1. No category

Modul 5
Valgfag 7
5, 10 el. 15 ECTS-points
Etnografiske metoder i teori og anvendelse
Efterår 2014
Ved Anne-Kirstine Mølholt, Jon Dag Rasmussen og Ane Grubb – ph.d. stipendiater ved Sociologi og Socialt
Arbejde
Overordet om rammen:
Et øvelsesbaseret kursus, der især giver indgående kendskab til etnografiske metoder.
Valgfagets varighed:
3 gange 2 dage - eventuelt fordelt over tre uger.
ECTS:
Der vil være mulighed for at få henholdsvis 5, 10 eller 15 ECTS afhængig af den valgte eksamensform.
Formål
Formålet med valgfaget er at klæde den studerende på til at kunne designe, gennemføre og analysere en
undersøgelse baseret på etnografiske metoder. Dette sker især ved, at faget er tilrettelagt ud fra
et ’learning by doing’-perspektiv, da etnografiske metoder netop handler om at tilegne sig et særligt blik
ved at indgå i kontekster med andre mennesker. De studerende vil endvidere blive præsenteret for
udvalgte klassiske etnografiske studier.
I overensstemmelse med dette overordnede formål skal den studerende lære at frembringe en afgrænset
problemstilling, foretage relevante videnskabsteoretiske, metodologiske og metodiske valg samt analysere
egenproduceret empiri.
Læringsmål
Læringsmålene for valgfaget er tilknyttet de nedenfor præsenterede tre hovedelementer. Den studerende
skal i en eksamensopgave ved fagets afslutning kunne:
 Begrunde og udarbejde en problemstilling, der fordrer brug af etnografisk metode – og herunder
vælge iblandt forskellige former for etnografiske tilgange.
 Reflektere over valg af etnografisk metode, men også over oplevelser og erfaringer i mødet med
felten, såsom rollefordelinger, etiske hensyn og eventuelle konsekvenser ved brug af gatekeepers.
 Demonstrere en analytisk tilgang til etnografisk indsamlet empiri.
 Udarbejde et etnografisk baseret projekt, der tager højde for såvel begrænsninger som muligheder
ved den valgte tilgang, og som drager en konklusion på basis af de valg, som er truffet.
Valgfagets indhold
Valgfaget består af tre hovedelementer
1. En introduktion til etnografiske metoder, hvor der dels gives indblik i, hvad den enkelte metode kan
bidrage med i et forskningsprojekt, dels hvordan metoder kan komplementerer hinanden. Etnografiske
metoder dækker over en række af forskellige tilgange til felten, hvor der ved dette valgfag særligt dykkes
ned i:




Forskellige former for feltarbejde – fra den observerende observatør til den deltagende observatør.
Etnografiske metodetilgange som mere end betragtninger af informanter: fx ’Mapping’ af
informanters fysiske bevægelse, brug af artefakter og genstande som datamateriale og anvendelse
af visuelle metoder (fotografi, videooptagelse etc. i produktionen af empiri).
Uformelle samtaler og fortællinger som adgang til viden.
Feltarbejde i det virtuelle rum, fx undersøgelse af kommunikation og relationer på internettet.
Ud over selve introduktionen til de forskellige metoder vil de studerende blive præsenteret for de
tværgående praktiske og etiske overvejelser, der knytter sig til det konkrete etnografiske arbejde – såsom
spørgsmålet om, hvordan man får adgang til felten/informanterne, hvordan man opbygger, vedligeholder
og forlader relationer, hvordan man fysisk er til stede i felten og eventuelt foretager interviews, og hvordan
man konkret noterer sine observationer ned.
2. En praktisk del, hvor de studerende får mulighed for at prøve metoderne af i mindre øvelser.
De praktiske øvelser vil foregå som både kortere seancer og længere øvelser, hvor de studerende, på
baggrund af teoretiske oplæg fra underviserne, vil gøre sig førstehåndserfaringer med de mere
håndværksrettede elementer af etnografisk forskningspraksis. På valgfaget vil vi gå praktisk til håndværk
som interviewpraksis, (deltager)observation samt skrivning af feltnoter.
Der vil være indlagt tid til interviewøvelser i undervisningen og plads til at samle op og dele erfaringer, gode
råd og refleksioner. Der vil være indlagt længere observationsøvelser, hvor de studerende går ud i verden
med en ’mini-problemformulering’ og laver observationer, skriver feltnoter og herved afprøver dele af det
etnografiske arbejde. Problemstillinger som ’hvordan forhandler mennesker adgang i Netto i myldretiden?’
eller ’hvordan forceres en bestemt trappe til S-toget på Nørreport?’ udgør her en interessant basis for at
afprøve arbejdet i en bestemt rammesat kontekst, og øvelserne giver desuden et datamateriale de
studerende kan arbejde videre med i forhold til det 3. element af valgfaget.
3. En analyseorienteret del, hvor de studerende arbejder med at analysere og drage konklusioner på
baggrund af den producerede empiri samt at reflektere over undersøgelsens validitet og eventuelle
generaliserbarhed.
Her udgør mere hurtigt tilgængelige teoretiske begreber som fx Erving Goffmans ’Facework’ og ’Høflig
uopmærksomhed’ m.fl. veje ind i at analysere og arbejde med den empiri, som er produceret gennem
øvelserne.
Som en del af introduktionen til valgfaget kan vi evt. vise filmen ”Salmer fra Køkkenet” fra 2003 (dir. Bent
Hamer), idet filmen netop illustrerer vejen fra stringent positivisme til den totale identifikation med – og
deltagelse i – felten ”going native”.