Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 2 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Restgruppen blandt pensionister Offentlige og private pensionsudbetalinger skal 1.Sikre mod fattigdom i pensionstilværelsen og 2.Sikre rimelig dækningsgrad ved pensionering Side 3 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Restgruppen blandt pensionister fattigdom Er folkepensionisterne fattige? Af 1 mio. folkepensionister er 0,3 pct. eller ca. 3.000 fattige Pct. 6 11 pct. 5 4 3 2 1 0 Side 4 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Restgruppen blandt pensionister dækningsgrad Forbrugsmuligheden som pensionist skal stå i et rimeligt forhold til de økonomiske muligheder før pensionsalderen Anbefalinger om fx 80 pct. Må dog afhænge af indkomsten før pensionsalderen. Side 5 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Folkepensionisters indkomstkilder 2012 Pct. 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder Folkepension, tillæg, ældrecheck + ATP Boligstøtte m.m. Egen pension Kapitalindkomst Erhvervsindkomst Side 6 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Folkepensionisters indkomstkilder 2053 – en tur i tidsmaskinen Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder Folkepension, tillæg, ældrecheck+ ATP Boligstøtte m.m. Egen pension Kapitalindkomst Erhvervsindkomst Side 7 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Dækningsgrad i 2012 og 2053 Dækningsgrad stiger specielt på LO/DA-området Pct. 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder 2012 Side 8 30-01-2015 9 10 2053 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Restgruppe blandt pensionister – få med lav dækningsgrad • Lavindkomst: dækningsgrad<80 pct. • Mellemindkomst: dækningsgrad<70 pct. • Højindkomst: dækningsgrad<60 pct. Ækvivaleret inkl. formueforbrug 2007 Ækvivaleret inkl. formueforbrug 2053 ---------------- pct. -----------------Lavindkomst Side 9 10,7 6,7 Mellemindkomst 8,6 5,7 Højindkomst 6,8 4,6 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 10 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Restgruppen blandt 25–59-årige – lave indbetalinger • Hvem sparer ikke (særlig meget) op til pension? – Uden for arbejdsstyrken – På arbejdsmarkedet uden overenskomst – Selvstændige • Hvordan måles det? – 0 kr., under 20.000 kr.? – Tidsaspektet: 1 år, flere år? – Bidragsfri dækning for FØP’ere • Afvent Nationalbankens pensionsstatistik Side 11 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Tre grupper uden eller med beskeden indbetaling - regneeksempler 25–59-årige ekskl. studerende Indbetalinger > 0 kr. Selvstændige Lønmodtagere Overførselsmodtagere I alt Lønmodtagere Overførselsmodtagere I alt Side 12 30-01-2015 I alt 71.000 57.000 128.000 1.722.000 162.000 1.884.000 125.000 248.000 373.000 1.918.000 467.000 2.385.000 Indbetalinger >= 20.000 kr. Selvstændige Indbetalinger = 0 kr. Indbetalinger < 20.000 kr. I alt 40.000 88.000 128.000 1.506.000 378.000 1.884.000 8.000 365.000 373.000 1.554.000 831.000 2.385.000 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 13 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Hvad er restgruppen med lav pensionsopsparing udtryk for? Side 14 • Fortrængning fra gunstige offentlig pensioner, der forstærkes af samspilsproblemet? • Lav indkomst over store dele af livet? • Kortsynethed, overoptimisme med hensyn til værdi af egen virksomhed? 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Uorganiserede arbejdsmarked Side 15 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Selvstændige Side 16 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Uden for arbejdsmarkedet Side 17 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 18 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Kan arbejdsmarkedspensioner udbredes til det uorganiserede arbejdsmarked? Side 19 • Hård konkurrence fra de offentlige pensioner! • Uorganiserede del af arbejdsmarkedet på arbejdsgiversiden kraftigt påvirket af selvstændigt erhvervsdrivende • Men større udbredelse af overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner uden tvivl bedste løsning • Historiske forudsætninger? 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Trepartsaftalen i 1987 Side 20 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Baggrund for udviklingen i det danske pensionssystem Side 21 • Trepartsaftale i 1987 – løsning af betalingsbalanceproblemet krævede større privat opsparing • Det aftaltes derfor, at arbejdsmarkedspensioner skulle udbredes til de faggrupper, der ikke var omfattet af ordninger allerede • Derfor nedsattes Arbejdsmarkedspensionsudvalget, der skulle fastlægge rammerne for de nye arbejdsmarkedspensioner 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Succesfuld udbygning af arbejdsmarkedspensionerne stillede krav til politikerne En succesfuld udbygning af arbejdsmarkedspensioner med de ønskede positive effekter på opsparing og betalingsbalance krævede ifølge Arbejdsmarkedspensionskommissionen i 1989 •Generel og udbredt forståelse for, at pensionsopsparing indebærer udskydelse af forbrug i de erhvervsaktive år til pensionsalderen •At samspilsproblemer skal søges reduceret •At der er størst mulig sikkerhed om den skattemæssige behandling af pensionsopsparing og beskatningen af pensionsudbetalinger Ikke alt blev opfyldt! Side 22 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Er disse krav blevet opfyldt? Side 23 • Samspilsproblemerne er meget alvorlige: • Der modregnes stort set fra første udbetalte pensionskroner efter at ældrechecken er indført. Modregningen i ældrecheck og pensionstillæg betyder en samlet marginalbeskatning af pensionsudbetalingen på ca. 60 pct. i lange indkomstintervaller • For forsikringsydelserne er der endnu mere grelt. Midlertidige udbetalinger fra tab af erhvervsevne (TAE) modregnes 100 pct. i de offentlige ydelser under afklaringsforløbet (kontanthjælpreform 2012) • Der er langt til de løfter, politikerne afgav 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Sammenhæng mellem folkepension og pensionsudbetaling i forskellige år. 2014-niveau Folkepension 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 0 1987 Side 24 30-01-2015 100.000 1993 200.000 1999 300.000 400.000 Pensionsudbetaling, kr. 2007 2014 2023 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Samspilsproblemerne er alvorlige: Sammensat marginalskat for enlig pensionist i ejerbolig. 2015 Pct. 80 75 70 Aftrapning ældrecheck Tillæg til grøn check bortfalder Aftrapning pensionstillæg og grøn check Aftrapning pensionstillæg alene 65 60 Ingen aftrapning topskat 55 50 Aftrapning pensionstillæg og pensionistnedslag i ejendomsværdiskat 45 Aftrapning grøn check 40 35 Ingen aftrapning 30 0 Side 25 30-01-2015 25 50 75 100 125 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Pensionsudb., kr. Sammensat Laveste skatteværdi af pensionsindbetaling Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Den høje aftrapning betyder høj real effektiv beskatning af lav- og mellemindkomsters opsparing Beskatning af opsparing for lav- og mellemindkomster Type af opsparing Særlige forudsætninger Renteindtægt, bundskat Aktieindkomst, 27 pct. skat Boligbeskatning Boligbeskatning Pension Pension Pension Ejendom købt efter 1. juli 1998 Ejendom købt senest 1. juli 1998 Real effektiv sats 62,5% 45,0% 24,7% 19,7% Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 15 år før pensionering 82,9% Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 5 år før pensionering 127,8% Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 1 år før pensionering 172,9% Kilde: Forsikring & Pension Side 26 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Kan tvungen opsparing løse restgruppeproblemet? Side 27 • I forhold til de uorganiserede på arbejdsmarkedet kan det vanskelliggøre udbredelse af aftalebaserede ordninger yderligere • Lavindkomstgrupperne på det organiserede arbejdsmarked – med lave incitamenter for pensionsopsparing – kan fristes af det uorganiserede arbejdsmarked med ”statsgaranti” for pension • Skal likviditetsbegrænsede selvstændige tvinges til pensionsopsparing? • Hvem skal betale overførselsindkomstmodtagernes bidrag? 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Overførselsindkomster og tvungen opsparing Side 28 • Hvis det offentlige betaler, erstattes pay-as-you-go med et funded system • Belastning af offentlige finanser på kort sigt – forstærker hængekøjeproblemet • Makroøkonomisk fordele i at funde 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Kan tvungen pensionsopsparing løse samspilsproblemet? Side 29 • Tidshorisonten: tager mindst 40 år at indfase • Samspilsproblemet skal løses nu for at undgå negative konsekvenser i form af formindsket arbejdsudbud mv. • Tvungen opsparing kan ikke i sig selv løfte fremtidens pensionister ud af modregningen i det offentlige pensionssystem • Løser derfor kun samspilsproblemer, hvis udfasning af indkomstafhængige tillæg • Hvis pensionstillæg afskaffes, kræves kraftige forhøjelser af bidragsprocenter for at opretholde samme levestandard 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Modning løfter ikke faglærte og ufaglærte ud af modregning Folkepension 180.000 Ufaglært 2012 Faglært 2012 160.000 Ufaglært 2053 140.000 Faglært 2053 120.000 100.000 80.000 60.000 0 Side 30 30-01-2015 100000 200000 300000 400000 Pensionsudbetaling Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Konklusion • Stort set ingen fattige pensionister • Få med lave dækningsgrader – og endnu færre fremadrettet, når pensionssystemet modnes • Især 3 grupper sparer ikke op til pension. • Løsninger – Udbrede overenskomstbaserede pensioner – Tvangsopsparing for førtidspensionister mv.? • Pas på pensionssystemet – husk præmisserne! – Løs eller reducer samspilsproblemet – Stabile, gode og gennemskuelige rammer Side 31 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Konklusion Side 32 30-01-2015 Forsikring & Pension | Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik
© Copyright 2024