1. No category

Kære HD 2. delsstuderende
Som det sikkert er dig bekendt, skal du vælge valgfag på et HD 2. dels-forløb under den nye HD
studieordning.
Denne korte note beskriver valgfagsproceduren samt - mere interessant - den række af fag, som
du kan vælge i blandt. Du skal vælge fag svarende til 10 ECTS points, og da fagene – med en
enkelt undtagelse – er på 5 ECTS points, svarer det til, at du skal vælge to fag.
Vi har skruet ”valgfagspaletten” sammen, således at den indeholder eksplicitte valgfag udbudt af
den enkelte 2. dels specialisering, og hertil kommer fag fra første semester fra andre
specialiseringer. Her har de enkelte koordinatorer sammen med studielederen været gennem de
forskellige fagbeskrivelser med henblik på at udrede, hvor der er såvel muligheder som
begrænsninger i forhold til fagindhold, indre sammenhæng og fagligt overlap.
Du kan principielt vælge valgfag fra 3 forskellige steder:

A. Valgfag udbudt af din egen specialisering

B. Valgfag udbudt fra en anden specialisering. Her kan der dog - afhængig af din egen
specialisering - være nogle hindringer, fordi der er en faglig progression fra de obligatoriske
fag på specialiseringen til disse valgfag.

C. 1. semesterfag (5. semesterfag) udbudt af en anden specialisering end din egen. Her
kan der dog også være nogle hindringer, idet det er en forudsætning, at indholdet i det
valgte fag ikke ækvivalerer fagindholdet i specialets obligatoriske fag.
Faget Corporate Finance udbydes af Campus Herning, og faget svarer i øvrigt til faget af samme
navn, som udbydes på HD-F på 2. semester, og i dette lys kan faget naturligvis ikke vælges af
studerende
på
HD-F.
Undervisningen
gennemføres
i
undervisningslokaler
i
Silkeborg.
Fagbeskrivelsen kan ses som bilag til denne note.
For de, som læser på 2. dels specialiseringen i Regnskab og Økonomistyring OG som påtænker
efterfølgende at læse cand. merc. (AUD), bør faget Corporate Finance ikke vælges, da faget er en
del af den suppleringspakke, som giver adgang til cand. merc.-studiet.
Endvidere udbydes faget Pensionsøkonomi i samarbejde med Campus Herning (HD-FR).
Konkret betyder det, at undervisningen foregår i undervisningslokaler i Silkeborg. Fagbeskrivelsen
kan ses som bilag til denne note.
1
Der vil kunne findes mere uddybende beskrivelse af alle relevante fag i det generelle
kursuskatalog: http://kursuskatalog.au.dk/en/coursecatalog/
A. Rene valgfag fra egen specialisering
Vi har følgende ”rene” valgfag på de enkelte specialiseringer, dvs. fag, der skønnes optimale for
den givne specialisering:
Campus Herning (HD-FR):

Corporate Finance

Pensionsøkonomi
HD-F udbyder:

Portfolio Management
HD-MM udbyder:

Distributionsledelse

Prisstrategi og prispolitik
HD-O udbyder:

Lederen som forandringsagent

Ledelse og organisationspsykologi

Balanceret strategiudvikling og målstyring

Organisationsteori og –design

Ledelse og organisationsadfærd
HD-R udbyder:

Økonomistyring i et ledelsesperspektiv

Virksomhedsanalyse

Økonomisk styring af projekter
B. Valgfag udbudt af anden specialisering
I stedet for eller som supplement til din egen specialiserings valgfag, kan du vælge valgfag udbudt
af en anden specialisering. Der er dog følgende begrænsninger:





Distributionsledelse og Prisstrategi og prispolitik kan kun vælges af studerende på
Marketing Management, da fagene har en faglig progression i forhold til de forudgående
fag på Marketing Management.
Virksomhedsanalyse kan kun vælges af studerende på Regnskab og Økonomistyring.
Organisationsteori og –design samt Ledelse og organisationsadfærd kan ikke vælges af
studerende på Organisation og Ledelse (disse fag er en del af faget Organisation og
ledelse på 1. semester)
Corporate Finance kan ikke vælges af studerende på Finansiering (faget er et obligatorisk
fag på linjens 2. semester)
Økonomisk styring af projekter kan ikke vælges af studerende på Organisation og Ledelse,
idet der er væsentligt overlap i forhold til faget Projektledelse på 2. semester.
2
Hvis du ønsker at vælge fagene Lederen som forandringsagent eller Ledelse og
organisationspsykologi anbefales det, at du har erfaring med ledelse og/eller implementering af
forandringer fra enten en teoretisk eller en praktisk synsvinkel.
C. Brug af 1. semesters fag som valgfag
Desuden kan du vælge blandt andre specialiseringers 1. semesterfag. Der er dog følgende
begrænsninger:
 Studerende fra Marketing Management kan ikke vælge faget Strategisk Ledelse udbudt af
Regnskab og Økonomistyring, da det ækvivalerer fagindholdet i det obligatoriske fag
Strategisk markedsplanlægning.
 Studerende på Organisation og Ledelse kan ikke vælge faget Strategisk Ledelse, da faget
ækvivalerer fagindholdet i de obligatoriske fag på Organisation og Ledelse.
Og hvad kan du så vælge?
Nedenstående tabel samler muligheder og begrænsninger i forhold til valgfagsudbuddet.
Udbydes af:
Herning F
x
x
x
"Rene valgfag"
Pensionsøkonomi
Corporate Finance
Portfolio Management
Distributionsledelse
Prisstrategi og prispolitik
Lederen som forandringsagent
Balanceret strategiudvikling og målstyring
Ledelse og organisationspsykologi
Organisationsteori og -design*
Ledelse og organisationsadfærd*
Økonomistyring i et ledelsesperspektiv
Virksomhedsanalyse
Økonomisk styring af projekter
Første-semesterfag
Fixed Income
A
x
x
ORG REGN Tilladt for
Alle
O, A,FR og R
Alle
A
A
x
Alle
x
Alle
x
Alle
x
A, F, R
x
A, F, R
x
Alle
x
R
x
R, A, F og FR
x
Portfolio Analysis
O, A, R
O, A, R
x
Markedsføring på forbrugermarkeder
x
O, F, R
Markedsføring på professionelle markeder
x
O, F, R
Ekstern Regnskab (10 ECTS points)
Strategisk Ledelse
x
x
* Valgfag som er en del af det store "O-fag" på første
semester
3
O, A, F
F
Nedenstående tabel forsøger at informere om på hvilke ugedage de pågældende fag er placeret.
Det skal dog for en god ordens skyld bemærkes, at det ikke har været muligt at tilrettelægge
undervisningen, således der ikke er kalendermæssige hindringer – dels mellem fagene og dels
mellem valgfagene og de obligatoriske fag, men vi har forsøgt at finde en løsning, som vi håber,
tilgodeser de flestes ønsker.
Fag
Pensionsøkonomi
Corporate Finance
Portfolio Management
Distributionsledelse
Prisstrategi og prispolitik
Lederen som forandringsagent
Balanceret strategiudvikling og målstyring
Ledelse og organisationspsykologi
Organisationsteori og -design*
Ledelse og organisationsadfærd*
Økonomistyring i et ledelsesperspektiv
Virksomhedsanalyse
Økonomisk styring af projekter
Fixed Income
Portfolio Analysis
Markedsføring på forbrugermarkeder
Markedsføring på professionelle markeder
Ekstern Regnskab (10 ECTS points)
Strategisk Ledelse
Ugedag
Tirsdag
Mandag
Lørdag
Onsdag
Onsdag
Torsdag
Onsdag
Mandag
Torsdag
Mandag
Lørdag
Lørdag
Lørdag
Lørdag
Lørdag
Mandag/Onsdag
Mandag
Lørdag
Lørdag
Den konkrete tilmelding foregår ved, at du udfylder tilmeldingsblanketten, som vil blive lagt på
CampusNet og HD-hjemmesiden medio maj. Tilmeldingsfrist er 1. juli 2013.
Har du spørgsmål, som vedrører faglige sammenhænge, eller søger du blot gode råd, så kan du
kontakte den, som er koordinator for din specialisering:
 Marketing Management: Ole Hagh, oha@asb.dk
 Regnskab og Økonomistyring: Finn Schøler, fsc@asb.dk
 Organisation: Mona Toft Madsen, mtm@asm.dk
 Finansiering: Michael Christensen, mic@asb.dk
Hvis du har spørgsmål af administrativ karakter eller andre generelle forhold, kan du kontakte:
 Studie- og optagelsesvejleder Lotte Ganner Bech, lgbech@asb.dk
 Studieleder: Søren Erik Nielsen, sen@asb.dk
4
Aarhus Universitet
Business and Social Sciences
AU Herning
Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Fagmodulets navn
Corporate finance
Udbydende udd.retning
samt kursuskode
HD 2. del
HD7COF-U5
Er fagmodulet obligatorisk?
Nej, det er et valgfag
ECTS
5,0
Undervisningssprog
Dansk
Forudsætninger
Adgangsgivende eksamen til HD 2. del
Formål
Faget beskriver teorien om, hvorledes børsnoterede virksomheder kan optimere deres
finansiering og investering med udgangspunkt i værdiansættelsen på aktiemarkedet.
De centrale begreber er kapitalomkostning, kapitalstruktur og virksomhedsvurdering.
Faget bygger videre på 1. dels fagene samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og
dataanalyse. Fra samfundsøkonomi bruges læren om prisdannelse på et marked. Fra
erhvervsøkonomi bruges optimeringsteori og indledende investeringsteori, og fra
dataanalyse bruges begreberne til måling af risiko.
Faget bygger i endnu højere grad videre på fagene om obligationer, aktier og
porteføljeteori. Det er nemlig porteføljeinvestorernes afkastkrav, der skaber
selskabernes kapitalomkostning, og investorernes vægtning af aktier og obligationer er
identisk med virksomhedernes kapitalstruktur, blot set fra den anden side af markedet.
Indhold
Indledningsvist beskrives kort det finansielle systems hovedaktører og markeder samt
de opgaver, det finansielle system løser i økonomien. Formidling af kapital fra
opsparere til virksomheder samt den dertil knyttede risikofordeling mellem opsparerne
er det mest oplagte eksempel, men også formidling af information om renteforhold og
aktieafkast til både virksomheder og investorer er en vigtig opgave.
Fagets mest centrale emne er værdiansættelse af virksomheder på aktiemarkedet,
hvilket er en fortsættelse af investorernes aktieanalyse og porteføljesammensætning. I
dette fag gås imidlertid tættere på virksomhedernes budgetter og på sammenhængen
mellem budgetter og betalingsstrømme til investorerne. Et andet centralt emne er
kapitalstruktur og dennes effekt på et selskabs værdi pga. gældens skatteskjold og
kriseomkostninger, og på grund af den informationsmæssige asymmetri mellem
selskabet og dets investorer.
Næste tema er virksomhedernes vækst, dividendepolitik og kapitaludvidelser. Med til
vækst hører værdiansættelsen af væksten, både under konstant vækst og under
midlertidig høj vækst. Dividendebetaling og aktietilbagekøb analyseres både ud fra
skattemæssige og informationsmæssige aspekter. Kapitaludvidelser er relevante for
virksomheder med høj vækst, men de er behæftet med både omkostninger og
informationseffekter på grund af asymmetrisk information.
Sidste centrale tema er investeringskalkuler, fusioner og virksomhedsovertagelser.
Investeringskalkuler analyserer enkeltinvesteringer med tidsbegrænset levetid – i
modsætning til virksomhedsanalysens antagelse om rullende geninvestering af
afskrivninger. Fusioner sammenlægger virksomheder, hvor den ene virksomhed
overtager den anden gennem aktieombytning. Virksomhedsovertagelser kan f.eks.
være kapitalfondes opkøb af virksomheder med henblik på effektivisering,
omfinansiering og efterfølgende tilbagesalg til markedet.
Viden, Færdigheder,
Kompetencer
LÆRINGSMÅL - VIDEN
Den studerende opnår et anvendelsesorienteret overblik samt en dyb forståelse for de
faglige problemstillinger, som behandles i faget, herunder at kunne reflektere over
fagets teorier og metoder i relation til problemløsningen.
Målet er, at de studerende efter at have fulgt faget skal kunne beskrive sammenhængene mellem det finansielle systems væsentligste aktører, markeder og funktioner.
LÆRINGSMÅL - FÆRDIGHEDER
Den studerendes centrale færdigheder består i at kunne:
1. omregne budgetforudsætninger til betalingsstrømme og værdiansætte
virksomheder på basis heraf
2. beregne kapitalomkostninger ud fra budgetforudsætninger og
markedsværdier og sammenholde denne metode med porteføljeteoriens bud
på kapitalomkostninger
3. redegøre for kapitalstrukturens betydning for en virksomheds værdi, samt
nyberegne en virksomheds værdi efter ændringer i kapitalstrukturen
4. redegøre for værdien af vækst, både konstant vækst og forskellig vækst på
hhv. kort og lang sigt – de såkaldte fasemodeller for cash flowet
5. redegøre for teorier om udbyttepolitik kontra aktietilbagekøb, både ud fra
skat og ud fra informationseffekt
6. foretage analyse af en given investering og/eller fusion samt analysere en
virksomhedsovertagelses gevinster fra effektivisering og omfinansiering.
Pædagogisk form
LÆRINGSMÅL - KOMPETENCER
Den studerendes centrale kompetencer består i på baggrund af fagets begreber,
teorier, modeller og metoder at være i stand til ud fra en række konkrete oplysninger
om dels de finansielle markeder, dels den enkelte virksomheds finansielle situation, at
kunne udarbejde detaljerede finansielle analyser baseret på et fyldestgørende
finansielt beslutningsgrundlag.
Hovedaktiviteten vil være forelæsninger, diskussioner og opgavegennemgang
Eksamensform – samt
konkretisering af
reeksamensform
3 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler.
Censurform
Intern
Eksamensmål
Karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af
fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Ved få tilmeldte kan reeksamen afholdes som en mundtlig eksamen uden forberedelse.
Eksaminanden udviser:







Et omfattende overblik over, samt en meget sikker viden om de forskellige
modeller og teorier, der indgår som pensum i faget.
En overbevisende generel indsigt i de grundlæggende antagelser og
forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
En meget omfattende specifik viden om de enkelte modeller og teorier, som
kommer til udtryk i en dækkende begrundelse for deres relevans - eller
manglen på samme - i forhold til den konkrete situation (case-oplæg).
En fremragende kompetence til generelt og specifikt at overskue den
”praktiske” caseproblemstilling, samt en særdeles overbevisende evne til at
argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne (caseoplæg).
En fremragende kompetence til generelt og specifikt at identificere, analysere
og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling ved
meget bevidst og velargumenteret at anvende fagmodulets begreber,
modeller, teorier og metoder (koblingen mellem teori og praksis).
En meget omfattende indsigt i konsekvenserne af at vælge netop den valgte
teoretiske og metodiske tilgang til den konkrete problemstilling.
Et overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den
konkrete problemstilling samt en dyb perspektivering og refleksion herover.
Karakteren 02:
Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable
grad af opfyldelse af fagets mål.
Eksaminanden udviser:




Et ikke særligt omfattende overblik over samt en usikker viden om de
forskellige modeller og teorier i faget.
En meget lidt overbevisende indsigt i de grundlæggende antagelser og
forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
En ret snæver og partiel viden om de enkelte modeller og teorier og en ret
usikker begrundelse for deres relevans - eller mangel på samme - i forhold til
den konkrete situation (case-oplæg).
En forholdsvis begrænset evne til generelt og specifikt at overskue den



Godkendt af
”praktiske” case-problemstilling, samt en forholdsvis almen og generel
kompetence til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i
denne (case-oplæg).
En ikke særlig veldokumenteret kompetence til generelt eller specifikt at
kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den
udleverede problemstilling - og her udvises mangler med hensyn til en
velargumenteret anvendelse af fagmodulets begreber, modeller, teorier og
metoder.
En meget usikker og ureflekteret indsigt i konsekvenserne af et teori- og
metodevalg i forhold til den konkrete problemstilling.
Et ikke overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til
den konkrete problemstilling samt en udpræget manglende perspektivering og
refleksion herover.
Der er ved karakteren 02 tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og
færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.
Studienævnet
Aarhus Universitet
AU Herning
Business and Social Sciences
Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Fagmodulets navn
Pensionsøkonomi
Udbydende udddannelsesretning
HD Finansiel Rådgivning
Er fagmodulet obligatorisk?
Nej – valgfag på 7. semester
ECTS
5,0
Undervisningssprog
Dansk
Forudsætninger
Adgangsgivende eksamen til HD 2. del
Formål
Faget Pensionsøkonomi har fokus på, hvorledes fagområdets forskning og teorier samt
det aktuelle juridiske grundlag har indflydelse på pensionsopsparingen.
Det er fagets målsætning, at de studerende opnår en praktisk og anvendelsesorienteret
viden om hvilke faktorer, der har betydning for pensionsopsparingen som helhed, men
især udviklingen i den enkelte pensionsopspareres formue, herunder de elementer, der
inddrages i planlægning af både opsparingsperiode og den forventede forbrugsperiode.
En stigende andel af befolkningen har øget pensionsopsparingen betragteligt gennem
de sidste 10-20 år. Det er dels sket gennem et større pensionsfokus på arbejdsmarkedet og dels i forbindelse med transaktioner, der udspringer af selvstændig virksomhedsdrift.
Endvidere gennemføres en række lovgivningsmæssige ændringer i disse år, der i væsentligt omfang ændrer de rammevilkår, hvorunder pensionsopsparingen fungerer. Det
gælder både sammenhængen mellem privat pensionsopspring og sociale ydelser fra
det offentlige, ligesom der er politiske tendenser til at flytning af pensionsmidler til
lande med lavere beskatning er under pres, ligesom der i flere af de hidtil foretrukne
lande også er tendenser til en øget eller ny beskatning af udenlandske tilflytteres pensioner. Disse ændringer vil alt andet lige få indflydelse på de opsparingsmetoder og –
kanaler, som anvendes til alderdomsopsparing.
Indhold
Fagets centrale problemstillinger:

Planlægning/tilrettelæggelse af pensionsopsparing for lønmodtagere, herunder prioritering, opsparingsbehov, opsparingskvote og kobling til eventuelle
sociale ydelser

Planlægning/tilrettelæggelse af pensionsopsparing for selvstændige, herunder
særlige forhold i forbindelse med salg af virksomhed
Viden, Færdigheder, Kompetencer

Alternativer til pensionsopsparing – eksempelvis emner som opsparing i frie
midler, ønsker om mere fleksibilitet, arv og livsindkomsttankegang

Overvejelser ved planlægning af pensionsudbetalingsperiode, herunder pensions- og arveplanlægning i forhold til børn samt generelle nytteovervejelser –
hvad er behovet for likviditet i de forskellige faser af seniortilværelsen

De forskellige pensionsprodukters fundamentale egenskaber – forståelse af
egenskaber og forskelle

Skatte- og afgiftslovgivning ved ind- og udbetaling af pensionsordninger, herunder den afkastmæssige betydning af reglernes udvikling

Andre politiske forhold vedrørende pensionsområdet

Problemstillinger ved uforudsete hændelser som skilsmisse (ægtepagt problematik) og sygdom/dødsfald (opsparingsforudsætningerne ændres) samt
pensionsopsparerens risiko, såfremt kravet om 10 års indbetaling på livrenteordninger (ved store indskud) ikke kan opfyldes

Forsikringselementet i pensionsopsparingen – dødsfald, tab af erhvervsevne,
ægtefælle- og børnedækning

Internationale pensionsmuligheder

Generelle overvejelser over nytten ved pensionsopsparing – hvad er vores behov nu og senere samt i de forskellige faser af seniortilværelsen
Efter afslutning af kurset skal den studerende være i stand til:

At dokumentere en anvendelsesmæssig forståelse af de parametre, der har
indflydelse på værdien af en pensionsordning

At anvende relevante modeller, værktøjer og lovgrundlag til analyse og vurdering af pensionsøkonomi og i det hele taget pensionsordninger – såvel for
lønmodtagere som selvstændige

Forståelse for de væsentligste faktorer, der har betydning for det forventede
afkast af en pensionsordning

At forstå forsikringselementets betydning og rolle i pensionsøjemed

På et teoretisk grund at arbejde med og reflektere over forskellige tilgange til
begrebet pensionsøkonomi

At formidle viden om pensionsøkonomi
Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og vurdere praktiske problemstillinger indenfor pensionsområdet (både økonomisk og juridisk), herunder tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag, der tager højde for at området udvikler sig og
påvirkes af den til enhver gældende skattelovgivning.
Den studerende har efter kurset et overblik og en forståelse for de overordnede sammenhænge, der medfører, at vedkommende er i stand til at finde frem til alternative
løsningsmuligheder samt løse konkrete problemstillinger.
Pædagogisk form
Forelæsninger kombineret med klassediskussioner og inddragelse af cases/opgaver.
Målet med undervisningsformen er aktivering og involvering af de studerende med det
sigte at øge indlæringskurven og de studerendes forståelse af de komplekse problemstillinger, der knytter sig til fagområdet.
Eksamensform – samt konkretisering af reeksamensform
Mundtlig eksamen uden forberedelse.
Varighed 20 minutter.
Der stilles en godkendelsesopgave i løbet af faget, som skal bestås før den studerende
kan indstille sig til eksamen. Godkendelsesopgaven vurderes som bestået/ikke bestået.
Reeksamen foregår som den ordinære eksamen
Censurform
Intern
Eksamensmål
Karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af
fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Eksaminanden udviser:

Et omfattende overblik over, samt en meget sikker viden om de forskellige
modeller, teorier og det juridiske grundlag, der indgår som pensum i faget.
Omfatter f.eks. pensionssammensætning, risici, forsikring, udbetalingsovervejelser/analyser, skatteregler, pensionslovgivning og samspil med andre ydelser

En overbevisende generel indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som indgår i fagets modeller, teorier og juridiske grundlag. F.eks. pensionsprodukternes fundamentale egenskaber og den politiske betydning af
pensionsområdet

En meget omfattende specifik viden om de enkelte fagområder, som kommer
til udtryk i en dækkende begrundelse for deres relevans - eller manglen på
samme - i forhold til den konkrete situation. F.eks. at kunne sondre i forhold
til, hvad forholdet til børn og arv betyder for den enkelte pensionsopsparer
samt hvordan denne viden anvendes i en konkret rådgivningssammenhæng.

En fremragende kompetence til generelt og specifikt at overskue den ”praktiske” problemstilling, samt en særdeles overbevisende evne til at argumentere
for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne. F.eks. vurdering af for-
ventet pensionsperiode i forhold til opsparingens størrelse

En fremragende kompetence til generelt og specifikt at identificere, analysere
og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling ved
meget bevidst og velargumenteret at anvende fagmodulets begreber, modeller, teorier, lovgrundlag og metoder (koblingen mellem teori og praksis).

En meget omfattende indsigt i konsekvenserne af, at vælge en specifik teoretisk og metodisk tilgang til den konkrete problemstilling.

Et overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den
konkrete problemstilling samt en dyb perspektivering og refleksion herover.
Karakteren 02:
Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable
grad af opfyldelse af fagets mål.
Eksaminanden udviser:

Et ikke særligt omfattende overblik over samt en usikker viden om de forskellige modeller og teorier i faget.

En meget lidt overbevisende indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.

En ret snæver og partiel viden om de enkelte modeller og teorier og en ret
usikker begrundelse for deres relevans - eller mangel på samme - i forhold til
den konkrete situation (case-oplæg).

En forholdsvis begrænset evne til generelt og specifikt at overskue den ”praktiske” caseproblemstilling, og en forholdsvis almen og generel kompetence til
at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne case.

En ikke særlig veldokumenteret kompetence til generelt eller specifikt at kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling - og her udvises mangler med hensyn til en velargumenteret anvendelse af fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder.

En meget usikker og ureflekteret indsigt i konsekvenserne af et teori- og metodevalg i forhold til den konkrete problemstilling.

Et ikke overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til
den konkrete problemstilling. En udpræget manglende perspektivering og refleksion herover.
Der er ved karakteren 2 tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og fær-
digheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.
Udarbejdet af
Godkendt af
Finn Sten Jakobsen