1. No category

7
SEPTEMBER 2011
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
HAR
5. OG 6. KLASSE ET
EG
GLÆDET SIG SÅ M S AT
D
TIL SKOLENS IPA TES
SYN
SOMMERFERIEN . S. 15
..
UENDELIG LANG
LEDER
ELEVPLANER
ER VÆRDIFULDE
INDHOLD
AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND
En vej til trivsel og læring
3
Den klasseløse skole
6
ikke er begejstrede for elevplanerne. Nu har over en fjerdedel af landets folkeskoler så som led i den såkaldte udfordringsret søgt dispensation til at slippe for at
lave en større eller mindre del af elevplanerne. I den anledning udtaler formanden
Tønder gør plads
til inklusion
10
Slut med tunge tasker
og kedelige lektier
15
Kæmpe it-løft til
16 folkeskoler
Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmarks Lærerforening og Skolelederne
for Skolelederne, Anders Balle, at elevplanerne er ”en spændetrøje for både skoleledere og lærere”, og at embedsmændene i Undervisningsministeriet kun har
fokus på styring og kontrol.
Men skolelederformanden overser, at elevplanerne er den eneste skriftlige tilbagemelding fra skolen, som forældrene kan bruge til noget. Danmarks Evaluerings-
18
Skole-hjem-samarbejdet
under pres
22
En god skole er
en tryg skole
24
instituts evaluering viser, at et massivt flertal af forældrene er glade for elevplanerne, og at både lærere og forældre oplever at elevplanerne har en positiv
betydning for skole-hjem-samarbejdet. Selv om lærere og skoleledere synes,
elevplanerne er besværlige, opfordrer Skole og Forældre undervisningsministeren
til ikke at give skolerne dispensation. Vi skal bevare elevplanerne, for vi vil ikke
tilbage til tidligere tiders snik-snak på forældremøder og skole-hjem-samtaler,
hvor ingen efterfølgende kan huske, hvad der blev sagt. Vi skal holde fast i den
kvalitative forbedring af skole-hjem-samarbejdet, som elevplanerne er udtryk for,
fordi vi ved hvor stor betydning skole-hjem-samarbejdet har for elevernes udbytte af skolegangen.
Derfor er det heller ikke godt nok at begrænse elevplanerne til fx dansk og matematik. Vi skal holde fast i, at skolen uddanner hele børn. Derfor er det lige så
vigtigt for forældrene at få besked om, hvordan det går dem i idræt, musik eller
billedkunst, som i skolens større fag.
Skal der endelig gives dispensation, så må skolebestyrelserne have kompetence
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
blev stiftet 1935. Medlemmerne er
forældrerepræsentanterne i 85 procent
af folkeskolens skolebestyrelser, og
foreningens aktive er selv forældre fra
skolebestyrelser.
SEKRETARIAT:
Kvægtorvsgade 1
1710 København V
Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722
Giro 6442188
post@skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
TELEFONTID:
Mandag-fredag 9-14
2 SKOLEBØRN NR 7. 2011
til at afgøre, hvad der skal sættes i stedet for elevplanerne, så forældrene stadig
kan få den nødvendige skriftlige tilbagemelding.
Elevplaner er ikke unødigt bureaukrati, men et vigtigt led i dialogen mellem
skole og forældre om det enkelte barns udvikling. Hensynet til lærerne og skolelederne skal ikke sættes over dette. Elevplanerne skal
ikke afvikles – de skal udvikles og forfines. n
De fire elever i teame
t afstemmer for ventn
inger og
evaluerer jævnligt hv
ordan det går fagligt
og
socialt.
Foto: Claus Bjørn Larse
n.
ELEVtEAm:
EN VEj tIL tRIVsEL
Og LÆRINg
AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN
DE stORE ELEVER På HUmLEbÆk skOLE skAL LÆRE At
sAmARbEjDE mED ALLE. I gRUPPER På FIRE ER DE ANsVARLIgE
FOR HINANDENs tRIVsEL Og LÆRINg. DEt gIVER Et stÆRkERE
FÆLLEsskAb Og Et tÆt skOLE-HjEm-sAmARbEjDE
Omkring 50 unge sidder ved borde, på
lebæk Skole i ti år, og nu er udfordringen
LÆREREN ER kAPtAjN
gulvet, i vindueskarme eller står langs
at udbrede metoden på den fusionerede
Idéen til de faste team opstod af nødven-
væggene. En lærer lægger op til dagens
skole. Humlebæk og Baunebjergskolen blev
dighed da Krista Poulsen Tjalve var lærer
projektarbejde i samfundsfag, og snakken
sammenlagt i sommerferien, og nu går
på en anden skole og blev bedt om at tage
går om at nu vil Lars Løkke snart udskri-
eleverne fra 6. til 9. i skole på Baunebjerg-
en dysfunktionel 6. klasse som ingen
ve valg. Efter få minutters introduktion til
vej.
ville have. Flere af eleverne prøvede at
opgaver om politik og partier spredes ele-
– Elevteamet gør dem trygge. Engang
begå selvmord, og mange var voldelige.
verne fra 8. årgang til arbejdet i mindre
bestod en familie typisk af fire. Nu bliver
Med 24 års lærererfaring og en cand.pæd.
team.
forældre skilt og mange børn har en pap-
pæd.-uddannelse i lommen besluttede
På skolen i Humlebæk er eleverne delt
mor, nye søskende, flere bedsteforældre,
hun sig for at tage klassen som en udfor-
op fire og fire med hele årgangen som ud-
altså en stor familie de skal navigere rundt
dring.
gangspunkt. Klasser har de ikke, og læ-
i. Det er en af grundene til at faste elevteam
– Jeg er kaptajn på det her skib, og jeg
rerne har bestemt hvem der skal arbejde
er så gode. En dreng på 8. årgang sagde
lægger kursen, for vi er ude i høj søgang.
sammen ligesom elevteamet skal fungere
engang: ”Det her har reddet mig. Når jeg
Når vi kommer i smult vande, kan vi be-
i et halvt år.
er i skole, er teamet min familie,” siger
gynde at snakke om det, men indtil da
lærer Krista Poulsen Tjalve.
bestemmer jeg, sagde hun til forældrene. �
Sådan har de gjort med succes på Hum-
Laurids, Katrine, Natascha og
Pedram fordeler opgaverne
mellem sig. Og nej, det er ikke altid
pigerne, der skriver, siger Laurids.
Foto: Claus Bjørn Larsen.
SKOLEBØRN NR 7. 2011 3
Selvom nogle måske ikke kan lide hinanden, så
kan de efter et halvt år, siger Christine Ankjær.
Hun evaluerer elevteamet sammen med
Kathrine Ulrik og Krista Poulsen Tjalve.
Foto: Claus Bjørn Larsen.
TIpS
Forslag fra Skole og Forældre:
Skolebestyrelsen kan sætte skolehjem-samarbejde på dagsordenen
og lave et princip. Forældre og lærere
i hver enkelt klasse kan arbejde med
aktiviteter og arrangementer som passer til kulturen netop der, og skolebestyrelsen kan sætte udviklingsarbejder
i gang i de forskellige klasser, foreslår
Benedikte Ask Skotte, formand for Skole
og Forældre.
– Og så er det vigtigt at det bliver synligt
hvad de enkelte klasser gør, og hvad
der virker. Skolebestyrelsen kan samle
erfaringer op fra kontaktforældrene
og klasserne. Den kan f.eks. samle
kontaktforældrene, eventuelt som
her i årgangsteams, og lave gruppearbejde med det som tema og følge op på
hvordan skolen bedst tilrettelægger og
følger op på erfaringer med samarbejdet, siger hun.
I de små klasser kan man oprette legegrupper, og i de store kan eleverne være
aktive i kontaktforældrerådet, så de er
med til at planlægge nogle aktiviteter
hvor det sociale og faglige spiller sammen. I nogle klasser kan det være oplagt
at samarbejde om at piger og drenge gør
noget hver for sig.
– Det er vigtigt at forældrene er med til
at bakke op om læring og trivsel, og at
lærerne styrer arbejdet, for de ved hvordan eleverne agerer sammen i skolen,
siger Skole og Forældres formand.
� De kunne tage deres børn ud af skolen
hvis de mente noget andet, men det var
der ingen der gjorde.
Siden blev Krista Poulsen Tjalve opfordret
til at arbejde på Humlebæk Skole hvor
– Det vigtigste var at lære børnene so-
souschef Jan Niemeier og kolleger bak-
ciale kompetencer, lære dem at fungere
kede op om metoden. Nu bygger under-
sammen. I 6. klasse lærte jeg dem ingen-
visningen i langt de fleste fag på elevteam-
ting. De fik stil og opgaver for, og jeg kom-
et. Alting foregår ikke i grupper, men
menterede hvad der var godt, og hvad de
meget gør, da skolen vægter projektunder-
skulle arbejde videre med, men jeg gik
visning højt.
ikke ind og rettede efter find-fem-fejl-
– Det interessante er at de ikke gør vrøvl
modellen. Der var brug for at rydde op,
over gruppesammensætningen fordi vi
forklarer Krista Poulsen Tjalve.
melder ud at de skal lære at samarbejde.
En tid arbejdede pigerne og drengene
Det er lige så vigtigt som at læse og skrive,
for sig. Så satte hun dem sammen to og to
siger Krista Poulsen Tjalve. Eleverne på 8.
for at opbygge et socialt fællesskab og
årgang er enige.
efter en tid fire og fire før de blev samlet
– Vi lærer at respektere hinanden. Du
i klassen igen. En cafétur med pigerne til
er måske ikke så god til det faglige, men så
København blev alt andet end hyggelig.
kan du noget andet, så vi lærer at bruge
De råbte ad hinanden i toget, skændtes
hinandens stærke sider, siger Christine
på caféen og faldt først til ro i biografen.
Ankjær. Både hun og Kathrine Ulrik har
– De kunne ikke li’ hinanden, mange af
arbejdet i elevteam siden 6.
dem kunne heller ikke li’ sig selv, og så
– Det er også vigtigt at lære at samar-
kan man ikke være sammen med andre.
bejde, for i fremtiden kan du blive sat sam-
Jeg gav dem en identitet. Der var selvføl-
men med nogle du ikke ville have valgt.
gelig konflikter, men det gik godt, og hen
Vores klasse er blevet meget bedre efter at
imod 9. klasse blev konflikterne færre og
vi kom til at sidde i team, siger Kathrine.
færre, og de kom til at elske hinanden.
Deres forældre følger også teamet tæt på
Man kan ikke lære hvis man ikke har det
aftenmøder hvor arbejdet evalueres. Og
godt. Det gælder både børn og voksne. Du
det kan man vænne sig til, også når man
melder dig ikke til udvidet fransk hvis du
går i overbygningen, mener Kathrine Ulrik.
ligger i skilsmisse, eller dine forældre er
ved at dø, siger hun.
4 SKOLEBØRN NR 7. 2011
kAN NOgEt FORskELLIgt
– I starten var det lidt sådan: ”Eiiij, skal
min mor og far med?” Hvis du er lidt bagud,
er det lidt irriterende at de skal høre det.
Men det er ret fedt. De får indblik i hvor de
åRGANGSRåD
andre har deres balance socialt og fagligt
årgangsråd har erstattet kontaktforældreråd. Her sidder en elev fra hvert team, f.eks.
15 på 8. årgang, sammen med seks forældre og fire lærere. Det styres af en forælder
og mødes mindst to-tre gange årligt. Forældrene står for en dagsorden og indkalder i
samarbejde med en lærer. Og alle er velkomne til at deltage.
Første punkt hver gang er: Hvordan går det i jeres team?
– Det er vigtigt for årgangen at have et forældreråd. Vi arrangerer sociale arrangementer, så elever og forældre lærer hinanden at kende på en anden måde. Og vi kan støtte
lærerne i arrangementerne på skolen. Endelig kan forældrerådet tale sammen om
retningslinjer for eleverne, f.eks. om brug af mobiltelefon, om fester og alkohol, siger
Camilla Højsted, forælder og formand for årgangsrådet på 8. årgang.
og ved mere om hvad vi laver, siger hun.
Konflikter undgår de ikke. – Nej, i går
var vi uenige om hvordan vi skulle fremlægge. Vi blev ikke helt færdige, men jeg
tror at vi går lidt på kompromis og får lidt
af hvert med. Man lærer at tage ansvar, og
hvis du ikke har lavet dine ting, går det ud
over andre, siger Kathrine.
Den daglige leder får også positive tilbagemeldinger fra mange af eleverne.
– Jeg glæder mig når jeg hører dem sige
i slutningen af 9.: ”Jeg har været glad for
Det sker at forældre spørger om ele-
valgmulighed i forhold til at få kammera-
at være i det her team, for der har været så
verne lærer noget når de bruger så lang tid
ter når alle på en årgang arbejder sammen.
mange konflikter, og det har jeg lært af.”
på at løse konflikter.
Og så er det en stor fordel at børnene i så
De bliver gode venner, tager sig af hinanden
– De både lærer og bliver psykisk sta-
og hjælper hinanden med det faglige. Hvis
bile. Vi bruger meget tid på opdragelse og
der kommer en ny i klassen, er der straks
dannelse og på at de lærer at fungere, siger
en plads i fællesskabet, siger Jan Niemeier.
Krista Poulsen Tjalve.
høj grad arbejder med projekter, mener
Mette Ledertoug.
– De er vant til at fremlægge for hinanden – over for de 49 andre – så min datter
var virkelig godt trænet før eksamen i 9.
FÆLLEsskAb FRA FøRstE DAg
stÆRkE Og sVAgE sAmmEN
Da skulle hun jo bare fremlægge for to
Det bekræfter Asmar Hussein og Hazal
Det er en stor fordel at skolen har organi-
voksne, som hun sagde.
Polat. Det er første gang de prøver at være
seret undervisningen på årgange og med
Camilla Højsted er enig. Hun er mor til
i et elevteam.
eleverne i faste team. Hele skolen er gen-
en pige på 8. årgang og formand for år-
– Det er gået meget godt. Alle er sammen,
nemsyret af at den vægter social trivsel
gangsrådet for 8.
vi enes godt og taler om tingene, siger As-
højt, mener Mette Ledertoug fra skolebe-
mar.
styrelsen.
– Det har udviklet min datter at arbejde
i elevteam. Det er en god måde at lære at
Hazal var nervøs før skoleåret begyndte,
– Konceptet er godt, men det er forskel-
lytte til andre, bære over med andre og
men det går rigtig godt, mener hun. – Vi
ligt hvor godt grupperne kommer til at
hjælpe andre. Det første team var en ud-
respekterer hinanden, og hvis jeg f.eks.
fungere. De kan være heldige og uheldige,
fordring da de to piger i teamet var flittige
kommer til at sige noget forkert eller stave
men det er et vilkår, både i skolen og også
og bestemmende. De to drenge var meget
forkert, er der ingen der griner som i den
for os voksne i vores arbejdsliv. Eleverne
afslappede og mente alligevel at pigerne
gamle klasse, siger hun tilfreds.
har forskellige ressourcer og niveau, og det
bestemte det hele. I løbet af den første
Skolens model løser ikke alle problemer.
fungerer fint når stærke og svage elever er
måneds tid, en forældre/teamsamtale og
– Det er ikke en rolig måde at arbejde
sammen. I mange sammenhænge kan de
en spiseaften for teamet, lykkedes det de
på. Der er masser af konflikter i det, men
stærke trække de svage både fagligt og
fire børn at få et godt og konstruktivt sam-
der kommer noget godt ud af det hvis grup-
socialt, siger Mette Ledertoug. Hun har
arbejde. Det var meget lærerigt for dem,
perne bliver i det. Vores måde at arbejde
erfaring med elevteams fra datteren Ca-
siger Camilla Højsted.
sammen på fungerer godt for elever, læ-
roline der afsluttede 9. før sommerferien,
rere og forældre. Det er tidskrævende, og
og familien har nu børn i 7. og 2. klasse.
man skal kunne lide det, siger Jan Niemeier.
Det giver en tryg og social skole og stor
Det er meget givtigt at forældrene mødes
og hører hvordan de andre i teamet opfatter samarbejdet. Samtalen kan også sætte
skub i at forældrene får sat gang i nogle
sociale arrangementer så børnene lærer
hinanden bedre at kende og derved får
DANNELSESSAMTALER
lettere ved at arbejde sammen, mener Ca-
Skole-hjem-samarbejdet bygger også på strukturen med elevteam.
Forældresamarbejdet skal støtte elevens udvikling. Ud over en årlig traditionel skolehjem-samtale mødes de fire elever fra teamet, deres otte forældre og to lærere mindst
to gange om året til dannelsessamtaler med en evaluering af arbejdet og det sociale liv
i teamet. Eleverne er i fokus og fører ordet med en lærer som ordstyrer, mens forældrene kan spørge og kommentere.
milla Højsted.
Nu bliver udfordringen at få den fusionerede skole til at fungere. Årgangssamarbejde og elevteam er nyt for mange elever, forældre og lærere, og skolebestyrelsen
følger udviklingen tæt. n
SKOLEBØRN NR 7. 2011 5
DEN kLAssELøsE skOLE
AF KARL JAcK
HUNDsLUND skOLE HAR sOm DEN FøRstE FOLkEskOLE I ét HUg
AFskAFFEt ALLE kLAssER. AmbItIONEN ER At møDE ALLE bøRN
På DEREs FAgLIgE NIVEAU Og UDVIkLE EN ALDERsINtEgREREt
mODEL sOm REDDER ENHEDsskOLEN
Thea, 11, og Karoline, 10, skulle efter som-
i engelsk, mens Thea i det fag er placeret
udgangspunkt i deres faglige niveau og
merferien være startet i 5. klasse. Men
i nederste gruppe – med mulighed for at
udvikling og ikke deres alder. For filoso-
den findes ikke mere. Selv navnet på dø-
rykke op senere på skoleåret.
fien er at lige børn leger bedst. Og lærer
ren er væk.
Ved siden af sig har de to veninder hver
bedst.
I stedet begynder de skoledagen i lo-
en ældre makker som kan hjælpe og gør
I praksis betyder det at de 60 børn i
kale 5. For der hører deres hjemmehold
det, men som de ikke selv har valgt. Andre
indskolingen er delt i fire hjemmehold og
X til. Senere på dagen rykker de ind i
i faggruppen kan i princippet være et par
de 40 på mellemtrinnet i to hjemmehold
lokale 6 eller 7, til udehold eller faghold i
år ældre. Men sådan er den nye hverdag
– udskoling har man ikke. Aldersspred-
matematik, dansk eller engelsk.
for Thea og Karoline og små 100 andre
ning på hjemmeholdene er altså fire eller
elever på Hundslund Skole mellem Hor-
tre år. Det brud med inddelingen i klasser
sens og Odder.
og årgange går principielt igen i fag- eller
Deres faghold er sammensat i tre niveauer. I gruppe 1 befinder sig de fagligt
udegrupperne. Men i praksis er alders-
svageste, i gruppe 2 de fagligt velfunge-
Alle klasser er, som det første sted i
rende og i 3 de bedste. Thea og Karoline
Danmark, afskaffet i ét hug. I stedet er
er i gruppe 2 når det gælder dansk og
der kommet aldersintegreret undervis-
I indskolingen er der fire niveauer. De
matematik. Karoline har samme placering
ning. Det vil sige at børnene får timer med
går fra blå over grøn og lilla til orange.
Mikkel på ti år og Maiken på tolv skulle efter sommerferien være begyndt
i henholdsvis 4. og 6. klasse. Nu har de i stedet fælles timer i deres
hjemmegruppe X. Det er en konsekvens af at Hundslund Skole har
afskaffet alle klasser og integrerer forskellige årgange. Foto: Søren Holm.
6 SKOLEBØRN NR 7. 2011
forskellen her mindre.
Hu
s
t
udgk elev ILb
U
r
ang åd
en sval D
af o g in
kto den
ber
AktUELt
Grupperne med forskellige årgange som
børnene i Hundslund er fordelt på, har
ændret Anne Larsens undervisning
i bl.a. kreative fag. Hun tager nu
bredere emner op som her mønstre
for at dække aldersforskellen mellem
eleverne. Og det fungerer godt, synes
hun. Foto: Søren Holm.
VÆR mED
– ELEVDEmOkRAtI I
FOLkEskOLEN
Til alle elever på skolen
Her er man altså mere diskret med at
lærerne såmænd også. Efterhånden kan
dele børnene efter kvalifikationer/færdig-
pigerne godt finde sikkert rundt i det nye
heder.
landskab – også fordi skolen trods alt er
Reformen er farvel til et bestemt klas-
lille. De har fået nye venner. Men oplever
selokale med navn på døren, farvel til
også, siger de, mere larm og mere at lave
klassekammerater og klasselærer, farvel
i skolen og hjemme. For de skulle jo gerne
til klassefødselsdage og klasseudflugter,
rykke op til en bedre gruppe.
farvel til den store klassefest om ti år. Men
Men hvorfor nu denne revolution på
goddag til flere at spille bold med, flere at
hvad der i grunden er en 50 år gammel
være stor og hjælpsom eller lille og irrite-
østjysk landsbyskole? Det korte svar fra
rende overfor og flere at falde godt i hak
Niels Pytlich, skolens leder, er at man med
med indlæringsmæssigt og socialt.
den klasseløse skole vil komme med sit
svar på hvordan den danske enhedsskole
FORVIRRINg
skal overleve. Han siger:
Alene det nye skoleskema er en logistisk
– Enhedsskolen er udfordret på sin
udfordring, med de mange skift mellem
eksistens. Inden for klasserne får man
hjemme og ude og fælles morgenstart,
stadig sværere ved at rumme både de børn
læsebånd og, hver onsdag, musik og sang
kommunerne ikke længere har råd til at
for alle.
give specialundervisning, og den elite som
Det er ikke underligt at Thea og Karoline i starten var forvirrede. For det var
Folder som skal hjælpe elevdemokratiet i gang
på skolen. Folderen ”Vær med” foreslår, hvordan
den enkelte elev aktivt kan deltage i elevdemokratiet på skolen og dermed være med til at
støtte, forbedre og ikke mindst have indflydelse
på arbejdet i elevrådet.
Folderen søger kort at give svar på følgende
spørgsmål: Hvad er et elevråd? Hvad laver elevrådet? Hvordan kan du som elev få indflydelse
på, hvad der sker i elevrådet? Hvorfor er det så
vigtigt at alle elever bakker op om elevdemokratiet på skolen?
tilbud resten af året 2011 - halv pris.
Minimumssalg 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 49,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 80,-
HjÆLP – ELEVDEmOkRAtI
I FOLkEskOLEN
Til eleverne i elevrådet
har mange ressourcer og siver over i privatskolerne. Vi vil ikke sidde tilbage som �
pOLITISK INTERESSE FOR KLASSELøSE SKOLER
Det er ikke nyt at danske folkeskoler inddeler børn efter kompetencer og ikke alder. En
del skoler over hele landet har de senere år sløjfet klasserne til fordel for grupper med
flere årgange og inddeling af børnene efter deres faglige niveau.
Det specielle ved Hundslund Skole er at man i ét hug har fået aldersintegreret undervisning på alle årgange. Andre steder drejer det sig om en proces over flere år og begrænset til nogle årgange. Eksempelvis i århus Kommune hvor tre skoler nu har ”kompetencebaseret rullende aldersintegreret indskoling”.
Kirsten Bro, ph.d. og lektor ved VIA University College, har fulgt udviklingen som forsker
og konsulent. Hun siger at resultaterne ifølge evalueringsrapporter er positive.
Det kan få flere til at gå samme vej. Samtidig har aldersintegration vakt politikernes interesse. For der kan være penge at spare til specialklasser. Enhedsskolen/folkeskolen
kan få ny luft i den hårde konkurrence med privatskolen. Det faglige niveau kan måske
hæves når man arbejder med børn ud fra deres kompetencer frem for hvor gamle de er.
Og børnene bliver socialt forpligtet ud over deres jævnaldrende.
Er der liv i elevrådet? På mange skoler har
eleverne brug for hjælp for at få elevrådet til at
fungere. Hæftet ”Hjælp” giver eleverne gode
råd om: opbygningen af elevrådet, uddannelse
af elevrådets medlemmer, hvem er elevrådets
hjælpere, hvad siger folkeskoleloven om elevrådet m.m. De gode råd er suppleret med konkrete
eksempler fra den virkelige skole.
Hæftet kan også læses med udbytte af
voksne, der gerne vil tilbyde deres støtte til
elevdemokratiet.
tilbud resten af året 2011 - halv pris.
medlemspris pr. stk.: kr. 27,Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 40,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 7. 2011 7
Billedkunst-timerne på Hundslund Skole foregår ikke i klasser, men hjemmegrupper. Her er det børn fra alle tre
årgange i mellemtrinnet som er sammen. Det betyder bl.a. at de større hjælper de mindre. Foto: Søren Holm.
BEGEjSTRING OG USIKKERHED
Bestyrelsen for Hundslund Skole har været med hele vejen i den proces hvor klasserne nu er afskaffet. Senere er forældrene, også de kommende, blevet tæt informeret. Og begejstringen har bredt sig. Men der er en rest af usikkerhed og forvirring
tilbage.
Den vurdering kommer fra jytte Nymark, formanden. Hun siger:
– Ideen har fænget. Men mange har spurgt til praktiske ting som hvordan man uden
klasser kan holde fødselsdag – måske for hele hjemmeholdet? Og nogle var lidt
bekymrede for om de små skolestartere nu ikke ville føle sig utrygge sammen med
større børn på deres hold. på den anden side kan forældrene godt se fordelen ved at
deres barn kommer til at læse med nogen på samme niveau. Og flere børn vil være
glade for at lære fordi de bliver fanget hvor de er fagligt, tror jeg.
Lærerne har selv foreslået aldersintegreret undervisning og arbejder ihærdigt for
at få det til at lykkes. Det har givet mange faglige diskussioner, og på en skole hvor
lærerne har været ansat i mange år, er det en kærkommen udfordring for dem.
Bestyrelsen vil følge den nye skolemodel tæt, lover formanden. For den skal justeres
og finpudses i den kommende tid. Og der vil fremover være et stort behov for en tæt
dialog mellem forældre og skole.
ned til fire. Hundslund Skole var ikke
lukningstruet trods det lave elevtal fordi
den dækker et stort skoledistrikt. Men
skoleforvaltningen satte sig for at se på
fornyelse for de fire overlevende små skoler. Med 150.000 kroner fra Undervisningsministeriet som startpenge blev der
dannet en taskforce ledet af skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby. De fire
små skoler var repræsenteret i arbejdsgruppen. Og idéen om aldersintegreret
undervisning blev luftet.
Spillet om fremtiden for de små skoler
fik et nyt ubehageligt aspekt gennem en
kommunal sparerunde i fjor. På Hundslund Skole havde man den ekstra udfordring at 4. klasse var nede på seks elever.
� sure gamle mænd og kvinder og bare
satse på overlevelse. Tværtimod kaster vi
FORNyELsE
Den årgang kunne næppe overleve uden
Hele processen begyndte for halvandet år
fusion med en anden klasse.
os gerne ud i noget helt nyt. For glade
siden. Dengang så det nyvalgte byråd i
Niels Pytlich nåede sammen med læ-
lærere og pædagoger underviser bedst,
Odder Kommune et behov for at lukke
rerne, SFO-pædagogerne og bestyrelsen
og glade børn lærer mest.
nogle af de små skoler. Seks blev skåret
frem til at de skulle tænke helt ud af boksen.
8 SKOLEBØRN NR 7. 2011
AktUELt
DEN SMARTE MODEL
Den klasseløse skole i Hundslund er en smart måde at differentiere børnene på.
Børnene bliver sat sammen med ”ligesindede” som kan være et par år yngre eller
ældre. Visionen er ifølge skoleleder Niels pytlich:
• Elevdifferentieringpåkompetencehold/faghold
• Visamlereleverpåsammefagligeniveauholdvis
• Viviludvikleogudfordredetenkeltebarnsstærkesider
• Allebørnskalfølesigglade,anerkendteogudfordretihverdagen
• Tætteresamarbejdeblandtdevoksne,optimeretfællesforberedelseogbenyttelse
af vores forskellige kompetencer.
• Merehensigtsmæssigegruppestørrelser
• Elevernelærerafhinanden
• Nemmereinklusionafelevermedsærligebehov
• Enhedsskolenbevares
• Enelærerrollenaflives
Hundslund ville inden for den smallere
dog flyttet til en anden skole. Til gengæld
økonomiske ramme levere en ny vare med
blev et barn meldt ind netop på grund af
en højere pædagogisk og social kvalitet.
den nye skoleform.
En mere f leksibel og åben model ville
– Den positive reaktion vi mødte hos
også give lærerne nye muligheder for sam-
forældrene, kan man blive helt høj af.
arbejde og inspiration. De ville få timer
Bestyrelsen besluttede sig på den bag-
frigjort til andre opgaver. Samtidig ville
grund for at gå hele vejen. Og den første
grupperne kunne rumme elever der ellers
skoledag var der måske kommet 100 for-
skulle sendes til dyr specialundervisning.
ældre. Det var en fantastisk start, konsta-
Studiebesøg på folkeskoler som samler
terer Niels Pytlich.
børnene på tværs af årgange, typisk byg-
Siden har han og personalet på den
get op over flere år, var næste skridt. Og
hårde måde konstateret hvor besværligt
erfaringerne rundt omkring var gode. Kun
det er at udfase klasserne. For al admini-
én skole, Veng, har aldersintegreret un-
stration og it bygger på klassebegrebet.
dervisning for alle årgange. Men det er
Det samme gør kontakten til hele systemet
resultatet af en proces over syv år.
omkring og over skolen. Selv skilte på
I Hundslund ville man rykke på én gang.
De konkrete idéer blev kørt igennem af
døre skulle udskiftes. Og man har lang
vej endnu.
skolelederen, de ansatte og skolens besty-
Men Niels Pytlich mærker en ny begej-
relse i vinter. En konsulent fra VIA Uni-
string og et nyt engagement blandt læ-
versity College, Kirsten Bro, var inde over.
rerne. Det afgørende er imidlertid hvad
Og hele pakken blev præsenteret for for-
aldersintegrationen giver eleverne:
ældrene i maj. Omkring 100 mødte op.
431+592
= 1.023
1
Nøgleord om
:
Skolens budget
NøgLEORD Om:
skOLENs bUDgEt
Skolens budget er et af de vigtigste redskaber
skolebestyrelsen har til at få indflydelse på
skolens drift og udvikling.
Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til
at godkende skolens budget og åbner for at
kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne.
Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med
henblik på at give skolebestyrelser inspiration
til udarbejdelse af principper for vedtagelse af
skolens budget.
medlemspris pr. hæfte: kr. 53,Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
– Vi går fra undervisning til læring, til
den enkeltes aktive medvirken. Den opnår
skEPsIs UDVIskEt
vi ved at møde hver enkelt elev på vedkom-
De allerfleste forældre var ifølge Niels
mendes faglige niveau og ikke gå ud fra
Pytlich positive. Kommentarerne hand-
alderen. Vi erkender elevernes forskel-
lede mest om usikkerhed over for de prak-
ligheder og udnytter dem i stedet for at
tiske følger når man ikke længere har
lade os genere af dem. Og så får vi oven i
klasserne som ramme. Efterhånden blev
købet et undervisningsmiljø hvor bør-
denne skepsis udvisket. To børn som
nene lærer meget af hinanden. n
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
skulle være begyndt på skolen i år, blev
SKOLEBØRN NR 7. 2011 9
tøNDER gøR PLADs
tIL INkLUsION
AF GUNNAR LOMBORG
I tøNDER kOmmUNE skAL UDgIFtERNE tIL sPEcIALUNDERVIsNINg NED. LÆRERNE skAL kLÆDEs På tIL At INkLUDERE
bøRNENE I DE NORmALE kLAssER
10 SKOLEBØRN NR 7. 2011
Fremover kommer de almindelige klasser i
skolerne i Tønder til at rumme meget forskellige
børn. For at få det til at fungere har lærerne
fået ekstra uddannelse, og der er ansat
støttepersoner til nogle af klasserne. Arkivfoto:
Søren Hartvig.
INDskOLINg
AB CDEFG H IJ KLMN
OPQ RSTU V WZ XÆØÅ
12atik345
Matem
01
1
9
8
7
6
LæsA
ningB CDEFG
HI
OPQ RSTU V W
en masse penge som kunne være brugt i
resten af folkeskolen, dels marginaliserer
børnene i specialundervisningen.
HVER tIENDE VAR I
sPEcIALUNDERVIsNINg
Fo ræ ld re gu
id e
F o ræ l
I Tønder Kommune var man sidste år oppe
dregu
id e
på at næsten hvert tiende barn fik under-
visning i særlige specialtilbud. Men det skal
være slut nu. Samtidig med at Tønder ved
skoleårets start foretog en stor omlægning
af hele skolestrukturen – 19 skoler blev til
FORÆLDREgUIDE
LÆsNINg
4 distriktsskoler med 7 filialskoler – vedtog
man at inkludere så mange børn som muligt fra specialundervisningen i de almindelige klasser i folkeskolen. Der er skåret
Et kvarter om dagen - har du tid til det?
Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være
med til at styrke deres barns læsning.
ned på antallet af lærere, og med inklusionen bliver der også brugt færre penge på
specialundervisningen.
En stor del af de midler der spares på
Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver
både forældre og barn oplevelser og nærhed.
Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både
fordi det glider og fordi historien fanger, vil det
smitte af på motivationen og lysten til at lære.
specialundervisningen, følger med over i
folkeskolen og er brugt på blandt andet
ekstra støtte, uddannelse af samtlige lærere, konsulentbistand og særlig uddannelse af 20 AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt
og Trivsel). Inden skoleårets start var
samtlige lærere og SFO-pædagoger på et
FORÆLDREgUIDE
mAtEmAtIk
kursus med Videnscenter for ADHD under
titlen ”På mere end tålt ophold”, og siden
har de kunnet få løbende sparring fra
videnscentret hvis de er usikre på de ”nye”
Mange af landets kommuner foretager i
børn i klasserne.
Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med
matematik, men de kender den i forvejen.
disse år store omlægninger på skoleområdet. Små skoler nedlægges, sammenlægges
gENERELt POsItIVE LÆRERE
med større skoler eller omdannes til satel-
Centerleder Kim Køppen fra Videnscenter
litskoler, og specialundervisningen skrum-
for ADHD har sammen med en kollega
per ind, i takt med at eleverne skal inklu-
stået for kursus og løbende sparring med
deres i de almindelige klasser.
lærerne i Tønder. Han oplevede at lærerne
I de senere år er antallet af børn der
generelt var meget positive over for den
henvises til specialundervisning, steget
øgede inklusion, men at nogle selvfølgelig
støt de fleste steder. Det kan være børn
var usikre på hvordan de skulle tackle de
med problemer som ADHD eller autisme,
kommende klasser.
men også andre der ikke falder så godt til
– Det var faktisk overraskende så posi-
i deres normale klasse. For nogles vedkom-
tive lærerne var – set i lyset af de mange
mende drejer det sig om nogle timer om
omlægninger der er sket på deres arbejds-
ugen i en mindre gruppe, for andre om
pladser. Myten om at lærere ikke er omstil-
mere permanente specialforløb. Fælles er
lingsparate, passer i hvert fald ikke i Tøn-
det at specialundervisningen dels koster
der, siger Kim Køppen.
Denne folder kommer med praktiske bud på,
hvordan man som forælder kan støtte sit barns
læring af matematik.
For begge foldere gælder:
Minimumssalg 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 150,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 225,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
�
SKOLEBØRN NR 7. 2011 11
AktUELt
�
kONtAktFORÆLDRE
En folder, der fortæller alle forældre, hvor
vigtigt det er at engagere sig i skolen – for
barnets skyld.
Minimumssalg 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 83,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 125,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
kLAssENs kONtAktFORÆLDRE
At være kontaktforældre handler ikke kun om
at arrangere klassens jule- og sommerfest.
Det handler også om at være aktiv på en lang
række andre områder, fx samarbejde med
lærerne om udarbejdelse af årsplaner for
klassens aktiviteter, om tilrettelæggelse af
forældremøder og skole/hjem-samtaler - alt
der vedrører klassens sociale og faglige liv.
”Klassens kontaktforældre” giver dig indsigt i
mulighederne og idéer til det nære samarbejde
mellem hjem og skole.
kONtAktFORÆLDRE
- skOLEbEstyRELsENs bAgLAND
En skolebestyrelse kan ikke fungere uden et
bagland. Baglandet er skolens forældrekreds.
Kontakten til forældrekredsen sikres gennem
en tæt dialog med kontaktforældrene og ved
hjælp af dette kontaktforældrenetværk kan
skolebestyrelsen arbejde med de områder,
som skolens forældre mener er væsentlige.
Hæftet giver idéer og inspiration til at gå nye
veje i samarbejdet med kontaktforældrene og
få opbygget et kontaktforældrenetværk.
For begge hæfter gælder:
medlemspris pr. stk.: kr. 43,Ikke-medlemspris pr. stk: kr. 65,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
kONkREtE EksEmPLER
ser hvor det er gået rigtigt godt. Vi ser det
Han peger på at kursusdagene med læ-
som en værdi at have de børn i de normale
rerne havde flere formål. Dels at klæde
klasser, og lærere og forældre har taget po-
lærerne på til at tage imod eleverne, dels
sitivt imod at børnene nu accepteres selv om
at udveksle erfaringer og høre om kon-
de er forskellige. Der skal være plads til for-
krete eksempler.
skellighed, og selv om nogen som sagt har
– De havde især glæde af at høre om
været skeptiske, har vi oplevet at forældrene
konkrete eksempler og cases som de selv
bliver positive når vi overbeviser dem om at
kunne bruge i dagligdagen. Det er jo på en
vi ikke vil acceptere mobning og forskelsbe-
måde en helt ny kultur de skal indarbejde
handling, siger Jeanet Nissen.
hvor man ellers i mange år har været vant
til specialundervisningen. Nu skal mange
ALLE skAL VÆRE
DEL AF FÆLLEsskAbEt
af disse elever ind i klasserne, og det kræ-
Tønder Kommunes holdning – som bakkes
ver selvfølgelig at læreren og skolen er
op af både skoler og politikere – er at alle
mere rummelig, og at forældrene bakker
børn har krav på at være en del af fælles-
op, understreger Kim Køppen.
skabet. Jeanet Nissen mener ikke at inklu-
til at udskille en vis procentdel af eleverne
sionen skal ses som et spare-initiativ, men
”
NU SKAL MANGE AF DISSE
ELEVER IND I KLASSERNE, OG
DET KRÆVER SELVFøLGELIG AT
LÆREREN OG SKOLEN ER MERE
RUMMELIG, OG AT FORÆLDRENE
BAKKER Op
som en positiv behandling af de børn der
tidligere blev holdt lidt ude af fællesskabet.
På Distriktsskolen i Løgumkloster er der
ansat to ekstra støttepersoner til klasserne
med inkluderede børn hvor lærerne i højere grad opfordres til at arbejde med mindre hold af børn. Det giver muligheder for
at inkludere de børn der fungerer bedst i
mindre grupper, og gør dem til en del af
fællesskabet.
EjERskAb tIL skOLEN
FORbEREDt I LANg tID
– Når alle forstår at det er en fælles opgave
Børnene – de der starter i skolen og de som
at tage ejerskab til skolen og åbne op for
allerede går i specialundervisning – bliver
alle, så er der meget positiv energi omkring
ikke bare sendt retur til klasserne uden
det. Lærerne har selvfølgelig været lidt ner-
videre.
vøse, og derfor skal de have den støtte og
– Vi har forberedt det siden oktober 2010
de kompetencer som er nødvendige for at
hvor vi begyndte at tale om det i specialklas-
tackle situationerne. Netop derfor skal AKT-
serne. Vi har holdt møder med forældre og
vejlederne aktivt ud og støtte op om læ-
lærere og gjort en stor indsats for at få alle
rerne, så børnene får den bedste oplevelse
med på ideen om at skolen skal kunne
og udbytte af skolegangen, siger Jeanet
rumme også de elever vi ellers sender i
Nissen.
specialklasser. Det har mange været ner-
Hun peger på at også nogle af de børn der
vøse for, men når man kommer dybere ned
har gået til specialundervisning i mindre
i det, indser de fleste at det faktisk er bedst
grupper, har været nervøse for mødet med
for børnene at vi ikke skelner mellem ”dem”
de store klasser i folkeskolen. Men så snart
og ”os” men tænker ”vi” i stedet for, siger
de oplever at der er plads også til dem – og
afdelingsleder for specialklasseafdelingen
at de får nogle succesoplevelser sammen
på Distriktsskolen i Løgumkloster, Jeanet
med de andre børn – vokser de. Der vil
Nissen.
stadig være behov for specialundervisning
for en række børn, men i Tønder er det med
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
12 SKOLEBØRN
SKOLEBØRN
NR 7.NR
2011
6. 2010 12
støttE Og UDDANNELsE
massiv indsats lykkedes at nedbringe antal-
– Som AKT-vejledere får vi et 3-ugers kur-
let af specialundervisningsbørn alene på
susforløb, så vi kan støtte op om de enkelte
overbygningen fra 33 til 9 børn. Resten er
lærere og fortælle de gode historier om klas-
helt eller delvist inkluderet i klasserne. n
Nyt ARbEjDsREDskAb
tIL skOLEbEstyRELsER
Nu kan din skolebestyrelse begynde at bruge
skOLE Og FORÆLDREs mEDLEmmER
www.skolebestyrelse.net
Medlemmer af Skole og Forældre kan logge ind
med deres email-adresse som brugernavn. Klik i
Det er et værktøj til skolebestyrelsens arbejde,
”glemt kodeord”.
Medlemmer af Skole og Forældre får derudover
hvor I kan mødes, dele filer, sende beskeder og
en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for
debattere.
På www.skolebestyrelse.net kan du også deltage i netværk på tværs.
Alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune
skolebestyrelser - blandt andet en interaktiv årsplan,
en opslagsbog og adgang til at søge, printe og maile
alle artikler fra bladet Skolebørn tilbage til 2006.
Vi håber du vil tage godt imod skolebestyrelsens
er samlet i netværk og der er også andre frivillige
nye værktøj.
netværk.
Skolebestyrelser på alle folkeskoler i Danmark
kan bruge www.skolebestyrelse.net gratis.
Se en introduktionsvideo her:
http://www.youtube.com/skoleforaeldre
www.skOLEbEstyRELsE.NEt
Hold hovedet koldt
Få friskt nedkølet drikkevand
– Fra 2 haner samtidig!
Meget sikre
”skole-løsninger”
hvor kun
tappehanerne er
tilgængelige for
brugerne
Interesseret i flere oplysninger:
Få tilsendt referenceliste og
udtalelser fra andre skoler
consult
Få eventuelt et besøg på skolen
Fyrrebakken 8 · 5462 Morud
Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33
www.vpconsult.dk · vpconsult@manet.dk
● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres
på kort tid
● Direkte fra hanen – 100%
gennemstrømskøler
● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen
skjult vandtank i anlægget
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger
eller skift af filtre
● Meget billig i drift – ingen udgifter til
serviceaftale – lavt strømforbrug
● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4
tappehaner fra samme anlæg!)
● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav
SKOLEBØRN NR 7. 2011 13
Øvelse gør mester
Træneren.emu.dk har gratis online øvelser og
læringsvideoer til alle børn i grundskolen.
Træneren gør det nemt at hjælpe dit barn med at
træne det, der er svært. Og I slipper for de
krøllede kopiark med ekstraopgaver i tasken.
0. - 10. klasse
træneren.emu.dk
Træneren har øvelser og videoer på mange
niveauer svarende til dit barns konkrete behov.
Ligegyldigt om du har en 5-årig, der skal øve sig
på tal og bogstaver eller en teenager med behov
for at træne procentregning.
Eller måske én i femte, der har det svært med
historie.
Træning på nettet til de fleste af
grundskolens fag
De fleste børn motiveres af it, når de skal lære.
Det kan I sammen få glæde af ved at bruge
Træneren.
Prøv et emne i dag, et nyt i morgen.
Og i overmorgen …
14 SKOLEBØRN NR 7. 2011
sLUt mED tUNgE tAskER
Og kEDELIgE LEktIER
Af Connie Mikkelsen • foto: kArin riggelsen
Meget har ændret sig siden børnene i
Bredstrup og Pjedsted sogne i 1721 fik
deres første skole. Foto: Karin Riggelsen.
FLERE AF ELEVERNE HAVDE IkkE sOVEt Om NAttEN AF
sPÆNDINg, Og LÆRERNE VAR Også HELt OPPE At køRE
DA bREDstRUP-PjEDstED FÆLLEsskOLE kAstEDE sIg UD
I Et EPOkEgøRENDE, tREåRIgt FORsøg mED IPADs I
stEDEt FOR bøgER Og HÆFtER
– I skolebestyrelsen var vi glade for at projektoplægget
kom fra lærerne. I bund og grund er det forudsætningen
for at opnå succes at lærerne er klar, siger
skolebestyrelsesformand Michael Sørensen, her med
datteren Gabriella og engelsklærer Dorte Asmussen.
Foto: Karin Riggelsen.
spektiverne i det nye isenkram synes i det
Den lille multi-touch-skærm skal følge
mens han squeezer, twirler og stretcher,
hele taget svimlende for en rask dreng fra
Lukas og de andre elever i Bredstrup-Pjed-
som det hedder på iPad’sk, sit eget portræt
femte med en boblende it-begejstring og
sted Fællesskoles 5. og 6. klasser igennem
til ukendelighed. Effekterne i præsentati-
fantasien i behold.
tykt og tyndt de næste to skoleår til de skal
Lukas griner over hele sit fregnede hoved
onsprogrammet Keynote er næsten bedre
– Det er bare vildt fedt, siger den lyshå-
videre på en af Fredericia Kommunes over-
end en tur i Tivolis spejlsal. Man kan gøre
rede knægt og bekræfter at han var en af
bygningsskoler. Lige nu sidder de dybt kon-
lige hvad man vil med de billeder man
dem, der dårligt kunne sove i nat fordi han
centrerede i skolens gymnastiksal og eks-
napper af sig selv og kammeraterne, og
glædede sig til at få udleveret sin egen,
perimenterer med alle de farverige funk-
billeder man henter på nettet, og ja, per-
splinternye iPad2.
tioner som det lille elektroniske læringsred- �
SKOLEBØRN NR 7. 2011 15
skab rummer. Forældrene, som også er
inviteret med til præsentationen i dag, ser
lidt tilbageholdende ud. Ikke skeptiske, kun
måske en anelse fremmedgjorte.
sjOVE LEktIER Og gLADE LÆRERE
– Hvis I lige vil kigge herop et øjeblik, råber
viceskoleleder Søren Storm for at påkalde
sig elevernes opmærksomhed. – Jeg ved
godt, det er spændende, og I skal nok få lov
at eksperimentere, men nu skal I lige se
hvordan man uploader dokumenter, siger
han og forklarer hvordan eleverne fremover
skal aflevere deres opgaver, hvordan de
deler dokumenter, tager notater, fører lektiebog og kobler sig på iTunes hvor man kan
hente podcasts, lydbøger og forelæsninger
om hvad som helst, hvor som helst og når
som helst som i viden ad libitum.
– Jeg tror lektierne bliver mere spændende nu, og at de kommer til at arbejde
mere selvstændigt, forudser Evy Thomsen,
mor til Michelle fra 6.a.
Evy Thomsen er ikke selv nogen ørn til
it, erkender hun, men hun kan sagtens se
potentialet i de små iPads, og hun er ikke
bekymret for at Michelles håndskrift helt
skal gå i glemmebogen.
– Ikke når eleverne går i 5. og 6. klasse,
men havde de nu kun gået i 1. eller 2., så
kan det godt være jeg havde været bekymLukas er en af dem der næsten ikke har sovet i nat fordi han
glædede sig til at få udleveret sin iPad. Foto: Karin Riggelsen.
ret, siger hun og glæder sig over den begejstring hele lærerkorpset udstråler.
– De er helt oppe at køre over det, så det
skal nok blive godt, siger hun.
SåDAN HÆNGER DET SAMMEN
•PilotprojektetmediPadspåBredstrup-Pjedsted
Fællesskole varer til udgangen af skoleåret 2013/14
og gælder kun eleverne i fællesskolens 5.-6. klasser.
Når eleverne skal videre på en af kommunens overbygningsskoler, må de aflevere deres ipad.
•Skolenharleaset35iPadsitreårhvilketløberopiomkring105.000kroner.Ettilsvarende beløb venter skolen at kunne spare på indkøb af bøger, hæfter og kopipapir i
projektperioden, så den elektroniske satsning bliver budgetneutral.
•EleverneforventesatbrugeiPadstilatlavelektierpåhjemme.Hvisdeviltilkøbeandre apps end dem de skal bruge i skolen, foregår det for egen regning og ifølge aftale
med forældrene.
•Alleforældreharskrevetunderpåenkontraktderfastslåratskadertilføjetit-udstyret i hjemmet, dækkes af forældrenes egen forsikring.
bÆRENDE bEgEjstRINg
I følge skoleleder Åse Krogh Mikkelsen er
det netop lærernes begejstring der er fundamentet for projektets gennemførelse.
– Hele lærerteamet er 100 procent på.
Det er derfor vi tror så meget på det. Hvis
opbakningen ikke havde været 100 procent,
kunne vi have glemt det, fastslår Åse Krogh
Mikkelsen.
Samme klare holdning har skolebestyrelsesformand Michael Sørensen, far til
Gabriella i 6. klasse.
– I skolebestyrelsen var vi glade for at
projektoplægget kom fra lærerne. I bund
og grund er det forudsætningen for at opnå
16 SKOLEBØRN NR 7. 2011
skOLEstARt
succes at lærerne er klar, og selvfølgelig
elevers motivation. Vi ved fra diverse na-
var det også væsentligt for os at indførelsen
tionale undersøgelser at jo ældre eleverne
af iPads var fagligt velbegrundet, siger han.
bliver, jo mere trætte er de af at gå i skole,
Engelsklærer Dorte Asmussen forklarer
påpeger hun.
at elevernes iPads for eksempel rummer
Med en iPad i skoletasken bliver vejen
et oversættelses-og oplæsningsprogram,
til skole forhåbentlig både i bogstavelig og
så de kan vælge at få en given tekst læst op
overført betydning lettere at gå, mener Åse
på et ønsket sprog.
Krogh Mikkelsen der anser indførelsen af
Skriv op hvilke
lektier
du har for
Det er en god
idé
at skrive op, hvilke
lektier du har for.
nogle klasser bruger I
lektiebøger, i andre man
klasser
dag- eller ugeplan
er.
også bruge bogen Du kan
til
hvad du skal i din at skrive,
fritid, så
bliver det lettere
for dig at
planlægge din
tid og nå det du
gerne vil.
Brug alle sanser
når du lærer
Vi lærer forskelli
gt. Nogen lærer
bedst
når de læser inden
i sig selv, andre
når de læser højt
og lytter. Andre
igen lærer bedst
ved
at bevæge sig
eller
ved at forbinde
det
de skal lære til
farver, lyd og lugt.
Forsøg at finde
frem til
den måde, hvorpå
du lærer
bedst. Så bliver
arbejdet
med at lære både
lettere
og sjovere.
iPads på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole
for det mest epokegørende hun kommer
”
VORES VIGTIGSTE MåL MED AT
INDFøRE IpADS I UNDERVISNINGEN ER AT øGE DE ÆLDSTE
ELEVERS MOTIVATION
til at stå for i sin tid som skoleleder.
fritiden smelter sammen for dem, forklarer
Søren Storm.
Det handler med andre ord om at komme i øjenhøjde med eleverne, at udfordre
– Men vi skal jo nok være forberedt på
– Det er ikke bare en nem udvej for børnene. Det er en rigtig god mulighed – også
siger matematiklærer Gitte Jensen med et
for de svage elever – for at få bekræftet
skævt smil inden de små hvide vidundere
forståelsen af en tekst og for at lære udta-
pakkes ned i de lige så hvide æsker, og
len af nye ord, mener hun.
eleverne i 5.-6. klasse sendes hjem for at
eksperimentere videre på egen hånd.
vil gøre det langt nemmere at differen-
FORskNINgsPROjEkt På VEj
– Vi får bedre mulighed for at under-
En uge efter præsentationen er det en glad
vise på mange forskellige niveauer fordi
Søren Storm der er i røret: – Børnene er
adgangen til materialet er nemt, men det
meget begejstrede hvilket vi også havde
allervigtigste er at eleverne får mere ind-
regnet med, men allerede nu synes de jo
flydelse på hvad de skal arbejde med og
at den traditionelle undervisning er halv-
hvordan. Det ved vi jo godt er en kæmpe
kedelig. Det er en udfordring, erkender
motivationsfaktor, siger hun.
han og understreger at man ikke kan afskaffe alle bøger med ét slag. Ting tager
skOLE Og FRItID smELtER sAmmEN
tid, og når udviklingen af undervisnings-
Hvad det nye isenkram betyder for elever-
materiale til iPads’ene påhviler lærerne
nes forhold til skolen, fik man måske et
selv, er der grænser for hvor hurtigt det
hint om allerede på det indledende orien-
kan gå.
teringsmøde i foråret.
– Vi tager det stille og roligt. Vi har be-
– Det var lige så taget lettede da bør-
sluttet at vi ikke vil have overarbejde på
nene fik at vide at de skulle have iPads. Det
det, men det er klart at det koster en ekstra
var bare sådan YES, beskriver Michelles
indsats at være spydspidser, siger Søren
mor, Evy Thomsen.
Storm der foreløbig har hørt om lignende
Siden har de fleste glædet sig, så den syv
uger lange sommerferie syntes uendelig
Husk de korte
pauser
Det er en god idé
at holde
korte pauser under
lektielæsningen
. Du
kan trække frisk
luft, bevæge dig
eller bare
slappe
af.
Men
pas på
du ikke glemme
r
tiden, så pausern
e
bliver for lange.
Repetition
er vigtig når du
vil lære
Når du har læst,
så genfortæl, (gerne højt)
for dig selv,
hvad der stod,
for at tjekke
om du har lært
stoffet godt
nok. Det er også
en god
idé at kigge sine
noter
nem, så du er sikker igenpå, at
du husker og har
forstået
meningen og hel
heden med
det du lærer.
Lev sundt og
hold
dig i form
Du er selv med
til at
bestemme om
du vil
sundt. Det vigtigste leve
er, at
du får nok søvn
og at
du spiser regelmæ
ssigt og sundt. En
solid morgenmad,
en god frokost
samt frugt og
vand (evt.
skolemælk) er
med til at give
dig den
skal bruge til at
klare dagen. Motion energi du
din krop, så det
er godt for
er en god idé at
fx cykle til skole,
gå til gymnastik,
dans, boldspil,
svømning m.m.
din fritid.
i
© Udgivet af
Skole og Samfund
www.skole-samfund.
dk
Tegninger: Malene
Hald
www.malenehal
d.dk
gODE
ARbEjDsVANER
Vær med til at give barnet gode arbejdsvaner
allerede fra skolestart.
Plakaten ”Gode arbejdsvaner” kan være med
til at sætte gang i en debat om, hvad gode
arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen
hvor forældre, elever og lærere deltager.
Plakaten giver idéer til, hvordan man kan
indarbejde gode arbejdsvaner.
At børnene får gode arbejdsvaner allerede
fra skolestarten, vil komme dem til gavn
og glæde i hele deres skoleforløb. Det giver
sikkerhed og selvtillid at vide, at man har
gjort det man skulle og gjort det så godt som
muligt.
Plakaten er i A3 format og kan fx hænges op
derhjemme ved siden af skoleskemaet.
Minimumssalg: 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 134,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 200,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Fredericia-skole.
Han oplyser videre at forskere fra Dan-
tum skoleleder Åse Krogh Mikkelsen er
marks Pædagogiske Universitet i ugens løb
fornøjet over.
har tilkendegivet interesse for at under-
iPads i undervisningen er at øge de ældste
Fortæl dig selv
at du gerne vil
lære
noget, og at du
ikke laver lektiern
e
for at stille din
lærer
eller dine forældr
e
tilfredse. Alle må
arbejde for at opnå
gode resultater,
hvad enten det
er i
skolen, til
sport eller på arbejde
t.
Gør dig umage
og arbejd
så godt som muligt.
Fortæl og vis, det
du har
lært eller arbejde
t med,
til en som kan
opmuntre dig.
forsøg i Odder, Århus og en enkelt anden
lang, fortæller flere af forældrene. Et fak-
– Vores vigtigste mål med at indføre
Lav det sværes
te først
Begynd altid med
de lektier
som du synes er
mest krævende og svære.
Så er du mest
oplagt og kan
bedre beregne
den tid du skal
bruge.
verne på en helt ny måde, så skolen og
at de allerede har overhalet os i morgen,
tiere undervisningen.
Vælg et bestem
t sted
Det
en bestemt plads, er en god idé, hvis du har
hvor du laver dine
skal være et sted,
lektier. Det
som du selv vælger
hvor der er den
ro du ønsker. Undgå og et sted
forstyrrer dig i
ting som
arbejdet.
Tro på dig selv
Gør det hyggel
igt omkring dig
Når du har det
rart,
lettere at arbejde bliver det
skabe hygge omkring
. Forsøg at
dig og plads til
bøgerne. De fleste
dig og
arbejder bedst,
når der
er stille, men nogle
synes
at rolig musik
gør det
lettere at lære,
fordi
de bliver mere
afslappede.
– Vi håber at kunne ’koble os på’ ele-
dem på deres hjemmebane.
Dorte Asmussen forventer at iPads’ene
Afsæt en fast
tid
til lektier
På den måde øver
du dig i at blive
mere selvstændig
og ansvarlig. Det
er en god idé, hvis
du fortæller
dem derhjemme,
hvilke
du har for, og hvornår lektier
du vil
lave dem.
søge effekten af at indføre iPads i folkesko-
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
len. n
SKOLEBØRN NR 7. 2011 17
kÆmPE It-LøFt
tIL 16 FOLkEskOLER
AF GUNNAR LOMBORG
mED EN kÆmPE sAtsNINg På 120 mIO. kR. OVER tRE åR VIL
HELsINgøR kOmmUNE styRkE UNDERVIsNINgsmILjøEt Og
bRINgE skOLERNE OP I DEN DIgItALE sUPERLIgA
Helsingør Kommunes 16 folkeskoler får i
disse sparetider en kæmpe opgradering.
munens Uddannelseshus, Jørgen Jensen,
fremme, siger skoleleder Tommy Rasmus-
glæder sig til at følge udviklingen.
sen.
120 mio. kr. er der afsat, og heraf går
– Det her projekt er ikke kommet dum-
hovedparten til fysiske ændringer på sko-
pende ud af det blå. Det har været under-
lerne som eksempelvis bedre faglokaler,
vejs i et par år, og skolerne er blevet spurgt
Og netop lærerens rolle har været i fokus
ombygninger, der giver bedre muligheder
om deres ønsker og behov. Siden har en
på de kurser Jørgen Jensen og hans kom-
for udendørs og indendørs læringsmil-
arbejdsgruppe peget på en strategi, og nu
munale Uddannelseshus har udviklet. Her
jøer, og bedre pædagogiske rammer, så
er vi så kommet i gang med dels at få
har man brugt undervisere der selv har
der bliver plads til nye undervisningsme-
udstyret implementeret, dels at give per-
erfaring som lærere, og som kan inspi-
toder.
sonalet det nødvendige kompetenceløft.
rere til hvordan den avancerede it kan
kURsER Og VIDENsPLAtFORm
Men mere end 35 mio. er øremærkede
Det nytter jo ikke noget med dyre, inter-
bruges i de enkelte fag – helt ned i børne-
til it-udstyr og kurser der skal bringe sko-
aktive Smartboards hvis de blot bruges
haveklasserne.
lerne i front på det digitale landkort. Pro-
som TV-projektor eller som en tavle med
– Ud over kurser har vi skabt en videns-
jektet ”it i fagene” skal styrke integrationen
strøm på. Det er vigtigt at læreren holder
platform på nettet hvor man dels kan
af it i alle kommunens klasseværelser, og
fast i sin rolle som den der læringsmæssigt
hente inspiration, dels selv kan blogge og
der følger mange goder med.
kan udnytte udstyret, for rent teknisk er
lægge ideer ud. Vi vil gerne have at læ-
der nok nogle af eleverne der er længere
rerne holder fast og bruger det her som et
Pc’ER tIL ELEVER Og LÆRERE
Således får alle elever fra 0-6 klasse en
bærbar pc. Det samme gælder alle 570
lærere. Nogle skoler vælger også at give
de større elever en pc, og samtlige skoler
og SFO’er udstyres med interaktive tavler
og kraftige trådløse netværk. Sammen
med en hjemmeside, uddannelse og inspirationskurser skal det danne et ”digitalt
penalhus” som skal være med til at højne
fagligheden og styrke eleverne til fremtidens udfordringer i uddannelse og arbejde.
Initiativet er blevet godt modtaget
blandt forældre, lærere og skoleledere. Vi
besøgte en af Helsingørs skoler, Nordvestskolen, hvor både skolebestyrelsesmedlem
Ivan Andersen, lærer Per Odvig, skoleleder Tommy Sørensen og lederen af komBørnene i SFO’en på Nordvestskolen er glade for den nye interaktive tavle, som både er til leg og
læring. Foto: Claus Bjørn Larsen.
18 SKOLEBØRN NR 7. 2011
AktUELt
regulært redskab og ikke som en gimmick.
med. Vi i skolebestyrelsen er meget spænd-
Det skal give en bedre læring og er frem-
te på hvordan udviklingen bliver fremover
over en naturlig del af den måde vi driver
med de nye muligheder, siger Ivan Ander-
undervisningen på, siger Jørgen Jensen.
sen fra skolebestyrelsen.
Også Per Odvig, som er lærer på over-
Han ser pc’erne og de interaktive tavler
bygningen, understreger at Smartboards
som blot én af mange muligheder for at
ikke blot skal være et nyt kateder hvor
styrke fagligheden og for at børnene fra
læreren fastholder klasseundervisningen.
de hjem der måske har færre ressourcer
– I udskolingen har vi været rigtigt
end andre, trækker deres viden med ind
gode til at benytte de nye muligheder og
i hjemmet.
til at lære af hinanden. Netop fordi eleverne har nogle it-tekniske kompetencer,
tVÆRFAgLIgHED styRkEs
og jeg som lærer har de didaktiske kom-
Skolen håber og tror på at de nye tiltag vil
petencer, får vi en læring ud af det alle
betyde at fagene i højere grad lapper over
sammen. Og når alle eleverne har pc’er,
hinanden. Altså at man i eksempelvis
er det nemt at skabe spændende lærings-
matematik eller fysik også vil lære stav-
miljøer og opgaver hvor de virkelig får
ning fordi man skal skrive opgaverne på
brug for deres viden, siger Per Odvig.
pc’en. Og at de børn der måske har svært
ved fagene, får nogle succesoplevelser
kRÆVER EN styRINg
fordi de er stærke til at benytte compute-
Han kender godt fordommen om at når
ren og dens muligheder. Også børnene i
eleverne sidder med hver deres pc, bruger
SFO’en har glæde af it-satsningen fordi
de blot tiden på Facebook, Youtube og
de sammen med pædagogerne kan ud-
andre sociale medier. Men det er ikke
nytte de interaktive tavler til både sjov og
nødvendigvis et onde, mener han.
læring.
– For det første kan de sociale medier
– Jeg tror også at det vil være med til
godt indgå i læringen, og for det andet kan
at inkludere flere børn i folkeskolen fordi
eleverne faktisk godt multitaske så de
vi nu har redskaber der kan hjælpe ek-
samtidig følger godt med i undervisningen.
sempelvis ordblinde til at løse opgaverne
Det har jeg måttet konstatere – men det
på andre måder end blot ved det skrevne
kræver selvfølgelig en styring, og vi har i
ord. Også tosprogede vil have stor glæde
de enkelte klasser aftalt regler for hvordan
af at arbejde på pc, og det vil også kunne
vi opfører os når vi er på nettet. Det skal
hjælpe de svage læsere til at komme med.
være fagligt relevant og ikke et stykke
Det kræver selvfølgelig at lærerne kender
legetøj, men det fungerer fint når vi har
deres elever og kan tage udgangspunkt i
haft en snak om det, siger Per Odvig.
deres forudsætninger, men det er jo netop
det vi skal i folkeskolen – kunne hånd-
gODt At Få ALLE mED
tere forskelligheden så hver enkelt lærer
Heller ikke forældrene er nervøse for at
på den bedste måde, siger skoleleder
undervisningen med pc’erne går op i sjov
Tommy Sørensen.
og ballade.
Som leder har han måttet nytænke le-
– Man må jo lave nogle regler ligesom
derrollen for at kunne drive projektet
man har på en virksomhed. Her er man
fremad og inspirere sine medarbejdere.
efterhånden også vant til at folk kan være
Der skal tænkes strategisk i udviklingen
på nettet hele tiden, men alligevel får man
af hele skolen mange år frem, og han er i
jo arbejdet lavet. Jeg mener det er godt
tæt dialog med medarbejderne om hvor-
for børnene at computeren bliver alle-
dan og hvorfor de skal integrere it i fa-
mands eje, og at alle – også de der måske
gene. For uden opbakning og kompeten-
ikke har adgang til en pc og nettet hjem-
ceudvikling går det ikke, understreger
me – bliver dus med den nye it. De får et
han. n
skOLEbEstyRELsENs
HåNDbOg
Dette er håndbogen, som er udarbejdet af
skolebestyrelsernes egen organisation, Skole
og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer.
”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse
på jeres skoles hverdag og udvikling.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab
og en opslagsbog, og har til formål på en let og
overskuelig måde at give jer information om,
og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på
i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den
beskriver skolebestyrelsens forskellige roller
samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse.
Der gives konkrete anvisninger på, hvordan
forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver
til, eksempel på skolens årsplan og hvordan
skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx
tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres.
medlemspris: kr. 164, Ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
stort løft, og det bedste er at alle kommer
SKOLEBØRN NR 7. 2011 19
ANmELDELsE
ANMELDELSE AF SOLVEIG GAARSMAND
UHøRtE stEmmER
sPROgLIgE mINORItEtsFORÆLDRE
Og sAmARbEjDE mED skOLEN
”Uhørte stemmer” sætter fokus på et pro-
skOLE Og
FORÆLDREs
LANDsmøDE
2011
blem i skolen: at tosprogede forældre bliver
Skole og Forældre afholder ordi-
talt til snarere end talt med. Når man har
nært landsmøde d. 18. og 19. no-
læst bogen, sidder man tilbage med en
vember på Hotel Nyborg Strand.
følelse af, at de problemstillinger, forfat-
søns ”problemer” hidrører fra forældrenes
Hver medlemsskole har en plads
terne tager op, skal løses hurtigt, for vi kan
kultur og slæber dem igennem familie-
til landsmødet. Skoler på 600 - 999
simpelt hen ikke forsvare som samfund at
klasse, talrige møder og besked om, at ferie
elever har to pladser og skoler med
behandle medmennesker på den måde.
i forældrenes hjemland nok ikke var så godt
1000 elever og derover har tre
fremover.
pladser til mødet.
Forfatterne er ærlige i deres udmeldinger
Forfatterne fremhæver afslutningsvis, at
om det politiske klima i folkeskolen for
lovgivningen er med til at fastholde tospro-
De udpegede landsmødedelegerede
tosprogede børn og forældre: det er ikke
gede elever som ”anderledes” frem for at
vil i slutningen af september måned
godt nok. Det samme gælder nogle af de
udnytte deres tilstedeværelse til at udvikle
modtage skriftlig indkaldelse, mø-
lærere, forældre og børn oplever i folkesko-
en interkulturel skole, som kunne matche
deprogram, endelig tilmeldings-
len. Mange af de oplevelser, der gengives i
samfundets behov i forhold til globalise-
blanket, vedtægter, valgprocedure
bogen, er både diskriminerende og ydmy-
ringen. De kommer med et bud på den
til hovedbestyrelsen mv.
gende over for børn og forældre. De hold-
ideelle skole, hvor der ses positivt på to-
På Skole og Forældres hjemme-
ninger, forældrene og børnene bliver mødt
sprogede, hvor børnene får modersmåls-
side vil informationerne om mødet
med, blotlægger skolens stereotype opfat-
undervisning, hvor børnenes baggrund
løbende blive opdateret på:
telse af indvandrere. I forhold til både børn
bliver inddraget i undervisningen, og hvor
www.skole-foraeldre.dk/lm.
og forældre er der tale om et mangelsyn i
forældrene bliver hørt.
Spørgsmål til landsmødet kan
stedet for et ressourcesyn på trods af, at
Bogen er interessant for alle lærere, sko-
rettes til Skole og Forældre v/Lizzi
viden om pædagogik fremhæver vigtigheden
lebestyrelsesmedlemmer og politikere. Med
Ege Johansen på telefon 3386 0204
af anerkendelse.
cases, henvisninger til forskning og til lov-
eller e-mail lej@skole-foraeldre.dk
Bogen er kritisk, men samtidig konstruk-
givningen er ”Uhørte stemmer” et vigtigt
tiv. Den gør rede for, hvad der ikke virker
dokument i debatten om tosprogede foræl-
og dokumenterer med cases, hvordan det
dre og børn i skolen. Skolebestyrelsesmed-
opleves af forældre og børn, fx når Århus
lemmer kan opnå en forståelse for, at to-
kommune busser børn, når børn ikke kan
sprogede – som alle andre i skolen – bør
få modersmålsundervisning eller få lov at
mødes med ressourcesyn frem for mangel-
bruge deres eget sprog på skolen. Men sam-
syn, så de kan være trygge i mødet med
tidig giver forfatterne ideer til forbedringer,
skolen. De kan være med til at skabe et
fx. anerkendende tilgang til såvel forældre
skole/hjem-samarbejde og en undervisning,
som børn, inddragelse af børn og forældres
der fremmer brugen af tosprogedes bag-
kontekst i undervisningen og mulighed for
grund, så de kan føle sig anerkendte på lige
modersmålsundervisning.
fod med etnisk danske familier.
Cases er velvalgte, rørende og oprørende.
”Uhørte stemmer. Sproglige minoritets-
Det gør et dybt indtryk at læse om Saidas
forældre og samarbejde med skolen” er
søn, der skal køre i bus halvanden time om
skrevet af Lene Timm og Bergthora S.
dagen for at skabe ”spredning” af tospro-
Kristjánsdóttir.
skOLEbEstyRELsENs
mENU På
skOLEPORtEN
Et link til artikel i Wiki om
gede børn i Århus, men som ender med at
Den er udgivet på VIASYSTIME. Den er
tale meget mere modersmål end dansk,
på 190 sider og koster kr. 195,- inkl. moms.
bestyrelsens sider på Skolepor-
fordi han føler sig isoleret sammen med de
Bogen kan købes på:
ten: kortlink.dk/9eyy
andre ”bussede” børn. Værst er dog Sha-
www.viasystime.dk
banas kamp med skolen, som mener, hendes
ISBN: 978- 87- 90833-27-5
20 SKOLEBØRN NR 7. 2011
hvordan man kan forbedre
kORt Nyt
REDIGERET AF LIZZI EGE JOHANSEN
REttEN tIL mIg
- Nyt sPÆNDENDE UNDERVIsNINgsmAtERIALE
Om UNgEs sEksUELLE REttIgHEDER
Sex & Samfund og Red Barnet lancerer
viden om seksuelle rettigheder forebygger
nu hjemmesiden www.rettentilmig.dk - et
overgreb og krænkelser. Men samtidig
internetbaseret undervisningsmateriale,
viser både undersøgelser og Sex & Sam-
skab” og er velegnet til et tværfagligt
som sætter fokus på unges rettigheder i
funds og Red Barnets egne erfaringer, at
samarbejde, hvor man inddrager fagene
forhold til deres seksualliv og seksualitet.
mange unge ikke kender deres rettigheder
dansk og samfundsfag.
– og dermed ikke kan forsvare dem.
bAggRUND
FAktA
Det er vigtigt for unge at kende til deres
måLgRUPPE
Materialet er gratis og består af følgende
seksuelle rettigheder, fordi det kan give
Materialet www.rettentilmig.dk henven-
elementer: et interaktivt spil, tre film, in-
dem et holdepunkt i forhold til de for-
der sig til elever på 7.-10. klassetrin. Ma-
formation om de seksuelle rettigheder,
handlinger og de valg, de hele tiden står
terialet er udviklet til brug i undervisnin-
links til relevante hjemmesider samt un-
i – både i forhold til deres forældre, deres
gen i det obligatoriske emne ”Sundheds-
dervisningsvejledning i brug af materialet.
venner og dem selv. Samtidig ved vi, at
og seksualundervisning og familiekund-
Læs mere på www.rettentilmig.dk
VOREs bøRN
– VOREs skOLE
LøFt FAgENE mED It
Konference om brug af digitale medier i
Emnerne bliver fx.:
Skole og Forældres kampagne VO-
folkeskolen og om strategier for hvordan
• Hvilke faldgruber, udfordringer og mu-
RES BØRN – VORES SKOLE har
man gør. Konferencen holdes på Odense
ligheder er der, når it skal anvendes
løbet gennem hele landet som en
Congress Center onsdag den 28. septem-
stafet fra kommune til kommune.
ber 2011 kl. 9-15.30.
Nu er den er i gang med de sidste
gennem en fornyet didaktisk praksis?
• Samfundet bliver stadig mere digitalt,
og alligevel er folkeskolens primære
kommuner og slutter i uge 40. Kam-
It skal være en integreret del af undervis-
læremiddel fortsat bogen. Hvorfor er
pagnen stiller spørgsmål til foræl-
ningen, og elevernes kompetencer skal
det et problem? Hvor er skolen digitalt
drene om, hvad de vil med folke-
løftes, så de bedre kan klare sig i den glo-
i dag og hvor bevæger den sig hen?
skolen.
bale konkurrence. Det er hensigten bag de
• Og et tredje oplæg fokuserer på, hvordan
500 millioner kroner, regeringen og Kom-
vi skaber en skole, der kan imødekom-
Kampagnens hovedformål er at få
munernes Landsforening har afsat til at
me elever, der allerede har mange di-
forældre til at fortælle, hvor skoen
udvikle skolerne digitalt.
gitale erfaringer, inden de møder op i
trykker i folkeskolen i dag og hvordan folkeskolen kan blive bedre.
Mange skoler er allerede godt i gang,
skolen.
mens andre har brug for ny inspiration
Det er Alinea Akademi der er arrangør af
Læs mere om kampagnen og giv
til hvordan de digitale medier kan gøre
konferencen og programmet kan læses
dit besyv med, skriv din kommentar
undervisningen bedre og hvordan man
på: kortlink.dk/9eyw
på www.voresskoler.dk senest
kobler teori og praksis.
31. oktober 2011, så den kan nå at
På konferencen ”Ny digitaliserings-
komme med i den samlede opgø-
strategi for folkeskolen”, vil en række
Hurtig tilmelding kan ske til Alinea Aka-
relse af kampagnen.
eksperter og interessenter komme med
demi på info@alineaakademi.dk eller tlf.
et bud på hvad digitaliseringsstrategien
3691 7080.
betyder for fremtidens skole og hvad der
NB: Stadig ledige pladser
laj
skal til for at udvikle en god it-praksis på
den enkelte skole.
SKOLEBØRN NR 7. 2011 21
AktUELt FOR skOLEbEstyRELsEN
7
SEPTEMBER 2011
De fleste børn har
glædet sig så den syv
uger lange sommerferie
syntes uendelig lang,
fortæller flere af
forældrene.
Foto: Karin Riggelsen.
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
HAR
5. OG 6. KLASSE
GLÆDET SIG SÅ MEGET
AT
TIL SKOLENS IPADS S
SYNTE
SOMMERFERIEN .. S. 15
UENDELIG LANG.
skOLE-HjEm-sAmARbEjDEt
UNDER PREs
AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-cHRISTIAN ANDERSEN
Hvis man skærer i skole-hjem-samarbejdet, er det ikke blot dumt – det kan også
Tidskriftet Skolebørn
Nr. 7 - september 2011, 78. årgang
(dateret fra første nr. af Forældreraadstidende).
Oplag: 12.800
være ulovligt.
Bladet udkommer 9 gange om året.
verne får ud af undervisningen i skolen. Det findes der solidt forskningsmæssigt
Efterhånden har alle med forstand på folkeskolen erkendt, at samarbejdet mellem
skolen og forældrene er én af de vigtigste af de faktorer, der afgør hvor meget elebelæg for, og det er erkendt af alle organisationer omkring folkeskolen, fra KL til
Næste nummer: 13. oktober 2011
Deadline: 26. september 2011
Danmarks Lærerforening.
Senest er det blevet bekræftet af en ny rapport fra Dansk Center for Undervisnings-
ISSN: 1398-1269
miljø om trivsel i folkeskolen. Rapporten bygger på besvarelser fra 733 skoleledere,
redaktion:
og den viser, at et godt forældresamarbejde, hvor forældrene bliver inddraget i, hvad
Redaktør Claus Engelund (Dj)
Ansvarsh. red. Benedikte Ask Skotte
Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen
redaktionen@skole-foraeldre.dk
der foregår i skolen, er med til at skabe de bedste forudsætninger for den enkelte elevs
Så vidt så godt. Problemet er blot, at skole-hjem-samarbejdet i stigende grad er
under pres, bl.a. som følge af kommunale nedskæringer og øget fokus på krav om
layout og tryk:
jørn Thomsen/Elbo A/S
Svanemærket trykkeri,
licens 541 601
trivsel, for klassens trivsel og i sidste instans for trivsel i hele skolen.
mere undervisning for færre penge. Arbejdstidsaftalen mellem Danmarks Lærerfor541
601
Tryksag
ening og KL definerer skole-hjem-samarbejde som en opgave i tilknytning til undervisningen – på linje med fx forberedelse. Det betyder, at den enkelte lærer inden for
Abonnement:
de prioriteringer, mål og rammer, som er fastlagt af skoleledelsen, selv beslutter,
Helårs abonnement: kr. 553,50
Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 235,50
hvordan opgaven skal varetages – og altså også, hvor meget tid, der skal bruges på
Annoncer:
let af skole-hjem-samtaler eller forældremøder med henvisning
AC Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 Hasselager
Tlf: 8628 0315/2172 5939
Fax: 8628 0350
Mail: ac@ac-annoncer.dk
til at lærerne ikke længere har tid til at deltage i disse møder.
citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens
forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept
af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner.
Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at
beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.
Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på:
www.skole-foraeldre.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og
indlæg der indsendes uopfordret.
Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk
for Skole og Forældres politik.
den. På nogle skoler oplever man derfor, at der skæres ned på antal-
Folkeskolelovens § 13 bestemmer, at forældrene regelmæssigt skal underrettes om lærernes syn på elevernes udbytte
af skolegangen. I denne forbindelse skal ”regelmæssigt”
forstås som ”mindst to gange pr. år”. En kommune kan altså
ikke uden at bryde loven aftale med lærerkredsen, at der
kun skal holdes én skole-hjem-samtale pr. år.
I § 44 bestemmes det, at skolebestyrelsen skal
udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet.
Disse principper skal herefter overholdes af lærerne. Og hvis lærerne ikke mener, de kan overholdes inden for gældende arbejdstid, så er det ikke
skolebestyrelsens, men skolelederens problem.
Arbejdstidsaftaler og aftaler mellem kommunerne og lærerkredsene står med andre ord
ikke over gældende lovgivning, og heller ikke
over de principper, som skolebestyrelsen fastlægger. n
22 SKOLEBØRN NR 7. 2011
kALENDER
HOVEDbEstyRELsEN
▲ Landsformand Benedikte Ask Skotte
Venezuelavej 4
4450 Jyderup
tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988
e-mail: benedikte@askskotte.dk
▲ Næstformand Jens Darket
Margrethevej 23
2840 Holte
tlf.: 4541 0393, mobil tlf.: 4021 2269
e-mail: jdarket@me.com
kursusregion midt-Nord,
skole og Forældre
Kursusudvalget er vært ved et let
Generalforsamling
nødvendig
Dato: Søndag d. 9. oktober 2011
Kontakt: Formand Lone Amstrup på
kl. 11.00
mail@kursus-midtnord.dk for rekvire-
Sted: Scandic Hotel Silkeborg,
ring af vedtægter samt tilmelding til
Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg
mødet senest 1. okt.
traktement, derfor er tilmelding
Dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
skole og Forældres Landsmøde 2011
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
2. Formandens beretning
medlemmer på medlemsskoler
3. Indkomne forslag
Dato: Fre-/lørdag d. 18.- 19. nov.
Bestyrelsen foreslår Kursusregion
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2,
Midt-Nord nedlagt på baggrund af
5800 Nyborg
de seneste års manglende tilmeldin-
Yderligere information følger til de
ger og heraf følgende økonomiske
udpegede landsmødedelegerede
situation
Kontakt: Skole og Forældre v/Lizzi
Punkt 5 udgår såfremt de stemmebe-
Ege Johansen tlf. 3386 0204, e-mail
rettigede vedtager bestyrelsens
lej@skole-foraeldre.dk
forslag.
overgår til landsforeningen Skole og
Videns- og Erfaringsseminar 2012,
skole og Forældre
Forældre.
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
Evt. eksisterende kassebeholdning
4. Fremlægning og godkendelse af
regnskabet
medlemmer på medlemsskoler
Dato: Lørdag d. 17. marts 2012
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer,
Yderligere information følger senere
2 for 2 år
Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise
På valg er: Knud Sejersen, Inge
Andersen tlf. 3326 1721, e-mail:
Christiansen
ia@skole-foraeldre.dk
Valg af 2 suppleanter for 1 år
Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune
tlf.: 6177 8815, e-mail: peter@bjerregaardandersen.dk
Birgit Bach-Valeur, Favrskov Kommune
tlf.: 2072 8630, e-mail: bini@email.dk
Peter Bager, Langeland Kommune
tlf.: 2248 0441, e-mail: peterbager@ymail.com
Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune
tlf.: 9735 0224, e-mail: djb@skjern-net.dk
Eva-Marie Bojsen, Herlev Kommune
tlf.: 4140 1012, e-mail: ebojsen@gmail.com
▲ John christiansen, Lolland Kommune
tlf.: 6085 5758, e-mail: john-christiansen@hotmail.com
Kim christiansen, Svendborg Kommune
tlf.: 2925 8262, e-mail: kich@foa.dk
Jens Damgaard, Rudersdal Kommune
tlf.: 2033 1182, e-mail: damgaard@post.opasia.dk
Kenneth Gøeg, Horsens Kommune
tlf.: 2085 6571, e-mail: mette.kenneth@mail.dk
▲ Mette With Hagensen, Varde Kommune
tlf.: 3171 6378, e-mail: mette@hagensen.dk
▲ Henrik Hjorth Hansen, Tårnby Kommune
tlf.: 2122 3035, e-mail:hhh@rindsighansen.dk
Roar Hylleberg, Odense Kommune
tlf.: 2944 3459, e-mail: roh@kmd.dk
Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune
tlf.: 5478 9504, e-mail: britta.havlykke@dlgtele.dk
▲ christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune
tlf.: 2015 0116, e-mail: christianmadsen@mail.dk
Berit Nielsen, Randers Kommune
tlf.: 6167 9083, e-mail: berits@post.cybercity.dk
Steen Lund Nielsen, Svendborg Kommune
tlf.: 3023 0320, e-mail: steen.l.nielsen@skolekom.dk
Per-Henry Nilsson, Københavns Kommune
tlf.: 4059 9352, e-mail: phnilsson@mail.dk
6. Evt.
Michael Olesen, Thisted Kommune
tlf.: 2224 8305, e-mail: 3vedparken@gmail.com
Pia Sødequist, Greve Kommune
tlf.: 4222 6933, e-mail: psq@itu.dk
▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune
tlf.: 2374 0443, e-mail: info@medvirk.dk
Bilal Yücelbas, Horsens Kommune
tlf.: 2815 1714, e-mail: bilal_ yucelbas@yahoo.dk
Forældrerådgivningen • www.foraeldre.org
foraeldre@foraeldre.org • tlf. 7025 2-4-6-8
Læs om flere Skole og Forældre arrangementer på www.skole-foraeldre.dk
▲ = medlem af forretningsudvalget
sorteret Magasinpost sMp
bøRNEPOLItIsk kOmmENtAR
AF MARTIN BAYER, PH.D.,
INSTITUT FOR KULTUR OG IDENTITET,
ROSKILDE UNIVERSITET
Siden 2005 har vi haft frit skolevalg i
barn. 79% af forældrene mener, at det i høj
Danmark. Frihed giver principielt ret til
grad er vigtigt, at skolen lægger vægt på
begrundede valg. Så hvad lægger forældre
tryghed og sociale hensyn, når de skal
vægt på, nu når de har frihed til at vælge
vælge skole. Kun 34% af forældrene mener,
folkeskole til deres barn? Skal man tro
at det i høj grad er vigtigt, at eleverne opnår
nogle skolepolitikere og forskere, burde
høje karakterer, når de skal vælge skole.
forældrene vægte fagligheden, men sådan
Det viser en repræsentativ undersøgelse,
er det heldigvis ikke. Mange, men ikke
MetroXpress offentliggjorde den 5. august
alle, skolepolitikere og forskere har gen-
2011. Undersøgelsen viser også, at disciplin,
nem de sidste 10 år peget på, at faglighe-
kreativitet og om skolen ligger tæt på bo-
den skulle i højsædet i skolen. De vil
pælen, vægtes højere end høje karakterer.
gerne af mange forskellige grunde have
Forældre er selvfølgelig ikke hermed mod
mere faglighed dvs. flere eksamener, flere
faglighed. De forholder sig blot klogt og
karakterer, flere test, mere dokumenta-
konstruktivt til mange politikeres God-
tion i skolen. Nogle har ligefrem peget på,
father-udsagn om, at mere faglighed er
at skolen burde være ligesom i 1950’erne,
”...an offer you can’t refuse!”
dengang de gik i skole, hvor fagligheden
Selvfølgelig er mange skolepolitikere
opmærksomme på skolens almendan-
”
KUN 34% AF FORÆLDRENE
MENER, AT DET I Høj GRAD ER
VIGTIGT, AT ELEVERNE OpNåR
HøjE KARAKTERER, NåR DE
SKAL VÆLGE SKOLE
nende opgaver. Men efter 10 års pres på
skolen, på lærerne og ikke mindst på børn
og forældre burde forældrenes ønsker om
skolevalg alligevel vække til eftertanke om,
hvad en god skole er. Vi ved, at langt de
fleste børn godt kan lide at gå i skole, at
langt de fleste lærere er glade for deres
arbejde og forældrene for skolen. Det er vel
i grunden typisk dansk, at de fleste forbinder kvalitet også i skolen med livsglæde,
tillid, gode relationer og respekt. Det står
var i højsædet, og hvor den godt gennem-
ikke i modsætning til et ønske om større
prøvede skolelov, man blev undervist
faglighed, fx bedre læsekompetencer eller
efter, var fra 1937. Vores forskning viser,
flere drenge bedre igennem uddannelses-
at mange lærere har været lydhøre over
systemet. Men der er sluppet for megen
for politikernes ønsker om mere faglighed.
mistillid, kontrol og manglende respekt
De underviser, med henvisning til PISA
for skolen med ind i klasseværelset med
og test, mindre tværfagligt og mener nu,
det snævre fokus på ensidig faglighed.
at undervisningen skal styrke børnenes
Derfor er det positivt og forhåbentlig
faglige frem for deres personlige udvikling.
overraskende for nogen, at forældre vægter
Men forældre vægter tryghed frem for
tryghed og sociale hensyn højest, når de
faglighed, når de skal vælge skole til deres
skal vælge skole. De vægter dannelse. n
al Henvendelse til: post@skole-foraeldre.dk eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.
EN gOD skOLE
ER EN tRyg skOLE!