1. No category

Forslag til Vandhandleplan
2010- 2015
Maj 2012
Kolofon
Udarbejdet fra december 2011 til maj 2012 af Odense Kommune.
2
Indholdsfortegnelse
1.
Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan........................................................................... 4
2.
Forord ........................................................................................................................................... 5
3.
Baggrund....................................................................................................................................... 8
4.
Oversigt over indsatser i Odense Kommune .............................................................................. 12
5.
Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ......................................................................... 13
6.
Beskrivelse af indsatser og tidsplan ............................................................................................ 15
7.
Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre kommunale initiativer ............... 34
8.
Bilag:........................................................................................................................................... 40
Bilag 1: Fjernelse af spærringer i vandløb ........................................................................ 40
Bilag 2: Ændret vedligeholdelse af vandløb ..................................................................... 41
Bilag 3: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger ........................................................ 42
Bilag 4: Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse ......................................... 43
Bilag 5: Reduktion af regnbetingede udledninger ............................................................. 44
Bilag 6: Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord ........................................... 45
3
1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan
Vandhandleplanen er Odense Kommunes plan for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram.
Handleplanen beskriver de indsatser, der skal igangsættes i 1. planperiode (2010-2015) og tidsplanen herfor.
I handleplanen beskrives endvidere kommunens prioritering af indsatserne.
Overordnet vil fremkommelighed, praktisk gennemførlighed, synergi med naturhandleplanerne
samt omkostningseffektivitet være styrende for rækkefølgen ved igangsætning af indsatsen.
Dernæst vil der så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbsstrækninger.
Vandplanen og de tilhørende vandhandleplaner er i planhierarkiet placeret over kommuneplanen og
en lang række sektorplaner. Derfor er forholdet til disse planer beskrevet og behovet for efterfølgende justering af disse, er opgjort.
4
2. Forord
I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for Hovedvandopland 1.13
Odense Fjord (link) vil blive realiseret indenfor Odense Kommunes geografiske område. Et resumé
af vandplanen for Odense Fjord kan ses i bilag 6.
Odense skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af
statens vandplaner. Baggrunden for vandplanerne er nærmere beskrevet i kapitel 3.
Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2010-2015, 2016-2021 og 20222027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet.
Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.
Odense Fjord oplandet
Odense Kommune
Figur 1: Odense Kommune ligger centralt i oplandet til Odense Fjord – byzone i Odense Kommune er angivet med rødt.
5
Odense Kommune er udelukkende omfattet af vandplanen for Odense Fjord, bortset fra ca 93 ha,
der ligger i oplandet til vandplan nr. 1.11 Lillebælt og ca. 92 ha i vandplan nr. 1.14 Storebælt. Da
der ikke er fastlagt nogen indsats i disse områder i første planperiode, omtales de ikke yderligere i
denne handleplan.
Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven.
Handleplanen må ikke stride imod vandplanen.
Miljøvurdering
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Odense Kommunes vandhandleplan har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i den miljøvurderede vandplan for Odense Fjord.
Vandhandleplanen anses derfor ikke at være omfattet af lovens krav om miljøvurdering.
Dialog
Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest den 22. juni 2012 sendes i offentlig høring
med en høringsperiode på mindst 8 uger.
For at undgå at hele høringsperioden ligger i sommerferien, har Odense Kommune udvidet høringsperioden til 10 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om
handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest den 22. december 2012.
Forslag sendes i
offentlig høring den 8.
juni 2012
Høringsperiode fra
8. juni til 17.
august – i alt 10
uger
Vandhandleplanen vedtages endeligt af byrådet den 28.november
2012
Høringssvar behandles
og endeligt planforslag
udarbejdes
Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse
Kommunerne er i administrationen af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af
Miljømålsloven § 3, stk. 2. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af
handleplanen, og byrådet lægger vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, sker med dette
for øje. For eksempel er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår,
at indsatsen skal gennemføres samt hvor og hvordan.
6
Odense Kommune vil lægge vægt på den lokale dialog og inddragelse af alle interessenter, som
efter miljølovgivningen skal foregå ved planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer
i den kommunale handleplan.
Kommunen iværksætter ikke indsatser, uden forinden at have informeret berørte lodsejere.
Høringssvar
Forslag til Odense Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet den 6. juni 2012 og er fremlagt til offentlig høring i 10 uger frem til den 17. august 2012.
Bemærkninger og indsigelser kan senest den 17. august 2012 sendes til miljo@odense.dk eller
til Odense kommune, By- og Kulturforvaltningen, Natur, Miljø og Trafik, Nørregade 36 - 38,
indgang M, Postboks 740, 5100 Odense C
Byrådet forventes at vedtage den endelige vandhandleplan den 28. november 2012.
Derefter vil der være mulighed for at klage over indholdet og tilvejebringelsen af den endeligt vedtagne vandhandleplan – jf. Miljømålslovens § 53.
Vandhandleplanens forudsætninger
Gennemførelsen af alle handleplanens indsatser hviler på muligheden for, at der kan opnås den tilstrækkelige finansiering.
Hele vandløbsindsatsen skal finansieres over landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet, men
ved handleplanens udarbejdelse har finansieringen og de tilhørende administrationsmodeller ikke
været Odense Kommune bekendt. Eksempelvis er konsekvensvurderingerne af vandløbsindsatsen
endnu ikke gennemført, og så kendes omfanget af den økonomiske kompensation heller ikke. Der er
derfor knyttet en usikkerhed til vandløbsindsatsens gennemførlighed i planperioden.
For spildevandsindsatsen, som er brugerfinansieret, er der også knyttet en usikkerhed om, hvorvidt
det er praktisk muligt at færdiggøre hele den forudsatte indsats inden udgangen af 2015.
0
0
7
3. Baggrund
Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.
Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.
Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de
daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). Ved kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning
som et landsplandirektiv, der var gældende indtil vandplanerne blev vedtaget den 22. december
2011.
Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram.
Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML
§ 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder
sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.
For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Den 22. december 2011 blev vandplanerne vedtaget i Danmark. Det betyder, at
vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning.
Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen.
De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal
gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.
Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og
vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter.
Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i
2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål
det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det
allerede er opfyldt.
Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og de skal beskrive, hvordan kommunen
vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere
redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for
kommunernes geografiske område og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.
8
Mål
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand; grundvand, vandløb,
søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk
potentiale” i år 2015. Men miljømålsloven giver dog mulighed for at afvige fra tidsfristen for
målopfyldelse i 2015 – se resumeet for vandplanen for Odense Fjord i bilag 6.
Afvigelser i forhold til
uforstyrret tilstand.
Ingen eller kun ubetydelig afvigelse
Svag afvigelse
Mindre afvigelse
Større afvigelse
Alvorlig afvigelse
Økologisk kvalitetsklasse
Kunstige eller stærkt modiNaturlige vandområder
ficerede vandområder
Høj økologisk tilstand
Højt økologisk potentiale
God økologisk tilstand
Godt økologisk potentiale
Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale
Ringe økologisk tilstand
Ringe økologisk potentiale
Dårlig økologisk tilstand
Dårligt økologisk potentiale
Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks
Den afvigelse der skal være for vandområdet, i forhold til en uforstyrret tilstand, skal, jf. tabel 1,
højst være en svag afvigelse.
Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller
godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-FaunaIndeks)
jf. tabel 2.
Miljømål
Vandløb
Normale
’Blødbund’
Stærkt modificerede
Kunstige
Økologisk
tilstand
Høj tilstand
God tilstand
Mål for
faunaklasse1
God tilstand
Godt potentiale
Godt potentiale
7
6
5
4
5
6
5
4
Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI
Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer
målopfyldelse for den pågældende søtype.
For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende
vandområde.
1
Mål for miljøtilstanden i vandløbet vurderet ud fra smådyrsfaunaens sammensætning.
9
En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om
fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.
For grundvandets kvantitative tilstand betyder dette blandt andet, at menneskeskabte ændringer i
grundvandsstanden, for eksempel som følge af indvinding af grundvand, kan medføre, at tilknyttede
vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand.
Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, for eksempel med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding.
Vandforekomster, hvor der er indikeret en overudnyttelse kan ses på figur 9, s. 33.
Se også retningslinjerne 38-43 i vandplanen.
Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum2, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og
vandløbets sårbarhed i øvrigt.
I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten
høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til vandets
strømning i vandløbet, vandløbets indretning med slyngninger, gydegrus osv. og vandets kvalitet i
øvrigt vurderes, at miljømålene kan opnås. Et vandløb kan i visse tilfælde godt være et godt levested for dyr og planter, selvom det ikke fører så store mængder vand, som det ville gøre, hvis det
var upåvirket af vandindvinding.
Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, det vil sige forureningsmæssige tilstand.
Indsatser for grundvandets kemiske tilstand behandles dog i ”indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse” og ikke i denne handleplan.
Virkemidler
Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget3.
Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefitanalyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation
til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med mang2
Medinminimum. Er betegnelsen for gennemsnittet af den mindste vandføring om sommeren set over en lang årrække,
svarende til den del af vandgennemstrømningen der kommer fra grundvandet, da man regner med, at det primært er
grundvandet, der bidrager til vandløbet i de tørre måneder
3
Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet.
10
lende passage i vandløbet. For spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og
sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.
Gennemførelse
Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det
overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner.
Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, det vil sige inden den 22. december 2012.
Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over
kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.
Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.
11
4. Oversigt over indsatser i Odense Kommune
Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i vandplanen for Odense Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode, det vil sige inden udgangen af 2015. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til
for at leve op til miljømålene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske.
Vandplanens indsatsprogram i Odense Kommune er følgende:
Indsats i 1. planperiode
Fjernelse af faunaspærringer
Ændret vandløbsvedligeholdelse
Åbning af rørlagte vandløb
Vådområdeareal
Restaurering af vandløb
Spildevandsrensning spredt bebyggelse
Reduktion af regnbetingede udløb
Omfang af indsatser i Odense Kommune
16 stk.
36 strækninger på i alt 37,144 km
(heraf nogle der grænser mod andre kommuner)
5 strækninger på i alt 1,964 km
92 ha – indsatsen er igangsat
Ca. 130 ejendomme
Ca. 21 stk.
Tabel 3: Indsatsprogram
Det samlede indsatsprogram for hele oplandet med forventet effekt og samlede årlige omkostninger
ses i bilag 6.
De indsatser kommunen igangsætter er nærmere beskrevet i kapitel 6.
12
5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål.
Odense Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer:
Overordnet prioritering:
• En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er der særskilte Natura 2000 planer. For at opnå en omkostningseffektiv indsats, prioriteres, at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen koordineres og om muligt gennemføres samtidigt. Det gælder for eksempel, hvor der er geografisk eller lodsejermæssig
sammenfald.
• I områder, hvor der både kræves spildevandsindsatser og vandløbsindsatser for at opnå
målopfyldelse, vil indsatserne så vidt muligt blive koordineret, så der opnås størst mulig synergieffekt.
Prioritering af vandløbsindsatsen
Indsatskravene på vandløbene jf. statens vandplan er i Odense Kommune fordelt på fjernelse af
spærringer, genåbning af rørlagte strækninger og ændret vedligeholdelse.
Det prioriteres at vandløbsindsatserne i hele vandløbssystemer foretages på samme tid.
Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter,
der er under realisering, vil blive prioriteret.
Det prioriteres, at vandplanindsatserne gennemføres på en måde, der sikrer målopfyldelse og samtidigt berører lodsejerne mindst muligt.
I vandløb, hvor der er flere indsatskrav, prioriterer kommunen indsatserne efter følgende rækkefølge:
1. Genåbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer.
2. Ændret vedligeholdelse.
I vandløb med flere rørlagte strækninger og/eller spærringer vil kommunen som udgangspunkt følge
prioriteringen:
• Rørlagte strækninger genåbnes og spærringer fjernes i opstrøms retning.
• Rørlagte strækninger og spærringer i vandløbssystemers hovedløb fjernes først.
• Rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger
prioriteres.
13
I relation til vandløbsstrækninger, hvortil der stilles indsatskrav om ændret vedligeholdelse, prioriterer kommunen følgende strækninger:
• Vandløbsvedligeholdelsen ændres først på de strækninger, der har sammenhæng med vandløbsstrækninger, hvor den økologiske tilstand er god eller høj (målopfyldelse).
• Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter, der er under realisering, vil tillige blive prioriteret.
Prioritering af spildevandsindsatsen
Indsatskravene på spildevandsområdet omfatter reduktion af udledninger fra regnbetingede udløb,
samt forbedret spildevandsrensning for ikke-kloakerede ejendomme i udpegede områder.
Rækkefølgen af indsatsen for udløb og ikke-kloakerede områder er planlagt ud fra de overordnede
prioriteringskriterier og følgende højt prioriterede punkter:

Indsats i søoplande samt i vandløb med høj målsætning, gode fysiske forhold og godt potentiale for målopfyldelse.

Praktisk gennemførlighed samt allerede igangværende eller planlagte tiltag (primært regnbetingede udløb).
I vandplanens retningslinier (retningslinie nr. 15) anføres, hvilke prioriteringer, der bør indgå i
kommunens planlægning af spildevandsindsatsen. De punkter vandplanen nævner er indarbejdet i
ovenstående prioriteringskriterier, bortset fra ”indsats i vandløb, hvor forbedring af fysiske forhold
afventer forbedret spildevandsrensning”, da der ikke er udpeget sådanne vandløb i Odense Kommune.
Årstal for realisering af de enkelte indsatser kan ses i kapital 6.
14
6. Beskrivelse af indsatser og tidsplan
Dette kapitel fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen som
for eksempel miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.
Kapitlet indeholder et kort beskrivende kapitel pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte og hvornår de igangsættes.
For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter sektorlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger
om offentlighedens inddragelse heri.
Vandløb og søer
Vandløb og søer omfattet af vandplanen
De vandløbsstrækninger, der er beliggende i Odense Kommune og er omfattet af statens vandplan
er alle en del af Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Her er der fastlagt konkrete indsatser, der
skal implementeres i de vandløb, der på nuværende tidspunkt ikke forventes at leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i 2015.
Der er ikke udpeget søer til sørestaurering i Odense Kommune. Det forventes dog, at søernes tilstand generelt vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser – spildevandsrensning og randzoner samt ved kommunens løbende administration efter sektorlovgivningen.
Beskrivelse af vandløbsindsatsen
Vandløbsindsatsen i kommunen er fordelt på tre virkemidler, der skal medvirke til at sikre opfyldelse af målsætningen om god økologisk tilstand. Det drejer sig om:



Fjernelse af 16 faunaspærringer
Ændret vedligeholdelsespraksis på 36 vandløbsstrækninger på i alt ca. 37 km
Genåbning af 5 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt ca. 2 km.
15
Med fjernelse af faunaspærringer menes, at der så vidt muligt skabes fuld passagemulighed for fisk
og vandlevende smådyr ved menneskeskabte spærringer i vandløb.
Hvor opstemninger bibeholdes af for eksempel kulturhistoriske årsager eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg, i selve vandløbet
eller med passager, eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning til, at faunaen kan
passere uhindret.
Faunaspærringerne i Odense Kommune domineres af mindre vandfald og styrt for eksempel i forbindelse med vejunderføringer og rørudløb.
Figur 3 viser en af de spærringer, der skal fjernes som følge af vandplanindsatsen.
Figur 3. Styrt i Højbjergafløbet, der udgør en spærring og fjernes i forbindelse med vandplanindsatsen.
16
Med ændret vedligeholdelse menes, at vedligeholdelsen på de udpegede strækninger i vandplanen, i
fremtiden begrænses mest muligt og kun udføres i et omfang, der ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål.
Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk
og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget af vedligeholdelsen vil
fremgå af vandløbsregulativet.
Slåning af vegetation langs vandløbenes brinker udføres, så det sikrer en varieret skygning af vandløbet. Eksisterende træer og buske langs vandløbene bevares så vidt muligt og udtyndes kun i tilfælde, hvor de fastholder vandløbene i uønsket stor bredde. Opgravning begrænses mest muligt og
der fjernes aldrig sten/grus fra bunden.
På figur 4 ses et eksempel på skånsom vedligeholdelse i form af strømrendebeskæring.
Figur 4. Strømrendeskæring af grøden. Et eksempel på ændret vedligeholdelse.
17
Med genåbning af rørlagte vandløb bringes vandløbene igen op til overfladen.
Genetableringen af vandløbet søges udført så vandløbsstrækningen bliver så ”naturlignende” som
muligt. Der tilstræbes herved, at vandløbets samspil med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig
som mulig.
Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning.
På Figur 5 ses udløbet af en rørlagt strækning i Højbjergafløbet. En strækning, der skal genåbnes
som følge af vandplanindsatsen.
Figur 5. Rørlagt strækning i Højbjergafløbet. Strækningen genåbnes i forbindelse med vandplanindsatsen
18
Omfanget af vandløbsindsatsen
Omfanget af indsatsen kan ses i tabel 4, 5 og 6 samt bilag 1, 2 og 3.
Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger
Tilløb til Ryds å
Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet)
Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet)
Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet)
Ellebækken
I alt 5 strækninger
Længde (km) Link til kort
0,634
Link
0,604
Link
0,197
Link
0,488
Link
0,041
Link
1,964
Tabel 4: Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger (tilfældig rækkefølge)
Vandløb med fjernelse af spærringer
Spærringstype
Ryds å
Højbjergafløbet (6 stk. spærringer)
Ukendt spærringstype
Vejunderføring
Borreby Møllebæk
Vejunderføring
Brændekilde-Bellinge sogneskel, stærmoseafløb
Brændekilde-Bellinge sogneskel, stærmoseafløb
Lettebæk
Ukendt spærringstype
Reguleringsbygværk
Ukendt spærringstype
Rørlægning med
frit fald
Vejunderføring
Lettebæk
Damhavebæk
Damhavebæk
Åsum Bæk
Vejrup å
I alt: 16 spærringer
Ukendt spærringstype
Rørlægning med
frit fald
Ukendt spærringstype
-
Faunapassagetype
Kammerfisketrappe
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
Ingen faunapassage
-
Link til kort
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Tabel 5: Vandløbsstrækninger med fjernelse af spærringer (tilfældig rækkefølge)
19
Vandløb med ændret vedligeholdelse
Beldringeafløbet (5 strækninger)
Bullerup Bæk (2 strækninger)
Marbækrenden (4 strækninger)
Krags Å
Killeruprenden
Lumby Inddæmmede Strand
Everenden (2 strækninger)
Statene Bæk (3 strækninger)
Hindemoserenden
Hedebækken (2 strækninger)
Lettebækken
Brændekilde-Brylle Sogneskel
Vosemoseafløbet
Fraugde Bæk
Pilebækken
Vandløb ved Torup (2 strækninger)
Allerup- Højby Skelrende
Højbjergvandløbet
Viemoserenden (2 strækninger)
Vimmelsbækken (2 strækninger)
Skelbækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn Kommune)*
Damhavebækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn
Kommune)**
I alt 36 strækninger i 21 vandløb, der varetages af Odense Kommune
Længde i alt (km) Link til kort
1,614
Link
3,392
Link
2,159
Link
1,788
Link
1,428
Link
1,441
Link
0,888
Link
5,313
Link
1,085
Link
1,767
Link
0,726
Link
0,581
Link
0,782
Link
1,864
Link
2,474
Link
0,713
Link
1,638
Link
0,439
Link
4,837
Link
0,648
Link
Link
1,567
Link
(2,134)
37,144
Tabel 6: Vandløbsstrækninger med ændret vedligeholdelse (tilfældig rækkefølge)
* Skelbækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen Odense
Kommunes ansvarsområde. Da Faaborg Midtfyn varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på strækningen, vil
indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Faaborg Midtfyn Kommune.
** Damhavebækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen
Faaborg Midtfyn kommunes ansvarsområde. Da Odense Kommune varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på
strækningen, vil indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Odense Kommune.
20
Prioritering og tidsplan for vandløbsindsatsen
På baggrund af Odense Kommunes prioriteringskriterier forventes vandløbsindsatserne at blive implementeret efter nedenstående vejledende tidsplaner, som er opdelt i hele vandløbssystemer.
Vandløbssystem: Stavis å
2012
2013
2014
2015
2013
2014
2015
2013
2014
2015
Genåbning af rørlagt strækning
Tilløb til Ryds å (634)
Højbjergafløbet (604)
Højbjergafløbet (197)
Højbjergafløbet (488)
Fjernelse af spærringer
Ryds å
Højbjergafløbet (6 stk.)
Ændret vedligeholdelse
Højbjergafløbet
Viemoserenden (4837)
Vimmelsbækken (648)
Vandløbssystem: Odense å
2012
Genåbning af rørlagt strækning
Ellebækken (41)
Fjernelse af spærringer
Lettebækken (2 stk.)
Br.kilde-Brylle skel (2
stk.)
Damhavebækken (2 stk.)
Borreby Møllebæk
Åsum Bæk
Ændret vedligeholdelse
Hindemoserenden (1085)
Statene-Åsum Bæk (5313)
Hedebækken (1767)
Skelbækken (1567)*
Damhavebækken (2134)
Br.kilde-Brylle skel (581)
Vosemoseafløbet (782)
Lettebækken (726)
*Indsatsen varetages af Faaborg-Midtfyn Kommune
Vandløbssystem: Lindved å
2012
Ændret vedligeholdelse
Allerup-Højby skr. (1638)
Killeruprenden (1428)
21
Vandløbssystem: Vejrup å
2012
2013
2014
2015
2013
2014
2015
2013
2014
2015
Fjernelse af spærringer
Vejrup å
Ændret vedligeholdelse
Fraugde Bæk (1864)
Vandløb ved Thorup (713)
Vandløbssystem: Lumby strand
2012
Ændret vedligeholdelse
Beldringeafløbet (1614)
Marbækrenden (2159)
Lumby indd. str. (1441)
Everenden (888)
Vandløbssystem: Seden Strand
2012
Ændret vedligeholdelse
Krags å (1788)
Pilebækken (1864)
Bullerup Bæk (3392)
Odense Kommune afventer udmelding fra Naturstyrelsen vedrørende fremgangsmåden for konsekvensvurderingen af den ændrede vedligeholdelse. Der tages derfor forbehold for, at dette kan rykke tidsplanen.
I forbindelse med forundersøgelsen af de enkelte indsatser, vil omkostningseffektiviteten blive beregnet. Kommunen tager forbehold for, at dette kan skabe forskydninger i forhold til den oprindelige prioritering og derved ændre på den vejledende tidsplan.
Konsekvenser for vandføringsevnen
For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes
vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.
Vandløbsregulativer
Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelsen ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, eller at der skal udarbejdes et tillægsregulativ.
Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. I
forbindelse med regulering, vil kommunen kontakte alle direkte berørte lodsejere, i forbindelse med
udarbejdelse af projektforslag, med henblik på at indarbejde ønsker i det omfang det er muligt.
Herefter vil projekterne skulle offentliggøres i 4 uger, så alle interesserede får mulighed for at fremsætte bemærkninger og indsigelser.
22
Direkte berørte lodsejere vil få projektforslaget tilsendt i forbindelse med offentliggørelsen. Efter
denne offentlighedsfase træffes der afgørelse efter vandløbsloven, hvorefter projekterne kan gennemføre, såfremt der ikke indkommer klage over afgørelsen.
Der er en klagefrist på 4 uger efter afgørelsen er meddelt.
I forbindelse med regulativer, er proceduren tilsvarende, med den tilføjelse at offentlighedsfasen er
på 8 uger.
Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, blandt
andet med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af,
hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet.
Vådområder
Kvælstof-vådområder
I hele Hovedvandopland 1.13 ”Odense Fjord” skal der ske en kvælstofreduktion på i alt 49 tons
kvælstof/år og etableres op mod 432 ha vådområder jf. gældende vandoplandsplan. I Odense Kommune arbejdes der pt. med 2 projekter (Kærby Mose og Borreby Møllebæk) på i alt knap 100 hektar.
Disse 2 projekter alene forventes at fjerne godt 10 tons kvælstof/år. Derudover forventes det, at disse projekter vil medvirke til at fjerne 2 spærringer, genåbne mindst 200 meter rørlagt vandløb samt
genslynge og restaurere flere kilometer vandløbsstrækning, udover indsatsen jf. vandplanen.
Kærby Mosevådområdet ligger primært omkring Fraugde Bæk – ca. én km opstrøms udløbet til
Vejrup Å (slutrecipient inden Fjorden). Desuden vil der ske forbedringer med hensyn til sidetiløb til
Fraugde Bæk: "Stat-Ene" bæk og "Afløb ved Tving".
I Borreby Møllebæk er vådområdet placeret omkring denne samt udløbet herfra - og en del af
strækningen af "Brændekilde-Brylle Sogneskel". Borreby Møllebæk løber ud i Holmehave Bæk
som ender i Odense Å systemet.
Vådområder er generelt med til at reducere udvaskning af kvælstof til de indre farvande samt give
en rigere natur der, hvor de etableres.
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår
i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010.
Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med blandt andet berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af
11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.
Fosfor-vådområder
Odense Kommune skal ikke etablere fosfor-vådområder efter vandplanen.
23
Spildevand
Vandplanens indsats overfor udledninger af spildevand er begrundet med, at vandkvaliteten på visse
vandløbsstrækninger skal forbedres. Det er især spildevandets indhold af organisk stof, der forbruger ilt, når det nedbrydes, og kvælstofforbindelsen ammoniak, der er giftig for fisk og smådyr i
vandløbene, der har en negativ effekt på vandløbenes tilstand. Når udledning af stoffer reduceres
ved bedre spildevandsrensning eller reduceret udledning, vil udledningen af bakterier som regel
også blive reduceret. Dermed forbedres både miljøtilstanden og den hygiejniske vandkvalitet.
Beskrivelse af spildevandsindsatsen
I vandplanerne er der anført indsatskrav overfor følgende punktkilder:




Spildevand fra spredt bebyggelse (ikke-kloakerede ejendomme)
Regnbetingede udløb fra fælles kloak (overløb af regnvand blandet med spildevand)
Renseanlæg
Industri
I Odense Fjord oplandet er der ikke peget på konkrete indsatser overfor hverken renseanlæg eller
industri, mens der skal ske en indsats overfor både spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb.
I Odense Kommune skal der ifølge vandplanen gennemføres følgende indsats:


Forbedret spildevandsrensning for ca. 130 ejendomme (spredt bebyggelse)
Reduktion af ca. 21 regnbetingede udløb
Spildevand fra spredt bebyggelse
De områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse/enkeltejendomme ses på kortet i bilag 4) eller via dette link. Det bemærkes, at der i de udpegede områder ikke er taget hensyn til, at en stor del af områderne er kloakeret eller planlagt kloakeret og dermed allerede har/får tilfredsstillende spildevandsrensning. De ca. 130 ejendomme er alene
det antal ejendomme, hvor spildevandsrensningen på nuværende tidspunkt vurderes at være utilstrækkelig, og hvor der skal ske en indsats som følge af vandplanen.
Der skal etableres forbedret spildevandsrensning i oplande til vandområder, hvor udledning af sparsomt renset spildevand er vurderet at være medvirkende årsag til vandområdets manglende målopfyldelse. Manglende målopfyldelse i vandløb skyldes primært spildevandets indhold af organisk
stof og ammoniak, mens manglende målopfyldelse i søer/stillestående vandområder ligeledes skyldes spildevandets indhold af fosfor.
I vandplanen er det ved såkaldte renseklasser angivet, om spildevandet fra den spredte bebyggelse
skal renses for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO – skærpet krav om reduktion af organisk
stof samt nitrifikation), eller om der skal ske supplerende rensning for fosfor (renseklasse SOP skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor). For mere
information om renseklasser henvises til spildevandsbekendtgørelsen.
Kortene i vandplanen udpeger kun områder til renseklasse SO i Odense Kommune, men det fremgår af vandplanens retningslinier, at der kan være oplande til søer og moser, hvor det af tekniske
årsager ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der udleder spildevand til søer og moser
større end 100 m2, er omfattet af krav om renseklasse SOP, også selv om det ikke fremgår af vand-
24
planens kort. Om der er ejendomme omfattet af krav om SOP i Odense Kommune, vil blive kortlagt
i forbindelse med den senere detailplanlægning af indsatsen.
Forbedret spildevandsrensning kan ske ved kloakering af ejendommene eller ved etablering af lokale renseløsninger, så som godkendte minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, sandfiltre med mere. Nogle
af disse løsninger renser primært spildevandet for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO),
mens andre også renser for fosfor (renseklasse SOP).
Kloakering betales dels af de pågældende husejere og VandCenter Syds forbrugere via taksterne,
mens lokale renseløsninger finansieres af de pågældende husejere og evt. vandcenteret, hvis der
indgås medlemskab af kloakforsyningen (VandCenter Syd).
En nærmere kortlægning af, hvilke ejendomme der skal kloakeres, og hvilke der skal etablere en
lokal løsning, foretages i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Det forventes dog, at en stor
andel af ejendommene vil blive kloakeret.
Regnbetingede udløb
Vandplanen udpeger 53 regnbetingede udløb (overløb fra fælles kloak) til indsats i 1. og 2. vandplanperiode. Indsatsen fordeler sig med ca. 2/5 af udløbene svarende til ca. 21 udløb i 1. vandplanperiode og 3/5 inden for 2. vandplanperiode. Udløbene ses på kort i bilag 5 eller via dette link. Ifølge vandplanen er der tale om et skønnet antal, som er forbundet med store usikkerheder, og som kan
være overestimeret.
Udledningen fra overløb kan blandt andet reduceres ved etablering af bassiner, og i vandplanen er
der angivet retningslinjer for (retningslinie nr. 7), hvordan bassinerne som udgangspunkt bør dimensioneres. Andre foranstaltninger, så som separat kloakering, lokal afledning af regnvand, optimering af ledningsnet og renseanlæg, kan også tages i anvendelse. Detailplanlægning og projektering vil først blive foretaget i forbindelse med spildevandsplanlægningen og ved gennemførelse af
de konkrete projekter.
Indsatsen vedrørende de regnbetingede udløb finansieres af VandCenter Syds forbrugere via taksterne samt evt. berørte grundejere i tilfælde af separat kloakering og lokal afledning af regnvand.
25
Figur 6: Etablering af rørbassin ved Odense Havn. Der blev lavet to store rørbassiner med i alt 11.000 m3 bassinvolumen.
Udledningerne fra de berørte regnbetingede udløb til Odense Havn og Bolbro Rende/Stavis Å blev reduceret med ca. 80 %.
Bassinerne blev taget i brug i 2006 og 2007.
Prioritering og tidsplan for spildevandsindsatsen
Gennemførelse af spildevandsindsatsen er prioriteret ud fra de kriterier, der fremgår af kapitel 5, og
nedenfor ses en vejledende tidsplan for realisering af indsatserne. Det bemærkes, at tidspunkterne er
forbundet med en vis usikkerhed, da der for eksempel under projekteringen kan findes forhold, der
komplicerer indsatsen eller på anden måde har indflydelse på, hvornår arbejdet kan sættes i gang.
Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse
Odense Kommunes forventede igangsættelsestidspunkter for indsatsen overfor de ikke-kloakerede
ejendomme fremgår af tabel 7. De delområder, der henvises til i tabellen fremgår af nedenstående
figur 7 samt via dette link.
Ved igangsættelsestidspunkt menes forventet tidspunkt for udsendelse af varsel af påbud til de berørte husejere. Som udgangspunkt forventer kommunen, at indsatsen kan gennemføres inden udgangen af 2015. Det er dog kommunens erfaring, at enkelte sager kan trække ud.
26
Område
(Jf. nedenstående figur 7 eller link herunder)
Delområde 1 (link)
Delområde 2 (link)
Delområde 3 (link)
Delområde 4 (link)
Forventet igangsættelsestidspunkt
(år)
2013-2014
2013-2014
2014
2015
Tabel 7: Vejledende tidsplan for igangsættelse af forbedret spildevandsrensning
Figur 7: Oversigt over delområder til forbedret spildevandsrensning – se teksten og tabel 7
Vandplanens indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse er en fortsættelse af den indsats, der
er i gang som følge af de tidligere regionplaner, og som vandplanen forudsætter allerede er gennemført.
I Odense Kommune er regionplanernes indsats stort set gennemført. Der mangler kun få ejendomme, der var udpeget til forbedret spildevandsrensning, og indsatsen er planlagt til at være gennemført inden udgangen af 2012.
27
Reduktion af regnbetingede udløb
Indsatsen overfor de regnbetingede udløb skal gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune og VandCenter Syd, som ejer og driver det offentlige kloaksystem og de tilhørende udløb.
Odense Kommune har i samarbejde med vandcenteret prioriteret indsatsen i 1. vandplanperiode.
En vejledende tidsplan for forventet projekterings- og udførelsesperiode for udløbene fremgår af
tabel 8. Igangsættelsestidspunktet for de regnbetingede udløb er forventet tidspunkt for planlægning/detailprojektering af de enkelte projekter.
Mindre projekter tager typisk 1-2 år at planlægge og gennemføre. Store projekter kan være flere år
undervejs, alene under projektering og indhentning af nødvendige tilladelser, dispensationer, for
eksempel dispensation fra naturbeskyttelsesloven, godkendelse efter vandløbsloven, tilladelse til
gravearbejde, eventuelt revision af udledningstilladelse, tillæg til spildevandsplanen med mere.
Erfaringen er, at det kan være vanskeligt at lave sikre tidsplaner for fremtidige tiltag på dette område. Blandt andet fordi tiltagenes omfang og kompleksitet først kan belyses fuldt ud i forbindelse
med den mere detaljerede projektering af de enkelte tiltag. Det er også først på det tidspunkt, det
fastlægges endeligt, hvordan udløbene konkret reduceres på en hensigtsmæssig måde. Nogle udløb
kan eventuelt reduceres via tiltag andre steder i afløbssystemet, og nogle kan vise sig at være så
små, at reduktion formentligt ikke er nødvendig.
Der har været meget kort tid til at vurdere og regne på vandplanens indsatskrav, så der er tale om en
overordnet planlægning, hvor tidspunkterne i tabel 8 er forbundet med en del usikkerhed. Der kan
også være udløb i tabellen, hvor der ikke vil blive lavet et konkret tiltag ved selve udløbet, og der
kan være andre udløb end de nævnte, der vil blive reduceret ved tiltagene.
Figur 8: Udløb (i venstre side) til Odense Å ved Brogårdsvej i Bellinge, før etablering af rørbassin og ny udløbsledning. Udløbsbygværket er siden blevet ændret i forbindelse med etablering af 2.800 m3 rørbassin, der reducerede udledningen til
Odense Å fra udløbet med ca. 90 %. Bassinet blev taget i brug i 2010.
28
Udløbene i tabel 8, ses på følgende link, eller på linkene i tabellen, hvor der er zoomet ind på de
nævnte udløb. Udløbs nr. ses, når musen holdes over udløbet på kortet.
Vandløb
(kortlink)
Odense Å
(link)
Odense Å
(link)
Odense Å
(link)
Odense Å
(link)
Odense Å
(link)
Odense Å
(link)
Lettebækken
(link)
Stavis Å
(link)
Udløb nr.
Forventet projekteringsog udførelsesperiode (år)
Tiltag udført
Bemærkninger
Tiltag udført
Udledning reduceret
F40F35Y (Heltengen)
Tiltag udført
Udledning reduceret
F40F38Y (Albanigade)
Tiltag udført
Udledning reduceret
A32F07Y (Munkemose)
A32F08Y (Langelinie)
A33F09Y (Langelinie)
A34F10Y (Langelinie)
A35F11Y (Langelinie)
A37F12Y (Langelinie)
A37F13Y (Langelinie)
A38F14Y (Langelinie)
F52F43Y (Sdr. Boulevard)
(A71F18Y (Sdr. Boulevard))
(F50F42Y (Sdr. Boulevard))
D10F26Y (Ejby Mølle Vej)
2011-2014
(pt. under projektering)
De to udløb med kursiv forventes
reduceret, men ikke så meget som
angivet i vandplanens retningslinie 7.
Evt. yderligere tiltag bør vurderes i
forbindelse med 2. vandplanperiode.
G40F55Y (Skt. Klemens)
G40F56Y (Skt. Klemens)
G41F58Y (Skt. Klemens)
B10F19Y (Ejby Kirkevej)
G70F62Y (Bellinge)
2012-2013
(pt. under projektering)
2012-2015
J12F02U (Lisevej)
2012-2015
(pt. under projektering)
Ryds Å
(link)
K13S21V (Kærsangervej)
Ca. 2003-2015
(tiltag i gang)
Viemoserenden
(link)
N10F70V (Slettensvej)
2012-2013
(pt. under projektering)
Everenden
Marbækrenden
(link)
N50F53V (Grønnegyden)
N52F17U (Cecilievej)
2012-2014, evt. 2012-2015
Udløb lukket
Udløb reduceret i 2003, men forsøges
reduceret yderligere.
Indgår i et større projekt for reduktion
af en række andre udløb i oplandet til
Nordøst Renseanlæg, som skal reduceres i henhold til gældende udledningstilladelse.
Der er tale om et overløb fra en spildevandsledning i et separatkloakeret
område, fordi der tilledes regnvand
til spildevandssystemet gennem utætte etagebrønde. Indsats for at forhindre tilledning af regnvand til systemet
har været i gang i flere år.
Indgår i projekt for et andet udløb,
der skal reduceres i henhold til gældende udledningstilladelse.
Der er tale om to små udløb. Begge
udløb vil kunne tages i betragtning i
forbindelse med et projekt for et
andet udløb, der skal reduceres i
henhold til udledningstilladelsen.
Limrenden
K81F36V (Tornmarksvej)
2015-2016
(link)
Davinde Bæk
T62F14E (Barmosevej)
2015-2016
(link)
I alt 26 udløb, heraf 22-24, hvor tiltag forventes udført inden udgangen af 2015
Tabel 8: Vejledende tidsplan for gennemførelse af tiltag over for regnbetingede udløb i 1. vandplanperiode
29
Omkostninger og effekter af indsatsen kan først fastsættes nærmere, når detailprojekteringen for de
enkelte tiltag er på plads. I praksis bliver anlægsomkostningerne dog af og til væsentligt større end,
hvis der alene skal ske en reduktion af udledningerne. Det skyldes, at der ved gennemførelse af projekterne ses på, om der samtidigt kan løses problemer med for eksempel kloakoversvømmelser i
området.
Det bemærkes, at vandplanens indsatskrav over for de regnbetingede udløb i Odense Kommune er
omfattende i forhold til den afsatte tid, og at indsatsen skal gennemføres samtidigt med en omfattende igangværende indsats på området, som i vandplanen forudsættes gennemført.
Det tidligere Fyns Amt gav i 2006 tilladelse til de regnbetingede udløb i Odense Kommune, oplandene til Nordvest, Nordøst og Ejby Mølle Renseanlæg. I tilladelserne er der stillet krav om reduktion af en række overløb. Indsatsen overfor overløbene i oplandet til Ejby Mølle Renseanlæg er gennemført, men der resterer fortsat en indsats i forhold til nogle af overløbene i oplandene til Nordvest
og Nordøst renseanlæg. Her skal indsatsen ifølge tilladelsen afsluttes i 2015.
Ud over dette fastsætter kommunens spildevandsplan projekter til forbedringer af serviceniveau
(afhjælpning af problemer med kloakoversvømmelser) og generelle forbedringer af afløbssystemerne. Disse vil ofte også have den afledte effekt, at de reducerer miljøbelastningen til vandområderne.
Der tages derfor forbehold for, om det er praktisk muligt at gennemføre hele den beskrevne indsats
for de regnbetingede udløb i 1. planperiode.
Denne vandhandleplan skal kun indeholde en tidsplan for tiltag i 1. planperiode. Statens vandplan
anfører dog allerede nu, at resten af de udpegede udløb skal reduceres inden udgangen af 2018. Der
er igen tale om en meget omfattende indsats, der skal gennemføres på meget kort tid, og på nuværende tidspunkt vurderes, at det vil være meget vanskeligt at gennemføre hele indsatsen inden for
denne tidsfrist. VandCenter Syd har tilkendegivet, at de frem mod næste vandplan, vil arbejde på at
kvalificere indsatsen, så der til 2. planperiode kan gives et mere kvalificeret bud på en tidsplan.
Blandt de udløb, som er udpeget til indsats i vandplanen i 1. og 2. planperiode, er der eksempler på
små udløb, hvor det efter kommunens opfattelse bør vurderes nærmere, om reduktion reelt er påkrævet for at opnå målopfyldelse i vandløbene.
Nedenfor ses eksempler på udløb, hvor det allerede på nuværende tidspunkt vurderes, at tiltag muligvis ikke er nødvendigt. Der er tale om forholdsvis små udløb, der eventuelt overholder vandplanens retningslinier (retningslinie 7) for årlig udledning, og hvor udløbene er beliggende på vandløbsstrækninger, hvor der er en igangværende, planlagt eller nyligt afsluttet spildevandsindsats, som
man endnu ikke har set/målt effekten af.

Udløb nr. G80F66Y (Brændekilde) til Borreby Møllebæk:
Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med meget god margin. I Odense
Kommune er der kloakeret i området i 2010, og vandløbets tilstand ser ikke ud til at være
vurderet/målt efterfølgende.

Udløb nr. F64F45Y (Carl Baggers Allé) til Hedebækken:
Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med god margin. I oplandet til Hedebækken er der omkring 2008-2009 kloakeret mange ejendomme i Odense Kommune, og
vandløbets tilstand ser ikke ud til at være vurderet/målt efterfølgende.
30

Udløb nr. A20F02Y (Svendsgade), A20F03Y (Eriksgade) og F40F37Y (Påskestræde) til
Odense Å:
Forholdsvis små udløb, hvoraf de 2 (Svendsgade og Påskestræde) overholder retningslinie 7.
Der skal laves tiltag for mange andre større udløb i Odense Å, og det bør derfor undersøges
nærmere, om tiltag på mindre udløb som disse er påkrævet.
Ved en nærmere gennemgang af de udpegede udløb, vil der sandsynligvis kunne findes flere udløb
af denne slags.
Implementering af spildevandsindsatsen
Vandplanens spildevandsindsatser skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Dette vil i Odense Kommune ske ved et eller flere tillæg til den gældende Spildevandsplan 2011-2022.
Spildevandsplantillæg udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, og vil indeholde nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. I tillægget vil
det således specifikt blive fastlagt, hvilke ejendomme der skal kloakeres eller etablere forbedret
lokal rensning, ligesom planer for større kloakprojekter herunder tiltag overfor regnbetingede udløb
beskrives.
Forslag til tillægget forventes på nuværende tidspunkt offentliggjort i starten af 2013. Der kan efterfølgende blive behov for flere tillæg omhandlende tiltag overfor regnbetingede udløb, efterhånden
som detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads.
Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af en spildevandsplan eller et tillæg
hertil. Under høringsperioden er det er muligt for berørte grundejere og andre at komme med bemærkninger til forslaget. De grundejere der berøres direkte, vil modtage et orienteringsbrev fra
kommunen, når planen sendes i høring. Den endelige spildevandsplan eller tillæg kan ikke påklages. Se mere om spildevandsplanlægningen i kapitel 7.
Når spildevandsplanen er vedtaget vil kommunen meddele krav om kloakering eller forbedret lokal
rensning til de relevante husejere, som udgangspunkt i form af påbud efter spildevandsbekendtgørelsen. Der er ikke mulighed for at klage over selve påbuddet, men før meddelelse af påbuddet, udsendes et varsel om påbud, hvor ejeren har mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger.
For de regnbetingede udløb forventes, at vandplanens krav indarbejdes i udledningstilladelser efter
miljøbeskyttelsesloven, enten ved revision af eller tillæg til de gældende tilladelser. Det er kommunen som godkendelsesmyndighed, der skal udarbejde disse tilladelser, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed for udløbene og skal høres før tilladelserne meddeles.
Udledningstilladelserne kan påklages af blandt andet ansøger (VandCenter Syd), enhver med individuel, væsentlig interesse samt forskellige nærmere afgrænsede foreninger og organisationer, der
har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Der er en klagefrist på 4 uger efter en tilladelse
er meddelt. For mere information om klageregler og klageberettigede henvises til miljøbeskyttelsesloven.
31
Grundvand
Vandplanen beskæftiger sig med, hvor meget grundvand der er til rådighed og ”Indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse” tager sig af grundvandets kvalitet og beskyttelse. Se mere om indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse på side 36.
Vandplanen beskæftiger sig med, hvor meget grundvand der er og bestemmer, hvor meget grundvand, der må indvindes, hvis der skal være vand nok til drikkevand, vandløb og anden natur med
behov for vand. Hvis der er grundvand nok, kan kommunen også give tilladelse til at bruge grundvand til at vande i gartnerier og landbrug.
Reguleringen sker ved vandplanens retningslinjer, som kommunen skal følge i sin sagsbehandling
af for eksempel ansøgninger om indvinding af vand. Af vandplanens retningslinje 38c fremgår det,
at der som udgangspunkt må anvendes 35% af det grundvand, der dannes hvert år, hvis man ikke vil
overudnytte grundvandsressourcen. I oplandet til Odense Fjord er der 12 områder med grundvand.
I de 4 af områderne sker der ifølge vandplanen en overudnyttelse af grundvandsressourcen.
Da der er en del usikkerhed om den præcise udstrækning af områderne med grundvand og hvordan
samspillet mellem grundvand og vandløb er, skal der ikke ske en konkret indsats i forhold til
grundvand i denne vandplanperiode.
32
Figur 9: De fire områder, hvor vandplanen viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen. Der er overlap
mellem områderne, hvilket kan ske, da områderne viser grundvand i forskellige dybder. Prikkerne på kortene er vandværkernes boringer. De blå tilhører VandCenter Syd og de orange er de private vandværkers boringer.
Selvom der ikke skal ske en indsats, er Odense Kommune opmærksom på den mulige problematik
omkring overudnyttelse. Kommunen vil give tilladelser til indvinding af grundvand i de pågældende områder efter en konkret vurdering af indvindingens størrelse og påvirkning. Indtil der er større
klarhed over, om der indvindes for meget og i givet fald hvor meget, kan det blive aktuelt at give
tilladelser, der er begrænset til 2 vandplanperioder – svarende til tilladelser, der udløber i 2021. Statens grundvandskortlægning, der forventes afsluttet i 2015, forventes at bidrage til et bedre kendskab til grundvandsforholdene, men det vil være formålstjenstligt med undersøgelser direkte rettet
mod samspillet mellem grundvand og overfladevand.
33
7. Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre
kommunale initiativer
I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, spildevandsplanen, vandforsyningsplanen, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, råstofplanen, de kommunale Natura 2000handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner.
Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:
Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor.
Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens
indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7.
Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og
forsyning med råstoffer.
Figur 10: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)
Kommuneplanen
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at
ske i samspil med andre interesser i det åbne land.
Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.
Vandplanen for Odense Fjord giver Odense Kommune anledning til, at foretage følgende ændringer
i Kommuneplan 2009-2021:
34
For at sikre, at det af kommuneplanen kommer til at fremgå, at vandplanens retningslinjer er bindende for den kommunale planlægning og enkeltsagsbehandling, vil redegørelserne i kommuneplanens afsnit om byudvikling (afsnit 3.2 Principper for byudvikling) og det åbne land (afsnit 9.1.3
Status og ændringer) blive tilføjet tekst om dette.
Kommuneplanen vil ikke blive ændret, så vandplanens retningslinjer kommer til at fremgå direkte
af kommuneplanen. Der vil blive tilføjet en henvisning til vandplanernes retningslinjer og indsatser
i de relevante afsnit for det åbne land (afsnit 9.3 Byggeri og anlæg i det åbne land, 9.5 Grundvandsinteresser og 9.6.2.2 Potentielle vådområder).
Kommuneplanens generelle rammer vil ligeledes blive tilføjet tekst, der henviser til, at vandplanernes indsatser og retningslinjer er bindende for lokalplanlægningen.
Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ligger der i kommuneplanen erhvervsområder,
hvor der efter vandplanen skal tages særlige hensyn ved placering af grundvandstruende virksomheder.
I kommuneplanens rammebestemmelser for hovedparten af disse områder er der allerede bestemmelser svarende til vandplanens retningslinjer. Der er enkelte rammeområder, hvor denne tekst
mangler.
Kommuneplanens rammeområder vil blive ændret, så bestemmelsen om sikring af grundvandet
fremgår af alle rammeområderne, og sådan at der i alle rammeområderne tilføjes en generel henvisning til vandplanernes retningslinjer.
De omfattede rammeområder fremgår af nedenstående oversigt.
Bydel
Bolbro/Vesterbro
Hjallese
Højby
Bellingebro
Dyrup
Bellinge
Dalum
Næsby
Tarup
Villestofte
Korup
Lumby
Rammeområde
0.EB1, 0.EB2, 0.EB7, 8.EB20,
8.EB21 og 8.EB22
5.EA1, 5.EA2, 5.EA3, 5.EB5 og
5.EB6
5.EA20, 5.EB20 og 5.EB21
5.EB41 og 5.EB41
6.EA20, 6.EB21, 6.EB22, 6.EB23
og 6.EB24
6.EB1
7.EA1, 7.EA2 og 7.EB1
8.EA32, 10.EB1 og 10.EB2
8.EB1 og 8.EB30
8.EB10
8.EB11 og 9.EB1
11.EB1
Kommunens erhvervsområder er opdelt i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (Kontor- og serviceområder). Første ciffer i rammenummeret referer til
kommuneplanområdet, hvor erhvervsområdet ligger, mens sidste ciffer er et løbenummer. Rammeområdets afgrænsning kan ses på den digitale kommuneplan på Odense Kommunes hjemmeside
eller på PlansystemDK.
35
Vandplanens indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse giver ikke anledning til at ændre kommuneplanen. Kommuneplanens retningslinjer for temaudpegningerne i det åbne land er ikke til hinder
for en ændret vandløbsvedligeholdelse. En ændret vandløbsvedligeholdelse af de vandløb, der løber
gennem eller på grænsen til områder, der er planlagt til bymæssige formål vil ikke få betydning for
områdernes anvendelse, ligesom områdernes anvendelse ikke hindrer, at der kan ske en ændret
vandløbsvedligeholdelse.
Samme forhold gør sig gældende i forhold til vandplanens indsatser for spærringer og frilægning af
vandløb.
Vandplanens indsats for de regnbetingede udløb giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen på nuværende tidspunkt. Eventuelle ændringer vil blive foretaget i forbindelse med vedtagelsen
af den reviderede spildvandsplan.
Spildevandsplanen
Odense Kommunes gældende Spildevandsplan 2011-2022 giver en samlet oversigt over planlagte
aktiviteter med tilhørende tids- og investeringsplan inden for spildevandområdet i planperioden
(2011-2015). I spildevandsplanen er der blandt andet udpeget en række ejendomme, som skal kloakeres, ligesom der er beskrevet en række igangværende og planlagte tiltag overfor områder med
kloakoversvømmelser og regnbetingede udløb, hvor stofudledningen skal reduceres.
Kommunen skal henover spildevandsplanen sikre gennemførelsen af den indsats, der er angivet i
vandplanen for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger, renseanlæg og industri i
vandplanernes indsatsprogrammer. Herunder skal der angives en tidsplan for gennemførelsen af
indsatsen.
Vandplan Odense Fjord for Hovedvandopland 1.13 giver anledning til, at der udarbejdes et tillæg til
kommunens nuværende spildevandsplan for både ikke-kloakerede ejendomme, der skal etablere
forbedret spildevandsrensning og for regnbetingede udløb, hvor der skal etableres bassin eller lignende.
For de ikke-kloakerede ejendomme vil det på ejendomsniveau blive anført, om ejendommen skal
kloakeres, eller om der skal etableres en lokal renseløsning, og efter hvilken tidsplan påbud om både kloakering og lokal rensning vil ske. Desuden vil tillægget indeholde et overslag over VandCenter Syds økonomi i de sager, hvor vandcenteret kommer til at spille en rolle (ved kloakering og lokal rensning, hvor der ønskes medlemskab af kloakforsyningen).
For de regnbetingede udløb vil tillægget skulle beskrive, hvilke udløb der skal ske indsats overfor,
hvornår indsatsen forventes projekteret og udført samt et overslag over, hvad VandCenter Syds investeringsniveau i projektet forventes at blive.
Der kan læses mere om implementeringen af spildevandsindsatsen i kapitel 6.
Vandforsyningsplanen
Vandforsyningsplanen i Odense Kommune udstikker rammerne for, hvordan vandforsyningen foregår og kan udvikle sig i kommunen. Hvem indvinder og må indvinde vand hvor? Hvem har pligt til
at forsyne de forskellige dele af byen med drikkevand? Hvor meget vand er der behov for? Hvordan
sikrer man, at vandet har en god kvalitet og sikrer sig mod forurening med for eksempel sygdomsfremkaldende bakterier?
36
Vandforsyningsplanen strider ikke mod vandplanen. Vandforsyningsplanen forventes revideret indenfor første vandplanperiode.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse laves for at beskytte grundvandet mod forurening, så vi
sikrer muligheden for til enhver tid at kunne indvinde rent grundvand til drikkevand.
Staten kortlægger, hvor der er grundvand, og hvor godt det er beskyttet fra naturens side. Kortlægningen viser også, hvor grundvandet er særlig sårbart, og hvor der er fare for at grundvandet kan
blive forurenet. Kommunen laver derefter en plan for, hvor man skal gøre en indsats for at beskytte
grundvandet og mod hvad.
Staten afslutter kortlægningen senest i 2015, hvorefter kommunen har et år til at udarbejde et forslag til en indsatsplan.
Der findes en vedtaget indsatsplan for et delområde af Odense: Dalum – Bellinge – Brændekilde.
Indsatsplanen er ikke i strid med vandplanen.
Råstofplanen
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede
planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen.
Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale
planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som
ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 10.
Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af
råstofplanen. Råstofplan 2012 for Region Syddanmark har været i høring frem til 27. februar 2012
og forventes endeligt godkendt i sidste halvdel af 2012.
Forslaget til Råstofplanen er ikke umiddelbart i modstrid med vandplanen, men Odense kommune
ser med en vis bekymring på, at råstofinteresser og grundvandsinteresser meget ofte er sammenfaldende, da begge interesser er afhængige af sand og grus i undergrunden.
Relation til Natura 2000-handleplan
Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner”.
Af kapitlet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår:
”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den
statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et
vandøkosystem.”
Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners
indsats for vådområder.
Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” fremgår af kapitel
”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:
37
Ӥ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til
udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov
for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura
2000-handleplaner.”
Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan for at realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Blandt indsatserne i vandplanen er det kun spildevandsindsatsen, der har direkte berøring med Natura 2000 områder. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 114 ”Odense Å med Lindved Å med
videre”.
Det er i Natura 2000 planen for ”Odense Å med Lindved Å med videre.” anført at vandplanen vil:

regulere tilførslen af næringsstoffer til vandløbene og sikre gode fysiske og kemiske forhold
samt sikre vandløbenes kontinuitet, hvilket vil være medvirkende til at sikre gunstig bevaringsstatus for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret og havlampret.

skabe sammenhæng mellem levestederne for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret og havlampret.

sikre / genskabe egnede levesteder for tykskallet malermusling og værtsfisk på de nuværende og potentielle levesteder.
Det er desuden i planen for Natura 2000 område nr. 110 ”Odense Fjord” anført at vandplanen vil:

regulere tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandløb og marine naturtyper i
fjorden. En regulering af disse stoffer vil fremme tilstanden af de marine naturtyper sandbanke, bugt og rev og skabe bedre fourageringsmuligheder for svaner og blishøns, der lever
af bundplanter, klyde, der lever af hvirvelløse dyr på bunden, samt ternerne og toppet skallesluger, der lever af fisk.
Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante
naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen, hvilket vil komme til udtryk i udmøntning af
vandhandleplanen.
Øvrige indsatser i kommunen
Handlingsplaner for klimatilpasning
Kommunen arbejder med klimatilpasning og her vil vandløbene indgå som et naturligt element.
Indenfor 2 år skal kommunen udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, og her er det forventningen, at de samlede klimatilpasningsinitiativer vil blive beskrevet, og input fra vandhandleplanen
vil indgå som et led i den samlede proces.
38
Risikostyringsplaner
I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der i kommunen udarbejdes risikostyringsplaner. Strategier eller planer der omhandler oversvømmelser og forebyggelse af disse,
kommer til at indgå som en del af risikostyringsplanen i det omfang der er relevant.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Kommunen er i gang med at udregne og udpege boringsnære beskyttelsesområder for alle kommunens vandværksboringer. Formålet er at lave en sikkerhedszone omkring vandværksboringerne,
hvor der er lovhjemmel til at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, her og nu, fremfor at
vente på, at der bliver vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der skal dog påvises en
konkret risiko for forurening af en konkret boring, for at man må beskytte boringen.
Badevandsprofiler
Kommunen har én badesø - Davinde Sø. Badevandsprofilen har til formål at informere brugere om
det for eksempel er en børnevenlig strand, om der er offentlige toiletter med videre og det er undersøgt, om der findes noget i nærheden af søen, som vil kunne forurene den.
Der er ikke konstateret noget, der umiddelbart vil kunne forurene søen.
Badevandsprofilen strider ikke mod vandplanen
Husdyrgodkendelser
Vandplanens retningslinje 4 fastslår, at afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven ikke må være til
hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes. De endeligt vedtagne vandplaner ændrer dog ikke
kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at
vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund
ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til
grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke den kommunale vandhandleplan.
39
8. Bilag:
40
41
42
43
44
Bilag 6
Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord4
Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande og for hvert hovedopland er der udarbejdet en vandplan.
Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer
EU’s vandrammedirektiv i Danmark.
Staten har i vandplanerne udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Odense Kommune er omfattet af ”Hovedvandopland 1.13, Odense Fjord, Vanddistrikt Jylland
og Fyn”. Odense Kommune har dog ca 93 ha, der ligger i oplandet til vandplan nr. 1.11 Lillebælt og
ca. 92 ha i vandplan nr. 1.14 Storebælt.
Hovedvandopland Odense Fjord har et landareal på ca. 1.190 km2 og dækker derved ca. 34 % af
Fyn og Øerne. Landområdet strækker sig fra Svanninge Bakker i syd til Fyns Hoved og Æbelø i
nord. I oplandet bor 246.000 indbyggere, hvoraf ca. 187.000 bor i Odense. I oplandet findes 728 km
målsatte vandløb og 15 søer større end 5 ha. De vigtigste kystvande er Odense Fjord samt det Nordlige Bælthav, der strækker sig fra Æbelø i vest til Fyns Hoved i øst. Kommunerne Odense, Nyborg,
Nordfyn, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Assens ligger med forskellige arealandele i
hovedvandoplandet.
Vandplanen beskriver, hvad skal gøres for at bringe søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i god økologisk tilstand. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for
vandområderne forebygges. Hovedproblemerne er diffus påvirkning fra næringsstoffer fra landbruget, fysisk påvirkning af vandløb samt påvirkninger fra spildevand.
Staten fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og
der stilles krav til indsatsen. Miljømålsloven giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende undtagelsesbestemmelser. Det gør det muligt at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse i 2015. I vandplanen for Odense Fjord har staten i et vist omfang foretaget en udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse. Udskydelserne i relation til vandløb begrundes i utilstrækkelig viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Endvidere udskydes tidsfristen, hvor det vurderes, at der vil være
uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Konkret betyder det, at indsatsen overfor 131 spærringer i hovedoplandet udskydes, da der vil være
uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en indsats i indeværende planperiode. Indsatsen mht. sikring af kontinuiteten er prioriteret således, at de fleste spærringer beliggende i vandløb
med størst naturpotentiale fjernes i 1. planperiode, mens fjernelse af de øvrige spærringer udskydes
til næste planperiode.
Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder målsætninger for
vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder,
regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Før kommunalreformen var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. Ved strukturreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1,
retsvirkning som et landsplandirektiv og var gældende indtil der blev fastsat nye miljømål i vand4
Kilde: bygger på tekst fra den statslige vandplan.
45
planerne. Regionplanretningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande faldt bort ved ikrafttrædelsen af vandplanen, jf. Lov nr. 571 af
24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen), § 3 stk. 5.
Redegørelsesdelen indeholder overordnet en vandområdebeskrivelse og -afgrænsning samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområder. Disse afsnit bygger på data frem til og med
2009, herunder også en tidligere udarbejdet basisanalyse for hovedvandoplandet. Herefter er der
foretaget en vurdering af indsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. På baggrund af et udarbejdet virkemiddelkatalog, hvor der er identificeret en række forskellige virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne, er indsatsprogrammet for opnåelse af miljømålene fremkommet ved at sammensætte anvendelsen af virkemidlerne ud
fra princippet om størst mulige omkostningseffektivitet. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger og supplerende foranstaltninger.
Basisforanstaltningerne udgør de tiltag frem til 2012, som i henhold til bestemmelser i EUdirektiver (bl.a. Nitratdirektivet og Spildevandsdirektivet), nationale vandmiljøplaner samt landsplandirektiv og spildevandsplaner allerede er besluttet og i visse tilfælde iværksat, men endnu ikke
afsluttet. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanens indsatsprogram efter
miljømålsloven, skal sikre målopfyldelse inden udgangen af 2015 bortset fra de beskrevne områder
hvor indsatsen er udskudt til senere planperioder.
Ud fra de fastlagte miljømål er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015. Den forventede
baseline påvirkning i 2015 beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag (baseline 2015) til reduktion af påvirkningen.
Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre
en indsats, der i denne førstevandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres, betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligt at opfylde det fulde
indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelse af miljømålet til efter 2015.
Indsatsprogrammet(senedenstående tabel) i vandplanen fokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene i de konkrete overfladevandområder
og grundvandsforekomster. Med det opstillede indsatsprogram for Hovedvandopland Odense Fjord
opfylder Danmark forpligtigelserne i EU’s vandrammedirektiv for hovedvandoplandet. Dog opfyldes nogle af målene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode (2016-2021) vurderes om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i
alle danske vandløb, søer og kystvande samt grundvandsforekomster.
Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der
er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de
vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages.
De årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven i Hovedvandopland Odense Fjord
beløber sig, med de angivne virkemidler, for 1. planperiode til i alt cirka 17 millioner kroner pr. år.
Omkostningerne bæres af det offentlige, forsyningsselskaber, den enkelte borger eller de berørte
erhverv. Indsatsprogrammet er det mest omkostningseffektive ud fra de givne forudsætninger og
mulige brug af virkemidler.
46
Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen for at sikre, at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede
udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at
ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode.
Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger
Hovedvandopland Odense Fjord
Påvirkninger som AnvenEffekter
skal reduceres og delse af
Reduceret påvirkning af Overfladevande
tilhørende virke- virkemidKvælstof Fosfor
Fysisk
Iltforbrug- Miljøfarlige
midler
ler
(tons/år) (tons/år) påvirkning ende stofforurenende
fer
stoffer, herunder pesticider
Samlede årlige
Omkostninger
(1.000 kr./år)
1. Diffus påvirkning
fra næringsstoffer og
pesticider - landbrug
mv.
Randzoner - op til 10
m langs vandløb og
søer
Efterafgrøder i stedet
for vintergrønne
marker
146
4,4
+
+
3.755
0,2
+
32
+
2.675
Forbud mod pløjning
af fodergræsmarker i
visse perioder
Forbud mod visse
former for jordbearbejdning i efteråret
Ændring af normsystemet
Oversvømmelse af
ådale med henblik på
Fosfor-fjernelse
9,3 ha
Etablering af vådom- Op til 432
råder til kvælstofha
fjernelse
49
Yderligere brug af
efterafgrøde eller
godkendte alternativer, jf. Fødevareministeriets BEK nr.
845/2011
73
9,935 ha
2.499
2. Vandindvinding påvirkning af overfladevand
Flytning af kildepladser
0 m3
47
Kompenserende
udpumpning
0 m3
3. Fysisk påvirkning
af vandløb, søer og
marine områder
Ændret vandløbsvedligeholdelse
149 km
+
1.060
Fjernelse af faunaspærringer
54 stk.
+
844
Vandløbsrestaurering
0 km
´+
Genåbning af rørlagte vandløb
5 km
+
Sørestaurering
1 lokalitet
109
+
35
4. Påvirkninger fra
punktkilder
Renseanlæg - forbedret rensning
0 anlæg
Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning
130 ejd.
1,3
0,3
Regnbetingede udløb
- bassiner
ca. 32
udløb
0,4
0,1
Industri - forbedret
rensning / afskæring
til renseanlæg
0 anlæg
Indsatsprogram
omkostninger i alt /
år
+
+
+
916
+
+
5.225
17.150
Kilde : tabel 1.3.1 ”Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Odense Fjord” i Vandplan Odense Fjord.
For yderligere detaljer se vandplanen.
48