Lam med asparges, spidskål ‚abrikos og rosmarinsky
Undervisningsprogram 1. semester Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet Efterårssemestret 2012 Forord Kære socialrådgiverstuderende Velkommen til dit første semester på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet – og en uddannelse inden for rammerne af en ny bekendtgørelse og studieordning. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den studerende til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Du skal som uddannet socialrådgiver selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer, planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisation- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, foranstaltningsområdet og i privat regi. (Kilde: Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professions-bachelor som socialrådgiver). Uddannelsen er praksisnær, professionsrettet, videns- og udviklingsbaseret. Den er modulopbygget og i modulerne arbejdes der med praksisnære problemstillinger. Socialrådgiveruddannelsen er i særlig grad samfundsvidenskabeligt orienteret og inddrager elementer fra human- og sundhedsvidenskaberne. Modulerne i uddannelsen er professionsfagligt og tværvidenskabeligt funderet. (Kilde Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver, januar 2012). Uddannelsens to første moduler er placeret på første semester og forløber parallelt. Modul 1- Sociale problemer og socialt arbejdes praksis har fokus på sociale problemer som socialt arbejdes genstandsfelt og socialt arbejdes praksis, som det aktuelt tager sig ud og udfolder sig i forhold til sociale problemer. Der inddrages teorier om og perspektiver på sociale problemer og deres årsager som grundlag for studiets senere behandling af sociale problemer. De studerende stifter bekendtskab med juridisk metode og grundlæggende retslige principper i udøvelsen af socialt arbejde. Modul 2 - Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis har fokus på viden om og forståelse af socialrådgivningens teorier, værdier, metoder, rammer og praksis i et historisk og kontekstuelt perspektiv. Der lægges vægt på velfærdsstatens politiske og økonomiske rammesætning, centrale retlige principper og videnskabelige discipliners samspil med og betydning for udviklingen af det sociale arbejde. I modulet arbejdes der med socialrådgiverens forskellige roller – herunder rollen som myndighedsudøver. Første semester er tilrettelagt dels som en række tværfaglige forelæsninger og projektarbejde med undervisning i problemorienteret projektarbejde, projektstyring og projektledelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og dels som en række monofaglige forelæsninger ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde. Første semester afsluttes med en individuel projekteksamen med intern bedømmelse og en individuel skriftlig prøve på 5 timer med intern bedømmelse. Dette undervisningsprogram indeholder en beskrivelse af forelæsningerne og en angivelse af, hvad du skal have læst til de enkelte forelæsninger. God læse- og studielyst. Vi glæder os til at tage imod dig. På vegne af lærergruppen Studieleder Frank Nielsen og semesterkoordinator Vibeke Bak Nielsen 2 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................ 2 Vejledning...................................................................................................... 5 P1 og P2 ........................................................................................................ 6 Projektarbejdet .............................................................................................. 7 Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven ..................................................... 8 Krav til procesdelen af P1-rapporten/-øvelsesopgaven ........................................ 8 Formkrav til P1-rapporten/-øvelsesopgaven ....................................................... 9 P1-seminar .................................................................................................... 9 Krav til P2-rapporten .................................................................................... 10 Krav til procesdelen af P2-rapporten ............................................................... 10 P2-Midtvejsseminar ...................................................................................... 11 P2-Rapportens omfang.................................................................................. 12 Formkrav til P2-Rapporten ............................................................................. 12 P2-eksamen ................................................................................................ 12 Skriftlig eksamen ......................................................................................... 13 Eksamenstilmelding ..................................................................................... 13 Har du en funktionsnedsættelse?................................................................. 13 Undervisningsprogram Socialt arbejde – Del 1-5.............................................................................. 14 Del 1: Introduktion til socialrådgiverfaget ........................................................ 14 Del 2: Den socialpolitiske udvikling, socialt arbejdes udvikling ........................... 14 Del 3: Fra socialrådgiverens arbejdsmark ........................................................ 15 Del 4: Fra socialrådgiverens arbejdsmark (Del 4 og 4a) .................................... 15 Del 5: Introduktion til de fire fællesmetodiske principper ................................... 15 Socialt arbejde - Del 6-8: ............................................................................. 16 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis ........................................ 16 Del 6: Grundlæggende modeller i kommunikation ............................................ 16 Del 7: Teoretiske perspektiver og anvendelsen i praksis .................................... 17 Del 8: Praktiske kommunikationsfærdigheder .................................................. 17 Sociale problemer og socialt arbejde – Del 1-3 ............................................ 18 Psykiatri/psykologi – Del 1-2 ...................................................................... 19 Del 1: At forstå mennesket psykologisk ........................................................... 19 Del 2: Psykiatri – forskellige former for viden................................................... 19 Jura/Socialforvaltningsret - Del 1-12 .......................................................... 20 Del 1: Introduktion ....................................................................................... 20 Del 2: Retskildelære ..................................................................................... 20 Del 3: Retskildelære (fortsat) samt casearbejde ............................................... 20 Del 4: Social- og forvaltningsretlige begreber .................................................. 20 Del 5: Forvaltningsretlige begreber (fortsat) .................................................... 20 Del 6: Strukturen i det sociale apparat og de sociale ydelser .............................. 20 Del 7: Sociale ydelser (fortsat)....................................................................... 21 Del 8: Juridisk metode .................................................................................. 21 Del 9: Juridisk metode (fortsat) - casearbejde ................................................. 21 Del 10: Oversigtligt om de organisatoriske rammer for socialt arbejde ................ 21 Del 11: Kontrol med efterlevelse af reglerne .................................................... 21 Del 12: Retssikkerhed og introduktion til sagsbehandling .................................. 21 3 Problemorienteret metode - Del 1-5 ............................................................ 22 Del 1: Problemorienteret projektarbejde (45 min.) ........................................... 23 Del 2: Problemorientering og typer af problemformuleringer .............................. 23 Del 3: Teorier og begreber i projektet ............................................................. 23 Del 4: Empiri, metode og design .................................................................... 24 Del 5: Struktur og analysestrategi .................................................................. 24 Projektstyring og projektledelse - Del 1–4 .................................................. 25 Del 1: Studieteknik ....................................................................................... 27 Del 2: Teamdannelse i et anerkendende perspektiv .......................................... 27 Del 3: Samarbejde i team ............................................................................. 28 Del 4: Teamet som socialt rum for læring og udvikling ...................................... 28 Ulighed - Del 1-4 .......................................................................................... 29 Ulighed – Del 1: Hvordan så det ud før velfærdsstaten? .................................... 29 Ulighed – Del 2: Lighed som begreb og ideal ................................................... 29 Ulighed – Del 3: Hvad er fattigdom, og hvordan kan den måles? ........................ 29 Ulighed – Del 4: Konsekvenser af marginalisering ............................................ 30 Det moderne Danmarks gennembrud – Del 1-2 ........................................... 31 Del 1: Fra traditionelle til moderne samfund .................................................... 31 Del 2: Fra fattigvæsen til den moderne sociallovgivnings gennembrud ................ 31 Det danske samfunds udbygning efter 1945 – Del 1-2 ................................. 32 Del 1: Den offentlige sektor og politisk/administrative beslutningsprocesser ........ 32 Del 2: Efter industrisamfundet ....................................................................... 32 Opbrud og nye skillelinjer i Danmark – Del 1-3 ............................................ 33 Del 1: Fra residual til universel socialpolitik – den danske velfærdsstatsmodel ..... 33 Del 2: Flexicurity og den danske model ........................................................... 33 Del 3: Socialpolitik og velfærdsstat under forandring ........................................ 34 Litteraturliste............................................................................................... 35 Semesterkoordinator Vibeke Bak Nielsen vibekebak@socsci.aau.dk Studiesekretær Tine Nørgaard tinen@socsci.aau.dk Strandvejen 19, plan 4, kontor 422, tlf. 99409628 Den decentrale studievejlning Kontakt Maria-Louise Christiansen pr. mail soc-studvejl@socsci.aau.dk eller pr. telefon – se her for telefontider og mere information http://socialraadgiver.samf.aau.dk/studievejledning/ Ret til ændringer forbeholdes – oktober 2012. 4 Vejledning Det problemorienterede projektarbejde socialrådgiveruddannelsens 1. semester. er væsentligt for aktiviteterne på Retningslinjer for vejledning Ligesom det er vigtigt, at gruppemedlemmerne indbyrdes har nogle klare spilleregler er det også vigtigt, at gruppe og vejleder har en fælles forståelse af, hvad der kan forventes af vejlederen og hvad der kan forventes af gruppen. Gruppearbejdet er principielt selvstyrende (vejlederen kan hjælpe med styringen, men skal ikke). Det skal også fremhæves her, at vejlederen ikke er medlem af gruppen. Det er ikke din vejleders ansvar, hvis gruppen ikke når frem til en genial problemformulering eller arbejdet går for langsomt fremad. Nedenstående retningslinjer er ment som en hjælp, der kan medvirke til at forebygge misforståelser. Vejlederne er forskellige, og mange udviser yderst stor velvilje – også udover nedenstående – hvis de skønner, at gruppen har behov for det, og fordi I er nye studerende. I kan forvente at vejlederen kan mødes med jer ved enten vejledermøder eller klyngemøder - gennemsnitligt en time om ugen ved projektperiodens start aftaler med jer - hvordan samarbejdet skal foregå - hvordan oplæg og dagsorden for vejledermøder skal afleveres - hvor lang tid før mødet, vejleder skal have oplæg - hvor hurtigt I kan forvente svar på en mail? og andet relevant for samarbejdet er fagligt kompetent og interesseret i jeres uddannelse overholder aftaler læser jeres oplæg og kommenterer/diskuterer indhold med jer når det skønnes nødvendigt, giver ideer til, hvordan I kommer videre. Herunder foreslår relevant litteratur på jeres opfordring, hjælper med at løse eventuelle samarbejdsproblemer i gruppen forholder sig til de krav, der stilles til projektarbejdet og til projektperiodens læringsmål og vejleder jer i overensstemmelse dermed. I kan ikke forvente at vejlederen læser og kommenterer samme oplæg flere gange fungerer som en ordbog eller et opslagsværk retter jeres projekt for sproglige mangler (vedkommende kan påpege sproglige mangler eller særlige problemer) inden aflevering bedømmer projektrapporten – censor kan jo være uenig står til rådighed efter projektets afleveringsfrist kan svare på praktiske spørgsmål, som ”hvordan søger man S.U” eller ”hvordan sætter man sin bærbare op til universitetets net”. Står det ikke på hjemmesiden, så spørg din studiesekretær, der altid kan fortælle dig, hvor du skal henvende dig. Vejlederen kan forvente at gruppens medlemmer overholder aftaler deltager aktivt både mundtligt og skriftligt er bevidste om, at de selv er ansvarlige for projektrapportens endelige udformning aflyser et planlagt møde, hvis det viser sig, at gruppen ikke har behov for mødet 5 har forberedt sig til vejledermøderne, herunder at alle i gruppen har læst de oplæg, som vejlederen skal forholde sig til forholder sig aktivt til vejledningsprocessen og så tydeligt som muligt fortæller vejleder, hvilke faglige og procesmæssige problemer de tumler med – ellers får vejleder svært ved at hjælpe gruppen. Skulle der opstå problemer mellem gruppe og vejleder, så sig det til vejlederen. Det kan jo være, at der blot er tale om misforståelser. Er det mere end som så, kan gruppen henvende sig til en af lærergruppens koordinatorer, som vil hjælpe med at løse problemet. Vær opmærksom på, at de fleste vejledere ikke har fast arbejdssted på Strandvejen og derfor typisk vil være svære at få fat på uden for aftalte mødetidspunkter. Vær også opmærksom på, at mange har et presset program, og at man derfor skal aftale vejledermøder i god tid. Får din gruppe akut behov for hjælp, kan I altid henvende jer til en anden vejleder i storgruppen, ligesom jeres egen vejleder også kan henvise til en anden vejleder, hvis denne bedre er i stand til at hjælpe jer med et bestemt spørgsmål. P1 og P2 Uddannelsens 1. semester giver en indføring i problemorientering. Det er en længerevarende pædagogisk proces, hvor du gradvist gennem flere projektperioder bliver i stand til at beherske flere og flere dele af det problemorienterede projektarbejde. I P1, der varer fra 1. september til uge 39, fokuseres der i projektarbejdet på at lave en problemformulering. I P2, der varer fra uge 40 til 31. januar udvides kravene betydeligt, således at gruppens valgte problemformulering også skal underkastes en analyse. For nogle af jer vil kravene afhængig af valgte studieretning udvides i forårssemestret med hensyn til stringens og metodevalg, herunder inddragelse af videnskabsteori. I løbet af 1. semester får du lært at tænke problemorienteret, får tilegnet dig metodiske og praktiske færdigheder, får lært at anvende teori, samt får erfaring med at få arbejdet i en gruppe til at fungere. Således er du ideelt set rustet til at gennemføre et projektarbejde under større tidspres og med mindre vejledning på efterfølgende semestre. 6 Den projektpædagogiske progression kan illustreres som i nedenstående figur Udarbejde en problemformulering – dvs. dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling P1 Gennemføre en analyse, herunder forholde sig til valg af teorier og metoder P2 Systematisk metodevalg Senere i studiet Projektarbejdet I et projektarbejde kommer der løbende resultater. De skabes og formes i den kontinuerlige udveksling og bearbejdning af ideer, som sker mellem gruppens medlemmer, andre medstuderende og vejledere. De studerendes diskussioner af hinandens oplæg, gruppens arbejdspapirer og drøftelserne med vejlederen udvikler projektet. Et væsentligt aspekt ved projektarbejdet er, at du “lærer at tage ansvar for egen læring”. Langt hovedparten af al læring foregår uden, at en underviser er til stede. En forudsætning for at kunne tage ansvar for egen læring er, at projektgrupperne og den enkelte studerende udvikler bevidstheden om egne læreprocesser. Denne bevidsthed skal opøves og udvikles gennem projektgruppens tilbagevendende vurderinger af eget projektarbejde. Det handler om udvikling af dine evner til at indgå i gruppearbejde både som praktisk færdighed og som indsigt i gruppedynamiske fænomener. Et væsentligt formål med P1 er, at du opnår færdigheder i at formulere, begrunde og afgrænse en problemstilling. Problemformuleringen skal ses som det styrende princip i projektarbejdet. Der skal især fokuseres på tre aspekter: 1. at der inden for et selvvalgt emne/problemstilling er foretaget et bevidst valg af problemformuleringstype 2. at der argumenteres for den valgte problemformulering på et dokumenteret grundlag, og 3. at problemformuleringen er afgrænset og derved til at undersøge. I det problemorienterede studium kan det samme emne studeres ud fra forskellige tilgangsvinkler. Tilgangene kan føre til forskelligartede forståelser, resultater og konklusioner. Målet er, at I bliver i stand til bevidst at vælge mellem de forskellige typer af problemformuleringer og begrunde dette valg. Det er derfor vigtigt, at gruppen diskuterer mulige problemformuleringer under det valgte projektemne. Det er endvidere vigtigt, at I dokumenterer det valgte problems karakter og omfang. Endelig er det også vigtigt at afgrænse problemet, så det kan undersøges inden for en projektperiode. En række Hv-spørgsmål hjælper til 7 dokumentation, afklaring og præcisering af problemformulering: Hvad drejer sagen/problemet sig om? Hvilket omfang har det? Hvordan er det blevet opgjort? Hvordan har det udviklet sig over tid? Hvordan afgrænser det sig fra beslægtede fænomener? Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven er, at den studerende efter periodens projektarbejde kan: udarbejde en problemformulering – dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en problemstilling inden for projektperiodens tema argumentere for den valgte problemformuleringstype vurdere og håndtere den litteratur projektrapporten/øvelsesopgaven bygger på udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt redegøre for erfaringer med måden gruppen har samarbejdet på Rapporten/opgaven bør typisk indeholde følgende (den logiske opbygning af rapporten/opgaven i form af overskrifter og sammenhæng bestemmer I selv. Nedenstående skal derfor ikke ses som en kogebog til rækkefølge og overskrifter, men som en indholdsmæssig tjekliste): En kort redegørelse for emnet. Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen empirisk og/eller teoretisk, eksempelvis i kursuslitteraturen? Overvejelser over forskellige typer af problemformuleringer, samt en argumentation og begrundelse for den valgte problemformulering. En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant? Hvad er problemet? Dokumentation af problemformuleringen, det vil sige en redegørelse for den viden/teori, der problematiseres, samt empirisk dokumentation for påstande om faktiske forhold. Data præsenteres i tabeller og/eller diagrammer. En præcis problemformulering, det vil sige en kort og klar formulering af rapportens hovedspørgsmål. Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber. Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, kontekst o. lign. Overvejelser om fremgangsmåde, hvis gruppen skulle gennemføre en analyse/besvare rapportens hovedspørgsmål. Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være opfyldt. Endvidere skal formelle krav til præsentation af citater, tabeller og figurer være fulgt. Krav til procesdelen af P1-rapporten/-øvelsesopgaven For at implementere kravene i P1 indeholder rapporten/opgaven typisk redegørelse for og erfaringer med: Hvordan har gruppen organiseret projektarbejdet? Hvordan har gruppen brugt vejlederen? Hvilken betydning har ovenstående haft for projektarbejdet? Hvad har været godt og hvorfor? Hvad kan forbedres? 8 Formkrav til P1-rapporten/-øvelsesopgaven Af forsiden skal følgende fremgå: At det er en P1-øvelsesopgave Opgavens titel Hvilken projektgruppe, der har udarbejdet opgaven Navne på gruppens medlemmer samt underskrifter Navn på projektvejleder Årstal og måned for opgavens aflevering Opgaven må maksimalt fylde 20 normalsider (inklusiv maksimalt 5 sider til procesdelen). En opgaves maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn eller et mellemrum udgør et anslag). P1-øvelsesopgaven skal afleveres sådan 2 papireksemplarer til din studiesekretær, som samtidig registrerer, at opgaven er afleveret til tiden 1 eksemplar på e-mail til hvert medlem i de øvrige grupper i klyngen samt til vejleder (sendes ved afleveringsfristen) P1-seminar Ved afslutningen af P1-øvelsesopgaven afholdes der et seminar, hvor hele klyngen er til stede sammen med vejlederen. Deltagelse i P1-seminaret forudsætter, at P1øvelsesopgaven er afleveret til tiden. Hvor der er tale om en delt klynge, afholdes seminaret alene med de to grupper, der udgør den halve klynge. En hel klynge: Gruppen ”der er på” holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter. Derefter tilbagemelding fra de øvrige grupper i klyngen. Der afsættes maksimalt 5 minutter til hver af de øvrige tre grupper til tilbagemeldinger i forhold til den gruppe, ”der er på”. Vejlederen har maksimalt 15 minutter til tilbagemelding til hver gruppe. Det betyder, at der afsættes ca. 2 timer pr. seminar ved en hel klynge. Ved halve klynger: Gruppen ”der er på” holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter. Derefter tilbagemelding fra den anden gruppe på maksimalt 5 minutter. Vejleder har maksimalt 15 minutter, hvor der tilbagemeldes til hver af de to grupper. Altså en tidsramme på ca. 50 min. pr. seminar. Det forventes, at samtlige gruppemedlemmer er til stede ved P1-seminaret. Forfald som følge af sygdom, meddeles pr. mail til vejlederen. De studerende, der ikke giver fremmøde til P1-seminaret, indkaldes til et ekstraordinært P1seminar, der varetages af semesterkoordinatoren og studielederen. 9 Krav til P2-rapporten Rapporten bør typisk indeholde følgende (den logiske opbygning af rapporten i form af overskrifter og sammenhæng bestemmer I selv. Nedenstående skal derfor ikke ses som en kogebog til rækkefølge og overskrifter, men som en indholdsmæssig tjekliste): En kort redegørelse for emnet, empirisk og/eller teoretisk. Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen, ud fra forskellige faglige eller tværfaglige synsvinkler, blandt andet i kursuslitteraturen? En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant? Hvad er problemet? Dokumentation af problemformuleringen, det vil sige en redegørelse for den viden/teori, der problematiseres, samt empirisk dokumentation for påstande om faktiske forhold. Data præsenteres i tabeller og/eller diagrammer. Argumentation for valg af metoder til empirisk dokumentation og for fortolkning af den valgte empiri. En præcis problemformulering, det vil sige en kort og klar formulering af rapportens hovedspørgsmål. Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber. Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, rum o. lign. Redegørelse for og diskussion af undersøgelsesmetoden, det vil sige fremgangsmåden til besvarelse af problemformuleringen. Hvordan skal analysen af problemformuleringen gribes an, og hvorfor netop på denne måde? Følgende skal indeholdes: Argumentation for valg og fravalg af empiri. Argumentation for valg og fravalg af anvendte redskaber, herunder teorier, begreber og metoder. Eventuel opstilling og argumentation for underspørgsmål eller hypoteser. Projektrapporten udarbejdes på grundlag af eksisterende litteratur og empirisk materiale. Selvstændig indsamling af empiri (f.eks. egen spørgeskemaundersøgelse) indgår således ikke i bedømmelseskriterierne for P2. I forbindelse med analysen er det derimod et krav, at der sker en vurdering af den videnskabelige litteratur i relation til problemformuleringen. På hvilken måde er litteraturens problemstillinger, argumenter og resultater relevante? Er resultater dokumenterede? Er fortolkninger rimelige? Holder argumentationen? En konklusion, der indeholder svar på problemformuleringen, og gerne suppleret med vurderinger af fordele og ulemper ved den valgte fremgangsmåde.(Overvej f.eks. om I ville være nået til en anden konklusion, hvis I havde valgt en anden fremgangmåde). Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være opfyldt. Endvidere skal formelle krav til præsentation af citater, tabeller og figurer være opfyldt. Krav til procesdelen af P2-rapporten For at implementere kravene i P2 bør procesdelen i rapporten indeholde maksimum ti siders teoretisk og oplevelsesbaseret analyse og vurdering af gruppens læring og egen læring i arbejdet med projektledelse og projektstyring. I analysen skal der inddrages relevant litteratur fra kursuspensum. Det forudsættes, at gruppens samarbejdskontrakt er bilag i projektrapporten. Der kan tages udgangspunkt i nedenstående: 1) Hvordan har I organiseret projektgruppens læreprocesser? (f.eks.: Gennem processtyrerfunktionen, refleksion- og dialogprocesser) 10 a) Hvad er de bedste erfaringer? b) Hvordan har I hver især bidraget til, at samarbejdet lykkedes? c) Hvilke vanskeligheder har I/du arbejdet med at overkomme? 2) Hvordan har projektgruppen udarbejdet og anvendt samarbejdskontrakten (f.eks. Internt i gruppen, med vejleder, andre grupper)? 3) Hvordan har projektgruppen anvendt kommunikation og konflikthåndtering til ledelse og udvikling af samarbejdet? a) Hvad har haft den bedste effekt på din og jeres kommunikation i gruppen? b) Hvilke vanskeligheder har I/du arbejdet med at overkomme? c) Hvordan har I arbejdet med konflikthåndtering i gruppen og med eventuel inddragelse af vejleder? P2-Midtvejsseminar Til P2-midtvejsseminaret udarbejder hver gruppe et notat på 3-5 sider, hvor problemformulering, overvejelser om projektets opbygning, inddragelse af empiri, teori og andre forhold i tilknytning til vidensproduktionen fremgår. Notatet på 3-5 sider skal afleveres senest 2 arbejdsdage før jeres seminar. Afleveringen skal ske pr. mail til følgende: Alle deltagende grupper i seminaret Egen vejleder Opponentvejlederen P2-seminarets afvikling For de projektgrupper, der er i hele klynger: Samtlige hele klynger opdeles i halve klynger. Disse halve klynger kobles med halve klynger fra andre hele klynger. Dette betyder, at der er to vejledere til stede i forhold til 4 grupper i forbindelse med midtvejsseminaret. Studiesekretæren udarbejder en plan, hvoraf det fremgår, hvilke grupper, der giver tilbagemelding til en anden gruppe på midtvejsseminaret, således at alle grupper kommer i spil med tilbagemelding til en anden gruppe. Efterfølgende giver den vejleder, der ikke har tilknytning til de to af seminarets grupper tilbagemelding til disse. Hver vejleder forbereder altså tilbagemeldinger til de grupper han/hun ikke er vejleder for. Afslutningsvis giver vejlederen tilbagemelding til egne to grupper. For de projektgrupper, der er i en klynge, hvor denne er delt med de to vejledere: Her er det den samlede klynge, der danner ramme for midtvejsseminaret, og hvor de to vejledere varetager seminaret som oven for beskrevet. Tidsramme: 45. min. pr. gruppe. I dette tidsinterval sker følgende: Kort oplæg maksimalt 5 minutter fra gruppen ”der er på”. Derefter tilbagemeldinger fra de tre øvrige grupper maksimalt 5 minutter fra hver. Tilbagemelding fra ”opponentvejlederen” (altså den vejleder, der er med, men som ikke er gruppens vejleder) samt fra vejlederen. For 4 grupper i alt 3,5 timer inkl. pause. 11 P2-Rapportens omfang En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). P2-rapporten må maksimalt fylde 60 normalsider (inklusiv noter, litteraturliste, kildefortegnelse). Procesdelen er medregnet i dette sidetal og må maksimalt fylde 10 sider. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse samt bilag tæller ikke med i de 60 normalsider. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Rimeligt forhold er max. 10 normalsider. Har I flere bilag skal det begrundes og godkendes af vejleder. Indgår du ikke i en gruppe, er det anbefalede maksimumsidetal 25 (inklusiv max. 4 sider til procesdelen). Formkrav til P2-Rapporten Af forsiden skal det fremgå: At det er en P2-rapport Rapportens titel Hvilken klynge og projektgruppe, der har udarbejdet rapporten Navne på gruppens medlemmer samt underskrifter Årstal og måned for aflevering P2-rapporten skal afleveres således: 3 indbundne papireksemplarer til din studiesekretær, som samtidig registrerer, at rapporten er afleveret til tiden. Studiesekretæren fremsender derefter 1 eksemplar til hhv. vejleder og censor. P2-eksamen Der er følgende P2-eksamen på 1. semester: Modul 1 - Sociale problemer og socialt arbejdes praksis vil blive afsluttet med en individuel eksamen på baggrund af projekt (15 ECTS). De studerende skal i forbindelse med Modul 1 opnå færdigheder i at beskrive og analysere sociale problemer; opsøge og indsamle relevant viden og formidle sociale problemstillinger. De studerende vil blive informeret om temarammen for projektet i forbindelse med studiestarten. Da vurderingen af den enkeltes præstation foregår i forhold til opfyldelse af læringsmålene for P2, og eksaminationen tilrettelægges med udgangspunkt i hele den afleverede projektrapport, er det naturligt, at læringsmålene indgår som skelet og huskeseddel ved eksaminationen, og at eksaminator samtidigt stiller spørgsmålene med udgangspunkt i projektrapporten og på det forventningsniveau projektrapporten giver anledning til. Spørgsmål med reference til kurser kan indgå i P2-eksamen. 12 Deltagelse forudsætter, at P2-projektrapporten er afleveret rettidigt. Du får i løbet af semestret mere udførlig information om retningslinjerne for afvikling af P2-eksamen, som er en gruppeeksamen. Skriftlig eksamen Modul 2 - Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis vil blive afsluttet med en skriftlig prøve på 5 timer (15 ECTS). De studerende skal i forbindelse med Modul 2 opnå færdigheder i at analysere sammenhænge mellem politik og jura og disciplinernes sammenspil med og betydning for socialrådgiverens rolle; opsøge, indsamle og bearbejde relevant viden og anvende juridisk metode. Eksamenstilmelding På 1. studieår er du automatisk tilmeldt alle prøver første gang de udbydes. Som førsteårsstuderende skal du deltage i prøverne første gang de udbydes, og det er ikke muligt at framelde sig. Bliver du syg til eksamen, eller er så uheldig at dumpe, kan du i samme semester gå til syge- og reeksamen. Sygdom skal dokumenteres ved indsendelse af lægeerklæring. Tilmelding til syge- og reeksamen skal ske ved henvendelse til Fakultetets eksamenskontor inden for bestemte tilmeldingsfrister. Fakultetets eksamenskontor kan, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende, dispensere fra tilmeldingsfristen. Har du en funktionsnedsættelse? Det kan dreje sig om en psykisk lidelse, et fysisk handicap eller ordblindhed. Har du brug for hjælp kan du på SU-kontorets hjemmeside finde yderligere information www.sukontor.aau.dk. Du kan også kontakte studievejlederen på Socialrådgiveruddannelsen http://socialraadgiver.samf.aau.dk/studievejledning/ 13 Undervisningsprogram for 1. semester Socialt arbejde – Del 1-5 Del 1: Introduktion til socialrådgiverfaget v/Frank Nielsen og Vibeke Bak Nielsen Der vil i introduktionen til socialrådgiverfaget blive sat fokus på det arbejde, der udføres inden for det kommunale forvaltningsområde, der beskæftiger de fleste socialrådgivere i DK. Dette forvaltningsområde består af tre store områder: Beskæftigelse, børn og unge samt ældre og handicap. Herudover præsenteres der eksempler fra fagets arbejdsmark på andre områder uden for det egentlige forvaltningssystem, f. eks specialinstitutionsområdet og det ikke offentlige område, herunder private (behandlings) institutioner, fagforeninger, anden aktør m.v. Forelæsningen vil bl.a. belyse socialrådgivernes egne bud på, hvordan det opleves at være socialrådgiver belyst gennem et forskningsprojekt baseret på både kvalitativ interviewundersøgelse blandt tyve socialrådgivere og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 tilfældigt udvalgte socialrådgivere. Obligatorisk litteratur Fisker, Høybye-Mortensen m.fl.: Socialrådgiveren på arbejde. Portræt af en profession og dens dilemmaer. (1. oplag København 2008). Socialpædagogisk Forlag/Hans Reitzels Forlag. Sekundært materiale Socialrådgivernes Professionsstrategi. Socialrådgiverforeningens hjemmeside. Del 2: Den socialpolitiske udvikling, udvikling og socialrådgiverfagets historie socialt arbejdes v/Frank Nielsen Forelæsningen tager afsæt i den socialpolitiske udvikling, der er parallel med industrisamfundets opståen og udvikling. Herefter sættes der fokus på det sociale arbejde og dettes udvikling sideløbende med den ovenfor nævnte samfundsudvikling, herunder i forbindelse med velfærdsstatens opståen og udvikling. Forelæsningen afsluttes med, at der sættes fokus på socialrådgiverprofessionens tilblivelse og den udvikling professionen har gennemgået, blandt andet under indtryk af den økonomiske og politiske samfundsudvikling og de dermed forbundne betingelser for socialrådgiverprofessionens virke. Litteratur Artikel: Professionsidentitet i socialrådgiverens arbejdsmiljø, s. 85-100, af Frank Nielsen. Fra værket: Arbejdsmiljø og Arbejdsliv i et socialt ressourceperspektiv. Aalborg Universitetsforlag i samarbejde med LEO-forskningsgruppen. Aalborg 2011. (Kompendium 1). 14 Del 3: Fra socialrådgiverens arbejdsmark v/ Frank Nielsen og socialrådgivere ansat på jobcentret i Mariager Fjord Kommune Præsentation af et praksisfelt for socialrådgiverarbejde: Jobcentret - hvad arbejdes der med som socialrådgiver på et jobcenter og hvilke faglige udfordringer møder socialrådgiveren på dette område for socialt arbejdes praksis. Del 4 og 4a: Fra socialrådgiverens arbejdsmark v/ Frank Nielsen og socialrådgivere fra Aalborg Kommune Del 4: Besøg fra praksis – Ældre-handicapområdet, Aalborg Kommune Forelæsningen afholdes af planlægger Charlotte Egeblad fra Handicapchefens sekretariat, Aalborg Kommune. Charlotte Egeblad præsenterer i sit oplæg bla. organiseringen af Ældre-handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, en beskrivelse af målgruppen, formålet med forvaltningens arbejde og udviklingen inden for området – med særligt fokus på handicapområdet. Socialrådgiver Marie Kjær Madsen fra Bevillingsenheden Voksen-handicap i Aalborg Kommune, tilknyttet Socialfagligt team, præsenterer i sit oplæg nogle eksempler på socialrådgiverens arbejde i praksis. Del 4a: Besøg fra praksis – Socialpsykiatrien, Aalborg Kommune Stedfortræder for Fagcenterchef Lene Kalstrup præsenterer i sit oplæg bla. organiseringen af Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, målgruppen, formålet med socialpsykiatriens arbejde og udviklingen af socialpsykiatrien i kommunen. Socialrådgiver Pernille Lindqvist fra Specialteamet i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, præsenterer i sit oplæg nogle eksempler på socialrådgiverens arbejde i praksis. Del 5: Introduktion til de fire fællesmetodiske principper v/Vibeke Bak Nielsen Forelæsningen vil med udgangspunkt i metodebegrebets udvikling introducere til socialrådgiverfagets fire fællesmetodiske principper: Helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsbehandling. Forelæsningen vil lægge særlig vægt på helhedssyn og analyse i socialt arbejde. Forelæsningen vil trække på den viden de studerende har erhvervet sig ved tidligere forelæsninger om det sociale arbejdes udvikling, fagets rolle og opgave og vil lægge op til forelæsningerne om sociale problemer ved Mia Arp Fallov og Maria Appel Nissen. Obligatorisk litteratur Posborg, Nørrelykke og Antczak: Socialrådgivning og socialt arbejde, kap. 2 og 4. Socialpædagogisk Bibliotek. (Kompendium 1). Socialrådgiverforeningens etikvejledning. Kan findes på Socialrådgiverforeningens hjemmeside. 15 Socialt arbejde - Del 6-8: Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/Maria Bülow Professionel kommunikation og samtale Formål og indhold Den professionelle samtale og kommunikation har en central placering i socialrådgiverens arbejdsfunktion. I forelæsningerne arbejdes med at få et indblik i fundamentale redskaber i den mundtlige kommunikation og kontakt med borgere. De tre dage bygges op omkring forskellige relevante begreber, som udfoldes og kobles til respektive teorigrundlag. Eksempelvis som følger: Aktiv lytning Spejling Aktiv lytning Spørgsmålstyper i kommunikation Kontraktetablering Anerkendelse Undervisningsform Undervisningsformen kommer til at bestå af forelæsninger og opgaveløsning i team, samt individuelt refleksionsarbejde. Del 6: Grundlæggende modeller i kommunikation v/Maria Bülow Hovedspørgsmålene denne dag er: Hvad kendetegner god kommunikation i en professionel socialfaglig praksis? Hvordan kan man på baggrund af kommunikationsmodeller forstå det, der sker i en professionel samtale? Obligatorisk Litteratur Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, Samspil og etik i socialfagligt arbejde, kap. 1 s. 23-38 og kap. 3, s. 79-103. (2007). Klim. Metze. E. m.fl: Gensvarsmodeller. Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation , s. 25-38. (1999). Socialpædagogisk Bibliotek (Kompendium 1). Opgave Teamet arbejder efter forelæsningen med en opgave om gensvarsmodeller. Opgaven fremlægges på Dag 3. Kilde: Metze, E. og J. Nystrup: Øvelse i gensvarsformer, s. 34-38 i Gensvarsmodeller. Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. (1999). Socialpædagogisk Bibliotek. 16 Del 7: Teoretiske perspektiver og anvendelsen i praksis v/Maria Bülow Forelæsningen introducerer forskellige teoretiske perspektiver og grundlæggende begreber i kommunikationen, og præsenterer enkelte relaterede redskaber, der kan anvendes i socialt arbejdes praksis. Psykodynamisk perspektiv (relations- og tilknytningsteorier) Humanistisk psykologisk perspektiv Systemisk perspektiv Narrativt perspektiv Obligatorisk litteratur Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde, kap. 2, s. 39-77 og kap. 5, s. 125-150. (2007). Klim. Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Genlæses s. 24-43. (2010). Akademisk Forlag. Del 8: Praktiske kommunikationsfærdigheder v/Maria Bülow Forelæsningen introducerer forskellige praktiske kommunikationsfærdigheder, som relaterer sig til socialt arbejdes praksis. Eksempelvis non-verbal kommunikation, verbalt bekræftende færdigheder og at stille spørgsmål. Fremlæggelse af opgaven fra Dag 1 Obligatorisk Litteratur Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde, kap. 6, 7, 8, s. 153-210. (2007). Klim. 17 Sociale problemer og socialt arbejde – Del 1-3 – Perspektiver og problemstillinger v/ Maria Appel Nissen og Mia Arp Fallov Formålet med undervisningen er at introducere til forskellige perspektiver på sociale problemer samt betydningen heraf for socialt arbejde og at koble dette til eget projektarbejde. Undervisningen vil veksle mellem faglige oplæg og summe/refleksionsøvelser, der relaterer sig til jeres eget projektarbejde. De faglige oplæg vil fokusere på 1) Perspektiver på sociale problemer med fokus på traditioner, klassiske og nyere perspektiver, og 2) Helhedssyn i socialt arbejde med fokus på perspektiver, niveauer, kontekster og betydningen af integration, magt og refleksion. Obligatorisk litteratur (211 sider) Til kurset er der opgivet en pæn mængde obligatorisk litteratur. Litteraturen egner sig til at blive anvendt i projektarbejdet, og anses for pensum i forbindelse med projekteksamen. Grundbøgerne vil være relevante på andre dele af studiet og rummer mange interessante perspektiver på sociale problemer og socialt arbejde. Om sociale problemer (123 sider) Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Perspektiver på sociale problemer. (2004) København: Hans Reitzels Forlag. Pensum 1. semester: Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Kapitel 1. Hvad er et socialt problem?: s. 19-41, Ejrnæs, M. og Kristiansen, S.: Kapitel 3. Perspektiver på sociale problemer i USA og Skandinavien: s. 67-87, Nygren, L.: Kapitel 6. Strukturelle forklaringer på sociale problemer: s. 124-140, Månsson, S.: Kapitel 7. Interaktionistiske perspektiver på studiet af sociale problemer – processer, karrierer og vendepunkter: s. 141-157. Larsen, Jørgen Elm: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning, kap. 2, s. 33-53. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. (2007). Frydenlund (Kompendium 1). Hansen, Erik Jørgen: Sociale klasser og social ulighed, s. 93-118. I Heine Andersen: Sociologi – en grundbog til et fag. (2004). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 1). Om socialt arbejde (88 sider) Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Pensum 1. semester: Harder, M. og Nissen, M. A.: Forord: s. 11-24, Harder, M.: Helhedssyn – et begrebs udvikling: s. 27-46, Nissen, M.: Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier – rolle, institution og samfund: s. 151-171, Nissen, M. og Harder, M.: Efterord: En model for helhedssynet – og for praksis?: s. 265-277. 18 Psykiatri/psykologi – Del 1-2 Del 1: At forstå mennesket psykologisk v/ Jan Brødslev Olsen Beskrivelse Forelæsningen introducerer dels til, hvad det betyder at forstå mennesket psykologisk og dels til tre grundlæggede psykologiske forståelser: En essentialistisk, en relationel og en konstruktivistisk menneskeforståelse. Litteratur Jørgensen, Carsten, Rene: Find dig selv, Realiser dig selv, Konstruér dig selv. Selvet i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi, s. 106-43. I Psyke & Logos, 2002, 23, (Kompendium 1). Del 2: Psykiatri – forskellige former for viden v/ Kirsten Mejlvig Beskrivelse Forelæsningen introducerer til forståelser af, hvad psykisk lidelse hos mennesker kan være, hvad psykiatri og psykiatrisk sundhedsarbejde kan være, samt til tre idetraditioner i vestlig psykiatri: Den biologiske, den socialpsykiatriske og den psykodynamiske tradition. Litteratur Skårderud, Finn, Svein Hausgjerd og Erik Stänicke: Hvad er psykisk lidelse? Hvad er psykiatri?, s. 29-50. I: Psykiatribogen Sind-Krop-Samfund. (2010). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 1). 19 Jura/Socialforvaltningsret - Del 1-12 v/Nina von Hielmcrone og Trine Schultz Der afholdes i alt 12 forelæsninger à 2 timer på 1. semester. Formålet med undervisningen er at introducere de studerende til det retlige grundlag for strukturen på det sociale område og at træne de studerendes evner til at identificere retlige problemer og at arbejde med konkret retsanvendelse på udvalgte retsområder. Jon Andersen: Socialforvaltningsret er gennemgående pensum – de angivne kapitler tages med forbehold, idet der forventes at udkomme en ny udgave inden semesterstart (4. udgave). Udover lærebogen vil de retskilder, der skal forberedes, blive angivet. De enkelte forelæsninger: Del 1: Introduktion Præsentation af undervisere, fag, undervisningsform og formål. Krav til juridisk viden og kunnen. Introduktion til lærebogsmateriale og elektronisk lovsamling. Litteratur: Introduktion til undervisningen i Jura/Socialforvaltningsret 2012. Del 2: Retskildelære Gennemgang af det socialpolitiske filtreringssystem. Introduktion til gruppearbejde, IKT og PBL-model. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 1. Del 3: Retskildelære (fortsat) samt casearbejde Gruppearbejde med lovsamlingsopgaver og begreber. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 1. Del 4: Social- og forvaltningsretlige begreber Legalitetsprincippet. Ret og skøn. Fortolkning og skønsudøvelse. Myndighedsopgaver kontra faktisk forvaltningsvirksomhed etc. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 2, 3 og 4. Del 5: Forvaltningsretlige begreber (fortsat) Legalitetsprincippet. Ret og skøn. Fortolkning og skønsudøvelse. Myndighedsopgaver kontra faktisk forvaltningsvirksomhed etc. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 2, 3 og 4. Del 6: Strukturen i det sociale apparat og de sociale ydelser Pengeydelser og omsorgsydelser i socialretten inden for forsørgelsesbeskæftigelsesområdet, ældre/handicap- og udsatte-området samt børneungeområdet. Hierarkiet i de sociale ydelser. Fællestræk og forskelle. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 5. 20 og og Del 7: Sociale ydelser (fortsat) Pengeydelser og omsorgsydelser i socialretten inden for forsørgelsesbeskæftigelsesområdet, ældre/handicap- og udsatte-området samt børneungeområdet. Hierarkiet i de sociale ydelser. Fællestræk og forskelle. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 5. og og Del 8: Juridisk metode Inddragelse af udvalgt konkret materielt retsområde, hvor dette materielle retsområde kan bruges som udgangspunkt for de almindelige socialforvaltningsretlige problemstillinger og juridisk metode. (Området kunne være kontanthjælp efter aktivlovens bestemmelser, da det mest naturligt hænger sammen med dele af den bestående forelæsningsrække på semestret). Del 9: Juridisk metode (fortsat) - casearbejde Inddragelse af udvalgt konkret materielt retsområde, hvor dette materielle retsområde kan bruges som udgangspunkt for de almindelige socialforvaltningsretlige problemstillinger og juridisk metode. (Området kunne være kontanthjælp efter aktivlovens bestemmelser, da det mest naturligt hænger sammen med dele af den bestående forelæsningsrække på semestret). Del 10: Oversigtligt om de organisatoriske rammer for socialt arbejde Styringsreglerne i retssikkerhedsloven, ansvarsloven på beskæftigelsesområdet og kommunestyrelsesloven. Litteratur: De relevante §§’er. Del 11: Kontrol med efterlevelse af reglerne Introduktion til det sociale klagesystem, ombudsmanden, kommunaltilsynet og domstolene. Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kapitel 10. Del 12: Retssikkerhed og introduktion til sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 7, 8 og 9. 21 Problemorienteret metode - Del 1-5 v/Lotte Bloksgaard Formål At understøtte det problemorienterede projektarbejde med særlig henblik på at udvikle færdigheder i at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering, samt i at gennemføre en analyse, herunder forholde sig til teori og metodevalg. Indhold Introduktion til problemorienteret projektarbejde. Der lægges vægt på dokumentation, begrundelse og afgrænsning af en problemformulering (P1) henholdsvis gennemførelse af en analyse (P2). Omfang Kurset har et omfang på 1 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Kurset skal understøtte det problemorienterede projektarbejde og vejlederen vil derfor følge op på kurset i såvel P1-, som P2-perioden, når det gennemgåede stof skal anvendes i projektarbejdet. Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger er det målet at den studerende kan: redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering forholde sig til, hvad en god problemformulering er på et universitet redegøre for forskellen på forskellige problemformuleringstyper redegøre for, hvad begreberne teori, empiri og analyse betyder redegøre for, hvordan man i et projektarbejde kan opbygge en argumentation og komme fra problemformulering til konklusion redegøre for forskellen på videnskabelige argumenter og ”meneri” Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. (2005) (3. udg.): Samfundslitteratur. 22 Del 1: Problemorienteret projektarbejde (45 min.) v/Lotte Bloksgaard Formål og indhold Formålet med denne korte forelæsning er at introducere til kurset og det problemorienterede projektarbejde. Hvad er ”problemorienteret metode” og hvad er et ”godt problem”? Hvad karakteriserer projektarbejdet ved AAU? Hvordan ser ”det gode projekt” ud i universitetssammenhænge? og hvilken rolle spiller problemformuleringen heri? Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 1, s. 19-51. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Kolmos, Anette, Flemming K. Fink & Lone Krogh: The Aalborg Model – Problembased and project-organized learning, s. 9-18. I Anette Kolmos, Flemming K. Fink & Lone Krogh (red.): The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges. (2004). Aalborg Universitetsforlag. (Kompendium 2). Del 2:Problemorientering og typer af problemformuleringer v/Lotte Bloksgaard Formål og indhold Denne forelæsning tager udgangspunkt i ”det gode problem” men fokuserer specifikt på udarbejdelsen af problemformuleringen i projektet. Hvad er en problemformulering, og hvorfor skal man have én? og hvordan problemformulerer man? Der introduceres til forskellige typer af problemformuleringer og gives eksempler på problemformuleringer fra tidligere projektrapporter på første semester samt fra efterfølgende semestre. Litteratur Rienecker, Lotte: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. (2005)(3. udg.). Samfundslitteratur (40 s.). Del 3: Teorier og begreber i projektet v/Lotte Bloksgaard Formål og indhold Med udgangspunkt i projektets problemformulering fokuseres i denne og de følgende forelæsninger på, hvordan vi når fra problemformuleringen til konklusionen, altså fra spørgsmålet og til svaret i projektet. Fokus i denne forelæsning er på teorier og begreber, disses funktion og anvendelse i projektet. Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 9.. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. De Vaus, David: Research Design in Social Research, kap. 1, s. 1-8. (2001). London: SAGE Publication (Kompendium 2). 23 Del 4: Empiri, metode og design v/ Lotte Bloksgaard Formål og indhold I denne forelæsning fortsætter vi introduktionen til, hvordan man når fra problemformulering til konklusion i projektet (jf. del 3). Vi skal diskutere empiri som element i projektarbejdet: Hvad er empiri, hvilke typer empirisk materiale findes, og hvordan kan vi anvende forskellige former for empiri i projektarbejdet? Vi skal desuden beskæftige os med de metodiske aspekter i projektet – bl.a. fokuseres på projektets undersøgelsesmetode, og designfigur introduceres. Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 8., kap. 9 afsnit vedr. metode, genlæses. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog, kap. 9, s. 167-187. (1999). Roskilde Universitetsforlag. (Kompendium 2). Del 5: Struktur og analysestrategi v/Lotte Bloksgaard Formål og indhold I denne forelæsning kigger vi nærmere på analysedelen i projektet: Hvad er en analyse, og hvordan laver man én? Hvordan fortolker vi vores empiriske resultater eller fund? og hvad er en diskussion, og hvad er forskellen på saglige/faglige argumenter og ”meneri”? Vi skal desuden beskæftige os med, hvordan man sikrer sammenhængen – den røde tråd – gennem hele projektrapporten, fra problemformulering, til metode, teori, empiri, analyse og endelig til konklusionen. Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 11. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog, kap. 10, s. 189-205. (1999). Roskilde Universitetsforlag. (Kompendium 2). Supplerende litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 10. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. 24 Projektstyring og projektledelse - Del 1–4 v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh, Vibeke Bak Nielsen, Helle Therkildsen, Maiken Forsmann Christoffersen Formål At give den studerende redskaber til at forbedre egen læring individuelt og i samarbejde med andre. At give den studerende praktiske og teoretiske redskaber til at styre og lede et projektarbejde, samt i at indgå i et forpligtende samarbejde i et team (projektgruppe). Indhold Kursets udgangspunkt er viden om læring i organisationer – organisationer som systemer, teamdannelse i organisationer samt ledelse og udvikling af team. I tilknytning til kurset skal teamet (projektgruppen) gennemføre en række øvelser. Dokumentation af teamets erfaringer og analyse af teamlæring og egen læring skal indgå i P2-projektrapporten. Omfang Kurset har et omfang på 2 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger kombineret med øvelser, samt skriftlig dokumentation af procesdelen i projektstyring og projektledelse. Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet at den studerende kan: Redegøre for egen læring og teamets læring i et organisatorisk perspektiv Anvende praktiske redskaber, der forebygger usunde konflikter i teamet i at opstå og udvikle sig Redegøre for, hvordan kommunikative øvelser har bidraget til teamets samarbejde Styre og lede et projektarbejde på et grundlæggende niveau Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. 25 Dokumentation - Krav til procesdelen af P2- rapporten For at implementere kravene i P2 skal procesdelen i rapporten indeholde en ti siders teoretisk og erfaringsbaseret analyse og vurdering af teamets læring og egen læring i arbejdet med projektledelse og projektstyring. I analysen skal der inddrages relevant litteratur fra kursuspensum. Det forudsættes at teamets samarbejdskontrakt er bilag i projektrapporten. Dokumentationen kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvordan har I arbejdet med teamdannelsen i de anerkendende principper? (f.eks. gennem kontinuerlig dialog om de bedste erfaringer, teamets drømme og visioner) Hvad er de bedste erfaringer? Hvordan har I hver især bidraget til teamdannelse i et anerkendende perspektiv? Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har det haft på teamdannelsen? Hvordan har I udarbejdet og anvendt samarbejdskontrakten? (f.eks. internt i teamet, med vejlederen, ved revidering af samarbejdskontrakten) Hvad er de bedste erfaringer? Hvordan har I hver især bidraget til udarbejdelse af en god samarbejdskontrakt? Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har det haft på arbejdet med samarbejdskontrakten? Hvordan har I organiseret teamets læreprocesser? (f.eks. gennem processtyrerfunktion, referent på teammøder, refleksions- og dialogprocesser, evaluering af møder) Hvad er de bedste erfaringer? Hvordan har I hver især bidraget til at samarbejdet lykkedes? Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har det haft på samarbejdet i teamet? Hvordan har teamet anvendt kommunikation og konflikthåndtering til ledelse og udvikling af samarbejdet? Hvad har haft den bedste effekt på din og jeres kommunikation i teamet? Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har det haft på samarbejdet? Hvordan har I arbejdet med konflikthåndtering i teamet? Hvad har haft den bedste effekt på konflikthåndteringen? Hvilke discipliner i organisatorisk læring har teamet haft fokus på? (f.eks. systemtænkning, fælles vision, mentale modeller, personlig beherskelse, teamlæring) Hvad er de bedste erfaringer med at anvende denne viden? Hvordan har I hver især bidraget til det? Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har det haft på jeres læring? 26 Del 1: Studieteknik v/Helle Therkildsen og Maiken Forsmann Christoffersen Formål og indhold Med en god studieteknik kan du opnå en mere effektiv og optimal læsning. Forelæsningen har derfor til formål at skabe indblik i generel studieteknik, med fokus på dine individuelle læsefærdigheder og studievaner. I forelæsningen vil emner som læsestrategier, notatteknik, læsehastighed samt andre blive taget op. Studerende, der ønsker at arbejde videre med deres studietekniske færdigheder, har mulighed for at tilmelde sig relevante workshops efterfølgende. Litteratur Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 6. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Del 2: Teamdannelse i et anerkendende perspektiv v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen Formål og indhold Forelæsningen introducerer teamtænkningen og dannelsen af team (projektgrupper). Betydningen af en god og effektiv teamdannelse uddybes, og der fokuseres på, hvordan velfungerende team vedligeholdes. Endvidere undersøger forelæsningen, hvorledes man kan arbejde med at udvikle teamets samarbejde gennem anerkendende principper. På forelæsningen modtager teamet (projektgruppen) en skitse til samarbejdskontrakt, der forholder sig til mål, rammer og processtyring for det forestående projektarbejde. Teamet arbejder herefter selvstændigt med at formulere egen samarbejdskontrakt. Der er krav om at samarbejdskontrakten skal indgå som bilag i P2 projektrapporten. Procesøvelse Efter forelæsningen afholdes der procesøvelser i klynger. Med udgangspunkt i de anerkendende principper skal teamet undersøge deres erfaringer med det gode projektarbejde, samt være i dialog om, hvordan man kan skabe optimale betingelser for et vellykket samarbejde og projekt i det forestående projektarbejde. Underviserne Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen vil fungere som procesfacilitatorer under øvelserne. Obligatorisk litteratur Dalsgaard, Charlotte, Tine Meisner & Kaj Voetmann (red): Forvandling. Værdsættende samtale i teori og praksis, s. 31-59. (2007). Dansk Psykologisk Forlag, (Kompendium 2). Senge, Peter: Den femte disciplin, kap. 12, s. 205-235. (2000). Forlaget Klim. (Kompendium 2). Kildedal, Karin og Kirsten Mejlvig: Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse – At lære at lære at samarbejde. Projektgruppens læringsrum. Teamsamarbejde. 14 sider. (2009). Institut for Sociologi og Socialt arbejde. Aalborg Universitet (hentes på Moodle). 27 Del 3: Samarbejde i team v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen Formål og indhold Forelæsningen introducerer en forståelse af teamet som et kommunikativt system, hvor kommunikationen medvirker til skabelse af det gode samarbejde i projektarbejdet. Der fokuseres desuden på betydningen af veltilrettelagt processer i arbejdet. Endvidere undersøger forelæsningen hvordan konflikter i arbejdsgrupper kan forstås og håndteres. I alle arbejdsgrupper opstår konflikter, som kan være konstruktive eller usunde for teamets samarbejde. Forelæsningen introducerer måder at løse konflikter på som teamet kan anvende under projektarbejdet. Procesøvelse i samarbejde i team Der arbejdes med kommunikativ øvelse i teamsamarbejde i klynger. Procesøvelser kan efterfølgende anvendes af teamet, som kommunikative øvelser, der fremmer det gode samarbejde i teamet. Underviserne Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen fungerer som procesfacilitatorer under øvelsen. Obligatorisk litteratur Hermannsen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. (2010). Akademisk Forlag. Et systemisk perspektiv s. 24-35, Konstruktivistiske perspektiver s. 36-43, Et kommunikationsperspektiv s. 52-61, Procesledelse og konflikthåndtering s. 188211 og Samarbejde i praksis s. 212-222. Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Allan Vinter Jensen, Thomas Johansen og Jørgen Gjengedal Madsen: Systemisk ledelse, Den refleksive praktiker: Domæner - tre udkigsposter, s. 21-26. (2005). Dansk Psykologisk Forlag. (Kompendium 2). Del 4: Teamet som socialt rum for læring og udvikling v/Kirsten Mejlvig og Lise Rytter Krogh Forelæsningen introducerer læringsbegrebet og diskuterer individuel læring og læring i team. Derudover præsenteres muligheder for at dokumentere og analysere teamets arbejde med projektledelse og projektstyring, relateret til uddannelsens læringsmål og krav til projektarbejdet. Litteratur Illeris, Knud: Læring: Læringens processer og dimensioner, kap. 3, s. 35-43. (2006). Roskilde Universitetsforlag. (Kompendium 2). Mac, Anita og Morten Ejlskov: Projektkompetence: Møder med mening, kap. 7, s. 137-161. (2009). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2). 28 Ulighed - Del 1-4 Ulighed – Del 1: Hvordan så det ud før velfærdsstaten? v/Lars Schädler Andersen Formål og indhold Formålet med denne forelæsning er at vise, hvordan levestandard og indkomstfordeling har udviklet sig, særligt i Danmark, forud for velfærdsstaten. Hvad vil det sige at være fattig i 1800-tallet? Hvordan så man (teoretisk, politisk, religiøst etc.) på økonomisk og social ulighed? Litteratur Jens Engberg: Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900, s. 260-297 (2011). København: Politikens Forlag. (Kompendium 2). Ulighed – Del 2: Lighed som begreb og ideal v/Mads Peter Klindt Formål og indhold Skal lighed forstås i absolutte eller relative termer? Banes vejen til et mindre ulige samfund via omfordeling af de økonomiske goder eller ved at sikre lige muligheder? Er alt det der lighedsmageri ikke en smule patetisk? I denne intro-lektion tages ulighedsbegrebet under behandling fra forskellige politikteoretiske og politiskøkonomiske vinkler. Vi diskuterer også, om kampen for ligeløn mellem mænd og kvinder stadig har sin berettigelse. Litteratur Andersen, J.G.: Nye skillelinjer, ulighed og medborgerskab, kap. 5, s. 72–91. Togeby, L. et al (red): Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra magtudredningen. (2003). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2). Ulighed – Del 3: Hvad er fattigdom, og hvordan kan den måles? v/Poul Thøis Madsen Formål og indhold Der er to formål: at I for det første lærer noget om, hvordan toneangivende økonomer (mainstream) tackler et tværfagligt fænomen som fattigdom. At I for det andet opnår en større viden om fattigdom som fænomen. Indholdet vil med udgangspunkt i dagens tekst besvare spørgsmål som: 1) Hvad er fattigdom? (begreb) 2) Hvordan måler Det Økonomiske Råd (DØR) fattigdom (operationalisering)? 3) Hvordan er fattigdommen fordelt i Danmark (deskription)? 4) Hvad kan der ifølge de økonomiske vismænd gøres for at bekæmpe fattigdom i Danmark (normativ)? 5) Er der uvægerligt en modsætning mellem fattigdomsbekæmpelse og opretholdelse af passende incitamenter? 6) Hvordan kan man forholde sig kritisk til en umiddelbart helt uangribelig tekst som Dansk Økonomi (2006)? Litteratur Dansk Økonomi efterår 2006, Kapitel II FATTIGDOM I DANMARK, s. 155-183, s. 270-278 [Det er et uddrag af én af de halvårsrapporter, som de økonomiske vismænd udgiver hvert år]. Nærlæs s. 155-163 og s. 273-278. Fokuser i din læsning på 1) begreber, teorier, årsagssammenhænge og antagelser; 2) svar på 29 de 6 spørgsmål. http://www.dors.dk/graphics/SynkronLibrary/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2006/Rapport/Kap.%202.pdf Supplerende læsning Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Det opdelte Danmark. Fordeling & Levevilkår 2010. (2010). http://www.ae.dk/publikation/opdelte-danmark Ulighed – Del 4: Konsekvenser af marginalisering v/Lars Skov Henriksen Formål og indhold Litteratur Müller m.fl.: Livet på de laveste sociale ydelser – En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier. Læs især kap. 4: Copingstrategier i forhold til arbejdsløshed og hverdagslivet, s. 63-90. (2010). Downloades fra: http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=768 30 Det moderne Danmarks gennembrud – Del 1-2 Del 1: Fra traditionelle til moderne samfund: arbejdsdeling, rationalitet og nye sociale organiseringer v/Lars Skov Henriksen Formål og indhold Forelæsningen belyser overgangen fra en traditionel social orden til en moderne. Centrale begreber og teorier introduceres til at forstå baggrunden for denne samfundstransformation, og sociologiens rolle i beskrivelsen heraf diskuteres. Særlig vægt lægges på at beskrive opkomsten af det moderne danske samfund som det kom til udtryk i samfundsmæssige strømninger, klassedannelse og sociale bevægelser. Litteratur Anthony Giddens: Sociologi. En kort men kritisk introduktion, s. 11-31. (1995). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2). Peter Gundelach: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Nye sociale grupperinger og deres organisationsformer ved overgangen til ændrede samfundstyper, s. 73-98. (1998). Politica. (Kompendium 2). Del 2: Fra fattigvæsen til den moderne sociallovgivnings gennembrud v/Lars Schädler Andersen Formål og indhold Den moderne sociallovgivning, hvorigennem samfundet vedkendte sig et ansvar for sociale problemer som arbejdsløshed, alderdomsforsørgelse og sygdom, fik sit gennembrud i 1890’erne. Formålet med denne forelæsning er at illustrere udviklingen og diskutere den i et teoretisk og europæisk perspektiv. Begreber som ”værdigt trængende” og ”hjælp til selvhjælps-princippet” introduceres i denne periode. Litteratur Palle Bruus: Det socialpolitiske gennembrud – fra Bismarck til Steincke, s. 397414. I: Ole Høiris & Thomas Ledet (red.)(2009) Modernitetens verden, Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2). Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 18. (red.) (2002). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2). 31 Det danske samfunds udbygning efter 1945: Velfærd og sociale forandringer – Del 1-2 Del 1: Den offentlige sektor og politisk/administrative beslutningsprocesser v/Mads Peter Klindt Formål og indhold I internationalt perspektiv har Danmark en betydelig offentlig sektor. De offentlige udgifter udgør mere en halvdelen af rigets BNP og næsten hver tredje beskæftigede er ansat i det offentlige. Den offentlige sektor i Danmark forvaltes af stat, regioner og kommuner, men styringen af f.eks. universiteter, skoler og sygehuse er en kompleks affære, der omfatter flere niveauer og former for bureaukrati. Politikere, embedsmænd, decentrale ledere – og i sidste ende medarbejderne – har alle mere eller mindre indflydelse på den service og de ydelser, som den offentlige sektorer leverer til borgerne. I lektionen brydes den parlamentariske styringskæde ned, og der ses på forskellige faser i den politiske proces. I den forbindelse diskuteres forskellige teorier om offentlige beslutningsprocesser, og der gives eksempler på nyere styringstilgange – new public management – og deres effekter. Litteratur Thomsen, Jens Peter Frølund: Politologi – En introduktion, kap. 3. (2010) (1. udg.). (Kompendium 2). Larsen, Flemming: Operationelle reformer som drivkraft for politisk forandring, Samfundsøkonomen, nr. 5/2009. (2009). Kan hentes her: http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx Klindt, M.P. og Baadsgaard, K.: Inaktiv. Uddannelse til arbejdsløse styrtdykker. Analyse i Politiken den 16. november. (2010). Kan hentes her: http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx Del 2: Efter industrisamfundet? Institutionelle værdimæssige ændringer i efterkrigstiden og v/Lars Skov Henriksen Formål og indhold Det udfoldede moderne samfund er blandt andet karakteriseret ved industrialisme, arbejderklasse, byer, kapitalisme og demokrati. Allerede i 1960’erne rejser sociologer en diskussion om, hvorvidt der sker så grundlæggende ændringer på disse områder, at en ny type samfund er under dannelse. Forelæsningen diskuterer ændringer på væsentlige sociologiske felter som arbejde, teknologi, familie, uddannelse, værdier, identitet mv. Litteratur Gorm Harste: Postindustrialisme, kulturkritik og risikosamfund, s. 415-436. I: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. (1996). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2). Peter Gundelach: Stabilitet og forandringer, i Gundelach, Peter (red.): Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981, s. 11-29. (2011). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2). 32 Danmarks Statistik: 60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig. (2008). Danmarks Statistik. Downloades fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf Opbrud og nye skillelinjer i Danmark – Del 1-3 Del 1: Fra residual til universel socialpolitik – den danske velfærdsstatsmodel v/Lars Schädler Andersen Formål og indhold Efter 1945 opbygges den moderne velfærdsstat. 1890’ernes og mellemkrigstidens socialpolitik udbyggedes kraftigt og gennemgik en række kvalitative forandringer under den økonomiske højkonjunktur i 1960’erne. Forelæsningen præsenterer forskellige teoretiske indfaldsvinkler på udviklingen af en universel velfærdsstat og illustrerer forandringen med blandt andet folkepensionsreformen fra 1956. Litteratur Jørgen Goul Andersen: Velfærdens veje i komparativt perspektiv, s. 114-138, i Den jyske historiker, nr. 82 (1998). (Kompendium 2). Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 23 (red) (2002). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2). Del 2: Flexicurity og den danske model v/Mads Peter Klindt Begrebet ”den danske model” har flere betydninger. Til tider associeres begrebet til partsreguleringen af arbejdsmarkedet, andre gange henvises der til flexicuritymodellen og samspillet mellem liberal ansættelsesbeskyttelse, høj indkomstdækning ved ledighed og aktiv arbejdsmarkedspolitik. I denne lektion præsenteres de forskellige forståelser af den danske model, og det diskuteres om modellerne kan modstå presset fra globalisering, finanskrise og neoliberal ideologisk dominans. Litteratur: Lind, J. og Knudsen, H.: De danske modeller – Plus ca change, plus c’est la même chose?), s. 9–30. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 14. årgang, nr. 2 (2012) Ilsøe, A.: Den danske model til eksamen – et casestudie af CSC-konflikten, s. 31– 48. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 14. årgang, nr. 2 (2012) Klindt, M.P.: Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked, kap. 3, s. 43–86. Ph.d.-afhandling. (2010). Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Kan hentes på VBN: http://vbn.aau.dk/da/publications/institutionel-komplementaritet-mellemvelfaerdsstat-og-arbejdsmarked(f4d56818-3787-4cad-b73d-78d324c88444).html Klindt, M.P.: Regeringen øger danskernes utryghed på arbejdsmarkedet, indlæg i Politiken den 17. juni. (2012). http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx 33 Del 3: Socialpolitik og velfærdsstat under forandring v/Lars Schädler Andersen Formål og indhold Vi befinder os netop nu midt i en ny forandringsproces for velfærdsstaten. ”Forsørgelseslinjen” afløses af ”aktiveringslinjen”, og den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat udfordres af det neoliberale styringsparadigme. Formålet med forelæsningen er at sætte udviklingen ind i en teoretisk ramme og forklare udviklingen fra 1970’ernes velfærdskritik og frem til nutidens debat om workfare mv. Litteratur Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 25 og 26, Aarhus Universitetsforlag. (red) (2002). (Kompendium 2). Torfing, J.: Den stille revolution i velfærdsstaten – fra forsørgelse og hierarki til aktivering og netværksstyring, s. 234-267. I Madsen, Per Kongshøj (red): Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken. (2003). København: SFI. Kan downloades: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=291¤tPage=9 34 Litteraturliste Bøger Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Perspektiver på sociale problemer. (2004). København: Hans Reitzels Forlag. Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i socialt arbejde. (2011) (1. udg.). København: Akademisk Forlag. Hermannsen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. (2010). Akademisk Forlag. Fisker, Høybye-Mortensen m.fl.: Socialrådgiveren på arbejde. Portræt af en profession og dens dilemmaer. Socialpædagogisk Forlag/Hans Reitzels Forlag. 1. oplag København 2008. Eide, T og H (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Klim. Jon Andersen: Socialforvaltningsret (4. udg.). Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (2012)(4. udg.): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundslitteratur. Tidsskrift for Arbejdsliv (2012) årg. 14, nr. 2: Tema: Den danske model. Kompendium 1, Efterår 2012, Socialrådgiveruddannelsen 1. semester, AAU 2012 Kompendium 2, Efterår 2012, Socialrådgiveruddannelsen 1. semester, AAU 2012 Artikler i Kompendium 1 Professionsidentitet i socialrådgiverens arbejdsmiljø, af Frank Nielsen. Fra værket: Arbejdsmiljø og Arbejdsliv i et socialt ressourceperspektiv. Aalborg Universitetsforlag i samarbejde med LEO-forskningsgruppen. Aalborg 2011, s. 85-100. Posborg, Nørrelykke og Antczak: Socialrådgivning og socialt arbejde. Socialpædagogisk Bibliotek. Kap. 2 og 4. Metze. E. Og J. Nystrup: Gensvarsmodeller, s. 25-38. Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. (1999). Socialpædagogisk Bibliotek. Larsen, Jørgen Elm: Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning, s. 33-53. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. (2007). Frydenlund. Hansen, Erik Jørgen: Sociale klasser og social ulighed, s. 93-118. I Heine Andersen: Sociologi – en grundbog til et fag. (2004). Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Carsten, Rene: Find dig selv, Realiser dig selv, Konstruér dig selv. Selvet i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi, s. 106-43. (2002). I. Psyke & Logos, 2002, 23. Skårderud, Finn, Svein Hausgjerd og Erik Stänicke : Hvad er psykisk lidelse? Hvad er psykiatri?, s. 29-50. I: Psykiatribogen Sind-Krop-Samfund. (2010). Hans Reitzels Forlag. Artikler i Kompendium 2 Kolmos, Anette, Flemming K. Fink & Lone Krogh: The Aalborg Model – Problembased and project-organized learning, s. 9-18. I Anette Kolmos, Flemming K. Fink & Lone Krogh (red.) The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges. (2004). Aalborg Universitetsforlag. 35 De Vaus, David: Research Design in Social Research. (2001). London: SAGE Publication. Kap. 1 (s. 1-8). Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. (1999). Roskilde Universitetsforlag. Kap. 9. Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. (1999). Roskilde Universitetsforlag. Kap. 10. Dalsgaard, Charlotte, Tine Meisner & Kaj Voetmann: Forvandling. Værdsættende samtale i teori og praksis, s. 31-59. (red) (2007). Dansk Psykologisk Forlag. Senge, Peter: Den femte disciplin, kap. 12, s. 205-235. (2000). Forlaget Klim. Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Allan Vinter Jensen, Thomas Johansen og Jørgen Gjengedal Madsen: Domæner- tre udkigsposter, s. 21-26. I Systemisk ledelse. Den refleksive praktiker. (2005). Dansk Psykologisk Forlag. Illeris, Knud: Læringens processer og dimensioner, kap. 3, s. 35-43. I Læring. (2006). Roskilde Universitetsforlag. Mac, Anita og Morten Ejlskov: Møder med mening, kap. 7, s. 137-161. I Projektkompetence. (2009). Hans Reitzels Forlag. Jens Engberg: Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900, s. 260-297. (2011). København: Politikens Forlag. Andersen, J.G.: Nye skillelinjer, ulighed og medborgerskab, kap. 5, s. 72-91. Togeby, L. et al (red.): Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra magtudredningen. (2003). Aarhus Universitetsforlag. Anthony Giddens: Sociologi. En kort men kritisk introduktion, s. 11-31. (1995). Hans Reitzels Forlag. Peter Gundelach: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Nye sociale grupperinger og deres organisationsformer ved overgangen til ændrede samfundstyper, s. 73-98. (1998). Politica. Palle Bruus: Det socialpolitiske gennembrud – fra Bismarck til Steincke, s. 397414. I: Ole Høiris & Thomas Ledet (red.)(2009): Modernitetens verden. Aarhus Universitetsforlag. Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 18. (red) (2002). Aarhus Universitetsforlag. Frølund Thomsen, J.P.: Politologi – en introduktion, kap. 3. (2010). København: Hans Reitzels Forlag. Gorm Harste: Postindustrialisme, kulturkritik og risikosamfund, s. 415-436 .I: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. (1996). Hans Reitzels Forlag. Peter Gundelach: Stabilitet og forandringer, s. 11-29. I Gundelach, Peter (red.): Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981. (2011). Hans Reitzels Forlag. Jørgen Goul Andersen: Velfærdens veje i komparativ perspektiv, s. 114-138. Den jyske historiker, nr. 82 (1998). Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 23. (red) (2002). Aarhus Universitetsforlag. Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 25 og 26. (red) (2002). Aarhus Universitetsforlag. 36
© Copyright 2024