1. No category

G r ø n t
r e g n s k a b
2012
Indholdsfortegnelse
Virksomhedsoplysninger, interessentskabsoplysninger,
miljøforhold, myndigheder, godkendelser og certifikater
3
Miljøredegørelse4
- Status for udvalgte mål i 2012 for Vestforbrænding, Glostrup 8
- Energiproduktion
13
- El-besparelser14
- CO2-reduktioner15
- Fjernvarme16
- Genindvinding af letmetaller fra slagge 17
Miljøresultat 201218
Egenkontrol21
- Røggas21
- Udetid for instrumenter22
- Spildevand24
- Øvrige egenkontrol25
Miljøpolitik 201228
Foto
Vestforbrænding
2
/
VIRKSOMHEDEN
I/S Vestforbrænding
• Kraftvarmeværk i Ballerup
Ejby Mosevej 219
(Lundegården)
2600 Glostrup
Certifikater
Kontaktoplysninger
ISO 14001 certifikat – recerti-
Hjemmeside: www.vestfor.dk
ficeret 14. april 2010
OHSAS 18001 certifikat - certi-
Virksomhedens CVR-
ficeret 30. november 2011
og P-nummer
CVR-nummer - 10866111
Tilsynsmyndigheder
P-nummer Glostrup –
• Miljøstyrelsen Roskilde –
1003387416
Miljøgodkendelser, Glostrup
• Ballerup Kommune – MiljøKontaktoplysninger
Hjemmeside: www.vestfor.dk
• Glostrup Kommune –
godkendelse, Hedegården
Tilslutningstilladelse for
Kontaktperson Grønt Regn-
spildevand, Glostrup
skab: Miljø- og projektkoordi-
• Tilsynscenter 1 (Hovedsta-
nator Kim Crillesen (signatur-
den) – Arbejdsmiljø
holder)
Miljøgodkendelser m.v.
Direktion:
(på matriklen i Glostrup)
Direktør Ivar Green Paulsen,
• Miljøgodkendelse I/S Vest-
vicedirektør Birger Johansson
forbrænding
- 27. november 2007
Godkender af Grønt Regnskab
• Omlastning af kildesorteret
2012: Produktionschef Henrik
genanvendeligt hushold-
Ørnebjerg
ningsaffald - af 17. decem-
ber 2012
Aktiviteter
• Spidslastcentral, Glostrup
• Forbrænding af affald og
produktion af el- og varme-
• Spidslastcentral, Hedegår-
energi i Glostrup
– af 5. maj 2004
den – 22. april 2004
• Spidslastcentral i Glostrup
• Tilslutningstilladelse for
• Spidslastcentral i Ballerup
spildevand
(Hedegården)
Vestforbrænding
– af 3. januar 2006
/
Grønt regnskab 2012
/
3
MILJØREDEGØRELSE 2012
miljøledel-
•Installeret udstyr til over-
sessystem kaldet LAM (Ledel-
vågning af den fossile CO2-
sessystem for Arbejdsmiljø og
emission.
Miljø) er certificeret i henhold
• Affaldsmængden og brænd-
til ISO 14001 og OHSAS 18001.
værdien var vigende i løbet af
Vestforbrændings
året.
Følgende væsentlige ændring-
•Ekstern audit i 2012 viste
er på miljøområdet indtraf på
god overensstemmelse imellem
Vestforbrænding i 2012:
det vi siger, vi gør (miljøpolitikken), og det vi rent faktisk gør
• Vi fik miljøgodkendelse til
(handlinger).
omlastning
af
kildesorteret,
• Udslip af NOX blev næsten
genanvendeligt
husholdnings-
halveret ved øget rensning ini-
affald.
•Vi
tieret af nye afgifter. Den ekspåbegyndte
processen
med godkendelse til salg af
tra omkostning ved rensning
kommer miljøet til gode.
grøn el i England.
•Regeringen traf beslutning
Vestforbrændings Miljøpoli-
om, at affaldsforbrændingsan-
tik og Arbejdsmiljøpolitik
læg skulle omfattes af kvote-
Vestforbrænding
ordningen fra og med 1. januar
Miljøpolitik i 2012.
fik
ny
2013. Som konsekvens heraf
skal
CO2-emissionen
måles.
Arbejdsmiljøpolitikken
er
fra
Overvågningsplaner for emis-
2009. Begge politikker er til-
sion af fossilt CO2 blev udarbej-
gængelige på www.vestfor.dk.
det og godkendt af Erhvervs-
Et ekstrakt af indholdet af de
styrelsen, og der skal fremover
to kan sammenskrives således:
foretages årlige indberetninger
Arbejdsulykker
Antal ulykker i alt
- uden fravær
- med fravær
Antal registrerede tæt på-ulykker
af udledt CO2 samt køb og salg
• Vi vil (ud over at overholde
af kvoter.
lovgivningen) forebygge uheld
2008
2009
2010
2011
2012
26
27
13
21
22
18
22
5
15
16
8
5
8
6
6
68
128
167
130
80
Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding (forbrændingsanlæg, genbrugsstationer, modtageanlæg for farligt affald og
aktiviteterne i Frederikssund).
4
/
og skabe miljøforbedringer ved
•Vi vil sikre gode fysiske,
faldet. Denne andel har Energi-
aktivt at forholde os til proces-
psykiske
styrelsen fastsat til 37 kg CO2
serne i det daglige arbejde - og
gennem høj sikkerhed og sund-
vi vil forbedre vores metoder
hed, hvor ikke mindst trivsel i
ved anvendelse af LCA, kli-
arbejdslivet prioriteres højt.
og
sociale
forhold
maopgørelser m.v.
pr. MJ.
Forbrændingsanlæg på mere
end 20 MW indfyret, termisk
• Vi vil skabe helhed og syn-
Overvågningsplaner
effekt blev i 2012 optaget på
lighed i arbejdet, således at
og CO2-kvoter
listen
miljøforhold vægtes op imod
Størstedelen af kulstofindhold-
virksomheder (Lov om CO2-
økonomi, og bevæggrundene
et i affald til forbrænding kom-
kvoter af 28.11.2013).
bag de valg, der træffes, er
mer fra biomasse, der er CO2-
transparente.
neutral. Forbrænding af affald
Energistyrelsen har pålagt ka-
• Vi vil skabe et godt arbejds-
bidrager derfor kun i beskedent
tegori B anlæg i lovens forstand
miljø, hvor der er åben kom-
omfang til drivhuseffekten.
(anlæg der udleder mere end
munikation,
engagement
og
over
kvoteomfattede
50.000 tons CO2 om året) fra
inddragelse, fremme samarbej-
Der findes imidlertid en vis an-
og med 1. januar 2013 at måle
det og den gensidige støtte.
del af plast (fossilt kulstof) i af-
emissionen af (fossilt) CO2.
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
5
Dermed
erstattes
Energi-
styrelsens standardfaktor for
menligning mellem de to måle-
ender i forbrændingsanlægget.
metoder.
Disse metaller udsorteres fra
den fossile andel af affaldet
Røggasemissioner
slaggen (nedstrøms) og på-
dre anlæg kan fortsat anvende
Ændrede afgifter på NOX trådte
virker i væsentlig grad miljøop-
standardfaktoren.
i kraft 1. juli 2012.
gørelsen for forbrændingsan-
Der findes to metoder til måling
I foråret gennemførtes forsøg
med faktuelle målinger. Min-
lægget.
af fossilt CO2:
for at forbedre NOX-rensningen
Derfor
• Force Technology’s ekstrak-
med ikke-katalytisk NOX-rens-
sammen med sin samarbejds-
tive målemetode, hvor røg-
ning.
partner AFATEK øget effektivi-
gas
udsuges
isokinetisk
skorstensrøret
og
har
Vestforbrænding
teten af metaludsorteringen i
fra
2012.
opsamles
Erfaringerne med forsøgene re-
repræsentativt i en væske til
sulterede i, at NOX-emissionen
senere analyse for C14-ind-
for 2012 blev reduceret fra
Plastindvinding
holdet (geigertæller)
80-85 % til ca. 60 % af græn-
Forbrænding af plast bidrager
• Rambølls metode, der er en
seværdien.
negativt til klimaeffekten.
modellering af C14-indholdet.
Rambøll’s program (licens fra
Ammoniakforbruget
øget
Vestforbrænding har fokus på
Wiens
tilsvarende, da der anvendes
at udnytte ressourcerne i af-
NH3 i deNOX-processen.
fald bedre – derfor laves forsøg
Tekniske
Universitet),
kaldet Bioma, modtager in-
er
med
formationer fra anlægget om
dampproduktion,
temperatur,
og
røggasflow,
Øvrige emissioner har ligget på
udsortering
af
plast
i
husholdningerne.
iltindhold,
CO2
samme niveau som tidligere,
vand-koncentration
m.v.
bortset fra TOC, som er blevet
Det skønnes, at Vestforbrænd-
påvirket af flere korte udtag.
ing i 2012 har udsorteret ca.
og beregner ud fra en række
10.000 tons plast fra hushold-
massebalanceligninger det fossile indhold af CO2 i røggassen
Metalgenindvinding
ningsaffaldet via indsamlings-
og affaldet.
Ressourcegenvindingen af me-
ordninger.
taller (magnetiske og ikke-magSom det eneste anlæg i Dan-
netiske) er en væsentlig faktor
mark
i miljø- og klimaopgørelser for
Miljø-
brænding i november/decem-
affaldsbehandling.
2012
ber 2012 begge måletyper.
udsorteres og indsamles op-
Vestforbrænding officielle mil-
installerede
Vestfor-
Metaller
og
arbejdsmiljømål
strøms forbrændingsanlægget,
jømål er i Ledelsens Evaluering
Vestforbrænding vil derfor i
men mange metaller kan ikke
2012 beskrevet som følger:
2013 foretage direkte sam-
fanges i denne indsamling og
•
Ingen
6
/
overskridelser
af
•
4,48
døgnmiddelværdier
•
Maks.
skridelser
20
timers
af
over-
½-timemid-
sygedage
(korttids-
• 1 % reduktion af det sam-
fravær) for hele Vestforbrænd-
lede
energiforbrug,
ing (SMIL-mål)
produceret MWh
målt
pr
• 1 % reduktion i forbrug af
delværdier
SMIL står for Samarbejde om
sekunda
spildevandsemissioner
Målopfyldelse
gevand og søvand) (pr. ton af-
• El-nøgletal 22,2%
mentsfremmende Løn og er
fald)
•
Forbrug
fælles samarbejdsmål for hele
•1 % reduktion af udledt
Vestforbrænding.
spildevand i forhold til 2011
•
Ingen
overskridelser
af
af
prima-vand
(vandværksvand) maks. 10 l/t
med
Incita-
procesvand
(afvær-
(pr. ton affald).
affald
• Nedbringelse af CO2-bidrag-
Endvidere har Produktionsom-
•Øge udsorteringen af me-
et med 8.000 tons for hele
rådet arbejdet med følgende
taller
Vestforbrænding (SMIL-mål)
interne mål:
AFATEK-mål)
V estforbr æ nding
/
fra
slagger
(fælles
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
7
Status for udvalgte mål
Mål
Bemærkninger
Elvirkningsgrad
(Elproduktion/MWh)
Forbedring
ELPRODUKTION 2012 i MWh
250.000
200.000
Mål:
22,2 % +1,0 %
Resultat:
21,6 % ÷2,0 %
Elproduktion er den parameter med størst ind-
150.000
flydelse på Vestforbrændings klimapåvirkning
100.000
(CO2-opgørelse).
50.000
Key Performance Indicator (KPI-målet - el-
MÅL NÅET
MÅL IKKE NÅET
FAKTISK
procent ekskl. varmepumper og ristekøling)
på 22,2 % i 2012 blev ikke nået. Årsagerne
var lavere brændværdi og uheld på flere større
komponenter (gas/gas-vekslere og posefilter)
på begge anlæg.
CO2-reduktion 8.000 tons
Mål:
Resultat:
CO2-REDUKTION I TONS
8.000
÷8.000 t/å
÷8.068 t/å
7.000
De forventede CO2-besparelser som følge af
6.000
konvertering af varme produceret på en række
5.000
4.000
naturgaskedler til affaldsbaseret fjernvarme
3.000
blev mere end indfriet. Der blev opnået min-
2.000
dre reduktioner i CO2-emissioner som følge
1.000
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
FAKTISK
af effektivisering af transporter til og fra genbrugsstationer, mens en række besparelsesprojekter i Produktionen bidrog i mindre grad.
El- og varmeproduktionen fra anlægget er
holdt ude for dette regnskab, fordi kriteriet for
deres bidrag ikke er fastlagt.
8
/
Mål
Bemærkninger
Ingen overskridelser
25
VILKÅRSOVERSKRIDELSER 2012 - ½-TIMES VÆRDIER
Døgnværdier ½-timesværdier
Mål:
0 stk.
25 timer
Resultat:
1 stk.
10,5/22 timer
20
En uheldig opstart på Anlæg 6 i juli resulterede
15
i overskridelse af både en døgnmiddelmid-
10
delværdi, og 26 stk. ½-times middelværdier
(13 timer), og var således afgørende for, at vi
5
ikke kunne holde målet for Anlæg 6. Anlæg 5
0
overholdt målet med pæn margin.
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
Anlæg 5
Anlæg 6
Én døgnmiddeloverskridelse på produktionsanlægget er én for meget.
Elforbrug (MWh)
ELFORBRUG 2012
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Mål:
÷1 %
Resultat:
÷3,5 %
Det målsatte elforbrug er relateret udelukkende til produktionsanlægget og dermed
eksklusive elforbrug til distribution (fjernvarmepumper).
Resultatet blev bedre end forventet især på
grund af et længere udtag af Anlæg 6, men
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
FAKTISK FORBRUG
også på grund af de besparelsestiltag, som
blev gennemført i 2012.
Uden for det målrelaterede elforbrug fik nye
fjernvarmepumper elforbruget til distribution
til at falde med 1.034 MWh svarende til 18 %!
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
9
Mål
Bemærkninger
Vandforbrug
(sekundavand) (m3)
Mål:
÷1 %
Resultat:
+3 %
FORBRUG AF AFVÆRGEVAND OG SØVAND 2012
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Der var et større forbrug end ventet af sekundavand. Årsagen er ikke helt klarlagt, men formodes at hænge sammen med et stort forbrug
under revisionsperioder.
MÅL IKKE NÅET
Mål 2012
Faktisk forbrug
Vandforbrug (primavand) (m3)
Mål:
÷5 %
Resultat:
+53 %
FORBRUG AF VANDVÆRKSVAND TIL PROCESFORMÅL 2012
8.000
I 2012 svigtede leverancen af afværgevand
7.000
på
6.000
grund
af
tekniske
vanskeligheder
fra
leverandørens side (Region Hovedstaden).
5.000
4.000
3.000
Prioriteringsrækkefølgen for procesvand er
2.000
genindvundet vand (kondensat) – afvær-
1.000
gevand – søvand – vandværksvand.
0
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
Faktisk forbrug
Vandværksvand anvendes kun i nødstilfælde,
men svigtende leverance af lavere prioriterede
kilder medførte større forbrug af vandværksvand.
10 /
Mål
Bemærkninger
Spildevand
Mål:
÷1 %
Resultat:
+9 %
M3
UDLEDT SPILDEVAND 2012
Der er ikke en specifik forklaring på den større
100.000
spildevandsudledning. Det ser ud til, at vand-
80.000
forbruget ved revision af anlæg var større end
60.000
normalt - og i 2012 var der flere revisioner
40.000
end i 2011.
20.000
Endvidere ser det ud til at indvindingen af røg-
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
FAKTISK 2012
gaskondensat i perioder har været større end
forbruget. I disse perioder er overskydende
vand ledt til kloak.
Spildevandsemissioner
Mål:
0
Resultat:4
Der er generelt kommet godt styr på vandmængder til spuling og returskylning af filtre
til forbehandling af kedelvand.
Sygefravær
(korttidsfravær)
dage/medarb.
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
-
Mål:
4,48
Resultat:4,16
SYGEFRAVÆR 2012
Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding
og vurderes som et resultat af en god trivsel
for medarbejderne.
MÅL IKKE NÅET
MÅL NÅET
FAKTISK
Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 11
Udsortering af metaller fra
slagger
Jern Letmetal
Mål:
6 %
Resultat:
5,8 % 1,3 %
1,0 %
Resultatet opnået ved optimering af AFATEKs
anlæg fra 2011.
I henhold til Ledelsens evaluering 2012 vil indsatsen i 2013 være rettet mod:
• Trivsel og forebyggelse af arbejdsskader
• Ingen overtrædelse af miljøgodkendelsesvilkår
• El-produktion, målt som et defineret nøgletal
• Forbrug af vandværksvand
• Optimering af spildevandsrensning og minimering af spildevandsmængden
12
/
Energiproduktion
(fortrinsvis
virkningsgrad, hvilket i 2012
affald i så tilfælde ville være
neddelte træstød og rødder) er
overvejende er sket ved at øge
steget i 2012.
i stigende grad blevet en ener-
driftstiden af kondenseringsan-
giressource for forbrændings-
lægget.
Biomasseaffald
Elproduktion og CO2-bidrag
anlæggene, som har sikret ka-
Anlæggene har på skift kørt
pacitetsudnyttelse med dette
Energiproduktionen er norme-
med lavere last på grund af den
brændsel. I afsnittet Miljøre-
ret til 1 tons affald for at kunne
lavere brændværdi, men også
sultat 2012 ses de 5 seneste
sammenligne med tidligere år.
af forskellige driftstekniske år-
års udvikling i affaldsmængder
sager.
tydeligt. Vestforbrænding har
Vestforbrænding
ændrede
i
modtaget samme mængde bio-
2012 metode for opgørelse af
Større komponenter på både
masse i 2012 som året før.
mængden af brændt affald.
Anlæg 5 og Anlæg 6 har været
fejlramte.
I 2012 er der an-
11,2
2,800
11,0
vendt
10,8
2,700
10,6
2,600
10,4
2,500
10,2
2,400
10,0
2,300
9,8
2,200
9,6
Energiprod.pr.ton affald (÷støtteb.)
Virkningsgrad, vægtet alle anlæg
Brændværdi - MJ/kg
Energiproduktion - MWh/ton affald
Energiproduktion, Virkningsgrad og Brændværdi
2,900
Brændværdi (A1-6)
Vigende brændværdi kompenseres af stigen-
indvejet
En lavere last går specielt ud
tons (modtaget
over elproduktionen, der er fal-
affald
det mere end affaldsmængden.
på
indvejet
brovægten)
mod
normalt
I klimaopgørelsen er elproduk-
antal tons be-
tionen den mest betydende
stemt med (kor-
faktor og afgørende for det
rigeret)
samlede CO2-bidrag fra for-
kran-
vægt.
brændingsanlægget. Elforbru-
de virkningsgrad.
get faldt også, og sammenlagt
bidrog elproduktion og elfor-
I diagrammet herover ses ud-
Forskellen på de to metoder
viklingen
brug til et fald i CO2-bidraget
er ca. 10.000 tons i 2012 med
på ca. 22.000 tons CO2 opgjort
affaldets brændværdi og an-
kranvægt-metoden
efter affaldsbranchens metoder
læggenes samlede virknings-
laveste.
i
energiproduktion,
som
den
til opgørelse af anlæggenes
grad.
CO2-bidrag.
Hvis affaldsmængden blev op-
Mens affaldets brændværdi er
gjort efter kranvægt-metoden,
Anlæggets produktion og for-
faldet til det laveste i 18 år, er
ville effekten af den øgede
brug af el er ikke omfattet af
det til gengæld lykkedes for
virkningsgrad være tydelig, da
målet på 8.000 tons reduktion
14. år i træk at øge anlæggets
energiproduktionen
af CO2-bidraget.
pr.
tons
Vestforbrænding
/
Grønt regnskab 2012
/
13
El-spareprojekter
En
række
el-spareprojekter
blev gennemført tidligere.
For hvert projekt er angivet
hvor meget el og hvor mange
tons CO2, der er sparet.
I 2012 tog vi derfor fat i de
mindre projekter.
Besparelserne er langtidsholdbare, det vil sige en årlig be-
Følgende el-besparende pro-
sparelse, der fortsætter år ef-
jekter blev gennemført i 2012.
ter år.
El-spareprojekter i Produktionen 2012
Sparet el
Sparet CO2
MWh/år
tons/år
Projekt 1-5: Automatisk sluk af loftslys i forskellige rum
37
36,2
Projekt 6: 45
44,3
75
74,5
156
155
Udskiftning af UPS-anlæg og 2 kølemaskiner
Projekt 7-9: Udskiftning af loftslys i forskellige rum
Total elbesparelse i produktionsafdelingen – 9 projekter
CO2-emissionsfaktor for marginal kul-el: 991 kg pr. CO2 pr. MWh
I nøgletalsoversigten under Mil-
som et driftsforbrug. Det har
jøresultat er det anførte elfor-
blot ikke været muligt at ad-
brug i 2011 og 2012 eksklusiv
skille dette forbrug før 2011.
elforbrug til fjernvarmepumper,
14
/
fordi forbrug til distribution af
Fjernvarmpumperne
fjernvarme ikke bør opgøres
4.673 MWh i 2012.
brugte
CO2-reduktioner
Listen over elspareprojekter gi-
De
ver også et overblik over, hvor
gennemført ved fjernvarmeud-
mange tons CO2 de enkelte
bygningen,
spareprojekter har medført.
ved at erstatte fjernvarme pro-
øvrige
besparelser
hvor
blev
gevinsterne
duceret på naturgas med afProjekterne er gennemført i
faldsvarme i forbindelse med
Produktionsområdet (forbræn-
udvidelsen af Vestforbrændings
dingsanlægget) og udgør såle-
fjernvarmenet er beregnet, og
des kun en del af de CO2-be-
på genbrugsstationer, hvor ef-
sparelser, der blev gennemført
fektiviseringsprojekter hoved-
på Vestforbrænding i 2012.
salig vedrørte effektiv transport med større fyldningsgrad
CO2-reduktion var ligesom i
af containerne.
2011 et SMIL-mål i 2012 (fælles for hele virksomheden).
Reduceret
CO2-bidrag
Produktionsområdet
155 tons
Fjernvarmekonverteringer
7.080 tons
Øvrige (Kommuneservice)
833 tons
I alt
8.068 tons
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
15
Fjernvarme
Miljødeklaration for fjernvarme
Miljøpåvirkning pr. MWh varme
Udledning til luft
CO2 (kuldioxid)
65 kg
CO (kulilte)
11 g
SO2 (svovldioxid)
12 g
NOX (kvælstofoxid)
183 g
HCl/HF saltsyre/flussyre
3,7 g
Støv
0,1 g
Tungmetaller (total)
0,02 g
Dioxin
0,01 µg
Øvrige udledninger
Restprodukter slagger og aske
32 kg
Renset spildevand
63 l
Deklarationen indeholder CO2-
varmevirkningsgraden
bidraget fra affaldets indhold
til 200 % i stedet for de 75-79
sættes
af plast, ved brug af fossilt
%, som den normalt ligger på.
brændsel ved start og stop af
Effekten heraf er, at en større
anlægget og fra varme produ-
del af den samlede CO2-udled-
ceret på spidslastanlæg (olie/
ning tillægges elproduktionen
gas) ved produktionsstop på
og en mindre del varmeproduk-
affaldsanlægget.
Beregningen
tionen end det reelle forhold
tager ikke højde for nettab af
afgiver. Formålet er at tillægge
varme i fjernvarmesystemet.
en større del af fordelen ved
Den såkaldte 200 %-model-
samproduktion af el og varme
len er anvendt til fordeling af
på
miljøpåvirkningen på henholds-
teloven for elproduktion frareg-
vis produktion af varme og el.
nes varmesidens CO2-bidrag ud
varmedelen.
I
CO2-kvo-
fra en varmevirkningsgrad på
200 %-modellen angiver at
16
/
200 %.
Genindvinding af letmetal fra slagger
Ressourcegenindvindingen
af
gi-
og
ressourcebesparende,
magnetiske og ikke-magneti-
samtidig med at den også er
ske metaller fra slagger har en
økonomisk indbringende.
ten af sit nye anlæg til udsortering af metaller.
Slaggen opdeles i flere forskel-
stor positiv effekt på den samlede miljøpåvirkning fra for-
AFATEK modtager, oparbejder
lige fraktioner efter kornstør-
brændingsanlægget, fordi der
og afsætter slagger fra alle for-
relse, og metaller udsorteres
spares store mængder energi
brændingsanlæg på Sjælland,
separat fra hver fraktion efter
ved at erstatte jomfruelig pro-
herunder
skemaet herunder.
duktion af metaller. Genindvin-
som er medejer af selskabet. I
dingen er således både ener-
2012 optimerede AFATEK drif-
Jernskrot:
0-50 mm
+50 mm
Metal:
2-8 mm
8-16 mm
16-50 mm
Rustfrit
stål:
16-50 mm
Vestforbrænding,
Stål, kobber,
messing m.v.:
+50 mm
Genindvindingen af metaller fra slagge:
Metalgenindvinding fra slagger
Slaggemængde
Jernskrot (magnetisk)
Letmetaller (aluminium, kobber og zink) +
rustfrit stål (ikke magnetisk)
Enhed
2010
2011
2012
Tons
77.890
86.889
88.128
%
6,4
6,4
5,8
Tons
4.985
5.561
5.371
%
0,77
1,22
1,31
Tons
600
1.060
1.151
Fra Vestforbrændings slagger
vinding. Målet var 1 % svar-
svarende til 5.290 tons. Der
blev der i 2012 genindvundet
ende til 895 tons.
blev genindvundet 5.110 tons
svarende til 5,8 %.
1.151 tons letmetaller (ikkemagnetiske metaller), hvilket
Genindvindingsmålet for mag-
resulterede i 1,31 % genind-
netisk metal (jern) var 6 %
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
17
MILJØRESULTAT 2012
Nøgletal for forbrændingsanlægget
Input
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Affald modtaget
Dagrenovation
tons
241.250
241.481
236.326
235.987
218.811
Stort/småt/omlast
tons
212.723
168.053
152.547
148.174
149.565
Erhvervsaffald
tons
114.836
107.125
109.005
112.670
109.715
Biomasseaffald
tons
63
526
22.840
43.003
40.568
Silobeholdning pr. 31.12.1)
tons
3.609
-1.409
-1.412
3.012
-2.483
Total affald brændt
tons
563.305
519.998
522.258
536.922
521.142
Nm3
1.189.587
259.377
176.659
172.165
135.643
Gasolie (Anlæg 5)
m3
7
430
310
269
229
Flis (begge anlæg)
tons
315
525
534
509
376
Anlæg 5 Kedel
timer
7.976
7983
7943
7800
8034
Anlæg 5 Turbine
timer
i.d
7750
7840
7625
7719
Anlæg 6 Kedel
timer
7.757
7885
8172
8480
8098
Anlæg 6 Turbine
timer
i.d
7611
8077
8361
7700
MWh
58.850
55.125
52.047
46.397
44.758
MWh
8.732
9.062
13.356
14.588
14.550
m3
92.000
93.650
80.500
105.600
118.000
Afværgevand (sekunda)
m3
232.626
207.234
192.810
176.787
176.930
Vandværksvand (prima)
m3
29.950
24.874
21.159
17.619
19.092
Totalt vandforbrug
m
354.576
325.758
294.469
300.006
314.022
Kalk (CaCO3)
tons
2.965
2175
2123
2289
2397
Lud (NaOH)
tons
1.423
749
595
604
896
Sorbacal og HOK (dioxin)
tons
705
618
410
436
415
Ammoniak (NH4OH)
tons
714
542
570
609
1227
Hydratkalk (Ca(OH)2
tons
109
81
106
90
152
Saltsyre (HCl)
tons
25
22
8
3
15
TMT15
tons
12
8
16
11
Støttebrændsel
Naturgas (Anlæg 6)
Driftstimer
Energi
Elforbrug
2)
Varmeforbrug (inkl. lufo)
Vand (forbrug–kilder)
Røggaskondensat
3)
(genindvinding)
3
Hjælpestoffer Røg/vand
4)
1) Silobeholdning er årets silostand minus forrige års silostand pr. 31. december.
14
i.d. = ingen data
2) Elforbruget i 2011 og 2012 er ekskl. fjernvarmepumper, som brugte 5.707 og 4.673 MWh i henholdsvis 2011 og 2012.
3) Røggaskondensat. Ny, mere præcis metode til beregning af kondensatmængden har øget tallene
fra 2008 og frem. Genvindes 100 % i processerne.
4) Ammoniakforbruget er steget for at øge rensningsgraden af NOX.
18
/
Nøgletal for forbrændingsanlægget
Output
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Produktion
El (affaldskedler)
MWh
245.256
256.608
266.922
269.452
248.961
Varme (affaldskedler)
MWh
1.219.445
1.103.098
1.068.943
1.085.159
1.030.505
Varme (kondensering)
MWh
67.118
68.322
58.726
77.057
83.166
Varme (spidslastkedler)
MWh
126
3.975
9.908
5.984
10.254
m3
92.000
93.650
80.500
105.600
118.000
Slagger
tons
99.627
80.494
77.890
86.889
88.125
Røggasaffald
tons
18.031
15.235
15.356
16.398
15.855
Gips
tons
1.877
1.125
314
1.245
1.596
m3
138.415
138.686
112.612
102.877
112.190
Røggaskondensat
Restprodukter
Spildevand
Spildevand total
Emissioner til luft
GNm3ref.
3,42
3,37
3,34
3,12
3,02
CO2 fossile andel1)
tons
111.663
186.953
181.418
211.719
201.197
CO
tons
34
36
30
23
20
Røggasmængde
TOC
tons
1,0
0,6
0,5
0,4
2,4
Støv
tons
0,4
1,1
2,4
2,9
3,4
HCl
tons
11
3,0
3,5
2,7
5,4
HF
tons
0,26
0,25
0,26
0,09
0,3
SO2
tons
36
21
18
15
19
NOX
tons
564
520
537
539
348
Hg
kg
3,8
2,2
2,5
2,7
2,6
Sum (Pb, Cr, Cu, Mn, Ni,
kg
46
27
30
26
45
4)
As, Sb, Co, V)
Sum (Cd, Tl)
kg
1,1
0,7
0,6
0,8
0,6
gram
0,03
0,04
0,02
0,01
0,04
Klorid
tons
2.020
1.130
1.470
1.780
1.610
Sulfat
tons
142
150
118
109
126
kg
2,1
8, 6
1,1
1,0
2,8
Kadmium
kg
0,26
0,92
0,08
0,28
0,40
Kviksølv
kg
0,03
0,08
0,08
0,03
0,13
Dioxiner/Furaner2)
Emissioner til vand
Bly
3)
3)
1) Den fossile CO2 er alene fra affaldskedler. Bidraget fra spidslastkedler var 2.796 tons i 2012.
2) I-TEQ incl. LOQ (International Toxic EQuivalent incl. Level Of Quantifiction). Opgørelsen inkluderer detektionsgrænsen, for de kongenere hvor der ikke kunne registreres nogen mængde.
3) Udledningen af TOC 2012 var højere end tidligere. Tallene for årsudledninger er i 2012 baseret på
det nye SRO systems automatisk genererede rapporter, som medtager alle udledninger, også hvor
anlægget ikke var i drift. For netop TOC, der generelt har meget lave udledninger.
4) I 2012 var der større udledning af TOC på grund af flere op- og nedkørsler.
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
19
Nøgletal for forbrændingsanlægget
pr. ton brændt affald
Output
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Produktion
Elproduktion
Varme-prod. (kedler)
Varme-prod. (kondens.)
Røggaskondensat
MWh/t
MWh/t
MWh/t
m3/t
0,435
2,16
0,12
0,16
0,488
2,12
0,13
0,18
0,511
2,05
0,11
0,15
0,502
2,02
0,14
0,20
0,478
1,98
0,16
0,23
Forbrug
Elforbrug
Vandforbrug total
MWh/t
m3/t
0,104
0,629
0,106
0,627
0,100
0,564
0,086
0,559
0,086
0,603
Spildevand
Spildevand total
m3/t
0,25
0,27
0,22
0,19
0,22
Restprodukter
Slagger
Flyveaske+slam
Gips
tons/t
tons/t
tons/t
0,177
0,032
0,003
0,155
0,029
0,002
0,149
0,029
0,001
0,162
0,031
0,002
0,169
0,030
0,003
Nm3 ref./t
tons/t
6.070
0,198
6.490
0,359
6.410
0,347
5.811
0,394
5.800
0,386
Emissioner til luft
Røggasmængde
CO2 fossile andel
Spidslastcentraler
Vestforbrænding råder over 3 spidslastkedler i Glostrup og 2 i
Ballerup (Hedegården). Nedenfor er vist produktion, brændselsforbrug og emissioner fra alle kedler samlet.
Forbrugstal for spidslastcentralerne
Glostrup og Hedegården
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Driftstid
Driftstimer
Input og output
timer
8
211
608
383
733
Produktion
Varme
MWh
126
3.975
9.908
5.984
10.254
Forbrug
Naturgas (G1, G2, H1, H2)
Gasolie (G3)
Nm3
m3
37.255
i.d.
383.951
8,4
1.200.277
9,8
701.131
29,5
1.199.909
28,5
Emissioner til luft
CO2 fossilt
NOX
SO2
tons
tons
tons
84
0,03
0,001
893
0,40
0,005
2.747
0,55
0,006
1.668
0,50
0,002
2.796
2,3
0,019
i.d. = ingen data
20
/
EGENKONTROL
I det følgende vises resulta-
De kontinuerte målinger regi-
terne af egenkontrollen i 2012.
streres i SRO-anlægget (Sty-
Resultaterne er kommenteret i
ring-Regulering-Overvågning).
den månedlige rapportering af
Derudover registreres det, hvis
egenkontrol til miljøtilsynet.
der forekommer overskridel-
RØGGAS
ser af grænseværdier for ½-times middelværdier og døgn-
Kontinuerlig egenkontrol
middelværdier. Et anlæg må
maksimalt have 60 timer med
Hvert anlæg er udstyret med
overskridelser af ½-time mid-
måleudstyr, der kontinuert må-
delværdier
ler og registrerer udledningsni-
kulilte
veauer for de væsentligste mil-
(NOX), svovldioxid (SO2), klor-
jø- og driftsparametre jf. vilkår
brinte (HCl), støv og totalorga-
i anlæggets miljøgodkendelse.
nisk kulstof (TOC).
for
(CO),
parametrene
kvælstofoxider
Formålet med målingerne er
styring og overvågning af, at
Tabellen herunder er en samlet
anlæggets processer forløber
oversigt over overskridelser af
tilfredsstillende.
grænseværdier i 2012.
HELE ÅRET 2012
Halvtimes middelværdier
Døgnmiddelværdier
Krav
Anlæg 5
Anlæg 6
Krav
CO
100
7
40
50
0
1
TOC
20
0
6
10
0
0
SO2
200
5
2
50
0
0
NOX
400
0
0
200
0
0
2)
Anlæg 5 Anlæg 6
HCl
60
0
0
10
0
0
Støv
30
9
0
10
0
0
EBK
850
25
69
-
-
-
21
48
0
1
0
42)
0
0
21
44
0
1
Antal overskridelser, unormal drift2)
Overskridelser ved indfyring
stoppet/fejlregistreringer
Antal overskridelser, unormal drift2)
med affald på rist
1)
Opgørelse over antal overskridelser af emissionsgrænseværdier for hele året.
1) EBK tæller ikke med i regnskabet over ½-timesmiddelværdioverskridelser.
2) Overskridelser på mere end 1 parameter inden for den samme ½-time opgøres som 1 overskridelse.
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
21
Udetid for instrumenter
Gylddig
udetid:
1. kvartal
døgn
2. kvartal
døgn
3. kvartal
døgn
4. kvartal
døgn
Hele året
døgn
Anlæg 5
21,5
0
0
0,5
22
Anlæg 6
3
0
1,5
1,5
6
Tabel. Gyldig udetid for måleinstrumenter i 2012.
Ugylddig
udetid:
1. kvartal
døgn
2. kvartal
døgn
3. kvartal
døgn
4. kvartal
døgn
Hele året
døgn
Anlæg 5
0
0
0
0
0
Anlæg 6
0
0
0
0
0
Tabel. Ugyldig udetid for måleinstrumenter i 2012. Maks 10 døgn.
Ifølge miljøgodkendelsen må
Præstationsmålinger
hver ovnlinje maksimalt være i
Vestforbrænding har udført 2
drift sammenlagt 10 døgn om
præstationsmålinger pr. anlæg
året, hvor instrumenterne har
i 2012 jf. vilkår i miljøgodkend-
været ”ude” (ingen registrering
elsen. Præstationsmålinger har
eller fejlregistrering) uden gyl-
2 formål: Dels kan tungmet-
dig grund. Dette kaldes ugyl-
aller og dioxin ikke måles kon-
dig udetid og omfatter fejl på
tinuert, dels er målingerne en
måleren, og al ikke-planlagt
kontrol af øjeblikspræstationen
service på instrumenterne.
på det tidspunkt, målingen udføres.
Den høje udetid i 1. kvartal på
Anlæg 5 skyldes fejlkalibrering
på støvmåler.
22
/
Egenkontrol, røggas - Anlæg 5
Parameter
Grænseværdi
2008
2009
2010
2011
2012
SO2
50
11
5
1,3
0,5
10,7
NOX
200
158
141
146
140
160
HCl
10
<0,2
0,1
0,75
0,87
4,2
CO
50
3
8
<8
<9
<9
Støv
10
<0,1
0,17
<0,05
<0,08
<0,38
10
0,04
0,05
<2
<2
<2
TOC
HF
Enhed
mg/
Nm3
1
<0,07
<0,1
<0,08
<0,07
<0,1
Hg
0,05
<0,0003
<0,0003
<0,0003
<0.0004
0,0009
Cd+Tl
0,05
<0,0001
<0,0002
<0,0002
<0.0002
<0,0003
0,5
<0,0075
<0,007
<0,01
<0.0085
<0,0275
0,1
<0,001
0,0145
0,0016
<0.0030
0,019
ΣPb-Cr-CuMn-Ni-AsSb-Co-V
Dioxin
ng/Nm3
Egenkontrol, røggas - Anlæg 6
Parameter
Enhed
Grænseværdi
2008
2009
2010
SO2
50
11
8
2011
0,69
2012
0,89
5,5
NOX
200
168
164
173
160
170
HCl
10
7
1,2
0,67
0,42
1,2
CO
50
9
8
10
<8
47
Støv
10
0,1
0,47
0,26
<0,1
0,2
10
0,25
0,16
0,17
<2
<3
TOC
HF
mg/
Nm3
1
0,07
<0,07
<0,08
<0,08
<0,1
Hg
0,05
0,0016
0,001
0,0012
0,0011
0,001
Cd+Tl
0,05
<0,0001
<0,0002
<0,0002
<0,0003
<0,0002
0,5
<0,005
<0,0095
<0,01
<0,007
<0,0055
0,1
0,012
0,012
0,01
0,0041
0,007
ΣPb-Cr-CuMn-Ni-AsSb-Co-V
Dioxin
ng/Nm3
Tabeller. Resultat af præstationsmålinger. Tallene for SO2, NOX, CO, TOC og støv i 2008 er dog SROregistreringer fra kontinuerte AMS-målere. I 2012 er der kun målt for NOX i første halvår, hvor den nye
NOX-afgift endnu ikke var trådt i kraft.
Vestforbrænding
/
Grønt regnskab 2012
/
23
SPILDEVAND
Kontinuerlig egenkontrol
Stikprøvemålinger
Udledningen
overvåges
af
spildevand
Der udføres 4 årlige stikprøve-
ved
kontinuert
målinger af spildevandets kva-
måling af en række driftsmæs-
litet.
sige parametre, blandt andet
Formålet med målingerne er
flow, pH og temperatur.
at kontrollere miljøkvaliteten,
Formålet
med
målingerne
er at sikre at udledningen af
primært udledningen af tungmetaller.
spildevand overholder de ”fyspildevandet
De 4 stikprøvemålinger foreta-
primært af hensyn til kloaksy-
ges flowproportionalt over 24
stemet.
timer.
siske”
krav
til
Der har i 2012 været 4 overskridelser af grænseværdierne
for kadmium, kviksølv, zink og
nitrifikationshæmning
fordelt
med én i hvert kvartal:
Krav
Resultat
Resultat
Resultat
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Hele året
Kadmium
mg/l
0,003
0,0027
0,0003
0,0026
0,0088
0,0036
Kviksølv (Hg)
mg/l
0,003
0.0007
0,0002
0,0031
0,0007
0,0012
Zink (Zn)
mg/l
3
2,400
1,300
1,003
Nitrifikationshæmning
Antal overskridelser
24
Resultat
/
<20 %
1
0,061
0,250
33 %
<20 %
1
1
27 %
1
4
ØVRIGE EGENKONTROL
Slagger
Der foretages egenkontrol af
slagge pr. 5.000 tons produceret
slagge.
Egenkontrollen
foretages på blandet slagge fra
Anlæg 5 og Anlæg 6.
Egenkontrol slagger, Anlæg 5 og Anlæg 6
– indhold
Parameter
Enhed
Grænseværdi
Kategori 3
(farligt affald)
2008
2009
2010
2011
2012
18
19
9
18
13
0,81
0,96
1,02
0,84
0,86
19
22
22
16
16
Antal målinger (1 pr. bunke)
TOC
%
Arsen
5.000
Cadmium
5.000
4,9
5,4
4,0
4,0
4,4
Krom
5.000
109
109
115
95
97
Kobber
5.000
3.367
2.893
Kviksølv
5.000
Nikkel
Bly
mg/kg
2.645
2.321
2.115
0,022
0,070
0,095
5.000
165
134
135
95
114
5.000
977
940
808
686
580
Zink
5.000
3.017
3.067
3.082
3.800
3.731
Antimon
5.000
37
36
39
29
28
Molybdæn
5.000
9
8
9
8
7
6.439
6.300
6.036
5.992
7.123
Svovl
Tabel. Indhold af metaller og total organisk kulstof i slaggen.
Egenkontrollen har til formål
ne til anvendelse.
at kontrollere, at slaggen er
tilstrækkelig
godt
udbrændt,
Egenkontrollen
foretages
på
jf. vilkår i anlæggets miljøgod-
slaggen efter 1-3 måneders
kendelse og at sikre, at slaggen
lagring (modning) i forbindelse
overholder udvaskningskrave-
med sortering af slaggen.
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
25
Egenkontrol slagger, Anlæg 5 og Anlæg 6
– udvaskning
Parameter
Enhed
Grænseværdi
Kategori 3
2008
2009
2010
2011
2012
Klorid
3.000
596
721
869
882
714
Sulfat
4.000
428
440
427
812
1.047
Natrium
1.500
586
618
715
780
876
98
142
118
195
232
Kalcium
NVOC
57
55
82
86
94
0,016
0,0047
0,0057
0,0094
0,0041
0,0030
Cadmium
0,002
0,0005
0,0012
0,0011
0,0005
0,0001
Krom
0,500
0,049
0,067
0,07
0,028
0,022
Arsen
Kobber
mg/l
2,000
0,83
0,97
1,353
0,797
0,646
Kviksølv
0,001
n.d.
n.d.
0,0001
0,0001
0,0001
Nikkel
0,070
0,006
0,008
0,009
0,009
0,014
Bly
0,100
0,007
0,010
0,010
0,005
0,002
Zink
1,500
0,029
0,034
0,018
0,031
0,027
Selen
0,100
0,017
0,022
0,012
0,006
0,005
Antimon
0,028
0,215
n.d.
n.d.
n.d.
Molybdæn
0,299
0,345
n.d.
n.d.
n.d.
Tabel. Udvaskningen af salte og metaller fra slaggen, (EN-12457)
26
/
Den øgede udvaskning af sul-
gen af sulfat øges ved lagring
fat i 2011 og 2012 skyldes, at
fordi kalcium-ionen bindes un-
slaggen på oparbejdningsste-
der karbonatiseringsprocessen
det ligger længere til modning
og derved ikke længere kan
før prøven tages. Udvasknin-
kontrollere sulfatudvaskningen.
Restprodukter fra røggas-
Klager
rensning
Der har i 2012 været i alt 3
Der stilles ikke krav til - og
klager – alle sammen støjkla-
foretages derfor ikke - egen-
ger og alle sammen indmeldt af
kontrol for røggasaffald.
samme klager:
16. februar 2012 Lugt, støj og affald
Støjklage som skyldtes den
ene af de to gas/gas-vekslere
Der er ikke stillet krav om
på basisk skrubber på Anlæg 6.
egenkontrol af lugt fra anlægIndførelse af begrænsning i
get i 2012.
last-setpunkt løste problemet.
Den støjmodel, der foreligger
som dokumentation for anlæg-
4. juni 2012
gets støjbidrag til omgivelser-
Støjklage som ikke blev 100 %
ne, er løbende blevet opdateret
identificeret.
i 2012.
28. september 2012 Der gennemføres løbende til-
Støjklage som skyldtes gas/
fældig eller planlagt stikprø-
gas-veksler på basiske skrub-
vekontrol af det affald, der le-
ber på Anlæg 6.
veres på anlægget – undtagen
dagrenovation. Egenkontrollen
En
har blandt andet til formål at
redegjorde for årsag, og en
nærmere
undersøgelse
kontrollere, at affaldet overhol-
permanent, fysisk løsning på
der kommunernes regulativer
problemet blev etableret, så
for affald og de modtageregler,
resonanslyden forsvandt.
der er fastlagt for anlægget i
miljøgodkendelsen.
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
27
MILJØPOLITIK 2012
28
/
V estforbr æ nding
/
G rønt regnskab 2 0 1 2
/
29
30
/
Anlæg 5
Anlæg 6
Vestforbrænding
/
Grønt regnskab 2012
/
31
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf 44 85 70 00
Fax44 85 70 01
mail vestfor@vestfor.dk
web www.vestfor.dk
EAN 5798009042118
CVR 10866111