1. No category

 Mols Bjerge
Plejeplanlægning 2012 til 2014
26. Årgang februar 2012
30. marts 2012
Journal nr.
07/18512
Kontaktperson
Morten Aa. Jørgensen
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Telefon 8753 5264
maaj@syddjurs.dk
www.syddjurs.dk
Side 1 Indholdsfortegnelse
Indledning ……………………………………………………………………….. 3
1. del: strategier og afgørelser m.m. af betydning for
naturforvaltningen i Mols Bjerge…………………………………… 4
Plejeudvalget og lodsejerudvalget……………………………………………..4
Lodsejerudvalgets kompetencer………………………………………………..5
Fredningsnævn for Midtjylland, østlig del ……………………………………. 5
Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde…………………………… 6
Natura 2000 – Habitatområder ………………………………………………... 6
Natura 2000-plan ……………………………………………………………….. 6
Natura 2000-handleplan…………………………………………………………7
Nationalpark Mols Bjerge ……………………………………………………….8
Agenda 21-strategi ……………………………………………………………....8
Naturstyrelsen, Kronjyllands Driftsplan….…………….………………………..8
Naturplejen i Mols Bjerge ……………………………………………….9
Græsningsplejen m.v. ……………………………………………………………9
Naturskov ………………………………………………………………………...10
Rydning og anden vegetationspleje ……………………………………………10
Invasive arter ……………………………………………………………………..10
Sandmarker …………………………………………………………………….. 11
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg ……………..13
Publikum…………………………………..………………………………………13
Skiltning …………………………………………………………………………..13
Naturformidling………………….. ………………………………………………14
Stier………………………………………………………………………………...14
2. del: Arbejdsprogram for 2011-2013 ……………………………15
Hele området ……………………………………………………………………..15
Delområder ……………………………………………………………………….15
Besigtigelse 2012 ………………………………………………………………16
Møde 2012 ……………………………………………………………………….16
Plejeudvalgets sammensætning pr. 1. januar 2012. ……………………16
Side 2 Plejeplan for Mols Bjerge
2012-2014
Indledning
I henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 for Mols Bjerge
Nord og Naturklagenævnets afgørelse af 12. september 1994 for Mols Bjerge
Syd skal der hvert år udarbejdes en plan for naturpleje, anlægs- og
vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres i de følgende tre år, med særlig
vægt på opgaver, som ønskes gennemført i planens første år.
Denne plan omfatter begge fredninger, og behandles i et fælles lodsejerudvalg
med repræsentanter fra begge fredninger.
Plejeplanen udformes med baggrund i fredningsafgørelserne, driftsplanen for
Naturstyrelsen Kronjylland og Syddjurs Kommunes samlede naturplanlægning
for Mols Bjerge samt i dialog med lodsejerne via lodsejerudvalget.
Plejeplanen er opdelt i en 1. del, der belyser problemstillinger af betydning for
naturplejearbejdet og områdets administration, og en 2. del, der er en
lokalitetsopdelt plan til gennemførelse i planens første år. Denne del indeholder
udvalgets bemærkninger fra seneste møde.
Plejeplanen og kort m.v. kan man få adgang til ved henvendelse til Syddjurs
Kommune og man kan se eller downloade materialet på:
www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Teknik%2c+milj%c3%b8+og+klima/Natur+og+
milj%c3%b8/Pleje+og+udvikling+af+natur/Natur+og+fortidsmindepleje/Plejeudvalg+Mols+Bjerge
Side 3 1. Del
Strategier og afgørelser m.m. af
betydning for naturforvaltningen i Mols
Bjerge
Plejeudvalget og lodsejerudvalget
Plejeudvalget består af lodsejerudvalget samt 2 repræsentanter fra
Naturstyrelsen samt 2 (-3) repræsentanter fra Syddjurs kommune.
I plejeudvalget deltager følgende fra Naturstyrelsen, Kronjylland: Skovrider
Peter Brostrøm og skovfoged Kim Friis Egefjord.
Fra Syddjurs Kommune deltager: Biolog Morten Aakjær Jørgensen, Cand.
Scient. Steen Ravn Christensen og biolog og teamleder Hanne Henriksen.
Lodsejerne i Mols Bjerge Fredningen er repræsenteret af et lodsejerudvalg i
forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for Mols Bjerge. Udvalget består p.t.
af 4 medlemmer som vælges 2 og 2 på skift hvert andet år.
Følgende lodsejerrepræsentanter for den nordlige fredning er valgt: Odd
Sinding og Torben Simonsen.
For den sydlige fredning er følgende valgt: Niels Andersen og Helge E.
Poulsen.
Senest afholdte tur med efterfølgende valg af lodsejerrepræsentanter foregik
26. september 2011.
Der holdes ordinære møder i plejeudvalget årligt. Syddjurs Kommune er
sekretariat for plejeudvalget, p.t. ved kontaktperson Morten Aakjær Jørgensen.
Adresseoplysninger m.m. på deltagerne i plejeudvalget fremgår bagerst i
plejeplanen.
Side 4 Lodsejerudvalgets kompetencer:
I forhold til fredningen er lodsejerudvalget en del af plejeudvalget.
Lodsejerudvalget er høringsberettiget, og er inddraget i processen, da det i
fredningen er ønsket, at hovedsagelig plejen og til dels adgangsforhold
fastlægges i samarbejde mellem lodsejere og offentlige myndigheder.
Lodsejerudvalget har vedtaget følgende afstemningsregler: Enhver lodsejer, der
ejer ejendom inden for Mols Bjerge Fredningen (nord og syd) har en stemme til
valg af repræsentanter til lodsejerudvalget for Mols Bjerge.
Der stemmes i 2 valgdistrikter: nord og syd. Lodsejeren stemmer i det distrikt,
hvori de er bosiddende.
Fredningsnævn for Midtjylland, østlig del
Ifølge bekendtgørelse 1174 af 20/11/2006 om nedsættelse af fredningsnævn er
der pr. 1. januar 2007 blevet nedsat et fredningsnævn for Midtjylland, østlig del.
Dette fredningsnævn behandler sager i en lang række kommuner, herunder
Syddjurs Kommune.
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, består af en ministerudpeget
formand, som er Per Holkmann Olsen, samt yderligere et ministerudpeget
medlem Jytte Heslop. Fra kommunen udpeges det sidste medlem af
fredningsnævnet. De kommunalt udpegede medlemmer deltager kun i forhold til
nævnsbehandlinger inden for den respektive kommune. I Syddjurs Kommune er
Jan Kjær Madsen udpeget til fredningsnævnet, og Niels Viderø er suppleant.
Det er nu kommunerne, der er sekretariat for fredningsnævnene og dermed
skal lave den indledende sagsbehandling i fredningssagerne. En ansøgning om
behandling af en fredningssag i Mols Bjerge skal derfor sendes til Syddjurs
Side 5 Kommune. Steen Ravn Christensen har sekretariatsposten i Syddjurs
Kommune.
Naturstyrelsen vil dog i særlige tilfælde kunne blive anmodet af
fredningsnævnet om at yde en teknisk bistand i fredningssager.
Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde
Fredningsnævnets afgørelse i sager indenfor Mols Bjerge fredningerne siden
sidste møde.
Matr. nr. 16 aa Knebel By, Knebel
Dispensation til opførelse af redskabsskur og overdækket terrasse
Matr.nr. 1 a Strandkær By, Agri
Dispensation til opstilling af solvarmeanlæg på eksisterende tagflade
Matr. nr. 1 a Bogens By, Vistoft
Etablering af pile-renseanlæg
Matr. nr. 9 a Bogens by, Vistoft
Dispensation til etablering af læskur til dyrehold
Matr. nr. 2 a Strandkær By, Agri
Dispensation til ombygning og ændret anvendelse af staldbygning
Matr. nr.1 z, del 3, Fuglsø By, Vistoft
Dispensation til opførelse af nyt fritidshus
Natur og Miljøklagenævnet har siden sidste møde afgjort den påklagede
afgørelse vedrørende cykelsti Agri – Fuglsø og stadfæstet afgørelsen
Verserende fredningsnævnssager
Matr. nr. 2 a Strandkær By, Agri
Ændring af vejforløb mellem Strandkærgårdene.
Hugst af egekrat på matr. nr. 1 e og 1 p Strandkær By, Agri
Sagen pågår
Ingen fredningssager relaterer sig til naturpleje, hvorfor ingen sager er vedlagt
som bilag.
Natura 2000 – Habitatområder
Mols Bjerge fredningerne er beliggende inden for et Natura 2000 område,
nemlig habitatområde 227. Baggrunden for udpegningen er overvejende tørre
Side 6 overdrev og heder, men der findes også mindre arealer med moser, løvskove
samt den lavvandede bugt med rev og rigt dyreliv i Ebeltoft Vig.
Natura 2000-plan
I forbindelse med Danmarks implementering af habitatdirektivet skal der foregå
en naturplanlægning for Natura 2000-områderne. De nærmere krav til
planlægningen er fastsat i miljømålsloven og i skovloven.
Naturstyrelsen Aarhus har udsendt de endelige Natura 2000-planer i december
2011, og der skal herefter laves en kommunal og/eller statslig (skove)
handleplan i løbet af 2012. Handleplanen sendes i offentlig høring d. 8. juni
2012 og den endelige handleplan skal udsendes 8. december 2012.
Natura 2000-planen skal revideres hvert 6. år, dog kun hvert 12. år for
skovbevoksede fredskovpligtige arealer.
Mere information kan hentes på www.vandognatur.dk, hvor Syddjurs
Kommunes høringssvar ligeledes kan ses.
Det fremgår af Natura 2000-planen for Mols Bjerge, at
•
Arealet af potentielle levesteder for skæv vindelsnegl og
sumpvindelsnegl søges udvidet med ca. 2 ha
•
at udvalgte overdrevsarealer skal søges udvidet/sammenkædet, hvis
muligt
•
areal med sure overdrev søges udvidet med 40-50 ha
•
areal med rigkær søges udvidet med 2 ha
•
potentielle ynglevandhuller for stor vandsalamander plejes, og der
etableres eller sikres klynger med et passende antal nye vandhuller i
tilknytning til kendte levesteder
•
invasive arter som rynket rose, indførte nåletræsarter, glansbladet hæg
og kæmpebjørneklo samt problemarter som gyvel bekæmpes vha.
bedst kendte metode og deres spredning til naturtyperne forebygges
•
sure overdrev, kalkoverdrev eller rigkær, der længe har været uden
drift, eller som er påvirket af næringsstoffer, sikres en hensigtsmæssig
drift og pleje
I forhold til udpegningstidspunktet er udvidelsen af areal med sure overdrev
allerede opnået.
De ovennævnte indsatser for naturen skal sikres ved frivillighed, og der er
derfor mulighed for at søge tilskud til naturplejen.
Side 7 Der er flere ordninger i spil, men specielt to af ordningerne vil være interessante
for naturpleje-tiltag i Mols Bjerge.
I ansøgningsåret 2012 er det således muligt at søge om 5-årigt tilsagn om
tilskud til ”Pleje af græs- og naturarealer” frem til den 24. april. Beløbsstørrelsen
kan ses på: http://2.naturerhverv.fvm.dk/tilskudsmuligheder.aspx?ID=79818
Det er ligeledes muligt at søge om ”Tilskud til Natura 2000-projekter om rydning
af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning”. Bekendtgørelsen til
denne ordning er p.t. i høring, men forventes klar til 1. marts.
Ansøgningsperioden er fra 1. marts til 1. maj. Der ydes tilskud til at dække
dokumenterede udgifter, se ovennævnte link.
Natura 2000 Handleplan
Syddjurs Kommune skal udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000planen for Mols Bjerge vil blive realiseret. Syddjurs Kommune skal herefter
sikre, at handleplanen gennemføres. Naturstyrelsen har ansvaret for at
udarbejde og gennemføre handleplanen for de skovbevoksede,
fredskovspligtige arealer, samt egne arealer med lysåbne naturtyper. Dette sker
igennem udarbejdelsen af driftsplanen for Mols Bjerge.
Nationalpark Mols Bjerge
Nationalparkplanen er nu kommet i den endelige version, se:
www.nationalparkmolsbjerge.dk
Naturstyrelsen Kronjyllands Driftsplan
NST Kronjylland har nu en ny driftsplan..
Planen kan ses på enhedens hjemmeside KRY@NST:DK. Se under arealvis
beskrivelse Mols Bjerge,.
Hovedsigtet på naturplejeområdet er opfyldelsen af Natura 2000-målene,
forbedre den biologiske mangfoldighed og styrke den landskabsmæssige
oplevelse.
Naturplejen i Mols Bjerge
Græsningsplejen m.v.
De tørre overdrev er hovedårsagen til, at Mols Bjerge nu er udpeget til et af
landets store habitatområder og nu også Nationalpark. Overdrevsnaturen er en
naturtilstand, som er betinget af langvarig græsning med husdyr og periodevis
rydning af vedplanter.
Habitattypen er beskrevet i Danske Naturtyper som:
Side 8 Habitattype 6230. Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre
sur bund. Den del af dansk overdrevsvegetation (inkl. Græshede), som er
ekstensivt drevet, og vokser på mere eller mindre sur bund, og som danner
sammenhængende (sluttet) grønsvær (domineret af flerårige urter)ofte med
buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et
fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen må
ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden
slags intensiv drift af jorden.
Karakterplanter er en eller flere af følgende: Kattefod, guldblomme, lyngstar,
bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon,
plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt,
bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.
Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere
naturtypen: pillestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel,
smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.
Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er
tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af
naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det
midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme
Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.
Det tidligere amt har lavet en registrering af vegetationstyperne som grundlag
for planlægning af forvaltningsplaner og pleje. Større arealer er udpeget til
naturovervågning, hvor man hvert 6. år vil følge udviklingen i naturtilstanden.
Naturstyrelsen Kronjylland, omlægger løbende hegnene, for at skabe bedre
sammenhæng og forøge græsningsplejen i den takt arealerne overgår til
græsningspleje med henblik på at opnå de biologiske mål.
Vi ved fra Molslaboratoriets undersøgelser, at der kan gå op til 60 år før
græsnings-overdrevet har opnået optimal tilstand. Men ret hurtigt efter
græsningens start indvandrer de første overdrevsplanter, og tilstanden bliver
bedre og bedre år for år. Mange frø fra jordens frøbank får mulighed for at spire,
andre frø bringes med vinden og nogle arter bringes af dyr og fugle.
Den store plejemæssige udfordring er nu at få skabt den rette græsningspleje.
Arealerne er meget forskellige floramæssigt og skovens genindvandring sker
med forskellig styrke. Derfor vil der i de kommende år være behov for
samgræsning med flere husdyrarter.
Med Life-projektets gennemførelse, er der basis for et næsten
sammenhængende overdrev fra Bogens, via Helligkilde og Agri Bavnehøj til
Strandkær på næsten 1000 ha, som så vil udgøre det største samlede overdrev
i Østjylland.
Adgang til området er uændret. Man må færdes til fods i alle Naturstyrelsens
indhegninger. Ved låger og stenter kan man på et lille piktogram se hvilke
husdyr, der går i hegnet og også se om der er husdyr eller ej i hegningen. Når
der ikke er husdyr i hegnet, er leddene åbne.
Side 9 Der er skabt et net af ridemuligheder rundt om husdyrhegnene, og aftalt at
hegnene fortsat åbnes for ridning, når der ikke er naturplejedyr i hegningerne.
Efter drøftelse med de lokale ryttere, er det aftalt, at man kan ride i
Naturstyrelsens indhegninger året rundt, ved at benytte lågerne som
adgangsvej.
Naturskov
Naturstyrelsen arbejder løbende på at øge naturkvaliteten i skovene. Mere
naturskov, mere græsningsskov og ældre skov er nogle af hovedmålene. Større
biodiversitet er en overordnet målsætning, som blandt andet opnås gennem
opbygningen af mere dødt ved i skoven.
Skovbjerg er et af de områder, hvor det biologiske indhold i skoven er rigt og
velbeskyttet. Også på Molslaboratoriet, i Fuglsø Skov og langs Ebeltoft Vig
findes skovpartier med væsentlige faunamæssige kvaliteter.
Mindre arealer med naturskov er nu også registreret som habitatskov f.eks.
kildeområdet nord for Overmøllen, som er registreret som elleskov
(Habitatnaturtype 91EO).
Rydninger og anden vegetationspleje
Naturstyrelsen Kronjyllands nye driftsplan sigter mod afvikling af
granbevoksninger til fordel for lysåbne naturtyper og naturlige smålunde af
løvtræ domineret af eg, skovfyr og birk.
Ændringer i skovtilstanden vil ske over en årrække i forhold til træmarked,
forstfaglig vurdering og naturforhold.
Syddjurs Kommune mangler stadig at få afklaret de sidste rydninger, som
defineret i fredningsbestemmelserne, og de relevante lodsejere vil blive
kontaktet i løbet af 2012.
Invasive arter og andre uønskede arter
På de statsejede arealer vil Rynket Rose, Bjørneklo og andre uønskede
konkurrenceplanter til den naturlige vegetation blive skåret ned. Heldigvis er det
kun i mindre områder, de optræder massivt, især langs stranden giver roserne
problemer.
Syddjurs Kommune har gennem 2011 fortsat bekæmpelsen af Rynket Rose på
kommunale og private arealer. Der kan læses mere om projekt Rynket Rose på
kommunens hjemmeside
http://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Natur+og+Milj%c3%b8/Natur+og+landsk
ab/Landskabsukrudt+og+invasive+arter./Rynket+rose, og interesserede kan
henvende sig til Morten Aa. Jørgensen, Syddjurs Kommune på 8753 5264.
Gyvel (der ikke er defineret som en invasiv art) og tornblad udgør et særligt
problem i overdrevene, hvor de ud over at skabe kratbevoksninger også samler
kvælstof. Skyggevirkningen og kvælstofberigelsen er uønsket i de genskabte
overdrev. Syddjurs Kommune har på den baggrund anvendt store ressourcer
på bekæmpelse af gyvel i Mols Bjerge Fredningen.
Side 10 Sandmarker
Forskellige undersøgelser viser, at visse insektarter og krybdyr mangler
vegetationsfrie, soleksponerede arealflader som nøglebiotop. I velgræssede
overdrev er disse sandflader til stede langs kvægveksler, i optrædninger og
pelsplejehuller.
Dette skønnes dog ikke at være nok for flere bille- og sommerfuglearter.
Undersøgelser på Molslaboratoriet peger på, at udlægning af sandmarker kan
være en metode til at hjælpe disse arter.
Molslaboratoriet og Naturstyrelsen Kronjylland fortsætter sandmarksprojektet i
felten. Og det bliver nu spændende at se, om det er muligt at opnå de
forventede bedre vilkår for en lang række insektarter.
Side 11 Figur 1. Oversigt over arealer, der indgår i sandmarksprojektet.
Side 12 Erhvervelser
Hverken Naturstyrelsen eller Syddjurs Kommune har erhvervet nye arealer i
Mols Bjerge i 2011. Naturstyrelsen er dog løbende interesseret i opkøb af
arealer, men konkrete opkøb vil afhænge af bevillinger.
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg
Publikum
Omlægningen af indhegninger og øget græsningspleje betyder ikke ændringer
for færdsel til fods. For Naturstyrelsen Kronjyllands indhegninger er der med
stenter og låger markeret, at adgang til færdsel i indhegningerne er velkommen.
Endvidere er der med skilte ved lågerne oplyst, om der er husdyr i
indhegningen.
Især i perioden med bær og svampe ses mange at benytte sig af muligheden
for at høste fra naturens forrådskammer. På de privatejede arealer gælder
naturbeskyttelseslovens generelle regler om færdsel.
På Naturstyrelsens arealer er der skabt et net af ridemuligheder rundt om
husdyrhegnene, og aftalt at hegnene fortsat åbnes for ridning, når der ikke er
naturplejedyr i hegningerne. For flere af de store hegninger er der etableret
låger til brug for ryttere, der ønsker at benytte hegningerne i den periode, hvor
der er naturplejedyr i hegnet.
Ridestinettet på styrelsens arealer udbygges og suppleres med 2
parkeringspladser til hestetrailere. Endvidere arbejdes der med udgivelse af en
ridefolder.
Flere ejere har peget på, at der ses flere løse hunde, også på private arealer.
Syddjurs Kommune arbejder i sin skovplanlægning med udpegning og
etablering af bynære hundeskov, og der er netop færdiggjort en hundeskov i
Sønder Plantage, hvortil folk som ønsker at lufte deres hund uden snor
henvises.
Naturstyrelsen Kronjylland har udlagt Ellemandsbjerget til hundeskov, og
hundeejere som ønsker at lufte deres hunde, henvises hertil.
Debatten om nationalparken har også bragt fokus på problemerne med det
stigende antal mountainbikes i Mols Bjerge. Syddjurs Kommune har etableret
en mountainbike-bane i Sønder Plantage, bl.a. for at give mountain-bikerne en
udfordrende rute at køre på.
Naturstyrelsen har over for de organiserede mountainbikeklubber peget på
mulighederne for at etablere egentlige mountainbikespor på Ellemandsbjerget.
Side 13 Skiltning
Syddjurs Kommunes afdeling for Vej og Trafik har nu godkendt opstillingen af
vejsten i Mols Bjerge, og stenene vil blive opsat snarest muligt.
Naturstyrelsen er klar med et nyt skilteprogram til Mols Bjerge, som forventes
opsat i foråret 2012. På kysten arbejdes der med et skilteprogram, der skal
fortælle om strandens natur. I Mols Bjerge er der planlagt et skilt ved Bogens
Strand, Strandkær Strand og Femmøller Strand.
Naturformidling
Som en del af projektet med Arbejdsmarkedets Feriefond, arbejdes der med en
ændring af udstillingen Besøgscenter Øvre Strandkær. En fornyelse af
indholdet og udvidelse af tilhørende publikumsfaciliteter, inden for eksisterende
bygningsmæssige rammer forventes åbnet medio 2012 I 2011 bemandede
Molslaboratoriet, Nationalparken og Naturstyrelsen Besøgscenter Strandkær i
sommerferien. Mange kom på besøg hos naturvejlederne i udstillingen og
mange deltog i turene i området.
Aktiviteten planlægges videreført i 2012.
Som en del af projektet med Arbejdsmarkedets Feriefond, har Syddjurs
Kommune fået indrettet Naturcenter Syddjurs ved Basballe. Her er der opstillet
shelters, bålhus, borde/bænke samt arrangeret vand i den gamle grusgrav til
udendørs aktiviteter. Desuden er der indrettet formidlingscenter indenfor i
bygningerne.
Stier
Arbejdsmarkedets Feriefond har i samarbejde med Syddjurs Kommune og
Naturstyrelsen igangsat et større stiprojekt i den sydlige del af kommunen.
Projektet arbejder med at skabe gode cykelforbindelser mellem Bogens Strand
og Femmøller Strand og mellem Agri og Fuglsø. Den første er stort set
færdiggjort, mens der arbejdes på strækningen Agri og Fuglsø.
Stien mellem Femmøller og Femmøller Strand er færdiglavet.
Side 14 2. Del - Arbejdsprogram for
2012 til 2014
Hele området:
Græsningsplejen fortsættes som den væsentligste samlede plejeindsats i
området. Invasive arter og andre uønskede arter som f.eks. gyvel og tornblad
bekæmpes hvor muligt. Syddjurs Kommune vil arbejde for at videreføre
maskinel høslæt af enkelte græsarealer. Initiativet er påbegyndt i samarbejde
med Mols Laboratoriet som forsøg og fortsættes i 2012. Naturstenskiltningen
gennemføres i planperioden, og det sker i 2012.
Delområder:
Privatejede arealer:
Slåning af engen ved Strandkær. Denne slåning med fjernelse af det afslåede
materiale, er i samarbejde med ansatte ved Mols Laboratoriet planlagt således,
at engen inddeles i mindre områder som slås på skift. En del af engen er blevet
slået i 2011.
Rydning og sammenkædning af overdrevsarealer. Projektets gennemførelse
afhænger af evt. lodsejeres interesse og accept af projektet.
Etablering af rigkær. Projektets gennemførelse vil afhænge af ejers interesse og
accept af projektet.
Rydning og genrydning af privatejede arealer jf. fredningskendelsen – Det
drejer sig om et antal små arealer. Ejerne er endnu ikke kontaktet, men vil I
løbet af 2012 blive kontaktet efter en prioritering af arealernes mulighed for at
indgå i en form for pleje med afgræsning eller høslet.
Kommunale arealer
Bemærk, at Syddjurs Kommune arbejder med en rullende planlægning af
naturplejeindsatserne fra år til år. Planlægningen for 2012 er først på plads
omkring marts 2012.
Naturstyrelsens arealer:
Driftsplanens målsætning for afvikling af nåletræsbeplantninger vil blive
igangsat og opfulgt af naturplejetiltag: Det forventes at ændringerne kan være
på plads ved næste revision af Natura 2000 målene.
Arealerne overgår til overdrev.
Side 15 Hvis brugerne fremsætter ønsker om flere låger i hegnene eller flytning af
eksisterende, efterkommer Naturstyrelsen Kronjylland gerne dette.
I forbindelse med ridestiudbygningen har man ønsket muligheder for adgang til
vand på et par pladser. Der etableres 2 – 3 vandings- og rastesteder for
rytterne ved Øvre Strandkær og Agri Bavnehøj.
Besigtigelse 2012
En eventuel besigtigelse på mødet vil være afhængig af vejret.
Møde i 2012: Plejeudvalgsmødet afholdes den 21. marts 2012 på Lundbergsvej
2, 8400 Ebeltoft, fra kl. 9.30 til 14.30.
Plejeudvalgets sammensætning:
Lodsejere Nord:
Odd Sinding, Bogens Søvej 4, 8400 Ebeltoft, os@sindingco.dk
Torben Simonsen, Molsvej 93, 8400 Ebeltoft, t.simonsen@mail.dk
Lodsejere Syd:
Niels Andersen, Hybenvej 2, 8400 Ebeltoft, helle@skovenshereford.dk
Helge E. Poulsen, Mols Bjerge Vej 22, 8420 Knebel, helge@knebels.net
Naturstyrelsen, Kronjylland:
Skovrider Peter Brostrøm, Vasevej 7, 8900 Randers, peb@nst.dk, 72 54 30 00
Skovfoged Kim Friis Egefjord, Vasevej 7, 8900 Randers, kfe@nst.dk, 72 54 30
00
Syddjurs Kommune:
Biolog Morten Aakjær Jørgensen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft,
maaj@syddjurs.dk, 87 53 52 64
Cand. Scient. Steen Ravn Christensen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft,
87 53 59 21
src@syddjurs.dk,
Biolog og Teamleder Hanne Henriksen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft,
hah@syddjurs.dk, 87 53 52 54
Side 16