1. No category

nr. 114
•
marts 2015
LØB
FOR
LIVET
Bloddonorer
og motion
Per Larsen:
Havde ikke overlevet
uden bloddonorer
Får du jern nok?
Vidste du…
med Don og Nora
2
Nora:
Don, kan en bloddonor
egentlig give blod, hvis
han har høfeber?
Don:
Hvis du har det fint og ikke er
påvirket af høfeberen, kan du
godt give blod. Det kan du også,
selv om du bruger næsespray eller
øjendråber. Men hvis du spiser
piller mod høfeberen, så kan du
ikke give blod i den periode,
hvor du får medicinen. Når du
er medicinfri, kan du godt være
bloddonor.
Har du astma, som du får piller
eller indsprøjtninger for, kan du
slet ikke give blod.
Don:
Nora, er det muligt at give
blod, hvis du har allergi?
Nora:
Hvis du har haft et allergisk chok i
forbindelse med fødevare-, insekt-,
latex- eller lægemiddelallergi,
kan du ikke give blod. Hvis du
har allergi og ikke får alvorlige
reaktioner, så kan du blive
undersøgt af en specialist uden for
blodbanksystemet, der kan vurdere
om dit allergiantistof er forsvundet
fra blodet. Det gør lægen f.eks.
ved hjælp af en blodprøve eller
hudpriktest. Reglerne for allergi er
meget komplicerede, så du bliver
nødt til at oplyse blodbanken om
det, hvis du har allergi, så der kan
blive taget stilling til lige præcis
din situation.
Donor Nyt
•
marts 2015
Leder
Sig farvel til de
dårlige undskyldninger
I løbet af vinteren har der
været dage, hvor jeg lige har
skullet tage mig sammen for at
snøre skoene og hoppe på min
mountainbike. Den bidende
vinterkulde kunne meget nemt
blive en undskyldning for at blive
hjemme.
Men jeg er altid glad, når jeg
får taget mig sammen og får cyklet
i naturen. For ikke alene giver det
frisk energi; jeg ved også med
mig selv, at endnu et lille delmål er
klaret, og at jeg med en sund krop
kan stå meget igennem.
Næsten to ud af tre voksne
danskere over 16 år dyrker
regelmæssigt sport eller motion.
For 20 år siden var det nærmest
forbeholdt eliteløbere at deltage
i et maratonløb, men i dag løber
et stort antal motionister også de
lange distancer.
Det er derfor blevet mere og
mere påtrængende for mange at
vide, hvilken betydning det har
for løbetræningen eller anden
form for motion, når du giver
blod. Den første undersøgelse af
dette spørgsmål er netop blevet
offentliggjort internationalt.
Den viser, at det selvfølgelig har
en betydning for ens præstation
det første stykke tid efter, at du
har givet blod. Der er dog ikke
noget i vejen for, at du motionerer
allerede dagen efter.
Og så er det, at jeg vender
tilbage til det der med de dårlige
undskyldninger. For selv om du
er grebet af at løbe eller cykle og
hele tiden gerne vil forbedre din
tid, burde det ikke afholde dig fra
at gå til blodtapning.
Der er mange gode grunde til
at give blod, og der er lige så
mange undskyldninger for at lade
være.
En af dem kunne være, at det
går ud over din præstation, når
du giver blod. Men som deltager
i motionsløb er du vant til at time
din præstation, og hvis du også
har timingen for øje, når du giver
blod, er der ikke noget i vejen for,
at du kan slå din egen rekord i det
næste løb.
Motion og løb er forebyggende i
forhold til sygdomme, blod er med
til at helbrede og redde menneskeliv. Det ene burde derfor ikke
udelukke det andet. Det drejer sig
om et fald på omkring 5 procent
af din ydeevne de første par uger,
efter at du har givet blod. Jeg
gentager 5 procent. De 5 procent,
du går ned i ydeevne, er en lille
pris at betale for at være med til at
redde op til tre menneskeliv hver
gang, du giver blod.
Ligesom jeg smider min dårlige
undskyldning overbord og tager
en rask cykeltur om vinteren, så
bør du heller ikke afholde dig
fra at være bloddonor, når du
samtidig er motionist. Brug i stedet
bloddonationen til at snuppe dig
en ekstra hviledag, for det er der
ikke noget galt i.
Træning på jævnlig basis er
med til at redde liv, og blod er
med til at redde liv.
Poul Erik H. Petersen
Landsformand
Rejsekarantæne
Hvis du rejser i Middelhavsområderne eller i det østlige Europa
(gule områder), skal du være opmærksom på, at der er fire
ugers rejsekarantæne i perioden fra 1. april til og med 30.
november. Karantænen skyldes risikoen for vestnilfebervirus.
Smitteområderne ændrer sig med jævne mellemrum, og du kan
altid finde et opdateret kort på bloddonor.dk
Donor Nyt
•
marts 2015
3
Din kondition
løber ingen vegne
For første gang er en dansk undersøgelse med til at
klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du
er motionist. Donor Nyt bringer her resultatet.
Tekst: Tom Erik Kampman
Foto: Jeppe Michael Jensen
I 1969 gennemførte godt 2.300
mænd og kvinder Eremitageløbet
i Dyrehaven nord for København.
Eremitageløbet var dengang
Europas og formentlig verdens
første motionsløbskonkurrence.
I dag løber 19.000 motionister
Eremitageløbet.
Løbet i 1969 var startskuddet til
en interesse for motion i Danmark,
der kun er gået opad siden da. I
midten af 1970’erne var der ca.
150.000 motionsløbere. Nu er
vi langt over en million danskere,
der jævnligt snører løbeskoene og
træner. Vi hører nu til blandt de
mest motionsløbende i verden.
For mange er det så naturlig
en del af hverdagen at løbe flere
gange om ugen, at det er svært at
undvære det kick, en rask tur giver.
Jannik Lerche Rasmussen er både bloddonor og motionsløber. Hver søndag er han tempoholder på et hold i atletikog motionsklubben Sparta, som træner til maratonløbet i København.
4
Donor Nyt
•
marts 2015
En nøjagtig iltoptagelsestest
kræver udstyr, der kan måle
ilt- og CO2-koncentrationer
samt volumen på ud- eller
indåndingsluften.
(Foto: Ergospirometry
laboratory by Cosmed)
Derfor spørger mange bloddonorer, om det har betydning
for deres løbe- og motionstræning,
at de giver blod et par gange om
året.
Overlæge Karin Magnussen
satte for to år siden en undersøgelse i søen på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, for
at se, hvilken effekt det har for en
motionist, når vedkommende bliver
tappet for blod.
Undersøgelsen er blevet til i
samarbejde med Biomedicinsk
Institut på Københavns Universitet.
20 mandlige og 20 kvindelige bloddonorer fra Region
Hovedstaden i alderen 20-45
år har deltaget i undersøgelsen.
Deltagerne var motionsløbere, der
trænede mindst to gange om ugen.
Hovedresultatet af undersøgelsen
vender vi tilbage til, men lad os
tage en lille smuttur først.
Sådan får vi energi
til kroppen
Alle kroppens celler bruger
konstant ilt til at skaffe energi.
Undersøgelsen om motion
og bloddonation er lavet af
Andreas K. Ziegler, Johannes
Grand, Ida Stangerup, Hans J.
Nielsen, Flemming Dela samt
Karin Magnussen og Jørn Wulff
Helge.
Når blodet passerer lungerne,
bliver det mættet med ilt. Efter
igen at have løbet gennem hjertet
strømmer blodet videre ud i
kroppen til de mindste blodårer i
kredsløbet. Her afgives ilten, som
så optages i cellerne. Det, der gør
det muligt for blodet at optage ilt,
er de røde blodlegemer.
Røde blodlegemer indeholder
hæmoglobin, der er et jernholdigt
stof, som kan binde ilt. Hver liter
blod indeholder næsten en halv
liter røde blodlegemer.
De røde blodlegemer binder
ilt i lungerne og afgiver ilten til
kroppen. Blodet opsamler CO2,
som bliver transporteret tilbage
med blodet til lungerne og
udåndet. Når du bliver tappet
vil der være et fald af røde
blodlegemer, der som nævnt
Artiklen ’Time course for the
recovery of physical performance, blood hemoglobin
and ferritin content after blood
donation’ kan du læse i det
lægevidenskabelige tidsskrift
Transfusion Medicine:
Lnk.to/transfusion55
er vigtige, fordi de afgiver ilt.
– Som motionsløber vil du inden
for 24 timer kunne mærke, at
din ydeevne er markant nedsat,
for der har du et lavere blodvolumen. Men efter 24 timer, når
blodvolumen er tilbage, vil du kun
mærke en nedsættelse på 5-10
procent, siger Jørn Wulff Helge,
der er professor på Biomedicinsk
Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns
Universitet.
Jannik Lerche Rasmussen er
tempoholder i atletik- og motionsklubben Sparta på Østerbro i
København. Allerede et par dage
efter bloddonationen, kan han
ikke mærke nogen nedsat effekt i
træningen.
– Der var faktisk en gang, hvor
jeg slog min personlige rekord i
5 km-løb fire dage, efter jeg var
blevet tappet for blod, fortæller
Jannik, der dog ikke giver blod
tre-fire uger op til et stort løb.
Test af konditionen
Men hvor lang tid går der
egentlig, før du som motionist er
fuldstændig ”up to speed”? Det
skulle undersøgelsen på Biomedicinsk Institut finde frem til.
Inden deltagerne donerede
blod, gennemgik de over to dage
Donor Nyt
•
marts 2015
>
5
>
henholdsvis en VO2 max test på
cykel og en tre kilometer løbetest
på bånd for at vænne sig til
testene.
En nøjagtig iltoptagelsestest
kræver udstyr, der kan måle ilt- og
CO2-koncentrationer samt volumen
på ud- eller indåndingsluften. I
undersøgelsen af bloddonorerne
blev der brugt et løbebånd og et
cykelergometer.
Efter deltagerne var blevet tappet
for blod, blev de udsat for de
samme tests igen henholdsvis 3, 7,
14 og 28 dage efter donationen.
Normalt niveau efter
en måned
Resultatet af undersøgelsen
for de mandlige deltageres
vedkommende er netop blevet
offentliggjort i det internationale
lægevidenskabelige tidsskrift
Transfusion Medicine. Udfaldet af
undersøgelsen på de kvindelige
bloddonorer bliver offentliggjort
senere, men lægger sig grundlæggende op af mændenes resultat.
Løbetesten viser, at deltagernes
udholdenhedsevne efter 3 dage
var reduceret med 5,2 procent,
men efter 14 dage var deltagerne
igen tilbage på deres udgangspunkt, selv om det for enkelte af
deltagerne tog en måned, før
deres præstationsevne var som før
tapningen.
VO2 max, som er den mængde ilt,
du maksimalt kan optage i kroppen
på et minut, var efter 3 dage
reduceret med 6,5 procent. Det
samme var tilfældet syv dage efter.
Efter 14 dage var VO2 max
næsten tilbage på normalt niveau
igen. Da der var gået 28 dage,
var alle deltagere igen ”up to
speed”.
I undersøgelsen af blodet fandt
forskerne også frem til, at koncentrationen af hæmoglobin efter tre
dage var faldet med 7,9 procent.
Efter 14 dage var koncentrationen
5,9 procent lavere end udgangspunktet. Først efter 28 dage var
den igen oppe på samme niveau
som før bloddonationen.
Når du giver blod, vil det med
andre ord kunne mærkes på dit
energiniveau helt op til 28 dage
efter donationen.
Det er første gang, at en undersøgelse er med til at klarlægge,
hvilken indflydelse bloddonation
har, når du er motionist. Det er
viden, der er værd at tage med
sig, inden vi snører løbeskoene.
De fleste vil nok afholde sig fra
at løbe samme dag, de giver blod.
Men hvis bare du er klar over, at
du ikke har helt den samme energi
som normalt, er der ikke noget,
der forhindrer dig i at løbetræne
allerede dagen efter tapningen.
Hvis du planlægger at deltage
i motionsløb og er ude på at slå
din egen rekord, er det derimod
en god idé at lægge din tappetid
mere end 5 uger før løbet. Og
husk: Det er altid i orden at tage
en velfortjent hviledag.
Den lille røde ordbog
6
Røde blodlegemer:
De røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer indåndet ilt
fra lungerne rundt med blodet til
kroppen.
transporteres fra lungerne ud i
alle kroppens væv, og omvendt
binder det også noget af det
kuldioxid (CO2), som transporteres fra vævene til lungerne.
Hæmoglobin:
Hæmoglobin består af
proteinstof, en speciel kemisk
struktur (”hæm”), og af jern. Det
findes i de røde blodlegemer,
hvor det binder det ilt, der skal
VO2 max:
VO2 (iltoptagelsen) er en enhed,
der bliver brugt til at måle, hvor
mange milliliter ilt, du optager i
kroppen, når du trækker vejret i
et minut.
Donor Nyt
•
marts 2015
VO2 max er det antal milliliter
ilt, du maximalt kan optage
under maksimalt arbejde, og det
bliver angivet som volumen per
minut. Med den rigtige træning
kan du øge din VO2 max
og dermed også dit kondital
(konditallet er VO2 max per kg
kropsvægt).
#
bloddonor
bonie67 • Blodbanken Hobro
#bloddonor
Dagens gode gerning
#givblod #blodbankenhobro #stolt
#tapning #nr24 #mågodtværestolt
#feelgood
hestehave_sara Doing a good deed :-)
Holder jubilæum med min tapning nr. 25!!
Fejres med gaver, cola og jern-tabletter
;-) #givblod # redliv #blodbanken
#bloddonor #frederiksbergblodbank
Del dine oplevelser
med os og resten
af Danmark på
Instagram og
Twitter.
lpedersen Jeg var nålen i den store
høstak, håber/ønsker alle med tilknytning
til blodbanken ville gøre det samme som
jeg. Det redder liv
amaliecortes Wow føler mig
virkelig værdsat hos ouh blodbank
biografbilletter, fordi det er første gang
jeg bliver tappet på ouh! Dejligt at jeg
kan hjælpe andre på den måde!! Meld
dig som bloddonor i dag, du kan gøre en
#ouh#hospital
forskel for andre
#sygehus#blod#bloddonor#blodbank
#blodbanken#odense#givblod#giv#blod
#idag#du#kan #gøre#en#forskel#wuhuu
#biografbilletter
biosister88 Donorfest
#bloddonor
ing
anken, Hjørr
nch jBlodb
ng
ni
graphiclu
er
g
gens gode
Sygehus Da storeffekt #givblod
ed
km
ri
p
egerning
#etlille
#dagensgod
#bloddonor
Donor Nyt
•
marts 2015
7
Frivillige
i højeste gear
Foto: Jeppe Michael Jensen
Cykelsport og bloddonation
kan sagtens køre tandem. Det
beviste en række informatører
fra Holbæk og Møn, der i
samarbejde med frivillige fra
bloddonorkorpset i Roskilde
havde en stand på CykelSportMessen i Roskilde Kongres- og
Idrætscenter i november.
8
Donor Nyt
•
marts 2015
Det er bestyrelsens opgave at
hverve nye donorer, og det
er frivillige, som står for den
opgave rundt om i Danmark.
I den weekend, hvor cykelsportmessen fandt sted, blev
der hvervet over 100 nye
bloddonorer.
Donor Nyt
•
marts 2015
9
Får du nok
jern?
Det spørgsmål har de fleste bloddonorer hørt rigtig mange gange. Men
hvorfor er det så vigtigt at have styr på jerndepoterne – og særligt for
bloddonorerne? Donor Nyt har talt med eksperten og giver dig her et
indblik i jernets mange funktioner.
Tekst: Tanya Møller Christiansen
Foto: Jeppe Michael Jensen
”Ingen jern, intet liv!” Så
enkelt kan det udtrykkes. Karin
Magnussen er overlæge på
Hvidovre Hospital, og hun
forklarer, at jern er afgørende for
stort set alle kroppens funktioner.
Uden jern ville der simpelthen ikke
være liv.
For landets bloddonorer er det
specielt vigtigt at have et godt
jerndepot, da kroppen skal bruge
jern til at genopbygge nye røde
blodlegemer efter en tapning. Der
skal nemlig jern til at danne det
iltbærende protein hæmoglobin,
som findes i de røde blodlegemer.
– Kroppen har brug for et sted
mellem 1,0 og 1,5 mg jern hver
dag. Men ud over det daglige
behov skal der også bruges en hel
del jern til at genopbygge de røde
blodlegemer, man er blevet tappet
for, forklarer Karin Magnussen.
– Det kræver, at kroppen har
rigeligt jern at tage af. Og sådan
er det ikke hos alle. Derfor er man
i flere og flere blodbanker rundt
omkring i landet begyndt at holde
jævnligt øje med bloddonorers
jerndepoter og tilbyde jerntabletter
til dem, der har behov for det.
Vi optager jern fra kosten eller
fra jerntabletter, og det jern, som
kroppen ikke skal bruge med det
samme, bliver lagret i et jerndepot
– også kaldet ferritin – hvorfra det
frigives, når der er behov for det.
Det meste ferritin findes i leveren,
men vi har også lidt i blodet. Ved
at måle ferritinværdien i blodet
kan man få et rimeligt billede af
jerndepotets samlede størrelse.
Vi er genetisk forskellige, og det
betyder, at nogle lettere optager
jern end andre.
Styr på depoterne
De fleste har en ferritinværdi, der
ligger på et sted mellem 40-300
µg/L (mikrogram per liter). En
ferritinværdi på 30 µg/L svarer til
ca. 215 mg jerndepot.
Som donor mister man mellem
215 og 302 mg jern ved en
tapning, og derfor er det for
bloddonorer ønskeligt at have en
ferritinværdi på det dobbelte – 60
µg/L – eller mere.
Man har ikke jernmangel, hvis
man eksempelvis ligger på 40
µg/L. Men efter en tapning vil
jernniveauet falde, og så kan
man risikere at få jernmangel,
hvis man ikke får jerntabletter til at
supplere med. Derfor er det en god
idé at holde styr på donorernes
jerndepoter.
– Ideen med at tjekke bloddonorernes ferritin-indhold er,
at vi på den måde kan tilbyde
Vidste du at…
• k vinder har behov for mere jern end mænd, bl.a. på grund af menstruation. Mens mænds daglige
jernbehov ligger på 1,0 mg jern, ligger kvindernes på 1,5 mg. I forbindelse med graviditet er det
især vigtigt, at kvinder har et fornuftigt jerndepot, da der skal bruges jern til at opbygge fostret.
•d
u selv kan hjælpe med at opretholde et fornuftigt jernniveau ved at tænke over, hvad du spiser. I
pjecen ”Jern i kosten” kan du få inspiration til sund og jernholdig kost. Find den på bloddonor.dk
eller spørg efter et eksemplar i din blodbank.
10
Donor Nyt
•
marts 2015
Kroppen skal bruge jern til
at opbygge muskler, fordi
jern er en vigtig del af
proteinet myoglobin, der
findes i muskler.
jerntabletter, før der bliver
alvorlig jernmangel, siger Karin
Magnussen.
– Det er meget lettere at opretholde et rimeligt jerndepot end
at genopbygge et meget lavt
jernniveau.
I Region Hovedstaden tjekker
personalet ferritinværdien hos alle
førstegangsdonorer og derefter
rutinemæssigt hver 10. gang. De
fleste har et pænt jernniveau, men
nogle (specielt kvinder) starter
faktisk donorkarrieren med at
have for lidt jern i kroppen.
I tilfælde hvor jernniveauet er
meget lavt, er der kontrol med
det, indtil jerndepotet er i orden
igen. Jernmangel kan bl.a. føre til
træthed, koncentrationsbesvær og
nedsat udholdenhed i musklerne.
For meget jern
Hver gang du bliver tappet, måler
blodbanken din hæmoglobinværdi
(blodprocent). Det er for at være
sikker på, at din krop kan tåle at
give blod. En lav hæmoglobinværdi kan være tegn på jernunderskud, men sådan hænger det ikke
nødvendigvis sammen.
Der kan være mange årsager
til lav hæmoglobinværdi. Ved at
tjekke ferritinværdien sikrer man,
at der kun tilbydes jerntilskud til
dem, der vil have gavn af det,
og det er vigtigt, siger Karin
Magnussen.
– Nogle mennesker har naturligt
bare en lavere hæmoglobinværdi
uden at lide af jernmangel, og så
hjælper jerntabletterne ikke. Disse
personer er sunde og raske, men
de bør bare ikke være bloddonorer, siger Karin Magnussen.
Der er også et andet problem
ved at uddele jerntabletter til
folk uden jernmangel: For meget
jern kan have en giftig effekt på
kroppen.
Normalt vil mennesker dog
ikke få for meget jern, fordi
kroppen besidder nogle stramme
regulationsmekanismer, der styrer,
hvor meget jern der optages. Men
hos nogle mennesker fungerer
disse regulationsmekanismer ikke,
som de skal, og det betyder, at de
kan få så meget jern i kroppen, at
de bliver syge af det. Det kaldes
hæmokromatose, fortæller Karin
Magnussen.
– Ved at tjekke donorernes ferritinværdi sikrer vi altså også, at vi
ikke kommer til at give jerntilskud
til personer med hæmokromatose.
Det kan være skadeligt for dem,
siger Karin Magnussen.
Jern og motion
Jern har mange funktioner, og
når det kommer til vores fysiske
formåen, spiller jern faktisk også
en betydelig rolle. Kroppen skal
bruge jern til at opbygge muskler,
fordi jern indgår som en vigtig del
af proteinet myoglobin, der findes
i muskler. Myoglobin har ligesom
hæmoglobin den virkning at
transportere ilt, og tilsammen står
de to proteiner for den største del
af kroppens forbrug af jern.
– I tiden efter en tapning vil
donors jernniveau gradvist falde,
fordi kroppen gør brug af jerndepoterne til at genopbygge de røde
blodlegemer, men efter 2-4 uger
begynder niveauet langsomt at
stige igen.
Det har man kunnet påvise i et
nyere motionsstudie, hvor man
samtidig har kigget på donorers
regeneration af jern efter en
tapning. Derfor kan det være en
god idé at medtænke kommende
motionsløb eller andre fysisk
krævende aktiviteter, når du
booker tid til tapning. Du kan læse
meget mere om motionsstudiet på
side 4-6.
Donor Nyt
•
marts 2015
11
Jernmanden Per Larsen:
Det gælder
om at komme
ind i kampen
Løbetræning har hjulpet tidligere chefpoliti­inspektør Per Larsen
med at komme igennem flere kræftsygdomme.
Tekst: Tom Erik Kampman
Per Larsen er godt tilfreds denne
lørdag eftermiddag. Han har lige
løbet 30 kilometer som opvarmning til Copenhagen Maraton og
ser frem til udfordringen i at stå
i spidsen for politiopbuddet til
klimatopmødet COP15 i København senere på året. I første omgang glæder han sig dog mest til
den velfortjente frokost sammen
med Bente derhjemme.
Da han kommer hjem fra løbeturen og går ud på toilettet, er der
imidlertid noget galt. Der er blod i
urinen. ”Satans også, hvad er nu
det?,” tænker han.
Chefpolitiinspektøren har altid
haft et jernhelbred. Da han 20 år
tidligere havde fået konstateret
tarmslyng med ”kluddermor”
mellem tyk- og tyndtarmen, var der
ikke gået lang tid efter operationen,
før han var begyndt at løbetræne
igen. Ved samme lejlighed havde
lægen fundet en nyresten, som ikke
plagede ham særlig meget. Derfor
havde de besluttet ikke at gøre
noget ved den.
Om natten har Per Larsen
smerter oppe i den venstre nyre.
Han genkender symptomerne fra
dengang, han havde nyresten.
– Så min konklusion var: Du har
jo bare nyresten. Det var der ingen
BAG OM PER LARSEN
70 år, tidl. chefpolitiinspektør
hos Københavns Politi, øverstbefalende ved klimatopmødet
COP15 i København 2009.
Siden 2011 vicepræsident i
Kræftens Bekæmpelse og 2012
formand for Børnerådet.
12
Donor Nyt
•
marts 2015
grund til panik over. Jeg kunne
godt vente med at gå til lægen til
på mandag, fortæller Per Larsen
om indledningen til det, der skal
vise sig at blive et længere forløb.
Kræftsvulst i nyrerne
Da Per Larsen om mandagen er
oppe hos sin læge, konstaterer hun
også, at der er tale om en nyresten,
men da der på det tidspunkt er
strejke blandt sygeplejerskerne i
hospitalsvæsenet, trækker det ud
med at få en tid på hospitalet.
– Jeg gik sådan lidt og lurede;
tiden gik, og vi ventede på besked
om, at jeg kunne opereres. Så
i mellemtiden løb jeg det der
maratonløb i København, for det
syntes jeg lige så godt, jeg kunne.
Nu havde jeg jo trænet til det.
Som lægen sagde: ”Hvis du får
ondt, kan du jo bare gå hjem,”
siger Per Larsen og pointerer hvor
vigtig en rolle, motion spiller i hans
dagligdag:
– Jeg har altid dyrket idræt. Jeg
SKAL ud at have noget træning,
for ellers bliver jeg rastløs. Det er
sådan en form for narkotikum.
Da Per Larsen endelig bliver
scannet, viser det sig, at han også
Hvis du har haft
en relativ god
kondition, inden du
bliver ramt af kræft,
så har du selvfølgelig også noget at
bygge videre på,
siger Per Larsen.
(Foto: Magnus
Holm/POLFOTO)
har en kræftsvulst i den ene nyre.
– Hvis jeg ikke havde haft den
nyresten, så var det sgu ikke
sikkert, at kræftsvulsten var blevet
opdaget i tide. Så det var jo
superheldigt, fortæller Per Larsen.
Han kommer på operationsbordet. ”En af de nemme
operationer”, som han selv siger,
med kikkert, hvor hele nyren bliver
fjernet, for så er det overstået på
én gang.
Men i forbindelse med kikkertoperationen bliver der konstateret
indre blødninger, og Per Larsen
ryger på ”brættet” igen senere om
aftenen.
– Så fik jeg det store snit og en
masse blod, omkring fire liter. Der
var det vigtigt, at det var blevet
opdaget i tide, for ellers havde jeg
sgu ikke overlevet – og slet ikke
uden bloddonorernes hjælp.
Sportsmandens
træningsprogram
To timer efter operationen kommer
fysioterapeuten ind til chefpolitiinspektøren og siger til ham: ”Nu
skal du også se at komme hjem”.
En operationel indstilling, der
passer politimanden godt.
– Det er også min holdning: Jeg
skal bare lige lære at stå ud af
sengen, så det ikke gør ondt, og
det hjalp fysioterapeuten mig så
med. Der er ikke noget at pibe
over. Det er fandeme med at
komme op på benene og få rørt
kadaveret. Der tror jeg, at det er
vigtigt, at man bruger sportsmandens træningsprogram. Du skal
hele tiden sætte dig nogle mål.
Første mål var helt oplagt; jeg skal
selv på toilettet. Det der andet fis,
det gad jeg ikke. Næste mål var,
at jeg selv skulle bugsere mig ud
til madvognen på gangen, så jeg
kunne spise derude. Og inden der
var gået et par dage, så trampede
jeg rundt på hele hospitalet og fik
flere og flere kræfter, husker Per
Larsen, der satte sig endnu et mål,
da han kom på højkant igen.
– Det var, at jeg nytårsaften
2008 skulle løbe en maraton.
Og det gjorde jeg så. Hold kæft,
det var stort. Det var ligesom at
starte helt forfra. Da jeg endelig
blev sluppet løs, troede jeg, at jeg
kunne snuppe en fem kilometers
løbetur med det samme. Men jeg
havde ikke løbet mere end 100
meter, så stod jeg på snuden. Så
det handlede om at bygge formen
op fra bunden. Det var bare så
fedt, da det lykkedes. Så bliver
man altså glad for sig selv, siger
Per Larsen og tilføjer:
– Det må have været nogle gode
Donor Nyt
•
marts 2015
>
13
Løb for livet. Per Larsen er en
fighter og har flere gange
vundet kampen mod cancer.
(Foto: Kræftens Bekæmpelse)
var sindssyg. Så kom jeg op at
hænge i sådan et stativ, og jeg gik
derudaf med flasker og skidt og
møg. De sagde, at det var meget
fantastisk at se, for da jeg var nået
helt ned for enden ad gangen, så
stoppede jeg op og faldt i søvn –
oprejst.
>
donorer, jeg har fået blod fra, for
jeg har egentlig ikke følt mig totalt
afkræftet. Det har jeg faktisk ikke.
Men på den anden side var det ret
klart, at musklerne var slappe, da
jeg blev udskrevet fra hospitalet.
Det ved man jo; musklerne
forsvinder, hvis man ikke holder
dem ved lige. Og jeg var helt
nede ved bunden.
Kræftsvulst i binyren
Kort tid efter maratonløbet er Per
Larsen en fredag til et møde i
Jylland. Han ser frem til at løbe en
ny maraton i foråret. På vej hjem
bliver han ringet op af Bente.
”Du, overlægen er helt vild.
Han vil snakke med dig,” siger
hun i telefonen.
– Jeg havde været til en
scanning og skulle have svar.
14
Donor Nyt
•
marts 2015
Lægen havde kigget på billedet
og fundet en kræftsvulst ovre i min
højre binyre. Beskeden var klar:
”Du skal opereres på torsdag,”
fortæller Per Larsen og fortsætter:
– Jeg blev snittet op, så de
kunne se, hvad de lavede, og
så fjernede de binyren. Da der
var gået en måned, var jeg på
arbejde igen. Det er faktisk helt
utroligt. Det er det.
Selv om han nærmest ikke selv
troede, det var muligt, går det
endnu hurtigere med genoptræningen.
– Nu havde jeg altså lige nået
at få bygget formen op, så jeg
havde lidt at stå imod med. Jeg
kan huske, at jeg lige var kommet
op fra opvågningen, og det første,
jeg sagde, var: ”Nå, jeg skal ud
og gå.” Personalet sagde, at jeg
Du skal ikke give op
Selv om Per Larsen senere har fået
konstateret både hjerteflimmer og
en plet i den ene nyre, han har
tilbage, har det ikke afholdt ham
fra at løbe flere maratonløb. Sidste
år deltog han i sit 25. maraton.
– Min kondition er blevet en
måling på, hvordan jeg har det.
Den der filosofi om ”lad nu være
at opgive kampen, før du har tabt”
er vigtig. Det er slet ikke sikkert, at
du taber. Så tag nu og kæmp, så
længe der en chance for, at du kan
vinde det her. Den chance – selv
med en kræftsygdom – er jo ikke
så ringe. Altså, der er mange flere,
der overlever, end folk der dør af
det, siger Per Larsen og pointerer:
– Hvis du har haft en relativ god
kondition, inden du bliver ramt, så
har du selvfølgelig også noget at
bygge videre på. Så det gode råd
er selvfølgelig: Sørg for at dyrke
noget motion – også før du bliver
syg.
Klummen
Thomas Moberg,
Aarhus
Bloddonation
og træning går da
hånd i hånd
Jeg har givet blod de sidste 3-4
år og i omkring lige så lang tid
har jeg dyrket seriøs styrketræning
(hvis man ikke tæller de spæde
gymnasieår med, hvor jeg brugte
tre måneder om vinteren på at
flytte vægte for at fordrive tiden,
fordi fodboldsæsonen var ovre). I
lige så lang tid har jeg undret mig
over, om bloddonation påvirker
mine præstationer i centret.
Jeg arbejder som personlig
træner i et fitnesscenter i Aarhus
og træner 4-6 gange om ugen, så
jeg går meget op i at optimere min
træning. Derfor har jeg undersøgt,
om bloddonation påvirker min
ydeevne. Og frygt ej, kære fitnesscenter-gænger – du kan roligt give
blod i den gode sags tjeneste.
Videnskaben siger, at bloddonation, i helt korte træk, ikke påvirker
din evne til at udvikle styrke (som
er ret vigtig, når det kommer til
styrketræning/bodybuilding).
Bloddonation påvirker din
aerobe kapacitet (aerob betyder
”med ilt”), fordi mængden af
røde blodlegemer falder, når du
donerer blod. Det er tough luck
for langdistanceløberne, triatleter
og zumba-tøserne, men bare
rolig – vi snakker måske om et
fald i ydeevne på 5 procent i
maksimalt tre uger. 5 procent lyder
måske af meget, men i forhold til,
hvor meget gavn du gør, når du
donerer blod, så er det ret lidt.
Du kan derfor roligt træne inden
bloddonation eller dagen efter
– men lad være med at gøre det
lige efter. Det giver nogle grimme
blå mærker, hvis såret springer op
(og det ligner stikmærker – pænt
Donor Nyt nr. 114
46. årgang · marts 2015
Ansvarshavende redaktør:
Jesper Villumsen
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Redaktion:
Tanya Møller Christiansen
Tom Erik Kampman
Karin Magnussen
Malou Rode
Tlf. 7013 7014
donor-nyt@bloddonor.dk
bloddonor.dk
dårlig ide, når man er personlig
træner og forsøger at tage afstand
til anabolske steroider ). Er
du eliteatlet, bør du selvfølgelig
overveje sagen lidt mere nøje.
For mig har det derfor aldrig
været et spørgsmål om, hvorvidt
jeg skulle give blod. Jeg får
muligheden for at hjælpe andre,
som har brug for det uden at
”miste” noget – det er win-win i
mine øjne.
Personligt donerer jeg blod,
når jeg kan komme til det. Hvis
jeg er bange for, at det påvirker
min præstationsevne, planlægger
jeg det bare sådan, at jeg træner
inden donation eller dagen efter.
Thomas Moberg, Aarhus
www.thomasmoberg.dk
Lægefaglige konsulenter:
Svend Erik Hove Jacobsen
Karin Magnussen
Forside: Jeppe Michael Jensen
Næste udgivelse: Juni 2015
Design og produktion:
Datagraf Communications
Trykt på svanemærket papir.
Gengivelse af Donor Nyt er
­velkomment med kildeangivelse.
Oplag: 216.000
ISSN nr: 0902-2643
Donor Nyt
•
marts 2015
15
En ny side af
bloddonor.dk
Bloddonorerne i Danmark får en ny hjemmeside, der gør det nemt og
overskueligt at booke tid, læse om karantæneregler og melde sig som
bloddonor.
I foråret får bloddonor.dk et helt
nyt udseende. Det gør det mere
overskueligt at finde frem til de
oplysninger, der er vigtige for dig
som bloddonor, og for alle dem,
der ønsker at tilmelde sig.
På forsiden finder du det, du
umiddelbart har brug for som
nuværende eller ny bloddonor.
Centralt placeret på forsiden kan
alle nye bloddonorer tilmelde
sig med få klik. Og for dig, der
allerede er bloddonor, er det nemt
at finde frem til, hvor du booker
en ny tid til tapning eller ændrer
en tid, du har reserveret.
Hvis du har været syg eller ude
at rejse, kan du også hurtigt se
listen over, hvad der kan føre til
karantæne i blodbanken.
Nye funktioner
Nye smarte funktioner er også
kommet til. Du kan sætte dig selv
i karantæne, hvis du ved, at du i
en længere periode ikke kan give
blod. Så indkalder blodbanken
dig først, når du er klar igen.
På det nye kort over tappesteder
vil du nemt og enkelt kunne finde
det sted, hvor du bliver tappet og
se, hvornår de har åbent. Hvis du
vil skifte blodbank, kan det også
gøres via hjemmesiden. Du skal
blot udfylde en kort formular, så
klarer vi resten for dig.
Ens på alle enheder
På den nye side vil du også
kunne læse en række historier om
personer, der har haft brug for
blod.
Du får også et overblik over
de sociale medier, så du hurtigt
kan klikke ind og se de nye fotos,
bloddonorer har postet på Instagram, vores videoer på YouTube
eller indlæg på Facebook.
Du kan bruge siden uden problemer på alle enheder. Dvs.
uanset om du er gået ind på siden
via en computer, smartphone eller
tablet, vil du ikke opleve, at siden
ser underligt ud.