Velkommen til Teknisk Gymnasium – HTX

Praktikvejledning
Markedsføringsøkonom
Cphbusiness
Lyngby
Trongårdsvej
44 – DK-2800
Kgs. Lyngby
Phone +45
8852 6600
Fax +45 8852
6610
www.cphbusin
ess.dk
Forår
2013
Indhold
1 Indledning...................................................................................................................................................... 3
2 Periode og varighed....................................................................................................................................... 3
3 Arbejdstid og aflønning.................................................................................................................................. 5
4 Gode råd....................................................................................................................................................... 5
5 Læringsmål.................................................................................................................................................... 7
5.1 Mål for læringsudbyttet......................................................................................................................... 7
6 Forventninger til dig og virksomheden.......................................................................................................... 7
7 Forløb............................................................................................................................................................ 8
7.1 Aftale med en virksomhed..................................................................................................................... 8
7.2 Indhold af praktikkontrakten................................................................................................................. 8
7.3 Eksempler på arbejdsopgaver................................................................................................................ 8
7.4 Praktikkontrakten.................................................................................................................................. 9
8 Tildeling af faglig vejleder............................................................................................................................. 9
9 Udarbejdelse af praktikrapporten .............................................................................................................. 10
9.1 Formålet med praktikrapporten.......................................................................................................... 10
9.2 Formkrav.............................................................................................................................................. 10
9.3 Praktikrapporten (indhold).................................................................................................................. 13
9.3.1 Faglig delrapport........................................................................................................................... 13
9.3.2 Personlig delrapport..................................................................................................................... 13
9.4 Bedømmelse........................................................................................................................................ 14
10 Fortrolighed.............................................................................................................................................. 14
11 Afskrift og misbrug.................................................................................................................................... 14
Side 2
1 Indledning
Formålet med praktikken for den to-årige markedsføringsøkonomuddannelse er at give dig
mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetence gennem specialisering og
perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens formål.
Praktikken er placeret på 4. semester og det forbinder undervisningen på fællesdelen med
det selvstændige afsluttende eksamensprojekt og er derfor præget af individuelle valg og
mere selvstændig studieaktivitet. Praktikken udgør 15 ECTS.
Derved tjener praktikken til:
• At bibringe dig erhvervskompetencer
• At træne dig i jobsøgning
• At bidrage til din faglige og personlige udvikling
• At få sammenhæng i uddannelsesforløbet ved at sikre integration mellem teori og
praksis
• At give dig mulighed for at etablere kontakt til en eventuel fremtidig arbejdsplads
• At bibringe dig en tæt kontakt til en virksomhed i forbindelse med
hovedopgaveskrivningen
Denne vejledning vil give dig en idé om, hvad et praktikforløb indebærer, samt hvad der
forventes af dig og af virksomheden. En skrivelse, som introducerer virksomhedspraktikken overfor virksomheden finder du på Fronter under Internship.
Virksomhedspraktikken kan afvikles i en dansk eller udenlandsk virksomhed, enten i
Danmark eller i udlandet. Hvis du er interesseret i praktik i udlandet, kan du kontakte
Student Guidance Centre, hvor du også kan få information om muligheden for at søge om
legat.
Denne vejledning fokuserer på praktikopholdet. For de mere specifikke krav om den
egentlige hovedopgave, henvises til oplægget som bliver lagt på Fronter senere.
2 Periode og varighed
Virksomhedspraktikken varer i alt 3 måneder. Vi anbefaler, at du får praktikperioden
forlænget, så du også kan være i virksomheden imens du skriver din hovedopgave.
Praktikperioden ligger fra den 21. januar til den 19. april 2013. Din arbejdsbelastning er
på 35 timer pr. uge og herudover har du 2 timer pr. uge til udarbejdelse af
praktikrapporten. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til
arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som du som færdiguddannet må forventes
at møde i dit første job.
Side 3
Inden begyndelsen af praktikperioden skal du deltage i et obligatorisk kick-off møde på
Knord. Mødets formål er at sikre dig det bedst mulige udgangspunkt for at kunne få et
optimalt praktikforløb. Dette inkluderer bl.a.
•
Introduktion til de krav, der ligger til praktikperioden og det ansvar du som
studerende selv har for praktikkens succes
•
Præcisering af vejlederes rolle i forhold til praktikken
Kick-off mødet finder sted fredag den 18. januar 2013. Studerende der ikke deltager i
mødet, kan ikke modtage vejledning under praktikforløbet.
Hvis du er biløkonomstuderende skal du afvikle dit praktikforløb i udlandet, da det er
vigtigt, at du kommer til et land, der har en tradition for produktion af biler.
Tidsplan for virksomhedspraktikken
Ultimo 2. Semester
August – December 2012
August – december 2012
14. december 2012
18. januar 2013
21. januar – 19. april 2013
20. marts 2013
Side 4
Introduktion til studiepraktik
Praktiksøgning – du kan kontakte
Praktikkonsulent Elena Jam Pedersen i
Student Guidance Centre, hvis du har
problemer med processen. Der vil blive
afholdt et møde, hvor du kan få gode råd
om, hvordan du skriver et godt cv samt
ansøgning
Udarbejdelse af læringsmål og plan for
praktikken, samt udformning af
praktikkontrakt - du kan kontakte din
vejleder eller praktikkoordinator Marie
Louise Armgaard, hvis du har problemer
med kontrakten
Deadline for godkendelse og underskrift af
3 eksemplarer af praktikkontrakten hos
praktikkoordinator Marie Louise Armgaard.
Hvis du ikke har afleveret din kontrakt til
denne dato, vil du ikke kunne færdiggøre dit
studie til sommeren 2013.
Obligatorisk kick-off møde med
praktikkoordinator Marie Louise Armgaard
samt din praktikvejleder. På mødet
introduceres en lang række forhold omkring
praktikken og praktikrapporten
3 måneders praktik
Aflevering af midtvejsrapport – del 1. af
24. april 2013
praktikopgaven
Aflevering af personlig evalueringsrapport –
del 2. af praktikopgaven
3 Arbejdstid og aflønning
Din arbejdsbelastning er på 35 timer pr. uge og herudover har du 2 timer pr. uge til
udarbejdelse af midtvejsrapporten. Den personlige delrapport vil du primært lave ved
afslutningen af praktikforløbet.
Virksomheden har ingen økonomiske forpligtelser over for dig. Under virksomhedspraktikken er du berettiget til SU. Ifølge SU-loven kan du ikke modtage løn samtidig med,
at du er i praktik og får SU (yderligere information kan hentes på www.su.dk). Du kan, hvis
virksomheden er indforstået med dette, få dækket ekstra udgifter i forbindelse med
transport.
Såfremt du vælger at arbejde i virksomheden udover virksomhedspraktikken skal du og
virksomheden selv aftale arbejdsbetingelserne for den periode, der strækker sig udover
praktikforløbet.
Praktikopholdet er omfattet af lov om erstatningsansvar og af lov om
arbejdsskadeforsikring.
4 Gode råd
For, at du let kan finde ud af, hvem du kan spørge til råds undervejs, er her en kort
oversigt over ansvarsfordelingen:
Dig selv:
Du har under praktikken ansvaret for, at læringsmålene fra studieordningen nås. Ved
misforhold under praktikken er det dit ansvar at orientere Cphbusiness om dette, så der
kan arbejdes på at finde en løsning.
Praktikkoordinator – Marie Louise Armgaard – mla@cphbusiness.dk:
Praktikkoordinator godkender, at praktikkontrakten i sin udformning lægger op til en
praktikperiode, hvorigennem læringsmålene fra studieordningen kan nås. Du har mulighed
for at søge vejledning hos praktikkoordinatoren gennem hele praktikprocessen bl.a. i
forbindelse med det faglige indhold af praktikken samt om opstilling af læringsmål.
Praktikvejleder:
I forbindelse med godkendelse af din praktikkontrakt vil du få tildelt en praktikvejleder.
Han/hun vil også være din vejleder i dit hovedopgaveforløb. Vejlederen er den som har
den primære kontakt til dig og din virksomhed under dit praktikforløb.
Side 5
Student Guidance Centre – Elena Jam Pedersen og Lene Vassing Westermann:
Student Guidance Centre (SGC) hjælper og støtter dig i ansøgningsprocessen gennem fx
afholdelse af CV og ansøgningscafe. SGC sender også en kopi af praktikkontrakten til
virksomheden.
Der er CV & ansøgningscafe hver tirsdag og torsdag mellem kl. 12-15, hvor du kan få
gennemgået dit CV og ansøgning. Er du interesseret, skal du kontakte Elena Jam
Pedersen på 36 15 47 12 eller sende en mail til eped@cphbusiness.dk.
Det er vigtigt at du kommer i gang hurtigst mulig. Dit eget arbejde kan struktureres som
følger:
•
Gå i gang med at finde virksomheden i god tid. Det er dit ansvar at finde en egnet
virksomhed og det kan være svært. Du skal som noget af det første finde ud af,
hvilken type virksomhed du gerne vil arbejde i og hvilke slags opgaver, der har din
interesse.
•
For at finde en virksomhed kan det være en god idé at:
 kigge på praktikopslagene på Fronter under Internship. Opslagene kan også
ses på skærmen der hænger på gangen ved kantinen
 søge i jobdatabaser som fx www.jobindex.dk, www.Jobzonen.dk, www.jobguide.dk og www.businessdanmark.dk (her kan du også få gode råd om
praktikansættelse)
 se i virksomhedsdatabaser og andre værker på biblioteket
 se i avisernes jobsektioner for inspiration
 følge med i pressens omtale af virksomheder
 tale med venner og familie - nogle gange er man heldig, at nogen kender nogen
 søge på Fronter, under Student Guidance Centre, hvor der ligger lister med de
virksomheder der har haft praktikanter gennem de seneste år
•
Begynd at kigge på:
 udarbejdelse af CV
 udarbejdelse af en generel ansøgning (den enkelte ansøgning bør målrettes
virksomheden!) - husk at inkludere en forklaring til virksomheden (brochure
ligger på Fronter)
 find ud af, hvad du kunne tænke dig at arbejde med – jo mere afklaret du er, jo
lettere er det af få et job
 udarbejd en liste over interessante virksomheder
 kontakt til virksomheder (introduktionsbrev, opfølgning på brev m.m.)
 aftale om samtaler med virksomheder
•
Sørg for, at al skriftlig korrespondance med virksomheden fremtræder professionelt
(opstilling, formulering, stavning m.m.)
•
Forbered dig godt til en ansættelsessamtale:
Side 6



gør dig klart hvad du gerne vil have ud af samtalen
prøv at forestille dig hvilke spørgsmål du vil få til en ”ansættelsessamtale”
det en god idé at sætte dig rigtig godt ind i en virksomheds hjemmeside, så er
du bedre rustet til en samtale
5 Læringsmål
Praktikken skal skabe sammenhæng mellem uddannelsen og professionens
erhvervsforhold og skal sikre en praksisnærhed og udviklingen af faglige og personlige
kompetencer.
Der skal være en klar sammenhæng mellem læringsmålene og dine arbejdsopgaver.
Følgende generelle læringsmål er udgangspunktet for dine individuelle læringsmål.
5.1 Mål for læringsudbyttet
Viden
• Du skal have viden om fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis
• Du skal kunne forstå begreber og metoder samt reflektere over anvendelse af
begreber og metoder inden for den valgte problemstilling
Færdigheder
• Du skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder,
der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet
• Du skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder
• Du skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag
Kompetencer
• Du skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne dig færdigheder og ny viden, i
relation til erhvervet
6 Forventninger til dig og virksomheden
Du har som udgangspunkt selv ansvaret for, at praktikopholdet bliver udbytterigt for begge
parter. Det er derfor en forudsætning, at du er opsøgende, nysgerrig, arbejdsom og
samarbejdsvillig.
Det kan forventes, at virksomheden bidrager med vilje til at lære fra sig, hvilket i praksis vil
sige følgende:
Side 7
•
•
•
At du får adgang til nødvendige informationer for at kunne forstå virksomhedens
situation og for at kunne løse de stillede opgaver - samt evt. hovedopgave - på et
tilfredsstillende niveau (dette gælder dog ikke fortrolige informationer)
At du får lov til at deltage i udvalgte møder enten som aktiv deltager eller som
tilhører, såvel interne som eksterne møder. Dette er for, at du kan få indsigt i nogle
af de beslutningsprocesser, der foregår i virksomheden
At du får en kontaktperson i virksomheden, der kan fungere både i planlægning af
forløbet, samt i selve praktikken
7 Forløb
7.1 Aftale med en virksomhed
Først og fremmest ligger ansvaret for at finde en praktikplads hos dig, men du kan altid få
hjælp (se afsnit 4). Inden praktikforløbets start skal du og virksomheden i fællesskab
udfylde en praktikkontrakt, således at det kan dokumenteres, at der er indgået en aftale,
samt på hvilke vilkår aftalen er indgået. Men det vil typisk være dig, der formulerer
indholdet af praktikkontrakten på baggrund af input fra virksomheden.
7.2 Indhold af praktikkontrakten
Praktikkontrakten skal indeholde en oversigt over de læringsmål, som skal være
udgangspunkt for praktikkens arbejdsopgaver. Det enkleste er, at du først opstiller de
arbejdsopgaver, du skal have i virksomheden. Dernæst går du hver opgave igennem og
gør dig overvejelser om nedenstående. Dvs. for hver arbejdsopgave skal du overveje,
hvad du konkret forventer at lære samt hvilken teori arbejdsopgaven lægger op til, at du
anvender. Her er hvad du skal tage stilling til:
•
•
•
Hvilke færdigheder – teknisk, kreativt og analytisk – som relaterer sig til erhvervet
forventer du at udvikle i praktikforløbet
Hvilke fagområder, teorier og/eller metoder forventer du at ville anvende eller se
anvendt i praksis
En overordnet vurdering af hvilke kompetencer du forventer at udvikle i løbet af
praktikforløbet – alt i alt hvad du forventer at blive
Beskrivelsen af praktikforløbet skal desuden indeholde følgende:
• Arbejdsopgaver, som skal hænge sammen med de ønskede læringsmål
• Arbejdstider
• Afdelinger, som du knyttes til
• Plan for den 1. uge af praktikken
7.3 Eksempler på arbejdsopgaver
Eksempler på arbejdsopgaver i virksomheden kunne være:
• Salgsopgaver, herunder deltagelse i messer, forretningsrejser m.m.
Side 8
•
•
•
•
•
Interne analyser f.eks. nøgletalsberegninger
Opgaver vedr. virksomhedens logistik
Analyse af potentielle markeder
Analyse og udarbejdelse af markedsføringsmateriale
Kunde- og konkurrentanalyser
7.4 Praktikkontrakten
Praktikkontrakten er først endelig gyldig, når den er godkendt af praktikkoordinatoren.
I praksis indleder du forhandling med en virksomhed om praktikophold og når I har lavet
en aftale, så laver du et oplæg til en praktikkontrakt. Inden du sender den til endelig
godkendelse, er det en god ide, at praktikkoordinatoren godkender den, så du ved, at den
lever op til de krav, der stilles til praktikkontrakten. Praktikkoordinator/vejleder sikrer, at
udkast til praktikkontrakt opfylder læringskrav i henhold til studieordningen.
Herefter underskriver både du og praktikvirksomheden aftalen og afleverer/sender den til
praktikkoordinatoren, som efterfølgende endeligt godkender kontrakten. Hvis kontrakten
godkendes, underskrives den og du kopierer 3 eksemplarer. Du skal herefter aflevere
originalen og 2 kopier til Lene Vassing Westermann i Student Guidance Centre, der sørger
for at virksomheden får en kopi. Den sidste kopi er til dig selv.
Aftaler uden detaljeret beskrivelse af læringsmål/arbejdsopgaver godkendes ikke.
Hvis aftalen ikke kan godkendes, meddeler praktikkoordinatoren dig dette hurtigst muligt.
8 Tildeling af faglig vejleder
Så snart en underskrevet praktikkontrakt er godkendt af praktikkoordinatoren, vil du få
tildelt en faglig vejleder. Den faglige vejleders rolle er at vejlede dig omkring metode og
eventuelle faglige spørgsmål i forbindelse med praktikken, og i forbindelse med den
senere hovedopgave. Det er vigtigt at understrege, at det primære ansvar for at opnå en
god vejledningsproces, ligger hos dig. Såfremt du har ønske om en specifik vejleder, bør
der sammen med praktikkontrakten indgives ønske om vejleder. Vi opfordrer til, at der
navngives to mulige vejledere.
Den tildelte vejleder vil ca. midt i praktikperioden tage kontakt til dig og virksomheden med
henblik på at gennemføre en midtvejsevaluering som bl.a. skal afklare, hvordan forløbet
skrider frem i forhold til opfyldelse af læringsmål.
Kontakten foregår enten telefonisk eller ved, at vejleder besøger praktikvirksomheden
(hvor det er praktisk muligt). I enkelte tilfælde - specielt ved praktik i udlandet - kan denne
opfølgning dog foregå pr. mail.
Side 9
Det er dig, som er ansvarlig for at indkalde til mødet mellem dig selv, din virksomhed og
din vejleder. Din vejleder aftaler tidspunktet for midtvejsevaluering senest 1 måned efter
praktikkens start.
9 Udarbejdelse af praktikrapporten
Som skriftlig refleksion over praktikken afleverer du en praktikrapport, som består af to
elementer. Den første del er en faglig delrapport som består af et indledende kapitel til
hovedopgaven. Den anden del består af en personlig delrapport og vil være en evaluering
af forløbet.
9.1 Formålet med praktikrapporten
Formålet med praktikrapporten er at træne din evne til:
•
•
At kunne evaluere de (i studieordningen) angivne mål for praktikken
At du på metodisk grundlag dokumenterer evnen til at opsætte rammerne for at
bearbejde en kompleks problemformulering
9.2 Formkrav
Overholder projektet ikke kravene om aflevering, forside, indholdsfortegnelse, overskrifter,
sidetal og antal anslag, skal projektet afvises. Afvises opgaven, betyder det, at opgaven
tæller som ikke-afleveret.
Aflevering
Projektet inklusiv forside, indholdsfortegnelse, kildefortegnelse samt eventuelle bilag skal
afleveres samlet i 1 eksemplar i receptionen samt lægges ind i Fronter i jeres klasserum
under mappen (oplyses senere) senest den 24. april 2013 kl. 12.00. Projektet skal
lægges ind i ét samlet dokument. Det betyder, at bilag, forside og indholdsfortegnelse ikke
skal lægges ind særskilt, men skal stå i det samme dokument som selve opgaven.
Projektet skal afleveres i Word. Beregninger skal så vidt muligt også afleveres i Word.
Afleveres projektet i pdf-format, betragtes opgaven som ikke-afleveret.
Forside
Forsiden skal indeholde:
•
Projektets titel
•
Dit navn
•
Klasse, navn på din vejleder samt antal anslag
•
Husk at underskrive forsiden
Side 10
Indholdsfortegnelse, overskrifter og sidetal
•
Der skal være en indholdsfortegnelse med sidetal
•
Der skal være overskrifter og underoverskrifter i fornødent omfang. Disse skal være
identiske med indholdsfortegnelsen
•
Der skal stå sidetal på hver side i projektet
Omfang – anslag
Projektet må maksimalt udgøre 19.200 anslag inklusiv mellemrum, fodnoter, slutnoter og
tekstbokse. Det svarer til 8 normalsider, heraf 5 normalsider til den faglige delrapport og 3
til den personlige delrapport.
En normalside defineres som bestående af 2.400 anslag inklusiv mellemrum, fodnoter,
slutnoter og tekstbokse. Dette svarer nogenlunde til en side med følgende specifikationer:
•
Venstre og højre margin er samlet ca. 4 cm.
•
Top og bundmargin er samlet ca. 4,5 cm.
•
1½ linjeafstand i fx Times New Roman punkt 12
Med mindre andet er specificeret i projektet, indgår resumé/executive summary ligeledes i
det maksimale antal anslag.
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medregnes ikke i det maksimale antal
anslag. Med mindre andet er specificeret i projektet, kan du ikke regne med at bilag indgår
i selve bedømmelsen af projektet.
Der er ingen begrænsninger i omfanget af jeres kildefortegnelse og eventuelle bilag.
Antal anslag skal angives på projektets forside. Hvis det ikke er tilfældet, bliver projektet
afvist. Overskrider et projekt det maksimale antal tilladte anslag, bliver projektet afvist.
Dermed vurderes det som ikke-afleveret.
Noter
Der skal i fodnoter henvises til de relevante kilder i litteraturlisten de steder i teksten, hvor
de anvendes eller der citeres fra dem. Det sker ved at indsætte en fodnote med
forfatterens efternavn, årstal og sidetal for referencen. Fx ”Schwartz Dahlberg (2011) s. 9”.
Er der flere publikationer af samme forfatter det pågældende år, nummereres disse med
bogstaver, fx 2011a, 2011b osv. Noterne skal indsættes på den pågældende side (Alt +
Ctrl + f) og nummereres fortløbende (én samlet nummerering for hele projektet. Det gør
standardindstillingen i Word).
Side 11
Eksempel:
Lasse Schwartz Dahlberg udtaler ”husk at anvende fodnoter.” 1 Fodnoten henviser her til
en kilde, der står i litteraturlisten, hvor ”Schwartz Dahlberg” og ”2011” er unikke. Har
forfatteren kun én publikation, er det tilstrækkeligt at henvise med forfatternavn og sidetal.
Eventuelle bilag
Medtages bilag, skal de forsynes med bilagsnummer og overskrift. Der må ikke være
informationer i bilagene, der kan virke begrænsende på jeres beskrivelse eller
konklusioner. Det betyder, at opgaven skal fremstå som en helhed uden bilagene.
Tilbagemelding/feedback
Din praktikrapport skal godkendes af din vejleder. Har du spørgsmål er du velkommen til
at kontakte din vejleder.
Litteraturhenvisninger/kildefortegnelse
Opgaven skal have en kildefortegnelse, der skal omfatte:
•
Anvendte bøger, tidsskrifter, artikler, websider og andre trykte og elektroniske kilder
•
Kildens navn, forfatter, forlag, udgave, udgivelsesår samt, hvis det foreligger, ISBNnummer skal angives
•
For artiklers vedkommende tilføjes navnet på det tidsskrift eller den avis, artiklen er
hentet fra, samt udgivelsesdato
•
For websider angives stien til de relevante kilder
Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til PowerPoints eller handouts anvendt i
undervisningen.
Overholdes kravene til litteraturhenvisninger og kildefortegnelse ikke, kan opgaven
afvises. Det betyder, at opgaven tæller som ikke-afleveret.
Bøger
Forfatters efternavn, forfatters fornavn (udgivelsesår): ”Titel på bog” (udgave). Forlag.
ISBN-nummer.
Eksempel:
Dahlberg, Lasse Schwartz (2011): ”Overholdelse af formkrav i projekter (1. udg.). KNords
forlag. ISBN 2011-117
1
Schwartz Dahlberg (2011) s. 9.
Side 12
Internet-kilder
Afsender (år) titel, forfatter, dato for adgang, URL (hjemmesideadressen)
Eksempel:
BBC (2001) Intel to sell consumer products, BBC News, 2. Januar 2001
(http://news.bbc.co.uk)
Artikler
Forfatters efternavn, første bogstav i forfatterens fornavn (udgivelsesår): ”Titel på artikel”,
tidsskrift. (Udgivelsesnummer): Sidenummer
Eksempel:
Lings, I.N. (2000): ”International Marketing and Supply Chain Management”. Journal of
Services Marketing, (14): 27-63
9.3 Praktikrapporten (indhold)
Praktikrapporten omfatter 2 delrapporter, en faglig og en personlig. Begge dele af
praktikrapporten skal hver især indeholde en forside (se afsnit 9.2).
9.3.1 Faglig delrapport
Den faglige delrapport skal indeholde følgende:
•
Et indledende kapitel til hovedopgaven der indeholder en udførlig:
 problemstilling (motivation, problemformulering, tolkning og afgrænsning)
 et metodeafsnit (som skal følge de normale retningslinjer for projekter)
•
Det er vigtigt, at der indgår:
 en udførlig argumentation og motivation for de valg der træffes
 en præcis beskrivelse af hovedopgavens struktur
 en udførlig argumentation for den teori der skal anvendes
 en udførlig beskrivelse af de dataindsamlingsmetoder der skal anvendes til de
enkelte delanalyser
 en udførlig kritik af både dataindsamlingsmetoder og den valgte teori
Du skal uploade den faglige delrapport på Fronter (mere præcis placering anmeldes
senere fra din vejleder) senest den 20. marts 2013 kl. 12.00.
9.3.2 Personlig delrapport
Den personlige delrapport bør indeholde følgende:
Side 13
•
•
Du skal opridse de læringsmål som er aftalt i praktikkontrakten
En evaluering af, hvorledes målsætningerne for læringsudbyttet er opnået. (jf.
praktikkontrakten) Dvs. en evaluering af:





hvilke teorier og metoder har du anvendt eller set anvendt i praksis
hvorfor var det de ovennævnte metoder du har anvendt (eller ikke anvendt)
hvilke færdigheder – teknisk, kreativt og analytisk – som relaterer sig til
erhvervet har du anvendt i praktikforløbet og hvordan
hvilke problemer har du arbejdet med i virksomheden og hvilke
løsningsmuligheder har du i den forbindelse opstillet
hvilke problemstillinger har du selv identificeret i virksomheden og hvilke
løsningsforslag er du kommet med og hvordan har du præsenteret det for
virksomheden
Du skal uploade den personlige delrapport på Fronter (mere præcis placering anmeldes
senere fra din vejleder) senest den 24. april 2013 kl. 12.00.
9.4 Bedømmelse
Praktikrapporten vurderes samlet som værende bestået eller ikke bestået. Rapporterne skal
hver især bestås før du kan få godkendt praktikforløbet. Hvis den studerende ikke består
enten midtvejsrapporten eller den personlige delrapport vil du få information om hvilke dele
du skal ændre for at re-aflevere. En eventuel 1. og 2. genaflevering af midtvejsrapporten
eller den personlige delrapport skal finde sted 1 uge efter bedømmelsen er afgivet.
10 Fortrolighed
Du og vejleder (samt censor for hovedopgaven) skal til enhver tid opretholde fuld
diskretion omkring oplysninger, som i kommer i besiddelse af i forbindelse med
virksomhedspraktikken og de relaterede projekter. Denne diskretionspligt varer ved, også
efter, at praktikrapporten er blevet evalueret.
11 Afskrift og misbrug
Afskrift og misbrug reguleres af Bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009, § 19.
Anvendelse af ikke tilladte hjælpemidler samt uretmæssig hjælp til besvarelse af en
opgave betragtes som misbrug.
Har du udgivet en andens arbejde for sit eget (direkte afskrift) eller anvendt eget tidligere
bedømt arbejde uden tydelig kildehenvisning er der tale om afskrift (plagiat) – uanset
omfanget af afskriften.
Side 14
I tilfælde af afskrift og/eller misbrug vil hele projektet/opgaven blive afvist og du kan
bortvises fra studiet.
Hvis et misbrug/afskrift opdages efter, at bedømmelsen og karakteren er givet, kan
karakteren tilbagekaldes og bortvisning finde sted.
For at undgå plagiat i forbindelse med brug af en andens arbejde eller eget tidligere
bedømt arbejde skal følgende retningslinjer følges:
Grafiske fremstillinger, tabeller, litteraturgengivelser, andre personers udtalelser etc., der
indgår i opgavebesvarelse, skal i hvert enkelt tilfælde være forsynet med klar
kildehenvisning. Direkte afskrift skal anføres i citationstegn. Citat må kun anvendes i
begrænset omfang. Det vil typisk dreje sig om mindre afsnit af max. 10 linjers omfang.
Hvis væsentlige dele af rapporten er afskrift, men med præcise citationstegn og
kildeangivelse, kan det ikke betegnes som snyd. De pågældende afsnit skal dog udgå af
bedømmelsen, da de ikke repræsenterer selvstændigt arbejde.
Alle projekter og opgaver afleveres også elektronisk og vil af Erhvervsakademiet blive
elektronisk screenet for afskrift.
Reglerne for afskrift og misbrug omfatter bundne forudsætninger/obligatoriske opgaver,
eksamensopgaver og eksamensprojekter.
Side 15