1. No category

4/19/2013
Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna
Jens‐Christian Svenning
Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
Fokus:
Hvad betyder nye arter for DKs og Verdens biodiversitet?
Æstetik
Autencitet
Sundhed
Økonomi
1
4/19/2013
Hvorfor nye arter?
• Invasive arter
– Globaliserings‐dreven immigration
• Naturlig immigration
• Klima‐dreven immigration
• Reintroduktion og introduktion
Amerikansk Knivmusling
(Ensis americanus) 3
Foto: JCS
Det er irrelevant om en art er hjemmehørende i Danmark
Wikipedia, denstoredanske
2
4/19/2013
Danmark er ”bare” en lille del af en stor biogeografisk region
5
Holt et al. 2013. Science.
”Elgen er svensk biodiversitet”
†
Der er ingen specifikt dansk biodiversitet 6
Wikipedia
3
4/19/2013
Naturlig immigrationsdynamik
Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år
Sidste Istids Maximum, ca. 21.000 år siden
Svendsen et al. 2004 QSR 23:1229‐1270 Iskappe
8
4
4/19/2013
Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år
9
Aaris‐Sørensen 2009 Fossils & Strata
Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år
Enggræshoppe Pindsvin Brun bjørn 10
Hewitt 1999 Nature, www
5
4/19/2013
Europa er bare en halvø på Eurasien
• Især for de store dyr
– Kronhjort – Cervus elaphus/canadensis
11
Svenning & Skov (2004) Ecol. Lett. 7:565‐573, Svenning & Skov (2005) J.Biogeogr. 32:1019‐1033
Ludt et al. 2004. Mol. Phyl. Evol.; Foto: JCS
Uafsluttet genkolonisering efter Sidste Istid
12
6
4/19/2013
Kultureffekter på immigration
• Vores flora og fauna er opbygget via løbende immigration
• Antropogene effekter på immigrationen
– Barrierer
• Habitatødelæggelse (og jagt) hæmmer mange arters immigration
– Antropogene habitater
• Fremmer/muliggør nogle arters immigration
– Utilsigtet og tilsigtet indførsel fremmer nogle arters immigration
13
Globaliserings‐dreven immigration
Global cargo ship movements
14
Kaluza et al. 2010 J. R. Soc. Interface; Hobbs & Mooney 1998 Cons. Biol.
7
4/19/2013
Risici ved immigration
Fremmede arter har ikke altid –
faktisk sjældent –
negative effekt på den etablerede biodiversitet En stor overordnet risiko
En stor del af Jordens artsrigdom skyldes den geografiske opsplitning Holt et al. 2013. Science.
16
8
4/19/2013
Biota og biosamfund er ikke nødvendigvis mættede med arter
• Dispersal
assembly
theories
Hubbell (2001)
– Hubbell’s
neutral model
– Species pool hypothesis
– Predicts
unsaturated
communities
– Regional effects
Cornell (1992)
J. Anim. Ecol. 61:1‐12
Zobel (1997) TREE 12:266‐269
[Taylor et al. (1990) OIKOS]
17
Biodiversitet og immigration
Artspuljer hos karplanter i matchede alpine habitater i Alperne og Skandinavien
Ægte Stormhat (Aconitum napellus)
18
Lenoir, J. et al. 2010. Cross‐scale analysis ... PLoS One 5:e15734; foto. JCS.
9
4/19/2013
Meget få indførte arter bliver problematiske invasive arter
• 10‐10% regel
– Kun c. 10 % af
introducerede outdoor plante‐arter (ekskl. botaniske haver) er
naturaliseret
– Kun c. 10 % af
naturaliserede arter får vid udbredelse
– Kun c. 1 % af
naturaliserede arter
bliver ‘landskabsukrudt’
Crawley 1997 Plant Ecology
Immigration medfører IKKE per definition tab af hjemmehørende arter
Hvordan kan vi så bedømme faren ved en given ny art??
10
4/19/2013
Det biogeografiske perspektiv
• Den danske flora og fauna er ikke dansk
– Lille risiko ved nye arter fra Palæarktis og især den vestlige del
21
Holt et al. 2013. Science.
Nogle arter fra andre regioner er en trussel
‐ andre er ikke
Huggett 2004 + JCS + BBC
11
4/19/2013
Evidens‐baseret effektvurdering
• Er en ny art en risiko for biodiversiteten?
– Fleste er det ikke
– Case‐by‐case‐vurdering er nødvendig
• Den biogeografiske sammenhæng
• Erfaring i nabolande
Tusindstråle (Telekia speciosa):
Fra Balkan, næppe problematisk.
23
Foto: JCS
Evidens‐baseret effektvurdering
• Eks. Mårhund
• Review i Current Zoology, 2011:
– May destroy waterfowl nests, although a nest predation study in Latvia did not confirm this. – Predator removal studies in Finland suggested that the raccoon dog’s impact on game birds is smaller than expected. – May have caused local extinction of frog populations, especially on islands.
– May compete with other carnivores for food, for example for carrion in winter, or for the best habitat patches. .., but studies …do not indicate severe competition
Kauhala & Kowalczyk Curr Zool 2011
• Naturstyrelsen’s indsatsplan:
• 1.1 Hvorfor en indsatsplan? – Mårhunden er en ikke‐
hjemmehørende art, der i Danmark udgør en trussel mod primært padder og jordrugende fugle.
– …en målrettet bekæmpelse af mårhund. 24
12
4/19/2013
Evidens‐baseret effektvurdering
Mårhund
Andefugles artsrigdom
Uddøde mårhundearter
I Europa 9‐1 mio år siden
Padders artsrigdom
Wikipedia; L. Dalby et al., unpub.; Buckley & Jetz 2007 Proc B
25
Behov for immigration
• Klimatilpasning
• Økosystem‐restaurering
• Artsbevarelse
13
4/19/2013
Dramatiske klimaændringer i vente
Quercus pubescens
Sources: Stefanst, Alessandro Brollo, Ben Aveling; Wikipedia Commons
Analogues of AD 2100 Danish climate
27
Risiko for stor uddøen
• Stort behov for at arter kan flytte sig efter klimaet
28
14
4/19/2013
Klima‐immigranter sydfra
• Havesyvsover (Eliomys
quercinus)
• Alm. Syvsover (Glis glis)
Nu
2070‐2099
29
Fløjgaard et al. , submitted; Bjoern Clauss; Arno Laurent
Relativ høj risiko for de mange sjældne arter
Pattedyr
Ferskvandsfisk
(Nordamerika)
(Afrika)
Freshwater fish
(Africa)
‐ Mange af disse vil ikke kunne flytte sig efter klimaet
30
Lomolino et al. 2010; Dullinger et al. 2012. Nature Climate Change.
15
4/19/2013
Hvad kan der gøres? Assisted migration?
(2070‐2099)
Den pyrenæiske desman
(Galemys
pyrenaicus)
?
31
Morueta‐Holme et al. PLoS One 2010; http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/species/ema/index.htm, Bernard Landgraf
Økosystemrestaurering v/ reintroduktion – især store dyr
Top‐down‐effekter
!
32
JCS, septembernet.dk, Estes et al. 2011 Science
16
4/19/2013
Fokus på store dyr også fordi især de er uddøde
Uddøen blandt pattedyrarter, 50.000‐10.000 år siden
# arter for 50,000 år siden
LRWB 2010
Rekonstruktion af walisisk ådal fra
Sidste Mellemistid
”...likely that the necessary environmental diversity [for sustaining interglacial faunal diversity] came from forest‐
edge environments which would be developed and maintained by the presence of the larger mammals themselves” Currant 2000
34
17
4/19/2013
Mange arter er globalt truede
Group
Threatened species
Mammals
21% (of 5,491 spp.)
Birds
12% (of 10,027 spp.)
Amphibians
29% (of 6,638 spp.)
Gymnosperms
35% (of 1,052 spp.)
Souce: 2010 IUCN Red List + also cf. Schipper et al. 2008
DK kan bidrage til flere af disses bevarelse
• Europæisk bison (Bison bonasus)
• IUCN Red list 2010:
– Sårbar
– Globalt
• 1800 fritlevende ind.
• 1400 ind. i fangenskab
Vorup Enge
”Visenten som naturplejer
Bison er en nøgleart ligesom kvæg og krondyr og vil kunne skabe en mere kompleks skovstruktur og flere levesteder for vilde dyr og planter.” (Buttenschøn 2007)
36
Kuemmerle et al. 2011, Buttenschøn 2007, JCS
18
4/19/2013
37
Mange nye arter på vej
Vilde nanduer (Rhea americana) ved Lübeck
• Pragmatisk håndtering
• Fokuser bekæmpelse på de få arter, der er et reelt problem for biodiversiteten
• Frem indvandring af arter, der har behov/der er behov for
– Habitat
– (Re‐)Introduktion
• Neutrale arter
– Lad stå til…
Fotos: JCS + Welt
38
19
4/19/2013
Et immigrations‐kritisk blik på (nogle) nye arter i den danske natur
Naturstyrelsen’s Sortliste (terrestriske)
•
Planter:
‐ Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) **
‐ Aks‐bærmispel (Amelanchier spicata) **
‐ Bjergfyr (Pinus mugo spp. dog ikke fransk bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller P. uncinata)) **
‐ Bynke‐ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) ***
‐ Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) **
‐ Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) **
‐ Glansbladet Hæg (Prunus serotina) **
‐ Have‐guldnælde (Lamiastrum galeobdolon) **
‐ Japansk hestehov (Petasites japonicus) **
‐ Japansk pileurt (Fallopia japonica) og Kæmpe‐
pileurt (Fallopia sachalinensis) **
‐ Japansk x Kæmpe‐pileurt (Fallopia x bohemica) **
‐ Klitfyr eller Contortafyr (Pinus contorta) **
‐ Kæmpe‐balsamin (Impatiens glandulifera) **
‐ Kæmpe‐bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) **
‐ Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) **
‐ Pastinak (Pastinaca sativa) **
‐ Rynket rose (Rosa rugosa) eller Kamtchatka‐rose (Rosa kamtchatica) **
‐ Rød Hestehov (Petasites hybridus) **
‐ Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora) **
‐ Stor tusindstråle (Telekia speciosa) **
xxx: Ikke en biodiversitetstrussel (i sig selv)
xxx: Næppe en biodiversitetstrussel (i sig selv)
•
•
•
•
•
Fugle:
‐ Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis) **
‐ Canadagås (Branta canadensis) **
‐ Nilgås (Alopochen aegyptiacus) **
Laver og Mosser:
‐ Vestlig Bredribbe/Stjerne‐bredribbe (Campylopus introflexus) *
Pattedyr:
‐ Amerikansk mink (Mustela vison) **
‐ Bisamrotte eller Moskusrotte (Ondatra
zibethica) **
‐ Brun rotte (Rattus norvegicus) **
‐ Mårhund (Nyctereutes procyonoides) ***
‐ Sumpbæver eller Bæverrotte eller Nutria (Myocastor coypus) ***
‐ Vaskebjørn (Procyon lotor) ***
Bløddyr:
‐ Iberisk skovsnegl eller ”dræbersnegl” (Arion
sp. tidligere henført til Arion lusitanicus) **
Insekter og Svampe:
‐ Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) *
‐ Kastanie‐minérmøl (Cameraria ohridella) **
‐ Elmesyge (Ophiostoma novo‐ulmi) *
Observationsliste: Bl.a. Skvalderkål og Fingerbøl
Robinie‐minérmøl (Phyllonorycter robiniella)
40
20
4/19/2013
Re‐introducerede arter
Behov: ??
Risiko: Ingen
Behov: Ja
Risiko: Ingen
Behov: Måske
Risiko: Ingen
Behov: Ja
Risiko: Ingen
Fotos: kerbtier, B. Landgraf, JCS, Randers Regnskov
41
TAK for opmærksomheden
Politiken 6/3 2013: Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor Jens‐Christian Svenning fra Aarhus Universitet. Tegning: Jørn Villumsen
42
21