20. marts 2012 [PRESSEMEDDELELSE: KUNST I KLIM KALKOVN 5.-9. APRIL 2012] Limsten bliver til kunstværker på på skeudstilling i Klim Kalkovn 6. udgave af »Kunst i Klim Kalkovn« involverer over 200 børn og voksne kunstnere under temaerne »Kalk« og »Hav« Eleverne fra Hannæsskolens 6. klasse i Vesløs betragter de fint udsmykkede limsten, som hver for sig udgør et lille kunstværk og til sammen danner en helhed med livstræet som det samlende motiv. Foto: Henrik Westergaard Påskeudstillingen i Klim Kalkovn vest for Fjerritslev rummer adskillige nyskabelser i år. Dels udvides faciliteterne med et ekstra udstillingslokale hos Han Herred Havbåde i Slettestrand, dels er antallet af udstillere forøget ganske betragteligt, og endelig lægger arrangørerne op til, at publikum kombinerer besøget med natur- og kulturoplevelser i tilknytning til udstillingerne. Udstillingen i Klim har temaet »Kalk«, og dette tema vil ikke mindst blive synligt i form af talrige små kunstværker, som er fremstillet af nordjyske skoleelever fra Vester Thorup, Frøstrup, Vesløs, Thisted, Mou og Egense. Børnene og de unge har i løbet af vinteren arbejdet med kalktemaet som led i det regionale projekt »Børns møde med kunsten« under ledelse af multikunstneren Henrik Westergaard, Bjerget. Hver af de omkring 200 elever har fået udleveret en limsten fra nedbrudte huse på egnen og har i løbet af projektugerne fremstillet en lille brik til et sammenhængende kunstværk. Nærmere oplysninger fås hos Eva Kristensen | Telefon 23 98 56 61 | evafilt@gmail.com Side 1 af 4 20. marts 2012 [PRESSEMEDDELELSE: KUNST I KLIM KALKOVN 5.-9. APRIL 2012] Natur og kultur bindes sammen – Kalk er et utroligt fascinerede materiale, som rummer så mange farver og nuancer, siger Eva Kristensen, der er påskeudstillingens koordinator. – Der ligger en meget spændende fortælling i, at børnenes kunstværker er blevet til af byggesten, der er savet ud af kalken fra Klim Bjerg, Thorup Kløv eller Bulbjerg. Nu vender stenene så at sige tilbage til udgangspunktet, og både børnene og publikum får en stærk oplevelse af, hvordan natur- og kulturhistorie griber ind i hinanden. Elevernes værker fra undervisningsprojektet vil efterfølgende være synlige på de respektive skoler. Også de voksne udstillere har fået til opgave at lave en skulptur over kalktemaet, og de flere hundrede figurer vil være at se både inde og ude ved det nedlagte kalkværk, hvor påskeudstillingen nu afvikles for sjette år i træk. I øvrigt vil der påskedag være et tilbud om en naturvandring på Klim Bjerg under ledelse af DN Jammerbugt. Havbådehus med limstensvægge I den nye satellitudstilling hos Han Herred Havbåde i Slettestrand er temaet meget naturligt »Hav«, og den nære forbindelse mellem de to udstillingssteder ses tydeligt af Havbådehusets indervægge, som er opmuret med limsten fra egnen. Entrébilletten, der gælder til både Klim og Slettestrand, giver også adgang til en rundvisning i bådeværftet, hvor der i øjeblikket arbejdes på at renovere havbåden »Skarreklit«. Påskeudstillingen, som ud over kalkfigurerne rummer en mangfoldighed af kunstneriske udtryk inden for maleri, akvarel, tegning, foto, relieffer, skulpturer, masker, benfigurer, piber, smykker, filt, keramik, glas, porcelæn, træ, drivtømmer og pil, er åben alle påskedage kl. 13-17. Der er fælles fernisering i Klim Kalkovn skærtorsdag kl. 13, hvor der også vil være musikalsk underholdning og servering. Nærmere oplysninger fås hos Eva Kristensen | Telefon 23 98 56 61 | evafilt@gmail.com Side 2 af 4 20. marts 2012 [PRESSEMEDDELELSE: KUNST I KLIM KALKOVN 5.-9. APRIL 2012] FAKTA UDSTILLERE I KLIM KALKOVN Kirsten Thellefsen | keramiske malerier Aino Møller | keramikkakler og akrylmalerier Eva Kristensen | filt og kalkrelieffer Sonja Bartholomæussen | billeder på filt og drivtømmer Ayoe Simonsen | foto Merete Holm Vinther | akrylmalerier Erik Dahl Nygaard | akrylmalerier Piet Pedersen | malerier, tegninger og skulpturer Anni Pedersen | oliemalerier Karin Jørgensen | skulpturer og billeder Agnethe Dujo Baltzersen | bronzeskulpturer Jane Bundgaard | smykker og glas Søren Dujo Løvstrøm | glas og akvareller René Back Svendsen | træmasker, benfigurer og piber Birgitte Sø | pil Verner Jakob Larsen | malerier og skulpturer Inge Lise Jensen | keramik og porcelæn Michael Ruby | malerier Henrik Westergaard | malerier med trærelief Undervisningsprojektet KALK v/Henrik Westergaard | kalkskulpturer · Ungdomspensionen, Kronborgvej, Thisted · Hannæsskolen 6. klasser · Vester Thorup Efterskole · Mou Skole · Egense Friskole Nærmere oplysninger fås hos Eva Kristensen | Telefon 23 98 56 61 | evafilt@gmail.com Side 3 af 4 20. marts 2012 [PRESSEMEDDELELSE: KUNST I KLIM KALKOVN 5.-9. APRIL 2012] UDSTILLERE I HAVBÅDEHUSET, SLETTESTRAND Michael Iversen | malerier Erik Dahl Nygaard | landskabsmalerier Jørgen Christian Josefsen | malerier Erik Sahl | foto Sonja Bartholomæussen | malerier på drivtømmer Henrik Westergaard | træskulpturer John Maarbjerg Jepsen | oliemalerier Michael Ruby | malerier Bent Gammelgaard | akvareller Gabriella Jørgensen | skulpturer Eva Kristensen | kalkstensskulpturer www.kunst-klim-kalkovn.dk www.havbaade.dk Nærmere oplysninger fås hos Eva Kristensen | Telefon 23 98 56 61 | evafilt@gmail.com Side 4 af 4
© Copyright 2024