lynge overdrev vandværk amba kai hoffmannsvej 15, 3450 allerød
Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer Allestedgårdsvej 41 5672 Broby Denne godkendelse er givet til CVR-nr. 36923555, Jens Arne Kristiansen, Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby Miljøgodkendelsen gives efter § 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til en minkproduktion på 125,0 dyreenheder på Allestedgårdsvej 41 samt til at udbringe husdyrgødning på 95,7 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 13. juli 2010 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Indhold Miljøgodkendelse............................................................................................................................................. 3 Baggrund ....................................................................................................................................................... 3 Afgørelse ....................................................................................................................................................... 4 Vilkår for miljøgodkendelsen ......................................................................................................................... 5 Andre miljøregler ......................................................................................................................................... 12 Miljøuheld .................................................................................................................................................... 12 Retsbeskyttelse ........................................................................................................................................... 12 Klagevejledning ........................................................................................................................................... 12 Offentliggørelse ........................................................................................................................................... 13 Modtagere af kopi af afgørelsen ................................................................................................................. 13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering ........................................................................................................ 14 1. Grundforhold ........................................................................................................................................... 14 1.1 Ansøger og ejerforhold ..................................................................................................................... 14 1.2 Beliggenhed og planmæssige forhold .............................................................................................. 14 2. Husdyrbrugets anlæg .............................................................................................................................. 14 2.1 Produktion ......................................................................................................................................... 15 2.2 Indretning .......................................................................................................................................... 15 2.3 Drift af husdyrbrugets anlæg............................................................................................................. 17 2.4 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................................. 18 2.5 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg ................................................................................. 18 2.5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak ............................................................................. 18 2.5.2 Påvirkning af naboer.................................................................................................................. 20 2.5.3 Uheld og driftsforstyrrelser ........................................................................................................ 22 3. Bedriftens arealer .................................................................................................................................... 23 3.1 Drift af bedriftens arealer .................................................................................................................. 24 3.2 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................................. 24 3.3 Forurening og gener fra bedriftens arealer ....................................................................................... 25 3.3.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak ............................................................................. 25 3.3.2 Påvirkning af overfladevand ...................................................................................................... 26 3.3.3 Påvirkning af grundvand............................................................................................................ 30 4. Bedste tilgængelige teknik (BAT)............................................................................................................ 30 5. Affald og kemikalier ................................................................................................................................. 34 6. Egenkontrol ............................................................................................................................................. 35 7. Landskabelige hensyn............................................................................................................................. 35 8. Offentlighed ............................................................................................................................................. 36 9. Samlet vurdering ..................................................................................................................................... 36 10. Litteratur m.v. ........................................................................................................................................ 36 Kortbilag 1 ...................................................................................................................................................... 38 2 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Miljøgodkendelse Baggrund Faaborg-Midtfyn Kommune modtog d. 16. maj 2008 ansøgning om miljøgodkendelse af en minkproduktion på Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby, CVR-nr. 36 92 35 55, samt bedriftens samlede udbringningsarealer, der drives under samme CVR-nr. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at udvide minkproduktionen på ejendommen. Samtidig opføres nye haller på et areal, der inddrages i tilknytning til den eksisterende farm. Der er søgt om godkendelse af en minkproduktion på i alt 125,0 dyreenheder på Allestedgårsdvej 41. Desuden er der søgt om godkendelse til at udbringe husdyrgødning fra 119,0 dyreenheder på 95,7 ejet/forpagtet areal. Arealerne ligger alle i Faaborg-Midtfyn Kommune. I henhold til lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven) må husdyrbrug over 75 dyreenheder ikke etableres, udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden forudgående godkendelse fra kommunen, jf. §§ 11 og 12. Første gang der meddeles godkendelse efter husdyrlovens § 11 eller § 12, skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer, jf. § 103. Såfremt der afsættes husdyrgødning til arealer på andre bedrifter, skal også disse arealer vurderes i forbindelse med godkendelsen. I denne sag kræves godkendelse efter husdyrlovens § 11, stk. 1, idet der er tale om en godkendelsespligtig ændring af et eksisterende husdyrbrug over 75 og under 250 dyreenheder, der ikke tidligere er godkendt efter husdyrloven. Ansøger, ejer og kontaktperson Jens Arne Kristiansen Allestedgårdsvej 41 5672 Broby Tlf. 62691785 Mobil 40410017 E-post: 4j@get2net.dk Husdyrbrugets navn og adresse Allestedgårdsvej 41 5672 Broby Ejendomsnummer 4300000057 Matrikelnumre 23d Allested By, Allested Virksomhedens art Minkfarm CHR-nummer 16859 CVR-nummer 36 92 35 55 Godkendelsen omfatter Minkproduktion på 125,0 dyreenheder svarende til 5.500 tæver. Udbringning af husdyrgødning svarende til 119,0 dyreenheder på et areal på 95,7 ha. Tilsynsmyndighed Faaborg-Midtfyn Kommune Afdelingen for Miljø Byggeri og Miljø Nørregade 4 5600 Faaborg Tlf. 72 53 02 10 E-post: byg-miljo@faaborgmidtfyn.dk 3 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion. Den aktuelle godkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: • Opførelse af 5 nye haller til mink. • Ændring af dyrehold til mere end 102,3 dyreenheder i mink. Såfremt godkendelsen ønskes benyttet, skal den være udnyttet fuldt ud senest to år efter godkendelsesdatoen, således at bygningsmæssige ændringer er gennemført, og produktionen svarer til godkendelsen. Såfremt der er ændringer eller udvidelser, der ikke er gennemført senest to år efter godkendelsesdatoen, bortfalder godkendelsen for disse ændringer eller udvidelser. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. FaaborgMidtfyn Kommune accepterer dog, at produktionen hvert år er op til 15 % mindre end den angivne maksimale produktion, uden at dette får konsekvenser for godkendelsen. Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. Generelle forhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, den vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering samt godkendelsens vilkår. 2. Der skal i den daglige drift være en person, der er bekendt med vilkårene i denne godkendelse, og som sikrer, at de overholdes. 3. Den ansvarlige for bedriften skal underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, når godkendelsen tages i brug. Dette skal ske senest på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring påbegyndes. Produktion 4. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en minkfarm svarende til 125,0 DE, bestående af maksimalt 5.500 årstæver. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 5. Udnyttelse af godkendelsen Fristen for udnyttelse af godkendelsen er to år regnet fra godkendelsesdatoen. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet fuldt ud senest på dette tidspunkt, således at bygningsmæssige ændringer er gennemført, og produktionen svarer til godkendelsen, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. 6. Fodring Fodringen af minkene skal ske således, at det maksimale proteinindhold i foderet i uge 30 til 47 ikke er større end 32 % af OE (omsættelig energi). 5 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Vilkåret skal sikre, at der ved den tilladte maksimale produktion højst udskilles 24.238 kg kvælstof og 6.018 kg fosfor i husdyrgødningen (ab lager), og at ammoniaktabet fra stald og lager maksimalt vil være 7.231 kg kvælstof/år. Faaborg-Midtfyn Kommune kan inden for rammerne af denne godkendelse acceptere ændring af fodringen, såfremt ændringen ikke vil medføre et forøget indhold af kvælstof eller fosfor i husdyrgødningen, og ikke vil medføre, at ammoniaktabet bliver større end anført ovenfor. Det skal forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i www.husdyrgodkendelse.dk eller tilsvarende, at ændringen lever op til ovenstående krav. Drift 7. Tømning af gyllerender Gyllerender skal tømmes dagligt. 8. Tildeling af halm Der skal tildeles halm ad libitum en gang om ugen. 9. Hygiejne Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. 10. Vask af maskiner Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en støbt, tæt vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden tæt beholder. Vaskevandet må ikke uden forudgående tilladelse fra kommunen afledes som spildevand eller til overfladevand. 11. Tankning Ved påfyldning af dieselolie på køretøjer skal der anvendes spildbakke, således at forurening af jord og grundvand undgås. Der skal hele tiden være en person til stede ved tankning for at undgå overløb eller spild. 12. Fluer Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Indretning 13. Belysning Belysning i og ved husdyrbrugets anlæg skal være i form af lavenergibelysning, overalt hvor dette er muligt. 14. Bekæmpelsesmidler Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden gulvafløb eller i en aflåst beholder, således at de er utilgængelige for børn og dyr. De må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler eller foderstoffer. 15. Tagvand Ejendommens tagvand må afledes til Skelbækken. Udledningen må ikke medføre fysiske ændringer af vandløbssystemet, ligesom den ikke må give anledning til forurening i eller omkring vandløbet. 16. Olietanke Overjordiske dieseltanke skal senest et år efter, at godkendelsen er taget i brug, være hævet over terræn og placeret således, at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Dette kan være ved placering i eller over tæt kar med kapacitet svarende minimum til 6 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse tankens maksimale indhold, hvor påfyldningsstuds på tanken er omfattet af opsamlingskarret, og hvor tank og opsamlingskar er overdækket, så der ikke opsamles regnvand i karret. Diesel- og fyringsolietanke skal være sikret med værn mod påkørsel eller være placeret således, at der ikke er risiko for påkørsel. 17. Øvrige olieprodukter og kemikalier Øvrige olieprodukter samt spildolie, sprøjtemidler og andre kemikalier skal opbevares indendørs i eller over et tæt kar med opsamlingskapacitet svarende til indholdet af den største beholder, således at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord eller grundvand. 18. Skadedyr Opbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Gødningshåndtering på anlægget 19. Opbevaringskapacitet Virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning. Hvis det er nødvendigt at benytte opbevaringskapacitet på ejendomme, der ikke er ejet af ansøger, skal der foreligge skriftlige opbevaringsaftaler med mindst 5 års varighed. 20. Påfyldning af gylle Påfyldning af gylle skal ske således, at der ikke kan ske spild uden for gyllebeholderen. Dette kan være ved: 1) Anvendelse af faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. 2) Sugning med overløbssikring, således at gyllen ved overfyldning løber tilbage til gyllebeholderen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren kan dokumentere, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle uden for gyllebeholderen. Gener fra husdyrbrugets anlæg 21. Lugt Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Ved væsentlige lugtgener forstås, at nedenstående genekriterier er overskredet. Kategori Byzone eller sommerhusområde Bolig i samlet bebyggelse i landzone eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål e.l. Enkeltboliger uden landbrugspligt, der ikke er ejet af driftsherren 22. Genekriterie (OUE/m³) 5 7 15 Støj Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støjgener. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdier. 7 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse 7-18 18-22 7-14 14-22 Søndag og helligdage 7-22 55 45 55 45 45 40 45 40 45 40 40 35 40 40 40 40 40 35 Mandag-fredag Tidsrum Enkeltboliger i landzone Byzone og områder i landzone udlagt til boligformål Sommerhusområder og områder udlagt til rekreative formål Lørdag Alle dage 22-7 I natperioden mellem kl. 22-7 (alle dage) må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 dB(A). 23. Brug af gaskanon Gaskanonen må alene benyttes i perioder, hvor der er et reelt behov for at skræmme fugle væk. 24. Støv Virksomheden må ikke give anledning til støvgener, der efter kommunens opfattelse er væsentlige, uden for virksomhedens areal. 25. Døde dyr Opbevaring af døde dyr, kroppe og fedt fra pelsning skal ske så det ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende eller forbipasserende. Uheld og driftsforstyrrelser 26. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Såfremt der sker uheld i forbindelse med oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning, olie og kemikalier, må der ikke kunne ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, f.eks. gennem nedsivning, overfladeafstrømning eller afledning via overfladeafløb/tagnedløb og dræn. 27. Overfladeafløb Senest seks måneder efter, at godkendelsen er taget i brug, skal overfladeafløb, tagnedløb og lignende være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, f.eks. i tilfælde af udslip fra gyllebeholdere, fortanke eller pumperør. 28. Miljøuheld Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks kontakte alarmcentralen på tlf. 112. 29. Beredskabsplan Virksomheden skal, senest når godkendelsen tages i brug, have udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen og have indsendt en kopi af planen til kommunen. Beredskabsplanen skal fortælle, hvordan der skal reageres ved uheld, der kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal indeholde de samme punkter som det forslag til beredskabsplan, der udgør bilag 4 til ”Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”. Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret en kopi af beredskabsplanen på et sprog, der er forståeligt for medarbejderne. Planen skal gennemgås og om nødvendigt opdateres mindst en gang årligt. 8 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Arealanvendelse 30. Udbringningsarealer Der må udbringes husdyrgødning på de 95,7 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1. Der må ikke udbringes husdyrgødning på andre arealer på bedriften, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer. 31. Maksimal udbringning af organisk gødning Der må inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af afgasset biomasse fra 119,0 dyreenheder samt strøelse, svarende til maksimalt 15.303 kg kvælstof og 1.696 kg fosfor. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning. 32. Ændring af gødningstype Såfremt der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret den. 33. Eksport og import af husdyrgødning Al flydende husdyrgødning fra bedriften skal leveres til Fangel Bioenergi Aps til separation og afgasning. Der må maksimalt leveres biomasse retur fra Fangel Bioenergi Aps svarende til 119 DE. Den årlige transport af flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Leveret husdyrgødning CVR-nr. Navn og adresse Mængde Kvælstof 26 26 21 19 Fangel Bioenergi Aps Østermarksvej 70, 5260 Odense S Returneret husdyrgødning CVR-nr. Navn og adresse 26 26 21 19 Fangel Bioenergi Aps Østermarksvej 70, 5260 Odense S Fosfor 125 DE 20.835 kg N 5.115 kg P Mængde Kvælstof Fosfor 119 DE 11.900 kg N 793 kg P Fast gødning, der opbevares på ejendommen, og den returnerede flydende husdyrgødning må udbringes på arealer angivet på kortbilag 1. Der må ikke leveres husdyrgødning til andre bedrifter eller til udbringning på andre arealer, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer. 34. Gødningsaftaler Der skal altid foreligge skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning. Aftaler for de seneste 5 år skal kunne forevises på kommunens forlangende. Husdyrgødningens sammensætning og indhold af næringsstoffer skal kunne dokumenteres. 35. Sædskifte / efterafgrøder / reduceret kvælstofnorm Ansøger har valgt nedenstående løsning med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne. Ekstra efterafgrøder Der skal hvert år udlægges et areal med efterafgrøder svarende til minimum 10 % af bedriftens efterafgrødegrundlag (ud over den lovpligtige andel). Dette svarer til 9,6 ha, hvis efterafgrødegrundlaget udgør 100 % af bedriftens udbringningsarealer. Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder på godkendelsestidspunktet, jf. ”bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010”, dog må efterafgrøder ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Dermed gælder bl.a. følgende: 9 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby • • § 11-godkendelse Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før d. 20. oktober. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af kravet om efterafgrøder. Sædskifte/reduceret kvælstofnorm. Ansøger kan vælge at reducere kvælstofudvaskningen ved at ændre sædskiftet, eller ved at reducere i kvælstofnormen. Der er i det medsendte materiale ikke lavet beregninger på disse løsninger. Reduktion af kvælstofudvaskningen kan evt. gennemføres som en kombination af ovenstående tiltag, såfremt det forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i www.husdyrgodkendelse.dk eller tilsvarende, at dette ikke vil resultere i en større kvælstofudvaskning, end der er ved det valgte tiltag med ekstra efterafgrøder. Hvis der inden for et planår udbringes mindre husdyrgødning end 0,7 dyreenheder/ha (eller 67,0 dyreenheder i alt), er der ikke særlige krav til sædskiftet. 36. Fosforbalance Der må ikke være fosforoverskud på den del af bedriftens udbringningsarealer, der har fosfortal over 3. Fosforbalancen skal opgøres på bedriftsniveau som forskellen mellem fosfor tilført til udbringningsarealerne og fosfor fraført med afgrøderne ifølge normtallene for det aktuelle standardsædskifte. Kravet skal være opfyldt over enhver periode på fem fortløbende år. 37. Fosfortal Der skal fra det tidspunkt, hvor godkendelsen skal revurderes første gang (i 2018), foreligge fosfortal, der er maksimalt 5 år gamle. Der skal foreligge fosfortal for alle de marker, der indgår i udbringningsarealet. 38. Ændring af udbringningsarealer Såfremt der sker ændringer i bedriftens udbringningsarealer, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Landskabelige hensyn 39. Materialevalg Udvendige bygningsdele skal holdes i afdæmpede farver, som harmonerer med omgivelserne. De nye haller skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med hensyn til udformning og beliggenhed. Kontrolvilkår 40. Dokumentation Til dokumentation for, at produktionsomfang, fodring, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer, skal følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn og de skal indsendes til kommunen på forlangende: • Driftsregnskab • Husdyrindberetning • Regnskaber for solgte pelse og avlsdyr • Mark- og gødningsplan • Forpagtningsaftaler 10 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby • • • • • § 11-godkendelse Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Dokumentation for anvendte fodermængder Dokumentation for forbrugte fodermængder og foderets indhold af råprotein og fosfor. Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Logbog over udførelse af de vilkår og procedurer, der er forudsætning for denne miljøgodkendelse 1. opgørelse over halmforbrug (halm ad libitum) 2. daglig udmugning, herunder redegørelse for uheld og driftsforstyrrelser 41. Lugt Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden for egen regning lader foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder. Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. 42. Støj Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning efterviser, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. Såfremt støjmålingen viser, at støjkravene ikke er overholdt, skal virksomheden udarbejde et projekt med tidsplan for udførelse af støjdæmpende foranstaltninger. 43. Støv Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støv fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden gennemfører støvreducerende foranstaltninger, således at støvgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. Andre vilkår 44. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende produktionen Såfremt vilkårene vedrørende produktionens omfang, indretning eller drift ikke overholdes, kan kommunen forlange, at produktionen nedbringes. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at nedbringe produktionen. Planen skal godkendes af kommunen. 45. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende arealanvendelse Såfremt vilkårene om maksimal udbringning af organisk gødning, sædskifte/efterafgrøder/nedsat kvælstofnorm eller fosforbalance ikke overholdes, kan kommunen forlange, at udbringningen af husdyrgødning reduceres, eksempelvis ved at nedbringe produktionen. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at reducere udbringningen af husdyrgødning. Planen skal godkendes af kommunen. 46. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal virksomheden foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås, blandt andet skal virksomheden tømme gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler og udbringe tilbageværende husdyrgødning som gødning. 47. Ændringer af ejerforhold Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Faaborg-Midtfyn Kommune senest en måned efter ændringen. 11 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby 48. § 11-godkendelse Ændringer af drift og indretning Ændringer af drift og indretning skal anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvis ændringer kræver godkendelse efter husdyrloven, må de ikke påbegyndes eller gennemføres, inden kommunen har givet en skriftlig godkendelse. Andre miljøregler Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selv om disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. For minkfarme er der i ”Bekendtgørelse om minkfarme m.v.” særlige forhold vedrørende lokalisering, indretning og drift af pelsdyrfarme. Ansøger skal overholde regler medfør bekendtgørelsen. I forhold til enkelte punkter i bekendtgørelsen indeholder miljøgodkendelsen skærpede forhold jf. ovenstående vilkår. Erhvervsaffald Virksomhedens affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for Faaborg-Midtfyn Kommune. Farligt affald Farligt affald skal håndteres i henhold til ”Fællesregulativ for farligt affald for de fynske kommuner”. Hermed gælder bl.a., at farligt affald til enhver tid skal opbevares miljømæssigt forsvarligt således, at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand. Ved forsvarlig opbevaring forstås, at affaldet opbevares under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den største benyttede beholder. Byggetilladelse Der skal søges og meddeles byggetilladelse ved kommunen inden opstart af byggeri. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal virksomheden straks alarmere alarmcentralen på tlf. 112. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf. 72 53 02 10). Ved tvivlstilfælde skal virksomheden kontakte alarmcentralen på tlf. 112. Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. § 40 i husdyrloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelse af godkendelsen. Retsbeskyttelsen udløber d. 13. juli 2018. Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal ske efter 8 år. Kommunen tager initiativ til dette ved at sende et oplæg til indehaveren af godkendelsen om kommunens foreløbige overvejelser om revurderingen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet. De klageberettigede er ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. 12 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Miljøklagenævnet og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Klagen skal være modtaget af Faaborg-Midtfyn Kommune inden for kommunens åbningstid senest 4 uger efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender Faaborg-Midtfyn Kommune klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i behandlingen af sagen. Hvis afgørelsen påklages, får ansøger besked. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt godkendelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Såfremt godkendelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Offentliggørelse Denne afgørelse offentliggøres i Ugeavisen Faaborg og MidtfynsPosten d. 13. juli 2010. Modtagere af kopi af afgørelsen • Jens Arne Kristiansen, Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby • Patriotisk Selskab / Konsulent Carsten Nielsen. E-post: can@patriotisk.dk Naboer • Michael Cederfeldt Larsen, Allestedgårdsvej 45, 5672 Broby • Jesper Steiniche, Allestedgårdsvej 44, 5672 Broby Ejere af forpagtede arealer • Henrik Møller, Ny Vesteergade 35, Vejle, 5672 Broby • Johny Frøberg Hansen og Pia Alsing, Allestedgårdsvej 66, 5672 Broby Andre • Miljøministeriet, Miljøcenter Odense. E-post: post@ode.mim.dk • Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk • Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk • Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk • Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk • Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dn@dn.dk • Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/Nina Larsen, E-post nina_larsen@ymail.com • Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk • Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk • Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk • Det Økologiske Råd. E-post: info@ecocouncil.dk 13 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgningen om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, skemanummer 7606, version 3 af 9. oktober 2009 og version 4 af 11. maj 2010 med tilhørende bilag, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent. Vurderingen skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser det ansøgte projekt vil kunne forventes at have på omgivelserne. Desuden skal den belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder husdyrlovens1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 1. Grundforhold 1.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte godkendelse er rettet mod den korrekte juridiske enhed. Det vurderes ud fra oplysninger i CVR, BBR og FødevareErhvervs register over støtteansøgere, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. 1.2 Beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbruget på Allestedgårdsvej 41 er placeret i landzone ca. 1,0 km syd for Allested og ca. 1,6 km vest for Heden. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Ny Allested. Ejendommen ligger ca. 1,6 km syd-sydøst for Ny Allested. De korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 1. Tabel 1. Korteste afstand fra staldanlæg til nabobeboelse/byzone. Type af beboelse / zone Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Allestedgårdsvej 45) a Samlet bebyggelse (Allested, Allestedgårdsvej 34) Byzone (Ny Allested) Afstand ca. 180 m ca. 1.000 m ca. 1.600 m Der ligger 2 boliger inden for 300 m fra husdyrbrugets anlæg, begge boliger er uden landbrugspligt. 2. Husdyrbrugets anlæg Jens Arne Kristiansen ejer tre ejendomme, der drives under samme CVR-nr. Ud over Allestedgårdsvej 41 har der været husdyrproduktion på: - Allestedgårdsvej 60. Tilladt produktion 114 DE slagtesvin. Produktionen er nedlagt 31. juli 2007. - Allestedgårdsvej 53. Tilladt produktion ca. 13 DE svin. Produktionen er nedlagt. Sidst registrerede dyrehold blev nedlagt 30. april 2008 og bestod af får og svin. Driftsbygningerne på Allestedgårdsvej 60 er i 2008 revet ned og fjernet med undtagelse af maskinhuset og laden. Disse bygninger vil fremover blive benyttet til oplagring af halm m.m. Bygningerne på Allestedgårdsvej 53 bevares, men tømmes for inventar. Bygningerne skal anvendes til oplag af diverse materialer, der skal bruges i driften af minkfarmen. a Samlet bebyggelse: En beboelsesbygning ligger i samlet bebyggelse, hvis der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 14 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Såfremt ejendommens anlæg er teknisk eller forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal de pågældende anlæg godkendes samlet, jf. husdyrlovens § 13. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at ejendommene er teknisk og forureningsmæssigt adskilt i en sådan grad, at det er muligt at bedømme og regulere ejendommene hver for sig i godkendelsesmæssig henseende. Der er her lagt vægt på, at ejendommene ligger geografisk adskilt og at der alene er husdyrproduktion på Allestedgårdsvej 41. Denne godkendelse skal derfor kun omfatte anlæggene på ejendommen Allestedgårdsvej 41. Vurderingen er foretaget på baggrund af et notat fra Skov- og Naturstyrelsen om anlægsbegrebet17. 2.1 Produktion Der ønskes en udvidelse af minkproduktionen på Allestedgårdsvej 41 fra 4.500 til 5.500 årstæver. Det samlede dyrehold ændres fra 102,3 til 125,0 dyreenheder. Fordelingen på mink i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 2. Tabel 2. Oversigt over dyrehold i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt drift Dyreenheder DyreDyretype Antal dyr pr. år Bure i brug Antal dyr pr. år Bure i brug enheder Årstæver der pelses ca. 500 der pelses ca. 500 (hele året) 4.500 golde tæver 4.000 102,3 5.500 golde tæver 5.000 125,0 Hvalpe (juni – Ca. 5,4 pr. årstæve Ca. 5,4 pr. årstæve december) = ca. 24.300 = ca. 29.700 12.150 * 14.850 * Hanner Pelses efter parring i Pelses efter parring i (juni – slutningen af marts slutningen af marts marts) 4.500/5,5 = 820 0 * 5500/5,5 = 1000 0 * I alt 27.000 - 31.500 Max. antal 16.150 102,3 33.000 til 38.500 Max. antal 19.850 125,0 *Hanner og hvalpe er ikke udregnet som selvstændige dyreenheder, men indgår i beregningen for minktæver. 2.2 Indretning Ejendommens bebyggede areal er ifølge BBR på 11.938 m². Ud over minkhaller er der stuehus, carport, lade, redskabsrum, pelseri og opbevaringsrum på ejendommen. Minkhallerne er opført i flere omgange, 1987, 1989, 2005 og 2008. De haller, der er bygget i 2008 erstatter ældre haller, hvor der er krav om ombygning, så der fremover er større bure. Udvidelsen af bygningsmassen har i den forbindelse ikke medført at husdyrholdet er udvidet. Stuehus og pelseri er bygget i 1997, men nogle de øvrige driftsbygninger er af ældre dato. En oversigt over husdyrbrugets bygninger og andre anlæg fremgår af figur 1 og tabel 3. I forbindelse med miljøgodkendelsen og som konsekvens af det udvidede dyrehold på ejendommen opføres 5 nye 2-rækkers haller til mink (nr. 2 på fig. 1). De nye haller vil have et samlet grundareal på ca. 1.860 m². Hallerne indrettes med 6 bure pr fag, og bliver tilsluttet eksisterende gyllesystem med gødningsrender på minimum 36 cm bredde, og automatisk udmugning. De nye minkhaller overholder ifølge ansøgningen de generelle afstandskrav (jf. §§ 6 og 8 i husdyrloven og jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.) til: • Nabobeboelse (100 m) • Byzone eller sommerhusområder, herunder planlagte, samt områder i landzone, der er udlagt til boligformål, erhverv/bolig, rekreative eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende (200 m) • Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) • Almene vandforsyningsanlæg (50 m) • Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) • Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) • Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) • Beboelse på samme ejendom (15 m) • Naboskel (5 m) 15 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Figur 1. Oversigtskort over husdyrbrugets anlæg, Allestedgårdsvej 41. Tabel 3. Oversigt over husdyrbrugets anlæg, Allestedgårdsvej 41. Numre henviser til fig. 1. Nr. Betegnelse 1 Eksisterende minkhaller 2 3 5 nye 2- rækkers minkhaller Halm fra bure 4 5 Pumpebrønd til gylle Gyllebeholder, 2.200 m3 med teltoverdækning 6 7 8 Biotank, 240 m3, overdækket Oplæg af diverse materialer Jernskrot 9 10 Fodersiloer Container til døde dyr 11 12 Minirensningsanlæg til husspildevand Indendørs, 1.200 l tank til dieselolie, pelseri, tørrerum, skraberum, fyrrum og opbevaringsrum 13 Stuehus 16 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse 2.3 Drift af husdyrbrugets anlæg I dette afsnit gennemgås ansøgningsmaterialets oplysninger vedr. drift af husdyrbrugets anlæg. FaaborgMidtfyn Kommunes vurderinger vedrørende forurening, gener og bedste tilgængelige teknik i forhold til de enkelte punkter er foretaget i afsnittene ”Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg” og ”Bedste tilgængelige teknik (BAT)”. Ventilation Der er naturlig ventilation i minkhallerne. Rengøring under bure Jf. pelsdyrbekendtgørelsen skal der renses i, under og omkring burene mindst en gang om ugen. Rengøring inde i bure med avlstæver og små unger kan dog undlades i tiden fra 25. april til 1. juli. Det oprensede materiale placeres på møddingen. Strøelsen fra et års produktion indeholder næringsstoffer der, ifølge beregninger foretaget af ansøgers konsulent, svarer til 3.400 kg N og 903 kg P. Strøelsen skal derfor opbevares som gødning. Tømning af gyllerender For at forebygge flueplage og for at minimere ammoniaktabet fra anlægget har ansøger valgt daglig tømning af gyllerender. Der stilles krav om, at der skal føres logbog over driften af udmugningsanlægget, og at fejl og driftsforstyrrelser registreres. Vask af foderrekvisitter og bure Foderrekvisitter og bure vaskes på vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Foder Der fremstilles ikke foder på ejendommen. Foder leveres og placeres i lukkede siloer på en plads med afløb til gyllebeholder. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke kan stilles krav om BAT på foder. Branchekravet til foder er et maksimum for proteinindholdet i foderet på 33 % af omsættelig energi i uge 30 til 47, men der er fra fodercentralerne planlagt lavere proteinindhold på 32 % af omsættelig energi i den pågældende periode. Dette uddybes i afsnittet om BAT. Energiforbrug Nuværende energiforbrug er ca. 30.000 kWh/år. Dette ventes kun at stige lidt i forbindelse med den aktuelle udvidelse. Dieselforbrug: Ansøger driver ikke selv jorden. Olieforbruget forventes at være stort set uændret, svarende til 3.000 l. årligt. Vandforbrug Vandforbruget er ca. 2.300 m³/år nu, og forventes at stige til ca. 2.600 m³/år. Vandforbruget er fordelt på drikkevand, ca. 2.480 m³/år, og rengøring 100 til 150 m³/år. Spildevand og overfladevand Overfladevand fra tage på driftsbygninger uden for farmen ledes til dræn, som afleder til Skelbækken. Der stilles vilkår om, at afledningen ikke må give anledning til fysiske ændringer af vandløbet, ligesom der heller ikke må forekommer forurening af vandløbet. Tagvand fra minkhaller nedsives på arealerne mellem hallerne. Vand fra vask af fodertank, fodervogn og foderrekvisitter ledes til gyllebeholder (nudrift ca. 400 m³/år, ansøgt drift skønnet 430 m³/år). Der er minirensningsanlæg til husspildevand, vandet herfra afledes via spildevandsledning til Skelbækken. Der er ikke sanitært spildevand fra minkfarmen. Uheld og driftsforstyrrelser I ansøgningen er der nævnt følgende som mulige uheld på ejendommen: Der vil kunne ske spild i forbindelse med at gyllerenderne tømmes. Dels kan der ske tilstopning af renderne og dels kan pumpen sætte ud. Der kan ske overfyldning af biotanken, hvorfra gyllen transporteres til biogasanlægget. 17 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Der kan ske spild i forbindelse med at der afhentes gylle til biogasanlæg, eller ved returnering af den afgassede gylle. Der kan ske spild i forbindelse med der køres afgasset gylle på markerne. Med henblik på at minimere risikoen for uheld sker tømning af gyllerender altid under opsyn, sådan at der kan skrides ind, hvis der sker uregelmæssigheder. Overfyldning af biotanken imødegås ved at ansøger ugentligt kontrollerer, hvor meget kapacitet der er i tanken. Der er dykket indløb til beholderen. Indløbet er udluftet således at der ikke sker tilbageløb. Afhentning af gylle sker med biogasanlæggets tankvogn, der er udstyret med sug, så der ikke skal pumpes. Ved returnering af afgasset gylle pumpes gyllen direkte i gyllebeholderen, så der ikke kan ske spild ved fortank. Udkørsel af gylle sker med gyllevogn med sug. Det betyder, at der ikke kan ske spild fra pumpe, der løber løbsk. Ca. 30 m sydvest for gyllebeholderne er der en brønd, der har forbindelse til en tæt spildevandsledning, der fører renset, sanitært spildevand til recipient. Ansøger har beskrevet, at brønden ligger højere end terrænet ved gyllebeholdere, og at kanten af brønden er hævet over terræn. Ansøgers konsulent skriver; ”Det vurderes helt usandsynligt at der, ved overfladisk afstrømning, skulle løbe gylle eller anden form for flydende gødning til denne brønd. Hvis det imidlertid skulle ske, vurderes det at være relativt nemt enten at proppe brøndens afløb af, eller at dække brønden til med jord”. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er risiko for udslip af gylle til recipient. Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen. Sprøjteudstyr Pesticider og sprøjteudstyr opbevares og håndteres ikke på denne ejendom. 2.4 Gødningsproduktion og -håndtering Produktionen af husdyrgødning på husdyrbrugets anlæg kommer i ansøgt drift til at svare til minkgylle fra 125,0 dyreenheder. Der er to gyllebeholdere på ejendommen – en beholder med låg (biotank) på 240 m³ fra 2005 og en beholder med teltoverdækning på 2.200 m³ fra 1999. Det ansøgte husdyrhold på 5.500 årstæver vil ifølge normtal årligt producere ca. 3.180 m³ gylle (inkl. vand). Der afsættes løbende uforarbejdet gylle til Fangel Bioenergi, og der modtages mindre end der produceres på ejendommen. Der modtages jævnfør ansøgningen 11.900 kg N i afgasset biomasse. Med en næringsstofkoncentration på 4,5 kg N/ m³, svarer det til 2.644 m³ om året. Kapaciteten på ejendommen svarer til 9,9 måneders levering af husdyrgødning. Nødvendig opbevaringskapacitet til 9 måneder er 1.983 m³, hvilket er 217 m³ mindre end den samlede opbevaringskapacitet på ejendommen. Ansøger råder dertil over kapacitet på 3.000 m³ på Allestedgårdsvej 60. Ifølge ansøgers konsulent vil denne kapacitet kunne benyttes, hvis der skulle opstå problemer af en eller anden grund. Strøelse opbevares på møddingsplads med afløb til fortank. Pladsen benyttes derudover til rengøring af bure 2 og hvalpenet. Møddingspladsen har ifølge kommunens kortværk et areal på ca. 160 m , og rummer ca. 320 3 m. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet. Dette er opfyldt i den aktuelle sag. 2.5 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 2.5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak Fra husdyrbrugets anlæg sker der en belastning af naturområder, især nær husdyrbruget, med luftbåren ammoniak. 18 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Luftbåren ammoniak kan påvirke naturområder, der er beskyttet på forskellig vis. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem Habitatdirektivet4. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Bilag IV-arter skal have samme beskyttelse som de udpegede habitatområder, uanset hvor de findes. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til de naturområder, der er højest målsatte (A- eller B-målsatte) i landsplandirektivet7 (tidligere Regionplan 2005-). Lovgrundlag Husdyrloven stiller krav om en reduktion af ammoniaktabet fra husdyrbrugets anlæg, såfremt nybyggede og renoverede staldanlæg eller nye produktioner indgår i godkendelsen. Dette reduktionskrav er for ansøgninger indsendt i 2008 på 20 % i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/06 som udgangspunkt. Desuden stiller husdyrloven krav vedr. stigningen i ammoniaktabet, såfremt der ligger naturområder omfattet af § 7 i husdyrloven inden for 1.000 m fra husdyrbrugets anlæg. Husdyrlovens krav fremgår af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen2. Endvidere skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. § 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. § 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter § 27 hhv. § 29. I forbindelse med tilladelser og godkendelser skal kommunen desuden foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen5. I henhold til § 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at kommunens vurdering i forhold til Natura 2000-områder kan foretages ved at vurdere, om den samlede tilførsel af næringsstoffer til naturområdet er stigende. Der kan så stilles yderligere vilkår ud over husdyrlovens beskyttelsesniveau, når det er nødvendigt for at sikre, at et Natura 2000-område kan bevæge sig imod gunstig bevaringsstatus. Den atmosfæriske deposition af kvælstof i Danmark er generelt faldende. I henhold til § 11 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Ammoniaktab fra husdyrbruget Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er der et samlet ammoniaktab fra anlægget på ca. 6.956 kg kvælstof pr. år. Denne beregning er efterfølgende korrigeret jf. ”Ammoniakevalueringsrapporten”, (se afsnittet om BAT), da en af forudsætningerne i beregningen, halm ad libitum + 0,2 kg, efter samtale med ansøger, er ændret til halm ad libitum. Ændringen medfører at ammoniaktabet er på ca. 7.231 kg kvælstof/år i ansøgt drift. Ammoniaktabet i nudriften er ca. 7.265 kg kvælstof/år. Emissionsberegningerne stammer fra to forskellige versioner af ansøgningen. Den samlede emission for ansøgt drift er på baggrund af en beregning, hvor der er indført miljøtiltag både på den eksisterende del af produktionen, og på den del, der ansøges om. Nudriften er opgivet på baggrund af en beregning, hvor der ikke er lavet tiltag på den eksisterende drift, ud over de branchekrav, der er for minkproduktion. Faaborg-Midtfyn Kommune har bedt om denne beregning for at have en reference, som jf. miljøgodkendelse af andre husdyrtyper findes i begrebet referencestald. Ifølge beregningerne, og den efterfølgende korrektion, vil der altså ske et fald af ammoniaktabet på ca. 34 kg kvælstof/år. Naturområder nær husdyrbruget Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ammoniaktab fra husdyrbruget i forhold til naturområder inden for 1.000 m fra husdyrbruget, jf. bufferzonerne i husdyrloven. Hvad angår påvirkning af Natura 2000-områder bør vurderingen dog foretages i forhold for naturområder inden for 3.000 m fra husdyrbruget af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen. § 7 natur Der er ikke naturområder omfattet af husdyrlovens § 7 inden for 1.000 m. 19 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Natura 2000-områder Det internationale naturbeskyttelsesområde, Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Salinge Å og Lindved Å ligger 2.400 m syd-sydøst for minkfarmen, og dermed inden for 3.000 m fra husdyrbrugets anlæg. Habitatområde nr. 98 er udpeget af hensyn til 5 habitatnaturtyper og 4 arter. Naturtyperne er vandløb med vandplanter, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Arterne er sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana), tykskallet malermusling (Unio crassus), bæklampret (Lampetra planeri) og pigsmerling (Cobitis taenia). Bilag-IV arten tykskallet malermusling (Unio crassus), vurderes ikke at være følsom over for den ammoniakbelastning, der kommer fra det konkrete husdyrbrug eller udbringningsarealerne. § 3 områder Køllenbjerg Mose, der er A-målsat i landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005-) er et område med både eng og mose. Engen ligger ca. 600 m syd-sydvest, og moseområdet ligger ca. 870 m syd for minkfarmen. Af oplysninger fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at Fyns Amt i 2003 har lavet en botanisk registrering af den ferske eng. Engen indeholder 66 plantearter, men ingen af dem er opført på habitatdirektivets bilag IV. Tålegrænsen for naturtyperne er mellem 15 og 25 kg N/ha/år. Ifølge kommunens beregning i regnearket, der er tilknyttet ansøgningen, er den samlede belastning fra ejendommen ca. 0,9 kg N/ha/år i ansøgt drift. Ifølge beregningerne i it-ansøgningssystemet sker der ingen merbelastning af det pågældende naturområde. Baggrundsbelastningen for områderne med hensyn til kvælstofdeposition er beregnet til 17,85 kg kvælstof/ha/år (tal for den gamle Broby Kommune, gennemsnit for 2000, 2003 og 2004). Det A-målsatte eng- og moseområde vil derefter modtage 18,75 kg N/ha/år plus bidrag fra andre husdyrbrug nær naturområdet, hvilket overskrider den nedre del af områdets tålegrænse. Der ligger der flere D-målsatte enge inden for 1.000 m fra anlægget. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er husdyrlovens reduktionskrav på 20 % for ansøgninger indsendt i 2008 overholdt. Idet der er mere end 1.000 m til naturområder omfattet af husdyrlovens § 7, stiller husdyrloven ikke yderligere krav vedrørende belastning af naturområder med ammoniak fra anlægget. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår vedrørende ammoniakemissionen fra ejendommen, idet husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt, og der ikke sker en øget ammoniakemission, der kan påvirke naturområder i nærheden af husdyrbruget. I den første version af ansøgningen var der en forøgelse af ammoniaktabet fra anlægget på ca. 1.259 kg kvælstof/år. Daværende ansøgning opfyldte minimumskravene i husdyrloven. Ansøgningen er efterfølgende blevet tilpasset i forbindelse med krav om BAT-lignende tiltag for indretning af minkhaller, (der er ikke BATbyggeblade for mink) samt miljøforbedrende management i den daglige drift. Der stilles vilkår vedrørende rendebredder i de nye haller, krav vedrørende fodring (reduktion af protein) og krav til driften af minkfarmen (øget udmugningsfrekvens, mere halm) med henblik på at sikre, at ammoniaktabet fra anlægget er i overensstemmelse med den tilpassede ansøgning. I afsnittet om BAT (kap.4) er der en yderligere beskrivelse af de BAT-lignende tiltag, ligesom der redegøres for, hvordan der er foretaget ammoniakberegning på projektet. 2.5.2 Påvirkning af naboer Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. § 19 i husdyrloven, og kommunen skal tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj, støv-, flue- og lysgener), jf. § 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter § 27 hhv. § 29 20 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Lugt Angivet som korteste afstand fra staldanlæg er der ca. 180 m til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, ca. 1.050 m til nærmeste bolig i samlet bebyggelse og ca. 1.750 m til byzone. I Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er de ukorrigerede geneafstande beregnet til hhv. 132, 265 og 369 m. Husdyrlovens beskyttelsesniveau, jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er dermed overholdt i forhold til alle tre kategorier. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår vedrørende rengøring af staldanlæg og ejendommen generelt med henblik på at sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Desuden stiller Faaborg-Midtfyn Kommune vilkår om, at lugtgenekriterierne skal overholdes, og at kommunen kan kræve, at der skal foretages lugtmålinger og/eller iværksættes lugtreducerende foranstaltninger, såfremt kommunen vurderer, at ejendommen giver væsentlige lugtgener for de omkringboende. Vilkårene skal sikre, at ejendommen ikke giver større lugtgener, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen. Støj Ifølge ansøgers oplysninger er der ikke er generende støjkilder. De eneste støjkilder der anvendes udendørs er fodervogn og højtryksrenser. Fodervognens støjniveau er så lavt, at den ikke kan høres udenfor farmen, og højtryksrenseren anvendes på betonpladser ved fodersilo og møddingsplads. Begge støjkilder anvendes inden for normal arbejdstid. Ved tilsyn på ejendommen blev der observeret, at der på minkfarmen er en gaskanon som bruges til at holde måger væk fra farmen. Landskonsulent Hans-Jørgen Risager, Landscentret, Pelsdyr skriver om bekæmpelse af fugle på minkfarme d. 12. august 2004 på www.landbrugsinfo.dk. ”Gennem tiden har fugle på minkfarme været et stigende problem. Et er, at de æder minkfoder på burene, men de kan også være medvirkende til loppeplage på farmen. Det kan ikke udelukkes, at de også kan være årsag til spredning af smitsomme sygdomme, dels ved at de flyver fra farm til farm, men også ved, at de (specielt stære) efterlader ekskrementer overalt, også ovenpå minkfoderet. Desuden er der på mange farme problemer med, at fuglene piller avlskortene ned ….” ”Gaskanon har været, og bliver, anvendt på mange farme til at skræmme fugle væk. Effekten kan diskuteres. Der skal jævnligt flyttes rundt på kanon, og skudintervallerne skal justeres. Metoden har dog den store ulempe, at den er meget generende for vore omgivelser. Hvert år får vi på Landscentret en del opringninger fra frustrerede naboer til minkfarme, som føler sig meget generet at disse gaskanoner. Metoden skal derfor anvendes med omtanke”. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at virksomheden potentielt vil give anledning til støjgener fra gaskanonen, men kommunen har ikke modtaget klager over støjgener fra ejendommen. Der stilles vilkår om, at gaskanonen ikke må benyttes i perioder, hvor der ikke er et reelt behov for at skræmme fugle væk. Ved dette vilkår mener kommunen, at landskonsulentens anbefaling om brug af gaskanonen med omtanke er indarbejdet i miljøgodkendelsen. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes, med henblik på at sikre, at der ikke opstår støjgener fra virksomheden. Desuden stiller Faaborg-Midtfyn Kommune vilkår om, at kommunen kan kræve, at der skal foretages støjmålinger og/eller iværksættes støjdæmpende foranstaltninger, såfremt kommunen vurderer, at ejendommen giver væsentlige støjgener for de omkringboende. Transport Ansøger har redegjort for det forventede antal transporter til og fra Allestedgårdsvej 41 som beskrevet i tabel 4. Alle transporter, med undtagelse af gyllekørsel til arealer og halm fra arealer, køres ad Allestedgårdsvej, gennem Allested og ad Tegldamsgyden til Odensevej. Gylle og strøelse, samt halm køres ad små veje til udbringningsarealerne. 21 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Tabel 4. Omtrentligt antal transporter til/fra Allestedgårdsvej 41 i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Levering af foder Hyppighed 1x dagligt sommer, ca. hver 2. dag vinter Ansøgt drift Antal læs/år 250 Transport af gylle til Fangel Bioenergi Materialer og affald Hyppighed 1x dagligt sommer, ca. hver 2. dag vinter Antal læs/år 250 80 100 24 24 Levering af brændstof Bortskaffelse af kroppe/døde dyr Transport af skind 1 1 5 7 4 6 Halm 10 10 Fast gødning/strøelse 10 10 Gyllekørsel til arealer 110 135 I alt 494 543 Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at transport til og fra virksomheden på grund af ejendommens beliggenhed ikke vil give væsentlige gener for omboende. Støv Det fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, at der skulle være processer i produktionen, der medfører støvgener. I forbindelse med kommunens tilsyn på ejendommen er der heller ikke fundet forhold, der indikerer, at der vil forekomme væsentlige støvgener for omboende. På grund af ejendommens beliggenhed i forhold til nærmeste nabobeboelser vurderer Faaborg-Midtfyn Kommune, at virksomheden ikke vil give anledning til væsentlige støvgener. Afstanden til nærmeste nabo er ca. 180 m, og færdsel til og fra ejendommen sker ad asfalterede veje. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at kommunen kan kræve, at virksomheden foretager støvdæmpende foranstaltninger, såfremt kommunen vurderer, at virksomheden alligevel giver væsentlige støvgener for de omkringboende. Lys Der er udendørs lys ved fodersilo. Det anvendes alene ved levering af foder tidligt på dagen i vinterhalvåret. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på grundlag af omfanget af udebelysning samt afstand til og beliggenhed i forhold til nærmeste nabobeboelser, at virksomheden ikke vil give anledning til væsentlige lysgener. Skadedyr Der er en god renholdelse på farmen, dvs. at der ikke ligger foderrester eller møg, som kan tiltrække skadedyr. Der er en aftale med Mortalin om rottebekæmpelse. Der er ikke problemer med fluer på ejendommen. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at opbevaring og håndtering af foder skal ske således, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter, samt om at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse på ejendommen efter de nyeste retningslinier fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. 2.5.3 Uheld og driftsforstyrrelser Kommunen skal sikre sig, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne deraf, jf. § 8 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at virksomheden giver 22 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse anledning til risiko for forurening ved uheld og driftsforstyrrelser, især gennem håndtering og opbevaring af husdyrgødning, olieprodukter og kemikalier. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer derfor, at der skal stilles en række vilkår for at minimere risikoen for forurening fra virksomheden ved uheld og driftsforstyrrelser. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om - generel indretning af virksomheden med henblik på at minimere risikoen for forurening, - at overfladeafløb o.l. skal placeres og indrettes, så der ikke er risiko for afløb af forurenende stoffer, - at bekæmpelsesmidler skal opbevares i et rum uden gulvafløb eller i en lukket beholder, - at olietanke skal sikres med værn mod påkørsel, og at der skal være kar med opsamlingskapacitet til hele tankens indhold under dieseltanke, - at øvrige olieprodukter samt spildolie, sprøjtemidler og andre kemikalier skal opbevares i eller over et tæt kar med opsamlingskapacitet svarende mindst til indholdet af den største beholder, - at der ved tankning skal anvendes spildbakke og at en person skal være til stede hele tiden, og - at gylleopbevaringsanlæg indrettes og anvendes således, at risikoen for uheld og risikoen for forurening ved spild og uheld minimeres. - at der skal udarbejdes en beredskabsplan, der skal fortælle, hvordan der skal reageres ved uheld, der kan have konsekvenser for det eksterne miljø, og at beredskabsplanen årligt skal gennemgås og om nødvendigt opdateres. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller desuden vilkår om, at alarmcentralen straks skal underrettes ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet. 3. Bedriftens arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. En oversigt over ejede og forpagtede arealer fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oversigt over ejede og forpagtede arealer samt aftalearealer fordelt på ejendomme. Samlet areal, BBR Ejede arealer - Allestedgårdsvej 41 - Allestedgårdsvej 53 - Allestedgårdsvej 60 - Nørregårdsvej 15A (bygningsløs ejendom) - Nørregårdsvej 506 (bygningsløs ejendom) Ejendoms nr. 4300000057 4300000062 4300000068 4300002806 4300024803 Forpagtninger - Ny Vestergade 35, Vejle, 5672 Broby - Allestedgårdsvej 66, 5672 Broby Ejet og forpagtet udbringningsareal i alt 4300001096 4300000071 Udbringningsareal 20,5 ha 11,1 ha 30,2 ha 24,9 ha 16,9 ha 16,8 ha 9,8 ha 27,1 ha 23,8 ha 16,4 ha - 0,8 ha 0,8 ha 95,7 ha 103,6 ha Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ansøger ejer ejendommene Allestedgårdsvej 41, Allestedgårdsvej 53 og Allestedgårdsvej 60, Nørregårdsvej 15 A og jord ved Nørregårdsvej. Sidstnævnte fire ejendomme er uden dyrehold, og ejendommene på Nørregårdsvej er uden bygninger. De fem ejede ejendomme har i alt et jordtilliggende på 103,6 ha, hvoraf en mindre del udgøres af arealer med skov, mose, vandhuller, veje, bygninger m.v. Ud over ejede arealer skal også forpagtede arealer vurderes i forbindelse med godkendelsen. Der er søgt om godkendelse af i alt 95,7 ejet til udbringning af husdyrgødning. Hele arealet ligger i FaaborgMidtfyn Kommune. Dette areal fremgår af kortbilag 1. Der er ikke aftalearealer for udbringning af husdyrgødning. I ansøgningen er det oplyst, at 2,7 ha af udbringningsarealerne består af sandjord (JB 1-4), mens 93,0 ha er drænet lerjord (JB 5-10). Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at udbringningsarealerne ikke omfatter særlige risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning, f.eks. skrånende marker langs vandløb eller søer. Overfladeafstrømning kan udgøre en særlig risikofaktor i forhold til udvaskning af fosfor. 23 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse 3.1 Drift af bedriftens arealer Ansøger kan vælge mellem flere forskellige løsninger med hensyn til at begrænse nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne. Ansøger har alene valgt en beregning baseret på et ekstra areal med efterafgrøder. Effekten af dette tiltag er beregnet i forhold til referencesædskiftet for ansøgers arealer, som er S2 på hele arealet, undtaget for en enkelt mark, nr. 13 i ansøgningsmaterialet, som er S4. Sædskifte S2 har ifølge notatet ”Standardsædskifter og referencesædskifter”11 fra Miljøministeriet et udvaskningsindeks på 93 og en årlig fosforfraførsel på 26,9 kg fosfor/ha. Sædskifte S4 har tilsvarende et udvaskningsindeks på 98 og en årlig fosfofraførsel på 21,1 kg fosfor/ha. Drift af arealerne vil ske med etablering af 10,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel. Der stilles vilkår om, at arealerne drives i overensstemmelse med den beskrevne løsning, men det er muligt at kombinere eller erstatte den valgte løsning med ændret sædskifte eller nedsat kvælstofnorm, hvis det kan dokumenteres, at den valgte løsning ikke giver anledning til forøget udvaskning til overfladevand eller grundvand. Hvis der ikke tilføres mere husdyrgødning end 0,7 DE/ha, er der ikke krav om ekstra efterafgrøder, ændret sædskifte eller nedsættelse af kvælstofnormen. 3.2 Gødningsproduktion og -håndtering Al flydende husdyrgødning fra produktionen på Allestedgårdsvej 41 bliver afsat til Fangel Bioenergi, hvorfra der efterfølgende modtages afgasset biomasse. Det samlede gødningsregnskab for ansøgt drift fremgår af tabel 6. Tabel 6. Gødningsregnskab for den samlede bedrift i ansøgt drift. Gødningstype Produceret gødningsmængde Allestedgårdsvej 41 Afsat gødningsmængde Fangel Bioenergi, Østermarksvej 70, 5260 Odense S Modtaget gødningsmængde Fangel Bioenergi, Østermarksvej 70, 5260 Odense S Udbragt på bedriften Kvælstof Fosfor Minkgylle Strøelse, mink 19.283 kg 3.403 kg 5.115 kg 903 kg Minkgylle 19.283 kg 5.115 kg 125,0 DE Afgasset biomasse 11.900 kg 793 kg 119,0 DE Afgasset biomasse Strøelse, mink 11.900 kg 3.403 kg 15.303 kg 793 kg 903 kg 1.693 kg Udbragt på bedriften i alt Dyreenheder *) *) 125,0 DE 0 DE 119,0 DE 0 DE 119,0 DE *). Strøelse er sat ind med indhold af N og P, mens DE er sat til 0. Strøelse indgår ikke i beregningerne af DE for mink, og derfor er DE-beregningen ikke helt sammenlignelige i nudrift og ansøgt drift. I forhold til udvaskningsberegningerne, både i nudrift og ansøgt drift, er den manglende angivelse af DE for strøelse underordnet, da der regnes på mængder næringsstoffer pr. ha udbringningsareal. I beregningen for gødningsværdien i strøelsen er udnyttelsen vurderet som dybstrøelse for kvæg, jf. Farm-N-beregningen i itansøgningssystemet. DE har indflydelse på harmonikravet, og ændringer i DE-beregningen for mink er vedtaget og implementeres pr. 1. august 2010 i form af reduktion fra 44 årstæver til 30 årstæver pr. DE. I denne godkendelse er det forudsat, at der er 44 årstæver pr. DE. Ændringen i DE-beregningen ingen betydning i den konkrete sag, da ansøger afsætter al minkgylle til Fangel Bioenergi, og derfra må modtage en fastlagt mængde næringsstoffer til udbringning. I nudrift bliver der ifølge version 4 af ansøgningsskemaet i alt udbragt husdyrgødning fra 132,5 dyreenheder (14.720 kg N og 1.510 kg P) på bedriftens arealer. 24 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse 3.3 Forurening og gener fra bedriftens arealer 3.3.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak Udbringning af husdyrgødning i nærheden af naturområder kan belaste disse med luftbåren ammoniak, jf. afsnit 2.5.1 om påvirkning af naturområder med ammoniak fra husdyrbrugets anlæg. Lovgrundlag Udbringning af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen3. Heri er der krav om, at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og på marker med fodergræs inden for 1.000 m fra naturområder, der er omfattet af § 7 i husdyrloven, skal ske ved nedfældning. Fra 1. januar 2011 gælder dette krav al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og på marker med fodergræs. I selve husdyrloven er der ikke direkte lagt op til, at kommunen i forbindelse med tilladelser og godkendelser skal vurdere belastningen med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Dog skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. § 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. § 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter § 27 hhv. § 29. Desuden gælder det, at der ved administration af husdyrloven ikke kan gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på bilag IV i Habitatdirektivet, jf. § 11 i 5 habitatbekendtgørelsen . Miljøstyrelsen skriver følgende i deres ”Supplerende vejledning…”10 om påvirkning af levesteder for arter opført på Habitatdirektivets bilag IV: ”Diffus forurening er som hovedregel ikke omfattet af direktivet og den danske implementering. Hvis alle almindelige forudsætninger om udbringningsregler m.v. er opfyldt (for eksempel i en sag om udvidelse af husdyrbrug), og der ikke kan konstateres en direkte tilledning af næringssalte, der ligger ud over, hvad der normalt kan forventes fra et markareal, vil en sådan påvirkning normalt være tilladt. Tilsvarende gælder det, at der er tale om en diffus forurening, hvis det for eksempel i et opland ikke er muligt at adskille effekten af bidraget fra en enkelt kilde fra effekten af bidraget fra andre kilder.” I husdyrloven er der forbud mod etableringer og ændringer af husdyrbrug, der giver øget ammoniakemission, inden for 300 m fra visse sårbare naturområder. Efter Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering vil ammoniak, der stammer fra udbringning af husdyrgødning inden for 300 m fra et naturområde, lige så vel kunne give en direkte påvirkning af naturområdet, som ammoniak, der stammer fra anlæg på et husdyrbrug. Ammoniaktab fra bedriftens udbringningsarealer Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem (Farm N) vil der i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer være et ammoniaktab på ca. 1.210 kg kvælstof/år (12,6 kg kvælstof/ha/år), såfremt udbringning af flydende husdyrgødning sker ved slangeudlægning. Naturområder nær udbringningsarealerne Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at det kan være nødvendigt at regulere ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning på arealer inden for 300 m fra visse naturområder. Dette svarer til bufferzone I i husdyrloven, hvor der er skærpede krav i forhold til ammoniaktab fra anlæg på et husdyrbrug. Nedenfor er opsummeret de naturområder, der ligger inden for 300 m fra udbringningsarealerne (dog 1.000 m for naturområder omfattet af husdyrlovens § 7, idet lovgivningen stiller særlige krav omkring disse). Internationale naturbeskyttelsesområder Der er ingen udbringningsarealer, der ligger inden for 300 m fra internationale naturbeskyttelsesområder. § 7-områder Der er ingen udbringningsarealer, der ligger inden for 1.000 m fra naturområder omfattet af § 7 i husdyrloven. § 3-områder 25 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Inden for 300 m fra udbringningsarealerne ligger adskillige naturområder, der er højt målsat i landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005-). Højest målsætning har det A-målsatte eng- og moseområde Køllebjerg Mose (mellem 1 og 1,5 km nordvest for Sallinge). Mark 7, 14, 15, 17-0 og 17-1 ligger nord og nordøst for naturområderne. Derudover ligger mark 4 mindre end 300 m fra en B- målsat eng (sydvest for Fredsskov). Tålegrænserne for naturområderne er på mellem 15 og 25 kg N/ha/år. Med den aktuelle baggrundsbelastning, samt belastningen fra husdyrbruget, er den nedre del af områdernes tålegrænse overskredet. Naturskove Umiddelbart vest for Tvedshave ligger et par skovområder, der er registreret som stævningsskove. Mark 10 og 11 ligger mellem 1.000 og 500 m nordvest for stævningsskovene. Tålegrænsen for skovnaturtypen er på mellem 10 og 20 kg N/ha/år. Den nedre del af skovens tålegrænse er overskredet. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering I nudrift er der ifølge it-ansøgningssystemet en ammoniakemission på 14 kg N/ha/år ved udbringning af husdyrgødning, i ansøgt drift er emissionen reduceret til 12,6 kg N/ha/år. Fra 2011 skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og fodergræsmarker ske ved nedfældning. Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering i den aktuelle sag, at der ikke er grundlag for at stille yderligere vilkår. 3.3.2 Påvirkning af overfladevand Beskrivelse af recipienter Hele bedriftens 95,7 ha udbringningsareal ligger i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord. Seden Strand/Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Landsplandirektivets (tidligere Regionplan 2005-) recipientkvalitetsplan målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter arten ”skæv vindelsnegl” og naturtyperne ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand”, ”mudder og sandflader blottet ved ebbe”, ”kystlaguner og strandsøer”, ”større lavvandede bugter og vige”, ”rev”, ”enårig vegetation på stenede strandvolde”, ”flerårig vegetation på stenede strande”, ”vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand”, ”strandenge”, ”ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden”, ”vandløb med vandplanter”, ”våde dværgbusksamfund med klokkelyng”, ”tørre dværgbusksamfund (heder)”, ”enekrat på heder, overdrev eller skrænter”, ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop”, ”bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn”, ”kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand”, ”rigkær”, ”bøgeskove på muldbund” samt ”egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund”. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (rørhøg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger og blishøne. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Retsgrundlag Husdyrloven stiller krav vedrørende fosforoverskud og nitratudvaskning, når udbringningsarealerne ligger i oplandet til udvalgte sårbare vandområder. Med hensyn til fosfor stilles alene særlige krav, når der desuden er tale om lavbundsarealer eller drænet lerjord med fosfortal over 4. De nærmere krav fremgår af 26 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens2 bilag 3. Med hensyn til nitratudvaskning stilles særlige krav i visse dele af oplandene til sårbare vandområder, hvis reduktionspotentialet fra rodzonen til vandområdet er lavt. De områder, hvor husdyrloven stiller særlige krav med hensyn til fosfor eller nitrat, fremgår af kortværk på Danmarks Arealinformation13. I henhold til husdyrloven skal kommunen desuden sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. § 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af overfladevand, jf. § 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter § 27 hhv. § 29. I henhold til § 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt, at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt, og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. Ifølge dommen indebærer en konsekvensvurdering, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektet godkendes under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Fosfor En fortsat nettotilførsel af fosfor vil på sigt medføre en risiko for, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne afhænger bl.a. af jordens fosfortal. Fosfortallet er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Ved fosfortal på 2-4 er jordens fosforindhold tilstrækkelig højt til, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre mere fosfor, end der fraføres med planterne. 18 Ved fosfortal over 6 vil der være en kraftigt forøget risiko for udvaskning af fosfor fra arealerne . Fosforbalancen på udbringningsarealerne er forskellen mellem fosfor tilført med gødning og fosfor fraført med afgrøderne. Mængden af fosfor, der fraføres med afgrøderne, afhænger af det aktuelle sædskifte. De standardsædskifter, der kan vælges i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, frafører alle mellem 21,1 og 26,9 kg fosfor/ha/år ifølge Miljøministeriets notat ”Standardsædskifter og referencesædskifter” (med undtagelse af sædskiftet ”vedvarende græs”, hvor der regnes med en fraførsel på 15,2 kg fosfor/ha/år). Såfremt der ikke er valgt et specifikt sædskifte i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, beregner systemet en fosforfraførsel ud fra referencesædskiftet for den pågældende bedrift. Referencesædskiftet afhænger bl.a. af bedriftstype (kvæg-, svine- eller plantebrug) og jordbundsforhold (sandjord eller lerjord). I den aktuelle sag er der ansøgt om udbringning af 17,7 kg fosfor/ha/år med husdyrgødning. Der er ikke valgt et specifikt sædskifte, og den reelle fosforfraførsel kendes derfor ikke. I Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem regnes med en gennemsnitlig fosforfraførsel på 26,7 kg fosfor/ha/år. Da der tilføres væsentligt mindre fosfor med husdyrgødningen, end der fraføres med afgrøderne, er det tilladte fosforoverskud i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Beregningerne fremgår af Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at en fortsat overskudstilførsel af fosfor vil medføre en risiko for udvaskning af fosfor fra arealerne. Såfremt fosfortallene på udbringningsarealerne er tilstrækkeligt lave, er der dog en begrænset risiko for, at der vil ske udvaskning af fosfor fra arealerne. Det er Faaborg-Midtfyn 27 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Kommunes vurdering, at såfremt der er fosforbalance på arealer med fosfortal over 3, vil der ikke være en væsentlig risiko for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen og i husdyrlovens § 19 og § 23, ikke kan gives godkendelse til et projekt, der omfatter et fosforoverskud på arealer med fosfortal over 3 på arealer i oplandet til et vandområde, hvor målsætningen for området ikke er opfyldt på grund af for store tilførsler af næringsstoffer. Ansøger har ikke indsendt dokumentation for fosfortal på bedriftens arealer. I den aktuelle sag er der ikke fosforoverskud på arealer med fosfortal over 3, beregnet på bedriftsniveau, såfremt der benyttes sædskifte svarende til referencesædskiftet. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på denne baggrund, at drift af arealerne vil kunne ske i overensstemmelse med kommunens krav. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller på ovenstående baggrund følgende vilkår vedrørende forsforbalance: Der må ikke være fosforoverskud på den del af bedriftens udbringningsarealer, der har fosfortal over 3. Fosforbalancen skal opgøres på bedriftsniveau som forskellen mellem fosfor tilført til udbringningsarealerne og fosfor fraført med afgrøderne ifølge normtallene for det aktuelle standardsædskifte. Kravet skal være opfyldt over enhver periode på fem fortløbende år. Beregningsteknisk er kravet for bedriftens udbringningsarealer med fosfortal under 3, at der her må 9 udbringes husdyrgødning op til harmonikravet, jf. bilag 5 til vejledningen til husdyrloven . Kravene vedrørende fosforoverskud skal dog opgøres på bedriftsniveau. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller desuden vilkår om bestemmelse af fosfortal: Der skal fra det tidspunkt, hvor godkendelsen skal revurderes første gang (i 2018), foreligge fosfortal, der er maksimalt 5 år gamle. Der skal foreligge fosfortal for alle de marker, der indgår i udbringningsarealet. Begrundelsen for dette vilkår er, at Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at fosfortal skal kunne indgå som en del af grundlaget for fremtidige revurderinger af godkendelsen, således at kommunen kan vurdere, hvorvidt man med kravene undgår en uønsket udvikling i fosfortallene på udbringningsarealerne. Desuden ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune, at fosfortallene er tilgængelige ved fremtidige revurderinger, såfremt ny viden viser, at vilkårene i denne godkendelse ikke er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne. Endvidere vurderer Faaborg-Midtfyn Kommune, at det kan betragtes som godt landmandskab at bestemme fosfortal og planlægge udbringning af husdyrgødning ud fra disse. Nitrat til overfladevand I ansøgt drift udbringes husdyrgødning svarende til 1,24 dyreenheder/ha. Nitratudvaskningen fra arealerne er ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem (Farm N) på 47,4 kg kvælstof/ha. Nitratudvaskningen er reduceret ved hjælp af efterafgrøder på 10,0 % af arealet ud over Plantedirektoratets krav. I nudrift er beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem foretaget på baggrund af en udbringning af husdyrgødning svarende til 1,38 dyreenheder/ha, og ifølge beregningerne i ansøgningssystemet (Farm N) er nitratudvaskningen 52,3 kg kvælstof/ha. Dermed vil der ske et fald i nitratudvaskningen fra bedriftens arealer. Ved løsningen med en udvaskning på 47,4 kg kvælstof/ha bliver den samlede årlige udvaskning af nitrat fra udbringningsarealerne ca. 4.550 kg kvælstof. På baggrund af de kvælstofreduktionspotentialer, der er 13 beregnet på oplandsniveau (jf. Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer ), kan den omtrentlige udledning af kvælstof til vandområderne beregnes, se tabel 7. Tabel 7. Udledning af kvælstof til vandområder fra bedriftens udbringningsarealer, jf. beregninger i Miljøstyrelsens itansøgningssystem og reduktionspotentialer angivet på Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer13. 28 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Recipient Seden Strand/Odense Fjord I alt Udledning pr. år 2.275-4.550 kg kvælstof 2.275-4.550 kg kvælstof Hele udbringningsarealet ligger i nitratklasse 3. Dette betyder, at nitratudvaskningen i henhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau højst må svare til udvaskningen fra et dyretryk på 50 % af harmonikravet. Med et dyretryk på 50 % af harmonikravet (svarende til 0,70 dyreenheder/ha i den aktuelle sag) ville udvaskningen af nitrat uden anvendelse af virkemidler være på 47,4 kg kvælstof/ha (ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem (Farm N)). I ansøgt drift, hvor der udbringes husdyrgødning fra 1,24 dyreenheder/ha, er nitratudvaskningen reduceret til 47,4 kg kvælstof/ha ved hjælp af et forøget areal med efterafgrøder. Dermed er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen og i husdyrlovens § 19 og § 23, at der ikke kan gives godkendelse til en øget udvaskning af kvælstof til et vandområde, hvor målsætningen for området ikke er opfyldt på grund af for store tilførsler af næringsstoffer. I den aktuelle sag er husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende kvælstofudvaskning til overfladevand overholdt, og dette er samtidig tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke sker en øget udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne. Vurdering i forhold til Natura 2000-områder I forbindelse med miljøgodkendelser efter husdyrloven skal det vurderes, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. § 7 i habitatbekendtgørelsen. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne i sig selv kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal baseres på en vurdering af udbringningsarealets størrelse i forhold til oplandets størrelse. I den aktuelle sag ligger alle udbringningsarealer i oplandet til 2 Natura 2000-området Odense Fjord. Odense Fjord har et samlet opland på 1.191 km . Nitratudvaskningen er ifølge tal fra Miljøstyrelsen i gennemsnit ca. 60 kg kvælstof/ha, hvoraf en evt. udbringning af husdyrgødning normalt kan påvirke udvaskningen med maksimalt 10 kg kvælstof/ha. I den aktuelle sag søges om godkendelse af 95,7 udbringningsarealer, og dermed vil den udbragte husdyrgødning maksimalt kunne bidrage med 0,8 promille i forhold til udvaskningen fra samtlige arealer i oplandet. Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i oplandet. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på denne baggrund, at påvirkningen fra projektet i sig selv ikke kan påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. I forhold til vurderingen af, om projektet i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau som regel vil være tilstrækkeligt til at sikre mod en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Kun hvis der i et opland samlet set udbringes husdyrgødning fra et stigende antal dyreenheder, kan der være baggrund for yderligere vurderinger og eventuelt skærpede vilkår. En stor del af oplandet til Odense Fjord er placeret i nitratklasse 3, hvilket typisk vil medføre, at der vil ske et fald i kvælstofudvaskningen fra arealer, der bliver godkendt til udbringning af husdyrgødning efter husdyrloven. I den aktuelle sag sker der ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem et fald i kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på denne baggrund, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området Odense Fjord væsentligt. Med hensyn til udvaskning af fosfor, vurderer Faaborg-Midtfyn Kommune, at der ikke er risiko for, at projektet i sig selv eller sammen med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området Odense Fjord væsentligt, idet der ikke tildeles mere fosfor med husdyrgødningen end planterne optager ved typiske sædskifter. Der er fosforbalance på arealer med fosfortal over 3, og der er i øvrigt ikke er særlige risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på baggrund af ovenstående og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt, at det på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller sammen med andre planer 29 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse eller projekter kan påvirke Natura 2000-området Odense Fjord væsentligt, hvad angår udvaskning af kvælstof og fosfor. 3.3.3 Påvirkning af grundvand Et areal på 42,2 ha syd for Vejle og omkring Ølsted (markerne 12, 13, 9, 6, 5, 7, 4, 3, 4a, 14, 15, 17-0, 17-1, og 18 i it-ansøgningen), der indgår i det ansøgte udbringningsareal, ligger i et område, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ifølge Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er udvaskningen fra de pågældende marker mellem 52 og 55 mg nitrat pr. l i eftersituationen, hvilket er mellem 1 og 8 mg mindre end i nudriften. Ingen af udbringningsarealerne, der ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, ligger inden for indvindingsoplande for vandværker. I forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand, jf. § 9 og bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kan der ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. l i eftersituationen. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at idet der sker et fald i nitratudvaskningen fra de pågældende arealer, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt, og der er ikke grundlag for at stille yderligere vilkår. Der er ikke søgt om godkendelse af udbringningsarealer, der ligger inden for et udpeget indsatsområde for nitrat. 4. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. § 19 i husdyrloven. I ansøgninger efter § 11 anbefaler Miljøstyrelsen, at ansøgers redegørelse for BAT blot skal omfatte de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-byggeblade, og at kommunens vurdering kan indsnævres til dette område. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer dog, at også vand- og energiforbrug samt udbringningsteknologi bør inddrages i kommunens vurdering vedrørende BAT. Det skal bemærkes, at kravet om BAT er uafhængigt af, om husdyrlovens generelle krav vedrørende ammoniakemission og udvaskning af næringsstoffer er overholdt på anden vis. For mink er der endnu ikke udarbejdet BAT-byggeblade. BAT-princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi, der set ud fra en helhedsvurdering forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Faaborg-Midtfyn Kommunen vurderer, at det er nødvendigt at benytte tiltag, der enten enkeltvis eller i kombination kan medvirke til at reducere miljøbelastningen, uden at det medfører for store økonomiske omkostninger. Tabel 7. Branchekrav for indretning og management for minkfarme 30 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse I ”Evaluering af det det generelle ammoniakkrav, Rapport, Maj 2008”, der er tilgængelig på http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/00287B6C-9C67-49CF-939473F2739051F0/0/Ammoniakevalueringrapport.pdf, er der angivet følgende muligheder for reduktion af ammoniak på minkfarme. Ifølge normtal for mink er ammoniaktabet fra minkfarme sat til 1,65 kg N pr. årstæve. Jf. tabellen ovenfor er der angivet forskellige kombinationer af tiltag (vandrette linier), der vil medføre et reduktionspotentiale i forhold til normtallet. Rendebredde Gødningsrendernes bredde har betydning for, hvor meget spild der forekommer uden for renderne. Bredere render medfører mindre spild til underlaget, og dermed et mindre tab af ammoniak. Den gødning, der ikke lander i renderne, falder på underlaget under burene. I Miljøministeriets Pelsdyrfarmvejledning er der krav om at alle nyetablerede minkhaller skal etableres med et vandtæt opsamlingsareal, der sikrer opsamling af gødning. Dette opfyldes ved ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden med en bredde på mindst 28 cm. Renderne placeres under den yderste del af burene. For hver cm, rendebredden øges over lovkravet på 28 cm, er der estimeret en reduktion af ammoniaktabet på 0,025 kg N pr. årstæve. Rendebredder på 36,5 cm (de bredeste render på markedet) anses for at være det mest optimale for at mindske ammoniaktabet. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller er krav om, at der på de nye haller er rendebredde på 36 cm, ligesom der er krav om, at der ved kommende renovering af haller udskiftes til brede render. De eksisterende haller har rendebredder på 31,5 cm, med undtagelse af to haller, der er ombygget i 2008. I disse haller er der rendebredde på 36 cm. Hyppighed af udmugning i renden Øget udmugningshyppighed reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener. Der er lovkrav om udmugning mindst en gang om ugen. Frost kan dog umuliggøre udmugning, og kan derfor undlades indtil vejret igen tillader det. Effekten af øget udmugningshyppighed over det lovpligtige krav afhænger af faktorer, f.eks. den udfodrede mængde N, dyrenes vægt og temperaturen. Det er beregnet, at den årlige fordampning kan reduceres fra 19 % af den ufodrede mængde N ved en ugentlig udmugning, til 11 % ved daglig udmugning. Sættes daglig udmugning i forhold til refencesystemet er effekten af daglig udmugning en reduktion på 0,41 kg N pr årstæve. Ansøger skal fortage daglig udmugning på hele farmen. I tilfælde af frost kan udmugning ikke foretages, men må afvente til det atter bliver tø. I forhold til ammoniaktabet ligger den periode, hvor der kan forekomme længerevarende frost, på et tidspunkt, hvor der er forholdsvis få dyr på minkfarmen. Hvalpe og dyr, der ikke længere skal avles på er pelset i løbet af december, så der alene er avlsdyr tilbage på farmen. Det er ca. 17 % af antallet af dyr i forhold til, når belægningen inden pelsning er højest. Tilførsel af halm Til opsamling af næringsstoffer der afsættes uden for gødningsrenderne, skal det resterende areal under burene tilføres et materiale, som kan opsuge næringsstofferne. Dette krav opfyldes ved at der tilføres halm ad libitum, hvorved der menes at der altid skal være så meget halm, at der løbende falder tilstrækkeligt halm på grusbunden under burene. Efter hvalpene er født kan strøelsen ikke lægges på buret, da hvalpene kræver dagligt eftersyn, og fordi der fodres på buret. I den periode må udlægningen af halm foregå direkte i buret, eller under buret. Strøelse på redekassen genoptages, når fodring på redekasselåget afsluttes. Tilførsel af halm ad libitum sammenholdt med ingen krav om halm reduceres N-tabet med 0,1 kg N pr. årstæve i forhold til referencen på 1,65 kg N pr årstæve, svarende til 6,1 %. Tilførsel af 0,2 kg halm ud over halm ad libitum reducerer yderligere N-tabet med 0,05 kg N pr. årstæve, hvilket svarer til 9,1 % reduktion i alt. Ved halm ad libitum + 0,2 kg menes, at der ud over halmtildelingen yderligere strøs 0,2 kg halm under hvert bur en gang om ugen. Ansøger har valgt at tildele halm ad libitum på farmen. 31 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Proteinindhold i % af OE (omsættelig energi) i uge 30 til 47 Foderets sammensætning har betydning for ammoniakemissionerne. I miljøgodkendelsesordningen er referencen/basis foderets proteinindhold sat til 33 % af OE i uge 30 til 47. I uge 30 til 47 leverer samtlige fodercentraler foder med et proteinindhold på maksimalt 32 % af OE. Ved at reducere proteinindholdet med 1 % af OE reduceres ammoniaktabet med 0,03 kg N pr. årstæve. Dette svarer til en reduktion på 1,8 %. Da det ikke er muligt for den enkelte avler at justere i foderets sammensætning, er der ikke mulighed for at stille yderligere krav på dette punkt. Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet en stikprøve af foderanalyserne fra 3 tilfældige fodercentraler, hvor det fremgår, at der er et analyseret proteinindhold på hhv. 31,00 %, 30,45 % og 30,82 % af OE for uge 30 til 47 i 2009. Det planlagte proteinindhold lå mellem 32 og 31 % af OE. Ansøger har indskrevet et proteinindhold på 32 % af OE i uge 30 til 47. Jf. kommunens undersøgelse af foderanalyserne, vil det formentligt betyde, at den estimerede gevinst ved at nedsætte proteinindholdet er større i virkeligheden, end det er beregnet. Anvendelse af strøelse til gødningsformål Strøelse, der har ligget under bure, samt halm fra redekasser opbevares på møddingsplads, og udspredes på ejendommens udspredningsareal. Halmen/strøelsen har ikke tidligere indgået i gødningsberegningen, men ifølge ”Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 22, 2001” der kan læses på http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvhd22.pdf, er der fundet, at 19 % af N i foderet er opsamlet i halmen udenfor renderne. Det er dels foderrester, men også gødning, der falder uden for renderne. Kommunen har bedt ansøger indregne i næringsstoffer fra strøelse i ansøgningen. Det, at fosfor- og kvælstofindholdet i halm/strøelse fremover indgår i gødningsregnskabet for bedriftens arealer, har haft betydning for mængden af tilført afgasset gylle fra Fangel Biogas. I den tilrettede ansøgning er der reduceret i mængden af afgasset gylle. Der er ikke er sat dyreenheder på næringsstoffer i strøelsen. Det er ikke muligt i det beregningssystem, der benyttes. DE beregningen virker som den ville have gjort, hvis strøelsen ikke var indregnet. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at den beregnede mængde N og P tilført til arealerne stemmer mere overens med den reelle tildeling, når strøelsen indregnes. Det medfører konkret, at der sker et fald i mængden af tilført gødning til arealerne, da strøelsen alternativt ville blive udbragt uden at indgå i gødningsregnskabet. Staldindretning Ansøger har oplyst, at den nye sektion med minkhaller indrettes med brug af de virkemidler, der bedst muligt minimerer ammoniakemissionen. I minkproduktion er ammoniakemissionerne forholdsvis store, sammenlignet med tilsvarende produktioner af andre husdyr. Der findes ingen BAT-byggeblade for minkfarme, som ansøger kan forholde produktionen til, men alene forskellige tiltag, der i sig selv, eller i kombination, kan begrænse ammoniaktabet fra anlægget. Ansøger har i den nye sektion valgt: - at gødningsrenderne i den nye sektion har en minimumsbredde på 36 cm - at der er daglig udmugning - at der tilføres halm ad libitum Ansøger har for den eksisterende staldsektion valgt: - at der er daglig udmugning - at der tilføres halm ad libitum - at gødningsrenderne, når de skal udskiftes, bliver erstattet med render der til den tid lever op til bedste teknik med mindst mulig emission, og at de eksisterende render er bredere end mindstekravet på 28 cm. Ansøgers konsulent har lavet en beregning, hvor der indgår udskiftning af eksisterende 31,5 cm brede render med render med 36 cm bredde. Ved udskiftning af renderne vil der ske en reduktion af ammoniak på 514 kg/år. Ansøgers konsulent har vurderet, at det samlede beløb for investeringen ville være 2.086.000 kr. En leverandør i inventar til minkproduktion, Gjøl Vakuum-Anlæg A/S, har oplyst, at 6.400 m render, inklusiv bæringer og opsætning koster 1.153.000 kr., og ikke 1.536.000 kr. som er konsulentens estimat. I 32 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse nedenstående regnestykke er konsulentens tal for render, bæringer og opsætning udskiftet med de tal, der er oplyst af inventarproducenten. 6.400 m 36 cm brede render, inklusiv bæringer og opsætning Automatik, 30 haller á 15.000 kr Elarbejde Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende render I alt 1.152.000 kr. 450.000 kr. 50.000 kr. 50.000 kr. 1.702.000 kr. Konsulenten skriver: Antager man at 1 kg sparet ammoniak-N må koste kr. 50,-/år, må udskiftningen koste: 514,5 x kr. 50,- = kr. 25.725,Investeringen (uden forrentning) skal så afskrives på 2.086.000/25.725 = ca. 80 år Det anses ikke for at være et proportionalt krav! Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet et lignende overslag over prisen pr. kg reduceret N. Der er det forudsat, at anlægget har en levetid på 20 år og koster 1.702.000 kr. Uden forrentning koster det 85.100 kr., og forrentes beløbet med f.eks. 5% om året, er beløbet ca. 89.350 kr. om året for en årlig ammoniakreduktion på 514 kg. Det er ca. 174 kr. pr kg reduceret ammoniak, og vurderes ikke at ligge inden for det krav om proportionalitet, som ligger i definitionen for BAT. Branchekrav og reel drift Miljøgodkendelsen har som nudrift indsat emissioner beregnet ud fra branchekravet jf. tabel 7. Da der ikke er udarbejdet BAT-byggeblade for mink, vurderer kommunen, at branchekravet må svare til et referencestaldsystem, og at beregningerne skal forholdes til dette. Nudrift ifølge branchekravet fremgår af beregningerne i version 3 af ansøgningen. Ansøger har dog allerede i nudrift valgt at optimere produktionen således, at ammoniakemissionerne er væsentligt mindre end branchekravet. Faaborg-Midtfyn Kommune har bedt om en redegørelse for de reelle forhold for driften for at skaffe overblik over effekten af de frivillige miljøtiltag i nudrift. Til det formål er der indsendt en version 4 af ansøgningen. Af det indsendte materiale (version 4 af ansøgningen) kan der udledes følgende. To af de eksisterende haller med plads til 300 minktæver er med brede render (36 cm). De resterende haller, med plads til 4.200 minktæver, er med render på 31,5 cm. Der udføres daglig udmugning frem for udmugning to gange om ugen. Der tildeles halm ad libitum + 0,2 kg. Det medfører, at ammoniakemissionen i nudrift er angivet til 5.779 kg kvælstof/år. Der er efterfølgende indkommet kommentar fra ansøger, der har meddelt, at der tilføres halm ad libitum, uden de ekstra 0,2 kg pr. bur. Korrigeres for ændring i halmtildelingen vil ammoniakemissionen være 5.779 + (0,05 kg x 4.500 årstæver), svarende til 225 kg, i alt 6004 kg kvælstof/år. For beregningerne i ansøgt drift i version 4 er der en mindre ændring af ammoniakemissionerne, så der er en samlet emission på 6.956 kg mod 7.158 kg i version 3. Det er en afvigelse på 202 kg, som skyldes, at der i version 4 er indregnet to haller med bredere render. Den endelige beregning er, jf. tidligere redegørelse, korrigeret for ændring i tilførsel af halm, (ansøger benytter halm ad libitum, og ikke halm ad libitum + 0,2 kg), så der i ansøgt drift er en ammoniakemission på 7.231 kg. Merbelastningen er, på grund af miljøtiltagene i eksisterende drift, større i version 4, hvor der angives en merbelastning på 1.177 kg N som følge af udvidelsen, mod –107 kg N i version 3, hvor nudriften er angivet som brancenormen, og miljøtiltagene først har virkning efter udvidelsen. Korrigeres der yderligere for, at der er etableret brede render på to af hallerne, og det indregnes som miljømæssig forbedring i forhold til referenceanlægget, er der en meremission på -34 kg N. Tallet fremkommer ved at benytte nudrift i version 3 (7.265 kg N) og benytte ansøgt drift i version 4 (7.231 kg N (6.956 + 275)) af ansøgningsskemaet. Version 4 har andre tal for N-indhold i minkgylle i nudrift. Det medfører, at differencen i gødningstildelingen er øget (mere husdyrgødning på markerne i nudrift). Tallene for ansøgt drift er dog uændrede hvad angår nitrat til overfladevand og grundvand. 33 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse På baggrund af ovenstående finder Faaborg-Midtfyn Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra staldene ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. husdyrlovens § 19. Forbrug af vand og energi Ansøgningens oplysninger om ventilation, rengøring samt energi- og vandforbrug er gennemgået i afsnittet ”Drift af husdyrbrugets anlæg”. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at det er BAT at anvende lavenergibelysning, jf. blandt andet BREFdokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion15. Der stilles på denne baggrund vilkår om, at: - Belysning i og ved husdyrbrugets anlæg skal være i form af lavenergibelysning, overalt hvor dette er muligt. Opbevaring af husdyrgødning Flydende husdyrgødning opbevares i hhv. en overdækket biotank, hvor minkgylle opbevares inden det afleveres til Fangel Bioenergi, og en overdækket gyllebeholder, der indeholder afgasset biomasse fra Fangel Bioenergi. Den faste gødning (strøelse fra bure) opbevares på møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Udbringning af husdyrgødning I ansøgningen er der nedenstående redegørelse for anvendelse af BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning: ”Gyllen vil blive udlagt ved hjælp af gyllevogn med slæbeslanger. Det overvejes at anvende en selvkørende udlægger, der vil kunne eliminere en del af kørslen med gyllevogn på de lokale veje. Gødningen har en god udnyttelsesprocent og vil blive bragt ud på de optimale tidspunkter for planternes udnyttelse”. Hvis udbringning af flydende husdyrgødning sker ved nedfældning, vil der være en meromkostning i forbindelse med selve udbringningen. Til gengæld vil der som regel være et højere udbytte som følge af en bedre udnyttelse af husdyrgødningen. Alt i alt vil dette i mange tilfælde betyde, at der er en økonomisk gevinst ved nedfældning på sort jord og marker med fodergræs, mens der kan være et økonomisk tab pga. øgede markskader ved nedfældning i eksempelvis marker med vintersæd, jf. blandt andet 14 ”Udredningsrapport for teknologier” fra Miljøstyrelsen. Nedfældning af flydende husdyrgødning vil resultere i en reduceret ammoniakemission ved udbringning i forhold til slangeudlægning. Teknologien vurderes at være kommercielt tilgængelig for landbruget. 5. Affald og kemikalier Døde dyr Håndtering af døde dyr på ejendommen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. 17 (BEK nr. 1428 af 13/12/2006). Denne miljøgodkendelse er givet under forudsætning af, at disse regler bliver fulgt. Bekendtgørelsen sigter primært mod at undgå uhygiejniske forhold, smitterisiko fra døde dyr og lugtgener. Ansøger oplyser, at dyr, der dør uden for pelsningssæsonen fryses ned. De optøs og pelses i pelsningssæsonen. I pelsningssæsonen opstilles en lukket container på møddingspladsen til opbevaring minkkroppe og fedt, der skrabes af pelsene. Afhængigt af containerens størrelse tømmes den 2 til 3 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om, at opbevaring af døde dyr ikke må give anledning til væsentlige gener for naboer og forbipasserende. Affald Papir og plastik afleveres via den kommunale indsamling til genbrugspladsen. Dagrenovation afleveres gennem det kommunale system med ca. 25-30 sække om året. Metal og bure samles sammen, opbevares ved pelseriet og afleveres til genbrug via H.I. Hansen. 34 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Olie- og kemikalieaffald Ansøger driver ikke selv jorden. Der er lidt spildolie fra fodervognen, ligesom fodervogne skal have skiftet batteri ind imellem. Opbevaring af spildolie og brugte batterier foregår i fyr/teknikrummet i pelseriet. Dette affald afleveres gennem det kommunale genbrugssystem. Der er ikke oplag af kemikalier eller kemikalieaffald på ejendommen. Erhvervsaffald fra virksomheden skal håndteres i overensstemmelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Erhvervsaffaldsregulativet stiller vilkår vedrørende sortering og genanvendelse af affald med henblik på at sikre en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse med størst mulig ressourceudnyttelse. Det forudsættes, at virksomheden lever op til vilkårene i erhvervsaffaldsregulativet, og Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på denne baggrund, at det ikke er påkrævet at stille skærpede vilkår vedrørende håndtering af ejendommens affald. 6. Egenkontrol Egenkontrol på ejendommen jf. ansøgningsmaterialet: ”Vandforbruget kontrolleres løbende, hvis forbruget er afvigende opspores eventuelle lækager. Drikkeventiler holdes rene og skiftes efter behov”. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår om, at der er dokumentation for foderforbrug. Der skal føres logbog over drift af gødningsskrabere, hvor fejl og nedbrud registreres. 7. Landskabelige hensyn Det er en del af formålet med husdyrloven at bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber, samt at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, jf. husdyrlovens § 1. I henhold til husdyrlovens § 23 skal kommunen varetage hensynet til de landskabelige værdier og kan på denne baggrund fastsætte yderligere vilkår efter § 29. Allestedgårsvej 41 ligger ikke inden for et område, hvor der er grundlag for at tage særlige landskabelige hensyn, jf. landsplandirektivets (tidl. Regionplan 2005-). I ”Udkast til Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2009” er området udpeget som et landskab, der ønskes vedligeholdt. Der står: ”I områder, hvor de karaktergivende landskabsstræk skal vedligeholdes (jf. hovedkort 1), skal udviklingen og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne”. I ”Landskabskarakterbeskrivelse, område 38. Vejle-Egeskov moræneflade” er områdets nøglekarakter beskrevet som ”intensivt dyrkede landbrugsflader i bølget terræn, som inddeles i et åbent, afgrænset storskala landskab af sporadisk bevoksede diger og sprede mindre skove”. Der står videre, at ”landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles i den fortsatte landbrugsdrift, de større sammenhængende skovområder, de bevarede hovedgårdsstrukturer samt hegnsstrukturen. Området har været præget af en del eng- og mosearealer, som i dag enten er inddraget til landbrug eller sprunget i skov og krat. Nybebyggelse fra omkring 1910 og af nyere dato forekommer spredt i området. De fleste landsbyer er ikke vokset nævneværdigt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer afspejles i den gode vedligeholdelse af bebyggelsen og hegnsstrukturen”. Der bygges 5 nye 2-rækkers minkhaller på ca. 1.860 m² i forbindelse med godkendelsen. Hallerne bygges i tilknytning til de eksisterende haller mod øst, og passer til disse med hensyn til højde og materialer. De forventes opført i træ og metal med grå tagplader af eternit. Bygningshøjden er ca. 2,5 m. Der er i pelsdyrbekendtgørelsen lovkrav om et beplantningsbælte omkring minkfarme. 35 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at ejendommen er et dominerende landskabselement, men at en beplantning rundt om farmen, jf. krav i forhold til Pelsdyrbekendtgørelsen, vil få anlægget til at indgå harmonisk med det omgivende landskab. Minkfarmen ligger relativt åbent, små skovområder ligger sydøst og sydvest for ejendommen, ligesom bevoksning langs Skelbæk og levende hegn øst for ejendommen bryder det dyrkede land. Beplantningen vil få farmen til at fremstå i landskabet som endnu en lille bevoksning i et intensivt dyrket landbrugsland. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at det ikke er påkrævet at stille skærpede vilkår af landskabelige hensyn. 8. Offentlighed I forbindelse med sagen er der foretaget partshøring af naboer samt ejere af arealer, hvor der ønskes udbragt husdyrgødning fra bedriften, samt et vandværk, hvor der udbringes husdyrgødning på nitratfølsomme indvindingsområder i vandværkets indvindingsopland. 16. januar 2009: Partshøringsmateriale udsendt med en frist på tre uger til at komme med kommentarer. Der kom ikke nogen kommentarer. 15. juni 2010: Partshøringsmateriale udsendt til ejere af forpagtede arealer med frist på tre uger til at komme med kommentarer. Der kom ingen kommentarer. 1. juni 2010: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger. Ansøger havde følgende kommentarer og rettelser til udkastet. Der er vilkår, der identiske med krav til drift og indretning jf. pelsdurbekendtgørelsen. Faaborg-Midtfyn Kommune har rettet i udkastet, og har udeladt disse vilkår i den endelige godkendelse. Der er ikke ønske om at tildele halm ad libitum + 0,2 kg, men derimod halm ad libitum. Dette er rettet, og udregningen af ammoniakemissionen fra anlægget er genberegnet. 9. Samlet vurdering Samlet set vurderer Faaborg-Midtfyn Kommune, at når godkendelsens vilkår overholdes, har ansøgeren truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 10. Litteratur m.v. Udvalgte love og bekendtgørelser og andet materiale, der kan være anvendt i Faaborg-Midtfyn Kommunes behandling af sagen. 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Lov nr. 1572 af 20. december 2006. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Bek. nr. 648 af 18. juni 2007. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bek. nr. 1695 af 19. december 2006. Habitatdirektivet. EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj 2007. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009. Bek. nr. 786 af 22. juli 2008. Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005 –). Fyns Amt 2005. Natura 2000-basisanalyser. Fyns Amt. 36 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby 9) 10) 11) 12) 13) 14) 15) 16) 17) 18) 19) § 11-godkendelse Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter § 29 i lov nr. 1572 af 20/12 2006 om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven). Miljøstyrelsen, 2007. Standardsædskifter og referencesædskifter. Notat fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 27. juni 2007. Kortværk hørende til husdyrloven tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk (Kortværk pr. december 2006 over oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, kortværk over nitratklasser, N-reduktionskort og sårbarhedskort). Diverse kortværk tilgængelige på Danmarks Miljøportal, www.miljoeportal.dk. Udredningsrapport for teknologier – med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen. Udarbejdet i forbindelse med forarbejdet til husdyrloven. Er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC). Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs (BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion). Europakommissionen, juli 2003. Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Bek. nr. 439 af 11. maj 2007. Miljø- og Energiministeriets og Fødevareministeriets redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne, planlovens regler om landzonetilladelse og IPPC-direktivet for så vidt angår husdyrproduktion. Skov- og Naturstyrelsen, 12. april 1999. Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. DJF-rapport. Markbrug nr. 34, oktober 2000. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (BEK nr 1428 af 13/12/2006) 37 Allestedgårdsvej 41, 5672 Broby § 11-godkendelse Kortbilag 1 38
© Copyright 2024