Betjeningsvejledning Mono-bloc luft-til-vand varmepumpe
NAVIGATION Innovation by Communication 5. november 2012 04 Folkeskolereform kan bane vej for helhedsskolen. Lærernes formand er åben for ny selvejermodel STRATEGISK ANALYSE Kapitalisme efter krisen: Virksomhedsflugt fra børsen skader væksten og kan koste arbejdspladser NYE MULIGHEDER Konkurrencer og præmier kan forny innovationspolitikken. Uddannelsesministeren ser positivt på det Perspektiv Hvem bortførte produktivitetsvæksten? Mandag Morgen efterforsker en alvorlig økonomisk forbrydelse 8 38 33 80 NYE MULIGHEDER Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på medierne og musikindustrien. Nu er turen kommet til telebranchen. De store selskaber skal genopfinde sig selv, hvis de vil overleve på fremtidens mobilmarked. Den næste mobile revolution Et vindue til en verden af ny viden og innovative løsninger 32 15. oktober 2012 31 Innovation by Communication 25 Bæredygtige virksomheder 829.000 20 Ikke-bæredygtige virksomheder 15 10 5 1 investeret dollar 0 1992 De glemte ledige Dagbladenes tid er forbi Regeringens akutjobpakke løser et problem for 16.000 danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men de udgør mindre end 2 pct. af de over 800.000 danskere på passiv forsørgelse. Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan hjælpe med at knække kurven. Læsere og annoncører flygter fra de store betalingsaviser. Nu trues også den tredje finansieringskilde: statsstøtten. Dagbladene kan ikke overleve uden en ny forretningsmodel. Den vil betyde et farvel til den trykte avis, som vi kender den. Europas nye fronter Eurolandenes planer om bankunion, fælles finanstilsyn og en finansel transaktionsskat skærper modsætningsforholdet til det øvrige EU. Forud for denne uges topmøde inddrager Storbritannien nu EU’s kommende budget på 1.000 milliarder euro i kampen. Det er dårligt nyt for Danmark, der har sat næsen op efter en milliardrabat på medlemsskabet. 27 25 Innovation by Communication 5 2001 NYE RISICI 1. oktober 2012 Danmark kan få et nyt akademisk proletariat. Spilder regeringen milliarder på flere universitetsuddannelser? Socialminister Karen Hækkerup er klar med stor socialreform. Mandag Morgen afslører indholdet Industrien kan flytte ud af landet inden ti år, men hvordan vil topchefen i Danfoss håndtere udfordringen? Dansk cleantech er udfordret af barsk global omstilling. Stor kortlægning af det nye konkurrencelandskab NYE MULIGHEDER TOPLEDEREN INTELLIGENCE 03 8 16 32 51 Innovation by Communication 12.500 Innovation by Communication Innovation by Communication heder nu har bæredygtighed på dagsordenen. 03 26 08 19 Innovation by Communication 24. september 2012 07 Nye muligheder Et flertal af velfærdsledere siger ja til vidtgående velfærdsreformer 27 Politisk mandag Danske toppolitikere befinder sig i en europapolitisk kravlegård Nye muligheder Digital revolution af demokratiet? Danskerne skal teste e-valg i 2013 11 Nye muligheder Sprog, kultur, politisk sans. Det er nøglen til at forstå det kinesiske marked 15 27 27 28 Innovation by Communication 17. september 2012 Nye muligheder Frit valg i velfærden. Regeringen åbner for mere privat hjemmehjælp Nye muligheder Efter bankunionen sætter EU kurs mod politisk føderation Perspektiv Debatten om dovne Robert kan bane vej for nye velfærdsreformer MM Blog Politikerne blæser på fakta. Fremtiden tilhører de politiske løgnhalse Innovation by Communication 10. september 2012 Nye muligheder ECB vælger stor bazooka for at redde euroen. Ny union på vej Nye muligheder Regeringen lancerer ny udredningsgaranti til patienterne Politisk mandag Zombiedebat om finansloven, mens Danmark synker på global rangliste Perspektiv Kinas milliardinvesteringer kan forvandle Europa og måske redde danske job 03 06 15 20 11 06 31 25 J J J ven nslo Det nationale EU-kompromis fejrer 20-års-jubilæum, men hvorfor er politikerne stadig bange for at genåbne EU-debatten? 03 J J Vækst og beskæftigelse EU Danmarks største tabu At der er styr på tingene, at aftaler bliver overholdt og beslutninger gennemføres betyder, at du ikke får nogen ubehagelige overraskelser. På samme måde er overblik og præcision i planlægningen af dit projekt altafgørende for et effektivt flow i byggeriets Samfundsansvar er en god forretning, viser forskning Harvard School og om. mangefra faser. Det er det,Business god projektledelse handler mere på at mth.dk/principper London School of Economics. En rapport fra MITLæs afslører, 70 pct. af alle virksom- 1. oktober 2012 Nye risici Det danske forskningssystem er en jungle, og milliarder bruges i blinde Politisk mandag Konkurrenceevnen ramt af klynkekultur, hvor folk kaster ansvaret fra sig Nye risici Danfoss-chef advarer: Industrien er flyttet ud om ti år Perspektiv Global revolution for vedvarende energi på vej uden for mediernes radar Fina Princip 5: Overblik “ Vores2010overblik. Din tryghed” Bæredygtighed betaler sig 29 30 NAVIGATION 8. oktober 2012 Politisk mandag Regeringen trænger til et virkelighedstjek – nye målinger forstærker krisen 27 10 Nye risici Snarligt indgreb mod solcelleboom kan skade fremtidens energiforsyning Nye risici EU’s nye bankunion kan blive efterårets varmeste emne i dansk politik 14 18 Nye muligheder Bæredygtige produkter skal droppe pligtetik for at erobre mainstream 03 Nye risici Martin Lidegaards indgreb mod solceller kan koste 2.600 arbejdspladser Nye muligheder Pensionsformuer på 3.000 milliarder kan komme i spil i nye OPP-projekter 06 Nye muligheder Innovationsprojekter på sygehuse skal bane vej for milliardeksport 11 27 Politisk mandag SFs formandsskifte kan skabe ny dynamik i regeringen J Innovation by Communication J 03 23 07 10 J 22. oktober 2012 Nye risici Danmark isoleret i fremtidens EU trods indrømmelser på topmødet Politisk mandag Det EU-positive flertal må melde klart ud og gå efter euromedlemskab Nye risici Kritikere advarer: Ny lov om elhandel vil styrke de store selskaber Nye muligheder Der er vækst og arbejdspladser i grønne forretningsmodeller tteSka sionen mis SF J Innovation by Communication Navigation 9 6 3 25 J 29. oktober 2012 Nye muligheder Kolding nytænker velfærden og slipper borgerne løs Nye risici Priskrig på mobilmarkedet presser telegiganter til ny forretningsmodel Nye risici Kina satser stort på skifergas og udfordrer den grønne omstilling Politisk mandag Her er 15 løsninger på Danmarks produktivitetskrise Oktober 2012 33 34 Innovation by Communication kom 5 jokere udfordrer Helle Thornings folketingsår Vækstpolitik på skrump Regeringens finanslovsudspil svækker endnu en gang Erhvervs- og Vækstministeriet. Ole Sohn skal skabe mere erhvervsudvikling for færre penge. Danmarks næste eksporteventyr Energipolitikkens missing link Ny forskning: Solenergi kan blive en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling NAVIGATION 27. august 2012 Toplederen DONG får ny topchef i dag. Hvad gør han med Eldrups milliardplan? Nye risici Euroredning sender milliardregning til Danmarks boligejere og statskasse Nye muligheder Finanskapital skal investeres i at løse sociale problemer Politisk mandag Idékrisen stikker dybt i begge politiske lejre 14 03 09 30 Innovation by Communication 13. august 2012 NYE RISICI Antallet af nystartede virksomheder styrtdykker. Internationale eksperter advarer om 15 års udlånstørke 01 16 8 NYE RISICI Danmark taber milliarder i det globale talentkapløb. Der er behov for en ny udlændingestrategi NYE MULIGHEDER Online-undervisning vokser eksplosivt og kan blive et nyt globalt vækstmarked på over 600 milliarder kr. 28 INTELLIGENCE Innovation er en ny vinderstrategi. Mandag Morgen kortlægger Danmarks muligheder for at blive frontløber 71 Det nye globale farvand Farvel til det rummelige arbejdsmarked Ti globale megakræfter vil ændre vores virkelighed fundamentalt de næste tyve år. Store ubetalte milliardregninger truer. Helt nye præmisser for konkurrencen vil tvinge nationer og virksomheder til at genopfinde sig selv. Krisen har kostet 100.000 ufaglærte job. Intet tyder på, at de kommer igen. Projekt7_MandagMorgen 28-10-2011 19:23 Side 1 Projekt3_MandagMorgen 14-10-2011 19:23 Side 1 31. oktober 2011 MM33side1_MandagMorgen 30-09-2011 20:27 Side 1 17. oktober 2011 MM37 MM32side1_MandagMorgen 23-09-2011 20:10 Side 1 3. oktober 2011 MM30side1_MandagMorgen 09-09-2011 20:32 Side 1 26. september 2011 12. september 2011 MM32 MM30 MM33 MM35 Efter valgslaget: Danmarks valg Den danske velfærdsmodel er truet af permanent nedslidning, stigende underskud og øget gæld. Danmark har muligheden for at udvikle en ny og bæredygtig velfærdsmodel. Men det kræver, at regeringen gør op med en række rodfæstede velfærdsdogmer til fordel for en sammenhængende innovationsstrategi, der sætter ind på fem afgørende områder. Det viser Mandag Morgens store analyse af velfærdssamfundets største udfordringer og udviklingsmuligheder. Side 20-33. MM24-side-1_MandagMorgen 24-06-2011 18:38 Side 1 MM23side-1_MandagMorgen 17-06-2011 19:25 Side 1 MM22-side1_MandagMorgen 10-06-2011 19:27 Side 1 27. juni 2011 24,8 % mener, at regeringens økonomiske plan er troværdig Historisk tillidskrise før valget: 18,7 % mener, at S-SFs økonomiske plan er troværdig MM20-side-1_MandagMorgen 27-05-2011 19:55 Side 1 14. juni 2011 MM23 MM22 6. juni 2011 MM21 Mm19side1_MandagMorgen 19-05-2011 19:03 Side 1 MM18-side1_MandagMorgen 13-05-2011 18:24 Side 1 MM17-side1_MandagMorgen 06-05-2011 18:00 Side 1 16. maj 2011 MM16-side1_MandagMorgen 29-04-2011 19:30 Side 1 9. maj 2011 MM18 2. maj 2011 MM17 MM16 Oversete unge kan afgøre valget 230.000 personer synes godt om dette. Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders økonomi, side 22. Netværksøkonomiens udskilningsløb, side 20. Nye veje ud af vækstkrisen MM-analyse: Globalt nybrud i erhvervspolitikken kan løse krisen, side 11. Folketingsvalget kan vindes med sociale medier, side 26. På fredag konfronteres politikerne med en barsk økonomisk virkelighed – en virkelighed, de ikke har forholdt sig til under valgkampen. Den handler om at afværge et truende økonomisk kollaps for det danske samfund. Vi betaler nu prisen for ikke i tide at have tilpasset Danmark til de globale vilkår. I realiteten har vi tabt 20 vigtige udviklingsår på et tidspunkt, hvor den globale økonomiske magtbalance har ændret sig dramatisk. Den danske forskningselite advarer samtidig skarpt om risikoen for, at deres udviklingsaktiviteter flyttes ud af landet. Mandag Morgens kortlægning af Danmarks sande økonomiske tilstand efterlader politikerne med meget få valgmuligheder. Side 11, 24 og 30. OECD tegner i en ny rapport et dystert billede af de vestlige landes økonomier. Mere end 11 millioner job er forsvundet under de sidste tre års krise, og Europas vækstmotor – fremstillingsindustrien – er særlig hårdt ramt. ”Danmark sidder i øjeblikket yderst på den gren, som den tiltagende globale konkurrence saver i,” siger direktør i Danish Crown, Svend Erik Sørensen. Det sker som optakt til DIs årlige topmøde i København, hvor 1.000 industriledere mødes for at drøfte erhvervets aktuelle udfordringer. Den skærpede globale konkurrence tvinger også de mange små og mellemstore virksomheder til at udvikle en ny, offensiv overlevelsesstrategi. Alternative eksportstrategier kan sikre Danmark ekstra 30 milliarder om året. Side 23. 30. maj 2011 Den nye netværksøkonomi Vælgerne dumper de økonomiske planer Velkommen til virkeligheden! Industrien er ramt af motorstop MM20 Kortlægning af danskernes netværk, side 15. Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders økonomi, side 22. Ikke siden 1975 har vælgerne haft så lille tillid til politikerne. Efter et forår fyldt med reformer har kun 31 pct. af vælgerne tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, viser en ny meningsmåling blandt 1.005 danskere, som analyseinstituttet Synovate har foretaget for Mandag Morgen. Under en fjerdedel af vælgerne synes, at de økonomiske planer er troværdige. Side 18. MM21-side1_MandagMorgen 03-06-2011 18:59 Side 1 20. juni 2011 MM24 Kortlægning af danskernes netværk, side 15. Tirsdag den 22. september leverede to forskellige billeder af Danmark anno 2011. Mens 1.000 industriledere bekræftede hinanden i et kollektivt sortsyn på fremtiden, konkurrerede nogle af Danmarks største væksttalenter om at dokumentere de mest overbevisende resultater. Forskellen beskriver det valg, Danmark og den nye statsminister står over for: Valget mellem det depressive Danmark og det innovative Danmark. Mandag Morgen beskriver de risici og muligheder, Danmarks nye regering konfronteres med, og indleder samtidig 100 dages kortlægning af, hvad og hvem Danmark kunne leve af. Side 8, side 21 og side 30. Ugens graf: Facebooks globale imperium, side 6. Vækstens dna: Lidenskabelige optimister siger farvel til janteloven, side 23. McKinsey: Internetøkonomi bag 33 pct. af svensk vækstmirakel, side 19. Valgforsker: Recession vil koste Løkke valgsejren, side 7. Tysk farvel til atomkraft kan skabe dansk eksportboom, side 16. Strategisk lederskab afgør dansk vækst, leder side 34. Sundhedens 2020-plan Det skizofrene Danmark Mandag Morgen har bedt landets 23 førende forebyggelseseksperter om at bedømme 50 konkrete tiltag, der kan styrke danskernes sundhed. Deres konklusioner er klare: Kampen mod rygning skal have absolut første prioritet. Og politikerne må smide fløjlshandskerne og sætte ind med det tunge skyts: afgifter, forbud og straf. Forslaget om at hæve cigaretprisen til 50 kr. pakken indtager en klar førsteplads på eksperternes ønskeseddel, efterfulgt af et totalforbud mod indendørs rygning alle andre steder end i hjemmet. To tredjedele af eksperterne anser det for ”meget vigtigt” at sætte nationale, forpligtende mål for folkesundheden, for at tvinge politikerne til at opruste på forebyggelsesområdet. Side 7. Den øgede grænsekontrol er blot det seneste udtryk for den skizofreni, der i stigende grad præger dansk Europa-politik. På den ene side hænger Danmark stadig mere uløseligt sammen med Europa, og langt hovedparten af EU-lovgivningen vedtages i al fredsommelighed af et bredt flertal i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti. På den anden side udsender Danmark stadig flere EU-skeptiske signaler til befolkningen: protester over domstolsafgørelser, krav om rabatter m.v. De voldsomme udenlandske reaktioner på grænsekontrollen viser, at de to positioner er uforenelige i længden. Side 7. Derfor taber vi klimakampen Facebook-generationen er politisk bevidst og engageret, men føler sig overset i en politisk debat, der handler om alt andet end deres fremtid. Tværtimod tyder alt på, at valget kommer til at handle om for eller imod en ”alderdomspakke”, der skal sikre de bedst mulige vilkår for den aldrende befolkning. Derfor vil mange af de 230.000 førstegangsvælgere blive hjemme på valgdagen, selv om de kunne afgøre slaget. Debatten giver mange af dem ”en dårlig smag i munden”. De unges kritik flugter med andre befolkningsgruppers og rejser spørgsmålet om, hvem valget egentlig afholdes for. Side 21 og 25. Verden har passeret det punkt, hvor vi kan vinde kampen mod klimaforandringerne, før de når at anrette voldsomme ødelæggelser. 400 af verdens førende is- og klimaforskere sendte i sidste uge en skarp advarsel til verdenssamfundet om risikoen for langt større havvandsstigninger end tidligere ventet. Men klimaforandringerne er blevet en politisk tabersag, der ikke længere har offentlighedens opmærksomhed. Den danske forsker Dorthe Dahl-Jensen, der var medarrangør af forskermødet, sætter sine sidste forhåbninger til, at klimakatastroferne når et omfang, der for alvor åbner politikernes øjne. Side 20. Oprør fra neden styre Kan erhvervsledere universiteterne? Det danske velfærdssamfund er ved at blive bygget om nedefra. Kommuner og institutioner overalt i landet er trætte af at vente på reformer fra Christiansborg og går derfor egne veje med eksperimenter og frikommuneforsøg. Et massivt flertal af landets folkeskoler har fået dispensation fra folkeskoleloven, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Landets seks største kommuner går til Penkowa-sagen på Københavns Universitet og SIMI-sagen på CBS er måske symptomer på et angreb på statens detailstyring af beskæftigelsesindsatsen, og de ni frikommuner er begyndt at mere generelt ledelsesproblem på universiteterne. Tunge erhvervsledere sidder daghele på nytænke velfærdsløsningerne til borgerne. “Som frikommune tager vi ansvaret tilbage, så vii ikke magten i bestyrelserne. Men flere er der opstået en lukket ledelseskultur, som strider tiden sidder og venter på nye regler ogsteder bekendtgørelser fra et ministerium,” siger Niels Aagesen, komfundamentalt for god universitetsledelse. Videnskabsminister Charlotte munaldirektør imed Vejle.principperne Side 16, 19 og 34. Sahl-Madsen, der er ved at forberede en lovændring, efterlyser større åbenhed. Hun mener, at det er stærkt kritisabelt, at “nogle bestyrelser forklarer deres lukkethed med henvisning til, at det også er praksis i det private erhvervsliv”. Side 7. Hurtigere navigation fra risici til muligheder Hver dag, hver uge og hver måned offentliggør Mandag Morgen nye skarpe analyser og jagter nye løsninger på komplekse samfundsudfordringer. På alle hverdage offentliggør vi nye artikler på mm.dk, så du løbende kan blive opdateret på de største og mest brændende udfordringer. Du kan også abonnere på udvalgte strategiske dagsordener, der har din særlige interesse. Find mere viden på vores fælles platform, mm.dk FORORD Et kig ind i fremtiden Store naturkatastrofer kan på få timer ødelægge, hvad generationer har bygget op. Det fik borgerne på den amerikanske østkyst at mærke i sidste uge, da den voldsomme orkan Sandy sendte vældige bølger ind over New York og efterlod millioner uden strøm. Fremtidens klimaforandringer kan føre til langt flere storme, oversvømmelser og naturkatastrofer. Men klimaet har spillet en helt marginal rolle i den amerikanske valgkamp, selv i slutfasen, hvor Sandy ramte. Det er et sindbillede på, hvor vanskeligt det er for beslutningstagerne bare at tale om virkelighedens største udfordringer. Dermed får problemerne blot lov at vokse sig endnu større. Det er ikke kun politikerne, der bør se virkeligheden i øjnene. Det gælder også virksomhedsledere og andre nøgleaktører. I denne udgave af Mandag Morgen Navigation kan vi f.eks. berette om, hvordan den gamle telebranches etablerede spillere i disse år bliver ramt af digitaliseringens flodbølge og tvinges til at nytænke deres forretningsmodeller grundlæggende. Fremtidens mobiltelefoni vil ikke ligne det, vi kender i dag, og de nye mobile netværk vil blive langt mere intelligente. Det får vidtrækkende konsekvenser, også for samfundet som helhed, der kommer til at opleve helt nye måder at arbejde og kommunikere på. Den økonomiske krise er en anden af de store forandringskræfter, der er i færd med at ændre samfundet på afgørende strækninger. Det kan man bl.a. se på børserne, hvor de sidste par årtiers vækst i børsnoteringerne er af- løst af en ny modbevægelse, hvor virksomhederne flygter fra børserne og søger kapital fra helt nye kilder. En vigtig delforklaring er den acceleration og de spekulationsbølger i markedet, som de computerstyrede handler udløste. Virksomhederne forsøger nu at slippe fri af denne form for casinokapitalisme, hvor kapløbet med tiden og blikket på det næste kvartalsregnskab betød, at kortsigtede tilpasninger fik lov at fortrænge virksomhedernes langsigtede innovationsfokus. I nogle henseender minder det finansielle marked om en permanent storm, der truer med at vælte virksomhedernes diger, og hvor kun de største, stærkeste og mest omstillingsduelige aktører klarer presset. Mandag Morgen Navigation søger hver måned at tegne konturerne af den nye økonomiske og politiske virkelighed. I denne måned kan du også læse om den kommende folkeskolereform, der kan føre til store ændringer i elevernes og lærernes hverdag. Vi kortlægger mulighederne i byggeriet af Danmarks nye supersygehuse, der kan skabe op imod 60.000 nye arbejdspladser over ti år. Vi forsøger at opklare det produktivitetsmysterium, som stadig plager dansk økonomi. Og vi beskriver helt nye økonomiske udviklingsmodeller og andre veje til at øge innovationen i samfundet. En mulighed er f.eks. at udlodde store pengepræmier til personer, forskere og virksomheder, der kan udvikle nye innovative løsninger på samfundets vanskeligste udfordringer. God fornøjelse! Bjarke Møller ansvarshavende chefredaktør 5. november 2012 Navigation 04 3 Resume Mobilbranchens år nul Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner. De store etablerede spillere risikerer at blive løbet over ende af den digitale revolution, der allerede har vendt op og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart er historie. De skal genopfinde deres rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor INTELLIGENCE man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens mobilmarked og giver fem bud på en ny forretningsmodel. Vi præsenterer også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens mobiltelefon. 55 Fra fræk dreng til flinkeskole TOPLEDEREN Anders Dam er ikke kendt for at holde sin mening for sig selv. Som topdirektør for Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er han blevet kendt på sin kontroversielle stil og sine bramfri udmeldinger. Men nu er det nye tider i finanssektoren. Det handler ikke længere om at profilere og differentiere sig til organisk vækst. Nu gælder det om at konsolidere sig og danne netværk og partnerskaber. Dam skal til at finde sin diplomatiske side frem. 46 Foto jyske bank Børskrise truer væksten Overalt i verden vender virksomhederne ryggen til børsen. Gamle selskaber afnoteres, uden at nye børskandidater kommer til. Børsernes deroute kan hæmme kapitaladgangen og ekspansionsmulighederne for fremtidens succesrige virksomheder. Det STRATEGISK ANALYSE 4 Innovation by Communication kan blive en alvorlig trussel mod væksten – ikke mindst i Danmark, hvor finanskrise og strammere regulering har gjort bankerne mere tilbageholdende med udlån. 38 RESUME Folkeskolen skal forandres nedefra Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra. Christine Antorini mener, at de to ting går hånd i hånd. I et interview med Mandag Morgen giver hun sit bud på fremtidens skole og løfter lidt af sløret for sit kommende reformudspil. nye muligheder 8 Foto Polfoto Pengepræmier som innovationsfremmer nye muligheder Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder sy- stematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi. 33 Hvem bortførte produktivitetsvæksten? Det amerikanske realitetschok Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden. perspektiv Den amerikanske præsidentvalgkamp har været én lang fortrængningsøvelse, og nu venter der vælgerne et virkelighedschok. Den amerikanske drøm om social mobilitet er reelt brudt sammen, og den historisk høje gældsættelse er ved at skubbe økonomien ud over afgrunden. Verdens økonomiske supermagt har akut behov for en opskrift på bæredygtig vækst. perspektiv 80 76 5. november 2012 Navigation 04 5 RESUME Dansk hjemmebanesejr til 45 milliarder De hjemlige arkitekter, ingeniører og rådgivere har næsten gjort rent bord i kampen om at bygge de kommende supersygehuse. Dermed bliver danmarkshistoriens største byggeri et værdifuldt udstillingsvindue for dansk teknologi, arkitektur og design. De danske virksomheder vil samtidig opbygge erfaringer, kompetencer og indbyrdes netværk, der kan give dem en stærk position på et boomende internationalt marked. NYE MULIGHEDER 16 Paradoksal bæredygtighed Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men det er lande som Bangladesh, Indien og Brasilien, der har leveret nogle af de mest perspektivrige forandringer. Og det er bare ét af bæredygtighedens indbyggede paradokser, skriver John Elkington. PERSPEKTIV Det indre marked 2.0 EU’s indre marked er det indre marked på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at NYE MULIGHEDER det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle – politisk som økonomisk. NEXT trends, ideer og innovationer 28 72-75 click moments Selv store teknologiske gennembrud og historiske begivenheder hviler på tilfældigheder. Den tilfældige succes kan ikke forudses, men man kan optimere betingelserne for at møde den. 6 Innovation by Communication 85 Smal succes Filosofien bag “The Lean Startup” er blevet en folkebevægelse – også blandt store etablerede virksomheder. Selv globale giganter som General Electric har taget tænkningen til sig. Mere på mm.dk Hold dig opdateret om dine dagsordener Modtag en e-mail, når Mandag Morgen skriver analyser og artikler inden for dine interesseområder. Log på mm.dk og vælg “Rediger profil” for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan f.eks. blive opdateret på “EU og globalisering”, “velfærdsinnovation” eller “grøn økonomi”. Du kan også følge Mandag Morgens bloggere. Log på mm.dk og få de seneste nyheder Tilmeld dig Velfærdens Innovationsdag 2013 For fjerde år i træk samler Mandag Morgen Danmarks velfærdsledere til Velfærdens Innovationsdag. Vi tager blandt andet fat på udfordringerne med at hente gevinsterne, når digitaliseringen ruller og velfærdsteknologien flytter hjem i stuerne. Og vi ser nærmere på, hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan føre til nye løsninger. Velfærdens Innovationsdag afholdes 24. januar 2013 i Øksnehallen. Læs mere og tilmeld dig på mm.dk/vi2013 Bæredygtigt byggeri har mange fordele På mm.dk finder du en lang række af spændende særpublikationer. Har du f.eks. læst Sustainias Sector Guide om bæredygtigt byggeri? Guiden præsenterer de gode argumenter for at bygge bæredygtigt og viser, hvordan det bringer en række fordele med sig for både forbrugere, ejere og samfund. Download “Sustainia Sector Guide – Buildings” og mange andre rapporter på mm.dk/rapporter + Foredrag med masser af viden Mandag Morgens eksperter og analytikere formidler deres viden i faglige, professionelle og engagerende foredrag. På mm.dk finder du en række konkrete eksempler på de oplæg, vi ofte holder. Emnerne kan have tilknytning til aktuelle temaer i dagens debat, men spænder bredt: fra lederskab over grøn vækst til socialt iværksætteri, fremtidens velfærd og forebyggelse. Læs mere på mm.dk/foredrag 5. november 2012 Navigation 04 7 Nøgleaktører: Folkeskolen kan ændres fra Christiansborg Regeringens store planer om at reformere folkeskoleloven møder skepsis fra flere nøgleaktører. Det er ikke lovgivningen, men kulturen og de mentale barrierer, der blokerer for at forny skolen, vurderer de. Lærerne efterlyser større nytænkning og åbner for første gang for en model, hvor skolerne bliver frie selvejende institutioner, ligesom gymnasierne. E n reform af folkeskolen var et af de helt centrale punkter, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin åbningstale til Folketinget i oktober. Statsministeren luftede sin vision om en skole, “hvor alle børn lærer mere”, “hvor der er ro i timerne”, “hvor børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen”, og børnene får “en mere sammenhængende skoledag.” Dermed satte hun fingeren på en række af de ømme punkter i den danske folkeskole anno 2012 – og spændte forventningerne højt til det re8 Innovation by Communication formudspil, der ventes fremlagt inden for den kommende måned. Men i virkeligheden er det slet ikke ny lovgivning fra Christiansborg, der er den vigtigste forudsætning for at vende folkeskolens udvikling. Det er budskabet fra en række af skolens nøgleaktører: lærerne, skolelederne og DI. “I Danmark har vi i mange år skudt for meget med spredehagl. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på 10 år, og det har ikke gjort skolen bedre,” siger formanden for NYE MULIGHEDER Hvad er Ny Nordisk Skole? Ny Nordisk Skole er et “forandringsprojekt”, som er søsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Sigtet er at skabe forandringer nedefra ved at “inddrage, støtte og begejstre” de praktikere, der skal udvikle svar på skolens udfordringer. Projektet hviler på en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition, der er beskrevet i et manifest på 10 punkter. I manifestet står, at Ny Nordisk Skole skal: 6 Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. 7 Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle. 1 8 2 9 Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. 3 Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. 4 Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. 5 Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene samt sociale, personlige og motoriske kompetencer. Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen. “Der er ikke brug for de store lovændringer, for man kan faktisk lave mange ændringer af skolen inden for den nuværende lovgivning,” Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er enig i, at der har været for mange lovændringer i de senere år, og at mange ændringer i skolen kan gennemføres inden for de eksisterende rammer. “Vi har nok mere brug for en kulturændring end en ændring af folkeskoleloven,” siger han. Forandringsprojekt uden lovindgreb Samme budskab kommer fra Lars Goldschmidt, der er direktør i DI og har været stærkt involveret i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis initiativ Ny Nordisk Skole. “Den største hindring er den mentale blokering,” siger han. “Det er selve forestillingen om, at verden ikke kan VIDEN folkeskole undervisning politik Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv. 10 Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Skoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser, der ønsker at deltage i projektet, skal forpligte sig på manifestets værdier og sige ja til rådgivning og støtte til forandringsprojektet fra eksperter. Mindst 85 pct. af medarbejderne, institutionens ledelse og – hvis det er en kommunal institution – kommunalbestyrelsen skal bakke op om projektets mål og værdier. Ansøgningsfristen er 20. november 2012. Læs mere på http://www.nynordiskskole.dk/ være anderledes. Folk går rundt og klager over alt det, de ikke kan gøre på grund af håbløse rammer. Men der er masser af muligheder for at forandre skolerne, hvis man blot engagerer sig i det. Vi skal til at genopdage de ressourcer, der er til rådighed,” fastslår Goldschmidt. Sammen med DLF’s næstformand, Dorte Lange, deler han formandsposten i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole. Ny Nordisk Skole er et større forandringsprojekt, der skal virke fra neden. Og det udfordrer i sig selv den forestilling, at forandringer først og fremmest skabes fra oven af Christiansborgs politikere og embedsmænd. Se tekstboks. Som Lars Goldschmidt ser det, er dét projekt mere perspektivrigt end en ny folkeskolereform: “Ny Nordisk Skole handler om at få frontpersonalet til at ændre holdning og adfærd, og det er meget vigtigere end folkeskolereformen. Allerede inden for den eksisterende lovgivning kan man lave fremragende skoler,” siger han. “Lærerne skal arbejde anderledes end hidtil. For mig er Mandag Morgen Navigation 04 9 det vigtigt, at undervisningen er metodisk-didaktisk velbegrundet, og at lærerne over for kollegerne kan dokumentere, at det, de rent faktisk gør, også virker. Der findes et bredt spektrum af metoder, men kernen i fornyelsen må være en professionalisering af undervisningen.” Det kræver bl.a. en stærkere evalueringskultur i de enkelte lærerteams og på de enkelte skoler, så de arbejder mere systematisk og undersøgende med deres metoder og udvikler dem i samarbejde med andre professionelle. Christine Antorini ser Ny Nordisk Skole som udtryk for en helt ny måde at drive politik på, og hun har derfor inviteret en række forskellige aktører til at involvere sig i projektet. “Det kræver meget mere end lovændringer at skabe mere moderne undervisningsformer. Derfor har vi også sat Ny Nordisk Skole i søen. Vi skal overskride ‘plejer’, og vi kan sagtens udvikle nye spændende og moderne skoler inden for de rammer, der er,” siger ministeren. Faglig oprustning Der er bred enighed blandt alle centrale aktører om, at der er brug for at løfte de danske skoleelevers faglige niveau. De internationale PISA-målinger viser, at danske elever stadig klarer sig middelmådigt i læsning, skrivning og matematik. Og det kan tage mange års målrettet og ihærdig indsats at vende udviklingen. Se figur 1. Danske børn er heller ikke så flittige læsere som andre landes børn. Undersøgelser har vist, at danske børns læselyst er dalet, mens den er løftet i lande som bl.a. Norge og Finland. De danske skoler er også langt dårligere til at få de svageste elever med, og vi producerer langt flere tabere i skolerne end i f.eks. Finland, viser forskningen. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader den danske folkeskole som funktionelle analfabeter. Anders Bondo er stærkt optaget af behovet for at styrke læseevnerne, ikke mindst for de allersvageste grupper. “Vi skal bryde den sociale arv, sådan som regeringen også er optaget af. Det er ødelæggende for børn, at de ikke magter helt basale ting efter 9-10 års skolegang. Vi vil gerne samarbejde med regeringen og alle andre parter om at løse dette problem,” siger han. “Men vi må heller ikke glemme de andre kompetencer Dansk er f.eks ikke kun læsning men også kommunika- FOLKESKOLEN IGENNEM TIDERNE 10 Innovation by Communication tion, analyse, litteraturforståelse osv.,” siger han. Også Lars Goldschmidt fra DI er optaget af et bredere begreb om faglig dannelse. “Det er vigtigt, at eleverne får klassisk faglig viden, og vi må have en ambition om, at de kan nå meget længere end i dag. De skal blive bedre til at kommunikere, læse og skrive og forstå sprogets nuancer. De skal også blive dygtige til at skabe værdi sammen med andre mennesker, og det kræver empati. De skal kunne omsætte ideer til den fysiske verden og forstå verden kvantitativt. Der er meget få, der i fremtiden vil kunne leve alene af at lave symbolanalyse. De skal have en klar viden om, hvordan fysiske ting bevæger sig i verden. Og det dur ikke, hvis de ikke kan kende forskel på kubikmeter og kilometer,” forklarer han. En større vekselvirkning mellem teoretiske fag og praktiske fag, højere forventninger til eleverne, mere ro i klasserne, lektiecaféer og større forældreinvolvering er nogle af de håndtag, der kan skrues på, hvis elevernes niveau skal løftes. Set med Anders Bondos briller er det vigtigt, at eventuelle ændringer af folkeskoleloven også bygger på den viden, som forskningen har givet. “Vi vil vurdere alle forslag op imod, om de er funderet i den viden, der findes,” siger han. “Vi er optaget af at inddrage den praktiske dimension, som regeringen også taler om. Men det er vigtigt, at skolen ikke ender med at få en ustruktureret hverdag, for så bliver de svage elever taberne. De svenske erfaringer viser, at der er risiko for et markant fald i det faglige niveau, hvis det sker.” I Ny Nordisk Skole er et af hovedpunkterne netop, at eleverne ved hjælp af den fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier og digitale løsninger skal have et markant fagligt løft. Ifølge Anders Balle fra Skolelederforeningen gælder det om at “udfordre hver enkelt elev til det yderste”. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU har identificeret 11 faktorer i grundskolen, der har betydning for elevernes indlæring. En af de vigtigste faktorer er en stærk og synlig ledelse, der kan skabe trygge, klare og velorganiserede rammer på skolen. Bedre og mere tydelig ledelse i klasseværelset, så der skabes ro og respekt om lærernes professionelle tilrettelæggelse af undervisningen, er også vigtig. Jo mere lærerne er optaget af at enga- 1814 STATENS SKOLE Folkeskolen oprettes under navnet “Almueskolen”: “Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.” NYE MULIGHEDER DANSKE ELEVER KLARER SIG MIDDELMÅDIGT Score i OECD’s PISA-test, 2009, læsning Shanghai, Kina Sydkorea Finland Hong Kong, Kina Singapore Canada New Zealand Japan Australien Holland Belgien Norge Estland Schweiz Polen Island USA Liechtenstein OECDSverige gennemsnit Tyskland Irland Frankrig Taiwan Danmark (24) 250 300 350 400 450 500 550 600 MM Score i OECD’s PISA-test, 2009, matematik Shanghai, Kina Singapore Hong Kong, Kina Sydkorea Taiwan Finland Liechtenstein Schweiz Japan Canada Holland Macao, Kina New Zealand Belgien Australien Tyskland Estland Island Danmark (19) Slovenien OECDNorge gennemsnit Frankrig Slovakiet Østrig 250 300 350 400 450 500 550 600 FIGUR 1 Skoleelever fra Shanghai i Kina indtog førstepladsen i den seneste PISA-måling af skoleelevernes faglige kundskaber i læsning og matematik, der blev lavet i 2009. Korea, Singapore og Finland hører også til den absolutte verdenselite. Danske elever ligger stadig nede i det bløde midterfelt. Kilde — OECD, 2010. gere eleverne og sikre deres opmærksomhed, jo bedre lærer eleverne. Professionel og veltilrettelagt undervisning gør en kæmpe forskel. Mona Mourshed, der er partner og leder af uddannelsesområdet i den globale konsulentvirksomhed McKinsey & Company, har gennemført en omfattende analyse af 20 udvalgte skolesystemer, hvor det er lykkedes at skabe markante forbedringer på kort tid. Den dokumenterer, at den sikreste vej til succes er at gå målrettet efter at rekruttere de bedste lærere. Hvis skoleledelsen dernæst sørger for, at de hele tiden bliver bedre, og monitorerer elevernes indsats løbende, kan man skabe skoler i verdensklasse. Det er ikke nødvendigvis større budgetter og forkromede strukturelle reformer, der skaber de bedste resultater, men derimod udvikling af undervisningen og undervisernes kompetencer. 1937 DEN TODELTE SKOLE 1975 RUNDKREDSSKOLEN Den praktiske ”eksamensfri” mellemskole indføres. Efter 7. klasse deles eleverne i en boglig og almen linje. Enhedsskolen indføres og deling af eleverne efter 7. klasse afskaffes. Fokus på medbestemmelse og selvstændig stillingtagen. “Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber.” Mere undervisningstid På Christiansborg og hos lærernes arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening mener man, at undervisningstiden er en afgørende forudsætning for at ændre udviklingen. “Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund.” 5. november 2012 Navigation 04 11 Danmark har stadig forholdsvis få obligatoriske timer for eleverne i grundskolen, og især de små klasser ligger under gennemsnittet i andre vestlige lande, viser den seneste udgave af OECD’s “Education at a Glance”. Lærerne har også færre direkte undervisningstimer end i andre vestlige lande. Samtidig har en række kommuner som følge af besparelser og økonomisk smalhals fyret lærere. Og det har haft konsekvenser for undervisningen. Gennem de sidste fire år er der sket et fald i antallet af planlagte undervisningstimer i folkeskolens normale klasser, viste en opgørelse fra Undervisningsministeriet i sommer. Samlet set undervises eleverne mere end minimumstimetallet, men flere kommuner har skåret timetallet længere ned, end ministeriet anbefaler. Det er led i en langsigtet tendens, som bekymrer Lars Goldschmidt: “Det er bizart, at vi har reduceret den samlede undervisningstid på skolerne med 20-30 pct. siden 1950. Vi har ingen grund til at antage, at det er et fremskridt. Jeg mener, at eleverne bør opholde sig på skolen en hel arbejdsdag. Det er fornuftigt, at lærerne er mere på skolen, for det vil sikkert bidrage til at løfte elevernes niveau. Samtidig må vi blive dygtigere til at trække andre aktører ind som ressourcer på skolen,” siger han. KL ser lærernes arbejdstidsregler som en hindring for at øge undervisningstiden. Men mange kommuner har selv gennemført store nedskæringer i lærerstaben og reduceret timetallet i gentagne sparerunder. Kommunerne har også forsøgt at realisere stordriftsfordele ved at sammenlægge og nedlægge skoler. Antallet af folkeskoler er reduceret fra 1.681 i 2001 til 1.316 i dag. Det er et åbent spørgsmål, om det er lærerne, de kommunale nedskæringer eller politisk vilje, der er den største forhindring for at sikre eleverne mere undervisningstid. Anders Balle fra skolelederne mener, at lærernes arbejdstidsaftale kan udfordres langt mere. “De overordnede rammer er udmærkede i dag, og man har lokalt frihed til at ændre skolen. Der er heller ikke meget i lærernes arbejdstidsaftale, der forhindrer, at man går i gang allerede nu. Men kulturen skal ændres,” fastslår han. Det er langtfra alle lærere, der er interesseret i at give afkald på den personlige frihed og fleksibilitet til at tage lidt tidligere hjem om eftermiddagen mod til gengæld at forbe- rede sig, rette opgaver osv. i de sene aftentimer, når børnene er lagt i seng. Men Anders Balle efterlyser en form for tilstedeværelsesforpligtelse, så skolelederen kan gå ud fra, at de bliver på skolen hele arbejdsdagen, medmindre andet er aftalt. Samtidig ser han gerne, at man griber undervisningen mere fleksibelt an, så den ikke følger “ettallets tyranni” med én lærer i én klasse i én undervisningstime. Den arbejdstidsaftale, som KL og Lærernes Centralorganisation indgik i 2008, giver formelt stor mulighed for, at man lokalt kan lave fleksible aftaler for lærernes arbejdstid. Men regeringen og KL har samtidig nedsat et udvalg til at analysere lærernes arbejdstid, og Danmarks Lærerforening føler sig her sat uden for døren. Formanden for KL, Erik Nielsen, har offentligt kritiseret lærernes arbejdstidsregler for at være “for bureaukratiske” til at kunne udvikle en helhedsskole. Men det er ifølge Anders Bondo Christensen en myte. Som han ser det, giver aftalen fra 2008 rigelig med fleksibilitet i dagligdagen. Han er åben over for, at lærerne fremover kan komme til at bruge mere tid sammen med eleverne, og at lærere også er til stede i lektiecaféerne. Christine Antorini mener ikke, at politikerne kommer uden om at justere i den nuværende lov, hvis der skal etableres en mere moderne helhedsskole: “Meget kan laves inden for de nuværende rammer. Men lige præcis det med helhedsskolen kræver en politisk ændring. Hvis du vil have flere timer, kræver det en ændring af folkeskoleloven, og det gør det også, hvis skoledagen skal gøres mere spændende, for det forudsætter øget fleksibilitet. Det er svært at gennemføre i dag,” siger hun. Foreløbig vælger Anders Bondo Christensen at forholde sig afventende til politikernes udspil: “Det er bestemt en god ide, at eleverne får mere undervisning, hvis det styrker kvaliteten. Men det er vigtigt, at flere timer også giver en effekt. Man bør samtidig undersøge, om det er muligt at styrke elevernes læseevner på en billigere og mere effektiv måde end ved at give flere timer,” siger han. Bondo stiller sig tvivlende over for, om det faktisk er mere undervisningstid, der vil sikre, at eleverne udvikler deres læsekompetencer, når de har knækket læsekoden. Og 1993 INTEGRATIONSSKOLEN 2006 KUNDSKABSSKOLEN Undervisningsdifferentiering og lærerens pligt til at tage udgangspunkt i den enkelte elev stadfæstes. Øget fokus på faglighed gennem flere timer i grundfagene og indførelse af fælles nationale mål for undervisningen. “Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer […] Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” 12 Innovation by Communication “Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie […] og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” NYE MULIGHEDER han advarer mod at gøre folkeskolen til en politisk kampplads. I stedet mener han, at man skal koncentrere indsatsen om nogle få og målrettede initiativer til at gøre skolen bedre i praksis. Han henviser bl.a. til Canadas gode erfaringer med at løfte det faglige niveau og trække de svageste grupper op – erfaringer, som også Christine Antorini har hæftet sig ved. Det økonomiske råderum Umiddelbart ser den danske folkeskole ikke ud til at mangle økonomiske ressourcer. Det er stadig en af de dyreste i den vestlige verden. Ifølge seneste version af OECD’s “Education at a Glance” brugte Danmark i 2009 3,4 pct. af bruttonationalproduktet på grundskolen. Danmark er det land, der bruger tredjeflest penge på 1.-6. klasserne. Siden 2001 er nettoudgifterne pr. elev steget fra 44.366 kr. til 58.184 kr. i 2012, men der er enorm spredning i skoleudgifterne mellem de enkelte kommuner. I København er udgifterne således steget fra 61.000 kr. i 2001 til 84.128 i 2012. Ser man på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve, er der ingen direkte sammenhæng mellem høje udgifter og høje karakterer. Anders Bondo efterlyser derfor en grundig analyse af, hvad vi bruger ressourcerne til i den danske skole. “Administrationen af de danske skoler er utrolig dyr,” siger han. Det kan ifølge ham hænge sammen med, at Danmark har en tredelt styring af skolen med Folketinget, kommunalbestyrelserne og skoleledelsen/skolebestyrelsen. Det medfører alt for meget administration, når skolerne hele tiden skal bruge kræfter på at sikre sig, at de overholder love og bekendtgørelser fra staten, samtidig med at de stilles over for nye krav fra kommunalbestyrelserne. Skolen og dens fagprofessionelle er klemt mellem to magtinstanser, og noget tyder på, at administrationsudgifterne er væsentlig tungere i Danmark end i de fleste andre vestlige lande. “Man skal altid have et forbehold overfor internationale sammenligninger, men når man kigger på ‘Education at a Glance’, så bruger vi kun 50 pct. af skolepengene på lærerlønningerne, men i OECD er gennemsnittet 62,5 pct. Det er, fordi vi bruger for mange penge på administration,” siger Anders Bondo Christensen. En løsningsmodel kunne være at skære et administrativt og politisk led væk. Det er lærernes formand ikke afvisende over for. “Da Lars Løkke Rasmussen under valgkampen talte for, at folkeskolerne skulle gøres til selvejende institutioner, var jeg umiddelbart imod ideen. Min afvisning var lidt af en automatreaktion. I dag er jeg ikke så stålsat mere. Hvis omkostningerne til administration er for høje i det danske skolesystem, er det ikke en hellig ko for mig. Jeg er åben over for at gøre skolerne til selvejende institutioner,” siger han. Formanden for de danske skoleledere, Anders Balle, er dog ikke umiddelbart begejstret for ideen: “Vi kan ikke have 1.300 skoler, der kører i alle mulige retninger. Den danske folkeskole skal bevares, for den har en samfundsmæssig opgave og er grundlaget for demokratiet og fællesskabet,” siger han. Ikke desto mindre har Danmarks Lærerforening indledt en dialog med gymnasierne for at høre deres erfaringer med selveje. Gymnasierne konkurrerer indbyrdes om at profilere sig og tiltrække nye elever, så de kan få taxameterpenge, men er samtidig underlagt nogle centralt fastsatte mål og styringsrammer, der skal sikre, at eleverne får en ordentlig uddannelse. Anders Bondo Christensen har indset, at business as usual ikke længere er nok til at sikre lærerne gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Derfor er han gået i gang med at overveje nye måder at styre skolerne på, så skolerne og lærerne ikke konstant risikerer at blive kastebold mellem staten og kommunerne. Fordelen ved selveje ville i hans øjne være, at skolerne kunne få mere autonomi i dagligdagen. “Jeg kunne godt forestille mig, at vi på skoleområdet laver en hybrid-model, hvor skolerne bliver selvejende og får tilskud pr. elev, og at der så kommer et kommunalt råd, som man kan konsultere løbende,” siger han. Bjarke Møller bjm@mm.dk Interview med Christine Antorini 2013 HELHEDSSKOLEN? Børnene får en sammenhængende og afvekslende skoledag, hvor der både er fokus på højere faglighed og plads til flere praktiske fag og mere bevægelse/idræt. “Folkeskolen skal løfte fagligheden og få flere med. Den skal kombinere praksis og teori bedre, styrke anvendelsesorienteringen og styrke de motoriske kompetencer. Børn og lærere skal være mere sammen i skoledagen, så børnene får mere undervisning, herunder i dansk og matematik.” 5. november 2012 Navigation 04 13 Ministeren drømmer om en helhedsskole Står det til Christine Antorini, skal folkeskolen omstilles til en helhedsskole med en mere sammenhængende skoledag. Mandag Morgen har fået undervisningsministeren til at løfte lidt af sløret for den reform, hun fremlægger et udspil til inden jul. B ørne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny folkeskolereform og er gået i gang med at sondere mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen, og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads på denne side af jul. Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende løfte sløret for. “Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange hægtes af undervejs,” siger hun og henviser til nogle af de grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere drenge. “Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet Danmark.” Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op: “Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt. På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på, 14 Innovation by Communication at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.” Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler derfor bør omstilles til helhedsskoler: “Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng – med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på. Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så det også bliver en fagligt stærk folkeskole.” Forandring kr æver samarbejde - Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe i løbet af de kommende år? “Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger ‘læse, skrive og regne’, kræver det ikke, at man nagler eleverne til skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner, men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og NYE MULIGHEDER lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der bedre muligheder for i helhedsskolen.” - De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at tro, at det bliver anderledes denne gang? “Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs.” - Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole? “De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om. Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål. Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne, kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken. Revolutioner fra oven er sjældent en succes.” De rigtige rammer - Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform? “I vores udspil, “Et løft for folkeskolen”, er vi optaget af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på Bjarke Møller dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig gerne vil gribe den bold.” - Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et problem for at gennemføre visionerne? “Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med at ændre skolerne.” - Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen? “Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange forskellige retninger, men der har været en mangel på en ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet mere op på.” - Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne? “Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige, pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles afsæt, som vi skal bevare.” bjm@mm.dk 5. november 2012 Navigation 04 15 Supersygehuse bliver udstillingsvindue for dansk design og teknologi Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har sat sig tungt på sygehusbyggerier for tilsammen 45 milliarder kr. De kan skabe op til 60.000 arbejdspladser over ti år. Det giver Danmark mulighed for at blive en global showcase for supermoderne og energivenlige sygehuse. Byggerierne kan skabe nye globale sællerter inden for smart sundhedsteknologi. Men lang byggeproces og svag videndeling kan dæmpe vækstpotentialet. Nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg 16 Innovation by Communication Nyt Aalborg Universitetshospital Den nye nordfløj på Rigshospitalet i København Ny akutmodtagelse på Slagelse Sygehus NYE MULIGHEDER Det ny hospital i Gødstrup skal dække et område på næsten 5.000 km2 og er dermed det akuthospital i Danmark, der skal dække det største geografiske område. D anmark har en unik mulighed for at blive et attraktivt internationalt udstillingsvindue for fremtidens supermoderne, højeffektive og energivenlige sygehuse fyldt med den nyeste avancerede højteknologi. Byggeriet af de nye supersygehuse for 45 milliarder kr. tegner til at blive en enestående manifestation af dansk SUNDHED sygehuse byggeri innovation vækst sygehusdesign og byggekunst, som kan skabe vækst, nye job og øget milliardeksport på et eksploderende globalt marked. Danske arkitekter, rådgivere og ingeniører har stort set ryddet hele bordet og sat sig tungt på sygehusbyggerierne i bl.a. hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Gødstrup. Mandag Morgen Navigation 04 17 Ideer til globale blockbusters Smarte elektroniske patientarmbånd, rengøringsvenlige hospitalssenge, overvågning af patienter via smartphones og avancerede sporingssystemer til hospitalssenge. Det vrimler med gode ideer til, hvordan Danmark kan udvikle innovative sundhedsløsninger. Sygehuse og private virksomheder samarbejder om at udvikle nye produkter, der kan øge kvaliteten af behandlingerne, spare penge og blive storsællerter på et eksploderende globalt marked. F or at udnytte erhvervspotentialet i de kommende sygehusbyggerier har regeringen afsat 100 millioner kr. til at støtte projekter, som sygehuse og private virksomheder samarbejder om for at finde nye smarte og innovative sundhedsløsninger. Puljen administreres af det såkaldte Sygehuspartnerskab, som består af repræsentanter for Fornyelsesfonden, regionerne og Sundhedsministeriet. “Vi håber, at samarbejdet mellem hospitalerne og virksomhederne kan skabe virksomheder med globale potentialer som f.eks. Coloplast eller Linak,” siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for Sygehuspartnerskabets styregruppe. Der er netop sat adresse på 35 af de 100 millioner kr. De går til syv lovende projekter inden for logistik og sporbarhed. Selv om langt de fleste forbinder ho- spitaler med sygeplejersker, læger, skadestuer og operationsstuer, koster de skjulte funktioner i gange, på værksteder og i lagre mere end 20 milliarder kr. om året. Det er op mod 30 pct. af de 73 milliarder kr., som regionerne årligt bruger på hospitalerne. Løsninger, der kan gøre støttefunktionerne mere effektive og intelligente og kan udløse enorme økonomiske gevinster. Et af de projekter, der har fået støtte, er samarbejdet mellem Herlev Hospital og den lille danske vækstvirksomhed Munin Spot Technologies om at udvikle ny teknologi, der kan spore hospitalets i alt 120 specialsenge til patienter med liggesår. Lykkes det, kan det nedbringe behovet fra 120 til 60 specialsenge og frigøre mange værdifulde arbejdstimer blandt portørerne. I kroner og øre er der tale om en besparelse på 2 millioner kr. Umiddelbart en lille besparelse. Men perspektiverne er langt større, da sygehuse over hele verden står med det samme problem. “Vores mål er at skabe et nyt produkt, der kan sælges over hele verden. Vi er helt sikre på, at hospitalerne kan spare mange penge i indkøb, når de helt præcis ved, hvor deres udstyr befinder sig,” siger Rasmus Nørgaard Andersen, direktør for Munin Spot Technologies. I takt med det stigende antal ældre – og dermed flere kronikere – er stort set alle verdens landes sundhedsudgifter kommet Førende arkitektfirmaer som Aarhus Arkitekterne, Henning Larsen, C.F. Møller, Creo og Friis & Moltke har banket deres udenlandske konkurrenter af banen, og kun enkelte steder er det lykkedes udenlandske firmaer at være en del af vinderkonsortiener, f.eks. byggeriet af Bispebjerg Hospital i København. Det viser Mandag Morgens analyse af danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggeriet i 1100-tallet. Se figur 1 side 20. Sundhedsminister Astrid Krag mener, at sygehusbyggerierne rummer et stort potentiale for Danmark. “Vi kan bruge de nye sygehuse til at vise omverdenen, at danske firmaer kan opføre et moderne, effektivt og grønt sundhedsvæsen. Men jeg er nu først og fremmest optaget 18 Innovation by Communication under alvorligt pres. Derfor er der en enorm global efterspørgsel efter smarte sundhedsog sygehusløsninger, der kan holde de galopperende sundhedsudgifter i ro. Her kan de nye sygehusbyggerier og udviklingen af smarte innovative sundhedsløsninger styrke Danmarks position på det globale marked. Allerede i dag er hjælpemidler og medicoteknisk udstyr et af de hurtigst voksende eksportområder for Danmark. Siden 2000 er den danske eksport fordoblet, og fremgangen har især været stor på de nye fjerne vækstmarkeder som BRIK-landene samt i USA, viser en analyse fra DI. NOVO, Coloplast, Radiometer, GN Store Nord og William Demant er eksempler på, hvordan Danmark med stor succes har haft held til at omsætte viden og ideer fra sundhedsvæsenet til stærke erhvervsvirksomheder. Regionerne har hver især sat en række initiativer i gang i forsøg på at realisere det erhvervsmæssige potentiale – f.eks. Ideklinikken i Nordjylland, MedTech Innovation i Midtjylland, Welfare Tech Region og Center for Brugerfokuseret Innovation i Syddanmark samt Medico Innovation Center og Center for Sundhedsinnovation i Hovedstaden. Kun fremtiden vil vise, om satsningen kan skabe nye stærke danske virksomheder inden for sundhedsindustrien. af, at sygehusinvesteringerne giver de bedst mulige rammer for den fremtidige behandling af patienterne,” siger Astrid Krag. For nylig blev holdet bag det nye sygehusbyggeri på Rigshospitalet – 3XN og Aarhus Arkitekterne – hædret med den fornemme pris som verdens bedste hospitalsprojekt i kategorien “kommende hospitaler” på den store World Architecture Festival i Singapore. Prisen vidner om det enorme potentiale, som danske arkitekter og ingeniører i disse år er ved at opbygge inden for sygehusbyggeri. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser da også, at danske firmaer nu kan opbygge stor ekspertise og knowhow på et kæmpemæssigt globalt marked. “Det er en ekstremt glædelig udvikling. Vi kunne have NYE MULIGHEDER Sygehusbyggerier skaber over 60.000 nye arbejds- og praktikpladser Byggeriet af de nye sygehuse kommer ikke kun patienterne til gavn. Det vil også skabe et boom af nye arbejdspladser og hjælpe tusindvis af unge med at få en praktikplads. Danske Regioner anslår, at byggeriet af de nye supersygehuse og andre regionale byggeprojekter i snit vil udløse 6.000 nye job om året i en periode på 10 år – svarende til 60.000 fuldtidsstillinger. Den største beskæftigelseseffekt vil ligge i perioden 2014-2018, hvor der ifølge de nuværende planer vil være mest tryk på de mange byggerier. Det store jobboom vil især kunne mærkes i byggebranchen. Den vil ifølge regionernes prognose tegne sig for ca. 3.400 nye fuldtidsstillinger årligt, mens de resterende 2.600 job bliver skabt i rådgiverbranchen, hos industri- og byggematerialeproducenter, byggevareforhandlere samt i transportog servicesektoren. frygtet det modsatte – at udenlandske firmaer havde sat sig så tungt på opgaverne. Men det har ikke været tilfældet. De danske arkitekter og ingeniører har virkelig gjort det flot. Der har været rigtig mange gode, spændende og gennemtænkte forslag,” siger Bent Hansen. Styrker og svagheder Sygehusbyggerierne handler ikke kun om mursten, arkitektur og design. Det handler i lige så høj grad om innovative sundhedsløsninger som avancerede sygehussenge, telemedicin, robotteknologi, smarte it-systemer og præfabrikerede operationsstuer og sygehusbadeværelser. Mandag Morgens analyse viser, at også på dette område vrimler det med gode ideer, som yderligere kan styrke den danske sundhedsindustris allerede stærke position på det globale marked og erobre nye andele på de fjerne vækstmarkeder som Kina og USA. Syv lovende samarbejdsprojekter mellem sygehuse og private virksomheder om bl.a. smarte sporingssystemer til hospitalssenge, elektroniske patientarmbånd og overvågning via smartphones har som de første netop fået del i en ny statslig pulje på 100 millioner kr. Og regionerne har sat en række initiativer i gang for at fremme innovative sundhedsløsninger. Byggeriet vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye arbejds- og praktikpladser de kommende år. Regionerne anslår, at de mange sygehusbyggerier over en 10-årig periode vil skabe 60.000 nye job og flere tusinde praktikpladser, så flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Se også tekstboks ovenfor. Men der er også flere alvorlige faldgruber, der i sidste Sygehusbyggerierne vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye praktikpladser de kommende år. Det vil komme de mange unge til gavn, som i dag strander efter endt grundforløb på erhvervsskolerne. Regionerne bruger de såkaldte sociale klausuler til at stille krav til entreprenører og rådgivere om specifikke praktikog uddannelsesforhold. Region Syddanmark regner f.eks. med at skaffe 600 praktikpladser til deres sygehusbyggerier i Odense, Kolding og Aabenraa. Heraf vil alene byggeriet af det nye supersygehus i Odense udløse 441 praktikpladser. Region Hovedstaden forventer, at deres sygehusbyggerier i bl.a. Hillerød, Hvidovre, Herlev og på Rigshospitalet ligeledes vil skabe 600 nye praktikpladser. Region Midtjylland regner med, at sygehusbyggerierne i bl.a. Gødstrup, Viborg og Skejby ved Århus vil resultere i 800 praktikpladser. ende kan blokere for, at det store økonomiske og faglige potentiale bliver forløst. Den meget langsommelige byggeproces er en af de største bremseklodser. Hvor man for 80 år siden kunne bygge Empire State Building på kun 410 dage midt i New York, tager det nu 10 år at bygge et sygehus på en bar mark i Jylland. Det kan betyde, at sygehusene allerede er forældede, når de står færdige. Udviklingen af nye behandlingsformer går lynhurtigt, og selv de klogeste læger, forskere og sygehuseksperter kan ikke se 10 år ud i fremtiden. En anden alvorlig risiko er det enorme bureaukrati og den detaljerede kontrol med de enkelte sygehusbyggerier, som er sat i værk i forsøg på at undgå nye offentlige byggeskandaler og voldsomme budgetoverskridelser. Alle 16 byggerier bliver holdt under tæt observation af Rigsrevisionen og flere andre forskellige kontrolinstanser. De skal hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse for økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift. Se tekstboks på side 22. En tredje risiko er manglende videndeling. Når alle fem regioner skal i gang med at bygge samtidig, er der stor fare for, at dyrekøbte erfaringer ikke bliver samlet op og integreret i andre byggeprojekter. Og derfor risikerer de enkelte byggerier at bruge kræfter og ressourcer på at opfinde hver deres dybe tallerken. Der er taget flere initiativer for at styrke videndelingen, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Sundhedsminister Astrid Krag er parat til at gribe ind, hvis ikke regionerne deler deres erfaringer. “Det er afgørende, at der på tværs af byggerierne bliver 5. november 2012 Navigation 04 19 Region Nordjylland Vinderne i de danske sygehusbyggerier Region Midtjylland 1 4 3 Region Hovedstaden 2 13 Kortlægning af bygherrerådgivere og totalrådgivere ved de 16 sygehusbyggerier omfattet af kvalitetsfonden 6 5 Region Syddanmark 7 Region Nordjylland 1 Nyt universitets- sygehus i Aalborg Barmarksbyggeri Bygherrerådgiver Ingen gennemgående bygherrerådgiver, men forskellige konsulenter står for opgaver som Rambøll (businesscase), Cowi (trafikanalyser og plangrundlag) og C.F. Møller (grovallokering og dimensionering). Totalrådgiver Konsortiet Indigo ved Århus Arkitekterne, Creo Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen Architects, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning, Oluf Jørgensen og Brix og Kamp. Underrådgiver Norconsult, Implement Consulting Group, Arkitekterne Bjørk & Maigaard og Kirstine Jensens Tegnestue. FIGUR 1 2 Det Nye Universi- 20 3 Det Nye hospital Innovation by Communication 8 Region Sjælland 4 Regionshospitalet tetshospital i Aarhus i Vest, Gødstrup i Viborg Bygherrerådgiver Niras Bygherrerådgiver Niras Totalrådgiver Rådgivergruppen DNU, der er et konsortium bestående af: C.F. Møller, Cubo Arkitekterne, Schønherr Landskab, Nosyko, Lohfert & Lohfert, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Rambøll og Alectia. Totalrådgiver Konsortiet CuraVita ved Arkitema, NSW, Hospitalitet, Grontmij, Aart Arkitekter, Ove Arup & Partners International og Moe & Brødsgaard. Bygherrerådgiver Arkitema og Moe & Brødsgaard. Health Consult er medvirkende rådgiver. Nybyggeri og ombygning Barmarksbyggeri Udbygning Totalrådgiver Konsortium bestående af Sweco Architects, Aart Arkitekter, Midtconsult og WSP UK Limited. Region Syddanmark 5 Nyt Universitetshospital i Odense 6 Sygehus Lillebælt, Kolding 7 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bygherrerådgiver C.F. Møller og Niras. Holst Advokater er underrådgiver. Bygherrerådgiver Intern bygherrerådgivning fra regionens bygningsafdeling. Bygherrerådgiver Intern bygherrerådgivning fra regionens bygningsafdeling. Totalrådgiver Konsortiet Medic OUH ved: KHR Arkitekter, White Arkitekter, Dall & Lindhardtsen, WSP Sverige, EKJ Rådgivende Ingeniører og Oluf Jørgensen Totalrådgiver Niras. Creo, Schmidt Hammer Lassen, Balslev og GBL er underrådgivere. Totalrådgivere 1. fase (som bl.a. omfatter ny fælles akutmodtagelse, nyt familiehus, ny sterilcentral, nyt modtagekøkken og ny varemodtagelse) Creo Arkitekter og Aarhus Arkitekterne. Alectia, Søren Jensen, Balslev og Oluf Jørgensen er underrådgivere. Barmarkbyggeri Udbygning og modernisering Udbygning Rådgivere for 2. fase udpeges senere. Danske arkitekter og rådgivere har sat sig tungt på de kommende sygehusbyggerier. Kilde — Mandag Morgen. 9 10 Region Midtjylland Underrådgivere Schønherr, Via Trafik, Lohfert & Lohfert, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Balslev Rådgivende Ingeniører. MM 14 15 12 11 16 NYE MULIGHEDER Region Sjælland 2 3 4 5 7 8 9 11 12 13 14 15 8 Køge Sygehus Nybygning og ombygning Generalplanlægger CuraVita Sundhedsplanlægger Health Consult Udbudsrådgiver Munksgaard plus Andersen Bygherrerådgivning Bygherrerådgiver Bascon Totalrådgiver Ej bestemt 9 Psykiatrisk sygehus i Slagelse Barmarksbyggeri Bygherrerådgiver Kuben Management Byggeleder Rambøll Danmark A/S Totalrådgiver Karlsson Arkitekter og Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Underrådgivere Signal Arkitekter, Schönherr Landskab, Merete Nordentoft, Moe & Brødsgaard, NNE Pharmaplan og Cenergia Energy Consultants 10 Slagelse Sygehus Akutmodtagelse Bygherrerådgiver Cowi Totalrådgiver Rambøll, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Brunsgaard & Laursen, SLA landskabsarkitekter og NNE Pharmaplan. Region Hovedstaden 11 Rigshospitalet 12 Hvidovre Hospital 13 Hillerød Hospital Udbygning og modernisering Udbygning og modernisering Barmarksbyggeri Bygherrerådgiver Niras. Mangor & Nagel og Sintef er underrådgivere. Bygherrerådgiver Cowi A/S med Brunsgaard + Laursen Arkitektfirma som underrådgivere. Bygherrerådgiver Cowi og Aarhus Arkitekterne Totalrådgiver Aarhus Arkitekterne, 3XN, Grontmij, Nickl & Partner og Kristine Jensens Tegnestue. 14 Herlev Hospital Udbygning og modernisering Bygherrerådgiver Niras. Aarhus Arkitekterne er underrådgivere. Totalrådgiver Henning Larsen Architects, Friis & Moltke, NNE Pharmaplan, Orbicon Leif Hansen og Norconsult. Underrådgivere Brunsgaard + Laursen Arkitekter, SLA, Erik Steffensen, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Via Trafik. Totalrådgiver Ej bestemt. Projektkonkurrence udskrives snart. 15 Bispebjerg Hospital Udbygning og modernisering Bygherrerådgiver Kuben Management (rådgiver for helhedsplanen) og Gehl Architects og Terroir (arkitekter for konkurrenceprogrammet). Funktionsplanlægger Lohfert & Lohfert Totalrådgiver Ej bestemt (projektkonkurrence udskrives 1. kvartal 2013). 16 Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatri, udbygning Bygherrerådgiver Niras Totalrådgiver Ej bestemt Totalrådgiver BDP Underrådgivere Arkitektfirmaet TKT og Rambøll Danmark. 5. november 2012 Navigation 04 21 Big brother is watching Danmarkshistoriens største byggeri er også historien om et af de mest overvågede og gennemkontrollerede byggeprojekter nogensinde. A lle 16 sygehusbyggerier bliver holdt under tæt observation af mindst seks forskellige kontrolinstanser i forsøg på at undgå nye byggeskandaler og budgetoverskridelser, sådan som man har set med en perlerække af offentlige byggeprojekter – fra Storebælts- og Øresundsforbindelserne over Metroen i København til DR Byen i Ørestaden. Hvert enkelt byggeprojekt skal hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse, så staten kan holde snor i bl.a. økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift. Højst usædvanligt besluttede Rigsrevisionen allerede for to år siden – på eget initiativ – at følge byggerierne meget tæt i hele processen, da man havde en frygt for, at økonomien kunne løbe løbsk, og at det ville blive svært at styre de omfattende byggerier. Og det var måske en meget fornuftig beslutning. Den fandt i hvert fald grund til at kritisere både regionerne, for at føre en for slap risikostyring, og Sundhedsministeriet, for at love regionerne tilskud uden at sikre sig, at der var afsat midler til it og apparatur. Specielt byggeriet af Det Nye Universitetshospital ved Århus blev udsat for en sønderlemmende kritik. Rigsrevisionen var bekymret for, at byggeriet ikke kunne gennemføres for de penge, som Region Midtjylland havde fået tilsagn om. Regionen søgte oprindeligt statens ekspertpanel om 9,8 milliarder kr. til det, der efter planen skulle blive et af Nordeuropas mest moderne sygehuse, men fik “kun” 6,4 milliarder. Derfor var regionen tvunget til at skrælle byggeriet kraftigt ned, og det er bl.a. gået ud over den planlagte forsyningsby med vaskeri, køkken og apotek samt parkeringshuse og sygehusadministration. Siden Rigsrevisionens kritiske beretning fra december sidste år har regionerne og ministeriet strammet op på procedurerne. Men risikoen for en byggeskandale lurer fortsat i horisonten. Som revisorerne skriver i deres bemærkninger fra juni i år: “Statsrevisorerne finder det problematisk, at der ikke er tilstrækkelig klarhed over forudsætningerne for regionernes egenfinansiering ud over den tildelte tilsagnsramme. Dette indebærer risiko for, at pris, kvalitet og betingelser for sygehusbyggerierne ikke bliver som forudsat.” Rigsrevisionen er kun ét af de seks kon- samarbejdet og delt viden. På den måde kan vi bl.a. gennem stordriftsfordele og standardisering få mest muligt ud af vores investeringer. Jeg er derfor optaget af, at regionerne deler erfaringer, i takt med at byggeriet skrider frem. Og vi vil selvfølgelig fra Sundhedsministeriets side følge op på arbejdet og vurdere, om regionerne er gode nok til at udveksle erfaringer og viden,” siger ministeren. Rent bord Over hele verden eksploderer efterspørgslen efter moderne, effektive og klimavenlige sygehuse i takt med borgernes stigende forventninger til sundhedsvæsnet og den voksende andel ældre. Alene et land som Kina med 1,3 milliarder indbyggere planlægger at bygge 5.000 nye hospitaler over de næste 30 år. Derfor er håbet, at de 16 sygehusbyggerier kan give Danmark en international styrkeposition, på samme måde som vindmøllesatsningen bragte selskaber som Vestas op i den absolutte verdenselite. 22 Innovation by Communication trolled, som holder byggerierne under observation. Regionerne har deres egne administrationer til at holde snor i byggeprojekterne. Derudover har de ansat bygherrerådgivere til hvert enkelt af de 16 projekter og udpeget totalrådgivere i form af konsortier, der skal tegne og opføre de enkelte byggerier uden at overskride budgettet. De har også oprettet et såkaldt tredje øje til at holde styr på økonomien. F.eks. overvåger revisionsfirmaet KPMG økonomien bag Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Og dertil kommer så de kvartalsvise revisorerklæringer til ministeriet. På statens side er der også forskellige kontrolled. Det ene af dem er som nævnt Rigsrevisionen. Finansministeriet holder også per definition et vågent øje med byggerierne, da de mange milliarder kommer fra deres pengekasse. Og Sundhedsministeriet har oprettet en controllerenhed, der har ansvaret for udbetaling af de mange penge, og som skal føre tilsyn med regionernes brug af milliarderne. “Jeg synes, at nidkærheden er for stor,” siger regionernes formand, Bent Hansen. “Men det lever vi med og indretter os under. Jeg er jo pragmatiker af guds nåde, og for mig handler det om at få byggerierne til at fungere og få lagt noget beton.” Mandag Morgens kortlægning af de 16 byggerier tyder på, at håbet kan blive indfriet. Ligesom de to store spanske fodboldklubber Barcelona og Real Madrid mindst to gange pr. sæson tørner sammen i El Clasico, har de samme førende arkitektvirksomheder, rådgivere og ingeniører i Danmark duelleret talrige gange i forbindelse med udbuddene af de 16 sygehusbyggerier. Et eksempel er Aarhus Arkitekterne. De er ikke bare en del af holdet bag “verdens bedste kommende hospitalsbyggeri” – den prisvindende Nordfløj på Rigshospitalet med over 300 nye ensengs-stuer, nye tidssvarende operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier og billeddiagnostik. De står også bag nybyggeriet på Aabenraa Sygehus og det nye supersygehus i Aalborg til over 4 milliarder kr., og de er bygherrerådgiver på udbygningen af Herlev Hospital og det nye hospital i Hillerød. Desuden har firmaet lagt billet ind på nybyggeriet på Køge Sygehus og Sct. Hans Hospital i Roskilde. Vinder de begge disse opgaver, er Aarhus Arkitekterne NYE MULIGHEDER Grønne sygehuse De nye supersygehuse kan også blive et internationalt udstillingsvindue for klimavenlige og energibesparende sygehuse. Regeringen har gjort det noget lettere for regionerne at bygge klimavenlige sygehuse ved at afsætte en ekstra milliard kr., som regionerne kan låne til at reducere byggeriernes basisenergiforbrug med helt op til 50 pct. Betingelsen er, at de nye sygehuse lever op til de skrappeste energikrav, den såkaldte bygningsklasse 2020. De konkrete betingelser for at få del i den ekstra milliard er ikke helt afklaret mellem regeringen og regionerne. Derfor er der heller ikke sat adresse på de byggerier, som får del i de ekstra penge endnu. Sygehusene står i dag for ca. 90 pct. af regionernes energiforbrug. Derfor kan investeringer og udvikling af energieffektive løsninger om el, opvarmning, køling og ventilation have store erhvervsmæssige potentialer. I Region Hovedstaden forsøger man at skabe grønnere og mere energivenlige byggerier gennem den såkaldte OPI- involveret i sygehusbyggeri for omkring 18 milliarder kr. Partner og adm. direktør i Aarhus Arkitekterne, Tommy Falch Olesen, ser store perspektiver for de danske firmaer. “Vi får en unik ekspertise og vidensopbygning, som vi gerne skal kunne eksportere til andre lande, så vi ikke går i stå. Det er fantastisk at være part af denne vidensopbygning, og det danske sygehusvæsen bliver nu opdateret med det sidste nye efter i mange år kun at have handlet om at bygge om og bygge om,” siger Tommy Falch Olesen. Arkitektfirmaet C.F. Møller skal være med til at bygge det Nye Universitetshospital i Aarhus til over 6 milliarder kr., er bygherrerådgiver på Nyt Odense Universitetshospital, ligeledes til over 6 milliarder kr., samt udbygningen af Aabenraa Sygehus. Dertil kommer, at C.F. Møller er prækvalificeret til at stå bag det store byggeri på Køge Sygehus til over 4 milliarder kr. Til gengæld tabte C.F. Møller på målstregen til konsortiet Sweco i finalen om at få lov at bygge det nye akutcenter på Regionshospitalet i Viborg. Nye spillere på banen Europas tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed, Grontmij, er involveret i sygehusbyggerierne på Rigshospitalet og i Gødstrup. Derudover har firmaet lagt billet ind som underrådgiver på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Rådgivervirksomheden Niras har opnået en dominerende rolle i de kommende sygehusbyggerier. Selskabet har vundet opgaverne som bygherrerådgiver for de to sto- model for offentlig-privat innovation. Herlev Hospital er f.eks. med i et OPI-samarbejde med Grundfos om at udvikle et rensningsanlæg til det nye hospital i forsøg på at løse problemet med udledning af spildevand med medicinrester. Et andet OPI-projekt, der er i den indledende fase, er intelligente facadeelementer, som indtænker fremtidens energiløsninger og teknologi. Koncernprojektdirektør Kasper Jacoby fra Region Hovedstaden ser OPI som en oplagt mulighed for at skabe vækst i virksomhederne. “De får mulighed for at udvikle nye, innovative koncepter i tæt samspil med hospitalerne. Kombinationen af virksomhedernes idekraft og den viden, hospitalerne har om nuværende produkter og arbejdsgange, skaber en unik mulighed for innovative opfindelser, der giver endnu højere kvalitet i byggerierne og i patientbehandlingen,” siger Kasper Jacoby. re prestigebyggerier i Århus og Odense samt byggerierne på Rigshospitalet, Herlev, Gødstrup og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Dertil kommer, at Niras er totalrådgiver på den kommende 32.000 m2 store udbygning af Kolding Sygehus. Dermed har selskabet fingrene nede i sygehusbyggerier for omkring 23 milliarder kr. Markedschef Helle Susanne Olsen fra Niras forudser store muligheder for de danske firmaer. “Vi har jo set, hvordan der er blevet opbygget nogle rigtig stærke norske hospitalsrådgivere efter den norske sygehusreform i 2002. Nu sker der en tilsvarende kompetenceopbygning i Danmark. Der bliver rigtig mange stærke danske arkitekter, ingeniører og rådgivere de næste mange år. Hvis vi forvalter dette potentiale godt, kan det have stort internationalt perspektiv,” siger Helle Susanne Olsen. Niras har allerede draget fordel af sin store ekspertise. Virksomheden vandt i december sidste år en af de fem rammeaftaler som bygherrerådgiver for den svenske virksomhed Locum. Locum forvalter bl.a. de 2,1 millioner kvadratmeter hospitalsbyggeri i Stockholms-området, hvor der over de næste fem år skal investeres 40 milliarder kr. i nye hospitaler. Niras har også ydet rådgivning til bl.a. Karolinska Sygehuset. Det danske rådgivningsfirma har også fået følere fra Australien og har for øjeblikket to rådgivere i Bhutan, hvor de skal hjælpe det lille kongedømme i Himalaya-bjergene med strukturen og styringen af dets hospitalsvæsen. Projektgruppen bag det nye supersygehus i Hillerød til 5. november 2012 Navigation 04 23 4 milliarder kr. er gået en alternativ vej i forsøg på at få helt nye spillere på banen. De har fået de tre anerkendte firmaer – BIG, Lundgaard & Tranberg og Herzog & De Meuron – til at deltage i konkurrencen om at tegne Nyt Hospital Nordsjælland. Ingen af de tre firmaer har deltaget i de øvrige sygehusbyggerier. Navnene på alle de konsortier, der forsøger at vinde projektkonkurrencen, bliver afsløret i begyndelsen af denne måned. Hjemmebanesejr til danske virksomheder Med enkelte undtagelser som Medicinerhuset i Aalborg er der stort set ikke gennemført større sygehusbyggerier i Danmark de sidste 40 år. Men der er lavet mindre ombygninger, og flere er på vej. Ud over de 16 store sygehusbyggerier, der har fået del i puljen på de 45 milliarder kr., har regionerne planer om 21 supplerende regionale byggeprojekter frem mod 2020. Når de danske firmaer har formået at sætte sig så tungt på de nye sygehusbyggerier, kan det hænge sammen med, at de har etableret nogle rigtig stærke og fasttømrede konsortier, der kender hinandens kompetencer. Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har også været involveret i byggeriet af store og højteknologiske sygehuse som de norske Skt. Olav i Trondheim, Ahus og Universitetshospitalet i Oslo, Karolinska i Sverige samt mange andre sygehuse i andre lande. Mandag Morgens kortlægning viser, at mange af spillerne i de enkelte konsortier er gengangere fra udbud til udbud. Derfor kan udenlandske firmaer have svært ved at finde danske partnere, som er stærke nok til at løfte opgaverne og ikke er optaget i forvejen. En anden årsag kan være sproget. Ganske vist skal de enkelte sygehusbyggerier i EU-udbud, og dermed har store internationale konsortier haft mulighed for at byde ind på opgaven på linje med danske konsortier. Men udbuddene stiller ofte krav om, at dansk skal være arbejdssproget. Og det afholder formentlig mange fra at byde ind på opgaven, da det forudsætter stærke danske partnere i konsortiet. En tredje årsag kan være lovgivningen. De danske firmaer har en kæmpefordel, i kraft af at de kender Danmarks lovgivning, regelsæt, kultur, arbejds- og udbudsforhold. Det kan også have afskrækket mange udenlandske firmaer fra at kaste sig over de danske byggeprojekter. Som regionernes formand, Bent Hansen, udtrykker det: “Der er kommet knap så mange udenlandske firmaer, som jeg havde forventet. Det kan skyldes sproget. Vi hol24 Innovation by Communication der fast i, at vi har en byggeplads, hvor arbejdssproget er dansk. Vi har også ekstremt stort fokus på arbejdsmiljø og på overenskomstmæssige arbejdsforhold. Vi har et gennemreguleret arbejds- og byggemarked, som man ikke er vant til i udlandet. Så selv om opgavernes volumen er stort, har det formentlig afholdt mange udenlandske firmaer fra at søge.” Også den store grad af brugerinddragelse i udformningen af de nye sygehusbyggerier kan være en fordel for de danske firmaer, mener Aarhus Arkitekternes adm. direktør, Tommy Falch Olesen. “Sygehusbyggerierne er baseret på meget stor brugerinddragelse, hvor læger, sygeplejersker og andre faggrupper bliver involveret i udformningen af deres fremtidige arbejdsplads. Der er utrolig svært for udenlandske aktører at forstå den måde, vi gør det på herhjemme, og det er sværere for dem at have en dialog med de danske brugere,” siger han. For ældet fra fødslen Selv om danske firmaer har sat sig tungt på sygehusbyggerierne, er det langtfra ensbetydende med, at porten til det globale marked står pivåben. En række risici lurer i horisonten. Den langsommelige byggeproces er en af de væsentligste bremseklodser for, at danske arkitekter og ingeniørfirmaer vinder nye opgaver på det globale marked. Selv om det efterhånden er fem år siden, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen første gang lancerede planen om en særlig milliardfond til at bygge nye sygehuse og udbygge eksisterende, er der kun udbetalt knap 1 ud af de 45 milliarder kr. De er gået til Det Nye Universitetshospital i Aarhus samt Regionshospitalet i Viborg. Se figur 2. Mange af byggerierne er planlagt til at tage 10 år. Det er en evighed i forhold til den eksplosive udvikling i nye behandlingsformer og avancerede højteknologiske løsninger. Hvor ballonudvidelser i dag er det store slagnummer inden for hjertekirurgi, kan det om 10 år være en håbløst forældet behandlingsform. Måske bygger fremtidens behandling på stamceller og stiller helt andre krav til både operationsstuer, ambulatorier og laboratorier. Ganske vist er alle regioner opmærksomme på, at verden ser meget anderledes ud om 10 år. De kalkulerer f.eks. med, at flere patienter – især kronikere – bliver behandlet derhjemme eller ambulant. Mange kommer til at bo på patienthospitaler for ikke at optage dyre hospitalssenge. Folk skal også være indlagt i kortere tid end i dag. NYE MULIGHEDER DANMARKSHISTORIENS STØRSTE BYGGERI Oversigt over kvalitetsfondsprojekternes tilsagnsrammer og tidsmæssige udstrækning (2013-priser), mia. kr. Maksimal ramme, inkl. låneramme til energiinvesteringer Region Nordjylland Aalborg Sygehus 4,5 4,5 Region Midtjylland Det Nye Universitetshospital i Aarhus Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup Regionshospitalet Viborg 11,6 6,9 3,4 1,3 Region Syddanmark Kolding Sygehus Nyt Universitetshospital i Odense Aabenraa Sygehus 9,2 1,0 6,9 1,4 Region Sjælland Køge Sygehus Psykiatri i Slagelse Slagelse Sygehus 5,8 4,4 1,1 0,3 Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Sct. Hans 14,0 3,2 2,4 4,1 1,6 2,0 0,6 I alt 45,1 MM FIGUR 2 Barmark 2010 Modernisering/udbygning 2015 2020 2025 Udbetalte penge fra Kvalitetsfonden, ultimo 2012 662 mio. kr. 225 mio. kr. 888 mio. kr. Foreløbig har kun to sygehusbyggerier fået udbetalt penge fra Kvalitetsfonden. Kilde — Sundheds- og Forebyggelsesministeriet. Men det meste af den teknologi, som lægerne skal bruge om 10 år, er slet ikke opfundet endnu. Det stiller enorme udfordringer til arkitekter, ingeniører, rådgivere og offentlige bygherrer. Som sundhedsminister Astrid Krag udtrykker det: “Alle de involverede parter har lagt vægt på, at sygehusbyggerierne skal være tilstrækkelig fleksible til, at de kan håndtere ændringer i for eksempel sygdomsforløb og behandlingsmetoder. Jeg forventer selvfølgelig, at regionerne arbejder målrettet med fleksibiliteten i byggeriet, så vi fremtidssikrer sygehusene,” siger Astrid Krag. Når byggeriet på Rigshospitalet blev kåret til verdens bedste fremtidige hospital på den store arkitektkonference i Singapore, lagde dommerne bl.a. vægt på, at byggeriet skaber en langtidsholdbar, fleksibel og miljøvenlig løsning. Ingeniørforeningen, IDA, er dog bekymret for, at Danmark misser en historisk chance og går glip af et stort vækstpotentiale, fordi de mange sygehusbyggerier foregår i samme periode. Dermed kan regionerne få svært ved at udnytte hinandens dyrt købte erfaringer. Hvis byggerierne i stedet var tilrettelagt i etaper, kunne erfaringerne fra de første sygehusbyggerier høstes i de næste, mener foreningens formand, Frida Frost. “De nye sygehuse skal både være nok fremtidssikrede og visionære, hvis Danmark skal blive et internationalt udstillingsvindue. Hvis man tog det bedste fra de 16 byggerier, ville det være state of the art. Men de signaler, jeg hører, er, at man hvert enkelt sted har valgt at udvikle sit eget, og at der ikke sker tilstrækkelig videndeling på tværs 5. november 2012 Navigation 04 25 Det superfleksible modulbyggeri kunne bruges ved opførelse af nyt universitetshospital i Odense. af de enkelte byggerier og regioner. Det gør mig meget bekymret,” siger Frida Frost. Den bekymring deles ikke af Niras: “Der kommer en erfaringsopbygning bredt i branchen. Og hvis alternativet var, at vi skulle strække hele byggeprocessen over 30 år, hvilken region ville så sidde og vente på at blive opdateret med den nyeste viden? De skal jo alle leve op til samme krav og retningslinjer, herunder akutreformen fra 2007,” siger markedschef Helle Susanne Olsen. Sygehuse som cigarkasser Risikoen for at brænde 45 milliarder kr. af på forældede faciliteter har fået et konsortium til at udvikle et helt nyt koncept for superfleksibelt sygehusbyggeri. Tanken er, at Lindøværftet skal bygge sygehuse bestående af stålmoduler på op til 1.000 ton stykket. De vil ikke alene være markant billigere og skære produktionsperioden ned fra 10 til 2 år. De vil også gøre det muligt at udskifte hele sygehusafdelinger på op til 400-500 Torben K. Andersen 26 tka@mm.dk Innovation by Communication kvadratmeter på et døgn eller to, så hospitalerne løbende kan tilpasses nye sygdomsmønstre og behandlingsmetoder. Se MM32, 2010. Konceptet om superfleksibelt modulbyggeri har fået rosende ord fra bl.a. Erik Juhl, der er formand for det ekspertpanel, som har udpeget de sygehusbyggerier, der skal have del i de 45 milliarder kr. Men det er ikke en tanke, der har fundet grobund hos arkitekterne og ingeniørerne i de vindende konsortier. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er dog ikke bange for, at de nye sygehusbyggerier er forældede, inden de står færdige: “Jeg er ikke så skarp på, hvordan den teknologiske udvikling ser ud om 10 eller 20 år. Men det forsøger vi at tage højde for i kvalifikationskravene til de enkelte byggerier. Og jeg kan garantere for, at der ikke er et eneste sygehusbyggeri, hvor vi ikke hele tiden spørger ind til fleksibiliteten, så vi er sikre på, at de enkelte dele af byggeriet, vi laver nu, kan leve op til noget andet om 10 eller 20 år.” Hvad synes du om mandag morgen navigation? Vi har brug for at høre din mening. For den har stor betydning for det fortsatte arbejde med at gøre vores nye månedsmagasin, de digitale ugebreve og de daglige webanalyser endnu bedre. Indtil nu har over 1.100 kunder svaret på efterårets store kundeundersøgelse af Mandag Morgen. De foreløbige besvarelser viser bl.a. at: 89% 39% 15% mener, at kvaliteten af det nye månedsmagasin er høj eller meget høj. læser nu Mandag Morgen direkte på iPad. har downloadet Mandag Morgens rapporter på mm.dk. Men vi vil også gerne høre din mening. Klik ind på datafabrikken.dk og tast koden: FE3S-VLLF-C6CK for at være med i undersøgelsen. Vi trækker lod blandt alle besvarelser om 2x3 flasker vin og lækker chokolade. Tak for din hjælp. Venlig hilsen Bjarke Møller – Ansvarshavende chefredaktør Innovation by Communication 5. november 2012 Navigation 04 27 Eurozonen sætter takten for det indre marked Udviklingen af EU’s indre marked bliver præget af eurozonens ønske om at harmonisere centrale konkurrenceevnepolitikker som skat, arbejdsmarked og velfærdsydelser. Den liberale lejr i Europa er svækket i armlægningen om Europas økonomiske fremtid. Briter, danskere og svenskere må opgive forestillingen om, at det indre marked kun handler om frihandel. I gamle dage havde Europas lande forskellige standarder for brødristere, kaffemaskiner, stikkontakter og telefonstik. Sådan er det ikke længere. Flere end 200.000 nationale standarder er siden midten af 1980’erne blevet erstattet af fælles europæiske standarder med enorme praktiske og økonomiske fordele for borgere og virksomheder til følge. Fjernelsen af de tekniske handelshindringer har bidraget markant til væksten i Europa og gjort EU til omdrejningspunktet for etablering af globale industristandarder. Til gengæld har EU’s 27 medlemslande stadig vidt forskellige regler og satser for selskabsskat, moms, afgifter, lønninger, pensionsbidrag, sygesikring og meget andet. Det skaber et race to the bottom, hvor europæiske lande og 28 Innovation by Communication regioner underbyder hinanden for at tiltrække velhavende borgere og dynamiske virksomheder, der bistået af skatteeksperter og HR-konsulenter vurderer, hvor det bedst kan betale sig at etablere nye arbejdspladser. Men det skal være slut nu. Det er det samstemmende budskab fra de politiske leder i eurozonens fire største land, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Eurokrisen har gjort det legitimt at tale om harmonisering på en række områder, som hidtil har været absolutte tabuer i det europæiske samarbejde. Og det vil betyde mærkbare forandringer af EU’s indre marked. Den kommende bankunion, den finansielle transaktionsskat i eurozonen og de fremskredne planer om tysk-fransk harmonisering af erhvervsbeskatningen får NYE MULIGHEDER 12 områder, hvor det indre marked skal styrkes EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober et omfattende politisk initiativ, der skal relancere det indre marked i bestræbelserne på at skabe ny vækst i Europa. Hovedpunkterne er: Transport- og energinet Den digitale økonomi 1. Styrke konkurrence og kvalitet for togpassagerer i EU 2. Styrke det indre marked for søtransport 3. Styrke sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed inden for lufttransport 4. Integrere EU’s energimarked yderligere for at sænke priserne, fremme vedvarende energi og forbedre forsyningssikkerheden 8. Understøtte e-handel og online-ydelser til gavn for forbrugerne 9. Forbedre adgangen til højhastighedsnetværk for borgere og virksomheder 10. Fremme elektronisk fakturering for at sænke admini strationsudgifter i virksomheder og offentlige institu tioner samt begrænse forsinkelser af udbetalinger Borgernes og virksomhedernes mobilitet Socialt entreprenørskab, samhørighed og forbrugernes tillid 5. 6. 7. Gøre det nemmere at søge job i andre EU-lande Booste langsigtede investeringer i realøkonomien Hjælpe “iværksættere i vanskeligheder” med at komme tilbage på fode Kilde — EU-Kommissionen: “Together for New Growth. Single Market Act II”. alle fundamental betydning for virksomheders konkurrencevilkår, uanset om disse befinder sig i eller uden for eurozonen. Eurozonens integrationsplaner får langt større betydning for udviklingen af EU’s indre marked end de officielle planer for “relanceringen af det indre marked”, som EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober. Det viser Mandag Morgens analyse af de kommende års udvikling på EU’s indre marked, der omfatter 500 millioner borgere, 175 millioner arbejdspladser og 21 millioner virksomheder. Analysen sammenholder EU-Kommissionens egne udspil om det indre marked, den finansielle transaktionsskat og EU’s bankunion med vurderinger af de kommende års væsentligste europæiske udviklingstendenser, som de tager sig ud for centrale aktører og iagttagere i Paris, Berlin, London og Bruxelles. De kommende år vil bl.a. give dødsstødet til den ideologiske tankekonstruktion, der stadig er udbredt i lande som Danmark, Sverige og ikke mindst Storbritannien: At det indre marked er en slags apolitisk arena, der kan administreres isoleret fra den øvrige udvikling i det europæiske samarbejde. Det kan den ikke, fastslår en række kilder med særlig indsigt i EU’s indre marked. EUROPA marked standarder euro 11.Forbedre sikkerheden for produkter, der forbruges i EU 12.Sikre alle borgere mulighed for at oprette en bank konto og øge gennemsigtigheden, så kunderne kan træffe et informeret valg af bank “Det, der skal ske i eurozonen, er groft sagt, at man skal have udjævnet konkurrenceevneforskellene mellem Grækenland og Tyskland. Eurolandene har hele tiden en bestemt dagsorden, og det er at få skabt et stabilt og konkurrencedygtigt euroområde. Ethvert tiltag, som kan bringe det i fare, vil de være imod. Derfor findes der ikke længere en frihandelslegeplads nede ved den ene ende af bordet. Alting hænger sammen,” siger Sinne Conan, EU-chef i DI og leder af den danske erhvervsorganisations kontor i Bruxelles. EU stopper ved kanalen Den integrationsproces, der foregår i eurozonen, er en kæmpeudfordring for lande som Danmark og Storbritannien, der først og fremmest har dyrket frihandelen som motiv for at deltage i det europæiske samarbejde. Sinne Conan mener, at Storbritannien, som har gjort det klart, at man ikke ønsker at deltage i yderligere politisk integration i Europa, får svært ved kun at hænge med på frihandelsdelen. “Den fundamentale debat finder sted mellem det stærkt liberale Storbritannien på den ene side og så alle de andre lande. Vi er helt inde i grundkernen af den europæiske Mandag Morgen Navigation 04 29 grundtanke og ide. Det er den, der er ved at flytte sig,” siger Conan. Den britiske premierminister, David Cameron, har udtalt, at Storbritannien ønsker at være “hjertet i det indre marked”, mens Danmarks statsminister, Helle ThorningSchmidt, kalder det indre marked for EU’s “kronjuvel”. Når begge regeringschefer insisterer så hårdt på værdien af det indre marked og på, at dette kan udvikles uden yderligere politisk integration, skyldes det, at ingen af dem i en overskuelig fremtid har udsigt til at kunne overbevise deres befolkninger om, at man bør gå med i de nye integrationstiltag. Briterne og danskerne står imidlertid foran en kolossal udfordring, fordi Tyskland og Frankrig er helt overbevist om, at yderligere integration er en nødvendighed for at genrejse Europas økonomi. “En stærkere koordinering af erhvervs- og finanspolitikkerne i de europæiske lande – særligt i eurozonen – er helt afgørende for Europas fremtid. Derfor vil Tyskland og Frankrig arbejde endnu tættere sammen på en række politikområder. Målet er at gøre det indre marked mere effektivt og forstærke vores konkurrenceevne. Et vigtigt område er et tæt samarbejde om skattepolitikken i EU,” hedder det omfattende udspil til erhvervsskatteharmonisering mellem Tyskland og Frankrig. “Europæisk skatteharmonisering er en vækstimpuls. Et mere transparent skattesystem giver en mere retfærdig beskatning, og det er frem for alt et vigtigt signal imod den økonomisk skadelige konkurrence mellem skattesystemer- ne i Europa,” står der i det tysk-franske papir, som de to landes finansministre er hovedforfattere på. Fra krumme agurker til skat Historien om EU’s indre marked er uløseligt knyttet til den franske socialist Jacques Delors, der var formand for EUKommissionen 1985-94. I begyndelsen af hans embedsperiode var det europæiske samarbejde præget af manglende fremdrift. Især Storbritannien modarbejdede på en række områder videre europæisk integration. Sammen med den daværende kommissær for det indre marked, briten Lord Cockfield, udtænkte Delors en plan, der skulle bane vej for yderligere britisk engagement i det europæiske projekt. Delors’ plan gik ud på at fremme samhandlen i EF, der fortsat var præget af betydelige såkaldte tekniske handelshindringer mellem de daværende 12 medlemslande. Delors’ udspil fra 1986, “Single European Act”, var den første gennemgribende revision af Rom-traktaten fra 1957. I Danmark gik den under betegnelsen “EF-pakken” og blev godkendt ved en folkeafstemning i februar 1986. Denne traktat lagde grunden for EU’s indre marked, som officielt blev en realitet 31. december 1992. Jacques Delors forklarede i midten af oktober i år, hvad den oprindelige tanke med det indre marked var. “Medlemsstaterne har indgået et overordnet kompromis om, at det indre marked skal skabe en konkurrence, der stimulerer. Et samarbejde, der gør stærkere, og en solidaritet, der forener,” skrev han i forbindelse med det indre markeds 20-årsjubilæum, som markeres overalt i EU i disse måneder. DET INDRE MARKED Siden EU’s grundlæggelse i 1957 har Det Indre Marked været genstand for en politisk magtkamp. 1952 1957 1962 1979 Den Europæiske Kul- og Stålunion grundlægges. Unionen har bl.a. til formål at gøre ny krig materielt umulig, idet Frankrigs og Tysklands kul- og stålproduktion underlægges en ”overnational” europæisk myndighed. Ved samme lejlighed oprettes EF-Domstolen i Luxembourg. Det europæiske økonomiske fællesskab – (EEC) – etableres, da 6 lande underskriver Rom-traktaten. Traktaten fastslår de fire grundlæggende friheder: Fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Det indre marked skal øge konkurrence, specialisering og stordriftsfordele. Den europæiske landbrugspolitik indføres. Politikken er reelt et tysk-fransk kompromis, der giver tysk industri adgang til det franske marked, mod at tyskerne medfinansierer støtten til franske landmænd. EF-Domstolen stadfæster princippet om varernes frie bevægelighed i Europa, da den tyske supermarkedskæde REWE får medhold i, at den har ret til at sælge en fransk solbærlikør af mærket Cassis de Dijon, hvilket den tyske føderale forbundsmonopolforvaltning for brændevin havde nedlagt forbud imod. 30 Innovation by Communication NYE MULIGHEDER Han gjorde det samtidig klart, at det indre marked “ikke er perfekt, hverken i økonomisk, social eller politisk forstand”, og at det indre marked samtidig “er blevet en bekvem prygelknabe” for mange EU-skeptikere. Ikke desto mindre er det indre marked ifølge Delors mere end nogensinde hjørnestenen i det europæiske samarbejde. “Det er vigtigt at bevare dette værdifulde gode på et tidspunkt, hvor der fremsættes velkomne forslag til yderligere integration i eurozonen,” sagde Delors. Mens briterne aldrig har købt den del af Delors’ planer, der handlede om solidaritet, har de været begejstrede tilhængere af den del, der handlede om frihandel og afskaffelse af tekniske handelshindringer. Og det projekt har været en overvældende succes. Ifølge Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, er det lykkedes at erstatte mere end 200.000 nationale tekniske standarder i de europæiske lande med omkring 20.000 fælles europæiske standarder. “Dette arbejde har uden tvivl været en af krumtapperne i udviklingen af det indre marked, fordi de fælles standarder har gjort det muligt for virksomhederne at handle over landegrænserne,” siger Jerlang. Han henviser til beregninger, der anslår, at fjernelsen af de tekniske handelshindringer bidrog med omkring 4 pct. af den årlige vækst i økonomien i de sidste to årtier op til årtusindskiftet. Ifølge Jerlang har de europæiske standardiseringsbestræbelser samtidig gjort Europa til det nye centrum for udviklingen af globale industristandarder, hvilket igen har styrket europæiske eksportindustrier. Jerlang ser ikke umiddelbart nogen risiko for, at den ak- Kommissionen vil relancere det indre marked Eurozonens storstilede integrationsplaner har indtil videre suspenderet den normale magtfordeling internt i EU. I takt med at eurolandenes planer om bankunion, fælles finans tilsyn og finansskat har taget fart, er EU-Kommissionen reelt blevet henvist til rollen som assistent for EU’s Ministerråd. Eller rettere: de 17 stats- og regeringschefer i eurozonen. De aktuelle magtforhold kan også aflæses af EU-Kommissionens udspil til styrkelse af det indre marked, som blev fremlagt 3. oktober. Se tekstboks. Dette udspil handler bl.a. om at håndhæve allerede vedtagne liberaliseringer inden for transport og energi samt udnytte vækstpotentialet i den digitale økonomi. Det er områder, hvor der er udbredt enighed blandt de 27 EU-lande. Det står i grel kontrast til planerne om at harmonisere skat, arbejdsmarked, pensioner og mange af de andre ting, som nu er på tapetet i eurozonens bestræbelser på at sikre euroens overlevelse. Disse planer har formelt set intet med EU’s indre marked at gøre, men ikke desto mindre får de helt afgørende betydning for markedsdynamikken i fremtiden. 1980’ERNE 1986 1992 1996 Den Europæiske Fælles Akt (”EF-pakken”) grundlægger det indre marked, som formelt bliver en bliver en realitet seks år senere. Den nye traktat er den første store traktatrevision siden Romtraktaten. Maastricht-traktaten vedtages i hovedparten af EU-landene. Danmark kommer – med forbehold – med året efter. Udstationeringsdirektivet vedtages som led i bestræbelserne på at åbne for et europæisk arbejdsmarked. EU-Kommissionens formand 1985-1994, Jacques Delors, identificerer flere end 300 konkrete tiltag, der skal relancere det indre marked, som er ramt af såkaldt euro-sklerose, der fulgte efter Storbritanniens indtræden i EF sammen med Danmark og Irland i 1973. tuelle udvikling i eurozonen skulle føre til en genopblomstring af tekniske handelshindringer de europæiske lande imellem. Tværtimod deltager selv en række Balkan-lande og Tyrkiet i dag i det europæiske standardiseringsarbejde, hvilket bl.a. er afgørende for at knytte det vigtige tyrkiske vækstmarked med over 80 millioner borgere tættere til Europa i handelspolitisk forstand. 1993 Det indre marked er formelt en realitet fra årets begyndelse. Reelt består handelshindringer på mange områder. 5. november 2012 Navigation 04 31 “Vi kommer til at se et indre marked med en hel masse takker i kanten, fordi man vil have nogle områder, hvor alle 27 er med, mens der er andre, hvor det er 17 eller 23. Men forestillingen om, at man kan sætte et hegn rundt om det indre marked, og at dét må man ikke røre ved, holder ikke længere,” siger Sinne Conan fra DI. De første og meget sigende eksempler på denne udvikling er planerne om en europæisk bankunion og en finansiel transaktionsskat. Kredsen af lande, der kommer til at deltage i de to projekter, bliver næppe identisk, men begge projekter får helt afgørende betydning på det indre marked for finansielle serviceydelser – både i og uden for eurozonen. Centrifugalkraften Jo Johnson er medlem af det britiske Underhus for de konservative og ikke i tvivl om, hvilke farer den aktuelle udvikling udgør for liberalt indstillede lande som Storbritannien. “Den stærkere økonomiske og finanspolitiske koordinering imellem medlemmerne af eurozonen kan skabe en centrifugalbevægelse, hvor beslutningskraften trækkes ind mod kernen. Derfor bør Storbritannien arbejde for, at det indre marked forbliver et anliggende for EU27 og ikke kun for de 25 lande, der har underskrevet finanspagten,” skriver Johnson i en analyse, der er offentliggjort af Londontænketanken Centre for European Reform. Claus Kragh Sebastian Dullien, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, mener, at det nye integrationsspring i eurozonen “vil forandre det indre marked for altid”. Dullien tager udgangspunkt i de aktuelle planer om at skabe en bankunion i EU – et projekt, som briterne på forhånd har gjort det klart, at de ikke ønsker at deltage i. Han konstaterer, at den finansielle sektor allerede har været vidne til en de facto-tilbagerulning af den markedsintegration, som tog fart i 2000’erne, hvor vesteuropæiske banker begyndte at etablere sig på de nye europæiske markeder i øst. Og han konstaterer, at både bankunionen og den finansielle transaktionsskat i en række eurozonelande vil påvirke det samlede indre marked negativt. “Dybere integration i kernen vil føre til disintegration i periferien, og det vil medvirke til at reducere det indre marked,” skriver Dullien, der giver følgende råd til erhvervsledere i Europa: “De bliver nødt til at indse de reelle fordele ved det indre marked og de risici, som det marked nu står over for i lyset af eurokrisen. De bliver nødt til at blive bevidste om deres interesser og gøre en kraftig lobbyindsats for at få skabt en løsning på krisen, som tjener deres erhvervsmæssige interesser. På et tidspunkt bliver de nødt til at stå op og offentligt forsvare upopulære skridt i retning af tættere integration.” ckr@mm.dk Kilder “Grünbuch der Deutsch-Französischen Zusammenarbeit Konvergenzpunkte bei der Unternehmensbesteuerung”, Bundesministerium der Finanzen, februar 2012. “Why the Euro Crisis Threatens the European Single Market”, European Council on Foreign Relations, oktober 2012. Jo Johnson: “Britain must defend the single market”, Centre for European Reform, 2012. 1999 2004 2006 2010 Den såkaldte Financial Services Action Plan skal skabe et indre marked for finansielle serviceydelser. Det indre finansmarked fører til, at mange banker arbejder grænseoverskridende, men de reguleres fortsat nationalt. 8 øst- og centraleuropæiske lande samt Cypern og Malta optages i EU. Det såkaldte servicedirektiv vedtages, efter at EU-Kommissionen har måttet trække et meget liberalt forslag tilbage. Ifølge Den Europæiske Centralbank har finanskrisen siden 2007 ført til en klar tilbagerulning af integrationen i den finansielle servicesektor, da bankerne trækker sig tilbage til deres hjemlande. 32 Innovation by Communication 2005 Et meget liberalt forslag til liberaliseringen af servicesektoren spiller en hovedrolle, da et flertal af de franske vælgere forkaster EU’s forfatningstraktat. 2007 Rumænien og Bulgarien indtræder i EU. NYE MULIGHEDER 8 Og vinderen er … Konkurrencer fremmer innovation. Det ved vi fra opfindelser op igennem historien. Og det ved den amerikanske regering, der systematisk udlodder pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard om Danmarks kommende innovationsstrategi skal fremme konkurrencer om innovation. B are en måned før David Kirkby vandt en konkurrence om den bedste metode til at kortlægge universets sorte huller, vidste han ikke meget om lige netop kortlægning af de sorte huller. Men det skulle ændre sig. De sorte huller har i årevis været en af universets gådefulde byggesten, fordi de hverken afgiver eller reflekterer lys, men tværtimod suger lys til sig. Lige så længe har astronomer fra amerikanske NASA og europæiske ESA uden held forsøgt at kortlægge de sorte huller. Uanset hvor meget astronomerne forfinede deres metoder, lykkedes det ikke. Men løsningen lå heller ikke inden for deres fagområde. “Jeg havde ingen formel baggrund inden for astronomi, men kunne anvende metoder fra mit specialområde, partikelfysik,” siger David Kirkby, der er professor ved University of California, Irvine. Sammen med en af sine ph.d.-studerende, Daniel Margala, deltog han i konkurrencen, fordi udfordringen lignede udfordringer inden for deres eget forskningsfelt. Alene eller sammen med andre har David INNOVATION konkurrence Kirkby vundet tre åbne konkurrencer om emner, der alle ligger uden for hans egentlige forskningsområde. Konkurrencen om kortlægningen af universets sorte huller blev udskrevet af det amerikanske rumforskningsagentur NASA, det tilsvarende europæiske ESA og det britiske Royal Astronomical Society, der tilsammen repræsenterer den globale elite inden for astronomi og astrofysik. De tre organisationer fik hjælp af den amerikanske virksomhed Kaggle til at formulere en udfordring og organisere konkurrencen, så den ikke bare tiltrak astronomer, men også andre fagfolk. Kaggle er i kontakt med næsten 60.000 eksperter fra universiteter over hele verden. Konkurrencen foregik i et åbent forløb, hvor resultater opnås ved at deltagere med vidt forskellige fagområder bygger videre på hinandens bidrag. På kun otte uger skete der meget hurtigt forbedringer af de eksisterende metoder. Kirkby og Margala bidrog først til konkurrencen, da en række andre forskere allerede havde forskning politik lagt deres bidrag ind på Kaggles åbne hjemmeside. Se figur 1 på næste side. Netop på grund af tempoet og muligheden for at kombinere ellers adskilt viden opfordrer flere forskere uddannelsesminister Morten Østergaard til at integrere konkurrencerne i den nationale innovationsstrategi, han lige nu arbejder på. “Danmark kan tappe en vidensbase gennem konkurrencer, som man ellers ikke ville kunne nå. Det gør amerikanerne allerede i stor skala, og Danmark kan med fordel lære af amerikanerne og aktivt bruge konkurrencer til at fremme innovation. Konkurrencerne og præmierne bør indgå i en dansk innovationsstrategi,” siger Lars Bo Jeppesen, lektor i innovation ved Department of Management and Technology på Bocconi-universitetet i Milano, og en af verdens førende forskere inden for åben innovation. Obama i spidsen med konkurrencer Konkurrencen om at kortlægge universets sorte huller er et eksempel på 5. november 2012 Navigation 04 33 en af de i alt 268 konkurrencer, den amerikanske regering indtil nu har lagt ud på hjemmesiden challenge. gov. De mange konkurrencer er udskrevet i løbet af de to år, der er gået, siden Obama-administrationen etablerede portalen. En stor problemudbyder er netop NASA, der lige nu har åbne konkurrencer om alt lige fra lagring af energi under ekspeditioner på månens eller Mars’ overflade til udvikling af meget små satellitter, der billigt kan sendes i kredsløb omkring jorden. Også amerikanske sundhedsmyndigheder udbyder problemer til løsning på challenge.gov. Et eksempel er designet af de elektroniske patientjournaler, der også i USA er meget svære at forstå for lægmænd. De forskellige sundheds- myndigheder har i alt lagt 93 forskellige problemer ud til løsning på challenge.gov siden etableringen. Dermed anvender Obama-administrationen som den første regering metoden med at udskrive konkurrencer om løsningen af problemer i stor skala. Nu følger både den skotske og den britiske regering trop med tilsvarende initiativer. Konkurrence om kortlægning af universet Uden sorte huller passer astronomernes kort over universets opbygning ikke. Skal kortet passe, må der være såkaldte sorte huller, der hverken udsender eller reflekterer lys – men de skal også kortlægges. I en årrække har astronomer og andre eksperter over hele verden forsøgt at kortlægge universets sorte huller, men uden resultat. Efter en konkurrence på bare 8 uger, har eksperterne fået afgørende ny inspiration. Og hjælpen er kommet fra en overraskende mangfoldighed af ekspertiser. Konkurrencen blev udskrevet af amerikanske NASA, europæiske ESA og The Royal Astronomical Society. Præmien var i dette tilfælde ganske beskeden, den bestod af deltagelse i en konference med alt betalt, inklusive fly, hotel og ophold til en værdi af ca. 3000 dollar. I løbet af konkurrencens første uge lykkedes det glaciologen Martin O’Leary fra Cambridge University i Storbritannien at fremkomme med nye metoder til kortlægning, der var langt mere præcise end de eksisterende. Han benyttede sin viden om satellitfoto af gletsjernes kanter til at konstruere algoritmer, der mere præcist kunne beskrive de sorte huller. O’Learys forslag kom til at fungere som en katalysator i processen, hvor en ekspert i verifikation af signaturer skrevet med arabiske tegn, Ali Hasaine fra universitetet i Qatar, øgede præcisionen endnu et hak ud fra sine kompetencer. Derefter bød bl.a. en nervespecialist fra Harvard Medical School ind med endnu en præcisering, som så blev integreret i den endelige løsning, udviklet af to astrofysikere fra Californien. Konkurrencen blev formidlet af Kaggle, en internetside der har specialiseret sig i at udbyde problemstillinger, der kræver analyse af store mængder data. Kaggle råder helt ligesom Innocentive, en anden virksomhed, der udbyder problemer i konkurrence, over et netværk af eksperter fra mange forskellige fagområder. De får tilsendt problemerne til orientering og byder kun ind, når de føler, de kan bidrage. 34 Innovation by Communication BIDRAG OG DISSES PRÆCISIONSGRAD, FORDELT OVER KONKURRENCENS 8 UGERS FORLØB. MARTIN O’LEARY Ph.d.-studerende i glaciologi, Cambridge University, UK Mindre præcist MARIUS COBZARENCO Studerende, databearbejdning af foto, University College London, UK ALI HASSAINE Ekspert i verifikation af underskrifter med arabiske skrifttegn, Qatar Universitet, Qatar SOGO MINEO Ph.d.-studerende i fysik, Tokyo Universitet, Japan SERGEY YURGENSON Neurolog, Harvard Medical School, USA DAVID KIRKBY OG DANIEL MARGALA Partikelfysiker og ph.d.-studerende, University of California, Irvine, USA Præcist MM 1 3 5 7 Slut Konkurrence/uger FIGUR 1 Konkurrencen om at kortlægge universets sorte huller viste, at en udveksling af bidrag mellem forskere med vidt forskellige faglige kompetencer gav resultat på ganske kort tid. Et resultat som det trods års forskning ikke var lykkedes astronomer at opnå. Kilde — http://www.kaggle.com/host/casestudies/nasa. NYE MULIGHEDER “Vi ved, at konkurrencerne er gode til at tiltrække bidrag fra personer med ressourcer, vi aldrig ville have tænkt på. Konkurrencerne er også gode til at sætte fokus på bestemte områder,” siger Vicki Purewal, leder af Centre for Challenge Prizes, en afdeling af NESTA, som er en uafhængig britisk fond til fremme af innovation, der driver konkurrencerne for den britiske stat. Fra cykelglæde til tidevandsenergi NESTA har allerede gennemført en innovationskonkurrence, Big Green Challenge, hvor lokalsamfund eller kommuner skulle konkurrere om udviklingen af grønne løsninger, der kunne reducere udledningen af CO2. En uafhængig komite af eksperter fra britiske universiteter bedømte forslagene og udpegede vinderforslagene, der kunne reducere udledningen af af CO2 med mellem 10 og 46 pct. på bare et år. “Vi fik 355 forslag og udvalgte 10 af dem, som vi støttede, så de kunne afprøve deres forslag gennem et helt år for at dokumentere af CO2-effekten. Så målene for vores konkurrencer er ikke bare et enkelt resultat – det kan også være en metode, hvis effekt det tager tid at afprøve,” siger Vicki Purewal. En evaluering viser, at de lokalsamfund, der deltog i konkurrencen, både fik styrket deres egen fællesskabsfølelse og bidrog til at fremme innovationen. Lige nu har NESTA udskrevet to konkurrencer, der skal fremme cyklisme. Det sker både for at flytte transport fra bil til cykel og derved nedbringe af CO2-udslippet og for at nedbringe antallet af hjerteanfald – ifølge British Medical Association kan man halvere risikoen for hjerte- anfald ved at cykle 35 km om ugen. Den ene konkurrence skal gøre det sværere at stjæle en cykel, fordi et survey viser, at mange er tilbøjelige til helt at droppe cykling, hvis de først får stjålet deres cykel. Den anden konkurrence skal få flere briter til at cykle på arbejde. “Vi fandt ud af, at en masse mennesker er meget engagerede cyklister, og derfor tror vi, vores to konkurrencer kan tiltrække ressourcer fra grupper, som vi ellers ikke ville komme i kontakt med. Og hvis vi kan få flere folk til at cykle, vil det være en fordel på rigtig mange bundlinjer,” siger Vicki Purewal. Også den skotske regering har skelet til Obama-administrationens mange priser. Hvor både de amerikanske og britiske priser sjældent når op i store tocifrede millionbeløb, har den skotske regering åbnet den helt KONKURRENCE OM OPFINDELSER REVOLUTIONERER VERDEN Gennem snart 300 år har regeringer udskrevet konkurrencer om løsninger på hidtil uløste problemer. Det har resulteret i en perlerække af opfindelser. 1714 1769 1810 1863 Navigation. Efter mange forlis udskrev den britiske regering en konkurrence for at udvikle metoder eller redskaber til at bestemme et skibs position (længdegraden). En urmager udviklede et særligt nøjagtigt ur (kronometer), der kunne fastslå et skibs position med stor nøjagtighed. Ernæring. Efter hungersnød udskrev provinsakademiet i franske Besancon en konkurrence om at finde fødevarer, der kunne reducere hungersnødens pinsler. Resultatet blev kartoflen, som kun et fåtal af landmænd indtil da havde taget til sig. Ernæring. Napoleon havde problemer med soldaternes forplejning på sine mange felttog. En konkurrence fører til forløberen for dåsemad - fødevarer opvarmes og forsejles i glas. Udryddelse. Elefanter i hundredvis måtte lade livet for at fremskaffe elfenben til billardkugler. Celluloid (forløberen for plastik) blev udviklet som resultat af en konkurrence udskrevet af en privat fond i New York. KARTOFLEN KRONOMETRET Præmie: 12 mio. kr. (nutidsværdi) I I I I I I I I I I I I I I I I I Præmie: Ukendt DÅSEMAD Præmie: 250.000 kr. (nutidsværdi) PLASTIK Præmie: 1 mio. kr. (nutidsværdi) 8 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5. november 2012 Navigation 04 35 I store pung og udskrevet en konkurrence med en præmie på 10 millioner pund. Målet er at placere Skotland som det første land, der kan trække energi ud af tidevandet. Potentialet er stort, højdeforskelle på op til 7 eller 8 meter gemmer på enorme energimængder i tidevandet. Dermed genopliver den amerikanske, britiske og skotske regering en historisk tradition for at udskrive konkurrencer om hidtil uløste problemer. Efter utallige skibsforlis og flere århundreders ihærdige forsøg på at bestemme længdegrader og dermed fastlægge et skibs position udskrev den britiske regering i 1714 en præmie til den person eller virksomhed, der kunne løse udfordringen. Der gik en generation, før en tømrer vandt konkurrencen med sin konstruktion af et kronometer og modtog præmien, der i nutidsværdi svarer til 12 millioner kr. Se tidslinje. De uløselige problemer Lige siden kronometret er alle konkurrencerne begyndt med et problem, der ikke kan løses med de eksisterende metoder eller med den hidtil anvendte ekspertise. En forklaring er, 1869 MARGARINE Folkesundhed. Efter stærkt stigende priser på smør udskrev Napoleon III en konkurrenmce om et alternativ. Resultatet blev det prisbillige margarine. Præmie: Ukendt at den virksomhed eller regering, der er stødt ind i problemet, er låst af sine hidtidige erfaringer. “Hvis en virksomhed eller en regering tror, at der f.eks. er tale om et astronomisk eller toksikologisk problem, så placerer de arbejdet med løsningen hos astronomerne eller toksikologerne. Men hvis problemet ikke er toksikologisk eller astronomisk, så bliver det ikke løst,” siger Lars Bo Jeppesen. Sammen med kollegaen Karim R. Lakhani fra Harvard Business School har han i en årrække forsket i åben innovation og udskrivningen af konkurrencer om på forhånd definerede problemer. Deres forskning viser, at netop formuleringen er det helt afgørende første trin. Problemet skal på den ene side formuleres så præcist, at løsningen giver mening, og på den anden side skal det formuleres på en måde, så det ikke kun kan forstås af de eksperter, der hidtil ikke har været i stand til at løse det. Jeppesen og Lakhanis forskning viser, at omkring 30 pct. af de konkurrencer, som alene innovationsplatformen Innocentive formidler, giver et resultat. Innocentive råder helt lige Innovation by Communication Tabernes gevinst David Kirkby er et eksempel på en forsker, der arbejdede mindre end to uger med udviklingen af den metode, der kunne løse astronomernes gåde om kortlægning af de sorte huller. Et andet eksempel stammer fra Tyskland, hvor kemikeren Christian Hedberg fra Max Planck Institute of Molecular Physiology i Dortmund smilede, da han så en udfordring, Innocentive 1927 1996 2010 Flyvning. For at udvikle langdistancefly satte en amerikaner (Orteig) en præmie til den, der først kunne flyve over Atlanten. Det lykkedes først for Charles Lindbergh. Rumflyvning. Den californiske entreprenør Peter Diamandis grundlægger X Price og udskriver konkurrence om at kunne anvende det samme rumskib to gange inden for to uger. Resultatet udgør i dag fundamentet for Virgin Galactic. Forurening. X Price udskriver konkurrence om udvikling af mere effektive metoder til opsamling af olie efter oliekatastrofen med BPplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Resultatet blev en markant forbedring af opsamlingsevnen. TRANSATLANTISK FLYVNING Præmie: 1,75 mio. kr. (nutidsværdi) 36 som Kaggle over et net af interesserede eksperter fra en lang række ekspertområder. Konkurrencer og præmier fører ifølge Lars Bo Jeppesen til, at “man får flere øjne på problemet, end hvis man arbejder i en virksomhed eller en kommune. I gennemsnit fører den rigtigt formulerede konkurrence på Innocentive til, at man får 250 par øjne til at se på ens problem. Så megen opmærksomhed ville man aldrig kunne få fra andre i virksomheden eller kommunen.” “Folk byder ind med løsninger, fordi de tror, de har en løsning ud fra netop deres ekspertviden. Derfor kan de have meget lave omkostninger ved at deltage,” siger han. KOMMERCIEL RUMFLYVNING OPSAMLING AF OLIE Præmie: 60 mio. kr. Illustrationer Marie Brodersen NYE MULIGHEDER havde formidlet for farma-virksomheden Johnson & Johnson. “Jeg vidste med det samme, hvordan problemet skulle løses. Det tog mig tre aftener at skrive løsningen igennem,” siger Hedberg til det amerikanske magasin Science. Hedberg og Kirkby har haft succes med at overføre viden fra deres særlige kompetencer og derigennem løse et ellers uløseligt problem. Men det gode spørgsmål er, hvad der kan motivere taberne til at deltage igen. Det har David Kirkby på forhånd tænkt igennem. “Jeg deltager kun i konkurrencer, hvis jeg kan lære noget undervejs. Det er klart sjovest, hvis jeg vinder, men det afgørende er, at konkurrencen er organiseret så godt, at vi hurtigt forbedrer vores viden og kompetencer ved at deltage,” siger han. Præmien for at komme med den bedste metode til kortlægning af universets sorte huller var to flybilletter til en konference, konferencegebyret, hotelopholdet og forplejningen - alt i alt værdier, der svarer til 3.000 dollar. Det er altså ikke nødvendigvis prisens størrelse, der lokker deltagerne. Taberne kan hente ny viden ved at deltage, og det kan omsættes i noget så håndgribeligt som patenter. Det fortæller en analyse af samtlige konkurrencer udskrevet af Royal Agricultural Society of England fra 1839 til 1939. Analysen, der var foretaget af et norskamerikansk forskerhold fra Norwegian School of Economics and Business Administration og Harvard Business School, viste, at taberne indleverer langt flere patenter end vinderne. I Danmark har Christian Bason fulgt innovationskonkurrencerne og særligt Nestas arbejde med konkurrencer designet til den britiske offentlighed. Han peger på, at konkurrencerne kan fungere som læreprocesser for alle deltagere. “Udfordringer og konkurrencer Jens Reiermann skal ikke bare gennemføres for at finde en vinder, men også fordi deltagerne bliver bedre til at anvende deres kompetencer og udvikle deres evne til at skabe værdi,” siger Christian Bason, der leder Mindlab, en udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Konkurrencer overvejes i ny strategi Tilbage i 1700-tallet dedikerede tømreren John Harrison det meste af sit voksenliv til udviklingen af kronometeret. I dag går udviklingen af viden langt hurtigere, bl.a. takket være inter nettet. Det fungerer som den store opslagstavle, hvor virksomheder som Innocentive og Kaggle, regeringer og organisationer som X Price Foundation offentliggør deres udfordringer og konkurrencer. “Danmark er et lille land med ganske få universiteter. Tænk på, hvor mange kandidater store lande som USA, Kina og Indien uddanner hvert eneste år. Der er en kæmpe vidensbase derude. Den når man systematisk ved at bruge platforme som Innocentive eller Kaggle. På den måde kan Danmark tappe global viden,” siger Lars Bo Jeppesen. Det indebærer et stigende fokus på evnen til at beskrive og formulere problemerne rigtigt uden samtidig at tro, at man kan løse dem med egne ressourcer. Det kan i særlig grad udfordre den offentlige sektor. “Jeg tror, vi skal være mere ydmyge i vores forestillinger om, hvor løsningerne kan komme fra. Det er ikke nødvendigvis sådan, at den offentlige sektor både skal formulere problemerne og også komme op med løsningerne,” siger Christian Bason. Tilbage står en konstatering af, at viden lige nu bliver udviklet inden for ganske snævre kompetenceområder, og lige præcis derfor kan innovation opstå, når eksperterne kombinerer viden på tværs af deres faglige udgangspunkt. “Vi udnytter ikke teknologier og viden godt nok, og derfor er der store potentialer i at koble forskellige fagligheder og ekspertiser sammen. Jeg tror med fordel, Danmark kunne integrere konkurrencer om problemer i den kommende innovationsstrategi. Der er brug for et eksperimentarium, der kan afprøve forskellige metoder til at fremme innovation. Konkurrencerne er en god kandidat,” siger Mette Præst Knudsen, der er professor i åben innovation ved Syddansk Universitet. “Det er helt oplagt”, siger Lars Bo Jeppesen. Og uddannelsesminister Morten Østergaard er åben for ideen: “Præmiekonkurrencerne lyder som et interessant redskab, og vi må overveje, om det kan indgå i den nye innovationsstrategi,” siger han til Mandag Morgen. En “grundtanke” i regeringens aktuelle arbejde med at udforme Danmarks første samlede innovationsstrategi er ifølge ministeren, at innovation bør begynde med de problemer, der skal løses. Ministeren skeler her allerede til amerikanske erfaringer under den såkaldte SBIR-ordning, hvor offentlige myldigheder sender et problem i udbud og derefter finansierer udvalgte virksomheders udviklingsomkostninger. Undervejs kæmper virksomhederne med hinanden om at udvikle det bedste løsningsforslag og derved få del i en stadig mere målrettet støtte fra udbyderen. “Hvis offentlige institutioner udbyder et problem til løsning, så ved virksomhederne, at der er efterspørgsel efter løsninger,” siger Morten Østergaard, der håber, at konkurrence mellem forskellige måder at løse opgaver på inden for det offentlige kan føre til løsningen af opgaver på andre måder, end man hidtil havde forestillet sig. jre@mm.dk 5. november 2012 Navigation 04 37 38 Innovation by Communication STRATEGISK ANALYSE Virksomheder vender børsen ryggen Virksomheder forlader i stor stil verdens fondsbørser, og der er tørke i pipelinen for nye børskandidater. Men i takt med at virksomhederne ikke længere kan låne i banken, koster børsernes strukturelle deroute både vækst og arbejdspladser. Amerikanske og engelske politikere bøjer nu de strenge børskrav for at få gang i den udtørrede pipeline af børsnoteringer. I Danmark satser regeringen i stedet på, at virksomhederne finder helt andre veje til finansiering, men fondsbørsen efterlyser politisk handling. F redag den 2. november sluttede tiden som børsnoteret selskab officielt for det konkurstruede ejendomsselskab Tower Group. Ugen før var det selskabet Affitech, som sagde farvel til børstilværelsen. I juli var det kommunikationsteknologivirksomheden Thrane & Thrane, og sidste år var det Danisco. Sådan fortsætter listen over danske virksomheder, der ikke længere er på fondsbørsen. Fælles for de tre sidstnævnte selskaber er, at de alle er blevet købt op af udenlandske selskaber. Mens listen over selskaber, der forlader børsen, er både lang og kontinuerlig, ser det til gengæld overordentligt sløjt ud med de nye håbefulde børs kandidater, der står klar til at overtage de tomme pladser. Den danske fondsFINANS børser vækst job børs, Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, er i dag 61 selskaber fattigere end for ti år siden. Sidste år var der ni afnoteringer og kun ét nyt selskab, der kom på fondsbørsen. I år er der foreløbig seks afnoteringer, og ingen nye selskaber er kommet på børsen herhjemme. Tendensen er global. Verdens største børser i New York og London har i dag markant færre selskaber noteret end for ti år siden. Se figur 1. Konsekvensen er alvorlig for vækst- og jobskabelsen i de nye vækstvirksomheder. Når fondsbørsen ikke længere er stedet, hvor vækstvirksomheder rejser penge til at finansiere deres vækst, så skal pengene hentes andetsteds. I Danmark er der tradition for, at virksomhederne henter størstedelen af deres penge til vækst i form af lån i bankerne. Men bankernes låneiver er kølnet i kølvandet på finanskrisen. Det er vækstvirksomhedernes lånebehov ikke. Det fik daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn til at nedsætte et udvalg, der om kort tid skal præsentere forslag til alternative finansieringskilder. En indsats, der skal bringe flere selskaber på børsen efter kapital, er ikke blandt forslagene. I stedet satser regeringen på, at virksomhederne finder en tredje vej til vækstfinansiering. Imens kan de færre børsnoteringer koste både vækst og arbejdspladser. For selv om fondsbørsen i dag er en platform for de største virksomheder, så har de børsnoterede mastodonter her hentet adskillige milliarder unMandag Morgen Navigation 04 39 FONDSBØRSEN SKRUMPER Antal selskaber på Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange 250 25 200 20 150 15 100 10 50 5 0 Antal selskaber på Nasdaq OMX USA, 2000-2011 (1.000) 5 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 Antal selskaber på London Stock Exchange, 2000-2012 (1.000) 3 3 2 2 1 1 MM Nye børsnoteringer 4 4 0 0 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 Afnoteringer ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 0 1 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 FIGUR 1 Antallet af børsnoterede selskaber på Copenhagen Stock Exchange er faldet med 61 selskaber siden år 2000. Samtidig ser det sløjt ud med antallet af nye børsnoteringer. Note¹ — 2011-tal ikke oplyst. Kilde — Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, World Federation of Exchanges. der finanskrisen, både til at finansiere vækst og styrke deres balancer. I starten af 00’erne hentede de børsnoterede selskaber således i snit 5 milliarder kr. om året på fondsbørsen. Nu henter de op til 25 milliarder kr. om året. “Vi kan se på den måde, selskaberne på børsen bruger os på, at børsmodellen stadig fungerer. Under krisen har de meget aktivt brugt fondsbørsen til at rejse kapital til vækst og til at styrke deres balancer. Den mulighed håber vi, flere vil få øjnene op for,” siger Bjørn Sibbern, der er adm. direktør for Nasdaq OMX i København. USA og UK slækker krav til børsnotering I USA og Storbritannien er tørken i pipelinen af nye børskandidater nu så 40 Innovation by Communication udtalt, at det har fået politikerne til at skride til drastisk handling. For når vækstvirksomheder ikke får penge til at vokse, så koster det samfundet vækst og arbejdspladser. I USA er præsident Barack Obama derfor gået på opsigtsvækkende kompromis med den lovgivning, der fulgte i kølvandet på regnskabsskandaler som Enron og WorldCom. Med initiativet Jumpstart Our Business Startups Act (JOBS Act) har han lettet vejen til hovedbørsernes indeks ved at lade vækstkometer omgå de ellers så strenge krav om transparens og sikkerhed, som loven har stillet til børsnoterede selskaber siden skandalerne. I Storbritannien forventes en lignende ordning at træde i kraft inden nytår. Se tekstboks. Hvor meget manglen på nye børs introduktioner koster, er til heftig debat. Det mest optimistiske amerikanske skøn lyder, at nedgangen i børsintroduktioner har kostet knap 2 millioner arbejdspladser, der ville være blevet etableret, hvis det samme antal selskaber var gået på børsen op igennem 00’erne som i 1990’erne. Det mest pessimistiske skøn lyder, at der er tabt helt op til 22 millioner arbejdspladser alene i USA på grund af vækstvirksomhedernes manglende lyst til at gå på fondsbørsen. Danmark satser på erhvervsobligationer De opsigtsvækkende amerikanske og engelske tiltag har ikke fået de danske politikere til at se på, om den danske fondsbørs har et lignende uudnyttet STRATEGISK ANALYSE USA og Storbritannien løsner børskrav Revisionsselskabet Grant Thornton har regnet på, hvor mange arbejdspladser der kunne være skabt, hvis antallet af børsnoteringer havde været på niveau med topniveauet i USA i 1996. Ifølge Grant Thornton ville det have givet 22 millioner nye arbejdspladser, hvis der årligt var blevet børsnoteret lige så mange selskaber som i 1996. “Når markedsstrukturer hæmmer antallet af nye virksomheder, der går på børsen, så begrænser det adgangen til egenkapital og lånekapital, som er afgørende brændstof for væksten, og muligheden for at skabe arbejdspladser går tabt,” skriver Grant Thornton i rapporten “A Wake-up Call for America”. Regnestykket indgik i en ud af fem rapporter, som revisionsselskabet har udarbejdet om tilstanden på de amerikanske børser. Det har givet anledning til voldsom debat i USA og førte bl.a. til Barack Obamas JOBS Act, der gør det muligt for vækstvirksomheder med under en milliard dollar i omsætning at gå på børsen, uden at de behøver leve op til de strenge regler og krav for børsnoterede selskaber. Jobs Act har givet tro på, at der vil komme gang i børsnoteringerne igen. Loven stimulerer crowdfunding som kilde til at sikre nystartede iværksættere kapital til at komme i gang. Den lemper også børsreglerne og gør det lettere for vækstvirksomheder at komme på børsen, når selskabet er klar til det. Men udspillet har også givet anledning til debat. For det er ikke givet, at det fører til bedre kvalitet og vækst, da investorerne vil være skeptiske over for at investere i selskaber, der er kommet til ad smutveje omkring eksisterende love og reguleringer. potentiale for at sætte gang i væksten og jobskabelsen. Erhvervs- og vækstministerens udvalg barsler netop i disse dage med et udspil til, hvordan kapitalhullet hos mindre og mellemstore selskaber kan lukkes, når virksomhederne ikke længere kan hente vækstfinansiering gennem banklån. Men udvalget har på forhånd opgivet igen at få flere virksomheder til at børsnotere sig. I stedet anbefaler udvalget at sikre både mindre, mellemstore og store selskaber lettere mulighed for at udstede erhvervsobligationer, som derefter skal kunne handles på fondsbørsen. Københavns Fondsbørs – Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange – er klar. Når selskaberne ikke selv kommer på børsen, så må børsen “Pointen med at lade sig børsnotere i London eller New York er, når det kommer til stykket, at man opnår likviditet, fordi man lever op til kravene,” skrev avisen The Financial Times i sidste måned i en artikel under overskriften “Taber-noteringer hjælper ikke iværksættere til at vinde investorer”. Også i Storbritannien er der politiske tiltag på vej for at sikre, at vækstvirksomheder kan vokse sig store. I sommer kom en længe ventet rapport om tilstanden på det britiske aktiemarked, den såkaldte Kay-rapport, som professor John Kay fra London School of Economics har lavet på bestilling af den britiske regering. Her konstaterer John Kay bl.a.: “At opnå børsnotering er ikke længere et naturligt skridt i udviklingen af en ny forretning. Derfor er antallet af børshandlede selskaber faldet støt.” Selv kapitalintensive brancher som olie- og forsyningsbranchen tyer i dag sjældent til aktiemarkedet, men henter i stedet kapital via lån og intern funding. Det vil den britiske regering nu ændre på. Forventningen er, at den britiske regering kommer med et udspil inden årets udgang, og at det vil være fokuseret på at få højteknologiske iværksættere med en markedsværdi mellem 200 og 500 millioner pund på børsen under lempeligere vilkår. I kølvandet på Obamas Jobs Act er det et afgørende skridt, lyder det fra venturekapitalister i Storbritannien, der estimerer, at Europa står til at miste virksomheder til en samlet værdi af 15 milliarder dollar, hvis Europas 20 til 30 største børsklare teknologiselskaber vælger at lade sig børsnotere i USA, fordi adgang og vilkår er bedre der. komme til selskaberne med en mulighed for indirekte medlemskab, ved at selskabernes erhvervsobligationer får deres egen markedsplads, hvor reglerne ikke er helt så strenge som på den etablerede platform for obligationshandel på børsen. “Vi står til at lancere et marked for virksomhedsobligationer. Det bliver en platform, der virker som den eksisterende, velfungerende platform for obligationer, men der vil være mindre strenge krav her, så det bliver lettere for vækstvirksomhederne at være med,” siger Bjørn Sibbern. Fondsbørsen vil inden jul melde ud om den nye platform, som er en måde at hente ind på gyngerne, hvad fondsbørsen har mistet på karrusellerne i form af manglende nye børsnoteringer. Det nye marked for erhvervsobligationer er for alle typer af vækstvirksomheder, der gerne vil udstede erhvervsobligationer på et dansk marked. En pendant og konkurrent til markederne for erhvervsobligationer i London og Luxembourg, hvor det i dag er lettere at udstede erhvervsobligationer for danske selskaber. Børsdirektør efterlyser politisk handling Men nye indtjeningskilder ændrer ikke på, at hvis tendensen med færre børsnoterede selskaber fortsætter, så risikerer det at koste vækst, erkender fondsbørsens direktør. “Det betyder både noget for os og for de danske vækstmuligheder, at der løbende er nye børsnoteringer. Vi 5. november 2012 Navigation 04 41 DE FÅ BLIVER STØRRE Rejst kapital i forbindelse med nynoteringer, mia. kr. 20 16 17,3 12 8 4 1,1 0 2001 7,0 0 2002 0,3 2003 0 2004 2005 4,9 5,4 1,1 0,3 2006 2007 2008 2009 Provenu af nye aktieudstedelser, mia. kr. 40 30 0,4 2010 39,0 31,3 30,0 25,0 20 10 0 4,3 2001 MM 4,8 2002 0,7 2003 16,0 11,1 3,5 2004 2005 2011 2006 2007 12,4 2008 2009 2010 2011 Trods finanskrisen har de etablerede virksomheder på fondsbørsen hentet milliarder på aktiemarkederne. FIGUR 2 Kilde — Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange. har i dag et velfungerende marked for obligationer og et marked for investeringsforeninger, som er helt unikt for Danmark. Men tilgangen af nye børsnoterede selskaber er en driver og en dynamik, som vi savner, og som vi gerne så komme i gang igen,” siger Bjørn Sibbern. Han efterlyser politisk indblanding for at få gang i børsnoteringerne igen. Det kunne for eksempel være i form af skatteincitamenter, der skulle gøre det mere attraktivt for private danskere at købe aktier, eller ved at øremærke penge i fonde som vækstkapital til at hjælpe vækstvirksomheder på fondsbørsen. “Det påvirker væksten i samfundet, når der er gang i børsintroduktionerne. I USA har Obamas JOBS Act skabt en masse aktivitet. Det har skabt et nyt momentum, som jeg godt kunne tænke mig herhjemme, fordi det påvirker væksten i samfundet,” siger Bjørn Sibbern. “Jeg kan godt for42 Innovation by Communication stå amerikanernes ide med at hjælpe markedet i gang.” Udfordringen herhjemme handler dog også om en mental indstilling hos mange mellemstore virksomheder til at være børsnoteret. For danske virksomheder vil ifølge Dansk Industri ikke på børsen. De bryder sig ikke om, at ejerskabet udvandes og kontrollen over virksomheden dermed svækkes. Samtidig er det blevet for dyrt, for besværligt og for utrygt med stadig flere kortsigtede aktionærer, lyder nogle af begrundelserne for, at virksomhederne hellere vil låne penge end gå efter mere ejerkapital på børsen. Den danske tradition for at gå i banken efter penge frem for på aktiemarkederne spænder også ben for at genskabe fondsbørsen som den dynamo, der kan være med til at få danske selskaber til at vokse sig store i stil med de flagskibe, der er på børsen i dag, som Novo Nordisk, Carlsberg og TDC. I USA er det stik modsat, og ofte hentes to tredjedele af vækstfinansie- ringen i amerikanske vækstvirksomheder gennem fondsbørsen. Men den danske forkærlighed for banklån er under tvungen forandring på grund af bankernes behov for at holde mere på pengene. Ifølge Bjørn Sibbern betyder det, at vi allerede i løbet af næste år vil se, at flere selskaber vil kigge mod fondsbørsen som platform for vækstkapital. “Historikken vil blive justeret, så vi som i USA vil kigge mere i retning af fondsbørsen på aktieemissioner, børsnoteringer eller obligationsmarkedet som drivere til vækst, i takt med at det bliver sværere at låne i banken,” siger Bjørn Sibbern. Vækstvirksomheder sælges til udlandet Ifølge amerikanske undersøgelser tager virksomheder, der børsnoteres, ofte deres største vækstspring efter noteringen. Rapporter fra både revisionshuset Grant Thornton og den anerkendte iværksætterorganisation The Kaufmann Foundation peger på, at både omsætning og arbejdspladser får et gevaldigt boost efter en børsnotering. Se figur 2. Tendensen i både Storbritannien og herhjemme er desuden, at mens færre vækstselskaber i dag går på børsen, bliver flere til gengæld solgt – ofte til udlandet – i en tidlig fase af selskabets udvikling. Det er bl.a. den tendens, som den britiske regering vil bryde med sit nye initiativ, der skal sende de lovende selskaber på børsen for at vokse og blive i landet frem for at vokse i udlandet. “Vi ønsker at bryde den cirkel, hvor engelske virksomheder sælger alt for tidligt ud eller skifter adresse til en andet land, så snart de begynder at vokse, “ har den engelske minister for universiteter og videnskab David Willetts sagt om initiativet, der vil gøre det lettere for højteknologiske STRATEGISK ANALYSE vækstvirksomheder at gå på børsen. Initiativet skal være med til at gøre London til Europas højborg for kapital til højteknologiske selskaber. Herhjemme opfordrer Dansk Industri virksomhederne til ikke at udelukke fondsbørsen, når kapitalmulighederne er knappe. “Det er klart, at jo mere effektiv fondsbørsen er som markedsplads for, at ideerne kan møde kapitalen, jo flere arbejdspladser giver det også. Vi har svært ved at få ideer og kapital til at mødes i Danmark. Derfor vil det være godt med en debat om, hvorvidt ejerkapital kan være relevant,” siger Kent Damsgaard, underdirektør i Dansk Industri, der hilser det velkomment, at fokus rettes mod fondsbørsens mulighed for at sætte skub i vækstvirksomheders udvikling. Samme toner lyder fra revisionsog konsulenthuset PwC, der tror, at dødvandet i nye børsnoteringer vil lette, i takt med at flere virksomheder får nej i banken. “Danske virksomheder har traditionelt været lånefinansieret af bankerne. Men her er det blevet sværere at opnå lån, så det er oplagt, at flere overvejer ejerfinansiering via fondsbørsen,” siger Jens Otto Damgaard, der er partner og statsautoriseret revisor hos PwC. Professor: De kommer igen Den økonomiske krise får skylden for en stor del af den negative udvikling i antallet af selskaber på fondsbørsen. Flere eksperter mener, at børsmarkederne vil rejse sig igen, i takt med at det makroøkonomiske klima bliver forbedret. “Fondsbørsen er ikke, som den var for ti år siden. Men det vil vende. Hvornår er det umuligt at spå om, men det vil vende,” siger professor Caspar Rose fra Institut for Økonomi og Ledelse på CBS. Det er hans kollega Ken L. Bechmann fra Institut for Finansiering enig i: “Det går op og ned med antallet af selskaber på aktiebørserne. Undtagelsen er Nasdaq-børsen. Omvendt kan man diskutere, om det var godt, at der tidligere var så mange børsnoteringer. Der var måske lidt for mange luftkasteller under dotcom-bølgen. Jeg mener ikke, der er lighedstegn mellem antallet af børsnoteringer og nye jobs – specielt ikke på det europæiske fastland. Hvis selskaber uden reel værdi og fremtidspotentiale går på børsen, så får ingen noget ud af det,” siger Ken L. Bechmann, der tidligere har sat spørgsmålstegn ved, om koncentrationen på fondsbørsen ubetinget er lig med en negativ udvikling. “Når usikkerheden om makroøkonomien forsvinder, så smitter det af på markederne, og der kan igen komme gang i noteringerne. Samtidig er det en naturlig del af globaliseringen, at selskaber forsvinder fra børsen, fordi de bliver opkøbt, som vi har set med f.eks. Danisco,” siger han. Han henviser samtidig til, at der er kommet selskaber tilbage til børsen - som ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og smykkevirksomheden Pandora. “Når tendensen er, at selskaber på børsen bliver større, så bliver der også naturligt færre at tage af herhjemme. Samtidig er der en tendens til at udenlandske selskaber køber op blandt små og mellemstore selskaber, før disse når at blive børsnoteret,” siger han. casino-kapitalisme afskr ækker virksomheder Men den globale udvikling med færre selskaber på fondsbørsen kan ikke alene forklares ud fra makroøkonomien. En række udenlandske rapporter konkluderer, at udviklingen også skyldes de strukturelle forandringer af fondsbørserne. Antallet af computerhandler er eksempelvis eksploderet de seneste ti år. I gennemsnit skifter en amerikansk aktie i dag ejer tre gange i minuttet. Det lader sig kun gøre, fordi det ikke er mennesker, der styrer handlen. Men udviklingen er med til at fremmedgøre det, der sker på fondsbørserne. Revisionsselskabet Grant Thornton kalder resultatet for “casino-kapitalisme”. En væsentlig del af casino-effekten kommer af tendensen til short- termism – investorernes kortsigtethed. Elektroniske innovationer inden for aktiehandel gør det muligt at købe og sælge hurtigere end nogensinde. “A race to zero” er udviklingen blevet kaldt af Bank of Englands executive director, Andrew G. Haldane. I slutningen af 2. verdenskrig blev den gennemsnitlige amerikanske aktie solgt hvert fjerde år. I starten af dette århundrede var en aktie i gennemsnit hos samme ejer i 8 måneder. I 2008 lå en amerikansk aktie i samme hænder i godt 4 måneder. I dag lyder det altså, at en aktie i snit skifter ejer tre gange i minuttet. Takket være teknologi kan en ordre på fondsbørsen i dag ekspederes på under et sekund: “Så snart computerne kunne handle hurtigere, end børshandlere kunne tale, var det slut menneskelig interaktion på fysiske børser. Børshandel blev virtuel, og distance en dinosaur,” sagde Andrew G. Haldane i sommer ved International Economic Associations verdenskongres i Kina om udviklingen af børsen som platform. Herhjemme har Lars Thrane, stifter af kommunikationsteknologiselskabet Thrane & Thrane, oplevet, hvad investorers kortsigtethed kan betyde for et børsnoteret selskab. På få måneder skiftede ejerkredsen i Thrane & Thrane fra, at ejerne var 10 pensionskasser og 4.000 private danskere, til at en såkaldt hedgefond købte vold5. november 2012 Navigation 04 43 GANG I VÆKSTEN Vækst i omsætning efter børsnoteringen, mio. dollar 35 30 25 Amazon Google Ebay 20 15 10 5 0 1998 2001 2004 2007 2010 Vækst i antal medarbejdere efter børsnoteringen, tusind 35 30 25 Amazon Google Ebay 20 15 10 5 0 MM 1998 2001 2004 2007 2010 Både omsætning og vækst i antal af medarbejdere er vokset markant efter børsnoteringen. FIGUR 3 Kilde — Kaufmann Foundation: Post-IPO Employment and Revenue Growth for U.S. IPOS, June 1996-2010. somt op. Efter kort tids ejerskab solgte hedgefonden aktierne videre til det britiske selskab Cobham. Det betød, at Cobham i sommer kunne overtage Thrane & Thrane mod stifterens vilje og afnotere selskabet fra fondsbørsen. “Ejerskabet som sådan var ikke det vigtige for mig. Men det er kontrollen med, hvordan selskabet skulle udvikle sig i fremtiden. Et selskab som Thrane & Thrane kan kun drives fremad, hvis de rigtige mennesker med forståelse 44 Innovation by Communication for den overordnede teknologi sidder i ledelsen,” siger Lars Thrane. Hans analyse af konsekvenserne af fondsbørsens udvikling sætter begrebet kortsigtethed øverst på listen over problemer med platformen, som den tager sig ud i dag: “Børsen har ændret sig fra at være et sted, virksomheden henter arbejdskapital, til at være en spilleplade i et casino. Aktier handles fra dag til dag, men en virksomhed som Thrane & Thrane skal tænke flere år frem. Vi skal tænke i overlevelse og strategi på længere sigt. Men hvis vi skal tilgodese aktionærer med en horisont på få måneder, så er der tale om et korttidsperspektiv, som ingen virksomhed kan holde til.” Han erkender, at det er et grundvilkår at være til salg hver dag, når man er på fondsbørsen. Men han mener, at udviklingen er blevet forværret til skade for de børsnoterede selskaber. “Hovedformålet med at være på børsen må være at skaffe kapital, uden at man af den grund dagligt skal udsættes for at sætte virksomhedens udvikling på længere sigt over styr,” siger Lars Thrane, der mener, at der er behov for at sætte tempoet på aktiemarkedet ned, fordi de hurtige handler er ødelæggende for børsen som platform. “Computergenererede aktiehandler er noget, Fanden har skabt,” siger Lars Thrane. “I dag råder jeg alle entreprenører, jeg taler med, til at holde sig væk fra børsen og finde finansiering andetsteds.” Se også tekstboks. Børsen er ikke for de små Virkeligheden viser da også, at der bliver længere mellem de mindre og mellemstore virksomheder, der søger mod fondsbørsen. I stedet bliver de, der har været på fondsbørsen, i stigende grad afnoteret. En naturlig udvikling, mener professor Ken L. Bechmann fra CBS, i forhold til ek- sempelvis rækken af hjemlige sportsklubber, der ikke rigtig passer til en notering på fondsbørsen anno 2012. De mindre og mellemstore selskaber på børsen er der typisk ikke for at hente kapital til vækst, men af helt andre årsager som branding, synlighed og internationalisering. Et eksempel er selskabet SmartGuy, der via opkøbet af SFC Technologies nu er ved at gøre klar til en børsnotering, der skal bidrage til internationalisering og branding af selskabet. “I Danmark har vi ikke den samme tradition som i USA og England for, at aktiemarkedet skal levere risikovillig vækstkapital. Danske virksomheder klager generelt ikke over, at de ønsker nemmere adgang til børsen. Dermed skal man selvfølgelig ikke konkludere, at de ikke har behov for vækstkapital. Men de finder som regel andre måder at finansiere på,” siger Ken L. Bechmann. Regler og krav til børsnoterede selskaber er en anden væsentlig årsag til, at det er blevet vanskeligere at komme på fondsbørsen, lyder det fra revisorer og eksperter. I USA har de såkaldte Sarbanes-Oxley-regler fra 2002 betydet ekstra byrder for de selskaber, der børsnoteres i USA. Reglerne skulle imødegå nye regnskabsskandaler som dem, der rullede i Enron, Tyco International og i WorldCom. Herhjemme skal børsnoterede selskaber følge reglerne for god selskabsledelse og de internationale regnskabsregler IFRS (International Financial Reporting Standards), ligesom der løbende skal rapporteres til aktiemarkedet og investeres tid fra topledelsen til at synliggøre selskabet over for analytikere, investorer og medier. “For mange er børsnotering en bøvlet og uhensigtsmæssig ejerform, som er for omkostningstung og tids- STRATEGISK ANALYSE Lars Thrane: “Du bliver kastet for løverne” Når virksomhederne vender børsen ryggen, skyldes det den elektroniske aktiehandel, hvor jagten på hurtig gevinst går frem for de langsigtede investeringer. Det mener Lars Thrane, stifter af kommunikationsteknologivirksomheden Thrane & Thrane, der i sommer blev afnoteret fra børsen efter det britiske selskab Cobhams fjendtlige overtagelse. vad var jeres situation, da I valgte at gå på børsen? Vi var et familieejet selskab, hvor jeg havde 49 pct. af aktierne, og min tvillingebror havde 49 pct. Resten af familien havde de resterende 2 pct. Min bror besluttede at forlade virksomheden, og til det skulle vi have frigjort kapital. Vi undersøgte mulighederne for, at en kapitalfond eller en anden virksomhed kunne overtage hans aktier, men fandt ikke det rigtige match. Derfor endte vi med en børsintroduktion med det formål, at han fik frigjort sine penge. Hvilke overvejelser gjorde du dig om at afgive kontrol med en del af ejerskabet? Når en virksomhed får en vis størrelse, er det fint at gøre den mere offentligt tilgængelig af hensyn til både medarbejdere og omverden. Jeg tænkte da over det med ejerskabet, men der er masser af eksempler på børsnoterede selskaber, hvor ejeren og stifteren sidder med en mindre aktiepost – f.eks. Microsoft og Apple. Jeg havde den opfattelse, at når jeg sad med den teknologiske viden og den daglige ledelse og stadig havde 25 pct. af aktierne, så kunne jeg bevare kontrollen med selskabet. Hvad har du lært af processen? At fondsbørsen ikke er stedet at gå hen, hvis du mangler kapital. Du bliver kastet lige lukt for løverne. For 20 år siden havde man en aktie i 6 til 9 år. I dag er det få uger. Fra at være et sted at hente arbejdskapital er fondsbørsen blevet en spilleplade i et c asino i Las Vegas. Men i en virksomhed som Thrane & Thrane skal vi tænke flere år frem og tænke i overlevelse og strategi på langt sigt. Men hvis investorernes krav til at maksimere aktieværdien skal tilgodeses, skal virksomheden arbejde med en tidshorisont på 2 til 3 måneder. Men at være til salg hver dag er jo et grundvilkår, når man er på fondsbørsen? Ja, men det er blevet mere ekstremt, og det kan hverken virksomheder eller samfund være tjent med. Hovedformålet med at være på børsen er at skaffe arbejdskapital, uden at man dagligt skal udsættes for angreb. Antallet af virksomheder på de amerikanske børser er faldet med 30 pct. gennem 20 år. Det er udtryk for, at man ikke længere kan bruge fondsbørsen til at skaffe arbejdskapital. Hvilken rolle mener du så, fondsbørsen har i dag? Fondsbørsen har udspillet sin rolle. Den rolle, fondsbørsen har i dag, er uinteressant og usund, og derfor går ingen på børsen mere. Hvis udviklingen fortsætter, hvor står vi så om 10 og 20 år? Hvad skal der til for at bremse udviklingen? Tempoet skal ned. Computergenererede aktiehandler er noget, Fanden har skabt. Man kunne indføre en afgift, hver gang man handler, og skrue på det redskab, indtil de hurtige handler er begrænset. Lige nu er de ødelæggende for børsen. Hvad vil du gøre, næste gang du har brug for kapital? Jeg vil ikke gå på fondsbørsen efter arbejdskapital. Jeg vil vækste virksomheden ad anden vej. Jeg kan kun sige “hold dig væk” til vækstvirksomheder, der overvejer fondsbørsen som kilde til arbejdskapital. I flere år voksede Thrane & Thrane 100 pct. på omsætningen, og vi finansierede det hele selv. Det går måske lidt langsommere, men du sover roligt om natten. Hvis man henter sin kapital på fondsbørsen, skal man vide, at man ikke længere ejer sin virksomhed. krævende. Det er et tungt maskineri, der kræver en vis størrelse at sætte i gang,” siger Thomas Plenborg, der er professor ved Institut for Regnskab og Revision på CBS. Han peger også på, at i takt med at fondsbørserne selv er blevet større, er det blevet lettere at drukne som mindre virksomhed. “De store selskaber har en stribe analytikere, der følger dem. De har en skalafordel, der berettiger en investor relations-funktion, som man ikke kan have, hvis man er et selskab med 40 fuldtidsansatte,” siger han. “Fordelen skulle være at få adgang til kapital til en god pris. Men den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder er hæmmende i forhold til de stigende krav til børsnoterede selskaber,” siger Jens Otto Damgaard fra PwC. I takt med at fondsbørserne selv bliver større, vil de nye selskaber helst på hovedbørserne frem for at leve en usynlig tilværelse på et fjernt indeks for små og mellemstore selskaber. Ifølge revisionsselskabet Grant Thornton har en række mindre amerikanske selskaber erfaret, at det ikke gør deres aktier mere salgbare at blive børsnoteret på et såkaldt small cap- eller microcap-indeks. Marianne Kristensen Schacht mak@mm.dk H 5. november 2012 Navigation 04 45 Foto Kåre Viemose En enfant terrible på frierfødder Spradebasse, havkat i hyttefadet, provokatør. I løbet af sine 15 år i spidsen for Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er en del rebelske tilnavne koblet på ordførende direktør Anders Dam, der er kendt for at sige sin mening råt for usødet. Den ligefremme og kontante stil har igennem årene understøttet bankens profil, men i en finanssektor med behov for konsolidering skal Dam og banken nu også til at pudse deres runde og imødekommende side af. Det skal sikre nye potentielle samarbejdspartnere. For her tæller hovedsagelig én ting: god kemi. I vanlig hektisk stil nærmest stormer Anders Dam ud ad døren fra sit hjørnekontor i Silkeborg. “Kom, du skal lige med. Du skal lige se noget, der fylder rigtig meget for os lige nu,” siger han. Vi stavrer hastigt ned ad trappen mod gadeplan. Ud ad døren og igennem en tunnel under Jyske Banks knopskydende byggeri, der fylder et par fodboldbaner bag den lille beskedne filialfacade, der vender ud mod en af byens gågader. Anders Dams nøglekort baner vejen ad de snørklede bagveje. Op ad en lille trappe til et udendørs parkeringsanlæg. Tværs over parkeringspladsen. Ind igennem en glasdør til en forholdsvis ny kontorbygning med højt til loftet, og hvor plakatstore plancher med store Gannt-diagrammer 46 Innovation by Communication og procesbeskrivelser viser noget om den kompleksitet, der i øjeblikket udspiller sig i lokalerne. Vi er trådt ind i bankens it-afdeling, som i de seneste mange måneder har været omdannet til et kommandocenter for overflytning af bankens it-system til bankcentralen Bankdata. “Skiftet har tre perspektiver. Et økonomisk, fordi det gav nogle umiddelbare besparelser. Et udviklingsmæssigt, fordi det bliver billigere at udvikle. Og et strategisk perspektiv, fordi det bliver lettere at fusionere med andre banker,” siger Anders Dam. Det var imidlertid slet ikke den logik, der herskede i banken for blot fem år siden. Da holdt banken nidkært fast LEDELSE finans fusion teknologi TOPLEDEREN Mandag Morgen Navigation 04 47 i sit eget it-system. Udviklingen af systemet foregik dengang i Silkeborg, og her var man pavestolte af det faktum. Men den markante holdningsændring om at outsource til Bankdata er som sindbilledet på den omfattende transformation, der i øjeblikket præger en presset dansk finanssektor. Lige nu kæmper alle med at tilpasse sig et helt nyt sæt spilleregler. Udlånseventyr med hård landing Før krisen handlede det nemlig om at differentiere sig og fremhæve egne fjer i bestræbelserne på at tiltrække nye kunder. Det var dengang, da alle banker satsede på organisk vækst og tilsyneladende lykkedes med det, indtil krisen åbenbarede grumme sandheder i udlånsbøgerne. Faresignalerne blinkede i sektoren, men de var som indhyllet i en tåge af fremgang. Alt gik bare frem, og i finanssektorens heyday gik antallet af pengeinstitutter fra 9 til 18. I dag er antallet nede på 11. “For fem år siden ville alle bare være store. Alle åbnede filialer og gik ind over hinandens territorier. Vi kunne se, at det var meget få kunder, vi mistede. Det vidner om, hvor svært det er at ekspandere. Det var til gengæld det lidt mere løse materiale, der farede rundt, når der kom en ny bank,” siger Anders Dam med henvisning til de sager om dårlige udlån, der kvalte banker som Bank Trelleborg, Roskilde Bank og Fionia Bank. Jyske Bank klarede sig igennem krisen, men måtte ligesom sektorens andre aktører igennem omfattende nedskrivninger på dårlige udlån, fald i aktiekursen og vanskeligheder ved at tjene penge. Se figur 1. Set fra bankdirektionslokalerne er virkeligheden altså en anden. Før 2008 var bankdirektørerne konger over eget herredømme, og de erobrede organisk vækst i form af nye kunder til forretningen - eksempelvis i en skarp konkurrence om at tilbyde de billigste udlån tilskyndet af lidt for kække bonusordninger. Ingen i sektoren kærede sig dengang om fusioner og konsolidering, og hvis de endelig gjorde, var det under den klare forudsætning, at egne brands skulle overleve. TIDSLINJE JYSKE BANK 48 Innovation by Communication JYSKE BANK PRESSET AF NEDSKRIVNINGER Regnskabstal, i mio. kr. 6.000 Netto rente- og gebyrindtægter 5.000 4.000 3.000 Årets resultat 2.000 Nedskrivninger på udlån 1.000 0 MM 2007 2008 2009 2010 2011 Siden krisen har Jyske Bank ligesom sektoren generelt kæmpet med nedskrivninger på lån, der sammen med de stagnerende indtægter har presset bundlinjen. FIGUR 1 Kilde — Jyske Bank. Sådan er det delvist stadig, også i Jyske Bank, men spørgsmålet er, hvornår stædigheden mørnes. Banksektoren er i disse år under et massivt pres for at nedbringe omkostningerne, og en vej ud af moradset er netop fusioner. Et nøgletal, som alle skæver til, er indtjening pr. omkostningskrone. I Jyske Banks tilfælde er den faldet fra 1,68 i 2007 til 1,10 i dag – et fald, der præger de fleste af de store pengeinstitutter. Se figur 2. “Enten skal der skæres i omkostningerne, eller også skal banken tage aktiv del i en konsolidering. I den sammenhæng er det mest oplagte at gå sammen med Sydbank,” ly- 1967 1969 Jyske Bank bliver grundlagt. En fusion af Silkeborg Bank, Kjellerup Bank, Kjellerup Handels- og Landbrugsbank og Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg bliver til Jyske Bank. Poul Norup bliver bankens første ordførende direktør. Jyske Bank etablerer sig i København. 1972 Ekspansionen fortsætter med udbygning af afdelingsnettet. Bankens vækst i de første fem år har været betydelig større end ventet. Medarbejderantallet er fordoblet i perioden. TOPLEDEREN Anders Christian Dam Født 29. februar 1956. Uddannet cand.oecon. ved Aarhus Universitet i 1981. ✳ 1982-1987: Håndværksrådet, de sidste to år som cheføkonom. ✳ 1987-1990: Cheføkonom, Jyske Bank. ✳ 1990-1992: Underdirektør, Jyske Bank. ✳ 1992-1995: Direktør i Stibo Datagrafikgruppen. ✳ 1995-1997: Bankdirektør i Jyske Bank. ✳ 1997- : Ordførende direktør for Jyske Bank. Tillidshverv ✳ Bestyrelsesmedlem i Finansrådet. ✳ Bestyrelsesmedlem i Regionale Bankers Forening. BANKERNE TJENER FOR LIDT Indtjening pr. omkostningskrone, 2007-2011 Sydbank A/S Nykredit Bank A/S 2,50 Danske Bank A/S 2,00 Nordea Bank A/S Jyske Bank A/S 1,50 1,00 0,50 0,00 2007 ✳ Bestyrelsesmedlem i DLR Kredit. ✳ Bestyrelsesmedlem i Bankdata. ✳ Næstformand i PRAS A/S MM 2008 2009 2010 2011 Bankernes indtjening er så meget under pres, at de kun med nød og næppe kan modsvare omkostningerne. FIGUR 2 Kilde — Finanstilsynet, 2012. der det fra bankanalytiker Lars Holm fra Danske Markets Equities om Jyske Banks udfordring. Anders Dam er enig i analysen af, at banken skal vokse eller skrue ned for omkostningerne. “Vi kan absorbere en hel del flere engagementer i vores bank, og det er det signal, vi sender. Men er der ingen andre, der vil være sammen med os, så må vi koncentrere os om at tilpasse omkostningerne,” siger Anders Dam. Fra rebel til nestor At Jyske Bank udsender så ivrige opkøbs- og fusionssignaler, er altså nyt, og havde man spurgt Anders Dam for fem år siden, havde han afvist tanken. Men i dag er det eneste udvej for en stor bank, der vil overleve. “Det har været en underlig rejse – fra alt går frem, til man skal kæmpe for at overleve,” siger han, men går til den nye udfordring med jyske stormskridt. “Det er let nok at være medvindsdirektør, men nu skal du vise, at du kan køre tingene i modvind,” siger han. Anders Dam har fået en ny rolle i finanssektoren og er i øjeblikket den bankdirektør fra de ti største banker, der har siddet længst på posten, og der er kun omtrent tre fra hele sektoren, der har siddet længere. Rebellen, der altid udfordrer, er med andre ord blevet nestoren i det slipse- 1977 1983 1983 1984 Jyske Bank fejrer 10 års jubilæum. Tilgangen af kunder og konti vokser stadig. Der bliver i 1977 oprettet næsten 30.000 nye indlånskonti. Jyske Bank overtager Vendelbobanken. Vendelbobanken er kommet i vanskeligheder og ønsker en fusion. Jyske Bank får 22 nye afdelinger og et godt fodfæste i det nordjyske. Jyske Bank åbner i London. I første omgang som et repræsentationskontor, men i 1986 bliver kontoret omdannet til en afdeling af Jyske Bank. I 2008 vælger Jyske Bank at trække sig ud af London igen. Jyske Bank åbner på Solkysten i Spanien. Målet er at tilbyde rådgivning til formuende danske kunder. 1980 Jyske Bank overtager Finansbanken. Mandag Morgen Navigation 04 49 klædte selskab rundt om mødebordet i Finansrådet. Han er nu manden, som betegner sig selv som “gammelnissen”. I finanssektoren har Anders Dam ellers været kendt som manden med de bramfri holdninger og en vis rebelskhed – en rolle, der i banksektoren altid synes at have tilfaldet den ordførende direktør i Silkeborg-banken. Ikke mindst Anders Dams forgænger, Poul Norup, indtog den rolle. I 1982 blev han portrætteret i Jyllands-Posten med den umiddelbart lidet flatterende titel “havkatten i hyttefadet”, bl.a. på grund af sine utraditionelle initiativer. Tilnavnet er siden blevet en del af bankens storytelling og et bevis på, at den bevidst bestræber sig på at gøre tingene anderledes. Flere eksempler er siden kommet til. Banken har etableret sin egen tv-station, og under konceptet Jyske Forskelle blev banken pludselig til en kaffebar med et interiør malet i pangfarver og produkter solgt i fysiske pakker. En kantet og særegen bank, men det har altid været en del af finanssektorens indre logik, at den spillede den rolle. Tidligere Nykredit-direktør Mogens Munk-Rasmussen mener, at Anders Dam fint har videreført traditionen: “Han er meget velbegavet og en rigtig flink fyr – også privat. Men sommetider ryger der finker af panden, og han skulle måske have tænkt sig lidt bedre om. Sådan har det altid været med Jyske Bank. Jyske Bank er bank på Jyske Banks præmisser,” som han siger. De to kom til at kende hinanden rigtig godt i forbindelse med salget af Totalkredit til Nykredit – en i øvrigt interessant proces set i lyset af dagens udfordringer for banksektoren, så den vender vi tilbage til. UDLÅNSFESTEN ER FORBI Udlånsvækstrater i procent, finanssektoren 30 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15 MM 2002 2004 2006 2008 2010 FIGUR 3 Udlånsfesten i årene 2005-2007 er nu afløst af lav vækst. Det koster på bankernes indtjening. Kilde — Finanstilsynet, 2012. En kantet bankdirektør Når Anders Dam træder frem på den offentlige scene, vælger han selv, hvad han vil deltage i, for han bruger ikke en dyr kommunikationsrådgiver. Blandt andet harcelerede han over bankpakke 1, fordi den efter hans opfattelse blev udformet forkert. “Det betød, at de forkerte kom til at betale for bankpakke 1,” sagde han dengang. Det gentager han gerne i dag. “Indlånerne fik en ubegrænset garanti, og når du får en garanti, skal du normalt betale for den. Det kom indlånerne ikke til. Hvorfor ikke? Fordi der var indlånsunderskud, som vi gerne ville ud af. Derfor blev indlånsrenterne relativt presset op. Derfor blev pengene hentet ved udlånskunderne. De stærkeste? Nej, de svageste. Og det har fået mange til at føle, at der er en kreditklemme. Når du lader markedet om – om jeg så må sige – at løse skatteopkrævningen, så går det ud over de svageste,” siger han. Offentligheden oplevede også en meget kontant bankdirektør i sagen om Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer (JIHMO), hvor investorer endte med at tabe 80 pct. af deres investering i en fond, der blev markedsført som lavrisikoinvestering. Sagen har efterfølgende haft et uskønt forløb. I 2009 gav Finanstilsynet en påtale for overtrædelse af regler om god skik på baggrund af det skriftlige materiale, der i sin tid blev udviklet til at sælge fonden. Jyske Bank stævnede til- 1987 1990 1991 Åbner afdelinger i Hamburg og på Gibraltar. Sidstnævnte er senere centrum i en spektakulær svindelsag. Totalkredit bliver startet. Jyske Bank deltager aktivt i etableringen af Totalkredit, der er en genoplivning af Provinsbankernes Reallånefond. Spjeldnæs-sagen begynder. Ifølge banken havde daværende direktør for datterbanken på Gibraltar, Jan-Henning Spjeldnæs, forhøjet og oprettet lån ud over sine beføjelser. Sagen udløser hensættelser for 500 mio. kr. og flere års spekulationer om, hvor meget banken reelt vidste. 1989 Bankens ordførende direktør, Poul Norup, går på pension. Kaj Steenkjær udnævnes til ny ordførende direktør. 50 Innovation by Communication TOPLEDEREN synet med en påstand om, at påtalen var ugyldig. Siden har Pengeinstitutankenævnet taget stilling til 83 sager, hvoraf 28 var i bankens favør, men flertallet blev afgjort til sagsøgers fordel. I 2010 fik Investorforeningen ret til fri proces i forbindelse med et gruppesøgsmål, og Vestre Landsret tillod i januar, at foreningen anlagde søgsmålet, men Jyske Bank kærede afgørelsen til Højesteret. Sagen endte i september med et forligstilbud. Men trods de mange vink i investorernes favør fastholder banken stadig, at der generelt ikke er begået “ansvarspådragende fejl”, som Anders Dam udtrykte det i en pressemeddelelse. En kedelig sag for banken, der bl.a. har fået erhvervskommentatorer til at skyde med skarpt. Som redaktøren for Berlingske Business Magasin skrev for nylig som en kommentar til den dårlige sag for banken: “Faren er, at Jyske Banks kultur fremstår altdominerende, arrogant og ikke indbydende.” Og det er alt andet lige ikke de bedste tillægsord at have klistret på sig, hvis man gerne vil indgå finansielle ægteskaber. Anders Dam siger til kritikken: “Vi føler os ikke arrogante og tager imod alle henvendelser pænt og ordentligt.” Bankerne skaffede ikke længere funding – bankers “råmateriale” – ved at trække på indlånernes konti, men finansierede det med nye lån og hentede pengene på de internationale kapitalmarkeder. Udlånsiver prægede med andre ord sektoren, og den efterlod en em af råddenskab. Der var historier om pantebrevskarrusellerne, hvor pantebreve i ejendomme blev skåret ud i småbidder og solgt til udlånsivrige pengeinstitutter. Der florerede også historier om de 15-16 såkaldte developere, der rejste fra pengeinstitut til pengeinstitut for at skaffe kreditter. Mange steder fik de klart nej, men de kreditfolk, der havde sagt nej, kunne senere læse i medierne, at det tilsyneladende alligevel var lykkedes developerne at rejse penge til deres ejendomsprojekter. Mere nød end lyst At dørene står åbne i Silkeborg, efterlader Anders Dams udmeldinger ikke længere tvivl om. Men at banksektoren er på frierfødder, skyldes nok nærmere nød end lyst. For at begribe skiftet i finanssektoren er der brug for et lille vue tilbage over bankdrift i perioden fra begyndelsen af 90’erne til krisen i 2008. Reelt var perioden en lang højkonjunktur. Et par kriser som bl.a. internetboblen ramte, jovist, men kriserne rokkede ikke ved mantraet for perioden: vækst. En vækstfyldt økonomi kræver kreditter fra banker, der evner at stille kapital til rådighed, og det var lige præcis, hvad bankerne kæmpede om at gøre. Udlånsvæksten voksede i 2005, 2006 og 2007 med cirka 25 procent årligt. I årene før var vækstraterne kun encifrede. Se figur 3. Svineheld og rettidig omhu Alligevel kom omfanget af dårlige lån som en stor overraskelse – også i Silkeborg, fortæller Anders Dam. “Først kom Bank Trelleborg, dernæst kom Roskilde Bank – og så væltede det hele. Vi havde ikke gennemskuet, at omfanget af dårlige kreditter var så stort, som det var. Vi havde indtryk af, at det gik dårligt, men derfra og til at egenkapitalen ikke kunne dække det – altså en underbalance og udlånstab på 30 pct. – det var helt uhørt,” siger Anders Dam. Set i bakspejlet er Jyske Bank sluppet nådigt igennem krisen. Var det rent held? “Der er et element af tilfældigheder – intet overstiger svineheld. Men vi havde trods alt også en vis indsigt. Det kunne ikke blive ved med at gå med vækstrater på 20-30 pct. Og i 2007 lavede vi i efteråret en planche til en intern lederkonference over de banker, der risikerede at gå ned på grund af likviditetsmangel. Den kan jeg godt holde ud at kigge på i dag,” siger Anders Dam. Til gengæld havde hverken Anders Dam eller andre pengeinstitutdirektører gennemskuet dybden af krisen. “Vi gennemskuede ikke, at kapitalkrav og det, at vi skulle betale for andres ulykke, gjorde krisen så dyb,” siger han. 1992 1996 1997 Året er hårdt for Jyske Bank. Banken realiserer tab og hensættelser på 1,3 mia. kr., hvoraf 344 mio. kr. skyldes yderligere afskrivninger vedrørende Gibraltar. Forretningskonceptet Jyske Forskelle ser dagens lys. Målet er at lade Jyske Bank skille sig ud fra andre danske banker. Det udmønter sig bl.a. i skrankefri afdelinger. Generationsskifte i bankens direktion. Ordførende direktør siden 1989, Kaj Steenkjær, går på pension efter 43 års virke i banken. Anders Dam bliver ny ordførende direktør. 5. november 2012 Navigation 04 51 Jyske Banks held var, at banken i god tid traf nogle beslutninger, der i et senere perspektiv viste sig at være rigtige. Allerede i 2006, da Jyske Bank afsluttede differentieringsøvelsen Jyske Forskelle II, besluttede bestyrelsen og direktionen, at omkostningerne skulle nedbringes. Dengang lå bankens omkostninger relativt højere end eksempelvis Sydbanks, der altid har ført en meget stram omkostningspolitik. Arbejdet med at nedbringe omkostningerne var i gang og havde allerede polstret banken, da krisen for alvor ramte. Det betød bl.a., at Jyske Bank slap for at deltage i bankpakke 2 og dermed sparede en del omkostninger og i stedet kunne hente kapital ved en aktieemission til brug for ekspansion under krisen. Anders Dams påstand er, at vilkårene i erhvervslivet har ændret sig, men håndværket i bankernes kreditafdelinger er det samme. “Havde en virksomhed i 2007 en egenkapital på 1 million kr. og ville låne 200.000 kr., var der ingen problemer. På grund af krisen har virksomheden nu en egenkapital på 100.000 kr. og vil gerne låne 200.000 kr., og så er kreditværdigheden altså forringet,” siger Anders Dam. Som i mange andre stridsspørgsmål skal sandheden nok findes et sted midt imellem, lyder det fra bankkendere. Udlån skrumper Men selv om Jyske Bank faktisk er kommet igennem krisen med overskud på bundlinjen, tegner fremtiden ikke lys, hvis ikke strukturerne ændrer sig. Selv de sunde banker er presset af de barske makroforhold. En af de helt store udfordringer er, at udlånsbogen skrumper og dermed langsomt fjerner bankens indtjeningsgrundlag. “Som så mange andre kæmper Jyske Bank med et for stort hovedsæde, der kræver mere volumen. De skal deltage i konsolideringen,” lyder opfordringen fra Lars Holm fra Danske Markets Equities. Ifølge Anders Dam leder banken faktisk med lys og lygte efter projekter at kaste penge i. Meldingen lyder umiddelbart paradoksal, når erhvervslivet skriger om hjælp til at komme ud af kreditklemmen. De udmeldinger hører Anders Dam naturligvis også, men han mener, at problemet ligger i de projekter, som virksomhederne beder banken om at skyde penge i, og ikke i for skrappe kreditpolitikker. “Kommer man med et ordentligt projekt, så vil vi gerne være med. Derfor er det en pseudodebat efter min bedste overbevisning. Vi lånte eksempelvis penge til BOXEN i Herning – og det var midt i den værste krisetid i foråret 2009,” siger han. Lav rente presser En anden udfordring for bankerne er det lave renteniveau. Tidligere kunne bankerne tjene penge på indlånernes penge, fortæller bankanalytiker Asbjørn Mørk fra Carnegie. “Før krisen gav banken eksempelvis 2 pct. på en indlånskonto, og banken kunne så smide indlånet på pengemarkedet og få 3 pct. Det kan de ikke længere, og de penge skal skaffes et andet sted, hvilket er en stor udfordring for bankerne at kommunikere,” siger Asbjørn Mørk. Han henviser til det i mange bankkunders optik groteske i, at kunderne oplever renteforhøjelser, samtidig med at de toneangivende renter fra centralbankerne aldrig har været lavere. Oven i de mere markedsorienterede sager presses finanssektoren også af nye reguleringer fra både staten og EU. Det er eksempelvis krav til økonomisk polstring, likviditetskrav og krav til kvaliteten af funding. Nordea har regnet sig frem til, at de nye krav samlet kommer til at koste den europæiske finanssektor 115 milliarder euro – hvilket svarer til det samlede overskud i banksektoren i 2011. Dertil kommer konsekvenserne af en europæisk bankunion, som EU-kommissionen har lagt op til, men som endnu ikke er så fast i sin støbning, at de konkrete krav ligger fast. Indtil nu har bankerne bl.a. klaret sig ved at hæve renten på udlån. Men det kan ikke blive ved, vurderer Asbjørn Mørk fra Carnegie: “De er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan øge priserne mere. De største kunder kan trykke obligationer i 2003 2004 2005 2006 Jyske Bank sælger 55 pct. af sine aktier i Totalkredit til Nykredit og udsteder købsretter for den resterende del af aktierne. Salget medfører en samlet avance på 1,2 mia. kr. før skat. Jyske Bank bliver repræsenteret i Cannes, Warszawa og Echt i Holland. Der bliver sat punktum i Gibraltar-sagen. Den 15. juli bliver der afsagt dom i straffesagen mod Jan-Henning Spjeldnæs - den tidligere direktør for datterbanken på Gibraltar. Spjeldnæs bliver idømt en straf på fire års betinget fængsel. Jyske Forskelle 2. Generation får verdenspremiere. Filialerne får produktpakker, kaffebar og en havkat på væggen. 52 Innovation by Communication 2005 Med et resultat før skat på 2,2 mia. kr. opnår Jyske Bank det højeste resultat i bankens historie. TOPLEDEREN stedet, og så har vi banker på det danske marked som Handelsbanken og Nordea, der kan funde sig gennem Sverige. Så der er en grænse. Og konkurrencen er intakt,” siger han. Klar til opkøb Presset på bankernes indtjening betyder helt konkret, at et begreb, der var fyord i finanssektoren, er blevet helt aktuelt, men mere af nød end af lyst: Konsolidering forstået som sammenlægning. Pressen spekulerer. Sektoren snakker. Og bankdirektørerne ymter i ny og næ et par sætninger om, at sammensmeltninger er eneste vej frem. Senest luftede Anders Dam tanker om, at 50 banker vil forsvinde fra landkortet i de kommende otte år. Selv mener han, at det er en helt logisk trend, når mere og mere bankforretning alligevel foregår over nettet, og de tunge spillere inden for alle sektorer blot bliver større og større. Jyske Bank har derfor også brugt de senere år på at gøre sig klar til en ny virkelighed. Banken har polstret sig selv økonomisk. Da krisen begyndte, havde Jyske Bank en såkaldt kernekapital – bankens sikre grundkapital – på omkring 7 pct. af de samlede aktiver. Nu ligger den på 13 pct. Jyske Bank har også gjort det lettere at smelte sammen med andre banker. Overflytningen af it-platformen til Bankdata giver – ud over en ventet årlig besparelse på 200 millioner kr. – en bedre mulighed for at overtage banker, der er på andre it-systemer. Tidligere ville det have været en dyr affære at overføre bankerne til Jyske Banks eget it-system. “Så nu er vi klar til at ekspandere,” konstaterer Anders Dam kontant. er set tidligere. De mindre banker søger ofte sammen med andre af de mindre. Den dynamik, hvor små søger sammen med små, bekræftes af Jan Kondrup, direktør i foreningen Lokale Pengeinstitutter. “Alle vil gerne have mere vækst, men lige nu - hvor vi har økonomisk lavvækst - er den eneste mulighed for at vokse at indgå i en fusion. Og der skal man huske to ting. Herhjemme har vi ikke tradition for fjendtlige overtagelser. Og den anden ting, som statistikken over tid viser: Ofte vil man gå sammen med naboen for at bevare den lokale forankring,” siger han. De små banker kan da også være helt rolige. Iveren efter at få mere volumen i sin egen forretning får ikke en Anders Dam til at trække i Dr. Jekyll-klæder og gå på ufin strandhugst. “Er der ikke nogen, der vil med os, så er der ingen, der vil med os. Jeg lever efter Norups gamle ordsprog: Man starter ikke et ægteskab med en voldtægt. De andre skal synes, at det er en god ide, og det er afgørende at have alle medarbejderne med,” siger han. “Se bare på os: 2000 af bankens medarbejdere har kundekontakt. Det er en stor risiko at løbe, hvis du vil lave en fjendtlig overtagelse. Hvad ville du købe? En stor omgang modvilje,” svarer han. Vækst uden tvang Problemet er blot, at overtagelser tilsyneladende er lettere at tale om end at få gjort til virkelighed, og det er netop her, at nogle af Anders Dams største udfordringer ligger. For nylig overtog Danmarks sjettestørste bank, Sparbank Nord, den mindre Sparbank, der tidligere var kendt som Sparbank Vest. Det var altså to mellemstore banker, der gik sammen, og ikke en stor og en lille. Samme tendens Sydbank: Nej Men så til spekulationerne. For hvis de mindre pengeinstitutter har mere lyst til at gå sammen med hinanden, hvem skal Jyske Bank så nære forhåbninger til? Analytikere og finanspressen er ikke i tvivl: Sydbank. Fra iagttagere lyder opfordringen igen og igen om at få de to mellemstore banker smeltet sammen og skabt en ny jysk storbank. Men det er spekulationer, som Anders Dam glider af på, og han ønsker ikke at spille med på nogen af de mange insinuationer. Han siger blot: “Jeg har lagt hånden på Biblen på, at jeg vil kæmpe for, at Jyske Bank vil være det fortsættende navn. Sydbank har, 2008 2008 2009 2011 jyskebank.tv åbner. Som den første bank på verdensplan åbner Jyske Bank en tv-station på nettet jyskebank.tv. Den 22. oktober 2008 udsendte bestyrelsen for Hedgeforeningen Jyske Invest en redegørelse til investorerne, som på et år havde tabt næsten 80 pct. af deres indskud i afdelingen. Jyske Bank gennemfører aktieemission, der giver banken et bruttoprovenu på 1,2 mia. kr., og siger nej til bankpakke 2. Jyske Bank køber dele af Fjordbank Mors. Jyske Bank indgår en aftale med det statslige selskab Finansiel Stabilitet om køb af de væsentligste dele af Fjordbank Mors. Jyske Bank fyrer 150 medarbejdere for at tilpasse sig bankernes nye markedsvilkår. 5. november 2012 Navigation 04 53 så vidt jeg ved, den samme strategi,” siger han. Og lytter man til meldingerne fra hans modpart i Aabenraa, adm. direktør Karen Frøsig, tyder intet på, at de to banker kommer til at indgå noget, der blot minder om et forretningsmæssigt ægteskab. “Jeg tror ikke, at du kan finde to banker i Danmark med en større selvstændighedstrang,” har Karen Frøsig sagt til FinansWatch om muligheden for en fusion med Jyske Bank. Forhandlinger i dølgsmål En ting er imidlertid den officielle historie – en anden er den uofficielle, som hverken Anders Dam, Karen Frøsig eller nogen af de andre aktører af gode grunde ville kunne tale om. Men i bankkredse er det ingen hemmelighed, at en fusion mellem Sydbank og Jyske Bank på mange måder er lettere i dag, end før Karen Frøsig blev topchef. Den tidligere chef i Sydbank, Carsten Andersen, og Anders Dam var kendt som to stridshaner. Da Karen Frøsig overtog roret i 2010, blev der de facto ryddet en sten af vejen. En anden ting, der nærer spekulationerne om et ægteskab mellem Sydbank og Jyske Bank, er Jyske Banks skifte til den fælles bankcentral Bankdata. Ikke alene er det den samme platform, som Sydbank kører sine bankforretninger på, skiftet blev faktisk initieret, næsten samtidig med at Karen Frøsig overtog posten efter Carsten Andersen. Der hersker ingen tvivl om, at der hele tiden foregår langt mere i banksektoren, end offentligheden får færten af – og det er her, vi vender tilbage til Dams relation til tidligere Nykredit-direktør Mogens Munk-Rasmussen. Den giver et præcist fingerpeg om, hvad der kan foregå bag de blanke afvisninger. Da Nykredit i sin tid skulle overtage Totalkredit - de mindre pengeinstitutters realkreditselskab, der bl.a. var ejet af Jyske Bank - foregik forhandlingerne med den daværende Nykredit-chef Mogens Munk-Rasmussen i “dølgsmål”, som Anders Dam selv beskriver det. De to finansbosser måtte ikke ses offentligt sammen og mødtes derfor bl.a. på en svensk ødegård, hvor de talte taktik over middagsbordet. Målet var dengang at udtænke, hvordan de Anders Rostgaard 54 arb@mm.dk Innovation by Communication andre banker også skulle med om bord, fortæller Mogens Munk-Rasmussen. Om der nu foregår forhandlinger i dunkle lokaler på tyske gæstgiverier, må tiden vise. Men er det ikke tilfældet, efterlader det et stort spørgsmål: Hvis de små banker ikke retter kikkerten mod Silkeborg, og hvis kombinationen af Jyske Bank og Sydbank er så umulig, som aktørerne selv hævder – hvad skal Jyske Banks aktionærer så sætte deres lid til? Anders Dam peger på de 10-12 danske banker, der i øjeblikket har det hårdt, og som kan se en ide i at gå sammen med Jyske Bank. “Enten skal de ind over Finansiel Stabilitet, eller også skal det løses på en anden måde. Der har vi vores chance,” siger Anders Dam. Ydmyg Dam, ydmyg nok? Han fortæller, at der allerede har været et par kaffemøder, men at bankerne foreløbig har valgt, at de vil forsøge at klare sig selv. Men det er ad den vej, en fusion bedst kommer på skinner. “Livet har lært mig, at det handler om kemi. Det er en hel åbenbar del af spillet. Er der ikke kemi mellem folk, så kan du glemme alt om samarbejdet,” siger han. Anders Dam gør da også sit bedste for at signalere, at de mindre banker roligt kan komme til ham, og at han ikke blot tromler de små. “Da vi overtog Fjordbank Mors, havde vi planer om at lukke filialen i Øster Jølby. Men det blev vi frarådet. Det er vi glade for. Man skal lytte til de lokale,” siger han. Tiden må vise, om graden af ydmyghed er nok for den jyske bankboss. Foreløbig lader det til, at Anders Dam på sin egen, jyske og ligefremme facon virker tryg ved, at der nok skal ske noget i bankens favør. Så eventuelle bankfusioner vil komme som lyn fra en klar himmel? “Selvfølgelig. Der er tale om kæmpetransaktioner. Et selskab som Totalkredit har i dag en balance på 480 milliarder kr. og giver hvert år et trecifret millionbeløb i indtægt. Når der er penge mellem folk i den størrelsesorden, så er det ikke noget, du gør hen over en weekend,” siger han. Intelligence nye Telebranchens spilleregler År nul i telebranchen Mobilselskaberne verden over har indledt jagten på en ny forretningsmodel. De traditionelle indtjeningskilder er ved at blive fortrængt af den eksplosivt voksende datatrafik. Men ingen af de etablerede spillere har for alvor knækket koden til, hvordan man tjener penge på data. De risikerer at blive væltet bagover af den digitale revolution, der i disse år skyller ind over mobilmarkedet. Det er ikke bare en udfordring for selskaberne selv, men for hele samfundsøkonomien. Beslutningstagerne har hidtil sat deres lid til, at markedet kunne sikre investeringerne i digital infrastruktur. I teleselskaber verden over har direktionerne sendt de gamle forretningsplaner til makulering. Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på mediebranchen, musikbranchen og tv-branchen. Nu er turen kommet til telebranchen. Og alt tyder på, at omstillingen kommer til at gøre lige så ondt som i de andre sektorer, hvor bits og bytes har skabt helt nye konkurrencebetingelser og sendt gamle aktører til tælling. Rejsen fra den gamle til den nye virkelighed bliver lang og smertefuld, og mange af de veletablerede spillere skal stort set starte fra nul. 56 Innovation by Communication De traditionelle indtjeningskilder – tale og tekstbeskeder – er ved at tørre ud. Se også figur 1. Fremtidens forretning ligger i datatrafikken, som mobilselskaberne ikke i dag tjener nævneværdige penge på. Datatrafik har tidligere været betragtet som en form for overskudsprodukt på operatørernes netværk, og forbrugerne er blevet vænnet til at få det leveret som en billig ekstraydelse, der er uafhængig af forbruget. Men på få år har den eksplosive udbredelse af smartphones, med Apples iPhone i spidsen, radikalt ændret den måde, forbrugerne bruger mobiltelefonen på. Og tjenester Intelligence DANSKERNE ÆNDRER ADFÆRD PÅ MOBILEN Telia Kunderne skal se værdien af data Mobilsamtaler 2005-2011, millioner minutter 1.200 800 Mobiltelefonselskaberne har efterhånden vænnet kunder til, at data flyder ad libitum – i hjemmet via et kabel eller på farten via teleselskabernes mobilmaster. Telia erkender, at denne model ikke er holdbar i længden. Derfor vil kunderne i stigende grad møde et loft for dataforbruget, hvorefter de skal tilkøbe mere. “Vi går fra den klassiske betaling for tale – jo mere du taler, desto mere betaler du – til en slags omkostningskontrol på dataforbruget,” siger Kennet Rådne, chef for Global Product Management i den svensk-finske telekoncern TeliaSonera, der står bag Telia i Danmark. Til gengæld vurderer han – baseret på amerikanske erfaringer fra Verizon – at tale og sms ender med at blive en flatrate-ydelse, hvor man kan tale og sms’e lige så tosset, man vil. “Den nye variabel for teleselskaberne vil være data,” siger han. Kunden køber eksempelvis en pakke med op til 5GB data, og hvis vedkommende gerne vil have mere data, skal der betales for det ekstra forbrug. TeliaSonera arbejder med forskellige modeller, der er målrettet særlige kundebehov. De forskellige pakker vil have forskellige salgspunkter som volumen, hastighed og kvalitet. Har man eksempelvis brug for tv, kan man købe en pakke, hvor der er plads til tv, mens erhvervskunder med brug for hurtigt internet på farten eksempelvis kan tilkøbe sig “business class”-service. Ud over de kundevendte services arbejder Telia Sonera i maskinrummet med at skabe nye forretningsmodeller. Eksempelvis bidrager TeliaSonera med sine netværkskompetencer til partnere fra forskellige sektorer – bl.a. sundhedssektoren og transportsektoren. “De leverer løsningerne, og vi sørger for den platform, der gør, at de mange nye maskiner i de forskellige sektorer kan tale sammen,” siger Kennet Rådne. 400 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2010 2011 Sms-beskeder 2005-2011, millioner beskeder 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2005 2006 2007 2008 2009 Datatrafik, millioner megabyte 1.600 1.200 800 400 0 2010/1 MM 2010/2 2011/1 2011/2 FIGUR 1 Mobilselskabernes traditionelle indtægtskilder halter. Væksten i mobilsamtaler aftager, og antallet af sms-beskeder er på retur. Til gengæld er der en eksplosiv vækst i datatrafikken, som det imidlertid endnu ikke er lykkedes mobilselskaberne at tjene penge på. Kilde — Telestatistik andet halvår 2011, Erhvervsstyrelsen. som Skype, der flytter taletelefonien over på det åbne internet, er i stigende omfang flyttet ind på selve mobiltelefonen. TeliaSoneras topchef, Lars Nyberg, varslede tidligere på året, at svensk-finske telekoncern ville begrænse brugen af Skype på sit netværk, fordi tjenesten bruger datanetværket til at stjæle traditionel taletrafik. “80 pct. af vores omsætning kommer fra samtaler, og det er vi nødt til at beskytte. Hvis vi siger, at samtaler er gratis, så er den her virksomhed ødelagt – sammen med alle andre operatører,” lød det fra Lars Nyberg. TEKNOLOGI telefoni internet forretning Budskabet vakte stor vrede blandt forbrugere og politikere, og topchefen har siden modereret sine udtalelser. Men udfordringen er ikke forsvundet af den grund. Reelt står teleselskaberne på globalt plan i år nul. “Om fire-fem år vil man kunne kigge tilbage på årene 2012-2013 og se, at det var der, transformationen skete,” lyder det fra Kennet Rådne, der er chef for Global Product Management i mobilenheden i TeliaSonera. Anders Jensen, chief marketing officer i TDC og koncerndirektør for TDC Privat, siger det på denne måde: “Hele branchen har været igennem en ganske omfattende innovation Mandag Morgen Navigation 04 57 evolution i de seneste 5-6 år. Det økosystem og den værdikæde, vi har været vant til, har fået et nyt fundament,” siger Anders Jensen. En teknologisk revolution Den globale telesektors udfordringer drives af et teknologisk skifte af historiske dimensioner, som for alvor blev skubbet i gang med udbredelsen af smartphonen. Basalt set betyder udviklingen, at telefonen bliver adgangspunktet for en lang række funktioner, hvor traditionel mobiltelefoni blot er én. Sms-beskeder har hidtil udgjort omkring 20 pct. af mobilselskabernes indtjening, men denne form for kommunikation er langsomt ved at forsvinde til fordel for Telenor Mere retvisende prissætning Den norske telekoncern Telenor vil i første omgang møde udfordringerne på mobilmarkedet med et skarpt fokus på omkostningerne. Senere er det planen at åbne op for mere differentierede datapakker. Finansdirektør Henrik Skov fra Telenor i Danmark mener, at så længe der er overkapacitet på mobilnetværkene – og det er der nu – så er der intet incitament til at differentiere produkterne endnu. “Vi har bygget en motorvej, hvor der ikke kører så mange biler lige nu, men hvor der på et tidspunkt vil opstå kø. Derfor vil vi på længere sigt se en eller anden form for differentieret prissætning, hvor kunder med et meget højt forbrug vil betale en anden pris end andre,” siger Henrik Skov. “For teleselskaberne har det været nemt at kaste data gratis efter nye kunder, fordi der har været plads på netværket. Sådan bliver det ikke ved. Vi vil se en mere retvisende prissætning af data i forhold til coststruktur,” siger han uden dog at blive mere specifik. Telenor har ligesom sine konkurrenter oplevet, hvordan indtjeningen er under pres. Men samtidig oplever selskabet et øget krav fra kunderne om at udbygge netværket. Et stærkt netværk er derfor stadig en konkurrenceparameter ved siden af prisen. “På datasiden kan vi se, at det bliver afgørende at honorere kundernes efterspørgsel. Det er en eksplosion. De efterspørger data alle steder, og de er utilfredse med, at der ikke er god dækning alle steder i landet,” siger Henrik Skov. 58 Innovation by Communication bl.a. beskeder over det sociale netværk Facebook. Mens sms’er og taletelefoni stagnerer, er datatrafikken eksploderet. På halvandet år – fra første halvår 2010 til andet halvår 2011 er dataforbruget i Danmark fordoblet fra 6,5 til 14,7 milliarder megabyte. Tallene for første halvår af 2012, der ventes klar i begyndelsen af november, ventes at vise fortsat stigning. Teleselskabernes traditionelle kerneopgave har været at sikre en forbindelse mellem kunde A og kunde B. Modellen har med små teknologiske ryk været den samme, siden Alexander Graham Bell grundlagde verdens første teleselskab i 1877. Dengang var det en telefondame, der helt fysisk etablerede linjerne ved at forbinde forskellige kabler på et omstillingsbord. Senere blev opgaven en mekanisk proces med et hav af elektriske relæer. Og i slutningen af forrige århundrede blev selve omstillingen mellem telefonkunderne digital. Men de teknologiske spring har ikke ændret ved den grundlæggende forretningsmodel. Selskaberne opkrævede stadig penge for taletiden, og interne aftaler mellem selskaberne sikrede, at kaldene blev båret videre. Via de stadig bedre, og i stigende grad mobile, internetforbindelser kan forbindelsen etableres ad kanaler, som teleselskaberne ikke er herrer over. I forbrugernes øjne risikerer de at blive et ligegyldigt mellemled – et rent forsyningsselskab, der blot leverer en rå strøm af data. Forbrugerne er i al ubemærkethed ved at kappe relationsbåndene til teleselskaberne. “Nu er applikationer et fokuspunkt for brugerne, og udbyderen er ude af syne for de fleste,” vurderer teleanalytiker Dan Bieler fra Forrester Research, der rådgiver nogle af Europas største teleselskaber. Alt tyder på, at forbrugerne knytter sig tættere til de forskellige services, der er på smartphonen. Google, Apple og Amazon har med deres applikationsbutikker og services overtaget kontakten med forbrugeren – og ikke kun i forbindelse med tekstbaserede applikationer. Taledelen er som nævnt truet af tjenester som Skype, Google Talk, Apples Facetime, Tango og Viber. Alle services tilbyder såkaldt IP-telefoni, hvor samtalerne foregår over internettet. I telefonsprog betegnes sådanne services som “over the top”. Problemet i teleselskabernes optik er, at ingen af disse reelt betaler for at nå frem til kunderne via det mobile netværk. Teleselskaberne medgiver selv, at de har medvirket til at vænne forbrugerne til, at de heller ikke skal betale for forbruget. Fem nye forretningsmodeller Når telesektoren ikke for længst har taget hul på det nødvendige paradigmeskifte, skyldes det flere forhold. En Intelligence vigtig forklaring er hastigheden på det mobile bredbånd. Indtil for få år siden var adgangen til internettet fra mobiltelefonerne sløv. Forbindelserne tillod reelt ikke taletelefoni over datanetværket i en fornuftig kvalitet. Men der skete et skifte med fremkomsten af smartphones og udbredelsen af høje hastigheder over det mobile bredbåndsnet – først HSDPA, der speedede op for 3G-netværket, og senere LTE, der også kaldes 4G. Nu er jagten på nye forretningsmodeller gået ind. Helt grundlæggende er der nemlig intet, der tyder på, at selskaberne kan opveje den tabte indtjening ved blot at tage flere penge for dataforbruget. Risikoen er, at man blot parallelforskyder den udmarvende priskonkurrence til et andet marked. Dan Bieler fra Forrester Research fremhæver, at data allerede er blevet en standardvare. Kan man ikke få den billigt fra leverandør A, kan man få den fra leverandør B. Og hvis ens telefonforbrug alligevel foregår mest over datanettet, vil navnet på leverandøren være ligegyldigt. Allerede nu ser man tegn på, at forbrugerne mere eller mindre vælger udbydere på ad hoc-basis: “Vi ser også en begyndende udvikling med telefoner, der har flere SIMkort indbygget, så kunden selv kan vælge, hvilken udbyder vedkommende ønsker at bruge i den konkrete situation,” siger Dan Bieler. Derfor er der brug for langt større opfindsomhed fra teleselskabernes side. “De kan ikke bare hæve tarifferne. De er nødt til at tænke i andre baner,” siger Dan Bieler. De teleeksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på en række muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller, hvor selskaberne udnytter eksisterende styrker, der endnu ikke er kommercialiseret. Løsning 1 Diriger trafikken En af teleselskabernes styrkepositioner er selve kontrollen over netværket. Den internationalt anerkendte teleekspert Martin Geddes foreslår, at operatørerne ser sig selv som en form for trafikkontrollanter. “I dag kan man godt have en for- bindelse med høj båndbredde, men det siger intet om kvaliteten af forbindelsen. Der kan være en høj grad af forsinkelse, der gør det svært at føre almindelige samtaler,” siger han. Pointen er, at teleselskaberne – hvis de ønsker – kan tilbyde særlige pakker til kunderne. Én pakke målrettet den krævende hjemmearbejdsplads, hvor det skal være muligt at gennemføre stabile videomøder. En anden med ekstra stærkt mobilt bredbånd, så f.eks. en sælger på farten er lige så godt kørende online fra bilen som fra kontoret. Trafikmodellen kunne også virke med modsat fortegn, således at f.eks. over the top-spillerne betaler for at få en førsteret på internettet til bestemte kunder. Men det åbner for en kontrover- siel politisk diskussion, fordi enhver forfordeling af bestemte aktører på netværket anfægter det næsten hellige princip om netneutralitet: at der skal være lige adgang for alle på internettet. Lige nu er debatten om netneutralitet ikke det store problem i Danmark, fordi der stadig er overkapacitet på mobilnetværket. Men med eksplosionen i forbruget bliver det på et tidspunkt nødvendigt at tage debatten, vurderer John Strand. “Hvis man vil have færre biler i København, kan man hæve parkeringspriserne eller lave en betalingsring rundt om byen. Den mulighed har teleselskaberne ikke. At det kan blive nødvendigt på sigt, er der ingen tvivl om, men det vil også skabe en del politisk modstand,” siger han. Intelligence 5. november 2012 59 Løsning 2 Udnyt afregningsekspertisen En anden af teleselskabernes styrker er deres evne til at håndtere kompleks afregning med de såkaldte billingsystemer. Løsning 3 Sælg data Google og Facebook er verdensmestre i den kontroversielle kunst at op- Løsning 4 Brug netværkskompetencen 60 Innovation by Communication Det danske konsulenthus Strand Consult, der har specialiseret sig i telesektoren, har udviklet et bud på en forretningsmodel, Broadband Content Access Provider (BCAP), der bygger videre på denne styrke. Grundideen er at give indholdsleverandører og serviceudbydere i det digitale univers mulighed for at bruge teleoperatørernes netværk til at levere betalingstjenester, som afregnes gennem operatørernes billing-systemer. “Det er en model, som minder meget om det, man kender fra det mange milliarder kr. store marked for diverse tjenester til mobiltelefoner. Det startede med ringetoner og logoer, men har siden udviklet sig voldsomt,” siger John Strand fra Strand Consult. Dan Bieler fra Forrester Research peger på en løsning, der ligger lidt i samme toneart, hvor teleselskaberne bliver en slags betalingskanal. “Flere vil gerne have fat i dette marked. Google med Google Wallet, Facebook, kreditkortfirmaer og betalingstjenesten PayPal for blot at nævne nogle. Men telefonselskaberne har kompetencerne og kan potentielt også knytte betaling til en bestemt kontekst. De ved, hvor brugerne er, og hvad de laver. Ser brugeren eksempelvis på et HD-klip, skal vedkommende muligvis have boostet sin forbindelse midlertidigt, mens vedkommende ser videoklippet,” foreslår Dan Bieler som en af mulighederne ved at krydse betaling og indhold. samle og anvende data fra brugerne i kommercielt øjemed. Teleselskaberne har også adgang til store mængder af brugeroplysning, men har indtil videre holdt sig tilbage. “Hvem ringer til hvem? Hvem kigger på hvilke websider? Det ved selskaberne, men de har ikke brugt det. På dette område har de en styrkeposition og et potentielt produkt, de kan sælge videre til tredjepart,” siger Dan Bieler fra Forrester Research. Nye studier peger på, at det kommercielle potentiale er stort. En gruppe forskere ved University of Birmingham offentliggjorde i sommer et stu- die, hvor de på baggrund af data fra en persons mobiltelefon kunne forudse vedkommendes bevægelsesmønstre og fysiske destinationer med en meget lille fejlmargin. Det giver mulighed for at målrette markedsføring til personer, der er på vej mod en bestemt fysisk destination. At udnytte mulighederne kræver dog, at teleselskaberne formår at styre fri af de største bekymringer i forhold til etik og privatliv. “Det er et minefelt. Men vi ser allerede – især i USA – de første, der samler og anonymiserer data og sælger dem videre,” siger Dan Bieler. Teleselskaberne har over 100 års erfaring med at drive og udvikle et vidtforgrenet kommunikationsnetværk. Det gør det muligt at udvikle unikke løsninger af høj kvalitet, som andre ikke kan tilbyde. Store teleselskaber som Deutsche Telekom og franske Orange har eksempelvis lavet videokonferenceløsninger, der forener alle de eksisterende udbydere af videokonferencer på en teknisk enkel platform. Dermed er det ligegyldigt, om en deltager i konferencen medvirker via Skype, MS Lync eller Google Video Chat. Med løsningerne slipper virksomhederne altså for at kræve, at alle deltagere i en videokonference bruger en bestemt teknologi. Uanset hvilken løsning de enkelte deltagere foretrækker, kan teleudbyderen bringe dem sammen i et stabilt, lukket og sikkert miljø. Intelligence Løsning 5 Skab nye alliancer Uanset de nye forretningsmuligheder er telesektoren under pres, og mange aktører vil få det hårdt. En del af svaret på sektorens træng- sler handler derfor om konsolidering. Iagttagere betragter det som helt nødvendigt for at hive omkostninger ud af sektoren. Telia og Telenor har allerede indgået en strategisk alliance om at dele mastenettet, så det ene selskab ikke nødvendigvis behøver at etablere master i områder, hvor dækningen er dårlig. “Modellen er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet. Det kan forbedre indtjeningen eller i hvert fald kompensere for den nedgang i indtjeningen, som faldende priser resulterer i,” siger John Strand. Denne form for netværkskonsolidering sker nu overalt i Europa. For tre-fem år siden mente mobiludbyder- At teleselskaberne – også de danske – i øjeblikket kæmper med forretningsmodellen, hersker der ikke tvivl om. Ingen af de fire store selskaber på det danske marked er i decideret krise. De tjener stadig penge. Men de seneste kvartalstal fra Telenor og Telia Danmark peger på, at det er forretninger under et stigende pres. Norske Telenor måtte ved aflæggelsen af tredjekvartals tallene i slutningen af oktober notere et fald i driftsoverskuddet (EBITDA) fra 459 millioner kr. i fjor til 309 millioner kr. i år. Det svarer til et fald fra 28 pct. af den samlede indtjening i fjor til 23 pct. i år. I midten af oktober var der også dystre meldinger fra TeliaSonera, der ejer Telia Danmark. Trods en nedgang i omkostningerne, bl.a. på grund af en fyringsrunde i fjor, faldt driftsoverskuddet (EBITDA) til 12,6 pct. mod 15,2 pct. i samme periode i fjor. Til sammenligning går det meget bedre for Telia i vores nabolande. I Sverige var driftsoverskuddet på 44 pct., og i Norge på 33 pct. I den forbindelse sagde Telias topchef, Lars Nyberg, til det svenske Nyhetsbyrån Direkt: “Danmark er et vigtigt marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har ne, at det netop var netværkskvaliteten, de skulle differentiere sig på. Det har i den grad ændret sig. Ifølge John Strand tyder intet på, at netværkssammenlægningerne påvirker konkurrencen på mobilmarkedet i negativ retning, selv om det ofte er politikernes første bekymring. “Ser man på lande, hvor operatørerne har indledt netværkssamarbejder eller er ved at gøre det – Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Irland – er der ingen tvivl om, at konkurrencen nok skal fungere i fremtiden. Det gælder både blandt netværksoperatører og de mange små selskaber, der bruger de store operatørers netværk,” siger John Strand. på andre markeder, men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau.” Helt objektivt kan man altså konstatere, at en global telekoncern som TeliaSonera – som billedet ser ud lige nu – får mere ud af at investere i andre lande end Danmark. Derfor kan det pressede mobilmarked også ende som en samfundsudfordring. Et samfundsanliggende Ligesom datatrafikken er blevet helt essentiel for mobilkunderne, er den også blevet en kritisk faktor for, at hele samfundet fungerer. Investeringerne i den digitale infrastruktur foregår i dag for teleselskabernes regning. Dermed har man overladt en vigtig samfundsopgave til markedet. Og derfor bør politikerne også holde et vågent øje med, om den negative udvikling fortsætter, mener teleanalytiker John Strand. “Regeringens bredbåndsmål er en drøm, men ikke en garanti. Det er kun dem, der skriver checken, der kan give garantier,” siger han. Herhjemme investerer de fire store teleselskaber løbende massive summer i udbygning af den digitale infrastruktur. De samlede investeringer i telesektoren lå i 2010 i Intelligence 5. november 2012 61 TDC Tror på bred palet FORRETNINGSMODEL UNDER PRES Udviklingen i trafikmængden, omsætningen og behovet for netværksinvesteringer, procentudvikling, index=100 1000 Datatrafik Nødvendige investeringer i netværkene Omsætning 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 MM 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Mens teleselskabernes omsætning falder, vokser behovet for investeringer i netværket, fordi datatrafikken eksploderer. FIGUR 2 Kilde — Forrester Research. størrelsesorden 7 milliarder kr. Det svarer til, at hver gang der blev investeret én krone i jernbanerne, blev der investeret to i teleinfrastrukturen. Men John Strand påpeger, at Danmark ikke reelt har en politik for at fastholde og udvikle investeringerne. “Jeg har nu været i denne industri i mange år, og jeg har meget svært ved at se, hvad regeringens politik er på dette område. Gennem mange år har man talt om bedre og billigere telefoni, men jeg ved ikke, hvad regeringen vil gøre for at tiltrække og fastholde de investeringer, der er behov for,” siger han. Og en fremskrivning fra Forrester Research illustrerer problemstillingen: Mens omsætningen falder, vokser behovet for investeringer. Hvis ikke det lykkes at finde nye indtægtskilder, vil det skabe et voksende finansieringsgab. Se figur 2. De officielle meldinger fra de danske teleselskaber tyder dog ikke på, at de er så nødlidende, at det afholder dem fra at investere i den digitale infrastruktur. “For nylig investerede vi 628 millioner kr. i nye licenser til 800 MHz-båndet, der giver mulighed for meget hurtigt mobilt bredbånd,” siger direktør for TDC Privat, Anders 62 Innovation by Communication Indtjeningsproblemerne på mobilmarkedet får nu TDC til at satse endnu mere på sin brede relation til kunderne som leverandør af både mobiltelefoni, bredbånd og tv. Tanken er at se på kunderne i et husstandsperspektiv og servere en bred og tiltrækkende palet af ydelser, hvor hård konkurrence på pris ikke er udslagsgivende. Det fortæller Group CMO og koncerndirektør, Anders Jensen. “Når vil har alle disse produkter, kan vi lettere knytte en relation til kunden,” siger han. Modsat de andre store mobilselskaber på det danske marked – Telenor, Telia og 3 – kan TDC tilbyde services som kabel-tv, fastnettelefoni og bredbåndsforbindelse til kunderne. Dermed er det muligt at strikke nogle pakkeløsninger sammen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at TDC også er en udfordret forretning, som har brug for at berolige sine investorer. Mens kabel-tv-udbyderen Yousee tidligere var en sikker vej til kunderne for TDC, tyder mere og mere på, at også tv fremover blive leveret som en bredbåndsservice af andre leverandører. Senest er den meget populære amerikanske webtjeneste Netflix kommet til landet. “Vi ser mange tjenester komme ind “over the top”, og vi skal være vældig skarpe på, hvem vi er, og hvilke værdier vi har,” siger Anders Jensen, der ikke tror, at selskabet, som nogle analytikere mener, vil ende som “en ligegyldig forsyningsvirksomhed”. Han kan ikke på nuværende tidspunkt give mere konkrete svar på, hvordan TDC mere præcist vil møde den nye konkurrence. Men de vil fremgå af TDC’s nye treårige strategi, der bliver præsenteret på kapitalmarkedsdagen i morgen 6. november. En ting er dog ganske vist. Der vil ske ændringer: “Du kan forvente en industri, der differentierer sig på tjenester, hastighed og netværksprioritet. Vi skal være bedre til at differentiere kundeoplevelsen,” siger han og henviser til, at kvaliteten i bredbåndsnetværket ikke kun handler om hastighed, men også om selve kvaliteten, der kan forringes af forsinkede signaler og ødelægge kommunikationsoplevelsen. Han tror imidlertid ikke på en model, hvor man over en bred kam lægger et låg på forbrugernes dataadgang. “Begrænsninger tror vi ikke på. Det rammer os den anden vej,” siger han. Jensen. Heller ikke de andre store selskaber melder om lavere investeringer. Alligevel erkender flere af selskaberne, at tingene skal ændre sig, hvis det høje investeringsniveau skal fortsætte. “Vi er nået til et punkt, hvor det ikke kan fortsætte, hvis Intelligence 3 Premium services på vej Teleselskabet 3 eksperimenterer med telefoni løsninger, der kører over datanetværket frem for det traditionelle telefonnetværk. Det er med andre ord løsninger, der minder om Skype, Viber og lignende ydelser, men med en meget bedre kvalitet og stabili tet, fortæller adm. direktør for 3, Morten Christian sen: “Vi kigger på mere avanceret voice over data. På den måde slipper man for hele “interconnect-regimet” og de høje termineringsrater. Det koster nemlig, når vi bruger hinandens netværk. Ved at route opkaldet over internettet skal vi ikke betale de andre operatø rer for at bære kaldet,” siger Morten Christiansen. Han mener, at vi i øjeblikket er vidner til et sandt paradigmeskifte, og forudser, at det om blot tre år vil være helt normalt med opkald over datanetværket frem for de traditionelle kald. “Kunderne er ligeglade med teknologien – bare det er nemt og kvaliteten er den samme. Skype og de andre over the top-leverandører var den første inno vationsbølge. Næste bølge er andre og mere avance rede produkter,” siger han. I det hele taget mener Morten Christiansen, at 3 er godt positioneret i forhold til den nye udvikling. Sel skabet er født med data som en af sine kerneydelser. “Vores claim to fame har altid været data, og ifølge de seneste telestatistikker står vi for omkring 45 pct. af det samlede mobile dataforbrug i Danmark,” siger han. Men også hos 3 vil de øvrige grænser for kunder nes dataforbrug i stigende grad blive udfordret. “Vi har inkluderet data i vores pakker, og de har et loft. I dag når de færreste loftet, men det vil de snart gøre. Og så kan vi få yderligere omsætning,” siger han. Han medgiver, at det kan blive et irritationsmo ment for kunderne, men det er en forudsætning for den fortsatte eksistens, mener han. Han tror, at bille det vil vende, således at telefonopkald vil være flatrate, mens kunderne betaler en gradueret pris for data. “Data vil i mindre grad være standardvare frem over: Man er nødt til at betale mere for forbruget,” siger han. vi vil opretholde de nødvendige investeringer. Vi er nødt til at se et fornuftigt afkast,” siger Henrik Skov, finansdirektør i Telenor. EU-kommissionen har fået øjnene op for vigtigheden af en mere langsigtet tilgang til udbredelsen af bredbånd. EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, lægger op til, at myndighederne i de enkelte lande tager hånd om udfordringen. “Nettene går sjældent ned, men når de gør, er det en katastrofe. Vi kan ikke have så upålidelige net, for så holder folk op med at bruge dem. Det må vi bidrage til at undgå,” sagde hun på en bredbåndskonference i Holland i oktober. “For at imødegå efterspørgslen må vi som myndigheder skaffe frekvenser nok til det mobile bredbånd og tage dem i brug. Arbejdet haster, for det tager tid for de store producenter at tilpasse udstyret,” sagde hun. Der er endnu ingen grund til storalarm i Danmark. Teleoperatørerne tjener stadig penge, de gør deres for at skabe nye forretningsmodeller og produkter, og de investerer fortsat i udbygningen af mobilnetværket. Men det må ikke være en sovepude, mener John Strand. “Jeg oplever, at det eneste, politikerne kan tale om, er forbrugerpolitik, og så glemmer de alle de andre ting, som hører til under samme paraply,” siger han. “Vi risikerer, at teleselskaberne bliver årsagen til den næste økonomiske krise. Derfor skal sektoren tages mere alvorligt med et langsigtet fokus.” Intelligence 5. november 2012 63 64 Innovation by Communication Intelligence Mobiltelefonen bliver din personlige guide Nye teknologiske landvindinger giver et fingerpeg om, hvad fremtidens mobiltelefon er i stand til. V i spoler tiden et par år frem. Susanne henter sine børn lidt sent på skolen, og de er nu på vej hjem i bilen. Hendes smartphone ved, at hun er forsinket, for den kender efterhånden hendes vaner. Ved at krydse oplysninger fra telefonens sensorer har den gennem en længere periode opbygget et billede af hendes bevægelsesmønster og interesser. Den ved f.eks. også, at hun er vild med pizza, og derfor lægger den to og to sammen: Hun kan ikke nå at lave mad. Og fra kortserveren ved den, at der ligger en ny pizzarestaurant på vejen hjem. Telefonen giver hende derfor et praj, da hun nærmer sig. Ordet “smartphone” røber drømmen om at udvikle en intelligent telefon, der i meget højere grad end i dag kan fungere som personlig guide og assistent. Den drøm er nu ved at blive til virkelighed. I sommer præsenterede firmaet Qualcomm et ny software-udviklingsværktøj til Android-telefoner med navnet Gimbal. Platformen forener de mange input fra sensorerne – telefonens “sanser” – på en strømeffektiv måde. Som en af de førende tech-bloggere i USA, Robert Scoble, skrev i et blogindlæg dagen efter præsentationen i juli: “Verden ændrede sig i går. Du opdagede det nok ikke. Men jeg vil garantere dig, at strateger hos Apple, Facebook, Amazon, Microsoft og Google gjorde,” lød det. Robert Scoble kalder det “Mobile 3.0”. Første generation af mobiltelefoner var til at tale og sende beskeder med. Anden generation – anført at iPhonen – kunne man bruge som en computer. Tredje generation af mobiltelefoner kender deres ejere og handler derefter. Den skjulte guldgrube Allerede i dag gemmer mobiltelefoner på guldgruber af data, der blot venter på at blive udnyttet. I lang tid har forskere på universiteter over hele verden kunnet fremvise bemærkelsesværdige resultater ved blot at bruge simple data fra mobiltelefoner – opkald, tid og placering – til at forudse folks adfærd. Et studie, hvor forskere fra Northeastern University i Boston analyserede 16 millioner opkaldsdata fra 100.000 mobiltelefonbrugere, viste eksempelvis, at folk nærmest agerer efter et matematisk mønster. Visse teleselskaber udnytter allerede disse data til at holde på kunderne. Sandsynligheden for, at en kunde skifter mobilselskab, er f.eks. fem gange større, hvis vedkommendes venner har skiftet. Og ved at danne sig et billede af kundernes bekendtskabskreds kan man målrette indsatsen for at fastholde dem. Når man oveni lægger data fra sensorerne, der kan fornemme rum, temperatur, bevægelse og meget mere, kan de rette matematiske algoritmer gøre det muligt at udnytte telefonen yderligere. Telefonen ved ikke bare, hvornår man har bestilt pizza – men også om man f.eks. spiser den i dagligstuen, da den kan fornemme rummet. Allerede i dag opsamler telefoner et væld af sanseindtryk: geografisk placering og bevægelse (GPS), om telefonen vender op eller ned, om den ligger stille, hvilke enheder der er i nærheden (Bluetooth), hvilke genstande der er i nærheden (RFID-tags), tiden på dagen, temperaturen, tweets fra personer i nærheden, venners check-inbeskeder på sociale medier som FaceIntelligence 5. november 2012 65 book eller Foursquare og meget mere. Mulighederne giver også næring til spekulationer om, hvorvidt store giganter som Amazon og Facebook lurer på at tilbyde noget helt nyt og anderledes på mobilmarkedet. At kaste sig ud i konkurrencen med endnu en smartphone vil være håbløst. Men kan de store it-spillere lancere noget nyt og anderledes, vil de have en chance. Amazon og Facebook er allerede ekvilibrister i arbejdet med at udvikle algoritmer, der kan styre markedsføringen på baggrund af historisk adfærd. Det gratis rum Den såkaldte context awareness er dog kun et aspekt ud af flere, når man kigger på fremtidens mobiltelefoner. Et andet aspekt er selve netværket. Rundt omkring spekuleres der eksempelvis meget i at skabe telefoner, der bruger WiFi-forbindelser i stedet for teleselskabernes netværk. Teknologien kendes allerede fra Skype, men problemerne kender vi også: Kvaliteten er stadig meget ustabil, og det kan i sig selv være en udfordring at få adgang til et åbent og stabilt WiFinetværk i nærheden. Ikke desto mindre er telefoni over WiFi faktisk, hvad Steve Jobs drømte om, da han i sin tid tog initiativ til at udvikle iPhonen. Det afslørede ven66 Innovation by Communication ture-kapitalisten John Stanton på et seminar i 2011. Den nu afdøde Jobs ønskede på sin egen revolutionerende måde at erstatte de traditionelle operatører helt og i stedet bruge det ikke-licenserede WiFi-spektrum til at bringe opkaldene videre. “Han brugte lang tid på at tale om, hvorvidt man kunne skabe en operatør, der bruger WiFi-spektrum,” sagde Stanton på seminaret. “Det var en del af hans vision.” WiFi hører til den del af frekvensbåndet, der frit kan benyttes af alle. Brug af andre frekvensbånd kræver godkendelse af myndighederne, og tilladelsen til disse bortauktioneres typisk til store mobiloperatører. Jobs opgav imidlertid sin vision i 2007, da han indgik en aftale med det amerikanske teleselskab AT&T. Men drømmen lever videre i visionære kredse, hvor man taler om såkaldte MESH-netværk. Det er forenklet sagt routere i private hjem, der taler sammen på kryds og tværs og dermed skaber et netværk, der er uafhængigt af udbydere. Indtil videre er MESHnetværk i stor skala dog kun en vision. Masser af potentiale endnu Mange innovationer inden for forbrugerteknologi vil i de kommende år rette sig mod mobiltelefonen. Et studie fra 2009 foretaget af IBM Institute for Business Value viser, at mobiltelefonen er folks vigtigste materielle gode efter deres hjem. På spørgsmålet om, hvad folk nødigst ville opgive, hvis den økonomiske nedtur fortsætter, svarede 79 pct. deres hjem, 51 pct. mobiltelefonen, mens goder som familieferier, byture, betalings-tv, aviser og magasiner rangerede lavere. Forbrugernes nærmest afhængighed af mobiltelefonen betyder, at der fra alle kanter vil blive kæmpet om at finde det nye store scoop. Om fem år vil mobiltelefoner formentlig have en anden størrelse end i dag. De kan have fleksible skærme, så de bliver en slags tablet-computer, der kan foldes sammen i lommen. Telefonerne kan også tage form af små projektorer, der eksempelvis kan danne et lille virtuelt tastatur på enhver overflade. Og nanoteknologi kan blive indbygget, så telefonen kan scanne fødevarer for farlige giftstoffer. For få år siden var bredbånd en luksus. Mobiltelefonerne blev brugt til tale og sms. Facebook eksisterede ikke. Tv blev optaget på VHS-bånd. Og fotos blev stadigvæk foreviget på film og sendt til fremkaldelse. Udviklingen er gået rivende stærkt, men tempoet er ikke sænket. Der er masser af potentiale endnu. coplus.com Vi leVerer kun én slags teleløsninger. Dem, Der gør Din VirksomheD 100% mobil *Kilde: Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsen) Telestatistik, 2H 2011. Vi har fra starten specialiseret os 100% i mobile løsninger, som gør vores erhvervskunder mere effektive og konkurrencedygtige. For at sikre at vores kunder hele tiden er på forkant, udvikler vi løbende nye innovative løsninger. Måske er det derfor, vi i dag står for 44,2%* af al mobil datatrafik i Danmark. Læs mere på 3.dk/mobilitet eller ring på 70 313 414 En verden uden roamingafgifter Den danske iværksættervirkomhed Hello World Mobile vil gøre op med de dyre roaming-afgifter og gøre mobilsamtaler lige så billige i udlandet som herhjemme. For nylig vandt selskabet iværksætterprisen Årets Guldæg. E fter ti minutters ventetid lykkes det at få hul igennem til Michael Bak, medstifter af Hello World Mobile. Virksomheden vandt for nylig iværksætterprisen Årets Guldæg for en god og innovativ ide, og Michael Bak befinder sig derfor i Tel Aviv. Rejsen til det blomstrende tech-miljø i Israel var præmien i konkurrencen. “Jeg har ledt efter et WiFi-netværk, der fungerer ordentligt,” lyder det, da der er hul igennem på den gratis Skype-forbindelse. “Det er jo netop den her udfordring, vi forsøger at løse,” konstaterer han. 68 Innovation by Communication Hello World Mobiles har blæst til angreb på en gene, som alle rejsende kender – fra ferieturisten til den professionelle forretningsrejsende: De høje roaming-afgifter, der gør det til en bekostelig affære at tale i mobil, tjekke mail og gå på nettet, når man er i udlandet. For mennesker, der rejser meget, er det ren rutine at jagte det nærmeste frie WiFi-netværk for at undgå store regninger fra teleselskaberne på grund af roaming-taksterne. “Det er jo et evindeligt problem, som alle bøvler med. Man finder andre alternativer – køber et lokalt SIM-kort eller venter på en WiFI-opkobling. Man ændrer fuldstændig adfærd, når man er af sted,” siger Michael Bak. Af konkurrencemæssige grunde er der grænser for, hvor detaljeret han kan fortælle om Hello World Mobiles forretningskoncept. “Alene hernede har jeg mødt fire, der arbejder med de samme tanker, men dog ingen, der har den samme tekniske løsning, som vi har,” siger han. Alligevel får vi dog en smule at vide: Først og fremmest at Hello World Mobile ikke må forveksles med Skype eller andre tjenester på telefonen, der gør, at man kan tale over da- Intelligence tanetværket og dermed reelt ringe til lokale takster, når man er på farten. Det har været vigtigt for Hello World Mobile at bygge videre på den almindelige telefonoplevelse og dermed bruge telefonens SIM-kort, der er knyttet til mobilnetværkene. “Det var vigtigt for os at vælge noget, som folk bruger hver dag. Mange bygger apps, der ligger oven på den traditionelle telefon. Vi lægger en ny teknologi ind, der benytter de eksisterende mobile netværk,” siger han. Derfor er Hello World Mobiles tanke at indgå aftaler med operatørerne i de enkelte lande. “Umiddelbart fjerner vi en indtægt fra dem. Men til gengæld vil vi kunne trække kunder til operatørernes netværk,” siger Michael Bak. Han peger på den model, der også har gjort det attraktivt for de store operatører at åbne for wholesalekontrakter for de små udbydere i Danmark som Telmore, CBB og Onfone, selv om de konkurrerer. Hello World Mobiles målgruppe er ikke slutbrugerne, men de mindre virtuelle operatører i Danmark og udlandet. Ganske vist er mange af de kendte brands overtaget af de store operatører, men der findes stadig en lang række uafhængige spillere såsom Lebara, Lycamobile og Evercall. Fælles for dem alle er, at de er knyttet til et af de store netværk og dermed er afhængige af modernetværkets såkaldte interconnect-aftaler. “Vi vil forsøge at liberalisere markedet. Vi får aldrig slutbrugere, men bygger i stedet en platformsteknologi. Og hvis vi ikke gør det, så er der andre, der på sigt vil,” siger han. Indtil nu er Hello World Mobile strikket sammen af de tre partnere. Næste skridt er at hente kapital til at løfte selskabet videre. Når det sker, vil en skandinavisk lancering kun ligge et halvt år ude i fremtiden. Intelligence 5. november 2012 69 Intelligence 70 Innovation by Communication Vil du være med til at finde nye veje mod bedre velfærd? Torsdag d. 24. januar 2013 samler Mandag Morgen for fjerde år i træk Danmarks velfærdsledere til en fælles udviklingsdag i Øksnehallen, København. Tilmeld dig senest d. 9. november og få Early Bird-rabat. Se mere på velfærdensinnovationsdag.dk NEXT Alle vil gøre produktudvikling til en smal sag En hel bevægelse er fulgt i kølvandet på udgivelsen af en af sidste års hotteste managementbøger – Eric Ries’ “The Lean Startup”. Overalt følger virksomheder doktrinen, der dog også er stødt på en del kritik. Etablerede firmaer som Dropbox følger dem til punkt og prikke. Top embedsmænd i USA’s regering nærer ønske om at omfavne dem endnu mere. Og i tech-mekkaet Silicon Valley er det nærmest blevet en dødssynd ikke at følge principperne i Eric Ries’ bestseller “The Lean Startup”. Siden bogen kom på gaden for et år siden, er bevægelsen omkring Ries’ koncept svulmet op. Tankegangen om at udvikle nye produkter og services på en enklere måde er blevet modtaget som en længe savnet kur blandt virksomheder, der er truet af en dødbringende virus: en stadig mere kompliceret og omskiftelig verden. Eric Ries’ svar på den udfordring er groft forenklet at overføre tankegangen bag kliniske forsøg til virksomheder. Formodninger skal testes nidkært. En af hans pointer er eksempelvis at teste et produkt på rigtige kunder så hurtigt som muligt og ikke – som Ries siger i et interview med magasinet Wired – på “en afsondret fokusgruppe”. Tankegangen har efterhånden vundet udbredelse langt ud over iværksættervirksomheder, og det var også en af Eric Ries’ oprindelige vi- 72 Innovation by Communication sioner. Til magasinet Fast Company sagde han i fjor før sin bogudgivelse: “Denne bevægelse handler mindre om, hvordan man gør iværksættervirksomheder mere succesfulde og iværksættere rigere, end om en fundamental nytænkning af, hvordan vi skal arbejde i en kompliceret og hurtigere verden.” Et af de steder, hvor bevægelsen har taget fart, er Silicon Valley, hvor det blandede folkefærd af konceptmagere og venturekapitalister. Selv etablerede og tunge virksomheder som General Electric har offentligt taget principperne til sig. Filopbevaringstjenesten Dropbox, der selv var et lærebogseksempel på et “lean startup”, men nu er en etableret virksomhed, benytter stadig værktøjerne til at videreudvikle sin service til det evigt og stadig mere hektiske onlinemarked. Ringene har også spredt sig til undervisningsmiljøet i USA. Et topuniversitet som Harvard University er med på bølgen med et kursus, der fører hundrede MBA-studerende gennem lean startup-principperne. Og omkring 80.000 personer har meldt sig til et ti-ugers onlinekursus hos trends, idéer og innovationer “The Lean Startup” Princip 1 Skab et levedygtigt minimumsprodukt Eric Ries kalder det et minimum viable product – et produkt, der lige akkurat er levedygtigt nok til at komme på markedet, så man kan indhente erfaringer fra kunderne. Målet er hurtigt at teste forretningsideens holdbarhed og få reaktioner fra kunderne. Et eksempel er den hastigt voksende online-skoforretning Zappos. I stedet for at opbygge et kæmpe lager gik stifteren ned i den lokale skobutik, tog billeder af skoene og lagde dem på nettet. Da brugerne begyndte at bestille, gik han selv ned i butikken, købte skoene til fuld pris og sendte dem videre til sine onlinekunder. Eric Ries Princip 2 Kontinuerlig udvikling F.eks. softwarekoder skal straks og kontinuerligt udrulles til produkterne. Det skaber en meget hurtigere produktudviklingscyklus. Princip 3 Split-test Med split-test bliver det muligt at lære hurtigt. Det består i, at forskellige kunder bliver tilbudt forskellige produkter på samme tid, hvorefter deres adfærdsmønstre måles. Google excellerer i metoden ved at sende forskellige versioner af websider ud til sine millioner af brugere og efterfølgende spore, hvordan brugeradfærden ændrer sig. Når Google har et klart billede, udrulles den mest effektfulde version. Ben Horowitz Steve Blank, der også er en af guruerne inden for bevægelsen. Selv det offentlige Amerika har grebet fænomenet. USA’s chief information officer, Steven VanRoekel, har offentligt erklæret, at han har en lean startup-tilgang til sit arbejde i regeringen. Og Tim O’Reilly, som er bestyrelsesmedlem i nonprofit-gruppen Code for America, hjælper med at få USA’s byer til at benytte tilgangen frem for de sædvanlige årelange udbudsprocesser. Bølgen er også så småt nået til Danmark. Websitet leanstartup.dk opfordrer alle til at tage del i bevægelsen, og på netværkssitet LinkedIn samler en gruppe på danske erfaringer. Målt på den hastige udbredelse hersker der ikke tvivl om, at Eric Ries og hans kolleger har ramt et eller andet. Men bevægelsen er heller ikke skudt i gang uden en del kritik fra toneangivende personer. Den respekterede venturekapitalist Ben Horowitz har på sin blog argumenteret for, at lean-tilgangen nok er en farbar vej til succes, men ikke den eneste. “Der er kun to prioriteter for en iværksættervirksomhed: at vinde VÆKST iværksætteri lean Princip 4 Find de rigtige parametre Beslutninger skal bygge på de rigtige parametre. Mange virksomheder ser på, hvad Eric Ries kalder forfængelighedsparametre. Et eksempel er antallet af sidevisninger på et website. Eric Ries uddyber sin pointe i et blogindlæg: “Lad os sige, du har 10.000 sidevisninger. Hvad nu? Ved du virkelig, hvilken beslutning du tidligere har taget, der førte til det antal af sidevisninger? Og ved du virkelig, hvilken beslutning du skal træffe nu?” Princip 5 Pivotér om nødvendigt Pivotering er en struktureret tilgang til at finde ud af, om virksomhedens forretningsmodel fungerer. Det er et udtryk, der bruges om balletdansere, der drejer omkring deres egen akse. Et eksempel på metoden er kuponvirksomheden Groupon. Andre Mason havde oprindelig søsat en helt anden forretningskoncept, mend det fungerede ganske enkelt ikke. Han testede en anden idé på en enkel måde: Han oprettede en blog og tilbød rabatkuponer til pizzeriaet i lobbyen i selskabets kontorbygning. Reaktionerne overbeviste Mason om, at der var et potentiale. markedet og ikke at løbe tør for kontanter,” siger han. Han fortsætter sin argumentation med at sige, at lean ikke er et mål i sig selv, ligesom det heller ikke er et mål at være en stor, fed og dyr virksomhed. Begge dele skal ses som forskellige taktikker til at vinde et slag, inden man løber tør for kontanter. Ifølge Horowitz er risikoen ved at køre den rene lean-strategi, som Eric Ries-doktrinen lyder, at man for tidligt taber markedet. Enten fordi man undlader ledelsse at investere nok i den nødvendige forskning og udvikling til at opfinde produktet, eller fordi en konkurrent overhaler én indenom. Forkæmpernes modsvar er klart: Modstand vil man altid møde i forhold til nye tanker. Lad tiden bevise, at tankegangen fungerer. Og at måle på den stadig wwvoksende hype omkring konceptet tyder meget lidt på, at kritikken har taget momentum fra bevægelsen. 5. november 2012 Navigation 04 73 Al succes kan forklares med tilfældigheder Virksomheders succes baserer sig ofte på lykketræf, lyder budskabet i den nye bog “The Click Moment”. Men der er ingen grund til at opgive. Med små trick er det muligt at skabe og ikke mindst opdage lykketræf. I marts 1990 lancerede Microsoft sit styresystem Windows 3.0. I løbet af seks måneder havde Microsoft solgt mere end to millioner kopier, og kun et par måneder senere nåede salgstallene ni millioner. Det var den bedst sælgende software nogensinde. Succesen, der fulgte, er historie. Microsofts styresystem blev de facto standarden på alle pc’er i hele verden, og igennem tiden er virksomheden studeret på kryds og tværs i forsøg på at forstå, hvad Microsoft helt præcist gjorde rigtigt. Et hav af forklaringer om dygtigt lederskab og korrekte dispositioner fulgte, men her kommer den pinefulde sandhed for de forklaringshungrende: Hele succesen bygger på et tilfældigt møde mellem to mennesker en fredag aften. Det er budskabet i bogen “The Click Moment”, skrevet af den svenskfødte Frans Johansson - manden bag bestselleren “The Medici Effect”. I sin nye bog argumenterer han for, at vi som mennesker helt automatisk gør alt, hvad vi kan, for rationelt at forklare en succes som Microsofts. Men at der næsten altid – om vi vil det Microsofts styresystem var sin tids største software-hit, og successen er siden studeret intenst. For hvad gjorde Microsoft rigtigt? Et tilfældigt møde mellem to mennesker til en fest blev Microsofts “click moment”. 74 Innovation by Communication eller ej – er en tilfældighed indblandet. I historien om Microsoft havde Bill Gates og Steve Ballmer faktisk opgivet planerne om at udvikle et styresystem, fordi de bøvlede med nogle tilsyneladende uløselige hukommelsesproblemer. De gik sammen med IBM om at udvikle OS/2. Men ved en fest i Microsofts hovedkvarter i Redmond uden for Seattle mødtes David Weise, der var en af de få tilbageværende udviklere på Windows, med Murray Sargent, der arbejdede med software, der kunne fjerne fejl i softwareprogrammernes koder. De to, der kendte hinanden fra tidligere, jokede sig ved festen frem til det, der skulle vise sig at blive løsningen på Windows’ hukommelsesproblemer. En time senere kastede de sig over at løse problemet. Ifølge Frans Johansson er historien fyldt med lignende eksempler. Godt og vel ni måneder inde i Googles levetid erkendte stifterne, Sergei Brin og Larry Pages, at de måtte vælge imellem deres nystartede virksomhed med den unikke søgeteknologi og deres ph.d.er på Stanford University. De valgte at forfølge studierne og tilbød deres søgemaskine til Yahoo for en million dollar. Yahoo afslog. Facebook er også bygget på tilfældigheder. Netmediet Business Insider kunne for nylig afsløre en chat mellem Facebook-stifter Mark Zuckerberg og en ven. Samtalen viste, at stifteren af verdens mest succesfulde sociale me- trends, idéer og innovationer die til dato slet ikke havde luret potentialet i 2004. I stedet for at tjene penge på de mange informationer, Facebook kunne sælge om brugerne til annoncørerne, troede han, at pengene skulle genereres på filoverførsler. Og lykketræf tæller ikke bare i forretningslivet. Barack Obamas succes bygger også på et lykketræf. I 2004 stod han for en hovedtale ved Demokraternes partikongres. Talen skulle sikre ham en plads i senatet, men den gav så kraftig genlyd på internettet, at Obama begyndte at øjne en chance for et præsidentkandidatur. Da han luftede bekymring over sin korte erfaring, fik han et råd af senator Tom Daschle: “Jeg sagde til ham, at vinduet var åbent, og at han ikke skulle regne med, at det åbnede sig igen.” Seattle-virksomheden Starbuck’s verdenssucces skyldes også en tilfældighed. Howard Schultz gjorde kaffekæden til en global succes, efter at han på en rejse i en helt anden sammenhæng havde drukket en café latte på en café i Milano. Frans Johansson betegner disse tilfældige begivenheder som click moments. Et click moment repræsenterer en pludselig mulighed – et vendepunkt, der kan sende os i nye, uforudsigelige og tilfældige retninger. Disse øjeblikke er meget kraftfulde, fordi de får os til at snuble over ideer, der måske ikke er nærliggende eller logiske, men som kan gøre, at vi kan udkonkurrere konkurrenterne. Click moments har ifølge Frans Johansson en række karakteristika. Typisk opstår de, når to forskellige verdener mødes – som når en amerikaner går på café i Milano. Desuden er de svære at forudse. Og endelig udløser de ofte en emotionel reaktion som lykke, ærefrygt eller begejstring. Til gengæld sker de hele tiden: Philo Farnsworth pløjede kartoffelmarker – række for række – da det pludselig gik op for ham, at en elektronisk stråle kunne skabe billeder - linje for linje – og fjernsynet var født. Velcro, post-it-sedler og Susan Boyle er andre LEDELSE innovation teknologi eksempler på fænomener, der er opstået på baggrund af click moments. Umiddelbart lyder Frans Johanssons argumentation logisk. Men spørgsmålet er, om vi som menneskehed kan acceptere, at store succeser bygger på tilfældigheder. Det ligger i vores natur, at succes og fiasko kan forklares. Eksempelvis syntes alle, at Nokia havde en helt formidabel og forbilledlig ledelse, da alt gik godt, men da tiderne skiftede, var den selvsamme ledelse verdens dårligste. Som mennesker vil vi gerne forestille os, at der er en rationel forklaring, og ifølge bogen skyldes det hjernen. Den er skabt til at forfølge orden frem for tilfældigheder. Mønstergenkendelse er en vigtig komponent i mange af vores grundlæggende færdigheder som hukommelse, syn og tale. Vi leder med andre ord efter mønstre, selv om der ikke er mønstre, og det er der en biologisk forklaring på. Biologerne Kevin R. Foster fra Harvard University og Hanna Kokko fra Helsinki Universitet har påvist, at det er et resultat af evolutionen. Omkostningerne ved at følge et falsk mønster er mindre end omkostningerne ved ikke at tro på et ægte mønster. Overbevisningen om, at en raslen i højt græs er tegn på en trussel i form af et dødbringende rovdyr, selv om det kun skyldes vind, koster en del mindre for mennesket end at være overbevist om, at lyden kun kommer fra vinden, og det faktisk viser sig at være et farligt rovdyr. Køber man pointen om, at alting bygger på tilfældigheder, kan man af gode grunde blive en smule mismodig. Imidlertid mener Frans Johansson, at man kan optimere sandsynligheden for at skabe de såkaldte click moments. Her er fire taktikker: ✳ Tag øjnene væk fra bolden Man skal tage sig tid til at udforske ting, der ikke er direkte relateret til ens umiddelbare mål. Man skal altså fjerne øjnene fra bolden og se på mu- lighederne omkring den. Det er en svær kunst for de fleste, fordi vi som mennesker er bygget til at fokusere på én opgave ad gangen. ✳ Tænk i krydsende baner Vi har de bedste muligheder for at finde inspiration i områder, industrier og kulturer, som er forskellige fra vores egen. Naturen i click moments er, at de er overraskende. Og overraskelser fremmer man bedst ved at kombinere meget forskellige verdener. Hvis man kombinerer en bikini med en sandstrand, er det svært at komme op med et nyt koncept. Men kombinerer man bikini med burka, er situationen noget anderledes. ✳ Følg din nysgerrighed Nysgerrigheden er vigtig for click moments, fordi den fortæller én, at der sker noget interessant. Man er fra begyndelsen ikke helt sikker på, hvad det interessante er, men man graver dybere for at stykke brikkerne sammen. Udfordringen er imidlertid for de fleste, at nysgerrigheden mindskes med alderen. ✳ Afvis den forudsigelige vej Nogle gange er der brug for en meget direkte vej til at skabe tilfældigheder. For eksempel ved at forkaste den plan, du allerede har strikket sammen. Det er en uhyre vanskelig opgave, fordi det føles meget risikabelt. Ikke desto mindre er historien ifølge Frans Johansson fyldt med eksempler på, hvordan store ledere netop har forladt en plan og i bestræbelserne på at skabe en ny er stødt på de essentielle click moments. I historien om Microsoft kan man spørge, hvorfor de to nøglepersoner ikke blev sat sammen noget før. Bill Gates og Steve Ballmer kendte både Weise og Sargent. Men, siger Frans Johansson, click moments kan aldrig planlægges. De sker bare. Det hele handler altså om at øge chancerne for, at de sker. 5. november 2012 Navigation 04 75 PERSPEKTIV Bjarke Møller ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen “Denne dybe optimisme er bygget ind i det amerikanske dna, og amerikanerne vil hellere se sig selv som praktiske problemløsere end selvkritiske og pessimistiske plageånder. Det har ført til en virkelighedsforskydning, hvor USA’s gradvise tilbagetog som verdens absolutte militære og økonomiske supermagt igen og igen fortrænges.” 76 Innovation by Communication PERSPEKTIV Brat opvågning venter amerikanerne Onsdag den 7. november vågner den amerikanske præsident til en barsk økonomisk virkelighed, hvor valgkampens retoriske øvelser og kampagnemøder vil tage sig ud som en søndagsudflugt i Disneyland. USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse – gælden er nu over 16.000 milliarder dollar. Og virkeligheden bliver et chok for vælgerne, der har været udsat for en valgkamp fuld af fortrængning. Den nye præsidents økonomiske udfordringer bliver ikke så drakonisk store, som da Barack Obama kom til magten i 2008 midt i den værste økonomiske og finansielle krise siden Den Store Depression, men omstillingskravene er stadig tårnhøje. Væksten er med cirka 2 pct. for svag til at barbere gælden og arbejdsløsheden ned, og Forbundsbankens kunstige stimulering af lånemarkedet synes ikke rigtig at virke. Desuden hænger finanspolitikken stadig ikke sammen. Dels fordi det republikanske flertal i Kongressen ikke har villet samarbejde med Obama, dels fordi det endnu ikke er gået op for amerikanerne, hvor alvorlig situationen i virkeligheden er. Til nytår vil USA igen ramme det gældsloft, der automatisk vil udløse store budgetbesparelser og skatteforhøjelser for 700 milliarder dollar. Det bliver en hård landing i virkeligheden efter en valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet næsten et par milliarder dollar på at forføre vælgerne og tippe balancen i de afgørende svingstater. Valgkampens retoriske øvelser kan i forhold til nationens enorme økonomiske udfordringer komme til at ligne en søndagsudflugt i Disneyland. Mitt Romney har under valgkampen lovet skattelettelser, der er umulige at gennemføre, og Obama har kun talt om skatteforhøjelser for de rigeste amerikanere, men hvis USA skal undgå at ryge ud over afgrunden, så vil den USA ledelse politik økonomi nyvalgte præsident fra i morgen skulle overveje, hvornår og hvordan han øger skatten for den brede middelklasse. Dybest set har ingen af kandidaterne erkendt, at den amerikanske drøm i virkeligheden er brudt sammen, for USA er ikke længere et samfund, hvor der er massiv mobilitet op igennem de sociale klasser. I et helt tiår er middelindkomsterne faldet, og gennemsnitsfamilien har – justeret for inflationen – oplevet et indkomstfald på 8 pct. over de seneste elleve år. Kun de allerøverste få procent har oplevet eksistensen af økonomisk vækst i materiel levestandard. Og det amerikanske samfund har stadig ikke fundet en ny opskrift på bæredygtig vækst, hvor den brede middelklasse oplever stigende indkomster, og det amerikanske erhvervsliv kan skabe nye job i USA, der kan stå imod det dobbelte pres fra den intensiverede globale konkurrence og den digitale revolution, der truer med at overflødiggøre mange gamle jobfunktioner. Slikkepindspolitikere “Stillet over for epokegørende udfordringer har landet svaret igen med en viljestyrke og beslutsomhed, der svarer til en slikkepind,” fastslog Thomas Friedman allerede sidste år i bogen “That Used to Be Us”. Dens diagnose er stadig meget præcis, og Friedman beklager med rette, at USA´s politiske lederskab ikke har udviklet en samlet, 5. november 2012 Navigation 04 77 seriøs, veldesignet og bredt støttet politik, der forbereder amerikanerne til fremtidens job, bringer nationens finansielle forhold i orden og fremtidssikrer politikken imod de faretruende forandringer, der lurer for det globale klima. Uanset partifarve står præsidenten over for en gigantisk udfordring med at omstille nationen i en skala og et tempo, som vælgerne desværre ikke er blevet forberedt på i valgkampen. I første række er der ingen vej uden om at få rettet op på finanserne. Ifølge Den Internationale Valutafond er gældsproblemet og den finanspolitiske afgrund nu så graverende, at det rundt regnet vil skære 4 procentpoint af USA´s fremtidige vækstrate. En række fremtrædende erhvervsfolk har i valgkampens slutspurt forsøgt at tale lidt realisme ind i kandidaternes valgkamp, og topchefen i General Electric, Jeffrey Immelt, har sagt, at hvis USA falder ned i den finanspolitiske afgrund, vil det være et stort regeringssvigt. Et tværpolitisk kongresudvalg har fremlagt en plan – Simpson/Erskine-planen – der lægger op til en kombination af højere skatter og offentlige besparelser, men ingen af præsidentkandidaterne har lagt deres lod i den skål. Det kan de snart blive tvunget til, for gældsuret tikker hurtigt og er nu nået over 16.000 milliarder dollar i samlet gæld. Fortsat handlingslammelse vil afgøre den amerikanske dollars globale fremtid og kan blive udslagsgivende for, om USA over tid kan undgå den statsbankerot, der i værste fald truer i horisonten. Inertien i de akkumulerede gældsproblemer og de finanspolitiske og skattemæssige ubalancer er så stor, at det bliver uhyggeligt svært at vende supertankeren. Den europæiske gældskrise og Grækenlands tragedie er et fjernt og farligt fantom i den amerikanske offentlighed, men USA´s egne problemer er mindst lige så alarmerende på lidt længere sigt. Sagen er bare, at amerikansk politik – ligesom politikken i mange andre vestlige demokratier – i stigende grad er præget af den permanente fortrængning. Den amerikanske myte Under valgkampen har de to kandidater forsøgt at bilde vælgerne ind, at USA stadig er verdens stærkeste magt og har økonomi til at gribe ind i de fleste dele af verden, hvad enten det er med droner (Obama) eller nybyggede slagskibe (Romney). De gigantiske udfordringer for ame78 Innovation by Communication rikansk økonomi - fra globaliseringen, fra de opstigende højvækstøkonomier i Asien eller fra den europæiske gældskrise - har været perifere emner i præsidentvalgkampen. NATO og FN er slet ikke blevet italesat, og de globale klimaproblemer er blevet ignoreret, fordi den ubekvemme sandhed stadig er, at USA er et af verdens største CO2 problemer, og at uden et selvopgør med den fossile tidsalders bilisme vil klimaforandringerne blot forværres. De vilde storme fra Katrina til Sandy anses stadig for at være tilfældige og ukontrollable naturfænomener i stedet for negative sideeffekter, der vil vokse på truende vis i takt med de menneskeskabte klimaforandringer. Republikanernes slogan, “drill baby, drill baby”, er efterhånden blevet mainstream i amerikansk politik, og skifergassen har givet den amerikanske drøm nyt brændstof til at fortsætte virkelighedsflugten fra klimaproblemerne. Der har været mange mentale fortrængninger under valgkampen, men set fra den europæiske side er det tankevækkende – og stærkt bekymrende – at EU nærmest er helt fraværende, bortset fra nogle enkelte stikpiller til den græske gældskrise. Fortrængningen som politisk strategi er på en måde et sindbillede på den nye amerikanske exceptionalisme, hvor den tiltrædende præsident bilder amerikanerne ind, at USA stadig er stærk nok til at gå og handle selv. Som når Obama som den kolde sherif i den vilde verden ikke gad spørge pakistanerne om lov til at skyde Osama bin Laden, og som når Romney præsenterede sig som en stærk mand, der er i stand til at tøjle både Iran og den kinesiske “fjende”. Amerikanerne lever i en boblevirkelighed, der i stigende grad fjerner sig fra de nye realiteter i en kompleks og turbulent global verden. Den franske sikkerhedsanalytiker Francois Heisbourg har formuleret det på den måde, at præsidentkandidaterne mere har talt “om risici og trusler end venner og allierede. Begge har talt, som om de er stærke personligheder, der er klar til at kæmpe med alle monstrene derude i den hobbesianske verden.” Stålsat handlekraft som Commander In Chief er et aktiv, som præsidenten for den amerikanske nation skal inkarnere for at overbevise vælgerne om, at verden stadig er som den gamle verden. Ingen har turdet gentage Jimmy Carters politiske tragedie, hvor han forsøgte at fortælle PERSPEKTIV amerikanerne, hvor slem krisen var, og at nationen befandt sig i en dyb tillidskrise. Det optimistiske DNA Virkelighedsflugten er det amerikanske præsidentvalgs alter ego, og som historikeren Robert Dallek har formuleret det, så “vil folk i dette land have præsidenten til at være en cheerleader, en optimist, der er budbringer om bedre tider.” Denne dybe optimisme er bygget ind i det amerikanske dna, og amerikanerne vil hellere se sig selv som praktiske problemløsere end selvkritiske og pessimistiske plageånder. Det har ført til en virkelighedsforskydning, hvor USA´s gradvise tilbagetog som verdens absolutte militære og økonomiske supermagt igen og igen fortrænges, og hvor konsekvenserne af Kinas globale opstigen og en række nye regionale magters selvstændighed ikke fordøjes ordentligt i USA’s politiske debat. USA er stadig verdens nummer et målt på bruttonationalprodukt, men det er ikke længere verdens vækstmotor, som kan trække resten ud af den globale finanskrise. USA har stadig langt højere militærudgifter end nogen andre i verden, men det amerikanske militær er samtidig overanstrengt og uden tilstrækkeligt mange soldater til at kunne gribe ind i flere regionale konflikter og krige samtidigt. Tilbagetoget fra et årtis blodige og nedslidende krige i Afghanistan og Irak er endnu ikke fuldbyrdet, men æraen for udstationering af hundredtusinder af amerikanske soldater i oversøiske egne er ved at være slut. Obama har gjort den pointe klar i valgkampen, fordi han har erkendt, at der er behov for at skære kraftigt ned på forsvaret, men Romney har forsøgt at puste sig op som manden, der kan stoppe den militære nedtur og give hæren nye muskler. Sagen er bare, at USA´s præsident i stigende grad er pisket til at udøve et moderne globalt lederskab, der forstår at knytte brede alliancer og løse konflikter på en mere diskret måde med mere soft power end hard power, samtidig med at USA fastholder muligheden for at slå hårdt til med droner og andet sofistikeret teknologisk udstyr - på behagelig afstand af dyre militære landoperationer. kunder til at følge sig i et omfang, som alverdens brandmagere misunder dem. USA lever stadig højt på Silicon Valley og andre innovative klyngers imponerende præstationer, men nationen er under pres i den kreative kapitalismes globale kappestrid, fordi landets skoleelever ikke engang hører til blandt verdens 25 bedste mere. Børnedødeligheden er lige så høj som Rumæniens, og folk dør stadig i USA, fordi de ikke har sundhedsforsikringer – selv om Mitt Romney påstår noget andet. Den amerikanske infrastruktur er nedslidt, og flere delstater er så forgældede, at der ikke er udsigt til, at den bliver bedre – til skade for landets fremtidige vækst og produktivitet. Boligmarkedet ser umiddelbart ud til at lysne, og ledigheden er på vej ned med små skridt, men det er ikke mindst takket være de kunstige stimulanser fra Forbundsbankens støtteopkøb af obligationer og det, der reelt svarer til at trykke penge. Optimisterne tror, at præsidenten i denne fire års valgperiode vil nyde godt af et solidt opsving, efter flere års hård krise, men en del økonomer er begyndt at tale om, at USA måske er på vej ind i en ny epoke, hvor relativt lav økonomisk vækst er den nye normaltilstand. De strukturelle problemer og mange års investeringsefterslæb i infrastruktur, i uddannelser og i den innovative realøkonomi vil fungere som en dødvægt, samtidig med at den globale økonomiske konkurrence fra nye hurtigløbernationer vil presse de amerikanske virksomheder hårdt. USA er ikke længere, hvad det engang har været. Præsidentens første opgave bliver at forstå, hvad det egentlig er for en kompleks og krævende virkelighed, han skal regere i. En fortsat fortrængning af virkeligheden vil være dybt skadelig. Ikke alene for USA´s finanser og økonomiske udvikling, men også for resten af verden, hvis fremtidige økonomiske skæbne stadig er nært forbundet med den amerikanske. Den gensidige afhængighed på tværs af nationer har aldrig været større, men den amerikanske valgkamp har over lange strækninger været udkæmpet i et lokalpolitisk parallelunivers, hvor de geostrategiske og økonomiske realiteter kun meget sjældent har fået lov til at trænge ind. Den nedslidte konkurrencekraft USA er ikke mere, hvad det har været, selv om Apple, Google, Microsoft og Hollywood stadig kan få klodens 5. november 2012 Navigation 04 79 ProduktivitetsForbrydelsen Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? To efterforskningsteams jagter en opklaring på dansk økonomis største mysterium. Beviserne mod de mulige gerningsmænd er få, men indicierne er stærke. Og måske ligger svaret på gåden i virkeligheden ligefor... Peter Birch Sørensen, professor i økonomi, tidligere overvismand og formand for regeringens produktivitetskommission, er dansk økonomis svar på Sarah Lund. Ligesom vicekriminalkommissæren fra tv-serien Forbrydelsen er han sat i spidsen for et efterforskningshold, der skal opklare et vanskeligt og indviklet mysterium. Tiden er knap, og konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis han fejler. Hvem bortførte produktivitetsvæksten i Danmark? Peter Birch Sørensen har flere spor at gå efter. De seneste år har en lang række analyser og rapporter om produktivitets mysteriet leveret så mange bidrag til efterforskningen, at man i dag kan indsnævre feltet af mistænkte. Derfor kan det umiddelbart undre, at der er etableret to 80 Innovation by Communication kommissioner, der nu skal bruge adskillige måneder på at efterforske et mysterium, der måske er tæt på en afklaring. Ved siden af regeringens produktivitetskommission har Dansk Industri nedsat erhvervslivets produktivitetspanel – et hold af “privatdetektiver”, der arbejder parallelt med myndighedernes efterforskningshold. Selv om deltagerne er forskellige og prioriteringer kan være afvigende, er formålet det samme: at afdække årsagerne til den svage udvikling i produktiviteten og levere forslag til løsninger. I opklaringen af enhver forbrydelse handler det om at identificere mulige gerningsmænd. I dette tilfælde samler interessen sig om fire mistænkte. Første mistænkte: det offentlige Der knytter sig stor usikkerhed til den offentlige sektors rolle og involvering. Det skyldes bevisets stilling. Der foreligger ikke materiale, der kan afgøre, i hvilket omfang sektoren påvirker produktiviteten. Der eksisterer nemlig ikke en markedspris på offentlige ydelser, og dermed er det ikke muligt at bestemme produktivitetsgraden. Hidtil har statistikerne slet og ret sat lighedstegn mellem værdien af sektorens output og værdien af inputtet. Danmarks Statistik har nu forsøgt at beregne værdien af den egentlige værditilvækst og er foreløbig nået frem til, at sektoren alligevel yder et bidrag til produktiviteten, om end beskedent. Men der er behov for markant nytænkning for at få en realistisk analyse af den offentlige sektors reelle betydning for produktiviteten. Det understreges bl.a. af det defensorat, Verdensbanken i sidste uge leverede for sektoren. Banken rater det danske erhvervsklima som Europas bedste og det femtebedste i verden. Og de ti kriterier, der ligger bag denne bedømmelse, handler i udstrakt grad om effektiviteten af offentlige ydelser. Danmark har et velfungerende bureaukrati, når det gælder opstart af virksomheder, udstedelse af byggetilladelser, adgang til kreditter, PERSPEKTIV Erik Rasmussen udgiver og administrerende direktør, Mandag Morgen GLOBALE ERHVERV SAKKER BAGUD Produktivitet i globale erhverv i Danmark og Top 41 i forhold til USA, 1987-2007 110 100 Sverige USA Danmark 90 Finland 80 70 Storbritannien 60 50 40 MM 1987 1997 2007 FIGUR 1 Produktiviteten i Danmarks globale erhverv halter i dag voldsomt efter USA, Sverige og Finland. Note1 — Sverige, Finland, Storbritannien, USA. Kilde — FORA: Produktivitet i Danmark, januar 2011. betaling af skatter etc. Det forsvar støttes af OECD, der i en rapport fra 2011 fastslår, at nok er den danske velfærdssektor stor, men korrigerer man for de private velfærdsudgifter, tegner der sig et billede af en ganske effektiv sektor. Andre undersøgelser viser samme billede: at Danmarks offentlige sektor i internationale sammenligninger er meget produktiv og dermed opfylder en vigtig betingelse for produktivitetsvækst i det private erhvervsliv. Uden en effektiv offentlig sektor ville erhvervslivet ikke være i stand til at levere vækst i produktiviteten. Men denne betydning afspejles på ingen måde i det økonomiske regnskab. Samtidig rummer den offentlige sektor måske også det største potentiale for ny vækst i produktiviteten. For det første fordi kravet om store besparelser har udVÆKST produktivitet erhverv politik løst en innovationsbølge i en række kommuner, regioner og offentlige institutioner. Det er ikke urealistisk at tale om en produktivitetsgevinst i størrelsen 5 pct. – måske mere – i løbet af de kommende år. Det svarer til et årligt merprovenu på omkring 23 milliarder kr. For det andet fordi sektoren akkumulerer en række vigtige kompetencer, der kan danne afsæt for ny industriel udvikling, ikke mindst inden for områder som sundhedsog velfærdsteknologi. Det er områder, hvor der kan forventes stor international efterspørgsel de kommende år, og hvor Danmark kunne indtage en førerposition. Det kan bl.a. ske igennem intelligent offentlig efterspørgsel af erhvervslivets kompetencer. Men det forudsætter, at vi opprioriterer offentlig-private partnerskaber og generelt nytænker den danske erhvervspolitik. Ud fra det tilgængelige materiale må den offentlige sektor frikendes for at have bidraget negativt til udviklingen i produktiviteten. Men det endelige skyldsspørgsmål kan først afgøres, når der foreligger en langt mere præcis opgørelse af sektorens betydning for Danmarks udviklings- og konkurrenceevne. Under alle omstændigheder må den offentlige sektor fremhæves som en potentiel kilde til ny vækst. Anden mistænkte: Erhvervslivet Når det gælder den private sektor, er det svært at opstille ét samlet anklageskrift. Dertil er sektoren for fragmenteret. Men summen af en lang række analyser viser, at størsteparten af danske virksomheder har store problemer med at omstille sig til en ny økonomi under nye vilkår. Det fremgår bl.a. af følgende kendsgerninger: ✳ Kun en lille del af danske virksomheder oplever det innovationspres, der motiverer til udvikling af nye processer og produkter. Ifølge en undersøgelse fra GTS-institutterne drejer det sig om 13 pct. Resten oplever kun et moderat eller mindre innovationspres. Mere end 60 pct. af danske virksomheder har heller ikke lanceret nye produkter de 5. november 2012 Navigation 04 81 sidste tre år. Det forklarer måske også den svage konkurrence på det danske marked, og hvorfor de danske forbrugerpriser hører til de højeste i EU. ✳ Danmark er dårligere end lande som Sverige, Finland, Storbritannien og USA til at omsætte innovation, forskning og udvikling til vækst og produktivitet. F.eks. har innovation ikke bidraget til den danske produktivitetsvækst i perioden fra 1997 til 2007. For de fire øvrige lande har innovationen alene sikret en vækst i produktiviteten på 1,5 pct. ✳ Videndelingen mellem virksomhederne og offentlige forskningsinstitutioner er generelt meget sporadisk. Samarbejdet er primært baseret på forskernes private netværk og ikke på langsigtede strategiske partnerskaber. Undtagelsen er Danmarks Tekniske Universitet. Dansk erhvervslivs medfinansiering af offentlig forskning er også noget mindre end i andre lande. I Finland udgør den 9 pct., i Sverige 5 pct. og i Danmark kun 2,5 pct. ✳ Danmark har et langt mindre specialiseret erhvervsmiljø end de fire nævnte lande. Kun hovedstaden har en specialiseringsgrad, der kan sammenlignes med de bedste metropoler i Europa. I Sverige, Finland og Storbritannien ligger 30-40 pct. af beskæftigelsen uden for metropolerne i specialiserede erhvervsklynger. I Danmark er det blot 19 pct. Det er også erhvervsklyngerne, der har den største beskæftigelse af højtuddannede medarbejdere. De øvrige lande har desuden langt flere vidensarbejdere beskæftiget i erhvervslivet. Det gælder hver fjerde i USA, hver femte i Sverige og Finland og hver sjette i Danmark. ✳ Virksomheder med et udenlandsk ejerskab er langt mere produktive end de danske – og har i øvrigt også betydeligt flere højtuddannede medarbejdere. En opgørelse viser, at de er 17-19 pct. mere produktive end rent danske virksomheder. ✳ Danske virksomheders bestyrelser er de mindst internationale. Ingen andre nordiske lande har så få udlændinge i den øverste ledelse som danske selskaber. Disse indicier peger entydigt på, at erhvervslivet under ét er medskyldig. Men anklagen kan som nævnt ikke formuleres generelt. Ifølge GTS-institutternes analyse kan erhvervslivet opdeles i flere grupper efter deres innovations- og omstillingsevne. 82 Innovation by Communication “Den globale konkurrence har fremelsket en potentiel tabergruppe i dansk erhvervsliv – virksomheder, der er kommet for sent i gang med omstillingen til nye økonomiske vilkår, og som ikke besidder de nødvendige kompetencer eller ressourcer til at tage store udviklingsspring.” De seneste år har der udskilt sig en A-gruppe, som har opbygget en stærk global konkurrencekraft, primært fordi de opererer på internationale markeder eller i øvrigt domineres af et innovativt mindset. De har typisk benyttet de seneste års økonomiske krise til at trimme deres forretning. De udgør 13 pct. af virksomhederne og tæller en række store og toneangivende multinationale koncerner som Mærsk, Lego, Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Novozymes, F.L. Schmidt m.fl. B-holdet (32 pct. af virksomhederne) oplever et moderat innovationspres, mens de 52 pct. på C-holdet slet ikke er motiveret for at innovere. Selv om den form for opdelinger altid skal tages med forbehold, er der ikke tvivl om, at den globale konkurrence har fremelsket en potentiel tabergruppe i dansk erhvervsliv – virksomheder, der er kommet for sent i gang med omstillingen til nye økonomiske vilkår, og som ikke besidder de nødvendige kompetencer eller ressourcer til at tage store udviklingsspring. Desværre udgør de størsteparten af erhvervslivet, og de har stor betydning for såvel produktiviteten som beskæftigelsen. Derfor kan de ikke frikendes for meddelagtighed i “produktivitetsforbrydelsen”. Tredje mistænkte: Økonomerne Økonomerne spiller en central rolle i efterforskningen af produktivitetsmysteriet. Det er dem, der fremlægger de tal og konklusioner, der beskriver omfanget af “forbrydel- PERSPEKTIV sen”. Tilbage står, om de bidrager til opklaringen, eller om de lægger tågeslør ud, så vi jagter de forkerte mistænkte. I udspillet fra regeringens produktivitetskommission stilles spørgsmålstegn ved, om produktiviteten giver et retvisende billede af virkeligheden. For det første er det af beregningsmæssige årsager ikke muligt at opgøre, hvordan den offentlige sektor bidrager til produktivitetsudviklingen, da det er svært at værdisætte kvaliteten af service, og da der som nævnt ikke eksisterer en markedspris. Netop vanskelighederne ved at måle værdien af immaterielle goder bliver et stigende problem, i takt med at servicesamfundet ekspanderer, og kvalitet bliver en stadig vigtigere værdiskaber. Innovations- og vidensøkonomien udfordrer i det hele taget et nationalregnskab, der har svært ved at indregne de immaterielle faktorer, der skaber produktivitet i den nye økonomi – herunder ledelse, omstillingsberedskab, organisationsudvikling, netværk etc. Og dermed risikerer det at give et forfejlet billede af virkeligheden. Hvordan kan man øge produktiviteten, hvis man end ikke er i stand til at beskrive den? For det andet påpeger flere høringssvar til kommissionen, at der er stor usikkerhed omkring produktivitetsudviklingen i flere brancher. Derfor anbefales det, at kommissionen kommer med bud på en mere præcis opgørelse af produktiviteten. Med andre ord: Vi skal muligvis til at nytænke hele produktivitetsbegrebet. Økonomerne kan ikke stilles til ansvar for produktivitetsproblemet, men de pådrager sig en medskyld, hvis de forsømmer at udvikle beregningsmetoder og modeller, der forholder sig til virkeligheden, og i stedet forsøger at tilpasse virkeligheden til modellerne. Opklaringen af produktivitetsmysteriet forsinkes og vanskeliggøres af uklarhed om, hvad der skaber eller hæmmer produktiviteten i samfundet. Fjerde mistænkte: Politikerne Politikerne har på linje med erhvervslivet en stor indflydelse på samfundets produktivitetsudvikling. Det gælder ikke bare politikerne på Christiansborg, men det samlede politiske establishment, inklusive regioner og kommuner, interesseorganisationer og embedsmænd. De fastlægger de politiske rammer for produktiviteten og udstikker i fællesskab den erhvervspolitiske kurs. Den alvorligste mistanke, der kan rettes mod gruppen, er, at den har forsømt at forberede Danmark på fremtidens økonomiske vilkår. Den danske erhvervspolitik har – generelt vurderet – ikke ændret sig afgørende de sidste 20 år, men hænger fast i industrisamfundets virkelighed og troen på, at så længe politikerne sikrer gode økonomiske rammer, klarer markedet resten selv. En stærk økonomi er en forudsætning for ikke at tabe, men langtfra en garanti for at vinde. En række af de nationer, der løber foran Danmark, har derfor valgt at fokusere deres erhvervspolitiske satsninger omkring klynger, der igennem årene har bevist et stabilt vækstpotentiale. Sektorerne er altså ikke udvalgt af politikere og embedsmænd, men af markedet selv. De beskrives gerne som “økosystemer”, fordi de binder en række komplementære kompetencer sammen i et tæt netværk af partnere – private som offentlige. Disse klynger – eller “blue ocean”-miljøer – tiltrækker typisk flere investeringer og talenter, beskæftiger flere højtuddannede medarbejdere og er rugekasse for nye virksomheder. Regeringen har tilsyneladende accepteret tænkningen og etableret en række vækstteams, der netop skal analysere muligheden for at satse målrettet på udvalgte markedsmuligheder inden for energi- og miljøteknologi, velfærdsteknologi m.fl. Problemet er blot, at Danmark meget sent har erkendt perspektivet i sådanne økosystemer, at der fortsat er bred modstand mod en fokuseret erhvervsstrategi i store dele af det politiske spektrum, og endelig at det er usikkert, hvor meget staten vil engagere sig i udviklingen af sektorerne. Der er fortsat en lang vej fra vækstanalyser til vækst. Erfaringerne med store analytiske satsninger, råd og kommissioner er også blandede. Danmark har udviklet en særlig kompetence i at etablere fora, der kortlægger problemstillinger og anviser løsninger: Globaliseringsrådet, Kvalitetsgruppen om fremtidens velfærd, Vækstforum, to produktivitetskommissioner og en række vækstteams – blot for at nævne enkelte nyere eksempler. Men effekten er blot vanskelig at spore. Lidt forenklet og provokatorisk kan man sige, at Danmark har været mere kommissionsend innovationsdrevet i sin erhvervspolitik. Vi diskuterer for meget og for længe, vi handler for sent og for lidt. Det bekræfter tesen om, at analyse på analyse giver paralyse. Realiteten er, at Danmark som helhed og en stor del af erhvervslivet i særdeleshed er kommet for sent ind i omstillingen til den nye videns- og innovationsøkonomi. Det betaler vi prisen for de kommende år. Og det er den dybereliggende forklaring på, at produktiviteten halter bagefter, og at en stor del af erhvervslivet risikerer at blive udkonkurreret og hægtet af den nye økonomi. Sammenfattende kan man fastslå, at produktivitetsefterslæbet lige så meget er et politisk som et økonomisk 5. november 2012 Navigation 04 83 Produktivitet i Mandag Morgen De sidste tre år har Mandag Morgen skrevet en stribe analyser af den danske produktivitetskrise – og foreslået en lang række initiativer, der kan være med til at vende udviklingen. ✳ Serviceinnovation skal lukke dansk produktivitetsgab (15. juni 2009). ✳ Lean, mean og kreativ (30. november 2009). ✳ It-kyndige kan fordoble produktivitet (18. januar 2010). ✳ Folkeskolen kan løse dansk vækstkrise (22. februar 2010). ✳ Højtuddannede kan hive erhvervslivet ud af vækstfælden (22. marts 2010). ✳ Milliardgevinster forsvinder i 1.900 indgange til digital velfærd (7. februar 2011). ✳ Innovationstørke bag den danske produktivitetskrise (21. februar 2011). ✳ Vi skal ikke arbejde mere, men bedre (28. februar 2011). ✳ Digitaliseringen er en overset vækstmotor (21. august 2011). ✳ Valgkampens største tabu: Murstensøkonomi svækker vidensøkonomi (29. august 2011). ✳ Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne (19. september 2011). ✳ Lavt forandringstempo blokerer for dansk vækst (3. oktober 2011). ✳ Kompleksitetsfælden koster på bundlinjen (28. november 2011). ✳ Slip medarbejdernes kompetencer fri (6. februar 2012). ✳ Den oversete konkurrencefaktor (13. februar 2012). ✳ Den runde forretningsmodel (20. juni 2012). Analyserne kan findes i Mandag Morgens artikeldatabase på mm.dk. problem. Politikerne og deres eksperter må påtage sig et stort medansvar for den svigtende produktivitet og velstand. Og forbryderen er… Bevismaterialet vejer tungt mod to af de mistænkte: Erhvervslivet og politikerne – med embedsapparatet og de økonomiske eksperter som mere eller mindre ufrivillige håndlangere. Men det vil ikke være retfærdigt at udpege en enkelt mistænkt som forbryderen. Der er snarere tale om et komplot, hvor flere instanser i fællesskab har undermineret muligheden for at skabe vækst i produktiviteten. Og der er i vidt omfang tale om grov uagtsomhed snarere end egentligt fortsæt. Skal man udpege én skyldig, må det være Danmarks mangel på konkurrence- og vindermentalitet. Vi mangler generelt den risikovilje, det mod og den forandringslyst, der er nødvendig for hurtigt at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Det var det mindset, der efter Andens Verdenskrig sikrede, at Danmark hurtigt opbyggede et moderne velfærds- og industrisamfund. 84 Innovation by Communication Det kunne erhvervslivet ikke gøre alene. Ej heller politikerne. Det blev skabt i et tæt partnerskab mellem alle sektorer og med den amerikanske Marshall-hjælp i ryggen. Netop den indsats er med rette blevet betegnet som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter. Den bedrift er der brug for at gentage, hvis ikke Danmark skal fortsætte rutsjeturen ned ad konkurrenceevnens og velstandens internationale ranglister – og opleve støt voksende afstand mellem et fremstormende A-hold og haltende B- og C-hold. Spørgsmålet er, om produktivitetskommissionerne vil stille sig tilfreds med blot at gentage, uddybe og omredigere kendt stof eller om de selv har modet til at stille de farlige spørgsmål og drage konklusionen af svaret. Manglen på rettidig omstillingsevne er den alvorligste forbrydelse i dansk økonomi. At gentage den vil være – kriminelt. PERSPEKTIV Fire paradokser for bæredygtighed Paradokserne står i kø, når fakta møder den praktiske virkelighed i erhvervslivets arbejde med bæredygtighed, vurderer John Elkington efter at have studeret bæredygtighed i Sydafrikas erhvervsliv. Da jeg forleden fløj hjem fra et besøg i Cape Town og Johannesburg, som var arrangeret af Cambridge Programme for Sustainability Leadership, læste jeg Dan Pinks usædvanlige bog “A whole new mind”. Den hævder, at vi er ved at bevæge os fra en tid, hvor vores økonomier primært har været styret ud fra logik og rationelle betragtninger – der leveres af vores venstre hjernehalvdele – og ind i en periode, hvor kreativitet i dramatisk grad bliver vigtigere. Resultatet er, at morgendagens økonomier vil være drevet af nye hjerner, der integrerer tankesæt fra både venstre og højre hjernehalvdele. Mens 747’eren fløj hen over Afrika, slog det mig, at morgendagens globale økonomi er nødt til at integrere tankesæt fra udviklede og nye økonomier. Mens de andre rejsende trak tæpperne op over hovedet og lagde sig til at sove, tænkte jeg over det, som Dan Pinks teori betyder i lyset af de møder, jeg netop havde haft i landet, der udgør S’et i BRICS-landene – altså Sydafrika. Og jeg faldt over flere paradokser, hvor fakta på en eller anden måde var i karambolage med virkeligheden. Det første paradoks var det mest personlige, selv om de alle fire kan føres tilbage til den måde, som jeg og mine kolleger er gået til dagsordenen om bæredygtighed. Jeg har altid været lidt af en outsider, fordi jeg beskæftigede mig med miljøet allerede i 1960’erne, da de fleste opfattede miljøbevægelsen som kantet, ubehagelig og endda forkert på den. Men for fire årtier siden var jeg en af dem, BÆREDYGTIGHED økonomi innovation John Elkington stifter af Volans og SustainAbility der arbejdede for at gøre miljødagsordenen til mainstream – først hos myndighederne, så hos erhvervslivet og på finansmarkederne. Humor åbner vores ører De demografiske og miljømæssige udfordringer, vi står over for, er af en størrelse, der ikke er til at spøge med, men det andet paradoks er, at humor er afgørende for at få tændt erhvervsledere på bæredygtighed. Okay, jeg er ikke god til at huske vittigheder, men jeg har længe brugt humor for at få tag i erhvervsledere og publikum. Ifølge Dan Pink aktiverer humoren mange af styrkerne i vores højre hjernehalvdele, herunder “evnen til at sætte ting i sammenhæng, at se det store billede og at samle forskellige perspektiver i nye helheder”. Pink citerer en artikel af Fabio Sala fra Harvard Business Review, som hævdede, at “når humor bruges rigtigt, så smører det management-hjulene. Det mindsker fjendtlighed, afbøder kritik, lindrer spændinger, styrker moralen og gør det nemmere at kommunikere svære budskaber.” Effektiv brug af humor, får vi at vide, er en indikator for høj følelsesmæssig intelligens. Så det er opmuntrende. Det tredje paradoks hænger sammen med selve kapitalismen. Da jeg valgte at arbejde med erhvervslivet for snart fire årtier siden og udforskede, hvordan markedet kan producere mere bæredygtigt, så mente mange miljøforkæmpere, at den eneste vej frem var at få myndighe5. november 2012 Navigation 04 85 “Typisk udbetaler en virksomhed økonomisk dividende til de forskellige aktionærgrupper i overensstemmelse med det, bestyrelsen beslutter. Nu konkluderer førende sydafrikanske virksomheder, at der også skal lægges vægt på uddelingen af social og miljømæssig dividende.” derne til at regulere. Paradokset er her, at jeg ikke stoler på, at kapitalismen tager bæredygtighedsdagsordenen op uden et kæmpe pres udefra, selv om jeg fortsat tror på, at det er fra erhvervslivet, vi kan gøre os størst forhåbning om at få reelle fremskridt. Det er også derfor, jeg hjalp med at udvikle den grønne forbrugerbevægelse i 1980’erne, den tredobbelte bundlinje i 1990’erne og nu platformen Breakthrough Capitalism. Sidstnævnte er designet til at højne ambitionerne hos dem, der laver markedets spilleregler, og dem, hvis opgave det er at følge reglerne, uanset om de gør det eller ej. Den er også lavet for at støtte den radikale innovationskraft. Det er slående, at den form for innovation generelt kommer fra innovatører og virksomheder, der er langt foran lovgivningen, sådan som det for eksempel gælder for dem, der stræber efter nul-udledninger på områder som kul, affald og giftstoffer. Dividende til samfund og miljø Det fjerde og sidste paradoks? Meget af vores opmærksomhed har været rettet mod fremskridt i regioner som Nordamerika, Europa og Skandinavien, og i Asien i lande som Japan og Sydkorea. Men når vi bevæger os ind i perioder med transformative forandringer, så begynder den 86 Innovation by Communication nye orden at dukke op i kanten af den gamle. Etablerede virksomheder – og etablerede økonomier – går sjældent efter revolutionerende forandringer. Og det er en af grundene til, at der har været stigende interesse for det arbejde, som førende sociale entreprenører har gjort i lande som Bangladesh, Indien og Brasilien. Men vi bør også fokusere på, hvordan mainstreamvirksomheder i BRICS-økonomierne udvikler deres bæredygtighedsstrategier. Det slog mig virkelig, da vi besøgte virksomheder som Yellowwoods, investeringsfirmaet Transnet, der driver Sydafrikas havne, jernbaner og rørledninger, og Nedbank, der er en af landets førende banker og har gjort et stort nummer ud af sine miljøfordele. Det, der imponerede mig mest, var, hvordan mange af disse virksomheder har taget dagsordenen om en tredobbelt bundlinje til sig og endda videreudviklet den. Da vi udviklede den tredobbelte bundlinje i 1990’erne, var tanken, at erhvervsledere skulle finde måder at skabe værdi på tværs af de tre dimensioner økonomi, samfund og miljø. Men ret hurtigt skiftede fokus til, hvordan man bedst kunne handle mellem de tre værdihensyn ud fra en forudsætning om, at fremskridt på ét af områderne næsten uundgåeligt ville medføre tab på mindst én af de andre dimensioner. Omvendt fokuserer flere af de sydafrikanske virksomheder, som vi mødte, på, hvordan de kan udvide dividende-begrebet, som er centralt i kapitalismen. Typisk udbetaler en virksomhed økonomisk dividende til de forskellige aktionærgrupper i overensstemmelse med det, bestyrelsen beslutter. Nu konkluderer førende virksomheder, at der også skal lægges vægt på uddelingen af social og miljømæssig dividende. Tanken er selvfølgelig besnærende og essentiel for bæredygtige virksomheders og økonomiers fremtid. Men hvis fokus skal ligge på udbetalingen af positive dividender på alle tre værdidimensioner, så vil det medføre alvorlige konsekvenser for virksomheder, der offentligt har taget bæredygtighed til sig. Tag for eksempel Transnet, der bekender sig kraftigt til bæredygtighed, men som har beholdt fokusset i en central del af virksomheden på at udvikle den infrastruktur, som er nødvendig for at booste Sydafrikas eksport af det kul, der destabiliserer klimaet. Da flyet landede i Heathrow, havde jeg stadig ikke helt fundet kvadraturen på dén cirkel. Udgiver og administrerende direktør: Erik Rasmussen. MANDAG MORGEN MEDIA: Redaktionen: Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør, Kalle Jørgensen, redaktionschef, Katrine Nielsen, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Andreas Bay-Larsen, Anna Eriksen Fenger, Claus Kragh, Kristine Ohrt, Jens Reiermann, Anders Rostgaard, Marianne Kristensen Schacht, Ida Strand, Bjarke Wiegand. Web: Malte Kjems, webredaktør, Rasmus Glistrup Petersen, Sara Wreschner. Grafik: William Zeuthen, Marie Brodersen, Katinka Bukh og Michael Hernvig. Salg og markedsføring: Jane Isbach Løkkegaard, salg- og marketingchef, Sidsel Bogh, salgschef, Hans Nydam Buch, Martin Frost, Rune Knudsen, Søren Münster. MANDAG MORGEN VELFÆRD: Astrid Læssø Christensen, projektchef, Morten Hyllegaard, projektchef, Anders Kragh Jensen, Anne Kjær Skovgaard, Signe Ramstedt Bertelsen, Morten Christensen, Liv Fisker, Trine Frydkjær, Rikke Liv Sahl Holst, Martin Skovbjerg Jensen, Martin Møller Rasmussen, Tobias Schade. SUSTAINIA: Laura Storm, executive director, Per Meilstrup, klimadirektør, Meik Wiking, business development director, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Drique, Marie Louise Gørvild, Jakob Anker Hansen, Morten Jastrup, Bo Cumming Løkkegaard, Jakob Riiskjær. MANDAG MORGEN MANAGEMENT: Morten Christensen, økonomidirektør, Anne Sofie Bendtson, Søren Werner Borgquist, An’mary Jonasson, Jørgen Dalsgaard Olsen, Fabijana Popovic, Heidi M. Rasmussen. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael Hernvig. ISSN 2245-6104 (online: 2245-6112). Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 3.995,- Helår kr. 7.990,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 9.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf +45 3393 9323 5 Princip 5: Overblik “ Vores overblik. Din tryghed” At der er styr på tingene, at aftaler bliver overholdt og beslutninger gennemføres betyder, at du ikke får nogen ubehagelige overraskelser. På samme måde er overblik og præcision i planlægningen af dit projekt altafgørende for et effektivt flow i byggeriets mange faser. Det er det, god projektledelse handler om. Læs mere på mth.dk/principper
© Copyright 2024