Principper for arbejdet med skolens budget
Tekst-, billed- og filmforståelse Håndbog Af Finn Dalum-Larsen København, Danmark, august 2010 Copyright © 2. udgave 1. oplag Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Forord Tekst- og billedforståelse er en væsentlig del af folkeskolens bidrag til elevernes almene dannelse, da de i det daglige møder tekster og billeder af alle slags, som de dels skal forstå og dels vurdere i forhold til egen verden og til samfundet generelt. For at fortolke dvs. forstå tekster, har man indenfor litteraturvidenskaben udviklet et omfattende begrebsapparat til at afdække de enkelte elementer i teksten. At dele teksten op i disse enkelte elementer kaldes analyse. Der er dog uklarheder i nogle definitioner af, hvad de enkelte begreber i analysen står for, disse uklarheder synes at stamme fra en vis begrebsforvirring i faget. Dette bidrager til, at det ofte svært for én uddannelsesinstitution at klargøre overfor en anden, fx i skridtet fra folkeskolen til gymnasiet, hvad der er indlært, og hvad der med fordel kan bygges videre på. Dette kan medføre, at næste uddannelsessted måske overser en allerede eksisterende viden. I denne bog søges at klargøre nogle begreber, der kan bruges i skønlitterær fortolkning, billedfortolkning og tegneseriefortolkning, samt komme med et forslag til et redskab til brug for sagprosaanalyse, samt at give indsigt i forskellige perspektiveringsmuligheder. Sagproaanalysen er bygget på lektor Paul Nørreslets kompendier om sagprosaanalyse fra N. Zahles seminarium 1975-78, der blev udarbejdet som vejledning, da den skriftlige danskopgave til lærereksamen på det tidspunkt var sagprosaanalytisk, på Klaus Kjøllers bøger, Mats Furberg og Andersons vigtige bog: Sprog og påvirkning, hvor begrebet det retvisende perspektiv er omtalt, samt andet materiale. Sammensætningen af sagprosaanalysen i denne samlede form er undertegnedes, ligesom en del begreber som fordybelsesgrad, dækningsgrad, afbildningsmodeller o. a.. Tak til inspirerende lærere på N. Zahles seminarium: Paul Nørreslet, Leif Vidø og Bjørn Moe fra 1974 -1979. De gav en varig interesse for litteraturfortolkning. Tak til elever der siden 1980 har været en konstant inspiration. Metodiske overvejelser Tekstforståelse som hele og sagprosaanalyse i særdeleshed er en vanskelig disciplin. Det foreslås, at man allerede i 7. klasse forklarer centrale begreber og langsomt udvider begrebsverdenen. Inden for sagprosa foreslås at starte med reklameanalyser, da de er meget konkrete og ikke kræver en så stor begrebsverden. Alligevel er de placeret efter analyseredskabet i denne bog af systematiske grunde. Man kan udmærket springe rundt i håndbogen og introducere de begreber, som eleverne er parate til. På folkeskoleniveau vil eleverne via lærerens forklaring kunne forstå alle begreber, men kan ikke forventes at være i stand til at bruge de mere komplicerede i praktiske analyser før i 9. klasse, forudsat at begreberne er indøvet fra 7. klasse. Håndbogen er relevant både for elever med videregående studier i tankerne og de, der påtænker at vælge andre uddannelsesveje, da det er en hjælp til udvikling af selvstændig kritisk tænkning. Håndbogen er ikke beregnet til selvstændig læsning for eleverne, da den har høj sværhedsgrad, men som reference og repetition efter det er gennemgået af læreren. Håndbogen findes hjemmeside. http:\www.dalum-larsen.dk. Der kan suppleres til denne med analyser og andet fra samme hjemmeside. i Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Indholdsfortegnelse FORORD....................................................................................................................................I METODISKE OVERVEJELSER .............................................................................................. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE................................................................................................. 2 SKØNLITTERÆR ANALYSE ............................................................................................ 15 Indledning ........................................................................................................................... 15 MEDDELELSESSITUATIONEN ........................................................................................... 15 DE SKRIFTLIGE UDTRYK .................................................................................................. 16 Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer ......................................................... 17 Genrer (skrivemåde) ......................................................................................................... 17 De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger ................................. 18 Finlitteratur ....................................................................................................................... 18 Meningsmeddeling ................................................................................................................................ 18 Horisontudvidelse ................................................................................................................................. 18 Debatindlæg........................................................................................................................................... 18 Selverkendelse ....................................................................................................................................... 18 Forståelse ............................................................................................................................................... 19 Samfundsrevolution .............................................................................................................................. 19 Triviallitteratur ................................................................................................................. 19 Virkelighedsflugt ................................................................................................................................... 19 Fornyelse af drømme og mål ................................................................................................................ 19 Børne- og ungdomslitteratur ............................................................................................ 19 Underlødig litteratur ......................................................................................................... 19 Faktion .............................................................................................................................. 20 Type (under-undergenrer) ................................................................................................ 20 HANDLINGSINDDELING..................................................................................................... 20 KOMPOSITION ...................................................................................................................... 20 Bolsjekomposition .............................................................................................................. 20 Cylinderkomposition .......................................................................................................... 21 Diamantkomposition .......................................................................................................... 21 Kinesisk æske komposition ................................................................................................ 21 Pilekomposition .................................................................................................................. 21 Ring/cirkel – komposition .................................................................................................. 21 Sondekomposition .............................................................................................................. 21 Tragtkomposition ............................................................................................................... 21 Tidspringskomposition ...................................................................................................... 21 Timeglaskomposition ......................................................................................................... 21 Viftekomposition ................................................................................................................ 21 Kompositionskurve ............................................................................................................ 21 2 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 PERSONER ............................................................................................................................. 22 Karakteristiske træk .......................................................................................................... 22 Ledefigur ............................................................................................................................. 22 Figur .................................................................................................................................... 22 Type ..................................................................................................................................... 22 Funktion .............................................................................................................................. 22 TID, STED, MILJØ OG SAMFUND ................................................................................... 23 Tid ........................................................................................................................................ 23 Samfund .............................................................................................................................. 23 Sted ...................................................................................................................................... 23 Miljø..................................................................................................................................... 23 Generelt ............................................................................................................................... 23 PROBLEMER OG PROBLEMLØSNINGER......................................................................... 23 MOTIVER OG TEMA ............................................................................................................. 24 Motiver ................................................................................................................................ 24 Tema .................................................................................................................................... 25 SPROGLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................................... 25 Skrivemåden ....................................................................................................................... 25 Genren ................................................................................................................................. 25 Fortæller synsvinkler: ........................................................................................................ 25 Eksplicit eller implicit fortæller ....................................................................................... 25 Den helt rådvilde .............................................................................................................. 25 Den delvist rådvilde fortæller ........................................................................................... 25 Den kommenterende fortæller .......................................................................................... 26 Den fordoblede fortæller .................................................................................................. 26 Tid .................................................................................................................................... 26 Scenisk/panoramisk ........................................................................................................... 26 Refleksion (indre monolog) ............................................................................................... 26 Tale ...................................................................................................................................... 26 Sammenligning ................................................................................................................... 27 Metafor ................................................................................................................................ 27 Lignelse ................................................................................................................................ 27 Allegori ................................................................................................................................ 28 Symbol ................................................................................................................................. 28 Frase .................................................................................................................................... 28 Besjæling ............................................................................................................................. 28 Personifikation .................................................................................................................... 29 ANDRE TYPER SPROGLIGE VIRKEMIDLER ................................................................... 29 Gentagelse ........................................................................................................................... 29 Overdrivelse (hyperbel) ..................................................................................................... 29 Underdrivelse (Litot) .......................................................................................................... 29 Ironi og sarkasme ............................................................................................................... 29 Modsætninger (antiteser, antonymer) .............................................................................. 30 Paradox ............................................................................................................................... 30 Referencer til andre tekster ............................................................................................... 30 3 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Citat .................................................................................................................................. 30 Allusion ............................................................................................................................ 30 Sprogtone og ordvalg ......................................................................................................... 31 Høj stil .............................................................................................................................. 31 Kancellistil ....................................................................................................................... 31 Normal stil ........................................................................................................................ 31 Lav stil .............................................................................................................................. 31 Synonymer .......................................................................................................................... 31 Fremmedord ....................................................................................................................... 31 Lix-begrebet ........................................................................................................................ 31 DRAMAETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................. 32 Dramaturgisk komposition................................................................................................ 32 Regibemærkninger ............................................................................................................. 32 Scenisk regi ...................................................................................................................... 32 Rolle regi .......................................................................................................................... 32 Aktions regi ...................................................................................................................... 32 DIGTETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 32 Rim....................................................................................................................................... 32 Knækprosa .......................................................................................................................... 33 Digtets koncentration ......................................................................................................... 33 Digts Rytme ......................................................................................................................... 33 Trokæ ............................................................................................................................... 33 Jambe ................................................................................................................................ 33 Daktylos (daktyl) ............................................................................................................. 33 Anapæst ............................................................................................................................ 33 Digtes sprogbrug ................................................................................................................ 33 Folkeviser ............................................................................................................................ 33 TRIVIALLITTERATURENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER................................................... 33 Komposition ........................................................................................................................ 33 Personer............................................................................................................................... 34 Tid, sted og samfund .......................................................................................................... 34 Motiver, Tema .................................................................................................................... 34 Problemer/ løsninger .......................................................................................................... 34 EVENTYRETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ......................................................................... 35 Folkeeventyr eller kunsteventyr........................................................................................ 35 Overnaturlige elementer .................................................................................................... 35 Motiverne ............................................................................................................................ 35 Morale ................................................................................................................................. 35 Dybde ................................................................................................................................... 35 Typer ................................................................................................................................... 35 IDEOLOGIIDENTIFIKATION............................................................................................... 36 FORTOLKNING. FRA DEL TIL HELHED ........................................................................... 36 Fire niveauer af fortolkning .............................................................................................. 36 4 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 KRITIK .................................................................................................................................... 37 Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier) ........................................... 37 Arbitrær ideologikritik ...................................................................................................... 37 DE EKSISTENTIALISTISKE SPØRGSMÅL ........................................................................ 37 PERSPEKTIVERING .............................................................................................................. 37 INTRODUKTION TIL NOGLE AF LITTERATURKRITIKKENS METODE ............ 38 Forord .................................................................................................................................. 38 Indledning ........................................................................................................................... 38 OVERSIGT OVER NOGLE LITTERÆRE METODER ........................................................ 38 GENNEMGANG AF DE ENKELTE METODER ................................................................. 39 Impressionistisk metode .................................................................................................... 39 Ny-kritisk metode ............................................................................................................... 39 Strukturalistisk metode ..................................................................................................... 39 Idé - eller åndshistorisk metode ........................................................................................ 39 Komparativ metode (sammenlignende metode) .............................................................. 39 Biografisk-psykologisk metode ......................................................................................... 40 Sociologisk metode ............................................................................................................. 40 Arbitrær metode ................................................................................................................. 40 Eksistentialistisk metode .................................................................................................. 40 Kristen metode ................................................................................................................. 41 Marxistisk metode ............................................................................................................ 41 Afslutning ............................................................................................................................ 41 FREMSTILLINGSFORMEN .................................................................................................. 42 BILLEDANALYSE ................................................................................................................ 44 Indledning ........................................................................................................................... 44 Indledende perspektivering:.............................................................................................. 44 Billedbeskrivelse ................................................................................................................. 44 Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik.......................................... 44 Kompositionens helhed .................................................................................................... 44 Kompositionens hovedidé ................................................................................................ 44 Linjeføringen .................................................................................................................... 44 Farverne ............................................................................................................................ 44 Lys og skygge ................................................................................................................... 44 Penselstrøgene .................................................................................................................. 44 Perspektivet ...................................................................................................................... 45 Skyggerne ......................................................................................................................... 45 Rytme ............................................................................................................................... 45 Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk .......................... 45 Billedets genrer ................................................................................................................... 46 Todimensionelt (ægyptisk/græsk) .................................................................................... 46 Perspektivbillede .............................................................................................................. 46 Realistisk .......................................................................................................................... 46 5 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Impressionistisk (lys og indtryk af motivet), ................................................................... 46 Symbolisme ...................................................................................................................... 46 Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige tilstande) .............................................................. 47 Fauvismen (regnbuens rene farver), ................................................................................. 47 Kubisme (motiver bliver geometriske figurer fx Picasso ................................................. 47 Naivisme (barnligt – enkelt udtryk) ................................................................................. 47 Futurisme (fart og teknik) ................................................................................................ 48 Surrealisme (drømmeagtigt, symbolmættet) .................................................................... 48 Socialrealistisk (skildre sociale misfor-hold/forhold i samfundet) .................................. 48 Abstrakt ............................................................................................................................ 48 Fortolkning af billedet ....................................................................................................... 48 Afsluttende perspektivering .............................................................................................. 49 TEGNESERIEANALYSE ..................................................................................................... 49 GENERELT OM TEGNESERIEN SOM KUNST I HISTORISK PERSPEKTIV ................. 49 Hulemaleren ........................................................................................................................ 49 Menneskene løber rundt for at fange og dræbe .............................................................. 49 Ægypterne ........................................................................................................................... 50 Dødebogen ....................................................................................................................... 51 Grækerne ............................................................................................................................ 51 Mayaerne............................................................................................................................. 51 Kongerne ............................................................................................................................. 51 Bayeux-tapetet [bajø'] ...................................................................................................... 52 Kalkmalerier ....................................................................................................................... 53 Historiske skildringer af kristen forfølgelse .................................................................... 54 Første moderne tegneserier ............................................................................................... 56 TEGNESERIERNES UNDERGENRER ................................................................................. 58 Karikaturen ........................................................................................................................ 59 TEGNESERIERNES GENERELLE VIRKEMIDLER ........................................................... 66 Tegneseriernes abstraktionsniveau .................................................................................. 66 Personen repræsenteret ved et symbollager .................................................................... 66 Closure................................................................................................................................. 68 Sekvenserne......................................................................................................................... 68 Moment til Moment ......................................................................................................... 68 Handling til Handling - forløb .......................................................................................... 68 Objekt til Objekt ............................................................................................................... 69 Scene til Scene skift ......................................................................................................... 69 Aspekt til Aspekt .............................................................................................................. 69 Sekvens uden sammenhæng overhovedet ........................................................................ 70 Tidsrammer ........................................................................................................................ 70 Tegneseriens normverden .................................................................................................. 71 ”1954 Code highlights ...................................................................................................... 71 TEGNESERIERNES SÆRLIGE TEGNINGSMÆSSIGE VIRKEMIDLER ......................... 73 TegningsPerspektiv: ........................................................................................................... 73 TegningsAfstand ................................................................................................................. 73 6 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 TegningsLyd ....................................................................................................................... 73 TegningsTale i bobler......................................................................................................... 74 TegningsLugt ...................................................................................................................... 74 TegningsFarve .................................................................................................................... 74 TegningsHandlinger ........................................................................................................... 74 TegningsFølelser ................................................................................................................. 75 Tegningens "sproglige" virkemidler ................................................................................ 75 Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler: ........... 75 FILMANALYSE .................................................................................................................... 95 FILMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 95 Kameraføring ..................................................................................................................... 95 FilmOplevelsen ................................................................................................................... 95 FilmAfstand ........................................................................................................................ 95 FilmLyd ............................................................................................................................... 96 FilmLys ................................................................................................................................ 96 FilmDekoration ................................................................................................................... 97 Filmen generelt ................................................................................................................... 97 FilmFortolkning og -Kritik ............................................................................................... 97 SAGPROSAANALYSE ......................................................................................................... 99 SAGPROSA SOM SANDHEDSFORMIDLER ...................................................................... 99 Det generelle spørgsmål ..................................................................................................... 99 Hvorfor et analyseredskab? .............................................................................................. 99 Indledende kildekritik...................................................................................................... 101 Hvor repræsentativ er kilden? ....................................................................................... 101 Hvor stor er ægtheden af kilden? .................................................................................. 101 Troværdigheden af kilden?............................................................................................. 101 Hvordan har kilderne påvirket hinanden? ..................................................................... 101 Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale? ................................ 101 Er dokumentar film hvad de udgiver sig for? ............................................................... 102 Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? ..................................................................... 102 Filosofiske overvejelser om at søge sandhed .................................................................. 102 Hvad er sandhed? ............................................................................................................ 103 Kohærensteori ................................................................................................................ 103 Logisk positivisme ......................................................................................................... 103 Kritisk rationalisme ........................................................................................................ 103 Konsensus-teorien .......................................................................................................... 103 Begrænsning ................................................................................................................... 103 Afslutning .......................................................................................................................... 104 SAGPROSAANALYSEREDSKABET ................................................................................. 104 Meddelelsessituationen .................................................................................................... 104 Individuelle faktorer ....................................................................................................... 106 Generelle faktorer ........................................................................................................... 106 Afsender - og modtagerroller i meddelelsen .................................................................. 107 Om at få overblik over tekstens indhold ........................................................................ 107 7 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Emneinddeling ............................................................................................................... 108 Prioritering ..................................................................................................................... 108 Fordybelsesgrad ............................................................................................................. 108 De 6 sagprosakategorier .................................................................................................. 109 Berettende....................................................................................................................... 109 Beskrivende .................................................................................................................... 109 Meningsmeddelende....................................................................................................... 109 Spørgende ....................................................................................................................... 109 Handlende....................................................................................................................... 109 Refererende .................................................................................................................... 109 Tekstformer ...................................................................................................................... 109 Det retvisende perspektiv .............................................................................................. 110 Primær saglig sagprosa (pss) .......................................................................................... 110 Primær sagprosa (ps) ...................................................................................................... 111 Sekundær sagprosa (ss) .................................................................................................. 111 Tertiær sagprosa (ts) ....................................................................................................... 111 Faktion ............................................................................................................................ 112 Det største faremoment .................................................................................................. 112 Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter ......................................................................... 112 Åbne kontroversielle spørgsmål ........................................................................................................ 112 Teksttyper ......................................................................................................................... 113 Oversigt over sagprosalitteratur ..................................................................................... 114 Tomgang i sagprosa ......................................................................................................... 115 Banalitet ......................................................................................................................... 115 Selvbærende teori ........................................................................................................... 115 Selvbesvarende spørgsmål ............................................................................................. 115 Sort tale .......................................................................................................................... 115 Selvmodsigelser ............................................................................................................. 115 Dårligt sprog ................................................................................................................... 116 Bundløs abstraktion ........................................................................................................ 116 Grænseløs vaghed .......................................................................................................... 116 Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) .............................................................................. 117 Unødvendig gentagelse .................................................................................................. 117 Tomgangsfyld ................................................................................................................. 117 TOC ................................................................................................................................ 117 Afsenderens holdning ....................................................................................................... 118 Følelsesudtryk ( emotivord) ........................................................................................... 118 HOT ..................................................................................................................................................... 118 Perspektivskema ................................................................................................................................. 119 Selektion ......................................................................................................................... 119 Dækningsgrad ..................................................................................................................................... 119 Faktafejl ............................................................................................................................................... 120 Retningslinjer for udvælgelse af materiale ....................................................................................... 120 Afbildningsmodeller ........................................................................................................................... 121 Listeform med udgangspunkt i sagen............................................................................................... 121 Tilfældig listeform ........................................................................................................................... 121 Listeform med sensations fokus ....................................................................................................... 122 Listeform med positiv eller negativ komposition ............................................................................. 122 Listeform med fri fantasi .................................................................................................................. 122 Ny struktur (fantasi med logisk form) .............................................................................................. 122 Retvisende struktur .......................................................................................................................... 123 Fravær af skønlitterære virkemidler ................................................................................................ 123 8 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Argumentation og ræsonnement ..................................................................................... 124 Faderskabsargumenter .................................................................................................... 124 De politiske imperativer (krav).......................................................................................................... 124 Sandhedskravet (sandhedsimperativet) ............................................................................................ 125 Idealkravet (idealimperativet) .......................................................................................................... 125 Troskabskravet (troskabsimperativet) .............................................................................................. 125 Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet) ...................................................................................... 125 Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet) ............................................................................... 125 Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet) ............................................................................. 125 De religiøse imperativer ..................................................................................................................... 125 Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet) ..................................................................................... 126 Moralkravet (moralimperativet) ....................................................................................................... 126 Selvsikkerhedsknebet ......................................................................................................................... 126 Prestigeknebet ..................................................................................................................................... 126 Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument)........................................................................... 126 Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian) .................................................................... 127 Sagargumenter ................................................................................................................ 127 Sagligt ræsonnement eller verifikation ............................................................................................. 127 Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet ................................................................ 127 Cirkelslutningen ............................................................................................................................... 127 Uendelig regres ................................................................................................................................ 128 Begyndelsesaksiomer eller dogmer .................................................................................................. 128 Saglig argumentation .......................................................................................................................... 128 Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) ....................................................................... 128 Det historiske argument (Historicitetsargumentet) ......................................................................... 129 Prognoseargumentet ........................................................................................................................... 129 Ikke årsags-knebet .............................................................................................................................. 129 Påfugleknebet ...................................................................................................................................... 129 Lærdomsknebet .................................................................................................................................. 129 Overgeneraliseringen (Secundum Quid) .......................................................................................... 129 Definition som argument .................................................................................................................... 130 Ny-ords-definition ............................................................................................................................ 130 Overtalelsesdefinition ...................................................................................................................... 130 Syllogismen (Den rene sproglige logik) ............................................................................................. 131 Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) ......................................................................... 131 Dræberargumentet ............................................................................................................................ 131 Stråmandsknebet ................................................................................................................................ 131 Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) .............................................................................. 132 Trykknebet .......................................................................................................................................... 132 Udbredelsesknebet .............................................................................................................................. 132 Modtagerargumenter ...................................................................................................... 132 Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) ................................................................................. 132 Lykkeargumentet ................................................................................................................................ 133 Hypotetisk argumentation ................................................................................................................. 133 Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) ................................................................................... 133 Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) ............................................................................................... 133 Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) .............................................................. 133 Talehandlinger ................................................................................................................ 134 Ideologiidentifikation ..................................................................................................... 135 Kritik .............................................................................................................................. 136 Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger? ..................................................................... 136 Teknisk kritik ...................................................................................................................................... 136 Ideologikritik ....................................................................................................................................... 136 Komparativ ideologikritik ................................................................................................................ 137 Arbitrær ideologikritik ..................................................................................................................... 137 Eksistentialistisk kritik ....................................................................................................................... 137 Perspektivering ............................................................................................................... 137 9 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Hvad er hensigten med at perspektivere? ......................................................................................... 137 REKLAMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ........................................................................ 138 De generelle spørgsmål .................................................................................................... 138 Afsenderen ........................................................................................................................ 138 Sagforholdets tekniske opbygning .................................................................................. 138 Tekst, farve og billeder ................................................................................................... 138 Entydig eller flertydigt? ................................................................................................. 138 Det mest betydningsfulde element ................................................................................. 139 Den geografiske kode. ................................................................................................... 139 Den kromatiske kode ...................................................................................................... 139 Den geometriske kode .................................................................................................... 139 Blikfang .......................................................................................................................... 139 Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver ........................................... 139 Sammenfatning............................................................................................................... 139 Argumentationen for varen i teksten ............................................................................. 139 Varens brugbarhed eller værdi ....................................................................................... 139 Primære behov................................................................................................................ 139 Primær brugsværdi ......................................................................................................... 140 Sekundær brugsværdi ..................................................................................................... 140 Varens denotation ........................................................................................................... 140 Varens konnotation ........................................................................................................ 140 Varens udseende, tid og sted ........................................................................................... 140 Modtageren/Målgruppen ................................................................................................. 140 Reklametyper .................................................................................................................... 140 Mærkevarereklame ......................................................................................................... 140 Den imageskabende reklame .......................................................................................... 140 Forvandlingsreklame ...................................................................................................... 140 Positioneringsreklame .................................................................................................... 140 Oplysende, Public Service.............................................................................................. 140 Samlet teknisk vurdering................................................................................................. 141 Ideologi identifikation ...................................................................................................... 141 Ideologikritik .................................................................................................................... 141 Perspektivering ................................................................................................................. 141 NOGLE METODISKE BEMÆRKNINGER ........................................................................ 141 AVISENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ................................................................................ 141 Avisens særlige situation .................................................................................................. 141 Avisens salgbarhed ........................................................................................................... 142 De forskellige slags aviser ................................................................................................ 142 Omnibusavisen ............................................................................................................... 142 Nicheavisen .................................................................................................................... 142 Tabloaviser ..................................................................................................................... 142 Ugeavisen ....................................................................................................................... 142 Avisens særlige opsætning ............................................................................................... 142 Sidehoved ....................................................................................................................... 142 Teaser ............................................................................................................................. 142 Billedtekst....................................................................................................................... 142 10 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Reportagefoto ................................................................................................................. 142 Trompet .......................................................................................................................... 143 Rubrik ............................................................................................................................. 143 Underrubrik .................................................................................................................... 143 Brødtekst/ kolumnetekst ................................................................................................. 143 Mellemrubrik .................................................................................................................. 143 Byline ............................................................................................................................. 143 Faktaboks ....................................................................................................................... 143 Artiklernes typer .............................................................................................................. 143 Spidsartikel og baggrundsartikel ................................................................................... 143 Avisgenrer ......................................................................................................................... 143 Opinionsstof ................................................................................................................... 143 Tilstræbt objektivt stof ................................................................................................... 143 De udvidede nyhedsgenrer ............................................................................................. 144 Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof ............................................................ 144 Det offentlige rum............................................................................................................. 145 Referencer til avisen ......................................................................................................... 145 ORDFORKLARINGER TIL SAGPROSAANALYSEN ................................................. 145 PERSPEKTIVERING ......................................................................................................... 149 Forord ................................................................................................................................ 149 Perspektivering af en tekst .............................................................................................. 149 Fælles mål undervisningsvejledning 2009: .................................................................... 149 Fælles mål for dansk 2009, slutmål: ............................................................................... 149 Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008 ............................................................................... 150 Hvad er mon meningen med at perspektivere? ............................................................. 150 HISTORISK PERSPEKTIV .................................................................................................. 151 Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr. .................................................................. 151 Middelalderen 400- 1350 ................................................................................................. 154 Renæssancen og humanismen 1350 – 1515 .................................................................... 156 Reformationen 1515 – 1600 ............................................................................................. 157 Baroktiden 1600 - 1700 .................................................................................................... 159 Oplysningstiden 1700 - 1800 ............................................................................................ 161 Romantismen 1800 - 1850 ................................................................................................ 163 Den industrielle revolution 1850 - ................................................................................... 165 Det moderne gennembrud 1870 - .................................................................................... 166 Informationssamfundet 1985 - ........................................................................................ 168 DE LITTERÆRE ISMER ...................................................................................................... 169 Romantisme ...................................................................................................................... 169 Eksistentialisme (Fra 1844) ............................................................................................. 169 Materialisme (Fra 1848) .................................................................................................. 169 Realisme (Fra 1850) ......................................................................................................... 169 Impressionismen (Fra 1870) ............................................................................................ 169 Naturalismen (Fra 1870) .................................................................................................. 169 Ekspressionismen fra 1910-1925 ..................................................................................... 170 Surrealisme (fra 1920) ..................................................................................................... 170 11 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Socialistisk realisme (1917-1939) .................................................................................... 170 Nihilisme (fra 1945) .......................................................................................................... 170 Modernismen 1950 -1965 ................................................................................................. 170 Nyrealismen fra 1965 ....................................................................................................... 170 Post-modernisme .............................................................................................................. 170 Referencer ......................................................................................................................... 170 DE RELIGIØSE -, FILOSOFISKE - OG BEGREBSMÆSSIGE ISMER ........................... 171 Absolutisme ....................................................................................................................... 171 Agnosticisme ..................................................................................................................... 171 Ateisme .............................................................................................................................. 171 Eksistentialisme ................................................................................................................ 171 Feminisme ......................................................................................................................... 171 Humanisme ....................................................................................................................... 171 Idealisme ........................................................................................................................... 171 Konservativisme ............................................................................................................... 171 Kritisk rationalisme ......................................................................................................... 172 Liberalisme ....................................................................................................................... 172 Marxisme........................................................................................................................... 172 Materialisme ..................................................................................................................... 172 Nihilisme ............................................................................................................................ 172 Panteismen ........................................................................................................................ 172 Positivisme......................................................................................................................... 172 Pluralisme ......................................................................................................................... 172 Realisme ............................................................................................................................ 173 Socialismen ........................................................................................................................ 173 Teisme ................................................................................................................................ 173 Værdirelativisme .............................................................................................................. 173 RELIGIONER ........................................................................................................................ 173 Buddhisme......................................................................................................................... 173 Hinduisme ......................................................................................................................... 173 Humaniseret gudetro ....................................................................................................... 173 Islam .................................................................................................................................. 174 Jødedommen ..................................................................................................................... 174 Kristendommen ................................................................................................................ 174 Satanisme .......................................................................................................................... 174 DEN FÆLLES KANON FRA 2004 ..................................................................................... 175 KANONUDVALGET OM DE ENKELTE FORFATTERE 2004........................................ 176 Folkeviser .......................................................................................................................... 176 Ludvig Holberg (1684-1754) ............................................................................................ 176 Adam Oehlenschläger (1779-1850) ................................................................................. 177 N.F.S. Grundtvig (1783-1872) ......................................................................................... 177 Steen Steensen Blicher (1782-1848) ................................................................................ 178 H.C. Andersen (1805-75) ................................................................................................. 178 Herman Bang (1857-1912) ............................................................................................... 179 Henrik Pontoppidan (1857-1943) .................................................................................... 179 12 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Martin Andersen Nexø (1869-1954)................................................................................ 180 Johannes V. Jensen (1873-1950) ..................................................................................... 180 Tom Kristensen (1893-1974) ........................................................................................... 180 Karen Blixen (1885-1962) ................................................................................................ 181 Martin A. Hansen (1909-1955) ........................................................................................ 181 Peter Seeberg (1925-1999) ............................................................................................... 182 Klaus Rifbjerg (1931-) ..................................................................................................... 182 TILLÆG TIL FOLKESKOLEN ............................................................................................ 183 Danske folkeeventyr ......................................................................................................... 183 Johan Herman Wessel (1742-85) .................................................................................... 183 B.S. Ingemann (1789-1862) .............................................................................................. 183 Christian Winther (1796-1876) ....................................................................................... 184 Jeppe Aakjær (1866-1930) ............................................................................................... 184 Thøger Larsen (1875-1928) ............................................................................................. 184 H.C. Branner (1903-1966) ............................................................................................... 184 Egon Mathiesen (1907-76) ............................................................................................... 185 Halfdan Rasmussen (1915-2002) ..................................................................................... 185 Tove Ditlevsen (1917-1976) .............................................................................................. 185 Cecil Bødker (1927-)......................................................................................................... 185 Benny Andersen (1929-)................................................................................................... 186 Ole Lund Kirkegaard (1940-1979).................................................................................. 186 TILLÆG TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER ......................................................... 186 Sagaer ................................................................................................................................ 186 Thomas Kingo (1634-1703) .............................................................................................. 186 Hans Adolph Brorson (1694-1764) ................................................................................. 187 Johannes Ewald (1743-1781) ........................................................................................... 187 Emil Aarestrup (1800-56) ................................................................................................ 187 Søren Aabye Kierkegaard (1813-55) .............................................................................. 187 Henrik Ibsen (1828-1906) ................................................................................................ 188 J.P. Jacobsen (1847-1885) ................................................................................................ 188 Sophus Claussen (1865-1931) .......................................................................................... 188 Hans Kirk (1898-1962) ..................................................................................................... 189 Villy Sørensen (1929-2001) .............................................................................................. 189 Inger Christensen (1935-) ................................................................................................ 189 NORMER OG REGLER FOR VORT SAMFUND .............................................................. 190 Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953 ............................................................................. 190 Uddrag af: Menneskerettighederne ............................................................................... 190 OM FÆLLES MÅL OG PRØVER ...................................................................................... 195 Ministeriets krav til danskundervisningen 2009 ........................................................... 195 DANSK - Formål for faget............................................................................................. 195 Slutmål - Efter 9. klassetrin ............................................................................................ 195 Det talte sprog ..................................................................................................................................... 195 Det skrevne sprog – læse .................................................................................................................... 195 Det skrevne sprog – skrive ................................................................................................................. 195 Sprog, litteratur og kommunikation ................................................................................................. 196 13 Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 OM AT GÅ TIL PRØVER .................................................................................................... 196 Prøveform A ...................................................................................................................... 196 ............................................................................................................................................ 197 Prøveform B ...................................................................................................................... 197 GENERELT OM AT LAVE OG FREMLÆGGE TEKSTANALYSE OG FORTOLKNING ................................................................................................................. 199 LITTERATURHENVISNINGER ...................................................................................... 205 Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning .................................................... 205 Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne .......................................... 205 Litteraturhenvisninger til litterære metoder ................................................................. 201 Litteraturhenvisninger til billedanalyse ......................................................................... 201 Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse ................................................................. 201 Tegneserie billederne ..................................................................................................... 201 Litteraturhenvisninger til filmanalyse ........................................................................... 201 Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser ............................................. 207 Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen ............................................................... 202 Internethenvisninger ........................................................................................................ 203 INDEKS................................................................................................................................. 203 14 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skønlitterær analyse Indledning Eleverne kommer ofte med et spørgsmål om, hvorfor de dog skal lære tekstforståelse. Deres forældre mindes ikke, at de selv lærte disse ting, så de kan ikke hjælpe med lektierne og hvad skal det egentligt bruges til? Meningen er imidlertid ligetil. For at fungere i dette samfund på en kommunikativ måde, må man kunne læse, forstå og tage stilling til andres synspunkter. Både i sagprosa og skønlitteratur er der visse vanskeligheder med at forstå teksten og dermed budskabet, derfor er forskellige analysemodeller blevet til som hjælpemidler. De er en række spørgsmål, man kan stille til teksten. Personer, der har ambitioner om selv at komme med sine meninger og have indflydelse, må først og fremmest kunne forstå. Dernæst er tekstforståelse en kilde til viden om, hvordan man kan fremstille sine meninger på den bedst mulige måde. Forudsætningen for at blive en god skribent er, at man er en god læser. Imidlertid er at læse og forstå ikke endemålet, men det er forudsætningen for at kunne vurdere og handle. Handlingerne kan være mangfoldige fra eget debatbidrag til demonstrationer, men også indre handlinger, beslutninger, der forandrer det indre menneske som følge af den nye information. Når der fx læses Fluernes Herre af Golding, søges at afdække Goldings budskab, men samtidig tages stilling til dette og hver især har så mulighed for at tænke og handle anderledes end før. Det pluralistiske samfunds kompleksitet nødvendiggør, at vi kan genkende de forskellige livsanskuelser og ideologier. Denne nødvendighed bliver aktuel bl.a. ved stemmeurnerne, hvor vi skal have klargjort vor egen position i forhold til andre mulige for at kunne stemme på et bestemt parti. Formålet med en analysemodel er at stille visse spørgsmål til teksten for derved bedre at kunne forstå den. Man ser både på form og indhold. Man ser på formen for at igennem denne fuldt ud at forstå indholdet. Form og indhold udgør et hele. Formen er valgt af hensyn til indholdet. Endvidere hjælper analysemodellen med at bevidstgøre indholdet og forståelsen af dette indhold på en så præcis måde, at man som modtager kan tage stilling til indholdet på et mere bevidst plan. Det giver også en bevidstgørelse af tekstens bestanddele og dermed en bevidsthed om den gode teksts kvaliteter. Det betyder, at man kan tage stilling til de menneskelige påvirkningsformer litteraturen repræsenterer. Denne model er kun en blandt mange, om andre former kan læses i kapitlet om perspektivering. Meddelelsessituationen Det skriftlige sprog tjener mange forskellige formål. Uanset deres eksplicitte eller implicitte formål kan den færdige tekst betragtes ud fra følgende kommunikationsmodel. Forfatteren ønsker at videregive en sag til nogle modtagere. Han vælger så sit medie fx romanen. Han er påvirket af faktorer i sin skribentvirksomhed udefra såvel som indefra gennem sit eget køn og personlighed. Modtageren er ligeledes påvirket både udefra og indefra i sin modtagerrolle. Følgende oversigt indeholder den udvidede kommunikationsmodel. Her er opregnet nogle af de mulige påvirkninger: 15 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den udvidede kommunikationsmodel De skriftlige udtryk Vores sproglige omgangsform varierer efter vore behov, målsætning og situation. Fra dagligdagen hjemme, hvor næsten selv den mest ufuldstændige og grammatisk forkerte sætning kan forstås, til komplicerede afhandlinger der på forhånd kræver store forhåndskundskaber, og som er i stand til helt at ændre vores virkelighedsopfattelse. Vore skriftlige udtryksformer opfylder menneskelige behov for kommunikation. Nogle former benyttes af alle, andre kun af et mindretal, men har en enorm virkning på menneskehedens samlede virkelighedsopfattelse. Vi bliver også påvirket af udtryksformer, vi ikke selv benytter. De skriftlige udtryk kan opstilles i følgende oversigt: Skriftsprog Fiktive tekster Opdigtede Skønlitteratur/fiktion Finlitteratur Triviallitteratur Ikke fiktive tekster Ikke-opdigtede Sagprosa, faglitteratur, fakta Tertiær Sekundær Primær Blandingsformer fx. børne - og ungdomslitteratur Underlødig litteratur Faktion 16 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer De skønlitterære/fiktive former har hver deres kvalitet eller mangel på samme. Formen er afpasset i forhold til målet med budskabet og modtageren. Modtageren er den type person, man først og fremmest ønsker at henvende sig til. Igennem tiden er der produceret meget skriftligt materiale, så skribenterne har lært og lærer stadig af hinanden. Produkterne udvikler sig fra generation til generation. Som afsender kan man have fordel af at kende eksisterende skriftlige materialer og udtryksformer. Det er vigtigt at vælge den rette form for sagens fremstillings skyld og for at modtagerne kan forstå det. Skønlitteraturen fremstår i genrer, form og type. Genrer (skrivemåde) For de skønlitterære tekster: Lyrik: Stillestående, beskrivende. Epik: Fremadskridende, fortællende, berettende. Drama: Replikker. Disse tre skrivemåder blander sig mellem hinanden, men en af dem vil der være mest af, den dominerer. Et digt kan dog være episk. Fx er folkeviserne ofte episke. En novelle kan være lyrisk, hvis der er meget beskrivende fx af landskab, følelser m.v.. Det dramatiske er replikkerne. Så et drama er dramatisk, men det findes også i digte, noveller o.a. Genrerne er altså tværgående, de findes i alle former som: finlitteratur, triviallitteratur, blandingslitteratur og underlødig litteratur. I en analyse kan man tage stilling til hvilken genre, der er den dominerende. 17 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skriftlige udtryk Fiktiv – skønlitteratur Ikke fiktiv, fakta Sagprosa Faglitteratur Genrer: Epik, lyrik og dramatik Former (undergenrer): Finlitteratur Prosaroman: NøgleHistorisk Psykologisk KollektivNovelle Myte Eventyr Fabel Digte: Rimdigte Knækprosa Drama: Absurd Tragedie Komedie Triviallitteratur BlandingsUnderlødig litteratur litteratur Typer (under-undergenrer): Prosaroman: Kærlighed Krig Spion Gys Detektiv Science fiction Western Novelle: Kærlighed Krig Gys Detektiv Science fiction Tegneserie Digte: Lejlighedsdigte Børnelitteratur Ungdomslitteratur UndervisningsLitteratur Prosaroman Novelle Billedserie Tegneserie Emne: Porno, vold, gys Faktion Reklame Propaganda Partiprogram Læserbrev, Selvbiografi Dagbog, Essay Rejseskildring Bekendelsesdigtning Nøgleroman Interviews Dokumentarisme Annonce, Flyveblad Brev, Telegram De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger Finlitteratur Med finlitteratur kan man som afsender bl.a. have følgende mål: Meningsmeddeling Propagandering, påvirkning og missionering på en enten direkte, indirekte eller sløret måde. Forfatteren kan lade hovedpersonen vinde over andre meninger i en fiktiv verden. Denne verden er netop opbygget, så den bedst viser meningernes uovertruffenhed. I denne fiktive verden udspilles drabelige kampe mellem livsanskuelserne. Horisontudvidelse Forfattere, der har en speciel indsigt i livets mange prøvelser, kan her videregive dette til andre. Det kan fx være den blinde, der fortæller om sin verden eller: narkomanen, incestofferet, den kriminelle m.v., der i en mere eller mindre fiktiv verden videregiver sine meninger oplevelser og erfaringer. Debatindlæg Forfatteren ønsker, at modtageren selv skal tage stilling til et problem og kastes læseren derfor ud i en fiktiv verden uden at angive løsninger. Modtageren må selv bearbejde oplevelsen og nå en konklusion. Selverkendelse 18 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Forfatteren skriver i en fiktiv ramme om sit eget liv i håb om selv at nå til forståelse for sin egen verden. Forståelse Forfatteren skildrer sin verden i håb om at blive accepteret eller forstået i det bestående samfund, et samfund som måske er fjendtligt eller afvisende. Samfundsrevolution Forfatteren kritiserer det bestående samfund i en fiktiv verden for at skabe et nyt og bedre samfund. De 6 mål kan selvfølgelig blandes i et værk og flere kan tilføjes til listen. Triviallitteratur Denne litteratur kendetegnes ved ordet forenkling. Man forenkler virkeligheden for modtageren. Dette gøres enten af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller behov. Ofte er dette et behov for spænding, romantik eller blot afslappelse i en stresset verden, eller måske for at udfylde fritiden, som der er mere af end før. Virkelighedsflugt Afsenderen giver modtageren mulighed for at glemme sig selv, og sin egen triste eller blot kedelige verden igennem en identifikation med en helt i en mere spændende verden. Her igennem opnår modtageren et øjebliks følelse af liv. Et stort følelsesregister kan gennemleves. Dette er imidlertid ikke en ægte tilfredsstillelse, idet modtageren kort efter igen er tom, da tilfredsstillelsen ikke kommer fra livet men fra drømmen. Personen kan da lade sig nøje med denne drømmeverden og dermed blive en tilskuer til det virkelige liv. Således kan triviallitteratur blive et åndeligt narkotikum, der får personen til at hensygne i drømme og illusioner. Vore dages store drømmemaskiner er: fjernsynet/filmene og computerspillene. Det vælter frem med disse overfladiske tilbud. Det er usundt kun at leve i denne verden, måske endda farligt for den personlige udvikling. Den litterære triviallitteratur findes i utallige kriminalromaner, kærlighedsromaner og spændingsromaner, samt deres fætre i film - og computer udgaver. Fornyelse af drømme og mål Gode og sunde drømme og forventninger til livet kan ikke altid opfyldes umiddelbart. Igennem historier med lykkelige afslutninger og ikke alt for komplicerede forløb, kan drømmen blive opfrisket og fornyet. Læseren vender derpå tilbage til "virkeligheden" for på ny at søge drømmen realiseret på en ikke-triviel måde. I denne form er triviallitteratur gavnlig, såfremt man ikke tror, at disse historier rummer løsningsmodeller til egen succes. Børne- og ungdomslitteratur Denne form for litteratur er en blanding af finlitteratur og triviallitteratur. Det afgørende er afsenderens hensyntagen til modtagerens begrænsning i forståelse, erfaringer, læsehastighed, læseudholdenhed, interesser og spændingsbehov. Underlødig litteratur Underlødig litteratur kan give en pseudotilfredsstillelse af nogle dybtliggende tendenser i den menneskelige natur. Det ses i porno-, gyser- og voldslitteratur. Behov for seksualitet søges stimuleret. De gode seksualdrifter søges ophidset ved intime skildringer af kønslivet oftest totalt afskåret fra følelseslivet. Disse stimuleres gerne med billeder både reelt og sprogligt med tilhørende vulgærsprog. Ofte er der tale om en total tingsliggørelse af både kvinden og mandens roller i seksuallivet. 19 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Behov for spænding søges tilfredsstillet ved scener af uhygge og blodtørst, der giver et afstumpet billede af menneskene. Sproget er også her hårdt og råt med mange bandeord. Den underlødige litteratur er kendetegnet ved ikke at bidrage til læserens udvikling tværtimod. Faktion Denne litteratur har ofte en påstand om at skildre virkeligheden, men har lånt elementer af fantasi eller andre skønlitterære virkemidler uden direkte at ville indrømme dette. Der er en blanding af skønlitteratur/ fiktion og sagprosa/fakta, derfor ordet FAK-TION. Kun en nærmere analyse eller umiddelbart førstehånds kendskab kan afsløre omfanget af det fiktive indhold eller det manglende indhold af fakta. Type (under-undergenrer) Under de enkelte former for litteratur, der fremstilles i forskellige genrer (epik, lyrik og drama) ses forskellige litterære typer eller undergenre1, der hver for sig kan klare forskellige opgaver. Nogle typer er repræsenteret både i triviallitteraturen og finlitteraturen. Når man som læser ser en bestemt type, ved man i store træk på forhånd, hvilken ramme af kvaliteter den har. Ofte bruges ordet genre meget bredt og dækker genre, form og typer, hvilket er forvirrende. Handlingsinddeling Hver gang der sker en ændring i tekstens handling, markeres dette ved en ny overskrift. Hver overskrift får et nummer. Emnet markeres ved side og linjeangivelser. Ved dette arbejde skabes overblik. Fx: 1. Moren dør s. 12:1-10 2. Faren prøver at klare tilværelsen alene med børnene s. 12:11- 14:22. 3. Faren tænker tilbage til sin barndom s. 14:22 - 15:15. 4. Faren begår selvmord s. 15:16. Komposition De emneinddelte punkter placeres i nummerrækkefølge på en tidslinje. Tidsspring, flashback (kort tidsspring) m.v. placeres på rette sted på tidslinjen. Hermed afsløres fortællingens komposition. Fx.: ----------------------------------------> ------------------< >---------> 3_____1______2______________4 Tid Dette vil afsløre forskellige former for komposition: Bolsjekomposition Novellen starter med det spændende (bolsjet) fx mordet, så går resten ud på at løse op for spændingen. 1 Her bruges ordet type, for ikke at forvirre i forhold til hovedgenrerne. Men ofte ses at ordet genre bruges om alle litterære former. 20 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Cylinderkomposition Digtet starter med at introducere et emne, som gradvist uddybes og uddybes. Alt referere til begyndelsen, alt uddybes og bliver bestandigt mere udviklet. Diamantkomposition Spreder sig ud fra et punkt og samler sig igen til et punkt. Kinesisk æske komposition Historien springer i fortælleplaner. Den starter i nutiden, pludselig springes der i tiden og historien fortsætter i en ny nutid. Dette sker gang på gang, indtil man når det væsentlige, der ligger i det inderste rum. Derefter bevæger den sig ud af. Dette ses fx i Hosekræmmeren af St. St. Blicher. Pilekomposition Romanen bevæger sig i lige linje, meget målrettet ind i emnet og gør det færdigt uden omsvøb. Ring/cirkel – komposition Historien starter og slutter i samme punkt. Sondekomposition Fortællingen begynder lige midt i brændpunktet og bevæger sig så ud derfra, med alt relaterende til udgangspunktet. Tragtkomposition Romanen starter bredt og snævrer sig mere og mere ind, indtil den når den yderste rand. Tidspringskomposition Hovedhandlingen er fremadskridende, men større eller mindre tidsspring, giver hele tiden fornyede oplysninger om personerne fx i Løgneren af Martin A. Hansen. Timeglaskomposition Forfatteren starter bredt ud for så at snævre det helt ind, hvorefter han atter spreder det ud. Viftekomposition Historien starter i et lille punkt og spreder sig videre fra det lille punkt i alle retninger. Kompositionskurve Formålet med at lave en kompositionskurve er at skaffe sig et detaljeret overblik over tekstens intensitet. Handlingsnumrene tegnes ud af x-aksen. Ud af y-aksen markeres enten spænding (triviallitteratur) eller stemningsskift (finlitteratur). Gennem kurven, der fremstår, kan man klart se forskelle mellem triviallitteraturen og finlitteraturen. Triviallitteraturen må hele tiden skifte fra + til - for at holde læseren spændt, men finlitteraturen vil ikke afspejle denne konstante svingning. Historiens klimaks ( højdepunkt) og anti-klimaks ( lavpunkt) kan aflæses. En kurve er kun vigtig at lave, lige som alt andet, hvis man bruger den til noget i sin fortolkning. Den er meget tidskrævende i forhold til det udbytte, man har af den. Fx i folkeviser kan den være brugbar, som illustration af folkevisens trivielle/enkle komposition. 21 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Personer Personerne i værket er vigtige. Formålet med denne del af analysen er at få overblik over personerne. Derved kan man finde de budskabsbærende personer. Man kan også holde øje med den udvikling, de enkelte personer får, igennem handlingen. Karakteristiske træk Man noterer sig deres karakteristiske egenskaber. Der kan skelnes mellem dårligt beskrevne og godt beskrevne personer. De kan også inddeles i følgende: Ledefigur Person skildres, som et helt menneske på godt og ondt, også tanker kan kendes. Personen, der leder os gennem handlingen, bliver også kaldet hovedperson. Figur En person, der også fremstår som et helt realistisk menneske, men som ikke leder os ikke igennem handlingen, også kaldet biperson eller rund person. Både figur og ledefigur kan optræde som statiske personer, det er personer, der ikke udvikler sig eller dynamiske personer, det er personer, der gennemgår en udvikling. Type Der gives kun et vagt omrids af et menneske kaldes også en flad person. Det er det typiske ved en bestemt rolle, der træder frem fx skolelæreren, postbuddet, pylremoren. Den onde stedmor er et eksempel på en lagertype, det er en prototype på en person, der kendes fra litteraturen generelt. Funktion Her er det blot en for handlingen nødvendig person, der kommer på scenen for at udføre en bestemt funktion ( meget flad person), så handlingen ikke fremstår ulogisk. Personerne kan være bærere af forskellige holdninger. Man kan gøre sig tanker om, om forfatteren udtrykker sin egen holdning gennem en eller flere personer. 22 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tid, sted, miljø og samfund Man kan stille en lang række spørgsmål angående samfundet i teksten. Besvarelsen af disse kan så afdække det samfund, som bogen skildrer og den samfundsholdning, der er i bogen. Fx kan stilles følgende spørgsmål: Tid Hvornår foregår handlingen? Oldtid, stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder, reformationen 15 årh., 16. årh. ...... 21. århundrede osv. Samfund Hvilket samfund foregår handlingen i? Samler-/ jægersamfund, bondesamfund, feudalsamfund, enevældigt kongesamfund? Er det socialistisk eller kapitalistisk? Er det et diktatur, demokrati eller demokratur? Er der menneskerettigheder? Hvordan er levestandarden? Rigt eller fattigt? Hvordan er den sociale lagdeling i samfundet? Hvordan behandler man hinanden på tværs af de sociale lag? Hvad ønsker afsenderen at debattere om samfundet? Hvad er mon forfatterens idé om det ideelle samfund? Sted Hvor foregår handlingen? På marken, i huset, i en landsby, ude i en skov? Hvorfor er dette sted valgt? Miljø Hvordan er det nære miljø personerne eksisterer i? Hvilken indflydelse har miljøet på personernes udvikling/ skæbne? Nævnes der muligheder for at forbedre miljøet? Generelt Er litteraturen samfundsbevarende eller samfundskritisk? Hvad mener afsenderen om samfundet? Hvor vil afsenderen hen med samfundet? Hvad mener du som modtager dels om samfundet, der er beskrevet, og om forfatterens måde at beskrive dette på? Problemer og problemløsninger Hvilke problemer står menneskene overfor i teksten? Hvordan løses disse? Hvad kendetegner disse løsninger? Hvordan vurderes disse i forhold til realisme eller egen mening? Problemer Løsninger Karakteristik Soldaten har ingen penge Han finder et fyrtøj, Urealistisk der kan give ham penge Pigen har ingen Hun køber en med slik Urealistisk og kæreste i skolen misvisende Vurdering Sjovt og eventyragtigt Dårlig løsning på seriøst problem Løsningerne kan fx karakteriseres som: Realistiske (noget der kan lade sig gøre i vores egen verden). Idealistiske (det styres af værdier fx kærlighed og ikke materielle goder fx penge). Materialistiske (penge, magt og prestige). 23 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Idylliske (de ender altid godt). Racistiske (de fremhæver nogle bedre end andre alene på grund af hudfarven). Socialistiske (lighed sættes som højeste værdinorm), Konservative (frihed, ansvar og retfærdighed sættes som de vigtigste normer). Liberale (størst mulig frihed og lykke til størst muligt antal individer). Forskellige ideologier, religioner og filosofier kan være repræsenteret i teksterne fx som i romerne Hærværk af Tom Kristensen eller Syv år for Lea af Sonja Hauberg (se yderligere i kapitlet om perspektivering). Det er vigtigt at skelne mellem finlitteraturens seriøse løsningsforslag og triviallitteraturens nemme idylliserende løsninger. Man kan yderligere spørge om følgende: Hvordan argumenterer forfatteren for sine løsninger? Er det blot postulater (påstande uden bevisførelse)? Hvad mener man som læser om disse løsninger? Hvori adskiller ens meninger sig fra afsenderens meninger? Motiver og tema Motiver Motiver er fælles menneskelige problemstillinger, som har ansporet forfatteren til at skrive. "Hvad har motiveret ham?", spørger vi. Hvad var motivet for at begå det mord? Det betyder: Hvad fik ham til at gøre det? Man går normalt ikke rundt og myrder folk uden grund. Man skriver normalt ikke en bog uden grund, det er arbejdet for stort til. Når vi spørger om motiverne, søger vi bevæggrundene, årsagerne til at skrive værket. Motiverne i litteraturen vil ofte være menneskelige problemstillinger, som forfatteren ønsker, at læseren skal indse eksistensen af, og som han måske mener at have en løsning på. Forfatteren vil skrive om noget, han synes er væsentligt for os, i hvert fald indenfor finlitteraturen. "Han har noget på hjertet." Disse motiver kan findes på tværs i verdenslitteraturen. Problemerne fremstilles på en kunstnerisk måde. Man skal kunne se igennem den kunstneriske form og ned til de væsentlige motiver. Nogle eksempler på motiver er: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lagdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom/ungdom, venskab, døden, meningen med livet osv.. Fremstillingen af menneskelige problemfelter kan hjælpe en at tage stilling til livets mangfoldighed på godt og ondt. (Se mere i Hansen p. 560). Når Ralph bidder negle gentagne gange igennem Fluernes Herre, røber det et ledemotiv. Gentagelsen viser os, at det er væsentligt. Når man har gennemlevet et problem i bogform/film, er man måske bedre rede til at møde det virkelige problem. Man tager måske på forhånd stilling til, hvordan man vil reagere: "Jeg vil ikke tage narko, som pigen i " Spørg bare Alice"! Tingene bliver bearbejdet, og holdninger og personlighed dannes. Arbejdet med litteraturen bliver således også et konstruktivistisk2 arbejde med en selv, dvs. i det arbejde man har med at skabe sin tankeverden og karakter. Nye tanker skabes og personligheden ændres i sidste ende. 2 Den konstruktivistiske idé går ud på, at vi alle dag for dag konstruerer vores egen verden, som dannes tanke for tanke, erfaring på erfaring og vane på vane. 24 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tema Tema er det styrende motiv, hovedmotivet. Det er den problemstilling, der udøver dominans igennem hele værket. Temaet kan findes efter puslespilsmetoden. Alle motiver skrives ned på hvert sit papir. Man sorterer dem efter deres betydning for værket. Nu prøver man at stille et vigtigt motiv øverst over alle de andre. Kan motivet klare det? Dvs. kan det stå som øverste styrende emne for alle de andre motiver? Hvis det kan det, kan man angive en argumentation for, hvorfor man mener, det er temaet. Da der ikke findes en facitliste til en bog, kan man afprøve sine meningers holdbarhed i en dialog med andre. Sproglige virkemidler De sproglige virkemidler udgør en mængde forskellige udtryksformer, der efterhånden er blevet udviklet af forfatterne. Det er forfatternes værktøjskasse. Disse bruges til at skabe en kunstnerisk helhed ud af deres budskab. Selvfølgelig kan en forfatter skrive: "Du skal ikke være stolt og hovmodig" Så er det færdigt. Han kan i stedet lave et eventyr som: Konen i muddergrøften af Brødrene Grimm. Den kunstneriske helhed kan gøre det mere eller mindre interessant at læse forfatterens budskab. Som læser er det en udfordring at kunne finde disse virkemidler, samt at kunne afkode og gennemskue dem. Den proces i sig selv hjælper også til en dybere forståelse af problemstillingerne. Skrivemåden Som forfatter må man bestemme sig til måden at skrive på, Der er en række faktorer at være opmærksom på. Genren Epik, lyrik eller drama, med de mange former og typer. Fortæller synsvinkler: Eksplicit eller implicit fortæller Den implicitte er uden for historiens verden nærmest usynlig for modtageren og altså kun indirekte tilstede, den eksplicitte er synligt og tydeligt tilstede. Den olympiske fortæller Også kaldet den alvidende, ved alt om alle, kan se fremtid og fortid. Måske vil fortælleren indvie sin modtager i alt hun ved, måske ikke, men det fremgår, at fortælleren ved det. "Hun så dybt i hans øjne, men det kom hun til at fortryde." Bruges ofte i triviallitteratur for at skabe hurtig spænding. Den helt rådvilde Fortælleren ser alt udefra. Han kender kun de ting, som hans øjne ser, han er et kamera, kamerasynsvinklen, observatoren ( Herman Bang), også kaldet den registrende fortæller. Kun gennem den ydre beskrivelse af personernes mimik og handlinger lærer vi dem at kende. Der skrives i 3. person. Dette kaldes også ydre synsvinkel eller udvendigt syn. Her er således 6 begreber for samme fænomen. Den delvist rådvilde fortæller Fortælleren knytter sig til en person, også kaldet personbunden fortæller og ser alt gennem denne persons øjne. Der skrives i 1. person. Synsvinklen kaldes af nogle indre synsvinkel og andre indvendigt syn. Der skiftes ofte mellem ydre og indre ( kombineret synsvinkel). 25 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den kommenterende fortæller Ud over de ovenstående findes en fortæller, der springer ud af sin neutrale rolle og kommer med personlige bemærkninger. Han kommenterer slagets gang. "Hun gik så fra ham, det kunne jeg godt forstå." Den fordoblede fortæller Her er der to fortællere. Fortæller ét begynder, hvorefter jeg-personen fortsætter. Senere gives bolden igen til fortæller ét. Man kan også sætte endnu flere fortællere ind. Tid Hvis der skrives i nutid kan det kaldes det medsyn. Datid kan kaldes bagudsyn. Scenisk/panoramisk Hvis teksten er scenisk udspiller handlingen sig sådan, som man selv oplever livet." Peter går hen ad vejen og møder Susanne. Peter er forelsket i Susanne. Han smiler til hende." "Bien summede omkring den tiårige Peter. Først satte den sig på marmeladen, men det skulle den aldrig have gjort, Peter gav den et ordentligt klask med en ske. Men så blev den arrig og stak Peter på halsen." Nu kan vi se hele scenen. Det kaldes scenisk. Man kan let følge med og leve sig ind i teksten. Når teksten bliver panoramisk ønsker forfatteren at springe lidt i tiden, at se det hele lidt for oven. "Peter, der flyttede fra sin far som femårig, meldte sig i fodboldklubben Sylvia som otteårig og blev stukket af en bi, da han var ti og skrev et brev til Susanne som12årig. Oplysningerne gives meget kort. Der er ikke tid til at leve sig ind i det. Det ses ovenfra, det forkortes, det kaldes panoramisk. En vandrer oplever landskabet stille og roligt scene for scene. I et fly ses landskabet panoramisk. Det skaber overblik, men mangler indlevelse og detaljer. Refleksion (indre monolog) Refleksion er tanker, der tænkes i stykket. Hvis de findes som en lang sammenhængende ordstrøm evt. styret af en associationssammenhæng uden punktum eller komma, kaldes de “stream of conciousness” eller bevidsthedsstrøm. Fx: “Jeg sidder her sulten - hun er sød lektier er dumme - hvorfor er mor vred?” Tale Tale kan stå direkte og kaldes direkte tale. Mor siger: "Peter gå i byen og køb en liter mælk!" Det markeres nogle steder således: Mor siger: - Peter gå i byen og køb en liter mælk! Det er ofte besværligt at skrive og laves tit om til indirekte tale, især hvis det ikke er væsentligt. Mor siger til Peter, at han skal gå i byen og købe en liter mælk.. Imidlertid er der en mellemform kaldet dækning. "Peter gik nok i byen og købte mælk!" Den bemærker sig ved at udelade: Sagde hun (anførselsleddet). Verbet (udsagnsordet) står i datidsform og kan have indskudsord (nok, vist) (Albeck, p. 229). Billedsprog Da det er svært at udtrykke sig gennem ord, kan man prøve at male billeder med ordene, for at lette forståelsen. Man siger, at et billede fortæller mere end tusind ord. Man bruger et billedplan til at beskrive virkeligheden - realplanet. Modtagerens rolle er så at fortolke fra billedplanet over i realplanet. 26 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 ”Indesluttet i en ring af nysgerrige lysvæsner, selv et sølvlegeme, under de ubevægelige stjernebilleder, gled Simons døde krop stille ud mod det åbne hav."(Fluernes Herre p. 156). Billedsprog har den fordel, at man lettere ser det hele for sig, men samtidig den ulempe, at man skal fortolke det. Hvad betyder dette billedsprog? Sammenligning "Du er smuk, som en have med tusinde blomster." Sammenligninger har et sammenligningsord: som, ligesom. "Som et stykke utæmmet natur, som en snigende jaguar krøb flammerne frem mod en række birkelignende unge træer."(Fluernes Herre p. 46). "Stranden var, som et poleret knivsblad." (Ibid. p. 175). Det er vigtigt at vurdere den enkelte sammenligning og dens betydning dels for indholdet, men også på formen. Er den rammende eller dårlig? Metafor Det er en sammenligning uden sammenligningsordet som eller ligesom. Fx: Pigen er høj som et hus og kold som is. Dette kan koncentreres ved at fjerne sammenligningsordet som: Den hushøje istap kom ind i lokalet. "Min sjæl er uudslukkelig ild, som kun kundskabskilden kan lindre". Ved at bortskære sammenligningsordet bliver billedet stærkere, mere koncentreret, mere nærgående og intenst. "Konkylien var tavs, en skinnende stødtand." (Fluernes Herre, p.19). Lignelse Længere sammenligninger eller metaforer kaldes lignelser, fx lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Lukas 10: 30-36: “Jesus svarede og sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem fra Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. 31. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. 32. Ligeledes kom en Levit til stedet også han så ham, men gik lige forbi. 33. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. 34. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg og sørgede for ham. 35. Og næste dag to han to denarer frem og gav værten dem og sagde:" Sørg for ham. og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer igen." 36. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?" Opgaven for modtageren er at finde ud af, hvilke dele af teksten der kan oversættes til realplanet. Er herberget et specielt herberg i Israel? Hvorfor er lige de tre personer nævnt? Hvad er meningen med lignelsen? 27 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Allegori Hvis alle dele eller de fleste i billedplanet kan oversættes/fortolkes over i realplanet, kaldes det en allegori fx lignelsen om sædemanden. Eventyret Den lille Prins af Antoine SaintExupéry er et andet eksempel. Alle dele i billedplanet, kan søges fortolket over i realplanet. Billedplan Realplan Den lille Prins Ethvert godt menneske Baobabtræerne Det, der vokser sig ondt, og kvæler alt liv i menneskesjælen Det magtsyge menneske, der betragter alle som undersåtter Personer der søger glemsel i selvmedlidenheden Kongen + planet Drankeren + planet Ræven Den tamme ven Symbol Et dyr, en ting, person eller land, der står for noget centralt i teksten. Symbolet for kærlighed er fx et hjerte. Giver man et hjerte til ens pige, ved hun godt, at der er en symbolik i det. I litteraturen er symbolerne ofte lidt mere skjult som fx konkylien i Fluernes Herre, der er symbolet på demokratiet. En smuk blomst, der visner, kan være symbol på nedadgående udvikling. En lille hund, der bjæffer i baggrunden og pludseligt forsvinder, kan fx betyde den dårlige samvittighed. Nogle symboler som hjertet er alment kendt, andre skabes af forfatteren i den konkrete tekst. Symbolerne er vigtige at identificere og forstå for at kunne forstå og fortolke teksten. Navnesymboler er også meget vigtige. Fx I filmen Matrix er der navne som Neo, Trinity og Morpheus. Disse har en dybere mening for filmen. Derfor må man søge at forstå, hvad det er forfatteren hentyder til. I romanen Løgneren af Martin A. Hansen er personerne knyttet til en bestem fugl, som dermed kendetegner personen. Her må man slå op i en fuglebog for at fange ideen. Frase Fraser (klichéer) er faste vendinger i sproget, det er såkaldt dødt billedsprog. Oprindeligt var det levende metaforer. Men nu tænker vi ikke over billedet, da vi på forhånd ved, hvad det betyder. "Nå, lad os smøge ærmerne op og gå i gang med arbejdet." Vi smøger imidlertid ikke ærmerne op, men begynder blot at arbejde. Man kan komme galt af sted med fraserne, fx hvis man til en kanin siger: "Nå du ser vel nok hundesulten ud." Fraserne kan ofte være meget grusomme ved nærmere eftertanke:" Han fik blod på tanden." Eller direkte selvmodsigende: "Tidens tand læger alle sår." Mange fraser i et stykke litteratur kan være tegn på overfladisk arbejde. Besjæling Når dyr, ting, planter får vilje eller andre beskedne livstegn. "Grenene strakte sig ud mod hende. Vinden stønnede højlydt." Dette bruges til at skabe en mere intens oplevelse. Sætningen: "Grenene nåede næsten helt hen til hende." (Syv år for Lea) står mere neutralt og knap så interessant, som den besjælede version. "En flammetunge nåede en træstamme og klatrede op som et lysende egern."(Fluernes Herre, p. 46). "Ude til venstre for ham åndede havet med bølger, der sugedes nedad.."(Ibid., p. 188). Det er vigtigt at notere sig besjælinger og vurdere hensigten med dem og virkningen af dem. 28 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Personifikation Begrebet bruges på 2 måder. 1) Personliggørelse af et begreb fx "retfærdigheden er blind". "Der var styrke i hans svulmende underarme, magten sad på hans skuldre og hviskede ham i øret som en abe."(Fluernes Herre, p. 152). 2) Hvis ting eller dyr får hele menneskelige egenskaber og personlighed fx som træerne i Eventyret Om Ringen af Tolkien, der pludselig bevæger sig, taler, tænker og kæmper mod ondskaben, kaldes det også personifikation (Christensen, 1969, p. 184). Ligeledes er det med kaninerne i Kaninbjerget af Richard Adams. Ikke alle fagfolk inkluderer anden del af definitionen (Albeck, Hansen og Schiødt), men uden den, mangler vi springet fra den svage vilje i ting og dyr til fremkomsten af hele personligheder. Andre typer sproglige virkemidler Gentagelse Hvis ikke gentagelsen er tegn på dårligt sprog, dvs. at afsenderen har glemt, at hun har skrevet det før, er det tegn på en bevidst understregning af noget væsentligt fx gentages Ralphs neglebideri i Fluernes Herre, man kan se, hvordan det udvikler sig, og dermed får man en viden om Ralphs sindelag (Fluernes Herre p. 111, 131, 133). I Fluernes Herre ser vi udvikling. Den glade sang ændre karakter med drengene: "Dyret skal dræbes! Halsen skal stikkes! Blodet skal flyde!" (Fluernes Herre p. 70,153, 154, 188). Denne bevidste form for gentagelse viser os ledemotiver. En folkevise slutter med bestemte linjer, et omkvæd, der understreger noget væsentlig gang på gang. "I binder op hjelmen af røde guld og følger hr. Jon." (Lave og Jon). Overdrivelse (hyperbel) "Jeg har sagt 10.000.000.000 gange, at du skal sidde pænt ved bordet" Du kommer ALTID for sent. Du rydder ALDRIG op efter dig. Hvad har du NU gjort." Man siger at overdrivelse fremmer forståelsen, men forståelsen kan bibringes på en bedre måde fx ved saglige argumenter. Man bør undersøge hvilken rolle en overdrivelse spiler i den konkrete tekst. Underdrivelse (Litot) "De drak bravt, sloges og kastede op over hinanden, en blev slået ihjel. Der var nogen uro i salen.” (Fra Islandske sagaer). Underdrivelsen virker mere rolig og iagttagende end overdrivelsen og spiller til tider på det humoristiske. En velplaceret underdrivelse, virker fængende og mere interessant end oppustede overdrivelser. Ironi og sarkasme Personer, der bruger det ironiske udtryk, siger ting, som de ikke mener direkte. Udtrykket skal ikke forstås bogstaveligt: "Sikken en pæn hat, du har, min bedstemor har en magen til." Når ironien bliver grov og personlig, kalder vi den sarkasme. Læreren siger måske til eleven med store forståelsesproblemer: "Lille Peter, du er den dygtigste og mest geniale dreng på skolen. Du er på så højt niveau, at vi ikke kan komme i kontakt med dig." Denne form er oftest meget 29 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 sårende og ødelæggende for andres selvtillid. Men formen bruges også til at bringe noget i fokus, der måske ikke tit bliver berørt fx. af Tove Ditlevsen i digtet: Barndommens gade: Et blad har bedt mig skrive en yndig, lille hymne om baggårdsbørn, der længes efter sol. "og skæb nu lidt i kassen bliv rørt du brede borger ved søndagskaffen i din lænestol." Modsætninger (antiteser, antonymer) I livet oplever vi mange modsætninger glæde/smerte, lykke/sorg, rig/fattig, kønne/grimme, de omsværmede/de ensomme. Disse modsætningspar går igennem litteraturen. Det er de vigtige menneskelige problemer i teksterne (motiverne). Paradox Et paradoks er en tilsyneladende modsætning fx: "Gift dig, Du vil fortryde det; gift dig ikke, Du vil også fortryde det, gift dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele; enten du gifter dig, eller du ikke gifter dig, Du fortryder begge dele - du vil fortryde begge dele." (Søren Kierkegaard, Enten-Eller, 1843.). Det handler ikke om modsætningen mellem gifte/ugifte, men temaet er, at græsset altid er grønnere på den anden side. Lige meget hvad vi gør eller ikke gør, kan vi komme til at fortryde det og ønske os en anden situation. "Thi tanken opsteg til det høje, dengang den nedsteg i sig selv." (J.L. Heiberg). Først når man fordyber sig, går i dybden, kan man løfte sig op og få et overblik, eller erkende noget, der løfter en op over det daglige jag. Den tilsyneladende modsætning mellem opsteg/nedsteg var således kun en modsætning ved første blik, men viste sig at være et paradoks. Referencer til andre tekster Det kan til tider hjælpe at give en slags forkortelseskode til sin læser. En henvisning til andet værk medinddrager således hele dette værk eller i hvert fald dele af værket i det nye værk. Dette kan gøres skjult ved allusion eller direkte ved citat. Citat Et citat står i teksten markeret med kolon og anførselstegn: "England forventer, at hver mand gør sin pligt."(Admiral Nielson). Allusion En allusion er et skjult citat. De lægges skjult ned i teksterne. Modtagerens opgave er at finde dem og erkende deres betydning, især deres betydning som referent til et større univers, som må afdækkes. Dels kan man overveje deres placering i bogen, deres forfatters betydning i samtiden og meget andet. Et eksempel på denne brug er Martin A. Hansens Løgneren, der rummer over 100 citater fra kendte danske digte uden en egentlig henvisning til disse. At opdage en allusion er ofte det samme som at opdage et motiv, for hvorfor i alverden gøre sig ulejlighed med at finde et citat og derefter skjule det, hvis ikke det er en meget bevidst og betydningsfuld handling for værket? At skjule kan røbe et motiv lige så godt som at gentage, men det forøger sværhedsgraden. Man kan på denne måde udelukke nogle modtagere og tale til en bestemt elite. 30 Sprogtone og ordvalg Ordvalget røber personen, der taler, fx hans kulturniveau, baggrund m.m..det er således meget vigtigt. Man kan også spørge kritisk, om ordvalget er i overensstemmelse med resten af personen. Høj stil Stilen rummer et højtideligt sprog, den bruges ved kirkelige handlinger, retssager eller andre højtidelige handlinger. Kancellistil Det er det særlige juridiske sprog, der bruges til at lave love, cirkulærer med videre. Det skal være så præcist og utvetydigt, at det ofte bliver knudret og svært tilgængeligt. Det vil virke som høj stil for en ikke-fagmand. Normal stil Denne stil er kendetegnet ved almindeligt dagligdags men præcist skriftsprog. Lav stil Stilen er kendetegnet ved vulgært sprog (bandeord), evt. et slangsprog med simple sprogmønstre "det var fed musik," eller meget indforstået sprog, implicit sprogbrug, hvor det indforståede udsagn ikke formår at give at give modtageren de nødvendige oplysninger: "Kan du beskrive drengen, der slog dig?""Ja, han er stærk og bander grimt." Synonymer Når man bruger synonymer, bruger man bevidst andre ord for samme genstand. I stedet for hest, vælger man ganger. Med dette valg følger konnotationer, dvs. nogle sproglige positive holdninger, fx at det er en flot hest. Man siger, at hest, ganger og krikke denoterer samme dyr, men har forskellige konnotationer. En god forfatter forsøger at variere sit sprog, og bruge den rigdom sproget besidder. Fremmedord Det er ord, der har bevaret sin oprindelige form fra fremmede sprog, disse bliver så optaget i det danske sprog og er ikke umiddelbart forståelige, men efterhånden får man dem lært. Det er ofte internationale fagudtryk. Slå altid fremmedord op fx arbitrær betyder tilfældig. Fremmedord vanskeliggør teksten for den generelle modtager. Lix-begrebet Lix er et udtryk for en bogs sværhedsgrad. Det har som sådant ikke noget med analyse af tekster at gøre. Men begrebet er vigtig for læreren, der skal prøve at ramme et niveau, som den enkelte elev kan magte. Lix, som bevidst sprogligt virkemiddel, kan komme på tale ved at afsenderen fx kun ønsker at kommunikere med den intellektuelle elite og derfor vælger lange og svære ord. Den udregnes således: Man tager antal ord af en tekst fx 295. Udregningen af LIX: Antal lange ord (7 bogstaver og derover) 114. % lange ord 114*100/295 =38,6 % forhøjes til 39%. Antal sætninger 10. Antal ord pr. sætning 30. Lix = 39 + 30 = 69 En lix vurdering kan indgå i analysen, ved at stille spørgsmål som: ”Er teksten for svær til sine primære modtagere?” Forskellige typer (genrer, undergenrer) litteratur har forskellige særlige virkemidler, hvoraf nogle vil blive gennemgået efterfølgende. 31 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Dramaets særlige virkemidler Dramaturgisk komposition Fiktionen/ideen Teksten Tema Motiver Spillet Rolle Replik Monolog Dialog Dramaturgisk komposition Skuespiller Retorik, mimik, gestik Instruktør Arrangement Instruktion Scenisk Effekt Scenen Figur Maske Kostume Ramme Dimension Kontakt Scenografisk komposition Dekoration, lys, lyd Dramaet er ikke færdigt, så længe det er tekst. Først når det spilles, er det færdigt. Først da nås den sceniske effekt. De tre søjler repræsenterer de tre dimensioner i det gode drama. God tekst, gode skuespillere og god scene. For at få dette til en helhed kræves en god instruktør og en god scenograf (Sceniske Tekster III, af Bjørn Moe). Regibemærkninger Ved læsning af drama ses, at forfatteren giver små instrukser til iscenesættelsen af dette drama. Scenisk regi De bemærkninger, der angår kulisserne, tøjet og andre genstande på scenen kaldes scenisk regi fx (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, det står midt på kisten). Rolle regi De instrukser, der angår rollen, fortæller på hvilken måde, med hvilke følelser etc. rollen skal spilles på og kaldes rolleregi fx (snøfter medfølende). Aktions regi Instrukser, der angår handlingen, kaldes aktionsregi fx (præsten går over mod kisten). De kan blandes sammen i én lang instruktion. Digtets særlige virkemidler Rim Der findes bogstavrim, ordrim eller enderim, krydsrim og omsluttende rim: shh sagde slangen ( bogstavrim, enderim) kunne ikke holde tigeren stangen, (ordrim) hik hak hakkemad (bogstavrim) råbte fuglen, ( ordrim, enderim 32 den blev dræbt af uglen men uglen var glad, (enderim) den sang i sit bad. Krydsrim rimer på hver anden linje. Første og sidste linje rimer i omsluttende rim. Når der kun rimes på vokalen kaldes det assonans. Knækprosa Hvis digtet ikke har rim, men alligevel fremstår i rimform, kalder man det knækprosa. Forfatteren knækker sætningerne, hvor han har lyst. Digtets koncentration I et digt undgår man fyldstof. Det skal være koncentreret tanke. Det er direkte fra sjæl til papir. Digts Rytme Rytmen i digtet, består af de led, man lægger tryk på og de led man siger trykløst. Når dette passer sammen linje for linje, vers for vers, opstår der rytme. Trokæ Rim med trykstærk lyd: - efterfulgt af tryksvag lyd: ~. Som eksempel kan nævnes ordet sove, løbe, danse. Jambe Rim med ~ -. Altså tryksvag lyd efterfulgt af trykstærk lyd. Som eksempel kan nævnes ord som kanon, natur, filur. Daktylos (daktyl) Rim med - ~ ~. Altså en trykstærk lyd og to svage lyd. Som eksempel kan nævnes ord som drømmende, svømmende, spisende. Anapæst Rim med ~ ~ -. To tryksvage og en trykstærk lyd. Der kan nævnes ord som fotograf, fotogen, kaskelot, katedral. Digtes sprogbrug I fagsprog om digte, siger man ofte at et vers i et digt er en strofe og en linje i et digt kalder man et vers. Folkeviser Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i: • Mytisk-heroiske: Emner fra oldtiden og myterne. • Trylle: Der er overnaturlige kræfter. • Historiske: Skildrer historiske begivenheder. • Ridderliv: Handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58) Triviallitteraturens særlige virkemidler Triviallitteraturens formål er beskrevet side . Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur. Skemaet beskæftiger sig med nogle meget generelle træk. Komposition Fremadskridende kronologisk handlig med enkelte tidsspring. Litteraturen følger ofte en enkelt form, som også kendes fra komedier: 1. Problemet vises 2. Problemet forværres 33 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 3. Højdepunktet 4. Problemet løses (lykkeligt) 5. Historien afsluttes Kompositionskurven viser, at det er spændingsforskellen, der er den vigtigste. Kurven ligner et uregelmæssigt hjertekardiogram Personer Personerne beskrives som enten gode eller onde uden de store detaljer. Der er ingen virkelige personer kun typer: den gode helt/heltinde, den typiske onde skurk, den søde pige, den onde heks osv. i modsætning til finlitteraturens personer, der fremstår som realistiske personer, der optræder med mange detaljerede personlighedstræk. I finlitteraturen ses både negative og positive træk hos personerne beskrives. Tid, sted og samfund Litteraturen er ofte tidløs med meget ringe beskrivelse af samfundet, hvor kun det nære miljø omkring personerne inddrages. Triviallitteratur er for det meste samfundsbevarende. I modsætning til finlitteraturen der ofte har indgående tids-, steds- og samfundsbeskrivelse. Der er mulighed for kritik og opfordringer til at ændre de bestående forhold, dvs. den ofte er samfundskritisk. Motiver, Tema Læseren ønsker ikke at blive stillet overfor et utal af problemer, der måske ikke engang bliver løst. Vedkommende har rigeligt i egne problemer, der næsten ikke magtes, derfor findes motiver som: De godes kamp over de onde De forelskedes vej til lykken De få muligheders vej til succes De tapres kamp og sejr over den næsten uimodståelige fjende Den fortabtes redning og meget mere. I fjernsynet er der med de moderne sæbeoperaer skabt nye trivialmønstre, hvor de riges og smukkes liv beskrives på godt og ondt, men mest ondt. Men modtageren ser ikke for at få horisontudvidelse men for at forarges, underholdes eller ophidses. Modtageren kan så glæde sig over sit eget beskedne men højere moralske liv. I modsætning til finlitteraturen hvor alle mulige problemfelter fra det virkelige liv inddrages: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lagdeling, handicap, søgende/ livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom / ungdom og meget mere. Problemer/ løsninger I den traditionelle triviallitteratur løses problemerne ofte meget naivt, efter et forud kendt mønster. Løsningerne er idylliske, romantiske. De nye serier fremstiller mange uløste konflikter, det trivielle ligger ikke i løsningerne her, men i personskildringen og flugten til den spændende verden, hvor der "sker" noget i modsætning til ens egen kedelige verden. I modsætning til finlitteraturen hvor ofte komplicerede problemer fremstilles også uden forslag til løsninger. Hvor der er løsninger, skildres de for det meste som realistiske muligheder. 34 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Eventyrets særlige virkemidler Folkeeventyr eller kunsteventyr Der skelnes mellem folkeeventyr, som er blevet til i en mundtlig tradition, og kunsteventyr. At fortælle en god historie har været underholdende, afslappende, moraliserende og opdragende gennem alle tider. De mundtligt overleverede folkeeventyr blev nedskrevet og videreudviklet til kunsteventyr. H.C. Andersen startede sin eventyrskrivning med udgangspunkt i folkeeventyret fx Store Claus og lille Claus, men senere udviklede han eventyrgenren i dybsindige kunsteventyr fx Den lille havfrue. Et eventyr benytter ofte visse faste vendinger om “Der var engang,” “Engang for længe siden,” “De levede lykkeligt til deres dages ende.” Personerne er ofte stærkt opdelt i onde og gode, men personerne kan dog udvikle sig som havfruen gør i Den lille havfrue og prinsessen gør i Skønheden og Udyret. Overnaturlige elementer Eventyr rummer ofte en særlig verden af elementer. Overnaturlige elementer som: hekse, trolde, feer, der er bundet af særlige love, som gør dem sårbare, som fx i Rumleskaftet, hvor Rumleskafts kraft løses, hvis man kan finde ud af hans navn. Særlig magi forefindes tit som: Sko der kan løbe, kapper der gør usynlig, kys der forvandler frøer til prinser m.v.. Der benyttes ofte talmagi: de tre brødre, de tolv svaner, de syv dværge osv. Der er tit prøver af stigende sværhedsgrad ofte 3 prøver. Magien udløses ofte ved brug af trylleformularer eller vers “lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?” Motiverne Motiverne er opdelt i klare modsætninger gode/onde, grim/smuk, ung/gammel, fattig/rig, den kloge/den dumme, den naive/den udspekulerede. Der benyttes en rig og oftest (i hvert fald i kunsteventyrene) dybsindig symbolik, fx kan den lille havfrue ses som symbol på den selviske pige, der forfører manden, men som udvikler sig til den kærlige kvinde, der giver lykke og liv og betjener andre uselvisk. Et andet eksempel er udyret i Skønheden og udyret, der symboliserer en bærer af de ægte indre kvaliteter i modsætning til det ydre bedrag. Morale Eventyrerne ender godt og mange har en morale, noget man skal lære af det. Dybde Man kan dele eventyr op i de, der er rent (eller næsten rent) underholdende fx “Den tapre skrædder” næsten uden morale eller andet dybere indhold og de eventyr, der har flere fortolkningslag og dybere skjulte budskaber fx Den lille havfrue, Den grimme ælling. Der ligger en særlig udfordring ved eventyrerne i at undersøge, om en dybere fortolkning er mulig. I det 20. århundrede er eventyret genopdaget i den modernistiske digtning også som anti-eventyr, hvor personer pludseligt gør helt uventede ting fx Klods Hans af Viggo Struckenberg, hvor Klods Hans bliver træt af prinsessen og stikker af med en barndomsveninde og løber tilbage til sin landsby. Typer Eventyr kan type inddeles i: Trylleeventyr, romantiske eventyr og skæmte-eventyr. Nogle eventyr indeholder flere typer. 35 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ideologiidentifikation Stykkets motiver, problemløsninger kan ses som en del af et større handlemønster, der kan genfindes i kendte ideologier: Kapitalistisk, socialistisk, nazistisk, marxistisk, humanistisk, liberalistisk, religiøst m.v.. Når ideologien er fundet, har man gennemskuet tekstens ideologiske tilhørsforhold. Her er der ingen genveje. Man skal sætte sig ind i ideologierne for at kunne genkende dem. Se bøger om ideologier i litteraturlisten, se kapitlet om perspektivering.. Fortolkning. Fra del til helhed Det er nu alle stumperne skal samles til en helhedsanalyse. Dette kan gøres ud fra forskellige metoder (se s. ). Her sættes den personlige fantasi og evne til at gennemskue stykkes budskab ind. Der vil altid være fare for en overfortolkning, derfor skalfortolkningen kunne dokumenteres ud fra og nede i teksten. Man hører forfattere sige, at de aldrig havde tænkt på alt det, som fortolkeren får frem. Men egentligt er det sagen uvedkommende. Når ordene har forladt forfatteren, udgør de en verden i sig selv, som kan fortolkes uanset forfatterens tanker. Man må så tage forbehold for, om forfatteren nu mente alt det, man kan fremfortolke. Fire niveauer af fortolkning Det var Dante3 som i hans essay til Can Grande della Scala klart udtrykte, hvad disse bestod af, da han forklarede elementerne i hans Guddommelige Komedie: 1) Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse. 2) Den moralske mening. 3) Den allegoriske mening. 4) Den anagogiske4 mening (ledende, det som fører opad), den almene sandhed bag det hele og det mystiske bag det hele. Hvis man bruger disse kriterier på Orwells Kammerat Napoleon kunne følgende tænkes: 1). En historie om dyrene der gør oprør mod deres menneskelige herskere. 2.) Magt korrumperer alle. 3). Major = Lenin, Napoleon = Stalin, Snowball = Trotsky, Jones = korrupte kapitalistiske land ejere. 4). Den menneskelige (og dyriske) natur lader sig ikke forandre. (The Pinguin Dictionary of Literary Terms, 1999, p. 329). 3 Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze - 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker. Dante regnes i den europæiske litteraturs historie på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans hovedværk er Den guddommelige komedie et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset. (http://da.wikipedia.org/wiki/Dante_Alighieri) 4 Af gr. ana- og agogi 'det at føre opad'), Anagogisk bibelfortolkning var vidt udbredt i oldtiden; den forudsatte, at der bag Skriftens bogstavelige udsagn måtte ligge flere dybere, men skjulte meninger. Ved en anagogi skulle man ud fra udsagn om jordiske ting få oplysninger om himmelske forhold eller særlige troshemmeligheder. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Ny_testamente/anagogi. 36 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kritik Kritik er en opsummering af de iagttagelser, man har gjort sig i teksten via sine analysespørgsmål. Disse måles så op mod, hvad der kunne eller burde have stået set ud fra kritikerens mening; men den roser også alle de kvaliteter, der faktisk er. Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier) De fremanalyserede egenskaber ved teksten vurderes såvel som den kunstneriske helhed. Hvert af de ovennævnte analysepunkter gennemses. På dette grundlag gives en kritik. Kritikken bør hæfte sig ved både gode og dårlige træk, gerne med en overvægt af positive iagttagelser, hvor disse findes. Arbitrær5 ideologikritik Stykkets livsanskuelse, holdning, ideologi kritiseres på baggrund af egen eller anden valgt ideologi. Den personlige mening om stykket fremføres. De eksistentialistiske spørgsmål Man søger at klargøre det personlige udbytte af læsningen: Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring? Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant? Har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv? Hvad kommer denne bog min eksistens ved? Hvordan kan denne bog bidrage til min personlige udvikling? Derved indses litteraturens kultur- og personlighedsreformerende nytteværdi. Perspektivering Man sætter teksten ind i større historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst, filmkunst) og samfundsmæssig sammenhæng (politiske, religiøse, filosofiske og sociale sammenhænge). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder se kapitlet om Perspektivering. Udbyttet af perspektiveringen er et helhedsperspektiv og bredere og dybere forståelse af tekstens placering i vor historiske dynamik. Herved bevæger man sig fra de uendelige små iagttagelser i teksten op til de uendeligt store værdier og udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske livsproces. I denne del ligger også at se kritisk ind på enhver bestemt analyse. Derfor er det vigtigt at kende andre analysemetoder. 5 tilfældig 37 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode Forord Denne metodeoversigt er Finn Dalum-Larsens bearbejdning og udbygning af lektor Paul Nørreslets (Zahles seminarium 1979) genfremstilling af Mette Winges & Uffe Andreasens: Litteraturkritikkens metoder (Kritiske tekster I, 1972). Denne introduktion er søgt fremstillet, så den kan bruges i folkeskolens øverste klasser fra 8 - 10 klasse. Det er skønnet væsentligt, at de unge ikke blot undervises i én bestemt metode, men at de bringes til at se, at der eksisterer andre konkurrerende metoder. Endvidere skønnes det vigtigt, at eleverne får fuld metodefrihed, således at læreren ikke kan afkræve en ganske bestemt metode i en afgangsprøve. En forudsætning for denne metodefrihed er kendskab til de metodiske muligheder. Med den tidsmæssige ramme, der er i folkeskolen, vil læreren ikke kunne nå at opøve eleverne i samtlige metoder, hvorfor der her ligger et valg fra lærerens side. Imidlertid vil den nykritiske metode være en central metode at begynde med, fordi den giver de fundamentale færdigheder i tekstlæsning, som de øvrige metoder ofte bygger videre på. Indledning En litterær kritisk metode er et sæt spørgsmål, som stilles det litterære værk. Valget af en kritisk metode vil altså sige, at kritikeren vælger imellem forskellige sæt af samhørende spørgsmål. Imidlertid vil valget af spørgsmål være afhængigt af kritikerens interesse, menneskesyn m.v. Idet det sæt spørgsmål, der bedst tilgodeser kritikerens livsanskuelse oftest vil blive foretrukket. Oversigt over nogle litterære metoder Metodens fokusering Værket i centrum Værkets idé (tema, motiver) i centrum Værkets afhængighed af andre værker Forfatteren i centrum Samspillet mellem forfatter og omgivende samfund /grupper Modtagerens ideologi i centrum Metodens navn 1. Impressionistisk metode. 2. Ny-kritisk metode. 3. Strukturalistisk metode. 4. Idé - eller åndshistorisk metode. 5. Komparativ metode. 6. Biografisk-psykologisk metode. 7. Sociologisk metode 8. Arbitrær (tilfældig) ideologisk metode. 8.1. Eksistentialistisk metode. 8.2. Kristen Metode. 8.3. Marxistisk metode. 38 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Gennemgang af de enkelte metoder Impressionistisk metode Den impressionistiske (impression: indtryk, indføling) kritikers personlige beskrivelse af sin subjektive opfattelse af det læste. Denne opfattelse gengives ved genfortælling af det læste og uddybelse af, hvad der er oplevet igennem denne læsning. Argumenter for domme og vurderinger er sjældne. Den impressionistiske kritiker skal være en god skribent og grundig læser. Ny-kritisk metode Ny-kritikeren er modstander af de metoder, der ikke har værket i centrum. For nykritikeren er ethvert værk noget i sig selv, noget levende uafhængigt af afsender, samfund m.v., Værket er en selvgyldig, en selvstændig størrelse, der lever uafhængigt af forfatteren (autonom). Studiet af værkets omgivelser er ikke af betydning for at forstå selve værket, det er måske endda direkte vildledende. Kritikeren har kun selve teksten i sig selv at holde sig til og via nærlæsning – dvs. meget grundig læsning - er det hans opgave at afdække værkets struktur dvs., hvordan alle såvel sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele, en struktur. I sin analyse skelner han ikke mellem form (ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og indhold (handling, idé ). Formen er indholdet eller med andre ord: formen, der er valgt er, betinget af indholdet og formen betvinger også indholdet, de kan ikke skilles, men udgør et samlet hele. Selvom nykritikeren hævder doktrinen om værkets selvstændighed, er ny-kritikeren ofte eklektiker. Han bruger metoderne, så de supplerer hinanden, der hvor det ene sæt spørgsmål holder op, begynder der nye. Eklektikeren mener, at han får en mere fuldstændig forståelse ved at bruge flest mulige synsvinkler. Strukturalistisk metode Dette er en meget streng form for nykritik, der dog ikke medtager de psykologiske, idemæssige synsvinkler, men som fortrinsvis holder sig til de sproglige systemer ideen udtrykker. Han interesserer sig for at finde den sproglige model, der beskriver samtlige sproglige forløb af denne type f.eks.: eventyrets - og dramaets struktur. Idé - eller åndshistorisk metode Denne metode søger at finde frem til de forestillinger om tilværelsen, som findes i de enkelte tekster. Han søger ind til de væsentlige problemstillinger, motiver, temaer, der har beskæftiget mennesker gennem alle tider. For at isolere disse grundliggende ideer benyttes af en eller flere af de andre litteraturkritiske metoder, der kan hjælpe til at skelne mellem form og indhold. Metoden kræver en viden om filosofi, religion, psykologi m.v., for at sætte den enkelte i stand til at kunne genkende alment menneskelige problemstillinger, ideer og hele livsanskuelser. Komparativ metode (sammenlignende metode) Den komparative kritiker er opmærksom på det faktum, at enhver forfatter også er en læser. En forfatter har modtaget indtryk angående både form og indhold af andre forfattere gennem sin levetid. Derfor vil det enkelte værk stå i gæld til andre værker. Ligheder mellem to værker kan dog også være mere indirekte påvirkning gennem fællesmenneskelige oplevelser samt et kulturelt og sprogligt fællesskab. Ofte er der tale om direkte bevidst overtagelse af litterær arv (efterligning). Arven kan bestå af gode ideer til tema og motiver, men også mere præcise anvisninger på brug af virkemidler. Værkerne inspirerer til nye værker, der kan opfattes som et 39 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 svar til gamle eller et modstykke til gamle værker. Ofte er der dog ikke tale om, at et værk er påvirket af et enkelt bestemt og isolerbart andet værk, men om påvirkninger fra mange værker, der således indgår i et nyt værk, som andre kan forholde sig til. Biografisk-psykologisk metode Den biografiske kritiker går ud fra at værk og forfatter udgør en sammenknyttet enhed, og at de kan belyse hinanden. Det er således forfatterens personlighed, der er i fokus og ikke værkets budskab. Hvad er det i forfatterens psyke, der har gjort det nødvendigt for ham at skrive dette værk? Man interesserer sig for andre ting end blot forfatterens værker såsom dagbøger, selvbiografi, breve og udsagn fra nærtstående mennesker. Alle materialer eller personer, der kan bidrage til at kunne afdække forfatterens inderste sjæleliv er vigtige. Det litterære værk er blot èn brik i puslespillet. Fortolkningen af forfatterens sjæleliv udføres ud fra de redskaber, der er udviklet ud fra de forskellige psykologiske skolers livsanskuelser. Nogle eksempler på psykologiske synsvinkler findes hos: Freudianere, eksistentialister, behaviorister, m.v.. At de enkelte skoler ikke er enige er et faktum. De kan opfattes som konkurrenter på markedet. De konkurrerer om at give den mest sande, sandsynlige, fremstilling af menneskets indre logiske strukturer. Sociologisk metode Denne metode betragter forfatteren som et produkt af ydre påvirkninger såsom de samfunds-, tids- og miljømæssige påvirkninger. Forfatteren ses ikke som en ener, der kan betragtes som noget enestående i sig selv. En forfatter er blandt andet økonomisk afhængig af sin omverden. I denne orden findes forlagsgiganterne. Forlagene vil ikke trykke noget, som de ikke regner med kan give profit. Nogle vil prøve at bøje forfattere i den retning, hvor deres økonomiske logik siger dem, der er den maksimale profit. Selvfølgelig kan den enkelte forfatter i et vestligt demokratisk samfund med trykkefrihed selv udgive sit materiale, men da sådanne udgivelser er forbundet med store investeringer, har forlagene særdeles stor magt over, hvem de ønsker at sælge. Imidlertid sikrer de mange forlag stor konkurrence og reducerer dermed det enkelte forlags magt i et kapitalistisk samfund, hvorimod der i et diktatorisk samfund uden trykkefrihed er en fuldstændig ensretning. Man interesserer sig i denne metode sig meget for "det litterære system" dvs. hvordan litteratur produceres, udvælges, sælges og forbruges. Litteratursociologiske undersøgelser bygger således en del på optælling af oplag, forbrugere m.v., samt at knytte salget til forskellige samfundsgrupper og dermed finde ud af, hvilke grupper der er interesseret i værkets produktion. Det enkelte værk har en tendens til at forsvinde i forhold til "det litterære system". Arbitrær metode Det centrale for denne kritiker er at vurdere om værket tilgodeser hans virkelighedsopfattelse eller har fornyende bidrag til denne. Hvis værket er i modstrid med fundamentale elementer i kritikerens ideologi, ses det at være af ringere værdi. Værket kan anskues fra enhver tænkelig ideologisk synsvinkel f. eks.: Marxistisk, kristen, islamisk og eksistentialistisk synsvinkel for at nævne nogle stykker. Det er den ideologiske magtkamp, der er i centrum. Værket repræsenterer blot et våben i denne kamp. Nedenstående er blot et meget begrænset udvalg af mulige arbitrære metoder. Eksistentialistisk metode For den eksistentialistiske kritiker er det nøgleord som liv/død, ansvar, personlig frihed og det dertil knyttede frie valg, der er hovedemnet. Han ser på værket og spørger: Hvilken nytte har dette værk for mig? Kan jeg bruge værket i mit liv? Giver det en klarhed over tilværelsen, der gør mig i stand til at vælge og dermed tage 40 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 ansvar for mit liv?” Ofte anser han det ikke muligt at være videnskabelig, men blot værket har den personlige betydning, er det et godt værk. Eksistentialisten ønsker også at have lov til at digte videre på afsenderens værk, hvis han ønsker det. Værket har altså ikke den betydning som værk i sig selv, som ny-kritikeren tillægger det. Hvis man kan digte videre på værket og få noget ud af det af betydning, så har værket værdi som den idéskaber, det har været. Kristen metode Den kristne kritiker vil først og fremmest være interesseret i om værket på en eller anden måde er i overensstemmelse med det af Kristus åbenbarede tros- og verdensbillede. Eller om det på en eller anden måde kan gavne den kristne mission: At gøre alle mennesker til Kristi disciple. Imidlertid er der ikke enighed blandt kristne om fortolkningen af den kristne virkelighedsforståelse. På det moralske område er der måske størst enighed om næstekærligheden, barmhjertighed og fælles menneskelig sympati og forståelse. Der er kristne grupper for hvem respekten for seksuallivet i ægteskabet, troskab, ærlighed og personlig daglig tilbedelse af Gud er meget centralt. Derfor vil værker med kristne kvaliteter ses som af stor værdi. Menneskets høje værdi som et barn af Gud vil være noget centralt. Værkets budskab er således vigtigere end den kunstneriske form. Vulgært sprog vil blive negativt betragtet, så den kunstneriske form er ikke helt ligegyldig. Den kristne kritiker vil være nødt til at bruge andre metoder for at kunne være sikker på at have forstået værket fuldt ud, skille form for indhold og se det brugbare i andre metoder, selvom de ikke har førsteprioritet og vil derfor være eklektisk i metodevalg. Marxistisk metode Ikke vigtig i dag, men den dominerede meget i universitetsverdenen i Danmark indtil 1989 med murens fald. Heller ikke blandt marxister var der enighed om en bestemt synsvinkel. Imidlertid var der stor enighed om, at værket på en eller anden måde skulle fremme udviklingen for proletariatet (de lavere indkomstgrupper i samfundet). Dette kunne gøres enten ved direkte at vise en revolutionær vej til proletariatets befrielse fra kapitalistisk herredømme eller ved værker, der hjælper kritikeren til at gennemskue det kapitalistiske systems mekanismer. Nogle vigtige begreber er: fremmedgørelse og tingsliggørelse af menneskene. Ved disse begreber forstås blandt andet den manglende arbejdsglæde, der menes at indfinde sig ved at være lønarbejder i et kapitalistisk samfund, hvor der ingen medbestemmelser er om arbejdspladsens udformning, idet dette menes skaber en følelse af afmægtighed og forladthed. Imidlertid viste marxismen fald i Østeuropa, at en endnu større fremmed- og tingsliggørelse fandt sted i det socialistiske magtsystem, end der gjorde sig gældende i de vesteuropæiske kapitalistiske lande på samme tid. Nogle vigtige spørgsmål for den marxistiske forfatter er: Hvorfor bliver der skabt litteratur? Hvilke samfundsgrupper tilgodeser litteraturen, der bliver skabt? Hvorfor bliver den læst? Svarene hentes via en analyse af samspillet mellem basis (folkets arbejdsmæssige betingelser) og overbygningen (de herskendes sløring af virkeligheden gennem falske ideologiske forestillinger om: religion og ideologier som sådan). Afslutning Ovenstående må kun betragtes, som en særdeles kortfattet indføring i litterære metoder. I en sådan form fremstår kun profiler, som er fundet væsentlige. Imidlertid håbes, at disse profiler, trods den listeagtige form de har, kan give en idé om nogle af områdets mange indfaldsvinkler. Tekst-, billed- og filmforståelse bygger på en eklektisk analysemetode , idet der er elementer fra nykritisk -, åndshistorisk - og eksistentialistisk metode. 41 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Fremstillingsformen Erfaringen viser, at en fortolkning i punktform virker livløs og matematisk. En analyse og fortolkning bør være sproglig interessant, varieret og flydende. På den måde bliver analysen i sig selv et kunstværk, der får modtageren til at se lyset frem for at døve sanserne i metodik. Eksempler på dette kan ses på www.dalum-larsen.dk. 42 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tekst-, billed- og filmforståelse Billed-, tegneserie- og filmanalyse 43 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Billedanalyse Indledning Der tages udgangspunkt i nogle hjemmesider foreslået af EMU: http://www.emu.dk/elever7-10/fag/dan/emner/billedanalyse/index.html Nordjyllands kunstmuseum har denne fremragende side, der går igennem alle grundbegreber. http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=56 Billedanalysen ses på nærmere her: http://www.billedguiden.dk/ Farveanalysen studeres her: http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Alt dette og mere kan opsummeres. I ethvert billede kan man se på: Indledende perspektivering: Hvem har lavet billedet? Hvornår er det lavet? Hvilken sammenhæng er billedet oprindelig indgået i? Har billedet en titel eller tekst? Billedbeskrivelse Hvad kan du se på billedet? Nævn de personer og ting, du kan se. Hvordan er personernes kropssprog? Hvordan er tingene fremstillet? Fx naturligt eller forvredne? Hvad fortæller hver enkelt persons kropssprog? Kommer vi til at holde med nogle af personerne? Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik Kompositionens helhed Den geografiske kode i billedet. Flade/symmetri. Hvad ligger der i forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvordan bruges det gyldne snit (2/5 ind fra hver side)? Kompositionens hovedidé Fx: Naturalisme - billedgengivelse af verdens elementer. Ekspressionisme -budskaber fra jeget, idealisme – den ideelle struktur og dekorativisme – at glæde øjet. Linjeføringen Den geometriske kode i billedet. Farverne Den kromatiske kode, harmoni eller disharmoni, kontrast, skarpe, rene, støvede, mørke, blandede? Lys og skygge valør. Hvor er lyset? Hvor er mørket. Hvad med hele billedet – står det mest i det Mørke eller lyse? Penselstrøgene Fx punktet, prikker, grove kraftfulde strøg, eller fine usynlige strøg. Den samlede tekstur (som vi også kender fra film). 44 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Perspektivet Om der er et sådant, eller det blot er en flade, om den er ok rent teknisk, hvordan er der arbejdet med dette element? Er det frø-, normal- eller fugleperspektiv? Skyggerne Om de ligger rigtigt i forhold til solen og hvordan de virker på en. Rytme Gentagelser i tegn, bølger, farver, streger og disses virkning. Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk Hvad forestiller billedet og hvilken variation af dette emne er billedet et udtryk for? Hvad er forbindelsen mellem billedets titel, form og indhold? Stemningen – Hvordan er stemningen i billedet? Er der symboler i billedet – hvordan kan de tolkes? 45 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Billedets genrer Todimensionelt (ægyptisk/græsk) Perspektivbillede Realistisk Impressionistisk (lys og indtryk af motivet), Symbolisme 46 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige tilstande) Fauvismen (regnbuens rene farver), Kubisme (motiver bliver geometriske figurer fx Picasso Naivisme (barnligt – enkelt udtryk) 47 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Futurisme (fart og teknik) Surrealisme (drømmeagtigt, symbolmættet) Socialrealistisk (skildre sociale misforhold/forhold i samfundet) Abstrakt Man kan altså undersøge om billedet hører hjemme i en genre og i en tid. Nogle billeder udnytter flere perioders metoder eklektisk (dvs. de blander fx som Frello, der blander det sociale/politiske med det symbolske (surrealistiske) og realismen. Fortolkning af billedet Hvad mon kunstneren vil sige med dette billede? Hvilke indtryk skaber det i mig. Et eksempel på en fortolkning er Vincent Van Goghs billede af sit soveværelse.i Umiddelbar fortolkning 48 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Moralsk fortolkning Allegorisk fortolkning – fortolkning af symbolik Anagogisk fortolkning Afsluttende perspektivering Billedet sammenlignes med andre billeder, evt. variation af samme tema, dermed ses det pågældende billedet mere klart. Der kan perspektiveres til tidsånden indenfor den periode billedet er en repræsentant for. Vil jeg have det hængende på væggen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Perspektivering til kunstens betydning i samfundet og herunder billedets værdibestemmelse i indtryk og penge. Fortæl fx om markedsfunktionerne fx: kan en Van Gogh koste 200 millioner kr. Tegneserieanalyse Generelt om tegneserien som kunst i historisk perspektiv Tegneserien er en forenklet virkelighed, som kan betragtes som sekventiel kunst, da den udtrykkes i på hinanden efterfølgende rammer eller sekvenser. McCloud, der regnes for betydelig i Amerikansk tegneserie teoridannelse (Christiansen, p. 28f), foreslår både den korte definition: ”sekventiel kunst”, og en lang og meget præcis definition som: "Sidestillede billedlige og andre udtryk i planlagte sekvenser, anvendt til at viderebringe informationer og/eller give læseren en æstetisk oplevelse." (McCloud p. 9) Hulemaleren Historisk kan man se tegneserien tilbage til hulemaleren (www.sigmastudio.dk): Menneskene løber rundt for at fange og dræbe 49 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ægypterne Også i Ægypten, hvor billederne blev brugt i de ægyptiske dødebøger (http://www.csu.edu.au/faculty/arts/humss/art317/images/bookofdead.jpg): Den døde står frem for at få sit hjerte vejet og dømt af guderne Den tilhørende tekst fortæller ofte navnet på den afdøde, samt evt. de besværgelser, der skal siges for at klare sig godt i dødsverdenen. http://www.crystalinks.com/bookofthedead.html 50 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Dødebogen Dødebogen var en lang papyrus, der blev lagt ved den dødes mumificerede legeme. De fattige fik blot en hovedplade med det vigtigste. I den fulde udgave var der mange billeder og flere hundrede besværgelser. Hvert billede repræsenterede et skridt fremad i processen for den afdøde. Grækerne I Grækenland var der vaser med krigsscener6 og scener fra dagliglivet. Mayaerne Mayaerne havde deres eget skrift- og billedunivers (http://pages.prodigy.com/GBonline/maya4w.gif): Kongerne Konger skabte deres egne tegnserier ind i vægtæpper bl.a. slaget om England ved Hastings 1016, det blev så et udtryk for den politiske historie. 6 http://www.thisted-gymnasium.dk/klassiker/images/Vas-44.jpg 51 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Bayeux-tapetet [bajø'] Tapetet er et 70 meter langt vægtæppe fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi dette tæppe var så langt og upraktisk, blev det kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe lå sammenrullet i en særlig kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit navn." http://da.wikipedia.org/wiki/Bayeux-tapetet 52 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kalkmalerier Vi møder de ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier fx. her fra Snoldelev kirke (http://kalkmaleriinfo.natmus.dk) Her er skildret faldet, loven og forsoningen. Tiden bevæger sig fra højre til venstre med tusinder år imellem hvert billede. Kalkmaleri fra Snoldelev kirke Men et enkelt billede kan udspille en hel tegneserie sekvens, som herunder: 53 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 "To kvinder sladrer under gudstjenesten, og maner dermed djævelen frem, der noterer sladderen ned.” Kalkmaleri i Fanefjord kirke på Møn udført af Elmelundeværkstedet o. 1480. (www.udfordringer.dk)." Denne tids kirke-tegneserier var baseret på, at menneskene ikke kunne læse og ikke kunne forstå de latinske gudstjenester. Men så kunne de læse evangeliet og moralen eller dommen på væggen. Blot det at komme i kirken og være til stede i kirkerummet gav mening. Historiske skildringer af kristen forfølgelse Selv skildringer af kristne forfølgelser findes på tegneserie, bl.a. af Erasmus fra Formia der døde ca. 303 og var Biskop i Antiokia. Disse og lignende ting kom i omløb efter Gutenbergs opfindelse af trykpressen: "Den 23. februar 1455 påbegyndte han, med sin nye teknologi, den første maskinelt masseproducerede bibel i et oplag på 200 eksemplarer."7 Erasmus led martyrdøden under Maximian (250 - 310 e. Kr.) ca. år 303.8 Tgneserien er meget brutal og præcis: 7 8 http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg. http://en.wikipedia.org/wiki/Erasmus_of_Formiae 54 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den hellige Erasmus' lidelser skildret ca. 1460 Erasmus lidelser blev også skildret som vægmaleri fra: Mariakyrkan, Båstad, Sverige.: 55 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Erasmus får trukket sine tarme ud Erasmus' billeder er utroligt levende og sigende, man kan både se og næsten føle og mærke disse lidelser og se den energi, der er lagt i hans tortur, og den ro hvormed han tog det. Dermed er dette tegneserieelement blevet et værdifuldt redskab i den kristne forkyndelse i det 15. århundrede. Første moderne tegneserier De første tegneserier i den moderne form udkom i New York Journal 18 marts 1900 (Christiansen, p. 42) kaldet Happy Hooligan. Her ses nedenstående et eksempel fra 1905: 56 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 57 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tegneseriernes undergenrer Tegneserien forekommer i dag i de kendte undergenre som bl.a.: Trivielle: Humor, action, romantiske. Finlitterære tilnærmelser: historiske, karikatur, informative. Selvom tegneserien mest kendes i dens triviallitterære udgave, bruges den også som seriøs tegneseriekunst fx i tegneseriebogen Jo af Derib, 1991, der skulle oplyse alle unge i Europa om faren ved HIV. Den fik adskillige priser: Dermed var tegneserien blevet et seriøst medie for folkeoplysning. Men den er for længst også inddraget i konflikter verden over både politiske og religiøse i form af karikaturen: 58 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Karikaturen Her er en karikatur af forholdet mellem venstre og Dansk Folkeparti. Tegnerens politiske budskab er at venstre danser efter Pia pibe. Det er en del af det politiske liv at blive udsat for denne slags og politikerne tager det udadtil med et smil. Det er også en del af den frie presses råderum. I Danmark kan man gøre grin med alle indenfor visse grænser. Disse grænser findes ved decideret løgn og bagvaskelse, hvor man med vilje udtaler falske påstande evt. forsøger et karaktermord på en offentlig person. 59 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Karikaturtegning af Lars Løkke Rasmussens mange problemer med bilag, der ikke er orden på, kan ende med at blive hans død. Men det lever pressen og konservative og oppositionen højt på. Den nuværende bøddel har et C på trøjen -konservativ, men andre er gået væk og andre venter på at komme til. 60 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Her ses en kritik af de manglende frihedsrettigheder blandt nogle muslimer 61 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Her ses jøder skildret som hellige, der selv har udviklet sig til terrorister efter tegnerens mening 62 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Her ses en debat om, hvorfor de amerikanske aviser nægtede at gengive Muhammed tegninger. Pointen er, at redaktøren hævder, at de ikke trykker af respekt for Islam, medens en medarbejder mener, at det er af frygt for muslimske reaktioner. 63 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Her kritiseres Washington Post for at udøve selvcensur. 64 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Her ses kritik af pressens behandling af jøde - palæstinenser konflikten. Afsenderen mener, at aviserne holder med palæstinenserne Der kan selvfølgelig findes mange flere nutidige eksempler på tegneseriens rolle som meningsmeddeler og propagandist. Denne type er også brugt i decideret krigspropaganda. Den blev brugt af Hitler og af modstandsbevægelsen i Danmark. Det nyeste er deciderede romaner som hele tegneserier. Tegneseriens filmatisering blev også brugt til politiske formål se fx her: http://www.guba.com/watch/2000903492 65 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tegneseriernes generelle virkemidler Tegneseriernes abstraktionsniveau Ifølge McCloud (p.51) kan tegneseriens univers forstås i denne figur, hvor de mest virkelighedsnære tegninger er tv og mest primitive ikoner th. Sproget kan ligeledes være meget enkelt tv eller meget avanceret th. og med højt abstraktionsniveau - opad. Opad mod billedplanets øverste del bliver tegningerne mere og mere abstrakte, samt vanskeligere at tyde. Tin Tin bevæger sig lige over hele bundlinjen, Anders And har han placeret under bundlinjen mod venstre. (Ibd. p. 50ff). Personen repræsenteret ved et symbollager Den amerikanske forsker Eisner har påvist, at vi har et betydeligt symbollager i vores hjerne, som bruges i tegneseriens ikoner (Christiansen, p. 102): 66 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Dermed bliver det relevant at identificere disse symboler, som er tegneseriens persongalleri. 67 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Closure Tegneserien bygger på hjernens evne til Closure. Det betyder, at vi selv fylder information på automatisk. Det lille barn ved ikke, at mor kommer tilbage, når hun går, men det lærer sig, at mor kommer igen. At dette tegn udtrykker en følelse og et menneske, samt automatisk opfattes som sådan, er på grund af vores automatiske evne til closure. Det, der sker mellem rammerne, kan være det mest interessante, ligesom at flere rammer kan være fælles om at præsentere samtlige lyde og indtryk et bestemt sted. Man kan fx se forskellige steder i en klasse. En synger, en tramper i gulvet, en lærer står ved tavlen og en elev sidder stille og græder. De fire rammer skaber tilsammen den samlede støj og stemning i klasselokalet (ibd. p. 64ff). Serien af billeder kan uddybes eller forkortes til få billeder og stadig beholde budskabet. Closure opnås bedst, hvis tegningerne ikke er for realistiske eller for abstrakte (ibd. p. 84-86). Sekvenserne Tegneseriens handling udspiller sig med seks grundsekvenser ifølge McCloud (Ibd. p. 66ff). Moment til Moment Et stemningsskift - meget lille bevægelse i forløbet. Handling til Handling - forløb Handlingen påbegyndes i den ene sekvens og afsluttes i den næste. 68 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Objekt til Objekt Kræver mere tankegang for at forstå sammenhængen. Scene til Scene skift Betydeligt tid-, sted- eller personskift. Aspekt til Aspekt Her ses to aspekter af julen. 69 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Sekvens uden sammenhæng overhovedet Her kan man bruge sin fantasi til at få logik ind i springet. Sekvenser udgør selve fortællingens rammesprog. (ibd. p, 74), hvoraf 2, 3 og 4 er de mest brugte i tegneseriemediet. Tidsrammer Rammerne repræsenterer tiden (ibd., p. 94ff). I nogle rammer er der flere tidsrum til stede på en gang. Disse kan så opdeles i enkelte rammer for at adskille tiden igen. Tiden kan springe fra amøbe til det moderne liv på blot to rammer. Det sjove er, at den ramme øjet hviler på er nutiden. Før denne ramme er fortiden og efter den er den uudforskede fremtid, hvis der ikke venter flashback eller andre tidsspring. En ramme kan altså godt indeholde flere tidspunkter, hvilke vi læser fra venstre til højre og opfatter naturligt. 70 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Man kan endvidere give fornemmelsen af mere tid ved at gøre rammen bredere. Hvis rammen ikke afsluttes op ad til, flyder budskabet fra den ramme videre. Hvis rammen ikke afsluttes, men billedet fortsætter ud over bogens kant, opstår der nye fornemmelser. Tegneseriens normverden Ligesom filmen tidligt fik normer for god produktion fik tegneserien også dette i 1954. Disse normer gik ud på ikke at medtage nøgenhed, bandeord, seksuelt ophidsende, overdimensionerede kvindelige former, skræmmende vold m.m.. Her ses nogle disse: ”1954 Code highlights Crimes shall never be presented in such a way as to create sympathy for the criminal, to promote distrust of the forces of law and justice, or to inspire others with a desire to imitate criminals. If crime is depicted it shall be as a sordid and unpleasant activity. Criminals shall not be presented so as to be rendered glamorous or to occupy a position which creates a desire for emulation. In every instance good shall triumph over evil and the criminal punished for his misdeeds. Scenes of excessive violence shall be prohibited. Scenes of brutal torture, excessive and unnecessary knife and gunplay, physical agony, gory and gruesome crime shall be eliminated. No comic magazine shall use the word horror or terror in its title. All scenes of horror, excessive bloodshed, gory or gruesome crimes, depravity, lust, sadism, masochism shall not be permitted. All lurid, unsavory, gruesome illustrations shall be eliminated. Inclusion of stories dealing with evil shall be used or shall be published only where the intent is to illustrate a moral issue and in no case shall evil be presented alluringly, nor so as to injure the sensibilities of the reader. Scenes dealing with, or instruments associated with walking dead, torture, vampires and vampirism, ghouls, cannibalism, and werewolfism are prohibited. 71 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Profanity, obscenity, smut, vulgarity, or words or symbols which have acquired undesirable meanings are forbidden. Nudity in any form is prohibited, as is indecent or undue exposure. Suggestive and salacious illustration or suggestive posture is unacceptable. Females shall be drawn realistically without exaggeration of any physical qualities. Illicit sex relations are neither to be hinted at nor portrayed. Violent love scenes as well as sexual abnormalities are unacceptable. Seduction and rape shall never be shown or suggested. Sex perversion or any inference to same is strictly forbidden. Nudity with meretricious purpose and salacious postures shall not be permitted in the advertising of any product; clothed figures shall never be presented in such a way as to be offensive or contrary to good taste or morals. 9” Disse regler følges stadig i tegneserier for børn, men de såkaldte Undergrund tegneserier følger ikke disse normer. I analysen af tegneserier er dette relevant at forstå, som en del af tegneseriens produktionsvilkår. Carl Barks var ude for en del censur i Anders And fx10: 1943 GB01 I historien, hvor Anders And optræder som livredder for blandt andet en smuk andedame, kom Barks galt af sted for første gang. Han havde nemlig udstyret damen med flotte bryster, men fik besked på at retouchere dem bort. Resultatet ses især tydeligt på dette billede, hvor kroppene nu helt uforståeligt ikke berører hinanden SEX 1943 GB06 Anders And forsøger at gøre gode gerninger, hvilket bringer ham i nærkontakt med en fjendtligsindet andenegerstamme. Men redaktøren ville ikke fremover godtage sådanne sorte ænder med den begrundelse, at det ville kunne virke diskriminerende i andeuni- DISKRIMINATION 9 10 http://en.wikipedia.org/wiki/Comics_Code http://www.cbarks.dk/CENSUREN.htm 72 verset Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 ”Tortur,”1945 (WDCS064) AA50/2001 I 1945 lavede Barks en 10-siders julehistorie, der skulle have været med i WDCS064 med titlen Silent Night, hvor Anders And kommer op at toppes med nabo Knahrvorn, mens han og nevøerne forsøger at synge julesange. I slutscenen bliver Anders torteret med en elektrisk kvægstav. Redaktøren syntes, at historien var alt for voldelig, så den blev ikke udgivet Tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler TegningsPerspektiv: Normal Frø Fugl TegningsAfstand Total - hel figur. Halvtotal, ½ figur. Nærbillede ca. 1/4 figur. Ultranærbillede - lille detalje der fylder det hele. Fuldtotal - menneske kan kun skimtes. Panorama - oversigtsbillede af fx land eller by. Zoom - flere billedsekvenser, hvor objektet kommer nærmere og nærmere. TegningsLyd Normal lyd - normal skrift. Høj lyd - store bogstaver med fremhævet skrift. Meget høj lyd - meget store bogstaver med fremhævet skrift. Ekstrem høj lyd - ultra store bogstaver med fremhævet skrift. Motorlyd står på lige linje i fartstriber. Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble. 73 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Råb - med stor markeret skrift og markering rundt af bobleringen. TegningsTale i bobler Almindelig taleboble. Kommentator - vises i en firkantet kasse. Kommentar, speciel - kasse med pil til et bestemt sted. Tanker vises i bobler. Sangboble - noder. Råbe - boble med stor markeret skrift og markering rundt om bobleringen. Den gode idé - her som prik med stråler omkring - ofte som en pære, der lyser - lys omkring hovedet. Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, så man selv kan gætte indholdet. Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn, dødningehoveder m.m. Skældsord - kan også indsættes midt i en sætning. Flere siger det samme - de deler samme taleboble. Fløjt - sky ud af munden. Spøgelse taler - taleboblen har dobbeltstreger. TegningsLugt Lugt - laves med bølgestreger, der går op fra det der lugter. TegningsFarve Klare stærke farver: blå, rød, grøn, gul, sort TegningsHandlinger Fart - Støvskyer, fartstreger, fartben - som hjul. Fysisk rystelse - rystestreger. Tramp - trampeskyer. Glid - glidestreger. Snuble - snublefartstreg - en mere rund bue. Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og smertestjerne i skyen. Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde buer. Hårde stød vises ved en hvid takket plet. Forvandling - laves ved skyer, farve og PLUFF. Hypnose laves med vandrette lyn. Skydning - med Skudstreger. Sved - laves med streger eller bobler der springer fra ansigtet. Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter. Sove - vises snork/søvn med stort Z. Fuldskab - Små bobler om hovedet + hik – fuldskab. Fald - faldestreger 74 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 TegningsFølelser Frygt, forbavselse, forskrækkelse, (svedbobler og streger, fartstreger, rystestreger). Skinsyge (djævel). Begejstring - mange streger stråler ud fra et glad ansigt. Energisk - mange streger ud fra personen. Vrede - vises med sort sky. Ekstra vrede - vises med sort sky + regn. Ondskab - med djævelens tegn. Smerte - stjerner. Forfrysning - små streger, der danner lidt iskrystal, der udgår fra stedet. Træthed - små bobler, lidt ligesom tanke. Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde. Kolde følelser kan vises som istapper. Koldt blik - streger udgår fra øjnene - - - - - - - -. Dræbende blik - små knive er tegnet, som udgår fra øjnene -> ->->. Selvsikkerhed - som mange rolige lige streger rundt om hovedet, der ser ud som at skinne. Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver af. Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret står op i en spids. Skinsyge - som djævel. Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod hinanden. Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og snekrystaller og svedperler. Skuffelse - få streger der udgår fra personen og ansigtsudtryk, der svarer til skuffelsen. Søvngængeri/ søvnige - små bobler om halvt lukkede øjne. Tegningens "sproglige" virkemidler Fraser - med direkte illustration. Her at pengene flyver. Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted. Flashback/ Tidsspring - skabt med et skyperspektiv. Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler: 75 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tegneseriens særlige tegnetekniske virkemidler Billed Forklaring TegningsPerspektiv Perspektiv: Frøperspektiv, interessestreger om Anders hoved, Lydtekst med GUMLE Perspektiv: Frøperspektiv Perspektiv: Normalt perspektiv. Total - hel figur Glidestreger, under Andres fod, svedperler, faldestreger, Lydtekst. Bemærk det Undrende spørgsmålstegn fra bisonen 76 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Perspektiv: Fugleperspektiv TegningsAfstand Fuldtotalbillede - med frøperspektiv 77 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Stort Panorama billede, med indbygget ZOOM 78 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Fuldtotal med panorama i fokus 1/4 - Total. Desuden Lys idé og begejstringsstreger ½totalbillede - 79 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 UltraNærbillede Fuldtotal - med Fugleperspektiv 80 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Fuldtotal med panorama i fokus TegningsLyd LYDtekst med mellem stort og meget stort. 81 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Noder viser sang, Motorlyd står på lige linje i fartstriber Lydens højde markeres med bogstavernes størelse Eksempel på Mellem Lyd - Almindelig lyd og Højere Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble TegningsTale i bobler 82 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Almindelig taleboble - forskellig brug af bogstavernes størrelse og om de er fremhævet, viser hvordan trykket og styrken skal lægges. Flere siger det samme - de deler samme taleboble Råbe - boble med stor markeret skrift og markering rundt af bobleringen Kommentator - vises i en firkantet kasse 83 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tanker vises i bobler med små tilknyttede bobler Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted Spøgelsestaleboble - dobbelt ramme Den gode ide - her som prik med stråler omkring Kan også laves med en pære 84 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Vision af en fremtid - en fælles tankesky. Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, så man selv kan gætte indholdet Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn, dødningehoveder m.m. Kan også indsættes midt i en sætning TegningsLugt 85 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Lugt - stiger op fra gryden og tallerkenen TegningsHandlinger Anstrengelse fra nevøerne får Anders til at svede med svedstreger Fætter Højben i fuld fart - som vi kan se på fartstregerne Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og smertestjerne i skyen Skydning - med Skudstreger 86 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Rystestreger om hat, øjne, mund og krop. Det er ret voldsomt Forskrækkelse: Svedstreger, fartstreger, hatten der flyver af, rystestreger ved hænder og ende. Lydstreger: Buldre, med meget stor fremhævet skrift. Et fantastisk billede: Fartben som hjul, svedperler, løbestreger, trampeskyer, hastighedsstreger om bøflerne. 87 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Hårde stød vises ved en hvid takket plet Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde buer Forvandling - laves ved skyer, farve og PLUFF Sove - vises snork/søvn med stort Z Støvskyer og deres retning illustrerer dels den store mængde og den fart hvormed de forsvinder, hat og briller der flyver i luften understreger ligeledes dette 88 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Igen fart, men læg mærke til den ekstra ZIP lyd, der viser meget stor fart Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter 89 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Søvngængeri/ søvnige/træthed - små bobler om halvt lukkede øjne Hypnose laves med vandrette lyn TegningsFølelser Stregerne omkring personen, giver udtryk for energi- energistreger 90 Vrede - vises med sort sky Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ekstra vrede - vises med sort sky + regn Smerte vises med stjerner, der er også en snublefartstreg og faldestreg 91 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skinsyge - som djævel Ondskab - vises med djævelens tegn Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod hinanden Forfrysning er små streger, der danner lidt iskrystal 92 Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret står op i en spids Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver af Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og snekrystaller og svedperler Selvsikkerhed - som rolige lige streger rundt om hovedet, der ser ud som at skinne 93 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Skuffelse - få streger ud fra et skuffet ansigt Kolde følelser kan vises som istapper Tegningens "sproglige" virkemidler Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted Flashback/Tidsspring - skabt med et skyperspektiv Fraser - med direkte illustration. Her at pengene flyver 94 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Filmanalyse Filmens særlige virkemidler Filmen kan fortolkes på samme måde som den rene tekst. Men virkemidlerne er forskellige og dets hurtige afspilning er en barriere mod analysen og den konkrete iagttagelse. Filmen må derfor ses flere gange for, at den kan genskues og forstås. Ved filmanalysen skal man være omhyggelig med dokumentationen ligesom i tekstanalysen. I filmen angiver man således tid i stedet for side og linje. Filmen har sine egne særlige virkemidler: Kameraføring Ved kameraføringen skaber afsenderen fokus ved at fremhæve, hierarkisere og udelade. Man indrammer og genindrammer (“ framing” og “ reframing”) ofte gennem naturlige rammer fx en dør, klippefremspring o.l. Man kan også bruge masker, der sættes foran kameraet fx et nøglehul m.v., det kaldes afmaskning. Kameraet udpeger forskellige ting fra virkeligheden (eng. “to index”). Ved dybdefokus styres filmoplevelsen mere demokratisk, man kan bedre vælge, hvad man lægger vægt på. Fokus i bredden udnyttes i såkaldte bredlærredsfilm. Man oplever ikke filmen som en flade, man er “immersed”/nedsænket i inde i filmoplevelsen. Stærke bevægelser aktiverer tilskueren, hvilket udnyttes i actionfilm. Forskellige linsetyper udnyttes: normallinse, vidvinkellinse og telelinse. Telelinsen udgør en fysik bevægelse, da det virker som om, man går tættere på. Zoomlinsen kombinerer de tre omtalte. • • • • • • • • • • Panorering - fra side til side Hurtig panorering - “swish-pans”, giver udtværing “smears” Tilt - op og ned Ubevægeligt Zoom Kranbevægelse, mest påfaldende: hurtig kran op eller ned. Hånd-holdt Vogn (dolly) - travelling Bil Helikopter De genstande, der er centrum i vores oplevelse, danner figur. Figuren kan undersøges på et lavere niveau: tekstur fx overfladen på konkylien i Fluernes Herre. Episke film har ofte fokus på de prominente figurers niveau: heste, vogne, mennesker og markante grunde fx himmel, prærie, bjerge, hvorimod lyriske film vil fokusere på teksturen. FilmOplevelsen • Bottom up - en ureflekteret oplevelse. • Top down - sanseakt bygget på overordnede antagelser – konstruktivistiske - fx den forelskede, der tror alle blonde piger er hans pige. FilmAfstand Nære indstillinger er mere aktiverende end fjerne. • Halvtotal - er den basale filmindstilling, ½ menneske fra ca. 2 m afstand, dette kaldes 95 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 • • • • • • • medium shot (ms) Nærbillede - close up (cl) halvering af ms. Ultranærbillede (ecl) - meget tæt på, små detaljer fylder det hele. Long shot (ls) - man ser et helt menneske - totalbillede. Ekstremt long shot (els) -menneskefigur kan skimtes - fuldtotalbillede. Overlapning - pigen står foran bilen. Giver forestilling om relativ nærhed. Skalering - fjernere objekter er mindre end nære objekter. Panorama – fx bjerglandskab uden mennesker. FilmLyd Lyd høres i princippet lige godt, uanset hvor den kommer fra. Den er ikke mekanisk selektiv, som øjnene der rettes mod bestemt punkt, men derimod mentalt selektiv - cocktail-effekten. Man kan udelukke de andres gæster samtale og dog høre sit navn nævnt. Den kan varieres i lydkvalitet, lydhastighed og lydstyrke. Film er derfor ofte forfiltreret fx udvælges lyd eller formindskes lyd af hensyn til handlingen fx i en biljagt. I THX-biografer kan man få stole og gulv til at vibrere. Mixingen af lyd bestemmer de enkelte lydelementers styrke og prioritering. • Pludselig høj lyd - kan give chokvirkning. • Sound off -virker drømmeagtigt. • Atmosfæreskabende baggrundsstøj - skovlyde, trafiklyde. - reallyd, det der følger billedet. • Iterativt durativ lyd - fx rislende bæk. • Mosaik af enkelt lyde. • Handlings- og procescentrerede lyde fx skud - effekt lyd. • Menneskelig tale. • Underlægningsmusik - emotionelle undertoner. • Theme song - tilknytning til bestemt person eller sted i filmen. • Kommenterende musik - der afviger fra holdningen i billedet. • Lyd-klichéen - musik der udløser bestemte holdninger - følelsesmanipulation • Synkron lyd - billede og lyd følges ad. • Asynkron lyd - fx billede af perron og lyd af kommende tog. • Parrallellyd - når lyden tankemæssigt følger billedsiden. • Kontrapunktisk lyd - når lydsiden går ud over, fortolker, billedsiden og skaber en forventning. • Objektiv lyd - indenfor hvor virkeligheds erfaringer. • Subjektiv lyd - metaforisk eller symbolsk. • Direkte kommenterende - menneskelig stemme. Filmens lyd kan være forførende, manipulerende m.v., som ovenstående anviser. Passer lyden til filmens budskab? Søger lyden bevidst at fordreje, forskønne, forføre m.v.? Hvis den gør, hvad er så hensigten? FilmLys Belysningen kan varieres med hensyn til retning (mod/ med), karakter (hård / blød kontrast) og styrke (over-/ underbelysning). • Medlys - flad og unuanceret karakter, intet spil mellem lys og skygge. • Modlys - silhuetkarakter og todimensionalt. • Hårdt lys - stærke skygger, skarpe grænser mellem lys og mørke. • Blødt lys - variation mellem lidt svagere og lidt stærkere belyste billeder. 96 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 • Soft-focus - blød uskarphed i billedet. FilmDekoration • Naturalistisk - antyder eller skaber bestemt miljø. • Stiliseret - lighed med virkeligheden fjernes (fx science fiction film). Filmen generelt • Mindste enhed er et shot - enkeltindstilling. • Sammenklipning - af flere indstillinger, montage, redigering. Antal klip. • Uden klip - det er lange enkeltindstillinger. • Handlingscentreret. • Subjektcentreret. • Objektcentreret. • Temacentreret. • Flashback - hvordan skabes de? FilmFortolkning og -Kritik Her kan hele værktøjet fra den skønlitterære analyse bruges, og man kan stille spørgsmål som: • Hvordan spillede skuespillerne? • Hvordan var oplevelsen? • Var der udfald fra oplevelsen (kedede man sig) og hvorfor? • Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen? • Hvilken film om samme emne var bedst? • Hvilke filmteknikker blev brugt? • Blev filmteknikker brugt kunstnerisk godt? • Var der manipulationer? • Var der forfalskninger? • Hvordan var det samlede kunstneriske indtryk? • Hvordan kan der perspektiveres til andre film? Er der allusioner til andre film? 97 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tekst-, billed- og filmforståelse Sagprosaanalyse 98 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Sagprosaanalyse Sagprosa som sandhedsformidler Sagprosa kaldes også faglitteratur, non-fiktion eller ikke-fiktiv tekst. Teksten optræder i en sådan sammenhæng, at den direkte eller indirekte hævder, at noget er sandt, ikke-opdigtet. Teksten kan indgå i mange forskellige medier tekst, film, spil, Internet m.v. Det fremstår som noget virkeligt dvs., at det har eksistens. Sagprosa mødes mange steder og i mange former. Nogle gange optræder sagprosa i meget enkle udsagn såsom som vejskilte og landkort. Andre gange mere komplicerede tekster som breve, aviser, artikler og dokumentarfilm. Til tider finder man sagprosa i bogmediet, andre gange findes sagprosa i massemedier som radio, fjernsyn, aviser og Internet. Hele vores verdensbillede er konstrueret af udsagn, som man har godkendt som sande. Disse er meget forskellige. Indledningsvis undersøges disses forskellighed. Et vejskilt hævder, at vejen netop har det navn, som skiltet angiver. Som regel er der stor tillid til vejskilte, da de sjældent forælder eller skiftes ud med nye navne. Kommunen mistænkes som regel ikke for at ville vildlede med falske vejskilte, og andre har som regel heller ikke motiv til at lyve om den slags ting. Et landkort hævder, at visse lande findes, samt at landes, byers, floders, bjerges beliggenhed og navne kendes og anerkendes. Her er der straks grund til at være mere kritisk. Hvornår er kortet lavet? Er det fra 1550 eller 1994? Det er kendt, at kortes påstand kun er rigtig, hvis det er et meget nyt kort, idet verdens lande konstant ændrer grænser og navne, som følge af krige og verdens udvikling. Vejskiltet er derimod i brug hele tiden og brugen garanterer ægtheden, hvorimod korts værdi er afhængig af de er blevet opdateret. Andre typer sagprosa som fx kærlighedsbreve er mere komplicerede. Afsenderen hævder at elske modtageren, imidlertid er dette ikke sikkert. Man kan tvivle på afsenderens oprigtighed, hvis modtageren har mange penge og/eller høj alder. Selvom modtageren er ung, kan man forholde sig skeptisk. Der kan stilles spørgsmål til, om afsenderen er "ude på noget". Der kan være mange uægte motiver såsom: Ønske om sex, prestige, penge eller forsøg på at gøre til modtageren grin. Brevet kunne også være rent fiktivt, hvad fx et falsk sørøverkort også kunne være. Sagprosaens indbyggede påstand om ægthed og eksistens er således kernen i sagprosaanalysens udfordring, da man i den enkeltes verdenskonstruktion er afhængige af denne vurdering. Det generelle spørgsmål Når sagprosa læses, er der altså ét spørgsmål, man skal stille sig selv. Er det sandt? Et verdensbillede dannes fra første færd i barndommen i tillid til, at andre mennesker taler sandt. Der stoles på, at jorden er rund, at mor kommer igen om fem minutter, at sandkageopskriften er rigtig. Der er altså forestillinger om, at der er en sammenhæng mellem udsagn og virkelighed. Sagprosa hævder, at den har udgangspunkt i sandheden dvs., at den besidder kundskab om tingene, som de er, som de var eller vil blive. Hvorfor et analyseredskab? Når man beskæftiger sig med sagprosa, beskæftiger man sig med udsagn, der hævder at beskæftige sig med virkeligheden i en eller anden forståelse af denne. For at se om en tekst er 99 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 oprigtigt sandhedssøgende eller sandhedsfremstillende, kan man analysere teksten. Nogle af de forskellige sproglige redskaber der findes til at afsløre andre bevæggrunde end sandhedssøgen er her samlet i et analyseredskab kaldet sagprosaanalyse, som nævnt en organiseret samling af spørgsmål. Dette redskab er også en konstruktion, som står til diskussion. Skønlitteratur har ikke samme direkte postulat om forbindelse til virkeligheden. Fiktion hævder nemlig ikke, at det er sandt. Det betyder ikke, at der ikke er meget sandt og virkeligt i skønlitteratur, men afsenderen fortæller ikke, hvad der er opdigtet og hvad der er realitet. Det er ikke den aktuelle håndgribelighed i teksten, der er kernen, men derimod selve forfatterens generelle budskab. Vores spørgsmål til skønlitteraturen er således: Hvilket budskab har forfatteren til mig? Er dette budskab værdifuldt? Er det et sandt budskab? Det er således budskabets sandhedsværdi og ikke den virkelighed, det foregår i, man skal forholde os til. Det er sagt kort “I skønlitteratur skal man søge sandheden i løgnen (fiktionen).” I et pluralistisk demokratisk samfund befinder den enkelte sig i en strøm af udsagn om "virkeligheden". Enten hvad den er, var eller bør blive. For at man kan klare sig bedre i dette samfund, når man kan tage kritisk stilling til alle disse virkelighedstilbud. For at kunne gøre dette må man kunne skelne mellem de forskellige teksters form og indhold. Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet. Kan man påvise, at afsenderen ligger under for et dominerende afhængighedsforhold til en eller flere påvirkningsfaktorer? Kan disse gribe så forstyrrende ind, at kommunikationen ikke er ægte? (Kristensen, 1974, Tjelesen, 1986). Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet - på den bedst mulige måde, men fordi den er et salgsredskab, slører den ofte mangler ved selve budskabet. Ved undervisning i sagprosaanalyse læres at kunne iagttage de forskellige lag af sproglige virkemidler, så midlerne kan skelnes fra selve sagen. Nogle sagprosatekster forsøger at videregive en hændelse, idé, ting m.v., således at alle eller de fleste væsentligheder er medtaget, det er stor kvalitet. Afsenderen søger at være objektiv, dvs. komme væk fra egne forudindtagede meninger. Når dette lykkes næsten fuldstændigt, kan man sige, at de har fremstillet sagen i det retvisende perspektiv (Andersson, p 71). Løgnens problem Andre afsenderes interesse er at give argumenter til egen fordel. Det væsentligste formål med analyseindlæring er at lære at tage stilling til, om afsenderen har søgt at videregive sagen i det retvisende perspektiv. Dette sker ved hjælp af indlæring af begreber og redskaber, der letter 100 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 muligheden for at gennemskue teksten. Yderligere oplæres man i at se styrker og svagheder ved sagtekster og hjælpes til at tage kritisk stilling til teksternes konkrete påstande. En naturlig forudsætning for at lave en analyse er, at den tekst man beskæftiger sig med er ulejligheden værd, derfor laves en indledende kildekritik. Indledende kildekritik Historikere såvel som sagprosaanalytikere må selvfølgelig vurdere, om deres kilder er ægte (Pastenack, 1973). Det må en tekstanalytiker også. Det kan ikke betale sig at lave en fuldstændig tekstanalyse, hvis kilden ikke er ægte. Hvorfor skulle man lave en sagprosaanalyse af en tale af Hitler, hvis den slet ikke er lavet af Hitler, men er et falsum? Man kan fra historikerne lære at stille følgende arbejdsspørgsmål: Hvor repræsentativ er kilden? De kilder, der findes, er skabt af bestemte mennesker i en bestemt position i samfundet fx munkene i Middelalderen. Hvad med de andre kilder, som udgjordes af de ydmyge bønder, der hverken kunne læse eller skrive? I vor tid er det også mennesker med overskud og kraft, der deltager i debatten og ytrer sig, hvad med de andre? Hvad med den store tavse masse? Hvor stor er ægtheden af kilden? Forfalskning kan optræde ved udeladelser, interpolationer (indskud) eller direkte fordrejninger (selektion) og direkte total forfalskninger. Fx var der illegale danske blade fra 2. verdenskrig, der var udgivet af nazister for at skabe splid i befolkningen. Forsøg på harmonisering af modstridende kilder kan også være forfalskning. At give personer motiver til handlinger, de ikke havde, er ligeledes forfalskning Troværdigheden af kilden? Det, der står i en kildetekst, er en følge af de spørgsmål, der er stillet. Kunne andre spørgsmål være stillet? Man skelner mellem et skøn og en værdidom i bedømmelse af andres værdier, i de vurderinger, der er i kilden. Det er interessant at se, hvilke kilder der er primære, og hvilke der er sekundære eller tertiære. Hvordan har kilderne påvirket hinanden? 1)A 2)X Noget ordvalg går igen og der er træk af samme disposition. X og C kilde er blevet samlet i én ny. 4) A B. Her er det svært at afgøre, hvem der påvirkede hvem. Det kan lige så godt være den ene, der var den første som den anden. Endvidere kunne identiteten skyldes at de havde "snakket" sammen, inden de skrev det ned. Afhængigheden kan altså påvises i dispositionen eller i ordvalget evt. oversættelsen. Førstehåndsvidner behøver ikke at have større troværdighed end sekundære kilder, fx kan førstehåndsvidnet have et ønske om at fordreje sagen. Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale? Man bør skelne mellem påstande om årsagsforklaringer og ægte årsagsforklaringer (kausalforklaringer). "Han giftede sig for pengene!" Det er én forklaring på en handling, men det er muligt at have en anden vurdering, værdidom. "Han giftede sig i kirken, da han var katolik." Her er sammenhængen måske endnu mere sandsynlig, men stadig, det behøver ikke 101 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 at være årsagen. "Æblet faldt fra grenen pga. tyngdeloven." Det er i hvert fald den gældende teoretiske kausalforklaring og derfor en ægte årsagsforklaring for vor tid. Hvis teksten synes at tilgodese en bestemt part eller synsvinkel kaldes det, at kilden har tendens. Afsenderen har altså ikke søgt at være objektiv. Tager afsenderen i teksten forbehold: jeg mener, man tror, det ser ud som eller er han skråsikker og kun beskrivende? Des flere forbehold synes at forøge chancen for en objektiv - åben afsender. Men også dette kan være spin (skuespil, iscenesat). Er dokumentar film hvad de udgiver sig for? Film kan mikses, man kan bruge skuespillere og udgive dem for dokumentariske personer. Der kan sammenklippes forløb fra helt forskellige perioder. Speakeren kan give en helt anden mening end det billederne giver anledning til, fx kan en bølge, der bruser frem, fortolkes således: "Vor bevægelse er så rolig som denne bølge." Filmens fart kan give ny intensitet. Det vigtigste spørgsmål, man stille er spørgsmålet: "Er det ægte?" Fx kan en skudscene give anledning til spørgsmål: Er skudscenen ægte? Hvad med faren for kameramanden? Hvis dette var sandt, ville han så ikke være blevet skudt? Man må være klar over, at evt. regler i dokumentarfilm om at "billeder ikke må foregive at forestille andet end det, der ses," ikke altid overholdes. Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? Billedteksterne, der sættes i forbindelse med billederne, giver beretningen og holdningen. Teksterne kan være forfalskede. Billeder kan overtydes og undertydes, såvel som fejltydes. Selve billederne kan sættes sammen med andre billeder. De kan retoucheres, spejlvendes og farves (tintes). Man må studere billederne nøje for at finde tegn på forfalskning af virkeligheden. Filosofiske overvejelser om at søge sandhed Kun få ønsker at forveksle sandhed med løgn. Løgn giver en falsk bevidsthed om virkeligheden. Man kommer ud af harmoni med virkeligheden og kan derfor ikke erkende den. Sandhed søges af mange mennesker på alle områder. Især det naturvidenskabelige paradigme (samling af udsagn om virkeligheden i form af teorier og fakta) har stor succes som sandhedsfinder, fordi der i stor udstrækning er en umiddelbar mulighed for at efterprøve denne sandhed. På det humanistiske område står sagen anderledes. Sandheden af et udsagn kan ikke altid efterprøves "ved at sætte strøm til" og se om det virker. De forskellige humanistiske fagområder har hver deres metodik. Især religiøse, filosofiske, psykologiske, etiske, pædagogiske, kunstneriske, sociologiske og politiske fagområder har svært ved at danne et sammenhængende paradigme. Man må snarere igennem en personlig "aha-oplevelse", en erkendelse af sammenhænge og nå frem til et personligt standpunkt i en ofte forvirrende verden. I dagligdags sprogbrug taler man om, at der går et lys op for en. Vores søgen efter sandhed udgår fra en opfattelse af at være i besiddelse af en del af sandheden og dermed ønske mere. Nogle spørgsmål, som naturligt hører til livet, er: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad sker der, når jeg dør? Er der et liv efter døden? Disse spørgsmål findes der ikke videnskabelige svar på. Hermed forstået videnskab, som den udtrykker sig i naturvidenskaben, hvor det er muligt for en videnskabsmand at bevise fx eksistensen af strøm for et andet menneske. Lige meget, hvor meget man tror på Gud, kan Guds eksistens ikke bevises gennem en eller anden demonstration. En ateist kan heller ikke bevise, at Gud ikke er til. Sandhedssøgen går derfor fra noget fælles objektivt til noget personligt subjektivt. De største sandheder i vores liv er indlysende og af subjektiv karakter. Man kan fx tro at vide ens kone elsker en, men kan man bevise, at hun elsker en? Man vil altid kunne give en anden 102 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 forklaring end kærlighed på hendes opførsel, fx: det er for pengenes skyld, hun orker ikke at finde en anden, det er blevet en vanesag at bo sammen. Da de mest inderlige relationer ikke kan bevises, er troens antagelse af viden meget vigtig. Man tror på deres kærlighed og man siger: "Min kone elsker mig." Man siger ikke: "Jeg ved ikke, om min kone elsker mig, men jeg tror det." Hvad er sandhed? Der er forskellige opfattelser af sandhed eller vinkler afhængig af situationen. Nogle af disse fremstår i moderne litteratur om videnskabsteori og erkendelsesteori. Kohærensteori Sandheden her betyder, at der er direkte sammenhæng mellem virkeligheden og et givent udsagn, fx at Carsten kan flyve. Er dette sandt, så er der en, der hedder Carsten, som kan flyve, uafhængig af vor tro og opfattelse om ham. Kan denne Carsten ikke flyve er udsagnet løgn. Logisk positivisme Har sit udgangspunkt fra naturvidenvidenskaben. Det, der kan bevises ved forsøg, er sandt, alt andet er meningsløst fx vil et udsagn om, at Gud er til, være meningsløst for en positivist, netop fordi udsagnet ikke kan BEVISES af naturvidenskabelig vej. For en positivist drejer det sig om at finde beviser. Det kan fx være at lave forsøg med strøm i så stort et antal, at de kan formulere en såkaldt lovmæssighed angående strøm. (Jacobsen, p. 145ff, Krag, p. 38ff) Kritisk rationalisme Popper er talsmand for en kritik af den logiske positivisme. Han siger at selv et uendeligt antal forsøg med positivt resultat ikke kan bevise, at der ikke findes en undtagelse et eller andet sted i fremtiden. Derfor er det bedre at søge at opstille teorier, og derefter søge at falsificere (modbevise) disse. Man kan fx mene, at der kun findes hvide svaner. Man har fundet 1.000.000 hvide svaner og udtaler dermed, at der kun findes hvide svaner. I stedet bør man allerede efter måske 2000 hvide svaner, bevidst prøve at finde svaner af anden farve. På den måde vil man hurtigere finde de sorte svaner i Australien. Udsagn, der ikke kan modbevises fx som "Gud lever" er ifølge ham ikke videnskabelige, men kan godt være meningsfyldte, da al mening i livet ikke er naturvidenskabeligt relateret (Krag, 49ff, Popper, 43ff). Konsensus-teorien Immanuel Kant gjorde sammen med andre filosoffer opmærksom på, at man kun kan erkende virkeligheden gennem vore sanser, og gennem måden man tænker på. Således er det et begrænset billede af virkeligheden, man kan erkende. Konsensusteorien er dannet ud fra denne erkendelse. Vore sanser begrænser os i den grad, at det kun er et skyggebillede af virkeligheden, man beskæftiger os med. Platon beskrev det, som om virkeligheden foregår uden for vores hule. Man ser kun skyggerne af denne virkelighed på vores væg inde i hulen. For os er derfor det sandt, som man kan få enslydende tilsagn fra andre om, dvs. deres konsensus, tilslutning. Udsagnet: "Dette er et egetræ" får kun konsensus fra andre kyndige på området, hvis træet er i overensstemmelse med definitionen af et egetræ, hvis ikke, så er regnes udsagnet for falsk. Begrænsning Disse 4 modeller til forståelse af sandhed er ikke udtømmende for fagområdet, det er faktisk et studie i sig selv. Disse tanker er udviklet med tiden. Grunden skal søges i, at menneskeheden har haft mange fejlopfattelser. De har troet, at noget var sandt, men senere har det vist sig at være et selvbedrag. Historien er fyldt med eksempler på falsk tro og falsk videnskab. Da man imidlertid dagligt er nødt til at tage stilling til om noget er sandt eller falsk uden at være filosoffer i sandhed, kan man have brug for redskaber, som kan hjælpe til. Et sprogligt analytisk sagprosaanalysredskab er en sådan hjælp. 103 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Afslutning Den tyske filosof Immanuel Kant kaldte samvittighedens påbud for det kategoriske imperativ (det bydende krav). Han mente, at denne indre lovmæssig var al samfunds forudsætning. Fx er der kravet: “Du må ikke lyve.” Intet samfund og ingen person kan i længden eksistere på en løgn. Og ingen person kan hævde, at han må lyve, mens alle andre skal tale sandhed. At kunne skelne mellem sandhed og løgne er derfor vigtigt. Mange udsagn lader sig imidlertid ikke let kategorisere på denne måde. Verden er fyldt med interesse modsætninger af politisk, filosofisk, religiøs og økonomisk karakter. Disse systemer ønsker hver for sig fremgang og succes for egen organisation. Negative detaljer fra fortiden, og/eller nutiden fremmer ikke organisationen. Deraf følger åbenlyst, at det ikke er i deres interesse at beskrive eller finde hele sandheden om sig selv. Her kan den sandhedssøgende imidlertid ikke stille sig tilfreds. Fx har det ikke været nemt at få oplysninger om Danmarks samarbejde med Tyskland under den 2. Verdenskrig. De fleste af Folketingets politiske partier havde interesse i at holde disse sandheder væk fra de nye generationer. Hvorfor? Fordi det ikke tjente deres partiers interesser. Man kan sige, at troen på en idé, en organisation m.v. for den troende kan virke som retfærdiggørelse for undertrykkelse af sandheden om organisationens praksis og fejltrin. Jesuitterne kaldte det: “Målet helliger midlerne.” To åbenlyst modsatte udsagn er Thomas Mores:” Kundskab er magt,” og George Orwells (fra bogen 1984): “Uvidenhed er styrke.” Disse rummer nogle af disse interesse modsætninger nemlig: Egen magt og andres uvidenhed. Men også at uvidenhed til tider er en befrielse for en selv- tænk blot på det lille barns glæde i sin uvidenhed. Hermed opstår paternalismen. Som fx hævder, at det er i barnets egen interesse ikke at kende sandheden. Tilbage står, at sandheden ikke er så let tilgængelig i en verden af interessenter. Dette gør imidlertid sagprosaanalyse endnu mere vigtig. Dette peger også på betydningen af en fri og uafhængig presse. Problemet er blot her: Hvilken avis er fri og uafhængig? Alle de enkelte journalister står også selv i en konstrueret verden, de subjektivt måtte søge at beskytte. Hvis det hele derfor kommer ned til den enkeltes egen evne til at søge, finde og erkende sandhed, så er sagprosaanalysen noget af det vigtigste, man kan lære. Sagprosaanalyseredskabet Meddelelsessituationen Kommunikationssituationen indeholder først og fremmest en afsender. Vedkommende får en tanke, der ønskes viderebragt til en eller flere modtagere. Tanken udtrykkes i en kode, denne kode udgør et sprog. Det er vigtigt at bruge samme kode som den tiltænkte modtager kan afkode og dermed forstå. 104 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Vore første spørgsmål til meddelelsessituationen er da, hvem er afsender? Hvem er modtager? Hvilket medie bliver der brugt? Et medie er det middel, der bruges til at overføre tankerne til modtageren. Er det et åbent eller et lukket medie? Et lukket medie er en lærebog eller et leksikon, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Et åbent medie er avis, radio, fjernsyn og Internet. I sådanne medier er det i hvert fald teoretisk muligt at komme til orde og skabe en dialog. Det derimod kan tage meget lang tid at få revideret et leksikon, hvis der er fejl i det, dog er dette ændret i moderne wiki-leksika og andre Internet leksika, der ændres konstant. I åbne medier kan man hurtigt indgå i en tovejskommunikation, hvor det lukkede medie kun benytter sig af envejskommunikation. Kommunikation fra en enkelt afsender til mange andre uden den direkte kontakt kaldes massekommunikation. Et givent medies kommunikationsbarhed bør erkendes. Man kan desuden se efter andre tegn på åbenhed: Gives der udførlige referencer for påstande og henvisninger generelt og ved brug af citater? Er teksten endvidere læsbar. Er det en brugervenlig typografi? Er der noter? Er det en officiel eller privat situation? Hvorfor er den pågældende kommunikationssituation opstået? Når man fx taler privat til sin mor eller veninde, kan det for udenforstående være svært at følge med, fordi mange ting er underforstået. "Han er smadder sød." Begge ved hvem "han" er, det er indforstået, men storebror, der også står i køkkenet, ved det måske ikke. 105 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det indforståede sprog kaldes implicit sprogbrug. Når man taler eksplicit, tales så alle kan forstå det: "Jørgen Nielsen, fra 10.b på Rønnevangsskolen i Høje-Taastrup. 2630, Danmark, vandt judomesterskabet." I officielle sagtekster bør der være eksplicit sprogbrug. Meningen er, at alle skal kunne forstå teksten. Der er mange faktorer i den ydre verden og i menneskets egen indre verden, der påvirker såvel afsender som modtager. Et udsnit af disse faktorer er: Individuelle faktorer Køn, vilje, holdning, følelser, samvittighed, helbred, interesser, evne til at leve et godt liv, karakterstyrke, viden, religion, moral, politisk standpunkt m.v. Generelle faktorer Klode, tid, verdensdel, land, samfundsform, klima, religion/ filosofi, arbejde, skole, uddannelse, venner, ægtefælle, familie m.v. Som det ses, er der mange forhold, der har indflydelse på den enkelte kommunikation. Alle disse forhold kan opstilles i en model over den udvidede kommunikationsmodel. 106 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det vigtigste spørgsmål man kan søge svar på er således, om teksten er åben eller lukket og hvor denne eventuelle lukkethed forekommer i selve mediet, i den personlig overbevisning eller andet. Afsender - og modtagerroller i meddelelsen Personerne i teksterne spiller hver deres rollespil. Hvilke roller har afsenderen påtaget sig, og hvilken rolle tildeler afsenderen til modtageren? Rollespillet identificeres. Der skal vurderes om den rolle, som afsenderen indtager, er passende i forhold til kommunikationssituationen. Det er således ikke retvisende, at en folkeskoleelev i 9. klasse fremstiller sig som professor i kemi. Der skal være sammenhæng mellem den person, man faktisk er, med de kompetencer man har, og den rolle, man vælger at spille. Er rollespillet fx et af følgende: Lærer overfor elev, Gud overfor mennesket, herren overfor tjeneren, den alvidende dominerende professor overfor en passiv student, kustoden overfor den besøgende, elev til en anden elev, menneske overfor medmenneske? Rollen er afhængig af den tid og situation, den spilles i. Man skal være opmærksom på, at den katolske præsts forhold til den lutheranske præst er anderledes umiddelbart efter Reformationen i 1536 end i 2008, hvor folkekirken søger at udvikle enighed blandt de store kristne kirker. Der er også forskel på situationen fx, hvor moderen taler med datteren før, under eller efter et skænderi. Hun kan lægge forskellige betydninger i sit valg af ord. Der er også en særlig stemninger knyttet til begivenheder, der kan have indflydelse på rollerne fx juleaften eller til mormors fødselsdag. Kommunikationen er afhængig af oprigtigheden mellem personerne. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt der ligger et magtforhold personerne mellem. Dette kan fordreje det egentlige kommunikationsforløb. Svarer eleven, som læreren ønsker det, eller er det et ægte udtryk for egen mening? Spørgsmålet om det skjulte magtforhold er meget vigtigt. Man kan med andre ord prøve at vurdere, om det er en magtfri kommunikation (Habermas, 1983) eller om der foregår en undertrykkelse eller anden magt demonstration, der forhindrer en egentlig fri kommunikation, hvor begge parter er åbne for argumenter (Marquardt p. 104ff). Er der noget personerne imellem, der kan forskyde billedet? Hvis det er tilfældet er det ikke egentlig kommunikation, men blot et uægte forløb, der skjuler den reelle kommunikation? Er kommunikationen i øvrigt åben eller er der andre skjulte forhold? Man kan tale om det officielle curriculum (det der står i læseplanen) og det skjulte curriculum (de uskrevne regler og mødet med holdninger og mennesketyper). I skolen er det officielle curriculum, det der står i læseplanerne, men det skjulte er alt det øvrige, man enten håber på de unge lærer, men som er svært at skrive op: "Du skal være sød mod dine venner, du må lære ikke at bagtale, ærlighed varer længst ...." (Kjøller, 1975b. Marquardt, 1987), eller det man håber de ikke udsættes for fx mobning. Man kan desuden spørge ind til hvem eller hvad budskabet skal fremme eller bekæmpe. Hvilke interesser i samfundet og kulturen bærer dette frem og hvordan påvirker det rollerne? Disse interesser kan være skjulte for modtageren. Om at få overblik over tekstens indhold Farvelægger man vigtige dele i teksten undervejs (fx: blå: fakta, gul: tomgang, rød: holdning og grøn: argumentation) kan det hjælpe en med at skabe et hurtigt overblik over teksten. 107 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det er vigtigt at have forstået teksten og skabt sig et vist kendskab til dens struktur og hovedopbygning, før man koncentrerer sig om de enkelte dele. Gennem en meget grundig læsning indkredses meningen. Fremmedord slås op i fremmedordbogen. Er der sætninger, der ikke er fuldstændigt forstået, så understreges disse. Det er vigtigt, at alt bliver fuldstændigt forstået. Måske løser problemet sig selv ved videre læsning, måske løses det ved at læse hele teksten forfra. Man skal holde sig for øje, at få det pågældende problem løst, inden man er færdig med ens analyse af teksten. Det kan selvfølgelig være, at der intet er at forstå, at der er tale om tomgang eller rent ud sagt at teksten er en omgang sludder. Man kan dog ikke regne med det som udgangspunkt. Man må som udgangspunkt regne med, at man ikke selv har gjort nok for at forstå sætningen. Undervejs kan man gøre sig betragtninger om kategori og teksttype, mens man arbejder med emneinddeling, prioriteringsanalyse og fordybelsesgrad. Emneinddeling Emneinddelingen foretages ved at markere hver gang afsenderen skifter emne. Disse emner gives en lille overskrift. Når dette arbejde er gjort, fremgår det klart, hvilke emner der er medtaget. Der kan yderligere deles op i hovedemner med underemner. Selve teksten Emneoverskrifterne Den lille dreng blev bedt om at gå i byen for sin mor, da hun var meget syg. Drengen sagde straks ja. Han skyndte sig til supermarkedet og købte alt det, hans mor ønskede. På vejen hjem så han sig ikke for. Han blev ramt af en cykel og brækkede benet. Moren fik derfor først varerne, da de kom hjem sammen med drengen, der havde benet i gips. Begge dele blev overleveret af Falck folkene. 1. Anmodning om at gå i byen. 2. Drengen går på indkøb. 3. Ulykken. 4. Moren fik både varerne og drengen hjem igen. Prioritering Når emneinddelingen er færdig ses ved optælling af antal ord pr. emne, hvilke emner der er blevet mest fyldigt behandlet og hvor i stykket, de er placeret. På denne måde afsløres afsenderens disposition og prioritering af stoffet. Fordybelsesgrad Man kan finde fordybelsesgraden meget præcist ved at tælle samtlige ord i teksten og dividere med antallet af emner. Man skal blot passe på at skelne mellem et egentligt emneskift og en stofforøgelse indenfor samme emne. Resultatet bliver en interessant konkret størrelse for den fordybelse sagen er omfattet med. Fx vil en artikel om Danmarks historie i et leksikon ikke virke troværdig, hvis den blot havde et samlet antal ord på 25 og 5 emner, hvilket giver 5 ord pr. emne. I eksemplet, om drengen fra afsnittet handlingsinddeling, kunne der have været en indgående og detaljeret beretning om hospitalsbehandlingen. Hovedemnet vil være hospitalsopholdet. De mange delemner som forundersøgelse, røntgen, operationen, 108 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 gipspålægning m.v. ville ikke være nye hovedemner, men underemner til hospitalsopholdet, hvor det tælles med samlet. Dog kan også lave mere præcise fordybelsesgrader, idet man tager hvert hovedemne for sig med underemner. Underemnerne optælles og fordybelsen regnes ud pr. underemne. Bagefter kan der sammenlignes på såvel hovedemneplan som underemneplan. De 6 sagprosakategorier De forskellige sagprosaskrivemåder kaldes her for kategorier (Nørreslet) for ikke at forveksle dem med de skønlitterære genrer: epik, lyrik og dramatik. Sagprosa kan inddeles i følgende 6 kategorier: Berettende, beskrivende, meningsfremstillende, spørgende, handlende og refererende. I et stykke kan der være en blanding af kategorier, men én vil som regel dominere. Hvilken tekstkategori dominerer? Da sammenblanding af kategorier kan have usaglige effekter, må afsenderen fx skille beskrivende og meningsmeddelende udsagn klart fra hinanden, således at meningsmeddelelsen ikke farver beskrivelsen i modtagerens øjne. Hver kategori har sine styrkesider og svagheder. Berettende En bilist beretter om et færdselsuheld fx, at bilen kom fra højre, drejede ind over fortovet og dræbte fodgængeren. Teksten er oftest fremadskridende. Der sker noget nyt hele tiden. Nye handlinger afløser de gamle. Mon beretningen er sand? Beskrivende Teksten er stillestående. Der er et beskrivelsesmønster, der på bedst mulig måde genfremstiller det, der skal beskrives. Dette mønster kan identificeres og diskuteres. Beskrives noget sandt? Meningsmeddelende Meninger fremstilles i en logisk form, argumenter, ræsonnementer, beviser m.v. lægges åbent frem. Det gælder såvel egne udsagn, som andres udsagn. Er bevisførelsen tilstrækkelig. Spørgende Man spørger om noget fx kundskab, udgangstilladelse, penge m.v. Er det et reelt ønske? Handlende Teksten adskiller sig fra de andre ved at indeholde en såkaldt talehandling (Speech act). Når en præst erklære to for rette ægtefolk at være, er der sket noget nyt. Det er ikke bare en taletekst. En ny virkelighed med love og regler omgiver nu de nygifte, regler der ikke var trådt i kraft før talehandlingen (Austin, Fogelin og Nørager). Er handlingen moralsk set i orden? Refererende Ud fra anden tekst refereres indholdet, dog uden dets usaglige elementer. Det er selve sagen, der skildres. Er referatet tilstrækkeligt og præcist? Tekstformer Fiktionen har forskellige teksttyper (under-genrer) som roman, novelle, digt, med undertyper (under-under- genrer) som krimi, science fiction, gys, western, slægtsroman m.v.. Disse beskæftiger sig med fiktion indenfor forskellige områder og på forskellig måde. Det er muligt at finde både form- og typeforskel på sagprosatekster på samme måde (se skemaet side 14). Her skelnes imellem fem hovedformer med en lang række af forskellige undertyper i hver. De fem hovedformer er: 109 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Primær saglig sagprosa (pss) Primær sagprosa (ps) Sekundær sagprosa (ss) Tertiær sagprosa (ts) Faktion Det er i dette forslag til analyseredskab det retvisende perspektiv, der styrer placeringen af teksten i de 4 sagprosa hovedformer. Faktion adskiller sig ved, at det i sin type er en åbenlys blanding af fakta og fiktion. Det retvisende perspektiv Det retvisende perspektiv kan forklares med et billede. Det betyder sagt meget enkelt, at man som besøgende er gået hele vejen rundt om skulpturen. Man er altså ikke bare blevet på den ene side, men man har derimod beskrevet alle sider af denne. Man har ikke med vilje beskrevet den som rød, når den faktisk er blå. Den saglige meningstilkende giver vil åbent opstille sine Man skal gå hele vejen rundt om figuren for at se alle tanker og holdninger og ikke skjule sig i beskrivelse eller sider referat. Vi har to begreber som subjektiv og objektiv, der er vigtige i denne sammenhæng. Den subjektive beskrivelse af figuren tager udgangspunkt i egne følelser og den umiddelbare oplevelse. "Jeg så en stor grim sort metalfigur i dag. Du ved, jeg hader det abstrakte og det bliver ikke bedre af materialevalget." Man har faktisk ikke fået konkrete oplysninger om figuren andet end, at den er sort og af metal, samt afsenderens mening om denne. Den objektive beskriver, vil prøve at gengive figurens form, så godt som muligt og lade modtageren danne sit eget indtryk. Det form kræver, at vedkommende er nøjagtig og har set hele figuren fra forskellige vinkler. ( Andersson, p. 71). Med centrum i denne enkle sandhed defineres de fem hovedformer for sagprosa. Primær saglig sagprosa (pss) Pss defineres her således: Den primære saglige prosa kan dokumentere ikke blot overfladisk at tilstræbe det retvisende perspektiv, men ved nærmere efterforskning vises bl.a. ved en sagprosaanalyse, at det retvisende perspektiv i høj grad er frembragt, for så vidt det da er menneskeligt muligt. Ordet saglig betyder virkelighedsnær. Det er nær ved eller lig med virkeligheden, som den eksisterer uafhængigt af os. Pss er i overensstemmelse med de faktiske forhold. At finde sandhed er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Det filosofiske problem, der ligger i 110 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 dette er diskuteret tidligere (se side 4). Erkendelsesmulighederne er fælles. Man kan derfor kommunikere om virkeligheden med de fælles medier, der eksisterer. Virkelighedsnærheden er en subjektiv vurdering. Men det forhindrer ikke i at skelne mellem grader af virkelighedsnærhed. Her er begrebet det retvisende perspektiv relevant. Foruden sandhedskvaliteter opfylder den primære saglige sagprosa alle den primære sagprosas øvrige kvaliteter, som gennemgås nedenstående. Primær sagprosa (ps) Den primære sagprosa kan defineres som forholdsvis store tekster, med en udtømmende behandling af sit emne, og som er fri for en række uheldige sproglige elementer, der gennemgås senere. Desuden er den primære sagprosas emner så omfattende behandlet, at de skiller sig ud fra meget små tekster. Ps defineres her således: Primær sagprosa er fri for skønlitterære virkemidler, samt andre usaglige sproglige virkemidler som: tomgang, ubegrundede negative emotivord, ufuldstændige beskrivelsesmønstre (negativ selektion, ny struktur m.v.), faktafejl og usaglige argumenter, samt blanding af sagprosakategorierne. Forskellen mellem den primære saglige og den primære er, at den primære ser ud til at behandle sit emne på en saglig måde, dvs. ser ud til at søge det retvisende perspektiv, mens den primære saglige sagprosa kan dokumentere sin saglighed ved overensstemmelse med sandheden. Dokumentering kan foregå ved analyse og undersøgelse. Sekundær sagprosa (ss) Sekundær sagprosa defineres her således: Sekundær sagprosa beskæftiger sig med et fagligt emne, der er sagprosa; men afsenderen forsøger ikke at undgå tomgang og ufuldstændige beskrivelsesmønstre såsom: negativ selektion, ny struktur m.v., samt ubegrundede negative emotivord, fordrejninger og usaglige argumenter, samt blanding af sagprosakategorierne Dette bevirker, at modtageren skal passe meget på ikke at få et falsk budskab. Imidlertid kan sprogligt dårlig sekundær sagprosa dog indeholde et mere retvisende perspektiv end en primær sagprosa, der arbejder med skjulte virkemidler. En ligefrem upoleret sandhed, kan være mere sand end en smart sofistikeret løgn. Tertiær sagprosa (ts) Defineres her som: Tertiær sagprosa er små saglige sagtekster som fx en efterlysning. De regnes som tertiære tekster alene på grund af deres størrelse. 111 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det tertiære består således i den meget beskedne information bære eller det meget specialiserede område. Faktion Faktion er sagprosa overgangslitteratur. Ordet er dannet af fakta og fiktion. Det er litteratur, hvor man på forhånd kan have en idé om, at afsenderen kan have motiv til at undgå det retvisende perspektiv. Afsenderen hævder at beskæftige sig med at fremstille sagprosa, men kan have grunde til at bruge fiktive virkemidler. Måske er det avisredaktøren, der forkorter materialet for meget af hensyn til spalteplads. Det kan være journalisten, der kun får halve sandheder med på grund af tidspres. Man ser også den selvbiografiske afsender, der "glemmer" visse vigtige hændelser eller reklameproducenten, hvis motiv til at skrive ikke er rent oplysende, men et bevidst forsøg på at påvirke til salg for at tjene så mange penge som muligt. Det største faremoment I læsningen af sagprosa består den største fare i at accepterer en løgn som sandhed. Især i beskrivende sagprosa ses litteratur, der dækker over kontroverser. Man gør åbne spørgsmål lukkede og tilsyneladende færdigbehandlet. Den lukkede kommunikation kan skjule sig som beskrivelse. Herunder ses på det lukkede og det åbne: Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter Man skal her være opmærksom på, at de farligste påvirkningsformer, er de former, der er skjult bag en faglig og tilsyneladende saglig maske. Ofte bruges en rent beskrivende eller berettende form til at dække over dybe videnskabeligt uafklarede spørgsmål (kontroverser). Den beskrivende form kendes fra egentlig sagprosa såsom fremstilling af sandkage: Man tager 250 g mel, 250 g margarine og 250 sukker, samt 8 æg, disse blandes ............. . På samme måde kan ideologier og filosofier præsenteres enten i sin helhed med alle logiske dele eller ufuldstændigt, som om de var helheder. Hvor folk ville studse, hvis de kun fik den halve opskrift på sandkage eller asfalt, Ja de ville måske sagsøge forlaget. Tænker den enkelte måske ikke over kun at få præsenteret en brøkdel af folks overbevisninger, som om det var hele "opskriften"? Åbne kontroversielle spørgsmål Selvfølgelig har man i et demokratisk samfund trosfrihed. Man har ret til at antage enhver tro, en hvilken som helst mening, men argumentationen for meningen bør være åben og tilstede i sagprosa af høj kvalitet. Det viser modtageren, hvor han selv bør tage stilling og danne sine egne meninger. Hvis man fjerner kontroverserne ved at skjule dem i beskrivende sagprosa frem for åben meningstilkendegivende sagprosa, fremmedgør man menneskene fra den virkelige verden. Kontroverserne er netop en del af virkeligheden. De afgrænser, hvor man er enige og uenige. Hvis de ikke beskrives netop som kontroverser, hindres mennesker i at tænke selv og danne deres egen mening. Desværre kan dette netop være den helt bevidste hensigt fra afsenderens side. Denne fare er beskrevet på en interessant måde af George Orwell i romanen 1984. I denne udvikler magthaverne et sprog, der netop skal forhindre folk i et tænke selv. Problemet er, at organisationer, ideologier, religioner og filosofier ofte ingen direkte interesse har i at være helt åben, da evt. svagheder i positionen, så også skulle fremlægges åbent. Derfor må den sandhedssøgende kritiker selv påtage sig dette arbejde med at finde svagheder i positionen og at indse disses karakter og omfang. 112 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Teksttyper Alle de mange sagtekster kan opdeles i kategori og form som diskuteret, men derudover kan de underinddeles i typer. En type er en måde at skrive på, som indeholder visse karakteristiske træk. Et landkort sætter navn på lande, byer, floder, bjerge og have m.v., det identificerer stederne, så man ved hvad man taler om, derfor kaldes sådanne typer her identifikation efter deres funktion. Den er ultra kort og derfor tertiær. En selvangivelse er noget fortrykt, der blot skal udfyldes. Det har allerede en vis form, den kaldes her en formaliseret meddelelse. Den er næsten færdig på forhånd, man skal blot tilføje lidt selv. For det meste er det et meget kort budskab, men under alle omstændigheder er den begrænset af formen og derfor tertiær. En vejrmelding, ved man, indeholder noget om vejret: vindforhold, temperatur, sol eller nedbør, samt hvor længe et givent vejr holder. Det er en kort begrænset tekst, der ikke er afstemt efter en bestemt person, og kaldes en upersonlig meddelelse. Dens korte og forudsigelige mønster gør, at man kan kalde den tertiær. En ansøgning er noget personligt, der er visse ting, man nok bør have med, men ellers er det op til personen at udvælge, hvad der skal medtages. Valget er personligt, men her er typen begrænset til dens formål. Denne hovedtype kaldes en personlig meddelelse. De større sagtekster har ligeledes deres funktion. De skal videregive information af beskrivende, berettende, meningsfremstillende, anmodende, rådgivende, befalende eller refererende art. De større tekster kan vurderes ud fra deres sagprosakvaliteter. Da der ofte er knyttet store forventninger om åben kommunikation til dem, kan man stille spørgsmålene: Lever de op til definitionerne for primær saglig sagprosa, primær sagprosa eller kun sekundær sagprosa måske tertiær sagprosa? Hvis ikke, hvilket formål har teksten da? Skemaet på side 114 giver et overblik over de forskellige kategorier, former og typer. Læg mærke til overgangsformen faktion. 113 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Oversigt over sagprosalitteratur Skriftlige udtryksformer Skønlitteratur - fiktiv Sekundær sagprosa Faktion Sagprosa - ikke fiktiv- faglitteratur. Kategorier: beskrivende, berettende, meningsfremstillende, spørgende, handlende og refererende Former Tertiær sagprosa Identifikation Formaliseret meddelelse reklame vejskilt, landkort checkhæfte propaganda underskrift frimærke partiprogram Indholdsfortegnelse afregning læserbrev nummerplade kampkort selvbiografi mærkat, køreplan, tipskupon dagbog, essay patentmærkning, kontrakt rejseskildring datering, plakat, selvangivelse bekendelsesdigtn urskive eftersidning ing adressebog, penge, protokol nøgleroman skema, ordbog bankbog interviews termometer skema dokumentarisme kalender tabel, flyveblad stempel attest, brev dåbsattest, pas kørekort, bøde telegram etiket, id-kort anvisning telefonbog garantibevis til og fra kort dåbsattest 114 Sekundær Sagprosa Upersonlig meddelelse efterlysning resultat katalog vejrmelding regler pjece plakat spilleregler brugsanvisning recepter opskrifter program Personlig meddelelse ansøgning afsked invitation testamente besked diplom eksamenspapir bøde regning telegram disputats definition afhandling projekt kronik artikel vejledning cirkulære lovtekst anmeldelse lærebog tidsskrift kompendium bekendtgørelse program pjece Primær Primær saglig Sagprosa Sagprosa Større sagtekster disputats definition afhandling projekt kronik artikel vejledning cirkulære lovtekst anmeldelse lærebog tidsskrift kompendium bekendtgørelse program pjece disputats definition afhandling projekt kronik artikel vejledning cirkulære lovtekst anmeldelse lærebog tidsskrift kompendium bekendtgørelse program pjece Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tomgang i sagprosa Tomgang er fyldmaterialer. Det er sproglige elementer, der intet budskab har, men som nok er i stand til at opfylde nogle ikke saglige - ikke retvisende formål. Det kan fx være at gøre folk usikre: "Jeg kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, derfor må der være noget galt med mig." Rent faktisk er det måske afsenderen, der kører i tomgang og dermed kan lave et slags røgslør. Fyldet kan også have formål fx at fortælle folk, alt det de ved i forvejen for at sikre sig en god positiv grobund for nogle meget specielle meninger. Ofte bruges det af politikere til at vige uden om spørgsmål eller til at manipulere pressen. Tomgang har ingen reel eksistensberettigelse i pss og ps, da det ikke frembringer en ny sandhed i sagprosaen. Der findes en række typiske former for tomgang. Ved analysen kan man evt. overstrege tomgangsord med gul og de ord, der er påvirket af de tomme ord understreges med gul. Banalitet Banalitet er selvfølgeligheder som ALLE mennesker ved i forvejen: Solen skinner vel nok varmt i dag, der er jo 25 grader. "Tænk, at prinsen skal giftes på sådan en dejlig dag." 4.1. kan bruges til at skabe kontakt og danne bro til mere specielle budskaber. (Kjøller, 1973, p. 71). Selvbærende teori Teorier, der bæres oppe af deres egen påstand, er selvbærende. Hansen:" Alle venstreorienterede er skaldede. ”Sørensen:" Kan det være rigtigt? Petersen stemmer på de konservative, men er også skaldet!" Hansen:" Hvis han er skaldet, så er han venstreorienteret. Du tager nok fejl." Et andet eksempel er en sætning som: ”Den hvide race står højest i dannelse og har det mest udviklede sprog. Ved sin åndelige overlegenhed har den forstået at gøre sig til hersker næsten overalt på jorden." (Holst, 1907). Afsenderen kommer med påstanden, at de hvide har højest dannelse, dernæst bruges dette, som en begrundelse for de eksisterende magtforhold. Han har lavet en teori om magtforhold, der er baseret på den påstand, at magt er skabt ved åndelig overlegenhed. Selvbærende teori kan altså bruges til at etablere egen åndelig overhøjhed over modtageren. (Ibd., p 73). Selvbesvarende spørgsmål "Skal Danmarks økonomi fortsat forbedres?" Svaret er klart, men det ligger indbygget i spørgsmålet, at afsenderen er den eneste, der kan magte dette. Dermed bliver et ja til spørgsmålet et ja til afsenderen. Det bruges til at få modtageren over på ens parti. (Ibd., p. 76). Sort tale Sort tale er totalt uforståelige udtryk: "Kan danskere lide katte ka' Tarzan?" Her er det let at gennemskue, at der tales sort; men til andre tider, kan man tro, det er egne evner til at forstå sammenhængen, der er problemet. Dårlig sprogbrug kan altså bevidst bruges til at nedsætte modtagerens selvtillid. (Ibd., p. 80). Selvmodsigelser "Bliv siddende og rejs dig op!" Selvmodsigelser virker som sort tale. Det er uforståeligt og forvirrende. Selvmodsigelser viser, at afsenderen ikke har tænkt sagen godt igennem, 115 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 derfor er det oplagt at søge efter disse. En selvmodsigelse giver altid et dårligt indtryk. Det er tomgang, fordi to modsatte udsagn ophæver hinanden. (Ibd., p. 86). Dårligt sprog Dårligt sprog er utilsigtet uforståeligt sprog, der er skabt af et forkert ordvalg, en forkert sætningsbygning eller glemsomhed. Det kan også forekomme, når folk taler sammen i et implicit sprog fx: “Jeg har købt den der, du ved!” Hvis man glemmer, at det kun er de udvalgte, der forstår det underforståede på den måde, bliver sproget ikke forståeligt for fremmede. I en officiel sagtekst er det bedre at bruge eksplicit sprogbrug, da alle dele af teksten lægges klart frem. (Ibd., p. 84). Bundløs abstraktion En almindelig abstraktion finder sted, når man går fra konkret til generelt. Abstraktionsniveauet stiger. Et egern er et pattedyr. Egernet er det konkrete. Begrebet pattedyr er en større gruppe, som egernet tilhører. Begrebet pattedyr er en højere abstraktion end ordet egern, der umiddelbart kan knyttes til et bestemt dyr i skoven; "Se det er et egern." Den bundløse abstraktion fremkommer fx i sætninger som (Holst, 1907): "Skal vi udtræde af de internationale fællesskaber?" Et fællesskab er alt fra en skakklub til FN. Det omfatter så mange organisationer, at det ikke bliver muligt at tage stilling til udsagnet på fornuftig måde. Sætningen er via abstraktionen blevet upræcis og dermed bundløs, da den dækker tusindvis af organisationer. "Indianerne og Mayaerne gør sig ikke gældende, hverken i åndelig henseende eller ved deres mængde." De bundløse ord er åndelig henseende. Disse ord defineres ikke nærmere og fortaber sig i det uvisse. Det er blevet for abstrakt og derfor tomt. Abstraktioner er nødvendige, men bør introduceres således, at de gøres forståelige ellers forbliver teksten tomgang for modtageren. De bruges til tider bevidst for at gøre indtryk af, at afsenderen er klogere end modtageren, da denne åbenbart ikke kan forstå ham. "Forstår du ikke det?" (Ha! Ha!). Man kan tale om, at visse eksperter (de kloge, de lærde) skjuler sig bag abstraktioner. De finder måske en glæde ved at gøre det, de siger, så uforståeligt som muligt frem for så klart som muligt. Så kan de bedre imponere. "Det må åbenbart være meget svært, så de der forstår det, må være meget kloge." Eksperten kan også være så langt inde i egen begrebsverden, at han ikke kan kommunikere til almindelige mennesker. Han har nået et stadie af overkvalificeret inkompetence, da han tager egen sprogbrug for givet. Hans måde at udtrykke sig på er ikke tomgang, men for mange virker det som tomgang, hvis abstraktionsniveauet er unødvendigt højt. (Ibd., p. 82). Grænseløs vaghed Der døde mange mennesker under Den anden Verdenskrig. Udsagnet kan præciseres ved et simpelt opslag, derfor bør det gøres. "Negerracen står på det laveste dannelsestrin." Hvor lavt er laveste? Udsagnet er meget vagt. Er de over græshopper eller lige under fugle i deres dannelse? "Næsten hele Sudan er nu afhængigt af Europæerne." Hvad er næsten hele Sudan? Er det 80 % eller 99,9 % udsagnet kan bestemt præciseres. Grænseløs vaghed er et tegn på dovenskab hos afsenderen. Man slå ikke fakta op, men søger alligevel at give indtryk af stor viden. (Ibd., p. 82). 116 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) Her bringes noget frem, der drejer sagen helt væk fra emnet, laver irrelevante konklusioner og ignorerer, hvad sagen egentlig drejer sig om. Det er en måde at skabe støj på. På engelsk har man et godt udtryk der dækker dette: "To drag a red herring across the track,” (at trække en rød sild tværs over sporet). Det er et bevidst forsøg på at hindre kommunikation, nedbryde sagen. Læreren siger fx til eleven, der trods forbud, kaster med sne i gården: "Du må ikke kaste med sne. Gå ind til inspektøren!" "Men det sagde de to gårdvagter i sidste frikvarter ikke noget om, og i forrige frikvarter var der ingen gårdvagt. Hvordan er det egentligt at være gårdvagt om sommeren?” Svarer drengen. Pludselig er opmærksomheden på vej væk fra det at kaste med snebold og på vej over mod helt andre ting. (Alexander, 1968, p. 31). Da denne bevægelse er tom i forhold til sagens udvikling, er det tomgang. Unødvendig gentagelse I skønlitteratur er gentagelse ofte forfatterens helt bevidste forsøg på at skabe opmærksomhed om et vigtigt motiv, det kaldes et ledemotiv. I sagprosa derimod er gentagelser, der ikke er direkte pædagogisk betingede, et irriterende fyld. Gentagelser virker undervurderende på modtagerens intelligens. Det bibringer intet nyt og er derfor tomgang. Det ses nu ofte som irriterende undvigelsesmanøvre. Politikere, der bliver spurgt om konkrete ting, svarer ved at gentage sig selv, uden at det har relevans til spørgsmålet. Tomgangsfyld Tomgangsfyld ses ofte hos nogle politikere, der søger til at tale uden at komme ud af stedet fx "Vi i vores parti har anset det for nødvendigt på grund af samfundsudviklingen at gøre op med de i tiden herskende strømninger, hvorfor vi har nedsat en komité, der netop skal tage sig af de påtrængende spørgsmål, som i vor tid, trænger til at blive løst - ellers er det ikke til at vide, hvor langt denne generation vil bringe os hen, uden den tiltrængte styrke, som mennesker der sætter sig ned i fællesskab omkring et bord, kan give, for slet ikke at tale om den fornyelse af partiet, der netop kommer gennem en meningsfuld udveksling af synspunkter, der ikke ..." Her bruges det kneb at tale i stadig større ring uden om et begrænset og ufarligt emne. Det benyttes for at vinde tid eller for at bruge tiden, da de ved at nyhederne giver dem en meget begrænset tid. Det bruges også til at vige uden om spørgsmål. Det ses brugt i fjernsynets debatter." TOC TOC betyder tomgangsprocent. Denne kan udregnes ved at gange alle de tomme ord og dermed påvirkede ord med hundrede, hvorefter der divideres med samtlige ord. Tomgangsprocenten Tomgangsprocenten er en meget konkret og interessant størrelse, der afdækker, hvor meget røgslør og dårlig koncentration om emnet, der er i teksten (Ibd., p. 126). 117 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Afsenderens holdning Enhver afsender har en holdning til det emne, han behandler. Denne holdning røbes i ordvalget. Den kommer frem ved følelsesudtryk, der oftest er tillægsord og ved konnotationsvalg ved navneordene, måden stoffet udvælges på, måden stoffet genskabes på, måden der argumenteres på og hvilke problemløsninger der fremkommer. Som en hjælp til at analysere kan selve det holdningsbærende ord fx overstreges med rødt og de påvirkede ord understreges med rødt. Følelsesudtryk ( emotivord) Emotivord kaldes også holdningsord. Det er ord, der kan skiftes ud med andre og dermed ændrer sætningen til at være positiv, negativ eller neutral. Ved nøje at gennemgå sådanne ord og de af disse ord påvirkede sætninger, kan man finde ud af, hvilken holdning, der dominerer. "Gotheren bærer et vel organiseret hoved med fuldtudviklet intelligens (Taine, 1966)." Holdningsordene er "vel organiseret" og "fuldtudviklet intelligens." Disse ord røber positiv holdning. De kan erstattes med mere præcise ord og dermed ændres sætningen mod den neutrale beskrivelse. Emotivord er ofte i sig selv tomme." Du er en skøn pige." Er hun køn, klog en god kammerat eller hvad? Ordet “skøn” er tomt i sig selv. Det røber imidlertid en positiv holdning fra afsenderen. (Andersson, 1972 91ff, Kjøller, 1973, 36f). Også ord, der ikke umiddelbart er holdningsord, kan bruges som sådan. ”Den nordiske race er den eneste virkelige race (Hans Günther, 1938). "Virkelige" er ikke et typisk holdningsord, men i denne sætning ses, at det farver sætningen til fordel for de hvide og man ved umiddelbart, hvem afsenderen kan lide. Den holdningsbærende del af navneordet kaldes en konnotation. Ordet hest er neutralt, men ordene ganger og krikke er henholdsvis +ord og -ord. Krikke har en negativ association - en konnotation. Alle tre ord denoterer dyret hest men med forskellige konnotationer (Schødt, 1972, p. 80). Disse navneord har tillægsagtige følelsesudtryk, som et slags indbygget vedhæng. HOT HOT betyder holdningsprocenten. Denne findes ved at tage antallet af holdningspåvirkede ord * 100 og dividere med samtlige ord. Man bør ikke blot tage selve holdningsordet, men alle de ord, hele den sætning eller afsnit, der bliver påvirket af det valgte holdningsord. Man skal beregne den negative eller positive holdning hver for sig. Hvis fx 50 % af teksten er farvet negativt, er det et faresignal i sig selv. Har afsenderen en forudindtaget mening? Står sagen virkeligt i så dårligt lys? (Kjøller, 1973, p. 128). Holdningsprocenten 118 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Perspektivskema Man kan opstille et skema, hvor forskellige holdningssætninger er opsat. Man kan da ved indsættelse af andre ord se, hvordan perspektivet ændres. Et sådant skema indeholder det originale udsagn, det ændrede udsagn, samt en karakteristik af hvori ændringen består. På denne måde fremstår perspektivet med stor klarhed (Kjøller, 1976, p.66). Originale udsagn Han red på en ussel krikke Han red på sin stolte ganger Ændrede Karakteristik Bemærkudsagn ninger Han red på en Fra negativ til Afsender ser veltjent hest positiv negativt på hesten Han red på en Fra meget positiv Afsenderen ser hest af høj til mere neutral meget positivt på kvalitet positiv hesten Hun var den Hun var en Fra meget Afsenderen er skønneste pige, meget begejstret til mere meget positiv han havde set harmonisk og neutral velbygget pige Eksempel på perspektivskema At benytte et sådant skema kan hjælpe en med at se afsenderens holdning. Der kan eksperimenteres med forskellige alternativer. Det illustrerer de store forskelle. Selektion Selektion betyder udvælgelse. Forfatteren udvælger af det store materiale, han har til sin rådighed, det han skønner mest egnet dvs. mest sagligt, retvisende eller det der passer bedst i hans kram. Det er sprogligt muligt at finde ud af, om han har saglige hensigter eller om han på usaglig måde ønsker at påvirke sine modtagere. Hvis teksten er ensidig kaldes det, at den har tendens. En sådan tekst har lav troværdighed. Det er klart, at hvis en historiker sættes til at skrive ens biografi, så forventer man, at han medtager både gode og dårlige ting. Hvis han kun tager succes med, bliver det et uvirkeligt glansbillede. Hvis han kun tager det negative, bliver det et uvirkeligt ondt menneske, der fremstår. Udvælgelsen af materialet er væsentlig for fremstillingen. Man vil kun acceptere en stræben efter at genskabe en som en hel person, såfremt man skulle blive genstand for beskrivelse. Dette er imidlertid ikke nogen nem opgave på grund af det store materiale, der ligger forud for enhver person. Dette er indlysende på det personlige plan. Man skal heller ikke acceptere bevidste fordrejninger på det ikke-personlige plan. Man må ikke stille sig tilfreds med det ensidige, det tendentiøse, det det ikke søger det retvisende perspektiv. Også her kan det være svært, fordi historie, organisationer, religioner, filosofier har så mange elementer i sig, og afsenderen derfor altid skal vælge og prioritere. Dækningsgrad Hvis opskriften på sandkage, asfalt, fremstillingen af jern m.v. er retvisende dækket - vil der faktisk komme de pågældende stoffer frem, ved at følge anvisningerne. Emnerne: Mel, sukker, margarine og æg skal medtages, når det gælder beskrivelsen af sandkage, men vanilje og kakao kunne godt undværes. Et emne er således kun dækket, når et vist 119 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 antal centrale emner er medtaget, således at stoffets faktiske eller logiske struktur genskabes, så godt som muligt. Hvis mange emner er med indenfor et givet områder vil dækningsgraden være høj. Dækningsprocenten (DÆC) kan udregnes ved at tage samtlige emner * 100 divideret med de emner, der mindst bør medgå for at få en forsvarlig fremstilling. Det er en subjektiv størrelse, som kan vise om emnet er fyldigt beskrevet. Problemet er at finde det korrekte antal emner, for det kan vel altid diskuteres om dette eller hint skal med, men fagfolk med forskellige synsvinkler må kunne blive enige om mindstekravet for at få en retvisende forståelse af emnet. Dækningsgraden kan variere ud fra legitime betragtninger over modtagerens evner og alder. Hvis man angiver dækningsprocenten bør der også medfølge en argumentation for det valgte antal emner, ellers bliver det blot en løs usaglig påstand. Dette er klart en vanskelig sag. Hvor mange emner skal med om ens liv? Skal det med, at han stjal 2 øre fra sin mor, da han var 6 år? Men alle er vel enige om, at hans 30 år, som lærer i folkeskolen, bør være med i biografien! Dækningsprocenten er en subjektiv men værdifuld størrelse. (Larsen, 1979). Dækningsprocenten Faktafejl Teksten undersøges for faktafejl. Fejlprocenten kan evt. udregnes. Fejl vil give modtageren et fejlagtigt billede, uanset om de er lavet bevidst eller blot har indsneget sig på grund af dårlige kildematerialer. Det er derfor klart, at sådanne fejl ikke må forekomme. Endvidere bør man søge til de primære kilder for at undgå fejl. Bibelen skal læses i stedet for udelukkende at kritisere Bibelen ud fra en rapport om Bibelen lavet af andre, der har læst den. En sådan rapport er en sekundær kilde. En rapport om rapporten er en tertiær kilde osv. Des tættere på primærkilden man kan komme, des større mulighed for at finde sandheden om sagen. Ofte ønsker man at skyde genveje fordi Koranen er for tyk, Marxs skrifter for uforståelige, Hitlers Mein Kampf udgået fra forlaget osv. Udelukkende benyttelse af sekundære og tertiære kilder er en stor årsag til faktafejl og fordrejninger. Disse kan være supplement til egen læsning og tænkning og udvide ens egen forståelse og som sådanne er de vigtige. Retningslinjer for udvælgelse af materiale Udvælgelsen bør tage udgangspunkt i stoffets, genstandens, ideologiens, religionens, beretningens egen indre logik, hvor en sådan findes. Autoriteten ved et leksikon fremstår ved den grundige og dækkende behandling af genkendeligt stof. Slår man op under asfalt, forventer man, at der findes en god og detaljeret beskrivelse af asfalts fremstilling. Mangler i en sådan fremstilling kunne i værste fald føre til sagsanlæg. Ofte ses imidlertid meget amputerede beskrivelser af andre menneskers ideologier. Undskyldninger kan der være nok af, såsom pladsmangel, tidsfrister for trykningen m.v., men fakta er, at en behandling af et emne kræver den plads, som det behandlede materiales logiske struktur nødvendiggør. Mere stof kan måske fremme forståelsen, mindre giver en forvirret samling af elementer uden de nødvendige materialer til at binde det hele sammen. (Nørreslet, Larsen). 120 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Afbildningsmodeller Forskellige modeller kan benyttes til at overføre det oprindelige materiale til den udvalgte præsentationsform. Imidlertid er kun den retvisende struktur sandfærdig. De øvrige modeller giver i bedste fald et fordrejet billede og i værste fald et helt forkert billede, en litterær løgn. Flere af følgende modeller kan kombineres. Man kan antage, at der findes en sag, der kan illustreres således: Dette er altså, den virkelige eksisterende sag. Denne sag kan nu afbildes i forskellige amputerede, forvredne, fiktive, løgnagtige og misforståede udgaver eller kan fremstilles retvisende: Listeform med udgangspunkt i sagen Nogle markante ting er medtaget, men selve logikken er ikke medtaget. Stoffet har dog en vis logisk rækkefølge, som kan genkendes fra kilden. Tilfældig listeform Markante punkter er med, men udover manglende logik, bliver materialet præsenteret, som det passer afsenderen uden hensynstagen til kilden. 121 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Listeform med sensations fokus Nogle delemner fremhæves og fokuseres på frem for andre, især kontroversielle punkter, der kan skabe sensation. Listeform med positiv eller negativ komposition Dette er en form, der kan udnyttes meget bevidst. En lidt pæn indledende start, kan vendes til en fuldstændig negativ afslutning og give modtageren indtryk af, at det var sagligt, der var jo både positivt og negativt materiale. Denne form blandes fint med 2 og 3. Listeform med fri fantasi Afsenderen har selv fundet på ting, der giver helt fejlagtige forestillinger om sagen. Ny struktur (fantasi med logisk form) Afsenderen har med udgangspunkt i meget få fakta opdigtet en hel ny struktur. Antallet af fakta kan variere. Det væsentlige er, at han får et falsk billede ud af det oprindelige materiale. Det er en litterær løgn, han præsterer. 122 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Retvisende struktur Det er lykkedes at skabe et billede, der minder om det oprindelige. Det er genkendeligt. Det kaldes at skrive i det retvisende perspektiv. (Larsen, 1979). Fravær af skønlitterære virkemidler Skønlitteraturen bringer sit budskab til modtageren bl.a. ved en lang række sproglige virkemidler som gentagelse, besjæling, allusion, allegori, metafor m.v. Disse virkemidler bruges til at lægge skjulte budskaber ind i teksten. I sagprosaen bør disse ikke være udvalgt, da åben kommunikation og ikke skjulte budskaber er formålet. I stedet bør det være logik, ræsonnementer, argumentation, eksempler, konsekvenser osv., som er virkemidlerne, der fremhæver en logisk fremstilling. Man bør således vælge ikke at gøre brug af skønlitterære virkemidler. En undtagelse kan være en megen beskeden brug af billedsprog, som kan være til hjælp ved at lette forståelsen hos modtageren fx fra pædagogisk litteratur, at barnet er en som en flaske, der skal fyldes. (Nørreslet, 1974, a, b, c , d). 123 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Argumentation og ræsonnement Nu ses på selve de meningsytrende udsagn. Hvilken form har de? Hvad og/eller hvem er de rettet mod? Er de saglige eller usaglige? Argumenterne kan inddeles i tre hovedgrupper: 1. Argumenter der ikke beskæftiger sig med sagen, men med afsenderen 2. Argumenter der tager udgangspunkt i sagen Faderskabsargument 3. Argumenter der er rettet mod modtagerens person eller tilstand Modtagerargument Sagargument Det saglige udsagn beskæftiger sig med sagen ved brug af åben argumentation eller åbent ræsonnement. De manipulerende udsagn indeholder påstande (ubegrundede meningsudsagn) eller argumenter, som er sagen uvedkommende. Faderskabsargumenter Faderskabsargumenter kaldes også ad-hominem-argumenter. Brugerne af disse interesserer sig ikke for selve sagen, og hvordan man logisk kan behandle denne. I stedet ønsker modstanderen enten at svække eller styrke debatten ved at inddrage afsenderen som person, som fader til sagen. Denne form for angreb eller forsvar er uhyre virkningsfuld og bliver brugt i stor udstrækning. Nedenstående er blot nogle af disse. Deres effektivitet bygger på, at man ikke tror, at der kan komme noget godt fra en dårlig fader - hvilket også er et godt argument. Det spiller godt sammen med ens evner til at dømme og generalisere. Er faderen svækket, har man dermed indirekte, men meget stærkt også svækket sagen. Argumentet benyttes ofte under valgkampe, hvor man ikke vurderer at kunne vinde politisk og derfor søger at vinde på det personlige plan. Det kaldes også mudderkastning. De politiske imperativer (krav) Ordet imperativ stammer fra latin og betyder: Befale, byde. Den tyske filosof Immanuel Kant formulerede begrebet det kategoriske imperativ, det ubetingede gyldige. Han mente, at det var samvittighedens stemme, der formulerede krav til personen uafhængigt af alle andre, bl.a. at ens handlinger burde være af en sådan karakter, at de kunne være grundlaget for almindelig lovgivning for alle mennesker. For, at man overhovedet vil tage en debattør alvorligt, må han derfor som menneske leve op til det ubetingede gyldige fx ikke at stjæle. En svensk vicestatsminister måtte fx, da det blev opdaget, at vedkommende havde brugt et ministerielt kontokort privat, trække sig fra kandidaturet som statsminister. Grunden til at navnet politiske imperativer ligger i, at det er mindstemålet for, at en politiker kan overleve i politik. Imidlertid gælder disse også for religionsstiftere eller andre mennesker, der ønsker at påvirke i større stil. Men selvfølgelig kan en person godt komme med en god sag uden selv at være "god" ifølge samfundets normer. Alle de følgende argumenter hører under dette begreb. 124 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Sandhedskravet (sandhedsimperativet) Kan man bevise, at en politiker er en stor løgner, behøver man ikke yderligere at beskæftige sig med, hvad han siger. Han er færdig. Uærlighed i pengesager, eller anden form for uærlighed svækker personens troværdighed i andres øjne og dermed hans sag. Idealkravet (idealimperativet) Kan man bevise, at en politiker/religionsstifter kun er deltager i politik for pengenes skyld, så er sagen svækket. Folk forventer et ægte engagement. De forventer ægte overbevisninger. De kræver, at politikeren er med for folkets skyld og landets skyld. Man ville aldrig vælge en person, der stod op og sagde: "Vælg mig, jeg elsker magt og penge." Den ideale forventning kan ikke svigtes uden alvorlige konsekvenser. Læger, der ordinerer medicin, mister ligeledes kunderne, hvis det kommer frem, at de er økonomisk afhængige af et ganske bestemt medicinalfirma. Troskabskravet (troskabsimperativet) Hvis en politiker har været medlem af 4 forskellige partier, er det svært at have tillid til det, hun siger. Folk, der skifter politisk parti for ofte, har ingen troværdighed. Kan man bevise, at noget sådant gør sig gældende, så er sagen svækket. Dog har man set politikere bevæger sig fra yderste venstrefløj til venstre på højrefløjen i løbet af en årrække. Det ser ud som, at en meget veletableret politiker kan tage nogle af sine “kunder” med sig i til et andet parti, hvis det virker oprigtigt. Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet) Fejltagelser får til alle tider hoveder til at rulle, hvis man ellers kan finde syndebukken. Kan man argumentere for, at modstanderen ikke passer sin stilling, tager åbenlyst forkerte beslutninger og/eller lave grove fejl, så kan den sag, han fremfører, ellers hans parti stå betydeligt svækket. (Kjøller, 1975 a, p. 17f). Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet) Hvis man skal sidde i landets ledelse, er der krav om, at man lever et eksemplarisk liv i henhold til landets love, såvel som de skrevne som de uskrevne. Man sætter i dag større fokus på dette imperativ. Adskillige er faldet fra deres poster på grund af uregelmæssigheder i embedsførelsen, der ikke var i overensstemmelse med lovlydighedsimperativet fx, da Hans Engel måtte fratræde posten som leder af de konservative, fordi han havde kørt bil i beruset tilstand og Brixtofte, der var borgmester i Farum, men overskred sine beføjelser og misbrugte borgernes penge, hvilket resulterede i fængselsstraf. Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet) Ideen om, at ledere skal være retfærdige over for alle borgere og ikke må tjene ganske bestemte særinteresser, er udpræget. "Med lov skal man land bygge." står der på Københavns domhus. At alle ligeledes er lige for loven uanset politisk tilknytning er underforstået. Kan man bevise, at en politiker tjener ganske bestemte grupper (evt. lobbyister, mennesker der søger at fremme deres sag eller organisation ved direkte at kontakte folketingets medlemmer) og ikke er retfærdige overfor alle borgere, er hans sag svækket. Nogle politikere måtte forlade deres poster, fordi de ansatte venner i stillinger. De religiøse imperativer Til den religiøse leder stilles yderligere forventninger: 125 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet) Afsenderen må tænke og tale i overensstemmelse med sin tro. Der er ikke så meget råderum for selvstændig tankevirksomhed som i den politiske verden. Denne verden er mere under konstant udvikling via demokratisk vedtagne forandringer i partiet. Hvorimod troen af natur skal være mere stabil for at være overbevisende. Moralkravet (moralimperativet) Enhver religion indeholder moralske forskrifter. Det forventes af den religiøse leder, at hun lever tæt op ad forskriften. Hun skal være et godt eksempel for menigheden. Hun må ikke være en hykler. Til den religiøse leder er der således en skærpet forventning om moral, der går langt ud over det politiske lovlydighedsimperativ. Det er især vigtigt, at hun holder den pågældende religions generelle såvel som særlige moralpåbud og standarder for opførsel. I aviserne ses ofte afsløringer af religiøse ledere, der ikke holder egne påbud. Generelt om imperativerne gælder det, at de har stor virkning, fordi de beskytter og bevarer de almene normer, der holder samfundet sammen som hele. Foruden imperativer af forskellig slags, er der en række andre typer af argumenter, der tilhører denne gruppe: Selvsikkerhedsknebet Påstande fremføres uden argumenter. Selvsikkerheden hos afsenderen er alene det afgørende i sagen: "Brug mule tandpasta, og du bliver omsværmet af pigerne!" Denne selvsikkerhed er smittende, fordi man selv ikke er så sikker og fordi man ikke forventer, at folk vil lyve og bedrage blot for at tjene penge (Andersson, p. 30). Hitler sagde, at folk ikke vil tro en lille løgn, men gerne en stor løgn. Hans løgne om jøderne og hans smittende selvsikkerhed havde stor effekt. Prestigeknebet Lærdom og stilling misbruges for at imponere. Man udtaler sig om en vare eller emne og bruger prestige til at få folk til at tro på budskabet fx: Professor Hansen, der er professor i myrens anatomi, udtaler sig med vægt og titel om, hvordan Danmarks økonomiske problemer skal løses. Han skriver måske et læserbrev og underskriver med professor Hansen. Der spilles på, at man tillægger dygtige mennesker en naturlig dygtighed på alle livets områder. (Ibd., p. 32). Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument) Genese betyder oprindelse. Der argumenteres mod en mening ved at henvise til dens historiske oprindelse: "Grunden til, at du fremfører dette krav om mindre skat, skal den ikke søges i, at du i 1980 begik et tyveri for at betale din skatteregning? ”Kan man vise, at sagens oprindelse har udgangspunkt i afsenderens dårlige karakter, liv m.v., så er meget vundet (Kjøller, 1975b, p. 34). Da man ved, at Hitler var en krigsforbryder, er den nazistiske sag i dag på forhånd svækket blandt de fleste folk. Det gælder, de der har oplevet Hitlertidens rædsler og de, der blot har hørt om det. Oprindelsen hos Hitler hæmmer sagen. Et kærlighedsdigt lavet af Hitler til sin elskerinde i de sidste timer inden selvmordet, vil ikke have ens interesse på grund af, at Hitler ikke repræsenterer kærlighed. 126 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian) Argumentet bygger alene på autoriteten hos påstandens fader. Gud siger i Bibelen: "Du må ikke bedrive hor. ”Derfor er den sag uddebatteret for de mennesker, der tror på Gud som autoritet og accepterer Bibelen for pålydende. "Marx sagde, at fremmedgørelse af menneskene var forårsaget of det kapitalistiske system, derfor er det sådan." I disse eksempler er det autoriteten, der afgør sagen og ikke sagen i sig selv. Hvis man vil gøre brug af autoriteter, må man derfor argumentere for, hvorfor man har valgt denne autoritet. Hvis man antager, at der findes en Gud, er det en logisk følge at være lydig mod ham, da han per definition er almægtig, god, vis m.v. Diskussionen går da på, om man har den rette fortolkning af Gud, den rette gudsopfattelse, udleder de samme konklusioner, har de samme skrifter m.v. Det er derimod ikke en selvfølge, at de menneskelige autoriteter er fuldkomne. Tværtimod kan man på forhånd gå ud fra det modsatte. Diskussionen ved menneskelige autoriteter går derfor ud på at fremhæve egen autoritets større gyldighed og evt. nedbryde de andres autoriteter ved at påvise deres fejl. Autoritetsargumenter opfattes kun som gyldigt af mennesker, der har accepteret samme autoritet. Sagargumenter Sagargumenter beskæftiger sig med selve sagen. Sagligt ræsonnement eller verifikation I ræsonnementet holder man sig meget strengt til selve sagens logik. Formen er postulat (påstand) efterfulgt af verifikation (undersøgelser, der bekræfter rigtigheden af noget, bevisførelse): logik, henvisninger, eksempler, hvilket fører til konklusionen. Det saglige i denne form er, at den er åben kommunikation. Enhver har mulighed for at se, hvordan vejen er gået fra påstand til konklusion. De mellemliggende argumenter kaldes præmisser. Enhver kan gøre indvendinger og henvise til, hvor en eventuel fejl kan findes. (Nørreslet, 1974 c). Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet Münchausen-trilemmaet er et udtryk for mulige fejl i ræsonnementet Det hentyder til den tyske soldat Münchausen, der fortalte store løgnehistorier11. Han fortalte fx at han sig selv og sin hest op af en sump ved at trække sig selv i håret. Her prøver afsenderen også at trække sig selv op af sumpen ved håret. De saglige kommunikationsegenskaber er ikke til stede, man forudsætter det, der skulle bevises: Cirkelslutningen Circulus in Probando. Det første problem er, at logikken kører i ring. Man ender med at postulere det, man skulle bevise." Månen er lavet af grøn ost. Det grønlige skær månen giver, får en til at tro at månen er af grøn ost, hvilket den også er." 11 Raspen: The Surprising Adventures of Baron Munchhausen. London, 1785 127 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Uendelig regres Abstraktion over abstraktion i det uendelige. Man prøver at skjule, at der er nogle grundlæggende postulater i ens mening. Man henviser bestandigt til mere og mere komplekse argumenter, der fortoner sig i det uendelige, uden at disse nogensinde giver et svar på, hvorfor disse vedtagne postulater er antaget. Begyndelsesaksiomer eller dogmer Man erkender åbent, at ens argumentation hviler på visse fundamentale postulater (aksiomer), som er den grundvold, det øvrige er bygget på. Dette er åbent og fint. Hvis de grundliggende påstande foreligger uden argumentation for, hvorfor netop disse er valgt, er det klart et tegn på en usaglig tekst. Uden argumenterne for de valgte påstande kan man ikke forstå, hvorfor afsenderen netop har valgt disse som begyndelsesaksiomer. Han lukker modtageren ude fra at forstå ham, derfor er det lukket kommunikation. Der er ikke mulighed for tovejskommunikation. (Krag, 1981, p. 70). I den senere udgave opstår "begging the question" fejlen dvs.., at man medtager i sine postulater noget, som ikke er anerkendt gyldigt for alle, uden at markere det som et grundliggende aksiom (påstand). Saglig argumentation I argumentationssituationen indgår altid en modstander. Den saglige form for argumentation behandler modstanderen værdigt, idet også hans synspunkter og argumenter indføres i debatforløbet på hæderlig vis (retvisende perspektiv). Argumentationen er en zigzag kurs mellem de involverede. Den er saglig, fordi det saglige ræsonnement medbringes i diskussionen, således at enhver kan se, hvordan de givne konklusioner er nået, (Nørreslet, 1974 c). Derved skabes mulighed for en egentlig evt. markant ændring i synspunktet, idet argumenter, ræsonnementer og beviser er lagt åbent frem. Dette kalder Jürgen Habermas for en diskurs, såfremt deltagerne på forhånd er: 1) Åbne overfor de fremlagte argumenter. 2) Parate til kursændring, såfremt argumenterne er overbevisende. Man laver eller deltager ikke blot en skyttegravskrig med argumenter som bomber (Marquardt, p. 11ff, 114ff) (Habermas, 1996). (Meget mere om dette kan læses i Douglas, 1989). Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) Ideen i beskrivelsesargumentet er at gå fra beskrivelse af en given sag til at hævde, at sådan som den er beskrevet, bør det også være i dette land, kommune m.v. Der foreligger fx en lang beskrivende afhandling om folkeskolens indretning i Japan, der afslutter med, at sådan bør det også være i Danmark. (Kjøller, 1975b, p. 34). Også her gemmer der sig en stor filosofisk diskussion. Der hævdes nemlig, at man aldrig kan gå "fra er” til bør". Det kaldes den naturalistiske fejlslutning. Ifølge den teori kan man ikke pådutte andre ens egen værdiopfattelse. Man kan ikke sige, "fordi jeg tror det er godt, skal det også være godt for dig!" Dette er klart, når det gælder smag indenfor kunst og kultur. Det var vel nok et godt billede, en flot kjole, nogle dejlige farver, en skøn smag. Etik har imidlertid med godt og ondt at gøre på en anden måde. Mennesker, der lyver, skader både sig selv og andre. Det er godt ikke at lyve og ondt at lyve. Man kan sige, at tale sandt er et gode, men det har intet med en subjektiv vurdering af det gode billede eller det gode digt at gøre. Meget mere om dette kan læses i Hielmcrone, 1975. Et andet eksempel er Kohlbergs tre moralske stadier. Kohlberg beskriver 3 stadier i et hierarki, hvor det 3. klart er et højere niveau end det første. Han argumenterer netop, at fordi disse stadiers eksistens er bevist, er det ikke at begå en fejlslutning at hævde at menneskene 128 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 bør erhverve sig det højeste stadie, når det en gang er bevist muligt at nå dette. Der er ikke tale om et holdnings bør, men erkendelse af, at noget, der er bedre, også bør realiseres (Kohlberg, 1981). Det historiske argument (Historicitetsargumentet) Man bruger fortidige historiske hændelser, som argument for, hvorfor noget bør eller ikke bør være således i nutiden eller fremtiden. "Hitler forsøgte at udrydde jøderne, det må aldrig gentage sig." (Ibd., p 35). Prognoseargumentet Vi kender prognoser fra valg og vejrmeldinger. Når de bruges direkte som et argument, kaldes det prognoseargumentet. Der henvises til undersøgelser, der tilsyneladende er i stand til at sige noget om udviklingen i fremtiden ud fra forholdene i nutiden. Man bør være opmærksom på usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser. Hvor mange har deltaget? Er de ligeligt fordelt i befolkningen? Kan nye faktorer ændre billedet.(Ibd., p. 35). Det sker regelmæssigt, at prognoserne er fejlagtige. Prognoser kan til tider virke som selvopfyldende profetier, dvs. de fremskynder en udvikling eller situation. Andre gange kan en negativ prognose bevidstgøre en modstand mod det “lovede” resultat. Ikke årsags-knebet Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa pro causa. Man angiver den forkerte årsag ved visse overfladiske lighedspunkter. Noget der er analogt med noget andet, har visse væsentlige lighedspunkter."Sidste søndag fik jeg en krone til slik, så skal jeg også have en i dag, fordi det er søndag." (Ibd., p 35). Måske var sammenhængen, at man i huset opgjorde, hvor meget man havde tjent hver uge, og ikke om det var søndag eller ej. (Alexander, 1968, p. 35). Påfugleknebet Afsenderen bruger bevidst vanskelige fremmedord, overfor en modtager, der ikke forstår disse. Han gør det for at gøre indtryk på modtageren, ligesom en påfugl, der viser alle sine skønne fjer. Han gør det ikke, fordi emnet kræver det, men fordi han ønsker at gøre mere indtryk, end sagen i sig selv giver anledning til. Dermed kan modtageren tvivle på sin egen position (Andersson, p. 33). Lærdomsknebet Afsenderen henviser til videnskaben. Han skriver: "Fra pålidelig kilde.”, forskere har længe ment..., videnskaben er nået til den konklusion..." Dette gøres for at få større troværdighed. Hersker der ikke absolut enighed om sagen, kan han prøve at skjule dette på denne måde. Selvfølgelig kan visse sager være videnskabeligt afklaret, men da kan der henvises til egentlig kildelitteratur. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tale om et lærdomskneb, men egentlig videnskabelig argumentation eller ræsonnement som gennemgået ovenfor. (Ibd., p. 33). Overgeneraliseringen (Secundum Quid) Der overgeneraliseres, når man udleder fra et enkelt eller flere tilfælde til alle tilfælde uden at tage højde for særlige tilfælde eller afvigelser. I misbrugt grad ses fx: Alle mænd drikker! Alle kvinder elsker at sladre!" 129 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det er en måde at gøre sin holdning mere slagkraftig, end den kan holde til ud fra saglige argumenter. Man blæser sig op, gør sin tankegang i stand til at omfatte alle tilfælde, men det er ofte en illusion. Verden er mere for det meste temmelig kompliceret. Man bør kun drage konklusioner, som ens viden kan stå inde for. Det er dog fakta at andre dømmes på et meget skrøbeligt grundlag. Det er en af de almindeligste alvorlige fejl. Den er alvorlig, fordi den leder til så mange forkerte resultater. Ofte som uretfærdige talehandlinger, (mere om dette senere). Overgeneraliseringer er blevet brugt som middel til forfølgelse af andre mennesker. Jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig er et eksempel på organiserede generaliseringer, der førte til masseudryddelse. Denne form generalisering kan også gå fra helhed til del fx "Vi har en god skole, derfor må den nye lærer Peter Sørensen også være god" (Douglas, 1989). Definition som argument Definitioner kan indeholde en skjult argumentation som fx. "Alle jøder er undermennesker - ikke rigtige mennesker." Accepterer man definitionen, har afsenderen sparet sig en lang argumentation. Ny-ords-definition Stipulativ definition). Det karakteristiske ved stipulative definitioner er, at de: "ikke rapporterer om en allerede eksisterende sprogregel, men skaber en ny, ikke tidligere eksisterende regel om forbindelse mellem ord (lyd) og en vis slags ting eller mellem ét ord og et andet." (Anderson, 1973, p. 119). Denne slags definitioner kan indeholde skjulte argumenter, idet de rykker ved den gældende sprogbrug og den hidtidige logik, der ligger i denne sprogbrug uden at markere denne glidning overfor modtageren. Fx udtrykket "Frihed er diktatur," fra romanen 1984 af George Orwell. I samme roman kaldes det hemmelige politis hovedkvarter for “Kærlighedsministeriet.” Overtalelsesdefinition Ideen med overtalelsesdefinitionen er at ændre indholdet i velkendte ord og begreber, for dermed at bevare gamle begrebers positive kraft. Det kan fx være i et land, hvor man hidtil forstået demokrati som: Et folkestyre hvor der er: forsamlingsfrihed (a), ytringsfrihed (b), trosfrihed (c), trykkefrihed (d), privat ejendomsret (e) og frie valg efter princippet om almindelig valgret (f), bevægelsesfrihed (g). Demokrati = a, b, c, d, e, f, g. En gruppe ønsker ændret dele af denne frihedsforståelse, men ønsker at bevare det positive ord frihed. "I vort land er det SANDE demokrati ikke tilgodeset, fordi borgerne ikke bestemmer arbejdsfordelingen på arbejdspladserne." Man ønsker med andre ord en ny forståelse af begrebet demokrati. Demokrati = a, b, c, d, f, -e (privat ejendomsret),+ z (kollektiv ejendomsret), -g (bevægelsesfrihed). Man bruger forbindelsesord eller overgangsord som ægte, sand, virkelig m.v., når man vil bevæge sig fra en gammel definition til en ny. Denne overtalelsesform er nødvendig, når man ønsker at udnytte positive, velkendte og allerede definerede begrebers positive effekt. "Det ikke-nordiske menneske er ikke noget menneske i egentlig forstand, men et undermenneske, en overgang til det egentlige, det nordiske menneske" (Vold, 1934). I 130 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 dette eksempel fra nazistisk raceideologi ser man overgangsordet: egentlig. (Anderson, 1973 p 122f, Kjøller, 1975 b, p. 48-49). Syllogismen (Den rene sproglige logik) Nedenstående er den ægte syllogisme med formen Peter er en dreng. Drenge er dødelige. Peter er dødelig. A B A = = = B C C Argumentet holder kun såfremt grundled i første sætning er genstandsled i anden sætning. Når det opfylder sine regler, er det, såfremt præmisserne er sande, et ægte argument, der er sandt. I Erasmus Montanus af Holberg ses eksempler på falske syllogismer: "Morlil kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er morlil en sten." Man ser, at sætningerne er benægtende og at grundleds/genstandsled sammenhængen ikke er til stede. Disse falske syllogismer bør man passe på ikke at benytte sig af og skal man ikke lade sig vildlede af. (Espersen, Alexander 1968, p 18ff). Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) Ikke-følge konklusionen er en konklusion, som er mere vidtgående end argumenterne kan bære. Man kommer med en masse gode argumenter, men drager så en konklusion, som der ikke er basis for i præmisserne. "Peter er ikke blevet set i skolen for nyligt, så må Peter være død." Det kunne da godt være, at han var forkølet eller på besøg hos familien i Jylland. Det er altså en udvidelse af den falske syllogisme (Alexander, 1968, p.5). En speciel hidsig udgave af denne er dræberargumentet. Dræberargumentet Dette argument minder om den Popperske falsificering(se side 5)- den kritiske rationalisme). Popper sagde fx, at 100 000 hvide svaner ikke beviser, at der kun ER hvide svaner, man må bevidst gå ud at lede efter den sorte svane. Dræberargumentet i videnskabelig forstand er således det, der tilbageviser den hidtidige herskende sandhedsforståelse af et givent emne. I videnskabelige tidsskrifter og bøger fremkommer den slags epokegørende fund fra tid til anden. Hvis det er totalt epokegørende (revolutionerende, fornyende), fremtvinger disse argumenter et paradigmeskift. Et paradigmeskift er en revision af paradigmerne indenfor et eller flere fagområder dvs. de grundliggende aksiomer/teorier som vor tids viden er funderet på. Dette argument kan også misbruges og er blevet det i udstrakt grad. "Grunden til, at du stod udenfor Den Danske Bank er, at du er i ledtog med bankrøverne!" "Nej, det er, fordi min svigermor er derinde og hæver 50 000 til en ny bil til vores familie." Argumentet var altså ikke så dræbende, som det selv pustede sig op til at være. Dræberargumentet vil i dets usaglige form hævde at have dræbt, ja totalt tilintetgjort sin modstander, men uden at dette er begrundet i andet end en overfladisk argumentation. Man kan skelne mellem et sagligt veldokumenteret og et usagligt selvoppustet dræberargument. Stråmandsknebet Denne argumentation går ud på at opfinde en modstander, en sag af strå og dernæst nedkæmpes denne fiktive modstander i stedet for den reelle modstander. Man kan så selv iklæde stråmanden/sagen de nødvendige svagheder, inden man gennemhuller den. Det er et usagligt argument, da det kun er et spil for galleriet. Afsenderen ved for det meste 131 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 godt, at han prøver at forføre modtageren med sine skinargumenter og skinsag. Men især folk, der ikke læser sagen til bunds og bare bearbejder sekundær- eller tertiærkilder kan ubevidst komme til at arbejde på denne måde."De (sorte) er dovne, barnagtige og heftige mennesker med evne til efterligning, men uden egen opfindsomhed." (Johannes Holst: Geografi med billeder. 1907.) Det ses, at når først de sorte er fremstillet i denne stråmandsudgave, er de lette at nedgøre. Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) Man skal se en sag i sin helhed både i sin faglige helhed (i sin kontekst) og i sin meddelelsessituation, for at få den rette forståelse. Rives tingene ud af sammenhæng fordrejes billedet. Ude-af-sammenhæng knebet bruges ved at citere tekster, afsnit, tale, begivenheder m.v. ude af den oprindelige sammenhæng. Man har fat i sagen, men bruger kun den del af denne, der passer ens egne formål. Det er selektion, der bruges som skjult argumentation. Trykknebet Man kan lægge forskelligt tryk på udtalelsen af en sætning eller et ord og derved fortolke en begivenhed helt anderledes. Man kan prøve at undertrykke fakta på denne måde. "Du må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste! Underforstået, men gerne mod din ikkenæste, man fokuserer spørgsmålet på, hvem ens næste er. Man kan så svare: "Min næste er kun den nærmeste familie; men resten må der lyves overfor." "Din dovenskab er ikke til at klare." "Nåh, det er kun min dovenskab, du ikke kan klare, men alle andres er altså i orden!" Vedkommende lægger bevidst et andet fokuseringspunkt og dermed tryk for at fordreje diskussionen. (Alexander, 1968, p. 29). Udbredelsesknebet "Ni ud af ti filmstjerner bruger lux." Man understreger det logiske i, at des flere der gør noget, des bedre må det være. Den gode kerne i argumentet er, at flere hoveder tænker bedre end et. Imidlertid skal man være på vagt. Hvilke ti filmstjerner tales der om? Er det nogle, der har fået penge for at gå ind for sæben? Er der lavet en undersøgelse over alle filmstjernes sæbeforbrug? "Her ligger verdens bedste bager." En bager udbreder sine evner til at være bedre end alle de øvriges. Et andet eksempel: "10.500 mennesker kører i Fiat Uno!" Med så mange købere skulle man tro, det var et godt mærke. Argumentet har da også en vis sandsynlighed over sig. Hvorfor skulle så mange mennesker uafhængigt af hinanden købe noget, der var dårligt? Men kan dette argument bruges i politik eller religion? Ja det bruges i hvert fald. Mottoet er des flere man er des bedre er man, men er det sandt? (Ibd., p. 33). Var det sandt i Tyskland, da Hitler blev Rigskansler? Modtagerargumenter Modtagerargumenter er rettet direkte til modtageren. Man kan dermed gå udenom selve sagens logik og hæfte sig ved konsekvenserne af sagen for en modtager. Dette opfattes meget relevant af modtageren. Spørgsmålet er om påstandene holder. Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) "Hvis ikke vi får mere i løn, så strejker vi! Hvis du ikke går med til at strejke kammerat, så får du en på tuden! "Formlen er: "Hvis du ikke vil høre, må du føle!" Udsagnet optræder, når argumenterne ingen virkning har på modtageren eller man er ligeglad med 132 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 modtagerens synspunkter. Næveargumentet kan bruges forsvarligt og uforsvarligt. Hvis fx en panisk mand, der er ved at drukne, ikke kan komme til fornuft og man derfor slår ham ud og bjærger ham derefter, kan man sige, det er brugt forsvarligt. Det var sidste udvej. Men at true andre til at stemme på et bestemt parti er klart usagligt. (Kjøller, 1975 b, p. 33). Krig er et næveargument og kan bruges retfærdigt såvel som uretfærdigt. Lykkeargumentet Når der påpeges overfor modtageren, at han på en eller anden måde får et bedre liv nu eller senere, såfremt han gør det afsenderen anbefaler, bruges lykkeargumentet. Man skal være opmærksom på, at alle sælgere, politiske partier, religioner og filosofier på en eller anden måde hævder dette synspunkt. Spørgsmålet for modtageren er at finde ud af mål og midler samt at vurdere varerne, ideerne og retfærdiggørelsen af disse kritisk. (Ibd., p. 35). Alle partier kan ikke have ret på en gang, så den enkelte må selv tænke, vurdere og vælge. Hypotetisk argumentation Har man en idé om en given lovmæssighed fx elektronernes bevægelse, fremstiller man en hypotese. Så afprøves denne. Hypotesen evalueres. Var den korrekt? Hvis den var korrekt, kan man formulere en teori eller lovmæssighed om elektroner. Dette er den videnskabelige fremgangsmåde. Gennem det hypotetiske argument afprøver man på lignende måde i andre situationer visse teoretiske konsekvenser af modstanderens tankegang. Der argumenteres på modstanderens grundlag, for at se hans argumenters yderste konsekvenser:" Du mener, at månen er af grøn ost. Kunne man så ikke antage at finde grøn ost eller i det mindste spor af grøn ost, hvis man sendte folk op for at undersøge sagen? Der er sendt folk derop. De fandt kun sten! Hvad har du at sige til det?" Man sætter sig ind i konsekvenserne af modtagerens tankegang og sætter disse op imod visse realiteter, man ikke mener disse tanker omfatter eller har taget højde for. "Nåh du mener altså a! Hvad så hvis b? Mener du stadigvæk a!" Denne form for argumentation benyttede blandt andre Sokrates og Platon. (Ibd., p. 36). Modtageren tvinges af sine egne konklusioner til at ændre synspunkt. Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) Afsenderen udnytter bevidst modtagerens fordomme, eller ser sit snit til at smigre. Det kan ses i racistiske slogans som: "Hvorfor lytter man egentligt til en neger elsker?" "Vil du finde dig I, at den racist taler sådan?" Man kan også forsøge sig med smiger: "Jeg ved, at så klog og god som du er, kan du se forskel på sort og hvid." (Alexander, 1968, p. 33). Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) Man forsøger at imødegå en modstander ved at bringe kampen over i hans lejr. Det kendes det fra ordsproget: "Det bedste forsvar er angreb." "Du stjal 10.000 kr i banken, det så jeg." "Har du måske aldrig stjålet? Det er i hvert fald løgn!" Man søger ikke at bevise, man selv har ret, men udglatter ved at påvise, at modtageren også er forkert på den, helst mere forkert end en selv. Det er mudderkastning. (Ibd. p. 33). Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) Der gøres forsøg på at vække modtagerens/modstanderens barmhjertighed, medfølelse og sympati eller man søger at smigre. Der spilles altså på følelsesregisteret i stedet for egentlige argumenter. "Denne stakkels forældreløse uskyldige pige kunne da ikke have 133 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 myrdet sin ven med vilje. Det kan intelligente mennesker, som I er, da straks se!" (Ibd. p. 34). Talehandlinger Talehandlinger adskiller sig væsentligt fra de øvrige kategorier af sagprosa. Når en præst erklærer de nygifte "for rette ægtefolk at være," er der foretaget en handling. Der er sket noget nyt. Det er ikke bare snak. Med disse ord er deres indbyrdes pagt erklæret gyldig og hele det lov kompleks, der findes i ægteskabet, er trådt i kraft. De har fx automatisk fælleseje og forældremyndighed for kommende børn. Når dommeren siger: "Jeg dømmer dig til døden tirsdag kl. 10.00." Er der en ny situation. Fangen kommer på dødsgangen. Han må forberede sig til døden. Han får det sidste måltid og så aflives han. Ordene er en handling i sig selv af meget større konsekvens end de fleste af vore dagligdags handlinger. Det er vigtigt at indse, at man kan udføre handlinger med ord. Hitler skrev i Mein Kampf, 1925: "Jøden har ingen kulturdannende kraft, da den idealisme, som betinger menneskets højere udvikling, ikke eksisterer og aldrig har eksisteret hos ham." Hitler dømte, iklædte sig dommerens rolle og lavede en talehandling. Da han skrev bogen i fængslet, var han på det tidspunkt ikke til fysisk fare for jøderne; men senere viste det sig, at denne type dømmende talehandlinger kom til at koste ca. 6 millioner jøder livet og andre lignende om østeuropæerne ca. 20 millioner mennesker livet: Herman Gauch skrev i sin bog om raceideologi: "Det ikke nordiske menneske indtager en mellemstilling mellem det nordiske og dyrene. Det er derfor ikke noget helt menneske, det er overhovedet ikke noget menneske i modsætning til dyret, men kun en overgang et mellemtrin. En bedre mere træffende betegnelse er undermenneske." Fra: Blædel, Nic. Forbrydelse og dumhed. Spektrum, 1963. Citeret i Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972, p. 66. Dermed var mange kategoriseret og dømt. Når man først havde dømt jøderne og andre ikke-nordiske, som undermennesker - en slags dyr, så var det lettere at slå dem ihjel. En talehandling kan altså være verbal vold, der kan åbne døren for egentlige fysisk vold. Men den er i sig selv lige så virkelig som et fysisk slag og har ofte langt større konsekvenser. En ret almindelig talehandling er sladder. Man siger noget, dømmer, om forhold man ikke har tilstrækkelig viden om fx: "Hun er løs på tråden." Et sådant udsagn kan bevirke, at en person får helt ny omgangskreds uden at være skyld i det. Der er foretaget en handling mod hende. Handlingen var med ord, men havde langt større effekt. Man siger, at det er et forsøg på karaktermord. Talehandlinger dækker en lang række handlinger ved verber som: erklærer, dømmer, tillader, konkluderer, indrømmer, stille betingelser, navngiver, tager til ægte, undskylder, kategoriserer, advarer, befaler, anmoder, rådgiver m.v. (Austin, Fogelin p. 11ff). 134 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Da talehandlinger er af overordentlig stor betydning for den sag, der bliver behandlet, er det vigtigt, at de identificeres. Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk for? Er de positive eller negative? Er de retfærdige eller uretfærdige. Er de i overensstemmelse med Grundloven, Menneskerettighederne og almindelig moral? Iklæder afsenderen sig den rette rolle for at kunne afsige sin talehandling? Man kan fx ikke som uautoriseret vie folk, hvis man gør det, er handlingen ugyldig. Dette gælder for en række talehandlinger. Man kan ikke lege politimand, folketingsmedlem osv. Der ses på, om argumenterne retfærdiggør dommen, hvis de ikke gør, er det en uretfærdig talehandling. Det er meget vigtigt for den patient, der får erklæringen: "Som overlæge erklærer jeg dig hermed sindssyg," at konklusionen er i overensstemmelse med sandheden dvs. at han er sindssyg. Kan en analyse og evt. yderligere undersøgelser være med til at afsløre uretfærdige talehandlinger, er det meget vigtig at få det gjort, måske livsvigtigt for de implicerede. (Austin, 1970 pp. 233-252. Fogelin, 1978. Nørager, 1989 pp. 107). Ideologiidentifikation Ideologien i teksten bør findes, da det de således bliver tydelige og dermed laves forberedelse til senere ideologikritik og perspektivering. Teksten kan nu ses som del af en større tankerække, der ligger uden for teksten selv. Hver gang, der nævnes et problem med evt. tilhørende løsning, kan det skrives op. Man kan dele en A4 side i fire spalter med overskrifter: Problem, løsning, vurdering af problemløsning, ideologiidentifikation: Problem Jøderne har stor magt i samfundet Løsning Vi udrydder dem Vurdering Ideologiidenti fikation Mod menneske- Nazistisk, racistisk rettighederne. Brutalt og umenneskeligt. Det er nu muligt at finde frem til tekstens overvejende ideologi ved at sammenligne til kendte ideologier. Man kan evt. støtte sig til opslagsværker. Ved at gennemgå problem for problem gør man sig klart, hvordan ens egen vurdering er af det pågældende problem og dette problems mulige løsning. På denne måde kan der afdækkes dele af ideologien fx dets erkendelsesteori, menneskesyn, etik, naturfilosofi, psykologi, samfundsideal, pædagogik, økonomi og eskatologi m.v. Der kræves imidlertid et indgående kendskab til ideologier for at kunne genkende disse. Den viden kan søges i værker som; Garodkin, Ib & Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag, 2001. Lund, Erik, Phil, Mogens & Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 1973 Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983. Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967,København. Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag. 135 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Verdens Religioner af Politikens forlag. I kapitlet om perspektivering findes en kort indføring i de forskellige religioner, filosofier og ideologier (se side 171). Men det er selvfølgelig ikke retvisende på grund af den alt for korte plads. Der gives ingen genvej. Man må tage tid til at fordybe sig i emnet. Kritik Ordet kritik betyder egentligt vurdering. Vurderingen kan have både positive såvel som negative sider med. Hovedformålet med analysen er først og fremmest at kunne vurdere, om teksten er et forsøg på at fremstille en sag i det retvisende perspektiv eller på en saglig måde til yderligere erkendelse vedrørende sagen. Man ser efter, om der er retfærdige talehandlinger, og om disse kan retfærdiggøres. Man vurderer den tekniske kvalitet - det vil sige forholdet mellem erklæret målsætning og den egentlige målsætning, desuden vurderer man ideologien set i forhold til en eller andre ideologier. Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger? Teksten ønskes bedømt ud fra, hvordan afsenderen har opfyldt kravene til idealerne i det retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger. Den afsender, som har det retvisende perspektiv, som ideal for sin sagprosaproduktion, søger at fremstille sagen, som den er, uafhængigt af egne fordomme, hensigter og ønsker. En sådan afsender vil ikke søge at give et forvrænget billede til fordel for egne synspunkter. De sagprosatekster, der indeholder det retvisende perspektiv, er med andre ord troværdige (værd at tro på grundet deres sandhedsværdi). I denne del af kritikken samles de konklusioner, der er gjort på baggrund af fundne udsagn i teksten, der viser saglige udsagn og ikke-saglige udsagn. Ud fra de fakta, man har fundet ved at lave sagprosaanalysen, kan man kategorisere teksten som tertiær -, sekundær -, primær - eller primær saglig sagprosa. Man kan eventuelt angive, i hvor høj procent teksten har enten saglige eller usaglige elementer ved at lægge alle de ord eller sætninger sammen i hele teksten, der har usaglige elementer. Derefter ganges med 100 og divideres med samtlige ord eller sætninger. Teknisk kritik Udgangspunktet tages i såvel afsenders som modtagers faktiske hensigter med kommunikationen. Hvad var det, afsenderen vil med teksten? Hvorfor læste modtageren teksten? Hvis sagen er en reklame, kunne man fx spørge ud fra et afsendersynspunkt: "Er annoncen velegnet til at skabe en positiv holdning til varen hos modtageren - på en saglig måde? Er der billeder, ord og argumenter, der kan forbedres? Når budskabet de personer, man havde til hensigt at nå? Opnår man det, man ønskede med budskabet? Hvis ikke, hvad kunne man så gøre for bedre at nå hensigterne?" (Kjøller, 1975 b, p. 99).) Man skal også sætte sig i modtagerens rolle: "Får jeg som modtager korrekt information? Er de brugte midler hensigtsmæssige?" Modtagerens synsvinkel vil ofte være præget af et ønske om at få præsenteret det retvisende perspektiv. Ideologikritik Ideologi er som forklaret et system af bestemte anskuelser, begreber og ideer. Et pluralistisk samfund kræver at mange meninger, trosretninger m.v. skal leve side om side i en tolerant atmosfære. Derfor bliver man omgivet med mange forslag om hvilken 136 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 livsanskuelse, der er den rette og følgelig må man øves i at tage stilling til disse. Dette kan gøres ved en sammenligning som udgangspunkt. Man kan sammenligne tekstens egen erklærede målsætning med den skjulte målsætning i teksten. Leksika er meget velegnede, da man i forordet gerne fortæller om hensigten med værket. Man kan sammenligne ideologien i teksten med en vilkårlig anden ideologi, sædvanligvis ens egen. Komparativ ideologikritik Man ser tekster, der i forordet hævder, at de nu vil give en objektiv saglig beskrivelse af sagen. De fortæller også, hvorfor de er sikre på, at de er objektive uden personlige interesser i at fordreje sagen m.v.. Nærlæsningen viser imidlertid, at deres egentlige mål er at give et forvrænget billede af det pågældende emne, måske for at undertrykke den pågældende mening. Det er den type sløringer af de faktiske forhold, sagprosaanalyser afdækker (Ibd., p. 100). Arbitrær ideologikritik Arbitrær betyder vilkårlig. Overskriften betyder således, at man kritiserer på grundlag af en valgt ideologi. Den er vilkårlig, da det afhænger af, hvilken ideologi modtageren har. I denne del ad analysen kan gives mere personlige udtryk for afvigende meninger i forhold til det fremførte, samt argumentation for disse meninger. Kritikken hentes udenfor kommunikationssituationen. Man kunne fx konfrontere Hitlers Mein Kampf med menneskerettighederne, der er vedtaget af FN og se på forskellene (Ibd., p. 101). Eksistentialistisk kritik Der kan anføres generelle betragtninger om teksten som helhed. Var teksten spændende at analysere? Indeholdt teksten ud fra ens mening væsentlige problemstillinger? Var det spild af tid? Her er det en som person, der har ordet. Hvad lærte man af teksten? Hvad lærte man via sin analyse af nyt? Hvilken udvikling fik man. Hvilken ændring i ens liv eller ens livsopfattelse giver denne tekst anledning til? Det er her jeget, der har lavet analysen, nu kan opgraderes til en ny bevidsthed. Et jeg der har taget stilling til denne tekst og som enten har afvist eller modtaget ny information. Jeget er der stadig, men under konstruktion – i en ny udgave. Perspektivering Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten ind i større sammenhæng, det være sig: Historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder. Hvad er hensigten med at perspektivere? Meningen er at tage de fremanalyserede elementer, og sætte dem ind i et større udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk, religiøst og en historisk tidsvertikal synsvinkel? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal, med udgangspunkt i teksten, kunne argumentere for, at et sådant perspektiv er relevant. Hensigten er at give en forståelse for teksten, der går ud over det teksten umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere 137 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 helhedstænkende erkendelse. Se yderligere detaljer i afsnittet om perspektivering (se side 149). Reklamens særlige virkemidler De generelle spørgsmål Reklamer er sagprosa - såkaldt faktion, da fiktion og fakta ofte blandes i denne kategori. De giver en begynder i analyse en let indfaldsvinkel til forståelse af sagprosaanalyse. Reklamer er et godt eksempel på sagprosa, hvor man bør have alle sine kritiske antenner ude. Man er tit blevet snydt af reklamernes påstande. Man ved, at producenterne skal have solgt deres varer, og at de ofte er helt kyniske i at opnå dette mål. Et af de værste eksempler er cigaretproducenterne, der sidder og kalkulerer med, hvor mange kunder, der er døde af røgen og derfor skal udskiftes med nye unge kunder, så unge som muligt, da det giver flest afhængige år, på same måde andre industrier, hvor der er høj dødelighed blandt afhængige kunder. Vores centrale spørgsmål i reklameanalyse er: “Hvad er sandheden om denne vare?” Man kan faktisk dele de forskellige reklamer op i de, der giver gode og saglige oplysninger og de, der prøver at lokke til at købe, selvom de næsten intet fortæller om deres produkt. Nogle gange er det, der står, direkte falsk andre gange er det blot intetsigende, men spiller op til vores fantasi. Danmark er i et demokratisk, pluralistisk og kapitalistisk samfund, hvilket stiller store krav til vor udvikling af selvstændig kritisk tænkning, da man bliver beskudt fra alle sider med påstande, der hævder at have sandhedsværdi. Mediet kan være film, lyd eller tekst og billeder. Det kan være en blanding af alle disse. Når man vil finde sandhedsværdien af en reklame, kan man søge at besvare nogle disse spørgsmål, som man kan stille til den enkelte reklame. Der er generelle spørgsmål: Hvad drejer reklamen sig om? Hvad sælger de? Hvad springer først i øjnene? Er det teksten/teksterne eller billedet/billederne, man ser først? Er det et sundt produkt eller søger de at skabe eller vedligeholde et kunstigt skabt behov? Disse spørgsmål er af indledende karakter. De giver os et førstehåndsindtryk. Afsenderen Hvem er afsenderen? Optræder denne direkte eller indirekte fx med billede og i givet fald hvor? Er der et varemærke ( logo + tilhørende tekst)? Hvilken rolle spiller afsenderen (alvidende, belærende, ydmyg, selvsikker m.v.)? Sagforholdets tekniske opbygning Før man til fulde kan sætte sig ind i selve sagen, må man skille reklamen ad i dens enkelte bestanddele. Tekst, farve og billeder En reklame består af tekst, farve og billeder. Disse udgør en helhed. Man kan dele teksten op i tekststykker og billeder. Derefter nummereres disse fortløbende fx. tekst 1, billede 1, tekst 2, billede 2, tekst 3, billede 3. Hvorefter man kan tage stilling til det enkelte element. Entydig eller flertydigt? Der spørges til dette enkelte element. Er dette element entydigt eller flertydigt. Det entydige kan kun forstås på én måde, men det flertydige har flere meninger. Det er vigtigt 138 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 at gøre sig dette klart, da fortolkningen af reklamen afhænger af den præcise forståelse af budskabet. Det mest betydningsfulde element De enkelte elementers placering i reklamen i forhold til de andre elementer undersøges og på den måde findes det mest betydningsfulde element. Til at finde dette undersøges 3 koder. Den geografiske kode. Det er ligesom at kigge på et landkort og skelne mellem store og små lande og deres indbyrdes placering. Den kromatiske kode Man kan se på elementernes farve, hvor det vides, at den røde ende af farveskalaen står frem i billedet i forgrunden og den blå danner baggrund. Dette kaldes den kromatiske kode, farvekoden. Den geometriske kode Endelig kan de enkelte elementers linjer følges. Der ses på de hårde og de bløde linjer, og hvordan de går over i hinanden. Det ses, hvordan linjerne i billedet fremhæver visse elementer i forhold til andre. Her tales om den geometriske kode. Øjet bliver faktisk ført gennem billedet af alle disse forhold: Placering, farver og linjer. Hvor bliver vort øje ført hen? Blikfang Det element, der først fanger vort blik, kaldes blikfang. Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver Fra billedanalytiske begreber kan også bruges termer som forgrund, mellemgrund og baggrund. Man kan se efter Det Gyldne snit, som findes ved at gå 3/5 dele ind fra alle side. Man kan også se på perspektivet. Er det frøperspektiv dvs. set nede fra, eller fugleperspektiv dvs. set oppefra. Sammenfatning De fundne ting sammenfattes. Reklamens komposition er afdækket. Afsenderen har bevidst lagt disse koder ned i reklamen, for at man ubevidst skal acceptere og fange af reklamens budskab. Ved hjælp af afkodningen kan man tage bevidst stilling til reklamen. Argumentationen for varen i teksten Hvilke argumenter bruges der for varens fortræffelighed? Reklamer bruger ofte kneb som: Selvsikkerhedsknebet, påstand uden argumenter. Prestigeknebet, prestige overføres fra en person til varen. Lærdomsknebet, fremstiller noget på en meget klog og vidende (videnskabeligt bevist) måde, dog uden nødvendigvis at være dette. Påfugleknebet, blæser sig op med vanskelige fremmedord. Udbredelsesknebet, "Ni ud af ti bruger lux.", en slags gruppepres. Se efter flere argumenter i afsnittet: Argumentation og ræsonnement. Varens brugbarhed eller værdi Primære behov Hvad skal varen bruges til? Er varen sund eller skadelig? Dækker den de primære behov for tryghed: Varme, føde, husly og selvstændighed, eller søger den at skabe kunstige behov? Forsøger reklamen at afhjælpe en mangelsituation hos modtageren eller forsøger den at give indtryk af en mangelsituation, der ikke findes i virkeligheden? 139 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Primær brugsværdi Har denne vare en egentlig værdi? Søger afsenderen at sælge varen med argumenter, der er i overensstemmelse med det, den skal bruges til? Hvis man kan svare bekræftende på disse spørgsmål, har varen en primær brugsværdi og sælges på den værdi. Sekundær brugsværdi Hvis ikke varen opfylder primære behov, sælges den på en sekundær brugsværdi. Varen sælges da på andre ting end det, den egentlig er lavet til, ofte fordi dens reelle værdi ikke er stor eller direkte skadelig som fx cigaretter. Andre gange ønsker afsenderen at sælge en prestige ved produktet fx: en bil som BMW, hvor det er vigtigt for modtageren at nyde prestige. Hvis varens egentlige værdi ikke er i fokus, men andre værdier, sælges den på sin sekundære brugsværdi. Hvilke sekundære værdier sælges denne vare på? (Prestige, popularitet, sex, fællesskab, hygge m.v.). Hvis sælgeren søger at give et falskt budskab om sin vares reelle værdi, sælger han ikke med et retvisende perspektiv. Varens denotation Med andre ord kan man sige, at reklamens egentlige grundbetydning, det den faktisk sælger, altså dens genstand er dens denotation. Varens konnotation Mens dens sekundære “lovede værdier” eller beskidte trick (fx: Den afklædte pige på kølerhjelmen) er reklamens konnotation. Varens udseende, tid og sted Har afsenderen forskønnet sin vare? Er den æstetiseret? Hvilke omgivelser er den placeret i (natur/by/hjem)? Hvilken tid fremgår den i (datid/nutid/fremtid)? Modtageren/Målgruppen Hvilke modtagere har afsenderen lavet sin reklame til? Hvorfor lige netop denne målgruppe? Er der sammenhæng mellem målgruppen og særlige kønsroller? Hvad karakteriserer målgruppen? (Alder, køn, interesser, socialklasse eller andet). Reklametyper Mærkevarereklame Mærket er det bærende idet modtageren ved (eller bør vide) at dette produkt er enestående, derfor behøver man ikke bruge energi på anden yderligere argumentation. Den imageskabende reklame Den er fokuseret på de sekundære brugsværdier. Man køber ikke bil som transportgenstand (Polo), men som en del af ens image, ens klasse (Jaguar). Forvandlingsreklame Den lover modtageren, at netop dette produkt kan ændre livet for en. Mændene kommer med blomster, hun vil være i centrum. Fra skyggetilværelse til primadonna. Han vil blive stærk og pigerne vil pludselig se ham i et andet lys, fedtet bliver hurtigt til muskler. Fedtmand bliver til stålmand. Positioneringsreklame Man satser her på, at slå sig igennem via den position, man som firma har på markedet. Fx: På en vej lå der tre bagere. De havde tre forskellige slogans, der alle skulle sikre deres position: “ Verdens bedste bager”, “Byens bedste bager” og “Gadens bedste bager.” Hvem var så bedst? Oplysende, Public Service Oplysende reklamer fx om at kvinder over 50 kan scannes gratis for brystkræft o.l. 140 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Samlet teknisk vurdering Her kan iagttagelserne samles og der argumenteres for, om reklamen er god set fra afsenderens synspunkt og fra modtagerens synspunkt. Her kan man give den personlige vurdering. Vurderingen bør ikke alene være fokuseret på at være negativ, men også rose kreativitet, det uventede, det slående eller geniale se yderligere under afsnittet: Teknisk kritik. Ideologi identifikation Hvilket menneskesyn giver reklamen udtryk for? Hvilke etiske regler overholder eller bryder reklamen? Hvilken livsfilosofi rummer reklamen? Ideologikritik Er du enig med filosofien, tankerne, påstandene og holdningen fremsat direkte eller indirekte i reklamen overfor menneskene, naturen og andet? Hvor afviger dine meninger? Perspektivering Også reklamer kan perspektiveres i forhold til samfundets moral, tidsalderen m.v. Nogle metodiske bemærkninger Gå systematisk til værks, tag et punkt ad gangen. Begrund altid meninger. Altså ingen påstande uden efterfølgende argumenter. Pas især på nøglebegreber som: Entydig/flertydig, primær/sekundær brugsværdi. Husk hele tiden at forsøge at give en vurdering af reklamens sandhedsværdi. Er dette sandt eller bliver man fyldt med løgn, bedrag, manipulation og andre kunstige hjælpemidler? Bliver man lokket til at købe eller rationelt overbevist om, at det er godt at købe varen? Altså hold målet med analysen for øje hele tiden. Husk endvidere også her, at kun de begreber reklamen giver anledning til skal bruges. Man skal altså ikke begrunde negativt. "Som man kan se, bruger han ikke selvsikkerhedsknebet."Det er i første omgang uinteressant at gennemgå alt det, der ikke findes i teksten. Når analysen er fuldført kan man godt i den tekniske kritik fremfører elementer, der kunne have gjort reklamen bedre fx "Hvis han her havde brugt selvsikkerhedsknebet ville det have solgt bedre." Kun på denne måde bruges det relevant. Når det gælder tv- og filmreklamer kan alt det ovenstående bruges, men her tilføjes alle filmens tekniske hjælpemidler, se afsnittet om dette (Se side 95) Avisens særlige virkemidler Avisens særlige situation Avisen er et særligt sagprosamedie. Det rummer mange forskellige typer sagtekster og sin egen specielle opsætning og salgsrelaterede prioritering af “virkeligheden.” Aviserne har udviklet sig fra begyndelsen af det 19. århundrede i Danmark, fik større indhold efter grundlovens indførsel i 1849 med den liberale meningspresse, fra 1870 med partipressen og fra 1920 med omnibusavisen.12 Forudsætning for avisen er 12 http://www.da-net.dk/aviser.htm#"Den%20danske%20Mercurius. 141 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 pressefriheden. Man kalder således pressen den fjerde statsmagt. De øvrige er: Lovgivende magt (Folketinget), udøvende magt (regeringen), dømmende magt (dommerne). De fire magter skal være uafhængige for at man kan opleve en fri verden. Den enkelte avis’ evne til at holde sig i luften, give overskud og være troværdig, kræver en særlig dynamik. Hvis avisen bevæger sig for langt fra sine læsere, falder oplaget. Hvis den er kedelig, falder oplaget. Hvis den synes ligegyldig falder oplaget. Der er mange bolde, der skal holdes i luften og afstemmes hele tiden, så avisen ikke pludseligt må skære ned eller lukke. En avis er økonomisk stærkt afhængig af annonceværdien. Ud over disse faktorer har redaktion altid et “deadlinie” problem. Der er grænser for, hvor lang tid, der kan bruges på de enkelte artikler - tid er penge. Alle disse faktorer kan være hæmmende for en avis’ evne til at søge det retvisende perspektiv. Man ser på denne måde, at avisen er et meget sammensat medie, der dækker mange forskellige behov for nyheder. Avisens salgbarhed Avisernes salgbarhed styres også af den interesse, der er for de begivenheder den omtaler. Disse begivenheders gennemslagskraft kan vurderes ud for fem kriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation. Des flere kriterier en begivenhed opfylder, des stærkere er nyheden i sin gennemslagskraft. De forskellige slags aviser Aviserne selv er forskellige og søger at imødekomme folks behov: Omnibusavisen Aviser for alle. De kan være landsdækkende: Politiken, Berlingske Tidende, og JyllandsPosten er landelsdækkende. Fx Jyske Vestkysten eller regionaldækkende fx. Horsens Folkeblad. Et bredt udsnit af artikler om alle mulige emner. Nicheavisen Et eksempel er Kristeligt Dagblad, der prioriterer et særligt stofområde fx religion og moral. Børsen der fokuserer på økonomi. Disse er også landsdækkende aviser. Tabloaviser Er skåret mindre så den passer til at sidde i bus eller i frokoststuen på arbejdet: Ekstrabladet, B.T.. Disse blades fokus er sensation, det nære, det vedrørende og det der appellerer til store følelser. Ugeavisen Det er såvel de små lokalblade, der for det meste er reklamer og uddyber erhvervslivets interesser i lokalområdet og en meget dybgående avis som Weekendavisen. (Mediebogen for folkeskolen p. 51-68). Avisens særlige opsætning En avis opererer med bestemte begreber i dens opsætning og udformning: Sidehoved fx Jyllandsposten 22.august 2001 Teaser Fx Glistrup mangler kun 10 stemmer for at fremskridtspartiet kan stille op. Han betaler unge tyrkere for at gå ud med løbesedler. Billedtekst Den tekst der er knyttet til et billede i avisen. Reportagefoto Et billede der er taget ude på stedet og er direkte knyttet til artiklen. 142 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Trompet Fx: “Lærere skal på skolebænken.” En direkte opfordring eller formaning. Rubrik Den store blikfangende overskrift på artiklen. Underrubrik Et mindre orienterende, sammendragende og fængslende lille stykke, der er en slags nøgle og appetitvækker til resten af artiklen. Brødtekst/ kolumnetekst Selve teksten i artiklen opstillet i små spalter. Mellemrubrik Overskrifter til de enkelte små afsnit i artiklen. Byline Forfatternavn. Faktaboks En samling statistiske data eller anden konkret information stillet op på en let overskuelig måde, som i øvrigt kan læses selvstændigt uden at læse resten af artiklen. Artiklernes typer Spidsartikel og baggrundsartikel En artikel bygges ofte op således: spids (nyheden meget kortfattet), sammenfatning, delkonklusion, forudsætningerne for nyheden, baggrundsorientering, resumeet af tidligere omtaler, perspektivet (Hvilke konsekvenser medfører nyheden?). Avisgenrer Aviserne har udviklet deres egne genrer / typer:13 Opinionsstof (Giver udtryk for meninger) o Anmeldelse - af film, musik, bøger m.m. 14 o Causeri- Et foredrag eller artikel i let, underholdende og subjektiv stil. o Debatindlæg o Klumme - Debatterende artikler, med subjektiv genre. o Kommentage – flere personlige bemærkninger, der er samlet. o Kommentar – personlig bemærkning til en sag. o Kronik - Debatterende artikler, med subjektiv genre, men med god og tydelig argumentation eller verifikation. o Leder (journalistik) - Debatterende artikler med subjektiv genre. Ofte skrevet af avisens redaktør. En leder kan godt sammenlignes, med en klumme eller en kronik) o Læserbreve – almindelige folks reaktioner og meninger (meget kort). o Mindeord – om personer, begivenheder m.m. o Satire – kritik gennem latterliggørelse. Tilstræbt objektivt stof o Baggrundsartikel - Lang artikel, der går bag om nyheden, leder efter årsager og svar til læserens spørgsmål. o Billedreportage. o Feature/Udredende artikel – længere artikel med forskellige faktavinkler og evt. indskud af subjektive vinkler. 13 14 Genrerne er hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik) " Fra Politikens Nudansk Ordbog 17. udgave. 143 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 o Interview - Journalistisk begreb med mange undergenre, bl.a. faktainterview, meningsinterview og stemningsinterview. o Nekrolog - mindeord om en afdød. o Note/notits – kort besked. o Nyhed - mange forskellige typer nyhedsstof. o Petitstof - småting som fx ugens skakopgave. o Portræt - af en person. o Referat- Objektivt, kort og registrerende. o Reportage (blev først brugt i Danmark af Herman Bang) - Beskrivende, delvist subjektivt. De udvidede nyhedsgenrer o Oplevelsesjournalistik/New journalism - Journalisten deltager som et jeg i artiklen. o Feature - Ikke bundet til en begivenhed, men har til formål at skabe et billede af verdenen omkring os. En feature kan f.eks. skrives omkring livsvilkårene for en kræftpatient. o Gossip - Artikler som omhandler folks privatliv, specielt kendte - og rige mennesker o Dybdeborende – Den afslører noget f.eks. magtmisbrug og urimeligheder. Ses oftest i tv-udsendelser som Operation X. o Kampagnejournalistik - fx: da Ekstra Bladet i 2003 kørte en kampagne mod VKO regeringens beslutning om at deltage i krigen mod Irak. o Faktion - Artikler/Nyhedsudsendelser, der formidler fakta med metoder man normalt bruger i fiktionsgenren. o Realityshow - Udsendelser som bl.a. Robinson, Big Brother og lign. Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof Vejrmelding, nyhedsartikel - forskningsartikel (beskrivende om fedme), nyhedsartikel forskningsartikel (beskrivende om brystkræft), nyhedsartikel – forskningsartikel (beskrivende (om antibiotika), nyhedsartikel – forskningsartikel (beskrivende om unges druk, alkoholforbrug), nyhedsartikel – undersøgelsesartikel (beskrivende om skilsmissebørn), filmanmeldelse (beskrivende, vurderende), Analyse: Kriseartikel, beskrivende (finansiel krise), reportage: Ændringsartikel, beskrivende, argumenterende (ændrede arbejdsvilkår), sportsartikel, beskrivende (om en ny målmand), hjælpesøgende artikel, anmodende, tilstandsartikel, beskrivende og postulerende (om studiestart), undersøgelsesartikel, beskrivende (udlændinge i fængsler), reportage: Katastrofeartikel, beskrivende og berettende (skovbrande), biografisk og selvbiografisk artikel, beskrivende, berettende (om rockerkonge), analyse: Sportsstrategi, analyserende, vurderende, advarsels artikel og forskningsartikel, beskrivende, berettende og vurderende (om børn dræbt af resistente bakterier), debatartikel, beskrivende, primær saglig (om Muhammed krisen), kort sagt 60 0rd, læserbreve 150 ord max., midtpunkt 500 ord max, kronik 1300 ord max, leder, public service stof (Sådan skal du gøre under influenzakrisen). 144 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det offentlige rum De begivenheder, der diskuteres i det offentlige rum, udgør samfundets daglige bevidsthed. Nogle tabuemner bliver fortrængt fra dette rum. De er enten gennem eksplicitte eller implicitte processer forvist fra den offentlige debat. Men rummet er dynamisk. Nye ting trænger hele tiden andre ting i baggrunden. Nye ideer i samfundet kan helt fjerne andre ideer helt fra rummet. Fjendebillederne skifter og vennerne får nye navne. Referencer til avisen http://www.aiu.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B5F D03ADE8B29372C12570A0004999F7 http://www.da-net.dk/aviser.htm#AVISER http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik) Ordforklaringer til sagprosaanalysen abstraktion, uden direkte kontakt med virkeligheden, overbegreber. ad-hominem-argumenter, argumenter rettet mod en afsender i stedet for en sag. afbildningsmodeller, måder at beskrive en sag, beskrivelsesmønstre. afsender, person der laver en tekst, film o.a. allusion, skjult henvisning til kendt tekst (bør ikke forekomme i sagprosa). arbitrær, tilfældig arbitrær ideologikritik, kritik af den tankegang, der er i en tekst, på baggrund af anden valgt tankegang. autoritetsargumentet, argument der baserer sig på afsenderens autoritet alene. banalitet, noget enhver i meddelelsessituationen allerede kender. begyndelsesaksiomer, påstande der danner grundlag for resten af logikken. besjæling, svag levendegørelse af ting. blikfang, det element i reklamen der først fanger opmærksomheden. cirkelslutningen, argumentation der går i kredsløb, påstår det der skal bevises. konsensus-teorien, indbyrdes overensstemmelse i bedømmelse af virkeligheden. de religiøse imperativer, forventninger til religiøse mennesker. definition som argument, afgrænsning og bestemmelse af et ords eller begrebs betydning. demokrati, folkestyre. denoterer, det præcise objekt som et ord betyder, præcis betydning af ordet. Fx ordet hest denoterer det bestemte dyr, men ordet krikke har desuden et negativt ladet vedhæng, der kaldes en konnotation. det kategoriske imperativ, det absolut bydende (samvittigheden) det skjulte curriculum, det står ikke skrevet i læseplanen, men alligevel indlæres det. 145 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 diskurs, argumentation/ræsonnement bliver åbent lagt frem i alle detaljer med åbent sind dvs. villighed til at bøje sig for det stærkeste argument, drøftelse. disposition, udkast til ordning af skriftligt arbejde. eksplicit, udfoldet, forklaret, tydeligt og klart fremstillet, så alle kan forstå det. emotivord, følelsesladede ord, holdningsord. entydigt, fremstillet så det kun kan forstås på én måde. epik, fortællende, berettende, fremadskridende etiske regler, regler om moral, regler om godt og ondt. faktion, blanding af sagprosa og skønlitteratur. falsificere, at modbevise noget. fiktion, opdigtet litteratur genese, oprindelse geografiske kode, kode der angår et elements placering i forhold til andre elementer. geometriske kode, stregers retning og form. hypotese, foreløbig teori ideologi, samlet systematisk tankesæt om virkeligheden. imperativ, bydeform, noget bydende, noget der kræves. implicit, indforstået, kan kun forstås af bestemte mennesker, der ved noget i forvejen. kapitalistisk, samfund med den borgerret at kunne besidde privat kapital og eje jord, maskiner m.v. kategorier, sagprosaens genrer kildekritik, kritik der beskæftiger sig med dokumentets ægthed. kohærensteori, sammenhæng, direkte sammenhæng mellem udsagn og virkeligheden. kommunikation, samspil, samtale, overførsel af tanker fra en person til en anden. komparativ ideologikritik, sammenligning mellem det hævdede formål og det fremanalyserede formål. konnotation, den negativt eller positivt ledende del af et navneord. kontekst, sammenhæng. kontroversielle spørgsmål, spørgsmål der ikke er almindelig enighed om. kritisk rationalisme, videnskabelig retning, der mener, at det er bedre at søge at modbevise en teori end at søge den bekræftet et utal af gange, da dette ikke giver det endelige bevis alligevel. kromatiske kode, farvekoden. livsfilosofi, etik, holdning, tankesæt, der fremhæver en bestemt måde at leve på. logiske positivisme, retning der mener at visse naturvidenskabelige lovmæssigheder er bevist og at udsagn, der ikke kan bevises, er meningsløse. logo, varemærke. lovlydighedskravet, krav om at holde loven. lukket kommunikation, kommunikation der ikke udtrykker sine argumenter og dermed grundlaget for drøftelsen. Er baseret på påstande. lykkeargumentet, hævder at modtageren bliver lykkelig. lyrik, stillestående, beskrivende. magtfri kommunikation, kommunikation der ikke undertrykker modparten og foregår under frie forhold. mangelsituation, at mangle noget fx mad er en mangelsituation. manipulation, bevidst at styre folk i en bestemt retning, som de ikke ville have accepteret ved et frit og klart valg. menneskesyn, siger noget om hvordan man betragter menneskets natur og rolle. 146 Ordforklaringer Münchausen-trilemmaet, tri betyder tre, tre argumenter, der ligesom Münchausen søger at trække sagen ud af dyndet ved at trække sig selv op i håret, der kommer altså ikke saglige argumenter frem. målgruppen, den gruppe man henvender sig til. non Seguitur - konklusionen, at nå frem til noget der ikke er basis for i argumenterne. næveargumentet, "hvis du ikke vil høre må du føle." objektiv, upartisk, saglig, undgå at iblande sin egen holdning, fremstille sagens oprindelige form og logik. overgeneraliseringen, at gå fra et tilfælde til mange eller alle, uden den fornødne argumentation. overkvalificeret inkompetence, man lever så meget i egen begrebsverden, at man ikke kan kommunikere med andre på et lavere abstraktionsniveau. paradigme, større system af teorier, fakta og påstande. pluralis, flertal. politiske imperativer, almene krav fra befolkningen til politikeren. postulat, ubevist sætning, der hævder et eller andet. primær brugsværdi, det tingen reelt indeholder af kvaliteter, der kan gavne modtageren. primære behov, grundliggende behov, behov der kommer i første række. prioritering, beslutning om hvad der skal gøres mest ud af - have forret - i forhold til andre emner. påstande, udsagn om virkeligheden, der ikke beviser noget i sig selv. referencer, henvisninger. ræsonnement, veldokumenteret tankerække fra påstand til konklusion. science fiction, fremtids- og videnskabsorienteret novelle/roman. sekundær brugsværdi, det man loves varen giver, men som intet har med varens reelle værdi at gøre. selektion, udvælgelse. subjektiv, set gennem egne fordomme, holdninger m.v. syllogisme, argument baseret på sprogets egen logik. talehandling, at udføre en handling gennem tale fx "Jeg erklærer jer gift." tertiære, tredje klasses typograf, skriftens størrelse og type, sideopsætningen o.l. verifikation, bevisførelse med undersøgelser, logik, eksempler, bekræftelser og vidner. æstetiseret, forskønnet, gjort smukkere end i virkeligheden. 147 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tekstforståelse Perspektivering 148 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Perspektivering Forord Da der fra ministeriets vejledende læseplan kræves, at eleverne skal kunne perspektivere, er det en nødvendig disciplin at opøve eleverne i. Det efterfølgende materiale er på ingen måde fyldestgørende, idet der flyves hen over landskabet. Man får dog nogle indtryk undervejs, ligesom en tur med en flyver også giver nogle store oplevelser. Måske giver visse indtryk lyst til at lande hist eller her. Under alle omstændigheder får man et indtryk af variation, udvikling og muligheder for selvstændig tankedannelse. Perspektivering af en tekst Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder. Dette forventes nu på folkeskoleniveau med den nye folkeskolelov både i 9. og 10. klasse, og kræves på gymnasieniveau og andre videregående gymnasiale uddannelser. Fælles mål undervisningsvejledning 2009: Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. Undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige udtryk, genre, tema og motiv. Ved perspektiveringen sætter eleverne teksten ind i bredere sammenhænge med andre tekster, med deres erfaringsverden, med deres syn på tilværelsen http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/vejledning.html Fælles mål for dansk 2009, slutmål: Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer Forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 Æstetikken finder vi indenfor kunsten. Etikken indenfor filosofi, religion og politik. etik -ken, -ker. Ordet stammer fra latin og græsk. Betydninger sædelig, sædvane, sæder, sædelære; den teoretiske begrundelse for moralen; læren om den rette handlemåde; lærebog i morallære; Æstetik -ken. Ordet har græsk oprindelse og betyder sansende, sanse, fornemme. Det er den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den 149 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer; kunst- og litteraturteori; oprindeligt læren om erkendelse, iagttagelse; lærebog i æstetik; en æstetiker er en person, der studerer æstetik; betyder også en kunstner som først og fremmest stræber efter at fremstille det skønne; person der overalt søger det skønne el. i sin livsførelse søger at realisere det. At æstetisere, vil sige at beskæftige sig med æstetik, med kunst, litteratur på ensidig måde; vurdere æstetisk; snakke om kunst og litteratur. (Min redigerede version af Gyldendals fremmedordbog) Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008 Anvende et analytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster.. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. Hvad er mon meningen med at perspektivere? Meningen er at tage de fremanalyserede elementer og sætte dem ind i et større udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk og religiøs synsvinkel og ud fra en historisk tidsvertikal synsvinkel, dvs. en lang tidslinje ned gennem de historiske tider? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal have et fast forankret udgangspunkt i teksten og argumentere ud fra teksten og inddrage hvorfor og hvordan netop dette perspektiv inddrages. Hensigten er at give eleverne en forståelse for teksten, der går ud over det teksten umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere helhedstænkende erkendelse. Finn Dalum - Larsen København 2010 150 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Historisk perspektiv Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur - filosofi Hovedkilde: Bernard Grun The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975. Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr. Der findes arkæologiske bysamfund fra ca. 4000 år før Kristus. Ægypterne skrev en dødebog, der omhandler sjælens rejse fra livet til de evige verdener. Det skrevne var nødvendigt for at kunne sige de rette ord på det rette sted i de rette situationer, ellers kunne man ikke få evigt liv. Samtidig blev et sådant system en stor indtægtskilde for præsterne og en stor kilde til prestige. (Grun, p.4, Faulkner) Der findes arkæologiske Hulemalerier fra før 4000 f.Kr. bysamfund fra ca. 4000 år før Enkle skitser uden rum. Kristus. Menneskene erhvervede i denne periode kendskab til Ægyptisk billedkunst og arkitektur astronomi, geometri. Bue & pil før 3500 f.Kr. Sfinksen før 3500 f.Kr. Anker 3000 f.Kr. Hjulet 3000 f.Kr. Det Gamle Testamentes 1. Mosebog omhandler den ældste tid. Her fortælles, at Gud skabte jorden og alle andre ting. Sæbe 2500 f.Kr. Kinesiske mur 2000 f.Kr. Landene omkring Middelhavet dyrkede mange guder, især frugtbarheds-kulten som den centrale kult . Jødedommen lærte gennem Mosebøgerne og profeterne m.v. om den ene Gud. Mange af israelitterne ville dog hellere dyrke afguder. Samfund med højt kundskabsniveau om byggeteknik, Metalfremstilling lod vente længe på at komme til Norden. Man kendte hos sumererne og ægypterne til at smelte guld og kobber, og til at lave lertøj ca 3500 f.Kr. På samme tidspunkt findes der skrevne tegn. (Grun, p.2). 151 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Omkring år 700 f.Kr. definerer den Avancerede skibe bygges i Indiske hinduistiske religion 6 stadier i Middelhavet og Skandinavien sjælens forening med den guddommelige fra 1500 f.Kr. (Grun, p.5). ånd i universet med mere end tusinde forskellige guder. Sværdet Olympiske lege opfindes af grækerne ca. 600 f. Kr. Ægypten falder. Perserne slår den ægyptiske hær, ved ny kampteknik 525 f. Kr. Romerriget opstår ca. 500 f. Kr. Fra Grækenland udviklede der sig en række tænkere, af stor betydning: Thales forudsagde en solformørkelse, og beregnede pyramiden. Anaximander (610-546 f.Kr.) tænkte over urstoffet ligesom Thales, mente vand er altings ophav. Al oprindelse i ét stof. Aneximenes (570-526 f.kr.) mente at urstoffet måtte være en tåge. Mente vand var fortættet luft. Keltiske hære hærger Europa med sværd, der både kan hugge og stikke 497 f. Kr. Parminides (540 - 480 f.Kr.) mente, at intet kunne opstå af intet og intet blive til intet var rationalist 551- 479 f.Kr. formulerer kineseren Kung Futse sine leveregler. Sidhartha (Guatama Buddha) organiserer buddhismen (550 - 480 f.Kr.). Haraklit (540-480 f.Kr.) påpegede modsætningerne i vores eksistens. Stadige forandringer er det mest grundlæggende ved naturen. Alt er i bevægelse og intet varer evigt. Sanseindtrykkene er pålidelige. Alexander den Store dør 323 f. Kr Empedokles (494 - 434 f. Kr.) mente ikke, at der kun fandtes ét oprindelsesstof. Han stolede på sanserne og mente, at jorden har fire grundstoffer: jord, luft, ild og vand. To kræfter i naturen kærlighed og strid. Anaxgoras (500 - 428 f. Kr.) mente, at naturen var opbygget af mange bitte små dele, der ikke er synlige for øjet. Alt kan deles op i endnu mindre dele. Han mente, at der godt kunne bo mennesker på andre kloder. Demokrit (460 - 370 f.Kr) mente, at verden var opbygget af atomer. Atomer betyder udelelig. De var små usynlige byggesten, som alt var lavet af, der var evige og uforanderlige. 152 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 I Danmark herskede den mytiske tid til ca. 1100 e.Kr. Det mytiske betyder at menneskene søgte en helhedsforståelse af liv og død ved fortællinger om guder. Guder som Zeus (Grækenland), Saturn (Romerriget), Thor, Odin, Freja (Skandinavien). I Danmark blev der kun efterladt få skriftlige udtryk i runeskrift. De gamle danskeres gudetro Asatroen, med Thor og Odin blev nedskrevet omkring år 1200, men guldhornene, der er lavet i Norden ca. år 400 har symboler, der ikke kan henregnes til denne Asatro. De gamle danskere prøvede at fortolke liv og død ud fra deres system af gode og onde kræfter. Sokrates (470-399 f. Kr.) skrev intet selv, kendt for at sige, at det eneste han vidste, var, at han intet vidste. Gearet opfindes til brug for oksedrevne vandhjul til overrislingsanlæg ca. 200 f. Kr. Trigonometrien opfindes 160 f. Kr. År 0. Kristendommen. Med Jesu fødsel og liv startede en ny æra i den menneskelige historie, hans etik, mirakler og forkyndelsen af opstandelse, syndsforladelse og evigt liv kom til at forandre den menneskelige historie. Platon (427 - 347 f.Kr.) var Sokrates'elev og ham, der nedskrev Sokrates tanker. Han mente, at der var en ideernes verden, der gik forud for den synlige verden og at man ville vende tilbage til denne ideernes verden, når man døde. Han beskæftigede sig også med statsdannelse ud fra retfærdige principper Platon, Staten). Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) var elev hos Platon i 20 år, men han tog selv afstand fra ideernes forudeksistens. Han bidrog umådeligt meget til den senere udvikling af naturvidenskab og al anden systematiseret tankeform. Romerne invaderede England 43 Kejser Neros rædselsregime med forfølgelse og afbrænding af kristne som fakler fra år 59. Græske vaser viser smukke figurer i profil. Grækerne var de ypperligste billedhuggere. Romerne lærte at bruge sæbe fra gallerne (1-50) Eratostenes (276-194 f.Kr.) foreslog London grundlægges 43 at jorden drejer omkring solen, kortlægger Nilen og angiver Ptolomy tegnede 26 kort af nogenlunde rigtigt jordens omkreds. forskellige lande 170 Samtidig med udviklingen i Grækenland fandt en udvikling sted Silkeorme indførtes fra Kina og andre steder i Middelhavsområdet, Japan 200 men nøjagtig kendskab til dette forsvandt bl.a. i branden af det store Kirkesang påbegyndtes 386 bibliotek i Alexandria ca. år 0. 153 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Middelalderen 400- 1350 Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur – filosofi Den Katolske Kirke blev en anerkendt Bøger blev trykt i Kina 600 religion fra ca. år 313 Augustin (354-430): "The City of God." 411 Vindmølle 600 Konstantin den Store gjorde kristendommen til statsreligion 380. Porcelæn fremstilles i Kina 620 410 Rom plyndredes af barbariske stammer Der indsattes glasvinduer i engelske kirker 674 Den romerske stat faldt sammen 476 Vandmøller i hele Europa fra 700 Mohammed grundlægger af Islam (570-632) Islam gjorde store fremskridt 632 Sukker plantedes i Ægypten 710 Svolsyre opfundet af Araber 720 Danmark udgjorde et system af småbyer med høvdinge. Danske nybyggere oprettde Dublin og Limerick 840 Med kristendommens indmarch fra Rom med Ansgar i 850 e.Kr. fik man en moralsk og religiøs fællesnævner. Efterhånden blev der en stabil kongemagt. Kong Harald Blåtand (985) fik lavet en sten, Jellingestenen, hvorpå han skrev i runeskrift: "Harald konge bød gøre dette gravminde over Gorm sin Fader, og Tyra sin moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne." (Nordens historie 1, p. 30). Arabiske forskere i Spanien gjorde store fremskridt inden for medicin, optik, kemi, matematik 750 Armbrøst, Frankrig 851 Borge blev bygget til adelen i Europa fra 900 Vikingerne udviklet skibsbygningen 900 Leif Eriksen søn af Erik den røde opdagede Amerika 1000 Krudt færdigudvikledes af kineserne 1000 Det største danske værk er Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike fra ca. 1187. Her fortælles tilbage i tiden før kong Gorm den gamle 940 og op til Absalon biskop fra 1158-1201. (Saxo 1150-1220) Den "Ældre Edda," samlingen af skandinavisk mytologi lavet i 1194. 154 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 København nævnes første gang 1044 Roger Bacon 1214-1292 interesseret i eksperimental videnskab. Moskva nævnes for første gang 1147 Bliden et stort kastevåben 1100 Skakspillet kommer til England år 1151 Afhandling om narkotika 1146 Islams, Saladin indtog Jerusalem 1187 Kineserne brugte krudt til krigsførelse 1151 Den katolske kirke er dominerende og pave Urban den II proklamerede det Alkohol brugtes til medicinske første korstog 1095, disse fortsatte med i formål 1200 alt 7 korstog, der sluttede i 1291. Roger Bacon skrev om Dannebrog, verdens ældste nationale flag eksistensen af krudt brugtes fra 1218. Inkvisitionen i Toulouse forbød lægmænd at læse i Bibelen1229. Fra 1252 begyndte inkvisitionen at bruge tortur. Danmark blev organiseret fra det 12. århundrede i et såkaldt feudalt system: Gud stod øverst og var via kirken salvet kongen til at være den udvalgte regent. Kirken var åndelig vejleder. Kongen tog sig af alt fysisk. Herremanden skulle ikke betale skat, men stille med en hær på kongens forlangende. De bønder, der hørte under Herremanden modtog beskyttelse. De betalte skat til herremanden, der sendte kongens andel videre til kongen. Selvejerbønderne betalte direkte til kongen Glasspejlet 1278 Briller 1290. Marco Polo rejste til Kina 1295. Oxford Universitet dannet1325. Krudtet opdaget i Europa, 1313 af Berthold Schwarz Savmøllen 1328 Thomas Aquinas katolsk filosof 1225-1274 Gjorde Aristoteles filosofi acceptabel for de kristne tænkere. Der laves en del litteratur med kristent indhold fx Mariadigtning. Danmark får sin første lovsamling med Jyske Lov i 1241. Der opstår skæmteviser (avisagtigt), der gør grin med munkes og præster griskhed, grådighed, fråseri og liderlighed. Ligeledes udvikles der en del ordsprog, der også kunne have en kritisk holdning til det bestående system. Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i: Mytisk-heroiske: viser med emner fra oldtiden og myterne. Trylleviser: Viser hvor der er overnaturlige kræfter. Historiske viser: Viser der skildrer historiske begivenheder. Ridderviser: Viser hvor handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58) John Wycliff (1324-1384)oversatte bibelen til engelsk i 1382. Den sorte død lægger både Europa og England øde. 1/3 af befolkningen dør i England 1349. 155 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Renæssancen og humanismen 1350 – 1515 Historie - religion Jan Huus startede reformer i kirken, så lægmænd kunne få både brød og vin i Ungarn. Han udelukkedes af kirken og brændtes 1414 for falsk lære. Sihisme: Indisk religion, blanding af hinduisme og islam. Kun én Gud. 1470. Den spanske inkvisition rettet især mod jøder startede gennem et samarbejde mellem kirke og stat 1481, mange tortureres på det grusomste. Paven begyndte med heksejagt, vandprøven indføres 1487. Jøderne smidt ud af Portugal 1495. Videnskab Stålarmbrøst bruges i krig 1370. Nåle 1370 Tyrkerne erobrede Konstantinobel med krudt og kanoner 1453. Arkitekten Brunelleschi (1377 1446) fastslog perspektivets love Første nedskrevne musik 1465. Kunst - litteratur – filosofi Samtidig med de middelalderlige ideer, opstod der først i Italien en venden tilbage til idealerne fra det romerske riges storhedstid og til de græske filosoffer. En mere videnskabsbaseret og humanistisk tankegang blev fremherskende. Robin Hood fremstår i engelsk litteratur 1375. Johann Gutenberg (ca. 1400 1468) trykkede den første bog i 1450. Københavns Universitet grundlagdes 1479. Billeder med perspektiv udvikles. Baptisterne. Lagde vægt på at døbe helt under vandet og krævede gendåb af ikke ordentligt døbte. Hübmeier blev brændt 1528 i Wien for at være gendøber. Tandbørste 1498. Kortspillet vinder indpas over hele Europa 1501. Vasco De Game opdagede sørute til Indien 1498. Afbrænding af bøger rettet mod pavelig autoritet, 1501. Der var stor fremgang på havet. Man udvidede hele tiden grænserne. Johan Mentel trykkede første tyske Leonardo de Vinci, faldskærmen bibel 1466 1480 Leonardo da Vinci (1453 -1519). Columbus opdagede Amerika Italiensk maler. Mona Lisa males af Da Vinci 1503. 1502, men mange andre opdagelsesrejsende bidrager. Michelangelo (1475 – 1564). Forbud mod at trykke bøger, der ikke er Italiensk maler, der udsmykkede Skt. godkendt af Romersk-katolske autoriteter Man begyndte ved 1515. fremhævelsen bl.a. af Aristoteles Poul katedral i Rom. at få redskaber til videnskabens udvikling. Alt dette foregik dog Kaffen kom til Europa 1517. indenfor rammerne af den katolske livsopfattelse. I denne tid byggedes der mange store katedraler, der blev smukt udsmykket. Man begyndte at holde slavehandel ud fra forslag af Katolsk Biskop Chiapas 1509. 156 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Reformationen 1515 – 1600 Historie - religion Martin Luther i protest mod Romerkirken, 95 spørgsmål på Palast Kirken i Wittenberg 1517. Luther stiller spørgsmål ved pavens ufejlbarlighed 1519. Videnskab Briller for nærsynede 1519 Dürer designede en flyvende maskine til krigsbrug 1522 Første håndbog i kirurgi 1528 Kristian den II lavede blodbad i Første afhandling om mineraler Stokholm i 3 dage, der henrettedes 90 fra 1530 den svenske adel og gejstlighed 1520. Tallerken 1530. Luther giftede sig med tidligere nonne Kathrine von Bora 1525 Buen blev opgivet som krigsvåben i England. Reformationen startede i Sverige 1527, Æter fremstilledes af alkohol og Reformation Skotland 1528 svovlsyrer 1540 John Calvin dannede en ny kirke i Frankrig, calvinisterne, 1532. Henry VIII dannede sin egen Church of England, så han kunne blive skilt og udelukkedes af Romerkirken 1533. Reformation i Danmark og Norge 1536 under Cristian den III. (1534-1559) Kunst - litteratur – filosofi Moderne anatomi udgivet 1542 Luther oversatte det nye testamente til tysk 1522. Erasmus udgav den første komplette udgave af Aristoteles 1531 Luther færdig med at oversætte det Gamle Testamente 1534 3. og 4. grads ligninger løstes1546 Bankvæsenet 1550. Første moderne zoologi udkom 1551 Første juletræ i Strasbourg katedral 1539 Første videnskabelige samfund dannet i Neapel 1560 Pave Poul den 3. indførte inkvisition i Rom 1542 Første-udgaven af håndgranaten 1561 Første protestanter brændtes på bålet 1543 af Den Spanske Inkvisition Kartofler indførtes til England 1565. Paven lavede liste over forbudte bøger 1557. Thycho Brahe arbejdede i Augsburg Den Skotske Kirke dannedes 1560. 1569. Første moderne atlas med 53 kort 1570 Johann Kepler (1571-1630) . 157 Den første bibel på dansk 1550. Nostradamus (1503-1566). Skrev forudsigelser om alt indtil jordens ende. Blev forbudt af paven. John Knox: "Book of Martys. 1. eng udg, 1563. Aeosops Fabler 1570. Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Tobak indført fra Amerika til Spanien 1555 Peder Palladius arbejdede ivrigt på hekseforfølgelserne i Danmark 1564.15 1200 franske protestanter (Huguenots) myrdes af franske katolikker 1562. Barthelomæusnatten. Danmark anerkendte Sveriges uafhængighed 1570. Christian den 4. 1588-1648 Mange bygninger. Krig mod svenskerne Thycho Brahe konstruerede et observatorium for Frederik den II i Uranienborg, Skåne 1575 Cannada opdagedes i 1576 Artikel om magnetnålens variende udsving 1581 Gaffel brugt for første gang ved det franske hof 1589. R. Haklaut: "De vigtigste navigationer og opdagelser i den engelske nation." 1589 Udgivelse af Galileos bog om eksperimenter ved at kaste forskellige genstande 1590 Kulminer påbegyndtes i Ruhrdistriktet i Tyskland Mikroskop 1590. Første wc 1596. Galileo termometeret 1596 William Shakespeare begyndte sin produktion 1590. Johann Amos Comenius 1592-1670. Første samlede skolesystem fra barndom til alderdom. Shakespeare: "Romeo and Juliet." 1594 Francis Bacon:" Essays, Civil and Moral." 1597. 15 Efter reformationen i 1536 øgedes hekseforfølgelserne i Danmark. Her gik man bort fra kanonisk ret tilbage til Moseloven, der ofte blev citeret: ”En troldkvinde må du ikke lade leve”. Den i 1537 udnævnte lutheranske biskop, og dermed øverste for den danske kirke, Peder Palladius, skrev med tilfredshed ”…at man for nylig havde brændt mange hekse i Malmø og Køge…”. http://www.koegemuseum.dk/Koegekors.html 158 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Baroktiden 1600 - 1700 Historie - religion Videnskab Parykker og smart tøj kom på mode 1600 Johann Kepler: "Optics." 1604. Avis 1605. Kunst - litteratur - filosofi Shakespeare:" Hamlet." 1601 Cervantes:"Don Quixote." 1605. Galileo, proportional kompasset 1606 Første pendulur 1657 Johann Kepler: "Optics." 1604. Avis 1605. Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 var en Galilei kom for inkvisitionen religionskrig mellem protestanter og for første gang 1615. katolikker. Kepler formulerede lov om De første slaver kom til Amerika 1619. planeternes bevægelse 1618. Dalai Lama byggede sit opholdssted i Tibet 1645. Kvækerne dannedes 1648. William Harvey opdagede, hvordan blodet cirkulerer 1619. Francis Bacon udgav bog om eksperimenternes historie 1622. Første te drukket i England 1650. Verdens befolkning ca. 500 millioner 1650. Chokolade drikning i England 1657. Første brandslukker i England 1625. Galileo tvunget af inkvisition til at fornægte Copernicus’ teorier 1633. Den engelske borgerkrig 1644 - 1646 1663 Leonora Ulfeldt kastedes i fængsel Atombegrebet introduceredes 1637 Shakespeare: "Macbeth." 1605. Første egentlige avis: The Germanlanguage Relation aller Fürnemmen und gedenckwürdigen Historien, printed from 1605 onwards by Johann Carolus in Strasbourg. Francis Bacon(1561-1626) :"Viden er magt." "The advancement of Learning." 1605 Rene Decartes (1596-1650) "Om Metoden." 1637. Udgiver filosofi bog 1644: "Principia philosophia." "Cogito, ergo sum". Roger Williams: "Queries of the highest considerration," Adskillelse af kirke og stat, 1644. Bunyan: "Pilgrim's Progress." Engelsk blev det officielle sprog Leonora Ulfeldt (1621-98): i statsadministrationen 1649. "Jammers minde" 1663-85 Spinoza, Baruch de (1632-1677). Har et både gudeligt og deterministisk livssyn. 159 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Christian den 5. (1670-1699) Første definitioner på kemiske stoffer af Boyle 1661 Danmarks kongelige bibliotek grundlagt 1661. Newton, differentiale regning 1665. Newton, reflektionsteleskopet 1668. Steno begyndte det moderne geologiske studie 1669 Første minutviser på ure 1670. Enevælden indførtes i Danmark, med total magt til kongen 1673. Is populær dessert i Paris 1677. Protestanter omvendtes i Frankrig med vold og totur 1685 Første forsøg på gadebelysning , London, 1684 Kepler og Thycho Brahe arbejdede sammen i Prag. i London 1684. Dampmaskinen 1690. Bank of England grundlagt 1694 Danmark og Rusland lavede gensidig forsvarspagt 1699 Frederik den 4. 42. regent, konge af Danmark 1699 1730 160 Thomas Kingo (1634-1703): "Hver har sin skæbne." "Keed af verden, kier af himmelen." Spinoza udelukkes af Romerkirken 1657 Decartes’ bøger sat på den forbudte liste 1663 Leibniz (1646-1716) Filosof og opfinder. Lavede en regnemaskine John Locke (1632-1704): "An Essay Concerning Human Understanding." 1690. Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Oplysningstiden 1700 - 1800 Rationalismens tidsalder var et opgør med troens overtro. Kristne blandede tro og videnskab sammen til skade for begge. Derfor forsøgte en del nu at frigøre sig fra det kristne tankestof- nu skulle det være fornuft og ikke tro - der styrede. Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur - filosofi Ludvig den 15. af Frankrig 1715-1774. Trykkoger 1707. Ludvig Holberg (1684-1754): "Peder Paars,"1719. "Jeppe på Kristendom forbudt i Kina 1716. Vaccine mod skoldkopper 1717. bjerget." 1723 og "Erasmus Montanus." 1731 Frimurerne etableret i London 1717. Berkeley, George (1685-1753): Alt Første pengeseddel i England 1718. sanset er udtryk for Guds tanker og eksistens. "Det eneste, der eksisterer, Første boksemester i England 1719. er det som vi sanser - ikke tingene i sig selv." Tapet bliver moderne i England 1720. Afhandling om principperne for menneskelig erkendelse 1710. Det Danske Vajsenhus efter Francke i 1720 Hans Adolph Brorson 1694-1764 Jean-Jacque Rousseau 1712-1778. Christian den 6. Ulighedsskriftet 1754, Emile 1762 43. regent, konge af Danmark 1730 1746 Daniel Defoe::" Robinson Crusoe." 1719 Skoleforordningen 1739 Latinskoleforordning 1739 Første serie roman i avis 1718 Frederik den 5. 44. regent, konge af Danmark 1746 – 1766 161 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Presse og religionsfrihed i Preussen 1740. Viskelæder 1750. Adam Smith (1723-1790) økonomisk hovedværk, liberalismens fader En tredjedel af København nedbrændtes 1748. Redningsbælte 1769. Christian den 7. 1766-1808. Udvikling af centraladministrationen. Nitrogen opdages 1772. Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an sich", "stjernehimlen over mig og moralloven i mig." Moralfilosofien 1788 WC 1775. Inkvisitionen forbydes i Frankrig 1772. 1770 Holck’ske friskoler for fattige i København Jonathan Swift "Gullivers rejse." Torpedoen opfindes under den amerikanske revolution 1777. Den tekniske revolution begynder i samfundet ved opfindelse af Watts forbedrede dampmaskine 1782. David Hume (1711 - 1776): "Aldrig udlede fra er til bør." Imod sammensatte falske forestillinger som engle med vinger, ikke for hurtige konklusioner. Johan H. Wessel 1742-1785: "Smeden og Bageren." Berlingske tidende begynder 1749 Første mænd i varmluftballon 1783. Den store Encyklopædi udkom i Frankrig 1751. Kunstig befrugtning 1785. J.G. Herder (1744-1803)Om menneskehedens dannelse (1774). Fyldepennen 1780. Basedows skole 1774, Filantropisterne, menneskevenskabets skole. Ludvig den 16. af Frankrig 1774-1789 I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring og bliver første egentlige demokrati i vesten. Patentlås 1784. Efterslægtsskabets skole 1787 Bomuldsspindefabrik med dampmaskine 1785. Stavnsbåndet ophæves gradvist fra 1788. USA virker med grundlov fra marts 1789. Dampskib på Delaware floden 1787. Johann G. Fichte (1752-1814): Menneskets bestemmelse er friheden. Den lærdes bestemmelse 1795. Friedrich Schiller (1759-1805) Menneskets æstetiske opdragelse (1794) Første dampmaskine dreven mølle i England 1790. Friedrich Schleiermacher (17681834): Religion beror på følelsen af absolut afhængighed af Gud. Frankrig vil også frigøres fra adel og materiel undertrykkelse, samt have et demokrati. Frankrig får blodig revolution i 1789. Ludvig den 16. halshugges. Metersystemet 1795. Konservesdåse 1795. Danmark er det første land, der afskaffer slavehandel 1792. Slaveri afskaffet i franske kolonier 1794. Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796. 162 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Romantismen 1800 - 1850 Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i ave og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (Gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren og dermed selvcensuren i Danmark giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776. Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur - filosofi Nelson besejrer den danske flåde 1801 Maskinernes udvikling er enorm Beethoven skriver 2. symfoni 1802 fra 1800-1850 Frederik den 6. over 800 opdagelser. Georg W. F. Hegel 1770-1831: Tese46. regent, konge af Danmark 1808 antitese-syntese 1839 Kaffemaskine 1802 Fænomenologiens ånd 1807 Almueskole i 1814 Kompromis mellem Reventlow og Balle Atomteorien bruges i kemien 1802 Adam Oehlenschläger 1779-1850 “Guldhornene” Norge tabt for Danmark 1815. Morfin isoleres 1805 N.F.S. Grundtvig 1783-1872 Panteismen, er Gud i naturen - især fremherskende under romantismen. Karl Krause: "All-in-God." B.S. Ingemann 1789-1862 Idealisme, man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc. Læsesystem for blinde Braille 1809 Dåsemadsteknik 1810 Hørspindemaskine 1812 Første damplokomotiv 1814 Ildslukker 1816 H.C. Andersen 1805-1875 Spisechokolade 1819 H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen 1819 Elektromagnetisk rotation 1821 Arbejderpartiet blev stiftet i England 1828 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftedes 1830 Sukkerproduktion af roer påbegyndtes i Frankrig, Tyskland og Rusland 1830 Første lydgengivelse 1821 Aluminium 1822 Første forsøg med regnemaskiner 1823 Damptog indførtes i England 1825 163 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 David Crockett døde 1836 i Alamo, Texas. Fotografi på metalplade 1827 Elektromotor 1829 Søren Aabye Kierkegaard 18131855 Enten/eller 1843, Begrebet angst 1844 Christian den 8. (Frederik) Skrivemaskinen 1829 47. regent, konge af Danmark 1839-1848 Elevator 1829 Vaskemaskinen 1830 Carl Christian Frederik den VII. 48. regent, konge af Danmark 1848-1863 Faraday opdagede elektromagnetisk induktionsstrøm 1831 Eksistentialisme (Fra 1844) Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig Telegraf 1833 ansvarligt for sine valg. Søren Kierkegaard. I den ateistiske udgave Colt tog patent på pistol og riffel knyttedes især til Sartre fra 1946, 1836 som en følge af at tilliden til systemerne svandt hen efter verdenskrigene. 1849 får Danmark religionsfrihed ved Dykkerdragten 1837 Stadig holdtes den snævre personlige en ny grundlov. Tandlægebor 1838 synsvinkel. Imidlertid voksede der ud fra de subjektive analyser en 1850 Danmark vinder krig mod tyskerne. Narkose 1842 egentlig systemkritik af kirken. Verdens befolkning ca. 1,2 milliarder Symaskinen 1846 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kommer til Danmark 1850 Bedøvelsesapparatet 1847 Latinskolereform 1850 af Madvig Elektricitet 1848 Christen Kold får sin første friskole 1852 Kabler fra Europa til Amerika i Dalby, Fyn beregnet til at morse 1850 Materialisme (Fra 1848) Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx (1818-1883):"Det Kommunistiske Manifest." 1848. Hippolyte A. Taine (1828-1893): "Den latinske og gotiske race." 164 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den industrielle revolution 1850 Historie - religion Den voksende industri gav mulighed for at de overbefolkede landområder afgav arbejdskraft til byernes fabrikker. Videnskab Tyggegummiet 1850 Opvaskemaskinen 1850 Indre Mission, stiftes på Sjælland. De mente ikke folkekirken efterlevede Bibelen. Derfor udviklede de en strengere levemåde i nær tilknytning til skriftens ord. Inspireret af Søren Kierkegaard. 1853 Abraham Lincoln præsident 1860 Den Amerikanske Borgerkrig 18611864 Kunst - litteratur – filosofi Realisme (Fra 1850) Man skildrer virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men troede på menneskets evne til at beherske realiteterne. Realisme/naturalisme i malerkunsten opstod i Frankrig fra 1850. Man ville gengive naturen som den virkelig var. Ofte skildredes almindelige mennesker, hvilket var noget nyt. Michael Ancher, Gustave Coubet. El-pæren 1854 af Tyskeren Heinrich Goebel Første oliekilde boret 1859 Herbert Spencer brugte ordet evolution for første gang 1852 Charles Darwin 1809-1882) udgav: "Arternes oprindelse." 1859. Køleskab 1861 Fodbold begynder 1863 Lysets hastighed måles 1862 Danmark led et stort nederlag til Tyskland i krigen 1864. Ku Klux Klan grundlagt 1864 Abraham Lincoln myrdet 1865 Første cykelløb 1868 Bilen 1862 Pasteurisering af vin 1864 Integrale - og differentiale regning færdigudvikles 1864 Karl Marx: "Das Kapital." 1867 Støvsuger 1865 Jernbeton 1867 Første nihilistiske kongres. Basel 1869 Trafiklys 1868 Dmitri Mendeleev skabte det første Periodiske system 1869 Wilhelm Dilthey 1833-1891. Videnskabsteoretisk tænker og organisator. Friedrich Nietzsche (1844-1900). Filosof stærkt imod kristendommen. "Den gode er den stærke, den onde den svage, man skal have vilje til magt." 165 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Det moderne gennembrud 1870 Historie Videnskab Jehovas Vidner stiftes 1871 De Danske Sukkerfabrikker dannedes 1872 Telefon 1876, Bell Fortovet 1879 Kasseapparat 1879 Elstøvsuger 1880 Knallerten 1885 Første kvinder fik adgang til universitetet i København 1875 Flyvebåden 1897 Antenne 1897 Båndoptager 1898 Røntgen 1885 Kontaktlinser 1887 Pladespilleren 1888 Kinotoskopet 1891 Kunst - litteratur - filosofi Impressionismen (Fra 1870) En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang. Maler ens øjeblikkelige indtryk af naturen, bruger normalt kun regnbuens farver. Farven sættes på lærredet i prikker og streger. Lyset er meget vigtigt ofte vigtigere end tingene selv. Også kaldet lysmalere. Holger Drachmann 1846-1908: "Engelske socialister." Henrik Pontoppidan 18471919:"Ørneflugt." 1894 Naturalismen (Fra 1870): Også her ses en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Mennesket er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V. Helge Rode 1870Fauvisme. Regnbuens rene farver, sat på i store plader. Anset primitivt i begyndelsen. Matisse, Cézanne, Van Gogh og Gauguin. Fra 1905. El-strygejern 1891 Svensknøgle 1892 Almueskoleloven 1903 fællesskole, mellemskole, gymnasium eller realklasse Tyverilås 1893 Ambulance 1895 Løbesko 1895 Film 1896 Høreapparat 1901 Barberbladet 1903 Flyet 1905 166 Sigmund Freud 1859-1939: "Om jeget." 1923 Kubismen 1906 Abstrakt kunst. De prøvede at reducere motiverne til geometriske figurer. Undertiden så meget at motivet forsvandt. Man arbejdede med collager. Picasso, Juan Gris og Vilhelm Lundstrøm. Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kryds & Tværs 1913 Kvinderne fik stemmeret til kommunevalg i Danmark 1908 1. Verdenskrig august 1914 november 1918 El-Barbermaskine 1917 Til begge rigsdagens ting (folketinget + landstinget) i Danmark indførtes der lige og almindelig valgret også for kvinder og tjenestefolk 1915 Insulin 1921 Oktober revolutionen i Rusland 1917, socialisterne tog magten El-kedel 1921 Ekspressionismen fra 1910-1925 Opstod ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand, højere and naturligheden. Det er den subjektive kunst. Maleri: Edward Munch, Emile Nolde, Jens Søndergaard. Litteratur: Tom Kristensen. Naivisme er betegnelse for en meget enkel stil. Kunstnerne udtrykker sig barnligt, primitivt. Ofte ikke gået på kunstskole. Henri Rousseau, Hans Scherfig. Køleskab 1921 1918 epidemien. 20 millioner mennesker døde af influenza. Den dømmende og udøvende magt i Danmark adskilles 1919 Futurisme. De var optaget af teknik og fart og Den første radiostation begyndte gav derfor deres billede et indtryk af at sende, BBC, 1922. fart og bevægelse. Gino Severini Dybfrost 1924 Hitler får magten i Tyskland 1933 Fodgængerovergangen 1926 Tongil-bevægelsen, 1936. Sun Moon ny Messias. Kaldes også moon-bevægelse, Pencilen 1928 medlemmer kaldes en mooni. Fjernsyn 1928 1937 Folkeskoleloven med eksamensfri mellemskole Lynlåsen 1934 1939-1945. Den Anden Verdenskrig. Hitlers Tyskland gik til angreb. Parkometer 1935 Kundevogn 1937 1. atombombe kastet over Hiroshima 6. august 1945. 70.000 mennesker dræbes. A-kraft 1938 Surrealisme (fra 1920) Tager sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning. Ny-realisme Fremkommer i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn. Dadaisme. Begyndte under 1. verdenskrig, arbejdede mod meningsløsheden og Lavede meningsløse ting, fx Robert Storm Petersens maskiner. Socialistisk realisme (Socialrealisme) (1917-1939) Skildrede mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk. Malerne malede den sociale virkelighed. Diego Rivera. 167 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 1946. FN oprettedes. Danmark er med fra starten. Første Tv-udsendelse. BBC, 1936. 1949. E.F. senere E.U. dannedes. Mikrobølgeovn 1940 NATO dannedes, Danmark er med fra starten, 1949 Computeren 194x Verdens befolkning 2,4 milliarder Atombomben 1945 Stalin død 1953 Satellitter 1948 Skoleloven af 1958 deling efter 5. mellemskolen faldt. Nihilisme (fra 1945) Man forkaster virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige. Abstrakte. Man har forladt naturmotivet. Billedet skal ikke umiddelbart forestille noget. Musik for øjet. Den negative proton opdages 1955 Modernismen 1950 -1965 Præget af efterkrigstidens håbløshed Første menneske sendes ud i og frustration over den menneskelige rummet. Foretager kredsløb på 1 ondskab. Tilliden til diverse time 4½ min. 1960 systemer var i nul. Litteraturen var ofte meget symbolsk og gådefuld. Industrirobot 1962 Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man Første hjertetransplantation 1967 afdækkede ikke de egentlige systemmæssige årsager til Mennesket kommer til månen menneskets elendighed, men fangede med rumraketter 1969 det i brudstykker og gåder. 1960. Første kvindelige præster i den svenske lutherske kirke. Berlinmuren bygges 1960 1963. John F. Kennedy myrdes i USA Vietnam-krigen fra 1965-1973 Israel vinder 6-dages krigen mod Ægypten, 1967 Martin Luther King myrdet, 1968 Ægcelle befrugtet i et reagensglas 1969 Oliekrise 1970. Kunstig næse år 1974 Fri Abort Ny-realismen fra 1965 Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog. Ofte med et stærkt socialt indhold. Vita Andersen Danmark i E.F. 1972 Nixon går af på grund af korruption1974, Folkeskoleloven af 1975 Ingen deling, prøver ikke eksamen Informationssamfundet 1985 Historie - religion Berlinmurens fald 1989 Videnskab PC’eren - computerens gennembrud fra 1980. Rumflyet 1990 Kunstig befrugtning Gensplejsning Internettet 168 Kunst - litteratur - filosofi Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Hovedkilde: Grun, Bernard: The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975. De litterære ismer For at kunne perspektivere kræves der indsigt i og overblik over hovedstrømningerne og hovedperioderne i menneskets litterære udvikling. Selv om en ny periode pludselig opstår, kan den gamle periode fortsætte sideløbende. Dermed bliver det svært at placere de enkelte værker. Romantisme Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i arve og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren og dermed selvcensuren giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776. Eksistentialisme (Fra 1844) Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig ansvarligt for sine valg. Skal ses som et opgør med de store religiøse systemer som fx katolicismen. Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) udformede den kristne eksistentialisme. I den ateistiske udgave knyttes især til Sartre fra 1946. Tankegangen er udtryk for at tilliden til systemerne svandt hen efter de store verdenskrige. Stadig holdes den snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig systemkritik af kirken. Materialisme (Fra 1848) Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx. Realisme (Fra 1850) Man skildrede virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets evne til at beherske realiteterne. Fremkommer også i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn. Impressionismen (Fra 1870) En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang. Naturalismen (Fra 1870) Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Det er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V. Jensen. 169 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ekspressionismen fra 1910-1925 Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand, højere end naturligheden. Det er den subjektive kunst. Matisse, Tom Kristensen. Surrealisme (fra 1920) Tog sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning. Socialistisk realisme (1917-1939) Skildrede mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk. Nihilisme (fra 1945) Man forkastede virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige. Modernismen 1950 -1965 Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld. Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige systemmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder. Nyrealismen fra 1965 Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog ofte med et stærkt socialt indhold. Vita Andersen, Martha Christensen. Post-modernisme Elementer allerede fra 1920. Tilliden til ideer, religion og endda viden som objektivt fænomen er forsvundet. Rødder i nihilisme og anarkisme. Man er nedsunket i verden i massemediernes kaos og underholdningseffekt. Franske tænkere som Michel Foucault og Pierre Bourdieu skaber i deres samfundsanalyser nye måder at anskue samfundet på. Man tager intet alvorligt, hverken viden eller litteratur og ender som litterær eklektiker. Herhjemme har vi fx en forfatter som Kim Fupz Aakeson. Han beskriver dels mennesket fastlåst i situationen, såvel som den håbløshed, der ligger i ikke at tro på noget. http://www.da-net.dk Referencer Antologi af Nordisk Litteratur 9 1918 - 1940. Samleren, 3. udgave 1976, København. Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995, 4. udg. 8. oplag, Haslev. Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, København. http://www.da-net.dk 170 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer For at kunne forstå litteraturen, må man forstå lidt om de forskellige hovedsynspunkter i livsopfattelse for derved at kunne genkende disse. Her er opstillet et udvalg alfabetisk: Absolutisme Over for det værdirelativistiske synspunkt er den tanke, at der kun er én sandhed og at der er godt og ondt. Der er altså nogle værdier, der ikke kan ændres, de er helt og absolut gyldige, uanset om et eneste menneske er kommet til den overbevisning eller ej. Agnosticisme Man ved ikke, om Gud eksisterer og man er i hvert fald sikker på, at dette spørgsmål ikke kan opklares. Ateisme Man bekender sig til ateisme, hvis man hævder at Gud ikke eksisterer. Herunder hører Karl Marx, Nietzsche, Freud, Darwin og mange af deres tilhængere Brandes, Johannes V. Jensen Eksistentialisme Opstået som et modstykke til de store religiøse og filosofiske systemers opståen og deres sammenbrud som det er set i de store verdenskrige. Man opgiver disse systemer til fordel for enkle principper. Hvert menneske må leve sit eget liv. Det er frit og i stand til at vælge sin eksistens. Men eksistensen frigøres først ved bevidste valg. Frihed og ansvar er nøgleordene. Findes både i en religiøs udgave som hos Kierkegaard, Martin A. Hansen og Cecil Bødker, samt en ateistisk udgave med forbillede hos Sartre. Feminisme En kvindebevægelse, der ønsker større personlig frihed for kvinden i forhold til manden og samfundet. Har vundet mange sejre med stemmeret for kvinder, ligeløn og en omfattende lovgivning, der fx støtter abort, enlige mødre osv. Humanisme Mennesket har en værdi i sig selv, som menneske. Værdien defineres altså ikke ved at efterleve et system, religion eller filosofi. Værdien ligger i at være menneske. Fra humanisterne udspringer menneskerettighederne til at søge lykke og levet et selvstændigt liv. (Se menneskerettighederne for nærmere opl.) Idealisme Man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc. Konservativisme Tendens til en gammel feudalistisk tankegang om at beskytte Gud, konge og fædreland. Samtidig vil man gerne bevare det bedste dele af samfundet, man vil gradvis ændre til det bedre, men ikke lave revolution. Man går stærkt ind for de fundamentale frihedsrettigheder i et demokratisk samfund. Man sætter friheden og dermed frivilligheden højere end ligheden. Man 171 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 er skeptisk overfor det rent gode i menneskets natur og ønsker at opretholde lov og orden via en stærk statsmagt. Kritisk rationalisme En revidering af positivismen, dels i metode, da man søger at falsificere frem for at bevise, men også i opfattelse af andre virkelighedsudsagn. Man vedkender sig, at fx spørgsmålet om Guds eksistens er meningsfyldt, men man mener ikke, at det kan afgøres videnskabeligt. Liberalisme Man vil kræfternes frie spil både i økonomien og i det sociale liv. Friheden og kapitalismen har således hovedvægten. Størst mulig frihed og størst mulig konkurrence vil i sidste ende gavne flest, dette kaldes utilitarismen. Marxisme Man søger en ligelig fordeling af alle materielle goder. Sloganet er at yde efter evne og få efter behov. Man anser fri sex for i orden, da man ikke bør have ejendomsret til andre mennesker. Man ønsker ikke privat ejendomsret, da dette skaber klassiske. (Karl Marx + Engel). Når en arbejder ikke er medejer af produktionsmidlet bliver han fremmedgjort overfor det, som han producerer. Religion betragtes som en slags narkotika, der hensætter folk i en drøm og længsel efter himlen på en sådan måde, at de ikke aktivt gør noget for at ændre deres dårlige liv på jorden. Materialisme Man vurderer livet, ud fra det man besidder eller kan komme til at besidde. Man skal have mad, husly, sex m.v., jo mere af de materielle goder man har dets større glæde, mener man da at have. Nihilisme Af latin: nihil, intet. Et meget pessimistisk livssyn uden tro på erkendelse eller moral. Tilværelsen fremstå oftest som meningsløs.16 Panteismen Gud kan ses og er overalt i naturen - især fremherskende under romantismen. Positivisme Retning udsprunget af det videnskabelige syn på mennesket og verden. Kun det, der kan bevises naturvidenskabeligt, er meningsfyldt. Mennesket er summen af kemiske reaktioner ligesom alt andet. Religion, moraliseren og spekulativ filosofi er derfor meningsløst. Pluralisme Pluralis betyder flertal. Et pluralistisk samfund rummer mange forskellige livsanskuelser i modsætning, til det gamle Danmark fra enevældens tid, hvor den lutherske kristendom var eneherskende. 16 http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme 172 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Realisme Står i modsætning til at søge idyl, eller andre nemme løsninger på livets problemer. Man må se menneskene og livet, som det nu engang er med alle dets skønne og grusomme sider. Man skal så søge realistiske muligheder i et sådant liv for at nyde personlig glæde. Socialismen En retning, der bibeholder at økonomisk og social lighed, er det væsentlige. For at opnå dette må den personlige ejendomsret begrænses eller helt ophæves. Efter kommunismens fald, ser det ud som om at socialismen har vedkendt sig den private ejendomsret, men vil udligne forskellene i befolkningen ved et socialvæsen, der kanaliserer penge fra de velstående til de fattige. De danske socialistiske partier som socialdemokratiet og socialistisk folkeparti vedstår sig demokratiet, de frie valg og søger gennem såkaldte reformer at ændre samfundet i en socialistisk retning. Teisme Man bekender sig til at tro på Guds eksistens. Værdirelativisme I et samfund med så mange meninger kan det være svært selv at finde et ståsted. Man kan betragte alting ud fra den synsvinkel, at livet er som et stort frokostbord, hvor man vælger, det man bedst kan lide, men alle bliver alligevel mætte. Det er med andre ord ikke så vigtigt, hvad man vælger, som at man selv vælger det, der er bedst for en selv. Religioner Buddhisme Man tror ikke på en personlig Gud, men på at man ved den rette levevis kan komme ud af denne verdens onde cyklus og opnå nirvana, som deres leder Buddha gjorde. Dette gøres ved at frigøre sig fra en ethvert form for begær. Man tror på reinkarnation. Hinduisme Et omfattende system af guder på flere millioner, der hver har deres funktioner. Også her drejer det sig om at opnå et højere bevidsthedsniveau og bliver et med guddomsånden i verdensaltet. Der dyrkes forskellige grene af yoga for at nå fuldendelse via selvfordybelse og askese. Man tror på reinkarnation. Humaniseret gudetro Menneskene gjorde sig forestillinger for at samle alle deres oplevelser i et system som fx de nordiske guder fx: Thor og Odin, de græske med Zeus og alle hans hjælpere, Isiris og alle de andre ægyptiske guder, Inkaernes gudeforestillinger om fx soldyrkelse m.v. Disse forestillinger, enten samlet i et skriftligt eller mundtlig overleveret materiale, kaldes myter. Det er fantasiforestillinger, der søger at skabe en helhedsforståelse, hvor død og livet som hele kan indgå og reglerne for menneskets forhold til disse guder. Forestillingerne udsprang sikkert af en ægte undren over livets store spørgsmål såsom: Hvem har skabt os, naturen M.v.? Hvor kommer vi fra? Hvor tager vi hen efter døden? Er der højere stående magter? 173 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Efterhånden er mange af disse primitive religioner faldet væk. Tilbage står en række synspunkter, der er samlet i denne verdens religioner. Man kan evt. som udgangspunkt for egen besvarelse af de dybe spørgsmål, se på hvordan der systematisk er svaret i disse religioner. Islam Man tror på at profeten Muhammed modtog åbenbaringer fra engelen Gabriel og at disse er nedskrevet i koranen. Endvidere at han er den sidste og vigtigste profet. De tror også på det gamle testamente ligesom jøderne og hævder at Abraham også er deres religiøse stamfader. De tror ikke, at Kristus skulle have været Guds enbårne søn, men vil godt anerkende ham som en profet, på de punkter hvor han ikke modsiger Koranen. De tror på, at de ved at overholde Koranens forskrifter kan komme i himlen hos Allah. Jødedommen Er en organiseret tro på den ene Gud, Elohim. Troen er en åbenbaringsreligion, man tror, at Gud har talt til at profeter og hellige mænd som Adam, Abraham, Jacob, Moses m.v. De venter på et herligt fredsrige, og på at en frelser skal komme kaldet Messias. De er kendt for at tro på De Ti Bud. Kristendommen Er en tro, hvor man tror på den samme Gud, Elohim, som jøderne tror på. Man tror også, at Jesus fra Juda stamme er Guds enbårne søn med magt til at frelse menneske fra synd og Satan, samt at han vil give opstandelse fra de døde og evigt liv. De enkelte kristne trossamfund har mange forskelle i lære, gudstjeneste og moralopfattelse. Satanisme Man tror på det ondes eksistens og tilbeder det via forskellige ritualer. Alle disse ismer og religioner er dels kun et lille udsnit, men samtidig har de i sig en stor mangfoldighed af retninger, der lægger vægt på det ene eller det andet. Dette betyder, at vores verden i dag er svær gennemskuelig. Det betyder også at alle de synspunkter, man dagligt får præsenteret ikke kan samles i ét puslespil, for brikkerne passer kun i deres egen små billeder, der ikke lader sig samle til én helhed. Også i samfundets institutioner ses denne spredning. Danmark har et kirkeministerium, der vel indestår for en gudstro, samtidig med at ateismen ofte dominerer ved de højere udannelsessteder, i aviserne og i det offentlige rum i Danmark som hele. Den enhed, der var i feudaltiden, med en Gud, der havde valgt en konge, der blev støttet af præsterne og som derfor var Guds talerør og repræsentant, eksisterer ikke mere. Det er svært at finde absolutte værdier. Debatten er snart i øst - snart i vest. Hvor skal man placere sig i dette mylder? Det er det eksistentielle valg. Når man læser de forskellige tekster, ses på forfatternes budskab og standpunkt. Man forsøger selv at stille eksistentielle spørgsmål og søger selv at finde egne løsninger til at leve eget liv på.. 174 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den fælles kanon fra 2004 Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som udvalget mener, at alle elever i såvel folkeskolen som de gymnasiale uddannelser skal læse mindst én tekst af i danskundervisningen. Den fælles kanon Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger Tillæg til folkeskolen N.F.S. Grundtvig Steen St. Blicher Danske folkeeventyr H.C. Andersen Johan Herman Wessel Herman Bang B.S. Ingemann Henrik Pontoppidan Chr. Winther Johannes V. Jensen Jeppe Aakjær Martin Andersen Nexø Thøger Larsen Tom Kristensen H.C. Branner Karen Blixen Egon Mathiesen Martin A. Hansen Halfdan Rasmussen Peter Seeberg Tove Ditlevsen Klaus Rifbjerg Benny Andersen http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap06.html Cecil Bødker Ovenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon anbefales, at eleverne i folkeskolen læser tekster af. Ole Lund Kirkegaard http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap07.html 175 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kanonudvalget om de enkelte forfattere 200417 Folkeviser Folkeviserne er stor kunst. De fortæller om levet liv, om konflikter, sammenhold, troskab, skæbne, kærlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuværende – og dog samme sted. Afsættet til drøftelser af det almenmenneskelige og det kulturbestemte er oplagte. Men først og fremmest skal viserne læses og opleves umiddelbart. “Der er så mange i Danmark, som alle vil herrer være”. Denne og mange andre faste vendinger skriver vi tilbage til middelalderens folkeviser. Om end ordene er nedfældet senere, får eleverne gennem læsning af folkeviserne et ganske nuanceret billede af, hvilke emner middelaldermennesket lod sig underholde med – og var optaget af; stridigheder om ejendom og magt, konflikten mellem individuelle ønsker og slægtsinteresser, som fx i “Ebbe Skammelsøn”. Eller, som det indledende vers fra visen om mordet på Erik Klipping; fortællingen om historiske begivenheder. I folkeviserne møder vi både den historiefortællende digtning og den fabulerende digtning, om end den skildrer en genkendelig verden, som fx i ridderviserne. Universet i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi kender mange af historierne fra gendigtninger i bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er nøgler til senere litteratur, ikke mindst hos Ewald, Baggesen, Oehlenschläger og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne møder vi bag den genkendelige verden et andet univers befolket af elverpiger, havmænd og forvandlede kongebørn. Den moderne eventyrverden, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, legetøj og tegnefilm, henter i rigt mål næring fra tryllevisernes dæmoniske dramaer, figurer og gåder, som til stadighed har vist deres aktualitet og slidstyrke. Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men stiller store krav til en nutidig læser, for hvem de faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette bør tages som en udfordring, for læsning af folkeviser tvinger til indlevelse og fantasi – de gør eleverne til meddigtere i en form, hvor handling og replikker taler for sig selv. Ludvig Holberg (1684-1754) Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre og lærere siger, man skal, har man truffet et højst uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Levnedsbrev (1728), at man tværtimod bør “undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte bøger og tvivle på alt”. Bag denne opfordring til at se på autoriteter med et skævt blik ligger den europæiske oplysningstids grundlæggende indstilling: At man skal bruge sin egen fornuft, ikke andres, at mennesker af naturen er lige, at “Trældoms stand” er unaturlig, og at det er menneskers pligt at nære “Tolerance udi Religion”. Denne indstilling udmøntede han i et mægtigt forfatterskab, der er krumtappen i de skandinaviske landes civilisatoriske udvikling. At jøder og kvinder skal have ligeret med kristne mænd, at pædagogik skal tage udgangspunkt i eleven, at projektmagere skal måles på deres handlinger og ikke på deres ord, er eksempler på opfattelser, som i dag er selvfølgelige, men kun er blevet det, fordi folk som Holberg havde mod til at tvivle på det modsatte. Det er først og fremmest i hans essays – 64 Moralske Tanker (1744) og 539 Epistler (1748-54) – man ser ham lege tankerne frem. De er en guldgrube, man for alvor vil kunne finde rundt i, når en elektronisk udgave engang foreligger. Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest opslugt af, hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor han skrev de bedste af sine 33 komedier. Det mærkelige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. Tag Erasmus Montanus, 17 http://pub.uvm.dk/2004/kanon/hel.html 176 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 komedien om bondestudenten, der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med ny viden og ny foragt. Han ved, at jorden er rund og bliver tævet til at sige, den er flad som en pandekage. Er Erasmus en komisk nar eller sandhedens tragiske ridder? Læsere og skuespillere har delt snart den ene, snart den anden opfattelse. Hvilket viser, at komedien er en klassiker efter den eneste objektive målestok: En tekst, der stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en bestemt betydning. Noget lignende gælder Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og Jean de France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende tankegang åbne sig. Hos Holberg kan man møde komediefigurer, der aldrig lukkes. Adam Oehlenschläger (1779-1850) Oehlenschläger omstemte det danske litteratursprog. Hans stil var på én gang disciplineret og normbrydende, og han har sat sig spor i det danske sprog med faste vendinger som “Hassan med de skæve ben”, “en appelsin i turbanen”, og “de higer og søger/i gamle bøger”. Hans eksperimenter med lyriske og dramatiske udtryksformer fik det digteriske sprog til at klinge med “en lys kraft og en jævn tone”, da den tyske universalromantik med hans Digte (1803) antog et nyt, dansk design. Men Oehlenschlägers bidrag til dansk sprog og selvopfattelse når langt dybere end nogle løsrevne udtryk og litteraturhistoriske kategorier. Hver gang tv sender fodboldkamp fra Parken med afsyngelse af nationalsangen, bliver eleverne mindet om, hvorfor de altid har syntes, at synet af et fjordlandskab med lysegrønne bøgekroner bare er så flot. Og modsætningen mellem den begavede, instinktivt handlende Aladdin-figur og den onde nørd Noureddin lever videre i dansk litteratur – og i dansk kultur-, skole og kanondebat. Sanct Hansaften-Spil giver nutidens elever adgang til livet i København for 200 år siden; med lidt vejledning kan de her læse, hvordan datidens københavnere var på vej til at blive moderne storby-individer, frigjort fra, hvad den unge digter opfattede som moralisme, nyttetænkning og overflødige sociale hierarkier. Danske teenagere deler stadig den unge Oehlenschlägers forestillingsverden på afgørende punkter: Kærlighedens omvæltende kraft, digteren (læs: rockpoeten) som en inspireret visionær og sproglig fornyer og (by)menneskets forhold til naturen. Han har været med til at forme deres sprog og gøre dem til det, de er. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) Digteren, præsten, historikeren, filologen, oversætteren, tidsskriftredaktøren, pædagogen og politikeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket være en næsten naturstridig utrættelighed – hele 74 år var han aktiv som skribent – påvirket dansk ånds- og kirkeliv og uden sidestykke i sit århundrede bidraget til at udvikle sansen for det folkelige fællesskab, frihedens nødvendighed og respekten for samtalen. Mærket og formet af et dramatisk liv udfolder han i sin tumultuariske og til dels uoverskuelige produktion en bred og broget vifte af både verdslige og kristelige emner, der snart håndteres visionært i en kompliceret symbolstil, snart slippes løs i et overrumplende billedsprog, snart nynner sig ind i den barnligt klare hjertelighed, som de fleste har mødt i Grundtvigs salmer. “Nu falmer skoven trindt om land”, “Den signede dag med fryd vi ser”, “Dejlig er den himmel blå” og “Vær velkommen, Herrens år” er blot et beskedent udsnit af det salme- og sangværk, som Grundtvig har betroet eftertiden. Efter sin såkaldt “mageløse Opdagelse” i 1825 var Grundtvig overbevist om, at Guds henvendelse til mennesket ikke skulle opledes i de bibelske skrifter og derved administreres af et “exegetisk Pavedømme”, men derimod udsprang af “det levende Ord”, det vil sige Trosbekendelsen og Fadervor, der sammen med dåb og nadver udgør kristendommens og dermed kirkens urokkelige undergrund. Med det berømte og berygtede diktum “Menneske først og Christen saa” slår Grundtvig til lyd for den tanke, at menneskelivet i sig selv har 177 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 guddommelig karakter, hvorfor også den nordiske mytologi og verdenshistorien kan bidrage til at afdække dybderne i menneskets væsen. På denne baggrund kunne Grundtvig pædagogisk fremsynet udforme sine tanker om “Skolen for Livet”, der bygger på forestillingen om en fordomsfri folkeoplysning, der siden forgrenede sig ud i en lang række friskoler og blev pædagogiske og didaktiske grundprincipper for folkeskolen, der har haft afgørende betydning for det danske samfund. Steen Steensen Blicher (1782-1848) Blicher var på mange måder en udgrænset figur i sin samtid: Geografisk langt fra parnasset i København, socialt på deroute, politisk og intellektuelt uden fællesskaber med sine samtidige. Hans visionære folkelige virke med fx landøkonomiske initiativer, kamp for folkesundhed og Himmelbjergfester gav ham ingen personlig succes, ligesom hans private liv var ulykkeligt. Netop dette kunstneriske og personlige eksil giver Blicher erfaringer, der sætter ham i stand til om nogen i dansk litteratur at formulere menneskets tragiske eksistentielle vilkår. I de bedste af hans tekster ligger forgængeligheden, den pludselige forandring, katastrofen, ophøret som en konstant trussel i personernes liv; de bliver ofre for historiens – den store og den lille histories – nådesløse kræfter. Fornemmelsen for det tragiske hænger sammen med afhængigheden af biedermeiermoralens tryghed og på samme tid indsigten i den som illusion, men samtidig rækker den langt ud over en bestemt samfundsform og en bestemt moral og bliver eksistentiel. Med En Landsbydegns Dagbog fra 1824 og det fortsatte novelleforfatterskab fornyer Blicher den danske prosa på afgørende punkter. Han rendyrker novellegenren med den tragiske begivenhed i centrum, og han anfægter den autoritative fortæller, der dermed for altid mister sin uskyld i dansk litteratur. I de bedste noveller udstilles fortælleren som en person med interesser i begivenhederne og i, at hans tolkning af disse vinder, og udstilles derfor som utroværdig – læseren gennemskuer fortællerens skjulte motiver. At fortællerens autoritet falder, understreger for læseren den virkelighedens uigennemskuelighed, som Blichers personer på anden vis erfarer i novellerne. Samtidig fremstår Blicher som den første store realist i dansk prosa. Hans beskrivelser af borgere og småkårsfolk i Jylland bliver en afgørende forløber for realismen i slutningen af århundredet. H.C. Andersen (1805-75) På sine ældre dage karakteriserede H.C. Andersen sin kunst som båret af “Tilfældets Poesie” og sig selv som et menneske født i perpendikelens, rastløshedens, tegn. Denne evigt søgende fortællernomade finder sine motiver overalt i naturen og den menneskelige verden. For en kort stund slår han sig ned og bryder så op igen. Tilfældets poesi rykker læserne ud af tilvante forestillinger og synsmåder. På tværs af tid og sted. For selvom H.C. Andersen bærer sin tids mærke, så taler meget stadig forbløffende direkte til nutidslæseren. Hans motivverden og hans særlige sprogtone er forlængst blevet dansk almeneje, og hans betydning for den måde, der skrives litteratur på den dag i dag, er umådelig. Forfatterskabet forgrener sig ud i mange stemningslejer fra det tragiske til det komiske, fra det indfølende til den forsonlige humor, men også den ætsende ironi. Og det spænder over en vifte af genrer: Eventyr, fortællinger, noveller, prosaskitser, romaner, skuespil, digte, rejseskildringer, selvbiografier. Gang på gang overskrider han genregrænser og skaber nye former. I denne mangfoldighed kan man finde tekster til alle livsaldre, og mange af teksterne åbner for nye dimensioner, når man genlæser dem. Og selvom eventyrene er den ubetvivlede kerne i forfatterskabet, ville det være synd og skam, hvis eleverne ikke mødte andet. Uddrag af hele værker (både romaner, rejseskildringer og selvbiografier rummer oplagte muligheder), men også hele værker som Fodreise (1829) og Billedbog uden Billeder (1848) byder sig til sammen med hans digte, der rækker fra det bredt fortællende til det intense lyriske billede. 178 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Herman Bang (1857-1912) Bang blev ikke mødt med udelt anerkendelse af sine samtidige, men har siden hen indtaget pladsen som en af det moderne gennembruds store romankunstnere. Herman Bang var journalist og skrev originalt og nyskabende i en række af tidens aviser og magasiner, både som causerende reporter og som kritisk kulturskribent. Den journalistiske tilgang til stoffet satte også sit præg på hans fiktionsskrivning. Hans personer og miljøer er opdigtede, men hans iagttagelser, vinklinger og beskrivelser er præget af journalistens nysgerrighed og åbenhed over for samtiden, dens mennesker og deres liv og udtryk. Han har en særdeles udviklet evne til at sanse og beskrive situationer, så en enkelt bevægelse, en speciel mimik eller en særlig replik kan skabe en intens scene, som åbner sig for læserens fortolkning. I en vis forstand kan man sige, at Herman Bangs romaner og noveller er skrevne film. Overgangen fra statisk bondesamfund til moderne industrisamfund gav det opbrud i livsvilkår og værdier, som kom til at præge hans forfatterskab, både i form og indhold. Den opløste samfundsorden måtte finde sit spejl i romanen. Herman Bang søger ikke at skabe orden gennem store fortællinger og lange, pejlende sætninger, men lader i stedet sit journalistiske flueøje spotte og sammenstille en række situationer, som læseren må spille sammen gennem sin fortolkende læsning. I god overensstemmelse med personernes bundethed til rækken af enkeltstående situationer er den bangske grundtone “det ensomme menneske”, som får sit mest raffinerede portræt i forfatterens interesse for den stille eksistens, og som får sit kritiske perspektiv i hans demaskeringer af småborgerens facadeliv. Sprogligt forekommer Herman Bang at stå i stor gæld til H.C. Andersen. Stilistisk bringer han den franske impressionisme ind i dansk litteratur. Men som romankunstner er han tillige den originale og æstetisk konsekvente fortolker af den tid i opløsning og fremdrift, som har afstukket mange af pejlemærkerne for den tid, vi lever i. Henrik Pontoppidan (1857-1943) Pontoppidan, der fik halvdelen af Nobelprisen i 1917, er en af det moderne gennembruds tre vigtigste forfattere, og han er dansk litteraturs store, kritiske realist. Han kunne skildre alle samfundslag, og han gjorde det i et sprog, der på én gang er smukt og lige ud ad landevejen. Han var søn af en fattig og puritansk præst i Randers, men blev tidligt påvirket af de moderne, naturvidenskabelige strømninger og uddannede sig til ingeniør. Han valgte dog at blive forfatter. Han skrev en række skelsættende novellesamlinger, bl.a. Fra Hytterne (1887), hvor den romantiske natur og bondeidyl brydes af en kompromisløs kritisk realisme i skildringen af forholdene for husmænd og landproletariat. Han mestrede fra starten en episk form, som klipper mellem miljøer, sidehandlinger, hoved- og bifigurer, så livet på landet får kød og blod i et forrygende samfundspanorama. Ofte vækkes et håb om fremgang og lykke, som eftertrykkeligt slukkes igen. Senere i sit forfatterskab skrev Pontoppidan sine tre store romaner, Det forjættede Land (189295), Lykke-Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-16). Her møder vi Pontoppidans karakteristiske livskraftige unge mænd, der ender i tvivl og splittelse. Men her møder vi også en af dansk litteraturs allerdejligste kvindeskikkelser, Jakobe i Lykke-Per. I den store romanform udspilles hovedpersonens livtag med de store eksistentielle spørgsmål og kærligheden i et moderne samfund, og her kommer den ny tids storby for alvor ind i dansk litteratur. Samfundets myretue af politik, økonomi, kunst, livsholdninger og privatliv skildres under ét. Igen spiddes den danske smålighed, ikke mindst hos dobbeltmoralske præster, og Pontoppidans rødglødende indignation over de voksnes nedgøring af børn på grund af små forsyndelser som æblerov og hemmelige ture efter sengetid lyser lige klart og friskt den dag i dag. I de store romaner blandes mange stemmer og synsvinkler, ligesom fortælleren er i dialog 179 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 med sig selv. Personerne ses både ude- og indefra, og de sammensatte personligheder spejles i fortællerens komplicerede ironi, som ustandseligt bringer os læsere i den tvivl, der er så afgørende for eftertanken. Martin Andersen Nexø (1869-1954) Nexø er med til at forme det folkelige gennembrud i Danmark. Han beskriver i noveller, romaner og erindringer både by- og landproletariatets barske sociale vilkår på baggrund af sin egen opvækst på samfundets bund i København og på Bornholm. Med sin roman Pelle Erobreren (1906-10), en dannelsesroman om arbejderklassedrengen Pelle, grundlægger han arbejderlitteraturen, han giver det nye byproletariat stemme. Romanen rummer en socialistisk utopi, og Pelle bliver den første figur i dansk litteratur, der agiterer for proletariatets frigørelse og giver håb om, at dette er en mulighed. I starten af århundredet støtter Nexø det nye socialdemokratiske parti, men efter Første Verdenskrig og den russiske revolution bliver han mere pessimistisk på det revisionistiske arbejdes vegne, hvilket kommer til udtryk i skildringen af Ditte Menneskebarns tragiske skæbne. I Ditte Menneskebarn (1917-21) er der ikke plads til handling, hun får ikke mulighed for at forandre verden, og romanen står som en hård social anklage mod et samfund, der ikke tager ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38) skildrer denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tæt samspil med beskrivelser af samfundets økonomiske udvikling. Nexøs litteratur rummer en skarp samfundsmæssig kritik, men også i høj grad mærket af æstetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor. Johannes V. Jensen (1873-1950) Johannes Vilhelm Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans placering i danskernes bevidsthed er stærk og usvækket. Da to danske dagblade for få år siden spurgte læserne om århundredets vigtigste, danske roman, faldt valget begge steder på Kongens Fald (1900-01). Forfatterskabet i øvrigt er alsidigt og omfattende. 75 værker, skrevet på 57 år, spændende fra digte og kortprosa over journalistik og dramatik til romaner og myter. Den vidtfavnende produktion er kendetegnet ved et virtuost skrivetalent og en stilistisk bredde, der savner sit sidestykke herhjemme. Fra rene kioskbaskere til skelsættende storværker. Forfatteren var præget af indtrykkene fra sine mange rejser og af tidens voldsomme videnskabelige nybrud, der rejste nye og påtrængende spørgsmål til det at være menneske. Og dansker. Med shakespearesk sensibilitet fremstillede han den danske tvivl og manglende fornemmelse for det storladne. Forfatterskabet fremstår som det væsentligste krydsfelt mellem det historiske Danmark og det moderne, der med vældig kraft udfordrede traditionen og det givne. Et mere præcist og vedkommende portræt af landet og dets “folkesjæl” foreligger ganske enkelt ikke. Med sine modige og skarpe iagttagelser og sikre, frodige og ofte ironiske skrivestil har Johannes V. Jensen skabt et forfatterskab, der for hovedpartens vedkommende uformidlet kan læses af enhver nutidig læser. Tom Kristensen (1893-1974) Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kristensen ord på rådvildheden og desillusionen, værdisammenbruddet og opbrudsstemningen efter Første Verdenskrig og formulerede den sjælens splittelse og den søgen efter nye holdepunkter, det være sig i religion, politik eller psykoanalyse, der kom til at karakterisere hele det tyvende århundrede – og lagde aldrig skjul på, at der ikke sjældent lå selverhvervede erfaringer bag det, der kom til udtryk i hans kunst. Tom Kristensens sprog er ekspressivt, voldsomt, farverigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik (fx debuten Fribytterdrømme (1920), Verdslige Sange (1927)) som oftest bundet i metriske former præget af en eminent sikker brug af rim og rytme. Hans hovedværk, romanen Hærværk fra 1930, der også blev hans sidste, er en tour de force, en nådesløs fremstilling af en mand, 180 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 den københavnske journalist Ole Jastrau, der med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og når ned til et nulpunkt, hvorfra en ny virkelighed måske kan begynde for ham. Tom Kristensen skrev børnebogen Bokserdrengen (1925), men også rejseskildringer (hovedværket er her den uhyre intense En Kavaler i Spanien (1926), langt senere fulgte den mere svale, “afklarede” Rejse i Italien (1950)), han virkede som oversætter fra engelsk, og han var i årtier en toneangivende og særdeles indflydelsesrig kritiker på Politiken. Karen Blixen (1885-1962) Der er et tæt væv i forfatterskabet mellem liv og digt, måske fordi Karen Blixen selv ønskede det og tilrettelagde det sådan, måske fordi Blixens samtid og eftertid fandt og stadig finder, at det var den bedste måde at komme omkring denne dominerende, provokerende og på alle måder anderledes kvindelige kunstner. Men hendes fortællinger, oftest forankret i en svunden tid, er i både deres struktur og fantastiske indhold, en stærk, udfordrende og givende oplevelse for læsere til alle tider. Hendes fortællestil, som trækker på solide traditioner i verdenslitteraturen, har dannet model for forfattere i og uden for Danmark. Blixens eget liv kom især til at blive bestemt af, at hun valgte at bosætte sig i Afrika (1913); få år efter blev hun smittet med syfilis. “Hvem er jeg?” er det tilbagevendende spørgsmål for alle hendes figurer, og Blixens bevidst gammeldags, alvidende fortæller lader dem kæmpe med spørgsmålet, driller dem og narrer dem, ligesom Gud i virkeligheden efter hendes opfattelse gør med mennesker. Således er hendes forfatterskab en opfordring, ja nærmest et krav til læseren om selv at tænke sin historie igennem, eksistentielt at overveje sine valg, sine opgør med konventionerne og sin skæbne. Hun debuterede på engelsk med Seven Gothic Tales i 1934, på dansk kom Syv fantastiske Fortællinger året efter. Blixen er en mageløs fortæller, hendes historier er fantastiske konstruktioner, indviklede rammehistorier, der gerne trækker på verdenslitteraturens store navne og traditioner og på Biblen, som hun havde et både fortroligt og frimodigt forhold til. I 1937 kom Den afrikanske Farm, den store bog om Blixens liv på kaffefarmen i Kenya, om farmens og hendes fallit. Mødet med det fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden mellem mennesker fremstilles i bogen som livets grundvilkår. Hermed bidrager Blixen til den livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var optaget af, men hun gør det i sin helt egen og i tiden enestående, aristokratiske stil. I hendes værker er mændene ofte svage, ironisk udstillet, nemme for læseren at gennemskue og eksponeret af de stærkere kvinder, der leger med dem. Kvinder, der insisterer på retten til deres eget liv og identitet, er et af forfatterskabets vægtige bidrag til begge køns tænksomhed. Martin A. Hansen (1909-1955) Forfatterskabet åbner med to socialrealistiske kollektivromaner, Nu opgiver han (1935) og Kolonien (1936), som i tidens ånd afprøver socialismens ideer i en dansk bondekultur. Men Martin A. Hansen troede ikke på kommunismen som en farbar vej og søgte gennem eventyrformen (Jonatans Rejse, 1941) hen imod de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Kampen mellem det gode og det onde er temaet i den store roman om Lykkelige Kristoffer (1945), umiddelbart en historisk roman, der udspiller sig i reformationstiden, men bag den historiske ramme en roman om Anden Verdenskrig og de ideologier, der stødte mod hinanden i den. At der findes faste mønstre, der hjælper mennesker til at finde mening med deres tilværelse, fortæller Martin A. Hansens noveller om. I stærke, billedrige, omhyggeligt opbyggede historier med mytens præg, oplever læseren sammenstødet mellem det gamle, sikre, almuetrygge og nutidens hastighed, krav om uomstødelige valg, og dermed risikoen for at tabe både trygheden og sig selv (Agerhønen, 1947). 181 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kravene til personligheden vises nådesløst frem i romanen med den sigende titel Løgneren (1950), som kunstnerisk løftede og ekspliciterede de eksistentielle overvejelser, efterkrigen førte med sig. Stillet til rådighed, også for en nutidig læser, til oplevelser af befrielse eller forstemmelse. Diskussionen om livsværdier og fællesskaber forstummer aldrig i forfatterskabet, men drejes i nye vinkler. I Orm og Tyr (1952) søger Martin A. Hansen tilbage til det nordiske og finder i beskrivelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom de særlige traditioner og værdier, der ligger rodfæstet i den nordiske folkesjæl. Peter Seeberg (1925-1999) Under påvirkning af især fransk samtidslitteratur førte Seeberg danske prosatraditioner ind i den moderne verden. I sine noveller i Eftersøgningen (1962) tog han udgangspunkt i fortællingens klassiske skematik (begivenhed og konsekvens), men da altid for at obstruere de logikker, der førhen havde kunnet opleves som eviggyldige. En stor og “skæbnesvanger” begivenhed risikerede nu at fuse ud i det rene ingenting, mens en latterlig bagatel kunne vende op og ned på en tilsyneladende solid tilværelse. Mange af disse historier afsatte umiddelbart en barok humor, og deres tilværelsesbilleder blev også derfor opfattet som “absurdistiske”, skønt de netop leverede realistiske bud på en ny virkelighed, der viste sig at kunne fortsætte og fortsætte hen over dybtgående brud på de gammelkendte lovmæssigheder. At kunne se lige dét – at det umulige trods alverdens visdom måske dog ville blive tilfældet – det forudsatte en tillid til livet, der hos Seeberg i grunden byggede på en indsigt i dets ufattelighed, og for så vidt kunne kaldes religiøs, og den trådte endnu tydeligere frem i hans senere eksperimenter med kortprosaformer. I fx Dinosaurusens sene eftermiddag (1974) og Rejsen til Ribe (1990) kunne man finde lyriske udkast, elegant henkastede skitser, underfundigt forarbejdede ready-mades og mere til, som alt sammen inden for det sidste årti har fået afgørende betydning for hans litterære børnebørn. Peter Seebergs position i vor tids litteratur er således fra flere vinkler højst iøjnefaldende. I sine sidste år udgav han tilmed en række originale børnebøger, som har sikret også de alleryngste adgang til et af 1900-tallets betydeligste danske forfatterskaber. Klaus Rifbjerg (1931-) Siden sin debut med digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) har Klaus Rifbjerg på én gang tegnet et selvportræt og et danmarksbillede af tiden fra 1930'erne til i dag. Hans udtryksform kan være enkel eller sammensat, eksperimenterende eller gennemsigtig, poetisk eller udfordrende, rettet mod børn eller voksne. Produktiviteten er imponerende, de pædagogiske muligheder åbenlyse, hvad enten det drejer sig om grundskolen eller de gymnasiale uddannelser. Rifbjerg har udtrykt sig inden for så at sige alle genrer: Journalistik, essayistik, lyrik, prosa, drama, revy og film, han har oversat verdenslitterære klassikere og skrevet litteraturkritik – og samfundskritik; som forfatter og kulturperson har han været en stemme i tiden i over 40 år, ofte kontroversiel, men aldrig ligegyldig – og altid med en usædvanlig sproglig musikalitet og udtrykskraft. Spændvidden i det lyriske formsprog er åbenlys, hvis man sammenstiller Konfrontation (1960) og Camouflage (1961) med Amagerdigte (1965) og flere af de senere digtsamlinger. Som romanforfatter debuterede han i 1958 med Den Kroniske Uskyld, sin tids væsentligste ungdomsroman. Kesses krig (1981) kredser igen om barndommen i en henvendelsesform, som kan tilegnes af børn og unge. Fra de senere år kan nævnes Nansen og Johansen (2002) og den genresprængende, snart farceagtige, snart polemiske og snart lyrisk-vemodige Alea (2003), som forfatteren kalder “en tilfældighedsroman”. Rifbjerg insisterer på sin kunstneriske suverænitet, på sin ret til både at være talsmand for kultur og modkultur og på sin ret til at lange ud efter dem, der efter hans mening vil 182 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 indskrænke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin kroniske uskyld. Tillæg til folkeskolen Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon anbefales, at eleverne i folkeskolen læser tekster af. Danske folkeeventyr Mennesker har altid fortalt hinanden eventyr. Vi finder spor af dem langt tilbage i historien, og de er blevet fortalt fra generation til generation. Først i 1800-tallet skrives de ned, i Danmark af bl.a. Svend Grundtvig (1824-1883) og Evald Tang Kristensen (1843-1929), men flere af de danske eventyr er også blevet fortalt andre steder i verden. Eventyr er enkle i deres opbygning og let genkendelige på deres faste formler, enstrengede handling og lykkelige slutning. Trylleeventyrene er fyldt med magi, trolde, drager og mennesker, der er blevet forvandlet til dyr og kun kan forløses af helten eller heltinden gennem ofte livsfarlige prøver. Disse fantastiske elementer kan tillægges en symbolsk betydning, som læseren selv må finde frem til. Trylleeventyr handler om, hvad der skal til, for at livet skal kunne lykkes, mens skæmteeventyr gør grin med de magtfulde, der fremstilles som grådige og dumme, mens de fattige er gavmilde og gæstfri. Her demonstrerer eventyrene effektfuldt, og ofte i opposition til den virkelighed, de er et livtag med, hvilke menneskelige egenskaber der er værdifulde. Folkeeventyrene hører til de ældste litterære grundformer sammen med sagnet, myten, legenden og fablen, og senere tiders episke litteratur bygger på og genbruger disse urformer i stadigt nye skikkelser. Alene af den grund er læsning af folkeeventyr en nøgle til forståelse af meget litteratur senere hen. Johan Herman Wessel (1742-85) Wessel var den litterære klub Det Norske Selskabs mester udi den velturnerede bagatel og den muntre parodi. Han brød i 1772 igennem med tragedieparodien Kierlighed uden Strømper, der fortsat opføres. Stilen i Wessels småvers, bagatellerne, var det træfsikre og ofte latterliggørende, men dog aldrig aggressive humoristiske udtryk. Den komiske historie på vers blev hans speciale som bl.a. Smeden og Bageren (“At rette Bager for Smed”) eller fragmentet Vaaren, der var en skæmt med naturbeskrivende poesi. “Jeg sielden Noget troer, som troes af for Mange” som det hedder, og hans digtning bygger netop på en grundlæggende skepsis over for idealisering og højtideliggørelse af livet og kunsten. De komiske fortællinger blev især trykt i hans eget ugeblad med den fransk/ latinske titel: Votre Serviteur Otiosis (Til tjeneste i Deres ledige stunder). “Man sukker, for han er ei meer. Man husker hvad han var, og leer.” B.S. Ingemann (1789-1862) Dan Turèlls vidnesbyrd om, at han som skoledreng besvimede under afsyngelsen af Ingemann, kan vi stadig lade stå til troende, for hvem har ikke været i al fald lige ved? Måske ikke så få – man må dog være hårdhudet for slet ikke at bevæges af de enkle og lyse billeder i hans Morgen- og Aftensange (1839), man må være sprogligt tonedøv for ikke at fryde sig over det på én gang barnlige og dybt klingende ordvalg og den gennemmusikalske versifikation. Ingemanns fortrøstningsfulde salmer kan her og der ligne noget sentimentalt, men der er ingen affektation i dem; det er en enestående stærk livsglæde – om man vil: livstro – der bryder igennem. Når han så suverænt kunne bevare den, kan det hænge sammen med den lige så usædvanlige indsigt i mørket, splittelsen og dæmonien, som han udfoldede i sine Eventyr og 183 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Fortællinger (1820). En side af forfatterskabet, der ikke agtedes højt i samtiden, men som med sine tematiseringer af sjælelige former og niveauer indvarslede psykoanalysen, og med sin problematisering af bevidstheden og virkelighedsopfattelsen, lagde grundstene til den litterære modernisme. Christian Winther (1796-1876) Hos Chr. Winther kan man møde den særlige guldaldertone i et fintmærkende, på en gang afdæmpet og raffineret kunstnerisk formsprog. Men i alt det artistisk velformede er også guldalderens indre spændinger indfældet. I hans overvejende lyriske forfatterskab (han skrev dog også en række noveller) mødes glæden ved det enkle og folkelige med det fortættede stemningsudtryk, der knytter sig til hans to hovedmotiver: naturen og kærligheden. Kernen i hans digtning er det litterære genrebillede, sidestykket til de samtidige billedkunstnernes dyrkelse af den afgrænsede situation fra hverdagslivet, ofte med en indbygget anekdote. Denne poetiske realisme, der søger at hæve virkeligheden til et synspunkt over det tilfældige, folder sig i det tidlige forfatterskab ud i fortællende digte om (lykkelig) kærlighed, “Træsnit” (1828), men fra midten 1830'erne bliver tonen mere inderlig, udtrykket koncentreret. Kærligheden, det erotiske udforskes i dybden, hvor det tidligere skete i bredden, og det smertelige (digtene “Til Éen” (1843)) indimellem splittede eller ligefrem dæmoniske vinder indpas (Hjortens Flugt, 1855). Jeppe Aakjær (1866-1930) I februar 1906 indtraf et af miraklerne i dansk litteratur. I ugerne før var alting med ét faldet i hak for den 40-årige Aakjær: efter en tidlig skilsmisse og mange års omflakkende ensomhed fik han omsider i december 1905 kongens tilladelse til igen at gifte sig; i januar meldte en vennekreds sig med et gavekort til de 40 ha, hvorpå han snart kunne lægge sin gård, og inden måneden var omme, modtog han oven i hatten et stort rejselegat, der ville sætte ham i stand til at besøge idolet Robert Burns' Skotland. I løbet af de første tre uger af februar skrev han da sit hovedværk, Rugens Sange (1906). Den geniale versemager havde med rugens historie, fra frøkorn til brødkorn, fundet et tema, der kunne samle og sublimere alt, hvad han havde i sig af drømme, følelser og viden om natur og mennesker, barndom, kærlighed og død. Nogle af disse digte kendes og synges af alle danskere, andre rent lyriske stykker som “Aften” og “Kornmod” hører til blandt det smukkeste, der er skrevet på vores sprog. Jeppe Aakjær var livet igennem heftigt engageret i sociale og politiske anliggender, han skrev mængder af stærkt polemiske artikler og foredrag, og i romanen Vredens Børn (1904) kan man finde afsnit af en så vild og flammende indignation, at de meget længe vil overleve den elendighed, de var rettet imod. Thøger Larsen (1875-1928) Det allernærmeste og det allerfjerneste, kosmos og jordbundethed, færdes med den største selvfølge side om side i Thøger Larsens forfatterskab. Han omgikkes sin stjernekikkert og det, han så og sansede igennem den, lige så ubesværet som den vestjyske egn, han boede på hele sit liv, og han omsatte begge dele til litteratur, først og fremmest til lyrik. Sange som “Danmark, nu blunder den lyse Nat” og “Du danske Sommer, jeg elsker dig” beskriver enkelt og konkret, plastisk, hvordan den danske natur fremtræder ved sommertide, men åbner samtidig rummet langt, langt videre ud og peger på andre, større kræfter og mere abstrakte sammenhænge, vi indgår i. H.C. Branner (1903-1966) At forstå mennesker psykologisk, følge deres livsvalg og udfoldelse med viden om, hvad de kom fra, groede af eller flygtede fra, er energien i H.C. Branners forfatterskab. Novellerne i Om lidt er vi borte (1939) og To Minutters Stilhed (1944) fokuserer på individualpsykologien, 184 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 romanerne (Rytteren 1949, Ingen kender natten 1955) har også menneskets destruktive kræfter, undergang og dødslængsel som temaer. Livsanskuelsesdebatten, som prægede efterkrigstiden, artikuleres i forfatterskabet og stiller vigtige spørgsmål også til nutidens mennesker. Egon Mathiesen (1907-76) Egon Mathiesen var autodidakt billedkunstner og ditto forfatter med stor sans for sprogets poesi og ordenes spil. Derfor blev han med bøger som Frederik med Bilen (1944), Aben Osvald (1947) og Mis med de blå øjne (1949) en fornyer. Billederne er med deres naivistiske og konturfaste streg og deres mangel på centralperspektiv kunst i børnenes øjenhøjde. Teksterne er, hvad enten de er i enkel prosa eller i rimede, rytmiske strofer, på en gang inciterende og inviterende til dialog med børnelæseren. Børn har krav på god kunst og solidt håndværk. Ud af dette grundsyn, ofte fremført med stædighed og stor sans for bøgernes fysiske kvalitet, bidrog Egon Mathiesen markant til, at den danske billedbog er blevet en selvstændig litterær genre, hvor ord og billeder komplementerer hinanden. Halfdan Rasmussen (1915-2002) Halfdan Rasmussen begyndte som lyriker i krigens, atomtruslens – og uretfærdighedens – skygge. Dette blev stoffet i hans tidlige ofte eksistentielt tonede digte for voksne. Men Halfdan Rasmussen har først og fremmest vundet plads i alle børns og barnlige sjæles sproglige univers som Danmarks store nonsensdigter. Halfdans ABC (1967) kan med rette betragtes som den danske national-abc. Lange Peter Madsen (1950) er i begge titlens betydninger en stor bog. Og Halfdan Rasmussens Tosserier (1951-58) kan få alle aldre til at dvæle ved det umulige og med sine farverige og musikalske digte skabe nye muligheder. Mange af Halfdan Rasmussens tekster, hele abc'en og en del tosserier er sat i musik. Og mange af hans bøger har fået en ekstra dimension gennem hans årelange samarbejde med billedkunstneren Ib Spang Olsen. Tove Ditlevsen (1917-1976) Pigesind (1939) og Kvindesind (1955) – disse to titler dækker hovedindholdet og hovedanliggendet i Tove Ditlevsens forfatterskab, hendes prosa såvel som hendes lyrik, voksenbøger såvel som børnebøger, fiktion såvel som erindringer: Fra den lille pige, der forsigtigt, ofte kuet, nærmer sig voksenlivet fuld af frygtblandede forventninger, over den midaldrende kvinde med mand, børn, hjem og arbejde, til den desillusionerede, desperate, småselvdestruktive ældre – alle stadier præget af angsten for ensomheden og alle beskrevet med selvoplevelsens autoritet, med støt stigende nøgternhed, melankoli og fandenivoldsk humor, utilsløret fascination af galskabens muligheder – og en mere og mere skånselsløs nedbrydning af den sentimentalitet, der sætter sit præg på en del af hendes tidlige værker. Cecil Bødker (1927-) Forfatterskabet udspringer i modernismen og er i sin første fase både indholdsmæssigt og fortælleteknisk eksperimenterende. Digtene I vædderens tegn (1968) åbner for en stærk, blomstrende børnelitterær produktion med de 14 bind om drengen Silas centralt placeret. Bøgerne er oversat til en lang række sprog. Parallelt hermed skrev Bødker realistiske fortællinger for voksne. Oplevelser ved et ophold i en landsby i Etiopien afspejles i voksenbogen Salthandlerskens hus (1972) og børnebogen Dimma Gole (1971). Bødkers realisme anvender mytiske mønstre og religiøse billeder og bæres af en særlig respekt for det oprindelige, bagvedliggende. Hendes genfortællinger af evangelierne henvender sig til både børn og voksne. 185 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Benny Andersen (1929-) Benny Andersen er musiker og digter – og i begge egenskaber hørt og læst af et enormt publikum. Han debuterede i 1960 som lyriker med en sproglig underfundighed og musikalitet som kendemærke. Hans store folkelige gennembrud kom med Svantes viser (1972), som han sammen med sangeren Povl Dissing har gjort til en dansk nationalsang. Denne succes er siden fulgt op af en lang række sang/digtsamlinger, der snart emmer af livsglæde og humor, snart kredser om og sætter ord og billeder på melankolien og desperationen som billeder på tilværelsen og sindet. I 1967 debuterede han som børnebogsforfatter med Snøvsen. Her vækker han – som i sin lyrik – sprogets klicheer til live ved at tage ordene for pålydende. Han endevender med sin legende musikalitet ordenes muligheder og præsenterer på en eminent måde på en gang sine læsere for sproglig “grundforskning” og nyskabende fortælling, når det fx hedder, at det “flimrer for mit livssyn”. Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) Med Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil (1967) kom der en ny og enestående stemme til den danske børnelitteratur. En mild og venlig stemme ledsaget af gemytlige streger af drenge og piger med strittende hår og skæve tænder. Men man skulle ikke lade sig narre. Under hyggen boblede anarkiet og den rene uorden. Den læreruddannede forfatter vidste nok, hvordan småborgerlig idyl så ud, men han demonstrerede også i en perlerække af bøger, hvordan det naive spørgsmål og den utæmmede fantasi kunne slå revner i overfladen og slippe ragnarok løs. Ole Lund Kierkegaards tro på eventyret og på drømmenes forløsende kraft er smittende. Han er i øjenhøjde med sine unge læsere og ser på den mest selvfølgelige måde det absurde i det hverdagslige. Og så er han sprænghumoristisk. Tillæg til de gymnasiale uddannelser Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon anbefales, at eleverne i de gymnasiale uddannelser læser tekster af. Sagaer Islændingesagaerne er en række beretninger, nedskrevet på basis af mundtligt overleveret stof af ukendte forfattere i 1200-tallet. Sagaerne priser en række værdier, som hørte landnamstiden i 900-tallet til; værdier, som i 1200-tallet var under stærkt pres. Den norrøne, førkristne kultur i et samfund uden centralmagt værdsatte slægtsloyalitet, ære, tapperhed og fysisk styrke; fokus var ikke på individet, men på slægten, som blev garanten for sikkerhed og beskyttelse; uden slægtskabsrelationer var individet prisgivet. Sagaerne giver således et enestående indblik i en mentalitet, som ikke er præget af kristendommens fokus på individet, og giver dermed forståelse for normer fra andre ikke-vestlige kulturer. Sagaerne er Skandinaviens første episke beretninger, og skrivestil og dramaturgi giver inspiration til udviklingen af senere prosatraditioner. Thomas Kingo (1634-1703) Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor I og II (1674 og 1681) udgør et vendepunkt i dansk salmedigtning. Stilen er barokkens strengt opbyggede, antitetiske, overdådigt smykkede form. Kingos sproglige udtryk kan volde en nutidig læser og sanger forståelseskvaler, men står samtidig mesterligt mejslet, fordi han gør det abstrakte konkret som med “Sorrig og Glæde de vandre til hobe”. Den lutherske ortodoksi er åbenbar: Mennesket som synder, verden er et blændværk, og kun håbet om nåden står tilbage: “Keed af verden, og kier ad Himmelen”. Især er hans morgen- og aftensalmer blevet kernestof som fx “Nu rinder Solen op ad Østerlide”. 186 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Kingo skrev i næsten alle tidens digtarter: salmer, lejlighedsdigte og enevældens hyldestdigte. En særlig glans står om hyrdedigtene “Chrysillis” og “Candida”, forfattet til to af kvinderne i hans liv, og som sammenholdt illustrerer forløbet i Kingos formsprog. Hans Adolph Brorson (1694-1764) Brorson er den af de fire store danske salmister, der har det mest naturlige håndelag for rim. I et enkelt, uanstrengt billedsprog udtrykker han sin glæde ved skabelsens mirakel, sin bedrøvelse over synden og sin iver for at omvende medmenneskene. Selv var han som biskop (i Ribe fra 1741) splittet mellem embedets pligt til at indpiske den rette tro og sin egen overbevisning om, at det kun er den frit og personligt tilegnede tro, der tæller. Spændingen mellem de to indstillinger nagede ham – og er med til at holde hans vers levende, både de officielle, samlet i Troens rare Klenodie (1739), og de mere personlige i Svanesang (1765). Johannes Ewald (1743-1781) Med Johannes Ewald bliver dansk digtning “moderne”. Mange af de meninger, vi tager for givet, kan vi møde hos ham som noget normstridigt, altomvæltende. Hos ham træder et selvbevidst kunstnerjeg frem og sætter den indviede skjalds indsigt i den kristne læres sted som højeste autoritet. Ud over hvad et digt nu ellers måtte handle om, skildrer det fra nu af også sin egen tilblivelse. Det sker i den danske lyriks retorisk på én gang mest oprørske og samtidig mest formfuldendte digt, oden “Rungsteds Lyksaligheder” (1773), hvor himlen til slut forsamles om den skjald, der i oden vågner til bevidsthed om sit høje kald og sine egne evner. Men Ewald er også moderne, fordi dette vældige opspring samtidig betyder et dybt fald ned i tvivlen, som man kan se det skildret i detaljer i “Til Sielen. En Ode” (1776). Denne dobbelte erfaring af svimlende svæv og knugende tyngde, frigørelse og binding, triumf og nederlag berettede Ewald om i sin selvbiografi Levnet og Meeninger (1773), hvis fragmentariske form i sig selv er et stykke selvkarakteristik efter Ewalds egen formel: “Man bør, troer jeg, være nogenledes kold, for at kunne skildre sin Ild.” Emil Aarestrup (1800-56) Aarestrup er mesteren blandt danske erotiske digtere. I enkle, smidige strofer leger han frækt med rim, rytme og klang, fortæller historier og tager smukke snapshots med sin digterlinse: “Det Skum, som krandser Vandet,/Det Lys, som farver Jorden,/Skymasserne, som længe/Har samlet sig til Torden.” Kroppen er til stede overalt i hans – lægens – tekster, som skræmmende forgængelighed og død, men især i skikkelse af kvindelig legemspragt og som erotisk lyst. Aarestrup henvender sig med Digte (1838) og heri ikke mindst digtkredsen “Erotiske Situationer” til alle kønsmodne danskere, selvom de yngste måske skal hjælpes til at mærke den træk, der slipper ud mellem linjerne fra et koldt og mørkt sted derinde. Blikket på verden er visuelt som en moderne iscenesætters, så nutidens storbymennesker, trods de 150 års afstand, læser om deres egen forelskelse, kødelige længsel og eksistentielle angst: “Den truer alt, den kommer,/Den dræbende Forandring!” Søren Aabye Kierkegaard (1813-55) Under pseudonyme forfatternavne introducerer og gennemspiller Kierkegaard en lang række teologiske, psykologiske og filosofiske temaer, der til overmål (og kliché) har kvalificeret ham som eksistentialismens fader. Også i sproglig henseende er Kierkegaard en radikal fornyer og lader artistisk sine tekster spænde fra ungdommelig løssluppenhed over inderlighedens næsten lydløse hvisken mellem linjerne til dyb, dæmonisk patos. Sideløbende med det pseudonyme forfatterskab udsender Kierkegaard i eget navn hæfter med religiøse taler, der i 1845 samles og udgives under titlen Atten opbyggelige Taler. Anden fase af forfatterskabet, der tæller værker 187 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 som Kjerlighedens Gjerninger (1847), Sygdommen til Døden (1849) og Indøvelse i Christendom (1850), bærer præg af en voldsomt radikaliseret forståelse af kristendommen med efterfølgelse og martyrium som prominente kriterier. Denne radikalisering lader sig også følge i de dagbøger eller “Journaler”, som Kierkegaard siden 1833 og frem til sin død førte med stedse stigende bevidsthed om deres senere offentliggørelse. Kierkegaard har for længst demonstreret sin permanente aktualitet. Den vedholdende afsøgning af menneskets eksistentielle muligheder, psykiske konstitution og religiøse forudsætninger sikrer ham en fremtrædende plads i det pensum, der hører til at blive sig selv. Lette er hans værker jo langtfra, men med den fornødne læselyst og velvillige vejledning lader betydelige partier sig indtage velgørende ubesværet og fremhjælpes i øvrigt af den pulserende munterhed, der så ofte løber på undersiden af den kierkegaardske tekst og umærkeligt energisk bidrager til læserens forførelse, opbyggelse og lyst til også lige at læse den næste side med. Henrik Ibsen (1828-1906) Ibsen er med sine dramaer en af de få nordiske digtere i verdenseliten. På sit dansk-norske fører han os lige ind midt i dagligstuen hos det 19. århundredes mennesker og viser os deres moralske dilemmaer og forkrøblede kærlighedsliv. Hans skuespil er teknisk perfekte: Intrigen skabes, ved at fortidens hemmeligheder og konflikter gradvis afsløres, uden at der siges én overflødig replik. Teksten hænger sammen på alle niveauer, i plot, personpsykologi og symbolik, og dramaernes klassikerstatus kendes på, at der bliver ved at være et publikum til nye skuespilleres og instruktørers fortolkninger. Vildandens (1884) tragiske sammenstød mellem forkvaklede idealer og hårde realiteter gør stadig ondt, og selvom detaljer i Gengangeres (1882) intrige er forældede, er hyklerisk facadeliv i familie og samfund det ikke. Et Dukkehjem (1879) er med sit feministtema let at gå til for nutidens elever, selvom de nok opfatter Helmer som mindre mandedum og Nora mindre heroisk, end disse to ofte er blevet fremstillet i opførelser af stykket. Således kan Ibsen stadig bruges af nye generationer til at sætte problemer under debat. J.P. Jacobsen (1847-1885) J.P. Jacobsen er den fremmeste i det moderne gennembruds første generation. Hans relativt lille, men litterært skelsættende forfatterskab kredser om frigørelsen fra hæmmende illusioner, men også om frigørelsens konsekvenser. For mennesket er, som det skildres i de historiske romaner Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), udleveret til en fysisk-biologisk natur, som er blottet for mening. I den forstand gennemlever Jacobsen eksistentielt og kunstnerisk et sammenbrud, der omfatter ikke blot bærende ideologiske forestillinger, men også anfægter selve det kunstneriske formsprog. Hans forfatterskab er et egensindigt forsøg på kunstnerisk at rejse former, der modsvarer de grænseoverskridende erfaringer af frihed og meningstab. Hans prosa slår bestandig over i tætte, lyriske passager, og han skaber et suggestivt, billedmættet udtryk, der kulminerer i skabelsen af arabeskens slyngede, frie strofeformer (“Arabesk” fra Gurresange, 1868-69 og “Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo”, 1874). Efter J.P. Jacobsen er hverken prosasproget eller den lyriske diktion den samme. Sophus Claussen (1865-1931) “Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed, /alle Nationer vil løses, og alle Matroner vil skilles.” (“Atomernes Oprør”, 1925). For nye generationer lyder disse vers underligt fortrolige, og samtidig – deres tid taget i betragtning – alarmerende i deres varsling. Sådan er det med Sophus Claussen. En farlig energi er på færde i hans forfatterskab. Med svimlende sensibilitet i sproget lovprises og besynges sanselighed og erotik, både som værdi i sig selv og som bevidsthedsåbninger mod højere erkendelser, fantastiske og fantasibårne forståelser. Men fryden hos Sophus Claussen er også altid truende tæt på fortvivlelse. Fra debuten i 188 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 symbolismen udfolder forfatterskabet sig hen over århundredskiftet, fx i digtene “Pilefløjter” (1899) og “Heroica” (1925), rejsebogen Valfart (1896) og fortællingen Unge Bander (1894). Hans Kirk (1898-1962) Som skildrer af det folkelige Danmark, i traditionen fra Pontoppidan, Aakjær og Andersen Nexø, blev Kirk en af vores mest populære nyklassikere. Kirk debuterede i 1928 med Fiskerne, som beskriver, hvordan en gruppe indremissionske kystfiskere får fodfæste som fjordfiskere. Det er en kollektivroman, altså en roman, som ikke samler sig om én hovedperson, men om en gruppe. Fiskerne repræsenterer et proletariat, som ifølge kommunisten Hans Kirk har afsporet kampen for en bedre tilværelse ved at samle sig om streng gudsdyrkelse i stedet for at omforme det samfund, de lever i. Men han holder med dem og viser, hvordan man med en fælles ideologi og et stærkt sammenhold kan infiltrere et samfund uden sammenhængskraft. I skildringen af fiskernes seksualitet er Kirk præget af Freud. Herefter fulgte Daglejerne (1936) og De ny Tider (1939), som følger sporet fra debutromanen. I senere udgivelser skærpes den kritisk-satiriske og politiske linje i forfatterskabet, som også omfatter noveller og journalistiske bidrag. Barndomserindringerne Skyggespil (1953) er en smuk og dæmpet essayistisk fremstilling af forfatterens opvækst i Jylland og gymnasietid i Sorø. Villy Sørensen (1929-2001) Fra sin debut i 1953 med Sære historier erobrede forfatteren en blivende og original plads i dansk litteratur. Den filosofisk skolede forfatter havde afsæt i tidens midteuropæiske åndsliv, og påvirkninger fra forfattere som Kierkegaard og Kafka kan spores. Alligevel er Sørensens stemme helt egenartet med sin gennemreflekterede blanding af humor, dagligdagsbeskrivelser og en groteskhed, der ikke sjældent åbenbarer, at livet ikke er nogen spøg. Det er farligt og krævende og først og fremmest uforudsigeligt. Lidt som Villy Sørensen selv, der, som den sande intellektuelle han var, heller ikke var til at sætte i bås. Store dele af forfatterskabet bevæger sig bort fra det litterære over i det filosofiske, det politisk reflekterende eller biograferende. Som skønlitterær forfatter kan han læses af enhver. Inger Christensen (1935-) Tom Kristensen sagde, at “jeg danser bedst i lænker”, og man kunne godt forestille sig, at Inger Christensen deler denne opfattelse. Det var i hvert fald i systemerne i de bundne former i den store digtsamling det fra 1969, hun fandt frem til det digteriske udtryk, hun senere har perfektioneret: I Alfabet fra 1981, som er bygget op over den italienske matematiker Fibonaccis talsystem, og i sonetkransen Sommerfugledalen fra 1991. Inger Christensens forfatterskab, der foruden lyrikken omfatter romaner og essays, er ikke stort, men det er enestående ved sin evne til at forene suveræn form- og sprogbeherskelse med stor følelsesmæssig fylde. 189 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Normer og regler for vort samfund Vort samfund skriver konstant på de regler, der gælder for samfundet. Dette arbejde udføres af folketinget. Efter enevælden forsøgte man at adskille den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Nogle af de vigtigste love findes i grundloven og efter de store verdenskrige forsøgte FN at afstikke de væsentlige rettigheder, som det enkelte menneske burde kunne regne med. En tekst bør dermed også kunne perspektiveres til vort samfunds love og erklæringer. Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953 § 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. § 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. § 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. § 71: Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. § 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. § 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres. § 78: Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. § 79: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. http://www.grundloven.dk/ Uddrag af: Menneskerettighederne Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod. Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og 190 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument der er mest kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet. VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Artikel 1. Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 2. Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset. Artikel 3. Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Artikel 4. Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt. Artikel 5. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Artikel 6. Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Artikel 7. Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling. Artikel 8. Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende. Artikel 9. Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. 191 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Artikel 10. Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage. Artikel 11. 1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. 2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået. Artikel 12. Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb. Artikel 13. 1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser. 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land. Artikel 14. 1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Artikel 15. 1. Enhver har ret til en nationalitet. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet. Artikel 16. 1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. Artikel 17. 1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Artikel 18. Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og 192 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 overholdelse af religiøse forskrifter. Artikel 19. Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Artikel 20. 1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. 2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening. Artikel 21. 1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. 2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. 3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder. Artikel 22. Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Artikel 23. 1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. 3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. 4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. Artikel 24. Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn. Artikel 25. 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. Artikel 26. 1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. 193 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have. Artikel 27. 1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt. Artikel 28. Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres. Artikel 29. 1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling. 2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper. Artikel 30. Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder. http://menneskeret.dk/Internationalt/FN/FN's+Verdenserkl%c3%a6ring Afslutning: Den litterære tekst søges nu sat ind i den større kontekst (sammenhæng), som fx ovenstående giver anledning til. Ellers er der store muligheder via Internettet for at kunne se andre perspektiveringsmuligheder. 194 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Om fælles mål og prøver Ministeriets krav til danskundervisningen 2009 DANSK - Formål for faget Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål - Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog – læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog – skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst 195 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Om at gå til prøver Folkeskolens Afgangsprøve kræver i dansk for 9. klasse ifølge bekendtgørelser til 2007: 1.15. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Prøveform A 1.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. 196 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 1.17. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.18. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen. 1.19. Der prøves i at - fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, - gøre rede for oplægget, - tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, - bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen, - læse op, - lytte til andre og indgå i samtale om tekstoplægget, - have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, - gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre udtryksformer og - fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse. 1.20. Der gives én karakter. Prøveform B 1.21. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. 1.22. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det udtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. 1.23. Prøveoplægget består af en eller eventuelt flere tekster eller eventuelt en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Vælger eleven en anden 197 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 udtryksform som sit prøveoplæg, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. 1.24. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted, efter at de skriftlige prøver er afholdt, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde og prøveoplæg. 1.25. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse, der indeholder - en præsentation af prøveoplægget, - en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, - en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, - en oversigt over, hvad der perspektiveres til, - en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, - elevens eller klassens opgivelser og - en oversigt over anvendte kilder. 1.26. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. 1.27. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Elevens oplæg må ikke overskride halvdelen af den samlede prøvetid. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.28. Der prøves i at - fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, - vise indsigt i fordybelsesområdet, - tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, - bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen, - læse op, - lytte til andre og indgå i samtale om prøveoplægget og danskfaglige stofområder, - have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, - gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre udtryksformer og - fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse. 1.29. Der gives én karakter. 198 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544 Generelt om at lave og fremlægge tekstanalyse og fortolkning • • • • • • • • • • Alle metoder, begreber og virkemidler er redskaber. De er ikke interessante eller vigtige i sig selv. Fx ” jeg har fundet 20 metaforer og 3 paradokser i denne tekst, er jeg ikke dygtig?” ”Øh, NEJ” NED I TEKSTEN: Teksten, forståelsen af teksten, iagttagelser i teksten der leder til forståelsen er af YDERSTE vigtighed. Altså ANALYSE, FORSTÅELSE, FORTOLKNING. Begrund det du mener. ARGUMENTER for at din begrundelse er stærk. DOKUMENTER, så man kan se, at din argumentation holder. Ikke noget med at gå rundt om den varme grød. HVIS NOGET ER SVÆRT AT FORSTÅ, så bliv ved at læse og tænke, indtil du i det mindste har et bud på, hvad det kan betyde. OP AF TEKSTEN: Perspektivering til andre tekster, perioder, ideologiidentifikation, eksistentielle spørgsmål, sammenligning til andre tekster (IKKE FOR AT SAMMENLIGNE til andre tekster, men for at blive klogere på denne tekst. Hvordan indgår denne tekst i sin tid? Hvordan er teksten i forhold til tiden før og tiden efter? ALTSÅ HOLDNING, SAMMENLIGNING, IDEOLOGI, TID – det vi kalder at sætte i perspektiv – PERSPEKTIVERING. HUSK NU: ARGUMENTATION, BEGRUND, BEVIS, CITER – ikke noget med at svæve rundt med løse påstande. NED i teksten – OP af teksten, NED i teksten OP af TEKSTEN. Hvad kommer teksten, fortolkningen og budskabet så en ved? Hvad rører det i en, hvorfor sætter det noget i gang hos en, hvad betyder den på et personligt plan. Hvad vil man gøre ved det? LYT – når læreren siger noget. Han er en medspiller. Han sender en bold, der kan modtages, forstås og returneres. Man MÅ ikke sige: “Den bold gælder ikke!” Hvad lærer og censor siger, er bolde, der skal behandles, tages ned og spilles videre, bør man acceptere – som regel er de vigtige, og det er dem, der giver karakteren. Ikke noget med at give INITIATIVET fra dig. Hold dig på din hjemmebane, det DU har på hjertet, det DU har set, det DU mener. Men tag imod nye impulser og gå så videre på DIN nye bane, din nye Mening, eller forsvar dig med næb og klør. JEG HAR FEJLET. Pludselig ser du det i nyt lys. Du forstår noget, du ikke havde set før. INDRØM det. Tag det nye til dig. Gør det til dit NYE. Du har jo selv INDSET det. TEKSTEN er det vigtigste – ikke midlerne, ikke din mening, vores mening, det er teksten og dens budskab, dens tid, dens kontekst (sammenhæng til alt det andet). TEKSTEN, TEKSTEN. 199 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 • • • TAL pænt, TAL tydeligt, ikke mumle. TAL sikkert og klart. LÆS noget vigtigt op – noget der kan sætte gang i alt det øvrige. Giv dig selv en god bold. FREMLÆGGELSEN skal være i orden. Skriv alt ned. Lav en analyse som stil. Øv dig i at fremlægge den. Hold foredrag for dine forældre, din væg og din kat. Men husk, du får lov til blot at holde dit eget foredrag i 10 minutter. Tænk også på dit kropssprog. Litteraturhenvisninger Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973 Christensen, Folmer: Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark. Cuddon, J.A.: The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999, 4th edition. Hansen, Ib F. m.fl. red.: Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4.udg. 8. oplag 1995. København, Danmark. Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København. Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark. Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark. Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993. Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1971. Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972. Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder, Danmark. Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973. Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne Adams, Richard. Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark, 1975. Ditlevsen, Tove: Barndommens gade Folkevise: Lave og Jon. Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2. udgave 8. oplag, Scotland, 1977. Grimm: Konen i Muddergrøften. Günther, Hans: Rassenkunde des Deuthchen Volkes. Berlin, 1938. Citeret fra Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66. Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København. Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5. oplag, Viborg, 1986. Taine: En Karakteristik af den latinske og gothiske Race, Uforanderlige Aarsager. Fra: Håndbog i verdenslitteratur. Gads forlag, 2. udgave,København, 1966. Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre. Vold, Ragnar: “Tyskland Marcherer”. Nyt Nordisk Forlag, 1934. FraProblemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. 1972, Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66-67. 200 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Litteraturhenvisninger til litterære metoder Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980. Chr. Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave 1974. Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske. Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur kritisk metode. Hans Reitzel, Viborg, 1973. Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968. Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976 Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972. Litteraturhenvisninger til billedanalyse Falk - Rønne, Eyvind: At se på kunst. 1965, København, Nyt Nordisk Forlag. Schwalbe, Ole: Se på kunst. 2. oplag 1972, København, Borgens forlag Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse Christiansen, Hans Christian: Tegneseriens æstetik. 2001, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet. McCloud, Scott: Tegneserier. 1994, Finland, Gyldendal. Links om tegneserier: http://tegneseriesiden.dk/baggrund/den-amerikanske-tegneseries-historie-begyndelse-til1980erne.html http:/www.dalum-larsen.dk . Her kan alle billederne ses i farver. Tegneserie billederne Anders And: Tilbage til fortiden 1961, På jagt efter det tabte arvesmykke, 14. jan. 1980, nr., 1 1981, 9. april 1984, 1. juli 1985, Sommer - Ekstra 1987, Sommer Ekstra 1988, 1988 nr. 33, særtryk september 1999 (af 1 marts 1949), 1997 nr. 32, 2007 nr. 44, Illustreret Klassiker nr. 216 Byerne i træerne Astrerix auf Korsika, Basserne nr. 275, Buddy Longway: Alene, 1978, Carlsen if. Lucky Luke Interpresse af Morris og Goscinny: Grønskollingen 3, 1985 Dalton Brødrene forbedrer sig 8, Interpresse af Morris og Goscinny, 1969 Pigtråd over Prærien 14, 1975 Karavannen 22, 1980 Trolddom og Champignoner Interpresse Litteraturhenvisninger til filmanalyse Grodal, Torben: Filmoplevelsen. 2003, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/beskrivelser.html http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/laeseplan.html https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24798 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544 201 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen Alexander, M. Grovr: Logic and Argumentation. Theo. Gaus' Sons, inc., Brooklyn, N.Y., U.S.A., 1968. Andersson, Jan & Furberg, Mats: Sprog og påvirkning. 154 sider, Nyt Nordisk forlag, København, 1972. Armstrup, Peter: Reklamens virkelighed og vores. Grafisk forlag. Austin, J.L.: "Performative Utterances," Philosophical Papers, 2nd ed., J.O. Urmson ang G.J. Warnock, eds. Clarendon Press, 1970, pp. 233-252. (Fra Fogelins appendix.U.S.A. Detlef, Claus: Bogen om sagprosa. Dansklærerforeningen, 1988. Douglas, Walton N: Informal logic. A Handbook for critical argumentation. Cambridge University Press, New York, 1989. U.S.A. Fogelin, Robert J.: Understanding arguments. Harcourt Brace Jovanovich, Inc., 1978, New York, U.S.A. Espersen, Jon: Logik og argumenter. Hans Reitzels forlag, 1975. Garodkin, Ib og Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag. Habermas, Jürgen: Diskursetik. 1996, Det lille Forlag, Frederiksberg, Dk. Hielmcrone, Harald v.: Etisk Argumentation. Berlingske leksikon bibliotek, Viborg,1975. Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, 1979, Danmark. Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark. Kjøller, Klaus :Vælgeren og partiprogrammerne. Borgen, 1973. :Argumentation. 149 sider, Borgen, 1975, a. :Sprogbrugsbegreber. 176 sider, Borgen,1975, b. : Perspektiv. 152 sider, Borgen, 1976. Kohlberg, Lawrence: Essays in moral development vol I. The philosophy of moral development, 428 s. Harper & Row, Publishers, New York, 1981. Krag, Helge & Pedersen, Stig Andur: Naturvidenskabsteori. Nyt Nordisk Forlag.1981,Viborg, Danmark. Kristensen, Peter Søby: Kommunikation. Gyldendal, 1974. Haslev. Larsen, Finn Dalum: Begrebet saglighed. Individuelt emne i dansk liniefag. Ikke-udgivet manus. N. Zahles Seminarium,1979. Larsen, Peter Harms: Faktion. Dansklærerforeningen, 1990, Viborg. Lund, Erik, Phil, Mogens og Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 1973. Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983. Marquardt, Ole: Dannelse til myndighed. Om den herredømmefri kommunikation hos Jürgen Habermas. Aarhus Universitetsforlag, 1987, Aarhus. Nørager, Troels: System og livsverden. Habermas' konstruktion af det moderne. Forlaget Anis, Aarhus Universitet, 1.udg. 3. oplag, 1989. Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre I-II (saglig beretning). Ikke - udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. a Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre III (saglig beskrivelse). Ikke - udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. b Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre IV (saglig meningstilkendegivelse). Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. c Nørreslet, Paul: Essay som kategori. Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. d Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967, København. Pastenack, Jakob & Skyrum-Nielsen, Niels: Fundamental Kildekritik .Gad, København, 1973. 202 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk forlag, København, 1973. Danmark. Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen. Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag. Schødt, Hans Jørgen: Kommunikation. Gyldendal, 5. oplag, 1972. Tjelesen, Peter: Dansk introduktionsbog. Ålykke, 2. udgave, Horsens, 1986. Verdens Religioner af Politikens forlag. Internethenvisninger http://www.da-net.dk/ Meget flot side med dansk på gymnasieniveau. Indeks Absolutisme;171 Afsenderens holdning;118 Afbildningsmodeller;121 Beskeden brug af billedsprog;123 Denoterer;118 Dækningsgrad;119 Dækningsprocenten;120 Dårlige kildematerialer;120 Egen indre logik;120 Emotivord;118 Faktafejl;120 Fravær af skønlitterære virkemidler;123 Følelsesudtryk;118 Holdningsprocenten;118 HOT;118 Konnotationsvalg;118 Listeform med fri fantasi;122 Listeform med positiv eller negativ komposition;122 Listeform med sensations fokus;121 Listeform med udgangspunkt i sagen;121 Negativ association;118 Ny struktur (fantasi med logisk form);122 Perspektivskema;119 Primære kilder;120 Retningslinjer for udvælgelse af materiale;120 Retvisende struktur;123 Sekundær kilde;120 Selektion;119 Tertiære;120 Agnostisisme;171 Anapest;33 Ansvar;40 Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr;151 203 Aristoteles;153 Den mytiske tid;153 Hinduistiske religion;152 Islam;154 Jødedommen;151 Kristendommen;153 Kung Futse;152 Platon;153 Romerriget opstår;152 Sidhartha (Guatama Buddha);152 Sokrates;153 Anti-klimaks;21 Antoine Saint-Exupéry;28 Arbitrær metode;40 Argumentation og ræsonnement;124 Autoritetsargumentet;127 Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian);133 Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128 Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet);128 Cirkelslutningen (Circulus in Probando);127 De politiske imperativer;124 De religiøse imperativer;125 Definition som argument;130 Det historiske argument (Historicitetsargumentet);129 Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque);133 Dræberargumentet;131 Dygtighedskravet;125 Faderskabsargumenter;124 Fordomsknebet (Argumentum ad Populum);133 Hypotetisk argumentation;133 Idealkravet;125 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ikke årsags-knebet (Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa;129 Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur);131 Lovlydighedskravet;125 Lykkeargumentet;133 Lærdomsknebet;129 Modtagerargumenter;132 Moralkravet;126 Mulige fejlræsonnementer;127 Münchausen-trilemmaet;127 Næveargumentet (Argumentum ad Baculum);132 Oprindelsesargumentet;126 Overgeneraliseringen (Secundum Quid);129 Overtalelsesdefinition;130 Prestigeknebet;126 Prognoseargumentet;129 Påfugleknebet;129 Retfærdighedskravet;125 Rettroenhedskravet;126 Sagargumenter;127 Saglig argumentation;128 Sagligt ræsonnement eller verifikation;127 Sandhedskravet;125 Selvsikkerhedsknebet;126 Stråmandsknebet;131 Syllogismen (Den rene sproglige logik);131 Trykknebet;132 Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst);132 Ateisme;171 Autonomt;39 Avisens særlige virkemidler Baggrundsartikel;143 Billedtekst;142 Brødtekst/ kolumnetekst;143 Byline;143 Faktaboks;143 Mellemrubrik;143 Nicheavisen;142 Reportagefoto:;142 Rubrik;143 Sidehoved;142 Tabloaviser;142 Teaser;142 Trompet;143 Ugeavisen;142 Underrubrik;143 Bagudsyn;26 Baroktiden 1600 - 1700;159 Dampmaskinen 1690;160 Galilei kommer for inkvisitionen for første gang 1615.;159 Kvækerne dannes 1648;159 Trediveårskrigen fra 1618 - 1648;159;160 Besjæling;28 Beskrivelsessargumentet;128 Bevidsthedsstrøm;26 Biledets genre 204 Naivisme;48 Billedanalyse;44 Afsluttende perspektivering;49 Billedbeskrivelse;44 Billedets genre;46 Billedets teknik;44 Fortolkning af billedet;48 Indholdet, billedets emne (motiver/tema;45 Indledende perspektivering:;44 Billedets genre Abstrakt;48 Ekspressionistisk;47 Fauvismen;47 Impressionistisk;46 Kubisme;47 Naivisme;47 Perspektivbillede;46 Socialrealistisk;48 Surrealisme;48 Symbolisme;46 Todimensionelt (ægyptisk/græsk);46 Billedets teknik • Kompositionens hovedidé;44 Farverne – den kromatiske kode;44 Kompositionens helhed;44 Linjeføringen - den geometriske kode i billedet;44 Lys og skygge valør;44 Perspektivet;45 Rytme;45 Skyggerne;45 Billedplanet;26 Biografisk-psykologisk metode;40 Bjørn Moe;32 Bolsjekomposition;21 Budskabsbærende personer;22 Børne- og ungdomslitteratur;19 Cylinderkomposition;20 Daktylos;33 De litterære ismer;169 Eksistentialisme (Fra 1844);169 Ekspressionismen fra 1910-1925;170 Impressionismen (Fra 1870);169 Materialisme (Fra 1848);169 Modernismen 1950 -1965;170 Naturalismen (Fra 1870);169 Nihilisme (fra 1945);170 Ny-realismen fra 1965;170 Post-modernisme;170 Realisme (Fra 1850);169 Romantisme;169 Socialistisk realisme (1917-1939);170 Surrealisme (fra 1920);170 definition ”sekventiel kunst;49 dekorativisme;44 Demokratur;23 Den delvist rådvilde fortæller;25 Den fordoblede fortæller;26 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Den helt rådvilde fortæller;25 Den industrielle revolution 1850 -;165 Amerikanske borgerkrig 1861-1864;165 Realisme (Fra 1850);165 Den kommenterende fortæller;26 Den naturalistiske fejlslutning;128 Den olympiske fortæller;25 den udvidede kommunikationsmodel;15 Denoterer;31 Det eksistentialistiske spørgsmål;37 Det kate- goriske imperativ;124 Det moderne gennembrud 1870 -;166 1. Verdenskrig august 1914 - november 1918;167 1939-1945. Den Anden Verdenskrig;167 1946. FN oprettes. Danmark er med fra starten.;168 1949. E.F. senere E.U. dannedes;168 Abstrakte;168 Abstrakte.;168 Dadaisme.;167 Ekspressionismen fra 1910-1925;167 Fauvisme;166 Futurisme;167 Første kvinder fik adgang til universitetet i København 1875;166 Impressionismen (Fra 1870);166 Jehovas Vidner stiftes 1871;166 Kubismen 1906;166 Modernismen 1950 -1965;168 Naivisme;167 NATO dannedes, Danmark er med fra starten, 1949;168 Nihilisme (fra 1945);168 Ny-realisme;167 Ny-realismen fra 1965;168 Socialistisk realisme (Socialrealisme) (19171939);167 Surrealisme (fra 1920);167 Tongil-bevægelsen, 1936;167 Det retvisende perspektiv;119 Det skjulte curriculum;107 Digt typer - Folkeviser;33 Historiske;33 Mytisk-heroiske:;33 Ridderliv;33 Trylle:;33 Digtets koncentration;33 Digtets særlige virkemidler;32 Assonansrim;33 Bogstavrim;32 Digtets koncentration;33 Enderim;32 Knækprosa - uden rim;33 Krydsrim;33 Ordrim;32 Rim;32 Digts Rytme;33 Anapest;33 Daktylos;33 205 Jambe;33 Trokæ;33 Digts sprogbrug;33 Strofe;33 Vers;33 Direkte tale;26 Drama;17 Dramaets særlige virkemidler;32 Arrangement;32 Dekoration;32 Dramaturgisk komposition;32 Figur;32 Fiktionen/ideen;32 Gestik;32 Instruktion;32 Instruktør;32 Kontakt;32 Kostume;32 Lyd;32 Lys;32 Maske;32 Mimik;32 Ramme;32 Retorik;32 Rolle;32 Scenen;32 Scenisk Effekt;32 Scenografisk komposition;32 Spillet;32 Teksten;32 Dramaturgisk komposition;32 Drømmemaskine;19 Dækning;26 Dækningsprocenten;120 Eisner;66 Eklektiker;39 Eklektisk;41 Eksistentialisme;169 Eksistentialistisk metode;40 Eksplicitte;25 Enevældigt kongesamfund;23 Envejskommunikation;105 Epik;17 Etik;149 Eventyrets særlige virkemidler;35 Anti-eventyr;35 Folkeeventyr;35 Kunsteventyr;35 Morale;35 Motiverne;35 Overnaturlige elementer;35 Prøver af stigende sværhedsgrad;35 romantiske eventyr;35 Skæmte-eventyr;35 Symbolik;35 Særlig magi;35 Talmagi;35 Trylleeventyr;35 Trylleformularer;35 Faderskabsargumenter;124 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Faktion;17;20;112 Fejlprocenten;120 Feudalsamfund;23 Figur;22 Film;102 Figur;95 Immersed;95 mixes;102 Stærke bevægelser aktiverer;95 Tekstur;95 Filmafstand;95 Ekstremt long shot (els);96 halvtotal -ms;95 Long shot (ls);96 Nærbillede - close up (cl);96 Overlapning;96 Skalering;96 Ultranærbillede (ecl);96 filmanalysen;95 Bottom up;95 Dekoration;97 FilmDekoration Naturalistisk;97 Stiliseret;97 Filmen generelt;97 Flashback;97 Handlingscentreret;97 Mindste enhed er et shot;97 Objektcentreret;97 Subjektcentreret;97 Temacentreret;97 Uden klip;97 FilmFortolkning og -Kritik;97 Blev filmteknikker brugt kuntnerisk godt?;97 Hvilke filmteknikker blev brugt?;97 Hvilken film om samme emne var bedst?;97 Hvordan spillede skuespillerne;97 Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen?;97 Hvordan var oplevelsen;97 Samlede kunstneriske indtryk;97 Var der forfalskninger;97 Var der manipulationer;97 Var der udfald fra oplevelsen;97 FilmLys;96 Blødt lys;96 Hårdt lys;96 Medlys;96 Modlys;96 Soft-focus;97 Filmoplevelsen Bottom up - en ureflekteret oplevelse;95 Top down -konstruktivistisk;95 Fimlyd Asynkron lyd;96 Atmosfæreskabende baggrundstøj;96 Direkte kommenterende - meneskelig stemme;96 Handlings- og procescentrerede lyde;96 Ikke mekanisk selektiv;96 Iterativt durativ lyd;96 Kommenterende musik;96 206 Kontrapunktisk lyd;96 Lyd-klichéen-følelsemanipulation;96 Menneskelig tale;96 Mentalt selektiv - cocktail-effekten;96 Mosaik af enkelt lyde;96 Objektiv lyd;96 Parrallellyd;96 Pludselig høj lyd;96 Sound off -virker drømmeagtigt;96 Subjektiv lyd;96 Synkron lyd;96 Theme song;96 Underlægningsmusik - emotionelle undertoner;96 Finlitteratur;17 Debatindlæg;18 Forståelse;19 Meningsmeddeling,;18 Flashback;20 folkeviserne;33 Forfattere;176 Folkeviser;176 Ludvig Holberg (1684-1754);176 former;20 Fortolkning Den allegoriske mening;36 Den anagogiske mening;36 Den moralske mening;36 Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse;36 Fire niveauer af fortolkning;36 Fortæller;26 altvidende;25 Den delvist rådvilde fortæller;25 Den fordoblede fortæller;26 Den helt rådvilde fortæller;25 Den kommenterende fortæller;26 Den olympiske fortæller;25 den registrende fortæller;25 eksplicitte;25 personbunden fortæller;25 fotos/billeder;102 Frase;28 Frello;48 Fremlæggelse af tekstanalyser;199 Fremmedgørelse;41 Fremmedord;31 Frihed;40 Funktion;22 Genese;126 Genrer;17 Drama;17 Epik;17 Lyrik;17 George Orwell;112 Handlingsinddeling;20 Herman Bang;25 Hyperbel;29 Høj stil;31 Højdepunkt;21 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Idé - eller åndshistoriske metode;39 Idealistisk;23 Ideologiidentifikation;36 Humanistisk;36 Ideologien afdækkes;135 Kapitalistisk;36 Liberalistisk;36 Marxistisk;36 Nazistisk;36 Religiøst;36 Socialistisk;36 Idyllisk;24 Ikke-følge konklusionen;131 Implicit sprogbrug;106 Implicitte;25 Impressionistisk metode;39 Indirekte tale;26 Informationssamfundet 1985 -;168 Berlinmurens fald 1989;168 Internettet;168 Ismer;171 Absolutisme;171 Agnostisisme;171 Ateisme;171 Kritisk rationalisme;172 Liberalisme;172 Marxisme;172 Materialisme;172 Nihilisme;172 Panteismen;172 Realisme;173 Jampe;33 Jürgen Habermas;128 Kameraføring;95 Afmaskning;95 Bil;95 Bredlærredsfilm;95 Dybdefokus;95 Framing;95 Genindrammer;95 Helikopter;95 Hurtig panorering -;95 Hånd-holdt;95 indrammer;95 Kranbevægelse;95 normallinse;95 Panorering - fra side til side;95 Reframing;95 telelinse.;95 Telelinsen;95 Tilt - op og ned;95 Ubevægeligt;95 Ved analyse af filmen skal man være omhyggelig med dolumentation;95 vidvinkellinse;95 Vogn (dolly) - travelling;95 Zoom;95 Zoomlinsen;95 Kapitalistiske system;127 Karakteristiske træk;22 kildekritik tilgængelige kildemateriale;101 Kinesisk;21 Kinesisk æske;21 Klimaks;21 Kombineret synsvinkel;25 Kommunikationssituation;105 Komparativ ideologikritik;137 Komparativ metode;39 Komposition;20 Bolsjekomposition;21 Cylinderkomposition;20 Diamantkomposition;21 Kinesisk æske;21 Pilekomposition;21 Ringkomposition;21 Sondekomposition;21 Tidspringskomposition;21 Timeglaskomposition;21 Tragtkomposition;21 Viftekomposition;21 Konnotation;118 Konotationer;31 Konservativ;24 Krimi;109 Kristen metode;41 Kritik;37 Arbitrær (tilfældig) ideologikritik;37 Den tekniske kvalitet;136 Er det et forsøg på at bringe en sag i det retvisende perspektiv;136 Erklærede målsætning versus fremanalyserede;137 Får jeg som modtager korrekt information?;136 Historisk;137 Kulturel;137 Opnår man det, man ønskede med budskabet?;136 Samfundsmæssig;137 Teknisk kritik;37 Kritisk rationalisme;103;154;156;157;159;160;161;163; 165;166;168;172;173;174;175;190;195 Lav stil;31 Lavpunkt;21 Ledefigur;22 Ledemotiv;24 Lignelse;27 Litteratur Fluernes Herre;24 Hærværk;24 Konen i muddergrøften;25 Spørg bare Alice;24 Syv år for Lea;24 Litterær kanon 2004;175 Lix-begrebet;31 Logo;138 Lyrik;17 Lys;96 Mangelsituation;139 207 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Martin A. Hansen;30 Marxistisk metode;41 Massekommunikation;105 Materialisme;169;170;171;172 McCloud;66 Meddelelsessituationen;15 Medsyn;26 Meningsmeddeling;18 Menneskerettighederne;191 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder;191 Bevægelsesfrihed;192 Foreningfrihed;193 Ret til at eje ejendom;192 Ret til at gifte sig og stifte familie;192 Ret til liv, frihed og personlig sikkerhed;191 Ret til menings- og ytringsfrihed;193 Ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed;192 Metode Arbitrær metode;40 Biografisk-psykologisk metode;40 Eksistentialistisk metode;40 Idé - eller åndshistoriske metode;39 Impressionistisk metode;39 Komparativ metode;39 Kristen metode;41 Marxistisk metode;41 Ny-kritisk metode;39 Sociologisk metode;40 Struktualistisk metode;39 Mette Winges & Uffe Andreasen;38 Middelalderen 400- 1350;154 Ansgar i 850;154 Folkeviserne;155 Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge tortur.;155 Islam;154 John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 13281384).;155 Jyske Lov i 1241.;155 Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151;155 Miljø;23 Ministeriets krav til danskundervisningen 2007;195 Modsætninger;30 Motiv;24 Motiver;24 fælles menneskelige problemstillinger;24 Münchausen-trilemmaet;127 Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128 Cirkelslutningen. (Circulus in Probando;127 Normal stil;31 Normer og regler for vort samfund;190 Foreningsfrihed;190 Forsamlingsfrihed;190 Grundloven 1849, 1953;190 Trosfrihed;190 Trykkefrihed;190 Ny-kritisk metode;39 Officiel;105 208 Om at gå til prøver;196 Oplysningstiden 1700 - 1800;161 Damskib på Deleware floden 1787.;162 Første dampmaskine dreven mølle i England 1790;162 I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring og bliver første ege;162 Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an sich",;162 Ludvig Holberg;161 Presse og religionsfrihed i Preusien 1740.;162 Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.;162 USA virker med grundlov fra marts 1789.;162 Oprindelsesargumentet;126 Overkvalificeret inkompetance;116 Paradigme;102 Paradox;30 Paul Nørreslet;38 Personbunden fortæller;25 Personer Biperson;22 Dynamisk person;22 Figur;22 Flad person;22 Funktion;22 Hovedperson;22 Lagertype;22 Ledefigur;22 Meget flad person;22 Rund person;22 Statiske personer;22 Type;22 Perspektivering;37;137;149 Udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske livsproces;37 pluralistisk demokratisk;100 repræsentativ;101 retvisende perspektiv;101 Postulater;24 Primære behov;139 Privat situation;105 Problemer og problemløsninger;23 Idealistiske;23 Idylliske;24 Konservative;24 Liberale;24 Materialistiske;23 Realistiske;23 Problemløsning;135 Realistisk;23 Realplanet;26 Reflektion;26 Reformationen 1515 - 1600;157 Calvanisterne;157 Den første bibel på dansk 1550.;157 Den Skotske Kirke dannes 1560;157 Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den Spanske Inkvisi;157 Johann Amos Comenius 1592-1670. Første samlede skolesystem fra b;158 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Luther oversætter det nye testamente til tysk 1522;157 Marthin Luther i protest mod Romerkirken, 95;157 Reformation i Danmark og Norge 1536;157 William Shakespeare begynder sin produktion 1590;158 Regibemærkninger;32 Aktionsregi;32 Rolleregi;32 scenisk regi;32 Registrende fortæller;25 Reklamens særlige virkemidler;138 Afsenderen;138 Argumentationen i teksten;139 Baggrund;139 Billeder;138 Blikfang;139 Den imageskabende reklame;140 Denotation;140 Det Gyldne snit;139 Entydigt eller flertydigt;138 Er varen sund eller skadelig?;139 Faktion;138 Farve;138 Forgrund;139 Forvandlingsreklamen;140 Frøperspektiv;139 Fugleperspektiv;139 Geografiske kode;139 Geometriske kode;139 Ideologi identifikation;141 Ideologikritik;141 Kromatiske kode;139 Logo+tilhørende tekst;138 Mangelsituation;139 Mellemgrund;139 Mest betydningsfulde element;139 Modtageren/Målgruppen;140 Mærkevarereklamen;140 Positioneringsreklame;140 Primær brugsværdi;140 Reklametyper;140 Samlet teknisk vurdering;141 Sekundær brugsværdi;140 Tekst;138 Varens udseende, tid og sted;140 Æstetiseret;140 Religioner;173 Humaniserede gudetro;173 Renæssancen og humanismen 1350 - 1515;156 Baptisterne;156 Columbus finder Amerika 1502;156 Gutenberg trykker den første bog i 1450;156 Jan Huus;156 Leonardo da Vinci;156 Sikhisme;156 Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og kanoner 1453.;156 Rettroenhedskravet;126 209 Retvisende perspektiv;i;100;110;111;123;136;140 Retvisende perspektiv,;110 Rim;32;33 Ringkomposition;21 Romantisme;169 Romantismen 1800 - 1850;163 1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny grundlov.;164 Eksistentialisme;164 Elektromotor 1829;164 H.C. Andersen 1805-1875;163 H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 1819;163 Idealisme;163 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftes 1830;163 Materialisme (Fra 1848);164 Panteismen;163 Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855;164 Telegraf 1833;164 Rytme;33 Samfund;23 Samfundsbevarende;23 Sammenligning;27 Sandhed;103 Sandhedskravet;125 Sarkasme;29 Scenisk/panoramisk;26 Science-fiction;109 Sekundær kilde;120 sekventiel kunst;49 Skriftlige udtryksformer;16 Slægtsdigtning;109 Smudslitteratur;17;19 Socialistisk;23;24 Sociologisk metode;40 Sondekomposition;21 Sonja Hauberg;24 Sproglige virkemidler;25 Allusion;30 Besjæling;28 Billedsprog;26 Citat;30 Frase;28 Fremmedord;31 Gentagelse;29 Høj stil;31 Ironi;29 Kancellistil;31 Lav stil;31 Lignelse;27 Modsætninger (antiteser, antonymer);30 Normal stil;31 Personifikation;29 Referencer til andre tekster;30 Reflektion (indre monolog;26 Sammenligning;27 Sarkasme;29 Scenisk/panoramisk;26 Skrivemåden;25 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Sprogtone og ordvalg;31 Synonymer;31 Tale;26 Underdrivelse (Litot);29 Sprogtone;31 Spænding;21 Spændingsromaner;19 Sted;23 Stemningsskift;21 Stil Høj stil;31 Kancellistil;31 Lav stil;31 Normal stil;31 Stream of conciousness;26 Strofe;33 Struktualistisk metode;39 Symbol;28 Synonymer;31 synsvinkel (kombineret;25 indre synsvinkel;25 kamerasynsvinklen;25 udvendigt syn;25 Synsvinkel bagudsyn;26 ydre synsvinkel;25 Talehandlinger;134 Advarer;134 Almindelig talehandling er sladder;134 anmoder;134 Befaler;134 Dømmer;134 En slags verbal øretæve;134 Er de positive eller negative?;135 Er de retfærdige eller uretfærdige;135 Erklærer;134 Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk for?;135 Indrømmer;134 Kategoriserer;134 Konkluderer;134 Navngiver;134 Rådgiver;134 Stille betingelser;134 Tager til ægte;134 Tillader;134 Undskylder;134 Tegneserieanalyse;49 Bayeux-tapetet;52 Closure;68 Generelt om tegneserien som kunst i historisk perspektiv;49 Happy Hooligan;56 Karikaturen;58 Ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier;53 Sekvenserne;68 Seriøs tegneseriekunst;58 Symbollager;66 Tegneseriens abstraktionsniveau;66 210 Tegneseriens generelle virkemidler;66 Tegneseriens normverden;71 Tegneseriens særlige tegningsmæssige virkemidler;73;75 Tegningens "sproglige" virkemidler;75 TegningsAfstand;73 TegningsFarve;74 TegningsFølelser;75 TegningsHandlinger;74 TegningsLugt;74 TegningsLyd;73 TegningsPerspektiv;73 TegningsTale i bobler;74 Tidsrammer;70 Tema;25 Hovedmotivet;25 Puslespilsmetoden;25 Øverste styrende emne;25 Tendens;119 Tendentiøse;119 Tertiære kilder;120 Tid;23 Tidslinje;20 Tidspringskomposition;21 Timeglaskomposition;21 Tingsliggørelse;41 Tom Kristensen Tom Kristensen;24 Tomgang i sagprosa;115 Banalitet;115 Bundløs abstraktion;116 Dårligt sprog;116 Grænseløs vaghed;116 Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi);117 Selvbesvarende spørgsmål;115 Selvbærende teori;115 Selvmodsigelser;115 Sort tale;115 TOC;117 Tomgang er fyldmaterialer;115 Tomgangsfyld;117 Unødvendig gentagelse;117 Tovejskommunikation;105 Tragtkomposition;21 Triviallitteratu;17 Fornyelse af drømme og mål;19 Virkelighedsflugt;19 Trokæ;33 Type;20;22 Ubetingede gyldige;124 Ude-af-sammenhæng argumentet;132 Udtryksformer;16 Udvendigt syn;25 Underdrivelse;29 Underlødig litteratur;19 valør;44 Varemærke;138 Viftekomposition;21 Vincent Van Gogh;48 Western;109 Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 Ydre synsvinkel;25 Æstetik;149 Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike;154 Åndshistoriske;41 211
© Copyright 2024