1. No category

UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET
NR. 08 · OK TOBER 2013
ÅRGANG 2013
Følg fire nyuddannede advokater,
der lige har taget hul på karrieren
PÅ ANKLAGEBÆNKEN I EN SKATTESAG. NYT DEBATOPLÆG OM SKAT OG STRAF.
INDHOLD
LEDER
5
KORT NYT
6
TEMA: ÅRGANG 2013
Generationen der vil gøre det anderledes. Mød
Årgang 2013 – en generation med fire advokater,
der lige har taget hul på deres karrierer
og som Advokaten følger de kommende år.
8
DUMMEBØDER GIVER KAFKASK SITUATION
FOR LØSLADTE
Den nuværende ordning for betaling af sagsomkostninger i straffesager fastholder dømte i et
kriminelt parallelsamfund og truer retssikkerheden
mener retssociolog Annette Olesen.
18
SKAT OG STRAF: NYT DEBATOPLÆG FRA
ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG
Er efterforskningen i skattesager så uafhængig,
som den bør være? Og er borgerne godt nok
beskyttet, fra sagen opstår hos Skat, til den
kommer for retten?
20
EFFEKTIVT TILSYN I EN BEHAGELIG TONE
Advokatsamfundet har gennemført en ny evaluering af tilsynsbesøgene.
22
DET BRÆNDER JEG FOR:
Hospitalsklovnene er en hjertesag.
24
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
Jeppe Mikkelsen (RV) skriver om mediernes
påvirkning på lovgivningen.
26
24
8
Fagligt
EUROPÆISK RETSPOLITIK:
Samarbejdet med strafferetten buldrer frem.
28
TEMA: ANHOLDELSE
32
NYE BØGER
42
NYT JOB: ANNE CATHRINE INGERSLEV
44
NYT OM NAVNE
45
44
2 ADVOKATEN 08/13
OPENING.DK . 13541
Debitor
registret
App’en til iPad og iPhone
Advosys 4 er både det mest integrerede og med
app’en også det mest fleksible it-system til advokater.
Brug det, hvor som helst – når som helst.
direkte adgang til:
• sager
• sagens kontokort
• dokumentbehandling
• Fremnoteringer
• kontaktinformationer
• Udvidet tidsregistrering
du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede
anvender Unik advosys 4 . kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl.
Unik system design · 7642 1100 · Vejle · københaVn · Unik.dk · Unik@Unik.dk
ADVOKATEN 08/13 3
KOLOFON
Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten
•
at værne om advokaters uafhængighed og integritet,
•
at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,
•
at sikre advokaters faglige kompetence, og
•
at virke til gavn for det danske retssamfund.
Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede
beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og
uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er
underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.
Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark
er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn,
oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet
er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet
lovgivningens regler om tavshedspligt.
ADVOKATEN 92. ÅRGANG
DIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden,
centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDET
Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50
samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk
REDAKTIONSPANEL:
Christoffer Badse,
Institut for
Menneskerettigheder
Anja Cordes,
advokat
Ole Dybdahl,
landsdommer,
Østre Landsret
Hver en krone
går til
kræftforskning
Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis,
og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte
kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til
landets mest lovende forskningsprojekter.
Anne Birgitte Gammeljord,
advokat
Karsten Havkrog Pedersen,
advokat
Arne Gram,
vicepolitidirektør
Birgitte Holmberg Pedersen,
retspræsident, Helsingør
Svend Bjerg Hansen,
landsdommer, Vestre
Landsret
Lars Lindencrone Petersen,
advokat
Rass Holdgaard,
advokat
Thomas Elholm,
professor, Syddansk
Universitet
Peter Pagh,
professor, dr.jur.,
Københavns Universitet
Carsten Fode,
advokat
Anne Pindborg,
advokat
Jens Røn,
statsadvokat
Henrik Stagetorn,
advokat
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk
Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk
Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk
ANNONCER:
FrontMedia
Høgevej 5D
3400 Hillerød
Telefon 48 22 44 50
Zandra Pihl
advokaten@frontmedia.dk
www.frontmedia.dk
LAYOUT:
Adman Kommunikation
Vesterbrogade 15
1620 København V
Telefon 33 77 42 00
info@ad-man.dk
www.ad-man.dk
TRYK:
Jørn Thomsen / Elbo AS
Essen 22
6000 Kolding
Telefon 76 37 60 00
jto@jto.dk
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er
blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver
af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og
utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13)
Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
4 ADVOKATEN 08/13
MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE
ISSN 0107-5616
ISSN 1901-4546 (online)
LEDER
VELKOMMEN TIL ÅRGANG 2013!
langt fra, hvad jeg selv oplever, selvom jeg da
gerne indrømmer, at gennemsnitsalderen
typisk ligger et godt stykke over de nyud­
dannede advokaters. Men det skal jo ikke
forhindre os i at ændre på det. Og arbejdet
er spændende.
Efter min bedste overbevisning vil det
være en gave for hele advokatstanden, hvis
der kommer flere unge advokater ind i det
kollegiale arbejde. Det vil give flere nuancer
i det arbejde, som er med til at udvikle hele
standen. Derfor har Advokatrådet valgt i den
A F S Ø R E N J E N S T R U P,
kommende rådsperiode at sætte fokus på
FORMAND FOR ADVOKATR ÅDET
unge advokater. Det skyder vi i gang med te­
maet her – og vil derudover gerne invitere til
at komme og være med i de mange aktivite­
ter, der er i Advokatsamfundets regi. Jo, det
tager lidt tid i en travl arbejdsdag og på et
tidspunkt i livet, hvor der for de fleste også
er et større hensyn at tage
til børn og familie. Men du
Efter min bedste overbevisning vil
får så meget mere igen. Du
får et netværk, som måske
det være en gave for hele advokatviser sig at blive rygraden i
dit arbejdsliv, og du får en
standen, hvis der kommer flere unge
stolthed over dit fag, når
du er med til at højne rets­
advokater ind i det kollegiale arbejde.
sikkerheden i samfundet.
Advokatrådet vil også
Det vil give flere nuancer i det arhave fokus på de yngre ge­
nerationer i de kommende
bejde, som er med til at udvikle hele
to år. I sidste rådsperiode
udviklede vi med støtte
standen.
fra Dreyers Fond et nyt
undervisningsprogram –
Ret og Rimelighed – hvor
sted at starte – og at det måske er sjovere at
en del af programmet giver mulighed for,
få en ung advokat ud at diskutere retssik­
at gymnasier kan få en advokat ud for at
kerhed med gymnasieeleverne end en ældre
tage del i undervisningen og være med til at
herre som mig – så tøv ikke med at kontakte
skabe debat om retssystemet, retfærdighed
Advokatsamfundet. Måske vil din lille ind­
og kriminalitet. Det vil vi udvikle videre,
sats gøre en stor forskel og være starten på
så programmet for alvor får fat i elever og
lærere fremover. Det er allerede en succes,
et kollegialt arbejde, som kun vil gøre dit
arbejdsliv rigere. Men pas på – for som en
men jeg er sikker på, at vi kan løfte opga­
god, tidligere rådskollega har sagt, så er det
ven yderligere. Hvis du nu sidder tilbage og
kollegiale arbejde stærkt vanedannende!
tænker, at det kunne være et interessant
F O TO: MOR TEN HOLTUM
SELVOM DEN NYUDDANNEDE advokat Mar­
tin Sørensen lige nu har travlt med at bygge
en helt ny afdeling af et advokatkontor op
fra grunden og derfor ikke til daglig reflek­
terer over begreber som retssikkerhed og
retfærdighed, så ser han sig alligevel som
en garant for, at klienterne får det, de rent
faktisk har krav på og ret til.
Det fortæller han i dette nummer af Advokaten, hvor vi tager hul på en ny serie om
Årgang 2013, hvor vi følger fire nyuddan­
nede advokater. De vil fremover fortælle om
deres tanker og refleksioner om det erhverv,
de har valgt, og hvor der nu ligger en lang
karriere foran dem. Det er en karriere, som
kun lige har taget sin begyndelse, og som
lige nu er præget af, at de i et travlt arbejds­
liv også skal finde deres egne værdier og
være med til at skabe en kultur, der hvor
de arbejder.
Naaika Hamidi fortæller blandt andet,
at hun på sigt gerne vil kaste sig over det
frivillige arbejde, og allerede nu har en plan
om at gøre en indsats for Reden Interna­
tional. Jeg er glad for at høre sådanne toner
fra en ung travl advokat, som i princippet
kunne klare sig fint igennem arbejdslivet
ved kun at fokusere på de opgaver, der hver
dag lander på skrivebordet. Men allerede nu
har hun gjort sig tanker om, at det giver en
særlig dimension i arbejdslivet at bidrage
med pro bono arbejde til samfundet. Må­
ske stammer de værdier fra hendes egen
baggrund – men jeg er nu også sikker på,
at det gør en forskel at være en del af en
arbejdskultur, hvor det er en selvfølgelighed
at tage del i arbejdet med at virke til gavn
for retssamfundet.
Det kollegiale arbejde er helt på samme
måde – som arbejdet for Reden Interna­
tional – med til at gavne samfundet. Måske
forestiller de unge, nyuddannede advokater
sig, at arbejdet i kredsene, i Advokatrådet
og i Rådets udvalg udføres af en forsamling
nydelige ældre herrer, der for længst har
toppet karrieremæssigt. Heldigvis er det
ADVOKATEN 08/13 5
KORT NY T
Hjælp retten
med effektiv
telefonforkyndelse
Telefonforkyndelse er fra juli i år indført i retsplejeloven som ny
forkyndelsesform. Retterne vil i den kommende tid opsamle erfaringer
med telefonforkyndelse inden for en række forskellige sagstyper.
Det vil være en stor hjælp for retten, hvis advokaterne forsyner
stævninger, betalingspåkrav, fogedbegæringer med videre med et
telefonnummer på modparten, hvor denne ikke er repræsenteret
ved advokat.
Telefonforkyndelse sker i praksis ved, at retten eller stævningsmanden
tager telefonisk kontakt til den person, der skal ske forkyndelse for, og
giver meddelelsen telefonisk, hvorefter meddelelsen med bilag sendes
til den pågældende sammen med en bekræftelse på forkyndelsen.
Domstolene forventer, at telefonforkyndelse i mange tilfælde vil
være mere effektiv end stævningsmandsforkyndelse, men der er
også sager, hvor det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at
forkynde telefonisk. Desuden kan telefonforkyndelse ikke bruges i
forhold til juridiske personer.
Det er – som hidtil – retten, der træffer beslutning om forkyndelsesform, herunder om man vil forsøge at forkynde telefonisk.
NYE RETNINGSLINJER FOR
DIGITAL KOMMUNIKATION
MED DANMARKS DOMSTOLE
Nye retningslinjer beskriver, hvilke dokumenter og henvendelser
retterne kan og bør modtage og sende pr. e-mail. E-mail erstatter
samtidig fax.
Danmarks Domstole har vedtaget et sæt retningslinjer for brugen af
e-mail i retternes kommunikation med brugerne. Retningslinjerne
gælder både for byretterne og de overordnede retter og beskriver,
hvilke dokumenter og henvendelser retten kan og bør modtage
og sende pr. e-mail.
Retningslinjerne trådte i kraft 1. oktober 2013.
E-mailen erstatter samtidig retternes brug af fax. Du kan derfor ikke
forvente at kommunikere med retterne pr. fax efter 1. oktober 2013.
Du kan finde retningslinjerne sammen med oversigter over, hvilke
dokumenter du kan modtage og sende digitalt inden for de enkelte
fagområder på domstol.dk under Digital post.
E-learning og efteruddannelse
Advokatsamfundet og Advokatrådets Uddannelsesudvalg
inviterer til møde og dialog med udbydere og andre interessenter
om erfaringerne med e-learning som efteruddannelse.
20. november 2013 fra kl. 14 - 16 sætter vi fokus på e-learning.
Kom og vær med i dialogen om, hvordan e-learning bliver en del af efteruddannelsen.
Advokatsamfundet
Kronprinsessegade 28
1306 København K.
Tilmeld dig på tla@advokatsamfundet.dk
6 ADVOKATEN 08/13
Havnevigen
Tæt på byen - lige ved vandet
NCC Bolig
Få en bolig ud over det sædvanlige
Tænk dig at bo 7 minutter fra Rådhuspladsen med de grønne arealer på Amager Fælled som din baghave,
en enestående udsigt over Københavns Havn og vandet lige udenfor døren.
Det kan du med strandhusene i Havnevigen på Islands Brygge. Du får 188-200 m2 med egen badebro,
tagterrasse og overdækket carport. Ring 39 10 37 00 og aftal et personligt møde når det passer dig.
nccbolig.dk /
39 10 37 00
ADVOKATEN 08/13 7
TEMA: ÅRGANG 2013
TEMAET ER SKREVET AF LENE ROSENMEIER
F O T O : C A M I L L A S C H I Ø L E R O G P R I VA T E
G
enerationen
der vil gøre
det anderledes
8 ADVOKATEN 08/13
Naaika drømmer om at få tid til at arbejde frivilligt for Reden på Vesterbro. Martin
har fået en kæmpe udfordring i at starte et nyt advokatkontor helt fra grunden i
Odense, og drømmer om at bygge en sproglig bro mellem juraen og klienten. Claus
tænker retssikkerhed ind i sit arbejde og vil gøre det ved at forudse ubehagelige
overraskelser for klienten. Anjas job hos Mærsk handler også om at forudse det næ­
sten uforudsigelige. Mød Årgang 2013. Det er en generation med fire advokater, der
lige har taget hul på deres karrierer og som Advokaten følger de kommende år.
ADVOKATEN 08/13 9

TEMA: ÅRGANG 2013
Skab et netværk for livet
Som advokat har du alle muligheder for at få et værdifuldt arbejdsliv sammen
med kolleger, som har samme værdier som dig selv, som du har respekt for og
kan udvikle dig sammen med. Derfor er det vigtigt, at du tidligt i din karriere
skaber et godt netværk. Sådan lyder Iben Winsløws bedste råd til Årgang 2013.
D
en største udfordring
for den nye generation
af advokater bliver at
skabe en balance mellem
at drive advokatvirksom­
hed og skabe et rigt og
nuanceret arbejdsliv med gode kolleger og
meningsfulde opgaver.
Det mener advokat Iben Winsløv, der selv
er advokat årgang 1996.
- Der bliver meget hurtigt fokus på, at det
er vigtigt at få skabt en forretning. Men man
skal passe på ikke at falde i den fælde, hvor
arbejdet sluger al din energi. Der er meget
andet, der gør, at dit arbejdsliv bliver rigt.
Det kan være muligheden for at være sam­
men med kolleger, som har samme værdier
som dig selv. Eller det kan være udvikling
sammen med andre. Generelt giver det at
være advokat mulighed for et berigende
arbejdsliv. Nyd det nu, råder Iben Winsløw.
Selv har hun brugt det kollegiale arbejde
til at skabe et stort netværk, som har været
uvurderligt for hendes vej fra ansat advokat
til stifter af advokatkontoret på Gammel
Strand i København.
- For mig startede det i Københavns Advo­
katforening. Et par af de fuldmægtige, som
jeg kendte, fik mig med. Dengang syntes vi,
at det var en noget støvet forsamling, og jeg
tror da også, at vi trak gennemsnitsalderen
en hel del ned. Men der mødte vi alligevel
nogle af de advokater, som var kendte i
branchen, og vi oplevede dem som vældig
interessante at diskutere med.
- Samtidig var jeg så privilegeret, at jeg
startede min karriere på et advokatkontor,
hvor der var en kultur omkring at være
aktiv i det kollegiale arbejde. Det betød, at
10 ADVOKATEN 08/13
TEKST: HANNE HAUERSLEV
jeg blev inspireret til at gøre det kollegiale
arbejde til en del af mit arbejdsliv, siger Iben
Winsløw, der senere i sin karriere tog imod
den tidligere rådsformand, Jon Stokholms
opfordring om at deltage i udvalgsarbejde.
PÅ DAGLIGDAGENS TOP TI
- Det har både givet mig et perspektiv på
min karriere og et uundværligt netværk. Jeg
har mødt en masse kolleger fra alle mulige
vidt forskellige advokatkontorer. Det har
ført masser af nye ting med sig. Når jeg sid­
der her som arbejdsgiver i dag, giver det
mig mulighed for at ringe til andre partnere
for lige at høre, hvordan de håndterer en
situation. Da jeg var yngre, brugte jeg det
til at høre, hvordan lønnen var skruet sam­
men andre steder eller i forbindelse med
jobskifte. Men i det hele taget er det interes­
sant at høre, hvordan andre løser opgaverne.
Man kan jo nemt bilde sig ind, at de gør
præcis, som man selv gør. Sådan er det bare
aldrig, siger Iben Winsløw, der også mener,
at hendes forståelse for rollen som advokat
er vokset frem med det kollegiale arbejde.
- Når du starter som advokat, har du selv­
følgelig en fornemmelse af begrebet retssik­
kerhed og din egen
IBEN WINSLØW
rolle som garant for
den. De advokat­
Advokat Årgang
etiske regler, som er
1996. Stifter og
mere håndfaste, og
partner i Winsløw
som du har med dig
Advokater, der
fra advokatuddan­
er et ejendomsnelsen, sidder mere
specialistfirma.
på rygraden og selve
Medlem af Advouafhængigheden er
katrådet. Censor
et dna, som du får
på advokatuddannelsen.
på advokatkontoret.
Men jeg tror ikke, at de her meget grundlæg­
gende værdier er højt oppe på dagligdagens
top ti for en ung nyuddannet advokat. For
mit eget vedkommende er det kommet med
det kollegiale arbejde, og her efter mange
år med den tilgang til faget, er det helt
nærværende i min dagligdag, forklarer Iben
Winsløw, der aldrig har følt, at det kollegiale
arbejde var en svær prioritering.
- Jeg kan godt forstå, at tiden er presset i
nogle år med karriere og små børn. Men for
mig svarer det til at sige, at du ikke har tid
til at gå til møde med din klient. Selvfølgelig
skal du gøre det. Det er en del af dit arbejde
og din karriereudvikling.
Klienten skal kunne
forstå, hvad jeg siger
Advokaten skal tale og skrive i et sprog, klienterne
forstår. Det, mener Martin Sørensen, er en grundlæg­
gende forudsætning for at være i stand til at hjælpe
dem med at få det, de har krav på og ret til.
TEKST: LENE ROSENMEIER
M
artin Sørensen har
lige bestilt et køle­
skab, en el-kedel,
mikroovn, kontor­
artikler og kaffe –
ja stort set alt, hvad
der er brug for på
et advokatkontor. Han arrangerer foredrag
og er ved at lave en brochure, alt imens han
arbejder på at opbygge et netværk af klien­
ter i Odense og omegn.
Han blev færdig som advokat i marts.
Siden er det gået rigtig stærkt. Han blev
headhuntet af firmaet Isaksen & Nomanni,
hvor han i dag er juniorpartner. I september
åbnede firmaet en ny afdeling i Odense med
Martin som styrmand. Han var ikke i tvivl,
da han blev tilbudt jobbet.
- Jeg kan godt lide, at det er lidt ligesom
at blive selvstændig, samtidig med at jeg
har et større firma og mange advokater bag
mig, forklarer han.
KLIENTEN SKAL FORSTÅ SIN RET
Selvom Martin ikke mener, at et begreb
som retssikkerhed påvirker hans arbejde
i dagligdagen, så reflekterer han alligevel
over det. Som advokat ser han sig selv som
en slags garant for, at klienterne får det,
de rent faktisk har krav på og ret til. Men
for at nå dertil, mener han blandt andet, at
det er en helt basal forudsætning, at hans
klienter altid forstår, hvad han siger og
skriver til dem.
- Det er vigtigt, at vi som advokater hu­
sker at tilpasse vores sprog i forhold til, om
det er murermester Hansen eller en jurist i
retten, vi har med at gøre. Advokater har jo
ikke traditionelt ry for at være så gode til
at målrette deres sprog efter, hvem der er i
den anden ende, forklarer han.
JURA ER HÅNDGRIBELIGT
Martin Sørensen startede egentlig med at
læse en kombination af økonomi og jura.
Men økonomien måtte hurtigt vige pladsen
for den rene jura.
MARTIN SØRENSEN
- Juraen er me­
get mere hånd­
Uddannet jurist på
gribelig. Man er
Syddansk Universitet
jo i berøring med
i Odense i 2009
den konstant i sin
– som en af de
hverdag, og det er
første årgange.
netop det, der har
Fuldmægtig hos
holdt min interes­
Bjarne Skøtt Jensen,
se gennem studiet
Jensen Advokatfirma
og uddannelse.
ApS i Vejle.
Indtil videre er
Alder: 29 år
Martin ene mand
Arbejdsplads:
på kontoret. Men
Isaksen & Nomanni,
snart kommer en
Odense
sekretær til, og
Arbejdsområde:
planen er at ud­
Bolighandler og
vide medarbejder­
generel erhvervsstaben yderligere
rådgivning.
over de næste år.
Privat: Gift
Planen er, at han
skal være partner
i firmaet inden for
en kort årrække.
Fritid: Familie, venner, hundetræning,
motion.

ADVOKATEN 08/13 11
TEMA: ÅRGANG 2013
Kunsten at
opbygge et
netværk
Der holder en gokart parkeret foran et advokatkon­
tor i Viborg. Det er den nyuddannede advokat Claus
Pedersen, som af og til tager et par runder på racerba­
nen efter jobbet. For ham handler det at være advokat
i høj grad om at skabe relationer og tillid.
D
TEKST: LENE ROSENMEIER
et er ikke kun på go­kartbanen, at det går hurtigt
for Claus Pedersen. Det
gør det også i jobbet som
advokat hos Dahl Advo­
katfirma.
- Man sidder ikke og venter på, at klien­
terne ringer, men er opsøgende og spørger
for eksempel om, hvordan det går, og hvad
der rører sig, når man er ude og besøge dem,
fortæller Claus Pedersen, der blev færdig
som advokat i starten af året.
AT HOLDE SIG TIL SANDHEDEN
De tætte relationer og opbygning af netværk
er ifølge Claus Pedersen helt centralt for
ham som advokat.
- Det er min opgave at identificere pro­
blemstillinger i tide, så kunderne slipper
for ubehagelige overraskelser. Det kræver,
CLAUS PEDERSEN
Uddannet jurist i 2010 fra Aarhus Universitet. Fuldmægtig hos Lett i Aarhus.
Alder: 31 år
Arbejdsplads: Dahl Advokatfirma, Viborg
Privat: Kæreste, to børn på tre og to år
Fritid: Kører motorcykel og gokart.
12 ADVOKATEN 08/13
at der er opbygget et tillidsforhold mellem
mig og klienten, forklarer han.
Han sætter retssikkerhed lig med at
holde sig til sandheden.
- Det handler for mig meget om at få be­
lyst sagens faktum ordentligt fra starten,
så jeg ærligt kan sige til mine klienter, om
de har en sag eller ej, forklarer Claus Peder­
sen, der til daglig sidder i advokatfirmaets
procesafdeling og primært arbejder med
retssager.
JURA ER LOGISK
Det var især det løsningsorienterede, der
tiltalte ham ved jurastudiet og advokatfaget,
da han som ung premierløjtnant af reserven
skulle vælge en karrierevej.
- Jura handler dybest set om logisk tænk­
ning og er meget håndgribelig. Man tager en
praktisk problemstilling og bruger juraen
til at løse den med. Jo mere jeg har arbejdet
med det, jo sjovere er det blevet, siger Claus
Pedersen.
Hans næste mål er at opnå møderet for
landsretten. For han har fundet sig rigtig
godt til rette i rollen som advokat. Inden
da bliver det sikkert til et par runder med
gokarten, før turen går hjem til familien.

VÆKSTEN I AARHUS
FORTSÆTTER
VI ER KLAR TIL
NÆSTE SKRIDT
- ER DU?
HjulmandKaptain har siden 2009 udviklet forretnin-
kunderne og imødekommer kundens behov indenfor
gen i Aarhus, og vi ønsker nu at konsolidere vores
rammerne af en moderne og professionel organisa-
tilstedeværelse yderligere i Østjylland. Vi er derfor
tionsform. For os betyder dette blandt andet, at der
på udkik efter lokale personer eller advokatvirksom-
i vores virksomhed skal være plads til den enkelte
heder, der er interesseret i at indgå i et formelt sam-
person i et godt socialt miljø, der bygger på høj fag-
arbejde, opkøb eller fusion. Mulighederne er mange,
lighed og plads til godt humør.
og for os er det vigtigste, at relationen bygger på
et ægte ønske om at ville udvikle forretningsmulig-
HjulmandKaptain har som Norddanmarks største
hederne sammen. Specialiserede kompetenceområ-
advokatvirksomhed altid tilstræbt, at udviklingen
der har særlig interesse, og vil kunne danne grundlag
i virksomheden sker gennem kontrolleret organisk
for en effektiv opgavevisitation på tværs af vores
vækst. Dette har medført, at vi i dag er en sund
kontorer. HjulmandKaptains forretningsmodel har
og udviklingsorienteret advokatvirksomhed, der pt.
gennem årene opnået respekt blandt vores mange
beskæftiger 130 medarbejdere, heraf 50 jurister.
loyale kunder og samarbejdspartnere. Fokus er på
HjulmandKaptain har kontorer i Aarhus, Aalborg,
erhverv, men vi er også interesserede i et samarbejde
Frederikshavn og Hjørring.
med privatspecialiserede advokater. I dag beskæftiger HjulmandKaptain sig med en lang række juridiske
forretningsområder og specialer. Vi arbejder derfor
løbende på at udbygge specialiseringen af alle jurister
inden for relevante juridiske fagområder.
HjulmandKaptains succes bygger primært på vores
Såfremt du er interesseret i at høre
mere om mulighederne, kan du under
fuld fortrolighed kontakte direktør
Anders Thorup på mobil 50998200
eller mail ath@70151000.dk. Læs
mere på hjulmandkaptain.dk.
dygtige medarbejderne, som løbende servicerer
HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 130 ansatte, heraf 50 jurister, som alle samarbejder inden
for en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk
ADVOKATEN 08/13 13
4744_Ann_Advokaten_176x250mm_TRYK.indd 1
26/09/13 15.52
TEMA: ÅRGANG 2013
Lighed for loven
fungerer faktisk
Et utal af bøger var læst og mangfoldige kurser gennemført, da Naaika Himidi blev
færdig som advokat tidligere i år. Undervejs har hun ved selvsyn konstateret, at de
ting hun lærte, også virker i praksis.
D
omstolene er gode til at
behandle alle ens, uanset
om det er en direktør i
en større koncern eller
en mindre selvstændig
erhvervsdrivende. Det
har jeg været rigtig glad for at se. Jeg kan
konstatere, at det, jeg har lært om lighed for
loven og forudsigelighed ved domstolene,
rent faktisk fungerer. Sådan lyder det fra advokat Naaika Hi­
midi. Hun arbejder med finansierings- og
insolvensret hos Kromann Reumert i Køben­
havn. Det har ofte ført hende forbi skifteret­
ten, hvor hun har gjort sig karrierens første
erfaringer med, hvad retssikkerhed betyder
i praksis. IKKE BARE JURA
Naaikas fuldmægtigtid har løbet parallelt
med finanskrisen, og det har hun mærket
på klienterne.
- Krisen har påvirket den måde, virksom­
heder bruger deres advokat på, og det kræver,
at vi tænker på nye måder. Den omstilling
er en udfordring både for branchen og for
mig personligt.
Naaika ser det som sin største udfordring
at levere en advokatydelse, som faktisk ska­
ber værdi for klienterne.
- Klienterne efterspørger resultater, der
går længere end blot den strengt juridiske
ydelse. De har en berettiget forventning om,
14 ADVOKATEN 08/13
TEKST: LENE ROSENMEIER
at vi har et indgående kendskab til deres for­
retning og kan føje kommercielle elementer
til juraen, forklarer Naaika.
DREVET AF METODEN
Naaika ville egentlig slet ikke have været
jurist eller advokat, men endte alligevel med
juraen lidt ad omveje.
- Som matematisk student troede jeg
faktisk, at jeg skulle være farmaceut eller
kemiingeniør. Men metoden i historie tiltalte
mig egentlig mere end naturvidenskaben. Så
jeg overvejede, hvilke uddannelser der havde
nogenlunde samme metode som historie og
fik så øje på jura, forklarer hun.
Og den juridiske metode skulle vise sig at
passe hende rigtig godt.
- Det har faktisk været metoden, der har
drevet mig gennem studiet og fuldmæg­
tigtiden. Det at være advokat og advokat­
fuldmægtig er jo i virkeligheden et meget
praktisk arbejde. Juraen er et redskab, som
vi bruger til at løse problemer med, og jeg
tror, det at være problemknuser, tænder os
alle sammen.
VIL GERNE ARBEJDE FRIVILLIGT
Naaika kan ikke forestille sig at lave andet,
end det hun gør lige nu. Men hun håber, at
fremtiden som advokat også kommer til at
byde på mulighed for at lave noget frivilligt
arbejde.
- Det ville give mening for mig at lægge nogle
af mine kræfter i en organisation som for
eksempel Reden International, da jeg bor
på Vesterbro og derfor ser ofrene for blandt
andet menneskehandel hver dag.
Det er ikke utænkeligt, at Naaika kan få
afløb for sit ønske. Kromann Reumert har
nemlig som led i sin CSR-politik indgået pro
bono-samarbejder med en række humani­
tære organisationer, som modtager juridiske
ydelser fra firmaet – det gælder blandt andet
Reden International.
Det frivillige arbejde skal foregå i fritiden
– noget der ikke er meget af i Naaikas kalen­
der i disse år, hvor arbejdsdagene i snit sniger
sig op på omkring de ti timer.
- Der kan især være meget lange dage i
forbindelse med transaktionsbaseret arbejde,
men det er for en afgrænset periode. Så på
et tidspunkt vil jeg meget gerne gøre alvor
af det og arbejde frivilligt.
FAKTA OM NAAIKA HIMIDI
Uddannet jurist fra Københavns
Universitet i 2010. Fuldmægtig hos
Kromann Reumert.
Alder: 30 år
Bopæl: Vesterbro
Arbejdsplads: Kromann Reumert
Advokat: 2013
Fritid: Koncerter, byliv, fitness, rejser.

ADVOKATEN 08/13 15
TEMA: ÅRGANG 2013
At forudse det
uforudsigelige
Begreber som forudsigelighed og stabilitet spiller en
afgørende rolle i advokat Anja Deleurans hverdag –
både fagligt og privat.
TEKST: LENE ROSENMEIER
D
et var egentlig advokat­
fagets vide faglige græn­
ser, der lokkede, da Anja
Deleuran skulle vælge,
hvad hun ville være. Og
hun skulle da også kom­
me til at arbejde med vide grænser i mere
end en forstand. I dag er hun specialiseret
i at føre internationale compliance- og risk
managementspørgsmål sikkert i havn hos
Mærsk-koncernen.
- Vi analyserer på A.P. Møllergruppens
risici og tilpasser vores forsikringer derefter.
På den måde understøtter jeg den strategi,
virksomheden har lagt og hjælper den til at
balancere de kommercielle ønsker i forhold
til de juridiske udfordringer, der måtte være
rundt omkring i forskellige lande, forklarer
hun om jobbet.
Anja Deleurans job handler i høj grad om
at forudse det næsten uforudsigelige – en
opgave, der især kan være kompleks, når der
er udenlandsk lovgivning med inde i billedet.
- I Danmark har vi et lovgivningstungt
samfund, hvor vi er vant til, at vi ofte kan
forudse betydningen af en bestemt lovgiv­
ning. Det giver en høj grad af retssikkerhed.
Men når vi opererer i andre lande, kan det
være langt mere udfordrende, fordi der for
eksempel er uklar lovgivning eller mangel
på retspraksis. Det er så blandt andet mit
job at se, hvad det kommer til at betyde for
vores butik.
16 ADVOKATEN 08/13
STABILITET ER EN OVERSET TING
I forhold til privatlivet sætter Anja også pris
på en vis grad af forudsigelighed. Med to
små børn derhjemme er fleksibilitet i jobbet
afgørende for hende.
- Det er vigtigt for mig, at jeg har en god
mavefornemmelse, både når jeg er på arbejde
og når jeg er hjemme. Derfor møder jeg tid­
ligt og har mulighed for at gå tilsvarende
tidligt hjem og så eventuelt koble på syste­
merne derhjemme. Trods sin alder har Anja Deleuran alle­
rede været hos Mærsk i snart 15 år. Først var
hun otte år i det daværende Mærsk Air, og
siden er det blevet til syv år på Esplanaden
i København.
Det var ganske vist de vide grænser for,
hvad en advokat kan beskæftige sig med, der
appellerede til Anja Deleuran under studieog fuldmægtigtiden. Men hun kom også til
at værdsætte muligheden for at fordybe sig
i en enkeltdisciplin hos Mærsk.
- Jeg synes stabilitet er en lidt overset stør­
relse – folk er ofte på vej et nyt sted hen. Jeg
er selvfølgelig privilegeret af, at Mærsk er
en stor koncern, der giver gode muligheder
for at rykke rundt og prøve noget forskelligt.
Det er godt at være nysgerrig og fremadstræ­
bende, men jeg synes også, at vi skal huske
værdien af stabilitet og erfaring i enkelt­
discipliner, mener hun.
ANJA DELEURAN
Uddannet jurist fra Københavns Universitet
i 2005. Fuldmægtig hos A.P. Møller Mærsk.
Alder: 36 år
Arbejdsplads: A.P. Møller Mærsk Privat: Gift og har to børn på fire og
syv år
Fritid: Løber og spiller firmatennis. Har
netop gennemført en halvmaraton.
ADVOKATEN 08/13 17
LØSLADT OG GÆLDSAT
Dummebøder giver kafkask
situation for løsladte
Ny forskning støtter Advokatsamfundets argumenter for at ændre regler for betaling
af sagsomkostninger i straffesager. Den nuværende ordning medvirker til at fastholde
dømte i et kriminelt parallelsamfund.
TEKST: RIE DUUN
“JEG KAN HELLER IKKE FORSTÅ, da jeg røg i
spjældet, der siger de til mig ‘Sølver, du har
ret til en advokat. Har du ikke råd til en, så får
du beskikket en og bla, bla, bla.’ Men hvorfor
får jeg så en regning på 80.000? Så kan det
sgu da være lige meget. (...) hvordan kan man
så sende en regning for det bagefter? (...) som
jeg forstod det, så hvis du ikke har råd til en
advokat, så kan vi beskikke en til dig. Det
er det samme som at sige, at så får du en
alligevel, og så koster det dig ikke noget. Men
nej, nej. Du kommer til at betale nøjagtig det
samme, som hvis du havde haft råd.”
“… der har vi lige siddet og diskuteret,
hvad man egentlig betaler for, og det ved jeg
stadigvæk ikke den dag i dag, og det er min
tredje dom, ikke.”
Citaterne er fra retssociolog ph.d. Annette
Olesens afhandling ‘Løsladt og gældsat’,
som bygger på en lang række interviews
med 41 dømte i staffesager. Afhandlingen
dokumenterer, at det eksisterende regelsæt,
hvor dømte ofte løslades efter straf med en
gæld, der forekommer dem uoverskuelig og
ubetalelig, meget effektivt modarbejder sam­
fundets interesse i at sluse tidligere straffede
ind i et normalt og lovlydigt liv.
- Jo mere retskaffent den tidligere straf­
fede forsøger at leve, jo flere negative følger
af gælden vil han ofte opleve, siger Annette
Olesen.
Hendes afhandling belyser, at gælden på­
virker fire væsentlige kriminalpræventive
faktorer meget negativt. Det gælder arbejde,
uddannelse, permanent bolig og nye sociale
samt ressourcestærke relationer.
For eksempel er incitamentet til at skaffe
sig et arbejde og have en officiel indkomst
ikke stor, når man mange år frem i tiden alli­
gevel skal leve af et rådighedsbeløb svarende
til kontanthjælp, fordi Skat inddriver gælden
18 ADVOKATEN 08/13
til sagsomkostninger blandt andet gennem
lønindeholdelse. Det betyder, at den tidligere
straffede i praksis hverken kan eje bolig eller
aktiver af en vis økonomisk værdi, da der
kan gøres udlæg i aktiverne for at inddrive
gælden. Endelig giver flere af de interviewede
udtryk for, at de har svært ved at etablere nye,
nære relationer for eksempel til en kæreste,
fordi de ikke vil byde vedkommende de øko­
nomiske vilkår, de selv er underlagt.
DØMT UDE AF SAMFUNDET
Som gældsat og tidligere straffet betyder det
ifølge Annette Olesens forskning, at der kan
være visse fordele ved at leve i et kriminelt
parallelsamfund, hvor man ikke bruger
banken og ikke har en registreret indtægt
eller bolig, så besøg af Skat, politi og fogeden
begrænses. Derfor mener hun, at reglerne
om at pålægge sagsomkostninger i straffesa­
ger i realiteten kan fastholde straffede i en
kriminel løbebane. Desuden kan der være
nogle fordele ved at indgå i bandemiljøerne,
når man er gældsramt og løsladt.
- At være del af en gruppe eller rocker­
bande kan være en fordel, hvis man bli­
ver løsladt med en stor gæld, og derfor
ikke har interesse i at have en registreret
folkeregister­adresse eller et officielt job. De
månedlige bidrag fra klubkassen under af­
soningen kan dække forskellige uforudsete
udgifter, og klubhuset kan i en periode sikre
kost og logi. Derudover har banderne ofte et
stort netværk til potentielle arbejdsgivere,
der har en forståelse for, at man skal have
hele eller dele af lønnen udbetalt sort, for­
klarer hun.
Gælden indvirker derfor på flere måder
negativt på det resocialiserende arbejde
med de tidligere straffede, mener Annette
Olesen.
TO STRATEGIER FOR OVERLEVELSE
Mange førstegangsvaretægtsfængslede er
slet ikke klar over, at de senere bliver på­
lagt udgifterne til sagsomkostninger, hvis
de bliver dømt.
- 38 af de 41 dømte, som jeg har inter­
viewet, var i første omgang slet ikke bekendt
med, at de skulle betale for sagens omkost­
ninger, og det betyder ofte, at de får en
regning, som de ikke har haft mulighed for
at holde nede, fordi de ikke forstår spillets
regler, og ikke ved, hvor de kan spare, siger
Annette Olesen.
Men senere, når de dømmes anden og
tredje gang, har de indsatte lært at navigere,
og de finder deres egne strategier.
Annette Olesen har belyst to forskellige
GÆLDEN EFTERGIVES SJÆLDENT
Straffedes gæld til sagsomkostninger i
Danmark:
• I 2013 deler 60.000 skyldnere 113.349
fordringer på gennemsnitligt 17.892
kr.
• Restancer udgjorde i jan. 2013 2.028
mio. kr.
• Fra 2010-2012 er gælden steget fra
1.918 mio. kr. til 2.028 mio. kr.
• Fra 2010-2012 er inddrivelsen steget
fra 23 mio. kr. til 24 mio. kr.
• Fra jan. 2009 til maj 2013 har 172
personer fået eftergivet i alt 8,1 mio.
kr.
• I samme periode har 268 personer
fået gældssaneret knap 5.5 mio. kr.
Løsladt og Gældsat af ph.d. Annette
Olesen er udkommet på Jurist- og
Økonomforbundets forlag, 390 sider,
475 kr.
reaktionsmønstre hos de varetægtsfængs­
lede. Hun kalder dem ‘de spenderende’ og
‘de sparsommelige’. Begge handlemønstre
har uhensigtsmæssige konsekvenser set med
samfundets øjne.
De spenderende er typisk indsatte, som
er ligeglade med den gæld, de pådrager sig,
fordi de ikke anerkender den og ved, at de
aldrig vil komme til at betale den.
- De kan endda sommetider se det som en
slags hævn over samfundet at skabe så mange
udgifter for staten som muligt, velvidende at
de aldrig vil betale en krone af dem, fortæller
Annette Olesen.
- De er virkelig dyre for samfundet, og de
er slet ikke bevidste om, hvilke konsekvenser
det kan få for dem senere i livet, at de for
eksempel sjældent vil få mulighed for at eje
noget, siger Annette Olesen.
Den anden gruppe er de sparsommelige,
som sparer på deres straffesags udgifter, hvor
de kan. Det fører dem ind i en retssikkerheds­
mæssig gråzone.
- De sparsommelige er optaget af at på­
drage sig så lidt gæld som muligt, og de vil
derfor være tilbøjelige til at tilstå, undlade
at anke og til at afslå eller minimere den
advokatbistand, som de har ret til, vurderer
Annette Olesen.
GÆLD SOM OVERRASKELSE
Endnu et problem i den danske praksis er,
at de dømte ikke altid får oplyst, hvor meget
de skal betale. Omkostninger til forsvars­
advokaten oplyses, men det gør de øvrige
sagsomkostninger til eksterne tekniske un­
dersøgelser eller særlig ekspertbistand ikke
nødvendigvis. Derfor har de straffede ikke
mulighed for at gøre indsigelser mod kravet,
før fristen på 14 dage efter domsafsigelsen
er overskredet.
Det har Advokatsamfundets Strafferetsud­
valg også bemærket i sit forslag til ændringer
af reglerne, der blev fremlagt som en del af
en større rapport sidste år.
Rapportens hovedkonklusion er et forslag
om, at der generelt bør tages hensyn til den
dømtes reelle betalingsevne og formuefor­
hold, når der pålægges sagsomkostninger
– en praksis som man kender fra bødestraffe
ved færdselsforseelser.
Formanden for Advokatrådets Strafferets­
udvalg, Sysette Vinding Kruse, mener, at det
er en kafkask situation.
- Op til flere år efter domsafsigelsen kan
man risikere at få meddelelse om sagsom­
kostninger, der skal betales. På det tidspunkt
har man ingen kontakt med sin forsvarer
længere, og de færreste ved, at de kan ind­
bringe sagen for retten. Vil man endelig det,
bliver det sandsynligvis en anden dommer
end den, der kender sagen, som skal tage
stilling.
DUMMEBØDER
- De indsatte forstår det heller ikke. De omta­
ler sagsomkostningerne som dummebøder
fra staten, siger Annette Olesen.
Eftergivelse af gæld vedrørende sagsom­
kostninger er i Danmark en meget langsom
procedure, idet Skat generelt først overvejer
gældseftergivelse efter en periode på 5-10 år.
- En tidshorisont på 5-10 år er der ingen
af dem, jeg har interviewet, der kan over­
skue. Man er nødt til at være realistisk, se
på folks livsbetingelser og forstå, at de fleste,
der falder tilbage i ny kriminalitet, gør det
kort tid efter deres løsladelse. De første år er
de bare sårbare. Og så nytter det ikke, at vi
laver regler for eftergivelse, der har årelange
udsigter. Det er et spørgsmål om, hvor meget
uformel straf man ønsker at påføre menne­
sker, der gerne vil tilbage i samfundet. Skal
de straffes økonomisk i et år eller to år? Jeg
mener slet ikke, de bør straffes mere, siger
Annette Olesen.
INTERNATIONAL MÅBEN
Danmark er det eneste skandinaviske land,
der ikke tager hensyn til den straffedes
socio-økonomiske situation, når sagsom­
kostningerne regnes ud og pålægges, og
internationalt er fagfolk ofte målløse over,
at man i Danmark ikke kan se, at det er en
rigtig dårlig forretning for samfundet, siger
Annette Olesen.
Både i Sverige og Norge tager man hensyn
til den dømtes indtægt og andre forhold, når
regningen gøres op efter domsafsigelsen. Der­
for bliver mindre velstillede personer oftest
slet ikke pålagt at betale sagsomkostninger.
I Grønland skal den dømte også kun undta­
gelsesvis betale sagens omkostninger.
- Hvis jeg var justitsminister ville jeg
egentlig være lidt flov over det her problem,
som man mig bekendt håndterer mere ele­
gant i alle andre EU-lande. Derudover ville
jeg være bekymret for, om nogen en dag ville
efterprøve om pålæggelse af sagsomkostnin­
ger i straffesager i Danmark er i strid med
SYSETTE VINDING KRUSE
Advokat og partner hos Homann
Advokater, dr.jur. i 1984 med afhandlingen 'Erhvervslivets Kriminalitet'.
Medlem af Advokatrådet, formand for
Strafferetsudvalget.
ANNETTE OLESEN
Retssociolog, videnskabelig assistent
på Juridisk Institut, Syddansk
Universitet.
retten til retfærdig rettergang ved Menne­
skerettighedsdomstolen, når vi nu ikke har
en reel eftergivelsesmulighed herhjemme,
siger Annette Olesen.
Både Sysette Vinding Kruse og Annette
Olesen efterlyser flere økonomiske argumen­
ter til at lægge pres på politikerne.
- Som forskere har vi endnu ikke været
gode nok til at belyse, om det samfundsøko­
nomisk er en dårlig forretning at gældsætte
de mennesker, der gerne vil reintegreres og
være et aktiv for samfundet, men på grund
af gælden mister incitamentet til at arbejde
og uddanne sig. Dem, der bare vil ud at begå
mere kriminalitet, tæller jo i forvejen ikke
med i regnskabet, de bonner under alle om­
stændigheder kun ud på udgiftssiden, siger
Annette Olesen.
Der findes i dag ikke et samlet overblik
over de samfundsmæssige omkostninger ved
den gældsspiral, som tidligere straffede pla­
ceres i, og de konsekvenser det har for deres
livsvalg. I alt inddriver Politi og Skat gennem­
snitligt 20 procent af den samlede gæld, der
bliver pålagt som sagsomkostninger.
- Derfor er det også værd at bemærke, at
Advokatrådets forslag om at tage betalings­
evne med i betragtning, når man pålægger
omkostninger, ikke kommer til at koste
staten penge. Langt hovedparten af sagsom­
kostningerne inddrives aldrig, og den del,
der faktisk inddrives, kommer fra folk, som
kan og vil betale. De ville alligevel blive på­
lagt at betale sagsomkostninger, siger Sysette
Vinding Kruse.
Advokatrådets rapport førte allerede
for halvandet år siden til, at Rådets Straf­
feretsudvalg fik foretræde for Folketingets
Retsudvalg.
I indeværende år vil Folketinget nedsætte
et udvalg, som skal gennemgå problemerne
omkring pådømmelse af sagsomkostninger
med henblik på en revision af reglerne.
ADVOKATEN 08/13 19
SKAT
PÅ ANKLAGEBÆNKEN I EN
SKATTESAG
Er efterforskningen i skattesager så uafhængig, som den bør være? Og er borgerne
godt nok beskyttet, fra sagen opstår hos Skat, til den kommer for retten? Det er
blot et par af de spørgsmål, som Advokatrådets Skatteudvalg tager op i et nyt de­
batoplæg, Skat og Straf, hvor der er fokus på både problemstillinger og løsninger.
TEKST: HANNE HAUERSLEV
NIELS NIELSEN ER BEGEJSTRET FOR sin fir­
mabil, som ligger i den tunge vægtklasse.
Værdien af den fri bil skal selvangives, men
af grunde – som vi ikke kender – sker det
først, da Skat opdager problemet og træffer
en afgørelse.
Afgørelsen kan påklages inden for tre
måneder. Det bliver den ikke. I stedet betaler
Nielsen sin skat.
Men dermed er sagen ikke nødvendigvis
ude af verden.
I Skat går sagen nemlig videre til Ansvars­
afdelingen, der skal vurdere, om Nielsen
skal have en bøde. Det får han. Hvis skat­
teværdien af den fri bil er på mere end
250.000 kroner, eller hvis han nægter at
betale bøden, bliver sagen sendt videre til
anklagemyndigheden. Og så er det, at rets­
sikkerheden kan begynde at svigte, mener
Advokatrådets Skatteudvalg, der netop har
udgivet et debatoplæg, der peger på flere
20 ADVOKATEN 08/13
skattemæssige problemstillinger. Oplæg­
get har været halvandet år undervejs og
er udarbejdet af et underudvalg, der blev
nedsat efter en retssikkerhedskonference
om skat i 2011.
Skatteadvokat Martin Bekker Henrich­
sen fra Skatteadvokaterne beskæftiger
sig med skat og straf og har siddet med
i underudvalget. Han mener, at der kan
opstå et retssikkerhedsmæssigt problem,
når anklagemyndigheden overtager sagen
fra Skat. Anklagemyndigheden læner sig
nemlig meget ofte op ad Skats vurderinger,
mener han.
- Efter retsplejelovens regler er det alene
anklagemyndigheden, der kan efterforske
straffesager og rejse tiltale. Det ligger der en
stor retssikkerhed i. Men når Skat afleverer
en pakke med tiltalebegæring hos anklage­
myndigheden er hele sagen linet op med
bilag og skatteretlige vurderinger. Det kan
være meget kompliceret stof, og det betyder,
at anklagemyndigheden ofte ikke går ind i
en reel efterforskning på egen hånd, men
lægger Skats vurderinger til grund i sagen,
forklarer Martin Bekker Henrichsen.
NÅR ANKLAGEMYNDIGHEDEN BLIVER POSTKONTOR
Som forsvarer tager han som led i skat­
testraffesagen ofte kampen op med Skats
skatteretlige ansættelse og påpeger fejl og
mangler i ansættelserne. I den situation vil
anklagemyndighe­
den herefter oftest
MARTIN BEKKER
gå tilbage til Skat
HENRICHSEN
for at få Skats vur­
Advokat, medlem
dering.
af Advokatrådets
Skats stilling­
Skatteudvalg. Har
tagen til, om der
igennem mange år
er en sag eller om
arbejdet med skat
den skal ændres,
og straf. Partner hos
sendes herefter
Skatteadvokaterne.
retur til forsvareren. Og det er en proble­
matisk procedure, mener Martin Bekker
Henrichsen.
- Problemet er sådan set ikke selve vur­
deringen, men ofte ser det ud, som om an­
klagemyndigheden bliver postkontor mel­
lem Skat og den advokat, som er forsvarer.
Det betyder, at vi ikke får den uafhængige
efterforskning, som faktisk påhviler ankla­
gemyndigheden efter retsplejeloven. På den
måde får Skat en rolle, som lovgiver ikke
har forudsat. Og det er et retssikkerheds­
mæssigt problem, påpeger Martin Bekker
Henrichsen.
SKAT I VIDNESKRANKEN
Efter dansk ret må du ikke føre ekspertvid­
ner om, hvordan retstilstanden er.
Men det ligger lige for, når den medar­
bejder, der har haft hele sagsbehandlingen
hos Skat, afhøres under straffesagen, at
vidneforklaring ikke kun går på de fakti­
ske forhold, men også på de bagvedliggende
vurderinger. Dermed også Skats vurdering
af skattelovgivningen.
- Retten kender jo lovgivningen, og vid­
neførelse herom vil være i strid med de
grundlæggende retssikkerhedsprincipper.
Sker det alligevel, må retten – måske med
forsvarerens hjælp – bryde ind, siger Martin
Bekker Henrichsen.
forstår de ikke helt, hvad den går ud på,
men vil gerne signalere, at de vil være så
behjælpelige som muligt. Derfor skriver de
under, siger Martin Bekker Henrichsen, der
anbefaler at kontakte en advokat, inden der
bliver sat en underskrift på blanketten.
FORBUD MOD SELVINKRIMINERING
Udvalget, som står bag debatoplægget, peger
også på de retssikkerhedsmæssige proble­
mer i, at borgere ofte bliver præsenteret for
en fortrykt blanket, når de har første møde
i deres sag hos Skats Ansvarsafdeling.
Blanketten tilsidesætter borgerens be­
skyttelse efter retssikkerhedsloven, som
sikrer, at borgeren ikke inkriminerer sig
selv – altså hjælper myndigheden med at
forme sagen mod borgeren selv.
- Mange går faktisk til det første møde
uden advokat, fordi de tænker, at de ikke har
noget at skjule, og at det måske endda ville
virke mistænkeliggørende, hvis de havde
en advokat med. Så bliver de bedt om at
skrive under på blanketten. Situationen er
presset for dem på det tidspunkt og måske
EN SIGTETS RETTIGHEDER
Et andet punkt, der kan sættes spørgsmåls­
tegn ved, er, hvornår en skattesag bliver til
en straffesag?
- Forestil dig, at en medarbejder i Skat
helt fra starten af din sag – altså inden den
når til Skats Ansvarsafdeling – får det fokus,
at din sag godt kunne gå hen og udvikle sig
til en straffesag. Alligevel oplyses borgeren
først om, at han er sigtet og der er rejst en
straffesag, når der foreligger en endelig ad­
ministrativ afgørelse. I den situation burde
Skat på et meget tidligere tidspunkt have
meddelt borgeren, at der var en straffesag
i støbeskeen og at vedkommende måtte for­
vente en sigtelse – med de retssikkerheds­
mæssige rettigheder, der følger deraf, siger
Martin Bekker Henrichsen.
JuridiskbistandiSverige
HandlerDinellerDinklientsvirksomhedmedkunderiSverige,FinlandellerNorge?
Manglendebetalingfraenkundeeretproblem.Erdetenudenlandsk
kundekandetværerigtigsværtatinddrivepengene.Procedurernefor
incassovariererfralandtilland.Derforoplevermangedanske
virksomhederatdetnæstenerumuligtatfå inddrevetkraverneiudlandet.
Advokatfirmaettilbyderentids-ogpriseffektivsagsbehandlingaf
incassosagerialledenordiskelande.
Selvfølgeligtilbyderviogså andenformforjuridiskbistandiSverige.
HvisImanglereneffektivjuridisksamarbejdspartneriSverigeelleriøvrige
Norden,tilbydervi,atværeJerespartner.Kontaktosforetprisoverslag
ellerbesøggernevoreshjemmeside,www.fernvall.se.
Advokatfirman
FernvallAB
BOX17141
SE-20010MALMØ
TEL:+4640182040
INFO@FERNVALL.SE
WWW.FERNVALL.SE
ADVOKATEN 08/13 21
EVALUERING AF TILSYNSBESØG
Effektivt tilsyn i
behagelig tone
Tilsynet foregår i en behagelig tone og er samtidig effektivt. Det viser en ny
evaluering af tilsynsbesøg, som Advokatsamfundet har gennemført.
TEKST: HANNE HAUERSLEV
“JEG HAR VÆRET GENNEM TO tilsynsbesøg i
2010 og 2013, og begge gange er det foregået
i en god tone, hvor det har baseret sig på
dialog i stedet for løftede pegefingre. Når
jeg taler med kolleger, som ikke har oplevet
et tilsynsbesøg endnu, så har jeg gentagne
gange hørt denne myte eller skræk for, at
FAKTA OM TILSYN
Advokatrådet indførte i 2009 det
udkørende tilsyn med advokater og
advokatvirksomheder. Baggrunden for
ordningen er dels retsplejelovændringen
i 2008, der forudsatte et mere intensivt
tilsyn fra Advokatsamfundets side, og
Advokatsamfundets tilsynsforpligtelser
efter hvidvaskloven.
Advokatrådet har som målsætning at føre
tilsyn med 10 procent af advokatvirksomhederne og 10 procent af de virksomhedsansatte advokater hvert år. Det er
tilfældigt, hvem der udtages til tilsyn.
Under besøgene gennemgås blandt
andet dokumentation for obligatorisk
efteruddannelse, ansvarsforsikringspolice,
interne retningslinjer vedrørende interessekonflikter og hvidvask samt kontorets
indhentelse af ID-oplysninger i en række
sager omfattet af hvidvaskloven.
Læs rapporten om tilsynsbesøgene på
advokatsamfundet.dk under Advokat­
regulering / Tilsyn.
22 ADVOKATEN 08/13
repræsentanten fra Advokatsamfundet selv
går ind og finder fem sager …”
Sådan skriver en af deltagerne i Advo­
katsamfundets evaluering af det udkørende
tilsyn, hvor 40 tilfældigt udvalgte advokater
er adspurgt i en undersøgelse. Undersøgel­
sen er foretaget af et uafhængigt analyse­
firma og skal danne grundlag for eventuelle
justeringer af tilsynet.
Undersøgelsen giver et klart billede af,
at langt størstedelen er tilfredse med afvik­
lingen af tilsynsbesøget. Knap halvdelen er
tilfredse, godt 25 procent er meget tilfredse,
mens seks procent er meget utilfredse.
Utilfredshed koncentrerer sig primært
om den tid, der anvendes i forbindelse med
et tilsyn. Mens godt ti procent fandt tilsyns­
besøgene nyttige, mente godt 14 procent,
at de var tidsspilde. Omkring 63 procent
bruger da også tid på at forberede tilsyns­
besøget. Mere end 63 procent havde eksem­
pelvis gennemgået de interne procedurer.
Næsten 45 procent oplevede, at der var ting,
der skulle bringes i orden i forlængelse af
et besøg.
Mens holdningen til tidsforbrug såle­
des er noget spredt, er holdningen til, om
besøgene er henholdsvis anstrengte eller
afslappede noget mere ensrettet blandt de
adspurgte. Således mener knap 43 procent,
at møderne er afslappede og kun to procent,
at de er anstrengte.
Oplysninger om pris og opdrag samt de
skriftlige retningslinjer ved hvidvask ligger
øverst på listen over de ni mest relevante
emner, som bliver taget op under tilsynet.
Blandt virksomhedsadvokaterne var det den
obligatoriske efteruddannelse samt forsik­
ring og garanti, der var mest relevant.
Undersøgelsen viser også, at tilsyns­
besøgene skærper opmærksomheden på
reglerne blandt andet om pris og opdrag.
Mere end halvdelen tilkendegiver, at de har
fået mere opmærksomhed på det område,
mens 45 procent har fået opmærksomhed
på identitetsoplysninger i sager omfattet
af hvidvaskloven og knap 40 procent på en
opdatering af de skriftlige retningslinjer
vedrørende hvidvask.
FAKTA OM
UNDERSØGELSEN
49 advokater fordelt over hele landet har
besvaret spørgsmålene.
67 procent af besvarelserne kommer fra et
advokatfirma og 32 procent fra virksomhedsansatte advokater.
I 81,8 procent af firmaerne er der mellem
en til tre ansatte. I 18,2 procent mellem 2
og 20 ansatte.
Undersøgelsen er støttet af Dreyers Fond.
+m
om
s
B:
ADVOKATEN 08/13 23
KORT OM KLOVNENE
Danske Hospitalsklovnes
primære formål er at sprede
glæde blandt børn på danske hospitaler. Med humor,
fantasi og nærvær gør
hospitalsklovnene barnets
ophold på hospitalet mere
overskueligt og øge barnets
selvværd og styrke til at
håndtere situationen bedre.
Hver uge sender foreningen
mere end tyve hospitalsklovne ud på hospitalsbesøg
i hele Danmark. Foreningen
har et mål om at uddanne
yderligere 18 hospitalsklovne
de kommende tre år, for at
kunne nå ud til flere af de
børn, der har det største
behov.
Foreningen er helt afhængig
af donationer fra privatpersoner, fonde og sponsorer.
Læs mere på danskehospitalsklovne.dk, hvor der også
er mulighed for at støtte
projektet.
24 ADVOKATEN 08/13
DET BRÆNDER JEG FOR
HOSPITALSKLOVNENE
ER EN HJERTESAG
Da advokat Benjamin Lundström kom i kontakt med Danske Hospitalsklovne for tre
år siden, var det kærlighed ved første blik. Han faldt for en trængt forening, hvis
arbejde gør en stor forskel for de børn, der bliver indlagt på de danske hospitaler.
TEKST: HANNE HAUERSLEV
Hospitalsklovnen bruger humor til at finde
ind til det raske hos selv alvorligt syge børn.
Det her med at bruge kreativitet i en alvor­
lig sammenhæng faldt jeg fuldstændig for,
da jeg første gang fik kontakt med Danske
Hospitalsklovne. Jeg vidste med det samme,
at her kunne jeg gøre en kæmpe forskel ved
at bidrage med det, jeg er god til på det for­
retningsmæssige og juridiske område.
Stort set alle danske hospitaler med børneafdelinger bruger hospitalsklovne for
at hjælpe barnet, som kan være i en meget
svær situation. Det har måske mange smer­
ter, forældrene er kede af det, og lægerne
skal gøre deres arbejde. I den situation er
der meget lidt plads til at lege, selvom det
skal der være plads til – også for et døende
barn. Her hjælper hospitalsklovnen ved at
være den ven, der når ind til det legende
barn og måske også hjælper til at turde få
en indsprøjtning eller klare en smerte.
Nogle steder i verdenen er hospitalsklovn
noget, du uddanner dig til på universitetet. Det gælder for eksempel på University
of Haifa i Israel. Der bliver også forsket i
betydningen af at bruge hospitalsklovne
på hospitaler, og undersøgelser viser, at
det for eksempel kan give et mindre brug
af beroligende medicin i forbindelse med
behandling af børn, ligesom humoren kan
udløse stoffer i hjernen, som bidrager til at
styrke immunforsvaret. Men det er nu ikke
den videnskabelige dokumentation, der er
afgørende for mit engagement. Helt basalt
tror jeg på, at du bliver glad i låget af at have
en ven i nøden, som vil dig det godt.
FOTO: CAMILLA SCHIØLER
Jeg bruger faktisk en hel del timer på projektet. Først og fremmest har jeg hjulpet
med at professionalisere bestyrelsen, og i
den forbindelse bad foreningen mig om at
indtræde som formand. Det sagde jeg ja til
for fire år siden. Det har været en kæmpe ud­
fordring at vækste en sag, som ingen kendte.
Men jeg har trukket på erfaringen med at
strukturere virksomheder, ligesom jeg har
brugt den samme kreative energi, som jeg
arbejder med ved konflikthåndtering, som
er et andet af mine store engagementer. Me­
diation rummer også den alternative måde
at gå til tingene på og appellerer til min
retfærdighedssans.
til fordel for sagen, fordi de bare vil have,
at andre skal have den samme hjælp, som
de selv fik. Den taknemlighed vi oplever fra
dem, er en del af det, der driver mit engage­
ment også i hårde tider.
Da arbejdet med Danske Hospitalsklovne
er pro bono, skal det være sjovt. I bestyrel­
sen var vi enige om, at det ikke blot skulle
være et ekstra job, som vi havde sideløbende
med vores lønarbejde. Det skulle være et
sted, hvor vi kunne slippe legebarnet fri. Det
sker jo meget let i selskab med klovnene. De
er fantastiske at være sammen med, og er
vi til en alvorlig konference, kan du være
sikker på, at en pludselig må rejse sig op for
at markere sin holdning på en uventet måde.
Blandt de her mennesker er der en boblen
af livslyst og et ekstremt nærvær, som er
meget smittende.
Det egoistiske i det er jo behovet for at gøre
en forskel. Det betyder meget for mig. Og
jeg synes, at man skal gribe chancen, når
man har kompetencerne og ressourcerne til
at hjælpe andre. Jeg sætter også selv pris på
andre mennesker, der har en hjertesag. Lige
nu skal jeg for eksempel til at ansætte en
advokat, og her kan jeg da ikke undlade at se
på, om der er nogen, der brænder for en sag.
Selvfølgelig kan det også i nogle perioder
være op ad bakke med at få donationer,
og det har i en periode betydet, at vi måtte
skære ned. Men så oplever jeg, at en seksårig
dreng tømmer sparegrisen for at donere
lommepengene, og at mor og datter bruger
al fritid på at knytte armbånd, som sælges
Det giver mig god energi, og jeg er altid
glad, når jeg har været sammen med de
her mennesker. Jeg kan jo se, at de gør en
kæmpe forskel på hospitalerne, og derfor er
det også fantastisk, at vi på to år har opnået
en vækst på 100 procent, og nu er ude hos
dobbelt så mange børn. Med professionali­
seringen af foreningen er grundlaget lagt
for en fortsat forsvarlig vækst.
BENJAMIN LUNDSTRÖM
Advokat, partner hos SIRIUS Advokater. Bestyrelsesformand for Danske
Hospitalsklovne. Han er specialist
i ansættelsesret og strukturering
af virksomheder og er desuden en
erfaren mediator og retsmægler. Formand for Danske Mediatoradvokater
og Mediationsinstituttet og sidder i
Danske Advokaters repræsentantskab.
ADVOKATEN 08/13 25
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
MEDIERNES PÅVIRKNING PÅ LOV
Lovgivning betyder meget. Det gælder både for advokater og alle andre borgere.
Jeg tillader mig dog at antage, at advokater er lidt mere paragrafinteresserede
end gennemsnittet. Nogle ville sågar kalde jer for paragrafryttere, og I ville mu­
ligvis tage det som et kompliment.
DERFOR VIL JEG fortælle lidt
om, hvordan paragrafferne
bliver til. Som I ved, har vi po­
litikere en finger med i spillet.
Mange snakker også om, at
embedsværket spiller en rolle,
om end tyngden af deres ind­
flydelse diskuteres i ny og næ.
Jeg kan dog forsikre jer om, at
de som minimum skriver selve
paragrafferne, så det ikke er
halvstuderede, ikke-jurister
som undertegnede, der skrib­
ler løs på kancelliets hellige
skrifter. Bare rolig! Det lader
AF JEPPE MIKKELSEN (RV),
vi juristerne trygt om.
MEDLEM AF FOLKETINGETS
Men det er nu hverken den
R E T S U D VA L G
lovgivende eller udøvende
magts påvirkning på loven,
jeg vil fortælle om. I stedet vil
jeg rette fokus mod den fjerde
statsmagt – nem­
lig medier ne.
Det kræver sin minister og
Hvordan påvirker
de vores daglige
tøris i maven at ignorere et
arbejde og i sidste
politisk emne, som medierne ende lovgivnin­
gen?
Vi politikere og
massivt sætter fokus på.
medierne lever jo
på mange måder
i et umage parforhold. Der er
tale om en gensidig afhængig­
hed. Vi kan godt lide profile­
ring, og de kan godt lide kilder
til deres historier. Derfor lever
vi pænt og respektabelt med
hinanden, selvom pressen jo
også har til rolle at være vagt­
hund, hvis opgave det er at bide
26 ADVOKATEN 08/13
os med tilpas styrke i haserne.
De fylder utrolig meget i vores
dagligdag og har sågar konto­
rer dør om dør med os. Det ser
man mig bekendt ikke noget
andet sted i verden.
Men måske er det egentlig
meget passende, at de har
hjemme sammen med den lov­
givende magt, for man kan med
rette kalde medierne for den
fjerde statsmagt. De påvirker
lovgivningsarbejdet enormt –
og det først og fremmest ved
at være dagsordensættende.
For mediernes dagsorden har
det skræmmende tit med at
blive politikernes. Det kræver
sin minister og tøris i maven at
ignorere et politisk emne, som
medierne massivt sætter fokus
på. Derfor er det som politiker
eller organisation også et magt­
fuldt redskab til at fremhæve
egne synspunkter. Men til tider
kan det også ødelægge mulig­
hederne for videre forhandling.
For så snart sager bringes op
i pressen, har vi politikere en
tendens til at kravle op på hver
vores piedestal – godt hjulpet
på vej af mediernes hungren ef­
ter konflikt. Og derfra kan der
nemt være langt ned til logik
og fornuftige kompromiser.
Det kan kun roses, når pres­
sen samfundskritisk sætter fo­
kus på områder, som negligeres
af politikerne. Men til tider
kan pressen også være med
til at skabe ‘hovsa-lovgivning’,
uden det dog direkte er deres
skyld. Det kan ske ved, at man
blæser sager op i urealistisk
grad, hvorefter vi politikere
fristes til at lovgive hurtigt
for at fremstå handlekraftige.
Den famøse ‘Knivlov’ var et
ganske godt eksempel på, at
politikerne hovedløst løb med
på pressens dagsorden.
‘Hovsa-lovgivning’ kan også
opstå, fordi medierne fanger en
politiker på et forkert ben. Man
kommer til at sige noget, som
ikke er så heldigt – ofte fordi
mediebilledet i dag er så hyper­
aktuelt, at vi har utrolig korte
deadlines til at udtale os om
utrolig komplicerede emner.
Ved mindre fisk i den politiske
andedam (som undertegnede
f.eks.) er skaden ikke så stor.
Jeg kan relativt nemt gå ud og
trække i land igen. Men ved
større fisk ser det anderledes
ud. Her har en skæv udtalelse
pludselig meget stor vægt.
Pressen har med andre ord
enorm magt – på godt og ondt.
Da jeg engang holdt oplæg
sammen med en kommentator,
konstaterede han, at han nok
havde mere magt end mig. Jeg
tror på nogle måder, han har
ret. Og lad os krydse fingre for,
at han bruger den i demokrati­
ets tjeneste. Så vil jeg arbejde
på at gøre det samme.
Udviklet til at opfylde
advokatbranchens behov
Økonomi, sagsstyring og kommunikation samlet online
Navokat Online – en teknologisk frontløber på markedet
Udviklet af Abakion
> Mobile løsninger: Tidsregistrering via iPhone og Windows Mobile
> Fjernadgang via internet til alle lokationer (hosting, Azure)
Dynamics NAV konsulenthus og
Microsoft Guldpartner siden år 2000.
> Office365: Office pakke, Lync Online m.m. til kommunikation
> Kan udvides i takt med virksomhedens vækst
Vi har særlig fokus på advokatløsninger og
> Fast driftspris pr. bruger/måned
> Udviklet til økonomisystemet Microsoft Dynamics NAV
nyeste teknologier.
vores 50 medarbejdere leverer løsninger i
www.abakion.dk
Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på 7023 2317
eller jot@abakion.com
ADVOKATEN 08/13 27
E UX RX O
OXLX IXTX IX K
X XPXÆXI XS XKX RAEF TX S
X XP
XX
X X X XA
X FX T H O M A S
ELHOLM
SAMARBEJDET OM STRAFFERETTEN
BULDRER FREM
EU har de seneste 10 til 15 år vedtaget en lang række retsakter, som dels skal tilnærme
de strafferetlige regler i EU-landene, dels skal gøre det lettere for landene at retsforfølge
kriminalitet. Det gælder især kriminalitet, hvor der er en eller anden form for grænse­
overskridende element. Også den mistænkte eller tiltaltes rettigheder har været i fokus
i EU. Men først inden for de sidste par år er det lykkedes EU at få vedtaget nogle regler,
som skal sikre eller forbedre retssikkerheden for mistænkte og tiltalte i straffesager.
ANHOLDELSE ER ET AF DE OMRÅDER, som i høj grad er præget af
balancen mellem på den ene side myndighedernes behov for effektiv
retsforfølgning og på den anden side borgernes krav på retssikkerhed.
Det gælder især i EU-sammenhæng, fordi anholdelse i straffesager
af tværnational karakter ofte vil være ensbetydende med enten tilba­
geholdelse i et fremmed land eller første skridt på vej mod udlevering
til et fremmed land.
Alt andet lige er dette mere byrdefuldt for borgeren end anholdelse
og varetægtsfængsling i hjemlandet. Det skyldes en lang række fak­
torer, som vanskeliggøres for en mistænkt eller tiltalt i et fremmed
land, herunder sprogbarrierer, afstand til familie og venner, juridisk
assistance og muligheden for at forsvare sig på tilfredsstillende måde
i et fremmed retssystem.
SCHENGENSAMARBEJDET
Et af de retsområder, hvor EU har medført en markant udvikling i
de senere år inden for grænsekontrol, kriminalitetsbekæmpelse og
retsforfølgning, er Schengensamarbejdet.
Schengenreglerne stammer oprindelig fra en aftale mellem en
række EU-lande fra 1985. Det blev senere til Schengenkonventionen
fra 1990. Over årene er reglerne udvidet og blevet integreret i EU’s
traktatgrundlag. Det fremgår af en protokol til Lissabon-Traktaten.
Danmark har siden Maastricht-Traktaten haft et forbehold over for det
strafferetlige EU-samarbejde, men har alligevel taget del i Schengensamarbejdet. Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet sker på lidt
andre vilkår end for de øvrige Schengenlande. Danmark kan vælge –
inden for et halvt år efter, at EU har truffet foranstaltninger vedrørende
Schengen – at tilslutte sig de pågældende foranstaltninger. Og det har
vi i vidt omfang gjort.
Schengensamarbejdet har haft en vis betydning for politiets arbejde
28 ADVOKATEN 08/13
i Schengenlandene. Ifølge Schengenreglerne kan politiet i et Schen­
genland overskride grænsen til et andet Schengenland i to situationer.
For det første kan politiet overskride landegrænser, når det sker for
at observere eller skygge en person. For det andet hvis det sker med
henblik på at forfølge en mistænkt person, såkaldt hot pursuit.
Der er dog som udgangspunkt knyttet visse betingelser til disse befø­
jelser, selvom ikke alle lande forlanger disse betingelser opfyldt. For ek­
sempel kræver en observation på tværs af grænsen som udgangspunkt
en tilladelse fra det andet land og kan kun i nødstilfælde ske uden en
sådan. For så vidt angår egentlig forfølgelse over landegrænser kræves
blandt andet, at den forfulgte er mistænkt for alvorlige forbrydelser
som mord, bortførelse, gidseltagning, narkohandel eller lignende. Det
er dog heller ikke et krav, som alle
lande holder fast i.
THOMAS ELHOLM
Schengenlandene har således
Professor i strafferet ved
indrettet sig lidt forskelligt med hen­
Syddansk Universitet. Han
syn til, hvor vidtgående beføjelser,
forsker og underviser bredt
de har overgivet til fremmed politi.
i strafferetlige emner,
Danmark har – sammenlignet med
herunder især forholdet
visse andre Schengenlande – været
mellem dansk strafferet og
relativt tilbageholdende med at
EU-ret. Han er formand for
overlade kompetence. Danmark og
Dansk Selskab for internaSverige har således aftalt, at svensk
tional strafferet og EU-ret,
politis mulighed for at fortsætte
hovedredaktør for Nordisk
en forfølgelse ind på dansk terri­
Tidsskrift for Kriminalvitorium er begrænset til 25 km fra
denskab og medlem af
Øresundsforbindelsens afslutning.
Politiklagerådet. Han har i
en årrække været medlem
Omvendt gælder der ikke en tilsva­
af Advokatrådets Strafrende begrænsning for dansk politis
feretsudvalg.
forfølgelse af personer fra Øresunds­
forbindelsen ind på svensk territorium. Også i
Der sker meget på EU-området i disse år vedrørende
forhold til Tyskland har Danmark fået fastsat
en geografisk begrænsning for grænseoverskri­
kriminalitetsbekæmpelse. Det er lykkedes EU at
dende forfølgelse. Tysk politi vil derfor kun
kunne fortsætte en forfølgelse op til 25 km ind
vedtage mange retsregler, som skal tilnærme strafi Danmark.
Svensk og tysk politi kan medbringe deres
felovgivningen i medlemslandene og gøre det lettere
tjenestevåben under forfølgelse i Danmark, men
som udgangspunkt kræves dog samtykke fra de
for myndighederne at retsforfølge forbrydelser på
danske myndigheder, og politiet må alene bruge
våbnene i nødværge. For så vidt gælder pågribelse
tværs af grænser.
og anholdelse af mistænkte personer er kompe­
tencen meget begrænset eller ikke-eksisterende.
Svensk politi kan alene pågribe personer inden for Øresundsforbindel­
er ikke indgået inden for det politimæssige samarbejde i EU. Det er
sens område, mens tysk politi slet ikke må pågribe personer på dansk
oprindelig en særlig aftale, som disse lande har indgået. Danmark er
grund. Hvis der skal ske pågribelse og anholdelse, skal de pågældende
ikke bundet af reglerne.
politifolk således kontakte dansk politi. Anholdelse skal foretages af
Hovedformålet med konventionen er at lette udveksling af dnadansk politi.
data, fingeraftryk og registrering af køretøjer mellem landene, men
Andre Schengenlande er mindre restriktive med at overlade kom­
den indeholder også andre elementer vedrørende blandt andet ter­
petence til fremmed politi. Politiet i Belgien, Frankrig, Luxembourg og
rorbekæmpelse. Konventionen indeholder tillige visse regler, som er
Nederlandene har ret til at forfølge mistænkte ind på tysk territorium
interessante i forbindelse med grænseoverskridende politisamarbejde.
uden nogen form for tidsmæssig eller geografisk begrænsning. Politiet
Det gælder for eksempel regler om de såkaldte ‘sky marshals’, altså
fra disse lande har også ret til at standse mistænkte i Tyskland, indtil
bevæbnede vagter om bord på fly, og regler om fælles efterforsknings­
tysk politi når frem. Dansk politi kan desuden pågribe og anholde
hold eller om politiets forfølgelse af personer på tværs af grænserne.
personer i for eksempel Tyskland.
Artikel 24 indeholder for eksempel en regel om, at et medlemsland
i forbindelse med fælles efterforskningshold kan overføre retten til at
anvende magt på sit territorium til et fremmed lands politi. Det skal
PRÜMKONVENTIONEN
Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene
dog ske under overvågning af hjemlandets politi og efter hjemlandets
og Østrig indgik i 2005 en aftale om et udvidet politisamarbejde. Det
retsregler. Der er også regler om, at den ledende politiofficer i en fæl­
blev til en konvention opkaldt efter den tyske by Prüm. Konventionen
les aktion kan give fremmed politi tilladelse til at bruge skydevåben
ADVOKATEN 08/13 29

E U R O PÆ I S K R E T S P O L I T I K
på det fremmede lands territorium. Reglerne går således et skridt
videre med hensyn til at give fremmed politi beføjelser på fremmed
territorium. Men en egentlig og selvstændig kompetence – uafhængig
af hjemlandets myndigheder – til pågribelse og anholdelse af personen
lægger konventionen ikke op til.
EUROPOL, EUROJUST OG DE ANDRE
EU har efterhånden fået opbygget en organisation, som har en del for­
skellige institutioner, der beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelse
og retsforfølgelse. Europol, der har sæde i Haag, står i disse måneder
over for en omstrukturering og udvidelse i sin opgaveportofolio, men
et egentligt politi med kompetence til at pågribe og anholde mistænkte
er ikke inde i billedet. Europol vil fortsat i vidt omfang være et infor­
mationskontor, som indsamler, analyserer og udveksler oplysninger,
der bruges i kriminalitetsbekæmpelsen. En vis koordinerende indsats
vedrørende transnationale efterforskninger har de dog, og den kom­
petence udvides. Europolansatte skal i fremtiden indgå i flere fælles
efterforskningshold, men det fremgår af de nye (foreslåede) regler, at
Europol ikke skal kunne anvende tvangsmidler.
Eurojust, der også har sæde i Haag, er anklagemyndighedens
samarbejdsorganisation i EU. Eurojust hjælper med at koordinere og
løse juridiske problemer i forbindelse med en række straffesager, der
rummer tværnationale elementer. Eurojusts opgave er således mere
w
Sælg konkursboaktiver på netauktion.
– vi står for hele salgsprocessen.
“ Vi har
solgt aktiver
for over
kr. 30 mio.
”
Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | info@konkurser.dk
30 ADVOKATEN 08/13
operationel end Europols rolle (hidtil), men heller ikke Eurojust kan
pågribe og anholde personer.
Endelig er der OLAF, som er Kommissionens kontor for bekæm­
pelse af svig med EU’s finansielle midler, det vil sige svig med enten
EU’s indtægter (blandt andet told) eller EU’s udgifter (eksempelvis
landbrugsstøtte). Enheden, der holder til i Bruxelles, efterforsker svig
i EU-institutioner, men også svig med EU’s indtægter og udgifter i
EU-landene, den indsamler oplysninger og afhører personer, men i
medlemslandene kan enheden ikke frit agere uafhængigt af nationale
myndigheder, og den kan ikke foretage pågribelser og anholdelser.
Danmark har tilsluttet sig EU-rammeafgørelsen om fælles efter­
forskningshold fra 2002, og med implementeringen af reglerne er
det blevet muligt for udenlandsk politi at operere i Danmark. Det
sker dog under ledelse af dansk politi. Tysk eller engelsk politi vil
i forbindelse med disse fælles efterforskningshold kunne anvende
magt, herunder anholdelse. Men til forskel fra Schengenreglerne,
der giver politiet lov til selv at krydse grænserne, skal der altså
foreligge en aftale om fælles efterforskningshold. Og operationerne,
herunder anholdelse, sker under dansk politis ledelse. Det uden­
landske politi har altså ingen selvstændig beføjelse.
I øvrigt pusler EU med oprettelse af en særlig EU-anklagemyndig­
hed, som i første omgang alene skal tage sig af EU-svig. Muligheden
for oprettelse af en sådan myndighed er forudset i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 84. Det er
foreslået, at anklagemyndigheden skal kunne fremsætte begæring
ved national retsinstans om anholdelse i medfør af national ret.
LANDENE VÆRNER OM DERES SUVERÆNITET
Der sker meget på EU-området i disse år vedrørende kriminalitetsbe­
kæmpelse. Det er lykkedes EU at vedtage mange retsregler, som skal
tilnærme straffelovgivningen i medlemslandene og gøre det lettere
for myndighederne at retsforfølge forbrydelser på tværs af grænser. En
del af disse regler berører noget af kernen i den statslige suverænitet.
Det gælder for eksempel den europæiske arrestordre, som har
gjort det muligt at få udleveret personer lettere og hurtigere mel­
lem landene, herunder landenes egne statsborgere. Det opfattes
som lidt af en milepæl i EU-samarbejdet. Det er imidlertid værd
at bemærke, at landene fortsat er tilbageholdende med at afgive
suverænitet på specielt ét område, nemlig når det glæder fremmed
politis beføjelser på eget territorium.
Det ses for eksempel tydeligt i EU’s traktatgrundlag. Efter TEUF
artiklerne 82 og 83 kan EU ved flertalsafgørelser vedtage regler
om strafferet og straffeproces, men regler om operativt politiar­
bejde kræver enstemmighed jævnfør artikel 87. Det ses også af gen­
nemgangen ovenfor, at landene er tilbageholdende med at afgive
suverænitet for så vidt angår fremmed politis beføjelser, herunder
pågribelse og anholdelse af personer. Men der er ingen tvivl om, at
der i løbet af en årrække vil blive givet øget kompetence for politiet
i EU-landene til at operere tværnationalt, herunder måske med en
selvstændig anholdelseskompetence for fremmed politi eller for
en EU-institution.
Design: Christian Hvidt
VIL DU
ANNONCERE
I ADVOKATEN?
Fik du ikke
Advokaten?
Hvis du ikke modtager Ad­
vo­katen, eller du mod­tager
bladet for sent, så ring til
Advokatsamfundet på 33
96 97 76, eller send en mail
til Vibeke Sejer Mølbæk på
vsm@advokatsamfundet.
dk.
Annoncer kan tegnes hos:
FrontMedia
res 800
Besøg vo ing
ill
st
store ud
Høgevej 5D
m²
3400 Hillerød,
telefon 48 22 44 50
ELEGANT DESIGN I SÆRKLASSE
SM 76 og SM 03 / SM 900 er eneste komplette erhvervs- og
privatmøbelserie, som dækker ethvert møbelbehov, forarbejdet i en udsøgt høj kvalitet med mulighed for særmål.
Advokatens næste
udgivel­sesdato er 13. - 16.
november 2013. Aftalen
med distributøren er, at
du skal modtage bladet
senest
dagen efter
udgivelsesdatoen.
UDGI
Zandra Pihl
advokaten@frontmedia.dk
Klik ind på vores website eller besøg vores store udstilling.
www.frontmedia.dk
Søborg Møbler, Gladsaxevej 400, 2860 Søborg
Telefon 39 69 42 22, www.soeborg-moebler.dk
Åbningstider: mandag-torsdag 9.30-16.30, fredag 9.30-15.00
Vet A
F ADV
O
KAtS
AmFU
NDet
NR. 0
7 · Se
pt
Anne Birg
itte Gam
meljord
og de stra
om hvid
mmere
vask
regler,
som er
på vej.
Ny uNd
advoka
iNterN ter På deN
atioNal
e sceNe
ersøgels
e fra advo
katsamf
uNd
et af hør
iNgsfris
ter geNN
em ti år
viser kort
e frister
Den nye Pocket Memo
Diktering på et helt nyt niveau
• Banebrydende ny 3D mikrofon teknologi for optimal lydkvalitet
• Letvægtsdesign i rustfrit stål med 4-positions skydetast
• Kombiner med SpeechExec Pro software for effektiv datamanagement
• Farveskærm og docking station
• Mulighed for håndfri betjening
• Windows 7 & 8 kompatibel
Kontakt Sanne Sahlberg for yderligere information.
Scan QR-koden (vCard)
Eller via e-mail: sanne.sahlberg@maxmanus.com
Eller ring på tlf.: 70 10 55 10 (tast 1)
Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - E-mail: sales@maxmanus.com - www.maxmanus.dk
ADVOKATEN 08/13 31
fra 2009
embe
R 201
3
TEMA: ANHOLDELSE
Pludselig død ved fastholdelse
Hvis et menneske dør under anholdelse eller i myndighedernes varetægt, skal
omstændighederne undersøges nøje. Advokater vil ofte blive involveret i disse
sager enten som repræsentant for familien til den afdøde eller for de personer,
som foretog fastholdelsen. Få det lægefaglige indblik i de ofte meget komplekse
årsager til dødsfaldet.
A F P E T E R M YG I N D L E T H , V I C E S T A T S O B D U C E N T, R E T S M E D I C I N S K I N S T I T U T, S D U
STATEN HAR ET MAGTMONOPOL, og det må sikres, at der ikke sker
misbrug, når der sker dødsfald under anholdelse eller i myndighe­
dernes varetægt. En grundig undersøgelse vil også kunne forebygge
urigtige beskyldninger og rygtedannelser.
Når sundhedslovens § 179 foreskriver, at der ved dødsfald i Kri­
minalforsorgens institutioner skal afholdes retslægeligt ligsyn, er
det netop for at sikre disse hensyn.
Inden for den sidste snes år har der været flere tilfælde af plud­
selig død i forbindelse med fastholdelse. Det drejer sig typisk om en
ung mand, som udviser en voldsomt aggressiv adfærd. Han bliver
lagt ned på maven med håndjern på ryggen og benene fikseret,
hvorefter der pludselig indtræder hjertestop. Disse voldsomme og
tragiske begivenheder har naturligt nok tiltrukket sig stor opmærk­
somhed og givet anledning til en del debat, som desværre ikke er
foregået på et tilstrækkelig oplyst grundlag.
Emnet har inden for de seneste år været behandlet i flere væ­
sentlige udgivelser. American College of Emergency Physicians har
samlet en arbejdsgruppe på 19 ledende forskere, som i 2009 udgav en
hvidbog, den svenske professor, Ingemar Thiblin, har i 2011 skrevet
en rapport til Polishögskolan og Kriminalforsorgen i Danmark har i
år udgivet en rapport med et lægeligt notat forfattet af en professor
fra Bispebjerg Hospital og to overlæger fra Rigshospitalet.
Advokater vil ofte blive involveret i disse sager enten som re­
præsentant for familien til den afdøde eller for de personer, som
foretog fastholdelsen.
Det følgende er en kort beskrivelse af den nuværende viden in­
den for dette vanskelige område, som også blandt læger har givet
anledning til en polariseret debat.
MANGE AF DØDSFALDENE ER ENS
Dødsmekanismen er omdiskuteret og kompleks. I mange af de til­
fælde, som er beskrevet i den internationale faglitteratur, lå den
omkomne på maven med håndjern på ryggen og benene fikseret
under de sammenlænkede håndled – såkaldt fikseret benlås. Det
32 ADVOKATEN 08/13
er en smertefuld, torturlignende tvangsfikseringsmetode, som hel­
digvis er forbudt i Danmark.
Mange af de personer, som dør under tvangsfiksering, er desuden
i en tilstand af voldsom hyperaktivitet, såkaldt excited delirium. Den
amerikanske arbejdsgruppe foreslog at samle disse dødsfald under
en syndrom-diagnose: ‘excited delirium syndrome’ (EDS). Et syndrom
er defineret ud fra symptomer, fund og epidemiologi, fordi der ikke
er kendte, definerende anatomiske eller fysiologiske karakteristika.
Efter min mening ville en mere neutral syndrombetegnelse som
‘pludselig død ved fastholdelse’ være at foretrække.
Mange af disse dødsfald er så ens, at man skulle tro, at de var
kalkeret efter hinanden. I det klassiske tilfælde er der tale om en
hyperaktiv og råbende ung mand, som kan være påvirket af cen­
tralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain) eller sindslidende.
Man kan ikke kommunikere med den pågældende, som udviser
‘overmenneskelig’ styrke, immunitet mod smerte, aggression mod
skinnende objekter som glas og spejle, er helt eller delvis nøgen
og barfodet og fremtræder varm og svedende med høj puls. Den
pågældende bliver fastholdt og typisk lagt på maven med hænderne
i håndjern på ryggen. Nogle får hjertestop, i reglen efter at de i en
periode har været mere rolige.
Genoplivningsforsøg er som re­
PETER MYGIND LETH
gel uden effekt. De, som bliver
Speciallæge i retsmedicin og
genoplivet, får ofte hjerneskade,
i klinisk patologi 1993. Ph.d.
og mange udvikler skeletmu­
fra Aarhus Universitet 1998.
skelpåvirkning med nyresvigt
Vicestatsobducent ved Retsme(rhabdomyolyse).
dicinsk Institut, Aarhus UniverSTRESS OG KOKAIN
Årsagen til disse dødsfald er
ukendt og formodentlig kom­
pleks. Sammenpresning af
brystkassen (compressio thoracis)
kan medføre kvælningsdøden,
sitet 2000 – 2004 og derefter
ved Retsmedicinsk Institut,
Syddansk Universitet. Ad hoc
sagkyndig for Retslægerådet
siden 2007. Hovedkursusleder
for speciallægeuddannelsen i
retsmedicin siden 2009.
og man må derfor under ingen omstændigheder sidde oven på den
tvangsfikserede person.
Det har været diskuteret livligt blandt læger, om benlås og lig­
nende stillinger i sig selv vil kunne hæmme vejrtrækningen i en
sådan grad, at det kan medføre kvælning (positionel asfyxi). Forsøg
med frivillige forsøgspersoner, som efter udmattende træning er
blevet anbragt i denne og andre lignende stillinger, har ikke påvist
en nedsat iltning af blodet i forhold til en kontrolgruppe, men det
må påpeges, at det kan være svært ved forsøg at reproducere den
virkelige og ofte meget voldsomme situation.
Stresspåvirkning af hjertemuskulaturen gennem det autonome
nervesystem og ved frisættelse af forskellige hormoner, herunder
adrenalin, kan også spille en rolle.
Det vides fra dyreforsøg, at tvangsfiksering udlø­
ser en stærk stressrespons, og fra veterinærvidenska­
ben er det kendt, at dyr, som indfanges i net, kan få
hjertestop. Den svenske professor, Ingemar Thiblin,
har i en rapport til Polishögskolan lagt vægt på, at
den tvangsfikserede udvikler en svær forsuring af
blodet, hvilket kan disponere til hjerterytmeforstyr­
relser og hjertestop. Han har endvidere påpeget, at
tvangsfikseringen måske kan hæmme åndedrættet
så meget, at denne forsuring ikke kan kompense­
res ved udluftning af kuldioxid (kulsyre) gennem
lungerne. Professor Thiblin nævner også spekula­
tionerne omkring den såkaldte ‘Bezold-Jarischrefleks’, som gennem det autonome nervesystem
udløser langsom puls og blodtryksfald – og måske
hjertestop – når blodfyldningen af hjertet reduceres
ved sammenpresning af hulvenerne ved bugleje og/
eller trykøgning i brystkassen.
Kokain kan disponere til hjertestop ved at gøre hjertet mere
følsomt for adrenalinpåvirkning og forårsage spasmer af hjertets
blodkar med iltmangel i hjertemuskulaturen til følge. Kronisk
kokainmisbrug er desuden forbundet med ændringer i hjernens
dopamin-signalsystem, som menes at kunne disponere til udvikling
af EDS. Rotter, som får kokain, har tre gange så stor risiko for at dø,
hvis de tvangsfikseres, som rotter der ikke tvangsfikseres.
drop og sikres frie luftveje med ilttilførsel. Ved dødsfald bør der
udføres en retsmedicinsk obduktion med undersøgelse for narkotika
og alkohol. Det er vigtigt at afgøre, om der har været tryk mod
ryggen. Udbredt forekomst af punktformede blødninger i øjnenes
bindehinder og i ansigtshuden (masque ecchymotique) er et vigtigt
fund, som tyder på sammenpresning af brystkassen.
Hvis en person har siddet oven på den afdøde, vil trykket være
fordelt over en stor flade, og der vil sjældent være blodudtrædninger
i ryggens bløddele, men ved et mere lokaliseret tryk, for eksempel
fra et knæ, vil dette ofte ses. En del har sygdomsforandringer, som
kan disponere til hjerterytmeforstyrrelser, herunder kranspulsåre­
forkalkning og hjerteforstørrelse.
Kokain kan disponere til hjertestop ved at gøre
hjertet mere følsomt for adrenalinpåvirkning og
forårsage spasmer af hjertets blodkar med iltman­
gel i hjertemuskulaturen til følge. Kronisk kokain­
misbrug er desuden forbundet med ændringer
i hjernens dopamin-signalsystem, som menes at
kunne disponere til udvikling af EDS. Rotter, som
får kokain, har tre gange så stor risiko for at dø, hvis
de tvangsfikseres, som rotter der ikke tvangsfikseres.
BEHANDLING OG FOREBYGGELSE
Hvis det er muligt, bør tvangsfiksering undgås. Politifolk og pleje­
personale bør være uddannet i at interagere med psykotiske eller
stofpåvirkede personer. Hvis tvangsfiksering er nødvendig, bør den
gennemføres hurtigt og skånsomt med anvendelse af så meget
personale som muligt, helst mindst seks mand, som kender deres
rolle og arbejder koordineret sammen.
En af de deltagende bør kontrollere den tvangsfikseredes livstegn.
Om muligt bør man afvente akutpersonalets ankomst. Medicinsk
intervention med indgift af et hurtigtvirkende beroligende læge­
middel er vigtig.
Patientens livsfunktioner bør overvåges, og der skal anlægges
Andre årsager til pludselig død, som ikke giver fund ved obduk­
tionen, herunder visse hjertesygdomme, må overvejes, og der bør
sikres væv til arvebiologiske og molekylærbiologiske undersøgelser.
Det må sammenfattende konkluderes, at der er en lille risiko
for, at der kan indtræffe et hjertestop, der er svært at behandle,
ved tvangsfastholdelse. Årsagerne hertil er ikke afklarede og formo­
dentlig komplekse. Den videnskabelige udforskning er vanskelig,
fordi der er tale om sjældent forekommende hændelser med et
akut forløb.
ADVOKATENS ROLLE
Advokater har mulighed for at få lægefaglig bistand i disse van­
skelige sager.
Det er muligt gennem politi eller statsadvokat at rette spørgsmål til
obducenten, og det er også muligt at spørge Retslægerådet.
I særlig komplicerede sager kan retten bevilge midler til afløn­
ning af en lægefaglig konsulent, som kan bistå ved udredning af
sagen og hjælpe med formulering af lægefaglige spørgsmål. Dette
bør foregå gennem Lægeforeningen og Dansk Selskab for Retsme­
dicin, som vil kunne foreslå en kvalificeret og habil konsulent.
ADVOKATEN 08/13 33

TEMA: ANHOLDELSE
Det er vigtigt, at det præcise forløb, herunder tidsforløbet og det
nøjagtige forløb af tvangsfikseringen, fastlægges gennem politiun­
dersøgelsen. De lægelige undersøgelser er også vigtige, herunder
at overlevende hospitalsindlagte hurtigt bliver undersøgt af en
retsmediciner, og at blodprøver fra indlæggelsen sikres til rets­
kemisk undersøgelse.
I særlig komplicerede sager kan ret­
ten bevilge midler til aflønning af en
lægefaglig konsulent, som kan bistå
ved udredning af sagen og hjælpe med
formulering af lægefaglige spørgsmål.
Ved dødsfald vil der sjældent være positive obduktionsfund, og
derfor er det vigtigt, at undersøgelsen er så grundig, at en lang række
tilstande kan udelukkes. Derfor bør ligsyn og obduktion foregå uden
unødig forsinkelse for at sikre, at vævet er tilstrækkelig friskt til
at arvebiologiske og vævsmikroskopiske undersøgelser er mulige.
Diagnosen kan så stilles af den erfarne retsmediciner, som sam­
menholder resultatet af obduktionen og de supplerende undersø­
gelser med det oplyste om forløbet.
Franskkyndig rådgivning
- Bistand ved køb og salg af fast ejendom i Frankrig
- Stiftelse af SCI-selskab ved kontant- eller apportindskud
- Overdragelse af SCI-andele
- Gaveoverdragelse af fransk ejendom
- Skifte af fransk dødsbo
- Skifte af dansk dødsbo med franske aktiver
- Fransk-dansk skilsmisse
- Oprettelse af franske testamenter og ægtepagter
Ann-Sofie Kold Christensen
Advokat & Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de France au Danemark
Advokatfirmaet
KOLD CHRISTENSEN
akc@akc.dk
+45 4085 8955
www.akc.dk
Reducer dine IT-omkostninger
– og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret
advokatløsning fra Datamann A/S
Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”,
men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger
og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger.
WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken
som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet.
Datamann A/S har leveret løsninger til den danske
ske
sk
e
advokatbranche i mere end 25 år.
Det giver tryghed, når mere end
150 advokatkontorer anvender en
fuldt integreret WeDo§Advokat
løsning – hver dag.
Kontakt os på telefon: 39 53 75 34
eller via email: wedo@datamann.dk
”Den bedste IT-beslutning,
som jeg nogensinde har taget”
Advokat Thomas Marker
WeDo ASP kunde siden 2005
OBS! Nu også til iPad
Se mere på www.datamann.dk
Daglig advokat bogføring
Vi tilbyder at varetage hele
bogholderiets opgaver. Laver
dit kontor en del af opgaverne selv, kan I naturligvis
fortsætte med dette. Vores
samarbejde tilpasses din
virksomheds behov. Ændres
disse behov, er vi en fleksibel
samarbejdspartner.
Som en naturlig del af den
daglige advokatbogføring,
leverer vi materiale til
brug for udarbejdelse af
klientkontoerklæring samt
årsregnskab.
Bogføringen varetages i det
nuværende bogføringssystem så historikken bevares.
Vi fakturerer kun effektiv tid
benyttet på dit bogholderi.
Inden du skal beslutte dig
for om, hvorvidt vi skal
varetage din virksomheds
bogføring, gives et estimat
med forudsætninger.
En ændring i et advokatbogholderi er en stor og
vigtigt beslutning, derfor er
al kontakt indtil en eventuel aftale er indgået, helt
uforpligtende og behandles
fortroligt. Det skal være
trygt at skifte til os.
Vi kender advokatbranchen og
de strenge krav og regler til
din virksomheds bogholderi.
Stouby Bogholderiet ApS
SPANSK
ADVOKATKONTOR
ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med
skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både
Alicante og Barcelona.
Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur.
Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com.
Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709
Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300
Telefon: 22 25 97 22 · Fax: 72 62 41 90
mail:lene@stouby-bogholderiet.dk · www.stouby-bogholderiet.dk
www.domstol.dk
Job i Danmarks Domstole
De danske domstole spiller en afgørende rolle i
demokratiet som landets tredje statsmagt – den
dømmende magt. Og vi er stolte over, at domstolene er den af samfundets institutioner, som borgerne har størst tillid til.
Vi tilbyder løbende en række spændende stillinger
for landets dygtigste jurister – både som dommerfuldmægtig, konsulent, leder og dommer. Arbejdet
kræver, at du har en høj faglighed og kan lide at
tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Vil du være med til at sikre, at Danmarks Domstole
også fremover løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet? Så er et job hos os måske
svaret.
Domstolene tilbyder attraktive arbejdsvilkår med
fx flekstid og gode karrieremuligheder. Du kan læse
mere om os på www.domstol.dk, hvor du også
kan se, hvilke stillinger vi har ledige lige nu.
Hvem er vi?
Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af
domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte fordelt med ca. 2.400
ansatte i domstolene, ca. 90 ansatte i Domstolsstyrelsen og 23 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat.
ADVOKATEN 08/13 35
TEMA: ANHOLDELSE
Når politiet foretager
anholdelse
Politiet foretog sidste år 57.587 anholdelser, og selvom det for de anholdende betjente formentlig er en helt triviel og naturlig del af deres arbejde, er det utvivlsomt en atypisk begivenhed for langt de fleste af de gennemsnitligt 160 mennesker, der hver dag bliver anholdt. Ud fra både en psykologisk betragtning og med
en forsvarsadvokats optik er det væsentligt, at opmærksomheden på den fredelige
og velbegrundede anholdelse ikke drukner i enkeltsager, hvor det er gået galt.
AF KAROLINE NORMANN, ADVOKAT OG PS YKOLOG, STAGETORN WENZEL LUND POULSEN
POLITIETS MAGTANVENDELSE I FORBINDELSE MED anholdelser
bliver med jævne mellemrum genstand for offentlig debat og kritik.
‘Husker du Benjamin?’ er for eksempel et spørgsmål som de fleste,
der interesserer sig for politiets arbejde, er fortrolig med. Benjamin,
der fik hjertestop på Rådhuspladsen i København, mens han var
anholdt og i politiets varetægt, er et af de tragiske eksempler på,
at det desværre sker, at personer kommer alvorligt til skade eller
dør i forbindelse med, at de anholdes af politiet.
Anholdelser bliver imidlertid ikke kun omtalt af pressen i for­
bindelse med dødsfald eller alvorlig skade, men får også opmærk­
somhed, når politiet anholder offentligt kendte personer, som vi
for eksempel så det med anholdelsen af Johannes Møllehave foran
d’Angleterre i januar 2011. Inden for de seneste år er det ikke usæd­
vanligt, at privates optagelser af politiets anholdelser bliver lagt ud
på internettet og offentliggjort via medier som YouTube og Facebook.
Ofte handler debatten om anholdelser om, at politiet skal
bruge mindst mulig magt. Det er selvsagt et væsentligt hensyn,
der altid skal være afbalanceret, og det er heldigvis undtagelsen,
at polititjenestemænd for eksempel findes skyldige i overtrædelse
af straffeloven i forbindelse med magtanvendelse. I lyset af hvor
mange anholdelser politiet foretager årligt, må det da også uden
videre kunne lægges til grund, at langt de fleste anholdelser foregår
forholdsvis fredeligt og uden brug af (unødig) magt. I de tilfælde
hvor grænserne alligevel måtte være overskredet, er der, dels med
oprettelsen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i 2010, dels i
forhold til reglerne om advokatbeskikkelse for den forurettede med
blandt andet udvidet adgang til sagsakterne i disse sager, sket en
yderligere styrkelse af borgerens retssikkerhed.
Udover retssikkerhedsmæssige aspekter rejser en anholdelse
imidlertid også en række psykologiske og etiske spørgsmål, herunder
36 ADVOKATEN 08/13
at alene det at blive anholdt for de fleste mennesker i sig selv opleves
som et enormt indgreb i deres liv. En anholdelse er alt andet lige
en enkeltstående begivenhed for den anholdte, også selvom den i
udgangspunktet er foranlediget af den anholdte selv, og derfor er
(eller bør være) mere eller mindre forventelig. Som forsvarer oplever
jeg ofte, at det tydeligvis spiller en stor rolle for klienten at fortælle
om anholdelsen og mødet med politiet i det hele taget. Jeg har tillige
fra en politimand, der selv blev anholdt, hørt ham fortælle, hvordan
han fik voldsom hjertebanken og generelt var stærkt påvirket af
situationen. Så uanset hvor fredeligt anholdelsen foregår, er det
en sjælden begivenhed, der huskes meget tydeligt, netop fordi den
både er atypisk, intimiderende og til tider ligefrem traumatisk. I
U2012.276H fastsatte Højesteret for eksempel erstatning til en an­
holdt, der før anholdelsen led af
en angstbetinget sygdom, som
KAROLINE NORMANN
brød ud ved anholdelsen.
Advokat (L) hos Stagetorn
POLITIETS ALMINDELIGE ANHOLDELSESBEFØJELSE
Som bekendt er politiet som
udgangspunkt tildelt et mono­
pol på magtanvendelse. Og der
er vel næppe heller nogen, der
forestiller sig, at politiet ville
være i stand til at opklare sær­
lig mange forbrydelser uden at
være givet en vis adgang til at
anvende tvangsindgreb – her­
under anholdelse.
Politiets almindelige anhol­
Wenzel Lund Poulsen.
Ledende ministersekretær,
Justitsministeriet, 2009-2012.
Endvidere uddannet psykolog
fra Københavns Universitet,
2009. Mastergrad i Kriminologi
fra University of Cambridge,
England, 2001. Ekstern lektor i
Retspsykologi på Københavns
Universitet siden 2007 og
underviser bl.a. i vidnepsykologi og afhøringsteknik på
Rigsadvokatens efteruddannelseskurser.
delsesbeføjelse fremgår af retsplejelovens § 755, stk. 1, hvorefter
politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes
for at have begået et strafbart forhold. I princippet betyder det meget
lave kriminalitetskrav, at ethvert strafbart forhold kan give anled­
ning til anholdelse. Men selvom en anholdelse har en foreløbig og
kortvarig karakter, må anholdelse kun anvendes, hvis det må anses
for påkrævet, ligesom proportionalitetsgrundsætningen fastslår, at
anholdelse ikke må iværksættes, hvis det efter sagens art eller om­
stændigheder i øvrigt ville være uforholdsmæssigt. Se for eksempel
sagen Vasileva v. Denmark fra 2003, hvor Den Europæ­iske Men­
neskerettighedsdomstol dømte Danmark for overtrædelse af EMRK
art. 5, stk. 1, ved at have opretholdt en anholdelse i
13 ½ time alene med den begrundelse, at vedkom­
mende ikke ville oplyse sin identitet. I medfør af
retsplejelovens § 750 skal enhver på forlangende
til politiet oplyse navn, adresse og fødselsdato, og
undladelse heraf straffes med bøde. Bortset herfra
kan en anholdt altid nægte at lade sig afhøre af
politiet, eller erklære kun at ville udtale sig med
sin forsvarer til stede.
Det er vigtigt, at der i et retssamfund er klarhed om grænserne
for politiets magtanvendelse, blandt andet for at sikre borgernes
mulighed for at vurdere, om grænserne i konkrete tilfælde er
overskredet. Magtanvendelse er et vidtgående indgreb i borgernes
integritet, og derfor kan det i et demokratisk samfund ikke ske
diskretionært. Udtrykkelige og klare lovregler på området er derfor
både til gavn for borgernes retssikkerhed, og en fordel i forhold til
politiets arbejdsvilkår. Det fremgår af retsplejelovens § 758, stk. 1,
at en anholdelse skal foretages så skånsomt som omstændighederne
tillader, men en anholdelse indebærer i sagens natur ikke sjældent
anvendelse af magt. De grundlæggende principper for politiets
magtanvendelse er udover i straffelovens § 13, stk. 3, reguleret i
politilovens kapitel 4, der indeholder en udtømmende opregning
af de formål, som kan begrunde anvendelse af magt.
politiet og en borger, hvor politiet ansigt til ansigt skal gennemføre et
tvangsindgreb i en respektfuld opmærksomhed for den anholdte. Det
er imidlertid væsentligt, at fokus på betydningen af den menneskelige
faktor i forhold til de tusindvis af fredelige anholdelser, som politiet
årligt foretager, ikke overses eller nedprioriteres til fordel for de få
sager, hvor politiet har overskredet grænserne. Som forsvarsadvokat
efterlades man indimellem med det indtryk, at politiet ikke altid
synes at have øje for, at selv en fredelig anholdelse kan opleves som
grænseoverskridende for den anholdte. Den italesættelse af en konflikt
som en retssagsbehandling indebærer, har ikke alene betydning for
at nå frem til en resolution. Den er også civiliserende, fordi den giver
Som forsvarsadvokat efterlades man indimellem
med det indtryk, at politiet ikke altid synes at have
øje for, at selv en fredelig anholdelse kan opleves
som grænseoverskridende for den anholdte.
VÆRDIGHEDSKRAVET
At politiet ofte må gribe til anholdelse i konfliktfyldte situationer,
som kan være følelsesladede og tilspidsede, og som derfor indebærer
betydelig risiko for at blive betragtet som utidig indblanding, er et
grundvilkår ved politiets arbejde. Så på trods af at politiet ikke altid
mødes med respekt fra borgernes side, er det vigtigt, at politiet som
magtudøvende myndighed stedse behandler borgerne høfligt og
professionelt, også selvom politiet nogle gange bringes i pressede
situationer.
Det generelle dekorumkrav til ansatte i offentlig tjeneste, herunder
at den ansatte såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdig til
den agtelse og tillid, som stillingen kræver, er derfor særlig vigtig
i forhold til politiet. Navnlig i forbindelse med anholdelser, hvor
politiet er i direkte (nær)kontakt med borgerne, og hvor den enkelte
betjent går fra at være en abstrakt repræsentant for lov og orden til
også at være et konkret menneske. En anholdelse er et møde mellem
parterne mulighed for at fortælle deres historie og komme til orde.
de tilfælde hvor anholdelsen efterfølges af en straffesag, og den
anholdende betjent afgiver vidneforklaring i retten, kunne politiet
med fordel benytte anledningen til at udtrykke denne empati, men
det er desværre ikke ofte, at forståelsen for den anholdtes perspektiv
ses afspejlet i politiets efterfølgende refleksioner.
Det er velkendt, at de straffeprocessuelle regler i høj grad hviler
(og bør hvile) på fortællinger, som netop tilsiger respekten for det
enkelte menneskes værdighed, integritet og sårbarhed. Så uanset
at betjenten i forbindelse med en anholdelse repræsenterer loven
og magten, er vedkommende i høj grad også til stede som et etisk
væsen, der hverken kan eller skal distancere sig fuldstændig fra den
anholdte. Anholdelsens etiske aspekt er således direkte afspejlet i
respekten for den anholdtes integritet og sårbarhed, og denne rela­
tions asymmetri i forhold til anholder og anholdt fordrer politiets
konstante opmærksomhed.
På linje hermed kan det da også læses i folderen ‘Etik i Politiet’,
der findes på politiets hjemmeside, at politiet altid skal tale på
en ordentlig måde og undgå unødigt krænkende opførsel ved for
eksempel at skælde ud eller tale belærende, da det både er umyn­
diggørende og uprofessionelt. Tilsvarende skal politiet naturligvis
afholde sig fra at bruge udtryk som idiot, snothvalp og lignende,
uagtet de ofte selv må tåle at blive mødt med den slags gloser. I Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds årsberetning kan der ses flere
eksempler på sprogbrug, der afgøres disciplinært med en tjenstlig
samtale, for eksempel: “Det er os, der bestemmer her, det er ikke
dig, du!”
DØMMEKRAFT
Politiet fremkalder som arketypisk symbol på magt uvilkårligt
mange både positive og negative fordomme i befolkningen. Den
ADVOKATEN 08/13 37

TEMA: ANHOLDELSE
anholdende betjent har således en særlig opgave i hurtigt at kunne
analysere situationen og ikke mindst aflæse de implicerede borgeres
forventninger – både til politiet i almindelighed og til den konkrete
anholdelse i særdeleshed. Denne evne udfordres yderligere i et
arbejdsmiljø, hvor retspsykiatrien spiller en stadig større rolle.
Det er et succeskriterium for et retssamfund, at der er den nød­
vendige tillid i befolkningen til politiet, idet politiets beføjelser
indgår i et samspil med det omgivende samfunds behov for rets­
håndhævelse og opretholdelse af orden og sikkerhed. Udover politiet
selv må såvel lovgiver som domstole derfor løbende have øje for,
om beføjelserne opfattes som nødvendige og rigtige i forhold til de
samfundsinteresser, der skal værnes om. Den såkaldte lømmelpakke,
der blev gennemført i 2009 i forbindelse med klimatopmødet, er et
godt eksempel på, at politiets beføjelser bør have et klart og præcist
lovgrundlag. Politiets ret til at anholde og anvende magt indebæ­
rer, som det er fremgået, en pligt til ikke at anvende unødvendig
og vilkårlig magt, men opfattelsen af, hvad der er nødvendigt og
forsvarligt, kan undertiden – og måske navnlig i tilspidsede situa­
tioner – være forskellig fra person til person.
Retspraksis vedrørende magtanvendelse ved anholdelse er ikke
ganske klar, men den viser, at der tillades en betydelig margin for
politiets skøn over, hvordan en anholdelse skal foregå, og hvilke
magtmidler der efter omstændighederne er nødvendige for at gen­
nemtvinge den, hvis den anholdte sætter sig til modværge. De fleste
af os har vel også forståelse for, at politiet bør have en vis margin
for fejlskøn i de tilfælde, hvor de befinder sig i en presset situation
med fare for eget liv og helbred, og hvor der skal handles hurtigt.
Her er betjenten henvist til at træffe den rigtige beslutning på et
splitsekund. En beslutning som jurister, journalister, politikere og
andre borgere efterfølgende har flere måneder til at bedømme beti­
meligheden af. Uanset bestemmelserne i retsplejeloven, straffeloven
og politiloven har ingen organisationer jo – heller ikke Rigspolitiet
– præcise strategier for, hvordan beslutninger skal implementeres
helt ned i detaljen. Der vil derfor altid være elementer af udførelsen,
som er op til den enkelte betjent, og som netop er styret af vedkom­
mendes umiddelbare dømmekraft og den arbejdskultur, der har
aflejret sig i rutiner og daglige vaner.
Det er velkendt, at de signaler, der udsendes fra ledelsen, forplan­
ter sig ned igennem systemet, og Rigspolitiet bør således løbende
sikre sig, at der ikke er vanetænkning, der kunne tænkes at virke
negativt for organisationen i forbindelse med udførelsen af det
daglige arbejde. Det er derfor et klart ledelsesansvar, at politiets
arbejdskultur og -rutiner til stadighed tager afsæt i et værdigrund­
lag, som samfundet som sådan kan støtte op om.
Prøv vores App på din Ipad og se samtlige tvangsauk�oner når som helst, hvor som helst !
Tvangsauk�oner A�� � Tl�� �� �� �� �� � ta@tvangsauk�oner.dk
38 ADVOKATEN 08/13
Det kan koste dig dyrt
at følge flokken!
I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer
er det samme som at smide penge ud af vinduet.
Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus
består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden.
Det har vist sig at være en strategi, der virker!
SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligt
afkast på 5,62 % efter omkostninger (pr. 25/9-2013). Det er 1,7 % procentpoint
bedre end referenceindekset – hvert år.
Lammehoved på et fad, 1880.
Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum.
I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer
over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme.
Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder,
blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk
Kunsten at anvende sund fornuft
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko.
Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.
ADVOKATEN 08/13 39
TEMA: ANHOLDELSE
Identifikation af politiet
Et stort antal politiklagesager bliver hvert år afvist, fordi det ikke er muligt at
identificere den eller de betjente, der er klaget over. Uanset begrundelsen er der
i disse situationer tale om et meget alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem. IDnummerering på uniformen kan sikre bedre forudsætninger for, at politiklagesager
kan behandles effektivt.
AF RUNE BERGGREN BRØNDAL PEDERSEN, ADVOKAT
EN POLITITJENESTEMAND SKAL ALTID på opfordring fremvise sit
legitimationskort og oplyse rang, navn og tjenestested til den borger,
som beder om det.
Det kan kun fraviges, hvis opfordringen sker under anholdelse
eller uroligheder eller fremsættes af en person, der er spirituspåvir­
ket, provokerende eller stærkt uligevægtig, hvor den pågældende
person i stedet henvises til polititjenestemandens tjenestested. Det
fremgår af Rigspolitiets Kundgørelse II nr. 32.
Med andre ord har en polititjenestemand altså pligt til at iden­
tificere sig selv i forbindelse med udøvelsen af tjenesten, bortset fra
netop i de tilfælde, der må formodes oftest – med henblik på en
eventuel senere klage – at kunne medføre en reel interesse i præcist
at kunne udpege den pågældende.
Begrænsningen i identifikationspligten er naturligvis ikke ube­
grundet, og det giver sig selv, at det i mange situationer ikke med
rimelighed vil kunne pålægges politiet at indgå i dialog omkring
identitet. Befinder politiet sig midt i en i forvejen vanskelig opgave
– som for eksempel en voldsom anholdelse – skal der naturligvis
ikke gives chikanører adgang til at forstyrre med krav om person­
oplysninger.
HENSYNET TIL BEFOLKNINGENS TILLID
Samtidig er det imidlertid nødvendigt at have fokus på, at den
tillid hos befolkningen, som politiet er helt afhængigt af, i meget
høj grad beror på en gennemsigtighed i politiets arbejde såvel som
på en effektiv klageadgang, når samme arbejde giver anledning
til utilfredshed. Må anholdelsens voldsomhed alene tilskrives en
betjents overdrevne magtanvendelse, skal det naturligvis sikres, at
identiteten på den pågældende betjent efterfølgende kan fastslås.
Det er derfor et meget beklageligt faktum, at et stort antal politi­
klagesager hvert år bliver afvist, fordi det ikke lykkes at finde de
involverede betjente.
Senest har blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndig­
hed i sin årsberetning beskrevet, hvordan det, at indklagede politi­
tjenestemænd ikke kan identificeres, desværre både er et ressource­
40 ADVOKATEN 08/13
krævende og ikke ukendt fænomen. Som man med mellemrum
– og typisk i sammenhæng med stærkt uheldige enkeltsager – har
kunnet følge i mediebilledet, har det derfor fra forskellige sider
været fremført, at politiets nuværende identifikationspligt ikke i
sig selv er tilstrækkelig.
PANELDEBAT VED ÅRETS FOLKEMØDE
Ved årets Folkemøde på Bornholm rejste Amnesty International
debatten om mærkning af politiets uniformer over for folketingspoli­
tikerne. Det foregik ved en paneldebat, hvor blandt andre formanden
for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, deltog
til støtte for synspunktet, at politiets uniformer bør mærkes med
en form for identifikation, så betjente altid kan identificeres efter
en politiaktion.
Ved debatten var der samtidig lejlighed til at høre, at Dansk
Politiforbund med henvisning til sikkerhedsmæssige hensyn udtaler
sig imod en sådan løsning. Ifølge politiforbundet vil identifika­
tionsmærker kunne medføre en øget risiko for, at for eksempel
ophidsede demonstranter målretter deres angreb mod en enkelt
betjent, ligesom det kan frygtes, at betjente i højere grad vil blive
udsat for chikane-sager uden for tjenesten.
RISIKO FOR CHIKANE OG PERSONANGREB?
For så vidt angår den sidste del af denne argumentation – at en
mærkning skulle øge risikoen for at betjente udsættes for chikanesager uden for tjenesten – synes det
i høj grad muligt at gennemføre en
RUNE BERGGREN
nummerering eller anden entydig
BRØNDAL PEDERSEN
identifikationsmærkning, der sikrer,
Advokat og ansat i
at betjenten efterfølgende kan udpe­
Advokatsamfundet.
ges ved henvendelse til tjenestestedet.
Tidligere ansat i
Mærkningen vil på denne måde kunne
Anklagemyndigheden
med tjenestesteder i
ske uden samtidig at give umiddelbare
Københavns Vestegns
oplysninger om personlig identitet.
Politi og Rigspolitiet.
Når det dernæst kommer til risikoen
for målrettede personangreb i forbindelse
med opløb, urolige demonstrationer med
videre, er dette naturligvis noget, der ikke
skal tages let på. Jeg skal overlade det til be­
redskabsfaglige eksperter at udtale sig om
de mekanismer, der gør sig gældende i en
sådan situation.
Når det tages i betragtning, at det vel alle­
rede i dag i et vist omfang vil være muligt for
personer med en sådan hensigt at udskille
en betjent på grund af vedkommendes ud­
seende og/eller placering i forhold til kol­
leger – synes der imidlertid at kunne sættes
spørgsmålstegn ved argumentets praktiske
tyngde. Det gælder særligt, når det kan
konstateres, at Norges politi nu i snart ti år
har båret numre på deres uniformer, og at
Amnestys generalsekretær i Politiken 13. juni
2013 skriver, at der ifølge det norske politis
fællesforbund foreløbig kun har været gode
erfaringer med dette system.
Politiet fremkalder som arketypisk symbol på magt
uvilkårligt mange både positive og negative fordom­
me i befolkningen. Den anholdende betjent har derfor
en særlig opgave i at kunne analysere situationen og
ikke mindst aflæse de implicerede borgeres forvent­
ninger – både til politiet i almindelighed og til den
konkrete anholdelse i særdeleshed.
Som forsvarsadvokat efterlades man indimellem med
det indtryk, at politiet ikke altid synes at have øje for,
at selv en fredelig anholdelse kan opleves som grænse­
overskridende for den anholdte.
RETSSIKKERHEDEN
Generelt har politiet fokus ikke bare på kriminalitetsbekæmpelse,
men også på en ordentlig og korrekt optræden.
Det ændrer imidlertid ikke på, at enkelte betjente til tider træder
alvorligt ved siden af, og i de tilfælde er det helt centralt for retssik­
kerheden og politiets almindelige anseelse, at borgere har en reel
klageadgang. Et manglende ledelsesmæssigt overblik ved aktioner,
hvor et stort antal politifolk har været indsat, kan i visse situationer
betyde, at det viser sig umuligt efterfølgende præcist at klarlægge,
hvem der gjorde hvad.
I andre tilfælde kan det desværre frygtes, at der nærmere er
tale om, at en misforstået form for sammenhold eller korpsånd
betyder, at kolleger tilbageholder væsentlige oplysninger fra poli­
tiklagemyndighederne.
Uanset begrundelsen er der i ethvert tilfælde tale om et meget
alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, når det viser sig, at det i
forbindelse med klagesager ikke er muligt at identificere den eller
de betjente, der er klaget over.
Det er i betydelig grad egnet til at skade tilliden til politiet og
retssamfundet som sådant, når offentligheden oplever hændelser,
hvor det forekommer stærkt påfaldende, at det ikke kan klarlæg­
ges, hvem en politimæssig adfærdsklage vedrører. Det er derfor
ikke bare i samfundets, men også i politiets egen interesse, at der
sikres bedst mulige forudsætninger for, at politiklagesager kan
behandles effektivt.
Ved redaktionens afslutning har Rigspolitiet oplyst, at man fortsat ser på
problemet og vurderer forskellige muligheder, der kan gøre det lettere at
identificere politifolk i forbindelse med klagesager.
• Stabilitet
Visma har i over 25 år udviklet administrative
systemer – og Visma Business som
er grundlaget for Visma Advokat
har, uden sammenligning, markedets
mest fleksible brugerflade. Det
hjælper dig til at få et Advokatsystem der er tilpasset jeres
arbejdsprocesser.
Et Advokatsystem behøves
ikke være ufleksibelt for
at være standardsystem….
Visma Advokat indeholder alle de
elementer du behøver for at udføre
dine forretninger på en lønsom og
effektiv måde. Visma Advokat skaber
frem for alt overblik, så du kan gøre det du
er bedst til – nemlig værdiskabende sagsarbejde.
Læs meget mere om Visma Advokat på www.vismaadvokat.
dk eller kontakt os på 70 22 82 37 for en uforpligtende snak.
BUSINESS
BUSINESS
CUBES
CUBES
ADVOKATEN 08/13 41
Eksekutionsret
af Anders Ørgaard
Bogen handler om de materielle regler om eksekution
af de formueretlige krav. Bogen beskriver fra en
formueretlig synsvinkel de fogedretlige og auktionsretlige regler samt giver en viden om og forståelse
af de forskellige eksekutionsfundamenter, parterne
og aktiver, som eksekutionen kan rettes mod samt
virkningerne heraf.
RETTELSE:
Ferieloven
af Tina Eggert Thomsen m.fl.:
Pris: 1.496 kr. ekskl. moms
Forlag: Karnov Group
Aktie- og anpartsselskabsret
af Paul Krüger Andersen
Pris: 985 kr.
Antal sider: 672
Forlag: Djøf
Almindelig forvaltningsret
Pris: 225 kr.
Antal sider: 156
Forlag: Djøf
Konfliktmægling –
en refleksiv model
af Vibeke Vindeløv
Bogen giver et billede af koblingen mellem værdier, form
og indhold, som er nødvendig, når mægling behandles
som en seriøs profession, der fordrer, at mægleren løbende
reflekterer over, hvorvidt der er sammenhæng mellem det
underliggende værdigrundlag og den praktiske udøvelse.
Bogen beskæftiger sig med de centrale begreber inden for
konfliktmægling herunder konflikter i grupper, konfliktråd
og retsmægling.
Pris: 650 kr.
Antal sider: 496
Forlag: Djøf
af Sten Brønsig
Pris: 585 kr.
Antal sider: 524
Forlag: Djøf
Arveret
af Irene Nørgaard
Pris: 650 kr.
Antal sider: 400
Forlag: Djøf
Bankjura – udvalgte emner
af Camilla Hørby Jensen (red.)
Pris: 800 kr.
Antal sider: 628
Forlag: Djøf
Erhvervsretlige love
af Børge Dahl
Pris: 265 kr.
Antal sider: 565
Forlag: Handelshøjskolens Forlag
European Legal Method
Sundhed og Jura
af Mette Hartlev m.fl.
Bogen afgrænser sundhedsretten som en selvstændig
juridisk disciplin og introducerer de grundlæggende
værdier og principper, som den hviler på. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår
mellem sundhedsvæsenets aktører. Emner som patienters
rettigheder i forhold til selvbestemmelsesret, aktindsigt og
fortrolighed berøres.
Pris: 750 kr.
Antal sider: 544
42 ADVOKATEN 08/13
Forlag: Djøf
af Ulla Neergaard m.fl. (red.)
Pris: 350 kr.
Antal sider: 240
Forlag: Djøf
Familie- og arveret
af Anitta Godsk Pedersen
Pris: 548 kr.
Antal sider: 416 ekskl. moms
Forlag: Karnov Group
Formueretlige emner
af Palle Bo Madsen (red.)
Pris: 700 kr.
Antal sider: 560
Forlag: Djøf
FLERE TITLER
NYE BØGER
Kapitalselskaber
af Bernhard Gomard m.fl.
Pris: 1.050 kr.
Antal sider: 648
Forlag: Djøf
Konkursloven med kommentarer
af Lars Lindencrone Petersen, m.fl.
Pris: 1.396 kr. ekskl. moms
Antal sider: 1163
Forlag: Karnov Group
Mangler ved fast ejendom
Næste ansøgningsfrist er 15. januar 2014
af H.P. Rosenmeier
Pris: 596 kr. ekskl. moms
Antal sider: 364
Forlag: Karnov Group
Moms 3 – momspligtig værdi
af Søren Engers Pedersen
Pris: 296 kr. ekskl. moms
Antal sider: 162
Forlag: Karnov Group
Patentret
af Are Stenvik
Pris: 869 NOK.
Antal sider: 490
Forlag: Cappelen Damm Akademisk
Professionelt bestyrelsesarbejde –
hele året
af Søren Brandi m.fl. Pris: 399 kr.
Antal sider: 173
Forlag: Libris Business
Selskabsret
af Erik Werlauff
Pris: 1.196 kr. ekskl. moms
Antal sider: 894
Forlag: Karnov Group
Værdipapirhandelsloven m.
kommentarer, Bind 1 og 2
af Jesper Lau Hansen
Pris: 1.875 kr.
Antal sider: 449/681
Forlag: Djøf
Priserne er inkl. moms medmindre
andet er angivet.
Offentlighed
i fOrvaltningen
af Jon Andersen
Borgernes ret til aktindsigt
Ny bog gennemgår og fortolker
reglerne om aktindsigt med særlig
vægt på at beskrive reglernes
indre sammenhæng samt på
at belyse reglernes konkrete
rækkevidde ved hjælp af
hidtidig praksis.
1. udg. 2013 – 427 sider – Kr. 800,Læs mere og bestil på www.djoef-forlag.dk
Jurist- Og ØkOnOmfOrbundets fOrlag
ADVOKATEN 08/13 43
NYT JOB
Advokat ANNE CATHRINE INGERSLEV fra Bruun & Hjejle til
Davis Polk & Wardwell London 1. september 2013.
DET ER GANSKE ENKELT SJOVT AT
SIDDE I CENTRUM AF DET HELE
Du har taget springet fra et dansk advokatkontor til et internationalt i London.
Hvad driver dig?
Efter at jeg fik min bestalling for et års tid siden søgte jeg orlov for at
læse en Master in Law and Finance ved University of Oxford. Uddan­
nelsen har halvt fokus på finansiering samt økonomi og halvt på det
juridiske og gav mulighed for, at jeg kunne fordybe mig i engelsk ret.
Den lå godt i forlængelse af mit job hos Bruun & Hjejle, hvor jeg var
tilknyttet de to afdelinger Banking & Finance samt Capital Markets.
Så det har været det faglige, der har drevet mig videre til Oxford og
nu til Davis Polk & Wardwell i London.
Hvordan fik du kontakt til din ny arbejdsgiver?
Under mit ophold på Oxford var der mange arrangementer og mulig­
hed for networking, og det var på den måde, jeg fik kontakten til Davis
Polk & Wardwell. Jeg blev tilbudt jobbet og synes, at det var svært at
sige nej til et job, hvor jeg skal arbejde med finansielle transaktioner,
der er meget større, end vi typisk er vant til i Danmark.
Hvorfor sagde du ja til jobtilbuddet?
London er et finanscentrum, og i globale finansieringstransaktioner er
det ofte den engelske rådgiver, der er ledende for opgaven med engelsk
ret som det styrende retsgrundlag. Derfor giver jobbet her i London
mig både indsigt i og eksponering mod det globale kapitalmarked.
Og så er det ganske enkelt sjovt at sidde i centrum af det hele.
Hvilke udfordringer er der i at skifte jobbet i Danmark ud med et i England?
Selvfølgelig er det sproglige en udfordring. Men nu har jeg læst et år
her, så det går fint med det. Miljøet her er i det hele taget meget inter­
nationalt. Her er det ikke særlig specielt, at du kommer fra Danmark,
for nede ad gangen sidder kolleger fra Australien, Sydafrika og Polen.
Det ligger også i jobbet, at du kan blive sendt ud i verden på et af de
andre kontorer, ligesom vi samarbejder på kryds og tværs.
Til gengæld må jeg bruge en del tid på at sætte mig grundigt ind i
engelsk ret. Det er hårdt arbejde at tillære sig et fremmed lands ret,
men de juridiske kompetencer skal være i orden, for eksempel på om­
råder som selskabsret og kontraktret. Inden for børsretten og finansiel
regulering er du heldigvis godt hjulpet som europæisk advokat, fordi
EU-harmoniseringen kommer dig til gode. På det område er reglerne
ikke så forskellige endda overordnet set.
Var det en svær beslutning at flytte til London?
På det personlige plan var det helt sikkert en stor beslutning, for mit
tilvalg af job her blev samtidig et fravalg af en hverdag med familie og
venner i Danmark. Men jobbet trak for meget. Og allerede her tre uger
efter min start synes jeg, at det er et kæmpe privilegium at være her
som advokat i the City, hvor jeg kan opbygge en international erfaring,
som jeg ikke kan få noget andet sted. Det er det, som driver mig.
44 ADVOKATEN 08/13
NYT OM NAVNE
NYE ADVOKATER
Niels Fuglsang Hansen, Hansen Sønderby Advokatfirma, København, tlf. 70300500, 15/8 2013.
Birgitte Bille Ahrendt-Jensen, Danica Pension, Kgs. Lyngby, tlf.
70112525, 30/8 2013.
Simon Mors Hansen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211,
6/9 2013.
Marianne Wiberg Albers, Gorrissen Federspiel, København, tlf.
33414141, 2/9 2013.
Agnete Hansted, Bestseller, Aarhus, tlf. 99423200, 2/9 2013.
Joris Peter Moesgaard Slot Andersen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 2/9 2013.
Nicolai Gjerlev Andersen, FRIE Funktionærer, Odense, tlf. 63138550,
28/8 2013.
Kristoffer Roland Andreasen, Molt Wengel Advokataktieselskab,
København, tlf. 70224999, 2/9 2013.
Therese Lind Benhardt, Kromann Reumert, København, tlf.
70121211, 2/9 2013.
Anne Cecilie Bertelsen, Clemens Advokater, Aarhus, tlf. 87321250,
20/8 2013.
Christina Bjørndal, Advokatfirmaet Drachmann, Nykøbing F., tlf.
54845050, 12/8 2013.
Tim Rosenkrantz Buur, Moalem Weitemeyer Bendtsen, København,
tlf. 70701505, 2/9 2013.
Mette Bygum, Gorrissen Federspiel, Aarhus, tlf. 86207500, 2/9 2013.
Louise Tandrup Christensen, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/9
2013.
Stine Sandstrøm Christensen, Kromann Reumert, København, tlf.
70121211, 13/9 2013.
Thomas Fog Christensen, Bruun & Hjejle, København, tlf.
33345000, 2/9 2013.
Martin Dahlgaard, Thomas Martin Advokatanpartsselskab, Allerød,
tlf. 30525330, 13/8 2013.
Kristian Hartmann, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010,
4/9 2013.
Johannes Hessellund, Gorrissen Federspiel, Aarhus, tlf. 86207500,
2/9 2013.
Kristian Holte, Qontra ApS, København, tlf. 71993702, 30/8 2013.
Knud Hougaard, Lego, Billund, tlf. 79506070, 2/9 2013.
Philip Bøje Houlberg, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/9 2013.
Maja Højholt-Nielsen, Gorrissen Federspiel, Aarhus, tlf. 86207500,
9/9 2013.
Stine Lie Højhus, Plesner, København, tlf. 33121133, 18/9 2013.
Anders Roug Jacobsen, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 2/9 2013.
Tine Elisabeth Lundin Jacobsen, Bech-Bruun, København, tlf.
72270000, 2/9 2013.
Louise Dyrup Jensen, Bech-Bruun, København, tlf.72270000, 2/9
2013.
Marie Ørgaard Jensen, Skov Advokater, Vejle, tlf.76407000, 18/9
2013.
Bobestyrer
eller arving?
Merete Løwe Drewsen, BRF Kredit, Kgs. Lyngby, tlf. 45934593, 9/9
2013.
Vi tilbyder:
Anna-Louise Viktoria Egsgaard, Bech-Bruun, København, tlf.
72270000, 16/9 2013.
• realistiske vurderinger af kunst, antikviteter,
• hurtig og kvalificeret afvikling af indbo
design, smykker og samlerobjekter
Peter-Michael Galbo Engstrøm, Kammeradvokaten, København,
tlf. 33152010, 2/9 2013.
• international eksponering og købestærke kunder
Lene Yndal Erichsen, Danske Bank, København, tlf. 33440000, 6/9
2013.
• auktionsmarkedets højeste hammerslag
Anne Kathrine Holm Eriksen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 23/8
2013.
• traditionelle auktioner og net-auktioner
• hurtig afregning
For gratis rådgivning, kontakt venligst:
Helle Skaarup Flensborg, Andersen Partners Advokatpartnerselskab, Kolding, tlf. 76222222, 18/9 2013.
Frederik Bruun Rasmussen,
tlf. 8818 1003 / fbr@bruun-rasmussen.dk
Asser Lyngs Gregersen, Stagetorn Wenzel Lund Poulsen, København, tlf. 33124611, 9/9 2013.
Hans Ruben,
tlf. 8818 1231 / hru@bruun-rasmussen.dk
Sofie Grubb, Viltoft Advokatfirma, København, tlf. 33149300, 2/9
2013.
– besøg os på bruun-rasmussen.dk
Mie Struwe Hansen, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000,
20/8 2013.
ADVOKATEN 08/13 45

NYT OM NAVNE
Ninna Højer Jensen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 2/9 2013.
Tina Tolstrup Bak Jensen, Bruun & Hjejle, København, tlf.
33345000, 16/8 2013.
Vivi Jensen, Advokatfirma Thuesen Bødker & Jæger, Esbjerg, tlf.
79125455, 2/9 2013.
Benjamin Juul Johansen, Dreist Advokater, Køge, tlf. 56634466,
16/8 2013.
Nina Haff Jørgensen, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000,
2/9 2013.
Sigrid Majlund Kjærulff, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 9/10 2013.
Trine Bennetsen Klee, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211,
2/9 2013.
Anne Marie Kogsbøll, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/9 2013.
Trine Korsgaard, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/9 2013.
Mikkel Stig Larsen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 2/9
2013.
Susanne Højgaard Larsen, Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma,
Aarhus, tlf. 89319000, 2/9 2013.
Mads Lauersen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 2/9
2013.
Jacob Lund-Andersen, Plesner, København, tlf. 33121133, 9/9 2013.
Mikkel Winther Løgsted, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 2/9 2013.
Christian Holm Madsen, Gorrissen Federspiel, Aarhus, tlf.
86207500, 2/9 2013.
Laura Juul Madsen, Bech-Bruun Advokatfirma, København, tlf.
72270000, 2/9 2013.
Thomas Mikkelsen, Advokaterne Bruno Mikkelsen og Hanne
Mikkelsen, Støvring, tlf. 98373566, 30/8 2013.
Heidi Waldemar Moisen, Thomassen & Fischer Advokatfirma,
Aabenraa, tlf. 74630800, 18/9 2013.
Emilie Helene Møller, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000,
2/9 2013.
Michael Lindebjerg Møller, Andersen Partners, Kolding, tlf.
76222222, 16/8 2013.
Ida Frank Kibak Nielsen, Andersen Partners, Kolding, tlf. 76222222,
12/8 2013.
Julie Kamp Nielsen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211,
2/9 2013.
Nikolaj Nielsen, Elmer & Partnere, København, tlf. 33676767, 18/9
2013.
Pernille Nedergaard Nielsen, Lett Advokatfirma, Aarhus tlf.
33340000, 2/9 2013.
Bjarke Noesgaard, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 9/9
2013.
Christian Demant Nordentoft, Bech-Bruun, København, tlf.
72270000, 23/8 2013.
Paw Anthony Dalgaard Nyby, PFA Pension, København, tlf.
39175000, 28/8 2013.
Annemette Bekker Olsen, Gorrissen Federspiel, København, tlf.
33414141, 2/9 2013.
Stina Palmberg, Lund Elmer Sandager, København, tlf. 33300200,
16/8 2013.
Marianne Fromm Pedersen, Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg, tlf.
70226660, 15/8 2013.
Marie Hviid Pedersen, Delacour Advokatpartnerselskab, Aarhus, tlf.
70111122, 4/9 2013.
Marie Krogsgaard Pedersen, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 2/9 2013.
Christina Rahbek, Gorrissen Federspiel, Aarhus, tlf. 86207500, 2/9
2013.
Niels Karl Heilskov Rytter, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010. 2/9 2013.
Nathalie Separlous, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 2/9
2013.
Birgitte Germann Skytte, Sirius Advokater, København, tlf.
88888585, 2/9 2013.
Frederik Stege, Egmont International Holding A/S, København, tlf.
33305550, 28/8 2013.
Nicholas William Boe Stenderup, Plesner, København, tlf. 33121133,
2/9 2013.
Maria Kathrine Ebsen Stoltz, Advokatfirmaet Hviid & Frederiksen,
Vinderup, tlf. 97441444, 2/9 2013.
Anna-Maria Stærmose-Henningsen, DSB, Taastrup, tlf. 33341190,
19/8 2013.
Anne Lyngfeldt Svenson, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/9 2013.
Martin Sønnersgaard, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 16/9 2013.
Mikkel Sørensen, Judica Advokaterne, Sønderborg, tlf. 73121100, 6/9
2013.
Kenny Elkjær Terp, Leoni Advokater, Viborg, tlf. 86620600, 18/9
2013.
Peter Brask Tind, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 2/9 2013.
Maj Toftegaard, Lett Advokatfirma, Aarhus, tlf. 33340000, 2/9 2013.
Rasmus Paus Torp, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 2/9
2013.
Sara Nielsen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 2/9 2013.
Betina Guldberg Ulsøe, Holst Advokater, Aarhus, tlf. 89340000, 2/9
2013.
Tanja Song Nielsen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 2/9 2013.
Frederik Hannibal Vest, Delacour, København, tlf. 70111122, 6/9 2013.
46 ADVOKATEN 08/13

Udvalgte kUrser fra advokaternes Hr
andelsboliger - økonomi og finansiering Den 1. november
(København) Undervisere: Advokat Finn Träff + direktør
Rasmus Juul-Nyholm
forHandling 2: forHandlingens overbygning
Den 19. november (København) Underviser: Chefadvokat Mikkel Gudsøe
tegn på UregelmæssigHeder i regnskaber - insolvens, svig og
kriminalitet Den 4. november (København) Underviser:
Professor, Ph.D. Christian Vriborg Pedersen
insiderHandel og kUrsmanipUlation Den 20. november
(København) Undervisere: Kontorchef Hanne Råe Larsen
og visestatsadvokat Hans Fogtdal
knæk et regnskab - regnskabsforståelse for ikke-økonomer
Den 6. november (København) Underviser: Professor,
ph.D., Christian Vriborg Pedersen
nyHeder indenfor kommUnalretten Den 21. november
(København) Underviser: Malene Graff
værdiansættelse af virksomHeder i praksis - med fokUs på
finansielle forHold Den 8. november (København)
Undervisere: Professor, ph.D., Christian Vriborg Pedersen
m&a, modUl 1: værdiskabelse, præmie, kapital & gearing
Den 12. november (København) Undervisere: Professor
Caspar Rose & advokat Ulrik Andersen
se også M&A modul 2 den 10. december
virksomHedsstrategi for advokater - investerings- &
finansieringsbeslUtninger Den 15. november
(København) Underviser: Professor Caspar Rose
faldgrUber i erHvervslejeret Den 19. november
(København) Undervisere: Advokat Jerry Osbak og
advokat Patrizia Martinelli
forHandling 1 : forHandlingens fUndament
Den 18. november (København)
Underviser: Chefadvokat Mikkel Gudsøe
bortvisning Den 22. november (København)
Underviser: Advokat Kia Dollerschell
sociale medier i ansættelsesretten Den 22. november
(København) Underviser: Advokat Kia Dollerschell
ab 92 og abt 93 Den 26. november (København)
Underviser: Advokat (H) og partner Claus Berg
nyHeder og faldgrUber indenfor konkUrsbobeHandling og
rekonstrUktion Den 27. november (København)
Underviser: Advokat og partner Jens Paulsen
faldgrUber i forældelsesbeHandlingen Den 27. november
(København) Undervisere: Forbrugerombudsmand
Henrik Øe og foredragsholder Brian Nygaard Oswald
faldgrUber i forsvaret og opsUmmering af Udvalgte
retsområder Den 28. november (København)
Underviser: Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen
ejeraftaler og vedtægter Den 29. november (København) Underviser: Professor dr. jur., Erik Werlauff
sportsret - nyHeder og opdateringer 2013 Den 29.
november (København) Undervisere: Proefessor dr. jur.,
Jens Evald og advokat Lars Halgreen
Advokaternes HR
Falkoner Allé 7
2000 Frederiksberg
Telefon 3338 7182
advokaternes-Hr
dk
Se alle kurser med fuld kursusbeskrivelse på vores hjemmeside
www.advokaternes-hr.dk, hvor du også kan tilmelde
dig kurserne.
NYT OM NAVNE
Frederik Waaben, Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, 2/9
2013.
Holger Haarløv fra Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers til
Interlex Advokater, Aarhus, tlf. 87343434.
Katrine Hasle Østergård, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 2/9 2013.
Michael Bjerg Hansen fra Bruun & Hjejle, København til Rønne &
Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535.
Diana Drage Østgård, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,
Åbyhøj, tlf. 70110800, 2/9 2013.
Marita S. Hinge fra Advocare Advokater, Aarhus til Advokatgruppen
Aarhus, Aarhus, tlf. 70101330.
NYT JOB
Christian Andersen fra Accura, Hellerup til Haldor Topsøe A/S,
Lyngby, tlf. 45272000.
Henrik Steen Andersen fra Homann Advokater, København til
SA-Law, København, tlf. 26877000.
Jacob Steen Andersen fra Homann Advokater, København til
SA-Law, København, tlf. 26877000.
Louise Ingerslev Andersen fra Dahl, Viborg til Advokatfirmaet
Cronwald, Viborg, tlf. 72190099.
Michael Møller Andersen fra Dahl, Viborg til Advokat Michael Møller
Andersen, Vædderen 19, Randers.
Søren Vasegaard Andreasen fra Advokatgruppen Aarhus, Aarhus til
Jensen Advokatfirma, Vejle, tlf. 76801690.
Tommy Angermair fra Kromann Reumert, Aarhus til Kirk Larsen,
Herning, tlf. 70226660.
Thomas Arleth fra Advokatfirmaet Bjørst, København til Advokatfirmaet Erritzøe, København, tlf. 33737000.
Per Bengtsson fra Boelskifte Advokater, København til Advokatfirmaet Per Bengtsson, København, tlf. 88968787.
Mads Bierfreund fra Kromann Reumert, København til Dong Energy
Oil & Gas A/S, København, tlf. 99551111.
Katrine Bundgaard fra Bech-Bruun, København til Nielsen &
Thomsen Advokater, København, tlf. 35447000.
Hans Sønderby Christensen fra Hansen Sønderby Advokatfirma,
Randers til Interlex Advokater, Aarhus, tlf. 87343434.
Henrik Dichman fra Bruun & Hjejle, København til Nyborg &
Rørdam, København, tlf. 33124540.
Jens Christian Dreyer fra Magnusson Advokatfirma, København til
ACCEPT Advokatkontor, Charlottenlund, tlf. 61164046.
Niels Fjeldberg fra Advokatpartnerselskabet Wagner, Viborg til
Advokatfirmaet Strauss & Garlik, Aarhus, tlf. 86123499.
Søren Frandsen fra Fredericia Advokater, Fredericia til Advokatgruppen Aarhus, Aarhus, tlf. 70101330.
Astrid Nørgaard Friis fra Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers
til Interlex Advokater, Aarhus, tlf. 87343434.
Mai-Brit Hauge Garval fra Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers
til Interlex Advokater, Aarhus, tlf. 87343434.
Jann Saxtorph Haagaard fra DuPont Nutrition Biosajences, København til Biogen Idec International, Schweiz, tlf. 0041417287444.
48 ADVOKATEN 08/13
Ulrik Holsted-Sandgreen fra Bech-Bruun, København til Plesner,
København, tlf. 33121133.
Anne Cathrine Ingerslev fra Bruun & Hjejle, København til Davis
Polk & Wardwell London LLP, England, tlf. 00447786978898.
Benjamin Juul Johansen fra Dreist Advokater, Køge til Aumento
Advokatfirma, København, tlf. 70255770.
Lene Juel fra Kromann Reumert, København til ParagrafPlus
Advokatfirma, København, tlf. 20144044.
Lennart Kampgaard fra Forsikringsselskabet Vejle Brand, Vejle til
Nexus Advokater, København, tlf. 70227237.
Hans Kjellund fra Advokaterne Sankt Knuds Torv, Aarhus til
Advokatfirmaet Strauss & Garlik, Aarhus, tlf. 86123499.
Stig Boe Krarup fra Brix Jensen Havemann, København til Aumento
Advokatfirma, København, tlf. 70255770.
Line Rener Kristensen fra Dong, Gentofte til Lett Advokatfirma,
København, tlf. 33340000.
Jakob Lykke fra Nykredit, København til Danske Bank, København,
tlf. 33440000.
Henrik Lüth fra Advokatfirmaet Birgit Thomsen, Padborg til Lüth
Advokatfirma, Aabenraa, tlf. 24637708.
Kim Mouritsen fra Prolex Advokater, Hinnerup til Advokatfirmet
Grønbæk & Huuse, Randers, tlf. 89152500.
Erik Mølenberg fra Plesner, København til KLAR Advokater,
København, tlf. 72289100.
Helle Djernis Nielsen fra Lassen Ricard Advokatfirma, København til
TV 2/ Danmark, København, tlf. 39757575.
Signe Krogh Nielsen fra Advokatfirmaet Hey/Paulsen, Nuuk til
Malling & Hansen Damm, Nuuk, tlf. 00299323400.
Niels Ulrik Ottesen fra Advokatfirma Stendahl Ottesen, København
til Johan Schlüter Advokatfirma, København, tlf. 33121810.
Mikkel Bansholt Oxfeldt fra Better Place Danmark A/S, København
til Ahlmanns Allé 18, Hellerup.
Martin Hørmann Pallesen fra Gorrissen Federspiel, Aarhus til MAQS
Law Firm, Aarhus, tlf. 33124522.
Jens Grønkjær Sjølander Pihl fra NNIT A/S, Søborg til KMD, Ballerup,
tlf. 44601000.
Chresten Plinius fra Advokatfirmaet Plinius, København til Johan
Schlüter Advokatfirma, København, tlf. 32712000.
Anders Michael Poulsen fra Plesner, København til Nexus Advokater, København, tlf. 70227237.
Lisbeth Poulsen fra Gorrissen Federspiel, Aarhus til Bech-Bruun,
Aarhus, tlf. 72270000.
UDLEVEREDE BESKIKKELSER
Alex Puggaard fra Horten, Hellerup til Rønne & Lundgren, Hellerup,
tlf. 35252535.
Barbara Fiorini Due, Genmab A/S, København, tlf. 70202728, besk.
af 21/4 2004, udl. 30/8 2013.
Claus V. Seidelin-Prip fra Viltoft Advokataktieselskab, København til
Birch Windahl Advokatfirma, København, tlf. 82307022.
Mogens Dürr, DEAS A/S, Frederiksberg, tlf. 70302020, besk. af 18/3
2009, udl. 18/9 2013.
Christian Sinding fra Bruun & Hjejle, København til Nyborg &
Rørdam, København, tlf. 33124540.
Thomas Tofte Hansen, Veras Allé 5, Vanløse, besk. af 17/9 1997, udl.
18/9 2013.
Laue Traberg Smidt fra Adacta Advokater, København til Legalis
Advokatfirma, København, tlf. 70203232.
Maria Kjer Hedegaard, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, besk. af 1/9
2008, udl. 1/9 2013.
Christian Thiele fra Gorrissen Federspiel, København til Mærsk Line,
København, tlf. 33634000.
Mette Baungaard Hermann, Familieretskontoret, Esbjerg, tlf.
70224949, besk. af 9/12 2009, udl. 1/9 2013.
Anna Helene Stamhus Thommesen fra Kammeradvokaten,
København til NNE Pharmaplan A/S, Gentofte, tlf. 44447777.
Anne-Marie Jensen, Lego Juris, Billund, tlf. 79506070, besk. af 28/7
2011, udl. 16/8 2013.
Christine Bruhn Tuxen fra SAS, København til DT Group A/S, Søborg.
Mikkel Kragh Kjeldsen, Lange-Müllers Alle 30, Rungsted Kyst, besk.
af 15/8 2005, udl. 4/9 2013.
Christina Wiesner fra MAQS Law Firm, København til Aumento
Advokatfirma, København, tlf. 70255770.
Morten Wistoft fra Gorrissen Federspiel, København til Adlex
Advokater, København, tlf. 33307080.
Anne Louise Wulff fra Bruun & Hjejle, København til Danmarks
Rederiforening, København, tlf. 33114088.
Anne Bækkel Kjær, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010,
besk. af 4/10 2010, udl. 28/8 2013.
Mads Kramme, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, København,
tlf. 70110800, besk. af 4/12 2012, udl. 1/9 2013.
Christian Renneberg Johannsen Nielsen, Thad Jones Vej 10, 3.,
København, besk. af 1/9 2010, udl. 18/9 2013.
FLYTNINGER ( firmaer )
Advokatfirmaet Niels Henrik Christensen fra H.C. Andersens
Boulevard 11, København til Skindergade 32, 3., København, tlf.
33149608.
Engelske advokater
Advokatfirmaet Jette Torp Henriksen fra Smedebakken 14,
Silkeborg til Torvet 1, Kjellerup, tlf. 88883057.
Advokatfirmaet Ole Hjort fra Kronprinsensgade 8, København til
Gammel Strand 40, København tlf. 33931028.
Advokatfirmaet Pernille Høxbro fra Dahlerupsgade 5, København
til Charlottenlund Stationsplads 2, Charlottenlund, tlf. 35270903.
Advokatfirmaet Claus Nørregaard fra Tingvej 28, Hornslet til
Lindhardt Steffensen, Drasbeksgade 17, Kolind, tlf. 88334636.
Attento Advokatpartnerselskab fra Roskildevej 5, Albertslund til
Merkurvej 2, Slagelse, tlf. 22878774.
INA:NUNA Advokater APS fra Solbakken 6, Nuuk til Imaneq 32, 3900
Nuuk, tlf. 299325150.
Legalink Danmark Advokatfirma fra Grønningen 17, København til
Esplanaden 7, København, tlf. 70253425.
Nixus Advokatfirma fra Carl Th. Zahles Gade 16, København til
Havnegade 39, København, tlf. 51927575.
Kontakt:
Steen Rosenfalck
Partner
T +44 20 7553 9931
E sr@millerrosenfalck.com
I www.millerrosenfalck.com
MILLER ROSENFAL CK
European Business Lawyers

ADVOKATEN 08/13 49
NYT OM NAVNE
Ane Buch Poulsen, Herluf Trolle Gade 46, Aarhus, besk. af 19/01 2011
udl. 4/9 2013.
Bitten Thorgaard Sørensen, København – 1/9 2013.
Niclas Holst Sonne, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, besk. af 27/3
2007, udl. 1/9 2013.
Rikke Trinskjær, Odense – 6/8 2013.
Nicolai Lund Sørensen, Lindhardt Steffensen Advokater, Grenaa, tlf.
88334646, besk. af 23/11 2010, udl.1/9 2013.
Morten West, København – 31/8 2013.
Ida Hauge Thaning, København - 23/8 2013.
Henrik Villumsen, Aarhus – 1/9 2013.
Emil Vikjær-Andresen, European Energy A/S, Lyngby, tlf. 88708216,
besk. af 2/8 2010, udl. 17/9 2013.
MØDERET FOR LANDSRET
Elizabeth Wilstrup, Advokat Elizabeth Wilstrup, Kalundborg, besk.
af 2/4 1998, udl. 1/9 2013.
Christian Andersen, Hellerup – 9/9 2013.
Marie-Louise Gammelgaard Wulff, Advokatfirmaet Guldbrøn,
Viborg, tlf. 88917041, besk. af 25/5 2009, udl. 16/8 2013.
Catrine Søndergaard Byrne, Hellerup – 7/8 2013.
Mustafa Yalan, Advokaterne Arup & Hvidt, København, tlf.
33138580, besk. af 3/9 2012, udl. 1/9 2013.
Ester Joensen, Vejle – 17/9 2013.
Anne Glintborg Fog, Vejle – 29/8 2013.
Louise Camilla Lerche-Gredal, København – 20/8 2013.
Jesper Mølgaard, Svendborg – 6/9 2013.
DEPONERINGER
Clara Greve Brett, København – 1/9 2013.
Carina Palsgaard Clausen, Aabenraa – 31/8 2013.
Mette Diget, København – 1/8 2013.
Christoffer Tais Eklund, København – 30/8 2013.
Martin Andreas Gravengaard, Hellerup – 4/9 2013.
Lars Carl Gruby, Frederiksberg – 2/9 2013.
Rune Richelsen, Aarhus – 12/8 2013.
Mads William Spanggaard Stokholm, København – 6/9 2013.
Jesper Studsgaard, Aalborg – 26/8 2013.
Jacob Christian Sølling, København – 11/9 2013.
Rasmus Vang, København – 13/9 2013.
Michael Nordtorp Vestergaard, Svendborg – 23/8 2013.
Christian Just Werenberg, Ballerup – 11/9 2013.
Signe Hallas-Møller, København – 15/8 2013.
Harald Ørsted Hansen, København – 1/9 2013.
Lars Schreiner Hansen, København – 30/8 2013.
Jørgen Eilschou Hertling, Hørsholm – 4/9 2013.
Thue Lykke Hessellund, København – 1/9 2013.
Mette Jacobsen, Odense – 6/9 2013.
Rasmus Kieffer-Kristensen, København – 5/8 2013.
Susanne Kier, Aarhus – 1/9 2013.
Jytte Kolster, Viby Sjælland – 4/9 2013.
Mette Leth-Espensen, Aarhus – 12/8 2013.
MØDERET FOR HØJESTERET
Heidi Lund Bloch, København – 10/9 2013.
Jens Jacob Dühr, Odense – 27/8 2013.
Christian Ditlev Hindkjær, Aarhus – 18/9 2013.
Peter Istrup, Viby J – 9/8 2013.
Per Henning Jensen, Nykøbing Sj. – 28/8 2013.
Martin Vangsted Juste, Vejle – 18/9 2013.
Klaus Paulsen, Silkeborg – 28/8 2013.
Peter Stanstrup, Kolding – 19/8 2013.
Flemming Lebeck Lund, Varde – 2/9 2013.
Mette Marstrand, København – 1/9 2013.
Tanja Mikkelsen, Aarhus – 29/8 2013.
DØDE
Mette Olander, Aarhus – 7/8 2013.
Jørgen Lorenzen, Thisted – 28/8 2013.
Anita Aabjerg Pedersen, Esbjerg – 1/9 2013.
Carl-Jørgen Thinggaard, Slagelse – 1/9 2013.
Torben Pilgaard, Risskov – 1/8 2013.
Ane Sandager, København – 4/9 2013.
Taruh Sekeroglu, København – 2/9 2013.
Thorvald Spanggaard, København – 29/8 2013.
Peter Ramsdal Stabell, Aarhus – 2/9 2013.
50 ADVOKATEN 08/13
FRAKENDELSER
Ole Krarup, Advokatnævnets kendelse af 31/5 2013, frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
advokater søges
erfarne kræfter til yngre kontor
Til veletableret kontor i København K, der drives
af et yngre partnerskab, søges erfaren advokat med
gode relationer til egne klienter og med lyst til at
indtræde i advokatkontor med rollen som ”den grå
eminence”. Det er væsentligt, at du arbejder inden
for det erhvervsjuridiske felt, har en mangeårig og
solid erfaring samt er selvforsynende på klientsiden.
Kontoret er i vækst og forventes at fordoble sin
nuværende størrelse inden for en kort årrække.
partnere med bred
erHvervsjUridisk
baggrUnd
Til mindre kontor centralt beliggende i Frederiksstaden i København søges en advokat, der med det
samme eller efter en indtrapningsperiode kan indgå
som partner i advokatvirksomhed med stærke internationale relationer. Kontoret er specialiseret i bankog finansieringsret og gennemfører løbende sager
og transaktioner for en række udenlandske klienter
med interesser i Danmark.
advokater til
kontorfællesskaber
For ventende advokatkontorfællesskaber søger Advokaternes
HR et antal advokater til kontorfællesskaber i København og
Hellerup. Der er tale om kontorfællesskaber, der er centralt
beliggende i København K og
Hellerup, med repræsentative
mødelokaler og gode fællesfaciliteter. Der er mulighed for
at blive tilknyttet eksisterende
IT-løsning, ligesom der er mulighed for at indgå i aftale vedr.
de forsikringsmæssige forhold
på attraktive vilkår.
Til velrenommeret advokatkontor søges 3 advokater, der efter
en indtrapningsperiode kan
indgå som partnere i selskabet.
Det forventes, at du har gode
klientrelationer og arbejder
bredt inden for det erhvervsjuridiske felt. Du kan f.eks. arbejde
med ansættelsesret, selskabsret,
udbudsret, M&A, generel
erhvervsrådgivning m.m. Du har
baggrund enten som selvstændig
advokat med egen forretning eller som senioradvokat med gode
klientrelationer.
Advokaternes HR
Falkoner Allé 7
2000 Frederiksberg
Telefon 3338 7182
advokaternes-Hr
partner med speciale i bankog finansieringsret
dk
For yderligere information og dialog om
de aktuelle muligheder, kontakt partner
Henrik Engelund på
mobil 30319001 eller
he@advokaternes-hr.dk
generationsskifter af
advokatkontorer
Veldrevne advokatkontorer i såvel København som på Sjælland
og Fyn søger nye ejere. Der er
tale om mindre advokatkontorer
med én ansvarlig advokat samt
mindre administrative stabe.
Kontorerne betjener såvel private
klienter som erhvervsklienter
inden for et bredt felt af faglige
områder og kan således karakteriseres som ”almen praksis”.
Fælles for kontorerne er, at der
arbejdes med generel rådgivning
samt førelse af civile retssager.
Generationsskifterne forventes
gennemført i løbet af 2014.
Kontorerne har en stabil omsætning i størrelsesordenen 1-3+
MDKK, hvoraf ca. 50-70%
forventes at kunne overdrages
til nye kræfter. Overtagelsessummen forhandles individuelt
med udgangspunkt i kontorenes
potentiale for overdragelse og
videreførelse af klientrelationer.
ADVOKATEN 08/13 51
Inkasso &
Juridiske forhold
i Sverige
For os er inkasso ikke bare inkasso – og jura ikke kun lovgivning og §§.
For effektivt at opnå resultater er det vigtigt med god kommunikation
og den rigtige fremgangsmåde i forhold til kravet.
Vi tilbyder både fast pris og NoCureNoPay uanset
om kravet er i Sverige eller Danmark.
Vi taler dansk og svensk, og er
specialiseret i at kombinere vores
kunders behov med knowhow og
lovgivning fra begge lande.
Vores InkassoExpres har f.eks.
reduceret sagsbehandlingen i Sverige med
2/3 fra registrering til dom.
SELSKABSRET
ETABLERING I SVERIGE
INKASSO I SVERIGE
No Cure no pay eller
fast pris
Retslig inkasso
InkassoExpress
ANSÆTTELSESRET
Bestyrelsesansvar
Stiftelse af selskaber
Kontrakter
Konkurser
Personalejura
Opsigelsesforhold
Likvidation af selskaber
Rådgivning
Lønforhold & sociale afgifter
52 ADVOKATEN 08/13
legal
Office Denmark + 45 7020 2084
Office Sweden + 46 (0) 40 611 05 30
Fax + 46 (0) 40 23 41 70
www.omniveta.dk
Djäknegatan 2a
SE - 211 35 Malmö
DANMARK
SVERIGE
AUSTRALIEN