Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 1 af 6 Vedligeholdelse og reparation (Hvad gør man når noget går i stykker ?) September 2012 Baxi gasfyr og det øvrige varmesystem Nilan VGU (varmt brugsvand) Kloakker - Afløb fra vaske og toiletter Utætte vandhaner El-installationer Hårde hvidevarer Bad på 1. sal Indretning og kontrol af loftsrum Udvendig vedligeholdelse af bygninger Reparation af udvendige døre og vinduer – udvendig maling 19.09.2012 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 2 af 6 Generelt om vedligeholdelse I henhold til foreningens vedtægter påhviler al vedligeholdelse indvendig i boligen andelshaveren, bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger, generel udskiftning af udvendige døre samt vinduer. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også eventuelle, nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde. Det er tidligere besluttet, at vedligeholdelse af varmesystemet, dvs. Baxi gasfyr incl. gulvvarme m.m., Nilan VGU (varmt brugsvand) samt den grundlæggende el-installation varetages af foreningen. Baxi gasfyr og det øvrige varmesystem Foreningen har fra den 29. august 2012 indgået aftale med DONG Energy El & Gas A/S om servicering af gasfyr. Det er aftalt, at det bliver DONG’s servicepartner Gastech Energi der kommer til at udføre servicedelen. I forbindelse med den nye aftale får hver andelshaver en ny mærkat til at sætte på gasfyret. Denne mærkat indeholder et enhedspladsnummer der fortæller den nøjagtige adresse for gasfyret. Dette enhedspladsnummer (også kaldet EP-nummer) skal oplyses ved enhver henvendelse til DONG Energy. Eventuelle spørgsmål omkring den nye serviceaftale kan rettes til Allan Jørgensen (nr. 49). Hvert andet år bliver der udført et eftersyn på alle gasfyr – Gastech Energi træffer aftale om tidspunkt direkte med hver enkelt andelshaver. Tilkald ved driftsproblemer kan generelt ske døgnet rundt, men arbejde kan kun forventes udført indenfor nedenstående tilkaldsperioder: Indenfor fyringssæsonen (1.oktober til 30. april) alle ugens dage fra kl. 7.30 til 20.00 Udenfor fyringssæsonen (1. maj til 30. september) mandag – torsdag kl. 7.30 til 16.00 og fredag kl. 7.30 til 13.00 – dog ikke på helligdage. Eventuelle meromkostninger til overtidsbetaling vil foreningen viderefakturere til andelshaveren. Telefonnummeret til DONG Energy’s tilkaldstelefon er 70 33 10 22 Ved enhver tilkaldelse af service skal foreningens bestyrelse underrettes, ved at sende mail til vedligehold@roermosen.dk eller til Allan Jørgensen (nr. 49) på tlf. 23 66 61 93. Fejl på andre dele af varmesystemet end gasfyret – f.eks. gulvvarme eller radiatorer – kan kun blive repareret på hverdage. Husk at man nemt kan klare det selv, hvis radiatortermostaten har sat sig fast – se her på Danfoss’s hjemmeside hvordan man gør : http://dk.private.danfoss.com/PCMPDF/DK_trv01_CEN.swf Ved tilkald til driftsstop, som skyldes manglende vand på fyret, strømsvigt eller andelshaverens fejlbetjening af gasfyret, vil foreningen videresende regningen til den pågældende andelshaver. Andelshavere, der har rekvireret et servicebesøg, vil modtage en kopi af fakturaen fra DONG, til verificering af de fakturerede ydelser. 19.09.2012 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 3 af 6 Standardindstillingen på gasfyret er beskrevet i BILAG A, men i øvrigt henvises til fabrikkens brugervejledning til BAXI PF3 på dette link: http://www.baxi.dk/ Fejl på den automatiske klimastyringsenhed vil ikke blive repareret, men fyret bringes til at køre uden den enhed. Som følge af ovenstående aftale kan man fra 10/09-2012 ikke længere rekvirere PBvvs & Gasservice ApS på foreningens regning. Nilan VGU (varmt brugsvand) Der er indgået aftale med firmaet CNS-energi om vedligeholdelse og servicering af VGU anlægget. Anlægget skal have et serviceeftersyn med ca. 12 – 15 måneders mellemrum. Foreningen arrangerer eftersynet og informerer beboerne ca. 14 dage før. Man skal selv regelmæssigt rengøre støvfilteret øverst til højre på anlægget. Ved driftsstop kan andelshaverne rekvirere assistance på telefon 70 23 50 70. Reparationer udføres kun indenfor normal arbejdstid. Reparationer betales generelt af foreningen, men reparationer som skyldes forhold, som andelshaverne selv er ansvarlig for (f.eks. manglende rensning af støvfilteret), skal betales af den enkelte andelshaver selv. Med hensyn til indstilling af VGU’en henvises til fabrikkens brugervejledning på model VGU250: http://www.nilan.dk Kloakker – afløb fra vaske og toiletter Rensning af tilstoppede kloakker og afløb sker for andelshaverens egen regning. Assistance kan for eksempel rekvireres hos ISS Kloakservice. på telefon 70 12 02 22. Hvis tilstopningen skyldes brud eller anden fejl på de skjulte kloakledninger vil foreningen (eller foreningens forsikring) påtage sig reparationen. Det forudsættes dog, at andelshaveren kan dokumentere at der er fejl på ledningsnettet, f.eks. ved at få udført en tv-inspektion. Hvis der viser sig at være fejl på de skjulte ledninger, vil foreningen også dække omkostningen til tv-inspektionen. Såfremt brøndene ud mod gaden er fyldt op betyder det, at forstoppelsen ligger i kommunens del af systemet, og rensning rekvireres hos Furesø Kommune. Utætte vandhaner Reparation af utætte/dryppende vandhaner sker for andelshaveren egen regning, som en del af den almindelige vedligeholdelse. Det anbefales ikke at benytte samme VVS firma som servicerer gasfyret til den type opgaver, men f.eks. et af byens lokale VVS firmaer. El-installationer Reparationer af de faste el-installationer betales generelt af foreningen. Foreningen betaler dog ikke for reparation af andelshavernes egne/individuelle installationer, dvs. alt hvad der er ud over 19.09.2012 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 4 af 6 installationerne i ”et standard hus”. Som eksempler på individuelle installationer kan nævnes halogenspots, ekstra stikkontakter, installationer til egne hårde hvidevarer. Hareskov Elektric har i sin tid udført el-installationerne i vore huse, og kan kontaktes på telefon 44 48 48 01 indenfor normal arbejdstid. Da foreningen ikke har nogen aftale med Hareskov Elektric, skal andelshaverne afregne direkte med firmaet, og evt. videresende regningen til formanden, hvis det drejer sig om noget foreningen betaler for. Hårde hvidevarer Hver bolig har følgende hårde hvidevarer som fast inventar: opvaskemaskine, køle-/fryseskab, keramikkogeplader og el-ovn. Reparation og eventuel udskiftning påhviler andelshaveren som en del af den indvendige vedligeholdelse. Bad på 1. sal I de boliger, der har bad på 1. sal, skal vandlåsen i brusenichen regelmæssigt renses for at undgå at afløbet tilstoppes. Andelshaveren er selv ansvarlig for eventuelle følgevirkninger af oversvømmelser. Bad på 1. sal er en individuel ”tilbygning”, og man står selv for vedligeholdelse og eventuelle reparationer. Indretning og kontrol af loftsrum I forbindelse med 5 års gennemgangen af boligerne er det konstateret, at der flere steder er/har været problemer omkring fugt på loftet. Hermed gøres opmærksom på en række ting, man som beboer skal være opmærksom på. I vinterhalvåret er der i forbindelse med snestorme konstateret ”fygesne” i nogle loftsrum. Det påhviler den enkelte andelshaver jævnligt at kontrollere for dette og fjerne det. Det er den enkelte andelshavers eget ansvar løbende at kontrollere loftrummet for kondens, fugt og skimmelsvamp. Efter 5 års gennemgangen er der ikke længere nogen form for garanti og det er den enkelte andelshavers eget ansvar at rette op på skader. Følgende retningslinjer er vigtige: Det er ikke tilladt at have et massivt gulv på loft, dvs. der skal være luft mellem brædderne, således at mulig udluftning sikres. Der skal være luft mellem isolering og brædder. Loftsrum og tagkonstruktionen skal være udluftet, hvilket betyder at det ikke er tilladt at sætte kasser/gods helt op mod taget. Det er ikke tilladt at dække gulvet 100% med kasser og andet. Der skal sikres udluftning fra isolering. 19.09.2012 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 5 af 6 Hvis man ikke har lavet ekstra ”gulv” på loft er det kun tilladt at benytte gangbroen til opbevaring. Det er ikke tilladt at sætte ting direkte på isoleringen. Hvis man ikke allerede har lavet supplerende loft er man velkommen til at kontakte den siddende bestyrelse for en vejledning til en god og forsvarlig måde at lave loftet på. Bemærk også, at bestyrelsen skal underrettes hvis man efter januar 2010 laver eller har lavet gulv i loftsrummet eller andre ændringer af konstruktionen i loftsrummet. Udvendig vedligeholdelse af bygninger Den udvendige vedligeholdelse af bygningerne varetages af foreningen efter en samlet vedligeholdelsesplan for alle bygninger. Med hensyn til vedligeholdelse af de udvendige arealer henvises til foreningens husorden afsnit 5. Reparation af udvendige døre og vinduer – udvendig maling Reparationer af udvendige døre og vinduer, herunder også beslag og glas, betales af andelshaverne selv, medmindre der er tale om en forsikringssag. Generel udskiftning af udvendige døre og vinduer er en foreningssag, ligeledes maling udvendig. 19.09.2012 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 6 af 6 BILAG A Standardindstilling af gasfyr Checkliste ved driftstop: Foreningens gasfyr er forsynet med Danfoss klimastyring, og såfremt den enhed er i drift, skal fyret indstilles på følgende måde: Kontakt A2 skal stå på Kontakt D skal stå på II Auto dvs. automatikken styrer kedeltemperaturen. Kontakt E skal stå på II Auto Dvs. automatikken styrer pumpen Kontakt G skal stå på 6 Dvs. automatikken styrer kedeltemperaturen Foreningen har besluttet, at Danfoss Klimastyring ikke skal repareres hvis det går i stykker. I så fald skal fyret indstilles på følgende måde: Kontakt D skal stå på I dvs. kedeltemperaturen styres via indstilling på knap G. Kontakt E skal stå på I Dvs. pumpen kører konstant Kontakt G skal stå på 3 evt. 3½ Under alle omstændigheder Den hvide termostat i bunden af skabet (den ligner en radiatortermostat) regulerer temperaturen på det vand der lukkes ind i gulvvarmesystemet. Det må ikke være for varmt, da man ellers risikerer at ødelægge parketgulvet i stuen Er der vand på fyret? Der skal være mindst 0,5 bar Er der strøm på fyret? Ud over hovedafbryderen ”F”, skal der også være tændt for kontakten, der sidder inde bag fyret. Check indikatorlamperne ”H”. Hvis der er lys i ”V”, betyder det at kedlen har koblet ud p.gr.af for høj temperatur. Genstart kan ske når temperaturen er faldet ned under 70 gr. Ved at dreje ”G” ned på 0, vente i 10 sek., og derefter skrue op igen. Er alle indstillinger OK? Påfyldning af vand: Sluk fyret på hovedafbryderen ”F” Åbn først den røde hane til højre (1) og dernæst langsomt den røde hane til venstre (2) Når trykmåleren ”C2” når den røde streg ved 2 bar, luk i omvendt rækkefølge Tænd igen fyret på hovedafbryderen ”F” Termostaten skal stå på 2½ - 3. 1 2 Se også fabrikkens driftsvejledninger. 19.09.2012
© Copyright 2024