1. No category

Danske Revisorer
Nr.
3
37. Årgang · September 2010
KURSER 2010
Arvelov og dødsbobeskatning
Mandag den 25. Oktober 2010 – Comwell, Roskilde
Tirsdag den 26. Oktober 2010 – Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle
Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus
Tilmelding senest 4. Oktober 2010
Virksomhedsordningen
Mandag den 15. November 2010 – Comwell, Roskilde
Torsdag den 18. November 2010 – Fredericia Messecenter, Fredericia
Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole
Tilmelding senest 25. Oktober 2010
Skattenyt 2010/2011
Mandag den 17. januar 2011 – Comwell, Roskilde
Onsdag den 19. januar 2011 – Fredericia Messecenter, Fredericia
Torsdag den 20. januar 2011 – Comwell, Rebild
Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S
Tilmelding senest 20. december 2010
Foreningen
Danske Revisorer
Munkehatten 32
5220 Odense SØ
Telefon 65 93 25 00
Telefax 65 93 25 08
Bestyrelse:
Formand:
Merete Leth
Ulstrupvej 10
4682 Tureby
Tlf. 56 20 60 00
Næstformand:
Ejgil Petersen
Nygade 5
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 07 65
Ole Nielsen
Mariagervej 17
8900 Randers
Tlf. 86 40 30 02
Keld Dupont
Humlevej 17, 8240 Risskov
Tlf. 86 17 17 60
Søren Skree Nielsen
Købenshavnsvej 228,
4600 Køge
Tlf. 56 63 37 37
Arne M. Jacobsen
Porschevej 3. 1
7100 Vejle
Tlf. 76 40 83 88
Liselotte Pilegård Jensen
Hareskovvej 19,
4400 Kalundborg
Tlf. 59 56 15 71
Stående udvalg:
Lovudvalg:
Merete Leth, formand
Ejgil Petersen
Søren Skree Nielsen
Responsumudvalg/klageudvalg:
Merete Leth, formand
Keld Dupont
Arne Jacobsen
Optagelsesudvalg:
Ejgil Petersen, formand
Søren Skree Nielsen
Kursusgebyr pr. kursus
Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1
Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere
Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister
FDR KURSER
Foreningen Danske Revisorer
Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508
E-mail: sekretariat@fdr.dk · www.fdr.dk
2
Danske Revisorer 3-2010
Redaktionsudvalg:
Ole Nielsen, formand
Keld Dupont
Liselotte Jensen
Ejgil Petersen
Kursusudvalg:
Keld Dupont, formand
Ole Nielsen
Liselotte Jensen
Ejgil Petersen
De stående udvalg kan supplere
sig med andre medlemmer i og
uden for foreningen i forbindelse
med løsningen af mere specielle
opgaver m.v.
Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder
inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder,
edb m.v., ligesom foreningen er
repræsenteret i forskellige udvalg
og arbejdsgrupper.
Danske
Revisorer
INDHOLD nr. 3 • 2010
Udgiver:
FORENINGEN DANSKE REVISORER
Munkehatten 32, 5220 Odense SØ
Telefon 65 93 25 00
Telefax 65 93 25 08
Webadresse: www.fdr.dk
E-mail: sekretariat@fdr.dk
DANSKE REVISORER’s målsætning
er at bringe kortfattede, relevante
faglige artikler.
Synspunkter, der kommer til udtryk i
DANSKE REVISORER, behøver ikke
nødvendigvis at være udtryk for
foreningens eller bestyrelsens
standpunkt.
Redaktion:
Carsten Klint, Odense (ansvarsh.)
Ole Nielsen, Randers
Liselotte Jensen, Kalundborg
Keld Dupont, Århus
DANSKE REVISORER udkommer:
medio marts – medio september
medio juni – medio december
Der tages forbehold for forsinkelser i
udgivelsestidspunktet.
Abonnementspris:
Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og
forsendelse. Løssalg kr. 35,-.
Annoncepriser:
1/1 side 265x185����������������������
1/2 side 130x185����������������������
1/3 side 85x185��������������������
1/4 side 85x120��������������������
Bagside 230x185����������������������
Omslag side 2��������������������������
Alle priser er excl. moms.
Ovenstående er gældende for
annoncer i 4 farver.
6500,5000,4000,3500,7000,7000,-
Gentagelsesrabat:
4 indrykninger 10%.
Annoncemateriale:
Elektronisk.
Indleveringsfrist:
4 uger før udgivelse.
Tryk:
Rounborgs grafiske hus
7500 Holstebro,
tlf. 9742 2344.
Oplag:
1000 eksemplarer.
Eftertryk tilladt med tydelig
kildeangivelse.
4
Nye regler om rekonstruktion
– ny rolle for revisorer
Af Advokat Trine Hasselbalch,
Bech-Bruun Advokatfirma
Moms - tab på debitorer
8
Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel
Sørensen, BDO
12
Folketinget har lempet på
revisionspligten for mindre
virksomheder
Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund,
PricewaterhouseCoopers
Det innovative bank på revisordøren
Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg
16
14
Hotel- og restaurationsmomsens
Hvem, Hvad, Hvor
Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen,
BDO
Beskatning af hovedaktionærers
(kapitalejeres) personalegoder og
transaktioner med sine selskaber
18
Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S
24
Kort om
ansættelseskontrakter
Af Bente Kjær Frederiksen og
Michael Zwinge, Personaleafdelingen
Aktuelt om moms
Af momschef Sten Kristensen, BDO
26
Medlem af:
Dansk
Fagpresseforening
Danske Revisorer 3-2010
3
Nye regler o
Nye regler om rekonstruktion
– ny rolle for revisorer
I juni 2010 vedtog Folketinget nye regler om ”rekonstruktionsbehandling”.
Med loven, der forventes at træde i kraft inden marts 2011, gennemføres
den mest omfattende reform af dansk rekonstruktionslovgivning, siden
reglerne om betalingsstandsning blev indført i 1975.
Det overordnede formål med de nye
regler er at forbedre mulighederne for
at videreføre en midlertidigt insolvent,
men principielt levedygtig virksomhed
eller videreføre den ”sunde del” af den
pågældende virksomhed. Reglerne indeholder et regelsæt om ”rekonstruktion”, som giver mulighed for en akkord
(rekonstruktion af skyldneren) eller en
virksomhedsoverdragelse (rekonstruktion af virksomheden), mens en egentlig
afvikling af (hele) virksomheden må ske
i konkursregi.
En væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler om betalingsstandsning
er, at når først rekonstruktionsbehandlingen er igangsat, skal den undtagelsesfrit resultere i enten en rekonstruktion
4
Danske Revisorer 3-2010
eller en konkurs (medmindre skyldneren absolut undtagelsesvis måtte blive/
vise sig solvent under behandlingen,
uden at dette beror på akkorden). Der er
således ikke mulighed for, at skyldneren
kan trække sig ud af processen. Netop
denne ændring åbner samtidig op for,
at regler om omstødelse og gensidigt
bebyrdende aftaler vil finde anvendelse under rekonstruktionsbehandlingen.
Under betalingsstandsning har det ikke
været muligt at omstøde, hvilket har
nødvendiggjort, at virksomheder har
måttet overgå til konkursbehandling
for at omstøde eksempelvis en betaling
til én kreditor. Netop muligheden for at
gennemføre omstødelse, og dermed en
håndhævelse af ligedelingsprincippet
lige fra rekonstruktionsbehandlingens
indledning, skulle gerne resultere i flere
videreførelser af ”sunde virksomheder”.
Indførelse af reglerne om gensidigt
bebyrdende aftaler under rekonstruktionsbehandlingen betyder, at kontraktparter ikke kan påberåbe sig, at
rekonstruktionsbehandlingen er misligholdelse, og med denne begrundelse hæve kontrakten. Adgangen til
at videreføre kontrakter omfatter som
udgangspunkt også allerede ophævede kontrakter, såfremt kontraktparten
modtager meddelelse om videreførelse
inden 4 uger efter ophævelsen, og kontraktparten ikke allerede har disponeret til anden side.
om rekonstr
Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma
Efter de nuværende regler om gensidigt bebyrdende regler under konkurs
betyder en indtræden, at der indtrædes
i samtlige rettigheder og forpligtelser.
Dette kan have vidtrækkende konsekvenser i tilfælde af lange opsigelsesvarsler mv.
I de nye regler indføres der en generel
opsigelsesadgang for videreførte kontrakter med 1 måneds varsel. Til gengæld har kontraktparten krav på erstatning, hvis opsigelsen sker med kortere
varsel end det aftalte. For at hindre spekulation i reglerne er erstatningskravet
i konkursordenen placeret som det primære krav efter aftalen.
Reglerne om ”konkursregulering” indføres ligeledes under rekonstruktionsbehandlingen, hvilket betyder, at der som
udgangspunkt kan ske opsigelse med
”rimeligt og sædvanligt varsel” uden
adgang til erstatning.
Efter de nuværende regler kan alene
skyldneren anmelde betalingsstandsning. I modsætning hertil kan rekonstruktionsbehandlingen initieres af
såvel skyldneren som en kreditor. At
rekonstruktionsbehandlingen kan initieres af kreditorer betyder, at disse opnår
forstærket indflydelse på rekonstruktionsbehandling. Derudover får kreditorerne mulighed for større indflydelse på
insolvensbehandlingen – på et typisk
tidligere tidspunkt i insolvensforløbet.
Modsat forudsætter en rekonstruktionsbehandling af en personlig skyldner, at
denne samtykker heri – hvis samtykket
ikke foreligger senest på det indledende møde, anses begæringen for en konkursbegæring, som skifteretten straks
skal behandle.
Rekonstruktør og tillidsmand –
skærpede krav omkring habilitet,
karantænebestemmelse mv.:
Ved indledningen af behandlingen beskikker skifteretten en rekonstruktør og
en tillidsmand. Rekonstruktøren (som
i praksis vil være en advokat) har til
opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet, og der lægges op til, at
rekonstruktøren skal indtage en mere
offensiv og forretningspræget rolle. Tillidsmanden (som i praksis vil være en
godkendt revisor) har til opgave at verificere de foreliggende økonomiske oplysninger og at tilvejebringe yderligere
fornødent regnskabsmateriale mv. Da
begge imidlertid skal kunne vurdere rekonstruktionsforløbet og sidenhen afgive fælles redegørelse og erklæring om
selve rekonstruktionsforslaget, vil hele
arbejdet i praksis skulle foregå i et tæt
samarbejde mellem rekonstruktør, tillidsmand og skyldner.
Habilitetskravene til tillidsmanden (revisor) skærpes således, at tillidsmanden
(eller andre i samme rådgivningsfirma)
ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i 2
år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning, ligesom tillidsmanden
ikke må påtage sig disse hverv for skyldneren i en periode på 2 år efter at have
afsluttet sit hverv som tillidsmand.
Varighed:
Varigheden af en rekonstruktionsbehandling er som udgangspunkt ca. 7
måneder, men skifteretten kan med opbakning fra kreditorerne forlænge forløbet med op til 2 + 2 måneder. Rekonstruktionsforløbet kan således maksimalt løbe over ca. 11 måneder.
Særligt for panterettigheder og
andre separatistrettigheder:
Under rekonstruktionsbehandlingen
er der et generelt forbud mod individualforfølgning, ligesom der ikke kan
iværksættes eller fortsættes individualforfølgning på grundlag af underpanterettigheder, uanset om panteretten må
anses for omstødelig eller ej. Til gengæld
skal skyldneren betale løbende ydelser
for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning (men kun) på uomstødelige pantefordringer, (og kun) i det
omfang disse må anses for reelt sikrede
i de pantsatte aktiver. Separatistrettigheder (fx ejendomsforbehold, leasingrettigheder og pant i fordringer) kan forfølges uafhængigt af rekonstruktionsforløbet. Skyldneren bevarer den adgang til
at udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig drift, som han havde før rekonstruktionsbehandlingen (undtagen
når det gælder virksomhedspanterettigheder, der som hidtil fryser ved indledning af insolvensbehandlingen), og kan
endvidere under visse betingelser foretage udskillelser, uanset at disse ikke sker
som led i regelmæssig drift.
Som en nyskabelse indføres der regler
om bindende vurdering og værdifastsættelse af underpantsatte aktiver, bortset fra fast ejendom, skibe og luftfartøjer.
Værdiansættelsen resulterer i en øjeblikkelig akkordering af den ”restfordring”,
der ligger ud over den fastsatte værdi.
Akkorderingen er endvidere definitiv.
Hvis aktivet således senere sælges til en
anden pris end vurderingssummen, påvirkes skyldnerens og panthaverens indbyrdes forhold ikke. Er salgssummen
mindre end vurderingssummen, har
panthaveren således krav på den fulde
difference, mens et overskud ved realisationen i forhold til vurderingssummen
tilfalder skyldneren.
De nuværende regler om betalingsstandsning og tvangsakkord regulerer
ikke, hvem der skal afholde omkostningerne til vurdering og realisation af
pantsatte aktiver. De nye regler om rekonstruktion fastsætter, at det er køberen, som skal afholde rimelige omkostninger til vurdering og salg. Dette får
forventelig en afsmittende indflydelse
på købesummens størrelse, hvorfor disse omkostninger i sidste ende må bæres
af marginalpanthaveren, hvis aktivet er
overbehæftet, eller hvis det ikke lykkes
at sælge aktivet i frihandel.
Som endnu en nyskabelse indføres nye
regler, som begrænser leasingselskaber-
Danske Revisorer 3-2010
➞
5
Nye regler o
➞
nes anmeldelsesret i både rekonstruktionsbehandling og konkurs. Dette betyder, at finansielle leasingselskabers krav
på løbende ydelser, der angår perioden
efter indledningen af rekonstruktionsbehandling/dekretdagen, efterstilles, jf.
konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3/§ 98,
nr. 1, i det omfang leasingselskabet ikke
kan godtgøre, at ydelsen må sidestilles
med afdrag. Formålet med denne ændring er at sikre større lighed mellem
leasingselskaber og andre kreditorer.
Vedtagelse af rekonstruktionsplan
og -forslag:
Kreditorerne indkaldes til møde senest
4 uger fra indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, og som noget nyt
bekendtgøres indkaldelsen i Statstidende. På dette møde skal der fremlægges
forslag til en rekonstruktionsplan – der
på grundlag af foreliggende økonomiske oplysninger overordnet redegør for,
hvilken type forslag til rekonstruktion
der arbejdes hen imod. Vedtages forslaget, udarbejder rekonstruktøren i samarbejde med tillidsmanden det endelige rekonstruktionsforslag, der forelægges til afstemning for kreditorerne. Hvis
kreditorerne forkaster forslaget til rekonstruktionsplan, overgår skyldneren
straks til konkursbehandling.
Et af de primære formål med reformen
er at give kreditorerne øget mulighed for
at varetage deres interesser under rekonstruktionsforløbet. Reglerne om vedtagelse af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget indebærer imidlertid, at de forslag, som rekonstruktøren
forelægger, er vedtaget, medmindre de
stemmes ned af et flertal af kreditorerne.
Til at nedstemme et forslag, kræves, at
et flertal af de afgivne stemmer, regnet
efter fordringernes beløb, er nejstemmer. Hvis afstemningen angår forslaget
til rekonstruktionsplan, skal dette flertal yderligere udgøre mindst 25 pct. af
det samlede beløb, der giver stemmeret
(reglerne herom ændres ikke). Ved afstemning om rekonstruktionsforslaget
6
Danske Revisorer 3-2010
stilles dette krav ikke. En temmelig radikal nyskabelse er det, som det fremgår,
at der alene regnes med de fordringer,
der deltager i afstemningen (de passive
virker således ikke længere som nejstemmer), og at der altid kun regnes med fordringernes beløb, aldrig med antallet af
kreditorer.
Sikkerhedsstillelsen:
De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. Udgangspunktet
er, at skyldneren selv skal afholde omkostningerne i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldneren ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen, hæfter (subsidiært) den
kreditor, som har begæret rekonstruktionsbehandlingen. Denne hæftelse er
dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen.
De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. For det første er det
en betingelse ikke blot for rekonstruktionsbehandling, men også for konkursbehandling, at der stilles sikkerhed af
kreditor. Hvis en fejlslagen rekonstruktionsbehandling ender med konkurs, og
er der stillet sikkerhed ved rekonstruktionens indledning, skal der ikke stilles
ny sikkerhed ved afsigelsen af konkursdekretet.
For det andet nedsættes sikkerhedsstillelsen til det halve, hvis der ligeledes er
mulighed for at pålægge virksomhedspanthaver at stille sikkerhed.
Rekonstruktionens indhold:
En tvangsakkord som led i en rekonstruktion kan gå ud på gældsnedsættelse (herunder som noget nyt til 0, altså
gældsbortfald), betalingsudsættelse eller en kombination heraf. Akkorden kan
betinges af, at skyldnerens formue likvideres helt eller delvis. Men reglerne om
likvidationsakkord afskaffes.
Pantefordringer omfattes som hidtil
ikke af en tvangsakkord, i det omfang
pantet strækker til, men med indførelsen af de nye regler om bindende vær-
diansættelse akkorderes den del af
fordringen, som ligger uden for vurderingssummen (dog ikke for fast ejendom mv.).
En virksomhedsoverdragelse kan gå ud
på salg af hele skyldnerens virksomhed
eller dele heraf. En ”del af en virksomhed” defineres som ”en selvstændig
økonomisk enhed”, og denne definition er identisk med samme definition i
lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Virksomhedsoverdragelsen skal ske
”til eje”, og det er uden betydning, om
en overdragelse sker mod eller uden
vederlag.
Rekonstruktionsbehandlingens
ophør:
Rekonstruktionsbehandlingen ophører ved manglende sikkerhedsstillelse,
manglende forslag til rekonstruktionsplan, skyldnerens udeblivelse fra mødet
om forslaget til rekonstruktionsplanen,
manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan, manglende rekonstruktør,
skyldnerens udeblivelse fra mødet om
rekonstruktionsforslaget, ved forkastelse eller manglende stadfæstelse af
et rekonstruktionsforslag, erhververens
tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse.
Derudover ophører rekonstruktionen,
hvis det måtte vise sig, at skyldneren
ikke (længere) er insolvent, skyldneren
ikke samarbejder loyalt eller bringer
kreditorernes ret i fare, eller hvis skyldneren indleverer begæring om ophør
til skifteretten, eller hvis skifteretten
skønner rekonstruktionsbehandlingen
er udsigtsløs.
Ved ophøret af rekonstruktionsbehandlingen overgår skyldneren til konkursbehandling, medmindre han – eventuelt som følge af tvangsakkordeffekten
– er blevet solvent. ■
o
Lad fornuften
styre driften
- og få bedre lønsomhed
Det er nok ingen tilfældighed, når mere end 28.000 virksomheder
og 3.500 revisorer dagligt arbejder the e-conomic way ®
e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er specielt udviklet
til små og mellemstore virksomheder. Der er ingen faste driftsomkostninger til
eget økonomisystem, da der arbejdes på et anerkendt standardprogram, som
både kunde og revisor via internettet kan bruge sammen eller hver for sig.
Få meget mere at vide på www.e-conomic.dk
Fuld webadgang
Høj driftsikkerhed
Stor overskuelighed
Ingen serverinstallationer
Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage.
Kontakt os på tlf. 8820 4840
eller send en mail: info@e-conomic.dk
Fohlmann.communication
Meget høj brugervenlighed
e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840
Danske Revisorer 3-2010
7
Moms - tab
Moms - tab på debitorer
Ved tab på debitorer er den alt overvejende forudsætning for at måtte tilbageregulere den salgsmoms,
virksomheden ved salget i sin tid afregnede til SKAT, at tabet er endeligt konstateret.
Praksis for, hvornår et tab er endeligt konstateret, er forholdsvis striks, men for nyligt er der lempet
på kravene, og mange virksomheder vil på baggrund af den nugældende praksis formentlig have
penge til gode hos SKAT.
Artiklen beskriver, hvornår et tab anses for konstateret, ligesom den kortfattet gennemgår de
situationer, hvor man kan regulere moms af et forventet tab.
Konstaterede tab
Et tab skal være konstateret før kreditor kan regulere den oprindelig afregnede salgsmoms.
Reglerne er forholdsvis nemme at
håndtere, når tabet skyldes debitors
konkurs, død, gældssanering for jordbrugere eller gennemførelse af tvangsakkord o.lign. Her skal man blot være
opmærksom på, at der skal være tale
om gæld fra salg af varer og ydelser, og
at gælden ikke må have skiftet karakter
til en finansiel fordring.
Hvis der er tale om en frivillig akkord,
gælder yderligere krav til, hvordan og
under hvilke vilkår og former aftalen
er indgået.
Men herudover findes også andre tilfælde, hvor der kan ske regulering, når
det viser sig, at skyldner ikke kan betale. Disse andre tilfælde dækker ofte
over situationer, som berører rigtig
mange virksomheder, og derfor vil
den ændrede praksis blive udførligt
beskrevet nedenfor.
Andre tilfælde
Praksis har hidtil været, at kun hvor
der har været tale om fordringer under 3.000 kr., har det været tilstrækkeligt, at virksomheden, dens advokat
eller en inkassovirksomhed forgæves
har rykket debitor for betalingen. Det
har samtidig almindeligvis været et
krav, at handelsforbindelsen med den
pågældende kunde har været ophørt i
8
Danske Revisorer 3-2010
på debitore
Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO
mindst 1 år på det tidspunkt, hvor reguleringen foretages, og at der i øvrigt er
foretaget tilstrækkeligt til fordringens
inddrivelse.
En kopi fra en tidligere fogedforretning
kan også bruges som dokumentation for,
at et tab er konstateret og dermed berettiger til regulering af salgsmomsen.
For fordringer over 3.000 kr. inklusive
moms har virksomheden derfor været
nødt til at gå via fogedretten for at få
skyldneren til at betale eller for at få
dokumentation for, at skyldneren ikke
kan betale. Resultatet af fogedforretningen føres i udlægsbogen/fogedprotokollen, og virksomheden skal bruge
en udskrift heraf for at kunne dokumentere, at fordringen er tabt.
Inddrivelse af gæld er dyrt, og i praksis kan udgifterne hertil vise sig at være
større end det beløb, der senere kan reguleres overfor SKAT som konstateret
tab. Derfor har der jævnligt været pres
på Skatteministeriet for at få lempet på
kravene. I nedenstående eksempler er
praksis blevet lempet og gælder altså
uanset fordringens størrelse.
Fogedretten vil ofte afvise at foretage
udlægsforretning hos skyldneren, hvis
fogedretten er bekendt med, at der inden for de seneste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke
har været muligt at opnå dækning.
Ukendt skyldner
Sidste gang praksis blev lempet var i
2008, hvor SKAT indrømmede virksomhederne adgang til regulering i tilfælde,
hvor rette skyldner var ukendt for virksomheden. I de omhandlede situationer var der tale om salg af mobiltele-
foner, abonnementer og forbrug, men
reglerne kan i princippet anvendes for
alle slags varer og ydelser.
Den ene situation er, at en kunde benytter falsk navn ved køb af en mobiltelefon med abonnement. Teleselskabet udsteder derefter fakturaerne til en
person, som ikke vil kendes ved købet,
og regningerne bliver ikke betalt.
Den anden situation er, at en kunde
anvender betalingskortoplysninger,
som han har afluret fra en anden. Kunden uploader taletid via internettet, og
kortholder bliver opkrævet betaling.
Da kortholder ikke kender til købet,
afviser han at betale, og teleselskabet
får ikke sine penge.
I begge situationer har teleselskabet
ikke mulighed for at rette kravet over
Danske Revisorer 3-2010
➞
9
Moms - tab
➞
for den egentlige køber, da dennes
identitet er ukendt. SKAT accepterer,
at der kan ske regulering, hvis der er
indgivet politianmeldelse. Uanset politiet ofte henlægger sagen uden resultat, modtager selskabet/kreditor en
anmeldelseskvittering, som skal opbevares som dokumentation for tabet.
Samme mulighed for at anse tabet for
konstateret gælder, hvor en ukendt
køber har anvendt falske checks som
betaling for momspligtige varer eller
ydelser.
Forsvundne skyldnere
Yderligere en lempelse af praksis er
sket her i sommer for så vidt angår
krav mod skyldnere, der er forsvundet. Skatterådet har afgivet et bindende svar herom til et teleselskab, men
svaret kan naturligvis anvendes af andre virksomheder, der har tilsvarende
forhold.
Situationen er i al sin enkelthed, at
kunden fraflytter Danmark og efterlader sig ubetalte regninger. Har kunden ikke anmeldt adresseflytning til
Folkeregistret, har virksomheden ingen steder at rette sit krav. Tabet anses
i den situation for konstateret tabt, og
10
Danske Revisorer 3-2010
virksomheden er berettiget til regulering af salgsmomsen.
Skatteministeriet har supplerende oplyst, at det er en forudsætning for regulering, at virksomheden har dokumentation fra Folkeregistret om kundens
bopælsoplysninger på aftaletidspunktet, og at virksomheden i øvrigt har
foretaget de handlinger med henblik
på sikring af tilgodehavendet, som er
sædvanlig branchekutyme. Fordringens størrelse af uden betydning.
Andre fordringer - konkret vurdering
Den vel nok væsentligste lempelse er
ligeledes sket henover sommeren, og
denne lempelse vil med stor sandsynlighed betyde, at mange virksomheder
dels har penge til gode hos SKAT og dels
fremover får nemmere ved at regulere
salgsmomsen som følge af, at tabet er
konstateret.
Skatterådet har nemlig åbnet op for,
at virksomheder, der til inddrivelse af
sine fordringer benytter et uafhængigt
inkassobureau, kan anse en fordring –
uanset dens størrelse - for konstateret
tabt, når bureauet har foretaget en individuel vurdering af skyldneren og fordringen og vurderet den tabt.
For at kunne benytte denne nye praksis til at afskrive fordringer som konstateret tabt, skal
·fordringen først have været gennem en rykkerprocedure hos virksomheden selv, og
·fordringen skal derefter være forsøgt inddrevet af et uafhængigt inkassobureau, der har foretaget de
inddrivelsesskridt, som bureauet
i relation til fordringens størrelse
har fundet mulige, og først efter en
individuel vurdering af den enkelte kunde og fordring, har vurderet
fordringen for endeligt tabt.
Skatteministeriet har supplerende
oplyst, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet en procentvis
nedskrivning på den enkelte debitor
ikke tillades.
En procentvis nedskrivning på den
samlede debitormasse er også udelukket som grundlag for fradrag i momsgrundlaget.
Fordringens størrelse af uden betydning.
Forventede tab
Der gælder to undtagelser til praksis
om, at tabet skal være konstateret,
på debitore
førend der kan ske regulering af salgsmomsen.
Den ene gælder for konkurs- og dødsboer, hvor der før bobehandlingen er endelig afsluttet, kan ske en foreløbig regulering under forudsætning af, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring
fra boets kurator eller bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en
nærmere angiven procent af fordringen.
Den anden gælder for betalingsstandsninger, hvor der foreligger en erklæring
fra et beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer
ikke vil kunne opnå dækning ud over
en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de
kreditorordninger, der arbejdes med.
Beregningen af dækningsprocenten
skal bygge på en ajourført status for
skyldneren.
Når der foreligger en endelig opgørelse,
skal der ske en justering af den foretagne
regulering, hvis det endelige udfald fører til et andet resultat for kreditor.
Overdragelse af fordringer
Overdragelse af fordringer i forbindelse
med virksomhedsoverdragelse eller i andre situationer, vil som oftest være problematisk, idet adgangen til momsmæssig regulering i langt de fleste tilfælde
fortabes, fordi overdragelse sker til underkurs. Overdragelse til underkurs betyder i realiteten, at fordringen skifter
karakter fra varegæld til gæld af finansiel karakter.
For den virksomhed, der overdrager
sine fordringer til underkurs, vil der
ikke være adgang til at regulere salgsmoms med differencen.
Det følger af, at overdragelsen ikke udgør en momspligtig transaktion, samt
at kurstabet ikke er udtryk for, at fordringen ikke efterfølgende vil blive
betalt af skyldner.
Virksomheden, der køber fordringerne
kan heller ikke regulere for et eventuelt efterfølgende tab (ligesom den ikke
skal afregne moms af eventuelle gevinster). Begrundelsen er, at overdragelsen til underkurs betyder, at fordringen har skiftet karakter.
I forbindelse med overdragelse af større porteføljer af fordringer er det derfor væsentligt, at der sker en vurdering
og eventuelt opdeling af fordringerne,
for at minimere risikoen for momstab.
Afrunding:
Den seneste ændring af praksis betyder,
at de fleste virksomheder nu ved at tilrettelægge en fornuftig og fleksibel arbejdsgang i forbindelse med inddrivelse af fordringer, kan opnå adgang til at
tilbageføre moms i forbindelse med opståede tab, uden at der skal tages omkostningsfyldte og forsinkende skridt
via fogedretten mv. Dette er en klar og
ganske væsentlig lempelse af praksis på
momsområdet.
Herudover er der tale om en lempelse,
som samtidig bidrager til en bedre harmoni mellem de momsmæssige og de
skattemæssige retningslinjer for håndtering af tab.
Men der er fortsat tale om et kompliceret område, som i praksis volder mange
problemer, og hvor SKAT har lidt for
”nemt” ved at tilbagevise en anmodning om momsmæssig regulering,
fordi virksomheden og dens rådgiver/
revisor ikke har været opmærksom på
betingelserne. ■
Danske Revisorer 3-2010
11
Folketinget
Folketinget har lempet på revisionspligten
for mindre virksomheder
Folketinget har tirsdag den 1. juni 2010 ændret årsregnskabsloven,
så flere virksomheder i regnskabsklasse B fremover får mulighed for
at fravælge revision.
Forudsætningen for at fravælge revision er, at virksomheden på balancetidspunktet ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to af følgende
grænser:
1) omsætning på 8 mio. kr. (tidligere 3
mio. kr.),
2) balancesum på 4 mio. kr. (tidligere 1,5
mio. kr.) og
3) 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret (uændret)
Fonde og holdingselskaber ikke
omfattet af lempelsen
Erhvervsdrivende fonde og holdingselskaber vil som hidtil ikke kunne fravælge revision uanset deres størrelse. Holdingselskaber defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre
virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes
at udøve betydelig indflydelse, hvis den
12
Danske Revisorer 3-2010
besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed.
sionen ud fra de nye grænser for regnskabsåret 2011.
Yderligere lempelser af
revisionspligten?
Regeringen havde oprindeligt lagt op til
en lempelse af revisionspligten for virksomheder med en omsætning på op til
72 mio. kr., men dette forslag kunne
ikke samle flertal i Folketinget. Folketingets partier har tilkendegivet, at de
ser positivt på, at der i fremtiden udvikles en alternativ standard for erklæringer på årsrapporter for de mindre virksomheder.
Virksomheder kan fravælge revision allerede ved stiftelsen, hvis virksomheden
på stiftelsestidspunktet ikke forventes at
overskride størrelsesgrænserne på den
kommende balancedag. Overskrides
grænserne mod forventning, sætter revisionspligten ind med det samme.
Ikrafttrædelse af lovændringen
Ændringen af loven træder i kraft den
1. januar 2011. Fravalg af revision kan
kun ske med fremadrettet virkning.
Virksomheder kan derfor ikke fravælge
revision for igangværende regnskabsperioder eller udløbne regnskabsperioder.
Derimod kan selskabet på den ordinære
generalforsamling i 2011 fravælge revi-
Hvordan gennemfører og registrerer
jeg fravalg af revision
– ved stiftelsen?
Fravalg af revision kræver:
1. at det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsregnskab
ikke skal revideres og
2. at virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor.
Fravalget af revisionen registreres automatisk ved anmeldelse om stiftelse af
t
Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers
virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvordan gennemfører og registrerer
jeg fravalg af revision
i efterfølgende regnskabsår?
Fravalg af revision kræver:
1. at fravalg af revision er vedtaget på
virksomhedens ordinære generalforsamling
2. at virksomhedens vedtægter ændres,
så de ikke indeholder bestemmelser
om revisionspligt, herunder valg af
revisor
3. at det oplyses i ledelsespåtegningen
til årsrapporten, at det er besluttet at
fravælge revision for det næste regnskabsår.
Virksomheden skal anmelde fravalget
af revisor og de ændrede vedtægter hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges
sammen med de ændrede vedtægter.
Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning til ledelsespåtegningen erklære,
hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt, hvis de ønsker
at fortsætte med fravalg af revision.
Årsrapport til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Virksomheden skal stadig udarbejde og
indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, selvom virksomheden har
fravalgt revision. Årsrapporten skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler.
Det er kun statsautoriserede og registrerede revisorer, der må afgive erklæringer på årsregnskaber i form af erklæringer om revision, review eller assistance
med regnskabsmæssig opstilling. Det
betyder samtidig, at andre personer
ikke må afgive sådanne erklæringer på
årsregnskaber.
Andre overvejelser
Før virksomheden benytter sig af muligheden for at fravælge revision, bør
man overveje, om der er andre regnskabsbrugere, som kan have en interesse i, at årsregnskabet bliver revideret
og forsynet med en revisionspåtegning.
Det kan f.eks. være brugere som pengeinstitutter, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Regnskabsklasser
Klasse B
ej revisionspligt
Klasse B
revisionspligt
Klasse lille C
Klasse store C
Nettoomsætning
0 - 8 mio. kr.
8 - 72 mio. kr.
72 - 286 mio. kr
> 286 mio. kr.
Balancesum
0 - 4 mio. kr.
4 - 36 mio. kr.
36 - 143 mio. kr.
> 143 mio. kr.
Antal ansatte
0 - 12
12 - 50
50 - 250
> 250
Klasse D
Børsnoterede
og statslige
aktieselskaber
Enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber og kommanditselskaber er
ikke forpligtet til at aflægge årsrapport.
Aflægger disse virksomheder en årsrapport sker dette efter regnskabsklasse A
Dette medfører dog ikke at de bliver revisionspligtige.
Klasse B – C er pligtig til at aflægge årsrapport og omfatter følgende virksomheder:
· Aktie- og anpartsselskaber
· Kapitalselskabsejede interessentskaber
· K apitalselskabsejede kommanditselskaber
· Erhvervsdrivende fonde (kun B) ■
Danske Revisorer 3-2010
13
Det innovat
Det innovative bank på
revisordøren
Kun de færreste mener, at innovation rimer på revision.
Ikke desto mindre kan frie innovative processer skabe vækst
i en branche præget af styring og rationelle logikker
Alle taler om innovation. Enhver moderne virksomhed med respekt for sig
selv er både innovativ og kreativ. En
banebrydende teknisk landvinding
eller en ny fødevare kan ikke se dagens lys, uden at virksomheden efterfølgende promoverer sig for sit innovative fremsyn.
skæftiger sig med kredit og debet.
En branche, der er kendetegnet ved
kontrol og rationelle logikker, er ikke
umiddelbart fordrende for kreative
og innovative processer, siger Flemming Poulfelt, professor ved Institut
for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School.
Innovation er ganske enkelt et af tidens helt hotte begreber. I erhvervslivet, uddannelsesverden og den offentlige sektor.
Professoren, der forsker i innovation
i vidensintensive, professionelle servicevirksomheder – hvorunder revisionsbranchen hører til – har imidlertid en mere nuanceret opfattelse af
innovationens rolle på landets revisorkontorer.
Anderledes ro på bagsmækken er der,
når billedet af revisoren træder frem
på nethinden. Her er en branche,
som tilsyneladende er gået ram forbi
den innovative bølge, der gennem de
senere år er skyllet ind over landet.
Men spørgsmålet er, om billedet taler sandt.
- Der er ikke tvivl om, at mange har
den opfattelse, at en revisor ikke kan
være innovativ. Man forbinder ikke
kreativitet med en fagperson, der be-
- Et nærmere kig i revisorbranchen
viser, at der også her har været gang
i innovative processer. Den klassiske
revisor beskæftigede sig førhen udelukkende med regnskab og budgetter.
I dag har flere revisorer fået en bredere og mere rådgivende profil inden for
eksempelvis ledelse- og skatterådgivning. En profil, der er et klart vidnesbyrd om, at revisorstanden gennem
nytænkning har udviklet forretningen, siger Flemming Poulfelt og fremhæver vigtigheden af at skelne mellem forskellige typer af innovation:
- Den gængse opfattelse knytter sig
til produktinnovation. En ny øl med
en særlig gæring eller udviklingen af
en el-dreven bil er håndgribelige eksempler på innovative frembringelser.
Men der opereres også med begreber
som procesinnovation og social innovation. Her handler det om nye måder
at tilrettelægge opgaver på, finde nye
modeller for organisation eller samarbejde, forklarer professoren.
Innovativ frontkæmper
Christian Vintergaard, der beklæder
posten som direktør for Fonden for
Entreprenørskab, har som sin fornemste opgave at medvirke til, at innovation, kreativitet og iværksætteri
bliver bærende størrelser i den fremtidige udvikling af det danske samfund.
Han ser som det naturligste, at også
revisorbranchen i stadig større grad
byder innovationen indenfor.
TEMA: Innovation og revision
I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem
innovation og revision.
Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen.
14
Danske Revisorer 3-2010
tive bank på
Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg
- Om det er en produktionsvirksomhed eller en servicevirksomhed, så er
innovation et afgørende parameter,
når det handler om sikre forretningens fortsatte eksistens og udvikling,
siger Christian Vintergaard og trækker os med ind i det innovative arbejdsrum.
- At arbejde innovativt er på én og
samme tid udviklende og mentalt
udfordrende. Når man ikke kender
udkommet af en proces, er det ofte
forbundet med utryghed. Men man
kan gribe innovation an på mange
forskellige måder.
Christian Vintergaard fremhæver i
den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis er gavnligt for et revisionskontor at kaste sig ud i det, der med
et populært udtryk er døbt ”radical
innovation”. Her nulstiller virksomheden sig selv i en nærmest ekstremistisk tilgang til den innovative proces, og det store spørgsmål ”Hvem er
vi overhovedet?” svæver flagrende i
luften.
- Så drastisk behøver man ikke gå til
værks. Mest af alt handler det om, at
man i sin virksomhed får skabt en
kultur, hvor der er plads til nytænkning, siger Christian Vintergaard og
fremfører, at flere servicevirksomheder har succes med at afsætte 5 – 10
procent af medarbejdernes tid til nytænkning. Her skal de ikke fremstille eller producere, men udelukkende
forholde sig til, hvordan arbejdsgange kan ændres eller nye ydelser udvikles.
- Vil man tilføre sin virksomhed øget
værdi, er det tvingende nødvendigt,
at der er et rum til tanker og ideer,
som ikke kan faktureres her og nu,
fastslår Christian Vintergaard.
Træk vejret
Men inden der på landets revisorkontorer lines op i mødelokalet
med flipovers, sprittuscher og store
whiteboards, så anbefaler professor
Flemming Poulfelt, at man får stillet
sig spørgsmålet: Hvorfor overhovedet innovation?
- Dybest set er der jo ingen grund til
at vende det hele på hovedet og være
innovativ, hvis man har en sund og
konsolideret forretning, og man kan
se, at man også i fremtiden står med
et stabilt kundegrundlag, siger Flemming Poulfelt.
Han pointerer dog, at stort set ethvert
revisorkontor har gavn af på lempelig
vis at inddrage det innovative tankesæt. Som en metode til at kaste lys
over kontorets aktuelle status. Og
som en ansporer til at generere nye
ydelser og arbejdsgange.
- Det er altid sundt at rejse spørgsmålene: Kan jeg overleve på både den
korte og den lange bane? Og hvad
vil det eventuelt kræve af fornyelse
at sikre og styrke ens fortsatte position. ■
Danske Revisorer 3-2010
15
Hotel- og re
Hotel- og restaurationsmomsens
Hvem, Hvad, Hvor
I 1995 indførtes delvist fradrag
for virksomheders omkostninger til bespisning og overnatning ”ude i byen”. Fradraget
udgør ¼ af momsbeløbet og
for langt de fleste tilfælde er
der tale om et ganske beskedent fradrag. Om dette er årsagen til, at netop dette fradrag
volder store vanskeligheder skal
vi lade være usagt, vi kan blot
konstatere, at alt for mange
virksomheder ikke anvender
reglerne korrekt på dette område. I artiklen gennemgås det
særlige fradrag.
16
Danske Revisorer 3-2010
Det delvise fradrag for hotel- og restaurationsudgifter blev indført i 1995 med
det formål, at gøre hotel- og restaurationsbranchen mere konkurrencedygtig.
Fradraget bliver ofte blandet sammen
med fradragsreglerne for udgifter til repræsentation, hvilket er forkert. Der er
tale om et fradrag, som kun vedrører
mad/drikke og overnatning.
Hvem?
Adgangen til fradrag er stort set uafhængig af, hvem der indtager mad/drikke eller overnatter. Det kan være en virksomhedsejer, bestyrelse, virksomhedens
egne medarbejdere i forbindelse med
interne arbejdsmøder eller lignende,
eller salgskonsulenter, som overnatter
og spiser på hotel eller kro i forbindelse
med salgsopsøgende arbejde i andre dele
af landet.
Men det kan selvsagt også være bespisning af/overnatning for indenlandske
og udenlandske gæster.
Hvad?
Adgangen til fradragsret omfatter udgifter til bespisning og overnatning afholdt ”ude i byen”.
Af lovteksten fremgår, at udgifterne
skal være af ”streng erhvervsmæssig karakter”. Heri ligger frem for alt, at udgiften ikke må have overvejende privat
karakter, hvilket eksempelvis vil være
tilfældet, hvis en virksomhedsejer inviterer ægtefælle eller private venner på
restaurant.
Derudover er der truffet afgørelse om, at
daglig bespisning af medarbejderne (fri
kost) ikke giver anledning til fradragsret.
estaurations
Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO
Derimod vil der være fradragsret, hvis
en virksomhed afholder arrangementer
af social karakter, herunder personalefester, julefrokoster o.lign., på restaurant,
også i de tilfælde hvor ægtefæller/ledsagere er inviteret. Fradragsretten omfatter også eventuel overnatning for medarbejdere m.fl.
Hvis der er tale om arrangementer, hvori
underholdning indgår som et væsentligt element, eksempelvis en ”pakke”
med revyforestilling og efterfølgende
spisning, må der ske en opdeling i en
ikke fradragsberettiget andel vedrørende underholdning og en delvis fradragsberettiget andel vedrørende mad/
drikke.
Hvor?
Det er en forudsætning, at udgifterne er
afholdt ”ude i byen”. For så vidt angår
bespisning, skal udgiften afholdes på
restaurant, kro, cafeteria eller lignende
steder, der serverer færdiglavede måltider. Det er ikke endeligt afklaret, om
mad/drikke rent faktisk skal indtages
”ude i byen” eller om det er tilstrækkeligt, at udgiften er afholdt et af de pågældende steder. Meget taler for det sidste,
da formålet med reglerne er, at understøtte hotel- og restaurationserhvervet,
men de lokale skattecentre har forskellige holdninger til spørgsmålet.
For så vidt angår udgifter til overnatning, omfatter fradragsretten enhver
form for overnatning ”ude i byen”, dvs.
på hotel, kro, vandrerhjem o.lign.
Afrunding
Der er tale om forholdsvis simple regler,
som i praksis opleves som ganske komplicerede. Men hvis der tages udgangspunkt i, at en virksomhed som hovedregel kun afholder udgifter til overnatning og bespisning ”ude i byen”, hvis
det er erhvervsmæssigt begrundet, så
går man ikke helt galt ”i byen”. ■
Udgifter til catering o.lign. berettiger
ikke til fradragsret.
På udkig efter
ny IT-løsning?
Vi kan hjælpe dig.
Vores filosofi er enkel: Hvis du får succes, får vi succes.
Derfor har vi udviklet FAXE-Revisor som en overbygning
på Microsoft Dynamics C5, som er Danmarks mest solgte
økonomisystem.
Vælg frit du kan anvende Microsoft C5 som en
Hostingløsning eller en løsning på din egen PC/Server.
Med Microsoft C5 og FAXE-Revisor kan du både forkorte
din produktionstid og imødekomme dine kunders behov.
Kom et skridt foran med Microsoft C5 og FAXERevisor
Kontakt os for yderlige information.
Multilogik
Hovbygade 8 4640 Fakse
Telefon 56 71 41 51
salg@multilogik.dk
www.multilogik.dk
Danske Revisorer 3-2010
17
Beskatning
Beskatning af hovedaktionærers
(kapitalejeres) personalegoder og
transaktioner med sine selskaber
Denne artikel handler om den
skattemæssige behandling af
alle mulige og umulige udgifter
(personalegoder), som eneejere
af kapitalselskaber kan lade selskabet afholde.
Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet, at det kun er fantasien, der
sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer lader selskabet betale og
begrundelsen har næsten altid været, at
udgiften har været strengt nødvendig for
selskabets erhvervsmæssige indtjening.
Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis
det pågældende gode også vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet, så var den
erhvervsmæssige begrundelse for selskabet i mange tilfælde lettere at få øje på
end i de tilfælde hvor godet med overvejende sandsynlighed ikke vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet.
Beskatning generelt:
Personalegoder der stilles til rådighed
for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer, skal beskattes som personlig
indkomst og skal beskattes til markedsværdien.
En undtagelse for dette er reglerne om
personalegoder, der stilles til rådighed
som følge af arbejdet og således kan fritages for beskatning, hvis den samlede
værdi af sådanne goder ikke overstiger
en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er
p.t 5.500 kr. pr. år. Goder omfattet af
bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement, GPS m.v.
I ligningslovens § 16 er der fastsat særlige beskatningsregler for visse personalegoder ydet af arbejdsgiveren. Disse regler gælder i det store og hele også
for ansatte kapitalejere. Det drejer sig
f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse, lystbåde og multimediebeskatning
(telefon, edb m.v.)
18
Danske Revisorer 3-2010
Beskatning af hovedaktionærer:
Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren, så er det vigtigt at fokusere på flere forhold, som er afgørende
for den skattemæssige behandling.
For at kunne anvende beskatningsreglerne om personalegoder, så kræver det
at hovedaktionæren får løn fra sit selskab, i modsat fald, så kan der ikke være
tale om et personalegode. Goder der stilles til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær vil i de fleste tilfælde blive anset for maskeret udlodning, som får den
følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften og at hovedaktionær skal medregne godet som aktieindkomst.
Når det så er fastslået, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, så vil det indgå
i skattemyndighedernes vurdering, om
der er tale om et normalt forekommende
gode, som også er mulig at opnå for andre medarbejdere i selskabet. I nogle situationer kan der være tale om specielle
goder, som selskabet alene afholder på
grund af hovedaktionærens beslutning
om at selskabet skal afholde udgiften.
Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af
skattemyndighederne ikke blive anerkendt som fradragsberettigede i selskabet, idet de ikke afholdes som led i arbejdet, men for at tilgodese aktionæren.
Hovedaktionæren beskattes så af godet
som udlodning.
Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver har disse forhold med i betragtning,
når man skal rådgive sine kunder.
I det efterfølgende beskrives beskatningen af særlige personalegoder og værdiansættelsen af goderne. Da det som
nævnt kun er hovedaktionærens fantasi, der sætter grænsen for hvilke goder, selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren selv, så er der alene tale om
eksempler på de mest sædvanlige for
hovedaktionærer, men hvor mange af
goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand Hansen.
Biler:
For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer følges de sædvanlige regler i
ligningslovens § 16 stk. 4.
Her er det den ganske rådighed over bilen, der beskattes uafhængigt af om bilen
anvendes privat eller ej.
Der er i tidens løb afsagt en stribe domme, hvor hovedaktionæren har forsøgt
at undgå beskatning med den begrundelse at bilen faktisk ikke er anvendt
privat. Denne mulighed eksisterer ikke,
da reglerne tydeligt alene er knyttet til
rådigheden.
Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning, så kræver det som minimum,
at man har en privatbil udover firmabilen, at der er underskrevet en erklæring
om at firmabilen ikke anvendes privat,
at det kan dokumenteres ved et dagligt
ført kilometerregnskab at bilen ikke er
anvendt privat (bare 1 km privat er nok
til beskatning for så har bilen været til
rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes på hovedaktionærens bopæl.
Hovedaktionærens køb af bil,
der tidligere har været leaset af
selskabet:
Et forhold som man skal være meget
opmærksom på er de situationer, hvor
en bil har været leaset af selskabet og
hvor hovedaktionæren ved udløbet af
leasingperioden køber bilen af leasingselskabet til den aftalte scrapværdi. Det
er skattemyndighedernes opfattelse, at
hvis hovedaktionæren køber bilen så
skal selskabet beskattes af forskellen
mellem scrapværdien og bilen faktiske
værdi og samtidig skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af forskellen
mellem scrapværdien og bilens markedsværdi på det tidspunkt, hvor bilen
købes hos leasingselskabet.
Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes
opfattelse, men for at undgå dette, så må
man nok alliere sig med en forhandler,
af hovedak
Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S
der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter forhandleren straks efter videresælger bilen til hovedaktionæren for den
aftalte scrapværdi evt. mod et mindre
tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger.
mange såkaldte campingbiler er indrettet
på en sådan måde, at de rent faktisk også
uden problemer kan anvendes til persontransport (personbil). Det er uden betydning om de er indregistreret efter reglerne for campingbiler eller som personbil.
pingbilen, idet bilen så alene er anskaffet
af hensyn til hovedaktionærens interesser, og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens private udgift. Hovedaktionæren skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes af den fulde anskaffelsessum.
Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at
skattemyndighederne kan påstå, at selskabet har givet hovedaktionæren en
økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen har en forpligtelse til at anvise en
køber til en på forhånd fastsat pris. Det
er jo leasingselskabet, der sælger bilen,
og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed for i en salgssituation at påvirke
salgsprisen og må ikke selv købe bilen.
Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport, stort set som en personbil,
så er det de almindelige beskatningsregler for værdi af bil til rådighed, der skal
anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt af den faktiske anvendelse.
Da den konkrete indretning af en campingbil og vurderingen af bilens erhvervsmæssige anvendelse har meget
stor betydning for beskatningen, så vil
vi altid anbefale at indhente et bindende svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort på forhånd.
Omvendt er skattemyndighedernes påstand, at den aftalte scrapværdi ikke er
udtryk for en reel markedspris, men alene om hvor meget hovedaktionærselskabet har afdraget leasingaftalen med frem
til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå
til troende, så bør sådanne leasingaftaler ikke anerkendes som en leasingaftale,
men alene som et afbetalingskøb, hvor
selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne og ikke den fulde leasingydelse.
Hvis campingbilen er indrettet på specielt, at den ikke har karakter af personbil, så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 stk. 1, det vil sige at den
private benyttelse skal værdiansættes på
grundlag af den faktiske anvendelse, og
til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren at leje en tilsvarende campingbil hos en udlejer.
Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der
kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse, så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren skal beskattes af den værdi,
det har kostet selskabet at erhverve cam-
Motorcykler:
I flere tilfælde har selskaber også stillet
en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren.
Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede regler for beskatning af biler, hvorfor man også her skal bruge en
markedsværdi for leje af motorcyklen.
Man bør også her foretage nogle overvejelser om den erhvervsmæssige begrundelse for selskabets anskaffelse af en
motorcykel, der kun kan anvendes en
➞
Jeg forventer, at sagen indbringes for
domstolene, idet jeg mener at sagen er
ret principiel, så det bliver spændende at
se hvem der får ret.
Campingbiler/mobilhomes:
Det er blevet mere og mere sædvanligt, at
hovedaktionærer ønsker at selskabet skal
købe en campingbil.
Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den
skal anvendes til selskabets aktiviteter
i forbindelse med kundebesøg, messer,
længere arbejdsopgaver, hvor alternativet er at der skal købes dyre overnatninger på hotel, m.m. Udover denne anvendelse, så står campingbilen til rådighed
for hovedaktionæren.
Afgørende for rådighedsbeskatningen er
campingbilens faktiske indretning, idet
Danske Revisorer 3-2010
19
Beskatning
➞
begrænset periode. Specielt hvis hovedaktionæren udover motorcyklen også
har en bil til rådighed. Det kan jo være
svært at forestille sig direktør Hansen
komme udstyret med motorcykeldragt
m.m. til et forretningsmøde.
Derfor vil mit udgangspunkt være, at
hvis selskabet erhverver en motorcyklen og den stilles til hovedaktionærens
frie afbenyttelse, så skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af selskabets
anskaffelsessum og selskabet har ikke
fradrag eller afskrivning for udgiften.
Hvis det kan sandsynliggøres, at der er
en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks.
20
Danske Revisorer 3-2010
at selskabet handler med motorcykler eller reservedele til motorcykler, så
skal hovedaktionærens beskattes af et
beløb svarende til hvad det ville have
kostet selskabet at leje den samme motorcykel, i den eller de perioder, hvor
hovedaktionæren har benyttet motorcyklen. Det vil nok i mange tilfælde
være en meget dårlig forretning, idet
det kan oplyses, at leje af motorcykler
koster mellem 5 og 9.000 kr. pr. måned i leje.
Cykler:
For cykler med ”rugbrødsmotor” gælder de samme betragtninger som for
motorcykler, men omvendt kan en
erhvervsmæssig begrundelse nok
bedre sandsynliggøres, hvis cyklen
bruges til transport i de større byer,
hvor det ofte er hurtigere at komme
frem på cykel end med bil/taxa.
Et andet forhold, der nok skal tages i
betragtning er anskaffelsessummen,
idet en racercykel til 5 – 20.000 kr.
sandsynligvis kan anses for anskaffet af erhvervsmæssige årsager, men
hvis selskabet erhverver en racercykel, hvor prisen er højere end det og
måske kun anvendes af hovedaktionæren får noget sværere ved at overbevise skattemyndighederne om, at
cyklen alene er anskaffet med et erhvervsmæssigt forhold for øje.
af hovedak
Hvis en cykel, der er anskaffet af erhvervsmæssige årsager, også benyttes
erhvervsmæssigt, så skal benyttelse
beskattes.
Værdiansættelsesspørgsmålet er drøftet
med SKAT, som ikke har noget bud på
hvad en sådan værdi kan være. Men hvis
der er tale om en cykel med en værdi på
op til 5 – 20.000 så vil jeg mene at værdien er så begrænset, at beskatning kan
undlades, men hvis der er tale om en noget mere luksuriøs cykel, så vil mit bud på
en værdiansættelse være 5 til 10 % årligt
af cyklens værdi.
Multimedier:
I forbindelse med vedtagelsen af forårspakken, så ændrede folketinget reglerne
for beskatning af multimedier. Multimedier omfatter telefon, internetforbindelser, computer m.v.
Beskatningen er fastsat til 3.000 kr. pr. år
uanset hvor mange af disse multimedier,
som man får stillet til rådighed, som led
i arbejdsforholdet.
Når der er tale om hovedaktionærer, så
kræver denne lempelige beskatning, at
hovedaktionæren er ansat i selskabet, og
at multimedierne således er stillet til rådighed som led i arbejdsforholdet. Hvis
hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet, så kan de standardiserede regler ikke
anvendes, men der skal som i alle andre
forhold ske beskatning til markedsværdi.
Hovedaktionærer kan ikke lade selskabet betale for husstandens øvrige telefoner, f.eks. ægtefælle eller børn, idet
der i sådanne tilfælde vil være tale om
skattepligtigt udbytte til hovedaktionæren. Værdiansættelsen vil svare til
selskabets faktiske udgift.
Aviser:
Udgift til avis abonnement beskattes
ikke, hvis avisen betales som led i arbejdet for selskabet og hvis værdien af
abonnementet ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. 5.500. Det er min opfattelse, at abonnementsprisen i dag
er så høj, at uanset bagatelgrænsen
så skal et avisabonnement beskattes
fuldt ud.
➞
Professionel focus på IT til revisorer...
- forrest med udvikling og levering af professionelle IT-løsninger til
Danmarks professionelle revisorer ...i mere end 35 år.
Meisner Revision har valgt
løsningen IT Revisor
• For at kunne yde mine kunder den
bedste assistance, anvender jeg altid de
mest effektive IT værktøjer. Jeg kan varmt
anbefale IT Revisor fra Focus IT. Et totalt
system med alt hvad revisor skal bruge, i
en overskuelig programpakke til en rimelig
pris.
• Specielt kunne jeg fremhæve, at drømmen om det færdige ’tryk på en knap’
regnskab her virkelig er realiseret, eller de
effektive funktioner til arbejdsplaner,
sagsstyring og dokumentstyring.
• Focus IT er også en samarbejdspartner,
der hurtigt opfylder fornuftige ønsker til
systemet.
Jan Meisner
Reg. revisor
www.meisnerrevision.dk
Meisner Revision beskæftiger
sig med mindre og mellemstore
firmaer, såvel personligt drevne som
selskaber i koncernstruktur.
www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353
MeisnerRevision_Testimonial_DanskeRevisorer.indd 1
13-04-2010 10:39:11
Danske Revisorer 3-2010
21
Beskatning
➞
Rejser:
Rejseudgifter der afholdes af selskabet skal
være erhvervsmæssigt begrundet for at
hovedaktionæren kan undgå beskatning.
Det er derfor vigtigt at hovedaktionæren
sørger for, at kunne dokumentere at hovedformålet med rejsen har været forretningsrejse, f.eks. ved at have forudgående
korrespondance om det pågældende besøg
og meget gerne også dokumentation for de
aftaler m.v., som rejsen har medført.
Hvis det ikke kan dokumenteres at hovedformålet med rejsen har været erhvervsmæssig, så vil hovedaktionæren blive
beskattet af rejsens pris som personlig
indkomst under forudsætning af at hovedaktionæren er ansat i selskabet. I modsat
fald vil der være tale om udbytteindkomst.
Fester og mærkedage
Udgifter der afholdes i anledning hovedaktionærens mærkedage er som udgangspunkt private udgifter, med mindre de kan
kædes sammen med et forretningsjubilæum (minimum 25 år). Udgifter afholdt til
markering af private mærkedage kan sjældent accepteres som erhvervsmæssige udgifter, og det er i hvert fald et krav, at man
har en klar dokumentation for hvem der
har været indbudt og har deltaget.
Hvis udgiften ikke kan knyttes til virksomheden, så bliver hovedaktionæren beskattet af selskabets udgift som personlig indkomst.
Jagtleje
Hvis selskabet kan dokumentere den erhvervsmæssige begrundelse, så vil udgiften sædvanligvis være hovedaktionæren
uvedkommende, selv om hovedaktionæren også har deltaget i jagterne.
22
Danske Revisorer 3-2010
Hvis der ikke er tale om erhvervsmæssige
begrundelse, så skal hovedaktionæren beskattes af en værdi svarende til selskabets
udgift enten som personlig indkomst eller
udbytteindkomst.
I mine mange år i skattevæsenet har der
været rigtig mange hovedaktionærer,
som har fået betalt jagtleje. Forklaringen har altid været, at det var den helt
rigtige måde at knytte forretningsaftaler
på, idet man går ude i naturen og kan
forhandle i fred og ro eller man har kunnet samle en større flok, der så kunne
lære hinanden at kende og således lægge
grund til fremtidige forretningsaftaler.
Sjældent har hovedaktionæren indrømmet at have en særlig interesse i sådanne jagter, og har ofte givet udtryk
for at det næsten var et krav for at indgå
forretninger.
Den sjoveste oplevelse af disse forklaringer
var en sag, hvor hovedaktionæren levende fortalte den stakkels skattemand, om
hvordan han havde mange forretningsforbindelser med på disse jagter, og fremlagde en fortegnelse over disse forretningsforbindelser. Skæbnen ville så, at der på et
tidspunkt blev viste en række udsendelser
om forretningspersoner, og i den forbindelse dukkede vores ven op i en udsendelse, hvor han fortalte meget indgående om
det at gå på jagt, hvilket han efter eget udsagn i udsendelsen altid gjorde tidligt om
morgenen, idet han på det tidspunkt følte
at han kunne komme i ro og balance med
sig selv uden forstyrrende elementer. Det
var ren afstresning for ham. Overfor skattevæsenet havde han oplyst at han aldrig
selv gik på jagt, og at det kun var i forbindelse med forretningsforbindelser!
Beskatningen af hovedaktionæren blev
selvfølgelig og heldigvis stadfæstet.
Andre personalegoder:
Som nævnt er det kun fantasien, der
sætter grænser for hvilke personalegoder, som en virksomhed stiller til rådighed for hovedaktionæren.
Fælles for beskatningen er at i det omfang selskabets udgifter ikke har karakter af driftsomkostninger, så skal hovedaktionæren beskattes enten som personlig indkomst (ved ansættelse) eller som
udbytteindkomst. Værdien af goderne
sættes til selskabets købspris, idet det er
det der efter gængs opfattelse er udtryk
for markedsprisen.
Afslutning:
Der er ingen tvivl om, at det er et område, hvor der er rigtig mange ubeskattede
indkomster, som nok burde beskattes,
men hvor skattemyndighederne kun
ved en dybdegående kontrol har mulighed for at kontrollere om alle personalegoder kommer til beskatning.
I forbindelse med forårspakken i 2009
så besluttede forligspartierne også at
udvide skattegrundlaget. SKAT udvider
derfor løbende omfanget af virksomhedernes oplysningspligt om personalegoder, således at størstedelen af personalegoderne med tiden bliver ramt af
oplysningspligt.
Revisor og rådgiver skal derfor i takt
med disse udvidelser af oplysningspligterne til at foretage en ændret vurdering af udgifter til personalegoder og
om hvorvidt virksomhederne opfylder
oplysningspligten. ■
NÅR DIT ARBEJDE MED REGNSKAB, REVISION OG RÅDGIVNING
SKAL VÆRE PRÆCIST, EFFEKTIVT OG MÅLRETTET.
REVISORBIBLIOTEKET GIVER DIG VIDEN TIL AT HANDLE.
Det nye RevisorBibliotek integrerer teknologisk udvikling med alt det indhold, du, som arbejder
med skat, moms, revision og regnskab, har brug for. Du får kommenteret lovgivning, forarbejder,
domme, vejledninger, artikler, satser og paradigmer. Kendte brands, som bl.a. FSR’s Skattelove,
Revisorhåndbogen, Karnov, SR-Skat, Skattepolitisk Oversigt og Revision & Regnskabsvæsen
bliver dine faste partnere.
Slut med gennemgang af tilfældige oplysninger. Du dirigeres direkte og præcist
til resultatet, hvad enten du leder efter et specifikt svar eller generel information i
Danmarks største vidensbank. Daglige nyhedsopdateringer, personlige sagsmapper,
nyhedsfeeds og søgninger understøtter dit naturlige workflow.
Når jobbet er alsidigt, og arbejdsdagene sjældent er ens
– vil vi være der.
KLIK IND På THOMSONREUTERS.DK/NY Og LæS HVORDAN.
THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK
4210 RBO MAF_Danske Revisorer (185x265).indd 1
23-07-2010 13:36:41
Danske Revisorer 3-2010
23
Kort om ans
Kort om ansættelseskontrakter
I hvilke situationer skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt?
Som udgangspunkt skal alle lønmodtagere i et tjenesteforhold med mere end en
8 timers arbejdsuge have en ansættelseskontrakt. Er arbejdstiden varierende, gælder denne forpligtelse fra det tidspunkt,
hvor der i 4 uger har været en gennemsnitlig arbejdstid på over 8 timer. At der skal
foreligge et tjenesteforhold, udelukker at
administrerende direktører skal have en
kontrakt, da de ikke refererer til en foresat.
Efter lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene
for ansættelsesforholdet skal ansættelsesforholdet desuden have en varighed på
over 1 måned. Ophører ansættelsen inden udløbet af 1 måneds ansættelse, skal
arbejdsgiveren alligevel udarbejde en ansættelseskontrakt og udlevere denne til
medarbejderen, hvis blot det ved ansættelsen havde været meningen, at denne
skulle vare i over 1 måned.
Udlevering af ansættelseskontrakten
Ansættelseskontrakter skal udleveres til
medarbejderen senest 1 måned efter arbejdets påbegyndelse. Der er ikke noget
krav om, at kontrakter skal underskrives
for at lovens krav til udlevering af ansættelseskontrakter kan overholdes, men det
påhviler arbejdsgiveren at bevise, at kontrakter er udleveret til tiden.
I praksis vil arbejdsgiveren bede om at
medarbejderen underskriver kontrakter
ved deres udlevering. Hvis ikke medarbejderen skriver under med det samme
eller efter nogle få dages betænkningstid,
må det anbefales, at kontrakten sendes til
medarbejderens privatadresse.
For at sikre beviset for at kontrakten er
sendt og dermed udleveret, skal kontrakten sendes i 2 breve fra posthuset. Det ene
brev anbefalet og det andet som et almindeligt brev, hvor man skal bede om en
indleveringskvittering. De 2 kvitteringer
gemmes herefter som dokumentation.
24
Danske Revisorer 3-2010
sættelsesko
Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen
Krav til kontraktens indhold
Det fremgår af lovgivningen, at arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter 10
standardoplysninger bl.a. om arbejdsgiverens og medarbejderens navn og
adresse, arbejdsstedets placering, beskrivelse af arbejdet, kontraktens starttidspunkt, arbejdstidens længde, løn og
opsigelsesvarsler.
Ansættelseskontrakter skal desuden indeholde oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der er knyttet til ansættelsesforholdet. Der kan være tale om
oplysninger om firmabil, telefon, PC,
feriefridage og beklædning for blot at
nævne nogle få muligheder.
Disse oplysninger vil undertiden stå i en
personalehåndbog, som der kan henvises til i kontrakten. Ofte vil personalehåndbogen blive udleveret sammen
med kontrakten for at sikre, at medarbejderen på fyldestgørende måde får oplyst om sine rettigheder og forpligtelser.
Hvis ansættelseskontrakten er
mangelfuld
Opgaven med at udarbejde ansættelseskontrakter kan forekomme vanskelig
for mange arbejdsgivere. Udleverer man
en mangelfuld ansættelseskontrakt ser
man ofte i forbindelse med opsigelser
af medarbejdere, at der rejses krav mod
arbejdsgiveren fra fagforeningernes
side. Loven giver således mulighed for,
at medarbejderen tilkendes en godtgørelse og størrelsen af denne svinger fra
kr. 1.000 til ca. kr. 100.000. Det mest
almindelige niveau ved ikke helt ubetydelige fejl og mangler er godtgørelser
svarende til 2 – 4 ugers løn.
de i en tidsbegrænset ansættelse. Denne
ansættelse skal overholde en række krav
for at undgå at arbejdsgiveren skal betale
godtgørelse til medarbejderen.
En tidsbegrænset ansættelse er en ansættelse, hvor fratrædelsestidspunktet
er aftalt, når ansættelsen starter. Der
kan ved ansættelsens start være aftalt en
bestemt dato, hvor medarbejderen fratræder uden yderligere varsel. En medarbejder kan også ansættes til udførelse
af en bestemt opgave/projekt, hvor det
ikke er muligt at fastsætte en bestemt
slutdato for opgavens færdiggørelse. Her
skal medarbejderen dog have oplyst et
forventet tidspunkt for ansættelsens ophør, eksempelvis november 2010.
En tidsbegrænset ansættelse kan ikke
forlænges og der kan heller ikke indgås
en ny tidsbegrænset aftale, medmindre
der foreligger objektive grunde til forlængelsen/fornyelsen. Eksempler på objektive grunde er:
·Hvis en opgavebestemt ansættelse
må forlænges, fordi opgaven af uforudsete grunde ikke kan færdiggøres
inden for den fastsatte tidsramme.
Eller der er brug for opfølgning på
opgaven med henblik på løsning eller udbedring af opståede problemer.
·Hvis der i løbet af den tidsbegrænsede perioder indtræffer uforudset fravær. Eksempelvis at den fastansatte
medarbejder pga. sygdom ikke vender tilbage fra barselsorlov, en anden
medarbejder skal på barselsorlov eller en medarbejder bliver sygemeldt
for en længere periode.
En type ansættelsesforhold, der kræver,
at der udarbejdes en ansættelseskontrakt med særlige bestemmelser er den
tidsbegrænsede ansættelse.
Det er derimod ikke en objektiv begrundelse for forlængelse af en tidsbegrænset
ansættelse, at arbejdsgiveren pga. vekslende ordretilgang er usikker på, i hvor
lang tid fremover der bliver brug for
medarbejderens arbejdskraft.
Tidsbegrænset ansættelse
En arbejdsgiver kan få brug for at ansætte en medarbejder for en kortere perio-
Vilkår i en tidsbegrænset ansættelse
Det skal af ansættelseskontrakten
fremgå, at der er tale om en tidsbe-
grænset ansættelse og hvornår ansættelsen ophører. Det anbefales, at
det også af ansættelseskontrakten
fremgår, med hvilke varsler ansættelsen kan opsiges fra henholdsvis
medarbejderens og virksomhedens
side. Hvis opsigelsesvarsler ikke
fremgår af kontrakten, vil ansættelsesforholdet kunne anses for uopsigeligt i den aftalte periode. Det kan
betyde, at man som arbejdsgiver forpligtes til at betale løn for hele perioden, selv om der indtræffer uforudsete begivenheder, der gør, at man
alligevel ikke får brug for medarbejderen i hele den aftalte periode.
Den midlertidigt ansatte må ikke
have dårligere løn og ansættelsesvilkår end en sammenlignelig fastansat, medmindre der er objektive
grunde til at forskelsbehandle. Ved
en sammenlignelig fastansat, forstås en fastansat, som udfører samme eller tilsvarende arbejde som den
tidsbegrænsede ansatte, idet der må
tages hensyn til kvalifikationer og
færdigheder. Er der eks. pensionsordning efter 3 måneders ansættelse, skal den tidsbegrænsede ansatte
også have pensionsordning efter 3
måneder.
Tidsbegrænset ansættelse og
graviditet.
Hvis man ansætter en gravid medarbejder, eller medarbejderen meddeler hun er gravid i løbet af den tidsbegrænsede ansættelsesperiode, skal
man være særligt opmærksom på, at
arbejdsophøret ikke må kunne henføres til medarbejderens graviditet
eller påbegyndelse af barselsorlov.
Kan man det, vil det være en overtrædelse af ligebehandlingsloven,
hvilket kan udløse en godtgørelse til
medarbejderen, der er på et niveau
svarende til 6-12 måneders løn. ■
Danske Revisorer 3-2010
25
Aktuelt om
Aktuelt om moms
Momspenge til bl.a. erhvervsskoler med kursusaktiviteter
Vestre Landsret har i en ny dom fastslået,
at en stor erhvervsskole er momspligtig
af sin kursusvirksomhed. Umiddelbart
kunne man tro, at dette ville betyde en
udgift for skolen, men faktisk medfører
dommen det modsatte. Det skyldes, at
skolen nu kan få momsfradrag for de direkte udgifter vedrørende kurserne. Endvidere får den forøget sit fradrag for moms
af fællesomkostninger, ligesom den ikke
skal betale lønsumsafgift af uddannelsesaktiviteterne. Også skolens mulighed for
godtgørelse af energiafgifter forbedres.
Samlet set er dette mere end tilstrækkeligt
til at opveje momsen på kursusgebyrerne.
Dommen betyder, at en række erhvervsskoler, gymnasier og universiteter nu vil
kunne se frem til at få tilbagebetalt betydelige beløb fra SKAT, hvis de ellers kan
godtgøre, at deres kursusvirksomhed drives med gevinst for øje. Det vil formentlig være muligt for de fleste.
I den konkrete sag havde såvel SKAT som
Landsskatteretten afslået, at skolen kunne udbyde momspligtige kurser, fordi
skolen var organiseret som en selvejende institution, hvis midler alene måtte
komme skolens formål til gode.
Vestre Landsret fastslog imidlertid, at
momslovens bestemmelse om moms
på kursusaktiviteter skal forstås sådan,
at det alene er afgørende, om selve kursusaktiviteten er tilrettelagt med gevinst for øje, og ikke om hele virksomheden giver overskud.
Dommen betyder, at alle kursusudbydere nu er ligestillet i momsmæssig
henseende.
Dommen bryder således med hidtidig
praksis, der efter vores opfattelse var i
strid med de hensigter, der lå til grund
for indførelsen af momspligten på kursusaktiviteter.
26
Danske Revisorer 3-2010
Dommen ankes ikke af SKAT
Skatteministeriet har besluttet ikke at anke
dommen til Højesteret.
En række selvejende institutioner m.v., bør således overveje, om der skal søges moms, energiafgifter og lønsumsafgift retur hos SKAT.
Kosmetiske indgreb – moms eller ej
Sygdomsbehandling - herunder også
zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling - er fritaget for moms under
2 forudsætninger. For det første skal behandlingen udføres af en person, der har
de nødvendige faglige kvalifikationer.
For det andet skal behandlingen have til
formål at helbrede, forebygge eller diagnosticere en sygdom eller lidelse. Privathospitalers ydelser vil derfor som udgangspunkt være fritaget for moms. Til
gengæld skal de betale lønsumsafgift.
Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi, og andre kosmetiske indgreb er
derimod som udgangspunkt momspligtige. En del speciallægevirksomheder er
derfor helt eller delvist momspligtige.
Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning af tænder og hæftning af
smykker på tænder vil ligeledes normalt
være momspligtige.
Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb og egentlig behandling er imidlertid
ikke helt fast. Kosmetiske operationer, der
har et terapeutisk formål og som sker efter henvisning fra en læge, vil således efter vores opfattelse kunne sidestilles med
egentlig behandling og kan dermed være
fritaget for moms.
Flere og flere virksomheder inden for
sundhedsområdet har derfor såvel
momsfrie som momspligtige aktiviteter.
Det gælder fx:
· Privathospitaler
· Speciallæger
· Tandlæger
Når det gælder optikere (optometrister)
er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger - kan sælge synsprøver momsfrit.
I økonomisk forstand er momspligt
sjældent nogen fordel, når det gælder
ydelser, der sælges til private. I forhold
til kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt, at det i virksomheden registreres,
hvorvidt indgrebet har karakter af behandling eller ej, sådan at honorarer
for behandlingsydelser ikke pålægges
moms.
Momspligten for egentlige kosmetiske
indgreb modsvares af en ret til momsfradrag for en del af virksomhedens udgifter. Moms af udgifter, der direkte kan
henføres til den momspligtige aktivitet, vil således kunne fradrages fuldt ud.
Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter til husleje, revisorbistand, instrumenter og inventar, vil kunne fradrages
med en forholdsmæssig andel. Endvidere vil der ikke skulle betales lønsumsafgift af disse aktiviteter.
BDO mener
For virksomheder inden for sundhedsområdet, der har blandede aktiviteter (momsfrie
henholdsvis momspligtige) er det således vig-
moms
Af momschef Sten Kristensen, BDO
tigt, at man ikke blot er opmærksom på disse
regler, men også indretter sig herefter.
Det vil sige tilrettelægger de interne rutiner
sådan, at unødige udgifter undgås og mulige
fradrag bliver taget.
Rejsebureauer skal gøre klar til
momspligt
Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer af momspligt efter et helt særligt
regelsæt, som kaldes margenmoms.
Momspligten betyder, at rejsebureauernes pligt til at betale lønsumsafgift bortfalder, og at de får adgang til fuld fradragsret for moms vedrørende omkostninger
til administration, køb af IT-udstyr, husleje, revision og rådgivning mv.
Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle rejsebureauer, men også rejseaktører, som sælger kør-selv-ferier, studieophold o.lign. Også disse virksomheder skal være opmærksomme på, at få
implementeret de nye regler.
Ved salg af rejser skal bureauerne sondre
mellem rejser til EU-lande og rejser til
tredjelande.
Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland, skal der ikke afregnes moms af rejsen, som sidestilles med en eksporttransaktion. Dermed burde rejser til lande
uden for EU alt andet blive billigere.
Når bureauet sælger rejser til et EU-land,
skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste på den enkelte rejse. Bureauet
skal foretage en kalkulation, hvor samtlige omkostninger til fly, hotel, busbefordring osv. indgår incl. moms (dansk eller
udenlandsk). Herefter skal bureauet afregne moms af den margen, som er mellem de samlede omkostninger og rejsens
pris (fortjenstmargenen).
se momsbeløbet på fakturaen, når der er
tale om erhvervskunder.
For rejsebureauer, som kun sælger rejser
til destinationer i EU, bliver momsbelastningen mærkbar. For andre bureauer bliver momsbelastningen betydeligt mindre.
Momspligten vil næppe i væsentligt omfang ”flytte” rejsemål fra EU-lande til tredjelande, men en vis effekt må forventes.
Ikke desto mindre skal bureauerne henover
efteråret i gang med at forberede momspligten. Opgaven omfatter blandt andet:
· Momsregistrering og afmeldelse fra
lønsumsafgift.
· Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget for den enkelte rejse kan
opgøres, og så der sondres mellem rejser til EU-lande og til tredjelande.
· Overveje mulighederne for hvordan
der kan forholdes, hvis det ikke er muligt at beregne momsgrundlaget (margenen) på tidspunktet for salg af rejse.
· Håndtering af egne ydelser. Der gælder
særlige regler, hvis rejsebureauet selv
råder over bus, fly, hotel eller andet,
der indgår i rejsens pris.
➞
Seminar om de nye
INCOTERMS® 2010 regler
Kom og hør mere om de seneste ændringer i
Incoterms reglerne - to af de tidligere regler bliver
samlet således at 13 regler nu er blevet til 11, og den
nyeste udvikling i handelspraksis er inddraget i den
nye udgave.
København:
• Tirsdag den 28. september 2010
• Onsdag den 27. oktober 2010
• Masterclass - Torsdag den 4. november
2010
Odense:
• Onsdag den 6. oktober 2010
Se program og tilmeld dig på www.iccdanmark.dk
eller abu@danskerhverv.dk
Når der er tale om forretningsrejser til
EU-lande, vil kunden have adgang til at
fradrage momsen efter de almindelige
regler. Rejsebureauerne skal derfor oply-
Danske Revisorer 3-2010
27
Aktuelt om
➞
· Hvis der sælges rejser, der både har destination i et EU-land og i et tredjeland,
skal der ske en fordeling af momsen.
· Håndtering af overgangsfasen. Adskillige rejser, der gennemføres i 2011, vil
blive solgt i løbet af 2010. Herudover
indtræder momspligten midt i skisæsonen, hvilket der skal tages højde for
ved udsendelse af vinterkataloget.
fra blandt andet tyske leverandører til et
lager i Tyskland, hvorfra de udleveres til
danske købere. Det retlige grundlag for
afgørelsen er efter vores opfattelse mere
end tvivlsomt. Vi finder det således svært
at forstå, at der kan blive tale om momspligt i Danmark, når varerne først kommer her til landet i det øjeblik, hvor kunden tager dem med over grænsen.
Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig af klubben, ender man ofte med at aftale en variabel forpagtningsafgift. Den
slags er imidlertid ikke ufarligt. I værste
fald kan golfklubben ende med at skulle
betale moms af sine indtægter. Dette er
golfklubber – ligesom mange andre foreninger – ellers normalt fritaget for, fordi
de ikke drives med gevinst for øje.
Grænsehandel - Skatteministeriet
overfortolker jetski-dommen
Skatteministeriet har vundet den såkaldte jetski-sag. Sagen vedrører et koncept,
hvor en dansk virksomhed solgte blandt
andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik. Når kunden havde valgt sin båd i
Danmark, blev den leveret til den tyske
grænsehandelsbutik, hvor den blev overdraget til den danske kunde, som selv
forestod hjemtransporten.
Hvis afgørelsen skal tages for pålydende,
må den betyde, at der IKKE skal beregnes
dansk moms i tilfælde, hvor tyske virksomheder udleverer varer til danske og
svenske privatpersoner fra udleveringslagre i Danmark, hvis blot varerne er bestilt og betalt hos den tyske virksomhed,
eksempelvis via dennes hjemmeside. Man
kan dårligt forestille sig, at dette skulle
være Landsskatterettens – endsige SKATs
- oprigtige mening. I så fald er der udsigt
til, at Danmark mister såvel momsindtægter som arbejdspladser til Tyskland.
Landsskatteretten har netop offentliggjort en kendelse, som illustrerer problemstillingen. I den pågældende sag
havde SKAT rejst et momskrav på ikke
mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub.
Højesteret vurderede, at båden i realiteten var solgt i Danmark, fordi den tyske
grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel
risiko i forbindelse med dens køb og videresalg af bådene.
Dommen vedrørte en meget konkret situation, hvilket kan være en af bevæggrundene til, at man ikke har forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i
sig selv skuffende. Det havde således været
ønskværdigt med en principiel dom, som
kunne bruges til at udstikke generelle retningslinjer. Selv om Skatteministeriet forsøger at give et andet indtryk, så har dommen nemlig kun begrænset betydning,
fordi den vedrørende et konkret og ganske
usædvanligt koncept. Behovet for en principiel dom og for generelle retningslinjer er
ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest kaos, fordi såvel SKAT som Landsskatteretten – ud fra princippet om at målet
helliger midlet – fortolker reglerne til det
yderste, hvilket giver nogle meget besynderlige afgørelser.
Landsskatteretten har således i en nylig
kendelse fastslået, at der skal beregnes
dansk moms af varer, som leveres direkte
28
Danske Revisorer 3-2010
Det må desværre forventes, at de danske
skattemyndigheder vil bruge Højesterets
dom og kendelsen fra Landsskatteretten
til at fare frem mod andre grænsehandelskoncepter, hvor det er danske virksomheder, som har valgt at sælge deres varer fra
en adresse i Tyskland og med tysk moms.
Momsbombe under golfklubber?
Kun et mindretal af landets mange golfklubber ejer den bane, hvor deres medlemmer spiller. Det har de nemlig ikke
økonomi til. I langt de fleste tilfælde forpagter klubberne deres bane af den landmand eller det investeringsselskab, som
har anlagt denne.
Kontrakten mellem baneejeren og klubben har i sådanne tilfælde stor økonomisk
betydning for begge parter. Baneejeren
ønsker naturligvis en forpagtningsafgift,
der er så stor, at han får en fornuftig forrentning af sin investering. Klubben ønsker derimod at forpagtningsafgiften tilpasses antallet af medlemmer, således at
klubben ikke får underskud, hvis antallet
af medlemmer pludseligt falder.
Kravet var foranlediget af, at klubben ifølge lejeaftalen med baneejeren var forpligtet til at betale 92,45% af sine indtægter
til denne, ligesom et eventuelt økonomisk
overskud af klubbens virksomhed – bortset fra et mindre fast beløb - skulle tilfalde baneejeren. Til gengæld skulle denne
dække et eventuelt underskud i klubben.
SKAT havde på denne baggrund fundet,
at klubben havde fået frataget sin selvstændige økonomiske dispositionsret.
Klubbens indtægter skulle derfor ses i
sammenhæng med baneejerens virksomhed. Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten, som dog ikke fandt, at klubben kunne opkræves moms med tilbagevirkende
kraft, fordi SKAT tilbage i tid positivt havde meddelt klubben, at den var momsfri.
BDO mener
Ingen golfklubber – og heller ikke andre sportsklubber mv. – vil kunne honorere momskrav
i denne størrelsesorden. Det eneste der opnås
er derfor, at klubberne må lukke. Dette kan
ikke være i nogens interesse. Vi synes derfor,
at SKAT i stedet for at rejse momskrav i millionstørrelsen hellere skulle have vejledt klubben i, hvad der skulle til for at undgå dette.
Desværre vælger SKAT kun sjældent denne
fremgangsmåde.
Det er derfor næppe den sidste sag, vi har set
på dette område. Vi anbefaler derfor også, at
andre golfklubber – og andre foreninger med
➞
moms
D a n s ke
24/7 Er
N år b an
Komp e t
e
hver v
ken skal
p as s e in
d i en t r a
nt er h
Er far ne
er hver vs ve r v sr åd g iv n
r ådg iver
ing
bank for r
eh
etn inger
t il r ådg iv jælper d ig med a
d in v ir k s
lt lige fr a
n ing om
omhe ds
leas ing ,
d ine dag
dr if t.
pens ion
Ud v ided
og finans lige
e
å
b
ier ing a f
n ing s t id
I Er hver
er
vD
passer in ir ek te har v i ud
v idede å
d i d in ar
bn
be jdsda
g . Du kan ing st ider, så du
Nul dagli
k
for ek se
g
e
g
mpel r in an få r ådg iv n ing
eb
Du k lar e
ge alle h
, når de t
r selv de y r e r
ver dag e
daglige b
Det g ive
fr a k l. 7.3
ank for r e
r d ig stø
0.
r r e flek s
tn inger v
ib il itet, o
ia Dansk
Valg f r it
g
e
d
N
u
e
sp ar er d
Du v ælg ko r t
e daglige tbank Er hver v.
er
geby r er.
– uden å selv, om du ønsk
rlig t kor
er V isa/
tgeby r.
Dankor t,
danko r t
e -Bok s
eller Ma
ster Car
A l den p
d D ir ec t
o s t D ans
ke B ank
sender, m
odtager
Vi vurde
du elek tr
rer din v
on isk .
irksomh
desuden
ed
vl h v e r d
ag
s ø ko n o m
ed 100 p i, før v i tilbyder D
rocent s
L æs me
elv og ha anske 24/7 Erhv
r e om D
e
ve en pri
an s ke 2
d an s ke b
vatkonto rv. Du skal
4/ 7
a n k .d k /d
i Danske
a n s ke24 E r h v e r v p å
Bank .
7e r h v e r
v
eje din v
irksomh
Danske Revisorer 3-2010
29
Aktuelt om
➞
tætte økonomiske forbindelser til ejere af foreningsanlæg og lignende – lader momssagkyndige gennemgå deres forpagtningsaftaler
for at vurdere om der foreligger en momsrisiko.
Toldangivelser – berigtigelse af fejl
Menneskelige fejl er umulige at undgå.
Derfor hænder det også, at virksomheder angiver en forkert procedurekode –
eller begår andre fejl – i forbindelse med
indsendelse af toldangivelser.
Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende med at tillade rettelse af toldangivelser. Også selv om det har været relativt åbenbart, at der var tale om en menneskelig fodfejl. Den restriktive praksis
har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige toldregninger.
Ved udførslen af entreprenørmaskinerne angav virksomhedens toldagent
ved en fejl en forkert procedurekode i
toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne anså de indførte dele for
overgået til fri omsætning i EU. Dermed var betingelsen for toldfrihed ikke
opfyldt, og myndighederne opkrævede
told af de ellers toldfri maskindele.
Virksomheden anmodede naturligvis
om tilladelse til at korrigere fejlen, men
dette nægtede myndighederne.
En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver imidlertid håb.
EU-domstolen gav virksomheden medhold og pålagde myndighederne at tilbagebetale den efteropkrævede told. Domstolen begrundede dette med, at det kunne dokumenteres, at maskindelene rent
faktisk var blevet udført af EU. Dermed
var proceduren for aktiv forædling ikke
bragt i fare som følge af den begåede fejl.
Sagen angik en virksomhed, der fremstiller entreprenørmaskiner. Virksomheden
indførte en række maskindele, som skulle
bruges til fremstillingen af maskinerne.
Delene blev indført uden told under proceduren for aktiv forædling. Altså med
henblik på udførsel igen, når de færdige
maskiner blev solgt til købere uden for EU.
BDO mener
SKAT har overfor os erklæret sig enig i, at
dommen ændrer den praksis, som også de
danske myndigheder hidtil har fulgt. SKAT
understreger dog, at der fortsat er tale om en
individuel vurdering fra sag til sag. Dommen medfører derfor ikke en automatisk adgang til at korrigere fejl.
Vi opfordrer dog alle virksomheder, der inden for de sidste 3 år er blevet opkrævet told
som følge af angivelse af en forkert procedurekode på udførelsesangivelsen – eller andre former for fodfejl – til at anmode SKAT
om en revision af deres toldangivelser med
henblik på tilbagebetaling af told.
Fristen for tilbagesøgning af
EU-moms for 2009 udløber snart
men nyt direktivforslag er fremsat.
Virksomheder, der i kalenderåret
2009, har betalt moms i andre EU-lande, kan i visse tilfælde få tilbagebetalt
momsen.
Tilbagesøgningen skal ske via det elektroniske system E-moms hos SKAT og
ansøgningsfristen udløber den 30. september 2010. Systemet kan godt forekomme lidt kompliceret, så det er en
god idé ikke at vente til sidste øjeblik.
For nylig har EU dog foreslået at udsætte fristen for ansøgninger for året 2009
til d. 31. marts 2011. Direktivforslaget
er endnu ikke vedtaget hvorfor der naturligvis også mangler den danske følgelovgivning. Vi følger sagen. ■
Synlighed?
Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe
dig med alle former for markedsføringsopgaver.
Mangler du synlighed, kan vi hjælpe
– uanset om det drejer sig om web,
annoncering, tryk eller outdoor!
S
G R A F I S K E
30
H U S
Danske Revisorer 3-2010
B
U
R
E
A
U
by ROUNBORG
Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk
moms



dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde,
og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parate til at rådgive Dem.
Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også
i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe- 

fatter en løbende rådgivning og informationer om alle

de forhold, som har betydning for dette vigtige områ
de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver
tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog pensionsområde.

Kim Møller
Telefon 33 11 48 28
Telefax 33 70 44 95
kim.moeller@dahlberg.dk
dahlberg assurance brokers a/s
Spotorno allé 2, 2630 Taastrup
Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95
Se mere www.dahlberg.dk
Danske Revisorer 3-2010
31
Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ
audcom
alt i et system
To nyheder der gør audcom
endnu mere effektiv!
Kvalitetssikring og e-mail integration
Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med
yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og
e-mail integration.
Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt
at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation. En direkte sammenhæng mellem instrukser
og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet
revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern
samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold
til lovgivningen og praksis af et kvalificeret fagligt
udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil
lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles
for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget
konkurrencedygtig pris.
Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede
filer arkiveres automatisk i systemets kundemappe og
er tilgængelige for alle relevante medarbejdere.
En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at
kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom
er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet
er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem. Det er skabt til at forenkle og forbedre
hverdagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver
dermed tid til glæde for dig og dine kunder.
audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.:
·
·
·
·
·
·
·
·
Automatisk regnskabsgenerering
Time-/sagsregnskab
Dokumenthåndtering
Integration med skattesimulering
Ubegrænset håndtering af antal kunder og
datamængder
Online bogføringssystem til klientbrug
Integreret kvalitetssikring NYHED
E-mail integration NYHED
Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder
online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer til såvel revisionsbranchen som dens kunder
inden for små og mellemstore virksomheder.
Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk