Studiejob for norsktalende studerende bosiddende i Århus

JanusCentret i København søger kliniske psykologer 37 timer ugentligt
til behandlingsklinik for børn og unge mellem 4-18 år
JanusCentret søger et antal nye kliniske psykologer grundet et stigende antal arbejdsopgaver. Stillingerne
ønskes besat snarest.
JanusCentret er en klinik for psykologisk udredning, behandling, mediation og formidling, og vi arbejder
med børn og unge i alderen 4-18 år, som udviser seksuelt bekymrende/ grænseoverskridende adfærd
overfor andre børn. Der tilbydes desuden mediation mellem offer og krænker, samtaler til
forældre/familier, rådgivning, supervision og undervisning af professionelle samt udvikling af
behandlingsmetoder, videnindsamling og -formidling. Centret er VISO leverandør.
Dine arbejdsopgaver:
 undersøgelses- og behandlingsopgaver, herunder både individuel- og gruppeterapeutisk
behandling
 netværksforløb
 samtaler med forældre
 familiebehandling
 supervision af professionelle
 vidensindsamling og -formidling
Vi lægger vægt på
 at du har erfaring ca. svarende til specialist i børnepsykologi/psykoterapi
 at du har erfaring med psykoterapeutisk behandling af børn og unge, herunder gerne erfaring med
både individuel- og gruppebehandling samt familiebehandling
 at du har erfaring med rådgivning og supervision
 at du har erfaring med og lyst til vidensformidling/undervisning
 at du har mod på at være med til at videreudvikle et projekt med politisk og offentlig bevågenhed
 at du har interesse i forskning og videnindsamling
 at du kan indgå i tæt teamarbejde med de øvrige ansatte i klinikken
 at du er udadvendt, kontaktstærk og glad for nye udfordringer og arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
 et spændende og meningsfuldt job med mangeartede arbejdsopgaver
 at du kan være med til at videreudvikle et relativt nyt område og den fremtidige indsats over for
børn og unge med seksuelt bekymrende/seksuelt krænkende adfærd
 en arbejdsplads med gode kolleger, højt fagligt niveau og stort engagement i arbejdet
 en grundig introduktion og løbende supervision, såvel internt som eksternt..
Særligt kendskab til seksuelle overgreb er ikke en forudsætning for at søge ansættelse.
En væsentlig opgave i JanusCentret er endvidere implementering af centrets erfaringer på landsbasis med
henblik på en mere permanent forankring af indsatsen over for disse børn og unge.
JanusCentret blev etableret i 2003 af Socialministeriet og var del af Regeringens handleplan til bekæmpelse
af seksuelle overgreb af børn og unge. Centret overgik til selvejende institution pr. 01.01.11 med bestyrelse
(se hjemmesiden). Centret er fortsat statsligt finansieret via satspuljemidler, men er nu primært en
indtægtsdækket, not-for profit, virksomhed.
Stillingen indebærer rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med undervisning og VISO opgaver, og
internationalt i forbindelse med undervisning og forskningssamarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst og efter forhandling med Dansk Psykolog
Forening. Stillingerne ønsket besat snarest muligt. Der vil blive indhentet straffeattest.
Yderligere oplysninger
Kan du få ved henvendelse til direktør Mimi Strange på telefon 3369 0369 / 2534 7095.
Klinikbeskrivelser, evalueringsrapport, statusrapporter, forskningsrapporter, artikler m.v. findes på www.
januscentret.dk
Ligestilling
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Der tilstræbes en ligelig kønsfordeling, hvorfor både mænd og kvinder opfordres til at søge.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, CV, kopier af
relevante eksamenspapirer samt eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen mærkes ”klinisk psykolog”, stiles til direktør Mimi Strange og sendes til:
info@januscentret.dk
eller:
JanusCentret
Vesterbrogade 35A, 3.sal
1620 Kbh. V
Send din ansøgning snarest og senest 5.9. 13 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 37/38.