1. No category

BioMar
MAGASINET
MARTS 2012
Lyksvad Fiskefarm:
Gourmetfisk som
hobby og levevej
Opdræt i Chile:
Krise tur retur
Beluftning i
recirkulerede
ørreddambrug
www.biomar.dk
MARTS 2012
BioMar Magasinet
udgives af:
BioMar A/S
Mylius Erichsensvej 35
DK-7330 Brande
Telefon +45 97 18 07 22
E-mail: info@biomar.dk
www.biomar.dk
Ansvarshavende redaktør:
Henrik Aarestrup
Redaktionsgruppen:
Irmgard Lorenzen
Peter Bell Jessen
Mikkel D. Jensen
Lay-out:
Anne Mette Rasmussen
E-mail: am@adhocgrafikeren.dk
Forsidefoto:
Irmgard Lorenzen
Eftertryk tillades ved tydelig
angivelse af kilde.
BioMar runder et skarpt hjørne…
Det er i år 50 år siden, at Dansk Ørredfoder og dermed BioMar blev grundlagt
af en gruppe opdrættere, der så muligheden i at gå sammen og indføre ny teknologi til at producere foder og dermed
nye og mere effektive fodertyper.
detailkæder kræver endda at vide, hvilke
arter, der indgår i fodret, og med hvilken
andel, eller de kræver at få CO2 regnskabet. Det kan vi håndtere i modsætning til
opdrætsindustrien i lande som Tyrkiet og
Vietnam. Det skal vi udnytte.
Siden er der sket meget. Dansk opdræt
er blevet til en effektiv og miljøvenlig
industri, som producerer sunde og bæredygtige fødevarer, som eksporteres til nær
og fjern. Vi er på forkant teknologisk.
Dansk recirkuleringsteknologi spredes
som en steppebrand til hele verden,
og vi er beredt på nye udfordringer og
muligheder. Øget sporbarhed er et af de
krav, som detailhandlen skærper. Det
skal kunne dokumenteres, at fiskemelet
stammer fra bæredygtigt fiskeri. Nogle
BioMar er i de sidste 50 år selv gået fra
at være en lille fabrik i Brande til i dag
at producere tæt ved 900.000 tons foder
fordelt på fabrikker spredt fra Nordnorge
til det Sydlige Chile. Om få måneder
starter produktionen på endnu en ny
fabrik denne gang i Costa Rica. Dansk
Ørredfoder har vokset sig stor, men udgangspunktet er det samme: En forståelse
af behovet hos opdrætterne og en vilje til
at kigge fremad.
I slutningen af 2011 gennemførte vi
endnu en kundetilfredshedsanalyse. Det
var en fornøjelse at se tilbagemeldingen.
Der er bred tilfredshed med BioMar, og
særligt var det godt se, at vurderingen af
vores foders ydelse er helt i top. Generelt
vurderes vi mere positivt end for et år
siden, og det er vigtigt. Vi havde i kundetilfredshedsanalysen i 2010 et par hængepartier, og der er på tværs af BioMar
blevet knoklet på at rette op på disse, og
det er godt at se, at det giver resultat.
Problemet er, at myndighederne i alle
eksportmarkeder kræver lokalt sprog på
etiketten, og vi har en fysisk begrænsning
på etiketstørrelsen. Etiketten skal kunne
sidde synligt på siden af sækken uden at
krølle og falde af. Skal vi lave en speciel
eksportversion skal vi fordoble lageret og
dermed risikoen for at brænde inde med
usolgte produkter. Det vil koste, så derfor
har vi indtil videre valgt at reducere
tekststørrelsen.
Jeg vil gerne takke alle de kunder, der
tog sig tid til at besvare spørgeskemaet.
Det er et vigtigt redskab i at fastholde og
forbedre kvaliteten af vores produkter og
service, og vi vil også denne gang bruge
tilbagemeldingen til at skabe yderligere
forbedringer.
Der var selvfølgelig også et par ting
denne gang, som vi skal kigge på – noget
kan vi gøre noget ved, i mens andet er
sværere. En kommentar gik på tekststørrelsen på vores etiketter – og ja, vi bør
efterhånden uddele forstørrelsesglas.
Lars Rahbæk,
Adm. direktør BioMar A/S
I de kommende måneder vil BioMar’s
fodersække som led i fejringen af 50 års
jubilæet komme i et farverigt design. Det
er børn fra Dalgasskolen i Brande, der
står bag designet. Igennem et år har de
skullet arbejde med entreprenørskab som
led i undervisningen, og det kulminere
med at de har givet ideer til og er med
til at fejre vores 50 års jubilæum. På den
måde forsøger vi at skabe kontakt og en
ånd, som kan give den næste generation
af iværksættere til gavn for Danmark og
os alle.
Af Peter Jessen, Produktchef, BioMar A/S
Bæredygtighed er også effektivitet
Bæredygtighed er et af tidens modeord. Bæredygtighed forbindes oftest med et minimeret forbrug af ressourcer,
f.eks. industrifisk og energi og med en minimal påvirkning af miljøet. Den officielle definition af bæredygtighed har
tre grundpiller: miljøhensyn, sociale hensyn og økonomi. I denne artikel ser vi på den økonomiske bæredygtighed.
I akvakulturens barndom var økonomisk bæredygtighed defineret som
forholdet mellem foderudgift og fiskepris, altså: fiskepris - foderpris x foderkvotient = fortjeneste. Succeskriteriet
var at producere billigt og sælge dyrt.
I 1980’erne kom der restriktioner på
udledningen af næringsstoffer, og der
blev indført foderkvoter. Hermed blev
foderudgiften pr. kilo produceret fisk og
dermed foderprisen mindre væsentlig.
Fokus blev på at producere mest muligt
indenfor de givne rammer.
Med den igangværende udvikling mod
regulering af opdrætserhvervet baseret
på udledning og udviklingen indenfor
anlægsteknologien, er der igen et fokusskifte. Nu er erstattes foderkvoter i
2
stigende omfang af tid, som den faktor,
der begrænser produktionen. Omsætningshastigheden bliver succeskriteriet.
Den aktuelle økonomiske krise har
yderligere understreget behovet for at
maksimere produktionen i forhold til
bindingen af kapital i anlæg og besætning.
Værdi af vækst
En hurtigere vækst har mange effekter, som alle trækker i retning af større
økonomisk bæredygtighed. Et moderne
opdrætsanlæg repræsenterer en stor investering, ligesom basisomkostningerne
til arbejdsløn, administration og til en
vis grad også energi stort set er uafhængige af produktionen. Samlet set er der
tale om store faste omkostninger, som
det gælder om at fordele på så stor en
produktion som muligt.
Regnestykket er enkelt og er her illustreret i tabel 1 ved et eksempel med to
resultater over en periode på to måneder. For overskuelighedens skyld er der
anvendt samme foderkvotient og foderpris for de to situationer. Eksemplet i
tabel 1 viser, at selv i en mindre produktionsenhed skaber en hurtigere vækst en
merværdi på små 2.000 kr. i løbet af to
måneder, hvilket svarer til en stigning i
bruttofortjenesten på næsten 20 %.
Beregningen i tabel 1 forudsætter, at
mervæksten resulterer i en højere
Tabel 1: Værdi af høj daglig tilvækst
Startvægt 1.000 kg, foderkvotient 0,87, fiskepris kr./kg 18,00 og foderpris kr./kg 9,00
Høj vækst 1,25 % / dag
Lav vækst
1,10 % / dag
Biomasse efter 60 dage
2.117 kg
1.935 kg
Tilvækst
1.117 kg
935 kg
972 kg
813 kg
Kr. 11.358
Kr. 9.513
Daglig vækst
Foderforbrug
Bruttofortjeneste
(værdi af tilvækst - foderudgift)
Nettoværdi af merproduktion
pr. kg ”høj vækst foder”
Forskel
182 kg
Kr. 1.845
Kr. 1,90
BioMar Magasin Marts 2012 •
3
og i øvrigt også logisk. Der er hver dag
en vis basisudgift ved at holde en fisk i
live. Fiskens liv, bevægelse og fysiologiske processer, kræver energi. Man kan
sammenligne dette med en fast omkostning, der skal afholdes uanset om fisken
vokser eller ej.
I eksemplet i figur 1 tager det fisken
med en daglig vækstrate på 1,10 % 68
dage at nå 330 gram i forhold til fisken
med en vækstrate på 1,25 %, der nøjes med 60 dage. Forskellen er reelt 8
dages vedligeholdelsesfodring, og ingen
opdrætter er i tvivl om, at dette indebærer betydelige omkostninger.
Ifølge Peter Jessen, BioMar, kan hurtigere vækst skabe
en betydelig merværdi og dermed en anselig stigning i
bruttofortjenesten.
slutvægt på fisken. Hvis det ikke er
acceptabelt, f.eks. hvis der er tegnet
kontrakt om salg af fisk på en given
størrelse, skal der naturligvis indregnes
en mindre merudgift til flere sættefisk.
Herved bliver effekten af den højere
vækst i stedet for større fisk, at der kan
køres flere fisk igennem anlægget. Dette
er illustreret i figur 1.
Uanset, om der produceres større eller
flere fisk, er resultatet af en højere vækst,
at der skabes en større mængde indenfor
en tidsenhed, f.eks. et år. Herved kan
de faste omkostninger fordeles på flere
kilo fisk med lavere produktionsomkostninger pr. kg fisk og bedre økonomi til
følge.
Hurtigere vækst giver lavere
foderkvotient
At hurtigere vækst giver en lavere foderkvotient lyder umiddelbart naturstridigt, men er ikke desto mindre tilfældet
Forbedret likviditet
Et er at maksimere produktionen i
forhold til anlæggets faste omkostninger. Likviditet er imidlertid en anden
yderst vigtig parameter, der skal tages
i betragtning, idet langt den største
andel af driftskapitalen i akvakultur
er bundet i besætningen. Det er derfor væsentligt at få omsætningen op
i forhold til besætningen. På basis af
eksemplet fra tabel 1 kan der med en
daglig vækst på 1,25 % produceres 13
– 14 % flere fisk i forhold til en daglig
vækst på 1,10 % ved samme biomasse i
anlægget, altså med samme likviditetsbinding. Alternativt kan man fastholde
produktionen med en 12 % mindre
besætning og dermed mindre kapitalbinding.
Forholdene omkring omsætningen i
forhold til størrelsen af den stående
besætning kan også vendes om. Hvis
situationen er, at anlægget har en besætningstæthed, der overstiger den, anlægget er designet til, kan situationen
let være den, at en reduceret besætning
kan forbedre opdrætsforholdene så
meget, at den daglige vækstrate stiger
og herigennem kompenserer for den
355
335
315
295
275
255
235
215
195
175
155
Dag
4
•
•
•
•
•
•
•
•
Foderkvalitet
Fodertildeling
Udfodringsmetode
Besætningstæthed
Vandkvalitet og -flow
Vandtemperatur
Fiskens genetik
Sundhedstilstand
mindre biomasse. Resultatet kan blive
en fastholdelse af produktionen. En
behagelig sideeffekt af den lavere tæthed kan endda blive en bedre foderudnyttelse og færre problemer med
sygdomme.
Sikring af høj vækst
Det er indlysende, at et højtfordøjeligt
foder, som fisken gerne æder, og som
resulterer i en minimal belastning af
et evt. biologisk filter, er en at forudsætningerne for maksimal vækst. Lige
så åbenbart er det, at vandkvaliteten
skal give fisken optimale forhold, og
at fiskene skal være sunde og fri for
parasitter.
Yderligere et parameter, der kan optimeres, er fiskens genetiske vækstpotentiale. Det er bl.a. i forbindelse med
projektet Avlsstation for Regnbueørreder (Arbejdsgrupperapport, maj 1998)
vist, at der er et meget stort potentiale
for at avle på hurtig vækst; den hurtigst
voksende familie voksede 50 % hurtigere end gennemsnittet. Der er således
også god økonomi i at vælge det bedste
avlsmateriale.
En overordnet forudsætning for succes med optimal vækst er en langsigtet
produktionsplanlægning, hvor det
tilstræbes at undgå og/eller minimere
tomgangsperioder. Det er ikke en enkel
sag i forbindelse med opdræt af regnbueørreder, men det bør ikke afholde
den effektive opdrætter fra at forsøge.
Måske skal det overvejes at lægge anlægget under tag, hvor en mere stabil og
styret produktion måske kunne gøre
dette rentabelt?
Daglig vækst 1,25 %
Daglig vækst 1,10 %
0
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
52
56
60
64
68
72
76
80
Fisk, gram
Figur 1: Effekt af højere vækst i stedet for større fisk
Indsatsområder for
maksimering af vækst
Fra luft til liv
Beluftning i recirkulerede ørreddambrug
Af Christina Monrad Andersen, Lokalenergi og Anders Andreasen, BioMar.
Luft spiller en central rolle til iltning, afgasning og flytning af vand i et dambrug. Energiforbruget til beluftning
udgør 60-80 % af de samlede energiomkostninger og er på top-3 listen over de årlige omkostninger.
Dette understreger vigtigheden af omtanke ved valg af beluftningsstrategi og -teknik.
I denne artikel sættes fokus på valg af
blæsere og energimæssige forhold forbundet med beluftning. Artiklen er udarbejdet
på baggrund af undersøgelser foretaget i
projektet ”Energieffektivitet i akvakulturanlæg”, hvor BioMar, Lokalenergi, Dansk
Akvakultur, DTU Aqua, Nielsen Consult og Teknologisk Institut har deltaget.
Projektet er støttet af Ministeriet for
Fødevarer.
Blæsere til ethvert formål
Man kan finde blæsere til ethvert formål, men det rigtige valg afhænger af to
forhold:
1. Luftbehovet – hvor mange m3 luft der
er brug for pr. time.
2. Trykket – hvor stort et modtryk i
form af vanddybde, diffusorer, rør og
bøjninger blæseren skal overvinde?
I praksis står valget mellem tre
blæsertyper:
• Kapselblæsere, der virker efter ”fortrængningsprincippet”. Det vil sige, at
luften presses igennem blæserhuset næsten uafhængigt af modtrykket og den
mængde luft blæseren leverer, er stort
set kun afhængigt af omdrejningstallet.
Figur 1: Kapacitetsområder for tre typer blæsere (Kilde: KLEE og Ventur)
1000
Kapselblæsere
Ringkammerblæsere
(sidekanalsblæsere)
100
Tryk, (mbar)
10
1
Radialhjulsblæsere
(”Kongskilde-blæser”)
1
Af figur 1 fremgår f.eks., at i en 4 m dyb
belufterbrønd, hvor vanddybden alene
giver et modtryk på 400 mbar, hvortil
kommer modstand i installation og diffusorer, er det således kun kapselblæsere,
der kan levere det nødvendige tryk.
10
Luftflow, (m3/min)
100
Med andre ord, hvor mange m3 luft
leverer blæseren pr. forbrugt kWh ved
det givne modtryk.
Effekt og energi:
Skal luften derimod leveres på dybder
mellem 80 og 200 cm (80 - 200 mbar
plus modtryk i installationen) kan en
ringkammerblæser være relevant afhængigt af luftbehovet. Radialhjulsblæsere er
kun relevante ved tryk svarende til under
100 cm. vanddybde.
• Effektoptag måles i Watt og er et udtryk for hvor meget
energi der aktuelt optages.
• Radialhjulsblæsere, som er blæsernes
svar på centrifugalpumpen. Her opstår
blæseeffekten ved at luften slynges af
sted af sin egen vægt. Radialhjulsblæserens kapacitet er meget afhængig af
modtrykket.
Hvor meget energi bruger blæseren?
Blæserleverandørens oplysninger om den
optagne effekt kan, som for pumper,
let være vildledende. Den reelt optagne
effekt er meget afhængig af belastningen.
Man kan ikke vurdere blæserens energiforbrug ud fra mærkeplade-effekten.
Figur 1 viser, hvilke typer blæsere, der
egner sig til forskellige anvendelsesbehov.
I det følgende vil tryk blive angivet som
millibar (mbar). 1 mbar svarer til ca. 1 cm
vandsøjle.
En elinstallatør kan måle det aktuelle
effektoptag på en blæser i drift. For at
finde ud af om en blæser er økonomisk i
drift, skal effektmålingen sammenlignes
med den luftmængde blæseren leverer.
Målinger på radialhjulsblæser
På Kærhede Dambrug er der foretaget
målinger på en radialhjulsblæser af mærket Ventur, HPB-260D. Blæseren leverer
luft til dyser, som sidder i en dybde på
ca. 69 cm. Dyserne består af rør med
borede huller.
Luftmængden blev reguleret med et
spjæld efter blæseren. Samtidig blev
effektoptaget på motoren og det statiske
tryk efter blæseren målt. Resultaterne
fremgår af tabel 1.
• Ringkammerblæsere, der virker efter et
princip, hvor luften flyttes af et lamelhjul og med centrifugalkraft presses ud
i ventilatorhuset. Via sidekanalen føres
luften tilbage i lamelhjulet igen for at
opnå højere kompression. Kapaciteten
af denne blæsertype er i væsentlig grad
afhængig af modtrykket.
• Energiforbrug måles i kWh.
(1.000 Watt pr. time)
BioMar Magasin Marts 2012 •
5
Tabel 1: Måleresultater med radialhjulsblæser
på Kærhede Dambrug.
Flow
Tryk
Effekt
Virkningsgrad Luft pr. kWh
(m3/h)(mbar) (kW) (-) (m3/kWh)
Ilt pr. kWh
(kg O2 /kW)
Eksempel 1
Eksempel 2
Luftmængdem /h1.600 400
3
Tryk
mbar80 100
1185
88
4,96
0,58
239
0,66
961
93
4,5
0,55
214
0,59
720
98
4,0
0,49
180
0,50
Ydelse, kapselblæser
m /kWh201 141
Ydelse, radialhjulsblæser
m3/kWh261 209
480
99
3,4
0,39
141
0,39
240
97,5
2,7
0,24
89
0,24
160
95
2,3
0,18
70
0,19
80
93
2,1
0,10
38
0,10
Resultaterne viser f.eks. at ved at sænke
luftmængden fra 1.185 m3/t til 720 m3/t,
svarende til knap 40 %, faldt effektoptaget 20 %, fra 5kW til 4 kW. Af tabellen
fremgår desuden hvor mange m3 luft og
ilt blæseren leverer pr. kWh. Virkningsgraden angiver, hvor stor en del af den
energi motoren optager der udnyttes til
at levere luft.
Forsøget på Kærhede Dambrug viser, at
det både er muligt og økonomisk hensigtsmæssigt at drosle en radialhjulsblæser
ned, hvis behovet for luft er reduceret
i en periode. Forsøget viser imidlertid
også, at luftmængden falder mere end
energiforbruget. Derfor vil det energimæssigt være mere optimalt at regulere
på blæserens omdrejningstal.
Modtrykket i forsøgsopstillingen var lidt
højere end forventet. Da dyserne sidder
i 69 cm dybde og dyserne i sig selv giver
et modtryk på 2-3 mbar forventedes et
modtryk på ca. 72 mbar. I praksis viste
målingerne et modtryk på 88 mbar ved
fuldt åbent spjæld. Mere om dette sidst i
artiklen.
Regulering af blæsere
En kapselblæser kan ikke reguleres med
et spjæld alene. Blæseren vil blot arbejde
6
Tabel 2: Sammenligning af energiforbrug ved to
blæserløsninger.
Effektoptag på kapselblæser
kW
8
-
Effektoptag på ringkammerblæser
Effektoptag på radialhjulsblæser
kW
-
3
kW
6
2
3
Årlig besparelse
kr./år
15.000
7.500
Investeringsbeløb, radialhjulsblæser
kr.
25.100
25.100
Tilbagebetalingstid
år 1,73,3
hårdere for at presse luften igennem en
større modstand og vil dermed bruge
mere energi. Den eneste måde at regulere den enkelte kapselblæser på, er ved
regulering af omdrejningstallet. Ofte
anvender man flere parallelt forbundne
kapselblæsere, hvorfor en anden mulighed er at stoppe en eller flere blæsere.
Ligeledes skal ringkammerblæseren
reguleres på omdrejningstal. Forsøger
man at drosle en ringkammerblæser med
et spjæld, kan man ganske vist reducere
mængden af luft, men trykket vil stige
og blæseren vil forbruge mere energi, der
omsættes i varme.
Radialhjulsblæsere kan reguleres med
spjæld, men, som forsøget på Kærhede
Dambrug viste, er det en mindre energieffektiv løsning. Også ved radialhjulsblæseren er den mest energieffektive måde en
regulering af omdrejningstallet. Figur 2
viser, at hvis man halverer luftmængden
ved hjælp af spjæld, kan man forvente
en energibesparelse på ca. 20 %, hvilket
stemmer nogenlunde med målingerne
i tabel 1. Hvis man derimod regulerer
luftmængden ned ved hjælp af omdrejningstallet, ville effektoptaget blive 70
% mindre. Det svarer i eksemplet fra
Kærhede Dambrug til en besparelse på
ca. 18.000 kr. årligt.
Figur 2: Sammenhængen mellem effekt
og luftmængder ved spjældregulering
og regulering af omdrejningstal på en
radialhjulsblæser.
Figur 3: Sammenhæng mellem tryk og
flow ved omdrejnings-/ frekvensregulering af radialhjulsblæser.
Effekt (%)
120
100
Spjældregulering
80
60
40
Omdrejningstal20
regulering
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Luftmængde (%)
Tryk (mbar)
120
Spjældregulering
100
80
60
50 Hz
Frekvensregulering
40
45 Hz
20
0
500 1000 1500 2000 2500
0
Flow (m3/h)
Regulering af radialhjulsblæsere vha.
omdrejningstal har effekt på det tryk blæseren er i stand til at levere. Figur 3 viser
forskellen i trykket mellem en spjældog en omdrejningsreguleret blæser. I
eksemplet er luftmængden reduceret fra
ca. 1.500 til 600 m3/t vha. en frekvensomformer.
Ved spjældregulering følger blæseren den
blå kurve. Ved omdrejningsregulering til
45 Hz følger blæseren den røde kurve.
Kurverne for andre frekvenser fremkommer ved at parallelforskyde den røde
kurve. Det betyder, at ved regulering med
spjæld fra 1500 m3/h ned til 600 m3/h vil
blæseren kunne overvinde et modtryk på
ca. 98 mbar. Ved tilsvarende frekvensregulering til 45 Hz vil den kunne overvinde ca. 70 mbar.
Hvilken type blæser er mest rentabel?
Vi har regnet på to eksempler, hvor situationen er en sammenligning af energiforbruget ved to blæserløsninger (se tabel
2). Sammenligningerne er foretaget ved
lave modtryk. Lavtryksbeluftning giver
meget luft for pengene, men de opnåelige
iltmætninger er lavere end ved beluftning
på dybere vand, eksempelvis i 4 m brønd
med en kapselblæser.
Eksempel 1
Et anlæg har behov for 1.600 m3/t til at
forsyne lavtryksdiffusorer placeret i 70
cm. dybde. Der regnes med et samlet
modtryk 80 mbar. Da luftmængden er
forholdsvis høj ligger opgaven udenfor
ringkammerblæserens område. Derfor
sammenlignes en radialhjulsblæser og en
kapselblæser. Kapselblæseren er en PAM
Roots blower Omega 52 og radialhjulsblæseren er en Ventur HPB-260D.
Effektoptaget på kapselblæseren er opgjort under forudsætning af, at kapselblæseren er reguleret til et omdrejningstal, som svarer til den ydelse og det tryk,
som blæseren skal levere. Der er regnet
med en motorvirkningsgrad på 88 % for
begge motorer.
Eksempel 2
Luftbehovet er 400 m3/t ved et modtryk på 100 mbar. Her sammenlignes
en ringkammerblæser af typen SKVNS-530-3-907 med en Ventur HPB 200
blæser.
Kapselblæser:
Sammenfatning
Blæserens energiforbrug skal vurderes
ved at foretage en måling af optaget
effekt og sammenholde det med den
leverede luftmængde. Så længe modtrykket er forholdsvis lavt, under 100 mbar,
har radialhjulsblæseren et godt forhold
mellem energi og luft.
Ved at regulere radialhjulsblæseren via
omdrejningstal er der mulighed for
større besparelser end ved regulering
med spjæld. I eksemplet med regulering
ned til 50 % luftflow spares ca. 20 %
energi ved at regulere med spjæld, men
ca. 70% ved at regulere med omdrejningstal.
På andre typer blæsere viser effekten af
modtrykket sig ikke direkte i form af
reduceret flow af luft, derimod i form
af et højere energiforbrug. Renholdelse
af diffusorer / dyser, vedligeholdelse af
installationen samt god udformning af
rør har stor betydning for modtrykket i
anlægget.
Måling af modtryk
Radialhjulsblæseren er følsom overfor
ændret modtryk. I forsøgsopstillingen på
Kærhede Dambrug forventedes et modtryk på 72 mbar mod et målt tryk på 88
mbar, en stigning på 16 mbar, svarende
til 22 %. Ved modtrykket på 88 mbar
måltes et flow på 1185 m3/t, hvor blæseren ifølge specifikationer skulle levere
1.800 m3/t ved 72 mbar. Altså reducerede det uventede modtryk luftmængden
med ca. 35 %.
Årsagen til det forhøjede tryk var vand
i rørsystemet, hvilket har samme effekt
som en mindre rørdimension. En anden
typisk kilde til forøget modtryk er delvist
tilstoppede diffusorer / luftdyser.
Det er enkelt at lave en pålidelig måling
af modtrykket i systemet. Trykmåleren
laves ved hjælp af en klar slange, der danner et ”U”. Der kommes vand i slangen
og den ene ende monteres på en studs på
trykrøret medens den anden er åben, se
figur 4. Modtrykket måles ganske enkelt
ved at måle afstanden mellem væskeoverfladen i U-slangens to grene, en cm = 1 mbar.
Ringkammerblæser:
Figur 4 - Trykmåler til måling
af modtryk
Radialhjulsblæser:
Slange til
trykmåling
72
cm
Blæser
M
Luft ind
Ventil
til diffusor
Tre typer blæsere - tre forskellige virkemåder.
Anders Andreasen måler blæsereffekt på Kærhede Dambrug.
BioMar Magasin Marts 2012 •
7
Lyksvad Fiskefarm
Gourmetfisk
som hobby
og levevej
Hvor galt kan det gå, når omfanget af ens hobby vokser stødt?
Det kan gå så galt - eller snarere
godt - at man ender ud med at
blive den første danske producent
af en af de mest luksuriøse spise
overhovedet: kaviar.
Mogens Højkær Larsen er uddannet
landmand. Han har altid haft interesse
for fisk og for ål, og det vakte hans
opmærksomhed, da de første åleopdræt startede i 1980’erne i Danmark:
- Opdræt af ål stillede ikke store krav til
f.eks. areal, og åleproducenterne havde
allerede dengang både en forening med
rundt regnet 100 medlemmer og en
konsulent, så der var hjælp at hente.
Så hvorfor ikke satse på denne gren,
sideløbende med landbruget, forklarer
Mogens.
I starten var der ål
1991 startede Mogens således sit eget
åleopdræt. Han byggede et nyt anlæg
fra bunden og udvidede det lidt efter
lidt gennem 90’erne. I dag kan der produceres 300 tons ål om året på Lyksvad,
som er et lukket recirkuleringsanlæg,
hvor produktionsvandet til stadighed
holdes 25 grader varmt.
der er heller ikke sket nogen genetisk
fremgang gennem avl, som jo
ellers har været gavnligt i f.eks. ørredopdræt, men da det endnu ikke er
muligt at få ålene til at reproducere
i fangenskab er genetisk udvælgelse
fortsat udelukket.
Et forskningsprojekt til fordel for
kunstig reproduktion af Europæisk ål
(Anguilla anguilla) har faktisk til huse
på Lyksvad, på et særskilt forsøgsanlæg.
Projektet, der blev startet af Dansk
Åleproducentforening, kører nu under
DTU og har også BioMar som deltager,
og sigter netop på muliggøre reproduktion hos ål i fangenskab.
Gennem 1990’erne besluttede mange
åleopdrættere at lukke ned for produktionen – udbuddet på markedet
var blevet for stort i forhold til efterspørgselen. For at have et alternativ
til åleopdrættet på hånden besluttede Mogens midt i 1990’erne igen
at prøve noget nyt og tog stør ind på
Lyksvad Fiskefarm. - Det var en steril
stør-krydsning, som kom fra Rusland,
fortæller Mogens. - Størene voksede
fint, men da salgsprisen for størkød var
for lav i forhold til omkostningerne, var
der dengang ingen fidus i at fortsætte
ad denne vej.
Lyksvad Fiskefarm har kun tilladelse til
at sælge levende fisk, så Mogens røger
ikke selv ål. Derimod laver han ål til
udsætning, især til Danmark, Tyskland
og Polen, og han sælger levende ål til
konsum til Holland og Italien (mest
100-200 grams fisk). Mogens fortæller: - I Italien, f.eks. i Napoli området,
sælges ålene levende i detailhandelen –
de ligger i kurve, husmoderen udpeger,
hvilke ål hun vil købe og tager denne
meget friske råvare med hjem og tilbereder den. I Holland bliver ålene mest
solgt som røget ål.
8
I 2002 besluttede Mogens så at forsøge
at producere caviar. Han købte et parti
russisk stør fra et klækkeri i Ungarn.
- Lyksvad Fiskefarm er Danmarks
eneste størfarm, og vi har nu 3 kar med
russisk stør fra dette parti gående på
anlægget, beretter Mogens.
Mogens henter nu støræg i Tyskland
og klækker dem selv, så den fremtidige produktion sikres. - Det er nemt
nok, bare æggene er i orden, fortæller
Mogens. - Ca. 50 % af æggene klækkes
og overlevelsesraten er meget høj. Først
fodrer vi larverne med levende foder,
Artemia. Så går vi over på tørfoder,
LARVIVA Wean-Ex 100 og 300. Og
der er heldigvis ro yngelkarrene, for
stør er ikke kannibaler.
Støropdræt kræver tålmodighed
De stør som kom fra Ungarn blev skannet i 3-4 års alderen, for at konstatere,
hvilke fisk der er hunner og dermed
kan producere caviar. Hannerne er i
mellemtiden enten blevet slagtet og
spist eller blevet solgt til udsætning i
havedamme eller put and take søer,
men hunnerne har fået lov at vokse og
modne.
Fra en specialitet til en anden
Produktionscyklusen i en ålebesætning
starter med, at der tages glasål ind. - I år
ligger prisen for glasål omkring 3-5.000
kroner per kg, imod omkring 800
kroner per kg, da jeg startede med åleopdræt. Foderprisen er også mere end
tredoblet til omkring 14 kroner per kg
i dag, fortæller Mogens og fortsætter: Fisketætheden på åleanlæggene er blevet
tættere siden 1990’erne for at sikre rentabiliteten, og der er kommet et større
sygdomspres. Men foderkvotienten har
ikke forandret sig væsentligt, og
Caviar, røget ål, røget sandart og to slags røget stør, af
fisk opdrættet på Lyksvad Fiskefarm.
Sandart er den tredje fiskeart på Lyksvad. Mogens Larsen og Irmgard Lorenzen, BioMar
Der skal en god timing til, for at høste
caviaren. Det hænder at fisken starter
med at producere æg flere år før selve
caviarhøsten finder sted. I opdrættet
kan støren ikke gyde de modne æg.
Såfremt æggene ikke høstes, absorberes de af fisken, og nye æg vil da være
klar igen efter ca. 12-15 måneder. Jo
længere man venter med at høste, desto
bedre bliver æggene.
To aflivede og rengjorte russiske stør.
Via vandtemperaturen i karrene synkroniseres ægproduktionen af de stør,
der svømmer sammen. Det gøres, fordi
det ville være besværligt at høste kaviar
på enkelte fisk spredt hen over året
efterhånden som æggene udvikler sig.
Når hunnerne begynder at producere
æg, tages der biopsi for at fastslå, hvor
modne æggene er.
I efteråret 2011 lød startskuddet
for første høst. Knap et årti efter at
Mogens havde fået sine stør til Danmark havde æggene den rette størrelse.
Nu kunne den første caviar høstes på
Lyksvad-størene. Så Mogens satte en
lille fisketank med 3 af hunnerne bag i
bilen og tog afsted til et firma i Hamborg, som er specialiseret i udvinding,
bedømmelse, videre forarbejdning og
pakning af caviar.
Så vidt Mogens ved, var dette den
første ægte caviar, der nogensinde er
produceret i opdræt i Danmark.
Fra Hamborg kommer caviaren retur
til Danmark, pakket i dåser. Her
markedsføres caviaren af firmaet Larsen
& Wiggers (www.larsen-wiggers.dk),
et ungt firma, der satser på førsteklasses råvarer af dansk oprindelse, som
for tiden er meget eftertragtede af
gourmeterne. Salg af denne eksklusive,
eneste ægte caviar af dansk oprindelse
foregår primært i hovedstadsområdet:
til danske top-gourmet-restauranter, til
den meget velassorterede detailhandel,
til krydstogtsskibe og til privatpersoner.
Snart skal der leveres flere russiske stør
til caviarhøst i Hamborg. Og Mogens
regner med at der over de næste 4 år
bliver høstet ca. 50 kg ”Osietra” caviar
om året.
Mogens fortæller, at både caviarens og
størkøddets smag påvirkes af vandkvaliteten og af foderet, men han tilføjer
med et smil, at smagen næppe påvirkes
af den motion, størene får i opdrætsbassinerne.
BioMar Magasin Marts 2012 •
9
Lyksvad Fiskefarm
Et gourmetprodukt
Larsen & Wiggers startede markedsføringen af Osietre-caviaren fra Lyksvad
i efteråret 2011. Produktpaletten bliver
løbende udvidet til at også at omfatte
andre opdrætsprodukter fra Danmark.
I første omgang kom der fersk størkød
til, som aftagerne selv har videreforarbejdet. Fremover kommer der f.eks.
røget stør samt opdrættet sandart, ål og
flodkrebs ligeledes fra opdræt i sortimentet.
- Vores ål er godt på vej ind i danske
gourmetkredse, fortæller Mogens. - Vi
har leveret ål til Restaurant Noma i
København - udnævnt til verdens bed-
ste restaurant i både 2010 og 2011. På
Noma var vi i konkurrence med vild ål.
Noma foretrak opdrætsål fra Lyksvad.
Så mon ikke dette omsider afliver den
mere end 30-årige diskussion om, hvad
der er bedst, vildål eller opdrætsål?
For et års tid siden købte Mogens
Larsen et parti Beluga stør, der nu har
deres hjem i et af opdrætskarrene på
Lyksvad. Så man har vel lov til at gætte,
hvad Larsen & Wiggers på sigt håber
på at kunne tilbyde deres eksklusive og
kræsne kundekreds?
Sandarten, den tredje fisk
For fem år siden tog Mogens en tredje
fiskeart ind på Lyksvad, nemlig sandarten (Sander lucioperca). Sandart er en
yndet spisefisk, ikke kun i Danmark.
Også for denne art gælder det, som
for ål og for caviar-støren, at de vilde
bestande er på tilbagetog og ikke kan
dække efterspørgselen.
- Der er tegn på, at der er mange, der
er ved at starte opdræt af sandart. Jeg
har oplevet stor efterspørgsel efter sættefisk, især fra Østeuropa. Sættefiskene
leveres typisk i efteråret.
Sandarten er også en eftertragtet vare
til udsætning i put and take søer,
f.eks. i Tyskland. For sandarten gider
gerne bide på krogen om sommeren,
når ørrederne er blevet for dovne pga.
varmen.
Mogens fik leveret moderfisk fra Mossø, strygning og klækning stod han selv
for, og nu er det blevet til 3 opdrætskar med sandart. Og ifølge Mogens
kommer der flere til, for han får fortsat
moderfisk leveret til strygning. - Det
er dog stadig noget besværligt at holde
sandart. De vilde fisk vil ikke spise tørfoder, så de må fodres med levende fisk.
Men når larverne vænnes til tørfoder
fra starten går det fint. Sandarten er
stadig en hobby for mig. I det mindste
indtil videre, smiler Mogens. - Lad os
nu se, hvordan det går.
Hver enkelt stør håndfanges til transport, når caviaren skal udtages. BioMar’s udsendte fik her afprøvet sine
evner som fiskefanger.
BioMar sponserer
AQUA 2012
Konferencen organiseres i samarbejde
imellem World Aquaculture Society
(WAS) og European Aquaculture Society
(EAS) og forventes at samle forskere og
fagfolk fra opdrætsindustrien fra hele
verden. Under Aqua 2012 konferencen
bliver der sideløbende afholdt en fagmesse, hvor BioMar vil være at finde med
en stand.
- Vi havde stor succes med vores deltagelse i EAS 2011 konferencen på Rhodos,
hvor det lykkedes os at samle hovedparten af de største opdrættere fra Middel10
Støren er et ældgammelt dyr, der nu er
truet af udryddelse. Derfor er handel med
æg fra vildtlevende stør blevet underlagt
meget store begrænsninger. Dette har i
mange lande medført en forstærket - og
efterhånden endog meget vellykket - satsning på opdræt af stør til caviarproduktion.
Ægte caviar kommer fra forskellige arter
af stør, f.eks. beluga stør eller russisk stør,
og staves med c, mens kaviar af andre
fisk iflg. en EU-bestemmelse skal staves
med k.
Caviar er ganske enkelt størens æg, der
sorteres gennem en sigte og saltes. Caviar
er meget letfordærvelig og bør nydes
kold. Når der kun er anvendt et minimum af salt til konservering af æggene
betegnes caviaren ”malossol”. I handelen
BioMar sponserer den tredje Flavobacterium
konference som afholdes fra den 5. – 7. juni
2012 i byen Turku i Finland.
havsområdet til nogle gode diskussioner
om fremtiden for europæisk opdræt.
Derfor er det naturligt at forsætte med
et sponsorat for 2012 konferencen, som
får et mere globalt fokus, siger Henrik
Aarestrup, International Marketingchef
for BioMar.
Bakterien Flavobacterium psychrophilum
forårsager både Yngeldødelighedssyndromet (YDS) og Vintersår. På grund
af denne bakterie opstår der hvert år
alvorlige tab i produktion af regnbueørred
i mange lande i Europa.
Formålet med konferencen Flavobacterium
2012 er at samle studerende, forskere og
eksperter fra akademiske institutioner, a
kvakultursektoren og medicinalindustrien,
der arbejder med projekter, der er relaterede
til Flavobacterium psychrophilum.
Du kan finde mere om AQUA 2012 på
www.was.org
Du kan finde et link til Flavobacterium 2012
på vores hjemmeside www.biomar.dk.
bedste æg, og beluga caviaren er
dermed også den dyreste caviarart.
Caviaren vaskes og oprenses af flere omgange. Til sidst
hældes den over i en sigte, så vand kan afdryppe.
forekommer også pasteuriseret caviar, som
er holdbar i længere tid.
Caviar karakteriseres ved dens farve (sort,
sølvgrå, lysegrå, gulbrun), smag, duft og
konsistens (hård el. blød ”æggeskal”).
Russisk stør (Acipenser gueldenstaedtii) er
klar til caviarhøst efter ca. 10 år. Når æggene fra russisk stør sælges som caviar, kaldes
den ”Osietra” eller ”Oscietre”. Osietra regnes som den smukkeste caviar, da den har
et meget bredt spekter af farvevariationer,
med ofte olivengrøn, gullige og brunlige
nuancer. Osietra er en let smagende caviar
med nøddeagtig eftersmag. Da russisk stør
er kendt for at give et godt og velsmagende
kød, foruden caviar, bliver der i opdræt
af russisk stør hen ad vejen også en pæn
portion størkød til salg. Russisk stør er
meget flot i farvningen og aftegningerne og
anvendes derfor også gerne i havedamme,
hvor den ofte omtales som ”Diamantstør”.
Caviar høstes ved slagte fisken (Korncaviar). En anden metode, der ikke behøver at
medføre fiskens død, er at presse de modne
æg ud af fisken (Pressecaviar). Jo ældre
støren er, des bedre caviarkvalitet kan der
høstes.
Caviaren, det ”sorte guld” ligger som to store hinder i
fisken og løftes forsigtigt ud.
Flavobacterium 2012
- En platform for
videndeling
AQUA 2012 er blandt de mest fremtrædende videnskabelige konferencer indenfor
akvakulturen. I år afholdes Aqua 2012 i
den tjekkiske hovedstad Prag fra den 1. til
den 5. september.
Caviar er ikke lig med Kaviar
Belgua stør (Huso huso) er den største
størart. Med Beluga må man regne med, at
caviar først kan høstes efter 15 år.
Til gengæld giver Belugaen de største og
Vi takker for tilbagemeldingen
I november 2011 udsendte vi et spørgeskema til fiskeopdrættere landet over. Vi vil
hermed udtale en stor tak for, at så mange
tog sig tid til besvarelsen, der i høj grad er
med til at vise, hvad vej vi skal gå.
Vinderne af de vinpræmier, der blev
udloddet i denne forbindelse, var: Brejnholm Dambrug Aps · Ole Borbjerggaard
· Blåhøj Fiskeri · Funderholme Dambrug
A/S · Ny Mølle Dambrug v/ Rasmus
Tang · Henry Bertelsen · Jørgen Jøker
Trachsel, Ravning Fiskeri · Henrik Eg ·
Gunner Jensen · Kaj Jensen, Ejstrupholm
Dambrug · Lars Stigaard, Vester Isen
Dambrug · Karsten Winther, Vidkær
Dambrug · Voldbjerg Mølle Fiskeri v/
Erik Andersen · Midtjydsk Aqua · Høghøj Dambrug · Hørup Mølle Dambrug
v/ Kim Laursen · Hvilested Dambrug ·
Graunbjerg Fiskeri Aps · Kim Andersen ·
Kærhede Dambrug Aps · Kjeld Jensen,
Harrildgård Dambrug · Nymølle Dambrug · Mosbjerg Dambrug · Bonderup
Dambrug v/ Thomas Larsen · Per Busted,
Fruerlund Dambrug.
Udtrækningen af vinderne foregik på
julestuen hos Midtjysk Aqua.
Caviaren kommer på presse-dåser, hvor den presses let,
så overflødig væske fjernes.
PRO-EEL Workshop i Valencia
Reproduktion af ål i fangenskab er blevet
et vigtigt forskningsområde på grund af
tilbagegangen for de naturlige bestande
af ål.
BioMar er partner i PRO-EEL-projektet,
der sigter mod at lukke hullet i den
reproduktive cyklus for den europæiske
ål. Projektet er finansieret af EuropaKommissionen og ledes af DTU Aqua.
Kjeld Jensen fra Harrildgård Dambrug. var en af
de heldige og fik straks overrakt præmien af Svend
Nielsen, BioMar.
PRO-EEL-projektet og det Polytekniske Universitet i Valencia er vært for en
workshop i Valencia fra den 27. til 30.
marts 2012. Mødet omfatter bl.a. et
åbent hus for PRO-EEL-netværk deltagere samt åleforskere og interessenter i
almindelighed. BioMar er medsponsor af
begivenheden.
BioMar Magasin Marts 2012 •
11
Sygdomme i ørredopdræt
Opdagelse og kontrol af parasitter hos ørreder
Miguel Sotelo, Doktor i Veterinærmedicin, BioFarm Team
Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser
en I. mulitifiliis trophont.
Foto: Miguel Sotelo.
En fiskeopdrætter bør kunne opdage, om
hans ørreder er angrebet af f.eks. parasitter. Det første skridt til at begrænse
omfanget, eller om muligt at forhindre de
økonomiske konsekvenser, som sygdommene har for fiskeopdrættet, beror på at
være opmærksom på risikoen, og på at
handle i tide. Fiskeopdrætteren bør altid
have forebyggelse i tankerne.
En ørred kan blive udsat for smitte med
parasitter i alle stadier af dens livscyklus.
Et udbrud af parasitsygdomme i ørredopdræt kan både have en stor synlig effekt
på dødeligheden, og en måske mindre
synlig, men lige så vigtig, indvirkning på
væksten.
Parasitter i regnbueørred ses for det meste
enten på hudens ydre eller i gællerne,
eller indvendigt i f.eks. nyrer eller tarme.
Sommetider kan parasitterne ses med det
blotte øje. I mange tilfælde kan opdrætteren eller en dyrlæge på opdrætsanlægget se
de mest almindelige parasitter ved hjælp
af et mikroskop. I andre tilfælde kan tilstedeværelsen af parasitter kun ses ved en
undersøgelse af fisken på et laboratorium,
der er specialiseret i fiskesygdomme.
God styring af opdrættet er nøglen
Fiskeparasitter er en naturlig del af økosystemerne i vandet. Deres forekomst er
almindelig i vilde fiskebestande og blandt
opdrættede fisk, men kun relativt få af
dem forårsager sygdomsproblemer hos
opdrættet ørred. Under naturlige forhold
etableres der et ligevægtsforhold mellem
parasitten og dens vært. Derfor gør størstedelen af parasitterne ikke alvorlig skade
på deres vært.
Under opdrætsforhold kan dette lige12
Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser en
typisk trichodina parasit.
Foto: Miguel Sotelo.
vægtsforhold ændre sig, f.eks. på grund
af stor tæthed i fiskebestanden. Adskillige
stressfaktorer påvirker fiskens evne til at
beskytte sig selv imod parasitinfektioner.
Opdrætterens opgave er, altid at sørge for
gode opdrætsforhold og at sørge for at afbalancere forholdene, således at de falder
ud til fiskens fordel.
Tilstedeværelsen af parasitter på opdrættet medfører ikke nødvendigvis sygdomsudbrud. Men hvis fiskens helbred
og forholdende på opdrættet tillader, at
parasitterne kan formere sig hurtigt, kan
parasitterne for alvor inficere en stor del
af fiskene på anlægget. Og det kan have
store økonomiske konsekvenser.
Tegn på infektion med parasitter
Der er to forskellige grupper parasitter, som kan inficere en regnbueørred:
Protozoer og metazoer. Protozoer er ret
små encellede organismer, og det er ofte
nødvendigt at bruge et mikroskop for se
organismerne. Åndedrætsbesvær, urolig
svømmeadfærd, en overproduktion af
slim i gællerne og på huden, samt små
huller i huden kan være tegn på en infektion med protozoparasitter, som f.eks. parasitarterne Ichthyophthirius, Chilodonella,
Trichodina og Ichthyobodo. Protozoer kan
også give tarmproblemer.
Metazoerne er flercellede organismer, og
de udgør en mere forskelligartet gruppe:
fra små parasitter til meget større, ormeagtige organismer. Ikte - eller gyrodactylider - kan være skyld i betændte bidsår
i huden, som danner en ideel indgang
for sekundære infektioner med bakterier,
virus eller svamp. Skeletmisdannelser
(drejesyge) og nyrebetændelse (Proliferativ
Nyresyge - PKD) forårsages også af myxo-
Vådpræparat af en skinafskrabning, som
viser I. multifiliis trophonter.
Foto: Miguel Sotelo.
zoa’er, som tilhører metazoer gruppen af
parasitter.
Forebyggelse af infektioner og udbrud
Den generelle tilgangsvinkel på alle
opdrætsanlæg bør være at forebygge sygdomme, hvadenten det er parasitter eller
andre. Lider anlægget først af et udbrud,
bør man kontakte en dyrlæge for at få lagt
en strategi for, hvordan sygdommen kan
bekæmpes.
Forebyggelse indebærer, at man tager visse
forholdsregler som f.eks. overvågning og
konstante undersøgelser af den generelle
fiskesundhed. Smitte og mange parasitters
reproduktionsevne øges væsentligt ved
stress og høj tæthed i bestanden. Opdrætteren bør derfor stræbe efter at undgå eller
begrænse den indvirkning, de to parametre har. Man bør overveje at gennemføre
fysiske forandringer i opdrætssystemerne,
baseret på viden om smitteveje og biologi.
Man bør endvidere overveje rutinemæssig desinfektion, filtrering, vaccination og
andre redskaber.
Og sidst, men ikke mindst, bør opdrætteren overveje at forberede fisken mod
parasitangreb og andre sygdomsudbrud.
Dette gøres ved at styrke fiskens immunsystem på det rette tidspunkt ved at stille
de rette foderløsninger til rådighed.
Når først fiskeopdrættet er smittet med
en parasit, er opdrætterens første spørgsmål til dyrlægen ofte: ”Hvordan kan
jeg kontrollere parasitterne?” For nogle
opdrættere er behandling med kemikalier
synonym med kontrol. Men behandling
med kemikalier bør ses som den sidste
udvej: Det kan være dyrt, det er ikke altid
effektivt og nogen gange er én behandling
Nærbillede af en fisk inficeret med fiskedræber, der forårsages
af Ich (Ichthyophthirius multifiliis), når parasiten er i
dens trofont stadie. Foto: K. Buchmann, R. Heinecke
og L. von G. Jørgensen - Københavns Universitet.
ikke tilstrækkelig. Det er også muligt, at
der endnu ikke er nogen effektiv behandling med kemikalier til rådighed og samtidig er flere tidligere anvendte kemikalier
blevet forbudt på grund af en negativ påvirkning på miljøet. Endvidere kan visse
kemikalier have en uheldig påvirkning på
både fiskens og opdrætterens helbred.
Kontrolstrategierne skal svare til parasittens livscyklus
Temperaturer – høje eller lave – spiller
en vigtig rolle i nogle udbrud. Tag for
eksempel Ich parasitten (Ichthyophthirius
multifiliis), Fiskedræberen, som forårsager hvide pletter på fisken: Ved 20 ºC
gennemfører den sin livscyklus på ca. syv
dage, ved 15 ºC på ti dage og ved 10 ºC
på en måned eller mere. Fiskedræberen
kan overvintre i fisken i ca. tre til fire
måneder ved 3 ºC. Så når temperaturen
stiger, skal man være forberedt på risiko
for udbrud.
Parasitter er små dyr, som har brug for
en vært (f.eks. en regnbueørred) for at få
mad. Nogle har komplekse livscykler med
mere end en vært. En grundlæggende
viden om smitteveje og biologi kan hjælpe
opdrætteren med at vælge effektive fremgangsmåder for kontrol af sygdomme.
Fiskedræberen har et cyklisk livsforløb. I
de tidlige stadier svømmer fiskedræberen
frit omkring og kaldes en theront (eller
en tomit eller sværmer). Theronter har
behov for en vært. De svømmer hen til en
fisk, og borer sig ind i det øverste lag af
fiskens hud, epithelet. Når de befinder sig
i fiskens hud kaldes de for trofonter, og
viser sig i form af hvide pletter på huden.
Trofonten ernærer sig på fisken, alt imens
den er beskyttet i huden eller gællerne.
Regnbueørredyngel inficeret med Ichthyobodo parasiter.
Foto: Miguel Sotelo.
Når fiskedræberen har nået en vis størrelse
trænger den ud af fiskens hud og svømmer rundt i vandet - den kaldes nu en
tomont. Den forsøger at klæbe sig fast til
underlaget af kar eller bunden på vandløb. Når den begynder at klæbe sig fast
kaldes den en tomocyst. Tomocysten deler
sig mange gange, og danner op til 1000
smitsomme theronter – fra én enkelt
trofont! Så indenfor kort tid kan antallet
af parasitter eksplodere til et meget højt
antal. Og cyklus starter forfra igen, alle
theronter sværmer ud for at finde en vært.
Fiskemesteren kan benytte sig af denne
viden til at definere, hvor og på hvilket
stadie der skal handles, så indsatsen
bliver mest effektiv. Mens fiskedræberen befinder sig inde i fisken (trofontstadiet), og mens den er i sit reproduktive
stadie (tomocysten), påvirkes den ikke
af vandopløselige kemikalier. Tomonten
påvirkes kun lidt af kemikalier, men kan
med fordel søges fjernet fra produktionsvandet via filtrering. Kemikalierne dræber
kun theronten, dvs. den frit svømmende
fiskedræber i dens tidlige stadie af livscyklus. Det betyder, at de inficerede tanke
skal behandles med kemikalier gengange
gange, blot for at holde infektionsniveauerne nede.
Opdrætteren bør derfor foretage kontrolundersøgelser før risikoperioden for fiskedræber (især juni til september) starter.
På den måde kan han opdage et udbrud
allerede i de tidlige stadier, og iværksætte
en – forhåbentlig succesfuld – behandling
med kemikalier.
Mellemrummet mellem de enkelte
behandlinger med kemikalier mod fiskedræber afhænger af vandtemperaturen.
Regnueørreder med bakteriel gællesyge og Ich infektion.
Når Ich parasiten er trængt igennem fiskens gæller og skin
er der forhøjet risiko for, at mikrober forårsager
sekundære infektioner. Foto: Miguel Sotelo.
Hver tredje dag ved 15 ºC eller mindst
hver anden dag ved 20 ºC kunne være en
mulighed, men det er altid fordelagtigt at
rådføre sig med en dyrlæge.
Man kan også formindske smitte med
fiskedræber ved at reducere tætheden i
bestanden, og ved at øge vandgennemstrømningen i kanaler, så produktionsvandet renses for de smitsomme theronter.
Kontrol af miljøet
Ovenstående viser, at det kan være effektivt at holde parasitterne nede ved
at hindre gennemførelse af parasittens
livscyklus. Denne metode anvendes også
til at bekæmpe udbredelse af drejesyge,
som forårsages af myxosporen Myxobolus
cerebralis. Fiskens alder på tidspunktet
for smitte spiller ind på, hvor voldsom
drejesygen påvirker fisken – i små yngel
kan den forårsage en dødelighed på op til
100%. Myxosporerne har en oligochaet
(børsteorm) som vært. Drejesygen spredes
til fisken, når disse myxosporer frigives.
Det er ret almindeligt, at der findes
oligochaeter i bundfald, som er forurenet
med organisk materiale. Det betyder,
at jorddamme giver ideelle forhold til
at gennemføre livscyklus, hvorimod
fiskeopdræt i betonkanaler har den fordel,
at man undgår udsættelse for mudder og,
som konsekvens, undgår risikoen for et
udbrud af drejesyge.
Ovenstående er eksempler på nogle af de
faktorer, som kunne være en del af forholdsreglerne for forebyggelse og kontrol
af parasitter i akvakultur. Det er vigtigt,
at man finder den optimale strategi for
forebyggelse og behandling, der passer til
de specifikke forhold på et givent anlæg.
BioMar Magasin Marts 2012 •
13
Vattenfall - meget mere end elproduktion
Svenske Vattenfall AB er kendt for at være
leverandør af elektricitet. Men vidste du, at
Vattenfall er en af Sveriges største fiskeopdrættere? Hvert år udsætter Vattenfall ca.
1,9 millioner fisk - især laks, havørred og
helt - i de svenske elve. Læs her, hvorfor og
hvordan Vattenfall driver fiskeopdræt.
Vattenfall AB er blandt Europas førende
el-producenter. Selskabet blev grundlagt
i 1909. Siden sidst i 1990’erne har Vat-
tenfall også etableret sig udenfor Sverige,
og nu foregår en stor del af Vattenfalls
el-produktion i f.eks. Polen, Tyskland og
Finland.
Da vandkraften blev udbygget i de
svenske elve blev det klart, at vandrende
fiskearter som f. eks. laks, ørred og ål blev
forhindret i at nå de vande, de søger til
for at lege, gyde eller vokse. Ejerne af
svenske vandkraftværker er derfor blevet
pålagt at kompensere for dette, f.eks. ved
at sørge for udsætning af yngel i de pågældende elve. Før et kraftværk bygges, bliver
de berørte elve inventeret for at fastslå,
hvor stor påvirkningen vil blive.
Vattenfall og fiskeopdræt
Vattenfall besluttede selv at tage ansvaret
for yngelproduktionen for derved at sikre,
at man rådede over den rette mængde
yngel til kompensationsudsætningen.
Vandkraften blev kraftig udvidet i
1950’erne, og det var i denne sammenhæng, at mange af Vattenfalls opdræt blev
etableret i elvene ovenfor kraftværkerne.
I dag driver Vattenfall 5 fiskeopdræt,
fordelt rundt om i Sverige: Hedens Laxodling i Luleälven, Norrfors Laxodling
i Umeälven, Forsmo Laxodling i Ångermanälven, Västanå Laxodling i Dalälven
samt Bergefors Laxodling i Indalsälven.
VATTENFALL Bergeforsens Laxodling
Det primære formål med disse opdræt er
at kunne efterkomme kravet om kompensationsudsætning. Men det hører også
med til opdrættenes arbejdsområder at
tage sig af pleje af fisketrapper, forskellige gøremål i forbindelse med fiskenes
vandring og mærkning af fisk. BioMar
har talt med to af driftslederne på Vattenfalls opdræt for at tegne et billede af disse
mangeartede aktiviteter.
VATTENFALL Norrfors Laxodling
Fisken vokser bedre
og bedre
Sveriges længste
fisketrappe
Bergeforsens Laxodling arbejder med
avlsfisk, notdragning og opdræt af laks,
havørred og helt til udsætning. Lars
Hedman er driftsleder på Bergeforsen.
Han har arbejdet her siden 1975 og kan
berette om en markant udvikling på
anlægget.
I sommeren 2010 blev den nye fisketrappe ved
Storrnorrfors kraftværket indviet. Den er 350
m lang og dermed en af de længste i Europa.
Her ligger også Norrfors Laxodling, der hvert år
udsætter 80.000 lakseyngel, 20.000 havørredyngel og 20.000 etårige stallinger. Åke Forssen er
driftsleder på stedet.
- Da opdrættet startede i 1955, var der
35 ansatte på stedet. Nu er vi 3 heltidsansatte. Så alene på personalefronten er
der sket store forandringer, konstaterer
Lars Hedman. - Men dengang var smoltopdræt i sin vorden. Der er sket mange
tiltag som har forbedret opdrætsteknikken, f.eks. bakketyper, besætningstæthed, gennemstrømningshastighed m.v.
Lars husker det vådfoder, man sin tid
fremstillede på anlægget. Det var blandet
op med lever, milt, fiskeaffald, rejer osv.
- Det var en lettelse, da tørfoderet kom
til. Og siden 1980’erne er det gået støt
fremad med foderets ydelse. Dengang
brugte vi 60-70.000 kg om året, mod nu
cirka 30.000 kg, og vi producerer lige
meget fisk før og nu, både i vægt og i antal. Vi producerer 295.000 laks, 80.000
havørreder og 150.000 helt. Desuden
udsætter vi 32.000 ål, som vi køber til.
Smoltopdræt under forandring
- I starten havde man fiskene udenfor
om sommeren og tog dem ind i efteråret. Der var meget arbejde i dette, og
håndteringen påførte fiskene ret megen
14
Den 350 meter lange fisketrappe på Norrfors Laxodling
er Sveriges længste.
stress. Efterhånden som foderet blev
bedre og fiskene voksede hurtigere, så
er overvintringen ikke længere noget
problem, forklarer Lars. - Til gengæld
blev besætningstætheden efterhånden for
stor, så vi måtte døje med finneskader og
siden også med et højere sygdomspres.
Så i 2000 byggede vi en ny smolthal, og
opdrætsbetingelserne og dyrevelfærdet
blev væsentligt forbedrede, og vi rører
stort set aldrig fiskene mere. Det er da
en utrolig udvikling!
- På Norrfors har vi haft en fisketrappe siden
1932, og den nye fra 2010 er den tredje på
stedet. Trappen er ca. 350 m lang og løfter
fiskene ca. 18 m op, forbi kraftværkets overløbsbassin. Fisketrappen er Sveriges længste og
tilmed en af de længste i Europa, beretter Åke
Forssen stolt.
Avlsfiskeriet
På Bergeforsen fanges avlsfiskene stadig
med notdragning - det klarer de ansatte
selv. Førhen var her ansat 4 personer kun
til denne opgave.
Vandrende fisk på internettet
Anlægget har også et minikraftværk, som udnytter lokkevandet til trappen – det er vandet,
der skal lokke den vandringsfisk, der søger
tilbage mod havet, hen mod og ned gennem
fisketrappen. Der er endvidere et opsamlingsbassin med en fiskehejs, der løfter fisken ca.5
m op, til et udhus, hvor der udtages avlsfisk og
der tages prøver.
- Tanken med vor virksomhed er, at den
menneskelige påvirkning skal være så
lille som mulig, forklarer Lars. - Derfor foregår der ikke nogen egentligt
udvælgelse af avlsfisk, bortset fra, at alle
vægtklasser skal være repræsenteret. Og
selvfølgelig tager vi ikke skadede dyr ind.
Lystfiskeri
Indalsälven er i følge Lars et fantastisk
vandløb for lystfiskere: - Her er en fantastisk tilgang af fisk. Her i elven fanges
der hvert år masser af laks og havørreder.
Den største laks, der blev fanget i 2011,
vejede 29,2 kg.
Lars startede på Bergeforsen for knap 37
I Bergeforsen fanges avlsfisken stadig med notdragning og med eget personale
år siden: - Som barn drømte jeg om at
blive enten dyrlæge eller fiskeopdrætter.
Dyrlægestudiet fik jeg aldrig taget hul
på. Det gode ved dette job er, at det
efter alle disse år fortsat er inspirerende
og udviklende. Nu har jeg snart været her
i hele mit arbejdsliv og kan vel sige, at det
var et godt valg, slutter Lars.
Alt efter årstiden går der mellem 10 og 23 m3
vand per sekund gennem anlægget. Vandføringen gennem trappen er på ca. 1,2 m3/sekundet, og resten af vandet tilføres minikraftværket via en rende, som forhindrer, at fiskene
følger med.
- Vi har en Vaki-fisketæller, der registrer, hvor
mange fisk der passerer, beretter Åke. Langs
trappen er der endvidere anbragt 12 antenner
med læsere, så fisk med pit-tags kan registreres.
- Fisketrappen er åben fra 20. maj, og de
første fisk, der passerer, er ørreder. Laksene
kommer fra midsommertid, og toppen nås
typisk i starten af august, hvor der oftest passerer over 1.000 fisk i døgnet, fortæller Åke.
Der er også installeret et webkamera, som er
tilsluttet i disse måneder, og alle er velkomne
at se fiskene passere på www.vattenfall.se/sv/
fisktrappan.htm.
- Alle fisk, der passerer, filmes fra to vinkler og
analyseres på art, køn, længde, skader og om
den er opdrættet eller af den vilde bestand. Det
er hovedsageligt laks og havørred, som passerer,
helt op mod 7.300 fisk om året, beretter Åke
og tilføjer: - Og fiskene kan være ret så store, vi
har f.eks. registreret en laks på over 20 kg.
Opdræt af yngel til udsætning
1947 blev første klækkeri taget i brug på
Norrfors. Det kunne klække 2,3 millioner
æg. Yngelen blev fodret op i trætrug. Det
nuværende anlæg blev bygget i 1959 og er
siden blevet ombygget i flere omgange. - Da vi
fik installeret et ny centralt udfodringssystem
fik vi store problemer med, at det granulerede
foder, vi brugte, satte sig i slangerne. Så vi
skiftede til BioMar’s ekstruderede foderpiller
og problemet løste sig, fortæller Åke.
- Fiskene slippes direkte ud i elven gennem
opdrættets udløbssystem: omkring 20. maj
udsættes 2-årig smolt og ved midsommer
udsætter vi ofte også et-årig smolt, slutter Åke
sin beretning.
BioMar Magasin Marts 2012 •
15
Opdræt i Chile:
Krise tur-retur
Chilensk opdræt af Atlantisk laks udgjorde i 2008 omkring 27 % af verdensproduktionen. I 2010 var det kun
9 %, men nu er de i lyntempo på vej tilbage igen. Udbuddet af laksefisk fra Chile er afgørende for verdensmarkedspriserne på laks og i lidt mindre grad også for store ørreder, så hvor er chilensk opdræt om få år?
Da Chile var midt i ISA-krisen, forudså mange, at der ville
gå mere end 5 eller måske 10 år, før Chilensk akvakultur ville
komme sig over virussen og være tilbage igen. Den chilenske
produktion af Atlantisk laks dykkede i 2009-10 med omkring
65 - 70 % som følge af ISA-krisen, men næsten lige så hurtigt,
som det gik ned ad bakke, er Chile nu på vej op igen. I 2011
var smolt produktionen allerede nået op på 60 % af niveauet
fra før krisen, og i 2012 forventes den at nå op på omkring 75
%. Med den fart kan chilensk opdræt allerede i 2014 nå op på
en produktion omkring niveauet fra før krisen. Men der er barrierer, som skal overvindes for at øge produktionen yderligere.
infrastruktur i bygderne. Det er en proces, som er i gang, men
den har skabt både konflikter og flaskehalse, men muligheden
for en produktionsudvidelse er absolut til stede. - Når det sker,
siger Mauricio Toirkens, som ikke tvivler på, at det vil ske, så
vil produktionen kunne øges meget væsentligt. De naturlige
forhold for opdræt af laks og ørreder er til stede i fjordene både
i forhold til vandkvalitet og temperatur - også selvom produktionen rykkere længere mod syd.
Figur 1: Produktion af laksefisk i Chile i tons
800000
700000
600000
Ørred
Coho
Atlantisk laks
Total laksefisk
500000
400000
300000
200000
100000
0
2006 2007 2008 2009 2010 2011
Produktionen af ørreder og Coho klarede sig næsten uberørt igennem ISA-krisen,
men kunne slet ikke kompensere for det enorme fald i produktionen af Atlantisk laks
Der bygges foderplatforme med beboelse for mandskabet på stribe i Puerto Montt.
De kan være med til at imødegå de logistiske udfordringer, som skabes med
udvidelsen af produktionen i de afsidesliggende fjorde.
- Chilensk akvakultur fik en brat opvågning med ISA-krisen. I
et land hvor akvakulturprodukter er i top 5 over eksportvarer,
var det klart, at der måtte handles, fortæller Mauricio Toirkens,
som er salgsdirektør i BioMar Americas. Han konstaterer dog
også, at selv om akvakultur nyder en enorm politisk bevågenhed i Chile, så skulle det alligevel nå til en meget tilspidset situation før, der blevet taget de nødvendige skarpe forholdsregler.
I dag er der indført et helt katalog af foranstaltninger for at
undgå, at et tilsvarende udbrud sker igen. Hygiejnereglerne
i forbindelse med besøg og færdsel til og fra opdrætsanlæg er
blandt de strammeste i verden. Moderfisk skal opbevares i
ferskvand for at minimere smitterisikoen. Og som det mest
omfattende tiltag er der indført et zonesystem, der opdeler
fjordene i underområder, hvor alle producenter skal følge den
samme produktionscyklus på maksimum 24 måneder efterfulgt af 3 måneders tvungen braklægning.
- I modsætning til Norge er den chilenske opdrætsindustri
koncentreret i et relativt begrænset geografisk område. Det
betyder, at produktionen stadig er sårbar, fordi zonerne er små
og ligger tæt. Der er reelt ikke plads til at udvide produktionen
i de eksisterende områder, siger Mauricio Toirkens.
For virkelig at øge produktionen i Chile, skal den udvides
længere mod syd. Mauricio Toirkens forklarer, at det imidlertid
giver store logistiske udfordringer, da der hverken er ordentlige
veje eller nævneværdige beboelser i disse uvejsomme bjergområder med til tider meget aktive vulkaner. For at kunne
producere i fjordene længere imod syd, så skal de slagteklare
fisk enten transporteres i brøndbåde til forarbejdningsanlæg
300 – 400 kilometer længere mod nord, eller der skal etableres nye forarbejdningsanlæg i de afsidesliggende bygder. Det
kræver så, at der skal flyttes arbejdskraft og etableres yderligere
16
Alt er større i Chilensk akvakultur. Billund Aquakultur Service ApS har leveret
flere kæmpe recirkuleringsanlæg til smoltproduktionen i Chile.
Stigende investeringer i recirkulering og teknologi
Den chilenske produktion af laksefisk er blandt de prismæssigt
mest konkurrencedygtige, men selv om lønniveauet er lavt,
er der investeret massivt i ny teknologi. Smoltproduktionen
sker nu primært i enorme recirkuleringsanlæg, og den sidste
smoltproduktion i søerne forventes at blive overflyttet til landbaserede anlæg i den nærmeste fremtid. Det giver også bedre
mulighed for at styre fiskehelsen, og samtidig gøre produktionen mindre sæsonbetonet.
- Når vi sammenligner danske recirkuleringsanlæg til ørreder
BioMar Magasin Marts 2012 •
17
med de chilenske, så er størrelsen det første, som springer i
øjnene. Alt er større i Chile, men når man ser lidt nærmere, så
kan man også konstatere, at på trods af udstyret, så er driften langt mindre intensiv. Der er generelt langt færre fisk i
recirkuleringsanlæggene, end hvad de reelt kunne klare uden
at overbelaste filtre eller ødelægge vandparametrene, fortæller
Mikkel Detz fra BioFarm teamet, som for nylig var i Chile for
at udveksle erfaringer om recirkulering med chilenske kollegaer. Men han vurderer, at dette også betyder, at der hurtigt
kan skrues op for produktionen, såfremt at der bliver mulighed
for at etablere flere netbure længere mod syd.
BioMar i Chile
BioMar har i dag tre fabrikker i Chile, hvoraf en er et jointventure med det Chilenske firma AquaChile, som også er
partner i BioMar’s nye fabrik i Costa Rica. BioMar sidder på
en solid position som markedsleder specielt på foder til ferskvandsopdræt. Samlet har BioMar rundt regnet en trediedel af
markedet i Chile.
Fisk til USA, Japan og nu Brasilien
USA og Japan er i dag de vigtigske eksportmarkeder for
chilensk laks. Renset fersk fisk er det vigtigske produkt til det
amerikanske marked, hvorimod det er frosne produkter, der
dominerer eksporten til Japan. Til det japanske marked sælges i
højere grad forarbejdede produkter. Den japanske tradition for
at spise sushi skaber et stort marked for forarbejdede produkter
som f.eks. laksemørbrad, som er toppen af fileten uden skind,
og andre kundespecifikke produkter. Den billige arbejdskraft
i Chile gør det rentabelt at forarbejde produkterne, og dette
arbejde foregår typisk efter indfrysning af fileten.
Der er ingen tvivl om at chilenernes hurtige retur til verdensmarkedet har været med til at udløse faldet i laksepriserne i
2011, men chilenerne er i gang med at åbne nye markeder som
f.eks. Argentina og Brasilien. Brasilien, som har 200 millioner
indbyggere og en økonomi i stærk vækst, er allerede ved at udvikle sig til et eksporteventyr for chilenerne, og måske kan det
være med til at opsuge noget af det stigende udbud af laksefisk.
Den store eksport har generelt gjort, at forædlingsindustrien og
hele opdrætssektoren er blevet en motor for udviklingen i det
sydlige Chile, selv om der også er en voksende krydstogtsindustri i de smukke fjorde. For tyve år siden var Puerto Montt en
stille flække langt fra alt. I dag ligger de tre største foderproducenters fabrikker side om side lidt uden for Puerto Montt,
og landevejene præges af lastbiler med levende fisk, foder og
fiskeprodukter. Alle, som ikke selv arbejder i industrien, kender
Lønniveauet er stadig relativt lavt i Chile, og forædlingsindustrien
har stor betydning for den lokale beskæftigelse
nogle som arbejder med akvakultur, eller lever af at servicere
dem, der arbejder i opdrætsindustrien. Samfundet går op og
ned med akvakulturen. Et tidligere fattigt område langt fra alt
er i dag blevet velhavende, men ISA-krisen slog dybe skår.
- BioMar startede i Chile i 2000. Det var dog først med
overtagelsen af Provimi Aqua i 2008, at BioMar virkelig fik en
afgørende position på det chilenske marked. Sidste år voksede
vi betydeligt i Chile – fodermarkedet voksede generelt med
hele 45 % - og vi har en forventning om yderligere vækst i
de kommende år, siger Mauricio Toirkens. Det skal blandt
andet ske igennem introduktion af foderkonceptet ORBIT i
chilensk recirkulering, men han forventer også at den chilenske
opdrætsproduktion generelt vil forsætte sin vækst, og dermed
ganske snart vil være tilbage, hvor man slap for tre år siden.
ISA krisen påvirkede alle, der lever af opdræt i Chile – og i
området omkring Puerto Montt vil det i dag sige næsten hele
befolkningen, fortæller Mauricio Toirkens. Arbejdsløsheden
eksploderede, og hele områdets økonomi krakkelerede under
krisen, og derfor er alle sejl også sat for at få industrien på
sporet igen.
Fodringstid på et chilensk fiskeopdræt.
En af BioMar’s 3 fabrikker i Chile, beliggende lige ud til fjorden.
BioMar partner i stort EU forskningsprojekt
EU-projektet ARRAINA (Advanced Research Initiatives for Nutrition & Aquaculture) blev officielt lanceret på et møde i Paris i
februar med BioMar som fiskefoder partner.
ARRAINA vil fokusere på at bane vej for udvikling af mere
effektive skræddersyede og bæredygtige fodertyper til europæisk akvakultur. Budgettet for forskningsprojektet er 8 millioner euro, hvoraf det 5-årige projekt vil modtage et bidrag fra
EU Kommissionen på 6 millioner euro.
18
Projektet koordineres af Bordeaux-Aquitaine afdelingen
under forskningsinstituttet INRA, og det involverer 21
europæiske partnere. Dette omfatter 10 forskningsinstitutter, 8 mindre virksomheder, en specialist i vidensdeling og
som eneste fiskefoder producent BioMar koncernen.
ARRAINA har til formål at definere og levere komplette
informationer om de kvantitative næringsstofbehov i de
fem vigtigste fiskearter i europæisk akvakultur samt udvikle
bæredygtige alternative fodertyper skræddersyet til kravene i
disse fem arter med reducerede niveauer af fiskemel og fiskeolie. Ved at udvikle innovative måder til at måle og levere
bestemte næringsstoffer, vil ARRAINA sigte på at forbedre
ydeevnen på alle fysiologiske stadier i fiskens livscyklus og
dermed forbedre den samlede effektivitet i produktionen af
fisk.
BioMar Magasin Marts 2012 •
19
BioMar A/S
Mylius Erichsensvej 35
DK-7330 Brande
Telefon: +45 97 18 07 22
E-mail: info@biomar.dk
www.biomar.dk
Fiskefoder i verdensklasse
siden 1962
Elever fra Dalgasskolen i Brande har designet en ny særlig farverig BioMar-fodersæk. Alt det foder, der er
produceret på BioMar fabrikkerne i Danmark, Frankrig og Spanien og som er pakket i 20 og 25 kg fodersække,
vil fra foråret 2012 og hele sommeren igennem være forsynet med illustrationer fremstillet af børnene, som
vidnesbyrd om BioMar’s 50 års tilstedeværelse på markedet.
arbejde”, for BioMar som for alle andre.
Jo tidligere vores børn lærer, at iværksættervirksomhed er højt værdsat af
innovative brancher, som for eksempel
akvakulturen, jo mere effektivt kan de
bidrage til udviklingen af vores verden,
når de er færdige med skolen.
Set i dette perspektiv besluttede administrerende direktør i BioMar A/S
i Brande, Lars Rahbæk, at samarbejde
med to klasser af 11-12-årige elever på
den lokale folkeskole: - Vi bad eleverne
om at præsentere ideer til, hvordan
vi kunne fejre vores 50 års jubilæum.
Derefter valgte vi de bedst egnede ideer
og bad skolebørnene foretage videreudvikling. I dette forløb oplevede vi stor
entusiasme og livligt engagement fra
børnenes side. De spørger, de tænker
fordomsfrit, og de tager ansvar for at
gennemføre de opgaver, de er tildelt.
I starten af 1960’erne oplevede de første
europæiske fiskeopdrættere fordelene
ved at skifte fra hjemmelavet vådfoder
til fabriksfremstillet tørfoder importeret
fra USA. I 1962 besluttede en håndfuld
initiativrige danske fiskeopdrættere
at starte en fiskefoderfabrik i Brande.
Dette udgjorde starten på BioMar’s
historie.
Siden da er der gået 50 år, og BioMarkoncernen er blevet en af de førende
leverandører af højtydende fiskefoder
til den voksende akvakulturbranche. På
verdensplan leverer BioMar-koncernen
foder til omkring 60 lande og til mere
end 25 fiskearter.
BioMar’s fabrik i Brande er stadig i
fuldt sving. En af specialiteterne er
produktion af BioMar’s førende yngelfoder, INICIO Plus, der leveres til
yngelopdrættere i hele Europa, og lige
fra de østlige yderområder i Rusland til
Nordafrika og endnu længere væk.
Et 50-årsjubilæum lægger op til et kik
ind i fremtiden. Hvem skal være ansvarlig for udviklingen af det foder, der er
nødvendig til dækning af den stigende
efterspørgsel efter sunde fiskeprodukter?
Det kræver fantasi, mod, et åbent sind
og engagement for den kommende
generation at ”gøre et godt stykke
En af ideerne, der blev foreslået af eleverne, pegede på fodersækkene som et
ideelt medie til at udbrede en meddelelse til alle de fiskeopdræt, der anvender
foder fra fabrikken i Brande. Eleverne
skabte en farverig illustration inden for
de begrænsninger, der fastsættes af hensyn til produktions- og emballeringsprocesserne. Nu er de meget stolte over
at vide, at alt det foder, der produceres
på fabrikkerne i Danmark, Frankrig
og Spanien og som pakkes i sække på
20 og 25 kg, fra foråret 2012 og hele
sommeren igennem forsynes med denne
illustration, som derved når ud til
fiskeopdrætterne i de fleste af de over 60
lande, hvor der sælges BioMar foder.