KOMET Letvægtskonstruktion Med fokus på kompositmaterialer I en tid, hvor man bliver mere og mere bevidst om problemerne forbundet med energi, energibesparelse og energieffektivitet, bliver segmentet for letvægtskonstruktion vigtigere og vigtigere. Med lynets hast vinder kompositmaterialer større og større markedsandele. De unikke materialeegenskaber udgør dog også udfordringer for producenterne af præcisionsværktøj. Materialernes ekstremt høje styrke og komplekse sammensætning stiller nye krav til det værktøj, som skal anvendes: Det ekstremt slidende materiale gør, at konventionelt værktøj til bore- og fræseoperationer kun holder nogle få meter. Som følge af dette krav har KOMET GROUP udviklet et helt nyt værktøjsprogram, der adskiller sig ved sin innovative geometri, egnethed til nye bearbejdningsstrategier med meget høje skæredata samt også ved brugen af intelligente HM-substrater. Disse nye løsninger spænder fra enkeltskærs- til flerskærsfræsere og fra bor med ny fasgeometri til vendeskærsværktøjer med specielle indstillingsvinkler. HM-substraterne har også fulgt tendensen: KOMET RHOBEST-diamantbelægninger og PCDløsninger viser, at de er fuldt rustede til opgaven. Sortimentet af standardprodukter gør det muligt for dig at bestille det rette værktøj til dine applikationer helt uden besvær. Alle andre specifikationer, inkl. tommemål, kan leveres på forespørgsel og skræddersys til dine individuelle behov. Klassificering af kompositmaterialer og typiske applikationer FIBERHOLDIGE KOMPOSITMATERIALER Fiberholdige kompositmaterialer er uhomogene materialer, der grundlæggende består af en sammensætning af tre komponenter: fibre og bindemidler eller bindere. Typiske fibre omfatter kulfiber (CFRP), glasfiber (GFRP) eller aramidfiber (AFRP). Hvad angår brudstyrke er de inddelt i kategorierne HT (High Tenacity/høj sejhed) UT (Ultra High Tenacity/ultra høj sejhed) og IM (Intermediate Modulus/middelelasticitet). Afhængigt af de ønskede egenskaber adskiller fibrene sig i længde, tykkelse og relativ retning (ensrettet, tovejsrettet eller flervejsrettet). Som bindemidler er der aktuelt mere end 100 forskellige harpikser/polymere på markedet, hvilket bare siger lidt om, hvor varierede disse materialer er. ”Kold” bearbejdning anbefales generelt til duroplastmaterialer (90 %) og termoplastmaterialer (PEEK, PEI, PPS osv.), mens elastomere (PUR) skal bearbejdes ved ”høj hastighed”. Applikationer: Luftfart, bilindustri, medicinalindustri, sportsindustri, vindmølleparker, transport, byggeri/arkitektur. HYBRIDER Hybrider er materialesammensætninger, der består af mindst tre lag metal, polymerer og fiberholdige kompositmaterialer. Applikationer: Luftfartskonstruktion. BIKAGESTRUKTURER Disse materialer er normalt kompositkonstruktioner bestående af tre lag med en celleformet kerne, der eksempelvis er lavet af aluminium, polykarbonat eller polypropylen, og er derfor karakteriseret ved deres ekstremt lette vægt og særdeles stive egenskaber. Applikationer: Satellit-teknik, emballageindustri, konstruktion af messestande, modeller og fly. METAL-MATRIX KOMPOSITMATERIALE Metal-matrix kompositmaterialer (MMC) har mindst to komponentmaterialer, der normalt er en keramisk eller organisk komponent bundet i en metal-matrix. Applikationer: Motorbygning, cylinderforinger, plejlstænger.
© Copyright 2024