Børnehuset Nørre Aaby To matrikler med i alt 162 børn i alderen 0-6 år I Børnehuset Nørre Aaby har vi små enheder og legepladser og udearealer ”til at vokse i” Dagtilbudsleder: aase.nissen@middelfart.dk 2 Mikkelsbro I Mikkelsbro 5, 5580 Nørre Aaby er der 12 vuggestuebørn og 6 børnehavegrupper. Mikkelsbro er inddelt i 3 mindre afdelinger: Afdeling Vest med 12 vuggestuebørn og 1-2 børnehavegrupper. Teamkoordinator: linda.knudsen@middelfart.dk Afdeling Midt med 2 børnehavegrupper. Teamkoordinator: lisbeth.lindvigkristensen@middelfart.dk Afdeling Øst med 2 børnehavegrupper. Teamkoordinator: mette.buus@middelfart.dk I Mikkelsbro er der i alt 6 specialpladser fordelt i de 3 afdelinger. Mikkelsbro er nabo til Nørre Aaby Skole og genbo til Vestfynshallerne. Adgang til Mikkelsbro sker fortrinsvis via Idrætsvej (fælles parkeringsplads Mikkelsbro, SFO/skole og hallerne) I begge huse har vuggestuebørnene egne lokaler og legeplads. Begge huse er antallet af børnehavepladser omfattet af vippeaftalen. (+/- 10 %) Åbningstider i Mikkelsbro: Mandag til torsdag kl. 6.30 - 16.40 Fredage kl. 6.30 - 15.50 Søstjernen Søstjernen ligger i landsbyen Føns, 5,3, km mod sydvest. Der er 12 vuggestuepladser og 23 børnehavepladser. Udviklingsplan, læreplaner mv. Se Børneintra eller infotavlerne. Forældrebestyrelsen Formand: Søren Hedemann (s.hedemann@hotmail.com) Aase Nissen, leder (aase.nissen@middelfart.dk) Dorthe Hansen (Vest) personalerepræsentant Mette K Christensen (Søstjernen) personalerepræsentant Bestyrelsen står for de overordnede principper i huset, men ideer fra andre forældre er velkomne! Mødereferat kan læses på opslagstavlen eller på Børneintra. 3 Adgangsforhold/parkering Idrætsvej: Som forældre i bil skal I benytte den nye parkeringsplads med indkørsel fra Idrædtsvej! Mikkelsbrovejen og den gamle parkeringsplads er IKKE trafiksikker og stor nok til at kunne modtage op til 120 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Den gamle p-plads er nu forbeholdt personalet og ppladser for handicapbiler (forældre, personale el. andre). Mikkelsbrovej: Gående kan benytte indgangslågen mod øst el. vest. Undgå parkering i vejrabatten på Mikkelsbrovejen for at undgå trafikfarlige situationer. Indgangsdøre Øst: Indgangsdør i gavlen mod øst. Midt og Vest/vuggestue: Indgangsdør i mellemgangsparti mod nord. Forældresamtaler Efter ca. 3 måneder i vuggestue/børnehave, tilbydes I en samtale, hvor vi snakker om opstarten og de første måneder i huset. Evt. uklarheder og undren drøftes og afklares. Overgangssamtale fra vuggestue/børnehave/tidlig SFO I Middelfart Kommune arbejder vi på at forbedre overgangen fra et pasningstilbud til et andet bedst muligt – kaldet ”Den røde tråd”. Dette sker for at sikre, at relevant viden omkring barnets trivsel, udvikling og læring ikke går tabt. Derfor kan der være en overgangssamtale. 4½ års samtale I løbet af det år, hvor barnet fylder 4 år, vil der være mulighed for en forældresamtale. 5½ årssamtale: Vi laver en vejledende skoleparathedstest (SPU). Denne fremlægger vi for jer sammen med barnets øvrige trivsel i børnehaven. Alle 5-årige børn skal skoleindskrives omkring 1. december. Samtaler generelt Er der brug for en samtale vil vi gøre alt for at det kan lade sig gøre – dog vil det fortrinsvis være i det tidsrum, hvor der er flest personaler på arbejde. 4 I alle samtaler tager vi udgangspunkt i VÆKSTMODELLEN: Hvad går godt? Hvilke udfordringer ser vi? Hvilke muligheder ser vi og hvad aftaler vi? Fødselsdage Barnets 1, 2 og 3 års fødselsdag fejres altid i børnehaven ved frokosttid. Ved 4 eller 5 års fødselsdagen kan I vælge at invitere gruppen hjem eller I kan - hvis muligt - fejre den sammen med os i børnehaven ved frokosttid. Generelt om fødselsdage HUSK altid at aftale med personalet, hvornår og hvordan det kan lade sig gøre, inden i medinddrager barnet og andre (ved opslag på infotavlen)! I må gerne medbringe lidt dessert – og helst noget sundt, som barnet kan dele ud, når der er fødselsdag. Barnet får en lille gave fra gruppen. Private gaver fra et barn til et andet barn bedes afleveret privat. Personalemøder og tid til forberedelse/ rapportskrivning/referater mv. Afdelingerne har et møde á 1½ timer hver 3 uge i middagsstunden. Desuden går personalet fra på skift fredag formiddage. 1 gang om måneden i tidsrummet kl. 16.45-19.45 er der fælles personalemøder. Disse møder er en del af personalets planlagte arbejdstid. Forældremøder, aftenkurser, ekstraarbejde i forbindelse med kollegas fravær p.g.a. kursus, sygdom el. andet afspadseres så vidt muligt på tidspunkter, hvor der er færrest fremmøde blandt børnene. Derfor er det af stor betydning, at I husker at sætte X / %, når vi hænger feriesedler op. Sygdom Syge børn, dvs. børn som har feber eller som pga. dårlig almentilstand ikke kan deltage i aktiviteter ude og inde sammen med de øvrige børn i gruppen, skal være hjemme, både pga. smitterisiko, men også af hensyn til barnets eget velbefindende. Hvis jeres barn er sygt, bedes I ringe om morgenen og give os besked af hensyn til planlægningen her i huset. Bliver jeres barn sygt her i huset vil vi kontakte jer med henblik på at barnet hentes hjem. 5 Goddag og farvel Sørg altid for at sige goddag eller farvel til en voksen, når I kommer med eller henter jeres barn. Giv også besked, hvis de bliver hentet af andre personer. Vi ved godt, at det nogle morgener kan være svært at sige farvel til mor eller far, men er du gået fra et ”trist” barn er du velkommen til at ringe hertil, når du er nået på arbejde, så du kan høre hvordan det går nu. Hvis jeres barn/børn holder fridag, beder vi jer ringe om morgenen og give besked af hensyn til planlægningen i huset. Legetøj Eget legetøj må gerne medbringes, men det er på eget ansvar. Man må forvente at de andre børn også vil være interesserede i at lege med det. På aftalte dage må egen cykel (inkl. cykelhjelm) medbringes, men henstår på eget ansvar. Dagens gang Der kan være lidt variation fra afdeling til afdeling. Spørg personalet eller se på infotavlen De uskrevne regler Vi behandler børn forskelligt, fordi børn er forskellige. Derfor kan det godt være at 3-4 børn har fået lov til at lege alene ude på legepladsen, mens nogle andre ikke får lov. Dette er under hensyntagen til alder og udviklingstrin. Hvis jeres barn ønsker at blive på legepladsen, når I kommer om morgenen, så forhør jer hos de voksne, om det er muligt. Solpolitik Når det varslede UV index overstiger 3, beder vi jer smøre jeres barn med solcreme hjemmefra. Vi vil efterbehandle i det omfang, det er nødvendigt. Vi arbejder ud fra Kræftens Bekæmpelses anbefalinger. Børnemiljøvurdering Der laves en børnemiljøvurdering hvert andet år, hvor Børnehusets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø vurderes. 6 Sprogscreening og Sproggruppe Ved børnehavestart tilbyder vi at lave en sprogscreening i samarbejde med jer og resultatet af denne sprogscreening indgår som et element ved vores første samtale, som afholdes ca. 3 mdr. efter børnehavestart. Børnehaven tilbyder desuden, at børn, som har behov for det, kan deltage i en sproggruppe, hvor vi leger og spiller spil, som stimulerer sprogudviklingen. Madordning Madordning er fravalgt i børnehaven. Børnehavebørnene medbringer derfor selv to madpakker. En til frokost og en til eftermiddag. Eftermiddagsmadpakken bør indeholde både brød og frugt, for at barnet sikres noget energi til en lang eftermiddag. Vuggestuen tilbyder mad til formiddag, frokost og eftermiddag. 2-3 gange om ugen består frokosten af en varm ret. Vi er økologiske i det omfang hvor det kan matche prisen. Morgenmad For de børn der møder mellem 6.30 og 7.20, er der mulighed for at spise morgenmad. Der bliver tilbudt havregrød, cornflakes med mælk eller havregryn med mælk. Der tilbydes mælk til morgenmaden samt til frokost i vuggestuen. I løbet af dagen er der adgang til frisk vand. Middagssøvn Der er mulighed for, hvis jeres barn har behov for det, at få sig en middagslur. Tøj og skiftetøj Alle børn skal medbringe: Skiftetøj – Dvs. ekstra undertøj, strømper, lange bukser og bluser. Dette må gerne ligge permanent i barnets kasse. Årstidsbestemt overtøj og fodtøj Regntøj og gummistøvler (så er regn og gråvejr nemlig ingen hindring for at færdes ude) 7 Hjælp os og dit barn til sikkerhed Undgå snore i hætter og jakker, pga. faren for kvælning under leg, undgå også halstørklæder – en halsedisse eller elefanthue er lange sikrere og varmere. Børneulykkesforsikring Middelfart Kommune har vedtaget IKKE at have en kollektiv ulykkesforsikring, da rigtig mange forældre selv har tegnet en ulykkesforsikring, for deres børn, som gælder hele døgnet. Børneintra - http://middelfart.inst.dk Ved opstart i Børnehuset får du en lille folder om Børneintra. Heri kan du læse lidt om, hvordan du kommer ind på Børneintra. Du vil også få et brugernavn. Hertil skal vi bruge dit cpr.nr. Første gang du logger ind på http://middelfart.inst.dk skal du bruge dit nye brugernavn. Adgangskoden er dit cpr.nr. Herefter vil du blive bedt om at lave din egen adgangskode. Vi glæder os til samarbejdet!
© Copyright 2024