.
Ud over det pædagogiske personale og ledelse, har børnehaven tilknyttet en fysioterapeut 32
timer, en Tale hørepædagog tilknyttet 18 timer og en ergoterapeut 6 timer, alle tre tilknyttet PPR
Frederikssund. På kontoret en administrativ medarbejder 15 timer.
Rengøring varetages af ISS som har kontrakt med Frederikssund kommune.
Servicemedarbejder til pedelarbejde er ansat i Frederikssunds kommunes service enhed.
Havearbejde varetages af Hede Danmark som har kontrakt med Frederikssund kommune.
9
Jobprofiler
Lederens ansvarsområde:
- det overordnede ansvar for at totalbudgettet overholdes.
- at personalet ansættes og arbejder efter gældende regler.
- at personalet kommer til udviklingssamtale hvert år, hvor
efteruddannelse, pædagogisk arbejde m.v. drøftes.
- at det pædagogiske tilbud udføres og udvikles.
- koordinerende i forhold til forældre, øvrige faggrupper og samarbejdspartnere.
- faglig og kollegial supervision til personalet.
- overordnet praktikansvarlig.
- Samle materiale samt redigere og udskrive virksomhedsplanen.
Stedfortræderens ansvarsområde:
Indledningsvis skal nævnes, at der ikke er afsat ressourcer i budgettet til administrativt arbejde for
stedfortræderen.
Institutionen har besluttet, at såfremt økonomien tillader det, skal stedfortræder én gang ugentlig,
i samarbejde med lederen, udføre administrative opgaver.
Følgende opgaver er for tiden aftalt som stedfortræderens arbejdsopgaver:
- udarbejde arbejdsplaner.
- ansvarlig for institutionens drift ved leders fravær.
-udgøre ledelsesteam i samarbejde med leder.
Pædagogens ansvars- og arbejdsområde:
-
Udarbejde behandlingsoplæg og handleplaner.
Forældresamarbejde.
Tværfagligt samarbejde.
Planlægge og udføre pædagogiske handleforløb.
Praktisk arbejde.
Samarbejde med øvrige teams i institutionen.
Planlægning af møder.
Budgetansvarlig for udlagte midler.
Ansvarlig i forhold til udarbejdede regler og personalepolitikker.
Fysioterapeutens arbejdsområde
- Individuel undersøgelse
-individuel behandling
-holdtræning
-Rådgivning/vejledning til personale og forældre
-Afprøvning og indstilling af hjælpemidler
-Bandagering
-Tilrettelægge arbejds- og behandlingsplaner
-Tværfagligt samarbejde
-Rapportskrivning i forbindelse med det årlige behandlingsmøde
10
Administrativ medarbejders ansvarsområde:
- Kontering og bogføring af bilag, kasseregnskab, budget
- Oprettelse og afmelding af personale, afstemning af løn, indrapportering af
arbejdstidsskemaer.
- Indkaldelse af forældre og samarbejdspartnere til behandlingsmøder samt
udsendelse af rapporter hertil.
- Kontaktperson mellem institutionen og forvaltningens IT-afdeling samt –
supervisor for personalet i diverse IT-programmer.
- Telefonpasning samt postansvarlig.
11
Organisation
Institutionens leder har det økonomiske budgetansvar og træffer afgørelser i alle økonomiske
forhold.
Lederen har efter godkendelse i bestyrelsen uddelegeret budgetansvaret for midler til indkøb af
legetøj, beskæftigelsesmaterialer, udflugter m.v. til de 3 team.
Hvert team får en sum penge til ovennævnte poster ved budgetårs begyndelse.
Institutionen har 3 børneteam og et administrationsteam. Der holdes teammøde med
repræsentant fra hvert team ½ time ugentlig. Teammødet beskæftiger sig hovedsagelig med
praktiske opgaver.
Der holdes personalemøde en gang om måneden, hvor alle medarbejdere deltager.
Der er udarbejdet en fast struktur for afholdelse af Personalemøder.
Leder og stedfortræder er mødeleder, referent går på skift.
Dagsorden fordeles til stuerne onsdag kl. 12 før mødet. Der vedlægges materialer og lign. som
skal benyttes ved mødet.
2 samtale grupper bestående af personale på tværs af huset, samles før eller under mødet efter
behov, for at drøfte et aktuelt emne, pædagogisk emne eller kollegial supervision.
På dagsorden er der faste punkter som pædagogisk emne, stuens kvarter og orientering fra
henholdsvis leder, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant. .
Der holdes stuemøde en gang om måneden. På stuemøderne planlægges det pædagogiske
arbejde med børnene.
I forbindelse med P. møder afholdes fire gange årligt formelle P. møder hvor emner med relevans
til MED aftalen tages op.
MED-aftalen skal sikre, at alle medarbejdere enten direkte eller gennem en
medarbejderrepræsentant har mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på deres egne
arbejdspladsforhold og rammerne for arbejdet.
12
Fysioterapi.
Til Åkanden er der tilknyttet en fysioterapeut, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede
timetal er normeret til 32 timer pr uge.
Tildeling af fysioterapi.
Børnene får tildelt fysioterapi ud fra diagnose og behov efter faste retningslinjer.
Mål for fysioterapien.
Det overordnede mål er at forbedre eller vedligeholde barnets funktionsniveau.
Der opstilles individuelle mål for det enkelte barn afhængigt af barnets behov. Målsætningen
sættes med udgangspunkt i kroppens funktion, aktivitet og deltagelse, personlige faktorer og
omgivelsesfaktorer. Dette med henblik på at sikre barnet størst mulig indflydelse på eget liv.
Forældresamarbejde.
Målene for arbejdet med børnene fastsættes i samarbejde med forældre og pædagoger.
Formidlingen af det, der arbejdes med, kan bl.a. foregå ved, at forældrene overværer
fysioterapien, ved forældrekonsultationer, den årlige fysioterapeutrapport og gennem
kontaktbogen.
Fysioterapien gives i form af
• individuel fysioterapi. Fysioterapeuten arbejder med de ting, barnet på det givne tidspunkt
har behov for og lyst til
•
fysioterapi på små hold i samarbejde med pædagogerne
•
vejledning til forældre og pædagoger f.eks. om, hvordan barnet
1. i hverdagen øver dets motoriske færdigheder (f.eks. at kravle eller gå)
2. får stimuleret dets sanser (f.eks. ved at lege med forskellige slags materialer eller
gynge)
3. øver færdigheder med passende hjælp og bruger disse færdigheder, når barnet
mestrer dem (f.eks. at kravle op på sin Triptrapstol)
4. vurdering af behov for hjælpemidler, indstilling og tilpasning af disse samt instruktion
af andre i at bruge dem
Tværfagligt samarbejde og møder.
Fysioterapeuten indgår i det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt og deltager i
behandlingsmøder og statusmøder efter behov.
13
Tale-hørepædagogisk bistand
Til Åkanden er der tilknyttet en tale- og hørelærer, der er ansat i Frederikssund PPR.
Målet for den tale-hørepædagogiske indsats
Det overordnede mål med den talepædagogiske bistand er at styrke det enkelte barns
kommunikative og tale-sproglige færdigheder med henblik på at øge dets udfoldelsesmuligheder i
barne-, ungdoms- og voksenlivet.
Endvidere er det et mål, at støtte og inspirere de enkelte stuer til at videreudvikle det
kommunikative miljø og det sproglige arbejde med børnene.
Tale-hørelærerens indsats
Tale- og hørelæreren foretager en vurdering af barnets kommunikative, tale-, høre- og/eller
sproglige udvikling. Vurderingen munder ud i en konklusion. Det kan variere, i hvilken
udstrækning, og hvordan tale- og hørelæreren bliver inddraget. Afhængig af barnets
kommunikative og tale-sproglige vanskeligheder vil der være forskellige indsatsmuligheder:
• Individuel undervisning med deltagelse af en forælder. Tale- og hørelæreren tager i det
enkelte tilfælles stilling til hvor mange undervisningsgange, der skal tilbydes. Efter forløbet
bliver der foretaget en revurdering og stillingtagen til det videre forløb. Forældrene skal
være interesseret i at deltage i undervisningen samt følge op på denne hjemme.
• Individuel undervisning med deltagelse af en forælder og pædagoger. Tale- og
hørelæreren tager i det enkelte tilfælles stilling til, hvor mange undervisningsgange der skal
tilbydes. Efter forløbet bliver der foretaget en revurdering og stillingtagen til det videre
forløb. Forældrene og pædagoger skal være interesseret i at deltage i undervisningen samt
følge op på denne hjemme og i børnehaven.
• Individuel undervisning i børnehaven. Der vil blive foretaget en revurdering og
stillingstagen til det videre forløb hvert halve år.
• ”Undervisning” på barnets stue i det omfang pædagogerne og tale- og hørelæreren i
samarbejde finder, det er hensigtsmæssigt. Der vil blive foretaget en revurdering og
stillingstagen til det videre forløb hvert halve år.
• Rådgivning og vejledning om det enkelte barns sprog og kommunikation til forældre og
pædagoger.
I samarbejde med forældrene og de tværfaglige medarbejdere tager den konkrete undervisning
og rådgivning udgangspunkt i at støtte barnet i sin kommunikation og i sit sproglige udtryk. Der
kan evt. inddrages alternativ støttende kommunikation som eksempelvis tegn til tale,
symbolmateriale, kontakter, talemaskine og/eller relevante apps på iPad.
Tværfagligt samarbejde og møder
Tale- og hørelæreren er en del af det tværfaglige team omkring det enkelte barn, og deltager i
behandlingsmøderne, og i statusmøderne efter behov.
14
Ergoterapeutisk bistand
Til Åkanden er tilknyttet en ergoterapeut, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede timetal er
i 2013 normeret til 6 timer pr uge.
Tilbuddet er primært tænkt som en rådgivende og vejledende funktion set i forhold til det
tværfaglige samarbejde, en forebyggende indsats med tanke på en tidlig indsats.
Det primære arbejde vil bestå af;
Observationer
Vurderinger
Undersøgelser/test
Råd og vejledning
Individuelt om det enkelte barn. Råd og vejledning om det enkelte barn til det tværfaglige
personale, herunder pædagoger, terapeuter og talehørelærere, samt til forældre
Hold/gruppe aktiviteter
Generel vejledning til stueteams
Råd og vejledning kan være indenfor følgende områder
Kommunikation og computer
Sansestimulering
Indretning af lokaler ift. barnet
Stimulering af håndfunktion
Spisning/mundmotorik
Understøttelse ved leg og ADL (dvs. guidning i almindelig daglige aktiviteter, herunder leg)
Holdaktiviteter
Pædagogernes arbejdsstilling
Barnets handleplan
Yderligere vurderinger for et behandlingsbehov
Små korte forløb
Der kan tilbydes en indsats i form af kortere forløb ift. specifik problematik, hvorefter personalet
selv kan fortsætte ud fra yderligere råd og vejledning.
Arbejdet omkring den ergoterapeutiske indsats er begrænset af den tid, der er afsat, og som også
skal give plads til ergoterapeutens møder og uddannelse i passende mængde, prioriteres i
samarbejde med Specialbørnehavens leder.
Der ydes som udgangspunkt ikke forløb, der er knyttet til genoptræningsplaner.
Genoptræningsforløb kan eventuelt aftales som særlig ydelse fra PPR Frederikssund efter nærmere
aftale med ledelsen af PPR.
15
Psykologbetjening af specialbørnehaven Åkanden
Til Åkanden er tilknyttet en psykolog, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede timetal er i
2013 normeret til 5 timer pr uge.
Samarbejde med Åkandens leder og det pædagogiske personale:
• Medvirke til udvikling af det pædagogiske miljø i samarbejde med Åkandens leder
• Supervision og rådgivning til personalet
• Deltagelse i LP møder efter aftale
• Deltagelse i øvrige møder efter behov.
Udredning af børn fra specialbørnehaven - testning
• I det omfang, børnehaven har behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af et barn i
specialbørnehaven for at fremme dets udvikling eller der er behov for en pædagogisk
psykologisk vurdering i forhold til skole placering, vil psykologen evt. i samarbejde med
tale/høre læreren og fysioterapeuten i Åkanden udarbejde en.
• En pædagogisk-psykologisk vurdering vil indeholde testning i de tilfælde, hvor testning vil
kunne bibringe ny nyttig viden.
Tværfagligt samarbejde
• Psykologen samarbejder med Åkandens tale/hørelærere, fysioterapeut og ergoterapeut
efter behov.
Samarbejde med forældre
• Der tilbydes rådgivning til forældrene i forhold til de specialpædagogiske problemstillinger,
der kan opstå i forbindelse med deres børn.
• Der ydes ikke psykologbistand til familiebehandling
Skoleplacering
• I efteråret inden skolestart det følgende år udarbejdes der for alle børn en afsluttende PPV
med vurdering af, om der fortsat er behov for vidtgående specialpædagogisk bistand.
16
Det pædagogiske arbejde
Det pædagogiske arbejde bliver planlagt i forhold til det enkelte barns udvikling og særlige behov,
et trygt og udfordrerne miljø
• Med udgangspunkt i normaludviklingen
• Med udgangspunkt i barnets ressourcer
• Med respekt, forståelse, og accept af barnets livsverden
• Med relationer som en forudsætning for det pædagogiske arbejde
Vi arbejder efter dag- og ugeplaner, som er baseret på de enkelte børns handleplaner således, at
der skabes struktur og mulighed for genkendelse og forudsigelighed i børnenes hverdag.
Hvor det er muligt, indgår den specifikke behandling og træning i leg, personlig pleje og praktiske
gøremål.
Det pædagogiske arbejde foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med børnehavens
fysioterapeuter og talepædagoger og med børnenes forældre.
Hvert barn er tildelt en kontaktpædagog, som sørger for at koordinere pædagogik og samarbejde.
I de følgende afsnit beskriver vi, hvordan det pædagogiske arbejde er indlagt i dagligdagen.
17
En dag i børnehaven.
Dagligdagen i børnehaven er forskellig fra stue til stue, men fælles for stuerne er en struktureret
dagligdag med faste planlagte aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling,
behov og interesser.
En struktureret hverdag giver børnene mulighed for genkendelse og forudsigelighed. Det er med til
at skabe en forventning til dagen i dag og vil hjælpe barnet til at føle sig tryg.
Nogle af børnene ankommer til børnehaven kl. 8.00 med bus, andre bliver kørt af deres forældre.
De børn der kommer med bus, bliver modtaget ude ved bussen af en pædagog fra stuen. Det er
rart at blive modtaget af en man kender godt.
Sammen går vi ind i børnehaven og i garderoben skal overtøjet af, tasken pakkes ud, madpakken i
køleskabet og kontaktbogen ind på stuen. Børnene hjælper til, så godt de kan.
Den første time bruger vi på stuen. Her læser vi i kontaktbogen og taler med barnet om, hvad der
er sket siden i går. Nogle børn leger, mens andre har det bedst med at sidde med et stykke
legetøj.
Vi gennemgår dagstavlen sammen med det enkelte barn. Tavlen fortæller hvad barnet skal den
pågældende dag. Aktiviteterne vises med konkreter, billeder eller symboler afhængig af barnets
funktionsniveau.
Vi holder morgensamling hver morgen, hvor vi sidder rundt om bordet. Vi synger en
godmorgensang, og forskellige sange med konkreter og bevægelse og en slutsang.
Den første time på stuen er med til at give barnet oplevelsen af, at nu er jeg i børnehave sammen
med de andre børn og voksne, og det er genkendeligt, trygt og rart.
Inden vi begynder på formiddagens aktiviteter, bliver børnene tilbudt en tår at drikke.
Bagefter får børnene skiftet ble, andre sidder på wc eller potte.
Hvert barn har sit eget skema for hele ugen, med forskelligt indhold fra dag til dag. Der er
fysioterapi, taleundervisning og mundmotoriske lege, ridning og svømning, sang og musik og
gåture. Der er også mulighed for at lege indendørs og på legepladsen.
En stor del af det pædagogiske arbejde, er indlagt i de daglige gøremål, såsom af og påklædning,
spisning osv.
Vi spiser frokost ca. kl. 11. Efter frokost er der toiletbesøg. Ved 12- tiden er der middagshvil. Nogle
børn sover udenfor i krybber, andre inde på en madras. De større børn som ikke længere sover til
middag, får også et hvil.
Når børnene har sovet, er der tid til at lege inden vi skal spise frugt.
De børn der benytter busordningen, bliver hentet enten kl. 15.00 eller kl. 16.30, og kørt hjem.
Nogle af børnene bliver hentet af mor eller far.
Der er færre personaleressourcer om eftermiddagen, så de fleste dage slår vi os sammen på
stuerne og hjælper hinanden. Vi leger enten på stuerne eller på legepladsen, høre musik eller gå
en tur. For de fleste af børnene har det været en lang dag, fyldt med udfordringer og indtryk, så
de har brug for bare at lege og hygge sig sammen.
18
Kommunikation.
Kommunikation er grundlaget for samvær og udvikling.
Det er vigtigt at kunne udtrykke behov, tanker og følelser, og at forstå sine omgivelser.
Kommunikation er mange ting. Det er f. eks. mimik, kropssprog, øjenkontakt, øjenudpegning, små
bevægelser, lyde og ord.
Fælles for de fleste af børnehavens børn er vanskeligheder omkring kommunikation. Vi søger
derfor at møde og støtte børnene der hvor de er i deres udvikling, og at give dem lyst og mod til
at bruge og udvikle deres kommunikative ressourcer.
Vi arbejder med totalkommunikation. Det vil sige at benytte alle til rådighed værende former,
metoder og hjælpemidler, som kan være med til at styrke kontakt og forståelse mellem barnet og
dets omgivelser.
Ligeledes søger vi at skabe et godt kommunikativt miljø med nærvær, ro, relation, forudsigelighed
og viden.
Vi anvender forskellige hjælpemidler og ofte flere på en gang.
Tegn til tale:
Håndtegn til understøttelse af talt sprog
Kontakter:
Bruges ved enkel kommunikation som f. eks. ja/nej
Konkreter:
Ting der kan ses og føles og som har en fastsat betydning
f. eks. en ske i hånden – spise
Fotografier:
Bruges til at fortælle om en oplevelse, og kan samles i mapper
til pege og samtale bøger.
- og som forberedelse til en aktivitet eller til at vælge ud fra
Symboler:
Vi bruger Boardmaker symboler – forenklede farvetegninger
til forberedelse eller til at vælge ud fra
Både fotos og symboler kan sættes sammen til længere forløb. Det kan være dagens aktiviteter
sat op på en tavle – eller en strimmel til at have i hånden hvorpå man kan se forløbet af en
længere aktivitet f. eks. en bustur til skoven – og hjem igen.
Fotos og symboler benyttes ligeledes ved PECS – billedudvekslings kommunikation, samt til at
sætte på en eye-gaze, når der arbejdes med øjenudpegning.
Ordkort:
Symboler med enkel tekst
Computer:
Giver barnet en oplevelse af at kunne få noget til at ske,
når det trykker på kontakt eller touch skærm
- giver mulighed for at snakke om det, der sker på skærmen
- kan bruges til opbygning af lydbøger og som talemaskine.
19
I-pad:
til leg med Apps, videoklip og billeder.
Simple og mere avancerede talemaskiner:
tilsvarende foto eller symbol.
der gengiver ord, når barnet trykker på det
Disse kan nogle børn få bevilget som personligt hjælpemiddel. Børnehavens personale kan være
med til opstart og brugen af talemaskinen.
For at forstå og støtte barnets kommunikation er det nødvendigt at have viden og
kendskab til dets hverdag og de ting, der sker omkring det hjemme og i børnehaven, og det er af stor betydning, at der er et nært samarbejde mellem forældre,
talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut og stuens pædagoger.
20
Læring i børnehaven.
Alle børnene i børnehaven har mål og indsatsområder i deres udviklingsplaner, som beskriver hvor
de er på vej hen i deres udvikling og hvad de skal lære i den kommende periode.
I småbørnsalderen er det især i samspillet/kommunikationen med den voksen at barnet lære. Det
sker, når den voksen møder barnet hvor det er, og får barnet til at række sig længere, end det
ville have gjort på egen hånd. Når barnet efterfølgende mestre en ny færdighed, er der sket en
læring.
Et læringsmiljø med kendte rammer og forudsigelighed giver mulighed for udvikling og læring.
Hverdagen i børnehaven er tilpasset det enkelte barn. Vi vægter at barnet er aktiv i sin læring, og
har fokus på børnenes potentialer og interesser. Legen er et centralt læringsrum, hvor barnet har
mulighed for at udforske, opdage og afprøve nye færdigheder. Legen giver gode muligheder for at
øve sig på det vanskelige.
21
Struktur
For at skabe rum for udvikling, arbejder vi ud fra en struktureret pædagogik, som bl.a. bygger på
genkendelighed og forudsigelighed.
Vi benytter visuelle støttesystemer til at tydeliggøre, hvilke aktiviteter, barnet skal til og til at vise,
hvad der forventes af barnet. Støttesystemerne kan være billeder, symboler (boardmaker) eller
konkreter. En Visuel struktur hjælper til at fastholde mening og hukommelse.
Den strukturerede pædagogik afspejler sig i vores fysiske miljø, som bygger på meningsfuldhed og
overskuelighed. At have faste aktiviteter bestemte steder, hjælper med at knytte sted og rum til
handling og skaber derved forudsigelighed. Omverdensstruktur er desuden med til at støtte
opbygningen af den indre struktur for barnet.
Vi oplever at vores børn har et behov for struktur i en eller anden grad. Nogen har et større behov,
bl.a børn med diagnose indenfor autismespektret.
Vi arbejder med at tilpasse strukturen så det tilgodeser det enkelte barns behov. Rammerne skal
være med til at frigive energi hos barnet, energi der i stedet kan bruges på at lege og lære.
Rammerne skal fungere tilpas, og fungere som en støtte og ikke en hæmning.
Følgende eksempel viser en struktur omkring en læringssituation for et barn med en autisme
diagnose.
Vi arbejder med arbejdsborde, hvor barnet selvstændigt arbejder med opgaver, som barnet har
lært gennem et træningsforløb med en pædagog. Opgaverne ligger i kasser som barnet tager i en
bestemt rækkefølge og gør hver opgave færdig før den næste påbegyndes. Målet er at opbygge
rutiner som barnet på sigt kan anvende til at tilegne sig ny viden og færdigheder.
Et støttesystem kan være en strimmel med flere symboler som viser et legeforløb f.eks. først skal
barnet rutsje dernæst gynge, cykle osv.
22
Leg.
I Specialbørnehavens hverdag indgår legen som et vigtigt element. Den er både et frirum og et
læringsrum, hvor barnet kan få udfordringer i forhold til modenhed og interesser.
For småbørn er legen den naturlige måde at lære og udvikle sig på.
Her lægges grundlaget for at forstå og begribe sig selv og sin omverden.
Barnet får stimuleret sine sanser, udfordres motorisk og kognitivt og får derigennem erfaringer og
udvikler færdigheder.
Vores børn kan have vanskeligheder, fysiske og psykiske, som gør det svært at lege ved egen
hjælp.
Et fysisk handicap kan f.eks. betyde, at barnet ikke selv er i stand til at opsøge og få fat i det
legetøj, det er interesseret i. Her er det vigtigt, at de voksne træder til og hjælper barnet ved
fysisk at tage det hen til legetøjet, legemulighederne
Ikke alle børn er nysgerrige eller går selv i gang med at undersøge tingene og eksperimentere. Her
er det vigtigt, at de voksne træder til med konkrete anvisninger i legetøjets funktioner og
muligheder, og at den voksne leger aktivt med barnet, så det bliver stimuleret og lærer, hvordan
det kan bruge legetøjet og få ideer til at udbygge og udvikle legen.
Mange af børnene har sproglige og kontaktmæssige vanskeligheder.
Det kan derfor være svært for dem både at udtrykke deres egne behov og ønsker og også at
forstå andre børns intentioner. Det kan give misforståelser og konflikter, som de voksne skal
hjælpe med at løse.
Vi støtter børnene i deres kontaktforsøg til hinanden, prøver at tolke deres intentioner og ønsker
og hjælper dem med at lege sammen i det omfang, det kan lade sig gøre
Vi vægter at skabe mulighed for venskaber, hvor vi ser at børnene kan have glæde og udbytte af
at være sammen
23
Udeleg
Leg på legepladsen giver mulighed for motoriske og sansemæssige udfoldelser.
Her kan børnene cykle, løbe, bevæge sig i deres hjælpemidler, tumle, klatre og blive stimuleret og
få afprøvet sig i mange sammenhænge.
Her er mulighed for sanselege i sandkassen og ved vandbassinet. Og her kan man få
sanseoplevelser ved at ligge under et træ og mærke og se bladenes bevægelser eller ved at få en
gyngetur i en af de mange gynger.
Legepladsen er opbygget således, at den kan give så mange udfordringer som muligt, der passer
til børnenes udviklingstrin:
-skrænterne, der omkranser legepladsen, er gode til at øve sig i at klatre og
kravle op og ned ad. Det er også spændende at gå hele vejen rundt på dem.
Om vinteren bruges de til kælkebaner. På skrænterne er en lille og en stor
rutschebane, og der står et tårn, hvor børnene kan mærke, de er kommet til
vejrs, holde udkig og blandt andet kigge ind til skolen.
- Bålpladsen, hvor der er mulighed for at lave mad over åben ild og få gode
lugt- og smagsoplevelser. Når der ikke er bål, er pladsen også et godt sted, hvis man har lyst til
at være lidt for sig selv.
- Det grønne område med gyngestativet, hvor der kan sættes forskellige
gynger op eller børnene kan få sig en vippetur. På græsset er der mulighed
for boldspil eller for at ”tage på skovtur”, og om sommeren kan vi tage badebassinet frem.
I det areal har vi også et stort areal med gummifliser, som er godt at gangtræne på.
- Legehusene ved sandkassen, som giver mulighed for at få en god rolleleg i gang, hvor børnene laver mad af sand og vand og bor i legehusene.
-Sansehaven, hvor man kan slappe af i hængekøjen mellem duftende planter eller køre rundt
mellem bedene som i en lille labyrint.
- Cykelbanen, hvor børnene har mulighed for at køre på forskellige cykler og
køretøjer. Der er små bænke og et lege-ishus, hvor det er muligt at
få en god leg i gang.
Her er det tilladt at køre stærkt.
24
Ture.
Når vi tager af sted er turene tilpasset, så de tilgodeser det enkelte barn, og alle får en oplevelse
med hjem.
Vi benytter os af nærmiljøet. En tur kan eksempelvis være en lille gåtur, eller en tur ned til byen.
Vi har et dejligt, grønt område, Ådalen, lige bag børnehaven, hvor man kan følge årstidernes
skiften. Her er en å man kan gå over via en lille bro. Man kan gå hen til en sø og fodre ænder eller
kaste sten i vandet.
Der er også mulighed for at klatre op og ned ad store bakker.
Vi tager også ud at køre med bus og tog. De fleste af vores børn transporteres
til daglig mest i bil, så en togtur er spændende. Her er nye lyde, døre der går op og i, mennesker
der stiger af og på, og der er nogle andre ting at se på, når man kigger ud af vinduet, end man er
vant til.
Formålet med at tage på tur er
- at vi sammen får nogle gode oplevelser.
- at give børnene nogle gode sanseoplevelser.
- at give børnene nogle motoriske udfordringer.
- at øge omverdensbevidstheden.
- at lære at færdes i trafikken, at holde i hånd og vente på hinanden.
- at lære sociale spilleregler om, hvordan man opfører sig i bus og tog.
For nogen af børnene kan en tur i klapvogn, være en pause fra stimuli og give dem mulighed for
at finde ro.
25
Svømning.
Som en del af behandlingstilbuddet og som pædagogisk aktivitet, kan vi vælge at svømme med
børnene. Fra August 2013 har vi indstillet svømningen for en tid. I forhold til den nuværende
børnegruppe vælger vi at anvende ressourcerne anderledes.
Vi låner bassinet hos vores nabo, Skolen ved Kæret, og har for tiden mulighed for at have et
svømmehold om uge. Vores svømmeaktivitet planlægges efter børnenes behov, husets øvrige
planlægning og personale ressourcer. Det er ikke alle børn der får tilbuddet på samme tid, men vi
bestræber os på, at de børn der vil profiterer af det, får tilbudt svømning som aktivitet i perioder
af deres børnehavetid.
Vi er inspireret af Halliwick konceptet som tager udgangspunkt i at” svømmeren skal opnå en
grundlæggende psykisk og fysisk tilvænning til vandet. Dette opnås ved at svømmeren opøver
kontrol af vejrtrækningen og evnen til at kontrollere kroppens balance i vand. Kontrol af
vejrtrækning og balance er en nødvendig forudsætning for udviklingen af uafhængig fremdriftsvømning”
En svømmetime starter med at vi pakker vores badetøj og drager af sted. I omklædningsrummet
hjælper børnene til i det omfang de kan med at tage tøjet af og vaske sig under bruseren.
Vi er en voksen i vandet pr. barn. Børnene svømmer uden opdriftmidler, vi forsøger at give dem en
fornemmelse af egen krops formåen i vandet.
Der er altid en voksen på kanten af bassinet. Kantvagten hjælper til i omklædningsrummet og i
svømmehallen, og er også med for at overholde sikkerhedsreglerne.
Vi arbejder individuelt med det enkelte barn, med fokus på egen træning, men også med fokus på
det sociale aspekt der kan ligge i fællesskabet.
I bassinet starter og afslutter vi med en fælles sangleg, som markerer start og slut. Hvert barn
trænes individuelt og der leges sammen, eksempelvis at hoppe fra madras, lege tog og. lign.
Det er vigtigt, at svømning er en positiv oplevelse for barnet. Det skal være sjovt og rart samtidig
med, at det er træning/behandling.
Der skal anvendes specialbadebukser når barnet ikke er renligt.
Igennem svømningen ønsker vi at opnå flg.:
- øve vandtilvænning. At give børnene en glæde ved vandet og en tryghed
og fortrolighed med at være i vand.
-
Motorisk træning. At kunne gå i vandet med vand som eneste støtte. Hoppe, sparke/cykle.
Spille bold. Hælde og øse.
-
opnå fornemmelse af frihed, da vandets opdrift gør bevægelserne lettere, og det varme vand
blødgør musklerne. Børn med bevægelseshandicap oplever, at de kan gøre bevægelser, som
de ellers ikke kan.
-
Aktiviteter i vand danner et optimalt grundlag for alsidig sansemotorisk
Stimulering
-
tillid og tryghed.
en god mulighed for træning i selvhjulpenhed og selvstændighed ved af og påklædning. At
skulle i vandet er en god motivation for selv at tage tøjet af.
26
Ridning.
Ridning er et tilbud i børnehaven, der kan gives til de børn, som gennem egen læge, har fået
henvisning til ridefysioterapi.
Aktiviteten planlægges efter børnenes behov, husets øvrige aktiviteter og personaleressourcer.
Ridningen foregår på Jægerspris ridecenter, hvor der både er handicaprideinstruktør og
ridefysioterapeut, samt erfarne hjælpere.
Undervisningen foregår i et tempo, det enkelte barn er tryg ved, og tilrettelægges med individuelle
hensyn og mål af ridefysioterapeuten og handicaprideinstruktøren.
Der er mange fordele ved ridefysioterapi.
Hestens varme og bevægelser skaber en behagelig følelse, og træner kroppens balance, muskler
og motorik.
Når Hesten skridter overføres et bevægelsesmønster til barnet, svarende til gangbevægelser,
hvilket betyder
-
Bedre balance
Afspænding af spastiske muskler
Forbedring af koordination og sansemotorik
Udspænding af korte muskler
Bedre hoved og kropskontrol, samt
At blodcirkulationen øges.
Børnene rider med sikkerhedshjelme, som stilles til rådighed af børnehaven.
De børn, som går til ridning, skal være dækket af EGEN ulykkesforsikring.
27
Musik.
I huset har vi en til to gange om ugen et musikforløb med en større eller mindre gruppe børn, fra
alle tre stuer. Musikforløbet, gruppesammensætningen varierer alt efter børnenes behov. Det kan
fx være et hold med sange, og bevægelses-lege samt instrumenter, og et lignede hold, som har
fokus på sansemotoriske og rytmiske lege.
Musikken er med til at skabe sammenhold og fællesskab. Der er et kendt forløb, og en fælles
opmærksomhed og forventning til hvad der skal ske. De fleste sange understøttes af tegn, og der
inddrages rasleæg og andre rytme-redskaber.
Børnene skiftes til at være i centrum, og fx være bjørn, og de lære at vente på tur.
Der veksel mellem sangene så der er forskellige tempoer i forløbet. Der kan også indgå rim og
remser.
Vi oplever at børnene nyder deres musik, og tit bruges sangene også i hverdagen, når der ikke er
musik, fordi vi simpelthen ikke kan lade være...
Et eksempel på et musikforløb:
Vi starter på gulvet, siddende i en rundkreds. Så vidt muligt kommer børnene ud af deres stole,
eller ned i højden så alle kan se hinanden.
Vi siger goddag til Djanko- et musik-egern i en kasse... Børnene glæder sig hver gang til at hilse
på ham, og han er med til at markere, at nu starter musikken.
Goddagsang:
Der synges goddag til alle børnene evt. med rasleæg
Rytmiske sange med rasleæg, eller rytme-pinde
Faldskrærmen kommer frem, og der synges om bolden på det store hav, og en gemme-sigsang fx ”bjørnen sover” eller ”at gemme sig”
Op og stå og synge en årstids-sang fx ”jeg har lommerne fulde af kastanjer”, og et par
andre sanglege. Det kan fx være ”buggi vuggi” eller ”jeg gik mig over sø og land”.
Ned og sidde igen, og her kan indgå et par rim og remser eller der findes trommer frem og
spilles på dem, med et par sange til.
Afslutningsvis ligger børnene sig på gulvet og slapper af, til et musik-stykke.
28
Børn med multiple funktionsnedsættelser.
Børn med multihandicap er, for at kunne udvikle sig afhængige af andre mennesker. Børnene har
ikke noget talesprog og de har store vanskeligheder med at bevæge sig og vanskeligheder med at
se, høre og koordinere sanseindtryk.
Børnenes udvikling bliver påvirket af, at de ikke kan bruge deres krop og selv opsøge de
sansestimulerende aktiviteter, som er en forudsætning for at lære omverdenen at kende, få
erfaringer, lære og udvikle sig. Sansestimulation er således en væsentlig del af børnenes hverdag,
og det pædagogiske arbejde og sansning foregår på flere niveauer.
I børnehaven tilbydes børnene de aktiviteter, der stimulerer dem bedst og fremmer deres udvikling
og livskvalitet.
Med inspiration fra Lilli Nielsen, tidligere pædagog og småbørnskonsulent på Refnæsskolen,
arbejder vi med elementer fra Aktiv læring, som er en metode til udvikling af personlige
kompetencer.
Metoden bygger på den filosofi, at barnet lærer sig af det, det selv kan foretage sig, når det
tilbydes de rette rammer og muligheder.
Ved at få mulighed for at lære sig færdigheder og være aktiv selv oplever barnet at kunne noget
uafhængigt af andre mennesker, hvilket styrker selvværdet.
Vi har flg. sansestimulerende redskaber:
Sanseplader: Består af tynd masonit med huller. Pladen kan ligge på et kørestolsbord. På pladen
kan f.eks. bindes bløde børster, skuresvampe, balloner med kartoffelmel, perler og andet, der
giver en sansestimulerende oplevelse.
Strømpehjul: Et lille tørrestativ som hænges op og er let at flytte rundt med. Der hænges
forskelligt legetøj op i hjulet eller CD´er, som reflekterer lyset i rummet og giver en fin klang, når
de støder sammen.
Resonansplade: Består af en tynd krydsfiner plade, med en liste i kanten, så barnets vægt
tynger pladen ned, når det ligger på den. På pladen lægges forskelligt legetøj og bolde. Enhver
bevægelse barnet foretager sig på sådan en plade giver lyd, som forplanter sig gennem pladen og
inspirerer barnet til nye bevægelser. Barnet bliver efterhånden klar over, at lydene er nogle, som
det selv producerer.
Det lille hus: Er en ”hule”, der har legetøj hængende ned fra taget og på siderne. Det gør det
nemt at fange, røre ved og udforske legetøjet, uden at det forsvinder. Hulen afskærmer barnet fra
omgivelserne og giver ro til at opleve. Lyde fra barnet selv forstærkes i det lille hus. Huset kan stå
på resonanspladen.
Hopsadragt: Er en bomuldsdragt med lynlås uden ærmer og ben, som barnet får på. Dragten
fastgøres i loftliften, så barnet får mulighed for at bevæge sig omkring.
Esseffen: Er fremstillet af to hårde krydsfinerplader med spiralfjedre imellem. Den kan f.eks.
bruges sammen med Hopsadragten til at sparke fra på, eller man kan sætte den foran stolen så
barnet kan sidde og træne benmusklerne.
29
Andre sansestimulerende aktiviteter: Er også massage og fodspabad. At røre ved forskellige
former og konsistenser (bløde, hårde, våde, varme, kolde mv.), at mærke sand og vand.
At smage surt, sødt, salt og bittert og at dufte.
At lytte til stemmer og musik, lyde fra naturen, og bruge synet til at se farver og former.
At gynge, trille, skubbe, mase og hoppe….. Sammen med de andre børn i børnehaven.
At bruge sanserne er at opfatte verden!
30
LP- i Specialbørnehaven Åkanden.
Frederikssunds kommune tilsluttede i 2010 sig et LP projekt på daginstitutionsområdet. Åkanden
blev en del af projektet, og har siden implementeret det som en supplerende andel i det
pædagogiske arbejde.
Vi arbejder med LP i grupper på tværs af huset, hvor pædagoger, psykolog og leder deltager. Hver
LP gruppe mødes 1 gange månedligt, pædagogerne skiftes til at fremlægge et aktuelt fokuspunkt.
LP arbejdet betyder at pædagogerne får mulighed for at arbejde med en systemisk pædagogisk
analyse form, samt drøfte pædagogik og erfaringsudveksle på tværs af huset.
Følgende er fra Frederikssunds kommunes hjemmeside, hvor LP bliver beskrevet af en pædagogisk
konsulent.
Om LP-modellen
Et nyt fællesskabs skabende initiativ - med fokus på det relationelle
Børns læring og udvikling foregår også i daginstitutionen og alle institutioner har deres eget miljø.
Et sådan miljø kan betegnes som et lærings- og udviklingsmiljø for børn. De forhold der findes i
institutionens miljø har meget stor betydning for børns udvikling. Eksempler på sådanne forhold er
relationer mellem børn, relationer mellem børn og voksne, regler i hverdagen, samarbejde med
forældre og den voksne som leder.
Det pædagogiske personale har stor indflydelse på disse forhold og det er dem, der har mulighed
for at reflektere over konkrete forhold og dem der kan ændre på forhold i daginstitutionen. LP
modellen er skabt til at undersøge og pege på mulige ændringer af den pædagogiske hverdag i
daginstitutionen.
Modellen
LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP modellen forstås nogle steder som et
specialpædagogisk værktøj, men med professor Thomas Nordahls ord skal LP ses som mere end
det: "der er tale om en praksisændring, hvor vi med udbytte kan tage nye briller på og dermed
opspore faktorer i miljøet der producere vanskeligheder for børn."
Indholdet i LP modellen er et grundlag for hvordan menneskeligt samspil anskues. Det er
nødvendigt at se på de faktorer der åbner handlemuligheder. Det særlige fokus er at finde de
muligheder den enkelte medarbejder har for at handle anderledes til gavn for alle børn. Altså at se
på sin egen rolle som en del af problemstillingen. Udgangspunktet er ikke, at nogen har skyld,
men at alle har flere handlemuligheder.
Målsætningen med indførelsen af LP modellen i Frederikssund er at fremme gode betingelser for
udvikling, læring og aktivitet i dagtilbuddene. Det er de ansatte i dagtilbuddene der er ansvarlige
for relationer og normer i den pædagogiske hverdag - dermed er sigtet at personalet viser
børnene rammer de kan agere indenfor.
LP modellen er ikke en formel på løsningen af alle problemer, men en analyseramme hvor indenfor
problemstillinger i hverdagen kan søges løst. Hvilket i praksis gøres ved at se på hvilke faktorer der
medvirker til at en problemstilling opretholdes.
31
Børnehavens traditioner.
Traditioner er en god anledning til at mødes og være fælles om en oplevelse. Det er også en del af
en kulturarv samt en del af et børnehave liv. Derfor har børnehaven igennem årene opbygget
nogle traditioner, som vi gerne vil holde i hævd. Det kan dog være vanskeligt for nogle børn at
overskue det at deltage i et fælles arrangement, hvilket vi er meget opmærksomme på, de børn
tilbydes noget som er mere passende for dem og de får en positiv oplevelse.
Fastelavn.
Fastelavns mandag slår vi ”katten af tønden”. Børn og pædagoger møder udklædte og tiden fra 89.30 bruges til lige at få de sidste vigtige detaljer på plads og til at blive sminket, hvis man har lyst
til det.
Herefter går alle i samlet flok til gymnastiksalen, hvor vi begynder med at beundre de flotte
udklædninger og synge ”Kan du gætte, hvem jeg er?”
Og så gælder det jo om at slå tønden ned og krone en kattekonge og dronning.
Vi slutter med at spise fastelavnsboller og drikke saft.
Påskelege.
Onsdag før påske mødes vi på legepladsen og triller malede æg ned ad skrænterne. Det er altid
spændende at se, hvor længe ægget holder.
Bagefter synger vi påskesange og ser, om påskekyllingen har lagt et lille chokoladeæg.
Sommerfest.
Den sidste fredag i august holder vi sommerfest med søskende, forældre og bedsteforældre. Vi
starter ved 15-tiden med kaffe og kage, og bagefter er der forskellige små aktiviteter i huset og på
legepladsen.
Bedsteforældredag.
Fredag før efterårsferien inviterer vi børnenes bedsteforældre til at komme og være med i dagens
aktiviteter. Børnene synes, det er dejligt at have gæster, og de vil gerne vise, hvad de laver i
børnehaven.
Der er også lejlighed til at snakke med andre bedsteforældre om de glæder og sorger, det giver,
at være ”Bedster” til et barn med handicap.
Julefest.
Den første fredag i december holder vi julekomsammen for forældre og søskende.
Vi mødes kl. 15 og får gløgg, æbleskiver og saftevand på stuerne. Der er værksteder med
aktiviteter feks. juledekorationer og pebernød bagning Senere danser vi om juletræet og synger de
kendte julesange, og når skumringen falder på slutter vi med godteposer og ønsker hinanden en
glædelig jul.
32
Forældresamarbejde.
Samarbejdet med forældrene er en meget vigtig del af vores arbejde. Forældrene er de mest
centrale personer i deres barns liv og dem, der kender barnet bedst.
Vores rolle er, i samarbejde med forældrene, at skabe en helhed i barnets hverdag og tilbyde
optimale udviklingsmuligheder.
Vi kan som tilbud vejlede og viderebringe vores faglige ekspertise.
Når forældrene skal aflevere deres barn i børnehaven første gang, kan de være utrygge ved
situationen og måske usikre på, om det nu var det rigtige, at vælge en specialbørnehave.
De har truffet en stor og svær beslutning, en beslutning, som medfører forandringer for familiens
hverdag.
Vores opgave er at skabe tryghed og tillid, en grobund for det fremtidige samarbejde.
Da det ikke er alle forældre vi ser dagligt har vi forskellige kontaktformer:
Kontaktbogen er det daglige bindeled mellem hjem og børnehave. I den skriver vi, hvad barnet har
oplevet, sjove episoder, ny udvikling og en beskrivelse af dagen. Praktiske oplysninger om mad,
sovetider og barnets almene tilstand.
Kontaktbogen er også en hjælp for barnet til at videreformidle, hvilke oplevelser det har haft
hjemme og i børnehaven.
Billedmappen er et supplement til kontaktbogen og en hjælp for barnet, når
det skal fortælle om dagen i børnehaven.
Telefonen bliver brugt, når der er vigtige ting at drøfte, men der ringes også for at høre, hvordan
det går lige nu.
Behandlingsmøde afholdes en gang årligt. På mødet fremlægger kontakt- pædagog, fysioterapeut
og talepædagog hver sin udviklingsbeskrivelse og behandlingsplan med mål for det fremtidige
arbejde med barnet.
I mødet deltager forældrene, sagsbehandleren og en repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning.
Fra børnehaven deltager leder, kontaktpædagoger, talepædagog og fysioterapeut.
Hvis forældrene ønsker deltagelse af andre personer, eks. barnets aflastning, læge m.v inviteres
de også.
Statusmøde afholdes 2 gange årligt. Her følges op på behandlingsplanen og evt. ændringer
aftales. Er vi på vej mod de aftalte mål? Hvordan har barnet det lige nu?
Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse bliver udarbejdet inden et behandlingsmøde. Ved første
udarbejdelse får forældrene tilbudt at være med i udarbejdelsen. Under udarbejdelsen får
forældre og pædagog talt om deres oplevelser af barnets kunnen. Ofte er der forskel på, hvad
barnet kan hjemme og i børnehaven. Derfor er det meget givtigt at udarbejde en udviklingsprofil
sammen. Der kan være børn hvor DPUén ikke er velegnet til at beskrive netop dette barns
udvikling og ressourcer, her vil vi anvende en anden beskrivelse.
Andre møder imellem forældre og pædagoger kan også arrangeres, når der er særlige behov. Et
møde hvor specifikke problemer tages op.
33
Sommerfest og julefest. Disse uformelle sammenkomster er vigtige for vores samarbejde. Her er
lejlighed til at tale om børn, familie og almene ting på et hyggeligt plan. Det er vigtigt, at vi også
kan mødes til sjov og hygge, og at det hele ikke er alvor og behandlingsplaner. Det er også en god
mulighed for forældrene til at skabe kontakt til andre forældre.
Forældremøde i efteråret kan afholdes på forskellige måder. På den enkelte stue, hvor det
daglige pædagogiske arbejde drøftes, hvilke ting vi arbejder med, hvorfor og hvordan, samt hvad
vi ønsker at arbejde med i tiden frem.
De seneste år har vi holdt forældremøde i fælles forum, her kan hverdagen også præsenteres,
eller der kan bydes på dialog omkring relevante emner.
Hvis forældrene har emner, som de ønsker taget op, er det også en mulighed.
Ved dette møde er der også valg til forældrebestyrelsen.
I hverdagen er forældrene meget velkomne til selv at hente og bringe deres barn.
Af hensyn til stuens børn og det planlagte arbejde skal forældrene lave en aftale med personalet,
hvis de ønsker at være med en dag i børnehaven.
Forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelsen består af 3 forældre, en medarbejderrepræsentant samt leder og dennes
stedfortræder.
Herudover er der en forældresuppleant.
Der er valg til bestyrelsen i forbindelse med forældremødet, der afholdes i efteråret.
Der afholdes møde den anden tirsdag i januar, og første tirsdag i marts, juni og oktober.
Suppleanten deltager i bestyrelsesmøderne efter aftale.
Emner, der arbejdes med kan f.eks. være fastlæggelse af overordnede retningslinjer for
børnehaven, budget, nyt fra børnehaven, planlægning af fælles arrangementer i og udenfor
børnehave regi, planlægning af forældremøder og diverse aktuelle emner.
Forældrene opfordres til at tage kontakt til forældrebestyrelsen, hvis de har emner, der er
relevante for forældrebestyrelsen at behandle.
Forældrebestyrelsen består for nuværende af:
Formand:
Næstformand:
Medlem:
Suppleant:
Leder:
Medarb.repræsentant:
Stedfortræder:
Betina Snedker
Ann-Christina Møller
Flemming Andersen
Kristina Hessner
Susanne Ballegaard Westphalen
Trine Windum
Inger Rasmussen
34
Årskalender 2013
Januar
Bestyrelsesmøde
Februar
Fastelavn mandag d. 11. februar
Marts
Fasangården 13. marts
Påskeleg 27. marts
April
Fasangården 10. april
Fælles aktivitet: Grøn ansvarlig
4.april bestyrelsesmøde
Maj
Fasangården 15. maj
Fælles aktivitet: Blå ansvarlig
Juni
Fasangården 4. juni med forældre.
Fællesaktivitet: Gul ansvarlig
Bestyrelsesmøde
Juli
August
Sommerfest 30. august med forældre og søskende
September Forældremøde
Oktober
Bedsteforældredag 11. oktober
Bestyrelsesmøde
November
December Julefest 6. december med forældre og søskende
Fælles juleaktiviteter
35
Velkommen til nye forældre.
Kære forældre!
I har nu læst vores virksomhedsplan, og den har forhåbentlig givet jer en fornemmelse af, hvad
det er for en børnehave, jeres barn skal gå i.
Vi vil slutte jeres læsning med nogle praktiske oplysninger:
Transport:
Alle børn bliver tilbudt kørselsordning arrangeret og organiseret af Movia, Flextrafik. Det betyder,
at jeres barn bliver hentet hjemme om morgenen og kørt hjem igen om eftermiddagen.
I kan vælge mellem hjemkørsel kl. 15 eller 16.30. Vi udsender spørgeskema, og I skal så vælge for
et år ad gangen. Skulle I komme ud for ændring I jeres arbejdsforhold/tider, er det muligt at
ændre på hjemkørselstidspunktet, -I skal da regne med 14 dages varsel.
Børnehaven indkøber autostol/sele til alle børn.
Med hensyn til vognmandens navn, telefonnummer og afhentningstidspunkt får I nærmere
besked.
Mad:
Der er ingen morgenmad i børnehaven.
Vi spiser frokost kl. 11, og børnene skal have mad med hjemmefra. Børnehaven køber økologisk
mælk til børnene.
Omkring kl. 14 spiser børnene eftermiddagsmad, som de medbringer hjemmefra. Det kan være
frugt, brød, grød, yoghurt o.lign. alt efter, hvad jeres barn kan lide.
Tøj:
Børnene skal medbringe ekstra tøj passende til barnets behov dog min. et komplet sæt skiftetøj,
regntøj og et par indesko.
Bleer medbringes hjemmefra.
Ferier:
Igennem året vil i modtage sedler hvorpå i skal oplyse om jeres barn holder fri i perioder,
svarende til skolernes ferieperiode. Dette både for at kunne afmelde transport, men også for at
kunne planlægge personalets ferie og vikar dækning. Det er meget vigtigt at der meldes tilbage på
sedlerne, samt at den oplyste ferie afholdes som planlagt.
I ferieperioder kan stuernes faste struktur se anderledes ud, normeringen kan være mindre samt
stuer kan være slået sammen.
Sygdom:
Syge børn skal blive hjemme både af hensyn til de raske børn og ikke mindst af hensyn til det syge
barn. Vi følger vejledningen fra sundhedsstyrelsen med fastsatte forholdsregler mod smitsomme
sygdomme. Vi skal have besked, især hvis det er smitsomme sygdomme. I skal selv sørge for af
og tilmelding af vognmanden.
Medicin:
Børn, der er ordineret medicin som følge af deres handicap, skal medbringe det i doseringsæske.
Anden medicin må ikke gives i børnehaven.
36
Der skal udfyldes medicinskema, med anvisning på instrukser omkring medicingivningen samt
aktuelle medicin doser. Ved ændringer skal der udfyldes et nyt medicinskema, fås i børnehaven og
kan findes på vores hjemmeside sbf.frederikssund.dk.
Fødselsdage:
Når børnene har fødselsdag holdes den her i børnehaven. Vi kommer ikke til fødselsdag hjemme
hos jer, da mange af vores børn har svært ved at skulle komme i ”fremmede” hjem.
Hvordan I ønsker fødselsdagen holdt, forplejning o.lign., aftaler I med jeres kontaktpædagog.
Børnehaven laver en lille gave til barnet. Der gives ikke gaver børnene i mellem.
Kontaktbogen:
Kontaktbogen er vores daglige informationsmiddel. Det er der, I og vi skriver de praktiske ting, der
er nødvendige at vide.
Den kan også bruges til at fortælle om små, daglige oplevelser og fremskridt i jeres barns
udvikling.
Forrest i bogen beder vi jer skrive navn, telefonnummer på jeres arbejde og evt. medicin. Husk at
rette, når der sker ændringer.
Behandlingsmøder:
Børnehaven holder behandlingsmøde en gang årligt på alle børn. Mødet holdes i børnehaven fra kl.
14-15.30. I vil få besked om datoen i god tid.
I mødet deltager forældrene og de medarbejdere, der arbejdere med barnet i dagligdagen.
Forud for mødet har kontaktpædagogen, fysioterapeuten og talepædagogen udarbejdet en
rapport om det tværfaglige arbejde omkring jeres barn. I vil få denne tilsendt 1 uge før
behandlingsmødet.
På mødet taler vi om barnets udvikling og gennemgår handleplan og indsatsområder.
Den første tid:
Når jeres barn har været i børnehaven i 3 uger, inviterer kontaktpædagogen til møde i
børnehaven, hvor psykologen også deltager.
Indenfor de næste 2 måneder udarbejder kontaktpædagogen en behandlingsplan på barnet i
samarbejde med fysioterapeut og talepædagog.
Herefter aftales møde, hvor forældre og kontaktpædagog sammen gennemgår handleplanen.
Vi tilbyder nye forældre deltagelse i at udarbejde en udviklingsprofil ” Dansk pædagogisk
udviklings beskrivelse”
Forsikring
Frederikssund kommune har ikke en ulykkesforsikring der er gældende for børn i daginstitutioner.
Det er derfor meget vigtigt, at I selv sørger for at sikre Jer, at Jeres barn er dækket under Jeres
egen forsikring.
37