Værdisætning af kulturarven

Det nye fokus i forebyggelse af muskel
og skeletbesvær
— Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg
Hospital og NFA
Plan for oplægget
— Hvor står vi i dag?
— Kan vi forhindre opståen og udvikling af MSB?
— Er sygefraværet mindsket i perioden, hvor der har
været fokus på forebyggelse af sygefravær som følge
af muskel-skeletbesvær?
— En mere aktiv tilgang til forebyggelse og
rehabilitering?
— Træning?
— Hvad kan der gøres på arbejdspladsen?
Hvidbog om risikofaktorer knyttet
til tungt fysisk arbejde
— Der findes en dosis-respons mellem belastninger og
udvikling af MSB. Det er ikke muligt at fastsætte en
egentlig tærskelværdi.
— Der er ofte tale om gener, snarere end egentlige
sygdomme.
Risiko/belastning
Sygdom/skade
Konsekvens
Risiko/belastning
Sygdom/skade
Konsekvens
Er primær forebyggelse mulig?
— Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende
muligheder for at forebygge lænderygsygdom er
gennemgået konkluderer følgende:
— ”Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af
lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod
forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået
sygdom” (Backpain Europe 2006).
Har forebyggelsesindsatsen
hjulpet?
Sygefravær %
16
14
12
10
Langtids syg
Korttids syg
8
6
4
2
0
1987
1994
2000
2005
2010
SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed
MSB er stadig et betydeligt problem
— 35% af sygefraværet i Norge skyldes MSB
— Forekomsten er uforandret gennem mange år.
— Fordelingen af MSB diagnoser ændrer sig i disse år
— Rygsygdomme mindre fremtrædende med hensyn til
fravær. Budskabet om at være aktiv med sin ryg er slået
igennem.
— Artrose, nakke-skuldergener og fibromyalgi er stigende
som fraværsårsag
Brage S et al : Tidsskrift Norske Lægeforeningen 2010
Andel med aktuelle ryggener %
16
14
12
10
8
Ryg
6
4
2
0
1987
1994
2000
2005
2010
SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed
Generelle anbefalinger
— At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever
tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end
specifikke ergonomiske indsatser.
— At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i
gang, og arbejdet i mange tilfælde kan anses som en del af
behandlingen.
— At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med
muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang,
også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet.
Hvorfor har forebyggelsen ikke
haft den forventede effekt?
— Handleplaner og programmer bliver ikke gennemført
eller de når ikke de relevante målgrupper?
— Der er ingen effekt på forekomst og fordeling af
risikofaktorer?
— De individuelle årsager inddrages ikke i tilstrækkelig
grad?
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
UPSTREAM
(MACRO) FACTORS
Government
Policies
Global
Forces
Determinants
of Health
(social,
physical,
economic,
environmental)
Culture
MIDSTREAM (INTERMEDIATE)
FACTORS
Health
Care
System
DOWNSTREAM
(MICRO) FACTORS
Physiological
Systems
Psychosocial
Factors
Health
Health Behaviours
Culture
Life
Priority
Groups Stages
Biological
Reactions
Settings &
Contexts
©Queensland University of Technology, School of Public Health , Centre for Public Health Research.
Turell G et al 2000
Upstream (Macro Factors)
Determinants of Health
Government
Policies
Global Forces
(social, physical,
economic, environmental)
Education
Economic
Employment
Welfare
Occupation
Health
Income
Housing
Working
Transport
Conditions
Taxation
Housing &
Residence Area
Midstream (Intermediate) Factors
Psychosocial Factors
stress
perceptions
demand
networks
depression
expectations
social support
coping
attachment
control
self esteem
anger
Health Care
System
Access
Availability
Affordability
Utilisation
Health Behaviours
Nutrition
Self Harm
Smoking
Alcohol
Preventive Care
Activity
Priority Groups
low income
low education
Indigenous
unemployed
Life Stages
infants
children
adolescents
adult
elderly
Settings &
Contexts
employment
home
clubs
community
education
UPSTREAM
(MACRO) FACTORS
Government
Policies
Global
Forces
Determinants
of Health
(social,
physical,
economic,
environmental)
Culture
MIDSTREAM (INTERMEDIATE)
FACTORS
Health
Care
System
DOWNSTREAM
(MICRO) FACTORS
Physiological
Systems
Psychosocial
Factors
Health
Health Behaviours
Culture
Life
Priority
Groups Stages
Biological
Reactions
Settings &
Contexts
©Queensland University of Technology, School of Public Health , Centre for Public Health Research.
Turell G et al 2000
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
Modtagelighed
— Her kan nøglen til ulighed i sundhed findes.
— Meget tyder på at modtagelighed/resistens over for
risikofaktorer er socialt meget ulige fordelt.
— Det er derfor afgørende nødvendigt at inddrage
modtagelighed i forebyggelses programmer og
differentiere forebyggelses tiltagene.
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
Hvorfor arbejdspladsen?
— Mange mennesker er samlet regelmæssigt, så et stort antal
menneskers daglige aktiviteter kan påvirkes.
— Såvel fysiske som sociale miljøer er i høj grad bevist planlagt,
hvilket medfører gode muligheder for at ændre på dem.
— Muligheden for omkostningsreduktion i forbindelse med
nedsat sygefravær og forøget produktivitet.
Arbejdsevne
Krav
Sociale
Fysiske
Mentale
Arbejdsevne
balance
Velbefindende
Fastholdelse på
arbejdsmarkedet
Muskelskeletalt helbred
Ressourcer
Sociale
Fysiske
Mentale
Arbejdsevne
Ressourcer
Sociale
Fysiske
Krav
Sociale
Fysiske
Mentale
Muskelskeletbesvær,
Ringe selvvurderet
helbred,
Sygefravær,
Førtidig tilbagetrækning
Mentale
Nedsat arbejdsevne
Ergonomiske interventioner
— T.Lund viser at ergonomiske indsatser er effektive
virkemidler, når der skal sikres en hurtig
tilbagevenden til arbejdet. (Lund et al 2007)
— Deltagerstyret ergonomi indsats synes effektiv ved
tilbagevenden til arbejdet. (Loisel et al 2004)
— Arbejdsplads modifikation og tværfaglig indsats kan
sikre hurtig tilbagevenden til arbejde efter
sygefravær (France et al 2006)
Arbejdsevne
Krav
Ressourcer
Sociale
Sociale
Fysiske
Arbejdsevne
Fysiske
Mentale
Forbedring
Mentale
Participatisk
ergonomi
Muskelskeletbesvær,
Ringe selvvurderet
helbred,
Sygefravær,
Førtidig tilbagetrækning
Arbejdsevne
Krav
Ressourcer
Sociale
Sociale
Fysiske
Arbejdsevne
Fysiske
Mentale
forbedring
Mentale
Participatorisk
ergonomi
Fysisk træning
Kognitiv adfærds-træning
Diæt
Sundhedsfremme
Velbefindende
Fastholdelse på
arbejdsmarkedet
Muskelskeletalt helbred
Eksponering
Fysisk styrke og kondition
Træthed
Anstrengelse
Afledte effekter af fysisk aktivitet
— I en undersøgelse af fysisk arbejdsbelastning og
udvikling af hjerte-karsygdom fandtes at der var en
over-hyppighed af hjerte-karsygdom blandt ansatte
med store fysiske belastninger.
— Denne over-hyppighed forsvandt, hvis der blev dyrket
fysisk aktivitet i fritiden.
Holtermann A, Mortensen OS et al : SJWEH 2009
Program
Implementering
Forebyggende indsats
Effektivitet
Bagvedliggende årsager
Risikofaktorer
Modtagelighed
Sygdom/skade
Rehabilitering
Sygdomskonsekvens
Implementering
— Der er meg et, der tyder på store lokale og kulturelle
variationer i graden af implement ering.
— Hvis ikke målgruppen nås, øger det muligheden for
yderligere ulighed efter indsatsen.
Hvordan implementeres bedst?
— Et nyligt review viser, at der ikke er entydige svar på
dette.
— Der skal være ledelses opbakning til interventionen
— Tilstrækkelige ressourcer
— Tydelig kommunikation om interventionens indhold
og vigtighed.
— Der er større effekt ved målgruppe deltagelse i hele
planlægningen
Van Eerd et al: Ergonomics 2010
Sundhedsfremme eller
ergonomisk forebyggelse?
— Meget taler for, at ergonomiske indsatser ikke kan stå
alene.
— Målrettede interventioner, der har til formål at øge
modstandskraften viser gode resultater.
— Fysisk træning er et universelt middel med mange
gunstige ”bivirkninger” og bør indgå i samspil med
ergonomiske interventioner.
— Ergonomi og træning skal indtænkes i alle led af
forebyggelses og sundhedsfremmeprocessen.
Tak for opmærksomheden!!