1. No category

Karriere Projektchef
Anne Kongsfelt pressede
på, da politisk tomgang
ramte Nordhavnsvej.
Side 28-29
Retsgenetik Snart vil
politiet
kunne bruge
Ingeniørens
bagside dna-spor til at indkredse
SKELBÆKGADE 4,
ukendte gerningsmænd.
1717 kØBENHAVN
Side 14
48
Kultur Metropolitan
Museum
Ingeniøren i New York
2.viser
december
os 2011
nu skak, som
ing.dk
vikingerne spillede det.
Side 21
48
Siden 1892
2. december 2011
ing.dk
Supersejl limes
sammen af 20 lag
Svævende over en 3D-form bygger
specialisterne hos North Sails sejl til
verdens hurtigste både. side 10-11
Foto: North Sails
Uhyrlige miljøkrav truer virksomheder
Myndigheder kræver, at
virksomheders spildevand
på nogle punkter skal være
renere end drikkevand. Det
kan få virksomheder til at
rykke ud af Danmark. ‘Helt
ude af proportioner’, mener
ekspert.
spildevand
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
Op imod 50 virksomheder i galvaniseringsbranchen bliver nu mødt med
så skrappe og dyre krav til rensning
af deres spildevand, at de overvejer
deres eksistens på dansk grund.
Kravet fra myndighederne er, at
spildevandet skal indeholde 20 gange
mindre kobber end det vand, der
kommer ud af danske vandhaner.
194
NYE JOB KARRIERE SIDE 32
»Ud fra et fagligt synspunkt er det
fuldstændig urealistisk og hænger
slet ikke sammen,« siger professor
Per Møller, Institut for Mekanisk
Teknologi på DTU.
Han har i mange år beskæftiget sig
med overfladeteknologi og rensning
af spildevand. Der er ifølge ham kun
én realistisk metode til at rense spildevandet, og det er ved at koge og inddampe de tusindvis af liter spildevand hver dag med et meget stort
energiforbrug til følge.
»I virkeligheden flytter man kun
problemet fra spildevandsudledning
til CO2 -udledning,« siger han.
Peter Møller peger desuden på
det groteske i, at landets kobbertage
– også det på Christiansborg – årligt
afgiver mere kobber end virksomhederne i galvanoindustrien tilsammen, og at det vand, der flyder rundt i
de danske kloaksystemer, naturligt
indeholder mere kobber, end hvad
virksomhederne må udlede, og han
siger:
»Det er helt ude af proportioner.«
Miljøkravene får nu den hæderkronede danske teknologivirksomhed
Haldor Topsøe til at overveje udenlandske underleverandører. I dag benytter datterselskabet Topsoe Fuel
Cell en dansk underleverandør, der
producerer koboltcoating af dele af et
brændselscellesystem, men det er
usikkert, om det kan fortsætte.
»Uanset hvor gerne vi vil handle
med danske virksomheder og skabe
beskæftigelse i Danmark, er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrence­
dygtighed og dermed – hvis det her
fortsætter – at vælge underleverandører i udlandet,« siger salgsdirektør
Helge Holm-Larsen, der i Sverige og
Tyskland vil kunne få et billigere produkt.
Kristian Eg Løkkegaard, næstformand for Danske Overfladebehand-
Elektronik Høreapparatprodu­
centen GN ReSound sparer millio­
ner af kroner ved at lave proto­
typer tidligt i udviklingsfasen.
Tema side 23-27
lere under Dansk Industri, mener også, at de skrappe miljøkrav kan drive
flere virksomheder ud af landet.
»Udledningskravene forringer
konkurrenceevnen, og det kan være
dråben, der får dem til at flytte udenlands,« siger han.
Han påpeger det paradoksale i, at
det vand, virksomhederne får ind via
de kommunale vandrør, kan have et
højere indhold af kobber end det
vand, virksomhederne må udlede.
Naturstyrelsen forklarer de lave
grænseværdier for tungmetaller i
spildevand med, at man ønsker en
høj beskyttelse af vandmiljøet.
»Myndighederne kræver, at det
vand, virksomhederne udleder, overholder de grænseværdier, som også
gælder på vandværkerne. Når det er
acceptabelt, at grænseværdien for
kobber i drikkevandet i almindelige
husstande i perioder er noget højere,
er det,fordi mennesker uden sund-
hedsrisiko kan tolerere moderate
mængder af kobber. Det kan fisk og
dafnier ikke,« siger Jakob Møller
Nielsen, kontorchef for Naturstyrelsens afdeling for vandsektor, byer og
klimatilpasning.
At andre kilder til kobber afgiver
mere, end virksomhederne må udlede, får ikke Naturstyrelsen til at gen­
overveje grænseværdierne.
»Jeg forstår ikke rationalet i, at fordi der er andre kilder, der udleder
kobber, så skal vi slække på kravene
til virksomhederne,« siger Jakob
Møller Nielsen.
Per Møller er uenig:
»Man må gå efter de største kilder,
man kan identificere og gøre noget
ved dem. Specielt dem, hvor der ikke
er nogen grund til at skulle udlede
tungmetaller, som for eksempel kobber fra tagene,« siger han. j
Læs side 4-5
2
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Ingeniøren
Afskaf COP-møderne og knyt dem til WTO
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
Alt taler for, at COP17-mødet i
Durban, Sydafrika, der bliver afholdt
frem til 9. december, får minimal betydning for verdens klimaindsats.
Politisk er situationen lagt endeligt
død af USA og Kina, der ikke længere kan trækkes til forhandlingsbordet
af det håb, som for en kort stund levede ved COP15 i København og gav
forhåbninger om en ny international aftale.
I USA er klimaet ikke længere en politisk prioritet i Kongressen, og presset er dermed lettet på det Kina, der
som selvudråbt uland nyder godt af
den 14 år gamle Kyoto-aftale, som
kun forpligter de rige lande til at begrænse CO2-udledningen. I de kommende år vil udledningen fra de tidligere ulande, som også Indien og Brasilien hører til, udvikle sig dramatisk.
Der er dermed udsigt til, at de nye
vækstøkonomier kan pulse løs, mens
en lille del af Vesten – anført af EU og
klimakommissær Connie Hedegaard
– vil gå foran i selvpålagt mådehold.
Totalt set bidrager europæisk eller deleuropæisk enegang positivt,
men på ingen måde afgørende i sig
selv, til at stoppe den globale opvarmning. En lettelse af menneskehedens
klimabelastning bliver ikke fundet
i en fælles verdenserkendelse af det
nødvendige ansvar, men i de enkelte nationers angst for at blive afskåret fra energi eller at drukne i sod. Og
den findes i den teknologiudvikling,
der finder sted, når Vestens demokratier aktivt prioriterer sol og vind, og
som efterfølgende vil vinde udbredel-
se på andre af klodens egne, når prisen falder.
For mens Kina ikke vil give sig en
tøddel politisk i skyggen af de store
baobabber, arbejder stærke, statsstøttede virksomheder i Riget i Midten
benhårdt på at udkonkurrere Vesten
teknologisk inden for vedvarende
energi, som den er tvunget til at efterspørge: logoet fra Goldwind, Dongfang og Electric Sinovel kan komme
til at pryde en vindmølle nær dig.
Suntech, JA Solar, Trina og Yingli fra Kina er verdens fire største producenter af traditionelle, men billige solceller, der har oversvømmet
det amerikanske marked og udkonkurreret det nationale håb, Solyndra,
som på trods af en særlig, avanceret
solcelleteknik og amerikansk statsstøtte har kastet håndklædet i ringen.
Så selv om der dermed ikke nåes en
Hvis Kina og Indien lurepasser ved forhandlingsbordet
og lukrerer på vores handlekraft, kommer toldmurene
tilbage.
politisk enighed om nye klimaaftaler
i Durban, arbejder Europas grønne
energipolitik og åbne markeder helt
automatisk for hele verdens hjælp til
klimaet. Men prisen bliver høj i industri og på arbejdspladser, når gårsdagens mellembrede skuldre alene skal
bære hele fremtidens læs.
Nogle reagerer ved at sige nej til en
grøn indsats ved at anfægte det videnskabelige grundlag. Men videnskabelig forståelse kan ikke nås gennem
retlinet erkendelse. Teser formuleres
ugens satire: Hormonforstyrrende stoffer
og forkastes. For undervejs kan forklaringer vise sig at være utilstrækkelige, data tvetydige eller fejlbehæftede. Kun langsomt skabes et solidt
fundament af sikker viden.
Uanset andelen af menneskelig
indflydelse er der enighed om, at klimaet globalt set er under voldsom
forandring. Mange steder vil det ændre livsvilkår for mennesker og dyr.
Det er en opgave, vi skal løse med
grønne initiativer, fordi vi samtidig
hjælper os selv til ikke at blive afhængige af andre. Kunsten bliver at gøre det på en måde, hvor Vesten ikke
udraderer egne virksomheder. Hvis
Kina og Indien lurepasser ved forhandlingsbordet og lukrerer på vores
handlekraft, kommer toldmurene
tilbage. Fremover bør COP-møderne holdes i samarbejde med WTO, så
der kan etableres balance i store landes rettigheder og pligter, uanset om
de er ilande eller ulande. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvor bliver bildækkene af?
Ole Dupont Kofod spørger: »Hvad bliver der af gummiet, efterhånden som
et bildæk slides? Lægger det sig på vejen og vaskes væk i regnvejr, eller bliver det slidt af i så små dele, at det svæver væk? Er det i så fald at regne som
skadelige partikler?«
Matthias Ketzel, seniorforsker, Aarhus
Universitet, svarer:
»Det er helt r igtigt, at slid fra dæk
både bliver liggende på vejen som
større partikler, der vaskes væk, og
som små partikler, der i et vist omfang hvirvles op i luften. Og disse
små partikler fra dæk (samt fra slid af
selve vejen, bremsebelægninger etc.)
får en relativt stigende betydning
som sundhedsproblem. Efterhånden
som udstødningsemissioner fra biler og lastbiler ved brug af filter og nyere, renere motorteknologi er reduceret meget, udgør de såkaldte ikke-udstødningsemissioner fra biler (som
netop dækslid) en stigende andel af
de trafikrelaterede emissioner.
Færdigretter har aldrig været godt for noget. Nu viser forskning, at dåsemad kan være en væsentlig årsag til forhøjet koncentration af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i blodet.
>> se flere på ing.dk/satire
Vi har selv k unnet måle betydningen af disse ikke-udstødningsemissioner på H.C. Andersens Boulevard
i København. I sammenhæng med,
at asfalten på vejen blev udskiftet i
august 2008, observerede vi en tilbagegang i partikelkoncentrationen
i luften. Den nyere asfalt var med til
at reducere udslip af partikler fra vej-
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted og
Trine Reitz Bjerregaard, indhold,
Rolf Ask Clausen, community
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Gifttromler
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax
+45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adresse­ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som
og dækslid. Vi deltager i et nordisk
forskningsprojekt, som for øjeblikket
nærmere undersøger, hvordan ikkeudstødningsemissioner bidrager til
luftforurening langs vejene.
Og indholdsstofferne i bildæk er
langtfra ufarlige. De udgøres af en
meget kompleks blanding af mange organiske stoffer, herunder kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og metaller. På grund af problemet med PAH
har EU indført en grænseværdi for,
hvor meget PAH samt benzo(a)pyren
der maksimalt må være i bildæk. Vores aktuelle målinger på H.C. Andersens Boulevard i København viser, at
koncentrationen i luften er langt under grænseværdien.
En del (ca. 10 procent) af partiklerne
fra dækslid er tilstrækkelig små til, at
de ved ophvirvling kan holde sig svævende så lang tid i luften, at de kan
indåndes og dermed ende i lungerne. Der findes ikke deciderede studier, som kigger isoleret på effekten af
partikler fra dækslid, da disse indgår
i den ‘partikelcocktail’, som findes i
luften, men førende sundhedseksperter vurderer, at dækslid bidrager
til negative helbredseffekter på mennesker.« j
>> Læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
APC har brugt 80 MIO Euro
på research så du kan undgå
fremtidige problemer i dit serverrum.
™
White Paper #6 (WP-6)
‘Determining Total Cost of
Ownership for Data Centre and
Network Room Infrastructure’
Determining Total Cost
of Ownership for Data
Centre and Network
Room Infrastructure
White Paper #6
95 GRATIS
€
White Paper #18
White Paper #69
White Paper #120 (WP-120)
‘Guidelines for Specification
of Data Centre Power
Density’
00
White Paper #46 (WP-46)
‘Cooling Strategies
for Ultra-High Density
Racks and Blade Servers’
Cooling Strategies for
Ultra-High Density
Racks and Blade
Servers
White Paper #46
55 GRATIS
€
00
White Paper #113 (WP-113)
‘Electrical Efficiency
Modeling for Data Centres’
Electrical Efficiency
Modeling for
Data Centres
95 GRATIS
€
95 GRATIS
€
00
White Paper #42
00
White Paper #69 (WP-69)
‘Power and Cooling for
VoIP and IP Telephony
Applications’
Power and Cooling for
VoIP and IP Telephony
Applications
White Paper #42 (WP-42)
‘Ten Cooling Solutions to
Support High-Density
Server Deployment’
Ten Steps to Solving
Cooling Problems
Caused by HighDensity Server
Deployment
55 GRATIS
€
55 GRATIS
€
Guidelines for
Specification
of Data Centre
Power Quality
White Paper #102
00
White Paper #18 (WP-18)
‘The Seven Types of
Power Problems’
The Seven Types of
Power Problems
White Paper #102 (WP-102)
‘Monitoring Physical Threats
in the Data Centre’
Monitoring Physical
Threats in the
Data Centre
00
White Paper #108 (WP-108)
‘Making Large UPS Systems
More Efficient’
Making Large
UPS Systems
More Efficient
95 GRATIS
55 GRATIS
95 GRATIS
Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os?
White Paper #120
White Paper #113
€
White Paper #108
€
00
00
Vi har talt med tusindvis af kunder fra
Birmingham til Beijing, og vi har set de gode,
Kender du og dine medarbejdere de 10 værste
fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum
de onde og de grusomme metoder kunderne
bruger i planlægningen af deres datacentre.
I mange tilfælde har faldende omsætning og
budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver
lagt nogen plan.
og datacentre? Ved i hvordan man optimerer
kølingen uden at bruge en krone?
€
00
Find svarene og meget mere i vores seneste række
af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research
i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen.
Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS
og få chancen for at vinde en Lenovo® all-in-one touch screen PC!
Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 11820p
Ring på 70-27-01 58 • Fax 70-27-01 59
©2011 Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker
ejes af deres respektive ejere. email: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.
4
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
FOKUS spildevand
Groteske miljøkrav:
Spildevand skal være
renere end drikkevand
Danske virksomheder bliver
mødt med så skrappe miljøkrav, at det spildevand, de
udleder, på nogle punkter
skal være renere end drikkevand og indeholde færre
tungmetaller end nogle fødevarer. ‘Misbrug af forsigtighedsprincippet’, lyder det fra
virksomhed.
Tungmetaller
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
Drikkevandet fra vandhanen må indeholde op til 20 gange mere kobber,
end virksomheder må udlede i deres
spildevand. Det er den virkelighed,
som virksomhederne møder i kraft af
stramme miljøkrav til tungmetaller.
Men også fødevarer indeholder en
større mængde tungmetaller, end
spildevandet må. Et kilo kalvelever
indeholder 235 gange så meget kobber, som en liter spildevand må indeholde, og fuldkornsprodukter og
muslinger har henholdsvis et seks og
ti gange højere indhold af kobolt, end
hvad det rensede spildevand må have. Og det giver ingen mening, mener salgsdirektør for Topsoe Fuel
Cell Helge Holm-Larsen.
»Som det er nu, er grænseværdien
for kobolt i spildevand langt under
det, vi kender fra almindelige fødevarer. Den er sat på et så lavt niveau, at
jeg vil kalde det misbrug af forsigtighedsprincippet,« siger han.
Dette synspunkt deles af professor
Per Møller fra Institut for Mekanisk
Teknologi på DTU, der i mange år
har beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand.
Han mener, at kravene omkring
tungmetaller i spildevandet er urealistiske, og at de slet ikke hænger sammen med, at virksomhederne bestemt hverken er den eneste eller den
største kilde til udledning af kobber.
»Det er helt ude af proportioner.
Hvis man sammenregner alle de
bygninger i Danmark, hvis tage afgiver kobber, så er galvanoindustrien
ingenting ved siden af,« siger han
som eksempel på en af de kilder i vores omgivelser, der afgiver store
mængder kobber. Han hæfter sig
ved, at hvis hele formålet er at undgå
at forurene naturen, så kan man ikke
acceptere, at der bliver udledt så store
mængder kobber fra tage.
»Hvis man tjekker det spildevand,
der helt naturligt flyder rundt i en given by i Danmark, for tungmetaller,
så er man altså i gang med at stille
nogle krav til virksomhederne, hvor
spildevandet, de udleder, for flere
tungmetallers vedkommende skal have et lavere indhold end det vand, der
flyder naturligt rundt i kommunens
egne kloakrør,« siger Per Møller.
Må rense kommunalt vand
Også det vand, der løber til virksomhederne fra kommunen, kan have et
højere niveau af kobber, end hvad
virksomhederne må udlede, fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der er
næstformand for Danske Overfladebehandlere, afdelingen for galvanoindustrien under Dansk Industri.
»Indgangskoncentrationen af kobber fra kommunen kan ligge højere
end grænseværdien, så nogle gange
er man nødt til at rense kommunalt
vand for at smide det ud igen uden
overhovedet at bruge det,« siger han.
Kravene til rensningen af spildevandet rammer især galvanoindustrien, der under Dansk Industri tæller
omkring 50 virksomheder. De bruger
tungmetaller i deres produktion, og i
deres miljøgodkendelser fra kommunen får de en udledningstilladelse til
spildevand med grænseværdier for
tungmetaller. Grænseværdierne bliver fastsat ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen til kommunerne, som
Vi skal sikre, at det, der
kommer fra virksomhederne, som vi kan regulere, er
på et niveau, hvor den samlede mængde kobber i vandet ikke overskrider grænseværdierne.
Jakob Møller Nielsen,
kontorchef, Naturstyrelsen
kommunerne godt kan afvige fra.
Men tendensen er ifølge Kristian Eg
Løkkegaard, at kommunerne følger
styrelsens vejledning.
»I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget
miljøsagsbehandlingen. Kommunerne har så efterfølgende valgt at
følge vejledningerne i stedet for at
vurdere selv, fordi det forvaltningsmæssigt og ressourcemæssigt er lettest,« siger han.
Fra Naturstyrelsen lyder det, at de
lave grænseværdier for tungmetaller
i industrispildevand skyldes, at man
har regnet baglæns på, hvad der skal
til for at nå målene for recipienten.
»Grænseværdierne for virksomheder er sat til et niveau, så vandmiljøet
ikke lider overlast, og for at virksomheders spildevand ikke må blive til fare for naturens balance,« siger Jakob
Møller Nielsen, der er kontorchef for
afdelingen for vandsektor, byer og
klimatilpasning hos Naturstyrelsen.
Han forstår ikke rationalet i, at fordi andre kilder udleder mere af et
tungmetal, end virksomhederne må,
så skal man slække på kravene til
virksomhederne.
»Ud fra et miljømæssigt hensyn er
det netop det modsatte. Man er nødt
til at sige, at i forhold til den samlede
mængde skal vi sikre, at det, der kommer fra virksomhederne, som vi kan
regulere, tilsvarende er på et niveau,
hvor den samlede mængde kobber i
vandet ikke overskrider de grænseværdier, vi har,« siger Jakob Møller
Nielsen.
Skader konkurrenceevnen
Men de skrappe miljøkrav til spildevandet giver nogle ulemper for den
danske galvanoindustri, fordi grænseværdierne er svære og dyre at overholde, fortæller Helge Holm-Larsen.
»Det medfører uhensigtsmæssige
arbejdsgange, der lægger hindringer
i vejen for at få udført arbejdet her i
landet,« siger han og henviser til, at
Topsoe Fuel Cell får udført en coating med kobolt hos en dansk underleverandør – men det er ikke sikkert,
at det fortsat vil være sådan, når danske underleverandører er underkastet nogle grænseværdier, der gør det
dyrere for Topsoe Fuel Cell at få udført arbejdet i Danmark end i Sverige
og Tyskland.
»Vi er nødt til at være konkurrencedygtige i global sammenhæng, så
uanset hvor gerne vi vil handle med
danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, så er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrencedygtighed og dermed, hvis det her
fortsætter, til at vælge underleverandører i udlandet,« forklarer Helge
Holm-Larsen.
Direktør for virksomheden Elplatek Jan Boye Rasmussen står også
uforstående over for, hvorfor grænseværdierne skal ligge så lavt.
»Langt hen ad vejen er vi alle sammen enige om, at det er rimeligt at
fastsætte grænseværdier og tage hensyn til miljøet. Krøllen på det er bare,
at det gør det sværere og sværere for
de danske virksomheder at konkurrere, når kravene er så skrappe, og lille Danmark skal være forgangsmænd for resten af verden,« siger
han.
Jan Boye Rasmussen mener også,
at der med de skærpede miljøkrav og
de investeringer, der følger hos virksomhederne, er en reel risiko for, at
virksomheder placerer deres produktion i udlandet. Han er ikke i tvivl
om, at følgerne af kravene bliver, at
der ryger arbejdspladser ud af landet.
»Og det er begrædeligt, at man
gør ting, der skubber virksomheder
mod udlandet. Her bevæger vi os altså kraftigt på grænsen af noget, der
kan komme til at skade os alle sammen,« forklarer Jan Boye Rasmussen. j
Krav til spildevandet
Den metode, som galvanovirksomheder i dag bruger
til at rense deres spildevand,
giver ikke garanti for at nå
de lave grænseværdier for
tungmetaller. Men det eneste
alternativ koster ekstra, både på virksomhedens regnskab og CO2-regnskabet.
Spildevandsrensning
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
I galvanoindustrien bruger man ofte
fældning af metaller efterfulgt af ionbyttere som slutrens til at forberede
bortskaffelse af virksomhedernes
spildevand. Men selv ved kombination af de to metoder er der en risiko
for at overskride grænseværdierne
for tungmetaller i spildevandet, når
grænseværdierne ligger så lavt, fortæller Jan Boye Rasmussen, der er direktør for virksomheden Elplatek,
som selv bruger denne metode til
rensning af spildevand.
»Vi er på vej derhen, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre at rense så langt ned i niveau. Niveauet er
så lavt, at der ikke er plads til hverken det mindste lille uheld eller den
mindste lille fejl i behandlingen af
spildevandet,« siger han om grænseværdierne, der eksempelvis ligger
på 100 mikrogram pr. liter for kobber og 10 mikrogram pr. liter for kobolt.
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Jan Boye Rasmussen er direktør for
galvaniseringsvirksomheden Elplatek,
der både bruger fældning og en selektiv
ionbytter til at rense sit spildevand. Her
ses han ved siden af den selektive ionbytter, som skal fungere fuldstændigt
optimalt for, at virksomheden kan overholde sin udledningstilladelse.
Foto: Das Büro
5
Sådan er reglerne for Indhold af tungmetaller
Spildevand Miljøstyrelsen har fastsat
vejledende grænseværdier for virksomheders udledning af tungmetaller i spildevand. Disse grænseværdier ligger på 100 mikrogram pr. liter for indholdet af kobber og 10 mikrogram pr. liter for indholdet af kobolt. Kommunerne giver i de fleste tilfælde virksomheder en tilladelse, der
stemmer overens med disse vejledende værdier.
Drikkevand Vores drikkevand må indeholde 2.000 mikrogram kobber pr.
liter ved forbrugerens taphane efter
henstand i forbrugerens installation i
12 timer og 100 mikrogram pr. liter
ved indgang til ejendom.
Fødevarer Kalvelever indeholder 23,5
milligram kobber pr. kilo, fuldkornsprodukter indeholder 60 mikrogram
kobolt pr. kilo, mens for eksempel
muslinger indeholder 100 mikrogram
kobolt pr. kilo.
en for kobber på 100 mikrogram pr. liter
årligt udlede omkring 200 gram kobber.
Kobbertage Et kobbertag i København,
der hælder 50 grader, vil årligt afgive
omkring 0,98 gram kobber pr. m2. Christiansborgs kobbertag er 11.600 m2.
Miljøkvalitet Ifølge bekendtgørelsen
om miljøkvalitetskrav for vandområder er den øvre generelle grænseværdi for indhold af kobber henholdsvis 12
mikrogram og 2,9 mikrogram pr. liter
for ferskvand og havvand. Grænsen
for indholdet af kobolt er 0,28 mikrogram både for ferskvand og havvand.
Virksomheder Galvaniseringsvirksomheden Elplatek må udlede 10 m3 spildevand i døgnet og vil med grænseværdi-
sætter virksomheder i forureningsdilemma
Og ifølge professor ved Institut for
Mekanisk Teknologi på DTU Per
Møller giver leverandøren af rensningsudstyret da heller ingen garanti
for, at virksomhederne kan nå ned på
det lave niveau.
»Hvis man kører spildevandet
igennem nogle specielle ionbyttere
som en slutbehandling efter fældning for at få reduceret indholdet af
metaller, så kan man godt få leverandøren af udstyret til at garantere, at
man kan komme ned på 500 mikrogram pr. liter, men du får dem ikke til
at give en bedre garanti end dette,« siger han.
Og det sætter virksomhederne i en
vanskelig situation, når de ikke kan
være sikre på at kunne overholde
grænseværdierne i dag, i morgen og i
overmorgen uden problemer, forklarer Per Møller.
Hvis man skal ud af det problem,
er der ifølge Per Møller kun én realistisk løsning, og det er at give sig til at
inddampe spildevandet, fordi fældningsteknikker ikke er sikre nok til
galvanisk spildevand.
bage uden spildevandsudledning
overhovedet. Men spildevandet fordamper ikke af sig selv uden at få tilført energi, og den energi, der skal
bruges, svarer til, at man koger en
vandmængde svarende til spildevandsmængden ved brug af elektricitet.
Alternativet er klimabelastning
Det kan lade sig gøre, men det koster
på CO2-regnskabet og flytter bare problemet fra spildevand til klimabelastning i form af øget CO2-udledning,
fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der
er næstformand i Dansk Industris afdeling for galvaniseringsindustrien,
Danske Overfladebehandlere.
Ifølge ham kan man i princippet
inddampe alt vandet, så man står til-
Niveauet er så lavt, at der
ikke er plads til hverken det
mindste lille uheld eller den
mindste lille fejl.
Jan Boye Rasmussen,
direktør, Elplatek
For en virksomhed som Elplatek,
der har tilladelse til at udlede 10 m3
spildevand i døgnet, ville det betyde,
at de skal koge 10.000 liter vand af
dagligt.
»Og for at kunne bruge al den
strøm skal der produceres noget
strøm på kraftværkerne, og der brænder du så fossile brændsler af. Dermed øger man CO2 -udledningen væsentligt,« siger Kristian Eg Løkke­
gaard.
Men det er ikke kun CO2 -regnskabet, der lider under denne form for
håndtering af spildevandet. Også
virksomhederne har yderligere omkostninger ved metoden.
»Hvis man skal have en inddamper, der kan klare 1 m 3 i timen, hvilket er det, man typisk vil have, så er
det dyrt, det er en investering på
300.000-500.000 kr., og dens levetid
er ikke særlig lang. Den korroderer
væk, og derfor er den garanti, du får
fra leverandøren, at den måske holder et år, og du kan være helt sikker
på, at der kommer et løbende vedligehold på den på grund af korrosion,« siger Kristian Eg Løkkegaard,
der har oplevet, at sådan et anlæg
blev gennemtæret på bare tre måneder.
Derfor mener han bestemt ikke, at
inddampning er en god løsning på
problemet.
»Der er nogle ting, det er fornuftigt
at inddampe, og så er der andre ting,
hvor det er en skidt løsning. Og det
her er en skidt løsning,« siger Kristian Eg Løkkegaard. j
6
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Interview
Tæt på Lærke Flader, branchechef,
Dansk Elbil Alliance
Chefen for dansk elbil alliance:
»Elbilen skal
løse de største
problemer«
Halvdelen af alle nyregistrerede biler i 2020 bliver elbiler. De kan både afhjælpe den
finansielle krise, de knappe
ressourcer og det skrantende
miljø, mener branchechefen
for Dansk Elbil Alliance. Vi
spørger hvordan.
Transport
Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk
I 2011 ville elbilerne erobre Danmark. Det spåede bl.a. interesseorganisationen Dansk Elbil Alliance i november sidste år. Men alt i alt triller
der kun 770 elbiler rundt på de danske veje – et tal, der skal ses i sammenhæng med, at Energistyrelsen
tidligere har estimeret, at der i 2020
vil være solgt 119.000 elbiler i Danmark, og at der i 2010 i alt blev solgt
153.000 biler herhjemme.
På trods af denne langsomme start
er branchechef Lærke Flader fra
Dansk Elbil Alliance stadig optimistisk, når det gælder eldrevne biler.
Med det salg, der har været indtil nu,
skal danskerne købe 20.000 biler hvert
år frem til 2020 for at opfylde Energistyrelsens estimat. Er det realistisk?
»Ja, det synes jeg. Hvis Danmark
vil være foregangsland, skal vi som
minimum op i det niveau. Det vil jo
være sådan, at der det første år måske
ruller 5.000 biler ud, så 10.000, så
20.000 og så 40.000 biler. De sidste år
er vi forhåbentlig oppe på, at halvdelen af alle nyregistrerede biler kører
på el. Det svarer til omtrent 75.000 på
et år,« siger Lærke Flader.
Energistyrelsens forudsigelse af
de 119.000 elbiler i 2020 forudsætter, at afgiftsfritagelsen for elbiler
fortsætter helt frem til 2020. Elbiler,
som er proppet med ny og dyr teknologi, bliver nemlig alt for dyre i forhold til konventionelle biler, hvis ikke de bliver fritaget for registreringsafgiften på 180 pct. Den nye regering har lovet at forlænge afgiftsfritagelsen frem til 2015, men derfra
er det ikke sandsynligt, at den bliver
forlænget, fordi det vil give et for
stort hul i Skatteministeriets kiste.
Men med kun fire år til at udrulle en
infrastruktur og opnå en kritisk
masse er der travlt.
Der er 770 elbiler indregistreret i
Danmark nu. Hvad er det, I ikke har
gjort godt nok?
»Jeg ved ikke, om der er noget, vi
ikke har gjort godt nok. Bilerne er jo
ikke kommet så hurtigt, som vi havde regnet med. Det skyldes bl.a.
tsunamien i Japan, og at den nye teknologi bare har taget længere tid at
udvikle end forventet. Samtidig er vi
først nu for alvor i gang med at udrulle ladeinfrastrukturen,« forklarer
Lærke Flader.
Men I har vel haft god tid til at udbygge infrastrukturen, hvis I var sikre på, at
bilerne ville komme i 2020?
»For at få udbygget ladeinfrastrukturen skal man have nogle ordentlige
rammebetingelser, og dem afventer
vi stadig fra politisk side. Samtidig
har de tekniske løsninger ladet vente
på sig. Der ville jo ikke være noget
nemmere end at sætte en uintelligent
ladeinfrastruktur op. Det har man
gjort i Norge. Men i Danmark ønsker
vi at gøre det rigtigt fra starten. Med
al den vindmøllestrøm, vi har i Danmark, giver det kun mening at udrulle en intelligent infrastruktur.«
Elbilen skaber arbejdspladser
Ifølge en rapport fra Deloitte bestilt
af Dansk Elbil Alliance kan Danmark
inden 2040 have 40.000 videntunge
arbejdspladser, hvis vi bliver first movers på elbiler. Men til sammenligning har vindmølleindustrien stadig
‘kun’ 25.000 medarbejdere i dag, og
Norge har seks gange så mange elbiler som Danmark i dag.
»Det, rapporten konkluderer, er, at
med Danmark som foregangsland og
et deraf følgende fuldskalatestmarked kan vi teste og udvikle nye løsninger. Vi er det land, der endnu er
førende mht. vindmøllestrøm, og vi
er vant til at integrere denne fluktuerende energi. Det er sådan, at vi i dag
kun har få timer med for meget
strøm, og det er, fordi vi er så gode til
at integrere det. Hvis vi ikke finder
nye løsninger for at bruge vindmøllestrømmen inden 2020, får vi tusind
timer for meget. Vi har den knowhow, der skal til, men det kræver, at vi
har bilerne og infrastrukturen, så vi
kan teste løsningerne,« fortæller
Lærke Flader.
Men hvordan er det lige, elbilerne kan
redde verden?
»Jeg ved ikke, om elbilerne kan redde verden, men de kan være en del af
løsningen på de klima- og forsyningsmæssige udfordringer, som
specielt transportsektoren står over
for. Og der er næppe nogen brændstofbil, som er så effektiv som elbilen. Elbilen bruger kun en fjerdedel
af den energi, en tilsvarende benzinbil bruger, fordi virkningsgraden er
så høj. Samtidig kan elbilen udnytte
strømmen fra vindmøllerne. Derfor
skal vi have elbiler,« forklarer Lærke
Flader og fortsætter:
»Ifølge Det Internationale Energi
Agentur slipper de kendte oliereserver op inden for en 40-årig horisont.
Og det vil sige, at allerede om tre år,
fordi olie er så knap, forventes ben-
Lærke Flader er branchechef i Dansk Elbil Alliance, der her har fotograferet hende foran en eldrevet Fiat 500. Organisationen
repræsenterer virksomheder med en direkte interesse i introduktionen af elbiler i Danmark. Men indtil nu går det trægt – i år er
der kun indregistreret 770 elbiler herhjemme. Foto: Dansk Elbil Alliance
zinpriserne at stige med 50 procent.
Elbilen er med til at kunne gøre os
uafhængige af andre landes fossile
brændstoffer. Så der er tre kriser: ressourcekrisen, klimakrisen og den
økonomiske krise, og elbilen adresserer alle tre kriser.«
‘Range anxiety’
Ifølge Lærke Flader viser et stort
dansk forsøg med elbiler, at danskernes tilbageholdenhed med at købe elbiler bygger på ubegrundede fordomme:
»Når det gælder ny teknologi, er
man altid konservativ. Det gjaldt også, da mobiltelefonen kom frem. For
20 år siden sagde man, at 10 procent
af danskerne ville have en mobiltelefon i 2010, nu er det næsten 100 procent. Det samme gælder elbiler. Vi
kan ikke spå om, hvornår, teknologiskiftet kommer, men det bliver sådan, at vi på et tidspunkt kommer til
at se, at ingen tør købe en benzinbil,
fordi man ikke ved, om man kan få
den solgt igen.«
En af de største ulemper ved elbilen
er stadig rækkevidden, og der er sågar
et engelsk udtryk, der beskriver fryg-
ten – ‘range anxiety’ – men det giver
Lærke Flader ikke meget for.
»Jeg tror, ladeinfrastrukturen er en
psykologisk barriere, mere end den
er konkret betinget. For rækkevidde
kan løses med infrastruktur. Med
den infrastruktur, der findes i dag,
og som der fortsat udvikles på, kan
du få 100 kilometer på batteriet på et
kvarter. Og det er set i lyset af, at 80
procent af den primære ladning kommer til at foregå hjemmefra og på arbejdspladsen. For mange er det det
eneste behov, de har,« fortæller Lærke Flader.
Men er det ikke korrekt, at rækkevidden for de nye elbiler ofte er ret optimistisk opgivet, især hvis man kører på en
kold vinterdag i Danmark?
»Det er korrekt, at rækkevidden reduceres, når det er rigtig koldt, fordi
man skal bruge varme. Man kan se op
til en halvering af rækkevidden på kolde dage. Og det skal man selvfølgelig
gøre sig klart og derfor orientere sig
mod, hvor der er ladeinfrastruktur,
hvis man er ude og køre den kolde
dag,« forklarer Lærke Flader og indrømmer gerne, at der er situationer,
hvor elbilen ikke er optimal:
»For folk, der er afhængige af at køre nonstop flere hundrede kilometer
om dagen, vil elbilen på nuværende
tidspunkt nok ikke være den optimale løsning.«
Til gengæld har hun en høne at
plukke med de kritikere, der siger, at
man skal gå på kompromis med
komfort og kvalitet, hvis man vælger
en ny elbil.
»Til dem, der siger, at elbilerne ikke er gode og komfortable nok, så er
der altså tre elbiler, som er kåret til
årets bil: Nissan Leaf, Opel Ampera
og Renault Kangoo Z.E. Det er et tydeligt bevis på, at elbilerne er rigtig
gode,« slutter Lærke Flader. j
Dansk Elbil Alliance
En selvstændig interesseorganisation,
der hører under Dansk Energi. Organisationen repræsenterer branchepartnere, der har en interesse i at udrulle elbilerne, såsom energiselskaberne,
virksomheder, der står for eksempelvis
opstillingen af ladestandere, ladeoperatører og bilproducenter.
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
SIDS
CHANTE
CE
Dece
mb
måne er er sid
chan d, du ha ste
r
cen f
o
r
vinde at
Værsgo.
IDA har sørget for,
at du kan tjene penge
på din lønkonto
Regn
vind
iPad en
2
www
.f
den
ud o
g
Delt
ag i
kon
empkurrencen
roce
Ny k
nt.npuå
hver onkurre
nce
mån
ed
af år resten
et
Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din
lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og
0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere
ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.
Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som
har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få mere at vide
Kan du finde det næste tal i rækken?
Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto
om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi.
2
Ring:
Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’.
Så kontakter vi dig hurtigst muligt.
3
4
Regn den ud på www.femprocent.nu og deltag i
lodtrækningen om en iPad2
SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE
Du skal være medlem af IDA, og du skal samle hele din privatøkonomi
hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at
flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn får du på baggrund af
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
2
Ring til os på 3378 1950
en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og angivet
p.a. Rentesatserne gælder pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er
kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får
5% i rente på lønkontoen.
Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver
måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.
3
___
7
8
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
>>
teknologi
Se animation af produktionen
af Seatower ing.dk/k#a56t
Norsk design skal sikre
havmøller på dybt vand
Norske Seatower har udviklet en ny type fundamenter
til havvindmøller på store
havdybder. MT Højgaard skal
sælge konceptet i Europa.
SÅDAN INSTALLERES ET
FUNDAMENT PÅ 7.000 TON
1
Ifølge den norske direktør vil de nye
fundamenter være konkurrencedygtige på dybder fra 25 meter, og det er også her, de fleste store projekter ligger
forude. Vi taler om tusinder af møller i
Nordsøen, og derfor forventer han, at
produktionen af fundamenterne placeres nær de kommende parker.
Når møllefundamentet er placeret
på den ønskede position, åbnes en
fjernbetjent hydraulisk ventil, og
vandstanden i strukturen stiger.
energi
Af Erik Holm erh@ing.dk
Grafik: Lasse G. Jensen
lgj@ing.dk
Havvindmøllerne vokser i takt med
producenternes tillid til markedet.
Men langt de fleste af de kommende
havvindmølleparker er planlagt på så
store vanddybder, at man ikke længere kan bruge de normale fundamenter af typen monopile. Derfor skal der
tænkes nyt, og det er præcis, hvad det
norske firma Seatower har gjort.
»Vi ser gerne møllerne så store
som muligt og tror på vores nye fundament på vanddybder på helt ned til
60-70 meter,« siger direktør for Seatower Petter Karal.
Selvtilliden skyldes et design, som
Seatower kalder Cranefree Gravity
Foundations (CFG). Det gør det muligt at holde de samlede installationsomkostninger nede, blandt andet fordi man kan undgå at bruge store kraner, forklarer Petter Karal.
»Det gælder også i forhold til eventuelle ordrer til danske parker, hvor
produktionen vil ligge i Danmark,«
siger Petter Karal.
For at komme ud over havstepperne har Seatower netop indgået en aftale med danske MT Højgaard, der
har været markedsledende på monopiles, men som manglede en erstatning til de kommende havvindmølleparker på dybere vand.
Planen er nu, at danskerne skal udnytte sin position og økonomiske
styrke til at sælge fundamenterne på
det europæiske marked, fortæller
Petter Karal.
De to selskaber leder i øjeblikket
efter et egnet sted til at placere et
demonstrationsprojekt med et lille
antal møller i fuld skala. j
2
Mens vandstanden stiger i konstruktionen, sænkes fundamentet gradvist
ned mod havbunden. Fundamentets
egenvægt presser stålskørtet ned i
havbunden.
3
Havoverflade
En tynd betonblanding pumpes ind
i hulrummet mellem havbunden og
fundamentet og dermed opnås fuld
kontakt med havbunden, uden
forudgående afretning.
Stålsøjle
Ø5m
4
Havdybde minimum
10-12 m, men typisk
typisk mere end 25 m
Mand i
skala
Stålkegle
For yderligere at stabilisere konstruktionen pumpes en blanding af vand og
sand ind i strukturen via en åbning i
fundamentets top. Vandet fortrænges
igennem et overløbsystem.
Betonkegle
Bundplade,
beton
Ballasttank
’J-tube’, rør til
kabler fra møllen
Havbund
Stålskørt
Bundplade f.eks. Ø 30 m
Den typiske vægt for
hele møllefundamentet
er omkring 6-7.000 ton.
Ved sandede havbunde kan
fundamentet erosionsbeskyttes
efter installation.
Kilde: Seatower
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
9
Læs om ballonturen
og konkurrencen på
ida.dk/mgm
Debat Selvangiv kørselsafgifterne
TRAFIK
Af Svend Tøfting
Projektleder, Regional
Udvikling, Region
Nordjylland
Transportøkonomisk forening afholdt for ny-
lig en konference om roadpricing
og kørselsafgifter. Det mest interessante spørgsmål blev rejst af Harry Lahr­mann, Aalborg Universitet,
da han diskuterede to forskellige opkrævningsmetoder. I metode 1 får bilisterne pligt til at installere en ‘myndighedsboks’. Denne boks beregner
løbende bilens kørselsafgifter og afleverer resultatet til en back-end-server, der sørger for at sende regningen
til bilejeren. Et sådant system vil helt
sikkert blive udsat for forsøg på snyd,
så hvis vi vælger metode 1, må vi bruge ressourcer på at imødegå dette.
Men på konferencen stillede Harry Lahrmann spørgsmålet: Hvorfor
overhovedet operere med en myndighedsboks? I stedet foreslog han, som
metode 2, at anvende selvangivelsesprincippet, således at det offentlige alene fastlægger en takststruktur,
hvorefter det er den enkelte bilejers
pligt at betale kørselsafgifter i henhold til denne struktur. Princippet
svarer til samme måde, som andre
skatter opkræves på. Markedet skal
nok skal finde ud af at udvikle nogle
effektive produkter, der hjælper bilejerne med at få selvangivet det rigtige beløb – altså en GPS-baseret ‘On
Board Unit’, der registrerer bilens
kørsel, sammenholder denne med
takststrukturen og sender bilejeren
et forslag til, hvad der skal selvangives. Fordelen ved denne metode er, at
ansvaret er vendt om: Nu er bilejeren
interesseret i, at GPS-boksen virker
– i modsætning til, hvis det er en
myndighedsboks.
Harry Lahrmann diskuterede også, hvordan man kunne kontrollere
et sådant selvangivelsessystem. I Stogene har passagererne pligt til selv
at købe billet og herefter foretager
DSB’s kontrollører stikprøvekontrol
– et princip som også kunne bruges
på et roadpricingsystem. Da et sådant
kontrolsystem er baseret på en stikprøve og ikke på en komplet registrering af alle biler, kunne kontrolsystemet bestå af videokameraer, der opstilles på vejene, og automatisk genkender passerende bilers nummerplader og sammenholder disse med
de selvangivne kørselsafgifter. Stemmer videokameraernes observationer ikke med bilejerens selvangivelse, er det bilejerens ansvar at sandsynliggøre, at bilen ikke var på det
pågældende sted på det pågældende
tidspunkt. Ellers må afgiften og en
strafafgift betales – præcis på samme
måde som skattesystemet i øvrigt er
skruet sammen.
Harry Lahrmann diskuterede selvangivelsesprincippet i forhold til
GPS-baserede kørselsafgifter. Men
kunne princippet ikke anvendes på
den københavnske betalingsring?
Stockholmløsningen har tre sæt galger, der opstilles hen over vejen og
både aflæser brobizz og fotograferer bilernes nummerplader forfra og
bagfra med næsten 100 procents sikkerhed og derefter sender en regning
til bilejeren. Hvorfor ikke i stedet anvende selvangivelsesprincippet? Det
vil både have den store fordel, at de fysiske anlæg i marken vil blive billigere og ikke skæmme bybilledet, og
samtidig vil det være helt ukompliceret at flytte ringen, hvis den første
placering viser sig at være uhensigtsmæssig.
I stedet foreslog Harry Lahrmann at anvende selvangivelsesprincippet, således at
det offentlige alene fastlægger en takststruktur, hvorefter det er den enkelte bilejers pligt at betale kørselsafgifter i henhold til denne
struktur.
Harry Lahrmanns oplæg gav me-
gen debat, og mange var enige i, at
princippet om selvangivelse skulle
undersøges nærmere. Så implementering af kørselsafgiftssystemer skal
ikke starte med at fastlægge den teknologiske platform, men hvorledes
takstsystemerne skal være, og hvorledes overvågningen og betalingen
skal foregå. Og her er selvangivelsesprincippet absolut en mulighed. j
>> Forkortet – læs mere og deltag
i debatten på ing.dk/k#a4v9
VIND
EN TUR I
LUFTBALLON
Danmarks nok
højeste
vinderchance
Fx 2 % ved 50 medlemmer
Meld et nyt
medlem* ind på
ida.dk/mgm,
så deltager du i
konkurrencen
*ikke studiemedlem
Vælg selv
startsted
for ballonturen
Skaf det nye
IDA-medlem
senest den
23. december 2011
og vind en tur
i luftballon
for jer begge
(gælder alle godkendte
steder i DK)
Bliv ballonvinder på ida.dk/mgm
10
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
teknologi
SÅDAN ER SEJLET OPBYGGET
Slut med nål og tråd:
Fremtidens sejl
bliver støbt i 3D-forme
Ultratynde fibre er kernen i
en såkaldt 3Di-teknologi, der
er under udvikling hos North
Sails. De grå sejl vinder frem
blandt de dygtigste kapsejlere, fordi de bedre omsætter
vindens tryk til fremdrift.
produktion
Af Thomas Djursing thd@ing.dk
Grålige sejl med usædvanlige egenskaber bliver i stigende grad hevet til
tops på superyachter og kapsejlere
over hele kloden. Sejlene er såkaldte
3Di-sejl fra North Sails, der har insisteret på at mestre en teknologi, som
andre har opgivet.
Til dato er der produceret omkring
1.000 sejl, selvom teknologien stadig
er under udvikling. I år sejler fem ud
af seks både i Volvo Ocean Race med
3Di-sejl, og meldingen fra holdene er,
at sejlene er så stabile, at væsentligt
mere af vindens kraft bliver omsat til
fremdrift. Samtidig er sejlene både
lettere og stærkere end tidligere sejl.
»Sejlene fik deres rigtige dåb i Barcelona World Race sidste år, hvor vinderne sejlede med 3Di-sejl. Efter en
tur Jorden rundt mente de, at sejlene
sagtens kunne klare en tur til,« siger
Mads Christensen, der er sejldesigner hos North Sails i Allerød.
Hemmeligheden ligger i fibrene
3Di-sejl er i dag en patenteret teknologi, som North Sails købte af sejlmagerne bag den schweiziske båd
Alinghi, der eksperimenterede med
3Di-lignende sejl i træningen op til
America’s Cup i 2007.
Hemmeligheden ved sejlet er, at i
stedet for at bygge sejldugen op af
snoede kulfibertråde eller tråde af
aramid og Dyneema bliver trådene
delt op i 3.000 til 12.000 fibre. Fibrene
bliver anbragt på strimler af tape og
samlet på et varmebord, der bliver
kaldt en 3D-form, fordi den kan bøjes
efter den ønskede sejlfacon.
»Sejlene bliver nu bygget som et
kulfiberskrog udelukkende med fibre
og lim. Det fjerner al elasticitet i sejlet
og gør, at det slet ikke giver sig i blæsevejr,« siger Heine Sørensen, der har
3Di-sejl er opbygget af op til 20 lag, hvor forskellige fibre er
blandet alt efter området på sejlet. Limen mellem fibrene er
blandet med oxider, der giver en stærk UV-beskyttelse, og hver
side er beklædt med uvævet polyester, der udgør et slidlag.
arbejdet 10 år som sejldesigner hos
North Sails. På grund af den manglende elasticitet stiller sejlet dog store
krav til skøder, blokke og spil.
Indtil videre koster 3Di-sejlene stadig en del mere end de næstbedste
sejl blandt kapsejlere, de såkaldte
3DL-sejl, men på det seneste er
North Sails’ amerikanske fabrik i
Nevada, USA, for første gang begyndt at producere flere 3Di-sejl end
3DL-sejl.
»Vi er så småt begyndt at reklamere for 3Di-sejl, men de er typisk brugt
af toppen blandt kapsejlere,« siger
Heine Sørensen.
Eksempelvis var designet af sejlene
til dette års spanske båd i Volvo Ocean
Race, Telefonica, et arbejde, der strakte sig over flere måneder med hjælp
fra afdelinger flere steder på kloden.
Stifteren af North Sails, Henrik Søderlund, var selv med i designfasen,
hvor både mast, rig og sejl blev udformet specifikt efter ruten og vindforholdene på de forskellige sejladser i
Volvo Ocean Race. Og forud for sejldesignet ligger adskillige test i virtuelle og ægte vindtunneler. j
FAMILIEFORSIKRING
Spar op til 30 % g
rer o
Kun for ingeniø
cand.scient.er
---------------
gn forsik rin gen
Få en pris og te
forsik rin g.d k
ida
på
e
on lin
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
11
SÅDAN BLIVER ULTRATYNDE FIBRE TIL STÆRK SEJLDUG
Uvævet polyester
Dyneema
Et 3Di-sejl bliver specialfremstillet til særlige bådtyper og
vejrforhold. Typisk bliver sejlene designet på baggrund af
virtuelle og virkelige vindtunnelforsøg på europæiske
universiteter eller i Auckland, New Zealand. Al produktion
foregår i Nevada, USA.
Aramid/
kulfibermiks
Aramid/Dyneema-miks
Dyneema
1. Tråde af kulfiber, aramid og
Dyneema bliver ført ind gennem et
såkaldt Bullet Board, der holder styr på
trådene. I modsætning til ved produktion af ældre sejl må trådene her ikke
være snoede.
2. I den såkaldte Pregger bliver hver
tråd delt op i fibre i en proces, der
minder om at trække tråden hårdt over
en bordkant. Hver tråd består af
mellem 3.000 og 12.000 fibre. Fibrene
bliver spredt og vædet med lim og
klæbes fast på et stykke bærefilm.
3. Nu har sejlmagerne, hvad de kalder
udspredt filament-tape med en bredde
på lidt under en meter. Næste skridt er
at føre tapen gennem en ovn og
endelig gennem en beskærer, der
klipper mindre strimler med en bredde,
der er lidt større end gaffer-tape.
4. En såkaldt tapelægger klæber
strimler af filament-tape til et kæmpe
arbejdsbord i en proces, hvor filmen på
bagsiden bliver fjernet. Hjørner får op
til 20 lag, og strimlerne bliver anbragt,
så filamenterne fordeler sig i alle
retninger. Sejlet bliver med andre ord
3D(isotropisk).
5. Sejlet bliver overført til en såkaldt
3D-form, der er et slags specialfremstillet arbejdsbord med en form, der
passer til sejlets facon. Aktuatorer
hæver og sænker bordet.
6. Det hele pakkes ind i en vakuumpose og opvarmes for at sætte gang i
en hærdning. En computer styrer
varmen i sejlets mange områder, alt
efter hvor mange lag der er tale om.
Uvævet polyester
Materialerne
Kulfiber: Stift materiale, som er særligt modstandsdygtigt over for spænding og kompression. Men fibrene er
også skrøbelige og har svært ved at
blive foldet.
Dyneema: Klarer spænding godt, men
ikke kompression. Til gengæld er fibrene utrolig fleksible og holdbare.
Aramid: Stærke fibre, der klarer spænding og kompression godt. Ikke så
skrøbelige som kulfibre, men sårbare
over for UV-lys.
Kilde/fotos: North Sails/Peter Gustafsson/blur.se · Grafik: LGJ
12
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
teknologi
Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab
Læs på ing.dk:
Debat Vellykket testdag
Rumfart
Af Peter Madsen
Kunstingeniør
Stil spørgsmål til gal sejler
Den australske sejler Paul Larsen kæmper med at slå verdensrekorden for sejlbåde. Verdensrekorden er 103 km/h, men Paul Larsen forventer i sin nybyggede vingekano at kunne nå hastigheder
på op mod 60 knob eller over 110 km/h. Paul Larsen stiller op til
Q&A på ing.dk, så kom her med dit spørgsmål til australieren.
ing.dk/k#a5hm
Lørdag 26. november gennem-
førte vi statiske tests af begge Smaragds rakettrin. Første trin fungerede helt nominelt: Som planlagt fik vi
en brændtid på lige over tre sekunder
og en tilsvarende høj trykkraft. Faktisk svarede testen næsten til en halv
Heat, selv om det var en meget mindre motor.
Foto: Lloyd Images
Et SMARAGD 1-trin kan til hver en tid
bruges som en selvstændig raket, der
kan sende ganske mange kg i en diameter på op til 219,1 mm på en fin
5-8 km passivt stabil bane. Vi så nogen instabilitet i det første sekund, og
det er fair at tilskrive det et lidt for lavt
trykfald over injektoren. Allerede et
sekund inde i burnet bliver den dog
stabil, og vi har altså en perfekt test
i land efter tre sekunders voldsom
energiudladning.
SMARAGDS 1. trin ved T + 0,2 sekunder
under testen lørdag 26.
november. Foto: Morten
Bulskov/CS
Første trin blev affyret nøjagtigt til
tiden og tændte med et delay, der blev
målt til 0,11 sek. Dette var også en
slags generalprøve på Big Les. Den
første motor, der kører i forbindelse med den nye kapsel, er nøjagtigt
samme design, men fire gange så
kraftig. Dysen på Smaragd er faktisk
nøjagtigt magen til dysen på Big Les,
bortset fra at Les-motoren har fire
– og derfor yder fire gange så meget.
Kl 12.05 var CS’ rampecrew i gang
med motorskiftet. Det var gennemført 12.45, hvorefter vi holdt pause.
Kl. 14.00 nåede nedtællingen på andet trin til nul. Tænding kom efter
2,95 sekunder, så princippet med at
time andet trins tænding og separation rent pyroteknisk gik altså godt
denne gang. Havde vi fløjet, havde
andet trin frigjort sig inden for mindre end en tiendedel af et sekund fra
første trins burnout. Om vi kan bruge dette princip, afhænger af, hvor
reproducerbart det er. Vi skal helt sikkert have flere test af denne lille motor. Og det er ligetil, da den støbes i
én operation.
Odense Congress Center
11.-13. september 2012
Reserv
er stan
Ring til
Tonny
d
L
NU !
Som totrinsraket kan Smaragd
nå højder på 5-10 gange ettrins-versionen. Dog kun med en ganske lille nyttelast. Det er dog rigeligt med
illholm
på 332
Eliasen
6 5402
på 332
6 5392
Elektro
nikmes
sen E-1
0 havd
e 193 u
dstiller
e
eller K
åre
At skyde 2012 ind
med en styret
HATV og en Big
Les med fire gange dagens trykkraft må være
passende!
ADVOKATBISTAND
Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret
Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer
Arrangør:
Søg uvildig, personlig rådgivning inden
underskrift på købsaftalen
Samarbejdspartnere
E-12.dk
Advokat Lone Refshammer (H)
Rømersgade 9, Postboks 1179, København K
Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
13
½ pris på alle
TDC Mobil
Pro-pakker de
første 3 mdr.
for Copenhagen Suborbitals
Fx med en smartphone inkl. navigation
til alle os, hvis
kontorfingre også
holder på et rat.
plads til et par kilo, hvis det bare er en
radiosender, et kamera og noget navigation, vi skal teste.
Umiddelbart kørte andet trin nominelt og fornuftigt frem til T+19,77
sek. På dette tidspunkt sker næsten
samtidig to hændelser: Dysens neddykkede del giver op og nedsmelter. Vi observerer som forventet en
svag grønfarvning af flammen. Dette øger dysens åbning til ca. 1,5 gange normalt, og kammertrykket falder omgående. Næsten samtidig har
forbrændingen i de nederste 10 cm
af motoren nået brændkammervæggen. Denne gennemsmelter meget
tæt på T+20 sek., og kammertrykket
falder yderligere. En 80 x 17 mm stor
åbning dannes i siden af motoren.
De næste 15 sekunder er forbrændingen meget ‘erratic’, og nu og da lyder
et brag. Ved T+40 sek. er alt N20 opbrugt, og motoren brænder nu ikke
mere med sit egen oxygen. De næste
ti minutter er der lidt rest-forbrænding med atmosfærisk luft, så vi venter med at inspicere motoren.
Første trin har passeret testen så
fint, at jeg vil mene, vi umiddelbart
kan bruge den nøjagtigt, som den er.
Det var den ottende test med det ventilløse design og den femte HATV i
rækken – og CS’ test-arbejdshest er
mere end klar til at flyve. Den korte brændtid og høje kraft gør den oplagt til simple, passivt stabile sonderaketter.
Andet trin skal gennem flere test.
Det største problem er, at den er lille.
Det sætter sin begrænsning på den
opnåelige brændtid. I ø 102 mm kan
vi efter dette nok ikke regne med mere end godt 15 sekunder. Det er ikke
så meget, fordi vi smelter dysen. Dét
kan lidt mere kobber klare. Problemet er, at brændstoffet bliver brugt
op ud til væggen nederst i kammeret. Vi kan umiddelbart gå på et andet trin i samme design med ø 133
mm og derved forlænge brændtiden
til måske 20 sekunder. Uanset – så
var det en rigtig skøn testdag, hvor vi
pressede vores mest pålidelige maskiner til det yderste, fandt deres
grænser, og med opfølgende test på
andet trin kan vi lande den fint.
Næste i røret bliver, som det ser ud
nu, endnu en dobbelttest. Guidance-folkene er nu klar med et design
på Safir, den aktivt styrede HATV,
som kan prøvekøres inden for 4-5
uger. Selve motoren er støbt op igen
efter dens statiske test 22. oktober.
Så fra nu har vi god tid til at få servo­
maskinerne og deres jetvanes op at
køre. Men vi har også en Big Les næsten klar. Vi satser derfor på en test i
december i det sædvanlige CS-tempo, så vi måske til nytår kan tage en
dobbelttest. Big Les bruger en anden prøvestand end Safir, så det er
slet ikke umuligt. At skyde 2012 ind
med en styret HATV og en Big Les
med fire gange dagens trykkraft må
være passende! j
>> Forkortet – læs mere og deltag
i debatten på ing.dk/k#a4wf
Ved køb af en TDC Mobil Pro-pakke,
er prisen på HTC Sensation
med TDC Rate/24
Afløbsteknik 6. udgave
Udvidet og revideret med ny information om bl.a. ekstremregn og
klimatilpasning af afløbssystemer.
www.polyteknisk.dk/afloeb
Projektchef skubbede Nordhavnsvej ud af politisk
dødvande.
Karriere
side 28-29
170,-
pr. md.
Har du et CVR nummer, kan du få et abon. i TDC Mobil Pro porteføljen. Oprettelsen lige nu 0 kr. (normalpris 75 kr.). TDC Rate/24: 170 kr./
md. i 24 mdr. i alt 4.080 kr. ÅOP 0 %. Kreditomkostninger 0 kr. Kontantpris 3.264 kr. ekskl. moms. Forudsætter betaling via Automatisk
Kortbetaling, ellers koster det 4,03 kr./regning via BS eller 39,20 kr./ regning via manuel betaling.
80 80 80 90 • tdc.dk/cvr • TDC Butik
14
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Det vil være et fantastisk værktøj (...) Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt
meget tid. Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed
teknologi
Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd
Når politiet finder biologiske
spor på et gerningssted, vil
de om få år kunne sende
prøverne ind til Retsmedicinsk Institut, og ud fra
dna’et få oplysninger om
fysiske træk. Det kan politiet
bruge, når de skal lede efter
en ukendt gerningsmand.
DNA-MUTATION ÆNDRER ØJENFARVE
C
C
T
A
G
G
A
T
C
T
T
A
G
A
A
T
C
G
SNP
Retsgenetik
Af Berit Viuf redaktion@ing.dk
For tiden kan man i medierne læse
og høre om Amagermanden, der er
under anklage for at stå bag forbrydelser begået over en periode på næsten 25 år. De centrale beviser i sagen
er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske spor, som er efterladt på gerningsstederne. Men selvom politiet
allerede havde en dna-profil i 1990,
kunne de reelt ikke bruge den til noget i efterforskningen, før de havde
en mistænkt at sammenligne dnaprofilen med.
På Retsgenetisk afdeling, Rets­
medicinsk Institut på Københavns
Universitet, forsker de to ph.d.studerende, molekylærbiolog Peter
Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg Andersen, i at forudsige fysiske
karakteristika ud fra biologiske spor
som spyt, blod, hår og hud.
»På nuværende tidspunkt kan vi
med rimelig sikkerhed forudsige om
en person har lyse (blå og grønne) eller mørke (brune) øjne ud fra en analyse af dna. Vi arbejder også på at
kunne angive en sandsynlighed for
hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,« fortæller Jeppe
Dyrberg Andersen.
Disse oplysninger vil især kunne
bruges til at udelukke mistænkte, så
man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger. Noget, der koster
dyrt – både samfundsøkonomisk og
personligt – for de mistænkte, der
viser sig at være uskyldige.
En SNP (single-nucleotide polymorphism) er en variation i
en dna-sekvens hos det enkelte menneske, som er med til
at gøre vores udseende unikt, f.eks. ved at medvirke til at
bestemme øjenfarven. Alle dna-sekvenser indeholder en
rækkefølge af fire baser (A, T, C og G) og der findes mange
mindre variationer fra menneske til menneske.
RS12896399
GG
RS16891982
RS12913832
RS1800407
RS1393350
AA
Ikke eneste bevis
RS12203592
Det er særligt en SNP med nummeret rs12913832, der kan
fortælle om sandsynligheden for lyse øjne. Hvis der i begge
kopier af rs12913832 er et G, vil det være 30 gange så
sandsynligt, at personen har lyse øjne frem for mørke.
Variationer
Ethvert menneskes genom indeholder tusindvis af variationer af gen­
sekvenser, der gør, at den enkeltes
udseende er unikt. En sådan varia­
tion kaldes på engelsk single-nucleotide polymorphism eller SNP (udtales snip), og nogle af disse har vist
sig at knytte sig til bestemte karakteristika.
Det er især seks SNP’er i nærheden
af kendte pigmenteringsgener, herunder genet OCA2, der har betydning for øjenfarven. OCA2 koder for
indholdet af pigment i iris, og giver
som udgangspunkt brune øjne. På et
tidspunkt i menneskets udvikling er
der sket en mutation hos nogle, der
slukker for OCA2, og det har resulteret i mindre pigment i iris og dermed
lyse øjne.
På Retsgenetisk Afdeling har man
indsamlet data på denne SNP og kan
med op til 95 procents sandsynlighed
ud fra dna’et fortælle, om en person
har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket
indsamles yderligere data, så de øvrige fem SNP’er, der har vist sig at have
betydning for netop øjenfarven, kan
C
G
Ud over rs12913832 er der især fem andre SNP-markører,
der har betydning. Det kræver en database på flere tusinde
testpersoner at analysere kombinationer af SNP-markører
og derudfra finde en statistisk mere præcis vurdering.
Kilde: Retsmedicinsk Institut/KU · Grafik: Martin Kirchgässner
analyseres i forskellige kombinationer og dermed give en sandsynligheds- og detaljeringsgrad på over 95
procent.
»Selvom vi kan sige ret sikkert, om
en person har lyse eller mørke øjne ud
fra et stykke dna, kan vi endnu ikke
skelne mellem blå eller grønne øjne.
Vi er i gang med et større studium,
der kan give os mere detaljeret information og anslår, at vi inden for et år
vil kunne rådgive politiet ved at forudsige øjenfarven på en ukendt person,
der har afsat et biologisk spor,« forklarer Jeppe Dyrberg Andersen.
På instituttet er man også godt i
gang med at identificere de SNP’er,
som kan kobles til, hvor lys eller
mørk hudfarve en ukendt person
har. Men der er langt flere variationer i gensekvenser end i eksemplet
med øjenfarve. Og man skal kende
flere end vi gør nu for at komme
frem til noget, der har statistisk signifikans.
Det er også muligt at fastslå hårfarve via dna, men eftersom det er nemt
at blege eller farve sit hår, er det
spørgsmålet, om den information vil
hjælpe politiet særlig meget i arbejdet med at indsnævre en gruppe af
mistænkte.
Arv og miljø
Det er primært karaktertræk med
høj arvelighed, som vil være brug­
bare for politiets arbejde. For selvom
vi alle fødes med en genetisk kode, er
der nogle træk, der påvirkes meget af
miljø. Nok kan en person have arvemasse, der indikerer, at vedkommende har anlæg for kraftig knoglebygning, men hvis opvæksten har budt
på dårlig ernæring og sparsom mo­
tion, vil potentialet ikke blive udnyttet.
»Hvis vi skal rådgive politiet, må
vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Så det er
kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan
koble de genetiske varianter direkte
med bestemte træk, vi indtil videre
har prioriteret,« siger Peter Johansen.
Selvom det på nuværende tidspunkt er meget svært at tage højde
for, hvordan miljøfaktorer påvirker
visse fysiske træk, er det er dog ikke
usandsynligt, at man på et tidspunkt
i fremtiden vil være bedre i stand til
det. Men det kræver, at forskere i genetik for alvor forstår andre af de mekanismer, der kan have betydning for
dannelsen af bestemte proteiner i cellerne. Det gælder for eksempel, hvor
tæt dna’ets fysiske struktur er, og
hvordan regulerende elementer som
mikro-RNA fungerer på den enkeltes
messenger RNA (miRNA kan ødelægge mRNA og forhindre, at et bestemt protein dannes).
Nye teknologiske muligheder er
ofte anledning til etiske dilemmaer.
Selvom der ifølge dansk lovgivning
ikke vil være nogle forhindringer for
at inddrage ny dna-information i efterforskningen, kan der være situa­
tioner, hvor informationen er for
usikker eller giver anledning til moralske og politiske overvejelser. Det
kan for eksempel være i forbindelse
med sygdomme.
»Selvom vi vil kunne se, at en person er genetisk disponeret for at få
f.eks. diabetes, er der mange faktorer, der spiller ind, herunder kost og
livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre
på, at personen rent faktisk har sygdommen og vil derfor ikke lede efter
den relevante genetik. Derudover vil
der være et dilemma i forhold til at
lede efter meget personlige informationer om folk. Ting, de måske ikke
engang selv ved. Derfor ser vi kun
på fysiske træk, som man i forvejen
viser omverdenen,« siger Peter Johansen.
Det gælder øjenfarve, hudfarve og
ansigtstræk i Danmark. I Holland,
som er førende inden for denne
forskningsgren, arbejder man med at
bestemme alder ud fra methylering
af dna (det, at der kemisk ‘tændes’ eller ‘slukkes’ for ekspressionen af enkelte gener uden ændring af dna-sekvensen) og i Australien forskes der
intensivt i højde.
Hvis vi skal rådgive politiet,
må vi ikke tage fejl. Det er
folks retssikkerhed, der står
på spil.
Peter Johansen, molekylærbiolog, ph.d.-studerende
Hos politiet glæder man sig over, at
danske retsgenetiske forskere er på
vej med nye metoder. Jo flere indikationer om farver, højde, drøjde og alder, jo bedre.
»Det vil være et fantastisk værktøj.
Det vil indsnævre målgruppen, så vi
ikke behøver at genere så mange. Vi
vil også spare ressourcer, for i dag
bruger vi rigtig meget tid på at efterforske ukendte gerningsmænd. Hvis
vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70,
sparer vi selvsagt meget tid,« siger
chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed Jørn Gravesen.
Han forestiller sig, at der vil være
situationer, hvor man kan screene
det register af folk, der er kendt af politiet i forvejen, og dermed begrænse
gruppen af mistænkte ved at finde
frem til dem, der har de rigtige fysiske kendetegn. Fysiske kendetegn
kan også fungere som en form for objektivt vidne i de situationer, hvor der
ingen vidner er, eller hvor vidnerne
er usikre.
»Men en dna-profil kan aldrig stå
alene. Et biologisk spor er et visitkort,
men det kan jo godt være, at sporet er
sat før eller efter forbrydelsen. Da er
det op til vores efterforskning at
sandsynliggøre, om det nu også er
gerningsmanden, vi har med at gøre,
eller om det bare var en person, der
var så uheldig at være på det forkerte
sted på det forkerte tidspunkt,« siger
Jørn Gravesen. j
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
15
Sådan set Gennembrud på berlinbane
Det traditionelle tunnelgennembrud blev i denne uge fejret i Silberberg-jernbanetunnelen
nær byen Grossbreitenbach, cirka 130 km nord for Nürnberg i Tyskland. Tunnelen er med 7,4 km den
næstlængste på ICE-højhastighedsbanen mellem Nürnberg og Berlin, som netop nu er under konstruktion. Strækningen er budgetteret til i alt 10 mia. euro og ventes åbnet i 2015. Foto: Martin Schutt
Kort nyt
Eksperter: Biomasse
er ikke CO2-neutral
energi Biomasse til energiformål er
ikke altid CO2-neutral, og det er et
vigtigt budskab at få kommunikeret
til politikere og beslutningstagere
– det var budskabet fra en række fagfolk, der i mandags var samlet til et
IDA-møde om bæredygtig bioenergi.
»Vi risikerer at få mere CO2-udslip ud
af det, hvis vi uden videre giver grønt
lys til masser af importeret biomasse
i energiforsyningen,« sagde medlem
af klimakommissionen og tidligere
toprådgiver i EU, Jørgen Henningsen.
Et andet klimakommissionsmedlem,
professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus
Universitet, bakkede op om den rapport fra Det Europæiske Miljøagentur,
som startede debatten. Rapporten
slår til lyd for, at kun ekstra, eller additionel, biomasse kan bruges til energiproduktion på en bæredygtig måde,
og at der skal indføres beregningsstandarder, der redegør for kulstofkredsløbet i økosystemerne ved den
aktuelle type af biomasse. Kampagneleder Veerle Dossche fra den britisk-hollandske ngo Fern, som arbejder for bæredygtig skovdrift, mente
ligefrem, at Danmark skulle bruge sit
EU-formandskab til at sætte biomasse
og bæredygtighed på programmet:
»Jeg mener, at kommissionen må tage
sig af det her nu og hurtigst muligt få
lavet bæredygtighedskriterier for
biomasse,« siger hun. j sw
Dåsemad giver mere
bisphenol A i urinen
fødevarer Dåsemad kan være en
væsentlig årsag til forhøjet koncentration af det hormonforstyrrende
stof bisphenol A i blodet. Det konkluderer forskere fra det amerikanske
Harvard University efter at have udsat 75 frivillige studerende og kolleger for en diæt med grøntsagssuppe
på dåse. Forsøget viste, at fem dage
med 340 gram dåsesuppe til frokost
førte til godt 12 gange så høj koncen-
tration af bisphenol A i urinen som en
frokost med grøntsagssuppe uden ingredienser fra dåser. Det er ingen
hemmelighed, at bisphenol A indgår i
foringen af dåser med mad og drikkevarer. Ifølge industrien er kemikaliet
dog bundet så godt til foringen, at det
kun frigives i doser, der er for små til
at give helbredsskader. Det sætter
Harvard-forskerne nu spørgsmålstegn
ved. »Vi vidste, at det kan øge mængden af bisphenol A i kroppen at indtage drikkevarer på dåse. Den nye undersøgelse indikerer, at dåsemad er
en endnu større bekymring,« siger
førsteforfatteren på den videnskabelige artikel, offentliggjort i Journal of
the American Medical Association,
ph.d.-studerende Jenny Carwile. Ifølge de amerikanske dåseproducenters
organisation er der dog intet overraskende ved 12-doblingen af bisphenol
A i dåsesuppe-spisernes urin. »Undersøgelsen bekræfter, at bisphenol A
hurtigt bliver udskilt af kroppen med
urinen,« siger organisationens formand, John M. Rost. j mbr
USA og EU sammen
om elbil-forskning
transport USA og EU er netop blevet enige om etablering af to udviklingscentre – et på hver side af Atlanten – til forskning i og udvikling af ladeinfrastruktur til elbiler. Det amerikanske center kommer til at ligge ved
Argonne National Laboratory i USA, og
EU’s bidrag vil høre ind under EU’s
forskningsinstitut JRC-Ispra i Italien.
De to centre skal sikre overensstemmelse i teknologierne, både når det
gælder ladestandere og opkobling til
‘det intelligente elnet’ – smartgrid. De
nye initiativer er en forlængelse af de
to parters energisamarbejde, der blev
etableret i 2009 med henblik på større
fokus på udvikling af grøn teknologi.
EU og USA blev også enige om at arbejde på fælles energistandarder for
kontorudstyr og fælles standarder for
anvendelsen af energimærket Energy
Star, hvilket skal gøre det lettere for
producenterne at udvikle og fremstille
miljørigtige kontormaskiner. j trs
Et nyt samarbejde skal sikre overensstemmelse mellem amerikanske og
europæiske teknologier til opladning
af elbiler.
16
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
perspektiv
Rapporten om IC4
er barsk læsning
Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt
indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke
under – de 14 oprindelige togsæt. Atkins’ rapport om IC4
Atkinsrapport
udpensler
IC4’s pinsler
Det er uvist, om DSB kommer til at køre med fire sammenkoblede IC4-tog, og DSB
mangler op mod 800 mio. kr.
for at gøre IC4-togene køreklare. Den fulde rapport om
IC4 er barsk læsning.
ic4
Nicolai Østergaard nic@ing.dk og
Ulrik Andersen ula@ing.dk
Mandag bukkede transportminister
Henrik Dam Kristensen (S) under
for presset fra Enhedslisten og offentliggjorde hele den rapport om
IC4- og IC2-projekterne, som offentligheden ellers kun har set nøje udvalgte udsnit af. For godt nok præsenterede Transportministeriet i slutningen af oktober den længe lovede
undersøgelse – men kun i form af et
54 sider langt powerpoint-dokument
med konklusioner og anbefalinger
fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins.
Præsentationen besvarede imidlertid langtfra de mange spørgsmål,
som politikerne og befolkningen
havde. Derfor har blandt andre Enhedslisten presset hårdt på for at få
den fulde rapport – og det fik de så i
mandags. Rapporten fra Atkins gør
det blandt andet glasklart, at der er
brug for flere penge, hvis IC4 togene
skal komme på skinner inden for en
overskuelig årrække.
DSB havde, da rapporten blev afleveret, kun nået otte procent af den opgradering, som DSB selv skal stå for.
Kun 16 ud af 83 togsæt er godkendt til
sammenkoblet kørsel med to togsæt,
og mere end 40 procent af de 800 mio.
kr., som DSB har afsat til opgraderingen, er allerede brugt. Derfor har DSB
ifølge Atkins’ specialister brug for 400
til 800 mio. kr. yderligere. Penge, der
enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Det sidste bliver nok svært, for DSB har netop
offentliggjort et regnskab med et underskud på en halv milliard kroner i
årets første ni måneder.
Derfor havde transportministeren
den alvorlige mine på, da han præsenterede Atkins’ anbefalinger i oktober. Få dage senere blev furerne
imidlertid endnu dybere, da det kom
frem, at togenes bremseproblemer
ikke bare er teoretiske.
IC4-flåden har køreforbud
November bød nemlig på to alvorlige
hændelser, hvor IC4-tog i passagerdrift pludselig mistede den nødvendige bremsekraft og efterfølgende
kørte forbi rødt signal. Siden har alle
IC4-tog været ude af drift, og ingen
ved, hvornår de kommer i drift igen.
Ifølge Ingeniørens oplysninger har
eksperterne fra Havarikommissionen
sammen med DSB’s teknikere ikke
været i stand til at finde den bagvedliggende fejl på det implicerede IC4-togsæt alene ved at undersøge togsættets
tekniske komponenter.
Derfor vil Havarikommissionen
sammen med DSB og Ansaldobreda
teste bremsesystemerne på et af togsættene på en lukket bane mellem
Vojens og Lunderskov. Man vil blandt
andet teste toget ved at smøre et sæbe­
lignende stof på skinnerne for at forsøge at genskabe de aktuelle forhold,
som de tog sig ud den fugtige eftermiddag i november på Østfyn, hvor
lokoføreren på lyntoget mod Aalborg
med 180 km/h desperat forsøgte at
bremse togsættet og undervejs passerede et stopsignal. Da togsættet endelig stod stille, var det mellem 100 og
200 meter fra et forankørende godstog. Begge de fejlramte togsæt hører
til den serieproducerede type. En type, der får kritik af Atkins.
De første IC4 er fortsat de bedste
En af de mere overraskende oplysninger i rapporten er, hvor lidt succes
DSB indtil videre har haft med at
overtage færdiggørelsen af IC4-togsættene fra Ansaldobreda.
Atkins kritiserer, at DSB ikke har
haft tilstrækkelig fokus på driftsikkerhedsforbedrende tiltag, da man
efter 2009 på egen hånd gik i gang
med at modernisere og opgradere
IC4-togsættene med den såkaldte
Pakke1-opgradering. For at underbygge kritikken dokumenterer Atkins, at de mest driftsikre IC4-tog
fortsat er de ældste og ellers mest udskældte togsæt, som Ansaldobredas
håndværkere selv byggede færdig på
fabrikken i Italien – vel at mærke
længe før DSB overtog ansvaret for at
bygge IC4-togene færdige.
Disse 14 ‘individuelt opbyggede
togsæt’ er fortsat mere driftsikre end
de langt nyere serieproducerede togsæt, som DSB fra 2009 og fremefter
selv har haft ansvaret for at færdiggøre. Atkins peger på, at DSB havde en
sikker forventning om, at den første
opgraderingspakke ville betyde, at de
serieproducerede IC4-togsæt ville
blive ‘meget mere pålidelige’ end de
14 gamle IC4-togsæt, som Ansaldobreda selv havde færdiggjort.
Men det kom til at gå stik modsat.
‘Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt indtil
videre har ligget på niveau med – eller
sågar et stykke under – de 14 oprindelige togsæt’, står der i Atkins-analysen. Statistikken fortæller således, at
de 14 ældste IC4-togsæt i gennemsnit
kørte 2.014 kilometer mellem ‘hændelser’ (forstået som tekniske problemer, der forårsager en forsinkelse på
fem minutter og derover) i perioden
januar til juli 2011. De nyere serieproducerede togsæt, som DSB selv har
givet den første opgraderingspakke,
DSB har ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere for at komme i mål med IC4-projektet. Penge, der
enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Foto: Das Büro
kørte derimod i gennemsnit 1.771
kilometer mellem forstyrrende hændelser i den samme periode.
Til sammenligning påpeger Atkins, at et IC3-tog i gennemsnit kører
33.750 kilometer mellem hændelser.
DSB forsvarer sig dog med, at de
serieproducerede togsæt vil være
langt mere driftsikre, når de har kørt
to et halvt år, ligesom de håndbyggede togsæt har i dag.
Den fulde rapport giver også et indblik i, hvilke observationer der har ført
til, at Atkins fælder en så relativt hård
dom over IC4’s sammenkobling.
I rapporten beskriver eksperterne,
hvordan Atkins bad DSB om at arrangere en demonstration af IC4sammenkoblingen ved IC4-værkstedet i Aarhus. Testen omfattede to
velfungerende IC4-togsæt betjent af
to erfarne IC4-lokoførere – ideelle,
beskyttede omgivelser for en vellykket sammenkoblingsdemonstration,
skulle man tro. Men ud af de fem
hhv. tilkoblings- og frakoblings­
forsøg mislykkedes de to forsøg på
sammenkobling, mens yderligere to
forsøg på frakobling mislykkedes.
En fejlrate på 40 pct. under ideelle,
beskyttede forhold, anfører Atkins.
Samtidig – lyder det videre i rapporten – ‘gav de i alt fire mislykkede forsøg anledning til fire vidt forskellige
fejlmeldinger, og i ingen af de mislykkede forsøg var den egentlige årsag til den bagvedliggende fejl kendt
eller forstået’.
Sammenkoblingsproblemerne er
så alvorlige, at DSB ifølge Atkins’ rapport nu lader det stå åbent, om togene
skal opgraderes til at kunne køre fire
Lige nu har togets driftspålidelighed allerhøjeste
prioritet.
Torben Kronstam,
IC4-programchef, DSB
togsæt i sammenkoblet drift, som
IC3-togene kan i dag. DSB skal nemlig betale Ansaldobreda ekstra for at
få udviklet den softwareopgradering
(TCMS 3), der er nødvendig, for at fire togsæt kan sammenkobles.
»Lige nu har togets driftspålidelighed allerhøjeste prioritet, hvilket Atkins-rapporten også anbefaler. Derfor er fokus netop nu på at få opgraderet den nuværende TCMS-pakke 2 til
niveau 2.1 og 2.2, hvilket skulle give
en bedre pålidelighed. Det er fortsat
DSB’s ønske, at vi skal køre med fire
sammenkoblede IC4-tog, men det
ligger lidt længere ude i fremtiden,«
uddyber IC4-programchef Torben
Kronstam i en mail til Ingeniøren.
IC4’s skæbne ligger altså atter på
Christiansborg. Hvis DSB selv skal
finde de 400-800 mio. kr., skal det
godkendes af finansudvalget, og hvis
transportministeren og ordførerne
mener, at det vil være umuligt for
DSB at finde pengene, er det i stedet
staten, der skal betale. j
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Debat Den mobile handel venter ikke på nogen
IT
Af Gerda Retbøll-Bauer
Partner, KPMG
Forbrugerne er klar til at handle på mo-
bilen – og de leverandører, der først tilpasser deres forretning, vil kunne høste fordelene inden for meget kort tid. Nogle steder vil mobil-shopping erstatte kontanter, og andre steder vil det erstatte elektroniske overførsler – men alle steder vil det
komme. Og det vel at mærke snart.
KPMG spurgte for nylig i undersøgelsen
‘The 2011 KPMG Mobile Payment Outlook’ næsten 1.000 ledere i finans-, teknologi-, tele- og detailbranchen om deres
forventninger til handel over mobilen, og
svaret var entydigt: 83 pct. mener, at mobilen vil blive en af de mest brugte handelsformer om fire år, sammenholdt med
at kun 9 pct. ser det som vidt udbredt allerede i dag. Faktisk vurderer 46 pct., at mobile betalinger vil blive vidt udbredt inden for bare to år. Der er imidlertid grund
til at tro, at udviklingen kommer til at
gå endnu hurtigere. Et hastigt voksende
smartphone-marked, der hele tiden ska-
ber nye muligheder, vil sætte udviklingen i et endnu højere gear. En lang række
nøglespillere står klar til at rulle en mobil version af deres forretning ud, ligesom
transaktionsmulighederne og interessen
hos forbrugerne hele tiden vokser.
Men den rigtige timing er afgørende.
Det kræver investeringer at være blandt
dem, der går forrest. Og træffer man ikke de rigtige valg i forhold til teknologi og
setup, vil den investering være forbundet med stor risiko. Derfor sidder mange
virksomheder lige nu og ser hinanden lidt
an. Hvad gør de andre? Hvornår er timingen rigtig? Og er der nogen genveje til det
forreste felt?
En af de væsentligste barrierer for at
handle over mobilen er sikkerhed. På
den mobile handelsplads vil dit renommé som sikkert handelssted være afgørende. Sikkerhedsmæssige ridser i brandet vil være svære – hvis ikke umulige – at
genoprette. Derfor står sikkerhed øverst
på dagsordenen hos mange af aktørerne
på området. Men skal mobilshopping blive en succes, bør leverandørerne også have en række andre egenskaber for øje i udviklingsarbejdet. F.eks. ser 81 pct. tilgængelighed som den vigtigste egenskab,
mens 73 pct. prioriterer brugervenlighed.
Konvergens er en af grundstenene i en
succesfuld mobilstrategi.
mobile handler ses som en stor mulig-
hed hele vejen rundt i værdikæden. Der
er et stort potentiale for de virksomheder, der er åbne over for at samarbejde
på tværs af industrier om at udvikle deres mobile platforme. Det kræver en kompleks konstellation af samarbejdspartne-
Det er dyrt at være blandt de
første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de
sidste. Og det er nu, kapløbet
for alvor går i gang.
Få indflydelse på
standarder
re at levere mobile ydelser til en bred målgruppe, så de virksomheder, der er villige
til at samarbejde – også selvom de måske
står i en konkurrencesituation, vil have de
bedste chancer for at dominere det voksende marked. Det er dyrt at være blandt
de første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de sidste. Og det er nu,
kapløbet for alvor går i gang. j
Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil
du have indflydelse på dem?
Du kan hente de nyeste forslag til internationale,
europæiske og danske standarder på
www.ds.dk/forslag
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#a57e
Få rabat på oplevelser med LIC
Jul i Tivoli
Turp
as
Årets julesæson byder
på et nyt russisk tema
og en 2000 m2 stor by
på Plænen.
Blandt attraktionerne er en Tivoliudgave af ”Vasilij-katedralen” kendt fra
den Røde Plads i Kreml i Moskva med
et 21 meter højt tårn med løgkupler og
klokkespil.
130,-
Spar
65,-
Entre
+ tur
pas
185,-
Spar
105,(norm
Børnene kan møde den russiske
julemand ”Fader Frost” og haven pyntes
med et overflod af lys, julekugler,
iskrystaller, balalajka musik og gran.
Jul i Tivoli kan opleves fra
å
den 11. november til
letter p
estil bil
B
30. december 2011
k/oplev
.d
www.lic
Billetterne giver adgang direkte til Tivoli. Bemærk børn 0-7 år får gratis entre i Tivoli. Turpas udleveres i turpashusene i Tivoli. Billetter og
turpas kan ikke returneres. Forsendelsesomkostninger kr. 15,- uanset antal.
alpris
290,)
(norm
alpris
195,)
Entre
70,-
Spar
25,-
(norm
alpris
95,-)
Bestil et IDA Xtra
MasterCard i dag på
www.idaxtra.dk
17
18
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
viden & erkendelse
Avancerede modeller
kaster nyt lys på
edderkoppens spind
Hvordan kan et 0,1 mg tungt
edderkoppespind stoppe et
tusind gange tungere flyvende objekt i fuld fart? Zoolog
Thomas Hesselberg fortæller
om sin forskningsgruppes
forsøg på at finde et svar
ved at bruge numeriske metoder på spindet.
biologi
Af Thomas Hesselberg redaktion@ing.dk
Vi har nok alle beundret dugbedækkede hjulspind under en tidlig morgenvandring i engen, parken eller vores egen have. Den glinsende dug
fremhæver den regelmæssige struktur og gør det klart, at hjulspindet er
opbygget af forskellige elementer.
Udviklingen af kunstig silke har
længe været højt på ingeniørers og
biologers ønskeliste. Et sådant materiale ville kunne revolutionere store
dele af ingeniørkunsten med sin
styrke, elasticitet og biologiske nedbrydelighed. Indsatsen har dog ikke
hidtil båret den store frugt, da silkes
imponerende mekaniske egenskaber
primært fremkommer gennem den
komplicerede og svært efterlignelige
spindingsproces, som finder sted inde i edderkoppens spindekirtel.
I en netop færdiggjort numerisk
analyse af edderkoppespindets mange elementer har vores gruppe under
professor Fritz Vollrath fra Oxford
University vist, at silkens store styrke
bl.a. ligger i spindets mange små facetter, såsom spiralens forspænding
og zigzag-struktur, som mindsker risikoen for deformeringer.
Stor trækstyrke
I det almindelige hjulspind, som herhjemme f.eks. bygges af korsedderkoppen, finder vi ofte edderkoppen
siddende i midten af det ovale spind.
Fra midten udgår også radierne til
rammen, som eger i et hjul, og fra
rammen udgår en håndfuld forankringstråde, som holder spindet på
plads. Fastholdt af radierne finder vi
den klæbrige fangstspiral, hvis små
limdråber fastholder insekter længe
nok til, at edderkoppen kan nå frem
og overmande dem. Adfærdsbiologer
interesserer sig typisk for selve strukturen og opbygningen af spindet, da
f.eks. antallet af radier og afstanden
mellem spiral-armene afhænger af
mange faktorer såsom vindstyrke, lokalitet, edderkoppens alder, dens silkereserver og tilgængeligt bytte.
Modsat har materialeforskere typisk interesseret sig for de individuelle silketråde og især for den silke, der
dannes i edderkoppens store ampulla-kirtel, dvs. flaskeformede spindekirtel. Edderkoppen bruger kirtlens
silke til at spinde radierne, rammen
og forankringstrådene, men også til
at spinde sikringstråden, som den
fastgør til underlaget, mens den bevæger sig omkring. Sikringstråden
har traditionelt været brugt til trækprøvning, som er den vigtigste målemetode inden for materialeprøvning,
da store mængder sikringstråd kan
udtrækkes direkte fra spindekirtlen
af immobiliserede edderkopper.
Fra trækprøvningsresultaterne kan
man tegne et såkaldt trækstyrke-diagram. Modsat metaller med en lineær sammenhæng mellem styrke og
tykkelse udviser silke en ikke-lineær
arbejdskurve. Men vi kan finde stivheden som starthældningen af kurven og sejheden som arealet under
arbejdskurven (se graf). Trækstyrken
og strækbarheden findes, som hos
metaller, som maksimumværdien på
henholdsvis y- og x-aksen. Sammenligner vi for eksempel stor ampullasilke med menneskeskabte materialer som stål eller kevlar, kan vi se,
hvorfor silke er et så ekstraordinært
biomateriale. Silke har en maksimal
trækstyrke lig ståls og mere end halvt
så stor som kevlars, samtidig med at
strækbarheden og især sejheden er
betydeligt større end begges.
I de senere år er biologer, ofte i samarbejde med ingeniører, også begyndt
at interessere sig for silkens egenskaber. Edderkopper bruger nemlig ikke
kun stor ampulla-silke, men kan danne mindst fem forskellige slags silke.
Fangstspiralen består f.eks. af meget
elastisk silke, der kan strækkes til mere end tre gange sin naturlige længde,
inden det brister, men som så til gengæld er mindre stiv og stærk end ampulla-silke. Resultater fra trækprøvning af silketråde fra selve spindet
bruges til at opnå en mere komplet
forståelse af edderkoppespindets
struktur og funktion ved hjælp af eksempelvis ‘finite elementanalyse’
(FEA), der er en numerisk metode til
Nye analyser af edderkoppespind
Resultater af finite elementanalyse af vindpåvirkede Nephila-hjulspind med
lige og zigzag-hjælpe-spiral. Farven angiver graden af spænding i de enkelte
silketråde, hvor rød er højeste grad af spænding.
Zigzagget ikke-klæbrig spiral
Lige ikke-klæbrig spiral
EDDERKOPPESPIND ER STÆRKT OG SMIDIGT
Arbejdskurven for lille og stor ampulla-silke,
klæbrig silke (fangstspiralen), stål og kevlar.
Trækstyrke (MPa)
4.000
Kevlar
3.000
Ampulla-silke (stor)
2.000
Ampulla-silke (lille)
Stål
1.000
Klæbrig silke
0
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
2,5
3,0
3,5
Strækbarhed: (Ny længde-original længde)/original længde
at finde tilnærmede løsninger til de
partielle differentialligninger, der beskriver silkens egenskaber.
Zigzag-mønster
Vores forskergrupe på Oxford University i England har færdiggjort en
sådan undersøgelse af spindet hos
gylden hjulspinder (fra slægten Nephila). Spindet hos disse subtropiske
edderkopper afviger noget fra vores
hjemlige korsedderkops. Dels er edderkoppen, og dermed spindet, større (et Nephila-hjulspind har ofte en
diameter på over en meter), samtidig
med at afstanden mellem spiral­
armene er lille – dels er spindet halvcirkelformet. Men den største forskel
er, at Nephila beholder den ikkeklæbrige hjælpespiral i det færdige
spind. Alle hjulspindere bygger en
hjælpespiral, inden den klæbrige spiral bygges for at stabilisere spindet
under byggefasen, men normalt fjernes hjælpespiralen i takt med, at
fangstspiralen bygges. Yderligere løber den permanente hjælpespiral i et
zigzag-mønster, hvorimod de normale midlertidige hjælpespiraler er lige.
Vi formodede, at eksistensen og
mønstret af hjælpespiralen hos den
gyldne hjulspinder skyldes, at de
Vi bruger vanen som kompas, når vi navigerer i
Vores udforskning af nye
omgivelser går i stå, når vi
har identificeret pejlemærker. Irrationelt? Nej, mener
tysk-indisk forskergruppe.
Psykologi
Af Jesper Gormsen redaktion@ing.dk
Hvordan navigerer vi i ukendt terræn?
I rumlige omgivelser, for eksempel et
byrum, kan man orientere sig efter
solen eller flaskehalse, som f.eks. broer. Men hvordan manøvrerer vi i situationer, hvor vi ikke har den slags støttepunkter?
Det satte et tysk-indisk forskerteam
sig for at undersøge ved at lade forsøgs-
personer navigere i et abstrakt netværk baseret på ordlegen word morph.
Deltagerne fik i 65 spilrunder udleveret to af de 967 engelske ord på tre bogstaver og skulle arbejde sig fra det ene
til det andet ved kun at udskifte ét bogstav ad gangen. Alle mellemstationer
skulle være ‘rigtige’ ord. Vejen fra car
til see kunne for eksempel gå gennem
cat, pat, pet, set.
Resultaterne, der er offentliggjort i
tidsskriftet Cognitive Science, viser,
at deltagerne i de første ti runder
brugte op til 18 minutter og 24 træk
for at komme mellem ord, som kun lå
fire ord fra hinanden. Efter 15 runder
faldt gennemførelsestiden til to minutter, og efter 28 faldt den til under
30 sekunder, hvorefter den fladede
ud.
Da man undersøgte de enkelte
spil, viste det sig, at deltagerne afviklede dem hurtigere i takt med, at
de udså sig pejlemærker, som f.eks.
aid, day eller cry. En nærmere analyse af disse ord viste, at de var særligt
centrale for netværket. De havde en
høj grad af nærhedscentralitet (closeness centrality) – et mål for, hvor
tæt forbundne de er med de øvrige
ord – og var derfor oplagte trædesten
i netværket.
Rationelle vaner
Da testdeltagerne havde fundet pejlemærkeord, gik deres udforskning af
netværket i stå. De blev ved med at
bruge de samme ord – også selvom
det betød små omveje i netværket.
Nærmere bestemt valgte testperso-
nerne ruter, der i gennemsnit var
1,28 gange længere end nødvendigt,
forklarer statistikeren bag forsøget,
Katharina Zweig, ph.d. i bioinformatik ved Interdisciplinary Center for
Scientific Computing på Universität
Heidelberg. Vores forkærlighed for at
navigere via pejlemærker vil hun dog
ikke kalde irrationel.
»Vores hjerne lader til at ville minimere mængden af information, den
skal lagre om et netværk, og minimere den tid, den skal bruge, før den
kan bruge netværket. Også selvom
den ikke kan udnytte det optimalt.
Og efter kun 28 spil ud af 500.000
mulige kunne deltagerne bevæge sig
ubesværet rundt i netværket og afvikle spillet på under 30 sekunder,« understreger Katharina Zweig.
Idémanden bag forsøget, ph.d. i
computervidenskab ved IIT i Bangalore Sudarshan Iyengar, mener, at resultaterne har relevans langt uden
for psykologien. Ved at beregne nærhedscentraliteten for alle punkter i et
netværk, kan man idenficere steder,
der sandsynligvis vil blive brugt som
pejlemærker – herunder også hvilke
knudepunkter i et vejnet der vil blive
særligt trafikerede.
Carlo Giacomo Prato, ekstern lektor ved DTU Transport, kan ikke
umiddelbart se, at de tysk-indiske resultater kan bruges inden for hans
felt, rutevalgsmodeller, men pejlemærker er et velkendt fænomen inden for trafikplanlægning.
»Folk tænker ikke på ruter som sekvenser af links, men som sekvenser
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
19
meta science
Af Vincent F. Hendricks
Dr. phil., ph.d., professor
i formel filosofi, KU
redaktion@ing.dk
Gambling om Gud
I det 17. århundrede stillede den franske matematiker
Blaise Pascal spørgsmålet, om det ville være rationelt at
vædde om troen på Gud. I den posthume samling noter
‘Pensées’, note 233, der i dag er bedre kendt som ‘Pascals
væddemål’, hedder det sig: ‘Hvis du fejlagtigt tror på Gud,
mister du intet (under antagelsen, at døden er den absolutte afslutning), mens hvis du sandfærdigt tror på Gud,
er der alt at vinde (evig frelse). Men hvis du sandfærdigt
ikke tror på Gud, så vinder du intet (døden afslutter alt),
mens hvis du fejlagtigt ikke tror på Gud, så står du til alt at
miste (evig forbandelse)’.
Skal man gamble om troen på Gud med disse mulighe-
der og forventede udbytter, er matrixen:
Vædde ...
Gud eksisterer
Gud eksisterer ikke
for Gud
Evig frelse
Status quo
mod Gud
Evig forbandelse
Status quo
At vædde for Gud superdominerer over at vædde imod:
bygger deres spind i åbne områder,
hvor de udsættes for stor vindpåvirkning. I vindtunnelforsøg med rigtige
spind kunne vi vise, at hjælpespiralen
ganske rigtigt spiller en stor rolle i at
formindske deformeringen. Vi måtte
dog ty til avanceret teknik for at forklare, hvorvidt dette skyldes hjælpespiralens zigzag-mønster, dens forspænding (når en struktur forstærkes
af indbygget stress, som f.eks. i nogle
broer) eller silketypen (hjælpespiralen består af lille ampulla-silke, altså
silke fra den lille ampulla-kirtel).
Først fandt vi fra trækprøvninger,
at lille ampulla-silke ikke afviger
meget i mekaniske egenskaber fra
stor ampulla-silke. Dernæst konstruerede vi en FEA-model af et simplificeret Nephila-spind, som tillod os at
ændre hjælpespiralens forspænding
og dens zigzag-mønster, og udsatte
modellen for en simuleret konstant
vindpåvirkning. FEA viste, at forspændingen spiller en rolle og er
større i hjælpespiralen end i radierne,
men at især zigzag-mønstret er vigtigt for at mindske deformeringen og
sprede spændingen fra vindpåvirkningen overalt i spindet.
Fremtidige undersøgelser med mere avancerede FEA-modeller vil føre til
ukendt terræn
af steder, og det forsøger man at tage
hensyn til i trafikplanlægningen,« siger den italienske trafikforsker.
Det kræver dog væsentligt mere
avancerede algoritmer og langt mere
information end i et ordspil, forklarer
Carlo Giacomo Prato, der i sine egne
modeller over pendleres rutevalgsmodeller inkluderer faktorer som vaner,
erfaring og kendskab til netværket. j
i forsøget skulle deltagerne i 65 spilrunder ‘navigere’ mellem to engelske ord
på tre bogstaver ved at udskifte ét bogstav
ad gangen. F.eks. fra car til see via cat, pat,
pet og set. Deltagerne viste sig over mange runder at etablere ‘pejlemærker’ af ord,
som de ofte gik igennem, selv om andre ruter kunne være hurtigere.
en endnu bedre forståelse af, hvordan
struktur, forspænding og silkens mekaniske egenskaber interagerer for at
skabe ultralette hjulspind på omkring
0,1 mg, der ikke desto mindre effektivt kan stoppe en 100 mg tung honningbi, der flyver med over 20 km i timen. Dette er ikke kun interessant for
biologer, men også for udviklere af letvægtsstrukturer. j
Thomas Hesselberg har en kandidatgrad i biologi fra Aarhus Universitet og
en ph.d. i biomimetik fra University of
Bath i England. I de seneste år har han
forsket i edderkopper og deres spind.
Nephila clavipes og dens spind
i Panamas regnskov.
Foto: Thomas
Hesselberg
Det værst tænkelige udfald, der er forbundet med at vædde for Gud (status quo), er mindst lige så godt som det
bedste tænkelige udfald forbundet med at vædde mod
Gud (status quo). Ydermere, hvis Gud nu eksisterer, så er
det strengt taget bedre at vædde for Gud end at sætte pengene på, at han er en saga blot, dvs. vædde mod Gud. Konsekvensen må være, at uafhængigt af evidens for Guds
eksistens eller mangel på samme, løber afskrivelsen af troen på
Guds eksistens den risiko at sætte alt over styr uden udbytte på no‘Pascals vædgen hylder. Det rationelle må herdemål’ marke- efter være, ifølge Pascal, at vædde i
rer den første
Guds favør.
egentlige anvendelse af
den fornemme
og meget anvendelige disciplin beslutningsteori.
Det eneste interssante spørgsmål
er, om ‘Pascals væddemål’ som argument er gyldigt. Hvad sker der,
hvis man tilskriver sandsynlighed 0 til Guds eksistens? I så fald
vil argumentet ikke længere være gyldigt, hvorfor det således heller ikke vil være rationelt at vædde
for Gud. Men Pascal er er ikke religiøs for ingenting, så Guds eksistens får en sandsynlighedsmasse større end 0, argumentet vil atter være gyldigt,
og genetableret er det rationelle i at vædde for Gud. Voila! Dog har ateister for vane at tilskrive Guds eksistens en
sandsynlighed på 0 – det er vel kardinalkarakteristikken
af ateismen – så ateister vil næppe lade sig overbevise særlig let om argumentets fortræffeligheder.
Selvom Pascal ikke kan overbevise ateister som under-
tegnede om at sætte pengene på Gud, så markerer ‘Pascals
væddemål’ den første egentlige anvendelse af den fornemme og meget anvendelige disciplin beslutningsteori, der i
tidens løb har produceret mange fine resultater om menneskelig overvejelse, beslutning og handling. Begrebet ‘forventet nytteværdi’ spiller en central rolle i beslutningsteori og ligger jo indlejret i Pascals ræsonnement. Antag, at
nytten af penge er lineær med antallet af kroner, hvorfor
penges værdi tilskrives præcis deres pålydende. Nu kan du
betale en krone for at deltage i et spil, hvor der er lige stor
chance for enten ikke at få noget udbytte eller at få tre kroner i gevinst. Forventningen er således 0x(1/2)+3x(1/2) =
1,5. Betaler du en krone og spiller, er din forventning -1+1,5
= 0,5. Denne værdi overstiger imidlertid forventningen
ved ikke at spille, der i sagens natur er 0, hvorfor du burde
spille. Hvis nu spillet havde lige stor chance for, at man ikke fik noget igen, og for at få to kroner, ser regnestykket på
forventningen ud som 0x(1/2)+2x(1/2) = 1. Og her har vi et
af beslutningsteoriens credoer, for enten kan du betale en
krone og være med, eller du kan sige nej tak. Det er underordnet, forventningen er under alle omstændigheder 0. Så
man kan lige så godt gamble om Gud. j
20
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
En oplagt julegaveidé, når
far skal give Star Warsarven videre til sønnike.
Kultur
Farverig guide
til Legos Star
Wars-serie
For 11 år siden søsatte lege­
tøjsmærket Lego sin måske
mest kendte produktlinje,
det afholdte og ikoniske
Lego Stars Wars. Et nyt visu­
elt leksikon sætter sig nu for
at dokumentere samtlige af
sagaens udgivelser.
mercielt fremstød designet til at få
læseren til at købe mere Star Warsmerchandise uden samtidig at levere
reel information til forbrugeren. Hel­
digvis må man sige, at ‘Den Store
Bog om Lego Star Wars’ effektivt for­
mår at styre uden om begge disse
faldgruber, samtidig med at den pir­
rer læserens nysgerrighed sådan, at
man får lyst til at blive klogere på Le­
go Star Wars-universet.
Legetøj
Rig på detaljer
Af Ryan Smith redaktion@ing.dk
Det første, der møder øjnene, når
blikket glider ned over Forlaget Alvil­
das nye bog om Lego Star Wars, er,
hvor meget der er kælet for produk­
tionen: Titlen er trykt i changerende
krom, og de to selskabers logoer er
sat pænt og sirligt op ved siden af hin­
anden. Indlejret i forsiden er en unik
Lego-figur af Stars Wars-helten Luke
Skywalker, som kun kommer med
bogen, og selve bogen er omsluttet af
et ualmindeligt slidstærkt hardcover,
der tillige er rigt dekoreret. Det er ty­
deligt, at læseren her skal på tur gen­
nem Lego Star Wars’ univers.
Er man allerede bekendt med Lego
og LucasArts (koncernen, der ejer
Stars Wars, red.), kunne man frygte,
at bogen var endt som en af to ting:
Enten som et uinspireret Lego-kata­
log – et udvidet reklamehæfte, der
slavisk afrapporterede, hvilke Legoprodukter, der nu var tilgængelige på
markedet, eller alternativt, at Lucas­
Arts havde udnyttet udgivelsen som
løftestang for endnu et kønsløst kom­
Bogen er udfærdiget som et visuelt
leksikon over Lego Star Wars-serien,
og det er i den henseende, at udgivel­
sen virkelig brænder igennem: Bo­
gen favner en komplet oversigt over
samtlige Lego Star Wars-udgivelser
fra 1999 og frem til i dag. Sideløben­
de med, at man kan følge sættenes
udvikling op gennem de seks spille­
Denne sortklædte fyr behøver
næppe nogen nærmere introduktion.
Her ses han i særlig krom-udgave; et
sjældent samleobjekt, der typisk går
for 200-300 kr. hos internetauktionshuset eBay.
Den klassiske Star Wars AT-AT Walker, som først set i filmen ‘The Empire Strikes Back’ fra 1980. Nøjagtig 30 år
senere udsendte Lego sin genfortolkning bestående af intet mindre end 815
klodser. Fotos: Lego Wiki
film, kan man samtidig følge selve
Lego-koncernens udvikling, efter­
hånden som designerne på Lego får
bedre fat om udfordringerne med at
fortolke de ekstravagant designede
Star Wars-rumfartøjer ned i et me­
die, der i bund og grund består af
små firkantede klodser. Eksempelvis
vises de tre forskellige versioner af
Darth Vaders TIE fighter, der er udgi­
vet 1999-2008, side om side, og den
akkompagnerende tekst går samtidig
i detaljer med at forklare forskellene
mellem de forskellige versioner. Li­
geledes er det muligt at sammenlig­
ne forskellige faser fra den enkelte
Lego-minifigurs gang gennem fil­
mene. Således følges
f.eks. jedi-helten Luke Skywalkers
odyssé fra fattig arbejdsdreng i ’Epi­
sode IV: A New Hope’ og frem til
magtens tinde, som mægtig Jedi-rid­
der i ’Episode VI: Return of the Jedi’.
For hvert Lego-sæt får vi desuden
et årstal for udgivelsen, en opgørelse
over af antallet af klodser i sættet,
samt en oversigt over, hvilke af de ka­
rakteristiske Lego-minifigurer, der
er inkluderet. De 96 sider synes må­
ske af lidt, men slutresultatet er alli­
gevel tilfredsstillende, da hver enkelt
side udnyttes til det yderste for at give
læseren overblik og information, og
efter endt læsning føler man virkelig,
at man nu har overblik over serien.
Tiltænkt børnene
Samtidig sigter bogen dog klart efter
de 7-14 årige, hvorfor ældre og garve­
de fans måske vil blive skuffede over
manglen på ny information om uni­
verset. ‘Den Store Bog om Lego Star
Wars’ er tiltænkt børn og begyndere,
og følgelig er der især gået på kom­
promis med de avancerede sæt for de
ældre fans: Eksempelvis levnes der
blot en enkelt side til særudgaven af
smugleren Han Solos rumfartøj, Tu­
sindårsfalken, og ud fra bogen alene
står det ikke klart, hvad forskellen er
på den avancerede (og langt dyrere)
særudgave og så på den regulære le­
getøjsudgave af Tusindårsfalken, der
netop er tiltænkt de 7-14-årige. Kun
via søgning på nettet viser det sig, at
særudgavens inventar er langt mere
detaljeret, og at cockpittet er dobbelt
så stort. Her, og på en håndfuld lig­
nende steder, ville det have klædt
bogen at gå mere i dybden.
Alt i alt er ånden og fornemmelsen
fra Legos Star Wars-serie dog fint
indfanget i bogen, godt hjulpet på vej
af den høje produktionskvalitet og de
skarpe og farverige fotos, der pryder
hver og en af de 96 sider. Bogen er flot
opsat, og kun enkelte steder føles den
overvældende mængde facts og detal­
jer som et rod. Dermed er ‘Den Store
Bog om Lego Star Wars’ en oplagt ju­
legaveidé, når far skal give Star Warsarven videre til sønnike, men udgi­
velsen indeholder dog også den fare,
at sønnike med bogen i hånden kan
ønske sig langt mere Lego, end hvad
fars friværdi kan tåle. j
Simon Beecroft: ‘Den store bog om Lego
Star Wars’, 96 sider, 199 kr.,
inklusive 1 stk. Lego-figur
Forlaget Alvilda, 2011
ISBN: 978-87-710-5185-8
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Skak som vikingerne
spillede det
En netop åbnet særudstilling
på Metropolitan Museum of
Art i New York afslører,
hvordan skak var en væsent­
lig kulturbærer for middel­
alderens Europa.
Udstilling
Af Ryan Smith redaktion@ing.dk
20 kilometer øst for det skotske fast­
land ligger øen Isle of Lewis som et
sidste dryp af Skotland, inden Nord­
atlanten for alvor tager fat. Landska­
bet på Isle of Lewis er en frygtindgy­
dende mundfuld; en afsides egn,
hvor vinteren byder på mindre end en
times sollys per dag, og som de atlan­
tiske stormvinde omslutter med en
sådan kraft, at småfisk bliver blæst
ind over land og sågar op på øens hø­
jeste punkt, klippen Barra Head, der
rejser sig mere end 180 meter over
havets overflade.
De dansk-norske vikinger brugte
øen flittigt som mellemstation mel­
lem Norge og Irland og som et sidste
stop fra Skotland og videre mod Færø­
erne og Island, men siden 1266, da
Skotlands kong Alexander den 3.
smed de dansk-norske vikinger på
porten, har øens geopolitiske vigtig­
hed været støt aftagende. Som øens
nye ejere fandt skotterne nemlig hur­
tigt ud af, at de intet videre havde at
bruge øen til ud over at holde vikin­
gerne ude af deres inter­essesfære.
Skak førte til virkelig vold
Men selvom vikingerne blev tvunget
til at forlade Isle of Lewis, efterlod de
en arv, som senere skulle være med
til at gøre navnet Isle of Lewis til en
del af den almene dannelse. I 1831
gjorde de lokale nemlig et sensatio­
nelt fund, som igen satte øen på ver­
denskortet: I en provisorisk
stenskakt, der ellers var visket bort
bag en sandbanke, opdagede indbyg­
gerne flere end 70 forskellige skak­
brikker. Brikkerne stammede fra fire
forskellige skaksæt, og ingen af de fi­
re sæt var intakte. Dog var de alle ud­
færdiget i elfenben fra hvalrosstød­
tænder og tydeligvis produceret af vi­
kinger. Brikkerne er siden blevet
21
Nogle af de berømte skakbrikker fra Isle of Lewis, der nu kan
ses på Metropolitan
Museum of Art i New
York. Fra venstre ryggen af kongen, den bekymrede dronning og
biskoppen, der gør det
ud for løber.
Foto: The Trustees of
the British Museum
kaldt de mest kendte skakbrikker i
verden, og netop disse brikker har
dannet grundlag for de fortryllede,
levende skakbrikker fra ‘Harry Pot­
ter’-filmene. De små figurer hører til
daglig hjemme på British Museum i
London, men nu er de skandinaviske
brikker hovedattraktionen i en netop
åbnet særudstilling på Metropolitan
Museum of Art i New York.
»Hver eneste af de brikker er en
udsøgt perle inden for den romanske
stilarts skulpturkunst,« siger Barba­
ra Boehm, kurator ved Metropolitan
Museum of Art, til det amerikanske
internetmagasin Slate.
»F.eks. dronningen, der gisper ved
synet af slagmarken eller måske ud­
trykker utilfredshed med kongens
strategiske beslutninger. Der er helt
klart noget urolighed og angst dér,«
siger hun.
Dronningens bekymrede blik er
måske ikke tilfældigt: Var man først i
nærheden af et par vikinger og et spil
skak, var der god grund til at være uro­
lig. Ifølge den islandske ’Olafs Saga’
myrdede den norske kong Knud sin
modstander, da kongen blev slået i
skak. Ligeledes siger legenden om
Holger Danske, at Charlemagnes ar­
ving slog Holgers søn ihjel ved at ban­
ke ham igen og igen med et skakbræt.
Vikingerne var ikke de første
Selvom de norske skakbrikker fra Isle
of Lewis i dag er de mest berømte
skakbrikker i verden, er de på ingen
måde de tidligst kendte: Forløberen
for skak stammer oprindeligt fra
500-tallets Indien, hvor løberen var
en elefant, indtil europæerne lavede
den om til en biskop. Ligeledes var
tårnet oprindeligt en mesopotamisk
stridsvogn, som siden ændrede form
til et belejringstårn, i takt med at
skakspillet spredte sig fra den arabi­
ske verden op gennem Sydeuropa. I
det skandinaviske skaksæt fra Isle of
Lewis er tårnet imidlertid en bersær­
ker – en svoren blodkriger til Odins
ære. Det kunne se ud, som om han
mangler underkæben: »Men faktisk
bider han ned i toppen af sit skjold,
fordi det er det eneste, han kan stille
op for at holde sit raseri tilbage, indtil
han får ordren til at fare frem i kamp,«
siger Barbara Boehm til Slate. Og der­
med er der også noget idiosynkratisk
skandinavisk kultur over de berømte
brikker. j
‘The Game of Kings – Medieval Ivory
Chessmen from the Isle of Lewis’, til
april 2012, Metropolitan Museum of
Art, New York.
NYHED:
Målrettet emneordsannoncering
på version2.dk
Skyd med skarpt på version2.dk
Med emneordsannoncering får du dit budskab
vist ved det emne, som relaterer til dit produkt.
Dermed sikrer du dig eksponering over for lige
præcis din målgruppe på version2.dk.
For mere information og tilbud,
kontakt din salgskonsulent
på 3326 5397.
”Version2 g
iver Dubex
en god indg
seriøse it-le
ang til de
dere og it-m
edarbejdere
.. .
... der gerne
vi
l være på fo
rkant med, hv
Vi får muligh
ad der sker
ed for løben
inden for it-s
de at brande
et indblik i, hv
ikkerhed.
vo
res virksom
ordan vi hjæ
hed samt give
lper virksom
hedsmæssig
læserne
h
ed
er med at lø
e udfordringe
se deres it-s
r. Derudover
arrangemen
ik
kerm
arkedsfører
ter på versio
vi vores ak ti
n2.”
viteter og
Dorthe H. Gy
ldenkærne,
Marketing M
anager
Velkommen til Danmarks nye
EnErgImEssE
CICEF
Copenhagen International Clean Energy Fair
9.-11. oktober 2012, Bella Center, København
CICEF er en ny international energimesse placeret i
København, som sætter fokus på energi og clean­
tech­branchen med et indholdsrigt konference­ og
workshopprogram. Messen dækker bredt, hvad
angår brancher, og skaber herved kritisk masse
og reflekterer industriens struktur på tværs af
sektorer. Den vil være en årligt tilbagevendende
begivenhed for energisektoren.
Skab fokus på dine produkter
– nationalt som internationalt
Som udstiller får du mulighed for at præsentere
dine produkter for et nationalt som internationalt
professionelt publikum, og du vil være med til
at fremme interessen for danske cleantech­ og
energiprodukter.
Effektiv markedsføring
Stærke kommunikationsplatforme og samarbejds­
partnere sørger for at synliggøre messen og
markedsføre den på optimal vis. Interessen er stor,
og flere toneangivende indenlandske som uden­
landske brancheorganisationer er allerede formelle
samarbejdspartnere.
Danmarks grønne visioner
Danmark ønsker at bidrage til den globale indsats
mod klimaforandringer, hvilket giver nye, store
muligheder for internationalt samarbejde, eksport
og teknologioverførsel.
Omdrejningspunktet er cleantech og vedvarende
løsninger for fremtidens inteligente byer, transport
og tilhørende generation af grøn energi, der sikrer
en ren fremtid.
Du vil finde den seneste forskning, demonstration
og innovation inden for ny energiteknologi kom­
bineret med praktiske, funktionelle og afprøvede
teknologier og løsninger.
CICEF er en platform, hvor du vil finde det seneste
inden for cleantech og energieffektive løsninger.
Det er et åbent forum for Danmarks vækstområder,
der vil sikre international interesse omkring vores
ledende position i den globale grønne omstilling.
Fokusområder
Bæredygtige byer og bygninger
• SmartCities
• GreenBuildings
• Fjernvarmeog-køling
• SmartGrid
Grøn transport
• GreenShipDay
• GreenAviationDay
• Elbiler,hybridbilerogandrekøretøjer
Bæredygtig el-produktion
• Omlægningafkonventionellekraftværker
• Vindkraft
• Solceller
• Bølgekraft
Bioenergi
• Biobrændstoffer
• Biomasse
• Biogas
Se mere på
www.CICEF.dk
Vil du vide mere?
Er din virksomhed eller organisation interesseret i at deltage
i projektet eller blot høre mere om messen, så kontakt:
Internationalt
Direktør, Copenhagen Goodwill Ambassador Sven Thy Christensen, CICEF
+45 3812 4362 eller sven@cicef.dk
Skandinavien
Markedsdirektør Per Bach, Ingeniøren
+45 2810 9504 eller pb@ing.dk
Arrangører:
CICEF
www.cicef.dk
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
23
teMA: elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
prototyper
Agil udvikling inden for hardware
skaber en lind strøm af prototyper
De agile udviklingsmetoder
vandrer fra softwarebran­
chen over i hardwareudvik­
ling, beretter internationale
branchefolk til Ingeniøren.
Flere danske virksomheder
sprøjter elektronikproto­
typer ud som aldrig før.
agil udvikling
Af Morten Lund redaktion@ing.dk
Nye prototyper hver tredje uge. Og
virksomheder, der laver op mod 100
3D-print ugentligt.
Hardwareproducenter verden over
laver prototyper som aldrig før, fortæller internationale branchefolk
samstemmende til Ingeniøren. Det
skyldes, at principperne fra de såkaldt agile udviklingsmetoder, eksempelvis Scrum, langsomt er ved
at finde vej fra software- til hardware­
udvikling.
»Forskellene mellem software- og
hardwareudvikling bliver mindre og
mindre på grund af 3D-printning,
RPT og så videre. Da jeg startede med
R&D for 15 år siden, var mantraet, at
vi skulle ramme rigtigt første gang
– nu kan vi bare lave direkte proto­
typer og se, hvor langt vi er fra den
ønskede performance,« siger finske
Timo Punkka, som har beskæftiget
sig med agil udvikling siden 2003 og
er en flittigt brugt foredragsholder på
agile konferencer verden over.
Han er Software Development Manager hos Schneider Electric, hvor
udviklingsafdelingerne nu laver prototyper hver tredje uge. Kort sagt bruger de prototyperne til at eksperimentere – ikke validere.
De agile udviklingsmetoder formindsker forskellene mellem softwareog hardwareudvikling, mener finske
Timo Punkka, Software Development
Manager hos Schneider Electric. Privatfoto
Også danske virksomheder har taget de agile udviklingsmetoder til sig
og sprøjter derfor prototyper ud i en
lind strøm. Én af dem er udviklingshuset Axcon.
»Vi bruger selv metoden for at presse os selv og blive dygtigere og mere
effektive. Men vi har set, at en del
virksomheder rundt omkring i Danmark har taget tilsvarende metoder i
brug. Så i dag er der adskillige, som
gør ligesom os. Selvfølgelig med forskellige tilgange til det, men jeg tror,
de alle har en øget prototypeproduktion,« vurderer administrerende
direktør i Axcon, Rolf V. Østergaard.
En anden virksomhed, som nu gør
brug af prototyper meget tidligere i
produktudviklingen, er høreapparatproducenten GN ReSounds. j
Et middel, ikke et mål
Og tendensen er tydelig. Prototyper
bliver mere og mere brugt som et
middel og ikke et mål i sig selv, lyder
det fra amerikanske Z Corporation,
som laver 3D-print, en anden form
for prototyper, til industrien.
»Vi har klienter, som laver 100 modeller om ugen. Så hver gang du får
en idé, laver du et 3D-print. Du behandler 3D-printning som et middel,
ikke et mål,« siger Z Corporations vicedirektør for Product Management,
Joe Titlow, og uddyber, at de samme
kunder typisk kun lavede fem-ti 3Dprint om ugen for få år siden.
Ifølge Joe Titlow ’omfavner’ industrien på det nærmeste 3D-printningen ved at printe modeller for hvert
eneste koncept, som designerne udtænker. Netop fordi agile udviklingsmetoder som Scrum finder fodfæste
inden for hardware.
»Principperne fra Scrum omkring
hurtig udvikling passer som fod i hose med, hvad vi tilbyder med 3D-
side 24-26
en af de ekstra,
tidlige proto­typer,
som udviklingshuset Axcon
ikke ville have
lavet før i tiden:
En chip og tilhørende printplade
loddet op som
en fuglerede. Foto: Axcon
printning. Jeg er vant til at høre om
Scrum fra softwareudvikling, så nu
tager vi nogle af disse principper med
over i hardwareudviklingen. Det er
den her idé om hurtig innovation,
som vil forbedre det mekaniske design.«
Også danske virksomheder
Både Timo Punkka og Joe Titlow
mener, at denne udvidelse af proto­
typebegrebet ikke så meget er et
spørgsmål om billige priser, som
det er et spørgsmål om tid.
Et 3D-print kræver i tid efterhånden kun få minutters investering fra
medarbejderens side, og i Schneider
Electric går der kun få dage, fra Timo
Punkka og hans kolleger har tegnet
designet færdigt, til de står med det
fysiske design i hænderne.
Westerberg Komponenter, specialister i
Batterier med over 20 års levetid
Temperaturer:
-55°C til +130°C
Kapaciteter:
0,4 - 35 Ah
Spænding:
3,6 V
Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger,
der viser den nøjagtige levetid i dit produkt.
Westerberg Komponenter A/S
Westerberg Komponenty Sp. z o.o.
Telefon: +45 70 205 106
E-mail: info@westerberg.dk
Web:
www.westerberg.dk
+48 32 752 2204
info@westerberg.pl
www.westerberg.pl
24
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
tema / Elektronik / Prototyper
Fra tegning til færdigt produkt: Til venstre ses en CAD-tegning af et høreapparat. Det giver en grundlæggende idé om designet. Herefter efterprøves designet, samlemetoden og funktionaliteten i SLA-prototypeprocessen (i midten), inden man står med det færdige høreapparat i hånden. Fotos: GN ReSound
Udviklingshus producerer nye
prototyper hver tredje uge
Med introduktionen af
Scrum i hardwareproduk­
tionen har udviklingshuset
Axcon rykket prototyperne
helt frem i den tidlige speci­
fikationsfase. Også høre­
apparatproducenten GN Re­
Sound sparer millioner af
kroner ved at lave prototy­
per meget tidligt i processen.
agil udvikling
Af Morten Lund redaktion@ing.dk
Det handler om at opdage fejlene så
tidligt som muligt og tage problemerne i opløbet, når udviklingshuset
Axcon cirka hver tredje uge spytter
en ny prototype ud – hvad enten det
er papmodeller, printkort eller måske
et hukommelseskort loddet op som
en fuglerede.
De tre uger svarer til det, man i
Scrum-terminologien kalder et
sprint – de gentagne udviklingsforløb a 1-4 ugers varighed, der er
grundstenen i den agile udviklings-
metode, som Axcon med succes nu
også har implementeret i hardwareudviklingen.
»Vi oplever p.t., at der for hvert
sprint a 2-3 ugers perioder kommer
noget meget konkret fysisk ud af det.
Og det kan man kalde en prototype,
eller hvad man nu vil. Vi oplever det
som noget, der hjælper os til tidligt
at afdække, hvad de væsentlige problemer er. Der er noget sundt i at få
tingene ned i en fysisk form meget
hurtigt,« fortæller administrerende
direktør i Axcon Rolf V. Østergaard
og uddyber:
»Det er nyt, at vi rykker det helt
frem i det, der ofte hedder en specifikationsfase. Fordi den her afklaring
er supervigtig, og man ikke kan lave
det som et papirprojekt uden stor
risiko for, at det går galt i den sidste
del af projektet.«
Sparer flere millioner
Scrum, navngivet efter en såkaldt
klynge fra rugby, er en del af den
bølge af agile – på dansk adrætte
– udviklingsmetoder, som for længst
har indtaget softwareudviklingen.
Scrum kan bedst karakteriseres som
Der er noget sundt i at få
tingene ned i en fysisk
form meget hurtigt.
Rolf V. Østergaard, Axcon
et projektstyringsværktøj, hvor hovedprincipperne, som navnet antyder, er hurtig omstilling og konstant
tilpasning og forbedring af produktet. De agile projektstyringsmetoder
er nu også ved at finde fodfæste inden
for hardwareudvikling. Det betyder,
at udviklere som Axcon i dag laver
langt flere prototyper for derigennem
gradvist at forfine det endelige produkt.
En anden virksomhed, som har taget de agile udviklingsmetoder til
sig, er høreapparatproducenten GN
ReSound. Her fortæller vicedirektør
for hardwareudvikling Thomas Olsgaard, at GN, ligesom Axcon, tager
prototyper i brug, allerede inden de
låser sig fast på nogle former for specifikationer.
»Kunsten er at lave prototyper me-
get tidligt – og det kan svinge fra
skuemodeller, hvor man kan se, hvordan produktet ser ud og føles, til
funktionalitetsmodeller, hvor man
godt ved, at det ikke kører optimalt,
men hvor man har funktionaliteten
og kan se, at det er den vej, man bevæger sig hen ad,« fortæller Thomas
Olsgaard.
På grund af de lange udviklings­
tider, der er forbundet med høreapparatfremstilling, vurderer han, at GN
sparer ‘millioner’ ved at rykke prototypefremstillingen frem til de indledende faser af produktudviklingen.
GN ReSound benytter sig primært
af SLA (stereolitografi) og DLP (Digital Light Processing), når de fremstiller prototyper af høreapparater med
dertilhørende elektronikindmad, tilføjer Thomas Olsgaard.
Absurd præcis afstandsmåler
Vender vi kikkerten tilbage mod Axcon, kører udviklingshuset i Lyngby
et projekt sammen med Det Europæiske Rumfartsagentur ESA om udviklingen af et fasemeter til en ‘nærmest absurd præcis’ afstandsmåler.
Som en vigtig del indgår et meget
udfordrende filter, der renser grundtonen i den centrale oscillator. For
meget fasestøj vil nemlig ødelægge
hele instrumentets præcision.
Her presser Axcons udviklingsfolk
prototyper ind så tidligt og konstant i
forløbet som muligt for derigennem
at komme problemer til livs, som
ellers kunne koste dyrt senere i processen.
I et andet projekt skulle et hukommelseskort til mobiltelefoner ned at
ligge på chippens printplade, hvorfor
det var nødvendigt med et specielt
softwareinterface. I stedet for at emulere det med et standard hukommelseskort, som man måske ellers ville
gøre, valgte Rolf V. Østergaard og
hans folk at hyre en underleverandør,
en montagevirksomhed, til at lodde
hele chippen op som en fugleredeprototype – en prototype lig det
kredsløb, der skulle indgå i produktet.
»Så det blev simpelthen en ekstra
prototype. Og det ville vi nok ikke
have gjort før i tiden. Der ville vi nok
være gået lidt længere med designet
og så have krydset fingre,« lyder det
fra den administrerende direktør. j
U nikt lo gistiksystem gør handel med print ko r t
sikrere, enklere,
hurtigere og billigere!
Kontakt os i dag for yderligere information
www.macaos.com 44360400 www.elprint.dk
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
25
“From Reality to Virtuality”
Quantifying Real Life
Leverandørpartnerskaber
afgørende for agil succes
Flere prototyper fordrer
tættere samarbejde med
leverandører, mener ekspert
i agil udvikling og danske
prototypeproducenter.
partnerskaber
»Når vi uddeler Den Gyldne Loddekolbe, er en af de ting, vi lægger vægt
på, hurtighed og feedback. For det er
det, det handler om med prototyper.
Om det så er den traditionelle underleverandør eller udviklingsvirksomheder som vores, det bliver et miks,«
siger han og kalder det en positiv udvikling for proto­typeproducenterne. j
www.parameter.se
karsten.nielsen@parameter.se
Af Morten Lund redaktion@ing.dk
Flere prototyper på kortere tid vil
kræve tættere samarbejder med særlige leverandører, som kan levere
prototyper til meget hyppigere deadlines. Det kan blive en afledt konsekvens af de agile udviklingsmetoders
indtog i hardwareudviklingen, mener Timo Punkka, der er Software
Development Manager hos Schneider Electric, og som har beskæftiget
sig med agile udviklingsmetoder
siden 2003.
»Nøglen bliver at etablere partnerlignende samarbejder med ens leverandører. Så hvis du ikke selv kan
fremstille prototyper, allierer du dig
med et firma, som er med på, hvad du
snakker om, og som kan levere en
prototype til særlige deadlines. Så du
skal være villig til at betale lidt ekstra
– men det vil tjene sig ind på den lange bane,« forudser Timo Punkka.
Det er en tendens, som Thomas
Ols­gaard, vicedirektør for hardwareudvikling hos høreapparatproducenten GN ReSound, er enig i:
»I forbindelse med vores produk­
tion har vi allerede selv den her SLAproces. Men ikke desto mindre har vi
valgt at købe det fra en ekstern leverandør, der har specialiseret sig i at
arbejde på denne måde. Han er hurtigere og mere fleksibel at arbejde med
og laver prototyperne fra dag til dag.«
Rolf V. Østergaard, administrerende direktør for Axcon, er enig i tendensen og henviser til den nylige kåring af årets bedste elektronikprototype, Den Gyldne Loddekolbe.
Nøglen bliver
at etablere partnerlignende
samarbejder
med ens leverandører. Så hvis
du ikke selv kan
fremstille prototyper, allierer du
dig med et firma,
som er med på,
hvad du snakker
om, og som kan
levere en prototype til særlige
deadlines.
Timo Punkka,
Schneider Electric
I Sikkerhedstransformatorer I
Tel.: +45 43 28 00 11
I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com
ToTalløsninger
indenfor
elekTronik monTage
Udvikling, smd-montage,
box building, hurtige prototyper
se mere på www.selektro.dk
HOLD ØJE MED DIN FIELDBUS
FIELDCONNEX® MED ADVANCED DIAGNOSTICS
FieldConnex® med ADM: Advanced Diagnostics Module
Giver målrettede analyser og overvåger ændringer
Registrerer problemer i realtid
Gør det muligt at reagere inden det bliver for sent
PC baseret overvågning giver sikkerhed på højt niveau
Pepperl+Fuchs A/S
Stamholmen 173 · 2650 Hvidovre
Telefon: 70 10 42 10 · Fax: 70 10 42 11
Mail: info@dk.pepperl-fuchs.com · www.pepperl-fuchs.dk
Specielle krav ? Prototyper, ekspresordrer
eller store serier ? Intet problem!
Hos Elmatica får du alle typer printkort til skarpe priser
og høj kvalitet – baseret på 40 års brancheerfaring!
Vores kvalificerede team tilbyder top-professionel
rådgivning og problemløsning fra design til færdigt
print.
Med ubegrænset produktionskapacitet finder vi altid
den optimale leverandør til den specificerede
printteknologi, kvantitet og ønsket lead time
på std. eller eksprestid.
Kontakt os
– vi hjælper dig 24 timer i døgnet,
365 dage om året.
Køb af printkort er et puslespil!
Elmatica ApS – Danmark. Kontakt: torben@elmatica.dk. Tlf.: 32 16 18 26 www.elmatica.com
26
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
tema / Elektronik / Prototyper
Chipfabrikanternes
komplicerede kredse
udfordrer prototypeudviklerne
Store, multifunktionelle
kredse på printkortene
stiller større og større krav
til prototypeproducenternes
maskiner.
produktionsudstyr
Af Morten Lund redaktion@ing.dk
Hvad enten der er tale om printkort
til mobiltelefoner, PDA’er eller routere, så skal printet kunne mere og mere på mindre og mindre plads. Derfor
bliver der færre kredse på printkortet
– til gengæld bliver kredsene mere og
mere integrerede og rummer et væld
af funktioner, eksempelvis RAM,
ethernet og processor.
Det oplever blandt andre den fynske elektronikproducent Micro Technic, som laver prototyper inden for et
væld af elektroniske applikationer.
»Grundlæggende kan vi i forhold
til prototyper sige, at chipfabrikanterne bruger integrerede kredse, der ikke kun løser én opgave, men mange
opgaver. Den altoverskyggende årsag
er vel, at man ønsker mange flere
funktioner på meget mindre plads,
end man tidligere havde brug for. Og
de krav rammer selvfølgelig også
chipfabrikanterne, som er tvunget til
at lave nogle mere integrerede løsnin-
ger,« fortæller produkt- og marketingchef Frank Max Laursen.
Ingeniøren har besøgt Micro Tech­
nics domicil i Aarup på Vestfyn. Den
tilhørende produktionshal har på
SMD-linjen en produktionskapacitet
på cirka 30.000 komponenter i timen. Loddekolber må man spejde
langt efter. Hele processen, fra stencil over lodning til kvalitetskontrol,
foregår på maskiner. Det er især printenes fine pitch-kredse – kredse med
tætsiddende ben i komponenterne –
og de såkaldte BGA’er (Ball Grip Arrays), kuglekomponenter, som fordrer krav om højpræcisionsudstyr i
produktionen.
»De tider, hvor du kunne sidde derhjemme med en loddekolbe og ‘hobby’e’ dig ud af det, er forbi. Tingene er
simpelthen blevet for komplekse, og
det er grunden til, at vi i dag ser helt
små prototyper i størrelsen 01005 og
0201 (henholdsvis 0,41 x 0,20 mm og
0,61 x 0.30 mm, red.) blive produceret
på store maskiner med en stor opstilling. Og det er forholdsvist dyrt,« fortæller Frank Max Laursen og viser et
eksempel på et moderne print med
både ben og kugler i kredsene:
»Det besværlige i produktionen er,
at vi er nede at kigge på nogle kredse
uden ben og kugler. Og andre gange
har kredsene både ben og kugler. Så
man skal være i stand til at lodde beg-
Frank Max Laursen, produkt- og marketingchef i Micro
Technic, ved den
altafgørende stencilmaskine, hvor første,
kritiske fase af printkortfremstillingen
finder sted. Han står
med et moderne print
med få, integrerede kredse. Foto: Morten Lund
ge dele på samme tid, og det er en
interessant proces.«
Hurtig omstilling altafgørende
Da vi lidt senere står ude i produk­
tionshallen, illustrerer han dagens
væsentligste pointe ved at hive et
print ud fra stakken af nybagte printkort – og på opfordring begynder han
at tælle komponenter.
»Der er vel en 120-130 komponenter på sådan et print. Der er cirka 16
store kredse – og for tre-fire år siden
ville der måske være 24 kredse på et
print, der er halvt så stort.«
Kort sagt betyder det kortere levetid for produktionsudstyret. Frank
Max Laursen vurderer, at hvor Micro
Technics SMD-maskiner tidligere
kunne køre i 12 år, holder de nu kun
6-8 år, før de skal udskiftes.
At der stilles større og større krav
til produktionsudstyret er en tendens, som maskinleverandøren Eltraco genkender. Også selvom administrerende direktør Mikael Thomsen
betoner, at kravene er lige høje, hvad
enten det er udstyr til prototyper eller
til almindelig serieproduktion:
»Kravene til maskinerne er selvfølgelig vokset voldsomt de senere år
med de nye komponenter, vi ser.
01005 og PoP stiller store krav til placeringsnøjagtigheden, men også gentagelsesnøjagtigheden skal være høj.«
Det er især fleksibilitet, der er nøgleordet i produktionshallerne rundt
omkring.
»Tidligere havde elektronikproducenterne produktionsudstyr, som
satte 200.000 komponenter på i timen, men som ikke var særligt fleksibelt. Udstyret kørte typisk med den
samme opstilling over en længere
periode, før man lavede en omstilling til en ny produktion. Og der kan
man sige, at produktionsudstyret til
prototyper i dag skal være meget mere fleksibelt. Du kan ikke som prototypeproducent tillade dig at bruge flere timer på en omstilling,« siger Mikael Thomsen og uddyber, at det eksempelvis er nødvendigt med maskiner, hvor du hurtigt kan skifte feeder.
Krav til maskiner og nøjagtighed
Senior Hardware Manager Thomas
Jørgensen fra den internationale
chipfabrikant Vitesses danske afdeling bekræfter, at de printkort, som
Vitesse og de øvrige chipfabrikanter
laver i dag, i højere og højere grad
rummer få, integrerede kredse.
»Vi integrerer mere og mere ind i
enkelte kredse. Vi går ikke i retning
af, at det bliver sværere at være prototypeproducent, men komponenterne bliver mindre og mindre. Og vi
har nogle print, som stiller krav til
maskiner og placeringsnøjagtighed.«
Hos Micro Technic gentager
Frank Max Laursen, at selvom designene bliver mere simple, stiller de
tilsvarende større krav til udstyret.
Især stencilprocessen, altså den indledende fase af produktionen, hvor
loddepastaen anbringes på printet,
inden komponenterne loddes på, er
alfa og omega. Men han understreger, at det endelig ikke må opfattes
som klynk.
»Sådan er vilkårene. Skal du være
med i branchen, så skal du kunne det
her, og det kan vi også. Det kræver bare,
at vi har de rigtige maskiner – vi kan ikke bare bruge vores fingre mere.« j
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRINGER
www.sikringer.dk
- et
selskab
T: +45 86 82 81 75
GLOBALGAP
Knivskarpe ydelser målrettet dit behov
Vækstguiden.dk er
én samlet indgang
til alle offentlige
tilbud, der skaber
vækst og udvikling
i virksomheder.
CertifiCering. inspektion.
kompetenCeudvikling
Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i
fødevarekæden. Det kræver styring, systematik
og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas.
Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, der passer bedst til dig. Lige meget om det
handler om inspektioner, kompetenceudvikling
eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien førende partner. Vi vil også gerne
udvikle din virksomhed.
Et værktøj til bedre kunderådgivning
Bureau Veritas Denmark
Oldenborggade 1B
Østbanegade 55, 2. sal
www.bureauveritas.dk
DK-7000 Fredericia
DK-2100 København Ø
Telefon 77 311 000
Telefax 77 311 101
Telefax 77 311 001
GMP+ 2006,
QS, FAMI-QS,
MSC
IFS,
IFS Logistic Standard
McDonald’s,
Nestlé,
Supply Chain
Verification,
VeriCert®
ISO 9001,
ISO 14001,
DS/OHSAS
18001
BRC Food,
BRC/IoP,
BRC Transport
and Distribution
ISO 22000
DS 3027
Kurser,
ERFA-grupper
Inspektioner
KONTAKT OS
Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder
i Danmark og resten af verden. Hør mere om,
hvordan vi også kan arbejde sammen med dig.
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
27
Ring til
CB Svendsen a/s,
tlf. 4448 5286
Annonce til Ingeniøren 29/1-2011
produktnyt
Spar
tid, logistik og penge
Professionel 3D-projektor
Sony Professional har lanceret en
3D-projektor, VPL-VW95ES, med skarpe, klare og levende billeder, som egner
sig særligt til at vise film. Den har en
billedkvalitet med dynamisk kontrast
(150.000:1) og et nyt 3D-mode, som er
baseret på en algoritme til at vise 3Deffekter fra enhver 2D-kilde. Hukommelsen af billedindstillingen bevarer
aspect ratio, så brugerne får en oplevelse som på et biograflærred. Herudover
er Sonys 3D-briller blevet opgraderet
og blevet væsentligt lettere, ligesom
senderen er blevet placeret omkring linsen.
Tlf. 43 55 70 00
www.sony.dk
switch til små belastninger
Skaarup Imcase præsenterer en produktnyhed fra Panasonic, AEQ switch,
til omskiftning af små belastninger.
AEQ-switchen fra Panasonic er således optimeret til at skifte små belastninger i µA-området, og et nyt udviklet kontaktsystem differentierer AEQserien fra konventionelle switches.
Glidende kontaktflader betyder, at
kontakttrykket ikke har indvirkning
fra aktuatorens tryk. I sammenligning
med konventionelle omskiftere kan
AEQ-serien skifte belastninger, som er
faktor 10 gange lavere, og skift fra
0,1 mA/3V DC til 100mA/30V DC er
garanteret. IP40-tæthedsgrad tillader
anvendelse i såvel instrumenter som
husholdningsapparater.
Tlf. 44 85 04 85
www.skaarupimcase.dk
29 Megapixel CCD-kamera
PC Instruments introducerer et 29
megapixel CCD-kamera, ICL-B6620,
som er baseret på Kodaks KAI-29050
5,5 mikron interline transfer CCD-sen-
sor, der kan udlæse 2,5 billeder pr.
sekund med en billedopløsning på
6.600x4.400 pixels. Lukkertiden er op
til 1.25x10-5 sekund, og interframe time opgives til 200 nanosekunder. En
indbygget billedprocessor kan udføre
en række realtidsprocessor i kameraet
blandt andet dobbelt flat field correction, statisk og dynamisk korrek­tion af
defekte pixels, automatisk gain control
og automatisk white balance. Der kan
defineres op til otte uafhængige AOI´s
(Areas of Interest). Kameraet måler
60x60x45
mm, vejer 320
gram og kan
anvendes fra -30
til +85 grader cel­
sius.
Tlf. 48 14 14 88
www.pcinstruments.dk
beskyttelse i form af f.eks. pinkode,
som hvis dokumentet var sendt til
print via virksomhedens netværk.
Printjobbet sendes til en Uniflow-kompatibel printer, uden at der skal downloades nye applikationer eller drivere.
Tlf. 70 15 50 05
www.canon.dk
60 watt wall-plug-forsyning
Craftec har præsenteret en globalt
anvendelig AC/DC wall-plug-forsyning,
PSA60, fra forsyningsproducenten Phihong. Udskiftelige plugs gør det muligt
at indsætte 60 W-forsyningen globalt i
alle verdens stikkontakter og forsyningsnet. PSA60 leveres med outputspændinger på 12, 24 og 56 VDC, og
forsyningen sker fra spændinger mellem 90 og 265 VAC ved frekvenser mellem 47 og 63 Hz. Forsyningen er tiltænkt traditionelle forbruger-, gaming-,
computer- og Soho-applikationer (small
office, home office) og har ydre dimensioner på 103x66x40 mm.
Tlf. 45 28 06 21
www.craftec.dk
Print fra mobile enheder
Canon har lanceret en komplet softwareplatform Uniflow version 5.1, der
håndterer print som dokumentscanning via mobile enheder såsom smart­
phones og tablets. Platformen gør det
muligt at sikre printjob sendt fra den
mobile enhed med samme adgangs-
Få indflydelse på
standarder
40 års erfaring har gjort os til eksperter i design og
udvikling, produktion og distribution og ikke mindst
finansiering – lad os hjælpe dig!
Se mere på www.CB-SvendSen.dk
f R a u dk ast ti l af k ast
EMS PROTOTYPER
Fast pris på produktion af dine prototyper
Tilbud inden for ét døgn
Prototyperne fremstilles normalt på fem arbejdsdage
Prototyperapport for bedre produktionsoptimering
Overblik over omkostningerne - én samlet faktura
- lyder det interessant, så kontakt os næste gang du skal
have lavet en EMS prototype !
BHE A/S 8700 Horsens
Telefon 7626 1100 www.bhe.dk
Spar op til 80 % på
energiforbruget og
hjælp klimaet med
CO2-besparelser!
Vi ved godt, at det lyder ret fantastisk – men
det er det egentlig også. Vi har nemlig hjulpet en række af landets førende virksomheder med at udskifte deres traditionelle
belysning med moderne LED-belysning. Og
resultatet har været det samme hver gang
– energiforbruget er reduceret med helt op
til 80 %, og virksomhederne sparer store
mængder CO2.
Læs mere om den spændende, nye teknologi
og de tekniske detaljer om produkterne på
vores hjemmeside. Her finder du også historier og billeder fra mange af vores tilfredse
kunder rundt om i landet.
Tørstofmåling
Behageligt og besparende
Panellys fra LEDlight Danmark er udviklet til montering
indendørs i loftplader. Denne type belysning giver et
blødt og særdeles behageligt lys med 120 graders spredning. Brændetiden er op til 50.000 timer.
Panellyset er perfekt til montering på kontorer, hvor der
er behov for effektiv belysning, som samtidig sparer på
strøm og dermed også CO2.
Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil
du have indflydelse på dem?
Du kan hente de nyeste forslag til internationale,
europæiske og danske standarder på
www.ds.dk/forslag
45 56 06 56
www.LEDLightDanmark.dk
(+45) 23 95 62 24
(+45) 40 15 53 00
28
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
Vi blev taget med bukserne nede. Det hele
kom til at handle om den åndssvage dæmning.
Anne Kongsfelt, projektchef, Nordhavnsvej
KARRIERE
Projektchef
skubbede
Nordhavnsvej
ud af politisk
dødvande
Kan politikerne ikke beslutte
sig, må den offentlige leder
presse på for en afgørelse,
mener projektchef Anne
Kongsfelt. Det gjorde hun
selv, da Nordhavnsvejprojektet gik i politisk tomgang,
men hun accepterede også
uden at kny, at den endelige
beslutning ikke var hendes
foretrukne.
Projektledelse
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Fra vinduet i S-toget kan Anne
Kongsfelt hver morgen betragte indsatsen af sit arbejde gennem de seneste fem år. To gule borerigge tårner
sig 27 meter op i vintermørket ved
Svanemøllen Station, og de blåstribede cementblandere drejer monotont
rundt på byggepladsen, der en dag
skal blive til Nordhavnsvej.
De første spadestik til den nye forbindelsesvej mellem Helsingør­
motorvejen og Nordhavn blev taget i
november, og for projektchef Anne
Kongsfelt er det daglige kig på pladsen en særlig tilfredstillelse.
»Det føles godt at se, at det går
fremad dag for dag,« siger hun.
Vejen dertil har været ujævn. Politiske kampe, ophedet borgerdebat og
lange perioder med tomgang i den
politiske beslutningsmaskine.
Manglen på fremdrift har været en
udfordring for projektchefen på
Nordhavnsvej. De seneste fem år har
bølgerne gået højt i diskussionen om
den nye forbindelsesvej. Rigtig højt.
Om en boret tunnel eller en såkaldt
cut-and-cover-tunnel.
Lokale beboere har talt med store
Jeg brugte sporspærringerne hæmningsløst for at gøre
det helt tydeligt for politikerne, at hvis de ikke traf en
afgørelse, så entreprenørerne kunne komme i gang, ville det få store konsekvenser.
Anne Kongsfelt, projektchef,
Nordhavnsvej
bogstaver om støjgener og trafikale
problemer, og københavnske politikere har været oppe at toppes med
Christiansborg-politikerne om en
eventuel forlængelse af vejtunnelen i
form af en østlig ringvej. De afgørende beslutninger har ladet vente på
sig, og alt imens har Anne Kongsfelt
siddet med sit projektteam i baggrunden og forsøgt at planlægge et
projekt, hvor ingen helt vidste, hvordan det skulle se ud, eller hvor pengene skulle komme fra.
»Det har været en udfordring at
holde projekteringsarbejdet i gang,
når diskussionerne trak ud. Kunsten
har været at finde ud af, hvor vi kunne
handle, mens vi ventede,« siger hun.
Ved juletid forrige år blev det for alvor svært. Politikerne trak den endelige beslutning ud på grund af manglende finansiering, men skulle vejprojektet stå færdigt som planlagt
inden 2015, skulle entreprenørerne
hurtigst muligt i gang.
»I over et halvt år vidste vi ikke, om
vi var købt eller solgt. Der var en reel
trussel for, at vi måtte stoppe projekteringen. Tiden skrumpede, og op­
gaverne hobede sig op foran mig.
Dér begyndte det for alvor at blive
stressende,« fortæller Anne Kongsfelt.
Forhindring vendt til fordel
Et konkret problem tegnede sig i horisonten: Banedanmark meddelte, at
de påkrævede sporspærringer på
Kystbanen og Nordbanen, tæt ved
Svanemøllen Station, kun kunne
foretages i sommeren 2012. Og kunne entreprenørerne ikke være klar til
det, måtte de vente helt til sommeren
2014, hvilket i så fald ville forsinke
projektet markant.
En alvorlig forhindring for anlægsprocessen, som Anne Kongsfelt imidlertid vendte til en fordel. Hun brugte
Banedanmarks deadline som argument over for politikerne. ‘En kritisk
milepæl’, som hun formulerer det:
»Jeg brugte sporspærringerne
hæmningsløst for at gøre det helt tydeligt for politikerne, at hvis de ikke
traf en afgørelse, så entreprenørerne
kunne komme i gang, ville det få store konsekvenser. Som offentlig leder
må man skubbe på, så beslutningerne bliver truffet.«
Langtrukne politiske beslutninger
er ifølge Anne Kongsfelt et grundvilkår, som den offentlige leder må lære
at agere inden for.
»Politiske processer er træge, men
bør ikke bruges som undskyldning
for ikke at handle,« siger hun.
Selv gik hun i gang med udbudsprocessen, selv om den endelige anlægsbevilling ikke var vedtaget.
Skulle de offentlige direktiver overholdes, vidste hun, at processen ville
tage tid, og selv om den endelige kontrakt ikke kunne underskrives, var
der intet til hinder for at komme i
gang med at undersøge for eksempel
timepriser, fortæller Anne Kongsfelt
og tilføjer:
»Politisk dødvande må ikke stoppe
den offentlige leder. Mange er tilba-
geholdne med at skubbe arbejdsprocessen i gang, før der ligger en endelig politisk beslutning, men holdes
arbejdstempoet ikke oppe, risikerer
man at miste kostbar tid.«
Kontrakten med rådgiveren var udformet, så det var muligt at arbejde
videre, selv om der ikke forelå en endelig politiske beslutning.
Hun har hele tiden forsøgt at være
på forkant med den politiske proces;
overveje, hvad der kunne komme
igennem rent politisk. Blandt andet
bad hun bevidst om et beskedent beløb til en borgerhøring tidligt i processen, så projektet kunne startes op,
fordi hun vidste, at der ville være gode chancer for et ja.
»Det handler om at bede om det,
man kan få ja til af politikerne. Et nej
blokerer arbejdsprocessen, så hellere
bryde projektopgaverne ned i mindre
enheder og tage dem én ad gangen,«
siger Anne Kongsfelt.
Kun én gang er projektchefen blevet mødt af et nej i borgerrepræsentationen, der afviste at tage stilling
til en forespørgsel om ekspropriation af arealer ved Svanemøllekasernen.
»Der var politikere, der mente, at
ved at tage stilling havde de samtidig
Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
194
nye
job
Cowi Process Engineers
Siemens Hardware Arcitect R&D
DTU Senior Researcher
Kongsberg Udviklingsingeniører
Ingeniørhøjskolen i København Adjunkter
Cowi Ingeniører
»Borgerhøring tog os
med bukserne nede«
Mangel på klar kommunikationsstrategi førte det første
borgermøde om Nordhavnsvejprojektet på afveje.
Høringer skal styres stramt,
mener Ole Bach, ekspert i
offentlig ledelse.
kommunikation
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Ingen havde forudset, at en enkelt
kommentar, der stod skrevet langt
henne i den offentlige rapport om
Nordhavnsvej, skulle stjæle hele
mediebilledet, første gang milliardprojektet skulle i offentlig høring.
Men det gjorde den.
Et perifert forslag om en eventuel
dæmning over Svanemøllehavnen
satte sindene i kog og overtog den offentlige debat om projektet. Sådan
husker projektchef Anne Kongsfelt
sit første borgermøde om Nordhavnsvej tilbage i 2007.
»Vi blev taget med bukserne nede.
Det hele kom til at handle om den
åndssvage dæmning, og det klæbede
til projektet lang tid efter på bekostning af den egentlige dagsorden,«
fortæller Anne Kongsfelt.
Efterfølgende besluttede projektteamet at være mere proaktive og arbejde med en mere klar kommunikationsstrategi. Information via hjemmesiden, elektroniske nyhedsbreve
og tæt kontakt til lokalpressen er bare
nogle af de metoder teamet bruger
for at undgå, at der opstår myter om
projektet.
Bach, forfatter til bogen ‘Når ledere
skaber resultater. En bog om offentlig ledelse’.
Ofte opstår der problemer, fordi
præmisserne for høringerne ikke er
meldt klart ud, påpeger han.
»Forvaltningen skal skrive til borgerne, hvad der præcis er til diskus­
sion, ellers er der risiko for, at en kværulant overtager dagsordenen med et
emne, der enten er uvedkommende
eller allerede er politisk vedtaget,«
siger Ole Bach.
Derfor er det vigtigt at vælge en
ordstyrer, der tør styre og stoppe en
diskussion, der er på afveje. Det skylder forvaltningen de borgere, der er
troppet op til høringen for at diskutere sagens kerne, mener han.
Ole Bach og Anne Kongsfelt er enige om, at kontakten mellem den offentlige leder og borgerne skal bygges på respekt. Det gælder også i de
tilfælde, hvor borgerne ytrer sig om
bekymringer, der umiddelbart kan
synes som petitesser i den store projektsammenhæng: Den ældre dame,
der bekymrer sig om de midlertidige
trappesystemer, fordi hendes hund
ikke kan gå på trapper. Eller borgeren
der klager over, at flagene på bygge-
Respekt for borgerne
Byggeriet af selve vejen og den 620
meter lange tunnel gik i gang i novem­
ber i år.
Netop det forberedende oplysningsarbejde er en forudsætning for et
godt møde mellem den offentlige forvaltning og borgerne, mener Ole
Vejen vil dagligt lede 15.000 biler uden
om centrale beboelsesgader og er et
led i en samlet trafikplanlægning for
Sidder ikke på hænderne
I april 2010 faldt den endelige afgørelse i forhold til Nordhavnsvej: En
firesporet vejforbindelse, hvoraf 620
meter ligger i tunnel – en cut-and­cover-tunnel.
En discountløsning ifølge visse
kommunale politikere. Og heller ikke Anne Kongsfelt var synderligt be-
pladsen generer hans udsigt. Begge
er eksempler fra Nordhavnsvejprojektet.
»Bekymringerne er reelle for de
mennesker, der henvender sig, og det
er mit ansvar at lytte – uanset hvad,«
siger Anne Kongsfelt, der planlægger
et besøg hos borgeren, der har klaget
over flaget.
Pas på med arrogancen
Fornuftig borgerdialog er ikke kun et
succeskriterium i projekteringsfasen. Også i anlægsfasen er den afgørende, mener Ole Bach.
»Projektarrogance er noget af det
farligste for ingeniører og entreprenører. De har deres fokus på at udføre
projektet inden for deadline og er ikke uddannet i forfinet kommunika­
tionsteknik,« siger han og opfordrer
til at ansætte en selvstændig medarbejder, der både har indsigt i projektet og evner at kommunikere ligeværdigt med borgere og interessenter, ellers risikerer det i sidste ende at gå ud
over modtagelsen af projektet.
»Udgiften til en fuldtidsansat er
marginal i forhold til det beløb, der
bruges på anlægsmaterialer og maskiner,« påpeger Ole Bach. j
den nye bydel, der omfatter cykler, kol­
lektiv trafik og fodgængere.
Vejen er Københavns største vejpro­
jekt i nyere tid med et budget på cirka
to milliarder kroner.
Bygherre: Københavns Kommune.
Rådgivere: Rambøll A/S, Creo Arkitek­
ter A/S, Schønherr A/S og LE34.
Ærlig dialog mellem leder og
medarbejdere er forudsætningen for at kunne udvikle
en virksomhed, men mange
steder gives feedback kun
fra leder til medarbejder.
Ledelseskonsulent Susanne
Teglkamp giver her sine bedste råd til, hvordan du skaber en god feedback-kultur.
Susanne
Teglkamp
Ledelseskonsulent i konsulent­
virksomheden
Teglkamp & Co.
Skab et sæt spilleregler
Som leder bør du sætte feedback på
dagsordenen ved at indkalde medarbejderne til et fællesmøde, hvor I i fæl­
lesskab udarbejder klare spilleregler.
Første regel kunne være, at feedback
gives for det, man gør – ikke for hvem
man er som person. Anden spilleregel
kunne være, at feedback altid kun må
gives, når man er i balance for at undgå uheldige følelsesmæssige udbrud.
Spilleregler er nødvendige for at skabe
tryghed om den nye feedback-kultur.
Definér et formål
Der bør være et klart mål med at introducere en feedback-kultur, og det mål
skal kommunikeres ud. Et mål som: ‘Vi
vil skabe unikke produkter’ er med til
at legitimere, at både ledelsens og
medarbejdernes indsats bliver genstand for mere respons i fremtiden.
Det skal stå klart, at det at give feedback har et højere fælles formål end
bare at forbedre den enkeltes ydeevne.
lederen skal gå forrest
Som leder er du nødt til at melde meget tydeligt ud, at du har brug for
feedback fra dine medarbejdere for at
kunne forbedre dig. Sig, at du ser den
gode medarbejder som én, der giver
sin mening til kende. Det forudsætter
en vis grad af tillid, før medarbejdere
tør give udtryk for deres holdninger,
og derfor er det afgørende, at du som
leder viser, at du kan håndtere feedback konstruktivt og åbent. Din reak­
tion på deres feedback er grundlaget
for at skabe en god feedback-kultur.
Brug sandwichmodellen
Når du giver feedback, bør du indlede
samtalen med at sige noget positivt.
Det åbner op for modtagerens interesse for dit budskab. Først derefter kan
du begynde den egentlige feedback og
så igen afslutte med noget positivt.
Tænk på det som en bøfsandwich, hvor
brødet er de positive budskaber, der
skal pakke indholdet ind. Husk, at den
bedste feedback formuleres som
spørgsmål, f.eks. om den adfærd, du
gerne vil have ændret. På den måde
sikrer du en god stemning, frem for at
dit budskab bliver opfattet som en kritik.
Gør feedback til rutine
Det at give og modtage respons skal
ind på rygraden, så det føles som en
naturlig del af det kollegiale samvær.
Gør det til rutine efter hvert projekt
eller større opgave at afslutte med en
feedback-runde, der både kaster lys
over, hvordan projektlederen klarede
sin ledelsesopgave, og hvordan samarbejdet forløb mellem medarbejderne.
Evaluér den nye kultur
Sørg for løbende at tage den nye feedback-kultur op til revision. Spørg ind
til, hvordan medarbejderne oplever
den, og vurdér, om der bør foretages
justeringer. Se feedback som en metode, I hele tiden skal udvikle, så den
passer præcis til jeres virksomhed og
de givne arbejdsbetingelser. Hvis den
nye arbejdskultur skal give mening for
medarbejderne, skal de involveres i
evalueringen og spørges til råds. j sro
IT-Diplomuddannelsen
Ved juletid forrige år var der reel risi­
ko for, at projekteringen af Nordhavns­
vej ville gå i stå pga. manglende politi­
ske beslutninger. Men som offentlig le­
der kan man godt skubbe på, så beslut­
ningerne bliver truffet i rette tid, mener
Anne Kongsfelt, projektchef på Nord­
havnsvej, der fandt sin egen vej ud af
det politiske dødvande. Foto: Das Büro
taget stilling til det endelige vejforslag. Vi skulle have været bedre forberedt på, at der ville blive diskussion
om forslaget. Det var irriterende,
men vi måtte udskyde noget af arbejdet,« siger hun.
FLERE JOB PÅ SIDE 32,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Sådan!
skaber du en god feedback-kultur
Nordhavnsvej
Forbindelsesvejen Nordhavnsvej byg­
ges frem til 2015 mellem Helsingør­
motorvejen og en ny bæredygtig
bydel i Nordhavn.
Kompan Product Safety Specialist
Furesø Kommune Spildevandsingeniør
NKT Engineers
- professionel karriereudvikling med IT-Diplomuddannelsen
gejstret, men som offentlig leder har
hun lært at parkere sine præferencer.
Der er ikke tid til at hænge med næbbet. Tværtimod. Den endelig politiske afgørelse er startskuddet til de
opgaver, der har ligget og ventet.
»Helt egoistisk ville jeg helst have
haft en boret tunnel. Det ville have
sparet os for en masse bøvl med Forsvaret, Banedanmark, DSB og ikke
mindst borgerne, som jo får en masse gener. Men når vi ikke kan få det,
vi elsker, lærer vi at elske det, vi får.
Vi sidder ikke på hænderne. Der er
en deadline, vi skal nå,« siger Anne
Kongsfelt. j
29
Med IT-Diplomuddannelsen kvalificeres du til at
udvikle og implementere it-løsninger i private og
offentlige virksomheder.
Uddannelsen kan sammensættes efter dine ønsker
og behov, og du kan specialisere dig i fx retningerne
sikkerhed eller programudvikling.
Du kan tage hele IT-Diplomuddannelsen eller følge
enkelte moduler.
Undervisning om aftenen i Ballerup
- Lautrupvang.
Læs mere på cv.ihk.dk
Center for Videreuddannelse
Ingeniørhøjskolen i København • University College
IDAVISEN
annonce
➜ Ingeniørfaglige strømninger
IKT-BRANCHEN
ARBEJDSMILJØVENLIG PROJEKTLEDELSE
Konkret hjælp til projektansatte
Det er for længst bevist, at et
godt arbejdsmiljø giver glade
medarbejdere. Men den slags
luksus har projektmedarbejdere
sjældent tid til.
Især projektansatte indenfor informationsog kommunikationsteknologi (IKT) er ramt
af stress og jag. Nu er vejledningen ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” udgivet, og
den kommer IKT-branchen til undsætning
med klare, gode råd.
Der var historier om en projektmedarbejder,
der ikke havde tid til at vaske sit eget tøj,
men konstant måtte købe nyt. Og projektlederen, der ikke kunne ligge ned og sove
på grund af al for megen mavesyre. Og
den projektansatte, der ikke fi k sine mange
timers kørsel mellem København og projektvirksomheden i Jylland beregnet som
arbejdstid.
De fleste typer af virksomheder oplever
udfordringer med opgaver, de skal være
færdige med til et fastsat tidspunkt, men
det står især skidt til i IKT-branchen. Nu er
IDA, DI ITEK og Dansk Metal gået sammen
og lavet en omfattende vejledning for IKTbranchen: ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse”. Som repræsentant for IDA sidder
formand for Ansattes Råd, Ellen Fænøe.
”Der var behov for at gøre noget, da vi er
blevet præsenteret for skræmmende eksempler på projektmedarbejdere der ikke alene
havde stress, men som også var fysisk syge
og gik på arbejde, selv om de reelt burde
ligge hjemme under dynen,” fortæller Ellen
Fænøe.
Vejledningen er lavet i samarbejde
mellem Ingeniørforeningen, DI ITEK
og Dansk Metal.
Altid på arbejde
ARB
EJDS
MILJ
ØVE
Arbe
– et jdsmiljø
dyna
misk
pro
Vejle
d
ning
i mod
erne
proje
NLIG
ktarb
ejdes
PRO
sams
JEKT
pil m
ed Ar
LED
ELSE
bejds
miljø
Projektarbejde har ry for at være spændende og fascinerende, men bagsiden er, at
arbejdsopgaverne ofte kan være hektiske
og uoverskuelige. Deadlines, kundekrav og
enorme forventninger er altid lige rundt om
hjørnet, og det forventes, at projektmedarbejdere kan fanges på mobilen døgnet
rundt. Og også i weekenden.
jekt
loven
”Det er, som om man ude på flere virksomheder nærmest har glemt de projektmedarbejdere. De farer stressede rundt mellem deres mange projekter og er sjældent
”hjemme” på hovedkontorerne,” siger Ellen
Fænøe.
Virkelighedsnær rådgivning
Med moderniseringen af Arbejdsmiljøloven
i 2010 udviklede der sig en idé i Arbejdsmiljøudvalget for Informations- og Kommunikationsbranchen. Der var behov for en
vejledning, der kan gøre Arbejdsmiljøloven
til en partner for både ledelse og medarbejdere i projekter. Flere erfarne projektvirksomheder blev spurgt til råds, og har
nu givet deres input til ”Arbejdsmiljøvenlig
projektledelse”.
”Vi har integreret den moderniserede Arbejdsmiljølov fra sidste år med helt konkrete
råd og anbefalinger fra fem projektvirksomheder, og det mener jeg er en rigtig god
fusion, for det betyder endnu flere bud på
løsninger for medlemmerne. Arbejdsmiljøloven bliver reelt endnu bedre,” siger Ellen
Fænøe. n
3
Husk at holde fri
”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” indeholder mange udførlige råd. Et udpluk:
Projekter skal opfattes på lige fod som enhver anden afdeling på en virksomhed - og derfor skal
projektledere følge arbejdsmiljøloven.
Registrér arbejdsmiljømæssige problemer i projekterne, løs dem med det samme og lav trivselsreviews, så virksomheden ikke løber ind i de samme udfordringer gang på gang.
Få udarbejdet en klar plan for kommunikation mellem projekt, kunde og leverandør.
Lav skriftlig forventningsafstemning og få den underskrevet af alle parter.
Befri projektfolk for rutineprægede administrationsopgaver.
Overhold hviletidsbestemmelserne.
Husk at give hinanden ros, anerkendelse og feedback.
”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd
ida.dk > Ansat > Arbejdsmiljøvenlig projektledelse
SYNSPUNKT
Netværk i teori og praksis
Af Morten Brok
Gentsch, formand
for IDA Privat
I IDA Privat arrangerer vi årlige
netværksmøder, hvor privatansatte medlemmer af Ingeniørforening kan mødes og diskutere
løn- og ansættelsesforhold. I bestyrelsen har vi dog de seneste år
fået flere og flere problemer med
fremmødet til disse netværksmøder, som ellers er gratis og nor-
malt foregår flere steder i landet.
Sidste år måtte vi aflyse 3 ud af
de 5 arrangerede møder, fordi der
var for få tilmeldte, således at vi
kun holdt et møde i København
og et i Aalborg. Aalborg mødet
blev kun afviklet, fordi foredragsholder og mødested var betalt.
I år vil vi prøve noget nyt for at
forsøge at hæve deltagertallet og
på den måde at komme i kontakt
med flere privatansatte. Og
måske specielt dem, der ikke har
en virksomhedsgruppe eller en
akademikerklub (VG/AK) på deres virksomhed. For de skal også
have mulighed for at netværke og
måske specielt netværke med folk
fra VG/AK-dækkede virksomheder. Derfor har vi valgt at holde
nogle af møderne sammen med
AVU’erne (Arbejdsmarkeds Vilkårs Udvalg). De er jo supergode
til at holde møder og foredrag,
hvor der kommer mange.
Temaet er valgt til denne gang at
være netværk i teori og praksis
med henblik på at forbedre løn-,
ansættelses- og arbejdsvilkår. Og
dette bliver forestået af os selv i
IDA Privat, som også er VG/AK
bestyrelsesmedlemmer og så af
forskellige foredragsholdere som
er eksperter i netværk. Man kan
således opleve forskellige sammensætninger af foredragsholdere i forskellige dele af landet.
Endvidere er der pålagt delvis
brugerbetaling (om end lidt symbolsk) på Aalborg møderne, for
også at afprøve dette, da nogle
mener at der kommer flere til et
møde der er betaling på!?
Vi starter med netværksmøderne
tidligere i år, og vi har fået dem
lagt fra november til januar.
Denne gang bliver det 5 steder i
landet med forskellige tovholdere: Aalborg 2 dage med mig selv
sammen med Erik Nicolaisen
fra AVU, både i Vestjylland og
Sydjylland med Jens Andresen,
og så kommer der møder i Århus
og København, der er ved at blive
planlagt dog uden tilknytningen
til AVU for at finde ud af hvilket
koncept der er bedst. n
annonce
SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 – ENGINERING LIFE CARE
TEMAÅR 2011
Anbefalinger og visioner på vej
2011 har med Ingeniørforeningens temaår stået i sundhedsteknologiens tegn.
Flere hundrede medlemmer af Ingeniørforeningen, medlemmer af 5 fagtekniske selskaber og IDAs regioner har bidraget med
input til, hvad IDA mener om sundhedsteknologi og hvor Danmark skal være i 2020.
Der har været holdt en række arrangementer og arbejdsmøder.
Som supplement er der lavet adskillige
analyser af ingeniørenes holdninger og
meget mere. Arbejdet har koncentreret sig
omkring tre hoveddagsordener: de nye
supersygehuse, sundheds- og velfærdsteknologi, og der er blevet diskuteret alt fra
robotter over eksportmuligheder til
mursten og IT.
16. januar præsenteres det store arbejde
på en konference i Ingeniørhuset i København. Anbefalingerne lægges frem og
visionen præsenteres. Sæt derfor allerede
nu kryds i kalenderen og glæd dig til en dag
med oplæg i verdensklasse, prisuddelinger
og præsentation af ingeniørernes vision:
Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life
Care. n
Interessen for at deltage i debatten om sundhedsteknologi har været stor i regionerne – her på mødet i Aalborg i oktober.
NETVÆRK
Efterfølgende kan du byde
ind, når et debatpanel ledet
af Trine Sick diskuterer
barrierer og muligheder
for vækstiværksættere i
Danmark.
IDA NORD
ATOMKATASTROFEN
PÅ FUKUSHIMA
IDA KØBENHAVN
JUL OG TYCHO BRAHE
PLANETARIET
I over 20 år har der været
holdt maskinteknisk jul i
Tycho Brahe Planetariet.
I år er det 2 dage i træk
– tirsdag 6. december er
det arr. 124726 og onsdag
7. december er det arr.
124731.
På programmet er først
fi lm for fagteknikere og
legebørn i 3D. Det bliver
som selv at sidde på vingespidsen eller bag styrepinden i cockpittet, mens man
følger udviklingen af næste
generations passagerfly
Airbus 380 og Boeings nye
787 Dreamliner. Derefter
bliver der teknisk foredrag
om virkelighedens Armageddon: Hvad er faren
ved, at asteroider rammer jorden? Endelig vises
fi lmen Tornadojægerne,
hvor stormjægeren Sean
Casey og hans team jagter
den perfekte tornado, for
at lære at forstå tornadoer.
Mere om fi lmene på
www.tycho.dk
Hvad skete der, da tsunamien ramte det japanske
atomkraftværk i Fukushima, og hvilken betydning
får det for atomkraftens
fremtid? Et kernekraftværk
er et termisk kraftværk,
som koger vand på en anden måde end konventionelle kraftværker. Magister
Bertel Lohmann Andersen
vil gennemgå, hvordan
det foregår, og hvilke risici
der er forbundet hermed.
Derefter gennemgås ulykken i Fukushima, hvor 3
reaktorer smeltede ned.
Afslutningsvis ses på,
hvordan erfaringer fra
ulykken vil påvirke fremtidens energiforsyning.
Miljøteknisk Gruppe i
samarbejde med Energiteknisk gruppe står bag
arr. 124142 torsdag 19.
januar 2012 i IDAs lokaler i
Aalborg.
IDA SYD
BESØG HOS BUKH A/S
IDA SELVSTÆNDIG
SÆT GANG I VÆKSTEN
I Danmark har vi nogle
af de bedste betingelser
for at starte virksomhed.
Til gengæld er det kun få
virksomheder, der vokser
sig store. Men vækstvirksomhederne er vigtige for
dynamikken og væksten
i dansk erhvervsliv og for
samfundet.
Nye vækstvirksomheder
kan både skabe nogle af
de arbejdspladser, som vi
har mistet under krisen –
og bidrage til Danmarks
velstand på længere sigt.
IDAs Erhvervsudvalg og
IDA Selvstændigforum
inviterer derfor til en
konference om iværksættere og vækst 8. december i
Ingeniørhuset, arr. 124858.
Her kan du få indspark til
vækst og udvikling af din
virksomhed i workshops
med fokus på eksport,
kapital og innovation.
Maskinteknisk Gruppe
inviterer til besøg på Motorfabrikken BUKH A/S i
Kruså. I dag er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere,
der producerer marinemotorer til redningsbåde
og lystbåde. Tidligere hed
virksomheden Aabenraa
Motorfabrik og Callesen
Diesel, der nu er samlet
i én virksomhede. Arr.
124854 holdes torsdag 8.
december 2011, og virksomheden er vært ved et
mindre traktement.
IDA
INDUSTRIENS PIONERER
Ingeniørforeningen udgiver
den fortællende historiske
beretning om teknikumingeniørerne og landets teknika ”Industriens Pionerer
- teknikumingeniørernes
uddannelseskamp og betydning”. Bogen giver svar på
hvordan og hvorfor uddannelserne opstod, og hvordan
har teknikumingeniører sat
deres præg på Danmarks
industriudvikling? Bogen er
skrevet af Per Boje, Henrik
Harnow, Johnny Wøllekær
og Peter Fransen.
Bogen er rigt illustreret og
på cirka 370 sider. Normalprisen for bogen er 249
kr. IDAs medlemmer kan
indtil 8. december 2011 købe
bogen i forsalg for 149 kr. Til
begge priser kommer porto
og forsendelse på 45 kr. pr.
bog.
Bestilling af bogen skal ske
ved at indbetale beløbet til
Danske Bank (Reg.nr. 4180,
konto nr. 3119404908). Der
skal skrives navn og postadresse ved indbetalingen,
der også skal mærkes ”Industriens Pionerer”. Køber
du flere end en bog, skal der
betales 45,- for pakning og
forsendelse pr. stk. Bogen
fremsendes på udgivelsesdatoen.
IDA I MEDIERNE
FØLG IDA I PRESSEN
Et hurtigt og hjælpsomt
overblik over, hvad der
er aktuelt i medierne
om Ingeniørforeningen,
Ingeniørernes A-kasse
(IAK) m.m. Sammen med
et overblik over dagens
vigtigste, øvrige historier
i de landsdækkende medier kan det komme til din
mailadresse hver morgen.
Hvis du ønsker det, leverer
IDA kvit og frit.
Alle hverdage bliver dagens ”Presseklip fra IDA”
udarbejdet. ”Presseklip fra
IDA” indeholder klip fra de
landsdækkende medier om
arbejdsmarkedet, erhverv,
teknologi, uddannelse,
politik, økonomi og tilsvarende, som er af betydning
for Ingeniørforeningen
og ikke mindst medlemmerne.
”Presseklip fra IDA”
udsendes hver morgen lidt
før kl. 9 som email. Alle
interesserede er mere end
velkomne til at abonnere
på den. Det sker nemmest
ved at tilmelde sig på
ida.dk > Presse.
IDAVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.
32
Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
Gyrithe Hasbak
3326 5358
3326 5391
3326 5383
SENIOR RESEARCHER
Plant Pathway Engineering
Center for Biosustainability. The successful candidate
will take part in pathway engineering of microbes for
the industrial production of chemicals and pharmaceuticals. The job requires a comprehensive understanding of membrane protein production, as well as
expertise in plant biochemistry and recombinant DNA
technologies.
Application deadline: 9 December 2011
DTU is a technical university providing
internationally leading research, education,
innovation and public service. Our staff
of 5,000 advance science and technology
to create innovative solutions that meet
the demands of society; and our 7,000
students are educated to address the
technological challenges of the future.
DTU is an independent academic
university collaborating globally with
business, industry, government, and
public agencies.
Further details: dtu.dk/career
30 MW Fort Victoria Power Station, Mauritius
SENIOR TECHNICAL INVESTIGATOR
Optimering og diagnosticering af biomasse- og dieselkraftværker
Primære arbejdsområder
Kvalifikationer
· Teknisk rådgivning og problemløsning
· Civilingeniør med min. 3-5 års erfaring
· Test og vidensindsamling
· Solid almen dieselmotor- og styresystemforståelse
· Dokumentationsrapporter
· Fagligt ambitiøs med interesse og flair
· Analyser og havarirapporter
· Udvikling og implementering af nye
Er dEt tid til at støvE
karriErEn af?
for metodisk problemløsning
· Teknisk engelsk på højt niveau
serviceprocedurer og -rutiner
Arbejdet foregår i et internationalt, dynamisk og ligefremt tværfagligt miljø. Du trives
derfor med en aktiv hverdag i en opsøgende rolle med afveksling og udfordringer. Der
vil i mindre omfang skulle påregnes udenlandsrejser.
Beslut dig her.
Læs hele stillingsopslaget på www.bwsc.com og send din ansøgning til hrd@bwsc.dk
snarest muligt.
BWSC – Your Best Partner for Growth
Kongsberg Gruppen (KONGSBERG) er et internasjonalt, kunnskapsbasert
konsern med over 6 300 ansatte i mer enn 25 land. Konsernet leverer høyteknologiske systemer og løsninger til kunder innen olje- og gassindustrien,
handelsflåten, forsvar og romfart. KONGSBERG er notert på Oslo Børs og
hadde driftsinntekter på 15,5 milliarder kroner i 2010.
www.kongsberg.com
Utviklingsingeniører til analog elektronikk i Norge
Kongsberg Maritime - Subsea, Horten
Avdeling Subsea i Horten utvikler og produserer ultralydprodukter for verdensmarkedet: Ekkolodd og sonar for fiskeriene, multistråle
ekko-lodd for kartlegging av havbunnen, akustisk posisjonering og dataoverføring under vann. Vi utvikler all elektronikk selv.
Fiskeressursene i verdens-havene blir kartlagt med vårt utstyr. Produktene våre dominerer også innen offshore undervannsposisjonering. Vi har en bred kontaktflate mot eksterne institutter og organisasjoner.
Den sentrale teknologiavdelingen i Horten skal styrke bemanningen innenfor generell analog kretskonstruksjon og kraftelektronikk,
og ønsker personer med Siv.Ing. (MsC) eller tilsvarende utdanning.
For mer informasjon kontakt: Håvard Nes, tlf. (+47) 33 03 42 44 / (+47) 992 14 244 eller Sverre Evensen,
tlf. (+47) 33 03 44 18 / (+47) 992 14 418. Send søknad elektronisk på www.kongsberg.com/careers innen
15.12.2011 (KMS-11/051)
WORLD CLASS –
through people, technology and dedication
w w w. bw s c .co m
ENGINEERS
CAN YOU DRIVE
THE GLOBAL QUEST
FOR ENERGY?
In the near future, global demand for energy will double.
In COWI, we push the boundaries of the future energy
mix, bridging fossil fuels, wind and bioenergy to create
coherent solutions to the world’s energy challenge.
RIGHT NOW WE ARE LOOKING FOR ENGINEERS FOR
OUR PROCESS PLANT OFFICE IN COPENHAGEN, DENMARK.
PROCESS ENGINEERS
10-15 years’ experience. Primary
focus will be to manage projects and
clients within new bio solutions from
identification to realisation.
PIPING/MECHANICAL ENGINEERS
5-15 years’ experience. Main tasks will
be design of piping mechanical
systems for process plants for the oil
and gas industry and new bio
solutions.
CIVIL/STRUCTURAL ENGINEERS
5-10 years’ experience and familiar
with both civil and structural work.
Primary focus will be design related
to pipelines, terminals and process
plants.
READ MORE AT COWI.COM/JOBS
COWI is a leading international consulting group. We create value for customers, people and society
through our unique 360° approach within the fields of engineering, environmental services and economics.
34
Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011
Jobbasen for it-professionelle
version2.dk/it-job
Product Safety Specialist
Erfaren ingeniør - ansvar for produktsikkerhed
Vækst og stort strategisk fokus på produktsikkerhed er årsagerne til, at verdens
førende producent af legepladser udvider og søger en Product Safety Specialist.
Det organisatoriske tilhørsforhold er Group Safety & Quality, der arbejder professionelt med produktsikkerhed og kvalitetsstyring af hele KOMPAN Gruppens produktportefølje.
STILLING
VIRKSOMHED
2 erfarne SAP Basis KMD
KVIK NR.
32860
(SAP BOBJ BI) (BO) sen.spec. Capgemini
32187
(SAP BOBJ BI) (BO) spec.
Capgemini
32185
.Net/C# udviklere
Capgemini
29118
Account manager Capgemini
30412
Application Con. - SAP Grundfos A/S
32565
Application developer
SimCorp
32499
Applikationsarkitekt Øko.
KMD
32802
AX SW Development Eng. Microsoft Development Center Cop.
32920
BI Forretningsspecialist KMD
32803
Build & Deployment Lead
SimCorp
32092
Bus.Objects arkitekt/spec. CapGemini
32484
Business Information Mana. Capgemini
30940
Business Warehouse (BW)
Capgemini
32246
C++ Programmer
Secunia
32575
Data Warehouse ETL udviklerElan IT Ressource A/S
32932
Driftsmanager KMD
32906
DW-Projektleder
Elan IT Ressource A/S
31988
Dyn. AX SW Devel. Eng.
Microsoft Development Center Cop.
31785
Embedded SW Developer Advalight ApS
32617
EPIserver udvikler
32048
Elan IT Ressource A/S
EPiServer web-frontend udv.CapGemini
29561
Erfaren Supporter KMD
32669
Erfaren udvikler KMD
32668
Forretningsanalytiker
KMD
32564
Kvalitetsstyring og produktsikkerhed
Som erfaren Product Safety Specialist får du ansvar for styring af kvalitet og produktsikkerhed af eksisterende produkter. Dine primære arbejdsopgaver er at:
Infrastructure Consultant
Vestas Wind Systems A/S
32904
IT Arkitekt
Skandinavisk Data Center A/S
32506
IT Project Manager
Saxo Bank
32624
• Behandle, analysere, dokumentere og rapportere incidents
om produktsikkerhed, herunder forestå kommunikation og dialog herom
med både interne og eksterne samarbejdspartnere
IT Storage Consultant SimCorp
32862
Java udv. – Web-frontend
Capgemini
29111
Java udviklere – backend
Capgemini
29119
Javaudviklere
Capgemini
30965
Lead Devel. BizTalk KMD
32667
• Planlægge, drive og følge op på korrigerende handlinger,
herunder kvalitets- og sikkerhedsmæssige forbedringer på eksisterende
legeløsninger i produktporteføljen
• Monitorere udviklingen i produktstandarder og lovgivning
inden for produktsikkerhed
• Medvirke til at omsætte viden om produktsikkerhed og tilsikre det bliver
implementeret i de allerbedste produkter til legepladser over hele verden
Erfaren og analytisk
Du er uddannet ingeniør eller har anden mellemlang teknisk uddannelse og
ca. 5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har især erfaring i kontinuerlig evaluering og udvikling af produktsikkerhed samt håndtering af incidents/ hændelser.
Du taler og skriver flydende engelsk, der er koncernsproget, og du er rutineret bruger af gængse IT-programmer.
Som person har du gennemslagskraft og er en stærk kommunikator, der kan begå
sig på alle niveauer og i forskellige kulturer. Du har stærke analytiske evner, og du
kan hurtigt sætte dig ind i problemstillinger og finde løsninger på eget initiativ.
Din arbejdsmetodik er systematisk og målrettet. Du sørger altid for at følge op og
afslutte opgaverne, og du stiller høje krav til dig selv.
Vi tilbyder
Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i et uformelt og meget internationalt arbejdsmiljø. Du kommer til at indgå i et team af ambitiøse og resultatorienterede kolleger.
Kan du se dig selv som KOMPANs nye Product Safety Specialist, så send din
ansøgning til HR@KOMPAN.com mrk. ”Product Safety Specialist + dit navn”.
Vi gør opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger.
Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
KOMPAN udvikler og producerer legeredskaber og legeløsninger til børn over hele verden.
KOMPAN Gruppen beskæftiger mere end 800 medarbejdere globalt, har salgsselskaber i
19 lande og distributører i mere end 40 lande. Produktion og konfiguration foregår primært i
Tjekkiet. Koncernen har en ambitiøs målsætning, en aggressiv vækststrategi og vil være den
ledende globale aktør inden for legepladsindustrien. Se mere på www.kompan.com
Management Consultant
Capgemini
31923
Managementkonsulent
KMD
32861
Master Data Management Capgemini
30942
MOSS Arkitekt
32829
Elan IT Ressource A/S
PHP-udviklere ElanIT
31689
Salesforce.com - udv.
Capgemini
29933
SAP CRM consultant
Elan IT Resource A/S
32359
SAP FI/CO konsulent
Capgemini
31788
SAP FICA/FICO konsulent
KMD
32841
SAP Supply Chain Man.
Capgemini
31889
Sen. Bus. Int. Strategy kon. Capgemini
32245
Sen. Devel. for IT team
31740
Saxo Bank
Sen. Infrastructure Architect ElanIT
31589
Senior Developers Saxo Bank
32563
Senior Reverse Engineer
Secunia
32577
Senior Software Architect
SimCorp
32529
Seniorudviklere Netcompany
32514
Service Delivery Manager
Elan IT Resource A/S
32362
Service Delivery Manager
Elan IT Ressource A/S
32836
SharePoint 2007/2010 udv. Capgemini
29116
Sharepoint driftskonsulenterElan IT Ressource A/S
32620
SOA ark./imp.spec.
CapGemini
30157
SOA ark.og Integrationsspec.Tieto Denmark A/S
32769
Studiejob som ABAP-pro.
32800
KMD
SW Devel.Fin. Ins.& Calcul.
SimCorp
32120
SW Development Eng.
Microsoft Development Center Cop.
29298
SW Develop. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.
32840
Talented Programmer Secunia
32574
Talents til Technology Con. Capgemini
30862
Team lead CapGemini
32486
Teamlead
Capgemini
29103
Teamlead CapGemini
29105
Tech.Proj.Man./Acc.Sup.man.Elan IT Resource A/S
32360
Technical Tester
Saxo Bank
32629
Tekniske konsulenter KMD
32919
Test Engineer
Saxo Bank
32628
VDI Senior Operations Spec. Elan IT Resource A/S
32353
Can an engineer
engineer a sustainable
future?
Dare to ask: Apply now.
Siemens is a global powerhouse in electronics and electrical engineering, actively operating in more than
190 countries. We’re offering a wide range of pioneering products for energy efficiency, industrial productivity, affordable healthcare and intelligent infrastructure, with a quickly growing focus on sustainability.
To find answers to the toughest questions of our time, we need open-minded and curious people who dare
to ask them. Just like the more than 336,000 people of Siemens. And maybe just like you.
Siemens Flow Instruments develops, manufactures, markets and services high-tech flow meters worldwide known under the product name SITRANS F. The products are used in process control,
process optimization and billing applications. For more information see www.siemens.dk/flow
At Siemens Flow Instruments, we have vacant positions in our R&D Department. You can read more about the specific jobs and apply online at our website www.siemens.com/careers
Hardware Architect R&D (Job Id 84860)
As Hardware Architect, you lead the technical hardware
design and development of advanced electronics, including
complex analogue circuits and ASIC/FPGA design.
You will work on projects in global cooperation with colleagues in the USA, China and Europe and with external
researchers to ensure a high level of reuse and follow up and
architectural design in the development cycle (V model).
For further information, please contact Head of HW
Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75.
Hardware Developer R&D (Job Id 83349)
As the digital design and test FW specialist, you will be
responsible for the digital design part and to secure testable
HW. Further more you will be responsible for defining the test
specification on a module level. Based on this specification
you will create a dedicated test FW which ensures the HW
fulfills all the features. After successful testing, the HW will be
handed over to the Integration Test Team.
Embedded Senior Software Developer
For further information, please contact Head of HW
Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75.
With reference to the Department Head Software you are
responsible for top down SW analysis of advanced measurement requirements to our future flow products. You have
close collaboration with our System Architects and Software
Architects and you take ownership for design and implementation and testing of embedded Software modules for our
flow products.
Senior Project Manager – R&D
(Job Id 70023)
With reference to Head of Project Management you lead the
projects and your project team from idea to production. You
focus on execution and are responsible for delivering expected and promised products of the right quality, cost and ontime. Together with Product Management, you are involved
in concept and construction phases and you are responsible
for handing over your products to our factories in USA, China
and Europe for product launch.
For further information, please contact Department Manager
Morten Kjær Hansen, by phone +45 20 41 98 13.
Find out how you can make a career at Siemens. Dare to ask.
siemens.com/careers
VI SØGER INGENIØRER
KAN DU SKABE FUNDAMENTET
FOR FREMTIDENS INFRASTRUKTUR?
Vi søger ingeniører til vores kontorer i Lyngby, Odense, Vejle,
Esbjerg, Aarhus og Aalborg, som brænder for at arbejde
med de største og mest prestigefyldte infrastrukturprojekter
i ind- og udland.
Kort fortalt har vi forrygende travlt. Vi søger mere end 20 folk
med en stærk faglig profil samt junioringeniører, som søger
udfordringer ud over det sædvanlige. Til gengæld forventer
vi, at du kan være med til at udvikle vores forretning, så vi
sammen kan skabe fremtidens infrastruktur.
Vi søger
› Fagligt stærke geoteknikere
› Erfarne vejingeniører og anlægskonstruktionsingeniører til projektering og projektledelse
› Ingeniører med faglig indsigt i jernbaneprojekter
Læs mere om de konkrete stillinger
på cowi.dk/job
(Job Id 76621)
For further information, please contact department Head SW
Jesper Højmark Esbensen, by phone + 45 23 80 46 65.
36
Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011
244 ingeniør- og maskinmesterjob
Ingeniørhøjskolen i København
– University College
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Ingeniørhøjskolen i København søger tre
adjunkter/lektorer til diplomingeniøruddannelsen.
Stillingerne opslås i Ingeniørhøjskolens Uddannelsescentre for Business og Innovation samt
Energiteknik og Produktdesign. Tiltrædelse er 1. februar 2012 for alle stillinger.
ArBEjdSområdErnE er undervisning og vejledning af kommende diplomingeniører på både
dansk og engelsk samt deltagelse i forsknings- og
udviklingsprojekter. Forsknings- og udviklingsprojekter udføres i samarbejde med erhvervslivet samt
forsknings- og undervisningsinstitutioner i ind- og
udland.
ProdUKTdESIGn
Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af
Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energi–
teknik og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor
med særlig fokus på produktdesign. Du skal have:
• flairforprodukter,materialerogfunktionalitet
• vilbidragetildenfagligeudviklingindenfordesign, innovation og bæredygtighed
• kendskabtildigitaleteknikkertilfremstillingaf
fysiske prototyper
• it-visualiseringogøvrigedesignværktøjer
• industrielledesignteknikker
• erfaringmedproduktudviklingfraidétilprototype
• erfaringmedbæredygtigproduktudvikling
• erfaringmedmaskinkonstruktion
• modoglysttilatundervisepådetinternationale
semesterprogram International Design Semester
samt Summer School
mASKIn
Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af
Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energiteknik og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor,
hvor profilen koncentreres om indsigt i:
• maskinelementer
• mekanikherunderdynamik,styrkelæreogfinite
elementmetoden
• numeriskemetoderforingeniører
• automatisering
• maskinkonstruktionogdesign
• materialeteknologiogmaterialevalg
• erfaringmedprojektvejledning
• vilbidragemeddenfagligeudviklingindenfor
maskinelementer, dynamik, styrkelære, finite
elementmetoden etc.
ProdUKTIon oG LEdELSE
Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for
Business og Innovation søger en adjunkt/lektor til
undervisning på produktionsingeniøruddannelsen.
Her er udfordringerne:
• undervisningimaterialelære/materialevalg
• undervisningimatematikogstatistik
• undervisningifysik
• undervisningiproduktudvikling
• projektvejledning
om oS
Ingeniørhøjskolen står for at uddanne ingeniører
med høj faglighed og evne til at agere i en national
og international erhvervsmæssig sammenhæng.
Vi stræber efter at fastholde et åbent og dynamisk
miljø med tæt dialog med de studerende og det
omliggende samfund og erhvervsliv.
dE FULdE joBoPSLAG kan
ses på Ingeniørhøjskolen i
Københavns hjemmeside på
adressen www.ihk.dk, hvor
ansøgningsproceduren også
fremgår.
AnSØGnInGSFrISTEn
til samtlige stillinger
fredag den 16. december 2011 kl. 12.
Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af
University College, og er en selvejende videregående uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca.
2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. Læs mere
om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk
www.ihk.dk
Stilling
Virksomhed
Bygherrerådgiver til Bascon Bascon A/S
Kviknr.
329458955
Udviklingsingeniør Clip-Lok SimPak Gruppen
329459167
Digital Communication
Coloplast
329458570
Teknisk team-lead Dako Denmark A/S
329458897
Softwareudvikler
Danmarks Tekniske Universitet
329459164
Mekanikingeniør
DPA Microphones A/S
329458340
Maskiningeniør
EnviDan Øst A/S
329458959
Underviser i matematik
Erhvervsskolen Nordsjælland
329459112
scientists and engineers
European Patent Office
329459165
Cooling System Engineer
European Spallation Source ESS AB 329458397
Sagsbehandler Forsvarets Personaltjeneste
329458601
Erfaren spildevandsingeniør Furesø Kommune
329458453
Projektleder til kundeforsøg GEA Process Engineering A/S 329458428
329454487
Senior System Engineer GN Netcom A/S
Afdelingsleder Greenland Contractors
329459163
Ingeniør til salg - Hydraulik Hydro Service A/S
329454472
Utviklingsingeniører Kongsberg
329458940
Dynamiske projektmed.
Københavns Kommune
329458568
Projektledere Københavns Kommune
329459047
Senior Railway Safety
Lloyd’s Register EMEA, Denmark
329454309
Directories Integration
MAN Diesel & Turbo
329459130
Projektleder Mercuri Urval A/S
329459375
AC-medarbejder Miljøministeriet
329458985
System Design Engineer
NKT Flexibles I/S
329459379
Ingeniør - produktion
Nordic Sugar A/S
329459121
2 Produktionskemikere Novo Nordisk A/S
329458436
Studentermedhjælper Novo Nordisk A/S
329459171
Manager
Novozymes A/S
329459123
Software Tools udvikler
Oticon
329459190
Ingeniører til behandling Patent- og Varemærkestyrelsen
329459068
Projektleder Petri & Haugsted as
329458576
Firmware architect Phase One A/S
329459226
Experienced HVAC
Ramboll Oil & Gas
329459135
Environmental Engineer Randstad A/S
329459162
VVS-ingeniør
Randstad A/S
329459214
Senior Project Manager
Siemens Flow Instruments A/S
329459373
Embedded Senior Software Siemens Flow Instruments A/S
329459374
Customer Order Engineer
Siemens Wind Power A/S
329458974
Teamleder til proces- Spildevandscenter Avedøre I/S
329459242
Softwareudvikler?
substans softwareudvikling
329459168
Mobil Teknologi Manager
TDC A/S
329459117
Studentermedhjælp
Visma Sirius
329458724
System designer
The growing System Design Group of 17 skilled
engineers plays a central part in the delivery of
optimized flexible pipe systems for the offshore
industry. As a systems designer you will work with
all aspects of flexible pipe design from creative
phase with in-depth client dialogue to thorough
systems analysis.
www.nktflexibles.com
www.jobfinder.dk Kviknr. 329459379
Computer Vision Expert
Erfaren spildevandsingeniør
CLAAS Agrosystems DK researches and develops
novel vision-based solutions for automated
steering and process optimization for agricultural
vehicles. In order to strengthen our position we
seek a development engineer with strong competencies within image processing.
I Furesø Driftsselskab søger vi en faglig kompetent,
engageret og udviklingsorienteret spildevandsingeniør, der sammen med vores dygtige medarbejdere
vil være med til at løse de mange spændende
opgaver, som fremtiden bringer.
www.claas.com
www.furesoe.dk/job
www.clip-lok.com/da/
www.jobfinder.dk Kviknr. 329457919
www.jobfinder.dk Kviknr. 329458453
www.jobfinder.dk Kviknr. 329459167
– Mobile Robotics
Udviklingsingeniør
Vores kunde, Clip-Lok Simpak søger en kreativ udviklingsingeniør evt. med erfaringer inden for skræddersyede emballageløsninger. Du får ansvar for
at udvikle emballageløsninger i tæt samarbejde
med firmaets sælgere og kunder - og du skal sikre
at kvaliteten, samt de innovative og bæredygtige
løsninger lever op til kundernes og samarbejdspartnernes krav.
kommenDe ArrAngementer · frA 2. December 2011
norDjyllAnD
03.12
04.12
04.12
06.12
06.12
06.12
06.12
07.12
07.12
08.12
08.12
08.12
09.12
10.12
11.12
11.12
11.12
12.12
13.12
15.12
17.12
17.12
18.12
27.12
14.01
18.01
21.01
24.01
24.01
24.01
26.01
27.01
04.02
• Julefrokost for hele familien i Rold Skov
Familiejuletur til Nørre Vosborg
Andespil
• Vendsyssel Teater – Et Juleeventyr
• Gratis mad på Frederik Bajersvej
• Den ny CT-scanteknik på Sygehus Vendsyssel i Hjørring
• Frederikshavn Havn & Fremtiden
Gratis mad på Sohngårdsholmvej
• Intro til coaching
Hurtig og effektiv læsning
• Gratis mad på Basis
ASMO Marine – E-mobilitet til vands
• Skift disneysjov ud med en aften i svømmehallen
Fæld dit juletræ sammen med Ingeniørforeningen
Juletur til Troldeskoven og Thingbæk Kalkminer
Hent juletræet – Oplev Julehyggen & Julestemningen
Seniorudvalgets juleskovtur
Kom og smag julen ind
Jul i piletræerne
PCB i byggeriet
IDA Nords julefrokost
Tag til julefrokost med IDA Nord
• Juleramasjang
Julebowling
Tosca på Gøteborgoperaen og Frida Kahlo
Jobsamtalen – lær at målrette dit input til jobsamtalen
• Melodi Grand Prix 2012
Atomkatastrofen på Fukushima
Mindfulness II – 1 dags workshop for øvede
Ingeniørcafeen
Det nordjyske mobileventyr
• Robert Burns fødselsdag
Rasmus Seebach
københAvn
02.12
03.12
05.12
05.12
05.12
05.12
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
07.12
07.12
07.12
07.12
07.12
08.12
08.12
10.12
10.12
12.12
12.12
14.12
15.12
04.01
Arr. nr.
Arr. nr.
"Tingenes Danmarkshistorie" – en jubilæumsudstilling
• MOZART´s Don Giovanni
• Glögg og Crazy Christmas Cabaret i Tivoli
Nyfødsel af dansk mad
Bæredygtig byggeri
Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret
Glade atomer – synet på atomvåben i danske massemedier
• Kopenhagen Fur (Danske Pelsauktioner)
Forbedring af arbejdsmiljøet kan betale sig
Angreb og forsvar i en ny verden
• Bliv mere effektiv i Excel – Introduktion til Excel Makroer
[EGR]Rejsekort
Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium
Hundred året for Ellehammers helikopter
• Oplev Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard
Det danske EU-formanddskab – dagsorden med 2020 sigte?
Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret
Søgemaskineoptimering af hjemmesider
Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium
• Julekoncert
Iværksættere og vækst – hvad skal der til?
Sjællands Symfoniorkester – Jul med Beethoven
• Folk og røvere i Kardemomme By
LEAN 3
Optisk switching i fremtidens telenet
• Mågen, klassiker af Anton Tjekhov – Middag i Ofelia
Fordobling af passagerantallet og regularitet
Rumsonden ”Messenger”, nytårsmøde
• Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding.
Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk
124683
124609
124697
124101
124131
124671
124680
124179
124793
123383
124181
124881
124663
124869
124655
124741
124757
124688
124768
124885
124868
124937
124699
124884
124706
124951
124542
124142
124299
124791
124790
124812
124847
123258
124309
123286
123783
123927
124211
123259
123355
123629
123738
124341
124690
124726
124800
123356
123928
124214
124719
124731
124536
124858
123460
124604
123740
124851
123357
123801
123359
københAvn/fortsAt
06.01
12.01
12.01
18.01
19.01
19.01
23.01
23.01
26.01
27.01
30.01
31.01
31.01
02.02
02.02
02.02
04.02
09.02
12.02
Mødeteknik
123872
Cavalleria Rusticana og Bajadser
123360
Har du styr på regnskab og jura i dit firma?
124794
Arbejde i udlandet
124919
KENTEX 50
124780
Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister'
124887
Ole Rømer i kongens, landets og videnskabernes tjeneste 123260
Fremtidens Transport IV
124568
Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister'
124889
Sjællands Symfoniorkester – Tjajkovskij, Prokofiev m.v. 124944
Kursus i Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi 124744
Vand- og naturindsatsen i Danmark
123926
Præsentationsteknik – med power og pointe
124921
Gengangere, Ibsens mesterlige drama
123361
Logistik & Lager
124875
Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister”
124890
Amalienborgmuseet
124702
Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister”
124891
HÄNDEL, VIVALDI, RAMEAU
124310
sjællAnD
02.12
03.12
03.12
04.12
06.12
06.12
07.12
07.12
08.12
10.12
15.12
15.12
17.12
17.12
11.01
18.01
18.01
19.01
19.01
23.01
01.02
06.02
06.02
14.02
Arr. nr.
• Bankospil for hele familien
• Juletræsafhentning og adventsgudstjeneste
Teater: "Midt i en klynketid" samt julebuffet
Per Nielsen Christmastime 2011 – Årets julekoncert
• Birkegårdens Haver
Julerier på arbejdspladserne og Planetariet
Nyd arbejdsdagen
Portvin på Hugos
Fra affald til energi
Juletur i det Gamle København
• Messias i DR Koncerthuset
Spis med IDA
• Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver
Julevandretur i Stege
Introduktion til Highspeed Bredbånd til Internet og TV
Besøg hos Thermo Fisher Scientific
Risiko ved uforudsete hændelser i byggeri og anlæg
Har du nogensinde danset til et symfoniorkester?
• Personlig branding – hvorfor nu det?
Kom om bord på AP Møller Mærsk
Teaterforestillingen "Om Baronessen"
CP Kelco investerer stort i Ll. Skensved
Betalingsringen
Teaterforestillingen "Henrik og Pernille"
syDjyllAnD
03.12
06.12
06.12
08.12
08.12
08.12
08.12
14.12
15.12
16.12
02.01
10.01
24.01
24.01
Arr. nr.
124445
124452
124677
124935
124580
124931
123776
124611
124667
123647
123809
123899
124654
124713
124883
124760
124862
124779
124954
124762
123919
124769
124782
123920
Arr. nr.
Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver
Alu støbekursus
Geotermi i Sønderborg, hvad er nu det?
Workshop-aften i FUHR: Begejstring og belastning
• Julekoncert med Per Nielsen i Brødremenighedskirken
Besøg hos Motorfabrikken BUKH A/S
Pension – hvordan sikrer jeg mig bedst muligt?
Julemøde 2011 – Bæredygtigt byggeri
• Årets danske Julekoncert med Jesper Lundgaard
"Årets arrangement" – julefrokost, networking og bowling
Ledelsesinnovation i sundheds- og velfærdssektoren
IGD arrangement for Danfoss medarbejdere
Vojens isstadion, rundvisning, forplejning, ishockey
Ledelsesudvikling og innovation med teori U
124798
124810
124894
124724
124777
124854
124932
124802
124254
124720
124625
124927
124803
124929
østjyllAnD
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
06.12
07.12
08.12
13.12
15.12
15.12
18.12
04.01
10.01
11.01
17.01
24.01
28.01
Elektroteknisk Julearrangement
124446
Velfærdsteknologi – Hvilken opgave skal kommunerne løfte? 124650
Julebowling
124734
• Statsbiblioteket og bogtårnet
124736
Julefrokost
124787
Julemøde på Innovation Lab
124842
Opera Live i Megascope Horsens
124888
Torsdagsmøde – Oplevelser til søs som telegrafist
124577
Oplev kemiens fantastiske verden – kom til julekemishow 124789
Skønsmandens udfordringer
124658
Portvinssmagning og julenetværk
124941
Fæld et Juletræ med IDA Randers
124879
Nytårskoncert
124139
• Besøg Dansk Supermarkeds automatiske højlager
124801
• Nytårskoncert
124140
Fede oplevelser – i tynd luft
124815
Professionel projektledelse 1
124472
Teknik i børnehøjde, besøg hos Århus vand
124320
norDsjællAnD
03.12
03.12
04.12
04.12
04.12
05.12
06.12
11.12
12.12
18.12
28.12
10.01
10.01
15.01
15.01
22.01
25.01
fyn
04.12
08.12
08.12
09.12
28.12
09.01
Arr. nr.
• Don Giovanni – ny opsætning fra Metropolitan
• Juletræsfældning – tag familien med
Bowlingdyst og julebuffet
• Gospelkoncert i Stavnsholtkirken i Farum
• Juletræsfældning på Parcelgårdens juletræsplantage
• Teater: Sugar – Ingen er fuldkommen
Virksomhedsbesøg på DANFYSIK
• DR Jul med Sigurd Barrett
Luk et værtshus "V"
På glatis – i Hørsholm Skøjtehal
Fisketur efter Nytårstorsk
Krag. En statsmand – en drøm – et bristet liv
Rundvisning på Hotel Bella Sky
Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard
Bowlingdyst og spisning
Paul Morocco & Olé
Besøg på medicinalfabrikken LEO Pharma "Løven"
vestjyllAnD
04.12
05.12
06.12
06.12
08.12
08.12
17.12
31.12
08.01
19.01
20.01
06.02
Arr. nr.
124167
124620
124514
124564
124652
124522
124834
123024
124629
124950
123525
123953
124874
124659
124855
123954
124878
Arr. nr.
Jul på Hjerl Hedes Frilandsmuseum – Tag familien med
• Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg
Andespil – Julebankospil for hele familien
Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg
• Mediation = 1 konflikt 2 vindere
FILM – Spy Kids
• Åh Abe i sneen – Julekoncert for hele familien
Nytårsløbet (½ marathon) i Herning
Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester
Virklund Bryghus – rundvisning og ølsmagning
IDAs Skitur 2012
Miljørigtig Måttevask – Berendsen Textil Servide A/S
124662
124764
124579
124705
123274
124708
124598
124401
124465
124718
124300
123282
Arr. nr.
Juletræsfældning med familien
• Julearrangement i Bogense
• "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster til Jul"
• Udflugt til Bogense Plast A/S
Julebowling
Er du klar til skiferien – eller vil du gerne være det?
124846
121689
124490
121690
124848
124938
23. jAnuAr
sjællAnd
Kom om bord
på AP Møller Mærsk
5. deceMber
KøbenHAvn
nyfødsel af dansk mad
Arr.nr.: 124762
Maersk Maritime Technology er markedsførende indenfor optimering af skrogformen på skibe med henblik på
lavest mulige fremdrivningsmodstand i forhold til skibenes
operationsprofil, samt inden for udvikling af systemer til
genindvinding af varmetab med henblik på lavest mulige
energiforbrug. For at sikre, at A.P. Møller-Mærsks flåde
på omkring 500 skibe samt de kommende års nybygninger bliver markant mindre forslugne, både i forbruget af
brændstof og elektricitet arbejdes der med mere end 100
udviklingsprojekter. Mød op til arr. for at høre mere.
· 23. januar, kl. 17.30-21
Arr.nr.: 123783
Danmark og de nordiske lande er inde i en renæssance
hvad angår den måde, folk tænker, producerer, tilbereder
og spiser mad. Begrebet mikrobryggeri var der næsten
ingen der havde hørt om for 15 år siden, ost lavet med
havsalt var ikke-eksisterende for bare et par år siden, og
vinproduktion er nu tæt på at vokse ud over den tilladte
produktionsgrænse fra Den Europæiske Union bare for at
nævne nogle få eksempler.
Denne aften sætter den danske madrenæssance i perspektiv. Vi ser tilbage, men mest fremad på hvad der vil ske.
Der vil være smagning af udvalgte danske vine. En aften for
madelskere.
Se hele programmet på www.levs.dk.
· AP Møller Mærsk, Esplanaden 50, København K
· Deltagelse er gratis
· 5. december, kl. 19-22
· Tilmelding på ida.dk senest 22. januar
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V
KøbenHAvn
fire torsdagsaftener om
”jazzens saxofonister”
Saxofonen er vel det musikinstrument, som er mest karakteristisk for jazzmusikken, og blandt saxofonisterne findes
nogle af de største af jazzens personligheder. De fire aftener behandler Sidney Bechet, Coleman Hawkins, Johnny
Hodges, Lester Young, Ben Webster, Charlie Parker, Stan
Getz og mange flere.
Foredragene er illustreret med masser af film- og tvoptagelser.
Foredragsholder: Thomas Heilmann, lektor og bestyrelsesmedlem i Søllerød Jazzklub. Forfatter til en bog om Billie
Holiday. Heilman har endvidere lavet radioudsendelser om
Billie Holiday, Count Basie og Duke Ellington.
19. januar arr. nr. 124887.
26. januar arr. nr. 124889.
· Betalingsarrangement
MAsKin-& ProduKtionsteKnisK gruPPe, sjællAnd
19., 26. jAnuAr og 2., 9. februAr
· Tilmelding på ida.dk senest 2. december
2. februar arr. nr. 124890.
9. februar arr. nr. 124891.
29. jAnuAr
· Alle dage, kl. 18.45-21.45
nordsjællAnd
· Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20, Herlev
· Betalingsarrangement
Alder ingen hindring – Kærlighed til livet i alle aldre Arr.nr.: 123956
· Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. januar
levnedsMiddelselsKAbet
En forestilling, der griber fat i myterne om alder, sang, alvor,
humor og dans. Lettere anretning. Pris: 100/160 kr.
· 29. januar, kl. 14.45-18
8. deceMber
· Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11 A, Hillerød
· Betalingsarrangement
· Tilmelding på ida.dk senest 15. januar
Hillerød Afdeling
12. deceMber
KøbenHAvn
leAn 3
Arr.nr.: 123740
Med den stadig stigende informationsstrøm er behovet for
hurtigt overblik og visualisering vigtig for at skabe en fælles
forståelse mellem køber og udvikler. Indføring af visuelle
værktøjer er med til at forøge dialogen såvel internt mellem udviklerne og i forholdet til kunderne. Indføring af
tavler er et eksempel på visuel ledelse, men hvordan kan
det overføres til opgavestyring, porteføljestyring, styring
af kundedialog m.v. Arrangementet indeholder såvel teori
som praktiske eksempler.
· 12. december, kl. 16-18
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V
· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk
· Tilmelding på ida.dk senest 8. december
KøbenHAvn
iværksættere og vækst – hvad
skal der til?
Arr.nr.: 124858
Viden, kapital og et globalt fokus. I Danmark har vi nogle af
de bedste betingelser for at starte virksomhed. Til gengæld
er det kun meget få virksomheder, der vokser sig store.
Sammenlignet med udlandet har Danmark langt færre af
de såkaldte vækstvirksomheder, der hvert år vokser med
20%. Men vækstvirksomheder er vigtige for dynamikken og
væksten i dansk erhvervsliv og for samfundet. De skaber 10
gange flere job i de første 5 leveår end andre iværksættere
og har højere produktivitet. Nye vækstvirksomheder kan
således både bidrage til at skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har mistet under den økonomiske krise – og
bidrage til Danmarks velstand på længere sigt. Få indspark
til vækst og udvikling af din virksomhed i en af de tre workshops med fokus på hhv. eksport, kapital og forskning/innovation. Efterfølgende kan du byde ind, når et debatpanel
ledet af Trine Sick diskuterer barrierer og muligheder for
vækstiværksættere i Danmark.
KulturforuM
7. deceMber
KøbenHAvn
Klima i offentlige indkøb
Arr.nr.: 124857
Klimakrav til fremtidens leverandører.
Nye opgørelsesmetoder for virksomheders udledning af
klimagasser har set dagens lys. De går under betegnelsen
det globale klimafodaftryk eller klimaregnskaber med
forbrugsperspektiv og medtager de klimagasudledninger
en virksomhed giver anledning til hos sine leverandører. Er
de gængse klimaregnskaber med fokus på virksomhedens
eget forbrug af el, varme og transport alvorligt udfordret
eller supplerer de to metoder hinanden? Giver det globale
klimafodaftryk virksomheder reelle handlemuligheder i
forhold til klimagas-reduktioner eller er det mere akademisk talgymnastik? Et rådgiverfirma, Region Hovedstaden
og den grønne tænketank Concito kaster lys over disse
spørgsmål og meget mere.
· 7. december, kl. 13-16
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V
· Deltagelse er gratis
· Tilmelding på ida.dk senest 5. december
Se hele programmet på ida.dk.
· 8. december, kl. 13-18
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V
· Deltagelse er gratis
· Tilmelding på ida.dk senest 2. december
selsKAb for inforMAtionsteKnologi
idA selvstændigforuM
selsKAbet for grøn teKnologi
ARRANGEMENTER
➜ Se·mere·på·ida.dk
DELTAGELSE I HENHoLD TIL IDAS REGLER
PRoGRAM FoR 1. HALVåR AF 2012
Erichsens Palæ
Rundvisning
·· 12.·jan.,·kl.·17·-·19
Farvens Sjæl
– Dronning
Margrethes kunst
SENIoRFoRuM, KØBENHAVNS REGIoN
Davids Samling,
nyere dansk samling
Amerikansk
mad- og vinaften
Carlsberg – en ny
bydel i København
Ørestad, Københavns nyeste bydel
Rundvisning på
Kastellet i København
Rundvisning·og·frokost
Middag·i·Den·amerikanske·
Ambassade
Rundvisning·og·frokost··
i·Bjælkehuset
Rundvisning·med··
frokost·på·Cafe8tallet
Frokost·på·Cafe·Toldboden
·· Ved·flagstangen·midt··
i·Kastellet,·Kbh.
·· Erichsens·Palæ,·Kbh.
Rundvisning·på··
ARKEN·og·frokost·i·Cafeen
·· 1.·marts·kl.·12.30·-·15.30
·· kr.·75,-·
·· 3.·april,·kl.·10.50·-·14.30
·· 8.·maj,·kl.·9.50·-·15
·· Tilmelding·30.·dec.·2011
·· Traktørstedet··
Rosenborg,·Kbh
·· 21.·marts,·kl.·18·-·22.30
·· 14.·feb.,·kl.·10.50·-·14
·· USA’s·ambassade,·Kbh.
·· Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.·
·· ARKEN,·Ishøj
·· Arr.nr.·124804
·· kr.·270,-·
·· kr.·770,-
·· kr.·260,-
·· Cabinn·Metro··
Hotels·foyer,·Kbh.
·· kr.·250,-
·· Tilmelding·16.·feb.
·· Tilmelding·7.·marts
·· Tilmelding·19.·marts
·· kr.·270,-
·· Tilmelding·14.·maj
·· Tilmelding·30.·jan.
·· Arr.nr.·124818
·· Arr.nr.·124821
·· Arr.·nr.·124826
·· Tilmelding·23.·april
·· Arr.·nr.·124836
·· 30.·maj,·kl.·10.50·-·15
·· kr.·290,-
·· Arr.·nr.·124830
·· Arr.·nr.·124807
Rejser
Busrejse til
”Tranedans på
Hornborgasjøen”
·· 10.·-·12.·april
·· Københavns··
Hovedbanegård·udgang·
Reventlowsgade
·· kr.·2.994,·· Tilmelding·1.·feb·
Cavalleria
Rusticana
og Bajadser
·· Arr.nr.·124860·
Først·middag,·og·så··
to·italienske·operaer
Mad og musik
med Tom McEwan
·· 12.·jan.,·kl.·17.45
Musikalsk·middag
·· Operaen,·Kbh.
·· 20.·feb.,·kl.·18·-·22
·· kr.·1.050,·· Tilmelding·10.·dec.·2011
·· Restaurant··
Willumsen,·Kbh.·K
·· Arr.nr.·123360
·· kr.·340,·· Tilmelding·6.·feb.
Jazz, jokes
og god mad
Sorø Kunstmuseum
og Hauchs Cabinet
Det nyrenoverede
Storm P. – Museum
Brede Værk
Esrum Kloster
og Møllegård
Musikalsk·middag
Rundvisning,·frokost··
og·rundvisning
Rundvisning·og·frokost··
i·Frederiks·Have
Rundvisning·og·frokost
Rundvisning·og·frokost
·· 8.·maj,·kl.·10·-·14
·· 31.·maj,·kl.·11·-·14
·· Restaurant··
Willumsen,·Kbh.
·· 21.·marts,·kl.·11.45·-·15
·· 25.·april·kl.·12·-·15
·· Brede·Værk,·Kgs.·Lyngby
·· Esrum·Kloster,·Græsted
·· Sorø·Kunstmuseum
·· kr.·280,-
·· kr.·280,-
·· kr.·235,-
·· Storm·P.·–·Museet,·
Frederiksberg·Runddel
·· kr.·340,-
·· Tilmelding·24.·april
·· Tilmelding·17.·maj
·· Tilmelding·20.·feb.
·· Tilmelding·6.·marts
·· kr.·305,-
·· Københavns·Lufthavn,·
Terminal·2
·· Arr.nr.·124837
·· Arr.nr.·124823
·· Tilmelding·10.·april
·· Arr.nr.·124831
·· Arr.nr.·124819
·· kr.·12.225,-
·· 5.·marts,·kl.·18·-·22
Med·den·uberørte·natur
·· 18.·-·25.·maj
·· Tilmelding·1.·marts
·· Arr.nr.·124827
·· Arr.nr.·124811
Flyrejse til Azorerne
·· Arr.nr.·124843
Rundvisning
på Københavns
Politigård
Middag·i·IDAs·restaurant
·· 23.·jan.,·kl.·15.50·-·20
”Hammershøi &
Europa”, særudstilling på SMK
La Traviata af Verdi
Først·middag,·siden·
tragisk·skønsang
Kældrene under
Carlsberg
Rundvisning·og·frokost
Christianshavn
i 1600-årene
Byvandring·med·frokost
Rundvisning,·derefter·
frokost·i·museumscafeen
·· 14.·marts,·kl.·17.45
·· Operaen,·Kbh.
·· Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.·
·· 30.·april,·kl.·10.30·-·14
·· 22.·feb.,·kl.·11.45·-·15
·· kr.·260,-
·· Børsrampen,·Kbh.
·· Tilmelding·9.·jan.
·· kr.·1.050,-
·· Statens·Museum··
for·Kunst,·Kbh
·· Tilmelding·15.·marts
·· kr.·295,-
·· Arr.·nr.·124806
·· Tilmelding·13.·jan.
·· Arr.nr.·123362
·· Arr.nr.·124824
·· Tilmelding·16.·april·
·· Politigården,·Kbh.
·· kr.·250,-·
·· 29.·marts,·kl.·10·-·13
Middag·forinden··
i·restaurant·Ofelia
·· 2.·feb.,·kl.·17.45
·· Skuespilhusets··
restaurant·Ofelia,·Kbh.
Arv, testamenter
og pensioner
·· Nikolaj·Plads,·Kbh
·· 7.·juni,·kl.·11·-·14
·· kr.·295,-
·· Æbelholt·Kloster-·
museum,·Hillerød
·· Tilmelding·8.·maj
·· Arr.nr.·124832
Christiansborg
Slotskirke og
Absalons Borg
Rundvisning·på··
Flakfortet·og·frokost
·· Horten·advokatfirma,·
Hellerup
Rundvisning·og·frokost
”Hammershøi &
Europa”, særudstilling på SMK
·· Nyhavn·ved·nr.·71,·Kbh.
·· 29.·marts,·kl.·11·-·14.30
·· kr.·50,-
Rundvisning,·derefter·
frokost·i·museumscafeen
·· Bagindgangen··
ved·Thorvaldsens·
Museum,·Kbh.·
·· 2.·maj,·kl.·11.45·-·15
·· Tilmelding·2.·april
·· Arr.nr.·124833
·· kr.·360,-
·· Statens·Museum··
for·Kunst,·Kbh.
·· Tilmelding·15.·marts
·· kr.·325,-
·· Arr.nr.·124825·
·· Tilmelding·17.·april
Besøg·hos·høreapparatfirmaet·Widex·A/S
·· Tilmelding·13.·marts
·· Tilmelding·1.·jan.
·· 23.·feb.,·kl.·13·-·16
·· Arr.nr.·124820
·· Arr.nr.·123361
·· Widex·A/S,·Lynge
·· kr.·850,-
Rundvisning·og·frokost
Busrejse til:
Nord- og Sydslesvig
og Hamborg
·· 13.·-·18.·aug
·· kr.·275,-
·· Københavns··
Hovedbanegård
·· Tilmelding·24.·maj
·· kr.·6.813,-
·· Arr.nr.·124838
·· Tilmelding·1.·juni·
Sejltur til Flakfortet
·· 20.·marts,·kl.·14·-·16
Hør om hørelse
og høretab
·· 22.·maj,·kl.·10.30·-·14
Æbelholt
Klostermuseum
og Klosterruin
·· Arr.nr.·124844
·· Tilmelding·8.·feb.
·· Arr.nr.·124814
Byvandring·med·frokost
·· Arr.nr.·124828
·· kr.·325,-
Gengangere, Ibsens
mesterlige drama
Fra Skipperboderne
til Nyboder
·· kr.·50,·· Tilmelding·9.·feb.
·· Arr.nr.·124816
·· Arr.nr.·124829
·· 23.·maj,·kl.·9.50·-·15.30
·· kr.·380,-
Ringsted
Radiomuseum
Rundvisning·og·frokost··
i·museets·café
·· 13.·juni,·kl.·11·-·14.30
·· Ringsted·Radiomuseum
·· kr.·200,·· Tilmelding·6.·juni
·· Arr.nr.·124839
Jægerspris Slot
og Slotshave
Rundvisning·og·frokost·
·· Slotsgården,·Jægerspris
Hammermøllen:
museum,
turbinehus mm.
·· kr.·245,-
Rundvisning·og·frokost
·· Tilmelding·15.·maj
·· 15.·juni,·kl.·11·-·14
·· Arr.nr.·124835
·· Hammermøllen,·Hellebæk
·· 29.·maj,·kl.·11·-·14
·· kr.·235,·· Tilmelding·1.·juni
GENEREL INFoRMATIoN oM DELTAGELSE
·· Hent·det·komplette·program·på·regionens·hjemmeside·ida-k.dk·
·· Tilmelding·på·ida.dk·eller·tlf.·3318·4818
·· Tilmelding·til·rejserne·foretages·til·rejsearrangøren·jf.·programmet
·· Tilmeldingen·er·bindende·efter·den·anførte·dato
·· For·rejserne·forudsættes·det,·at·deltagerne·ikke·er·gangbesværede
·· Evt.·kørestolsbrugere·skal·have·en·hjælper·med
·· Arr.nr.·124840
Seniorforum
LYNCH
Ingeniørens bagside
SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V
lynch@ing.dk
På et fremmed sprog kan man sige det, man kan.
På sit eget sprog kan man sige, hvad man vil.
Vigdís Finnbogadóttir
48
Ingeniøren
2. december 2011
ing.dk
Drik ¶ med 3.080 decimaler
Her er julegaven til ingeniøren, der ikke er til bløde pakker.
Vores yndlingsbladtegner
LarsR overrakte mig forleden
en flaske vin, som han mente
måtte være en oplagt gaveidé
til alle ingeniører og andre
matematiknørder. Lige noget
for Bagsidens læsere.
Som det ses af billedet, hed­
der vinen simpelthen ‘’. Des­
uden består etiketten af en
gengivelse af  med et ret stort
antal decimaler hele vejen
rundt om flasken.
Præcis hvor mange decima­
ler fandt jeg nemt ud af, idet
jeg noterede mig den afslut­
tende sekvens af 10 decimaler
på flasken og sammenholdt
den med en -tabel. Herfra
kopierede jeg tallene over i
min tekstbehandling og fik
her en optælling af antal tegn
(uden mellemrum). Derfor
kan jeg afsløre, at  er gengi­
vet med præcis 3.080 decima­
ler på flasken (dog afbrudt af
bagsideetiketten).
Men hvorfor har en vinbon­
de ladet sig inspirere til netop
denne matematiske markeds­
føring af sin vin?
Googler man druen 100%
Concejon, lander man hos su­
pervin.dk, som bl.a. oplyser, at
der er tale om en nyhed fra Bodega Langa i Catalonien.
Concejon-druen, som jeg ik­
ke mener at have hørt om før,
dyrkes ikke ret mange andre
steder end i Catalonien. Når
vinen hedder , skyldes det så­
mænd, at marken med druer­
ne er præcis 3.14 hektar stor.
Vinstokkene er op mod 80 år
gamle og produktionen er an­
giveligt stærkt begrænset,
men druerne har ‘en fornem
kraft og koncentration’. Vinen
kan med fordel dekanteres før
servering.
Prisen er 129,95 kr. pr. fla­
ske, men ved køb af seks fla­
sker kan den fås til 75,00 kr./
stk.
-vinen er i øvrigt testet af
Robert Parker, som i juni 2011
gav den 91 point, dvs. i katego­
rien ‘Outstanding’.
Det synes at bekræfte, at de
3.080 decimaler ikke er falsk
reklame. Den vin kan I godt
være bekendt at forære til en
matematiker, der ikke er til
bløde pakker. j Lynch
37 ret små værelser
Ugens tilbud
– Se bare denne lejlighed – ret
små værelser! Skrev Børge Jørgensen til os og videresendte
en meddelelse fra Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører.
Samme tilbud fik Mogens
Dam i Stouby, som nok også
havde ventet, at lejligheden
havde lidt færre rum. Men han
er åbenbart fatalist og skriver:
”Det måtte jo komme! For­
nylig blev verdensborger nr
syv milliard født, og vi kan jo
ikke blive ved med at stå på
Bornholm alle sammen. ISP
har derfor gjort noget radikalt
ved problemet ...” j Lynch
davinci.dk - 7650 2850
Ugens flaskepost
God vejnyhed fra Nordjylland
Ugens pressemeddelse
– Rykker vi på den historie?
Spurgte redaktionschefen sar­
kastisk den jourhavende gon­
zojournalist på vores evigt ny­
hedsjagende netavis, da med­
delelsen indløb fra Vejdirekto­
ratet en sen fredag eftermid­
dag.
Han tændte tydeligvis ikke
på overskriften: Ny toiletbygning på rasteplads ved Limfjorden.
Mails til adressen redak­
tion@ing.dk lander som be­
kendt midt i ‘Det brølende ny­
hedshelvede’, hvor vore altid
årvågne journalister kaster sig
frådende over dem.
Denne historie nåede jeg li­
ge at fange, inden den landede
i bunken med uanbringelige
meddelelser, der hober sig op
et sted ude i cyberspace.
DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...
lynbeskyttelse  Overspændings- og transientbeskyttelse 
Potentialudligning og jordingsanlæg  Sikkerhedsværktøj 
Måleinstrumenter  Måletransformere  Kabeltilbehør 
Kabelskabe  UPS-nødstrømsanlæg  Strømforsyninger
DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk
Her ankommer
toiletbygningen,
der i øvrigt er udformet af Vinderup Træbyg og arkitektfirmaet
Claus Bjarrum.
Ved nærmere eftersyn viser
det sig, at Vejdirektoratet (som
af en eller anden mærkelig
grund endnu ikke er omdøbt
til ’VejDanmark’) har monte­
ret en præfabrikeret, arkitekt­
tegnet toiletbygning på en ra­
steplads ved den Nordjyske
Motorvej, hvor der med tiden
skal opstilles et antal tilsvaren­
de bygninger.
”Det er vores forhåbning, at
de nye toiletforhold på raste­
pladsen vil være til glæde for
trafikanterne og gøre det til en
endnu mere positiv oplevelse
at bevæge sig rundt på vores
vejnet”, fortæller den ansvarli­
ge hos direktoratet.
Vi, der er så heldige at have
overlevet helt op i ‘sjatpisseralderen’, sætter faktisk stor
pris på en rimelig kort afstand
mellem motorvejenes aftræ­
delsesmuligheder.
Men det forstår de unge
mennesker i vores redaktions­
sekretariat naturligvis ikke ...
endnu! j Lynch
Et alt for offentligt toilet
Ugens rejseberetning
Apropos toilethistorien herover,
så kan visse faste udtryk pludselig få en langt mere konkret betydning, end man er vant til. Det
konstaterede vor læser ude fra
Slagslunde under en ferietur
til Letlands smukke hovedstad
Riga. Han fortæller:
Hej Lynch
En aften valgte vi at spise på en
fin og dyr restaurant i nærhe­
den af rådhuspladsen. Da jeg
skulle på toilettet for at hælde
vandet fra øllet, så jeg, hvad jeg
vil kalde et ‘offentligt toilet’, i
ordets bedste betydning.
Jeg fik aldrig lokket min ko­
ne på dametoilettet, så hun
kunne tjekke om faciliteterne
var nogenlunde ligesådan der.
Jeg fik endnu en gang be­
kræftet, at korn er bedre som
flydende produkt end som
fast, i alle tilfælde når man
skal af med det igen.
Med venlig hilsen
Per Olesen
–––
Ja, i Riga har også begrebet
‘privatlivets fred’ fået en helt
ny betydning ... j Lynch
Gear- & gearmotorer
Sikker drift
kræver
driftsikre komponenter
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
SYNKER DIT
GULV ELLER
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Vi stabiliserer og
løfter hurtigt dit gulv
eller fundament uden opgravning
og fraflytning.
Vi har den hensyns-
Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning.
Fax 70 20 33 06
info@uretek.dk
www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser
Dual RF Wireless AP/Bridge/Client...
RestaurationsToilettet i Riga er ganske rigtigt ret offentligt ...
Trådløse forbindelser uden udfald, uanset om der er tale
om stationære eller kørende enheder. Redundant trådløs
forbindelse for indendørs eller udendørs brug. Udvidelse
af netværk fra punk til punkt med fuld båndbredde.
Udgaver med M12 stik. Leveres med krævende
godkendelser som EN50155.
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/moxa/AWK-6222
www.klee.dk
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Distributør for
Moxa