Dressurundervisning - på onsdage ved Thorbjørn Clement Olander Kongelundens Rideklub har igen mulighed for få Thorbjørn ud og undervise i klubben. Thorbjørn har undervist i KRK før i en periode på 7 år. Vi vil lave et par prøve onsdage. Det bliver onsdag d. 10. april og 17. april. Sidste tilmelding er søndagen før. Prisen er 200 kr. pr. lektion af 30 min. Thorbjørn har selv konkurreret og sejret internationalt i ”lille-tur” (Prix st. Georg – Intermediare). Derudover har han undervist ryttere i England og Danmark, og uddannet flere ryttere og heste op til Prix. St. Georg. Der lægges i undervisningen vægt på, at det skal være en fornøjelse for såvel hest som rytter at gå til ridning! Thorbjørn har blandt andre trænet hos Rune Willum og Anne-Grethe Törnblad, og er uddannet og eksamineret B-dressurdommer hos Dansk Rideforbund og dømmer såvel nationalt som internationalt. Der tilbydes undervisning af ryttere i alle aldre og på alle niveauer – også unge heste og mere urutinerede ryttere. Det vigtigste er viljen til forbedring! Tilmelding til prøve timerne forgår til dressur@kongelunden.com. Skriv hvilke dato/datoer, og i hvilket tidsrum der kan rides i. Der kommer en mail ud med tider mandagen inden.
© Copyright 2024