KFUM’s BOLDKLUB, ROSKILDE en PÅ SVÆ Nr. 2/2015 Nyhedsbrev til sponsorer og presse 2205.11.201404500525.10.2014 Kontakter: KFUM STEMPLER IND MED FORÅRETS FØRSTE SEJR Formand/presse: Allan Markussen Tlf. 2940 2120 Sportschef: Pierre Overgaard Tlf. 2072 1334 Nyhedsbreve: Leon Andersen Tlf. 4632 4218 Sponsoransvarlig: Allan Markussen Tlf. 2940 2120 Spillet på det jævne, men 2-0 sejren i Vanløse var mere end fortjent Klubhus: Kontor: 4636 7462 Snebærvej 16 4000 Roskilde Mail adresse: mail@roskilde-kfum.dk Hjemmeside: www.roskilde-kfum.dk KFUM’s Hovedsponsor: Dagens kampsponsor: Stillingen: Greve 15 AB Tårnby 15 ROSKILDE KFUM 15 Jægersborg 15 Ballerup-Skovl. 15 Vanløse 15 Egedal 15 Fredensborg 15 Taastrup 15 Kastrup 15 B 1903 15 NB Bornholm 15 Birkerød 15 Fremad Valby 15 06.04.2015 43-20 35 28-13 34 38-22 30 31-20 23 21-19 20 21-22 19 16-23 19 29-24 18 32-30 18 24-29 18 18-34 15 18-30 13 16-32 13 23-40 10 ”Fedt, at vi kunne rejse os efter det dyk, vi oplevede i forårets første kamp. Og fremragende, at vi netop får vendt nedturen på de dyder, som manglede mod Taastrup”. Sådan lød ordene fra træner Palle Olsen, efter at KFUM havde sikret sig den første sejr i Danmarksserien efter vinterpausen, 2-0 på udebane over Vanløse. Hermed sagde han også indirekte, at der spillemæssigt ikke var tale om nogen prangende præstation. En ujævn grønsvær i Vanløse Idrætspark måtte tage sin del af skylden for det, men det hører også med til historien, at en håndfuld lovende omstillinger løb ud i det rene ingenting, fordi der blev taget forkerte beslutninger i det afgørende øjeblik. Specielt efter en god 1. halvleg rakte indsatsen dog til en fortjent sejr, der også burde have været større, og rent moralsk var det særdeles vigtigt at komme på tavlen igen efter ydmygelsen i forårets første kamp. Josef Fakhry startede på KFUM’s midtbane i stedet for den skadede Emil Ølvang, ellers lagde gæsterne ud i samme opstilling som mod Taastrup. Knap fem minutter var spillet, da Rasmus Tangvig blev noteret for sæsonens første træffer for sin gamle og nye klub. Mads Pfeiffer sendte et frispark ind i feltet fra venstre side, og i klumpen af med- og modspillere kunne Tangvig heade bolden i nettet. Den hurtige kantspiller gav i det hele taget Vanløses forsvar masser at se til før pausen. Da Luka Dumic sendte ham afsted med en fin pasning, sparkede KFUM’eren lige på målmand Lasse Krogh, men en forsvarer holdt godt og grundigt fast i Tangvig i hans ryk mod mål, og det burde dommeren have observeret. Mads Pfeiffer testede keeperen med et frispark, og Jacob Andersen headede et indlæg fra Morten Jørgensen over mål. Josef Fahkry betjente Rasmus Tangvig med en ”sukkerbold” inden om forsvaret, men her reddede Vanløses målmand i stor stil. Lasse Krogh var imidlertid chanceløs ved KFUM’s andet mål et par minutter før pausen. Luka Dumic opfangede en returbold i hjemmeholdets forsvarszone, satte direkte kurs mod mål og scorede sikkert til 2-0. I en begivenhedsfattig 2. halvleg imponerede Rasmus Lundberg med et raid i højre side, som han afsluttede med en pasning tilbage fra mållinjen, men en forsvarer fik blokeret Jacob Andersen trefire meter fra målstregen. Umiddelbart efter, da der var spillet knap en time, kunne Vanløse notere sig for sit første ”reelle” skud i kampen, der trillede et pænt stykke forbi stolpen. Lidt senere blev Josef Fakhry afløst af Toke Morsing, der havde et behjertet forsøg lige uden om målrammen fra lang afstand. Kastriot Plakolli fik debut, da han kom ind i stedet for Morten Jørgensen, og debutanten havde været på banen i knap fem minutter, da han indkasserede én af kampens fire advarsler. De øvrige tilfaldt Luka Dumic samt hjemmeholdets Marco Vögeli og Emil Carlsen. I det 28. minut fik Vanløse en gylden mulighed for at skabe spænding om udfaldet. Nassar Salim fik frit løb mod mål på en pasning fra Austin Alfred, men målmand Mohammed Al-Shekir afværgede med en flot redning. Mads Pfeiffer blev afløst af Lars Nielsen, der kom ind som højre back, mens Rasmus Lundberg rykkede frem på midtbanen. Gæsterne kunne kort før tid have øget til 3-0, men i helt fri position inde under mål sendte Luka Dumic Nick Hansens flade pasning lige på Lasse Krogh. I den anden ende passerede bolden målstregen efter et indlæg fra højre, men der var forinden fløjtet for frispark mod KFUM’s målmand. Næste udekamp – Danmarksserien: Lørdag d. 11. april kl. 13.00 mod Fremad Valby Kampsted: Valby Idrætspark, Julius Andersens Vej 1, 2450 København SV Næste hjemmekamp – Danmarksserien: Lørdag d.18. april kl. 13.30 mod Jægersborg Kampsponsor: GADSTRUP BUSTRAFIK Næste hjemmekamp – U19 – 3. division: Onsdag d. 22. april kl. 18.30 mod BGA Kampsponsor: I øvrigt henvises der til KFUM’s hjemmeside for yderligere information om klubben: http://www.roskilde-kfum.dk
© Copyright 2024