eduroam mac os x 10.6 1 Eduroam mac os x 10.6 Eduroam er det foretrukne netværk for studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Du kan med eduroam få nem og automatisk internetadgang på Aarhus Universitet og på andre universiteter i Danmark og i udlandet, da eduroam er et internationalt samarbejde med hundredevis af deltagende universiteter. Besøg www.eduroam.org for at se listen over deltagende institutioner. Hvis du først én gang har sat din enhed op til eduroam, går den automatisk på, når den møder eduroam i luften. Det gælder også, hvis du besøger et udenlandsk universitet, hvor eduroam også anvendes. Det udenlandske universitet behøver således ikke håndtere gæstelogin ellers særskilt netadgang for gæstestuderende eller -undervisere. NB! Før du går i gang med at følge manualen, skal du først sikre dig, at din Airport på din Mac er tændt. Hvis den er slukket, vil der stå ‘Slå Airport til’ i drop down-menuen, som vises, når du klikker på det trådløse netværksikon øverst til højre. Vælg denne mulighed for at tænde din Airport. For at tilgå eduroam skal du begynde med at vælge netværksikonet øverst til højre og klikke på ‘eduroam’. Du bliver herefter bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode, hvilket afhænger af, hvorvidt du er studerende eller ansat ved Aarhus Universitet. Ansatte Se venligst http://eduroam.au.dk/ny. Studerende <Studienummer efterfulgt af ‘@post.au.dk’> (f.eks. 20104884@ post.au.dk). Adgangskoden er den samme som anvendes til Selvbetjeningen (mit.au.dk). eduroam mac os x 10.6 2 Du vil nu blive bedt om at godkende serverens certifikat. Her skal du vælge ‘Vis certifikat’. Du skal nu sikre dig, at der er flueben i ‘Godkend altid <servernavn>’. Herefter skal du vælge ‘Fortsæt’ nederst til højre. Din Mac vil nu højst sandsynligt bede dig skrive din adgangskode for at foretage ændringen. Dette er koden til din profil på din Mac og altså ikke koden til dit brugernavn på Aarhus Universitet. Du kan også opleve, at du bliver bedt om en kode, selvom du ikke har beskyttet din profil med en kode. Her skal du lade feltet være tomt og vælge ‘OK.’ eduroam mac os x 10.6 3 fejlsøgning Mac os x 10.6 Hvis din Mac ikke får forbindelse til internettet, vil du se et udråbstegn over netværksikonet. Du kan fejlsøge ved at justere indstillingerne for det trådløse netværk. Klik på netværksikonet og vælg ‘Åbn Netværk’ nederst. Til venstre skal du vælge ‘Airport’. Du vil herefter se indstillingerne for det trådløse netværk. Start med at vælge ‘Slå Airport fra’. Tryk herefter på ‘Avanceret’ nederst for at ændre indstillingerne. eduroam mac os x 10.6 4 I vinduet, som kommer frem, skal du vælge fanebladet ‘TCIP/IP’. Under ‘Konfigurer IPv4’ skal der vælges ‘Vha. DHCP’. Kontroller, at knappen ‘Forny DHCP Lease’ er synlig. Hvis den ikke er til stede, kan du vælge en anden mulighed under ‘Konfigurer IPv4’ og derefte gå tilbage til ‘Vha. DHCP’. ‘Konfigurer IPv6’ skal stå på ‘Automatisk’. Vælg nu fanebladet ‘DNS’. Boksen ‘DNS-servere’ skal være tom, så din Mac automatisk benytter de DNS-servere, som findes på eduroam-netværket. Hvis der står nogle IP-adresser (fx 220.22.12.12), skal disse slettes. Det gør du ved at markere dem og derefter trykke på minustegnet forneden. Gentag dette ved samtlige IP-adresser. Tryk herefter på ‘OK’ eduroam mac os x 10.6 5 Du vender nu tilbare til startsiden for netværksindstillinger. Aktiver det trådløse netværk på din Mac ved at vælge ‘Slå Airport til’ øverst til højre. Klik herefter på Anvend nederst i højre hjørne. Du kan nu åbne din browser og prøve at tilgå en hjemmeside for at se, om din Mac har fået forbindelse til internettet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du fortsætte fejlsøgningen her. Manglende forbindelse til internettet skyldes ofte ændringer i password til netværket. Dette kan rettes ved at fjerne indstillingerne og de tilhørende RADIUS servere og derefter sætte netværket op på ny. Gå igen til ‘Åbn Netværk’, slå Airport fra og tryk på ‘Avanceret’ som beskrevet på side 3. I vinduet, som kommer frem, ser du en liste over foretrukne netværk på din Mac under fanebladet ‘Airport’. Her skal du fjerne eduroam-netværket ved at markere det og klikke på minus-tegnet under listen. eduroam mac os x 10.6 6 Vælg nu fanebladet ‘802.1X’. Under ‘Brugerbeskrivelser’ markeres ‘WPA: eduroam’ og slettes ved at trykke på minus-tegnet nedenfor. Hvis der findes andre ‘WPA: eduroam’-profiler, skal disse også slettes. Vælg herefter ‘OK’ nederst til højre og tryk på ‘Anvend’ i vinduet, som du vender tilbage til. Til sidst skal du slette RADIUS serverne og dit login, som er gemt i din Macs Hovednøglering (‘Keychain’). Åbn Spotlight ved at klikke på luppen øverst til højre eller ved at bruge genvejen command + space. Søg i Spotlight for at finde din Hovednøglering ved at skrive ‘Hovednøglering’ (eller ‘Keychain’) i søgefeltet. Klik derefter på resultatet med et nøgleringssymbol. eduroam Til venstre under ‘Nøgleringe’ skal du vælge ‘log ind’, og under ‘Kategori’ skal ‘Alle emner’ være markeret. Herefter skal du finde og slette disse fire emner: - WPA: eduroam - ASB issuing CA mac os x 10.6 7 Det er ikke sikkert, at alle fire emner findes i nøgleringen. De fundne skal slettes enten ved at trykke på backspace eller ved at højreklikke og vælge ‘Slet’, fx ‘Slet “WPA: eduroam”’. - radius2.asb.local - test.server.some.company.com Når du sletter emner i Hovednøgleringen, bliver du spurgt, om du er sikker på, at du vil slette det pågældende emne. Vælg ‘Slet’ for de tre emner beskrevet ovenfor. Du bliver muligvis bedt om at bekræfte sletningen ved at skrive koden til din lokale profil på din Mac. Hvis dette er tilfældet, skal du skrive den kode, du selv har oprettet til din Mac og altså ikke koden til din brugerprofil ved Aarhus Universitet. Herefter kan du lukke Hovednøgleringen og sætte eduroam op på ny ved at starte forfra i denne guide. Oplever du stadig problemer herefter, er du velkommen til at kontakte IT-supporten på dit hovedområde ved at følge dette link: http://medarbejdere.au.dk/administration/it/ithovedomraader/ eduroam mac os x 10.6 Denne manual er udarbejdet af advanced multimedia group Advanced Multimedia Group er en gruppe under AU IT bestående af studentermedarbejdere. Vores primære opgave er at videregive viden i form af manualer, kurser og workshops for relevante brugergrupper. Vores kursusaktiviteter er især fokuseret inden for MS Office, Adobe CS og CMS. Vi engagerer os derudover i e-læringsaktiviteter og auditiv og visuel formidling af undervisning. I AMG udfører vi konkrete videoopgaver, hvor vi optager, redigerer og distribuerer undervisning, ligesom vi udfører varierede ad-hoc projekter forespurgt af ansatte. Desuden løser AMG opgaver inden for webudvikling og supporterer studerende og ansattes daglige brug af typo3. analytics group Analytics Group er en gruppe af studentermedarbejdere under AU IT, som primært støtter forskere og ansatte i deres arbejde. Vores kompetencefelt spænder vidt og dækker eksempelvis spørgeskemaundersøgelser, analyser og bearbejdelse af indsamlede data. AG tilbyder ligeledes undervisningsassistance i diverse analytiske værktøjer såsom SAS, SPSS og Excel ved at udbyde kurser tilrettelagt af vores studentermedhjælpere. Disse kurser ligger ofte i direkte forlængelse af de studerendes læringsproces inden for deres specifikke fagområde og imødekommer derved deres aktuelle behov. AG varetager således den tekniske support i forbindelse med analytisk software. Spørgsmål eller kommentarer til manualens indhold bedes rettet til bertel kirkeby advanced@asb.dk 8
© Copyright 2024