Tryk her. - Tj-Svejseteknik.dk
Kvalitetsrapporten 2011 Vejen Kommunes skolevæsen Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Skoleafdelingen Tryk: Intern Service Vejen Kommune Antal: 100 stk. Kvalitetsrapporten 2011 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 3 Forord.......................................................................................................................... 5 Kommunal sammenfatning ............................................................................................. 5 Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen........................... 7 Skolernes resultater, test og prøver........................................................................... 7 Overgang til ungdomsuddannelserne ....................................................................... 15 Drifts- og udviklingsaftalen 2010............................................................................. 17 Elevplaner ............................................................................................................ 20 Pædagogiske principper ......................................................................................... 21 Specialpædagogisk bistand..................................................................................... 22 Specialpædagogisk bistand i specialklasser............................................................... 25 Dansk som andetsprog........................................................................................... 27 Lærernes kompetencer .......................................................................................... 28 Rammebetingelser................................................................................................. 31 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 37 Andst Skole ................................................................................................................ 38 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 38 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 38 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 39 Askov-Malt Skole......................................................................................................... 41 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 41 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 41 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 43 Assersbølgård ............................................................................................................. 45 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 45 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 45 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 46 Brørup Skole............................................................................................................... 47 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 47 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 47 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 48 Byagerskolen .............................................................................................................. 49 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 49 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 49 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 50 Bække Skole............................................................................................................... 51 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 51 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 51 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 53 Føvling Skole .............................................................................................................. 55 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 55 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 55 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 57 Gesten Skole .............................................................................................................. 59 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 59 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 59 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 62 Grønvangskolen .......................................................................................................... 64 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 64 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 64 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 68 Hovborg Skole ............................................................................................................ 70 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 70 3 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 70 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 70 Højmarkskolen ............................................................................................................ 71 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 71 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 71 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 74 Jels Skole ................................................................................................................... 76 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 76 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 76 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 78 Lindknud Skole ........................................................................................................... 80 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 80 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 80 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 81 Lintrup Børnecenter ..................................................................................................... 82 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 82 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 82 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 85 Læborg Skole.............................................................................................................. 87 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 87 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 87 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 88 Nørbølling Skole .......................................................................................................... 89 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 89 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 89 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 90 Rødding Skole ............................................................................................................. 91 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 91 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 91 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 94 Sdr. Hygum Skole ....................................................................................................... 96 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 96 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 96 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 96 Skodborg Skole ........................................................................................................... 98 Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 98 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering .................................................................... 98 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ...........................................................100 Øster Lindet Skole ......................................................................................................102 Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................102 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................102 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ...........................................................102 Østerbyskolen ............................................................................................................103 Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................103 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................103 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ...........................................................105 Åstrup Skole ..............................................................................................................107 Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................107 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................107 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ...........................................................108 4 Forord Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen • at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, • at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på Den kommunale folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, • at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne1 i det kommunale skolevæsen, • at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til • de pædagogiske processer • mål og rammer (rammebetingelser) • resultaterne af undervisningen Arbejdet med Kvalitetsrapporten (KR) tager udgangspunkt i Folkeskolelovens § 40 a i lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på elevfravær. Vejen Kommunes Kvalitetsrapport 2011 indeholder de lovpligtige oplysninger2 for de 13 skoler, der fortsætter uændret efter den kommunale strukturændring, jf. Helhedsplan for Folkeskolerne i Vejen Kommune – feb. 2011. Byrådet har d. 7.juni 2011 - på baggrund af strukturændringerne på skoleområdet - godkendt, at de lukkede skoler Brørup Skole, Byagerskolen, Læborg Skole, Hovborg Skole, Lindknud Skole, Nørbølling Skole, Sdr. Hygum Skole og Ø. Lindet Skole afleverer deres bidrag til KR11 i en reduceret form. De afkræves alene en sammenfattende helhedsvurdering af deres arbejde med mål fra Drifts- og Udviklingsaftalen 2010 (DUA10) og deres resultater i skoleåret 2010-2011 (kommunale læsetest, nationale test og trivselstest, jf. kvalitetskontrakten). Skolebestyrelserne på de lukkede skoler har fået mulighed for at give deres bemærkninger til skolens bidrag. For de øvrige skoler gælder, at skabelonen fra KR10 videreføres, men udvides med tilføjelse og vurdering af skolens trivselsundersøgelse jf. kvalitetskontrakten. Kommunal sammenfatning Afsnit 1 Indledning Dette er femte udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. Dagtilbuds- og skoleafdelingen har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på • Skolernes indberetning til KR11 • Kommunale test, nationale test og afgangsprøver • Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) • Dialog med skolerne • Udviklingsteamets (skoleafdelingens faglige konsulenter) arbejde på skolerne • M.m. KR11 vil dog komme til at stå som en overgangsrapport mht. den kommunale sammenfatning, idet de 8 lukkede skoler ikke indgår i flere af de statistiske opgørelser. Dermed er det ikke muligt at foretage direkte sammenligne med tidligere års statistik. Der vil undervejs i rapporten blive gjort opmærksom på, hvornår der er tale om opgørelser fra 21 folkeskoler eller de 13 skoler, der fortsætter. Fra de to nydannede skoler - Brørupskolen og Holmeåskolen - vil der først kunne udarbejdes kvalitetsrapporter om et år i KR12. 1 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev – lærer, lærere – forældre, lærer - lærer, lærer – ledelse, ledelse – skoleafdeling og skoleafdeling – politikere). 2 Oplysningen om det udvidede undervisningsbegreb er dog udeladt, da den betegnelse ikke længere anvendes 5 KR11 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR10. Data fra skolernes indberetning i øvrigt er samlet i Bilag til KR11 og ligger på kommunens og skolernes hjemmeside. Alle skolebestyrelser har haft KR11 til høring, og de har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. I KR11 indgår beskrivelser, vurderinger og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der peges på eventuelle handlinger og opfølgningsinitiativer, som kan føre til den ønskede kvalitet. I henhold til Folkeskolelovens § 55b, stk. 13 er den enkelte skoles nationale test fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR11. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 10/11 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2011 på 42.703 indbyggere og Det kommunale areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 1. september 2010 5.445 elever fordelt på 21 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. • 12 skoler med 0. – 6. klasse (fase 1 + 2) • 1 skoler med 0. – 7. klasse (fase 1 + 2 + 7.kl.) • 6 skoler med 0. – 9. klasse (fase 1 + 2 + 3) • 2 skoler med 0. – 10. klasse (fase 1 + 2 + 3 + 10.kl.), • 1 kost- og specialskole ((fase 3 + 10. – 11.kl.) Den kommunale fase 3 skoler ligger placeret i centerbyerne, og de 13 små eller mindre skoler i landsbyerne. I Vejen Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende- og foregribende undervisning og holddannelser. Der er specialklasser på 6 skoler. Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 3 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: § 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens § 55 b, stk. 1. 6 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Afsnittet indeholder: • • • • • • • • • Skolernes resultater, test og prøver • Nationale test (vurdering) • Læsetest • Afgangsprøver Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Drifts- og Udviklingsaftaler 2010 • Læsning • Naturfag • Trivsel og alsidig udvikling Elevplaner Pædagogiske principper Lærerkompetencer Specialpædagogisk bistand • Forebyggende • Foregribende • Indgribende Dansk som andetsprog Rammebetingelser • Oplysninger om lærere • Oplysninger om elever • Elevfravær • Økonomi • Læreres køns- og alderssammensætning • Planlagte timer på skolen Skolernes resultater, test og prøver Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver. Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af Den kommunale resultater: • De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige • Samlet opgørelse af resultater de sidste 5 år i læsning: 1. klasse OS64. • Resultaterne fra Ordlæseprøve 1, som fremover anvendes i 1. klasse. • Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag • Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10.kl. til ungdomsuddannelserne Fakta: Nationale test I skoleåret 2010 – 2011 blev de nationale test gennemført for anden gang. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på 2.- 4.- 6. og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. Der er foretaget socioøkonomisk beregning på resultater af de nationale test 2009-2010. En sådan beregning vil ligeledes blive foretaget for resultater 2010-2011. Beregningen viser skolens undervisningseffekt i forhold til den socioøkonomiske elevgruppe skolen har. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. De nationale test må ikke offentliggøres. 7 Resultaterne i de nationale test fra Vejen Kommune viser, at eleverne i alle faser og alle fag samlet set klarer sig godt og ligger enten på eller over gennemsnittet (det nationalfastsatte middeltal). Desuden er der, bortset fra en meget lille tilbagegang i matematik, fremgang i alle testresultater i forhold til sidste år. Der ses især stor fremgang i dansk/læsning på 6. og 8. årgang og fysik/kemi på 8. årgang. Kommuneresultater i læsning 1. kl. Fakta: OS 64 A1-læsere læser meget hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. B1-læsere læser hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. C1-læsere læser langsomt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). For meget langsomme læsere kan resultatet være opmærksomhedskrævende. B2 og B3-læsere læser hurtigt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. C2 og C3-læsere læser langsomt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. Fig. 1 OS64 maj 2011 Hurtig og sikker (A1 og B1) 77,4 % 83,5 % 84,7 % Landsgennemsnit 2010 Vejen Kommune 2010 Vejen Kommune 2011 Langsom og sikker (C1) 12,0 % 9,1 % 4,6 % Usikker (B2, B3, C2 og C3) 10,5 % 7,5 % 10,6 % Fig. 2. Udviklingen i læseresultater fra 2007 – 2011 OS64 - Læsning 1.kl. (2007 - 2011) 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% A1 B1 C1 B2 B3 C2 C3 2007 11,6% 61,7% 11,4% 3,2% 0,9% 6,6% 4,5% 2008 12,7% 61,8% 11,9% 3,3% 1,4% 7,2% 1,8% 2009 14,3% 62,8% 12,5% 2,3% 1,1% 5,5% 1,5% 2010 15,8% 67,7% 9,1% 2,8% 0,4% 3,9% 0,4% 2011 27,3% 57,4% 4,6% 4,1% 1,7% 4,6% 0,2% 8 Ordlæseprøve 1 - februar 2011 Fakta: Ordlæseprøve 1 Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad, uden at eleven behøver at tænke over det. Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret. Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj. Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne. Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne. Fig. 3 Ordlæseprøve 1 - 2011 Automatisering 13,8 % Norm Vejen Kommune Beherskelse 27,6 % 25,5 % 39,4 % Stabilisering 47,7 % 26,7 % Erkendelse 10,2 % 8,4 % Før 0,6 % 0,0 % Fig. 4 Graf af Ordlæseprøve 1 - 2011 Ordlæseprøve 1 - Kommunalt gennemsnit 2011 60,0% 50,0% 40,0% Kommunalt Gennemsnit 30,0% Landsnorm 20,0% 10,0% Fø r lse Er ke nd e g er in St ab ilis sk el se Be he r Au to m at is er in g 0,0% For femte år i træk har der været foretaget kommunale test i læsning på 1. årgang. I år gennemførtes OS64 for femte gang og Ordlæseprøve 1 for første gang. Fremover anvendes Ordlæseprøve 1 og evt. Sætningslæseprøve 1. I OS64 er der en lille stigning af elever, der er hurtige og sikre læsere (A1 og B1). Gruppen af A1 læsere (meget hurtige og sikre) er steget fra 15,8 % i 2010 til 27,3 % i 2011. Til gengæld er gruppen af opmærksomhedskrævende steget fra 7,5 % i 2010 til 10,6 % i 2011. Det er især andelen af elever i gruppe B2 og B3 (hurtige og usikre), der er steget. Dette kan være en konsekvens af, at der er satset på træning af læsehastigheden. Disse elever bliver som regel hurtigt både hurtige og sikre. 9 I Ordlæseprøve 1 ligger 25,5 % i Automatiseringsfasen mod en landsnorm på 13,8 %. I den svageste gruppe, Før-fasen, er der ingen elever i Vejen Kommune. Der er således fortsat fremgang i læseresultaterne i fase 1. I nationale test i dansk læsning er der fremgang på både 2., 4., 6. og 8. klassetrin - med størst fremgang på 6. og 8. klassetrin. Af de 13 skoler, der fortsætter, vurderer syv skoler, at målet vedr. læsning i DUA 2010 er nået, og seks skoler at målet delvist er nået. For at fastholde den positive udvikling af resultaterne i dansk læsning i nationale test, især i fase 2 og 3, gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende læsning i fagene. Målgruppen er lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. Der skal arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang, så resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver forbedres. Naturfagsindsatsen Det ses en fremgang i de nationale test, men en tilbagegang i både matematik og naturfag i afgangsprøverne, så vurderingen er, at der stadig er behov for en målrettet indsats i forhold til matematik, natur/teknik og naturfagene i fase 2 og 3. Skolernes arbejde med naturfaglige temaer for at styrke naturfagsundervisningen, jf. Drifts- og udviklingsaftaler 2009 og 2010, har været med til at sætte fokus på naturfagene. Fremadrettet er det nødvendigt med et mere sammenhængende og målrettet arbejde med naturfagsområdet. I skoleåret 2011-2012 udarbejdes en kommunal handleplan, som skal danne baggrund skolernes arbejde med egne handleplaner i 2012-2013. 10 Fig. 5 Folkeskolens afgangsprøve (FA) 2008 - 2011 med spænd Vejen Kommune 9.kl 2008 2009 2010 2011 Dansk Læsning Spænd Lav Høj 6,2 5,1 6,52 5,29 2,43 7,00 5,13 5,00 6,03 5,16 3,64 6,10 6,1 5,4 5,40 5,78 3,93 6,70 6,29 5,77 4,65 5,61 4,43 6,50 6,6 6,9 6,79 5,95 3,21 7,10 Færdighedsregning 7,0 7,8 7,35 6,02 4,14 7,70 Problemløsning 6,0 7,1 6,53 5,13 2,86 7,60 Skriftlig 5,8 5,8 7,13 7,30 7,30 7,30 Mundtlig 5,9 6,8 6,47 6,41 5,38 7,50 4,1 6,2 5,21 5,44 3,87 7,00 Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Mundtlig Matematik Engelsk Tysk Mundtlig 0,00 Fysik/kemi 5,5 5,5 5,46 5,17 2,62 7,30 Biologi 5,4 6,8 8,43 6,78 5,40 8,20 Geografi 6,9 6,3 8,07 6,38 4,69 7,80 Historie 6,4 6,0 6,37 5,99 4,81 7,30 Samfundsfag 5,2 6,0 6,48 5,07 3,90 6,20 Kristendomskundskab 6,7 7,2 5,73 6,77 6,00 8,00 Obligatorisk projektopgave 6,9 6,8 6,56 6,60 5,50 7,60 6,01 6,26 6,42 5,93 Samlet gennemsnit I de obligatoriske afgangsprøver i 9.kl., fig.5, ses mindre fremgang fra 2010 til 2011 i dansk skriftlig fremstilling, mundtlig tysk og kristendom. Der er markant tilbagegang fra 2010 til 2011 i dansk - læsning, retskrivning og mundtlig, matematik – færdighedsregning og problemløsning, biologi, geografi historie og samfundsfag. 11 Fig. 5a. Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011: Kom m unegennem snit - Dansk (2008 - 2011) 8,0 7,0 6,0 Læsning 5,0 Retskrivning 4,0 Skriftlig fremstilling 3,0 Mundtlig 2,0 1,0 0,0 2008 2009 2010 2011 Fig. 5b. Udviklingen inden for obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011: Kommunegennemsnit Matem atik, Engelsk & Fysik/Kemi (2008 - 2011) 9,0 8,0 7,0 6,0 Færdighedsregning 5,0 Problemløsning 4,0 Mundtlig Engelsk 3,0 Fysik/kemi 2,0 1,0 0,0 2008 2009 2010 2011 Graferne i fig. 5a og 5b viser generelt en negativ tendens. Endvidere observeres et bekymrende stort spænd i karaktererne skolerne imellem. Dette skyldes især én skoles resultater, som generelt ligger lavt i forhold til resten af kommunens skoler. Skolens fase 3 er i forbindelse med skolestrukturændringerne blevet flyttet, og der sker derfor ikke yderligere opfølgning på skolens afgangsprøver. Der er imidlertid ikke kun denne ene forklaring på det store spænd i karaktererne, idet udregningen for de resterende 6 skoler viser nødvendigheden af et intensivt arbejde med at forbedre resultaterne. I perioden 2007 til 2010 er der af KREVI4 og UNI-C5 foretaget undersøgelser af skolernes undervisningseffekt i forhold til skolens socio-økonomiske elevgruppe. Undersøgelserne viser, at Vejen Kommunes skoler har forskellig socio-økonomisk elevsammensætning og svinger fra negativ over neutral til positiv undervisningseffekt. Udfordringen på skoler med negativ eller neutral undervisningseffekt er at øge effekten, bl.a. gennem • tydelige og høje forventninger til den enkelte elev • målrettet fokus på elevens alsidige udvikling og lyst til at lære • lærernes kompetenceudvikling (faglig opdatering) • nytænkning af fase 3 - kvalitetsudvikling af undervisningen • inspiration fra og samarbejde med andre skoler (lære af skoler, der har høj undervisningseffekt) 4 KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut – er barn af kommunalreformen og blev etableret ved lov af regeringen i 2005 som et selvstændigt institut under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. 5 UNI•C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. 12 Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. – 9.kl.trin): På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011 udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål, ønskede tilstande og indikatorer for fem områder: 1. 2. 3. 4. 5. Elevernes faglige udvikling Elevernes alsidige udvikling Udvikling af læringsmiljøet Forældrene som medspillere Rammer og strukturer Kommunens syv fase 3 skoler og Dagtilbuds- og skoleafdelingen har haft dialog om, hvordan skolerne arbejder med notatet. Det samlede indtryk fra skoledialogerne viser et stort ledelsesengagement i forhold til at arbejde med en styrkelse af fase 3, hvor målet er at øge elevernes læring. Skolerne er udviklingsmæssigt forskellige steder i processen. Fem skoler har sat nye elevinitiativer i gang fra skoleåret 2011 – 2012 og to skoler skal i gang med forandringsprocessen sammen med medarbejderne i løbet af efteråret 2011. I den løbende dialog med skolerne vil der blive fulgt op på om initiativerne har den ønskede virkning på kort og lang sigt. Alle syv fase 3 skoler ser en stor udfordring i at skulle samarbejde skolerne imellem på elevniveau. Især elevtransport mellem skolerne og den skemamæssige synkronisering kan give praktiske problemer, som ingen af dem har en løsning på her og nu. Derimod er de meget åbne over for et samarbejde på medarbejder- og ledelsesniveau med henblik på at kunne tilbyde et målrettet skoleforløb, som kan passe ind i de enkelte elevers uddannelsesplan og gøre dem uddannelsesparate. 10.kl. Fig. 6 Folkeskolens 10.klasse-prøve (FS) 2008 – 2011 Vejen Kommune 10. kl. Dansk Skriftlig fremstilling Orden Mundtlig 2008 2009 2010 2011 6,2 6,5 6,6 6,0 6,0 6,6 6,07 5,20 5,46 6,85 Matematik Skriftlig Mundtlig 6,1 5,6 5,1 5,7 5,71 4,09 5,00 4,55 Engelsk Skriftlig Mundtlig 6,6 6,7 4,8 7,2 5,02 6,59 5,30 6,45 Tysk Skriftlig Mundtlig 4,5 5,6 4,1 6,5 3,80 3,78 5,80 3,85 4,6 5,5 5,86 6,2 5,5 5,79 5,31 5,20 5,10 4,45 5,65 5,31 Fysik/kemi Obligatorisk selvvalgt opgave Samlet gennemsnit 13 Fig. 6a Udviklingen inden for de enkelte fag: Kommunegennemsnit 10. kl. - Dansk & Matematik (2008 - 2011) 8,0 7,0 6,0 5,0 Skriftlig fremstilling - Dansk Mundtlig - Dansk 4,0 Skriftlig - Matematik Mundtlig - Matematik 3,0 2,0 1,0 0,0 2008 2009 2010 2011 Fig. 6b Udviklingen inden for de enkelte fag: Kommunegennemsnit 10.kl. - Engelsk & Fysik/Kemi (2008 - 2011) 8,0 7,0 6,0 5,0 Skriftlig - Engelsk Mundtlig - Engelsk 4,0 Fysik/kemi 3,0 2,0 1,0 0,0 2008 2009 2010 2011 I 10. kl. prøverne, fig. 6a og 6b, ses stor fremgang i mundtlig dansk og skriftlig tysk, en pæn fremgang i mundtlig matematik, skriftlig engelsk og selvvalgt opgave. Der er tilbagegang i skriftlig dansk - skriftlig matematik – mundtlig og skriftlig samt fysik/kemi. Efter 3 år med faldende tendens ser udviklingen ud til i nogle fag at være vendt i 2011. Tendensen ønskes fastholdt dog i respekt for konsekvenserne af Ungepakke 2 om uddannelsesparathedsvurdering og pligtbekendtgørelsen. 14 Overgang til ungdomsuddannelserne Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10. klasseelever, som har været betjent af UU Sydvestjylland. Efterskoleelever, som kommer tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i 2011. Opgørelsesmetoden i KR10 og KR11 er således forskellig og kan ikke sammenlignes. KR11 tal sammenlignes derfor med 2009 tal. 09 Erhvervsuddannelse Gymnasial udd. Andet 11 09 11 09 11 09 11 09 11 09 Landstal** Vejen i alt Østerbyskolen Skodborg Skole Røding Skole Højmarkskolen Bække Skole Uddannelse 10. klasse Grønvangskolen Fig. 7. Overgangsfrekvens 9. kl. overgang til 10. kl./ungdomsuddannelse 2011 (i alt 318 elever)*: 11 09 11 09 10 43% 51% 45% 53% 58% 52% 76% 79% 83% 85% 78% 38% 57% 58% 48% 48% 19% 8% 15% 11% 8% 20% 3% 6% 5% 33% 38% 39% 35% 27% 26% 17% 15% 11% 5% 3% 1% 1% 6% 2% 4% 0% 0% 8% 8% 12% 13% 11% 12% 11% 8% 11% 47% 27% 29% 37% 38% 0% 3% 3% 3% 1% 3% 3% *) Da Brørup Skole blev nedlagt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen, er det ikke længere muligt at trække oplysningerne fra Optagelse.dk **) Landstal for 2011 er endnu ikke tilgængelige Andelen af 9. klasseelever som vælger et 10. skoleår ligger på 58 %. Dette er en del højere end landsgennemsnittet, som i 2010 lå på 48 %. 29 % af Vejen Kommunes 9. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Landsgennemsnittet lå i 2010 på 38 %. Erhvervsuddannelse Gymnasial udd. Andet Landstal ** Vejen i alt Uddannelse Røding Skole Grønvangskolen Fig. 8 10. kl. overgang til ungdomsuddannelse 2011 fordelt på skoler (i alt 79 elever): 09 11 09 11 09 33% 66% 38% 63% 35% 55% 34% 52% 37% 11% 0% 10% 0% 11 09 10 65% 28% 27% 54% 35% 64% 65% 11% 0% 8% 8% Andelen af 10. klasseelever, som vælger en erhvervsuddannelse, ligger på 65 %. På landsplan vælger 27 % (2010 – tal) at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. 35 % af Vejen Kommunes 10. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Landsgennemsnittet lå i 2010 på 65 %. Mens der på landsplan i 2010 var 8 % af eleverne i 10. klasse, som fortsatte i en eller anden form for alternativ uddannelse, er det tilsvarende tal 0 % i Vejen Kommune. Vejen Kommune får således flere elever i gang i det ordinære uddannelsessystem sammenlignet med resten af landet. 15 Landstal 2010 Uddannelse Vejen i alt 2011 Fig. 9 - 9. og 10. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2011 (9. klasseelevers valg af 10. klasse ikke medtaget) 86 Erhvervsuddannelse 41 % Gymnasial udd. 57 % 24 % 121 69 % 4 Andet 2% 7% 57 % af eleverne i 2011 påbegynder en gymnasial uddannelse efter enten 9. eller 10. klasse. i Vejen Kommune, i forhold til 69 % på landsplan (2010). Overordnede betragtninger om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Gennemførelsesprocenten for elever, som afsluttede 9. klasse efter 2007, opgøres først, når UU overgår til Vejen Kommune og vil indgå i kvalitetsrapporten i 2012. Fig. 10 Uddannelseskort Vejen Kommune Områdediagram over uddannelseskort i Vejen Kommune pr 1.6.2011 15-24 år 700 600 500 Antal Gennemført uddannelse 400 Igangværende uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Igangværende uddannelse 300 Midlertidig aktivitet Gennemført ungdomsuddannelse mangler information 200 Ikke i gang 100 0 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Alder Uddannelseskortet viser, hvilke uddannelses- og erhvervsrettede aktiviteter de 15-24 årige er i gang med i Vejen Kommune. Tallene er et øjebliksbillede af 1.juni 2011. Uddannelseskortet viser især den problemstilling, at det samlede antal går fra 649 - 15 årige til 324 - 24 årige. Dette er en udfordring i forhold til at måle, om en ungdomsårgang har nået 95 % målsætningen. Uddannelseskortet viser, at det er dem, som har været i gang med eller har taget en ungdomsuddannelse, som fraflytter Vejen Kommune. Det gør målingen lokalt vanskelig, og derfor er målet om at nå 95 % svært at opnå. 16 Drifts- og udviklingsaftalen 2010 Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2010 (DUA10). Fakta: DUA10 – indsatsområder: På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2008/09 blev der prioriteret følgende særlige kommunale indsatsområder for skoleåret 2010/11. • • • øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3 styrkelse af naturfagene udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer (kreativitet, innovation, samarbejds- og problemløsningsevne) Skolerne har vurderet deres egen indsats med indsatsområderne i DUA10 ved at tildele området point, jf. et politisk beslutte pointsystem: 3 point Handlingen/erne er gennemført eller forventes gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 2 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. Læsning, naturfag og bløde kompetencer har været kommunale indsatsområder gennem flere år. Skolerne har desuden arbejdet med egne mål og indsatsområder, som fremgår af Bilag til KR11. Læsning På læseområdet ses en mere og mere målrettet indsats for at forbedre læseresultaterne. • Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,4 point. Målet er dermed delvist nået. • Der er dog grund til fortsat fokus jf. afgangsprøveresultaterne i læsning. Ligeledes er der stor opmærksomhed på skolerne på, at læsning i alle fag kan forbedre elevernes læring generelt. Nogle skoler er godt i gang med denne specifikke læseindsats, og flere vil følge efter. Der gennemføres et fælleskommunalt treårigt projekt om læsning i fagene for lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Naturfag I skoleåret 2010/2011 har skolerne med udgangspunkt i Drifts- og udviklingsaftalen 2010 (DUA10) arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. • Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,0 point. Målet er dermed delvist nået. • Af de skoler, som fortsætter efter strukturændringerne, vurderer over halvdelen, at de opstillede mål/handlinger i DUA 2010 endnu ikke er gennemført. • På skolerne arbejdes fortsat med forskellige temaer såsom den praktiske dimension i matematik, udvikling af fagteam, materialesamling til natur/teknik, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer m.v. Tre skoler med fase 3 arbejder også målrettet med udvikling af samspillet mellem naturfagene i fase 3. Konsulenten for området deltager i ovenstående udviklingsarbejde som sparringspartner eller inspirator. Der er afholdt 5 kommunale inspirationseftermiddage, hvor 51 lærere har deltaget, og lokalt på de enkelte skoler er der afholdt 10 inspirationseftermiddage med deltagelse af ca. 70 lærere. Der vil i skoleåret 2011-2012 fortsat være mulighed for lærere at deltage i inspirationseftermiddage om forskellige fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene. Der er, jf. tilbagegangen i resultaterne i afgangsprøverne i matematik og naturfag, fortsat behov for, at den enkelte skole arbejder målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen gennem arbejde med • Den praktiske dimension i matematik i fase 1,2 og 3. • Tidlig indsats i matematik, for elever med matematikvanskeligheder. • Nyere fagdidaktik – herunder IT-fagdidaktik • Samspillet mellem naturfagene i fase 3. • Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik 17 o o o Progression i n/t Begreber i n/t Eksperimenter i n/t Der er ligeledes behov for, at der kommunalt udarbejdes evalueringsmateriale til faget natur/teknik, hvilket forventes igangsat i efteråret 2011. Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og Dagtilbuds- og skoleafdelingen. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) Skolerne har på mange forskellige måder arbejdet med de bløde kompetencer og den alsidige udvikling. Flere skoler mener at være kommet i mål med de tiltag, de har sat sig for, og andre arbejder videre. • Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,4 point. Målet er dermed delvist nået. Skolerne har arbejdet med udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer gennem kurser for medarbejderne, projektdage for eleverne, arbejde med handleplaner og gennem skolebestyrelsens trivselspolitik. Flere skoler har evalueret deres forløb, og her har de sporet en fremgang i trivslen blandt eleverne. • Kommunal trivselsundersøgelse o Jf. Temaplan for Folkeskolen ønsker kommunen at sætte øget fokus på trivsel i folkeskolen, da børn, som trives, lærer bedst! o I forbindelse med Kommunens kvalitetskontrakt 2011 er trivsel og mobning blevet undersøgt på tre årgange. o Målet er at ligge over 8 på en skala fra 1-10 på undersøgelsestidspunktet. o Målingerne viser følgende: 3.kl.: Trivsel: 8,4; Mobning: 7,7. 6.kl.: Trivsel: 8,1; Mobning: 7,8. 9.kl.: Trivsel: 7,7; Mobning: 6,9 o 16 af Kommunens 21 folkeskoler har deltaget i denne undersøgelse. o Resultaterne viser, på det tidspunkt undersøgelsen blev foretaget i foråret 2011, • At målet er nået på trivselsområdet i 3. og 6.kl. • At trivslen ligger under målet i 9.kl. • At målet for mobning ikke er nået. • At der løbende skal arbejdes med at øge trivslen og fjerne mobningen. o Indsatsen følges op på den enkelte skole gennem målrettet arbejde med videreudvikling af det gode undervisningsmiljø. o Indsatsen følges desuden op gennem Kommunens kontrol og dialog med skolerne. Generelt arbejdes der fortsat med den anerkendende tilgang til eleverne, og der har også i dette skoleår været afholdt flere lokale forløb på skolerne om anerkendelse i praksis. Udviklingskonsulenten for AKT har haft mange vejledninger med forældre og skolernes personale i almenundervisningen. Det har drejet sig om udviklingsstøttende metoder overfor elever med særlige behov. På Østerbyskolen arbejder udviklingskonsulenten for AKT med et projekt omkring styrkebaserede pædagogik som redskab til inklusion. Skolen er den første i landet, der arbejder målrettet med denne indsats, hvilket følges af konsulenter og fagpersoner fra hele landet. Der arbejdes på videndeling til alle skoler i Vejen Kommune. Inklusion er et indsatsområde i skolevæsenet fra 2011, og inden for AKT området betyder det, at mange af Kommunens lærere får kurser, der målrettet går ind og arbejder med elevens alsidige udvikling, mange måder at lære på (undervisningsdifferentiering), relationskompetencer og klasserumsledelse. Pædagogisk LæringsCenter (PLC) og IT Der har i skoleåret 2010-2011 været fokus på at styrke samarbejdet i PLC. Der har været afholdt 2 fællesmøder med IT vejlederne og skolebibliotekarerne, hvor fælles emner er blevet drøftet. Bl.a. har der på møderne været præsenteret e-bøger og e-bog læsere. Der har været drøftelser af samarbejdsmulighederne på skolernes PLC. En vigtig opgave for PLC er at orientere sig i det stigende udbud af digitale materialer. Efterhånden, som udbuddet stiger, skal disse materialer prioriteres på lige fod med analoge materialer. 18 Der arbejdes derfor med kommunale aftaler på de digitale læremidler. Dette gør det billigere for den enkelte skole at tegne abonnement og er med til at sikre, at alle skoler har mulighed for at anvende digitale læremidler. I foråret har de fleste skoler været fokuseret på den nye skolestruktur - med flytninger og sammenlægning af skoler. Der har således ikke været mange nye udviklingsopgaver, men til gengæld har sammenlægning af systemer og hjælp til programmerne Intregra og Skoleintra fyldt meget. Rødding skole og Grønvangskolen er med i Projekt Firspring. Projektet startede i 2009 og skal afdække PLC´s muligheder for at spille en central rolle omkring faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling, kulturformidling, fysisk og virtuel videndeling og udvikling af kreativitet og innovation i folkeskolen. Det er fortsat en vigtig opgave at være med til at øge børnenes læselyst gennem forskellige aktiviteter på skolerne. Der har i 2010/11 været afholdt bl.a. forfatterbesøg, læseteater og novellekonkurrencer. Skoleintra anvendes på alle skoler og langt hovedparten af al kommunikation foregår elektronisk. Teknisk IT. Der har i skoleåret 2010/11 fortsat været mange problemer med den tekniske IT. Dette har medført, at det trådløse net er blevet yderligere opgraderet, og de centrale servere er skiftet ud. Der har dog fortsat været problemer med at logge på systemet og få adgang til programmerne. Skoleafdelingen skal derfor sammen med IT afdelingen i løbet af efteråret vurdere om, der kan laves ændringer i løsningen, som gør det nemmere for brugerne at anvende computerne. Der er i det nuværende system en stor central styring af brugere og rettigheder, som kan være med til at gøre systemet tungt. Desuden er det aftalt, at eksterne teknikere skal gennemgå løsningen for at finde årsagerne til problemerne. 19 Elevplaner Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med elevplaner. Fig.11. Opgørelse af skolernes arbejde med elevplaner Antal skoler 14 12 10 8 6 4 2 0 A B C D E F G H I Antal skoler J K L M N O A Skolen har udarbejdet regelsæt for indhold og anvendelse af elevplaner. B Det fremgår af skolens retningslinier, hvordan overdragelse af elevplaner fra lærer til lærer og fra skole til skole foregår. C Arbejdet med elevplanerne følges løbende op af ledelsen D Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen E Elevplanen tager udgangspunkt i fagenes trin- og slutmål. F Elevplanen indeholder elevens individuelle mål og fremadrettet opfølgning. G Elevplanen indeholder vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel. H Teamet samarbejder med SFO om de sociale mål og fremadrettet opfølgning. I Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning. J Elev og forældre modtager en udskrift af elevplanen mindst én gange om året. K Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan løbende L Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan forud for skolehjemsamtalerne. M Der afholdes skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. N På baggrund af elevplan og skole-hjemsamtaler aftales forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. O Evt. andre handlinger Ifølge skolernes indberetning opgjort i fig. 11 er der generelt et mere ensartet billede i 2011, som viser, at langt de fleste krav til elevplanerne er opfyldt. Der arbejdes systematisk, målrettet og dynamisk med brugen af planerne. Elevplanen anvendes aktivt i tilrettelæggelsen af undervisningen på alle skoler. 11 skoler inddrager eleverne, når der opstilles individuelle mål. Målet er, at alle skoler medinddrager eleverne i opstilling af egne mål og den fremadrettede opfølgning. Alle skoler anvender nu elektroniske elevplaner. På alle skoler aftales forældrenes og elevernes medvirken til, at eleven når de opstillede mål. Flere skoler arbejder med at udvikle deres elevplaner og brugen af dem. 20 Pædagogiske principper Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med pædagogiske principper. Fig. 12 Opgørelse over skolernes pædagogiske principper Skolens pædagogiske principper Antal skoler 14 12 A Organiseringen af den løbende evaluering B Organisering og anvendelse af elevplaner i sammenhæng med skole-hjemsamarbejdet – herunder inddragelse af eleverne Organisering af skolens fritidstilbud (SFO) C 10 D Specialpædagogisk bistand 8 E 6 F Holddannelsesformer og undervisningsdifferentiering Dansk som andet sprog 4 2 0 A B C D E F G G Skolens trivsel H Evt. andre pædagogiske principper nævnes: Undervisningen, Hjemmearbejde, Fagfordeling, Ugeskemaet, Mobiltelefoner og anden elektronik H Af opgørelsen over pædagogiske principper fig. 12. ses, at elevernes trivsel og anvendelse af elevplanen er topscorer. Tre skoler mangler at udarbejde principper på SFO-området. Knap halvdelen af skolerne giver udtryk for, at de skal i gang med en revision af gamle og/eller beskrivelse af nye principper. 21 Specialpædagogisk bistand Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand. Fig. 13 Specialpædagogisk bistand forebyggende A Teambestemt holddannelse B Holddannelse på alle årgange SPB - Forebyggende C Holddannelse på tværs af årgange D Undervisningsdifferentiering er lærerens opgave Antal skoler E Undervisningsdifferentiering er teamets opgave 14 F Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave G Undervisningsdifferentiering følges Løbende op af ledelsen H Løbende opfølgning på elevernes alsidige udvikling gennem social træning I Løbende opfølgning på læseindsatsen 12 10 8 J 6 Inddragelse læringsstile i undervisningen 4 K Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource L Der tilbydes ”læseløftkurser” i fase 1 2 M Der tilbydes ”læseløftkurser” i alle faser N Der tilbydes socialtræning i alle faser 0 A B C D E F G H I J K L M N O P O Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den forebyggende indsats P Andre 11 af skolerne gennemfører ”læseløftkurser” i fase 1, hvoraf 10 skoler har ”læseløftkurser” i alle faser. Det vurderes, at der arbejdes systematisk med læseområdet. Der anvendes holddannelse på alle skoler, og 8 skoler har fokus på holddannelsen både i teamet, på alle årgange og på tværs af årgange. Det vurderes som en styrke, at alle skoler har en bevidsthed omkring holddannelse. Allerede i den forebyggende indsats har alle skoler et systematisk samarbejde med forældrene om understøttelse af undervisningen. Det er vigtigt at samarbejde med forældre så tidligt som muligt i konkrete forløb. Den kvalificerende IT er blevet en naturlig del på alle skoler, som anvender IT som hjælpemiddel allerede i den forebyggende indsats. Fakta: For elever, der i august i 3. klasse ligger i kategorien: Dyslektiske eller svære dyslektiske vanskeligheder (i to eller flere delprøver i DVO’s test til identifikation af elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder) iværksættes følgende indsats: 3. kl.: VAKS – Lyd for lyd og Rim, på hold med 2 eller 4 elever. Eleverne bruger CD-ord mest muligt i undervisningen. I slutningen af 3. klasse gentestes eleven med DVO’s test. Hvis der stadig er tegn på dyslektiske vanskeligheder, fortsættes den målrettede undervisning som beskrevet. 4. kl.: VAKS – repetition af Lyd for lyd og Rim. Vokalalarm, på hold med 2 eller 4 elever. Der sættes samtidigt massivt ind med brug af it i alle boglige fag. Teamet omkring den enkelte elev og forældrene inddrages. 5.-6. kl.: VAKS – repetition af Vokalalarm. Klip og Spion på hold med 2 eller 4 elever. Bevidstheden hos teamet og forældrene omkring vigtigheden af fortsat at støtte den enkelte elev i brugen af det kvalificerende it-værktøj fastholdes. 7.-8. kl.: Skriv løs med it – kursus ca. 40 lektioner. Funktionel staveundervisning. I starten af 8. klasse testes eleverne med følgende test fra Center for læseforskning: Elbros ordlister Find det der lyder som et ord. Fonologisk ordforrådsprøve Semantisk ordforrådsprøve 9. kl.: UU informeres om, at eleven har brug for it-støtte i det videre uddannelsesforløb. 22 Fig. 14 Specialpædagogisk bistand foregribende A Enkeltelever undervises udenfor klassen SPB Foregribende B Grupper af elever undervises udenfor klassen Antal skoler C Enkeltelever undervises i klassen 14 D Grupper af elever undervises i klassen 12 10 8 6 4 2 0 A B C D E F G H I J K E Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil F Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en handleplan G Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for at give det som støttetimer H Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den foregribende indsats I Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource J Alle elever, som indstilles til specialklasser, har en handleplan, der er evalueret i samarbejdet mellem team, skoleleder og PPR K Evt. andre handlinger Der er på skolerne variation i organiseringen af anvendelsen af timer til den specialpædagogiske bistand. Alle skoler anvender mindst to af fire forskellige former (A, B, C, D) for organisering af undervisningen, hvilket vurderes at være vigtigt i forhold til optimal udnyttelse af timerne. På 12 skoler undervises stadig enkeltelever uden for klassen. Hensigten med bekendtgørelsen om den specialpædagogiske bistand er, at eleverne undervises i klassen eller på hold. Derfor bør disse skoler vurdere, hvordan organiseringen kan ændres for det kommende skoleår. 11 af skolerne anvender konsekvent en ressourceprofil og handleplan. Én skole anvender kun handleplan, og én skole anvender det ikke til samtlige elever. Alle skoler udarbejder ressourceprofiler og handleplaner på elever, der indstilles til specialklasser. Alle skoler anvender IT som en integreret del af indsatsen, hvilket sikrer, at eleverne modtager de rigtige hjælpemidler. I forhold til forældre som aktiv ressource, skal det bemærkes, at alle skoler samarbejder systematisk med forældrene om den forebyggende indsats. 11 af skolerne anvender specialpædagogiske timer på holddannelser. Det bør løbende vurderes, hvordan holddannelser vil kunne give eleverne et større udbytte end en decideret specialundervisning. 23 Fig. 15 Indstillinger til PPR og specialklasser An tal elever på skolen* Andst skole Antal elever Procent af Antal Procen t af n yind stillet elevantal elever elevantal til PPR i nyindstillet til in dstillet til indstillet til skoleåret PPR 2010/2011 special special 2010/2011 klasse klasse senest 4. januar 2010 139 8 5, 8% 0 0,0% Askov-Malt skole 376 6 1, 6% 2 Antal elever optaget i special klasse til skoleåret 2010/11 0,5% Procent af elevantal optaget i special klasse 0 0,0% 0,0% 0,5% 0,0% 36 0 0, 0% 0 0,0% 0 0,0% 372 7 1, 9% 2 0,5% 2 0,5% Byagerskolen 154 1 0, 6% 0 0,0% 0 0,0% Bække skole 353 14 4, 0% 1 0,3% 1 0,3% Føvling skole 119 6 5, 0% 0 0,0% 0 0,0% Gesten skole 147 9 6, 1% 3 2,0% 2 1,4% Grønvangskolen 762 10 1, 3% 3 0,4% 3 0,4% Hovb org skole 62 2 3, 2% 1 1,6% 1 1,6% Højmarkskolen 541 6 1, 1% 2 0,4% 2 0,4% Jels skole 327 10 3, 1% 1 0,3% 0 0,0% Lindknud skole 82 3 3, 7% 0 0,0% 0 0,0% Lintrup børnecenter** 88 2 2, 3% 0 0,0% 0 0,0% Læborg skole 77 0 0, 0% 1 1,3% 1 1,3% Nørbølling skole 146 14 9, 6% 3 2,1% 2 1,4% Røddin g skole 528 25 4, 7% 1 0,2% 0 0,0% 97 1 1, 0% 0 0,0% 0 0,0% Sdr. Hygum skole Skodborg skole Procent af elev antal modtag-et fra special klasse til almen 2 Brørup skole Assersbølgård Antal elever modtag-et fra special klasse i skoleåret 20010/11 0,0% 2 0,5% 0,0% 1 0,3% 0,0% 1 0,7% 0,0% 0,0% 2 0,4% 0,0% 0,0% 1 1,1% 0,0% 0,0% 2 0,4% 0,0% 215 8 3, 7% 2 0,9% 2 0,9% 0,0% 80 6 7, 5% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Østerbyskolen 397 10 2, 5% 3 0,8% 3 0,8% Åstrup skole 146 1 0, 7% 1 0,7% 0 0,0% 5244 149 2, 8% 26 0,5% 21 0,4% 12 0,2% 5306 110 2,1% 41 0,8% 36 0,7% 5 0,1% Øster Lindet skole andre skoler I alt/gennemsnit I alt/gennemsnit 2010 1 0,3% 0,0% 2 * Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelingstallene i Vejen ** kun antal fra elever i skoledel Skemaet viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2010/2011. Spændet ligger mellem 0 % og 9,6 % af elevtallet på skolen. Antallet af nyindstillede elever er steget fra 2,1 % til 2,8 %. Antallet af elever indstillet til specialklasse er faldet til 0,5 % mod 0,8 % sidste skoleår. Skolerne har generelt en god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Desuden har der været en pulje til inklusion, som er fordelt til 4 af de 5 elever, som ikke har fået en plads i specialklasse. Reelt er det derfor én elev, som er vurderet til ikke at være målgruppe i nuværende model. Skemaet viser også, at 12 elever er kommet tilbage til almenklasserne igen, mod 5 sidste år. Antallet af akutvisitationer og til og fraflyttere er ikke med i denne opgørelse. Generelt er der en positiv udvikling i den inkluderende tankegang. Selv om der er flere elever indstillet generelt til PPR, er færre indstillet til specialklasse. Det vurderes, at det er pga. skolernes øgede fokusering på at yde specialpædagogisk bistand i anden form end specialklasse, således at flere elever inkluderes. 24 Specialpædagogisk bistand i specialklasser Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud. Fig. 16 Specialklasser oversigt Indgribende indsats - Specialklasser Delvist Antal elever Antal elever 35 31 31 97 Klassebetegnelse Brørup Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Rødding Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Højmarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Østerbyskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder i alt Procent Antal elever med 5 talevanskeligheder Grønvangskolen integreret FSA FSA alle fag 9-+10. kl. enkeltfag - - - - 6 6 6 0 6 0 0 0 2 3 0 0 14 9 6 0 14,4% 66,7% 3 0 0 0 Antal elever med 19 ADHD Højmarkskolen 2 2 1 1 Antal elever med 12 tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole 0 0 0 0 Antal elever med 18 socio-emotionelle vanskeligheder Skodborg Skole 0 1 1 0 Antal elever med 59 vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen 0 7 0 0 Antal elever 23 indenfor autismespektret Østerbyskolen 0 6 0 1 19 25 8 2 233 Antal elever i specialklasser i alt Samlet procent 8,2% 32,0% Som det fremgår af fig. 16 har 14,4 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede. Dette er en fremgang i forhold til sidste år skoleårs 10,2 %. 66 % af eleverne i specialklasser for ”elever med generelle indlæringsvanskeligheder” har taget folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag, det er en markant fremgang fra 25 % sidste år. Sammenlignet med afgangsprøvekarakter i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. Det var fokus sidste år at øge antallet af elever, der skulle tage en afgangsprøve. Alle elever i specialklasserne i Rødding går således op til afgangsprøver. Der er ingen tal fra Brørup skole, og Højmarkskolen har ikke haft elever i aldersgruppen. Østerbyskolen skal have fokus på, om flere elever i specialklasser for ”elever med generelle indlæringsvanskeligheder” har mulighed for at tage dele af en afgangsprøve fremadrettet. 32,0 % af det samlede antal elever i specialklassernes 9. og 10. klasse er gået til afgangsprøve i enkelte fag. Det er en lille stigning i forhold til 30,0 % sidste år. På grund af det lille antal elever, der går til FSA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke. Samlet set har 8,2 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne, det er en lille nedgang fra 10,3 % sidste år. Det er ikke muligt at enkeltintegrere eleverne fra Skodborg Skole, da de fysisk var placeret på tidligere Skrave Skole. Ligeledes vurderes det, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne profitere af enkeltintegration. Antallet af elever i specialklasserne er stort set det samme som sidste år. Ændring af antal elever er et øjebliksbillede, hvor udsvinget ikke viser nogle tydelige tendenser. Derfor er det samlede antal elever i specialklasse ikke tilfredsstillende, selvom flere enkelt indikatorer i figur 15 viser, at tænkning og praksis 25 bevæger sig i den rigtige retning. Da visitationspraksis og målgrupper ikke er ændret på nuværende tidspunkt, forventes status quo for det kommende skoleår. Inklusionsprojektet vil først begynde at give resultater til skoleåret 2012/2013. Fig. 17. Specialpædagogisk bistand indgribende (specialklasser) SPB - Indgribende Antal skoler A Klasserne er sammensat af elever der har samme pædagogiske behov B Eleverne undervises med materialer ud fra egne forudsætninger C Eleverne deltager i fælles forløb i specialklassen 9 8 7 D Eleverne deltager i fælles forløb sammen med almenundervisningen E Kompenserende it er en integreret del af undervisningen F Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource G Evt. andre handlinger (nævnes) : 6 5 4 3 2 1 0 A B C D E F G Alle specialklasseelever undervises ud fra egne forudsætninger og deltager i fælles forløb i specialklassen eller med andre specialklasser. I alle specialklassetilbud samarbejdes der med forældrene som en aktiv ressource. 9 ud af 10 specialklassetilbud vurderer, at klasserne er sammensat af elever, der har samme pædagogiske behov. Alle vurderer, at klasserne er sammensat efter pædagogiske behov. Alle tilbud har IT som en integreret del af undervisningen. Dette var et fokusområde i sidste skoleår jf. KR 10. I tre tilbud er elever med i fælles forløb med den almene folkeskole i løbet af året. Nogle elever vil ikke kunne profitere af at deltage i det store fællesskab, men Højmarkskolen bør vurdere om fælles forløb med almenklasserne kunne give en positiv udvikling. Eleverne på Skodborg Skole har været placeret fysisk et andet sted (Skrave). Der skal i det kommende år arbejdes på sammenhængen med almenområdet, da elever er flyttet til Skodborg Skole. Generelt for specialklasserne i Vejen Kommune er elevsammensætningen optimeret i forhold til elevernes pædagogiske behov. Der arbejdes systematisk med materialevalg og forældresamarbejde i alle tilbud. Der bør fortsat være fokus på enkeltintegration af elever og på antallet af elever, der går til folkeskolens afgangsprøve. Fig. 18 Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud. Elever, der undervises uden for kommunenalt regi Elever, som er i dagtilbud og anbringelser Antal 9 90 Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd Der har i skoleåret 2010/2011 været 1 klagesag. Borgeren fik ikke medhold. 26 Dansk som andetsprog Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med dansk som andetsprog. Fig. 19. Dansk som andetsprog A Dansk som andetsprog B 9 C 8 D 7 E 6 F G 5 Antal skoler 4 Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almene klasseundervisning. Der gives supplerende undervisning i dansk som andet sprog uden for den almene undervisning. Der giver supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i undervisningstiden. Dansk som andet sprog indgår som en dimension i alle årsplaner Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisningen i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplanerne Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog på skolen eller i skolevæsenet 3 2 1 0 A B C D E F G Der er i alt 118 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 8 skoler har tosprogede elever og størstedelen af Kommunens tosprogede elever går på Grønvangskolen (40) og Østerbyskolen (49). Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen. Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Der er 24 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve i alle fag. Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 1,5 point under gennemsnittet i Vejen Kommune. Modtageholdet for nyankomne elever uden forkendskab til dansk sprog på Østerbyskolen har i dette skoleår haft 7 elever fra hhv. Rumænien, Polen og Ukraine. Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever, på tværs af alder, nationalitet, sprog- og skolebaggrund. Tilbuddets varighed er på 3 måneder, herefter udsluses eleverne til distriktsskolen. 27 Lærernes kompetencer Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Fig. 20 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag 50,0% 33,3% 60,0% 100,0% 20,0% 25,0% 60,0% 100,0% 33,3% 0,0% 60,0% 75,0% 50,0% 66,7% 100,0% 100,0% 50,0% 33,3% 0,0% 66,7% 50,0% 25,0% 50,0% 60,0% 33,3% 25,0% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 66,7% 100,0% 100,0% 50,0% AskovMalt Åstrup Lintrup Gesten Føvling Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Dansk Matematik Natur-teknik Engelsk Historie Idræt Kristendom Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Musik Billedkunst Fysik-kemi Biologi Geografi Samfundsfag Tysk Fransk Andst Lærere med linjefag (Fase 1+2 skoler) 33,3% 71,4% 20,0% 66,7% 0,0% 50,0% 100,0% 50,0% 50,0% 50,0% 75,0% 50,0% 0,0% 14,3% 100,0% 20,0% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 66,7% 100,0% 50,0% 50,0% 85,7% 77,8% 100,0% 83,3% 55,6% 45,5% 16,7% 100,0% 100,0% 33,3% 100,0% 57,1% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 70,0% 100,0% 37,5% 90,0% 50,0% 100,0% 13,3% 100,0% 100,0% 100,0% 75,0% 50,0% 100,0% 66,7% 57,1% 40,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 20,0% 100,0% 16,7% 50,0% 100,0% 50,0% 100,0% 33,3% 100,0% 100,0% 33,3% 0,0% 0,0% Østerby Skodborg Højmark 77% 59% 33% 61% 61% 77% 17% 80% 100% 100% 100% 79% 100% 30% 60% 67% 10% 100% Rødding 60,0% 63,2% 33,3% 90,9% 53,8% 53,3% 23,5% 100,0% 100,0% 80,0% 50,0% 88,9% 66,7% 100,0% 100,0% 50,0% 80,0% 100,0% Jels 83,3% 87,5% 100,0% 55,6% 38,5% 82,6% 28,6% 100,0% 100,0% 33,3% 100,0% 55,6% 57,1% 71,4% 0,0% 60,0% 100,0% Grønvang Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Dansk Matematik Natur-teknik Engelsk Historie Idræt Kristendom Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Musik Billedkunst Fysik-kemi Biologi Geografi Samfundsfag Tysk Fransk Bække Lærere med linjefag (Fase 3 skoler) 69,2% 69,2% 33,3% 100,0% 42,9% 77,8% 11,1% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 28 Tallene i linjefagsopgørelsen er opgjort forskelligt og dermed ikke sammenlignelige. Højmarkskolen viser antal klasser, der er blevet undervist af en lærer med linjefag. Opgørelsen af kompetencer ved at tælle undervisningslektioner, hvor en linjefagsuddannet lærer underviser, anfægtes af skolerne. De giver udtryk for, at en lærer med tilsvarende kompetencer kan være lige så dygtig som en linjefagsuddannet lærer. På baggrund af linjefagsopgørelsen i fig. 20 er det heller ikke muligt at se en generel, tydelig sammenhæng mellem resultater og linjefagsundervisning. På enkelte skoler er der dog en svag tendens til en sammenhæng mellem lav linjefagsdækning og karakterer under middel ved afgangsprøven. Fremadrettet kunne ledelsens observation og vurdering af lærernes undervisning og løbende faglige ajourføring danne baggrund for en ny opgørelsesmåde, hvor der er fokus på tre afgørende faktorer for, om der leveres god undervisning6: • Lærernes fagdidaktiske kompetence • Lærernes relationskompetence • Lærernes klasseledelses-/læringsledelseskompetence En fjerde faktor for god undervisning og øget læring er muligheden for opdatering af et linjefag eller en linjefagslignende kompetence med nyeste viden om faglige og digitale læringsmiljøer, m.m. Muligheden for at planlægge kommunale efter- og videreuddannelsesforløb er forbedret betydeligt, efter der igen er tilført midler til kompetenceudvikling på skoleområdet fra 2011. Faglig opdatering vil blive et fokusområde fremadrettet. Der vil i løbet af 2011-2012 blive igangsat et arbejde for at finde frem til en ny opgørelse af lærernes kompetencer. Status på kompetenceudvikling og fremtidige indsatser: 6 • Satsning på uddannelse af særlige ressourcepersoner - især uddannelse inden for IT og SPB (3 moduler i diplomuddannelsen) o Der er tilrettelagt et kommunalt diplomforløb for 26 lærere/pædagoger inden for inklusion med start efterår 2011. o IT uddannelse er ikke kommet i gang på diplomniveau. Kompetenceudvikling inden for IT - fagdidaktik bør prioriteres højt fremover. • Linjefag/linjefagslignende forløb og løbende opdatering af linjefagskompetencer (mellemlange og længere forløb) o Der er ikke prioriteret kommunale forløb i 2010-2011. o Faglig opdatering bør prioriteres højt fremover. • Læsning i alle fag o Alle læsevejlederne og nogle skoler er gået i gang med indsatsen. o Der igangsættes en indsats i 2012-2013. • Udvikling af inklusionskompetencer, klasserumskompetencer og relationskompetencer – for at fremme inklusionsindsatsen (kursusforløb for alle pædagogiske medarbejdere). o Flere skoler har arbejdet med de tre lærerkompetencer for god undervisning i 2010 – 2011, og i skoleåret 2011 – 2012 gennemfører alle skoler skoleudviklingsforløb i forbindelse med inklusionsindsatsen. o I løbet af foråret 2011 er der planlagt 16 skoleudviklingsforløb, som afvikles i efteråret 2011 • Uddannelse af undervisningsassistenter - for at fremme inklusionsindsatsen (kortere kursusforløb) o Der har ikke været fokus på assistentuddannelse i 2010 – 2011. Uddannelse af assistenter behandles ifm. inklusionsindsatsen. • Følgende kommunale forløb er afviklet (fra 3 – 30 timer) o Faglig læsning i hhv. de humanistiske fag og i matematik o Funktionel læsning på mellemtrinnet o Aldersintegreret undervisning Ifg. DPU, Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning 29 o o o o o Computerspillets fortællinger Ungdomslitteratur AKT Design og håndværk Klasserumsledelse i kreative fag • Inspirationseftermiddage om o Anvendelse af IT i undervisningen o IT og læsevanskeligheder o Interaktive tavler o Elever med særlige forudsætninger o Nationale test o Skoleintra o Fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene. • • Kommunale netværk inden for Læsning, It og pædagogisk læringscenter, naturfag, AKT, inklusion Konsulentsparring/konsulentdeltagelse i skoleudviklingsprojekter Der er tillige faglige kompetenceudviklingsmuligheder gennem kollegasparring og videndeling i fagteam. Flere skoler har imidlertid ikke faglærere nok i de enkelte fag, så de selv kan danne fagteam. Den udfordring har fire skoler (Andst, Gesten, Bække og Østerbyskolen) taget op. De har i foråret 2011 planlagt et samarbejde om fælles fagteam inden for aftalte fagområder. Møderækken sættes i gang i løbet af efteråret 2011. Tendensen med større decentrale enheder øger behovet for formaliseret lederuddannelse. Derfor skal der fortsat være fokus på lederkompetencer, da en af forudsætningerne for en bedre folkeskole er ambitiøs og professionel ledelse. Fakta: Ud af 22 har 3 skoleledere gennemført en etårig diplomuddannelse eller diplomlignende uddannelse og 10 er under uddannelse. 10 viceledere, afdelingsledere og SFO-ledere er i gang med en lederdiplomuddannelse. 30 Rammebetingelser Den kommunale vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau. Andst skole 8,2 Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2009/10 Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) Antal elever pr. lærer (excl. Leder og bh.kl.) Antal lærere (excl. Leder og bh.kl.ledere) Fig. 21 Oplysninger om lærere 14,15 36,6% 37,6% Askov-malt skole 21,9 14,93 37,9% 38,4% Brørup skole 27,6 12,754 39,4% 39,4% 9 17,11 38,5% 39,7% Bække skole 27 11,815 37,9% 37,7% Føvling skole 7,4 13,92 40,2% 39,6% Gesten centralskole 8,2 17,9 41,9% 38,3% 52,4 14,5 39,1% 38,0% Byagerskolen Grønvangskolen 5,6 10 41,8% 39,9% Højmarkskolen 44,8 12,1875 38,1% 37,1% Jels skole 20,7 13,285 40,1% 38,9% Hovborg skole Lindknud skole 5,5 14,9 39,5% 39,0% Lintrup skole 6,6 11,364 34,8% 37,1% Læborg skole 6,9 11,159 36,4% 38,5% Nørbølling skole Rødding skole Sdr. Hygum skole Skodborg skole Øster lindet skole Østerbyskolen Åstrup skole Gennemsnit Total 8,5 14,235 39,1% 38,6% 45,74 12,287 39,4% 38,0% 7,9 12,278 39,1% 38,6% 20 11 38,2% 37,5% 6,3 11,11 37,7% 38,5% 53,5 8,5 39,6% 38,9% 8,7 14,48 40,2% 40,7% 19,2 13,0 38,8% 38,6% 402,44 Andelen af elever pr. normeret lærerstilling – i tallet indgår udelukkende personale på læreraftale. Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs. ekskl. ferie m.v. 31 Antal elever pr. pc (2007 tal) 76 92,7% 2,6 Askov-malt skole 16 376 23,50 194 173 89,2% - Brørup skole 19 373 19,63 92 79 85,9% - 7 154 22,00 99 91 91,9% 3,9 Bække skole 18 352 19,56 124 101 81,5% 4 Føvling skole 7 119 17,00 68 49 72,1% 5,9 Gesten centralskole 7 147 21,00 85 78 91,8% 5 32 760 23,80 246 199 80,9% 4,3 Byagerskolen Grønvangskolen Antal elever i SFO 82 Antal elever 0. - 3. kl. 19,86 Antal elever pr. klasse 139 Andst skole Antal elever 7 Antal klasser Andel af elever i SFO i % Fig. 22 Oplysninger om elever 7 62 8,86 36 33 91,7% - Højmarkskolen 24 590 24,60 168 150 89,3% 4,7 Jels skole 16 327 20,40 149 136 91,3% 3,2 Lindknud skole 7 82 11,70 49 29 59,2% 5,1 Lintrup skole 7 88 12,57 51 28 54,9% 3,9 Læborg skole 7 77 11,00 37 34 91,9% 7,2 Hovborg skole Nørbølling skole Rødding skole Sdr. Hygum skole Skodborg skole Øster lindet skole Østerbyskolen Åstrup skole Total 7 146 20,86 92 79 85,9% 25 562 21,00 139 115 82,7% 6 7 97 13,86 59 46 78,0% 5,1 11 245 22,27 98 67 68,4% 3,1 7 80 11,43 36 24 66,7% 1,9 19 504 20,80 189 188 99,5% 3,6 7 146 20,86 86 67 77,9% 3,2 264 5426 20,55 2179 1842 84,5% 3,5 Antal klasser er antallet af almenklasser på hver årgang på den enkelte skole. Der er ikke medtaget specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever på de skoler, som rummer specialklasser. På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller holddannelser være større. Elevtallene er opgjort pr. 5. september 2010. 32 Askov-Malt Skole 4,5% 66,5% Brørup Skole 6,6% 72,4% Byagerskolen 4,0% Bække Skole Ulovligt fravær bekymrende 21,2% Sygdom bekymrende 76,1% Andst Skole Ulovligt fravær Ekstraordinær frihed 3,7% Fravær i% Andel som skyldes sygdom Fig. 23 Elevfravær på skolerne: 2,7% 0,0% 0,0% 32,7% 0,4% 0,1% 0,3% 17,5% 10,1% 0,0% 0,0% 72,1% 25,0% 0,6% 1,8% 0,5% 5,7% 57,7% 21,6% 20,4% 0,2% 0,1% Føvling Skole 3,8% 69,4% 30,4% 0,0% 0,0% 0,0% Gesten Centralskole 4,1% 58,0% 27,9% 12,3% 1,3% 0,4% Grønvangskolen 4,9% 65,4% 26,5% 5,9% 1,7% 0,5% Hovborg Skole 3,4% 80,6% 17,5% 1,9% 0,0% 0,0% Højmarkskolen 5,9% 67,4% 27,3% 3,7% 0,6% 1,0% Jels Skole 4,2% 67,2% 28,9% 3,8% 0,0% 0,1% Kostskolen på Asserbølgård 1,7% 42,5% 57,5% 0,0% 0,0% 0,0% Lindknud Skole 2,8% 86,3% 11,7% 1,3% 0,7% 0,0% Lintrup Børnecenter 3,7% 68,9% 23,1% 3,1% 4,3% 0,6% Læborg Skole 3,8% 68,2% 28,0% 3,2% 0,3% 0,3% Nørbølling Skole 2,5% 62,5% 30,4% 1,5% 0,0% 5,7% Rødding Skole 5,7% 70,5% 20,8% 2,9% 2,2% 3,5% Sdr. Hygum Skole 4,7% 67,8% 29,8% 2,2% 0,0% 0,2% Skodborg Skole 5,9% 58,6% 26,6% 8,4% 1,9% 4,5% Øster Lindet Skole 3,7% 58,1% 41,7% 0,2% 0,0% 0,0% Østerbyskolen 6,3% 57,8% 22,2% 18,0% 1,3% 0,7% Åstrup Skole 4,5% 68,3% 30,8% 0,9% 0,0% 0,1% Elevfraværet i Vejen kommune har et spænd fra 2,5 % til 6,6%. Assersbølgård har 1,7 % i fravær, hvilket kan tilskrives at størstedelen af eleverne bor på skolen, derfor er de ikke sammenlignelige med de øvrige skoler. Andelen af ulovligt fravær ligger med stor variabel fra 0,2 % til 20,4 %. De to skoler som har markant højere ulovligt fravær er Bække Skole (20,4 %) og Østerbyskolen (18,0 %). Netop disse to skoler har projekter i gang omkring trivsel, hvor der er to medarbejdere ansat, en på hver skole, til at arbejde med øget familietrivsel. Et af målene med projektet er at nedbringe fraværet generelt, men i særdeleshed det ulovlige fravær. Brørup Skole (10,1 %) og Gesten Skole (12,3 %) har ligeledes højere ulovligt fravær, hvilket bør blive et fokusområde i det kommende skoleår. De øvrige skoler har en noget lavere fraværsprocent på ulovligt fravær og vurderes at følge sagerne lokalt op på skolerne. 33 Samlede udgifter Gennemsnit pr. elev Udgifter til undervisningsmidler Gennemsnit pr. elev Uddannelse (netto) Uddannelse (netto) pr. fuldtidsstilling Fig. 24 Økonomi 7.764.000 53.606 198.000 1.367 70.000 8.537 Askov-malt skole 15.866.000 42.131 393.000 1.044 97.000 4.429 Brørup skole* 21.353.000 54.518 616.000 1.573 130.000 4.710 Andst skole 6.875.000 45.681 149.000 990 23.000 2.556 Bække skole 14.944.000 47.694 398.000 1.270 85.000 3.148 Føvling skole 6.782.000 52.136 120.000 922 10.000 1.351 Byagerskolen 8.276.000 49.956 200.000 1.207 74.000 9.024 35.838.000 45.990 1.107.000 1.421 213.000 4.065 4.724.000 72.770 132.000 2.033 20.000 3.571 Højmarkskolen* 31.405.000 55.939 786.000 1.404 217.000 4.844 Jels skole Gesten centralskole Grønvangskolen** Hovborg skole 14.509.000 46.528 253.000 811 49.000 2.367 Lindknud skole 5.049.000 61.573 85.000 1.037 10.000 1.818 Lintrup skole 5.850.000 67.826 86.000 997 18.000 2.727 Læborg skole 5.763.000 63.738 107.000 1.183 17.000 2.464 Nørbølling skole 5.799.000 44.522 94.000 722 20.000 2.353 29.271.000 52.084 475.988 847 63.849 1.396 Rødding skole* Sdr. Hygum skole Skodborg skole* Øster lindet skole Østerbyskolen* Åstrup skole Gennemsnit 5.660.000 55.355 94.000 919 17.000 2.152 17.130.000 72.868 256.000 1.089 93.000 4.650 4.686.000 58.575 123.000 1.538 11.000 1.746 39.526.000 81.148 488.000 1.002 155.000 2.897 7.795.000 47.847 201.000 1.234 51.000 5.862 14.041.190 55.833 302.952 1.172 68.755 3.651 9.761.250 53.496 233.750 1.168 49.063 3.636 Skoler uden specialklasser** Gennemsnit 4.686.000 42.131 85.000 722 10.000 1.351 Maks 35.838.000 72.770 1.107.000 2.033 213.000 9.024 Spænd 31.152.000 30.639 1.022.000 1.311 203.000 7.673 Min Alle Skoler 4.686.000 42.131 85.000 722 10.000 1.351 Maks 39.526.000 81.148 1.107.000 2.033 217.000 9.024 Spænd 34.840.000 39.017 1.022.000 1.311 207.000 7.673 Min * skoler med specialklasser ** da Grønvangskolen kun har 11 elever i taleklasse ud af 817 elever, er den regnet med under skoler uden specialklasser 34 Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret 2010. Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr. elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere klassekvotient end almenområdet. Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev. Andst skole 22,2% 77,8% Askov-malt skole 23,1% 76,9% Brørup skole 19,4% 80,6% Byagerskolen 27,3% 72,7% Bække skole 22,2% 77,8% Føvling skole 20,0% 80,0% Gesten centralskole 15,4% 84,6% Grønvangskolen 27,6% 72,4% Hovborg skole 12,5% 87,5% Højmarkskolen 25,5% 74,5% Jels skole 29,2% 70,8% Lindknud skole 28,6% 71,4% Lintrup skole 22,2% 77,8% Læborg skole 11,1% 88,9% Nørbølling skole 27,3% 72,7% Rødding skole 31,5% 68,5% Sdr. Hygum skole 16,7% 83,3% Skodborg skole 23,5% 76,5% Øster lindet skole 12,5% 87,5% Østerbyskolen 30,8% 69,2% Åstrup skole 33,3% 66,7% 18-29 30-39 40-49 50-54 55-59 60-64 65-69 I alt Andel i % 2010 Andel i % 2011 Lærere Alder Andel kvinder i % Andel mænd i % Fig. 25 Lærernes køns- og alders-sammensætning 31 6,57% 8,49% 130 27,54% 23,58% 120 25,42% 26,04% 58 12,29% 11,51% 92 19,49% 19,62% 37 7,84% 9,62% 4 0,85% 1,13% 472 100,00% 100,00% En stor gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem 55 - 64, hvilket vil give udfordringer med hensyn til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen er dog faldet fra 29,2 % til 27,3%. 35 Fig. 26 Planlagte timer på skolerne – i forhold til vejledende timetal 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. Fase 1 4.kl. 5.kl. 6.kl. Fase 2 7.kl. 8.kl. 9.kl. Fase 3 Andst skole 600 720 720 810 2250 840 870 870 2580 Askov-malt skole 600 720 720 810 2250 810 840 840 2490 870 Brørup skole 600 690 750 810 2250 810 870 840 2520 900 990 930 2820 Byagerskolen 600 720 713 803 2235 803 833 840 2475 Bække skole 600 720 720 810 2250 780 780 840 2400 840 960 960 2760 Føvling skole 600 690 713 803 2205 863 803 810 2475 Gesten skole 600 690 713 803 2205 840 810 840 2490 Grønvangskolen 757 757 787 832 2375 904 877 922 2704 870 990 930 2790 Hovborg skole 600 690 773 803 2265 803 863 840 2505 Højmarkskolen 600 720 720 810 2250 810 840 840 2490 870 1020 1020 2910 Jels skole 600 690 720 810 2220 810 840 840 2490 960 930 1890 Lindknud skole 600 690 783 843 2316 843 933 873 2649 Lintrup skole 600 720 750 870 2340 810 840 840 2490 Læborg skole 690 720 780 870 2370 900 930 840 2670 Nørbølling skole 600 690 720 810 2220 810 848 859 2518 Rødding skole 600 690 713 803 2205 803 833 840 2475 870 960 960 2790 Sdr. Hygum skole 600 690 720 820 2230 810 840 840 2490 Skodborg skole 600 690 720 810 2220 810 840 840 2490 870 960 960 2790 Øster lindet skole 600 750 750 810 2310 810 870 870 2550 Østerbyskolen 600 690 714 804 2208 804 835 900 2539 870 1020 960 2850 Åstrup skole 600 690 743 803 2235 803 865 870 2538 Gennemsnit 612 706 735 816 2258 818 850 852 2520 880 979 960 2816 690 713 803 2205 803 833 840 2475 870 990 930 2790 Vejledende timetal Minimumstimetal 2150 2290 10.kl 870 960 915 2520 Min 600 690 713 803 2205 763 780 810 2375 840 930 930 1890 870 Maks 757 757 787 870 2375 904 933 922 2704 960 1020 1020 2910 960 Spænd 157 67 74 68 170 142 153 112 329 120 1020 90 90 90 1) Jels havde ikke 9. kl. i skoleåret 2010/11, derfor indgår de heller ikke i fase 3 gennemsnit. Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang, og dækker over det planlagte antal timer, en elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang – men minimumstimetallet opgøres pr. fase. Alle skoler overholder minimumstimetallet. En enkelt skole lever i fase 3 - i forhold til indberetningen ikke op til forventningen om, at alle elever i kommunen tilbydes det vejledende timetal. 36 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Byrådet har ved godkendelse af de forrige fire kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle handlingsplaner for enkeltskoler. Opfølgningen i forhold til de skoler, hvor det er nødvendigt med målrettet indsats på specifikke områder, foregår i en konstruktiv og fokuseret dialog mellem skoleledelsen og Dagtilbuds- og skolechefen. Indsatsen understøttes af skolevæsenets faglige konsulenter. Det er Dagtilbuds- og skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet 37 Andst Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Andst Skole ligger ved hovedvejen mellem Vejen og Kolding. Skolen blev bygget i 1959 og har gennemgået renovering i 2001. Bygningerne er tidssvarende og der er faglokaler til alle specialfag. Til de enkelte klasser hører grupperum, lige som Andst Hallen ligger i forbindelse med skolen. Skolen har 150 elever. Andst Skole varetager en række opgaver inden for lov om folkeskolen: • Undervisning af elever fra børnehaveklasse – 7. klassetrin (fra skoleåret 2010/2011 børnehavekl. – 6. klasse) • Specialpædagogisk bistand • Skolefritidsordning • Førskoleordning Skolens læreplaner er Undervisningsministeriets Fælles Mål herunder læseplaner og beskrivelser for fagene. Skolens værdier er: •eleverne udvikler nysgerrighed og lyst til at lære, samt udvikler evnen til at tænke og handle kreativt. •eleverne bliver i stand til aktivt at indgå i fællesskaber og demokratiske processer, og herigennem udvikler evnen til at samarbejde i arbejds- og sociale fællesskaber. •det sundhedsfremmende samvær – socialt/kulturelt, fysisk og psykisk – indgår som en naturlig del af dagligdagen. •skole-hjem samarbejdet foregår forpligtende og ligeværdigt og medvirker således til at fremme udviklingen af den enkelte elev samt elevgruppen som helhed. •skolens undervisning udviser høj faglig standard og tilstræber, at elevernes interesser og forudsætninger danner grundlag for valget af emner og arbejdsformer. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale test ligger skolens elever gennemsnitligt over middel. Vi har desuden klasser, der ligger langt over middel. Vores egne test i dansk for 1. – 7. kl. har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med ca. 80-90 % af eleverne i A og B gruppen. Dvs. meget gode læsere, hvor A gruppen er hurtige og sikre læsere og B gruppen lidt langsommere. Da vi har en meget stor andel af B-læsere forsøger vi fortsat at gøre B-læserne hurtigere. Vores mål er så mange som muligt i A gruppen. Vores matematiktest fra 1.-7. kl. viser, at næsten alle klasser ligger meget over middel. I flere klasser ligger gennemsnittet over middel. Skolens faglige indsats i matematik fortsættes. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med læseindsatsen gennem klassesamarbejde og evaluering i teams. Et arbejde der fortsættes i skoleåret 11/12. De nationale test og vore egne test viser, at arbejdet bære frugt og at den fortsatte fokusering på området er lønnende. I de nationale test ligger skolen over middel. Naturfagene er forsøgt styrket gennem materialevalg og arbejdet med oprettelse af et matematikværksted. Et arbejde der desværre ligger stille grundet arbejdet med børnecenter. Udvikling af de bløde værdier arbejder skolen med gennem relationspædagogik og klasserumsledelse. Vi laver UVM-termometer-undersøgelse en gang om året og vi konstaterer elevtilfredshed inden for området. Kursus i klasserumsledelse har været udført i samarbejde med UC Lillebælt og er færdiggjort april-maj. 38 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er generel tilfredshed med udformningen og tilbagemeldinger. Elevsamtaler om sociale kompetencer og fremtidige mål indgår i elevplanerne og udarbejdes i samarbejde mellem alle klassens lærere. Der veksles mellem fagene i henhold til indsatsområder og nødvendighed. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes fortsat med revision af skolens principper – et arbejde der forventes færdiggjort efterår 2011. Lærerne arbejder individuelt med egne pædagogiske indsatser ved kollegasupervision og TV-optagelser. Cooperativ Learning integreres fortsat i undervisningen. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Specialpædagogisk bistand har været givet i tæt samarbejde med klassens lærer i faget, således at eleven så vidt muligt hele tiden er i relation til klassens pensum her ud fra er således givet støtte til de delemner eleven har haft svært ved. Regelmæssige test har vist hvilke indsatsområder der er. Forebyggende specialundervisning har været udført i klasserne 0. – 3. kl. Specialundervisningen har været at betragte som et ”tilbud” til eleverne hvorfor lærerne også hele tiden har arbejdet med både elevens og dennes forældres motivation for tilbuddet. Dette for at opnå den største udnyttelse af resourcerne. En del af den specialpædagogiske bistand har været ydet som vejledning til lærerens undervisningsdifferentiering. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Alle lærere har deltaget i kursus om klasserumsledelse i samarbejde med UC Lillebælt. Der har været deltagelse på en-dagskurser vedr. fagopdatering. Der har været kollegial supervision samt TV-optagelser af undervisningen med henblik på forbedring fagovergange i timerne. Skolens fag varetages af enten linjefagsuddannede eller tilsvarende. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Skolen har i året 2010/11 ingen problemer haft med at leve op til det vejledende timetal. Skolens undervisning bygger på Fælles Mål 2009 som baserer sig didaktisk på det vejledende timetal. Det faglige niveau har været fint og alle test taget i årets løb viser gennemsnitlig over middel eller meget over middel. Elevfravær: Skolen kategorisere fravær, hvor forældrene ikke giver skolen besked, som værende ulovligt. I disse tilfælde tager vi kontakt og årsagen er for det meste en forglemmelse. Bekymrende fravær betyder altid kontakt og møder med forældrene om sagen. Endvidere i særlige tilfælde involveres TVÆRS Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Skolen arbejder fortsat med fokus på uddannelse af hurtigere læsere. Vore test viser grundige læsere med stor forståelse af det læste, men vi ønsker, at læsehastigheden fortsat øges. Fremtidig arbejdes der på inklusionspædagogik, et indsatsområde der er politisk bestemt, men som vil være grundlæggende i et kommende børnecenter. En indsats der vil strække sig over et par år og ske i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). 39 Skolebestyrelsen v. Andst skole, har følgende svar til kvalitetsrapport 2011. Skolebestyrelsen henviser til skolens bemærkninger ang. Dækning af linjefagslærere: Vi anvender 2 metoder til udregning af den procentvise linjefagsdækning. 1. Anvendes kun linjefag i beregningen har skolen en dækningsprocent på 57. 2. Skolen har en fast lærerstab med en læreruddannelse fra en tid, hvor der kun kunne vælges to linjefag. De fleste har en grunduddannelse med kvalifikationer til at undervise i almindelige skolefag fra 1. – 6. kl. (det faktum betragter vi som linjefagslignende). Derfor mener vi, at 89% af undervisningen dækkes af lærere med linjefag eller linjefagslignende kompetencer (grunduddannelse efter daværende lov om læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i fagene 1.-6. kl.). For at opkvalificere lærerne opfordrer vi til at sætte ressourcer af til kurser, som kan give lærerne et fagligt løft inden for deres fagområde. Inden for vores specialpædagogiske bistand er 25% linjefagsuddannede eller med tilsvarende kompetencer. Skolebestyrelsen bemærker at: Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale test ligger skolens elever gennemsnitligt over middel. Da vi jævnfør kommunes ønsker om etablering af børnecenter i Andst; har vi startet flere tiltag op, med henblik på dette! Her kan nævnes: Skolen og Skolebestyrelsen har indledt et samarbejde, med børnehaven og dennes bestyrelse. Vi har udarbejdet en ”Procesbeskrivelse”, sammen med de indblandede parter der angiver hvordan, og hvornår der bliver dannet et børnecenter i Andst. Der er startet et samarbejde med UC Syddanmark (NVIE) omkring overgang til børnecenter i Andst; hvorunder alle medarbejdere ved skolen og børnehaven, allerede har været på et ugekursus i ”Social Inklusion”. Andst SFO – har en stor styrke i rummelighed og plads til alle, både til dem der har brug for ro og fordybelse, og dem der har behov for bevægelse! Skolebestyrelsen i Andst. 40 Askov-Malt Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Askov-Malt Skole, er en skole med (pr. 01.08 11) 345 elever fra 0.- 6. årgang. I perioden fra 1. april – 1. juni er der yderligere tilknyttet førskole således at antallet af elever stiger til ca. 395. Skolen har 14 klasser og er en gennemført 2-sporet skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 24,6. Skole Team Team Team Team Team Team Team og SFO har organiseret sig i team. 1: 0.-2. A spor 2: 0.-2. B spor 3: 3.-4. årgang 4: 5.-6. årgang 5: Vejlederteamet: læsevejleder, inklusionsvejleder, pædagogisk servicecenter og IT 1 SFO: 0.-1. årgang 2 SFO: 2.-3. årgang Personalet arbejder i team. Læsevejleder og inklusionsvejleder arbejder sammen om vores såkaldte ”drivhus” – stedet for særlige indsatser indenfor AKT og de faglige områder. Strukturen for 0.-2. årgang er forberedt til kommende aldersblandet undervisning. Strukturen åbner mulighed for øget fleksibel holddeling horisontalt og vertikalt. Askov-Malt Skole lægger vægt på faglighed i såvel de boglige som i de kreativt musiske fag. På Askov-Malt Skole arbejder vi med afsæt i følgende værdier: • • • • • Anerkendelse og gensidig respekt Ordentlighed Faglig og social ansvarlighed Selvværd Mangfoldighed som styrke Vi lægger vægt på at Askov-Malt Skole er et væksthus hvor både børn og voksne trives. Askov-Malt Skole har en aktiv og engageret forældrekreds. Askov-Malt Skole er ”fødeskole” for Grønvangskolen Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Dansk (OS64) 1. årgang (A1 og B1 læsere) resultat for de sidste 4 år: År 2008 2009 2010 2011 Vejen kommune 74,6 % 77,1 % 83,4 % 84,7 % Askov-Malt Skole 87,2 % 98,3 % 92,7 % 100 % Askov-Malt Skoles læseresultater ligger generelt markant over gennemsnittet. – Også i forhold til de nationale test på henholdsvis 2., 4. og 6. årgang. Skolens nye struktur og pædagogiske fokus omkring øget fleksibel holddeling, vil sammen med nødvendig systematisk evaluering også tilgodese elever med særlige forudsætninger. På 6. årgang vil det være relevant at arbejde yderligere på området omkring sprogforståelse. Hvilket falder fint i tråd med det kommunale indsatsområde faglig læsning i fase 2, der naturligvis fortsætter jf. DUA 11. 41 I de nationale test foretaget i matematik på 3. og 6. årgang ligger 3. årgang pænt og 6. årgang markant over gennemsnittet. Den naturvidenskabelige fagrække er stadig et fokusområde, således her skal arbejdes mere systematisk med evalueringskultur- og værktøjer. Med 2 nyansættelser med linjefag på området er teamet godt på vej. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med flg. Kommunale mål: Fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2: Læsevejleder, lærerteam og ledelse har arbejdet og iværksat en række tiltag jf. DUA 10 – denne proces fortsættes. Styrkelse af naturfagene: Det er en styrke at skolen har ansat to lærere med linjefag i natur og teknik, de har sammen med øget inddragelse af konsulenten påvirket udviklingen af fagene, således de har højere grad af fokus. Det faglige miljø skal fortsat udvikles. Udvikling og synliggørelse af de bløde elevkompetencer: Styrkes i høj grad af skolens ændrede struktur, hvor færre lærere har fast samarbejde om de enkelte årgange. Hvor ressourceteamet i høj grad er kollega vejledere på bl.a. AKT-området. Øget fokus på holddeling. Et netop overstået fælles kompetenceløft for hele personalet i læringsledelse og anerkendelse (inklusion) Nedbringelse af sygefravær: Ved hjælp af målrettet indsats i MED, fokus på trivsel og kompetenceløft er der fortsat et lavt fra dag til dag sygefravær på Askov-Malt Skole. (Vi har dog haft en periode med langtidssygemeldinger) tendensen 2010/11 er et fald på 0,1 % Den professionelle skole, lærer og leder (eget mål): Efter en omlægning af skolens interne struktur, to forløb af henholdsvis 25 og 30 timers fælles kompetenceløft for hele personalet omkring inklusion og refleksion over egen praksis, øget mulighed for fleksibel holddeling er vi rigtig godt på vej. Ledelsen ser frem til efterårets besøg i undervisningen med efterfølgende samtaler. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplaner. Den er ensartet og i elektronisk form. Den opleves som et brugbart værktøj i forhold til løbende målfastsættelse, evaluering og justering. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens medarbejdere arbejder refleksivt og udviklingsorienteret omkring egen pædagogiske praksis. Som en del af denne proces bliver relevante områder drøftet i skolebestyrelsen og kan indgå som et princip for skolen. Skolens principper kan findes på skolens hjemmeside. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det specialpædagogiske team består af to vejledere/ressourcelærere, der varetager hele skolens specialpædagogiske område. Dette gør ressourcen meget fleksibel således de både giver faglige løft, AKT-forløb og kollegavejledning. Øgede holddelingsmuligheder giver rum for differentieret undervisning, der i højere grad tilgodeser elevernes niveau. Der afholdes konferencer med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse kvartalsvis eller oftere 42 ved akut behov. Sammen med den systemisk værdsættende og anerkendende tilgang der er overalt i skolens liv vurderes et godt fundament og grundlag for den specialpædagogiske bistand. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Askov-Malt Skole har ikke specialklasser 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er ganske få elever med dansk som andet sprog. Disse modtager kvalificeret undervisning på området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Lærerne på Askov-Malt Skole er læreruddannede. Som personalegruppe vurderes kompetencerne som yderst gode og fagprofessionelle. Det tilstræbes naturligvis, at underviseren har linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der skal fortsat være løbende fokus på efteruddannelse for at modsvare krav og indsatsområder. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det er vigtigt, at skolen tildeles økonomi og timeressourcer, således der fortsat kan drives skole, hvor eleverne trives og undervisningen er af høj kvalitet. Fleksibel holddeling og snart aldersblandet undervisning tilgodeser inklusionstænkningen, herunder også elever med særlige forudsætninger, et område vi sigter efter, at videreudvikle. Kompetenceudviklingen af personalet på disse områder har været og vil fortsat være, yderst relevant. Helhedsskole ville i den sammenhæng betyde en mulighed for at skabe usynlige grænser mellem pædagoger og lærerpersonalet, det kunne danne rammen for et øget samarbejde om læring, så vi i højere grad har mulighed for helhedstænkning på skolestartsområdet. Elevfravær: På Askov-Malt skole oplever vi ikke et elevfraværsmønster, der giver grund til bekymring og har derfor ikke foretaget nogen ledelsesmæssig dispositioner Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det prioriteret at: • • • • • IT i undervisningen fortsat skulle vægtes. Smartboard i alle klasselokaler, intranettet som primær skriftlig kontaktplatform mellem personale/forældre og elever og brug af relevante undervisningsrelaterede programmer understøtter i høj grad denne udvikling Elevplaner som et af redskaberne til løbende evaluering øger fokus/bevidsthed og styrker dermed elevernes udbytte af undervisningen Klassekonferencer med lærerteam, ledelse og vejledere, med videndeling i forhold til testresultater, skaber sammen med ledelsens besøg i undervisningen mulighed for refleksion over praksis. Denne refleksion er et fast punkt på alle teammøder således læringsrummet gensidig tilpasses eleven både fagligt og socialt. Det opleves som en styrke at læseløft anvendes i fase 1 Holddelingen er nu sat i system, fremadrettede evalueringer bliver imødeset med stor fokus. 43 18. november 2011 Side 44 af 109 Skolebestyrelsen på Askov-Malt Skole har efter drøftelse af kvalitetsrapporten 2011 følgende udtalelser: Kvalitetsrapporten er et relevant redskab til at dokumentere, evaluere og drøfte skolens pædagogiske og faglige udvikling. Opstilling af mål og fastsættelse af kvalitetskriterier for disse, løfter processerne og gør dialog og refleksion mere systematisk. Vurderinger i forhold til den kommunale sammenfatning Askov-Malt Skole har et lavt udgiftsniveau i forhold til skoledrift for den enkelte elev. Askov-Malt Skole har generelt høje klassekvotienter. Askov-Malt Skole har fine test og prøveresultater, som ligger noget over det kommunale gennemsnit og bedre end det foregående år. Dette ”forspring” skal bibeholdes og udvikles i de kommende år. De frivillige nationale test indgår som et redskab i den løbende evaluering af den enkelte elev. Skolens fokus på fleksibel holddannelse forventes i inklusionstænkningen også at tilgodese elever med særlige forudsætninger. Der skal fortsat arbejdes med en mere systematisk evaluering af naturfagene og skrive-og læseindsatsen i fase 2. Vurderinger i forhold til skolens sammenfatning Skolebestyrelsen vurderer, at Askov-Malt Skole er i god udvikling. Skolen har et professionelt og udviklingsparat personale, der yder en stor indsats. Fokus og refleksion på egen praksis medvirker til øget bevidsthed omkring mange måder at lære og være på, således vi i endnu højere grad er bevidste om at tilpasse os målgruppen. En positiv og interesseret forældrekreds understøtter skolens mangerettede tiltag. Vurderinger i forhold til udviklingsområder Askov-Malt Skole har ændret på strukturen, således der er faste lærerteams omkring de enkelte årgange. Det giver bedre muligheder for at udnytte holdtimerne optimalt. AKT og den specialpædagogiske bistand varetages af to ressourcelærere i fuldt skema. Ressourcen er derfor meget fleksibel i forhold til faglige løft, AKT-forløb og kollegavejledning. Hele personalets kompetenceløft omkring klasserumsledelse, anerkendelse og systematisk refleksion over egen praksis opleves som særdeles opkvalificerende i forhold til skolens fokus på: - Fleksibel holddannelse - Læringsrummet og læringsledelse. I forhold til skolens arbejde med elevplaner er det skolebestyrelsens ønske, at elevplanerne på sigt kommer til at indeholde vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel, f.eks. med pil op/pil ned i forhold til sidst, da barnets og skolens opfattelse ikke altid er helt den samme. Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel på skolen og i SFO´en, så alle oplever samhørighed og lyst til læring i en positiv atmosfære. Skolebestyrelsens intension er, at de eksisterende principper løbende skal revideres og udvikles samtidig med, at der i samarbejde med personalet arbejdes på udvikling af yderligere relevante principper – også for SFO´en. På skolebestyrelsens vegne Tine Lykke Thomsen Formand 44 Assersbølgård Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Kostskolen Assersbølgård er en kostskole drevet af Vejen kommune, oprettet i henhold til folkeskolelovens § 20 stk. 2 med en tilhørende bo-institution oprettet efter serviceloven § 67. Pr. 1. august 2011 er der desuden et STU dagtilbud. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser lidt uden for Lindknud. Bygninger og dertilhørende jord er meget velholdte. På skolen er der plads til 36 døgnelever og 20 dagelever. Skolen arbejder ud fra følgende grundlæggende værdier: Nærvær, samvær og forståelse. Accept, tolerance og anerkendelse, Relationer. Der er ikke lavet DUA i 2010 og der er ikke lavet KR 10 , så jeg har vurderet ud fra den nyeste DUA, som jeg har lavet sammen med skoleforvaltningen. Derfor er der mange steder, hvor der ikke er mulighed for evaluering. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Jeg har valgt den nyeste DUA. Styrkerne i vores DUA er, at der er en god sammenhæng mellem indsatsområderne. Forbedringsområderne er at få givet personalet et ejerskab til fokuspunkterne. Dette gøres ved, at have fokuspunkter på, når vi holder møder. Derudover er der på pædagogisk råd en gang om måneden et af områderne, der får lidt mere opmærksomhed. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der bliver arbejdet systematisk med elevplanerne. Der arbejdes med et dynamisk dokument som bruges meget i samarbejdet mellem forvaltningen, forældrene og personalet. Lærerintra bliver brugt i dette arbejde. Forbedringen kunne være at inddrage eleverne mere i dette arbejde. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): 45 Vi skal til at arbejde med de specialpædagogiske kompetencer. Området har udviklet sig meget indenfor de seneste år. Vores viden skal fornys. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Ingen bemærkninger 46 Brørup Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Brørup Skole ligger midt i Brørup By. Skolen er overbygningsskole for Byagerskole, Nørbølling Skole og Lindknud Skole og modtager eleverne herfra efter 6. klasse. Der undervises faseopdelt, børnehaveklasse – 3. klasse i fase 1, klasse – 6. klasse i fase 2 og 7. klasse – 9. klasse i fase 3. Desuden har skolen specialklasser og en SFO ordning omfattende børn fra 0. – 3. årgang. Fase 1 og 2 er der en/to klasser pr. årgang mens fase tre har 3 klasser pr. årgang. Skolen har fokus på elevernes og medarbejdernes trivsel som en forudsætning for udvikling. Brørup Skole ønsker at være kendetegnet ved, at den til stadighed arbejder for: - at den enkelte elev føler sig betydningsfuld i fællesskabet og oplever selvværd - at alle handler i respekt for andre - at alle tager ansvar og udnytter sine kompetencer - at alle forholder sig selvstændigt til sin omverden Brørup Skole lukker. Bygninger vil fra 1. august 2011 blive brugt som en afdeling af byens ny fællesskole Brørupskolen. Brørupskolens personale kommer fra nuværende Brørup Skole, Nørbølling Skole og Byagerskolen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Skolen har fortsat arbejdet med at forbedre elevernes udbytte af undervisning. I år valgte vi at gennemføre de nationale tests slut januar - primo februar ud fra den tanke, at testresultaterne skal bruges fremadrettet som en synlig platform for øget fokus på den enkelte elevs udbytte af undervisning. Nationale test resultater viser, at for mange elever præsterer under gennemsnit på landsplan. Skolens test/prøve resulter er ikke tilfredsstillende, og der skal fortsat fokuseres på forbedringer. Ledelsesteamet håber, at test resultaterne kan bruges til at skabe en fælles forståelse blandt skolens elever, forældre og personale om nødvendigheden af at fokusere på at forbedre den enkelte elevers udbytte af undervisningen. Fremadrettet vil vi arbejder for, at den nye fælles skole bruger de frivillige tests i januar og de nationale tests i maj, så det endelige billede af elevernes præstationer bedre kan sammenlignes med landsgennemsnittet. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens personale har arbejdet med både kommunale og lokale mål. Men den kommunale skolestrukturdebat har medført usikkerhed og frustrationer blandt både personale og ledelsen. Det har haft negativ betydning for det målrettede fokus på skolens faglige udvikling. Skolens leder har siden efterår 2010 været meget involveret i forberedelsen af en eventuel fusion. En afdelingsleder blev flyttet til Lindknud Skole januar 2011, og nogle medarbejdere samt den tilbageblevne ledelse fik derved flere driftsopgaver. Undervisningsmiljøundersøgelsen og observationer bekræfter, at det er lykkedes at sikre eleverne en tryg hverdag, og personalet har ”overlevet” fusionsprocessen. Men testresultaterne viser, at skolen har stået stille i forhold til forbedringer af elevernes faglige udbytte af undervisning. Overordnet har skoleåret 2011-2012 været et meget anderledes år end forventet da DUA 2010 blev skrevet: 47 Ledelsen har haft mere fokus på fusionen samt elevernes og medarbejdernes trivsel og mindre fokus på pædagogisk ledelse og forandringsledelse. Styrkeområder findes i synliggørelsen af arbejdet med de bløde elevkompetencer, den videre udvikling af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum samt øget fokus på medarbejdernes sygefravær. Forbedringsområder findes i forhold til pædagogisk ledelse og forandringsledelse i relation til medarbejdernes fokus på elevernes faglige udbytte af undervisning. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Brørup Skole har haft fokus på: 1. • • • Forbedring af det faglige niveau inden for naturfag: Der er etableret fælles fagteams med forbundne skoler. Et natur/teknik-lokale er etableret. To lærere har gennemført linjefagsuddannelse i fysik/kemi. 2. Videreudviklingen af skolens specialpædagogiske indsats: • Den videre udvikling af skolens resursecenter har givet øget fleksibilitet, hvor indsatsen er målrettet den enkelte elevs behov. Det har haft en positiv effekt på den forbyggende indsats, og en gavnlig effekt på elevers udbytte af undervisning samt deres trivsel (AKT indsats). • Videreudviklingen af rammen for specialundervisning (resursecenter) samt den forbyggende indsats har også fremmet lærernes opmærksomhed på nødvendigheden af undervisningsdifferentiering og dokumentation. 3. Dansk som andet sprog: • Samarbejdet med Østerbyskolen og Integrationsafdelingen har videreudviklet skolens kompetencer inden for tosprogsundervisning. Men det øgede antal af tosprogede elever har været en udfordring, som vi skal holde fokus på og tænke ind i skolens efteruddannelsesplan. 4. Videreudviklingen af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum: Samarbejdet mellem ledelse, TR og medarbejdere har været åben, fremadrettet og givtig. Men der skal fortsat arbejdes med en fælles forståelse af mulighederne og begrænsninger i relation til arbejdstidsaftalen. 48 Byagerskolen Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Målet for Byagerskolen er at skabe en kundskabsformidlende og kreativ/musisk skole med et højt informationsniveau og et veludviklet forældresamarbejde. I en åben og venlig atmosfære sættes barnet ud fra et helhedssyn i centrum med hensyntagen til dets intellektuelle, fysiske, psykiske og sociale udvikling. Kundskaber og færdigheder formidles i et godt, socialt klima, der skabes gennem åbenhed, demokrati, fælles ansvarlighed, gensidig respekt og tolerance. I et samfund med stadigt stigende brug af informationsteknologi stiler skolen mod at gøre eleverne fortrolige med brugen af IT, ligesom bevidstheden omkring natur, teknik og miljø styrkes. Den historiske og kulturelle baggrund danner grundlag for elevernes mulighed for at udvikle egen livsstil. Skolens lærere og pædagoger skal til stadighed udvikle deres faglige kompetence ved kurser i nye fag og kritisk ajourføring af metoder og materialer inden for alle fag. De undervisningsmidler, der anvendes skal være fuldt ud tidssvarende og af bedste pædagogiske kvalitet. Skolen ønsker aktivt at inddrage nærmiljøet og det omgivende samfund i det daglige arbejde. Skolen søger til stadighed at forny sig gennem forskellige udviklingsarbejder. Byagerskolen er beliggende i et sundt, attraktivt og aktivt boligområde med stor tilgang af elever. Der bygges fortsat meget i området ved Søparken og omkringliggende nye kvarterer. Byagerskolen har en central placering tæt ved idrætshaller, boldbaner børnehave, bibliotek, foreningshus, bypark...og trods byskole også en beliggenhed tæt ved naturen. Byagerskolens fysiske rammer - ”9 parcelhuse på række med en kæmpe baghave” giver udslag i et godt miljø, som med stor sandsynlighed også styrker fagligheden. Byagerskolen har pt. 152 elever Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: På alle klassetrin har resultaterne forbedret sig i forhold til sidste år. Forbedringsområder: 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3 Der har været fremgang at spore og resultaterne i Nationale test viser det. Styrkelse af naturfagene. Der er arbejdet med bevidsgørelse af evaluering og dokumentation. Styrkelsen af faget er også kommet med øget brug af N/T lokalet Udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elev kompetencer (kreativitet, innovation, samarbejds- og problem løsningsevne) Gennem skolesport arbejdet med samarbejde. Eksperimenterende opgaveløsninger i n/t. Skiftende udstillinger fra sløjd, håndarbejde og billedkunst. I andre fag fremstilling og præsentation af arbejder i Power point. Alt sammen noget der har været med til at synliggøre for eleverne og lærer hvordan opgaver kan løses. Medarbejdernes sygefravær Er på 3,2%. I forbindelse med opfølgningen af ”trivselsundersøgelsen” i MED udvalget og pæd. Råd, har der ikke været nævnt punkter der har givet anledning til ekstra focus. Sociale kompetencer: 49 At der i årsplanlægningen har været skrevet sociale mål ind, har bevirket at man i klasserne har været ekstra opmærksom på at øge trivslen i klasserne. Generel focus på et bedre sprog. Arbejde med konfliktløsning. Trivselsundersøgelse i klasserne 4-5 gange årligt. Øget trivsel på skolen er oplevet ved færre konflikter og en glad og tryg flok børn. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: *Den fortsatte focus på evaluering er medvirkende til den styrkelse i fagene vi har set. *IT- området har desværre igen i år været præget af centrale nedbrud og systemer der ikke virkede optimalt. * Arbejdet med sociale kompetencer har været til stor glæde både for lærer og elever, især i år, hvor skolen har været i en nedlægnings/omlægnings proces. * Året har generelt været præget af denne proces. 50 Bække Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Bække Skole ligger i den nordlige del af Vejen Kommune. Skolen er overbygningsskole for Gesten Skole. Der er således tale om et meget stort skolediskrikt. Der er 350 elever på skolen. Der er typisk mellem 26 og 30 elever på en årgang. Meget ofte er det derfor uvist, om der på en årgang kan oprettes en eller to klasser. I dette skoleår er der i alt 17 klasser. Der er til skolen knyttet en Skolefritidsordning, hvor ca. 110 børn modtager et pædagogisk pasningstilbud. Siden august 2010 er der nyansat 8 lærere ved skolen. Skolen er bygget i 1901, og er igennem årene blevet udbygget en del gange. Senest i 2002, hvor den nye indskolingsafdeling og SFO blev taget i brug. Vores holdningsmæssige udgangspunkt er en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Vi sætter elevernes trivsel meget højt, og vi tror på at vi med tydelige og ambitiøse faglige mål skaber et godt fundament for vores virksomhed. Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet en ny vision for Bække Skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Der er igen i år tale om relativt store udsving i resultaterne af de nationale test. Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne. Der er således ikke belæg for at foretage større samlede konklusioner. Hver enkelt klasses resultat vurderes særskilt og danner baggrund for dialoger. Som altid har denne fundet sted ved interne klasseteammøder, klassekonferencer og teamsamtaler. For at denne dialog er professionel, og kan danne baggrund for udvikling er det af stor betydning, at det udelukkende er lærere med linjefagsbaggrund der underviser i fagene. Fra år til år er der store udsving i, hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøverne i naturfagene. I dette skoleår er det derfor et indsatsområde for os, at lærere der underviser i disse fag i fase 3 får mulighed for i højere grad at arbejde sammen, at videreuddanne sig sammen og at udveksle erfaringer om undervisningen. Tilsvarende finder der som hidtil et fagteamsamarbejde sted i dansk og engelsk. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Trods en aktiv indsats på området er det endnu ikke lykkedes at nedbringe elevfraværet. Vi har fortsat fokus på området og sætter i dette skoleår yderligere tiltag i gang i forventning om at kunne se resultater ved skoleårets udgang. Vedrørende læsning og faglig læsning har vi planlagt to kursuseftermiddage i efteråret 2011 i samarbejde med UC-Lillebælt. Vedrørende inklusion har alle lærere og uddannede pædagoger gennemført et 30 timers kursus i ugen op til skolestart, ligeledes i samarbejde med UC-Lillebælt. Vedrørend naturfag har vi prioriteret disse fag højt i forbindelse med kursustildelingen, og opfordret lærerne til at søge kurser i faggrupper. Fælles for de fire nævnte områder er, at der er tale om en fortløbende indsats. Til styrkelse af fase tre har vi tildelt dansk- og matematiklærerne på 8. og 9. årgang en ekstra ugentlig lektion. Vi opfordrer til at disse timer bruges til at give eleverne flere valg, at arbejde mere projektorienteret og bruge andre arbejdsformer, samt at udvikle elevernes evner i retning af de kreative, problemløsende og innovative kompetencer. Yderligere har vi parallellagt en betragtelig del af timerne i de timemæssigt tungeste fag på de enkelte årgange, allerede fra 7. klasse. Vi forventer at eleverne i den daglige undervisning vil kunne profitere af lærernes deltagelse i fagteams på tværs af skolerne. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens ledelse har i enighed med personalet fra starten valgt at se de obligatoriske elevplaner som en mulighed for at give evalueringen en saltvandsindsprøjtning og styre de halvårlige samtaler mellem skole 51 og hjem. I de statusundersøgelser der blevet lavet i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen blev det antydet, at elevplanerne ikke stod klart nok i især elevernes bevidsthed. Af denne grund har vi i løbet af de seneste år arbejdet med at få elevplanerne udformet sådan at det i højere grad blev en del af det daglige samarbejde. Der er af skolens personale lavet en hensigtserklæring for vores arbejde med elevplaner, men skolens bestyrelse har endnu ikke udarbejdet egentlige principper for elevplansarbejdet, dog har den fulgt nøje med i arbejdet og har også stået for en evaluering af arbejdet. Elevens sociale udvikling og trivsel indgår i arbejdet og for de yngste elevers vedkommende foregår det i samarbejde med SFO. Et af målene er, at elevplanerne løbende ajourføres gennem skoleåret. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er indenfor det det sidste års tid udarbejdet/revideret handleplaner for pædagogisk servicecenter, brugen af IT i undervisningen og for vores ressourcecenter (faglig specialundervisning og AKT), samt mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Vi har på flere områder hensigtserklæringer, hvis formål er at skabe klarhed over hvilke forventninger vi ideelt set har til disse områder. Skolebestyrelsen havde ved sin tiltræden i august 2010 intentioner om at starte en løbende ændring af skolens principper, men meget af bestyrelsens arbejde kom til at bestå af at forholde sig til Byrådets forslag om at nedlægge fase 3 på Bække Skole. Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet ny en vision for Bække Skole. Denne vision kommer til at danne baggrund for det kommende arbejde med principper. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens specialpædagogiske bistand varetages af vores Ressourcecenter, hvor 6 fagligt kompetente lærere både løser de opgaver, der er rent faglige og de opgaver der handler om fx adfærd. Vi oplever en stigende til- og fraflytning til vores område, og vi skønner at befolkningssammensætningen er under forandring. Derfor er det nødvendigt, at vi i tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand må være fleksible og tænke dynamisk. Vores klassestørrelser gør det nu muligt, at vi lettere etablerer holddeling. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Antallet af elever der har dansk som andetsprog har over de senere år været beskedent, dette giver ikke anledning til en valid vurdering. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Lærergruppen har gennem de seneste par år gennemført forløb om klasserumsledelse, læringsstile, cooperative learning, læsning og faglig læsning samt inklusion. Vi kunne stadig ønske os bedre økonomiske muligheder for at efteruddanne lærerne fortløbende, navnlig hvad angår faglige kurser, og på et niveau der gør dem i stand til konstant at kunne leve op til de krav der stilles. En stor del af skolens timer, navnlig i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi, læses af linjefagsuddannede lærere og vi har gennem de seneste par år fået tilført nye kompetencer i forbindelse med udskiftning og forøgelse af personalegruppen. Det lave sygefravær hos lærerne er med til at give stabilitet og kvalitet i undervisningen. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Rammebetingelserne gør det muligt for os som minimum at læse det vejledende timetal. Vi kunne ønske bedre økonomiske muligheder vedr. de lokalemæssige forhold for f.eks. i højere grad at kunne arbejde projektorienteret, ligesom dette vil kunne understøttes af øgede investeringer i ny teknologi. Elevfravær: Vi mener ikke, at de 20,4 % er et dækkende billede af virkeligheden. Det er derimod et billede på, at der i forbindelse med indberetningerne kan være tale om tolkningsmuligheder, der er med til at give et upræcist billede af det samlede fraværsmønster. Samlet set har vore elever gået i skole 70.000 dage i løbet af skoleåret. Den samlede fraværsprocent udgør omsat til sygedage ca. 3990. Ifølge de indberettede tal skulle en femtedel af dette være ulovligt fravær, hvilket svarer til knap 800 dage i alt. Vi har grund til at tro, at en stor del af disse dage i stedet skulle have været registreret som sygdom, og at manglende/forsinkede beskeder fra hjemmene kan 52 være årsagen her til. Lærerne skal i indeværende skoleår være mere opmærksomme på registreringen. Samlet set finder vi stadig elevfraværet for højt og har derfor fra starten af dette skoleår indført en skærpet og ændret fraværspolitik, hvilket vi forventer at kunne aflæse resultaterne af, i talmaterialet ved udgangen af skoleåret. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: I skoleåret 2010-11 havde vi på skolen et omfattende kursusforløb om klasseledelse for alle lærere. Kursets formål var at give lærerne øget kendskab til hvordan relationer og kommunikation er et fundament for god klasseledelse. Det faglige niveau er desuden søgt forbedret gennem en øget fokus på, hvordan teamene arbejder og fungerer sammen, forsøg på at styrke fagudvalg, tydelige handlinger i forhold til elevers fravær, øget fokusering på kvaliteten af faglige årsplaner herunder evaluering, teamsamtaler med ledelsen samt klassekonferencer. Der er således tale om en bred vifte af kontinuerlige handlinger, der hver for sig bør have en positiv effekt på det faglige niveau. Når dette er noteret, så skal alle parter også være bevidste om, at det er relativt let at introducere et indsatsområde. Langt den største udfordring består i at følge initiativer til dørs. Det er vores oplevelse, at et initiativ ofte ikke for alvor bliver iværksat, således at slutbrugere kan mærke det, fordi forskellige omstændigheder gør, at et indsatsområde for lov til at leve sit eget stille liv. 53 VEJEN KOMMUNE BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække Tlf.: 7996 5656 E-mail: baekkeskole@vejenkom.dk Vejen Kommune Dagtilbuds – og skoleafdelingen Østergade 6630 Rødding Bække, den 12. okt. 2011 Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2011 Det er med glæde, at vi konstaterer, at Bække Skole ved afgangsprøverne i sommeren 2011 trækker op på kommunens samlede gennemsnit, samt ikke mindst, at der på skolen er iværksat flere tiltag, der også fremadrettet har til hensigt at sikre faglig fremgang. Her tænker vi blandt andet på indsatsområderne ”naturfagsundervisningen i fase 3” samt ”faglig læsning”. Det er endvidere med stor tilfredshed, at vi iagttager, at skolen også i år klarer sig rigtig flot, når man ser på overgangen til ungdomsuddannelser. Vi efterlyser dog et system, der kan spore, hvilke valg elever fra fase 3 skolerne træffer efter 10. klasse. På et område er vi dog bekymrede. Det er vores indtryk, at elever og personale må udvise stor tålmodighed i forhold til computere og det trådløse netværk. Problemerne er så tunge og har stået på i så lang tid, at lærere ofte undlader at inddrage IT i deres undervisning i situationer, hvor det ellers ville have været oplagt. Dette er i høj grad ude af takt med de krav og forventninger som er til folkeskolen på dette område. På sigt vil det få synlige konsekvenser for det faglige niveau i kommunen. De beløb som Vejen Kommune i de kommende år sætter af til nyanskaffelser og suppleringer inden for dette område er langt fra tilstrækkelige. Vi vil, med mindre man ændrer strategi, i løbet af få år være sat 10 år tilbage inden for IT. På skolebestyrelsens vegne Jens Erik Guldbjerg Iversen 54 Føvling Skole Afsnit 1 Indledning Føvling Skole har 105 elever fordelt på 7 klasser fra 0. – 6. klasse. Føvling Skole blev bygget i 1963 og gennemgik en større renovering i 2005. Føvling Skole er fødeskole til Højmarkskolen. Vi er opdelt i 2 afdelinger: lille afdeling med elever fra 0. – 3. klasse og store afdeling med 4. – 6. klasse. I tilknytning til skolen har vi en SFO, Solstrålen, med 39 børn. SFO’en har til huse i egen bygning i umiddelbar tilknytning til skolen. SFO-bygningen blev opført i 1998. SFO modtager hvert år 1. april førskolebørn. Formålet er, at overgangen fra børnehave til SFO/skole skal smidiggøres og skabe større tryghed. Fra efteråret 2010 har skolens idrætsundervisning fundet sted i minihallen i det nyopførte Landsbyhus. Der er en god forældreopbakning til skolens arbejde og arrangementer. Institutionens arbejde og hele hverdag bygger følgende grundlæggende værdier: • Engagement • Ansvar • Kompetence • Tryghed og trivsel • Fællesskab • Kommunikation • Tillid og respekt. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Læsetesten i 1. klasse (OS 64) viser at klassen placerer sig i den øverste del af landsgennemsnittet. Ordlæseprøven i 1. klasse viser, at klassen ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. En mindre elevgruppe er blevet tilbudt et læseløftkursus i tæt samarbejde med læsevejleder og klasseteam. Den nationale test i dansk i 2. klasse: her ligger Føvling Skole på landsgennemsnittet. På baggrund af testen skal der fokuseres yderligere på afkodning og tekstforståelse. Den nationale test i dansk i 4. klasse: 4. klasse ligger på landsgennemsnittet. Vi skal dog her have mere fokus på afkodning. Den nationale test i dansk i 6. klasse: Vi ligger på landsgennemsnittet. Den samlede Vurdering viser, at ingen elever i denne klasse er placeret i den laveste gruppe. Den nationale test i matematik i 3. klasse viser, at klassen ligger under landsgennemsnittet. 3. klasse er en klasse med massive sociale vanskeligheder, som der er brugt og fortsat vil blive brugt mange ressourcer på. Klassen har desuden været udsat for flere lærerskift gennem årene. Den nationale test i matematik i 6. klasse: klassen ligger i den øvre del af landsgennemsnittet. I den samlede vurdering findes ingen elever i den laveste gruppe. Trivselsundersøgelse: i april 2010 blev der foretaget undervisningsmiljøUndersøgelse i form af DCUM termometer undersøgelse. Undersøgelsen omfattede 0., 1. 2. og 4. klasse. Pga. den ansvarlige lærers langtidssygdom i første halvdel af halvdel af skoleåret 2010 2011 blev resultaterne først bearbejdet i foråret 2011. Resultatet blandt de yngste elever er meget tilfredsstillende, mens der for nuværende 5. klasse er problemer med sproget og med hånlige bemærkninger. Dette er der imidlertid taget hånd om i form af social træning og forældreinddragelse. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Forbedre læse- og skriveindsatsen i fase 2: Indførelse af læsebåndet har sat fokus på læsning og læsestrategier. Der bliver endvidere sat mere og mere fokus på faglig læsning. Brugen af IT er blevet endnu mere integreret i undervisningen (i dette skoleår har vi ikke haft ITproblemer). PSC spiller ligeledes en stor og aktiv rolle. Vi skal have mere fokus på at sikre en funktionel håndskrift. Styrke elevernes interesse for naturfagene: I september 2010 afviklede vi 2 naturfagsdage med bl.a. inddragelse af 2 studerende fra Århus Universitet. I april 2011 afviklede vi en emneuge 55 med overskriften: innovation og iværksætteri. Emneugen var for hele skolen og eleverne arbejdede på tværs af klasserne. Flere klasser har i årets løb besøgt Orion Planetariet i Jels. Desuden gør vi flittig brug af naturen i nærområdet. Udvikle de bløde elevkompetencer: Vi har understøttet kreativitet og innovation ved bl.a. afvikling af føromtalte iværksætteruge. Vi har endvidere afholdt et såkaldt bombekursus i august 2010 for hele lærerpersonalet. Kurset blev gennemført af kommunens AKT-konsulent. Formålet med kurset var at klæde os bedre på til at tackle såkaldt eksplosive elever. Ved brug af klassemøder udstyrer vi eleverne med redskaber til bedre at kunne håndtere konflikter. Nedbringe sygefraværet med 10 %: Vi kan konstatere, at vi langt fra nåede det opstillede mål. Føvling Skole har i 2010 været ramt af 3 langtidssygemeldinger, hvoraf 2 har ført til afsked pga. sygdom. I alle 3 tilfælde har sygefraværet ikke været arbejdsrelateret. Etablere børnecenter i Føvling: Arbejdet med at etablere et børnecenter i Føvling skrider planmæssigt frem. Børnecenterstyregruppen er nu enig om, hvordan vi foreslår den nye bestyrelse sammensat. Styregruppen er nu først på sommeren 2011 meget optaget af at se på og kommentere de første skitsetegninger til indretning af børnecentret. Vi afventer nu spændt politisk stillingtagen til igangsætning af projektet. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er nu implementeret. Personalegruppen har i foråret 2011 evalueret arbejdet. Vi kan konstatere, at lektiehjælpsordningen ikke fungerer optimalt. Lektiehjælpsordningen er blevet drøftet på et forældremøde i maj 2011. Der er ikke mange børn, som tager imod tilbuddet om lektiehjælp. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne er under fortsat udvikling. Elevplanerne er nu aktive og dynamiske. Fra og med skoleåret 2011 – 12 er elevplanerne udsendt i forbindelse med efterårets skole-hjemsamtaler. Elevplanerne indgår nu i begge årets skolehjemsamtaler. SFO medvirker naturligvis fortsat ved udarbejdelsen af elevplanerne. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Vi har en række pædagogiske principper, som løbende bliver revideret. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Føvling Børnehave om overgangen fra børnehave til skole. Ved overdragelsesmødet benyttes et kompetenceprofilskema for hvert barn, hvilket opkvalificerer mødet. Arbejdet med udarbejdelse af værdiregelsæt har fyldt meget i det de senere måneder. Værdiregelsættet forventes på plads i løbet af efteråret 2011. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet med ressource- og handleplaner er fuldt implementeret på Føvling Skole. Vi har meget veluddannede specialundervisningslærere, som er meget fleksible. Der er et tæt samarbejde mellem de involverede parter. Den overvejende del af den specialpædagogiske bistand gives på klassen. Brugen af holddannelse er øget. I skoleåret 2010 – 11 har vi ikke haft elever visiteret til specialklasser. Vi har en forventning om at eventuelle ændringer af ressourcetildelingsmodellen vil understøtte inklusionsindsatsen. Vi understøtter endvidere inklusionsindsatsen ved at uddanne vores egen inklusionsvejleder, og ved i samarbejde med Åstrup Skole at afvikle et 30 timers inklusionskursus for hele det pædagogiske personale. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Vi har linjefagsuddannede lærere inden for alle skolens fag, bortset fra N/T. Linjefagsopgørelsen giver ikke et retvisende billede af lærernes kompetencer, idet en række, ifølge den tidligere læreruddannelseslov, har kompetencer til at undervise i følgende grunduddannelsesfag indtil 7. klasse: dansk, matematik, kristendom, idræt, billedkunst og håndarbejde. Skolen har en uddannet skolebibliotekar samt læsevejleder, som har gennemført elementer af læsevejlederuddannelsen. Skolen påbegynder i skoleåret 2011 – 12 uddannelse af egen inklusionsvejleder. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Føvling Skoles rammebetingelser for betydningen af det faglige indhold er tilfredsstillende. Vi har fortsat store forventninger til de kommende års læseindsats. Vi har også store forventninger til 56 inklusionsvejlederens indsats i de kommende år. Vi har som tidligere nævnt linjefagsuddannede lærere i stort set samtlige fag. Vi har en rigtig fornuftig lærersammensætning aldersmæssigt med både unge, yngre og ældre lærere. Vi har fine bygningsmæssige rammer, idet skolen blev gennemgribende renoveret i 2005. Elevfravær: Fraværsmønstret har ikke givet grund til bekymring, og derfor er der ikke iværksat ledelsesmæssige dispositioner Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: I september 2009 indførte vi læsebånd fra og med 2. klasse. Læsebåndet afvikles hver morgen efter morgensangen. Det er vores opfattelse, at læsebåndet har givet større interesse for læsning. Som sidegevinst oplever vi også at det giver en mere rolig start på skoledagen. I skoleåret 2011 – 11 er der gennemført LUSning i alle klasser. Læsning har i det hele taget fået et løft gennem de seneste år. 57 Føvling Skole Føvling d. 27.9.2011 Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2011: Skolebestyrelsen har på sit møde d. 26.09.11 drøftet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at samtlige nationale test er gennemført og med et tilfredsstillende resultat. Vi er ligeledes tilfreds med at elevplanerne er blevet gjort dynamiske og inddrages naturligt i samtlige skole/hjemsamtaler. Vi noterer os, at der er blevet og bliver sat mere fokus på naturfagene. Vi kan fortsat konstatere, at læsebåndet i klasserne smitter af på elevernes læselyst og læseresultat. Vi finder det glædeligt, at der fortsat arbejdes med at styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Med venlig hilsen Louise Philipp Skolebestyrelsesformand Ulla Due Konst. skoleleder 58 Gesten Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Gesten Skole er en skole med 151 elever fra 0. - 6. klasse og en SFO-afdeling med omkring 82 børn. Skolen ligger centralt placeret i byen, og skolens størrelse betyder, at børn og voksne er tæt på hinanden og samarbejder i et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø. Skolen er fuldt årgangsdelt og lægger vægt på faglighed i såvel de boglige fag som i de kreativt musiske fag. Skolens elever præsterer generelt meget tilfredsstillende resultater i de kommunale og nationale læseprøver. I undervisningen har skolen organiseret sig i to afdelinger - yngste og ældste trin, og lærerne arbejder i team. Skolen har en aktiv forældregruppe, og der arbejdes målrettet og aktivt i forældregruppen og lokalsamfundet på at fastholde og udvikle en god skole i Gesten - herunder etablering af et børnecenter. Skolen arbejder ud fra nogle tydelige værdier omhandlende inklusion, anerkendelse, respekt, engagement, ordentlighed, effektivitet, livsglæde, fællesskab, mangfoldighed og samtale. "Børn, som trives kan lære, voksne, som trives kan undervise". På Gesten Skole er det et mål, at alle trives og oplever samhørighed. Inklusion på Gesten Skole betyder, at alle børn, ansatte og forældre oplever et fællesskab og et medansvar omkring inklusionsprocessen. På Gesten Skole skal der være åbenhed, omstillingsparathed og fleksibilitet, således at alle oplever at være en del af et udviklende fællesskab. Skolen modtager elever fra én børnehave og er primært fødeskole for Bække Skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Gesten skoles A1 og B1 læsere i OS64 læseprøven de sidste 4 år:, 2008 2009 2010 2011 91,3 % 93,3 % 87 % 67 % Gesten skoles læseresultater i 1. klasse har de sidste mange år ligget over det kommunale gennemsnit, men resultatet for skoleåret 2011 ligger en del under skolens eget og det kommunale gennemsnit. Klassen har haft 2 elever på intensiv FA (fælles ansvar) forløb, hvoraf den ene nu er blevet visiteret til et andet skoletilbud. Der er 1 tosprogselev, samt 1 elev med fysisk handicap/massive faglige vanskeligheder. Mindst 4 elever fra klassen har haft særlig tilrettelagt undervisning på klassen, og det sociale liv i klassen har været meget i fokus. Det har derfor en stor prioritering i indeværende skoleår at sætte nogle konkrete indsatser i gang i form af støtte, forældrekontakt og vejledning af klassens elever og lærere. Læsevejlederens arbejdsopgaver i fase 1 har i skoleåret 2010/2011 været nedprioriteret, da vejlederen har haft andre opgaver at løse. Det er selvfølgelig fortsat skolens mål at fastholde det gode niveau, vi tidligere har haft på læseområdet. Læsevejlederens samarbejde med klasseteam og deltagelse på forældremøder genoptages i indeværende skoleår, og der er timer til det forebyggende arbejde i fase 1. Skolens styrkeområde har i 2010/2011 har været det gode arbejde med implementering af LUS. Alle elever er således blevet LUS’et. Klassekonferencen ved skoleårets afslutning, med fokus på dansk og matematik for 0. - 4. klasse, giver et stort udbytte, og konferencen udvides fra dette skoleår til at være for alle klasser på skolen. Et andet styrkeområde har været skolens arbejde med faglig læsning, at der er en klar og tydelig dagsorden for elevernes arbejde, samt at lærerne evner at anvende mange gode evalueringsværktøjer. 59 Forbedringsområdet må være fokus på 2. klasse, det forebyggende arbejde i fase 1, samt fortsat samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam. Trin 1 har haft en kort periode med holddeling, og skolen har et fremtidigt ønske om at kunne tilbyde aldersintegreret og faglig holdundervisning på alle klassetrin. Emnet har været drøftet på skolens inklusionskursus ved skoleårets begyndelse, og skolens pædagoger og lærere er positive overfor holddelingstanken. Lokale test foretaget i matematik 1. – 2. klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig henholdsvis lidt over og lidt under gennemsnittet. De nationale test foretaget i matematik 3. og 6. klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig henholdsvis på gennemsnittet og lidt over landsgennemsnittet. Det er et forbedringsområde inden for matematik at udvikle en fælles evaluerings- og vejledningskultur, som den kendes fra læseområdet. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med følgende kommunale mål fra DUA 2010: nedbringelse af sygefraværet, øget fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2, styrkelse af naturfagene, udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer. Det er en styrke, at medarbejdere og ledelse har arbejdet målrettet og kontinuerligt med de kommunale mål. Sygefraværet er vha. indsatsen i MED-udvalget m.m. nedbragt markant. Lærerteam og ledelse er lykkedes med at iværksætte en række tiltag ift. at sætte fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2, og det er således et udviklingsområde at fortsætte denne proces, således at indsatsen sætter spor i undervisningen. Skolen har arbejdet med følgende egne mål fra DUA 2010: skrive- og læseindsatsen i fase 1, indretning af naturfagslokale, SFO: krop, bevægelse og sundhed. Det er en styrke, at skolen har fået indrettet et naturfagslokale, hvilket giver nye muligheder for arbejdet i n/t, ligesom det er en styrke, at øget fokus på krop og bevægelse i SFO har resulteret i et større udbud af fysiske aktiviteter for børnene. Bemærkningerne ovenfor jvf. styrke- og forbedringsområder ift. skriveog læseindsatsen i fase 2 er også gældende for fase 1. I samarbejde med en gruppe af forældre er der oprettet endnu et hold FA (Fælles Ansvar), hvor forældre i en periode over 9 uger har været med deres barn i skole. Der er oprettet en akt-indslusning for elever 4. – 6. klasse i morgentimerne, hvilket bidrager til, at eleverne får en god start på dagen og er i stand til at modtage undervisning. Den pædagogiske evaluering på læseområdet er udbygget med indførelse af LUS (læseudviklingsstrategi) på alle klassetrin Det er tydelige udviklingsområder på skolen at arbejde med fælles målsætnings- og evalueringsmetoder inden for matematik, at prioritere it i undervisningen og skabe et fagligt miljø omkring natur og teknik. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplanerne på skolen – både i forhold til lærernes brug af elevplanen som arbejdsredskab ift. fastsættelse af mål og evaluering, omkring elevernes aktive medvirken omkring planen, og endelig er elevplanen blevet et fælles arbejdsredskab for pædagoger og lærere. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det er et klart styrkeområde, at skolens medarbejdere arbejder udviklingsorienteret – systematisk og målrettet med pædagogiske principper, pædagogisk evaluering og didaktik. Anerkendende pædagogik, som udgangspunkt for mødet mellem barn og voksen, lærernes bevidsthed om at skabe faglig og social tryghed for eleverne, bestræbelserne på at differentiere undervisningen og sætte det enkelte barns intelligenser og styrkeområder i spil, kan nævnes som eksempler herpå. Pædagogisk evaluering, som det eksempelvis udmøntes med FA (Fælles Ansvar), LUS (læseudviklingsstrategier) og målcirkler, er uden tvivl medvirkende til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det er et væsentligt udviklingsområde i højere grad at organisere undervisningen i forhold til forskellige former for holddannelse – herunder aldersintegrerede klasser. 60 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Specialkonferencer, som afholdes kvartalsvis med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse, FA (Fælles Ansvar), og en fleksibel brug af lærerresurser ift. specialundervisning og pædagogisk undsætning, danner et godt grundlag for skolens specialpædagogiske bistand. Det er endvidere en styrke, at der gennemføres læsekurser og læseløft, samt ikke mindst, at skolen både har en ressourcelærer med ansvar for området, samt et team af lærere, som ”brænder” for det specialpædagogiske område. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Gesten Skole har ikke specialklasser. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er ganske få elever på skolen, som modtager undervisning i dansk som andet sprog. Der er etableret kvalificeret undervisning inden for området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Der er udelukkende ansat uddannede lærere på skolen. Lærernes kompetencer, enkeltvis og som kollegium, vurderes som værende særdeles gode. I langt de fleste fag undervises eleverne af lærere med linjefag, og lærerne uddannes løbende i takt med, at der stilles nye faglige krav, eller kommune og skole iværksætter nye indsatsområder. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det har stor betydning, at skolen tildeles økonomi og timeresurser, således at der fortsat kan drives skole, hvor elevernes trivsel og undervisning er af høj kvalitet. Gode muligheder for efteruddannelse, fastholdelse af resursepersoner som læsevejleder, itvejleder og skolebibliotekar er eksempler på vigtige områder for udviklingen af skolens kerneydelse. Det styrker mulighederne for at give kvalificeret undervisning i faget natur og teknik, at skolen nu råder over et naturfagslokale. Endelig vil det være af afgørende betydning, at Gesten Skole inden for en kort tidshorisont kan udvikles til et børnecenter. Elevfravær: På Gesten Skole har vi 151 elever x 200 skoledage, hvilket giver 30.200 elevdage. Heraf har vi registreret 1456 dage med elevfravær (sygdom, andet fravær, elver, som kommer for sent m.m.) Ud af de 1456 dage med fravær har vi registreret 64 dage som ulovligt fravær. Når vi på den vis kigger ind bag tallene, vurderer jeg ikke, at fraværet er alarmerende. Hver måned kigger skolelederen på de konkrete fraværs tal, og i tilfælde, hvor tallene giver anledning til en samtale, kontaktes forældrene. Denne praksis fortsætter. 61 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det bl.a. prioriteret, at skolen skulle have et indsatsområde med øget fokus på skrive- læseindlæring i fase 2 og 3 i skoleåret 2010/2011. Hermed en oversigt over de initiativer skolen har iværksat til forbedring af det faglige niveau, samt en vurdering af deres virkning. Faglig læsning: Hele skolen har fået et internt kursus om ”Faglig læsning i alle fag – et fælles ansvar”. Alle klasser har i alle fag arbejdet intenst med faglig læsning i en uge. Lærerne/eleverne har fået indblik i de forskellige værktøjer - læsestrategier/organiseringsstrategier, som kan hjælpe med at læse forskellige teksttyper. Disse værktøjer benyttes nu i alle fag af skolens lærere og elever. Faglig læsning - kursus: Viden om genrer, ord- og begrebskendskab, læsestrategier/organiseringsstrategier, huskestrategier og organisering af den nye viden, læsemåder, læseformål. EVALUERING og LUS: Alle elever LUS’es mindst en gang om året fra 0. til 6. klasse. Skolens læsevejleder indhenter oplysningerne og resultaterne drøftes med skolelederen. LUS resultater indgår også ved læsekonferencen ved skoleårets afslutning. Elever og forældre har endvidere indsigt i barnets udvikling. Hvad kan jeg, og hvor skal jeg hen? Skolen har meget fokus på evaluering og anvender mange forskellige evalueringsværktøjer. Det metakognitive beredskab er et vigtigt aktiv for eleverne. Jo større viden, den enkelte elev har om egne kognitive styrker og svagheder i forhold til læseprocessen, jo mere kan eleven selv aktivt arbejde med at lære at læse. For læreren er evaluering et undervisningsværktøj, som kan give den nødvendige feedback til at kunne tilrettelægge en undervisning, som er tilpasset den enkelte elevs evner og kunnen. For eleven er evaluering et læringsværktøj, som giver dem mulighed for at følge med i at de lærer noget, hvad de lærer og hvordan de lærer. Præcise mål og handlinger skaber en hverdag med passende krav. Resultat: glade engagerede og dygtige elever. Evaluering er et kommunikationsværktøj, som kan bruges internt mellem lærerne og eksternt til forældre/elever og til kommunens læsekonsulent. Forældrene oplever at deres børn fungerer bedre i skolen. De kan lettere støtte børnenes faglige og personlige udvikling i overensstemmelse med indgåede aftaler. Skolens lærere er meget bevidste omkring evalueringens betydning for at opnå bedre resultater. Lærerne har oftest en klar og tydelig dagsorden på tavlen /smartboard for dagens arbejde. De af skolens elever, som fagligt/socialt har nogle vanskeligheder, modtager særlig tilrettelagt undervisning med egne dagsordener på klassen. Vi har en del elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning. Skolen har læsekursus/læseløft for de elever i fase 2, som har en lav score i DVO testen. Eleverne får her undervisning med bl.a. VAKS. Fra skoleåret 2011/2012 har skolen besluttet, at VAKS bøgerne skal anvendes på det intensive læsekursus. Læsebånd/skrivebånd. Skolens tiltag omkring læsebånd er til stor gavn for eleverne. Hele skolens elever læser 20. min hver morgen, og overgangen fra læsebånd til det videre arbejde i lektionen foregår stille og roligt. Eleverne sidder oftest med egne frilæsningsbøger, men lærerne giver også eleverne tekster som passer til lektionens dagsorden. 4., 5. og 6. klasse har endvidere haft skrivebånd med efterfølgende oplæsning/diskussion af tekster og korte ekspressive skriveprocesser, som gør eleverne sprogbevidste og bidrager til, at arbejdet med skriftlig fremstilling bliver lystbetonet. 62 Gesten Centralskole Stadion Allé 2, 6621 Gesten. Tlf. 79 96 55 70. Fax 79 96 55 71. Gesten, den 18-11-11 Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2011 Skolebestyrelsen ved Gesten Skole har behandlet Kvalitetsrapport 2011 på sit møde d. 3. oktober 2011. Skolebestyrelsen udtaler i den anledning: - At bestyrelsen generelt er tilfreds med indholdet i skolens sammenfattende helhedsvurdering og bakker op omkring de initiativer og indsatser, skolen iværksætter i forhold til udviklingen af det faglige niveau og elevernes trivsel på Gesten Skole. At det er positivt, at eleverne overvejende opnår tilfredsstillende faglige resultater i forhold til kommunale og nationale læse- og matematiktest. At bestyrelsen bakker op omkring de konkrete indsatser, som skolen planlægger at igangsætte i forhold til at løfte de faglige resultater på yngste trin. At det er vigtigt at se på den enkelte klasses elevsammensætning – eksempelvis antallet af elever med særlige behov, når en klasses resultater vurderes. At bestyrelsen bakker op omkring de initiativer og indsatser skolen iværksætter i forhold til arbejdet med skolens udviklingsområder. At bestyrelsen efterlyser fortsatte initiativer fra kommunen i forhold til at forbedre evaluerings- og vejledningskulturen i fagene matematik og natur-teknik. At det er af stor betydning for både elevernes faglige udbytte af undervisningen – såvel som for deres trivsel i skoletiden, at både skole og kommune fortsat arbejder på, at lærere og pædagoger møder eleverne med udgangspunkt i en inkluderende og anerkendende pædagogik. Venlig hilsen Carsten Haahr Skolebestyrelsesformand 63 Grønvangskolen Afsnit 1 Indledning På Grønvangskolen gik der i juni måned 2011 740 børn og unge mennesker fordelt på 35 klasser. Heraf afsluttede 43 unge mennesker 10. kl. på Basen Ungdomscenter. Grønvangskolen var i skoleåret 2010 – 11 inddelt i 5 afdelinger: 1. SFO med ca. 200 børn i normalperioder og ca. 240 børn i perioder med førskolebørn. Skoleåret 2010 - 11 var sidste år med førskole. 2. Indskoling med 11 almenklasser samt en taleklasse. 3. Mellemtrin med 7 klasser fra 4. – 6.klasse. 4. Udskoling med 12 klasser fra 7. -9. klasse. 5. 10. klasse afdeling på ”Basen” Ungdomscenter med 2 klasser. Grønvangskolen er en skole på 2 adresser: • Grønvangskolen - Jacob Gades Alle 16, 6600 Vejen, har elever fra 0. - 9. klasse. Eleverne kommer især fra Vejen By, Andst og, Askov. • Ungdomscenteret Basen - Askovvej 7, 6600 Vejen. Eleverne kommer hovedsageligt fra Vejen, Brørup, Holsted og Rødding. Vision: Glæden ved læring – læring for livet. Grønvangskolens værdigrundlag baserer sig på et undervisningssyn, der tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger. Gennem en alsidig undervisning, ønsker vi at skabe et fagligt og kreativt miljø, der vækker elevernes engagement, nysgerrighed og lyst til at lære. På Grønvangskolen ønsker vi i fællesskab at skabe en skole, der vægter værdierne: • Engagement – at bevare glæden og lysten til at lære. • Anerkendelse – at møde og udvise anerkendelse og tolerance. • Faglighed – at udvikle sig i et fagligt stimulerende miljø. • Kreativitet – at udvikle sine kreative og innovative evner. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Styrkeområder: Skolens resultater i de nationale tests: Grønvangskolen ligger over middel i følgende fag: Bio 8. kl., Da læsning 6. kl., Da læsning 8. kl., Eng 7. kl., Fy / Ke 8. kl., Mat. 6. kl. Grønvangskolen ligger under middel i følgende fag: Geo 8. kl. Skolens resultater i UNI C’s karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk reference sidste år (2010): Grønvangskolen ligger over gennemsnittet med 6,78, 0,2 karaktergennemsnit over det forventede i et socioøkonomisk perspektiv. Det gør Grønvangskolen til en forholdsvis højt præsterende - i den bedste tredjedel af landets skoler. Det kan undre, at skolernes økonomiske tildelinger til at løse opgaverne ikke indgår i scoringen. Overgang til ungdomsuddannelser: Overgangen til erhvervsuddannelser er den laveste i fire år, overgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er faldet siden sidste år, mens overgang til 10. kl. er steget. Skolens overgang til gymnasiale uddannelser ligger på et stabilt højt niveau efter 9. - såvel som efter 10. klasse. Det vurderes at være tilfredsstillende, at elevernes ”outcome” af deres skolegang resulterer i den aktuelle fordeling på ungdomsuddannelserne. 64 Læseresultaterne på Grønvangskolen ligger helt i top i fase 1 og 2. Læseresultaterne i fase 3 ligger over middel ved de nationalt tests i 8. klasse. Det et tilfredsstilende, at skolen nu præsterer gode resultater på læsning i 6. og 8. klasse. Resultatet af de obligatoriske nationale test ligger over middel for 7 ud af 8 tests. Gennemsnittet ved afgangsprøverne ligger forholdsvis stabilt i årene 2008 – 11. Der er et spænd i det samlede gennemsnit fra 5,93 – 6,78. Årets resultat er på 6.28. Gennemsnitlig er der en nedgang ved afgangsprøverne på 0,5 karakterpoint i 2011. Karaktergennemsnittet har været stigende de tre foregående år efterfulgt af en nedgang til forrige års niveau i 2011. Styrkeområder: Grønvangskolen ligger over kommunegennemsnittet i 10 ud af 15 prøver, hvilket overordnet set er tilfredsstillende. Over kommunegennemsnittet er følgende fag: Læsning, retskrivning, skr. fremstilling, mundtlig dansk, matematik færdighedsregning og problemløsning, mundtlig engelsk, fy/ke, historie og samfundsfag." På kommunegennemsnittet ligger skr. engelsk, men dette gennemsnit ligger meget højt på 7,3 og gennemsnittet er ikke dækkende for kommunen generelt, da kun ganske få har haft skr. engelsk som udtræksfag ved afgangsprøverne. Forbedringsområder: Under kommunegennemsnittet er følgende fag: bio, geo, krist og projektopgaven. Resultaterne planlægges drøftet på PR, på afdelingsmøder, i team koordinatorgruppen, i fagudvalg mv. For at øge elevernes motivation til skolearbejdet og forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i 2012 er der sammensat nye lærerteams, dannet på baggrund af elevernes valg af linjeklasser i fase 3. Der anvendes ”fagligt løft kurser” i dansk og matematik for elever med specifikke faglige ”huller”. Elevplanerne er under revision. Dette skal sikre, at lærerne anvender elevplanerne til at opstille realistiske men konkrete og ambitiøse mål for eleverne og fastholder dem på disse. Skolens overordnede mål for afgangsprøverne 2012 er et gennemsnitsresultat på 7,0. Teamkoordinatorerne, fokusgrupper af lærere og de enkelte fagudvalg skal inddrages i arbejder med, at opstille specifikke faglige mål i de enkelte fag. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Tema 1. Faglig læsning. Styrkeområde: Skolen præsterer gode læseresultater i alle 3 faser. I indskolingen viser læseresultaterne, at der nu er dobbelt så mange elever i den allerbedste gruppe i forhold til sidste år. Eleverne i indskolingen er generelt både hurtige og sikre læsere og skolen leverer stabilt gode læseresultater år for år. Det nationale tests viser at årets indsats med læsebånd og læseløftkurser sikrer, at de gode resultater fra indskolingen fastholdes på i 6. og 8. klasser. Forbedringsområde: I 2011 ligger afgangsprøveresultatet desværre lidt under kommunegennemsnittet. Skolen har en målsætning om, at ligge over landsgennemsnittet og over kommunegennemsnittet. I den forbindelse har alle skolens lærere været på kursus i faglig læsning i august 2011. I oktober 2011 er der opfølgning i fase 2 og 3, hvor der evalueres på baggrund af aktiviteter med faglig læsning, der har været iværksat i årgangsteam og klasser. Der arbejdes med læseløft kurser på alle årgange og læsebånd fra 0. – 7.. klasser Målsætningen for de kommende års afgangsprøver er et resultat på 7.0 i gennemsnitskarakter i læsning (dansk). Tema 2. Alternative undervisningsformer i naturfag: Styrkeområder: De nationale tests viser gode resultater over middel i fY/ke, bio og matematik, men et resultat under middel i geo. Ved afgangsprøverne ligger fy/ke ligger over middel på 6,6 med 1,1 karakter over kommunegennemsnittet. Dette vurderes at være et yderst tilfredsstillende resultat. Forbedringsområder: Desværre skuffer afgangsprøveresultaterne i mat, bio, geo med resultater, der er noget under kommunegennemsnittet. 65 Tema 3. Projektarbejdsformen: Styrkeområde: Ved afgangsprøverne ligger projektopgaven på 6,5, hvilket er marginalt under kommunegennemsnittet på 6,6. Forbedringsområder: Resultatet vurderes at være ”godkendt, men med mulighed for forbedring”. Tema 4 Nedbringelse af sygefravær Der arbejdes målrettet på at nedbringe sygefravær vha. samtaler, frugt ordning og motion. Sygefraværet opfylder det kommunalt fastsatte mål. Sygefraværet har i flere år ligget på et stabilt lavt niveau både på lærerområdet og for det samlede personale. På lærerområdet er gennemsnittet i kommunen på 4,43 %. På Grønvangskolen er gennemsnittet på lærerområdet på 3,81 %. Gennemsnittet for det samlede personale er 3,59, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Tema 5. Klasseledelse Styrkeområder: Lærerne anvender klasseledelse i undervisningen og har sammen med PLUS systemet opnået en sikkerhed med redskaber for god klasseledelse. Forbedringsområder: Lærerne skal forsat udvikle og fastholde redskaber til klasseledelse. Tema 6 Ny skolestart Styrkeområder: Der har været højt engagement i arbejdet på at forberede og udvikle den aldersintegrerede undervisning. Der har været arbejdet målrettet med holddeling på tværs af årgange med afsæt i såvel faglige som sociale mål. Forbedringsområder: Vi mangler dokumentation for, at den aldersintegrerede undervisning sikrer et bedre tilbud til eleverne end tidligere organisering. Kriterierne for dokumentation, bør både målrettes elevernes sociale og faglige trivsel. Tema 7 Læringsmiljø Styrkeområder: Der er arbejdet målrettet med læringsmiljøet i afdelingerne og sat fokus på forskellige læringstilgange – herunder især ”læringsstile” og ”cooperative learning”. Der er desuden sat fokus på fleksibel organisering både i klasserum og ved fællesarealer. Forbedringsområder: Holddeling som pædagogisk metode med afsæt i såvel faglige som sociale mål på tværs af klasser og årgange kan forbedres gennem hele skoleforløbet. Med stigning i elevtallet i overbygningen, er der behov for forbedring af læringsmiljøet ved fællesarealerne. Tema 8 Overgangen fra fase 2 til fase 3: Styrkeområde: Interviewundersøgelser har vist, at det har været en positiv oplevelse for alle elever, hvilket også kommer til udtryk ved at det er nogle meget harmoniske og venlige elever på årgangene. Forbedringsområder: Der er behov for en beskrivelse af hvilke kompetencer linjerne ønsker at udvikle. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområder: Elevplaner er udarbejdet på alle årgange og i alle fag og danner udgangspunkt for skole-hjem samtalen, hvor der sikres, at elevernes individuelle mål følges op. Forbedringsområder: For forsat at holde fokus på elevplanerne som et vigtigt redskab for at opsætte ambitiøse mål for eleverne, er elevplanernes udformning til revision. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområder: Skolen har mange relevante pædagogiske principper. Forbedringsområder: Skolen mangler principper for nogle af de områder, som kvalitetsrapporten efterlyser. Skolebestyrelsen arbejder på at revidere de ældste eller uaktuelle principper og få udarbejdet de manglende. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområder: Den tidlige indsats med kurser i ”læseløft” og ”matematikløft” har båret frugt med gode resultater i indskolingen og på mellemtrinnet. Specialundervisningstilbuddet i overbygningen har sidste skoleår været organiseret som ”faglig løft”, hvor eleverne tilbydes intensiv undervisning i et specifikt fagområde 1 lektion dagligt i ca. 8 uger. Fagligt løft har været organiseret i 4 perioder, hvor svage elever har fået tilbudt dansk eller matematik-kurser med fokus på andre læringstilgange – herunder læringsstile og cooperative learning. Tiltaget er evalueret med elev og lærere efter hver periode. Forbedringsområder: I det kommende skoleår kan området udvikles yderligere og integrere andre fag og pædagogiske tilgange. 66 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområder: Teamet omkring taleklassen har arbejdet med delvis integrering af elever i almensystemet. Enkelte elever deltager et antal timer / ugen i almensystemet på hold i de aldersintegrerede grupper i dansk og matematik og i enkelte øvrige fag. Teamet har indhentet sparring til arbejdet med elevernes talemæssige udfordringer ved tale-høreteamet og har indgået i samarbejde omkring anderledes uger med de øvrige teams i almensystemet. Forbedringsområder: Taleklassen har haft en stor udfordring i at rumme 5 elever med stor aldersspredning og forskellige talemæssige udfordringer kombineret med andre udfordringer i elevgruppen. Der er stort behov for at udvikle læringsmiljøet omkring specialklassen, således at dette bliver et stimulerende læringsrum, der indbyder til forskellige læringsformer. Der er desuden behov for en løbende systematik omkring brugen af ressource- og handleplaner og behov for at udvikle en systematisk brug af tests som integreret del af den løbende evaluering. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområde: To sprogs eleverne har et trygt sted at komme, hvor de bliver forstået og hvor de kan stille spørgsmål til ting og forhold som de ellers ikke forstår. Forbedringsområder: Generelt er resurserne til dette område for små. Eleverne har brug for flere timer når de kommer til skolen og introforløbet på 3 mdr. der for kort – især for elever i overbygningen. Samarbejdet mellem to sprogs lærerne og faglærerne kan blive bedre. Eleverne har et stort behov for, at få mulighed for at arbejde mere med forforståelse og ordkendskab for, at kunne klarer sig bedre i almenundervisningen. Udviklingen i arbejdet med elever som har dansk som andetsprog, vil indgå i udviklingen af inklusion på skolen. I arbejdet med inklusion er det tanken af vejledere på skolen skal samarbejde med inklusionsagenterne om projekter, der fremmer inklusion. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Grønvangskolen har mange linjeuddannede lærere i sprogfagene og de fag, som har været udbudt til videreuddannelse. Derimod mangler vi lærere med linjefag i kristendom (der har ikke været den store interesse for at videreuddanne sig) og N/T (mange ældre lærere har ikke haft muligheden for at vælge dette linjefag). Mest savner vi lærere med linjeuddannelse i matematik, fysik/kemi og musik. Det vurderes, at disse fag vil blive svære at rekruttere i fremtiden, da vi ved, at kun få studerende vælger fy/ke og musik på seminariet i øjeblikket. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens konkrete faglige mål for eleverne kan understøttes, hvis elevernes adgang til gode faglokaler bliver forbedret. Særligt mangler skolen et mindst et faglokale til naturfag/ biologi i overbygningen. Med de mange elever på skolen er presset på faglokaler stort – og det er ikke altid muligt, at skemalægge aktuelle fag i et relevant faglokale. Skolens fysiklokaler er for små til de store klasser vi har i overbygningen. Det betyder, at skolen skal bruge ekstra personaleresurser for, at klasserne kan deles og have hhv. fysik – og kemiforsøg i fysiklokalet og fy/ke - teori i klassens stamlokale samtidig. Manglen på gode faglokaler i tilpas størrelse til elevtallet i klasserne, er en hæmsko for det faglige niveau i bl.a. naturfag. Resurserne til to sprogs undervisningen bør opprioriteres. Elevfravær: Grønvangskolen har en elevfraværsprocent på 4,9 % og ulovligt fravær på 5,9 %. Det ulovlige fravær er størst i fase 3. Skolen har en generel indsats imod højt elevfraværet ved at klasselæreren indkalder til møde med forældrene, hvis eleverne har mere end 10 fraværsdage indenfor ½ år. Der er således fokus på tidlig indsats for at undgå, at ulovligt fravær kan nå at udvikle sig til en dårlig vane. 67 ”Ekstraordinær frihed” udgør 26.5 %, hvilket vurderes at være en høj andel af det samlede fravær. ”Ekstraordinær frihed” ligger højt på alle skolerne og det bør overvejes, om der er behov for en generel indsats i kommunen, som skal sikrer, at forældrene er bevidste om, at dette ”unødvendige fravær” svækker der faglige niveau i skolen. Ledelsen vurderer i øvrigt, at elevfraværet ved den nuværende indsats bliver holdt på et acceptabelt lavt niveau og der er en bevidsthed hos ledelsen og i medarbejdergruppen om, at et fortsat lavt sygefravær kræver systematisk arbejde med dette område. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Ingen bemærkninger 68 Til Vejen Byråd Høringssvar på kvalitetsrapport 2011 fra Grønvangskolen Vedrørende karaktergennemsnittet på Grønvangskolen – side 10: Skolebestyrelsen (SB) har noteret sig, at kommunegennemsnittet såvel som karaktergennemsnittet på Grønvangskolen er faldet med ½ karakterpoint fra 2010 – 2011. Dette kan muligvis forklares ved, at prøverne generelt har været sværere i 2011. Det bliver interessant at se om landsgennemsnittet viser samme tendens. Dato: 08 -10 - 2011 Det faglige niveau i biologi og geografi kan evt. være under indflydelse af mangelen på faglokaler til disse fag. Skolens fysiklokaler er for små til at rumme de nuværende klassekvotienter i overbygningen, hvilket giver øgede udgifter til personale, fordi skolen i vidt omfang er nødt til at dele klasserne således, at nogle elever har teori, mens andre laver elevforsøg i faglokalet. Vedrørende elevplaner - side 19: Fig. 11. Spørgsmål K: Det fremgår af diagrammet, at søjle K ligger væsentligt lavere end de øvrige. SB anbefaler, at elevplanen løbende opdateres eller suppleres af en portefølje, for at eleven involveres i egen udvikling. Grønvangskolens økonomiske tildelinger i relation til øvrige skoler i kommunen - side 33: Grønvangskolen har en stor overbygning med 5 klasser pr. årgang og 6 klasser på V10, hvor eleverne har mange lektioner og fag, der skal dækkes. SB bemærker, at Grønvangskolen har en høj produktivitet, forstået på den måde, at skolen generelt yder resultater over middel for tildelinger pr. elev/år er lavest for overbygningsskolerne i kommunen, næstlavest for alle skolerne i kommunen og samtidig en af landets laveste. GRØNVANGSKOLEN På vegne af skolebestyrelsen Jakob Gades Allé 16 6600 Vejen Karen Frost Sørensen Frank Ib Andersen Formand Næstformand Telefon: +45 7996 5555 Telefax: +45 7996 5566 E-mail: www.gronvangskolen.dk 69 Hovborg Skole Afsnit 1 Indledning Ingen bemærkninger Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Fortsat meget fokus på læseudviklingen. De mindste elever klarede sig rigtig godt i den årlige test. Den aldersintegrerede undervisning ser ud til at have båret frugt. I dansk er der fremgang for alle klasser, der har afholdt nationale tests. Ansættelse af uddannet læsevejleder har haft en god effekt. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det har været et meget atypisk år, hvor skolens lukning har fyldt meget i både elevers og læreres hoveder. Det har været meget vanskeligt for personalet først at få endelig besked omkring 1. april om det fremtidige arbejdssted. Nogle elever er flyttet fra skolen ” i utide”, til enten Vorbasse eller Højmarkskolen. For alle disse elevers vedkommende havde forældrene besluttet, at de skulle til enten Vorbasse eller Holsted efter sommerferien – og ikke med til den ny fælleskole i Lindknud. Læseindsatsen har virket og den aldersintegrerede del af skolen fungerer rigtig godt. Det samme gør den rullende skolestart, som alle parter nu ser som en naturlig del. Naturfagsområdet går fint, dog har vi ventet med at købe de mange ny materialer fra Lego Education, da vi vurderer, at lærerne i Lindknud skal være med i processen. Der er sat penge af til indkøbet. Omkring de bløde kompetencer har det været svært at gøre mere, end vi har gjort. Meget af det planlagte forløb var baseret på Lego Education-materialer, der som nævnt først tænkes ind, når fælleskolen er en realitet i det kommende skoleår. Da Drifts – og Udviklingsaftalerne blev lavet for mere end et år siden, vidste vi ikke, at Hovborg Skole skulle lukkes her til sommer og genopstå gennem en fusion med Lindknud Skole i Lindknud Skoles lokaler. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Ingen bemærkninger 70 Højmarkskolen Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Højmarkskolen i Holsted er beliggende på Højmarksvej og har i skoleåret 2010/2011 i alt 590 elever, heraf 540 elever 0-9. årg. fordelt på 24 klasser samt 50 elever i skolens specialklasseafdeling. Skolen har jfr. Byrådets beslutning i skoleåret modtaget elever fra Føvling, Hovborg og Åstrup skoler til 7. klasse. Den forholdsvis store tilgang af elever skyldes dels flytningen af 7. klasserne dels lukningen af Holsted Friskole. I specialklasseafdelingen undervises 31 børn med generelle indlæringsvanskeligheder (fordelt i 4 klasser) og 19 børn (3 klasser) med diagnosen ADHD eller lignende. Elever fra Hovborg Skole har i skoleåret modtaget undervisning i sløjd på Højmarkskolen. Endvidere er svømmesalen i skoleåret stillet til rådighed for Hovborg, Føvling og Åstrup skoler. Højmarkskolens arbejde bygger på følgende værdigrundlag: • • • • • • • at at at at at at at alle alle alle alle alle alle alle mødes af og anvender anerkendelse i alle relationer anvender åben og konstruktiv dialog i alle sammenhænge mødes af og selv udviser tillid tager udgangspunkt i at forskellighed inden for skolens fælles rammer er en styrke bidrager til fællesskabet mødes af og udviser engagement har medindflydelse og inddrages i de demokratiske processer Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): En analyse af karakterniveauet (KREVI) i skoleårene 06/07, 07/08 og 08/09 viser, at Højmarkskolens elever i gennemsnit over de tre skoleår får en karakter, der er 0,23 (afrundet) højere end det kunne forventes i forhold til elevernes sociale og økonomiske baggrund. Fagmæssigt opnår skolen de bedste resultater i matematik og fysik/kemi med en undervisningseffekt på 0,3 medens undervisningseffekten i dansk og engelsk er 0,2. Dette placerer Højmarkskolen midt i feltet i forhold til skolerne i Vejen Kommune og i den bedste halvdel på landsplan. Undervisningsministeriets netop offentliggjorte liste over karaktererne ved Folkeskolens Afgangsprøve 2010 viser, at skolen har opnået et gennemsnit på 6,0, der er 0,3 dårligere end forventet ifølge beregninger, der inddrager elevernes socioøkonomiske baggrund. Vejledningen til Undervisningsministeriets udsendte materiale slår imidlertid fast, at resultatet ikke er statistisk signifikant, ”hvorfor der” (som det hedder i vejledningen) ”i dette tilfælde ikke er belæg for at sige, at skolens elever har klaret afgangsprøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold.” For så vidt angår resultaterne af Folkeskolens afgangsprøve 2011 må det konstateres, at skolens gennemsnit er faldet fra 6,13 i 2010 (skoleledelsens beregning af gennemsnittet er ikke sket helt på samme måde som ministeriets - bl.a. har ministeriet ikke medtaget dansk orden og udtræksfag) til 5,13 i 2011. Disse gennemsnit er ikke korrigeret for elevernes sociale baggrund eller et landsgennemsnit, og der kan således ikke siges noget om, at faldet i gennemsnittet evt. har rod i den sociale baggrund eller om det skyldes andre faktorer, der har baggrund i en anden variabel eller tilfældighed. Men det er skoleledelsens vurdering, at undervisningen i fase 1 og 2 – herunder gennemførte 71 udviklingsprojekter - har indflydelse på de opnåede resultater. Der er dog behov for yderligere analyser, der kan danne grundlag for fremadrettede tiltag og skolen indgår gerne i et samarbejde med skoleafdelingen og fødeskolerne om kvalitetsudvikling af den grundlæggende undervisning. De i 2010 konstaterede bedre prøveresultater for drenge end for piger gør sig ikke gældende i 2011. Vedr. de nationale tests i læsning kan sammenfattende konkluderes, at læseindsatsen i fase 1 og 2 har haft positiv indflydelse på resultaterne. Fremgangen ser ud til at fortsætte, idet resultaterne for størstedelens vedkommende er bedre end sidste års. Resultatet i 8. kl. er væsentligt bedre end sidste års resultat, men fremgangen fra fase 1 og 2 ser ikke ud til at fortsætte. Det kan måske skyldes, at klasserne i forbindelse med modtagelsen af elever fra fødeskolerne er blevet ombrudt og dermed måske have påvirket den kontinuitet læseindlæringen i fase 1 og 2 har haft. De nationale tests i matematik viser, at eleverne fuldt ud har nået de forventede resultater, der placerer skolen i middelområdet. Skoleledelsen er dog opmærksom på, at resultatet er lidt dårligere end sidste års skoleresultat I biologi 8.kl. og geografi 8. kl. er resultaterne dårligere end forventet og under middel (Der er dog fremgang i forhold til sidste år). Skoleledelsen vil følge udviklingen i disse fag tæt. I fysik/kemi 8. kl. er resultatet væsentligt bedre end sidste års og placerer skolen i middelområdet. Ved folkeskolens afgangsprøver i 2011 opnås dog et væsentligt dårligere gennemsnit. Skoleledelsen har ikke umiddelbart nogen forklaring på dette forhold, men kan konstatere, at i geografi gør det modsatte sig gældende idet afgangsprøvens resultat er meget tæt på middelområdet. På baggrund af de store udsving i resultaterne vil skoleledelsen følge udviklingen i disse fag tæt. Det er skoleledelsens vurdering, at skolen står over for en stor udfordring med hensyn til at fastholde det faglige niveau. Selv om resultaterne i mange af testene stort set følger landsresultaterne, så er målet stadig at skolen skal have en positiv score for så vidt angår undervisningseffekten, når korrektionerne for elevernes socioøkonomiske baggrund foreligger. Skoleledelsen vil løbende følge udviklingen og drøfte med lærergruppen og fødeskolerne, hvilke initiativer der skal til for at fastholde målsætningen. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Udviklingsprojekter: Skoleledelsen har i skoleåret 2010/2011 været meget bevidste om at sikre, at skolens udviklingsprojekter gennemføres med tydelig beskrivelse af målsætningen, beskrivelse af handlinger til opnåelse af målet og beskrivelse af evalueringsmetoder. Området er inde i en positiv udvikling, men der er fortsat behov for, at skoleledelsen følger udviklingsprojekterne tæt med henblik på at opnå en vis ensartethed i håndteringen af projekterne. Det skønnes, at det i en overgangsperiode vil blive nødvendigt at iværksætte færre udviklingsprojekter, men det skønnes også, at den øgede vægtning af kvalitet frem for kvantitet på sigt vil betyde en bedre udnyttelse af de opnåede resultater. Fravær: Sygefraværet i skoledelen er fra 2009 til 2010 steget fra 4,23% i 2009 til 5% i 2010 og for SFOområdet fra 4,81% til 9,52%. En analyse af fraværsstrukturen viser, at det største antal fraværsdage på skoledelen og SFO ligger på længerevarende sygemeldinger. Skoleledelsen har gennemgået de konkrete fravær og kan konstatere, at af det samlede fravær skyldes 2/3 i SFO og ¾ i skoledelen længerevarende somatiske sygdomsforløb. De kortere sygeperioder (1-10 arb.dage) udgør for skoledelen ca. 1% af det samlede fravær og for SFO ca. 3%. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens arbejde med elevplanerne har været en lang proces. Det er ledelsens vurdering, at arbejdet er udmøntet i et resultat, der med tilfredshed anvendes af såvel lærere, SFO som forældrene. Elevplanerne er blevet et godt værktøj i skolens og SFOs dialog med forældrene. Elevplanerne er elektroniske. 72 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Som nævnt i Kvalitetsrapport 2010 har skolen i skoleåret 2009/2010 udarbejdet pædagogiske principper på en række væsentlige områder. Det er skoleledelsens vurdering, at de vedtagne pædagogiske principper p.t. dækker skolens behov for principper, men skoleledelsen vil følge området tæt, og i det omfang der skulle vise sig behov for udarbejdelse af nye principper vil skoleledelsen tage initiativ til at igangsætte udarbejdelsen. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Udgangspunktet for den specialpædagogiske indsats er fortsat skolens resursecenter, hvor der anvendes en bred vifte af tilrettelæggelsesmodeller. Der har også i indeværende skoleår været meget fokus på læseindlæringen. Afdelingslederen for specialundervisning er i årets løb gået på efterløn, og det har betydet, at den øvrige skoleledelse har måttet bruge en del tidsmæssige resurser på dette område. Der er også i indeværende skoleår brugt en del resurser på at fastholde elever med særlige behov i normalundervisningen. Det er ledelsens vurdering, at området – inden for de rammer der er til rådighed – fungerer godt, og at der ikke er behov for nye særlige initiativer. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet i specialklasserne er nu kommet ind i en driftsfase, hvor der især har været fokus på samarbejdet mellem de to specialklasserækker om fælles lærere, fælles aktiviteter m.v. Det tidligere forsøg med et særligt SFO-tilbud til specialklassebørnene findes ikke længere, idet man har valgt at integrere børnene i det almindelige SFO-tilbud – dog således at der medfølger lidt ekstra personaleresurser. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens tilbud til denne målgruppe gives fortsat af resursecentret. Det er skoleledelsens vurdering, at dette fungerer optimalt, at de opnåede resultater er tilfredsstillende og at der ikke er behov for yderligere initiativer. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Det er skoleledelsens målsætning, at undervisningen i så mange klasser som muligt skal gennemføres af linjefagsuddannede lærere afvejet i forhold til et rimeligt antal lærere i klassen (fålærer-princippet). I forhold til at vurdere om man lever op til målsætningen er det nødvendigt, at opgørelsesmetoden defineres entydigt. Et eksempel vil illustrere problemstillingen. Hvis 10 klasser på hver sit klassetrin undervises i f.eks. dansk af 8 linjefagsuddannede og 2 ikke-linjefaguddannede, så modtager 80% af klasserne undervisning af linjefagsuddannede. Hvis de samme 10 klasser undervises af 3 linjefagsuddannede og 1 ikke-linjefagsuddannet (hver lærer har flere klasser i samme fag) så har 75% af lærerne linjefagsuddannelse, men 80% af klasserne modtager stadig undervisning af linjefagsuddannede. Skoleledelsen er af den opfattelse, at den bedste opgørelsesmetode vil være at se på hvor mange klasser der undervises af linjefagsuddannede. I hovedfagene, dansk, matematik og engelsk modtager 93% af klasserne på Højmarkskolen undervisning af linjefagsuddannede. Det skal endvidere nævnes, at skoleledelsen prioriterer efteruddannelse højt, og det har stort set været muligt at efterkomme alle skolens påtrængende behov. 73 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skoleledelsen har i Kvalitetsrapport 2010 henledt opmærksomheden på, at de endelige økonomiske rammer først kendes et stykke inde i budgetåret. Ledelsen vil derfor gerne kvittere for, at de økonomiske rammer i 2010/11 var kendte på et tidligere tidspunkt. Elevfravær: Fraværet har ikke givet anledning til nye generelle ledelsesmæssige handlinger. Det er ledelsens vurdering, at der tages hånd om det bekymrende fravær i form af opfølgninger fra lærerside, AKT og resourcecenter. Desuden er der foretaget underretninger, hvor dette har været skønnet nødvendigt. Endvidere har UU vejlederen været inddraget, hvor dette har været relevant. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: I skolens Kvalitetsbeskrivelse for 2010 blev peget på, at der i skoleåret 2010/2011 skulle arbejdes med følgende problemkredse: Testresultater og prøvekarakterer skulle analyseres: I den seneste analyse af skolernes undervisningseffekt (KREVI) ses, at Højmarkskolens elever karaktermæssigt klarer sig bedre end man skulle forvente ud fra deres sociale baggrund. I samme analyse ses, at undervisningen tilgodeser såvel de socialt stærke som de socialt svage elever og at undervisningen dermed ikke uddyber den faglige kløft mellem de socialt stærke og socialt svage elever. Skolens analyse af karaktererne for 2010 viser- måske lidt overraskende -, at drengene i en række fag klarer sig bedre end pigerne. Som anført i nærværende Kvalitetsrapport vil skoleledelsen fortsat følge området tæt - bl.a. fordi der i fysik/kemi og geografi ses store forskelle mellem resultaterne i de nationale tests i 8. kl. og prøveresultaterne i 9.kl. Mål i DUA I Kvalitetsrapport 2010 blev påpeget, at Højmarkskolens udviklingsprojekter er forankret i en kultur, hvor personalet er stærkt involveret i såvel projektvalg, indholdsbeskrivelse som evaluering. Udfordringen for ledelsen er at sikre en ensartet kvalitet i projekterne. Ledelsen har i skoleåret 2010/2011 arbejdet med at definere rammerne for udviklingsprojekterne noget strammere, hvilket har betydet, at lærergruppen er blevet bedre til at sætte konkrete mål, som udviklingsprojekterne i evalueringen kan holdes op imod. Elevplaner I sidste Kvalitetsrapport blev anført, at arbejdet med udviklingen af elevplanerne skulle færdiggøres i 2010. Dette er sket og resultatet er blevet en fælles forståelse i lærergruppen af, hvordan elevplanerne kan bruges som dialogredskab. Elevens alsidige udvikling har høj prioritet ligesom evaluering i dansk og matematik er obligatorisk for alle elever. Fagevaluering derudover afgøres/besluttes af lærerteamet omkring klassen. Det er ledelsens vurdering, at lærerne med den valgte form oplever, at de har fået et godt dialogredskab, ligesom også forældrene vurderes at have taget vel imod det nye dialogredskab. 74 Udvalget for Skole og Børn Vejen Kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. Kvalitetsrapport 2011. 18-11-2011. Dato: Vedr. vurderingerne i den kommunale sammenfatning, som har betydning for det faglige niveau på egen skole. Skolebestyrelsen mener, at det er svært at drage konkrete konklusioner skolerne imellem og egen skoles faglige niveau i denne sammenhæng ud fra de anvendte statistikker og tabeller. Sagsnr.: Kontaktperson: Skoleleder, Flemming Kjærside Mail: fk@vejenkom.dk Vedr. skolens resultater og vurderinger i skolens bidrag til KR11. Det er bestyrelsens opfattelse, at løbende intern dialog om undervisning og kvaliteten heraf er en positiv effekt af skolens bidrag til KR11. Internt vil skolen fremover samtænke karakteranalysen med resultaterne fra de nationale test fra de foregående år. Kvalitetsudvikling anses for en evig og fortløbende proces. Vedr. udviklingsområder, som skolen efter skolebestyrelsens opfattelse skal fokusere på fremover, gerne set i forhold til de fremadrettede indsatser i den kommunale sammenfatning. Skolebestyrelsen bakker op om ønsket i KR11 om styrkelse af IT-området. Bestyrelsen anser en hurtig og tilfredsstillende løsning på lokale og generelle problemer med netværk, opdateret og tilstrækkelig maskinpark som en forudsætning for styrkelsen af IT på skolen/skolerne. HØJMARKSKOLEN Vejen Kommune Højmarksvej 16 6670 Holsted Telefon: 7996 5160 Fax: 7539 1202 Mail: På skolebestyrelsens vegne hoejmarkskolen@vejenkom.dk Hjemmeside: www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk Claus Witting formand for skolebestyrelsen 75 Jels Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Jels Skole er en skole fra børnehaveklasse til og med niende årgang. Skolen har en SFO med 136 elever pr. 1. august 2010 1. april 2010 udgjorde denne del 158 børn. Skolen er opbygget som en afdelingsopdelt skole omfattende • Lille afdeling BH – 3. årgang 7 klasser 152 elever • Mellemste afdeling 4 – 6. årgang 6 klasser 125 elever • Store afdeling 7. – 8. årgang 3 klasser 57 elever Skolen er under opbygning med et stigende elevtal. Elevtallet er efter sammenlægningen med Øster Lindet Skole 429 elever. Ifølge prognosen vil elevtallet stige til ca. 480 elever om få år. Jels skoles værdier er under udarbejdelse. Værdierne er godkendt af den gamle skolebestyrelse, men mangler at blive godkendt af den nye. Disse skulle have været godkendt i skoleåret 2010-11, men skolestrukturdebatten udsatte godkendelse. Værdier På Jels skole ønsker vi at udvikle eleverne til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund. Derfor har vi følgende værdier: Udvikling: • Optimal udvikling fagligt, socialt og personligt for den enkelte elev • Forældrene støtter børnenes/skolens udvikling gennem opbakning og engagement • Skolen udvikles gennem engagerede dygtige medarbejdere og ledelse Ansvarlighed: • Gennem tillid og respekt udvikles elevernes ansvarlighed Trivsel: • Elever, forældre og skole mødes i et anerkendende fællesskab • Positive relationer sikrer et trygt miljø for alle Åbenhed: • Skole, forældre og elever møder hinanden i dialog med tolerance og respekt Jels Skole er en levende del af det lokale samfund med mulighed for socialt netværk Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Da Jels Skole ikke har haft afgangsprøver i det afsluttede skoleår, kan denne del ikke kommenteres. Der er i skolestarten set en effekt af det øgede samarbejde mellem dansklærerne og læsevejlederen. Denne del kommer ligeledes til udtryk i fase 2, dog ikke i samme udstrækning. Der indføres faste læsebånd for at højne læseniveauet. I den naturvidenskabelige del er elevernes testresultater forbedret mest på den matematiske side. Indsatsen forøges bl.a. med læsebånd i samtlige fag. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Politiske mål: Ledelsen ønskede, at personalet øgede fokus på skrive- og læseindsatsatsen, her er det lykkedes at hæve niveauet. På naturfagsområdet er vi ikke nået så langt, som vi ønskede, men også her intensiveres indsatsen. M.h.t bløde værdier mener vi ud fra termometerundersøgelsen, at vi er nået langt. Direktionens mål: Jels Skole ligger lidt under det kommunale gennemsnit for området. Hvis vi renser vores tal for langtidssygemeldinger, vil vi nå ned på vores ønskede niveau. Egne mål: Vi er nået i mål med de fire fokuspunkter, vi opstillede i DUA 2010. Der er udarbejdet handleplaner, der er udviklet lokale handleplaner for foregribende Indsats, der indføres et ressourcecenter fra skoleåret 2011-12. Evalueringen er en fast del af alle forløb på Jels Skole. 76 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Jels Skoles elevplaner er udarbejdet ens for 1. til 9. årgange. Der er i forældrekredsen og blandt de ansatte stor tilfredshed med udformningen, hvor der er en social del som udarbejdes af alle medarbejdere tilknyttet klassen, og en faglig del, der udfyldedes af den enkelte faglærer. Elevplanen lægges på intra minimum en uge før skole-hjemsamtalerne. Det er et dynamisk dokument, som medarbejderne løbende kan ændre i. Forældrene kan følge udviklingen. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen arbejder fortsat ud fra anerkendende pædagogiske principper. En naturlig følge af dette er en mere struktureret evalueringsform, der er under opbygning. Det er vigtigt at slå fast, at det er teorien bag den enkelte evalueringsform, der styrkes, da der tidligere er blevet foretaget evalueringer på alle niveauer. Der følges op på evalueringskulturen ved at gennemføre en kursusrække for alt pædagogisk personale bestående af 4 kursusgange med mellemliggende praktisk gennemførelse. Skolen sammensætter klasseteamene således, at de dækker de faglige kombinationer i den enkelte klasse. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der foregår et kvalificeret arbejde i forbindelse med specialpædagogisk bistand på skolen, der varetages via AKT-funktionen.Denne funktion består af individuelle- klasse- og/eller familiesamtaler. Der forgår supervision med PPR. Der er forebyggende specialundervisning, herunder motorisk træning i de første årgange. Der er læseløftsundervisning, der foregår enkeltvis og på specialundervisningshold. Udvalgte elever får IT-kompenserende undervisning. Dette giver Jels Skole et godt læringmiljø. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Jels Skole har ingen specialklasser 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Jels Skole har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Jels Skole benytter sig af en meget høj grad af linjefags- eller tilsvarende uddannede lærere. I alle fag med mere end to lektioner om ugen undervises mere en 72 % af eleverne af linjefagsuddannede lærere. I enkeltfag som historie, idræt og samfundsfag er procenten mindre, men der hvor liniefags- eller tilsvarende uddannelse ikke er til stedes, besidder lærerne en stor interesse for faget. Skolen har i øjeblikket intet behov for at få linjefagsuddannet lærere. Lærerne har hvert andet år mulighed for at få større faglige kurser, hvilket de fleste benytter sig af. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det er ledelsen vurdering, at indførelsen af smartboards i alle hjemklasser har været med til at hæve det faglige niveau, da det giver mulighed for en mere spændende og alsidig undervisning. Det er ikke uvæsentligt, at indførelsen af disse er blevet fulgt op af kurser for lærerne i anvendelsen og fordelene ved den ny teknologi. Det vil ligeledes være af betydning for det faglige niveau hos eleverne, at personalet har et så markant lavt sygefravær. Elevfravær: Jels Skoles elevfravær er lidt faldende. Fraværsstatistikken 2010/11 ligner til forveksling fraværsstatistikken 2009/10. Hvis noget skal fremhæves fra statistikken, er det at ca. 25% af det samlede elevfravær skyldes ekstraordinær fri. Det er primært koncentreret omkring vinterferien men også i stigende grad omkring efterårsferien. Skolebestyrelsen har udarbejdet en skrivelse, som kontoret udlevere til familier, som beder om ekstraordinært fri, som fortæller at skolen henstiller til, at man følger skolen ferier og at man selv er forpligtiget til at følge op på eventuelle mangler i forbindelse med ferie. 77 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Læseresultater 1. klasse På Jels Skole har læseresultaterne i 1. klasse bevæget sig fra under landsgennemsnittet til pænt over gennemsnittet de sidste 4 år. Der har været ganske få eller ingen, der ikke er kommet godt i gang med læsningen. Målet er at fastholde det høje niveau og helst flytte eleverne fra at beherske til automatisering, samt at minimere gruppen med erkendelse. Dette forsøges ved at tilbyde læseløftkursus i fase 1. Virkningen skulle gerne med øget samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam, hvor fokus er på undervisning i ordkendskab og læseforståelse, vise sig i de nationale test. Naturvidenskab: Resultaterne fra de nationale test viser en mindre fremgang både på 3. og 6. årgang i forhold til sidste år. For både 3. og 6. årgang er det tydeligt, at der er mange elever, der ikke har opnået kategori 5 resultatet. På baggrund af dette vil vi gør yderligere brug af undervisningsdifferentiering gennem holddeling, så både stærke og svage elever får de udfordringer, som matcher deres faglige niveau. Indsatsen i fagteam og indførelsen af årsplaner i naturfag i forbindelse med læsebåndsmodulet vil hæve det faglige niveau. Trivselsundersøgelsen Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi tilskriver bl.a. vores indsats stor betydning, og derfor forsættes indsatsen i næste skoleår. 78 Til Byrådet Dagtilbud og Skole Dato: 11.10.11 Vedr.: Udtalelse til kvalitetsrapporten 2011 Efter at have drøftet og sammenlignet Jels Skoles kvalitetsrapport med den kommunale rapport, ønsker bestyrelsen at udtale følgende: Læseresultaterne på Jels Skole ligger for fase 1`s vedkommende på et højt niveau. Resultatet på fase 2 viser sig at være lidt lavere end forventet, men dog med en fremgang i forhold til tidligere. Der er ikke så mange meget gode læsere, men så til gengæld ingen dårlige læsere. Det er et samlet godt resultat. Indsatsen forøges bl.a. med læsebånd i samtlige fag. Der er udarbejdet faglige læseplaner i forbindelse med læsebåndet. Inklusionen af elever er meget høj på Jels Skole, der er ekstremt få elever i andet pædagogisk tilbud på skolen. Bestyrelsen anser det som værdifuldt. Sygefraværet blandt personalet er faldet mere end, der er lagt op til. Sygefraværet følges i øvrigt på alle bestyrelsesmøder. Skolens elevplaner betragtes som værende helt i top set fra brugere og personale. Elevtrivslen er høj, hvilket fremgår af skolens interne undersøgelser, og den af Vejen Kommune gennemførte undersøgelse. SFO har udarbejdet principper, hvor den enkelte medarbejder har sit ansvarsområde. Personalesammensætningen med 1/3 mænd og 2/3 kvinder er fornuftig og aldersspredningen viser, at grupperne 30-40, 40-50 og 50 -60 er næsten lige store, altså væsentlig anderledes end for kommunen samlet set. Skolen arbejder fortsat ud fra anerkendende pædagogiske principper. En naturlig følge af dette er en mere struktureret evalueringsform, der er under opbygning. Det er vigtigt at slå fast, at det er teorien bag den enkelte evalueringsform, der styrkes, da der tidligere er blevet foretaget evalueringer på alle niveauer. Der følges fortsat op på evalueringskulturen. På skolebestyrelsens vegne Hans Peter Paulsen Bestyrelsesformand 79 Lindknud Skole Afsnit 1 Indledning Lindknud Skole er en landsbyskole med 82 elever (pr. 1 august 2010) fordelt på årgangene 0.- 6. klasse. Der samlæses på flere klassetrin. Skolen har en SFO med elever fra 0. – 3. klasse. SFO modtager 1. april førskolebørn for at skabe en tryg og rolig overgang fra børnehave til skole. En pædagog fra Lindknud Børnehave arbejder i den forbindelse i SFO fra april til sommerferien. På Lindknud Skole er et fællesbibliotek, hvor skolebiblioteket og folkebiblioteket indgår i et tæt samarbejde. Folkebiblioteket blev erstattet af en bogbus januar 2011. Lindknud Skoles hverdag bygger på et trygt miljø med høj faglighed og anerkendende pædagogik. Lindknud skole nedlægges som selvstændig folkeskole 31. august 2001. Bygningerne skal rumme den nye fællesskole for Hovborg og Lindknud. Den nye skole hedder Holmeåskolen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Lindknud skoles læseresultater ligger stadig over landsgennemsnittet. I fase 1 er læseresultaterne specielt gode og over lands-gennemsnit og Vejen Kommunes gennemsnit. Det er ganske klart, at de sidste års store fokus på læsning som fælles indsats og vores læsevejleders kompetente indsats har givet resultat. I matematik ligger vi over landsgennemsnittet. Der har været speciel fokus på matematik og her kan der ses fremgang. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: I skoleåret 2010 /11 har virkeligheden ændret sig markant, da Lindknud skole nedlægges fra 1. august og sammenlægges med Hovborg skole til den nye Holmeåskolen. Dette har betydet at vores lokale indsatområder er trådt lidt i baggrunden idet, fokus har været personalesiden, hvor et fællessamarbejde mellem de to skolers personale skulle etableres. Der har været lagt et stort arbejde i at skabe en fælles forståelse for Holmeåskolen hos både elever, personale og forældrekredse. 80 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Øget bevidsthed om fælles indsatsområder. Uddannelse af skolens egen læsekonsulent har medført store fremskridt i skolens læseresultater. Fokus på læsestrategier har højnet det faglige niveau. Bevidst arbejde med samarbejdsformer (ansvar for egen/andres læring). Større synliggørelse af læringsmål for eleverne (ansvar for egen læring). 81 Lintrup Børnecenter Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Lintrup Børnecenter består af en børnehave, skole og SFO, som er underlagt en fælles ledelse og bestyrelse. Fællesskab, samarbejde og den røde tråd er nøgleordene, og der arbejdes ud fra fælles værdi-ord og værdinormer. I kvalitetsrapporten tages der hovedsageligt udgangspunkt i oplysninger, som har relevans for skoledelen. Lintrup Børnecenter har pt. 94 skolelever og er beliggende i et samfund med ca. 1000 indbyggere i skoledistriktet. Børnecentret tilbyder undervisning fra 0- til 6. klasse, hvorefter skolegangen fortsætter på Rødding Skole. Indsatsområderne er børnecentertankegangen, det tværfaglige samarbejde på tværs af faggrupperne, rullende skolestart, aldersblandet undervisning/læring, IT og evaluering. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Læseresultater 1. klasse På Lintrup Børnecenter har læseresultaterne i 1. klasse ligget over gennemsnit, både kommunalt og på landsplan de forrige 4 år. Der har været ganske få eller ingen, der ikke er kommet godt i gang med læsningen. Målet har været at fastholde dette høje niveau, men i år er der en forholdsvis stor gruppe, der ikke er kommet i gang. Disse elever bliver tilbudt et intensivt læseløftkursus. Lintrup Børnecenter skole har gennem de sidste 4 år haft læseresultater over det kommunale gennemsnit i 1. klasse. Det er ikke lykkedes at få samme gode resultater i fase 2. Vi vil næste skoleår afsætte tid til et øget samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam, hvor fokus er på undervisning i ordkendskab og læseforståelse. Nationale tests. Det samlede resultat viser, at centeret i den aldersblandede undervisning skal være opmærksom på at udfordre og fastholde både svage og stærke elever. I forbindelse med opstart af børnecenterprojektet ” Inklusion gennem sprog” vil der være øget fokus på tekstforståelse, og en tidligere indsats vedr. skriftsprogstilegnelse i børnehavedelen. Matematikresultater Resultaterne fra de nationale test viser en mindre fremgang både på 3. og 6. årgang i forhold til sidste år. For både 3. og 6. årgang er det tydeligt, at der er mange elever, der har fået resultater klart over gennemsnittet og nogle elever med resultater klart under gennemsnittet, og således er der kun få i midtergruppen. På baggrund af dette vil vi gøre yderligere brug af undervisningsdifferentiering gennem aldersblandet undervisning, så både stærke og svage elever får de udfordringer, som matcher deres faglige niveau. Trivselsundersøgelsen Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi tilskriver vores indsats mod mobning stor betydning for nedbringelse af mobning, og derfor forsættes indsatsen i næste skoleår. 2. Ledelsens vurdering af børnecentrets arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Læsning har været i fokus i børnecentret i år. Holddannelse, læseløft og en bedre udnyttelse af ressourcepersoner har givet et positivt resultat. Vi vil det kommende år fokusere yderligere på læsning og den skriftsproglige udvikling. Dette sker i forbindelse med et børnecenterprojekt på dette område hvor læsevejleder, læsekonsulent 82 og konsulenter fra NVIE (National videnscenter for inklusion og eksklusion) inddrages. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde har i Lintrup Børnecenter betydet: opstart af rullende skolestart og aldersblandet undervisning. Både elever, forældre og personale har evalueret det første år i fællesskab. Det har været en evaluering af såvel sociale som faglige resultater. Resultaterne kan blive endnu bedre, såfremt fase 2, forældre og personale inkluderes i den aldersblandede undervisning.(Dette er et mål og beskrevet i DUA for 11) Naturfag i børnecentret, Mål og indholdsbeskrivelse i børnehave og SFO er udarbejdet. Den fremtidige opgave består i, at få gjort beskrivelse synlig og brugbar for alle parter. Børn, forældre og personale skal gøres bekendte med mål og indholdsbeskrivelsen, og den skal implementeres i hverdagen. Dokumentation og evaluering af målene drøftes yderligere i personalegruppen. Nedbringelse af sygefravær og trivsel i børnecentret er i højsædet blandt børn og voksne. Med-udvalget har valgt at fokusere på den gode dialog – som er et fast punkt på dagsordnen til alle møder i centret. Sygefraværet er på trods af langtidssygemeldinger relativt lavt, men ledelse og medarbejdere har fortsat fokus på at nedbringe fraværet yderligere. Der ligger ”et bæredygtigt børnecenter” i Lintrup. Samarbejdet og udnyttelsen af personalets ressourcer og kompetencer på tværs af faggrupperne er blevet en realitet og dannelsen af inklusionskulturen i Lintrup Børnecenter er grundlagt. Arbejdet omkring børnecentret kan stadig forbedres, da samarbejdet og samspillet mellem de 2 faggrupper stadigvæk kan videreudvikles. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanen er indført, anvendt og anvendes i foråret i forbindelse med skole - hjemsamtalerne. Lærerne har på en pædagogisk dag harmoniseret og tilpasset elevplanerne i forbindelse med rullende skolestart og aldersblandet undervisning. Børnecentret skal arbejde videre på en sammenkobling mellem børnehavens ressourceprofil og skolens elevplan. Arbejde videre med målcirklerne, således at de kan benyttes som et redskab til den løbende evaluering, men også som et samtaleværktøj ved både elev og forældresamtaler. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Bestyrelsen i Lintrup Børnecenter har inden for det sidste år arbejdet med principper. Især arbejdet omkring trivsel har haft topprioritet. Spørgeskemaer som f.eks. ”Termometerundersøgelsen” for børnehave børn og skolelever, bestyrelsens eget spørgeskema til forældrene og Trivsels-undersøgelsen blandt personalet har været nødvendig. I den kommende tid skal bestyrelse, ledelse og personale udarbejde og revidere handleplaner på området. Derudover skal bestyrelsen have revideret principperne på flere områder, da Lintrup Børnecenter praktiserer rullende skolestart og aldersblandet undervisning fra 0. til 6. klassetrin. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: I Lintrup Børnecenter har vi i år implementeret rullende skolestart og aldersblandet undervisning/læring Børnehaven har valgt at gå samme vej som fase 1, og tilbyder derfor aldersblandet læring i 3 forskellige grupper. I fase 1 ruller børnene ind fra børnehaven 4 gange årligt og dette med stor succes for både elever, forældre og personale. Under ”Indrulnings-fasen” vurderes barnet både fagligt og socialt, og dette danner grundlag for, at det enkelte barn præsenteres for passende udfordringer i skolen. For at gøre denne overgang så vellykket, som muligt, modtages børnene af en pædagog og børnehaveklasseleder i skolen Aldersblandet undervisning og læring kræver et tæt samarbejde i personalegruppen. Børnene og deres udbytte af undervisningen drøftes i forbindelse med PR møder, centermøder, konferencer 83 og løbende. Alle elever i Lintrup inkluderes i den almene undervisning, som varetages af et kompetent personale. Forbedringsområdet er, at fase 2 ligeledes implementerer den aldersblandede undervisning – gerne allerede i skoleåret 2011/2012 Dermed kan Vejen Kommune præsentere et børnecenter, som tilbyder aldersblandet læring i børnehaven og aldersblandet undervisning fra 0- til 6. klassetrin 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Lintrup Børnecenter har ingen specialklasser 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: I børnecentret modtager pt. 3 elever undervisning i dansk som andet sprog. Læreren er linjefagsuddannet og varetager opgaven med stort engagement. I arbejdet omkring ”dansk som andet sprog”, skal der ske en forbedring. Implementering af dansk som andet sprog i årsplanerne for danskundervisningen eller en særskilt årsplan skal løfte området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): I Lintrup Børnecenter forsøger vi at opfylde kravet om, at personalet i skoleregi underviser i deres linjefag. P.t. er centeret godt dækket ind mht. linjefagsuddannet personale, men skal på sigt være opmærksom på evt. videreuddannelse af lærere i faget kristendom. I børnehaveregi er vi meget opmærksomme på fordelingen af uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Centeret har en uddannet læsevejleder og AKT- vejleder, som benyttes af hele børnecentret. Personalet er positivt indstillet over for den løbende udvikling af kompetencer herunder videreuddannelse mv. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Forsøget med aldersblandet undervisning og rullende skolestart i fase 1 er blevet evalueret af både børn, forældre og personale. Evalueringen viser, at alle parter fortsat ønsker at arbejde med de igangsatte initiativer omkring overgangen fra børnehave til skole. Derudover kan vi igennem faglige test og diverse undersøgelser konstatere, at alle parter trives med de nye tiltag i centeret. Begejstringen over aldersblandet undervisning har spredt sig blandt elever, forældre og det øvrige personale i Lintrup Børnecenter. Derfor har Lintrup Børnecenter søgt om tilladelse til at kunne tilbyde aldersblandet undervisning i fase 2. Hermed forventer børnecentret, at der for kommende skoleår sker forbedringer såvel fagligt som socialt i fase 2. Elevfravær: Fraværsstatistikken er på grund af det lave elevtal i Lintrup Børnecenter ekstra iøjefaldende. Ledelsen har haft øget fokus omkring ”Sygdom bekymrende” og kan oplyse, at denne udfordring som var en enkeltsag er løst. Samlet set har Lintrup Børnecenter en relativ lav fraværsprocent, og med et øget fokus på trivsel blandt personale og elever forsøger vi, at formindske fraværet yderligere 84 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Lintrup Børnecenter er i dag i en positiv udvikling på mange områder. Alle i centret har samarbejdet om at få opbygget et udviklingsorienteret og bæredygtigt børnecenter. Indsatsen omkring aldersblandet undervisning og rullende skolestart har haft en positiv indflydelse på al personale og brugere. Det sidste år har vi haft øget fokus på læsning og naturfag. Vi er kommet langt men vil via et skoleudviklingsprojekt fokusere på inklusion gennem sprog i hele centret. Medarbejdernes og elevernes trivsel er et fokuspunkt. Ledelsen kan på trods af længerevarende sygdom blandt personalet konkludere, at medarbejderne trives og er motiverede for at videreudvikle centeret og egne kompetencer. Dette vil være til gavn for elevernes trivsel og deres udbytte af undervisningen. 85 Lintrup 3.oktober 2011 Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Bestyrelsen behandlede kvalitetsrapporten på bestyrelsesmødet d. 28. september. Der var enighed om, at rapporten beskrev forholdene for Lintrup Børnecenter korrekt, og om vigtigheden af de beskrevne mål og indsatsområder. Bestyrelsen bakker fuldt ud op om de mange nye indsatsområder, som er beskrevet i kvalitetsrapporten. Bestyrelsen er meget opmærksom på de strukturændringer og den faglige udvikling som centret det foregående år har gennemgået, og er positive overfor de fine resultater som omstruktureringen har givet. Forventningerne er høje mht. den sidste etape af aldersblandet undervisning af fase 2 i Lintrup Børnecenter, hvor fokuspunkterne er den faglige udvikling i et samspil eleverne trivsel. På bestyrelsens vegne Johannes Jensen 86 Læborg Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Læborg Skole er en landsbyskole med 8 klasser og en udvidet SFO med børnehavedel. Skolen er beliggende 5 km nord for Vejen i naturskønne omgivelser til inspiration og glæde i den daglige undervisning. Skolens grundlæggende værdier bygger på ordentlighed og respekten for den enkelte. Skolen ønsker at være en skole, som følger med tiden og udviklingen og tilpasser sin pædagogik til de faktiske forhold og betingelser, der er på en lille skole til glæde for lærerne, børnene og deres forældre. Målet for skolen er: at eleven opnår faglige færdigheder, der er i overensstemmelse med evnerne at elevens selvværd og tryghed styrkes at gøre eleverne ansvarlige for fællesskabet at skolen og dens ansatte gennem tidssvarende kurser hele tiden udvikler sig at være en udadvendt skole, der er en del af lokalsamfundet Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Det samlede billede af skolens resultater er at de er gode. Klassens gennemsnit gør for alle klasser gældende at de enten ligger middel eller over middel. Dog har enkelte elever ikke forstået alvoren af at lave de nationale test og har derfor udvist en uhensigtsmæssig opførsel og dermed forringet deres besvarelse betydelig. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Pga. forslaget og sidenhen beslutningen om lukning af vores skole har udvikling ikke fyldt så meget i skoleåret 2010-2011. Vi har fokuseret mere på at drive en god skole i dagligdagen for vores elever og forældre, samt have fokus på fælles oplevelser som kunne give os arbejdsglæde. Vi besluttede derfor at planlægge og udføre en fælles musical for hele skolen for at tage fokus væk fra diskussionen om skolelukning. Niveaudelt undervisning i matematik på mellemtrinnet har vi arbejdet med, hvilket har resulteret i meget samarbejde lærerne imellem samt en mere spændende og praktisk tilgang til matematikundervisningen. 87 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: En meget stor del af skolebestyrelsens arbejde har i skoleåret 2010-2011 bestået af at påvirke politikernes holdning i forhold til skolelukning. Derfor har der ikke været tid til og heller ikke nogen idé i at arbejde med skolens principper og udvikling af skolen. Lærerne har på mellemtrinnet haft fokus på udvikling af matematikundervisningen med niveaudelt undervisning. Efter at 2 lærere har været på konflikthåndteringskursus, har vi haft et bedre beredskab til løsning af konflikter ml. eleverne. I børnecenteret har vi arbejdet meget med den røde tråd, for at sikre at børn med særlige behov fik den hjælp, de havde brug for og for at sikre gode overgange ml. børnehave og skole. Ved at nedsætte et udvalg m. repræsentanter for de 4 teams: Børnehaven, SFO, lille team og store team har vi kunnet lave den røde tråd også gennem fælles aktiviteter, fælles værdier, fælles regler og fælles læring. 88 Nørbølling Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Nørbølling Skole er en af de tre skoler i Brørup og nærmeste omegn, der lukker ved skoleårets afslutning. Skolens 143 elever flyttes til den ny Brørupskolen og fordeles efter klassetrin på afdelingerne på Byagervej og Skolegade. Vi afleverer en skole i god gænge, hvor der efter langtidssygdom og overflyttelser nu er ro om personalesituationen, hvor børnenes trives i skole og SFO, og hvor de faglige resultater er gode og i vækst. Vore værdier om en anerkendende og resurseorienteret tilgang til elever/børn og samarbejdspartnere tages med der, hvor personalet fordeles til. På et pædagogisk arrangement med ekstern konsulent har personalet pakket de mentale flyttekasser, og det praktiske arbejde med nedpakning og flytning finder sted efter en veltilrettelagt plan. Ved et Åbent Hus arrangement for børn og forældre samt ved klassearrangementer er der sat punktum for Nørbølling Skoles virke gennem 126 år. Den sidste skoledag siger børn og personale farvel til skolen og hinanden og samtidig på gensyn i nye omgivelser. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Styrkeområder: Alle kan læse i 1. klasse. Forbedringsområder sidste år ”Stabile læseresultater på alle årgange” er nået. Skolen/ lærerne har udviklet en evalueringskultur, hvor testresultater bruges fremadrettet i undervisningens tilrettelæggelse. Forbedringsområder (det ta’r vi med til Brørupskolen): Ikke stille sig tilfreds, men fortsat arbejde for endnu bedre resultater. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Styrkeområder: Det er lykkedes at bevare engagement og fokus på opgaven, trods nedlukning, så alle indsatsområder er gennemført som planlagt: Fokus på læsning har bl.a. givet forbedrede resultater; konkrete materialer bruges i højere grad i matematikundervisningen i indskolingen og lærersamarbejdet om faget er øget; elevtrivselen er fin. Forbedringsområder: Bruge de indhøstede erfaringer i nye sammenhænge. 89 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Forbedringsområde 2010: Fastholde stabile læseresultater på alle årgange. Tiltag i skoleåret 2010-11: Øget læsevejledning, klassekonferencer, øget løbende evaluering, fornyet fokus på evalueringskultur, kurser. Grundigt forarbejde inden afvikling af de nationale test, så eleverne på forhånd er bekendt med testens form. Det vurderes, at indsatsen er vellykket, hvilket fremgår af de forbedrede testresultater. Forbedringsområde 2010: Præcise kriterier for holddannelser og faglige mål i perioder med aldersintegreret undervisning. Tiltag i skoleåret 2010-11: Der er taget hensyn til ovenstående i planlægningen af de i skoleåret gennemførte perioder med aldersintegreret undervisning, og det vurderes positivt af lærerne/ børnehaveklasselederen. Der kan ikke konstateres ændringer i elevernes engagement, som under alle omstændigheder er stort, og det er for tidligt at vurdere på det faglige niveau. 90 Rødding Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Rødding Skole ligger i Rødding by. Elevgruppen dækker børnehaveklassen til 10. årgang. Skolen er fase 3 skole for eleverne fra Lintrup, Øster Lindet og Sdr. Hygum skoler. Eleverne skifter til Rødding Skole efter 6. klasse. Desuden har vi en specialklasserække med 35 elever dækkende 0.-10. klasse og den selvstændige afdeling 10’eren. Skolen har 562 elever. På Rødding Skole vægter vi, at eleverne møder professionelle, omstillingsorienterede fagligt kompetente lærere, der kan lide at undervise og omgås børn. Vi vægter det faglige højt og har tydelige værdier i vores forventninger til eleverne og til, at de udnytter deres potentiale fagligt og socialt. Italesættelse af krav og forventninger er en del af hverdagen og dermed integreret i kulturen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Resultaterne til FSA prøverne Eleverne præsterer stabilt højt til afgangsprøverne. De afgangselever, der går i specialklassen, har alle været til prøve i et eller flere fag. I kvalitetsudviklingen af fase 3 er det magtpåliggende for os at fastholde et højt fagligt niveau og tilsvarende resultater til afgangsprøverne. Nationale test Generelt klarer eleverne sig middel eller over middel i de fleste af de nationale test. Der hvor eleverne klarer sig dårligere, er der taget initiativer for at forbedre elevernes faglige niveau. Læseresultater i 1. klasse Eleverne på Rødding Skole ligger på kommunegennemsnittet. De elever (få), som ikke har knækket læsekoden, er der udarbejdet handleplaner og initiativer for. Trivselsundersøgelsen Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi tilskriver bl.a. vores indsats mod mobning stor betydning, og derfor fortsættes indsatsen i næste skoleår. På 9. årgang viser tallene, at vi skal arbejde mere intensivt med indsatser, der kan forbedre elevernes trivsel. Denne trivselsindsats tænkes sammen med den samlede kvalitetsudvikling af fase 3. Vi har desuden lavet en undersøgelse blandt eleverne i 7. årgang om overgangen til en ny klasse/skole, den viser, at eleverne trives og er faldet godt til. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Alle de elever, der forlader Rødding Skole efter 9. årgang fortsætter i 10. årgang eller en ungdomsuddannelse, enkelte tager på studieophold til udlandet et år. De elever, der har afsluttet 10. årgang fortsætter i ungdomsuddannelse. Ingen elever forlader Rødding Skole uden at gå videre i uddannelsessystemet. Der er tradition for, at eleverne vælger at tage på efterskole enten efter 8. årgang eller 9. årgang. I 2011 er det 79 % af 9. årgang, der vælger 10. skoleår enten i kommunalt regi eller på en efterskole. Knap 1/3 af eleverne har fået påtegningen: ”En gymnasial uddannelse kunne også være aktuel efter 9. kl.”. Efter 10. skoleår vil der erfaringsmæssigt være flere af eleverne, der har kvalificeret sig til en gymnasial uddannelse. Af de 60 elever, der afsluttede 10. skoleår i juni 2011, er der således 34 elever svarende til 57 %, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse. Antal ikke uddannelsesparate Det hører til undtagelsen, at elever erklæres ikke uddannelsesparate. Et tæt samarbejde mellem elev – forældre - skole – UU er med til at imødegå det. 91 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3: Inddragelse af læsevejledere og et tæt samarbejde mellem lærerne, der underviser i specialpædagogisk bistand og faglærerne styrker indsatsen. Indsatsen i det daglige læsebånd giver mulighed for at følge eleverne tæt i deres læseudvikling. IT-støtteprogrammer til de elever, der profiterer af det, har afgørende betydning for disse elevers læselyst og følelse af at magte kravene. Med udgangspunkt i ”Handleplan for læsning og skriftsproglig udvikling”, har vi udarbejdet pjecer til forældrene målrettet de forskellige årgange. Oplæg om læsning har været en del af indholdet på forældremøderne. Fokus på naturfagene: I udviklingsarbejdet vedr. Fase 3, er der meget opmærksomhed på holddannelse og undervisningsdifferentiering, derfor fortsætter vi med at have fokus på dette område. Udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer (kreativitet, innovation, samarbejds- og problemløsningsevne): For at styrke undervisningen i de bløde elevkompetencer, er det en del af indholdet i elevplanerne. Desuden tages det op til teamsamtalerne, hvor vi har udarbejdet et særligt teamspind, som danner udgangspunkt for samtalerne. Mål & indholdsbeskrivelse for SFO: Mål og indholdsbeskrivelsen for sfo er næsten implementeret. Smtte-modellen som planlægnings- og evalueringsredskab er implementeret i sfo og førskoleordningen. Dokumentation af virksomhedens aktiviteter udføres lokalt/fysisk i sfo og digitalt via sfo’s hjemmeside på I-portalen. Mål og indholdsbeskrivelsen har givet sfo alene og i samarbejdet med skoledelen et kvalitetsløft. Kvalitativt betyder det et bedre samarbejde, som kommer børnene og familierne til gode. Det højner det faglige niveau signifikant, hvilket ses i den måde opgaveløsningen udføres på og kommer til udtryk i aktivitetsniveauet samt i tilgangen til børnene og deres forældre. Temaplan: Vi har udarbejdet overordnede handleplaner og pjecer, inden for Adfærd Kontakt Trivsel, Læsning og Skriftsproglig udvikling, SundhedsAktivSkole, PædagogiskLæringsCenter. De overordnede handleplaner er målrettede lærere/pædagoger, og pjecerne er målrettede forældrene. Pjecerne er dels delt ud til forældre og ligger dels på forældreintra/skoleporten. På forældremøder inddrages handleplanerne. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne er et vigtigt værktøj i samarbejdet med elever og forældre, og de er implementeret i hverdagen. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Vi har i det forløbne skoleår iværksat et målrettet brug af skolens resursepersoner. Det har fremmet brugen af de nyeste IT-programmer og en større videndeling. Det understøtter undervisningen og det faglige niveau. Udviklingsarbejdet vedr. fase 3, som vi igangsatte i efteråret 2010 har skærpet opmærksomheden på de udviklingstendenser, der rør sig. Det betyder fornyet inspiration og skærpet opmærksomhed på skolens værdigrundlag. For at fremme den aldersintegrerede undervisning i 0.-1. årgang er der en børnehaveklasse og en 1. klasse i hvert hus. Det giver et naturligt afsæt for at samarbejde på tværs af årgangene. Desuden er der skemamæssigt taget hensyn, så det er praktisk muligt at samarbejde på tværs. Mindst en dag om ugen har der været aldersintegreret undervisning, og den yngste specialklasse også har deltaget. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: IT- baserede undervisningsprogrammer er en naturlig og nødvendig del af den specialpædagogiske bistand, og vi oplever et øget behov for at elever får en IT-rygsæk. Det stiller krav om, at IT er velfungerende. Der planlægges fleksibelt, så elever med behov hurtigt kan hjælpes. Læsevejlederens arbejde i forhold til vejledning og hjælp til pædagoger/lærere har god effekt, og bidrager betydeligt i mulighederne for at sætte målrettet ind tidligt. Elevernes behov for hjælp identificeres ved hjælp af evaluering herunder test, og der udarbejdes en undervisningsplan, hvilket 92 giver en målrettet indsats for den enkelte elev. Inddragelse af forskningsresultater og viden inddrages bevidst i arbejdet. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Lærerne i specialklasserne arbejder sammen i team. Eleverne i specialklasserne indgår i skolens aktiviteter og dagligdag. Der samarbejdes og videndeles på tværs mellem lærerne i specialklaserne og almenklasserne. Det sikrer, at medarbejdernes kompetencer udnyttes til gavn for eleverne. Vi inkluderer eleverne i almenklasserne i et eller flere fag alt efter den enkelte elevs formåen. Eleverne går til prøve i de fag, hvor de fagligt kan magte det. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: De elever der har dansk som andet sprog deltager i undervisning, der er målrettet deres behov. Lærerne i klassen samarbejder med lærerne, der underviser i specialpædagogisk bistand 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): En forudsætning for et højt fagligt niveau er, at lærerne underviser i deres linjefag og de fag, de er uddannede til. Det er godt med fælles kompetenceudvikling for pædagoger og lærere, men det er også nødvendigt med fagfaglig kompetenceudvikling for at holde et højt fagligt niveau. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Vi har opmærksomhed på og retningslinjer for opfølgning på elevfravær, der er bekymrende enten på grund af sygdom eller andre årsager. Der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel, udbytte af skolegangen og fremmøde. Tre fjerdedele af børnene går i SFO. Det er af stor betydning for børnenes fritid og med til at strukturere deres hverdag. Initiativer som skolesport, lektiehjælp og fællesaktiviteter i øvrigt samt rum til frie udfoldelser og leg medvirker til børnenes alsidige udvikling. Aldersmæssigt er der stor aldersspredning, det giver dynamik og gensidig inspiration i teamsamarbejdet, og det giver eleverne forskellige lærerprofiler at spejle sig i. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er høj. Grunduddannelsen i fagene i fase 1 og 2 bør regnes med som en kompetence, ellers giver det et unøjagtigt billede. De lærere, der er uddannet før grunduddannelsen forsvandt, kommer fejlagtigt til at fremstå, som ikke kvalificerede til at varetage undervisningen. Skolebygninger, der giver mulighed for anderledes undervisningsorganisationer end den traditionelle, fordrer nytænkning og bygningsændringer. Kravene til undervisningen i dag er markant ændret. For at matche krav og forventninger til skolen 2011 og frem, har vi gennemført et udviklingsarbejde, hvor vi har afdækket den bygningsmæssige vision for Rødding Skole. Elefravær: Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af elevers fravær. Alle forældre har modtaget et brev med skolens holdning til fravær. 93 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Udover den almindelige lektiecafe for 6.-9. årgang, er der en naturfagslektiecafe målrettet elever med særlig interesse i naturfag. Betydningen af et godt teamsamarbejde både i forhold til elevernes udbytte af undervisningen og medarbejdernes trivsel understøttes af klare krav og forventninger. Ledelsen følger op på teamsamarbejdet ved hjælp af et teamspind, som udfyldes af den enkelte lærer og gøres til genstand for fælles refleksion team og ledelse imellem. Alle klasser har faglige og sociale fokuspunkter for skoleåret. Fokuspunkterne følges op til teamsamtalerne. Læsebåndet skal styrkes ved at der sættes fokus på den faglige læsning. Elevernes trivsel og faglige niveau hænger sammen. Elevrådet inddrages i indsatsen for at fremme trivslen. I efteråret 2011 deltager alle pædagoger og lærere i et kompetenceudviklingsforløb som et led i inklusionsindsatsen. 94 SKOLEBESTYRELSEN D. 10.oktober 2011 Vedr. kvalitetsrapporten 2011 Skolebestyrelsen på Rødding Skole udtaler: Skolebestyrelsen på Rødding Skole glæder sig over, at det faglige niveau fortsat er højt på Rødding Skole, hvilket afspejler sig i de resultater eleverne opnår. Elevernes trivsel er en af forudsætningerne for, at de lærer mest muligt. Derfor er det positivt, at skolen bevidst arbejder med elevernes trivsel. Udviklingsarbejdet i fase 3 har som et af målene, at eleverne skal have ejerskab til deres skolegang for derigennem at øge deres trivsel og udbytte af undervisningen. Skolebestyrelsen vægter det højt, at alle elever, der forlader Rødding Skole efter grundskolen fortsætter i uddannelse, enten på efterskole eller i en ungdomsuddannelse. Det vil være interessant at undersøge, hvor mange elever, der gennemfører den ungdomsuddannelse de påbegynder og med hvilket resultat. Skolebestyrelsen glæder sig over de tiltag, der sættes i værk for at afhjælpe de massive problemer, der på IT-området. Venlig hilsen Sten Thygesen 95 Sdr. Hygum Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Sdr. Hygum Skole er en folkeskole, fra 0.kl. til 6.klasse med ca. 100 elever. Skolens børnehaveklasse og 1.klasse er placeret i børnehuset "Luna", der også rummer SFO og børnehave. Efter 6.klasse fortsætter skolens elever på Rødding Skole, og samarbejdet om overgangen vægtes højt. Skolen lukker d. 31. juli 2011, og eleverne skal fremover gå på Rødding Skole. Skolens overordnede værdier er trivsel, samarbejde, traditioner og udvikling. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Resultaterne i de nationale test viser overvejende en positiv udvikling. Testresultaterne i læsning i 1. kl. afspejler, at mange elever klarer sig godt, men 1/3 af eleverne er opmærksomhedskrævende. SL60 prøven i 3. klasse afspejler at eleverne er dygtige læsere. Der er ingen tvivl om, at den målrettede indsats har øget effekten, og den viser, at elevernes læring og trivsel er i god udvikling. Handleplanen for læsning og skriftsproglig udvikling er et værdifuldt værktøj for lærerteamet i planlægningen af undervisningen, og det understøttes af læsevejlederens indsats. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet med målene i DUA har været præget af det vilkår at skolestrukturdebatten gik i gang i august 2010. D. 8. februar 2011 besluttede Vejen Byråd, at Sdr. Hygum Skole skal lukkes. På den baggrund har det været nødvendigt at igangsætte en proces for elevernes overgang fra Sdr. Hygum Skole til Rødding Skole. Sideløbende har der været en proces for personalet med afklaring af deres fremtidige tjenestested og forhold. De mål der er sat for at øge elevernes udbytte af undervisningen viser, at den indsats har givet effekt. Det er værd at bemærke, at selvom det har været et turbulent skoleår for skolens fremtid, er elevernes trivsel god. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Skolen har arbejdet videre med indsatsområderne fra 2010 for at disse kan rodfæste sig. Specielt på områderne: bibliotek, læsning og den specialpædagogiske bistand er indsatsen tydelig. Desuden er der arbejdet med skriftliggørelse af principper. Det er en proces, der har involveret både personale og skolebestyrelse. Principperne rammesætter de ansattes råderum i forskellige sammenhænge, og de tydeliggør skolebestyrelsens holdninger til skolens virke. 96 Vejen Kommune Skoleafdelingen Sdr. Hygum Skole, den 8. juni 2011 Høringssvar ang. Kvalitetsrapporten 2011 fra skolebestyrelsen ved Sdr. Hygum Skole. Skolebestyrelsen på Sdr. Hygum Skole påskønner den fortsatte positive indsats der har været i det forgangne år. Lærernes fortsatte arbejde med forskellige læringsstile og materialer styrker elevernes alsidige læring. Kommunalbestyrelsen besluttede i februar måned, at skolen skulle lukkes pr. 31.07.2011. Trods beslutningen har lærerne fortsat den gode indsats, som det fremgår af de nationale tests. Det har været lærernes ønske at kunne videregive gode og flittige elever. Fortsat fokus på trivsel, som også afspejles i trivselsundersøgelserne der har været i 3. og 6. kl., der viser at elevernes trivsel er god, og at der er færre konflikter mellem børnene i frikvartererne. På skolebestyrelsens vegne Astrid Jørgensen Formand 97 Skodborg Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Skodborg Skole er en skole med fokus på, at vi er et lærested, værested og legerum. Skodborg Skole har tre tilbud: Almenafdelingen i Skodborg er for elever fra 0. til 9. kl. Skolen er afdelingsopdelt i 0.-3.kl., 4.-6.kl. og 7.-9.kl. (ca. 220 elever) SFO for elever fra 0. til 3. klasse og i perioden 1. april - 30. juni førskoleordning. Specialklasserækken er for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og elever med tilknytningsforstyrrelser. (ca. 35 elever) Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): I ordlæseprøve 1 er 73% af eleverne placeret i de to første kategorier, 18% i kategori 3 og 9% i kategori 4. Både i kategori 1 og 2 er skolen over kommunens gennemsnit. I SL 60 er 39 % i A, 45 % i B resten i C – E. TL 1 - den ene delprøve er som sidste år, i de to andre er resultaterne bedre. I TL 3 er der bedre resultater i år. I de nationale test er det især 8. kl., som placerer sig bedre end året før. Der er arbejdet med at gøre eleverne mere parate til prøveformen, og alle har været igennem både demotest og national test. Vi vil fortsat have fokus på områderne. I vores testplan er der også nævnt, hvilke nationale test man kan tage på de forskellige klassetrin ud over de test, der hører til klassetrinnet. Skolens FSA 2011 resultater er ikke tilfredsstillende. Der har været arbejdet meget på at forbedre resultaterne, men målene er ikke nået. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skodborg Skole har arbejdet målrettet med de opstillede mål i DUA 2010. Der blev arbejdet meget med at forbedre elevernes læsefærdigheder, både via lystlæsning og faglig læsning. Læsning er blevet en naturlig del af planlægningen og undervisningen i alle fag. Skodborg Skole har arbejdet med at skabe en gennemgående rød tråd i undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Her vil vi fortsat have fokus på at skabe større sammenhæng. Der er udarbejdet en handleplan for trivsel og en trivselspolitik, der øger fokus på de bløde elevkompetencer. Det vil fortsat være et fokusområde at give eleverne de sociale kompetencer, der medfører, at alle elever og medarbejdere føler stor trivsel. Medarbejdertrivsel er fokusområde i MED, hvor der løbende arbejdes på at fjerne årsager til arbejdsrelateret sygefravær. Fase 3 har arbejdet med en anderledes profil, hvor der er fokus på niveaudeling af eleverne og arbejdet med nye undervisningsmetoder (Co-operative learning). Arbejdet blev gennemført trods strukturændringerne for skolerne i Vejen Kommune. Det pædagogiske Læringscenter er blevet nyindrettet, og der er blevet fokus på at skabe trygge, lærerige, undringsskabende og nytænkende omgivelser. Lokalerne er stadig i processen med at blive helt færdige. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne danner grundlag for skole-hjemsamtalerne og bruges i målsætningen for de enkelte elever. Elevplanerne tager udgangspunkt i Fælles Mål 2009 og arbejdes tæt sammen med udarbejdelsen af faglige og sociale årsplaner. Der er fortsat fokus på at skabe de bedste tekniske muligheder for indtastningen af elevplanerne. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 98 Udarbejdelsen har givet en fælles forståelse for indsatsen på de forskellige områder. Principperne sikrer en fælles og struktureret indsats gennem skoleforløbet. Den nuværende Skolebestyrelse gennemgår principperne og retter dem til efter nuværende vilkår. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes struktureret med den specialpædagogiske indsats. Den faglige specialundervisning gives gennem forløb for enkelte elever og grupper af elever. AKT indsatsen gives via individuelle eller gruppesamtaler, sparring og vejledning af kolleger og gennem samarbejde med forældre. Vi samarbejder ofte med AKT-konsulent Gry Bastiansen i forbindelse med enkeltelever. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Specialklasserækken er rummelig og der er enighed om pædagogikken og målet. Vi har en del belastede familier, men også børn fra stærke og velfungerende familier. Blandt personalet er der stor forståelse for elevernes og familiernes problemstillinger og ofte komplicerede baggrund. Der bruges megen tid og kræfter på arbejdet med elevernes sociale kompetencer samtidig med, at der arbejdes med at holde en høj faglig standard, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra det kendskab lærerne/pædagogerne har til elevernes sociale kompetencer og deres faglige niveau. Der er et veludviklet skole-hjemsamarbejde. Vi vil arbejde med at forbedre forberedelsen af indslusning til almenskolen, vores info via Intranet og brugen af It i undervisningen 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er kun behov for en undervisning, som kan foretages i forbindelse med den undervisning, som eleverne får i forvejen. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Skolen har fokus på, at så mange lektioner som muligt varetages af linjefagsuddannede lærere. En lærer har gennemført uddannelsen i linjefaget tysk, og hele lærergruppen har gennemført et skoleudviklingsprojekt i klasserumsledelse og Co-operative learning. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Med hensyn til støtteforanstaltninger i indskolingen er der behov for fleksibilitet. Nogle af opgaverne er løst ved at indsætte en ekstra medarbejder med nogle ugentlige timer. Dette mindsker dog ressourcerne til faglig specialundervisning. Flere ressourcer kunne bruges til flere timer med to lærere eller aldersintegreret undervisning. Elevfravær: Skodborg Skole har øget fokus på trivsel, således elevfraværsprocenten nedbringes. Øget fokus på kategorisering af fraværstyperne Øget fokus på en enkelt klasse, hvor bl.a. sms blev brugt som hjælpemiddel 99 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Skodborg Skole har gennem skoleåret 2010/2011 arbejdet med at skabe mulighederne for at forbedre elevernes udbytte af undervisningen og styrke den faglige profil. Medarbejderne har gennemgået et skoleudviklingsprojekt, hvor der var fokus på klasserumsledelse og Co-operative Learning. Herudover har der været lokale arbejdsgrupper i forbindelse med læsning og udviklingen af naturfagene. Det har medført et større fokus på disse områder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Elevplanerne er blevet en integreret del af hverdagen og elevplanerne danner grundlag for skolehjemsamtalerne. Elevplanerne og faglige og sociale årsplaner arbejdes sammen. Teamsamarbejdet bliver forsat bedre, og der er fokus på at skabe endnu bedre samarbejdsvilkår, gennem arbejdet i Pædagogisk Udvalg. Trivselspolitikken og handleplanen for Trivsel er blevet naturlige dele af dagligdagen. Vi har fokus på det arbejdsrelaterede sygefravær, hvor vi gennem arbejde i MED og opdateringen af APV har skabt tryghed hos medarbejderne. SFO har fokus på den anerkendende pædagogik. og der arbejdes stadig på, at dette skal blive kulturforankret, således at nye medarbejdere hurtigt adopterer denne pædagogik. 100 Skodborg den 12. oktober 2011 Skoleafdelingen Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Att. Ivar Bak Skolebestyrelsen ved Skodborg Skole har følgende kommentarer til kvalitetsrapportudkastet: Skolens egen sammenfattende helhedsvurdering samt styrke- og udviklingsområder Skodborg Skoles ledelses fortsatte fokus på at forbedre læsning og trivsel har vist en gavnlig effekt, idet eleverne har arbejdet målrettet med dette og der er vist målbare forbedringer i forhold til tidligere testresultater. Den fortsatte fokus på dette arbejde bakker skolebestyrelsen fuldt op omkring. Det igangværende arbejdet med at forbedre teamsamarbejdet og den pædagogiske udvikling viser en gavnlig effekt idet der er fokus på det naturvidenskablige samt god trivsel. Skolebestyrelsen bakker op om den øgede fokus på Skodborg Skole, da det sikrer en styrkelse af skoleforløbet. Der er en styrkelse, at SFO delen har haft mulighed for, flere fastansatte, idet det giver en bedre kontinuitet i dagligdagen for eleverne, samt sikre en bedre forankring af de pædagogiske principper. Skolebestyrelsen støtter op om disse tiltag. Flytningen af specialklasserækken til lokaler på Skodborg Skole har krævet en stor indsats fra skolens ledelse og øvrige ansatte. Det er skolebestyrelsens vurdering, at dette arbejde er yderst vigtigt, og at der fortsat skal fokuseres på dette. For mange af eleverne kræver flytningen en lang tilpasningstid hvilket der skal være opmærksomhed på, for at de bliver en sammenhængende del af Skodborg Skole.. Den kommunale sammenfatning mht. skolens styrke- og udviklingsområder set i forhold til det samlede skolevæsen Idet der ikke længere tilbydes fase 3 på Skodborg Skole ser skolebestyrelsen gerne, at der fremadrette i den kommunale sammenfattende kvalitetsrapport specificeres resultater for fase 1 og 2, idet det vil muliggørelse for at sammenholde styrke- og udviklingsområder. Vi står naturligvis gerne til disposition, hvis der er brug for uddybende kommentering af vores synspunkter. På skolebestyrelsens vegne Mikael Kjær Paulsen Skolebestyrelsesformand 101 Øster Lindet Skole Afsnit 1 Indledning Øster Lindet, landsbyskole 0.-6. kl., 83 elever. Øster Lindet Præstegårdsvej 18, 6630 Rødding. Pr. 1.-8. 11 lukket og lagt under Jels skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Gode resultater i år samt en fremgang i forhold til sidste år. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Vi kan se, at der er en god effekt ved aldersintegreret undervisning. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Læsebånd er nu så indgroet, at det giver noget. Nye gode uv. materialer er indkøbt og brugt. Øget fokus på indskolingen og tidlig indsats. I øvrigt har skolen været præget af at den er dømt lukket, så mange kræfter er brugt på ren overlevelse i hverdagen, og vi har måttet fokusere mindre på D & U punkter. Men vi har rykket fagligt alligevel. 102 Østerbyskolen Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Østerbyskolen har ca. 510 elever og ca. 100 ansatte. Skolen er delt op i tre afdelinger. En skole med to spor fra 0.-9.kl. og et specialundervisningscenter med 110 elever samt en SFO med 187 elever. Se endvidere skolens hjemmeside: www.osterbyskolen.skoleintra.dk Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1.Ledelsens vurdering af skolen resultater Læseresultater 1. klasse På Østerbyskolen skole har læseresultaterne i 1. klasse de sidste år ligget over gennemsnit, både kommunalt og på landsplan. I år ligger resultatet stadig over resultatet på landsplan, men på kommunalt plan er der sket en forskydning mellem automatisering og beherskelse. Læsevejlederen ser ikke det store problem i denne forskydning da det stadig ligger over middel. Det er opmuntrende, at vi ingen elever har i forhold til ’erkendelse’. PRØVERESUTATET for 9.årgang Det gennemsnitlige prøveresultat viser i følge Krevirapporten at vi ligger 0,5 højere end det kunne forventes, hvilket er tilfredsstillende. I følge den sidste opgørelse ligger skolen over middel med 0,1 over det forventelige. Også dette resultat er vi tilfredse med. På enkelte fag, især samfundsfag, når vi ikke målsætningen, men her sætter vi intensivt ind. Omkring fysik hvor vi sidste år lå meget dårligt, har vi formået at flytte os et helt point, så vi er gået fra 3,67 til 4,70. I år har vi konstateret at pigernes resultater er langt bedre end drengenes. Nationale Test De nationale test viser at vi ligger meget stabilt omkring middel. Dansk i 2. kl. samt 6. kl. ligger lidt under middel, derfor øger vi indsatsen med både faglig læsning samt læsebånd på alle klassetrin. Til gengæld ligger læseresultat på 8. klasse noget over middel, hvilket tegner pænt for et godt prøveresultat i 9. klasse. Vedr. matematik viser testene at vores indsats på faget har hjulpet på 3. og 6. årgang. Nu ligger de nu over middel, hvor vi tidligere var noget under. Fysik i 8. viser også fremgang, så fremgangen i prøveresultatet i år har vi tiltro til kan få endnu et tak opad. UMV Fremgangen fra sidste år er ret markant hvilket må tilskrives et målrettet indsats fra både lærere og trivselsvejleders indsats. Vi ligger over landsgennemsnittet. På alle de målte områder ligger vi højere end sidst, så konklusionen må være " at der er tale om en positiv udvikling for undervisningsmiljøet på Østerbyskolen". 2: Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010 Østerbyskolen er nået langt i forhold til målsætningen i DUA 2010. Især på trivsel og tosprogsundervisning er vi meget tilfredse. Omkring trivsel ville vi være opmærksomme på undervisningsmiljøet, og den nylige UMV rapport viser, at vi er kommet langt. Omkring skrive- og læseindsats i fase 2 og 3 viser resultaterne i de nationale test at vi er kommet godt på vej selvom vi ikke helt er i mål endnu, så derfor fortsætter den beskrevne indsats i DUA10. Østerbyskolen er stolt af sit lave sygefravær. Målene i DUA vedr. Specialundervisningscentret er stadig under udvikling. Især helheden i skoledagen er opnået via gennemgående voksne på det vidtgående center. Dette har især personalet i de mindre årgange givet udtryk for har haft en god effekt fagligt, pædagogisk og socialt i klasserne. 103 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner Elevplaner er en del af årshjulet på Østerbyskolen, og indgår derfor som en del af de pædagogiske principper. Vi har fået oparbejdet et ejendomsforhold til elevplanerne som i dag er en naturlig ting i alle fag. Lærerne har taget elevplanerne til sig som et godt værktøj i forbindelse med forældresamarbejdet. Teamene arbejder meget sammen omkring arbejdet og nye kollegaer guides på fornem vis gennem processen. Af forbedringsområder mangler vi stadig lidt i vores evalueringskultur. Vi er stærke på testdelen, men mangler lidt omkring den løbende evaluering. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper Østerbyskolen arbejder ikke efter en ensrettet pædagogisk princip men efter flere pædagogiske principper. Vi har givet lærerne frihed men har gennem små tiltag så som teamkurser og fagteamkurser givet lærerne et indblik i for eksempel Læringsstile og Cooperative Learning. Den nye skolebestyrelse har som et af målsætningerne at de vil ind og justere på alle skolens principper. Så vi ser frem til at dette arbejde afsluttes. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde specialpædagogisk bistand. Skolens SPB tager udgangspunkt i inklusion og parternes styrkesider. Dette sker gennem vejledernes bistand til lærernes samarbejde med elever og forældre. Skolen vurderer at alle parter udvikler gode kompetencer til at tilgodese den SPB. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser Specialundervisningscentret har prioriteret klasseteamsamarbejdet i 10/11 for at sikre arbejdet omkring den enkelte elevs alsidige udvikling. Herudover er igangsat et udviklingsarbejde vedr. Styrkebaseret Pædagogik/psykologi hvor især teamsamarbejdet, synet på eleven og elevens elevplan har indgået – dette arbejde fortsætter i skoleåret 2011/12. Samarbejdet med (special)børnehaverne er opprioriteret da Tale/høre-læreren tilknyttet Specialundervisningscentret også har Specialbørnehaverne i Vejen Kommune som ansvarsområde. Derved sikredes en god overlevering fra børnehave til skole/SFO og de pædagogiske tiltag vedr. den enkelte elev kan videreføres. Specialundervisningscentrets personale og ledelse har i samarbejde lavet beskrivelser af afdelingerne, der indgår i det videre arbejde vedrørende den fremtidige struktur for specialundervisningen i Vejen Kommune. Ovenpå trivselsundersøgelsen igangsatte 2010 Specialundervisningscentret nogle strukturelle tiltag, som har givet en større sammenhæng i ledelsen af Specialundervisningscentret. Specialundervisningscentret skal i det videre arbejde forbedre overgangene i skoleforløbet samt lave faste procedurer vedr. medicinering af elever. Desuden skal procedurer for inklusion i almenskolen videreudvikles i samarbejde med almenskolen. 7.Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, Tiltagene omkring holdene Mosaik 1+2 samt kommunens Modtageklasse, har bla. været at oparbejde en mere fast og bedre uddannet personalegruppe. Dette ses nu med 2 faste lærere med linjefaget DSA samt flere uddannede dansklærere. Materialebase både i bogform og internetbaseret er blevet mere udbygget. Vi tilrettelægger i større omfang samarbejdet med forældrene, så det aktivt inddrager dem og er relateret mod elevens læring og trivsel. Testmateriale i dansk som andetsprog er en udfordring. Det materiale der findes er meget tidskrævende og omfattende – vi anvender pt. ordinære aldersvarende tests for at afdække elevens færdigheder og udfordringer. 8.Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, Resultatet afspejler den forventede indsats for at sikre linjefagsuddannede lærere på flest mulige lektioner. Det skal dog nævnes at den undervisning, der forestås af ikke linjeuddannede lærer, er absolut kompetent. Målene i DUA vedr. Specialundervisningscentret er stadig under udvikling. Især helheden skoledagen er opnået via gennemgående voksne på det vidtgående center. Dette har især personalet i de mindre årgange givet udtryk for har haft en god effekt fagligt, pædagogisk og socialt i klasserne. 104 9.Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, Arbejdet og engagementet i de ’selvstyrende’ team bidrager positivt til skolens udvikling. Der udvikles og praktiseres nye former for undervisning. Undervisningens tilrettelæggelse og afvikling nytænkes med øget fokus på elevernes indlæring og trivsel. De fysiske rammer sætter en del begrænsninger for udfoldelserne, kun to faglokaler er moderniserede til nutidig standard/ forventning. 66% af klasserummene er på 42m2. Elevfravær: Ang. Ulovligt elevfravær på Østerbyskolen skoleåret 2010/11 Der er i alt registreret 18 % ulovligt fravær. Dette fravær fordeler sig med 515 fraværsdage fordelt på 166 elever. Fordeling mellem afdelingerne: 3 elever fra 0.-9.kl afd. tegner sig for 255 dage. Her er forældre og socialafdelingen involveret i sagen. 3 elever fra Spec.unv.centeret tegner sig for 126 fraværsdage dage. Her er forældre og socialafdelingen involveret i sagen. Altså 6 elever af 166 elever tegner sig for mere end halvdelen nemlig 389 dage. Ved registrering af højt fravær er proceduren for Østerbyskolen flg.: • Klasselæreren tager kontakt til hjemmet for afklaring. • Der indkaldes evt. til møde med forældrene i samarbejde med trivselsvejlederen/afd. Leder • Alt efter fraværets omfang og karakter involveres socialrådgiver og andre relevante parter.. _ Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Vi arbejder stadig på at forbedre skolens resultater. Prøveresultaterne ligger meget middel men bliver løftet når de socio/økonomiske forhold indarbejdes i prøveopgørelsen. Enkelte fag har vi fokus på. Når samfundsfag viser et dårligt resultat i år tager vi fat i fagudvalget og ser på om det vi gør omkring faget kan strammes op. Vi arbejder stadig omkring de pædagogiske principper for at tydeliggøre især for nye medarbejdere skolens vedtagne årshjul. Vi så fremgang i den sidste statusrapport og forventer at vi ligger højere i den nye. Omkring vores trivsel har vi i et forsøgsprojekt ansat en fritids/hjemmevejleder Dette forsøg håber vi på vil være med til at øge trivslen og give de udsatte elever bedre rammer for et forbedret hjemmeliv og derved også et anderledes syn på skolen. Ved indførelse af læsebånd på alle klassetrin forventer vi at holde de pæne resultater som vi til dags dato har haft på læsetestene. 105 106 Åstrup Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Åstrup Skole er en del af det nye børnecenter i Glejbjerg. Skoledelen har ca. 150 elever fra 0. til og med 6. klasse. Børnecenteret varetager en række opgaver indenfor dagtilbud, fritidstil-bud og undervisning: • Dagtilbud i børnehaven. • Skolefritidsordning. • Specialpædagogisk bistand. • Førskoleordning. • Undervisning af elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Undervisningsministeriets Fælles Mål med læseplaner og beskrivelser for fagene er skolens læreplaner. Centeret vil gerne kendes på, at læring og undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barn. Værdigrundlaget er: • Et børnecenter for alle. Plads til forskelligheder både socialt og fagligt. • Et åbent og synligt center i løbende udvikling. • Et center med traditioner fra børnehaven, SFO og skolen. • Et center med en dagligdag, hvor trygge rammer for alle er i centrum. • Et center, hvor børnene får udfordringer, viden, indsigt, fordybelse og løbende evaluering. • Et center, der lægger vægt på tæt samarbejde. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m.: Resultaterne viser, at der er sket en forbedring i forhold til året før. Dette gælder i både dansk og matematik. Ifølge testene ligger de testede klassers gennemsnit på landsgennemsnit eller over. Der er foregået et målrettet arbejde på at forbedre det faglige niveau og da elevmassen, der testes, skønsmæssigt er den samme, vurderes indsatsen til at virke. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: De opstillede mål i DUA er enten gennemført eller er ved at blive gennemført. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne er blevet et redskab, der bruges på flere områder. Synliggørelse af elevens sociale og faglige kunnen og nærmeste/næste udvikling. Elevplanerne bruges til at involvere eleven. Medansvarlig på det rette niveau. Arbejdet med elevplanerne er i en stadig udviklingsproces. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har en bred pædagogisk spændevidde. Dvs. kendskab og viden om forskellige pædagogiske teorier og metoder, så de kan anvendes i praksis. Der tages udgangspunkt i den enkelte elev. Et naturligt udviklingsområde er samarbejdet i børnecenteret, så den samlede pædagogiske viden i personalegrupperne kommer børnene til gode. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet er velorganiseret og skolen har både viden og kompetence på området. Der er igangsat et arbejde omkring inklusion. Der uddannes en inklusionsvejleder på skolen og hele det pædagogiske personale deltager i kursus om inklusion. 107 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Dansk som andet sprog er alles opgave i forbindelse med undervisning. Behov for hjælp og støtte til den enkelte elev vurderes løbende. Der benyttes både intern og ekstern vejledning. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Det er skolens mål, at både pædagoger og lærere er faglig kompetente. Der foregår løbende en intern ressource opgørelse på kompetence-området for at vurdere behovet for kursus og efter/videreuddannelse. En opgørelse, der kun opdeler i linjefag/ikke linjefag giver ikke et korrekt billede af kompetence/ikke kompetence. En lærer med grunduddannelse i et fag, kombineret med mange års undervisningserfaring og flere opfølgende kursus kan være lige så kompetent til at undervise i et givent fag, som en nyuddannet medlinjefag. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Så længe der er overensstemmelse mellem de tildelte ressourcer og krav til skolerne giver det den enkelte skole et råderum og en frihed til at løse opgaverne, hvilket vurderes til at være med til at hæve det faglige niveau. Elevfravær: Skolelederens vurdering af skolen elevfraværsmønster og redegørelse for, om det har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: Den samlede elevfraværsprocent på 6,2% vurderes til at være for høj. Vi vil have større opmærksomhed på undervisningsmiljøet. Der er skiftet fra papirskemaer til DCUM´s ”Termometeret” når undervisningsmiljøet vurderes. For at begrænse ”ulovligt fravær” har vi en praksis med ”ingen fravær uden forældrekontakt”. Ligeledes forsøger vi at begrænse ”ekstraordinær frihed”. Bl.a. ved at være bevidste om, at centerets voksne også på dette område er forbilleder. Derfor kan personalet kun i særlige tilfælde holde ferie og afspadsering uden for elevernes ferie. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Arbejdet med at udvikle elevplanerne som arbejdsredskab er fortsat giver nu et godt grundlag for både elev, forældre og lærere at arbejde således, det faglige niveau forbedres. Arbejdet for at forbedre læseresultaterne har resulteret i at eleverne i test på læseområdet generelt har forbedret sig. 108 Fællesbestyrelsen Glejbjerg Børne og Skole Center Bøgelund 6 6752 Glejbjerg Tlf.: 7996 597 Åstrup Skole, den 27/9 2011 Udtalelse vedr. kvalitetsrapporten Fællesbestyrelsen ved Glejbjerg Børne og Skole Center har behandlet kvalitetsrapporten med fokus på forholdene i centeret. Resultaterne af de forskellige test viser, at eleverne ligger på landsgennemsnit eller over. Dette mener vi er et tilfredsstillende resultat. Et af parametrene for at kunne levere tilfredsstillende resultater er lærernes kompetencer. Her finder vi, at det er for enkelt kun at måle om læreren har linjefag eller ikke i de fag, vedkommende underviser i. Kompetencer opnået gennem erfaringer, kursus eller evt. anden faglig uddannelse er også kvalifikationer, der reelt tæller med. Fællesbestyrelsen kan godkende den del af kvalitetsrapporten, der vedrører Glejbjerg Børne og Skole Center. På vegne af fællesbestyrelsen Jens Ole Svendsen sekretær for bestyrelsen 109
© Copyright 2024