Baneudvalget Chef greenkeeper til Frederikshavn Golfklub

Frederikshavn Golf Klub - Baneudvalget
Chef greenkeeper til Frederikshavn Golfklub
Frederikshavn Golfklub søger ny chef greenkeeper til erstatning for vores nuværende, som af personlige
grunde fratræder sin stilling. Stillingen opslås med forventet tiltrædelse den 1. august 2015.
Frederikshavn Golfklubs 18 huls bane ligger ca. 3 km. nord for byens centrum. Den er flot anlagt rundt om
et område med fredsskov og fremtræder som en smuk parkbane. Ud over dette er der en seks hullers par 3
bane tæt på klubhuset. Til at varetage arbejdet er der ud over chef greenkeeperen en greenkeeper, en mekanikker der også deltager i arbejdet på banen, en voksenelev under uddannelse i Sandmosen, en sæsonarbejder og en medhjælper på 1/3 tid.
På klubbens hjemmeside kan du under baneudvalget finde den seneste udgave for målsætning for banens
pleje.
Frederikshavn Golfklub har ca. 950 medlemmer og stor aktivitet på alle områder. Der er et meget velfungerende klubliv, hvor klubbens Bistro og trænerstaben er omdrejningspunktet for mange aktiviteter i klubben.
Har du lyst til at lede arbejdet med vedligeholdelse og forbedring af vores dejlige golfbane, så er chancen
der nu.
Vi søger en chef greenkeeper der, i tæt samarbejde med baneudvalget, har det daglige ansvar for arbejdet
for banen. Chef greenkeeperen er del af baneudvalget.
Vi forventer at:
Du har kendskab til at spille golf.
Du har en greenkeeperuddannelse eller anden relevant uddannelse.
Du har gode samarbejdsevner.
Du kan lede arbejdet inden for de økonomiske rammer der er for banen.
Du selvstændigt kan planlægge, lede og fordele arbejdet i keeperstaben.
Du kan kommunikere i skrift og tale med
 Medarbejdere i keeperstaben
 Klubbens medlemmer
 Øvrige ansatte i klubben
 Baneudvalg og klubbens bestyrelse
Du har EDB kundskaber
 Kan lave diverse indberetninger
 Kan udarbejde arbejdsplaner
 Kan håndtere økonomiske oversigter
Du er villig til at holde dig opdateret på de nødvendige arbejdsopgaver.
Ud over dette ser vi gerne at du har:
 erfaring fra tidligere ansættelser på greenkeeper området
 erfaring med personaleledelse
 erfaring med udarbejdelse af budget, eller er villig til at uddanne dig i det
 øje for uddannelse af personalet i keeperstanden
 flair for udviklingen af vores bane
Løn, ansættelses- og arbejdsvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling hvor løn ansættelsesforhold aftales ved ansættelse.
Frederikshavn Golf Klub - Baneudvalget
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg, inden du sender din ansøgning, kan fås ved henvendelse til
baneudvalgsformand Georg Bjørn Severinsen. Mail georg@severinsen.dk eller tlf. 2893 4758.
Ansøgningsfrist mandag den 18. maj 2015
Ansøgningen sendes pr. mail til baneudvalgsformand Georg Bjørn Severinsen på mail georg@severinsen.dk
senest mandag den 18. maj 2015.
Ansøgningen vedlægges dokumentation for al relevant uddannelse, efteruddannelse, udtalelser og andet
relevant for en evt. ansættelse. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt, men vi vil måske spørge dig om
tilladelse til at kontakte relevante referencer som du opgiver.
Ansættelsessamtaler:
1 runde af ansættelsessamtaler gennemføres i uge 23. En evt. anden runde gennemføres i uge 24.
Frederikshavn Golf Klub
Tore Vedelsdal
Formand for FGK
Georg Bjørn Severinsen
Formand for baneudvalget