WIDEX DRY

UDVIKLINGSPROJEKT
Med støtte fra:
Demonstrationsanlæg for Filtrering af vejvand
før udledning til ferskvandsområde
Bedre vandmiljø
Skivefiltre anvendes i dag til rensning af biologisk renset vand på renseanlæg. Formålet med DemFilprojektet er at teste filtrene på rensning af vejvand, for at det kan ledes ud i naturen. Falder testen ud, som
deltagerne i projektet forventer, vil etablering af fuldskalaanlæg på relevante lokaliteter gøre, at vi kan få
mere og renere vand ud i søer og åer. Dermed vil man også kunne mindske belastingen på renseanlæg ved
store vandmængder.
Mange vejrsituationer
Testen udføres på et anlæg opstillet ved Bagsværd Sø,
hvor det renser vejvand fra et nærliggende villaområde.
Som led i projektet måles forureningskoncentrationerne i vandet før og efter passage gennem anlægget.
Resultaterne tolkes ved hjælp af dynamiske procesmodeller, der på grundlag af miljøkemisk viden kobler den
fysiske renseproces (partikelfjernelse) med fjernelse af
specifikke forureningsstoffer. For at vurdere anlæggets
effektivitet ved varierende nedbør strækker testforløbet
sig over et år.
GLADSAXE
UDVIKLINGSPROJEKT
Grønne polymerer
Testanlægget består af et filter med en hydraulisk
kapacitet på cirka 20 m3/h. Filteret er udstyret med en
automatisk filterskylleordning, hvor vand under tryk
fjerner det afsatte partikulære materiale fra filterdugens
inderside, så snart trykdifferencen når et vist niveau.
Rensegraden kan forøges ved tilsætning af kemikalier,
hvorved suspenderede materialer fældes og flokkuleres,
inden de ledes gennem filteret. Anlægget testes ved brug
af såvel syntetiske som grønne polymerer, altså kemikalier fremstillet uden brug af syntetiske stoffer, der anses
for belastende for miljøet.
Best Available Technology (BAT)
Vandmiljøet i Danmark reguleres af EU’s
Vandrammedirektiv, som er implementeret
i den nationale lovgivning, jf. BEK nr. 1022 af
25/08/2010. Naturstyrelsen har tilkendegivet,
at bekendtgørelsen ikke gælder ”almindeligt
belastende separate regnvandsudledninger”,
men at styrelsen vil udarbejde funktionskrav til
lokale renseteknologier.
Skivefiltre vil antageligt kunne anvendes som
BAT (Best Available Technology) og dermed
støtte myndighederne i deres arbejde med
funktionskrav.
Projektdeltagere
DemFil-projektet gennemføres i et samarbejde mellem Krüger A/S, Nordvand A/S, Gladsaxe Kommune og
DTU Miljø. Projektet modtager støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Testen foregår i perioden
1. februar 2012 til 1. september 2013.
Projektleder:
Raoul Roestenberg
Krüger A/S
rwr@kruger.dk
Projektdeltager:
Eva Eriksson
DTU, Institut for Vand
og Miljøteknologi
evek@env.dtu.dk
Projektdeltager:
Sophie Damskier
Nordvand A/S
nordvand@nordvand.dk
Projektdeltager:
Lone K. Rasmussen
Gladsaxe Kommune
miljo@gladsaxe.dk
GLADSAXE