Kirke Eskilstrup Borgerforening KR. Eskilstrup borgerforening starter Fodbold for friske piger og drenge i alderen 4-8 år. Gennem Borgerforeningen, starter vi den 27. april et fodboldhold op, der skal spille hver onsdag i tidsrummet 16.15-17.15 på banen bag Stestrup skole. Vi kører det som et projekt frem til den 22. juni, for derefter sammen med Jer forældre at vurdere, om det er noget der skal fortsætte efter sommerferien. Vi har fået penge til bolde, overtrækstrøjer og kegler af borgerforeningen. Det skal som udgangspunkt være leg med bolden, men hvis det kan lade sig gøre, og hvis der nok, der deltager, kan vi dele børnene op i 2 hold, så de store kan spille sammen. Frem til den 22. juni vil det være gratis at deltage. Alt efter hvor stor tilslutningen og interessen har været i denne første periode, vil vi så efterfølgende, i samråd med Jer, finde ud af, hvordan det skal køre efter sommerferien, for det er noget vi alle i fællesskab skal få til at fungere. Hvis I har spørgsmål og/eller forslag, er I meget velkomne til at kontakte Sofus Krenn på nedenstående telefon eller email. Med venlig hilsen og på gensyn Anders, Per og Sofus Anders Petersen Eliasmindevej 22 Per Christoffersen Borgergade 13 Sofus Krenn Eliasmindevej 29 fodbold@kirke-eskilstrup.dk 20667772 Formand Jan Rye Hougaard Borgergade 2 4360 Kirke Eskilstrup Tlf.: 39296254 / 40107963 CVR‐nr. Pengeinstitut 32403182 Stiftelsesdato 2. februar 1939 Sparekassen Sjælland Tølløse afdeling Reg. nr.: 0521 Konto nr.: 129952 Kasserer Dan Kirchhoff Borgergade 1 4360 Kirke Eskilstrup Tlf.: 59188858 Kirke Eskilstrup Borgerforening På forsiden: Læs om ny fodboldaktivitet for børn i alderen 4‐8 år Husk forårets dialogmøde! Mandag den 28. marts kl. 19.00 afholder Lokalforum dialogmøde på skolen. Dialogmødet er dagen, hvor borgerne møder lokalpolitikerne i gensidig dialog og hvor lokalpolitikerne kan få et indtryk af, hvad der rør sig i lokalområderne. Det er vigtigt for den fremtidige udvikling af vort lokalområde, at lokalpolitikerne får det rigtige indtryk, nemlig, at vi er et aktivt område, hvor borgerne deltager i områdets aktiviteter og hvor vi ønsker, at der skal ske en løbende udvikling i stedet for afvikling. Dette viser vi bedst, ved at møde talstærkt frem ved dialogmøderne. Af dagsordenen fremgår bl.a. følgende gode argumenter for at møde op: Byrådets status, proces og tidsplan i forhold til Fremtidens Folkeskole. Lanceringen af Kirke Eskilstrups nye hjemmeside. Forslag til etablering af ny Lokalforumsgruppe, hvor foreningerne er den bærende kraft. Lokalforums eventuelle tilskud til byens køb af lydanlæg. Borgerforeningen har søgt tilskud til køb af et bedre lysanlæg, således at vi f.eks. ved Sankt Hans festerne kan høre, hvad båltaleren siger. Tilskuddet hertil, skal bevilliges blandt de fremmødte på dialogmødet. Status på udstykningen af Mariasminde‐kvarteret, som er området der grænser op til Stestrupvej og Eliasmindevej. Hele dagsordenen kan læses på kommunens hjemmeside. Det direkte link er følgende: holbaeknettet.dk/dokumenter/dagsorden_kr_eskilstrup.pdf Formand Jan Rye Hougaard Borgergade 2 4360 Kirke Eskilstrup Tlf.: 39296254 / 40107963 CVR‐nr. Pengeinstitut 32403182 Stiftelsesdato 2. februar 1939 Sparekassen Sjælland Tølløse afdeling Reg. nr.: 0521 Konto nr.: 129952 Kasserer Dan Kirchhoff Borgergade 1 4360 Kirke Eskilstrup Tlf.: 59188858
© Copyright 2024