1. No category

Bib forum
F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N
Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus
Travlhed og entusiasme i Biblioteket Online
Projekt: Børnebibliotekerne som Børnekulturhuse i Gentofte
– Erfaringer fra en transformationsproces
– Nu handler det om fortællinger
Åben skole på Biblioteket
– (endnu) en skal-opgave eller once in a lifetime chance?
Digital dannelse
Gevinsten ved DDB – skal vi selv gøre noget?
Ny Biblioteksbetjening på Københavns Biblioteker
Nye faglige profiler
December 2015
Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalget:
Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)
Tine Brings Brock, bibliotekschef, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker
Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården Bibliotek
Kirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal Bibliotekerne
Anette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes Biblioteker
Sanne Caft, vicechef, Københavns Hovedbibliotek
Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne
Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne
Næste nummer udkommer marts 2016
Forsidefoto: Leif Bolding
Layout: boldings.dk
Tryk: ClausenGrafisk
ISSN 1603-7200
Indhold
Leder ............................................................................................................................ 4
Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus .................................................................................. 6
Travlhed og entusiasme i Biblioteket Online ............................................................ 10
Projekt: Børnebibliotekerne som Børnekulturhuse i Gentofte
Erfaringer fra en transformationsproces............................................................ 12
Nu handler det om fortællinger.......................................................................... 14
Åben skole på Biblioteket:
(Endnu) en skal-opgave eller once in a lifetime chance?.................................. 18
Digital dannelse........................................................................................................... 20
Gevinsten ved DDB – skal vi selv gøre noget?........................................................... 22
Ny Biblioteksbetjening på Københavns Biblioteker ................................................. 24
Nye faglige profiler ...................................................................................................... 26
Leder
Af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågårdens Bibliotek
”Hvad laver du så til daglig?” spørger
øjenlægen. Han er egentlig ligeglad –
det handler kun om at distrahere mig,
mens han fisker et glasskår ud af mit
øjenæble.
”Jeg er … bare … bibliotekar,” svarer
jeg. Jeg er bange for, at jeg under normale omstændigheder, hvor mit øje
ikke var bedøvet og fikseret, endda ville
have kigget kortvarigt ned i jorden.
Bare bibliotekar. Hvorfor kommer
jeg så tit til at indskyde det dér ”bare”?
Fordi der bare ingen prestige eller
status er ved bibliotekarjobbet.
Hvis nogen her vil indvende, at bibliotekarer da er respekterede og værdsatte, vil jeg gerne henvise til:
a) mine akademiker-forældres ansigter, da jeg kundgjorde mit studievalg
b) de lånere, der dagligt fortæller mig,
hvordan man søger i basen (”Fjern det
der ”ti=”, den hedder bare Fifty shades”)
c) de jævnligt tilbagevendende avisartikler om bibliotekernes overflødighed/dødsrallen.
Og helt ærligt – har du nogensinde
prøvet at blive mødt med et (ikke-sarkastisk) ”Spændende!” eller ”Sejt!”, når
du fortalte, at du var bibliotekar?
Hvorfor har bibliotekarjobbet så
forbandet lav status i det her samfund?
Her er fem bud på nogle grundlæggende årsager:
manager, supervisor eller kunstkonsulent egentlig laver. Alle (tror de) ved,
hvad en bibliotekar laver. Det har de
set i en film. Ingen mystik dér. Jobbet
er en kliché.
Årsag 1)
I folks indbildning er bibliotekar-jobbets indhold komplet gennemskueligt.
Ingen ved præcis, hvad en key account
Årsag 3)
Folk tror altså, at de ved præcis, hvad
man laver, og hvordan man er. Men det
stopper ikke der. De er også sikre på, at
4
Årsag 2)
Læg dertil at klicheen tynges af attributterne kedelig, skrap, støvet og gammeldags. (Der findes ét tilgængeligt
alternativ: nymfomanisk dominatrix,
der bare venter på at slå knolden ud og
give de mandlige lånere smæk med en
nihalet legathåndbog).
de sagtens selv kan gøre ens arbejde –
nok endda lidt bedre. Især lader det til,
at alle andre faggrupper mener, at de til
enhver tid er bedre til at finde litteratur
inden for deres fag end nogen bibliotekar. En artitekt vil altid være bedre
til at finde arkitektur-litteratur end en
bibliotekar (hvis bibliotekaren var klog
for alvor, havde hun jo nok valgt selv at
blive arkitekt og ikke bare bibliotekar).
Årsag 4)
Og ikke nok med at folk tror, de sagtens
kan udføre ens arbejde uden nogen
foregående træning. De tror også, at det
er skidenemt og afslappende. Pædagoger har også et lavstatus problem(”Alle
kan vel finde ud af at skifte ble og slå
på tromme”) – til gengæld er der få,
som misunder dem deres job (”…men
jeg er fandeme glad for, det ikke er
mig, der skal holde styr på 22 skrigeunger”). Fortravlede mennesker med
rigtige jobs synes derimod, at bibliotekaren skal være glad for sit hyggelige
dagdriver-job: ”Ihh, hvor må det være
dejligt bare at sidde og hygge sig og
læse bøger. Det må være meget roligt.
Man kan vel også altid bare gemme sig
lidt væk mellem nogle reoler, hvis man
har en off-dag?”.
Årsag 5)
Sidst men ikke mindst har man som
folkebibliotekar det problem, at man
ikke kun bliver set ned på af omverdenen. Man er endvidere nederst i biblioteksverdenens eget hierarkiet. Smarte
5
privatsektor-bibliotekarer leverede på
rusturen det glædelige budskab, at man
jo ikke ”behøvede bare at blive folkebibliotekar.” – Helt ærligt – hvor er det
åndssvagt!
Folkebiblioteket er en af de allerbedste ideer nogensinde. I en verden
hvor der stadigvæk er et væld af strukturer, som skaber social ulighed, sikrer
vi, at det i hvert fald ikke er mangel på
information, der holder folk tilbage. Vi
tilbyder et bæredygtigt non-shopping
produkt. Vi værner om et magtfrit og
demokratisk rum midt i et annonce­
drevet forbrugsmareridt. Det er da ekstremt vigtigt. Det er da ekstremt HIPT!
Slut med at skamme sig. Slut med at
sige bare bibliotekar.
Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus
Af bibliotekschef Jens Lauridsen, Tårnby Bibliotek
Når man skal beskrive et nyt bibliotek, kan man vælge mange forskellige metoder og vinkler. Jeg har valgt
at se på Dokk1 med udgangspunkt i
”Modelprogram for folkebiblioteker”
og har dér udvalgt nogle af de designudfordringer, jeg synes er særligt aktuelle.
Bibliotekets samspil med
byrummet
Dokk1 scorer absolut topkarakter i
forhold til integration og samspil med
byrummet. Biblioteket ligger synligt og
markant som en stor lysende hub, der
kobler bugt med by og skaber attrak­
tions- og sammenhængskraft i hele det
nye havneområde.
Inden jeg så biblioteket første gang,
havde jeg en forestilling om at det ville
ligge en anelse afsides helt der ude på
havnefronten. Den forestilling er gjort
til skamme. Dokk1 manifesterer sig
overbevisende og inviterende for enden
af Åboulevarden.
Trafikalt er det en oplevelse at
komme kørende ind under biblioteket
og ubesværet dumpe bilen ned i én af
de 1000 underjordiske p-celler. Det er
meget enkelt og praktisk og i forhold
til de mange dejlige udearealer med
legedyr, café, sightseing og opholdsmuligheder, enormt befriende, at alle
de der biler er gemt af vejen. Nærbane,
letbane og busser og masser af cykelparkering linker elegant og præcist
biblioteket med en hvilken som helst
destination i regionen.
Når man betragter Dokk1 udefra,
er der tale om et på samme tid elegant
og rustikt hus. Et markant, monumentalt landmark og et venligt imødekommende byens hus. De kæmpestore
legedyr udenfor er helt vidunderlige,
uformelle signaler om levende rum
for mennesker i alle aldre. De store
glaspartier og de ikke mindre end fire
brede, trappe- og opholdsforløb i hver
sit verdenshjørne visualiserer åbenhed
6
til alle sider. Og hvor er det godt, at man
i flere niveauer uhindret kan komme
hele vejen rundt om Dokk1. Det eneste
der mangler, er ekstern digital skiltning
i stort format: Husets navn, åbnings­
tider, hvad går der for sig i dag?
Scenen
På Dokk1 har scenen fået fuld skrue.
De fire store eksterne trapper er replikeret inde i huset i form af den megarampe eller rambla, der binder bibliotekets niveauer forbilledligt sammen.
Rampen rummer flere store pladser
til løbende spontan eller faciliteteret
iscenesættelse af små og store begiven­
heder. Og til ophold. Her ud over er der
sceniske muligheder forskellige steder
i biblioteket, blandt andet på scenen
i børneområdet. Den store, veludstyrede sal med plads til 270 såvel som
Lille Sal med plads til 70 er fornemme
rammer om koncerter, foredrag, teater
og så videre.
Fra betjent til selvbetjent
Dokk1 Bibliotek har åbent alle hverdage 8-21. Selvbetjent 8-10 og 19-21.
Lørdag-søndag er der betjent åbent
hele året rundt 10-16. Det er til at finde
ud af i kraft af tydelig digital skiltning i
ankomstområdet.
I tilknytning til ankomstområdet
findes Torvet, der rummer pc´ere og
”pop-up-kampagne-steder”. Fra Torvet
er der adgang til de to sale. Torveområdet har åbent dagligt til kl. 22 med
henblik på afvikling af arrangementer
Dokk1 Borgerservice har helt særskilte åbningstider. Det er også til at
forstå når man er på biblioteket, for
borgerservice lukkes op og ned med
et gitter. Set fra et borgerservicesynspunkt ville det være godt med identisk
åbningstid.
Cafeen
Selvfølgelig er der en café i Dokk1, der
har mere end 4300 besøgende dagligt. Cafeen ligger på niveau 1 med et
stort sydvendt udeserveringsområde.
Udvalget er enkelt men godt, sandwich,
kaffe, te, vand, specialøl og vin m.m.
Ingen varme retter. Cafeen har været
i udbud og drives på almindelige for-
retningsmæssige vilkår inklusive en
forpligtigelse til at ansætte et antal
medarbejdere på særlige, socialøkonomiske vilkår. Se: https://dokk1.dk/
besoeg-dokk1/cafe
Aktiviteter og deres samspil
i husets rum
Dokk1 er et hus med bestandigt skiftende aktiviteter i en mangfoldighed
af rum til forandring: Laboratorier,
makerspaces, sale, mødelokaler, scener
og åbne arealer til fleksibel brug.
Sidstnævnte arealer inkluderer udearealerne. I kraft af en enkel skiltning,
masser af glas der giver transparens og
den før nævnte rampe virker Dokk1,
sine mange tusinde kvadratmeter og
to niveauer til trods, enkelt og sammenhængende. Det er lystbetonet at
bevæge sig rundt i kraft af husets rammesatte forskellighed: Der sker hele
tiden noget nyt. Samtidig er det let at
orientere sig med udgangspunkt i de
enkle strukturer. Og også ved hjælp af
byens og bugtens pejlemærker.
Børnezonen
Der er mange af udfordringerne i
Modelprogram for folkebiblioteker
7
som der er givet fremragende svar
på i Dokk1. Det gælder ikke mindst
”Famile-børnezonen”, der har fået god
plads og er forsynet med et væld af
interaktive, lærende og sceniske elementer samt legeplads og klassiske
biblioteksmaterialer. Børnezonen med
liv, aktivitet og masser af god udsigt er
et fremragende sted at opholde sig for
børn og voksne.
Processen
Processen i forhold til Dokk1 har varet
næsten 20 år og har været præget af
vedholdende inddragelse, eksperimenteren, mere vedholdenhed, stor faglighed, politisk tæft og overbevisende
dygtighed. Læs om processen i bogen
”Rum til forandring” der er udgivet i
forbindelse med åbningen af Dokk1.
Find fem fejl
På de fleste andre biblioteker jeg har set
har det været ret let at identificere 5 fejl.
Det eneste åbenlyse kiks jeg kan finde
på Dokk1, er manglen på et tydeligt
navn på bygningen. Og vel at mærke et
navn hvis betydning er let at forstå for
enhver borger, gæst eller turist i byen.
”Dokk1” er sådan lidt kodesprog.
8
Da jeg var på Dokk1 i forbindelse
med Next-konferencen sagde den
kendte designer Rosan Bosch, at hun
synes ”der er for lidt spræl i huset”.
Det er efter min mening helt forkert.
Dokk1 spræller og vibrerer af mennesker og liv, fordi det er fyldt med
relevante aktiviteter, tilbud og muligheder, som borgerne i Århus fra første
færd har taget til sig. Bygningen er en
diskret, rustik, inviterende og ikke
mindst fleksibel ramme om en biblioteksbevægelse, der er uden sidestykke.
Folkelig biblioteksarkitektur i verdensklasse. Måtte denne demokratiske og
byudviklende bevægelse sprede sig til
København og andre byer i Danmark
og verden, der har behov for et udvik-
lende rum til samskabelse, samtale,
refleksion, provokation, meningsdannelse, dannelse, oplysning, uddannelse
og kulturel aktivitet og identitet.
Lederskab
Det er væsentligt at nævne, at et bibliotek som Dokk1 og et projekt som
Urban Mediaspace ikke kommer dumpende ned fra den århusianske stjernehimmel af sig selv. Dokk1 er resultatet af et vedholdende, strategisk og
fagligt udviklingsarbejde på allerhøjeste niveau: Internationalt udsyn og
internationale inspirationskilder kombineret med lokal forankring politisk,
i universitets- og erhvervsmiljøet samt
ikke mindst hos borgerne som konse-
9
kvens af kontinuerlige inddragelses- og
udviklingsprocesser. Det er suverænt
og begavet og til nytte og inspiration
for en hel biblioteks- og kultursektor. Det er på sin plads at kippe med
flaget for Rolf Hapel og Knud Schulz.
Og naturligvis også for den suveræne
projektleder Marie Østergaard og alle
de gode medarbejdere i ÅKB, der har
været med til at løfte. Tak for det.
Se: https://dokk1.dk/om-dokk1
Rum til forandring, 2015.
Modelprogram for folkebiblioteker
http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk/
Travlhed og entusiasme i Bibliotek
Af teamleder Ulla-Pia Larsen, Biblioteket Online, Københavns Biblioteker
”Københavns Biblioteker, du taler med
Dorte. Hvad kan jeg hjælpe med?”
Nogenlunde sådan lyder det, når Dorte
og de andre medarbejdere i det nye
kontaktcenter for Københavns Biblioteker ”Biblioteket Online” besvarer
opkald fra københavnerne. Det gør de
mere end 150 gange dagligt over syv
timer fem dage om ugen.
Stemningen i de nyrenoverede
lokaler på toppen af Købehavns Hovedbibliotek oser af kærlighed til informationssøgning, borgerbetjening og
videndeling. Arbejdsglæden smitter af
på dialogen med borgerne, og latteren
runger ofte mellem væggene under
loftet.
Tilsammen er der 196 års erfaring
i det bredt sammensatte team, af bibliotekarer og hk’ere, som spænder fra
4 til 42 års ansættelse. Kriterierne for
ansættelserne i teamet har været at få
de faglige og personlige kompetencer
til at spænde så bredt som muligt for at
opnå en effektiv opgaveløsning.
Hver enkelt medarbejder har
spidskompetencer inden for alt fra
telefonisk betjening til e-ressourcer til
håndtering af gebyrsager. Det betyder,
at 95 % af alle henvendelserne bliver
løst af teamet med det samme. Medarbejderne er alle rekrutteret internt
fra Københavns Biblioteker og Københavns Kommunes Kontaktcenter, og
besidder tilsammen en utrolig viden
fra både lokalbibliotekerne og Hovedbiblioteket.
Når linjen åbner kan alt ske
”Som medarbejder i Biblioteket Online
ved man aldrig helt, hvad arbejdsdagen
vil bringe. Vi modtager henvendelser af
enhver art, og for at yde den bedste service er vi nødt til at arbejde dynamisk
med vores borgeres behov. Vi skal have
indgående kendskab til hjemmesiden og
de forskellige biblioteker”, siger med­
arbejder Jannie Lund, og fortsætter:
”Vi har hele tiden fingeren på pulsen,
fordi vi dagligt besvarer henvendelser
fra borgere, der skal bruge hjælp til bl.a.
e-materialer, åbningstider og informa-
10
tion om de mange arrangementer som
Københavns Biblioteker tilbyder. Vi
udvikler os hver dag, og vi bruger hinandens kompetencer på kryds og tværs”.
Jannie Lund kommer ikke til at gro
fast i rutinen i Biblioteket Online: ”Man
kunne være tilbøjelig til at tro, at dét at
arbejde i et kontaktcenter var en ensformig tjans, men det er stik modsat.
Jeg ved aldrig, hvad der venter mig, når
jeg åbner linjen kl. 10, men jeg ved med
sikkerhed, at når jeg lukker min telefon
ket Online
ned kl. 17, så er det med en større viden
og erfaring, end jeg mødte ind med blot
syv timer tidligere på dagen”.
Systematisk dataindsamling
giver handlekraft
Henvendelsesregistreringer, peaktime
og straksafklaringer er bl.a. nogle af de
ord, som nu indgår som en naturlig del
af teamets ordforråd. De er alle udtryk
for et målrettet fokus på service og
borgernes oplevelser. Inspirationen er
hentet direkte hos Københavns Borgerservice, som har årelang erfaring med
at arbejde systematisk med data. Den
systematiske dataindsamling er årsagen til, at Biblioteket Online eksempelvis ved, at der ringer dobbelt så mange
om måneden for at få hjælp til søgninger som for at spørge om gebyrer. Eller
at mandag er dagen med flest opkald.
Og at statistikken viser, at spørgsmål
om e-materialer stiger støt.
To måneder efter driftsstart er der
allerede samlet bunkevis af viden om,
hvilke problemer borgerne typisk løber
ind i på de digitale platforme og med
bibliotekernes tilbud. Det giver en
enestående mulighed for at få rettet
uklarheder hurtigt eller gå videre med
udviklingsønsker. Eksempelvis har der
været, og kommer der stadig, mange
opkald om et nyt print- og kopisystem,
som er ved at blive implementeret i alle
bibliotekerne. Den viden, der kommer
af, at mange ringer med de samme
spørgsmål, kan gives videre til udviklerne samtidig med, at vejledningerne
kan justeres hurtigt med fokus på at
tydeliggøre det, brugerne oplever som
uklart.
11
Opgaveporteføljen er stadig under
udvikling, der arbejdes løbende med
snitfladerne til de fysiske biblioteker
samtidig med, nye opgaver bliver taget
ind. Endnu er Biblioteket Online i sin
spæde start, og brugerbehov, efterspørgsel og den videre serviceomlægning vil være vigtige faktorer i udviklingen af det fremtidige tilbud.
Målet er at gøre flere københavnere
digitale og selvhjulpne samt udbrede
kendskabet til bibliotekernes tilbud.
Midlerne er medbetjening via skærm
og telefon og guidning på både bibliotekernes hjemmeside, borgernes
tablets og i det muliges omfang også
deres smartphones. Åbningstiden
bestemmes og udvides i løbet af foråret, når resultaterne af en evaluering
af de første måneder foreligger.
Fakta om Biblioteket Online
Udover telefonbetjening varetager
Biblioteket Online også besvarelser
af mails fra borgerne til bibliotekerne
og arbejder med udvikling af bl.a.
skærmbetjening og digitale guides.
Biblioteket Online er en del af en større
serviceomlægning i Københavns Biblioteker, der skal ruste bibliotekerne
til frem­tiden og den stigende mængde
københavnere, der også fremover skal
til­bydes et tidssvarende, aktuelt og
relevant bibliotekstilbud.
Kontaktcenter ”Biblioteket Online”
startede 1. september 2015. Kontaktcentret består af syv fuldtidsstillinger,
to deltidsstillinger og en afdelingsleder.
Projekt: Børnebibliotekerne som Bø
Erfaringer fra en transformationsp
Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne
Børn i Gentofte skal tilbydes en rig og
mangfoldig børnekultur, og børn skal i
mødet med kunst og kultur have mulighed for at udfolde og udvikle sig – med
deres voksne, hver for sig og sammen
med andre børn.
Gentofte Bibliotekerne skal med
andre ord udvikle sig til at fungere som
kulturhuse for børn og deres voksne.
Sådan lød den indledende formu­
lering af det kommissorium, der danner
baggrunden for det arbejde, der er sket
gennem de sidste to år i Gentofte Kommunes seks børnebiblioteker. Et udviklingsprojekt som både har handlet om
ressourcer, kompetencer, organisering,
aktiviteter og meget mere.
Et første skridt i udviklingen blev at
tage udgangspunkt i de enkelte huses
egenart, deres medarbejdere og de borgere, der bor i lokalområdet. Herfra
arbejdede vi med at synliggøre netop
de enkelte huse: Vi tog udgangspunkt
i det, der allerede var der, og skærpede
profilen. Det er et arbejde, der er godt
begyndt – og det slutter aldrig. Ganske
naturligt har nogle profiler ligget mere
lige for end andre, hvilket også betyder,
at nogle er mere tydelige end andre.
Målet er naturligvis, at børnekulturhusenes særpræg skal udfoldes tydeligt. Tankegangen er, at jo tydeligere,
jo mere interessant både for borgere og
samarbejdspartnere. Netop samarbejde
og inddragelse – med et modeord ’samskabelse’ – har været et af nøgleordene i
arbejdet med at nytænke kulturtilbuddene.
Hverdagsåndehuller
Et særligt fokus for udviklingen af børnekulturhusene har været at skabe
hverdags-åndehuller for børn og familier. Det har vi gjort bl.a. ved at skabe
tilbud, der matcher en travl familiehverdag: Børnekulturhuset skal tilbyde enkelhed, genkendelighed og
gentagelse.
Og hvorfor det? Hvis vi tager
udgangspunkt i den typiske danske
børnefamilie, så er der ikke meget tid
til de typer af samvær og fordybelse,
som bibliotekerne kan være rum for.
Med gentagne begivenheder, der er
tænkt helt tæt på familiernes hverdag,
vil vi gerne gøre let at være sammen i
biblioteksrummet og gøre det let for
familierne at navigere i hverdagen. Vi
vil gerne skabe traditioner i familierne,
hvor biblioteket er en vigtig brik.
Med gentagelsen giver vi også børnene mulighed for at genbesøge og
genopleve – ganske som de gør det med
bøger, spil, film og andet. Det er en del
af børns kultur, en del af den måde de
tilegner sig verden.
Et godt eksempel er konceptet
’Ulvetimen’ på Hovedbiblioteket: Børnevenlig aftensmad og højtlæsning. Vi
har oplevet, at det er en aktivitet, der
netop kombinerer behov og fællesskab.
Forsøget startede marts 2014. Først en
gang om måneden og fast hver onsdag
fra september 2014. Det seneste halve
år er konceptet også indført i flere af
Gentoftes bydelsbiblioteker.
Rum for relationer
At skabe aktiviteter til børn på egen
hånd i deres frie tid er essentielt, og her
er samskabelse relevant sammen med
det tilbagevendende: Vi ønsker at skabe
traditioner, som børn kan deltage i og
udvikle sig gennem. Her bliver kultur-
12
huset et rum for relationer – endnu et
væsentligt aspekt: Biblioteket skaber
den genkendelige ramme, hvori vi både
fremmer kulturel aktivitet, men også
faciliterer mødet børn i mellem.
Et kulturhus skal skabe rum for
relationer, og et børnekulturhus skal
tage udgangspunkt i børn og børns
relationer. Det gør vi naturligvis ved at
inddrage dem.
Når det så er sagt, skal det understreges at det er lettere sagt end gjort.
Vi har forsøgt af mange forskellige veje,
lige fra at overgive de store spørgsmål
om hvordan, til interviews og workshops. Det, vi indtil nu har haft bedst
erfaring med, er at skabe en tydelig
ramme, og herefter ladet børnene være
medskabende på indholdet. Eksempelvis kan nævnes Klub Science, Vidensakademiet, læseklubber og spilklubben
Game zone og kreaklubben Kapow. Et
andet eksempel er børnebibliotekernes
logoer som kan opleves for første gang
i vores trykte program januar 2016.
Logoerne har mange børn skabt i samarbejde med vores egen scenograf og
en grafiker.
En direkte vej til målgruppen
Ved at skabe interessante aktiviteter til
børn i dagtilbud og skole, kan vi skabe
nye relationer til børn og mellem børn.
Ved at vise nye sider af vores huse, kan
der rykkes ved den traditionelle forforståelse af biblioteket. Dette er en
direkte vej til målgruppen, særligt de
børn der ikke kommer med deres forældre.
Et eksempel er et højtlæsningsforløb på Skovgårdsskolen. Forløbet, der
blev afprøvet maj 2014, blev meget vel
ørnekulturhuse i Gentofte
proces
Det gør vi ikke ved at have ti nye
arrangementer om ugen, men ved at
skabe genkendelighed, i hvert fald et
genkendeligt format, en genkendelig
ramme. Det betyder ikke, at der ikke
skal være et højt aktivitetsniveau, men
at aktiviteterne afstemmes målgrupperne og at de ansattes kompetencer
bringes i spil.
Kompetenceprofiler og
­-udvikling
modtaget og udbydes til alle skoler i
Gentofte Kommune, og kendes nu også
som Genreforløbet. Siden er der udviklet flere forskellige tilbud til skolerne i
forskellige genre, fx børnedebatter og
filmværksted. Eksempler er der nok af.
Tag en tur rundt på genbib.dk og se det
selv.
Kultur handler om mennesker
Men overordnet ligger spørgsmålet
om ”kultur”. For hvordan udvikler vi
os fortsat til at være attraktive og nød-
vendige kulturhuse? Mange vil sige, at
bibliotekerne i Danmark allerede er
kulturhuse. Men hvordan kulturhuse,
vil jeg så spørge. Husker vi at kultur
handler om mennesker?
Der er mange måder at nå mennesker på, men når det handler om børn,
så kommer vi ikke uden om at genkendeligheden er et nødvendigt element.
For familierne i den travle hverdag,
for skoler og dagtilbud med behov for
planlægning og overblik. For børns tilegnelse af verden.
13
I projektets første år har der været en
nogen udskiftning i personalesammensætningen. Af nye profiler kan fx
nævnes scenograf/dramaturg, cand.
mag. i teatervidenskab/dramapædagogik samt lærere. Kombinationen
af traditionelle bibliotekariske kompetencer og andre fagligheder skaber
fundamentet for børnekulturhusene,
og det er netop gennem de faglige
kombinationer og tværfaglighed, at det
daglige aktivitetsniveau kan foldes ud.
Som sagt kan der nævnes mange
eksempler som alle rummer elementer af ovenstående. Et eksempel der
omvendt rummer det hele på en gang
er Doktor Proktor udstillingen som
har fyldt Gentofte Hovedbibliotek hele
efteråret. Læs eventuelt mere i artiklen
på næste side i dette nummer.
Perspektiv
Arbejdet slutter ikke. Faktisk er det
nærmest lige startet. For fortsat at
følge kulturhusvisionen og udfolde
kerneopgave og -ydelser, kræver det
ro og overblik kombineret med energi,
lydhørhed overfor vores brugere og lyst
til at se frem.
Projekt: Børnebibliotekerne som Bør
Nu handler det om fortællinger
Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne
Gentofte Bibliotekerne har gennem de
sidste år arbejdet med nye måder at
formidle børnelitteraturen på. Med en
stor udstilling baseret på Jo Nesbøs
børnebogsunivers om Doktor Proktor
fik vi nye indsigter i, hvad udstillingsgenren kan, og nye vinkler på et stort
spørgsmål: Hvis børnebibliotek er noget
vi ’gør’ snarere end ’er’, hvad er det så,
vi har gjort?
Engang var det nok at stille materialer og personale til rådighed, så ’var’
vi et børnebibliotek. I Gentofte Bibliotekernes arbejde med at udvikle børnebibliotekerne til børnekulturhuse
har vi haft som præmis, at bibliotek
er noget, man ’gør’. I dag er det ikke
længere nok at stille til rådighed, vi
skal noget mere og noget andet: Børn i
dag er vant til at opleve på mange forskellige måder; i mange slags rum og i
mange medier – og børnebiblioteket
skal spille en aktiv rolle i at åbne fortællingerne og litteraturen.
Det betyder et skift i fokus. Men det
betyder ikke nødvendigvis, at børnebiblioteket skal præsentere et virvar af
forskellige aktiviteter hele tiden. Det
handler ikke om kvantitet, men om
kvalitet. Ikke mere, men bedre.
Se det igen og igen
De 25 fantasidyr fra Jo Nesbøs børnebog
’Doktor Proktors sensationelle samling
14
af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes’ har
man kunnet opleve i en udstilling på
Gentofte Hovedbibliotek i to måneder i efteråret 2015. Udstillingen blev
første gang præsenteret på Naturhistorisk Museum i Oslo i september 2010.
Her blev den set af 220.000 mennesker.
Siden da har udstillingen turneret i
Norge, og den har aldrig tidligere været
vist i Danmark.
Det er en udstilling, der i sin kerne
handler om at slippe fantasien løs: Publikum møder f.eks. møde Næsehornsfrøen – en sær grøn skabning, som
går efter øjnene, når den angriber og
formentlig er årsag til mange énøjede
pirattyper i Caribien. Eller Ræveboaen,
rnekulturhuse i Gentofte
som gør ældre fruer blege om vinteren
ved at lægge sig om deres hals. Eller
den gule neglelaks, der er den egentlige årsag til gule tånegle hos mænd i
40-årsalderen.
Fantasidyrene står som på et fan­
tasihistorisk museum: Store og farvestrålende og hemmelige – indtil nu.
Både udstillingstekster og katalogbogen beskriver dyrene i bedste Doktor
Proktor-stil: Stramt katalogiseret og
beskrevet i et sprog, som med stor
opfindsomhed og humor parodierer
rigtig videnskab. Devisen er, at disse
dyr er så farlige, at myndighederne
holder deres eksistens skjult for dig.
Men altså ikke længere.
Publikum har kunnet opleve udstillingen i to måneder, og det er lang tid
i et børnebibliotek. Vi har ønsket at
lægge vægt på tilgængelighed og genkendelighed:
Tilgængelighed, fordi det ikke er en
once-in-a-lifetime-ting, som er overstået på to timer lørdag formiddag. Der
er god tid til at fordybe sig og deltage
i de mange aktiviteter, medarbejderne
har skabt i forlængelse af udstillingen.
Udstillingen som greb giver mulighed
for at skabe mange typer af oplevelser,
og for at bygge videre på oplevelser – og
så er der også tid til at arbejde meget
målgruppedifferentieret – det kommer
jeg tilbage til.
15
Genkendelighed handler meget
specifikt om, hvordan børn oplever
– og om at lade børn inspirere sin
formidling: Vi lever i en kultur, hvor
nyhedsværdien rangerer højt, i hvert
fald blandt voksne. Men for børn er
gentagelse rigtig vigtigt. De fleste har
nok prøvet at læse den samme bog
117 gange for deres barn eller synge
den samme sang igen og igen. Det er
en af de pointer vi prøver at skabe plads
til med udstillingen som greb. Du kan
komme igen og igen.
Jeg mødte en dag en dreng og hans
mor på vej hen mod udstillingen. Moren
fortalte: Det er tredje dag i træk vi er her
– Buster ville så gerne se dyrene igen.
Kompetencer hentes inhouse
Alle medarbejderne i børnebiblioteket er gået all in i denne langstrakte
formidlingsindsats, og det giver i min
optik et exceptionelt tilbud til borgerne: Udstillingen er blevet formidlet
til alle målgrupper. Og vi bruger medarbejdernes formidlingskompetencer
og erfaringer med specifikke målgrupper til forløb – tidligere har tendensen
været, at man indkøbte kompetencer
til et aktivitetsprogram.
Vi har taget tiden til det og givet
medarbejderne mulighed for at
udvikle undervisningsforløb til både
indskoling og mellemtrin – og vi har
naturligvis haft dialogen med skolerne
og sikret, at forløbene hænger nøje
sammen med de faglige fælles læringsmål for skolerne. Medarbejderne har
udviklet forløb og kreative værksteder
for dagtilbud og private samt introduktioner for familier. Dertil kommer
opgaveark, quizzer, konkurrencer og
lydspor på mp3 til dem, der gerne vil
opleve på egen hånd.
Med udstillingen som formidlingsmæssigt greb handler det altså både
om, hvad vi gør, hvordan vi gør det –
og hvem der gør det. Og så handler det
om at bruge mere energi på længerevarende oplevelser og mindre på one
hit wonders. Det giver mening for målgruppen og for medarbejderne.
Det handler om fortællinger
og fantasi
Doktor Proktor-udstillingen rummer
mange lag – kigger man efter er der
mange dobbelttydigheder i både de
fantasifulde dyr og i de katalogtekster,
der ledsager dem. Endnu et lag føjer
sig til, hvis man tager konteksten med
– dvs. selve forholdet til børnebiblioteket. For hvis børnebiblioteket har
fokus på formidling af børnelitteratur,
så bliver den så at sige ’performet’ i
udstillingen: Vi hiver fortællingerne ud
16
af bogen; i det traditionelle bibliotek
stillede vi bøgerne til rådighed, men
bøger er jo blot et medie. Nu handler
det om fortællingerne – og de kan jo
optræde i mange medier. Udstillinger
i denne skala er stadig lidt en fremmed fugl i et børnebibliotek, men med
udstillingen som medie får vi sat fokus
på fortællinger og får inddraget brugerens egen fantasi i biblioteksrummet
– det er interessant.
En udstilling er også typisk en
social oplevelse – man ser en udstilling
sammen med nogen og taler om den
synkront med oplevelsen. De, der har
oplevet Doktor Proktor-udstillingen
har nok opdaget, at der er noget for
både børn og voksne. Her er en vigtig
pointe, nemlig at skabe fælles oplevelser, hvor alle finder en præmis, der er
til dem. Udstillingen åbner for, at man
fletter fantasi og røverhistorier ind i
hverdagen – at man digter videre på
virkeligheden.
Man skal ikke skræmme børn,
men…
Mange er dyrene i udstillingen er relativt drabelige – og nogle vil måske
synes, at udstillingen er uhyggelig ved
første øjekast. Og det skal ikke være
nogen hemmelighed, at jeg har tænkt
meget over, hvordan modtagelsen af 25
vilde dyr med sære vaner i børnebiblioteket ville blive. Men et citat af Astrid
Lindgren har hængt ved mig i flere år. I
1959 sagde hun i et interview i Dagens
Nyheter: Man skal ikke skræmme børn,
så de bliver bange, men ligesom voksne
har børn også brug for at blive rystet
af kunst.
Jeg mener at det er vigtigt at vi som
børnebibliotek overvejer, hvordan vi
fra tid til anden kan arbejde med dette.
Vores biblioteksrum skal have kant, vi
skal kunne give gys og grin på samme
måde som litteraturen (o.a.) vi har på
hylderne, for at være interessante som
børnene vokser op og bliver ældre.
Det første år af projekt Børnekulturhus (se eventuelt forrige artikel
dette nummer) blev jeg ofte spurgt;
hvad handler det der projekt børnekulturhuse om? Der var ikke noget ”at se”,
og derfor var mit svar i lang tid, at det
ikke handlede om form men om indhold. Mit eksempel gik altid på at vi
ikke havde malet væggen blå eller smidt
bøgerne ud. I dag er det næsten hvad
vi har gjort. Med Proktor-udstillingen
blev det der før var Familiezonen tømt
for bøger og rummet malet mørkt. Og
det har vi lært utrolig meget af.
17
Helle Friis Appelby, Arrangements­
koordinator, Gentofte Bibliotekerne:
Det er altid spændende og berigende at arbejde ud fra en opgave som
er defineret helt klart, om det så er
en udstilling, som i dette tilfælde
Doktor Proktor eller et større tema,
som det har været i forbindelse
med Fang fortællingen eller Palles
gavebod.
Det giver et synligt mål for hele
personalegruppen, og i den forbin­
delse betyder det også noget, at
ledelsen har ekstra fokus på det
arbejde, der sker i den periode.
Både når det gælder økonomi og
personaleressourcer, for man skal
være klar over at det kræver noget
ekstra.
Personligt synes jeg, at samarbej­
det med de speciale-studerende
fra IVA har været det mest givende
i forløbet. Mine kolleger og jeg har
en oplevelse af, at det har været dej­
ligt at have en form for mentorrolle
i hvordan, man arbejder med de aktiviteter og forløb, der har knyttet
sig til udstillingen. Samtidig har vi
fået respons og kritik tilbage som
vi tager med i vores videre arbejde.
Åben skole på Biblioteket:
(Endnu) en skal-opgave eller once
Af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågårdens Bibliotek
Som folkebibliotekar er man også lidt
specialpædagog, politibetjent, socialrådgiver, akutpsykolog og (i disse ubemandede tider) rengøringsdame. Med
skolereformens koncept ”Åben skole”,
der pålægger skolerne at samarbejde
med for eksempel bibliotekerne om
alternativer til undervisningen, har
bibliotekaren fået endnu en kasket:
skolelærer. Jeg har spurgt mine kollegaer fra Blågårdens Børnebibliotek,
Dorte Rugtved og Helle Laursen, der
allerede har en række Åben skole-forløb bag sig, om den nye skolelærer-rolle
er meningsfuld for en bibliotekar.
Giver det mening at I som bibliotekarer underviser skoleelever?
Dorte: Ja, det er det sjoveste, vi har lavet
i rigtig mange år!
Helle: Det giver meget mening. Og vi
oplever, at det også giver mening for
børnene. De stiller rigtig gode spørgsmål, og det fortsætter, når man efterfølgende ser dem i biblioteket.
Hvad får børnene ud af at komme til
undervisning på biblioteket?
Dorte: Med reformens lange skoledage
har børnene ikke ret mange arenaskift.
Men det tilbyder vi dem her. Vi har ingen
forforståelse af, hvem der er de ”gode
elever”, og vi sørger for at alle kommer
til orde – om ikke andet, så spørger
vi dem. På den måde kan det være en
fordel, at vi ikke kender klassedynamikkerne.
Udover at være et arenaskift, hvad
kan biblioteket så tilbyde børnene,
som de andre ”arenaer” ikke kan?
Helle: Bare det at komme ned på biblioteket og opleve os som videnspersoner åbner børnenes øjne for, at de kan
komme tilbage og få hjælp og viden. Og
så har vi været gode til at tænke bredt
og inddrage lokalsamfundet, så eleverne lærer at viden kan hentes fra en
hel masse forskellige steder.
Vi oplever, at de børn, der som
udgangspunkt ikke gider deltage,
blomstrer op fordi læringssituationen
er mere åben. Der er ikke noget bestemt
svar. Og det er jo netop en af bibliotekets
styrker. Det er et demokratisk sted, hvor
man kan tage en diskussion, og der ikke
er noget der er sort/hvidt. Det handler
om at argumentere, og det er et sted,
hvor alle kan blive hørt. Man har lov til
at sige sin mening, og man bliver måske
også udfordret på den. Vi tilbyder en
åben og demokratisk tilgang til det at
forme sin identitet – identitet har faktisk været en samlende faktor for alle
vores forløb.
Hvad med bibliotekets identitet –
bliver den styrket eller udfordret af
skolesamarbejdet?
Dorte: Den her udvikling betyder
enormt meget for bibliotekets rolle. Det
går ikke, at man bliver ved med at lave
sjove pop up events. Der skal sættes en
tyk, fed streg under dannelse. Det er
nu vi skal definere at biblioteket er et
læringsrum – et alternativt et af slagsen, ja, men med læring og dannelse i
højsædet. Det er en once in a lifetime
chance.
Helle: Jeg kunne ikke være mere enig.
Vi er her simpelthen ikke for at klippeklistre.
Hvordan er det at samarbejde med
lærerne? Er der kulturforskelle
lærere og bibliotekarer imellem
som spiller ind?
18
Dorte: Man skal lave en meget grundig
forventningsafstemning. Som nævnt er
det en fordel, at vi ikke har en forforståelse af eleverne og klassedynamikken,
men det skal gøres klart for læreren,
at de har ansvaret for den klasserums­
ledelse, der kan blive nødvendig undervejs – f.eks. i forhold til børn der kræver
særlige hensyn eller sammensætning af
grupper.
Man er nødt til at sætte rigtig god
tid af til forarbejde og formøder med
lærere. Der skal laves minutiøse planer
for modulerne og lærerne skal instrueres grundigt i, hvordan de skal arbejde
med emnet hjemme på skolen. Vi skal
være dygtige til at klæde lærerne på, så
de kan deltage, uden at det koster dem
ekstra arbejde. Vi giver dem for eksempel et referat af vores oplæg på forhånd,
så de føler sig vidensmæssigt klædt på
til emnet.
Til slut, føler I at lærerne respekterer jer som undervisere?
Dorte: I høj grad. Lærerne har vist
stor respekt og har efterfølgende været
imponerede af kreativiteten og energien.
Hvis du vil vide mere:
Helle Laursen (ct0l@kff.kk.dk) og
Dorte Rugtved (dorugt@kff.kk.dk) vil
gerne besvare spørgsmål!
Læs mere om de enkelte forløb på
Helles blog: http://hellesworkspace.dk/
Læs om forløbet ”Rap og poesi” på Del din
viden: http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden/Artikler/2015/5/
RapOgPoesiPaaBlaagaards­plads
in a lifetime chance?
Helle og Dorte har indtil videre kørt tre forskellige Åben skole-forløb på
Blågårdens Bibliotek
Rap og poesi for 4. klasse. Tre undervisningsgange, blandt andet introduktion til by-teori og fotografering, foto-safari i lokalområdet og rap-workshop
med inspiration fra fotografierne. Fotos og raptekster blev trykt i en lille
bog og der blev holdt fremvisning for forældrene
Ind i det arabiske for 7. klasse. Fire undervisningsgange, blandt andet med
en introduktion til arabisk sprogforståelse ved en tolk, oplæg om arabisk litteratur- og kulturhistorie ved Dorte og Helle, en koncert med oud-spilleren
Bilal Irshed og et guidet besøg på Davids Samling.
Et sekund ad gangen for 5. klasse. Et forløb omkring den dystopiske børneroman Et sekund ad gangen. Fire undervisningsgange, blandt andet med
samtale om bogen og om miljøbeskyttelse, besøg i en bæredygtig have
og kreativ workshop, hvor eleverne byggede fremtidens by af genbrugs­
materialer.
Helle Laursen
Børne- og unge bibliotekar på
Blågårdens Bibliotek. Uddannet
Designer fra Danmarks Designskole og cand.scient.bibl. fra IVA.
Dorte Rugtved
Børne- og unge bibliotekar på
Blågårdens Bibliotek. Uddannet
Bibliotekar DB og master i Kulturplanlægning.
Helle og Dortes tips til skolesamarbejde:
• Sid i biblioteksrummet: Grib chancen for at præsentere biblioteksrummet som et alternativt læringsrum. Det må
godt være hyggeligt og stemningsfuldt, med stearinlys og kage, og man må godt ligge sig ned eller sidde på puder.
• Man kan aldrig have for mange småkager.
• Man kan aldrig give for meget information til lærerne.
• Udarbejd en lærervejledning til hvert forløb.
• Hold fremvisning eller fernisering som afslutning på forløbet – så kommer forældrene også forbi og ser biblioteket.
• Spil på alle heste i forhold til PR: Vi har både udbudt vores forløb på den landsdækkende portal for Åben skole og
sendt tilbud ud til skoleambassadører, skoleledere og souschefer på de lokale skoler. Det er brevene til de lokale
skoler, der har givet bid. Hvis forløbene ikke er længere end 3-4 undervisningsgange, behøver man ikke være ude
i voldsomt god tid – et par måneder er ok.
• Være fleksibel med tidspunkter: En fast dag om ugen er godt for nogen, andre vil godt have det hele kørt af på
én uge.
• Tag udgangspunkt i de definerede læringsmål for folkeskolen.
• Aftal allerede fra starten en dato for et evalueringsmøde med lærerne, så det ikke glider ud i sandet.
• Vær forberedt på at forberedelse tager enormt lang tid.
• Vær forberedt på at det koster penge at lave skoleforløb – også udover lønkroner. BLÅGÅRDEN har fået nogen
penge fra en pulje i BUF, f.eks. til aflønning af en musiker. Resten har huset selv betalt.
• Tænk bredt i forhold til kompetenceudvikling: Vi har været på interne kurser i KFF, Dorte har været føl i en folkeskoleklasse og Helle er på vej på kursus hos ODM i MUU - Museums Undervisnings Uddannelsen.
• Sørg for at være mindst to, der kan supplere hinanden i tilfælde af sygdom. Hvis man er nødt til at aflyse et modul
skrider hele forløbet.
19
Digital dannelse
Af Helle Brødsgaard i samarbejde med Annette Sølvmose og Rikke Lene Larsen, Gladsaxe Bibliotekerne
Baggrund
På Gladsaxe Bibliotekerne møder vi
mange fra ungdomsuddannelserne, når
de skal finde litteratur til deres opgaver.
Vi oplever, at de er lidt lost! De er
ikke klædt på til at foretage kvalificerede valg i deres informationssøgning,
de kan ikke finde ud af søge, og de kan
ikke finde ud af at bruge og vurdere det,
de finder. Bogen er udlånt og panikken
breder sig…
Og så er det, at vi laver et nyt tilbud,
et forløb som henvender sig til eleven,
når hun går i 7. og i 8. og i 9. klasse.
Mere om det lidt senere i artiklen.
Baggrunden for Digital dannelse
til udskolingen er dels Folkeskole­
reformen og dels indførelsen af en ny
teambaseret organisation i Gladsaxe
Bibliotekerne. Den nye teamstruktur
muliggør fordybelse og faglig fokus på
udvalgte indsatsområder. Læring er et
af disse indsatsområder, og vi sætter
fokus på tilbud til eleverne i 7. til 9.
klasse for at understøtte deres informationskompetencer og digitale dannelse.
Teamstrukturen i Gladsaxe Bibliotekerne muliggør arbejdet med indsatsområder på tværs af traditionelle
afdelinger, f.eks. børne- og voksen­
afdelingen. Det udnytter vi bl.a. til at
fokusere på udskolingen og informa­
tionskompetencer, fordi vi oplever,
at der her er et hul i vores tilbud og
i skolernes undervisning. Gladsaxe
Bibliotekerne har en lang tradition
for at samarbejde med folkeskolen
i forbindelse med biblioteksorientering gennem forskellige tilbud
til elever i 0. til 6. klasserne. Vi har
udvidet dette samarbejde til nu også at
omfatte et stort tilbud til elever i 7. til
9. klasse. Det er i bibliotekets interesse
at få fat i de digitalt indfødte (unge født
efter 1994, som ikke har levet uden at
kunne kommunikere digitalt).
Formålet med vores tilbud til udskolingen er, at eleverne bliver kompetente
informationssøgere, der kan navigere
i informationsjunglen, gennemskue
en søgehistorik og forholde sig kritisk
til digitale kilder. Digital dannelse er
netop at have disse kompetencer, men
det er også at kunne vælge til og fra,
samt at kunne reflektere over kvalitet og relevans i forhold til de digitale
medier, som de selv bruger. Det kan
f.eks. være at vælge folkebibliotekernes store udvalg af analoge og digitale
tilbud og ikke blot ukritisk google, når
der skal findes information til skoleopgaver.
Team Lærings kommissorium er
lavet med klar henvisning til Fælles
Mål for folkeskolerne og i forhold til
digital dannelse særligt i sammenhæng
med it og medier:
”It og medier er et tværgående tema
i folkeskolen. I undervisningsforløb,
hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående tema It og medier
opereres der med fire positioner:
Eleven som kritisk undersøger
Eleven som analyserende modtager
Eleven som målrettet og kreativ producent
Eleven som ansvarlig deltager.” (Kilde:
http://www.emu.dk/modul/it-ogmedier-0)
Hvad gør vi?
Vores ambition er, at alle 7., 8. og 9.
klasser kommer gennem et forløb med
20
økonomisk firma, der beskæftiger sig
med virkningerne af digitale medier
mellem mennesker.
Hvor er vi nu?
tilbud til hvert klassetrin. I dag er vi på
vej til at indfri ambitionen og har valgt
at sætte gang i disse konkrete tilbud:
”Kickstart din opgave”, hvor eleverne
får styrket deres læring og opnår viden
om og praktisk erfaring med informationssøgning og digitale medier i forbindelse med en konkret opgave.
”Quiz dig til gode karakterer”, hvor
eleverne opnår viden om og praktisk
erfaring med informationssøgning og
digitale medier.
”Digitale fodspor”, hvor eleverne skal
lære være kritiske, analyserende og
ansvarlige, når de færdes på nettet. De
skal blive informationskompetente og
i stand til at kommunikere gennem
medierne ved at finde og dele information digitalt, og de skal kunne skabe
indhold og deltage i sociale processer.
Til ”Digitale fodspor” er flere klasser
inviteret til oplæg og gruppediskussioner. Det er vigtigt, at eleverne er aktive
deltagere, og de bliver ”tvunget” til at
reflektere over egne og andres adfærd
på nettet. Eleverne lærer nemlig ikke
ved, at vi udstikker løftede pegefingre,
men ved aha-oplevelser, hvor de bliver
klar over, hvilken betydning deres
adfærd på nettet har for dem selv her
og nu og på længere sigt.
Til disse seancer bliver eleverne
bedt om at komme med input til, hvilke
personligheder fra de digitale medier
(YouTubere, bloggere, gamere eller
instagrammere), de kunne tænke sig
at møde i virkeligheden. Det har resultereret i events, uden for skoletiden, på
Gladsaxe Hovedbibliotek. Indtil videre
har vi haft besøg af 100 unge piger og
Kristine Sloth samt 40 unge drenge og
piger sammen med Fisseronni. Det var
noget af en øjenåbner for de unge, da
Fisseronni tog huen af og pludselig blot
viste sig at være journalistprak­tikant
Mathis Obdrup. Tag huen på igen, råbte
de unge!
Men der kom en god dialog ud af
det – blandt andet om, at man ikke kan
stole på alt, hvad man ser, og hvad det
vil sige at tale grimt.
”Digitale fodspor” er udviklet og
bliver afviklet i samarbejde med Center
for Digital Dannelse, som er et socio-
21
Vi har skabt os en masse praktisk
erfaring med understøttende undervisning i udskolingen og on going
sam­arbejde med skolelærere og skoleledere. Undervejs er vi også stødt på
forhindringer. Samarbejde med skolerne er nødvendigt og værdifuldt,
men det er ikke altid ukompliceret.
Vores erfaring er, at der skal skabes
netværk på det praktiske niveau ligesom der skal samtidig skal skabes
netværk på strategisk niveau. For at
det her skal lykkes, skal der skabes
engagement og forankring på ledelsesniveau. Og den slags tager tid i en
foranderlig verden!
Projekt Digital Dannelse er i fuld
gang og langt fra færdigt. Vi vil gerne
i dialog med andre biblioteker, som
arbejder på samme område og stiller
gerne op til spørgsmål og kommentarer til denne korte introduktion til
vores projekt. Projektgruppen består af
bibliotekarerne Lotte Pedersen, Trygve
Borelli Lund og Helle Brødsgaard.
Kontakt Helle Brødsgaard, ansvarlig for Team Læring på helleb@gladsaxe.dk
Gevinsten ved DDB
– skal vi selv gøre noget?
Af bibliotekschef Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek
Gevinstrealisering er ét af indsats­
områderne for DDB i det kommende
år. Ordet er vel nok ikke et ord, der er i
de fleste bibliotekers aktive ordforråd,
men det burde det måske i højere grad
være. Vi burde nok interessere os mere
for ”tilbageløbet”, hvad får vi ud af de
penge, vi sender af sted til DDB. I virkeligheden gælder det måske også nogle
af de andre områder, hvor vi skyder ressourcer og kapital ind i et fællesskab.
Men det er vigtigt for mig at pointere,
at gevinstrealisering for mig er to ting.
Dels er det effektiviseringsgevinsten,
men det er også den merværdi, den
ekstra service, som DDB (og andet)
sætter os i stand til at yde. Hvad sætter
fællesskabet os i stand til at tilbyde
brugerne, som vi ikke ville kunne have
gjort alene.
Der vil altid være en investerings­
periode, hvor der vil gå et stykke tid,
inden man kan høste nogle frugter,
men nu er vi i år 3 for DDB, og der
kommer ganske stille og roligt nogle
gevinster ved DDB – men de kommer
ikke flyvende, uden at der handles
lokalt. Og hvad er det så, bibliotekerne
skal være opmærksomme på?
Man skal først og fremmest tilmelde sig DDB’s nyhedsmail, forholde
sig til nyhederne og i mange tilfælde
sikre sig, at der bliver handlet på dem i
organisationen. Der kommer jævnligt
nye kilder i Brønden, men de bliver ikke
fremvist, uden at de er slået til inde i
VIP-basen. Det kan godt være, at man
lokalt ikke ønsker alle kilderne fremvist, at man nogle steder synes, at de
digitale materialer skygger for meget
for de fysiske. Men det er vigtigt, at dis-
kussionen bliver taget i de faglige miljøer, så man ved, hvad man har sagt nej
til, og at man bare ikke har bemærket
muligheden. Måske har man på nogle
biblioteker nogle nøglepersoner, der
føler det som sin opgave – eller en aktiv
IT-afdeling, der tager handsken og diskussionen op. Men det er nødvendigt
at nogen i organisationen er opmærksomme på at sikre sig, at det bliver gjort,
og sikre sig, at det ikke falder mellem
flere stole. Og måske skal man huske at
få forskellige stemmer ind i debatten,
for der kan godt være forskellige opfattelser af, om noget ”skygger” eller blot
er den nye form for materiale, der bør
komme længere frem i lyset.
BIP – biblioteksproduceret indhold
giver mulighed for at dele indhold på
tværs af biblioteker. Her kan vi stjæle
gode artikler fra andre biblioteker med
god samvittighed, og kan lægge sine
egne op til brug for fællesskabet. Også
her er det vigtigt, at nogen i organisationen er opmærksom på, hvad andre
biblioteker producerer, inden det
enkelte bibliotek selv går i gange med
at producere en masse indhold. Undgå
dobbeltarbejde, også selv om man selv
ville have gjort det en lille smule anderledes! Det bedste kan sommetider være
det godes værste fjende.
Det gælder også på IT-fronten. Godt
med dygtige og kreative IT-folk lokalt,
men undgå paralleludvikling, hvis man
vil have reel gevinster ud af investeringen i fællesskabet. Godt med lokalt
engagement, men udvikl sammen
med andre og sørg for, at de ting, der
udvikles kan udnyttes i fællesskabet på
længere sigt.
22
DDB besluttede for en måneds tid
siden at give driftsstøtte til e-kurser, der
indeholder en guldgrube af små filmklip med vejledninger og småkurser,
der kan anvendes i bibliotekets almindelige kursusvirksomhed, i det daglige
udlånsarbejde, i IT-vejledningscafeen,
eller hvad man nu har rundt om på
bibliotekerne. De små klip er lige­ledes
i basen, så brug dem i alle mulige sammenhænge, når nu fællesskabet giver
støtte til det. Udnyt det og stop even­
tuelt med at lave noget tilsvarende
lokalt.
En udfordring for udviklingen af
bibliotekernes hjemmesider er det
faktum, at mange bibliotekarer ikke
bruger bibliotekets hjemmeside, ikke
ser hvad vi præsenterer for brugerne,
søger i DDE-systemet og slet ikke får
fremvist de digitale kilder, som brugerne gør, og måske ikke får anvendt
dem tilstrækkeligt i den daglige udlånssituation. Jeg synes, det er et must, at
alle bibliotekarer ved, hvad vi præsenterer for brugerne, og får det anvendt
det digitale materiale optimalt.
Biblioteksvagten, der også støttes med årlig driftsstøtte via DDB har
lavet en lille widget, som kan lægges på
den lokale hjemmeside. Foreløbigt kun
for de biblioteker, der kører med DDB
CMS programmør- eller webmasterløsningen. Så vil man have tilbageløb fra et
fællesskab, som man støtter – dels via
driftsstøtte, men også for mange bibliotekers vedkommende med arbejdskraft, skulle man overveje at få flere af
egne forespørgsler til at gå til Biblioteksvagten, vores fælles call-center, end
til alle vores lokale spørgeformularer.
Muligheden er der, hvis man vil have
gevinster tilbage fra fællesskabet!
Endelig er det for mig en stor
gevinst, at vi har samlet vores forhandlinger med de digitale leverandører
ved dygtige og professionelle forhandlere, og at vi har fået udviklet ERMS,
et system, der sætter os i stand til at
håndtere de digitale materialer på. Et
system, der har fået stor ros fra bibliotekerne, og som der er udvist interesse
for fra andre lande.
Så afslutningsvis skal mit budskab
være, at gevinsterne, hvad enten det er
effektivisering eller nye muligheder,
kommer så småt rullende fra DDB, men
det kræver en særlig opmærksomhed
for at få dem realiseret lokalt. Den
”opmærksomhed” kræver, at der tales
sammen og drøftes på tværs i organisationen – både IT-folk og de faglige
formidlere. DDB er ikke en sag
for IT-afdelingen, men for
hele biblioteket.
23
Ny Biblioteksbetjening
på Københavns Biblioteker
Af projektleder Christina Wandi, Biblioteksudvikling, Københavns Biblioteker
Ny Biblioteksbetjening er en omlægning af servicen i Københavns Biblioteker, og et stort indsatsområde for at
nå flere borgere med færre midler. Ny
Biblioteksbetjening handler om at frigøre tid, om at gøre tingene på en anden
måde og om at arbejde med bevidste
prioriteringer. Ny Biblioteksbetjening
handler også om at prøve at nå borgerne
på en anden måde, end vi hidtil har
gjort som led i biblioteksbetjeningen.
Og Ny Biblioteksbetjening handler om
at skabe rum til at gøre en indsats for at
nå dem, som ikke kommer på bibliotekerne i dag,
Til gymnasieeleverne har vi udviklet workshops, hvor de kan blive klædt
på til særligt de store opgaveskrivninger. Københavns Biblioteker har 23
workshops på forskellige biblioteker i
København i løbet af efteråret. Workshoppene skal særligt klæde gymnasieeleverne på i forhold til informationssøgning og kildekritik. Tilbuddet bliver
suppleret af et temasite på bibliotekernes hjemmeside, hvor vi arbejder med
information målrettet gymnasieeleverne.
De tre målrettede tilbud er de første
skridt hen af en vej, hvor vi løbende
De første målrettede
­betjeningstilbud er her nu
I slutningen af november lancerer vi
Litteraturcirklen, som er en litterær
biblioteksklub, målrettet den læseentusiatiske borger, som ikke kan få
nok af litteratur. Litteraturcirklen
handler om at skabe en netværksskabende platform, hvor litteraturelskere
kan dyrke deres glæde for litteratur.
Et tilbud med en helt anden målgruppe er Bliv klogere på biblioteket,
som er målrettet elever på Sundhedsog omsorgsuddannelserne. Her arbejder vi sammen med SOPU-skolen
(sundhed, omsorg og pædagogik) med
at skabe et tilbud, som klæder SOPUeleverne på til at bruge bibliotekerne.
Tilbuddet består af to dele; en
skræddersyet introduktion til eleverne
på skolen efterfulgt af en guidet tur på
et lokalt bibliotek, hvor eleverne klædes
på til at bruge bibliotekernes tilbud.
Tilbuddet kører første gang i november.
24
udvikler, implementerer og tilpasser
nye tilbud til borgerne.
For at det kan lade sig gøre, så må vi
løbende udvikle borgernes muligheder
for at være selvhjulpne i biblioteksrummet. Det gør vi som del af projektet,
sideløbende med at vi udvikler alle de
nye tilbud. Vi arbejder med små som
store løsninger for at blive bedre til at
skabe et bibliotekstilbud, hvor borgerne kan hjælpe sig selv.
En palet af forskellige
­betjeningstilbud
Det vi helt konkret gør, er at vi omlæg-
ger betjeningen fra at have én type
betjening, som er de udlånsvagter vi har
i dag til fremtidigt at have en stor palet
af mange forskellige betjeningstilbud.
Fælles for de nye betjeningstilbud er,
at vi som en del af udviklingen af dem,
har et stort fokus på ressourceforbrug,
og på at nå flere borgere med færre ressourcer. I daglig tale kalder vi det for
udvikling af ”en-til-mange tilbud”.
Ud over at være kendetegnet ved at
være en-til-mange tilbud, så er de nye
tilbud kendetegnet ved at de er målrettede. Det betyder, at vi i forhold til alle
tilbud har valgt en specifik målgruppe,
og udarbejdet en persona, som vi hele
tiden tester vores tilbud op imod. Det
betyder at tilbuddene ikke er ens. Og
det betyder også, at vi ikke kommunikerer dem ens til borgerne, men målretter kommunikationen af de enkelte
tilbud til den målgruppe, som tilbuddet er rettet mod.
Fra vagtplan til aktivitetsplan
Når vi udvider og arbejder med betjeningsbegrebet, så udvider vi også vores
egen forståelse af hvad betjening er, og
åbner op for en debat om, hvilken værdi
vi skaber for borgerne og på hvilke
måder.
Når vi omlægger betjeningen fra
udlånsvagter til også at indeholde
afholdelse af workshops, at guide
SOPU-elever i biblioteksbrug og informationssøgning samt at lave netværksdannende litteraturklubber, så udvider
det betjeningsbegrebet, og vi begynder
i København at arbejde med en bevægelse fra vagtplaner til aktivitetsplaner.
Udvikling for fuld skrue
Projektet er i fuld gang, og vi udvikler for fuld skrue; skaber løsninger,
deler ideer og kigger på vores services
med nye øjne. Samtidig omlægger vi
traditionelle udlånsvagter til målret-
25
tede betjeningstilbud. Nogle af de nye
tilbud ligner noget vi har set før og har
form af tradition med et twist, andre er
helt nye koncepter. Vi implementerer
hurtigt, men søger for at genbesøge og
evaluere de nye tilbud undervejs, så vi
får rettet til når der er behov for det.
Udover projekt Ny Biblioteksbetjening, så kører der i Københavns Biblioteker også projekter, hvor vi arbejder med at få nye målgrupper ind på
bibliotekerne, at skabe bedre rammer
for borgerinddragelse, og med at få sat
fokus på vores tilbud til børn og unge.
Og så er det vist ikke nogen hemmelighed, at vi også har en kæmpe digital
satsning. Ikke kun i forhold til vores
spritnye kontaktcenter Biblioteket
Online (som I kan læse om i en anden
artikel), men også i forhold til E-bøger
og udvikling af et digitalt bibliotekstilbud, som matcher vores fysiske biblioteker.
Nye faglige profiler
Hvorfor har du valgt at søge
udfordringen som udviklingschef Albertslund?
Albertslund er en kommune med
ambitioner på kulturområdet og der
lægges stor vægt på fællesskab – den
kombination giver gode betingelser for
biblioteksudvikling. Jeg er idealist hvad
angår biblioteksudvikling og et højt
ambitionsniveau er afgørende for at vi
kan nå fremtidens bibliotek. I Albertslund træder jeg ind i en sund organisation præget af passion og nysgerrighed,
som godt tør udfordre sig selv. Værdier,
som jeg deler. Netop bibliotekets personale er bibliotekets vigtigste aktiv –
og i Albertslund er bare et rigtig stærkt
hold, som jeg nu er en del af, hvilket er
motiverende at tænke på.
Hvad har du lavet tidligere?
Jeg har arbejdet i tre sektorer i rækkefølgen privat, stat og kommune.
Jeg startede i Dong Energy, hvor jeg
især arbejdede med politik for koncernens dokumentorientering samt driftudvikling i biblioteket.
Herefter rykkede jeg videre som IT
projektleder i biblioteket på Profes­
sionshøjskolen Metropol, hvor jeg
især arbejdede med webformidling,
søgning og studerende.
Senest var jeg Innovationskoor­
dinator i Køge Bibliotekerne, som
minder om det jeg laver nu med en tak
mindre personaleledelse, men med
mange flere projektledere.
Hvad er dine forhåbninger for
biblioteket i Albertslund?
Navn: Mikkel Fabritius Sørensen
Funktion: Udviklingschef
Bibliotek: Albertslund Bibliotek
Hvad har overrasket dig mest
ved at komme til et nyt bibliotek?
Hvor meget jeg har lært i min tid i
Køge. Jeg har på mange måder kunne
fortsætte, hvor jeg slap, selvom projektet er et andet. De to bibliotekers tilgange er naturligvis ikke ens men har
vidt forskellige udgangspunkter – i den
forstand er jeg ikke blevet overrasket.
26
Mine ambitioner på bibliotekets vegne
er høje og realistiske. Jeg tænker at vi
som et højt prioriteret kommunebibliotek også har en forpligtelse til at levere
et af de allerbedste bibliotekstilbud. Og
vi er godt på vej. Det kræver bl.a.
• blik for det vi i forvejen gør rigtig godt
og at vi fortæller hinanden det ganske
ofte,
• mod til at gå helt nye veje, hvilket vi
f.eks. gør med skarpe vinklinger af litteraturformidling hen i mod det rummelige udstillingsformat og det personlige
storytelling format samt
• ved at tage relationen til vores brugere seriøst, som handler om at sætte
sig selv som person i spil i mødet med
vores brugere.
Hvad er de seneste kulturelle
oplevelser, der har gjort indtryk
på dig?
Lyden har i høj grad været omdrejningspunktet:
• En lydvandring fra bibliotek til Herstedhøje (kunsten at gå) udviklet af
Albertslund Bibliotek, tekst indlæst af
forfattere og kurateret af litteraturmedarbejder.
• Astrofysikeren Lars Occhionero fra
Kroppedal museum i Albertslund/
Tåstrup fortalte om sammenhængene
mellem musik, matematik og astronomi samt hans fascination af stjernesang.
• Albertslundlydspor.dk – en udmærket mulighed for lægge lydkulisse til
kontor arbejdet.
• Og sidst en Loveshop Q&A koncert
for ganske nylig.
Hvorfor har du valgt at søge
udfordringen som Leder af Ishøj
Kultur Café og Ishøj Bibliotek?
Kulturen i Ishøj er et højt prioriteret
område, og det giver mulighed for at
tænke visionært og nyskabende. Selv
er jeg meget optaget af fællesskaber og
medborgerskab og hvilken rolle kulturinstitutioner spiller i et lokalsamfund.
Stillingen var en unik mulighed for at
videreudvikle bibliotekets særlige rolle
i lokalsamfundet og ikke mindst skabe
synergi mellem bibliotek og kulturhus.
Hvad har du lavet tidligere?
Jeg kommer fra en stilling som centerleder for FrivilligCenter Lolland. Frivilligcentrets vision er at støtte, udvikle
og synliggøre den lokale frivillighed. Vi
skabte rammer om borgerdrevne initiativer og frivilligheden, f.eks. advokatvagten og flygtningeområdet. FrivilligCenteret havde to afdelinger og ca. 50
åbne tilbud. Der er mange paralleller til
biblioteksverdenen, og jeg glæder mig
til at udfolde visioner omkring medborgerskab og involvering af civilsamfundet.
Min baggrund, med afsæt i en
kandidat i statskundskab og master
i socialt entreprenørskab er nok lidt
­atypisk, men jeg har stor respekt for
biblioteket som samfundsinstitution
og den viden personalet og vores biblioteksfaglige leder besidder – og i
samspil med dem har jeg stor vilje til
at forme fremtidens bibliotek i Ishøj.
Jeg spiller også meget gerne bold i det
større biblioteksfællesskab.
Navn: Marie Herborn
Funktion: Biblioteksleder
Bibliotek: Ishøj Bibliotek
tur og kultur på en inspirerende måde,
der favner og afspejler mangfoldig­
heden i lokalsamfundet. Kort sagt – vi
skal gøre endnu mere af det vi allerede
gør.
Både kulturhus og bibliotek bidrager i høj grad allerede til lokalsamfundet, men rummer også et udviklings­
potentiale for at få endnu flere med.
Det kræver en hårfin balancegang
mellem kerneopgaver og at turde invitere nye brugere med indenfor – og
med i de lokale fællesskaber.
På de indre linjer er en af mine første
prioriteter at opbygge et fællessekre­
tariat hvor opgaver som økonomi, kommunikation og tværgående strategi
placeres. Fremadrettet gør det os som
kulturinstitutioner mindre sårbare og
vi får mulighed for at opprioritere kommunikationen og blive endnu bedre til
at bruge hinandens ressourcer og kompetencer til gavn for Ishøjs borgere.
Hvad har overrasket dig mest
ved at komme til biblioteket
i Ishøj?
Hvad er den seneste kulturelle
oplevelse, der har gjort indtryk
på dig?
Jeg er positivt overrasket over at komme
til en arbejdsplads, hvor rigtig mange
medarbejdere kan fejre både 20, 30 og
40 års jubilæer. Det vidner om, at man i
Ishøj passer på hinanden og giver medarbejderne mulighed for udvikling,
mens man samtidig er rigtig god til at
tage mod nye og give plads til nye idéer
og initiativer.
Jeg deltog for nylig i Copenhagen Art
Run, et 5 kilometer langt oplevelsesløb i Ishøj Strandpark som kombinerer kunst, natur og sundhed på en ny
og innovativ måde. Kunstens mange
udtryksformer får nyt liv i en anderledes setting i Strandparken, og så
nød jeg at starten var få 100-meter fra
Arken, som er et af mine favoritsteder.
Til næste år må ambitionen både være
rent faktisk at løbe turen (i år blev det
til en dejlig gåtur) og se om ikke også
Ishøj Bibliotek kan bidrage som aktiv
del af Copenhagen Art Run.
Hvad er dine visioner for biblioteket i Ishøj kommune?
Det er vigtigt at biblioteket er et levende
og aktivt hus, der sætter rammer for
positive møder mellem borgere, giver
mulighed for fordybelse, viden og ny
læring og ikke mindst formidler littera-
27