Marketingassistent

Boxer søger Marketing Assistent
Med reference til vores Marketingchef bliver det din rolle tværfagligt at støtte op om de projekter der
gennemføres - dog med det primære fokus at assistere på de aktiviteter vores ansvarlige for direkte
kommunikation står for. Foruden disse kampagne-aktiviteter, skal du som Marketing Assistent også bistå
resten af afdelingen med projekter indenfor deres respektive områder.
Specifikke ansvar/arbejdsområder:
 Kampagne-opsætning og styring for Direct Communications Manager (DCM)
 Medvirke til udarbejdelse af trade-aktiviteter
 Bistå vores sociale medie aktiviteter
 Drive vores info-kanal i samarbejde med DCM
 Kontakt til svenske kollegaer med henblik på materiale & erfaringsudveksling
 Udarbejdelse af opfølgning og evaluering på aktiviteter
 Ansvarlig for afvikling af konkurrencer.
 Udarbejdelse af f.eks. manualer og lign.
Kandidaten
Du har en kort til mellemlang marketing -eller kontoruddannelse, har min. 3 års relevant erfaring, og har
arbejdet med ovenstående eller lignende arbejdsopgaveområder – gerne i TV branchen eller tilsvarende
abonnementsbranche. Din erfaring kommer primært fra arbejdet med B2C og kan være opnået på både
kunde- eller bureauside.
Alternativt er du måske ny-uddannet med en længere teoretisk baggrund som HA, Cand. Merc. og står
overfor dit første rigtige job. Her forventer vi at du er indstillet på at lære praktisk marketing med opgaver
af ovenstående karakter.
Du har:
 Viden om kundeadfærd og segmentering
 Flair for opsætning og segmentering i dialog-system(er)
 Evner til at analysere information og data og omsætte til indsigter, for herefter at udarbejde
relevant kommunikation til korrekt segment
 Stærke kommunikative egenskaber, og kan velformuleret blandt andet briefe på grafisk materiale
til brug i kommunikation og på infokanal
 Sans for detaljen i alle sammenhænge og sætter en dyd i at fuldføre sine opgaver så godt som
muligt
Som person er du meget struktureret og organiseret i din tilgang til opgaver, du er kvalitets -og
ansvarsbevidst samt pro-aktiv. Du har en god forståelse for at arbejde på tværs i egen afdeling samt ud
mod resten af organisationen, hvor du er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer. Du er positiv og
kan bidrage til klimaet i afdelingen/virksomheden
Vi tilbyder:
Boxer er kendetegnet ved et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor resultaterne er synlige og
indsatsen måles. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og konceptuelt, og med en professionel
organisation omkring dig, der kan inspirerer din indsats. For den rette er der gode udviklingsmuligheder
som du selv kan være med til at skabe.
Organisationen er præget af en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Der gives plads til at tænke ud
af boksen og du vil få mulighed for at påvirke din egen hverdag.
Søg stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef Philip Philipson på tlf. 41 32
95 42. Fremsend din motiverede ansøgning samt cv via mail til job@boxertv.dk inden den 27. februar 2014.
Mærk din ansøgning MA.