Retningslinjer for optagelse af arrangementer i
Maj 2013 . nummer 201 DM Nordisk logotøj r Hættetrøje med nordisk rygtryk gyldent rygtryk tryk yg T-shirt med stort brysttryk Bestilles via www.fjordhest.dk eller www.shopfreka.dk | Tlf. 7022 7026 Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Formand: Flemming Strange-Hansen Tissøvej 23, 4490 Jerslev Tlf. 5042 0125 ............................................................... E-mail: flemming@fjordhest.dk Kontingent 01.01.2013-31.12.2013 Familiemedlemskab ....................................kr. 650,Personligt medlemskab ...............................kr. 550,Juniormedlemskab (under 25 år) ................. kr. 350,Seniormedlemskab (over 65 år) ................... kr. 350,Udlandsmedlem (Europa) ............................kr. 300,Udlandsmedlem (uden for Europa) ............. kr. 350,- Næstformand: Kasper Hansen Strarupvej 8, 5772 Kværndrup Tlf. 2737 8409 ....................................................................E-mail: kasper@fjordhest.dk Hjemmeside: www.fjordhest.dk Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev Sekretær: Annette Ruhoff Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup Tlf. 86 69 12 93 eller 26 35 12 93 .................................... E-mail: annette@fjordhest.dk Fjordhesten: Dato for udgivelse af næste nummer forventes at være november 2013 Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde en måned før udgivelsesdato. Kasserer: Gert Skov Henriksen Skraldhedevej 13, Velling, 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 3661 eller 2022 1661 ..............................................E-mail: gert@fjordhest.dk Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør (iht. presseloven): Formanden Øvrige bestyrelse Thomas Lorentz-Petersen Gershøjvej 69,4070 Kirke Hyllinge Tlf. 2197 7631 ...................................................................E-mail: thomas@fjordhest.dk Delredaktører: Delredaktør for foreningsstoffet Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev Tlf. 5042 0125 ............................................................... E-mail: flemming@fjordhest.dk Kasper Glibstrup Pilen 12 1.tv, 7120 Vejle Øst Tlf. 5164 1872 .................................................................E-mail: glibstrup@fjordhest.dk Delredaktør for avlsstoffet Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten Tlf. 2052 0328 ....................................................................E-mail: lisbeth@fjordhest.dk Tina Dalsgaard Kastanie Allé 12, 8570 Trustrup Tlf. 2537 0834 ........................................................................ E-mail: tina@fjordhest.dk Delredaktør for sportsstoffet Mette Thomasberg, Ekkodalen 82, 7000 Fredericia Tlf. 2735 4704 ................................................. E- mail: mette.thomasberg@fjordhest.dk Sportsudvalget Annette Ruhoff, Tina Dalsgaard Christensen samt Søs Clausen: Pilen 12, 1 tv, 7120 Vejle øst Tlf. 2446 3299 ....................................................................... E-mail: soes@fjordhest.dk Delredaktør for udlandsstoffet Birgit Mortensen, Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf. 2163 2903 ......................................................................E-mail: birgit@fjordhest.dk Øvrige redaktion Helle Sievertsen, Iruplundvej 12, 7755 Bedsted Thy Tlf. 9794 6252 ...................................................................... E-mail: helle@fjordhest.dk Annette Schmidt Kristensen Sommerstedvej 30, Bjerndrup, 6070 Christiansfeld. Tlf. 7450 4134 ....................................................E –mail: annette.schmidt@fjordhest.dk Louise Mandrup Andersen, Nørre Allé 94 tv, 8000 Århus C Tlf. 4219 1346 .....................................................................E-mail: louise@fjordhest.dk Julie Marie Erlang, Hjemdrupvej 104, 6070 Christiansfeld Tlf. 2035 3782 ....................................................................... E-mail: julie@fjordhest.dk Sidsel Marie Løvvang Kvongvej 250, 6800 Varde Tlf. 9737 5041 ..................................................................... E-mail: sidsel@fjordhest.dk Redaktionssekretær Mette Kofoed, Rylevej 3, 1.tv. 6000 Kolding Tlf. 2821 3609 .....................................................................E-mail: mette@fjordhest.dk Avlsudvalg Kasper Hansen, Thomas Lorentz-Petersen samt Søren Juellund Stenstrupvej 27, 9500 Hobro Tlf. 9833 1440 eller 6111 4988 Videncentret for Landbrug | Heste Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000 Annoncepriser i Fjordhesten 1/1 side: .......4000,- kr. 1/2 side: ......2000.- kr. 1/3 side: ......1700,- kr. Henriette Ellegård Hindsgaul Stenløsegyden 5, Dømmestrup, 5792 Årslev Tlf. 5095 4586 ................................................................E-mail: henriette@fjordhest.dk 2 1/4 side: ......1200,- kr. 1/8 side: ........650,- kr. 1/16 side: .......400,- kr. Leder Af Flemming Strange-Hansen Indhold Leder ................................................ 3 Generalforsamling med få, men sobre debatter........................... 4 Fra fjordhestens moderland ............... 7 Bliv klogere på eksteriøret og dets betydning for hestens brugsværdi ...... 9 Fjordhesten i sporten ...................... 10 Hold ferie med din hest .................. 11 Lidt om registrering af heste, hestepas og kravene til hestefolket .. 12 Redaktionsgruppen er vokset .......... 13 Regionalkåring, medaljekåring og 2-års finale ................................. 14 Meld din fjordhest til dyrskue.......... 16 Bedækninger og føl ......................... 17 Hopper og moderløse føl kan få en chance til......................... 18 Lykkesmindes Sascha EFJ 9677........ 19 Har vi problemer med indavl i Fjordhesten Danmark ? ....... 21 Sportsstambogen 2013.................... 23 DM og Nordiske Mesterskaber for Fjordheste ................................. 25 Fjordheste tager også til ringriderfest................................. 26 Tour de Vendsyssel .......................... 28 Julie Halsnæs – en hoppe i særklasse .................... 30 Prins - still going strong ............................ 31 Gule - sund til det sidste ............................ 32 Henning og "pigerne" ...................... 33 Husmandshestene .......................... 35 Fjordhestens danske historie og den første stambog ..................... 37 Godsejeren på Overgaard ............... 39 Følg os på Facebook ....................... 42 Forside: Foto: Mette Kofoed Bagside: Foto: Mette Kofoed Det er ikke mange steder man ser sådan et skilt Sats og tryk: Tlf. 70 22 70 26 freka@freka.dk www.freka-grafisk.dk www.shopfreka.dk Som det fremgår af side 2 har bestyrelsen konstitueret sig uændret. Det skete på møde 12. april. I forbindelse med generalforsamlingen ønskede to af bestyrelsesmedlemmerne fra 2012 ikke at fortsætte i bestyrelsen. For begges vedkommende i det væsentlige begrundet i manglende tid. Den ene af disse Sidsel Marie Løvvang fortsætter dog i sportsudvalget. Tidligere suppleant Kasper Glibstrup og Tina Dalsgaard er nyvalgte. Sidstnævnte valgt til sportsområdet. På generalforsamlingen blev det oplyst, at medlemstallet på generalforsamlingstidspunktet var 500, hvilket sandsynligvis, ved årets slutning, vil betyde en medlemstilbagegang på ca 100. I de 14 dage, der på nuværende tidspunkt er gået siden generalforsamlingen, er der kommet 15 nye og gamle medlemmer til. Det er særdeles positivt og såfremt tilgangen fortsætter på et pænt niveau, så kan vi håbe på en væsentlig mindre tilbagegang end forventet. Faldet fra primo 2012 til primo 2013, var blandt ordinære-, familie- og seniormedlemmer, mens antallet af juniormedlemmer ikke var faldet, og det er også i det væsentlige juniormedlemmer vi finder blandt de nyindmeldte. Det er både skidt og godt. Skidt fordi det vil gå ud over økonomien på kort sigt, men godt fordi det på længere sigt er nutidens unge, der skal tegne og lede Fjordhesten Danmark. Det kunne jo på den baggrund undre nogen, at vi endnu engang undlod at forhøje kontingentet, ja faktisk blev det jo nedsat sidste år i den forstand, at aldersgrænsen for juniorkontingent blev forhøjet fra 18 til 24 år. Vi har gennem de seneste par år været gode til at reducere omkostningerne, og trods reduceret medlemskontingent i 2012 kunne vi slutte med et forbedret resultat i form af et overskud på ca. 20.000 kr - og det til trods for relativt store ekstraordinære omkostninger bl.a. til hjemmesiden. Havde vi lavet budget for 2013, og det har vi ikke, ville det med den forventede medlemstilbagegang og det uændrede kontingent sikkert ende med et underskud. Men heldigvis har vi en god ”buffer” i form af en særdeles pæn formue oparbejdet fra midt i halvfjerdserne. Medlemstilbagegangen, såvel som tilbagegangen i bedækningstallene, gælder alle avlsforbund i Danmark og selvom andres ulykke jo ikke bør være en trøst, så er det dog godt at vi ikke er alene med problemerne. Men ser vi bort fra medlemstilbagegang, 3 faldende bedækningstal og økonomi, så er der her på tærsklen til aktivitetsåret 2013 meget at glæde sig over. Når bladet udkommer har mange plageskuer fundet sted og tilmeldingsomfanget er mig i skrivende stund ukendt, men 2012 bød på en øget tilslutning i forhold til 2011 og dette gjaldt også regionalkåringen. Spændende bliver det at se, hvordan tilslutningen bliver i år. Specielt vil jeg fremhæve den store og særdeles gode fremstilling af vallakker, vi så i 2012, uden tvivl den bedste gennemsnitskvalitet til dato. Personligt tror jeg, at netop vallakkåringen vil opleve voksende tilslutning og på årets generalforsamling blev der ”lukket op for” at kunne afholde vallakkåringer også i forbindelse med bl.a. stævner. Det betyder, at der i år bliver vallakkåring i forbindelse med championatet. Hingstekåringsdommerne er alligevel til stede, og man kunne formode, at nogle af championatshestene var interesseret i bedømmelsen, men der er selvfølgelig fri tilmelding. Vallakkåring i forbindelse med stævner vil dog ikke finde sted i 2013, men jeg tror det vil ske om få år. I debatforum har bestyrelsen prøvet at ”lodde stemningen” omkring ændringer ved regionalkåringen og medaljekåringen. Det drejede sig om, at heste, der ved regionalkåringen opnåede adgang til medaljekåringen, først fik tal i forbindelse med medaljekåringen, eller såfremt de ikke mødte til medaljekåring, efter denne, samt et forslag om ikke at oprangere de heste, der ikke opnår medalje ved medaljekåringen. Kun få kommenterede forslagene, men kommentarerne var overvejende negative. Personligt undrede det mig, men som meget nyt skal det måske først have tid til at bundfældes. 2013 bliver året, hvor vi introducerer landsfinalen i mønstring, der afholdes i forbindelse med medaljekåringen på Finstrupgård og, i erkendelsen af behovet for bedre forståelse mellem avlens og sportens udøvere, vi søsætter et kursus med udgangspunkt i, at avl og sport går hånd i hånd. Begge tiltag omtales andet steds i bladet. DM og Nordisk Mesterskab for fjordheste på Birken bliver helt sikkert et af årets højdepunkter, planlægningen er i fuld gang og vi kan jo håbe vore dygtige ryttere og heste, vanen tro, tager godt for sig af retterne ved Nordisk. Ja, 2013 bliver et spændende fjordhesteår. M Stille generalforsamling med få, men sobre debatter Af: Flemming Strange-Hansen Foto: Mette Kofoed Generalforsamlingen fandt sted i Fangel forsamlingshus den 23. marts med et pænt fremmøde. Således var der tilmeldt 55, heraf 40 stemmeberettigede. Normalt har vi strålende forårsvejr i slutningen af marts. Det var ikke tilfældet i år, hvor frosten ”bed”, til gengæld havde vi en ”positiv” generalforsamling. Den blev tidligere afholdt i Vejle og før det i Århusområdet. Vi flyttede fra Vejle, bl.a. fordi vi syntes at pris og kvalitet af frokosten ikke helt svarede til hinanden og derfor er den blevet afholdt nogle år på Fyn, hvor det har været både økonomisk og kulinarisk tilfredsstillende. Imidlertid er den geografiske placering ikke rimelig for vore nordenfjordsmedlemmer og vi vil derfor søge at finde et egnet sted i Vejle-Horsensområdet til næste år. Jens Kristensen, Varde, valgtes til dirigent, og efter den obligatoriske konstatering af rettidig indvarsling og valg af stemmeudvalg, blev beretningerne aflagt. I år var det første år indvarslingen fandt sted gennem Hest & Rytter og foreningens hjemmeside. Det blev muligt efter en vedtægtsændring i 2012. Som stemmeudvalg valgtes Mette Kofoed, Helle Prinsholm, Mette Skjold og Tina Dalsgaard. Beretninger Som de seneste år var beretningen tredelt, hvor Kasper Hansen aflagde avlsberetning, Annette Ruhoff sportsberetning og Flemming Strange-Hansen ”den øvrige” beretning. Flemming fortalte, at 2012 var året, hvor den nye struktur skulle indpasses. Oprindelig var bestyrelsen på 9 medlemmer, men efterhånden som sporten blev større og større, blev den struktur forældet. Derfor indførtes en ny struktur for nogle år siden med et FU, en avlskomite og en sportskomite, hvor næsten al kompetence på de to områder blev uddelegeret til henholdsvis sports- og avlskomiteen. Flemming forklarede, at det var uhensigtsmæssigt, da FU fik for lidt kompetence og derfor blev det vedtaget på generalforsamlingen i 2012, at beslutningskompetancen igen skulle ligge i en bestyrelse nu på 7 personer med et sports- og avlsudvalg som stående udvalg. Medlemstallet umiddelbart inden generalforsamlingen var ca 500, eller ca 100 mindre end på samme tidspunkt sidste år og at vi derfor kan forvente et fald i medlemskontingentet i 2013 på ca 50.000 kr. Man var ved kontingentbetalingen ultimo 2012 gået over til betaling via PBS. Det var både for at spare arbejde, men også i forhåbning om, at mange medlemmer ville tilmelde sig den automatiske betalingsservice. Desværre havde dette ikke levet op til forventningerne, idet blot ca 80 havde tilmeldt sig og desuden havde omlægningen givet en del ekstraarbejde med at registrere indbetalingerne, et forhold der dog vil være rettet til næste år. Flemming fortalte, at afgangen af heste til eksport, slagtning, destruktion mm så ud til at være på hele 12.000 stk i 2012 eller mere end dobbelt så stor som tilgangen. Der må således blive mangel på heste inden længe, også selvom krisen fortsætter og de skærpede regler for hold af heste er indført. Flemming Strange-Hansen holdt et spændende formøde om fjordhesten gennem tiden 4 Der blev uddelt PR-priser, avlsdiplomer og sportsmedaljer Han opfordrede derfor til ikke at reducere bedækningstallene i 2013, men også til at være kritisk, så det er de bedste hopper der bedækkes. Den nye hjemmeside blev omtalt samt etableringen af en ”side” på facebook og vor engelske side, The Fjordhorse Studbook, ligeledes på Facebook. Disse sider var konstrueret af henholdsvis Kasper Glibstrup og Birgit Mortensen, som blev takket på bestyrelsens vegne. Ligeledes takkedes redaktionen for dens store og dygtige arbejde med bladet Fjordhesten. Specielt blev det særdeles flotte jubilæumsnummer i november rost og på det sidste var tre nye indtrådt i redaktionen, Helle Sievertsen, Julie Marie Erlang og Louise Mandrup Andersen. Rene Jensen takkedes for det store arbejde med Hingsteguiden. Det blev omtalt, at der var produceret to videoer: En om terrænprøven og en helt ny om Fjordhesten. Den sidste blev vist på generalforsamlingen og høstede stor anerkendelse. Flemming sagde, at det var et særdeles stort og flot stykke arbejde, der var udført og at det vil uden tvivl få stor informations- og PR-værdi. Videomaterialet er taget af Kasper Hansen, Kasper Glibstrup og Mette Kofoed og sidstnævnte har også redigeret sammen med Søs Clausen, mens Mette Thomasberg står for indtalingen. Flemming sluttede af med at omtale udnævnelsen af Jens Høgh som æresmedlem i forbindelse med DM på Birken 2012 og takkede bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år. Avlen I sin beretning kom Kasper Hansen ind på etableringen af avlsudvalget i den nye struktur og han omtalte den nye stationsafprøvning for de treårige hingste. Han mente, at det var et meget positivt projekt, hvor vi reelt fik mulighed for at teste det, vi gerne ville, nemlig hingstenes egenskaber som brugsdyr og ikke mindst deres temperament, både under arbejde og på stald. Antallet af bedækninger var som de foregående år faldet. Der blev bedækket 246 hopper i 2012, og 258, hvis man medregner LU-hingstene. Registreringsprocenten var på 75,45, som er det højeste vi har haft, og det et af de højeste på landsplan. Han mente, at vi nu ser resultatet af de små årgange. For fem år siden fremstilledes 22 2-års hingste, hvor der i 2012 kun mødte 12. Kasper håbede, på trods af det meget arbejde det kræver, at avlerne ville gemme deres hingsteplage og evt. fremstille dem til et plageskue for at få en vurdering af, hvorvidt plagen er bevaringsværdig. Antallet af større avlere er for nedadgående, der er i dag en bredere gruppe, hobbyfolk, dvs fjordhesteinteresserede som både bruger deres heste i sport og som af og til får et føl. Kasper mente, at det er særdeles positivt, at sporten har den succes som den har. For uden brugere, ville der ikke være grund til at avle. Men uden avlere er der heller ingen brugsheste, så han påpegede, at avlens og sportens folk har brug for hinanden og i den forbindelse nævnte han et nyt kursus som avlsudvalget ønsker at søsætte. Det drejer sig om et avlskursus 5 med udgangspunkt i at avl og sport går hånd i hånd. Kurset får titlen ”Det gode eksteriørdyr er også et godt brugsdyr”. Ligeledes omtaltes Landsfinalen i Mønstring i forbindelse med medaljekåringen, en helt ny konkurrence. Den øgede tilslutning til plageskuerne i 2012 omtaltes, samt dyrskuerne, hvor fjordhestene havde høstet flotte resultater i fælleskonkurrencerne. Regionalkåring, med en fin tilmeldingsfremgang i forhold til 2011, blev omtalt. Det samme gjorde medaljekåringen og 2-års finalen på Ågerupgård, der til gengæld havde lidt skuffende tilslutning. De enkelte fløje, årets hoppe, Hjorthøjs Orkidé, årets vallak, Mørkgårds Sultan, vinderen af 2-års finalen, Ditte Frølunde og den flotte guldsamling efter Ayoe Skovå blev omtalt, og det samme gjaldt hingstekåringen, hvor Wupti blev fløj i det unge hold og Orkan Skovå blev Årets Hingst for andet år i træk. Kasper mente, at fjordhestefolket er gode til at være sociale, nyde at være sammen om den gule hest og dele oplevelser. Der var således over 150 danske og udenlandske deltagere ved festmiddagen. Til slut takkede Kasper dommerne for deres ofte utaknemmelige arbejde, og han takkede de mange, der havde givet en hjælpende hånd ved årets arrangementer. Sporten Som nævnt tog Annette Ruhoff sig af sportens beretning. Hun indledte med at sige, at det er en spændende udfordring at arbejde med sport i en avlsforening og at det fra i år er blevet endnu mere ”spændende”, idet Dansk Rideforbund og Dansk Køreforbund er begyndt at interessere sig for de aktiviteter, der ligger udenfor deres normalområde. Men både Fjordhesten Danmark og de lokale foreninger har rigtig godt styr på tingene, og har haft det i årevis. Derefter omtaltes årets aktiviteter på sportsområdet. 2012 var det 9. år med FJ-Touren. Der var FJ-Tour klasser ved stævner i Gråsten, på Fyn, på Birken, i Branderup/Sønderjylland, ved Stævne Syd, ved Nordfjordhestens forårs- og efterårsstævner og ved terrænprøven. Vinderne af Rytter- og Kuske-touren, henholdsvis Karina Blaabjerg og Mogens Ruhoff, blev omtalt. Årets store begivenheder var DM og EM. Ved DM vandt Jacob Grimbühler og Annette Schmidt Kristensen henholdsvis junior- og seniordressur, Nina Bang og Zenia Jørgensen junior- og seniorspring og Siw Graves vandt All-roundklassen. Ved EM, i Tyskland gentog Jacob, Annette og Nina succesen, mens Søs Clausen her vandt All-round. Betragtes alle placeringerne var der danskere på hovedparten. I alt drog 30 danske ekvipager afsted og i holdkonkurrencerne fik Danmark guld ved senior-dressurholdet og junior-springholdet. Der var ingen holdkonkurrence i juniodressur, da kun Danmark kunne stille hold. Annette omtalte også championatet, der afholdtes for tredje gang sammen med hingstekåringen og terrænprøven, hvor der i år afholdtes terrændommerkursus og terrænprøve samme weekend hos Vivian og Jens Erik Skøtt. Det var med en flot tilslutning på 52 ekvipager og 9 hold. Til slut omtaltes dette års arrangementer, hvor stævnet i Gråsten allerede havde fundet sted, at den ”genopståede” lokalforening Himmerlandsblakken ville afholde to stævner, at terrændommerkurset og – prøven vil finde sted på Sjælland, samt DM og Nordiske Mesterskaber den første weekend i august. Annette takkede for hjælpen til de mange mennesker, der havde givet en hånd med – både ved stævnerne, ved skrivebordet, ved at avle nogle gode heste og ved at lægge tid og penge i at uddanne dem, og hun opfordrede avlerne til at holde ud, også selvom det ser skidt ud i en periode: ”Der er fokus på fjordhestene, og vi kommer til at mangle gode, smidige, velgående eksemplarer – som vi laver dem allerbedst her i Danmark”. Regnskab og kontingent Kassereren Gert Skov Henriksen fremlagde regnskabet, der til trods for faldende medlemskontingent og store engangsudgifter til hjemmesiden, viste et pænt overskud på ca 20.000 kr. Der var ingen debat om regnskabet og bestyrelsen foreslog uændret kontingent, uden modforslag fra ”salen”. Jeg tror, at vi har et relativt lavt kontingent i Fjordhesten Danmark sammenlignet med andre avlsforbund. Uddeling af diplomer, medaljer mm. Der uddeltes sportsmedaljer til Bounty FJV-S 12002, Dalargutt FJH-S 767, Elm Halsnæs FJV-S 008003, Eminent Halsnæs FJH-S 724, Vikkelsøe’s I.P. FJH-S 737 og Rei Halsnæs EFJH-S 542. Legendariske Rei, født 1971 og død i 1992 fik således langt om længe sin medalje, ikke fordi han ikke har været ”kvalificeret” før, men fordi der først er søgt om det nu. Han var nok den første fjordhest, der gjorde sig bemærket som dressurhest i ”rytterverdenen”. Han var således B-hest i dressur. Ved det første fælles plageskue/hingsteparade på Sjælland, der fandt sted på Wolles Ridecenter vest for Rosklide, vandt han en dressurklasse foran NF-hingsten Mølhedens Tajo, der på det tidspunkt vist nok var på ponylandsholdet. Det betød, at sidstnævntes rytter var dybt chokeret. Der blev uddelt FJ-Tour erindringspokaler til Karina Blaabjerg, Jens Høgh og Mogens Ruhoff, FJ-tour-pokaler til Karina Blaabjerg og Mogens Ruhoff samt FJ-Tour opdrætterdiplomer til Svend Kyhnæb og John Svendsen. På avlens side var der diplomer til følgende elitestambogshopper: Saga Gudenå fra Vivian og Jens Erik Skøtt, Lykkesmindes Sascha fra Lykke Greve Sørensen, Farmens Tequila fra Ivan Kjær Sørensen og Zita fra Majbritt Nielsen, samt diplom til Guldmedaljehoppe Ayoe Skovå fra Preben Olesen. Bestyrelsen havde besluttet at belønne Helle Prinsholm og Oline Dall med årets PR-pris. Begrundelsen var deres indsats i forbindelse med kvalificering til og deltagelse i finalen i DSPs ponychampionater på henholdsvis Laust Halsnæs og Ingolf Kjærgaard. Mange af modtagerne til pokaler og diplomer var ikke til stede ved generalforsamlingen, men har forhåbentlig modtaget erkendelsen nu. Indkomne forslag Forslag 1 og forslag 2 blev vedtaget uden debat og uden ”modstemmer”. Det drejede sig om henholdsvis en ændring af stambogsreglerne i vallakregistret, således at vallakker på sigt vil kunne bedømmes på en stævneplads, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og ikke som nu, kun i forbindelse med regionalkåringen samt en ændring af hoppe- og vallakkåringsreglerne, således at individer hvor kun faderen er kendt, skal opnå mindst 7 i type for at kunne godkendes til forregistret. Der var til gengæld mere debat om forslag 3, der gik ud på at indføre en F0 klasse i Forregistret. Det vil sige en klasse for hopper og vallakker uden kendt afstamning. Flemming Strange-Hansen fremlagde forslaget på bestyrelsens vegne og sagde blandt andet, at man i bestyrelsen ikke var overbevist om forslaget, men at man ville benytte generalforsamlingen til at høre dennes mening og til at ”træffe beslutningen”. Imod forslaget udtalte blandt andet Preben Olesen og Lisbeth Pedersen sig, idet de mente det er devaluerende over for avlerne, der seriøst har arbejdet på at frembringe en god fjordhest. Modsat gik bl.a Birgit Mortensen, 6 Bjarne Hansen og Flemming Strange-Hansen ind for forslaget, da de fandt at man ved at lade heste uden afstamning komme til en bedømmelse ville kunne knytte dem til ”familien” og dermed på længere sigt gøre ejerne mere motiverede for at få heste med stamme. Ved afstemningen blev det forkastet med 12 stemmer for og 24 stemmer imod. Forslag 4 om ændring af betingelserne for optagelse i sportsstambogen med og uden medalje, blev imidlertid vedtaget uden debat og ”modstemmer”. Forslaget går ud på at også heste placeret som nr. 1, 2 eller 3 ved pony-championatet, udskrevet af Dansk Sportsponyavl optages i sportsstambogen med medalje og at en kvalificering til finalen samme sted giver optagelse uden medalje. Desuden kan man nu godt optages uden medalje ved præstationer i to forskellige discipliner. Man kunne kort sige, at hvad der i henhold til de gamle regler f.eks gav ½S i dressur og ½S i spring nu også medfører optagelse. Til gengæld skærpedes kravet i dressur fra 60% til 65% på LA-niveau eller derover ved distrikts- eller fjordhestestævner. Valg Valgene blev hurtigt overstået. Thomas Lorentz-Petersen genvalgtes uden modkandidater til avlsområdet, Tina Dalsgaard valgtes uden modkandidater til sportsområdet, og den hidtidige suppleant, Kasper Glibstrup uden modkandidater som ”øvrigt” bestyrelsesmedlem. Men selvom der ikke var modkandidater var valghandlingen dog mere positiv end for 2-3 år, siden hvor det var næsten umuligt overhovedet at finde kandidater og hvor generalforsamlingen måtte suspenderes i ca ½ time for at løse problemet. Dinna Mouritzen og Stine Meyer valgtes som suppleanter. Ved valgene af revisorer gav generalforsamlingen bestyrelsen bemyndigelse til at ændre ”titlen” til bilagskontrollant. Dette fordi de folkevalgte som ”revisorer” kan blive stillet til ansvar for ting, der ikke står mål med deres revisionsmuligheder. Det betyder også at begge bilagskontrollanter fremover skal vælges årligt. Claus Brokholm og Jørgen Riis Hansen genvalgtes og Jens Kristensen blev bilagskontrollantsuppleant. Eventuelt Preben Olsen gav udtryk for sin utilfredshed med at heste med kun kort kendt afstamning (to forregisterhopper) har deltaget i EM for Fjordheste, samt at heste med kun kort kendt afstamning (FJN og FJVN) kan deltage i Danmarksmesterskaber. Hertil svarede Flemming Strange-Hansen, at emnet allerede har været debatteret i bestyrelsen, og vil blive debatteret igen. Vivian Skøtt så gerne, at den fulde afstamning skal fremgå af annoncerne på Fjordbørsen. M Fra fjordhestens moderland Det var planen, at foreningens nuværende formand Flemming Strange og tidligere formand Søren Juellund sammen skulle fortælle deltagerne i generalforsamlingen om vor races historie. Søren sneede inde, men Flemming løste opgaven alene på bedste vis. Dette referat har specielt fokus på, hvad der skete i moderlandet fra midten af 1800-tallet og går lidt mere i dybden med udviklingen i Norge end foredraget gjorde. Af Birgit Mortensen farver, nemlig at sådan går det, når ulsblakke parres. Forsøget blev betragtet som en fiasko og stutteriet blev nedlagt. Blandingsavlen I 1861 var svenskfødte Johan Lindeqvist statsagronom. En af hans opgaver var at øge produktionen af gode arbejdsheste på Vestlandet. Han er citeret for, om en af de største gårde i landsdelen, at have sagt: ’En mycket dålig gård, kan endast föde et par geter’. Han fandt heller ikke mange gode fjordhingste der. Og måske med nogen ret, fordi avlsarbejdet med fjordhesten havde været ret tilfældigt. Fra gammel tid var fjordhesten en lille, sej og nøjsom hest, men med stor styrke og evne til at klare sig i det vanskelige terræn. Men nu skulle der størrelse til, mente statsagronomen, og derfor anbefalede han blandingsavl med indkøb af fire dølehingste til udvalgte områder af landsdelen. Napoleon Soleglad kom til Voss i Hordaland, Harald Viking kom til Vik i Sogn, Batalden blev placeret i Førde i Sunnfjord og den sidste Brage kom til Birkeland i Hardanger. Kun Harald Viking markerede sig i avlen. I 1870’erne blev der med statstilskud indkøbt endnu flere dølehingste. Rosendalsborken N 8 Den svenskfødte statskonsulent, der nok ikke havde forstået at værdsætte fjordhesten som norsk kulturrace, havde ikke alle steder mødt forståelse for sine ideer. I 1871-72 opsagde han sin stilling, og rejste hjem til Sverige (som Norge på det tidspunkt var i union med), hvor han døde i 1898. Rosendalsborken N 8, født i 1863, er hingsten, hvis billede i mange lande bruges som PR for racen. I Danmark har vi brugt ham på forsiden af alle vore HingsteGuider, og vi har som nogle vil vide udgivet disse hæfter med oversigt over årets anerkendte avlshingste siden 1989. Han var da også den første, Flemming nævnte, da han indledte sin fortælling om fjordhestenes norske fortid og deres nutid i Danmark. Nogen særlig betydning i avlen fik Rosendalsborken dog ikke, og i dag er hans hingstelinje uddød. Som et kuriosum kan nævnes, at der i 1910 kom en søn af ham til Danmark, det eneste vi ved om ham er, at han var hingst, hed Rask Hauge og var ejet af en dyrlæge. Rimfakse Blandingsavlen var udbredt i de sidste årtier af 1800-tallet, og kun de færreste skønnede på værdien i at bevare den renavlede fjordhest. Nordfjord var et af de steder, hvor man holdt fast i den ægte vare. Men i 1892 skete der noget. Hingsten Rimfakse N 146 (en oldesøn af ovennævnte Harald Viking) blev indkøbt fra Voss til Nordfjord. I bogen ’Fjordhesten’ af Arve M. Bakken beskrives han Når Rosendalsborken er blevet så kendt, så er forklaringen, at han som 20-årig deltog i en international landbrugsudstilling i Hamburg og vakte stor begejstring. Besøger man den norske forenings hjemmeside, så er han også i dag deres logo. Illustrationen af ham (på vore HingsteGuider) er baseret på et kobberstik, der blev lavet på baggrund af et fotografi af ham. Det forlyder i det norske, at kunstneren har taget sig visse friheder og forskønnet lidt ’her og der’. På illustrationen ser vi ham som en kæk hest af en type vi også kan lide i dag. Her i bladet bringer vi et billede af ham og I kan jo sammenligne med forsiden af HingsteGuiden. I stambogen står han som ’hvidborket’, en farvebetegnelse som dengang også blev brugt om ulsblakke hingste. Han var ejet af Stamhusejer Marcus Gerhard Hoff Rosenkrone fra Baroniet Rosendal i Kvinnherad (en dansk-norsk adelsslægt med rødder i Böhmen). Baroniet havde stor betydning for avlen i området, idet der altid var to gode avlshingste, som blev stillet til rådighed (for billige penge) til bønderne. Rimfakse var født i 1889. Faderen var 3/4 og moderen 3/8 dølehest. Tor Nestaas skriver, at hans stamme var sammensat af 55% dølehest og 45% fjordhest. Han var rød med hvid pandelok og hale. Det ulsblakke stutteri Flemming Strange fortalte om Stutteriet Hjerkinn i Gudbrandsdalen, der blev oprettet i 1844 med offentlig støtte. Målet var at forbedre avlsarbejdet. Der blev indkøbt en hingst og seks hopper, alle var de ulsblakke, datidens mest populære fjordhestefarve. Det skulle vise sig at være en rigtig dårlig ide. På ni år blev der avlet 32 føl, halvdelen var hvide og med glasøjne, og ingen af delene var ønskeligt i racen. Man vidste dengang ikke meget om nedarvning af 7 som ’ein sers vakker hingst med flott farge og eit godt lynne. Han var ikkje større enn dei største fjordingane, men han verka djupare og breiare. Og dølehestblodet hadde gjeve han føre, raggete føter’. Og det hedder videre: ’Når Rimfakse kom springande etter vegane mellom bygdene i Nordfjord med flagrande lugg og hale, var det eitkvart som ropa av vegen. Skikken var slik i den tida at hingstane för rundt om i bygdene og ”agiterte” for sig sjølve. Rimfakse var en god agitator for seg sjølv, men husbonden hjelpte nok til litt, for ha hadde fått ein feiande flott fylkeshingst å vere husbond, vern og verje for’. renavlede fjordhest. Han fik 33 sønner og 88 døtre optaget i den norske stambog. I Danmark har vi i dag tre avlshingste, der ikke kan føres tilbage til Njål. Det er Rånn FJH 744 og hans sønner Njord Halsnæs FJH 765 og Optimist Halsnæs 208333FJ0903001. De stammer fra Baronen N 193. Udstillingerne Den første hesteudstilling på Vestlandet blev holdt i Førde i 1864. Her deltog både fjordheste og døleheste. Fra 1874 var der to årlige fjordhesteudstillinger på Vestlandet. Udstillingerne blev holdt på skift i de fire fylker. I 1895 fik hvert af fylkerne sin egen udstilling, dvs. nu var der fire. Resultatet var, at Rimfakse blev meget brugt som avlshingst i Nordfjord. Fjordhestebastionen stod for fald. Tor Nestås fortæller i sin artikel om ’Matadorer og andre hingste’, at Rimfakse var populær, og at han fik 21 sønner godkendt og lige så mange døtre blev præmieret. Da næste generation kom, gik det knapt så godt. De var dårligt byggede, temperamentet kunne være stridt hos nogle og andre kunne være frygtsomme. Og så gjorde de gode folk i Nordfjord oprør. Der blev indkaldt til møde i Innvik, og 400 mødte op. Der var enighed om, at nu skulle døleblodet væk. Fjordhesteavlen skulle baseres på renavl. Det blev Njål N 166, der fik avlen med fjordheste tilbage på sporet. Statens hingste I 1875 blev de to første stamhingste af fjordrace indkøbt: Tor N 21 og Baronen 22. Prisen for sidstnævnte var 1680 kr. De næste år blev flere købt, en af dem var Folgefonden N 24 efter ovennævnte Rosendalsborken. En anden var Gudbrand N 17, han var ulsblak og en sønnesøn af Rosendalsborken. Man kan godt misunde nordmændene de mange beretninger og billeder, der er bevaret om fjordhestene. Arve M. Bakken fortæller i sin bog ”Fjordhesten – Menneskevennen’ om dengang den første statshingst i distriktet skulle fremvises på Stranda i 1883 af ’dens vert og husbond agronom og gårdbruker Johannes Kjellstad, Synnylven’. Fremvisningen skulle være noget helt særligt, for statens hingste havde dengang en meget høj status i folks bevidsthed, og derfor skulle almuen ikke i nærkontakt med hingsten. Da han ankom til stedet, hvor begivenheden skulle foregå, blev han gemt væk i en stald, så ingen dødelige kunne se ham, før tiden var inde. Og så skete det: ’Presis på det angitte klokkeslett hørtes lyden av hovslag i det fjerne, alles øine og opmerksomhet var rettet en vei, folket stod forventningsfulde til det som skulle ske. Gjennom en tett rad av hengebjørk som den gang prydet indgangen til utstillingsplassen skimtedes en lys blakk hingst i let trav med sin husbond flot sittende i ridesalen. De farer elegant og verdig frem langs dommertribunen, gjør en rask sving – og farer like fort og elegant tilbage på den samme vei. Det hele stod på kun noen øieblikk, det var nesten som en drøm. Man hadde fått et glimt av statshingsten, et minderikt øieblik. Folket stod tause, betagne, tænkte bare, måske ikke det engang, - noget sjeldent var hændt. Man hadde set et glimt av statsfunksjonæren Gudbrand, - den tok sig overmåte godt ut. En stor oplevelse var over, igjen havde man kun minderne.’ Flemming fortalte om og viste billeder af nogle af hingstene med dølefædre, en af de allersidste blandingshingste blev godkendt i 1912 – Fram Djøseland N 615. Vi så også billeder af de renavlede fjordheste, der fulgte efter Rimfakse-striden. En af de hingste, der blev omtalt, var Jarn N 836, født i 1925. Søren havde bidraget med oplysningen om, at når han skulle på udstilling, så blev han fodret med piskefløde for at komme i det rette huld. Efter ham har vi i Danmark sønnerne Jarnung FJH 2 og Jarnar FJH 5, begge født i 1929 i Norge. Stamfaderen til alverdens fjordheste Njål N 166 er hingsten, der i dag regnes som stamfar for fjordheste i hele verden. Han er født i 1891 i Stryn hos Lars Fosnes. Som 3-årig fik han 2. præmie. Dengang bar han det – i hvert fald for en fjordhest – skrækkelige navn Osman Pasja. 5 år gammel blev han købt tilbage til Stryn af Sogn og Fjordane Fylke og stationeret hos Rasmus Sunde, og hos ham blev han, indtil han blev aflivet 19 år gammel. Hans far var Fleitner N 97, en sønnesøn af Gange Rolv I N 42. Det siges, at Fleitners mor også var efter Gange Rolv, og som om det ikke var nok, så var også Njåls mor en Gange Rolv I datter. Man kan således godt fastslå, at Njål var ’noget’ indavlet. Tor Nestaas skriver i artiklen ’Matadorer og andre hingste’, at Njål var en usædvanlig god brugshest med særdeles gode bevægelser. Benene var gode og velstillede. Fjordhestepræget var særdeles godt, og han var kendt for sit gode temperament. Det bedste af det hele var, at alle disse gode egenskaber gik i arv til hans afkom, og derfor fik han enorm betydning for racen, hvor man – efter årene med blandingsavl og de uheldige følger af denne – forsøgte at komme tilbage til den Flemming Strange begyndte i Norge og sluttede i Danmark med at fortælle om de tidlige importer og om, at ikke alle vore første hingste var renavlede. Eksempelvis var moderen til FJH 21 Haakon Adelsten en gudbrandsdøler. Kongen er afsat og Øyarblakken er død Hingstelinjerne fik nogle ord på vejen. Engang havde vi Haakon Jarl, Bergfast og Øyarblakken. I dag har vi kun Haakon Jarl-linjen tilbage af de tre. Det skal vi dog ikke være så bekymrede over, da der jo også er hopper i et afstamningsgitter. Og en hingst fra Haakon Jarl-linjen kan godt have flere individer i gitret fra de andre hingstelinjer, når vi tæller alle dyr i gitret med. I næste nummer af ”Fjordhesten”, hvor fjordhestenes danske historie fortsætter, hvor vi slap i dette nummer, vil vi fortælle om flere af de heste, der var omtalt i Flemmings foredrag på formødet til generalforsamlingen. Her skal I dog have endnu en norsk anekdote. Den er fra 1940, hvor Øyarblakken N 819 døde 17 år gammel. Det affødte dette telegram fra formanden i Gloppen Hestavlslag til en ven: ’Kongen er avsett. Øyarblakken er død. Kva gjer vi no?’ Det siger noget om den betydning hingsten havde i det norske fjordhestemiljø. Han var at sidestille med landets konge. John Sunde mellem hingstene Njål N 166 og Kåre N 189. Begge spillede en stor rolle, da døleblodet skulle udrenses. Kåre var født i 1893, moderen var lys brunblakk, mormoderen ulsblakk. Faderen var ukendt, men efter troværdige folks oplysninger en fjordhingst. 23 år gammel blev Kåre i 1916 solgt til Danmark, hvor alle spor efter ham forsvinder. Farverne i Norge i gamle dage Vi fik også gennemgået de fem anerkendte farver, vi har i dag: gul, rødgul, grå, ulsblak og gulblak. Flemming, der er ekspert i farver, har skrevet flere artikler herom. Om farverne i Norge i gamle dage siger Flemming følgende: fjordheste kunne have mange farver, således nævnes udover de fem i dag anerkendte farver, farver som f.eks. borket og gul (vores betegnelse gul hedder på norsk brun- 8 i de gamle norske stambøger ikke helt pålidelige. I en periode var rødgul en upopulær farve. Da man f.eks. ”var nødt til” (fordi den var af vældig god kvalitet) at kåre den rødgule hingst Per Gynt N 765, helbror til Håkon Jarl N 645) blev han indført i stambogen som: ”Lys brunblakk med rødlig skjær”. Danmark kort fortalt Vi fik også en gennemgang af avlsarbejdet i Danmark. Herunder nævnes de vigtigste årstal. Vi sætter fokus på nogle af dem i kommende artikler om ”Fjordhestens historie i Danmark”. • den første kåring blev holdt i 1932 • den første stambog blev udgivet i 1941 • den første samlede hingstekåring for Jylland blev holdt i 1954 (året efter flyttede den til Randers) • den første medaljekåring blev holdt i 1963 • vi fik de første amtsvise kåringsplader i 1970 (før den tid havde der været kåring ved stalddøren) • vi holdt den første materialprøve for hingste i 1971 (10 i Roskilde og 13 i Herning) Fjelda N 1722 født 1918 er brunblakkskjevet. Skjevet betyder, at der forekommer en stribe, oftest over manken, men en anden farve end den dominerende kropsfarve. • vi holdt den første landsdækkende hingstekåring i Herning i 1972 • vi holdt den første landsdækkende medaljekåring i 1973 • vi holdt den første hingstekåring på Vilhelmsborg i 1989 blakk). Borket benyttes ofte i stedet for ulsblak, men er vist oprindelig betegnelsen på farven, der fremkommer, når hesten har den afblegningsfaktor der giver ulsblak, men mangler ”blakgenet”, dvs. det gen der giver ål, manstribe mm. Betegnelsen gul er tilsvarende en ”gulblak uden blakgen”. I det hele taget er farvebetegnelserne • vi startede stationsafprøvning for hingste (første gang) i 1991 • vi indførte Terrænprøven i 1997 • vi oprettede Sportsstambogen i 2005 M Bliv klogere på eksteriøret og dets betydning for hestens brugsværdi Avlsudvalget har arbejdet på to arrangementer, der har til opgave at fremme interessen for avl og udstilling af fjordhesten i fremtiden. Det ene er Landsfinalen i mønstring, der afholdes i forbindelse med medaljekåringen på Finstrupgård i uge 28. Kurset afholdes den 8. november i år. Stedet kendes ikke endnu, men det tiltænkes at blive i Jylland. Hvis kurset har stor interesse, vil vi overveje at gentage det i en anden landsdel. Når stedet er på plads, vil det blive omtalt på vores hjemmeside – så hold øje. Det andet arrangement vi gerne vil søsætte, er et avlskursus med udgangspunkt i, at avl og sport går hånd i hånd. Vi har alle meninger om, hvordan vi gerne vil have at en fjordhest skal se ud. Denne debat har mange fulgt på diverse medier. Her bliver fjordhestens avlsmål, type/model og meget mere debatteret. Avlsmålet er det vigtigste for al bedømmelse af eksteriør og kurset vil give en god forståelse for hvor vigtigt eksteriøret er. Derfor har vi valgt at give kurset titlen: Kurset udbydes til både brugere og avlere, og især til de mange nye fjordhestefolk, der ønsker at lære mere om bedømmelse, eksteriør og eksteriørets betydning, når man skal have et godt brugs- eller avlsdyr. Avlsudvalget Kasper Hansen ”Det gode eksteriørdyr er også et godt brugsdyr” 9 Fjordhesten i sporten Vor ukronede dressur-dronning, Annette Schmidt Kristensen, skulle fortælle om brugen af fjordhestene, og det gjorde hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer med racen. Men vi kom vidt omkring og der var mange spørgsmål fra de interesserede generalforsamlingsdeltagere. Af Birgit Mortensen November 2009 . nummer 194 Annettes liv med fjordhestene begyndte i 1986, hvor hun boede i Toftlund. Før den tid havde hun redet mange heste fra andre racer, men nu kom ejeren af Stendis Ravn til hende og spurgte, om hun ikke kunne hjælpe med at ride en LC2 på ham. Han skulle til materialprøve. Hingsten skulle også køres, men det havde Hans Skak, som ejeren hed, fået en anden nabo til. Annette mente nok, at det var en opgave hun kunne klare. Stendis Ravn lærte hun at kende som en hest, der altid var glad og arbejdsvillig, men hun noterede sig også, at hans gangarter ikke var imponerende. Han bestod materialprøven og blev kåret under nr. FJH 633. Han var efter Raundølen FJH 548 og Breidar FJH 483 var morfar. I FjordHorse har vi ham med 11 kårede døtre, de fleste i II kl. A, og to forregisterhopper. Hans sidste følårgang er fra 1992. Han blev solgt til Tyskland, men er ikke at finde på oversigten over tyske hingste. Annette mener at vide, at den tyske ejer kastrerede Stendis Ravn, da hingsten havde bedækket fire hopper, og ingen blev i fol. Det var måske en lidt forhastet beslutning, for næste år fik alle fire hopper føl. LC 2 med 10 dages forberedelse I 80’erne skulle hopper på 4 år og ældre rides for at komme til kåring, og en dag henvendte Hans Skak sig igen. Nu havde han en hoppe, der skulle kåres 10 dage senere, og kunne Annette mon ride hende? Det kunne Annette da godt, og hun lagde mærke til, at hoppen – en Knas Engvang datter – var meget nem at arbejde med. Der var under prøveaflæggelsen 3-4 heste på ridebanen samtidigt og Annette og hoppen vandt prøven. I 1990 var der igen en hoppe, der skulle til kåring, Centa Julenborg (Hovdaren/Hans Halsnæs) hed hun. Nu skulle LC2’en rides med kun en hoppe på banen, og Annette fik den sædvanlige halve snes dage til at gøre Centa prøveklar. Det blev hun naturligvis og hun er kåret under nummer FJ 9290. Annette Schmidt Kristensen og Athos FJH-S 684, regerende Danmarksmester, regerende Nordisk mester og Europamester fotograferet ved opvisning til Nordisk 2007. Fotograf: Ingvild N. Sveen, www.fjordhest.no. Annette fortalte, at hun var ret imponeret over, at der var dette krav om rideprøve som betingelse for at blive kåret hos fjordhestene. Da prøven senere blev afskaffet i forbindelse med kåring på de lokale pladser, havde Annette også forståelse for begrundelsen, nemlig at alt for mange blev for dårligt redet og derfor ikke viste, hvad de virkelig kunne. Men ærgerligt var det, synes hun, for fjordhestene var som race foran med afprøvning af hopperne på et tidspunkt, hvor DV endnu ikke var begyndt. Annette har deltaget i mange internationale stævner og der noteret sig de forskelligheder, der er på hestene fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark. Selv vil hun helst ride på de danskopdrættede. Sportsstambogen fik også nogle ord med på vejen, og Annette opfordrede alle, der er berettigede, til at søge optagelse. Nævnte i den forbindelse at vore rytteres niveau var hævet markant på ganske kort tid. Ved stævne Syd i 1998 var en LB klasse det højeste. Ved EM i Tyskland i 2012 var der sværhedsgrader som i PRT for ponyer. Annette og Athos Ryttere alt for fokuserede på størrelse I 1992 skulle Sandra EFJ 8543 (Hovdaren/Knas Engvang) til medaljekåring, og her var rideprøven ikke afskaffet. Annette skulle ride hoppen. Sandra havde føl ved siden, og det købte Annette af Vivian Skøtt. Føllet hed Athos, og ham har vi siden hørt om mange gange, idet Annette på ham har fejret talrige triumfer på stævnepladserne. Han var efter Buggedals Foss FJH 644, og vi kender Athos som nummer FJH-S 684. Annette synes, at folk er alt for fokuserede på størrelse. Mastrup Zola FJH-S 715, som hun vandt senior guld på i dressur ved EM i Tyskland i 2012, har et stangmål på 143. Selv er hun 176 cm høj. Stor hest giver ikke større rideglæde. Det er vigtigt at hest og rytter passer sammen i både højde og drøjde, så der er harmoni i ekvipagen. Men det vigtigste er, at de passer sammen i temperament, det giver rideglæde og lyst til at arbejde med hesten og uddanne den. PR-prisen 2004 Ryg- og krydsmål en god ide I en artikel i vort medlemsblad fra 2008 om de forskellige modtagere af PR-prisen, var der følgende afsnit om prismodtageren 2004: ”Dette år var prismodtageren Annette Schmidt Kristensen, som mere end nogen havde sat fokus på fjordhestens anvendelighed som ridehest. I 2001, hvor Danmark for første gang var vært for De Nordiske Mesterskaber, blev hun Nordisk Mester i dressur på Athos. I 2003 i Sverige gentog hun præstationen. Og for nu at få det hele med, så blev ekvipagen også Nordisk mester i Norge i 2005 og igen i Danmark i 2007.” Annette nævnte i den forbindelse, at hun ved læsning i gamle skrifter havde bemærket, at man engang målte hestene anderledes, end vi gør i dag, hvor højden måles ved stang- og båndmål. Tidligere målte man foruden stang- og båndmål også krydshøjden, samt ryghøjden. Hun fandt, at der kunne være god fornuft i at genoptage disse mål ved kåring. På rideegnede heste må krydsmålet under ingen omstændigheder være højere end stangmålet. Rygmålet er med til at vise om hesten er ”sunket i ryggen”. Det kan være svært at ride ”ryggen op” på den slags heste. Spørgsmål og svar Annette viste forskellige videoptagelser og kommenterede disse med bemærkninger om, hvad hun syntes var godt ved de forskellige heste og hvad der var knapt så godt. Efter hendes opfattelse er galoppen vor races svageste punkt, når det handler om bevægelse, men det er også det, vi senest er begyndt at bedømme, så det har ikke været vægtet i så lang tid. 10 Avlsmålet og hvad der er vigtigt for en rytter Sportsfolket er vilde med de ”bløde” avlsmål, så som udstråling (den kække hest), udtryksfulde hoveder, men alfa og omega er naturligvis gangarterne. Der skal være takt, frihed og regelmæssighed, en hest der gerne vel ”blære” sig lidt, er ikke at foragte i dressuren. I det hele taget, så betyder kvaliteten af hesten meget i brugen/sporten. Hvis det er i orden fra fødslen af, så behøver man ikke at ’bøvle’ med ride det ”i” hesten. Temperamentet fik også nogle ord med på vejen, idet Annette stillede spørgsmålet: Hvad er et godt temperament? Hun besvarede det selv ved at sige, at det afhænger af, hvem der skulle bruge hesten og til hvad. Selv har hun brug for heste, der ville noget, mens andre, der primært brugte hesten til skovtur eller til børn har brug for heste med et andet temperament. Annettes opfordring til rytterne og opdrættere var: gå til foredrag og lær noget, og har I nogle gode heste, så tro på dem og brug penge på en god undervisning, ellers bliver de/I aldrig gode nok. Der var også et spørgsmål fra salen om, hvad Annette mente om avlsmålet. Svaret var, at hun i det store og hele fandt det godt nok, men hun synes, at eksteriørdommerne er alt for fokuserede på at dele hesten op i forskellige partier. Selv ser hun på helheden, det har stor betydning for hestens måde at bruge sig på, hvordan den er bygget. Nakke og ganaschefrihed er vigtigt, det samme er, hvordan halsen er placeret, og at den ”vender” rigtigt, og at hesten er bygget, så sadlen bliver liggende. Foruden en god overlinie (se ovenstående omkring mål af hesten), er det også vigtigt at hesten har en god haseaktion og dermed et godt afskub. Mange bøjer ikke korrekt i hasen, men flytter hele benet. Det er vigtigt at hesten kan lukke sammen i hasen og dermed sætte bagbenet frem og hen under rytteren. God kodelængde er af betydning for en brugshest, Annette mente, at det kneb for nogle her. Stejle forkoder kan gøre det svært for rytteren at sidde på hesten. M Hold ferie med din hest Der er mange muligheder for at holde ferie med din hest. Det kræver dog lidt planlægning og praktisk forberedelse, og det kommer der her lidt idéer til. Af Mette Thomasberg Det er vigtigt at oppakningen monteres så der er ligevægt på hestens ryg Foto: Camilla Thomasberg Rideruter i Danmark 0,75 l. og ikke mindst mad til turen. Der kan være langt mellem mulighederne for at forsyne sig med mad og drikke. Hvis man søger på ”rideruter” på internettet, så finder man mange sider med ruter af forskellige lænder, nogle er tydeligt afmærket og andre ikke så tydeligt. Det tager tid at klikke sig rundt, men det er også meget spændende. De fleste vil finde ruter i deres nærområde, som egner sig til heldagsture. Hvis man vil ride i flere dage og overnatte undervejs, så skal man se efter længere sammenhængende ruter. Her kan nævnes rideruten i Nordvendsyssel, riderute Sydfyn, riderute Lolland-Falster og Hærvejen. De har alle egen hjemmeside med beskrivelse af overnatningsmuligheder, praktiske oplysninger om ruten og detaljerede kort. Overnatning kan ske ved hø-høteller, campingpladser, rideskoler, shelters eller teltpladser. Flere muligheder Der er mange andre muligheder for at holde ferie med sin hest. I år skal vi afprøve camping med hest. Der er mange campingpladser der tilbyder at man kan have hest med, og flere af dem ligger op til de større rideruter. Det er også muligt at leje sommerhus med plads til hest, fx på Rømø. Endelig kan man jo også leje en prærievogn og nogle stabile køreheste – man kan finde mere om det på internettet. M Forbered din hest De fleste heste med en almindelig grundkondition kan være med på en tur, som den Camilla skriver om i sin artikel. Der blev redet 20 – 30 km om dagen, primært i skridt. Inden turen blev der trænet med sadeltasker og laminerede kort bundet på taskerne, så hestene kunne vænne sig til det. Første gang blev hestene longeret, så man selv stod sikkert på jorden, hvis de nu synes det skulle bukkes af. Ingen af vores heste reagerede på de ekstra ting og lyde der fulgte med. Til trods for at hestenes udstyr var suppleret med diverse gelepads og lam på gjorden, så må man være forberedt på at det kan give tryk. Derfor er det særligt vigtigt at holde hestene helt rene under udstyret, sadle dem af under pauser og spule dem med koldt vand ved hver given lejlighed. Mini-apoteket: Solcreme - med højt UV-A og UV-B filter Aftersun – til de steder du ikke fik smurt Myggespray – holder de fleste kryb væk Antihistaminer (allergitabletter) - hjælper på kløe og hævelser efter insektstik Kløestillende mepyraminstift - til dem der bliver stukket alligevel Pak let Panodil – til almene av-tilstande... Det er yderst vigtigt at holde vægten på bagagen nede, men der er alligevel ting der er uundværlige. Hestene skal have godt foder til turen og måske tilskud af elektrolytter. Grime og træktov blev bundet om halsen. Sårsalve og insektspray var uundværlige på turen. Rytteren skal være forberedt på den danske sommer, så en god solcreme, myggespray og regntøj er lige vigtige. Efter den første byge lærer man også at pakke sit rene tøj i plastikposer, så det ikke bliver vådt i taskerne. Man bør have en vandflaske med der kan indeholde Flåtfjerner – fås som model brækjern, plastikkort eller mini-lasso Plaster – der er altid en splint eller et søm der finder dig Vabelplaster – du drømmer ikke om hvor man kan få vabler på sådan en tur! 11 Lidt om registrering af heste, hestepas og kravene til hestefolket Alle der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU-regler. Vi har også fået en dansk lov om hold af heste. Læs her om nogle af de vigtigste regler pr. 1. januar 2013. Af Lisbeth Pedersen forsikringer, men man bør kontakte forsikringsselskabet, hvis man er i tvivl. Registrering og hestepas Alle heste i Danmark skal være identificeret og have et pas med medicinsider (56 sider i passet). Alle føl skal være identificeret og have udstedt hestepas inden 6 måneder eller senest ved udgangen af fødselsåret, alt efter hvilken dato, der er senest. Regler for transport af heste Den nye transportforordning trådte i kraft med virkning fra den 5. januar 2007. Hvis transporten er privat, er der ikke vigtige ændringer i forhold til tidligere, da disse transporter ikke er underlagt forordningen. Hvis der derimod er tale om en transport, som foretages i forbindelse med økonomisk virksomhed, er der krav til/om: Reglerne medfører også - Registrering af ejerskab senest 30 dage efter at hesten er handlet. Køber er ansvarlig for dette. - Registrering af hestens afgang (død) skal ske inden 30 dage. - Registrering af medicinering og konsumstatus. Det skal registreres i passet, hvis hesten behandles med medicin, som udelukker den fra konsum i 6 måneder eller permanent. Hesten skal i den forbindelse være chipmærket. Man kan udelukke hesten fra konsum på side 42 i hestepasset, derved undgår man registreringen og reglerne om bl.a. at opbevare tilbageholdelsessedler i fem år. - Hestene skal være egnede til transport - Transportsmidlets indretning og strøelse, samt godkendelse - Kompetencebevis og autorisation - Planlægning af turen med afgangsdato og klokkeslæt - Planlagt bestemmelsessted og transportens varighed: rutebeskrivelse - Der er yderligere krav til lange transporter (over 8 timer). Er man omfattet af transportforordningen, er der mulighed for at transportere uden krav om autorisation og kompetencebevis, hvis transporten er under 65 km. Hestens ID-dokumenter (pas) og køretøjets registreringsattest skal medbringes under alle transporter. Det anbefales også at strø i forbindelse med privat transport. Opbevaring af pas Ejeren er ansvarlig for at hesten er identificeret og har et hestepas og han er ligeledes ansvarlig for at passet kan fremskaffes, når hesten f.eks er opstaldet i en pension eller går på græs. Hvis hestepasset opbevares hos Videncentret for Landbrug, f.eks i forbindelse med en kåring, er det tilstrækkeligt at have en kopi af passet, samt dokumentation for deltagelse i kåringen (f.eks. katalog). Det originale hestepas skal kunne fremskaffes indenfor tre timer. Man kan evt. lave aftale med opstaldningsstedet om opbevaring. Paskrav under transport Som udgangspunkt skal hestens originalæe pas altid følge hesten, således også under transport. De eneste undtagelser er: - Heste der flyttes i forbindelse med græsningsskift Regler om foderhygiejne Man skal være registreret, hvis man dyrker foderafgrøder og hvis man fodrer fødevareproducerende dyr. Dog er man undtaget, hvis man sælger under 5 tons foder pr. år i en radius af under 20 km eller hvis man udelukkende har heste, der er udelukket fra konsum. - Ikke-fravænnede føl der ledsager moderhoppe eller ammehoppe - Heste der deltager i træning eller konkurrence mv. og i den forbindelse er nødt til at forlade området for træningen eller konkurrencen Regler om medicinhåndtering Følgende regler gælder både for produktionsdyr og hobbyheste (udelukket fra konsum): Hesteejeren må kun opbevare receptpligtige lægemidler, som hesteejeren har modtaget gennem dyrlægen eller apoteket. - Heste der flyttes eller transporteres i en nødsituation Hvis hestepasset opbevares hos Videncentret for Landbrug, f.eks i forbindelse med en kåring, er det tilstrækkeligt at have en kopi af passet, samt dokumentation for deltagelse i kåringen (f.eks. katalog). Lægemidler til dyr skal opbevares under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende. Lægemidler må kun anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning. Medicinen må kun opbevares i stalden indenfor ordineringsperioden (det tidsrum medicinen skal gives til hesten, f.eks. 4 dage). Rester af medicin skal afleveres på apoteket. Kilde: Pjecen ”Vigtige regler for hold af heste i Danmark!”, Videncentret for Landbrug, Heste M En hesteejer kan, efter grundig instruktion fra dyrlægen, selv sprøjte (injicere) sin hest i musklen (intramuskulært) eller under huden (subkutant). Hvis hesten har produktionsdyrsstatus, skal man også have et medicinhåndteringskursus. Find flere informationer på: www.hestekontoret.dk Krav om ansvarsforsikring på heste Siden 1. juli 2008 har hesteejeren været ansvarlig for skader forvoldt af løsgående heste. Derfor stilles der krav om, at hesteejeren sørger for at hesten er ansvarsforsikret, også selvom hesten er opstaldet et andet sted. Privatfoto I nogle tilfælde er privatejede heste dækket af familiens almindelige www. Foedevarestyrelsen.dk 12 Redaktionsgruppen er vokset Vi har budt to helt nye og et tidligere kendt ansigt velkommen og her får I også mulighed for at møde de to nye i klassen. Af Mette Thomasberg Det kræver i perioder meget tid og energi at lave det blad du sidder med i hånden nu. Det er baseret på frivilligt arbejde af en gruppe entusiaster, som virkelig brænder for fjordheste, for foreningen og det gode samarbejde i gruppen. Efter vi havde lavet Fjordhesten 199 var redaktionsgruppen desværre blevet kraftigt reduceret. Siden da har foreningen fået ny formand og Flemming Strange-Hansen er gået ind i redaktionsgruppen, som bindeled mellem foreningsledelsen og redaktionsgruppen. Birgit har kastet sig over Hest & Rytter, som I modtager hver måned, samtidig med at hun stadig leverer spændende udlandsstof til bladet. Delredaktørerne er som hidtil Lisbeth Pedersen i avl og Mette Thomasberg i sport samt Mette Kofoed som redaktionssekretær. Det nye er, at vi har fået tre faste skribenter, nemlig Louise Mandrup, Julie Marie Erlang og Helle Sieversen. Helle har tidligere været aktiv i bladproduktionen, men de to andre er nye i denne sammenhæng. I redaktionen er vi glade for de nye input og ny energi gruppen har fået tilført – men vi har også måttet tilpasse os nye arbejdsgange. Det er faktisk gået så vidt, at vi har lavet en gruppe på Facebook, hvor vi kommunikerer om bladproduktionen – altså da alle fik oprettet en profil. Det er nye tider, som vi ser frem til. Det håber vi også I vil gøre. Louise og Julie vil her komme med en kort præsentation. Louise Mandrup Julie Marie Erlang Mens tårerne står ud til alle sider og hælene er godt plantet i mudder, bliver en lille hysterisk seksårig pige slæbt hen mod bilen af sine forældre. Det er Vorbasse Marked, og igen i år fik hun ikke lov til at få en hest med hjem. I dag er hun 23 år gammel, knap så hysterisk og hun har sin egen fjordhest. Jeg er 18 år og kommer fra en større gård i det Sønderjyske, hvor vi siden 2008 har haft fjordheste. Det var ganske tilfældigt, at fjordhesten blev min første hest, men siden den dag i 2008 er mit hjerte tabt til racen. Jeg interesserer mig nok en smule mere for avl, end for sporten, men jeg holder også af at komme ud og deltage i Fjordhesten Danmarks arrangementer. Min egen fjordhest er Freja (Athos/Archi Anesen ). Jeg er på det seneste begyndt at springe en del, men vi træner også dressuren ved siden af. Derud over kan Freja en del forskellige tricks. Et sæt entusiastiske fjordhesteejere som mostre gjorde det svært ikke selv at blive forgabt i de små gule. Og da jeg drog på efterskole havde jeg min mosters unghest med i bagagen. Hvis jeg tog den med og red den til måtte jeg beholde den, var beskeden fra moster. Fjordhoppen er stadig min, og hun giver mig lige så mange udfordringer som dengang. Til daglig går jeg på Haderslev Katedralskole i 2.g og en gang om måneden er jeg leder i den lokale Børneklub. Jeg er også ambassadør for Ridehesten JUNIOR, hvor jeg skriver nyheder til deres hjemmeside. Jeg holder meget af at læse og lære om hesten og dens anatomi. Men fjordhestene giver ikke brød på bordet, så jeg er fløjet fra reden og bor nu i Aarhus, hvor jeg leger mig igennem journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men man kan også få for meget af at lede efter statistikker, interviewe kommunalpolitikere, læse lovparagraffer og skrive om ting, der er lidt småkedelige. Derfor skriver jeg for Fjordhesten – det er sjovt, det er noget jeg kan li', og det er helt frivilligt. M 13 En af årets store begivenheder nærmer sig regionalkåring, medaljekåring og 2-års finale Nu ser det ud til, at vinteren har sluppet sit tag for denne gang og dermed nærmer foråret sig. Mange har sikkert i løbet af vinteren, tænkt på hvilke dyr der skal med til regionalkåringen i år. Man kan fremstille hopper, vallakker og afkomssamlinger efter både hopper og hingste. Efter udvælgelsen venter det spændende arbejde med at klargøre hesten med den rigtige fodring, træning og soignering, så den viser sig fra sin allerbedste side. Rigtig god fornøjelse og velkommen til årets regionalkåring, 2-års finale og medaljekåring. Af Foto Thomas Lorentz-Petersen Mette Kofoed Hvordan får jeg gjort min hest klar ? Har man som udstiller ikke prøvet dette før, vil det være en god idé at tage til plage– og/eller dyrskue, enten med hest eller som tilskuer. De nævnte steder vil der være mulighed for at se, hvordan det foregår. Inden man tager af sted til de nævnte skuer, kan man finde mange oplysninger inde på www. fjordhest.dk under Avl 2013. Her findes oplysninger om mønstringsregler og om kåring og avlsmål. Ved skuet kan du altid få en god snak med erfarne udstillere, der gerne deler ud af deres viden. Det koster 250 kr. pr. hest at melde til medaljekåring, mens det er gratis at deltage i 2 års finalen og at fremstille en afkomssamling. Efterfølgende koster det et gebyr til Stambogskontoret på Videnscentret for Landbrug at få registreret en medaljehoppe og en afkomssamling. Gebyret opkræves efter kåringen. Man finder tilmeldingsblanketter på www.fjordhest.dk – gå ind under Avl/2013 og Tilmeldingsblanket. Hvis man ikke har mulighed for at gå på nettet, kan man kontakte et medlem af Avlsudvalget, som så sender blanketterne. Kåringspladserne Regionalkåring 2013 finder sted i uge 28 på tre pladser, nemlig på Sjælland, i det sydlige Jylland og i det nordlige Jylland. Regionalkåringerne sker i praktisk samarbejde mellem Fjordhesten Danmark og lokalforeningerne, der får tingene til at glide lettere. Torsdag den 11. juli Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød Fredag den 12. juli Egtved Rideskole, Egtvedvej 14, 6040 Egtved Lørdag den 13 Finstrupgård, Dallvej 5, 9230 Svenstrup Søndag den 14 juli Medaljekåring, 2-års finale og mønstringsfinale på Finstrupgård (omtales andet steds i bladet) Hopper, der er kåret med mindst 8 i helhed og som er 4 år eller derover, kan tilmeldes medaljekåringen. For at kunne deltage i 2-års finalen, skal plagen mindst have opnået 8 i helhed fra et plageskue eller mindst 22 point ved et dyrskue, hvor der er en anerkendt dommer fra Fjordhesten Danmark. Dommerne Dette års dommerteam til regional- og medaljekåring er endnu ikke udpeget. Det vil ske umiddelbart efter at tilmeldingsfristen er udløbet og oplysning herom vil blive lagt på Kort Nyt på hjemmesiden . Festmiddag På Finstrupgård bliver der festmiddag den 13. juli om aftenen, Prisen bliver 150 kr. pr. person. Børn under 15 år 75 kr. Man kan selv tage drikkevarer med. Sidste frist for tilmelding er den 4. juli. Vi håber, at rigtig mange vil tilmelde sig, så vi kan få en hyggelig aften i godt selskab. Tilmelding og gebyrer Sidste frist for tilmelding til regionalkåring er den 9. juni. Gebyret er 700 kr pr. hest. Ved tilmelding efter den 9. juni er prisen 1400 kr. 14 Hopperne Hopper inddeles i tre hold efter alder: 3 årige, 4 årige samt 5 årige og ældre hopper. Hoppens hestepas skal afleveres ved kåringen. Hopperne bedømmes med 9 delkarakterer og en helhedskarakter. For at opnå en helhedskarakter på 9 eller 10, skal hoppen mindst have 8 i type og tilstrækkelig gode eksteriørdelkarakterer. Herefter tildeles hoppen et FJ-nummer som bevis på kåringen. Hopper med ”kort” afstamning optages i forregistret med godkendelse og et FJN-nummer. Forregistret består af tre klasser: F1, F2 og F3. For optagelse i F1 kræves at faderen har været optaget på Fjordhestens Danmarks hingsteliste eller var såkaldt EU-hingst, til gengæld stilles ingen krav til moderens afstamning. Der kræves desuden en typekarakter på mindst 7 og at de øvrige eksteriørkarakterer er tilstrækkelige til mindst 5 i helhed. I F2 optages hopper hvor moderen er optaget i F1 og i F3 hopper hvor moderen er optaget i F2. I begge tilfælde stilles samme krav til faderen som ved F1 hopper og der kræves mindst 6 i typekarakter. Ved en EU-hingst forstås en hingst, der ikke er godkendt i Danmark men i et anerkendt fjordhesteforbund i et andet EU-land eller et land, der har indgået en samarbejdsaftale med EU på dette område. Hingsten skal være godkendt i dette andet land i det år, hvor der ansøges om status som EU-hingst i Danmark. Hingste fra lande udenfor EU kan evt. accepteres efter ansøgning til bestyrelsen. Vallakkerne Vallakkerne er i et hold for 5-årige og ældre vallakker. Inden en vallak kan bedømmes, er det en forudsætning, at den har gennemført en af bestyrelsen godkendt ride- eller køreprøve. Vallakker bedømmes efter samme princip som hopperne, men tildeles også en sportskarakter, der indgår i den samlede helhedsvurdering. Man kan finde sammenhængen mellem sportspræstation og sportskarakter på hjemmesiden under Sport 2013. Det er også muligt stille sin vallak til medaljekåring, hvis den er kåret med mindst 8 i helhed i både eksteriør- og helhedskarakter, enten ved dette års kåring eller i et tidligere år. Vallakker kan ikke få medalje, hvis de har en typekarakter under 7 og skal have mindst 8 i type for at opnå 9 eller 10 i eksteriør- og helhedskarakter. Ét afkom kan være afgået eller eksporteret, så mindst fire styk skal fremstilles Afkomsvurdering hingste En af vore hingste skal stille afkom i år for at bevare dens avlsgodkendelse, nemlig Højgaards Dahlin. Hingste kan afkomsvurderes på to forskellige måder. Den ene er, at hingsteejeren kan vælge at stille afkom fra en enkelt eller flere årgange og i selvvalgt(e) landsdele(e). Afkomssamlingen skal bestå af mindst 50% af de døtre med pas, udstedt af Videncentret for Landbrug, Heste, hvis mødre mindst har anerkendt far og denne regel skal opfyldes for hver af de valgte årgange, som på udstillingstidspunktet befinder sig i hver af de valgte landsdele. Samlingen skal bestå af mindst fem stykker afkom, hopper, hingste eller vallakker på minimum 2 år. Sølvmedalje for afkom Samlingen skal bestå af mindst fire stk. afkom, der skal have opnået mindst 8 i helhed ved kåringen, for hingstes vedkommende er det nok at resultatet er opnået i form af en avlsgodkendelse. Samlingen skal være ensartet og der skal være mindst to forskellige fædre til det fremstillede afkom. Som ved guldmedaljesamlingen kan et af afkommene være afgået eller eksporteret. Bronzemedalje for afkom Samlingen skal bestå af mindst tre stk kåret/avlsgodkendt afkom, der skal have opnået mindst 7,5 i gennemsnitlig eksteriørhelhedskarakter. Den anden mulighed er, at der automatisk sker en administrativ afkomsvurdering på baggrund af de helhedskarakterer, som afkommene har opnået ved hingstekåring, hoppekåring eller vallakkåring. M Den administrative afkomsvurdering sker i hingstens 8. bedækningssæson, der skal være mindst 6 stk. afkom og den gennemsnitlige helhedskarakter skal mindst være 7,2. Afkomssamlingen kan dog stilles tidligere og her er kravet karakteren 7. Afkomsvurdering af hopper Afkomsvurdering efter hopper er ganske frivilligt og desværre er der lidt langt imellem at vi ser sådanne samlinger. Vi ved alle, at det er et stort arbejde at lave en sådan fremstilling og de pynter gevaldigt på en kåringsplads, så samlingerne er meget velkomne. Guldmedalje for afkom Samlingen skal bestå af mindst fem stk afkom, der skal have opnået medalje for hoppers og vallakkers vedkommende, hingste skal være kåret med mindst 8 i helhed. Samlingen skal være meget ensartet og der skal være mindst to forskellige fædre til det fremstillede afkom. 15 Meld din fjordhest til dyrskue Et dyrskue er en oplagt mulighed for at få fjordhesten vist frem. Samtidig er det en god mulighed for at få trænet inden en eventuel kåring. Af Julie Marie Erlang Ved dyrskuet i Horsens 2012 vandt fjordhesteføllet Halskovs Grabb (Orkan Skovå/Cadeau Halsnæs) titlen som Skuets bedste Føl Der ligger rigtig mange gode ting gemt i et dyrskue, både for nybegyndere, men også for de mere erfarne. Til et dyrskue har vi muligheden for at få vores race vist frem blandt andre hesteracer. Vi har til et dyrskue den måske største mulighed for at vise fjordhesten frem til andre end dem, der normalt møder op til arrangementer kun for fjordheste. Det foregår således: Dette er derfor en opfordring til at få flere fjordheste ud på dyrskuepladserne, så vi kan få åbnet andres øjne for vores smukke race. 3. Når dommerne siger ”værs’go” sættes der i skridt på en lille trekant. Det er vigtigt at få på plads, at hesten altså ikke kåres på et dyrskue, her bliver den blot bedømt. Man skal også altid have i baghovedet, at andre racedommere måske ikke kender til avlsmålet inden for Fjordhesten Danmark. Men dette skal man ikke lade sig skræmme af, for man får dannet et godt billedet af, hvilken hest man står med, både eksteriørmæssigt og hvordan den opfører sig. 4. Når man har skridtet, får man besked på at trave og man viser igen hesten på trekantbane, men lidt større denne gang. I hjørnerne tager man hesten op i skridt, vender og sætter i trav igen. 1. Trav ind mod dommerne. 2. Hesten stilles op foran dommerne. Hesten skal stå ”åben” mod dommerne, det vil sige at det benpar, der er nærmest dommerne, skal stå med større afstand end benparret, der vender væk fra dommerne. 5. Hesten stilles op foran dommerne endnu engang, og når de siger ”Tak”, traves der ud. Her er der lejlighed til at vise hestens trav endnu engang, idet man kan trave trekantens første hjørne og derefter trave ud. Inden man tager af sted til et dyrskue er det, ligesom ved andre arrangementer, vigtigt at forberede sig godt hjemmefra. Når alle på holdet har været inde til den individuelle fremvisning, skal alle hestene igen ind i ringen og holdet oprangeres. Herefter får man hestens bedømmelse. Når hesten skal gøres klar til dyrskuet, er det vigtigt at den bliver helt ren, så den fremstår velsoigneret, evt. kan der bruges balsam til pandelok og hale, så de bliver nemmere at holde på dyrskuepladsen. M Opstilling af Fjordhesten Når man møder på dyrskuepladsen, bliver hesten først tjekket af en dyrlæge og derefter kan man tage den hen til boksen eller spiltovet. 1) Fjordhesten skal stå 4-5 meter fra dommerne. 2) Fjordhesten skal stå åben mod dommerne. Dette betyder, at bagbenet tættest på dommerne skal være længere tilbage end det modsatte bagben. Det samme gælder forbenene. 3) Når fjordhesten er opstillet trædes der til side, således at mønstreren står skråt foran fjordhesten venstre forben. 4) Tøjlen holdes i venstre hånd og ca. 30 cm. fra biddet. 5) Hvis fjordhesten bliver urolig under opstilling, er det tilladt at blive foran hesten med en tøjle i hver hånd. Første gang hesten skal ind i ringen og vises frem, går man i hold. Her kan dommerne få et overblik og se hestenes skridt. Derefter går hele holdet ud af ringen og så er det tid til den individuelle fremvisning. 16 Bedækninger og føl Af Bedækninger og føl Lisbeth Pedersen Videncentret, Heste har opgjort resultatet af antal bedækninger i 2011, antal føl i 20 bedækninger i 2012. I 2011 har i alt 43 fjordhingste haft 277 bedækninger, og har fået 188 føl. Der er de registreret fem dødfødte føl, 6 afgåede hopper og 10 kastninger. Det svarer til en registreringsprocent på 75,45. I 2012 har hingstene haft 258 bedækninger, dvs. et gennemsnit på 6 pr hingst. Af Lisbeth Pedersen De øvrige 27 hingste har haft 0-4 bedækninger i 2011. Nogle af disse hingste har ikke haft avlsgodkendelse/været i Danmark/haft over 5 bedækninger i 2011. For god ordens skyld nævnes her de hingste, som ikke står på ovenstående liste og som har haft over 5 bedækninger i 2012: Dalargutt 10, Fjordens Marcus 9, Laust Halsnæs 9, Mykletind 9, Optimist Halsnæs 6, Overgårds Zeus 18 og Rusk 6. Kilde: Hestemagasinet nr. 3, marts 2013 Bedækninger 2012 16 hingste har haft fem eller flere bedækninger i 2011 (Se tabel). Registrerings% Orkan Skovå Trollfin Ingolf Kjærgaard Glibings Ajs Malik Klattrup Njord Halsnæs Finfin Laustfin Skellerød Tulstruplunds Hudini Rånn Model Skovå Golf Gudenå Kneist Skovå Fjordbækken´s Sidan Gershøj´s Eid Vikkelsøe´s I.P. Dødfødte føl/ kastninger/ Afgåede hopper I 2011 har i alt 43 fjordhingste haft 277 bedækninger, og har fået 188 føl. Der er desuden registreret fem dødfødte føl, 6 afgåede hopper og 10 kastninger. Det svarer til en registreringsprocent på 75,45. I 2012 har hingstene haft 258 bedækninger, dvs. et gennemsnit på 6 pr hingst. Føl i 2012 Videncentret, Heste har opgjort resultatet af antal bedækninger i 2011, antal føl i 2012, samt antal bedækninger i 2012. Bedækninger 2011 16 hingste har haft fem eller flere bedækninger i 2011: Hingst 32 22 20 17 16 15 14 12 12 11 10 9 9 7 7 6 24 16 16 10 12 10 9 11 8 10 9 1 6 4 5 4 5 1 1 1 2 3 2 2 1 1 - 90,63 77,27 85,00 64,71 87,50 86,67 78,57 91,67 83,33 90,91 90,00 22,22 66,67 71,43 71,43 66,67 12 17 8 8 0 8 17 11 7 8 12 2 9 17 8 5 De øvrige 27 hingste har haft 0-4 bedækninger i 2011. Nogle af disse hingste har ikke haft avlsgodkendelse/været i Danmark/haft over 5 b 2011. For god ordens skyld nævnes her de hingste, som ikke står på ovenstående lis haft over 5 bedækninger i 2012: Dalargutt 10, Fjordens Marcus 9, Laust Halsnæs 9, Mykletind 9, Optimist Halsnæs Zeus 18 og Rusk 6. Kilde: Hestemagasinet nr. 3, marts 2013 17 Hopper og moderløse føl kan få en chance til Der er knopper på træerne. Avlshopperne er kuglerunde. Føllene er på vej. Men fra tid til anden går det galt, og et føl eller en hoppe står efterladt alene. Heldigvis er hjælpen kun et telefonopkald væk. Af Foto Louise Mandrup Vivian Skøtt Foråret står for døren og inden længe bliver vinterens stilhed afløst af små, spæde vrinsk fra gule uldtotter, der med stadig let ukontrollerede bentøj spæner rundt om deres mor. Hoppen er føllets bodyguard, skolelærer og fodermester, og den lille viger ikke langt fra moderens side. Båndet mellem hoppe og føl er helt unikt. Desværre er det ikke alle føl, der får en lykkelig start på livet med hoppen ved sin side. Hestens Værn får cirka 200 henvendelser om året om hopper, der har mistet sit føl, eller føl, der står uden hoppe. Hvis uheldet er ude Føllet skal hurtigst muligt have råmælk, da det indeholder de antistoffer føllet endnu ikke har i kroppen, og som er afgørende for overlevelsen. Frisk råmælk er det bedste, men også frossen råmælk kan bruges. Føllet skal minimum have en halv liter indenfor de første 6 timer – en til to liter er det ideelle. Hvis føllet dør, bør man lade det ligge i boksen eller på marken, hvor hoppen er. Hun skal have tid til at erfare at føllet er dødt. Først når hoppen lader til at være uinteresseret i det døde føl, eller hvis et evt. ammeføl skal introduceres, kan man fjerne det. Hjælpen er nær Heldigvis er det ikke svært at få en håndsrækning , hvis man som hesteejer står i en sådan situation. Igennem en ammeordning er det muligt at føllet kan få en ny mor, eller at hoppen kan tage et moderløst føl til sig. Det er også muligt selv at flaske føllet op, men med en ammehoppe giver man føllet den mest naturlige opvækst. Hestens Værn har en døgnåben ammehjælp, der kan hjælpe med kontakt til ammehoppe eller –føl. Derudover har Hestens Værn i samarbejde med salgsdatabasen Everhorse en gratis service, hvor man kan indrykke en efterlysning af en ammehoppe til sit moderløse føl eller tilbyde sin hoppe, som ammehoppe for et andet føl. er derfor vigtigt at få føllet til at lugte så meget af hoppen som muligt. Man kan eventuelt smøre en stærk duft, for eksempel pebermynte, ved hoppens næsebor. Ligeledes smører man samme duft på føllet. Specielt omkring halen og i hovedet. Det er en nem måde at snyde hoppen på, så den hurtigere og nemmere accepterer det nye føl. Det første møde Man skal gerne komme med et sultent føl, når det skal introduceres for hoppen. Hvis føllet er mæt, opgiver det hurtigere at die, hvis hoppen er nervøs. Inden ammeføllet forsøger at die, er det en god idé at udmalke lidt mælk fra hoppens yver. Hvis det er meget spændt, kan det være ubehageligt for hoppen, når føllet dier første gang. Identifikationen sker også igennem synet. Derfor kan man undgå, at hoppen ser det nye føl som et fremmed ved at give hende bind for øjnene. Det giver også hoppen mere ro. Hoppen identificerer primært sit følt ved hjælp af lugtesansen. Det Kilder: Hestens Værn, netdyredoktor.dk Vigtige kriterier til en ammehoppe Yderligere information • Hoppen har tidligere haft føl. • www.hestens-vaern.dk - Her kan man finde gode råd om ammehjælp, samt kontaktoplysninger til dyrehospitaler, der er tilknyttet ammeordningen. • Hoppens eget føl er dødt inden for de seneste 24-48 timer. Er det længere tid siden, er der mindre chance for, at hun accepterer et andet føl. • www.ammehopper.dk - Her kan man efterlyse enten en ammehoppe eller et moderløst føl. Der også tilknyttet en sms-service, der giver besked så snart, der er et match. • Hoppen har givet mælk et par dage, har rigeligt med mælk og tillader håndmalkning. • www.netdyredoktor.dk - Her kan man få dyrlægernes råd til håndtering af blandt andet et moderløst føl, samt råd til fremstilling af mælkeerstatning. • Hoppe og føl passer sammen i størrelse. 18 Lykkesmindes Sascha EFJ 9677 - portræt af en Elitestambogshoppe Tilde Tyler, Sascha/Sascha med føl Af Flemming Strange-Hansen Foto Privat I 2012 blev fire hopper optaget i Elitestambogen og blandt disse havde Lykkesmindes Sascha EFJ 9677 det højeste afkomsgennemsnit med 8,25 og et indekstal på 124. Hoppen ejes af Lykke Greve Sørensen, Skals og er som navnet fortæller født hos den kendte avler Imanuel Andersen. Ålestrup. Sascha kan føres tilbage til stambog III, fra 1945 hvor stammoderen Nora I FJ 923 fra Lars Larsen, St. Restrup, Sønderholm er optaget. Nora I er datter af Hans EFJH 7, en af datidens store avlsmatadorer. Om moderen Fylla kan man i stambogen læse, at hun er født 1930 og kendt bevaringsværdig i 1936. Faderen er en ukåret hingst ved navn Jakob fra Frejlev og moderen er ukendt. En storehelsøster til Nora I, Nora har fået det efterfølgende stambogsnummer 924. Både Nora I og Nora er kåret i I.Kl, så trods den manglende dokumenterede afstamning synes kvaliteten at være god. Nora I har to døtre registreret i Fjordhorse helsøstrene Lise FJ 2896 og Ulla FJ 3107 efter Dalherren. ikke stutterinavnet Tyler, men det må skyldes, at hun er født inden det blev taget i anvendelse. Flicka blev fløj ved medaljekåringen i 1977 og er registreret i Fjordhorse med 6 afkom, heriblandt sønnen Alf Tyler FJH 652 (F: Plutonikk), medaljedøtrene Sussi Tyler EFJ 7568 (F: Baron Halsnæs) og Tilde Tyler FJ 7345 (F: Reidulf) samt I.B hoppen Rikke Tyler FJ 7346 (F: Reidulf). Alf fødtes i 1986, kåredes i I.Kl og eksporteredes i 1991 til Frankrig. Sussi Tyler Fødtes 1981 og fik som nævnt medalje. Det skete i 1985 i Herning med en fjerde placering ud af 28 hopper. Sussi fik 9 stk afkom, hvor de kendteste er medaljehopperne Daisy Tyler EFJ 8876 (F: Knast Halsnæs), Abelone Tyler FJ 8183 (F: Rei Halsnæs) og Regitza Fjordlyst FJ 10209 (F: Ørjar) samt Lene Tyler EFJ 7992 (F: Plutonikk), sidstnævnte kåret i IB. Ved Jens Frandsens død købte Jens Kristensen, Varde, bl.a Sussi Tyler, Abelone Tyler og Lene Tyler og således dannede en del af Tylerstammen grundlaget for en del af Jens Kristensens succesrige opdræt med navnet Fjordlyst. Daisy Tyler solgtes til den kendte avler Niels Bisgaard. Den svenske gren af familien Ulla FJ 3107 kåres i I.kl og bliver eksporteret til Sverige, hvor hun optræder med stambogsnummer SFJ 13, men inden eksporten har hun fået datteren Nora FJ 4074 (F: Jarl), der ligeledes eksporteres til Sverige og får der stambogsnummeret SFJ 7. Der kommer flere svenskkårede hingste fra denne hoppestamme. Noras datter Docka SFJ 590 (F: Bamse SFJH 6) får således sønnen Toddy SFJH 111 (F: Tyko), der senere eksporteres til Holland og fem generationer senere optræder hingstene Cheen Femtio SFJH 207 (F: Kämpagårdens Lavin) og Chalander SFJH 259 (F: Aleksander Lukas). Sidstnævnte er som bekendt dansk kåret med nummeret FJH 753 og har virket i en sæson hos Jes Boesen. Tylerstammen på Fjordlyst Abelone Tyler, der blev fløj ved medaljekåringen 1990 på Kallehavegård i Randers, fik på Fjordlyst medaljedatteren Michala Fjordlyst FJ 9719 (F: Pikant Halsnæs), hvis datter Veronika Fjordlyst født 2004, FJ 10538 og kåret med 8 (F: Abel Stanstorp) solgtes til familien Bronke på Sjælland, hvor der ikke er registreret afkom efter hende. Så det tyder på, at den gren af familien stopper her. Anderledes succes havde Jens Kristensen med Lene Tyler. Inden Lene sælges til Jens Kristensen får hun datteren Ditte Tyler EFJ 8814 (F: Knast Halsnæs). Hun solgtes også til Fjordlyst og blev fløj ved medaljekåringen på Vilhelmsborg 1993. På Fjordlyst får hun bl.a to medaljedøtre og sønnerne Kavang Fjordlyst FJH 698 (F: Ali Halsnæs), kåret i II.Kl og Jux Fjordlyst (F: Nikk Halsnæs). Ingen af sønnerne fik dog nogen betydning i avlen. Medaljedøtrene Odessa Fjordlyst FJ 9991 og Recca Fjordlyst FJ 10187 er helsøskende efter Citrus Klattrup, men ingen af disse har endnu sat sig spor i avlen. Odessa fik dog sønnen Zorro Fjordlyst f.2006 (F: Tornhøjs Canut), der havde avlsgodkendelse to år og efterfølgende eksporteredes til Finland hvor den nu fungerer som brugshest. Lene Tyler får på Fjordlyst i årene 1996 til 1998 tre godkendte sønner, Marco Fjordlyst FJH 708 (F: Pelle Halsnæs), Nobel Fjordlyst (F: Orion Halsnæs) og Oliver Fjordlyst (F: Ørjar). Som Saschas danske familie Lise FJ 2896 købes af den kendte avler Magnus Vasegaard, Halkær. Hun kåres i IIA og i Fjordhorse er registreret to døtre, Gulla FJ 5152 (F: Torgul) og Stinne FJ 4489 (F: Gut Norddal FJH 290). Stinne kåres i IIA og hendes datter Lotte FJ 5039 (F: Torgul) købes af Poul Frandsen, Sønderholm. Lotte er født 1962 og får medalje i 1967 i Aalborg. Hun måler kun 134 cm på stang, men det er ikke unormalt i tresserne og i beskrivelsen står der også bl.a :” Passende stor, velformet hoppe”. Hos Poul Frandsen kommer der ”liv” i hoppestammen. Pouls stutteri hedder Tyler, et velkendt navn for de mange, der fordyber sig i vore stambøger. Lotte får bl.a sønnen Asvan Tyler FJH 585 f. 1976 (F: Heid Skovgård) og datteren Flicka EFJ 6235 f. 1972 (F: Trold). Underligt nok har Flicka 19 det fremgår blev kun Marco kåret, mens Nobel og Oliver havde avlsgodkendelse i henholdsvis to og et år. Inden salget til Fjordlyst havde hun fået sønnen Geist Tyler (F: Knast Halsnæs). Han fødtes 1992, eksporteredes som plag til Norge, hvor han præmieredes i 1995 og i 2006 solgtes som avlshingst til Finland. Hun får til gengæld ingen døtre på Fjordlyst. Ovenfor omtalte Regitza Fjordlyst bliver nummer to ved medaljekåringen 2004 i Middelfart. Hun får samme år på Fjordlyst datteren Vicki Fjordlyst FJ 10554 (F: Citat Halsnæs) og sælges til nogle af foreningens nye avlere, familien Rønstrup, Auning, der bruger stutterinavnet Abildhøjgaard. Her får hun i 2006 medaljedatteren Cirkeline Abildhøjgård FJ 10925 (F: Citrus Klattrup). Desuden er der registreret fire sønner, født fra 2008 til 2011, men det er helt sikkert en avlshoppe, vi vil høre mere til fremover. Daisy Tyler Som nævnt køber Niels Bisgård Daisy Tyler. Hun får sønnen Dylan FJH 687 (F: Kvik Halsnæs). Han fødes 1993 og er kåret i II.Kl. Han bliver nok brugt for lidt i den danske avl for efter eksport til Tyskland, bliver han en af de helt store avlshingste i Hessen med mange kårede sønner. Daisy får to medaljedøtre, en helsøster til Dylan, Rine FJ 9403 og Tornhøjs Flica FJ 10506 (F: Birk Halsnæs), samt Tornhøjs Josefine FJ 10722 (F: Cadeau Halsnæs) født i henholdsvis 1994, 2003 og 2006, men ingen af disse har endnu givet betydningsfuldt afkom. TildeTyler Som tidligere nævnt fik Flicka EFJ 6235 udover Sussi Tyler, bl.a Reidulfdatteren Tilde Tyler og det er hendes linie, vi skal beskæftige os med for at nå frem til Lykkesmindes Sascha. Tilde er født 1979 og får medalje 1984. Otte døtre er kåret, heraf en i IIB, fem i IIA og to har fået medalje. Det drejer sig om Tanja FJ 8327 (F:Svejk) født 1986 og Lykkesmindes Nutella FJ 10018 (F: Pikant Halsnæs) født 1997. Som navnet Lykkesminde fortæller, har Tilde Tyler skiftet ejer. Stutterinavnet stammer som tidligere nævnt fra den kendte avler Imanuel Andersen, Aalestrup. Af disse to får Nutella datteren Lykke Kyra FJ 10605 (F: Orion Halsnæs) født 2003 og tilkendt medalje 2008. Men det er en anden datter af Tilde Tyler, Lykkesminde Rødtop FJ 8472 (F: Trajan) der får datteren Lykkesmindes Sascha EFJ 9677(F: Kvik Halsnæs). Rødtop er kåret i IIA med 7 i helhed og har i alt 14 stk. afkom registreret. Foruden Sascha der er kåret i I.kl, drejer det sig om to medaljedøtre Lykkesmindes Lærke FJ 9842 (F: Pikant Halsnæs) og helsøsteren Lykkesmindes Alexia FJ 10314 samt yderligere to døtre med 8 i helhed, Lykkesmindes Syren FJ 10602 og Lykkesmindes Rødhætte FJ 10732, også helsøstre til Lærke. Det kan umiddelbart undre, at Lykkesmindes Rødtop med 7 stk kåret afkom, heraf to med medalje og tre med 8 i helhed, ikke er optaget i Elitestambogen. Hendes afkomsgennemsnit er 7,7, men Emanuel Andersen og Rødtop da indekstallet er 111, dvs under 120, kræves et afkomsgennemsnit på 8. Så det er forklaringen. Lykkesmindes Sascha Som indledningsvis nævnt har Sascha et afkomsgennemsnit på flotte 8,25 og indekstallet 124. Sascha har fire kårede døtre, helsøstrene Siena FJ 10368 og Sidney FJ 10628, efter Citrus Klattrup og begge kåret med 8 i henholdsvis 2005 og 2008, samt to hopper kåret i 2012, begge efter Fjordens Marcus. Samba FJ 10846, kåret med 8 på Finstrupgård og årets to´er ved medaljekåringen, Sitka FJ 10963 med flotte 9 i helhed. Sascha har desuden en to-års datteren Højvanggaards Senta (F: Leico Skellerød) der i 2012 fik 8 i helhed ved plageskuet i Skringstrup. Men hun tæller selvfølgelig ikke med ved tildelingen af det for avlere eftertragtede E. M Tilde Tyler 20 Har vi problemer med indavl i Fjordhesten Danmark ? Af Flemming Strange-Hansen Billedet viser materialprøvehingstene 1995, oprangeret fra venstre. Det drejer sig om Skipper Aslan Toftehøj, Fjalde Lind, Siljar, Haldor, Rex og Michado. Rex, der var eksporteret til Tyskland var 5 år, de øvrige 4 år. Michado bestod ikke prøven, men de øvrige fire blev alle kåret i II.Kl. Ingen af disse hingste førte dog hingstelinien videre. I øvrigt ses den nuværende træningsleder, Dorte Rohman, som trækker af materialprøvevinderen. I tidens løb er diskussionen om indavlsproblemer dukket op i fjordhesteregi. Ikke mindst i begyndelsen af halvfemserne, hvor Knast Halsnæs´ afkom helt dominerede ved hingstekåringerne, specielt i 1995, hvor kun Knast-afkom opnåede endelig kåring. Men situationen i dag med stærkt begrænsede bedækningstal vil selvfølgelig også betyde, at mange frygter at vi kan få indavlsproblemer. Konklusionen må være, at nok kan en hingstelinie i en kortere årrække være stærkt dominerende, men set over en længere periode er det forskellige hingstelinier, der er fremtrædende og dermed reduceres selvfølgelig risikoen for indavlsproblemer. Betragter vi den nærmeste fremtid kunne man forvente, at Trollfin, trods kun relativt få kårede sønner i forhold til fremstillede, med sønnerne Laustfin Skellerød og Orkan Skovå, begge kåret med 9 og sidstnævnte med høje bedækningstal, kunne starte en stærk hingstelinie. Dog har Knast Halsnæs-linien fået en form for renæssance via Orion Halsnæs, idet de tre første avlsgodkendte 2-års hingste i 2012 stammer fra Orion Halsnæs gennem dennes sønnesønsøn Rusk og sønnerne Laust Halsnæs og Kneist Skovå. I alt fik Knast i Danmark tre sønner kåret i I.Kl, fem sønner kåret i II.Kl og fem sønner med avlsgodkendelse i et eller to år. Af disse sønner er det kun de to førsteklasses sønner Orion – og Pikant Halsnæs, der fik kårede sønner i Danmark og kun førstnævnte ser ud til at have en ”produktiv” hingstelinie her. Det skal dog nævnes, at Pikants søn Frederik Skovå, hvis sønner ikke har slået til her i landet, ser ud til at have succes, både som hingste- og hoppefar i Norge. Men ”Knastliniens” dominans reduceredes og næste ”hingsteproducent” blev Ørjar, der fik seks kårede sønner, heraf to med 9 i helhed, samt fire hingste med avlsgodkendelse. I hans første årgang blev der kåret tre sønner ud af fem, heriblandt Golf Gudenå. Golf har fået to sønner med 9 i helhed, Glibings Ajs og Mosegårdens Splint, men ingen af disse ser ud til at blive væsentlige hingsteproducenter. Og det er også endnu uvist, om Ørjar’s bedst avlende søn, Granit Halsnæs, fører hingstelinien videre. Skal det ske, er chancerne vel størst gennem sønnen Model Skovå, der har gjort det godt ved plageskuerne, men hvor vi endnu ikke har set sønner ved hingstekåringen. Ørjar har også mulighed for at føre hingstelinien videre via Fjordbækkens Sidan, med 9 i helhed, men Sidans første årgang i Danmark blev først født i 2012. Som nævnt ovenfor er syv af fædrene til de kårede hingste i perioden 2005 til 2012 norsk- eller svenskfødte. Det mindsker selvfølgelig risikoen for indavl, at vi kan hente avlsmateriale fra andre lande. Det er f.eks ikke umiddelbart muligt for de nationale racer Frederiksborgheste, Jyske heste og Knabstruppere. Her er det derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på indavlsproblematikken. Definitioner Indavl defineres som avl mellem beslægtede individer. Er populationen lille eller avlet i gennem lang tid, er det uundgåeligt at avlsdyrene er mere eller mindre i familie med hinanden og indavlsgraden udtrykker sandsynligheden for, at hesten nedarver det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det betyder således, at indavl kan bruges til at fremhæve egenskaber hos et afkom, positive som negative. Men problemet ved indavl er at ikke blot kendte negative egenskaber, men også skjulte negative egenskaber kan dukke op til overfladen. Hvis der således forekommer skadelige recessive arveanlæg i populationen, vil frekvensen af dyr med lidelsen øges ved øget indavl. Et eksempel på en sådan defekt er ataksi, som optrådte hos os i firserne og begyndelsen af halvfemserne. Ved længere tids indavl kan der også opstå problemer i form af nedsat frugtbarhed Betragter vi hingstekåringerne fra 2005 til 2012 og ser på hvilke hingste, der opnår endelig kåring, drejer det sig om 36 stk fordelt på 21 fædre, hvoraf Golf Gudenå har fem sønner, Granit Halsnæs fire og Orion Halsnæs samt Trollfin tre sønner. Fire hingste har to kårede sønner, det drejer sig om Cadeau Halsnæs (efter Ørjar), Ørjar, Abel Stanstorp og Fjordens Marcus (farfar: Orion Halsnæs) og af de resterende er seks hingste norskkårede og en svenskkåret. 21 og livskraft. Hestene bliver også tit lidt mindre og har dårligere konstitution. Man taler så om en indavlsdepression. Et eksempel herpå er den frisiske hest i Holland. I 1970 havde man kun fem hingste og 400 hopper tilbage af racen. Hos hingstene var der problemer med dårlig sædkvalitet, og hos hopperne var der problemer med tilbageholdt efterbyrd efter folingen og problemer med efterfølgende ifoling. Men gennem stram styring af avlen, er indavlen hos friserne blevet begrænset og racen er sluppet af med indavlsdepressionen. Men som nævnt kan indavl også bruges til at fremme positive egenskaber, f.eks eksteriørmæssigt, såfremt det er heste af særdeles god kvalitet, der indavles på og det kan i nogle tilfælde overskygge den negative effekt af indavlen. Et eksempel herpå er vel hingsten Njål, født 1891, og stamfar til næsten alle nulevende fjordheste. Hos ham optræder hingsten Gange Rolv I tre gange i de tre nærmeste generationer (FFF, FMF og MF). Det betyder, at han har en indavlskoefficient på mindst 12,5%. Mindst fordi tallet forudsætter, at det kun er Gange Rolv I, der optræder flere steder i stamtavlen. Det er derfor nødvendigt at kompensere for den forskellige brug af hingstene. I ”Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde” fra Århus Universitet 30. marts 2011, kan man læse, at dersom 40% af hingstene får 60% af føllene, skal det antal hingste der anvendes i formlen ovenfor være 15,6% lavere end det faktiske antal. Får 30% af hingstene 70% af føllene er tallet 43% og såfremt 20% får 80% af føllene er det 69%. Betragter vi vore bedækninger i 2012 har 30% af hingstene bedækket 55% af hopperne og 40% af hingstene 70% af hopperne. Sammenholdes disse tal med tallene fra notatet kan man skønne at det effektive antal hingste er 75% af det faktiske, eller 34 * 0,75 = 25. Indsat i formlen ovenfor fås en effeltiv populationsstørrelse på Ne= 90. Heraf kan beregnes 1 ændringen i indavlsgrad pr. generation = = 0,55 % 2 . 90 Dette giver ifølge eksperterne ikke anledning til bekymring, idet grænsen ligger ved en effektiv populationsstørrelse på 50 svarende til en stigning i indavlsgrad pr generation på 1%. Men det er også værd at bemærke at indavlsgraden, som nævnt, udtrykker sandsynligheden for at hesten nedarver det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det betyder jo at selv om man i avlen benytter en hingst eller hoppe, der selv har en høj indavlsgrad, så vil graden for afkommet være 0%, såfremt den kombineres med et individ med helt andre aner. Dertil kommer at vor population jo ikke blot er den danske. Vi henter, som tidligere nævnt, nyt blod fra vore nabolande, især Norge, så det ser bestemt ikke ud til at vi, med det nuværende antal aktive hingste og hopper, får indavlsproblemer. Men den effektive populationsstørrelse er meget afhængig af antallet af aktive hingste. Forestiller vi os, at brugen af hingste er som i 2012, vil et faktisk antal aktive hingste på 18 give en effektiv populationsstørrelse på 50. Effektiv populationsstørrelse Ved en populations indavlsgrad forstås den procent gener to tilfældige heste har til fælles. Denne vil øges fra generation til generation og det er her vigtigt, at stigningen ikke er for stor. For at belyse dette bruges begrebet effektiv populationsstørrelse. Det betyder, at selvom der nu bedækkes færre hopper end tidligere, skal man være varsom med at skære ned i hingstebestanden. En høj indavlsgrad vil også mindske den genetiske variation. Der vil således være færre afkom, der er markant bedre eller markant dårligere end forældrene og det færre antal markant bedre afkom giver derfor dårligere muligheder for selektion og dermed mindskes den genetiske fremgang. 4 . hopper . hingse Den defineres som: Ne = hingste + hopper hvor der ved hopper og hingste forstås antallet af avlsaktive. Denne formel forudsætter dog, at de aktive hingste bliver brugt lige meget, hvilket jo ikke er tilfældet. Indavlsgraden for danskfødte hingste i hingsteguiden 2013 Tallene er hentet fra Landscentret Hestes Hestedata. Grunden til at jeg kun medtager de danskfødte hingste, er, at de norskfødte ikke har fem generationer liggende i Hestedata og de angivne grader er netop udregnet på fem generationer. Enkelte danskfødte med norskfødt far mangler også oplysninger i femte led. Det drejer sig om Ørjars, Finfins og Trollfins sønner. Har man abonnement på Hestedata, kan man få oplyst indavlsgraden for enhver tænkelig kombination af hingstene med sin hoppe. Men husk, at selv om man i avlen benytter en hingst eller hoppe, der selv har en høj indavlsgrad, så vil graden for afkommet være 0%, såfremt den kombineres med et individ med helt andre aner. Det betyder med andre ord, at man ikke skal være bekymret over at bruge en hingst med en høj indavlsgrad, når blot hoppen og hingsten ikke har fælles aner i f.eks tre generationer. M Skemaet viser graderne i % og det kan oplyses at en fætter-kusine parring giver en indavlsgrad på 6,25% for afkommet og en halvsøskendeparring 12,5%. Gershøj’s Eid Rubin Skovå Golf Gudenå Abel Stanstorp Orion Halsnæs Ingolf Kjærgård Rusk Glibings Ajs Knop Halsnæs 0 0 0,59 2,44 2,93 5,08 5,66 9,08 13,67 Granit Halsnæs Vikkelsøe’s IP Orkan Skovå Dahl’s Oiken Dons Frølunde Valdar Halsnæs Ågerupg. Pascal Leico Skellerød Wupti 0 0 0,59 2,73 3,52 5,47 6,64 9,77 14,75 Njord Halsnæs Cadeau Halsnæs Moseg. Splint Valiant Fjordlyst Fjordens Marcus Admiral Halsnæs Kneist Skovå Laust Halsnæs 22 0 0,59 0,78 2,73 4,10 5,66 7,81 9,81 Optimist Halsnæs Fjordbæk.s Sidan Stald Kiels Jargon Højg. Dahlin Moseg. Kejser Citat Halsnæs Model Skovå Moseg. Hauge 0 0,59 1,76 2,88 4,49 5,66 8,40 10,16 Sportsstambogen 2013 15 nye heste blev optaget i sportsstambogen på generalforsamlingen i år, seks med medalje og ni uden. Her bliver nogle af hestene præsenteret sammen med lidt statistik og nogle generelle betragtninger, som står for min egen regning. Af Mette Thomasberg Sportsstambogen er for de fleste et velkendt koncept, men her kommer alligevel en kort præsentation. Den har eksisteret siden jubilæet i 2006 og inklusiv de nye er i alt 80 heste blevet optaget. Ikke siden det første år er så mange heste blevet optaget, og det må betyde at sportsstambogen nu mere end nogensinde er noget folk finder relevant. Hestenes ejer eller opdrætter kan ansøge om optagelse og dermed et S i kåringsnummeret på baggrund af resultater i sport. Præstationen afgør om der optages med eller uden medalje. Man kan se kravene til optagelse på www. fjordhest.dk under sport. En gammel kending De fleste har hørt om Rei Halsnæs EFJH-S 542 (Reidulf/Horskjær Eid) og hans flotte præstationer indenfor avl. Han blev født i 1971 og var den første dansk opdrættede hingst der blev kåret i Norge - og senere også kåret i Tyskland. Jeg var ikke klar over at han også har været en god dressurhest, og han blev således optaget i sportsstambogen med medalje for at være B-hest i dressur i 1982. Det betyder at han har gået middelsvær dressur og må have været en super repræsentant for racen når han konkurrerede blandt andre heste. Rei er dog ikke den eneste som har lavet resultater til sportsstambogen i 80’erne, det gjorde seks andre heste også, deriblandt hans søn Cæsar Halsnæs. Eminent Halsnæs FJH-S 724 blev optaget med medalje. Foto: Mette Kofoed To andre heste blev optaget med medalje, det drejer sig om Bounty FJV-S 12002 (Citrus Klattrup/Jonas), der i 2011 vandt guld ved DM i senior spring, og Vikkelsøe's I.P. FJH-S 737 (Cadeau Halsnæs/Hovdaren), der i 2009 vandt guld ved DM i kørsel for 1-spand. Mange dygtige dressurekvipager Medaljehøsten fortsætter Til stævnerne rundt om i landet ser vi mange rigtig gode dressurekvipager, og dressurklasserne bliver gerne vundet med over 70 %. Det vidner om et højt niveau blandt vores ryttere og heste. Det smitter også af på optagelsen i sportsstambogen, idet otte ud af ni heste optaget uden medalje er optaget på baggrund af resultater i dressur. Det har været en generel tendens gennem årene. Tidligere Medaljehøsten ved EM i Tyskland 2012 gav anledning til yderligere medaljeregn ved generalforsamlingen, idet tre af de seks heste der blev optaget med medajle hentede resultaterne ved EM. Det drejer sig om Dalargutt FJH-S 767 (Dalar/Håkar) sølvvinder i junior spring, Elm Halsnæs (Pikant Halsnæs/Trajan) FJV-S guldvinder i all-round og Eminent Halsnæs FJH-S 724 (Pikant Halsnæs/Orion Halsnæs) bronzevinder i senior dressur. Gaia Fj-S 10570 er en ægte allround hest. Hun fik sit S i terræn middel og demonstrerer desuden hvad terrænprøverne går ud på i Fjordhesten Danmarks video om terrænprøverne på YouTube. (Foto: Judith Kofoed) Rei Halsnæs EFJH-S 542 var B-hest i dressur og en fantastisk racerepræsentant (Foto: privat) 23 på generalforsamlingen blev det nedstemt, at sænke niveauet for optagelse på baggrund af resultater i spring. I år blev det som konsekvens deraf forslået at højne niveauet for optagelse med dressur resultater. Dette blev vedtaget med stor opbakning, således at man fra næste år skal levere to resultater på min. 65 % i dressur på LAniveau eller derover. Jeg håber dette bliver modtaget af rytterne som en ros, nemlig at I bliver dygtigere. enkelt hest gjort det, nemlig GAIA FJ-S 10570 (Citat Halsnæs/Tunaren) og hun er indtil videre den eneste. Gaia er for mig et super eksempel på fjordhestens alsidige egenskaber som brugshest. I 2012 deltog hun nemlig også i DM all-round på Birken. Så udover at gå terræn kan hun også køres, gå dressur og spring. Hvis ejeren har mod på nye udfordringer, så kunne man kaste sig over military, distanceridning eller pløjning – resultater indenfor det er nemlig også adgangsgivende til sportsstambogen, og så skulle man jo gå efter medalje denne gang. Indtil videre er ingen optaget på den baggrund. Udover tidligere nævnte Dalargutt, havde en af hestene der blev optaget uden medalje en junior-rytter i sadlen, nemlig Zicco Fjordlyst FJ-S 10726 (Tornhøjs Canut/Pikant Halsnæs). Jeg synes det er meget spændende at juniorerne kan levere præstationer på dette niveau. Af de 45 medaljeheste i stambogen er kun 6 registreret at have en juniorrytter i sadlen. Dog er ikke alle discipliner delt op i alder, så der kan i princippet være flere. På www.fjordhest.dk under sport 2013 er der en komplet liste over alle 15 heste optaget i 2013. I løbet af april skulle der også gerne være kommet en komplet liste over alle hestene optaget siden 2006, den er i skrivende stund stadig under udarbejdelse, men jeg har haft adgang til at studere den. Jeg kan kun tilslutte mig ønsket om at der i 2016 bliver lavet et hæfte med alle hestene, der er blevet optaget i den 10-årige periode, som skrevet i april udgaven af Hest & Rytter. Indtil da er her lidt statistik for de interesserede. S for terræn Det er også en mulighed at opnå et S for to gange at have bestået terræn middel med mere end 8,5 point i gennemsnit. I år har en 80 heste er optaget siden 2006. Fordeling på køn og discipliner ses herunder: HINGSTE HOPPER VALLAKKER Discipliner DRESSUR SPRING KØRSEL FLERE DISCIPLINER TERRÆN ALL-ROUND og GRAND PRIX 25 Årstal 20 15 10 5 0 2006 2007 2008 2009 24 2010 2011 2012 DM og Nordiske Mesterskaber for Fjordheste Den 2.-4. august mødes de bedste nordiske ryttere og kuske for at dyste om mesterskabstitler og pokaler – og det sker på dansk grund. Af Foto Annette Ruhoff Hanne Pedersen I 2001 og 2007 blev de Nordiske mesterskaber afholdt i Danmark. I de mellemliggende år har Norge og Sverige været værter, og nu er turen igen kommet til Danmark. Som det er sket tidligere afholdes Danmarksmesterskab for Fjordheste ved samme lejlighed. Allerede i november 2011 havde vi emnet oppe ved lokalforeningsmødet, og det havde vi igen i 2012. DM og Nordisk er nemlig en stor begivenhed, som vi i foreningsledelsen umuligt selv kan løfte – det skal vi have hjælp til. Heldigvis har vi i Fjordhesten Danmark mange mennesker, som gerne vil løfte i flok, og vi har fået en del af arbejdsopgaverne ved stævnet besat. Der er dog stadig brug for villige hænder, og du behøver ikke nødvendigvis at have en masse forstand på ridning og/eller kørsel for at hjælpe til. Har du et godt humør, lyst til at være sammen med andre Fjordhestefolk og evner til at betjene en lommeregner, et stopur eller blot en blyant – så er der også plads til dig. Ring eller skriv til Annette Ruhoff – eller en af de andre i foreningsledelsen, så vender vi tilbage til dig. Vi skal til Midtjylland I 2001 var det Sønderjylland (Stævne Syd), der lagde jord til mesterskaberne, og i 2007 var det Sjælland (Aagerupgaard). I 2013 sker det på Birken, Herredsvejen 3, 8832 Skals. De fleste Fjordhesteryttere og –kuske vil vide hvor det er, for Birken er hvert år vært for Kr. Himmelfartsstævnet, som i flere år har været årets største Fjordhestestævne. Vi glæder os til at byde vore nordiske venner velkommen til en forhåbentlig dejlig sommerweekend fyldt med spændende konkurrencer, og vi håber at se mange dygtige ekvipager fra Norge, Sverige og Finland – foruden vore danske ryttere og kuske. Propositionerne er ikke klar til at blive trykt i dette blad, men informationer om ”Statutter for Nordiske Mesterskaper” (regelsættet for Nordisk) samt ride- og køreklasser og kvalifikationskrav forefindes allerede nu på www.fjordhest.dk under ”Sport 2013”. Senest i maj vil de endelige propositioner og tilmeldingsblan¬ketten være tilgængelig samme sted, og der vil formentlig blive tilmeldingsfrist i første halvdel af juni. De danske farver skal forsvares Hvem kan deltage Startret-listen Hvad danske ryttere og kuske angår, så er det hele meget enkelt, de skal være medlem af Fjordhesten Danmark. Hvad hestene angår, skal de som udgangspunkt have et bordeaux hestepas udstedt af Landscen¬tret, Heste (eller en tilsvarende udenlandsk myndighed), eller i ganske få tilfælde et blåt pas, som dog skal have afstamningsgitteret udfyldt. Desuden skal hestene være optaget på Startret-listen. Er du i tvivl om, hvorvidt din hest opfylder kravene, så henvend dig til Sportsudvalget. For at gøre det nemt for ryttere, kuske og/eller hestenes ejere har vi for nogle år siden opfundet den såkaldte Startret-liste, og når hestene er optaget herpå, er det ikke længere nødvendigt at medsende kopi af afstamningen, når der meldes til stævner. På startretlisten fremgår det desuden, hvilke heste der har mulighed for at deltage i de Nordiske mesterskaber: det kan de heste, der har et ”ja” i feltet ”Fjordhest i hovedafsnit eller sidestillet hermed”. Startret-listen ligger på www.fjordhest.dk, under Sport 2013. Har du en fjordhest, du gerne vil have med på listen, så send en mail til startret@fjordhest.dk med oplysninger om hestens identifikationsnummer og/eller stambogsnummer (det/de numre der står på forsiden af hestepasset), og vi melder tilbage, hvad vi skal have af yderligere dokumentation fra dig for at opfylde dit ønske. Det er i faktisk en rigtig god ide at få hesten på startret-listen allerede nu. Så kan du melde til stævner re¬sten af året uden at du skal bekymre dig om andet end at udfylde anmeldelsesblanketten korrekt. Stævnearrangørerne bruger nemlig også startret-listen. Når det kommer til ekvipagen, så skal der på anmeldelsesblan¬ketten oplyses om kvalificerende stævneresultater, som skal være opnået i 2011, 2012 eller før 1. juni 2013. Selvom du og din hest er kvalificeret på nuværende tidspunkt, så vil det være en god ide at deltage i forårets stævner i det omfang det er muligt. Vi kan komme i den situation, at der er flere interesserede i at deltage end vi har kapacitet til. Sker dette, vil det være tidligere opnåede resultater der afgør, hvem der kommer med. 25 Fjordheste tager også til ringriderfest Ringridning er ikke kun for varmblodsheste og sønderjyder. Lidt uden for Skjern bor 19-årige Charlotte Green Jørgensen. Beredt med fjordhest og lanse tager hun sammen med sin familie sydpå mange gange i løbet af sommeren for at kæmpe om ringene i galgen. Af Foto Louise Mandrup Privat Vækkeuret ringer, morgenmaden er serveret, mor smører madpakker og hestene bliver striglet. Når de er læsset, er det klar til afgang. Den fyldte bil og trailer svinger ud af gårdspladsen og ud på Ringkøbingvej. Turen går mod Sønderjylland. Det er sommer, det er weekend, og ringriderfesterne i det sydjyske er i gang. Som syvårig deltog hun første gang i ringridning. Tolv somre med lanse og hest er det siden blevet til. Og i år er ingen undtagelse. Charlotte glæder sig til at komme i gang med den nye sæson. Hun skal ride på en af familiens hopper, som kun har været af sted en enkelt gang før. Sidste år var Charlotte af sted på Sølvpil (Aston/Risdals Rix). Han er en fjordhest med krudt i, så det var en udfordring. Dagene starter tidligt og slutter sent for Charlotte, når sæsonen for ringridning er skudt i gang. Sammen med sine forældre, søster og kusine tager hun næsten hver weekend turen til det sønderjyske, hvor ringridning er en uundgåelig del er bybilledet fra maj til september. ”Det gav et kick, hver gang jeg red i gennem galgen. Han havde fart på. Men det er spændende, fordi du tænker, går hesten ordentligt, og får jeg nu ringen,” siger hun. Træning er uundgåelig Charlotte bor mellem Skjern og Lem, så turene til Sønderjylland bliver altid en heldagsudflugt. Men selvom kørslen frem og tilbage tager tid, er det ikke slemt, fordi hele familien er med. Hjemme på gården har familien sin egen galge, hvor Charlotte træner. Med og uden hest. Det er vigtig at kunne holde lansen fuldstændig roligt. Så når hun øver dét, kan det være nemmere at lade hesten stå og selv tage benene på nakken. ”Det er sjovt at være af sted en hel dag med familien og hestene. Det er det, vi går mest op i. Det skal være hyggeligt,” siger hun. Også dressuren er en vigtig del af træningen for at få et godt ridt. Som ringrider skal du kunne styre hesten næsten udelukkende med benene. Og her indgår dressurtræningen i høj grad. Det løber i blodet Ringridningen og fjordhestene har altid været en stor del af Charlottes liv. Hendes bedstefar havde stor interesse i fjordhesteavlen. Og med både en far og mor, der aktivt deltog i ringriderfesterne, blev hun flasket op med begge dele. Charlotte arbejder meget for at hesten bliver følsom over for hjælperne. Et enkelt prik i siden skal kunne få hesten til flytte sig til den ene eller den anden side. Det er væsentligt for at få den rigtige placering i galgen. Sidste år red Charlotte på Sølvpil – denne sommer tager hun hoppen Sussi (Buggedals Foss/Risdals Rix) med til det sønderjyske. 26 Hele familien er med, når turen går til ringridning i Sønderjylland. Fjordhestene er endda også beslægtede. Charlotte er vokset op med både fjordheste og ringridning. Og hun ser frem til igen at læsse traileren og drage sydpå for at tage flere ringe. Hård konkurrence Træning er uundgåelig, hvis man vil ende som ringriderkonge. Det bliver man kun, hvis man deltager i kongeridningen, som er for de ryttere, der har taget alle 24 ringe i dagens ringridning. Charlotte har deltaget i kongeridningen omkring 20 gange og er blevet børnekonge otte gange. Men konkurrencen er væsentlig hårdere blandt de voksne, og hun har endnu ikke opnået en kongelig status i de rækker. ”Der er nogle piger på min alder – de er rimelige hårde til det. De har faktisk alle ringene hver gang. Så det er lidt en udfordring,” siger hun. Fjordhesten har fordele Familien fra Skjern er ikke de eneste, der tropper op med de små gule. Som regel er der en god håndfuld fjordheste repræsenteret til de forskellige ringridninger. Men det er uden tvivl de langbenede varmblodsheste, der fylder mest i landskabet på ringriderpladserne. Men fjordhestene klarer sig rigtig godt i konkurrencen. I ringridning handler det ikke om fart, udstråling og smidighed. Det handler om tillid. Og der er fjordhestene tit bare bedre. ”Fjordhestene er langt roligere. Når der er pause, får vores heste besked på at blive stående. Og det gør de så. Vi binder dem aldrig,” siger Charlotte. Fjordhestene er lige nu nummer et hos Charlotte. Men blandt de seks fjordheste, går der også en oldenborger, som med tiden måske vil komme til at galoppere gennem galgen. ”Jeg drømmer da om, at hun skal med engang. Men indtil videre er det fjordhestene,” siger hun. 27 Tour de Vendsyssel Foto: Privat 90 km på fire dage til hest gennem Vendsyssels flotte natur. Vi red coast to coast gennem mose, skov, en drænet sø, klitter og langs stranden. Det var fire dejlige dage i godt selskab og med fantastiske heste – en oplevelse der helt klart kan anbefales. Af Camilla Thomasberg Startvanskeligheder Da min søster ringede og sagde at vi skulle på rideferie eller ”tour de Vendsyssel”, som vi kalder det, blev jeg ovenud lykkelig. Året inden havde vi været af sted på samme tur alene os to, og vi havde haft en kanon oplevelse. Mette Thomasberg red på Lyngholms Arcon (Glibings Ajs/Monolitt). Det første år var han hingst, nu lidt kilo og hormoner lettere. Jeg selv red på Simone Rud (Mars Rud/Pikant Halsnæs), min dejlige hest gennem de sidste to år. Denne gang skulle også to af min søsters veninder med, nemlig Mette Kofoed på Gaia (Citat Halsnæs/Tunaren) og Helle Bergkjær på Lyngholms Fonzi (Florian Skovå/Svejk). Jeg kendte de to i forvejen, men ikke alt for godt. Det kom jeg til gengæld til, for når man er på rideferie er man sammen 24 timer i døgnet. Man har ikke andet at give sig til end at snakke og man finder hurtigt fællesnævneren, nemlig hestene. Turen startede ikke helt uden problemer. Første udfordring var at finde den rigtige parkeringsplads, og det kan faktisk godt være svært i Jerup, selv om man ikke skulle tro det i sådan en lille by. Vi fik hestene ud, sadlet op og bundet vores opbakning fast. Da vi endelig skulle ud på ruten med start gennem Råbjerg mose glemte vi i kampens hede med at finde skiltene, pæle markeret med blå heste og pile, og at holde afstand mellem hestene. Det gav en uheldig start med en let skadet rytter, men resten af turen gennem Ålbæk klitplantage og Råbjerg plantage forløb i dejligt vejr og vi nød den skønne natur. Man rider nemlig udenom trafik og i stor udstrækning på en særlig ridesti. Vi ankom til det første hø-hotel Svalegården nord for Ålbæk syv timer senere og godt trætte. Indkvartering Dagene uden oppakning er bare lidt lettere (Foto: Sanne Weber) Hø-hotellet er en gammel staldbygning, der er bygget om til hotel med værelser, køkken, toilet og bad – stadig med en del stald-følelse over sig. Dagen inden havde vi kørt forsyninger derop i form af hestefoder og mad til to-benede. Hestene kom på en stor fold. Ud af de fire heste vi havde med, var der kun to der kendte hinanden. De to vallakker, der kendte hinanden hjemmefra, delte sig og tog hver sin hoppe, men ikke uden lidt show. I løbet af aftenen kom en tredje veninde og sluttede sig til os, hun havde den ene af sine to islændske heste med, nemlig den vi kender som ”Grå”. Mette K gik sukkerkold efter den lange dag til hest, og lånte en gammel havelåge af værtinden. Hun tog den 4km lange cykeltur ind til Ålbæk og fyldte den hullede cykelkurv med søde sager. Vi hyggede os med at lave mad, spise slik og et gammel Jeopardy spil fra 1996. Det er altså fra mit fødselsår, så intet under at de ”gamle” damer der var med brillerede med deres viden. Is hos Inger Den næste dag red vi en uden oppakning, da vi skulle tilbage til Svalegården. Vi red en rigtig smuk tur igennem Bunken Klitplantage ud til stranden ved Hulsig. Dagen var desværre lidt overskyet, men oplevelsen stadig fantastisk og nu prøvede alle hestene at komme i havet – nogle for første gang, mens andre tog deres sædvanlige rulletur i bølgerne. Ved stranden kunne vi se til Skagen. På vej tilbage 28 kom vi forbi ”Ingers Hotel” i Hulsig, som det er blevet en tradition at holde ved og købe is. Det var rart for både heste og ryttere at slippe for oppakningen. Begge år vi har været af sted har nogle af hestene desværre fået tryk efter gjord og sadeltasker. Denne gang var det Arcon, og Mette red som konsekvens heraf bare-back denne dag. heste da de blev bundet til bommen og skulle sadles op - de blev omdøbt Prins, Musse, Klaus og Lotte. Vi red langs standen ved Tversted plantage til Skiveren i dejligt solskin. Igen kom hestene ud at bade lidt og igen skulle rytterne have is, denne gang på Skiveren camping. På vejen tilbage fik hestene lov at strække ud på stranden og der var pludselig masser af energi tilbage. Det kan man ikke sige om rytterne. Da vi kom tilbage skulle der pakkes og en skulle køre knap 300 km med trailer for at komme hjem. Den længste dag Tredje dag skulle vi ride den længste strækning og vi havde vores oppakning med så vi kunne kun Helt igennem anbefalelsesværdigt skridte. Turen gik gennem Gårdbosø (heldigvis drænet) og Tversted plantage med destination At tage på rideferie kan helt klart anbefales, det ved Tversted på Stald Nordkap. 30 km tilbageer en kæmpe oplevelse. Hø-hotellerne er rigtig lagt på godt otte timer. Vi blev vist ind på det hyggelige at overnatte på, og værterne var glade værelse, de normalt brugte til deres sommerferie og venlige. Vi har lært hinanden at kende endnu staldpiger. Midt i værelset stod der en stor læder bedre, og det er en dejlig måde at være sammen massage stol, og den blev der hurtigt kamp om med andre på. Vi var alle imponerede over Høhotellet Svalegården – efter tre dage i sadlen var de fleste godt ømme vores heste, der havde opført sig eksemplarisk (Foto: Mette Thomasberg) bagi. Den aften stod den på en anden slags og klaret oppakningen, de nye steder og diverse hygge, da vi tog ind til Tversted og spiste, nu var forhindringer undervejs. det jo vores sidste aften på ”Tour de Vendsyssel”. Helle havde godt Det er blevet en tradition, som jeg er glad for vi fik startet. Jeg håber nok været lidt dårlig i løbet af dagen, men nu, knap 9 mdr. efter, er vi kan blive ved i mange år, da det er noget jeg ser frem til og glæder en dejlig dreng kommet til verden, så alt har sin forklaring. mig til hver gang. I år har vi igen planlagt en rideferie, men denne gang skal vi på camping med hestene for at slippe for oppakningen. En dag ved stranden I år bliver vi syv personer, så gruppen vokser fra år til år og det er Den næste dag var sidste dag, men inden vi skulle hjem ville vi have kun godt. M en sidste tur uden oppakning. Hestene lignede udkørte rideskole- Sidste dag på stranden i strålende solskin (Foto: Mette Kofoed) 29 Oldies but Goldies Nogle af vores fjordheste har fulgt os i en menneskealder. I denne artikel hædrer vi nogle af de fjordheste der har været med os i tykt og tyndt, fulgt os gennem flere generationer og været en del af familien. De er gamle men de er stadig guld værd. Julie Halsnæs er en elitehoppe i særklasse, Prins har vundet indtil flere DM-medaljer og Gule har opdraget flere børn end den gennemsnitlige fjordhest. Her følger tre historier om hele familiens hest. Julie Halsnæs – en hoppe i særklasse Julie Halsnæs EFJ 8003 kan i år fejre sin 29-års fødselsdag og hun er en hoppe, der har gjort det ualmindelig godt. Hun er født hos Søren Juellund og der er hun stadig Af Foto Lisbeth Pedersen Mette Kofoed Det hele startede i 1970, hvor Søren fik Julies mor, Lisa EFJ 5363, i bytte for en hingst og den byttehandel har Søren aldrig fortrudt. Lisa (efter Suldrup Heid) har gjort det kunststykke, at både hun selv og to døtre har fået guldmedalje for afkom og det er ikke set hverken før eller siden. Lisa fik guldmedaljen i 1995, hendes datter, Angelique Halsnæs, fik guldmedalje i 1993 og Julie selv fik guldmedalje for afkom på Vilhelmsborg i 2001. elitehingste. En af dem, Kvist Halsnæs, er kåret i Polen. De øvrige 9 er Nikk, Orion, Pelle, Topas, Admiral, Birk, Citat, Damask og Granit, alle med efternavnet Halsnæs. Blandt døtrene er der seks, som er kåret med 8 i helhed, heraf en med medalje. Gennemsnittet for Julies kårede afkom ligger på 8,2, et højt tal, ikke mindst i betragtning af det store materiale. Også ved udstillinger har Julie gjort det godt og har fået store anerkendelser: Som 3-årig fik hun 23 point og har ellers fået 24 p. hver eneste gang hun har været udstillet. Julie er af en gammel stamme, som Søren altid har været glad for. Julies far er Baron Halsnæs EFJH 580, hvis mor, Jette, går tilbage til Flyda, og det har vist sig, at denne stamme har været ualmindelig stærk og den har haft en helt utrolig gennemslagskraft i avlen. Det vigtigste Som det vigtigste træk ved Julie, fremhæver Søren hendes type: En kun middelstor hoppe, meget udtryksfuld og med et meget stærkt fjordhestepræg. Søren mener, at netop de middelstore og de kun middelstore hopper rummer det største potentiale og kan bidrage positivt i avlen. At hun også har vist stor holdbarhed er kun et ekstra plus. Julies afkom Julie Halsnæs fik sit første føl i 1988, da hun var 4 år gammel og har siden fået føl hvert eneste år frem til 2008, 21 i alt. Blandt hendes afkom er 10 kårede hingste, hvoraf de seks har 9 i helhed og fire af dem har det fornemme ”E” i kåringsnummeret, som tegn på at de er M BIS-vinder som 22-årig Ved Fjordhesten Danmark 65-års jubilæum i 2006 deltog Julie i showklassen for 14-årige og ældre hopper, og hun fremstod som 22-årig særdeles velbevaret, med føl ved siden og en imponerende reproduktions- og resultatstatistik bag sig. Julie klarede sig særdeles godt ved udstillingen, idet hun først vandt sin klasse og senere blev udpeget som hoppernes BIS-vinder. Et ganske imponerende resultat for en hoppe, som på det tidspunkt havde leveret 19 føl. 30 Prins - still going strong Her kommer et portræt af en hest der charmede sig til at beholde sin plads i stalden og honorerede det ved at levere mange flotte præstationer indenfor sporten. Af Foto Helle Bjerregaard Privat Prins 8202573 (Trajan/Raundølen) blev født en regnvejrsaften den 15. maj 1982 hos min far Carl Aage Bjerregaard ved Hals i Nordjylland. Det rødgule hingsteføl var, som hingsteføl generelt, ikke i høj kurs. Derfor kunne kan egentlig ikke forvente at blive særlig gammel her. Så det er lidt sjovt, at han her næsten 31 år efter stadig hører til bestanden. Prins viste sig hurtigt at have evner til at kunne charme sig ind hos både dyr og mennesker. Det år han blev født kom tre føl til verden på ejendommen. Prins var den yngste, hans mor var ikke førerhoppe og det var hendes første føl. Alligevel diede han hos alle tre følhopper. Han viste også hurtigt, at han gerne ville være ven med mennesker. Man kunne ikke vise sig i nærheden af hegnet uden Prins kom løbende og vrinskede efter en. Undervejs i forløbet blev der været vist interesse fra flere sider for at købe Prins. Et tilbud på 20.000 kr. i 1984 var helt sikkert været svært at modstå for Carl Aage, men Prins fik alligevel lov at blive i stalden. Han viste sig nemlig at være en utrolig god brugshest. Jeg har deltaget i utallige ride- og kørekonkurrencer med ham. Han er desuden en ualmindelig god ven, men han er - også den dag i dag - en hest man skal være over. Man kan ikke trække ham i en grime, for så kan man simpelthen ikke holde ham. I 1990 og igen året efter vandt han Fjord Cup, der svarer til den nuværende FJ-Tour. Syv gange er han blevet samlet kørevinder ved Nordfjordhestens ride- og kørestævne. I 2004 vandt han sølv til DM i dressur- og forhindringskørsel og i 2005 bronze i kørsel. I starten var der lidt forskellige udregninger i DM for køredisciplinerne. Som 2-års kom Prins til dyrskue i Aalborg i 1985, hvor han fik 22 point. Efter datidens pointgivning gav det anledning til at tro på en avlsgodkendelse. Han blev derfor udstillet i Herning om efteråret, hvor han blev tilkendt avlsgodkendelse. Han skulle aflægge materialprøve næste efterår som 3½ års. På det tidspunkt var det en udholdenhedsprøve for vogn kørt på asfalt, en dressurprøve både for vogn og under rytter samt springning. Prins blev nr. 2, kun overgået af en 4 ½ års hingst. Sidste gang Prins startede stævne var i sensommeren 2011 ved Nordfjordhesten. Her gik 29-årige Prins to LB dressurklasser til 66,3 %, og blev første uplacerede i begge sine klasser. Det gik heller ikke publikum forbi, da mange kommenterede på den flotte form han viste taget alderen i betragtning. Nu er Prins blevet gammel, men jeg håber han holder lidt endnu. Vi bruger ham stadig som kørehest fx til børnefødselsdag. At Prins er blevet så gammel, tror jeg bl.a. hænger sammen med, at han altid har holdt sig slank. Han er ikke grådig eller graver i jorden og spiser sand, som mange andre heste gør. M Prins i 1985 sammen med opdrætter og ejer Carl Aage Bjerregaard 31 Gule - sund til det sidste Familien var derfor heller ikke i tvivl om, at tiden var kommet til at sige farvel den dag i marts, hvor Gules ben ikke kunne bære længere. Gule var hele familiens hest og involverede fire generationer på Træholt om interessen for den gule hest. Af Foto Mette Thomasberg Privat Som udgangspunkt handler denne artikelserie om gamle heste, som stadig er iblandt os. Bladproduktion tager dog tid, og fra vi første gang hørte om denne gamle hest til skrivende stund, er Gule desværre blevet aflivet, 34 år gammel. Gule blev født d. 15. juni 1979 og flyttede i november 1983 ind på Træholt ved Hadsund, hun blev indkøbt af hele familien Kusk. Officielt var Lisbeth Kusk registreret ejer, men alle gav et bidrag til at købe hesten, både Lisbeths mor, bror og mand. Lisbeths børn, voksede op på Træholt sammen med Gule, der i årenes løb fik flere sunde og stærke føl. Det er Lisbeths datter Tina, der har fortalt om Gule til denne artikel. Gule fotograferet i 1988 med familiens børn Gule FJ 7275 (Raundølen/Arv) blev kåret i 1984 i 2. klasse A. Hendes mors morfar er Atle Jarl, som der er skrevet om i artiklen om fjordhestens historie i dette blad. Alte Jarl blev født i 1934 i Norge, og kåret første gang i Danmark i 1937. Vi skal altså kun tre generationer tilbage i Gules afstamning for at være i den første danske stambog. Gule havde et super godt helbred. Kun en eneste gang har den været halt, det var efter en tur i terrænet, hvor hun havde slået på en forhindring og fået en stump af en gren prikket ind i kronranden. Uden bedøvelse kunne dyrlægen grave den 3 cm lange gren ud, hun vrikkede ikke med et øre. Efter en antibiotikakur var hun igen frisk som en havørn, og fik aldrig mén af episoden. Hendes stærke helbred blev ligeledes bevist en vinter, hvor hele stalden havde lungebetændelse, undtagen Gule. Gule havde mange funktioner udover at være følhoppe. Hun var barnepige i fravænningsfasen for de mange DV føl, der er blevet avlet på Træholt, hvilket hun klarede med stort overblik, og retfærdighed. Hun gav gladelig hele livet ride- og køreture til børn og voksne, både trækketure til børnefødselsdage og vilde ræs i skoven. Hele familien kørte søndagsture i hestevogn, hvilket Gule klarede til topkarakter. Når Gule var spændt for og lagde sig i selen, var man ikke i tvivl om, at hun var en stærk lille hest. Gules første rytter var Lisbeth i 1984 og hendes sidste rytter var Tinas søn i 2012. Derimellem har der været et utal at mennesker, hos hvem Gule har sat dybe spor i deres hjerter. Da hun var gået bort, blev der kondoleret fra flere af børnenes gamle skolekammerater, som også er vokset op med den skønne uforglemmelige lille stærke hest, med den kæmpestore personlighed. Gule efterlader en familie, hvis hjerter brænder for de små gule heste, og som ikke er i tvivl om, at når det kommer til styrke, sundhed, temperament, anvendelighed og brugsegenskaber, får man nok ikke en hest der er mere alsidig og stabil end fjordhesten. Hendes styrke og mod beviste hun også, når hun med rytter sprang store forhindringer i terrænet, og hun ville gå gennem tæt skov, krat og vand uden et kny. Børnene har selv kunne ride hende på tur og på banen, samt håndtere hende i stalden. Gule var et pragteksemplar på en familiehest, som har givet mange fornøjelser og skabt stor glæde for mange. M 32 Henning og "pigerne" Det var ganske vist koldt, men solen skinnede fra en skyfri himmel, der var så blå som en himmel kan blive, den tirsdag i marts, hvor jeg mødte Henning, med efternavnet Knudsen, og "pigerne" foran Hotel Slette Strand. Ikke nok med det, jeg kom også med dem ud at køre, men mere om det senere. Af Foto Helle Sievertsen Privat Piger og veninder Vi havde ikke stået ret længe og snakket sammen ved siden af "pigerne", før Hennings veninder – eller nogle af dem, mødte op. ”Hej, min Sveske og hvordan går det med dig, Snuske”, der blev beredvilligt uddelt kram. Jeg har mange veninder, sagde Henning med et smil. Kan det tænkes, at "pigerne" og vognen er en medvirkende årsag til dette? det nordjyske i 13 år. Det særligt gode ved hende er, fortæller Henning, at hun kan gå til begge sider. Utta, der er rødgul, er i øvrigt efter Trold, hun afløste en anden Trold hoppe, Henning havde haft og som han havde været rigtig glad for. Hjemme på ejendommen, på Toftegårdsvej i Aabybro, er der yderligere tre piger, af praktiske grunde, siger Henning. Det er Lea og Lærke og Lone, som er den yngste, hun er 8 år. Når Henning vælger hest, vægter temperamentet højt. Hvem er "pigerne" Premiere tur Omkring 300 ture i området ved Slette Stand og Svinkløv bliver det til om året. Den 26. marts 2013 blev årets første to ture afviklet. Jeg var så heldig at komme med på premiereturen. Det er ikke kun Henning, Hvem er de egentlig, "pigerne"? Der er Utta på 14 år, der stammer fra Sjælland og Farinelli på 17 år, der oprindelig var Sallingbo. Hun kommer fra Knud Bjerre ved Spøttrup, men har efterhånden boet i Ca. 300 gange om året går starten for Henning og "pigerne", fra Hotellet ved Slette Strand Rampen er smart især for kørestolsbrugere, men også for gående 33 der er ”omsværmet”. Utta og Farinelli fik også al den opmærksomhed, de kunne tilkomme fra børn, unge og voksne, der ferierer på hotellet. Formentlig er de Danmarks mest fotograferede fjordheste. De stod bomstille i ventetiden, totalt upåvirkede af hujende og legende børn, diverse mooncars og cykler. Både før og under turen var der ingen, der kunne mærke på "pigerne", at det var årets første tur, den første af mange. Og dog, måske kunne vi høre det på Utta’s vejrtrækning, da hun nåede oven for bakken ved Svinkløv, at formkurven er dalet lidt hen over vinteren, men vi kunne ikke mærke det, hun vil gerne fremad, siger Henning og smiler. og deres familier. Det betyder, at der er en del kørestolsbrugere blandt gæsterne. Derfor er der lavet en smart rampe, som hestene bakker hen til (og det kan de til perfektion), så kørestolene kan køres lige ind på vognen. Kom så, "pigerne", lyder det flere gange undervejs på den 1,5 time lange tur i området. Der er nemlig indlagt nogle stop, hvor Henning fortæller om steder, vi kommer forbi. Vi hører om 1700-tallets skudefarere fra Norge, tilblivelsen og driften af Svinkløv Badehotel, hvor det fortsat er sådan, at de værelser, der har havudsigt, ikke har eget bad og toilet, man kan ikke få det hele, som Henning siger. Hennings Hestevognskørsel For nogle år siden gik Henning på efterløn efter knapt 40 år i postvæsenet. Det med efterlønnen blev dog en kort fornøjelse. Aktivitetsniveauet i Hennings Hestevognskørsel passede ikke sammen med at være på efterløn, i stedet blev Henning selvstændig. Hvad gør man så, når der ind i mellem er bud efter to vogne? Eller der er behov for en fridag? Man ansætter en medarbejder, eller det gjorde Henning i hvert fald. Egon Thøgersen, der ellers også var på vej på efterløn, blev ansat hos Henning og oplært i kuskefaget. Han havde kørt med heste i sine unge dage, nu gør han det igen. Så kan der i sommerhalvåret blive en ugentlig fri dag til hver, samt fri hver anden weekend. Der er trods alt andet i livet end hestevognskørsel, siger Henning, der i øvrigt også kører med brudepar, konfirmander, studenter o.m.a. Vi hører historien om præsten og kordegnen, der fisker i fritiden og hvor betingelsen for at kunne købe god og billig fisk er, at møde op i kirken om søndagen. Turen går også forbi Maries hus. Havet tog Maries mand, da hun var ganske ung og barnløs, men fra et andet skibsforlis reddede to sømænd sig i land og fandt vej til Maries hus. Hun fik 11 børn, fortæller Henning. Med to mænd?, blev der spurgt fra vognen. Det ved jeg ikke, siger Henning og smiler lunt, måske var det kun med den ene, men det er da en god historie. I øvrigt Så har Henning oprindelig lært at køre med hest af sin bedstefar, der havde en gård på Himmerland. Han har boet på Bornholm i 24 år, årsagen var ikke "pigerne", men pigen i hans liv. Her begyndte han med en lille, fejlfarvet hest, som han selv udtrykker det. På et tidspunkt var der en mand, der skyldte Henning nogle penge. Det blev til et fjordhesteføl i stedet for og så har det været fjordheste lige siden. Og se, det er lige sådan noget som vi, der læser Fjordhesten, kan forstå. Turistguiden Henning Turene med udgangspunkt fra Hotel Slette Strand, har Henning kørt siden 2001. Hotellets gæster bestiller køreturen i receptionen. På Slette Strand har de specialiseret sig i ferieophold for handicappede M 34 Husmandshestene Fjordhesten var ikke ene om at blive betragtet som en husmandshest i den første del af 1900-tallet. I samme gruppe var også islændere, ’russere’, ’cementheste’ og andre importer, samt mærkeligt nok til dels også frederiksborgere. I hvert fald var det husmandsforeningerne, der i 30’erne, påtog sig at organisere avlsarbejdet med norske heste og frederiksborgere. Af Birgit Mortensen Billede fra ’Hesten’, hæfte 17, 1943. Alle tre hopper er kåret i I kl. og alle har de fået Guldmedalje ved Landsbrugsudstillingen på Bellahøj i 1938. De to øverste Kunni FJ 195 og Karen Særkjær FJ 196 er født på Stutteri Overgaard. Den nederste Charlotte FJ 208 er født i Hjørring amt. Jarnar FJH 5 er far til de to øverste, mens Charlotte er efter Haakon EFJH 3. I tidsskriftet ’Hesten’, hæfte nr. 17 fra 1943, har statskonsulent Alf L. Søndergaard skrevet en artikel om husmandshestene. Den er lang, fylder 16 A4-sider, og det har vi ikke plads til her, men vi kan ’sakse’ i artiklen med fokus på vor egen race. Artiklen handler nemlig også om andre racer. Artiklen er skrevet i den tid, hvor vi ikke havde bolleå’et og hvor navneord blev skrevet med stort, og hvor der kunne være langt mellem punktummerne. Det er altså ikke min PC eller mit hoved, der er noget i vejen med. De kursiverede afsnit er hentet fra artiklen. Ikke-kursiverede afsnit kan være sammendrag af afsnit i artiklen. Afsnitsoverskrifterne er nutidige, lavet for at skabe lidt afveksling i teksten. Og allerede dengang brugte man den officielle racebetegnelse fjordhesten parallelt med nordbagger, et ord, der havde vundet fodfæste i befolkningen som racens kælenavn, men aldrig har stået på forsiden af nogen trykt stambog for vor race. Fra kørsel med køer og stude til lånte heste ’Blot for et halvt Aarhundrede siden var Spørgsmålet om Hestekraft i det mindre Landbrug ikke saa omfattende og vigtigt som i vore Dage. De fleste Husmandsbrug var den Gang forholdsvis smaa og fattige, og Trækkraften udførtes på mange Egne – særligt i Jylland – af Køer eller Stude, men det almindeligste var vistnok, at Husmændene laante Heste hos Gaardmændene i det Omfang, der var nødvendigt for at passe Lodden. Til Gengæld arbejdede de så nogle Dage hos Hestenes Ejer. Det var tilsyneladende en billig og nem Maade at skaffe sig Trækkraft paa, men den havde dog den Ulempe, at der opstod et Afhængighedsforhold mellem Parterne, hvilket sjældent var til Gavn for Husmandens Drift af Jorden. Efterhaanden som Udviklingen skred frem, og Oplysningen i Slutningen af forrige Aarhundrede ogsaa bredte sig indenfor Husmændenes Rækker, blev det mere og mere almindeligt, at disse selv holdt Heste, og det viste sig snart, at Hesteholdet ogsaa i disse Brug, i stedet for at være en Udgift eller delvis Luksus, betingede en bedre Drift af Jorden samtidig med, at det gav Muligheder for Bifortjenester ved Mælke- og Varekørsel eller lignende, således at Hesteholdet blev økonomisk fordelagtigt, ligesom det ogsaa har bidraget til at fremme den Selvstændighedsfølelse, der har været medvirkende til at hæve Husmandsstanden økonomisk og socialt til en selvstændig Landbrugsstand paa Linie med de øvrige Erhverv.’ Kunni, Stbg. 195 Karen Særkjær, Stbg. 196 Husmandsheste kunne være mange slags ’Oprindelig var der ikke Tale om særlige Typer paa Husmandsheste, men man klarede sig med Udsætterne eller de noget for smaa Heste, af hvilke der i Tiden under Dannelsen af vore hjemlige Racer var tilstrækkelig; men efterhaanden som disse mere og mere udspecialiseredes og tiltog i Størrelse og Masse, blev det vanskeligere for Husmændene eller det mindre Landbrug at skaffe sig hensigtsmæssig og nogenlunde billig Hestekraft.’ Charlotte, Stbg. 208 De svære heste var i høj kurs i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Danmark havde en stor eksport til et mellemeuropæisk marked, hvor hestene ikke kunne blive hverken for store eller tunge. Frem til år 1914 bestod hestebestanden i Danmark af ca. 75% svære heste, ca. 15% Frederiksborg- og Oldenborgheste, særligt avlede som køreheste, mens de sidste 10% var blandinger af forskellig slags. Disse 10% kunne ikke dække småbrugernes behov, og allerede før århundredskiftet blev der importeret småheste. Siden 1860’erne var der hvert år kommet en del af disse småheste fra Norge og Island. Ikke noget voldsomt stort antal, men på grund af disse hestes nøjsomhed, udholdenhed og forholdsvis store arbejdspræstationer blev de efterhånden ret så populære. De norske heste 35 Billede fra ’Hesten’, hæfte 11, 1943. Det oplyses ikke, hverken hvor billedet er taget eller hvem hesten/mønstreren er. Bemærk datidens mønstringsantræk, der afviger en del fra det vi kender i dag. Lone Lone, FJ 161, EFJ 43, født 1929 i Hjørring amt, F: Haakon EFJH 3, M: indført hoppe. kom fortrinsvis til Vendsyssel, fordi forbindelsen med Norge var lettest herfra, mens Islænderne især var at finde på øerne, fordi de som regel blev sejlet til København. Fra 1850-1900 indførtes til Danmark ca. 11.000 norske og ca. 1600 islandske heste. Fra 1890 til 1900 kom der ca. 16.500 ’russere’, de sidste var både større og kraftigere og mere anvendelige både i mark og på vej end islænderne. som har givet daarlige Resultater, der, naar Forholdene igen bliver normale, vil give Bagslag. Hvor Avlen, som I Nordjylland, drives som Renavl, er Resultaterne gennemgaaende gode, og det er en Fornøjelse at se, med hvilken Interesse og Forstaaelse den omfattes af en stor Stab af efterhaanden kyndige Opdrættere. Der er dem, der mener, at Nordbaggen er for lille selv til Husmandsbrug, og at den bør gøres større her til Lands, dels ved Krydsning og dels ved forbedret Fodring, men dette beror på Ukendskab baade til Nordbaggens Præstationsevne og til de avlsmæssige Love, thi i samme Grad som Maalene og de racetypiske Træk afviger fra de for Racen naturlige Standardmaal, i samme Grad forøges Usikkerheden i Avlen, en Usikkerhed, der naturligvis bliver endnu større, hvis Aarsagerne er Krydsning mellem Racer, der ingen Anlæg har til fælles. Desuden maa man være klar over, at Indkøb i Moderlandet fortsat i en lang Aarrække vil være nødvendige, hvorfor den Type, som der angives, ogsaa maa følges her. De, som ønsker at benytte større Heste end Nordbaggerne, bør have deres Opmærksomhed henvendt paa andre Racer, og det er jo netop ogsaa derfor, at Avlen under Husmandsforeningerne er tilrettelagt med 2 Racer.’ Under Verdenskrigen 1914-1918 og i de nærmest følgende år var efterspørgslen efter heste stor, og alt hvad der kunne bedækkes blev bedækket uden hensyn til type og kvalitet. Det medførte en betydelig forringelse af gennemsnitskvaliteten af hele hestebestanden. Mangel på husmandsheste gjode, at der i 1925 blev indført 12.000 heste fra Estland, Letland og Litauen samt fra Polen. I 1931 trådte valutarestriktioner i kraft. Det betød, at det blev vanskelige at importere, og derfor gik man over til byttehandel. Eksempelvis blev hestene fra Litauen betalt med eksport af cement, og derfor blev importerede dyr i disse år kaldt for ’cementheste’. Hingsteimporter De samvirkende jydske Husmandsforeninger havde taget initiativ til, at der i 1919 blev indkøbt otte fjordhingste i Norge til Hesteavlsforeninger, der var stiftet i forvejen. De bedste af dem blev i Jylland, og kun et par stykker kom til Øerne. På grund af kvaliteten af det forhåndenværende hoppemateriale var der kun enkelte af de hingste, der blev i Jylland, som fik betydning for avlen, men ingen sørgede for at holde styr på papirarbejdet, og mange oplysninger forsvandt derfor. Hesteavlsforeningerne Og der var gang i et stort arbejde med at organisere avlen, idet 28 hesteavlsforeninger sorterede under de samvirkende jydske husmandsforeninger i begyndelsen af 40’erne. Dertil kom enkelte hingste på private hænder. Det nævnes også, at flere foreninger havde mere end én hingst, eksempelvis havde ’Nordbaggen’ på det tidspunkt hele fire hingste, der var udstationerede i forskellige egne af Vends yssel. Større betydning fik et par hingste, der blev indkøbt til Vendsyssel i begyndelsen af 20’erne. Haakon FJH 3 (født 1921) og Rytter FJH 17 (født 1920). Statskonsulent Alf Søndergaard skriver om hingstene: ’Haakon var en stor Hingst af blandet Præg og uden Oplysninger om Afstamningen. Den blev imidlertid meget benyttet til alle slags Hopper og viste sig at være i Besiddelse af en ret betydelig Nedarvningsevne, hvorved den fik stor Betydning for det grundlæggende Arbejde med Avlen. 3 Hingste og 34 Hopper efter Haakon er optaget i de to første bind af den danske stambog. Rytter var en temmelig lille, men meget typisk Hingst med ret god Afstamning. Dens Afkom lignede den og var smaa, kønne, trivelige og typiske Husmandsheste, der i Avlen med Sønner og Døtre af Haakon modvirkede den Tendens til unaturlig Størrelse, som var karakteristisk for disse. Rytter har 7 Sønner og 6 Døtre optaget i dansk Stambog.’ Økonomien Også på dette område var der råd fra statskonsulenten: ’Spørgsmaalet om Rentabiliteten af denne Avl vil her, som for andre Hestes Vedkommende under normale Forhold, i høj Grad være afhængig af Kvaliteten, og i Sagens Interesse bør der i Avlen med Husmandsheste lægges mere Vægt herpaa end paa Spørgsmålet om Farven, thi kun gennem Kvalitetsavlen naas den gode Økonomi baade for Opdrætterne og Brugerne under alle Forhold.’ Fremtiden Artiklen slutter med denne optimistiske vurdering: ’I sin Helhed er Avlen med Husmandsheste dog nu i en god Gænge og et godt Udtryk for, hvad der gennem forholdsvis kort Tid kan naas ved maalbevidst Avlsarbejde. Vel har Forholdene i de seneste Aar med den standsede Import og store Eksport begundstiget Udsviklingen, men saafremt de fastlagte avlsmæssige Linier fortsat nogenlunde følges, vil denne Avl, der ikke er afhængig af Eksporten, men alene bejler til Hjemmemarkedet, sikkert have en god Fremtid for sig og føre til Maalet, en god, velegnet Husmandshest.’ Størrelsen Også dengang var der delte meninger om, hvor store fjordhestene skulle være. Statskonsulenten skriver bl.a. dette for godt 70 år siden: ’Avlen med norske Vestlandsheste har bredt sig meget hurtigt, og maaske ogsaa for hurtigt, fordi der særligt i de senere Aar med fornyet Højkonjunktur for Hestene er foretaget mange uheldige Krydsninger, M 36 Fjordhestens danske historie og den første stambog Vi har ikke været gode til at gemme dokumentation fra de første årtier med fjordheste i Danmark, og de folk, der kan huske noget, er ikke længere. Derfor er denne artikel først og fremmest skrevet med udgangspunkt i research i bøger og på nettet. Meget tyder på, at den ’lille gule hest’ har tjent såvel konger som husmænd. Den har trukket kareter og arbejdsvogne, og før den blev kørehest, har dens forfædre – måske - været Vikingernes tapre ridehest. Af Birgit Mortensen Norge er fjordhestens moderland. Men Danmark var det næste land, der tabte sit hjerte til den lille gule hest. Det er umuligt at sige, hvornår den første fjordhest (eller måske snarere dens forfædre) kom til Danmark, men det kan godt være mange, mange år siden. Vikingerne havde heste med på deres forskellige erobringstogter. I 1931 fandt man (ved arkæologiske udgravninger eller en tilfældighed?) knapt 100 skakbrikker på Isle of Lewis (Hebriderne, Storbritannien). En af dem forestiller en Viking til hest, klar til kamp. Hesten har mange træk til fælles med en fjordhest. Figuren, der er fremstillet for 800-900 år siden, findes på British Museum i London. De her viste kopier er købt på Nationalmuseet i København. Den tidlige import fra Norge I Ingrid Skøth’s ’Bogen om Fjordhesten’ kan man læse følgende om importen fra Norge: ”I 1560 omtales, at to heste er sendt til kongen. Han ønsker videre ’4 gode, stærke norske Klipper, som ere ens store og af et Haar, som vi vilde have til vore egne Vogne’. (Klepper betyder lille ridehest). I 1622 omtales, at kongen har købt 10 norske heste ’udaf et Haar og Lød’ og i Ryfylkes toldregnskaber anføres i 1665, at 69 hopper er udskibet fra Ryfylke til Jylland. I 1668 udskibedes 36 hopper, og i de to følgende år tilsammen 76 hingste og hopper.” To skæggede vikinger klar til kamp. Skakbrikkerne måler 10 cm i højden. 1920-1923 var tallet 5.000. Hestene blev først og fremmest solgt til de mange små landbrug, hvor en robust hest, der var billig at fodre og havde et godt temperament, var værdsat. I 1919 hentede man otte avlshingste til landet og få år efter kom endnu nogle stykker til. Vil du vide mere om disse tidligere importer, så læs artiklen om Husmandshestene her på foreningssiderne. Det gule stod Ingrid Skjøth fortæller videre, at i de tider var det kongelige stutteri på Frederiksborg slot vidt berømt over hele Europa. Stutteriet drev udstrakt farveavl, og hestene var derfor delt op i stod. I 1710 oprettede Frederik IV et gult stod, og til dette indkøbte man fra Norge hingsten ’Norbak’. Det gule stod eksisterede i ca. 80 år. Den første stambog I 1931 traf De samvirkende Jydske Husmandsforeninger beslutning om at organisere avlen med heste af norsk vestlandsrace (det var racens officielle navn dengang) og 10 år senere blev den første stambog udgivet. I den var optaget 50 hingste og 340 kårede hopper. Elfenbenskareten Hingstene På Rosenborg slot, et andet af de københavnske museer, kan man se en lille karet, trukket af 4 heste, der i den grad ligner fjordheste. Kareten, der er lavet af elfenben, har kongens monogram i sølv på døren. At kareten er lille skal tages helt bogstaveligt, den samlede længde af heste og karet overstiger ikke ½ meter. FJH 1 hedder Haublakken. Han er født hos Myklebust i Stranda i 1927, avlshingst i Norge under nr. N 862, og kåres i II kl. A i 1934 på Overgaard. FJH 5 hedder Jarnung. Han er født hos Ole J. Svee i Stranda i 1929, han kåres i I kl. i 1934 på Overgaard. Moderen var den berømte Flyda N 2573, FJ 2. FJH 7 hedder Hans. Han er født på Overgaard, importeret i moders liv, og kåres i I kl. i 1937 på Overgaard. FJH 8 hedder Atle Jarl. Han er født hos Karl O. Grebstad i Sykkylven, præmieret i Norge i 1935, og kåret i II kl. A i 1937 på Overgaard. Flere af de danskopdrættede hingste med de lave stambogsnumre, ikke nævnt her, er født på Stutteri Overgaard. Eventyrdigteren Vor berømte eventyrdigter H.C. Andersen var en hyppig gæst på de danske herregårde, og han må have tilbragt megen tid i hestetrukne vogne. I 1863 besøgte han Glorup på Fyn. En sommerdag tog Greven ham med på en tur rundt på Glorups besiddelser. I sin dagbog skriver H.C. Andersen om ’de to smukke isabella-farvede norbakker’ og få dage senere om ’de gule norbakker’. I eventyret ’Tante Tandpine’, som han skrev i 1872, kan man læse følgende: ”Hane og Høne melde fra Hønse-Aflukket hos Kjeldermanden, at det vil snart blive Morgen. De små norbakker, de havde ikke stald.” Hopperne FJ 1 Ophaugsblakka er født i Norge i 1926 og kåres i 1934 i I kl. på Overgaard. FJ 2 Flyda er født i Norge i 1925 og kåres i I kl. i 1934 på Overgaard. Det er bemærkelsesværdigt at årets vallak 2012, Mørkgårds Sultan FJV-S 12008, på morsiden kan føres tilbage til Ophaugsblakka, og at Ayoe Skovå EFJ 9417, der fik guldmedalje for afkom 2012, også på morsiden kan føres tilbage til Flyda. Den store import Fjordhestene har altså været i Danmark i flere århundreder, om end sporadisk. Det er mere end 100 år siden den store import af fjordheste begyndte. Fra 1860 til 1900 indførtes ca. 11.000 fjordheste fra Norge. I perioden 1900-1914 kom der 3.100. I perioden 37 Haublakken, N 862, FJH 1, EFJH 1født 1927 hos Sakarias Myklebust, Stranda, F: Frimann N 736, Mf: Bergfast N 635. Indført til Stutteri Overgaard i 1933, kåret i II kl. A i samme sted i 1934. Kåringsbeskrivelse: Køn, dyb og bred Hingst af godt Præg. Kort, men noget lav Ryg. Føre Lemmer. Bevægelsen regelmæssig og kraftig. Musse Skelund, FJ 84 og EFJ 33 (i de rigtig gamle dage havde man ikke fundet ud af at give elitehopperne et E foran det første kåringsnummer, først fik de et nummer, og siden fik de et mere) var født i Skelund i 1927. Det kan godt være, at hun kun hed Musse, men dengang var der så mange Musse’r, at man for at holde styr på dem satte et stednavn bagefter. Det har hun i den almindelige stambog, men ikke i elitestambogen. I 1934 blev hun kåret i I kl., hendes afstamning var ikke lang. Faderen hed Prins af Hurup, måske var han kåret måske ikke, et FJH nummer har han ikke, og moderen var en indført norsk hoppe. Hun står som ejet af Marinus Hald i Aalborg amt. Den unge rytter hedder Erik Hald, og han blev senere en kendt opdrætter og i øvrigt også dommer ved vore hingste- og hoppekåringer. Norskfødte og kårede på Overgaard i 1934, 1935 eller 1936 er også FJ 3 Janikka, FJ 4 Lysholblakka, FJ 5 Randi (ejet af Ancker), FJ 6 Astri, FJ 7 Vona, FJ 8 Palma, FJ 9 Flora Als, FJ 10 Laura Voldum, FJ 11 Sonja (ejet af Ancker), FJ 12 Dora Særkjær, FJ 16 Lady Haugaard, FJ 17 Fjeldjenten, FJ 18 Rødblakka og FJ 22 Maren Vidstrup. Selv om kun et par er kåret med Ancker som ejer, så fortæller oplysningerne, at stutteriet på Overgaard var af stor betydning for det tidlige avlsarbejde. Og pludseligt var det væk. meget’. Importen fra moderlandet havde forståeligt nok været meget blandet. Der kom gode avlsdyr med stamtavle, og der kom heste uden stamtavle. Selv om de kom fra moderlandet, så har de nok ikke været renracede alle sammen. Og havde de stamtavle med, så er det ikke sikkert, at de danske ejerne har passet på dem, for der var ikke noget egentligt avlsarbejde i begyndelsen af 1900-tallet. Der blev også importeret heste østfra (først kom ’russerne’, siden heste fra Estland, Letland, Litauen og Polen). Krydsningsavl kunne ikke undgås, og erfaringerne hermed var bl.a. at ’russere’ og fjordheste var en skidt kombination, hvorimod det gik meget bedre med ’russsere’ og Frederiksborg hingste. Stutteriet på Overgaard Jeg har altid undret mig over, hvor lidt information der var om den mand, der ejede Overgaard i 30’erne og som omtales med respekt for at have importeret kvalitetsfjordheste fra Norge. I forordet – skrevet af statskonsulent Alf L. Søndergaard - til vor første stambog (udgivet i 1941) står der bl.a.: ’Indkøbet af Avlsdyr i Norge er baade ret kostbart og besværligt, hvilket i nogen Maade fremmer Tilbøjeligheden til at benytte hjemmeavlede Hingste i en udstrækning, der endnu ikke er sund for Avlen. For at imødegaa disse Forhold blev som bekendt Stutteriet paa Overgaard oprettet. Det var Hensigten her ved Hjælp af gode, racerene Avlsdyr paa hjemlig Grund at skaffe Avlsmateriale – baade Hingste og Hopper – til videre Udnyttelse i Husmandsforeningerne. Det var store økonomiske Ofre Godsejer Ancher bragte til Fremme af denne Sag, idet det til Stutteriet indkøbte Materiale var af den bedste Kvalitet og Afstamning, der kunde købes i Norge, ganske uanset Prisen. Stutteriets Virksomhed var saa vidt fremskreden, at Leverancen af Avlsdyr til Husmandsforeningerne var ved at antage det ønskede Omfang, men af forskellige Aarsager blev denne Virksomhed i Løbet af 1937 afbrudt ved Stutteriets Nedlæggelse og Bortsalg af Hestebestanden. Heldigvis skete Realisationen under Husmandsforeningernes Medvirken, saaledes at Materialet ikke blev splittet for alle Vinde, men blev anbragt paa Egne, hvor mange af disse Elitedyr har Betingelser for ogsaa fortsat at virke til Fremme af Avlen. Der er imidlertid Anledning til at bringe Godsejer Ancher en varm Tak for hans Indsats til Fremme af hele denne Sag.’ Det var i 1931, det beslutningen om at organisere avlsarbejdet med fjordheste blev taget, at det blev fastslået, at det var renavl, det handlede om. Det siger sig selv, at de første stambøger, specielt de stambøger, der fulgte efter bind I, hvori man havde optaget mange af importerne med stamtavle og deres afkom, indeholdt mange hopper med en ’tyndbenet afstamning’, det vi i dag kalder ’kun kort dokumenterbar fjordhesteafstamning’. Det første regelsæt for stambogsføringen havde som mål, at hingste skulle have afstamning i fire generationer og hopperne i to. Man vidste, at der var mange ’gule hopper’, der var af fjordhesteafstamning uden at kunne dokumentere det. Og herom hedder det i forordet til den Stambogens bind I: ’Det viste sig imidlertid hurtigt, at der som nævnt rundt omkring i Nordjylland stod mange gode og typiske Hopper, der var indført fra Norge, før Avlen var planmæssig tilrettelagt her hjemme, og ingen tænkte dengang på Afstamningens Betydning i Fremtiden. Det var nok, at Hesten var gul og ellers af den nogenlunde rigtige Brugstype, men disse Hopper er naturligvis langt bedre i Avlen end mange af de tilfældige Krydsninger, der er tillagt her hjemme, og de må naturligvis indgaa som et meget vigtigt Led i det grundlæggende Arbejde, hvorfor det vil være lidet hensigtsmæssigt at udelukke saavel disse som deres Afkom fra Stambogen. Et sted skal der jo ogsaa begyndes. Det samme Forhold gør sig gældende for mange af Fædrene til de optagne Hopper. Man ved kun lidt om deres Afstamning, men mange af dem har alligevel et ret betydeligt Avlsarbejde bag sig, og det vilde efter min Opfattelse være meget forkert nu i Starten at udelukke Afkommet efter disse Hingste fra ældre Tid fra Stambogsføringen. Det drejer sig dog fortrinsvis kun om ældre Dyr, thi fremtidig er der Men hvem var denne Ancher, hvor kom han fra og hvad blev der af ham. Det satte jeg mig for at finde ud af, for der bliver et underligt tomrum i historien, hvis ovenstående er alt, hvad vi ved om denne godsejer på Overgaard. Det, som skulle have været et afsnit i denne artikel, er blevet til en selvstændig artikel, hvis indhold er både kulørt og dramatisk og med en sørgelig slutning. Du kan læse artiklen på siderne 39-42. De første årtier af 1900-tallet Jeg synes, vi skal ’tage hatten af’ for de ansvarlige for avlen i 30’erne. Det kan ikke have været nemt at skulle bygge noget op af ’ikke så 38 ingen Grund til at benytte disse afstamningsløse Hingste i Avlen, og Afkommet efter saadanne vil næppe fortsat blive optaget.’ afviger fra de for Racen naturlige Type og Standardmaal, i samme Grad forøges Usikkerheden i Avlen, en Usikkerhed, der naturligvis bliver endnu større, naar Aarsagen er Krydsning mellem Racer, der ingen Anlæg har til fælles’. Den geografiske fordeling Bind I af stambogen, udgivet i 1941, fortæller, at de fleste fjordheste befandt sig i Hjørring amt (146 i alt). Herefter fulgte Aalborg amt (96), Thisted amt (28), Randers amt (22), Ringkøbing amt (19), Ribe amt (15), Viborg amt (13), Haderslev amt (11), Aarhus amt (2) og Vejle amt (2). I alt 354. Sådan blev de kåret dengang 11 hingste og 30 hopper er kåret i I kl. 26 hingste og 156 hopper er kåret i II kl. A 12 hingste og 113 hopper er kåret i II kl. B. En enkelt hingst og fem hopper er alene præmieret. Hingsten er FJH 20 Palle, født 1936 på Overgaard og med norsk importerede forældre med afstamning kendt i mange generationer. Der var kun kårede fjordheste i Jylland på det tidspunkt, og de amter, der lå tættest på sejlruterne mellem Norge og Danmark, havde de fleste fjordhest. Afkomsvurdering 17 af de 50 optagne hingste var født i Norge. 40 af de optagne 340 hopper var født i Norge. Af de 33 danskfødte hingste var de 12 født på Overgaard. Det er værd at bemærke, at der afkomsvurdering indgik i de værktøjer, det blev besluttet at tage i anvendelse for at få avlsarbejdet på rette skinner. At af de ældre hingste, optaget i bind I af stambogen, stillede ni afkom i 30’erne. Der var I kl. B til fire, nemlig Jarnung FJH 2, halvbroderen Jarnar FJH 5, Hans FJH 7 og Alf FJH 13. Fire opnåede II kl. A, 6 II kl. B og en enkelt III kl. Hvor store var de dengang Gennemsnitshøjden for hingstene var 153,7 og for hopper 150,4. Det var højt, vil du måske sige, men hestene dengang blev ikke målt ved hjælp af et stangmål, der var tale om båndmål. Ydergrænserne var 138 og 160 cm, og variationerne var størst hos II kl. B hopperne, hvilket var en naturlig følge af, at det var i denne kåringsklasse man fandt hopperne med den kortest kendte fjordhesteafstamning, eller sagt på en anden måde, der var ’fremmed blod’ i disse dyr. Og så tilføjer statskonsulenten: ’Der er jo dem, der mener, at en tiltagende Størrelse af Nordbaggerne er en Fordel, men det beror på Ukendskab til de avlsmæssige Love, thi i samme Grad som Maalene Den løftede pegefinger Der er også en sætning i forordet med evig gyldighed: ”Kun gennem Kvalitetsavlen naas den gode Økonomi for Opdrætterne og Brugerne under alle Forhold”. Forordet til vor races første stambog er skrevet i september 1940 af statskonsulent Alf L. Søndergaard. M Godsejeren på Overgaard Godset Overgaard en februardag i 2013 Stutteriet på godset havde en kort levetid, men takket være import fra Norge i begyndelsen af 1930’erne af en del gode avlsdyr fik det stor betydning. Hestene fra Overgaard kan vi finde omtalt i mange stambøger. Manden bag stutteriet er der ikke skrevet noget om i de hesteblade m.m., jeg har set. Men med nutidige researchmetoder og hjælpemidler er denne både dramatiske og farverige beretning blevet til. Af Birgit Mortensen danske historie. I andre hesteskrifter ses tilsvarende omtaler, men heller ikke mere. Godsejer Ancher stod der, enkelte steder vist Godsejer A. Ancher. Men hvor kom han fra og hvad blev der af ham, da det var slut med Jeg har altid undret mig over, hvor lidt vi ved om den mand, der ejede Overgaard i 30’erne, og som omtales med respekt for at have importeret kvalitetsfjordheste fra Norge. Omtalen i forordet til vor første stambog kan du læse i artiklen her i bladet om Fjordhestens 39 Karlebogaard i 20’erne fjordhestene på godset Overgaard. Stutteriet eksisterede i 5-6 år, og jeg har kun set sporadisk omtale af stutteriet i vendinger som herover. Nu, hvor en artikel om fjordhestens danske historie – med fokus på de første årtier i 1900-tallet - skal skrives, bliver der et underligt tomrum, hvis alt, hvad vi ved om godsejeren på Overgaard, er, at han hed Ancher og importerede avlsdyr fra Norge. at datteren nu kun skulle betænkes med 10.000 dollars om året. To millioner dollars (et efter datidens forhold svimlende beløb), skulle gå til en stiftelse for fattige babyer og børn, noget der ikke tidligere syntes at have haft moderens sympati. Mabel lagde derfor sag an, og adskillige retssager og tre år senere, kunne Mabel rejse tilbage til Danmark med to millioner dollars. Amerikanske millionærer og to gange Mabel I denne turbulente periode var Mabel blevet både skilt og gift igen. Hvis oplysningen om, at det første ægteskab blev indgået i 1916, er korrekt, så har det ikke varet længe. I 1919 gifter hun sig med Aage Ancker, der måske har mødt parret gennem musikken, idet han oplyses at være ’ride- og musiklærer’ Internettet er en ven i nøden. Jeg blev enig med mig selv om, at Ancher jo kunne staves på andre måder, og pludseligt var godsejeren der med en lidt anderledes bogstavering, og nu havde jeg også et fornavn. Men hvor kom Aage Ancker fra, og hvad var hans tilgang til husmandshesten? Det var der ingen svar på. De oplysninger jeg fandt på nettet var ret ’kulørte’, eksempelvis var der omtale af ’et meget romantisk forhold mellem Aage Ancker og Miss Mabel, en jernbanemillionøse fra Amerika’. Nu blev det spændende, så jeg besluttede mig for at ’følge pengene’. Men der var ikke meget at gå efter, kun fornavnet Mabel og så det med jernbanerne. Jeg begyndte med at søge på internettet. Familien Ancker på Karlebogaard Da retssagen var overstået og Mabel og millionerne var kommet til Danmark gik parret Ancker i gang med at realisere deres planer. Aage Ancker havde flere år tidligere købt en lille gård på Karlebovej ved Hillerød. Nu købte de et par naboejendomme, og i 1923 stod et pragtbyggeri klar. 1600 kvadratmeter, 64 værelser og en gigantisk barokhave blev rammen om familiens liv. Ægteparret havde rejst Europa tyndt for at finde det rette interiør til de mange rum, der skulle repræsentere forskellige stilarter og alverdens lande. En hestemanege med tilskuerloge blev bygget efter de mål Cirkus Schumann brugte. Den forkerte Mabel Det kostede mig nogle timer på et vildspor, men et utrolig interessant vildspor, der første mig til sønnen af en af Amerikas mest velhavende kvinder i slutningen af 1800-tallet. Gennem 15 år havde sønnen en elskerinde ved navn Mabel, som moderen ikke syntes om (måske fordi Mabel var eksotisk danser og prostitueret, da sønnen mødte hende). En måned efter moderens død i 1916 giftede sønnen sig med Mabel. I bryllupsgave fik hun bl.a. et diamantbesat kyskhedsbælte til en værdi af 50.000 dollars. Det var rigtig mange penge dengang. Beretningen om livet i den familie kunne levere stof til adskillige TV-serier som ’Dallas’, ’Dollars’ og hvad de ellers hedder. Men på et tidspunkt måtte jeg som nævnt erkende, at jeg var på galt spor. Karlebogaard har uden tvivl været centrum for selskabelighed i superligaklassen. HillerødPosten har interviewet en nevø af en mand, der var i tjenerlære på Karlebogaard. Morbroderen havde berettet, ’at tjenerne var livreklædte i hvide silkestrømper, sorte sko med sølvspænde, knickers og tilhørende jakke’, og nevøen funderede over, om de måske også havde båret parykker. Stedets biler var alle sorte med en gul kant i bunden, så de var lette at genkende, når de kørte på de nordsjællandske veje. Den rigtige Mabel Men så var der heldigvis også en anden Mabel, og hende var det. Igen er der stof til mere end en ’soap opera’. Mabel Spang var millionærdatter, født i 1886. Forældrene var noget bekymrede for hende, Angiveligt skulle hun være kommet under ’upassende indflydelse’ fra en kvinde, og 17-18 år gammel blev hun under diagnosen ’sindssygdom’ hun sendt på et sanatorium. Sindssyg var hun dog ikke, og efter en retssag, som ikke bare sladderpressen men også New York Times dækkede, blev det besluttet at sende den unge kvinde på en slags dannelsesrejse til Europa. 19 år gammel ankom hun i 1905 til København med sin anstandsdame, og opholdet i Europa kom i første omgang til at vare fem år. I 1916 blev hun – i USA – gift med Fritz Crome, en dansk komponist og klaverpædagog, der havde studeret både i Paris og i Berlin. I sidstnævnte by underviste han ved Sterns Konservatorium indtil afslutningen på den første verdenskrig. I slutningen af 1918 måtte Mabel til USA. Hendes 83-årige far lå for døden i den suite på New York hotellet Waldorf-Astoria, hvor han havde boet sammen med sin hustru i 16 år. Da han døde i februar 1919 arvede hustruen størstedelen af formuen, Mabel fik ’kun’ 20.000 dollars om året. Få måneder senere døde Mabels mor, og et testamente, der var blevet ændret dagen før hun døde, fastslog, Men der blev også tid til andet end selskabelighed. I maj 1927 blev Charles Lindbergh verdensberømt for som den første at foretage en soloflyvning over Atlanten. En amerikansk kvinde ved navn Frances Wilson Grayson (Præsident Woodrow Wilsons niece) havde som sit livs mål at blive den første kvinde til at krydse Atlanten i fly. Med økonomisk støtte fra Mabel og Aage Ancker var hun klar til at gøre forsøget i slutningen af 1927, men hun og flyet ’Dawn’ med besætning (heriblandt den norske pilot Oskar Omdal) forsvandt den 25. december i farvandet omkring Newfoundland. De danske sponsorer ventede forgæves med modtagelsesceremonien. Godsejer Ancker på Overgaard Aage Ancker var født den 29. maj 1881. Som før nævnt omtales han som ’ride- og musiklærer’, da han gør sit bekendtskab med Mabel Crome. I en avisartikel om Overgaards nye ejer, som Havndal lokalhistoriske arkiv velvilligt har stillet til rådighed, står der, at han ’i sin Tid var kendt som en af Fru Osta Schottländers Elever, der bl.a. sang i en Operette – vist nok ”Mikadoen - i Tivolis Glassal’. Det nævnes, at Aage Ancker ejer store Skovdistrikter i Estland og med sin Frue bor på ejendommen Karlebogaard, hvor ’det Anckerske Hus 40 steder i verden, og måske skal vi nok en gang vende blikket mod USA. I ’”Fjordhesten” nr. 197 fra 2011 har jeg skrevet en historie om de tidlige fjordheste i USA, bl.a. om ”The Westland Stud”, der blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet og formentlig med så prominente ejere, som personer med tilknytning til den store og vidt forgrenede Roosevelt familie. Den 32. præsident Franklin Delano Roosevelt var født i 1882. Da han senere blev politiker, var Dutchess County (i staten New York) hans valgkreds, og det var her, at ’The Westland Stud” lå. Lidt tidligere i denne artikel har jeg nævnt, at fru Mabels flypioner-veninde var niece af en anden amerikansk præsident. Det kunne sagtens være bekendtskaber i de højere cirkler i USA, der har ført til, at familien Ancker fattede interesse for fjordhestene, som den gang må have været en eksotisk hest i USA. Det er gætterier, men i øjeblikket den bedste forklaring, jeg kan byde på. Den store nedtur Men alt godt får som bekendt en ende. Således også her. Fru Mabel blev forelsket i en udenlandsk gæst – en flot officer i den amerikanske flåde. Da han sejlede hjem engang i 30’erne tog han fruen og formuen med. Herefter havde Aage Ancker ikke længere råd til at være godsejer. På Overgaard blev der holdt auktion over 120 heste og 200 får. Husmandsforeningen medvirkede ved salget af fjordhestene, således at de ikke skulle blive spredt for alle vinde og det gode avlsmateriale derved gå tabt. Godset blev solgt til Flemming Juncker. Også Karlebogaard måtte sælges. Et auktionskatalog over det kostbare inventar indeholder 464 titler. Karlebogaard blev købt af skibsreder Ove Skou som sommerbolig. Der har måske fulgt et par fjordheste med i handelen. I hvert fald mener Søren Juellund, som jeg også har snakket med om denne fjerne fortid, at Ove Skou har haft fjordheste til kåring. Søren er temmelig sikker på, at en hingst blev kåret i II A, men aldrig stambogsført, dvs. fik et FJH-nummer. Det kunne ejerne ’i gamle dage’ vælge at lade være med. Måske har Ove Skov fortalt sine skibsreder-kolleger om ’de norske heste’. I hvert fald mener jeg at kunne huske, at jeg i gamle skrifter har set den sydfynske skibsreder A.E. Sørensen nævnt som udstiller. Er det rigtigt, så kan man sige, at verden er lille. Ægteparret Ancker med hund poserer for fotografen. . føres i en efter danske Forhold meget stor Stil og er Samlingssted for mange Udlændinge, medens der derimod kun kommer temmelig faa Danske’. Artiklen fortæller endvidere, ’at Karlebogaard er udstyret med stor Smag og megen Pragt. I Forhallen er indbygget en barok trappe, hentet op til Danmark fra et gammelt østrigsk Slot. (Den var dog nok snarere en venetiansk trappe, som det fortælles i en artikel, skrevet af Karlebogaards nuværende ejere Line og Brian Eberhardt). ’Biblioteket er smykket med Malerier af gamle engelske Mestre, og i den med Vinterhaven sammenbyggede Musiksalon, hvor Godsejeren stadig plejer sin Ungdoms musikalske Interesser, er indbygget et amerikansk Kæmpe-Orgel. Fru Ancker driver på Gaarden en berømt Pekingeser-Kennel’. Afslutningsvis nævner artiklen den økonomiske støtte til Fru Mabels amerikanske venindes flyprojekt. Aage Ancker før og efter fru Mabel vides der ikke så meget om. I Hillerødposten har journalist Tim Panduro i foråret 2010 skrevet flere Aage Ancker fotograferet i haven på Karlebogaard Overgaard bliver købt i 1931 og herefter kan Aage Ancker kalde sig godsejer. I dag har godset et jordtilliggende på 2377 ha (4279 tdr. land) og dertil en skov i Vendsyssel på 970 ha. Selskabeligheden på Overgaard Et notat fra arkivet fortæller, at der var en hovmester, to tjenere, en chauffør og to rideknægte på Overgaard. Der var også megen selskabelighed, specielt kom der mange sangere og skuespillere. Bl.a. nævnes det, at skuespillerinde Karen Bergs bryllup i december 1935 med søofficer Svend Jørgensen blev holdt her, og at det var meget flot. I Riddersalen var der lavet et lysthus af gran og skovarbejderne havde bundet 400 meter guirlander dertil. De fleste kender Karen Berg fra ”Matador”, hvor hun som Enkefrue Fernando Møhge har underholdt familien Danmark så sent som i 2012. Fjordhestene på Overgaard Der er ikke noget at finde på nettet om fjordhestene på Overgaard, men det lokalhistoriske arkiv i Havndal kan bidrage med oplysningen om, at Aage Ancker selv rejste til Norge et par gange i 30’erne for at købe heste. Ganske fornøjelig er historien om, at Aage Ancker skulle have beklaget sig over, at han måtte drikke så meget øl med nordmændene for at få handlerne gjort. Hvorfor der skulle opdrættes fjordheste på Overgaard er stadig et mysterium. I 30’erne var der ikke her til lands megen prestige forbundet med denne gule husmandshest. Men det var der andre 41 artikler om eventyret på Karlebogaard. I den sidste af disse artikler henvises til en notits i Dansk Musik Tidsskrift nr. 5 fra 1963, hvoraf det fremgår, at ’operarepetitør Aage Ancker, New York, er død den 27. maj’. Tim Panduro, som jeg også har talt med under arbejdet med denne artikel, mener dog, at Aage Ancker nok er død i Birkerød, hvor han angiveligt boede på en gård i et lejet værelse. Han er begravet på Hillerød Kirkegård, det fremgår af en af Tim Panduros artikler, hvor der er et billede af gravstenen, der fortæller, at her har Aage Ancker fundet sit sidste hvilested. Kilder: Hillerødposten fra marts 2010, artikler skrevet af journalist Tim Panduro. Havndal lokalhistoriske arkiv. Flere amerikanske medier, bl.a. The New York Times og Borger Daily Herald, dertil en række andre internet-sider. www.superusers.dk/superusers/karlebogaard (Karlebogaard ejes i dag af Line og Brian Eberhardt, der har stillet billeder til rådighed for denne artikel, - se også deres spændende artikel om stedets historie på nævnte hjemmeside). Fra Stutteriet for norske Vestlandsheste på ”Overgaard”. Billedet er fundet i "Hesten" nr. 17 fra 1943 Følg os på Facebook Der er gruppen ’Fjordhesten Danmark’ og der er siden ’Fjordhesten Danmark’. Der er også siden ’The Fjord Horse Studbook in Denmark’, og det er den, vi fortæller om her. Af Birgit Mortensen - en holdning jeg bestemt forstår, for det var jeg selv engang, og det er jeg måske stadigvæk. Det er primært mit ’hesteliv’, der afspejler sig på Facebook, ikke mit ’privatliv’. På udlandssiderne i de tidligere blade har der sædvanligvis været historier om, hvad der sker i udlandet. Og undertiden har vi draget paralleller mellem udenlandske forhold og danske forhold. Men vi kan beskæftige os med udlandet på mange måder, og et trykt blad er – som kommunikationsmiddel - for længst blevet overhalet af de sociale medier, og til dialog egner det sig slet ikke. Facebook er stedet, hvor det foregår for tiden. I ’Fjordhesten’, online på vor egen hjemmeside, altså i den lukkede del af www.fjordhest.dk, lagde jeg i begyndelsen af februar en artikel ind om, hvad Facebook er for noget. Målgruppen var de medlemmer, der er tøvende over for Facebook, The Fjord Horse Studbook in Denmark I 2012 aftalte jeg med bestyrelsen i ’Fjordhesten Danmark’, at jeg skulle lave en engelsk side om foreningen på Facebook. Jeg havde længe haft lyst men var også lidt bekymret, for kunne jeg nu finde ud af det? Jeg er ikke noget IT-geni. Tiden kom, hvor siden ’gik i luften’. Den første der ’likede’ var foreningens formand, og så blev 42 De fem anerkendte fjordhestefarver, set fra venstre:Rødgul, gulblak, grå, gul, ulsblak jeg enig med sig selv om, at den ide jeg havde med siden, nok var bæredygtig. Selv om vi er et af de lande, der har flest fjordheste, så er vi et lille land og vort sprog er et ’lille’ sprog. Derfor kan vi på dansk skrive side op og side ned om os selv og vore heste uden at blive forstået af andre end skandinaverne. Med en engelsk Facebook side ville vi kunne nå vidt omkring. Ulempen ved at skulle skrive på et fremmedsprog er, at det er svært at undgå fejl. Den eneste trøst er, at et nogenlunde engelsk trods alt er bedre end de oversættelsesprogrammer, der tilbydes på de sociale medier. Vil du finde vor engelske side på Facebook, så skriver du ’The Fjord Horse Studbook in Denmark’ i søgerubrikken, og det gule logo springer dig forhåbentligt straks i øjnene. disse rigtigt, så er 73,5% af de personer, der har liket/kommenteret noget på ’The Fjord Horse Studbook in Denmark’ kvinder. Aldersmæssigt er gruppen af 25-34 årige en af ’de tunge’, men der er en pæn spredning både på den ene og på den anden side. Mænd over 65 er der dog ikke mange af. Hvad angår de lande ’vore beundrere’ befinder sig i, så tegner USA sig for de fleste, mere end dobbelt så mange som i Storbritannien. Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Australien, Uruguay, Belgien, Østrig, Finland, Frankrig, New Zealand, Mexico, Spanien, Estland, Ungarn og Chile er også på listen. Uruguay og Mexico overraskede mig mest, for jeg vidste ikke, at der var fjordheste i de lande. Men det behøver der naturligvis heller ikke at være, en enkelt ’fjordhestefan’ er nok. Fjordhestens danske historie På den engelske Facebook side fortæller vi først og fremmest om fjordhestene i Danmark. De første indlæg handlede om ting, der havde gjort os stolte i 2012, dvs. de flotteste resultater fra avl og sport. I 2013 følger vi årets gang, men med ’kunstnerisk’ og ’improvisatorisk’ frihed med tilhørende spring i tid og sted. Jeg har en ide om, at hvert billede skal have sin historie. Sommetider kommer billedet først, somme tider historien. Det mest sete billede Langfredag lagde jeg Line Schøn Nielsens billede af de fem fjordhestefarver på siden. Tre døgn senere var det set af ca. 30.000, en uge senere af dobbelt så mange og i skrivende stund er tallet 68.675. Måske har de fleste kun kigget på billedet et sekund, men set det har de dog. I øvrigt er det ganske interessant at følge, hvilke billeder der ’hitter’. Næstmest populære billede er meget nyt på siden. Motivet er en flok galoperende fjordheste, men seermæssigt kommer det ikke i nærheden af ’de fem farver’. Zenia (dygtig springrytter og i gang med en designuddannelse) lavede det første coverbillede, og det tilmed på et tidspunkt, hvor hun var på ferie i USA. Da julen var overstået, måtte jeg have et nyt. Igen trådte Zenia til, og jeg var reddet for anden gang. I andre sammenhænge har jeg trukket på andre talenter i medlemsskaren. Vor redaktionssekretær Mette kan noget med et kamera og noget med billedbehandling. Der er flere dygtige fotografer i medlemsskaren, som tænker i kompositioner og baggrunde. Ingen nævnt, ingen glemt, men uden jer lod det sig ikke gøre. Følg os på Facebook Hold øje med siden ’The Fjord Horse Studbook in Denmark’ og giv den et ’like’ Det er dejligt at have udenlandske beundrere, men det ville være godt, hvis ’Fjordhesten Danmark’s medlemmer også gav os et ’like’, dvs. klikkede på ikonet ’synes om’ for hele siden. Derudover kan du naturligvis ’like’ alle de billeder og historier, du synes om. Målet med siden er at ’fortælle verden’ om livet med fjordheste i Danmark, både når det drejer sig om avl og sport men også om hverdagens historier. M Og husk, at Danmark også er en del af verden. Med lynets hast Noget af det jeg næsten ikke kan forstå er, hvor stærkt det går og at ’hele verden’ kan nås. Som administrator af en side på Facebook har man adgang til en del statistiske oplysninger, og hvis jeg har tolket 43 Afsender: Fjordhesten Danmark Flemming Strange-Hansen Tissøvej 23 4490 Jerslev 44
© Copyright 2024