1. No category

Miljørapport
Maj 2012
Solfangeranlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund
2
VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljøvurdering, der opfylder lovgivningen om
miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal, ud over de emner som behandles i VVM-re-
Brønderslev Kommune udsendte i februar 2012 et debatoplæg i offentlig høring på baggrund af en ansøgning fra Dronninglund Fjernvarme om etablering af et
solfangeranlæg med tilhørende damvarmelager nær
Brønderslev Kommune 2012
Udgiver:
700/slutrapport
Projekt ref:
pas@planenergi.dk
9682 0402 / 4058 2498
Per Alex Sørensen
Kvalitetsikret af
jlo@planenergi.dk
9682 0403
Jørgen Olesen
Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland
VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere
anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab,
materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem
disse faktorer.
Dronninglund by. Brønderslev Kommune modtog i forbindelse med den offentlige høring alternative forslag
til placering af anlægget. Byrådet besluttede på deres
møde den 21. marts 2012, at gå videre med planlægningen for projektet på arealerne ved Lunderbjerg ved
at igangsætte udarbejdelse af en miljørapport indeholdende VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Brønderslev Kommune modtog i januar 2012 en skriftlig
anmeldelse fra Dronninglund Fjernvarme vedrørende
etablering af et solfangeranlæg ved Lunderbjerg, vest
for Dronninglund. Kommunen har foretaget en screening i overensstemmelse med kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Efter en indledende vurdering
af anlæggets karakter har Brønderslev Kommune vurderet, at der forud for etablering af anlægget skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Afgørelsen er truffet
iht. VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 2, da det vurderes, at anlægget må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkning på Miljøet.
Forord
Solfangerfeltet er ikke på visualiseringerne vist med afskærmende beplantningsbælte.
Visualisering af solfeltet set fra Hjallerupvej mod nord.
Bagside:
Visualisering af den vestlige del af solfangerfeltet set fra Nordre Ringgade mod sydøst.
Forside:
Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for projektet
er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne miljørapport i perioden fra den 28. maj til den 23. juli 2012.
Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker
samt visuelle forandringer af landskabet.
Den kombinerede VVM-redegørelse og miljøvurdering
bliver ledsaget af et ikke teknisk resumé, hvori miljørapportens væsentligste pointer er gengivet.
degørelsen, gøre rede for påvirkningen af menneskers
sundhed, og hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget.
Metode
International lovgivning
National lovgivning
Kommunale planforhold
4 Lovgivning og planforhold
3.1 Anlægget
3.2 Aktiviteter i anlægsfasen
3.3 Aktiviteter i driftsfasen
3.4 Reetablering efter endt drift
3.5 Sikkerhedsforhold
4.1
4.2
4.3
4.4
5
5
5
7
17
17
17
21
13
15
15
15
15
Forslag og alternativer
9
Fokusområder
9
Kommuneplantillæg og lokalplan
9
Miljørapport – principper og lovgrundlag
10
Resultat af foroffentlighedsfasen og scoping 11
3 Beskrivelse af anlægget
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2 Indledning og baggrund
1.1 Projektbeskrivelse
1.2 Lovgivning og planforhold
1.3 Temaer i miljørapporten
1.4 Alternative anlægsplaceringer
1 Ikke teknisk resume
Indhold
Metode
Landskabet
Kulturarv
Rekreative forhold
33
33
31
31
29
29
30
25
25
27
28
37
37
37
10.1 Metode
39
10.2 Risiko for tab af solfangervæske
39
10.3 Grundvandssænkning ved vandindvinding 40
10 Geologi og grundvand
9.1 Metode
9.2 Forurenet jord
9.3 Ressourcer og affald
9 Ressourcer, affald og forurenet jord
8.1 Metode
8.2 Flora og fauna
8 Natur
7.1 Metode
7.2 Luftforurening og klima
7 Luftforurening og klima
6.1 Metode
6.2 Naboer
6.3 Socioøkonomiske forhold
6 Menneske, sundhed og samfund
5.1
5.2
5.3
5.4
5 Landskab, kulturarv og rekreative
forhold
41
Bilag D: Vurdering af varmelagerets
påvirkning af grundvand
Bilag C: Sikkerhedsdatablad for MPGVarmetrans
Bilag B: Miljøpåvirkninger i relation
til oppumpning af grundvand til
damvarmelager
Bilag A: Visualisering af solfangeranlæg
13 Referencer
12 Manglende viden
11.1 Alternative placeringer undersøgt i en tidligere
planlægningsfase
43
11.2 Alternative placeringsforslag indgivet i foroffentlighedsfase
43
11.3 0-alternativet
44
11 Alternative anlægsplaceringer
10.4 Opvarmning af grundvandsmagasin
3
Det forventes, at anlægsarbejdet vil forløbe over ca. et
år og bl.a. omfatte etablering af solfangerfelt, damvar-
Syd for Nordre Ringgade opstilles solfangerpanelerne på punktfundamenter på parallelle lige rækker - alle orienteret mod syd. Solfeltet afskærmes af et tæt beplantningsbælte.
Indenfor delområde I etableres damvarmelageret og
en teknik- og administrationsbygning. Damvarmelageret fungerer som lager for den overskudsvarme, der
produceres i sommerperioden. Varmen kan i lageret
gemmes til senere brug. Lageret bygges ind i skrænterne af den tidligere grusgrav. Lageret vil syne af en
beplantet jordvold set fra Nordre Ringgade.
Dronninglund Fjernvarme ønsker at opføre et vedvarende energianlæg – et solfangeranlæg der vil kunne levere 50 % af den årlige varmeproduktion. Heraf
kommer 35 % af varmeproduktionen fra solvarmeanlægget og 15 % fra en absorptionsvarmepumpe. Anlægget ønskes placeret vest for Dronninglund by ved
Lunderbjerg – delvis i den tidligere grusgrav (delområde I) og delvis på markarealerne syd for Nordre Ringgade (delområde II). Anlægget kan reducere fjernvarmeværkets udledning af CO2 med ca. 4100 ton/år, såfremt det antages af solvarmeproduktionen på anlægget erstatter fyringsolie.
1.1 Projektbeskrivelse
Dette afsnit er et ikke-teknisk resumé af den samlede miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelsen for projektet og miljøvurderingen for den tilhørende lokalplan og kommuneplantillæg, som skal muliggøre etablering af et solfangeranlæg vest for Dronninglund by, ved Lunderbjerg.
1 Ikke teknisk resume
Realiseringen af projektet kræver, at der gives dispensation fra skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Brønderslev Kommune har den 26. juli 2011
meddelt disse dispensationer, da projektet ikke vurderes i konflikt med de interesser, som beskyttelseslinjerne skal varetage.
Naturbeskyttelsesloven
Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde, at planen kan skade Natura 2000-områder eller hvis planen
kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, jf. § 11,
stk. 2 i bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter.
EF-Habitatdirektivet
1.2 Lovgivning og planforhold
Anlægget giver ikke i driftsfasen anledning til væsentlige aktiviteter. Der kan dog særligt under indkøring af
anlægget være teknikerbesøg og der vil være et mindre antal fremvisninger af anlægget for interesserede.
melager, teknik- og administrationsbygning, oppumpning af grundvand til lager samt etablering af transmissionsledning. Der vil ske en del gravearbejde i forbindelse med anlægsarbejdet og der kan forekomme støj,
støv og vibrationsgener i en midlertidig periode. Der vil
ske en del transport af materiel til og fra projektområdet i anlægsperioden.
Det planlagte damvarmelager vil opleves som en beplantet jordvold set fra syd umiddelbart efter etableringen af lageret. Jordvolden vil erstatte den tidligere
grusgravs eksisterende skrænt – blot ca. 5 meter høj-
Landskab
5
Med baggrund i foroffentlighedsfasen og den indledende screening og scoping af projektet har Brønderslev
Kommune vurderet, at miljørapporten særligt skal fokusere på emnerne visuel påvirkning af landskab og kulturmiljø, påvirkning af natur og biodiversitet, CO2 reduktion og påvirkning af grundvand. Der er lavet visualiseringer, undersøgelser af forekomsten af bilag IV-arter
optaget på EF-Habitatdirektivet, besigtigelser og beregninger til vurdering af anlæggets virkning på miljøet.
1.3 Temaer i miljørapporten
Realisering af projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for projektområdet iht. planlovens §
13, stk.2.
Projektområdet er bl.a. i kommuneplanen udpeget som
et særligt værdifuldt kulturområde, særligt værdifuldt naturområde og særligt værdifuldt landskab. Udpegningerne betyder, at kommunen i sin planlægning for aktiviteter i området skal tage særligt hensyn til, at landskab,
kulturmiljø og natur ikke ødelægges. VVM-redegørelsen belyser nærmere, hvordan solvarmeanlægget påvirker kulturmiljø, naturen og landskabet i nærområdet.
I Brønderslev Kommunes kommuneplan 2009-2021
angives en række retningslinjer, som skal sikre at bl.a.
kommunens landskabelige og naturmæssige værdier beskyttes.
Kommuneplanens retningslinjer
Solpanelerne antirefleksbehandles for at undgå refleksion fra solens stråler. Da solfeltet deslige sløres med
tæt beplantning, vurderes det, at der ikke vil ske no-
Det vurderes, at etablering af damvarmelageret og opførelse af teknik- og administrationsbygning i den gamle
grusgrav ikke vil skæmme kulturhistoriske værdier i lo-
6
Kulturmiljø
Det vurderes, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af det eksisterende landskab i området efter etablering af det tekniske anlæg.
Anlægget giver anledning til en påvirkning af udsigten
fra nogle få lokale ejendomme. Med en højde på maksimalt 2,3 meter og med mulighed for mindre terrænregulering af solfangerarealet med op til +/- 0,5 meter,
bryder anlægget ikke med landskabets skala og kan
relativt enkelt sløres med beplantning. Det vurderes,
at anlægget ikke i væsentlig grad vil belaste naboerne
visuelt eller forringe den samlede landskabelige værdi af lokalområdet. Det vurderes, at anlæggets visuelle påvirkning ved naboerne vil være begrænset, da
anlægget ikke bryder med landskabets skala og sløres med beplantning.
Med undtagelse af aktiviteter i anlægsfasen vil nabogener være reduceret til den visuelle påvirkning fra solfangerfeltet i driftsfasen.
Naboer
Indblikket til den gamle kirkegård fra Nordre Ringgade umiddelbart nord for området bevares, men vil dog
blive reduceret set fra vest på Nordre Ringgade, hvor
der er udsigt hen over solfangeranlægget. Kirketårnet
ved Dronninglund Slotskirke vil fortsat kunne ses fra
Hjallerupvej og Nordre Ringgade, pga. aflæggets begrænsede højde.
kalområdet. Der er i dag ikke indsyn til fortidsminderne
fra grusgraven. Etablering af anlægget vil ikke ændre
indsynet til gravhøjene, da disse ligger højere i landskabet. Heller ikke udsynet fra fortidsminderne i området vil blive påvirket, da de er omgivet af skov. Etablering af anlægget nødvendiggør ikke fældning af skov
omkring fortidsminderne. Det vurderes, at der med stor
sandsynlighed ikke findes arkæologiske lag i den tidligere grusgrav, som skal sikres med fortidsmindebeskyttelseslinjen.
For at reducere den visuelle påvirkning fra solfangeranlægget etableres slørende beplantning omkring solfangerfeltet. Beplantningen kan, på grund af anlæggets begrænsede højde, effektivt reducere den visuelle påvirkning af udsigten fra de flade områder syd for
Nordre Ringgade.
Solfangerfeltet placeres i det åbne landskab på marker
syd for Nordre Ringgade. Solfangernes begrænsede
højde betyder, at solfangerpanelerne primært er synligt tæt på anlægget. Herfra vil det tekniske anlæg opleves som en ændring af det eksisterende landskabsbillede, men ikke bryde med skala i det eksisterende
landskab. Solfangernes samlede højde over terræn er
på maksimalt 2,3 meter og med mulighed for mindre
terrænregulering af solfangerarealet på op til +/- 0,5
meter. Almindelige kornafgrøder og raps er er til sammenligning 1-1,5 meter høje omkring høst, mens majsmarker bliver ca. 3 meter høje.
Etablering af lageret vil medføre, at en del større træer nord for grusgraven skal fældes. Det vurderes, at
etablering af damvarmelageret midlertidigt vil syne anderledes og området vil få en anden karakter end det
har i dag.
ere. På jordvolden etableres slørende beplantning, så
området efter godt 5 år vil opleves omtrent som i dag.
Lagerets låg får en mat farve og vil primært være synligt ved færdsel tæt på lageret i skovområdet umiddelbart nord for lageret.
Der findes ingen naturtyper, der er beskyttede efter
naturbeskyttelseslovens § 3, på anlægsplaceringen.
Solfangeranlægget placeres ikke i eller nær et internationalt beskyttede Natura 2000 område, der er udpeget
under hensyntagen til beskyttelse af natur-, habitater-,
biotoptyper eller forskellige dyrearter.
Natur
Ved realiseringen af projektet vil Dronninglund Fjernvarmes forbrug af bioolie blive mere end halveret og det
samlede brændselsforbrug reduceret med 30 %. Etablering af solfangeranlægget vil medføre, at CO2 udledningen reduceres med ca. 4.100 ton/år, når det antages at varmeproduktionen fra solvarmeanlægget fortrænger fyringsolie.
Udnyttelse af solenergi til varmeproduktion indebærer
betydelige miljømæssige fordele. Elektricitet og varme
produceret på kraftvarme- og varmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er
forbundet med udledning af drivhusgassen CO2, der bidrager til den globale opvarmning. Produktion af varme ved hjælp af solvarme fører til en reduktion af sådanne udledninger og kan derfor spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf.
Luftforurening og klima
Anlægget vil i etableringsfasen give beskæftigelse svarende til ca. 40 årsværk, hvoraf ca. halvdelen af beskæftigelsen skønnes at ske i lokalområdet. Derudover vil
etableringen give anledning til flere driftsopgaver hos
Dronninglund Fjernvarme, svarende til ca. et årsværk.
Socioøkonomiske forhold
gen væsentlig påvirkning af naboerne fra solpanelernes overflade.
Miljørapporten viser, at den potentielle påvirkning af
overfladevand og grundvand begrænser sig til risikoen for tab af solfangervæske, som indeholder en frostvæske, der kan udgøre en beskeden miljømæssig risi-
Geologi og grundvand
Der inddrages til solfangeranlægget et areal på ca. 15
ha, hvoraf ca. 10 ha er landbrugsareal. Landbrugsjord
er en begrænset ressource, som alternativt kan anvendes til fødevareproduktion eller produktion af afgrøder
til energiproduktion. Solvarme har dog sammenlignet
med energiafgrøder et meget højt energiudbytte pr. ha.
Solvarme producerer ca. 20 gange så meget energi pr.
ha. som eksempelvis energiafgrøder.
Området mod nord (ejendommene matr. nr. 29k og matr.
nr. 29d, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund) er
ifølge Region Nordjyllands jordforureningsdatabase
(JAR) registreret som uafklaret. Etablering af anlægget på arealerne vil ikke medføre en forøget forurening
af jordforholdene.
Ressourcer, affald og jordforurening
Det vurderes derfor, at solfangerprojektet og damvarmelageret ikke vil blive til gene for beskyttede planteeller dyrearter.
Der blev ikke, under besigtigelsen, fundet nogen ’bilag
IV’ arter, som kræver særlig beskyttelse. Der blev heller ikke fundet specielle biotoper el. lign., der evt. kunne antyde, at sådanne arter måske ville kunne forekomme på lokaliteterne. Desuden blev der ikke fundet
andre arter af planter, dyr eller svampe, som er særligt
truede og derfor kræver særlig beskyttelse.
Der er gennemført en biologisk besigtigelse af området
hvor damvarmelager og solfangerfelt placeres. Besigtigelsen er gennemført med fokus på listen over bilag
IV arter (internationalt beskyttede arter).
0-alternativet vurderes i miljørapporten.
En række alternative placeringer af solfangeranlæg og
damvarmelager har været undersøgt. Det gælder både
anlægsplaceringer undersøgt af bygherre i en tidligere
planfase, samt forslag til alternative placeringer fremsat i forbindelse med den indledende debatfase for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. De alternative placeringsforslag er fravalgt på grund af bl.a. jordbundsforhold, landskabelige forhold og biologiske forhold.
1.4 Alternative anlægsplaceringer
Der er foretaget en beregning af, hvorvidt varmeudbredelsen fra damvarmelageret vil påvirke grundvandskvaliteten i området. Beregningen viser, at det næppe er
sandsynligt, at der vil ske en betydende temperaturstigning i de nærmeste indvindingsboringer.
Den ekstra indvinding af grundvand fra Dronninglund
vandværk til opfyldning af varmelageret giver ikke anledning til negativ påvirkning af nærliggende vandløb
eller private indvindere.
ko ved større udslip.
7
FN´s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet,
at det nu er mere end 90 % sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes
menneskeskabte drivhusgasser. Internationalt har EU
sat som mål, at de industrielle lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 30 % i 2020 i forhold
til 1990. Målet kan kun opnås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion. EU har be-
Brønderslev Kommune deltager i kampagnen om at være klimakommune, som er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med kampagnen er at
få kommunerne til at gøre en indsats mod klimaforandringerne lokalt. Brønderslev Kommune skal reducere
sin udledning af drivhusgasser med 2 % om året frem
til 2033. Etablering af et solfangeranlæg falder godt i
tråd med denne målsætning.
Dronninglund Fjernvarme har drøftet fremtidige forsyningsmuligheder og ønsker at supplere det nuværende anlæg med et vedvarende energianlæg bestående af solfangere, damvarmelager og en absorptionsvarmepumpe. Solvarmen gemmes i damvarmelageret
til vintersæsonen. Det nye anlæg kan levere 50 % af
den årlige varmeproduktion. Dronninglund Fjernvarme har i samråd med Brønderslev Kommune fundet et
areal vest for Dronninglund by, der vurderes at være
egnet til placering af det tekniske anlæg. Det tekniske
anlæg etableres på ejendommene matr. nr. 29k, matr. nr. 29i, del af matr. nr. 29d (damvarmelager og teknik- og administrationsbygning), matr. nr. 1ac og del af
matr. nr. 1ae (solfangerpanelerne) alle Dronninglund
Hgd., Dronninglund.
Dronninglund Fjernvarme producerer i øjeblikket varme på 4 gasmotorer og 2 biooliekedler. Derudover fungerer en gaskedel som reservelast. Gasmotorerne er
installeret i 1989.
2 Indledning og baggrund
I projektets skitsefase har flere alternative placeringer
af både solfangerfelt og varmelager været undersøgt.
Nogle placeringer er fravalgt af tekniske årsager, mens
Alternativer
Det nye anlæg kan levere 50 % af Dronninglund Fjernvarmes årlige varmeproduktion. Heraf kommer 35 %
af varmeproduktionen fra solvarmeanlægget og 15 %
fra en absorptionsvarmepumpe. Anlægget foreslås placeret ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund by. Læs
mere om anlæggets udformning, karakteristika og arealanvendelsesbehov i kapitel 3.
Projektet består af 35.000 m2 solfangere, 60.000 m3
damvarmelager og en absorptionsvarmepumpe. Solvarmen gemmes i damvarmelageret til vintersæsonen.
Projektforslag
2.1 Forslag og alternativer
sluttet, at 20 % af energiforbruget i 2020 skal bestå af
vedvarende energi. (Kilde: Klima, Energi og Bygningsministeriets hjemmeside; www.kemin.dk). Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi
og bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, samt bidrage til at sikre en mere uafhængig varmeforsyning, bl.a. ved reduktion af importerede fossile brændsler. I marts 2012 indgik regeringen en energiaftale for årene 2012-2020. Aftalen har fokus på at
spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi, hvor også varmeforbruget skal omstilles
til vedvarende energi. Regeringens mål er, at 35 % af
Danmarks energiforbrug i 2020 skal bestå af vedvarende energi. Der er i aftalen bl.a. sat fokus på støtte
til solvarmeprojekter og varmepumpeanlæg.
Det er en forudsætning for realisering af solfangerprojektet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en
lokalplan med tilhørende miljøvurdering. Arealet er beliggende i landzone og der er ingen lokalplan gælden-
2.3 Kommuneplantillæg og lokalplan
9
Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2,
pkt. 3a, der omhandler industrianlæg til fremstilling af
elektricitet, damp og varmt vand. Brønderslev Kommune har i overensstemmelse med kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3 foretaget en VVM-scoping som
peger på, at særligt følgende bør undersøges nærmere i miljørapporten:
• Visuel påvirkning af landskab og kulturmiljø (skovbryn, fortidsminder, den gamle kirkegård mv.), herunder refleksioner fra solfangere
• Påvirkning af natur og biodiversitet (bilag IV-arter)
• CO2-reduktion og brændselsbesparelser fra solfangeranlæg
• Opvarmning af det sekundære grundvandsmagasin ved damvarmelager
• Påvirkning af vandmiljø fra grundvandsindvinding
• Risiko for forurening af grundvand ved tab af solfangervæske
2.2 Fokusområder
Miljørapporten beskriver således kun ét hovedforslag
samt 0-alternativet.
andre placeringsmuligheder er blevet afvist af Brønderslev Kommune. Der redegøres nærmere for fravalg af
de alternative placeringer i kapitel 11. Her beskrives også konsekvenserne, såfremt der ikke etableres et solvarmeanlæg i området, det såkaldte 0-alternativ.
H
Hja
jallllee
rruuppvv
eejj
rdsv
rd
sveejj
Heeddeeggåå
H
Dronninglund Slot
Dronninglund Hovedgård
Lunderbjerg
jj
ggvvee
ssiinn
Haass
H
Ø
Ø
Ø TThhooru
Ø
ruppvveejj
Hestehave
dee
inggggaad
Rin
re R
rdre
Noord
N
10
de for området. Ved planlægning for området skal der
tages hensyn til de retningslinier, der er gældende for
området, herunder særligt værdifuldt kulturmiljø, økologisk forbindelse, særligt værdifuldt naturområde, naturområde og særligt værdifuldt landskab. Kommuneplantillægget vil være funderet i de retningslinier, der er udpeget for området i kommuneplan 2009-21 for Brønderslev Kommune. Se kapitel 4, Lovgivning og Planforhold.
Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, der har til formål, at at udlægge området til solfangeranlæg i en retningslinie samt at udlægge et specifikt rammeområde
med de overordnede rammer for lokalplanlægningen.
G
Ger
åvej
eråv
ej
Sto
Storsk
rskovv
ej
ovvej
VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkning på Miljøet, og VVM-reglerne er en uddybning af planloven.
Reglerne er garant for at store nybyggerier og tekniske
anlæg, der som udgangspunkt må antages at afstedkomme en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. For-
VVM-regler
2.4 Miljørapport – principper og
lovgrundlag
Figur 2.1: Oversigtskort, der viser placering af projektområdet (vist med rød farve) vest for Dronninglund by..
Hedegårdsmark
HHjjaa
lllee
rruupp
vvee
jj
Margrethelund
U
Uls
lste
teddvveejj
ØØ
rrss
øøvv
eejj
vveejj
Geerråå
G
Lov om miljøvurdering af planer og programmer hen-
Kravene til miljøvurderingen og VVM-redegørelsen er
således indarbejdet i nærværende miljørapport. De
krav, som ikke er indeholdt i VVM-redegørelsen, men
som er indeholdt i miljøvurderingen af planer og programmer er:
• Beskrivelse af planens og programmets formål,
samt forbindelser med andre relevante planer.
• Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger for overvågning af planens miljømæssige påvirkning.
• Krav vedrørende direkte høring af berørte myndigheder, hvis område kan blive berørt af planen.
Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten udgør både en VVM-redegørelse for projektet og en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan.
Regler for miljøvurdering af planer og programmer
Udover disse punkter skal VVM-redegørelsen beskrive, hvilket tiltag, der vil blive gjort for at miljøoptimere projektet og for at nedbringe uønskede miljøkonsekvenser. VVM-redegørelsen skal endvidere beskrive de
miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternativer.
målet er at skabe det bedst mulige grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om realisering af projektet. En VVM skal redegøre for anlæggets direkte og inddirekte/ positive og negative/ kort
og langsigtede/ vedvarende og midlertidige påvirkning af følgende:
• Landskabet
• Befolkningen
• Plante- og dyrelivet
• Vand
• Luft og klimatiske forhold
• Kulturarv, herunder fortidsminder
• Øvrige påvirkninger af miljøet
Brønderslev Kommune modtog i denne høring forslag til
alternative placeringsmuligheder fra naboer til projektet
(læs mere i kapitel 11), samt bemærkninger fra Aalborg
Stift vedrørende ændring af solfangerfeltets placering
for at sikre indblik til Lunderbjerg Kirkegård. Dronning-
Der har for projektet været afholdt en foroffentlighedsfase, som løb i perioden fra den 6. til den 20. februar
2012. En debatfolder blev udsendt til de nærmeste naboer til projektet samt annonceret på kommunens hjemmeside og i lokalavisen. Sideløbende hermed blev sagen sendt i scoping ved berørte myndigheder iht. lov om
miljøvurdering af planer og programmer og iht. VVMbekendtgørelsen. I denne periode har naboer, borgere,
foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og idéer til projektet og til indholdet i miljørapporten.
2.5 Resultat af foroffentlighedsfasen og
scoping
I forbindelse med den endelige vedtagelse, skal miljøvurderingen suppleres med en sammenfattende redegørelse, som konkluderer på bemærkninger og indsigelser fra høringsfasen, og som indeholder svar på
følgende:
• Hvordan er der i planerne og miljørapporten taget
miljøhensyn, samt hvordan indsendte bemærkninger fra høringsfasen er taget i betragtning.
• Baggrund for valg af den vedtagne plan på baggrund af evt. andre behandlede alternativer.
• Hvordan myndighederne vil overvåge de væsentligste miljøvurderinger af planens realisering.
viser endvidere mere direkte til, at der ved vurdering
skal relateres til internationale beskyttelsesmål og regler. Herunder især med fokus på EF-Habitatdirektiver
og EF-beskyttelsesdirektivet, som beskytter en række
naturtyper, plante- og dyrearter. Se kapitel 4, Lovgivning og Planforhold.
Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for projektet med tilhørende miljørapport udsendes i offentlig høring i perioden fra den 28. maj til den 23. juli 2012. Indkomne bemærkninger og indsigelser forventes at blive behandlet i august 2012.
Bemærkninger modtaget i foroffentlighedsfasen blev
behandlet politisk i marts 2012, hvor byrådet besluttede at igangsætte planlægning, herunder udarbejdelse
af miljørapport for det tekniske anlæg på arealerne ved
Lunderbjerg, vest for Dronninglund by.
Brønderslev Kommune har desuden i forbindelse med
tidligere planproces modtaget bemærkninger fra Kulturarvsstyrelsen, der har været betænkelige ved projektet pga. nærheden til de omkringliggende gravhøje.
Disse bemærkninger blev tidligere indarbejdet i projektet og planen for projektet.
lund Fjernvarme og Brønderslev Kommune har været
i dialog med Aalborg Stift, hvorefter projektet er blevet
ændret en smule. Der er sket en reducering af solfangerfeltet mod nordøst, således at der friholdes et areal
på 30 meter målt fra kirkegårdens nordvestligste hjørne til beplantningsbæltet, der afskærmer solfangerfeltets nordøstligste del. Således sikres indblik til kirkegården, som vil fremstå synlig i landskabet. De solpaneler,
der fjernes mod nordøst, flyttes mod syd, således at de
opstilles i forlængelse af solfangerfeltet med to rækker.
11
Solfangerpanelerne producerer om sommeren mere
varme end Dronninglund Fjernvarme har brug for. Varmen gemmes derfor i jorden i damvarmelageret, som
placeres i delområde I – en tidligere grusgrav omgivet
af skov, beliggende nord for Nordre Ringgade. Området udgør et areal på ca. 5 ha. Lageret bygges ind i
skrænterne af den gamle grusgrav og vil få form som
en 16 meter høj omvendt pyramidestub. Etablering af
lageret vil berøre 100 meter beskyttelseszonen omkring gravhøjene mod vest og nordøst. Lageret vil tangere beskyttelseslinjen om gravhøjen mod vest og placeres ca. 75 meter fra gravhøjen mod nordøst. Lageret måler 110 x 110 meter målt ved yderkant af jordvolden. Damvarmelageret vil ikke være synligt fra Nordre
Ringgade. Den eksisterende skrænt mod vejen erstattes af en ny og kunstig skrænt. Skråningsanlægget skal
udføres med en maksimal hældning på 1:1,5. Lagerets
højde ved overkant af jordvolden vil være ca. 13 meter
Damvarmelager og teknik- og administrationsbygning.
(delområde 1)
Det nye varmeproduktionsanlæg omfatter 35.000 m2
solfangere, 60.000 m3 sæsonvarmelager og en absorptionsvarmepumpe. Damvarmelageret og en teknik- og
administrationsbygning placeres i delområde 1, mens
solfangerpanelerne placeres i delområde 2. Se figur 3.1.
Dronninglund Fjernvarme ønsker at supplere deres nuværende anlæg med et vedvarende energianlæg i form
af et solfangeranlæg. Fjernvarmeværket har i samråd
med Brønderslev Kommune fundet et areal vest for
Dronninglund by, ved Lunderbjerg, som vurderes at være egnet til placering af anlægget. Området, der ønskes
inddraget til formålet, udgør et areal på ca. 15 ha. i alt.
3.1 Anlægget
3 Beskrivelse af anlægget
fangerpanelerne placeres i delområde 2.
pv
Figur 3.1: Projektområdet.
Damvarmelager og teknik og
ej
administrationsbygning
placeres i delområde 1, mens sol-
eru
all
Hj
Delområde II
Damvarmelager
Delområde I
A
Solfangerfelt
Nordre Ringgade
B
B e sk y t t e ls e slin ie
B e sk y t t e d e f o r t id smi n d e r
Vejadgange
B e p la n t ni n g sb æ lt e
B
13
14
Området syd for Nordre Ringgade vil fremover blive
anvendt til placering af solfangerpanelerne. Området
anvendes i dag til landbrugsdrift og udgør et areal på
Solfangeranlæg (delområde 2)
Ved siden af damvarmelageret i grusgraven placeres
en teknik- og administrationsbygning med varmepumpe, pumper, varmevekslere mv. Bygningen placeres
forskudt fra adgangsvejen til området med et areal på
maksimalt 600 m² og en maksimal bygningshøjde på
8,5 meter, så den ikke bliver synlig fra Nordre Ringgade. Også bygning og parkeringsarealet vil berøre fortidsmindebeskyttelseslinjen om gravhøjene mod vest
og nordøst. Nærmeste bygningsfacade må ikke placeres nærmere gravhøjen mod nordøst end 60 meter. Der
vil desuden blive etableret et parkeringsareal i græsarmeringssten, placeret minimum 50 meter fra de omkringliggende gravhøje.
Der skal indvindes 60.000 m3 vand til damvarmelageret fra Dronninglund Vandværks reserveboring beliggende på Slotsgade 17. Vandet holdes inde med plastfolie, specielt udviklet til at modstå de høje temperaturer. Lageret fyldes med vand og lukkes for oven med
et flydende låg med isolering. Låget afsluttes med tagdug. Der skal føres rør fra solfangerne til lageret og fra
lageret til fjernvarmeværket.
Der vil omkring lageret ske fældning af træer dels pga.
skråningsanlægget til lageret og dels pga. en 10 meter bred sikkerhedszone, der etableres omkring lageret
mod nord og nordvest, således at man ikke risikerer, at
træer ved storme vil falde ned i lagerets låg.
over det eksisterende terræn mod syd (kote 44) - ca.
5 meter højere end det eksisterende terræn. Damvarmelagerets bund placeres i minimum kote 27. Lagerets
skrænter sløres med beplantning, således at det med
tiden vil få samme udtryk som den eksisterende skrænt
mod Nordre Ringgade har i dag.
Der stilles i lokalplanen krav om, at der skal etableres
tæt beplantning omkring solfangerfeltet, så der opnås
en skærmende effekt for indblik på anlægget og således at anlægget ikke vil virke så markant i det eksisterende landskab. Græsset i solfangerfeltet vil blive
holdt nede af får og feltet vil blive omgivet af fårehegn.
Damvarmelagerets skrænter sløres med skærmende
beplantning, således at den nye kunstige skrænt med
Beplantning
Der vil blive etableret indkørsel til delområde I med
damvarmelager og teknik- og administrationsbygning
i grusgravens østlige del henover ejendommen matr.
nr. 29i Dronninglund Hgd., Dronninglund fra grusvejen
Lunderbjerg. Denne vejadgang udskilles matrikulært.
Den eksisterende indkørsel midt i området nord for Nordre Ringgade fjernes og bliver en del af den fremtidige jordvold til damvarmelageret. Der etableres et kørefast område i græsarmeringssten til parkeringsplad-
Der bliver offentlig adgang til solfangerfeltet og arealet
ved teknik- og administrationsbygningen. Damvarmelageret indhegnes, så unødig færdsel på det flydende
låg kan undgås. Ligeledes vil solfeltet blive indhegnet,
såfremt arealet vil blive afgræsset af får, men med mulighed for, at besøgende kan komme ind og ud ad solfeltet. Der kan ikke ske oplagring af containere, maskiner mv. indenfor delområde II.
Der etableres en 4 m bred grusvej/sti omkring solfangerfeltet og ned midt igennem solfangerfeltet, således
at der bliver kørefast bund omkring anlægget, der kan
anvendes i forbindelse med service. Da der vil blive meget begrænset trafik, vil grusvejen med tiden gro til og
falde i med den øvrige beplantning i området.
I det nordøstlige hjørne af solfangerfeltet ved vejen ned
mod den gamle kirkegård etableres en mindre kørefast
holdeplads i grus, således at der er mulighed for at parkere 4-5 biler på fast underlag.
Nordre Ringgade er klassificeret som en gennemfartsvej i det åbne land og vejtilslutninger skal derfor holdes på et minimum. Der etableres vejadgang til solfangerfeltet ved områdets nordøstligste hjørne, hvor der i
forvejen findes en vejadgang til den gamle kirkegård.
ser ved teknik- og administrationsbygningen, placeret
minimum 50 meter fra gravhøjene.
Vej- og stiforhold
Solfangerarealet vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får.
Solpanelerne opstilles med front mod syd i øst-vest gående parallelle lige rækker. Solpanelerne er trukket tilbage fra Nordre Ringgade og Lunderbjerg Kirkegård,
således for at sikre indblik til den gamle kirkegård. Solpanelerne må ikke placeres nærmere Nordre Ringgade end 15 meter fra vejskel. Solpanelerne afskærmes
med et minimum 3 meter bredt, tæt beplantningsbælte mod naboskel og mod Nordre Ringgade. Beplantningsbæltet, der afskærmer solfangerfeltet, må ikke
placeres nærmere end 30 meter fra Lunderbjerg Kirkegårds nordvestligste hjørne. Solfangerfeltet afskærmes med beplantning, for at undgå at anlægget fremstår for markant i landskabet.
Der opstilles 35.000 m² solfangerpaneler med hvert et
areal på 12,5 m2 og med en højde på 1,80 m. Solpanelerne er forsynet med antirefleksbehandlet glas. Dertil kommer et fundament på 0,2-0,5 meters højde. Solfangerne placeres på punktfundamenter, der følger det
naturlige terræn. Dog tillades en mindre terrænregulering af arealet for at opnå et bedre helhedsindtryk af
solfeltet. Solpanelernes totale højde vil intet sted overstige 2,3 meter over eksisterende terræn plus eventuel terrænregulering på op til 0,5 meter.
ca. 10 ha.
3.2 Aktiviteter i anlægsfasen
Lokalplanområdet består af en række ejendomme og
dele af ejendomme, som sammenlægges på følgende måde:
Der etableres opsamlingstank til spildevand fra teknikog administrationsbygningen. Overfladevand fra damvarmelageret opsamles i dræn/grusrender og ledes til
nedsivning. Afledning af overfladevand fra lageret og
solfangerfeltet kræver en tilladelse iht. miljøbeskyttelsesloven. Der skal fremsendes et projekt til kommu-
Brønderslev Kommune har meddelt tilladelse til, at der
kan indvindes 60.000 m3 vand fra Dronninglund Vandværks reserveboring beliggende Slotsgade 17. I driftsfasen er der et behov for ca. 1.500 m3 vand til efterfyldning af damvarmelageret, hvilket klares indenfor vandværkets normale indvinding og drift.
Vandforsyning til teknik- og administrationsbygningen
skal ske fra Dronninglund Vandværk.
Elforsyning af området skal ske via Nord Energi Net A/S.
Teknisk forsyning
Del af ejendommen matr. nr 1ae og ejendommen matr.
nr 1ac, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund sammenlægges til én ejendom.
Ejendommen matr. nr. 29i Dronninglund Hgd., Dronninglund ændres ikke. Der udskilles dog matrikulært
adgangsvej henover ejendommen til delområde I med
damvarmelager og teknik- og administrationsbygning.
Eventuelle gener i forbindelse med anlægsfasen begrænser sig til de gener, der kan opleves ifm. almindelige bygge og anlægsarbejder. Der kan være tale om
øget trafik, støj fra maskiner og muligvis støv ifm. udgravning af lager mv.
Andre aktiviteter:
• Nedgravning af transmissionsledning fra damvarmelager til Dronninglund fjernvarme.
• Vandledning til opfyldning af damvarmelager.
Etablering af lager:
• Træfældning, fjernelse af forladte erhvervsbygninger i grusgrav samt udgravningsarbejder med tilhørende jordflytninger og undersøgelse af evt. jordforurening.
• Opfyldning af damvarmelager med grundvand fra
Dronninglund Vandværk, samt bortledning af rejektvand (kalkholdigt grundvand).
• Etablering af teknik- og administrationsbygning i
grusgrav.
Etablering af solfangerfelt:
• Rørlægning, støbning af punktfundamenter, boring
i fundamenter til beslag, etablering og levering af
solfangere og etablering af køreveje og parkeringsareal.
• Etablering af slørende beplantning omkring solfangeranlæg og lager.
Anlægsarbejdet løber over ca. et år og omfatter bl.a.:
Teknikbygningen opvarmes via varmepumpeanlæg
koblet på damvarmelageret.
Udstykning
Ejendommen matr. nr. 29k og del af ejendommen matr.
nr 29d, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund sammenlægges til én ejendom.
nens godkendelse.
tiden vil fremstå som en naturlig del af grusgraven.
15
Damvarmelageret etableres med et flydende låg og afsluttes med en robust tagdug. Området omkring lageret
indhegnes, så unødig færdsel på lagerets låg kan undgås. Der etableres desuden et sikkerhedssystem, der
skal forhindre tab af solfangervæske til jord og grundvand. Læs mere herom i kapitel 10. De opstillede solfangere er certificeret og godkendt under Solar Keymark ordningen.
3.5 Sikkerhedsforhold
Anlægget har en forventet levetid på 20-30 år. Området vil efter endt drift enkelt kunne reetableres. Der vil
i VVM-tilladelsen stilles vilkår om, at det tekniske anlæg indenfor delområde II (solfangere og fundamenter) skal fjernes fuldstændig, når anlæggets drift ophører. Teknik- og administrationsbygning samt låg og
dug fra damvarmelager kan fjernes, såfremt der måtte
være ønske herom. Veje og parkeringsarealer kan fjernes, medmindre de vurderes at have en rekreativ værdi (NBL § 26) eller vil være til fordel for fremtidig landbrugsdrift. Grusgraven kan genetableres til natur og rekreative formål efter endt anvendelse.
3.4 Reetablering efter endt drift
Overfladevand fra damvarmelageret opsamles i dræn/
grusrender og ledes til nærliggende grøft eller regnsvandssø. Desuden skal rejektvand (kalkholdigt grundvand) fra årlig genopfyldning af lageret håndteres.
Anlægget giver ikke i driftsfasen anledning til væsentlige aktiviteter og miljøpåvirkninger, da de begrænser
sig til daglig drift og opsyn. Der kan dog særligt under
indkøring af anlægget være teknikerbesøg og der vil
være et mindre antal fremvisninger af anlægget for interesserede.
3.3 Aktiviteter i driftsfasen
Natura 2000 områder er fællesbetegnelsen for tre internationale naturbeskyttelsesområder. Natura 2000
områder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EFHabitatområder og Ramsarområder.
Natura 2000 områder
Miljøforhold - støj
Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde, at planen kan skade Natura 2000-områder eller hvis planen
kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, jf. § 11,
stk. 2 i bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter.
Dronninglund Fjernvarme er miljøgodkendt 3. september 2007 efter pkt. G 201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Solfangeranlægget er ikke i sig selv godken-
Miljøgodkendelse
Det vurderes, at solfangeranlægget ikke vil påføre omgivelserne støjulemper, da der ikke forekommer nogen
særlig transport til og fra anlægget, samt særlig støjende service på anlægget mv.
Støjbelastning fra virksomheder må ikke overstige de
vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, som er
fastsat i Miljøstyrelsens vejledning om ”Ekstern støj
fra virksomheder”, Vejledning nr. 5/1984 eller senere udgave.
4.3 National lovgivning
Bilag IV-arter er betegnelsen for de dyre- og plantearter, der er strengt beskyttet iht. Habitatdirektivets artikel 12. Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at gennemførelse af projektet ikke vil skade disse bilag IV arter efter Habitatdirektivet, og det skal fremgå af lokalplanen for projektet. Brønderslev Kommune har ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet findes forekomster af bilag IV-arter eller spor heraf. Der er gennemført en undersøgelse af, om der i projektområdet
er forekomster af bilag IV-arter og om der i så fald vil
ske en påvirkning heraf. Se kapitel 8.
Bilag IV-arter
Projektområdet er ikke berørt af et Natura 2000 område.
Udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder
4.2 International lovgivning
Til gennemgangen er benyttet en række lovbekendtgørelser og vejledninger.
En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor store solvarmeanlæg
kan placeres. Dette afsnit gennemgår de love, der specifikt vedrører solvarmeprojektet ved Dronninglund og
hvordan projektet forholder sig til dem. Beskrivelsen
har til formål at klarlægge de regler og bindinger, der er
af betydning for miljørapporten og solfangerprojektet.
4.1 Metode
4 Lovgivning og planforhold
Der er ikke inden for projektområdet registreret beskyttet natur iht. naturbeskyttelseslovens § 3. Brønderslev
Naturbeskyttelseslovens § 3
17
Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages
ændringer i tilstanden af en række beskyttede naturtyper eller etableres byggeri, anlæg mm. inden for en
række beskyttelseslinjer. Der er foretaget en registrering og kortlægning af de beskyttede områder og arealer i og tæt på projektområdet.
Naturbeskyttelsesloven
En endelig godkendelse af lokalplanforslaget for solfangeranlæg forudsætter en projektgodkendelse iht. bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Brønderslev Kommune har
i brev, dateret den 11. juli 2011, tidligere godkendt projektet med en eldreven varmepumpe iht. ovennævnte
bekendtgørelse. Projektet er ændret og der arbejdes i
miljørapporten med en absorptionsvarmepumpe. Der
skal derfor fremsendes en ny ansøgning til kommunens godkendelse.
Varmeforsyningsloven
Afledning af overfladevand fra lageret og solfangerfeltet kræver en tilladelse iht. miljøbeskyttelsesloven. Der
skal fremsendes et projekt til kommunens godkendelse.
Miljøbeskyttelsesloven
Anlægget skal ikke miljøgodkendes, da det ikke medfører forøget forurening.
delsepligtigt efter godkendelsesbekendtgørelsen.
18
Figur 4.1: Skovbyggelinje er afgrænset med grøn priksignatur. Afgrænsning af projektområdet er vist med rød priksignatur. Kortet er ikke målfast.
HHjj
aalll
eerruu
ppvv
eejj
Lunderbjerg
Lunderbjerg
e
d
d
aa e
iinngggg
R
R
e
e
drr
Noorrd
N
Kir
K
irke
keve
vejj
Der vil i lokalplanen blive stillet krav om, at lagerets jordvolde skal skærmes med beplantning således, at den
nye skrænt med tiden vil falde naturligt ind i landskabet.
Således vil skovbrynet, der løber langs grusvejen Lunderbjerg, parallelt med og nord for Nordre Ringgade,
opretholdes. Brønderslev Kommune vurderer, at etablering af lageret i anlægsfasen midlertidigt vil syne anderledes. Den eksisterende tilgroede jordvold mod syd
vil erstattes af damvarmelagerets skrænt – en smule
Etablering af damvarmelageret betyder, at en del træer
mod nord og nordvest skal fældes, dels pga. skråningsanlægget og dels pga. sikkerhedszonen. Det vurderes,
at etablering af lageret ikke vil medføre, at oplevelsen
af skovbrynet set fra Nordre Ringgade vil ændre sig.
Damvarmelageret
En del af anlægget placeres inde i skoven, hvilket i princippet ikke kræver en dispensation ifølge vejledningen til loven, men i betragtning af anlæggets størrelse har Brønderslev Kommune den 26. juli 2011 samlet
set meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens
§ 17 til etablering af anlægget. Tilladelsen bortfalder,
hvis den ikke udnyttes inden 3 år.
Størstedelen af anlægget placeres inden for skovbyggelinjen, der ligger omkring skovarealet nord, øst og vest
for den tidligere grusgrav, jf. figur 4.1. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 17 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af
300 meter fra skove. Formålet med skovbyggelinjen er
at sikre skovenes værdi som landskabselement og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for planteog dyreliv og at beskytte skovene mod blæst.
Skovbyggelinie, naturbeskyttelseslovens § 17
Kommune har foretaget en besigtigelse af projektområdet og der fandtes ingen indikator for arter, der hører overdrev til.
Umiddelbart vest og nordøst for den tidligere grusgrav
findes flere gravhøje, som er omfattet af en 100 meter
fortidsmindebeskyttelseslinje, jf. figur 4.2. To af disse
gravhøje berøres af projektet. Placering af damvarmelager og teknik- og administrationsbygning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18, hvori der står, at
der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet
inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet
efter bestemmelserne i museumsloven.
Fortidsmindebeskyttelse, naturbeskyttelseslovens § 18
Størstedelen af arealet syd for Nordre Ringgade, hvorpå solfangerfeltet ønskes etableret, er omfattet af skovbyggelinjen. Etablering af solpanelerne kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17. Arealet ligger i det åbne land, skrånende mod syd og etablering
af solfangerfeltet vurderes ikke at hindre indblik til skovbrynet langs grusvejen Lunderbjerg. Der stilles vilkår
i lokalplanen for projektet, at solfeltet skal afskærmes
med et tæt beplantningsbælte, hvilket medfører, at indsynet til skovbrynet ikke ændres og skovens værdi som
landskabselement opretholdes.
Solfangerfeltet
Teknik- og administrationsbygningen etableres i grusgraven, inde i skoven. Bygningen vil ikke være synlig
fra Nordre Ringgade, da bygningen vil være forskudt i
forhold til adgangsvejen til området. Skovbrynet løber,
som beskrevet ovenfor, langs grusvejen Lunderbjerg,
nord for Nordre Ringgade. Det er fra denne linje skovbyggelinjen omkring skoven nord for Nordre Ringgade udspringer.
Teknik- og administrationsbygning
højere, der vil få en midlertidig anden karakter, indtil bevoksningen er groet op. Brønderslev Kommune vurderer, at skovbrynet på sigt kan opretholdes.
Figur 4.2: Fortidsmindebeskyttelseslinjer er vist med lilla stregsignatur. Afgrænsning af projektområdet er vist med rød
priksignatur. Kortet er ikke målfast
HHjj
aallll
eerruu
ppvv
eejj
dee
gaad
nnggg
i
i
R
R
rrddrree
o
o
N
N
Lunderbjerg
Lunderbjerg
irke
K
Kir
keve
vejj
19
20
Teknik- og administrationsbygning og damvarmelager
placeres i den tidligere grusgrav. Lageret placeres ca.
75 meter fra gravhøjen mod øst og vil tangere beskyttelseslinjen for gravhøjen mod vest. Teknik- og administrationsbygningen placeres ca. 70 meter fra gravhøjen mod øst. Ved teknik- og administrationsbygningen
etableres et parkeringsareal i græsarmeringssten placeret mindst 50 meter fra fortidsminderne. Der vil ske
fældning af en del træer omkring damvarmelageret pga.
skråningsanlæg og sikkerhedszone. Det vurderes, at
placering af bygning og lager i den tidligere grusgrav
ikke vil ændre indsynet til fortidsminderne, da disse ligger højere i landskabet. Der er i dag ikke indsyn til fortidsminderne fra grusgraven. Etablering af anlægget
vil ikke ændre på eksisterende forhold. Der er lavet visualiseringer, der viser hvordan lageret vil opleves fra
Nordre Ringgade og snittegninger, der viser hvordan
anlægget ligger placeret ift. gravhøjene. Ud fra situationsplan og snittegning kan det konkluderes, at det ikke
bliver nødvendigt at fælde/rydde skoven omkring fortidsminderne. Fortidsminderne er omgivet af skov, der
ikke vil fjernes ved etablering af anlægget, hvorfor ej
heller udsynet fra fortidsminderne vil ændres. Det vurderes, at der med stor sandsynlighed ikke findes arkæologiske lag i den tidligere grusgrav. Størstedelen
af de oprindelige jordlag er i dag destrueret pga. arealets tidligere anvendelse til grusgravning. Vendsyssel
Historisk Museum har tidligere i planprocessen meddelt Brønderslev Kommune, at de ikke har betænkeligheder ved projektet.
Teknik- og administrationsbygning og damvarmelager
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre
fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne
skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring
fortidsminderne, idet der ofte er særlige kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.
Hvis der under anlægsarbejder træffes forurening skal
arbejdet standses og kommunen underrettes. Der skal
En uafklaret grund er en grund under mistanke. Her kan
der have været aktiviteter, som kan have forurenet jorden. Men myndighederne har endnu ikke fået denne
mistanke be- eller afkræftet. Se figur 4.3. På ejendommene matr. nr. 29k og matr. nr. 29d, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund har der tidligere været fyldplads/losseplads og riffelbane.
Området mod nord (ejendommene matr. nr. 29k og matr.
nr. 29d, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund) er
ifølge Region Nordjyllands jordforureningsdatabase
(JAR) registreret som uafklaret. Der er ikke oplyst om
yderligere forureningsforhold efter jordforureningsloven i lokalplanområdet.
Jordforurening
Efter dialog med Aalborg Stift er projektet blevet tilrettet, så kirkegården og dens nærmeste omgivelser ikke skæmmes. Dette er sket ved at reducere solfangerarealet nord og vest for den gamle kirkegård, således
at der sikres indsyn til kirkegården.
Lunderbjerg Kirkegård, beliggende umiddelbart øst for
solfangerfeltet, benyttes ikke, men kirkegården er ikke nedlagt som kirkegård. Hermed er den omfattet af
§ 29, stk. 1 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. De kirkelige myndigheder skal tilstræbe at hindre, at kirkegårdens nærmeste omgivelser ikke bebygges eller bruges på skæmmende måde.
Bekendtgørelse om folkekirkens kirker og kirkegårde Lunderbjerg Kirkegård
Brønderslev Kommune har den 26. juli 2011 meddelt
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18 til etablering af det tekniske anlæg. Tilladelsen bortfalder, hvis
den ikke er udnyttet inden 3 år.
Figur 4.3: Arealet, der er markeret med klar grøn farve er
omfattet af jordforureningsregistrering. Kortet er ikke målfast.
Hjj
H
aallll
eerruu
ppvv
eejj
e
adde
gggga
n
n
i
i
R
ee R
rrddrr
N
Noo
Lunderbjerg
Lunderbjerg
Jordflytningen skal anmeldes, såfremt jorden flyttes
væk fra grunden. Afhængig af grundens historik vil
Brønderslev Kommune vurdere en evt. prøvetagning
(ofte vil det kræves, at der udtages prøver). Der skal
desuden til Brønderslev Kommune fremsendes oplysninger om jordflytninger inden for matriklen, der kan vi-
Der henvises til miljøbeskyttelseslovens § 21 og til jordforureningslovens § 71.
Eventuelt kan en umiddelbar indsats overfor forureningen være påkrævet. Kommunen vurderer, om der skal
fastsættes vilkår for det videre arbejde.
herefter foretages en vurdering af forureningen i forhold
til grundvand og arealanvendelse m.v.
ing
Hja
l
de
ga
l er
up
v
ej
Figur 4.4: Den orangebrune streg viser de beskyttede diger.
Kortet er ikke målfast.
eR
rd r
No
Lunderbjerg
Vendsyssel Historiske Museum og Kulturarvsstyrelsen
har været hørt i sagen. Kulturarvsstyrelsen har tidligere
meddelt Brønderslev Kommune, at de var betænkellige
Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal bygherren iagttage museumslovens §§ 25-27 om
arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Ved henvendelse udtaler museet sig gerne
om muligheden for fund af arkæologisk betydning, samt
om konsekvenser for finansieringen.
Museumsloven
deregives til Region Nordjylland, til brug ved en orienterende undersøgelse af grunden.
Kirkevej
Delområde II, solfangerfeltet, består af arealerne matr. nr. 1ac og en del af matr. nr. 1ae, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund. Arealerne er pålagt landbrugspligt iht. landbrugsloven. Landbrugspligten skal
ikke ophæves. Dronninglund Fjernvarme har i brev
dateret den 2. februar 2011 ansøgt jordbrugskommissionen for Region Nordjylland om tilladelse til oprettelse og erhvervelse af en bygningsløs landbrugsejendom på ca. 12,68 ha, som skal anvendes til etablering af et solfangeranlæg. Når anlæggets drift ophører, skal de tekniske installationer indenfor området
fjernes, og arealerne skal igen inddrages til jordbrugsmæssige eller eventuelt naturmæssige formål efter
Landbrugspligt
Langs solfangerfeltets afgrænsning mod nord ved
Nordre Ringgade er registreret et beskyttet dige. Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Det beskyttede dige mod Nordre
Ringgade berøres ikke af etableringen af solfangerfeltet. Se figur 4.4.
Beskyttede diger
Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår mm.,
skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet.
ved projektet pga. nærheden til gravhøjene. Bemærkninger fra Kulturarvsstyrelsen blev tidligere indarbejdet i projektet og planen for projektet. Vendsyssel Historiske Museum har ikke betænkeligheder ved projektet. I størstedelen af området nær gravhøjene er
de oprindelige jordlag destrueret pga. arealets tidligere anvendelse til grusgravning. Det vurderes, at
der med stor sandsynlighed ikke findes arkæologiske lag i den tidligere grusgrav. Solfangerne opstilles på punktfundamenter, og der vil ikke ske større
terrænregulering.
Ved planlægning for området skal der tages hensyn til
kommuneplanens retningslinjer. Nedenfor er listet de
retningslinjer, der er gældende for projektområdet jf.
Kommuneplan 2009-2021
4.4 Kommunale planforhold
Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og
lokalplanen vil Brønderslev Kommune udarbejde en
VVM-tilladelse. Tilladelsen vil blandt andet rumme krav
om:
• Teknisk anlæg inden for delområde II (solfangerfeltet) skal fjernes fuldstændig, når anlæggets drift
ophører og arealerne skal overgå til jordbrugsmæssige eller naturmæssige formål inden 6 måneder
derefter.
• Anlægget skal overvåges, så evt. udsivning af solfangervæske opdages hurtigst muligt. Læs mere i
kapitel 10.
VVM-tilladelse
Lokalplanområdet er udpeget til at være del af et større område med almindelige drikkevandsinteresser. I
sådanne områder skal grundvandsressourcen sikres
gennem en generel beskyttelse af grundvandet - både
overfor kendte og fremtidige forureningskilder.
Vandressourcerne, herunder grundvand, vandløb mm.,
administreres ud fra de statslige vandplaner, der trådte i kraft i december 2011.
Vandplan 2010-15
reglerne i Lov om Landbrugsejendomme. Hvis arealet skal benyttes til landbrugsdrift, skal arealet afhændes til anden landbrugsejendom. Der vil i forbindelse
med udstykning af arealerne blive tinglyst en deklaration om ”landbrugsejendom uden beboelsesbygning”.
21
22
Figur 4.5: Udpegningen af det værdifulde kulturmiljø er vist med lilla skravering. Projektområdet er afgrænset med rød
priksignatur. Kortet er ikke målfast.
HHjjaa
llleerr
uupp
vvee
jj
dee
inggggaad
Rin
eR
Noorrddrre
N
Lunderbjerg
Lunderbjerg
K
Kir
irke
keve
vejj
Den nordligste del af området, ejendommene matr. nr.
29k, 29i og del af 29d alle Dronnninglund Hgd., Dronninglund, ligger indenfor et særligt værdifuldt naturom-
Naturområde og særlig værdifuldt naturområde
Lokalplanområdets nordligste del ligger i udkanten af
den økologiske skovforbindelse, der forbinder skov og
naturområder vest for Dronninglund med Dronninglund
Storskov. Indenfor de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen forbedre levesteder og spredningsmuligheder for
dyr og planter, jf. retningslinje 2.2.7 i kommuneplanen.
Den økologiske forbindelse skal opfattes som en ledelinje i landskabet, hvorigennem bestande af dyr og
planter kan spredes. Se figur 4.6.
Økologisk forbindelse
Ifølge kommuneplanen er arealet inden for projektområdet udpeget til værdifuldt kulturmiljø. De væsentligste kulturmiljøer i området omkring lokalplanområdet
består af statshusmandsbrug, Lunderbjerg kirkegård
og Dronninglund Slot mod sydøst ved indkørsel til byen. Ifølge retningslinje 2.6.1 i kommuneplanen må der
ikke indenfor områder udpeget til værdifuldt kulturmiljø opføres byggeri, udføres anlægsarbejder eller udføres andre indgreb, der i væsentlig grad forringer oplevelsen af de kulturhistoriske værdier. Et kulturmiljø er
et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, og hvor mennersket gennem tiden har
sat sit præg ved byggeri og arealanvendelse. Et kulturmiljø udgør således et væsentlig bidrag til forståelsen
af lokalområdets identitet og fastholdelse af eller styrkelse af denne identitet, når området står over for omdannelse og udvikling. Se figur 4.5.
5
Værdifuldt kulturmiljø
kommuneplan 2009-2021.
Lunderbjerg motorcross er beliggende øst for lokalplanområdet og omlagt støjkonsekvenszone. Da lokalplanområdet ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, vurderes denne udpegning ikke at have nogen betydning
for områdets anvendelse.
Støjkonsekvenszone
Områder der ligger indenfor områder udpeget til særlig
værdifuldt landskab, jf. retningslinje 2.2.11, skal så vidt
muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der
kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større
veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under
særlig hensyntagen til landskabet. Udover at beskytte
disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende er
det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes,
f.eks. ved ikke at anlægge søer i moser, ikke at plante
læhegn overalt, ikke visuelt at opdele større sammenhændende landskabsrum. Projektområdet ligger inden
for udpegningen for særligt værdifuldt landskab. Se figur 4.8, side 21.
Særlig værdifuldt landskab
Projektområdets sydlige del ligger indenfor naturområde udpeget i kommuneplanen. Ved planlægning i naturområder skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdier, herunder levesteder for planter og dyr samt kulturhistoriske interesser, jf. retningslinje 2.2.3 i kommuneplanen. Se figur 4.7, side 21.
råde, jf. retningslinje 2.2.1 i kommuneplanen. I de særligt værdifulde naturområder skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at opfylde målene for de særligt værdifulde
naturområder i afsnit 2.2. Hertil hører naturkvalitet for
områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i kommunens natur- planlægningssystem.
Figur 4.6: Den økologiske forbindelse gennem området er vist med grøn priksignatur. Afgrænsningen af projektområdet
er vist med rød priksignatur. Kortet er ikke målfast.
HHjja
allllee
rruu
ppvv
eejj
Lunderbj
Lunderbjerg
erg
ee
d
d
a
a
g
g
g
Riinng
rree R
d
d
r
r
N
Noo
K
Kir
irke
keve
vejj
23
24
HHj
jaalll
leerr
uupp
vveej
j
Lunderbjerg
Lunderbjerg
Figur 4.7: Udpegningen af værdifuldt naturområde (vist med olivengrøn priksignatur)
og naturområde (vist med lys grøn stregsignatur). Projektområdet er afgrænset med rød
priksignatur. Kortet er ikke målfast.
ddee
ggaa
iinngg
R
R
ee
rrddrr
N
Noo
Kirk
Ki
rkev
evej
ej
Projektområdet er beliggende i landzone. Der udarbejdes en lokalplan for projektet. Lokalplanen erstatter
planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser. Lokalplanen indeholder dermed bonusvirkning og der skal ikke
søges om landzonetilladelse til opførelse af bygninger
og tekniske anlæg, udstykning mv. i overensstemmelse med lokalplanen.
Zoneforhold og bonusvirkning
Figur 4.8: Udpegningen af særlig værdifuldt landskab er vist med brun stregsignatur. Projektområdet er afgrænset med rød priksignatur. Kortet er ikke målfast..
HHjja
allll
eerru
upp
vvee
jj
Lunderbjer
Lunderbjergg
aaddee
g
g
g
g
Riinn
R
rrddrree
N
Noo
Ki
Kirk
rkev
evej
ej
Nord for Nordre Ringgade er landskabet meget kuperet
og stiger ret kraftigt op mod de bagvedliggende skovarealer - Margretelund. Skovbrynet løber langs grusvejen Lunderbjerg, parallelt med og nord for Nordre Ring-
Landskabet omkring lokalplanområdet er præget af flere
landskabselementer, herunder bl.a. skovarealer, læbælter, grupper af beplantning og udstykkede ejendomme.
Arealet syd for Nordre Ringgade, hvor solfangerfeltet
ønskes etableret, skråner mod syd og der findes flere
læbælter i området både i nord-syd og øst-vestgående retning. Fra Nordre Ringgade, der ligger på højdedraget ved Lunderbjerg, er der i vestlig retning en god
udsigt ind over landskabet mod Aalborg.
Eksisterende forhold
5.2 Landskabet
Vurderingen af anlæggets potentielle påvirkning af miljøet er foretaget ud fra en række visualiseringer, samt
besigtigelse af arealet. Samtlige visualiseringer kan
ses i bilag A.
Dette afsnit har til formål at beskrive de landskabelige
forhold, kulturhistorien og de rekreative aspekter i og
omkring projektområdet. Projektområdet er omfattet af
flere udpegninger i kommuneplanen, der har til formål
at beskytte landskabet, kulturmiljøet og naturen. Desuden er området omfattet af skovbyggelinje samt fortidsmindebeskyttelseslinje for gravhøje i området. Læs
mere i kapitel 4.3.
Den væsentligste miljøpåvirkning af et større solfangeranlæg består i almindelighed af den visuelle påvirkning i nærmiljøet.
5.1 Metode
Etablering af lageret vil medføre, at en del større træer
nord og nordvest for anlægget skal fældes for at sikre,
at træer ved storme ikke falder ned i lagerets låg. Det
Visualiseringerne af det planlagte damvarmelager i bilag A viser, at damvarmelageret vil opleves som en jordvold set fra syd umiddelbart efter etableringen af lageret. Lageret vil være gemt bag grusgraven, dog i form
af en ny og kunstig skrænt. Lagerets jordvold vil blive ca. 5 meter højere end den eksisterende skråning
mod grusvejen Lunderbjerg. Det vurderes, at etablering af lageret midlertidigt vil syne anderledes og området midlertidigt får en anden karakter end det har i
dag. På jordvolden etableres slørende beplantning, så
området efter godt 5 år vil opleves omtrent som i dag.
Ved hjælp af den rigtige beplantning gøres det muligt,
at få damvarmelageret til at ligne den naturlige skrænt.
Desuden er lageret trukket tilbage fra gennemfartsvejen Nordre Ringgade og der findes langs grusvejen
Lunderbjerg et forholdsvis tæt beplantningsbælte, der
har en vis skærmende effekt. Lageret vil derfor opleves knap så markant for de forbipasserende på Nordre Ringgade. Det vurderes, at der på sigt ikke vil ske
nogen væsentlig påvirkning af landskabet. Damvarmelagerets låg får en mat farve og vil primært være synligt ved færdsel tæt på lageret i skovområdet umiddelbart nord for damvarmelageret. Damvarmelageret placeres i den tidligere grusgrav, således at det forholdsvise store anlæg vil blive skjult og ikke fremtræde som
et fremmed element i landskabet.
Vurdering af virkninger
gade. Grusgraven syner fra Nordre Ringgade som en
skrænt - dog trukket et godt stykke væk fra vejen, op
mod de bagvedliggende skovarealer. Landskabet bærer også præg af de mange gravhøje, der findes i og
omkring projektområdet.
5 Landskab, kulturarv og rekreative forhold
Figur 5.3: Nord for grusgraven finder man større skovområder. Udsigt i sydlig retning, set nord for grusgraven.
Figur 5.2: Eksisterende forhold ved den tidligere grusgrav
set fra Nordre Ringgade mod nordøst.
Figur 5.1: Eksisterende forhold set fra Nordre Ringgade
mod sydøst
25
26
Figur 5.5: Visualiseringen viser solfangerfeltet set fra Hjallerupvej i nordlig retning. Solpanelerne er ikke på visualiseringen vist med afskærmende beplantningsbælte. Mod nord ses skovbrynet..
Figur 5.4: Visualiseringen viser det nyanlagte damvarmelager. Med tiden vil beplantningen vokse op og jordvolden vil
komme til at ligne den naturlige skrænt.
For at reducere den visuelle påvirkning fra solfangeranlægget etableres slørende beplantning omkring solfangerfeltet. Beplantningen kan på grund af anlæggets
begrænsede højde effektivt reducere den visuelle påvirkning af udsigten fra de flade områder syd for Nordre Ringgade.
Der fastsættes i lokalplanen for projektet vilkår om, i
hvilke koter lagerts top og bund skal placeres, for at
undgå, at lagerets jordvold mod grusvejen Lunderbjerg
bliver for høj. Lagerets skråningsanlæg/jordvolde skal
tilplantes, således at det med tiden vil blive indpasset
i landskabet.
Overvågning og afværgeforanstaltninger
Solfangerfeltet placeres i det åbne landskab på marker syd for Nordre Ringgade. Solpanelerne opstilles på
punktfundamenter med front mod syd i øst-vest gående lige parallelle rækker, der følger landskabets linjer
og terræn. Solfeltet sløres med beplantning. Solfangernes begrænsede højde betyder, at solfangerfeltet primært er synligt tæt på anlægget og fra nogle få lokale
udsigtspunkter. Herfra vil det tekniske anlæg opleves
som en ændring af det eksisterende landskabsbillede,
men ikke bryde med skala i det eksisterende landskab.
Der findes i området mange eksisterende læbælter både i nord-syd og øst-vest gående retning, hvilket medfører, at anlægget set fra større afstande ikke vil være
synligt. En sløring af solfangerpanelerne med et tæt beplantningsbælte vil bevirke, at anlægget ikke vil fremstå som et forstyrende element. Solfangernes samlede højde over eksisterende terræn er på maksimalt 2,3
meter. Herudover gives der mulighed for, at der kan ske
mindre terrænregulering med op til +/- 0,5 meter indenfor solfangerarealet. Almindelige kornafgrøder og raps
er er til sammenligning 1-1,5 meter høje omkring høst,
mens majsmarker bliver ca. 3 meter høje.
vurderes, at fældning af træer i området vil få skovområdet til at syne anderledes og området vil få en anden
karakter end det har i dag.
Etablering af anlægget ved Lunderbjerg vil give området et teknisk præg. Det vurderes, at etablering af anlægget ikke vil påvirke områdets kulturarv væsentligt.
Vurdering af virkninger
Grusgraven i Lunderbjerg har hørt til Dronninglund Hovedgård, beliggende umiddelbart nordvest for Dronninglund Slot. Øst og vest for grusgraven findes en række gravhøje, der er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjer, der delvist ligger indenfor lokalplanområdets
afgrænsning. Syd for Lunderbjerg motorcrossbane findes en gammel landarbejderbolig.
Umiddelbart øst for lokalplanområdet ligger den gamle
kirkegård - flygtningekirkegården. Kirkegården er oprettet i 1719 og blev formentlig brugt dengang på grund af
epidemier og til fattige. Lige efter besættelsen blev 12
flygtninge begravet der, men de blev senere flyttet til
en centralkirkegård for flygtninge under protest fra menighedsrådet. I dag kan kirkegården tages i brug igen,
men den benyttes ikke for tiden.
De væsentligste kulturværdier i området er de 10 udstykkede stathusmandsbrug, der blev oprettet i 1950.
Nogle af dem har ældre huse og bygninger, men de
velbevarede ejendomme er fra 1950.
Især området omkring Dronninglund Slot og Dronninglund Slotskirke er præget af væsentlige kulturhistoriske
værdier, der smukt danner ramme om indkørsel til byen. Kirketårnet ved Dronninglund Slotskirke er synligt
fra Nordre Ringgade og Hjallerupvej.
Eksisterende forhold
5.3 Kulturarv
Disse vilkår overvåges i forbindelse med behandling
af byggeansøgning.
Der er i planen for projektet fastsat vilkår om, hvor tæt
damvarmelageret og teknik- og administrationsbygning
må placeres på gravhøjene i området.
Overvågning og afværgeforanstaltninger
Indblikket til den gamle kirkegård fra Nordre Ringgade umiddelbart nord for området bevares, men vil dog
blive reduceret set fra vest ved Nordre Ringgade. Det
fremgår af de udførte visualiseringer, at kirketårnet ved
Dronninglund Slotskirke fortsat vil kunne ses og fremstå som et vartegn for byen efter etablering af anlægget fra Hjallerupvej og Nordre Ringgade.
Det vurderes, at etablering af damvarmelageret og en
teknik- og administrationsbygning i den gamle grusgrav
ikke vil skæmme de kulturhistoriske værdier i lokalområdet. Det vurderes, at placering af bygning og lager
i den tidligere grusgrav ikke vil ændre indsynet til fortidsminderne, da disse ligger højere i landskabet. Der
er i dag ikke indsyn til fortidsminderne fra grusgraven.
Etablering af anlægget vil ikke ændre på eksisterende
forhold. Der er lavet visualiseringer, der viser hvordan
lageret vil opleves fra Nordre Ringgade og snittegninger, der viser hvordan anlægget ligger placeret ift. gravhøjene. Se bilag A. Udfra situationsplan og snittegning
kan det konkluderes, at det ikke bliver nødvendigt at
fælde/rydde skoven omkring fortidsminderne. Fortidsminderne er omgivet af skov, der ikke vil fjernes ved
etablering af anlægget, hvorfor ej heller udsynet fra fortidsminderne vil ændres. Ved etablering af lageret graves der i det oprindelige terræn, men uden for 100 meter beskyttelseszonen. Det vurderes, at der med stor
sandsynlighed ikke findes arkæologiske lag i den tidligere grusgrav. Størstedelen af de oprindelige jordlag
er i dag destrueret pga. arealets tidligere anvendelse
til grusgravning.
Gennemførelse af projektet vurderes ikke at påvirke
de 10 udstykkede stathusmandsbrug, da de fortsat vil
kunne opleves i landskabet.
Figur 5.7: Fra Nordre Ringvej i retning mod den gamle kirkegård ved træerne på venstre side af billedet
Figur 5.6: Foto fra den gamle kirkegård mod nordvest
27
28
Figur 5.9: Udkigstårnet øst for grusgraven.
Figur 5.8: Eksisterende forhold i grusgrav set fra udkigstårn ved motionsbane i retning mod vest
Etablering af lageret vil medføre, at en del større træer nord og nordvest for grusgraven skal fældes, dels
pga. en 10 meter bred sikkerhedszone, der skal sikre,
at træer ved storme ikke vælter ned i lagerets låg og
dels pga. lagerets skråningsanlæg. Dele af stien nord
for grusgraven vil blive nedlagt for at kunne skabe plads
til damvarmelageret. Stien kan eventuel flyttes længere mod nord. Området vil fortsat være offentligt tilgængeligt – blot vil lageret indhegnes, således at dyr
og mennesker ikke beskadiger lagerets låg. Det vurderes, at områdets naturmæssige og rekreative kvaliteter
delvist bliver reduceret. Grusgraven vil formentlig ikke
anvendes på samme rekreative måde efter anlæggets
Vurdering af virkninger
Området omkring grusgraven er ret kuperet og nord, øst
og vest for grusgraven ligger større skovarealer - herunder også fredskov. Projektområdet berører dog ikke
fredsskoven. Skovene er privatejet. Området omkring
grusgraven bliver i dag brugt til rekreation og som udflugtsmål. Der findes øst for grusgraven et udkigstårn
og flere offentligt tilgængelige stier i området, herunder motionsbanen, som er et rekreativt element. Kommunen ejer skoven, hvor motionsbanen er beliggende.
Eksisterende forhold
5.4 Rekreative forhold
Disse vilkår overvåges i forbindelse med behandling af
byggeansøgning. Såfremt der under anlægsarbejdet
findes fortidsminder skal arbejdet stanses i det omfang
det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Vendsyssel Historisk Museum.
Der stilles i lokalplanen for projektet vilkår om, at solpanelerne skal trækkes tilbage fra Nordre Ringgade og at
der vest og nord for Lunderbjerg Kirkegård friholdes en
bræmme, hvorindenfor der ikke må opstilles solpaneler. Således for at sikre indblik til kirkegården.
Figur 5.10: Motionsbanen med forhindringer.
Der vil ikke være behov for overvågning.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Delområde II, arealet hvor på solpanelerne opstilles
vil også være offentlig tilgængelig i modsætning til
den tidligere anvendelse som landbrugsareal. Området vil kunne besøges og man vil opleve hvordan anlægget fungerer.
etablering. Området vil dog være offentligt tilgængeligt.
Bilag A viser bl.a. en række visualiseringer set fra naboerne til solfangerfeltet umiddelbart syd for området.
I forbindelse med vurdering af virkningerne fra anlægget er nabogener et vigtigt emne, som skal belyses.
Med undtagelse af aktiviteter i anlægsfasen vil nabogener være reduceret til den visuelle påvirkning fra solfangeranlægget i driftsfasen.
Vurdering af virkning
Projektområdes delområde I, fremstår i dag som en tidligere grusgrav, der efterhånden er ret tilgroet. Grusgraven er omgivet af skoven Margretelund – et større skovområde, der længere mod nord forbindes med
Dronninglund Storskov og Jyske Ås. Arealet står ubenyttet hen og anvendes i mindre grad af de lokale, som
et rekreativt udflugtsmål. Delområde II, syd for Nordre
Ringgade fremstår som landbrugsjord og dyrkes. Arealet er beliggende ved indkørslen til Dronninglund by
og der findes i området flere nabobebyggelser til anlægget. Naboerne på Hjallerupvej har i dag en udsigt
op mod skovbrynet mod nord ved Lunderbjerg.
Eksisterende forhold
6.2 Naboer
I relation til VVM-redeførelsen og i henhold til lov om
miljøvurdering af planer og programmer beskrives i dette kapitel, hvilken effekt projektet har på mennesker,
sundhed og samfund. Dette afsnit belyser kun væsentlige indvirkninger på mennesker, sundhed og samfund.
Af VVM vejledningen fremgår, at miljøet eller omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og VVM-vurderingen, omfatter befolkninger og socioøkonomi.
6.1 Metode
HJALLERUPVEJ
25 m
30 m
35 m
40 m
pve
j
unkt
gtningsp
fra betra
Hj
all
er u
Sigtelinje
Betragtningspunkt - højde = 1,8 m
Kote 25
Kote 30
Kote 35
A
Minimumshøjde = 4 m
A
SOLFANGERANLÆG
Skærmende beplantningsbælte
gade
e Ring
r
d
r
o
N
NORDRE RINGGADE
Figur 6.1: Sigtelinje fra ejendomme syd for solfangerfeltet. Illustrationen viser, at solfangerfeltet kan skjules med en skærmende beplantning af ca. 4 meters højde. Den lys grønne flade viser, hvor meget et beplantningsbælte med 4 meter høje
træer og buske vil skærme for indblik på solfangerne set fra et bebetragtningspunkt ved ejendommen på Hjallerupvej nr. 2.
Højderne er forstørret 5 gange for at fremme aflæsning af illustrationen.
Koter
6 Menneske, sundhed og samfund
29
Kirkevej
30
Der stilles i lokalplanen vilkår om, at solpanelerne skal
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Det vurderes, at opstilling af solpanelerne, som er antirefleksbehandlet, ikke vil være til gene for de omkringliggende naboer og trafikanter. Solfeltet afskærmes
desuden med tæt beplantningsbælte, hvilket yderligere vil sikre, at der ikke sker gener for de omkringliggende naboer eller trafikanter.
Der stilles i lokalplanen krav om, at solpanelerne antirefleksbehandles for at undgå refleksioner af solens stråler, der kan genere naboer og andre, der færdes i området. Behandling med antirefleks giver solpanelerne
en svagt ujævn overflade for at forhindre refleksion af
sollys og dermed energitab. Behandlingen bevirker, at
glassene ikke reflekterer sollyset, hvilket bl.a. er eftervist på anlægget i Marstal. Solpanelernes rammer er
fremstillet af aluminium, som med tiden bliver matte og
heller ikke vil give anledning til refleksioner.
Anlægget giver anledning til en påvirkning af udsigten
fra nogle få lokale ejendomme. Dog ikke mere end, at
anlægget, med en højde på maksimum 2,3 meter og
med mulighed for mindre terrænregulering af solfangerarealet med op til +/- 0,5 meter, ikke bryder med landskabets skala og relativt enkelt kan sløres med beplantning. Det vurderes, at området vil få et teknisk præg,
men at anlægget ikke i væsentlig grad vil belaste borgerne visuelt eller forringe den landskabelige værdi af
lokalområdet. Det vurderes, at naboerne fortsat vil kunne se skovbrynet mod nord fra deres ejendomme. Se
desuden kapitel 5.2.
Visualiseringerne omfatter også et principdiagram, som
viser, at solfangeranlægget kan skjules for naboerne
på Hjallerupvej ved etablering af en beplantning af ca.
4 meters højde langs den sydlige afgrænsning af solfangerfeltet. Principdiagrammet fra bilag A er gengivet
i figur 6.1 på forrige side.
Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning og
afbødende foranstaltninger vedrørende socioøkonomiske forhold.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Der vil i området ske en øget aktivitet i form af personale og besøgende i Dronninglund.
Anlægget vil i etableringsfasen give beskæftigelse svarende til ca. 40 årsværk, hvoraf ca. halvdelen af beskæftigelsen skønnes at ske lokalt. Derudover vil etableringen give anledning til flere driftsopgaver hos Dronninglund Fjernvarme, svarende til ca. et årsværk.
Vurdering af virkninger
6.3 Socioøkonomiske forhold
Det nødvendige vilkår til anlægsarbejdet vil blive stillet
i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
I anlægsfasen skal der tages de nødvendige hensyn,
for at sikre, at naboerne ikke bliver påvirket af støj, vibrationer mv.
være antirefleksbehandlet, samt vilkår om placering af
solpaneler og afskærmende beplantning.
Udnyttelse af solenergi til varmeproduktion indebærer
betydelige miljømæssige fordele. Elektricitet og varme produceret på kraftvarme- og varmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO2,
der bidrager til den globale opvarmning, samt udledning af luftforurenende stoffer som svovldioxid (SO2)
og kvælstofilter (NOx), der medvirker til forsuring og
eutrofiering af naturen og har sundhedsmæssigt negative konsekvenser. Produktion af varme ved hjælp af
Vurdering af virkninger
Dronninglund Fjernvarmeværk producerer i dag varme
på 4 gasmotorer og 2 biooliekedler. Derudover fungerer en gaskedel som reservelast. Etablering af et vedvarende energianlæg - solfangeranlægget skal erstatte 50% af Dronninglund Fjernvarmeværks produktion
af varme, der i dag sker via forbrug af fossile brændsler. De 50% af det årlige varmeforbrug fordeler sig
med 35% direkte fra solvarme og 15% fra absorptionsvarmepumpen.
Eksisterende forhold
7.2 Luftforurening og klima
Gennemførelse af projektet vil medføre en positiv påvirkning af miljøet, idet der vil ske en væsentlig reduktion af udledning af CO2.. I kapitlet foretages en vurdering af hvilken påvirkning gennemførelse af projektet vil
få på CO2-udledningen. Beregningen foretages under
forudsætning af, at varmeproduktionen fra solvarmeanlægget erstatter henholdsvis bioolie og fyringsolie.
7.1 Metode
7 Luftforurening og klima
Ton/år
CO2-udledning (bioolie regnes som fyringsolie)
51.815
12.355
4.743
8.272
4.743
36.486
13.246
23.241
Med solvarme og varmepumpe
Bioolie er et CO2-neutralt brændsel og derfor er CO2udledningen den samme før og efter etablering af solvarmeanlægget. Såfremt bioolien ikke anvendes i Dronninglund vil den dog erstatte fossile brændsler andre
Tabel 7.1 viser det forventede brændselsforbrug på
Dronninglund Fjernvarme før og efter etableringen af
solvarmeanlægget. Ved realiseringen af projektet vil forbruget af bioolie blive mere end halveret og det samlede brændselsforbrug reduceret med 30%.
solvarme fører til en reduktion af sådanne udledninger
og kan derfor spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf.
Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning og
afbødende foranstaltninger vedrørende luftforurening
og klima.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
steder i energisystemet. Når biooliebesparelsen erstatter traditionel fyringsolie, vil solvarmeanlægget i Dronninglund give anledning til, at CO2-udledningen reduceres med ca. 4.100 ton CO2 om året.
Tabel 7.1: Brændselsforbrug og CO2-udledning før og efter etablering af solvarmeanlæg og absorptionsvarmepumpe.
MWh/år
Ton/år
CO2-udledning
MWh/år
Bioolie
I alt
23.241
Naturgas
28.574
I dag
MWh/år
Brændsel
31
Solfangerfeltet placeres på landbrugsjord vest for Dronninglund. Jorden er i landbrugsmæssig omdrift og dyrkes konventionelt. På besigtigelsestidspunktet den 24.
september 2010 var det østlige felt pløjejord efter kornavl, og jorden var klar til nysåning.
Solfangerfeltet
Der findes ingen beskyttede naturtyper, eller såkaldte § 3 områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven, på anlægsplaceringen.
Solfangeranlægget placeres ikke nær internationalt beskyttede Natura 2000 områder, der er udpeget under
hensyntagen til beskyttelse af natur-, habitater-, biotoptyper eller forskellige dyrearter.
Eksisterende forhold
8.2 Flora og fauna
Vurdering af naturforholdene er foretaget med baggrund i flere besigtigelser i området samt ud fra allerede registrede naturdata. Et planforslag kan ikke vedtages, hvis planen kan beskadige eller ødelægge yngleeller rastområderne i det naturlige udbredelsesområde
for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag
IV, jf. § 11, stk. 2 i bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt
beskyttelse af visse arter. Der er gennemført en biologisk besigtigelse af området med planlagt damvarmelager og solfangerfelt den 24. september 2010. Besigtigelsen er gennemført med fokus på listen over arter
på EF-Habitatdirektivets bilag IV arter og en registrering af bilag IV arters forekomst og vurdering af sandsynlighed for, at de kan forekomme i området.
8.1 Metode
8 Natur
Blandt planterne findes en del ruderat-arter (område
præget af tidligere menneskelig aktivitet) og indførte/
inversive arter, såsom bjørneklo og japansk pileurt eller amerikansk boghvede som planten også kaldes.
Området bærer dog stadig tydeligt præg af den tidligere aktivitet med sin forekomst af en del affald, samt
en ældre administrations- og sorteringsbygning, som i
dag henligger som ruin.
Damvarmelageret placeres i en nedlagt grusgrav. Arealet udgør et tydeligt ’ar’ i landskabet efter gravningen
og udvindingen af råstoffer. Dette udtryk er dog gradvist ved at forsvinde på grund af kraftig tilgroning med
en lang række forskellige plantearter, urter såvel som
træer.
Damvarmelageret
Solfangerfeltet føres uden om kirkegården, og etableringen vil ikke påvirke hverken selve kirkegården eller stendiget.
Markerne behandles traditionelt med pløjning, harvning,
såning, gødskning, sprøjtning og høst og arealerne indeholder derfor med sikkerhed ingen planter eller dyrearter, der er beskyttede efter habitatdirektivet, eller
andre arter, der kunne være særligt truede og evt. indeholdt på rød- eller gullister.
Det vestligste af de planlagte solfangerfelter var tilsået
med vinterraps, og de to solfangerfelter er adskilt af et
enkeltrækket hegn af ca. 3-4 m høje hvidtjørn.
Det østligste solfangerfelt er placeret nær en mindre,
gammel og beskyttet kirkegård. Kirkegården er omkranset af et forfaldent stendige og bevokset med store, ældre træer.
Figur 8.1-8.3: Øverst ses pløjemark, hvor det østlige solfangerfelt placeres. Rapsmarken viser placeringen af det vestlige solfangerfelt. Nederst ses stendiget omkring Lunderbjerg Kirkegård.
33
34
Tabel 8.1: Iagttagne arter under besigtigelse
Spor af: Rådyr – Egern
Musvåge – Råge – Gråkrage – Bogfinke - Hvid vipstjert – Skovskade
- Solsort - Musvit – Spætmejse – Ringdue - Grønspætte
Art
Figur 8.5: Grusgrav set mod Vest-Nordvest
Figur 8.4: Grusgrav set mod Øst-Nordøst
Grusgraven kan udmærket være et fourageringsområde for forskellige arter. Solfangerfelterne eller damvarmelageret vil ikke påvirke flagermus negativt. Den eneste mulige negative effekt i forhold til disse dyr vil være, hvis der i forbindelse med rydningen af vegetationen omkring grusgraven bliver fjernet hule træer, som
Der vurderes ikke at være behov for systematisk overvågning i forhold til de kendte biologiske beskyttelsesinteresser.
Der blev ikke fundet nogle arter ved besigtigelsen, men
det kan ikke udelukkes, at der i området findes flagemus. De hule træer ved grusgraven kan være ynglested for nogle arter af flagermus. Der vurderes dog, at
der ikke er behov for afbødende foranstaltninger.
Der stilles vilkår om, at solfeltet inkl. afskærmende beplantning skal placeres min. 30 meter målt fra Lundebjerg Kirkegårds nordvestligste hjørne. Det sikres dermed, at der ikke vil ske en påvirkning af markfirben,
der kan forefindes ved stendiget omkring kirkegården.
Som det fremgår af tabellen skønnes det, at der vil være størst mulighed for at træffe forskellige arter af flagermus i området. Det gælder i særlig grad arter, der
jager omkring løvskove og yngler i hule træer.
Vurdering af virkninger
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Det vurderes derfor, at solfangerprojektet og damvarmelageret ikke vil blive til gene for nogen beskyttede
arter af planter eller dyr. Det vurderes, at der er tale
om et teknisk anlæg, som ikke vil påvirke variationen
af naturtyper og levesteder. Det vurderes samlet, at de
eventuelle bilag IV-arter og mulige levesteder er af en
sådan karakter, at der ikke sker en væsentlig negativ
effekt på populationsniveauet.
Der blev ikke under besigtigelsen fundet nogen ’bilag
IV’ arter, som kræver særlig beskyttelse. Der blev heller ikke fundet specielle biotoper el. lign. der evt. kunne antyde, at sådanne arter måske ville kunne forekomme på lokaliteterne. Desuden blev der ikke fundet
andre arter af planter, dyr eller svampe, som er særligt
truede og derfor kræver særlig beskyttelse.
Også markfirben vil evt. kunne findes i projektområdet,
specielt omkring kirkegårdens stendige. Men da dette
ikke vil blive berørt af projektet, vil der heller ikke være negative effekter af projektet i forhold til markfirben.
kunne være ynglested for nogle arter. Sådanne blev
dog ikke fundet under besigtigelsen.
Ingen ’bilag IV’ arter blev registreret under besigtigelsen. Af tabel 8.2. fremgår de arter, som med en vis
sandsynlighed vil kunne findes i området. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at de dermed også
findes i projektområdet. I tabel 8.2 er det for hver art
vurderet, hvorvidt det kunne være muligt at træffe arten i området. Dette skøn er primært foretaget på baggrund af en vurdering af, om artens foretrukne biotop
findes i nærheden eller på lokaliteterne.
Lokaliteten blev besigtiget den 24. september 2010 om
formiddagen/eftermiddagen. Vejret var lunt, og det var
diset/sol. Kun svag til let vind fra syd. Fugle- og dyremæssigt var der temmelig stille, og kun få arter blev registreret på markerne omkring de planlagte solfangerfelter eller i skoven omkring grusgraven. Se tabel 8.1.
Dyr på lokaliteten
Der var en rig variation af svampe i skoven og på arealerne omkring grusgraven. Ingen sjældne eller særligt beskyttede arter blev dog fundet.
Skrænterne af grusgraven er skovbevoksede med et
væld af forskellige almindelige træer og buske: f.eks.
gyvel, hyld, birk, eg, elm, bøg, rødgran, ahorn, mirabel,
bævreasp og bjergfyr.
Huse
Huse og træer
Brinker ved vandløb Fouragerer i og knyttet til vandløb
Hegn og diger
Skimmelflagermus
Dværgflagermus
Odder
Markfirben
Lever i solåbne vandhuller og på land
Jager og lever omkring mange typer
vandhuller
Spidssnudet frø
Fouragerer på sydvendte,
solbeskinnede skråninger
Knyttet til løvskovsrige områder
Jager ofte i kulturlandskab, f.eks.
omkring vejlamper
Stor vandsalamander Vandhuller
(?)
Nej – IEB
Nej – IEB
Ja?
Nej - IEB
Ja?
Næppe - IEB
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Evt.
påvirkning
Usikker
Usikker
Usikker
Gunstig
Gunstig
Gunstig
Gunstig
Gunstig
Gunstig
Gunstig
Bevaringsstatus
*) DMU (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Faglig rapport nr. 635
Tabel 8.2: Bilag IV arter, som måske kan træffes i området ifølge . (*) = arten er ikke truffet i selve UTM-kvadratet (10 x 10
km2) omfattende Dronninglund og omegn, men kun i nabokvadratet. IEB = Ingen Egnede Biotoper
Moser og
vandhuller
Ja?
Næppe - IEB
Næppe - IEB
Kan evt.
træffes i
området
Jager ofte i kulturlandskab med haver, Næppe - IEB
parker og småskove
Knyttet til gl. løvskov og parker
Hule træer
Jager over søer og vandløb
Huse
Hule træer
Vandflagermus
Jager over vand og vådområder
Sydflagermus
Huse
Damflagermus (?)
Levevis
Brunflagermus (?)
Yngle-biotop
Art
Figur 8.6-8.8: Eksempler på svampe omkring grusgraven:
Alm. bruskbold, Violet ametysthat, Kegle vokshat
35
Damvarmelageret og teknik- og administrationsbygningen vil opføres på ejendommene matr. nr. 29k og 29d,
begge Dronninglund Hgd., Dronninglund.
Vurdering af virkningen
Der er ikke behov for overvågning eller afbødende foranstaltninger.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Der inddrages et areal på ca. 15 ha, hvoraf 10 ha. er
landbrugsareal.
Eksisterende forhold
9.2 Forurenet jord
Ejendommene matr. nr. 29k og 29d, begge Dronninglund Hgd., Dronninglund er ifølge Region Nordjyllands
jordforureningsdatabase registreret som uafklaret. En
uafklaret grund er en grund der er under mistanke for
forurening. Der kan have været aktiviteter, som kan have forurenet jorden. Arealet har tidligere været anvendt
til grusgravning (1944-65), fyldplads for træ- og betonaffald mv. fra savværket og cementstøberiet (1965-90)
og omlastestation til omlastning af affald, kompostering samt nedknusning af byggemateriale (1990-2000).
Vurdering af virkningen
Der inddrages til solfangeranlægget et areal på ca. 15
ha, hvoraf ca. 10 ha er landbrugsareal.
Eksisterende forhold
9.3 Ressourcer og affald
Etablering af anlægget på arealerne vil ikke medføre
en forøget forurening af jordforholdene.
Landbrugsjord er en begrænset ressource, som alternativt kan anvendes til fødevareproduktion eller produktion af afgrøder til energiproduktion. Solvarme har
dog sammenlignet med energiafgrøder et meget højt
energiudbytte pr. ha. På de 10 ha. producerer solvarmeanlægget ca. 8.000 MWh/år. Til sammenligning kan
der ved dyrkning af energiafgrøder produceres ca. 500
MWh/år på det samme areal. Fratrækkes energiforbrug
til gødning, markbearbejdning mv. bliver nettoudbyttet
på ca. 400 MWh/år. Sagt på en anden måde kan der
via solvarme producers ca. 20 gange så meget energi pr. ha. som via energiafgrøder. Dog skal man være
opmærksom på, at energikvalitet ikke indgår i denne
sammenligning. Biomasse kan anvendes mere fleksibelt og til flere energiformål end varmt vand fra et solvarmeanlæg.
Kilde til indhentning af information om energiudbytte pr.
ha er hentet fra notat om biomasseressourcer i Region
Nordjylland.
Der er søgt information om områdets kortlægning
af jordforurening på Region Nordjyllands
jordforureningsdatabase (JAR). Del af projektområdets
delområde I er registreret som ”uafklaret”. Brønderslev
Kommune har desuden modtaget en nærmere
beskrivelse af områdets jordforureningsforhold fra
Region Nordjylland.
9.1 Metode
9 Ressourcer, affald og forurenet jord
37
Solfangervæsken og fjernvarmevandet er adskilt fra
damvarmelageret med varmevekslere. Der tilføres kun
rent vand til damvarmelageret. Vandet blødgøres dog
(kalk fjernes). Solfangervæsken består af vand tilsat
kølervæske, som skal forhindre frysning. Væsken er
Vurdering af virkning
Projektområdet er ifølge Vandplan 2010-15 udpeget
til at være en del af et større område med almindelige drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen skal
sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet
- både over for kendte og fremtidige forureningskilder.
Nord for projektområdet ved Dronninglund Storskov er
udpeget et område med særlig drikkevandsinteresser.
Eksisterende forhold
10.2 Risiko for tab af solfangervæske
Der er foretaget en beregning af den ekstra ordinære indvindings påvirkning af grundvandsstand og nærliggende vandløb. GEO har foretaget en vurdering af,
hvorvidt varmeudbredelse fra damvarmelageret vil påvirke grundvandskvaliteten i området. Der er søgt information om områdets kortlægning gennem arealinfo.
Solkredsen er en lukket kreds, som cirkulerer glykolvæ-
Overvågning og afbødende foranstaltninger
På trods af, at propylenglycol synes uproblematisk i miljømæssig henseende, vil der ved udslip være en risiko
for en grundvandsforurening ved tab af store mængder
væske fra solvarmeanlægget.
Der anvendes i det planlagte solfangeranlæg propylenglycol med et lille indhold af korrosionsinhibitorer.
Antifrostvæsken købes under navnet MGP-Varmetrans.
Sikkerhedsdatabladet for MPG-Varmetrans er vedlagt
som bilag C. Det fremgår heraf, at de potentielt problematiske stoffer er propylenglycol (1,2-propandiol)
og natrium-2-ethylhexanoat. I henhold til EEC-direktiv skal MPG-Varmetrans ikke helbreds- eller miljøfareklassificeres. MPG-Varmetrans anses ikke for bioakkumulerbart, og har meget høje LD50-værdier for
rotter og kaniner. Det betragtes ikke som et farligt stof
under transport.
Propylenglycol er en farveløs olieagtig væske, der bruges som fugtgiver og opløsningsmiddel i blandt andet
kosmetiske produkter som deodoranter, shampoo, mascara, håndrens og bodyshampoo. Miljøstyrelsen oplyser, at propylenglykol ikke er optaget på listen over
farlige stoffer og heller ikke er optaget på grænseværdilisten.
Alle eksisterende solfangeranlæg i Danmark benytter
propylenglycol (CAS nr. 57-55-6) med korrosionsinhibitorer som antifrostvæske. Propylenglycol kaldes også 1,2-propanndiol eller 1,2-dihydroxypropan. Øvrige
kendte brugbare frostvæsker medfører øget risiko for
mennesker og miljø.
Drift af solfangeranlæg kan potentielt påvirke grundvand og overfladevand. I kapitlet undersøges:
• Risiko for tab af solfangervæske
• Potentiel grundvandssænkning ved vandindvinding
• Opvarmning af grundvandsmagasin under lager
Sikkerhedsdatablad for MPG-Varmetrans er anvendt til
vurdering af risiko for tab af solfangervæske.
ikke sundhedsskadelig.
10.1 Metode
10 Geologi og grundvand
Solfangerne er monteret i serie med rørføring ovenud.
De er sektioneret i rækker af op til 22 solfangere (220 l
væske i alt). Hver række er forsynet med afspærringsventiler i begge ender, så det er muligt at lukke en enkelt række af i tilfælde af uheld.
39
Herudover er der i styringsautomatikken indbygget tryksensorer, der giver en alarm til driftslederen i tilfælde af
faldende tryk. Samtidig vil automatikken stoppe pumpen, så der ikke pumpes væske ud ved et evt. brud. Det
vil sige, at hvis der skulle komme en skade på en solfanger eller et rør over jorden, som betyder væskeudslip, så vil man straks vide det og kunne reagere på det.
Når alarmtråden mærker fugt, sendes der et signal til
styringen og man kan straks identificere bruddet inden
for 1 – 2 meter. Hermed kan der reageres hurtigt og det
potentielle glykoltab begrænses.
Det meste af væsken befinder sig i fjernvarmerør i jorden. For at sikre mod udslip af væske ved eventuelle
lækager på rørene, er der i fjernvarmerørenes isolering indbygget en alarmtråd, der reagerer på fugt i rørisoleringen. Denne fugt kan komme udefra ved en skade på det udvendige kapperør og vil så blive fanget af
alarmtråden inden det fører til tæringer i selve stålrøret. Den kan også undtagelsesvis komme fra et brud
på stålrørene og her fanger alarmtråden så fejlen inden væsken når ud til jorden, da det stadig er holdt inde af den udvendige kappe.
sken ved et tryk på 4 bar. Overstiger anlægstrykket 6 bar
udløser det en fjederbelastet sikkerhedsventil, som har
fast og tæt forbindelse til en speciel opsamlingstank for
glykolvæsken. Opsamlingstanken er en ståltank, som
kan indeholde den mængde glykolvæske, som maksimalt kan blive blæst af i sikkerhedsventilen. Opsamlingstanken placeres udendørs i et lukket kar af beton.
40
Der er ikke behov for overvågning og afbødende foranstaltninger.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
Der er i bilag B foretaget en beregning af den ekstraordinære indvindings påvirkning på grundvandstand
og nærliggende vandløb. Beregningen viser, at der i
en afstand fra Dronninglund Vandværks reserveboring
på 130-200 meter ikke vil ske en problematisk sænkning af grundvandsniveauet. Der findes ingen private
enkeltindvindere inden for en radius af 1 km fra Dronninglund Vandværks reserveboring. Det kan på basis
af beregningen konkluderes, at vandindvindingen ikke
vil få negative konsekvenser for nærliggende vandløb
eller den eksisterende vandindvinding.
Der foretages i projektet en midlertidig vandindvinding
fra Dronninglund vandværk til opfyldning af det 60.000
m3 store damvarmelager. Vandet indvindes fra Dronninglund Vandværks reserveboring, beliggende Slotsgade 17. Indvinding af de 60.000 m3 grundvand vil foregå kontinuerligt over en periode på omtrentlig 12 uger.
I driftsfasen vil der være behov for ca. 1.500 m3 vand
til efterfyldning af damvarmelageret, hvilket kan klares inden for vandværkets normale indvinding og drift.
Vurdering af virkninger
10.3 Grundvandssænkning ved
vandindvinding
Området hvor væsken til solfangerne håndteres (glykol blandingen) skal være befæstet med mulighed for
opsamling af spild.
Ejendom med egen vandforsyning
Damvarmelager
Dronninglund vandværks reserveboring
Indvindingsopland til Dronninglund Vandværks
boring, beregnet af Naturstyrelsen Ålborg
Figur 10.1: Oversigtskortet viser placering af Dronninglund Vandværks reserveboring ift. de nærmeste private enkeltindvindere. Kortet er ikke målfast.
orup
rup
20 m
25 m
30 m
35 m
40 m
45 m
50 m
55 m
60 m
100 m
<--- mod syd
0m
200 m
400 m
mod nord --->
300 m
Solfangere
Lunderbjerg (vej)
Nordre Ringgade
Låg
Lager
Opr. terræn
0
2
3
Tid efter simuleringsstart / [år]
1
4
Figur 10.3: Varmeudbredelsen i jorden under lageret i løbet af 5 år.
100 °C
90 °C
80 °C
70 °C
60 °C
50 °C
40 °C
30 °C
20 °C
10 °C
0°C
5
86,45 m
27,05 m
12,94 m
5,88 m
2,36 m
Figur 10.2: Højdeprofil – tværsnit i nord-sydlig retning i fra midten af lageret. Højderne er forstørret 10 gange.
Kote
Beregnet jordtemperatur
Hvis der opstår tvivl om damvarmelagerets påvirkning
af grundvandets temperatur, kan der stilles krav om
etablering af overvågningsboring samt måling af grundvandstemperaturen.
Overvågning og afbødende foranstaltninger
41
Grundvandskvaliteten er bl.a. afhængig af vandtemperaturen, som kan påvirke den organiske/bakterielle aktivitet. I bilag D ses GEO´s rapport, hvor der er redegjort for, hvorvidt varmeudbredelsen fra damvarmelageret vil påvirke grundvandskvaliteten. På baggrund af
tilgængelig viden om grundvandspotentiale og - strømning, afstande til nærliggende indvindingsboringer og
generel drikkevandsinteresser i området vurderes, at
det næppe er sandsynligt, at der vil ske en afgørende
temperaturstigning i de nærmeste indvindingsboringer.
I en afstand på omkring 250 meter fra damvarmelageret kan der ifølge overslagsberegningen ske en temperaturstigning på op til 0,5 grad.
Der er udarbejdet en beregning af varmeudbredelsen
under damvarmelageret. Beregningen er gengivet i figur
10.3 og viser jordtemperaturer under midten af lageret,
beregnet over en periode på 5 år fra simuleringsstart.
Damvarmelageret udgraves jf. figur 10.2 til ca. 6 meter under terræn. Grundvandsspejlet er beliggende ca.
1,5 meter under bunden af lageret i kote 25,7. Bunden
af damvarmelageret placeres i minimum kote 27. Der
graves ikke under grundvandsspejlet, hvorfor der ikke kan ske en grundvandssænkning eller bortledning
af grundvand.
Vurdering af virkninger
10.4 Opvarmning af grundvandsmagasin
En placering af damvarmelageret og teknikbygningen
på markarealerne ved solvarmeanlægget syd for Nordre Ringgade har også været undersøgt. Denne løsning blev fravalgt, da lageret og den tilhørende teknikbygning vil fremstå som markante og forstyrrende elementer i landskabet. Denne placering kunne derfor ikke anbefales af Brønderslev Kommune, dels pga. anlæggets eventuelle påvirkning af natur og landskabet
og dels pga. de hensyn som skal varetages iht. skovbyggelinjen.
Damvarmelager placeret på marker nær solfangere
Tidligere i planlægningsforløbet har mulighederne for en
placering af solfangeranlægget nord for Nordre Ringgade været undersøgt. Placeringen er lokaliseret lige nord for Tidselbak Allé, hvor Dronninglund Fjernvarme holder til i dag. Der blev foretaget jordbundsundersøgelser af arealet. En geoteknisk rapport viste, at
arealet ikke var velegnet til etablering af damvarmelageret. Jorden i området består primært af vandmættet
silt, hvilket vil kræve en omfattende og teknisk vanskelig grundvandssænkning.
Nord for Nordre Ringgade
11.1 Alternative placeringer undersøgt i
en tidligere planlægningsfase
En række alternative placeringer af solfangeranlæg
og damvarmelager har været undersøgt i flere faser af
projektet. I kapitlet beskrives anlægsplaceringer, der
er undersøgt af bygherre i en tidligere planfase, samt
forslag til alternative placeringer fremsat ifm. med den
indledende debatfase for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. 0-alternativet beskrives slutteligt.
11 Alternative anlægsplaceringer
Solfangeranlæg og damvarmelager foreslås flyttet til
området nord for varmeværket. Damvarmelageret foreslås placeret ved Storskovvej, på den modsatte side
af vejen i forhold til Danish Agro (tidl. Nordjysk Andel),
mens solfangerne foreslås placeret ved Nordre Ring-
Nord for varmeværket
Brønderslev Kommune har ifm. offentliggørelse af debatoplæg for etablering af solfangeranlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund modtaget to skriftlige forslag til alternative placeringer af det planlagte solfangeranlæg. Yderligere er nævnt et forslag til alternativ
placering, som fremkom i forbindelse med et dialogmøde med de berørte naboer på Hjallerupvej.
11.2 Alternative placeringsforslag
indgivet i foroffentlighedsfase
Det har i planlægningsforløbet været diskuteret, om
damvarmelageret kunne flyttes ud mod Nordre Ringgade, for at undgå at lageret placeres delvis inden for
ejendommen matr. nr. 29d Dronninglund Hovedgård,
Dronninglund - skovarealet nord for grusgraven. Såfremt lageret flyttes ud mod Nordre Ringgade, vurderes
at jordvolden vil fremtræde som et meget stort bygningsværk, der trods beplantning vil få dimensioner, som ikke kan passes naturligt ind i det eksisterende landskab.
Overkanten af lageret vil komme til at ligge ca. 13 meter over Nordre Ringgades niveau i meget kort afstand
fra vejen. En sådan placering vil ikke kunne skjules på
samme måde, som den valgte placering i grusgraven.
Brønderslev Kommune kunne derfor ikke anbefale, at
lageret flyttes ud mod Nordre Ringgade.
Damvarmelager placeret tættere på Nordre Ringgade
43
Det område, der foreslås, har været undersøgt og blev
fravalgt af Brønderslev Kommune pga. biologiske forhold. En flytning af solfeltet længere mod øst, væk fra
lageret, vil betyde, at solfeltet bliver reduceret en smule
i størrelse, samt at det af driftstekniske og sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt med en ekstra bygning placeret på markarealerne ved solfangerfeltet. En placering længere mod øst vil bryde en økologisk forbindelse mellem skov og naturområder vest
for Dronninglund by og Dronninglund Storskov. Placering af en teknikbygning på markarealet vil virke dominerende og som et forstyrende fremmedelement i det
særlige værdifulde landskab og det værdifulde kulturmiljø. Desuden vil opførelse af en bygning på arealet
Projektforslaget foreslås tilpasset, så solfangerfeltet
flyttes længere mod øst af hensyn til udsigten mod
nord fra ejendommene på Hjallerupvej, syd for solfangerfeltet.
Solfangerfeltet flyttes mod øst
En placering af damvarmelageret på den foreslåede placering er fravalgt pga. de geotekniske forhold i området. Forholdende svarer til de forhold, der er gældende
for det først undersøgte areal nord for Nordre Ringgade. Jordlagene i området består primært af vandmættet silt, hvilket vil kræve en omfattende og teknisk vanskelig grundvandssænkning.
Området vil på flere områder være velegnet til placering af anlægget. Der findes ingen særlige natur- og
landskabsinteresser i området, der skal tages hensyn
til og vil desuden ligge i umiddelbar tilknytning til fjernvarmeværket og grænse op til områder, der er udlagt
til erhvervsformål.
gade.
44
Såfremt planen ikke gennemføres, vil området henligge
som det fremtræder i dag, som en tidligere grusgrav og
landbrugsarealer. Den varme der produceres på solvarmeanlægget skal i stedet produceres på basis af biomasse eller naturgas med den tilhørende udledning af
CO2, SO2, NOx og partikler. Projektets klima- og miljøeffekter er nærmere beskrevet i kapitel 7.
11.3 0-alternativet
Placering af solfangerfeltet nordvest for grusgraven
vil medføre, at der skal føres rørledninger igennem et
særligt værdifuldt naturområde med fredsskov og en
række fredede gravhøje. Hele skovområdet er arkæologisk værdifuldt med mange registeringer udover de
fredede gravhøje med beskyttelseszoner - f.eks. stenalderområde, gamle indlandsklitter m.m. En gravning i
dette område vil være en unødvendig ødelæggelse af
kulturarven. Det vil desuden kræve arkæologiske udgravninger i området med deraf betragtelig merudgifter til følge. Det vurderes, at dette ændringsforslag ikke vil være realiserbart.
På dialogmøde med berørte naboer, blev det foreslået, at solfangerfeltet flyttes til område nordvest for den
tidligere grusgrav og de skovbevoksede arealer med
fredsskov, hvor der ligger en del gravhøje.Området er
udpeget som jordbrugsområde i kommuneplanen. Damvarmelageret foreslås bibeholdt i grusgraven.
Solfangerfelt flyttes til område nordvest for grusgraven
kunne hindre indblik til skovbrynet langs grusvejen Lunderbjerg, hvilket vil være i strid med de hensyn naturbeskyttelsesloven skal varetage.
Der er ikke forhold, hvor der er kendskab til manglende viden.
12 Manglende viden
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Sunstore 3, fase 1 – Projektering og udbud –
marts 2011
Brønderslev Kommuneplan 2009-21
Natur- og landskabspolitik 2005, Nordjyllands
Amtsråd, 2006
Beskrivelse af kulturmiljøet i hele Amtet, skrevet
af Nordjyllands Amt i samarbejde med det lokale
museum i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige
og private anlægs virkninger på miljøet (VVM) i
medfør af lov om planlægning
Vejledning om VVM i planloven
Klima, Energi og Bygningsministeriets hjemmeside
Region Nordjyllands jordforureningsdatabase,
JAR
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter
Danmarks Miljøportal; www.arealinfo.dk
Miljøministeriets MiljøGIS; www.miljoegis.mim.
dk
Fund og Fortidsminder; www.kulturarv.dk/
fundogfortidsminder
Notat om biomasseressourcer i Region Nordjylland.
13 Referencer
45
46
3 // Visualiseringer af solfangerefeltet set fra de nærmeste naboer på
Hjallerupvej
2 // Visualiseringer af damvarmelageret set fra Nordre Ringgade
1 // Visualiseringer af solfangerefeltet set fra de nærmeste veje
Indhold
Bilag A: Visualisering af
solfangeranlæg
Oversigtskort med fotopunkter og anlæg
1 // Visualiseringer af solfangerefeltet set fra de
nærmeste veje
6
Hj
all
er u
pve
j
4
3
2
1
e
Nordr
de
Ringga
5
Kirkevej
47
Fotopunkt 1. Eksisterende forhold set fra Nordre Ringgade mod sydvest.
Hj
all
er u
pve
j
1
Nordre
Ringga
de
Kirkevej
Visualisering 1. Den østlige halvdel af solfeltet + beplantning.
Visualisering 1. Den østlige del af solfeltet. Afstanden til solfeltet er cirka 50 m.
Fotopunkt 2. Eksisterende forhold set fra markareal nær projektområdet mod nord.
Hj
all
er u
pve
j
2
Nordre
Ringga
de
Kirkevej
Visualisering 2. Kig mod solfelt + beplantning.
Visualisering 2. Kig mod solfelt. Afstanden til solfeltet er cirka 70 m.
Fotopunkt 3. Eksisterende forhold set fra Hjallerupvej mod nord.
Hj
all
er u
pve
j
3
Nordre
Ringga
de
Kirkevej
Visualisering 3. Kig mod solfeltet + beplantning.
Visualisering 3. Kig mod solfeltet. Afstanden til solfeltet er cirka 440 m.
Fotopunkt 4. Eksisterende forhold set fra Nordre Ringgade mod sydøst.
Hj
all
er u
pve
j
4
Nordre
Ringga
de
Kirkevej
Visualisering 4. Kig mod solfelt + beplantning.
Visualisering 4. Den vestlige del af solfeltet. Afstanden til solfeltet er cirka 180 m.
Fotopunkt 5. Eksisterende forhold set fra markareal nær projektområdet mod nord.
Hj
all
er u
pve
j
Nordre
Ringga
de
5
Kirkevej
Visualisering 5. Solfangeranlægget ligger skjult bag bevoksningen. Afstand til solfeltet er cirka 500 m.
Placering af den østlige halvdel af solfeltet
Fotopunkt 6. Eksisterende forhold set fra Hjallerupvej mod øst.
6
Hj
all
er u
pve
j
Nordre
Ringga
de
Kirkevej
Visualisering 6. Solfangeranlægget ligger skjult bag bevoksningen. Afstand til solfeltet er cirka 780 m.
Placering af den vestlige halvdel af solfeltet
Lunderbjerg Lunderbjerg nr 8
Damvarmelager
Solfangercentral
Princip snit i landskabet. Damvarmelageret set i forhold til fortidsmindebeskyttelsespunkt, topografi og beplantning
Nordre Ringgade
2 // Visualiseringer af damvarmelageret set fra
Nordre Ringgade
Princip snit
Gravhøj
Oversigtskort med fotopunkter og anlæg
Hj
all
er u
pve
j
1A
1B
Princip snit
e
Nordr
Fotopunkt 1A. Eksisterende forhold set fra Nordre Ringgade - kig i nordøstlig retning.
1A
Visualisering 1A - Kig mod damvarmelager + beplantning 5 år efter.
Visualisering 1A - Kig mod det nyanlagte damvarmelager.
Fotopunkt 1B. Eksisterende forhold set fra Nordre Ringgade - kig i nordvestlig retning.
1B
Visualisering 1B - Kig mod damvarmelager + beplantning 5 år efter.
Visualisering 1B - Kig mod det nyanlagte damvarmelager.
HJALLERUPVEJ
25 m
30 m
35 m
40 m
Sigtelinje
gtningsp
fra betra
unkt
Betragtningspunkt - højde = 1,8 m
Minimumshøjde = 4 m
SOLFANGERANLÆG
Skærmende beplantningsbælte
Princip snit. Skærmende beplantningsbælte.
Sigtelinje fra ejendomme syd for solfangerfeltet. Illustrationen viser, at solfangerfeltet kan skjules med en skærmende beplantning af ca. 4 meters højde. Den lys grønne flade viser hvor meget et beplantningsbælte med 4 meter høje træer og buske vil skærme for indblik på solfangerne set et bebetragtningspunkt ved ejendommen på Hjallerupvej nr. 2.
Højderne er forstørret 5 gange for at fremme aflæsning af illustrationen.
Koter
3 // Visualiseringer af solfangerefeltet set fra de
nærmeste naboer på Hjallerupvej
A
A
Nordr
NORDRE RINGGADE
Oversigtskort med fotopunkter og anlæg
Hj
all
er u
pve
j
2B
A
2A
A
gade
e Ring
Nordr
Kirkevej
Fotopunkt 2A. Eksisterende forhold set fra Hjallerupvej nr 2
2A
Nordr
Visualisering 2A - kig mod solfelt + beplantning.
Visualisering 2A - kig mod solfelt
Fotopunkt 2B. Eksisterende forhold set fra Hjallerupvej nr 3
2B
Nordr
Visualisering 2B - kig mod solfelt + beplantning.
Visualisering 2B - kig mod solfelt
72
Bilag B: Miljøpåvirkninger
i relation til oppumpning af
grundvand til damvarmelager
Den eneste recipient , der eventuelt kan påvirkes af
oppumpning af grundvand er et vandløb beliggende
cirka 300 meter sydvest fra boringen.
Vandløbet er et såkaldt klasse 4 vandløb ( kl. 4 = noget
forringet vandløbskvalitet).
Recipienter i nærheden af boring DGU.
nr. 27.500
Når der igangsættes oppumpning af de 60.000 m3, vil
grundvandsstanden i boringen blive målt kontinuerligt,
for at sikre afsænkningen ikke bliver problematisk.
Hvis afsænkningen skulle blive for stor, dvs. at
afsænkningen bliver tæt på filtersætning i boringen,
vil der kunne reguleres på oppumpningen, så den
forlænges udover de estimerede 12 uger.
Denne sænkning indikerer at der er basis for at
pumpe med ca. 30-50 m3 pr. time uden at der sker
en problematisk sænkning af grundvandsniveauet i
boringen.
Den
udførte
døgnprøvepumpning
viser
en
ydelseskapacitet på 56 m3 pr. time med en sænkning
af grundvandsniveauet på 5,5 meter.
I det følgende er der regner med en oppumpningstid
på ca. 12 uger, hvor der kontinuerligt oppumpes
grundvand. Udgangspunktet for oppumpningsmængde
og tidsrum for samme er den prøvepumpning, der er
foretaget af boring DGU. Nr. 27.500.
I sammenhæng med etablering af damvarmelager
skal der oppumpes 60.000 m3 grundvand til opfyldning
af damvarmelageret, som skal oppumpes fra
Dronninglund vandværks boring ( DGU. Nr. 27.500).
Generelt
Sænkningstragten er baseret på en lokalsænkning
ved boringen på 5-6 meter. En påvirkningsradius
vil herefter kunne bestemmes til cirka 130-200
meter, afhængig af størrelse på magasintal og
hydraulisk ledningsevne.
Sænkningstragtens radius fra boringen er beregnet
på grundlag af den udførte prøvepumpning samt
tolkning af de geologiske forhold i området.
Transmissivitetskoefficienten (T) beregnet udfra
boringsdata giver ca. 5x10-4 m2 /s.
Hvis T bestemmes på grundlag af de geologiske
forhold
i
grundvandsmagasinet
(primært
sand – fin-mellemkornet) vil den hydrauliske
ledningsevne (K) kunne estimeres til ca. 1 x 10-5
ms-1 .
Med en lagtykkelse af det vandførende lag på 1020 meter vil T blive cirka 3x10-4 m2 /s.
Darcy´s
konstant,
Permeabiliteten
i
grundvandsmagasinet vil udfra de fremherskende
jordarter i de vandførende lag give en hydraulisk
ledningsevne på cirka 10-4 m s-1.
Magasintallet (S) udtrykt præcist skal beregnes
udfra en prøvepumpning på 2-3 uger, men
erfaringsmæssigt vil magasintallet for sandlag (
Bai. W og Kærgård) være mellem 0,05-0,2.
Sænkningstragtens radius beregnet på grundlag
af ovenstående data beregnes udfra :
Sænkningstragt – afstand fra boring.
Der ses dermed ikke umiddelbart indikation
af
potentielle
problemer
i
relation
til
nærliggende recipienter ved den midlertidige
grundvandsænkning.
Sænkningstragten vil således blive udbredt ned
til ca. 9-10 meter under terræn ved boringen og
cirka i niveau med oprindeligt grundvandsspejl
cirka 130-200 meter fra boringen.
Dronninglund vandværks forsyningsområde.
73
Bilag C: Sikkerhedsdatablad for
MPG-Varmetrans
Bilag D: Vurdering af
varmelagerets påvirkning af
grundvand
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
raturstigning i de nærmeste indvindingsboringer.
CVR-nr: 59781812
www.geo.dk
geo@geo.dk
Fax: +45 8627 6706
Tlf.: +45 8627 3111
8220 Brabrand
Sødalsparken 12
GEO
resse i området vurderer GEO det næppe sandsynligt, at der vil ske en afgørende tempe-
og –strømning, afstande til nærliggende indvindingsboringer og generel drikkevandsinte-
ganiske/bakterielle aktivitet. På baggrund af tilgængelig viden om grundvandspotentiale
Grundvandskvaliteten er bl.a. afhængig af vandtemperaturen, som kan påvirke den or-
påvirke grundvandskvaliteten i området.
PlanEnergi har bedt GEO vurdere, hvorvidt en varmeudbredelse fra damvarmelageret vil
Sammenfatning
GEO projekt nr. 33657
Rapport 2 rev. A, 2012-04-30
Vurdering af varmelagerets påvirkning af grundvand
Dronninglund. Lunderbjerg 8A
Damvarmelager
Geologi og grundvand ............................................................................. 3
Vurderinger ........................................................................................... 6
Bemærkninger ....................................................................................... 9
2
3
4
Drikkevandsinteresser
2.2
2.3
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
Potentialekort
Boringer
2.1
Bilag
Baggrund og formål ................................................................................ 3
1
Indhold
9330 Dronninglund
Kontrolleret af Morten Kjærgaard
2/9
9879 9387, jda@geo.dk
Dronninglund Fjernvarme A.m.b.a.
Tidselbak Allé 18
Udarbejdet af Jan Dannemand Andersen,
Udarbejdet for
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
2.1 – 2.3.
3/9
kort over grundvandspotentiale, boringer og indvindingsinteresser i nabolaget, se bilag
Til vurdering af grundvandsforholdene i området har vi fra www.arealinfo.dk udtrukket
den af varmelageret.
Grundvandsspejlet i sandet er målt i kote +25,7 a +25,8, dvs. 1 – 1½ meter under bun-
melageret består af siltholdigt finsand til mindst 4 – 5 meter under bunden af lageret.
ceres, se rapport 1 i GEO projekt 33657. Undersøgelsen viser, at jordbunden under var-
GEO har i 2010 udført en jordbundsundersøgelse i området, hvor damvarmelageret pla-
2 Geologi og grundvand
betydning for grundvandskvaliteten i området.
PlanEnergi har bedt GEO give en kort vurdering af, hvorvidt denne opvarmning kan have
Figur 2.1: Simuleret jordtemperatur under damvarmelageret.
veligt udført med stillestående grundvand.
dybder under lagerets bund og centralt under lageret, se figur 2.1. Simuleringen er angi-
PlanEnergi A/S har udført en beregningsmæssig simulering af opvarmningen i forskellige
formes som en omvendt pyramidestub med bund i kote ca. +27, muligvis lidt dybere.
Damvarmelageret placeres i en tidligere grusgrav. Lageret bliver på 60.000 m3 og ud-
effekt på opvarmningen af grundvandsmagasinet under lageret.
derbjerg 8A ved Dronninglund har Brønderslev Kommune ønsket en vurdering af lagerets
Ved udarbejdelse af en VVM-redegørelse for det påtænkte damvarmelager på Lun-
1 Baggrund og formål
11.000
1,8 SSØ
1,0 SSØ
2,3 SV
2,1 ØSØ
2,0 NØ
27.439
27.427-428
27.441-442 (ved 27.416)
27.61+500 (i Dronninglund by)
Østvendsyssel Råvandsforsyning
580.000
5.000
56.000
25.000
?
600.000
10.000
75.000
50.000
35.000
?
57.000
Hjallerupvej 6
Hjallerupvej 2
Hjallerupvej 3
Hjallerupvej 4
Hjallerupvej 5
Hjallerupvej 6
er foretaget notater vedr. indvindingsanlæggene som gengivet i tabel 2.2. Det ses, at
indvindingen i flere tilfælde sker fra ca. 20 meter dybe boringer, og det kan ikke udeluk-
kes, at indvindingen sker fra sandlag, der er i hydraulisk forbindelse med sandet under
damvarmelageret.
4/9
Ingen oplysninger
Hjallerupvej 1
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
Boring i tidligere brønd
Ejendom
Grundvandsgruppe har oplyst, at der i forbindelse med vandanalyser fra indvindingerne
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
5/9
vandsinteresser (men uden for området med særlige drikkevandsinteresser, der ligger
Kortet i bilag 2.3 viser, at varmelageret kommer til at ligge i et område med drikke-
Boring, ca. 20 m dyb, fra 1993
Boring i tidligere brønd
Boring, ca. 20 m dyb
Boring i brønd, ca. 18 m dyb, fra 1940’erne
Oplysning om indvindingsanlæg
Tabel 2.2: Oplysninger og nærliggende vandindvindingsanlæg.
indvindinger i GEUS’ boringsdatabase (boringsdybde o.l.). Brønderslev Kommunes
Figur 2.2: Placering af enkeltvandindvindinger (med blå prikker). Radius i rød cirkel er 1 km.
Damvarmelager
ca. 550 m syd (nedstrøms) for varmelageret. Der findes ikke oplysninger om de angivne
standsforsyning og landbrug. Nærmeste indvinding på ejendommen Hjallerupvej 6 ligger
har egen vandindvinding, se kort i figur 2.2. Der er tale om vandforsyninger til både hus-
Som supplement hertil har Brønderslev Kommune oplyst, at flere ejendomme i nabolaget
(se kildepladsplacering på bilag 2.3)
0
0,9 Ø
17.882
14.000
2,3 S
27.421
(m3/år)
0
(m3)
1,0 SSV
(km)
Tilladelse
til indvinding
Indvundet
mængde i 2011
Omtrentlig afstand og
retning fra varmelager
27.440
Boring DGU-nr.
Tabel 2.1: Indvundne vandmængder og tilladelse til indvinding.
igangværende indvinding fra de nærmeste boringer er gengivet i tabel 2.1.
mål, så kun en andel er udført som indvindingsboringer. Foreliggende oplysninger om
dvs. indmeldinger af udførte boringer til GEUS. Kortet viser boringer med forskellige for-
Kortet over vandindvindingsboringer i bilag 2.2 er baseret på GEUS’ boringsdatabase,
vandsstrømning i sydlig retning med en gradient i ≈ 1/300.
blevet langt mere præcise i den mellemliggende periode. Begge kort viser en grund-
grundvandsspejlet i den mellemliggende periode, men snarere udtryk for at kortene er
et grundvandsspejl i kote ca. +24. Forskellen i angivelserne er næppe udtryk for et fald i
godt +21. Et tidligere udarbejdet potentialekort fra Nordjyllands Amt fra 1980’erne viser
ger. Kortet viser, at det primære grundvandsspejl ved varmelageret må forventes i kote
Potentialekortet i bilag 2.1 er baseret på Miljøcenter Aalborg’s senest udlagte oplysnin-
= gradienten af grundvandsstrømningen.
= den hydrauliske ledningsevne.
= effektiv porøsitet i det vandførende lag.
k
neff
(1)
= (1/300) ∙ (3,6 ∙ 10
m/s) / 0,25
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
v
-5
neff ≈ 0,25. Indsat i formlen giver det en vandhastighed på
6/9
bund bestående af siltet finsand med siltpartier. Porøsiteten kan skønsmæssigt sættes til
∙ 10-5 m/s, hvor d10 er skønnet ud fra den geologiske beskrivelse, jf. rapport 1, for jord-
Den hydrauliske ledningsevne kan skønnes til k ≈ 0,01 ∙ d102 = 0,01 ∙ (0,06 mm)2 = 3,6
= vandpartiklernes hastighed i nedstrøms retning.
i
= i ∙ k / neff
v
hvor
v
Hastigheden af grundvandsstrømningen under varmelageret kan beregnes således:
disse.
imod muligvis blive påvirket af en opvarmning, der kan påvirke drikkevandskvaliteten i
nord for varmelageret ikke vil blive påvirket. Vandindvindinger syd for lageret kan der-
ding (som er den dominerende vandindvinding i nabolaget med op til 600.000 m /år)
3
strømningsretning vurderer GEO umiddelbart, at Dronninglund Vandværks vandindvin-
og strømningshastigheden. Med de i afsnit 2 foreliggende oplysninger om en sydlig
Varmespredningen pga. grundvandsstrømning kan vurderes ud fra strømningsretningen
terræn vil hindre yderligere horisontal spredning.
begrænset til en afstand på maksimalt ca. 100 meter fra varmelageret, idet varmetab til
Varmespredningen ved direkte varmeledning gennem jorden skønnes i al væsentlighed
grundvandsstrømningens transport af varme.
vandet – vil ske dels ved direkte varmeledning gennem jorden/grundvandet, dels ved
Varmespredningen fra lageret til underbunden – og den tilhørende påvirkning af grund-
reservoir kan blive påvirket.
opblomstring heraf i større dybde end normalt, hvorved grundvandet som drikkevands-
bakteriologisk aktivitet i dybden, er der risiko for, at der ved opvarmning kan ske en
ske aktivitet, herunder den bakteriologiske aktivitet. Selv om der normalt er beskeden
En opvarmning af grundvandet vil erfaringsmæssigt medføre en forøgelse af den biologi-
3 Vurderinger
= højden af strømrøret = det opvarmede lags tykkelse, skønnes til 15 m.
= bredden af strømrøret = 1 m.
= temperaturforhøjelsen.
h
b
T
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
nær dW og dT regnes konstante:
7/9
strømrørets omgivelser. Udtryk (2) kan derfor tilsvarende skrives, idet alle faktorer på
I strømrørets længderetning sker der imidlertid over en lille afstand dx et effekttab dW til
= vands volumetriske varmekapacitet = 4,16 106 J/(m3 °C).
= vandets strømningshastighed = 4,8 ∙ 10-7 m/s.
(2)
C
= C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ b ∙ T
v
hvor
W
efter uendelig lang tid - være som beskrevet ved følgende udtryk:
gerne, vil den vandtransporterede varmeeffekt W i strømrøret – ved stationære forhold
Betragtes et 1 m bredt ”strømrør” af grundvand fra varmelageret mod indvindingsborin-
at ske væsentlig opvarmning dybere under lageret.
dvs. en temperaturforøgelse på ca. 40 °C. Pga. grundvandsstrømningen antages der ikke
(under bunden af lageret) fra ca. 10 °C til gennemsnitlig op til ca. 50 °C, jf. figur 2.1,
Grundvandet under varmelageret antages opvarmet ned til måske 10 – 20 meters dybde
en meget simplificeret betragtning:
I nedenstående overslagsberegning har vi søgt at belyse denne vurdering nærmere ved
være begrænset.
temperaturstigningen ved de nævnte indvindingsboringer umiddelbart må skønnes at
de/underliggende lag, ligesom nedbør giver tilskud til grundvandsdannelsen, hvorfor
utvivlsomt ske en varmeudveksling fra det opvarmede grundvand til koldere, overliggen-
ding på ejendommen Hjallerupvej 6 syd for varmelageret. Under denne strømning vil der
grundvandet at bevæge sig ca. 550 m, som er afstanden til den nærmeste vandindvin-
Med en strømningshastighed på 15 m/år vil det tage af størrelsesordenen 37 år for
niveau i forhold til den samlede, genudnyttelige varmemængde i lageret.
være større, end at varmetabet fra lageret til underbunden kan holdes på et rimeligt lavt
som udgangspunkt medføre et varmetab fra lageret, men vandstrømningen synes ikke at
men vil være begrænsende for varmenedtrængning til større dybder. Vandstrømning vil
bundbredde på ca. 30 meter) formentlig stagnere indenfor få år, eftersom vandstrøm-
Med denne horisontale strømningshastighed vil varmeudbredelsen under lageret (med en
Dronninglund Vandværks indvinding nord for Tusbrovej, mellem Kirkevej og Storskovvej.
Varmelageret kommer til at ligge ca. 2 km nedstrøms for dette indvindingsopland.
= 4,8 ∙ 10-7 m/s
= 15 m/år
nord og nordvest for varmelageret). På kortet er også indtegnet indvindingsoplandet for
= - C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ b ∙ dT
(3)
= tykkelsen af jorden over (midten af) strømrøret, skønnes til 15 m
= arealet for varmestrømningen mod terræn (= b ∙ dx).
s
A
= e-6,1 = 0,002 °C ≈ 0 °C
= 3,7 – 9,8 = -6,1
= ln(40) – (2/(4,16∙106 ∙ 4,8∙10-7 ∙ 0,25 ∙ 15 ∙ 15)) ∙ 550
= ln(T0) – (λ/(C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ s)) ∙ x
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
°C for x ≥ ca. 250 m.
8/9
Med den opstillede formel kan det desuden beregnes, at temperaturstigningen er ≤0,5
T550
Ö
ln(T550)
Ö
ln(T550)
Ö
ln(Tx)
Ö
ln(Tx) – ln (T0) = - (λ/(C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ s)) ∙ (x – 0)
(= 550 m), fås:
Integreres begge sider at dette udtryk fra T = T0 (= 40 °C) ved x = 0 til T = Tx ved x = x
(1/T) ∙ dT = - (λ/(C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ s)) ∙ dx
Ö
- C ∙ v ∙ neff ∙ h ∙ b ∙ dT = λ ∙ (T/s) ∙ b ∙ dx
Sammenstilles formel (3) og (4), fås:
= varmegradienten mod terræn = T/s.
iT
(4)
= varmeledningsevne i jorden over strømrøret, skønnes til 2 W/(m °C).
= λ ∙ iT ∙ A = λ ∙ iT ∙ b ∙ dx = λ ∙ (T/s) ∙ b ∙ dx
λ
hvor
dW
ræn således beregnes som:
falde dT over en lille delstrækning dx. Inden for længden dx kan effekttabet dW til ter-
årstemperatur på ca. 10 °C. I afstanden x fra varmelageret vil temperaturforøgelsen T
ret – at der alene sker et varmetab mod terræn, som skønnes at have en gennemsnitlig
Det antages herefter – på den sikre side set i forhold til vandindvindingerne syd for lage-
tiv for negativ dT.
hvor dT er temperaturformindskelsen. Minusset i formel 3 er indsat, da dW regnes posi-
dW
Deres ref.: --GEO projekt nr. 33657, Rapport 2 rev. A, 2012-04-30 Dronninglund. Lunderbjerg 8A
hvis en sådan simulering ønskes gennemført.
9/9
varmestrømning og vandstrømning, f.eks. med programmet Feeflow. Vi deltager gerne,
nærmeste indvindingsboringer samt eventuelt målinger - baseres på en simulering af
af påvirkningen af grundvandet kan - på baggrund af nærmere oplysninger bl.a. om de
som drikkevandsreservoir under de angivne forudsætninger. En mere præcis vurdering
Ovennævnte er en overslagsmæssig vurdering af risikoen for at påvirke grundvandet
4 Bemærkninger
temperaturstigning i de nærmeste indvindingsboringer.
Beregningen illustrerer dog, at det næppe er sandsynligt, at der vil ske en betydende
te, vil temperaturstigningen alt andet lige reduceres i en given afstand fra varmelageret.
varmespredning horisontalt og nedefter fra det strømmende grundvand. Indregnes det-
Ovenstående beregning er meget grov, og den tager ikke højde for, at der også sker