1. No category

VELKOMMEN TIL
BRUSH-UP KURSUS I SELSKABSSKAT
04.12.2013
KROMANN REUMERT
CVR.NR. 62606711
REG.ADR.: SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
Håndbogen Selskabsskat
Aktuel Transfer Pricing – 9:00-9:50
Sune Hvelplund
4. december 2013
Agenda
►
OECD ”White paper” – Transfer Pricing Dokumentation
►
►
►
►
Seneste Retspraksis
►
►
Ingen offentliggjort retspraksis – Hvorfor!
Egne erfaringer
►
►
►
►
►
►
►
Formålserklæring
Betydning for dansk TP praksis
Udfordringer når henses til dansk TP-miljø
Fokusområder
Hvornår er TP dokumentation tilstrækkelig
Hvornår er TP dokumentation rettidig
Kammeradvokatens holdning
Eksempler fra den virkelige verden
Forlig med SKAT – nu og i fremtiden
BEPS – et fremtidsprojekt
►
Page 3
Status
OECD ”White paper” – Transfer Pricing Dokumentation
- Formålserklæring
►
TP dokumentationskrav varierer fra land til land
►
►
►
Vanskeligt at konsolidere og effektivisere sin TP dokumentation
Nødvendigt at skræddersy sin TP dokumentation til hvert land
Landespecifik fokus afskærer et bredere perspektiv
►
►
=> risiko for manglende fokus på væsentlige forhold
OECD ligger op til en koordineret tilgang til dokumentationskrav
►
►
Page 4
”Two-tier structure” – Masterfile + landespecifik dokumentation
Sætter rammer for indhold
OECD ”White paper” – Transfer Pricing Dokumentation
- Betydning for dansk TP praksis
►
Danske dokumentationskrav langt fremme
►
►
►
Dokumentationsbekendtgørelsen
Juridisk vejledning
OECD ”White paper” går et skridt videre
►
►
Vil have konsekvens for dansk TP dokumentationskrav i fremtiden
Større fokus på en bredere forståelse af koncernen for at sikre fokus på væsentlige
forhold
►
►
Page 5
Øget krav om værdikædebeskrivelse af hele gruppen
Overordnet strategi for gruppen
OECD ”White paper” – Transfer Pricing Dokumentation
- Udfordringer når henses til dansk TP-miljø
►
OECD tager ikke stilling til landespecifikke krav i relation til:
►
►
►
►
Tidsmæssige krav til aflevering af dokumentation
Væsentlighedskriterium
Bøderegler
Udfordringer
►
►
►
OECD sætter rammer for indhold i TP dokumentation
Fastholder lokale tidsmæssige krav
=> MEN, i danske verserende TP sager er der stor usikkerhed netop i relation til:
►
►
►
Hvornår TP dokumentationen indholdsmæssig er tilstrækkelig
Hvornår TP dokumentationen er udarbejdet rettidigt
Ikke nogen udfordring OECD ramme-forslag umiddelbart vil løse.
SKAT tester sine grænser og benytter kammeradvokaten som juridisk bistand. SKAT forsøger i
størsteparten af verserende sager at anfægte indholdskriteriet og/eller rettidigheden for derigennem
at gennemtvinge en skønsmæssig afgørelse og vende bevisbyrden.
Page 6
Seneste Retspraksis
- Ingen offentliggjort retspraksis – Hvorfor! EKSEMPEL
Produktionsselskaber
Distributionsselskaber
Maskiner DK
Uafh.
prod.
Group Internal Services
(e.g. Management
services, PLM services,
IT services og
financering/Lån)
1
Direct Order
Centre (DOC)
1
Management fee,
PLM fee, IT
service fee og
renteudgifter
Prod.
Forsvar
• Risiko for egne beslutninger
• Ingen fordel for koncern ( - synergi)
• Indtjeningspotentiale (forbedringer)
• ikke armslængde i relation til Inovation AG
=> forlig
Page 7
Licens
3
2
Management AG
Royalty-betaling til
Inovation AG baseret på
omsætning i
distributionsselskaberne
Inovation AG
Transfer pricing dokumentation (20042011):
1. Contract Manufacturing (Cost+5%)
2. Group Internal and Support Services
3. IP systems (3,5 % af omsætning)
TNNM/ROS 2% - 4,6%
Egne Erfaringer
- Fokusområder
OECD har identificeret en række karakteristiske kendetegn for
situationer med forhøjet transfer pricing-risiko;
► Transaktioner med skattely
► Overførsel af immaterielle aktiver
► Omstruktureringer
► Renter, forsikringspræmier og royalty
► Underskud flere år i træk
► Utilstrækkelig eller slet ingen transfer pricing-dokumentation
► Usædvanlig stor gæld
Disse situationer vil med andre ord øge risikoen for at blive udtaget til
kontrol af SKAT, hvilket også fremgår af SKAT’s produktionsplan for
2013, hvor ovennævnte situationer konkretiseres.
Page 8
Egne Erfaringer
- Hvornår er dokumentation tilstrækkelig/rettidig
►
BEK om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner
►
►
►
….Udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation (§1)
….Grundlag for vurdering af priser og vilkår (§2)
Kammeradvokaten
►
Juridisk assistance til SKAT
►
►
Uenig i resultat => skøn
Manglende rettidighed => skøn
►
►
►
Udarbejdelse på tidspunktet for transaktionen
Udarbejdelse indenfor 60 dagsfrist ej rettidigt!
Omvendt bevisbyrde
►
Page 9
Selskabet skal løfte bevisbyrden
Egne Erfaringer
- Skønsmæssig vurdering
Page 10
Egne Erfaringer
- Eksempler
►
”Rådgivningsselskabet” – Skøn - TNMM forhøjelse (LSR-sag)
►
►
Fyldestgørende TP dok => alligevel skøn
SKATs forudsætning
►
►
►
”Call center-selskabet” – Skøn – OECD 1.71 (forlig)
►
►
►
►
►
Ingen synergi
Foranstaltninger for at forbedre profitabiliteten
Studehandel
”Medicinal-selskabet” – Skøn – OECD 1.71 (forlig)
►
►
Page 11
Ingen fordel for koncernen (- synergi)
Skøn ej armslængde (globale aftaler, EBIT margin)
”Media-selskabet” – Skøn – OECD 1.71 (forlig)
►
►
Brutto margin
Karakterisering
Manglende armslængde (Cost plus 400%)
Studehandel
Egne Erfaringer
- Eksempler – ”samarbejde” med SKAT
►
”Moderselskab – støbepap” – forhandling (agterskrivelse)
►
►
►
Tænkte på overlevelse – ikke på TP dokumentation
Proaktiv forhandling/samarbejde med SKAT
”Køle-producenten” – (mulig agterskrivelse)
►
►
►
TP politik uden implementering
Afgørelse i overensstemmelse med TP politik
Samarbejde med SKAT
►
►
►
Page 12
Undgåelse af agterskrivelse
Mulig forlig
Sikring af korresponderende justering
Egne Erfaringer
- Forlig med SKAT – nu og i fremtiden
►
Hvorfor forhandle med SKAT
►
Hvornår
►
►
►
Studehandler
►
►
Se eksempler
Men politisk varm kartoffel
►
►
Page 13
Før agterskrivelse, før kendelse, før eller under LSR
Se eksempler
SKATs afgørelser ”er” objektivt korrekte. Derfor ingen grund til at indgå
forlig
Fremadrettet ønsker SKAT at føre flere sager hele vejen!
BEPS
- Status
►
►
►
►
”Action Plan” offentliggjort i juli 2013
15 fokusområder, hvor OECD ønsker at gribe ind
Men ikke hvordan der kan gribes ind!!
Fremadrettet ønsker OECD at gennemfører ændringer også i
relation til lande udenfor OECD
=> Mange udfordringer fremadrettet
Page 14
Action 1 & 2
►
Action 1: Address the tax challenges of the digital economy
►
►
►
►
Issues to be examined include the ability of a company to have a significant
digital presence in the economy of another country, without being liable to
taxation and the attribution of value created from the generation of marketable
location-relevant data through the use of digital products and services.
Expected output: Identify issues and possible actions to address them.
Deadline: September 2014
Action 2: Neutralize the effects of hybrid mismatch arrangements.
►
►
►
►
Page 15
Develop model treaty provisions and recommendations regarding the design of
domestic rules to neutralize the effect of hybrid instruments and entities.
These precautions are, to a high degree, already incorporated in Danish law
with the company tax act, sec. 2A, 2B, and 2C which contains check-the-box
rules for transparent companies and rules for hybrid financing.
Expected output: Changes to the Model Tax Convention and recommendations
regarding domestic rules.
Deadline: September 2014
Action 3
►
Action 3: Develop recommendations regarding the design of
controlled foreign company rules. This work will be coordinated with
other work as necessary.
►
►
►
Page 16
CFC rules are incorporated in Danish law with the company tax act sec. 32 and
have been part of it since 1995. Whether they are comprehensive enough
compared to what the action plan will suggest, remains to be seen.
Expected output: Recommendations regarding domestic rules.
Deadline: September 2015
Action 4
►
Action 4: Limit base erosion via interest deductions and other financial
payments.
►
The action plan describes two scenarios.
►
►
►
►
►
Page 17
Lending from a related entity creates deductions for the holder of debt, without the
interest income is included in the taxable income for the issuer.
A company may use debt to finance the production of exempt or deferred income,
thereby claiming a deduction where the related income, won’t be taxed.
The Danish rules somewhat limit the deductions from interest of controlled
debt, with the company tax act, sec. 11, 11 B and 11 C. As a main rule
Denmark have a 25% withholding tax on interest on controlled debt. This
provision is limited in practice because of the EU directive on interest and
royalty payments or double tax conventions, making the provision void.
Expected output: Recommendations regarding domestic rules and changes to
the Transfer Pricing Guidelines regarding the prices of related party financial
transactions.
Deadline: September 2015 and December 2015 respectively.
Action 5
►
Action 5: Counter harmful tax practices more effectively, taking into
account transparency and substance.
►
►
►
Page 18
Revamp the work on harmful tax practices with a priority on improving
transparency, including compulsory exchange on rulings related to preferential
regimes (i.e. favorable tax treatment given to profits for some types of firms or
capital, e.g. Apple in Ireland).
Expected output: Finalize review of member country regimes, strategy to
expand participation to non-OECD members and revision of existing criteria.
Deadline: September 2014, September 2015 and December 2015 respectively.
Action 6
►
Action 6: Prevent treaty abuse.
►
►
►
►
►
Page 19
The action plan states that treaty abuse is one of the most important sources of
BEPS concerns.
Specially they are concerned about the use of conduit companies to achieve
treaty benefits, which may give rise to double non-taxation.
Existing domestic and international tax rules should therefore be modified in
order to more closely align the allocation of income with the economic activity
that generates that income.
Expected output: Changes to the Model Tax Convention and recommendations
regarding domestic rules.
Deadline: September 2014.
Action 7
►
Action 7: Prevent the artificial avoidance of PE status.
►
►
►
►
Page 20
Companies are using commissionaire arrangements in order to avoid PE status
in certain countries and thereby avoid being taxable to the same extent as they
would be if the sales were made by a distributor. Similarly, MNE’s may
artificially fragment their operations among multiple group entities to qualify for
the exceptions to PE status for preparatory and ancillary activities.
Changes need to be made to the definition of PE to prevent this avoidance.
Changes will also be needed to profit attribution related to PE’s.
Expected output: Changes to the Model Tax Convention.
Deadline: September 2015.
Action 8 & 9 & 10
►
Actions 8,9,10: Assure that transfer pricing outcomes are in line with
value creation.
►
►
►
Most attention is paid to intangibles (action 8), risks and capital (action 9) and
other high-risk transactions including management fees and head office
expenses. (action 10)
In some instances, multinationals have been able to use and misapply the arms
length principle to separate income from the economic activities that produce
this income.
This will be countered by developing rules to prevent BEPS by:
►
►
►
►
►
Page 21
moving intangibles among group members,
Transferring risks among, or allocating excessive capital to group members,
Engaging in transactions which would not, or would only very rarely occur between
third parties. This will involve adopting transfer pricing rules or measurements to clarify
the application of transfer pricing methods, in particular profit splits, and provide
protection against common type of base eroding payments, such as management fees
and head office expenses.
Expected outcome: Changes to the Transfer Pricing Guidelines and possibly to
the Model Tax Convention.
Deadline: September 2015
Action 11
►
Action 11: Establish methodologies to collect and analyze data on
BEPS and the actions to address it.
►
►
►
►
Page 22
Develop recommendations regarding indicators of the scale and economic
impact of BEPS and ensure that tools are available to monitor and evaluate the
effectiveness and economic impact of the actions taken to address BEPS on an
ongoing basis.
The work will also involve assessing a range of existing data sources,
identifying new types of data that should be collected.
Expected output: Recommendations regarding data to be collected and
methodologies to analyze them.
Deadline: September 2015
Action 12
►
Action 12: Require taxpayers to disclose their aggressive tax planning
arrangements.
►
►
►
►
►
Page 23
The availability of timely, targeted and comprehensive information is essential
to enable governments to quickly identify risk areas.
Audits remain a key source of relevant information, but they suffer from a
number of constraints as tools for the early detection of aggressive tax planning
techniques.
The goal is to develop recommendations regarding the design of mandatory
disclosure rules for aggressive or abusive transactions, arrangements, or
structures, taking into consideration the administrative costs for tax
administrations and businesses.
Expected output: Recommendations regarding domestic rules.
Deadline: September 2015.
Action 13
►
Action 13: Re-examine transfer pricing documentation.
►
►
►
►
►
Page 24
Building on action point 5 regarding transparency and action point 12 on the
ability to identify risk areas, the plan notes that a key issue in the administration
of transfer pricing rules is the asymmetry of information between taxpayers and
tax administrations.
Rules should therefore be developed regarding transfer pricing documentation,
to enhance transparency for tax administrations, taking into consideration the
compliance cost for businesses.
This ”big picture” approach is the same that is known from OECD’s White
Paper on Transfer Pricing Documentation, and should hinder a one sided,
domestic approach to documentation, but instead help give tax authorities a
better understanding of the group as a whole, to better identify risk areas.
Expected outcome: Changes to the Transfer Pricing Guidelines and
recommendations regarding domestic rules.
Deadline: September 2014
Action 14
►
Action 14: Make dispute resolution mechanisms more effective.
►
►
►
►
Page 25
In an attempt to ensure certainty and predictability for businesses work will be
done in order to examine and address obstacles that prevent countries from
solving treaty-related disputes under the MAP.
This point will have limited relevance within the EU, because of the European
Arbitration Convention where states are obligated to reach an agreement within
three years.
Expected output: Changes to the Model Tax Convention
Deadline: September 2015
Action 15
►
Action 15: Develop a multilateral instrument
►
This last point is mostly about implementing the work put out in the last 14
points.
►
A lot of the expected outputs from the last 14 points, was changes to the Model Tax
Convention, and those changes would not be effective without amendments to the existing
treaties.
Denmark has DTC’s with around 116 countries worldwide. Amendments on a treaty-bytreaty basis does not seem like a feasible option.
OECD recognizes this, and wish to develop a multilateral instrument to implement
measures developed in the course of work on BEPS and amend bilateral tax treaties.
Expected output: Report indentifying relevant public international law and tax issues, and
develop a multilateral instrument.
Deadline: September 2014 and December 2015, respectively.
►
►
►
►
Page 26
CV Sune Hvelplund
Sune Hvelplund
Senior Manager, Transfer Pricing
Mobile
Email
+45 51 58 26 04
sune.hvelplund@dk.ey.com
Background
Professional experience
References
► Senior Manager, employed by Ernst & Young in July 2011 as a member of the
Danish Transfer Pricing Group
► Sune has worked with Corporate tax, transfer pricing and international tax since
2001.
Clients include:
► Sune has a Master of Laws from University of Copenhagen and Cornell Law
School, NY
► Between 2008-2011 seconded to Swiss based MNC´s managing their in-house tax
function.
► Lego
Skills
► He has advised on a diverse range of global planning and compliance transfer
pricing projects covering issues such as HQ structuring, finance, risk mitigation
and documentation compliance.
► Transfer Pricing
► Controversy support (MAP, APA, etc)
► Implementation management
► Compliance
► Due diligence
► Permanent Establishment controversy
► International tax
► Sune has also been heavily involved in the management of transfer pricing audits
and other contentious transfer pricing proceedings in Denmark and abroad.
► Tetra Pak International
► Accenture
► UTC
► AMEX
Skattemæssige aspekter
ved koncernfinansiering
December 2013
Koncernfinansiering
Mange udfordringer….
Udenlandsk kreditor
Skattepligt, jf. SEL § 2
Global AB
Transfer pricing
Renter, kurstab, udbytte?
$
Renteniveau?
Hybrid finansiering, jf. SEL §2B
Holding A/S
Vederlag for sikkerhed?
Kildeskat, jf. KSL §§ 65, 65D
“Debt push down”, jf. SEL § 2D
DKK
A A/S
B A/S
Danske selskaber
Tynd kapitalisering, jf. SEL § 11
Aktivreglen, jf. SEL § 11 B
EBIT-reglen, jf. SEL § 11C
Koncernfinansiering
PwC
Valutatab/gevinst
December 2013
Side29
Koncernfinansiering
Tynd Kapitalisering
• Indført i 1998
• ”Modvirker en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til
udlandet”
• “som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og egenkapital
fremkommer uforholdsmæssige rentefradrag i Danmark”
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side30
Koncernfinansiering
Tynd Kapitalisering
• Hvem er omfattet:
• Selskaber m.v., der fuldt skattepligtige efter SEL § 1 (dog ikke
andelsforeninger eller foreninger m.v. omfattet af henholdsvis
SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 6)
• Som har gæld til koncernforbundne juridiske personer som nævnt
i LL § 2, stk. 1 (kontrolleret gæld)
• Fremmedkapital set i forhold til egenkapital overstiger 4:1
• Faste driftssteder omfattes men ikke fast ejendom
• Selskaber, der er registreret i udlandet, men hvis ledelse har sæde i
Danmark, er også omfattet af bestemmelsen
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side31
Koncernfinansiering
Tynd kapitalisering
• Renteudgifter begrænses kun hvis kontrolleret gæld > 10 mio. kr.
• Begrænsning i fradragsret for renteudgifter og kurstab vedrørende
den overskydende del af gælden
• Opgøres på baggrund af indkomståret ultimo, hvorfor det er
hensigtsmæssigt, at foretage beregning inden udløbet af
indkomståret
• Hvis det kan dokumenteres, at lignende finansiering kan opnås
mellem uafhængige parter, bortfalder en evt. begrænsning (vanskelig
at løfte denne bevisbyrde ud fra gældende praksis)
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side32
Koncernfinansiering
Opgørelsesmetode
• ”Markedsværdi” af egenkapitalen opgøres, dvs. selskabets aktiver
(dvs. også goodwill) minus gæld omfattet af kursgevinstloven
• Begrænsede renter fortabes fuldt ud (kurstab kan modregnes i
kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår)
• Er modtageren skattepligtig til Danmark af renteindtægten,
medregnes indtægten ikke i den skattepligtige indkomst
• Omfatter kun renteudgifter og kurstab på kontrolleret gæld, dermed
ikke samme afgrænsning som ”nettofinansieringsudgifter”, der
vurderes efter renteloft og EBIT-regel
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side33
Koncernfinansiering
Eksempel – Tynd kapitalisering
Selskab X
- Egenkapital
1.000.000
- Samlet gæld til F (kontrolleret)
20.000.000
- Passiver i alt
21.000.000
Forhold mellem gæld/egenkapital 20:1
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side34
Koncernfinansiering
Eksempel - Tynd kapitalisering
Omkvalificering af gæld til egenkapital:
Egenkapital
1.000.000
Omkvalificeret gæld
3.200.000
Reguleret egenkapital
4.200.000
Resterende gæld til F (kontrolleret)
16.800.000
21.000.000
Forhold mellem gæld/egenkapital 4:1
Fradragsbegrænsning:
3.200.000 x 1.000.000 (renteudgifter) =
20.000.000
Koncernfinansiering
PwC
160.000
December 2013
Side35
Koncernfinansiering
Tynd kapitalisering - konsolideringsregel
• Tanken bag konsolideringsreglen er, at man vil forhindre udnyttelse
af den såkaldte ”kaskadeeffekt”
- Herved forstås, at egenkapitalen udtyndes ved etablering af en
kæde af selskaber, der hver for sig opfylder 4:1 kravet, men som
sammenlagt ikke opfylder egenkapitalkravet
• Konsolideringsreglen efter SEL § 11 B, stk. 4 er anderledes end
konsolidering efter sambeskatningsreglerne
-
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side36
Koncernfinansiering
Konsolidering - sambeskatning
M
Corp.
100 %
Global AB
Holding A/S
100 %
fast
driftssted
A A/S
85 %
A1 A/S
Koncernfinansiering
PwC
50 %
X A/S
100 %
B A/S
C A/S
100 %
Y Ltd
December 2013
Side37
Koncernfinansiering
Tynd kapitalisering – konsolidering
M
Corp.
100 %
Global AB
Indgår ikke i
konsolidering
Konsolideres
Indgår ikke i
konsolidering
Holding A/S
100 %
fast
driftssted
A A/S
85 %
A1 A/S
Koncernfinansiering
PwC
50 %
X A/S
100 %
B A/S
C A/S
100 %
Y Ltd
December 2013
Side38
Koncernfinansiering
Rentefradragsbegrænsning, jf. SEL § 11 B (aktivreglen)
• Nettofinansieringsudgifter kan kun fradrages i det omfang, de ikke
overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med
en forrentningsrente (3,0 % i 2013) = renteloft
• Beskæringen kan maksimalt nedsætte fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på MDKK 21,3 mio
• Hovedregel: Beskårne nettofinansieringsudgifter er et permanent tab
- U1: Beskårne nettokurstab kan fremføres til modregning i
bruttokursgevinster de følgende 3 indkomstår. Ved eventuel
begrænsning anses nettokurstab for at være begrænset først
◦ NB: kurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast
ejendom kan fremføres i kontraktens løbetid
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side39
Koncernfinansiering
Opgørelse af nettofinansieringsudgifter – SEL § 11 B, stk. 4:
• Nettofinansieringsudgifter består af en negativ sum af:
- Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter
(1. pkt.) Dog ikke renter vedrørende varedebitor/kreditor, herunder
kontantrabatter
- Provisioner og lignende efter ligningslovens § 8 stk. 3 (2. pkt.).
Dog ikke provisioner vedrørende varegæld/fordringer
- En beregnet finansieringsomkostning ved finansiel leasing (4. pkt.)
- Skattepligtige aktieavancer og fradragsberettigede tab på aktier
samt skattepligtig udbytte (5. pkt.)
- Finansieringsindtægter og -udgifter, som følge af CFC og
skyggesambeskatning, skal ikke medtages
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side40
Koncernfinansiering
Opgørelse af nettofinansieringsudgifter (fortsat)
•
HR: Skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab på
fordringer og gæld, herunder finansielle kontrakter, medregnes
•
Undtagelser:
1. Tab/gevinst på varekreditor/debitor
2. Tab og gevinst på udlån, når selskabet udøver næring ved køb og
salg af fordringer eller finansieringsvirksomhed og medkontrahent
ikke er koncernforbundet
3. Gevinst og tab på terminskontrakter, der sikrer driftsindtægter og
driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber. Dette gælder
dog ikke, hvis næring eller koncernforbundet medkontrahent
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side41
Koncernfinansiering
Opgørelse af aktivgrundlag
• Som hovedregel skal alle driftsaktiver medregnes, eksempelvis:
- Driftsmidler, bygninger, varebeholdninger, igangværende arbejder
m.fl.
• Fremførselsberettigede underskud efter SEL § 12
• Fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse
hermed (varedebitorer)
• Finansielt leasede aktiver
• Aktiver indskudt af udenlandske koncernforbundne selskaber,
såfremt de forbliver i selskabet i mindst 2 år
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side42
Koncernfinansiering
Aktiver ej omfattet af aktivgrundlag
• Finansielle aktiver, eksempelvis aktier, obligationer eller likvide
midler
• Fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,
eksempelvis nulkupon-obligationer, terminskontrakter, optionsaftaler m.fl. (tilsigter symmetri med, hvad der medtages under
nettofinansieringsudgifter)
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side43
Koncernfinansiering
Værdi af aktivgrundlaget
• Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den skattemæssigt
nedskrevne værdi
- Det vil sige, skattemæssige afskrivninger formindsker grundlaget for
beregning af renteloftet
• Andre aktiver indgår med anskaffelsessummen tillagt eventuelle
udgifter til forbedring
• Finansielt leasede aktiver indregnes til regnskabsmæssig værdi
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side44
Koncernfinansiering
Værdi af aktivgrundlaget (fortsat)
• Fremførselsberettigede underskud ved indkomstårets udløb før
beregning af beskæring af rentefradrag
- Men efter beregning af underskudsbegrænsning, da begrænsede
underskud øger basen (cirkulær beregning)
• Igangværende arbejder indgår til anskaffelsessummen
- Ved opgørelsen af igangværende arbejder skal modtagne acontobetalinger modregnes
• Varelagre og varedebitorer indregnes i det omfang, værdien overstiger
værdien af gæld, opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i
forbindelse hermed (varekreditorer)
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side45
Koncernfinansiering
EBIT reglen
• Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter kan
maksimalt nedsættes med 80 % som følge af nettofinansieringsudgifter
(efter eventuel begrænsning efter renteloft og tynd kapitalisering)
• Nettofinansieringsudgifter opgøres ligesom under renteloftet
• Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21,3
mio. kr. i 2013
• Beskårne nettofinansieringsudgifter kan fremføres til fradrag i
efterfølgende indkomstår i modsætning til SEL § 11 B.
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side46
Koncernfinansiering
Sambeskattede selskaber
• Sambeskattede selskaber mv. anses for at udgøre én samlet enhed i
relation til renteloft og EBIT-reglen
• Der foretages ikke eliminering af sambeskatningsinterne
finansieringsindtægter og -udgifter
• Nettofinansieringsudgifterne og aktivernes skattemæssige værdi opgøres
samlet for alle sambeskattede selskaber
• Grundbeløbet på MDKK 21,3 mio. gælder samlet for de sambeskattede
selskaber
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side47
Koncernfinansiering
Administrationsselskabet
• Udveksling af oplysninger om nettofinansieringsudgifter og den
skattemæssige værdi af aktiver
• Eventuelt optimere skattemæssige afskrivninger
• Føre en samlet saldo for:
- Beskårne nettokurstab efter renteloftet
- Beskårne nettofinansieringsudgifter efter EBIT-reglen
- Beskårne urealiserede tab på renteswap
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side48
Koncernfinansiering
Administrationsselskabet
• Idet beskårne kurstab efter renteloftet og beskårne nettofinansieringsudgifter efter EBIT-reglen fremføres samlet hos
administrationsselskabet, kan andre selskaber i sambeskatningen
anvende kurstabene til modregning i fremtidige bruttokursgevinster
- Ingen krav om kompensation
• Hvis det selskab, der har udløst en fradragsbeskæring af kurstab forlader
sambeskatningen, følger det beskårne kurstab ikke med selskabet
- Kompensation mulig via skattefrie tilskud og skattefrie udbytter
◦ NB: Tilskud skal gives, inden koncernforbindelse brydes
Koncernfinansiering
PwC
December 2013
Side49
Hvis I har spørgsmål …
Steff Fløe Pedersen
Senior Tax Manager
Tlf: 3945 9467 / 2141 6292
E-mail: sfp@pwc.dk
This publication has been prepared for general guidance on matters of interest only, and does not constitute professional advice. You should not act upon the
information contained in this publication without obtaining specific professional advice. No representation or warranty (express or implied) is given as to the
accuracy or completeness of the information contained in this publication, and, to the extent permitted by law, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, its members, employees and agents do not accept or assume any liability, responsibility or duty of care for any consequences of
you or anyone else acting, or refraining to act, in reliance on the information contained in this publication or for any decision based on it.
© 2011 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. All rights reserved. In this document, “PwC” refers to PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab which is a member firm of PricewaterhouseCoopers International Limited, each member firm of which is a separate
legal entity.
DRIFTSOMKOSTNINGER
KROMANN REUMERT
CVR.NR. 62606711
REG.ADR.: SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
DRIFTSOMKOSTNINGER - DEN JURIDISKE RAMME
Udgangspunkt: Nettoindkomstprincippet i
statsskattelovens § 4 – 6:
Statsskattelovens § 6:
”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver
at fradrage:
a)
driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i
årets løb er anvendt til at erhverve, sikre
og vedligeholde indkomsten, herunder
ordinære afskrivninger”
Retlig standard, som kan udvikle sig over tid
52
DRIFTSOMKOSTNINGER - DEN JURIDISKE RAMME
Den juridiske vejledning:
SEL § 6, stk. 1, litra a
Krav om driftsmæssig begrundelse
Krav om erhvervsmæssig virksomhed
Krav om igangværende virksomhed
Udgiftens størrelse og nødvendighed
Forgæves afholdte udgifter
Betingelse om formueforbrug, ikke fradrag for
udgifter til anskaffelse af aktiver
Afgrænsning over for udgifter, der ikke kan trækkes
fra
53
DRIFTSOMKOSTNINGER - DEN JURIDISKE RAMME
Udgangspunktet i statsskattelovens § 6 er i en lang
række tilfælde enten udvidet, indskrænket eller
præciseret i anden skattelovgivning.
Eksempler:
Afskrivningsloven
LL § 8 B (fradrag for udgifter til forsøg og
forskning)
LL § 8, stk. 4 (alene 25% fradrag for
repræsentationsudgifter)
LL § 8 P (særlige regler for opgørelsen af indkomst
ved vedvarende energianlæg)
54
DRIFTSOMKOSTNINGER – TYPER AF UDGIFTER
….. hvad bliver
det næste ?
Løn, bonus, rejse og
opholdsomkostninger
til egne ansatte
Driftstab
Omkostninger til
rådgivere,
konsulenter og
andre
tredjemænd
Tilskud
Finansieringsomkostninger
Transaktionsomkostninger
Etablering- og
afviklingsomkostninger
55
SYMBION, MANAGEMENT FEE - SKM2012.13.HR
Problemstilling 1: Ordlyden af statsskattelovens § 6
§ 6: Fradrag for ”…driftsomkostninger, dvs. de
udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten”
Enighed om at ”Indkomsten” = ”den skattepligtige
indkomst”
Problemstilling 2: Den skattepligtige indkomst?
SKM: Afgørende om formålet med afholdelse af
udgiften var skattefrie indtægter
56
SYMBION – HØJESTERET
”Indkomsten” skal forstås som ”den skattepligtige
indkomst”
Bevist at Symbion forventede at den overvejende del
af indtægter ville bestå i skattefrie aktieavancer (efter
ABL)
”… efter det anførte har Symbion Capital haft til formål
at drive – og har faktisk drevet – virksomhed, der har
givet selskabet indtægter i form af dels løbende afkast
ved renter og udbytte af porteføljeinvesteringerne,
dels avance ved afståelse af aktier i
porteføljeselskaberne. Indtægterne har været
skattepligtige for så vidt angår det løbende afkast og
avancerne ved afståelse inden for 3 år og skattefrie for
så vidt angår avancerne ved afståelse efter 3 år.
Højesteret finder herefter, at afholdte udgifter til
management fee kan være fradragsberettigede
driftsomkostninger, selv om nogle af
afståelsesavancerne er skattefrie…”
57
SYMBION – EFTERFØLGENDE SAGER
Udklip af nyhedsbreve mv.:
” … Højesterets dom åbner op for stribevis af
skattesager, hvor afgørelserne vil blive præget af skøn.
Dommen vil primært have betydning for
holdingselskaber og andre selskaber, der investerer i
aktier … ”
” … Dommen vil derfor kunne få en negativ indflydelse
på selskabers adgang til at få fradragsret for afholdte
udgifter, når de pågældende selskaber ikke har andre
indtægter end skattefri udbytter og skattefri
aktieavancer ... ”
” … Højesterets dom den betydning, at det nu står klart,
at det ikke er til hinder for fradragsretten, at visse af de
opnåede indtægter vil være skattefrie … ”
”… ikke er krav om, at der kan påvises en umiddelbar
forbindelse mellem den afholdte udgift og den opnåede
indtægt for at bestemme fradragsretten …”
58
SYMBION – EFTERFØLGENDE SAGER
”… om det er tilstrækkeligt for fradragsretten, at
det kan påvises, at udgiften er afholdt inden for det
formål, som i øvrigt skaber visse skattepligtige
indtægter …”
”… i princippet ikke være fradrag for den type
udgifter i selskaber, som har skattefrie
udbytter/aktieavancer … ”
”… også tages stilling til, hvorledes udgifterne skal
allokeres i selskaber, som ejer aktiver, hvor der
både er tale om skattepligtigt afkast og skattefrit
afkast … ”
”… ikke noget svar på den problematik, da det blot
konstateres, at selskabet set over en ti-års periode
har haft ubetydelige skattefrie avancer i forhold til
det samlede skattepligtige afkast …”
59
” … Højesterets dom
medfører formentligt, at det
for de fleste selskaber
bliver en ”alt eller intet”løsning, hvor et selskab
enten har fuld fradragsret
eller ingen fradragsret, hvis
selskabet både har
skattepligtige og skattefri
indtægter …”
Skattepligtige
indtægter
SYMBION – EFTERFØLGENDE SAGER
Symbion?
Konkrete forlig med SKAT,
”forlig på procenterne”
Fradragsret
60
60
SKAKO, BONUS - SKM2009.555.ØLR
Betingelse for fradragsretten, at driftsomkostningerne
er afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig
indkomst, jf. SL § 4
Selskabet ikke næringsdrivende med køb og salg af
aktier og selskabet i indkomstårene 2000 og 20022005 realiseret betydelige skattefrie avancer ved salg
af aktier
Bonus beregnet som en procentdel af den ved salget
opnåede ikke-skattepligtig aktieavance.
”Udgiften til bonus har dermed ikke den nødvendige
sammenhæng med H1 A/S' løbende
indkomsterhvervelse, men må anses for afholdt med
henblik på at sikre den del af selskabets formue, der
kan afhændes skattefrit …”
61
LM GLASFIBER, BONUS – SKM2009.271.HR
Efter indholdet af aftalen om direktørbonus og efter de
afgivne forklaringer lagde Højesteret til grund, at
aftalen havde til formål at vederlægge de to direktører
for at udføre arbejde i forbindelse med
salgsbestræbelserne og at sikre, at de forblev ansat,
indtil endeligt salg var aftalt, begge dele med henblik
på at opnå den højst mulige salgspris for selskaberne.
Den udbetalte bonus havde derfor ikke den tilknytning
til selskabernes drift – dvs. til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten – der måtte kræves for at
anse udgiften som en driftsomkostning omfattet af
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgift til bonus dermed ikke fradragsberettiget
Se også SKM2012.507.LSR
62
TDC, REJSEOMKOSTNINGER - SKM2008.719.ØLR
Forskellige projekter, opkøb af nye aktiviteter
SKAT nægtet fradrag for interne rejseomkostninger
OBS – lønomkostninger ikke anfægtet
Ikke fradrag for udgifter til rejse og ophold til egne
medarbejdere, i den udstrækning udgiften var afholdt i
forbindelse med opkøb eller forsøg herpå:
”… generalomkostninger i form af udgifter til H1's egne
medarbejdere både i forbindelse med gennemførte køb
og ikke-gennemførte dispositioner …”
63
LØNOMKOSTNINGER – TFS 2013, 501
Bank, køb af 5 filialer fra nødlidende bank
Due diligence m.v.
5 kreditfolk i hver af de 5 filialer i 3 uger, 8 timer
dagligt. Samlede omkostninger 750.000 kr.
Ordførende direktør forhandler i 2 arbejdsdage
vedrørende overtagelsen, ca. 30.000 kr.
SKAT:
”… udgifter på 780.000 kr. i forbindelse med
overtagelsen af de 5 filialer, skal anses som udgifter
afholdt i forbindelse med erhvervelsen af en
virksomhed, og skal derfor behandles som ikke
fradragsberettigede udgifter til udvidelse af driften”
64
LØNOMKOSTNINGER – TFS 2013, 501, FORTS.
Landsskatteretten:
”Det lægges til grund, at de i sagen omhandlede
udgifter vedrører almindelig løn, som selskabet på
normal vis har afholdt til sine medarbejdere. Der
foreligger således ikke ekstrabetaling, bonus eller
andet, som ligger udover den normale løn medgået
dels til forhandlingerne med Finansiel Stabilitet samt
dels til gennemgang af de kundeengagementer, som
selskabet overtog.
Henset til, at der i nærværende tilfælde er tale om
almindelige lønudgifter afholdt indenfor selskabets
ordinære drift, foreligger der fradragsberettigede
driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a”
65
DRIFTSOMKOSTNINGER - DRIFTSTAB
Forskel på driftstab og andre omkostninger:
Et driftstab adskiller sig fra andre omkostninger ved
ikke at være opstået som følge af en beslutning om
at afholde en udgift, men derimod som følge af, at
en given risiko er realiseret.
Uanset at driftstab ikke er udtrykkeligt nævnt i
statsskattelovens § 6a, kan driftstab fradrages, hvis
tabet er udslag af en normal risiko ved driften af den
pågældende virksomhed (tabet vedrører driften af
erhvervsmæssig virksomhed og er et udslag af en
sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af den
pågældende erhvervsvirksomhed )
66
DRIFTSOMKOSTNINGER - DRIFTSTAB
Tabet skal ligge indenfor virksomhedens naturlige
rammer
Hvad er naturlige rammer ?
Udvikling over tid?
Må man tage større risici end normalt i branchen?
Subjektiv tilegnelse
Grov uagtsomhed – TfS 1987.59H
Alternativt: Sondring mellem omsætningsaktiver og
anlægsaktiver
67
TFS 2012.440 – E&Y - SELSKABSTØMNING
Fradrag for tab på regresfordring opstået ved
revisionsselskabs betaling af erstatning ved
selskabstømning i 8 tilfælde
Fradrag efter kursgevinstlovens § 3?
Fradrag efter statsskattelovens § 6a?
Højesteret:
”der består en sådan sammenhæng mellem
revisionsselskabets erstatningspligt og selskabets
regresfordringer mod køberne af
overskudsselskaberne, at fradrag for tab på
regresfordringerne i medfør af kursgevinstlovens § 3
kun kan anerkendes i det omfang, revisionsselskabet
har ret til at fradrage de betalte erstatninger som
driftstab i medfør af statsskattelovens § 6 , stk. 1, litra
a.”
68
TFS 2012.440 – E&Y - SELSKABSTØMNING
”Revisorernes bistand i de omhandlede 8 sager har
efter det oplyste bestået i udarbejdelse af
perioderegnskab, drøftelser med klienten, vurdering af
købesummens størrelse samt i et enkelt tilfælde
indhentelse af købstilbud. Det må således lægges til
grund, at bistanden har bestået i udførelse af opgaver,
som efter deres art er sædvanlige for en revisor”
”Højesteret har herefter ikke grundlag for at fastslå, at
nogen af revisorerne i de 8 selskabstømmersager, som
er omfattet af denne sag, har handlet groft uagtsomt
eller forsætligt.”
69
TFS 2012.440 – E&Y - SELSKABSTØMNING
Da det således må lægges til grund, at
erstatningspligten er opstået i forbindelse med
udførelse af sædvanlige revisoropgaver, og at
revisorerne alene har gjort sig skyldige i simpel
uagtsomhed, må de betalte erstatninger anses for at
være udslag af en normal risiko ved driften af en
revisionsvirksomhed. Der er derfor tale om et driftstab,
som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 ,
stk. 1, litra a.
Det følger herefter af det indledningsvis anførte, at
fradraget i den foreliggende situation, hvor
regresfordringerne mod køberne af
overskudsselskaberne ubestridt er uerholdelige, tillige
kan begrundes i kursgevinstlovens § 3
70
TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER
Traditionelt – fokus på rådgiveromkostninger i
forbindelse med enkeltstående køb og salg
TfS 2007.868H – Unomedical – fradrag for advokat- og
revisoromkostninger i forbindelse med køb af selskaber
Fradrag efter statsskattelovens § 6a:
Højesteret – nej, fordi udvidelse af virksomhed
udover bestående rammer (selvom dette ifølge
selskabet var nødvendigt for ikke at miste
kunder)
Fradrag efter ligningslovens § 8J:
Højesteret – ja, dog bortset fra omkostninger til
selve berigtigelsen og gennemførelsen af
aktiekøbet
71
TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER
Traditionelt – fokus på rådgiveromkostninger i
forbindelse med enkeltstående køb og salg
SKM2008.719.ØLR – TDC – fradrag for
rådgiveromkostninger for gennemførte og ikkegennemførte opkøb:
Selskabet: Fradrag efter statsskattelovens §6a fordi
led i aktiv formuepleje (i modsætning til udvidelse
af drift)
ØLR: Investeringerne var ikke alene udtryk for
kapitalanbringelse, men også udtryk for langsigtede
investeringer med henblik på udvidelse af driften
72
TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER
Udvidelse af fokus, så der også nægtes fradrag for
andet end traditionelle transaktionsomkostninger:
TfS 2011.820H – Spaltning af Novo Nordisk – fradrag
for udgifter til rådgivere, trykning af prospekt og
spaltningsdoks., ejendomsopmåling m.v. som led i
spaltning:
Selskabet: Udgifter er rationaliseringsudgifter
Højesteret: Ikke rationaliseringsudgifter, men
udgifter til ændring af selskabsstruktur,
børsnotering og aktiesalg – ikke fradragsret efter
statsskattelovens §6a
73
ETABLERINGSOMKOSTNINGER
TfS 2012.354H – IBM/Mærsk Data – forgæves afholdte
udgifter til etablering af yderligere driftscenter
Vækst gjorde det nødvendigt at etablere tredje
driftscenter
Udgifter i form af ingeniør og arkitektbistand
Etablering blev opgivet i 2004, fordi IBM købte
Mærsk Data
Højesteret: Udgiften kunne være afskrevet efter
reglerne i afskrivningsloven, hvis centeret var
opført. Udgiften har ikke en sådan tilknytning til
eksisterende drift, at den kan fradrages i 2004 som
driftsomkostning. Da etableringen blev opgivet, kan
udgiften ikke afskrives, heller ikke efter
statsskatteloven
74
FINANSIERINGSOMKOSTNINGER
Finansieringsudgifter typisk fradragsberettigede som
renter eller efter kursgevinstloven
Atypiske finansieringsudgifter – SKM2009.53SR
(bankpakke 2) – tilsagnsprovision (skulle betales
uanset om lånet blev optaget)
Skulle ikke indgå ved opgørelsen af gevinst og tab
på lånet (jf. Unomedical)
Men fradragsberettiget som alm. driftsomkostning,
hvis der drives næring med finansiering
75
PERIODISERING
Driftsomkostninger kan fradrages, når skatteyderen
har påtaget sig en endelig pligt til at afholde
omkostningerne
Som hovedregel ikke fradrag for omkostninger,
som beror på uvisse fremtidige begivenheder
Kan fraviges i forhold til garantiforpligtelser
SKM2013.580.HR. Selskab kunne ikke fradrage
hensættelser til vedligeholdelse af fly (ca. kr. 184
mio.)
”Fradraget kan først foretages, når forpligtelsen
til at afholde vedligeholdelsesudgifterne
aktualiseres, og udgiften kan gøres endeligt op”
76
TENDENSER
SKAT har stor fokus på området – grænser testes og
nye synspunkter gøres gældende
Hvad bringer fremtiden?
Symbion-principperne (?)
Fradrag for udgifter i holdingselskaber
Interne udgifter, der kan henføres til nye
forretningsområder (”Business Development”)
Udgifter der både kan henføres til salg og til
løbende drift – optionsprogrammer, der kan
udnyttes i tilfælde af exit
Virksomheder med høj risikoprofil – fradrag fra
driftstab?
77
KONTAKT
MICHAEL NØRREMARK, PARTNER
Tel.:
+45 38 77 44 61
Mobil:
+45 24 86 00 53
E-mail:
mno@kromannreumert.com
78
AKTIEAVANCEBESKATNING
KROMANN REUMERT
CVR.NR. 62606711
REG.ADR.: SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
AKTIEAVANCEBESKATNING
Sondringer – nye regler (som nu er justeret på et
enkelt punkt, nærmere herom nedenfor)!
Selskaber (prioriteret orden)
Egne aktier
Næringsaktier
Datterselskabsaktier/Koncernselskabsaktier
Porteføljeaktier
AKTIEAVANCEBESKATNING
Egne aktier
Gevinst er skattefri, og tab kan ikke fratrækkes
(gælder også, hvis aktierne anses for at være
næringsaktier)
Næringsaktier
Gevinst er skattepligtig og tab kan fradrages.
Selskaber skal anvende lagerprincippet. Frivilligt for
personer
AKTIEAVANCEBESKATNING
Datterselskabsaktier
Ejerkrav – mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet
Kun direkte ejerskab medregnes
Datterselskabet skal være et dansk selskab eller et
selskab, hvor beskatningen af udbytter skal
nedsættes/frafaldes efter moder/datterselskabsdirektivet
eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst
Datterselskabet må ikke være skattefrit eller
andelsbeskattet
Særlig regel om mellemholdingselskaber, gennemgås
senere
Omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til
disse
AKTIEAVANCEBESKATNING
Koncernselskabsaktier
Aktier i et selskab, som ejeren er sambeskattet
med eller kunne blive sambeskattet med
Særlig regel om mellemholdingselskaber,
gennemgås senere
Omfatter ikke konvertible obligationer og
tegningsretter til disse
Porteføljeaktier
Aktier som ikke anses for at være datterselskabseller koncernselskabsaktier
AKTIEAVANCEBESKATNING
Aktieavancer fra datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier gøres skattefrie,
uanset ejertid. Tab kan ikke fradrages.
Udbytte tilsvarende skattefrit.
En aktiepost, hvor der er tegnet kapital
for 20 %, men kun 9 % er indbetalt – en
sådan aktie er en
datterselskabsaktie/koncernselskabsaktie
Person
DKK A
Mindre end
10%
DKK B
AKTIEAVANCEBESKATNING
Aktieavancer fra aktier, som ikke er
datterselskabsaktier eller
koncernselskabsaktier undergives
løbende lagerbeskatning, hvis aktierne
er noterede (optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet).
Person
DKK A
Mindre end
10%
DKK B
AKTIEAVANCEBESKATNING
Porteføljeaktier (disse regler er justeret på et enkelt
punkt, jf. nedenfor og næste slide)
Gevinst er skattepligtig og tab kan fradrages (også i
anden selskabsindkomst)
For både noterede og unoterede aktier anvendes
handelsværdien ved lageropgørelsen
Vælges realisationsprincip på unoterede aktier er
tab kildeartsbegrænset. Tab kan fremføres. Valget
gælder for samtlige unoterede porteføljeaktier
AKTIEAVANCEBESKATNING
L49 – vedtaget med virkning pr. 1. januar 2013
Skattefrihed for unoterede porteføljeaktier
Ikke skattefrihed for udbytter!
Bortset her fra gælder alle regler gennemgået
ovenfor fortsat
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER - DEFINITION
Ved unoterede porteføljeaktier forstås:
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som
ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i porteføljeselskabet
Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der
er ejet af et livsforsikringsselskab
Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af
stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller
anpartsselskab, som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et
tilsvarende udenlandsk selskab
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER - KONSEKVENS
Avance på unoterede porteføljeaktier gøres skattefrit
Dette gælder uanset hvor i verden selskabet er
beliggende (dvs. også hvis ikke beliggende i
EU/DBO land)
Overgangsregel:
Unoterede aktier, der beskattes efter
realisationsprincippet – ingen beskatning af
avancer opstået inden 2013
Unoterede aktier, der beskattes efter
lagerprincippet – beskatning af avancer opstået
inden 2013
Udbytte på unoterede porteføljeaktier stadig
skattepligtigt!
Uændrede regler for noterede porteføljeaktier
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(1)
Værnsregel mod ”indpakning af noterede aktier”
Det er en betingelse, at værdien af porteføljeselskabets
beholdning af aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår
for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af
porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme
regnskabsår
For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes
dog det førstkommende regnskab som grundlag for
opgørelsen
Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse
over et andet unoteret selskab, ses der ved opgørelsen
af de 85% bort fra disse aktier, og i stedet medregnes
den andel af det andet selskabs aktier, der er noterede
samt egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets
direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(1)
Værnsregel mod ”indpakning af noterede aktier” – eksempel:
1/1 2013
1/1 2015
1/1 2014
2013
Aktiver
2014
Passiver
Aktiver
Passiver
Noterede aktier: 17
Andet:
113
Egenkapital: 20
Gæld:
110
Noterede aktier: 17
Andet:
112
Egenkapital: 19
Gæld:
110
130
130
129
129
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(2)
Værnsregel mod salg og genkøb
Forskel mellem afståelsessum og anskaffelsessum
anses for udbytte, hvis
salg og genkøb af skattefrie porteføljeaktier i
samme selskab indenfor periode på 6 måneder,
afståelsessummen højere end anskaffelsessummen,
og
der i perioden er udloddet udbytte
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(2)
Værnsregel mod salg og genkøb – eksempel:
1/1 2013: Salg af én skattefri porteføljeaktie til 150
1/3 2013: Udlodning af udbytte fra
porteføljeselskab
1/5 2013: Genkøb af én porteføljeaktie i samme
selskab til 100
Resultat: 50 beskattes som udbytte
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(3)
Værnsregel mod likvidation af holdingselskaber
Likvidationsprovenu fra porteføljeaktier anses for
udbytte,
mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der
likvideres, består af direkte eller indirekte ejede
datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller
der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen
er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til
selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til
et koncernforbundet selskab
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(3)
Værnsregel mod likvidation af holdingselskaber –
eksempel:
Porteføljeaktionærer
Holding
Drift
Likvidation af Holding
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(3)
Værnsregel mod likvidation af holdingselskaber –
eksempel:
Porteføljeaktionærer
Likvidation af Holding A
Holding A
Holding B
Drift
Holding A sælger Drift til Holding B
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(4)
Værnsregel mod tilbagesalg til udstedende selskab
Tidligere:
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til
det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer,
medregnes afståelsessummen i den pågældendes
skattepligtige indkomst
Nu:
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til
det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer,
eller til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt
de pågældende værdipapirer, har bestemmende
indflydelse, jf. § 2, stk. 2, medregnes afståelsessummen i
den pågældendes skattepligtige indkomst
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(4)
Værnsregel mod tilbagesalg til udstedende selskab –
eksempel:
Porteføljeaktionærer
Holding
Drift
Salg af porteføljeaktier i
Holding til Drift = udbytte
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(4)
Værnsregel mod tilbagesalg til udstedende selskab
Henvisningen til LL § 2, stk. 2:
Ved bedømmelsen medregnes aktier og
stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber af personlige
aktionærer og deres nærtstående m.v.
SKATTEFRI PORTEFØLJEAKTIER – VÆRNSREGLER
(4)
Værnsregel mod tilbagesalg til udstedende selskab:
Henvisningen til LL § 2, stk. 2 – hvad er omfattet?
Selskabsaktionær med
ejerandel på mere end 50%
Minoritetsaktionær
Drift
Minoritetsaktionær sælger aktier
i Drift til selskabsaktionær med
ejerandel på mere end 50%
Koncernforbundne
selskaber
UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING -HVAD NU?
Kan investeringen ikke blot
Puljes (”clustering”) ?
Foretages igennem et udenlandsk selskab ?
UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING -HVAD NU?
Der er indført et værn mod ”clustering-strukturer”. Reglen siger, at
der ikke er tale om ”datterselskabsaktier” mv., såfremt
mellemholdingselskabet af dets aktionærer er indsat som ejer af
datterselskabsaktierne med henblik på at opnå mindst 10% ejerskab.
Datterselskabsaktierne mv. anses således for ejet direkte af
mellemholdingselskabets danske skattepligtige selskabsaktionærer:
mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af aktier i
datterselskabet, og
mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed
vedrørende aktiebesiddelsen, og
mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i
datterselskabet,
mere end 50% af mellemholdingselskabets aktiekapital direkte
eller indirekte ejes af dansk skattepligtige selskaber, der ikke
ville kunne modtage udbytte skattefrit fra datterselskabet ved
direkte ejerskab af det enkelte datterselskab, og
aktierne i mellemholdingselskabet ikke er noterede
UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING -HVAD
NU?
P
P
100%
(3%)
25%
P
100%
P
100%
(3%) 25%
(3%)
25%
100%
(3%)
Mellemholding
12%
A/S
88%
25%
SPØRGSMÅL?
KONTAKT
HENRIK STIG LAURITSEN, ADVOKAT
Tel.:
+45 38 77 43 47
Mobil:
+45 61 63 54 35
E-mail:
hsl@kromannreumert.com
10