Klimaam bas sadø r Decentrale energibudgetter – erfaringer fra Hvidovre og Hvidovre og Fredensborg kommuner har nu i flere år arbejdet med decentrale energibudgetter, og de kunne på Energiforum Danmarks årlige temadag for den offentlige sektor dele ud af erfaringerne Fredensborg Decentrale energibudgetter ser ud til at være en rigtig god ide – energiforbrugskurven knækker. Så langt, så godt. Ideen er dog ikke bedre, end at den skal tilpasses, efterhånden som den bliver afprøvet i praksis – og så kan de decentrale energibudgetter ikke stå alene: en række andre rammer skal også være til stede. Det er konklusionen fra to kommuner, der har arbejdet med decentrale energibudgetter. Det kom frem på Energiforum Danmarks årlige temadag i oktober. Version 1.0 og 2.0 Hvidovre Kommune gik tilbage i 2005 over til, hvad man nu kalder version 1.0 af decentrale energibudgetter. Før det, afregnede energiselskabet direkte med forvaltningen, og ansatte og brugere i institutionerne havde absolut ingen føling med energiforbruget, eller for den sags skyld nogen motivation for at reducere det. Sammenlignet med andre kommuner var energiforbruget relativt højt, og der var stort potentiale for besparelser. For at opnå større bevidsthed og motivation besluttede byrådet, at hver enkel institution fremover skulle tildeles et decentralt energibudget, hvor alle besparelser ville tilfalde institutionen selv. Omvendt ville alle budget- overskridelser også skulle betales af institutionen selv, men vurderingen var, at der var rigeligt med lavthængende frugter til, at den situation ikke ville opstå. Budgettet blev i version 1.0 fastsat ud fra den enkelte institutions gennemsnitlige forbrug over en treårig periode (2001-2003), og budgettet blev så årligt reduceret med to procent for at sikre en fortsat motivation til at lede efter besparelser og i øvrigt bidrage til at opfylde kommunens forpligtelser som klimakommune og kurveknækkerkommune.  Af Christina Meyer, CSR konsulent, Etius – etik i praksis Energiforum Danmark december 2011 / 35 Foto: Thomas Rysgaard Jacobsen  Resultatet har som ventet været en øget bevidsthed og motivation blandt de, der nu er ansvarlige for energiforbruget. Hvad man ifølge maskinmester Yuri Skov fra Hvidovre Kommune dog ikke lige forudså, da version 1.0 blev designet, var, at tildelingen af energibudget på baggrund af historisk forbrug ikke blev opfattet som retfærdigt. Storforbrugere af energi – hvad enten de var storforbrugere på grund af størrelse og kompleksitet, eller ganske enkelt på grund af frås med energien – fik som udgangspunkt et større budget at lege med. Det gjorde det lettere at høste 36 / Energiforum Danmark december 2011 store besparelser og dermed lettere at høste midler til andre formål end de institutioner, der som udgangspunkt havde meget godt styr på energiforbruget. Modellen blev derfor revideret til en version 2.0, og siden 2011 har energibudgetterne været fastlagt på baggrund af 25 bygningsparametre og dermed ud fra et beregnet forbrug. Brændende platforme og gulerødder ser ud til at virke I Fredensborg har man siden januar 2011 tildelt de enkelte institutioner decentrale energibud- Uddannelsen af tekniske serviceledere i Fredensborg Kommune foregår ude i ejendommene med praktiske øvelser. Her er en gruppe i gang med at ændre på spjæld i et ventilationsanlæg. Gruppen ringer til en anden gruppe, som sidder ved CTS-skærmen, hvor de nye positioner til spjældene indtastes via CTS-anlægget. På den måde er kurset også et kursus i samarbejde omkring betjeningen af ventilationsanlæg. getter ud fra en version 1.0-model. Også her reduceres budgettet løbende, og man startede med en reduktion på hele 10 procent for at skabe en brændende platform. Overskridelse af budgettet er også i Fredensborg for egen regning, men her deles besparelsen mellem kommunen og den enkelte institution. Det sikrer blandt andet, at de sparede midler delvist kan anvendes til flere energiprojekter, og ikke udelukkende går i institutionernes slunkne kasser til andre formål. Resultaterne har været tankevækkende. I Hvidovre har elforbruget været jævnt faldende siden indførelsen af de decentrale energibudgetter. I Fredensborg har man endnu ikke kørt et helt år, men foreløbig ser det rigtig lovende ud: den brændende platform, der blev etableret ved at skære hele 10 procent af energibudgettet, og en særlig fokus på sommerdrift, har ifølge projektleder Thomas Rysgaard Jacobsen fra Fredensborg Kommune allerede skåret cirka en halv million kroner af energiforbruget i år. skal arbejde med energieffektiviseringerne, bliver klædt på til det, har adgang til daglig sparring, viden og kunnen, og bliver bakket op i indsatsen, ikke bare af deres daglige leder, men også af forvaltningen. Dette gælder også for det tekniske personale. Et vedholdende fokus på opkvalificering af de medarbejdere, der i praksis skal ”dreje på knapperne”, medfører, at medarbejderens ejerskab til sagen og følelse af ansvar for, at deres ”egen” bygning drives energieffektivt, stiger voldsomt. Dermed stiger deres jobtilfredshed generelt, deres engagement og deres trivsel. Det fortæller centerchef for Kommunale Ejendomme og Arealer i Fredensborg, Anette Arendt Barnkob. Hun tilføjer, at de på den lange bane håber, at det øgede kompetenceløft derudover kan reducere antallet af akuthenvendelser på for eksempel varmeinstallationerne, som ofte driller, og endelig at den forbedring af indeklimaet, som de allerede nu ser eksempler på, vil træde endnu tydeligere frem. Decentrale energibudgetter kan ikke stå alene Version 2.0 ikke fuldendt Både Yuri Skov og Thomas Rysgaard Jacobsen understreger dog, at der er en række forudsætninger, der skal være til stede for, at det fulde udbytte af de decentrale energibudgetter realiseres. Først og fremmest skal man kende forbruget for at kunne bestemme, om budgettet er overskredet, eller hvor meget der er sparet. Så både i Hvidovre og Fredensborg er der gået en intensiv fase med etablering af målere forud for overgangen til decentrale energibudgetter. Men målere og energistyringssystemer i sig selv er ikke nok. Der skal også være nogen, der reagerer på målerne og ved, hvad de skal gøre for at få dem til at løbe langsommere. På nogle institutioner – eksempelvis skoler og haller – er der teknisk personale ansat, men andre steder (eksempelvis daginstitutioner) er der ikke, og hvem skal så holde øje med måleren og sætte energibesparende aktiviteter i gang? Lederen er ansvarlig, men har ikke nødvendigvis hverken viden, kunnen, tid eller lyst til den opgave. Både Hvidovre og Fredensborg kommuner har valgt at lade hver enkelt institution udpege klimaambassadører, der så er ansvarlige for at spille bolden. Men en titel af klimaambassadør giver ikke den nødvendige viden eller kunnen. Det kan derfor ikke gentages for tit, at det er altafgørende, at de, der i praksis Decentrale energibudgetter lyder umiddelbart som den ideelle løsning, som alle ”bare” skal se at kaste sig over. Er der slet ingen problemer eller udfordringer? Det spørgsmål blev stillet på Energiforum Danmarks temadag, hvor de to kommuners erfaringer blev præsenteret. Svaret fra de to kommuner lød, at ikke alle udfordringer er løst. En udfordring, der endnu ikke er fundet et godt svar på, er eksterne brugeres energiforbrug i bygningerne. De anvender typisk bygningerne uden for ”normal arbejdstid” i forbindelse med aftenskolekurser, sportsklubarrangementer, musikundervisning etc., og da energiforbruget ikke indgår i deres lejekontrakter, har de sjældent fokus på energirigtig brug af bygningen. En anden udfordring er de større energirenoveringer, der kræver store og langsigtede investeringer. Den opgave ligger stadig hos forvaltningen, og med de decentrale energibudgetter tilfalder de realiserede besparelser den enkelte institution, der altså i princippet kan anvende gevinsten til alt mulig andet end flere energibesparelser. Risikoen er her, at det på sigt vil bremse for yderligere investeringer. I Fredensborg har man taget højde for dette ved at dele besparelsen ligeligt mellem institutionen og kommunen. n Klimaam bas sadø r Det kan ikke gentages for tit, at det er altafgørende, at de, der i praksis skal arbejde med energieffektiviseringerne, bliver klædt på til det, har adgang til daglig sparring, viden og kunnen, og bliver bakket op i indsatsen, ikke bare af deres daglige leder, men også af forvaltningen. Energiforum Danmark december 2011 / 37