Visual Merchandiser DTP-prof Grafisk designer

PRAKTIK
- en gevinst for virksomheden
og den studerende
MULTIMEDIE
DESIGNER
Din virksomhed har nu mulighed for at indgå samarbejde med en eller flere
multimediedesignere. På 4. semester af multimediedesigner uddannelsen, får
den studerende lejlighed til at tone sin uddannelse i en praktisk retning, og
dermed mulighed for at flytte sin uddannelse ud i en virksomhed i en periode.
Målet er at koble uddannelsens teori og værktøjer med de faktiske og praktiske udfordringer moderne virksomheder møder hver dag.
Hvad er en multimediedesigner?
Multimediedesigneruddannelsen på Campus Køge er en intensiv og krævende
kortere videregående uddannelse. Uddannelsen tager to år og fokuserer på visuel og digital kommunikation, produktion af levende billeder på nettet, projektledelse samt markedsføring via web og andre digitale medier. I undervisningen indgår brugen af sociale medier som et naturligt element, så de studerende
forstår mekanismerne i den nye medievirkelighed.
Hvad kan en multimediedesigner?
En multimediedesigner besidder både elementær og specifik viden om design,
udvikling og produktion inden for multimedier, levende billeder og digital kommunikation. Igennem studietiden har han/hun lavet mange projekter, hvori der
indgår forskellige typer af multimedieprodukter, fx websites, film på nettet og
sociale websites.
Man kan betegne en multimediedesigner som en ’bred specialist’ – én der kan
sammentænke virksomhedens behov for kommunikation - både intern og med
kunderne, samt de moderne digitale kanaler en moderne virksomhed kommunikerer igennem. Ofte arbejder multimediedesignere som projektledere efter
endt uddannelse.
Virksomhedens udbytte
En multimediedesigner besidder en bred vifte af de kompetencer en moderne
virksomhed efterspørger i dag. Ved at indgå et praktik-partnerskab med en multimediedesigner, kan virksomheden få inspiration til og indblik i, hvordan den
bedre kan udnytte de mange muligheder der i dag eksisterer for markedsføring
og kommunikation via de digitale medier.
De foregående års samarbejder mellem studerende og virksomheder har vist sig at
levere spændende og frugtbart output, både for virksomheden og de studerende.
Praktikken
Praktikken har en varighed af 10 uger. Virksomheden kan forvente, at den studerende er i virksomheden 10 uger fra medio januar – medio marts. I løbet af de
10 uger vil den studerende blive indkaldt til 1 dag på skolen og til en afsluttende
praktikprøve.
Den vejledende arbejdstid er 30 timer/uge som kan tilrettelægges fleksibelt.
Den studerendes arbejdsopgaver skal have relation til multimedier og kan være
inden for et eller flere af følgende områder: Design & Visualisering (konceptudvikling), Interaktion (databaser, PHP, HTML, mm.), Kommunikation og Virksomhed. Fx: Web-design, projektledelse, projektstyring og kommunikationsplanlægning. Den studerende vil have kompetencer inden for alle områder, men vil
ofte have specialiseret sig og særlig interesse indenfor nogle af områderne.
Praktikken i virksomheden sker ved, at den studerende deltager i løsningen af
forskellige arbejdsopgaver sammen med en eller flere af virksomhedens medarbejdere. Den studerende skal have mulighed for at bruge virksomhedens medarbejdere som faglig sparringspartner. Der er mulighed for flere praktikanter, hvis
praktikvirksomhed ikke internt har en medarbejder der har specialiseret kendskab til multimedieområdet. Den studerende deltager i opgaveløsningen, men
virksomheden skal dog ikke forvente at den får en ekstra fuldtidsmedarbejder.
Forlænget samarbejde
Efter praktikken er afsluttet, skal den studerende lave sit afsluttende eksamensprojekt. Hvis jeres virksomhed og den studerende inden for eksamensprojektets rammer kan finde en problemstilling at samarbejde omkring, kan jeres
samarbejde fortsætte i de følgende 7-8 uger. Eksamensprojektet er et studieprojekt og skal derfor opfylde en række formelle krav. Det forlængede samarbejde
er en ekstra mulighed for virksomheden og den studerende til endnu grundigere
fordybelse – Et samarbejde som fx kan føre til udarbejdelse af kreative og direkte
anvendelige løsninger for virksomheden.
De praktiske detaljer
Der skal indgås en praktikaftale. Den
studerende sørger for at en praktikkontrakt udfyldes, underskrives og afleveres til praktikkoordinator.
Inden kontrakten kan godkendes, skal
den studerende diskutere arbejdsopgavernes indhold med praktikvejleder
og praktikvirksomheden for at sikre, at
opgaverne er i overensstemmelse med
de uddannelsesmæssige krav.
Den studerende får tildelt en praktikvejleder, der fungerer som bindeled mellem virksomheden og Campus Køge
og samtidig er den studerendes sparringspartner.
Det forvents at den studerende, virksomhed og praktikvejleder har et møde
i løbet af praktikperioden. Formålet er
at tale om praktikken lever op til alles
forventninger og evt. justere det videre
forløb.
Virksomheden udpeger en fast kontaktperson for den studerende, der kan
besvare spørgsmål om arbejdsopgaver,
arbejdsforhold og repræsentere virksomheden på møderne med praktikvejlederen.
De generelle vilkår for Praktik er at:
• Mødetid aftales mellem virksomheden og den studerende
• Den studerende har ikke krav på at
modtage løn eller andet vederlag
fra virksomheden
• Ved sygdom sygemelder den studerende sig til virksomheden
• Den studerende er i Praktikperioden tilmeldt Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademi
Sjælland, Campus Køge.
• Studerende i praktik er omfattet af
lov om arbejdsskadeforsikring og
skal være omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring i lighed med almindelige arbejdstagere
Yderligere information
Virksomheden er velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Lene
Knudsen for yderligere information vedrørende praktik på:
Tlf.nr. 5076 2626 eller via e-mail til
lekn@easj.dk
På www.easj.dk er der adgang til informationer om Multimedie Designer uddannelsen.