aktindsigt 14.pdf

Bilag 2: Ny visitationsmodel for
specialundervisning
Sikring af fagligt velkvalificeret og relevante undervisningstilbud
Igennem de senere år har en lang række kommuner gennemført udlægning af midler og
visitationskompetence ift. specialundervisning. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af
ressourcer og visitationskompetence (ny budget- og visitationsmodel) op til politisk behandling.
Hillerød Kommune lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og sammenhængende løsninger for
børn og forældre med særlige behov. Dette er dybt forankret i børne- og ungepolitikkerne på området, som
beskrevet i ”Fælles Børn Fælles Ansvar”, og skal også danne grundlag for arbejdet med den nye budget- og
visitationsmodel. Den nye model skal fortsat sikre børn og forældres retssikkerhedskrav om, at alle børn og
unge i vanskeligheder modtager et fagligt velkvalificeret og målrettet undervisningstilbud. Serviceniveauet
forbliver dermed samlet set uændret ifm. udlægningen. Den faglige kvalitet og de tværfaglige perspektiver i
visitationsbeslutninger fastholdes igennem et tæt samarbejde mellem skolerne og Familie og Sundhed.
Den kommende lovændring på specialundervisningsområdet og dens konsekvenser for tildeling af støtte er
berørt i det følgende, for så vidt den har betydning.1
Bilaget indeholder først et sammendrag af den kommende ny visitationsmodel og derefter en mere
udfoldet beskrivelse af den nuværende og kommende visitationsmodel.
Ny decentral visitationsmodel
Oplægget til en ny budget- og visitationsmodel i Hillerød Kommune medfører en ny fordeling af
beslutningskompetence og finansieringsansvar til skolelederne. Den nye budgetmodel vil medføre en
ændret delegeringsplan, idet den enkelte skoleleder i hver af de 7 skoledistrikter fremover alene vil skulle
varetage Kommunalbestyrelsens kompetence i forhold til henvisning til alle
specialundervisningsforanstaltninger. Kommunalbestyrelsens uddelegerede beslutningskompetence vil
således fremover ansvarsmæssigt hvile på skolelederen.
Udlægningsprocessen vil tidsmæssigt blive afstemt ud fra en erkendelse af, at implementeringen af en
ændret budget- og visitationsmodel for skolerne vil kræve en indfasningsperiode og kompetenceudvikling i
1
Iflg. lovændringen vil specialundervisningsbegrebet blive afgrænset til elever med behov for støtte i mindst 9
undervisningstimer om ugen, elever i specialklasser og specialskoler samt undervisning på dag- og
døgnbehandlingssteder. Den nye afgrænsning af specialundervisningsbegrebet er en legitimering af den praksis på
specialundervisningsområdet, som mange kommuner har fulgt igennem flere år.
Elever (fysisk handicappede eller med anden somatisk lidelse) med behov for personlig assistance over 9 timer
betragtes fortsat som specialundervisning.
Elever med behov for særlige støtteforanstaltninger eller personlig assistance under 9 timer om ugen vil fremover
blive en del af almenundervisningens opgaver.
Loven forventes vedtaget 1. maj 2012 med virkning fra skoleåret 2012/2013. Lovforslaget kan findes på Folketingets
hjemmeside med følgende adresse: www.ft.dk.
1
forhold til de nye funktioner, skolelederne skal udfylde, herunder ny administrationspraksis, udvikling af
nye inkluderende undervisningsmiljøer, opbygning af nye samarbejdsfora sammen med skolens
ressourcepersoner, PPR, de tværfaglige teams m.m.
Den nye budget- og visitationsmodel forventes at træde i kraft med virkning fra skoleåret 2013/2014. Det
betyder, at de kommende nye visitationer til skoleåret 2013/2014 forventes afviklet efter den nye
visitationsmodel i perioden fra oktober 2012 – marts 2013.
Ny visitationsprocedure
Decentral visitering
En ny decentral visitationsmodel vil formelt og reelt tydeliggøre skolelederens økonomiske og faglige
ansvar ved både indstilling til og beslutning om eller afslag på specialpædagogisk bistand mht. visitation og
revisitation. Visitationsproceduren skal derfor fremover være en delt proces mellem PPR og skolelederen,
således at psykologen udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering i dialog med skolen, og
skolelederen efterfølgende foretager den skriftlige indstilling til visitation.2
Ved indstillinger til specialundervisningsforanstaltninger til dagbehandlingssteder, hvor der er en social
behandlingsdel skal skolen i tæt samarbejde med det tværfaglige team tidligt i en bekymringsfase sikre
inddragelse af en rådgiver mhp. dennes vurdering af behov for socialfaglig indsatser og evt. § 50undersøgelse. Da skolen i forvaltningsretslig forstand er en selvstændig myndighed, skal der indhentes et
skriftligt informeret samtykke fra forældre, før dette kan ske, jv handleguiden i ”Fælles Børn Fælles Ansvar”.
I det følgende skitseres et forslag til en ny visitationsprocedure sammen med et bud på, hvorledes skolen
kunne organisere et fagligt forum for decentrale visitationsprocesser og -beslutninger, herunder også
bidrage til en sikring af retssikkerhedskrav og det tværfaglige samarbejde. I en decentral visitationsmodel
kunne der opbygges et fagligt forum på skolen, der fx både kan fungere som et fagligt forum for udvikling
og tilrettelæggelse af den inkluderende undervisning samt planlægning og afvikling af visitationsforløb.
Et fagligt forum kunne være sammensat af skolens ledelse og ressourcepersoner indenfor det
specialpædagogiske felt under medvirken af PPR-psykologen og andre fagpersoner fra det tværfaglige
team. Dette forum kunne varetage skolens beslutnings- og koordineringsfunktion mht. lokale
specialundervisningstilbud og øvrige særlige støtteforanstaltninger samt visitationer til eksterne
specialtilbud. Dette forum kunne også sørge for den nødvendige faglige dokumentation i sagerne samt
sikre det tværfaglige samarbejde i processen. I en sådan decentral visitationsmodel vil der således opstå
nye samarbejdsflader mellem skoleleder og det tværfaglige team. Ved beslutning om specialpædagogisk
bistand til skolebegyndere kunne dagtilbudslederen med fordel også blive en vigtig samarbejdspartner.
I den nye decentrale visitationsmodel foretager den opgaveansvarlige psykolog i dialog med skolen en
pædagogisk psykologisk vurdering med forslag til, hvorledes elevens undervisningsmæssige behov kan
tilgodeses.
2
Bekendtgørelsen fastslår skolelederens ansvar mht. indstilling til specialpædagogisk bistand. Denne
indstillingspraksis er uændret i den nye lovgivning. I mange kommuner med et centralt visitationsudvalg har det dog i
praksis været PPR-medarbejderen, der efter aftale og godkendelse fra skolelederen også har udarbejdet indstillingen
til det centrale visitationsudvalg.
2
Den pædagogisk psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til forældre og skolen og drøftes
efterfølgende på skolen med henblik på en afklaring af og beslutning om enten et inkluderede
specialundervisningstilbud på skolen eller visitation til en specialklasse, en specialskole eller et
dagbehandlingstilbud.
Når det drejer sig om skoleplaceringer for børn i dagtilbud eller tilflyttere med behov for specialpædagogisk
tilbud, skal PPR evt. med baggrund i en pædagogisk psykologisk vurdering sikre drøftelser med skoleleder
om muligheden for at tilrettelægge et inkluderende læringsmiljø eller evt. henvisning til et specialtilbud.
Skoleleder beslutter, hvorvidt eleven kan tilbydes et inkluderende tilbud, eller om der skal indstilles til
specialtilbud uden for almenskolen.
Ved beslutning om et specialundervisningstilbud på egen skole sender skolelederen en skriftlig orientering
til forældre. Ved beslutning om visitation til en specialklasse udenfor skolen - under takstloftet - udfylder
skolelederen et indstillings-/visitationsskema, der med tilhørende bilag og udtalelser, fremsendes til det
specialtilbud, hvor eleven ønskes visiteret til. Skolelederens partshøring af forældrene skal fremgå af
indstillingsmaterialet, som forældrene kopiorienteres om.
Skoleleder indkalder til et visitationsmøde på egen skole med deltagelse af specialtilbuddets leder og
psykolog, indstillende skoleleder, psykolog og evt. andre relevante fagpersoner samt daginstitutionsleder
(ved skolebegyndere). Den indstillende skoleleder orienterer efterfølgende skriftligt forældrene om
visitationsbeslutningen med klagevejledning og begrundelse ved et evt. afslag.
Central visitering
Et centralt visiteringsudvalg kommer fremover til at have beslutningskompetence vedr. tilbud med behov
for medfinansiering (over takstloftet):




Medfinansiering ved særligt dyre specialskoleforanstaltninger
Lokale og eksterne dagbehandlingstilbud til elever med omfattende sociale, følelsesmæssige,
indlæringsmæssige, evt. psykiatriske og/eller misbrugsrelaterede problemstillinger med delt
financiering med skolelederen (skoledelen) på fx Ullerødskolen, St. Dyrehave Skole, Væverhuset
Intern undervisning til anbragte elever med omfattende sociale, følelsesmæssige, indlæringsmæssige,
evt. psykiatriske og/eller misbrugsrelaterede problemstillinger på døgninstitutioner og opholdssteder
på fx Stutgården, Godhavn
Specialklubtilbud til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder eller multihandicaps på
Levuk (efter Lov om social service)
Ved visiteringer til specialskoler med behov for medfinansiering fra den centrale pulje fremsender
skoleleder en indstilling til det centrale visitationsudvalg, hvor den endelige beslutning træffes.
Ved visiteringer til specialundervisningsforanstaltninger med både en skoledel og en social behandlingsdel
foretager skoleleder internt på egen skole en første beslutning om henvisning til skoledelen i en
dagbehandlingsforanstaltning. Skoleleder fremsender dernæst en indstilling med det samlede faglige
indstillingsmateriale til det centrale visitationsudvalg, således at den endelige visitering afgøres i dette regi.
Proceduren ift. dagbehandlingsforanstaltninger beror således på en gensidig afhængig beslutningsproces.
3
Ved beslutning om skoleplacering i tilknytning til anbringelser af elever skal der så vidt muligt peges på et
lokalt, inkluderende skoletilbud ud fra et nærheds- og mindsteindgrebsprincip.
4
Udfoldet beskrivelse af en ny visitationsmodel for specialundervisning til
børn og unge med baggrund i en decentral budget- og styringsmodel
Chefgruppen i Børn, Skoler og Familier har truffet beslutning om indstilling af et forslag til en
inklusionsfremmende budget- og styringsmodel på specialundervisningsområdet, som indeholder en
udlægning af økonomi og ansvar for specialundervisningen til den enkelte skoleleder, samtidig med en
fastholdelse af et puljebudget til central visitering. Denne model betyder, at skolelederne fremover vil få
det faglige og økonomiske ansvar for specialundervisningen af alle elever i skoledistriktet.
Det overordnede formål med den nye budgetmodel er at skabe fagligt og kvalitativt bedre løsninger for alle
skoledistriktets børn og unge inden for den afsatte økonomiske ramme, bl.a. ved at give skolerne større
råderum/fleksibilitet og motivere til udvikling af lokale og inkluderende læringsmiljøer, hvor dette er
muligt. Det er endvidere hensigten at skabe incitamenter i arbejdet med børn i vanskeligheder, som især vil
gavne de børn, som vil kunne profitere af mere differentierede og inkluderende løsninger, bl.a. ud fra
nærhedsprincippet og princippet om mindste indgreb.
Den nye model skal fortsat sikre børn og forældres retssikkerhedskrav om, at alle børn og unge i
vanskeligheder modtager et fagligt velkvalificeret og målrettet undervisningstilbud. Hillerød Kommune
lægger endvidere meget vægt på det tværfaglige samarbejde og sammenhængende løsninger for børn og
forældre med særlige behov. Dette er forankret i børne- og ungepolitikkerne på området, som beskrevet i
”Fælles Børn Fælles Ansvar”, og skal også danne grundlag for arbejdet med den nye budget- og
visitationsmodel.
I det følgende beskrives et forslag til en tilhørende visitationsmodel, der kan understøtte den nye
udlægningsmodel og ønsket om, at finansieringsansvar og beslutnings-/ visitationskompetence følges ad.
Udgangspunktet for visitationsmodellen er, at den overvejende del af specialundervisningsbudgettet
ønskes udlagt til decentral visitation og økonomiansvar hos skolelederne, mens en mindre budgetdel skal
tilbageholdes til medfinansiering og central visitering.
For at sikre den enkelte skole økonomisk i forhold til særligt udgiftskrævende specialskoleforanstaltninger
vil der blive afsat en central pulje i Familier og Sundhed baseret på et takstloft. Dvs. at skolen skal betale et
grundbeløb for alle elever, men er skoletilbuddet dyrere end dette, kan der indstilles til medfinansiering fra
den centrale pulje. Specialundervisningsforanstaltninger i dagbehandlingstilbud med behov for en social
behandlingsdel vil også være omfattet af denne pulje og forudsætter dermed central visitering.
Den kommende lovændring på specialundervisningsområdet og dens konsekvenser for tildeling af støtte er
berørt i det følgende, for så vidt den har betydning.3
3
Iflg. lovændringen vil specialundervisningsbegrebet blive afgrænset til elever med behov for støtte i mindst 9
undervisningstimer om ugen, elever i specialklasser og specialskoler samt undervisning på dag- og
døgnbehandlingssteder. Den nye afgrænsning af specialundervisningsbegrebet er en legitimering af den praksis på
specialundervisningsområdet, som mange kommuner har fulgt igennem flere år.
Elever (fysisk handicappede eller med anden somatisk lidelse) med behov for personlig assistance over 9 timer
betragtes fortsat som specialundervisning.
5
Nuværende kompetencefordeling
I den nuværende visitationsmodel er beslutningskompetencen på specialområdet ift. specialklasser og
specialskoler samt SFO-tilbud tillagt et centralt visitationsudvalg med delegeret kompetence fra
Kommunalbestyrelsen4 som varetages af ”Visitationsudvalget for Børn og Unge” og underudvalget ”PPRs
visitationsudvalg” under overordnet ansvar af afdelingschefen i Familier og Sundhed.
Visitationsudvalget for Børn og Unge er tværfagligt sammensat af afdelingschef, leder af Familier og Unge,
leder af Sundhedsfremme og Trivsel, leder af Familieplejen, leder af Ullerødskolen og leder af PPR fra
afdelingen Familier og Sundhed samt en distriktsskoleleder fra Skoleafdelingen. PPRs visitationsudvalg
består af leder af PPR, leder af talehøreteam, leder af specialpædagogisk team, koordinerende psykolog i
PPR og en sektionsleder fra Dagtilbud Børn.
Begge udvalg behandler sagerne med baggrund i tværfaglige drøftelser, hvor repræsentanter fra de
afgivende og modtagende skoler (fx skoleledere, lærere, psykologer, læse- og
specialundervisningskonsulent) samt sagsførende fagpersoner (fx talehørelærere, psykologer,
specialpædagoger, rådgivere, kontaktpersoner) fra Familier og Sundhed deltager.
Opgavefordelingen mellem de to visitationsudvalg er foretaget ud fra styringsmæssige, økonomiske og
praktiske hensyn (opgavemængden), således at de mest udgiftstunge, komplekse sager og tværfagligt
krævende visitationssager til de mest indgribende specialtilbud er henlagt til det overordnede udvalg, mens
underudvalget visiterer til lokale specialtilbud og enkeltintegrerede indsatser.
Der er udarbejdet retningsanvisende visitationsprocedurer, som skal sikre, at sagsindstillingerne beskriver
barnets/familiens samlede situation og med angivelse af relevante økonomiske oplysninger (ydelser fra
både serviceloven og folkeskoleloven), således at visitationsudvalget kan foretage den nødvendige faglige
og kvalitetssikrende helhedsvurdering af foranstaltningsbehovet, herunder iagttage en nuanceret balance
mellem faglighed og økonomi.
Visitationsudvalget for Børn og Unge visiterer til specialtilbud/SFO og kørsel til elever med svære generelle
indlæringsvanskeligheder, elever med multiple handicaps, bevæge-, syns- el. hørehandicaps, elever med
specifikke koncentrations- og kontaktmæssige forstyrrelser, ADHD og autismespektrumforstyrrelser,
specialundervisning/intern undervisning på lokale og eksterne dagbehandlingssteder og på
døgninstitutioner/opholdssteder samt Levuk (et specialklubtilbud).
Elever med behov for personlig assistance (”handicaphjælper”) samt elever med støttebehov i alm.
klubtilbud bevilges støttetimer, der pt. administreres af Handicaprådgivningen i Sundhedsfremme og
Trivsel.
Elever med behov for særlige støtteforanstaltninger eller personlig assistance under 9 timer om ugen vil fremover
blive en del af almenundervisningens opgaver.
Loven forventes vedtaget 1. maj 2012 med virkning fra skoleåret 2012/2013. Lovforslaget kan findes på Folketingets
hjemmeside med følgende adresse: www.ft.dk.
4
Iflg. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 998 af 16/08/2010 i §§ 20, 21 og 22 og med uddybning i
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, BEK nr. 885 af 07/07/2010
§ 5 beskrives, at beslutning om at iværksætte specialundervisning på egen skole træffes af skolelederen, mens
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om henvisning til specialundervisning på en anden skole end
distriktsskolen, i specialklasser, specialskoler og dag- og døgnbehandlingssteder.
6
PPRs visitationsudvalg visiterer til specialundervisning og kørsel i de lokale specialklasser, dvs. til elever
med generelle indlæringsvanskeligheder og elever i tale-læse-sprogklasser (tls-klasser) samt til
specialpædagogisk bistand på skole/SFO-området, varetaget af specialpædagoger fra specialpædagogisk
team.
Efter aftale med PPR varetages visitation til 10. læseklasse af et lokalt udvalg på 10. Klasseskolen med
deltagelse af bl.a. skoleleder, fagpersoner fra UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og PPRmedarbejdere. Udvalget visiterer udenbys elever til læseklassen, mens elever fra 9. læseklasse på
Kompetencecenter Grønnevang fortsætter i 10.læseklasse efter beslutning på et decentralt
revisitationsmøde skolerne imellem.
I de respektive visitationsudvalg behandles primært nye visitationer, mens revisitationer foregår decentralt
på skolerne (specialklasser og specialskoler) med PPR-deltagelse. Undtagelser er revisitation til intern
undervisning i døgninstitutioner/ opholdssteder samt specialpædagogisk bistand på skoleområdet, som
afgøres i visitationsudvalgene.
Skolelederne har beslutningskompetencen ved specialundervisningsindsatser på egen skole, IT-rygsæk,
andre tekniske hjælpemidler og den forebyggende specialpædagogiske bistand (AKT-undervisning).
Forslag til ny decentral visitationsmodel
Oplægget til en ny budget- og styringsmodel i Hillerød Kommune medfører en ny fordeling af
beslutningskompetence og finansieringsansvar mellem skolelederne og det centrale visitationsudvalg. Før
en økonomiudlægning af specialundervisningsmidler til skolerne efter en fordelingsnøgle vil der blive
tilbageholdt en central pulje i Familier og Sundhed med baggrund i et fastsat takstloft.
Takstloftet forventes at ligge på 450.000 kr. ekskl. kørsel.
Den nye budgetmodel vil medføre en ændret delegeringsplan, idet den enkelte skoleleder i hver af de 7
skoledistrikter fremover vil skulle varetage Kommunalbestyrelsens kompetence i forhold til henvisning til
alle specialundervisningsforanstaltninger.
Kommunalbestyrelsens uddelegerede beslutningskompetence vil således fremover ansvarsmæssigt hvile på
skolelederen.
Ved henvisning til specialskoleforanstaltninger over takstloftet samt til specialundervisningsforanstaltninger
med en social behandlingsdel skal der indstilles til en medfinansiering og endelig beslutning i det centrale
visitationsudvalg. En undtagelse vil være visitation til intern undervisning på døgninstitutioner og
opholdssteder, som samlet fortsat vil foregå direkte i det centrale visitationsudvalg.
Den fremtidige decentrale (og centrale) visitationsbehandling til specialundervisningsforanstaltninger
ønskes samtidig at omfatte beslutning om bevilling af kørselsordning i henhold til de gældende regler, idet
sagsbehandlingen forud for den skriftlige indstilling til et specialtilbud som hidtil vil forholde sig til
kørselsbehovet i en dialog med forældrene. Der overvejes en overgangsordning mht. decentral bevilling af
kørsel pga. den uafsluttede udbudsændringsproces på skolekørslen til specialtilbud (Movia-kørslen).
7
Udlægningsprocessen vil tidsmæssigt blive afstemt ud fra en erkendelse af, at implementeringen af en ny
budget- og visitationsmodel for skolerne vil kræve en indfasningsperiode og kompetenceudvikling i forhold
til de nye funktioner, skolelederne skal udfylde, herunder ny administrationspraksis, udvikling af nye
inkluderende undervisningsmiljøer, opbygning af nye samarbejdsfora sammen med skolens
ressourcepersoner, PPR, de tværfaglige teams m.m.
Den nye budget- og visitationsmodel forventes at træde i kraft med virkning fra skoleåret 2013/2014. Det
betyder, at de kommende visitationer til skoleåret 2013/2014 forventes afviklet efter den nye
visitationsmodel i perioden fra oktober 2012 – marts 2013.
Den fremtidige visitationsmodel tænkes afgrænset som nedenfor, hvor et medfinansieringsbehov i henhold
til det foreslåede takstloft samt til den sociale behandlingsdel er markeret med *:
Skolelederne har fremover beslutningskompetence ved:













Specialundervisningsindsatser og personlig assistance til elever med behov for støtte i mindst 9
timer (12 lektioner) om ugen på egen skole/SFO (jv. ny lovgivning)
Særlige støtteforanstaltninger og personlig assistance til elever med behov for støtte under 9 timer
om ugen på egen skole/SFO (jv. ny lovgivning)
Andre forebyggende specialpædagogiske indsatser på egen skole (AKT-undervisning)
IT-rygsæk, andre tekniske hjælpemidler
Bevilling af støtte til klubtilbud
Specialklasse til elever med tale-læse-sprogvanskeligheder på Kompetencecenter Grønnevang og
10. Klasseskolen samt kørsel
Specialklasse til elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Kompetencecenter Grønnevang
samt kørsel
Specialklasse/SFO til elever med specifikke vanskeligheder inden for opmærksomhed og
koncentration (ADHD) og kontaktmæssige forstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser) på
Kompetencecenter Vest samt kørsel
Specialskole/SFO til udskolingselever (9.-10.klasse) med svær autisme/ADHD eller anden psykisk
lidelse, fx skizofreni på Egedammen samt kørsel. (Eleverne vil typisk fortsætte i
ungdomsuddannelse på STU-forløb)
Specialskole/ SFO til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, og evt. en svær
autismespektrumforstyrrelse eller bevægehandicaps på Skolen ved Skoven eller tilsvarende
specialskoler samt kørsel *
Specialskole/SFO til elever med svær autismespektrumforstyrrelse på Harløse skole eller
tilsvarende specialskoler samt kørsel *
Specialskole/ SFO til elever med normalbegavelse og bevægehandicaps på eksterne specialskoler,
fx Skovvangsskolen samt kørsel *
Specialskole/ SFO til elever med multiple handicaps på landsdels- eller regionale specialskoler, fx
Geelsgaardskolen samt kørsel *
8




Specialskole/ SFO til elever med omfattende syns- og hørehandicaps på landsdels- eller regionale
specialskoler samt kørsel *
Dagbehandlings- og familietræningsskole for elever 6-12 år med omfattende sociale,
følelsesmæssige, indlæringsmæssige, evt. psykiatriske problemstillinger på Ullerødskolen med delt
finansiering med Familier og Sundhed (den sociale del) samt kørsel *
Dagbehandlings- og familietræningsskole for elever 12-16 år med omfattende sociale,
følelsesmæssige, indlæringsmæssige, evt. psykiatriske problemstillinger på St. Dyrehave Skole med
delt finansiering med Familier og Sundhed (den sociale del) samt kørsel *
Eksterne dagbehandlingssteder for samme ovennævnte målgrupper samt kørsel*
Visitationsudvalget for Børn og Unge har fremover beslutningskompetence ved:




Medfinansiering ved særligt dyre specialskoleforanstaltninger
Lokale og eksterne dagbehandlingstilbud til elever med omfattende sociale, følelsesmæssige,
indlæringsmæssige, evt. psykiatriske og/eller misbrugsrelaterede problemstillinger med delt
finansiering med skolelederen (skoledelen) på fx Ullerødskolen, St. Dyrehave Skole, Væverhuset
Intern undervisning til anbragte elever med omfattende sociale, følelsesmæssige,
indlæringsmæssige, evt. psykiatriske og/eller misbrugsrelaterede problemstillinger på
døgninstitutioner og opholdssteder på fx Stutgården, Godhavn
Specialklubtilbud til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder eller multihandicaps på
Levuk (efter Lov om social service)
Forslag til ny visitationsprocedure
Den nuværende administrative visitationsprocedure
I henhold til gældende regler5 skal der foreligge en pædagogisk psykologisk vurdering, inden der kan
træffes afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Forinden er
fulgt en samarbejds- og afklaringsproces mellem skolen, eleven og forældre, PPR, rådgivere, UU-vejleder
m.v. fra bekymring over lokale undervisningstiltag på skolen frem mod behovet for iværksættelse af mere
indgribende specialpædagogiske indsatser på skolen eller i et specialtilbud, jf. handleguiden i ”Fælles Børn
Fælles Ansvar”.
Hidtil har den opgaveansvarlige psykolog efter samråd med forældre og aftale med skolelederen
udarbejdet både en pædagogisk psykologisk vurdering og en indstilling, bilagt diverse udtalelser fra lærere
og andre fagpersoner i PPR. Psykologen foretager forinden partshøring af forældrene, som fremgår af
indstillingen. Forældre orienteres skriftligt om visitationsoplæg, bilag m.v.
5
Reglerne på dette område findes i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand nr. 885 af 07/07/2010, som er gældende indtil august 2012, hvor den nye lovgivning
træder i kraft.
9
Visitationsbehandlingen af henvisning af elever til specialklasser og specialskoler forholder sig foruden den
specialundervisningsfaglige vurdering ofte samtidig til socialfaglige perspektiver på hele familiens situation,
for så vidt der kan være behov for yderligere indsatser. Dette muliggøres i et tværfagligt ledelsesbåret
visitationsforum.
Det faglige indstillingsgrundlag til specialundervisningstilbud på lokale og eksterne dagbehandlingstilbud,
hvor der er behov for en social behandlingsdel, forudsætter derimod både en socialfaglig undersøgelse og
en pædagogisk psykologisk vurdering. Disse indstillinger kræver derfor altid en tværfaglig medvirken fra
både en familie, - en handicap- eller ungerådgiver og en PPR-psykolog, ligesom der ofte er involveret andre
fagpersoner eller foranstaltningstilbud i disse sager, fx kontaktperson, Familiehuset, familieplejekonsulent
m.v.
Disse indstillingssager omhandler de allermest udsatte og sårbare børn og unge samt deres familier.
Sagerne er karakteriseret af en stor kompleksitet og kræver næsten altid tværfagligt baserede
helhedsløsninger for barnet og den øvrige familie. Det kan enten være en rådgiver eller en PPR-psykolog,
der ”starter” disse sager op, afhængigt af det forudgående forløb med barnet, familien eller den unge. De
sagsførende fagpersoner deltager i visitationsbehandlingen sammen med de øvrige relevante fagpersoner. I
visitationsudvalget vil såvel barnet, den unges samt hele familiens situation blive vurderet.
Det samlede indstillingsmateriale udgør sammen med uddybningen i den tværfaglige dialog det faglige
grundlag for visitationsudvalgets beslutning.
Fællessektionen i Familier og Sundhed sender en skriftlig beslutning til forældrene bilagt klagevejledning og
begrundelse for evt. afslag.
Ny decentral visitationsprocedure
En ny decentral visitationsmodel vil formelt og reelt tydeliggøre skolelederens økonomiske og faglige
ansvar ved både indstilling til og beslutning om eller afslag på specialpædagogisk bistand mht. visitation og
revisitation.
Visitationsproceduren skal derfor fremover være en delt proces mellem PPR og skolelederen, således at
psykologen udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering i dialog med skolen, og skolelederen
efterfølgende foretager den skriftlige indstilling til visitation.6
Ved indstillinger til specialundervisningsforanstaltninger til dagbehandlingssteder, hvor der er en social
behandlingsdel skal skolen i tæt samarbejde med det tværfaglige team tidligt i en bekymringsfase sikre
inddragelse af en rådgiver mhp. dennes vurdering af behov for socialfaglig indsatser og evt. § 50undersøgelse. Da skolen i forvaltningsretslig forstand er en selvstændig myndighed, skal der indhentes et
6
Bekendtgørelsen fastslår skolelederens ansvar mht. indstilling til specialpædagogisk bistand. Denne
indstillingspraksis er uændret i den nye lovgivning.
I mange kommuner med et centralt visitationsudvalg har det dog i praksis været PPR-medarbejderen, der efter aftale
og godkendelse fra skolelederen også har udarbejdet indstillingen til det centrale visitationsudvalg.
10
skriftligt informeret samtykke fra forældre, før dette kan ske, jf. handleguiden i ”Fælles Børn Fælles
Ansvar”.
I det følgende skitseres et forslag til en ny visitationsprocedure sammen med et bud på, hvorledes skolen
kunne organisere et fagligt forum for decentrale visitationsprocesser og -beslutninger, herunder også
bidrage til en sikring af retssikkerhedskrav og det tværfaglige samarbejde.
I en decentral visitationsmodel kunne der opbygges et fagligt forum på skolen, der fx både kan fungere som
et fagligt forum for udvikling og tilrettelæggelse af den inkluderende undervisning samt planlægning og
afvikling af visitationsforløb.
Et fagligt forum kunne være sammensat af skolens ledelse og ressourcepersoner indenfor det
specialpædagogiske felt under medvirken af PPR-psykologen og andre fagpersoner fra det tværfaglige
team. Dette forum kunne varetage skolens beslutnings- og koordineringsfunktion mht. lokale
specialundervisningstilbud og øvrige særlige støtteforanstaltninger samt visitationer til eksterne
specialtilbud. Dette forum kunne også sørge for den nødvendige faglige dokumentation i sagerne samt
sikre det tværfaglige samarbejde i processen. I en sådan decentral visitationsmodel vil der således opstå
nye samarbejdsflader mellem skoleleder og det tværfaglige team. Ved beslutning om specialpædagogisk
bistand til skolebegyndere kunne dagtilbudslederen med fordel også blive en vigtig samarbejdspartner.
I den nye decentrale visitationsmodel foretager den opgaveansvarlige psykolog en pædagogisk psykologisk
vurdering med forslag til, hvorledes elevens undervisningsmæssige behov kan tilgodeses.
Den pædagogisk psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til forældre og skolen og drøftes
efterfølgende på skolen med henblik på en afklaring af og beslutning om enten et inkluderede
specialundervisningstilbud på skolen eller visitation til en specialklasse, en specialskole eller et
dagbehandlingstilbud.
Når det drejer sig om skoleplaceringer for børn i dagtilbud eller tilflyttere med behov for specialpædagogisk
tilbud, skal PPR evt. med baggrund i en pædagogisk psykologisk vurdering sikre drøftelser med skoleleder
om muligheden for at tilrettelægge et inkluderende læringsmiljø eller evt. henvisning til et specialtilbud.
Skoleleder beslutter, hvorvidt eleven kan tilbydes et inkluderende tilbud, eller om der skal indstilles til
specialtilbud uden for almenskolen.
Ved beslutning om et specialundervisningstilbud på egen skole sender skolelederen en skriftlig orientering
til forældre. Ved beslutning om visitation til en specialklasse udenfor skolen – under takstloftet – udfylder
skolelederen et indstillings-/visitationsskema, der med tilhørende bilag og udtalelser, fremsendes til det
specialtilbud, hvor eleven ønskes visiteret til. Skolelederens partshøring af forældrene skal fremgå af
indstillingsmaterialet, som forældrene kopiorienteres om.
Skoleleder indkalder til et visitationsmøde på egen skole med deltagelse af specialtilbuddets leder og
psykolog, indstillende skoleleder, psykolog og evt. andre relevante fagpersoner samt daginstitutionsleder
(ved skolebegyndere). Den indstillende skoleleder orienterer efterfølgende skriftligt forældrene om
visitationsbeslutningen med klagevejledning og begrundelse ved et evt. afslag.
11
Ny visitationsprocedure ved henvisning til medfinansiering og en social behandlingsdel
I den nye model foreslås det, at den nuværende sammensætning i Visitationsudvalget for Børn og Unge
udvides med deltagelse af afdelingscheferne for Skoleafdelingen og Dagtilbud Børn.
Ved visiteringer til specialskoler med behov for medfinansiering fra den centrale pulje fremsender
skoleleder en indstilling til Visitationsudvalget for Børn og unge, hvor den endelige beslutning træffes. Den
indstillende skoleleder orienterer efterfølgende skriftligt forældrene om visitationsbeslutningen med
klagevejledning.
Ved visiteringer til specialundervisningsforanstaltninger med både en skoledel og en social behandlingsdel
foretager skoleleder internt på egen skole en første beslutning om henvisning til skoledelen i en
dagbehandlingsforanstaltning. Skoleleder fremsender dernæst en indstilling med det samlede faglige
indstillingsmateriale til Visitationsudvalget for Børn og Unge, således at den endelige visitering afgøres i
dette regi. Proceduren ift. dagbehandlingsforanstaltninger beror således på en gensidig afhængig
beslutningsproces.
Revisitation
Specialtilbuddet indstiller til revisitation med rådgivning fra PPR og fremsender revisitationsskemaet med
bilag til skolelederen 1 gang årligt. Specialtilbuddets leder indkalder til et revisitationsmøde med deltagelse
af ledelsesrepræsentant fra den indstillende skole, PPR, rådgiver og evt. andre involverede fagpersoner
Revisitationsmødet vil med udgangspunkt i den individuelle handleplan for den enkelte elev i dialogen have
fokus på mulighederne for en evt. tilbagevenden til et inkluderende tilbud på almenskolen. Indstillende
skoleleder træffer afgørelse om revisitation og orienterer efterfølgende forældrene skriftligt.
Der udarbejdes hvert år en samlet tidsplan for visitationer og revisitationer, der skal koordineres med den
visitation og fordeling af specialskolepladser, der foregår i Netværk 2-samarbejdet i Hovedstadsregionen.
Administrationspraksis, klagebehandling, kvalitetssikring m.v.
Administration af lovgivningens regler om partshøring, notatpligt, skriftlig orientering af forældre med
klagevejledning, håndtering af klagesager, administration af opsigelsesvarsler ved elevflytninger m.v. skal
håndhæves ifølge gældende praksis. I den decentrale visitationsmodel vil skoleleder blive ansvarlig for
behandling af klagesager i et samarbejde med PPR og andre sektioner i Familier og Sundhed.7
7
Der vil være nødvendigt at udbygge flere faglige supportmuligheder til skolerne fra de lokale specialtilbud,
dagbehandlingsskoler, inklusionsteam og øvrige PPR m.v. samt støtteværktøjer, der kan understøtte skolens nye
administrative opgaver.
12
For at sikre en ensartet indstillings- og beslutningspraksis til specialtilbud – uanset skoledistrikt – og derved
børn og forældres retssikkerhedskrav om et relevant specialundervisningstilbud vil der være behov for en
tværgående følgegruppe med fagpersoner fra Skoleafdelingen og Familier og Sundhed på ledelsesniveau,
der kan foretage en faglig kvalitetssikring af indstillings- og beslutningsprocesser i de decentrale
visitationer, følge udlægningsprocessen, evaluere undervejs m.v.
13