1. No category

EU & Energy Efficiency
15.09.2010 Seminar om BR10
Susanne Dyrbøl, Public Affairs Manager
Rockwool International A/S
Agenda
• EU’s målsætning
• EU lovgivning
– EPBD recast – hvad fik vi og hvor er der
fortsat udfordringer ?
• “Best practise” eksempler
– Policy development
– Udvikling af energikrav i bygninger
– Støtteordninger
EU’s målsætning
EU i tal:
• 500 mio. indbyggere i 27 meget forskellige lande
• EU lovgivning: Hovedsagelig ramme direktiver →
“fleksibilitet” i national implementering (min. direktiver)
• 2050 mål:
– Begrænse global temperaturstigning til 2˚C ~ 85% GHG
reduktion i 2050
• 2020 mål:
– 20-20-20% (CO2; Renewables og energy saving)
• Eksisterende initiativer vil kun levere 11% reduktion i
energiforbrug i 2020
EPBD recast
Nye bygninger
• All nye bygninger skal opføres som ”nearly zero energy buildings” (NZEB)
fra 2021/2019 - (Generic definition: VHEP, with remaining energy need met
by renewables)
• Alternative energi systemer baseret på fornybar energi skal vurderes og
anvendes hvis muligt
• MS skal nationalt definere energikrav for 2015 der afspejler kravene til NZEB
fra hhv. 2021 og 2019
• ”Cost-optimal beregningsmetode” udvikles af Kommissionen (juli 2011) & MS
skal dokumentere energikrav (30. juni 2012 og derefter hvert 5. år)
• MS informere om uddannelse og akkreditering af energikonsulenter og
inspektører samt etablere register.
• Sikre at regler overholdes og indføre “sanktioner” i tilfælde af misligholdelse –
skal rapporteres til COM 2013
• Implementering medio 2012 and medio 2013
EPBD recast
Eksisterende bygninger
• Minimums energikrav til alle eksisterende bygninger,
bygningsafsnit og bygningsdele som gennemgår en
”hovedrenovering”
• Minimums energikrav til bygningsdele (fx væg, loft, gulv,
fundament) i tilfælde af renovering eller udskiftning
• Minimums energikrav til bygningsdele skal sættes så mindst
“cost-optimalt” niveau opnås
• Krav til forbedret kvalitet og promovering af energimærker
• Kontrolsystem for energimærker og inspektion af kedler og
AC; sanktioner for misligholdelse
¹Removal of 1000 m² threshold increased scope 29% →100%.
Udfordringen år 2050 løsning “deep renovation” i stor skala !
•
Bygninger - det største potentiale
•
Behov for at adressere eksisterende bygninger : Nye
bygninger udgør ca. 1% af de eksisterende bygninger årligt
•
Lav renoverings rate: Gennemsnitlig renoveringsrate 1,2%1,4% årlig – behov 3X
•
Lav standard for energirenovering: Typisk reduktion af
energiforbrug 15% - 20% ved renovering; cost-optimal (LCC) er
60% - 90% (“deep renovation”)
•
”Missed chances”: Sub-optimal renovering fastlåser et stort
besparelsespotentiale
•
Det bliver dyrt – MEN vi kan godt finansiere det: Finansiering
er tilgængelig hvis vi bruger “offentlige” midler til at understøtte
private midler
•
Behov for øget lovgivning: Recast EPBD adresserer ikke
“deep renovation”
Hvad mangler vi efter
EPBD recast?
• En bindende plan for hvordan vi får energirenoveret alle vores
eksisterende bygninger inden år 2050. (Renoveringshastighed,
niveau for ”deep” energirenovering)
• Fælles forståelse/definition af omfang og niveau for ”deep”
energirenovering
• Etabler høj grad af motivation til holistisk (integreret design)
renovation
• Etabler ”smart” lovgivning for renovering (fx udnyt info fra
energimærke, krav om renovering af kommercielle bygninger)
• Alle støtteordninger skal designes til KUN at støtte ”deep”
energirenovering – og ikke enkelt initiativer
• ”Investment grade” kvalitets energimærke; uddannelse, udannelse
& uddannelse
EU processen fremadrettet
• EU’s Energy Efficiency Action Plan (EEAP)
EAAP: “Input” from 3 EU Institutions
EP
report
Commission
communication
Council
endorsement
ESD
recast?
Other Policy
Initiatives?
Q2 2011?
End 2011
Timeline
Nov
2010
Dec 2010 – Jan 2011
Feb 2011
Eksempler til inspiration
Policy development (Frankrig)
•
Høj grad af stakeholder involvering – formål at designe en bæredygtig
udviklingsplan
•
Holistisk tilgang: Alle identificerede barrierer er adresseret inkl.
uddannelse og finansiering
•
Resultat – en ambitiøs plan med specifik målsætning for både nybyg og
renovering – fx:
– Plan for udvikling af energikrav til ”0-energi huse” fra 2020 – alle bygn.
– Overordnet mål: Primær energiforbrug i bygninger skal reduceres med
38% inden 2020
– Renoveringsraten skal fordobles – startende med de dårligst bygninger
•
Renoveringsplan for offentlige bygninger
– Alle offentlige bygninger skal renoveres inden 2020 startende i 2012
(~ 12% af eksisterende bygninger)
Energi performance gennemgang af alle bygninger
Etablering af forskellige økonomiske støtteordninger rettet mod ambitiøs
energirenovering
•
•
Norge
Indspil til handlingsplan for energieffektivt byggeri
•
Mål – reducer energiforbruget I bygninger fra 80TWh til 70TWh pr år inden 2020 og
halvering inden 2040
•
I 2040 vil 37% af bygningsmassen være bygget i perioden 2010-2040
•
Behov for: Lovgivning, økonomiske støtteordninger (1,4-2 mia. Nkr/år),
kompetenceløft og adfærdsændringer
•
Hovedelementer:
–
–
–
–
–
Udvikling af “robuste” løsninger
Økonomiske tilskudsordninger (langsigtet, entydige kriterier, linkes til energimærke og
rådgivning)
Skærpede krav til nybyg (Passiv hus fra 2016) – tilskud i overgangsfase
Renovering – krav om lavenergi i 2015 og PH I 2020 ved total renovering
Systematisk efter-/ videreuddannelse – lovkrav om minimum kompetencer
– Samordning af virkemidler
–
•
Det offentlige skal vise vejen …
Markedseffekt:
–
–
Nyt marked på 80 mia. –momsindtægt til staten på 15 mia. (2010-2020)
Forventet job effekt 80.000 nye job i bygge & anlægssektoren
Plan for udvikling af energikrav
Country
/year
Denmark
2009
Finland
2010
- 25 %
-30-40%
France
Germany
- 30 %
Ireland
-60%
Netherlands
- 25 %
Norway
United Kingdom
2012
2013
2015
- 50 %
-20%
LEB - PB
(PH)
2016
2020
- 75 %
LEB 2)
E+
- 30 % 3)
NFFB
NZEB
- 50 %
(PH)
ENB
20-25%
LEB
(PH)
-25 %
(PH)
- 44 %
NZEB
1) Percentage of the 2006 minimum level, 2) Effinergie standard, 3) Percentage of the 2009 minimum level, 4) Passive House level. LEB: Low
Energy Buildings. E+: Energy positive buildings. NFFB: Buildings to operate without fossil fuels. ENB: Energy Neutral Buildings. NZEB: 0
net. CO2, incl. heating, lighting domestic hot water and all appliances
Danmark
• Erfaring fra introduktion af fremtidige energikrav i BR06
Danmark
Antal opførte huse i perioden 2007-2009
Standard
Enfamiliehuse
Rækkehuse
klasse 2
klasse 1
Total
antal
21.583
2.004 (8,4 %)
227 (1,0 %)
23.814
14.769
1.929 (11,5
%)
17 (0,1 %)
16.715
Number of houses completed 2007-2009 (~ number of energy certificates issued) divided into energy performance levels based on combining data from the Energy Certificate
Database and Statistics Denmark. For each building category the numbers in parenthesis indicate the percentage of the total number of houses completed, i.e. the rightmost column.
Kommunale initiativer
• 67 ud af 98 kommuner har en klimakommune-aftale med
Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk )
Reduktion af CO2 udslip fra egne aktiviteter med 2% pr år
• Stort antal kommuner (~50%) har fokus på energikrav til bygninger
og har sat mere ambitiøse krav end staten fastsætter fra 1. januar
2011 fx:
–
–
–
–
Aalborg: alment byggeri – klasse 1
Århus: eget og støttet byggeri – klasse 1 (krav til renovering undersøges)
Albertslund, Ballerup: alt nybyggeri – klasse 1
klasse 1 foreskrives i lokalplaner og nye boligområder samt hvor kommunen er
bygherre eller bruger
• EU initiativ: Borgmesterpagt (www.eumayors.eu)
Implementere mere ambitiøse reduktioner af CO2 emission end EU’s
mål om 20% i 2020
Tilslutning fra 18 danske byer ud af 1934 tilmeldte
Tyskland
Eksempler på støtteordninger
KfW program for nybyg & renovering
Lav udlånsrente (garanteret i 10 år) & mulighed
for tilskud ved passiv huse niveau – støtten øges
med forbedret energistandard
Krav til standard eller kombination af løsninger
Har eksisteret siden 1996/2005 og skabt
220.000 nye jobs
Med udgangen af 2006 har mere end 2,5 mio.
boliger modtaget tilskud
UK
Eksempler på støtteordninger
• Land (næst efter Belgien) med flest støtteordninger for forskellige
målgrupper!
• ”Fuel poverty” – 5 mio. familier (x 3 siden 2001)
• Energiselskaberne har stor besparelsesforpligtigelse (CERT)
• Energiselskaberne leverer ikke gennemgribende energirenoveringer
– men altid billigste løsninger
• Gennemgribende energirenoveringer for ”dyrt” hvis alle dele byrden
• Ny ”Pay As You Save” model testes – baseret på:
– Third party financing
– Lån følger ejendom og ikke ejer i tilfælde af salg
– Lån tilbagebetales over eksisterende opkrævningssystemer (fx
ejendomsskat, el- eller vandafgift)
• Tilsvarende model kendes fra USA – finansieres fx ved at by/region
udsteder obligationer
Norge
Eksempler på støtteordninger
Husbanken (statsejet) – tilbyder en kombination af lån,
tilskud, information og rådgivning inden for bæredygtigt
byggeri
Resultat: Nye bygninger – energibesparelse 40% eller
mere – energi besparelse i renoveringsprojekter 20-40%
Vigtige demoprojekter med højt ambitionsniveau kan
modtage støtte der dækker op til 80-90% af
omkostningerne
Se også EuroACE.org ”Making money work for buildings” for flere
eksempler
Build-up