1. No category

Optimering af amalgamudskilning hos
tandlæger
Prøvetagning, flowmåling, analyse og test af
spildevand afledt fra tandlægeklinikker
Helsingør Kommune og Biofos A/S
Rapport
August 2014
This report has been prepared under the DHI Business Management System
certified by DNV to comply with
Quality Management
Environmental Management
Occupational Health and
Safety Management
ISO 9001
ISO 14001
OHSAS 18001
Insert the logos for allowed certifications in cells above, logos can be found here.
Approved by
15-08-2014
X
Approved by
Signed by: Morten Rungø
Optimering af amalgamudskilning hos
tandlæger
Prøvetagning, flowmåling, analyse og test af
spildevand afledt fra tandlægeklinikker
Udarbejdet for
Helsingør Kommune og Biofos A/S
Repræsenteret ved
Mette Kamstrup og Niels Kaalund Jensen
Tandlægeunit
Projektleder
Bodil Mose Pedersen, Henrik Birch
Kvalitetsgodkendelse
Ulf Nielsen
Projektnummer
11814274
Godkendelse
2014.08.15
Revision
Endelig rapport
Klassifikation
Åben
DHI • Agern Alle 5 •
• DK-2970 Hørsholm • Denmark
Telephone: +45 4516 9200 • Telefax: +45 4516 9292 • dhi@dhigroup.com • www.dhigroup.com
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
Resumé ........................................................................................................................ 1
2
Baggrund og formål .................................................................................................... 3
3
Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion....................... 5
3.1
3.2
Service af amalgamseparatorer ..................................................................................................... 9
Standarder for test af amalgamseparatorer ................................................................................. 10
4
Desinfektions- og rengøringsmidler ........................................................................ 11
5
Måleprogram.............................................................................................................. 13
5.1
5.2
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.3
5.4
5.4.1
Analyseprogram ........................................................................................................................... 14
Flowmåling og prøvetagning ........................................................................................................ 15
Prøvetagning ................................................................................................................................ 15
Flowmålingsmetodik .................................................................................................................... 15
Resultater af flowmåling ............................................................................................................... 16
Supplerende dataindsamling ....................................................................................................... 20
Analyseresultater ......................................................................................................................... 21
Sedimentanalyser ........................................................................................................................ 25
6
Laboratorietest .......................................................................................................... 27
6.1
6.2
6.3
Sedimentation .............................................................................................................................. 27
Centrifugering............................................................................................................................... 28
Partikelstørrelsesfordeling ........................................................................................................... 30
7
Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser ....................................................... 33
8
Konklusion................................................................................................................. 35
8.1
8.2
8.3
8.4
Prøvetagning, flowmåling og udløbsmålinger .............................................................................. 35
Laboratorietest og partikelstørrelsesfordeling .............................................................................. 35
Desinfektion og rengøringsprocedurer ........................................................................................ 36
Tilslutningstilladelser .................................................................................................................... 36
9
Referencer ................................................................................................................. 37
i
BILAG
Bilag A – Oversigt over amalgamseparatorer
Bilag B – Oversigt over servicefirmaer og producenter af amalgamseparatore
Bilag C – Oversigt over producenter og leverandører af desinfektions- og
rengøringsmidler
Bilag D – Oversigt over desinfektion- og rengøringsmidler
Bilag E – Vurdering af indholdsstoffer i rengørings- og desinfektionsmidler
ii
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Resumé
1
Resumé
I 2012 målte Helsingør Kommune kviksølvkoncentrationer på mellem 1 og 230.000 µg/l (median
4.200 µg/l) i afløbet fra amalgamseparatorer på tandlægeklinikker, hvilket er uacceptabelt i
forhold til tilslutningsvejledningens anbefalinger for regulering af kviksølv.
Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S) har gennem flere år prioriteret kviksølvreduktion i
kloakoplandet højt, idet kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra renseanlæggene – inden
initialfortynding - har været forhøjet sammenlignet med miljøkvalitetskravet for vandområdet
(2011). Formålet med dette projekt var på denne baggrund at undersøge, hvordan
kviksølvkoncentrationerne i tandlægespildevandet kan reduceres.
Forbruget af kviksølv til tandfyldninger er stærkt nedadgående, men når eksisterende
amalgamfyldninger fjernes, udledes der med tandlægespildevandet kviksølv og andre metaller,
som indgår i amalgam, herunder kobber, tin og sølv.
De mest anvendte amalgamseparatorer på tandlægeklinikker i Danmark er baseret på enten en
kombination af filtrering og sedimentation eller alternativt centrifugering. Et måleprogram
gennemført på to tandlægeklinikker, hvor der har været installeret forskellige typer af
amalgamseparatorer, inkluderede flowmåling samt opsamling og karakterisering af spildevandet
fra hele arbejdsdage. Resultaterne viser, at kviksølvkoncentrationerne i afløbet fra
amalgamseparatorer baseret på filtrering og sedimentation lå mellem 780 og 1.300 µg/l, mens
kviksølvkoncentrationen i cykloner kan reduceres til ca. 60 µg/l. En opnåelig afløbskoncentration
for delstrømmen fra amalgamseparatoren vil være 40-60 µg/l.
Supplerende laboratorieundersøgelser med centrifugering af råspildevand dokumenterede at
centrifugering kan reducere kviksølvkoncentrationerne med 94%, hvorved det er muligt at opnå
kviksølvkoncentrationer på 40-60 µg/l. Ved etablering af nye tandlægeklinikker anbefales det, at
klinikkerne udstyres med amalgamseparatorer, der inkluderer centrifugering (cyklon) eller
tilsvarende teknologi, idet sådanne separatorer kan betragtes som BAT. Eksisterende
tandlægeklinikker bør tilsvarende reguleres via handlingsplaner, som inkluderer BAT.
Dette projekt blev igangsat i august 2013 og afsluttet i maj 2014. Helsingør Kommune og
Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S) finansierede projektet.
1
2
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Baggrund og formål
2
Baggrund og formål
Baggrunden for dette projekt er, at Helsingør Kommune i afløbet fra amalgamseparatorer fra
tandlægeklinikker har fundet koncentrationer af kviksølv på mellem 1 og 230.000 µg/l (median
4.200 µg/l). Spildevandet fra tandlægeklinikker inkluderer ud over vandet fra tandlægeuniten
også spildevand fra toiletter, rengøring m.m. Sammenholdes Tilslutningsvejledningens
grænseværdi på 3 µg/l /1/ med de målte kviksølvkoncentrationer, er behov for at reducere
kviksølvbelastningen gennem forbedring af kviksølvudskilningen. Reduktion af
kviksølvbelastningen fra amalgamseparatoren vil harmonere med Tilslutningsvejledningens
princip om at reducere belastningen fra de mest belastede forureningskilder.
I rapporten fra august 2011 om ”Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen” blev
kviksølv kategoriseret i gruppe 1, idet kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra renseanlæggene i
perioder lå mere end 10 gange over miljøkvalitetskravet for vandområdet. Arbejdet med
reduktion af kviksølvbelastningen fra tandlægeklinikker er vigtigt for mange af landets
kommuner, idet den største kilde til kviksølvbelastningen på de kommunale renseanlæg ofte er
tandlægeklinikker /5/.
Forbruget af kviksølv til tandfyldninger er stærkt nedadgående, men når eksisterende
amalgamfyldninger fjernes, udledes der med tandlægespildevandet kviksølv og andre metaller,
som indgår i amalgam, herunder kobber, tin og sølv.
Med udgangspunkt i ovennævnte situation besluttede Helsingør Kommune og
Lynettefællesskabet I/S (LF) i 2013 at samarbejde og finansiere projektet ”Optimering af
tandlægers amalgamseparatorer”. DHI har været knyttet til projektet som konsulent.
Formålet med projektet er:
•
•
•
•
•
At karakterisere spildevand med hensyn til indholdet af tungmetaller og måle flow
før og efter amalgamseparatorer af forskellige typer
Ud fra laboratorietest at vurdere effektiviteten af renseprincipperne i
amalgamseparatorer, som i dag anvendes til behandling af spildevand fra
tandlægeklinikker
At beskrive fordele/ulemper ved separatorerne, der arbejder efter forskellige
renseprincipper
At vurdere desinfektions- og rengøringsmidler i forhold til driften af
amalgamseparatorer og i forhold til indholdsstoffernes miljøegenskaber
Ud fra projektets resultater at opstille anbefalinger til BAT (bedst tilgængelig
teknik) for håndtering og rensning af spildevand fra tandlægeklinikker.
Det langsigtede mål med projektet er at nedbringe kviksølvbelastningen fra tandlægeklinikker
svarende til en faktor 100.
I tilknytning til projektet har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af:
•
•
•
•
•
Malene Kamstrup, Helsingør Kommune
Niels Kaalund Jensen, Frederiksberg Kommune (repræsentant for
Lynettefællesskabets Miljøgruppe (fra 2014 Biofos A/S)
Jeanette Adolfsson, Øresund Environmental Consulting
Henrik Birch, DHI
Bodil Mose Pedersen, DHI (projektleder)
Til projektet har der været knyttet en følgegruppe, som har kommenteret projektets resultater og
denne rapport. Følgende har deltaget i følgegruppens arbejde:
•
Malene Kamstrup, Helsingør Kommune
3
•
•
•
•
•
•
•
•
4
Niels Kaalund, Frederiksberg Kommune (repræsentant for Lynettefællesskabets
Miljøgruppe (fra 2104 Biofos A/S)
Kim Rindel, Lynettefællesskabet I/S (fra 2014 Biofos A/S)
Jeanette Adolfsson, Øresund Environmental Consulting
Marianne Uhre, Tandlægeforeningen
Frank Jensen, Miljøstyrelsen
Kim Graulund, Nordenta A/S
Henrik Birch, DHI
Bodil Mose Pedersen, DHI (projektleder)
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion
3
Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og
funktion
Amalgamseparatorer anvendes på tandlægeklinikker til at reducere amalgampartikler fra
spildevandet og dermed reducere mængden af amalgam, som afledes til spildevandssystemet.
Foruden kviksølv, der udgør den største del af amalgam, består amalgamlegeringen af kobber,
sølv, tin og en mindre mængde zink (Tabel 3.1)
Tabel 3.1:
Sammensætning af amalgam /6/.
Metal
Kviksølv
Sølv
Tin
Kobber
Zink
%
Hg
Ag
Sn
Cu
Zn
40-50
20-35
12-15
5-15
2
Massefylde
g/cm3
13,6
10,6
7,6
8,9
7
Antallet af nye tandfyldninger med amalgam er reduceret betydeligt, siden Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse udarbejdede en vejledning (Vejl. 9670, 2008) på baggrund af
Sundhedsstyrelsens udredning ”Udfasning af amalgam i tandplejen – afklaring af muligheder og
anbefalinger”, 2006. I udredningen et det konkluderet, at ”Indikationsområdet for anvendelse af
plast som fyldningsmateriale kan udvides, og det anbefales, at det fremover kun skal være
muligt at anvende sølvamalgam i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at en
sølvamalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning”. Dette betyder, at amalgam i
spildevand fra tandlægeklinikker nu næsten udelukkende stammer fra udboring af gamle
amalgamfyldninger, som erstattes med nye plastfyldninger. Derfor vil afledningen af kviksølv fra
tandlægeklinikker langsomt falde i de kommende årtier.
Afledningen af spildevand fra sug og fontæne monteret på tandlægestolen (uniten) kan ske efter
to forskellige principper:
•
•
Et ”vådt” system, hvor vand og luft fra fontænen og suget er forbundet med en
vakuummotor og en separationstank, hvor luft og vand adskilles. Vandet ledes
derefter gennem en amalgamseparator. På Figur 3.1 er vist, hvordan
amalgamseparatoren og vakuummotoren kan være placeret i forhold til hinanden.
Et ”tørt” system, hvor vand og luft fra suget passerer en vand/luftseparator.
Vandet fra denne separator blandes med vandet fra fontænen og ledes
efterfølgende gennem en amalgamseparator. På Figur 3.2 er vist, hvordan
amalgamseparatoren og vakuummotoren kan være placeret i forhold til hinanden.
5
Figur 3.1:
Princip for afledning af spildevand fra tandlægeklinik via ”vådt” system.
Figur 3.2:
Princip for afledning af spildevand fra tandlægeklinik via ”tørt system”.
I tandlægeuniten sidder ofte et grovfilter til at fange store klumper af amalgam. Tilsvarende
sidder der et filter i vakuumpumpen. I henhold til ISO 11143 skal producenten i vejledningen for
vedligeholdelse af amalgamseparatoren inkludere en proceduren for tømning af disse filtre.
Filtrene er med til at sikre effektiviteten af amalgamseparatoren. Filtre som sidder i uniten bør
tømmes dagligt. Affaldet skal håndteres som farligt affald (kviksølvholdigt).
Amalgamseparatorer er overordnet konstrueret efter tre forskellige udskilningsprincipper:
•
6
Sedimentation, som nedsætter hastigheden af spildevandsflowet og tillader
partikler at sedimentere (se Figur 3.3)
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion
•
•
Filtrering, som tilbageholder større partikler af amalgam og i mindre grad finere
partikler og kolloider
Centrifugering, som fungerer ved hjælp af centrifugalkraft, hvorved amalgam
trækkes ud af spildevandet (se Figur 3.4)
Alle tre udskilningsprincipper kan kombineres med hinanden, men i praksis er det næsten
udelukkende sedimentation og simpel filtrering, der kombineres i én teknologi. Centrifugering
foregår i en cyklon, som hyppigt indbygges i selve tandlægeuniten. Cyklonen kan dog også
monteres på samme måde som systemer, der arbejder efter sedimentations/filtreringsprincippet. Disse separatorer placeres i et andet lokale end tandlægeuniten, og
samme sted findes vakuumpumpen. Ofte placeres en udligningstank før selve separatoren med
det formål at sikre et jævnt flow gennem separatoren.
Der eksisterer nogle få forskellige amalgamseparatorer, som i dominerende grad er installeret
på tandlægeklinikker i Danmark. I forbindelse med dette projekt blev fordelingen mellem de
forskellige typer af amalgamseparatorer undersøgt i Helsingør og Frederiksberg Kommune. De
seks mest udbredte typer er vist i Bilag A, som indeholder en oversigt med informationer om
produktnavne, producenter, afledningssystem, leverandør, udskiftnings- og servicehyppighed
samt pris. I tabel 3.2 præsenteres en række vigtige informationer om amalgamseparatorernes
funktionsprincip, test, volumen, fysiske dimensioner, effektivitet, hydraulisk kapacitet og
opsamlingskapacitet for kviksølv.
Figur 3.3:
Eksempel på en amalgamseparator (SRAB 99D Sweden Recycling) baseret på
sedimentationsprincippet samt placering af separatoren i forhold til vakuumpumpe og
udligningstank /10/.
7
Figur 3.4:
Opbygning af amalgam separator (cyklon)
De to første separatorer nævnt i Tabel 3.2 har været testet efter ISO-standarden fra 1999, mens
cyklonerne har været testet efter ISO 11143: 2008. Alle separatorerne har ifølge standarden en
udskilningseffektivitet for kviksølv på mere end 95%.
8
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Amalgamseparatorer på tandlægeklinikker – placering og funktion
Tabel 3.2:
Navn
Oversigt over hyppigt anvendte amalgamseparatorer i Danmark
Funktionsprincip
Antal
stole pr.
separator
Test af
effektivitet
Volumen af
opsamlings
-beholder
cm
DenTec
99
Sedimentation/
filtrering
1-2
Rectus
161191
Sedimentation/
filtrering
1-3 el. flere
Sirona
AA
D3181 II
Centrifugering
≥3600 rpm
en i hver
stol
Dürr CA1
Dürr
CAS1
Dürr CA4
3.1
Århus
Tandlæge
højskole
)
(1993)* ,
ISO
11143:1999,
ISO
11143:1999,
Århus
Tandlægehøjskole
1991
ISO
11143:2008
Fysisk
dimension
(mm)
Maks.
flow
Effektivitet (%)
(L/min)
Ifølge test
3
Masse af
Hg, som
kan
opsamles
Ca. 3.500
160x270x170
(bxlxh)
6
99
1.200 g
Ca. 10.300
270x180
(øxh)
10
95,1
1.100g
Ca. 175 x 78
(hxb)
3
98
4
98
4
98
16
>98
Ca. 500
Centrifugering
ISO
1
2800 rpm
11143:2008
Centrifugering
ISO
1
2800 rpm
11143:2008
Centrifugering
ISO
4
2900 rpm
11143:2008
)
* Test model hed Dan-Tec 100/SRAB 100
90
90
600
151x110x255
(bxlxh)
151x110x255
(bxlxh)
280x250x410
(bxlxh)
550g =
95% fyldt
op
se
volumen
se
volumen
se
volumen
Service af amalgamseparatorer
I Danmark er der en lang række firmaer, som udfører service på amalgamseparatorer (se Bilag
B). Nogle firmaer har på deres hjemmeside en beskrivelse af, hvordan og af hvem
amalgamseparatorerne bør tilses, rengøres og vedligeholdes /12//13/. Rengøringsprocessen for
sugesystemet, der har forbindelse til amalgamseparatoren, er beskrevet i kapitel 4.
For amalgamseparatorerne, der fungerer efter sedimentations- og filtreringsprincippet, gælder,
at de udskiftes med den frekvens, der er angivet i Bilag A. Udskiftningshyppigheden er baseret
på producenternes anbefalinger. I separatorer, hvor udskilningen af amalgam sker ved
centrifugering, indsættes en ny opsamlingsbeholder i cyklonen, og den brugte beholder
bortskaffes af tandlægeklinikken eller servicefirmaet som farligt affald.
Som det fremgår af Bilag A, varierer hyppigheden af tilsyn for de forskellige typer af separatorer.
Generelt udskiftes sedimentations-/filterseparatorerne med ½ til 2 års mellemrum. For
cyklonerne sker udskiftningen af opsamlingsbeholderen ved alarm eller med 3 til 6 måneders
mellemrum.
ISO 11143:2008 indeholder detaljer for, hvilke oplysninger producenten af en
amalgamseparator skal levere i forhold til installation, brug, vedligehold og service. Instruktionen
skal eksempelvis indeholde følgende informationer:
•
•
•
Procedure for, hvordan opsamlingsbeholderen for kviksølvrester skal tømmes
Maksimum flow gennem amalgamseparatoren
Procedure for bortskaffelse af amalgamrester
9
•
•
•
•
Maksimum fyldningsniveau i opsamlingsbeholder
Procedure for tømning af opsamlingsbeholder
Beskrivelse af alarmsignaler for fyldningsniveau (kun relevant for cyklon). For
andre typer skal der være beskrivelse af, hvornår det er passende at
tømme/udskifte opsamlingsbeholder/amalgamseparator
For cykloner er der et minimum flow
Informationen er i første omgang rettet mod firmaet, der yder service til tandlægeklinikker, men
en del af informationerne om alarmer for niveauet i opsamlingsbeholderen for amalgamrester og
tømning af opsamlingsbeholderen er også vigtig information for tandlægeklinikkens drift og kan
med fordel indgå i en vejledning til tandlægeklinikken samt ved de kommunale tilsyn.
3.2
Standarder for test af amalgamseparatorer
Standarden DS/EN ISO 11143, 2008 ”Dental udstyr – Amalgamseparatorer” har afløst den
tidligere udgave ISO 11143:1999. Tandlægehøjskolen i Århus og Dansk Tandlægeforening
udarbejdede i 1990 en forskrift for test af amalgamudskiller.
Forskriften fra Tandlægehøjskolen og ISO standarden fra 1999 er forældede, idet
testbetingelserne i forhold til partikelstørrelser (optil 125 µm) og kviksølvbelastningen (24 g
kviksølv/100g TS) er urealistisk høj sammen lignet med de faktiske forhold på
tandlægeklinikkerne i dag. Både kviksølvmængderne og partikelmængderne er i dag mindre,
hvilket betyder, at der stilles større krav til udskilningseffektiviteten.
Standarden DS/EN ISO 11143, 2008 ”Dental udstyr – Amalgamseparatorer” specificerer test af
effektiviteten af amalgamseparatorer ud fra graden af tilbageholdelse af amalgam. Testen er en
laboratorietest, hvor testbetingelserne kan kontrolles. Det betyder, at der er en række forhold,
som afviger fra de faktiske forhold på tandlægeklinikker. Som eksempler på de afvigende
forhold kan nævnes:
•
•
•
•
•
•
Testen foregår i en ny og ren separator, der som udgangspunkt er fyldt med
vand. Ved test af en fyldt separator fyldes den op til 70% med små glasperler og
op til 95% fyldningsgrad med amalgamaffald
Til separatoren tilføres 10 g amalgam med 3 forskellige
partikelstørrelsesfraktioner (6 g største partikelfraktion, 1 g mellemste
partikelfraktion, 3 g mindste partikelfraktion)
3 partikelfraktioner: ≤ 3,15-0,5 mm; > 0,1 og ≤0,5 mm ; ≤ 0,1 mm
Test gennemføres ved producentens opgivne max. flow minus 0,5 l/ min
Opsamling af amalgam på filtre (efter at vandet har passeret separatoren). Det
betyder, at den opløste fraktion af kviksølv ikke indgår i beregningen af
udskilningseffektiviteten
Testen vedrører kun fjernelseseffektivitet for kviksølv. Fjernelseseffektivitet for
andre metaller, som indgår i amalgam, er ikke inkluderet i testen.
I et eksempel /14/, hvor en cyklon har været testet med en belastning på 10 g amalgam tilført
testsystemet over 2 min. og med et flow på 16 l/min, blev der fundet en udskilningseffektivitet på
98,9%, men sammenholdt med, at belastningen i indløbet var på ca. 0,14 g Hg/l, betyder det, at
udløbskoncentrationen har været ca. 1500 µg/l. Sammenlignes denne koncentration med
grænseværdien for afledning til kloak på 3 µg/l, er det klart, at udskilningsgraden målt efter ISOstandarden ikke er anvendelig til at afgøre, om en amalgamseparator er tilstrækkelig i forhold til
opfyldelse af danske krav til afledning af spildevand.
10
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Desinfektions- og rengøringsmidler
4
Desinfektions- og rengøringsmidler
Den daglige desinfektion af suge- og afløbssystem på tandlægeklinikker sker ved, at der ved
arbejdsdagens afslutning suges desinfektionsmiddel i en mængde anbefalet af leverandøren
gennem afløbssystemet. Halvdelen af væsken tilføres via suget og den anden halvdel via
fontænen. Typisk tilføres desinfektionsmidlet efter arbejdsdagens ophør, og den efterfølgende
morgen skylles systemet med vand, inden tandlægestolen tages i brug.
Normalt anbefaler leverandører af rengøringsmidler og producenter af units, at afløbssystemet
rengøres 1-2 gange om ugen, og denne rengøring kan eksempelvis udføres i frokostpausen.
For at undgå høj hydraulisk belastning af afløbssystemet og dermed nedsættelse af
udskilningen af amalgam bør der ikke desinficeres, rengøres eller skylles samtidigt på flere units
tilknyttet den samme separator.
Bilag C indeholder en oversigt over produktnavne for desinfektions- og rengøringsmidler samt
navn på producenter og leverandører i Danmark. I Bilag D er desuden anført brugskoncentration
for produktet og navnene på indholdsstoffer, som findes i koncentrationer over 1% og de
tilhørende CAS numre.
Tabel 4.1 viser navnene på indholdsstofferne og de tilhørende CAS numre samt klassificeringen
i ABC-systemet, som anvendes til vurdering af organiske stoffer i forhold til afledning til kloak /1/.
A-stoffer er stoffer med egenskaber, der gør, at de er uønskede i kloaksystemet og bør erstattes
eller reduceres til et minimum. Natriumhypochlorit er et kraftig oxidationsmiddel, som omsættes
meget hurtigt, men det danner organiske klorerede forbindelser, herunder chloroform, og derfor
klassificeres stoffet som et A-stof. To af de otte desinfektionsmidler nævnt i Bilag D indeholder
natriumhypochlorit, mens ét desinfektionsmiddel indeholder NTA, som også er et A-stof.
B-stoffer er stoffer, der skal reguleres efter anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og
kommunen kan fastsætte en grænse for udledningen. Hvis det er et muligt alternativt at
anvende et desinfektionsmiddel med kun C-stoffer, og hvis produktet i øvrigt har de samme
egenskaber i forhold til desinfektion, bør dette produkt foretrækkes.
C-stoffer er stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af
grænseværdier. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedst tilgængelig
teknik og med lokalt fastsatte kravværdier hertil. Baggrundsdata for stofvurderingerne, der fører
frem til klassificeringen i A-, B- og C-stoffer, fremgår af Bilag E. Her er anført numre på fare- og
risikosætninger, oplysninger om stoffernes nedbrydelighed, EC50 (medianværdien for effekt
koncentrationen), log Kow (fordelingskoefficient mellem octanol og vand) og Henrys konstant for
fordampningsevne. Generelt baseres stofvurderingerne på stoffernes potentielle humane
skadevirkninger, biologisk nedbrydelighed og potentiel effekt over for vandlevende organismer.
I miljømæssig henseende er brugen af desinfektionsmidler, der alene indeholder B- og C-stoffer,
at foretrække frem for de desinfektionsmidler, der også indeholder A-stoffer. De to
rengøringsmidler, der er nævnt i Bilag E, indeholder henholdsvis et B- og et C-stof.
11
Tabel 4.1:
Oversigt over indholdsstoffer >1% i desinfektions- og rengøringsmidler, deres anvendelse,
CAS nummer og klassificering i forhold til ABC-systemet.
Indholdsstof > 1%
Anvendelse
CAS
ABC
2-(2-butoxietoxi)ethanol, 1-5 %
Desinfektion
112-34-5
C
2-aminoethanol, 1-5 %
Desinfektion
141-43-5
C
2-propanol, 5-10 %
Desinfektion
67-63-0
C
Alkyl dimethyl ammoniumklorid, 0-5 %
Desinfektion
61789-71-7
B
Amidosulfonsyre, 1-5%
Rengøring
5329-14-6
B
Citronsyra, 40-50 %
Rengøring
77-92-9
C
Dioktyl-dimethyl-ammoniumklorid, 2,5-10 %
Desinfektion
5538-94-3
C
Kaliumhydroxid, 0,5-5 %
Desinfektion
1310-58-3
C
Kaliumtripolyphosphat, 5-10 %
Desinfektion
13845-36-8
C
Metasilikat, 5-10%
Desinfektion
10213-79-3
C
Na-EDTA, <1-5%
Desinfektion
64-02-8
B
Natriumhydroxid, 1-5 %
Desinfektion
1310-73-2
C
Propan-2-ol, 1-5 %
Desinfektion
67-63-0
C
Tetranatrium-difosfat, 5-10 %
Desinfektion
7320-34-5
C
Trialkylbenzylammoniumklorid, 1-5 %
Desinfektion
85409-22-9
B
Trinatrium nitrilotriacetate(NTA), 1-5 %
Desinfektion
139-13-9
A
Natrriumhypochlorit 1-5%
Desinfektion
7681-52-9
A
I dette projekt er oplysningerne om indholdsstoffer i desinfektions- og rengøringsmidlerne
baseret på producenternes produktdatablade, som kun indeholder oplysninger om
indholdsstoffer, der udgør mere end 1% og derfor er mærkningspligtige. Stoffer, der eventuelt er
til stede i koncentrationer under 1%, er ikke vurderet.
Amalgamseparatorerne har ingen effekt på reduktion af indholdsstofferne i desinfektions- og
rengøringsmidlerne, da stofferne er opløst og derfor uhindret passerer gennem separatorerne.
Tungmetalanalyser af tandlægespildevand (se afs. 5.4) viser, at andelen af opløst kobber er
meget høj (> 80%). Kompleksbindere indeholdt i desinfektionsmidler kan binde kobber og
forhindre, at det sedimenterer, og dermed bliver kobber ikke fanget i separatorerne. I
renseanlæggene vil kompleksbinding forhindre eventuel fældning af kobber.
12
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Måleprogram
5
Måleprogram
Måleprogrammet omfattede udtagning af spildevandsprøver på to tandlægeklinikker:
•
•
Tandlægeklinik 1 (T1) har to tandlægestole (units). Der bliver på skift arbejdet ved
de to units. Vand fra sug og fontæne fra begge units ledes til
amalgamseparatoren, der er placeret to etager under tandlægeklinikken. Samme
sted er sugemotoren og separatoren for vand- og luftseparation placeret (se
principskitse i Figur 3.1)
Tandlægeklinik 2 (T2) har 9 tandlægestole (units), hvoraf de fire anvendes til bl.a.
udskiftning af tandfyldninger. Vand fra sug og fontæne fra fire units ledes til
amalgamseparatoren, som sammen med sugemotoren og separatoren er
placeret i et rum for sig selv på samme etage som de fire units. Hos T2 er
separatorsystemet også et ”vådt” system (se principskitse i Figur 3.1).
De to klinikker repræsenterer forskellige typer af tandlægeklinikker. Dels klinikker, hvor én
tandlæge har to units, som er knyttet til én amalgamseparator, og dels store klinikker med flere
ansatte, hvor flere units – i dette tilfælde fire units - er knyttet til én separator.
På T1 var der ved projektets start installeret en amalgamseparator af type A. Rutinemæssigt var
denne separator blevet udskiftet i april 2013, og den var derefter i drift indtil d. 29.10.2013, hvor
den blev erstattet med en separator af type B. Inden udskiftningen blev der udtaget
spildevandsprøver fra afløbet d. 28.10.2013. Separator B var i drift frem til uge 48, 2013, og d.
25.11.2013 blev der udtaget en spildevandsprøve i afløbet. Endelig blev type B erstattet af type
C, og en spildevandsprøve blev udtaget fra denne d. 6.01.2014. I tabel 5.1 er vist en oversigt
over driftsperioder for de enkelte separatorer samt datoer for prøvetagnings- og
flowmåleraktiviteter.
Installering af tre forskellige amalgamseparatorer på én tandlægeklinik gav mulighed for at
sammenligne analyseresultater i en situation, hvor driftsomstændighederne med hensyn til
rørføring, pumper, flow m.m. er de samme.
På T2 var der ved projektets start installeret en amalgamseparator af type A, som rutinemæssigt
var blevet udskiftet i juni 2013, og ved udtagning af prøver i januar 2014 havde separatoren
således været i drift i 8 måneder.
13
Tabel 5.1
Oversigt over driftsperioder for amalgamseparatorer samt datoer for prøvetagningsaktiviteter
og flowmåling.
Sted
Aktivitet
Dato
Tandlægeklinik 1
Råspildevand
24.10.2013
Separator A (Dentec)
Driftsperiode
Indtil 28.10.2013
Prøvetagning
28.10.2013
Flowmåling
28.10.2013
Driftsperiode
29.10.2013-25.11.2013
Prøvetagning
25.11.2013
Flowmåling
25.11.2013
Driftsperiode
26.11.2013 - 06.01.2014
Prøvetagning
06.01.2014
Flowmåling
06.01.2014
Sediment
06.01.2014
Tandlægeklinik 2
Råspildevand
15.01.2014
Separator A (Dentec)
Driftsperiode
Indtil dato
Prøvetagning
23.01.2014
Flowmåling
23.01.2014
Separator B ()
Separator C (cyklon)
5.1
Analyseprogram
De indsamlede prøver af råspildevand og spildevand, som har passeret amalgamseparatorer,
blev analyseret ved hjælp af metoderne præsenteret i Tabel 5.1. Alle kemiske analyser og pHmålinger er udført af Eurofins Miljø A/S efter akkrediterede analysemetoder. For at kunne
vurdere, hvor stor en del af metalfraktionen som består af opløste metaller, blev en del af
prøverne analyseret efter filtrering gennem et 45 µm filter. Én sedimentprøve fra separator C
(cyklon) blev også analyseret, og analysemetoden er nævnt i Tabel 5.1.
Tabel 5.1:
14
Oversigt over analyseparametre for spildevands- og sedimentprøver. LOQ er Limit Of
Quantification, og Um er den ekspanderede måleusikkerhed.
Parameter
Prøve
pH
Total vandprøve
Enhed
LOQ
Metode
Um %
DS 287 Electrode
Suspenderet stof
SS Total vandprøve
mg/l
0,5
EN 872
20
Tørstof
TS Sedimentprøve
%
0,05
DS 204 mod.
10
Kobber
Cu Total vandprøve
µg/l
1
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Kobber
Cu Filtreret vandprøve
µg/l
1
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Kviksølv
Hg Total vandprøve
µg/l
0,05
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Kviksølv
Hg Filtreret vandprøve
µg/l
0,05
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Sølv
Ag Total vandprøve
µg/l
1
EN 15587-1 ICP/MS
20
Sølv
Ag Filtreret vandprøve
µg/l
1
EN 15587-1 ICP/MS
20
Tin
Sn Total vandprøve
µg/l
1
EN 15587-1 ICP/MS
20
Tin
Sn Filtreret vandprøve
µg/l
1
EN 15587-1 ICP/MS
20
Kobber
Cu Sedimentprøve
mg/kg TS
0,5
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Kviksølv
Hg Sedimentprøve
mg/kg TS
0,05
ISO 17294m:2005 ICP/MS
30
Sølv
Ag Sedimentprøve
mg/kg TS
0,3
EN 15587-1 ICP/MS
20
Tin
Sn Sedimentprøve
mg/kg TS
0,2
EN 15587-1 ICP/MS
20
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Måleprogram
5.2
Flowmåling og prøvetagning
Ved de gennemførte flowmålinger var det hensigten at målet at måle flow ved indløbet til
amalgamseparatoren og bestemme den samlede mængde spildevand over en hel arbejdsdag.
Målinger skulle anvendes til at sammenligning med amalgamseparatorernes hydrauliske
kapacitet. Overskrides kapaciteten, kan der forventes en reduceret renseeffektivitet. Især for
amalgamseparatorer, der fungerer efter bundfældningsprincippet, er det vigtigt, at flowet er
jævnt og opholdstiden i separatoren tilstrækkeligt lang til, at partiklerne kan nå at sedimentere.
Desuden var det målet at bestemme den samlede mængde spildevand fra én tandlægeunit og
flere units på en gang. Vandmængde målt over en arbejdsdag benyttes til beregning af den
samlede belastning med tungmetaller til kloaknettet.
5.2.1
Prøvetagning
Alle spildevandsprøver udtaget hos T1 repræsenterer en hel arbejdsdag. Det drejer sig om
prøven af råspildevand samt prøverne udtaget efter amalgamseparatorerne af type A, B og C.
Fra opsamlingsbeholderen i separator C blev al sedimentet udtaget efter, at separatoren havde
været i drift fra d. 26.11.2013 til d. 6.01.2014. Sedimentprøven blev herefter sendt til analyse. I
laboratoriet gennemførtes indledningsvist sedimentations- og centrifugeringsforsøg med
råspildevandsprøven fra d. 24.10.2013
En prøve af råspildevand blev udtaget d. 15.1.2014 hos T2. Udtagningen skete over 1 time og
40 minutter, og det samlede udtagne volumen var 8,9 liter. Prøven blev anvendt til
partikeltælling og laboratorieforsøg med sedimentering og centrifugering.
Prøvetagningen hos T2 inkluderede tillige opsamling af en spildevandsprøve efter
amalgamseparator A over 2½ time om formiddagen d. 23.1.2014, hvor aktiviteterne på T2 er
størst. Flowet blev målt i opsamlingsperioden, og den opsamlede vandmængde var 11,6 liter.
Tabel 5.2:
Prøvetagningsdatoer og -tidspunkter samt udtagne prøvemængder
Dato
Tidsrum
Prøvemængde [liter]
Råspildevand
24.10.2013
8:11-16:09
12,2 (4 udboringer)
Efter separator A
28.10.2013
8:08-15:48
8,0 (2 udboringer)
Efter separator B
25.11.2013
8:45-15:53
12,1 (2 udboringer)
Efter separator C
06.01.2014
8:20-16:00
15,0 (2 udboringer)
Sediment i separator C
06.01.2014
Sted
T1
T2
Råspildevand
15.01.2014
8:05-9:45
8,9 (1 udboring)
Efter separator A
23.01.2014
7:51-10:29
11,6 *
*Oplysning om antallet af udboringer mangler
5.2.2
Flowmålingsmetodik
Måling af væskeflowet fra tandlægestolen er baseret på opsamling af al spildevandet i en 20
liters dunk stående på en vægt. Den benyttede vægt havde en maksimal vejekapacitet på 60 kg
og en opløsning på 5 gram.
Det elektroniske vejesignal blev logget i en database på en bærbar pc. Data blev logget med
intervaller på 5 sekunder over hele arbejdsdage. Som nævnt ovenfor er det især vigtigt at kende
15
flowet ved indløbet til amalgamseparatoren, men også udløbsflowet er relevant at vurdere i
forhold til, om der sker en stødvis belastning af separatoren. I Figur 5.1 er vist opstillingen
anvendt til flowmåling hos T1.
Figur 5.1:
5.2.3
Opsamlingsbeholder placeret på vægt og PC til logning af data fra vægt. Den hvide beholder
er amalgamseparatoren.
Resultater af flowmåling
På baggrund af de loggede vægtdata kan tilhørende flow beregnes. En passende enhed for flow
er fundet at være gram pr. minut (g/min). Flowet beregnes for hvert datalogningspunkt som
vægtforøgelsen fra forrige datalogning (5 sekunder), og herefter ganges denne værdi med 12,
så 5-sekundersflowet udtrykkes som et minut-flow.
I Figur 5.2 er vist de dataloggede vægtsignaler fra T1 og T2. De fire af kurverne stammer fra T1
og viser akkumuleret vægt af råspildevand efter amalgamseparator A, efter separator B og efter
separator C (centrifuge). Den sidste kurve stammer fra T2 og viser akkumuleret vægt efter
separator A (med forfilter). Alle vægtsignaler stammer fra forskellige arbejdsdage.
16
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Måleprogram
16.000
T1 råspildevand
14.000
T1 separator A
T1 separator B
12.000
T1 separator C
T2 separator A
gram
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
16:00
15:00
14:00
13:00
12:00
11:00
10:00
09:00
08:00
Figur 5.2:
Akkumuleret vandmængde målt på T1 (før amalgamseparator A og efter amalgamseparator
A, B og C) samt T2 (efter amalgamseparator A).
Det ses af Figur 5.2, at spildevandet på T1 som forventet genereres i ”serier”, og at der er
tidsintervaller uden spildevandsproduktion - det vil sige perioder uden patienter, og hvor der
holdes f.eks. frokostpause. På T1, hvor én tandlæge arbejder, varierer den daglige
spildevandsmængde mellem 8 og 15 liter.
For T2 ses det, at den genererede spildevandsmængde som forventet stiger meget hurtigere fra
morgenstunden (fig. 5.4 viser detaljer af flowet på T2). Dette skyldes, at T2 har 4 units tilkoblet
én amalgamseparator. Desværre har der været et udfald i datalogningen i tidsrummet 8:33-9:24.
Mellem kl. 8.00 og kl. 10.30 var den samlede spildevandsmængde 11,8 liter. Omsættes dette tal
til en samlet spildevandsmængde for hele arbejdsdagen (kl. 8.00-15.30), var den i alt 35,4 for
fire units svarende til lidt mindre end 9 liter pr. unit (8,85 l/unit). Ud fra disse to eksempler
vurderes en samlet spildevandsmængde på 8-15 liter for en unit at være realistisk. På T1 er der
ganske vist to units, men der en kun én tandlæge til at betjene de to units.
Figur 5.5 viser et eksempel på flowet beregnet ud fra det loggede vægtsignal. Af figuren ses, at
afledningen af spildevand sker i afgrænsede perioder, og at der optræder mange flows
svarende til 60mL/min. Der ses også spidser med højere flow - op til 1000 mL/min eller mere.
Det er ikke muligt at forklare alle disse peaks. Den stigning, der sker i den akkumulerede
vandmængde sidst på arbejdsdagen på T1, kan tilskrives desinfektion af afløbssystemet (se
udsnit i Figur 5.2).
17
16.000
14.000
gram
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
16:08
15:54
15:40
15:25
15:11
14:57
14:43
14:28
14:14
14:00
Figur 5.3:
Den akkumulerede vandmængde i udløbet fra amalgamseparator C hos T1 for en del af
arbejdsdagen d. 6.1.2014. (Udsnit af Figur 5.2)
14.000
12.000
gram
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
10:26
10:21
10:15
10:09
10:03
09:58
09:52
09:46
09:40
09:35
18
09:29
09:23
Figur 5.4:
Den akkumulerede vandmængde i udløbet fra amalgamseparator A hos T2 for en del af
arbejdsdagen d. 6.1.2014. (Udsnit af Figur 5.2)
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Måleprogram
2000
1800
værdi=3180
1600
mL/min
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Figur 5.5:
Tid fra kl. 8:08 til 15:48
Flow målt efter amalgamseparator A d. 28.10.2013.
For at opnå et bedre overblik over størrelse og antal af afledte vandmængder er antallet af 5sekunders flow inddelt i intervaller og præsenteret i et histogram (se Figur 5.6).
Af histogrammet, der repræsenterer flowmålingen på T1 efter spildevandets passage igennem
amalgamseparator A, ses, at de første fem søjler, som repræsenterer intervallerne 0-60, 60120, 120-180, 180-240 og 240-300 ml/min, udgør den største del af de 5-sekunders
flowintervaller, der forekommer over en arbejdsdag. På denne klinik, hvor kun én tandlæge
arbejder, forekom sjældent flow, som var tæt på den værdi, producenterne har opgivet som den
maksimale hydrauliske belastning. For separatorerne nævnt i dette projekt, ligger den
maksimale kapacitet på mellem 3 og 16 l/min. Den laveste værdi gælder for cykloner til én unit
og den højeste værdi for cykloner til fire units. For amalgamseparatorer af sedimentationstypen
og filtreringstypen angiver producenterne, at den hydrauliske kapacitet er 6-10 liter/min, og at
der kan tilkobles op til fire tandlægeunits.
Det skal bemærkes, at værdierne afbilledet i Figur 5.5 består af værdier logget med 5 sekunders
mellemrum, og derfor er det ikke muligt rent grafisk at vise de enkelt peaks.
I de situationer, hvor flere units er koblet til den samme separator, og der arbejdes samtidigt på
disse units, kan der optræde flow, som er større end den hydrauliske kapacitet for separatoren
(se Figur 5.4). I sådanne situationer er det vigtigt, at der er installeret en udligningstank inden
separatoren, så det sikres, at flowet bliver udjævnet.
19
180
161
160
140
112
Antal
120
100
80
70
60
36 34
40
24
20
10 8 10 7
4 2 0 3 3 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 1
60
120
180
240
300
360
420
480
540
600
660
720
780
840
900
960
1020
1080
1140
1200
1260
1320
1380
1440
1500
More
0
ml/min
Figur 5.6:
5.3
Hyppigheden af flow målt over 5 sekunder hos T1 efter amalgamseparator A.
Supplerende dataindsamling
For at få et overblik over omfanget af amalgamfyldninger, der bliver fjernet på tandlægeklinikker,
blev personalet på de to tandklinikker bedt om at notere, på hvilke dage man udborede
amalgamfyldninger og hvor mange (se Tabel 5.3).
Tabel 5.3:
Antal amalgamfyldninger udboret på tandlægeklinikkerne T1 og T2. Felterne markeret med
gul viser ugerne, hvor der har været prøvetagningsaktiviteter.
2013
2014
Uge
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
1
2
3
4 Middel/uge
T1,
1
8
10
5
*
2
4
5
6
5
5
1**
1*** 2
0
4,4
T2, unit 1
0
0
0
2
0,3
T2, unit 2
0
5
1
T2, unit 3
2
5
0
1
1,8
T2, unit 4
7
1
3
8
4,8
1,5
* efterårsferie
** 1 arbejdsdage
***2 arbejdsdage
Fra uge til uge er der stor variation i antallet af amalgamfyldninger, som bliver fjernet, og dermed
er der også stor variation i belastningen af amalgamseparatoren.
20
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Måleprogram
5.4
Analyseresultater
Alle resultaterne fra analyse af de indsamlede prøver er præsenteret i Tabel 5.4. De to prøver af
råspildevand fra henholdsvis T1 og T2 viser store forskelle i koncentrationsniveauerne for de fire
tungmetaller kobber, kviksølv, sølv og tin (se Figur 5.7). Prøven fra T1 dækker en hel
arbejdsdag, mens prøven fra T2 dækker 2½ time af en arbejdsdag. Størrelsen på
opsamlingsbeholderen bestemte, hvor stor en vandmængde der kunne opsamles.
Koncentrationsniveauet for kviksølv var 5-6 gange højere i det urensede spildevand fra T1
sammenlignet med koncentrationerne fra T2. Forskellen i kviksølvkoncentrationer kan forklares
med, at der i prøvetagningsperioderne er fjernet flere amalgamfyldninger fra patienter på T1 end
på T2.
I råspildevandet er det kun kobber, som optræder på opløst form – andelen i de to prøver udgør
henholdsvis 75 og 84% af den samlede koncentration af kobber. For de øvrige metaller gælder,
at de opløste fraktioner udgør 1-2%.
I Figur 5.8 er alle koncentrationer for total kobber, kviksølv, sølv og tin målt i råspildevand og i
spildevandsprøver udtaget efter amalgamseparatorerne vist i søjlediagrammer. På de enkelte
søjler er usikkerheden på målingerne markeret. I de fire diagrammer er Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier for afledning af spildevand til kloak for de fire metaller indsat som en
vandret linje. Grænseværdierne er for kobber 100 µg/l, kviksølv 3 µg/l, sølv 250 µg/l og tin 60
µg/l. Kun for sølv er grænseværdien overholdt for udledningen fra separator C hos T1.
Koncentrationen af kviksølv i udløbet fra separator C (cyklon) var klart lavere (61 µg/l)
sammenlignet med kviksølvkoncentrationer målt i udløbet fra de øvrige separatorer (980 µg/l
740 µg/l og 1300 µg/l). Forskellen i koncentrationer svarer til en faktor mellem 12 og 21, hvilket
indikerer, at cyklonen har en større renseeffektivitet end separatorer, hvor udskilningen sker ved
sedimentation og simpel filtrering (separatorerne A og B).
21
Tabel 5.4:
µg/l
Resultater fra analyser af spildevandsprøver fra T1 og T2, laboratorietest og sediment fra opsamlingsbeholder i amalgamseparator C.
Mærkning
Dato
Råspildevand
T1241013 Rsp.
24.10.2013
1900
1600
2600
35
970
1600
12
3,8
Supernatant
T1241013 Sup.
24.10.2013
1500
1500
470
33
390
120
4,5
3,8
Centrifugeret
T1 241013 Cent.
24.10.2013
1500
190
<1
Efter A sep.
T1 281013 A
28.10.2013
3500
3100
980
66
490
320
11
6,9
Efter B sep.
T1 251113 B
25.11.2013
70
2200
2100
740
150
510
170
260
4,6
3,1
Efter C sep.
T1 061114 C
06.01.2014
170
1800
<1
61
<0,05
850
720
82
<1
9,1
140
170
3,9
320
2,5
7,9
Råspildevand
SS mg/l
Cu
Cu filt.
Hg
Hg filt.
25
T2 150114 Rsp
15.01.2014
320
240
450
5,6
Centrifugeret råspv.
T2 150114 Cent 2 s
15.01.2014
250
230
59
5,8
Centrifugeret råspv.
T2 150114 Cent 36 s
15.01.2014
240
230
43
5,3
Centrifugeret råspv.
T2 150114 Cent 180 s
15.01.2014
230
220
27
Centrifugeret råspv.
T2 150114 Cent 900 s
15.01.2014
220
210
21
Sedimenteret 5 min.
T2 150114 SUP 5
15.01.2014
310
230
Sedimenteret 30 min.
T2 150114 SUP 30
15.01.2014
300
T2 230114 A
23.01.2014
450
Efter A sep.
Grænseværdi /1/
Sediment mg/kg TS
T1060114 C
06.01.2014
110
Sn
Sn filt.
Ag
Ag filt.
pH
3,8
8,1
31
5,0
21
<1
8,1
5,6
15
3,9
5,8
3,2
8,2
5,4
8,6
1,1
8,6
4,8
8,0
330
5,4
140
2,8
390
3,1
8
240
300
5,2
120
180
<1
7,6
90
1300
2,0
390
750
2,9
8,0
2,9
100
3
60
250
20.000
87.000
27.000
140
6,5-9,0
Måleprogram
4000
Råspildevand
3500
µg/l
Cu
3000
Cu filt.
2500
Hg
Hg filt.
2000
Sn
Sn filt.
1500
Ag
1000
Ag filt.
500
0
T1 24.10.2013
Figur 5.7:
T2 15.01.2014
Resultater af tungmetalanalyser på råspildevand fra tandlægeklinikkerne T1 og T2
Stiger antallet af udborede amalgamfyldninger, stiger tungmetalbelastningen i råspildevandet,
og belastningen af separatoren forøges. Data for amalgamseparatorernes renseeffektivitet på
eksempelvis 90% kan ikke benyttes til at vurdere, om separatoren kan overholde en given
grænseværdi. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de faktiske udløbskoncentrationer fra
amalgamseparatorer, der fungerer efter forskellige udskilningsprincipper.
Spildevandet fra tandlægeklinikker inkluderer ud over vandet fra tandlægeuniten også
spildevand fra toiletter, rengøring, m.m. Det betyder, at den samlede mængde spildevand bliver
væsentligt større end den vandmængde, der passerer gennem separatoren.
Samlet set viser analyseresultaterne fra de to tandlægeklinikker, at
•
•
•
•
•
Kviksølvkoncentrationerne i udløbet fra separatorer med filtrering og
sedimentation lå på mellem 740 og 1.300 µg/
Cyklonen (separator C) gav den laveste udløbskoncentration for kviksølv på 61
µg/l
Med en udledning på 8-15 l spildevand pr. tandlægeunit pr. dag vil den samlede
belastning pr. år fra en amalgamseparator med filtrering/sedimentation være
mellem 1,3 og 4,4 g kviksølv.
Fra en cyklon vil den samlede årlige belastning være mellem 0,1 og 0,2 g
kviksølv.
I fem af de syv prøver lå pH mellem 6,9 og 9.1, mens pH i 2 prøver fra T1 var
henholdsvis 3,1 og 3,8. Til rengøring af sug og fontæne anvendes midler med lav
pH-værdi. Hvis bufferkapaciteten i vandet er lav, kan brug af sure
rengøringsmidler være forklaringen på de lave pH-værdier.
23
4000
Kviksølv
2600
5000
3500
4500
3000
4000
2500
3500
2000
1300
980
1500
2200
1800
2500
2000
740
1500
1000
1000
450
500
Kobber
1900
3000
µg/l
µg/l
3500
320
500
61
0
450
0
2000
1400
Sølv
1600
1200
1500
Tin
970
850
750
1000
500
0
Figur 5.8:
µg/l
µg/l
1000
320
260
82
320
800
490
510
600
390
400
200
170
0
Koncentrationer af kviksølv (Hg), kobber (Cu), sølv (Ag) og tin (Sn) i råspildevand råspildevand og efter passage igennem amalgamseparator. Niveauer for
grænseværdier for afledning af spildevand til kloak er indsat som en orange linje, og usikkerheden på analyserne er vist på de enkelte søjler. Grænseværdier
er: kobber 100 µg/l, kviksølv 3 µg/l, sølv 250 µg/l og tin 60 µg/l.
Måleprogram
5.4.1
Sedimentanalyser
Opsamlingsbeholderen i amalgamseparator C hos T1 blev tømt d. 6.1.2014 efter, at den havde
været i drift fra d. 26.11.2013. Sedimentet blev sendt til analyse hos Eurofins Miljø A/S, og
resultaterne er præsenteret i Tabel 5.4. Den samlede mængde tørstof var 1,2 g og indeholdt
106 mg kviksølv.
En teoretisk mængde kviksølv udskilt i cyklonen kan beregnes ud fra følgende forudsætninger:
•
•
•
•
•
•
20 arbejdsdage
23 udboringer af amalgamfyldninger
Afledt spildevandsmængde: 10 l/dag
Udskilningsprocent: 90
Minimum kviksølvkoncentration i råspildevand: 500 µg/l
Maksimum kviksølvkoncentration i råspildevand: 1500 µg/l
Ved anvendelse af disse data bliver den teoretisk udskilte mængde kviksølv mellem 90 og 270
mg. Den målte udskilte kviksølvmængde (106 mg) ligger i dette interval og sandsynliggør
dermed beregningen af den teoretisk udskilte kviksølvmængde. Dette er en teoretisk beregning,
og den er behæftet med en ukendt usikkerhed, men sedimentanalysen viser, at disse data kan
anvendes til at få et overblik over tilbageholdelsen af kviksølv i cykloner, og sammen med målte
kviksølvkoncentrationer i spildevandsprøver opsamlet over hele arbejdsdage er det muligt at få
et bedre datamateriale for kviksølvbelastningen og udskilningseffektivitet fra
amalgamseparatorer på tandlægeklinikker.
25
26
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Laboratorietest
6
Laboratorietest
Råspildevand opsamlet på de to tandlægeklinikker T1 og T2 blev anvendt til forsøg med
sedimentation og centrifugering under kontrollerede forhold. Formålet med forsøgene var at
måle renseeffekten ved simpel sedimentation og centrifugering under optimale forhold, det vil
sige uden forstyrrende flow. Resultaterne forventes at være et udtryk for den maksimalt
opnåelige renseeffekt, de to enhedsoperationer har på spildevand fra tandlægeklinikker under
normale driftsforhold. De opnåede resultater for renseeffektiviteten bliver derfor et udtryk for den
maksimale effekt, der kan opnås for amalgamseparatorer, som arbejder efter de to undersøgte
separationsprincipper: sedimentation og centrifugering.
Sedimentation
Sedimentationsforsøgene blev udført som to parallelle forsøg i to 2 liters cylinderglas. Der blev
udtaget prøver til analyse af råspildevand direkte fra omrystet dunk og prøver af
supernatanterne efter henholdsvis 5 og 30 minutters sedimentation. Analyseresultaterne er
præsenteret i søjlediagrammet i Figur 6.1. Da 75% af kobber er opløst, er reduktionen af kobber
ved sedimentation kun mellem 3 og 6%. Reduktionen er bedst for kviksølv, som også er det
metal med den største massefylde. Ved at øge sedimentationstiden fra 5 til 30 minutter
forbedres reduktionen af tin fra 18 til 29%. For sølv er koncentrationen større efter 5 minutters
sedimentation end i råspildevandet. Denne tilsyneladende negative fjernelsesgrad kan forklares
ud fra analyseusikkerheden, der for sølv er 20%. Som for sølv er der for de øvrige metaller en
betydelig analyseusikkerhed: For kobber og kviksølv er analyseusikkerheden 30%, mens den
for tin er 20%. Disse usikkerheder bør tages med i vurderingerne af fjernelsesgrader.
700
Cu
Hg
Sn
Ag
600
500
400
µg/l
6.1
300
200
100
0
Råspildevand
Figur 6.1:
Sedimenteret 5 min.
Sedimenteret 30 min.
Koncentrationer af kobber, kviksølv, tin og sølv i råspildevand fra T2, i supernatanten efter 5
minutters sedimentation og efter 30 minutters sedimentation. Analyseusikkerheden er
angivet på de enkelte søjler.
De to amalgamseparatorer A og B, der delvist er baseret på sedimentation, har et volumen på
henholdsvis 3 og 10 liter, og samtidig er den hydrauliske kapacitet på henholdsvis 6 og 10
liter/min. Dette resulterer i hydrauliske opholdstider på ½ min og 1 min under maksimal
belastning. Under sådanne betingelser forventes sedimentationsprocessen ikke at kunne
reducere spildevandets indhold af tungmetaller i et omfang, der kan resultere i en acceptabel
afløbskvalitet.
27
Resultaterne fra flowmålingerne har imidlertid vist, at flow i løbet af en arbejdsdag hos T1 kun
overstiger 1 l/min i meget få tilfælde. Dermed bliver renseeffektiviteten sammenlignelig med
sedimentation i 5 minutter. Sedimentationsforsøgene i laboratoriet er gennemført under ideelle
forhold, hvor flow gennem sedimentationsbeholderen ikke forstyrrer sedimentationen. For at
opnå den bedst mulige effekt af sedimentation i amalgamseparatorerne skal tilstrømning af
spildevand derfor være så jævn som overhovedet muligt. For at sikre en jævn tilstrømning kan
der eventuelt installeres en udligningsbeholder før amalgamseparatoren.
Tabel 6.1:
Beregnet reduktion af tungmetaller efter 5 og 10 minutters sedimentation.
% Reduktion
Sedimenteret 5 min.
Sedimenteret 30 min.
6.2
Cu
Hg
Sn
Ag
3,1
27
18
-22
6,3
33
29
44
Centrifugering
Amalgamseparation ved centrifugering fungerer ved, at der opnås forceret sedimentation i et
kraftigt tyngdefelt. Ved stigende opholdstid og øget tyngdefelt vil separationen af partikler
tungere end vand forbedres.
For at vurdere effekten af dette separationsprincip blev der i laboratoriet udført en række
centrifugeringsforsøg. Ved design af de variable parametre ved centrifugeringen blev der taget
udgangspunkt i forholdene gældende for en kommerciel centrifuge til amalgamseparation.
For en cyklon beregnet til installation på tandlægeklinikker, der betjenes af én tandlæge, kan det
beregnes, at tyngdefeltet i cyklonen er ca. 490 RCF (relativ centrifugalkraft). Beregningen er
baseret på en omdrejningshastighed på 2880 rpm og en cylinderdiameter på 106 mm, hvilket
cirka svarer til dimensionerne for amalgamseparator C. Opholdstiden under almindelig drift i
cyklonen vil variere med belastningen (flowet). Belastningen kan udlignes i en hydrofor
installeret umiddelbart før cyklonen. For at belyse betydningen af varierende opholdstid blev det
besluttet at foretage laboratorieforsøgene under følgende opholdstider:
•
•
•
•
2 sekunder, svarende til minimal opholdstid (urealistisk)
36 sekunder, svarende til sjælden om end realistisk minimal opholdstid
180 sekunder, svarende til ordinær drift
900 sekunder, svarende til optimal opholdstid (urealistisk)
Der blev for 2 sekunders centrifugering taget hensyn til centrifugeringseffekten under den korte
acceleration og nedbremsning af centrifugen.
Fire rør med hver 40 ml råspildevand blev centrifugeret i en laboratoriecentrifuge. Efter
centrifugering blev ca. 30 ml af den klare væske i hvert centrifugerør afpipetteret og overført til
prøvebeholder til analyse.
Billeder af centrifugater og retentater efter centrifugeringsforsøgene er vist i Figur 6.2 og Figur
6.3. På den første figur ses en svagt stigende mængde bundfald ved stigende centrifugeringstid.
På den efterfølgende figur, som viser prøverne, der blev sendt til analyse, ses, at det vand, der
blev centrifugeret i længst tid, er mest klart.
28
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Laboratorietest
Figur 6.2:
Centrifugerør efter centrifugering i 900, 180, 36 og 2 sekunder (vist fra venstre mod højre).
Figur 6.3:
Prøver indeholdende spildevand efter centrifugering i 2, 36, 180 og 900 sekunder (vist fra
venstre mod højre).
Resultaterne fra analyse af centrifugaterne (den ovenstående væske i centrifugerørene) er vist i
Tabel 5.4, og i Figur 6.4 er resultaterne præsenteret i et søjlediagram, som viser, at der sker en
reduktion af kviksølvkoncentrationen fra 450 µg/l til 49 µg/l, svarende til en reduktion på 87% (se
Tabel 6.2). På grund af manglende prøvemængde blev sølv og tin ikke analyseret i prøven
udtaget efter 2 sekunders centrifugering, men Figur 6.4 viser en kraftig reduktion i sølv og tin
efter 36 sekunders centrifugering, svarende til en reduktion på henholdsvis 93% og 82%.
Reduktionen i total kobber er beskeden, sammenlignet med reduktionen af kviksølv, sølv og
kobber. Kobberreduktionen var 31% efter 900 sekunders centrifugering. Forklaringen på
forskellen er, at kobber er til stede på opløst form, mens de tre øvrige metaller er
partikelbundne, og derfor sedimenterer disse under den kraftige G-påvirkning i centrifugen.
29
700
600
Cu
Hg
Sn
Ag
500
µg/l
400
300
200
100
0
Råspildevand
Figur 6.4:
Cent 2 s
Cent 36 s
Cent 180 s
Cent 900 s
Koncentrationer af kobber, kviksølv, tin og sølv i råspildevand og efter 2, 36, 180 og 900
sekunders centrifugering. Analyseusikkerheden er angivet på de enkelte søjler.
Samlet set viser laboratorieforsøgene med centrifugering af råspildevand, at selv ved forholdsvis
lave koncentrationer af kviksølv (450 µg/l) reduceres indholdet effektivt efter kort tids
centrifugering (2 sekunder). Efter 180 sekunders centrifugering, som er det, der svarer til
centrifugeringen i en tandlægecyklon, er den samlede reduktion for kviksølv 94%, mens den for
sølv og tin er henholdsvis 98 og 95%. Kobber findes hovedsageligt som opløste forbindelser i
spildevandet, og derfor er reduktionen efter 180 sekunders centrifugering kun 28%.
Tabel 6.2:
6.3
Reduktionsprocenter for tungmetaller efter 900, 180, 36 og 2 sekunders centrifugering.
Reduktionsprocenterne er alle beregnet ud fra startkoncentrationen i råspildevandet
% Reduktion
Centrifugering 2 s
Cu
22
Hg
87
Sn
Ag
Centrifugering 36 s
25
90
82
93
Centrifugering 180 s
28
94
91
98
Centrifugering 900 s
31
95
95
97
Partikelstørrelsesfordeling
Med henblik på at sammenligne partikelstørrelsesfordelingen i spildevand fra tandlægeklinikker
med størrelsesfordelingen af de partikler, der indgår i testen beskrevet i ISO 11143, blev der i
laboratoriet gennemført partikeltælling på råspildevand og sedimenteret spildevand. Desuden
skulle partikeltællingerne sammen med sedimentationsforsøgene beskrevet i 6.1 give en
indikation af ændringer i partikelsammensætningen efter sedimentation i 5, 15 og 30 minutter.
Råspildevand fra T2 blev hældt op i et 2 liters måleglas, og efter henstand i 0, 5, 15 og 30
minutter blev der udtaget en lille delprøve i 4 cm’s dybde. Råspildevandet fremstod uden farve,
men med et klart lyst skær af fine partikler. Ved henstand kunne der visuelt hurtigt konstateres
et lille og mørkt farvet bundfald, mens al ovenstående væske ikke syntes at skifte karakter efter
henstand i 30 minutter.
De fire udtagne prøver blev underkastet en partikelstørrelsestælling i en partikeltæller Model
770 Accusizer fra Particle Sizing Systems, Inc. Instrumentet kan tælle partikler fra ca. 3 til 400
µm.
30
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Laboratorietest
Resultaterne for de fire prøver viste sig næsten identiske. I Figur 6.5 er vist kurver for
partikelstørrelsesfordelingen af den usedimenterede råspildevandsprøve og prøven udtaget i 4
cm dybde efter 30 minutters henstand. Resultaterne for prøverne efter 5 og 15 minutter er
næsten sammenfaldende med prøven svarende til tiden 0 minutter, hvilket indikerer, at
sedimentationen foregår langsomt.
20.000
18.000
Antal partikler [#/mL]
16.000
14.000
12.000
10.000
0 min
8.000
30 min
6.000
4.000
2.000
0
2
20
200
Størrelse [µm]
Figur 6.5:
Partikelstørrelsesfordeling i råspildevand og i en prøve efter 30 minutters henstand.
Råspildevandet blev udtaget d. 15.1.2014 fra T2. Bemærk, at skalaen på x-aksen er
logaritmisk
Figur 6.5 viser, at separationen ved bundfældning er beskeden - selv efter 30 minutter. Dog ses
en reduktion i antallet af partikler over ca. 10 µm og en fuldstændig sedimentation af partikler
over ca. 40 µm.
Resultatet er ikke overraskende, hvis det antages, at de fine partikler er pimpstenspartikler med
en massefylde tæt på vands massefylde, hvorved en ren sedimentation ikke vil føre til
sedimentation af disse partikler. De større partikler er muligvis borestøv, der kan indeholde
amalgam. Amalgams store massefylde kan sammen med den relativt store partikelstørrelse
resultere i større faldhastighed ved sedimentation.
For at vurdere, hvilken indflydelse indholdet af pimpsten i råspildevandet kan have på
partikelkarakteriseringen, blev der fremstillet en opløsning af ren pimpsten (udleveret som ”ren
tør vare” af tandlæge T2). Efter måling af partikelantallet blev det fundne antal partikler relateret
til SS-koncentrationen (som ren pimpsten) målt i råspildevandet. En kurve for
partikelstørrelsesfordelingen er vist i Figur 6.6.
31
20.000
18.000
Partikelantal [#/mL]
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2
20
200
Størrelse [µm]
Figur 6.6:
Partikelstørrelsesfordeling for pimpstensopløsning med samme SS koncentration som
råspildevand fra T2 fra d. 15.1.2014.
Det ses af figuren, at fordelingskurven for ren pimpsten kan forklare en del af fordelingen af
partikler i råspildevand for især de fineste partikler. For ren pimpsten ses et klart fravær af
partikler over 30 µm, samt at der ikke er en svag ”pukkel” af partikler omkring 20 µm.
32
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser
7
Anbefalinger i forhold til tilslutningstilladelser
Analyseresultater af spildevand fra udløbet fra en cyklon samt analyser af sediment opsamlet i
en cyklon peger sammen med laboratorietest med centrifugering af råspildevand i retning af, at
installering af cykloner på tandlægeklinikker vil kunne reducere kviksølvbelastningen i betydelig
grad. Generelt forventes afløbskoncentrationen at kunne reduceres til 40-60 µg/l, hvor hidtidige
målinger på tandlægeklinikker i Helsingør Kommune har vist kviksølvkoncentrationer på op til
230.000 µg/l i spildevand, som har passeret traditionelle amalgamseparatorer baseret på
sedimentation og simpel filtrering.
Grænseværdien for kviksølv i spildevand, som afledes til kloak, er 3 µg/l, og da kviksølv samt
kviksølvforbindelser er toksiske og bioakkumulerbare, bør afledningen begrænses mest muligt.
Begrænsning kan mest effektivt ske ved at reducere belastningen fra den største kilde hos
tandlægeklinikkerne, som er udløbet fra amalgamseparatoren.
Vandmængden fra tandlægeklinikker er målt til 8-15 liter pr. dag pr. tandlæge, og derfor skal
forslagene til regulering ses i lyset heraf. Anvendelse af centrifugering frem for
sedimentation/filtrering til udskilning af kviksølv resulterer samtidig i reduktion af belastningen
med kobber, tin og sølv indeholdt i spildevandets partikulære fraktion.
I det følgende er givet anbefalinger til krav, som indarbejder målsætningen i tilslutningstilladelser
om, at kviksølvkoncentrationen nedbringes til et niveau på 50 µg/l. Centralt for reguleringen er
krav om, at klinikkerne skal udarbejde handlingsplaner for reduktion af spildevandsafledningen
gennem BAT (bedst tilgængelig teknologi). Cykloner er en velafprøvet og stabil teknologi, og de
giver en bedre vandkvalitet end separatorer baseret på filtrering og sedimentation. Det
grundlæggende i en cyklon er et stærkt forøget tyngdefelt med en g-påvirkning svarende til ca.
500. Der vil ikke være behov for at stille krav om målinger af tungmetalkoncentrationer og –
mængder i spildevandet, hvis der anvendes en renseteknologi, som i effektivitet svarer til
cykloner.
Formålet med handlingsplanerne er, at de skal igangsætte en proces, hvor tandlægeklinikkerne
og de kommunale miljømyndigheder har et konstruktivt samarbejde omkring opnåelse af
målsætningerne om nedbringelse af kviksølvbelastningen og udfasning af A-stoffer. En del
desinfektions- og rengøringsmidler, som anvendes i sug og fontæne, indeholder A-stoffer, og
derfor bør tilslutningstilladelsen inkludere en målsætning om, at der ikke sker afledning af Astoffer.
Handlingsplanerne anvendes ved meddelelse af tilladelser til tandlægeklinikker i de tilfælde,
hvor det ikke er teknisk/økonomisk muligt for klinikken umiddelbart at opnå målsætningerne. Der
kan stilles krav om, at en tandlægeklinik udarbejder en redegørelse for status og forslag til,
hvordan målsætningerne nås. Handlingsplanen kan f.eks. være toårig og kan revideres én gang
årligt. På den baggrund er anbefalinger opdelt i generelle krav og driftskrav:
Generelle krav
Ved etablering af nye tandlægeklinikker bør disse udstyres med amalgamseparatorer, der
inkluderer centrifugering (cyklon), idet denne type separatorer kan betragtes som BAT. Cykloner
kan enten være indbygget i tandlægeuniten eller placeret i et andet rum end uniten. På
tandlægeklinikker, hvor uniten udskiftes, kan det være fordelagtigt at investere i en unit, der har
en indbygget cyklon.
For eksisterende tandlægeklinikker med amalgamseparatorer, som inkluderer sedimentation og
filtrering, bør der udarbejdes handlingsplaner, der inkluderer udskiftning til en cyklon eller en
teknologi med tilsvarende reduktionseffekt over for kviksølv. I tandlægeklinikker, hvor der
arbejdes ved flere tandlægeunits på en gang, kan der med fordel etableres en udligningstank/beholder før selve cyklonen. Derved sikres en jævn tilstrømning af vand til cyklonen, og
udskilning af partikulært bundne metaller bliver mere effektiv.
33
Afløbsvand fra vaskeinstallationer, hvor der rengøres instrumenter, som har været i kontakt med
amalgam, skal passere en amalgamseparator. Dette kan ske enten ved, at vaskevandet
opsamles og hældes langsomt gennem fontænen, eller ved at afløbet fra vasken har forbindelse
til amalgamseparatoren. Tilførslen af spildevand skal ske langsomt, så grænsen for det
maksimale flow ikke overskrides.
Driftskrav
Tandlægeklinikken skal være i besiddelse af en skriftlig plan for drift og vedligehold, herunder
instruktion for daglig og ugentlig rengøring og desinfektion af afløbssystemet. Hyppigheden for
eksterne tilsyn fra et eksternt servicefirma (leverandør af amalgamseparator) skal også fremgå
af drift- og vedligeholdelsesplanen. Servicefirmaet står for udskiftning af opsamlingsbeholderen i
cyklonen og sørger for korrekt bortskaffelse af det opsamlede sediment som farligt affald. I
uniten er der efter sug og fontæne placeret et grovfilter, som tømmes dagligt. Producenten af
amalgamseparatorer skal ifølge ISO 11143:2008 levere en instruktion om installation,
anvendelse, brug, vedligeholdelse og service. Standarden indeholder en liste over nødvendig
information.
Amalgamseparatorer af cyklontypen skal ifølge ISO11143:2008 have inkluderet et alarmsystem,
som indikerer, at opsamlingsbeholderen har nået det maksimale fyldningsniveau. Alarmsignalet
skal forblive aktivt, indtil opsamlingsbeholderen er udskiftet. Amalgamseparatoren skal tillige
være udstyret med et advarselssystem, som viser fyldningsgraden. Advarselssignalet skal
aktiveres ved et niveau, før den maksimale fyldningsgrad nås. Akustiske og visuelle alarmer
skal være placeret, så de kan opfattes under det daglige arbejde på klinikken.
I tilknytning til separatorer, der fungerer efter sedimentations- og filtreringsprincippet, kan der
ikke monteres en automatisk alarm, og derfor skal producenten af separatoren beskrive,
hvordan det til enhver tid kan sikres, at den fungerer korrekt. Dette kan ske ved, at separatoren
udskiftes efter forud fastlagte tisintervaller. ISO 11143 indeholder en beskrivelse af, hvilke
informationer der skal være inkluderet i producentens instruktion vedrørende installation, brug,
vedligehold og service af amalgamseparatorer. Tandlægeklinikken skal være i besiddelse af
følgende informationer: procedurer og hyppighed for tømning/udskiftning af
opsamlingsbeholder, for alarmer og advarselssignaler samt eventuel fejlfinding.
Ved den daglige desinfektion af fontæne og sug skal der anvendes desinfektionsmidler, som
ikke indeholder A-stoffer. De hyppigst anvendte A-stoffer i desinfektionsmidler er NTA (trinatrium
nitrilotriacetat) og natriumhypochlorit. Der eksisterer desinfektionsmidler, som ikke indeholder
disse stoffer. Udfasning af brugen af desinfektionsmidler indeholdende A-stoffer kan inkluderes i
handlingsplansvilkår, således at disse stoffer elimineres fra spildevandet inden for en periode på
eksempelvis 1 år. For at undgå høj hydraulisk belastning af afløbssystemet og dermed
nedsættelse af amalgamudskilningen bør der ikke desinficeres, rengøres eller skylles på flere
units samtidigt.
34
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Konklusion
8
Konklusion
Stikprøver udtaget i afløbet fra amalgamseparatorer på 31 tandlægeklinikker i Helsingør
Kommune i 2012 var udgangspunkt for dette projekt. Analyseresultaterne viste
kviksølvkoncentrationer med en medianværdi på 4.200 µg/l og en maksimumværdi på 230.000
µg/l.
Projektet har omfattet karakterisering af spildevand fra to tandlægeklinikker T1 og T2 med
henholdsvis to units og ni units (tandlægestole). Spildevandsprøver udtaget efter passage
igennem klinikkernes amalgamseparatorer, som fungerer ved sedimentation og simpel filtrering,
viste en medianværdi for kviksølv på 980 µg/l og en maksimumkoncentration på 1300 µg/l.
Prøvetagningsmetoden og dermed repræsentativiteten er afgørende for at kunne bedømme
tungmetalkoncentrationer og –mængder i afløbet fra tandlægeklinkker. Måling af
udløbskoncentrationer fra en amalgamseparator baseret på centrifugering samt test med
centrifugering i laboratoriet viste, at kviksølvkoncentrationer på 40-60 µg/l vil være opnåelige i
tandlægespildevand fra fontæne og sug, som har passeret en cyklon.
Sammenfattende konklusioner fra projektets aktiviteter er beskrevet i afs. 8.1-8.4.
8.1
Prøvetagning, flowmåling og udløbsmålinger
Formålet med prøvetagning og flowmåling på tandlægeklinikker var at karakterisere
spildevandet med hensyn til indholdet af tungmetaller før og efter spildevandets passage
igennem forskellige typer af amalgamseparatorer. I måleprogrammet indgik prøvetagning efter
to forskellige typer af amalgamseparatorer: Sedimentation og filtrering (Separator A og B) samt
centrifugering (Separator C). Prøvetagningen, flowmålingerne og analyserene gav følgende
resultater:
•
•
•
•
8.2
Mængden af spildevandet fra hver tandlægeunit blev målt til mellem 8 og 15 liter
pr. dag
I løbet af en arbejdsdag forekommer der sjældent flow, som overstiger
separatorernes maksimale hydrauliske kapacitet på mellem 3 og 16 l/min. Flow af
den størrelsesorden forekommer i perioder af under ½ minuts varighed. Den
laveste kapacitet gælder for cykloner til én unit og den højeste værdi for cykloner
beregnet til fire units.
For separatorer baseret på filtrering og sedimentation (separator A og B) lå
udløbskoncentrationerne for kviksølv mellem 740 og 1.300 µg/l svarende til
mellem 1,3 og 4,3 g kviksølv pr. år.
Cyklonen (separator C) gav de laveste udløbskoncentrationer for kviksølv (61
µg/l) svarende til mellem 0,1 og 0,2 g kviksølv pr. år.
Laboratorietest og partikelstørrelsesfordeling
Ud fra laboratorietest var det målet at vurdere effektiviteten af renseprincipperne i de
amalgamseparatorer, som i dag anvendes til behandling af spildevand fra tandlægeklinikker. I
laboratoriet blev der dels udført forsøg med sedimentation og dels med centrifugering af
råspildevand opsamlet på de to tandlægeklinikker. Resultater fra tungmetalanalyser gav
følgende resultater:
•
Ved sedimentation i 5 minutter kan der for kviksølv opnås en reduktionen på
27%, og efter 30 minutter er reduktionen 33%. Mere end 80% af kobber i
råspildevandet er opløst, og derfor har sedimentation ingen virkning
35
•
•
•
•
•
•
•
8.3
Resultaterne fra flowmålingerne har vist, at flow i løbet af en arbejdsdag kun
overstiger 1 l/min i meget få tilfælde, og dermed bliver renseeffektiviteten
sammenlignelig med sedimentation i 5 minutter.
Den hydrauliske opholdstid i separatorer med filtrering/sedimentation er typisk
mellem ½ min og 1 min under maksimal belastning. Sedimentationstiderne af
denne størrelsesorden er i de fleste situationer utilstrækkelige.
Laboratorieforsøgene med centrifugering af råspildevand viste, at efter 180
sekunders centrifugering, som svarer til centrifugeringen i en tandlægecyklon, er
reduktionen for kviksølv 94%, mens den for sølv og tin er henholdsvis 98 og 95%.
Analyse af partikelstørrelsesfordelingen i råspildevand og sedimenteret
spildevand er beskeden - selv efter 30 minutter. Dog ses en reduktion i antallet af
partikler over ca. 10 µm og en fuldstændig sedimentation af partikler over ca. 40
µm.
ISO 11143, 2008 specificerer, hvorledes effektiviteten af en amalgamseparator
ved en laboratorietest kan bestemmes ud fra graden af tilbageholdelse af
amalgam.
70% af kviksølvmassen i laboratorietesten består af partikler større end 0,1 mm.
Mere end 95% af partikler i det analyserede spildevand ligger under 0,1 mm.
Resultaterne fra en ISO-test kan ikke umiddelbart benyttes til at bedømme en
separators effektivitet over for almindeligt forekommende tandlægespildevand.
Desinfektion og rengøringsprocedurer
Målet med denne aktivitet var at identificere indholdsstofferne i desinfektions- og
rengøringsmidler, der benyttes til at rengøre sug og fontæne, og i forlængelse heraf at vurdere
stoffernes miljøegenskaber. Resultatet af denne videnindsamling viste, at:
•
•
•
8.4
To af de otte vurderede desinfektionsmidler indeholder natriumhypochlorit, mens
ét desinfektionsmiddel indeholder NTA. Disse to stoffer betegnes som A-stoffer
med egenskaber, der gør, at de er uønskede i kloaksystemet og bør erstattes
eller reduceres til et minimum.
I miljømæssig henseende er brugen af desinfektionsmidler, der alene indeholder
B- og C-stoffer, at fortrække frem for de desinfektionsmidler, som også indeholder
A-stoffer.
Nogle desinfektionsmidler indeholder EDTA, som kompleksbinder med kobber,
og derved forbliver kobber opløst. De høje koncentrationer af opløst kobber i
tandlægespildevandet fra T1 (optil 1600 µg/l) kan være begrundet i
tilstedeværelse af EDTA indeholdt i det anvendte desinfektionsmiddel.
Tilslutningstilladelser
Centralt for reguleringen af tandlægeklinikker er, at der opstilles handlingsplaner for reduktionen
af spildevandsafledningen gennem BAT (bedst tilgængelig teknologi). Formålet med
handlingsplanerne er, at de skal igangsætte en proces, hvor tandlægeklinikkerne og de
kommunale miljømyndigheder har et konstruktivt samarbejde omkring opnåelse af
målsætningerne om nedbringelse af kviksølvbelastningen og udfasning af A-stoffer.
Sammenligning af resultaterne fra analyser af kviksølvkoncentrationer i spildevand fra udløbet
fra amalgamseparatorer, som fungerer ved hjælp af henholdsvis sedimentation/filtrering og ved
centrifugering, viser sammen med laboratorietest med centrifugering, at der ved installering af
cykloner på tandlægeklinikker kan opnås en betydelig reduktion i kviksølvbelastningen. Generelt
forventes afløbskoncentrationen at kunne reduceres til 40-60 µg/l.
36
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
9
Referencer
/1/
Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning
fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2006.
/2/
ISO 11143:2008 Dental equipment – Amalgam separators
/3/
Hylander, L.D, Lindvall A, Uhrberg R, Gahnberg L, Lindh U: Mercury recovery in situ of
four different dental Amalgam separators. Sci. Total Environment, Volume 366, Issue1, 31
July 2006, Pages 320-336.
/4/
Adolfsson, Jeanette: The contribution of mercury from dental clinics to the recipients of
WWTP. Master’s thesis, University of Copenhagen, 01/02/13.
/5/
Lynettefællesskabet I/S: Notat vedrørende kviksølv fra klinikker. Udarbejdet af DHI
24.09.2012.
/6/
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=1851&reprid=0&filid=34&iarkiv=1
/7/
ECHA: http://echa.europa.eu/web/guest/information-on-chemicals/registered-substances
/8/
SPT-kemidatabase: http://www.spt.dk/frame.cfm/cms/id=1031/sprog=1/grp=12/menu=4/
/9/
Environmental Protection Agency: EPISuite exp.
/10/
http://www.swedenrecycling.se.php54-1.ord1-1.websitetestlink.com/wpcontent/uploads/Product_sheet_srab99D_eng.pdf
/11/
http://www.docstoc.com/docs/30322004/VERMONT-DENTAL-AMALGAM-SEPARATORPILOT-PROJECT
/12/
Den-Tec ApS: Drift og vedligholdelse af Den-Tec amalgamudskiller http://www.dentec.dk/Drift_og_vedligehold_af_filter.pdf
/13/
Sweden Recycling: Operating and maintenance instructions for SRAB sink separator (0801-24) www.swedenrecycling.se
/14/
TÜV: Prüfprogramm DIN ISO 11143 Amalgamabschneider 2002. (02.06.2005)
/15/
DANVA http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Vandforbrug.pdf
37
38
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG A
Oversigt over amalgamseparatorer
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Bilag A: Oversigt over de mest anvendte amalgamseparatorer på det danske marked.
A
Bilag A: Oversigt over de mest anvendte
amalgamseparatorer på det danske marked.
Produktnavn
Producent
System
Leverandør og service
Udskiftning
Separator
(anbefalet af
leverandør)
Hyppighed
af service
Pris
DKK
Den-Tec
99
SRAB
Vådt eller tørt system
Ekstern placering af
separator
(sedimentation
/filtrering)
Leverandør: Den-Tec
Service: Dentotal,
Dentalpower, Dentsupport,
Fyns Dental-delvis, Vestjydsk
Dental, Skandinavisk
Dentalservice, Nordenta,
Plandent-delvis
Mindst en gang
årligt
Eftersyn ved
udskift-ning
2.320 ekskl.
moms for
udskiftning af
opsamlingsbeholder
161191
Rectus
Vådt eller tørt system
Ekstern placering af
separator
(sedimentation
/filtrering)
Rectus, AB Dental Service,
Cenger Scandinavia, Dent
Support, Dental 2000,
Dentalverkstædet, Dentronic,
Fiskers Dental Service,
Focus Dental Service, Fyns
Dental, JTA Dental Salg og
Service, Vestjydsk Dental,
Wessels Dental
Efter behov, fra
3 mdr. til 2 år
Ved udskiftning
Ca. 2.000
ekskl. moms
for udskiftning
af opsamlingsbeholder
AA D3181
II
Sirona
Tørt system
Separator (cyklon)
Indbygget i unit (intern
placering)
Nordenta, Fiskers-Dental
Ved alarm
Hvert 5. år
ifølge
Sirona.
Hvert 4. år
ifølge
Nordenta
11.200 inkl.
moms for unit
med amalgamseparator
(Nordenta)
20.000-25.000
for amalgamseparator
(Fiskers)
CA1
Dürr
Separator (cyklon) kan
placeres både internt
og eksternt og
anvendes til både våde
og tørre systemer
Plandent, Dentronic,
Nordenta, Fiskers-Dental,
Dent-Support
4-6 måneder
eller ved alarm
Årligt,
3 års
eftersyn, 5
års eftersyn
Ca. 14.000
inkl.
moms
CAS1
Dürr
Separationssystem
inkl. Separator (Cyklon
CA 1), kan placeres
både internt og
eksternt og anvendes
til både våde og tørre
systemer
Plandent, Dentronic,
Nordenta, Fiskers-Dental,
Dent-Support
4-6 måneder
eller ved alarm
Se service
for CA1
Ca. 15.000
inkl.
moms
CA4
Dürr
Vådt system.
Separator (cyklon)
Placeres eksternt eller
internt.
Plandent, Dentronic,
Nordenta, Fiskers-Dental,
Dent-Support
Ved alarm
Se service
for CA1
Ca. 22.000
inkl. moms
A-1
A-2
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG B
Oversigt over servicefirmaer og producenter af
amalgamseparatorer
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Oversigt over servicefirmaer
B
Oversigt over servicefirmaer
Servicefirma
Adresse
Web
Kontakt
Leverandør af
separator
Hyppighed af
service/udskiftning
Affald
Fiskers
Dental
Service
Broenge 1-9
2635 Ishøj
www.fiskersdental.dk
Bo Theis Blok,
Tlf: 2819 1844
Dürr, Sirona,
Den-Tec,
Rectus
Rectus, Den-Tec
1 gang årligt.
Dürr, Sirona ved
alarm
Affald fra DenTec og Rectus
oplagres hos
Fiskers indtil
leverandørfirma sørger for
bortskaffelse 21)
Nordenta
Naverland 11
2600 Glostrup
www.nordenta.dk
Kim Graulund,
Tlf: 2687 1917,
kmg@nordenta.dk
Dürr, Sirona,
(Metasyskun hvis
nødven-dig),
Rectus,
Den-Tec
Rectus og DenTec 1 gang årligt.
Dürr og Sirona
hvert 4 år eller
ved alarm
Rectus, Dürr,
SironaKlinikken må
selv tage sig af
affaldet. DenTec affald
sendes til
Sverige.
Rectus ApS
Engtoften 11-13
8260 Viby J
www.rectus.dk
Marianne Køppen,
Tlf: 8614 1517,
mk@rectus.dk
Rectus
½-2 år, afhængig
af antal stole og
brug.
Affaldet sendes
til Holland.
Wessels
Dental ApS
Egensevej 25
2770 Kastrup
www.wesselsdental.dk
Kirsten Wessel,
Tlf: 3255 6544
Dürr,
Rectus,
Den-Tec
1 gang årligt
Affaldet sendes
tilbage til
leverandørfirma.
Plandent
A/S
Jydekrogen 16
2625
Vallensbæk
www.plandent.dk
Mads Elmenhoff
Tlf: 4040 0047
Den-Tec,
Rectus
1 gang årligt
Forhandler og
udfører service.
Separator
udskiftes 1
gang årligt.
Klinikken eller
Den-Tec sørger
for bortskaffelse. af affald
Den-Tec
ApS
Højdevej 35B,
2830 Virum
www.den-tec.dk
Claus Møller,
Tlf. 4583 2792
Den-Tec
1 gang årligt eller
ved behov
Sendes til
Sverige/Tyskland
Scandinavis
k Dental
Service
Danmark
A/S
Ringager 22,
2605 Brøndby
www.dentalservice.
dk
Jonas Youden,
Tlf: 4040 0039,
info@dentalservice.
dk
Den-Tec,
Rectus
1 gang årligt
Oplag hos
Fiskers dvs.
oplag indtil
leverandørfirma sørger for
bort-skaffelse. 2)
Dentotal A/S
Magle allé 7,
2770 Kastrup
www.dentotal.dk
Bente Kjer
Tlf: 7020 3280,
bente@dentotal.dk
Den-Tec,
Dürr
1-2 gange årligt
Affaldet
afleveres til
Den-Tec.
Dental
Power ApS
Håndværkerbye
n 55,
2670 Greve
www.dentalpower.d
k
Erik Schmidt
Tlf: 4390 4600
erik@dentalpower.d
k
Dürr,
Metasys
Ved alarm
Affaldet
afleveres til
Den-Tec.
1)
. Servicen består af en funktions- og alarmtest.
B-1
2)
Aftalen mellem SRAB/Sverige og Den-Tec vedrørende affald er, at SRAB kun modtager affald fra Den-Tec’s
separatorer ikke fra de øvrige, ifølge SRAB.
Wessels Dental, Dentotal og Dental Power er ikke forhandler af Dürr. Ifølge Dürrs repræsentant i DK, findes der en
række samarbejdsaftaler mellem servicefirmaer.
Producenter
Producent
Den-Tec ApS
Dürr Dental AG
Metasys
Medizintechnik GmbH
Rectus ApS
Sirona Dental GmbH
B-2
Adresse
Benvedvænget 35,
2830 Virum
Danmark
Höpfigheimer Strasse 17
74321 Bietigheim-Bissingen,
Tyskland
Florianstrasse 3
6063 Rum bei Insbruck
Østrig
Engtoften 11-13, 8260 Viby J
Danmark
Sirona Strasse 1
5071 Wals bei Salzburg
Østrig
Web
www.dentec.dk
www.duerrdental.com
www.metasys.com
www.rectus.dk
www.sirona.com
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG C
Oversigt over producenter og leverandører af
desinfektions- og rengøringsmidler
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler til tandlægeklinikker
C
Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler til
tandlægeklinikker
Desinfektionsmidler Producent
Daglig anvendelse
Geyser
Nordenta Sugerens
XO Suction disinfection
Recyclean R
Rectus
Kemex A/S
Orochemie GmbH
SRAB
Orotol Plus
Orochemie GmbH
Alpro-Jet D
KaVo Dekaseptol
Alpro Medical GmbH
Kaltenbach & Voigt GmbH
CyberClean
DE Healthcare Products
Leverandør
Rectus, Skandinavisk Dental Service
Nordenta
Nordenta
Den-Tec, Nordenta, Plandent,
Skandinavisk Dental Service
Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service,
Plandent, Dentotal
Nordenta, Plandent
Nordenta, Plandent, Dentotal, Dental
Power, Wessel Dental
Nordisk Dental Depot
Rengøringsmidler
1 gang pr. uge
MD 555
Orochemie GmbH
Alpro-Jet W
Alpro Medical GmbH
Dürr, Nordenta, Fiskers Dental Service,
Plandent, Dentotal, Nordisk Dental Depot
Nordenta, Plandent
C-1
C-2
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG D
Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler
D
Oversigt over desinfektions- og rengøringsmidler
Produktnavn
Producent
Leverandør
Geyser
(des.)
Rectus
Rectus og
Skandinavisk Dental
Service
Nordenta
Sugerens
(des.)
Kemex A/S
Nordenta
5%
XO Suction
disinfection
(des.)
Orochemie
GmbH
Nordenta
2%
Recyclean R
(des.)
SRAB
2%
Orotol Plus
(des.)
Orochemie
GmbH
Den-Tec, Nordenta,
Plandent, Skandinavisk
Dental Service
Dürr, Nordenta, Fiskers
Dental Service,
Plandent, Dentotal
MD 555
(rengøring)
Orochemie
GmbH
5%
Alpro-Jet D
(des.)
Alpro
Medical
GmbH
Dürr, Nordenta, Fiskers
Dental Service,
Plandent, Dentotal,
Nordisk Dental Depot
Nordenta, Plandent
Alpro-Jet W
(rengøring)
Alpro
Medical
GmbH
Kaltenbach
& Voigt
GmbH
DE
Healthcare
Products
Nordenta, Plandent
Nordenta, Plandent,
Dentotal, Dental
Power, Wessel Dental
Nordisk Dental Depot
KaVo
Dekaseptol
(des.)
CyberClean
(des.)
Brugskonc.
3%
Indholdsstof > 1%
CAS
Metasilikat, 5-10% (C)
Kaliumtripolyphosphat, 5-10 %
(C)
Kaliumhydroxid, 1-5 % (C)
Natriumhydroxid, 1-5 %(B)
Natriumhypoklorit, 1-5 % (A)
2-propanol, 5-10 % (C)
Na-EDTA, 0-5 % (B)
Alkyl dimethyl
ammoniumklorid, 0-5 % (C)
Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 1-5 % (C)
Na-EDTA, 1-5 % (B)
Kaliumhydroxid, 0,5-2% (C)
Natriumhypoklorit, 2-3 % (A)
Natriumhydroxid, 1-2 % (B)
10213-79-3
13845-36-8
1310-58-3
1310-73-2
1310-73-2
7681-52-9
67-63-0
64-02-8
61789-71-7
Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 1-5 % (C)
Na-EDTA, 1-5% (B)
Kaliumhydroxid, 0,5-2 % (B)
Tetranatrium-difosfat, 5-10 %
(C)
Citronsyra, 40-50 % (C)
5538-94-3
64-02-8
1310-58-3
7320-34-5
5064-31-3
141-43-5
67-63-0
85409-22-9
5%
Trinatrium nitrilotriacetat(NTA),
1-5 % (A)
2-aminoethanol, 1-5 % (C)
Propan-2-ol, 1-5 % (C)
Trialkylbenzylammoniumklorid,
1-5 % (B)
Amidosulfonsyre, 1-5% (B)
som
den er
2-(2-butoxietoxi)ethanol, 1-5 %
(C)
112-34-5
2-3 %
Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 2,5-10 % (C)
Na-EDTA, 2,5 % (B)
Kaliumhydroxid, 2,5 % (C)
5538-94-3
64-02-8
1310-58-3
2%
5%
5538-94-3
64-02-8
1310-58-3
7681-52-9
1310-73-2
77-92-9
5329-14-6
D-1
D-2
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
BI LAG E
Vurdering af indholdsstoffer i rengørings- og desinfektionsmidler
Optimering_af_amalgaludskilning_15_08_2014[1] / BOP / 2014-05-21
E
Klassificering af indholdsstoffer i desinfektions- og rengøringsmidler
Indholdsstof > 1%
CAS
R/Hsætning
(MSDS)
36
2-(2-butoxietoxi)etanol,
1-5 %
112-34-5
2-aminoethanol, 1-5 %
141-43-5 20/21/22
, 34
2-propanol, 5-10 %
H-sætning
(ECHA)
LetAnaerob biobionedbrydelig nedbrydelig
Laveste EC50
logKow
H
(Pa m3/mol)
ABC
319 Letbionedbrydelig
(SPT database
siger dog nej)
302, 312, Let314, 332 bionedbrydelig
-
>100 {LC50(fisk, 96t): 1300 mg/L; 1
EC50 (Dafnia, 48t)>100 mg/L;
EC50 (alger, 96t): >100 mg/L}
Meget lav
C
Ja
{1-10} LC50(fisk, 96t): 349 mg/L; -1.31
EC50 (Dafnia, 48t):65 mg/L; EC50
(alger, 72t): 2,5 mg/L
{>100}LC50(fisk,96t):9640 mg/L; 0,05
EC50 (crust, 24t): >10000 mg/L;
Toxicity threshold (alger, 7d):
1800 mg/L
{<1} Fisk: 0,4 mg/L; krebsdyr:
3-4
0,06 mg/L; Alger: 0,02 mg/L
0.000037
(ber.)
C
0,82
C
Meget lav
B
{10-100} LC50(Fisk,96t): 70,3
mg/L; EC50 (Crust, 48t): 71,6
mg/L; EC50(alger, 72t): 48 mg/L
{10-100} Fisk: 1516 mg/L;
krebsdyr: 120 mg/L; Alger 80
mg/L
{<1}Fisk: 0,7 mg/L; Krebsdyr: 0,1
mg/L
0,1
Meget lav
B
<3
<<1
C
3-4
Meget lav
C
Bemærkninger
67-63-0
11
225, 319, Let336 bionedbrydelig
Ja
Alkyl dimethyl
ammoniumklorid, 0-5 %
61789-717
34, 22
302, 312, Let314, 400 bionedbrydelig
Nej
Amidosulfonsyre, 1-5%
5329-14-6
36/38
315, 319, Uorganisk
412
Uorganisk
77-92-9
36
319 Letbionedbrydelig
Dioktyl-dimethylammoniumklorid, 2,5-10
%
Kaliumhydroxid, 0,5-5 %
5538-94-3
10, 22,
34
302, 314, Let400 bionedbrydelig
1310-58-3
22, 35
302, 314 -
-
-
-
-
C
Er en base, som neutraliseres
hurtigt. Omdannes til naturligt
forekommende ioner
Kaliumtripolyphosphat,
5-10 %
13845-368
36/38
315, 319 -
-
-
-
-
C
Metasilikat, 5-10%
10213-7934, 37
3
64-02-8 41, 20/22
335, 314, 290
302, 318 Ikke
letbionedbryde
lig
-
-
-
C
Uorganisk stof, som dissocierer
til naturligt forekommende
ioner
Naturligt forekommende stof
{10-100}LC50(fisk, 96t): 41 mg/L;
EC50(dafn.48t): 610 mg/L;
EC50(alger, 72t): 100 mg/L
<3
(meget
lav)
Meget lav
B
Citronsyra, 40-50 %
Na-EDTA, <1-5%
Indholdsstof > 1%
Natriumhydroxid, 1-5
%
CAS
R/Hsætning
(MSDS)
H-sætning
(ECHA)
LetAnaerob biobionedbrydelig nedbrydelig
1310-73-2
35
67-63-0
11, 36,
67
Tetranatrium-difosfat,
5-10 %
7320-34-5
36
Trialkylbenzylammoni
umklorid, 1-5 %
85409-22-9
22, 34,
50
302, 314, Let400 bionedbrydelig
Trinatrium
nitrilotriacetate(NTA),
1-5 %
139-13-9
36, 40
Natrriumhypochlorit
1-5%
7681-52-9
34, 31,
50
Propan-2-ol, 1-5 %
ECHA (REACH registreringsdossier) /7/
SPT-Kemidatabase /8/
Vurderet DHI
EPISuite, exp /9/
314 -
Laveste EC50
logKo
w
H
(Pa
m3/mol)
ABC
-
-
-
-
C
Ja
{>100}LC50(fisk,96t):9640 mg/L;
EC50 (crust, 24t): >10000 mg/L;
Toxicity threshold (alger, 7d): 1800
mg/L
-
0,05
0,82
C
-
-
C
Nej
{<1} Fisk: 0,4 mg/L; krebsdyr: 0,06
mg/L; Alger: 0,02 mg/L
3-4
Meget lav
B
319, 351 Letbionedbrydelig
-
<3
Meget lav
A
314.400 -
-
{>100}LC50(fisk,96t): 114 mg/L
(RA); EC50(crust, 48: 560 mg/L
(RA); EC50(alger, 72t): >100 mg/L
(RA)
-
-
-
A
225, 319, Let336 bionedbrydelig
319 -
-
Bemærkninger
Er en base, som neutraliseres
hurtigt. Omdannes til naturligt
forekommende ioner
Uorganisk stof, som dissocierer til
naturligt forekommende ioner
Hypochlorit er et kraftigt
oxidationsmiddel og omsættes
meget hurtigt. Stoffet danner
organiske klorerede forbindelser,
herunder chloroform. Derfor A