1. No category

Film i Glostrup Bio
Medlemsblad for Sofarækken
Troels Lyby
Nr. 71 - september 2015
At genopdage spontaniteten
Se de sidste års medlemsblade på
www.glostrupbio.dk/sofa
Film i Glostrup Bio
Få et uforpligtende, ugentligt nyhedsbrev som mail
tilmeld dig på www.glostrupbio.dk/nyhedsbreve
3
Troels Lyby
Medlemsblad for
Ansvarshavende: Arne Christensen
Redaktør: Holger Pedersen
redaktionen@glostrupbio.dk
4
7
8
10
Filmene
Let’s Get Lost
Idioterne
En Kort En Lang
Anklaget
Blå Mænd
Klassekammerater
Glostrup Bio
Bryggergårdsvej 2, 2600 Glostrup
Billetter: 4396 0201 / www.glostrupbio.dk
17
18
TV - og alt det andet
Tanker om at være skuespiller
At finde ind til spontaniteten
At spille en usympatisk rolle
At Undgå at blive sat i bås
At spille film og teater
Sofarækken
www.glostrupbio.dk/sofa
Teatret
Gasolin’
Masser af succes
… og en enkelt fiasko
12
Formand : Arne Christensen,
Højmarksvej 14, 2600 Glostrup
4363 0664 / 4061 7180 (mobil)
formand@glostrupbio.dk
At genopdage spontaniteten
På Ingolfs Kaffebar
Sorgenfri - og dog
Fra Ask til Odense
Barndom og ungdom
På vej mod scenen
Eget tryk
Oplag: 550
Biografleder: Lotte Warming,
4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk
Formandens klumme
21
Her og nu i 2015
22
24
Festlige weekender (børn og unge)
Når biffen swinger og rocker
2
Formandens klumme
Efteråret, hvor alting springer ud
Overskriften lyder paradoksal, nu hvor alt det grønne, vi har glædet os over siden foråret, begynder at falme her i september. Overskriften går da også på
Glostrup Bio og Sofarækken - og vores øvrige foreninger - hvor rigtig meget
springer ud igen her i efteråret.
I dette nummer har vi indlagt programmer for foreningen BogartBio, OperaBio
og vores live-koncerter. Desuden er der bag i bladet en artikel om Glostrup
Filmklub for Børn og Unge, der starter en ny sæson med endnu flere initiativer i
starten af oktober (se programmet på www.glostrupbio.dk/filmklub).
Af bladets sidste artikel fremgår det, at vi har en live-koncert i biografen hver
måned indtil foråret, når vi medregner Glostrup Byorkesters julekoncert samt
Glostrup Kulturnat, hvor vi igen har musik og underholdning både dag og aften.
Disse koncerter er gratis, mens vi tager en beskeden billetpris for de øvrige.
De mange aktiviteter ud over filmene har baggrund i, at vi på Sofarækkens generalforsamling i 2013 fremlagde og besluttede ”Vision 2018”. Blandt visionerne heri er, at vi vil arbejde på at finde nye veje for at skabe andre kulturelle aktiviteter i biografen end kerneydelsen, som jo er at vise film.
Også med hensyn til filmene vil vi gerne gøre biografen endnu mere attraktiv.
Med kun én sal er det naturligvis begrænset, hvad vi kan nå at vise af film, når
vi også er underlagt distributørernes krav om, at en given film vises i en fastlagt
periode, uanset hvordan den sælger billetter. Her i efteråret vil vi forsøge at
vise to aftenfilm, når der er nye kvalitetsfilm nok at vælge imellem.
Vi vil også gerne være biografen for alle aldre, og fortsætter derfor med SeniorBio og BabyBio som dagforestillinger. Når vi kan få danske film med danske undertekster, vil vi også gerne vise sådanne i dagtiderne. Hold øje med vores
hjemmeside og vores annonce.
Der skyder nye biografkomplekser op rundt omkring os, så konkurrencen er
hård. Vi kan imidlertid en masse, som du ikke møder alle steder. Uden at gå på
kompromis med teknisk udstyr og komfort satser vi på at være et sted, hvor du
først og fremmest føler dig godt tilpas. Vi ses i Glostrup Bio!
Arne Christensen
3
Troels Lyby
At genopdage spontaniteten
På Ingolfs Kaffebar
Provinsen starter på Amager
Københavnere, der bor nord for Knippelsbro, anser ofte Christianshavn for byens
yderste og meget pittoreske grænse.
Kommer man længere sydpå, er man jo
nærmest i provinsen. Først ude i Ørestad
bliver det rigtig storbyagtigt igen, og man
skal helt til Dragør, før det igen bliver
pittoresk. En fordom, men noget er der
om det.
Der er noget provinsielt over Amagerbrogade, der sammen med sin forlængelse,
Amager Landevej, i en let buet linje på
hele 6,5 kilometer strækker sig hele vejen
ud til lufthavnen, hvor den ender brat ved
hegnet og Flyvergrillen. Det provinsielle
består bl.a. i, at der er gode, almindelige
butikker hele vejen, og at der bor og færdes rigtig mange mennesker.
30. juli hen ad middag står jeg af bus 5A
midt på Amagerbrogade, hvor de massive
beboelsesblokke efterhånden er blevet
afløst af mindre byhuse langs gaden og
villaer på vejene til begge sider. Her finder
jeg Ingolfs Allé – og Ingolfs Kaffebar.
4
En overraskende spændende
café med flere lokaler og servering både mod fortovet og
i den store gårdhave bagved.
Stedet kalder sig selv "… den
lille kaffebar med de store
ambitioner – og armbevægelser". Ambitionerne går ud
over et godt menukort på, at
der ofte er koncerter i caféen.
Af en plakat på væggen fremgår det, at Lis Sørensen for nyligt har optrådt her.
Hvor mange kaffebarer kan stikke den? På Amager.
Det er Troels Lyby, der har valgt stedet til interviewet. Han bor i nærheden. Nu
er han lige vendt tilbage fra sin ferie i Grækenland og skal snart i gang med en
masse opgaver. Der er bud efter ham.
Mange forbinder måske mest Troels
Lyby med Blå Mænd og Klassefesten.
Mange husker den kraftfulde sanger i
Gasolin' og adskillige andre teaterkoncerter. Eller dengang han kyssede med
Mads Mikkelsen i En Kort En Lang. Eller
det år, han sås som faderen i to julekalendere samtidigt på DR og TV2. Teatergængere ved også, at han er en dygtig
karakterskuespiller i såvel klassiske roller som i det moderne repertoire på
små scener. Han har med held prøvet
kræfter med Shakespeare, Strindberg,
Ipsen og Holberg. For eksempel.
Troels Lyby er en yderst alsidig skuespiller. Og yderst sympatisk og imødekommende. Det er ham, der giver kaffen,
fordi vores første aftale måtte udskydes.
5
d
6
Aktuelt
Sorgenfri – og dog
10. oktober kan vi se dig i en
dansk premiere, Sorgenfri, hvor
du spiller familiefar og Mille
Dinesen spiller din kone.
Det er vist første gang, jeg
er med i en decideret gyserfilm. Jeg syntes, det var
et godt manuskript.
Det handler om en ganske
almindelig familie med
små, almindelige hverdagsproblemer. Familien kommer pludselig under pres,
da den udsættes for en stor
fare.
Her handler det om et
ukendt virus, men det kunne lige så godt have handlet om atomkrig eller alt
muligt andet.
Filmen viser, hvad der kan
ske, når ens kære og man
selv kommer under voldsomt pres. Hvad vælger
© Christian Geisnæs
man at foretage sig, og
hvor humanistisk mod andre er man i situationen?
De fleste af os er vel humanister, så længe det går godt. Når krybben er tom,
bides hestene.
Jeg har ikke set den i sin helhed endnu, men jeg har lige været inde at eftersynkronisere den, så den er lige på trapperne. En rigtig psykologisk gyser!
7
Fra Ask til Odense
Barndom og ungdom
Landsbyen Ask ligger mellem Malling og Solbjerg 17 km. syd for Aarhus. Den var i din tid vel
mest kendt for sin højskole, som nu er nedlagt. Du er vokset op i Ask med Aarhus indenfor
rækkevidde.
For nemheds skyld kalder jeg mig ofte århusianer. Min mors familie kommer
fra Aarhus, og min far, der er teolog, arbejdede på universitetet. På et tidspunkt rykkede familien så ud på landet for at bo. Det var et trygt og godt miljø
at vokse op i, og der var åbne rammer.
Skal man nævne noget karakteristisk for vores hjem, går det nok på det humanistiske. Min ældste storebror er tidligere højskoleforstander og nu leder af en
efterskole, og den næstældste er familieterapeut. Jeg ved så ikke, hvor meget
man vil kalde mit fag humanistisk, men jeg har forhåbentlig taget noget af det
med mig hjemmefra.
Jeg har sikkert også nydt godt af at være efternøleren. Jeg havde i hvert fald
vide rammer for, hvad jeg ville foretage mig.
Min skolegang foregik på Ny Solbjerg Skole og derefter Viby Amtsgymnasium. Fra jeg var 12 år, gik jeg
meget i Solbjerg Ungdomsklub. Det
var en ret fantastisk klub, hvor man
sluttede fint op omkring de unge.
Der var bl.a. et meget rigt musikliv.
Da jeg som 18-årig var blevet for
Tilbage i Ask i 2015. Billedet er taget af Lokalavisen, Aarhus, i anledning af indvielsen af Danmarks
gammel til at gå der, blev jeg i stevist nok korteste, nye cykelsti - 10 meter. Cyklistfordet for ansat. Efter gymnasiet arbej- bundets direktør, Klaus Bondam, klippede snoren
dede jeg som pædagogmedhjælper i over, og Troels Lyby blev ambassadør for stien.
en børneinstitution. Det var super
sjovt, så der blev jeg, indtil jeg kom ind på teaterskolen.
Det var også i disse institutioner, du begyndte at spille på el-bas.
Det begyndte jeg på i 12-års alderen hos en spillelærer. Det bliver nu ikke til så
meget mere, men engang imellem kan jeg jo bruge det i mit job som skuespiller. Jeg kunne nu godt tænke mig at spille lidt mere musik, end jeg gør.
8
På vej mod scenen
Første gang, du viste dig på en rigtig scene, var vist på Aarhus Teater, hvor du var statist i
Shakespeares Titus Andronicus, et stykke som jeg aldrig har hørt om?
Er det rigtigt? Det er Shakespeares allerførste stykke – en ren splatterhistorie.
Det var nu ikke allerførste gang, jeg stod på en scene. Det har jeg gjort i musiksammenhæng fra jeg var 12-13 år. Men det var første gang på et rigtigt teater.
Jeg var statist på Aarhus Teater dengang – lige før jeg kom ind på teaterskolen.
Jeg kan for resten huske, at stykket var Jens Albinus' debut.
Inden jeg kom ind på teaterskolen, havde jeg læst hos
skuespilleren Henrik Birch, som for nylig fik en Bodil for
sin rolle i Klumpfisken. Derudover læste jeg hos min
far. Han har rig erfaring som amatørskuespiller fra sine
unge dage. Han har både spillet og instrueret mange
gange på højskoler og den slags steder. Han har også
lavet studenterrevy og den slags. Han er super god, og
noget af min interesse for skuespillerfaget stammer vel
fra ham.
Du søgte ind på alle tre teaterskoler, og kom ind i Odense i 1990.
Sjovt nok er uforholdsvis mange af dem, jeg har interviewet,
netop fra teaterskolen i Odense.
Henrik Birch med sin Robert.
© Rasmus Flindt Pedersen
Der var lidt forskellige profiler på de tre skoler. De var
ofte meget unge på Statens Skuespilskole – ofte kun 1819 år – mens man i Odense optog nogen, der havde
prøvet lidt mere forud. Jeg var 23, da jeg kom ind, og
nogle var 28. Jeg ved ikke, om det fungerer sådan i dag.
Du var på hold med bl.a. Nicolaj Kopernikus, og Anders W. Berthelsen gik samtidig på Statens Teaterskole. I tre har holdt sammen siden.
Thorkild Lyby Christensen
© Privatfoto
Det har været fint. Vi har lavet meget
sammen, og 17. august skal vi i gang
med optagelsen af Klassefesten 3.
9
Teatret
Gasolin'
Lige fra teaterskolen til en stor rolle i den stildannede teaterkoncert, Gasolin' i 1994. Det var
lidt af en flyvende start!
.
© Axel Schütt
Det var en fantastisk måde at komme i gang på. Efter fire år var man jo lidt træt
af at gå i skole, så det var fedt at få lov at være med i denne forestilling. Jeg
kom til casting og skulle synge et par sange fra forestillingen. Dr. Dante var et
par år tidligere rykket fra Allerød og ind på Avenue Teatret. Det var et ungt teater, og det var fantastisk at komme ind der. Der var virkelig meget energi og
vilje til at lave noget nyt. Nikolaj Cederholm var teaterleder, og Lars Kaalund
var også ind over. Lars havde dog samtidig sit eget teater at tage sig af, Mungo
Park, som fortsatte i huset i Allerød, da Dr. Dante var flyttet til Frederiksberg.
Jeg kom også til at lave en del teater i Mungo Park.
Efterhånden har jeg optrådt i Gasolin' ca. 300 gange. På Aveny, i Gasværket og
senest i Aarhus.
Vi skal måske også lige nævne succesmusicalen Next to Normal (Nørrebros Teater 2012), og
teaterkoncerten Hey Jude, der blev spillet i Forum samme år. Her spillede du bl.a. sammen
med Cecilie Stenspil.
Jamen, det har du da ret i.
10
Masser af succes ...
Vi kunne nævne et hav af teaterroller, f.eks. i "Først Bliver Man Jo Født", "Snart Kommer
Tiden", "Fiaskospiralen", Debut" – osv. Men pladsen tillader kun at fremhæve et par af rollerne.
Jeg var glad for at arbejde på de små teatre, hvor der var en ung puls, der gerne
ville frem. Jeg føler, at jeg var de rigtige steder på det for mig rigtige tidspunkt.
Senere kom de klassiske roller og de store scener. Du spillede Jago i Shakespeares Othello
på Gasværket i 2000, Tobias Higge i Grønnegård Teatrets opførelse af Shakespeares Helligtrekongersaften i 2001 og fætter Kurt i Strindbergs Dødsdansen på Betty Nansen i 2004. Du
har f.eks. også spillet kandestøberen i Holbergs Den Politiske Kandestøber på Grønnegårds
Teatret i 2008, og på samme scene La Bête – og en enormt fed Fallstaff i Shakespeares De
Lystige Koner i Windsor. Mange flere roller kunne opremses.
Jeg synes, det er lidt svært at spille Holberg. Hvis du læser den originale tekst,
skal der tages nogle greb på det, hvis det skal fungere i dag. Det sjove er, at i
det manuskript, vi spiller efter, er der gennem årene tilføjet improvisationer,
som andre skuespillere har fundet på. Jeg kunne f.eks. se, at Preben Neergaard
havde fået tilføjet noget, som slet ikke findes hos Holberg. Det originale stykke
er langt, snakkesaligt og lidt tungt i forhold til vores måde at spille på i dag. Gode idéer er simpelthen nedarvet fra andre skuespillere, der har haft rollen gennem årene.
Jeg synes, det er helt fint at digte videre på Holberg, mens det er mere problematisk at digte videre på f.eks.
Shakespeare. Hans værker er så stærke
på de fleste områder, at der ikke rigtig
er noget at ændre.
Udfordringen som Falstaff i De Lystige
Koner i Windsor gik også på, at det var
meget varmt! Jeg skulle være enormt
fed og var pakket ind i skumgummi fra
top til tå. Jeg sejlede rundt inde i kostumet. Det er nu ikke et af Shakespeares
stærkeste stykker, men det var da ret
sjovt.
Som Falstaff sammen med Helle Dolleris i De
Lystige Koner i Windsor. Grønnegårds Teatret. © Bjarne Stæhr.
11
… og enkelt fiasko
Jeg har kun læst om ét tilfælde, hvor et stykke, som du har medvirket i, var så elendigt, at det
blev taget af plakaten efter få dage. Det var dog vist ikke din skyld.
Du hentyder til Nørrebro Teaters opførelse af Ud i Kulden fra 2008 – meget betegnende (griner). Det var helt forfærdeligt! Vi vidste ude i garderoben, at
dette ville gå helt galt. Blandt andet Karen-Lise Mynster var også offer for denne forestilling. Det var et syret manuskript – en genopsætning af et finsk stykke
– og vi talte da meget om, hvad vi kunne få ud af det. Vi gik med på den, men
da vi ti dage før premieren fandt ud af, at vi var på vildspor, var det jo for sent
at finde en anden vinkel. Direktionen lukkede efter få dage forestillingen ned,
hvad der var det eneste fornuftige at gøre.
Filmene
Lets's Get Lost (1997)
Din egentlige spillefilmsdebut var den bittersøde Nørrebrofilm, Let's Get Lost, hvor du bl.a.
spillede sammen med Nicolaj Kopernikus og Sidse Babett Knudsen.
Instruktøren Jonas Elmer kuppede sig lidt til den film. Han havde
kun fået penge til en novellefilm,
men han startede med at optage
de første 20 minutter, hvor vi
bryder ind i et værtshus for at
stjæle en fustage øl. Da vi kommer hjem, prikker vi hul på den,
hvorefter den eksploderer op i
hovedet på os. Det går han op og
viser producenten, samtidig med
at han spørger, om de ikke havde lyst til at se resten af filmen.
Det havde de så heldigvis.
Troels Lyby, Sidse Babett Knudsen, Bjarne Henriksen og Nicolaj Kopernikus i Let’s Get Lost.
© Anders Askegaard
Vi fik den da lavet, men det var næsten på samme måde, som man senere lavede dogmefilm. Lavt budget, håndholdt kamera og improviserede replikker. Elmer skitserede, hvad vi skulle have med i scenen og hvor, vi skulle ende. Derefter var det for det meste op til os selv at finde på replikkerne.
12
Idioterne (1998)
Det fører os jo lige frem til Lars von
Triers første dogmefilm, Idioterne
(1998), hvor du fik lejlighed til at spasse i stor stil. Var det ikke hårdt?
Jo, men det var også super
spændende. Han har jo sine idéer, og han ville helst have os til at
flytte sammen i det der kollektiv
i hele perioden. Det var der jo
ikke rigtig nogen af os, der kunne, så det blev kun til, at vi overnattede der et par gange og var
en del mere sammen end normalt.
Lars von Trier. Manden i kørestolen - i træet - er
Henrik Prip.
© Jan Schut
Han ville have, at vi spillede hele tiden, også uden kamera. Hvis f.eks. kameraholdet havde bevæget sig op på 1. sal, skulle vi spille videre nedenunder. Næsten som i reality-tv.
Skuespillerne blev drevet til det yderste af Trier. Det hårde ved at arbejde med
ham er, at han sorterer meget fra. I stedet for at sige, hvordan han vil have det,
venter han på, at det kommer fra os. Det kan jo føre til 25 takes af den samme
scene, inden han er tilfreds. Det bliver man altså udmattet af som skuespiller.
Men som sagt var det meget spændende at være med til, og man må jo sige, at
hans film ender med at være helt specielle. Der er virkelig noget på spil i dem.
En Kort En Lang (2001)
I Helle Joof's film spillede du kæreste
med Mads Mikkelsen. Godt nok ikke
en indlysende casting, men det fungerede jo fantastisk.
Vi insisterede på, hvad vi også
aftalte med Helle, at vi ville spille
dem som almindelige mænd. Vi
ville ikke parodiere bøsser.
Stillbillede fra filmen © Angel Productions
13
Med denne film blev du pludseligt
landskendt.
Det var et markant skift for mig.
Folk begyndte pludselig at genkende mig på gaden. Det var sådan set fint nok, for de allerfleste
mennesker er søde. Skal man
være ærlig, er det vel også det,
man håber på som skuespiller.
Det er jo en målestok for din succes. Nu tænker jeg jo ikke så meget på det mere, men ser det
bare som noget, der følger med.
Man forholder sig til det – på en
praktisk måde.
Hvis man ikke gider tilråb, skal
man ikke nærme sig fulde teenagere i byen eller gå til landkamp. Men på en måde er det da
også skide hyggeligt.
Er du ikke ofte udsat for, at folk kan citere dine replikker, f.eks. fra Blå Mænd?
Jeg er jævnligt ude for folk, der citerer fra gamle film, og ofte aner jeg ikke,
hvad de snakker om. Jeg ser jo ikke mine gamle film. Jeg ser brudstykker under
optagelsen og ved eftersynkroniseringen. Derefter ser jeg måske filmen til premieren. Så er jeg sådan set videre med andre ting. Hvorfor skulle jeg dog se de
gamle film?
Du fik din første Robert for bedste birolle for den præstation. Det var vel egentlig ikke en
birolle.
Det var også lidt underligt. Jeg var nomineret til at få en Bodil for bedste mandlige hovedrolle. Den fik jeg ikke, men derimod en Robert for bedste birolle. Min
og Mads Mikkelsens roller var nogenlunde lige store, så man var vist i tvivl om,
hvilken man skulle kalde hovedrollen. Der kan vist kun være én hovedrolle af
hvert køn i en film i forhold til reglerne (Nikolaj Lie Kaas fik det år prisen for
bedste hovedrolle i Et Rigtigt Menneske /Red.).
14
Anklaget (2005)
Robert-prisen for den bedste mandlige hovedrolle kom allerede året efter for den incest
-anklagede Henrik i Jacob Thuesens film,
Anklaget. Din kone i filmen, Sofie Gråbøl, fik
også en Robert.
Den fik meget fine anmeldelser. F.eks.
var den udtaget til festivalen i Berlin.
Denne film og Idioterne er nok de film
med mig på rollelisten, som udlandet
har haft mest øje for.
Du har ikke erhvervet nogle af de små fikse
Bodil-statuetter endnu.
Nej (griner), men de to sidste år har
jeg været vært ved uddelingen af Bodil
-priserne. Det var meget sjovt.
© Ole Kragh-Jacobsen
Blå Mænd (2008)
Apropos sjovt. For mig og mange andre er Rasmus Heides film, Blå mænd, årtiets sjoveste
film. Den er blevet kult og tåler mange gensyn.
Den var også sjov, og den var sjov at lave. Mick Øgendahl havde skrevet den
sammen med Rasmus Heide, der instruerede. Ingen af dem havde lavet film før,
men det var virkeligt et sjovt manuskript.
Filmen blev produceret af Fridthjof Film, der ikke havde lavet spillefilm før. Den
havde et meget lavt budget og blev optaget på bare fem uger. Det er helt
uhørt. (Filmen fik en Robert – nemlig publikumsprisen /Red.).
15
Klassefesten 1 og 2 (2011 og 2014)
Vi bliver lidt i det sjove. Vi har allerede været inde på, at du med
dine venner Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen har
lavet ting fra tid til anden lige siden teaterskolen. F.eks. lavede I
Panik i 2008 og Tre Lede Stjerner i 2011 – begge på Bellevue
Teatret. Endelig fandt I så sammen alle tre i en filmfarce.
Når vi havde haft det sjovt sammen privat, sagde vi
ofte til hinanden, at vi absolut skulle lave noget sammen engang. Det kom vi dog først til med Panik i 2008.
Det er en ret traditionel farce.
Det var Morten Kirkskov, der fik os samlet til forestillingen på Bellevue. Det gik
rimelig godt, men da vi året efter genoptog stykket i Aarhus, havde vi strammet
det op, så det fungerede meget bedre.
Tomas Radoor, der er filmproducent på Nordisk Film, hev fat i os, da vi opførte
Panik. Han ville have os til at komme med et bud på en film med os tre. Det ville
vi naturligvis vældig gerne! Imidlertid havde vi så travlt med andre ting alle tre,
så det endte med, at Nordisk Film sendte et manuskript til os.
Det blev jo så til Klassefesten.
Begge filmene er
ren farce og
handler om tre
ikke længere helt
unge mænd i
krise. Vi havde
det i hvert fald
sjovt, da vi lavede den. Jeg fik jo
også lov at optræde lidt som
sanger.
Flere filmroller kunne nævnes, f.eks. som Carl Mørchs invaliderede makker i Kvinden i Buret
(2014).
16
Tv – og alt det andet
Du har været med i mange tv-serier, f.eks.
Edderkoppen, Forsvar og Krøniken. I
sidstnævnte spillede du Ida's øretæveindbydende og selvhøjtidelige kæreste, Søren, i et par afsnit.
Ja, det var sjovt! Egentlig skulle han
kun have været med i ét afsnit, men
han blev skrevet ind i et afsnit mere. Det var jo hele tiden meningen,
at Ida skulle have Palle på et tidspunkt, så det ville ikke være troværdigt, hvis hun undervejs forelskede
sig i en fyr, der var alt for usympatisk.
© Mike Kollöffel
Et år spillede du far i julekalenderen – på
både DR og TV2. Det kunne godt forvirre
nogen.
© TV2
Det var i 2012, hvor jeg var med i
Julestjerner på DR samtidig med, at
TV2 havde valgt at genudsende Jul i
Valhalla fra 2005. Det var lidt et
sammenfald.
Du har de sidste to år været vært ved Bodil-festen på Bremen. Desuden har du
sunget med Odense Symfoniorkester. Der
er da vist ikke megen optræden, du ikke
har prøvet efterhånden. Skal vi se dig
mere som sanger og entertainer?
Ved julekoncerten med symfoniorSyngende og dansende vært ved Bodil-festen
kestret sang jeg nogle ret tilgænge2014.
lige ting, som jeg har sunget før.
Scanpix © Jens Astrup
Mest orkesterversioner af sangene
fra julekalenderne. Det var skønt at synge sammen med et stort orkester.
Det, at have dette brus i ryggen. Men det er nok ikke den slags, jeg vil satse
mest på. Hvis jeg skal optræde som sanger, er jeg nok mest rocksanger.
17
Tanker om at være skuespiller
At finde ind til spontaniteten
Du er citeret for, at du allerede som 8-årig erklærede, at du
ville være skuespiller.
Det så så nemt ud, så jeg tænkte, at hvis alt andet
glipper, kan man vel altid blive skuespiller!
På en måde er det jo nemt – det skal i hvert fald
gerne se nemt ud. Der er bare en lang tur tilbage til
denne tilstand. Som barn har man enormt let ved
at gå ind i en rolle, fordi børn jo spiller lige ud fra
deres egen fantasiverden.
I Strindbergs drama, Dødsdansen, spillede Troels Lyby sammen med bl.a. Ulla Henningsen
og Tommy Kenter. Betty Nansen 2004. © Thomas Petri.
De reagerer sandfærdigt på noget, som i virkeligheden bare er i deres fantasi. Denne evne svækkes
med tiden, og når vi kommer i puberteten, opstår der en masse hæmninger i
forbindelse med ydre krav. Det bliver sværere jo ældre, man bliver, men vil
man være skuespiller, skal man lære det igen.
Lidt ekstremt sagt gælder sådan en virkelighed også for skizofrene. Min bror
har f.eks. behandlet en person, som slukkede cigaretter på sin arm. Umiddelbart en fuldstændig irrationel handling, men det viste sig, at han troede, der
kravlede store edderkopper rundt på armen. I hans verden reagerer han jo sådan set rationelt ud fra hans egne forestillinger. Det samme kan siges om folk,
der går rundt og taler overbevisende med nogen, der ikke er der. På en måde
er der rationale i det, de gør, ud fra deres egne forestillinger. Det er måske kynisk at bruge skizofrene som eksempel, men jeg synes, det viser, hvor langt
vores forestillingsevne kan strække sig.
Det vil være overdrevet at kalde skuespilleriet for tillært barnlighed eller kontrolleret sindssyge, men skuespilleren skal altså kunne finde og udtrykke en
virkelighed, der er opdigtet.
Som skuespiller bruger man meget tid på at genopdage spontaniteten. En skuespillers opgave er at reagere ægte og sandfærdigt på opdigtede omgivelser.
Morten Piil skriver i Danske Filmskuespillere bl.a. i forbindelse med En Kort En Lang: "Lyby
rummer til fulde smerten, varmen, musikaliteten og det menneskelige overskud til at gøre sin
første hovedrolle mindeværdig.
18
At spille en usympatisk rolle
Det er vel også det, der gør, at en venlig skuespiller som dig kan være en overbevisende
skurk, f.eks. som Jago i Othello?
Som skuespiller skal man faktisk prøve at
frigøre sig for, hvad der er godt og ondt.
Karakteren vil jo sjældent betegne sig
selv som ond. Som publikum kan vi jo
Jago i Othello. Østre Gasværk i 2000.
© Bjarke Ørsted
sagtens se, at en karakter er ond og gør
onde eller moralsk forkert ting, men karakteren ser ikke situationen på samme måde.
Karakteren synes, han handler rationelt og reagerer i moralsk overensstemmelse med sine principper. En skuespiller lever inden for karakterens begrebsverden. Han skal leve karakteren. Det er op til publikum at vurdere ham. Om de
eventuelt opfatter ham som ond eller umoralsk.
Der er mange stilarter indenfor skuespillernes fag: klassisk eller moderne, naturalistisk eller absurd. For mig er ingen af dem mere rigtige eller forkerte end
andre.
Uanset hvad, skal der være ægthed i det, man spiller.
At undgå at blive sat i bås
Du har lavet så meget forskelligt, at du vel næppe har været i risiko for at blive sat i bås som
en bestemt type skuespiller eller som sanger.
Den risiko er der jo altid. Man kan aldrig helt vide, hvad der hitter. Det er som
regel det, der fungerer bedst, der samtidig udgør risikoen for, at man sættes i
bås. Der er særligt en tendens til at blive sat i bås med hensyn til de filmroller,
man får tilbudt. I filmbranchen har man ofte lidt svært ved at rykke sig ud af
forestillingen om det, der har fungeret godt i andre film. Desuden er tiden så
knap på film, at man vælger noget, man er sikker på, der vil fungere.
Masser af skuespillere kunne spille markant andre positioner end dem, de får
tildelt på film. Jeg har været heldig at få lov at spille meget forskellige typer –
også på film.
På teatret sker der slet ikke den samme type-casting som på film. Der er bedre
tid til at udvikle en karakter.
19
At spille film – og teater
På teatret er man jo hver aften selv ansvarlig for sin
rolle og ved præcist, hvad der kommer over rampen.
På film ved du vel aldrig, hvad instruktøren og klipperen vælger at bruge i den endelige film. Er det ikke lidt
underligt?
På en måde er man jo prisgivet, for man har
ikke kontrol over det færdige produkt i samme
omfang, som man har det på scenen. Efterhånden bliver man jo mere ferm og ved mere om,
hvordan man klipper.
I min første film følte jeg mig som en hund i et
spil kegler på settet. Noget så enkelt som at
man skal lære de mange mennesker på et filmhold at kende. Hvad de hedder, og hvilken
funktion, de har.
Nu ved jeg jo, at det egentlig er en meget jordnær proces at lave film. Man får
at vide, at man skal stå her og gå derover. Lyset er hér, og kameraet er dér. Opgaven er så at få det til at se naturligt ud. Nogle gange skal man gå meget langsomt, fordi kameraet får det til at se ud, som om man går hurtigt.
Man skal ikke lade sig hyle ud af det på grund af de mange elementer, men tage én ting ad gangen.
Mange moderne mennesker vælger teatret og dets abstraktion fra. Disse mennesker foretrækker filmene, hvor det hele er mere forklaret for os. Det kræver vel også noget af os som
tilskuere at være med i skuespillets proces?
Det gør det selvfølgelig i en eller anden forstand. Opera og ballet kræver jo også en vis træning, hvis du skal have fuldt udbytte af det. Måske endnu mere.
Man skal som tilskuer lede efter, hvor kvaliteten er i forestillingen. Det er jo
ligesom Tour de France: Det bliver først sjovt, når du begynder at få forståelse
af løbet. Det er jo ikke interessant at se mennesker køre på cykel, medmindre
du har sat dig ind i rytternes styrke, turens sværhedsgrad og den slags.
På samme måde skal du ved skuespil lige vænne dig til rummet, og hvad det er,
du skal kigge efter.
Og til skuespillets abstraktion, som du helst skal acceptere.
20
Her og nu i 2015
Du har snart premiere med filmen Sorgenfri. Du skal i gang med at indspille Klassekammerater 3. Du har været Bodil-vært to år i træk. Du skal til januar og februar på turné sammen med
Maria Askehave og stykket Konstellationer. I marts og april spillede du komedien Perplex på
Bellevue Teatret. En anmelder skrev: "Troels Lyby, Ellen Hillingsø, Louise Mieritz og Jon
Lange er alle forrygende som myriaden af personligheder… rammer lige i solar plexus".
Er der noget, du vældig gerne vil have lov at lave?
Jeg kan godt lide de store klassikere, og jeg vil da som mange andre mandlige
skuespillere gerne opnå at prøve kræfter med Shakespeares Richard III en dag.
Jeg vil naturligvis gerne kunne vælge mine roller, men det kan man jo kun i et
vist omfang.
Man skal tage udgangspunkt i sin lyst. Når man har sin teknik i orden og har
gjort sig nogle erfaringer, skal man søge ind for at finde det sted, hvor man virkelig har appetit på det. For at præstere noget som kunstner skal man på en
måde være bekymringsfri.
Det er lige dér, inspirationen ligger.
Et sympatisk menneske og et spændende sted. Efter interviewet er det tid for
mig at finde bus 5A for at komme hjem og sikre billederne og lyden. Lydoptagelsen blev noget støjende, fordi espressomaskinen hvæsede hele tiden, og
folk naturligvis hyggede sig omkring os i Ingolf Kaffebar. Det gjorde vi også.
21
Festlige weekender
Glostrup Filmklub for Børn og Unge er en selvstændig forening med tilknytning til Glostrup Bio og i tæt samarbejde med de øvrige aktive i Sofarækken. Foreningen har en bestyrelse på fire medlemmer og ca. et dusin andre aktive, der arbejder på skift ved forestillingerne. Klubbens formål er at fremskaffe og vise gode film, der egner sig til forskellige aldersgrupper fra ca. 3 til 18 år. Ingen skal tjene penge på foreningens virksomhed,
der kan betragtes som en del af kommunens kulturudbud.
Hensigten er ikke alene at underholde, men også at fremme børnenes og de unges interesse for film og billeder og deres lyst til at beskæftige sig med disse medier. Klubbens
mange frivillige sætter en ære i at gøre hver forestilling til en fest. Filmene bliver kort
introduceret, og der er lodtrækning med gaver til de fremmødte. Ofte sker der også
noget særligt i foyeren, f.eks. ved sæsonåbning og ved juletid.
Det er en stor succes i byen, Christina?
I 2014 fejrede filmklubben 10-års jubilæum. Tilslutningen har været stor og stigende
gennem alle årene, og viften af tilbud bliver stadig udbygget. I 2014 havde filmklubben
over 680 medlemmer, og vi har plads til alle og gerne flere, så tag gerne en ven med.
Glostrup Filmklub for Børn og Unge er populær, og vi ser frem til hver forestilling med masser af glade børn, der elsker at se film sammen med
deres forældre, bedsteforældre og/eller venner.
Det er fedt at være med til at vise film og at være med til at skabe et kulturelt tilbud i Glostrup Bio for omegnens børn og unge, fortæller klubbens
formand, Christina Lehmann Munch.
Hvilke film viser I, og hvordan sikrer I noget for alle aldre?
Vi viser både nye og gamle film, og nogle gange nogen af de mere ukendte. Vi skal jo
konkurrere lidt med alle streaming-tjenesterne, og derfor skal vi også have nyere film.
Vi synes først og fremmest, at filmklubben skal være hyggelig og underholdende. Især
de yngste elsker af se noget, de genkender. Derfor er det vigtigt, at vi ser film med
kendte figurer. Men vi synes også, at der skal være plads til de lidt mere skæve film. De
ældre og unge vil rigtig gerne opleve noget, der først og fremmest er underholdende.
Det, at ”gå i filmklub”, er meget mere end at se film, det er et frirum og en mulighed
for, at børn og unge kan være sammen med deres venner eller familie, og at de kan
deltage i et fællesskab med film og popkorn foran det store biograflærred. Vi gør meget
ud af at fortælle om filmene.
22
Vi lægger vægt på at finde de rigtige film til den rigtige aldersgruppe, så vi sikrer en god
filmoplevelse. Vi har fire almindelige filmklubhold. De mindste, som vi kalder Spirerne,
er 3-4 år. Filmene vises lørdage kl. 9:30. Her viser vi som regel flere korte film, og forestillingen varer højst en time. Man har naturligvis sin far, mor eller en anden voksen
med. Det samme gælder for de 5-6 årige på Mini-holdet, hvor vi udover at se små korte
film også ser lidt længere tegnefilm. Disse film vises søndage kl. 10:30.
For de lidt større børn skelner vi mellem dem, der kan følge med i danske undertekster,
og dem, der ikke kan endnu. Vores største gruppe, Kids, der har over 315 medlemmer,
er for børn i alderen 7-10 år. Der er så mange tilmeldte i denne gruppe, at vi har samme
forestilling om lørdagen (kl. 11:00) og om søndagen (kl. 12:30). Her byder vi på spillefilm i fuld længde med dansk tale. For de større børn op til ca. 12 år, som vi kalder Juniorer, har vi spændende danske film og udenlandske film med danske undertekster.
Desuden har vi et hold for udviklingshæmmede. Her tilbyder vi fire forestillinger. Filmene på dette hold er sammensat i samarbejde med nogle af brugerne. Vi er utrolig glade
for dette hold, hvor det er så livsbekræftende og rart at kunne være et glad frirum.
For de fleste hold gælder det, at man får 6 film for bare 135 kroner. For vores Spire- og
Mini- hold kan man som nævnt medbringe far, mor eller en anden voksen. På Kids- og
Junior-holdene må du også gerne have ledsagere med, men disse skal tegne et selvstændigt medlemskab. Alle de praktiske oplysninger kan ses på vores hjemmeside.
Pludselig er ungerne så blevet for store til at gå i filmklub. De vil vel ud at opleve noget vildere?
Vi er meget opmærksomme på også at have et tilbud til dem, der har været glade for
filmklubben. Der skal noget ekstraordinært til, og i den forbindelse forsøger vi os med
at afholde Action Aften, det er for de unge over 12 år. Vi starter kl. 22:00 efter aftenens
ordinære film. Sidste år viste vi som indledning de unges egne produktioner på det store lærred, og det var en superfed oplevelse. Vi regner med at gøre noget i samme stil i
år. Vi lægger op til, at de unge selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i
forbindelse med forestillingerne.
For de ældste i vores målgruppe, de 14-18-årige, laver vi natmaraton i november måned. En hel nat med fire film, hvor der er noget for en enhver smag. Det plejer at være
rigtig hyggeligt med soveposer og film hele natten. For 150 kr. kan du deltage i dette
arrangement. Udover film, er der mad/drikke, og i år har vi lavet filmquiz med præmier.
Yderligere oplysninger
Alle oplysninger om film mm. finder du på
www.glostrupbio.dk/filmklub. Følg os også gerne på
Facebook. Vi glæder os til at byde velkommen til
"grand opening" i starten af oktober.
23
Når biffen swinger og rocker
Glostrup Bio er byens bedste spillested,
og nu skrues der op for musikken.
Ikke i styrke, men i mangfoldighed. Gennem årene har der jævnligt været spillet
levende musik i biografen, f.eks. ved Musikskolens og Byorkestrets koncerter med
fri entré. Ligeledes er Glostrup Bio hvert
år et af de livligste steder at opholde sig
på Glostrup Kulturnat.
I 2013 blev "Vision
2018" vedtaget på
Sofarækkens generalforsamling. Den
går ud på, at vi vil
arbejde på at finde
nye veje for at skabe andre kulturelle
aktiviteter i biografen end kerneydelsen: At vise film.
Koncerterne er en
udløber af denne
ambition.
Alt dette fortsætter naturligvis, og det sidste par år har vi også forsøgt at arrangere koncerter med entré. Det er gået så
godt, at det har givet blod på tanden efter mere.
For fem år siden byggede biografens frivillige en scene med rigelig plads til selv de største bands og alt deres grej. Vi har jo et fantastisk lydanlæg til filmene, og vi har anskaffet mikrofoner og mixerpult. Det rækker til mindre arrangementer, men når der
skal mange instrumenter og stor lyd på, skal vores gæster leje professionelt udstyr og
hyre en dyr lydmand til at passe det. Ydermere ønskes der ofte særligt lys med forskellige effekter. Aktuelt arbejder vi på at skaffe penge til et professionelt lydanlæg, hvilket
vil gøre det endnu lettere at få musikerne til at komme.
Vi har en ambition om, at der skal være en koncert hver måned i efterårs- og vintersæsonen. Indlagt i dette blad finder du en oversigt over, hvad du kan glæde dig til fra september til maj. Der bydes på stor alsidighed med rock, country, croonere, pop, jazz og
swing for næsten enhver smag.
For koncerter med entré er prisen for en hel aftens koncert normalt sat så lavt som 100
-150 kr., så alle har råd til en glad aften i byen med levende musik. Entréen går stort set
til de medvirkende orkestre, mens biografen tjener på salget i caféen. Det kan alt sammen naturligvis kun lade sig gøre, fordi de mange aktive i Sofarækken arbejder uden
løn. Der er mange på arbejde ved sådan en koncert, som skal være både en hyggelig og
en tryg aften i byen.
Vores fornemste opgave er at være byens og egnens
kulturelle samlingspunkt – i bred forstand.
Vi håber at løse en del af denne opgave ved at være
byens bedste spillested.
24