tilbud til dig og dine elever på naturvidenskab
HYGIEJNEFORSKRIFTER
FOR KLINIKKERNE
på
Aarhus Tandlægeskole
6. udgave 2013
Hygiejneudvalget
Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere og kliniske
tandteknikere
Faculty of Health
Aarhus Universitet
1
Forord
I oktober 2001 blev der udgivet en Dansk Standard for styring af infektionshygiejnen på tandklinikker
(DS2451-12). Denne blev i 2003 fulgt op af en Vejledning i ’Klinisk Hygiejne på Tandklinikker’, udarbejdet
af tandlægeskolerne og Dansk Tandlægeforening med det formål at gøre standardens tekst mere
brugervenlig.
I 2012 blev 2. reviderede udgave af denne standard udgivet.
Nærværende udgave af Hygiejneforskrifter for Klinikkerne på Århus Tandlægeskole (ÅT) er revideret
på baggrund af den nye reviderede standard (DS2451-12, 2. udgave).
Hygiejneforskrifterne er fælles for alle klinikker i bygningerne – altså for både IO klinikker og SKT
klinikker. I det følgende dækker forkortelsen ÅT over alle klinikker i bygningerne.
Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger på nogle områder fra vejledningen i ’Klinisk Hygiejne
på Tandklinikker’ fordi ÅT er en undervisningsinstitution, ÅT er en stor institution der endnu ikke er
certificeret og hygiejneudvalget er på visse områder uenig med forskrifterne i den Danske Standard for
infektionshygiejne på tandklinikker.
Hvor Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger fra Standarden og dermed også fra vejledningen,
er dette klart angivet og forklaret i felter, som er markeret med grå raster. ÅT’s konkrete hygiejneprocedurer
er ligeledes indskrevet i felter med grå raster. Ordet ’vi’ henviser til Hygiejneudvalget.
Hygiejneudvalget
Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere
Faculty of Health
Aarhus Universitet
2013
2
KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINIKKER
Vejledning i principper og procedurer.
Forord til udgave 2 (2013)
Aarhus Tandlægeskoles hygiejneudvalg har i 2012 - 2013 valgt at revidere skolens aktuelle vejledning fra 2003
med udgangspunkt i den reviderede standard: DS 2451-12, 2. udgave. Den oprindelige vejledning fra 2003 (Klinisk
hygiejne på tandklinikker) er endnu ikke revideret i henhold til denne standard. Hygiejneudvalget har valgt at
tilrette både vejledning og egne tekster (grå felter). Selv om Hygiejneudvalget ikke har foretaget en egentlig
omskrivning af den oprindelige vejledning, har vi valgt at markere hele vejledningen med et tydeligt vandmærke
for at tydeliggøre, at nærværende vejledning er ændret af Hygiejneudvalget ved Tandlægeskolen i Århus og på en
del punkter afviger fra den originale vejledning fra 2003.
Når der foreligger en ny officiel vejledning, vil Hygiejneudvalget foretage en fornyet gennemgang af den lokale
hygiejnevejledning for Aarhus Tandlægeskole.
Forord til udgave 1(2003)
Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren
– del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave 2001. Formålet med at udgive en vejledning om
klinisk hygiejne på tandklinikker er et udtalt ønske om at gøre dette emne mere tilgængeligt og operationelt for
tandklinikkerne. Ved at følge denne vejledning vil tandklinikken leve op til standardens krav for hygiejnen på
tandklinikker.
Vejledningen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Tandlægeskolen i Århus ved sikkerhedsleder Erling
Østergaard, Tandlægeskolen i København ved lektor Tove Larsen og Dansk Tandlægeforening ved tandlæge
Ole Marker. Første udgave af vejledningen blev offentliggjort marts 2003, og det er tanken løbende at opdatere
vejledningen, fx ved revision af DS 2451-12 eller ved anden faglig udvikling på området. Vejledningen er
tilgængelig i elektronisk form på DTFnet: www.dtfnet.dk samt på de to Tandlægeskolers hjemmesider:
www.odont.ku.dk og www.odont.au.dk
3
Indhold
Forord ......................................................................................................................................................... 2
Vejledning i principper og procedurer. ..................................................................................................... 3
Forord til udgave 2 (2013) ........................................................................................................................ 3
Forord til udgave 1(2003) ......................................................................................................................... 3
Baggrund for den kliniske hygiejne. .......................................................................................................... 7
Formålet med klinisk hygiejne. ................................................................................................................. 7
Baggrunden for klinisk hygiejne. .............................................................................................................. 7
Mikroorganismer på tandklinikken............................................................................................................ 7
Ordforklaringer: ........................................................................................................................................ 7
Patogene mikroorganismer i mundhulen. .................................................................................................. 7
Den permanente mundhuleflora. ............................................................................................................... 8
Mikroorganismer i jord, støv og vand........................................................................................................ 8
Smittekæden. ............................................................................................................................................ 8
Smittemåder og deres forebyggelse. .......................................................................................................... 8
Direkte kontaktsmitte. ............................................................................................................................... 9
Indirekte kontaktsmitte. ............................................................................................................................ 9
Inokulationssmitte..................................................................................................................................... 9
Luftbåren smitte. ....................................................................................................................................... 9
Resistens og infektion. ............................................................................................................................ 10
Resistens (immunitet) og vaccination. ..................................................................................................... 10
Kontamination, kolonisation og infektion. .............................................................................................. 11
Principper for forebyggelse af smitte. ...................................................................................................... 12
Håndhygiejne.......................................................................................................................................... 12
Hudpleje. ................................................................................................................................................ 12
Almindelig håndvask. ............................................................................................................................. 12
Hånddesinfektion. ................................................................................................................................... 12
Kirurgisk håndvask med desinfektion. .................................................................................................... 13
Personlige værnemidler........................................................................................................................... 13
Klinikbeklædning. .................................................................................................................................. 13
Handsker. ............................................................................................................................................... 13
Kirurgiske mundbind. ............................................................................................................................. 13
Beskyttelsesbriller................................................................................................................................... 14
Vaccination............................................................................................................................................. 14
Rengøring. .............................................................................................................................................. 14
Desinfektion. .......................................................................................................................................... 14
Desinfektion med varme. ........................................................................................................................ 14
Kemisk desinfektion. .............................................................................................................................. 15
Sterilisation............................................................................................................................................. 17
Metoder til sterilisation. .......................................................................................................................... 18
Kontrol af sterilisationsprocedurer. ......................................................................................................... 18
Steril emballage. ..................................................................................................................................... 19
Opbevaring af sterilt gods. ...................................................................................................................... 19
Hygiejnisk arbejdsteknik......................................................................................................................... 19
Procedurer og metoder. ............................................................................................................................ 20
Lokaler og inventar. ................................................................................................................................ 20
Indretning. .............................................................................................................................................. 20
Rengøring. .............................................................................................................................................. 20
Efter hver patient. ................................................................................................................................... 20
Dagligt efter dagens sidste patient. .......................................................................................................... 20
Inddeling af klinikkens lokaler i hygiejneniveauer. ................................................................................. 21
Rengøringsmetoder på de forskellige hygiejneniveauer ........................................................................... 21
Ugentlige, månedlige og årlige rengøringsopgaver. ................................................................................. 22
4
Hygiejne ved patientbehandling. ............................................................................................................. 22
Procedurerelaterede retningslinjer. .......................................................................................................... 22
Røntgenfotografering. ............................................................................................................................. 23
Håndhygiejne - Hænder og fingernegle. .................................................................................................. 23
Hjælpemidler til håndvask. ..................................................................................................................... 23
Almindelig håndvask. ............................................................................................................................. 24
Hånddesinfektion. ................................................................................................................................... 24
Kirurgisk håndvask med desinfektion. .................................................................................................... 24
Kirurgisk hånddesinfektion. .................................................................................................................... 25
Personlige værnemidler........................................................................................................................... 25
Klinikbeklædning. .................................................................................................................................. 25
Handsker. ............................................................................................................................................... 25
Mundbind. .............................................................................................................................................. 27
Beskyttelsesbriller................................................................................................................................... 27
Ansigtsværn. ........................................................................................................................................... 27
Vask og håndtering af tekstiler. ............................................................................................................... 27
Instrumenter til flergangsbrug. ................................................................................................................ 28
Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine............................................ 28
Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn. ...................................................... 29
Procedure for egen-validering. ................................................................................................................ 29
Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger. ................................. 29
Desinfektion i mikrobølgeovn. ................................................................................................................ 29
Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter. ..................................................................... 30
Visuel inspektion af renhed. .................................................................................................................... 31
Emballering. ........................................................................................................................................... 31
Sterilisation............................................................................................................................................. 31
Anvendelse af biologiske indikatorer. ..................................................................................................... 32
Opbevaring. ............................................................................................................................................ 32
Turbiner, hånd- og vinkelstykker. ........................................................................................................... 34
Rengøring og desinfektion. ..................................................................................................................... 34
Smøring med olie.................................................................................................................................... 34
Sterilisation............................................................................................................................................. 34
Tandtekniske arbejder. ............................................................................................................................ 35
Procedure................................................................................................................................................ 35
Vandkvalitet i dentale units. .................................................................................................................... 35
Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler. ......................................................................... 36
Modtagelse. ............................................................................................................................................ 36
Opbevaring. ............................................................................................................................................ 36
Håndtering. ............................................................................................................................................. 37
Bortskaffelse. .......................................................................................................................................... 37
Uheldshåndtering. ................................................................................................................................... 37
Klinikkens affald. ................................................................................................................................... 38
Affaldet kan inddeles i flg. Grupper. ....................................................................................................... 38
Forskrifter for ÅT .................................................................................................................................... 39
Appendix 1: Inddeling af lokaler, samt beskrivelse af rengøringen i de forskellige lokaletyper................ 39
Appendix 2: Rengøring af inventar – daglige, ugentlige og månedlige procedurer................................... 41
Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag Institut for Odontologi. ............................ 42
Appendix 4: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag SKT. ....................................................... 43
Appendix 5: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v. ....................................................................... 44
Appendix 6: Eksempel på Instruks og dokumentation vedrørende rengøring og vedligehold af
dentalopvaskemaskine. ........................................................................................................................... 45
Appendix 6, fortsat ................................................................................................................................. 46
Appendix 7: Hygiejne ved digitale røntgenoptagelser. ............................................................................ 47
5
Appendix 8: Sådan gør du på IO – FK, OR, PÆD. .................................................................................. 48
Appendix 8, fortsat ................................................................................................................................. 49
Appendix 9: Sådan gør du på IO – KOP. ................................................................................................. 50
Appendix 10: Sådan gør du på SKT. ....................................................................................................... 51
Appendix 10, fortsat ............................................................................................................................... 52
Appendix 11: Håndvask og hånddesinfektion. Opslag. ............................................................................ 53
Appendix 12: Kirurgisk håndvask med desinfektion. Opslag................................................................... 54
Appendix 13: Klinisk adfærd på SKT/ I O`s klinikker. ............................................................................ 55
Appendix 14: Instrumentrengøring.......................................................................................................... 56
Appendix 14, fortsat ............................................................................................................................... 57
Appendix 15: Desinfektion af tandteknisk arbejde. ................................................................................. 58
Appendix 16: Registrering af stik- og skæreuheld i forbindelse med arbejde med patienter. .................... 59
Appendix 16, fortsat ............................................................................................................................... 60
Appendix 16, fortsat ............................................................................................................................... 61
Appendix 16, fortsat ............................................................................................................................... 62
6
Baggrund for den kliniske hygiejne.
Formålet med klinisk hygiejne.
Formålet med klinisk hygiejne på tandklinikken er at hindre smittespredning ved undersøgelser og behandling
af sygdomme i mundhulen. Derved forebygges de infektionssygdomme, som patienter og personale ellers
risikerer at pådrage sig på klinikken. Både ledelsen og personalet har pligt til så vidt muligt at iværksætte alle
passende hygiejniske foranstaltninger for at hindre smittespredning på tandklinikken. Forholdsreglerne skal
være effektive, og så enkle og miljøvenlige som muligt.
I det følgende gennemgås først baggrunden for den kliniske hygiejne, dvs. de relevante mikroorganismer,
smittemåder osv., dernæst principper for forebyggelse af smitte, og endelig beskrives de procedurer og
metoder, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken.
Baggrunden for klinisk hygiejne.
Arbejdet på en tandklinik og den nære kontakt mellem patienter og personale kan indebære risiko for spredning
af smitte. Dette kan ske såvel fra personale til patient som omvendt, men også smitte mellem klinikkens
patienter kan forekomme.
Tidligere var det almindeligt kun at tage særlige forholdsregler mod smittespredning ved behandling af patienter
med kendt smitterisiko ("risikopatienter"). Dette er utilstrækkeligt, fordi de fleste smittebærere ikke kan
identificeres. Raske smittebærere vil være almindelige blandt patienter og personale på klinikkerne. Hygiejnen
på tandklinikker skal derfor altid være på et niveau, hvor risiko for smitte er begrænset mest muligt, uanset
hvem der er patienter og behandlere. Nogle behandlingsprocedurer og -situationer rummer større smitterisiko
end andre. Derfor indrettes de nødvendige forholdsregler efter hvilken type behandling, der skal udføres
(procedurerelaterede forholdsregler). Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Mikroorganismer på tandklinikken.
Ordforklaringer:
Permanent (konstant, resident, fastboende) mundflora har munden som sit primære levested.
Transient (transitær, inkonstant) mikroflora: Forbigående kontamination (forurening) og/eller forbigående
kolonisation med mikroorganismer fra omgivelserne. Kan være konstant flora fra andre områder; kan også
være patogene mikroorganismer.
Opportunistisk infektion: Infektionssygdom forårsaget af normalt ikke-patogene mikroorganismer, som
bliver patogene under visse forhold.
Opportunistisk patogene arter (potentielt patogene arter) fremkalder kun infektion under særlige forhold:
- ved indføring i sterile områder af værten
- ved økologisk ubalance i den permanente mikroflora
- ved nedsat værtsresistens
Patogene mikroorganismer i mundhulen.
Patogene bakterier og virus findes hyppigt i mundhulen, som derved bliver en almindelig smittekilde.
Ved luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza, halsbetændelse og lungebetændelse findes de patogene
mikroorganismer på slimhinderne i mund, næse og svælg. Herfra udskilles de i saliva og andre sekreter. Det
samme er tilfældet ved Herpes simplex-infektioner og børnesygdomme som fx skoldkopper og røde hunde.
7
Mikroorganismer, som forårsager meningitis, koloniserer ligeledes svælget og kan findes i mundhulen.
Lungetuberkulose ledsages af hoste med bakterieholdigt sekret, så tuberkelbakterier kan findes i mundhulen,
hvor de også kan forårsage tuberkuløse læsioner. Ved kønssygdommene gonoré og syfilis (i første og andet
stadium) kan der være orale læsioner, som udskiller bakterier.
Ved visse sygdomme findes smitstoffet i blodet. Det gælder for hepatitis B, og hepatitis C, to former for
leverbetændelse forårsaget af henholdsvis hepatitis B virus og hepatitis C virus. Det samme er tilfældet med
AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), en sygdom med nedsat immunforsvar forårsaget af HIV
(human immundefekt virus). Også ved syfilis findes bakterierne i blodet.
De ovenfor omtalte sygdomme kaldes eksogene infektioner, fordi patienten får mikroorganismen ved smitte fra
en smittekilde i miljøet omkring patienten. De patogene mikroorganismer kan findes i mundhulen som en del af
den transiente mikroflora, men indgår ikke i den permanente mundhuleflora.
Den permanente mundhuleflora.
Under normale omstændigheder er mundhulens permanente mikroflora apatogen, men under specielle forhold
kan også den permanente mikroflora være potentielt (lejlighedsvis/opportunistisk) patogen (forårsage
opportunistiske infektioner). Den kan forårsage infektioner hos andre mennesker, fx i bidsår og i stiksår frembragt med kontaminerede instrumenter. Mundhulefloraen er også hyppigt årsag til endogene infektioner, dvs.
infektioner forårsaget af patientens egen permanente flora.. Caries, marginal parodontitis, pulpitis, apikal
parodontitis, orale abscesser, candidose og sårinfektioner er eksempler på endogene infektioner i mundhulen.
Mundhulens bakterier kan også give endogene infektioner andre steder i kroppen. Således kan salivas bakterier
blive årsag til lungeinfektion, hvis saliva eller fremmedlegemer forurenet med saliva kommer ned i lungerne.
Bakterier fra mundhulen spredes også i blodbanen (bakteriæmi) ved tandekstraktioner, operationer,
tandrensning, rodkanalbehandling samt også ved tygning og tandbørstning. Her kan de i visse tilfælde give anledning til infektion i hjerteklapperne (infektiøs endocarditis) eller infektion i andre organer.
Mikroorganismer i jord, støv og vand.
Patogene og potentielt patogene bakterier på klinikken kan også komme fra støv og jord, såvel som fra unitens
vandsystem. Således findes de sporedannende bakterier (klostridier), som er årsag til stivkrampe og alvorlige
sårinfektioner, i jord og i forskellige dyrs afføring. Legionella pneumophila, som forårsager legionærsyge, kan
findes i vandslanger og ventilationssystemer sammen med Pseudomonas og andre bakterier.
Smittekæden.
På tandklinikken kan smittekilden være støv eller vand, men oftest er det mennesker, enten patienter eller
personale, der er smittekilden. Personer med smitsomme sygdomme udskiller patogene mikroorganismer, men
raske smittebærere er også almindelige. Det infektiøse agens (smitstof) kan være saliva, sekret fra svælg og
luftveje, pus og betændelsesvæske fra abscesser og sår, samt blod.
For at nå frem til en smittemodtager, må mikroorganismerne kunne overleve på smittevejen. De fleste dør
hurtigt (i løbet af få minutter eller få timer) uden for kroppen. Nogle mikroorganismer (fx stafylokokker og
tuberkulosebakterier) er dog meget hårdføre og kan overleve i støv i dagevis. De mest sarte mikroorganismer
kan kun overføres direkte fra smittekilde til smittemodtager. De fleste kan dog overføres ved forskellige
indirekte smittemåder.
Smitteindgangen hos modtageren kan i tandklinikken være slimhinderne i øjne, næse, mund, svælg og luftveje.
Det kan også være sår, rifter og eksem på hænderne eller operationssår og andre læsioner i mundhulen. Endelig
kan mikroorganismerne komme direkte ind i væv eller blodbane ved stik eller snitsår med forurenede
instrumenter.
Smittemåder og deres forebyggelse.
Blandt de patogene mikroorganismer, som kun vokser på mennesker, kan de fleste overleve uden for kroppen i
tidsrum varierende fra få minutter til mange dage. Smitte kan derfor overføres til en person enten fra en anden
8
person eller fra omgivelserne på mange forskellige måder. På tandklinikker og dentallaboratorier er fire
smittemåder aktuelle og skal omtales nærmere her.
Direkte kontaktsmitte.
Ved direkte kontakt mellem hud eller slimhinder hos smittebærer og smittemodtager kan en lang række
mikroorganismer overføres, selv de der ikke tåler udtørring og afkøling (fx kønssygdomme). På klinikken sker
direkte kontaktsmitte fra patientens mund til behandlerens hænder, og omvendt fra behandlerens hænder til
patienten.
Smitten forebygges ved effektiv håndvask, hånddesinfektion og brug af handsker.
Indirekte kontaktsmitte.
Indirekte smitte overføres via et eller flere mellemled, hvoraf hænderne ofte er det ene. Fra smittekilden sker en
kontamination (forurening) af hænder, instrumenter, materialer, apparatur og inventar, hvorfra
mikroorganismerne føres videre til smittemodtageren. Mange bakterier og virus overføres på denne måde (fx
forkølelse).
Forebyggelse kræver håndvask, hånddesinfektion, hygiejnisk adfærd, anvendelse af personlige værnemidler
samt rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter/utensilier efter hver patientbehandling.
Inokulationssmitte.
Ved denne smittemåde føres mikroorganismer direkte ind i modtagerens væv. Dette kan enten ske ved, at
eksisterende læsioner, rifter eller eksem kontamineres ved kontaktsmitte, eller ved at stik eller snitsår
frembringes med en kontamineret kanyle eller et skarpt instrument. Indføring kan medføre sårinfektion, og i
tilfælde af forurening med blod er der desuden risiko for overførsel af sygdomme som hepatitis B/C og
AIDS, hvor virus netop findes i blodet.
Forebyggelse af inokulationssmitte sker ved at anvende sterile instrumenter og/eller sterilt engangsudstyr.
Personalet må beskyttes mod at stikke/skære sig på forurenede instrumenter ved den sikrest mulige arbejdsgang
ved patientbehandling, oprydning, rengøring af instrumenter og bortskaffelse af affald. Det kan bl.a. ske ved
brug af pincet til oprydning, ved indledende desinfektion af brugte instrumenter inden de vaskes og ved at
samle brugte kanyler i specielle risikobeholdere.
Luftbåren smitte.
Dråber og aerosoler forurenet med mikroorganismer fra mund og luftveje slynges ud i luften ved nys, hoste, tale
og procedurer, hvor der anvendes turbine, hånd- og vinkelstykker, trefunktionssprøjte (især vand/luft blanding)
og ultralydstandrensning. Tandlægeunitens vand kan være kontamineret med mikroorganismer, som vokser på
indersiden af vandrør og -slanger. Også flyvende partikler af tandsten, fyldningsmaterialer, borestøv, pudsepasta
og pimpsten er smittekilder på klinikken og laboratoriet. I aerosoler er dråberne så små, at de holder sig
svævende i rummet i nogen tid, så andre personer kan indånde dem, og smitte overføres ved luftbåren
smitte/inhalationssmitte. Større dråber og partikler udgør en smitterisiko, fordi de kan slynges op til et par meter
frem og ramme øjne, mund, næse, hud, hår og tøj. De forurener også alt inventar og apparatur, som de lander
på, hvorfra smitte så kan ske ved indirekte kontakt. Dråbe- og inhalationssmitte er den hyppigste smittemåde
ved luftvejs infektioner og børnesygdomme. Nogle bakterier, fx stafylokokker og tuberkulosebakterier, kan
overleve i dagevis i indtørret sekret og støv, som derved bliver en smittekilde ved inhalation eller kontakt
(støvsmitte).
Forebyggelse af luftbåren smitte kræver brug af sug, mundbind, briller, klinikbeklædning, afdækning af
apparatur, samt rengøring og eventuelt desinfektion af kontaminerede overflader.
9
Resistens og infektion.
Smitte fører langt fra altid til sygdom. Det sker kun, hvis mikroorganismerne trænger ind i kroppen, formerer
sig og gør så stor skade, at der kommer symptomer. Det afhænger dels af mikroorganismernes antal (dosis) og
virulens, dels af smittemodtagerens modstandskraft.
Virulens: patogene mikroorganismers evne til at formere sig på/i værten og beskadige denne, så der opstår
sygdom.
Resistens (immunitet) og vaccination.
Vores krop har en række forsvarsmekanismer, som tilstræber at hindre mikroorganismers indtrængen, samt at
fjerne mikroorganismer, hvis de er trængt ind. Tilsammen udgør de vores resistens (modstandskraft) eller
immunitet (uimodtagelighed) mod infektionssygdomme. Forsvaret mod infektioner inddeles i uspecifik,
naturlig resistens eller immunitet og specifik, erhvervet resistens eller immunitet.
Uspecifik, naturlig immunitet omfatter bl.a. hud og slimhinders mekaniske barriere, slimhindernes mucinlag,
antibakterielle stoffer i sekreter og blod, fagocytose udført af makrofager og neutrofile granulocytter, samt
betændelsesreaktionen. Den permanente mikroflora på hud og slimhinder bidrager til naturlig resistens ved at
gøre det vanskeligt for nye mikroorganismer udefra at etablere sig (kolonisationsresistens). Det er karakteristisk
for naturlig immunitet, at disse mekanismer er uspecifikke, dvs. virker over for alle arter af mikroorganismer.
De er også medfødte og virker allerede ved kroppens første møde med mikroorganismer eller fremmede stoffer.
Specifik, erhvervet immunitet er derimod specifikt rettet mod en bestemt art mikroorganisme eller et bestemt
fremmed stof (antigen). Immunsystemet opdager og reagerer på fremmede stoffer og mikroorganismer. Ved
den første kontakt stimuleres immunsystemets lymfocytter til at danne antistoffer og/eller udvikle cellulær
immunitet, begge specifikt rettet mod mikroorganismen. Immunsystemet husker og genkender derefter
mikroorganismen, så denne senere kan bekæmpes hurtigere og mere effektivt ved hjælp af den erhvervede
immunitet.
Specifik immunitet kan erhverves ved aktiv immunisering, hvor immunsystemet aktiveres til at danne
antistoffer enten ved infektion eller ved vaccination. Ved infektioner (naturlig, aktiv immunisering) udvikler
kroppen i tidens løb immunitet mod en lang række sygdomme. Ved vaccinationer (kunstig, aktiv immunisering)
indgives dræbte eller svækkede mikroorganismer eller antigener med det formål at forebygge den pågældende
sygdom, hvis man senere bliver smittet med den. Statens Seruminstitut anbefaler vaccination af børn mod
kighoste, mæslinger, fåresyge, røde hunde, stivkrampe, difteri, polio og Hib (Hæmophilus influenzae type b).
Hepatitis B vaccination anbefales kun til personer særligt udsat for smitte, blandt andre tandklinikpersonale
"som regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper, fx stiknarkomaner og personer fra højrisikoområder."
Ved passiv immunisering erhverver man specifik immunitet uden selv at danne antistoffer, idet antistoffer
tilføres kroppen enten ved overførsel fra mor til barn (naturlig, passiv immunisering) eller ved indsprøjtning af
immunglobulin (kunstig, passiv immunisering). Immunglobulin (gammaglobulin) udvundet af donorblod
indeholder blodets antistoffer og kan gives som indsprøjtning som led i forebyggelse og behandling af visse
sygdomme, fx stivkrampe. Passiv immunisering beskytter kun i få måneder, idet de tilførte antistoffer
nedbrydes. Aktiv immunisering giver derimod langvarig (ofte livslang) immunitet, fordi immunsystemet er klar
til at danne antistoffer.
En del mennesker lider af nedsat resistens (uspecifik og/eller specifik), så de er særligt modtagelige for
smitsomme sygdomme. Det kan skyldes dårlig ernæring, kulde, stress eller forgiftninger med alkohol, narkotika
eller sovemidler. Nedsat resistens ses også ved visse sygdomme (sukkersyge, blodsygdomme, kræft, AIDS),
ligesom det er en alvorlig bivirkning ved medicin til behandling af kræft og til immunsuppression ved transplantation. I disse år med en stigende ældrebefolkning, hvor de medicinske behandlingsmuligheder medfører en
længere overlevelse trods kroniske sygdomme, og hvor patienter generelt udskrives tidligere efter behandling på
hospitalerne, vil andelen af personer med nedsat resistens i samfundet og dermed potentielt på tandklinikkerne
være stigende.
10
Kontamination, kolonisation og infektion.
Smitte fører i mange tilfælde blot til en forbigående forurening (kontamination) af hud eller slimhinder, idet de
patogene mikroorganismer hurtigt fjernes af den naturlige resistens. I andre tilfælde vokser de patogene
mikroorganismer en tid på hud eller slimhinder, så der nu er tale om en kolonisation af overfladen. Ved
infektion trænger mikroorganismerne eller deres produkter ind i vævene og fremkalder en specifik
immunreaktion. Hvis mikroorganismernes skadelige virkninger eller kroppens forsvar imod dem fører til
symptomer, bliver resultatet en infektionssygdom. Men i mange tilfælde forløber en infektion, uden man bliver
syg, og man taler da om stum infektion eller subklinisk infektion.
Med hensyn til smitterisiko kan en grundig anamnese og undersøgelse undertiden identificere personer som
smittebærere, især hvis de har symptomer på en infektionssygdom. Derimod kan personer være raske
smittebærere i en række situationer, som vanskeligt eller slet ikke kan opdages. Det drejer sig om personer,
som er kontamineret eller koloniseret med patogene mikroorganismer uden at få en infektion, personer med
stum infektion og personer i en sygdoms inkubationstid (inden den bryder ud). For enkelte sygdommes
vedkommende (fx hepatitis B og C) bliver nogle patienter endog kroniske smittebærere efter sygdommen.
Derfor må alle mennesker, det vil sige såvel patienter som personale, på tandklinikker anses for potentielle
smittebærere.
11
Principper for forebyggelse af smitte.
Smitte og infektion på klinikken forebygges ved en række forholdsregler, som må indarbejdes i den daglige
arbejdsgang efter en fastlagt plan. De omfatter rationel brug af håndhygiejne, personlige værnemidler,
rengøring, desinfektion og sterilisation. Dertil kommer en gennemført hygiejnisk adfærd under
patientbehandling og i omgangen med instrumenter, apparatur og inventar.
Principperne for forebyggelse af smitte gennemgås nedenfor, medens den praktiske udførelse af de
forskellige procedurer og metoder til forebyggelse af smitte gennemgås senere i et separat afsnit, side 20.
Håndhygiejne.
En af de hyppigst forekommende smitteveje omfatter personalets hænder. Denne smittevej kan brydes ved
korrekt udført håndhygiejne, der er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge
smittespredning ved kontaktsmitte mellem patienter og personale. En efterlevelse af retningslinjerne kan
bidrage til en reduktion af de nosokomielle infektioner.
Håndhygiejne omfatter almindelig håndvask, hånddesinfektion, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk
hånddesinfektion og brug af medicinske engangshandsker (sidstnævnte omtales i det efterfølgende afsnit).
Korrekt gennemførelse af håndhygiejne forudsætter, at huden er intakt, og at alt, hvad der kan medføre
ansamlinger af mikroorganismer, fjernes.
Hudpleje.
Ved hudpleje forstås påførelse af creme/salve eller lignende med det formål at beskytte intakt hud eller pleje
skadet hud. Før påføring af hudplejemiddel skal hænderne være rene. Hånddesinfektionsmidler bør
indeholde et hudplejemiddel.
Almindelig håndvask.
Almindelig håndvask indebærer vask af hænder og håndled med vand og sæbe under rindende vand - uden brug
af desinfektionsmidler. Ved korrekt udført håndvask reduceres den transiente mikroflora, der stammer fra
personalets kontakt med patienter, instrumenter, apparatur eller andet i omgivelserne. Den permanente
bakterieflora fjernes derimod ikke ved håndvask.
Almindelig håndvask foretages efter at der er udført urene procedurer, hvor hænder eller håndled er våde eller
synligt forurenede – også i situationer hvor de våde hænder/håndled skyldes handskebrug, fordi der sker en
opformering af hudens bakterier i det varme, fugtige miljø under handsken.
Hånddesinfektion.
Ved hånddesinfektion forstås indgnidning af et egnet desinfektionsmiddel på rene tørre hænder.
Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenet med fx sekreter eller blod. Ved
brug af desinfektionsmidler kan den permanente bakterieflora reduceres.
Tandlægearbejde medfører stort set altid massiv forurening med saliva og mikroorganismer fra mundhulen.
Derfor har vi på ÅT valgt flg. ændringer i forhold til Standard og Vejledning:
Hvis der bæres handsker under patientbehandlingen kan hånddesinfektion erstatte almindelig håndvask,
forudsat at hænderne er tørre.
Hvis der ikke bæres handsker, skal der udføres almindelig håndvask og hånddesinfektion.
12
Kirurgisk håndvask med desinfektion.
Formålet med den kirurgiske håndvask er både at fjerne fremmede mikroorganismer og reducere den
permanente håndflora mest muligt, da håndfloraen rummer bakterier, f.eks. hudstafylokokker, der kan give
infektion i sår.
Før kirurgiske/invasive indgreb vaskes hænder og underarme med vand og sæbe under rindende vand
efterfulgt af aftørring. Herefter indgnides hænder og underarme med et egnet desinfektionsmiddel. Ved
denne procedure fjernes den transiente mikroflora, og den permanente bakterieflora reduceres. Se procedure
for kirurgisk hånddesinfektion.
Kirurgisk håndvask med desinfektion gentages, såfremt hænder, håndled eller underarme er synligt
forurenede med biologisk materiale (blod, sekreter, osv.).
Personlige værnemidler.
For at beskytte patienten mod mikroorganismer fra personalets private tøj, hud, hår, skæg og mundhule samt for
at beskytte personalet mod mikroorganismer fra patientens mundhule anvendes forskellige personlige
værnemidler, der danner barrierer for overførsel af mikroorganismer mellem patient og personale.
Klinikbeklædning.
Under arbejde på klinikken skal det private tøj dækkes af rent kliniktøj, herunder fodtøj, der kun må bæres på
tandklinikken. Kliniktøjet skal have korte/oprullede ærmer (over albue), så hænder og underarme kan vaskes.
Under kirurgiske/invasive indgreb skal hår og evt. skæg være dækket af henholdsvis hue/tørklæde og
mundbind.
Handsker.
Medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekreter
(fx saliva). Ved kirurgiske/invasive indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker. Ved klinisk arbejde
på en tandklinik vil der stort set altid ske forurening af hænderne med saliva. Der er således indikation for at
anvende handsker til alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller indirekte) med
patientens saliva. Hvis man undlader at anvende handsker ved visse former for klinisk arbejde, skal man
altså være klar over, at man ikke opnår det højeste niveau for forebyggelse af smitteoverførsel.
På ÅT har vi valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der derimod
risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal også
benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne. Det vil i praksis betyde at man i de fleste
tilfælde må vælge at bruge handsker
Bemærk, at håndhygiejneproceduren er gjort afhængig af, om der bæres handsker.
Ved arbejde med kontamineret instrumentarium, rengøring og desinfektion skal der ligeledes anvendes
handsker. Her skal anvendes kraftigere handsker med langt skaft.
Kirurgiske mundbind.
For at undgå luftbåren smitte skal mundbind anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende
instrumenter, fx airrotor, ultralydsapparat og trefunktionssprøjte. Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle
kirurgiske/invasive indgreb, da her er direkte adgang for mikroorganismer til patientens væv og blodbane.
Desuden skal mundbind anvendes ved enhver luftvejsinfektion hos patient eller personale.
Et godt mundbind bør kunne tilbageholde mindst 95 % af de mikroorganismer, der udsendes med
udåndingsluften. Mundbind skal udskiftes, ved gennemfugtning og altid efter hver patient.
Der findes 2 typer af mundbind: væsketætte (mærket med ”R”) og væskeafvisende. De væsketætte mundbind
bør altid anvendes i forbindelse med kirurgiske/invasive indgreb.
13
Beskyttelsesbriller.
For at beskytte øjnene mod dråbesmitte, fremmedlegemer og syrestænk skal beskyttelsesbriller (øjenværn)
anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan forekomme stænk eller
sprøjt med væskedråber, fx saliva eller blod, eller med partikler, fx dental-materialer.
Vaccination.
Specifik immunitet mod en række infektionssygdomme kan opnås ved vaccination.
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod hepatitis B af tandlæger og andet klinikpersonale, der
regelmæssigt behandler personer i højrisikogrupper, fx stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder,
herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn.
Rengøring.
Rengøring er en proces, der fjerner forurening, smuds, støv og andre urenheder, så instrumenter og andre
overflader fremstår synligt rene. Herved reduceres mikroorganismernes antal, og muligheden for opformering
mindskes. Snavs og støv kan indeholde store mængder mikroorganismer. Smuds og organisk materiale (især
indtørret) kan endvidere yde mikroorganismer beskyttelse. Sterilisations- og desinfektionsprocedurer er således
kun effektive, hvis instrumenter og overflader er rene.
Grundig rengøring af klinikkens lokaler, inventar, apparatur og instrumenter er en væsentlig del af
hygiejnen.
For instrumenter er den mest effektive rengøringsmetode, der samtidig indebærer den mindste smitterisiko for
personalet, at anvende en desinficerende opvaskemaskine. Heri kombineres rengøring og varmedesinfektion,
samtidig med at håndtering af kontaminerede instrumenter minimeres. Hvis en desinficerende opvaskemaskine
ikke forefindes, kan instrumenterne rengøres manuelt. I så fald skal rengøringsprocessen indledes med en
desinfektionsproces for at reducere smitterisikoen for personalet.
Lokaler og inventar rengøres grundigt med vand tilsat rengøringsmiddel. Overfladen bearbejdes mekanisk og
eftertørres med ren klud. Kun ved spild af større mængder blod, pus og saliva – dvs. spild der ikke kan fjernes i
en arbejdsgang – skal der foretages efteraftørring med et egnet desinfektionsmiddel.
Ved rengøring skal der bæres kliniktøj og kraftige flergangshandsker, og om nødvendigt øvrige personlige
værnemidler. Desuden gennemføres korrekt håndhygiejne.
Desinfektion.
Ved desinfektion forstås en proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det
desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Desinfektion er mindre omfattende end sterilisation, og
man opnår ikke den samme høje grad af sandsynlighed for, at alle mikroorganismer dræbes. Forskellige
mikroorganismer er ikke lige følsomme for metoder og midler til desinfektion. Nogle er meget
modstandsdygtige, specielt må man regne med, at bakteriesporer ikke dræbes ved desinfektion. Desinfektion er
ikke et absolut begreb, og det er svært at kontrollere effektiviteten af en desinfektionsprocedure.
Desinfektion anvendes til indledende desinfektion af instrumenter før sterilisation, til instrumenter, tandtekniske
arbejder og lignende, som ikke tåler sterilisation, til apparatur og artikler som ikke kommer i direkte kontakt
med patientens mund, samt til hud- og slimhindedesinfektion (se håndhygiejne).
Desinfektion kan gennemføres ved termisk behandling eller ved kemisk behandling. Hvis det overhovedet er
muligt, foretrækkes altid varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med
hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø.
Desinfektion med varme.
Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn bedst i et lukket system i en specielt indrettet
desinficerende opvaskemaskine (dental opvaskemaskine). Processen indledes med afskylning af
14
instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel. Herefter desinficeres instrumenterne med
hedt vand ved 90°C i 1 min, 85°C i 3 min eller 80°C i 10 min, hvorefter de tørres. Det forhold, at
opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer personalets håndtering af brugte
instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen.
Desinfektion med varme kan desuden opnås ved kogning af instrumenterne i en mikrobølgeovn. Dette
forudsætter egen-validering (dvs. egenkontrol) af processen og ovnen på klinikken. En fastsat mængde
instrumenter anbringes i et kar og dækkes med en fastlagt mængde vand og sæbe. Vandet opvarmes til
kogepunktet og koger herefter i 5 minutter. Herefter rengøres instrumenterne. Denne metode kan anvendes til
varmedesinfektion af en mindre mængde instrumenter.
Der er dog større usikkerhed forbundet med metoden end med brug af desinficerende opvaskemaskine, og
metoden indebærer øget håndtering i form af manuel rengøring af instrumenterne.
Kemisk desinfektion.
Kemisk desinfektion anvendes kun, når desinfektion ved varme ikke er mulig, både fordi det er en mere
usikker metode, og fordi alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre skadelige.
Desinfektionsmidler er principielt skadelige over for alt organisk materiale, både bakterieceller og humane
celler.
I praksis anvendes kemisk desinfektion til genstande, der ikke tåler varme eller som rent praktisk ikke kan
varmebehandles, samt til hud- og slimhindedesinfektion.
Det er vigtigt at vælge desinfektionsmidler med veldokumenteret effekt på alle relevante mikroorganismer (dvs.
med et bredt virkningsspektrum), samt midler som giver færrest mulige skadevirkninger for såvel personalet
som det omgivende miljø.
Desinfektionsmidlers mikrobiologiske virkningsspektrum skal helst være så bredt som muligt. Bakterier
(med undtagelse af mykobakterier) og svampe dræbes forholdsvis let af desinfektionsmidler. Blandt virus er
store virus og de med kappe (bl.a. HIV) mest følsomme. Mest resistent over for desinfektionsmidler er
bakteriesporer, der kun dræbes ved mange timers påvirkning af visse desinfektionsmidler, samt ved
sterilisation.
De hyppigst anvendte kemiske desinfektionsmidler er aldehyder, halogener (fx klorforbindelser), andre
iltende forbindelser (fx persyreforbindelser), alkoholer og klorhexidin.
15
Virkningsspektrum for de forskellige grupper af desinfektionsmidler er angivet i følgende tabel:
Bakterier TB
Sporer
Alkoholer
+
+
-
+
V
Persyreforbindelser
Klorforbindelser
Aldehyder
+
+
V
+
+
+
+
+
+
+
+
+
V
+
+
Klorhexidin
+
-
-
V
-
+
(+)
V
Svampe
Virus
: Virksomt
: Sikkert drab forudsætter forhøjet
koncentration/længere virkningstid
: Variabel effekt
Ved de tider for henstand i kemiske desinfektionsmidler, der sædvanligvis anvendes i tandklinikker, vil
sporer ikke med sikkerhed blive dræbt.
Bakteriesporer er de mest resistente mikroorganismer overfor desinfektionsmiddel efterfulgt af
mykobakterier (fx tuberkelbakterien) og de ikke kappebærende virus (fx poliovirus og norovirus). Andre
virus (fx herpesvirus, human immundefekt virus (HIV)), vegetative bakterier (fx E. coli og Pseudomonas)
og svampe er oftest lettere at dræbe med desinfektionsmiddel.
Effekten af kemiske desinfektionsmidler afhænger af, om de er i kontakt med alle overflader, fx både ydre
og indre overflader på instrumenter. Dette kan modvirkes af smuds og organisk materiale, hvilket betyder, at
instrumenterne ideelt skal være rengjorte inden desinfektion. Effektiv desinfektion er endvidere afhængig af
korrekt koncentration af midlet, af indvirkningstid, temperatur, pH og holdbarhed.
Kemisk desinfektion kan udføres ved henstandsdesinfektion, hvor instrumenterne nedlægges i et lukket kar
med desinfektionsmiddel i mindst en time eller efter fabrikantens anvisning (se senere). Hvis dette ikke er
muligt anvendes overfladedesinfektion, hvor apparatur/instrumentarium aftørres med en klud opvredet i
desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring.
De biologiske skadevirkninger, der kan følge efter indånding eller optagelse gennem huden af
desinfektionsmidler, kan være akutte skader (fx ætsning), eller skader som følge af langtidspåvirkning (fx
lever- og nyreskader eller cancer) samt udvikling af allergi.
16
Tabellen angiver de mulige skadevirkninger for de forskellige grupper af desinfektionsmidler:
Alkoholer
+
-
Toksicitet
ved
indtagelse
-
Persyreforbindelser
Klorforbindelser
Aldehyder
+++
?
+++
+
-
++
Klorhexidin
+
Irritation Allergi
Mutagent Carcinogent
-
-
(+)
(+)
+++
-
-
+++
++
(+)
+1
+
++
(+)
+1: Formaldehyd er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.
Skader på instrumenterne inkluderer først og fremmest korrosion af metaller, især som følge af klor- og
andre iltende forbindelser, men også påvirkninger af plast- og gummimaterialer.
De miljømæssige skader er de påvirkninger af det eksterne miljø, som bortskaffelse af desinfektionsmidlerne
kan medføre, fx skader på naturlige økosystemer eller biologiske rensningsanlæg ved udledning af tungt
nedbrydelige stoffer.
For at reducere risikoen for skader i forbindelse med anvendelse af desinfektionsmidler skal personalet
anvende handsker, og arbejdet skal foregå under god ventilation. Desinfektionsmidler må ikke anvendes på
sprayform og skal primært forefindes i lukkede beholdere. Efter endt desinfektion afskylles genstandene
grundigt under rindende vand.
Sterilisation.
Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer. Sterilitet
er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril.
I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig
mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder. Med denne store sikkerhedsmargin kan man i
praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation1.
Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb, hvor hud eller slimhinder gennemtrænges,
hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), og ved arbejde i områder
(fx rodkanaler) som normalt er sterile. For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende
indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges.
Rene instrumenter kan anvendes, hvor der ikke er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx
røntgenoptagelser og undersøgelse udelukkende med mundspejl, men uden sonde og pochedybdemåler). Rene
instrumenter skal steriliseres efter hver patient for at hindre smitte ved indirekte kontakt, men kan herefter
opbevares rent, det vil sige, at der ikke kræves steril indpakning.
1
Der eksisterer dog én type infektiøst agens, nemlig prioner, der ikke inaktiveres ved de almindelige sterilisationsprocedurer. Prioner
er patologiske proteiner med infektiøse egenskaber, der er årsag til sjældne sygdomme i centralnervesystemet. Den mest omtalte er
variant Creutzfeldt-Jacob sygdom (vCJD), der menes at skyldes indtagelse af fødeemner fra køer med BSE (kogalskab). Hos patienter
med sådanne sygdomme findes prioner i nervevæv, herunder muligvis i pulpa, samt i nogle tilfælde i lymfatisk væv, bl.a. tonsiller.
Smittevejene for prionsygdomme er ikke ganske afklarede, men globalt er der ikke berettet om patienter, der er blevet smittet med
vCJD som følge af undersøgelse eller behandling. Skal en patient med sikker eller sandsynlig prionsygdom behandles, tilrådes det så
vidt muligt at anvende engangsudstyr, fx rodfile. Er det nødvendigt at anvende flergangsudstyr, skal instrumenterne efterfølgende
udsættes for en kombination af natriumhydroxyd og forlænget autoklavering. Råd herom kan søges i ”Prioner. Hygiejniske
forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren. Retningsliner”, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens
Seruminstitut, og ved henvendelse samme sted.
17
Da de fleste procedurer indebærer risiko for, at stikkende, skærende og roterende instrumenter fremkalder
blødning, er det nødvendigt (og tillige mest praktisk) at sterilisere instrumentsæt til forskellige formål i
emballage egnet til steril opbevaring. Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan
steriliseres, samt sterile engangsartikler.
Metoder til sterilisation.
Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter
(kemiske metoder). Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan
fremstilles med alle disse metoder. På tandklinikker udføres sterilisation kun med varme, nemlig ved
autoklavering eller tørsterilisation.
Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke
dræbes ved kogning (100°C), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121°C eller mere. Jo højere
vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121°C og 1
atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134°C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter.
Bemærk:
1 atmosfæres overtryk = 2 atmosfæres tryk
2 atmosfæres overtryk = 3 atmosfæres tryk
Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik. Der stilles krav til selve autoklavens
anvendelsesområde – dvs. de forskellige autoklaver kan kun anvendes til deres definerede formål:
Type N (almindelige dampautoklaver)
Autoklave uden vakuum. Må kun anvendes til massive uindpakkede instrumenter. Det anbefales ikke
klinikkerne kun at have en N-autoklave, da den ikke kan dække klinikkens sterilisation behov.
Type B (autoklave med vakuum):
Vakuumautoklave til alle typer instrumenter, herunder hule instrumenter, porøse og indpakkede genstande,
specielle instrumenter, stof og gaze. Det anbefales, at klinikkerne anskaffer en B-autoklave, da denne type
autoklave kan dække en kliniks behov for sterilisation.
Type S (autoklave som kan anvendes til et konkret formål som beskrives af producenten)
Specialautoklaver til fx roterende instrumenter
Tørsterilisation udføres med tør, varm luft i en termostatstyret ovn. Det kræver længere tid og højere
temperatur at tørsterilisere end at autoklavere, da luft er en dårligere varmeleder end damp. Tørre
mikroorganismer er også vanskeligere at dræbe end våde. Oftest steriliseres ved 160°C i 2 timer, 170°C i 1 time
eller ved 180°C i 30 minutter.
Kontrol af sterilisationsprocedurer.
For at kontrollere sterilisatorens funktion skal tryk, temperatur og tid registreres i forbindelse med hver
kørsel. Da der især i tørsterilisatorer kan være stor forskel på temperaturen i kammeret og materiellets
temperatur, giver det langt større sikkerhed at måle temperaturen i materiellet.
Ud over disse registreringer skal der ved hver kørsel anvendes procesindikatorer (fx autoklavetape), der viser,
at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen. For at sikre at sterilisationsproceduren er effektiv,
dvs. at det steriliserede gods faktisk bliver sterilt, bør der endvidere mindst én gang dagligt anvendes kemiske
indikatorer, der registrer flest mulige relevante sterilisationsparametre som fx luftuddrivnings- og
damppenetrationsevne, temperatur, tryk og tid.
Der skal mindst hver måned udføres rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) for den relevante
sterilisator
18
Efter reparation, ændring af emballeringsmateriale eller – procedure skal der også anvendes biologiske
indikatorer.
Steril emballage.
Instrumenter, der skal steriliseres, indpakkes i en passende emballage, som muliggør steril opbevaring.
Emballagen skal vælges med henblik på sterilisationsmetoden. Ved tørsterilisering skal emballagen tåle høje
temperaturer, men må gerne være lufttæt. Ved autoklavering er temperaturen knap så høj, men luften skal
kunne pumpes ud og dampen trænge ind gennem emballagen. Endvidere skal emballagen beskytte indholdet
mod at blive usterilt under transport og opbevaring efter steriliseringen.
Ved autoklavering kan instrumenterne emballeres i autoklaveposer (papir/folie) eller i egnede metalkassetter.
Autoklavepapir eller egnede glasbeholdere kan også anvendes. Ved tørsterilisation kan anvendes folieposer,
metalkassetter og glasbeholdere. Papir- og folieemballager skal lukkes enten ved svejsning (hvilket
foretrækkes) eller med autoklave-/tørsterilisatortape. Emballagen skal altid påføres sterilisationsdato.
Opbevaring af sterilt gods.
Under transport og opbevaring skal emballagen beskyttes mod beskadigelse. Hvis der går hul på pakningen
brydes steriliteten. Artiklerne skal også sikres mod fugt, da ikke-vandtætte emballager som papir bliver
gennemtrængelige for mikroorganismer, hvis de er våde eller fugtige. Opbevaringen bør ske i lukkede skabe for
at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Åbne hylder medfører kortere opbevaringstid.
Holdbarhedstiden er endvidere afhængig af emballeringsmetoden samt korrekt håndtering og transport. Således
giver svejsede sterilisationsposer længere opbevaringstid end sterilisationsposer lukket med tape. De
metalkassetter, som bruges til instrumentsæt på tandklinikker, har i reglen løstsiddende låg og derfor kort
holdbarhedstid. Generelt opnås den bedste beskyttelse ved så få håndteringer som muligt.
Inden anvendelse af instrumenter kontrolleres emballagen for beskadigelse og fugt samt sterilisationsdato.
Hygiejnisk arbejdsteknik.
Inden for den kliniske hygiejne benytter man to gamle principper udviklet i kirurgien: Antiseptik og aseptik.
Ved antiseptisk teknik forstår man brug af kemiske midler, der beskadiger mikroorganismer, til håndvask, til
rensning af instrumenter og til behandling af et sår og dets omgivelser. Ved aseptisk teknik tilstræber man at
undgå forurening af operationsfeltet med mikroorganismer. Det opnås ved at bruge sterile instrumenter og
afdækningsstykker, og ved at operatøren har sterile handsker, mundbind, hue og beklædning. Moderne kirurgi
er kun mulig takket være aseptikken, som er langt mere effektiv og skånsom end antiseptik. På tandklinikken
bruges både antiseptiske og aseptiske teknikker for at forebygge sårinfektion ved operationer og hindre
smittespredning ved tandbehandling. Ved hygiejniske arbejdsteknikker gælder det om at skelne rent fra urent.
Alt der har været i kontakt med tænder, mundslimhinde, saliva og blod er kontamineret/forurenet.
Kontaminerede instrumenter, apparater og inventar skal enten steriliseres, desinficeres eller bortkastes. Alt man
rører ved med forurenede hænder bliver også urent. Og rene hænder bliver forurenede ved at røre ved urene
ting.
Ved at gennemføre ”no-touch” princippet kan man spare meget af den tid, der bruges på desinfektion og
håndvask. Inden en behandling startes, tager man alt det frem, man forventer at bruge. Skal der alligevel hentes
flere ting, kan man bruge en ren pincet beregnet til formålet. Undgå at forurene skuffer og skabe. Håndtag og
knapper, som betjenes under behandlingen, kan dækkes med plastfolie eller -poser, som udskiftes.
19
Procedurer og metoder.
I dette afsnit beskrives de konkrete procedurer, metoder og midler, der anvendes til at gennemføre de korrekte
hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. De tilgrundliggende principper for disse procedurer og metoder
er beskrevet i de forudgående afsnit. Opbygningen af nedenstående vejledning skal ses på baggrund af DS 2451
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, henholdsvis DS 2451-2 - krav til håndhygiejne, DS 2451-8 krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug, DS 2451-10 – krav til rengøring, samt 2451-12 - krav
til procedurer på tandklinikker.
Lokaler og inventar.
Indretning.
Ved valg af inventar og indretning af lokaler bør man sikre sig, at det valgte udstyr har glatte,
rengøringsvenlige overflader, der kan tåle den hyppige rengøring og de anvendte rengøringsmidler.
Håndvaskefaciliteter skal forefindes i behandlingsrum og i sterilisationsrum.
Der skal være egnet processug/stort sug til rådighed efter behov.
Risikobokse til klinisk risikoaffald skal placeres så nær arbejdspladsen som muligt, så affaldet kan kasseres
direkte efter brug.
Hvis sterilisationsrummet er en del af behandlingsrummet, skal der være tydelig adskillelse mellem de to
områder. Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis disse funktioner er adskilt i separate rum.
Hvis der foregår rengøring, desinfektion og sterilisation i samme rum, skal der være tydelig adskillelse
mellem rene og urene områder, så stænk og sprøjt på rene områder undgås.
Rengøring.
Efter hver patient.
Inventar tæt på behandlingsstedet på klinikken skal rengøres efter hver patient. Området omkring
behandlingsenheden rengøres med frisk sæbevand på en ren rengøringsklud (kop-metoden, se
Patientbehandling: Procedurerelaterede retningslinjer) eller med desinfektionsservietter. Det er kun
nødvendigt at foretage en egentlig overfladedesinfektion af udstyr, der har været i direkte kontakt med
patientens slimhinder.
Der kan anvendes afdækning af inventar og udstyr i stedet for rengøring. Afdækningen skal skiftes efter
hver patient.
Ved spild af blod, pus eller saliva foretages hurtigst muligt afvaskning med fugtige servietter. Ved større
mængder spild - dvs. spild der ikke kan fjernes i én arbejdsgang – skal der foretages overfladedesinfektion
med egnet desinfektionsmiddel (klorforbindelser, persyrer eller alkohol).
På ÅT fjernes synligt spild af blod, pus eller saliva med fugtige servietter efterfulgt af aftørring med
desinfektionsmiddel.
Dagligt efter dagens sidste patient.
Behandlingsenheden og nærmeste inventar rengøres grundigt med neutralt sæbevand, evt. suppleret med
egnet afkalkningsmiddel: Instrumentbakke, instrumenter og instrumentophæng, røntgenbetragter,
operationslampe, mobilborde, patientstol, operatørstol, arbejdsbord, PC-Skærm, tastatur, mus
20
skærmvægge/lodrette overflader, håndvask og vandhane, unitstander, sugeslanger og – håndtag samt
spytfontæne. ”Guldfang” og sugefiltre opsamles og vaskes i opvaskemaskine.
Sugesystemet gennemskylles med koldt vand (gerne flere gange/dag) og renses med egnet sugerensemiddel.
Valg af sugerensemiddel skal tilpasses amalgamudskiller.
Øvrigt inventar og gulve på klinikken samt i øvrige lokaler inddeles i følgende hygiejneniveauer og rengøres
som beskrevet nedenfor.
Inddeling af klinikkens lokaler i hygiejneniveauer.
Hygiejneniveau 5 vedrører specielt renhedskrævende undersøgelses-, behandlings- og arbejdsområder hvor
rengøringen primært har til formål at fjerne/minimere risikoen for spredning af smittestof ved direkte eller
indirekte kontakt.
Hygiejneniveau 4 og 3 vedrører primært patientrelaterede områder, hvor rengøringen har til formål at
efterlade et pænt og acceptabelt helhedsindtryk og nedsætte risikoen for spredning af smittestof ved direkte
og indirekte kontakt.
Hygiejneniveau 2 og 1 vedrører primært ikke-patientrelaterede områder, hvor rengøringen har et æstetisk
formål. Niveauet gælder for lokaler, hvor undersøgelse og behandling af patienter ikke finder sted.
Rengøringsmetoder:
Metode 4: Våd rengøring med ren klud eller børste og rent vand tilsat rengøringsmiddel med mekanisk
bearbejdning af overfladen og eftertørring med ren klud
Metode 3: Fugtig overtørring med ren klud og rent vand tilsat rengøringsmiddel med mekanisk
bearbejdning af overfladen
Metode 2: Tør rengøring med ren tør klud
Metode 1: Støvsugning
Rengøringsmetoder på de forskellige hygiejneniveauer
Hygiejneniveau 3
Venteværelse, omklædningsrum/ garderobe, spiseog personalerum og kontor
Metode 4 til borde, vandrette flader, håndvaske
med armaturer og omgivelser, toiletter og andet
sanitet samt gulve
Metode 3 til øvrige overflader med synlig
forurening
Metode 4 til borde, vandrette flader, håndvaske
med armaturer og omgivelser, toiletter og andet
sanitet samt gulve
Metode 3 til øvrige overflader med synlig
forurening
Metode 4 til håndvaske med armaturer og
omgivelser
Metode 3 til borde, vandrette flader og gulve
Hygiejneniveau 2
Indgangsparti og elevator
Metode 3 til borde, vandrette flader og gulve.
Metode 1 til løse og faste måtter
Hygiejneniveau 1
Arkiv og teknikrum
Metode 3 til borde, vandrette flader og gulve.
Metode 1 til løse og faste måtter
Hygiejneniveau 5
Behandlingsrum, røntgenrum, sterilisation
Hygiejneniveau 4
Tandtekniske rum, gang/reception, toilet og depot
21
Støvsugning må ikke anvendes i lokaler med hygiejneniveau 5, 4, 3. I lokaler med hygiejneniveau 1 og 2
bør der anvendes støvsuger med Hepa-/mikrofilter.
Rengøringens udførelse.
• Der skal foreligge retningslinjer for udførelse af rengøring i lokaler med forskellige
hygiejneniveauer.
• Der skal forefindes egnede personlige værnemidler og arbejdsdragt til personalet, der udfører
rengøring.
• Rengøringen skal udføres fra mindre mod mere forurenede områder.
• Lokaler og inventar skal rengøres dagligt ved brug og ved synlig forurening.
• Til al rengøring skal anvendes rene klude, mopper og frisktappet vand tilsat rengøringsmiddel.
• Ved rengøring af dentalunit og udstyr og inventar tæt på unit skal der anvendes ny ren klud og
frisktappet vand tilsat rengøringsmiddel for hvert unitområde.
• Efter endt rengøring må der ikke forefindes synlig forurening, støv, løst snavs eller affald hverken i
lokalet eller på udstyr og inventar.
• Personalet skal instrueres i ovennævnte procedurer.
Ugentlige, månedlige og årlige rengøringsopgaver.
Retningslinjer for disse fastlægges tilsvarende.
På ÅT har vi valgt at erstatte rengøringsmetode 4, våd rengøring med rene klude og sæbe, med et
moppesystem med kompositfibre. Systemet er grundigt dokumenteret mht. rengøringseffekt. Brugte mopper
sendes til vask på specialvaskeri. Hver moppe er forsynet med en chip, så det kan dokumenteres at moppen
får den korrekte behandling. Systemet leveres af De forenede Dampvaskerier og sælges under varemærket
Viima.
Nedenfor findes i 2 appendixes forskrifter for rengøring af lokaler og inventar på ÅT.
Forskrifter for ÅT:
Appendix 1: Inddeling af lokaler, samt beskrivelse af rengøringen i de forskellige lokaletyper.
Appendix 2: Rengøring af inventar - daglige, ugentlige og månedlige procedurer
Hygiejne ved patientbehandling.
Procedurerelaterede retningslinjer.
Der skal forefindes procedurerelaterede retningslinjer for håndtering af instrumenter, herunder engangs- og
flergangsudstyr, samt for håndtering af kontaminerede dentalmaterialer og lægemidler.
Udgangspunktet for indholdet af retningslinjerne er de forhold, som beskrives i denne vejledning og DS245112.
En procedurerelateret retningslinje er en lokal vejledning eller checkliste, som klinikken selv udarbejder, og
som passer netop til dens måde at arbejde på. Den skal indeholde en beskrivelse af hygiejnetiltag, som er
påkrævet ved en konkret situation, fx efter en patientbehandling.
Det er en fordel at opstille proceduren i punktform og med stikord eller korte beskrivelser.
Eksempel på retningslinje for oprydning og rengøring efter hver patient:
• Spidse og skærende engangsartikler lægges i beholder til klinisk risikoaffald (denne sortering bør ske
ved stolen).
• Øvrige engangsartikler anbringes i affaldsspand.
22
Afdækningsfilm fjernes fra trefunktionssprøjte, lampehåndtag osv.
Instrumenter lægges tilbage i kassette/bakke, der bæres til sterilisationsrum.
Grundig gennemskylning med vand af sug og fontæne.
Håndvask.
Rengøring af alle områder omkring behandlingsenheden med desinfektionsservietter/3 spritservietter
eller med frisk sæbevand på ren rengøringsklud ifølge ”kop-metoden”:
”Kop-metoden”: Frisk sæbevand bestående af en parfumefri, neutral sæbe uden eller med lille mængde
plejefilm. Ny portion fremstilles hver dag. Ca. 1 deciliter hældes på en ren rengøringsklud. Kluden vrides let
inden brug. Der anvendes en ny ren klud hver gang.
•
•
•
•
•
Røntgenfotografering.
En røntgenoptagelse er at sidestille med en hvilken som helst anden form for behandling. Røntgenfilm,
sensorfilm eller sensorenhed skal håndteres således, at der ikke sker smitteoverførsel mellem patienter og
personale. Dette gøres ved at afdække eller ved at rengøre og desinficere filmenheden. Filmholdere til
flergangsbrug skal rengøres, desinficeres og steriliseres som andet flergangsudstyr. Røntgenudstyret og
øvrige omgivelser rengøres på linje med områder omkring en behandlingsenhed. Overfladedesinfektion
foretages kun efter kontakt med patientens slimhinder.
Hygiejnen ved røntgenoptagelser er vanskelig. Generelt ønsker man det højeste hygiejniske niveau, hvor
risikoen for smitteoverførsel er størst. Derfor steriliseres instrumenter, efter de har været i munden på
patienten. Dette princip kan ikke overføres til røntgenfilm eller til digital røntgenoptagelse. Man er henvist
til at bruge det næstbedste niveau af hygiejne, nemlig brug af barriere og desinfektion for at sikre, at
apparaterne til fremkaldelse af røntgenoptagelser og sensoraflæsning ikke kontamineres med patientens
mikroorganismer.
Forskrifter for ÅT
Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag – Institut for Odontologi.
Appendix 4: Rengøring af stoleenhed efter endt arbejdsdag – SKT.
Appendix 5: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v.
Appendix 6: Eksempel på instruks og dokumentation vedr. rengøring og vedligehold af dentalopvaskemaskine.
Appendix 7: Hygiejne ved røntgenoptagelser.
Appendix 8: Sådan gør du på IO - FK, OR, og PÆD.
Appendix 9: Sådan gør du på IO – KOP.
Appendix 10: Sådan gør du på SKT.
Håndhygiejne - Hænder og fingernegle.
Huden på hænder og underarme skal holdes intakt. Anvend derfor en god kvalitet håndcreme efter behov på
rene hænder i pauser på klinikken og efter arbejde. Hudplejemidlet skal dispenseres fra engangsbeholder med
engangsventil/pumpe eller fra en tube.
Neglene skal være rene, kortklippede og velplejede. Neglebånd skal holdes hele og glatte. Neglelak,
neglesmykker og kunstige negle må ikke anvendes.
Ringe, ure og smykker må ikke bæres på klinikken. Tætsiddende ørestiks uden vedhæng kan accepteres.
Hjælpemidler til håndvask.
Vandhaner bør være ikke-håndbetjente. Hvis vandhaner er håndbetjente, skal de lukkes med
engangshåndklæde, som kasseres efter brug. Koldt og varmt vand skal enten fremføres separat til
23
tappestedet eller koldt vand skal opvarmes decentralt ved tappestedet. Håndvask foretages med
koldt/kuldslået vand.
Sæben skal være flydende, hudvenlig og bakteriologisk kontrolleret. Den skal dispenseres fra en ikkehåndbetjent engangsbeholder.
Håndklæder skal opbevares således, at dryp, sprøjt og anden kontaminering af rene håndklæder undgås.
Engangshåndklæder kasseres efter brug. Flergangshåndklæder lægges til vask efter én gangs brug.
Varmluftstørring må ikke anvendes.
Neglebørste og neglerenser må kun anvendes, såfremt hænder og negle er så stærkt forurenede, at almindelig
håndvask ikke kan fjerne forureningen. I givet fald skal neglebørste og neglerenser være af et blødt
engangsmateriale, så hud og negle ikke læderes.
Almindelig håndvask.
Almindelig håndvask foretages:
1. Når man træder ind på klinikken,
2. Før rene procedurer
3. Efter at man har udført urene opgaver uden brug af handsker
4. Efter at man har taget handsker af, såfremt hænder/håndled er fugtige.
Procedure for almindelig håndvask.
1. Hænder og håndled fugtes med koldt/kuldslået vand inden påføring af sæbe.
2. Sæbe fordeles på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og håndfladen og omkring håndleddet.
3. Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndleddet bearbejdes mekanisk i mindst
15 sekunder.
4. Sæben skylles af under rindende vand.
5. Aftørring med engangshåndklæde (stof eller papir).
Hånddesinfektion.
Hvis hænderne er synligt rene, kan almindelig håndvask erstattes af hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidlet
skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder. Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70-85 % ethanol samt
et hudplejemiddel.
Procedure for hånddesinfektion.
1) Mindst 2 ml (ofte op til 5 ml) hånddesinfektionsmiddel fordeles på de tørre hænder.
2) Hånddesinfektionsmidlet indgnides overalt på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og
håndfladen og omkring håndleddet.
3) Huden bør holdes fugtig i mindst 30 sekunder.
4) Hånddesinfektionsmidlet indgnides indtil tørhed opnås.
Forskrifter for ÅT: Appendix 11: Opslag vedr. håndvask og hånddesinfektion
Kirurgisk håndvask med desinfektion.
Før kirurgiske/invasive indgreb skal der foretages kirurgisk håndvask med desinfektion.
Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder. Hånddesinfektionsmidlet skal
indeholde 70-85 % ethanol samt et hudplejemiddel.
Neglebørste og neglerenser må kun anvendes, såfremt hænder og negle er så stærkt forurenede, at almindelig
håndvask ikke kan fjerne forureningen. I givet fald skal neglebørste og neglerenser være af et blødt
engangsmateriale, så hud og negle ikke læderes.
24
Procedure for kirurgisk håndvask med desinfektion.
1) Hænder og underarme skylles med vand til albuerne.
2) Hænder og underarme vaskes med sæbe op til albuerne.
3) Sæbe fordeles på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og håndfladen, omkring håndleddet og
på underarmene op til albuerne.
4) Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndleddet bearbejdes mekanisk.
5) Sæben skylles af under rindende vand fra hænderne mod albuerne.
6) Aftørring med engangshåndklæde (stof eller papir) fra hænderne mod albuerne.
7) Hånddesinfektionsmiddel påføres hænder og underarme i rigelige mængder (10-15 ml), fordeles og
indgnides, således at huden er fugtet med hånddesinfektionsmiddel i mindst 2 minutter i alt.
Kirurgisk hånddesinfektion.
Hvis hænderne er synligt rene mellem to kirurgiske/invasive indgreb, kan kirurgisk håndvask med desinfektion
erstattes af kirurgisk hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder.
Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70-85 % ethanol samt et hudplejemiddel.
Procedure for kirurgisk hånddesinfektion.
1) Hånddesinfektionsmiddel påføres hænder og underarme i rigelige mængder (typisk 10-15 ml), fordeles
og indgnides overalt.
2) Påføringen af hånddesinfektionsmidlet udføres, således at huden er fugtet med hånddesinfektionsmiddel
i mindst 2 minutter i alt.
Forskrifter for ÅT: Appendix 12: Opslag vedr. Kirurgisk håndvask med hånddesinfektion
Personlige værnemidler.
Klinikbeklædning.
Under arbejde på klinikken skal man være iført rent kliniktøj. Det skal dække det private tøj, dvs. kittel, som
mindst er knælang, eller todelt klinikdragt. Ærmerne skal være korte eller oprullede (over albue).
Klinikfodtøj skal være rengøringsvenligt og må ikke være af støvsamlende materiale (fx ruskind).
Klinikbeklædning og -fodtøj må kun anvendes på klinikken.
Under kirurgiske/invasive indgreb skal håret dækkes af hue/tørklæde. Langt hår skal i øvrigt altid sættes op
eller samles i nakken.
Kliniktøj på ÅT skal være holdt i lyse farver, og en vis ensartethed i beklædningen skal tilstræbes på den
enkelte klinik. Private tørklæder kan dækkes af en engangskappe som dækker hår/privat tørklæde og skuldre.
Klinikfodtøj skal være rengøringsvenligt.
Kliniktøj og klinikfodtøj må ikke bæres uden for skolens bygninger.
Forskrifter for ÅT: Appendix 13: Klinisk adfærd på SKT/OI’s klinikker
Handsker.
Medicinske engangshandsker anvendes ved alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller
indirekte) med patientens saliva eller blod samt ved alle rengørings- og desinfektionsopgaver.
Til klinisk arbejde anvendes CE-mærkede medicinske engangshandsker. Handskerne skal være pudderfri, da
pudder udgør et fremmedlegeme, der øger infektionsrisikoen og risikoen for allergi. Ved kirurgiske/invasive
indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker.
25
Handsker skal skiftes efter hver patient samt ved mistanke om defekt i handsken. Ved længere tids arbejde
bør handskerne skiftes ca. hver halve time for at undgå/begrænse problemerne med fugtige hænder. Både
før og efter brug af handsker foretages almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion. Handskerne må
derimod ikke vaskes og genbruges, da de er medicinsk engangsudstyr. Der er derfor ingen garanti for deres
egenskaber, fx barriereegenskaber, hvis de rengøres eller desinficeres.
Til klinisk arbejde anvendes latex- eller nitrilhandsker pga. en god barriereegenskab over for
mikroorganismer. Ved latexallergi kan anvendes engangshandsker af alternative materialer, fx nitril,
neopren eller elastyren, der har udmærkede fysiske egenskaber. Vinylhandsker har derimod meget dårlige
fysiske egenskaber og perforerer let. De egner sig derfor ikke til egentlige behandlingsopgaver.
Ved arbejde med dentalmaterialer skal man være opmærksom på uforligelighed med eller manglende
beskyttelse mod visse dentalmaterialer. I forbindelse med arbejde med plastmaterialer anvendes nitrilhandsker,
som skiftes efter kontakt med materialet.
Til arbejde med kontamineret instrumentarium (rengøring og desinfektion) anvendes kraftige handsker med
langt skaft (oftest af latex).
Oversigt over forskellige typer af engangshandsker.
Latexhandsker fremstilles af naturgummi. Dette materiale indeholder latexproteiner, som kan fremkalde en
IgE-medieret allergi (straks-reaktion). Endvidere kan restkemikalier (fx thiuramer og thiazoler) i
handskematerialet forårsage en cellemedieret allergi (kontakteksem). Latexhandsker er elastiske, robuste og
kan fås med en god pasform. Latexhandsker giver rimelig beskyttelse mod vandige opløsninger af
kemikalier, fx fremkalder og fixer, hvorimod beskyttelseseffekten overfor fx plastmaterialer er ringe. Nogle
latexhandsker kan ødelægge afbindingsegenskaberne hos A-siliconer.
Nitrilhandsker er syntetiske handsker. Under fremstillingen af nitrilhandsker anvendes de samme typer af
kemikalier som ved fremstilling af latexhandsker. Ved brug af nitrilhandsker er der derfor risiko for at
udvikle en cellemedieret allergi pga. restkemikalier.
Nitrilhandsker er ret elastiske, robuste, kan fås med god pasform og har relativt gode beskyttelsesegenskaber
mod klinikkens kemikalier.
Neoprenhandsker er syntetiske handsker. Også for denne type handsker er der risiko for at udvikle en
cellemedieret allergi pga. restkemikalier i handskematerialet.
Neoprenhandsker er nyere på det danske marked. De må betegnes som ret elastiske og robuste og de kan fås
med god pasform og relativt gode beskyttelsesegenskaber mod klinikkens kemikalier.
Elastyrenhandsker er syntetiske handsker med lille risiko for allergiske reaktioner. Handskerne er elastiske
og robuste.
Vinylhandsker er syntetiske handsker. Risiko for allergiske reaktioner pga. handskematerialet er lille.
Derimod er handsken uelastisk, hvilket giver en dårlig pasform. Vinylhandsker er også mindre
modstandsdygtige overfor fysiske belastninger og perforerer let. Vinylhandsker kan derfor kun anvendes til
kortvarige opgaver, hvor pasform og fysisk styrke er mindre vigtige.
Procedurerelateret handskevalg på ÅT
På ÅT har vi som nævnt valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der
derimod risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal
også benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne.
26
På ÅT anvendes flg. principper for valg af handsker:
Der anvendes pudderfri latex- eller nitrilhandsker af god kvalitet til undersøgelser og behandlinger.
Der anvendes pudderfri sterile latex- eller nitrilhandsker af god kvalitet til kirurgiske indgreb.
Der anvendes pudderfri nitrilhandsker af god kvalitet til plastarbejde.
Der kan anvendes pudderfri vinylhandsker til mindre undersøgelsesopgaver samt til rengøring efter hver
patient.
• Handsker kan undlades når det er forsvarligt – se nærmere i afsnit: Principper for forebyggelse af smitte,
personlige værnemidler.
• Der anvendes kraftige handsker til instrumenthåndtering samt til rengøring.
• Såfremt ansatte eller studerende får hudproblemer i forbindelse med anvendelse af handsker,
henvises de til arbejdsmiljølederen, som kan foranledige, at den pågældende får mulighed for at anvende
en anden type handsker.
•
•
•
•
Mundbind.
Mundbind skal anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende instrumenter, fx airrotor,
ultralydsapparat og trefunktionssprøjte.
Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle kirurgiske/invasive indgreb (væsketætte. Type R) og ved
luftvejsinfektion hos patient eller personale.
Mundbind skal kunne formes til en god pasform til ansigtet.
Mundbind skal skiftes regelmæssigt dvs. efter hver patient og ved gennemfugtning. Brugte mundbind lægges
straks i affaldsbeholderen, hvorefter der foretages hånddesinfektion. Mundbind må ikke hænge om halsen.
Beskyttelsesbriller.
Beskyttelsesbriller (øjenværn) skal anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken,
hvor der kan forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber (fx saliva eller blod), partikler (fx
dentalmaterialer) eller syre. Også ved tandteknisk arbejde bør der anvendes briller.
Ansigtsværn.
Ansigtsvisir eller skærm kan erstatte mundbind og briller ved de nævnte procedurer.
Briller og ansigtsværn skal rengøres efter hver patient. Anvend sæbe og vand.
Vask og håndtering af tekstiler.
Kitler og kliniktøj (klinikbeklædning) skal skiftes dagligt eller ved behov fx ved synlig forurening.
Klinikbeklædning og andre tekstiler, som er blevet anvendt i forbindelse med patientbehandling, skal
betragtes som smitteførende materiale efter brug.
Klinikbeklædning og andre tekstiler, fx håndklæder skal vaskes ved 80° C i minimum 10 minutter eller ved
60oC i 60 min. Klinikbeklædning må ikke vaskes i privat vaskemaskine.
Håndtering og opbevaring af ren klinikbeklædning og tekstiler skal foregå på en sådan måde, at de ikke
kontamineres. Rene og ”ikke-rene” tekstiler må ikke blandes sammen.
27
Instrumenter til flergangsbrug.
Alle instrumenter til flergangsbrug på tandklinikken skal efter brug gennemgå en effektiv rengøring og
desinfektion samt sterilisation, inden de kan anvendes til behandling af en anden patient.
Desinfektion ved hjælp af varme (termisk desinfektion) bør altid foretrækkes frem for kemisk
desinfektion, da termisk desinfektion er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige metode. Ved valg af
desinfektionsmetode skal der i øvrigt tages hensyn til instrumenternes konstruktion og følsomhed over for
varme og kemikalier.
Ved anvendelse af en desinficerende opvaskemaskine (dentalopvaskemaskine/dekontaminator) udføres
både rengøring og desinfektion i opvaskemaskinen. Herved minimeres personalets håndtering af de
kontaminerede instrumenter og dermed smitterisikoen.
Ved enhver håndtering af kontaminerede instrumenter skal der anvendes egnede handsker. Ved oprydning
på klinikken efter den enkelte patientbehandling kan der anvendes medicinske engangshandsker, mens der
bør anvendes kraftige gummihandsker ved rengøring og øvrig håndtering af større mængder kontaminerede
instrumenter. Alternativt kan der anvendes tang til håndteringen.
Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine.
Der skal anvendes en valideret dentalopvaskemaskine. Opvaskemaskinen skal være udstyret med egnede
dyser, indsatse eller kurve, således at effektiv rengøring og desinfektion af de enkelte instrumenter, herunder
hule instrumenter, slanger o. lign., sikres.
Opvaskemaskinens funktion kontrolleres løbende efter fabrikantens anvisninger. Det skal sikres, at den
nødvendige temperatur og tid opnås.
Dagligt kontrolleres:
1)
2)
3)
4)
Lågepakninger,
At dyser ikke er tilstoppede,
At filtrene er rensede og,
At der er påfyldt egnet sæbe og afspændingsmiddel.
Der skal kun anvendes egnede vaske- og plejemidler efter producentens anvisning i en dental
opvaskemaskine.
Procedure for termisk rengøring og desinfektion i dentalopvaskemaskine.
1) De kontaminerede instrumenter anbringes direkte i dentalopvaskemaskinen.
2) Instrumenterne placeres således at vandpåvirkning af alle flader sikres, fx placeres hule instrumenter
på dyser.
3) Instrumenterne forskylles eller forvaskes med koldt vand.
4) Instrumenterne rengøres med egnet sæbemiddel og varmt vand.
5) Instrumenterne desinficeres vha. hedt vand ved:
90°C i 1 minutter,
85°C i 3 minutter, eller
80°C i 10 minutter.
Dentalopvaskemaskinen skal køre mindst en gang dagligt. Instrumenter, som ikke gennemgår en fuld
opvaskeproces den dag, de er brugt, skal skylles i maskinen samme dag og forblive i denne til næste dag,
hvor de skal gennemgå en fuld opvaskeproces.
28
På ÅT anvendes desinficerende opvaskemaskiner til alt hvad der kan rengøres og desinficeres heri. Til
enkelte opgaver anvendes mikrobølgeovn til desinfektion. Vi tilstræber at undgå anvendelse af kemiske
midler til instrumentdesinfektion.
Forskrifter for ÅT, Appendix 14, Instrumentrengøring.
Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn.
En mikrobølgeovn må kun anvendes til desinfektion af et begrænset antal (10-20) instrumenter ad gangen.
Mængden og arten af instrumenter samt den nødvendige mængde sæbevand til at dække disse skal være den
samme hver gang.
Inden tandklinikken kan anvende en mikrobølgeovn til desinfektion af kontaminerede instrumenter, skal
man gennemføre en egen-validering af ovnen. Denne valideringsproces gentages mindst én gang årligt
(revalidering).
Procedure for egen-validering.
1) Mængden og arten af instrumenter, man ønsker at desinficere, samt den mængde sæbevand, der er
nødvendig for at dække disse, fastlægges.
2) Tidsforbruget fra ovnen med den fastsatte mængde instrumenter og sæbevand i startes, til vandet
koger, registreres.
3) Dette tidsforbrug fastlægges i 3 uafhængige afprøvninger, dvs. med en ny portion instrumenter og
frisk sæbevand hver gang.
4) En sådan undersøgelse bør foretages for hver ønsket kombination af instrumentmængde,
instrumenttyper og vandmængde.
5) Resultaterne registreres i et ”egen-valideringsskema”, der efterfølgende anvendes som grundlag for
klinikkens brug af mikrobølgeovnen.
Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger.
Mikrobølgeovn, type og effekt i watt:
Valideringen udført af: (navn og dato)
Instrument-antal og typer:
Vandmængde (koldt vand):
Identifikation af kogekar:
Resultat af første afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning)
Resultat af anden afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning)
Resultat af tredje afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning)
Samlet procestid: (gennemsnit af opvarmningstid i de 3 afprøvninger + 5 min. kogning)
Desinfektion i mikrobølgeovn.
1) Den fastsatte mængde og art af instrumenter anbringes i et formstabilt dobbeltkar uden låg.
2) Instrumenterne dækkes helt af den fastsatte mængde rent koldt vand tilsat lavtskummende
specialvaskemiddel til skylledekontaminatorer.
3) Karret anbringes i mikrobølgeovnen.
4) Karret med instrumenter opvarmes til kogning i det antal minutter man har fundet under ”egenvalideringen” (samlet procestid = opvarmning til kogning + kogning 5 minutter).
5) Umiddelbart efter kogningen fjernes karret fra mikrobølgeovnen vha. tang eller termohandsker.
6) Instrumenterne rengøres med børste i karret.
7) Instrumenterne skylles omhyggeligt under rindende vand.
8) Instrumenterne tørres med et rent klæde/engangspapir, som lægges til vask/kasseres.
29
Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter.
Kemisk henstandsdesinfektion kan anvendes til desinfektion af instrumenter, hvis termisk desinfektion ikke
er mulig. Kemisk desinfektion er mindre sikker end termisk desinfektion, og det er for tiden ikke muligt
at foretage en validering af kemisk desinfektion og rengøring.
Anvendelse af kemisk desinfektion indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko for personalet, idet indånding
eller kontakt med kemiske desinfektionsmidler kan medføre biologiske skadevirkninger. Derudover
indebærer den manuelle rengøring af instrumenterne i forbindelse med kemisk desinfektion en smitterisiko
for personalet. Denne risiko er potentielt større end efter termisk desinfektion, fordi effekten af den
kemiske desinfektion kan nedsættes af organisk materiale (saliva eller blod) på instrumenterne. Af disse
grunde kan det udover handsker og tang være nødvendigt at anvende fx beskyttelsesbriller og plastforklæde
ved kemisk desinfektion. Endvidere skal der være udsugning/god udluftning.
Kemisk desinfektion kan endvidere forårsage korrosion af instrumenter og kassetter, ligesom gummi og
plastmaterialer kan påvirkes af visse desinfektionsmidler.
Ved anvendelse af kemisk desinfektion skal tandklinikken besidde og følge en forskrift for desinfektion og
manuel rengøring af instrumenter.
Kemisk henstandsdesinfektion skal udføres med et til opgaven egnet desinfektionsmiddel evt. med
smudsløsende hjælpestof i den nødvendige indvirkningstid.
Kemiske desinfektionsmidler der anvendes på klinikken skal være vurderet og fundet egnet af Central Enhed
for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.
-
En liste over egnede desinfektionsmidler findes på www.ssi.dk. Listen opdateres løbende.
Inden for Sundhedssektoren i Danmark hersker den praksis, at vurderingen af desinfektionsmidlers
virkning overfor relevante mikroorganismer forestås af Central Enhed for Infektionshygiejne. Denne
vurdering foretages på baggrund af den tilgængelige viden.
Ikke alle eksisterende desinfektionsmidler er vurderet af Central Enhed for infektionshygiejne.
Desinfektionsmidler vil kunne markedsføres lovligt i Danmark, uden at Central Enhed for
infektionshygiejne har vurderet dem som egnede.
På nuværende tidspunkt opfylder klorforbindelser (fx hypoklorit) og andre iltende stoffer (fx
persyreforbindelser), bedst kravene til bredt virkningsspektrum og færrest mulige bivirkninger.
Producentens anvisninger med hensyn til koncentration, fremstillingsmåde og holdbarhed skal følges.
Brugsopløsningen fremstilles med koldt vand. Vær opmærksom på, at opløsninger i brugskoncentration ofte har
ringe holdbarhedstid. Brugte opløsninger skal i reglen skiftes mindst én gang dagligt.
Desinfektionstid ved henstandsdesinfektion er 1 time. Kun hvis der foreligger dokumentation for, at
desinfektionsmidlet - anvendt til den specifikke desinfektionsopgave på tandklinikken - er effektivt ved en
kortere indvirkningstid, kan denne anvendes.
Procedure ved kemisk desinfektion og manuel rengøring.
1)
2)
3)
4)
De kontaminerede instrumenter anbringes i et lukket kar med et egnet desinfektionsmiddel.
Desinfektionsmidlet skal have kontakt med alle instrumentets flader, inkl. indre hulrum.
Henstandsdesinfektion 1 time ved stuetemperatur.
Instrumenterne rengøres i desinfektionsmidlet, idet alle instrumentets flader skal bearbejdes
mekanisk (kræver anvendelse af de nødvendige personlige værnemidler).
5) Stænk og sprøjt til omgivelserne skal minimeres mest muligt.
6) Instrumenterne skylles under rindende vand.
7) Instrumenterne tørres med rent klæde/engangspapir, som lægges til vask/kasseres.
30
Visuel inspektion af renhed.
Efter enhver rengørings- og desinfektionsproces skal instrumenterne være synligt rene.
Emballering.
Instrumenter, der skal anvendes til kirurgiske eller andre invasive indgreb, hvor hud eller slimhinder
gennemtrænges, og hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), samt
til arbejde i områder som normalt er sterile (fx rodkanaler), emballeres efter rengøring og desinfektion.
Instrumenter der skal steriliseres ved autoklavering emballeres i:
papir/foliepose, som lukkes ved svejsning eller sekundært lukkes med autoklavetape
kassetter/glas med låg (fx petriskåle)
autoklavepapir
På ÅT anvendes hovedsagelig metalkassetter/ svejsede papir/plastposer som emballage ved autoklavering.
Poserne skal have en størrelse, så der bliver 25 % friplads!
Instrumenter der skal steriliseres ved tørsterilisation emballeres i:
foliepose, som lukkes ved svejsning eller sekundært med tørsterilisatortape, eller
kassetter/glas med låg
Emballagen påføres sterilisationsdato.
Sterilisation.
Ved indkøb af sterilisator, skal leverandøren dokumentere, at valideringen er udført af fabrikanten. Desuden
bør sterilisatoren valideres, når den opsættes på klinikken af leverandøren.
Sterilisation i autoklave bør foretrækkes frem for sterilisation med tør varme. Ved anvendelse af B autoklave
(vakuumautoklave) opnås en større sikkerhed for effekten. Hule instrumenter og indpakkede instrumenter
(herunder kassetter med låg) kan kun steriliseres effektivt i en B autoklave.
Sterilisatoren pakkes således, at ventilation mellem godset kan ske frit, fx må produkterne aldrig berøre
indersiden. I en autoklave skal optimal damppenetration til alle instrumenter sikres.
Sterilisation i autoklave foregår ved:
121°C og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter, eller 134°C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3
minutter.
Sterilisation i tørsterilisator foregår ved:
160°C i 2 timer, 170°C i 1 time, eller 180°C i ½ time
Bemærk at sterilisationstiden er at regne fra det tidspunkt, hvor temperaturen i godset er nået.
Ved tømning af sterilisatoren kontrolleres det, at emballagen er intakt og tør.
I forbindelse med hver kørsel kontrolleres sterilisatorens temperatur, tryk og tid, hvis det er muligt.
Alle pakninger, der skal steriliseres, skal være mærket med procesindikatorer, fx autoklavetape, der
mindst viser, at instrumenterne har været opvarmede. Omslag af disse indikatorer er ikke garanti for, at der
er opnået sterilitet.
Der bør mindst én gang dagligt anvendes kemiske indikatorer for kontrol af flest mulige
sterilisationsparametre.
Bowie-Dick simulatortest anvendes i store vakuumautoklaver (hospitalsautoklaver) for at kontrollere
luftuddrivning og damppenetrationsevne.
31
Testen anvendes dagligt forud for brug af autoklaven: ”Papirpakken” anbringes i en tom autoklave, der
kører et testprogram ved 134°C. Resultatet af testen kan aflæses umiddelbart efter kørslen.
Kemiske indikatorer for flere parametre, dvs. temperatur og tid (og evt. dampkvalitet) anvendes i såvel store
som små autoklaver og tørsterilisatorer. Forskellige indikatorer måler forskellige givne temperaturer og
tidsrum.
Ideelt anvendes disse indikatorer (strips) ved hver kørsel i sterilisatoren, som minimum anbefales daglig
anvendelse. Indikatorerne anbringes på vanskeligt tilgængelige steder, fx i kassetter, indpakket med og
mellem instrumenterne og i hulheder i instrumenter. Resultatet af testen kan aflæses umiddelbart efter
kørslen.
Rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) udføres mindst hver 3. måned ved anvendelse af
store vakuumautoklaver (hospitalsautoklaver) eller tørsterilisator, og hver måned ved anvendelse af små
autoklaver (ikke-hospitalsautoklaver). Desuden skal der anvendes biologiske indikatorer efter installation,
reparation og ved ændret pakning eller emballagetype.
Kontrol af en autoklave udføres med Bowie-Dick simulatortest og med sporeprøver.
Sporeprøven er en biologisk indikator, hvor man tester overlevelse af bakteriesporer efter autoklavering.
Bowie-Dick testen måler tryk, temperatur og tid og vil desuden afsløre luftlommer i dampen. Luftlommer i
dampen kan bevirke, at der ikke opnås sterilitet i alle områder af autoklaven.
Kemiske indikator-strips findes i flere kvaliteter. De bedste og anbefalelsesværdige indikatorer registrerer
tryk, temperatur og tid. De kan ikke angive, om der har været luftlommer i dampen med mindre de
tilfældigvis har været placeret der, hvor luftlommen var. De er derfor at opfatte som kontrol af de enkelte
enheder (kassetter, indpakkede instrumenter), hvori de er anbragt.
Denne type indikator bruges ikke i de store autoklaver på ÅT
Anvendelse af biologiske indikatorer.
1) Der anvendes sporer af henholdsvis Bacillus stearothermophilus til afprøvning af autoklaver og
Bacillus subtilis til afprøvning af tørsterilisatorer.
2) Der anvendes 3-6 sporeprøver, afhængigt af sterilisatorens størrelse, til en afprøvning.
3) Sporeprøverne anbringes forskellige steder i sterilisatoren på de for dampen vanskeligst tilgængelige
steder, fx i kassetter, indpakket med og mellem instrumenterne og i hulheder i instrumenter, og
placeringen noteres.
4) Sterilisatoren pakkes og køres som sædvanligt.
5) Efter sterilisation fjernes sporeprøverne og undersøges for vækst.
Autoklaverne på ÅT er store hospitalsautoklaver, som derfor rutinemæssigt kontrolleres med 6 sporeprøver
(Attest) hver 3. måned. Resultaterne indskrives i logbog. Autoklaverne har skriftlig og digital registrering af
tryk og temperatur ved hver kørsel. Derudover testes autoklaverne én gang ugentlig med Bowie-Dick testen.
Attest-sporeprøverne dyrkes i Attest inkubator i 24/48 timer sammen med en kontrolampul, der ikke har
været autoklaveret. Korrekt fungerende autoklave vil resultere i vækst i kontolampul (farveomslag fra lilla
til gult). Fejl ved autoklaven kan ses i form af vækst/farveomslag i en eller flere af de autoklaverede
ampuller.
Opbevaring.
Efter sterilisation skal instrumenterne opbevares i lukkede skabe beskyttet mod fugt, støv, sollys og
temperatursvingninger. Skabene bør være indrettet med kurve/skuffer og opdelte rum.
32
Opbevaringstiden er afhængig af den anvendte emballage samt af de forhold instrumenterne opbevares
under. Således har poser lukket ved svejsning længere holdbarhed end kassetter og poser lukket med
sterilisationstape. Ligeledes er holdbarheden længere ved opbevaring i lukkede skabe og separate, især
sterile, depotrum end på åbne hylder inde hos patienten.
Tandklinikken bør udarbejde en liste over de enkelte emballagetypers holdbarhed. Til hjælp hertil kan
nedenstående eksempler anvendes.
Inden ibrugtagen kontrolleres emballagen: farveskift af indikator, datomærkning og intakt emballagen.
Holdbarhed af indpakkede instrumenter.
Følgende rumtyper optræder:
Behandlingsrum = rum hvor der er stor færdsel af patienter og personale.
Alm. depotrum = rum hvor der er lidt trafik, f.eks. OP-stuer og sterilcentral med lukkede skabe.
Annex C i udkast til hygiejnestandard, DS2451-12, 2. udgave giver eksempler på holdbarhedstider for sterilt
pakkede instrumenter:
(Eksemplerne er hovedsageligt udarbejdet på grundlag af pointtabel jf. Dutch Guidelines som angivet i
Kvalitetshåndbog for Sterilcentraler, CAS, SSI 2000)
Type af emballage
1. Metalkassetter, opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum
2. Metalkassetter, opbevaret i lukkede skabe i depotrum
3. Svejsede papir/plast poser, opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum
4. Svejsede papir/plast poser, opbevaret i lukkede skabe i depotrum
5. Svejsede papir/plast poser, efteremballerede i lukket plastpose/boks, opbevaret i
åbent skab i behandlingsrum
6. Svejsede papir/plast poser, efteremballerede i lukket plastpose/boks, opbevaret i
lukket skab i depotrum
Holdbarhed
1 uge
2 mdr.
1 mdr.
3 mdr.
1 år
2 år
Det er vigtigt at erindre sig, ovenstående eksempler kun er vejledende. Standarden pointerer, at holdbarhed i
hvert tilfælde er en individuel vurdering afpasset efter instrument-typen, indpakningen og opbevaringen.
Den kan variere fra sted til sted.
På ÅT har vi et stort forbrug af langt de fleste instrumenter, som sikrer en kort opbevaringstid. Det er kun få
emner, hvor den første indpakning ikke er tilstrækkelig.
På ÅT har vi udregnet følgende holdbarhedstider. Pointtabel fra DS 2451-12, 2.udgave, er benyttet.
Instrument
Metalkassetter, opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum
Metalkassetter, opbevaret i alm. depotrum m. lukkede
skabe
Svejsede papir/folieposer opbevaret i åbne skabe i
behandlingsrum
Svejsede papir/folieposer opbevaret i lukkede skabe i
behandlingsrum
Svejsede papir/folieposer efter emballeret i lukket
plastpose/ box opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum
Svejsede papir/folieposer efter emballeret i lukket
Holdbarhed
1 uge*
2 mdr.*
2 mdr.
3 mdr.
1 år
2 år
33
plastpose/ box opbevaret i lukkede skabe i alm. depotrum.
Indpakning i Nonwoven opbevaret i lukkede skabe i alm.
depotrum
Dobbeltpakkede svejsede papir/folieposer i lukkede skabe i
alm. depotrum
3 mdr.
6 mdr.
Bemærkninger til tabellen:
*Strindbergkassetten med løst låg er usikker som sterilemballage. Instrumenterne i en sådan kassette bliver
under autoklaveringen steriliserede, men kassetten er ikke pålidelig som emballage, hvis man efterfølgende
ønsker at opbevare instrumenterne som sterile instrumenter over flere dage.
Bemærk at, til de fleste behandlinger i klinikken er det tilstrækkeligt at anvende steriliserede instrumenter,
som efterfølgende er opbevaret rent. Et sådant krav lever Strindbergkassetten fuldt ud op til.
Turbiner, hånd- og vinkelstykker.
Brugte turbiner, hånd- og vinkelstykker skal rengøres og desinficeres udvendigt og indvendigt, smøres med
olie, emballeres og steriliseres i egnet autoklave. De enkelte proceduretrin kan foregå helt eller delvist i
specialmaskiner beregnet hertil, i klinikkens apparatur til behandling af øvrige instrumenter, såfremt de er
egnede til det (fx B-autoklave og dentalopvaskemaskine med dyser), eller de kan udføres manuelt. For
rengøring, desinfektion og sterilisationsprocedurerne gælder de samme principper som for øvrige
instrumenter, fx at termisk desinfektion foretrækkes frem for kemisk desinfektion, og at der skal anvendes
egnede handsker ved håndtering af kontaminerede instrumenter.
Rengøring og desinfektion.
Udvendig rengøring og desinfektion af instrumenterne kan foregå i dentalopvaskemaskine eller være en del
af programmet i en specialmaskine. Hvis dette ikke er muligt, kan processerne udføres manuelt: Udvendig
og indvendig rengøring efterfulgt af udvendig og indvendig desinfektion. Undgå stænk og sprøjt til
omgivelserne.
Indvendig rengøring og desinfektion kan ligeledes udføres i specialmaskine eller dentalopvaskemaskine,
hvor instrumenterne monteres på dertil indrettede dyser. Alternativt kan et desinfektionsmiddel sprayes
gennem instrumentet, efterfulgt af trykluftgennemblæsning. Under processen skal instrumentet være
omgivet af en pose med væskesugende papir, og processen bør foregå under udsugning.
Smøring med olie.
Af hensyn til instrumenternes funktion skal de smøres inden steriliseringen. Smøringen kan foregå i
specialmaskiner, eller olie kan sprayes gennem instrumentet, hvorefter overskudsolie fjernes ved at
gennemblæse med trykluft. Instrumentet skal være omgivet af en pose med væskesugende papir, og
processen bør foregå under udsugning.
Sterilisation.
Sterilisation kan foregå i specialautoklave til turbiner og hånd- og vinkelstykker, eller instrumenterne kan
pakkes i kassetter eller autoklaveposer og steriliseres i en B-autoklave.
Det er hensigtsmæssigt at gennemskylle instrumentet med sprayvand (over fontæne eller håndvask) i 30
sekunder umiddelbart før brug. Dette gøres for at sikre, at eventuelle olierester i instrumentet bliver fjernet.
På ÅT anvendes DAC maskiner til udvendig og indvendig rengøring, desinfektion og sterilisation af hånd- og
vinkelstykker og turbiner.
På kirurgisk afdeling og i sterilcentralen bruges Assistina til indvendig rengøring og smøring. Efterfølgende
rengøres instrumenterne i dentalopvaskemaskine (eller mekanisk rengøring). Instrumenterne posepakkes og
autoklaveres.
34
Tandtekniske arbejder.
Som hovedregel skal alt arbejde afskylles og desinficeres, inden det sendes fra klinik til dentallaboratorium
– og igen inden det returneres. Dette gælder aftryk, sammenbid, arbejde i forbindelse med fremstilling og
reparation af proteser, kroner og broer mv. Desinfektionen foregår ved kemisk henstandsdesinfektion.
For at beskytte personalet mod stænk og sprøjt med smitsomt materiale samt indånding eller kontakt med
kemiske desinfektionsmidler skal der anvendes de nødvendige personlige værnemidler, fx handsker,
mundbind og briller, og der skal være udsugning/god udluftning.
Kemisk henstandsdesinfektion skal udføres med et til opgaven egnet desinfektionsmiddel evt. med
smudsløsende hjælpestof i den nødvendige indvirkningstid.
Kemiske desinfektionsmidler der anvendes på klinikken skal være vurderet og fundet egnet af Central Enhed
for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.
-
En liste over egnede desinfektionsmidler findes på www.ssi.dk. Listen opdateres løbende.
Inden for Sundhedssektoren i Danmark hersker den praksis, at vurderingen af desinfektionsmidlers
virkning overfor relevante mikroorganismer forestås af Central Enhed for Infektionshygiejne. Denne
vurdering foretages på baggrund af den tilgængelige viden.
Ikke alle eksisterende desinfektionsmidler er vurderet af Central Enhed for infektionshygiejne.
Desinfektionsmidler vil kunne markedsføres lovligt i Danmark, uden at Central Enhed for
infektionshygiejne har vurderet dem som egnede.
På nuværende tidspunkt opfylder klorforbindelser (som hypoklorit) og andre iltende stoffer, som
persyreforbindelser bedst kravene til bredt virkningsspektrum og færrest mulige bivirkninger.
Producentens anvisninger med hensyn til koncentration, fremstillingsmåde og holdbarhed skal følges.
Brugsopløsningen fremstilles med koldt vand. Vær opmærksom på, at opløsninger i brugskoncentration ofte har
ringe holdbarhedstid. Brugte opløsninger skal i reglen skiftes mindst én gang dagligt.
Desinfektionstid ved henstandsdesinfektion er 1 time eller ifølge anvisning jf. dokumenteret effekt på
tandtekniske arbejder (se ovenfor). Visse aftryksmaterialer tåler ikke ophold i desinfektionsmiddel i den
krævede indvirkningstid. Derfor kræves viden om, hvilke desinfektionsmidler de forskellige
aftryksmaterialer kan tåle. Især alginataftryk er meget påvirkelige overfor både vand og desinfektionsmidler
og risikerer at kvælde (opsuge vand og blive større), skrumpe eller miste detaljeskarpheden i overfladen.
Procedure.
1. Aftryk og øvrige tandtekniske arbejder skylles under rindende vand umiddelbart efter fjernelse fra
patientens mund (undgå så vidt muligt stænk og sprøjt med smitsomt materiale).
2. De kontaminerede tandtekniske arbejder anbringes i et lukket kar med et egnet. desinfektionsmiddel,
således at desinfektionsmidlet har kontakt med alle overflader.
3. Henstandsdesinfektion 1 time ved stuetemperatur eller ifølge anvisning jf. dokumenteret effekt på
tandtekniske arbejder (se ovenfor).
4. De tandtekniske arbejder skylles under rindende vand.
Forskrifter for ÅT:
appendix 15: Desinfektion af tandteknisk arbejde
Vandkvalitet i dentale units.
Ifølge DS 2451-12 – Krav til procedurer på tandklinikker gælder følgende:
Kimtallet i vandet fra dentale units må ikke være højere end 500 cfu/ml. ved 370 C.
35
Vandet fra dentale units bør ikke indeholde patogene eller potentielt patogene mikroorganismer.
Der må ikke kunne påvises mere end 100 cfu Legionella pneumophila pr liter vand fra dentalunits.
Der skal etableres en metode til at sikre et lavt kimtal og minimere forekomst af patogene og potentielt
patogene mikroorganismer.
Vandkvaliteten målt ved kimtal og indikatorbakterien Legionella pneumophila skal kontrolleres mindst hver
12. måned.
Prøvetagning, transport, dyrkning og identifikation af bakterier skal foretages af akrediteret laboratorium.
På nuværende tidspunkt kan ophobning af mikroorganismer i dentale units primært forhindres ved
forskellige former for kemisk desinfektion. Hertil kan anvendes flere desinfektionsmidler, fx hypoklorit og
hydrogenperoxid. Derimod er der generelt endnu ikke dokumentation for, at effekten af de undersøgte
fysiske metoder, fx filtrering kan opfylde kravene. Gennemskylning af unitens vandsystemer med vand selv
i store mængder er ikke tilstrækkeligt til at hindre ophobning af mikroorganismer.
Ved nyanskaffelse af unit bør man sikre, at uniten har indbygget et vandbehandlingsanlæg, som kan levere
instrumentvand i den ønskede kvalitet.
På markedet findes i øjeblikket følgende muligheder.
Units med kimanlæg – typisk i form af en indbygget vandbeholder, som automatisk tilsættes
desinfektionsmiddel (på hydrogenperoxidbasis). Ulempen ved dette er, at desinfektionsmidlet (om end i lave
koncentrationer) er til stede i alt vand der bruges på uniten – og dermed også i vandaerosoler fra
instrumenterne.
Units med indbygget desinfektionssystem. Med regelmæssige mellemrum, fx en gang om dagen eller en
gang om ugen, gennemskylles vandsystemet med et egnet desinfektionsmiddel, som står natten over,
hvorefter der skylles med rent vand, inden patientbehandlingen påbegyndes.
Nye klinikker med mange units (>5) kan med fordel overveje at installere et centralt vandbehandlingsanlæg,
som forsyner alle units med rent vand til instrumenterne.
På eksisterende units er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten ved:
At ombygge uniten til vandforsyning via en flaske under tryk. I hverdagen fyldes flasken med
vandhanevand eller ionfrit vand, men med regelmæssige mellemrum, fx en gang om ugen, påfyldes et egnet
desinfektionsmiddel, som henstår i systemet natten over. Derefter skylles igennem med rent vand.
At montere et desinfektionssystem, som kan skifte mellem almindelig vandforsyning og forsyning via
flaske. Flasken påfyldes desinfektionsmiddel, således at man med en omskifter kan veksle mellem
almindelig vandforsyning og dosering af desinfektionsmiddel.
Forskrifter for ÅT.
Vandforsyningen til alle unitinstrumenter på ÅT er ionfrit vand tilsat en lav koncentration af
desinfektionsmidlet klorsyrling (HClO). Når uniten rengøres om eftermiddagen stilles instrumenterne i
skyllekarret (under fontænen). Anlægget gennemskyller instrumenter og instrumentslanger med frisk vand 2
gange/døgn. I sommerferien dog kun én gang/døgn.
Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler.
Modtagelse.
Alle sterile engangsartikler og dentalmaterialer skal være CE-mærkede.
Ved modtagelse fra leverandøren skal det kontrolleres, at emballagen er intakt. Desuden kontrolleres
udløbsdatoen, samt at restholdbarheden overholder fastsatte krav.
Opbevaring.
Sterile engangsartikler skal opbevares separat i lukket skab, sikret mod fugt, støv, sollys og
temperatursvingninger.
36
Lægemidler skal opbevares i aflåste skabe eller rum.
Alle materialer skal opbevares ved den af producenten anbefalede temperatur.
Håndtering.
Almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion skal foretages før håndtering.
Sterile engangsartikler må kun anvendes én gang.
Dentalmaterialer beregnet til flergangsbrug skal håndteres hygiejnisk korrekt. Dvs. ud over at udføre korrekt
håndhygiejne og brug af handsker skal materialernes emballage overfladedesinficeres efter brug.
Indstiksmembranen på tubuler og hætteglas og halsen på ampuller skal desinficeres med hospitalssprit (7085 % ethanol) før anbrud. Ved kirurgiske indgreb skal tubulen ilægges steril sprøjte.
Tubuler og ampuller skal tømmes umiddelbart efter anbrud. Restlægemidler i tubuler må ikke genanvendes
efter endt behandlingsseance.
Hætteglas indeholdende lægemidler uden/med konserveringsmiddel kan anvendes indtil henholdsvis 24
timer/14 dage efter anbrud. Hvis personalet på tandklinikken har tilsat medikamenter til hætteglasset, skal
det kasseres senest 12 timer efter tilsætning. Hvis hætteglas skal opbevares, skal de påføres signatur, dato og
klokkeslæt for anbrud.
Bortskaffelse.
Engangsartikler skal bortskaffes efter gældende retningslinier. Fx skal kanyler og andre spidse og skarpe
genstande anbringes i brudsikre risikobokse straks efter brug.
Rester af dentalmaterialer skal bortskaffes efter producentens anvisning.
Restlægemidler og emballage skal opbevares i særskilt beholder og destrueres via apoteket eller anden
godkendt affaldsordning.
Uheldshåndtering.
Tandklinikken skal udarbejde og følge en forskrift i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer
for sårbehandling for personer, der udsætter sig for stik- eller skæreuheld med mulig smitterisiko.
Ved forurening af hud skal der omgående vaskes med sæbe under rindende vand.
Ved læsion af hud under håndtering af urene instrumenter skal huden vaskes og efterfølgende desinficeres
med jodsprit 2,5 % eller hospitalssprit (ethanol 70-85 %) to gange, hvor huden tørrer mellem hver gang.
Ved stænk i øjne skal der straks skylles med rigeligt øjenskyllevæske eller vand, gerne isotonisk saltvand (0,9
%). Efter uheld med syre-/basestænk skylles i mindst 15 min. Søg læge ved længerevarende smerte.
Ved hudlæsion (med forurenet instrument) hos personer, der ikke er vaccineret mod hepatitis B, indledes
omgående vaccinationsserie mod hepatitis B. Vaccination gentages efter 1, 2 og 12 måneder.
Der skal forefindes dokumentation på klinikken for foretagne vaccinationer samt forskrifter for vedligehold af
vaccinationsstatus. Revaccination foretages 10 år efter initial vaccinationsserie. Dette gælder også efter
vaccinationsserie på 3 vaccinationer uden forudgående eksposition.
Hvis hudlæsion er forvoldt under håndtering af instrumenter kontamineret under behandling af patient med
kendt/stærkt begrundet mistanke om HIV-infektion, anbefales det omgående at henvende sig på skadestuen med
henblik på rådgivning vedrørende evt. hurtig iværksættelse af antiviral behandling.
37
Registrering af uheld skal foretages, hvis uheldet giver anledning til mindst en dags sygefravær, eller såfremt
medarbejderen ønsker uheldet anmeldt. Det anbefales, at tandklinikken fører en ”stikprotokol” over alle uheld,
men kun anmelder de uheld, som giver fravær. Et uheld kan efteranmeldes op til 12 måneder efter uheldet.
Forskrifter for ÅT.
Appendix 16: Vurderingsprocedure ved stik/skæreuheld mv. hos personale og studerende, samt skema til
registrering af uheldene
Klinikkens affald.
Affaldet kan inddeles i flg. Grupper.
Klinisk risikoaffald
Kemikalieaffald
Dagrenovation
Pap og papir til genbrug
Klinisk risikoaffald er smittefarligt affald. Det består af stikkende og skærende genstande som fx brugte
kanyler, kultere/kulterblade, rodfile, suturnåle og evt. småglas affald. Dette opsamles i brudsikre plastbeholdere,
som anbringes så tæt ved behandlingsenheden som muligt. En tilsvarende beholder opstilles i sterilisationen.
Derudover betragtes meget vådt engangsmateriale (vædet af blod, pus eller vævsvæsker), fx afdækninger og
operationsservietter, der vil dryppe ved sammenpresning, som klinisk risikoaffald. Dette skal håndteres og
pakkes, så ingen kan komme til skade i forbindelse med håndtering af emballagerne.
Fyldte beholdere med klinisk risikoaffald skal afleveres til specialforbrænding.
I Aarhus kommune – og dermed på ÅT - anvendes et system med gule papkasser, foret med gul plastpose. Det
kliniske risikoaffald emballeres forsvarligt inden det anbringes i risikokassen. Når den er fyldt lukkes den og
forsynes med stempel og navn, hvorefter den transporteres til kemikalieaffaldsrummet i bygning 1611, lokale
nr. 061.
Kemikalieaffald kan være: brugt fremkalder og fixer, amalgamrester, batterier, blyfolie, medicinrester og
rester/ubrugte pakninger med dentalmaterialer.
Alle former for kemikalieaffald skal samles. Følg leverandørens brugsanvisninger:
Brugt fremkalder og fixer, kan som regel returneres til leverandøren.
Amalgamrester kan enten sælges til godkendt indsamler eller afleveres til leverandør eller kommunal
modtagestation.
Batterier, blyfolie og rester af dentalmaterialer kan ligeledes afleveres til kommunal modtagestation.
Medicinrester kan afleveres til apoteket.
Kemikalieaffald på ÅT (fx rester af dentalmaterialer) mærkes med brugerens navn, samles og afleveres i
bygning 1611, lokale 061. Brugt fremkalder og fixer transporteres til bygning 1611, lokale 059B og hældes på
tromler til hhv. fremkalder og fixer.
Dagrenovation omfatter udover alt almindeligt affald også vatruller, gazetamponer, servietter og engangsbægre
fra tandklinikker.
Pap og papir til genbrug. Papkasser, papir fra kontorhold, etc. skal samles i henhold til kommunens
regulativer. Bemærk at papir med følsomme personoplysninger skal makuleres inden aflevering.
38
Forskrifter for ÅT
Appendix 1: Inddeling af lokaler, samt beskrivelse af rengøringen i de forskellige lokaletyper.
OMRÅDE
DAGLIGT
UGENTLIGT
PERIODISK
BEMÆRKNINGER
Klinikker,
operationsstuer,
røntgen,
modtagerum,
sterilcentral,
sterilcentralelevator
samt ”grøn”
elevator
WIIMA vådmopning
af gulve.
Udluftning hvor
muligt.
Udluftningsriste
støvsuges (v/
sommerlukning)
Døre +
dørkarme
aftørres
Sterilcentral:
Støvsuges med
centralstøvsuger
1 gang pr uge.
Ingen udluftning.
Røntgen: Affald
fjernes, opfyldning
af papir.
Laboratorier
Hy-mopning af gulve.
Pletter fjernes.
Ryddede vaske
rengøres, papirkurve
tømmes.
1 – 2 gange
WIIMA
vådmopning med
plejemiddel.
Tilgængelige
vindueskarme,
fodpaneler og
radiatorer aftørres
med
fiberklud/moppe.
Gulvvask
Gulvvask
Udluftningsriste
støvsuges (v/
sommerlukning)
Døre +
dørkarme
aftørres.
Tilgængelige
paneler aftørres.
Kantine støvsuges
efter behov.
Gulvvask, og
aftørring på frie
tilgængelige
flader.
Polstrede møbler
rengøres let med
fisterkost/fiberklud
Udluftningsriste
støvsuges (v/
sommerlukning)
Døre +
dørkarme
aftørres.
Polstrede møbler
støvsuges.
Tilgængelige
paneler aftørres.
Vandrette flader
over 180 cm
rengøres efter
behov.
Auditorier, kantine, Rengøring af tavler og
kridtrender.
køkkener
Borde aftørres med
fiberklud/moppe
Affald fjernes.
Hy-mopning af gulve.
Pletter fjernes på
borde/gulve.
Udluftning hvor
muligt.
Affald fjernes.
Kontorer,
Hy-mopning af gulve.
venteværelser
Pletter fjernes på
bord/gulve.
Udluftning hvor
muligt.
Udluftningsriste
støvsuges (v/
sommerlukning)
Døre +
dørkarme
aftørres
Tilgængelige
paneler aftørres.
39
Toiletter
Håndvaske, toiletter,
Afkalkning af
samt øvrige sanitære
håndvaske og
installationer rengøres. armatur
Spejle, hylder,
dørgreb, radiator,
kontakter og fliser med
besmudsning
rengøres/pletrenses.
Affald fjernes.
Opfyldning af
håndsæbe, håndark,
toiletpapir
og madamposer.
Gulvvask.
Udluftning hvor
muligt.
Vask af
bruseforhæng
Afkalkning af
fliser og
baderum.
Ventilationsriste
og gulvriste
afstøves/aftørres.
Tilgængelige
paneler aftørres.
Hoved trappe,
indgangsparti
Gulve og måtter
støvsuges.
Gulvvask efter behov
Gelænder,
vægge,
balustraer
aftørres
Øvrige elevatorer
og øvrige trapper
Gangarealer og
glaspartier
gulvvask
Aftørres med
fiberklud. Pletter
fjernes.
Støvsuges.
Vådmopning efter
behov.
Hy-mopning af gulve. Gulvvaskemaskine Tilgængelige
Pletter fjernes med
efter behov
paneler aftørres.
fiberklud på glaspartier.
40
Appendix 2: Rengøring af inventar – daglige, ugentlige og månedlige procedurer.
Emner
Rengøringsfrekvens
Særlige bemærkninger
Affaldsstativer
Autoklaver
Dagligt
Ugentligt
Bordplader i modtagerum,
materialerum og teknikrum
på klinikken
Dagligt
Plastposer udskiftes dagligt
Aftørres indvendigt med sæbevand ved
hjælp af moppe på skaft. Derefter rent
vand. Kan efterpoleres udvendig med
polish
Kalkpletter fjernes med eddike
Køleskabe
Instrumentskabe
Ugentligt/efter behov
To gange årligt, samt
ved synligt behov
To gange årligt, samt
ved synligt behov
Afrimes efter behov
Se efter datomærkning på apotekervarer
Skabe og skærmvæg i
røntgenrum
Skabe, skuffer og emhætte i
modtagerum
To gange årligt, samt
ved synligt behov
To gange årligt, samt
ved synligt behov
jalousilåger?
Dagligt
Ugentligt
To gange årligt, samt
ved synligt behov
To gange årligt, samt
ved synligt behov
To gange årligt, samt
ved synligt behov
Støberum
Dagligt
Gipstrimmer og pudsemaskine renses for
opslemmet gips/pimpsten
Vifter
Ugentligt
Aftørres med sæbevand
Materialeskabe
Medicinskabe
Nicheskabe
Opvaskemaskiner
Overskabe, vandrette flader
Skabe i teknikrum
Kontroller om materialerne er korrekt
mærkede (faremærkning)
Netsi renses, kalk fjernes med eddike
41
Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag Institut for Odontologi.
Stolen køres op!
Synligt blod aftørres med fugtige servietter, derefter aftørres med en desinfektionsserviet FD300)
Forudsætninger
Mild sæbe- Jontec Saponet free
Brug handsker (éngangshandsker)
2 spande sæbevand, 2 klude og 2 håndklæder (til at tørre efter med)
Alle overflader afvaskes og aftørres i følgende rækkefølge:
Første spand sæbevand, 1 klud, 1 håndklæde
1. Vandhane, skærmvæg, bord, tastatur, mus, skærm, og fronter på skabe og skuffer.
2. Patientstolen, nakkestøtte, ryg, sæde
3. Operatørstol, ryg, sæde, fod/bøjle
4. De nederste 25 cm af unitstander, fodkontakt
5. Fodkontakten placeres på stolesædet på en klud/serviet
Vandet tømmes af i vasken.
Anden spand sæbevand, 1 klud, 1 håndklæde
6. Unitens overflader (incl. lampe og diverse svingarme), indtil ca. 25 cm fra gulvet
7. Top - ophængte instrumenter, instrumentbro, kontrolpanel, skærm, instrumentbakkeholder.
8. Holder til vandkrus, vandkrusfylder, sugeslanger
9. Skyl fontænen ved at trykke på tasten til fontæneskyl, derefter rengøres fontænens ud - og
indvendige side.
10. Tøm vandet i vasken og gør vasken ren.
De roterende instrumenter, scaler og trefunktionssprøjte placeres i instrumentskylleholderen. (skylleholderen
er placeret under fontænen).
NB! Hylster/skjold på trefunktionssprøjten afmonteres inden den sættes i skylleholder.
Begge sugeslanger monteres på adapterne på det automatisk sugerensesystem, gennemskylningen startes.
6
10
3
2
1
8
7
9
6
5
4
42
Appendix 4: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag SKT.
Stolen køres op!
Synligt blod aftørres med fugtige servietter, derefter aftørres med en desinfektionsserviet (FD300).
Forudsætninger
Mild sæbe- Jontec Saponet free
Brug handsker (éngangshandsker)
2 spande sæbevand, 2 klude og 2 håndklæder ( til at tørre efter med )
Spanden placeres på bord ved håndvask.
Alle overflader afvaskes og aftørres i følgende rækkefølge:
Første spand sæbevand
1. Vandhane, skærmvæg, vask, bord, tastatur, skærm, og fronter på skabe og skuffer.
2. Patientstolen, nakkestøtte, ryg, sæde
3. Operatørstol, ryg, sæde, fod/bøjle
4. De nederste 25 cm af unitstander, fodkontakt
5. Fodkontakt placeres på stolesædet på en klud/serviet
Vandet tømmes af i vasken
Anden spand sæbevandvand
6. Unitens overflader (incl. lampe og diverse svingarme), indtil ca. 25 cm fra gulvet
7. Top - ophængte instrumenter, instrumentbro, kontrolpanel, skærm, instrumentbakkeholder.
8. Holder til vandkrus, vandkrusfylder, sugeslanger
9. Skyl fontænen ved at trykke på tasten til fontæneskyl, derefter rengøres fontænens ud - og
indvendige side.
10. Tøm vandet i vasken og gør vasken ren.
De roterende instrumenter, scaler og trefunktionssprøjte placeres i instrumentskylleholderen. (skylleholderen
er placeret under fontænen)
NB! Hylster/skjold på trefunktionssprøjten afmonteres inden den sættes i skylleholder.
Begge sugeslanger monteres på adapterne på det automatiske sugerensesystem.
Efter gennemskylningen sættes sugeslanger på plads.
Husk: Hygiejnecover, sugeadaptor og trefunktionssprøjtens hylster placeres på instrumentbakke.
6
9
7
3
8
10
1
2
4
5
43
Appendix 5: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v.
Emner
Analgesiapparat
Efter brug
Aftørres med desinfektionsserviet
Beskyttelsesskjold til
lyspolymerisering
(Cureshield)
Capmixe kapselblander
(Silimat)
Vaskes i opvaskemaskine eller
aftørres med desinfektionsserviet
og eftertørres
Aftørres med desinfektionsserviet
Echting gel sprøjte
EDB-skærm, tastatur,
mv.
Elektrokirurgiapparat
Fantomhoved
Fremkaldemaskine
Særlige bemærkninger
Kontrollér at røde mærker på manometrene er intakte;
ved fejl eller mangler rapportér til
afdelingssygeplejerske.
Brugt kanyle kasseres (risikoboks).
Sprøjten aftørres med
desinfektionsserviet
Tastaturovertræk og alle overflader
aftørres med desinfektionsserviet.
Apparatet afvaskes i sæbevand.
Før brug igen aftørres med desinfektionsserviet
Ved udtrykning af gel, vær opmærksom på ikke at
ramme hud, øjne og tøj. Brug beskyttelsesbriller.
Hvis udstyret udelukkende betjenes af ”rene” klinikassistenter er rengøring 1gang/dag tilstrækkeligt
Elektroderne behandles som beskrevet i appendix 13
Aftørres med desinfektions-serviet
eller sæbevand
”Muffer” aftørres med
desinfektionsserviet.
Amalgamrester suges op via sug.
Lyspolymeriseringslam Aftørres med desinfektionsserviet
pe
Ved evt. fastsiddende
plastmateriale sættes staven i blød
i hospitalssprit 99 % ca. 5 minutter
Odontoson apparat,
Aftørres med desinfektionsserviet.
incl spyd
Pulpatester
Aftørres med desinfektionsserviet
Rubens
Vaskes i opvaskemaskine
respirationsudstyr (kun
i førstehjælpskasser)
Røntgenapparat incl.
Tubus, håndur og kontakt barriere
Patientstol
afdækkes eller aftørres med
desinfektionsserviet
Valserne renses med specielle svampe 2-3 gange/uge
Efter behov tømmes karrene og valserne renses med
grønne svampe, og afskylles grundigt. Brug handsker.
Vær opmærksom på, at væske ikke løber ind i apparatet.
Undlad at ridse den polerede overflade på staven
Spidser rengøres efter Appendix 13. Slanger skiftes
efter behov. Flasker tømmes efter brug og lufttørres
Stav + gummispidser rengøres efter Appendix8.
Apparatet incl. tubus, håndur, kontakt, patientstol og
røntgenkrave afvaskes dagligt med sæbevand.
Ved fejl eller mangler rapportér til
afdelingssygeplejerske.
Scanner til digital
Aftørres med sæbevand 1 gang/dag Poserne afsprittes inden de åbnes og den digitale
røntgen
røntgenfilm tages.
Soniflex tandrensdesinfektionsserviet eller
Spidserne rengøres efter Appendix 13
ningsinstrument
sæbevand
Spidser med
Brugte, men ikke tømte spidser
Inden spidserne bruges igen, aftørres med
plastfyldningsmateriale desinficeres
desinfektionsserviet
Teknikhåndstykke (K9) Aftørres med desinfektionsserviet Vær opmærksom på, at væske ikke løber ind i
eller sæbevand
håndstykket. Bor, fræsere, grønne sten m.m. rengøres
efter Appendix 13
Transportabelt udsug
Aftørres med desinfektions-serviet Udskiftning af filtre 1 gang årligt eller efter behov
eller sæbevand
Ultralydsapparat
Afvaskes med sæbevand og
Brug ikke skurepulver eller ståluld.
aftørres med tør klud
Mobilt udstyr
ved brug
Aftørres med desinfektionsserviet eller følg
anvisningen ved maskinen
44
Appendix 6: Eksempel på Instruks og dokumentation vedrørende rengøring og vedligehold af
dentalopvaskemaskine.
Århus
Tandlægeskole
Instruks for dentalopvaskemaskine Getinge WD 15 CLaro
Dato for
ikrafttrædelse:
Nummer:
Erstatter:
Udarbejdet af:
Godkendt af:
Revideres:
Fil:
Procedure må
udføres af:
Formål:
07.11.2012
7
Ingen
JS/KST
01.11.2013
R:/ kop dokumenter/ instruks.doc.
Sundhedsfagligt personale der er oplært i denne instruks
Mål:
Fremgangsmåde
Sikkerhed/hygiejniske forholdsregler:
Referencer:
Kvalitetssikring af betjening af
dentalopvaskemaskine WD 15 Claro som er
opsat i rum 183, skyllerum byg. 1614.
WD 15 Claro er en vaskedesinfektor, der er
beregnet til rengøring, desinfektion og tørring
af kirurgiske instrumenter.
Korrekt brug af dentalvaskemaskine i relation
til instrumenter der anvendes i
tandbehandlinger, så sikkerheden for personalet
er på højt niveau, spredning af mikroorganismer
undgås og instrumenterne behandles korrekt
med lang levetid til følge.
Der kontrolleres at den daglige dokumentation
for ibrugtagning af dentalopvaskemaskine er
udført.
Instrumenterne anbringes i
dentalopvaskemaskine således at vandstrålerne
kan nå alle instrumenter.
Instrumenterne skilles ad. Ligges i passende net
og net- låg ligges på.
Dentalopvaskemaskinen programmeres til
formålet, og maskinen startes.
Efter endt kørsel, udtages instrumenterne.
Mundbind og engangshandsker anvendes. Vær
opmærksom på sprøjt og stænk til personlig
sikkerhed og for at forhindre spredning af
mikroorganismer.
Styring af infektionshygiejne i
sundhedssektoren
DS 2451 -10 krav til rengøring
Hygiejnehåndbog for sygehusene i Århus Amt
rev 2006
07.11.2012
45
Appendix 6, fortsat
Århus tandlægeskole
Emne:
Dokumentationsark for daglig klargøring/brug og afslutning af
Dentalopvaskemaskine WD 15 Claro
Maskinnr:
Opstillet i rum :183
07.11.2012
JS
KST
07.11.2013
R/kopDokumenter/dokumentation til dentalopvaskemaskine
Sundhedspersonale på Århus tandlægeskoles der er oplært i brug af
dentalopvaskemaskine
Dato for ikrafttrædelse:
Udarbejdet af:
Godkendt af:
Revideres:
Fil:
Procedure må udføres af:
Registrering for periode _________________________ måned
År__________
Daglig klargøring:
•
•
•
•
•
•
Dato
Initialer
Maskinen står altid tændt.
Kontroller at der ikke er faldet genstande ned i bunden af vaskekammeret
Sikre at sprøjtearmene kan rotere frit. Kontroller at hullerne i sprøjtearmene ikke er blokeret af skidt.
Kontroller at vaskemidlet er tilsluttet.
Ved dagens afslutning aftørres vaskemaskinen på låge og gummilister.
Sien tømmes
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Afvige
nummer
Skriv initial udfor pågældende dato for udført daglig rengøring.
Ved afvigelser noter nr., brug bagside til yderligere forklaring - husk dato og initialer.
07-11-2012.
46
31
Appendix 7: Hygiejne ved digitale røntgenoptagelser.
Som barriere ved røntgenoptagelser kan anvendes engangsplastovertræk eller – folie.
Som barriere til fosforplade/sensor anvendes lukket hygiejneovertræk.
Ved kirurgi anvendes steril afdækning af fosforplade/sensor.
Eksempel: Procedure beskrivelse for røntgenrum.
1. Patient sættes i stolen, som indstilles.
2. Eksponeringsur /-kontakt og tastatur afdækkes med barriere fx engangsplastovertræk eller -folie.
3. Handsker, hygiejneovertræk, filmholder (efter behov), fosforplade/sensor og to
desinfektionsservietter (den ene åbnes til aftørring af plastomslag på sensor/ fosforplade, den
anden anvendes til desinfektion af alle berørte genstande) lægges frem.
4. Håndvask/desinfektion + handsker.
5. Sensor/fosforplade, anbringes i hygiejneovertræk, der lukkes og placeres i patientens mund og
eksponeres.
6. Hygiejneovertræk med den eksponerede sensor/ fosforplade desinficeres.
7. Handsker tages af + hånddesinfektion.
8. Hygiejneovertræk åbnes. Fosforpladen scannes til aflæsning på computerskærm.
9. Nye handsker tages på.
10. Barriere fjernes. Berørte overflader og genstande rengøres og desinficeres.
11. Handsker tages af + hånddesinfektion.
47
Appendix 8: Sådan gør du på IO – FK, OR, PÆD.
1. Før første og efter sidste patient
Før første patient
1. Almindelig håndvask og
hånddesinfektion
2. Fjern de roterende instrumenter, scaler og
trefunktions-sprøjte fra instrumentskylleholderen
3. Hygiejnecover, sugehaner,
affaldskrusholder og
fontænefilter monteres
4. Alle overflader aftørres med en
desinfektionsserviet Se punkt 5
Efter sidste patient:
Hygiejnecover, affaldskrusholderen,
fontænefilter og sugehaner afmonteres og
afleveres i modtagerummet
2. Før patienten kommer
Tasker placeres i taskeskab
1.
2.
3.
4.
Journal hentes og læses.
Hånddesinfektion
Bakke materiale til opdækning hentes.
Løft låget på kassette, tag en pincet og læg
låg på igen. Pincetten anbringes i
pincetholderen på bordpladen. Denne
pincet bruges til at tage fra skuffer og
skab.
5. Barriereafdækning af nakkestøtte og
trefunktionssprøjte
3. Patienten hentes
HUSK!!
At henvise patienterne til garderobeskab og
knagerække på gangen, hvis de medbringer
overtøj.
1.
2.
3.
4.
5.
Patienten forsynes med en serviet
Vandglasset fyldes, spytsug monteres.
Hånddesinfektion, handsker
Patientstolen og lys indstilles.
Kassetten åbnes, vinkelstykke og turbine,
trefunktions-sprøjtespidsen, scalerhylster
monteres – efter behov
OBS!
Hver gang stoleenheden forlades under
patientbehandlingen, tages handsker af og
hænderne desinficeres
48
Appendix 8, fortsat
4. Efter behandlingen
Engangsartikler lægges i affaldsbeholder, som
tømmes
Kanyler/tubuler og objektglas opsamles i gul
risikoboks
1. Bor, rodspiraler m.m. sættes/lægges
tilbage i hhv holder og petriskåle.
2. Alle instrumenter lægges tilbage i
kassetten, bøjlen lukkes, låget sættes på
og håndklæde lægges oven på låget.
3. Alt brugt ”gods” anbringes på bakken,
handskerne tages af og bakken afleveres i
modtagerummet.
Indpakkede instrumenter, der er lagt frem
men ikke har været i brug, skal også
afleveres i modtagerummet.
5. Rengøring efter hver patient
Hænderne desinficeres afslutningsvis ved
modtagerummet
Synligt blod aftørres med en
desinfektionsserviet, (FD300)
Alle overflader aftørres med en
desinfektionsserviet, (FD300) i følgende
rækkefølge:
1. Tastatur, skærm, bordplade, udtræksplade
2. Patientstolen, nakkestøtte, ryg, sæde
3. Operationslampe, top - ophængte
instrumenter, instrumentbro, hygiejne
cover på begge sider, kontrolpanel,
skærm, instrument bakkeholder og
affalds krusholder.
4. Holder til vandkrus, vandkrusfylder,
håndtag til sugeslanger og øverste del af
sugeslange, samt fontænekant
5. Skyl fontænen ved at trykke på tasten til
fontæneskyl.
Rengøring efter endt arbejdsdag: Se særskilt
instruks
49
Appendix 9: Sådan gør du på IO – KOP.
Generelt: Der bæres 2-delt lyst kliniktøj.
Ambulatorium:
Inden dagens start udføres alm. håndvask og desinfektion.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Patient tildeles af klinikassistent på klinikstuen.
Der hilses på patient
Subjektiv undersøgelse af patient
Undersøgelseskassetten åbnes
Hænderne desinficeres og der tages usterile handsker på
Objektiv undersøgelse af patient
Handsker tages af og der desinficeres
Der hilses af med patient evt. aftales ny tid.
Handsker tages på
Kassetten bæres til uren tårnvogn, hvor den sorteres inden den placeres på vogn
Unit og omgivelser desinficeres
Handsker tages af
Hænderne desinficeres
Journal skrives
Ny patient tildeles af klinikassistent på klinikstuen
15-11-2012
50
Appendix 10: Sådan gør du på SKT.
1. Før første og efter sidste patient
Før første patient
1. Almindelig håndvask og hånddesinfektion
2. Fjern de roterende instrumenter, scaler og
trefunktions-sprøjte fra instrumentskylleholderen
3. Hygiejnecover, sugehaner, affaldskrusholder
og fontænefilter monteres
4. Alle overflader aftørres med en
desinfektionsserviet, Se punkt 5
2. Før patienten kommer
Efter sidste patient
Hygiejnecover, affaldskrusholderen,
fontænefilter og sugehaner afmonteres og
afleveres i modtagerummet
Tasker placeres i taskeskab
1.
2.
3.
4.
Journal hentes og læses.
Hånddesinfektion
Bakke materiale til opdækning hentes.
Løft låget på kassette, tag en pincet og læg
låg på igen. Pincetten anbringes i
pincetholderen på bordpladen. Denne
pincet bruges til at tage fra skuffer og
skab.
5. Barriereafdækning af nakkestøtte og
trefunktionssprøjte
3. Patienten hentes
HUSK!!
At henvise patienterne til garderobeskab og
knagerække på gangen, hvis de medbringer
overtøj.
1.
2.
3.
4.
5.
Patienten forsynes med en serviet
Vandglasset fyldes, spytsug monteres.
Hånddesinfektion, handsker
Patientstolen og lys indstilles.
Kassetten åbnes, vinkelstykke og turbine,
trefunktions-sprøjtespidsen, scalerhylster
monteres – efter behov
OBS!
Hver gang stoleenheden forlades under
patientbehandlingen, tages handsker af og
hænderne desinficeres
51
Appendix 10, fortsat
4. Efter behandlingen
Engangsartikler lægges i affaldspose, som
tømmes
Kanyler/tubuler opsamles i gul risikoboks
5. Rengøring efter hver patient
1. Bor, rodspiraler m.m. sættes/lægges
tilbage i holder.
2. Alle instrumenter lægges tilbage i
kassetten, bøjlen lukkes, og håndklæde
lægges oven på kassetten..
3. Alt brugt ”gods” anbringes på bakken,
handskerne tages af og bakken afleveres
i modtagerummet.
Indpakkede instrumenter, der er lagt
frem men ikke har været i brug, skal
også afleveres i modtagerummet.
4. Hænderne desinficeres afslutningsvis
ved modtagerummet
Synligt blod aftørres med en
desinfektionsserviet,
(FD300)
Alle overflader aftørres med en
desinfektionsserviet, (FD300) i følgende
rækkefølge:
1. Tastatur, skærm, bordplade,
udtræksplade
2. Patientstolen, nakkestøtte, ryg, sæde
3. Operationslampe, top - ophængte
instrumenter, instrumentbro, hygiejne
cover på begge sider, kontrolpanel,
skærm, instrument bakkeholder og
affalds krusholder.
4. Holder til vandkrus, vandkrusfylder,
håndtag til sugeslanger og øverste del af
sugeslange, samt fontænekant
5. Skyl fontænen ved at trykke på tasten til
fontæneskyl.
Rengøring efter endt arbejdsdag: Se særskilt
instruks
52
Appendix 11: Håndvask og hånddesinfektion. Opslag.
Procedure for almindelig håndvask:
15 sekunder med almindelig sæbe
Formål: fjerne synligt snavs
Procedure for hånddesinfektion:
indgnidning af desinfektionsmiddel på rene tørre hænder
Mindst 2 ml (ofte op til 5 ml) gel
Huden fugtig mindst 30 sek.
Indgnidning til tørhed opnås
Formål: fjerne fremmede mikroorganismer
Hånddesinfektion kan erstatte håndvask i situationer, hvor hænderne ikke er synligt forurenede (bemærk
dog, at ubehandskede hænder efter en patientbehandling betragtes som synligt forurenede).
Hånddesinfektion udføres:
Før rene procedure
Efter urene procedure
Efter brug af handsker
Eksempel på en arbejdsgang på en almindelig klinikdag:
• Klinisk påklædning
• Almindelig håndvask
• Hånddesinfektion
• Opdækning
• Hente patient
• Hånddesinfektion
• Tage handsker på
• Patientbehandling
• Afrydning
• Aktiver hånd- og vinkelstykker og turbiner over fontæne i 30 sek
• Bære Kassette/bakken ud
• Fjernelse af handsker – hånddesinfektion
• Overfladedesinfektion af unit
• Hånddesinfektion
• Opdækning til næste patient
Hygiejneudvalget – januar 2012
53
Appendix 12: Kirurgisk håndvask med desinfektion. Opslag.
- Hænder og underarme skylles og indsæbes til albuer
- Der vaskes grundigt overalt på hænder og underarme
- Sæben skylles af under rindende vand fra fingrespidser mod
albuer
- Hænder og underarme aftørres med rene engangshåndklæder fra dispenser fra fingerspidser mod
albuer.
Desinfektion i 2. min.
- Hænder og underarme til albuer indgnides med mindst
15 ml. (6 pumpeslag) desinfektionsmiddel til tørhed opnås
- Huden skal holdes fugtig i 2 min.
Hygiejneudvalget
29-02-2013
54
Appendix 13: Klinisk adfærd på SKT/ I O`s klinikker.
God klinisk adfærd stiler mod at forhindre smittespredning.
Klinisk påklædning:
RENT kliniktøj: knælang kittel eller todelt klinikdragt – i lyse farver.
Kittel/bluse skal have korte/oprullede ærmer.
Kliniktøjet skal vaskes ved 60ºC i 1 time eller 80 grader i 10 min.
Klinikfodtøj med glat vaskbar overflade.
Kliniktøjet skal dække eget tøj, dvs.:
•
•
•
ærmer fra eget tøj må ikke stikke ud under kliniktøjets ærmer
hårtørklæder skal være i lyse farver og vaskes efter samme princip som kliniktøj
Logo på tøjet må kun være fra dentalfirmaer og i diskret størrelse.
Flg. accepteres ikke:
•
•
•
Logo fra andre tandlægeklinikker (undtaget herfra er dog klinikassistentelever), sygehuse eller
firmaer.
eksponering af undertøj i forbindelse med klinik arbejdet
bukser eller nederdele/kjoler, der berører gulvet
Håndhygiejne:
Neglene skal være rene, kortklippede og velplejede.
Neglebånd skal holdes hele og glatte.
Neglelak og kunstige negle og neglesmykker må ikke anvendes.
Ringe, ure og armbånd må ikke bæres på klinikken.
Krav til hår:
Langt hår skal altid sættes op eller samles i nakken.
Langt pande- og sidehår holdes væk fra ansigtet med spænder.
Hårtørklæder opfattes som hår.
Øvrige personlige værnemidler:
Handsker skal anvendes ved sår og rifter på hænderne, og ved risiko for synlig saliva og blod under
behandlingen.
Mundbind skal anvendes
•
•
Ved arbejde med aerosoldannende instrumenter.
Ved luftvejsinfektioner hos patient eller personale.
Beskyttelsesbriller/visir skal anvendes ved procedure hvor der anvendes aerosoler, eller ved risiko for
stænk/sprøjt med dråber eller partikler.
Hygiejneudvalget februar 2012
55
Appendix 14: Instrumentrengøring.
NB. Brug altid handsker
og tang/pincet ved
håndtering af forurenede
instrumenter
Følgende proceduretrin skal anvendes
Desinficerende
opvaskemaskine
Ultralyd
(efter
behov)
Autoklavering Særlige bemærkninger
i B-autoklave
Instrumenter/udstyr
Aftryksskeer
X
X
X
Aftrykssprøjter (metal)
X
X
X
Aluminiumshætter
Amalgampistoler (plast)
X
X
X
X
X
X
1. Analgesislanger,
2. Poser,
3. Masker + korte slanger
X(3)
Beskyttelsesbriller
X
Bidetænger/passere
X
Bor, diamanter, fræsere,
grønne sten m.m.
Bor til diverse stifter
X
X
X
X
X
X
Borudtagere
Cofferdamsklammer
Cofferdamshultænger
X
X
X
Dåser til
alginatudrøringsmaskine
Ekstraktionstænger
X
X
El-motorer og ledning
Elektroder til elektrokirurgi X
Filmholdere til røntgen
X
Fotospejle
Glasplader til udrøring
Grønne gummiskåle
Guldfang
Gummiskiver grå/sort
X
X
X
X
Holder til affaldskrus
X
X(3)
Iblødsætning i enzymsæbe løsner
alginat
Overskydende aftryksmateriale
fjernes straks efter brug
Overskydende amalgam trykkes
ud straks efter brug
1.) og 2.) aftørres med sæbevand,
ophænges til tørring og pudres
udvendigt.
3.) Maskerne vaskes i
opvaskemaskine og autoklaveres
Pakkes i gaze før opvask i
maskine
X
X-system. Må kun autoklaveres
15 gange
X
X
Stilles til tørring/pakkes i
plastpose
X
X
X
X
X
X
Afvaskning i sæbevand
Vaskes manuelt Poleres med
hospitalssprit
X
56
Appendix 14, fortsat
NB. Brug altid handsker
og tang/pincet ved
håndtering af forurenede
instrumenter
Følgende proceduretrin skal anvendes
Desinficerende
opvaskemaskine
Instrumenter/udstyr
Hånd-/vinkelstykker
Ultralyd
(efter
behov)
Autoklavering Særlige bemærkninger
i B-autoklave
DAC
(X)
Håndtag til engangskeer
Instrumenter, Enkeltvis/i
kassetter
Implantatkit
Hvid plastbakke
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Ivansonmålere, linealer,
skydelærer
Kindholdere (foto)
Kwik-bite (røntgen)
Lyspolymeriseringsstav
Matriceholdere
X
X
X
X
X
X
X
X
Odontosonspidser i holder
Ortodontisk udstyr, bånd,
brackets, etc.
Ortodontitænger
X
X
Pincetholdere
Proteseskåle (metal)
Proxitectorer
Pulpatestspidser + stave
Rodfile / ex-nåle m.m.
X
X
X
X
X
Saltvandssprøjter
X
Sprøjter til plast
X
Sonicflexspidser
Stålplader (udrøring)
Sug, grå mellemstykke
X
X
X
X
Tandtrådholdere/tandtrådsførere
Tubulesprøjte
Udrøringsspatler
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X (10 min)
Pochedybdemåler tåler ikke
ultralyd
Følg producentens anvisninger
Aftørres med desinficerende
serviet
Aftørres med sprit, posepakkes
X
X
X
X
Vaskes, desinficeres og
steriliseres i DAC. Alternativt
rengøres og smøres i Assistina og
steriliseres i autoklave
X
X
X
Alternativt: kogning i
mikrobølgeovn
Må kun autoklaveres 7 gange.
Lav markering for hver gang
X
Stilles til tørring / pakkes i
plastpose
Adskilles før vask. Efter
rengøring smøres med silicone
57
Appendix 15: Desinfektion af tandteknisk arbejde.
Alle aftryk (og andet tandteknisk arbejde) skal desinficeres inden det leveres fra klinik til tandteknisk
laboratorium.
Desinfektion foretages ved neddypning i det klorholdige desinfektionsmiddel PRESEPT, 0,2 % i 10
minutter, hvorefter det skylles i vand.
Husk!
10 minutters
desinfektionstid.
Brug et minutur!
Procedure for desinfektion af aftryk inden aflevering til viderebearbejdning:
1. Aftrykket skylles i vand.
2. Aftrykket placeres i plastbeholder med låg (står i fællesklinikken ved alginaten). På label på
beholderen skrives j.nr., dato og klokkeslæt for igangsætning af desinfektion.
3. I plastbeholderen ligger en 0,5 grams brusetablet med natriumdichlorisocyanurat. Når aftrykket er
placeret, fyldes der vand i beholderen, så aftrykket lige er dækket (ca 250 ml).
4. Efter 10 min hældes opløsningen i vasken, og aftrykket skylles. Tiden bør overholdes, idet for kort
tid mindsker sikkerheden, og for lang tid ødelægger aftrykket.
5. Efter afskylning blæses alginataftryk tørre og indpakkes i en fugtig (hårdt opvredet) serviet indtil de
udstøbes.
6. Plastbeholderen anvendes som transportemballage.
NB. Samme procedure kan anvendes til desinfektion af andet tandteknisk arbejde, bortset fra
immediatproteser, som skal desinficeres i 1 time, fx i 0,5 % Kloramin.
Modtagelse af tandteknisk arbejde.
Tandteknisk arbejde modtaget fra laboratoriet vil normalt ikke være desinficeret. Derfor bør tandteknisk
arbejde (fx kroner, broer, bøjler, proteser) rengøres og desinficeres inden det prøves på patienten.
58
Appendix 16: Registrering af stik- og skæreuheld i forbindelse med arbejde med patienter.
Skemaet skal bruges sammen med vejledningen. Skemaet skal udfyldes af en af kontaktpersonerne, sammen
med uheldsramte (og i nogle situationer den for behandlingen ansvarlige), inden henvisning til skadestue.
Oplysninger om uheldet og den uheldsramte
Uheldsdato- og sted:
_______________________________________________
Uheldsramtes navn og titel: _______________________________________________
CPR-NR:
_________________
Uheldsramtes læge:
_______________________________________________
Uheld med stikkende/skærende instrument
med blod:
Instrument:
о Kulter /gilettekniv
о Kanyle
о Andet instrument __________________
Varighed af denne eksponering
о Sekunder
о Minutter
Læsionssted______________
Læsion:
о Dyb penetration
о Overfladisk
Blev der anvendt handsker?
ja
nej
Ved uheld med kanyler: blev der anvendt
kanylebeskytter?
ja
nej
Hvornår i arbejdsprocessen skete uheldet:
Under:
о Forberedelse til behandling (rent instument)
о Patientbehandling (brugt instrument)
о Påsætning af kanylehylster?
о Oprydning på bakken?
о Rengøring i præp., før opvaskemaskine
о Rengøring i præp., efter opvaskemaskine?
о Andet sted i arbejdsprocessen – beskriv:
____________________________________
Uheld med blodsprøjt/spild:
(Skal kun udfyldes i situationer hvor der ikke
samtidig er involveret stikkende og skærende
instrumenter)
Eksponeret område:
о Intakt hud
о Ikke-intakt hud
о Øjne
о Slimhinde/mund
59
Appendix 16, fortsat
Oplysninger om patientens hiv-status.
Ved uheld i forbindelse med patientbehandling ønskes følgende spørgsmål besvaret bedst muligt:
- Har patienten oplyst at han/hun er hiv positiv?
- Har patienten haft gentagne uforklarlige feberanfald?
- Har patienten haft gentagne tilfælde af infektioner, fx
lungebetændelse og/eller kæbehulebetændelse?
- Har patienten haft gentagne tilfælde af nattesved?
- Har patienten hævede lymfeknuder på halsen?
- Er der i munden rød/hvide forandringer, der giver
mistanke om svampeinfektion?
- Er der håret leukoplaki i munden?
ja
ja
nej
nej
ved ikke
ja
ja
ja
nej
nej
nej
ved ikke
ved ikke
ved ikke
Ja
ja
nej
nej
ved ikke
ved ikke
Hvis et eller flere af ovenstående spørgsmål kan besvares med ”ja” udfyldes nedenstående, supplerende
spørgsmål:
Patientens journalnr __________________
Er patienten villig til evt. at lade sig hiv teste?
ja
nej
ved ikke
Hvis ja, anføres patientens navn, adresse og CPR-nr: _____________________________________
Supplerende oplysninger
Ønsker uheldsramte - om nødvendigt - at modtage antiviral hiv profylakse?
ja
nej
Uheldsramtes underskrift____________________________________________________________
Skema udfyldt af: _________________________________________________________________
Originaldelen af dette skema skal medbringes på skadestuen, kopien skal afleveres til
kontaktpersonen.
Kontaktpersoner på Tandlægeskolen:
Erling Østergaard, tlf. 871 68135
Trine Agerbæk, tlf. 871 68458
Kaja Torjusen, tlf. 871 67426
Rie Holst-Jensen, tlf. 871 67434
Dorthe Skov, tlf. 871 67086
Arbejdsmiljøudvalget og Hygiejneudvalget, Århus Tandlægeskole, Aarhus Universitet
December 2012
60
Appendix 16, fortsat
Vurderingsprocedure ved stik/skæreuheld mv. hos personale og studerende,
Århus Tandlægeskole.
- herunder risikovurdering ved mistanke om hiv-eksposition ved uheld med blod
Generel information.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personale i sundhedssektoren, som i forbindelse med uheld udsættes for risiko for hivsmitte, tilbydes antiviral hiv-profylakse (se vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hiv-smitte efter
erhvervsbetinget eksposition, Sundhedsstyrelsen, 28/01-98).
Det betyder, at der ved stik/skæreuheld og ved uheld med synligt blod på slimhinder, skal foretages en
risikovurdering.
Indledende procedure i forbindelse med stik/skæreuheld mv.
Ved synlig eksponering med blod eller spyt i øjne, mund eller åbne sår på hud:
-skyl med øjenskylleflaske eller rent vand
- ved sår desinficeres 2 gange med 2,5 % jodsprit eller med sprit
- registrering af uheldet (se punkt 3)
Ved stik/skæreuheld foretages følgende:
- vask grundigt med vand og sæbe. Undlad at presse!
- desinficer såret 2 gange med 2,5 % jodspritopløsning eller med sprit
- registrering af uheldet (se punkt 3)
Alle sådanne uheld registreres straks på Tandlægeskolens blanketter hos én af følgende kontaktpersoner:
Erling Østergaard, bygning 1610, lok. 074, tlf. 871 68135
Trine Agerbæk, Fællesklinikken, bygn. 1610, lok. 282, tlf. 871 68458
Kaja Torjusen, Afd f. Kæbekirurgi og Oral Patologi, bygn. 1614, lok.189, tlf. 871 67426
Rie Holst- Jensen, bygn. 1614, lok.284, tlf. 871 67434
Dorthe Skov, SKT, bygn. 1613, lokale 358, tlf. 871 67086
Risikovurderings– og behandlingsprocedure.
I. Uheld under behandling af hiv-positive patienter eller patienter fra risikogruppe:
Beskrivelse af patientgruppen
Til denne gruppe hører patienter som oplyser at de har AIDS eller er hiv-positive samt patienter som med sikkerhed
vides at tilhøre en gruppe med betydelig øget risiko for hiv-smitte, og hvor patienten samtidig har kliniske symptomer
som er forenelige med en hiv-infektion (se spørgsmålene i skema).
Hvad skal gøres på ÅT?
Vask straks grundigt med vand og sæbe (undlad at presse!) og desinficer såret med 2,5 % jodsprit eller sprit (se punkt
2 ovenfor). Kontakt én af kontaktpersonerne samt den for behandlingen ansvarlige tandlæge inden patienten sendes
hjem.
Kontaktperson, den ansvarlige tandlæge og den uheldsramte udfylder registreringsskema og tager kontakt til
Infektionsmedicinsk afdeling Q, Skejby Sygehus, tlf. 78452861 med henblik på vurdering af, om antiviral profylakse
skal iværksættes.
61
Appendix 16, fortsat
Hvad skal der ske derefter?
Såfremt det besluttes at iværksætte antiviral profylakse, sendes uheldsramte med taxa til afd. Q, Skejby Sygehus.
Hvis patientens samtykke kan opnås, skal han/hun hiv-testes. Evt følges patient og skadelidte til afd. Q.
Såfremt det besluttes ikke at iværksætte antiviral profy-lakse, opfordres skadelidte til straks at kontakte egen læge med
henblik på vurdering af behov for Hepatitis B vaccination mv. Bemærk, at en Hepatitis B vaccination skal være
gennemført indenfor 48 timer.
Såfremt Hepatitis B vaccinationsprogram sættes i gang, vil de efterfølgende vaccinationer skulle foretages hos den
uheldsramtes egen læge. Udgifter til disse vaccinationer betales af Tandlægeskolen
NB. Det er uheldsramtes eget ansvar at sørge for, at det efterfølgende vaccinationsprogram hos egen læge bliver
gennemført.
II. Uheld under behandling af hiv-negative patienter og patienter med ukendt
smittestatus.
Beskrivelse af patientgruppen.
Patienter med kendt negativ hiv-smittestatus samt patienter med ukendt smittestatus men ingen tegn på hiv-infektion,
og intet kendt tilhørsforhold til grupper med betydelig øget risiko for hiv-smitte.
Hvad skal gøres på ÅT?
Vask straks grundigt med vand og sæbe (undlad at presse!) og desinficer såret med 2,5 % jodsprit eller sprit (se punkt
2 ovenfor). Snarest muligt kontakter den uheldsramte én af kontaktpersonerne (se punkt 3 ovenfor). Sammen med
kontaktpersonen udfyldes registreringsskema.
Hvad skal der ske derefter?
Der anbefales ikke antiviral profylakse.
Kontaktpersonen vil vurdere situationen og som regel opfordre den uheldsramte til at gå på skadestuen med henblik på
vurdering af behov for Hepatitis B vaccination mv. Såfremt Hepatitis B vaccinationsprogram sættes i gang, vil de
efterfølgende vaccinationer skulle foretages hos den uheldsramtes egen læge. Udgifter til disse vaccinationer betales af
Tandlægeskolen.
NB. Det er uheldsramtes eget ansvar at sørge for, at det efterfølgende vaccinationsprogram hos egen læge bliver
gennemført.
Bemærk, at alle vaccinationer fremover skal foregå hos egen læge.
Kaja Torjusen
Erling Østergaard
62
© Copyright 2024