1. No category

Revurderinger og diabetes
Pris 72,50 kr, nr. 2 2012
Nyhedsmagasin
om forebyggelse
og behandling
Danske Patienter kritiserer snæversyn:
Fokus Nej
magasinet
Personangreb
og beskyldninger undersøges
Side 7
Gennembrud i
diabetikeres
adgang
til ny
teknik
Side 8 – 9
Tema:
Besparelser
contra
bivirkninger
Side 10 – 23
To af
revurderingens
faddere taler ud
Side 46-51
til
discountmedicin
Side 21
Diabetes med
fatale følger
Siden Bente Thomsen
som barn fik konstateret
diabetes, har hendes liv i
mange år været noget af
et helvede.
Hun blev mobbet i
skolen, og som teenager
f ølte hun sig som en narkoman, når hun trak de
store kanyler frem og gav
sig selv insulin.
Som voksen har hun
bl.a. fravalgt at få børn,
og det var f ørst for nogle
år siden, da hun fik et apparat, der kan måle blodsukker, at hun begyndte
at se lyset.
Nu frygter hun, at hun
bliver tvunget til at skifte
medicin, for så vil hendes
liv ramle sammen.
Igen.
Side 24 – 26
our commitment
to innovation is
changing diabetes
STEPHAN DANIËL BOUMAN
Hoping his work will one day lead to a cure
Senior scientist, Novo Nordisk
We believe in empowering people with diabetes to manage their condition so they
can live life on their own terms. This belief has driven us to understand more about
the needs of people with diabetes and fuelled our search for innovative solutions
since 1923.
Find out more at novonordisk.com
Changing Diabetes® and the Apis bull logo are registered trademarks of Novo Nordisk A/S
Today, as world leaders in diabetes care with the world’s largest investment in
diabetes research, our drive to innovate is stronger than ever. For Stephan and his
4,000 colleagues in R&D, innovation goes beyond developing new treatments.
It is also about looking for new and better ways of improving lives, about having
the courage to do things differently and, ultimately, about defeating diabetes.
Fokus
De står bag
Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det
fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og
har i mange år arbejdet med sundhedsinformation.
Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og
presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er
ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina VedelPetersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og
ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls.
Leder
Medicin til de udvalgte
H
vad får vi egentlig for pengene, når lægen udskriver en recept, og en patient
får sin medicin?
Tja, nogle gange får vi jo endnu flere udgifter. Er det en gammel, uarbejdsdygtig patient, så får vi – set ud fra en økonomisk synsvinkel – endda udelukkende flere udgifter. Patienten holdes måske længere i live og vil kræve flere års
pleje og pension. Er det til gengæld en patient, der er ung og potentielt kan bidrage
til samfundet, så kan lægens receptudskrivning være den rene og skære investering
i en samfundsborger, som flere gange betaler udgiften hjem igen i form af arbejdskraft og skattekroner.
Sådan kan man da ikke se på medicin og behandling i et velfærdssamfund? Nej,
det kan man ikke. Men man kan heller ikke helt forbigå diskussionen, nærmest som
var det et tabu.
Debatten om ’dyr medicin’ og stigende sundhedsudgifter har det med at køre af
sporet. Ofte bliver ekstremerne hevet ud af skabet – f.eks. millionudgifter til kemoterapi til dødssyge kræftpatienter. Og ofte bliver vaneforestillingerne om den griske
medicinalbranche og dovne læger, der udelukkende udskriver medicin ud fra,
hvilket firma der senest har betalt deres luksusrejse, de dominerende, når pressen
beskæftiger sig med prioriteringen af de milliarder, vi bruger på medicin.
Det er ærgerligt. For hver dag får patienter forkert, for dårlig, for sen og forældet
medicinsk behandling. Og de får intet at vide om baggrunden for det skæbnesvangre valg, lægen tager. De kender ikke til den økonomiske baggrund for, at de
får den behandling, de får. I det daglige kan lægen måske ikke hver gang forklare
spændfeltet mellem økonomiske og lægefaglige overvejelser, som er en stadig mere
dominerende del af lægens arbejdsdag. Men overordnet set er det jo en af de
diskussioner, der kan få allermest skæbnesvanger betydning for den enkelte samfundsborger.
”Jeg giver ikke dig den dyreste behandling, for jeg tror ikke, du alligevel selv vil
gøre noget for din helbredelse. Du dør alligevel inden for de næste år….” eller ”Jeg
ansøger ikke om enkelttilskud på dette præparat, for det er sgu for bøvlet, og jeg
har ikke tid og får for øvrigt heller ikke penge for det. Du må nøjes med det næstbedste….”. Nej, sådan siger lægen ikke. Og det skal han/hun måske heller ikke. Men
vi burde som samfundsborgere have vores demokratiske ret til at være involveret i
debatten. Vil vi se medicin som en investering i et velfærdssamfund, der tager sig
af sine svage, eller vil vi kun have råd til at investere i de patienter, der kan ’betale
tilbage’ i form af arbejde og skattekroner?
En kynisk betragtning. Men er det ikke mindst lige så kynisk bare at lade prioriteringerne foregå uden åben debat? Vi har forsøgt at spørge sundhedsminister
Astrid Krag om hendes holdning til disse spørgsmål. Men det har været umuligt at
få et svar. Så nu må det være op til andre, mere handlingsorienterede politikere at
tage teten!
n
Indhold
Udgift eller investering
4
Tal på bordet
6
Mudderkastning undersøges
7
Offentlig kassetænkning
8
Tungt bureaukrati
10
Læger under pres
12
Stor utilfredshed
14
Eksperter overhørt
16
Smertefuld kampgejst
17
Fornuften sejrede
20
Nej til discount
21
Apoteket som bagstopper
22
Dyrekøbte erfaringer
24
Livsværdi før økonomi
27
Nyt liv
29
Ingen tvang
32
De svage tabes
34
Tilskud under lup
36
Helikopterperspektiv
40
Risikodeling
43
Ny trend
45
Revurderingens faddere
46
Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Birgit
Brunsted n Foto: Sara Skytte, Scanpix, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf. 26209429 n Tryk: Stibo n Oplag: 12.000 n Fokusmagasinet distribueres til relevante
hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen n Produceret af Sundhedsmedierne ApS n Adresse: Lille Strandstræde
10, kld., 1254 København K, Tlf.: 82 307 310 /20748295 / 20854620, n E-mail: redaktion@fokusmagasinet.dk n ISSN
nummer: 1903-1122, n CVR nummer: 31369096 n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes
uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. n Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk
orden) n Diabetesforeningen n Medtronic North-East Europe n Novo Nordisk Scandinavia AB n Norvartis Healthcare
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
3
Fokus
Jakob Kjellberg
Cand.scient. og master i sundhedsøkonomi
Jakob Kjellberg er seniorforsker på KORA.
Han har omfattende erfaring med evalueringer
inden for vurderinger af lægemidlers omkostningseffektivitet, og om nye, dyre lægemidler
bør være en del af standardbehandling. Jakob
Kjellberg er kursusleder på KORA og underviser på KORA’s
egne kurser i sundhedsøkonomi. DSI skiftede navn til
KORA 1.7.2012
Rigets tilstand
Kan medicin Er behandling med
medicin en investering i
samfundet, i det gode liv,
eller er det ren udgift?
Af Birgit Brunsted
M
nior projektleder i KORA (det tidligere
DSI, red.), om:
”På et tidspunkt talte man i Verdensbanken om investing in health, ud
fra en tanke om at investere i sundhedsvæsenet, ligesom man investerer på
andre måder og forventer et afkast. Det
er også rigtigt, når man taler sundhedsvæsen på ulandsniveau, altså når folk
dør i 40-års alderen, men det er vi langt
ud over i Danmark.”
ed et slag på tasken koster det danske sundhedsvæsen skatteyderne
100 mia. kr. om året. Det
er rigtig mange penge,
Det skal vel kunne betale
og den tilbagevendende diskussion i
sig for samfundet at besundhedsvæsenet går da også på, hvorhandle folk?
dan man udnytter ressourcerne bedst
”Man har ofte armuligt.
gumenteret med, at
Det gælder også udgifter til sygenår man giver medicin,
husmedicin, som tegner sig for 5.7 mia.
bliver folk mere produkaf udgifterne. Tallet har været stigende
tive og kommer tilbage til
de senere år, blandt andet fordi der
arbejdsmarkedet, men det er en sander kommet en række nye, meget dyre
hed med mange modifikationer, for
lægemidler på markedet. Det drejer sig
kernekunden i vort sundhedsvæsen er
især om kræftmedicin, som i mange
uden for arbejdsmarkedet,” siger Jakob
tilfælde kun forlænger patientens liv i
Kjellberg. ”Man kan selvf ølgelig finde
kort tid. Spørgseksempler på, at
målet er, om det
det kan betale sig,
Kjellberg:
er den bedst mumen hvad angår
lige udnyttelse af
det store brede
ressourcerne.
Kernekunden i vort
gennemsnit af beHvornår kan
folkningen, bliver
sundhedsvæsen er uden for
det betale sig at
det langt sværere.”
arbejdsmarkedet
investere i dyr
medicin, og skal
Hvornår er det
det overhovedet kunne betale sig?
en god forretning at give medicin?
Skal afkastet til samfundet kunne gø”Det kan være patienter med ledres op i penge, eller skal det måles i
degigt, som er på arbejdsmarkedet,
bedre sundhed og livskvalitet for den
der bliver behandlet med de biologienkelte? Og hvad er afkastet, når man
ske lægemidler, som koster mere end
investerer i sundhed?
100.000 kr. pr. patient om året. De penge er givet godt ud, for patienterne kan
Sandhed med modifikationer
beholde deres job, de tjener penge, og
Det har vi spurgt Jakob Kjellberg, sestaten får skatteindtægter, men for hver
4
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Fokus
Mickael Bech
Professor i sundhedsøkonomi, Mickael Bech,
Syddansk Universitet, er leder af COHERE, et
center under Institut for Virksomhedsledelse
og Økonomi samt Institut for Sundhedstjenesteforskning. Centret udfører forskning inden
for sundhedsøkonomi, hvor økonomisk teori og
metode bliver anvendt på problemstillinger med relationer
til sundhed og sundhedsvæsen.
betale sig?
gang der er én af den type patienter, er
der formodentlig 10 patienter, der står
uden for arbejdsmarkedet,” siger Jakob
Kjellberg.
Lindre og helbrede
”I Sundhedsloven står der intet om at
sikre en produktiv befolkning. Skulle
vi fokusere benhårdt på det, ville vort sundhedsvæsen
se helt anderledes ud. Det er
yderst sjældent, vi finder
intervention, som
decideret er
omkostningsbesparende, og
yderst sjældent vi ser
en ny medicin, der decideret frigør
penge,” siger han.
”Værdien i et vestligt sundhedsvæsen bør primært opgøres som evnen
til at lindre og helbrede sygdomme, så
folk kan leve et godt og meningsfuldt
liv, men hvor et snævert fokus på afkast
på arbejdsmarkedet kun er en mindre
del af, hvad et godt og meningsfuldt liv
er,” siger Jakob Kjellberg.
Mest muligt for pengene
”Det er vigtigt at præcisere, at vi ikke
har et sundhedsvæsen for at spare
penge, men for at få mest muligt for
pengene,” siger professor i sundhedsøkonomi Mickael Bech, Syddansk Universitet. ”Når vi bruger medicin,
når folk er indlagt, er det vigtigt
hele tiden at tænke på, om vi
bruger pengene rigtigt, eller hvad vi alternativt kunne
bruge midlerne på.”
”Masser af medicin, især de nyere, er
dyre og koster meget i forhold til den
ekstra vundne sundhedsgevinst, men
der er nogle lægemidler, som kan forhindre, at folk bliver genindlagt, eller
at der sker en progression af deres sygdom, og her bliver en fornuftig brug af
den medicin en besparelse senere hen.”
Undgår genindlæggelser
Hvordan ser du balancen?
”Sundhedsvæsenet er nødt til at
kigge nøje på, hvor store udvidelser
af medicinudgifterne vi kan tillade os,
og hvornår det er hensigtsmæssigt at
bruge medicin. For udgifterne til medicin er voksende, og nye præparater,
der er endnu dyrere, vil blive ved med
at udfordre vore sundhedsbudgetter,”
siger Mickael Bech.
”Hvad det optimale er, er svært at
svare på, det handler også om, hvordan vi får sundhedsgevinster billigst.
Kan man ved fornuftig brug af medicin
undgå indlæggelser, som man ser det
med KOL og astma, er det ud over en
økonomisk fordel også et gode for patienterne.”
”I et fremtidigt sundhedsvæsen med
stadig færre senge vil der blive endnu
større fokus på at undgå indlæggelse
og genindlæggelser, og her kan mere
optimal brug af medicin være én af løsn
ningerne,” siger Mickael Bech.
Fakta
Navneskift
DSI har skiftet navn til KORA - Det
Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning.
KORA blev en realitet 1. juli 2012 med
fusionen af DSI, AKF og KREVI
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
5
Fokus
Jens Peter Kampmann
Er dr.med. og overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har siden 1974
haft afgørende indflydelse på udviklingen af klinisk farmakologi i
Danmark. Fra 1999 til 2009 var
han chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Jens Peter Kampmann er formand
for Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi.
Rigets tilstand
Hvad må det koste at forlænge et liv
Vi bliver nødt til at tage diskussionen om den dyre kræftmedicin,
der ikke er livsforlængende, og vi må have tal på bordet, siger
overlæge Jens Peter Kampmann, der selv kommer med et bud.
Af Birgit Brunsted
I
diskussionen om dyr sygehusmedicin har det princip, at man ikke
nægter patienter livsforlængende
medicin, været en hellig ko. Men i
en tid, hvor det er uomgængeligt
at tale prioritering i sundhedsvæsenet,
er der ingen vej uden om den diskussion, mener overlæge Jens Peter Kampmann, Klinisk Farmakologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital.
”Man bliver nødt til at diskutere, om
man skal bruge meget dyr medicin for
at forlænge en patients liv i 14 dage, og
man kan ikke længere sige, at alle skal
behandles uanset pris,” siger Jens Peter
Kampmann. ”Men det er politikernes ansvar - lægerne laver detaljerne bagefter.
Politikerne skal sørge for det overordnede, og det gør de ikke i øjeblikket.”
Har du et bud?
”En udsigtsløs behandling må koste
en million på tre måneder, og det er
højt sat,” siger Jens Peter Kampmann.
På spørgsmålet, om han mener, at politikerne vil være så konkrete, siger han:
”Ikke i øjeblikket.”
Tror du, de er bange for vælgernes reaktion?
”Det kan meget vel være, men selvf ølgelig må vi kunne diskutere fordomsfrit, hvor meget det må koste at
forlænge livet i kort tid.”
Der skal tal på bordet
Jens Peter Kampmann siger, at det vigtige er at få emnerne på bordet, så man
kan diskutere ud fra dem. ”Men vi må
have nogle tal ind i debatten. Vi skal
være konkrete, men det vil man ikke.
Og det er ubehagelige beslutninger, og
det handler selvf ølgelig ikke kun om
penge, vi skal også være barmhjertige.”
6
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Der foregår jo prioriteringer hele tiden.
Tror du, det spiller ind, at det kan gå ud
over ældre medicinske patienter, når en
patient får dyr medicin, selv om behandlingen er udsigtsløs?
”Ja, og det går ud over nogle andre.
Men beslutningen er politikernes ansvar. De må stå mere ærligt frem, ellers
må de finde et andet job,” siger Jens
Peter Kampmann.
Den rette pille i den rette mund
”Jens Peter Kampmann har ret, men
vi kan ikke bare tage diskussionen ud
i det blå, for kræftpatienter er meget
forskellige,” siger Socialdemokraternes sundhedsordf ører, Sophie Hæstorp
Andersen. ”Både kræftcellerne og det
enkelte menneske reagerer forskelligt
på medicinen, og for nogle vil den dyre
kræftmedicin kun betyde få ugers forlængelse af livet, for andre vil det være
overlevelse. Derfor skal vi i fremtiden
have bedre test til at finde frem til den
”rigtige” patient, f ør vi giver hende en
pille til 100.000 kr.”
Hun mener også, det er vigtigt, at
man for eksempel i RADS udarbejder
klare kliniske retningslinjer, som lægerne
skal f ølge, for brug af ny dyr medicin.
”Og hvis lægerne ikke følger retningslinjerne, skal de forklare tydeligt hvorfor,”
siger Sophie Hæstorp Andersen.
Jens Peter Kampmann siger, det er politikerne, der må tage teten, så skal lægerne
nok fylde rammerne ud bagefter?
”Jeg ser meget gerne, at politikerne
efterspørger flere samfundsøkonomiske
beregninger af nye behandlinger, så vi
åbent erkender, hvor der er fordele, og
hvor industrien bare presser citronen. Jeg
er varm fortaler for, at vi styrker uafhængig lægemiddelvurdering,” siger Sophie
Hæstorp Andersen.
n
Fokus
Sophie Hæstorp Andersen
Socialdemokratiets sundhedsordfører. Hun har
siddet i Folketinget i to
omgange, sidst fra 2007.
Hun er uddannet cand.
scient.pol. og har arbejdet som fuldmægtig i Københavns
Kommunes Socialforvaltning
Fokus
Sofie Gro Szymanski
Leder af Sundhedsmediernes Research -og
Analyseafdeling. Hun er uddannet erhvervsantropolog fra Københavns Universitet og har
tidligere bl.a. arbejdet for Nokia. Sundhedsmedierne har for nylig udarbejdet undersøgelserne ”Rapport om praktiserende læger
og medicintilskud” og ”Rapport om konsekvens af lægers
håndtering af medicintilskud”. Rapporterne kan købes ved
henvendelse til Sundhedsmedierne. Tlf. 40 59 90 77.
Personlige angreb omkring medicintilskud analyseres
Den faktuelle baggrund for grovkornede personlige angreb og påstande om magtmisbrug, bøllemetoder, arrogance og om at være købt og betalt
af medicinalindustrien vil nu blive undersøgt.
Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen
A
ktørerne i de seneste måneders usædvanligt hårde
og personlige debat om Medicintilskudsnævnets
revurdering af de stærke opioider er på hver sin
side landets fremmeste smertespecialister og det
magtfulde Medicintilskudsnævn. Resultatet af mudderkastningen tegner til at have fatale konsekvenser for mange
tusinde smertepatienter.
Hele processen har været usædvanlig – og usædvanlig langvarig ¬- og vil nu blive sat under lup af kommunikationsvirksomheden Sundhedsmediernes analyseafdeling.
Medicintilskudsnævnets første anbefaling medførte voldsomme protester, hvorefter nævnet helt usædvanligt valgte at
tage en ekstra høringsrunde. Her blev tonen endnu hårdere fra
smertespecialisterne. Men deres reaktioner blev holdt skjult for
offentligheden, skønt reglerne foreskriver, at høringssvar lægges
ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Til gengæld bugnede
flere fagmedier af artikler om uenigheden.
Senest har 11 smertespecialister i et høringssvar skrevet følgende: ”Medicintilskudsnævnets håndtering af revurderingen
af tilskud til opioider har med den reviderede indstilling taget
en drejning fra blot at være fagligt uprofessionel til også at være
uden sammenhæng til virkeligheden.”
Tidligere har Medicintilskudsnævnets formand Mogens Laue
Friis bl.a. udtalt følgende: ”Medicintilskudsnævnet er meget opmærksom på, at de læger, der ytrer sig i verserende sager, samarbejder med lægemiddelindustrien, hvilket man kan tjekke
i Lægemiddelstyrelsens register. Når nævnet har styr på deres
habilitet, foretages en vurdering af, om de er uvildige fagfolk, en
part med økonomiske interesser eller en mellemting.”
Laue Friis’ angreb blev mere personligt ved bl.a. denne bemærkning: ”Det kunne være interessant at få at vide, hvilken tilknytning professoren (professor Lona Christrup, Københavns Universitet, red.) har til medicinalindustrien. Det står ikke i brevet.
I modsætning til læger skal farmaceuter åbenbart ikke oplyse
om en sådan tilknytning. Man kunne jo tænke sig, hun havde en
tilknytning til industrien, når hun ikke har skrevet det.”
Lona Christrup hilser Sundhedsmediernes initiativ velkommen. ”Det er godt, at nogle uvildige vil gå forløbet igennem, for hele processen omkring revurdering af tilskud til de
stærke smertestillende stoffer har været muggen,” siger hun.
”Medicintilskudsnævnets håndtering af sagen har været helt
uacceptabel. Formanden for Medicintilskudsnævnet (MTN)
forsøgte fra første færd at afspore enhver faglig debat ved at
gå til pressen og hævde, at underskriverne af de første faglige
kommentarer, som jeg sammen med en række smerteeksperter
indsendte til Lægemiddelstyrelsen, var i lommen på industrien
og ligeledes suspekte, fordi de ikke havde deklareret deres
samarbejde med industrien i kommentarer. Fakta er, at Lægemiddelstyrelsen allerede havde adgang til disse oplysninger.
Sådanne forsøg fra offentlig side på at afspore en faglig debat
og intimidere og mistænkeliggøre personer, man ikke er enige
med, er i min optik ikke antagelige i et demokratisk samfund,”
siger Lona Christrup.
Faglighed
Som reaktion på debatten og bl.a. flere spørgsmål fra politiske
modstandere som Sophie Løhde (V) og Liselott Blixt (DF) meddelte sundhedsminister Astrid Krag (SF) i begyndelsen af maj, at
hun ville nedsætte et udvalg, der skulle vurdere konsekvenserne
af de seneste års revurderinger. Men udvalget er endnu ikke nedsat, og kommissoriet er end ikke offentliggjort.
Lona Christrup mener, at sundhedsministeren efter denne
sag nøje bør overveje sammensætningen af Medicintilskudsnævnet. ”Det bør være et ad hoc-udvalg, der sammensættes af
specialister i hver enkelt revurderingssag,” siger hun.
Mere overordnet handler den heftige debat mellem smertespecialisterne og nævnet netop om den faglige baggrund for
revurderingen. Smertespecialisterne mener, at nævnet ikke besidder lægefaglig ekspertise til at kunne vurdere, hvilke stærke
smertestillende præparater der bør have generelt tilskud. Og
det er denne generelle problemstilling, Sundhedsmedierne vil
analysere: ”Vi vil nu undersøge, hvad der er fakta i denne sag. Beslutningerne har store konsekvenser for rigtig mange patienter,
og det er vigtigt - også for den fremtidige proces - at vi alle ved,
hvad der er foregået. Er der virkelig tale om noget, der kunne ligne magtmisbrug, har patienterne krav på at kende baggrunden
for, om de får den medicin, de skal have,” siger erhvervsantropolog Sofie Gro Szymanski, Sundhedsmedierne.
Unikt for netop denne revurdering er, at der i Medicintilskudsnævnet ikke sidder en eneste smertespecialist, og at de
specialister, der er kommet med høringssvar, ikke har følt sig
hørt overhovedet. Men generelt har det faglige niveau i nævnet
været diskuteret før.
”Vi har hørt ord som ’skindemokrati’, ’intimidering’ og
’arrogance’ om nævnets håndtering af høringen, og vi har fra
nævnet hørt beskyldninger om, at de udfarende specialister er
købt og betalt af industrien. Det er interessant, om specialister
også fremover kan risikere at blive beskyldt for den slags, hvis
de siger deres mening. Og det er interessant, om der er hold i, at
specialisterne virkelig er betalt for deres holdninger. Af hensyn
til fremtidige høringsrunder bør alle vide, hvad der er op og ned
n
i disse påstande,” siger Sofie Gro Szymanski.
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
7
Fokus
Hans Gjessing
Specialeansvarlig overlæge på Medicinsk Afdeling på Fredericia Sygehus siden 1995. Han
er dr.med. fra Syddansk Universitet 1992. Gennem mange år har han haft interesse for behandling med insulinpumpe og glukosesensorer. For øjeblikket følges over 100 patienter
med insulinpumpe, og ca. 40 procent er udstyret med en
glukosesensor. Hans Gjessing har været med til at etablere
en kvalitetsdatabase over patienterne med insulinpumpe.
Teknik
Gennembrud i diabetikeres
Offentlig kassetænkning har hidtil stået i
vejen for, at type 1-diabetikere har kunnet
få den nyeste metode til at måle blodsukker.
Men nu har Region Hovedstaden og Region
Syddanmark erkendt, at glukosesensorer er
et behandlingsredskab, som regionerne skal
betale for.
Af Sally Dorset
N
y teknologi til kontinuerligt at måle diabetikeres
blodsukkerniveau med en sensor har for længst
ramt Danmark, men kun meget få patienter
har indtil nu kunnet tage den nye teknologi til
sig, fordi kommunerne og regionerne har været
uenige om, hvem der skulle betale. I mellemtiden har patienter i hobetal fået afslag på at kunne anvende de nye sensorer.
Nu har Region Hovedstaden og Region Syddanmark imidlertid smidt håndklædet i ringen og erkendt, at en sensor er
et behandlingsredskab, som de skal betale for, hvis det er lægeligt begrundet.
Skal patienterne
Hans Gjessing
fortsat udelukkende lave fingerprik med såkaldte
Mange patienter har svært
strips flere gange
ved at erkende, at deres
om dagen, er det
blodsukker bliver for lavt
kommunerne, der
overlæge, Diabetesambulatoriet på
hænger på udgifSygehus Lillebælt
ten til dem.
At det har taget
så lang tid for myndighederne at finde fodslag, kan undre,
da bl.a. det såkaldte Switch-studie dokumenterer, at patienternes livskvalitet forbedres i betydelig grad, ligesom der er
god samfundsøkonomi i at benytte den nye teknologi, fordi
det på den lange bane tjener sig rigeligt hjem i form af færre
udgifter til de omkostningstunge f ølgesygdomme.
Angsten forsvinder
De nye glukosesensorer har ikke mindst vist deres berettigelse til børn med type 1- diabetes.
”Børn får ofte målt deres blodsukker 10-15 gange i døgnet, og forældrene er oppe mange gange i løbet af natten
for at tjekke blodsukkeret på deres børn. Da børns blodsukkerniveau svinger meget, og specielt små børn har en højere
8
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
forekomst af alvorlige lave blodsukre, der i værste fald kan
give skader på hjernen, har mange forældre med god grund
været bange og angste. Dertil kommer, at det jo er meget forstyrrende både for barnet og forældrene, at de forstyrres op
til flere gange i løbet af natten,” siger Birthe Olsen, overlæge
og chef for diabetesfunktionen på Herlev Sygehus.
Normalt måles blodsukkerniveauet i blodet. Sensoren
måler derimod sukkeret i underhuden, og det stemmer godt
overens med blodsukkeret. For at opnå den bedst mulige
overensstemmelse mellem sukkeret i blod og underhud skal
sensoren kalibreres i forhold til blodsukkeret et par gange
om dagen ved hjælp af strips. Men antallet af daglige finger-
Fokus
Birthe Olsen
Børnelæge og overlæge på Børneafdelingen, Herlev Hospital. Her er hun
leder for diabetesfunktionen, hvortil der
er knyttet ca. 550 børn og unge med
diabetes. Afdelingen har patienter fra
en stor del af Region Hovedstaden, men
modtager også børn og unge med svært behandlelig
diabetes fra hele landet. Birthe Olsen interesserer
sig specielt for insulinpumpebehandling hos børn.
Fakta
Switch-Studiet
n Studiet var et randomiseret, kontrolleret studie, der stod på i
17 måneder på otte forskellige centre i Europa, heraf to i Danmark.
n I studiet deltog 153 personer mellem 6 og 70 år, heraf 72 børn
og 81 voksne. Samtlige deltagere var pumpebrugere i forvejen,
men havde svært ved at holde et passende blodsukkerniveau.
n Studiets entydige resultat var, at blodsukkeret kan mindskes
med i gennemsnit 0,43 pct., hvis pumpebrugen suppleres med
kontinuerlig glukosemåling.
s adgang til glukosesensorer
prik - og dermed udgiften - er langt mindre, end hvis patienten udelukkende bruger fingerpriksmetoden.
”Til gengæld måler sensoren hvert femte minut døgnet
rundt og giver derfor et godt billede af blodsukkersvingninger i
løbet af døgnet. Det er typisk børn, der i forvejen behandles med
insulinpumpe, der kan få glæde af sensorerne. Der er udarbejdet
danske retningslinjer for brug af sensorer, og i forhold til dem
opfylder mange danske børn med diabetes kriterierne for at
kunne benytte sensorer,” siger Birthe Olsen.
Den lille sender (t.h) overfører
løbende data fra de kontinuerlige
målinger. Sensoren (t.v)
sidder i underhuden og måler
glukoseniveauet hvert femte minut.
En anden fordel ved pumpe og sensor er, at behandlerne
ved de ambulante besøg kan downloade målingerne, som
kommer frem som kurver på computerskærmen. Kurverne
bruges sammen med familien til at se tilbage på, hvad der er
sket siden sidst, og til at ændre i insulinbehandlingen.
”Samtidig er sensoren udstyret med en alarm, hvilket øger
forældrenes tryghed,” siger Birthe Olsen. ”Visse pumper kan
endvidere slå fra og holde op med at give insulin, hvis barnets
blodsukker bliver for lavt. For mange forældre er det en stor
lettelse, specielt om natten.”
”Børnene skal altså udstyres med to devices – sensor og
pumpe – og det ultimative vil naturligvis være den dag, hvor
det hele kan samles i ét. For ikke at tale om den dag, hvor vi
har en intelligent pumpe, der automatisk giver så og så meget insulin alt efter, hvad patienten foretager sig,” siger hun.
På Diabetesafdelingen i Herlev er der gode erfaringer med
at give små børn sensorer, mens de noget ældre, især piger,
finder det noget usexet. ”Det er helt klart aldersafhængigt,
hvor glade børnene er for sensorerne,” siger Birthe Olsen.
Effekt og økonomi
Switch-studiet gav evidens for, at kontinuerlig glukosemåling
virker for de patienter, der ikke er i stand til at få tilstrækkeligt styr på deres diabetes.
Samtidig viser økonomiske beregninger, at udgifterne til
henholdsvis strips og sensorer på den lange bane går nogenlunde op.
”Det koster 7-8 kr. at måle blodsukker med strips, så det
kan let løbe op i 100 kr. pr. dag. En sensor koster 350 kr. i
brug for seks dage, så selv om sensoren også koster, så går det
nogenlunde op,” siger Birthe Olsen.
Hun siger, at hvis man kigger på de nationale kriterier, så
er 70 pct. af patienterne på børnediabetesafdelingen i Herlev
kandidater til at få en sensor. I dag er det mindre end 5 pct. af
børnene, der fast bruger sensor.
”Når der er tale om børn, er vi pr. tradition altid hurtige til
at implementere nye behandlinger, fordi det betyder så meget. Cirka 50 pct. af alle type 1-børn har i dag
insulinpumpe, mens kun ca. 6 pct. af de voksne
har det,” siger Birthe Olsen. ”Årsagen kendes
ikke, men kan skyldes en vis konservatisme
hos både patienter og behandlere.”
Fordel for voksne
For overlæge Hans Gjessing, Diabetesambulatoriet på Sygehus Lillebælt i Fredericia, er der
imidlertid klare fordele for voksne ved også at
bruge en glukosesensor.
”Patienterne har hele tiden overblik over, hvor blodsukkeret ligger. Det betyder, at de på forhånd ved, om de ting, de
har planlagt, også er o.k. Det kan f.eks. være vigtigt, hvis man
har planer om en cykeltur. Hvis målingen viser, at ens blodsukker er på vej ned, så kan man få det på plads, inden man
begiver sig af sted,” siger han.
Hans Gjessing fremhæver også sensorernes alarmfunktion. ”Mange patienter har svært ved at erkende, at deres
blodsukker bliver for lavt. Her bliver de husket på det, og det
er en klar fordel,” siger han.
”Patienterne bliver bedre hjulpet og reguleret, men det
kræver, at de er
motiverede for at
Birthe Olsen
bruge udstyret.
Det kræver
50 pct. af alle type 1- børn har
også tid for personalet at lære at
i dag en insulinpumpe, mens kun
hjælpe patien6 pct. af de voksne har det
terne med at udoverlæge og chef for diabetesfunktionen
på Herlev Sygehus.
nytte sensoren.
Konsultationerne
kan tage længere tid, da der er mange informationer lagret
i sensoren – informationer, som patienten kan udnytte til at
forbedre reguleringen,” siger Hans Gjessing.
Han fremhæver, at en kontinuerlig brug får langtidsblodsukkeret til at falde, hvilket giver færre senkomplikationer.
”Og de koster virkeligt mange penge,” siger han.
n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
9
Balancegang
mellem
besparelser og
bivirkninger
Bøvl, bivirkninger, social slagside, dårlig
timing, ringe information, ingen opfølgning,
discountmedicin, arrogance, snæversyn og
manglende dokumentation.
Det er nogle af de ord, der går igen, når
patienter, læger, sundhedseksperter,
farmakologer, økonomer, politikere, patienter
og deres interesseorganisationer sætter ord
på deres erfaringer med omlægningerne af
medicintilskud, som har fundet sted siden 2005.
Op imod en million danske patienter har følt
omlægningerne på egen krop, når de har været
tvunget til at skifte deres vante medicin ud med
et billigere produkt. For rigtig mange patienter
er medicinskiftet foregået helt eller næsten uden
problemer og gener. De har med tilfredshed
kunnet konstatere, at de helt personligt
har medvirket til at pynte på de offentlige
sundhedsbudgetter.
For andre grupper har omlægningerne føjet
nye helbredsproblemer til dem, de døjede med
i forvejen, i form af bivirkninger i forbindelse
med medicinskift, som ofte er sket til ældre
produkter. Det har betydet, at mange patienter
har været nødsaget til at skifte medicin flere
gange. Atter andre har i ugevis skullet afvente
sagsbehandlingen af en enkelttilskudsansøgning,
før de kunne få ordineret den medicin, som var
mest optimal for dem.
Fokusmagasinet har talt med en række af
de parter, som er eller har været helt tæt på
revurderingsprocesserne. Om deres syn på
forløbene og deres holdninger til det, der foregår,
og hvordan det forløber i praksis, og hvad de
kunne foreslå gjort anderledes.
Den helt store balanceøvelse i spareprocessen
er, hvordan man sikrer, at patienterne får den
optimale behandling til den bedste pris.
Læs på de kommende sider en række
synspunkter fra personer helt tæt på
revurderingerne.
10
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Balancegang
Tungt bureaukrati
Omlægningen af blodtryksmedicin har været
en besværlig proces, brolagt med bureaukrati,
og lægerne fornemmede, at deres argumenter
blev ignoreret i spareøvelsen.
Af Lone Dybdal
15.
november 2010 trådte danmarkshistoriens største medicintilskudsomlægning i
kraft, og den betød, at flere end 150.000
hjerte-kar-, diabetes-, nyre- og blodtrykspatienter skulle have udskiftet deres vante blodtryksmedicin med en billigere.
Fra den dag var kun de billige Losartanprodukter og
ace-hæmmere berettiget til tilskud. Det betød, at tusindvis
af patienter, der hidtil havde brugt en række af de dyrere angiotensin-2 antagonister og kombinationspræparater skulle
skifte medicin.
Professor
Hans Ibsen, overHans Ibsen
læge, dr.med.,
Kardiologisk AfDet har været meget
snit på Holbæk
besværligt at få lov at bruge
Sygehus og daværende formand
en række af de meget gode
for Dansk Hyperkombinationspræparater,
tensionsselskab,
der findes til blodtryk og
var på forhånd
meget bekymret
hjertesygdomme. Det har næsten
over omlægninværet umuligt at bruge dem
gen, og han indsendte forud for
revurderingen på blodtrykslægernes vegne et høringssvar til
Lægemiddelstyrelsen. Heri beskrev han en række problemer,
som lægerne frygtede i forbindelse med så stor en medicinomlægning.
Især pegede han på den betydelige opgave, det ville blive
at omstille 150.000-170.000 patienter til anden medicin samt
at sikre en forsvarlig behandling af de patienter, som ikke
kunne bruge den tilskudsberettigede medicin. Han forudså
tidkrævende arbejde med individuelle ansøgninger, og han
kritiserede, at man ville fjerne tilskuddene til en række meget
nyttige kombinationspræparater til brug for både hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk.
Tungt, bureaukratisk og besværligt
Nu da omlægningen er gennemf ørt, konstaterer Hans Ibsen,
at hans bekymringer omkring bureaukrati holdt stik.
Fokus
Hans Ibsen
Professor, overlæge, dr.med., Kardiologisk Afsnit på Holbæk Sygehus, tidligere formand, nu
næstformand for Dansk Hypertensionsselskab.
Han har modtaget adskillige hæderspriser for
sit arbejde med blodtrykspatienter, blandt andet HjerneSagens Hæderspris for sit arbejde
med at påvise sammenhæng mellem blodtryk og apopleksi.
Hans Ibsen deler flittigt sin store viden med andre og har
skrevet flere end 250 videnskabelige artikler.
Professor Hans Ibsen advarede om, at omlægningen af
150.00-170.000 hjertepatienter ville give stort administrativt
bøvl. Nu kan han se tilbage på processen og erkende, at hans
advarsler holdt stik.
”Det har været tungt og krævende, når vi skulle søge
enkelttilskud til de andre blodtryksmidler. Det har været
bureaukratisk, og der har været meget strenge krav til, at
man kunne dokumentere, at det var nødvendigt. Det har
også været meget besværligt at få lov at bruge en række af de
meget gode kombinationspræparater, der findes til blodtryk
og hjertesygdomme. Det har næsten været umuligt at bruge
dem,” siger Hans Ibsen, der har brugt megen tid på korrespondance med tilskudsnævnet frem og tilbage.
”I begyndelsen fik jeg jævnligt afslag på enkelttilskudsansøgninger, fordi tilskudsnævnet ikke havde været dygtige
nok til at fortælle os, hvad de ville vide. Så måtte jeg skrive
igen og ofte også ringe. Det er så i langt de fleste sager lykkedes mig at få det tilskud, jeg søgte, men jeg synes, det har været anstrengende, ikke mindst fordi det er meget velovervejet,
når jeg sender en ansøgning.”
Patienterne tog det pænt
Når det drejer sig om patienternes tilgang til medicinskiftet
og deres eventuelle gener, er Hans Ibsen derimod blevet positivt overrasket.
”Det er gået bedre, end vi havde forventet, fordi mange
patienter uden problemer har accepteret at bruge Losartanprodukterne. Det var en meget markant ændring af medicinforbruget, og vi frygtede, at der var nogle patienter, som
vi ville miste blodtrykskontrollen over. Der er givetvis også
nogle patienter, som i en overgangsfase har været lidt dårligere behandlet, inden man fik fundet frem til den rigtige
dosering med den nye medicin, men i det store og hele er det
forløbet fint,” siger Hans Ibsen.
Eksperter ignoreret
Han håber imidlertid, at Medicintilskudsnævnet fremover
ved nye ændringer vil lytte mere til de kommentarer, der
kommer fra de eksperter, som i det daglige har patientkontakten.
”Jeg mener, man skal prøve at høre os lidt bedre. Det var,
som om det, vi gjorde, nærmest blev ignoreret og ikke havde
nogen effekt. Vi havde en fornemmelse af, at man allerede
havde truffet beslutningerne, lige meget hvad vi skrev,” siger
n
han.
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
11
Fokus
Peter Torsten Sørensen
Direktør i DSAM, Dansk Selskab for Almen
Medicin, speciallæge i almen medicin.
Medlem af Praktiserende Lægers Organisation, lægernes fælles kvalitetsudvalg
under PLO og DSAM samt fagligt udvalg og
IT-forum.
Balancegang
Praksislæger
under pres
Langsommelig opdatering giver forvirring
og ekstra arbejdsbyrde hos de praktiserende
læger, der efterlyser større forståelse for
udfordringerne i yderste led.
Af Lone Dybdal
L
angt de fleste af de patienter, der skal skifte medicin
på grund af tilskudsomlægninger, får deres medicin
ordineret af deres praktiserende læge. Omlægningerne har således haft særlig opmærksomhed ude
i landets lægekonsultationer, hvor man har været
tvunget til at opdatere sig på de nye tilskudsgrupper og også
skullet bruge tid på forklare patienterne, hvorfor de ikke længere kan få den medicin, de er vant til.
I Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, de praktiserende lægers faglige selskab, efterlyser direktør Peter Torsten
Sørensen en større opmærksomhed og forståelse for den ekstra udfordring, der er lagt over på lægerne.
”Vi har brug for en optimering i de yderste led, så lægerne
ikke risikerer at udskrive recepter på medicin, der ikke længere
kan få tilskud. Vi skal have orientering om tilskudsomlægningerne i så god tid, at computersystemerne kan nå at blive opdateret på ændringerne. Al medicin ude i praksis udskrives fra
computer, men det sker ofte, at opdateringerne kommet ind
sent, og så sidder lægen og skriver ud efter de gamle regler. Det
giver problemer og anledning til forvirring, når patienterne står
ude på apotekerne,” siger Peter Torsten Sørensen.
Medicinskift frem og tilbage
Travlheden var især at mærke i forbindelse med den store
omlægning i efteråret 2010, hvor 300.000 patienter skulle
skifte medicin. I den forbindelse udtrykte DSAM over for Lægemiddelstyrelsen bekymring over omlægningen af tilskud
til blodtryksmedicinen.
”Vi påpegede, at der var rimelig mange patienter, der
skulle skiftes om fra et præparat til et andet, og 20 pct. af
blodtrykspatienterne kunne risikere at få hoste og skulle
skiftes tilbage igen. Derfor foreslog vi, at de patienter, der
allerede var i behandling, kunne fortsætte med den vante medicin, og at man kun indf ørte det nye fremadrettet, men det
fik vi ikke medhold i.
Vi blev overrulet, og det har givet lidt tumult, fordi rigtig
mange patienter er blevet stillet om fra det ene præparat til
12
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
det andet, og nogle har fået hoste og er skiftet tilbage igen,”
siger Peter Torsten Sørensen.
Han understreger, at selv om forløbet har været forbundet
med praktiske udfordringer, så mener DSAM overordnet, at
det er en fornuftig proces, der er i gang.
”Det betyder en del i samfundsøkonomien, og de praktiserende læger er meget bevidste om at begynde med den
billigste medicin. Forløbet og det dilemma, man som læge
står i, kan minde om den gamle Storm P-tegning, hvor lægen
rækker patienten en recept og siger: ”Nu får du de her piller,
og hvis de ikke virker
om tre dage,
Peter Torsten Sørensen
så kommer du
igen.” Hvorefter
Der foregår mange
patienten siger:
specialefaglige diskussioner, som ”Kan jeg så ikke
få de piller med
praktiserende læger ikke har
det samme!” Det
viden til at afgøre, f.eks. om det samme har man
nyeste og dyreste antidepressive som læge måske
og det er så
middel er så meget bedre end de tænkt,
den praksis, man
gamle, som nogle påstår
ændrer på.”
Bortset fra forløbet omkring blodtryksmedicin har DSAM ikke ytret sig
med faglige begrundelser i forbindelse med revurderingerne,
hvor især nyere produkter mister tilskud.
”Så længe statens offentlige instanser IRF, Institut for Rationel
Farmakoterapi, og Sundhedsstyrelsen siger, at de gamle er ligeværdige med de nye, så må vi tro på det. Der er ikke så mange
områder, hvor vi mener, vi er de klogeste. Der foregår jo mange
specialefaglige diskussioner, som praktiserende læger ikke har
viden til at afgøre, f.eks. om det nyeste og dyreste antidepressive
middel er så meget bedre end de gamle, som nogle påstår. Disse
spørgsmål må vi overlade til specialisterne inden for de relevante specialer,” forklarer Peter Torsten Sørensen, der tilføjer,
at man i forbindelse med omlægning på smerteområdet
havde mange overvejelser.
”Vi talte meget om, hvad vores rolle skulle være. Vi
afsøgte viden og talte med vores medlemmer og blev
enige om, at vi ikke kunne finde nogen argumentation for, at oxycodon var meget bedre end almindelig
morfin, og at vi derfor måtte overlade den kamp til
smertelægerne med den særlige viden. Men sagen fik jo
en interessant drejning, da prisen på oxycodon pludselig
blev dumpet, hvorefter nævnet indstillede, at medicinen
fortsat kunne få tilskud. Det viser jo, at det har en mission, når
Medicintilskudsnævnet går i gang med vurderingerne, for man
fik jo mere end halveret prisen,” pointerer Peter Torsten Sørensen. Han mener, at det primært er medicinalindustrien, der
genererer blæst om tilskudsændringerne.
”De mister jo omsætning, og derfor er de naturligvis meget oppe på dupperne!”
n
Der er
hjælp
at hente For
Dine patienter i
DiabetesForeningen
Vi kan bl.a. tilbyde kurser for børn og voksne med
type 1- og type 2-diabetes,
rådgivning i kost, motion, egenomsorg og
kontakt til andre med diabetes.
Hvis du vil se et udvalg af vores tilbud og gratis
materialer, så ring eller mail til os
og bestil en prøvepakke.
Resten af året koster et medlemskab af
Diabetesforeningen kun 50 kroner
og man får kogebogen
”Fuldkorn, der frister” i velkomstgave.
Kontakt os på df@diabetes.dk
eller ring på tlf. 66 12 90 06
og se mere på diabetes.dk
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1 5000 Odense C tlf. 66 12 90 06
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
13
Fokus
Mogens Lytken Larsen
Dr.med., speciallæge i kardiologi og intern medicin, ledende overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital. Han har tidligere været lægefaglig chef i Hjerteforeningen
og var i otte år overlæge på medicinsk kardiologisk afdeling på
Århus Amtssygehus, hvor han blandt andet oprettede et hjerterehabiliteringsafsnit, der har dannet grundlag for retningslinjerne for
genoptræning og støtte til hjertepatienter på danske sygehuse. Mogens Lytken
Larsen er medlem af Vidensråd for Forebyggelse, medlem af det regionale specialeråd i Region Syddanmark og adjungeret professor ved Aalborg Universitet.
Balancegang
Spareproces med bivirkninger
Billig medicin i dobbelte doser, ingen dokumentation om bivirkninger, uldne argumenter,
manglende lydhørhed og dårlig timing. Formand for de danske hjertelæger,
Mogens Lytken Larsen, er stærkt utilfreds med forløbene omkring tilskudsændringer.
Af Lone Dybdal
F
ormanden for Dansk Cardiologisk Selskab, Mogens Lytken
Larsen, er kritisk over for den
måde, som tilskudsomlægningerne til hjerte-kredsløbsmedicin er foregået på.
Han savner fagligt underbyggede
argumentationer, når nye tilskudskriterier meldes ud, og han efterlyser smidigere og mere langsigtede planer for
omlægningerne, så patienterne ikke
risikerer unødige medicinskift.
Dansk Cardiologisk Selskab har
gentagne gange i høringssvar til Lægemiddelstyrelsen gjort opmærksom på
risici for uhensigtsmæssige f ølger af
tilskudsomlægninger, men de
lægefag-
lige argumenter har ikke
behandlingsmuligheder, der tilbydes,
som det er sket flere gange i forbindelse
med revurderingerne. Her skærer man
alle patienter over en kam og siger, at
produkterne har samme effekt, og at
alle kan bruge de billigste. På den måde
kommer nogle patienter i klemme, når
vi gerne vil bruge de rigtige præparater
til de rigtige patienter.”
Om hvorvidt det betyder, at patienter får en decideret dårligere behandling, siger Mogens Lytken Larsen:
”Der vil være nogle patienter, der ikke
får den evidensbaserede (videnskabeligt
dokumenterede, red.) behandling, men får
en behandling, man formoder vil være
lige så god. Vi har flere eksempler på, at
Medicintilskudsnævnet og IRF, Institut
for Rationel Farmakoterapi, af økonomiske
årsager
tillægger en præparatgruppe, at de har
fuldstændig fælles effekt, men
hvor vi ud fra
vo-
res videnskakunnet rokke ved de
økonomisk begrundede indstillinger
fra Medicintilskudsnævnet.
Mogens Lytken Larsen anfægter
ikke, at pris skal indgå som et centralt
parameter, når der udskrives medicin.
”Naturligvis bør man tænke økonomi og ikke mindst inden for mit område med hjerte-kar-sygdomme, som
flere hundrede tusinde danskere lider
af. Men man skal passe på, at det ikke er
økonomien, der bliver drivkraften i de
14
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
belige undersøgelser
kan påvise, at de virker forskelligt på forskelige grupper af patienter.
Det gælder f.eks. inden for behandling af
hjertesvigt, hvor vi ser nøje på, hvilke undergrupper af patienter der er bedst tjent
med at blive behandlet med bestemte
præparater.”
Mogens Lytken Larsen opfordrer til,
at myndighederne melder klart ud, når
anbefalinger og fravalg af præparater
alene er begrundet af økonomi, og han
advarer om at foretage ændringer uden
at kende bivirkningerne.
Han nævner et eksempel med kolesterolmedicin:
”Her var der et meget kraftigt pres
fra IRF og Sundhedsstyrelsen om, at man
stort set kun måtte bruge et bestemt
produkt, det gode gamle Simvastatin,
som var billigt og havde været ude af
patent i mange år. Der var også to andre
produkter på markedet, som var dyrere,
men som nogle patienter ville være bedre
tjent med. Det gik så vidt, at IRF anbefalede, at vi skulle give patienterne dobbelt dosis af det billige for at undgå de
dyre produkter. Selv om vi med faglige
Mogens Lytken Larsen
Man skal ikke nedgøre et
præparat og skubbe det ud alene
med henblik på en økonomisk
gevinst. Man skal dokumentere
det ordentligt og ærligt på
baggrund af de undersøgelser,
der foreligger
begrundelser forsøgte at forklare, at det
ikke var klogt, blev det gennemtrumfet.
Efterfølgende har det vist sig, at medicinen i den dobbelte dosis giver mange bivirkninger, og at man eksempelvis i USA
helt har forbudt den dosering,” fortæller
Mogens Lytken Larsen.
Han nævner endnu et paradoks,
som indikerer, at det primært handler
om økonomi.
”Kort tid efter anbefalingen af dobbeltdosis på det billige, udløb patentet
på det ene af de dyre præprater. Så fik
vi besked om, at der nu var to gode og
ligeværdige præparater, og at vi måtte
bruge dem begge. Lige så snart patentet udløber, er der pludselig en helt
anden og positiv stemning over for et
præparat,” konstaterer han.
Holder orden i eget hus
Omlægninger skaber ikke alene faglig
frustration, men også ekstra arbejde i
lægekonsultationerne, når patienter
økonomi ved at sige, at man skal bruge
skal have udskiftet deres medicin.
det, der er dokumentation for, og hvis
”Dels kan det være vældig besværman har nogle valg, skal man bruge det
ligt, det er så, hvad det er, men det har
billigste.”
også givet nogen uro, for ofte har man
Læger er blevet prisbevidste
prøvet flere forskellige præparater, inden man finder frem til det, som pa”Selv om omlægningerne har skabt
tienten befinder sig bedst med. Især gibåde bekymring, besvær og problemer,
ver det forvirring, når præparater inden
har processen også givet lægerne større
for ganske få måneder skifter tilskudsforståelse for økonomien og givet et
status flere gange. En af de største udhint om at se mere kritisk på produkfordringer er at
terne,” erkender
skifte medicin til
Mogens Lytken
Mogens Lytken Larsen
patienter, der er i
Larsen:
en velfungerende
”For 10 år sibehandling. Det
den blev økonomi
Selv om man måske kun
værste eksempel
og medicinpriser
reducerer dødeligheden med
var, da vi fik beikke diskuteret
et par procent, så bliver
sked på, at et meret meget. Saget anvendt blodgerne har givet os
man jo påvirket, når man ser
trykspræparat
en klart stigende
dokumentation for, at noget
bevidsthed om at
mistede tilskud,
virker bedre end noget andet
tænke pris. Hver
og tusindvis af
gang der kommer
patienter skulle
omstilles til et billigere produkt, selv
noget nyt, er vi jo meget optagede af,
om vi vidste, at patentet på det dyrere
om det vil være et gode for patienterne,
produkt ville udløbe inden for et halvt
og om vi bør indf øre det i vores naår og dermed ville falde i pris,” siger
tionale behandlingsvejledning. Selv om
Mogens Lytken Larsen.
man måske kun reducerer dødeligheHan efterlyser større lydhørhed fra
den med et par procent, så bliver man
sundhedsmyndighedernes side, når
jo påvirket, når man ser dokumentalægerne fremf ører argumenter imod
tion for, at noget virker bedre end noomlægninger.
get andet. Da skal vi som læger måske
blive bedre til at inddrage sundheds”Man skal ikke nedgøre et præparat
og skubbe det ud alene med henblik
økonomer og se på, hvad vil det her
på en økonomisk gevinst. Man skal dokomme til at koste. Vi skal passe på
kumentere det ordentligt og ærligt på
ikke at lade os begejstre af marginaler,
baggrund af de undersøgelser, der forenår der kommer nye produkter på markedet, på den måde må dialogen være
ligger. I Dansk Cardiologisk Selskab har
gensidig,” medgiver han.
n
vi vores egen nationale behandlingsvejledning, hvor vi prøver at holde orden
i eget hus og også tager højde for
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
15
Fokus
Lone Nikolajsen
Forskningsoverlæge, ph.d., dr.med., Anæstesiologisk Afd. og Dansk
Smerteforskningscenter,
Aarhus Universitetshospital, og formand for Dansk Smerteforum.
Lone Nikolajsen arbejder både med forskning og behandling af patienter, og hendes arbejde omhandler blandt andet lindring af svære
kroniske smerter. Hun har gennemført et stort forskningsprojekt
om fantomsmerter efter amputationer, som desværre viste, at en behandling
med bortoperation af nerveknuder ikke får smerterne til at forsvinde, som tidligere undersøgelser ellers indikerede, men derimod risikerer at gøre dem værre.
Balancegang
Eksperter blev overhørt
Lyt til de behandlende læger, opfordrer
formanden for de danske smerteeksperter, som
kritiserer, at smertelægerne ikke blev indbudt
til høring om smertemedicin.
Af Lone Dybdal
R
evurderingen af smertemedicin fik en turbulent
start, hvor fokus blev flyttet fra det konkret medicinske til en sag om smerteeksperters habilitet i
forhold til medicinalindustrien.
Sagen var præget af, at Dansk Smerteforum, der
er et selskab bestående af f ørende danske smerteeksperter,
herunder diplomuddannede smertelæger og smerteforskere,
ikke blev inviteret til at afgive høringssvar om de foreslåede
tilskudsændringer. Da en gruppe eksperter i Dansk Smerteforum af egen drift reagerede og med en række faglige begrundelser advarede om konsekvenserne ved at fjerne tilskuddene
til flere af de nyere og dyrere smerteprodukter, herunder
oxycodon-produkterne, blev der fra både Medicintilskudsnævnet og fra fremtrædende medlemmer af Lægeforeningen
sat spørgsmålstegn ved smerteeksperternes udsagn. Årsagen
var deres samarbejde med medicinalbranchen, uanset at
dette primært omfatter undervisning.
Prisfald afgørende
Sagen aff ødte en heftig debat i medierne og tog en brat drejning, da producenten af de pågældende lægemidler midt
i revurderingsprocessen meddelte, at firmaet ville sænke
prisen til det halve. På den baggrund er der nu er lavet en ny
indstilling, hvori disse smertemidler alligevel bevarer tilskud
og dermed også fremover kan ordineres på både sygehuse og
i praksis.
Formand for Dansk Smerteforum, Lone
Nikolajsen, efterlyser en klar udmelding af,
hvornår det er faglige, og hvornår det er
økonomiske begrundelser, der ligger til
grund for en tilskudsændring. Hun peger
desuden på, at de fagpersoner, som i det daglige arbejde, f.eks. på sygehusene og specialklinikker, er helt tæt på patienterne og i praksis arbejder med de medicinske produkter i
relationer til patienterne, bør inddrages på et
langt tidligere tidspunkt i revurderingsprocessen.
”Vi blev ikke indbudt, fordi vi ikke er et
videnskabeligt selskab, mens nogle af
16
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
dem, som blev indbudt, dybest set ikke har megen forstand
på smertebehandling. Hvis man ikke vil have vores mening,
fordi vi underviser for medicinalfirmaer, hvis meninger skal
man så have? Så går man ud til folk, der ikke ved noget på
området.”
”Vi nåede dog at komme med vores anbefalinger, inden
sagen skulle behandles,” bemærker Lone Nikolajsen. Hun er
tilfreds med, at Medicintilskudsnævnet ændrede sin indstilling, men beklager, at det ikke skete som f ølge af smerteeksperternes argumenter, men fordi medicinalfirmaet sænkede
prisen.
”Det er ikke en faglig begrundelse. Vi efterlyser, at man i
højere grad og på et tidligt tidspunkt inddrager de eksperter,
der arbejder med patienterne og den medicin, det drejer sig
om.”
Nødvendigt med flere alternativer
Lone Nikolajsen understreger, at lægerne i det daglige er
meget opmærksomme på medicinpriserne ikke mindst i kraft
af de regionale lægemiddelkomiteer, som udarbejder anbefalinger for udvalget på sygehusapotekerne.
”Hvis patienter på sygehusene får dyre præparater, så
kører almen praksis videre med dem, så derfor skal man skal
hele tiden tænke på priserne både af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte patient. Mange af de kroniske
smertepatienter er uden for arbejdsmarkedet og har ingen
indtægt, så derfor har det stor betydning for dem, hvis de får
ordineret et dyrt præparat. Derfor tænker man selvf ølgelig
på det, inden man udskriver det. Opmærksomheden på
prisen ses også på, at forbruget af smertemedicin er ændret
inden for de seneste år, idet der er kommet et øget forbrug af
stoffer som morfin og contalgin, som er billige end oxynorm
og oxycodon.”
”Vi anfægter slet ikke, at man som udgangspunkt skal
bruge det billigste præparat, men for patienter, som
ikke kan tåle det, eller hvor det ikke har effekt, er
det vigtigt, at der er tilgængelige alternativer. Vi
er blevet beskyldt for at være inhabile, fordi vi
udskriver de nyere og dyre præparater, men det
er nogle stoffer, vi bliver nødt til at have, da en del
patienter har bedre effekt af disse stoffer,” siger
Lone Nikolajsen.
Om hvorvidt revurderingssagen har givet anledning til bekymring, siger hun:
”Den har betydet noget uro. Det, at den har været
der, og vi stod for at skulle omstille store grupper af
patienter, det har givet en del uro, ikke mindst
blandt de kroniske patienter.”
n
Pia Frederiksen har de seneste to år brugt
stor energi på at forsøge at forklare,
hvor store konsekvenser en omlægning af
tilskud til smertemedicin har for kroniske
smertepatienter. Hun undrer sig meget
over forløbet.
Smertefuld
kampgejst
En fejloperation har gjort
Pia Frederiksen til kronisk
smertepatient. Nu kæmper
hun for at forbedre vilkårene
for andre smerteplagede,
samtidig med at hun er med
til at sætte sygdomme, der
ikke lader sig måle, på den
politiske dagsorden.
Af Lone Dybdal, foto Sara Skytte
L
ige siden en fejloperation for
otte år siden har smerter været
en del af Pia Frederiksens liv.
De kroniske smerter har gjort
hende sårbar og fysisk svag,
så hun har måttet opgive sit arbejde
på det almindelige arbejdsmarked. Til
gengæld har smertehelvedet givet hende styrke til at kæmpe. Ikke alene for
sit eget helbreds skyld, men grundlæggende for at forbedre vilkårene for de
over 800.000 danskere, der som hun
selv er ramt af kroniske smerter.
Som formand for FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter, har
Pia Frederiksen de sidste to år primært
brugt sine kræfter på at kæmpe imod
de forringelser på smertebehandlingsområdet, som både patienter og smerteeksperter frygter som konsekvens af
de forestående tilskudsomlægninger.
En halv snes smertemidler mister tilskud, og tusinder af smertepatienter,
inklusive Pia Frederiksen selv, tvinges
ud i nye medicinske prøvelser.
Det er med blandede f ølelser, hun
ser tilbage på forløbet med revurdering
af tilskud til smertemedicin, for selv
Fortsættes næste side
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
17
Balancegang
Fortsat fra forrige side
om kampen på en række områder er
tabt, så er det ikke alene indignation
og harme, men også undren og en lille
gnist af stolthed, der fylder, når hun
beskriver forløbet.
Har gjort en forskel
For at tage stoltheden f ørst, så skyldes den, at Pia Frederiksen på vegne af
FAKS har været med til at sætte politisk fokus på hele processen omkring
revurderingen af medicintilskud. Hun
har også ved personlig kontakt med
fremtrædende sundhedspolitikere
skabt opmærksomhed om de særlige
udfordringer, som findes på sygdomsområder, hvor man ikke uden videre
kan måle sig frem til, hvilken medicin
og hvilke doser der er bedst for den enkelte patient.
Alt sammen arbejde, der har krævet
måneder med tung research, møder
med topembedsmænd i Sundhedsstyrelsen og i ministeriet, gennemlæsning
af sagsakter, rapporter, dokumenter og
lægelige afhandlinger, som resulterede
i 160 siders høringssvar til Medicintilskudsnævnet med kommentarer og
argumenter.
”Vi har været med til at gøre en
forskel, og vi glæder os meget over, at
50.000 patienter slipper for at skifte
medicin, fordi der undervejs i forløbet
blev sat fokus på området, og priserne
faldt. Det kan vi godt være stolte af at
have været en del af,” siger Pia Frederiksen.
Økonomiske argumenter tæller
Hun er derimod trist til mode over, at
de medicinske og faglige argumenter, som både FAKS og f ørende danske
smertespecialister har forsøgt at trænge igennem med, er prellet fuldstændig
af på Medicintilskudsnævnet, som fortsat indstiller, at 10 smertepræparater
ikke længere skal være tilskudsberettigede. If ølge tilskudsnævnets f ørste
melding i januar kunne 70.000 kroniske smertepatienter se frem til at skifte
medicin. Med den seneste ændring fra
18
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
august er antallet reduceret til 20.00025.000 personer.
”Det selvf ølgelig glædeligt. Det er
bare beskæmmende, at det ikke sker på
et lægefagligt grundlag. Det sker ene
og alene, fordi producenten har sænket
prisen. Man har overhovedet ikke lyttet til alle de eksperter og læger, der er
fremkommet med saglige argumenter,
og det, synes jeg, er skræmmende,” siger Pia Frederiksen.
Parat til at betale selv
Hun står selv til at betale en dyr pris for
omlægningen, hvis det ikke lykkes for
hendes læge at få bevilget tilskud til
hendes medicin via enkelttilskudsordningen.
”Så må vi sælge sommerhuset. Min
medicin vil uden tilskud koste mig omkring 2.000 kroner om måneden, det
er meget at betale af en f ørtidspension, men pengene bliver jeg nødt til
at skaffe, for jeg orker ikke at skulle ud
i en ny medicinomlægning igen. Det
tog to et halvt år at finde frem til den
behandling, jeg får i dag,” fortæller Pia
Frederiksen.
Hendes eget liv som smerte-patient
begyndte efter en fejloperation i højre
hånd.
Selv om hun igen og igen forsøgte
at forklare både kirurgen og sin praktiserende læge, at noget var rivende galt,
og at hun havde rasende ondt, blev der
intet foretaget. Et år senere blev hun
undersøgt på en privat smerteklinik,
hvor man konstaterede, at nogle nerver
i håndleddet var skåret over, og at det
var årsag til smerterne.
”Der gik to år, f ør jeg fik den f ørste
reelle smertedækning ud over almindelig håndkøbsmedicin, og på det tidspunkt havde mit centralnervesystem
taget så meget skade, at det forårsager
kroniske smerter i begge arme, nakke,
skulder og ryg. Smerterne skyldes en
overbelastning af centralnervesystemet, som reagerer med en slags fantomsmerter som dem, der forekommer
efter amputationer,” forklarer Pia Frederiksen.
Hun er uddannet i både kontor
og forsikringsbranchen, men har måttet opgive sit arbejde på grund af smerterne. End ikke et fleksjob på 12 timer
om ugen kunne hun klare, og hun blev
derfor f ørtidspensioneret for fem år
siden.
”Havde man fundet frem til årsagen til smerterne i tide, var det måske
ikke endt så galt, men hvis man går
mere end tre måneder med ubehandlede smerter, begynder centralnervesystemet at blive oversensibelt og tage
skade,” forklarer Pia Frederiksen. Hun
bruger i dag fra hjemmet i Virum sine
kræfter på smertesagen og er efterhånden et omvandrende opslagsværk
i såvel smerteteori, medicinregler, lægefaglige termer som ikke mindst de
fysiske gener, som de opleves i hendes
Kampen for smertesagen har gjort Pia
Frederiksen til en kvalificeret debattør i
debatten om medicintilskud. Forud for
møder med politikere og topembedsfolk
har hun sat sig grundigt ind i både
lægelige termer, love og medicinregler.
baggrund af henvendelser, hun får fra
medlemmer af foreningen.
”Nogle læger oplyser slet ikke deres patienter om, at det er muligt at
søge tilskud til et bestemt præparat, og
nogle patienter kan ikke få deres læge
til at gøre det, og så bliver det svært. Mit
eneste råd til dem er, at de skal finde en
anden læge.”
Medicin er kun en lille brik
egen krop, og som hun hører fra andre
smertepatienter.
Lang vej i medicinjunglen
For de smerteplagede er det altoverskyggende problem at få lindring, så
de kan fungere i hverdagen og få ro til
at sove om natten. At finde frem til den
rigtige medicin er en langsommelig
proces.
”Det er en jungle at finde frem til
den præcise sammensætning, og det
kan tage flere år at finde det, der virker
bedst. Derfor er det en katastrofe for
smertepatienter, når man tvinges til
at skifte medicin. Det ser så nemt ud
på papiret, men virkeligheden er, at
det er en voldsom proces med svære
abstinenser og smerter, når man skal
trappes ud af den ene medicin, f ør man
trapper ind i den næste. Oveni er der
den psykiske belastning med bekymringer over nye bivirkninger og overvejelserne om, hvorvidt de er til at leve
med – eller om man må prøve en ny
medicin, hvor man må indstille sig på
at bruge 4-6 uger til at komme ud af
det ene og lige så lang tid på at komme
ind i en anden,” forklarer Pia Frederiksen.
Der er stadig håb om at fortsætte
på den vante medicin, hvis lægen via
Sundhedsstyrelsen kan få bevilget enkelttilskud. Men både uvidenhed og
modvilje gør, at det for mange ikke er
realistisk, påpeger Pia Frederiksen på
For Pia Frederiksen er hendes bidrag
til den verserende tilskudsomlægning
også et forsøg på at få hævet debatten op, så regnestykkerne ses i en samfundsmæssig helhed.
”Vi smertepatienter koster if ølge
beregninger fra Dansk Sundhedsinstitut samfundet 17,8 milliarder om året,
heraf udgør udgiften til medicin under
3 procent, så jeg synes, det er et forkert
sted at spare. Man laver fleksjobreform,
man laver f ørtidspensionsreform, og
man vil have folk ud på arbejdsmarke-
det, men samtidig vil man tage vores
medicin fra os, fordi den er for dyr. Der
er desværre ikke nogen, der har lavet en
konsekvensanalyse af, hvad det koster
at spare de 100 mio. om året på smertemedicin i form af flere indlæggelser,
flere lægebesøg, tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge og i værste fald flere
på overf ørselsindkomst, fordi de mister
deres job. Det kommer til at koste rigtig
mange penge, som bare skal betales af
nogle andre kasser.
Derfor er det så magtpåliggende at
fortælle, at medicinen faktisk er en meget lille brik i det store puslespil, som vi
gerne vil have lov at beholde. Vi vil gerne
beholde vores medicin, så vi har en lille
smule livskvalitet tilbage og en lille smule overskud til stadig at være mennesker.
Det er bare det, vi beder om, og det, synes
jeg ikke, er så stort et krav.”
Et spørgsmål om tillid
Det er ikke f ørste gang, Pia Frederiksen stifter bekendtskab med medicinomlægninger. Hun var selv berørt, da
blodtrykspræparaterne skulle skiftes.
”Det forløb havde jeg det helt anderledes med, fordi det var en medicintype, hvor man relativt hurtigt kan
se effekten, og hvor man med en manchet på armen kan dokumentere, om
den virker eller ej. Problemet med både
smertemedicin og antidepressiva er, at
man ikke kan måle sig frem til, om det
virker. Man kan ikke se smerter, det er
alene ens oplevelse som patient, der
afgør, om det virker, derfor er vi henne,
hvor det er et spørgsmål om tillid, tro
eller mistro, og det er et problem,” fastn
slår Pia Frederiksen.
Pia Frederiksen
Vi vil gerne beholde vores medicin, så vi har en lille smule livskvalitet
tilbage, og en lille smule overskud til stadig at være mennesker
Pia Frederiksen, formand for FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
19
Henrik Nedergaard
Det ser ud til, at
Medicintilskudsnævnet har lyttet,
og det er vi på patienternes vegne
meget glade for
direktør i Diabetesforeningen
Balancegang
Fornuften sejrede
I Diabetesforeningen er man rimelig
tilfreds med det forslag, som er til høring
på diabetesområdet, men kræver, at
klausuleringer kun bør gælde for fremtidige
brugere.
Af Lone Dybdal
L
ænge inden Medicintilskudsnævnet i juli måned
2012 offentliggjorde sit forslag til ny tilskudsstatus
for diabetesmedicin, havde Diabetesforeningen været i højeste beredskab og haft travlt med at samle
argumenter og dokumentation for at sikre patientforeningens kernepunkter:
At der ikke må ske begrænsninger i lægernes muligheder
for at skræddersy den mest optimale behandling i forhold til
den enkelte patients behov, og
at det fortsat skal være muligt
for danske diabetespatienter at
få den nyeste medicin.
I patientforeningen frygtede man, at nye, innovative
diabetesprodukter kunne blive
ramt af sparekrav, der ville gøre
det svært for mange patienter
at beholde deres medicin.
Der blev skrevet og dokumenteret og ad flere omgange
afsendt breve til Medicintilskudsnævnet, fulgt op af kontakter til alle de sundhedspolitiske ordf ørere i Folketinget.
Indsatsen blev suppleret af en patientundersøgelse, som
viste, at to ud af tre diabetespatienter er bekymrede for at
skulle skifte medicin, hvis de er velbehandlede.
Diabetesforeningens mange argumenter stod ikke alene,
foruden medicinproducenterne indsendte også flere lægefaglige selskaber kommentarer, og fra Copenhagen Economics indkom en økonomisk redegørelse omkring brug af
diabetesmedicin.
Diabetesforeningen så med spænding frem til dagen,
hvor Medicintilskudsnævnet offentliggjorde sit forslag, og
da dagen oprandt 9. juli, kunne man i patientforeningen
med tilfredshed konstatere, at de saglige argumenter havde
nydt fremme. Selv om der lægges op til stramninger, og flere
20
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
meget benyttede produkter kun må ordineres med en særlig
begrundelse i kategorien ”klausuleret tilskud”, så slipper
lægerne for bureaukratiet med individuelle tilskudsansøgninger og kan altså fortsat udskrive den medicin, de ud fra en
lægefaglig begrundelse finder bedst for den enkelte patient.
Direktøren tilfreds
Det var derfor en tilfreds direktør for Diabetesforeningen,
Henrik Nedergaard, som umiddelbart efter karakteriserede
indstillingen som ”fornuftig”.
”Vi har arbejdet hårdt for at sikre patienterne en individuel og optimal behandling, hvor det er den enkelte læge,
der har frihed til at vælge præparat ud fra en lægefaglig vurdering, og det giver indstillingen fortsat mulighed for. Det
ser ud til, at Medicintilskudsnævnet har lyttet, og det er vi
på patienternes vegne meget
glade for,” lød det fra Henrik
Nedergaard.
Nu afventer Diabetesforeningen den endelige indstilling, som udarbejdes efter den
igangværende høringsperiode,
som pågår frem til 1. november. Selv om alt tegner til, at
diabetesområdet slipper ”nådigt” igennem revurderingsprocessen, så er patientforeningen langtfra færdig med
sagen.
”Vi f ølger den fortsatte
proces og arbejder på et høringssvar til Medicintilskudsnævnet,” oplyser Henrik Nedergaard.
I brevet vil man lægge vægt på, at nye retningslinjer og
klausuleringer kun kommer til at virke fremadrettet, og at
de patienter, der i dag får medicin, som efter omlægningen
kun ordineres med klausulering, får lov at fortsætte, uden at
de skal igennem eksperimenter, hvor man afprøver, om de
kan klare sig med et billigere produkt under den generelle
tilskudsordning.
I Diabetesforeningen har revurderingssagen hele året
fyldt meget og været årsag til bekymringer og uro blandt
mange patienter, der har frygtet at blive tvunget ud i medicinskift.
n
Læs også Side 27
Annette Wandel
Vi er bekymrede for, at det har social
slagside, altså at de patienter,
der kan råbe højt inde i lægekonsultationerne, når igennem med at
få enkelttilskud, og de, der ikke selv
tager initiativ, de får det ikke
chefkonsulent, Danske Patienter
Nej til discountmedicin
Danske Patienter kritiserer det snævre
økonomiske fokus og efterlyser patienternes
erfaringer med medicinskift.
I organisationen anfægter man ikke, at det er rimeligt at
gennemgå udgifterne på medicinområdet.
”Som udgangspunkt er det jo en fornuftig tanke at bruge
sundhedsvæsenets midler rationelt, så man har den rigtige
kvalitet til billigst mulige penge, men som det kører i dag,
Af Lone Dybdal
mangler man desværre den patientoplevede side af sagen.
Patienterne sidder inde med væsentlige oplysninger om mekke godt nok. Mangelfuld proces. På en skala fra 2 til 6
dicinen, som også bør indgå i beslutningerne og indarbejdes
kan det kun blive til to små stjerner. Sådan lyder skudssystematisk i revurderingsprocesserne sammen med den lægefaglige vurdering. Vi ønsker, at revurderingerne skal indgå
målet fra organisationen Danske Patienter, der ikke har
i et MTV-perspektiv, altså en medicinsk teknologivurdering,
mange positive ord at sige om de revurderinger af medihvor man kommer hele vejen rundt og får taget både det økocintilskud, der har fundet sted de seneste syv år.
Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 17 panomiske, det faglige, det organisatoriske og det patientopletientorganisationer og repræsenterer 862.000 danskere, har
vede perspektiv ind,” forklarer Annette Wandel.
siden starten af revurderingsprocesserne i 2005 holdt vågent
Danske Patienter efterlyser desuden en smidigere adgang
øje med de forslag, begrundelser og indstillinger til omlægtil de produkter, der ikke slipper gennem nåleøjet til listen
ninger, der kommer fra Medicintilskudsnævnet. I forbindelse
med tilskudsberettiget medicin.
med revurderingerne får Danske Patienter besked fra Sund”Vi ved fra undersøgelser, at lægerne oplever det at søge
hedsstyrelsen med invitation til at komme med synpunkter
enkelttilskud som noget administrativt bøvl, og det betyi sagen, og organisationen har gennem alle år sendt stribevis
der, at nogle læger i en række tilfælde undlader at gøre det,
af høringssvar i forbindelse med tilskudsændringerne i de
hvilket forholder patienter den rigtige behandling. Vi er desforskellige medicingrupper.
uden bekymrede for, at det
Men det har været svært at
har social slagside, altså at de
Annette Wandel
trænge igennem med forpatienter, der kan råbe højt
slag til ændringer i nævnets
inde i lægekonsultationerne,
Processen er mangelfuld, for det første, fordi den når igennem med at få enkeltindstillinger.
Annette Wandel, cheftilskud, og de, der ikke selv
har et meget stærkt økonomisk fokus, for det
initiativ, de får det ikke.”
konsulent for Danske Paandet, fordi man melder besparelserne ud, allerede tager
tienter, beskriver processen
Der er snarere reglen end
før man igangsætter processerne
således:
undtagelsen, at der står blæst
”Processen er mangelom revurderingerne. Det har
fuld, for det f ørste, fordi den har et meget stærkt økonomisk
nu f ørt til en politisk beslutning om, at Medicintilskudsvænfokus, for det andet, fordi man melder besparelserne ud, alnet bliver udvidet med et ekstra medlem, der skal repræsenlerede f ør man igangsætter processerne. Man ved reelt intet
tere patienterne.
om, hvad det får af konsekvenser for patienterne, og derfor er
”Nu ændrer det jo ikke alverden, at man får en plads i Meder brug for en langt mere systematisk afdækning af patiendicintilskudsnævnet, men det betyder, at man får en patientstemme, som måske kan komme igennem med at sætte et
ternes oplevelser med medicinskrift: Hvor mange ryger ud af
deres behandling, og hvor mange får gener af den behandstørre fokus på patientperspektivet, så revurderingerne ikke
ling, de er skiftet over til, og hvor mange får bivirkninger af
har karakter af kortsigtede løsninger med et snævert økonoderes medicin efter et skift. Alle disse spørgsmål indgår ikke
misk perspektiv. En optimal medicin, der måske koster lidt
i overvejelserne og kan ikke ses i statistikker,” siger Annette
mere end den billigste, kan betyde, at patienters funktionsevWandel.
ne forbedres. Men det er jo et politisk valg, om man vil have,
Danske Patienter kritiserer desuden, at revurderingerne
at patienter i det danske sundhedsvæsen får discountmedicin
har et meget snævert økonomisk mål.
og dermed et lavere funktionsniveau. Vi synes ikke, det er et
klogt valg, og vi tror, det kan blive et dyrt valg. I Danmark bør
”Først og fremmest skal man have et meget klart fokus på,
man kunne få den medicin, der hjælper bedst muligt. Det
at de ikke må forringe kvaliteten. Derfor er det stærke incitament for besparelser, som vi fornemmer, der er i dag, noget,
danske sundhedsvæsen må ikke nå dertil, hvor man skal til at
der vækker bekymring,” siger Annette Wandel.
n
give discountmedicin,” fastslår Annette Wandel.
I
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
21
Balancegang
Travlhed i sidste led
Apotekerne må agere bagstopper, når patienter
kommer ind med forkert udfyldte recepter,
fordi læger ikke kan overskue de mange
betingelser i forbindelse med medicintilskud.
Af Lone Dybdal
A
potekerne er sidste led i kæden, når der sker omlægninger af medicintilskud, og det lægger ekstra
pres på personalet bag skranken, som jævnligt
oplever frustration og undren fra patienter, som
ikke længere kan få udleveret det produkt, de er
vant til, med tilskud.
Det er også apotekspersonalet, der som regel må rede trådene ud, når nogle læger ikke er opdaterede på den seneste
tilskudsomlægning og derfor ikke har anf ørt ”tilskud” på
recepten eller ordineret det lægemiddel, som udløser tilskud.
Helle Sandager, politisk konsulent i Apotekerforeningen,
peger især på to store tidsrøvere: Dels at lægerne ikke er opdateret med, hvilke tilskudsregler der gælder for de enkelte
præparater, dels at tilskudsbetingelserne er for indviklede.
”Vi oplever, at
mange patienter
kommer ind med
Helle Sandager
en recept på medicin, hvor der ikke
Reglerne er indviklede
længere gives tilog komplicerede, og derfor er det skud. Det er i de
fleste tilfælde en
svært for både læger
fejl, fordi lægen
og patienter at bevare
ikke har været opoverblikket, og der sker mange mærksom på, at
patienten skulle
fejl på den konto
omstilles til et anPolitisk konsulent
i Apotekerforeningen
det lægemiddel,
hvor der er tilskud.
I disse tilfælde må apoteket tage kontakt til lægen og forsøge
at få rettet fejlen over telefonen. Hvis det ikke kan lade sig
gøre, må vi sende patienten tilbage til lægen, så der kan blive
skrevet en ny recept. I værste fald kan det betyde, at patienter
bliver forsinket i deres behandling,” siger Helle Sandager.
En byge af betingelser
Hun peger også en anden udfordring:
”Vi mærker i stigende grad, at der stilles flere samtidige
betingelser for, at patienterne kan få tilskud til deres medicin, og også her er det svært for alle involverede parter at
22
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
holde styr på de mange regler. For det f ørste skal patienterne
have prøvet de billige midler, inden lægen kan udskrive et af
de dyrere midler, og f ørst når det har vist sig, at disse ikke har
den tilsigtede effekt eller har bivirkninger, kan patienten få
tilskud til de dyrere midler,” forklarer hun.
Tilskudsstatus kan også afhænge af, om medicinen har
den ene eller den anden styrke.
Disse forhold skal lægen tage stilling til, ligesom lægen
har ansvar for tydeligt at skrive på recepten, at der skal gives
tilskud.
”Reglerne er indviklede og komplicerede, og derfor er det
svært for både læger og patienter at bevare overblikket, og
der sker mange fejl på den konto. Apotekerforeningen har
Patientrepræsentant
i Medicintilskudsnævnet
M
edicintilskudsnævnet
er fra 1. september 2012
blevet forøget med et
ekstra medlem, der skal varetage
patienternes og forbrugernes interesser.
Den nye patientambassadør er
Thorkild Kjær, direktør i AstmaAllergi Danmark.
Det er Sundhedsstyrelsen, der
har indstillet Thorkild Kjær, og
han er valgt ud af et felt på otte
kandidater. Sundhedsstyrelsen
lagde vægt på, at Thorkild Kjær
blev indstillet af paraplyorganisationen Danske Patienter, der
repræsenterer over 800.000 danskere. Han har en solid erfaring
med patientinteresser gennem sit
arbejde med astma-allergi-organisationen. Han har desuden tidligere været ansat i Forbrugerklagenævnet, hvilket også har rustet
ham til at tale forbrugernes sag i
medicinspørgsmål.
Thorkild Kjær er udpeget for
en fireårig periode frem til 2016.
At patienterne nu har fået en
stemme i Medicintilskudsnævnet, er en konsekvens af en lovændring i juni.
Nævnet består nu af otte medlemmer, heraf seks læger og en
repræsentant for Danske Regioner.
Sundhedsmedierne er ved at udarbejde en kvalitativ/
kvantitativ undersøgelse blandt 100 af landets apotekere.
”Rapport om konsekvenser af lægernes håndtering af
medicintilskudssystemet” kan bestilles og efterfølgende købes
ved henvendelse til Sundhedsmedierne, Tlf.: 40 59 90 77.
flere gange gjort opmærksom på problemstillingerne over
for Sundhedsstyrelsen, men jeg synes ikke, vi er blevet hørt på
disse punkter”, siger Helle Sandager.
Bedre varsling
En af de f ørste meget store tilskudsomlægninger foregik hen
over sommeren 2009. Her skulle tusindvis af patienter skifte
blodtryksmedicin, fordi tilskuddet til de dyrere lægemidler
bortfaldt.
”Mange patienter kom ind med recepter på deres sædvanlige medicin, som de pludselig ikke længere kunne få tilskud
til. Apotekerne prøvede at få kontakt med lægerne, men det
var midt i ferieperioden, så en del var selvf ølgelig på ferie,”
Den nye patientambassadør er
Thorkild Kjær,
direktør i AstmaAllergi Danmark.
fortæller Helle Sandager og nævner, at netop den omlægning
har Sundhedsstyrelsen taget ved lære af.
”Myndighederne er blevet bedre til at sikre, at sådanne
ændringer skal varsles i god tid og ikke foregå midt i sommerferien.”
I Apotekerforeningen håber man, at der snart sker en
ændring af tilskudssystemet, så det bliver mere smidigt og
gennemskueligt.
”Vi har stillet forslag om at lade medicintilskuddet f ølge
den enkelte patient, f.eks. så tilskuddet svarer til prisen på
det billigste produkt. Så vil der være større valgfrihed, så patienterne kan blive på det, de er vant til, hvis de selv betaler
prisforskellen,” oplyser Helle Sandager.
n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
23
TEMA: diabetes
Jeg følte
mig
fravalgt
For Bente Thomsen har
hendes diabetes haft fatale
følger. Hun har f.eks.
fravalgt at få børn for ikke
at føre sygdommen videre.
Men nu har moderne
diabetesbehandling hjulpet
hende til et helt nyt liv.
Af Mette Fensbo, foto Sara Skytte
”D
er er sket en revolution i
mit liv.”
Store - måske lidt svulstige - ord. Men de dækker
til fuldkommenhed den
f ølelse, som fylder shippingassistent
Bente Thomsen, 47.
For ca. tre måneder siden fik hun
en insulinpumpe. Den gør, at hun skal
måle sit blodsukker op til ti gange om
dagen. Hendes sygdom er blevet mere
synlig, men hun er klart bedre reguleret, humørmæssigt og psykisk langt
mere stabil.
Bente Thomsen fik konstateret type
1-diabetes ved et tilfælde, da hun som
8-årig var til et sundhedstjek i sin skole
på Amager. Siden har den kroniske sygdom fyldt meget og sat kraftige spor i
hendes liv.
”Jeg var i 30’erne, inden jeg accepterede at indvie mine omgivelser i, at
jeg har type 1-diabetes. Når der skulle
gå så lang tid, skyldes det dybe psy-
24
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Bente Thomsen
De nyeste præparater
og hjælpemidler er klart
bedre end de gamle, og de skal
være tilgængelige.
Det handler også om livskvalitet
for patienterne
diabetespatient
Bente Thomsen
Min mor lagde vægt på, at der hver dag
var salat og meget grønt på bordet. Vi
spiste også ofte fisk. Faktisk har min
mor opdraget mig til at leve med min
diabetes på den måde, man anbefaler
i dag. Ved at spise groft og fedtfattigt,
spise, som man har lyst til, og blot sørge for at dosere insulinen efter det.”
Følte mig som narkoman
Da jeg for nogle år siden fik et nyt apparat
til at måle blodsukker, ændrede det mit liv.
Pludselig så jeg lyset, det blev nemt, og jeg forstod
det. Krævede myndighederne, at jeg skulle vende
tilbage til det gamle for at spare penge, ville alt
ramle sammen.
Diabetespatient
Bente Thomsen
har kæmpet
for, at hendes
sygdom ikke
måtte hindre
hende i at gøre,
hvad hun vil.
For tre måneder
siden fik hun en
insulinpumpe,
hvilket helt
ændrede
hendes liv.
kiske ar på sjælen efter at være blevet
drillet som barn. Jeg blev mobbet af
mine kammerater i skolen, fordi jeg var
anderledes. Til børnef ødselsdage fik
jeg et æble, når de fik slik. Når de spiste et ordentligt stykke lagkage, måtte
jeg acceptere en ostemad. Når vores
klasse skulle på lejrskole, måtte jeg ikke
umiddelbart komme med. Klasselæreren mente, det var en god idé, min mor
også deltog. Til gengæld har jeg altid
selv haft den holdning, at min sygdom
ikke måtte forhindre mig i noget som
helst. Der har været en fandenivoldskhed over mig. Min tilgang til sygdommen har været ganske markant: ”Jeg vil
og jeg kan.”
Datterens diagnose slog i f ørste omgang benene væk under forældrene. De
vidste, hvad den gik ud på. Både Bente
Thomsens farfar og fætter var ramt. Alligevel fik sygdommen ikke lov til fuldstændig at forandre hjemmet.
”Vi har altid spist sundt i mit hjem.
I teenageårene var Bente Thomsen ikke
meget for at fortælle sine venner, at
hun havde sukkersyge. Det var dengang, man blev behandlet med insulinindsprøjtninger to gange i døgnet.
Morgen og inden sengetid skulle hun
sprøjte sig med store, gammeldags kanyler.
”Jeg kaldte det at junke. Når jeg
f.eks. på rejser pakkede kanyler og det
øvrige udstyr op og sad og stak mig
selv, f ølte jeg mig som en narkoman.
Psykisk var det møgsvært for mig. Jeg
f ølte i den grad, at jeg skilte mig ud
fra andre unge - og på den tid fokuserede man slet ikke på den psykiske
belastning ved som barn og ung at få
type 1-diabetes. Indsatsen er heldigvis
blevet langt mere pædagogisk anlagt
i dag.”
I slut-80’erne sker den f ørste ændring i Bente Thomsens medicinering.
Hun skiftede kæmpekanylerne ud med
en insulinpen. Morgen og aften skulle
hun tage langsomtvirkende insulin og
tre gange hurtigtvirkende i forbindelse
med måltiderne.
”Insulinpennen gav mig et langt friere liv. Jeg kunne begynde at skubbe
måltiderne. Og så var den langt mere
diskret. Den lignede ikke noget, en narkoman slæbte rundt på. Rent psykisk
betød det meget for mig. Jeg ville jo
ikke være anderledes.”
Bente Thomsen er vokset op i Kastrup på Amager og bor i dag blot halvanden kilometer fra sit barndomshjem.
I 2006 ramte sorgen nådesløst, da hun
mistede sin mand ved en trafikulykke. I
dag har hun en kæreste.
”Da jeg mødte min mand, fik et staFortsættes næste side
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
25
Bente Thomsen
Som kronisk syg skal man
selv tage ansvar for sin sygdom
og sit liv hver dag år ud og
år ind. Derfor skal politikere
og myndigheder ikke lægge
hindringer i vejen
diabetespatient
TEMA: diabetes
Fortsat fra forrige side
bilt liv og mærkede hans kærlige opbakning omkring min sygdom, indså
jeg ganske langsomt, at jeg jo ikke var
så anderledes, og at folk ikke fravalgte
mig, fordi jeg var anderledes. At nå dertil efter 25 år med sygdommen blev
lidt af en befrielse. Men selv i dag er
min diabetes bestemt ikke noget af det
f ørste, jeg fortæller andre mennesker
om. Jeg forsøger at flette det stille og
naturligt ind i en samtale. Og folks reaktion er oftest at stille spørgsmål. Der
er stadig mange, som spørger, om jeg
har spist meget sukker som barn. Dertil
svarer jeg: ”Nej, der er tale om en genetisk defekt i min krop.”
På ét punkt har sukkersygen sat sit
stærke aftryk på Bente Thomsens liv.
”Jeg har fravalgt at få børn. Det er
måske ikke udelukkende på grund af
min diabetes, men den har i den grad
haft indflydelse på min beslutning. Jeg
blev mere og mere overbevist om, at
jeg ikke ønskede at avle sygdommen
videre. Og min mand var helt enig. Hvis
man er i tvivl, om det er det rigtige for
en at få børn, er det bedre helt at fravælge.”
Bente Thomsens gennemsnitsblodsukker har altid ligget i den højere
ende – ikke katastrofalt dårligt, men
tilstrækkelig højt til at forøge risikoen
for senkomplikationer.
Hun har da også fået laserbehandlet
det ene øje for 15 år siden på grund af
blødninger på nethinden.
kan håndtere den. Den sætter en basal
rate insulin ind, og derefter er det den
enkelte patients opgave at tage ekstra
insulin, når der bliver indtaget kulhydrater.
”Så det vigtigste for mig er f.eks. at
finde ud af, hvor mange kulhydrater
der er i de tre kartofler, jeg har lyst til
at spise. Inden jeg fik bevilget insulinpumpen, har jeg været igennem et længere forløb på Steno Diabetes Center.
Jeg har bl.a. talt med diætister, og det
er et krav, at jeg skriver ned, hvad jeg
spiser.”
Hvad hvis du blev tvunget til at skifte medicin og andre hjælpemidler?
”Så ville jeg falde tilbage. Da jeg for
nogle år siden fik et nyt apparat til at
måle blodsukker, ændrede det mit liv.
Pludselig så jeg lyset, det blev nemt,
og jeg forstod det. Krævede myndighederne, at jeg skulle vende tilbage til det
gamle for at spare penge, ville alt ramle
sammen. Som kronisk syg skal man
selv tage ansvar for sin sygdom og sit
liv hver dag år ud og år ind. Derfor skal
politikere og myndigheder ikke lægge
hindringer i vejen. De nyeste præparater og hjælpemidler er klart bedre end
de gamle, og de skal være tilgængelige.
Det handler også om livskvalitet for
patienterne. Bliver jeg tvunget til at
begynde på en anden insulin, vil min
krop reagere anderledes, og det kan
tage måneder at vænne sig til. Samtidig
med at virkningen kan være ringere.
Diabetes er en sygdom, man dør af, hvis
den ikke er ordentligt behandlet.”
Det er kun et par uger siden, Bente
Thomsen sidst var til kontrol på Steno
Diabetes Center.
Da kunne jeg fortælle, at jeg har det
rigtig godt fysisk og psykisk. Jeg ser positivt på fremtiden, og nu sover jeg om
natten. Inden jeg fik insulinpumpen,
var jeg vågen et utal af gange hver nat.
”Mit gennemsnitsblodsukker har
aldrig ligget så pænt.
Da jeg fik resultatet, var jeg nærmest oppe at flyve ...”
n
Bente Thomsen
Ny medicin – bedre livskvalitet
”Ja, jeg spekulerer på, om jeg vil blive
ramt af f ølgesygdomme og senkomplikationer. Jeg er ikke bange 24 timer
i døgnet, men angsten fylder en del. Jeg
ser jo ofte, hvad andre diabetespatienter er blevet ramt af.
Det eneste, jeg kan gøre for at minimere risikoen, er at være velreguleret.
Og derfor var det så magtpåliggende
for mig at prøve en insulinpumpe.”
Pumpen er en dyrere behandling,
og diabetikeren skal bevise, at han/hun
26
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Jeg har fravalgt at få børn.
Det er måske ikke udelukkende på grund af min diabetes, men den har
i den grad haft indflydelse på min beslutning
diabetespatient
Revurdering
”En glad patient er ham
eller hende, der får den
rigtige medicin, uden
at der skeles til prisen,”
mener direktør
i Diabetesforeningen,
Henrik Nedergaard.
Patienten skal
have den bedste
medicin...
uanset
prisen
Af Mette Fensbo
ӯ
konomi skal ikke prioriteres f ør livsværdi.”
De få ord dækker helt overordnet holdningen
til hele systemet omkring revurdering af de offentlige medicintilskud. I hvert fald for adm. direktør Henrik Nedergaard, Diabetesforeningen.
Foreningen dissekerer i øjeblikket Medicintilskudsnævnets forslag til indstilling om fremtidens tilskud til diabetesmedicin med høringsfrist 1. november.
”Der er fornuft i at se på udgifterne til medicin, men det,
man skal holde sig for øje, er totalløsningen. For diabetespatienter ligger medicinudgifterne på under ti pct. af totaludgifterne. Der skal altid gives medicin. Så det er begrænset,
hvad man kan spare,” siger Henrik Nedergaard.
Faglig drøftelse
Til gengæld understreger han vigtigheden af at forstå og
kende konsekvensen af at have færre produkter at gøre godt
med på hylderne.
”Inden man overhovedet tænker besparelse på medicin, skal
beslutningen om præparat tages i en faglig drøftelse mellem
den praktiserende læge og den enkelte patient. I den situation er det altafgørende, at lægen har forskellige muligheder
for at ordinere det absolut bedste til patienten. Lægen ved
bedst og kender de enkelte præparaters bivirkninger. Og vi
ved, at tryghed betyder meget for patienternes livskvalitet.”
Hvad er risikoen ved færre medicinske muligheder?
”Den er bl.a., at patienterne får forkert medicin med alt
for mange bivirkninger. Sker det, vil de selvf ølgelig søge tilbage til deres læge og optage hans/hendes tid. Samfundsøkonomisk kan den situation slet ikke svare sig. Men det værste
skrækscenarie er, at tilskudsreglerne vil gøre, at patienterne
ikke kan få de dyreste, nyeste og bedste medikamenter. Vi
skal arbejde efter en model, som fastholder, at vi konstant
Fortsættes næste side
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
27
Fokus
Henrik Nedergaard
Adm. direktør i Diabetesforeningen siden
2006. Han er uddannet officer i forsvaret
kombineret med statskundskab fra Aarhus
Universitet og BA i organisationsteori fra England. Han har tidligere arbejdet for Verdensbanken og FN.
TEMA: diabetes
Fortsat fra forrige side
kan bruge de fremskridt, der sker. De nyeste mediciner skal
bruges i de tilfælde lægerne skønner det nødvendigt.”
”Bliver hele revurderingssystemet for firkantet, vil det
fjerne motivation og incitament i forskningsindustrien til
løbende at forske i endnu bedre produkter. Deri ligger min
alvorlige bekymring.”
Hvad gør I helt konkret, for at diabetespatienter ud i fremtiden
kan blive sikret den bedste behandling?
”Vi arbejder målrettet på at medvirke til, at den eksisterende handlingsplan på diabetesområdet bliver opdateret til
2012-niveau.
I den forbindelse er tre ting vigtige: For det f ørste skal
en ny handlingsplan afspejle, at der er en anden struktur i
samfundet end for ti år siden. Nu har vi 98 kommuner og fem
regioner mod tidligere 274 kommuner og 15 amter. Det har
ændret hele samarbejdet omkring
Henrik Nedergaard
f.eks. forebyggelse.
For det andet
Vi skal arbejde efter en model, skal ny viden om
primær/sekundær
som fastholder, at vi konstant
forebyggelse opkan bruge de fremskridt, der
dateres til 2012-niveau. Der ligger
sker. De nyeste mediciner skal
megen ny viden,
bruges i de tilfælde lægerne
som skal inkorposkønner det nødvendigt
reres i en national
handleplan. Til
sidst skal der også fokuseres på de langt bedre muligheder, vi
i dag har for at takle kronisk sygdom.”
Mere lydhørhed
”Der er en tendens i samfundet til ikke at være totalt afvisende over for at få brugerne inddraget i beslutningerne.
Sundhedssystemet er blevet mere åbent og lyttende til f.eks.
organisationer som min.
Og hvorfor? Fordi politikerne er klar over, at det etablerede sundhedssystem ikke kan løse diabetesudfordringen
alene. Der er i dag næsten 300.000 diagnosticerede diabetespatienter i Danmark, og det tal vil være mere end fordoblet
i 2025. Det ved politikerne. Derfor vælger de at lytte til dem,
der er specialiseret på området og arbejder ud fra faglighed.
Ved mere lydhørhed og respekt fra det etablerede system kan
vi arbejde for, at diabetikerne får så god en behandling som
overhovedet muligt.”
Hvad er din kommentar til Medicintilskudsnævnets indstilling om
fremtidens tilskud til diabetesmedicin?
”Den er bedre, end vi frygtede. Vi har haft et møde med
ministeren, og jeg oplevede en fornuftig lydhørhed for for-
28
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
eningens og dermed patienternes synspunkter. Vi troede
for alvor, at mulighederne for at få den nye medicin ville
blive stærkt forringet eller helt frataget diabetespatienterne.
Men der er tale om et oplæg, som levner mulighed for, at
den praktiserende
læge i fællesskab
Henrik Nedergaard
med patienten kan
finde det rigtige
produkt. Der er et
Vi har haft et møde med
brugerpotentiale
ministeren, og jeg oplevede
til den nyere teken fornuftig lydhørhed for
nologi, og tæppet
skal ikke rives væk
foreningens og dermed
under de patienpatienternes synspunkter
ter. De, der har
brug for den bedste medicin, skal have den. Men jeg vil understrege, at der ligger en kæmpeudfordring i at finde balancen imellem at give
patienten den bedste medicin og få en glad patient. Vi skal
ikke komme derhen, hvor de bedste og dyre præparater ikke
er mulige for patienten. En glad patient er ham eller hende,
der får den rigtige medicin, uden at man skeler til prisen.”
Henrik Nedergaard er tilfreds med, at der med de dyre
langtidsvirkende analoge insulinprodukter bliver tale om
generelt klausuleret tilskud. Lægerne kan vurdere, hvad der
er bedst for patienterne, og de skal ikke bruge tid på at søge
enkelttilskud. Til
gengæld pointerer han soleklart,
Henrik Nedergaard
at velbehandlede
patienter ikke
Ved mere lydhørhed
skal skifte mediog respekt fra det etablerede
cin, selvom de fra
f ørste færd har
system kan vi arbejde for,
fået de dyre præat
diabetikerne får så god en
parater. Valget
behandling som
imellem human
insulin og analog
overhovedet muligt
insulin skal udelukkende gælde
fremadrettet. Oveni bliver der ved at ændre generelt tilskud
til ikke generelt tilskud for visse ældre præparater luget ud i
medicin, der ofte har en del bivirkninger. De nye tilskudsregler forventes at være faldet endeligt på plads og få virkning
fra januar 2013.
Vil I se på konsekvenserne?
”Ja. Selv om Astrid Krag (SF-minister for sundhed og forebyggelse, red.) har meldt ud, at der skal laves en undersøgelse omkring hele revurderingssystemet, så vil vi internt udarbejde
vores egen analyse af konsekvenserne ved et medicinskift
blandt et brugerpanel af vores medlemmer. Vi ved jo, at den
n
slags forandringer skaber stor utryghed.”
Jeg har
fået et
nyt liv
Fortsættes næste side
I løbet af syv år krakelerer alt for Susanne
Johansen. Hun har fået konstateret type
2-diabetes og må til familiens store utilfredshed
omlægge sin livsstil. Hun har stort sygefravær og
fyres. Hun er træt, depressiv, sur, opfarende og
savner at tale med ligesindede. I 2008 bliver hun
skilt. Men to år senere træder hun for første gang
ind på Steno Diabetes Center ...
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
29
Fakta
n
n
n
n
n
n
I en motivationsgruppe kan du:
O
msætte ord til handling og få et bedre liv med diabetes.
F
å sundere madvaner.
Indføre motion og bevægelse i dit liv.
B
live motiveret og få støtte fra andre i samme situation.
B
live fastholdt i de nye vaner og hjælpe de andre i gruppen til det samme.
F
orbedre din egenkontrol.
TEMA: diabetes
Fortsat fra forrige side
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
H
un er blevet et gladere
menneske, er psykisk i
langt bedre balance, kan
overskue flere ting på én
gang, holder vægten og
nyder, at forholdet til datteren på 17
- det eneste hjemmeboende af i alt tre
børn - har undergået et markant løft.
Der er langt større overskud som mor.
Og så er blodsukkeret velreguleret.
Vendepunktet i 54-årige Susanne Johansens liv daterer sig tilbage til slutningen af 2010. Steno Diabetes Center søger
personer til et forsøg med type 2-diabetes. Susanne Johansen melder sig.
”Jeg havde i rigtig mange år haft det
virkelig dårligt. Var altid træt, sur og
opfarende. Mit blodsukker var dårligt
reguleret. Og mit liv fungerede på ingen måde. Det var ligesom mit sidste
håb at blive inddraget i nogle specialisters regi. Noget radikalt måtte der
gøres.”
Susanne Johansens sygdomshistorie
kan i f ørste omgang f øres tilbage til
1994, hvor hun er gravid med sin yngste datter. Dengang får hun konstateret graviditetssukkersyge. Hendes mor
er diabetiker, og alt taler for, at hun
skal være opmærksom på sin krop, da
hun er i risikogruppen for at udvikle en
type-2 diabetes.
”Jeg blev tjekket efter f ødslen, men
der var ikke noget galt. Derefter skænkede jeg ikke sygdommen en tanke.”
Men efter nogle år begynder Susanne Johansen oftere og oftere at f øle
sig utilpas. Hun lider af en stor tørst,
tisser meget og bliver nemt ked af det.
Alligevel går hun ikke til lægen, men
slår i stedet sin tilstand hen som stress.
Familien er netop flyttet til Højby på
Midtsjælland – alligevel arbejder Susanne Johansen stadig som pædagogmedhjælper i en børneinstitution i
Høje Tåstrup.
Men en ganske almindelig hverdag i
2003 går det helt galt.
”Jeg stod i køkkenet på mit arbejde
30
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
og ryddede op, efter børnene havde
fået frugt.”
Pludselig begyndte jeg bare at græde voldsomt. Jeg blev simpelthen så
ulykkelig - brød fuldstændig sammen.
Min chef tog mig med ind på sit kontor,
talte længe med mig og appellerede til,
at jeg hurtigst muligt gik til min læge.
Det gjorde jeg dagen efter og fik konstateret type 2-diabetes.”
Susanne Johansen bliver selvf ølgelig rystet over den brutale diagnose,
men f øler samtidig en vis lettelse over
at have fået en forklaring på, hvorfor
hun i så mange år har haft det så elendigt. Hun forlader sin praktiserende
læge med en recept på nogle piller, som
skal få blodsukkeret til at falde. Hun
skal tage én morgen og aften. Derefter
får hun besked på at spise sundere og
ellers komme igen til et tjek efter et
par måneder. Konsultationen varer et
kvarters tid.
På pumperne
”Da jeg stod der med en diagnose på en
alvorlig kronisk sygdom, f ølte jeg mig
helt tom indvendig og meget alene.
Det vakte bestemt ikke vild begejstring
hos min mand og min datter, at livsstilen skulle lægges om. Opbakningen
var ikke til at få øje på. Vi var vant til at
spise god, gammeldags dansk mad,
hakkebøf og kotelet, uden at skære
fedtkanten fra, sovs, slik og kager. Der
var ikke så meget grønt på menuen.
Så for ikke at få alt for meget vrøvl
og ballade lavede jeg i flere år én slags
mad til familien, hvor de fede sovse
stadig kom på bordet, mens jeg selv
forsøgte at spise mere grønt. Men jeg
faldt da i flere gange. Blev fristet af en
stor, dejlig kage. Det ulykkelige var, at
jeg ikke kendte konsekvenserne.”
Susanne Johansens sygdom præger i den grad familiens liv det næste
par år. Hun tager stadig de to piller
morgen og aften, men får det langtfra
bedre. Hun er træt, depressiv, sur og
opfarende. Føler sig afsondret fra andre
mennesker. Ingen omkring hende tager
del i sygdommen. Resultatet er et højt
sygefravær fra arbejdspladsen, hvilket
ender med en fyring.
”Vi havde næsten lige købt hus, og
pludselig var der færre penge. Fysisk og
psykisk kørte jeg helt på pumperne –
det slider alt sammen. Min datter sagde
ofte til mig: ”Du er altid så sur, mor.”
Vores familie var ganske stille ved at
falde fra hinanden.
Jeg savnede i den grad viden om
min sygdom og kendskab til konsekvenserne ved ikke at være velreguleret.
Susanne Johansen
Jeg var fejlmedicineret. I dag får jeg insulinindsprøjtninger,
morgen, middag og aften. Derudover langtidsvirkende analog insulin
til natten og 2x2 piller. Det skal jeg tage hver dag.
Jeg har fået et nyt liv – en hverdag med kvalitet
diabetespatient
Susanne Johansen
Da jeg stod der med en diagnose på
en alvorlig kronisk sygdom, følte jeg
mig helt tom indvendig og meget
alene. Det vakte bestemt ikke vild
begejstring hos min mand og min
datter, at livsstilen skulle lægges om
diabetespatient
Af Mette Fensbo
For Susanne Johansen vil det være en
katastrofe, hvis hun skal skifte medicin.
Efter mange dårlige år har hun nu fået
styr på sit liv og sin livskvalitet, og det vil
hun på ingen måde vinke farvel til.
Jeg savnede at tale med ligesindede og
få hjælp til at lægge mit liv om og ændre på de gamle, indgroede vaner. Jeg
savnede at tænke positivt.”
En dag i 2005 tager Susanne Johansen endelig et initiativ og ringer til Diabetesforeningens rådgivning. Hun har
hørt om en motivationsgruppe i Odsherred, hvor hun kan møde ligesindede
og lære om sund mad og motion. Hun
bliver tilmeldt gruppen og gennemf ører samtidig Diabetesforeningens
uddannelse som motivationsgruppeinstruktør.
”Men på trods af den viden og inspiration, jeg fik igennem gruppen,
forblev mit blodsukker konstant alt
for højt. Enkelte gange røg det så helt
i bund, og jeg blev rigtig dårlig. I de
situationer f ølte jeg, at der var ti km
til nærmeste stol. Mit liv havde ingen
kvalitet, og til slut opgav min mand og
jeg at kæmpe yderligere for vores ægteskab. Vi blev skilt i 2008.”
Fejlmedicineret
I september 2010 træder Susanne Johansen for f ørste gang ind på Steno
Diabetes Center i Gentofte.
Nyt
internationalt
videncenter
for diabetes
”Og fra den dag ændrede mit liv sig
markant. Det var syv år siden, jeg havde
fået diagnosen type 2-diabetes, og det
var f ørste gang, jeg sad over for kompetente læger og sygeplejersker, som virkelig kerede sig om mig og ville hjælpe
mig til at få et liv med værdi.”
Alt bliver tjekket: Vægt, fedtprocent,
øjne, f ødder, hjerte, nyrer. Susanne Johansen bliver også undersøgt for knogleskørhed, og der bliver taget et utal af
blodprøver.
”Fra start blev der kigget på min
medicin. Og den var på ingen måde
tilstrækkelig. Jeg var fejlmedicineret.
I dag får jeg insulinindsprøjtninger
morgen, middag og aften. Derudover
langtidsvirkende analog insulin til natten og 2x2 piller. Det skal jeg tage hver
dag.
Jeg har fået et nyt liv – en hverdag
med kvalitet. Selvf ølgelig skete denne
forandring ikke fra dag til dag. Forløbet strakte sig over flere måneder.
Nu spiser jeg mange grøntsager og går
dagligt ture med min hund. Jeg underviser andre diabetikere i sund kost og
f øler, jeg har overskud og noget at give
andre.
Det ville være en katastrofe, hvis jeg
skulle til at skifte medicin. Jeg ville være
angst og utryg. Jeg ved, hvor hurtigt
det hele kan bryde sammen. Og jeg har
ikke kræfter til at begynde forfra. I dag
har jeg ingen bivirkninger af min medicin, og jeg er velreguleret.”
Hvordan ser du på fremtiden?
”Jeg vil håbe, den bliver, som mit liv
er nu. Jeg er med i tilværelsen.
En ny mand? Der er ikke én nu, men
det kan da være målet at finde ham. Jeg
n
har mod på det.”
A
lle internationale forskningsresultater og al viden
om diabetes skal samles
centralt i et nyt Videncenter for
Diabetes i København.
Det har i flere år været en
kongstanke i Diabetesforeningen. Udviklingen af et sådant
koncept begyndte allerede i det
stille i 2007. Nu er det tæt på at
være en realitet med støtte fra
foreløbig to-tre danske fonde. Og
der forhandles yderligere med
flere andre. Rent fysisk flytter
centret ind på Diabetesforeningens adresse i København, hvor
de f ørste medarbejdere allerede
er ansat.
”På trods af gode forskningsresultater findes der i dag ikke et
centralt sted, hvor man kan hente
alle oplysninger om diabetes. Når
det nu sker, vil vi kunne gøre en
langt bedre indsats for patienterne og samtidig skabe større og
mere markant opmærksomhed
om sygdommen,” siger Diabetesforeningens adm. direktør Henrik Nedergaard.
Fire elementer
Han konkretiserer de fire elementer, der helt ned i detaljen
danner videncentrets skelet:
”Det f ørste er systematisk videnindsamling fra hele verden
omkring bl.a. medicin og behandling.
Det andet at strukturere den
viden, som allerede eksisterer.
Der findes 135.000 videnskabelige artikler rundt om i verden.
De forskellige resultater er ikke
lige tunge og evidente. De skal
gennemgås og gøres til en del af
videncentret.
Det tredje element handler
om at bruge den viden og kommunikere den ud til behandlersystemet, patienter, politikere og
journalister. Og endelig er det
tanken på baggrund af netop viden og forskning at udvikle nye
egenomsorgsprodukter, så den
enkelte diabetespatient lettere
kan tage vare på sig selv. n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
31
Fokus
Malene Bagger
Har siden 2006 været ansat i Diabetesforeningen. Hun er i dag chef for Forskning & Viden.
Hun er uddannet biokemiker og har en ph.d. i
idrætsfysiologi fra Syddansk Universitet, hvor
hun arbejdede som forsker, inden hun tiltrådte
sit job i Diabetesforeningen.
TEMA: diabetes
Medicinskift kan give
Velbehandlede diabetespatienter skal ikke
tvinges til at skifte ny medicin ud med
ældre præparater for at opnå en økonomisk
besparelse.
Af Mette Fensbo
”D
er skal ikke eksperimenteres med medicinen for
velbehandlede diabetespatienter.”
Så enkelt og klart lyder den mest alvorlige og
markante indvending fra Diabetesforeningen,
efter at man har gennemlæst Medicintilskudsnævnets indstilling til revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes.
Indstillingen anbefaler, at den langsomt virkende analog
insulin ændrer tilskudsstatus fra generelt til generelt klausuleret tilskud.
Ud af de flere tusinde diabetespatienter, som får analog
insulin, har langtfra alle inden da prøvet den billigere human
insulin.
”Men det skal der heller ikke røres ved. Den klausulering,
der lægges op til, skal efter vores overbevisning kun virke
fremadrettet,” fastslår chef for Forskning & Viden, Malene
Bagger, Diabetesforeningen.
”Hvis velbehandlede patienter bliver tvunget ud i et me-
Fakta
Diabetes og “revurderingen”
n Medicintilskudsnævnets indstilling til fremtidig tilskuds-
status for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppe A10:
n En stor del af præparaterne bevarer deres generelle til-
skud.
n De mest markante ændringer rammer den langsomt vir-
kende analog insulin, som går fra tilskudsstatus generelt
til generelt klausuleret tilskud. Der er tale om præparater, som sælges under navnene Lantus og Levemir.
nO
gså GLP-1 præparaterne Victoza, Byetta og Bydereon
skifter fra generelt tilskud til generelt klausuleret tilskud.
n Derudover er der en række ældre præparater i tabletform kendetegnede ved en del bivirkninger, som ændrer
status fra generelt tilskud til ikke generelt tilskud. En
beslutning, Diabetesforeningen er meget tilfreds med.
32
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
dicinskift, risikerer man, at det får psykiske konsekvenser
for det enkelte menneske i form af angst og utryghed, samt
at diabetikerne helt konkret kan blive dårligere behandlet.
Nogle vil måske også helt holde op med at tage deres medicin, hvis situationen virker for indviklet. Ved ikke at være
velbehandlet øges risikoen for senkomplikationer og f ølgesygdomme. Og det er netop dem, diabetespatienter dør af. Så
de velbehandlede patienter med analog insulin skal fortsætte
med den medicin.”
Med et generelt klausuleret tilskud er der opstillet helt
specifikke krav, patienten skal leve op til for at få den nyeste
og dyre analog insulin. Det er den praktiserende læge, der
skal træffe den endelige beslutning omkring valg af medicin
ud fra sit kendskab til den enkelte patient. Lægen har altid
haft ordinationsretten. Nu er det også hans/hendes fulde ansvar, hvilken medicin der er den rigtige at udskrive.
Malene Bagger: ”Klausuleringen er efter vores mening formuleret for løst og svagt. Den skal stå så lysende klart, at den
praktiserende læge ikke vil f øle, at økonomien skal afgøre
hans/hendes valg. Og det skal heller ikke være lægens personlige holdning, der får betydning. Retningslinjerne skal være
så præcise, at den slags bliver elimineret.”
Opdateringen halter
De nyere analoge produkter adskiller sig fra de humane. De
har fået lavet modifikationer, som giver dem en bedre meget
individuelt, hvad der er bedst for diabetespatienten – og det
er netop den faktor, der skal tages hensyn til.
Er de praktiserende læger rustet til den nye vurderingsopgave?
”De får et stort ansvar, og derfor er det endnu vigtigere, at
de er opdaterede på den nye medicin. Kender til forskelle og
ligheder. Alene af den grund skal vage formuleringer udraderes – der skal være mere faste rammer for lægens valg.”
Kan patienterne frygte uensartet behandling, afhængig af hvor de
bor?
”Allerede i dag er der uensartet behandling geografisk
set. I Østdanmark er der flere, som får den nyeste medicin.
Konklusionen må være, at opdateringen omkring netop ny
medicin halter lidt blandt de praktiserende læger. Vi ved, de
har travlt, men det her er vigtigt. Så Diabetesforeningen vil
blive ved med at presse på. Der er udsendt forskellige guidelines. Én ting er ord på papir, en anden er, om lægerne vil give
sig tid til at læse dem.”
Fakta
Gode råd ved medicinskift:
n Det er vigtigt, at diabetespatienten bliver fulgt tæt af sin
praktiserende læge i en længere periode. I hvert fald et
par måneder.
n Før dagbog fra den første dag, efter du har skiftet medicin. Notér nøjagtigt, hvordan du har det, samt hvordan
du oplever eventuelle anderledes symptomer.
n Mål dit blodsukker flere gange i døgnet.
Fakta
Senkomplikationer ved dårligt reguleret diabetes:
n Hjerte-kar-sygdomme.
nP
roblemer med nyrerne – i yderste konsekvens nyre-
svigt.
n Øjenlidelser, som i værste fald kan føre til blindhed.
n Nervesygdomme, som gør, at følesansen og nerveimpul-
serne ikke fungerer. Nogle af konsekvenserne kan være
hudsår, impotens og ufrivillig diarre.
Kilde: Diabetesforeningen
følgesygdomme
Diabetesforeningen frygter, at det kan skabe en større social
ulighed blandt diabetespatienter, hvis klausulerne ikke bliver
skarpere formuleret
Bekymrede og utrygge
diabetespatienter
”F
Malene Bagger pointerer, at patienten selv har et ansvar
for sin egen situation.
”Stil spørgsmål til lægen, gå i dialog med ham/hende, slå
i bordet, hvis du som velbehandlet pludselig bliver dårligere
behandlet. Men det er de ressourcestærke patienter, der kan
klare den opgave bedst. Hvis klausulerne ikke bliver skarpere
formuleret, kan det skabe en større social ulighed blandt dian
betespatienter.”
orestil dig, at du skulle skifte til en anden slags diabetesmedicin end din nuværende på trods af, at du er velbehandlet. Hvad ville det betyde for dig?”
Sådan lød det overordnede spørgsmål, Diabetesforeningen i marts i år stillede 4.500 af sine medlemmer på baggrund af den revurdering af tilskuddene til de forskellige
typer diabetesmedicin, Medicintilskudsnævnet under Sundhedsstyrelsen tog fat på i februar.
Svarene stod klokkerent.
I runde tal ville 70 procent af de adspurgte f øle stor utryghed og være stærkt bekymrede for et skift. Og samtidig gav
de bl.a. udtryk for en nagende angst for bivirkninger som lavt
blodsukker og vægtøgning.
”Diabetesforeningen vil og skal selvf ølgelig gøre alt for at
sikre patienterne mulighed for optimal behandling. Derfor
var det vigtigt for os at få kendskab til diabetikernes forskellige overvejelser, hvis de pludselig blev tvunget til at skifte
medicin,” siger chef for Forskning & Viden, Malene Bagger,
Diabetesforeningen.
”Det fremgår også af analysen, at langt de fleste patienter
har erfaring for, at det kan tage op til flere måneder at vænne
sig både fysisk og psykisk til ny medicin. Overgangsperioden
er præget af utryghed, og flere beskrev, hvordan det i den tid
er langt sværere at passe et arbejde og få det daglige liv med
familien til at fungere.”
Undersøgelsen afslørede også, at det for de flestes vedkommende har taget lang tid at finde frem til den rette
behandling. Derfor vil det skabe nervøsitet og usikkerhed at
skulle eksperimentere med en ny slags medicin, medmindre
det er på den praktiserende læges fagligt funderede anbefaling.
n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
33
Fakta
Astrid Krag har ikke tid til interview
Fokusmagasinet har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Astrid Krag, men
hun har ikke kunnet afse tid og har i stedet pr. mail sendt denne kommentar:
”Sundhedsministeriet vil foretage en evaluering af, hvilke konsekvenser Sundhedsstyrelsens revurderinger af medicintilskud har for patienterne. Og jeg er
enig med Hjerteforeningen i, at vi skal undgå unødigt dobbeltarbejde. Derfor
vil repræsentanter for patientforeninger – og det gælder også Hjerteforeningen
– til efteråret blive inddraget i drøftelser af, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.”
Efterlysning
Ressourcesvage patienter
”Hvor blev opfølgningen af,”
spørger Hjerteforeningen,
der opfordrer myndighederne
til at undersøge, hvad der
skete med de mange tusinde
hjertepatienter, som blev
tvunget på ny medicin.
Af Mette Fensbo
H
jerteforeningen bringer
en alvorlig efterlysning.
Indhold og ordlyd står enkelt og knivskarpt. Modtagerne er Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
”Vi efterlyser en overordnet, nuanceret og systematisk opgørelse af de
fulde konsekvenser såvel økonomisk
som helbredsmæssigt for patienterne
efter den seneste revurdering af det
offentlige medicintilskud til blodtryksmedicin. Og den haster,” konstaterer
Hjerteforeningens formand, overlæge,
dr.med. Henrik Steen Hansen, Odense
Universitetshospital.
Flere tusinde patienter med for højt
blodtryk blev fra15. november 2010
tvunget til at skifte medicin, da 53 dyre
præparater til sænkning af blodtrykket
34
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
mistede det offentlige medicintilskud.
”Helt overordnet skal sådan en undersøgelse blotlægge, i hvor stort omfang patienterne f øler sig utrygge, om
de oplever bivirkninger og en forringet
livskvalitet. Det skal også frem i lyset,
om behandlingen i alt for mange tilfælde er mangelfuld, om et medicinskifte
kræver ekstra hospitalsindlæggelse og/
eller ekstra kontrol hos den praktiserende læge. Der er tale om økonomiske
betragtninger, vi nu og her ikke ved
noget som helst om.”
dag haft det instrument, der skal bruges for at lave en nuanceret evaluering.
Vi er i øjeblikket i dialog med embedsmænd i Sundhedsministeriet.
Astrid Krag (SF-minister for sundhed
og forebyggelse, red.) har bebudet, at
der vil blive foretaget en evaluering,
men vi har endnu ikke hørt noget konkret, og arbejdet er heller ikke påbegyndt.”
Kan koste liv
Hvordan vurderer du konsekvenserne for
de flere tusinde patienter, der har været
tvunget til at skifte medicin?
”Vi har i vores rådgivning haft mange henvendelser fra angste og ulykkelige patienter, som tydeliggør, at det at
skifte medicin helt basalt skaber utryghed. I visse situationer kan vi konstatere, at patienter ikke får den optimale
medicinske behandling, og det sker
ulykkeligvis med social slagside.”
Har I selv iværksat en undersøgelse blandt
Hjerteforeningens medlemmer?
”Det har været på tale, men der foreligger ikke noget i vores regi. Det er en
meget omkostningstung affære og noget, der bør gøres mere automatisk fra
centralt hold. Sådan en undersøgelse
hører til på ministerieniveau. Og det
er jo nu engang ikke os, der har truffet
beslutningen om en revurdering af medicinHenrik Steen Hansen
tilskuddene. Allerede
ved f ørste revurdering
I visse situationer kan vi konstatere,
for omkring fire år siden efterlyste vi den
at patienter ikke får den optimale medicinske
fulde analyse. Var den
behandling, og det sker ulykkeligvis med
på det tidspunkt blevet
en realitet, havde vi i
social slagside
Fokus
Henrik Steen Hansen
Formand for Hjerteforeningen Henrik Steen Hansen er overlæge, dr.med. på Odense Universitetshospital. Og speciallæge i kardiologi. Han er leder af hjerterehabiliteringsprogrammet på hospitalet og arbejder med forundersøgelse af
kranspulsårerne med kontrast og udfører ballonudvidelser.
Gennem mange år har han forsket i forebyggelsen af kranspulsåreforkalkning bl.a. ved ændringer i livsstilen og i de
senere år også i betydningen af forbedret medicinsk behandling.
!
RE VU RD ER IN G
bliver tabt
”Patienterne er overladt til sig selv.
De kan blive fanget, hvis de retter henvendelse til deres egen læge med henblik på en receptfornyelse. Men det
er de stærke patienter, som kæmper
for at få den medicin, de har det godt
med. De mere ressourcesvage holder
sig i mange tilfælde væk fra den praktiserende læge. De oplever måske bivirkninger ved den nye medicin, hvilket påvirker livskvaliteten og i sidste
ende kan f øre til, at nogle vælger helt
at ophøre med at tage den nødvendige medicin. Når blodtryksniveauet
ikke længere er velbehandlet, stiger
forekomsten af hjerte-kar-sygdomme.
Nogle ressourcesvage patienter bliver
tabt. Og i yderste konsekvens kan det
koste liv.”
Hvordan forholder Hjerteforeningen sig til
den realitet?
”Det giver anledning til stor bekymring. Vi forsøger at få foretræde i
ministeriet og påpege problemerne,
samtidig med at vi vedbliver med at
presse på for hurtigst muligt at få den
mere nuancerede og systematiske opgørelse af de fulde konsekvenser ved revurderingen. Når et skift af præparater
giver anledning til, at patienter ikke er
velbehandlede, må man revurdere, om
de ændrede tilskudsregler er hensigtsmæssige.”
Og ja, det kan desværre tage tid, inden der foreligger et samlet resultat.
Endnu aner politikerne ikke, hvordan
de vil gribe en sådan analyse an.
Jeg betragter det som bekymrende
og kritisabelt, at myndighederne iværksætter initiativer af denne karakter, inden de har instrumentet til at monitorere og evaluere.
”Her og nu er der ingen, som har et
overblik. I mellemtiden betaler patienterne prisen. Mange af dem bliver reelt
svigtet.”
Gør Hjerteforeningen nok for sine medlemmer?
”Ja, når det gælder information og
oplysning. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi oplyser bl.a. patienterne om, at
deres praktiserende læge har mulighed
for at søge enkelttilskud til den dyre
medicin. Patienterne skal presse på, for
at det bliver gjort. Det sker nemlig ikke
automatisk i det omfang, der er behov
for. I så tilfælde ville problemerne jo
lette for mange patienter. Derudover
pointerer vi, hvor vigtigt det er regelmæssigt at få målt sit blodtryk. Og det
er om muligt endnu vigtigere, hvis man
n
har skiftet medicin.”
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
35
Fra tinget
Medicintilskud
under lup
De senere års massive kritik af
revurderingerne af medicintilskud har nu
ført til, at sundhedsminister Astrid Krag
(SF) efter politisk pres nedsætter et udvalg,
der skal undersøge den bredere betydning
af medicinomlægningerne. I analysen skal
således indgå både det samfundsmæssige
perspektiv og den direkte betydning for
patienterne.
Analysen skal ifølge ministeren blandt andet
afklare, om medicinomlægningerne øger
sygeligheden blandt patienter, som tvinges
til at skifte præparat, om det betyder flere
genindlæggelser, og om der kan påvises
økonomiske følger på andre områder i
samfundet.
Udvalgsarbejdet blev besluttet efter pres fra
flere sider i Folketinget. Fokusmagasinet har
bedt tre af de sundhedspolitiske ordførere,
der har markeret sig i debatten, om at give
deres syn på den revurderingsproces, der
har stået på siden 2005, for at høre, hvor de
mener, der særligt skal sættes ind fremover.
36
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Sophie Hæstorp Andersen (S):
Styrk fagligheden og
Flere specialister i tilskudsnævnet, øget fokus
på de samfundsøkonomiske konsekvenser
af medicinskift og større lydhørhed over for
patienterne.
Af Lone Dybdal
D
et er for den socialdemokratiske sundhedsordfører
Sophie Hæstorp Andersen de fokuspunkter, der
står øverst på listen over nye tiltag på medicintilskudsområdet. ”Det er vigtigt, at vi i stigende grad
efterspørger samfundsøkonomiske beregninger, så
vi ikke kun ser helt snævert på prisen, hvis det efterfølgende betyder, at vi fuldstændig ufinansieret lægger opgaver og udgifter
over til kommunerne til ekstra pleje eller understøttelse af folk,
der kunne have ydet en arbejdsindsats, hvis der havde været adgang til anden medicin eller behandling i sundhedsvæsenet. Vi
skal se tingene i en større sammenhæng.”
Sophie Hæstorp Andersen vurderer, at det i de kommende
år vil blive sværere at hente besparelser via tilskudsomlægninger, idet nogle af de helt store områder som hjertekredsløbsmedicin allerede er gennemgået flere gange.
”Jeg tror, der er mindre gevinster at hente, ligesom vi har
nogle særlige udfordringer med medicin, hvor effekten er
sværere at måle. I starten vurderede man præprater, hvor der
var meget dokumentation, men nu er man begyndt at bevæge sig ind på områder, der er langt mere f ølsomme, f.eks.
medicin mod smerter og til psykiske sygdomme, hvor man
ikke bare kan tage en blodprøve som ved en kolesterolmåling
og se, om et tal er gået op eller ned,” påpeger hun.
Nævnet skal styrkes fagligt
Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over, at regeringen har
besluttet, at der skal udpeges en patientrepræsentant til Medicintilskudsnævnet.
”Det er et skridt i den rigtige retning, og et skridt på vejen
til at styrke patienternes interesser og synspunkter,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der herudover selv har stillet forslag
om, at Medicintilskudsnævnet rent fagligt bliver styrket.
”Det er vigtigt at overveje, om nævnet alene skal bestå af
”generalister” med en bred viden om medicin, eller om man
fra sag til sag skal hente særlige specialister ind, som har en
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Vi har nogle særlige udfordringer
med medicin, hvor effekten er sværere at måle.
I starten vurderede man præprater, hvor der var
meget dokumentation, men nu er man begyndt
at bevæge sig ind på områder, der er langt mere
følsomme, f.eks. medicin mod smerter og til
psykiske sygdomme
lyt til patienterne
specialviden om det område, man kigger på. Det overvejes
i øjeblikket i regeringen, for det rejser en række spørgsmål,
dels om uafhængighed, dels, at eksperterne indbyrdes kan
være fagligt uenige på nogle områder, og det forhold, at man
allerede benytter eksterne eksperter fra sag til sag. Men vi ved
faktisk ikke, hvordan disse input bliver brugt,” konstaterer
Sophie Hæstorp Andersen.
”Man skal også være opmærksom på, at der er store industriinteresser på spil, når man kigger på et præparat. Ingen
bryder sig om at få at vide, at det nye præparat, de kom på
markedet med, ikke er ufatteligt meget bedre end dem,
der allerede var der i forvejen.”
Om dilemmaet med, at det hovedsageligt er de dyreste og nyeste produkter, der mister tilskud, når der
sker revurderinger, og at danske patienter dermed
risikerer at miste adgang til produkter,
som benyttes af patienter i vore nabolande, siger hun:
”Hvis det viser sig, at vore nabolande har givet
10 gange så meget for et præparat, som vi i Danmark
kunne se ikke var nødvendigt, fordi vi tog diskussionen omkring tilskud eller ej, så vil de måske kigge misundeligt på os.
Omvendt vil der være nogle situationer, hvor man erfaringsmæssigt vil se, at det ikke er hensigtsmæssigt med et billigt præparat,
hvis det betyder, at det skal tages i kombination med noget andet
og dermed bliver indviklet at bruge, og patienten skal ses langt
oftere på hospitalet. Det nuværende system rummer både fordele
og ulemper, og derfor er det er vigtigt, vi får undersøgt konsekvenserne af medicinomlægningerne.”
Opbakning til MTV-analyser
Sophie Hæstorp Andersen bakker op om patientforeningernes ønske om at få lavet MTV-analyser ved omlægningerne.
”Man kan selvf ølgelig ikke gennemgå hver enkelt patient,
men man kan få lavet de medicinske teknologivurderinger, så
vi netop ikke snævert ser på, hvad der kan svare sig inden for
et afgrænset område. Min holdning er, at vi skal styrke Medicintilskudsnævnets måde at gøre tingene på, men overordnet
set skal vi ikke sætte spørgsmålstegn ved deres funktion. Vi
skal hele tiden se på, hvordan vi kan få mest sundhed for pengene, og sikre os, at patienterne, der selv betaler en stor andel
af medicinudgifterne, også bliver henvist til den medicin, der
er billigst, når den er på samme niveau som dyr medicin.” n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
37
Fra tinget
Benedikte Kiær (K):
Støt udviklingen og se bredt på økonomien
Øget bevidsthed om medicinomkostningerne
både på den korte og den lange bane, ny
arbejdsmanual, klarere regler for samarbejde
med industrien og øget hensyntagen til
patienters forskellighed.
dan samfundsøkonomien bliver styrket. ”Det er nødvendigt
at inddrage andre faktorer end kun lige prisen. Helhedsbilledet skal med. Der har været, og er stadig, meget fokus på medicinudgifterne, men vi skal blot være opmærksomme på, at
de tidligere års kraftige vækst i medicinudgifterne er bremset
op. Så tidligere tiltag har virket.”
”Derudover skal vi også passe på, at vi ikke sakker bagud i
udviklingen af patientbehandlingen og forskningen, hvis der
Af Lone Dybdal
bare bliver sagt nej til nye behandlingsmetoder.”
”Derfor ser jeg gerne, at andre faktorer bliver inddraget
et er områder, som de konservatives sundhedsi revurderingerne, at der bliver set mere på helheden og de
ordf ører, Benedikte Kiær, peger på som centrale
afledte effekter inden for andre områder. F.eks. kan det godt
sammen med en nøjere analyse af, hvordan Mevære, at en bestemt behandling er lidt dyrere, men den betydicintilskudsnævnets indstillinger bliver til.
der måske færre udgifter inden for f.eks. socialområdet, må”Der er behov for en evaluering af arbejdet
ske færre behandlinger i sundhedsvæsenet, og at patienten
indtil nu. Der har været rigtig megen
kan fastholde en tilknytning til arbejdsdebat og mange bekymringer. Derfor
markedet.”
Benedikte Kiær (K)
vil det være passende, hvis der bliver
Benedikte Kiær afviser, at det kan
foretaget en evaluering, herunder også
blive aktuelt med øget brugerbetaling
af arbejdsmanualen.”
på medicin:
Vi skal passe på, at vi ikke
”Jeg er af den opfattelse, at man
”Der er allerede i dag brugerbetasakker bagud i udviklingen
også bør inddrage andre hensyn end
ling på medicinområdet, ligesom der
af patientbehandlingen
pris i vurderingen. Hvis man kun ser på
er brugerbetaling på andre områder i
sundhedsvæsenet. Jeg mener ikke, at den
udgiften til selve præparatet, så får man
og forskningen, hvis der
ikke taget hensyn til, at en måske lidt
samlede brugerbetaling til sundhedsvæbare bliver sagt nej til nye
dyrere behandlingsmetode vil betyde,
senet skal stige, herunder er medicin et
behandlingsmetoder
at borgeren kan passe sit arbejde og/
af de områder, hvor jeg ikke umiddeleller ikke har brug for så mange andre
bart mener, at vi skal have højere bruydelser i vores velfærdssamfund. Eller for den sags skyld, at
gerbetaling. Inden for sundhedsområdet kunne vi godt flytte
der går længere tid, f ør en borger måske bliver meget berundt på noget af brugerbetalingen, så vi betalte mere for
handlingskrævende og får brug for ydelser i både social- og
noget og mindre for noget, f.eks. tandlæge. Men brugerbesundhedssystemet,” påpeger Benedikte Kiær.
talingsandelen inden for medicin, mener jeg ikke, skal stige
yderligere. Medicin er en vigtig del af behandlingen.”
Medicin virker forskelligt
I forbindelse med revurderinger og tilskudssager har
Hun lægger vægt, på at patienter er forskellige og derfor skal
der været stor debat om eksperters samarbejde med lægemiddelindustrien, og på dette område er der brug for klare
behandles individuelt.
”Det er et problem, hvis patienterne ikke får den bedste
retningslinjer, så man sikrer et fornuftigt samarbejde, mener
behandling. Vi skal selvf ølgelig være prisbevidste, men nogle
Benedikte Kiær:
gange kan den billigste behandling lige her og nu blive den
”Det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem det offentdyreste behandling på det lidt længere sigte. Og så er vi forlige sundhedsvæsen og medicinalindustrien. Selvf ølgelig
skellige. Der kan være forskel på, hvordan medicinen virker
skal der være klare regler, så der er gennemsigtighed, ligesom
på os, ligesom man skal forholde sig til, hvilken anden medider ikke må opstå ”kasketforvirring” og sammenblanding af
interesser. Men samtidig skal vi huske, at et godt samarbejde
cin den enkelte får.”
Benedikte Kiær understreger, at der skal være megen
er forudsætningen for at udvikle nye behandlingsmetoder til
opmærksomhed på, hvordan skattekronerne bruges, og hvorn
glæde for patienterne.”
D
38
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Sophie Løhde, sundhedsordfører (V):
Servicetjek af lovgrundlaget og individuelle hensyn
Læger skal lettes for bureaukrati,
lovgrundlaget skal til servicetjek, og der skal
øget fokus på erfaringer og vidensopsamling i
forlængelse af tilskudsomlægninger.
”Vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene, og revurderingerne skal naturligvis gennemf øres på en måde, så de
lever op til formålet om at fremme rationel lægemiddelanvendelse. Det forudsætter bl.a., at vi ikke skal give tilskud til
medicin, hvis der er en anden medicin med samme virkning
til samme eller billigere pris. Men når det er sagt, så er det
vigtigt at sikre, at vi lærer af de erfaringer, som vi har gjort os.
Af Lone Dybdal
Derfor har vi også presset på hos ministeren, så der nu igangsættes en analyse af revurderingernes bredere samfundsmæset er nogle af de opgaver, som Venstres sundsige konsekvenser.”
”I dag har vi alt for lidt viden om, hvorvidt medicinomhedspolitiske ordf ører, Sophie Løhde, peger på
lægningerne f.eks. f ører til flere genindlæggelser. I stedet for
i relation til udfordringerne med revurdering af
tilskud til medicin. Hun mener også, at tiden er
isoleret at se på medicinudgifterne skal der også tages højde
moden til en nærmere gennemgang af lovgrundfor, om besparelser f ører til øgede udgifter i andre sektorer.”
”En anden problemstilling er borgernes mulighed for at
laget.
søge om enkelttilskud, som er afhængig af, om ens læge er inde
”Det ville være en farlig glidebane, hvis vi politikere bei medicintilskudssystemets regler om ingyndte at stemme om, hvorvidt lægedividuelle tilskud. Her er der noget, som
midler har en sikker og terapeutisk efSophie Løhde (V)
klart tyder på, at lægerne ikke har tilstrækfekt på en velafgrænset indikation. Det
keligt kendskab til mulighederne, og ikke
har vi absolut ingen kompetencer til
altid får søgt på vegne af borgerne.”
sagligt at kunne vurdere. Derfor var det
I stedet for isoleret
”Tilskudsreglerne er ekstremt komogså fornuftigt, da et enigt Folketing
at se på medicinudgifterne
plicerede, og derfor er jeg også åben
tilbage i 2004 vedtog lovforslag om
skal der også tages højde for,
over for ændringer. I Venstre har vi presrevurdering af lægemidlers tilskudsstatus, bl.a. fordi forudsætningerne for
set på hos ministeren, så spørgsmålet nu
om besparelser fører til øgede
bliver taget op med PLO, Praktiserende
tildeling af generelt tilskud kan ændre
udgifter i andre sektorer
Lægers Organisation.”
sig over tid. Men herfra og til at sige, at
alt er perfekt, og at vi mere end syv år
”Det må selvf ølgelig ikke være sådan,
at manglende viden blandt de praktiserende læger f ører til
efter lovens vedtagelse ikke bør lave en samlet evaluering, der
underbehandling og ulige muligheder for behandling for
er godt nok et stykke vej.”
f.eks. de kroniske smertepatienter.”
”Jeg stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved formålet. Men
man kan diskutere, om tiden ikke er moden til at lave et
Forholdet til industrien
samlet servicetjek af lovgrundlaget, og hvad der er bedst for
Sophie Løhde afviser øget brugerbetaling på medicin.
patienter og samfundsøkonomi, herunder om potentielle
”Vi har allerede i dag en høj grad af brugerbetaling på
besparelser i medicintilskud medf ører øgede udgifter andre
medicinområdet, mens vi har en lav eller slet ingen på andre
steder i de offentlige kasser.”
”Den kommende analyse (sundhedsministerens bebudede
områder. Det er vores klare udgangspunkt, at brugerbetalinudvalgsarbejde, red.) kan forhåbentlig bidrage til at gøre os
gen ikke skal øges på sundhedsområdet.”
Om eventuelle habilitetsproblemer i relation til induklogere, medmindre det går hen og bliver en ministeriel sylstrien, der har været til debat for nylig, siger hun:
tekrukke,” siger Sophie Løhde.
”Samarbejde mellem læger og lægemiddelindustrien er
Hun understreger, at der skal være plads til individuelle
en forudsætning for udvikling af nye og bedre lægemidler.
hensyn ved tilskudsændringer:
For Venstre er det samtidig afgørende, at borgerne altid skal
”Hvad der sundhedsfagligt kan give mening i den ene sikunne f øle sig sikre på, at de råd, de får fra lægen, er fagligt
tuation, giver ikke nødvendigvis mening i en anden situation.
solide og uafhængige af industrien.”
n
Man skal derfor være varsom med at skære alt over én kam.”
D
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
39
Interview
Et
spørgsmål
om ord
Løft blikket op over
pilleprisen og se på
medicinudgifterne i en større
sammenhæng, foreslår
sundhedsøkonom
Kjeld Møller Pedersen.
40
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Af Lone Dybdal
Tegning Bolette Marie Madsen
A
kkurat som medicinprodukter med jævne mellemrum skal igennem en kritisk
vurdering, så bør man også
tage de kritiske briller på
og nærlæse det mandat, som revurderingsarbejdet udf øres efter. Hvis ordet
pris udskiftes med omkostninger, ville
man få et langt mere fyldestgørende
grundlag at træffe beslutningerne på,
lyder det fra sundhedsøkonom og
professor ved Syddansk Universitet,
Kjeld Møller Pedersen.
”Helt overordnet set er det
både naturligt og fornuftigt med
jævne mellemrum at revurdere
tilskudsstatus for medicin. Der
kan være gået lang tid, siden
den oprindelige status blev givet, der kan være sket ændringer undervejs, der kan være
kommet andre produkter på
markedet, og man har gjort
en række erfaringer med
den pågældende medicin.
Det er klart, at når så stor
en andel af danskernes
medicin betales af det offentlige, skal det offentlige også forholde sig
til, om man så at sige
får ”value for money”,”
forklarer Kjeld Møller
Pedersen.
Han peger imidlertid på to væsentlige problemer ved
det nuværende
system:
”For det f ørste
er det problematisk, hvis sparemålet i sig selv
bliver målet, altså
at man vil spare,
uanset om det
måske vil betyde, at nogle
patienter får en
dårligere be-
Kjeld Møller Pedersen
I pilleprisen indgår ikke de
følgeomkostninger, der kan være
forbundet med et medicinskift,
f.eks. at produkterne kan have
forskellige kontrolintervaller hos
den praktiserende læge
handling. Det kan jo ikke være et mål i
sig selv, at der skal ske besparelser, hvis
det medf ører, at det er dårligere typer
af medicin, der får det almindelige tilskud,” påpeger han.
Kritikken er ikke fair
Det andet problem er formuleringen af
det cirkulære, som danner grundlag for
Medicintilskudsnævnets arbejde med
revurderingerne.
”Medicintilskudsnævnet bliver kritiseret for, at det vurderer for snævert,
men den kritik er ikke fair. Nævnet er
nemlig begrænset af ordlyden i cirkulæret, hvori der står, at man skal se på,
”om der er et rimeligt forhold imellem
pris og effekt”.”
”Set med sundhedsøkonomiske
øjne er formuleringen problematisk,
for spørgsmålet er, om man kun ser på
”prisen på pillen”, eller om man også
ser på, hvad den reelle forskel er, hvis
man inddrager de samlede behandlingsomkostninger, når medicinen anvendes i praksis,” påpeger Kjeld Møller Pedersen, som efterlyser et bredere
grundlag at beregne på.
”Det er nemt at slå op i en prisliste
og se på, hvad prisen er på en bestemt
type medicin, men det fortæller ikke
noget om, hvad den reelle prisforskel
vil være, hvis man skifter fra en pille
til en anden. I pilleprisen indgår ikke
de f ølgeomkostninger, der kan være
forbundet med et medicinskift, f.eks. at
produkterne kan have forskellige kontrolintervaller hos den praktiserende
læge.
Hvis det er tilfældet, betyder det i
praksis, at der er en forskel i omkostningerne, som ikke bare har med prisen at gøre, men også det at kunne bruge medicinen i praksis. Man mangler
altså svar på, hvad den reelle forskel er.”
Ét ord kan gøre en stor forskel
Kjeld Møller Pedersen har et konkret og
meget enkelt forslag til en ganske lille
ændring af ordlyden i cirkulæret for
Medicintilskudsnævnet:
Fortsættes næste side
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
41
Interview
Fortsat fra forrige side
Kjeld Møller Pedersen
Professor, cand.oecon. Center for
Sundhedsøkonomisk Forskning ved
Syddansk Universitet. Arbejdsområderne omfatter bl.a. sundhedsreformer, beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet og præferencer for
sundhed. Han forsker i sundhedspolitik og beslutningstagning i sundhedsvæsenet. Kjeld Møller Pedersen
modtog i foråret Medicoprisen for sit
store arbejde med at udbrede kendskabet til sundhedsøkonomi.
42
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
”Erstat ordet pris med omkostninmedicin til en relativt høj pris, idet inger. Så åbner man op for en bredere
dustrien naturligvis tager sig betalt for
analyse, og vi får et mere nuanceret og
sine udviklingsomkostninger.
økonomisk fyldestgørende billede af
”Men sagen er jo, at forbedringer
konsekvenserne ved en tilskudsomkommer i små trin, ikke i kvantespring,
lægning. En lille ændring i ordvalget,
og ergo kan en meget kritisk holdning
og der ville blive stillet bredere krav til
til den nyeste medicin f øre til, at man
dokumentationen. Mere kompliceret
måske bliver for påholdende til at
er det dybest set ikke,” siger Kjeld Mølibrugtage de nye produkter, som ganler Pedersen, der
ske vist ikke har en
dog ikke har en
revolutionerende
Kjeld Møller Pedersen
eksakt formel for,
større virkning,
hvordan det kan
men dog har en
Selve revurderingen er en
gøres, men han
positiv effekt.”
opfordrer til at se
”I debatten er
utrolig balancegang imellem
på, hvordan vore
der måske også en
hensynet til at se, om der findes tilbøjelighed til at
nabolande både
mod øst og vest
få gjort effekterne
generiske produkter, som kan
griber sagen an,
af den seneste og
fås billigere, sammenlignet
og derfra udvikle
nyeste medicin
med den behandlingseffekt, der lidt større, end de
en dansk pendant.
måske er i praksis,
fås med den nyere og stadigt
er også en vin”Både i Sverige
patentbelagte medicin, som altid det
og England indkel, man skal sætte
er dyrere
drager man økoi perspektiv.
nomiske evaluSelve revurdeeringer og vurderinger i betydelig grad i
ringen er en utrolig balancegang imelarbejdet med tilskudsberegninger. Disse
lem hensynet til at se, om der findes
modeller kan man godt skele til, men
generiske produkter, som kan fås bildog uden at analysere så omfattende,
ligere, sammenlignet med den behandat det bliver handlingslammende. Med
lingseffekt, der fås med den nyere og
sådanne beregninger i revurderingsprostadigt patentbelagte medicin, som
cesserne vil man få et billede af de samaltid er dyrere.”
lede omkostninger, herunder de overKjeld Møller Pedersen konstaterer,
gangsomkostninger, der kan følge med
at beslutningerne om, hvilke produket medicinskift, f.eks. fordi man typisk
ter der skal være omfattet af de genegår flere gange til lægen, f ør man har
relle og klausulerede medicintilskud og
vænnet sig til den nye medicin. Det er jo
med hvilke begrundelser, er en svær og
udgifter, som skal holdes op imod, hvad
kontroversiel balanceakt, som samtidig
besparelserne er på lidt længere sigt. Det
er en effektiv måde at holde både forer vigtigt at kunne hæve blikket op over
brug og prisudvikling i skak på.
”pilleprisen”,” understreger Kjeld Møller
”Revurdering af medicintilskud er
Pedersen.
ikke bare en dårlig idé udtænkt af folk,
der kun tænker i budgetter. Processen
Prisen for de små step
er planlagt for også at få os til at overEn anden dimension i tilskudsproveje brugen af de produkter, der udblematikkerne er den industrielle udskrives og får tilskud. Blot fordi de har
vikling og de overvejelser og begrunværet på markedet i lang tid, er det jo
delser, der afgør, om nyere og dyrere
ikke sikkert, at de er så gode, at de for
medicinprodukter skal være omfattet
altid skal tildeles tilskud. Derfor synes
af de generelle tilskud eller ej. Det gæljeg, det er helt naturligt systematisk at
gennemgå de forskellige medicintyder ikke mindst, hvis der kun er tale om
små forbedringer af en eksisterende
per,” siger Kjeld Møller Pedersen.
n
Fakta
Lande der har indgået aftaler
n 12 lande i Europa har indgået aftaler om risikodeling.
n Syv lande: Belgien, Estland, Litauen, Portugal, Slovenien,
Tyskland og Ungarn har udelukkende indgået aftaler om
at sætte loft over pris og salgsmængde.
n Fem lande har også indgået andre former for aftaler.
n Frankrig, Italien og Storbritannien er de eneste lande,
der har indgået aftaler baseret på resultater.
Kilde: Erfaringer med risikodeling ved aftaler om finansiering af nye
lægemidler i Europa. DSI 2012.
Resultater
REG
ION
ER
En lang række europæiske lande har forsøgt
sig med en eller anden form for risikodeling,
når de skal købe lægemidler. Der er mange
faldgruber i ordningerne, men overvejende
er der stemning for et pilotforsøg i Danmark
blandt de implicerede parter.
IND
UST
RI
Deler risikoen
ved lægemidler
Af Birgit Brunsted
D
et er ikke kun det danske
sundhedsvæsen, der har
svært ved at tøjle udgifterne til lægemidler.
De fleste europæiske
lande ser sig om efter nye muligheder,
der kan holde medicinpriserne nede.
Det har resulteret i en stigende tendens i Europa, til at sundhedsvæsen og
lægemiddelfirmaer indgår aftaler om
risikodeling ved finansiering af medicin. Aftalerne kan være økonomisk baserede eller baseret på resultater – no
cure no pay.
Det drejer sig især om indkøb af de
nye og dyre lægemidler – som for eksempel kræftmedicin. På den måde kan
patienterne få hurtig adgang til medicin, der er godkendt af Det Europæiske
Lægemiddelagentur, EMA, men som
sundhedsmyndighederne ikke mener
er omkostningseffektiv.
Aftaler prisloft
Dansk Sundhedsinstitut, DSI, har udarbejdet en rapport, der vurderer de
foreløbige erfaringer ude i Europa.
Susanne Reindahl Rasmussen, der
er seniorprojektleder og en af rapportens forfattere, siger, at man ude i Europa har forsøgt sig både med økonomisk
risikodeling og resultatbaserede aftaler, og at der er store forskelle på ordningerne landene imellem.
”Ved resultatbaserede aftaler betaler man kun for en dokumenteret virk-
ning ud fra forud fastsatte kriterier. Det
betyder, at man får refunderet omkostningerne ved de lægemidler, der ikke
har effekt,” siger hun,. ”Problemet er at
opsætte klare mål og kriterier, og det
kan være vanskeligt at dokumentere
virkningen, da det kræver forholdsvis
meget administrativt arbejde. Man er
nødt til at have gennemsigtige og faste
mål, man kan forholde sig til.”
De økonomisk baserede aftaler har
fokus på udgiftsstyringen og indebærer, at parterne indgår aftaler om pris
og mængde. Ligger udgifterne over det
aftalte loft, skal medicinalvirksomhederne refundere de ekstra udgifter.
Det fremgår af DSI’s rapport, at EngFortsættes næste side
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
43
Fakta
Konklusion
”Der er situationer, hvor det danske sundhedsvæsen bør
overveje at åbne op for dialog om aftaler om risikodeling,
baseret på økonomi henholdsvis resultater. Det er konklusionen, som vi kan drage efter at have gennemgået litteraturen om de europæiske erfaringer med eksisterende
aftaler om risikodeling.”
Kilde: Konklusion i rapporten Erfaringer med risikodeling ved aftaler
om finansiering af nye lægemidler i Europa. DSI 2012.
Resultater
Fortsat fra forrige side
land arbejder med en ny metode, der
skal afløse den nuværende. Hidtil er
man gået ud fra en såkaldt værdibaseret prissætning, hvor man har søgt
at finde en balance mellem fornuftige
priser og et rimeligt afkast for industrien til udvikling af nye lægemidler.
Men den engelske sundhedsminister
Andrew Lansley er ikke tilfreds med
ordningen, som han mener, har været
for dyr.
”I England går man som udgangspunkt ud fra en fast tærskelværdi,” forklarer Susanne Reindahl Rasmussen.
”Det vil sige, at når omkostningerne
pr. kvalitetsjusteret leveår er lavere end
tærskelværdien, kan man implementere det nye lægemiddel. Men nu vil
man indf øre en højere tærskelværdi for
lægemidler mod alvorlige sygdomme,
lægemidler, der har en højere grad af
innovation, og lægemidler, der viser
social nytte.”
På spørgsmålet, om hun tror, at
Danmark vil forsøge sig med noget lignende, svarer Susanne Reindahl Rasmussen:
”Når man prøver i andre lande,
kommer der også et politisk pres her
for at prøve det. Jeg tror, man vil foretage et eller to pilotforsøg for at se, om
det er noget, vi går videre med, og her
er kræftmedicin et godt bud.”
Store krav til kontrakten
Christian Kronborg, lektor på Institut
for Virksomhedsledelse og Økonomi
på Syddansk Universitet, siger: ”Ideen
er god nok, men man skal klart kunne
definere, hvornår man har nået det aftalte behandlingsmål. Det skal være
gennemsigtigt og identificerbart, og
det stiller store krav til kontrakten. Der
er også administrative problemer med,
hvordan man holder styr på økonomien, og regionerne vil have sikkerhed
for, hvordan deres udgifter bliver,” siger Christian Kronborg, der dog ser
en god mulighed for risikodeling med
hensyn til den nye medicin, der sendes
på markedet.
44
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
tryk hos lægen, og så fik man en øget
omkostning, der ellers ikke ville have
været der,” siger han.
Forholder sig kritisk
Direktør Flemming Sonne fra Amgros
påpeger, at det danske udbudssystem
kolliderer med de modeller for
risikodeling, der har været på tale.
”Det gælder især de nye, meget dyre
lægemidler, hvor der kan være usikkerhed om dosis, virkning og behandlingens varighed. Her kan et medicinalfirma været interesseret i at afprøve
ny medicin for at se, om den virker, og
tage en del af risikoen, hvis den ikke
virker,” siger han.
Christian Kronborg mener, at det
kunne hjælpe på økonomistyringen
at aftale rabatter over bestemte grænser for indkøb: ”Men der er også andre
modeller. Man kan sætte loft over, hvor
meget lægemidlerne må koste, et såkaldt price volume agreement. Parterne
aftaler, hvor meget en bestemt mængde medicin skal koste, og når man overtræder den, udløser det rabatter. En
model, der har været brugt i Italien.”
Christian Kronborg fortæller, at der
faktisk har været forsøgt risikodeling i
Danmark med hensyn til et blodtryksnedsættende lægemiddel, man købte
på apoteket. ”Men blodtryksmedicinen
krævede, at patienten fik målt blod-
Amgros står for indkøb af lægemidler til alle danske, offentlige sygehuse,
og vi har spurgt direktør Flemming
Sonne, om det ikke vil være oplagt for
virksomheden at indgå i en form for
risikodeling?
”Vi er altid positive over for nye ideer, men vi forholder os også kritisk,”
siger Flemming Sonne. Men han udtrykker en vis skepsis:
”Er det bare en smart måde at pakke
det ind på, eller er det reelt en mulighed for at få medicin på markedet uden
om det etablerede udbudssystem? Skal
vi se på økonomi og/eller effektmål? Giver det ekstra administration, og giver
det mening at vurdere effekt, hvis man
ikke samtidig kan sige nej?” spørger
han.
En lang række andre EU-lande har
afprøvet forskellige modeller for risikodeling?
”Vi er interesserede i, hvad der rører sig i udlandet, selv om man ikke
altid kan sammenligne forholdene herhjemme med, hvad der foregår i andre
lande,” siger Flemming Sonne. ”Vi har
fulgt området i mange år for at kunne
bedømme, hvad der er af fordele og
ulemper for henholdsvis det offentlige
og lægemiddelindustrien.”
”Et af problemerne er, at det er meget vanskeligt at finde målsætninger
for, hvornår en behandling er succesfuld, og vi er ved at forholde os til,
hvem der skal involveres, og hvem der
skal være ’smagsdommere’ – og det
skal ikke være industrien. Alt det skal
vi have styr på, f ør vi går ud og laver
kontrakter,” siger Flemming Sonne,
der også gør opmærksom på, at vi har
et udbudssystem i Danmark, som kolliderer med de nævnte modeller, og at
det problem måske skal løses lovgivningsmæssigt.
”Men at vurdere mulighederne for
risikodeling ved finansiering af medicin er en bunden opgave fra Danske Re-
En ny trend
Norpharma satte prisen på Oxycodon betragteligt ned
for at beholde det generelle tilskud. Nu har Sanofi tilbudt
Medicintilskudsnævnet en lignende handel mod at beholde
tilskuddet til et antibiotisk lægemiddel.
Af Birgit Brunsted
D
gioner, og den forholder vi os til,” siger
Flemming Sonne.
Nye samarbejdsformer
Hvis man vil afprøve, om en eller flere
modeller for risikodeling ved finansiering af lægemidler kunne fungere i
Danmark, kræver det et aktivt samarbejde med medicinalindustrien. Vi har
spurgt Lægemiddelindustriforeningen,
Lif, hvordan den stiller sig.
”Det et forholdsvis nyt begreb i
europæiske lande, og man skal f ørst
og fremmest tænke på usikkerhed om
budgetter og effekt,” siger Lif’s cheføkonom Jørgen Clausen. ”Det afgørende spørgsmål er, om man kan finde nye
samarbejdsformer mellem sundhedsvæsen og lægemiddelfirmaer.”
”Jeg ser det især som en stor fordel,
hvis man med den type ordninger kan
øge patienternes adgang til nye, innovative produkter, de ellers ikke ville have
mulighed for at få, og det kunne være
fint at få lægemidlerne afprøvet i den
virkelige, kliniske verden for at få større
sikkerhed for, hvordan de virker.”
Jørgen Clausen understreger, at aftaler om risikodeling foregår i en relation mellem virksomhederne og sundhedsvæsenet: ”Jeg forestiller mig også,
at man kunne finde frem til en mere
sofistikeret løsning, hvor de to parter
arbejder tættere sammen, for eksempel
ved at udvikle databaser eller andre
tillægsydelser, der kan løfte behandlingskvaliteten,” siger han, der i øvrigt
mener, det vil være helt oplagt at foretage pilotforsøg på området.
n
Fakta
Udvikling i medicinudgifter
nD
e samlede medicinudgifter i 2011
faldt med 1,4 pct. i Danmark i forhold til året før.
nD
anmark er det eneste land i Norden, der har haft så lav vækst i omsætningen.
nE
ksperter forventer, at udgifterne
vil stige igen i de kommende år, dog
ikke så stejlt som i årene fra 2006
til 2009, hvor de steg mellem 19 og
13 pct. årligt.
a Medicintilskudsnævnet i januar 2012 ville fjerne det generelle
tilskud til det smertestillende
præparat Oxycodon, brød et sandt
stormvejr løs. Smertelæger og patienter
protesterede kraftigt, det samme gjorde, ikke overraskende, producenten
Norpharma.
Men Medicintilskudsnævnet stod
fast. Lige til Norpharma i april 2012
sænkede prisen på Oxycodon med op
til 50 pct. Så kom der andre boller på
suppen, Medicintilskudsnævnet ændrede holdning, og smertemidlet fik lov at
beholde sin hidtidige tilskudsstatus.
Revurdere antibiotikapræparater
”Vi startede med systematiske revurderinger af lægemiddelgrupper kort efter,
at sundhedsloven trådte i kraft i 2005.
Omkring samme tidspunkt begyndte
den svenske lægemiddelstyrelse på noget lignende, og svenskerne opdagede
meget hurtigt, at firmaerne begyndte
at sætte priserne ned for at få generelt
tilskud,” siger Mogens Laue Friis. ”Vi så
det f ørste gang, da Norpharma sænkede prisen på Oxycodon og nu også med
Sanofi. Det er en god ting for samfund
og patienter, og det kan jeg kun hilse
velkommen.”
Fagligt uprofessionel
En række fremtrædende smerteeksperter har i et høringssvar til Lægemiddeltilskudsnævnet i skarpe vendinger
protesteret over sagsforløbet med hensyn til nævnets ændrede indstilling
vedrørende Oxycodons tilskudsstatus:
”Medicintilskudsnævnets håndtering
af revurderingen af tilskud til opioider
har med den reviderede indstilling ta-
Senere er Medicintilskudsnævnet gået
i gang med at revurdere antibiotikapræparater, og det franske Sanofi f ølger nu Norpharmas succesrige kurs og
tilbyder i et høringssvar at sætte prisen
på det antibiotiske Flagyl ned til det
halve, mod at bevare det generelle
tilskud.
Vi har spurgt formanden for
Mogens Laue Friis
Medicintilskudsnævnet, dr.med.
Mogens Laue Friis, om afgørelser
Folk tager tit fejl og anklager os for
om tilskud ikke burde hvile på et
at være en sparebande – men vi skal
rent lægefagligt grundlag. I dette
tilfælde er det jo prisen, der har
se på alt – herunder prisen.
Formand for Medicintilskudsnævnet
gjort udslaget.
”Sundhedsloven siger, at en af
vore hovedopgaver er at se på, om
prisen er fornuftig i forhold til effekt
get en drejning fra blot at være fagligt
og bivirkningsprofil. Men folk tager tit
uprofessionel til at også at være uden
fejl og anklager os for at være en sparesammenhæng til virkeligheden,” skriver de.
bande – men vi skal se på alt – herunder
En af initiativtagerne, professor i
prisen,” siger han.
Mogens Laue Friis oplyser, at nævklinisk farmaci Lona Christrup, finder
net træffer sine afgørelser på baggrund
det besynderligt, at det er prisen, der
af en lang række forhold som videnhar været afgørende for nævnets ænskabelige artikler, behandlings-rekomdrede holdning:
mandationer, Cochrane-reviews, hvad
”Hvis man begynder at styre lægeIRF har meldt ud om de forskellige præmiddelpriserne på den måde, burde
man overveje, om man ikke skal have
parater og høringssvar.
en anden form for prissætning, ligesom
Må ikke forhandle priser
i de fleste andre EU-lande, hvor prisen
Hvor tit retter I jer efter høringssvarene?
fastsættes via en forhandling mellem
staten og det pågældende medicin”Det var et høringssvar fra Norpharfirma. Så behøver man slet ikke at have
ma, der fik os til at ændre holdning.”
et medicintilskudsnævn,” siger Lona
Christrup.
Var det ikke snarere et økonomisk tilbud?
Norpharma har sat prisen på Oxy”Vi har ikke hjemmel til at prisforhandcodon ned med gennemsnitligt 40 pct.,
le med firmaerne, så firmaet sætter prisen ned til det niveau, som, det mener,
hvilket skulle betyde, at staten årligt
vil udløse tilskud,” siger formanden.
sparer 60 mio. kr. Det har desværre ikke
været muligt at få en kommentar fra
Norpharma.
n
Tror du, det er en ny trend?
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
45
Udgifterne
blev
tæmmet
Efter stramningerne af
tilskudskriterierne skete
der et markant fald i
de offentlige udgifter
til udvalgte grupper af
medicin. Det fremgår af
statistikken fra Statens
Serum Institut.
Medicinen der virkede
Udgifterne til hjerte-kredsløbsmedicin er
næsten halveret på fem år.
Udvikling fra 2004 - 2011
Hjerte- og kredsløbsmedicin udbetalt regionalt
1,5
Tilskud i mio. kr.
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
‘04 ‘05 ‘06 ‘07 ‘08 ‘09 ‘10
‘11
Medicin mod mavesyrerelaterede forstyrrelser
400
350
Tilskud i 1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
46
Løbske medicinudgifter baggrund
for lovændring
D
1,3
300
Revurderingens faddere
Af Lone Dybdal
1,4
0,7
Betænkning 1444 dannede baggrund for
stramningerne i medicintilskudsreglerne.
Den 253 sider tykke rapport gav
inspiration til omfattende besparelser på
medicinområdet.
‘04 ‘05 ‘06 ‘07 ‘08 ‘09 ‘10
‘11
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
e omstridte revurderinger
af medicintilskud blev indledt i 2005. Baggrunden
var, at der i årene f ør var
sket en markant stigning
i de offentlige udgifter til medicin, alene i 2002 var udgifterne forøget med
700 mio. kroner, hvilket alle Folketingets partier anså for et stort problem,
og de enedes om, at der måtte en ekstraordinær indsats til for at dæmme op
for den ukontrollable stigningsfrekvens.
Det var således et enigt Folketing, der
stod bag den ændring af sygesikringsloven, der bemyndigede indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte regler om revurdering af medicin.
Forud for lovændringen var regeringen og Amtsrådsforeningen i 2003 i forbindelse med aftalen om amternes økonomi i 2004 blevet enige om at fremme
initiativer, der kan medvirke til effektiv
og rationel anvendelse af lægemidler.
Ministeriet udpegede på den baggrund et udvalg på 17 medlemmer med
repræsentanter for bl.a. læger, patienter,
medicinalbranchen, ministerier og styrelser, som skulle komme med forslag til
initiativer, der kunne begrænse væksten
i medicinudgifterne. Udvalgets arbejde
mundede ud i betænkningen ”Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler”, som udkom i foråret 2004.
Med lovændringen blev det besluttet, at lægemidlers tilskudsstatus løbende skal tages op til ny vurdering.
Arbejdet startede i sommeren 2005
med en gennemgang af medicin til
hjerte- og kredsløbslidelser, infektionssygdomme og fordøjelses- og stofskiftesygdomme.
Siden er der kommet 25 indstillinger
fra Medicintilskudsnævnet, hvoraf Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse
i 18 sager.
Medicintilskudsnævnets indstillinger har mildt sagt ikke vakt ubetinget
genklang, og de syv medlemmer har
således varetaget en uriaspost, hvis indstillinger har medf ørt mange knubbede
ord. Kritikken nåede nye højder, da der
i foråret var en heftig debat gående på,
at revurderingerne betyder, at danske
patienter må nøjes med ”gammel” og
billig medicin, og at de f ørst kan få ordineret moderne produkter efter en langvarig, bureaukratisk og måske smertefuld proces.
Fokusmagasinet har spurgt to af de
centrale personer, der var helt tæt på
tilblivelsen af lovændring nr. 1431 omkring medicintilskud - nemlig daværende formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup og daværende
formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg Bent Hansen, om indsatsen
med revurderingerne er forløbet, som
de havde ønsket, og om de i dag synes, at
noget bør gøres anderledes.
Loven blev enstemmigt vedtaget
i Folketinget 22. december 2004, underskrevet af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og den
trådte i kraft 1. april 2005.
n
Fokus
Bent Hansen
Formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, valgt for
Socialdemokratiet, uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet.
Har arbejdet som adjunkt ved Viborg Katedralskole 1978-90. Var medlem af Viborg Amtsråd
1982-2006 og amtsborgmester 1990-2006. Var desuden
formand for amternes sundhedsudvalg. Har en stribe tillidsposter.
Mere sundhed for pengene
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen
(S), sad også i en sundhedspolitisk nøgleposition,
da medicintilskudsreglerne blev strammet.
Han er godt tilfreds med resultaterne.
Af Lone Dybdal
”B
aggrunden for indf ørelsen af revurdering af medicintilskud var et ønske om, at der løbende sker
en revurdering af lægemidlers tilskudsstatus. Det
giver rigtig god mening, da vi hermed ville sikre,
at afgørelser om generelt tilskud ikke fik karakter
af permanente beslutninger. Det er vigtigt at huske på, at de
forudsætninger, som i sin tid var afgørende for, at der blev
truffet afgørelse om tildeling eller afslag på tilskud, naturligvis kan ændre sig over tid.”
Synes du, det er lykkedes?
”Ja.
Revurderingsbeslutninger er baseret på faglighed, og
vi har tillid til, at Sundhedsstyrelsen tilgodeser patienternes tarv, når man ser på de enkelte lægemidlers effekt og
bivirkninger. Vi
mener derfor ikke,
Bent Hansen
at der med revurderingerne gås på
Det er vigtigt at holde fast i, at kompromis med
kvaliteten.
såfremt der er patienter, som
Regionerne
i forbindelse med medicinskift
ønsker ikke at beoplever nye bivirkninger, så skal tale for meget for
medicin. Hvis to
patienten straks tage kontakt til lægemidler har
sin egen læge
samme effekt, og
Formand for Danske Regioner
der er stor prisforskel, bør det dyreste lægemiddel som udgangspunkt ikke være tilskudsberettiget. Revurderingerne er med til at sikre, at vi ikke betaler
for meget for medicin. Det er derfor fornuftigt at gennemgå
medicintilskuddene løbende og sikre, at det er de rigtige lægemidler, der har tilskud.”
Hvor går det godt?
”Generelt set går det ganske godt, og revurderingerne er
med til at sikre, at regionerne ikke betaler unødigt meget for
medicin, som vi kunne have fået billigere.
Men det er også vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at
revurderingerne jo også kan resultere i, at lægemidler uden
tilskud tildeles tilskud, hvis lægemidlerne i modsætning til
tidligere opfylder kriterierne for tilskud. Det er bl.a. sket for
nogle typer kolesterolsænkende medicin. Sådanne afgørelser
kommer primært patienterne til gode. Man kan således heller
ikke sige, at revurderingerne er
Bent Hansen
et spareprojekt,
som generelt beFor så vidt angår kritikken
tyder, at danske
patienter
må
af, at tilskudsomlægninger
nøjes med ”gamer gennemført hurtigt, så
mel” og billig
er
det naturligvis vigtigt, at
medicin.”
Synes du, at
Sundhedsstyrelsen i god tid
det på nogle ominformerer om ændringer i
råder er gået lidt
skævt?
medicintilskuddene.
Formand for Danske Regioner
”Tilskudsafgørelserne har
været udsat for en del kritik, særligt fra medicinalindustriens
side, men også fra lægeside. Kritikken går på, at patienterne
får en ringere behandling, når de skal skifte præparat, og at
nogle vil opleve bivirkninger, de ikke havde f ør. Herudover
har der været kritik af, at nogle tilskudsomlægninger er gennemf ørt hurtigt.
Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i, at såfremt der
er patienter, som i forbindelse med medicinskift oplever
nye bivirkninger, så skal patienten straks tage kontakt til sin
egen læge. Hvis bivirkninger skyldes den nye medicin, er der
mulighed for, at lægen ansøger Sundhedsstyrelsen om individuelt tilskud, så patienten kan få udleveret et andet præparat
med tilskud.
For så vidt angår kritikken af, at tilskudsomlægninger
er gennemf ørt hurtigt, så er det naturligvis vigtigt, at Sundhedsstyrelsen i god tid informerer om ændringer i medicintilskuddene. Informeres der i god tid, kan både læger og apoteker være godt forberedt og have mulighed for at informere
patienterne på en ordentlig måde.”
Kan man gøre noget anderledes?
”Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at lægemiddelmarkedet langtfra er stationært. Der kommer hele tiden nye produkter
på markedet, hvorfor det er vigtigt, at der løbende sker en revurdering af lægemidlers tilskudsstatus. Hermed sikrer vi, at vi ikke
med offentlige midler yder tilskud til medicin, som vi kunne
have fået billigere. Det er også en forudsætning for, at vi løbende
har råd til at tage ny og bedre medicin i brug.
Revurderingen af medicintilskud er med til at sikre det
danske samfund mere sundhed for pengene.”
n
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
47
Birthe Skaarup
er tilfreds med, at
spareøvelsen er
lykkedes, men nu er
det på tide at se på
medicinpriserne i
en større helhed. En
merudgift til medicin
kan i nogle tilfælde
betyde en større
samfundsmæssig
gevinst, mener hun.
Revurderingens faddere
Sparelov
gav bonus
Birthe Skaarup (DF) var en af
nøglepersonerne, da tilskudsreglerne blev
strammet, og medicinudgifternes himmelflugt
blev stoppet. Nu mener hun, at tiden er moden
til at fire på restriktionerne.
Af Lone Dybdal
”M
edicinpriserne fløj til himmels, de offentlige budgetter kunne slet ikke f ølge med. Hver
gang vi skulle behandle en ny finanslov, var
medicinudgifterne steget så meget, at samfundsøkonomien var ved at vælte. Det kunne
vi selvf ølgelig ikke blive ved med at se på, så noget måtte
gøres!”
Sådan beskriver Birthe Skaarup (DF) den alvorlige økonomiske situation, der var årsag til, at et enigt Folketing i 2004
besluttede at indf øre et stramt regelsæt for medicintilskud
og med faste intervaller tage produkternes tilskudsstatus op
til vurdering på ny.
Forud var gået en årrække, hvor Birthe Skaarup som
formand for Folketingets Sundhedsudvalg på helt centralt
hold nærmest afmægtigt havde måttet iagttage, hvordan
sundhedsbudgetterne år efter år blev sprængt, dels på grund
af nye, dyre behandlinger, dels på grund af innovative og bekostelige medicinske produkter.
Birthe Skaarup var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og i årene 2001 til 2007 formand for sundhedsudvalget
og således en af nøglepersonerne i det forarbejde og de overvejelser, der blev gjort med henblik på at dæmme op for de
eskalerende medicinudgifter.
Parallelimport skulle udnyttes
”Der var mange drøftelser og megen snak om, hvordan man
kunne finde en måde, så man bedre kunne styre medicinudgifterne. Det var en langsommelig proces, for der var mange
Fortsættes næste side
48
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
49
Fokus
Birthe Skaarup
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for
Dansk Folkeparti. I 2001 valgt til Folketinget og fra
2001 til 2007 formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Var desuden medlem af Socialudvalget og Alkoholpolitisk Udvalg samt tingsekretær. Har også været
medlem af Århus Amtsråd 1990-2001, Århus Byråd
1994-1998 og næstformand for Århus Amts Psykiatri- og Handicapudvalg. Er uddannet ved postvæsenet og virksomhedsøkonom.
Har tidligere været selvstændig inden for fotobranchen.
Revurderingens faddere
Fortsat fra forrige side
hensyn at tage, men det var nødvendigt at handle. Vi nedsatte
derfor en arbejdsgruppe, som skulle komme med en række
forslag, og det resulterede i en rapport, hvor det centrale var,
at der kun skulle ydes tilskud til de billigste lægemidler på
markedet. Det var en beslutning, som alle partier i Folketinget støttede op om,” fortæller Birthe Skaarup.
”Helt fundamentalt var vi enige om, at der var behov for
at lave medicintilskudsreglerne om, og det var helt klart de
økonomiske hensyn, der gjaldt. Især ville man udnytte, at
parallelimportørerne bankede på døren. De kunne tilbyde synonyme produkter, der var meget billigere end de originale,
og vi vurderede, at det var meget fornuftigt, hvis vi kunne få
produkter, som var ligeværdige med de almindelige, som vi
gav tilskud til. Det var derfor, vi indf ørte ordningen med, at
man skulle give tilskud til det billigste præparat på markedet,” forklarer Birthe Skaarup, som også erindrer, at det ikke
gik glat igennem.
”Der var jo en del patienter, der ikke var tilfredse med den
nye ordning, og det medf ørte en masse debat om de problemer, som de påpegede. Det handlede bl.a. om, at produkterne ikke var helt ens alligevel, for man fandt jo ud af, at selv
om et lægemiddel var synonymt med det originale, kunne
der alligevel godt være forskelle, f.eks. at nogle bindemidler
i det nye middel ikke var helt identiske med det originale,
50
Fokus nr. 2 2012 Revurderinger og diabetes
hvilket kunne have betydning for nogle patienter. Allerede
dengang var der debat om enkelttilskud og de krav, der blev
stillet for at få det bevilget.”
Birthe Skaarup mindes især en episode under en konference på Christiansborg, der gjorde voldsomt indtryk på hende: ”Det var tre patienter, som fortalte om deres oplevelser
med, hvor svært det var at få bevilget enkelttilskud til trods
for, at deres læger havde søgt flere gange. Det var påviseligt,
at de ikke kunne tåle de synonyme præparater, og deres livskvalitet var forringet, hvilket også tydeligt blev gengivet af
deres læger, som var med til konferencen.”
Grædende patient på Christiansborg
”En af patienterne brød grædende sammen, og en anden
måtte dybt berørt have sin kone til at fortælle om problemerne. Efterf ølgende spurgte jeg til sagen hos lægen, som
fortalte, hvor utroligt svært det var at overbevise Lægemiddelstyrelsen om de menneskelige problemer, når patienter ikke
kunne tåle de synonyme præparater.
Jeg var overrasket over, at det var så alvorligt et problem”,
erindrer Birthe Skaarup.
”Der var mange patienthistorier, og jeg havde den opfattelse, at hvis det virkelig var målbart, at nogle ikke kunne tåle
den billigste medicin, så skulle de have mulighed for at få
enkelttilskud, hvilket jeg også gav udtryk for politisk.
Et andet problem var, at når folk blev indlagt på sygehuse,
Birthe Skaarup brænder stadig for sundhedspolitik, og lige nu er
det de ældre borgeres medicin, der skal have et eftersyn, hvilket
hun har været stærkt optaget af som medlem af Københavns
Borgerrepræsentation.
fik de ordineret de bedste præparater, men når de kom til deres
praktiserende læge, så fik de besked om, at det kunne de ikke
fortsætte med, og i stedet skulle de have det billigste synonyme
præparat. Meget tydede således på, at der ikke var tilstrækkeligt
samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende læger,
og at man inden for det offentlige sygehusvæsen nok kom lidt
lettere til de nyere produkter, fordi de via deres store indkøbssystem kunne købe præparaterne billigere,” siger Birthe Skaarup.
Den praksis er der siden strammet op på, så i dag skal
også sygehusene som udgangspunkt bruge de billigste produkter.
Udvikling og dynamik
”Overordnet må vi sige, at de tiltag, der blev igangsat, skabte
udvikling og dynamik, og det var jo det, vi ønskede, og det
var også meget målbart på finansloven. Der var ikke længere
den himmelflugt af medicinpriser. Der skal ikke herske tvivl
om, at det var de økonomiske hensyn, der talte. Det var så
ikke alle, der var begejstrede, og nogle syntes, at de økonomiske hensyn vejede for tungt i forhold til det lægefaglige
fundament i beslutningerne. Men vi bakkede op om beslutningen, fordi der var fornuft i det, og det betød, at der blev
skabt meget mere konkurrence,” forklarer Birthe Skaarup,
der således erklærer sig tilfreds med, at intentionerne i lovændringen er opfyldt.
”Der er meget større fokus på området nu. Det er ikke lige
meget, hvad man skriver ud, og der er accept af, at man udmærket kan tage et præparat, der ikke er det originale, men at man i
de fleste tilfælde godt kan bruge et synonymt, der er billigere,”
fremhæver Birthe Skaarup, der imidlertid også mener, at man
indimellem skal fravige princippet om det billigste.
”Jeg synes, at når man er i en alvorlig situation, så skal
man have det bedste. Jeg har selv været en af dem, der har
råbt højest bl.a. i diskussionerne om dyr medicin til sklerosepatienter og ligeledes omkring det gode præparat, som blev
opfundet mod migræne, hvor en tablet kostede det hvide ud
af øjnene. Men i sådanne sager mener jeg, man også bør se på
de samfundsøkonomiske aspekter. Hvis tabletten betyder, at
en migrænepatient kan fastholdes i sit arbejdsliv og deltage
i samfundet, så er de penge, som en tablet koster, givet godt
ud. De samfundsmæssige økonomiske analyser omkring
medicinreglerne har man måske ikke gjort nok ved, herunder
set på den samfundsøkonomiske konsekvens i forhold til den
enkelte patients mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.”
Når Birthe Skaarup således opsummerer indsatsen, mener
hun, at intentionerne i tilskudslovgivningen er blevet opfyldt.
”Stigningen i medicinudgifterne er bremset, og man er blevet mere opmærksom på
udfordringerne på omBirthe Skaarup
rådet, så det har stort set
været godt. Men jeg mener, at tiden nu er moden
til at tage andre parametre ind, herunder at se på,
hvad det videre betyder
samfundsmæssigt, og så
i særlige tilfælde give mulighed for at få en dyrere
medicin. Det skal ikke
være så restriktivt at få
enkelttilskud,” siger Birthe Skaarup, der mener,
man bør overveje at styrke Medicintilskudsnævnet f.eks. ved at inddrage
eksperter ad hoc.
Den faglige medicinske ekspertise er måske
ikke fremtrædende nok
Overordnet må vi sige,
i forhold til dem, der sidat de tiltag, der blev
der og bestemmer. Allerede fra starten har der
igangsat, skabte udvikling
været debat om, hvorvidt
og dynamik, og det var jo
læger med specialviden
det, vi ønskede, og det var
om den pågældende medicin skulle deltage i vurogså meget målbart på
deringen, for revurderinfinansloven
gen skal jo ikke fungere
Tidligere formand
som en barriere.”
n
for sundhedsudvalget
Revurderinger og diabetes Fokus nr. 2 2012
51
Kære diabetiker – pas på dine øjne!
• Diabetisk maculaødem (DME) er en af de hyppigste årsager til blindhed
i den arbejdsdygtige del af befolkningen1
• DME er en væskeansamling i den centrale del af øjets nethinde og skyldes
diabetisk nethindesygdom (diabetisk retinopati)
• Væskeansamlingen fortykker nethinden og kan forringe dit syn
DIABETES
DIABETISK
RETINOPATI
DME
Synstab som skyldes
DME rammer mellem
~1% og 3%
af alle diabetikere1
• Følg din læges anvisninger om behandling af din diabetes
Reference 1. Chen E et al. Curr Med Res & Opin 2010;vol 26(7):1587-97
Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk
OPHTHA-11/2011-68
• Husk at få undersøgt dine øjne med jævne mellemrum