Priser ved Rødding VarmeCentral pr
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2009 - 2010 KVALITETSRAPPORT for FOLKESKOLERNE I VARDE KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tids- og handleplan....................................................................................................................... 4 Forord............................................................................................................................................ 5 Sammenfatning ............................................................................................................................. 7 Statistiske oplysninger............................................................................................................. 7 Fagligt niveau.......................................................................................................................... 7 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning...................................................... 7 Status vedr. skolernes indsatsområder 2009/2010 .................................................................... 8 Brugertilfredshedsundersøgelse ............................................................................................... 8 Dansk som andetsprog............................................................................................................. 9 Nationale test ........................................................................................................................ 10 Specialundervisning / klager.................................................................................................. 11 Specialundervisning / Tilbudsstrukturen Varde Kommune .................................................... 11 Fælleskommunale områder ........................................................................................................ 13 Udviklingstiltag og fokusområder på skoleområdet ............................................................... 13 Pædagogisk aftalestyring / dialogmøder ................................................................................ 14 Helhedsskole ......................................................................................................................... 15 KOMPAS.............................................................................................................................. 15 Kulturel Rygsæk ................................................................................................................... 15 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO........................................................................................ 16 Naturfagslokaler.................................................................................................................... 16 Pædagogisk Central............................................................................................................... 17 Skolebazar............................................................................................................................. 18 Skole-IT ................................................................................................................................ 18 Temadag – Børnehaveklasseledere ........................................................................................ 18 Unge Politik .......................................................................................................................... 19 10. klassecenter i Campus...................................................................................................... 19 Kompetenceudvikling ................................................................................................................. 21 Kursuskatalog ....................................................................................................................... 21 Øvrige projekter med eksterne midler / puljemidler................................................................. 22 Breddeidræt........................................................................................................................... 22 Naturfagsmaraton.................................................................................................................. 22 Space .................................................................................................................................... 23 Stavemaraton......................................................................................................................... 23 ”Du vælger selv” ................................................................................................................... 24 Oversigter.................................................................................................................................... 25 Budgetrammer – indledning .................................................................................................. 25 Budgetrammer....................................................................................................................... 26 Nøgletal skoleåret 2009/2010 ................................................................................................ 28 Specialpædagogisk bistand – to-sprogsundervisning.............................................................. 29 Elever – antal - pr. 5.9.2009 fordelt på klassetrin ................................................................... 30 Elevers valg efter 9. klasse 2010 – skoleåret 2009/2010......................................................... 33 Karaktergennemsnit Folkeskolens ......................................................................................... 34 Skolernes kvalitetsrapport.......................................................................................................... 35 Agerbæk Skole...................................................................................................................... 36 Alslev Skole.......................................................................................................................... 38 Ansager Skole ....................................................................................................................... 41 Billum Skole ......................................................................................................................... 44 Blåvandshuk Skole................................................................................................................ 47 Brorsonskolen ....................................................................................................................... 50 Gårde Skole........................................................................................................................... 53 Horne Skole .......................................................................................................................... 55 2 Janderup Skole ...................................................................................................................... 57 Lindbjerg Skole..................................................................................................................... 60 Lunde-Kvong Skole .............................................................................................................. 62 Lykkesgårdskolen ................................................................................................................. 64 Nordenskov Skole ................................................................................................................. 67 Næsbjerg Skole ..................................................................................................................... 70 Nr. Nebel Skole..................................................................................................................... 77 Outrup Skole ......................................................................................................................... 80 Sct. Jacobi Skole ................................................................................................................... 84 Skolen ved Skoven ................................................................................................................ 88 Skovlund Skole ..................................................................................................................... 91 Starup Skole.......................................................................................................................... 93 Thorstrup Skole..................................................................................................................... 95 Tistrup Skole......................................................................................................................... 97 Ølgod Byskole .................................................................................................................... 100 Årre Skole........................................................................................................................... 102 Bilag........................................................................................................................................... 105 Pædagogisk Aftalestyring Varde Kommunes Skoler – 2010 ................................................ 106 Ansøgningsskema Udfordringsret........................................................................................ 132 3 Tids- og handleplan Hvornår Kvalitetsrapport 2009 / 2010 (ved brug af udfordringsretten) Hvad Hvem Marts 2010: Vejledninger/retningslinier til skoler udarbejdes Tabel til skolerne udarbejdes. olho/atla Forventes Ultimo marts 2010: Afgørelse vedr. ansøgning om udfordringsretten modtaget 21.7.2010 April 2010: Forhåndsvejledning /retningslinier/tabel samt forventet tidsplan udsendes til skolerne 22. april 2010: Tabel drøftes evt. på skoleledermøde beog/lido/olho Juli 2010: Endelig skabelon samt tidsplan udsendes olho/atla beog /lora August 2010: Informationer fra skoler indsamles. Frist 27.08.2010 Den kommunale del (statistikker/oversigter m.v.) udarbejdes. Forvaltningen/ olho/atla/heok August /september 2010: Den samlede rapport udarbejdes olho/atla 30. september 2010: Rapporten udsendes til udtalelse i skolebestyrelserne olho/beog/lora 07. oktober 2010 Rapporten drøftes på skoleledermøde beog/olho 05. november2010 Frist for udtalelser fra skolebestyrelserne Skoleleder/Skolebest. November 2010 Opsamling af udtalelser Drøftelse af anbefalinger til B&U olho/beog/lora 24. november 2010 Rapporten samt udtalelser præsenteres og drøftes i udvalget Udvalg lora/beog/olho 07. december 2010 Rapporten behandles i byrådet hvorefter den - samt udtalelser - lægges på hjemmesiden Byrådet Uge 49 / december 2010: Oplæg til evt. handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapporten udarbejdes Forvaltningen beog/lora/olho 13. december 2010: Oplæg til evt. handleplaner drøftes i udvalget hvorefter de sendes til udtalelse i skolebestyrelsen udvalg olho/beog/lora Primo februar 2011 Frist for udtalelser om evt. handleplaner fra skolebestyrelserne Skoleleder/Skolebest. xx februar 2011 Drøftelse af evt. handleplaner og udtalelser i udvalget udvalget/beog/lora xx februar / xx marts 2011 Byrådsvedtagelse af evt. handleplaner Byråd 31. marts 2011 Evt. besluttede handleplaner lægges på hjemmesiden olho olho/atla beog/lido atla/olho 4 Forord Kvalitetsrapport Varde Kommunes skolevæsen 2009/2010 Hermed foreligger kvalitetsrapport for Varde Kommunes skolevæsen, skoleåret 2009/2010. Rapporten er udarbejdet under hensyn til folkeskoleloven § 40 a, bek. 162 af 22/02/2007 (”kvalitetsrapportbekendtgørelsen”), samt tilladelse til at udarbejde rapporten i overensstemmelse med undervisningsministeriets godkendelse af Varde Kommunes ansøgning om anvendelse af udfordringsretten. Byrådet fremsendte således d. 21. december 2009 en ansøgning om brug af udfordringsretten ved kvalitetsrapportens udarbejdelse, og denne ansøgning blev d. 21. juli 2010 godkendt af undervisningsministeriet. Den konkrete ansøgning er vedhæftet kvalitetsrapporten som bilag. Intentionerne bag ansøgningen om brug af udfordringsretten er bl.a.: - at tilgodese skolernes mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske udvikling i overensstemmelse med indhold og målsætninger i den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune. At give skolerne mulighed for at gennemføre pædagogiske udviklingstiltag i et længere perspektiv. At udarbejde en kvalitetsrapport i et 4-årigt perspektiv, som følger byrådets valgperiode således. Første år Byrådet modtog, behandlede og godkendte en kvalitetsrapport udarbejdet i overensstemmelse med bek. og med detaljerede oplysninger om hver enkelt skole. (skoleår 08/09). På baggrund heraf kunne byrådet træffe beslutning om nye målsætninger/handleplaner for såvel den enkelte skole, som for det samlede skolevæsen. Byrådet besluttede, at der ikke var behov for udarbejdelse af handleplaner til forbedring af det faglige niveau. Andet år Byrådet modtager, behandler og godkender en kvalitetsrapport, der indeholder oplysninger om fælleskommunale tiltag, nøgletal, statistiske oplysninger samt en faglig vurdering for hver enkelt skole og det samlede skolevæsen. (skoleår 09/10). På baggrund heraf kan evt. korrektioner/opfølgninger besluttes. Tredje år Som beskrivelsen ovenfor for andet år (skoleår 10/11) Fjerde år Byrådet modtager, som i første år, igen en kvalitetsrapport med detaljerede oplysninger om hver enkelt skole. (skoleår 11/12). Byrådet træffer på baggrund heraf beslutning om evt. nye målsætninger/handleplaner o.l. for såvel den enkelte skole, som for det samlede skolevæsen. For at sikre at byrådet kan leve op til lovgivningens beskrivelser af ansvaret for tilsynet med det faglige niveau på den enkelte skole, og i det samlede skolevæsen, indeholder kvalitetsrapporten hvert år såvel skolelederens sammenfattende beskrivelse af det faglige 5 niveau på egen skole samt forvaltningens opsamlinger af såvel test- som afgangsprøveresultater. Herudover skal skolelederen udarbejde en kort status over skoleårets udfordringer og indsatsområder på egen skole. Godkendelsen til at udarbejde kvalitetsrapporten efter brug af udfordringsretten er givet frem til og med skoleåret 2011/2012, hvorefter der skal tages stilling til, om Varde Kommune også fremadrettet skal udarbejde kvalitetsrapporten efter de her beskrevne principper. 6 Sammenfatning Statistiske oplysninger Vedr. statistiske oplysninger omkring den enkelte skole og det samlede skolevæsen henvises til indholdsfortegnelsens ”oversigter” (side 25 ff). Opmærksomheden henledes på de enkelte oversigters ”noter og bemærkninger”, idet disse er afgørende for oversigternes validitet og sammenlignelighed. Fagligt niveau Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. Vurderingen for hver enkelt skole er foretaget af skolelederen og fremgår af den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Udgangspunktet for denne vurdering er dels skolernes selvvalgte metoder til evaluering af elevernes faglige udbytte, dels de nationale test, brugertilfredshedsundersøgelsen samt resultaterne ved afgangsprøverne på de skoler, der afvikler disse. Samlet fremgår det, at der anvendes et bredt spektrum af evalueringsredskaber for at følge, om eleverne opnår størst muligt fagligt udbytte af den gennemførte undervisning. Der er ingen af skolelederne, der angiver, at de på baggrund af ovenstående, finder anledning til at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger til forbedring af det faglige niveau på egen skole, men at det er et område, man løbende har fokus på, ved læreransættelser, efteruddannelse af personale, teamsamtaler, forældresamarbejde osv. osv. For det samlede skolevæsen vurderes det - på baggrund af skoleledernes udsagn, resultaterne af de gennemførte nationale test, brugertilfredshedsundersøgelsen samt de opnåede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve – prøvetermin maj/juni 2010 – at eleverne i Varde Kommune i forhold til landsgennemsnittet placerer sig tæt på ”middel” i fagene. I matematik over landsgennemsnittet i såvel testresultater som afgangsprøver. Det er væsentligt at fastslå, at hverken testresultater eller afgangsprøvekarakterer giver det fulde billede af den enkelte elevs/klasse og/eller skoles faglige niveau, og derfor kan disse summative evalueringer ikke stå alene som sammenligningsgrundlag mellem elever/klasser eller skoler. De kan primært anvendes som en af flere indikatorer til, over en periode, at følge den faglige udvikling. Den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune er med til at sikre, at der på alle niveauer er det nødvendige fokus på udviklingen af det faglige niveau. Konkluderende er det således forvaltningens opfattelse, at der for skoleåret 2009/2010 ikke er grundlag for at anbefale, at der udarbejdes de i loven omtalte handleplaner til forbedring af det faglige niveau i kommunen eller på enkelte skoler. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning (oversigt side 28) Opmærksomheden henledes på at der fra skoleåret 2009/2010 arbejdes efter en ny indgået arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere. (2008-arbejdstidsaftalen) I den tidligere 2005-arbejdstidsaftale blev lærernes undervisningstid opgjort efter det såkaldte udvidede undervisningsbegreb (den tid lærerne er sammen med eleverne enten i form af 7 undervisning eller i form af anden kompetencegivende aktivitet). Undervisningsbegrebet indeholdt derfor mere end blot traditionel klasseundervisning. I 2008-arbejdstidsaftalen skal undervisningstid opgøres efter det klassiske undervisningsbegreb (den tid hvor læreren udøver klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner). Denne ændring i opgørelsesmetode betyder, at procenttallet for den enkelte skole og for Varde Kommune samlet ikke er umiddelbart sammenlignelig med tidligere år. For skoleåret 2009/2010 er andelen af lærernes arbejdstid der anvendes på undervisning - opgjort efter 2008-aftalen - samlet for Varde Kommune på 33,1 %. Status vedr. skolernes indsatsområder 2009/2010 I lighed med tidligere har skolerne skullet udarbejde en status for, hvilke egne og fælleskommunale fokus- og indsatsområder der har været arbejdet med i skoleåret 2009/2010. Generelt kan det konstateres, at der både på den enkelte skole og i det fælles skolevæsen har været mange relevante og udviklende tiltag. Der er områder, der fremhæves af flere skoler som særligt opmærksomhedskrævende - f.eks. Helhedsskolen KOMPAS, rummelighed, specialundervisning, faglighed, evaluering, trivsel, mere fysisk aktivitet, anerkendende tilgang, LP-modellen, IT i undervisningen, kommunikation m.m. Herudover har punkterne fra Den Pædagogiske Aftalestyring været styrende for udviklingsarbejdet på den enkelte skole. Denne korte opsamling er ikke fyldestgørende i forhold til skolerne, hvorfor der henvises til bidraget til kvalitetsrapporten fra hver enkelt skole for at se, hvilke konkrete indsatsområder den enkelte skole har beskæftiget sig med og skoleledernes beskrivelse af indsatsområder og udfordringer. Brugertilfredshedsundersøgelse Varde Kommune har i foråret 2010 deltaget som pilotkommune i et nationalt pilotprojekt om Brugertilfredshedsundersøgelser, som er en del af Partnerskab om Folkeskolen i KL, og finansieres af Finansministeriet. Varde Kommune deltog på skoleområdet, som én ud af fire kommuner. Formålet med den nationale pilotundersøgelse var at få svar på, hvordan fremtidige tilfredshedsundersøgelser på skoleområdet skal udformes. Rambøll Management Consulting stod for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen og for efterfølgende databehandling og rapportering. I undersøgelsen blev forældre og elever i 6.-9. klasse spurgt om deres tilfredshed med skolen – og SFO. Sammenfattende for Varde Kommune: • • • Varde Kommune ligger over gennemsnittet på samtlige fælles spørgsmål 82 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skoletilbuddet, hvilket er markant højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 76 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skoletilbuddet, hvilket er 3 % højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 8 • • 87 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med SFO-tilbuddet, hvilket er markant højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 75 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med specialklasse tilbuddet, hvilket er 6 % højere end gennemsnittet for pilotkommunerne Brugertilfredshedsundersøgelsen kan man læse mere om på www.vardekommune.dk Dansk som andetsprog På tosprogs-området er der arbejdet med udvikling af kompetencer og etablering af netværk, samt et tættere samarbejde med dagtilbud. Strukturen omkring henvisning til modtageklasserne i Varde Komme er ændret. Alle nyankomne, som ikke kan indgå i en almindelig klasse grundet sproglige vanskeligheder, skal i modtageklassen - herunder også EU-borgere. Det er i Varde Kommune oprettet et netværk for lærere med tosprogede i klassen. Gruppen består pt. af ca. 20 medlemmer. Netværket er oprettet til erfaringsudveksling, sparring, kompetence udvikling m.m. Varde Kommune har fået tilsagn om støtte til gennemførelse af et projekt: ”Børn på Tværs af grænser”. Projektet har fokus på børn med traumatiserede forældre og indeholder bl.a. kursusvirksomhed for 25 ansatte i Varde Kommune, heraf en del lærere. Der er sat fokus på ”Den gode overgang fra dagtilbud til skole (tosprogede)”. Målet er, at udarbejde undervisningsmetoder og retningslinjer for tosprogede børn i overgangen fra dagtilbud til skole. Retningslinjer og procedurer for tolkebistand i Varde Kommune er under revidering med henblik på evt. fornyelse. Med Integrationsministeriet som samarbejdspartner arbejdes der, under overskriften ”Ungdomsuddannelse for tosprogede elever”, på at etablere et ”team” til fastholdelse af tosprogede i erhvervsuddannelserne. Frafaldet er markant stort (pt. ca. 58 %). Der er planlagt en tema-dag for undervisere af tosprogede elever 1. marts 2011. Lektor Birgitte Bækgaard vil undervise lærerne i Dansk som Andetsprog som en dimension i alle fag, samt interkulturel kompetence og mangfoldighed. Der er afsat ressourcer til deltagelse i konference ”Multikulturelle Skoler” med udgangspunkt i Dansk som Andetsprog. Til konferencen, der afvikles hvert år, inviteres ledere, lærere samt forvaltningsrepræsentanter. 9 Nationale test I skoleåret er der afviklet nationale test i overensstemmelse med folkeskoleloven. Der er afviklet test i følgende fag og på følgende klassetrin: Fag og Klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. X X X X X X X X X X De nationale test administreres af Skolestyrelsen, og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at de nationale test afvikles på skolen i overensstemmelse med lovgivningen. Det gælder både i forhold til at få booket tider til testafvikling, ombooking og beslutning om evt. fritagelse af elever. De nationale test er elektroniske såkaldt adaptive test, hvilket indebærer, at testene tilpasser sig det faglige niveau hos den enkelte elev. Svarer eleven rigtigt på de stillede spørgsmål stiger sværhedsgraden, og ved forkert svar nedsættes sværhedsgraden. Det er således hensigten, at alle elever vil få stillet opgaver de kan løse, mens ingen elever vil kunne løse alle opgaver. Det er derfor vigtigt at eleverne har prøvet testene via skolernes mulighed for at tilmelde sig frivillige test. Især de fagligt stærkeste elever, som måske gennem andre opgavetyper har oplevet at være i stand til at svare rigtigt på alle spørgsmål, kan have vanskeligheder med at forstå, at de pludselig i de nationale test møder opgaver, de ikke kan besvare. Derfor er det også nødvendigt med en grundig forberedelse og efterbehandling af de nationale test sammen med eleverne. De nationale test er ikke udarbejdet til at teste alle områder indenfor fælles mål for de enkelte fag, men alene såkaldte profilområder. Det betyder, at f.eks. for faget dansk/læsning indgår områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, mens områder som ”det talte sprog, det skrevne sprog (skrive), sprog, litteratur og kommunikation” ikke er en del af testen. Herudover bør der være fokus på, om eleverne på testtidspunktet har modtaget undervisning i de områder, der testes i. Det er ikke hensigten med de nationale test, at disse alene kan tilgodese evalueringen af elevernes faglige niveau i de enkelte fag, men at de nationale test, i sammenhæng med de evalueringsformer der i øvrigt anvendes af den enkelte lærer og på den enkelte skole, kan bidrage til det samlede billede af elevens udvikling og faglige niveau. De nationale test 2009/2010 har ikke været gennemført uden problemer. Et centralt systemnedbrud i ministeriet bevirkede således, at det ikke var muligt at afvikle eller booke test i perioden 1. marts til 15. marts 2010. Dette nedbrud har naturligt nok påvirket antallet af gennemførte test i negativ retning, idet den enkelte skoleleder efterfølgende selv kunne afgøre, om man ønskede at booke ny tider, til de test der var planlagt til afvikling i nedbrudsperioden, eller om testene ikke skulle gennemføres. Alle testresultater er fortrolige. Det gælder både på elev-, hold-, klasse-, skole- og kommuneniveau. Derfor må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten, men skal videreformidles til byrådet under hensyn til forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Tilsvarende er det gennem lov fastslået, at testresultater ikke er omfattet af loven om aktindsigt. Generelt placerer Varde Kommune sig samlet, og indenfor alle fag, i det område Skolestyrelsen kalder ”forventeligt” eller ”middelområdet” I læsetesten placerer Varde Kommune sig lidt ”over middel” på 2. klassetrin. Dette er positivt, idet der på mange skoler, og i kommunen som helhed, gennem den Pædagogiske Aftalestyring har været fokus netop på begynderområdet. Læseresultatet falder lidt i 4. klasse, stiger igen i 6. klasse og 10 falder igen lidt i 8. klasse. Dette ”bølge”-billede understøtter den seneste forskning, der påpeger, at for at fastholde en positiv læseudvikling er det nødvendigt kontinuerligt at sikre fokus på læseområdet på alle klassetrin og i alle fag. I matematik placerer eleverne i Varde Kommune sig både i 3. og 6. klasse signifikant over middelområdet og endda også over det område skolestyrelsen kalder ”forventeligt”. Betragter man testresultaterne i sammenhæng med karaktererne fra afgangsprøven viser disse en tilsvarende tendens. Det kan således konstateres, at elevernes udbytte af undervisningen i matematik i Varde Kommune er på et tilfredsstillende niveau. I testene i fagene geografi og fysik/kemi i 8. klasse placerer Varde Kommune sig meget tæt på middel. I engelsktesten i 7. klasse og biologitesten i 8. klasse placerer skolerne sig samlet også indenfor det ”forventelige” område i forhold til middeltallet, men dog lidt lavere end i de ovennævnte fag. Samlet er det forvaltningens vurdering, at de nationale test, i sammenhæng med de øvrige evalueringstiltag der anvendes i forhold til den enkelte elev og den enkelte klasse, kan bidrage til, at skolelederen kan få et endnu mere nuanceret indblik i det faglige arbejde i den enkelte klasse og herigennem får mulighed. for at vurdere, om der er områder, hvor der er behov for at sætte ind med konkret hjælp, råd og vejledning. Det er ligeledes forvaltningens opfattelse, at resultaterne af de nationale test i skoleåret 2009/2010 ikke giver anledning til at anbefale, at der i henhold til lovgivningen skal udarbejdes konkrete handleplaner til forbedring af det faglige niveau på skolerne. Forvaltningen har dog til hensigt at foreslå, at der i forbindelse med den kommende ajourføring af Den Pædagogiske Aftalestyring sættes fokus på Den internationale Dimension i undervisningen, herunder det faglige niveau i engelsk. Specialundervisning / klager I skoleåret 2009/2010 er der modtaget 10 klagesager vedr. specialundervisning. 8 er afgjort, Klagenævnet har givet Varde Kommune medhold i 5 af sagerne og har ændret Varde Kommunes afgørelse ved 3 af sagerne. 2 sager er endnu ikke afgjort. Hovedparten af klagesagerne, er over tilbuddet, der visiteres til. Dette sker eksempelvis ved, at Visitationsudvalget er nødsaget til at visitere til andre tilbud, end forældrene ønskede, på grund af pladsmangel. Specialundervisning / Tilbudsstrukturen Varde Kommune Varde Kommune har 6 folkeskoler, hvor der er specialklasser tilknyttet. Agerbæk Skole har specialklasser, hvor elevernes primære problemstillinger er generelle indlæringsvanskeligheder. Blåvandshuk skole har en specialafdeling, som hedder ”Skovstjernen”. Det er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Nr. Nebel Skoles har specialklasser, hvor elevernes primære problemstillinger er generelle indlæringsvanskeligheder. Lykkesgårdskolen har 2 specialafdelinger. Èn for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og én for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. 11 Tistrup Skole har 2 specialafdelinger. Én for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og én for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Outrup Skole har en specialafdeling, som hedder ”Skolen ved engen”. Det er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. På Næsbjerg Skole er der etableret taleklasser for yngre børn med talevanskeligheder. Ligeledes har Varde Kommune en intern skole, som er placeret på specialinstitutionen Tippen. Her undervises hovedsageligt elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Der er visitation til specialundervisning to gange om året. Et møde i november, med henblik på opstart i januar og et møde i april med henblik på opstart i august. Det foregår ved at skolelederen, i det distrikt hvor eleven hører til, laver visitationsmaterialet. Derefter bliver der taget stilling til ansøgningen på visitationsmødet. Eleven kan blive visiteret til specialklasse, specialskole(udenfor Varde Kommune) eller som enkeltintegreret elev på distriktsskolen. Dvs. at skolen skal varetage opgaven med støtte til barnet for et beløb Varde Kommune sender ud til distriktsskolen. Én gang om året afholdes re-visitationsmøde, hvor det vurderes, om eleven skal forsætte i det nuværende specialundervisningstilbud - eller i et andet. Hvis et barn kommer til Varde Kommune, og det fra distriktsskolen og PPR vurderes, at barnet har brug for specialundervisning, bliver der taget stilling til ansøgningen med det samme. Fra august 2010 iværksættes en ny tildelingsmodel for specialundervisningen. Baggrunden for iværksættelse af denne model, er et forsøg på at bremse stigningen af elever til specialundervisningstilbuddene samt øge inklusionen af elever i normalskolen. Varde Kommune tildeler skolerne et ”inklusionsbeløb” udregnet efter det samlede elevtal på skolen. Dette beløb skal anvendes til inkluderende støtteforanstaltninger i undervisningen. Såfremt skolens leder vurderer, at skolen ikke kan løfte undervisningsopgaven i et konkret tilfælde, skal skolens leder indstille til visitationsudvalget at pågældende eleven henvises til et andet undervisningstilbud. Såfremt visitationsudvalget tiltræder ansøgningen, skal den indstillende skole betale en ”eksklusionstakst”. Differencen mellem ”eksklusionstaksten” og den faktuelle udgift til en specialklasse-placering, betales af en central kommunal pulje, der administreres af skolechefen. 12 Fælleskommunale områder Udviklingstiltag og fokusområder på skoleområdet I 2009/2010 har der på skoleområdet været flere fælleskommunale udviklingstiltag – herunder bl.a. • Breddeidræt • Den overordnede skole-IT-plan • Skolebazaren • Ungepolitik • Dialogmøder / opfølgning på aftalestyringen • Kvalitetsrapporten • Stavemarathon • Læsestratego • 10. kl. i Campus • Pulje- og fondsmidler • Det kommunale censorkorps • Test og prøver • Mål og Indholdsbeskrivelser i SFO • Helhedsskolen • Naturfagsmaraton • Fælleskommunal kursusvirksomhed Desuden arbejdes der i Varde Kommune med den tidlige indsats på 0-18års-området - KOMPAS. En del af ovenstående udviklingstiltag er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Herudover har der været etableret forskellige arbejdsgrupper – eksempelvis: • Integrationspolitik, • Den Kulturelle Rygsæk, • Børn med særlige behov, • De kommunale 3-partsmidler og • Lederansættelser. • Sundhedspolitik 13 Pædagogisk aftalestyring / dialogmøder Varde er en aftalestyret kommune. Vedrørende indholdssiden er der indgået Pædagogisk Aftalestyring med virksomhederne indenfor Børn og Unge-området. I det koncept indgår der årlige dialogmøder mellem udvalg og virksomheder. Der har været afholdt dialogmøder med virksomhederne på udvalgets område i perioden oktober 2009-marts 2010. Dialogmøderne indeholdt drøftelse af temaer fra Pædagogisk aftalestyring 2009/2010: • • • Udfordringer til den enkelte elev/ elevinddragelse/ elevplanen/læringsmiljø Skole-hjem samarbejdet Evalueringskultur På dialogmøderne blev der endvidere drøftet forslag til felter, der kan overgå til ”almindelig drift”, samt forslag til nye målsætninger / succeskriterier. Udvalget har efterfølgende vedtaget ændringer og tilføjelser til aftalestyringen, og disse er ført ind i aftalerne. Dialogformer med det politiske udvalg Der er i Varde Kommune udarbejdet et 4-årshjul, der beskriver de besluttede dialogformer mellem det politiske udvalg og virksomhederne. År 1 Oktober 2010 – marts 2011 • • • • Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 1 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag År 2 Oktober 2011- marts 2012 • • • • År 4 • • • Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 5 Besigtigelsesrunde* Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 3 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag År 3 • • • • Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 2 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag 14 Helhedsskole Som konsekvens af byrådsbeslutningen fra 2007 om harmonisering af skolestartsområdet besluttede byrådet i 2009 at der fra skoleåret 2010/2011 skulle indføres helhedsskole på alle folkeskoler i Varde Kommune, således at elever i børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse minimum har 25 lektioner i skolen pr uge. Målsætninger for helhedsskolen blev defineret som: - Helhed omkring det enkelte barn og sammenhæng i børnenes hverdag - Et tæt integreret og ligeværdigt lærer – pædagogsamarbejde i et nyt praksisfællesskab - Et ugentligt timetal / lektionstal i skolen med tid og plads til fordybelse - Variation i valg af aktiviteter der bidrager til læring - Styrket ledelsesmæssigt samarbejde skole/SFO. For at afklare spørgsmål og inspirere skolerne i deres arbejde med at forberede indførelse af helhedsskole blev det politisk besluttet at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for skolelederne, SFO-lederne, lærere, pædagoger, de berørte faglige organisationer og Pædagogisk Udviklingsteam. Denne arbejdsgruppe afsluttede pr. 1. december 2009 sin opgave og der blev udarbejdet og udsendt en inspirationsfolder til alle skoler og medarbejdere involveret i helhedsskolen. På baggrund af denne folder og andre inspirationskilder har der på alle skoler været arbejdet intenst og ihærdigt på at forberede opstarten af helhedsskolen pr. 1. august 2010. Det er dog væsentligt at fastslå, at uanset hvor gode forberedelserne har været, så er den model for helhedsskole der nu indføres, ny for alle skoler, og dermed er det også væsentligt at fastholde at indførelsen af helhedsskolen er en proces, hvor den enkelte medarbejder og den enkelte skole må drage egne erfaringer. Kun ved at fastholde dette fokus kan helhedsskolen bidrage til – ud fra de givne rammer og vilkår - at skabe den bedst mulige skolestart for børn i Varde Kommune. KOMPAS KOMPAS står for Kompetence- Og Metodeudvikling På Almen- og Specialområdet og er et treårigt udviklingsprojekt, som primært retter sig mod ledere, pædagoger, lærere og andre professionelle i Varde Kommune, som arbejder med børn og unge. Visionen er at videreudvikle læringsmiljøer i alle virksomheder, som sikrer tryghed og udfordringer for det enkelte barn og som giver mulighed for optimal læring indenfor fællesskabet. Da inklusion er en proces, som kommer til udtryk i relationen mellem voksne og børn i den enkelte virksomheds dagligdag, har KOMPAS fokus på kompetence- og metodeudvikling hos alle professionelle indenfor 0-18-års området. KOMPAS skal også udfordre og udvikle samspillet mellem almen – og specialområdet med det overordnede formål at nedbringe antallet af børn og elever, som ekskluderes fra det almene regi, på baggrund af vellykket tidlig indsats. Projektet omfatter således alle dagtilbud og skoler i Varde Kommune og løber i perioden fra august 2010 til august 2013. KOMPAS-projektet er blevet til på baggrund af visionerne og politikkerne i Varde Kommune og koordineres af kommunens pædagogiske udviklingsteam, PUsT. Kulturel Rygsæk Modelkommuneforsøget Vardes Kulturelle Rygsæk har i skoleåret 2008/2009 inviteret alle børn fra 5 til 15 år til helt særlige kulturmøder. Indholdet i rygsækken er sammensat, så hver årgang - efter et 15 nøje planlagt skema - møder sin kunstart. For skoleåret 2009/2010 blev ”pakken” gentaget, således at børnene efterhånden præsenteres for alle de kulturelle genrer. Vardes Kulturelle Rygsæk har været en stor succes, og det er med stolthed, at styregruppen kan meddele, at rygsækken blev forankret efter modelkommuneforsøgets afslutning maj 2010. Visionen er fortsat, at børn i Varde kommune skal spejle sig i den ypperligste kunst, selv om området ligger i et kulturelt udkantsområde, men målgruppen blev af økonomiske årsager indsnævret til at omfatte de 5 – 14 årige, idet film i 9. klasse udgår fra skoleåret 2010-2011. Hensigten med Varde Kulturelle Rygsæk er at sikre Vardes børn – der har langt til store kulturinstitutioner - selvstændige erfaringer med kunstarterne. Rygsækken trækker de store nationale kulturinstitutioner til Varde - til Vardes børn, der ellers kun ville få mulighed for at opleve kulturinstitutionerne sammen med deres forældre. Og undersøgelser viser, at det får kun et begrænset antal børn. Vardes Kulturelle Rygsæk betyder, at børnene med en fyldt ”rygsæk” som 14 årige kender de forskellige kulturelle genrer og dermed senere i livet har mulighed for at deltage aktivt i det kulturelle demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO Den 01.august 2009 trådte kravet om mål- og indholdsbeskrivelser i kraft, hvilket forpligter kommunalbestyrelsen til at fastsætte og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for kommunens SFO’er, med mulighed for at delegere opgaven ud på de enkelte skoler. I Varde Kommune er opgaven lagt ud til skolerne. Mål- og indholdsbeskrivelser skal angive de overordnede pædagogiske rammer og mål i SFO’en, herunder samspillet mellem skolens undervisning og SFO’ens aktiviteter. Desuden skal det beskrives, hvordan SFO’en målretter indsatsen til børn med særlige behov, tilbyder lektiestøtte, bidrager til skole-hjem samarbejdet og tilbyder idræt og bevægelse. Skoler, SFO’er og skolebestyrelser har arbejdet aktivt med beskrivelserne og der er brugt tid og ressourcer på at drøfte og videreudvikle det pædagogiske indhold. Størstedelen er færdig med udarbejdelsen, men mange mangler endnu at offentliggøre dokumentet. I de fleste SFO’er betragtes dokumentet som et dynamisk arbejdsredskab, der løbende vil blive revideret. For at understøtte den videre proces, udarbejder Pædagogisk Udviklingsteam bl.a. et inspirationskatalog til lektiehjælp i SFO, ligesom der afholdes kurser i evaluering i efteråret 2010. Naturfagslokaler I løbet af skoleåret 2009/2010 er arbejdet med renovering og opgradering af skolernes naturvidenskabelige undervisningslokaler afsluttet. Projektet har været finansieret med 50 % fra Velfærdsministeriets pulje og de resterende 50 % fra Varde Kommune. Samtlige skoler excl. Sct. Jacobi Skole har ansøgt om - og modtaget midler fra - puljen. Det tildelte beløb udgør kr. 64.493 på den skole der har fået det mindste beløb til kr. 1.538.173 på den skole der har modtaget det største beløb. I alt er der anvendt kr. 6.345.339. Midlerne har bidraget til, at den naturfaglige undervisning på skolerne kan foregå i mere tidssvarende rammer og med moderne og tidssvarende nagelfast undervisningsudstyr fra interaktive tavler til hæve-sænke elevborde. Projektet er endelig afsluttet i april 2010, og regnskab er indsendt til og godkendt af Velfærdsministeriet. 16 Pædagogisk Central Pædagogisk Central er center for Varde Kommunes 24 skolers fællessamling. Derudover fungerer stedet som koordinator for nyindkøb til samtlige skolebiblioteker, ligesom vi sørger for at det enkelte skolebibliotek har det nødvendige udstyr til biblioteksdrift (udlånsmaskiner, scannere, printere) Pædagogisk Central varetager opgaver, som hensigtsmæssigst udføres centralt, idet der via fælles indkøbssystem, centralt budget og fælles edb-system sikres en bedre udnyttelse af de ressourcer, området har til rådighed. Desuden sikrer fællessamlingen, at samtlige kommunens skoler har adgang til aktuelle læremidler af alsidig karakter. Pædagogisk Centrals arbejdsområder: • Materialebestilling, registrering og distribution af materialer til skolerne – både bøger indkøbt til skolebibliotekerne og materialer fra fællessamlingen. • Udlån af klassesæt, læsekurser, billedbogsbokse mv. fra skolernes fællessamling. • Materialer til skolerne fra eksterne samarbejdspartnere distribueres herfra. • Skolebibliotekernes fælles budget føres og opfølges. • Digitale læremidler vurderes og indkøbes til kommunens skoler, oftest med ”mængderabat”. Der er fokus på samarbejde med folkebiblioteket også i den retning. • Møde- og kursusvirksomhed for skolebibliotekarer og andet pædagogisk personale arrangeres og afholdes (10-15 møder pr. år). • Nye materialer fra UC-Syd udstilles, så kommunens lærere kan orientere sig heri. • Koordinering af indkøb på skolerne, så fejlindkøb kan undgås/minimeres Fællessamlingens omfang: Skolernes fællessamling består pt. af 120 klassesæt, 63 læsekurser i kasser, 33 børnehaveklassesæt, to naturkasser, elektronisk materiale (mikrofoner, GPS-spil mv.) samt ”vandreudstillinger” som kan støtte op omkring det enkelte skolebiblioteks aktivitets- og udviklingstiltag. Udlån i 2009. Udlånet fra Pædagogisk Central til skolerne fordobledes fra 2008 til 2009, således at der i 2009 blev udlånt ca. 900 kasser med læsekurser, klassesæt og billedbogskasser til skolerne. Desuden blev der i 2009 via Pæd. Central indkøbt, registreret og distribueret ca. 10.000 bøger til skolerne. Denne meget positive udvikling ses fortsat. Fokusområder i 2009/10: I det forløbne skoleår har Pædagogisk Central haft særligt fokus på følgende: 1. Opstart af projekt om fælles målsætning på skolebibliotekerne, som har fokus på skolebibliotekarernes rolle som inspiratorer, vejledere og sparringspartnere på skolerne. 2. En udvidelse af vores tilbud – dels i forhold til digitale læremidler, dels i forhold til ”vandreudstillinger”. 3. Pædagogisk Centrals støttende rolle i forhold til læseudviklingen hos eleverne. 4. En støttende rolle i forhold til opbygning af inspirerende læringsrum på skolebibliotekerne. 17 Skolebazar Torsdag den 24. september 2009 fremviste 25 folkeskoler og 6 andre virksomheder med tilknytning til skoleverdenen ”guldet” fra deres egen skole i form af en udstillingsstand. Formålet med skolebazaren var ud over at synliggøre specifikke indsatsområder fra hver skole, at vidensdele på praksisplanet og at være et led i styrkelsen af folkeskolens image. Der var i Helle hallerne ca. 700 deltagere: byrådsmedlemmer, skolebestyrelser, lærere, pædagoger og ledere samt repræsentanter fra forvaltningen og relevante faglige foreninger. PUsT var initiativtager og arrangør af Skolebazaren. Standene sprudlede af kreativitet, og det vidnede om en meget stor kommunal samling af gode ideer. Der var skoler, der viste noget om klasserumsledelse, andre demonstrerede udeskolekonceptet. Nogle fremviste IT-hjælpemidlers brug i undervisningen. Flere skoler havde emnet trivsel på programmet. En enkelt skole viste skole-hjem vejledning for tosprogede. Læseundervisning var også temaet på flere af standene. Arbejdsgruppen for Børn med særlige forudsætninger havde også fået tildelt en stand. Aftenen sluttede af med et foredrag af professor ved Pædagogisk Universitet Per Fibæk Laursen, som talte om ” Lærerrollen og den gode lærer”. Skole-IT Det blev i 2009 besluttet, at der skulle oprettes en decideret skole-it-afdeling, hvis opgave er at servicere kommunes folkeskoler i forhold til etablering, drift, vedligehold og udvikling af skolernes muligheder for anvendelse af it-baserede undervisningsmidler. Kablingen af alle skoler var afsluttet ved udgangen af skoleåret 2009/2010, og alle skoler er således nu koblet op på det samme it-system og har adgang til den samme standard basis programpakke. Samlet råder skolerne over ca. 2100 elevcomputere fordelt på 800 stationære og 1300 bærbare maskiner. Der arbejdes hen imod en målsætning, hvor der maksimalt er 4 elever pr. computer. Af den pædagogiske aftalestyring fremgår det, at der skal udarbejdes en overordnet it-plan for Varde Kommunes skolevæsen. Til at løse denne opgave har der i skolechefens regi været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for skoleledelserne, lærerne, skole-it-afdelingen og med en konsulent fra Pædagogisk Udviklingsteam som tovholder. Denne arbejdsgruppe præsenterede et udkast til overordnet it-plan for skolevæsnet på skoleledermødet i juni 2010. Skoleledergruppen tog ukastet til efterretning, og den kommunale it-plan for skolevæsnet blev fremsendt til politisk behandling/godkendelse i Udvalget for Børn og Undervisning i august 2010. Planen udsendes herefter til skolerne med henblik på at disse igangsætter arbejdet med udvikling af egne mål på it-undervisningsområdet i overensstemmelse med den Pædagogiske Aftalestyring. Temadag – Børnehaveklasseledere På baggrund af et ønske fra børnehaveklasseledere i kommunen blev der i oktober 2009 arrangeret en temadag for børnehaveklasseledere. Begrundelsen for et fælleskommunalt arrangement for netop denne medarbejdergruppe var dels de ændringer der lovgivningsmæssigt var vedtaget (obligatorisk børnehaveklasse, Nye Fællesmål II for børnehaveklassen, lovkrav om sprogscreening i 18 børnehaveklassen samt den kommende helhedsskole), dels at mange børnehaveklasseledere – især på mindre skoler – ikke har kolleger med samme ansvarsområder med deraf følgende behov for andre muligheder for kollegial udvikling og sparring. Dagen blev planlagt i et samarbejde mellem børnehaveklasseleder Lotte Karlsen og Pædagogisk Udviklingsteam og temaerne var Fælles Mål, sprogscreening og helhedsskole. Der deltog børnehaveklasseledere fra næsten alle skoler. Den efterfølgende evaluering af temadagens indhold og udbytte var så positivt at skolechefen har besluttet at skolernes børnehaveklasseledere også i skoleåret 2010/2011 tilbydes at deltage i en fælleskommunal temadag. Unge Politik Ungestrategi for Varde Kommune – en strategi og handleplan for, med og af de unge I den overordnede Børne- og Ungepolitik fra 2007 fremgår af succeskriterierne, at der skulle udarbejdes en Ungepolitik i Varde Kommune. Der blev derfor på møde i Udvalget for Børn og Undervisning d. 9. september 2009 besluttet et kommissorium for politikarbejdet. Efterfølgende blev der nedsat en tværgående styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentation fra Ungdomskolen, Virksomheden Børn Unge og Familie, Staben Kultur og Fritid, Team Arbejdsmarked og Integration og Pædagogisk udviklingsteam. Der blev dernæst med en konsulent fra PUsT som tovholder udarbejdet et forslag til en ungestrategi for Varde Kommune. Forlaget er inspireret af flere initiativer : • • • • • • Marselisborganalysen af unge kontantlønsmodtagere Ungekonferencen for fagprofessionelle i Varde Kommune – september 2009 Ideseminar for unge 17.marts 2010 på Varde Gymnasium Evalueringsrapport for UTA-projekt Relevante eksisterende politikker: Børne- og ungepolitikken, Erhvervsstrategien, Ungdomsskolens værdigrundlag, Sundhedspolitikken, Integrationspolitikken. Kultur- og Fritidspolitikken, Handicappolitikken, Trafiksikkerhedsplaner mm. Nye unge – ny ungdomspolitik – Børne- og kulturchefforeningens skrift. Et nyt handlingsorienteret afsnit under hvert kapitel: inspiration til det fremtidige arbejde, er fyldt med ideer fra bl.a. idé-seminaret for unge i marts måned. Forslaget ligger klar til politisk behandling i august og skal i efteråret 2010 sendes i høring. Strategien forventes færdigarbejdet ved årsskiftet 2010-2011. 10. klassecenter i Campus Skoleåret 2009-2010 blev det år, hvor byggeriet af Campus Varde gik i gang. På kommunens og gymnasiets hjemmesider har man kunnet følge byggeriet via webcamera. Se http://webcam.varde-gym.dk/fullsize.jpg Rejsegildet blev afholdt den 31.august 2010. På det indholdsmæssige har arbejdsgruppen for 10. klasse igangsat udarbejdelsen af pædagogiske tanker og ideer. 19 Lederstillingen er opslået men ansættelsesproceduren er sat i bero indtil der foreligger en endelig afklaring af den igangværende strukturelle debat. Frem til denne afklaring varetages opgaven med forberedelse, etablering og markedsføring af Campus 10. klassecenter af skolechefen bistået af faglig konsulent. Tre grupper, som blev dannet i forbindelse med udarbejdelse af idekatalog til byggeriet, bliver i efteråret 2010 genoplivet. Det drejer sig om grupper vedrørende temaerne: Elevfællesskab, personalefællesskab samt pædagogisk samarbejde og udvikling Endvidere har der været drøftelser vedrørende eliteidrætshold på tværs af ungdomsuddannelserne i Campus, men dette er politisk midlertidigt sat på stand by. 20 Kompetenceudvikling Kursuskatalog Kataloget henvender sig til alle ansatte i Varde Kommune, der beskæftiger sig med børn og unge. Blandt katalogets tilbud vil man kunne finde såvel fagspecifikke kurser som kompetenceudviklingstilbud, der henvender sig til faggrupper på tværs. Det sidste i et ønske om at kunne medvirke til etableringen af et fælles sprog på børne- og ungeområdet i Varde Kommune. Mange af kursustilbuddene er etableret på basis af ønsker fra dagtilbud og skoler. Således er en del ”KOMPAS-relaterede kurser” (kurser med sammenhæng til tidlig indsats / rummelighed / inklusion/ relationsdannelse mm.) Der blev udbudt 62 kurser (heraf 6 fra museet) 34 kurser blev gennemført med deltagelse af 777 personer Hertil kommer Mål og Indholdsbeskr. SFO (4 kurser) med deltagelse af 141 personer Dialogisk oplæsning (Puljedagplejere) med deltagelse af 32 personer Disse kurser var ikke en egentlig del af kursuskataloget. I alt har 950 personer været på PUsT-kurser + supplerende kurser. I alt fik 153 personer desværre afslag 1121 personer har deltaget i eller udvist interesse for Kursuskatalog 2009/2010 + de supplerende kurser. 21 Øvrige projekter med eksterne midler / puljemidler Breddeidræt Kulturministeriet har valgt Varde Kommune, som 1 ud af 7 breddeidrætskommuner i 2010/2011. Breddeidrætsprojektet indeholder 14 delprojekter, fordelt over forskellige forvaltningsområder. Herunder ’Idræt, leg og bevægelse i SFO’ og ’Mere bevægelse til alle’. ’Idræt, leg og bevægelse i SFO’ har til formål at få mere bevægelse og aktiv leg ind i SFO’ernes hverdag. Der er fokus på, at bevægelse er mere og andet end traditionel idræt og at såvel aktive som mere inaktive børn, får lyst til at bevæge sig. 6 af kommunens SFO’er certificeres ved DGI som Idræts, leg og bevægelses SFO, mens 36 pædagoger fra 17 øvrige SFO’er, deltager i et 12 timers kursusforløb ved DGI. Der planlægges en SFO-rigsdag i skoleåret 2011/2012, hvor vidensdeling vedr. idræt og bevægelse er på programmet, ligesom der udarbejdes et idé- og erfaringskatalog. Som et selvstændigt Breddeidrætsprojekt, er der tilknyttet en koordinator, som løbende evaluerer og udvikler på projektet, formidler viden samt skaber kontakt mellem forvaltninger, skoler, SFO’er og kommunens frivillige foreningsliv. ’Mere bevægelse til alle’ er forankret på Årre Skole. Her ønsker man at inddrage fysisk aktivitet i andre fag end idræt og målet er at sikre, at skolens elever bevæger sig mindst 30 min. om dagen i det tidsrum de er i skole og SFO. Hele personalegruppen har deltaget i kursusaktiviteter, der har klædt dem på til at iværksætte bevægelsesaktiviteter i hverdagen. Samtidig samarbejder skole, SFO og lokale foreninger om, at etablere udendørs rum for bevægelse, i form at aktivitetspladser med fokus på leg og læring samt en folkesundhedsplads, hvor både skolens elever og byens borgere får adgang til udendørs trænings- og legeredskaber. Naturfagsmaraton For andet år i træk havde elever fra 5. og 6. klasse mulighed for at deltage i Naturfagsmaraton. Naturfagsmaraton er et undervisningsprojekt der strækker sig over 8 – 10 uger, hvor eleverne i faget Natur og Teknik arbejder med at udvikle forskellige kreative og innovative løsninger til åbne opgaver. Opgaverne er udviklet af firmaet ”Skolevisioner” i Silkeborg og det er gennem et samarbejde mellem Pædagogisk Udviklingsteam og dette firma at konceptet er stillet til rådighed for kommunens skoler. Da det samtidig lykkedes at indgå en sponsoraftale med Danfoss og Vestas var det gratis for skolerne at deltage. 360 elever fordelt på 18 klasser fra forskellige skoler deltog i afslutningsdagen i Lykkegårdshallen, hvor eleverne konkurrerer om, hvem der har fremstillet den bedste løsning på de stillede opgaver, som i 2009/2010 bl.a. omhandlede elektriske kredsløb, vindenergi, hastighed, identifikation af fuglestemmer, vægtstangsprincipper m.v. Under hele forløbet skal eleverne føre elektronisk logbog, hvor opgaver, overvejelser, erfaringer, iagttagelser og resultater dokumenteres. 6. klasse fra Nordenskov skole blev samlet vinder af Naturfagsmaraton 2010 i Varde. Skolerne tilbydes også i 2010/2011 deltagelse i Naturfagsmaraton dog i dette skoleår mod delvis egenbetaling. 22 Space SPACE projektet er et forskningsprojekt mellem SDU, Region Syddanmark og fem kommuner i regionen. Varde kommune deltager med 4 skoler. 2 sammenligningsskoler, som er Blåvandshuk skole og Ølgod Byskole. De 2 interventionsskoler er Sct. Jacobi og Lykkesgårdskolen. Projektet søger at undersøge, hvordan de fysiske og organisatoriske rammer påvirker børnenes niveau for fysisk aktivitet. Der interveneres på 4 hovedområder, hvilket betyder, at de to interventionsskoler får forbedret deres fysiske rammer i forhold til Playspot, skolens udeområder, aktiv transport og foreningsfitness. Desuden arbejdes der med det der kaldes organisatoriske ændringer. Det er fx lærere, der uddannes til at sætte legen i gang i frikvartererne, obligatoriske udefrikvarterer og legepatruljer. Målgruppen er børn fra 6-8 kl., idet man ved, at det er i denne aldersgruppe, der sker et stort fald i niveauet for fysisk aktivitet. Dog forventes det, at indsatsen smitter af på de øvrige elever på skolen. Projektet laver bl.a. før- og eftermålinger af børnenes kondition, fysisk styrke og mængden af aktivitet. Målingerne foretages på alle skoler, og forhåbningen er, at man efter projektperioden på 2 år kan konkludere, at man via gode fysiske og organisatoriske rammer kan øge niveauet for fysisk aktivitet. Stavemaraton I skoleåret 2008/2009 deltog 10 overbygningsskoler i Varde Kommune i projekt ”Stavemaraton”. I april 2008 fik Varde Kommune bevilliget 314.719 kr. via Satspuljemidler fra Undervisningsministeriet Stavemaraton var et projekt for 10 overbygningselever på hver skole, der trængte til et staveløft for at kunne klare kravene til Folkeskolens afgangsprøver. Projektet byggede på et koncept fra Brorsonskolen. Eleverne var ikke typiske specialundervisningselever Alle involverede lærere og ledere deltog i en temadag på Myrthuegård i november 2008. Udvælgelsen af elever byggede dels på stavetest og dels på motivation i forhold til elevernes eget ønske om forbedring. Under processen, som bestod af en tre dages hyttetur med efterfølgende intensiv opfølgning i en 3 ugers periode på skolen, arbejdedes der også på at forbedre elevernes selvværd. Alle skoler (forældre, elever, lærere og ledelse) udtrykte på evalueringsmødet i august 2009 stor tilfredshed med projektet, som har forankret sig i den enkelte skoles kultur, og næsten alle skoler ønskede fremadrettet at implementere Stavemaraton ud fra egne midler – efter de centrale midler var brugt. Stavemaraton har været fulgt af et hold forskere fra Teori- og Metodecentret og er koordineret af en pæd. udviklingskonsulent fra PUsT. I juni 2010 udkom en skriftlig evalueringsrapport om projektet. I skoleåret 2010-11 er der fra Undervisningsministeriet bevilliget midler til et projekt ” Læsestratego”, hvor 4 skoler på tværs går sammen om et projekt for læsesvage elever fra 6.-7. årgang. Denne gang er målgruppen dog elever, der tidligere har modtaget specialundervisning – men konceptet tager udgangspunkt i ideerne fra Stavemaraton 23 ”Du vælger selv” Lions og Varde Kommune gik sammen om misbrugsforebyggelse på en helt ny måde. Mere end tyve 7. klasser i Varde Kommune fik i februar 2009 mulighed for at opleve misbrugeres ulykkelige liv på en endog meget nærværende facon. Den alternative undervisning om blandt andet misbrug tog sit udgangspunkt i dramatisk teater på dialogbasis, hvor eleverne kom meget tæt på situationer i misbrugeres hverdag. Det handlede blandt andet om politiafhøring, vold på diskoteker og en realistisk skadestuesituation, hvor der blandt andet vistes, hvordan en udpumpning fandt sted. Eleverne deltog i arrangementet i dagtimerne, og om aftenen blev deres forældre inviteret, så de kunne se, hvad deres børn havde deltaget i. Både Ungdomsskolen, PUsT, Center for Sundhed og misbrugskonsulenterne bidrog særdeles aktivt i afviklingen af dagene for 23 klasser, der var plads til. Tilmeldingen var efter først-til-mølleprincippet, og der blev desværre ikke blevet plads til alle. Arrangementet blev så stor en succes, at det gentages næste skoleår. Denne gang afvikles det på Varde Kaserne. 24 Oversigter Budgetrammer – indledning Ressourcetildeling til normalundervisningen Grundtimetal for 0. – 7. klasser 18700 for skoler med over 100 elever Faktor over 100 elever 116. Skoler med under 100 elever tildeles forholdsvis. Desuden tildeles skoler med mere end 28 elever i en årgang 500 timer. Eksempel: 82 elever fra 0.-7. klasse d.v.s. 18700 – (100 – 82 = 18) x 116 = 16612 209 elever fra 0.-7. klasse d.v.s. for de første 100 elever 18700 og for de resterende 109 elever 109 x 116 Skoler der har 2 årgange over 28 elever d.v.s. 2 x 500 Aldersreduktion er eksl. og tildeles efter faktisk forbrug. Grundtimetal for 8.-10. klasser 18300 for skoler med over 100 elever Faktor over 100 elever 151 Skoler med overbygning under 100 elever tildeles forholdsvis. Desuden tildeles skoler der har mere end 28 elever i en årgang 500 timer. Rådighedsbeløb (til materialer m.v.): Hver skole tildeles i 2009 et grundbeløb på 97.813 kr. samt et beløb pr. elev pr. 5/9-2008 på 2.615 kr. i 0. – 7. kl. og 3.530 kr. i 8. - 10. kl. Bemærkninger til normalklasser: Forskellen mellem skolerne skyldes bl.a.: - bygningsudgifter - andel i sygdoms- og barselspuljen - små skoler under 100 elever (187 – 116 t) - helhedsskole - pensionsbidrag vedr. lærere i den lukkede gruppe - enkelt integrerede elever - støttetimer til elever fra andre kommuner - sprogundervisning og to-sprogselever - tilskud til ansatte i flexjob Bemærkninger til specialklasser: Elevtallet pr. 5/9 er udgangspunktet for tildelingen. I budgetrammen indgår reguleringer i løbet af året i f.b.m. tilgang/afgang af elever, hvilket ikke er reguleret i antallet af elever. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------* Hvis skolen har specialklasser, er udgifterne herfra til varme, vand, el, rengøring, udvendigt vedligehold m.m. medregnet ved normalklasser. Hvis rengøring af en skole er udliciteret, er udgiften alligevel medregnet i skolens budgetramme. 25 Budgetrammer Tallene for 2008 er anført i 2008-priser Tallene for 2009 er anført i 2009-priser Normalklasser Skolens navn Elevtal incl. bh.kl. (pr.5.9.2007) * Skolens budgetramme i alt i 2008 Bruttoudgift pr. elev 2008 Rådighedsbeløb til undervisningsmidler m.m. 2008 Rådighedsbeløb pr. elev 2008. Kr. Kr. Kr. Kr. Elevtal Incl. bh.kl (pr. 5.9.2008) * Skolens budgetramme i alt i 2009 Bruttoudgift pr. elev 2009 Kr. Kr. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. elev 2009 til undervisningsmidler m.m. 2009 Kr. Kr. Agerbæk Skole 351 18.669.955 53.191 1.127.954 3.214 347 19.113.379 55.082 1.149.599 3.313 Alslev Skole 198 8.718.848 44.035 600.862 3.035 204 9.723.910 47.666 629.265 3.085 Ansager Skole 274 13.087.656 47.765 851.925 3.109 279 14.015.064 50.233 880.178 3.155 Billum Skole 120 6.332.410 52.770 401.138 3.343 119 6.511.716 54.720 407.011 3.420 Blåvandshuk Skole 608 27.311.501 44.920 1.762.718 2.899 627 31.004.626 49.449 1.878.068 2.995 Brorsonskolen 652 29.294.105 44.930 1.905.748 2.923 658 30.865.898 46.909 1.952.588 2.967 Gårde Skole 72 5.042.031 70.028 278.231 3.864 73 5.344.179 73.208 286.733 3.928 Horne Skole 152 7.285.141 47.929 483.076 3.178 146 7.525.375 51.544 477.609 3.271 Janderup Skole 169 7.935.031 46.953 526.605 3.116 142 7.393.033 52.064 467.150 3.290 Lindbjerg Skole 115 6.240.140 54.262 388.335 3.377 106 6.337.059 59.784 373.019 3.519 94 5.302.088 56.405 334.563 3.559 81 5.356.524 66.130 307.651 3.798 Lykkesgårdskolen 651 28.442.256 43.690 1.930.322 2.965 607 28.872.929 47.567 1.831.264 3.017 Nordenskov Skole 188 9.806.322 52.161 575.362 3.060 181 9.807.877 54.187 569.125 3.144 Næsbjerg Skole 270 15.035.125 55.686 875.739 3.243 266 15.273.374 57.419 867.337 3.261 Nørre Nebel Skole 418 19.086.859 45.662 1.292.342 3.092 405 19.566.998 48.314 1.267.393 3.129 Outrup Skole 174 8.716.934 50.097 540.992 3.109 165 10.193.028 61.776 527.289 3.196 Sct. Jacobi Skole 433 23.463.705 54.189 1.336.128 3.086 446 25.029.522 56.120 1.405.714 3.152 Skovlund Skole 128 6.591.924 51.499 421.622 3.294 110 6.505.654 59.142 383.478 3.486 Skolen ved Skoven 188 8.368.680 44.514 575.256 3.060 180 8.492.167 47.179 566.511 3.147 Starup Skole 140 7.295.288 52.109 452.349 3.231 133 7.434.271 55.897 443.618 3.335 Thorstrup Skole 139 7.169.728 51.581 449.789 3.236 146 7.749.413 53.078 477.609 3.271 Tistrup Skole 289 14.040.753 48.584 872.410 3.019 280 15.066.725 53.810 876.488 3.130 Ølgod Byskole 459 21.613.887 47.089 1.409.872 3.072 426 22.216.162 52.151 1.335.116 3.134 Årre Skole 185 8.941.103 48.330 567.891 3.070 167 9.167.765 54.897 532.519 3.189 6.467 313.791.470 48.522 19.961.229 3.087 6.294 328.566.648 52.203 Lunde-Kvong Skole Normalklasser Varde Kommune i alt 26 Specialklasser Skolens navn Elevtal * Skolens incl. bh.kl. budgetramme (pr. 5.9.2007) i alt i 2008 Kr. Bruttoudgift pr. elev 2008 Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb til undervisnings- pr. elev 2008 midler m.m. 2008 Kr. Kr. Elevtal incl. bh.kl. (pr. 5.9.2008) Kr. * Skolens budgetramme i alt i 2009 Bruttoudgift pr. elev 2009 Kr. Kr. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. elev 2009 til undervisningsmidler m.m. 2009 Kr. Kr. Agerbæk Skole 32 3.836.440 119.889 Ikke særskilt tildeling, 33 3.844.355 116.496 Ikke særskilt tildeling, Blåvandshuk Skole 21 5.604.446 266.878 men en del af rammen 26 4.829.889 185.765 men en del af rammen Lykkesgårdskolen 66 9.617.827 145.725 79 10.991.753 139.136 Nørre Nebel Skole 17 2.101.196 123.600 18 2.356.492 130.916 Tistrup Skole 37 5.455.933 147.458 33 7.107.723 215.386 Skolen ved Engen 14 3.716.939 265.496 17 3.381.414 198.907 Næsbjerg skole 23 2.413.907 104.952 25 2.493.518 99.741 27 Nøgletal skoleåret 2009/2010 Skolens navn Agerbæk Skole Alslev Skole Ansager Skole Billum Skole Blåvandshuk Skole Brorsonskolen Gårde Skole Horne Skole Janderup Skole Lindbjerg Skole Lunde-Kvong Skole Lykkesgårdskolen Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Nørre Nebel Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Skovlund Skole Skolen ved Skoven Starup Skole Thorstrup Skole Tistrup Skole Ølgod Byskole Årre Skole Varde Kommune Klassetrin Elevtal Antal incl. klasser bh.kl. pr. 5.9.2009 0.-10. 336 16 0.-7. 204 10 0.-9. 270 13 0.-7. 111 8 0.-10. 618 30 0.-9. 660 32 0.-7. 67 6 0.-7. 142 8 0.-7. 144 8 0.-7. 99 8 0.-6. 84 7 0.-10. 596 28 0.-7. 175 8 0.-9. 250 13 0.-9. 371 19 0.-6. 169 7 0.-10. 439 21 0.-7. 101 6 0.-7. 175 8 0.-7. 120 7 0.-7. 154 8 0.-9. 262 15 0.-9. 401 20 0.-7. 159 8 6107 314 Gennemsnitligt elevtal pr. klasse 21,0 20,4 20,8 13,9 20,6 20,6 11,2 17,8 18,0 12,4 12,0 21,3 21,9 19,2 19,5 24,1 20,9 16,8 21,9 17,1 19,3 17,5 20,1 19,9 19,4 Lærernormering Antal elever Antal elever Lærerne underviser tilmeldt SFO Antal fuldtidsstillpr. lærer inger. Incl. ledere. (incl. ledere) (% af arbejdsExcl. specialkl. og tiden) tosprogsuv. 28,37 11,84 33,2 67 16,26 12,55 34,6 94 23,19 11,64 34,3 61 10,30 10,77 33 56 47,63 12,97 34 208 49,61 13,30 31,4 254 7,64 8,77 ** 61,6 29 12,14 11,69 32,4 59 12,24 11,76 35,2 65 9,62 10,29 33,7 Ingen SFO 8,75 9,60 32,6 32 46,52 12,81 32,8 183 14,28 12,26 32,4 45 21,88 11,43 33,4 58 30,94 11,99 33,2 60 13,69 12,34 32,8 67 36,41 12,06 32,1 117 9,68 10,44 33,3 Ingen SFO 13,99 12,51 33,3 74 10,74 11,17 33,3 42 12,82 12,01 31,3 76 21,97 11,93 33,9 73 33,16 12,09 31,4 118 13,11 12,13 33,1 48 504,97 12,09 33,07 1.886 Antal mulige i 0. – 3. kl. SFO-procent af antal mulige børn 86 104 83 57 211 265 43 63 74 78% 90% 73% 98% 99% 96% 67% 94% 88% 49 193 74 79 77 100 119 65% 95% 61% 73% 78% 67% 98% 89 49 82 89 134 74 83% 86% 93% 82% 88% 65% Elevfravær pr. elev (opgjort i dage) * 6,7 4,3 5,5 5,3 7,3 6,5 6 5,5 6 3,9 3,7 7,2 4,1 6,6 8,8 3,3 7,5 6,9 7,3 6,7 4,5 6,4 6,5 3,4 2.194 86% 5,83 * Der er medtaget sygefravær og ulovligt fravær ** Regne-/indberetningsfejl ved Gårde Skole kan henføres til tidligere skoleår og lader sig ikke umiddelbart korrigere for skoleåret 2009/2010. Skolen indgår derfor ikke i gennemsnitsberegningen. 28 Specialpædagogisk bistand – to-sprogsundervisning Skolens navn Agerbæk Skole Alslev Skole Ansager Skole Billum Skole Blåvandshuk Skole Brorsonskolen Gårde Skole Horne Skole Janderup Skole Lindbjerg Skole Lunde-Kvong Skole Lykkesgårdskolen Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Nørre Nebel Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Skovlund Skole Skolen ved Skoven Starup Skole Thorstrup Skole Tistrup Skole Ølgod Byskole Årre Skole Klassetrin 0. – 10. 0. – 7. 0. – 9. 0. – 7. 0. – 10. 0. – 9. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 6. 0. – 10. 0. – 7. 0. – 9. 0. – 9. 0. – 6. 0. – 10. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 7. 0. – 9. 0. – 9. 0. – 7. Antal elever fra skoledistriktet henvist til specialklasse pr. 1.4.2010 (Kommunale tal som ikke indgår i skoleledernes verificering) SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND Antal elever, der pr. 5.9.2009 jfr. skolens indberetning i TEA modt. special.pæd. bistand Excl. specialklasseelever 21 6 7 2 12 13 1 2 7 2 5 20 4 4 23 3 24 4 2 7 7 17 12 8 Overbygningselever er medtaget under overbygningsdistriktet 2 15 16 6 44 32 3 19 13 0 5 53 17 6 28 3 39 2 0 5 8 17 36 16 Antal iflg. skolens ”justering”. TO-SPROGSUNDERVISNING Ressource der i 2009/2010 er afsat til specialpædagogisk bistand (i 2009-priser) – excl. specialklasser Til rådighed i alt i 2009-priser 4.231.025 Heraf modtagerklasse 655.000 Fordeles efter elevtal 3.576.025 (Skolen har ikke ændret antallet i TEA) 19 19 Decentrale støttemidler Enkelt integrerede Støttemidler fra andre kommuner Specialpæd. bistand - i alt kr. kr. kr. kr. 146.953 86.393 118.155 50.396 265.532 278.660 30.915 61.830 60.136 44.891 34.303 257.062 76.653 112.650 171.516 69.877 408.232 46.585 76.229 56.325 61.830 118.579 180.409 70.724 394.493 173.320 38.880 86.660 526.694 323.000 267.904 239.184 69.979 0 50.552 457.261 262.331 834.480 370.287 336.097 238.768 204.830 0 0 111.639 * 155.595 493.724 118.174 152.764 183.318 122.211 118.012 547.011 196.687 541.446 259.713 157.035 137.056 944.990 601.660 298.819 301.014 130.115 228.209 84.855 836.534 338.984 1.065.142 1.088.814 405.974 647.000 251.415 272.916 56.325 173.469 274.174 674.133 188.898 To-sprogede elever i alt pr. 5.9.2009 (Skoleleder angiver 5) 3 4 17 2 26 51 9 2 7 0 3 19 7 8 19 14 75 2 5 0 2 16 20 11 Kr. pr. skole Tallene justeret / godkendt - dato 33.317 44.423 188.796 22.211 288.747 566.389 99.951 22.211 77.740 33.317 211.008 77.740 88.845 211.008 155.479 832.925 22.211 55.528 22.211 177.691 222.113 122.162 TS 18.08.10 CL 13.08.10 BI 12.08.10 TA 23.08.10 C. Krogh – 01.09.10 ON 28.06.10 KM 25.06.10 KH 27.08.10 BRT 05-08-10 ELTS 16-08.2010 B.Eilenberg 02.09.10 Ole Holm Johansen S. Toudal 31.08.10 LV 12-08-10 T. Jessen – 02.09.10 EH 23-08.10 EF 02-09-10 K.S.Bjerre – 27.8.10 LJ 28.06.10 Frla 31.08.10 NP 19.08.10 PB 17.08.10 Sct. Jacobi Skole – 2.884.835 5.753.852 1.320.003 9.958.690 Modtagerkl. – 40 lektioner 655.000,00 Excl. tildeling til den forebyggende specialundervisning, Beløbet reguleres pr. 1.8.2009 med 5/12 i 2009 der indgår i den almindelige timetildeling til skolen og helårsvirkning i 2010 i forhold til tildelingen for skoleåret 2008/2009. * Tistrup Skole angiver et beløb på kr. 197.226,- til enkelt integrerede 29 Elever – antal - pr. 5.9.2009 fordelt på klassetrin BEK. nr. 162 af 22.02.2007 ændret ved BEK nr. 876 af 2.9.2008 - § 7, stk. 2, 1-3 Agerbæk Skole – 336 elever + 33 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 22 17 20 27 16 34 28 26 68 58 20 33 Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 2 1 1 3 3 1 5 Alslev Skole – 204 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 26 21 24 33 23 27 30 20 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 2 1 1 2 1 - Elever pr. spor 22 17 20 27 16 18 – 16 28 26 24 – 22 – 22 19 – 19 – 20 20 - Elever pr. spor 26 21 24 16 – 17 23 27 15 – 15 20 - Ansager Skole – 270 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 18 23 17 25 23 24 25 29 54 32 Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 Elever pr. spor 18 23 17 25 23 24 25 14 – 15 28 – 26 15 – 17 Blåvandshuk Skole – 618 elever + 22 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 55 49 51 56 57 59 58 68 79 46 40 22 Spor pr. klassetrin 3 2 3 3 3 3 3 3 3 2 2 1 Elever pr. spor 17 – 19 – 19 23 – 26 18 – 16 – 17 19 – 19 – 18 20 – 19 – 18 21 – 19 – 19 21 – 19 – 18 24 – 22 – 22 27 – 27 – 25 23 – 23 21 – 19 - Brorsonskolen – 660 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 63 70 62 69 57 60 66 58 90 65 Spor pr. klassetrin 4 3 3 3 3 3 3 3 4 4 Gårde Skole – 67 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 6 10 13 14 3 11 0 10 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 0 1 0 1 - Elever pr. spor 15 – 16 – 17 – 15 23 – 24 – 23 21 – 20 – 21 23 – 24 – 22 20 – 18 – 19 21 – 18 – 21 22 – 23 – 21 20 – 20 – 18 23 – 22 – 22 – 23 16 – 16 – 19 – 14 Elever pr. spor 6 10 13 14 3 11 0 10 - Der sker samlæsning Billum Skole – 111 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 12 15 12 18 17 12 14 11 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Horne Skole – 142 elever Elever pr. spor 12 15 12 18 17 12 14 11 - Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 17 14 17 15 21 25 18 15 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 17 14 17 15 21 25 18 15 - 30 Janderup Skole – 144 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 19 15 23 17 18 17 19 16 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 19 15 23 17 18 17 19 16 - Lindbjerg Skole – 99 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 12 15 11 15 14 7 18 7 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 12 15 11 15 14 7 18 7 - Lunde-Kvong Skole – 84 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 8 12 12 17 17 11 7 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 8 12 12 17 17 11 7 - Lykkesgårdskolen – 596 + 73 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 40 48 58 47 55 58 58 55 79 57 41 73 Spor pr. klassetrin 2 2 3 2 3 3 3 2 3 3 2 11 Elever pr. spor 21 – 19 24 – 24 19 – 19 – 20 24 – 23 18 – 17 – 20 19 – 19 – 20 20 – 18 – 20 27 – 28 26 – 26 – 27 19 – 19 – 19 23 – 18 - Nr. Nebel Skole – 371 + 18 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 13 23 18 23 34 35 36 62 90 37 18 Spor pr. klassetrin Elever pr. spor 1 1 1 1 2 2 2 3 4 2 3 13 23 18 23 18 – 16 19 – 16 17 – 19 21 – 20 – 21 23 – 22 – 23 22 18 – 19 - Nordenskov Skole – 175 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 17 15 17 25 23 26 29 23 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 17 15 17 25 23 26 29 23 - Næsbjerg Skole – 250 + 27 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Tale/modt Elever i alt pr. klassetrin 20 19 18 22 29 20 23 20 49 30 27 Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 2 1 1 1 2 2 4 Elever pr. spor 20 19 18 22 15 – 14 20 23 20 26 – 23 14 – 16 - Outrup Skole – 169 + 14 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 27 21 26 26 27 22 20 14 Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 Elever pr. spor 27 21 26 26 27 22 20 - 31 Sct. Jacobi Skole – 439 + 5 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Tale/modt. Elever i alt pr. klassetrin 31 26 35 27 38 43 41 31 72 61 34 5 Spor pr. klassetrin 2 1 2 1 2 2 2 2 3 3 1 1 Elever pr. spor 14 – 17 26 17 – 18 27 19 – 19 21 – 22 22 – 19 14 – 17 23 – 25 – 24 21 – 20 – 20 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 22 14 25 28 23 23 19 21 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 22 14 25 28 23 23 19 21 - Skovlund Skole – 101 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 8 6 13 15 7 13 26 13 - Spor pr. klassetrin 0 1 1 1 0 1 1 1 - Elever pr. spor 8 6 13 15 7 13 26 13 - Der sker samlæsning. Starup Skole – 120 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 14 9 12 14 15 15 18 23 - Spor pr. klassetrin 1 0 1 1 1 1 1 1 - Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 20 28 14 20 17 19 20 16 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 20 28 14 20 17 19 20 16 - - Skolen ved Skoven – 175 elever Klassetrin Thorstrup Skole – 154 elever Elever pr. spor 14 9 12 14 15 15 18 23 - Tistrup Skole – 262 + 46 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Special kl Elever i alt pr. klassetrin 14 21 32 22 31 32 36 24 28 22 46 Spor pr. klassetrin 1 1 2 1 2 2 2 1 2 1 8 Elever pr. spor 14 21 16 – 16 22 15 – 16 16 – 16 16 – 20 24 14 – 14 22 - Ølgod Byskole – 401 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Elever i alt pr. klassetrin 33 26 34 41 35 43 41 28 77 43 - Spor pr. klassetrin 2 1 2 2 2 2 2 1 3 3 - Årre Skole – 159 elever Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Elever i alt pr. klassetrin 18 19 15 22 23 18 22 22 - Spor pr. klassetrin 1 1 1 1 1 1 1 1 - Elever pr. spor 17 – 16 26 17 – 17 22 – 19 18 – 17 21 – 22 21 – 20 28 25 – 26 – 26 20 – 18 – 5 - Elever pr. spor 18 19 15 22 23 18 22 22 - 32 Elevers valg efter 9. klasse 2010 – skoleåret 2009/2010 Antal % Antal % Agerbæk Skole 13 22,81 12 21,05 Ansager Skole 12 36,36 13 39,39 Blåvandshuk Skole 14 29,79 9 19,15 Brorsonskolen 21 32,31 5 Lykkesgårdskolen 17 30,36 Næsbjerg Skole 7 Nr. Nebel Skole Sct. Jacobi Skole Tistrup Skole Ølgod Byskole Antal 9 % Antal Erhvervsuddannelse HTX STX HHX 10. klasse Efterskole 10. klasse Folkeskole % Antal % Antal % 15,79 8 14,04 2 3,51 11 19,30 0,00 2 6,06 2 6,06 1 3,03 5 10,64 9 19,15 2 4,26 7 7,69 8 12,31 23 35,38 1 1,54 5 8,93 5 8,93 19 33,93 22,58 12 38,71 5 16,13 4 15 38,46 8 20,51 4 10,26 5 19 30,16 14 22,22 7 11,11 5 7,94 3 13,64 2 9,09 7 31,82 3 13,64 11 24,44 12 26,67 3 6,67 7 15,56 Ingen aftale / Intet valgt Andet* Antal % Antal Total indberettet % Diff. i indber. og elevtal Antal 9. kl. elever pr. 15.3.2010 iflg. TEA % 0,00 2 3,51 57 0 0,00 57 6,06 1 3,03 33 0 0,00 33 14,89 0,00 1 2,13 47 0 0,00 47 7 10,77 0,00 0,00 65 0 0,00 65 0,00 8 14,29 12,90 0,00 1 3,23 12,82 0,00 3 7,69 2 3,17 12 2 9,09 4 1 2,22 7 2 1 1,79 1 1,79 56 0 0,00 56 0,00 2 6,45 31 0 0,00 31 1 2,56 3 7,69 39 0 0,00 39 19,05 3 4,76 1 18,18 1 4,55 15,56 2 4,44 2 1,59 63 0 0,00 63 0,00 22 0 0,00 22 4,44 45 2 4,26 458 2 47 460 2 elever i 9. e svarer til 7. og 8. klassetrin 132 * Andet = eks. 28,82 92 20,09 53 11,57 85 18,56 12 2,62 61 13,32 10 2,18 13 2,84 458 100% Udlandsophold, mundtlig aftale med arbejdsgiver, skriftlig aftale med arbejdsgiver, ungdomshøjskole, produktionsskole samt meddelelse om andre aktiviteter/individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse Kilde: UU-vejledningen samt www.optagelse.dk 33 Karaktergennemsnit Folkeskolens 9. klasse Afgangsprøve Prøvetermin maj/juni 2010 (Kilde TEA – Tabulex, UNI-C) Dansk læsning Agerbæk Skole 9. kl. FSA Ansager Skole 9. kl. FSA Blåvandshuk 9. kl. FSA Brorsonskolen 9. kl. FSA Lykkesgårdskolen 9. kl. FSA Næsbjerg Skole 9. kl. FSA Nørre Nebel Skole 9. kl. FSA Sct. Jacobi Skole 9. kl. FSA Tistrup Skole 9. kl. FSA Ølgod Byskole 9. kl. FSA 5,9 (5,0) 4,8 (5,4) 5,3 (4,9) 6,6 (4,6) 6,1 (4,4) 6,2 (5,8) 6,8 (4,7) 5,0 (5,0) 5,1 (4,4) 5,2 (5,8) Dansk retskriv. 5,9 (5,7) 5,9 (6,7) 6,3 (5,4) 7,1 (5,9) 7,1 (5,7) 6,6 (5,0) 6,1 (4,2) 6,6 (5,5) 5,6 (5,3) 5,9 (6,8) Dansk skr. fremst. 6,3 (5,3) 5,6 (6,7) 6,3 (5,5) 6,5 (5,4) 6,4 (5,7) 5,7 (6,1) 5,0 (4,0) 6,0 (6,8) 6,0 (4,4) 5,7 (6,7) Dansk orden 4,6 (4,2) 4,7 (6,1) 6,6 (5,0) 5,8 (5,5) 6,3 (5,4) 5,4 (5,8) 5,2 (4,4) 5,5 (5,9) 5,3 (4,1) 4,8 (7,3) Dansk mundtlig 6,1 (7,1) 6,3 (7,8) 7,5 (6,3) 6,5 (6,4) 7,0 (5,7) 7,3 (6,5) 6,7 (4,9) 6,8 (6,1) 7,2 (6,5) 6,8 (6,5) Matematik matematiske færdigheder 8,0 (7,9) 8,2 (8,3) 8,5 (8,7) 7,6 (8,7) 8,6 (7,3) 8,4 (9,0) 8,0 (6,7) 7,5 (8,2) 7,4 (7,7) 7,0 (9,1) Matematik problemløsning 6,1 (6,8) 7,9 (8,3) 7,2 (7,3) 6,2 (7,6) 7,9 (5,4) 7,7 (7,5) 7,4 (5,4) 6,5 (6,9) 6,1 (5,8) 6,8 (7,7) Engelsk mundtlig 7,0 (5,1) 6,6 (7,4) 6,7 (6,0) 7,5 (6,3) 7,7 (5,7) 8,6 (8,1) 5,3 (5,1) 7,0 (6,6) 6,3 (5,1) 6,9 (6,9) Fysik/kemi praktisk/ mundtlig 6,0 (5,9) 5,2 (4,6) 5,7 (5,6) 5,6 (6,3) 6,4 (4,1) 5,8 (7,4) 6,7 (5,1) 4,6 (4,0) 5,9 (5,8) 5,8 (5,4) Bemærk: Fremhævede typer (fed skrift) angiver det opnåede karaktergennemsnit (afrundet – prøvetermin maj/juni 2010). Tallene i parentes angiver det opnåede karaktergennemsnit (afrundet prøvetermin maj/juni 2009). Der gøres opmærksom på, at i skolernes gennemsnit indgår alle elever, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve i.e. specialklasseelever, to-sprogede elever samt elever fra almen klasser. Sammenstilling karaktergennemsnit for folkeskolens afgangsprøve 2009/2010 Dansk læsning Gns. 2009 Hele landet Gns. 2009 Varde Kommune Gns. 2010 Varde Kommune Dansk retskriv. Dansk skr. fremst. Dansk orden Dansk mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/ mundtlig 5,0 5,4 5,5 5,3 7,0 7,6 6,8 6,8 5,7 5,0 5,6 5,7 5,4 6,4 8,2 6,9 6,2 5,4 5,7 6,3 6,0 5,4 6,8 7,9 7,0 7,0 5,8 34 Skolernes kvalitetsrapport 35 Agerbæk Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for AGERBÆK SKOLE Debelvej 23 6753 Agerbæk - Skoleleder Troels Sandager - 36 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) For os er der ingen tvivl om, at betingelsen for, at vi har en god skole, hvor børnene lærer noget og udvikler sig, er, at både børn og voksne trives og fungerer sammen i et konstruktivt med- og modspil. Derfor vil treklangen: kommunikation, samarbejde og trivsel altid være vort hovedindsatsområde. Afledt af dette har vi arbejdet med følgende indsatsområder: *Opbygning af en fleksibel AKT- funktion *Implementering af Skole-Intra *Fortsat styrkelse og udvikling af teamarbejdet. *Samværskulturen og klassemiljøet. Brugerundersøgelsen, som blev gennemført i Varde Kommune i begyndelsen af 2010 pegede i øvrigt i samme retning, så vi vil fortsat have focus på disse områder Fra Varde Kommunes side er der herudover kommet et par udfordringer, som vi har forholdt os til: *Helhedsskolen er gennemført i hele kommunen. Den har vi haft i en årrække her i Agerbæk, men da vilkårene er ændret, har vi gennemført en proces med de involverede parter for at tilpasse os de nye rammer. *KOMPAS- projektet blev søsat for en 3-årig periode, og vi har planlagt de første tiltag omkring inkluderende læringsmiljøer, herunder et fælles projekt mellem skole og børnehave, der omfatter de kommende forældre i 0. klasse. Vi er i løbet af året ofte blevet udfordret omkring opvækstvilkårene for nogle af vore elever. Det har betydet, at vi har forsøgt at opbygge et beredskab med støtte fra PPR, BUF, UU m.fl., således at vi har kunnet hjælpe disse børn. Endelig vil vi nævne, at vi jo i Fælles Mål for sprogundervisning er blevet udfordret på at udvikle den internationale dimension i undervisningen. Den udfordring har vi taget op, og har i kommende skoleår fået Comenius-støtte til 2 internationale projekter for vore overbygningselever. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Generelt er vi meget tilfredse med det faglige niveau på skolen. Både med hensyn til nationale tests og afgangsprøver får vi pæne og tilfredsstillende resultater. Der er en tendens til en ret stor spredning med en top og en bund, hvilket selvfølgelig afspejler, at vi har et meget blandet elevgrundlag med en meget blandet familiemæssig baggrund og deraf følgende meget forskellige ressourcer og motivation. Vi har løbende meget focus på, at det faglige er en kerneopgave. Vi arbejder på, at personalet er godt uddannet og at rammerne er i orden, men vi må igen konstatere, at et godt undervisningsmiljø, et godt klima mellem elever og lærere i klassen, er et nødvendigt grundlag for, at alle udvikler sig optimalt både fagligt og personligt. – Jf. bemærkninger under Status! Med hensyn til overbygningen må vi leve med, at en del elever går på efterskole efter 8. klasse. Det er ofte meget ressourcestærke elever, hvilket betyder, at vi i et vist omfang bliver drænet for gode kræfter i 9. årgang. 37 Agerbæk Skole Alslev Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for ALSLEV SKOLE Bredgade 39 Alslev 6800 Varde - Skoleleder Claus Larsen - 38 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) I skoleåret 2009/2010 var flg. punkter indsatsområder på Alslev Skole: ! !!! & " ' " #$ *+ " " 2 + 4 , , 6 7 9 + " & 9 < " , . 0 % ( $!!) / 1 3 3 $! ! $! . 1" / 5 & -+ ,* 8* + 6 . 1 !: " ;5 + Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Iflg. Vor evalueringskultur har ledelsen haft møde med læsevejlederen/testkoordinatoren om det faglige niveau på skolen. Ledelsen har fået en grundig orientering om niveauet i klasserne og om de specielle tiltag, der laves i de enkelte klasser. Vi har her valgt at lave et sammendrag af dette om de enkelte klasser 0. kl: Dansk: Flertallet af eleverne har lært alle/eller de fleste bogstaver. Siden påske har kl. haft 1 lek. Læsetid. Det har været stærkt medvirkende til at eleverne i år generelt er nået rigtig langt i deres læseudvikling. Der er selvfølgelig stor forskel på hvor langt den enkelte er nået i sin læseudvikling. 9 elever har knækket koden og læser løs. 10 elever er rigtig godt på vej, mens 7 stadig ”gættelæser”/legelæser/udenadslæser. 1. kl.: Dansk: klassen ligger læsemæssigt flot over landsgennemsnittet. Skrivemæssigt har 50 % en meget omfattende skriftlig produktion (Niveau A) – 32 % har en omfattende skr. Produktion (niveau B) 18 % er kommet i gang med at skrive (niveau C) Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 2. kl.: Dansk: Ligger læsemæssigt over landsgennemsnittet. Skrivemæssigt. 50 % niveau A – 38 % niveau B – 12 % niveau C 39 Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 3.a kl.: Dansk: Stavefærdigheder: Klassen ligger over landsgennemsnittet (ST3) Læsning: Kl. ligger Alslev Skole over landsgennemsnittet Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 3.b kl.: Dansk: Læsning: Kl. ligger på landsgennemsnittet. Stavefærdigheder: Kl. ligger over landsgennemsnittet. Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 4. kl Læsning: kl. ligger på landsgennemsnittet. Der vil i kl. være fokus på elevernes læsning hjemme. Stavefærdigheder: Kl. ligger over landsgennemsnittet. Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 5. kl.: Læsning: Kl. ligger under landsgennemsnittet. Der vil i kl. være fokus på læsemængden/læsestrategier. Stavefærdigheder: Kl. ligger klart under landsgennemsnittet. Der vil blive arbejdet intensivt med stavning i 6. kl. Matematik: Kl. ligger på landsgennemsnittet (RM prøven) 6.a. kl: Læsning: Kl. ligger på/under landsgennemsnittet. Der skal arbejdes med læsehastighed og læseforståelse/læsestrategier i 7. kl. Stavefærdigheder: Kl. ligger under landsgennemsnittet. Der skal arbejdes intensivt med stavning i 7. kl. Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 6. b. kl.: Læsning: Kl. ligger under landsgennemsnittet. Der skal arbejdes med læseforståelse/læsestrategier i 7. kl. Stavefærdigheder: Kl. ligger under landsgennemsnittet. Der skal arbejdes intensivt med stavning i 7. kl. Matematik: Kl. ligger over landsgennemsnittet (RM prøven) 7. kl.: Læsning: Kl. ligger over landsgennemsnittet. Stavefærdigheder: Kl. ligger under landsgennemsnittet. Matematik: Kl. ligger flot over landsgennemsnittet (RM prøven) 40 Alslev Skole Ansager Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for ANSAGER SKOLE Østergade 17 6823 Ansager - Skoleleder Birthe Christensen - 41 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Samarbejdet med elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse fungerer rigtigt godt i forbindelse med Ansager skole. Arbejdsklimaet, stemningen og tilgangen er positiv i mellem de involverede parter. Generelt er der en stor opbakning og indsats fra alles side for at virkeliggøre begrebet ”vores skole”. Dette kommer også til udtryk i det forhold, at eleverne og lokalområdet er gode til at passe på de fysiske rammer. Skolen har næsten ingen hærværk Lærerne er heller ikke bange for at afprøve ”nyt land” for at skabe nye tilgange til god undervisning og læring. Eksempelvis arbejder lærerne med systemisk tænkning gennem LP forløbet og et fælles kursus i Kommunikativ handlekompetence i efteråret 2010. Personerne omkrig Ansager skole vil kort sagt gerne ”drive god skole til fremtiden” – i fællesskab! Skolens værdigrundlag På Ansager Skole baserer vi hele vores virksomhed på følgende grundlag: ordentlighed, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed. Skolen arbejder til stadighed med at implementere værdierne fra Varde Kommunes værdihus i dagligdagen. Værdiarbejde og det at gøre værdier operationelle er en proces, som aldrig slutter! Men som hjælp til dette, har skolen udarbejdet det lovpligtige værdiregelsæt, som på en god måde ”omsætter” skolens værdisyn til en ønsket samværsmåde mellem alle involverede parter i skolen. Indsatsområder I dette skoleår har skolen arbejdet videre med ”Sundhedspolitikker/trivsel”, hvor fokus har været på inde arealerne med henblik på at videreudvikle/forny de fysiske rammer for eleverne og hermed det pædagogiske læringsrum. Dette har medført en ny lokaleplan, hvor vi har byttet om på afdelingerne, så disse bliver placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til årgangens typiske faglokaler. Det er mere eller mindre lykkedes at lave en klyngeskole! Ansager skole har desuden arbejdet videre med LP modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), som er et 3 årigt projekt. Dette skoleår har vi især anvendt efteruddannelsesmidler til kortere kurser samt kompetenceudvikling af skolebiblioteket som pædagogisk lærings- og udviklingscenter. Indeværende års arbejde med LP-modellen har givet anledning til, at vi næste skoleår vil prioritere kompetenceudvikling på det kommunikative område. Første år med helhedsskole er struktureret således, at eleverne i bh.kl., 1. og 2. kl. får 5 lektioner hver dag. 3. kl. er ikke med i ordningen. De ekstra timer får eleverne med dansklæreren. Pædagogtildelingen tilgår den enkelte klasse i forhold til elevtal. Den pædagog, der er tilknyttet klassen i SFO, bliver naturligt også pædagog i klassen for at fremme helheden. Som udgangspunkt er pædagogernes timer i skolen skemalagt – og i forskellige fag – men altid 42 Ansager Skole sammen med en lærer. Arbejdsplan/skema giver mulighed for ugentligt pædagog/lærersamarbejde i forbindelse med øvrig arbejdstid. I forbindelse med implementeringen af Helhedsskolen lægger vi stor vægt på – og det er den store udfordring - at det nye praksisfællesskab i høj grad kommer til at give nye muligheder for elevernes læring og udvikling ved at udnytte de forskellige kompetencer, som henholdsvis lærere og pædagoger har. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Vi har fokus på tidlig indsats, hvorfor vi anvender ressourcer til forebyggende undervisning i indskolingen – herunder også i børnehaveklassen. Dette har stor betydning for hurtigt at ”spotte” de elever, der har specifikke vanskeligheder. Læsevejlederen har også en væsentlig funktion. Skolen har 4 IT-rygsække, der alle er i brug. Elever med undervisning i dansk som andetsprog profiterer i høj grad af disse timer, hvor de kan få lov til at udvikle sig fagligt – der er plads/rum til at lave fejl. Det fungerer bedst, når der er frirum til at afprøve, for så tør eleverne mere – de behøver ikke være bange for at svare forkert. Det er gode intensive timer. Vi vurderer, at undervisningen i høj grad bidrager til, at eleverne får et større ordforråd og begrebsverden, som de profiterer af i dagligdagen og den øvrige undervsining. Det er skolelederens vurdering, at elevernes faglige niveau ligger pænt på god middel, hvilket sidste og dette års afgangsprøver dokumenterer. Resultaterne af de nationale test viser ligeledes, at Ansager Skole generelt ligger over middel sammenholdt med landsgennemsnittet. Der er dog enkelte test, som ikke er forløbet som forventet. Skoleledelsen vil i samarbejde med faglærerne gennemgå disse test med henblik på at justere undervisningen, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. En meget høj procentdel af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. De enkelte lærere er således i besiddelse af et højt fagligt niveau og engagement i de fag, de underviser i. Ansager Skole arbejder til stadighed målrettet med at videreudvikle det tværfaglige samarbejde samt brugen af holddannelse, hvor der tages udgangspunkt i faglige udfordringer eller sociale relationer med henblik på at motivere og stimulere eleverne og således give dem lyst til læring. Ansager Skole 43 Billum Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for BILLUM SKOLE Kildegårdsvej 20 6852 Billum - Skoleleder Torben Antonsen - 44 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) ! " # ! # " & $ % ! ' ' ' ' " ( )& $ * +, ! ! & ( $ ! $ - . / / 0 ! , 1 0 3 $ ! & - +, ! $ /" $2 # # # # ! 45 & # # + 0 ! Billum Skole ! $ 4 . , $ ! " ! # ) $ - - $ Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) # 5 6'7 ! ! 3 ! 817 ! ! & . ! ! 9 ! ! : ; ) < 6 # : & $ $& 46 Billum Skole Blåvandshuk Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for BLÅVANDSHUK SKOLE Skolevænget 12 6840 Oksbøl - Skoleleder Lis Solvang Nielsen - 47 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Vi har arbejdet målrettet med udvikling af en model for helhedsskolen på Blåvandshuk Skole. En model som bl.a. arbejder med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen, skole-hjemsamtaler afholdes med deltagelse af og i tæt samarbejde med Miniklubbens personale. Samarbejdet omkring overgang mellem børnehave, skole og SFO intensiveres, og der arbejdes målrettet med social læring i indskolingen mhp. at skabe øget trivsel blandt børnene. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er rammesat via faste mødetidspunkter og i samarbejde med HR-afdelingen afholdes en pædagogisk dag for personalet med fokus på samarbejde. I specialcenteret har vi året igennem arbejdet mere målrettet med handleplan og evaluering for hver enkelt elev, således at indsatsen bliver mere præcis. Det er ved at finde en god form, og det sikrer bl.a. en god overlevering af eleven fra den ene afdeling til den næste, og det betyder en bedre udnyttelse af den samlede resurse i afdelingen. Speciallærerne og akt-medarbejderne er knyttet til de respektive afdelinger, hvilket betyder en bedre og hurtigere kommunikation med det øvrige personale. Samarbejdet med psykologen i form af åben rådgivning til forældre, elever og lærere fungerer rigtig godt, og det betyder, at vi kan arbejde forbyggende omkring de udfordringer og problemstillinger, der er. Den del kunne man med fordel opprioritere. Jeg har styrket ledelsen af specialcenteret ved at delegere ansvaret til en afdelingsleder. Det har efter min opfattelse været med til at kvalificere arbejdet i afdelingen. Den pågældende afdelingsleder begynder på diplomuddannelsen inden for inklusion og kompasprojektet, hvilket hænger godt sammen med ledelsesopgaven. I indskolingen har vi indført læsebånd med godt resultat og det arbejde fortsætter og udvikles. Endvidere deltager vi i et udviklingsprojekt om faglig læsning ”Læsestratego” sammen med nogle andre skoler. I Skovstjernen har arbejdet haft fokus på udvikling af undervisningen ved et øget fokus på årsplanerne, fælles mål i fagene og koblingen til elevplanerne. Vi arbejder fortsat med at sluse elever ind og ud i ”normal” undervisningen til gavn for både Skovstjerneelever og skolens elever. I forhold til KOMPAS har vi brugt det forløbne år til at planlægge og kvalificere et 3-årigt udviklingsprojekt omkring ”Samarbejdsbaseret Problemløsning”. Projektet udfolder sig i tæt samarbejde med klubområdet SFO1 (Miniklubben), 2 og 3 (Samuelsgården) og Skovstjernen. Endvidere er Skolebestyrelsen og forældrerådene og øvrige interesserede forældre inviteret til en temaaften omkring projektet. Vi har flg. mål for arbejdet: 48 Formål: Skabe og udvikle et sprog, en forståelse og en metode i personalegruppen, der giver gode forudsætninger for at lykkes med at udvikle miljøer, hvor børn oplever, at de hører til, bliver forstået og accepteret, som de er. Mål: At udvikle kompetencer i forhold til at identificere og forstå børns måder at handle og reagere på i skolen. At opnå erkendelse af betydningen af den professionelles egen måde at kommunikere i forhold til at hjælpe børn i problemer. At udvikle en metode til at arbejde systematisk i klasseteam med udfordringer omkring børn i problemer. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Blåvandshuk Skole Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Hvis man sammenligner FSA 2010 prøverne lokalt med karaktergennemsnittet for FSA 2009 på landsplan, ligger Blåvandshuk Skole over gennemsnittet i mange af prøverne. Når det gælder de nationale test er det svært at sige noget entydigt, da der er mange fag og flere opnåede resultater inden for hver enkelt klasse og fag. Umiddelbart giver de opnåede resultater, efter min opfattelse, ikke anledning til særlige tiltag. Vi forsøger i god tid at tage højde for behov for efteruddannelse, når det gælder den faglige opkvalificering linjefag m.m. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste en stor tilfredshed med skolen på mange områder. Vi arbejder løbende med evalueringer og justeringer i forhold til den daglige undervisning. Nogle evalueringer er sat mere i system end andre f.eks. elevplancyklus. Men ofte oplever vi at blive overhalet af ændringer i f.eks. nye bekendtgørelser og i praksis, hvilket betyder, at rutiner næsten er forældet inden de for alvor er indarbejdet i kulturen. I den forbindelse kan vi nævne, at vi stadig venter på en mere optimal IT løsning. 49 Brorsonskolen Blåvandshuk Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for BRORSONSKOLEN Ndr. Boulevard 81 6800 Varde - Skoleleder Oluf Nissen - 50 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Skolen deltager i projektet Kommunen og Civilsamfundet. Iværksættelse i september 2009. Vores projekt drejer sig om at inddrage efterlønnere/pensionister i en hjælpeordning på frivillig basis for vore indskolingselever. Projektet er etableret i et samarbejde med Væksthuset, Varde, der står for koordinering af onklernes deltagelse på skoletorvet hver dag.. Der har været særlig fokus på fagudvalgsarbejdet i dette skoleår idet der pr 1.8.2009 kom nye læsevejledninger og mål for fagene. Udvikling af Matematikraketten som et supplement til Stavemaraton. Udgangspunktet er at give et ekstra skub til elever fra 8. klasse, der undervejs i skoleforløbet har mistet gnisten på det matematiske område. Der er arbejdet med at udarbejde en Sorg og Kriseplan, som giver vejledning i de svære situationer som elever, forældre og medarbejdere kommer ud i. Skolen har arbejdet med at drøfte og definere inklusion i skolen. Ud fra disse drøftelser er det besluttet at skolen, under paraplyen KOMPAS for Varde Kommune, deltager i et samarbejde med University College Nord i arbejdet med LP-modellen. Dette projekt har en varighed på 3 år. Opstart sker endelig i skoleåret 2010-2011. Indførelse af helhedsskolen fra skoleåret 2010-2011. Vi udnyttede i foråret 2010 det tætte samarbejde, der har været mellem Troldedynastiets pædagoger og lærerne i 0.-3. klasse, og afholdt flere samarbejdsmøder. Med udgangspunkt i et fremtidsværksted startede vi helikopteren og først efter 4 møder var vi helt nede på jorden igen, hvor der også blev sat timer på samarbejdet. Skolebestyrelsen besluttede i foråret at 3. klasserne også skulle være en del af helhedsskolen. Der tildeles pædagogerne i 3. klasse den halve tid i forhold til 0.-2. klasse. I planlægningen er det taget udgangspunkt i lovændring pr 1.8.10, hvor lærere også kan undervise fast i børnehaveklasserne. Udfordringen for skolen har været at kunne finansiere den udvidede obligatoriske tid til eleverne. Der blev dog også mulighed for at planlægge med at indføre tysk i 6. klasse for det kommende skoleår. Dette er gjort i samarbejde med Friskolen i Mejls og Thorstrup Skole. Omkring lærernes kompetencer er skolen i problemer med tysklærere, hvorfor den af 51 medarbejderne planlægges med liniefagsuddannelse i dette fag. Der er arbejdet med at opfylde den pædagogiske aftalestyring bl.a. er der udformet ”en glidende overgang” fra fødeskoler til overbygningsskole. Dette er sket i samarbejde med Thorstrup Skole og Friskolen i Mejls. Der er her lavet en plan for hvordan eleverne lærer hinanden at kende flere år før de skal gå i klasse sammen. Der er i en udviklingsgruppe arbejdet med kreativitet og innovation, et arbejde der fortsætter i næste skoleår. Der er sat ekstra skub i læseudviklingen ved at skolen har fået uddannet endnu en læsevejleder så der nu er 3 med denne uddannelse. Specialundervisningen er sat i faste rammer med jævnlig opfølgning og handleplansudarbejdelse. I relation til specialundervisningen, bruges der mange resurser på at løse problemstillinger for Brorsonskolen børn/elever der har ondt i livet, potentielle drop-outs bl.a ved at der etableres et pusterumstilbud med erhvervspraktik (8.-9.klasse). Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Brorsonskolen har indført systematisk testning af alle elever i matematik og stavning (MG og ST prøver). Disse bruges af lærerne til at forstærke indsatsen på de respektive områder. I indskolingen bruges IL-prøverne til at afdække og konkretisere indsatsen. I 8. klasse bruges testene også til at finde kandidater til deltagelse i Stavemaraton og/eller Matematikraketten. Det overordnede billede er at testene viser et stabilt fagligt niveau liggende på landsgennemsnittet eller derover. De nationale test viser også at klasserne der har været igennem disse test ligger i middelområdet og over gennemsnittet. Dette gælder dog ikke for 8. klasse der for alle klasser i alle fag ligger lidt under gennemsnittet; men stadig i middelområdet. En af grundene til dette er, at der i specielt naturfagene (F/K, Bio og Geo) er stillet opgaver som omhandler stof der først vil være gennemgået i 9. klasse. Brugerundersøgelsen foretaget i januar viste en stor tilfredshed fra forældrenes side med det faglige niveau. Ved afgangsprøverne ligger karaktererne i middelområdet med små variationer afhængig af fag. I år ligger standpunktskaraktererne generelt lidt højere end afgangsprøvekaraktererne – dette var lige modsat sidste skoleår hvor afgangsprøvekaraktererne lå højt. 52 Brorsonskolen Gårde Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for GÅRDE SKOLE Svanehøjvej 27 6870 Ølgod - Skoleleder Hans Jørgen Larholm - 53 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Indledningsvist bør jeg nævne at undertegnede blev ansat som skoleleder pr. 1/1-2010. Gårde skole indførte holddannelse i indskolingen, bh. klasse til og med 3. klasse, fra starten af 2009. I foråret 2010 blev skoleintra implementeret på Gårde Skole, og det lovmæssige materiale der skal være offentligt tilgængeligt, er nu tilgængeligt. Gårde skole har i foråret 2010 arbejdet med implementering af helhedsskolen, og er opstartet med dette med virkning fra 1/8 2010. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Det er undertegnedes vurdering at skolen iht. de afviklede nationale test i indskolingen og mellemtrinnet befinder sig på et målbart højt fagligt niveau. Ligeledes er brugertilfredshedsundersøgelsen et godt pejlemærke, der placerer os i top sammenlignet med øvrige skolers brugertilfredshedsundersøgelse i Varde kommune. Gårde skole har liniefagsuddannede lærere på samtlige klassetrin. 54 Gårde Skolen Horne Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for HORNE SKOLE Mælkevejen 1 Horne 6800 Varde - Skoleleder Kjeld Mathiasen - 55 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Vores trivselspolitik er i efteråret 2009 blevet implementeret i alle klasser - via forældremøder i alle klasser, her har skolebestyrelsen haft en meget væsentlig rolle sammen med forældrerødder og klasselærere. Primo 2010 udførte elevrådet i samarbejde med kontaktlærerne og skolens ledelse en trivselsundersøgelse i 4. til 7. klasse. Udfaldet var positivt og kan ses på vores hjemmeside. Personalet i indskolingen og SFO har arbejdet ihærdig og grundig med at forberede helhedsskolen, dette er forløbet flot, så vi har gode forventninger til helhedsskolen. Vi har og vil fremover have en stor udfordring på specialundervisningsområdet. Vi har pt. en del enkeltintegrerede elever. Indsatsen virker efter hensigten, men udfordringen med at finde de nødvendige ressourcer er efterhånden blevet en voldsom og næsten uløselig opgave. I det kommende år vil vi arbejde på at finde vores KOMPAS projekt. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Vore elever testes løbende med de standardiserede test i dansk (læsning) og matematik. Derved kan vi målrettet tilrettelægge en undervisning, der tager hensyn til både klassens og den enkelte elevs behov. Niveauet i de forskellige klasser varierer fra under middel, til de fleste klasser der er klart over middel i dansk og matematik. Et gennemsnit for testene, i slutningen af skoleåret 2009/10, kan beskrives som klart over middel med stor spredning i både dansk og matematik. De nationale test har vist det samme billede. 56 Janderup Skole Horne Skolen VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for JANDERUP SKOLE Nybrovej 36A 6851 Janderup - Skoleleder Kirsten Hand - 57 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) ! " # ! Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte 58 evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) ! ! ! $ " % & ' # # ( ) ) ! Janderup Skolen $ ( ' # * &+' # # ! "! # , $ ! ! " # # # # - '+ $ # # 59 Lindbjerg Skole Janderup Skolen VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for LINDBJERG SKOLE Lindbjergvej 35 Lindbjerg 6870 Ølgod - Skoleleder Anders Ahrens - 60 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Elevplaner: Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen viser at vi har et efterslæb på elevplaner og kommunikation vedr. disse. Det har vi brugt tid på i årets løb, således at vi fra august 2010 er klar med elevplaner via skoleintra. Det ser lovende ud, og vi forventer gode resultater i den kommende brugertilfredsundersøgelse. Vores trivselsundersøgelse blandt børnene viste, at vi kan hente væsentlige points blandt eleverne i store team (4. – 7. klasse). Det har elever og lærere arbejdet på siden, og fortsætter som planlagt i skoleåret 2010-11. Vi deltager stadig i ”50 skoler knækker mobbekurven”. Fag-aftner for forældre: Aftner hvor en række faglærere gennemgår et fag. Ikke en gennemgang af ”Fælles Mål”, men en snak om fagets progression, vores systemer og deres styrker/svagheder, hvordan børn oftest griber faget an osv. Igangsat udviklingsarbejde for at fremme brugen af konkrete materialer i undervisningen. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Nationale test: Første runde af de nationale test (Lindbjerg Skole deltog ikke sidste år pga. omfattende itproblemer) placerer Lindbjerg Skole på gennemsnittet. Brugertilfredshedsundersøgelsen: Brugertilfredshedsundersøgelsen viser at vi opfattes som en tryg skole hvor børnene trives særdeles godt. Tilfredsheden med undervisningen er stor. Lokale evalueringer: Vi evaluerer årligt på udvalgte klassetrin i dansk og matematik, ud over de løbende evalueringer som faglærere altid gennemfører året igennem. Resultaterne af disse test viser at vi ligger over middel i disse fag. 61 På baggrund af ovenstående vil jeg vurdere Lindbjerg Skoles faglige niveau, til at være lidt over middel. Lindbjerg Skole Lunde-Kvong Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - 62 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Lunde-Kvong skole har i skoleåret 2009/2010 arbejdet med følgende: Læsning – læseindsats. Målet er • at styrke elevernes læsefærdighed • at se læsning som en fortløbende indsats gennem hele skoleforløbet • at have fokus på læsning i alle fag • at målrette indsatsen for elever om har vanskeligheder ved at lære sig at læse Helhedsskolen. Skolen havde allerede indført helhedsskolen, vi fortsætter med at videreudvikle helhedsskolen. Kompas. Skolen har besluttet, at det vi vil arbejde med i forbindelse med Kompas er følgende: • Der er en medarbejde, som uddannes til at være ”tovholder”. Medarbejderen deltager i skoleåret 2010-2011 i diplommodul 2a, som omhandler klasseledelse og ledelse af inkluderende praksisfællesskaber. • Alle skolens lærere og leder deltager i Pust-kurset: Klasseledelse Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) På Lunde-Kvong skole evaluerer vi i dansk og matematik på alle årgange med officielle standardiserede prøver, derudover har vi løbende evalueringer. På baggrund af disse prøver + de nationale test og brugerundersøgelsen, vurderes det faglige niveau til at være højt. I dagligdagen bruges evalueringerne til at tilrette den daglige undervisning, så der i vides muligt omfang tages hensyn til den enkelte elev. 63 Lykkesgårdskolen Lunde-Kvong Skolen VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for LYKKESGÅRDSKOLEN Abildvej 25 6800 Varde - Skoleleder Elin Tolstrup Schmidt - 64 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Lykkesgårdskolens største udfordring er økonomien. Lykkesgårdskolen har det laveste rådighedsbeløb pr. elev blandt kommunens skoler, og selv om der er en vis stordrift på en stor skole, så opvejer det ikke den lavere tildeling. Konkret har det betydet, at: - Klasser er lagt sammen på alle årgange, hvor det er muligt uden at overskride 28 elever i klassen. Der er aktuelt 4 årgange med elevtal på 57,59,60 og 61, hvor resurserne ikke er tilstrækkelige til at danne 3 klasser, som loven foreskriver. Eleverne undervises på minimumstimetal i kernefagene og i praktisk/musiske fag Lejrskole af flere dages varighed på 8. klassetrin er afskaffet Timetallet til skolebiblioteket er reduceret Den almindelige specialundervisning er beskåret Der kan ikke etableres tilfredsstillende rammer for undervisning og fritidstilbud til elever i AKT-gruppen Skolens generelle vedligeholdelsesniveau ikke er tilfredsstillende. Lykkesgårdskolen har i skoleåret 2009-10 primært arbejdet med følgende områder: 1. Indførelse af Helhedsskolen for 0.-2. klasse. Planlægningen foregår i et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Hver klasse får tilknyttet en klassepædagog, der indgår i den daglige undervisning, og hver årgang får tilknyttet en indskolingspædagog, der primært skal sikre elevernes trivsel ved at arbejde målrettet med løsning af konflikter I den samme periode har SFO – Dragen implementeret SFO-eleverne fra Søndermarken. Det har været en udfordrende proces på baggrund af stor forældreutilfredshed med beslutningen om at nedlægge SFO-delen i Søndermarken. Vi har forsøgt at imødekomme forældrekrav bl.a. omkring kontaktmuligheder ved brug af SMS. Søndermarkens SFO-elever er i dag fuldt integrerede og indgår naturligt i fritidsdelen og legesammenhænge med klassekammerater i fritiden. 2. KOMPAS/Inklusion. Begrebet inklusion har været drøftet i personalesammenhænge og i Skolebestyrelsen. Der er lavet en intern oversigt over skolens nuværende værktøjskasse til løsning af inklusionsopgaven, og i årene 2010-13 vil hele skolens pædagogiske personale deltage i et kompetenceudviklingsprogram, LP-modellen, der skal sikre en systematisk tilgang til løsning for børn i problemer. 65 2 medarbejdere vil under KOMPAS-projektet tage et relevant modul på diplomuddannelsen. Skolen fortsætter med en sparringsgruppe bestående af skolepsykolog, specialundervisningslærer, AKT-teamet og skoleleder. Skolens medarbejdere kan konsultere gruppen efter behov. 3. Opstart på SPACE-projektet. Nogle af skolens elever er blevet testet med henblik på måling af kondition og styrke, og en arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til en bevægelsespolitik med iværksættelse af aktiviteter i skolens frikvarterer. I løbet af efteråret 2010 bliver det afgjort om skolen får en multibane etableret på udearealerne. Kickstartere vil iværksætte frikvartersaktiviteter for eleverne. Under projektet søger skolen om turcykler til medarbejderne og ekstra elevcykler, så Lykkesgårdskolen undervisningen i højere grad kan foregår uden for klassen. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Det faglige niveau på Lykkesgårdskolen ligger i samtlige evalueringer på gennemsnittet og på flere områder højere. Afgangskaraktererne på 9. årgang ligger i intervallet 6,06-9,39 og på 10.årgang 4,79-8,61. De nationale test underbygger ligeledes et tilfredsstillende fagligt niveau. Varde Kommune gennemførte i vinteren 2010 en brugerundersøgelse blandt alle skolens forældre og eleverne på 6.-9. årgang. Denne undersøgelse viste en høj grad af tilfredshed med det faglige niveau og lærernes faglige kompetencer. Der er et ønske om at gøre undervisningen mere spændende, og den opfordring vil skolen forholde sig til. 66 Lykkesgårdskolen Nordenskov Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for NORDENSKOV SKOLE Sønderskovvej 105 Nordenskov 6800 Varde - Skoleleder Bitten Eilenberg - 67 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Nordenskov Skoles pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret 2009-2010: Som nye områder har vi i skoleåret 2009- 2010 valgt at have fokus på: 1. 2. 3. 4. Læringsstile og de mange intelligenser Førstehjælpskursus for alle lærere m. fl. Kollegial coaching -Team 1 (Team 2 + 3 var igennem samme forløb i 2008-09) Opkvalificering af området omkring Væksthuset Som fortsætter områder har vi i år valgt at sætte fokus på: A. B. C. D. IT i undervisningen LP-modellen Se. www.lp-modellen.dk Læseindsats, læsevejledning og specialundervisning Gameplanprojekter fra 2008/09 (Det brede sundhedsbegreb + læringsmiljø) som nu er et fælles gameplanprojekt E. Elev- og læreplaner F. Overgang fra børnehaven til team 1, fra team 1 til 2, fra team 2 til 3 samt team 3 til Næsbjerg skole Derudover vil vi som en del af det daglige arbejde stadig have fokus på: Teamsamarbejdet Videreudvikling af værdihusene Helhedsskolen gående mod nye tider fra august 2010 Den største udfordring i 2009-10 har helt klart været, og er stadig, al teknikken omkring IT-delen: - Netværk der ikke har virket, ekstrem lange logintider, som gør, at alt for meget undervisningstid går med at vente på, at teknikken bliver klar, så IT kan bruges i undervisningen. - Softwareprogrampakker som vi betaler for i dyre domme, men som ikke bliver opdateret (skal ske via Skole- IT-adfelingen). - Dyr service på Smartboards. Der mangler en fælles kommunal aftale på service på Smartboards. Vi inkluderer med stor succes børn, som er i store dels faglige og eller sociale problemer. Konkrete handleplaner for de enkelte elever og arbejdet med LP-modellen på et systemteoretisk grundlag er nogle af grundene til, at dette lykkes relativt godt. Andre årsager til succeserne er 68 kompetente voksne, der indgår i gode relationer med både elever og deres forældre. Al vores skoleudvikling bygger på fælles kompetenceudvikling i form af, at alle både lærere og pædagoger deltager i de samme kurser og derved får det samme fundament og vidensgrundlag. En anden stor udfordring har været det tidsmæssige forbrug til at søge diverse fonde og midler, så vi kan udvide vores udeskole/natur-teknikområde v. Væksthuset. Vi har været lige ved at opgive projektet, da vi har fået så mange afslag, men i foråret var der positivt svar fra Friluftsrådet. Det gør, at vi i dette skoleår, realiserer vores vision og drøm om ”Owen Lund”. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Set i forhold til faglige test, dels nationale elektroniske test og dels i forhold til de test vi, jf. vores læselæseplan, laver, så er niveauet højt her på skolen. For at sikre os, at eleverne har lært det, der er blevet undervist i, tester vi jævnligt eleverne. Hvis de ikke har fået det lært, tages udfordringen op, Nordenskov Skole og særlige handleplaner laves for de børn, som ikke er med, og/ eller undervisningens tilrettelæggelse revideres. Brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev foretaget af Rambøll, viser en høj grad af tilfredshed blandt vores forældre. Alle steder ligger vi på eller over middel både i forhold til de øvrige skoler i Varde kommune og i forhold til sammenligningskommunerne, undtagen på trafiksikkerhedsområdet! Det er et område, vi som skole ikke kan gøre ret meget ved, da det alene er en politisk beslutning, hvorledes trafiksikkerheden skal være i Varde kommune. I samme undersøgelse blandt eleverne var der samme tendens som blandt forældrene: Stor tilfredshed med skolen på alle område undtagen trafiksikkerheden. Den faseopdelte skole med et meget tæt teamsamarbejde er også en af årsagerne til, at Nordenskov Skole er så velfungerende, som den er. Når der er teammøde ugentligt, er der ingen udfordringer eller problemstillinger, der får lov at vokse sig voldsomt store, før der bliver ageret derpå. Den seneste evaluering, trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne viste helt klart endnu et element i, at vi har et højt fagligt niveau, da medarbejderne giver udtryk for at trives på deres arbejdsplads og med de opgaver, de har. Som følge heraf er der intet arbejdsrelateret sygefravær og dermed høj kontinuitet i undervisningen og stort set ingen aflysning af undervisning. Børn og Undervisningsudvalget er meget velkommen på Nordenskov Skole, hvor vi gerne vil fortælle meget, meget mere. Hvis Udvalget ikke har tid eller lyst/mulighed for at komme, kan der hentes yderligere information vedrørende vores Pædagogiske Udviklingsprojekter 2009/2010 (dok.nr. 797075) og vore Læselæseplan (dok.nr. 797094) samt på skolens hjemmeside www.nordenskovskole.dk Læselæseplan for dette skoleår 2010-11 ligger også på skolens hjemmeside. På Nordenskov Skoles vegne Bitten Eilenberg Skoleleder Ane Frydendahl Skolebestyrelsesformand 69 Næsbjerg Skole Nordenskov Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for NÆSBJERG SKOLE Troesmosevej 2 Næsbjerg 6800 Varde - Skoleleder Ole Holm Johansen - 70 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Læsning på Næsbjerg Skole: Læsning (alle fags Moder) er en af skolens vigtigste kerneområder, hvor slutmålet er: at alle elever, der forlader Næsbjerg skole, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Vi ønsker, at alle børn skal føle glæde ved at læse, skrive og stave. Vi ønsker at styrke alle børns læse-, skrive- og stavekompetencer ud fra elevernes egne forudsætninger og ud fra personlige styrkeområder. Læsning er en fælles opgave for alle: ledelse, forældre, lærere, pædagoger og elever. Det har afgørende betydning for udvikling af læseundervisningen og elevernes udbytte af læseundervisningen. Mål: Eleverne bliver gode læsere. Eleverne bliver sikre og hurtige læsere. Eleverne opnår læseglæde og føler, de lykkes med læsning. Elever opnår læsekompetencer ud fra egne forudsætninger og ud fra personlige styrkeområder. Eleverne undervises i at mestre et bredt udvalg af læsestrategier svarende til læseudviklingen. Eleverne skal gennem bedre læsefærdigheder opnå et bredt fagligt grundlag for at kunne udvikle sig i alle skolens fag. Elevernes muligheder for at klare sig i det videre arbejds- og uddannelsessystem bliver forbedret. Læsning anvendes som middel til at mindske betydningen af de barrierer, der kan medføre, at eleverne får ringere skolekundskaber, og hvad deraf følger. Eleverne bliver aktive samfundsborgere i det danske samfund, jf. FS – lovens §1. 71 Sammenhæng: Læsning er det væsentligste middel til at få succes i skole. uddannelsessystemet og arbejdslivet. Undervisningen opleves som sammenhængende, at undervisningen er systematisk, teoretisk og didaktisk velfunderet, f. eks. ved logbog, test og løbende evaluering. Udvide og forbedre arbejdet med klassens / årgangens læsehandleplaner. I skolens arbejde med læsning skal der sættes fokus på læsningens: o metode o processer o strategier o læselyst Handleplan: Skolen skal give eleverne mulighed for at læse meget og varieret. Skolen skal have fælles fokus på læsning. Skolen skal have fælles læseindsatsperioder. Skolen skal opstille, gennemføre og evaluere handleplaner for læsning på skoleniveau, klasse / årgangsniveau og elevniveau samt differentiere læsemålene på elevniveau. Styrkelse af dialogen om udvikling af læseundervisningen mellem teamene Skolens leder + evt. læsevejleder skal afholde klasselæsekonferencer i alle klasser / årgange. Lærerne skal evt. sammen med læsevejlederen foretage regelmæssig læsetest / læsevurdering. Lærerne/læsevejlederen skal formidle børns læseudvikling internt og eksternt, herunder anvendelse af obligatoriske og traditionelle tests. Forældrene skal inddrages i børnenes læseudvikling. Skolebiblioteket har læsning som et prioriteret arbejdsområde. Tiltag: Pædagogiske dage med fokus på læseindsats: Pædagogiske dage: Onsdag d. 2. sept. + torsdag d. 17. sept. kl. 14 – 17. Instruktør på kurset er: Lissie Munk-Jensen. Overordnet plan for læsning på Næsbjerg skole. Læseindsatsperioder med aftale om særlige fokusområder. Læsehandleplaner for de enkelte klasser / årgange. Overordnet plan for testmaterialer og testtidspunkter. Læsevejlederens arbejde – Læsevejlederfolder. Evaluering: Skolens overordnede plan for læsning evalueres / justeres hvert år i marts / april måned. Klassens / årgangens brug af læsehandleplaner. Planerne danner udgangspunkt for dialogen mellem de enkelte teams og læsevejlederen samt mellem ledelse og årgangsteam. Anvendelse og udnyttelse af test. Test og logbog anvendes i forbindelse med elevernes handleplan. De er et redskab i forældresamtalen som et led i, at der under fælles ansvar, lægges en plan for barnets videre med læsningen. Læsevejlederens arbejdsområde. 72 Faglige Årsplaner Metodemål og dannelsesmål Elevens alsidige personlige udvikling Metode- og dannelsesmål for årgangen Skolens værdigrundlag i årsplanen Kriterier for målopfyldelse Tiltag/aktiviteter Undervisningsmål/læringsmål og undervisningsdifferentiering Planlægning af de tværfagligt forløb Udvælgelse af trinmål eller dele af trinmål for de deltagende fag Kriterier for målopfyldelse Tiltag/aktiviteter Næsbjerg ÅrsplanerSkole med undervisningsmål Trinmål for fagene Målcirkler Bearbejdning af fasernes trinmål Fordeling af trinmålene på fasens klassetrin Dataindsamling • Viden om elevernes fremskridt og resultater • Evalueringsmetoder • Evaluering som en del af undervisningen Analyse • Vurdering af den indsamlede viden/dokumentation • Kriterier for målopfyldelse Afrapportering • Skriftlig opsamling Teamportfolio • Formidling – Teamsamtalen • Perspektivering - Skolens værdigrundlag og kvalitetsrapporten NÆSBJERG SKOLES VÆRDIGRUNDLAG Næsbjerg Skole ønsker at være lokalsamfundets skole og et attraktivt sted for elever, forældre og personale. Det er skolens overordnede mål at være et sted, der sprudler af lærelyst og livsglæde. På Næsbjerg Skole er vores dagligdag præget af: TRIVSEL FAGLIGHED SAMARBEJDE UDVIKLING SUNDHED GODE FYSISKE RAMMER TRIVSEL: På Næsbjerg skole har eleverne medansvar for egen læring. Vi er en inkluderende skole, hvor anerkendelse og tolerance prioriteres højt, og hvor der er plads til forskellighed. Vi arbejder med en fleksibel ressourcefordeling, hvilket sikrer en rummelig og differentieret undervisning. FAGLIGHED: På Næsbjerg Skole undervises eleverne af fagligt kompetente undervisere, der tilbyder relevant undervisning i motiverende læringsmiljøer. Vi arbejder med holddeling, der giver mulighed for 73 undervisningsdifferentiering. Både elever og undervisere arbejder med evaluering for at sikre refleksion over undervisningen og den pædagogiske praksis. SAMARBEJDE: På Næsbjerg Skole vægter vi et godt og professionelt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere; et samarbejde præget af tillid og tryghed. Vi arbejder som personalegruppe ud fra et fælles fundament, hvilket sikres gennem et højt informationsniveau, et godt teamsamarbejde og kollegial sparring. UDVIKLING: På Næsbjerg Skole er vi opmærksomme på udviklingen i samfundet. Vi prioriterer tid til fælles debat af aktuelle, pædagogiske emner for at sikre udvikling og ejerskab af vores pædagogiske praksis. Vi vægter mulighed for efteruddannelse og arbejder med kollegial vidensdeling. SUNDHED: Næsbjerg Skole På Næsbjerg Skole skal vi have det godt – både fysisk og psykisk. Det sikrer vi ved at tænke fysisk udfoldelse, sund kost og social bevidsthed ind i dagligdagen; både i teori og praksis. Derudover har vi udarbejdet en Trivsels- og Sundhedspolitik. GODE FYSISKE RAMMER: På Næsbjerg Skole prioriterer vi det fysiske arbejdsmiljø ved blandt andet at have tidssvarende borde og stole, nyt og moderne IT-udstyr samt indbydende, inspirerende og børnevenlige inde- og udearealer. ! " # # $ # % & ' & ' & ' & ' # # 74 Næsbjerg Skole ' $ ( ( $ ) # * # $ + # , # " - # # # $ $ # . & / # & # 0 1 $ $ 3 ( 2 $ & # 10 " 75 Vi har arbejdet med implementering af Skoleporten – Forældreintra – Lærerintra. Næsbjerg Skole Anerkendende dialog har været et indsatsområde i skoleåret, vi har afholdt et kursusforløb, som fortsætter i næste skoleår. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) De gennemførte nationale test viser at niveauet, med undtagelse af et enkelt resultat på en årgang, i forhold til landsgennemsnittet, ligger lige omkring eller lidt over middel. De opnåede karakterer ved Folkeskolens afsluttende prøver, ligger i den gode ende. Ønsket fra sidste år om et bedre gennemsnit i mundtlig dansk, er blevet opfyldt. På Næsbjerg Skole vægtes faglighed højt, og vi lægger fortsat vægt på en udvikling af det faglige niveau, samtidig med elevernes trivsel er i fokus. Den samlede konklusion bliver, at det opnåede faglige niveau i det forløbne skoleår har været pænt og opfylder vore ambitioner. 76 Næsbjerg Skole Nr. Nebel Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for NR. NEBEL SKOLE Sønder Allé 18 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Sine Toudal - 77 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Afdelingsbeskrivelser: De enkelte afdelinger har i årets løb arbejdet med en beskrivelse af afdelingen. Disse er nu ved at være færdige og lægges i løbet af kort tid ud på Skoleporten. Som med meget af sådant arbejde er selve processen det vigtigste, idet den er anledning til mange væsentlige debatter blandt medarbejderne. IT-støttet undervisning: Arbejdet med at øge mulighederne for at bruge it i undervisningen som en støttefunktion i forhold til læsesvage elever er fortsat. Det er nu f.eks for mange elever en naturlig ting at ”læse med ørerne” Læsning: Igennem et par år har vi arbejdet intenst med en handleplan for læsning. Denne plan er nu fuldt implementeret. I efteråret arrangerede de tre skoler i ”Blaabjerg Kommune” en fælles pædagogisk aften om faglig læsning. Undervisningsmiljø: I budgettet for 2009 blev der afsat et beløb til møbler o.a. der skulle fremme det fysiske undervisningsmiljø. Der er således indkøbt forskellig former for møbler, der bløder op på det lidt hårde og ”skoleagtige” miljø. Kompas Efter forskellige sonderinger besluttede vi pos for, at vi ikke ville indgå i et LP-projekt. Vi søgte derfor bistand hos psykolog Rasmus Alenkær for at få ham til at vejlede/ hjælpe os i arbejdet med at udarbejde en 3-årig plan for hvordan vi vil arbejde med opkvalificere kompetencerne. En plan vi tager hul på i skoleåret 2010-2011. Helhedsskolen : Personalet i skolestarten og SFO har i årets løb arbejdet med helhedsskolen. Vi vedtog, at vi i første omgang ville koncentrere os om de rent formelle områder, såsom de aftalemæssige forhold omkring ordningen. Vi valgte denne tilgang fordi det er vigtigt for os, at det ikke er formelle regler ol. der komme til at fylde når ordningen træder i kraft. I stedet kan vi så koncentrere os om det egentlige – elevernes indlæring og trivsel. Elevintra Et af målene var at få Elevintra implementeret fuldt ud på linje med Lærerintra og Forældreintra. Desværre var it-situationen så usikker, at vi droppede det. Pædagogisk servicenter Pædagogisk servicecenter har blandt mange tiltag, tilbudt work-shops for lærerne inden for bestemte områder, f.eks brug af smart-board og moviemaker. AKT AKT-lærerne har i år fået sig etableret for alvor. Funktionen benyttes flittigt af både elever, lærere og forældre. Nr. Nebel Skole 78 SFO Skolebestyrelsen godkendte i foråret målsætning og vædisæt for SFO – også her har processen været meget givende. Ligeledes har afdelingen gennemgået en opdatering af de fysiske forhold, bla. et funktionelt område køkkenområde Vinduer: I løbet af vinteren og foråret har en stor del af skolen fået nye vinduer og døre. Det betyder at lokalerne er blevet meget lysere og med et bedre indeklima. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Brugerundersøgelse: Forårets brugerundersøgelse viste at der er stor tilfredshed blandt skolens elever og forældre med kerneydelsen: undervisningen. Nationale test: I de nationale test placeres vi gennemgående lidt under middel. Vi håber at vores tiltag inden for læsning, i løbet af få år vil være med til at ændre dette forhold. Ligeledes håber vi, at it-situationen kommer på højde så eleverne generelt får et naturligt forhold til mediet. Interne evalueringer: Der er på skolen såvel uformelle som formelle evalueringsformer, buges af lærerne til at tilrettelægge undervisningen for de enkelte elever. Afgangsprøver: Elevernes resultater i foråret 2010 var ganske pæne. Sammenfattende finder jeg at det faglige niveau er i orden. Der er udsving fra elev til elev, men jeg oplever, at eleverne får en undervisning, som giver dem mulighed for at udnyttes deres evner og muligheder. Nr. Nebel Skole 79 Outrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for OUTRUP SKOLE Storegade 59 6855 Outrup - Skoleleder Lone Vendelbo - 80 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) LP-modellen: arbejdet fik desværre ikke den ønskede start, da skolens psykolog fra PPR ikke kunne være vejleder. Hun havde endnu ikke den fornødne uddannelse. Den psykolog, der blev tilknyttet skolen havde således ikke den ”daglige” kontakt og blev desværre også ramt af sygdom. Vi ser frem til næste skoleårs arbejde med modellen. Skolens støttecenter har udarbejdet en pjece, der omhandler vores tiltag for skoleåret 2010/2011. Vi har arbejdet på, at få udviklet lærer- og støttecentergruppens samarbejde. Dette har ført til en markant satsning på samarbejdet og fagligheden omkring dansk, som starter fra august 2010. Læsevejlederen har været ansvarlig for, at få udarbejdet en forældrefolder om begynderlæsning. Folderen offentliggøres på vores fælles forældremødet den 1. september 2010. Skolens medarbejdere og skolebestyrelsen påbegyndte arbejdet med skolen værdier i februar 2009. Arbejdet er tilendebragt for skolens medarbejdere. Arbejdet med værdierne for forældresiden, har vi i den gamle skolebestyrelse valgt, skal færdiggøres af den nyvalgte skolebestyrelse, så de således kan få skab et ejerskab til formuleringerne. Den overordnede værdisætning lyder således: For at opnå høj grad af trivsel og faglighed er vores tilgang åben og kreativ. Vi arbejder ud fra det anerkendende menneskesyn. Værdierne er: Rummelig, ansvarlig og respektfuld – RAR Outrup Skole har haft helhedsskole i flere år. Vi har således et godt og velfungerende samarbejde med SFO. Pædagogerne deltager ligeledes i teamet, når der arbejdes med LP-modellen. Vi har fokus rettet mod at bevare Outrup Skole som en faglig velfunderet skole med et samarbejde i udvikling i forhold til medarbejdere, skolebestyrelsen og forældre. Vi har derfor arbejdet på at bringe skolebestyrelse og medarbejdere tættere på hinanden i form af pædagogiske weekend, pæd. arrangementer mv. for både personale og skolebestyrelse. Ligeledes har vi arbejdet på at få personalegrupperne til at opleve, at de tilhører én organisation Outrup Skole – og ikke Skole ved Engen og Outrup Skole. Det betyder, at Skolen ved Engen nu deltager i fælles pædagogiske arrangementer med både skolebestyrelse og øvrige medarbejdere. Vi er påbegyndt at afholde jule- og sommerferiefrokoster sammen. For skoleåret 2009-2010 har vi på Outrup Skole haft nedenstående fælles ”projekter”: • Samarbejde med Outrup Børnehave om skolestarten • Samarbejde med Nr. Nebel Skole og Lunde/Kvong Skole om overgangen fra 6. til 7. klasse • OL i september (eleverne arbejder sammen på tværs af klassetrin) • Skolekor – et for indskolingen og et for mellemtrinnet • Projektuge i uge 41 med afsluttende motionsløb • Morgensang hver dag for 0. – 2. klassetrin • Fællessamling 2 gange om ugen for alle skolens elever • Fælles forældremøde for alle klassetrin i september • 6. klasse er på lejrskole på Bornholm i sensommeren • Fælles temauge om ”mig og mit land” – nærområdet/regionen/Danmark/Nordeuropa/Europa osv. - afhængigt af klassetrin i uge 44 • Fælles julepyntedag sidste fredag i november • ”julefrokost” for indskolingen næstsidste dag inden juleferien Outrup Skole 81 • • • • • • • • • Læseuger i uge 2, 3, 4 og 5 Skolefest over to dage i februar – 6. klasse laver teater Fastelavn Matematikdag i marts og april Emnedag om n/t og musik i maj Naturfagsmaraton for 6. klasse Trafikdag i juni ”Sommerfest” for skolens elever, forældre og søskende næstsidste torsdag inden sommerferien Skoleblad Der arbejdes i alle klasser med elevernes trivsel. Vi har i skoleåret 2009/2010 fået uddannet endnu en af skoles lærere til at varetage AKT-opgaver, således at vi nu har et team af to uddannede AKTmedarbejdere, der dels varetager ”ambulancetjeneste” samt indgår i arbejdet med social træning i klasserne. Legepatruljen er igen blevet en del af skolens arbejde for elevernes trivsel. Det var et ønske fra elevrådet, at genoptage dette i frikvartererne. Der er etableret venskabsklasser og indskolingen påbegyndte et projekt mod mobning: ”fri for mobberi”, der bl.a. betyder, at eleverne giver hinanden massage. Outrup Skole etablerede i samarbejde med Erhvervs- og Levnedsmiddelstyrelsen en frugtordning, hvor eleverne fik mulighed for at få frisk frugt hver dag med økonomisk tilskud. Denne ordning fortsættes i kommende skoleår, dog uden tilskud. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Alle planlagte undervisningslektioner på Outrup Skole er gennemførte. Vi har i skoleåret 2008-2009 og 2009-2010 haft en af skolens lærere på linjefagsuddannelse i dansk. Alle undervisere i dansk, matematik og engelsk på skolen er nu linjefagsuddannede. Vi er fagligt meget velfunderet i alle fag. Vi har, udover de uddannede dansk og matematiklærere, uddannede svømmelærere, sløjdlærere, musiklærer, engelsklærere osv.. Men vi har kun linjefagsuddannede kvindelige idrætslærere. Vi er således nødt til at ”pålægge” skolens tre mandlige lærere at varetage idrætsundervisning, på trods af, at de ikke er interesserede i faget. Vi har derfor undervisning i idræt for 1. og 2. klasse, 3. og 4. klasse samt 5. og 6. klasse lagt således at der er en uddannet kvindelig idrætslærer med i undervisningen. Ved nyansættelse er vi således nødt til at ønske denne kompetence. Vi har en uddannet læsevejleder samt en lærer, der er i gang med testlærerkurserne. Vi har en uddannet AKT-pædagog. En anden af skolens lærere har fået grunduddannelsen i AKT Outrup Skole har linjefagsuddannet lærer til varetagelsen af dansk som andetsprog. I Varde Kommunes brugerundersøgelse fremgik det af det udsendte materiale, at blandt de 5 højest vurderede tilkendegivelser var ”skolens intranet” den højeste med en score på 4,1. ”Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre”, ”skolens evne til at få dit barn til at føle sig tryk og glad” samt ”skolens evne til at udvikle dit barns sociale kompetencer” var på 82 Outrup Skole de efterfølgende pladser. Alle med en score på 4. Disse scorer betyder endvidere, at skolen på disse spørgsmål ligger over gennemsnittet for Varde Kommune med 0,2 for skolens intranet og med 0,1 for de øvrige. For elevernes vedkommende ligger den samlede score for tilfredshed med skolen på 0,1 over gennemsnittet i Varde Kommune. Skolen har kun et spor, så vurderingen af de nationale test er en samlet vurdering for alle test. I både dansk (2., 4. og 6. årgang) og matematik (3. og 6. årgang) er skolen på middel eller over middel. Det er specielt i matematik, at eleverne klarer sig godt. Outrup Skole 83 Sct. Jacobi Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for SCT. JACOBI SKOLE Pramstedvej 10 C 6800 Varde - Skoleleder Thomas Jessen - 84 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Space – Trygfondens forskningsprojekt: Skolen deltager i Trygfondens forskningsprojekt vedr. fysisk aktivitet. Formålet med projektet er at udvikle, dokumentere og evaluere en helhedsorienteres indsats med den hensigt at fremme den fysiske aktivitet. Interventionen består af fire indsatsområder: • • • • Aktiv transport Skolens udeområder Playspots Foreningsfitness. For hvert indsatsområde har skolen haft fokus på både fysiske og organisatoriske ændringer. Af konkrete tiltag kan nævnes. 1. Uddannelse af bevægelsesassistenter. Det primære formål er at motivere eleverne til fysisk aktivitet i et frikvarter om dagen. 2. Udarbejdelse af bevægelsespolitik. Elever, lærere, ledelse og skolebestyrelse har påbegyndt udarbejdet i samarbejde med center for sundhedsfremme. 3. Udearealerne er blevet opgraderet så muligheden for fysisk aktivitet er blevet forbedret. Skolen har endvidere været inde i en planlægningsperiode om kommende tiltag. Her kan nævnes: • Indførelse af legepatrulje • Cyklistprøve for 6. + 7. årgang • Fordybelsesuge om fysisk aktivitet på 6. + 7. årgang. • Sikker skolevej • Foreningsfitness Vi tror på, at interventionerne har en positiv indvirkning på indlæringsevnen. Endvidere er det velkendt, at når man er fysisk aktiv, har det en gavnlig effekt på den motoriske udvikling, og børnene får mere overskud og større social trivsel. Øget AKT-indsats for vanskelig stillede elever: Skolen har en stor udfordring i de elever der på mange måder er vanskelig stillede. Det er et arbejde der gør store krav til inklusion og støtte. Skolen havde i skoleåret 2009/10 en elevtilgang på 48 elever og en afgang på 36 elever. Det betyder, at der hele tiden dukker nye elever op som ofte efterspørger støtte m.m. Helhedsskole: Det har været en udfordring at få logistikken til at gå op, så der kunne skabes optimale rammer for Sct. Jacobi Skole 85 samarbejdet mellem SFO-personalet og lærerne. (SFO-lederen er langtidssygemeldt) Vi har fået skabt rammerne og vil i løbet af kommende skoleår evaluere processen. Forsøg med udeskole: Skolen har afholdt en temadag for alle lærere og pædagoger over hvordan skolens udarealer og nærområde kan inddrages i undervisningen. I skoleåret 2010/11 er der en enkelt klasse der afprøver ”udeskole” Videreudvikling af intranettet: Skolens mål er at langt den største del af forældrene er brugere af skolens intranet. Skolens har kun kørt med nuværende system i et år og vi mener vi har fået en god start. Der er klasser hvor der er 100% opbakning og brug af forældreintra Mentorordning for de 2 sprogede: Skolen er med i et projekt med en udvidet mentorording for de 2 sprogede familier, med det formål at øge forældresamarbejdet Målet er at få en langt større del af indvandrefamilierne til at deltage i skole/hjem samarbejdet og i klassens sociale arrangementer. Vi har konstateret at det virker, men det er et langt sejt vedvarende indsats der skal til. Stavemaraton: Også i år har skolen medvirket i forsøget ”Stavemaraton”. I den forbindelse bliver alle 8. årgangselever testet med ST prøver fra Dansk – Psykologisk forlag. Dette giver et godt billede af elevernes kunnen og dermed også et billede af hvor det er der skal sættes ind. Skolen ser gerne at forsøget kan fortsætte. Elevplaner: Skolen har udarbejdet en skabelon baseret elevplan gældende fra 0-9. klasse. Dokumentet udarbejdes elektronisk i SkoleIntra og offentliggøres via ForældreIntra. Formålet har bl.a. været at sikre ensartethed samt kontinuitet i elevplansarbejdet. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Brugerundersøgelse gennemført af Varde Kommune: Skolen er tilfreds med brugerundersøgelsens resultat. Det har været nogle turbulente år fra byggefasens start til nu 3 års fødselsdag med færdiggørelse af skolens udearealer og udbedring af mangler ude og inde. Nationale test: Her placerer skolen sig lidt under middel. Det er en meget vanskelig opgave at bryde den sociale arv. Næsten i hver klasser har vi elever vi har svært ved at få løftet op fagligt. Det er gældende for Sct. Jacobi Skole 86 både 2 sprogede og etnisk danske elever. Afgangsprøver: I de fleste fag placerer skolen sig lidt over middel, men skolen har en stor udfordring i at få så mange som muligt igennem afgangsprøverne. Det betyder, at der også her er enkelte elever der henter meget små karakterer til afgangsprøven. Sct. Jacobi Skole 87 Skolen ved Skoven VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for SKOLEN VED SKOVEN Skolegade 25 6870 Ølgod - Skoleleder Erling Frost - 88 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Arbejdet på Skolen ved Skoven har i det forgangne år primært været præget af den fortsatte implementering af Cooperative Learning og LP-modellen. Omkring CL har det betydet, at den enkelte lærer har fået øget fokus på at arbejde i strukturer, dvs. at arbejde med oplevelser, elevernes interaktion med hinanden, med læreren og med stoffet på måder, der giver en lang række positive resultater. Vi har registreret en større engagement fra alle sider og der ved et bedre læringsrum, derfor et det også et redskab, vi ønsker udbygget ved hjælp af flere kurser til alle lærere og de pædagoger, der er blevet tilknyttet undervisningsdelen. LP-modellen har i skoleåret været år 2 ud af et 3-årig forløb og er nu næsten blevet en naturlig del af lærersamarbejdet omkring enkelte elever, grupper af elever eller hele klasser der kræver skærpet opmærksomhed. Om det er arbejdet med modellen, der har været medvirkende til, at vi har haft meget lidt kontakt med PPR, kan man selvfølgelig ikke konkludere, men der er ingen tvivl om, at det har haft en medvirkende effekt. Disse 2 aktiviteter er helt klart KOMPAS-relateret, og det er også det, der er vores foreløbige indsats indenfor dette projekt. Dette arbejde har vi stillet lidt i bero, set i lyset af påtænkte strukturændringer indenfor skoleområdet i Ølgod by. Henover foråret har det været arbejdet med indførelsen af Helhedsskolen, der har været fokus på. Som udgangspunkt vil det ikke betyde flere lektioner til eleverne for vores vedkommende men en tilførsel af en ekstra pædagogresurse. Skolelederen og SFO-lederen har haft et meget tæt samarbejde om udarbejdelsen af rammerne for helhedsskolen, og da de var på plads, har der været afholdt flere møder, inspirationsaftener og kurser for de involverede lærere og pædagoger. Det har betydet, at der fra en usikkerhed og skepsis til helhedstanken er opstået en stor forventning til dette arbejde. Desværre ser det ikke ud til, at det er et udviklingsarbejde, vi får lov til at fortsætte med, som vi havde håbet - de påtænkte strukturændringer in mente. Omkring specialundervisning har vi ændret lidt på strategien. Her er vores læsevejleder en meget central person som sparringspartner for de selvstyrende teams arbejde med dette område. Specialundervisningen er lagt ud i de 2 teams, så ledes at det er klassens lærere, der forestår undervisningen under kyndig supervision af læsevejlederen, fokus er i dette tilfælde det forebyggende arbejde. Vi synes, at vi er på en rigtig god vej i forhold til dette arbejde i parentes bemærket er vi den skole, der sender færrest elever til vidtgående specialundervisning. Skoleåret sluttede med noget af en overraskelse, da det kom frem, at Børn- og Undervisningsudvalget har planer om at lukke de 2 Ølgodskoler for så at starte èn ny skole i de eksisterende bygninger allerede til august 2011. Det har naturligvis sat mange tanker i gang hos den enkelte ansatte: hvorfor, hvordan, hvad skal der ske med mig osv. Der er ingen tvivl om, at den påtænkte beslutning vil komme til at fylde meget hos alle ansatte i det kommende skoleår, der i givet fald bliver det sidste for Skolen ved Skoven. Skolen ved Skoven 89 Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Overordnet set står vi fortsat meget stærkt på det faglige område. Hvilket også afspejler sig i de test og prøver, både de nationale og vores egne, hvor vores målsætning om ikke at må være under gennemsnittet er blevet opfyldt i samtlige tests, der er blevet foretaget. Vi er meget glade for vores bedømmelse i den store brugertilfredshedsundersøgelse, som Varde Kommune iværksatte i det tidlige forår. Kun på et punkt ”dumpede vi”, og det var på bedømmelsen af trafiksikkerheden imellem hjem og skole. Det, der glæder os mest er, at det ikke kun er på det faglige område, vi klarer os rigtig fint, men også på det sociale område bliver vi bedømt rigtig flot både af elever, forældre og medarbejdere. Skolen ved Skoven 90 Skovlund Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for SKOVLUND SKOLE Svinget 5 Skovlund 6823 Ansager - Skoleleder Ervin Hansen - 91 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) I skoleåret 2009/2010 har hovedindsatsen været i Lille Team. Strukturen i Lille Team er blevet klasseløst, og børnene er delt op på hold efter forskellige principper i forskellige sammenhænge. Denne struktur medfører: • Niveaudelt undervisning i dansk og matematik i nogle lektioner • Undervisning på langs af 4 klassetrin i nogle lektioner • Enkelte lektioner på klassetrinet • Minimum 25 lektioner for alle børn i 0. – 3. kl.. • Læseløft hver morgen i ½ time • Integreret specialundervisning efter behov • Bedre mulighed for at rumme elever med udprægede specielle behov • Løbende evalueringer af den faglige standard med henblik på niveauskifte • Udpræget samarbejde mellem alle lærer og pædagoger • En økonomisk tilpasning til elevtallet Med denne struktur har vi taget udfordringen op med hensyn til: Helhedsskolen, den sociale udfordring for det enkelte barn, det faglige niveau og økonomien i forhold til de små årgange. Strukturen blev sidst på året evalueret af forældrene, som kun havde positive tilbagemeldinger. Disse positive tilkendegivelser og erfaringer sammenholdt elevprognoserne medfører, at vi er begyndt at se efter muligheder for lignende struktur i Store Team. Her er fagudbuddet dog større, og derfor bliver udfordringen større men stadig indenfor mulighedernes grænse. Et projekt som nok vil tage flere år at gennemføre. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Skolens faglige niveau er på linje med landsgennemsnittet i de nationale test. Det samme viser sig i de interne evalueringer, som foretages løbende gennem hele skoleforløbet. Brugertilfredshedsundersøgelsen viser også, at forældrene er godt tilfreds med den faglige standard på skolen. Med den nye struktur i Lille Team forventer vi på sigt en yderligere højnelse af det faglige niveau. Skovlund Skole 92 Starup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for STARUP SKOLE Smedebakken 16 Starup 7200 Grindsted - Skoleleder Kenneth Sloth Bjerre - 93 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) På Starup Skole arbejder vi på at fremme inklusionen og optimere kvaliteten af undervisningen. Til at understøtte dette har vi blandt andet arbejdet med følgende: - Påbegyndt uddannelsen og arbejdet med LP-modellen og heri arbejdet med de skabende, udløsende og opretholdende faktorer i det pædagogiske arbejde. Temadag om anerkendende kommunikation – fortsættelse fra tidligere år. Fortsat udvikling af helhedsskolen med fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Præsentation af cooperative learning for alle medarbejdere – udvalgte medarbejdere på kursus heri. Trivselspolitik udarbejdet for elever og medarbejdere. Fortsættelse af etableringen og brugen af ekstern base i skoven i forbindelse med arbejdet Grøn Skole og inddragelsen af naturen i undervisningen. Kursusdage i anvendelsen af skoleintra – personaleintra, elevintra og forældreintraFørstehjælpskursus for alle medarbejdere Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Brugertilfredshedsundersøgelsen viste generelt stor opbakning til Starup Skole. Brugerne gav skolen positive tilkendegivelser på samtlige faglige og pædagogiske parametre. Det faglige niveau vurderes således af brugerne til at være højt, hvilket bekræfter den opfattelse skolens ledelse har. Fagligt dygtige medarbejdere med fokus på gode relationer og anerkendende kommunikation med eleverne er noget af forklaringen på dette. Ligeledes er den gensidige positive indstilling til skolehjem samarbejdet, hvor der samarbejdes godt mellem skole og hjem om at løse udfordringer medvirkende til, at det faglige niveau kommer til at ligge højt. I forhold til de nationale tests gennemført i foråret 2010 ligger Starup Skole samlet set over landsgennemsnittet, hvilket ligeledes bekræfter ledelsens antagelse af det faglige niveau på skolen. Starup Skole 94 Thorstrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for THORSTRUP SKOLE Thorstrupvej 18 Sig 6800 Varde - Konst. skoleleder Lene Jeppesen - 95 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Udover de traditionelle årligt tilbagevendende aktiviteter og arrangementer, er der blevet arbejdet med indsatsområderne helhedsskole/helhed i skolen (overgange), evalueringskultur, udeskole/skolemiljø og intranettet. Der arbejdes fortsat med evaluering, skolemiljø og intranettet, men da arbejdet allerede er i gang vil der være tale om videreudvikling af områderne. Helhed i skolen og arbejdet med overgange vil også i skoleåret 2010-11 have særligt fokus, idet dette tema sammen med arbejdet med KOMPAS og teamsamarbejde/teamudvikling vil udgøre de særlige indsatsområder på Thorstrup Skole. Skoleåret 2009-10 været et år, hvor der har været meget fokus på arbejdet med relationer internt i organisationen. Dette arbejde er sket i samarbejde med HR-afdelingen i Varde Kommune. Skolen har tilmed været igennem et lederskifte i maj 2010. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Det er min klare opfattelse, at Thorstrup Skole har et tilfredsstillende fagligt niveau. Lærerne bestræber sig konstant på, at alle børn skal have udfordringer, så de af og til føler, ”de skal stå på tæer”, samtidig med at vi tilbyder specialundervisning og støttetimer til de elever, der har behov herfor. I forhold til nationale test placerer skolen sig generelt i middelområdet i såvel læsning og matematik som i engelsk. Thorstrup Skoles brugertilfredshedsundersøgelse viser generel tilfredshed blandt skolens brugere, og skolen placerer sig over gennemsnittet i forhold til Varde Kommune. Thorstrup Skole 96 Tistrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for TISTRUP SKOLE Lærkevej 12 6862 Tistrup - Skoleleder Karen Bloch - 97 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Undervisning på almenområdet: • • • • • • Færdiggørelse af et stort område til udeundervisning både i boglige og praktisk – musiske fag. Planlægning af ny helhedsskole for 60 børn fordelt på 3 basishold og 4 niveauhold i o-2. kl. Beslutning om, at alle klasser påbegynder/ viderefører udvikling af principperne i Portfolio. Succes som medarrangør af skolefodboldstævne med deltagelse af mere end 1400 elever fra hele Varde Kommune. Drømme om at etablere en forældreskole for utilpassede unge. Små bevægelsesindslag i undervisningen. Undervisning i specialklasserækken: • • • Fokus på klasserumsledelse. Sidste etape af ombygning, så afdelingen rummer klasseværelser med grupperum og fællesfaciliteter til 20 AKT-elever og 30 børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingsledelsessituationen har givet nogle udfordringer, som personalet har været med til at løse på en positiv og konstruktiv måde. Fritidstilbud: • • Udarbejdelse af Mål- og indholdsbeskrivelse i den almene SFO. Fusion af den almene SFO og specialklasserækkens SFO for at opnå synergieffekt på fler områder. Generelt på skolen: • Succes i det daglige med ”Tænk positivt, skab arbejdsglæde og energi” i den samlede personalegruppe. Humor, glæde og trivsel kommer i højsædet. • Skolens trivselsplan blev underskrevet og indrammet. • Udarbejdelse af samlet plan for at minimere nærvedulykker efter vejledning fra arbejdstilsynet. • Afslutning af toårigt indsatsområde omkring anerkendende kommunikation og konflikthåndtering bl.a. med inddragelse af forældrene i principperne, evalueringsmøde med Jens Andersen og foredragsvirksomhed ud af huset. • Vi mistede vores eget rengøringspersonale trods store protester. • Intra indarbejdet som redskab til at optimere kommunikationen mellem skolens elever, forældre og personale. • Vi satte spor i hallen med en stor messe for 800 elever og forældre. • På IT-omådet blev vi langt om længe koblet op på Varde Kommune. Udskiftningen af hardware har betydet ca. en halvering af antallet af arbejdsstationer samt en forringelse af arbejdshastigheden. Vi håber det kommunale IT-udvalg får løst problemet snarest. • Fortsat arbejde med teamkulturen som basis for det gode samarbejde omkring børnenes læring. Tistrup Skole 98 Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Nationale tests: Testapparatet var nede på det tidspunkt, hvor vores klasser skulle testes. Lærerne var med rette frustrerede over spild af tid med et testsystem, der ikke virkede, så vi valgte helt bevidst at gøre det frivilligt i 2. omgang. En del lærere benyttede sig af muligheden, og bruger også resultaterne i deres undervisning, men et samlet troværdigt billede af skolen på den punkt findes ikke. Lokale tests: Færdiggørelse af skolens testapparat i dansk. Derudover er der på mellemtrinnet gang i udvikling af et særligt matematik-evaluerings-værktøj. Afgangsprøver: Prøveresultaterne fra maj/ juni 2010 fordelte sig på en klar opadgående kurve, hvilket vi har noteret med stor tilfredshed. På 8. årgang er der ved årsprøven ligeledes leveret særdeles gode resultater specielt i matematik. Brugertilfredshedsundersøgelse: Den gennemsnitlige tilfredshed lå på mellem 3,9 og 4,6 ud af 5 mulige, hvilket vi umiddelbart er tilfredse med. Det vi er gode til samler sig groft sagt om Multiarealet, at lære eleverne at få en god ven, dialogen om undervisningen og INTRA som kommunikationsvej mellem skole og hjem. Især vores elever i 6-9 kl. giver lærerne gode karakterer. Det er vi stolte af, og det skal vi værne om ved fortsat at give områderne opmærksomhed. På områderne sikker skolevej, åbningstider i SFO, evne til at inddrage eleverne i elevplanen, evne til at begrænse mobning, konflikthåndtering og det at møde forældre på en anerkendende måde er der plads til forbedring nogle steder. Her skal vi have tallene analyseret nærmere, idet vi har det på dagsordenen på den nye skolebestyrelses visionsweekend i september 2010. Ambitioner: Skolen er begavet med et meget engageret personale med høje ambitioner. Det smitter naturligvis af på læringsmiljøet, men det er også et område, vi er opmærksomme på, så der også bliver plads til at være både barn og voksen i nuet. Tistrup Skole 99 Ølgod Byskole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for ØLGOD BYSKOLE Skolegade 11 6870 Ølgod - Skoleleder Niels Pilely - 100 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Ølgod Byskole har deltaget i stavemaraton. Et projekt som har haft stor succes og som vi fortsætter med. Læringsstile og mange intelligenser. Et projekt som de enkelte lærerteams har arbejdet med. Det er evalueret i teamsamtaler med ledelsen og fortsætter i 2010-2011. Lektiehjælp. Et projekt som de enkelte lærere og pædagoger har arbejdet med. Det er evalueret i teamsamtaler med ledelsen og fortsætter i 2010-2011. Sundhedsråd. Et projekt som sundhedsrådet har arbejdet med. Det er evalueret i teamsamtaler med ledelsen og fortsætter i 2010-2011. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Det faglige niveau er højt. Vi er den skole i Varde kommune der har det højeste gennemsnit. Vores brugerundersøgelse viser stor tilfredshed blandt forældre og elever. Den største utilfredshed handler om trafikforhold, et område skolen ikke har stor indflydelse på. Vi har gennemført nationale test med tilfredsstillende resultat. Resultaterne har på nogle områder givet anledning til ændret praksis. Ølgod Byskole 101 Årre Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2009 – 2010 KVALITETSRAPPORT for ÅRRE SKOLE Skolegade 25 6818 Årre - Skoleleder Peder Brogaard - 102 Status for skoleåret 2009/2010 Skolelederens beskrivelse i hovedtræk/overskriftsform af skolens udfordringer og tiltag fra 1.8.2009 til 30.6.2010 (f.eks. lokale udviklingsprojekter, helhedsskolen, KOMPAS, specialundervisning osv., osv.) Udviklingsprojekter: Mere fysisk aktivitet generelt. Alle på Årre skole - voksne og elever - har gennem en årrække ønsket at få mere bevægelse ind i undervisningstiden. Både som en del at undervisningen og generelt som motion. Alle arbejder på at integrere bevægelsen i undervisningen, vi har fået skabt både udendørs og indendørs rammer så det er let at tænke bevægelsen med i undervisningen. Alle ansatte har været på kursus i området. I vores årsplan har vi aktiviteter på skoleplan, teamplan, klasseplan og individuelplan (motorisk træning). At skolens rummelighedsbegreb indgår i skolens pædagogiske profil på hjemmesiden. Skolens rummelighedsbegreb kommer på nettet dette skoleår, vi er midt i processen. Se endvidere under KOMPAS At eleverne har udviklet en bevidsthed om, i hvilke situationer de lærer bedst. Dette punkt havde vi på pædagogisk rådsmøderne sidste skoleår med fokus på især cooperative learning. Lærerne inspirerede hinanden og diskuterede, hvordan vi får løst forhindringerne sammen. At elevplanen for den enkelte elev dokumenterer, at eleven udfordres og trives (portofolie) Vi forsøger, at udvikle vores elevplaner ved at bruge portefolien på forskellige måder – både ved dokumentation og ved at involvere eleven. Det er dog ikke alle klasser der bruger metoden endnu, men vi er godt i gang med processen. Helhedsskole: Vi oplever stor tilfredshed både blandt ansatte og forældre med den model vi tidligere havde. Vi har oplevet ændringen til 25 lektioner som en tilbagegang. Vi var meget glade for det tætte samarbejde mellem skole og SFO og oplevede, at der i skolen var mere tid til anderledes aktiviteter på tværs af årgange, mere tid til den enkelte elev og til fordybelsen. KOMPAS: Projektet passer rigtig godt ind i, hvordan vi i forvejen ønskede at arbejde. Sidste skoleår udarbejdede en projektbeskrivelse og herunder skolens inklusion/rummelighedsbegreb. Vi oplevede, at det for mange var svært at forstå forskellene mellem inklusion og rummelighed. I år starter vi op med at have besøg af udviklingskonsulent Bente Sloth på to store forældremøder, så alle forældre møder begrebet inklusion og kender forældrenes rolle for, at skolen kan være inkluderende. Efter forældremøderne udarbejder vi en projektbeskrivelse for, hvordan vi vil arbejde med inklusion i forældregruppen. For personalegruppen har vi planlagt 4 kursusgange med henholdsvis vores skolepsykolog og Bente Sloth omkring temaerne - relationspædagogik, kommunikation og ledelse af en klasse. Vi vil desuden i de kommende skoleår se på følgende: Hvordan kan/vil vi som skole differentiere vores undervisning. Se på hvordan de tildelte ressourcer er fordelt og hvordan vi ønsker dem fordelt fremover. (støttetimer, pædagogtimer, AKT, specialundervisning, ressourcetimer mm.) Sikre at inklusionstanken tydeliggøres for eleverne på skoleplan, klasseplan og elevplan. Skolebestyrelsen laver principper for, hvordan vi inkluderer. Forventninger til en god støttende leder beskrives. Forventninger til PPR beskrives. Årre Skole 103 Specialundervisning. Specialundervisningen har vi i en årrække arbejdet med 4 normperioder. Her gives den almindelige specialundervisning i dansk og matematik samt i en enkelt periode uden for skoletid i engelsk. Vi har haft og har stor fokus på forebyggende specialundervisning både fagligt, socialt og individuelt. Vi forsøger at bruge de tildelte ressourcer optimalt mellem den almindelige specialundervisning, AKT og støttefunktioner. Vi forsøger at tilrettelægge forløb, som er meget praktisk orienterede og tilrettet den enkelte elev. Vi har fokus på, hvem der kan profitere af IT-rygsækken og er bevidste om at udvikle området. I år forsøger vi, at lave kursus for alle elever og for forældrene. Som ekstratilbud for at udvikle en elev socialt/ emotionelt eller give faglige udfordringer tilbyder vi Lego, skak, madlavning mm. Desuden oplever vi det meget positivt med en fast psykolog. Det er dejligt med tilbagemeldingerne fra læsekonsulenten – det er et rigtigt godt arbejdspapir vi får tilbage. Vi har oplevet, at kontakten til socialrådgiverne er blevet betydelig bedre efter FRONTEN er indført. Sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for skoleåret 2009/2010 Skolelederens samlede vurdering af skolens faglige niveau med udgangspunkt i gennemførte evalueringer (f.eks. nationale test, afgangsprøver, brugertilfredshedsundersøgelsen og lokalt gennemførte evalueringer) Vi har altid prioriteret faglærerprincippet højt, hvilket gør at den enkelte lærer føler sig faglig kompetent til undervisningen. Vores specialundervisningslærere tester eleverne i læsning og stavning mindst én gang årligt, for at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes niveau. De nationale tests blev i skoleåret 2009/2010 for første gang gennemført efter hensigten. Gennemsnitligt har skolens elever opnået resultater over middel på de områder, som er blevet testet. Individuelt er der store forskelle på testresultaterne – vi har både elever, som har store faglige vanskeligheder og elever, som fagligt ligger helt i top. Årre Skole 104 Bilag 105 Pædagogisk Aftalestyring Varde Kommunes Skoler – 2010 tilrettet efter dialogmøder 2009/10 Sag nr.194866. Dok. Nr.746113 1. Medbestemmelse / medansvar / dialog Det er værdifuldt, at skolen inddrager elever, forældre, samarbejdsparter og politikere i et samarbejde og en dialog om skolens virke og udvikling. Dialogen tillægges stor betydning. Det er et mål, at børn og unge selv oplever at blive hørt og har medbestemmelse i beslutninger. Handleplan for skolen Succeskriterier • at elever inddrages i - og har medansvar for - egen elevplan Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Årsplan/teamsamtale/elevsamtale Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen/teamet Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at samarbejdet skal være ligeværdigt skole og forældre imellem Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Dialog med B&Uv Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat PR/team Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen/team Dagsorden/referat SB Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Dagsorden/referat PR Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at alle oplever, at dialogen er konstruktiv. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • at de professionelles rolle som ansvarlige i den konstruktive dialog er drøftet og implementeret på fx skole / teamniveau at forældrenes rolle i den konstruktive dialog er drøftet i skolebestyrelsen og i klasseforældreråd at skolen drøfter og videreudvikler aktiv og positiv Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 106 • forældreinddragelse at kommunikation med forældre også sker elektronisk Forældrebreve mv Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at der foregår en åben og konstruktiv dialog mellem politikere og skole. Handleplan for skolen Succeskriterier • at der årligt afholdes skolerigsdag. • at skolebestyrelsen udtaler sig til den årlige kvalitetsrapport Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Afholdelse Kvalitetsrapporten Offentliggøres på hj.side Hvem er ansvarlig? PUsT Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 Okt 10 - marts 11 Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 Okt 10 - marts 11 107 2. Helhed / sammenhæng / overgange Det er værdifuldt, at ethvert barn får en god start, en god skolegang og en god afslutning på skoletiden Det er et mål, at det fælles børnesyn er en integreret del af den hverdag, som børnene befinder sig i. Handleplan for skolen Succeskriterier • at værdierne i det fælles børnesyn ses i skolens værdigrundlag Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Skolens hjemmeside Hvem er ansvarlig? SB Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 10 - marts 11 Det er et mål, at Helhedsskolen bidrager til udvikling af skolestartsområdet Handleplan for skolen Succeskriterier • • • Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? At vilkår og muligheder for implementering af helhedsskolen er drøftet på skolen At der er fokus på samarbejde/helhed mellem skole og SFO At der er fokus på børns faglige og sociale udvikling i helhedsskolen Dialog med B&Uv Okt 10 – marts 11 Okt 11 – marts 12 Okt 12 – marts 13 Det er et mål, at oplysninger, som kan komme børnenes udvikling til gavn, følger med ved overgange. Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Dialog med B&Uv 108 • • • • at overgangen følges og evalueres af pædagoger/pædagogmedhjæ lpere og lærere fra hver enkelt institution/klasse at overgangen følges og evalueres af afgivende og modtagende lærerteam at der i samarbejde med UU er udarbejdet procedurer for overgange mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne at børn med særlige behov fx tosprogede sikres øget fokus ved overgange Checkliste om procedurer er fulgt Pædagoger/pædagogmedhjælpere og lærere fra hver enkelt institution/klasse Skoleledelsen Okt 10 - marts 11 Checkliste om procedurer er fulgt Team Skoleledelsen Okt 10 - marts 11 UUs hjemmeside Team i overbygningen Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Procedure for overlevering af læreplaner/elevplaner mellem institution og skoler Involverede virksomhedsledere lærer/pædagog teamet Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 109 3. Tidlig indsats / rummelighed Det er værdifuldt, at skolen er rummelig og ser mangfoldigheden og forskelligheden som en resurse. Det er vigtigt med en tidlig indsats og fleksible forebyggende foranstaltninger for at udvikle rummeligheden. Det er et mål, at rummelighedsbegrebet er drøftet og implementeret på alle skoler. Handleplan for skolen Succeskriterier • • at skolens rummelighedsbegreb indgår i skolens pædagogiske profil på hjemmesiden at skolebestyrelsen årligt vurderer om skolens rummelighed er optimal Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Skolens hjemmeside Dagsorden/referat SB Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen SB Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at der ved risikosignaler tænkes i foregribende ændringer og efterfølgende handles rettidigt. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • at skolen har drøftet begreberne opmærksomhed, bekymring og behov og har udarbejdet procedurer for, hvad der gøres ved risikosignaler at skolen er organiseret så det enkelte lærerteam kan få hurtig hjælp og sparring fra fx AKT-lærer at skolen har etableret vidensdelingsfora med mulighed for kollegial sparring og Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat PR Procedurer Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Teamene Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Spørgeskemaundersøgelse AKT-lærer Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Intranet Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 110 • erfaringsdeling at der findes støtte og opbakning i kommunen til de elever, der har brug for alternative skoletilbud Dagsorden/referat. Dialog mellem PPr og skoleledergruppe, hvor behov for alternative skoletilbud afklares. PPR og Skoleledergruppen Okt 08 - marts 09 111 4. Elevens alsidige personlige udvikling / læring Det er værdifuldt, at skolen sikrer den enkelte elevs alsidige personlige udvikling i et forpligtende fællesskab. Det er vigtigt, at skolen beskæftiger sig med elevernes dannelse – forstået som den lærdom, der bidrager til elevernes livsduelighed. Det er værdifuldt, at undervisningen rummer udfordringer for den enkelte elev og tilpasses elevens behov og udviklingspotentiale. Det er et mål, at eleven oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så han/hun trives og fortsat kan udvikle sig. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • at undervisningen er organiseret i fleksible rammer at holddannelse anvendes i alle team som redskab til undervisningsdifferentieri ng at der arbejdes med en mangfoldighed af læringsformer i skolen • Varde Kommunes brochure om Børn med særlige forudsætninger er drøftet i alle team • at eleverne har udviklet en bevidsthed om, i hvilke situationer de lærer bedst at elevplanen for den enkelte elev dokumenterer, at eleven udfordres og trives at elevplanen på overskuelig måde viser den enkelte elevs udvikling • • Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Teamets skemaplanlægning. Drøftes ved teamsamtalen. Hvem er ansvarlig? Team og skoleledelse Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Årsplaner og udviklings- og læringsplaner. Drøftes ved teamsamtalen. Team og skoleledelse Okt 08 - marts 09 Årsplaner og udviklings- og læringsplaner. Drøftes på teamsamtalen. Team og skoledelse Okt 08 - marts 09 Okt 11 – marts 12 Elevsamtaler Teamet Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Elevplaner Teamet/eleven/forældre Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Elevplaner Teamet Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 112 • • at såvel elev som lærer er aktive i forhold til ajourføring af elevplanen at teamet udvikler og evaluerer samarbejdet omkring eleverne Elevplaner Lærer og elev Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Dagsorden/referat teammøder. Årsplan Teamet og skoleledelsen. Drøftes på teamsamtalen Okt 09 - marts 10 Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Skolens pædagogiske profil på hjemmesiden Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Årsplaner Drøftes på teamsamtaler årligt Teamet Team og skoleledelse Det er et mål, at den kreative dimension er indtænkt i skolens virke. Handleplan for skolen Succeskriterier • • at den kreative dimension indgår i skolens læringssyn at det fremgår af teamets årsplan at elevernes kreativitet og innovative tænkning bliver udfordret Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Okt 09 - marts 10 113 5. Læsning Det er værdifuldt at målrette og styrke indsatsen vedrørende læsning i skolen. Det er vigtigt at evaluere status på elevers læsning, og at der følges op med indsats, hvor der er behov for det. Det er vigtigt at fokusere på læseundervisningen i hele skoleforløbet Det er et mål, at få skabt synlighed om styrker og svagheder i læseindsatsen på den enkelte skole. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • at hvert enkelt team har drøftet og besluttet mål for læsning med udgangspunkt i Fælles Mål / Trin Mål at skolens arbejde med læseindsatsen fremgår af skolens pædagogiske profil At der er særligt fokus på udviklingen af tosprogede elevers læsning at der etableres netværk på tværs af skoler til vidensdeling om læsning Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat teammøde. Læsevejleder deltager i møde Skolens pædagogiske profil på hjemmeside Hvem er ansvarlig? Teamet og skoleledelsen. Drøftes på teamsamtale Årligt Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 10 - marts 11 Okt 10 - marts 11 Okt 11- marts 12 Konference på Skolekom Afholdelse af netværksmøder Læsekonsulent i PUsT Okt 09 - marts 10 114 6. Læringsmiljøer Det er værdifuldt at skabe og videreudvikle en mangfoldighed af læringsformer og læringsrum, der rummer såvel udfordringer som forudsigelighed. Det er et mål, at skolen udvikler et udfordrende læringsmiljø. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • • at skolen drøfter læringsmiljøets betydning og udformer et fælles læringssyn at skolens læringssyn fremgår af skolens pædagogiske profil på hjemmesiden at skolens forventninger til de selvstyrende team er beskrevet at skolens pædagogiske udviklingscenter aktivt bidrager til udvikling af skolens læringsmiljø at skolens aktuelle udviklingsfelter fremgår af skolens hjemmeside Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Procesbeskrivelse m. tidsplan Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Skolens hjemmeside Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Foreligger beskrivelse på skolens intra. Drøftes på teamsamtalen Mindre brugerundersøgelser Fotodokumentation på hjemmeside Teamet Skoleledelsen og teamet Okt 10 - marts 11 PUC Okt 08 - marts 09 Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Hjemmesiden Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at de fysiske rammer understøtter skolens læringssyn såvel funktionelt som æstetisk. Handleplan for skolen Succeskriterier • • at de fysiske rammer anvendes fleksibelt og i overensstemmelse med skolens læringssyn at eleverne oplever at Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat MEDudvalg og elevråd Undervisningsmiljørapport Hvem er ansvarlig? MED-udvalg Elevråd Skoleledelsen Skoleledelsen og elevråd Dialog med B&Uv Okt 10 - marts 11 Okt 10 - marts 11 115 være i et læringsmiljø, som giver inspiration til fortsat læring Det er et mål, at it-baserede undervisningsmidler inddrages som en naturlig del af undervisningsmiljøet, og at eleverne tidligt bliver fortrolige med – og bruger – it. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • at der er udarbejdet en overordnet it-plan for skolevæsenet at hver enkelt skole har udfærdiget egen plan for it-udvikling og implementering at elever og lærere formår at øge kompetencerne i brugen af it som læringsredskab at eleverne i deres brug af it viser, at de har udviklet deres faglige kompetencer Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Plan foreligger Hvem er ansvarlig? Staben Børn & Unge Staben IT Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Plan foreligger Skoleledelsen/itvejleder/skolebibliotekar Okt 09 - marts 10 Årsplaner Skolens intra Teamet Fagteam Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 It-elevarbejder Pædagogisk personale Skoleleder’rundgang’ Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 116 7. Evalueringskultur Det er værdifuldt at skabe en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og videreudvikling. Det er vigtigt, at alle formulerede mål har konkret beskrevne, evaluerbare succeskriterier. Det er værdifuldt, at skolen fastholder og udvikler sin evalueringskultur på alle niveauer. Det er et mål, at få skabt en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og videreudvikling. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • • at skolens evalueringssystematik er beskrevet på skolens hjemmeside at alle formulerede mål har konkret beskrevne, evaluerbare succeskriterier at alle evalueringer danner grundlag for fælles refleksion og følgehandlinger at alle team arbejder med indbyrdes supervision og sparring at skolens ledelse jævnligt overværer undervisningen og giver pædagogisk sparring Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Evalueringssystematik på hj.side Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Dialog med B&Uv Pædagogisk profil Årsplaner Skoleledelsen Teamet Okt 09 - marts 10 Dagsorden/referat PR Teamsamtale Skoleledelsen Teamet Okt 09 - marts 10 Årsplan for teamsamarbejdet Beskrivelse af teamsamarbejdet Skoleledelsens kalender Skoleledelsen TR Okt 09 - marts 10 Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at elevplanen bidrager til den differentierede undervisning og styrker den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Handleplan for skolen Succeskriterier • at elevplanen indeholder korte og præcise Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat teamsamtaler Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Teamet Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 117 • • • målformuleringer for den enkelte elevs læring og trivsel at elevplanen indeholder konkrete og systematiske evalueringer at eleven inddrages i såvel målbeskrivelse som opfølgning at elevplanen udfærdiges i et tæt samarbejde i klasseteam – herunder også med teampædagogen i indskolingen Elevplan Dagsorden/referat teamsamtaler Elevplan Dagsorden/referat teamsamtaler Elevplan Dagsorden/referat teamsamtaler Elevplan Skoleledelsen Teamet Okt 08 - marts 09 Skoleledelsen Teamet Okt 09 - marts 10 Skoleledelsen Teamet Okt 08 - marts 09 Det er et mål, at elevplanen bidrager til faglig og social udvikling af den enkelte elev og styrker dialogen mellem lærere, elev og forældre. Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Dialog med B&Uv Det er et mål, at udviklingsperspektivet i kvalitetsrapporten vægtes højt Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Dialog med B&Uv 118 8. SFO (herunder SFO 2 og SFO 3) * Det er værdifuldt, at pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere arbejder sammen om børnenes læring. Det er vigtigt, at SFO medvirker til at fremme børnenes alsidige, personlige udvikling, trivsel og selvværd. Det er værdifuldt, at børnene møder voksne, der er engagerede, indlevende og anerkendende Det er et mål, at pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere i hverdagen samarbejder om alle relevante forhold vedrørende børnene. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • at der er formuleret målsætninger for pædagog/lærersamarbejdet at der er formaliserede fora, hvor pædagoger/pædagogmedarbe jdere og lærere samarbejder at samarbejdet opleves som tillidsfuldt med gensidig respekt for hinandens arbejde at man via teamsamarbejdet sørger for at børnene ses i et helhedsperspektiv Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Målsætninger på hj.side Hvem er ansvarlig? SFO-leder Skoleleder Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Dagsorden/referat SFO-leder Skoleleder Okt 09 - marts 10 Evalueringsskemaer til personalet SFO-leder Skoleleder Okt 10 - marts 11 Fælles køreplan for skolehjemsamarbejdet Lærere/pædagoger/ pædagogmedhjælpere på temamøder/fælles temamøder Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Det er et mål, at børn har reel medbestemmelse og medindflydelse på deres hverdag i SFO. Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Profil på hjemmeside • at børn oplever såvel udfordringer som frirum i SFO • at der er rum til leg Profil på hjemmeside • at legens betydning for Profil på hjemmeside Hvem er ansvarlig? Skolebestyrelsen Børn SFO personalet Skoleledelsen Skolebestyrelsen Børn SFO personalet Skoleledelsen Skolebestyrelsen Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 119 samvær og individuel udvikling er kendt og udnyttes Dagsorden/referat fra p-møder Skoleledelsen Det er et mål, at SFO understøtter børns læring og medvirker til en tidlig indsats. Handleplan for skolen Succeskriterier • • at personalet har drøftet og implementeret deres faglige viden om betydningen af rollemodeller og relationer mellem børn og voksne at der gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier og tilbydes hjælp på ’forældreplan’ Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat fra p-møder og pædagogiske dage Retningslinjer for lektiehjælpen Hvem er ansvarlig? SFO-leder Skoleledelsen SFO-leder Skolebestyrelsen Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Okt 10 - marts 11 Det er et mål, at SFO støtter børns sociale udvikling i at knytte venskaber på tværs af alder, køn og nationaliteter; samt indgår i samarbejde med andre SFOer. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • at der i samarbejde med skolen er udarbejdet en plan for udvikling af børns sociale kompetencer at der bevidst arbejdes med børns strategier for konflikthåndtering at SFO skaber interesse for og kendskab til kommunale/lokale muligheder for fritidsaktiviteter og kultur at SFOen medvirker til gennemførelse af fælles projekter på tværs af Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Plan på hjemmeside Strategier for konflikthåndtering på hjemmeside Beskrivelser af samarbejdsparter og mulige aktiviteter Beskrivelse af fælles projekter (lokalområdet og mere bredt) Hvem er ansvarlig? SFO-leder Skoleleder Skolebestyrelsen Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 SFO-leder Skoleleder Okt 09 - marts 10 SFO-personale SFO-leder Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 SFO-personale Børnene Ledergruppen i SFO Okt 09 - marts 10 120 institutioner Skoleledelsen * SFO 2 og SFO 3 er tilføjet efter dialogmøder 09/10 121 9. Sundhed Det er værdifuldt, at børn og unge kan træffe sunde valg og dermed fremme egne og andres sundhed. Det er vigtigt at skolen indtænker sundhed i skolens hverdag, såvel i skolens miljø og rammer som i undervisningen. Det er værdifuldt, at tilbudsviften til børn er mangfoldig, så deres mulighed for kropslig udfoldelse og udvikling styrkes og stimuleres i et varieret og alsidigt skole-, fritids-, kultur- og naturliv. Det er vigtigt, at udnytte de resurser lokalområdet byder på. Det er et mål, at skolens virke på sundhedsområdet tager afsæt i den overordnede sundhedspolitik Handleplan for skolen Succeskriterier • • • • at det brede sundhedsbegreb er en del af skolens værdisyn at en lokal sundhedspolitik gennemarbejdes og godkendes af skolebestyrelsen at der foreligger handleplaner i forhold til sundhedspolitikken at børn og forældre oplever sammenhæng i skolens sundhedspolitik og den praksis, som opleves i skolens hverdag Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Værdigrundlaget på hjemmeside Hvem er ansvarlig? Ledelsesteamet Dialog med B&Uv Skolebestyrelsens årsplan / Dagsorden/referat Skolebestyrelsen Skoleledelsen Okt 10 - marts 11 Dokumenteres på hjemmesiden Ledelsesteamet Okt 10 - marts 11 Skolebestyrelsens årsberetning Elevrådets årsberetning Skolebestyrelsen Elevråd Skoleledelsen Okt 11 – marts 12 Okt 09 - marts 10 Det er et mål, at børnene opnår handlekompetencer i forhold til de vilkår og valg, de møder i hverdagen Handleplan for skolen Succeskriterier • at der i sundhedspolitikken lægges vægt på at eleverne involveres og at Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Undervisningsmiljøundersøgelsen Hvem er ansvarlig? Elevråd Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 10 - marts 11 122 der er et handlingsorienteret perspektiv 123 10. Børn/unge med særlige behov Det er værdifuldt, at der er stor opmærksomhed på elever med særlige behov, og at der reageres hurtigt, når en elev viser signaler på dårlig trivsel. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger/pædagogmedarbejdere i Varde kommune agerer sammen med barnet og forældrene, og at kompetencepersoner fra PPR og Virksomheden Børn & Unge giver supervision og sparring. Det er værdifuldt at skolen i samarbejde med forældre skaber forudsætninger for, at tosprogede børn kan deltage aktivt i skolens liv og det danske samfund. Det er vigtigt at der sker en integration af børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Det er et mål, at en bekymring for en elev altid drøftes med en kollega/leder samt forældre. Handleplan for skolen Succeskriterier • at PPR yder supervision til lærere/pædagoger/pædagogmedarbe jdere med behov indenfor en reaktionstid på 1 mdr. Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Tilfredshedsundersøgelse v. PPR Hvem er ansvarlig? PPR Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Det er et mål, at forældre altid er inddraget, hvis et barn/ung har problemer. Handleplan for skolen Succeskriterier • at skolens procedure ved risikosignaler sikrer inddragelse forældrene • At den enkelte skole har procedurer for, hvordan registreringer af magtanvendelser foretages Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Procedure beskrevet på hjemmeside Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Skolebestyrelsen Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Okt 11- marts 12 Det er et mål, at børn/unge med særlige behov gennemfører en skolegang, der giver dem mulighed for relevant uddannelse med efterfølgende beskæftigelse. Handleplan for skolen Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Dialog med B&Uv 124 • • • at lærerteamet i særlig grad er opmærksom og fokuserer på elevens styrkesider at skolen sikrer undervisningsmaterialer, der i særlig grad støtter børn med særlige behovs læring fx it-baserede at mentorordning er en mulighed for særlige målgrupper af unge Elevplanen Teamet / Klasselæreren Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Skolens interne budget for uv.midler Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 UU vejl. Aktiviteter UU vejleder Teamet / Klasselæreren Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Det er et mål, at skolen sikrer hurtig og konkret handling i forhold til børn, der viser dårlig trivsel bl.a. gennem inddragelse af de tværfaglige rådgivningsgrupper Handleplan for skolen Succeskriterier • • • at der konkret er placeret et ansvar hos en tovholder for sikring af handling omkring det enkelte risikobarn at der altid er lavet en konkret handleplan for det enkelte barn at ingen elever er uden undervisningstilbud i mere end 14 dage Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Beskrivelse af tovholderfunktion Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 09 - marts 10 Konkret handleplan Teamet/klasselæreren Skoleledelsen Okt 10 - marts 11 Undersøgelse Teamet/klasselæreren Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 125 11. Vidensdeling / kompetenceudvikling Det er værdifuldt, at der foregår en stor grad af vidensdeling, såvel internt som med samarbejdspartnere. Det er vigtigt at have et veluddannet personale, der er i besiddelse af stor kompetence. Det er et mål, at der foregår kompetenceudvikling/vidensdeling såvel internt på den enkelte skole som på tværs af skoler og institutioner. Handleplan for skolen Succeskriterier • • • at skolen i beskrivelsen af teamsamarbejdet og det øvrige samarbejde på skolen sikrer vidensdeling at der er etableret faglige netværk på - og mellem skoler at skolen har afsat - og prioriterer - tid og øvrige resurser til kompetenceudvikling Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Beskrivelse af teamsamarbejdet Beskrivelse af fagteamsamarbejdet. Beskrivelse af netværk for AKT og Læsevejledere Ved kursustilbud (PUsT) Kompetenceudviklingsplan Hvem er ansvarlig? Teamet Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Skoleledelsen Okt 09 – marts 10 Skoleledelsen/PUsT Okt 09 – marts 10 Skoleledelsen/PUsT Skoleledelsen MED-udvalg Okt 08 - marts 09 Okt 10 - marts 11 Det er et mål, at lærernes faglige kompetencer modsvarer de øgede krav om faglighed i skolen. Handleplan for skolen Succeskriterier • • at alle skoler har minimum én linjefagsuddannet natur/teknik lærer eller lærer med tilsvarende kvalifikationer at alle elever undervises i Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Kompetencestatus Fagfordeling Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Kommunal oversigt v. PUsT ? Skoleledelsen Dialog med B&Uv Okt 10 - marts 11 Okt 10 - marts 11 126 • • matematik af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer at hvert fagområde har 1-3 lærere med særlige kompetencer, som andre kan trække på At skoler med over 15 tosprogede elever minimum har én linjefagsuddannet i Dansk som andetsprog eller med tilsvarende kompetencer (2013-14) Kompetencestatus Skoleledelsen Okt 10 - marts 11 Okt 13 – marts 14 127 • at skolen har udarbejdet plan for ledelsesteamets uddannelse og kompetenceudvikling Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Plan for kompetenceudvikling Hvem er ansvarlig? Ledelsesteamet at nyudnævnte skoleledere tager PD i skoleledelse at der er udarbejdet en plan, for hvornår andre skoleledere med højere anciennitet tilbydes PD i skoleledelse • • Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Uddannelsesbevis eller dokumentation for tilsvarende kvalifikationer Plan for lederudvikling Kompetenceudviklingsskema Handleplan for skolen At der er udarbejdet et kommunalt Kodeks for god skoleledelse Succeskriterier Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Foreligger på hj.side Det er et mål, at der udarbejdes et kommunalt Kodeks for god skoleledelse Handleplan for skolen Hvem er ansvarlig? Staben Børn & Unge Stabschef Børn & Unge Hvem er ansvarlig? Staben Børn & Unge Via LUS Det er et mål, at skolelederen skal have kvalifikationer svarende til Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i skoleledelse. Handleplan for skolen Det er et mål, at der på skolen er udarbejdet plan for ledelsesteamets uddannelse og kompetenceudvikling Okt 08 - marts 09 Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Okt 08 - marts 09 Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 Dialog med B&Uv Det er værdifuldt, at der i skoleledelsen i fællesskab er de kompetencer til rådighed, der kan sikre såvel pædagogisk og personalemæssig som strategisk og administrativ ledelse af skolen. 12. Skoleledelse 128 % . - /! .! . Handleplan for skolen ! " .0 &''()&''* # Succeskriterier • • • • • • • • at skolen har aktive fora for elevindflydelse fx elevråd/ klasseråd/klassens tid at rammerne for samarbejdet mellem skolebestyrelserne og det politiske niveau er præciseret i styrelsesvedtægten at der er udviklet en model for dialogmøder mellem politikerniveau og skoler at UU vejlederen i samarbejde med klassens lærere, allerede fra 6. klasse, er opmærksom på elever med særlige behov for vejledning i forhold til uddannelse, således at indsatsen tidligt målrettes denne gruppe elever at kvalitetsrapporten ikke kun indeholder status, men beskæftiger sig med fremadrettede aktiviteter. at skolen sikrer børn/unges kendskab til og konsekvenser ved misbrug af rusmidler. at der årligt afholdes MUSsamtaler at der er et højt informationsniveau internt " + ! +, ! ) ! ! # Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Dagsorden/referat Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Styrelsesvedtægten PUsT Okt 08 - marts 09 Dagsorden/referat B&Uv PUsT Okt 08 - marts 09 Dagsorden/referat teammøder. Dialogmøde mellem UU vejl. og teamets lærere UU og teamets lærere Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Kvalitetsrapport Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Årsplan for 7. kl. og opefter Klasseteamet Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Indkaldelse til MUS-samtaler Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Skoleintra el.lign. Mødevirksomhed Skoleledelsen TR Alle ansatte Okt 08 - marts 09 - Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 129 % . - /! .! . Handleplan for skolen ! " .0 &''*)&'1' # Succeskriterier • • • • at skolens handleplan på baggrund af undervisningsmiljørapporten (højst 3 år gammel) ligger på skolens hjemmeside at skolebestyrelsen via principper for forældresamarbejdet giver mulighed for dialog mellem alle parter i samarbejdet at skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med samarbejdsmiljøet at der årligt afholdes skolerigsdag. " + ! +, ! ) ! ! # Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hjemmeside Hvem er ansvarlig? Skoleledelsen Dagsorden/referat SB Principper på hj.side Skoleledelsen SB-formand Okt 09 - marts 10 SB årsberetning Skolebestyrelsen Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Afholdelse PUsT Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 Dialog med B&Uv Okt 08 - marts 09 • at skolebestyrelsen udtaler sig til den årlige kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten Offentliggøres på hj.side Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 Okt 09 - marts 10 • at der i samarbejde med dagtilbud er udarbejdet procedurer for overgang mellem dagtilbud og skole at der i samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler er udarbejdet procedurer for overgangen at der er tilknyttet læsevejleder på hver skole at skolen indtænker udearealer som en del af læringsmiljøet at elevplanen fastholder Skolens/institutionens hjemmeside SB/Forældrebestyrelsen Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Procedurer på hjemmesiden Skoleledelserne Skolebestyrelserne Okt 09 - marts 10 Oversigt over læsevejledere i kommunen/skolerne Klassens årsplan Fotodokumentation PUsT Okt 09 - marts 10 Teamet Skoleledelsen Okt 09 - marts 10 Elevplan Skoleledelsen Okt 08 - marts 09 • • • • - 130 Handleplan for skolen Succeskriterier • • • helhedssynet på eleven ved at have bidrag fra de humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk/musiske områder samt de sociale relationer at skolen har en procedure, der sikrer, at en bekymring for et barn altid drøftes med en kollega/leder samt forældre at de tværfaglige rådgivningsgrupper er kendt og anvendes af skolen at der udarbejdes procedure for hvilke tværfaglige tiltag, der skal iværksættes inden en elev henvises til alternativt undervisningstilbud Dokumentation Hvordan kan det gøres? Ex: Hvem er ansvarlig? Teamet Dialog med B&Uv Procedure beskrevet på hjemmeside Skoleledelsen AKT og Spec. center Okt 08 - marts 09 Procedure for information. Dagorden/referat for tværfaglig rådgivningsgruppe Procedurebeskrivelse udarbejdet Skoleledelsen Kontaktperson til tværfaglig rådgivningsgruppe Kommunal arb.gruppe Okt 08 - marts 09 Okt 08 - marts 09 131 Ansøgningsskema Udfordringsret Indenrigs- og Socialministeriet 10. december 2008 J.nr. 2008-3296 dok 658745 ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Vigtigt: Læs vejledningen til ansøgningsskemaet inden nedenstående udfyldes. Alle felter skal udfyldes. Offentlig institution/privat leverandør Adresse Postnr. By Tlf. nr. E-mail Kontaktperson i den offentlige institution/private leverandør Dato for ansøgning Kommune eller region Kontaktperson i kommunen/regionen Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde 7994 6800 vardekommune@varde.dk Konsulent Ole Holdgaard Bytoften 2, 6800 Varde Tlf. 79 94 78 60 olho@varde.dk 21.12.2009 Varde Charlotte Nyborg Kristensen Bytoften 2, 6800 Varde Tlf. 7994 6723 / 2928 2766 chnk@varde.dk Udfyldes af den offentlige institution/den privat leverandør (evt. med bistand fra kommunen/regionen) 1. Overordnet Vi ønsker med ansøgningen at regelforenkle og afbureaukratisere beskrivelse af forsøget skolernes arbejde med kvalitetsrapporten, samt at styrke skolernes incitament til at arbejde målrettet og konkret med den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune. Aftalestyringen er det redskab, som ud fra nationale og kommunale beslutninger sætter mål, retningslinier og succeskriterier for den enkelte skoles udviklingsindsats og fokusområder. Via aftalestyringen beskrives de pædagogiske processer i Varde Kommunes skoler. For skoleåret 2008/2009 er der udarbejdet kvalitetsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. Konkret søges der om: Skoleåret 2009/2010 – den enkelte skole udarbejder ikke kvalitetsrapport, men der udarbejdes en fælleskommunal kvalitetsrapport (se nedenfor vedr. indhold). Skoleåret 2010/2011 – den enkelte skole udarbejder ikke kvalitetsrapport, men der udarbejdes en fælleskommunal kvalitetsrapport (se nedenfor vedr. indhold). ! 132 %. " %. % 2. Målgruppe for forsøget 2.1. Forsøgets Ansøgningen vedrører kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. dækningsområde Med ansøgningen ønsker vi, at skolerne i højere grad får lejlighed til at arbejde med elementerne i den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune, og at de udviklingstiltag der i forbindelse hermed iværksættes på den enkelte skole, gives den fornødne tid til at blive implementeret og rodfæstet på den enkelte skole. Der vil fortsat forvaltningsmæssigt blive udarbejdet en kvalitetsrapport hvert år, som indeholder de lovbestemte statistiske oplysninger (testresultater, afgangsprøvekarakterer, økonomiske rammebetingelser, specialundervisning, overgang til ungdomsuddannelser, linjefagsdækning m.v.) fælleskommunalt og for den enkelte skole. Hermed sikrer vi, at det overordnede kommunalpolitiske ansvar for kvaliteten i kommunens folkeskoler overholdes. 2.2. Forsøgsperiode Skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 (forsøg kan maksimalt løbe frem til 31. december 2011) 3. Konkrete mål for forsøget 3.1. Hvilke målbare At skoler/skoleledere oplever, at de får tid/rum/mulighed for at kriterier opstilles for implementere de mål, der er kommunalpolitisk fastsat i den forsøgets succes? Pædagogiske Aftalestyring. (Måles på: ledermøder mellem skole/forvaltning/politikere) At politikere/skoler/forvaltning – uden hensyn til national lovgivning – udvikler og fremmer den enkelte skoles incitament til egne udviklingsprojekter. (Måles på: sammenhæng/sammenligning i kvalitetsrapport 2008/2009 og kvalitetsrapport 2011/2012). At skoleledere oplever, at den tid, der pt. anvendes på udarbejdelse af kvalitetsrapporten, kan anvendes på skoleudvikling på den enkelte skole i forhold til nationale/kommunale beslutninger. At kommunalbestyrelsen oplever, at den i aftalestyringen politisk besluttede udvikling implementeres, og at det kommunalpolitiske ansvar for den enkelte skoles kvalitet kan imødekommes. (måles: gennem dialogmøder). 3.2. Forventet resultat, At skoler/skoleledere i højere grad oplever, at der er sammenhæng herunder eventuelle mellem de nationale/kommunale og (lokale) egne besluttede økonomiske gevinster udviklingsområder. At kvalitetsrapporten i højere grad bliver et udviklingsredskab og i mindre grad opfattes som et kontrolredskab. De økonomiske fordele vil være til stede, men er vanskelige at opgøre konkret, idet det f.eks. er vanskeligt at måle, hvor meget værdi det har at en skoleleder konkret kan anvende tid på pædagogisk sparring på sin skole, frem for at skulle anvende tiden på at udfærdige kvalitetsrapport. Vi er dog af den opfattelse, at der heri ligger en væsentlig økonomisk gevinst. 4. Ansøgning om dispensation fra procesregler 4.1. Hvilke regler søges Der søges dispensation fra ”lov om folkeskolen” nr. 572 af 9. juni dispensation fra? 2006, § 40 a, samt bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen 5. Hvordan nås Der udarbejdes stadig en ”fælleskommunal” kvalitetsrapport, hvor alle resultaterne? rammebetingelser, fælleskommunale indsatsområder (Pædagogisk 133 - dispensation fra Aftalestyring) samt resultater indgår. procesregler Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse er uændret. 6. Dokumentation, opfølgning og evaluering 6.1. Tilrettelæggelse af Konsulentbesøg på alle skoler, hvor målsætninger/opfølgning drøftes opfølgning og afrapporteres. Dialogmøder mellem det politiske led og skolerne (ledere/bestyrelser/medarbejdere) Drøftelser på ledermøder/samt øvrige samarbejdsorganer. 6.2. Hvordan sikres en Der udarbejdes fortsat en fælleskommunal kvalitetsrapport (indhold fortsat efterlevelse af beskrevet som under nr. 5), som offentliggøres på kommunens lovgivningens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle udarbejde overordnede formål? handlingsplaner, såfremt der på konkrete områder og i forhold til konkrete skoler skulle opstå behov herfor. 6.3. Hvordan sikres Den fælleskommunale kvalitetsrapport vil fortsat blive offentliggjort i borgernes retssikkerhed overensstemmelse med gældende lovgivning. fortsat? Udfyldes af kommunen/regionen 7. Hvilke regler og/eller bestemmelser søger den offentlige institution/den private leverandør dispensation fra? 7.1. Hvilke statslige Der søges dispensation fra ”Lov om folkeskolen” lbk. nr. 593 af regler? 24/06/2009 § 40a. Der søges ligeledes dispensation fra bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen – for de områder, der angår den enkelte skoles ansvar. Disse er: § 2 § 5, stk. 1 § 7, stk. 2 - § 7, stk. 4, nr. 1, 2, 4, 6 og 7 samt § 7, stk. 5, nr.1-5 § 8, stk. 2, nr. 1-4 § 9, stk. 1, nr. 3 samt § 9, stk. 3 § 10 §§ 12 og 13 – for så vidt angår tidsfristerne. Varde Kommune ønsker i overensstemmelse med ovenstående ansøgning at kunne fastsætte egen kommunal tidsplan for arbejdet med kvalitetsrapporten. 7.2. Hvilke lokale regler? Mulighed for ændring af den kommunale styrelsesvedtægt. 8. Hvor mange Ansøgningen omfatter de 24 kommunale folkeskoler i Varde offentlige Kommune. institutioner/private leverandører foreslås omfattet af tilsvarende dispensation? 134
© Copyright 2025