økonomi - Tårnby Kommune
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 215, Mødelokale Medlemmer: Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen, Winnie Sørensen (i stedet for Brian Franklin) Afbud: Paw Karslund Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Dagsorden ...................................................................................................2 2. Meddelelser..................................................................................................3 3. Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014 ...........................................................5 4. Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015. ..........6 5. Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn .............................................7 6. Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike.......................................9 7. Tilskud til Tårnby Kommunes kulturnat "Stjerner i Natten fredag den 22. maj 2015" ........................................................................................................10 8. Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016. ...........................12 9. Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken - Produktionsskolen i Tårnby.......................................................................................................14 10. Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af udelæringsområde..................16 11. Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark .........................................19 12. Eventuelt ...................................................................................................21 Bilagsoversigt .....................................................................................................22 1 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 1. Dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/38325 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23.3.2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At dagsorden til udvalgets møde den 23.3.2015 godkendes /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 2 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 2. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/38325 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ a. Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015 b. Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015 c. Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker d. Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker e. Kastrup Bio, program 29.01-11.03 2015-03-06 f. Glemmer Du, nr.1 2015 g. Glemmer Du, nr.2 2015 h. Indbydelse Spræl i Havnen 2015 i. Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen j. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi k. Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26. marts 2015 l. Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysning og kommunernes rolle m. Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund n. Invitation til DGI konference om gadeidræt, New Moves 10. april 2015 o. New Moves- Gadekultur, oplægsholdere p. Brev til DFKI kommuner december 2014 q. Dansk Handicapidræt - Årsberetning 2014 r. Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje s. Budget 2015 - Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje t. Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´fat om dansen 3 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At punkterne a - t tages til efterretning /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015 2 Åben Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015 3 Åben Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker 4 Åben Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker 5 Åben Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015 6 Åben Glemmer Du nr1-2015 7 Åben Glemmer Du nr.2-2015 8 Åben Indbydelse Spræl i Havnen 2015 9 Åben Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen 10 Åben Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi 11 Åben Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26. marts 2015 12 Åben Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og kommunernes rolle. 13 Åben Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund 14 Åben Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015 15 Åben New Moves- Gadekultur, oplægsholdere 16 Åben Brev til DFKI kommuner december 2014 17 Åben Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014 18 Åben Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje 19 Åben Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje 20 Åben Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf 49660/15 47441/15 49683/15 54503/15 47443/15 13446/15 47445/15 11912/15 17654/15 46694/15 45088/15 49868/15 8126/15 37025/15 45092/15 46063/15 13836/15 13843/15 13845/15 53748/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt i det bibliotekschefen prøver at få et eksternt oplæg vedr. 10, Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget. 4 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 3. Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014 Åben sag Sagsnr.: 15/8183 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Fra Tårnby Kommunebiblioteker er modtaget en kort rapport samt regnskab for Tårnby Musikuge. Musikugen blev afviklet i uge 45, i et samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker, Kulturzonen og AOF Amager. Det er arrangørernes vurdering at der som helhed var tale om et godt nyskabende initiativ til glæde for mange borgere i Tårnby Kommune. Det er samtidig vurderingen, at afholdelsen af en musikuge hvert andet år, vil være et rimeligt niveau. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Udvalget har på mødet den 16. juni 2014 bevilget et tilskud på 30.000 kr. til Musikugen. Kulturzonen og Tårnby Kommunebiblioteker bidrog ligeledes med ca. 30.000 kr. eksklusive arbejdskraft. Hertil kommer AOF-arrangementerne. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At afrapportering og regnskab tages til efterretning /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014 2 Åben Program Tårnby Musikuge 2014 53856/15 53871/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt idet det understreges, at der er tale om en afrapportering og ikke et regnskab. 5 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 4. Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015. Åben sag Sagsnr.: 15/1271 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Vedlagt fremsendes ansøgning fra det lokale gospelkor Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015. Crossroad Gospel holder til i Korsvejskirken og har ca. 50 aktive medlemmer. Koret optræder mange forskellige steder i og udenfor Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Gospelkoret modtog for første gang driftstilskud i 2013 på samme niveau, som Tårnbykoret har modtaget i mange år. Gospelkoret har modtaget tilskud til medfinansiering af lydudstyr og ens skjorter, når koret optræder. ØKONOMI Koret kom i 2013 ud med et driftsunderskud på 4.234,04 kr. og en bankformue på 21.516,22 kr. Regnskab 2014 er ikke færdigt og ikke godkendt på generalforsamling. Et tilskud på 5.000 kr. – som i 2014 – kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner” i 2015. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At ansøgningen fra Crossroad Gospel imødekommes med et driftstilskud for 2015 på 5.000 kr. Udgiften afholdes i 2015 over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner”. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx 2 Åben Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf 8133/15 8145/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 6 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 5. Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn Åben sag Sagsnr.: 15/6024 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ UNDERSKOVEN, er en stedsspecifik teaterforestilling, der bliver skabt af Teaterforeningen GLiMT i samarbejde med Tårnby Naturskole, Tårnby Kommunebiblioteker, Pædagogisk Udviklingscenter og Amager Skovhjælpere Samarbejdspartnerne omkring dette projekt ønsker at præsentere Kalvebod Fælled på en ny måde, med en kunstnerisk dimension, gennem den stedsspecifikke, fysiske teaterforestilling UNDERSKOVEN af Teaterforeningen GLiMT. I kraft af samarbejdet udbydes denne oplevelse til skoler og fritidsinstitutioner i Tårnby Kommune, samt for et offentligt publikum. UNDERSKOVEN foregår i naturen som en vandreforestilling i Naturpark Amager, hvor publikum guides fra Naturcenter Amager ud i Pinseskoven. For at kunne tilbyde forestillingerne gratis til Tårnby Kommunes skoler og institutioner ansøger Tårnby Kommunebiblioteker hermed om 25.000 kr. idet Tårnby Kommunebiblioteker selv bidrager med 10.000 kr. For en kommunal udgift på i alt 35.000 kr. vil der kunne købes 12 forestillinger af 60 børnebilletter, og ca. 700 børn vil kunne se forestillingen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Glimt ønsker dels at give børnepublikummet en oplevelse ud over det sædvanlige, men også i det hele taget at skabe noget nyt i Naturpark Amager, hvor publikum fra nær og fjern vil opleve dette fantastiske område, der er så tæt på byen. Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Spilleperiode: 26. maj – 20. juni 2015, 36 dags- og aftenforestillinger med 60 publikumspladser. ØKONOMI Et tilskud på 25.000 kr. kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner” 7 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur og Fritidsudvalget: 1. At ansøgningen fra Tårnby Kommunebiblioteker imødekommes med et tilskud på 25.000 kr. Udgiften afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner” /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forestillingen Underskoven.docx 40123/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 8 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 6. Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike. Åben sag Sagsnr.: 15/2214 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Vedhæftet fremsendes ansøgning fra Bowlingklubben Senior Strike – som er en ældrebowlingklub hjemmehørende i Tårnby Kommune – om et transporttilskud til et årligt tilbagevendende ældrebowlingtræf i Odense – i år fredag den 27. marts 2015. ca. 45 ældre bowlingspillere plejer at deltage i turen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Foreningen har de sidste 10 år modtaget tilskud til nævnte formål. I 2014 var tilskuddet på 5.000 kr. Kommunens tilskudsordning til foreningslivet giver ikke mulighed for tilskud til pensionisters deltagelse i idrætsaktiviteter. ØKONOMI Regnskabet for året 2014 kommer til at vise et underskud på 5.591 kr. hvilket bevirker at foreningens likvide beholdning falder til 7.041 kr. Regnskabet er endnu ikke underskrevet af revisorerne. Et transporttilskud på 5.000 kr. kan i 2015 afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner.” INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At ansøgningen om transporttilskud på 5.000 kr. til Senior Strike imødekommes. 2. At en udgift på maks. 5.000 kr. kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner” i 2015. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf 2 Åben Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf 13024/15 13029/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt idet forvaltningen indhenter oplysninger om klubbens medlemssammensætning, tårnby-borgere/undenbys. 9 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 7. Tilskud til Tårnby Kommunes kulturnat "Stjerner i Natten fredag den 22. maj 2015" Åben sag Sagsnr.: 15/2068 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ En række af Tårnbys undervisnings- og kulturinstitutioner har gennem flere år i samarbejde med interesserede foreninger skabt en samlet begivenhed for Tårnby Kommunes borgere: Stjerner i Natten på Naturskolens område med aktiviteter, der henvender sig til både børn, unge og voksne. Konceptet har vist sig holdbart såvel i godt som i mindre godt vejr, og alle de tidligere år er det lykkedes at skabe en række gode oplevelser for et bredt udsnit af kommunens borgere. Vi ønsker derfor endnu engang at søge Kultur- og Fritidsudvalget om støtte til at gennemføre en Stjerner i Natten på Kalvebod Fælled. En lang række kulturelle og naturbaserede aktiviteter, der både giver mulighed for aktiv deltagelse, lærerige oplevelser og behagelig underholdning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Aftenens aktiviteter finder sted fra kl. 17-22. I tidsrummet 17-21 henvender mange aktiviteter sig til børnefamilier og unge, og senere på aftenen fokuseres mere på unge og vokse. Arrangørgruppen forventer et deltagerantal på omkring 2000-4000 mennesker i løbet af aftenen. Stjerner i natten er et åbent arrangement med fri entre og fri adgang for såvel Tårnbys egne borgere som for andre interesserede, der ønsker at opleve, hvad Tårnby Kommune kan byde på indenfor kulturområdet. Langt de fleste aktiviteter tager udgangspunkt i ideer fra de medvirkende institutioner og foreninger. Til disse aktiviteter bidrager institutionerne selv med personale, materialer o.lign, og dækker øvrige udgifter i nødvendigt omfang. ØKONOMI De samlede udgifter forventes til 76.000 kr. (samme niveau som i 2012, 2013 og 2014). Heraf går de 48.000 kr. til PR (bannere, plakater, postkort, programmer, skiltning og egen hjemmeside m.m.) og 28.000 kr. til workshopudgifter og materialer. Hertil kommer at de medvirkende skoler, institutioner og foreninger m.fl. selv bidrager med både økonomi og personale til gennemførelse af kulturnatten. Den samlede udgift kan afholdes over driftsbudgettet i 2015 på kontoen ”Andre kulturelle formål” i lighed med tidligere år. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At ”Stjerner i natten” afvikles som beskrevet fredag den 22. maj 2015 10 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 2. At de samlede udgifter på 76.000 kr. afholdes over kontoen ”Andre kulturelle formål” i 2015. /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 11 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 8. Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016. Åben sag Sagsnr.: 14/40505 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Kultur- og Fritidsudvalgets budget omfatter følgende 6 serviceområder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Rekreative områder Fritidsfaciliteter Havne Folkebiblioteker kultur Fritidsaktiviteter Hvert år fastlægges der politiske servicemål på hvert enkelt serviceområde. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Som led i Kultur- og Fritidsudvalgets samlede behandling af Budget 2016 fremlægger forvaltningen de tilrettede servicemål for serviceområdet folkebiblioteker som udgangspunkt for en første drøftelse af eventuelle justeringer af målene i 2016. Serviceområdet folkebiblioteker omfatter følgende: 1. 2. 3. 4. 5. Tårnby Kommunes Folkebiblioteker: Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek Stads- og Lokalarkivet Tårnby Kommunes Hjemmeside Digital Borgerservice Kulturhuset Kastrup Bio INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At forslag til politiske servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker præsenteres, og sættes på dagsorden med samtlige serviceområder til aprilmødet med henblik på drøftelse. Herunder forelægges ligeledes en kort definition på ”Målsætning”, ”Resultatkrav og ”Opfølgning” 2. At udvalget endeligt fastlægger servicemålet Folkebiblioteker 2016 på budgetmødet 11. maj 2015. 12 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio. 2 Åben Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx 33871/14 39888/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 13 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 9. Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken Produktionsskolen i Tårnby Åben sag Sagsnr.: 15/5068 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby ønsker at leje et mødelokale, det tidligere spillercafeteria samt adgang til kantineområde i Travbanehallen. Se forslag til lejeaftale på bilag 1 Tegning der viser de nævnte lokaler på bilag 2 Den ændrede brug af lokalerne vurderes ikke at ville være til gene for de øvrige benyttere af hallerne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby lejer p.t. køkkenfaciliteter i Travbanehallen til 6000 kr. pr. måned eksklusive juli måned. Se aftalen på bilag 3. ØKONOMI Lejen i forbindelse med den nye aftale fastsættes til 6000 kr. om måneden. Der betales ikke leje i juli måned hvor hallen er lukket. Lejeindtægten forslås i lighed med lejeindtægten vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen overført til konto ……, Fritidsfaciliteter til dækning af øget vedligehold, strøm, varme m.v. INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og fritidsudvalget 1. At aftalen vedr. udlejning af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde i Travbanehallen til Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby godkendes for så vidt angår den ændrede brug 2. At sagen videresendes med anbefaling til Økonomiudvalget med henblik på godkendelse af aftalen samt anvendelse af indtægten som beskrevet /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang 33161/15 14 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 til kantineområde i Travbanehallen 2 Åben Tegning vedr. aftalen i bilag 1 3 Åben Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen 34954/15 35260/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 15 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 10. Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af udelæringsområde. Åben sag Sagsnr.: 14/9256 Sagsansvarlig: cra.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Som en del af de forskellige tiltag til styrkelse af udeundervisningen af Tårnby Kommunes børn og unge foreslås etableret en junglesti i Ugandaskovens sydøstlige område. Teknisk Forvaltning har i samarbejde med bl.a. Tårnby Naturskole og lærere og elever fra Tårnby Kommunes Ungdomsskole set på muligheden for at etablere en junglesti i Ugandaskoven. Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud på etablering af stien og indstiller hermed, at der gives tilladelse til etablering af en junglesti samt at der afsættes økonomi til projektet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER For at forbedre mulighederne for udeundervisningen af Tårnby Kommunes børn og unge samt til forbedring af paddernes levevilkår, flora og fauna i Ugandaskoven, blev der i perioden 2009 - 2011 etableret et vandhul til padderne i Ugandaskovens nordvestlige ende samt en lysning i skovens sydøstlige ende. Efterfølgende er der blevet opsat flere borde-bænkesæt og placeret bålplads, til bl.a. undervisningsbrug for skoler, institutioner og foreningers aktiviteter i skoven. I 2013 blev Tårnby Kommune kåret som Årets Friluftskommune, bl.a. på baggrund af de mange tiltag og tværgående initiativer på undervisningsområdet indenfor miljø og natur. I den anledning modtog Tårnby Kommune en pris på 250.000 kr. og en del af prisen er gået til opsætning af naturvejlederskilte i skoven ved hhv. paddesøen og i lysningen. Naturvejlederskiltene er i samme stil som de naturvejlederskilte, der er opsat på Kalvebod Fælled og er etableret med et lille tag der kan give læ for skoletasker i regnvejr. Som et nyt tiltag til understøtning af undervisningen foreslås etableret en junglesti, der særligt styrker idræts- og legemulighederne og børnenes oplevelser i skoven. Junglestien, der skal passe ind i skovmiljøet foreslås etableret af elementer som bl.a. forskellige balancebomme, trædestubbe, trædesten, abegrotte, og forhindringer til at klatre over eller kravle under. Forslaget udbygger børnenes motoriske og indlæringsmæssige aktivitetsmuligheder og er samtidig et rekreativt tilbud til skovens øvrige besøgende. Det indstilles, at junglestien etableres omtrent fra Ugandaskovens midte og hen mod den sydøstlige ende ved lysningen i skoven. Der henvises til vedlagte kort over Ugandaskoven, vejledende billeder af de foreslåede junglestielementer og overslagspriser, indhentet fra entreprenører. 16 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 LOVGRUNDLAG Der skal søges byggetilladelse og landzonetilladelse gennem Teknisk Forvaltning. Ifølge Bekendtgørelse af Lov om Skove, § 11, stk. 2.2, må der ikke etableres bygninger, anlæg eller terrænændres eller andet, med mindre det er spejderhytter, skovbørnehaver eller lignende byggeri, der særligt tilgodeser børn og unges friluftsliv. Teknisk Forvaltning tolker en junglesti, som beskrevet i bilagene, som værende et anlæg, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, men har informeret Naturstyrelsen om projektet og anmodet om bemærkninger. Naturstyrelsen har ingen bemærkninger til projektet. ØKONOMI Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud fra Amager Skovhjælpere til levering og montering af forholdsvis nemme ting, samt fra legepladsfirmaet Stenlille Hegn og Legepladsudstyr til etablering af mere krævende junglestielementer, hvortil der stilles større krav, jf. Dansk Standard for Legepladssikkerhed. Mindre junglestielementer som balancestammer og lignende bygget af Amager Skovhjælpere til en samlet pris på 39.950 kr. ekskl. moms kan etableres over nogle år i det omfang, der er midler hertil på budgettet på Teknisk Forvaltnings konto for entreprenør- og håndværkerydelser. Det samme gælder for reparation og vedligehold af disse. Større elementer, som eksempelvis abegrotte og forskellige mere udfordrende balancebroer, -bomme og forhindringer kan ikke umiddelbart etableres og finansieres over Teknisk Forvaltnings driftskonto for entreprenør- og håndværkerydelser, fordi det hen over en længere årrække vil tage ressourcer fra kontoens mere brede pleje- og vedligeholdelsesformål på naturområderne. Der er givet en samlet overslagspris fra Stenlille Hegn- og Legepladsudstyr på de mere anlægsmæssigt krævende klatre- og balanceredskaber: Samlet kr. 111.500 ekskl. moms. Teknisk Forvaltning indstiller, at de større junglesti-redskaber på samlet kr. 111.500. finansieres gennem anvisning fra på Kultur- og Fritidsforvaltningens budget, samt at beløbet overføres til Teknisk Forvaltnings gartnerbudget for almindelig drift og pleje af det grønne område, Ugandaskoven. INDSTILLING Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at forslaget til etablering af junglesti i Ugandaskoven godkendes. 2. at de mindre balance- og klatreredskaber finansieres over Teknisk Forvaltnings pleje- og vedligeholdelseskonti for entreprenør- og håndværkerydelser hen over en årrække. 3. at der på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget søges afsat 115.000 kr. til etablering af junglestiens større elementer som f.eks. balancebomme og balancebroer, abegrotte og klatreforhindringer i 2016. /BGR 17 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at Indstillingen tiltrædes idet sagen fremsendes til efterretning for Økonomiudvalget /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf 2 Åben Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere 3 Åben Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr iflg. aftale.doc 4 Åben Junglesti. Forslag til elementliste. 5 Åben Junglesti-placering.jpg 55123/14 144327/14 144326/14 117392/14 178569/14 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget til efterretning. 18 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 11. Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark Åben sag Sagsnr.: 15/5158 Sagsansvarlig: rka.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Teknisk Forvaltning har konstateret, at der mangler en væsentlig del af sandstranden ved Kastrup Strandpark efter stormen Bodil. Det drejer sig om den sydligste del af sandstranden fra lystbådehavnen og op til badebroen til Søbadet, hvor der mangler mellem 7-15 m af sandstrandens i bredde. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ud fra Teknisk Forvaltnings opgørelse over manglende sandstrand (se bilag) vurderes det, at der skal tilkøres 1.200 m3 nyt strandsand. Teknisk Forvaltning kan ved egen arbejdskraft udjævne sandet. Teknisk Forvaltning forventer, at det vil være nødvendigt at afmontere en del af badebroen, for at give plads til maskinerne på området, der skal udlægge sandet. Broen retableres naturligvis straks efter, at arbejdet er færdigt. ØKONOMI Budgettet forventes som følgende: Tilkørsel af strandsand (0/2) på sættevogn inkl. råstofafgift: 1200 m3 x 209 kr.= 250.800 kr. Leje af maskiner i ca. 4 dage = 16.000 kr. Af- og genmontering af badebro, så der kan køres ind med maskiner, der skal udlægge strandsand 15.000 kr. Der søges en anlægsbevilling på 285.000 kr. for retablering af sandstranden på bevillingsniveau 00.28.20. Teknisk Forvaltning kan ikke anvise kompenserende besparelser indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets område. PÅTEGNING Økonomi- og Planlægningsafdelingen fremsender til Økonomiudvalget, idet ovenstående ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, 1. at der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 285.000 kr. til retablering af sandstranden i Kastrup Strandpark. 19 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 /BGR Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, 1. at sagen tages til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Registrering af kystlinje d. 5.2.2015 33712/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 04-03-2015 Tiltrådt. Den fremtidige sikring af sandstranden må afholdes indenfor eksisterende budget. Fremsendes til orientering for Kultur- og Fritidsudvalget. BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Tiltrådt. 20 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 12. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 14/38325 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund INDSTILLING /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015 Winnie Sørensen erindrede om, at der frist for indsendelse af ændringsforslag til ”Målsætninger og resultatkrav” på de 6 serviceområder den 1. april. Drøftelse på Kulturog Fritidsudvalgsmødet den 13. april. Mail til bibliotekschefen. Winnie Sørensen fortalte, at den første operaforevisning i Kulturhuset Kastrup Bio blev gennemført med succes, 65-70 gæster. – Til operaen Carmen, den 25 marts, er der næsten udsolgt i Bio 2. Konferencen på Nationalmuseet om nye samarbejder mellem folkeskolen og biblioteket blev kort drøftet. Bibliotekschefen fortalte, at Tårnby Kommunebiblioteker i forbindelse med et ERAMUSprojekt får besøg af 2 slovenske bibliotekarer i 14 dage i begyndelsen af maj. Bibliotekschefen fortalte, at Tårnby Kommunebibliotekers forslag til Trendspotterprojekt (koordinering af de kommunale info-skærme) i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde ikke er blevet udvalgt til præsentation. Bibliotekschefen orienterede om baggrunden for prisen for et måltid mad i Kulturzonens café. – Og at der i forbindelse med det kommende budgetmøde vil blive foreslået en justering. Dette forslag vil fremgå af takstbladet. På opfordring fra Jan R. Jakobsen bliver der checket op på stolene i Foreningscentret Postkassen. 21 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015 (49660/15) 2. Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015 (47441/15) 3. Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker (49683/15) 4. Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker (54503/15) 5. Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015 (47443/15) 6. Glemmer Du nr1-2015 (13446/15) 7. Glemmer Du nr.2-2015 (47445/15) 8. Indbydelse Spræl i Havnen 2015 (11912/15) 9. Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen (17654/15) 10. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (46694/15) 11. Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26. marts 2015 (45088/15) 12. Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og kommunernes rolle. (49868/15) 13. Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund (8126/15) 14. Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015 (37025/15) 15. New Moves- Gadekultur, oplægsholdere (45092/15) 16. Brev til DFKI kommuner december 2014 (46063/15) 17. Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014 (13836/15) 18. Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje (13843/15) 19. Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje (13845/15) 20. Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf (53748/15) 3. Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014 1. Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014 (53856/15) 2. Program Tårnby Musikuge 2014 (53871/15) 4. Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015. 1. Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx (8133/15) 2. Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf (8145/15) 5. Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn 1. Forestillingen Underskoven.docx (40123/15) 6. Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike. 1. Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf (13024/15) 2. Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf (13029/15) 8. Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016. 1. Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio. (33871/14) 2. Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx (39888/15) 9. Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken - Produktionsskolen i Tårnby 1. Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde i Travbanehallen (33161/15) 2. Tegning vedr. aftalen i bilag 1 (34954/15) 22 Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015 3. Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen (35260/15) 10. Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af udelæringsområde. 1. Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf (55123/14) 2. Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere (144327/14) 3. Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr iflg. aftale.doc (144326/14) 4. Junglesti. Forslag til elementliste. (117392/14) 5. Junglesti-placering.jpg (178569/14) 11. Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark 1. Registrering af kystlinje d. 5.2.2015 (33712/15) 23 Bilag: 2.1. Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49660/15 Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev nr. 2 - februar 2015 Dørene åbnes en time før til udlevering af medlemskort for 2015. Årets særtrykskunstner vil være til stede til at præsentere årets særtryk efter generalforsamlingen. For en sikkerheds skyld, vil vi igen bede jer huske at medbringe medlemskortet for 2014, idet kortet skal afleveres ved modtagelse af særtrykket. I pausen venter en kop kaffe og et lille stykke chokolade i Cafeén, og efter kaffepausen er salen igen klar til musikalsk underholdning. Så er vi 'på gaden' igen med lidt nyt fra foreningen, og denne gang med en invitation til Kastrupgårdsamlingens 1. udstillingsskift i år. Invitation til fernisering Kastrupgårdsamlingen inviterer dig som medlem af Kastrupgårdsamlingens Venner til åbning af udstillingen Peter Carlsen Reality-maleri onsdag den 4. marts 2015, kl. 19.00 Omvisning for Vennerne i den aktuelle Peter Carlsens udstilling Onsdag den 8. april 2015, kl. 19.00 v/museumsleder Mette Mansa Udstillingen vises indtil 7. juni 2015. Peter Carlsen (f.1955) er både mand og kunstner for værker, der hudfletter vores samtid på satirisk vis. Ofte kobler han en klassisk komposition fra kendte værker i kunsthistorien med en aktuel samfundskritik. Udstillingen på Kastrupgårdsamlingen kommer til at bestå af både ældre, men også helt nye værker skabt til selve udstillingen. Der er gratis adgang, men husk telefonisk tilmelding til Kastrupgårdsamlingen på telefon 32 51 51 80. Caféaften på Kastrupgårdsamlingen v/kunsthistoriker Birgitte Zacho, torsdag den 23. april 2015, kl. 19.00 NB. Udstillingsplakaten udleveres kvit og frit til foreningens medlemmer til ferniseringen, men kun ved forevisning af medlemskortet. Vi glæder os til at byde velkommen til Birgitte Zacho, som i anledning af, at det i år er 100 år siden kvinderne i Danmark fik valgret, vil tage os med til et historisk vue på kvindeportrætter fra guldalderen. Kommende arrangementer: Birgitte Zacho har mange års erfaring med levende og medrivende formidling, og er efterspurgt som foredragsholder i hele landet. Besøget i tusindkunstneren Bjørn Winblads Hus i Lyngby torsdag den 26. februar 2015, kl. 13.00, med mødetid kl.12.30 Turen er overtegnet, og Inger Maibom glæder sig til at byde velkommen til de 40 tilmeldte. Vi tillader os venligst at minde om, at din tilmelding er bindende. Er du forhindret i at deltage, så meddel det straks til Inger Maibom gerne SMS til telefon 2240 0811, så Inger kan nå at glæde en fra ventelisten. Så godt som ethvert dansk museum kan fremvise et portræt af en strikkende kvinde. Birgitte Zacho I første halvdel af 1800-tallet skulle kvinden passe hjemmet, håndarbejdet og børnene. Først et halvt århundrede senere begynder kvinderne for alvor at tilkæmpe sig mulighed for udfoldelse af deres eget professionelle virke. Kastrupgårdsamlingens Venners generalforsamling i Stakladen, Vi udbyder 50 billetter til caféaftenen, og de kan købes efter "først til mølleprincippet" til en pris af kr. 50,00 incl. kaffe og kage i pausen, på Kastrupgårdsamlingen - i åbningstiden - fra torsdag den 5. marts. mandag den 9. marts , kl. 19.30 Indkaldelse og dagsorden er udsendt med sidste nyhedsbrev. Marianne Bytoft side 1 Siden sidst: deltagere et særtryk af Vartovbogen 2000, som netop omhandler Haugen Sørensens malerier. Arrangementet i Vartov den 15. januar 2015 Også den kulinariske del af arrangementet var upåklagelig: et dejlig stort krus kaffe og hjemmebagt kage. Vi sluttede af med at synge en del af vinterens sange fra Højskolesangbogen, hvortil Jakob Buverød akkompagnerede. Vejret kunne dårligt være mere vådt og trist, da en stor flok venner mødtes i Vartov, men indenfor var der lunt og godt! Jeg syntes at fornemme en stor glæde for fællessangen og nævnte, at vi i venneforeningen har tanker om i cafeen at arrangere sangaftener med fokus på årstidens sange. Håber at dette tiltag vil vinde genklang blandt medlemmerne. I den forbindelse vil jeg også gerne slå et slag for Vartovs solhvervs-arrangement, Maratonsang, som finder sted på årets længste dag. Her er gården fra tidlig morgen til solnedgang fyldt til bristepunktet af sangglade folk. Man møder bare op. Og det fortryder man ikke! Vi blev bænket i kirken, og her blev vi holdt i ånde den næste time af Thorstein Balle, der trods barhovedet havde hele tre eller rettere fire kasketter på. Én for Grundtvigsk Forum, én for Grundtvig-selskabet, én for Grundtvigakademiet, hvor han var ansat i forbindelse med digitaliseringen af Grundtvigs samlede værker, og endelig én for Vartov Valgmenighed. Det er sjældent, man bliver præsenteret for så veloplagt, helstøbt, indsigtsfuldt og veldisponeret et foredrag. Der var absolut lydhørhed blandt tilhørerne, og jeg vil ikke tøve med at kalde det en fremragende indføring i Vartovs og ikke mindst Grundtvigs virke. Jeg er sikker på, at mange ikke er 'færdige' med Vartov og Grundtvig, men løbende vil holde sig ajour på http://www.grundtvig.dk/ NinnaFeldvoss Foredraget på Tårnby Kommunes Hovedbibliotek - Thomas Kluge om sin kunst - onsdag den 18. februar Det var et velbesøgt foredrag, som var kommet i stand i samarbejde med Hovedbiblioteket. Efter salg af 120 billetter måtte der meldes alt udsolgt. Bygningskomplekset Vartov har en omfattende historie, der strækker sig over snart 300 år. Det har bl.a. fungeret som farveri (deraf navnet på Farvergade), tugthus, hospital, observatorium for Thycho Brahe, anneks til Københavns Rådhus og er nu i Grundtvigsk Forums eje. Har været gennem flere gennemgribende restaureringer. Rummer i dag flere børnehaver, fritidshjem, kollegium, Vartov Kirke, mødelokaler samt ca.40 lejere, hvis virke er foreneligt med Grundtvigsk Forums idégrundlag. Thomas Kluge mødte op med sin baret (som han var blevet bedt om ?) og indfriede til fulde vores forventninger. Som en moderne Rembrandt leverede han et fremragende foredrag. Vi fik indblik i billedernes tilblivelse, udvikling og hans inspiration, og hvordan han ser sig selv i sin samtid med sin tilsyneladende gammeldags malemåde, som trækker tråde tilbage til barokken. Vi fik mange eksempler på farven sort, og fik gennemforklaret mange af hans værker, og interessante forløb i forbindelse med værkerne. Den meget veloplagte Thomas Kluge måtte runde af da klokken faretruende nærmede sig 22.00. Han høstede stort bifald fra publikum. Husk, at du kan se fotoreportager fra ture, arrangementer samt nyhedsbreve m.v. på vores hjemmeside www.kastrupgaardvenner.dk Efter denne berigende oplevelse gik vi til store sal, et meget smukt lokale, som i forbindelse med Vartovs seneste og omfattende istandsættelse blev udsmykket med Arne Haugen Sørensens malerier, der ikke lader nogen uberørt! Thorstein Balle gav en fin introduktion til malerierne, og i tilgift modtog alle Næste nyhedsbrev udsendes til medlemmerne primo juni 2015. side 2 Bilag: 2.2. Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47441/15 MARTS 2015 Arrangementer på biblioteket Filmklubber – for de 8-13 årige Bibliotekets filmklubber inviterer indenfor til hygge, popcorn og gode film. Hovedbiblioteket For de 8-10 årige: Onsdag den 4. marts kl. 16.00 For de 11-13 årige: Onsdag den 25. marts kl. 16.00 Vestamager Bibliotek For de 8-10 årige: Mandag den 2. marts kl. 16.00 For de 11-13 årige: Mandag den 30. marts kl. 16.00 Følg programmet på www.taarnbybib.dk, hvor du også kan printe gratis billetter. I morgen stopper jeg - Foredrag ved Anja Fonseca om liv med bulimi Mandag den 2. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk Oplev Anja Fonseca, kendt tv-meteorolog og vejrvært ved DR, fortælle sin personlige historie. Hun er aktuel med bogen ”I morgen stopper jeg”, hvor hun for første gang afslører, at hun i 17 år har lidt af spiseforstyrrelsen bulimi. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Erindringscafé Der er altid noget at fejre - så lad os lave en lille fest! Tirsdag den 3. marts kl. 14.30-16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Lad os komme i feststemning sammen, når vi deler minder og måske endda inspirerer hinanden til at indføre nye ideer og traditioner til de fester der ligger forude. Vi gi’r en kop kaffe el. te til at løfte stemningen. Medbring gerne billeder og andet der kan illustrere din historie. P6 Beatklub om Pink Floyds “THE WALL” Tirsdag den 3. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Foredrag ved Thomas Ulrik Larsen. Denne aften er helliget historien om et af rockens store mesterværker, The Wall, af den britiske gruppe Pink Floyd. Dokumentarfilmklubben Tårnby Dox Har du hang til dokumentarfilm? Og har du lyst til at dele gode filmoplevelser med andre? Så byder vi dig velkommen til Tårnby Hovedbiblioteks nye dokumentarfilmklub. Vi ser udvalgte dokumentarfilm og åbner op for diskussioner om vigtige emner i samfundet, om historiens gang, om særlige eller usædvanlige menneskelige forhold. KZ-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film Onsdag den 4. marts kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Den glemte dokumentar om KZ-lejrene under 2. Verdenskrig, som Alfred Hitchcock var med til at arbejde på. Den storpolitiske udvikling og den kolde krigs begyndelse betød, at filmen blev gemt og glemt. Først nu - 70 år senere - er filmen færdiggjort. Øvrige film i Tårnby Dox: 1. april: Drone 6. maj: Så meget godt i vente 3. juni: Krigerne fra Nord Vi ses den første onsdag i måneden fra marts til juni. Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk Mennesket bag smilet - Foredrag om Victor Borge Torsdag den 5. marts kl. 14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Forfatter og journalist Jacob Wendt Jensen fortæller historien om den verdensberømte entertainer Victor Borge. Foredraget krydres med filmklip. Beat & Brøl - electronica for 3-8 årige Lørdag den 7. marts kl. 10.00 / Vestamager Bibliotek / Billetpris 20 kr. Beat & Brøl er musikforestilling for de yngste og barnlige sjæle der elsker dyr, dans, leg, musik og den gode fortælling. Varighed: 1 time Film: Min dal – tilbage til Limfjorden Tirsdag den 10. marts kl. 11.00 & 14.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter I sommeren 2008 rejste Hans Edvard Nørregård-Nielsen med skonnerten Mira gennem Limfjorden. Fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Formålet med turen var at samle stof sammen til et stort bogværk, en kærlighedserklæring til fjorden. Varighed: 58 minutter Litteraturcafé Tirsdag den 10. marts kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger. Strikkecafé Onsdag den 11. & 25. marts kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Har du lyst til at strikke eller hækle, og har du lyst til at mødes med andre og få inspiration, så kom og deltag i strikkecaféen. Vi mødes onsdage i ulige uger. Spirituel hverdagsledelse - Foredrag ved Lorena Plæhn Onsdag den 11. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Hvordan bevarer man begge ben på jorden og lever et almindeligt liv, når man er dybt spirituel og tror på engle, ånder og guider? Kom og hør psykoterapeut og spirituel mentor Lorena Plæhn fortælle om, hvordan hun kan være spirituel og samtidig arbejde med dybe personlige og/eller smertefulde temaer. Se mere på: www.lorenas.dk Arrangementet afholdes af Lorena Plæhn i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker. Som at dø - Henning Jensen om depression Torsdag den 12. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk Skuespilleren Henning Jensens foredrag om angst og depression tager udgangspunkt i hans personlige oplevelser med sygdommen. Henning Jensen fortæller ærligt om sit eget sygdomsforløb og giver et positivt bud på, hvordan sygdommen kan overkommes. Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Mød din aftenskole - AOF amager inviterer til ”elevernes dag” Lørdag den 14. marts kl. 9.30 - 14.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Der vil være sang, musik, dans og motion til glade rytmer, og de kreative fag vil være til stede med udstillinger af elevarbejder. Detaljeret program for dagen vil kunne ses på www.aof-amager.dk ca. 8 dage før. Forfatterworkshop ved Sarah Engell Lørdag den 14. marts og søndag den 15. marts kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Tilmelding via AOF-Amager. Billetpris 450 kr. Kurset er et intensivt weekendkursus, som sætter skub i dit bogprojekt, så du efterfølgende kan arbejde videre på egen hånd. Kurset udbydes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Nikolaj Nørlund solo Søndag den 15. marts kl. 14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Nikolaj Nørlund har været producer og igangsætter af væsentlige projekter. Han er heller aldrig bleg for at stille op alene med sin guitar og sin stemme og give et bud på egne sange. Det gør han på en turné i foråret 2015, der også lægger vejen forbi Tårnby Bibliotek. Fine frisurer og flot makeup til festen - for børn fra 12 år Mandag den 16. marts kl. 15.30-18.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter Kom og få professionelle tip til frisure og makeup af frisør Helle Marker, Myhair Coiffure, og makeupartist Kristine Estoft, Matas. De vil vise dig, hvordan du bliver klar til konfirmationen eller andre festlige begivenheder. Hvis du har lyst til at prøve at få sat dit hår og lagt en makeup, så skal du bestille en gratis billet. Hvis du bare vil lytte og se på, er du velkommen til bare at komme forbi uden billet. Litteraturcafé Tirsdag den 17. marts kl. 15.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? I Litteraturcafeen er der kaffe og te på kanden, mens bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger. Bela Bártok - Klassisk lytteklub ved cand. mag. Palle Andkjær Olsen Tirsdag den 17. marts kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Symfoniske værker fra det 20. århundrede. Dette er det andet foredrag i rækken af nyere symfonier. Denne gang handler det om Béla Bártok og hans værk, Koncert for orkester. Værket, som han ikke kalder en symfoni, men "et symfonilignende værk", er både inspireret af folkemusikken og af værker komponeret mange år tidligere. Akvarelcafé Onsdag den 18. marts kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Måske maler du allerede eller har lyst til at prøve i selskab med andre. I akvarelcaféen er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang. Kom med ind i den aldrende hjerne. Ar og skrump - gør det noget? Foredrag ved Ellen Garde Onsdag den 18. marts kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk Et langt og aktivt liv giver kun mening hvis vi sørger for at pleje hjernen. Med detaljerede billeder får du indblik i, hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion og den nyeste viden om, hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne - uanset alder. Ellen Garde er læge, phd. og ansat ved MR-forskningssektion. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og AOF Amager. Genbrugsguld - Byt til nyt Lørdag den 21. marts kl. 11.00-13.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang Hvis du har tøj, tasker, sko, bælter eller lignende liggende, som du ikke længere bruger, så kom forbi på biblioteket og byt til noget nyt. Børnetøj som dit barn er blevet for stort til er også velkomment. Vi har kaffe og te på kanden. Hos Andersen - teater for de 3-99 årige ved Teatret Fyren og Flammen Lørdag den 21. marts kl. 11.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 20 kr. Kom og oplev en buket af H.C. Andersens eventyr, fortalt i billeder, tekst og dans for de små. En mand kommer forbi med sin fortællevogn. På vognen står et hus fyldt med låger, billeder og alle mulige ting. Kun én voksen pr. barn. Varighed: 40 minutter Babymassage - for forældre og babyer fra 2 måneder Mandag den 23. marts kl. 10.00 & 11.15 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 20 kr. Kom ned på biblioteket til en hyggelig stund med din baby, når sundhedsplejerske Kirsten Bendix, fra Tårnby Kommunes Sundhedspleje vejleder i babymassage. Forældrene bedes medbringe et håndklæde eller dyne, som barnet kan ligge på. Varighed: 1 time Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk Da fortiden pludselig var i telefonen - Foredrag ved Henrik Qvortrup Mandag den 23. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk En personlig beretning fra manden, der kom til at personificere SE og HØR-skandalen. Han fortæller, hvordan hans professionelle tilværelse fra den ene dag til den anden blev vendt på hovedet - og om at smage sin egen medicin. Henrik Qvortrup er tidligere politisk redaktør på TV2 og chefredaktør for Se & Hør, spindoktor samt politisk kommentator. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og AOF Amager. Åben læsekreds på Vestamager Bibliotek Tirsdag den 24. marts kl. 16.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang - uden billetter. Har du lyst til at mødes med andre til hyggelig snak om bøger, så er du velkommen i Vestamager Biblioteks læsekreds. Den 24. marts skal vi snakke om M.L. Stedmans roman "Lyset i havet". Bogen kan hentes på Vestamager Bibliotek eller på Hovedbiblioteket i Info. Oplevelser med mandestrip - Foredrag ved Lars Mundi Onsdag den 25. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Et frisk pust til dig, som synes dit parforhold skal have lidt ekstra, eller en af dine veninder skal have en sjov oplevelse. Lars giver nogle tips og fortæller om oplevelser fra de 6 år som stripper, han har samlet i "Stripperens lille håndbog" Arrangementet afholdes af Lars Mundi i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker. Syng dig glad – Sangeftermiddag ved Marianne Kragh Mandag den 30. marts kl. 16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? På programmet er årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat. Marianne Kragh vælger de indledende sange, men der er masser af plads til sangønsker fra deltagerne. Oversigten for april måneds arrangementer kan hentes fra den 20. marts. Du kan desuden se oversigt over arrangementerne under ”Det sker på biblioteket” på www.taarnbybib.dk. Nyhed Køb billetter online på taarnbybib.dk Billetbestilling Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på et af Tårnby Kommunes biblioteker. Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker købes billetter på tlf. 32 51 14 95 eller via www.aof-amager.dk. For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen. Din idé - sammen med os Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med biblioteket. Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne. Har du lyst til at lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på tlf. 3246 0578 eller bibliotek@taarnby.dk Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 20, bibliotek@taarnby.dk Tårnby Kommunebiblioteker Vestamager Bibliotek Ugandavej 111, 2770 Kastrup Tlf. 32 53 54 99, bibliotek@taarnby.dk taarnbybib.dk Bilag: 2.3. Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49683/15 BEMÆRKNINGER TIL STATISTIKKEN Alle biblioteker har haft en forrygende januar hvis man ser i KPI indexet. Der har været livlig trafik på hjemmesiderne. Det afspejler sig dog ikke i de andre parametre. Kort om andre emner: Abonnenter på Nyhedsbreve i 2014 STATISTIK JANUAR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER MÅNEDSSTATISTIK JANUAR 2015 UDLÅNSSTATISTIK Januar % Jan.- % Fornyelser over nettet 19.611 -22,1 19.611 -22,1 HB 30.616 -9,7 30.616 -9,7 7.110 -2,5 7.110 -2,5 57.337 -13,6 57.337 -13,6 VB * I ALT BESØGSSTATISTIK HB Januar % VB % 33.394 -4,6 4.351 * Heraf lørdage 4.322 31,0 710 * Heraf søndage 2.507 -6,6 33.394 -4,6 Jan. - --- * ingen besøgsstatistik fra Vestamager Bibliotek i 1. kvt 2014 Procent = afvigelse i forhold til samme periode året før HB = Hovedbiblioteket VB = Vestamager Bibliotek 4.351 --- ** MÅNEDSSTATISTIK JANUAR 2015 KORT OM ANDRE EMNER ABONNENTER PÅ NYHEDSBREVE I 2014 antal abonnenter Bibliotekets nyhedsbrev udkommer 12 x årligt ”Glemmer DU” Lokalhistorisk tidsskrift udkommer 6 x årligt Kursuskatalog - digital læring udkommer 2 x årligt 779 273 379 I alt 1.431 HJEMMESIDESTATISTIK KPI index Sidevisninger Besøg Besøgende Sider pr. besøg Besøg pr. 1000 indb Ændring i %. København 2.048.775 465.779 298.987 4,4 804 10,71 % **Lyngby-Tårbæk 136.058 31.929 19.240 4,26 583 30,7 % *Tårnby 109.032 24.336 14.759 4,48 572 20,57 % Dragør 28.610 4.786 2.049 5,98 343 22,37 % * nr. 10 på kpi **bibliotek tættest på Tårnby Åbningstider HOVEDBIBLIOTEKET Mandag-torsdag 9-20, fredag 9-17, lørdag 9-15, søndag 9-15 ( 1.9-30.4.) Tårnby Kommunebiblioteker Kamillevej 10 , 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 taarnbybib.dk VESTAMAGER BIBLIOTEK Mandag – torsdag 10-19, fredag 10-17, lørdag 10-14 Bilag: 2.4. Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54503/15 BEMÆRKNINGER TIL STATISTIKKEN Tårnby er i denne måned nummer 6 på KPI indexet. Fornyelser via nettet er en del lavere i december. Det gælder i øvrigt for hele landet - se KPI indexet. Kort om andre emner: Coding Pirates Bibliotekets 3D-printer STATISTIK FEBRUAR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER MÅNEDSSTATISTIK FEBRUAR 2015 UDLÅNSSTATISTIK Februar % Jan.-feb. % Fornyelser over nettet 19.696 -23,3 39.307 -22,7 HB 28.192 -7,1 58.808 -8,4 VB * 6.582 -2,1 13.692 -2,3 I ALT 54.470 -13,2 111.807 -13,4 BESØGSSTATISTIK HB Februar % VB % 31.881 5,5 3.625 * Heraf lørdage 3.127 0,2 442 * Heraf søndage 3.509 54,8 65.275 0,1 Jan. - feb. --- * ingen besøgsstatistik fra Vestamager Bibliotek i 1. kvt 2014 derfor kan der ikke lavet % beregning Procent = afvigelse i forhold til samme periode året før HB = Hovedbiblioteket VB = Vestamager Bibliotek 7.976 --- ** MÅNEDSSTATISTIK FEBRUAR 2015 KORT OM ANDRE EMNER CODING PIRATES Coding Pirates startede i foråret 2014 på IT-universitetet som et fritidstilbud til børn og unge i alderen 7-17 år, hvor de kan styrke deres IT-kreativitet og bl.a. lære at programmere. I september 2014 startede endnu et hold på Tårnby Hovedbibliotek i et samarbejde mellem Coding Pirates og biblioteket. Børnene mødes hver torsdag kl. 17-19 og har valgt sig ind på et af to spor: Python, som er et tekstbaseret programmeringssprog og hvor alt foregår på computeren, og Lego Mindstorms, der er et visuelt programmeringssprog, hvor det, man programmerer på computeren, overføres til Legorobotter og afprøves på dem. Vil du vide mere om Coding Pirates på biblioteket, så skriv til Marianne Pedersen på mbp.hb.uk@taarnby.dk HJEMMESIDESTATISTIK KPI index Sidevisninger Besøg Besøgende Sider pr. besøg Besøg pr. 1000 indb Ændring i %. København 1.887.761 424.509 273.626 4,45 733 -7,86 % **Frederiksberg 302.592 62.468 37.466 4,84 604 -7,34 % *Tårnby 104.636 24.313 14.727 4,3 572 -4,03 % Dragør 23.771 4.281 1.853 5,55 306 -16,91 % * nr. 6 på kpi **bibliotek tættest på Tårnby Bibliotekets 3D-printer Åbningstider HOVEDBIBLIOTEKET Mandag-torsdag 9-20, fredag 9-17, lørdag 9-15, søndag 9-15 ( 1.9-30.4.) Tårnby Kommunebiblioteker Kamillevej 10 , 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 taarnbybib.dk VESTAMAGER BIBLIOTEK Mandag – torsdag 10-19, fredag 10-17, lørdag 10-14 Bilag: 2.5. Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47443/15 EN FILM ERIK CLAU Kom og mød Erik Clausen! SEN AF ERIK CL AUSEN MENNESK BODIL JØ RGENSEN BLIVER S ER PIST Erik Clausen kommer på besøg og drikker en øl i foyeren, inden han oppe på scenen i bio 1 holder ”talkshow” om sit liv og film. Alt dette før forpremieren på hans nyeste film: MENNESKER BLIVER SPIST Forpremiere 23/2 kl. 20.00 Billetpris inkl. håndbajer (eller sodavand) kr. 75,Vi glæder os til at se jer og Erik! Kulturhuset BABYBIO TIRSDAGE KL. 11.00 (biografen åbner kl. 10.00) 3/2: 17/2: 24/2: 3/3: THE IMITATION GAME FIFTY SHADES OF GREY MÆND OG HØNS MENNESKER BLIVER SPIST med dansk undertekst KastrupBIO 29/1 - 11/3 2015 Læs mere om BABYBIO på www.kastrupbio.dk TIRSDAGSBIO tirsdage kl. 10.30 (biografen åbner kl. 10.00). 3/2: THE IMITATION GAME 17/2: FIFTY SHADES OF GREY 24/2: STEPPEULVEN 3/3: MENNESKER BLIVER SPIST med dansk undertekst For dig der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. © © A ll Ri ght Ka st ru p A /S F ilm Bi o, b io 2 P. S. Der er lift op til salen, så trappen er ingen hindring! man kan købe billet helt til kampstart kl. 00.30! Vi sælger popcorn, slik og drikkevarer under hele kampen. Kom og gå på nettet Har du prøvet vores internetpc’ere i foyeren? Du er velkommen til at kigge forbi og surfe en tur ganske gratis. Vi glæder os til at se dig! ite Un © nt e dI ti r na o na c tu l Pi res THE WORLD’S MOST SPECTACULAR OPERA EVENT OF 2014 Åbningstid Mandag - fredag fra kl. 16.30 til sidste film starter Puccinis opera fra havnen i Sydney: Vises 25/2 kl. 18.00. I pausen serveres et glas cava Lørdag - søndag fra kl. 13.00 til sidste film starter © Lørdage, søndage og helligdage samt i skolernes ferier (eksklusive sommerferien) vil udvidet åbningstid kunne forekomme. Ved udvidet åbningstid åbner huset 30 min. før første film starter. Su s an ne Me r tz TH EW OR LD ’S M OS TS Opera Australia's Hiromi Omura Biblioteket viser deres nye 3D-printere frem i foyeren 10/2 + 11/2 kl. 17.00. Man kan stille spørgsmål og se printerne starte på printning af 3D-objekter, inden vi viser THE IMITATION GAME, som handler om konstruktionen af ”computeren”, der brød Enigma koden under 2. Verdenskrig. Efter filmen vil det være muligt at se de færdige 3D-print. Billetpris kr. 75,- Børnebillet (til og med 12 år) kr. 60,10-turs rabatkort kr. 550,- (hver billet betaler for en billet op til kr. 65,-) RO PE RA EV EN TO F2 01 4 © Ope Hiro ra Au mi st Om ralia ura 's © Tillæg ved 3D film kr. 20,Der kan forekomme tillæg ved helaftensfilm og Danmarkspremierer. Gavekort udstedes på valgfrit beløb og pakkes fint ind. Gavekort og billetter kan også købes på www.kastrupbio.dk og Tårnby Hovedbibliotek. Kulturhuset KastrupBIO Kastrupvej 270 2770 Kastrup Telefon 32 50 55 07 www.kastrupbio.dk CT AC U LA Billetpriser og rabatkort Oplev 3D-printere i foyeren 10/2 + 11/2 fra kl. 17.00 PE © Ka st ru Ka I Bvio,inte p bio st ru p Bi o, f e Tw nt i Ce eth oy er r f e r ie n n / 2) åb (7 - 15 er d ag vi al l e nt u ry Fox 1.30! e k l . 1 i s n ey © D 1 BILLETTER: www.kastrupbio.dk / 32 50 55 07 Kulturhuset KastrupBIO filmprogram 29/1 - 11/3 2015 OLE DET MAGISKE HUS – 2D, dansk tale 31/1 – 1/2: kl. 15.15 fr. u. 7 LUND KIRKEGAARDS ALBERT MADS MIKKELSEN, DAVID DENCIK, NIKOLAJ LIE KAAS, SØREN MALLING, NICOLAS BRO SKREVET OG INSTRUERET AF ANDERS THOMAS JENSEN EN CHANCE TIL 29/1 – 4/2: kl. 18.00 7 – 8/2: kl. 17.30 9 – 11/2: kl. 20.00 16 – 18/2: kl. 18.15 t. o. 15 Visningerne 2 – 4/2 og 16 – 18/2 er med danske undertekster MÆND OG HØNS 5 – 24/2: kl. 20.30 25/2: kl. 20.45 RE REMIE FORP t. o. 15 21 – 22/2: kl. 15.30 MAN VÆLGER IKKE SELV SIN FAMILIE 26 – 27/2: kl. 28/2 – 1/3:kl. 2 – 4/3: kl. 7 – 8/3: kl. NAT PÅ MUSEET: GRAVKAMMERETS HEMMELIGHED 5 – 15/2: kl. 18.15 fr. u. 7 / FOXD/ANMARK FOXDANMARK 17.00 13.00 + 15.00 + 17.00 17.00 13.30 + 15.30 / FOXDANMARK © 2014 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved. TILHØRER FOX. KUN TIL PROMOTION. SALG, KOPIERING ELLER ANDEN OVERFØRSEL AF DETTE MATERIALE ER STRENGT FORBUDT. EN FILM AF ERIK CLAUSEN LÆRKE PADDINGTON, dansk tale 31/1 – 1/2: kl. 13.00 7 – 15/2: kl. 13.00 RASMUS ZLATKO THE IMITATION GAME 29/1 – 4/2: kl. 20.15 5 – 8/2: kl. 20.00 9 – 11/2: kl. 17.30 FRA SKABERNE AF OG VI TA L E R DA N S K VISES I FRA SKABERNE AF ©2014 Disney OG VI TA L E R DA N S K MIN SØSTERS BØRN OG GULDGRAVERNE 5 – 6/2: kl. 17.30 7 – 8/2: kl. 12.00 + 15.15 + 16.15 9/2: kl. 15.15 + 16.15 10 – 15/2: kl. 12.00 + 15.15 + 16.15 21 – 22/2: kl. 13.30 + 16.15 28/2 – 1/3:kl. 13.30 7 – 8/3: kl. 14.00 fr. u. 7 t. o. 15 AF MAGNUS GERTTEN OG STEFAN BERG MENNESKER BLIVER SPIST BLIVER SPIST RE REMIE – med besøg af Erik Clausen 23/2: kl. 20.00 NOGLE GANGE SKAL DU LANGT VÆK FØR DU FINDER HJEM 26 – 27/2: kl. 18.45 28/2 – 1/3:kl. 15.45 + 18.45 2 – 4/3: kl. 18.45 5 – 8/3: kl. 20.00 9 – 11/3: kl. 17.45 t. f. a. Visningerne 28/2 - 1/3 kl. 15.45 og 2 – 8/3 er med danske undertekster OG t. o. 11 BIG HERO 6 – 2D, dansk tale 29 – 30/1: kl. 17.30 31/1 – 1/2: kl. 13.30 + 17.30 2 – 4/2: kl. 17.30 7 – 15/2: kl. 14.00 21 – 22/2: kl. 14.00 fr. u. 7 BIG HERO 6 3D dansk tale 31/1 – 1/2: kl. 15.45 fr. u. 7 FIFTY SHADES OF GREY FIFTY SHADES OF GREY 12 – 22/2: kl. 17.30 + 20.00 23/2: kl. 17.30 24 – 25/2: kl. 17.30 + 20.00 26/2 – 4/3:kl. 18.00 5 – 8/3: kl. 17.30 KINGSMAN: THE SECRET SERVICE 26/2 – 8/3:kl. 20.30 9 – 11/3: kl. 20.00 t. o. 15 F R A I N S T R U K T Ø R E N A F X-MEN: FIRST CLASS /FoxDanmark /FoxDanmark © 2015 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved. © 2015 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved. WHIPLASH 5 – 8/3: kl. 18.00 t. o. 11 /SONYDANMARK VISES I UNIKT PORTRÆT AF EN UNG IDEALIST BODIL JØRGENSEN MENNESKER FORP 2 x 50 AMERICAN SNIPER 29/1 – 4/2: kl. 19.45 ERIK CLAUSEN LONE WINTHER BOTOFT BURIC HERTZ Doxbio: BJÖRN AFZELIUS: TUSEN BITAR 4/2: kl. 17.30 STEPPEULVEN 19 – 24/2: kl. 18.15 26/2 – 4/3:kl. 21.00 FRA DEN OSCAR®-NOMINEREDE INSTRUKTØR AF ‘BRENDAN OG HEMMELIGHEDERNES BOG’ SANGEN FRA HAVET – dansk tale 7 – 8/3: kl. 16.00 fr. u. 7 t. o. 15 2 x 70 Billetbestilling på www.kastrupbio.dk / tlf. 32 50 55 07. Se husets åbningstider på bagsiden. Ret til ændringer forbeholdes. Bilag: 2.6. Glemmer Du nr1-2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13446/15 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT JANUAR/FEBRUAR 2015 PLYSSEN I KASTRUP Produktion af plys og kultur NUMMER 1 / 2015 FORSIDE: Svaledugen fra Carl Flensburg & Sebbelov som Carl Olesen fra Plyssen tegnede skitsen til. Et bevis for et ekstraordinært samarbejde mellem to tekstilfabrikker i Kastrup. KILDER Christensen, L. Brahe: Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11. Januar – 1954. 1954. Hoff, Niels: Københavns omegn som virkeplads for industri. I: Tidsskrift for Industri 1954. Side 14-23. Wieth-Knudsen, Bodil: Dampvæv – massevæv. Maskinernes folkelige tekstiler. I: Paludan, Charlotte og Bodil Wieth-Knudsen: Damask og drejl. Borgens Forlag 1989. Wieth-Knudsen, Bodil: Carl Flensburg & Sebbelov. Produktion og design 1900-1914. I: Fabrik og Bolig. Det industrielle miljø i Danmark. Nr. 2, 2000. Vestberg, Jens: C. Olesen. I: Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi. 2011. A461 Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik Jensen, Otto: Dansk Tekstilarbejderforbund gennem et halvt Aarhundrede. Udgivet af Dansk Tekstilarbejderforbund. København 1935. Christensen, Lars K.: Det moderne arbejde. Kulturelle og institutionelle forandringer af arbejdet i den danske tekstilindustri 1895-1940. Ph.d. afhandling 1998. COPYRIGHT Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv og en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015 For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte bibliotek@taarnby.dk HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet ISSN 1397-5412 Redigeret af: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen Dette Glemmer Du er nr. 200 i rækken. Arkivet tager fat på tekstilindustriens historie med udgangspunkt i Plyssen. Mærkeligt nok var Carl Flensburg & Sebbelov, der også var en tekstilfabrik, meget involveret i opstarten af Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. På trods af at de to firmaer skulle være konkurrenter, var de nærmere hinandens nærmeste samarbejdspartner. Bygningen er registreret i Nationalmuseets Industri database og er en af de sidste bygninger fra det industrielle Kastrup. Det er en meget vigtig historie, Kastrup er nemlig det næstældste industriområde uden for København. Sammen med resten af Amager er Kastrup også det område med flest fabrikker og flest ansatte i industrien i Københavns omegn, da Danmark bliver industrialiseret fra 1850 til 1900. Kastrup havde altså engang både den næstældste og den største industri uden for København. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 PLYSSEN I KASTRUP Produktion af plys og kultur Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik set i fugleperspektiv. Tegningen blev brugt til firmaets logo omkring 1930'erne. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B2042 3 PLYSSEN I KASTRUP INDUSTRIEN VED KASTRUP 4 Kastrup er det næstældste industriområde i Københavns omegnskommuner. Med Fortlings mange industrier og med andre virksomheder, der fulgte efter, blev Kastrup kun overgået af Mølleåens industrier – kaldet industriens vugge. I Kastrup var der glasværk, syrefabrik, gødningsfabrik og bryggeri. Senere kom mange andre virksomheder til. Ikke mindst blev tekstilindustrien tiltrukket af Kastrup. Byen var et industrisamfund i vækst. Det var billigere at slå sig ned uden for København end i hovedstaden. Billigere fabriksgrunde, bedre udvidelsesmuligheder og billigere arbejdskraft. Det lønmæssige skyldes, at der ikke var så mange muligheder for at få andet arbejde, som der var i København. På mange måder var Kastrup ideelt – billigere, tæt ved afsætningen i København og tæt ved transportmulighederne i form af en havn. Al større transport foregik ved hjælp af skibe før 1900. Senere, da Amagerbanen kom i 1907, åbnede det yderligere mulighederne for at få transporteret varer til og fra fabrikkerne. Enkelte virksomheder havde lige frem spor ind på grunden. I 1872 havde Amager, dengang hvor Amagerbro hørte til Tårnby, flere industrivirksomheder og flere beskæftigede end de øvrige tilstødende områder til København. Undersøgelsen blev foretaget af historikeren Richard Willerslev i 1954. Og det satte bl.a. Kastrup på kortet over, hvor industriens gennembrud fandt sted. TEKSTIL I KASTRUP Vævningen var ved at forsvinde som håndværk med små håndvæve. I stedet blev det til en tekstilindustri med store vævemaskiner i store fabrikshaller. Det var en udvikling, der var startet i Frankrig og England, efter jacquardmaskinen var opfundet af franskmanden Jacquard i 1802. Også i Danmark begyndte de mekaniske væve at vinde indpas fra omkring 1850'erne. Tit startede de store manufakturhandlere af tekstiler med også at producere på deres eget væveri. Så manufakturhandleren GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 Fabrikant Carl Flensburgs båd Joy. Det var en dampbåd, som Carl Flensburg selv havde bygget. Her sejler han med et selskab. Han brugte også båden til at sejle maskinerne fra fabrikken på Christianshavn til Kastrup. Det skete gennem kanalerne og havnen, derefter langs Amagers kyst og hen til en landingsbro i Kastrup, der dengang var forsynet med kran og skinner, så maskinerne let kunne køres ind i den nyindrettede tekstilfabrik. Tidligere havde skinnerne været brugt af saltværket. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5116 solgte ikke kun indkøbte hvidevarer fra andres fabrikker, men fik også specialfremstillet produkter til videresalg. Det er her, at starten til tekstilindustrien i Kastrup begynder. I starten af 1870'erne var manufakturhandler C. S. Flensburg også i gang med sit eget lille mekaniske væveri med omtrent 20 væve. På fabrikken på Christianshavn i baggården til Ovengaden oven Vandet nr. 10 blev der vævet håndklæder og viskestykker. Det, han ikke selv kunne sælge i sin egen forretning, blev solgt til grosserer Valdemar Sebbelov. Hans forretning solgte ellers 5 PLYSSEN I KASTRUP 6 klædevarer og møbelstoffer – især fra tyske og engelske firmaer. Da C. S. Flensburg døde, overtog hans ældste søn, Christian, både forretningen og vævefabrikken. Efter tre år gik firmaet fallit. For at redde nogle af de penge Valdemar Sebbelov havde lånt til Flensburg, indgik han et samarbejde om væveriet med en yngre søn af C. S. Flensburg. Hans navn var Carl Flensburg. Det nye firma startede den 11. januar 1879 og kom til at hedde Carl Flensburg & Sebbelov. Carl, som var uddannet mekaniker og var teknisk begavet blev værkfører på væveriet. Valdemar varetog det øvrige af forretningen. Langsomt blev virksomheden bygget op igen. Blandt andet blev der investeret i jacquardvæve til at væve fine duge og servietter på. I 1881 blev pladsen for trang på Christianshavn. Det nedlagte Kastrup Saltværk blev købt og ombygget til væveri. Både byggematerialer og alle vævemaskinerne blev fragtet i Carl Flensburgs dampbåd Joy, da fabrikken stod færdig i efteråret 1882. Der hørte en bådebro med skinner til det tidligere saltværk, og det viste sig nyttigt til transporten af vævene. Dermed kom produktionen i gang i Kastrup. De mange udenlandske rejser og det store pres med at få virksomheden til at give overskud tærede på Valdemar Sebbelov. I 1892 blev Valdemar så syg, at han overlod ledelsen til Holger Sebbelov, som var hans nevø. Han blev så kompagnon i 1897, da farbroderen døde. Formentlig blev Holger valgt som efterfølger, da han var ældre end Valdemars søn, Otto. Desuden havde Holger været ansat i firmaet, siden han var knapt 15 år. Holgers far og dermed Valdemars bror hed Ferdinand. Han var godsforvalter, og han havde ingenting at gøre med tekstilbranchen. Det var Valdemars søn, sønnesøn og oldebørn, der var tilknyttet tekstilindustrien og Kastrup. Og selvfølgelig Holger Sebbelov. CARL FLENSBURG Fabrikant Carl Carsten Flensburg var født den 20. juni 1850. Han var mekaniker og havde stor viden og interesse for det tekniske. Arkivet har hans store samling af fotogra- fier, som han har taget omkring år 1900. Han var yngste søn af C. S. Flensburg, der startede væveriet på Christianshavn. Carl Flensburg var grundlægger af det nye væveri, der afløste det fallerede. Han var medindehaver til sin død den 10. juni 1944. VALDEMAR SEBBELOV Grosserer Jørgen Valdemar Sebbelov blev født den 1. november 1835 og havde en for- GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 På kortet kan Carstensminde ses, det var Carl Flensburgs søn, bygningen blev opkaldt efter. Der kan ses store bygninger på begge sider af Saltværksvej med de to væverier på hver deres hjørne. Kort: Målebordsblade 1842-1899. Geodatastyrelsen. retning med klædevarer og møbelstoffer. Han solgte det, som C. S. Flensburg ikke solgte af hvidevarer. Han rekonstruerede væveriet på Christianshavn og startede det nye firma Carl Flensburg & Sebbelov i 1879, således at nogle af de penge, han havde lånt til det krakkede væveri, kunne vindes tilbage. Han blev syg i 1892, hvorefter nevøen Holger Sebbelov blev sat ind som leder. Valdemar var medejer til sin død i 1897. 7 Tegning fra før C. Olesen købte grunden til højre, formentlig omkring 1890, hvor Carl Flensburg og Sebbelov ejede hele komplekset. Illustration: Prisliste fra 1890 gengivet i: Christensen, L. Brahe: Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11. Januar – 1954. 1954. Side 11. PLYSSEN I KASTRUP CARL OLESEN 8 Det fulde navn var Carl Ludvig Ivar Olesen. Han var manden bag Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik – kaldet Plyssen. Han var født den 16. juli 1863 i København. Han kom i lære på et stort bomuldsspinderi i Odense, hvor han fik en handelsuddannelse. Carl Olesen videreuddannede sig i et københavnsk engros firma, S. Seidelin, der bl.a. solgte hvidevarer og tæpper. Han stod især for indkøb i firmaet. Seidelin var et meget stort firma, og det har helt sikkert været en inspiration for den unge mand at se, hvor vidt et firma kunne drives. C. Olesen grundlagde sit eget firma den 1. september 1892. Han var da 29 år gammel. Her handlede han med møbelstoffer, gardiner, kjolestoffer, tæpper og linoleum som hovedartikler. Det blev senere også til hvidevarer. I 1896 blev C. Levysohn kompagnon. Carl Olesen havde store drømme, og han fik dem ført ud i livet på ganske kort tid. En af dem var at producere sine egne plysstoffer. Faktisk blev det Carl Flensburg & Sebbelov, der stillede en grund til rådighed for C. Olesens ambition om en plysfabrik. De byggede endog fabrikken for C. Olesen, hvorefter Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik begyndte i 1897. Det var en lidt talt den 12. marts 1897. En arbejdsuge var dengang på 54 timer. Lønnen til de fire vævere lå på mellem 12 og 20 kr. for en uge. De var akkordlønnet, derfor kunne der være stor forskel i lønnen. Der skulle i 1897 være 11 væve i alt på Plyssen. C. Olesen blev et aktieselskab i starten af 1903. Grunden og bygningerne blev købt til den 25. juni 1903 og var således ikke længere ejet af Carl Flensburg & Sebbelov. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 vanskelig start. I de første år manglede der mandskab, som vidste noget om plysvævning. Der var desuden en mindre strejke på Plyssen i det store lockout-år 1899, men som ifølge et jubilæumsskrift fra 1935 for Dansk Tekstilarbejderforbund ikke blev støttet af forbundet, da strejken skyldtes en medarbejders grove ord overfor direktøren, hvorefter denne blev fyret, og de øvrige ansatte begyndte at strejke. Den første ugeløn blev udbe- Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Maskinerne hvor indlæsning af hulkort til jacquardvævene foregik. Fotograferet i ca. 1925-1930. På bagsiden af fotografiet står Amager Strandvej 350 vævesal 3. Fotograf: Rading, Nybrogade 32 (Hjørnet af Frederiksholms Kanal). Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3266 9 PLYSSEN I KASTRUP Den øverste ledelse af C. Olesen A/S bestemte over de tilknyttede virksomheder, og Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik var en af dem. Plyssen havde en væveribestyrer, som styrede den daglige drift, men det var stadigvæk Carl Olesen, der foretog mange af indkøbene og som rejste rundt i Europa for at forhandle indkøbene. Han måtte derfor også være velbevandret i flere sprog. Otto Sebbelov var den første bestyrer af Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. Han blev født i 1872. 10 Da han fyldte 60 år i 1932, var han stadigvæk fabriksbestyrer. Otto Sebbelov døde i 1939. Derefter blev det dr. phil. Ed. Saerens, som blev født den 1. december 1896, der overtog styringen af fabrikken. Han var i alle tilfælde driftsbestyrer i 1941. Efter ham fortsatte Poul Ole Olsen, som blev født den 16. januar 1917. Carl Olesens drøm var at sælge egne varer og egne mønstre. Han ville gerne betjene sine kunder og skabe noget nyt og bedre. C. Olesen skabte den første plysfabrik i Danmark. Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Plysvævene i gang på fabrikken. Fotograferet i ca. 1925-1930. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3267 JACQUARDMASKINEN Det var ikke ufarligt at gøre vævearbejdet hurtigere. I 1802 opfandt silkevæveren J.M. Jacquard en væv, der blev styret med hulkort. Den hurtige væv blev udbredt til Frankrig og England kort tid efter. Nogle vævere var bange for at miste deres arbejde og gik til angreb på vævemaskinerne. De blev kaldt maskinstormere. Der var endog et overfald på opfinderen selv. I stedet for at vippe skytten op og ned ved at tælle og se efter mønstret, udvalgte og løftede hulkortene de rigtige tråde, så skytten kunne køres lige igennem, på den måde blev processen hurtigere. Maskinen skabte ikke færre vævere, men flere. Desuden blev det vævede mere detaljeret, og mange flere mennesker fik råd til det. Lige siden jacquardmaskinen blev opfundet, er produktionen af klæde flyttet derhen, hvor der er rigelig arbejdskraft og lønnen er mindst. KONKURRENTER OG VENNER I princippet burde de to væverier Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik og Carl Flensburg & Sebbelov være konkurrenter, men de to firmaer var i form af deres direktører Holger Sebbelov og Carl Olesen venner. De havde mange lighedspunkter. De var begge i 1892 blevet ledere af en tekstilvirksomhed. Begge da de var i slutningen af 20'erne, hvilket dengang var yngre mænd. De var så unge, at de faktisk ikke havde stemmeret. C. Olesen blev en af de største kunder hos Carl Flensburg & Sebbelov. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 I 1906 blev den første jacquardvæv købt til Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. Det kan ses i forsikringsprotokollen for Plyssen. Holger Sebbelov og Carl Olesen havde stor indflydelse på hinandens succes. I første omgang fik Plyssen lov til at etablere sig på Carl Flensburg & Sebbelovs store industrigrund, indtil Plyssen fik rigtigt gang i produktionen og dermed købte grunden. Senere blev der også udvekslet ideer, og man undlod at sende tilbud fordi nabovirksomheden havde budt ind. Der var også en stilletiende aftale om ikke at gå ind på hinandens områder, således at det kun var Plyssen, 11 PLYSSEN I KASTRUP 12 der producerede opskåret møbelstof, og Carl Flensburg & Sebbelov der havde en produktion af det glatte stof. De to ugifte herrer havde desuden det til fælles, at deres virksomhed var deres et og alt. På mange måder var de også forgangsmænd inden for tekstilindustrien i forhold til de ansattes arbejdsforhold. De formåede begge at holde deres virksomhed i gang længe efter at mange andre tekstilvirksomheder havde lukket på grund af de billigere varer fra udlandet. Ofte tog de på forretningsrejse sammen. De stod tillige for indkøb til deres virksomheder. De skabte mange kontakter i udlandet og fandt inspiration til deres produkterne her. At Carl Olesen forestod næsten alle indkøb, kom også frem under 1. Verdenskrig, hvor han rejste rundt i krigsførerde og krigsramte lande for at få råvarer, så produktionen og salget i Danmark kunne fortsætte. Derfor måtte han den 3. november 1915 erklære til Det Britiske Konsulat i København, at varerne fra et firma i Manchester kun ville blive solgt eller brugt i Dan- mark – og ikke blive eksporteret eller forarbejdet til fordel for et land som Storbritannien var i krig med. Deres familier og firmaernes ledelser var desuden tæt forbundne, således at Holgers nevø, Otto, blev fabriksbestyrer på Plyssen og Ottos søn, Henning, blev direktør efter Holger på Carl Flensburg & Sebbelov. De to virksomheder afholdt også et fælles arrangement tirsdag den 27. september 1927 for Detaillist-sektionens medlemmer i Manufakturhandlerforeningen. Det var ganske vist efter Carl Olesens død i marts 1927, men ideen kan jo være opstået inden. Delegationen blev kørt fra København til Kastrup i biler. Der blev efter rundvisningerne på de to fabrikker budt på vin, kransekage og cigarer i Plyssens fabrikskontorer af den nye direktør James Løve. Kl. 16 blev bød selskabet budt på kaffe og cigarer på Hammers Restaurant i det tidligere krudttårnshus ved lufthavnen. De så to store turistflyvemaskiner fra henholdsvis Göteborg og Amsterdam for- SVALEDUGEN Det tætte samarbejde blev også udmøntet i smukke duge. C. Olesen hjalp med designet til den meget populære svaledug Svaledugen som den er gengivet på bogomslaget i anledning af Carl Flensburg & Sebbelovs 75 års jubilæum. Kilde: Christensen, L. Brahe: Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11. Januar – 1954. Udgivet 1954. fra Carl Flensburg & Sebbelov. Hans eneste berømmelse i den sag er, at hans initialer C.O., er fundet som ophavsmand til designet, som senere blev rentegnet i Tyskland af en mønstertegner. Det er tekstilforskeren fra Nationalmuseet Bodil Wieth-Knudsen, der i 1989 får trukket C. Olesens talent frem og også hans usædvanlige samarbejde med tekstilvæveriet Carl Flensburg & Sebbelov. Hun havde bl.a. interviewet den sidste direktør for Carl Flensburg & Sebbelov – nemlig Henning Sebbelov. En del materiale fra Carl Flensburg & Sebbelov blev afleveret til Nationalmuseet blandt andet mønsterbøger fra firmaet. Her fremgår det, at det ofte er C.O. der har skitseret mønsteret til den pågældende dug. Borten består af svaler flyvende over vand med siv og derover en kant med træer med skyer i baggrunden. Selve midten af dugen består udelukkende af flyvende svaler, som kan ses fra alle sider. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 uden træningen af den store vandflyver. Kl. 18 skulle selskabet tilbage til København til soupér i foreningens lokaler. De blev kørt i biler hyret af Plyssen. Begivenheden blev refereret den 1. oktober 1927 formentlig i Manufakturhandlerforeningens blad. 13 PLYSSEN I KASTRUP C. OLESEN A/S FORANDRES 14 James Løve blev meddirektør i aktieselskabet fra 1. januar 1917 sammen med Carl Olesen og Carl Levysohn. Sidstnævnte havde været med i firmaet fra begyndelsen i 1892 og forsatte indtil sin død i 1922. Carl Olesen døde den 20. marts 1927. Hans helbred havde været svigtende et stykke tid inden. Firmaets internationale forbindelser skulle også have besked om stifterens død, der blev skrevet breve på engelsk, tysk og fransk. Efter Carl Olesens død i 1927 fortsatte James Løve som enedirektør. Han vedblev med den linje, der var udstukket under stifterens tid. Han fortsatte indtil september 1944. Rygter om James Løve gjorde, at han ikke ønskede at blive som direktør. Han havde da været direktør i over 25 år, hvilket er ret usædvanligt. Det vides ikke, hvad rygterne gik på, men Løve fortalte om det i et interview til Børsen den 28. august 1944. I 1946 ville Løve have været i firmaet i 50 år. HOLGER SEBBELOV Holger Sebbelov blev født den 26. februar 1866. Han blev ansat i Carl Flensburg & Sebbelov i 1880, da var han 14 år. Han blev cand. polyt. og havde fået en tekstileksamen efter sin ingeniøreksamen. I 1892 blev han prokurist, da hans farbror blev syg, og han blev medindehaver fra 1897 til sin død den 1. februar 1950. Efter ham overtog Henning Sebbelov – han var et barnebarn til Valdemar Sebbelov, som oprindeligt stiftede Carl Flensburg & Sebbelov. Ringen var sluttet. Holger Sebbelov boede på Vodroffsvej 37, 2. th. på Frederiksberg ved folketællingen i 1925. Han boede altså ikke på fabrikken eller i Kastrup. OTTO SEBBELOV Otto Sebbelov var den første væveribestyrer af Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. Han blev født den 21. oktober 1872 og var eneste søn af Valdemar Sebbelov, som var medstifter af Carl Flensburg & Sebbelov. Otto Sebbelov blev gift i 1896 med Nelly Marchen Hansen født den 2. april 1872 i Tårnby. I 1901 havde de to børn boende på Kastrupgård sammen med dem. Jørgen der blev født den 16. februar 1897 og Henning der blev født den 9. august 1898. Henning overtog ledelsen af Carl Flensburg & Sebbelov efter Holger Sebbelovs død i 1950. Otto Sebbelov døde den 1. juli 1939. I 1903 fik Otto Sebbelov, den første fabriksbestyrer på Plyssen, opført en villa med adressen Amager Strandvej 364-368. Senere blev det til GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 På matr. nr. 1 dg på hjørnet af Engmarken og Amager Strandvej lå Otto Sebbelovs villa. På kortet ses også den bro, Flensburg & Sebbelov benyttede, da de skulle flytte alt med dampbåden Joy fra Christianshavn for derefter at køre det på skinner på broen ind til fabrikken. Kort: Matrikelkort Kastrup By 1898-1940. Geodatastyrelsen. Engmarken 2. Grunden var oprindeligt en del af arealet, Carl Flensburg & Sebbelov havde købt til fabrikken. I 1933 købte Carl Flensburg & Sebbelov det tilbage og brugte villaen til funktionærbolig. I 1954 blev den store villa bygget om til to lejligheder på hver tre værelser. Bygningen er revet ned. Nu ligger Vævergården på villagrunden og på resten af Carl Flensburg & Sebbelovs grund. På hjørnet af Engmarken og Amager Strandvej byggede driftsleder cand.polyt. Otto Sebbelov en villa i 1903 til sin familie. Det var den lokale murermester Peter Christoffer Lapain, der stod for byggeriet. Før hed Engmarken Fannys Allé. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3899 15 På Amager Strandvej på hjørnet af Engmarken ses Otto Sebbelovs villa i 1974. Da var villaen opdelt i to lejligheder på tre værelser hver. Bagved huset ses Carl Flensburg & Sebbelovs vævesale og fabrik. På den anden side af Saltværksvej – længst til højre på Amager Strandvej – ligger Plyssen. I 1974 blev Carl Flensburg & Sebbelov revet ned. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3503 PLYSSEN I KASTRUP VIRKSOMHEDEN UDBYGGES 16 I 1927 havde Plyssen 110 væve og beskæftigede 180 arbejdere. Produktionen gik for en stor del til England og dets kolonier – et paradoks, da England var et meget tekstilproducerende land. Det var en meget moderne og mekaniseret fabrik, hvor hver væv havde sin egen motor. Væverne var specielt uddannet til netop den væv, de stod ved, og ofte havde de ansættelse længe i virksomheden. Plyssen sørgede for bedre arbejdsforhold end så mange andre steder for at holde på arbejdskraften, fordi den flotte kvalitet afhang af arbejdernes formåen. Det var derfor ikke i firmaets interesse hele tiden at skifte arbejdsstyrken ud med billigere arbejdere, da det tog tid før end væver eller væverske opnåede de kvalifikationer, der satte kvaliteten i top. Plyssen var et populært sted at arbejde. Der kunne være ansat flere fra samme familie. Rigtigt mange var ansat i mange år og opnåede at holde jubilæum. I 1917 blev der oprettet en pensionsfond for firmaets personale. Anledningen var virksomhedens 25 års jubilæum. I sit testamente betænkte Carl Olesen både sine mange søskende og deres familier, men fik også oprettet to legater på hver 425.000 kr. – ét til unge handelsmænds uddannelse og ét til personalet ved C. Olesen A/S. Der var også åbnet et marketenderi i 1941, som ledelsen gav til arbejderne. Desuden var der julegratialer, som firmaet gav til personalet. I 1941 var der en julegave til medarbejdere – dem over 18 år fik 25 kr., og dem under 18 år fik 15 kr. Desuden fik alle en ekstra dagløn til nytår. Den var udregnet efter deres gennemsnitsløn, da meget af vævearbejdet var akkordarbejde. Ved firmaet C. Olesens 50 års jubilæum i 1942 blev det fremhævet af tillidsrepræsentanten, at arbejderne havde opnået nogle særlige goder som andre tekstilarbejdere ikke havde. Det var oprettelsen af en sygehjælpekasse, hvor firmaet betalte det halve af kontingentet og hele administrationen. Arbejderne havde dog i stedet ønsket at få delvis løn under sygdom. Desuden nævntes også, at fabrikken var en af de første, der frivilligt gav arbejderne ferie med løn. Under 2. Verdenskrig var produktionen nedsat på grund af varemangel. Arbejderne kørte derfor på en ordning, der fordelte arbejdet blandt de ansatte. Det betød, at der til tider kun var arbejde i 17-18 timer om ugen – og dermed også kun løn for den tid. Men lidt løn var trods alt bedre end ingen. Da råvarerne kom tilbage efter krigen, blev de tidligere medarbejdere genansat, og de andre gik igen op i tid. Det blev til opgangstider, og Plyssen blev igen udvidet. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 ARBEJDSFORHOLD FABRIKSBYGNINGERNE På tegningen fra en prisliste fra Carl Flensburg & Sebbelov i 1890 ses, at der allerede var bygget på begge sider af Saltværksvej. I 1897-1898 var 17 PLYSSEN I KASTRUP der allerede bygget tre længer med shedtage. Ifølge Carl Flensburg & Sebbelovs jubilæumsbog blev det bygget til C. Olesens fabrik. På et opslag fra Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik opfordres unge kvinder i Kastrup til at lære plysvævning. Opslaget er fra ca. 1897, da et stempel afslører virksomhedens adresse til Østergade. Der blev reklameret med gode arbejdsforhold så som moderne, lyse og luftige lokaler med centralvarme. Der blev tilmed lovet en god løn på 2,20-2,75 kr. om dagen for en dygtig væverske. Det 18 var ret mange penge for en kvinde at tjene. Dengang var forskellen mellem kvinder og mænds løn meget stor – også selvom det var det samme arbejde, de udførte. Fabrikken blev udvidet og udvidet med mange flere vævesal med shedtag og med en ny kontorbygning, som var færdig i 1900. Adressen var Saltværksvej 2. I 1948-1949 blev bygningen, der huser Udstillingscentret Plyssen, bygget. Efter krigens varemangel, hvor næsten alt byggeri gik i stå, blev der med Marshallhjælpen og prioriteringen af Industrien langs Amager Strandvej som det så ud en vinterdag i 1960. Fra venstre lå fabrikkerne Flensburg & Sebbelov, Plyssen, Kemisk Industri m.m. Fotograf: Viggo Iversen. Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4302 EN STOR FAMILIE Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik var delvis patriarkalsk opbygget ligesom mange andre virksomheder omkring år 1900. Det indebar bl.a. at virksomheden tog sig af medarbejderne på alle måder. Der blev sørget for pension, ture og et legat som de ansatte kunne søge. Der var tillige mange traditioner som f.eks. virksomhedens skovture. Det var også næsten i hele C. Olesens levetid ham, der GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 fabriksbyggeri mulighed for at udvide på Plyssen. Den nye bygning blev besøgt af daværende finansminister H.C. Hansen. Omkring 1957-1958 blev der bygget en hal i beton uden om nogle af de gamle vævesale. Her var det ikke nødvendigt med de smukke gamle jernpiller til at understøtte taget med. Derfor kunne vævene placeres mere hensigtsmæssigt, og pladsen i fabrikshallen kunne bedre udnyttes. Morgenkaffe i marketenderiet for Plyssens personale ved indvielsen i juni 1941. Marketenderiet var et af de mange personalegoder på Plyssen. Selve indvielsen fandt sted i et ryddet arbejdslokale, da samtlige medarbejdere ikke kunne være i marketenderiet på en gang. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B128 19 foretog alle indkøb til fabrikken. Ligesom han i høj grad også var med til at sætte præg på designet. Med andre ord en herre, der i høj grad vidste bedst selv. Sammenlignet med glasværket var fabrikken ikke særlig patriarkalsk, da der hverken var tilknyttet boliger, en skole eller indkøbsmuligheder. Dog var der et marketenderi fra 1941. Der var i alle tilfælde en vis form for filantropi på Plyssen. ARBEJDSKRAFTEN PLYSSEN I KASTRUP Vævearbejde er traditionelt set kvindernes arbejde. Sådan var 20 det på gårdene og husmandsstederne, dengang hvor det meste var hjemmeproduceret. På fabrikkerne blev det sådan, at mændene ofte var opsynsmænd og formænd eller foretog det meget fine vævearbejde. Kvinderne udførte den mere almindelige vævning. I folketællingen fra 1901 blev i alt 40 nævnt som enten arbejdende på væverierne eller med erhverv som væver eller væverske. Af disse var der en overvægt af kvinder, så der var 24 kvinder og 16 mænd. Tallene er formentlig et minimum, da der godt kan være nogle, der ikke er blevet registreret rigtigt. Pudsestuen på Plyssen, hvor alle tæpperne blev tjekket og ordnet. Fotograferet i ca. 1932-1935. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3269 Kvinderne blev primært sat til at pudse produkterne, dvs. at tjekke dem for fejl og derefter rette disse, så de blev klar til salg. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 Efterhånden blev der ansat flere mænd på fabrikken. Det kan bl.a. ses af fotografier af de ansatte på skovturene og andre begivenheder. Personalet på Plyssen blev fotograferet i 1935. Billedet er det allerførst registrerede foto i arkivet. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1 På billedet ses: Ludvig Møller, Else, F.Streit, Køcks, Åge Frederiksen, Robert Møller, Oswald Jensen, Ejnar Valter, Knud Staltes, Pedersen, Emil Johnsen, Georg Bergmand, David Friese, Gunnar Ekstrøm, Svend Nielsen, Gerhart Mortensen, Rudy Lemann, Kaj Glad, Ejnar Frandsen, Richard Lauridsen, Bodil Lind, Boisen, Rigmor Larsen, Poul Olsen, Sarens, Karl Wilhelm, Peter Petersen, Gertrud Johansen, Nielsen, Arthur Scok, Hansine Frandsen, Anton Josefsen, Henning Frederiksen, Fanny Jensen, Knud Schäfer, Theoli Sørensen, Jensen, Valden, Ruth, Hjørdis Samuelsen, Anna Petersen, Brøgger, Martha Johansen, Vally, Peter Svendsen, Peter Hansen, Poul Lund, Wilhelm, Germandsen, Fru Larsen, Dora West, Ingeborg Brøyer, Zita Andersen, Edit Frederiksen, Lilly Gerster, Nina Adamsen, Vognmand Jakobsen, Ebba Blad, Katrine Haack, Oda, Hanson, Tulle Haack, Anna Pedersen, Etla Streit, Edith Larsen, Agnes Frederiksen, Lyse Edith, Lyse Elly. Og der er mange flere med på fotografiet. Kender du nogen på billedet, så kontakt arkivet. 21 PLYSSEN I KASTRUP BØRN PÅ FABRIK 22 I tekstilindustrien generelt blev der også brugt en del børn til arbejdet. Loven fra 1873 forbød børn at arbejde på fabrik, når de var under 10 år. Desuden måtte skolebørn på mellem 10 og 14 år ikke have fabriksarbejde i mere end seks timer om dagen og kun i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 20. Loven fra 1901 satte alderen op fra 10 til 12 år. Så slemt ser det dog ikke ud i Kastrup i folketællingen fra 1901. På vævefabrikkerne i Kastrup var de yngste 16 år, dvs. de var gået ud af skolen. En del af disse stod i lære. Sådan var det langt fra på alle tekstilfabrikker. Heller ikke alle fabrikker i Kastrup var så fremsynede. Begrænsningerne af børnearbejde betød en stor forandring f.eks. på Kastrup Glasværk, som før 1901 brugte mellem 25 og 30 % børn af den samlede arbejdsstyrke. Der var også begrænsninger på, hvor meget de unge mellem 14 og 18 år måtte arbejde. Ikke mere end 10 timer i døgnet og kun mellem kl. 6 og kl. 20, det var loven fra 1901, der havde forbedret både antallet af timer, og hvornår arbejdstiden måtte På Dansk Plyds- og Møbelstoffabriks Væveri ses nogle ungarbejdere omkring 1940. Det er muligvis Åge Frederiksen nr. 1, Gerhard Mortensen nr. 2 og Svend Nielsson nr. 4 fra venstre i første række. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1868 ligge. Argumenterne for, at børnene skulle have lov til at arbejde, var de samme dengang, som man bruger i dag, hvor børnearbejde er tilladt. Familien kunne ikke overleve uden børnenes indtægt. Det, der skete, da børnearbejde blev forbudt i Danmark, var derimod noget helt andet, end at familien ikke kunne overleve. I stedet steg lønnen for forældrene, da børnene ikke længere pressede lønnen ned. Til disse arbejdstider kunne der ofte lægges en times transport til. Omkring år 1900 var det altid til fods. Det gjaldt børn, unge og voksne. Kvinder og børns gåafstand var kortere end mændenes. Det skyldtes, at kvinderne i frokostpausen kunne gå hjem for at se til de børn, der var hjemme, mens hun arbejdede. Skolebørnene skulle helst også kunne nå hen til skolen i en fart. Det var derfor en nødvendighed at virksomheder, der brugte megen kvindelig arbejdskraft ikke lå for langt væk fra boligområderne. Afstanden mellem hjem og arbejde betød, at det var mest fordelagtigt at arbejde på Amager, hvis man boede i Kastrup. Det blev yderligere besværligt, da mange veje ofte blot var et hjulspor. Dog var veje som Amager Strandvej, Amager Landevej og Kirkevej belagt med skærver og nogle steder med brosten. Kirkevej hedder nu Englandsvej. Rigmor Larsen fra gården Ved Diget 26-28 kom i kontorlære på Plyssen. Fotoet er fra maj 1937. Foto: Stads- og Lokalarkivet KÆRLIGHEDEN PÅ PLYSSEN GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 TRANSPORT TIL ARBEJDET På en stor arbejdsplads som Plyssen med mange kvinder og mænd ansat var der en fin chance for at finde kærligheden. Det skete for Rigmor Larsen. Hun kom fra gården Ved Diget 26-28 og var datter af Bernhard Larsen og Bodil Geertsen. Rigmor kom i lære på kontoret på Plyssen. Hun mødte her varemester Knud Egede Schäfer. Han havde ansvaret for pudsestuen og de ca. 30-40 damer, der arbejdede her. Afdelingen sørgede for, at varerne var i orden inden salg, dvs. hæftede ender, rettede fejl og rensede pletter. 23 PLYSSEN I KASTRUP Fra venstre ses den kommende fabriksdirektør for Plyssen, Poul Ole Olsen, varemester Knud Egede Schäfer og Rigmor Larsen fra kontoret på Plyssen. Fotoet er taget i haven ved Plyssen i 1937. Foto: Stads- og Lokalarkivet 24 At være på kontor blev ofte anset for at være finere end at være ved en maskine, det er nok derfor, at Rigmor har drukket kaffe med den kommende fabriksdirektør og varemesteren i haven i 1937. Det er sikkert sådan Rigmor og Knud har mødt hinanden. Den 4. juli 1942 blev de gift. KASTRUP TÆPPET Der skete til stadighed en nyudvikling af produkter. En af de største landvindinger var Kastrup tæppetøj. Der blev i 1932 udviklet et nyt tæppe, der formentlig blev det første masseproducerede væg til væg tæppe. Tæpperne kunne nemlig sys sammen til et stort tæppe og kunne ”tilpasses alle forskellige gulvstørrelser”. Citatet er fra avisen Dagens Nyheder den 27. oktober 1932. Opfinderen var hr. Krauspe, og det var ikke mindst måden, det skulle væves på. Det var en krydsning mellem Præstegårdstæpperne, som er vendetæpper og dobbeltvævede tæpper, og Brysselertæpper, som var tæpper med kort, uopskåret luv. En anden nytænkning var ud fra de såkaldte præstegårdstæpper, der var stribede og fladvævede uden nogen form for luv. Det var arkitekt Jakob E. Bang, der tegnede det første af Plyssens Kastrup Tæpper. Disse tofarvede tæpper kunne vendes, da både for- og bagside var pæne. Mønstrene, der var mørke på den ene side, blev lyse på den anden side. Tæpperne blev en kæmpe succes. Fabrikken måtte have skiftehold for at følge med efterspørgslen. I starten af 1930'erne, hvor arbejdsløsheden ellers var høj, var det fantastisk med en virksomhed, der skulle ansætte flere frem for at fyre. COTIL - KVALITETSPRODUKTER I 1957 indførte fabrikken Cotil-varemærket. Det var en kollektion af tæpper, møbelstoffer, gardiner og plaider tegnet og farvebestemt af en række kunstnere. Det var topkvalitet og topdesign til opgangstiderne i 1950’ere. Af kunstnere GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Efterbehandling. Den kunne bestå af mange forskellige processer, efterse for løse ender, stivelse og andre overfladebehandlinger. Appretur. Fotograferet i ca. 1925-1930. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3268 var bl.a. et oldebarn til Valdemar Sebbelov – nemlig Hanne Sebbelov. Hun designede i øvrigt både til Plyssen og til Carl Flensburg & Sebbelov. Endnu engang blev de to virksomheders historie vævet sammen. Det blev et fantastisk eventyr for Plyssen. I 1970’erne mærkede fabrikken for alvor den store udenlandske konkurrence, hvor arbejderne var under arbejdsforhold, som de danske vævere aldrig havde været udsat for. Under disse konkurrencevilkår kunne Dansk Plyds- og 25 PLYSSEN I KASTRUP 26 Fabrikshallerne og Plyssens hovedbygning set fra Søvang Allé 23 engang i 1960’erne. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B 1870 Møbelstoffabrik ikke overleve. I 1976 lukkede Plyssen. Endnu en industrihistorie var slut i Kastrup. Tårnby Kommune købte herefter grunden og fabrikken – og dermed begyndte en hel ny historie. EFTERLYSNING Hvis du har arbejdet på Plyssen, må du meget gerne kontakte arkivet, så vi kan skrive din historie ned. Har du oplysninger eller fotografier om dit arbejde på en af Kastrups tekstilfabrikker, er du også meget velkommen. Der er ikke mange kulturtiltag tilbage fra dengang, hvor København var Kulturby i 1996. I Tårnby kan vi bryste os af, at Udstillingscentret Plyssen er en af de tilbageværende. Ikke nok med, at Udstillingscentret er en succes baseret på frivillige for frivillige, så er der endda lange ventelister for at komme til at udstille sine værker og historier. Udstillingscentret bliver som sagt drevet af frivillige. Der er to vagter ad gangen – næsten hver eneste lørdag og søndag året rundt er der åbent. Plyssen har et besøgstal på 3.000-3.500 om året. Et tal, der godt kan vække misundelse på en del mindre museer. I Forslag til Tårnby Kommunes Kommuneplan 2014 - 2026 fremhæves fabrikskomplekset Plyssens kulturhistoriske bevaringsværdi. Plyssen fortæller nemlig en vigtig historie om Kastrups industri i starten af det forrige århundrede. Vævefabrikken med de flotte shedtage er et symbol på en driftig industrihistorie i Kastrup og på en vision om liv i gamle bygninger, som Tårnby kan være stolt af. GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015 UDSTILLINGSCENTRET PLYSSEN Kastrup tæppe udført af Jacob E. Bang i 1932, og produceret på Plyssen. 27 Et flot industrimonument, der er fuld af liv. Fotograf: Lone Palm Larsen, Tårnby Stads- og Lokalarkiv VI HAR ÅBENT Mandag - torsdag kl. 9 - 20 Fredag kl. 9 - 17 Lørdag kl. 9 - 15 Søndag 1. september - 30. april kl. 9 - 15 STADS- OG LOKALARKIVET HAR UDSTILLINGER PÅ Kastrupgårdsamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag - søndag kl. 14 - 17 Onsdag kl. 14 - 20 Plyssen på Amager Strandvej 350 PERMANENTE & SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag kl. 13 - 16 TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: bibliotek@taarnby.dk ● www.taarnbybib.dk oplag: nr. 1 2015/ 1.800 stk. HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og Lokalarkivet. Bilag: 2.7. Glemmer Du nr.2-2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47445/15 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT MARTS/APRIL 2015 DA ALLE FIK EN STEMME Grundloven af 1915 NUMMER 2 / 2015 FORSIDE: Folkeholdet på en gård fik først fuld stemmeret fra 1915. For mange tjenestefolk har det sikkert været svært at søge om at komme på listen over de stemmeberettigede, når de samtidigt skulle bo sammen med ejeren af gården. I alle tilfælde tog det lang tid førend tjenestefolkene tog deres stemmeret til sig. Løjtegård med folkehold fra ca. 1910. Kastanjetræet, der blev plantet i anledning af ejerens ene søns fødsels i 1889, står der stadigvæk. Foto: Stads- og Lokalarkivet KILDER Madsen, Kirsten: Kommunen i front. Tårnby Kommune fra 1904 til 1921: Historien om lokaldemokratiet og beboerne. Kandidatspeciale 2006. Lokalsamlingen. Larsen, Henrik: Alberti Katastrofen. Politisk Revy 1996. Tårnby Kommune, Sognerådet, Forhandlingsprotokol 1905-1911, KA 1, Æ 14, løbenr. 2. Tårnby Kommune, Social- og Sundhedsforvaltning, Fattigforsorg, Hovedbog for fattigforsørgelse 1896-1927, KA4, Æ3003, R42/1. Vejviser fra Amager Birk for 1915-1916. Tårnby Politis Historie. Tårnby Politi 1985. (L 35.6) Sognerådsvalg før 1917. Glemmer Du nr. 4, 1997. Kastrup Glasværk - 2. del. Glemmer Du nr. 1, 2003. To jubilæer: Hovedbiblioteket på Kamillevej 25 år og Kvindernes kommunale valgret 100 år. Glemmer Du nr. 2, 2008. COPYRIGHT Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv og en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015 For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte bibliotek@taarnby.dk HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet ISSN 1397-5412 Redigeret af: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen For 100 år siden blev Grundloven ændret. Det betød, at demokratiet reelt blev indført i Danmark – 66 år efter Grundloven var vedtaget. Inden da var det først og fremmest rige og jordejere, der sad med magten. De demokratiske rettigheder g jaldt kun mænd, der havde fod under eget bord, ikke skyldte skat eller havde modtaget fattighjælp. Kun de havde stemmeret og kunne vælges. De syv F’er havde ikke stemmeret. Det blev fruentimmer, fjolser, fanger, fattige, fallenter, fremmede og folkehold kaldt i folkemunde. Dertil var der jo aldersprivilegiet, som for Landstinget i starten betød, at kun mænd over 40 år kunne vælge og vælges – nogle blev oven i købet udpeget af kongen og således slet ikke valgt. I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret til folketinget og landstinget. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 DA ALLE FIK EN STEMME Grundloven af 1915 Efter sognerådsmødet på Kastruplund. Det er dog ikke alle herrerne, der har siddet i sognerådet. Den politiske situation er dog nok blevet diskuteret efter mødet. Fra venstre ses Mikkel Jacobsen fra Kastrupgård, gårdejer Peter Fischer, gårdejer Svend Hansen fra Østergaard i Tømmerup, gårdejer Peter Thønnesen fra Skottegården, skoleinspektør P.J. Petersen og tømrermester Marius Westh. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1929 3 DA ALLE FIK EN STEMME FRA LANDLIG TIL BYMÆSSIG 4 Tårnby Kommune var under forandring. Den bymæssige udvikling i Sundbyerne havde allerede medført, at Tårnby var blevet reduceret i areal og indbyggertal, da Sundby Kommune blev selvstændig i 1895 for derefter i 1902 at blive indlemmet i Københavns Kommune. Byudviklingen fortsatte. Med oprettelsen af Tårnby Villaby begyndte det egentlige forstadsmiljø at komme til landkommunen. Det medførte også en hel anden sammensætning af borgerne – fra hovedsageligt at være bønder, jordejere og ansatte ved landbruget til at blive til flere og flere ufaglærte og faglærte arbejdere. Ved folketællingen i 1906 var indbyggerne ifølge Amager Avis den 18. februar 1906 spredt på følgende landsbyer og områder således: Byer Indbyggere Procent Kastrup 1.928 47 % Tårnby Villaby 526 13 % Tårnby 583 14 % Maglebylille 398 10 % Tømmerup 359 9% Ullerup 296 7% I alt 4.090 100 % Det var i Kastrup industrierne lå, og det var her arbejderne boede. Næsten halvdelen af kommunens beboere boede her. Befolkningsvæksten skete ved at der kom tilflyttere. Sådan så det ud for alle kommunerne rundt om København. Hovedstaden var magnet for de landarbejdere, som ikke længere kunne leve af at sælge deres arbejdskraft til bønder og andre landbrugere. Det skete også for de omkringliggende kommuner. De forskellige levevilkår betød også forskelligt syn på, hvordan kommunens penge skulle bruges, og hvem der skulle betale det. KAMPEN OM MAGTEN Også i Tårnby foregik en økonomisk kamp om magten mellem arbejdere og bønder. Som en del af denne kamp blev Sundby udskilt i 1895 som selvstændig kommune. Ejede man ikke jord eller sin bolig, betalte man dengang heller ikke skat. Der var derfor kun det samme antal jordejere til at betale for skoler, fattighjælp, veje m.v., selvom Tårnby Kommune hele tiden fik Indtil sognerådsvalget i 1908 bestod sognerådet i Tårnby Kommune af syv medlemmer. Sognerådets medlemmer var valgt på to forskellige måder. Fire medlemmer blev valgt direkte af den femtedel af kommunens mandlige skatteydere, der var højst beskattede. De var valgt af de rigere borgere, og de var den særligt privilegerede del af sognerådet. De øvrige tre medlemmer blev valgt blandt alle mænd i kommunen, der var 25 år – uanset deres indkomst og dermed skat. Der var dog en lang række betingelser, der skulle være opfyldt inden. Denne gruppe skulle der stemmes til den 24. november 1904. De var valgt for seks år, men de to grupper var på valg skiftevis hvert tredje år. Det sørgede for kontinuitet i sognerådet, så opgaver og viden blev videregivet til de næste, der blev valgt. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 flere borgere. Først fra 1903 betalte alle skat af deres indtægt. At udskille det industrielle Kastrup – med de mange jordløse industriarbejdere – fra resten af kommunen blev også forsøgt. Dog uden held. Der var også en politisk kamp mellem de socialistiske og socialdemokratiske arbejdere og højre og venstre folk på den anden side. Det første skridt til denne forandring skete med udstykningen og opførelsen af Tårnby Villaby. Her flyttede mange selvbevidste og bedrestillede arbejdere ind og ændrede sammensætningen af befolkningen. Ejerne af de store huse lejede en etage ud og fik på den måde råd til at bo i eget hus. DE PRIVILEGEREDE MÆND Både de opstillede til valget og de stemmeberettigede skulle opfylde en række krav. Manden skulle være ustraffet, han skulle have danske indfødsret, have egen husstand, dvs. han måtte ikke indgå i en anden husstand ved f.eks. at være tjenestekarl på en gård. Han skulle have boet i kommunen i et år, han skulle have betalt sin skat, og han måtte ikke have modtaget fattighjælp eller anden offentlig hjælp. Desuden skulle han selv sørge for at søge om at blive optaget på valglisten. 5 DA ALLE FIK EN STEMME 6 I Sognerådets Forhandlingsprotokol for 1905-1911 blev farver H. Svendsen, Kastrup, den 5. januar 1909 eftergivet sin skattegæld, som stammede fra et kvartal fra 1905/1906 og to kvartaler 1906/1907. Det vides ikke hvorfor. Det betød, at han ikke af den grund mistede sin stemmeret. Det er muligvis Henrik Marius Svendsen i Kastrup. Han blev født i 1855 i Løgstør, blev gift i 1878 og flyttede til København ca. 1881, hvor to af hans døtre er født. Han flyttede til Kastrup i 1884. I 1890 er han opført som farversvend og høker, hvor han boede i Kastrupgade, i Fleckensteins hus, sammen med sin familie og en tjenestepige. Fleckensteins hus er i Vej- og ejendomsregister for Tårnby Sogn 1918 opført på Kastruplundgade 11, matrikelnummer 1cd af Kastrup. I 1901 var han også farver og boede i huset kaldet Tilfredsheden, dengang hed gaden Nordre Bygade. Tilfredsheden var ejet af Christian Petersen og havde matrikelnummer 5l af Kastrup. Henrik Svendsen arbejdede da på Carl Flensburg & Sebbelovs dampvæveri. Niels Peter Nielsen blev født i 1871 og døde i 1948. Han blev folketingsmedlem og sognerådsformand i Tårnby i 18 år. Fotograferet i 1915 – hvor valgretten aldrig havde været bredere i Danmark. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B2320 PORTRÆT AF N. P. NIELSEN En af de nyvalgte i 1904 ved sognerådsvalget var typograf Niels Peter Nielsen. Han flyttede til Tårnby Villaby i 1903. Han var da 32 år og var typograf. Som 16-årig havde han været involveret i genvalget af Peter Holm i Københavns 5. kreds, og var meget politisk aktiv for socialdemokratiet. PORTRÆT AF P. C. THØNNESEN Peter C. Thønnesen var en af de store gårdmænd i Kastrup. Han var valgt ind i sognerådet som en af de fire, der var valgt af den rige del af de stemmeberettigede. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 Han meldte sig ind i den lokale vælgerforening for Socialdemokratiet. De øvrige to, der blev valgt ved sognerådsvalget i 1904, var også socialdemokrater. Det blev fejret på Ny Kro, der lå på Amager Landevej. Der var stadigvæk et flertal på fire gårdmænd og virksomhedsejere, valgt af en femtedel af de rigeste i Tårnby. De havde den reelle magt i sognerådet. Foruden kommunalpolitiker var Niels P. Nielsen også medlem af folketinget. Første gang valgt ved et suppleringsvalg i 1916, overtog Niels Emil Hyllers plads. Nielsen sad til 1918, derefter blev han valgt igen – fra 1920 og indtil 1943. Fra 1917 blev Niels Peter Nielsen sognerådsformand, og det var han til 1935, hvorefter han valgte at overlade posten til Richardt Jacobsen. N.P. Nielsen blev dog valgperioden ud. Gårdejer Peter Thønnesen fra Skottegården ses her foran gården, der i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt for Kompagnigården. Ejendommen Tilfredshed ligger bagved gården. Navnet Skottegården kan spores helt tilbage til starten af 1800-tallet, og oprindelsen til navnet er stadigvæk ukendt. Fotograferet omkring år 1900 sandsynligvis mens han var sognerådsformand. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1580 Peter Thønnesen har af to omgange været sognerådsformand, første gang var fra 1899 til 1902. Fra 1909 til april 1911 var gårdmand Peter C. Thønnesen sognerådsformand. Han var fra listen: Tårnby Sogns 7 DA ALLE FIK EN STEMME af 1800-tallet. Det vides ikke, hvorfra navnet stammer. På gården boede han, ifølge folketællingen 1901, med hustruen og deres børn. En af hans døtre boede der også med sin mand og deres nyfødte barn. Derudover boede den 65-årige Lars Cornelius Jansen på Skottegården. Han levede af sin formue. Desuden var der en tjenestekarl på 19 år og en tjenestepige på 21 år. Det har formentligt kun været Peter C. Thønnesen, der har haft stemmeret i 1901. 8 Johannes Larsen var restauratør på Havnecafeen – også kaldet Tutten. Han var sognerådsformand fra 19021905. Dengang lå sognerådsvalget i marts, og de valgte trådte først ind i april. Nu bliver kommunalpolitikerne valgt i november og indtræder i januar. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Stads- og Lokalarkivet kommunale Forening af 1908. Han udtrådte af sognerådet i utide pga. svigtende helbred – han var da 60 år. Han var ejer af gården, der blev kaldet Skottegården. Det navn havde gården haft siden starten VALG FØR I TIDEN Glasmager Kaj Olsen fortalte følgende om stemmeafgivelsen ved et sognerådsvalg i 1902. Den omtalte sognerådsformand, restauratør Johannes Larsen var medlem af sognerådet fra 1899-1905 og formand fra 1902-1905: ”Min far fortalte mig, at da han i sin ungdom kom til Kastrup, havde de konservative og venstre flertal her i kommunen. Den daværende sognerådsformand var restauratøren fra Havnecafeen på Kastrup Havn, Johannes Larsen. Valget til sognerådet foregik som gårdejere og erhvervsfolk, der sad i sognerådet. Så måske foregik valget alligevel på denne måde. Et reelt alternativ kom der først med opførelsen af Tårnby Villaby, og de arbejdere, der flyttede ind der. Ved kommunevalget i 1904 blev der valgt tre socialdemokrater ind. Dette jordskredsvalg rystede bønderne og fabrikanterne m.v. så meget, at de stiftede en forening, der skulle modsvare socialdemokratiet. Den blev kaldt for Tårnby Sogns kommunale Forening af 1908. Den skulle repræsentere både det industrielle Kastrup og det opland som landsbyerne udgjorde. Gårdejer Peter C. Thønnesen blev valgt til kasserer i foreningen. En af foreningens mål var at øve de demokratiske processer, derfor afholdt kommunalforeningen prøvevalg, hvor afstemningen kunne foregå hemmeligt i et afskærmet rum. Det skete, inden det gik løs ved kommunalvalget i 1909. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 følger: Sognerådsformanden sad ved et bord i valglokalet med valglisten. Efterhånden som vælgerne kom frem til bordet, spurgte formanden, hvem de ville stemme på, og så svarede man ved at sige navnet på kandidaten eller partiet, hvorefter formanden satte krydset. Nu var forholdet det, at fiskerne tjente flest penge i sommerhalvåret, vinteren gav jo ikke så mange muligheder for dette erhverv. I den kolde tid fordrev fiskerne megen tid i “Tutten", som havnecafeen også kaldtes. Men det kostede penge, og her kneb det på denne årstid. Når nu fiskerne, mødte op for at stemme, så kiggede sognerådsformanden, Johannes Larsen, på dem på en ganske særlig måde. Herefter blev de spurgt, hvor krydset skulle sættes, og svaret blev naturligvis: “Ved dig!". Vælgeren fik et venligt nik, og den kedelige vinterperiode var reddet!” Forhåbentligt må det være husket tidsmæssigt forkert. Der var nemlig ved lov indført hemmelige og skriftlige valg allerede i 1901. Der var endnu ikke et magtfuldt alternativ til de store VALGLOVEN FRA 1908 Den nye lov fra den 20. april 1908 om et mere demokratisk valgt sogneråd blev vedtaget. 9 DA ALLE FIK EN STEMME Dem, der betalte mest i skat, havde ikke længere en særlig fordel til flertallet i sognerådet. Desuden fik kvinder og tjenestefolk stemmeret til sognerådet. Der var dog stadigvæk begrænsninger, hvor skatterestancer og modtagelse af fattighjælp afskar mange småkårsfolk fra at stemme. Desuden skulle de stemmeberettigede have boet to år i kommunen, hvilket nok for- 10 hindrede mange tjenestefolk i at stemme, når de tog arbejde på en ny gård, som måske lå i en anden kommune. For Tårnby betød det også, at sognerådet havde fået lov til at udvide antallet af medlemmer fra syv til ni. Ved sognerådsvalget i 1909 var det omkring 300, der stod til at miste deres stemmeret – bare alene fordi de skyldte i skat. Tallene beskriver Kirsten Nogle af de nye vælgere fra Tårnby Villaby. Her ses familien Petersen i deres hjem på Ambra Allé 38. Ambra Allé hed før Enigheds Allé. Fra venstre: Ebba, Kristine, Helga, Oscar og Morten Petersen. På bordet ses en visitkortskål til fotografier samt fotoalbums. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B3926 DE SYV F’ER Fruentimmer, fjolser, fanger, fattige, fallenter, fremmede og folkehold er dem, der bliver kaldet de syv F’er. Det var dem, der ikke havde stemmeret og ikke var valgbare. For kvinderne var der sket en gradvis indlemmelse i de politiske processer med valgret til menighedsråd i 1903, til værgeråd i 1905 og til hjælpekasser i 1907. Hjælpekasserne var til værdigt trængende, som midlertidigt havde brug for engangshjælp på grund af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Endelig blev det vedtaget i 1908, at kvinderne fik valgret til de kommunale råd. Med grundlovsændringen i 1915 fik kvinderne stemmeret til folketinget og landstinget, og det gjorde tjenestefolk også. Fra at være en lille andel af befolkningen, der havde stemmeret, blev det nu til en bredere del. Der var dog stadigvæk mange, der ikke havde stemmeret. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 Madsen i Kommunen i Front sammen med en række af de øvrige tal fra valgene. Hvis manden ikke betalte sin skat, mistede hans kone også sin stemmeret. Inden valget formåede 136 personer at betale deres skattegæld og blev derfor optaget på valglisten. Men 233 vælgere fik ikke betalt – og de kunne ikke stemme i 1909. En del af grunden var, fordi skatteopkræverne var fem til seks kvartaler bagud med at opkræve skatten. Det var således store summer for småkårsfolk at betale på en gang. Det hjalp åbenbart ikke, at der allerede i 1907 var bevilliget penge til en skatteopkræver specielt for Tårnby Villaby. FRUENTIMMER Kvinder kunne godt eje og drive store gårde, men de måtte ikke stemme. Det var forbeholdt mændene. Kvindernes stemmeret blev gentagne gange taget op af fremskridtsvenlige politikere, men hver gang faldt forslaget. Første gang, kvinderne brugte deres stemmeret til kommunalvalget, var tirsdag den 9. marts 1909. Til valgmødet i Tømmerup var der ikke mange kvinder, hvorimod der til mødet i Kastrup var mange kvinder. Først i 1933 sad jordemoder Karen Sofie 11 DA ALLE FIK EN STEMME Rasmussen i sognerådet for Socialdemokratiet. Det gjorde hun indtil 1. januar 1937, hvorefter hun udtrådte på grund af sygdom. Sognerådet bestod derefter igen kun af mænd – indtil 1946. Efter 2. Verdenskrig blev hele tre kvinder valgt ind i sognerådet. Ifølge Amager Bladet i 1911 blev der til hjælpekassen indvalgt tre husmødre i bestyrelsen. Det var en tredjedel af 12 bestyrelsen. I Vejviser fra Amager Birk for 1915-1916 sad ni medlemmer for Tårnby Sogn. Fra Kastrup var valgt: arbejdsmand P. Steffensen (formand), enkefru Laura Larsen, fru Henriette Olsen, skoleinspektør P. J. Petersen, gårdejer Crilles Tønnesen og arbejder Søren Hansen. Fra Tårnby Villaby: fru Emma Andersen. Fra Tømmerup: gårdejer P. Jørgensen og jordbruger J. Lind. Løjtegård med folkehold fra ca. 1900. Kastanjetræet, der blev plantet i anledning af ejerens ene søns fødsels i 1889, står der stadigvæk. Det har formentlig været før 1. Verdenskrig, da gårdene normalt blev fotograferet sammen med soldaterne fra Sikringsstyrken. Hvis fotografiet er fra omkring 1900, er det muligvis to sønner af Breit, der står med henholdsvis landmålerredskabet og cyklen. Foto: Stads- og Lokalarkivet væsentligt mindre i løn end mændene. Ofte var det kvinder, der var gift med en socialdemokrat, der ville være medlem, så kontingentet skulle ikke afskrække familien fra at melde begge ind. FOLKEHOLD På Løjtegård var det ifølge folketællingen fra 1911 den 63-årige ejere Frederik Breit, som blev opført som landbruger, og hans 22-årige søn, som var opført som landmand. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 Til Folketinget gik kvinderne for første gang til valgurnerne mandag den 22. april 1918. Kvinderne var ikke engang med i de politiske foreninger før 1908. Ved en ekstraordinær generalforsamling i Socialdemokratiets vælgerforening den 10. juli 1908 blev det besluttet, at kvinder også kunne optages som medlemmer. Det blev vedtaget, at kvinder kun skulle betale 20 øre i kvartalet mod mændenes 50 øre. Forskellen giver god mening, da kvinder fik Gerda Bang-Jørgensen malker en ko i Dirch Jansens gård i Store Magleby ca. 1915-1920. Som kvinde og tjenestepige har hun muligvis kunne stemme. Hvis hun da ellers opfyldte de andre kriterier – var hun f.eks. gammel nok. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4568 13 DA ALLE FIK EN STEMME 14 Der var ansat en 32-årig forvalter Eriksen, en 45-årig husbestyrerinde, en 24-årig stuepige, en 48-årig kokkepige, en 26-årig svensk forkarl, en 21-årig tjenestekarl, en 19-årig tjenestekarl og en 22-årig tjenestekarl. Af alle disse var det kun ejeren af Løjtegård, der havde stemmeret til landstinget og folketinget inden 1915. Det er muligt, at husbestyrerinden og kokkepigen havde stemmeret til sognerådet i 1909, da de både havde boet i sognet i mere end et år og var over 30 år. Kravet var så, at de selv skulle lade sig registrere som vælgere. De fleste tjenestefolk havde ikke søgt om at blive optaget på valglisten. Det skulle den stemmeberettigede selv sørge for. I 1909 var der kun seks bondekarle på valglisten. For mange tjenestefolk har det sikkert været svært at søge om at komme på valglisten, når de samtidigt skulle bo i samme hushold med ejeren af gården. Gårdejeren havde i mange tilfælde andre interesser end dem, der tjente på gården. I alle tilfælde tog det lang tid førend tjenestefolkene tog deres stemmeret til sig og fik en valgdeltagelse som andre befolkningsgrupper. Postbud Madsen står ved Carl Flensburg & Sebbelovs væveri omkring 1900. Foruden sit arbejde ved postvæsenet, var han også stenslager. Da han døde, måtte hans enke søge fattighjælp i regnskabsåret 1908-1909. Hun startede med et fast månedligt beløb på 10 kr. og lidt ekstra til kul og til julen, men dyrtiden i slutningen af 1. Verdenskrig ses tydeligt af det forhøjede beløb, hun modtog i regnskabsåret 1916-1917. Det var, inden socialdemokratiet fik flertallet i sognerådet. Fattighjælpen til familien Madsen blev ikke eftergivet, og enken har altså ikke kunnet stemme. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B5119 Fattiggården blev brugt til de mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv, f.eks. hvis de var syge, forældreløse eller ældre. Der var dog begrænset plads i fattighuset, så en del fik fattighjælp til at klare deres egen husholdning. Fattighjælpen var tit ikke til at leve af, så der skulle tit arbejdes ved siden af. Eksempler fra 1901 viser, at en fattighjælpsmodtager arbejdede ved Carl Flensburg & Sebbelovs væveri, en var indbinderske ved Kastrup Glasværk og en tredje havde forefaldende arbejde. Langt de fleste, der i folketællingen fra 1901 nævnes som fattige, var kvinder på mellem 60 og 80 år. At modtage fattighjælp havde store konsekvenser. Først og fremmest så røg stemmeretten. Først når fattighjælpen var betalt tilbage eller eftergivet, fik familien stemmeretten tilbage. I protokollen for fattigvæsenet fra 1896 til 1927 var dem, der fik eftergivet hjælpen typisk de personer, der havde fået hjælpen i en begrænset periode, og fordi de havde været på sygehuset. Der var derfor stor brug for privat hjælp, som ikke havde de politiske konsekvenser. De fattiges kasse – senere kaldet hjælpekassen – var en af måderne. Ganske vist skulle ansøgerne tjekkes for, om de havde egen skyld i deres skæbne, og om de var værdigt trængende, hvilket i sig selv var meget vanærende. Men med denne hjælp havde familien en større chance for GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 FATTIGE En skærvehugger ved sit arbejde i Kastrup – han blev fotograferet omkring år 1900. Bemærk at træerne ikke har blade, så det har ikke været varmt i vejret. Fotografiet er taget omkring år 1900. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4580 15 DA ALLE FIK EN STEMME 16 at rejse sig igen – uden de degraderende bivirkninger, som fulgte med fattighjælpen. Ifølge Amager Bladet fra 1911 havde hjælpekassen i årets løb udbetalt penge og givet naturalier til omkring 70 personer. Pengene på i alt 2.500 kr. stammede fra Tårnby Kommune, fra diverse skatter og fra entréindtægter ved dilettantkomedier. Det var kommunerne, der selv bestemte, hvordan hjælpekassen skulle organiseres. Der var også en del legater for fattige og hjemløse i Tårnby. En del af disse blev administreret af sognepræsten ved Tårnby Kirke og af menighedsrådet. Det var sognepræsten Poul Vibæk, og han sad i øvrigt i sognerådet fra 1. april 1917 til 31. marts 1929. Først med Grundloven fra 1953 fik modtagere af fattighjælp mulighed for at stemme. Ellers var det kun, hvis de havde fået eftergivet fattighjælpen eller havde tilbagebetalt den, at de kunne stemme. Skævben Johan fra Tårnby Fattiggård var en af dem, der ikke ved datidens hårde fysiske arbejde kunne brødføde sig selv. Han modtog fattighjælp og havde altså ikke stemmeret. Udgifterne til hans ophold på Tårnby Fattiggård blev nøje skrevet ned og ført i protokollen. Det hed sig, at han foruden tjente lidt ved at synge for folk – 2 øre pr. vers. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B1924 FATTIGDOMSGRÆNSEN Selvom der var en indtægt, var det ikke altid nok til at brødføde en familie. Det er ikke svært at forestille sig, at en stenslager Flensburg fotografi viser det hårde arbejdsliv for en skærvehugger. Manden kunne måske være stenslåer Niels Nielsen født den 17. april 1840 i Sverige. Han kom til Tårnby 1876 og boede i 1901 som ugift logerende i C. M. Larsens ejendom - kaldet den nordlige husrække i Alleen. Han havde alderen, som passer til billedet af den arbejdende skærvehugger bag sin læskærm. Som logerende har han ikke haft stemmeret. Det er heller ikke sikkert, at han har søgt om dansk indfødsret – en yderligere betingelse for at kunne stemme. Der var tre andre stenslagere i folketællingen 1901. Det var postbuddet Madsen og to af hans sønner, som dog står opført som for tiden arbejdsløse. De boede i øvrigt alle tre sammen også i den nordlige husrække i Alleen, men ikke som logerende. AFTÆGT ELLER FATTIGGÅRDEN Aftægt var tidligere tiders ældreforsorg. Ældre beboere betingede sig gennem en kontrakt at blive boende på gården eller i huset, når de afgav stedet til en ny generation. Det var ofte en søn eller datter, der overtog. Alligevel var det nødvendigt at skrive meget præcist, under hvilke forhold de ældre på gården skulle bo, spise og køres til kirke samt meget andet. I en presset situation kun- GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 nok ikke har haft det bedst betalte job. Mange gange har det også været nødvendigt med flere jobs, og at hele familien arbejdede for at holde fattigdommen fra døren. Fisker Thyge Nielsen og hans svigerdatter Wilhelmine, født Lund, ses på fotografiet sammen med hendes børn. Pigen yderst til højre er ukendt. Fotograferet omkring år 1900. Fotografi: Carl Flensburg. Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4609 17 DA ALLE FIK EN STEMME 18 ne de nye måske spare på de ældres forplejning eller sætte dem til hårdt arbejde, hvis ikke de var bundet af en aftale. Fisker Thyge Nielsen havde sikkert en sådan aftale, da han var på aftægt hos sin søn og svigerdatter omkring år 1900. Thyge var født i 1815 og havde været en tur i Amerika, hvorefter han kom til Kastrup i 1847 ifølge folketællingen 1901. Han var enkemand, tidligere fisker og nu var han på aftægt. Hele familien boede på matrikel 30e af Maglebylille. Familien bestod af sønnen Oskar Nielsen født 1868 og svigerdatteren Vilhelmine Marie Lund født 1870. De blev gift i 1890 og havde i 1901 fire børn født mellem 1891 og 1899. Oskar var fisker som sin far og blev højst sandsynligt kaldt Ouscher. Vilhelmine var ud af en fiskerfamilie i Kastrup ifølge folketællingen 1890. For dem, der ikke havde muligheder for at tegne en aftægtskontrakt, var udsigten højst sandsynligt fattiggården, fattighjælp eller at arbejde hårdt til den ældre faldt død om. Først med alderdomsunderstøttelsen i 1891 var det muligt for værdigt trængende 60-åri- ge, som ikke havde modtaget fattighjælp, været løsgængere (dvs. boligløse) eller tiggere at modtage hjælp fra sognerådet. Muligheden for at opnå alderdomsunderstøttelse afholdt mange fra at søge fattighjælp, selvom de virkelig havde behovet. Alderdomsunderstøttelse kunne altså kun opnås, hvis personen ikke tidligere havde ligget samfundet til last. Eksempelvis fik Hans Johansen alderdomsunderstøttelse ifølge folketællingen fra 1901. Her står han registreret med følgende oplysninger: Hans Johansen var født i Kastrup i 1828. Han var nu enkemand og husfader. Han levede af at være fisker og ved at modtage alderdomsunderstøttelse. Han var en del af husstandsnummer 51 i folketællingen fra 1901. Adressen var Mellemvejen på matrikel 2e af Kastrup. Boligen ejedes af skibstømrer Hans Christian Larsen født i 1852. FJOLSER Hvis ikke familien kunne tage sig af et familiemedlem, der var handicappet, var der kun én mulighed, det var fattig- GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 Frokost på Kastruplund omkring 1900. Fra venstre sidder inspektør Anton Johnsen fra Kastrup Glasværk, ubekendt, ubekendt og stående er det inspektør Otto Rosenkilde fra Svovlsyrefabrikken. På den anden side af bordet fra højre sidder skoleinspektør A.C. Poulsen, købmand Vilhelm Hansen, tømrermester Marius West og brygmester Martin Larsen. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B484 hjælp eller fattiggården – også til tider kaldet fattighuset. Det gjaldt både psykiske og fysiske handicaps. Kastrup Glasværks inspektør Anton Johnsen kom til Kastrup i 1864 fra et andet glasværk, Mylenberg Glasværk i Rold sogn i Aalborg Amt. I 1860 var han forvalter dér. Han blev gift i 1865 med Marie, som også var fra Randers. I folketællingen fra 1880 be- stod familien Johnsen af forældrene og børnene Viggo på 13 år, Axel på 12 år, Anna på 10 år og Henriette på 5 år. Desuden hørte Antons ugifte søster Henriette Wilhelmine på 44 år og en tjenestepige Camilla Hagen på 23 år også med til husholdet. Adressen var Alleen 50 i Kastrup. Da Axel var 28 år i 1896, blev han på sognets regning, sendt på en sindssygeanstalt. 19 Og fra 1897 lød udgiften på fast fire kvartaler indtil 1921. Axel Johnsen var en af dem, der ikke fik stemmeret i 1915. De umyndiggjorte kunne ikke stemme. Inspektør Johnsen var i øvrigt selv meget interesseret og forstående over for glasværksarbejdernes brug for hjælp ved sygdom og andet. DA ALLE FIK EN STEMME FANGER 20 Det er ikke mange spor, fanger sætter sig i de kommunale arkiver. Fanger med mindre straffe blev sendt på arbejdsanstalter. Det kunne f.eks. være betleri, beruselse eller løsgængeri, dvs. at være tigger, dranker eller hjemløs, kunne resultere i en straf. Fattigvæsenet i den kommune, hvor den dømte hørte til, skulle betale udgifterne. Om Laurits Rudolf Nielsen har været egentligt straffet er ikke fastslået, men der var indtil flere regninger fra politiet til Tårnby Kommune. Nogle af disse opkrævninger omhandlede, at han blev ledsaget af politiet til arbejdsanstalten. I 1903-1904 optrådte de første udgifter på ham. Det blev til mange gange på forsørgelsesanstalter. Fra 1908 til 1914 var der hvert år regninger fra Korsør Arbejdsanstalt, og fra Sundholm Arbejdsanstalt fra 1914 til 1921. Det kan ses i en protokol over fattigvæsenet fra 1896 til 1927. I sognerådets forhandlingsprotokol blev der den 1. november 1910 for lukkede døre behandlet en henvendelse fra inspektøren for Korsør Arbejdsanstalt angående Laurits. Hvis Tårnby ville bidrage med Politibetjentene Peter Andersen og Hans Andersen på Kastruplund for at få sig en kop kaffe og formentlig en hvidtøl. Dengang drak alle hvidtøl frem for drikkevand fra hanen. Det var nemlig meget renere og uden mulige kolibakterier. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3665 Amager Birks politi til huse på C. M. Larsens Allé 19. Der var lokum i gården, og vandet skulle hentes fra en brønd i gården. Den eneste måde at varme vandet på var på kakkelovnen. Der har derfor været god grund til at købe kaffe og en let øl i Kastruplund. Her var der et personale på tre, hvor Hans Andersen var daglig leder indtil 1921. Desuden var Peter Andersen betjent – han blev kaldt sorte. Ifølge folketællingen 1901 boede Peter Andersen på Alleen i Kastrup. Han var født i 1862 i Tistrup sogn. Hans Andersen har formentlig ikke boet i Tårnby. GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 tøj til Laurits, så ville det blive forsøgt at sende ham på en Tysklandsrejse. Det ville sognerådet forsøge, idet de betingede sig, at anstalten ville påtage sig ansvaret for at få ham af sted. Det lykkedes dog ikke at sende ham ud af landet for udgifterne til hans ophold på anstalten forsatte længe efter. Laurits Rudolf Nielsen var en af dem, der ikke fik stemmeret i 1915. De umyndiggjorte kunne ikke stemme. I 1901 var der 16 mænd dømt til strafarbejde på Korsør Arbejdsanstalt. I 1920 nedlagdes anstalten. På straffeanstalterne var der pryglestraf helt frem til 1930. En af politiets mange opgaver var som sagt at ledsage til arbejds- og straffeanstalterne. Også politiet ved Amager Birk har haft lignende slags opgaver. I regnskabsåret 1907-1908 fik betjent Andersen 4 kr. i forbindelse med vejmand O. Olsens hustrus indlæggelse på amtssygehuset. Før Sundbyerne blev indlemmet i København i 1902 lå politistationen i Kurlandsgade. Der var Hans Andersen overbetjent, og han var leder for fire til fem betjente. Han blev kaldt røde. Efter 1902 fik FALLENTER For at kunne stemme, skulle manden være myndig, men han skulle også være værdig og ikke ligge under for en anden mands vilje. Derfor skulle han være økonomisk uafhængig. Det var argumenterne for, hvem der kunne stemme og stille op til valg – dengang i demokratiets begyndelse. Det var også en måde at bevare magtforholdene, som de var. Svovlsyrefabrikkens første ejer Carl Alberti, storebror til den 21 DA ALLE FIK EN STEMME 22 berygtede Peter Adler Alberti, der kastede Danmark ud i en årelang bank- og boligkrise i 1908, skabte sin egen lille skandale i Kastrup. Carl Alberti, født i 1848, var den ældste søn af venstrepolitikeren Carl Christian Alberti født 1814. Et dynasti af selvbevidste bønder, der i fire generationer havde kaldt den førstefødte for Christian Carl. Sønnen Carl blev uddannet cand.pharm. i 1873. Han anlagde fabrikskomplekset til produktion af svovlsyre. Kort efter ændrede han sit firma til et aktieselskab. Der var slet ikke de penge i selskabet, som Carl Alberti havde påstået. Fabrikkens produkter var for ringe, og den producerede ikke nok. Han gik konkurs og flygtede til Sydamerika i 1877. I 1895 tog han sit eget liv. Carl og Peter havde også en søster, Sophie Alberti, født i 1846. Hun var en berømt forkæmper for kvinders ret til at stemme. Hun blev hædret for sin indsats og var ikke med i nogen økonomiske skandaler. Var manden gået konkurs, kunne han ikke stemme. Carl Alberti boede ikke ved sin fabrik i Kastrup, så det var i et andet sogn, han ikke kunne stemme. FREMMEDE Hvis ikke man havde indfødsret, havde man heller ikke stemmeret. Mange arbejdere i Kastrup f.eks. på glasværket og tekstilfabrikkerne havde udenlandsk arbejdskraft – flest svenske og tyske arbejdere. Først når de indvandrede havde fået indfødsret, havde de stemmeret. Også på gårdene rundt om i Tårnby Kommune var der en del svenske tjenestepiger. Ernst Heinrich Queck født i Dortmund i Tyskland kom til Danmark i 1893. Han blev glaspuster på Kastrup Glasværk. Han fik dansk indfødsret efter loven den 3. marts 1914. Fra nu af kunne han stemme. Ernst Heinrich Queck havde da boet over 20 år i Danmark. Desuden var der også kriteriet om bopæl i kommunen i mindst to år. Selvom den stemmeberettigede havde dansk indfødsret, så var man ”fremmed” i kommunen, og man havde ingen mulighed for at stemme, før end de to år var gået. Det forhindrede eksempelvis præsten ved Tårnby Kirke, Poul Vibæk, i at stemme i marts 1909, da han ikke havde boet to år i kommunen. i slutningen af tyverne, hvilket dengang var yngre mænd. De var så unge, at de faktisk ikke havde stemmeret. 1849-1915: 30 år 1915-1953: 25 år for folketingsvalg og 35 år for landstingsvalg 1953-1961: 23 år 1961-1971: 21 år 1971-1978: 20 år Siden 1978: 18 år GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015 Han blev sognepræst den 22. maj 1907. Han var ellers opstillet for Kommunalforeningen, der repræsenterede det tidligere sogneråds interesser. Det var først og fremmest de velhavende bønder, virksomhedsejere og andre borgerligt sindede, der var medlemmer. Ved kommunevalget i 1909 havde omkring 150 ikke boet i kommunen i de to år, der var krav om, så de kunne ikke stemme. ALDER Også alderen var afgørende for , om en mand havde stemmeret eller ej. Han kunne vælges, når han var yngre, men kunne ikke stemme selv før end han var 30 år. Eksempelvis kunne to driftige fabriksejere i Kastrup ikke stemme, dengang de stiftede deres virksomhed. Holger Sebbelov fra Carl Flensburg & Sebbelov væveri og Carl Olesen fra Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik havde mange lighedspunkter – foruden det at de ejede et væveri i Kastrup på Saltværksvej. De var begge blevet ledere i 1892 af en tekstilvirksomhed. De to herrer var Glasmager Ernst Heinrich Queck, født i 1872 i Dortmund, var rejst til Danmark i 1893. Han søgte og fik dansk indfødsret i 1914. Han var en af mange tyske glasarbejdere på Kastrup Glasværk. Han er her fotograferet omkring 1920-25. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4455 23 Familien Queck i deres stue i Glasmagerboligerne på Alderdomsvej i 1912. Glaspuster Ernst Queck var indvandret fra Tyskland. Han havde boet i Danmark siden 1893. Han fik dansk indfødsret efter loven 3. marts 1914. Forrest sidder Erna, derefter sidder Elsa, Ernst og Vilhelmine, som kom fra Bøhmen. De hørte alle til familien Queck. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4449 VI HAR ÅBENT Mandag - torsdag Fredag Lørdag Søndag 1. september - 30. april kl. kl. kl. kl. 9 - 20 9 - 17 9 - 15 9 - 15 STADS- OG LOKALARKIVET HAR UDSTILLINGER PÅ Kastrupgårdsamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag - søndag kl. 14 - 17 Onsdag kl. 14 - 20 Plyssen på Amager Strandvej 350 PERMANENTE & SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag kl. 13 - 16 TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: bibliotek@taarnby.dk ● www.taarnbybib.dk oplag: nr. 2 2015/ 1.800 stk. HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og Lokalarkivet. Bilag: 2.8. Indbydelse Spræl i Havnen 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11912/15 INVITATION! DS Ø UN R ES e ndv a r t j Lørdag d. 12. september 2015 ejen v t s Ky VE J TO R O M Kastrup Digevej SPRÆL I HAVNEN v s Tø e l l i Cr rS e ag nd a r t evej t Skøj øjt n en rs Stati o KASTRUP METRO e Ob l le sA h oc tK plu u r t Kas de a g nd plu V t ige D Ved ed ru p Kast u Spi e Niss s n t n ge æ ev n s Vej Alleen n de d o l ds G Kastrup n rke a m Eng k lS e m am ej dv arken m v Sko j ksve r æ v Salt Femøren Der er således alle muligheder for at profilere sin forening/klub uanset om man er ude efter nye medlemmer, nye ledere eller blot vil vise frem hvad man kan. S g Alle n a v Sø o vvej Den Blå Planet ligger lige midt i det hele og med en Metro tæt på er der basis for en masse publikummer - også dem som ikke finder der ned af sig selv. a Am r ge ej v nd a r t Ha k r o g en Vi har fået stillet lokaler i Bryggergården til rådighed, således at de foreninger, der har behov for indenddørs faciliteter har mulighed for at rykke indendørs. vn a H Sk Foreningerne der bor i havnen spænder fra nord til syd, så vi forestiller os en ”Blæksprutte rute” som løber hele vejen, med tre store torv langs ruten, hvor der vil være masser af aktiviteter fra de mange foreninger, spise- og drikkemuligheder fra de lokale restauratører og ikke mindst optræden af forskellig slags. I alle tre havne vil der foregå ting på vandet, og en række eksterne både og skibe vil lægge til havn og invitere ombord. rk a p d Stran p tru s Ka NORD Efter to omgange med Spræl i Byen rykker vi teltpælene op og rykker ned til havnen og det våde element. Og forvandler arrangementet til ”Spræl i Havnen” i stedet for! Derfor inviteres alle kommunens foreninger til at deltage i dette super event, som markerer overgangen fra sommer til efterår! lle ns A e s nne Am SYD ej Am rS e g a MIDT A ds r å Søg r lme He INFO-MØDE TILMELDING Tilmelding skal selvfølgelig først ske, når man har taget beslutning herom. Mød op til info-mødet og hør hvad der ligger bag af tanker, og hvad andre har planer om at byde ind med, og vend det så med jeres bestyrelse eller bagland. Og vend gerne tilbage med opklarende spørgsmål inden I tager beslutningen. I må dog meget gerne give en tilkendegivelse om hvorvidt I kommer til info-mødet d. 2. februar og antal deltagere, så KMY har en chance for at forberede sig! Tilmelding og spørgsmål omkring møde og arrangementet kan altid stiles til sekretæren på Fælleskontoret på tfr@tfr.dk eller 3250 5290. ØKONOMI Vi holder et informationsmøde mandag d. 2. februar kl. 1800 hos KMY, som holder til på Kastrup Strandpark 17 – 19. Frem til selve dagen afholder vi et møde cirka en gang om måneden, så alle hele tiden bliver opdateret og vi får afklaret diverse spørgsmål i takt med at de opstår. Møderne afholdes på skift blandt havneforeningerne. AKTIVITETER Kommunens Initiativpulje har bevilget kr. 80.000,- til arrangementet. Ideen er at den enkelte forening afholder egne udgifter, mens ”fælleskassen” betaler alt det andet, herunder annoncering, el scene, lys, renovation og hvad der ellers kræves af logistikken. Hvad skal der ske - og hvad kan vi byde ind med? Det er bare med at gå i tænkeboks, og få gang i de gode ideer! Udgifter til evt. eksterne aktører som koster penge, vil ligeledes blive afholdt af arrangementet. Der bliver lejet nogle hoppepuder til at placere et par gode steder, og de lokale restauratører, Kastrup Strandpark, Kystens Perle, Havnehytten og Meyers Køkken på Den Blå Planet bliver inddraget med henblik på et godt Spræl i Havnen tilbud til dagen! Vi involverer en række andre aktører som kan være med til at gøre arrangementet spændende, herunder en række skibe/både man ikke ser til hverdag. Der bliver lavet et trykt program, så man kan både byde ind med aktiviteter der varer hele dagen, og ting/happenings/sceneoptræden som finder sted f.eks. kl. 1100 og 1500. www.spraelihavnen.dk Bilag: 2.9. Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17654/15 Februar er børnenes måned på Kulturzonen. Her kan du både slå katten af tønden, få gratis fastelavnsboller og komme til cafékoncert, hvor de yngste musikskoleelever optræder. Læs mere herunder. Fastelavn Lørdag den 21. februar kl. 10.00-16.00 - Gratis entré (men husk tilmelding) Det er igen i år tid til, at mariehøner og Ninja Turtles, feer og supermænd skal mødes over cremede fastelavnsboller og fyldte tønder. Kulturzonen gentager succesen fra sidste år og holder fastelavn med gratis fastelavnsboller til de udklædte børn, tøndeslagning og ikke mindst ansigtsmaling - så man kan give sit fastelavnskostume et ekstra pift. Arrangementet er gratis, men for at vi kan vide, hvor mange fastelavnsboller vi skal have klar, bedes I tilmelde jer på info@kulturzonen.net Læs mere på www.kulturzonen.net Cafékoncert Tosrdag den 26. februar kl. 19.00 Til denne Cafékoncert er vi stolte over at kunne præsentere nogle af Tårnby Musikskoles dygtige elever. Denne aften vil det være de mindste hold, der præsenterer, hvad de har lært - og måske får man også en forsmag på den årlige børneforestilling fremført af Musik og Eventyr. Derudover vil Musikkarrusellen og Musikværkstedet spille for os. Caféen vil være åben og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage og sodavand. Facebook Hvis du giver Kulturzonen et "synes godt om" på facebook, så er du sikker på at blive opdateret, som en af de første, med ugens menu, arrangementer, koncerter mm. klik ind på: www.facebook.com/kulturzonen Copyright © 2015 Kulturzonen, All rights reserved. Kulturzonen er hele Tårnbys kulturhus, der også rummer Tårnby musikskole. Kulturzonen er for alle med interesse for musik, dans, teater og events. Det er gratis at deltage i alle vores workshops. Du modtager dette nyhedsbrev, da du tidligere har været i kontakt med os. Our mailing address is: Kulturzonen Nøragersmindevej 90 Dragør 2791 Denmark Add us to your address book unsubscribe from this list update subscription preferences Bilag: 2.10. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46694/15 Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og Danmarks Biblioteksforening Forfattere: Christian Jervelund, Partner Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist Jossi Steen-Knudsen, Economist Johanne Jørgensen, Analyst www.fremtidensbiblioteker.dk Forord De danske folkebiblioteker løfter mange samfundsmæssige opgaver på lokalt og nationalt plan, og der er ingen tvivl om, at mange danskere opfatter bibliotekerne som et betydende bidrag til vores samfund. Men i de fleste undersøgelser måles bibliotekernes bidrag ofte ud fra brugertilfredshed og antal af udlånte bøger. Interessante og relevante faktorer men langt fra fyldestgørende, hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi værdisætter bibliotekernes samfundsmæssige rolle og betydning- ikke mindst som velfærdsinstitution. Det er baggrunden for, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bedt Copenhagen Economics om, at vurdere folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen er den første af sin art, som værdisætter folkebiblioteket i kroner og ører og i forhold til BNP. Undersøgelsen ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi” har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at tydeliggøre deres samfundsmæssige rolle. Ikke nødvendigvis som en selvstændig størrelse, men som medskaber i at løfte nogle af velfærdssamfundets kerneopgaver. Undersøgelsen dokumenterer på overbevisende vis bibliotekernes styrker og potentialer, men danner også grundlag for en debat om, bibliotekernes fremtidige rolle, hvad deres primære opgaver skal være, og hvad de skal måles på. Der eksisterer allerede en ISO-standard (ISO-16439) for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Bibliotekers værdisætning kan anskues gennem én eller flere analyser: 1) Værdi for brugerne/ikke-brugere; 2) effekt på økonomien gn. kompetenceløft og 3) bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (lønsum, der beskattes) og indkøber af fx bøger, rengøring mv. Vi har valgt at fokusere på analyse 1 og 2, da den tredje analyse gælder for alle offentlige institutioner og private virksomheder. Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje og Danmarks Biblioteksforening. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil herudover særligt takke en meget aktiv arbejdsgruppe for deres indsats og bidrag til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har bestået af May-Britt Diechmann, Varde Bibliotek; Isabella Gothen, Roskilde Bibliotekerne; Morten Skovvang Jensen, Center for Kultur og Fritid i Hørsholm; Steffen Nissen, Odense Centralbibliotek; Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne; Nanna Kahn-Rasmussen, IVA; Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening. Vi håber, at den mangfoldighed af viden, som undersøgelsen bidrager med, vil blive anvendt både internt i biblioteksverdenen og eksternt som afsæt til en vigtig debat om kulturen og kulturens bidrag til velfærdssamfundet. God læselyst! Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Christian Jervelund, Copenhagen Economics 3 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sammenfatning 9 1 Det kulturelle og sociale bidrag 13 1.1 Ikke-brugere 13 1.2 Betalingsvillighed 14 1.3 Kulturelle bidrag 16 1.4 Sociale bidrag 18 1.5 Opsummering 19 2 Uddannelsesbidrag 20 2.1 Læsefærdigheder 20 2.2 Uddannelsesniveau 23 2.3 Produktivitet 25 2.4 Samfundsøkonomi 26 2.5 Opsummering 28 3Digitaliseringsbidrag 29 3.1 Digitalisering 29 3.2 Samfundsøkonomi 30 3.3 Opsummering 36 4 Fremtidige bidrag? 37 4.1 Informationsarkitektur 37 4.2 Den næste Skype 40 4.3 Opsummering 41 Litteraturliste 42 5 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Oversigt over tabeller Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi 16 Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra? 27 Oversigt over bokse 6 Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning 22 Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt 28 Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere 37 Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i informationsarkitektur høstes i private virksomheder 38 Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever 39 Boks 6 Eksempel på betydning af bøger for innovation 41 Oversigt over figurer Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater 13 Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige 14 Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket 15 Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker 17 Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger 19 Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner 20 Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket 21 Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn 22 Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau 23 Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau 24 Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst 25 Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse 26 Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering 30 Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere 32 Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post 33 Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere 34 Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort 35 Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk 36 Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer 38 7 Hard facts. Clear stories. Sammenfatning Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af platforme. Uden sin traditionelle rolle som ’vidensbank’ oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov for at demonstrere værdien for samfundet. Forståelsen af bibliotekernes samlede værdiskabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi ved, at mere end 36 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet – det kan vi måle – noget andet er værdi. Her er vores viden indtil nu meget sparsom. Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer, at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner de i dag betaler for bibliotekerne over skatten. Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj værdi, som de er villige til at betale for. Men værdien i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også værdi, at andre anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ’ikke-brugere’ af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv direkte bruger det. Det har en værdi for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion. Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur, musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver tilbudt og læst end uden. 9 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper – blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes ’fysiske rum’ har værdi ud-over selve udlånet af fx bøger og musik. Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at det kun er godt halvdelen – 60 procent – som skyldes den direkte glæde af selv at benytte biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater, hvis samfundsværdi knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere sammenkittende funktion. Værdi gennem læsning Denne ’betalingsvillighedstilgang’ afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber værdi for formenligt helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP. Her er altså tale om en værdi, som ikke afspejler en ’nytte og glæde’ i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker. Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder – og meget vigtigt – også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde en negativ social arv. Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det ikke er vores opfattelse, at denne indsats er ’dyrket til perfektion’ i de enkelte biblioteker. Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg 10 og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere BNP-effekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne. Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft. Værdi gennem digital omstilling Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til digitalisering udspringer af de 48.000 danskere, som årligt får opgraderet deres digitale kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan være større. Blandt andet dækker tallet ikke over værdien af den 1/2 million borgere, der får individuel hjælp og anvender bibliotekernes IT-cafeer samt de virksomheder, som også modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne. Hvis bibliotekerne skal øge sin samfundsværdi gennem digital omstilling, kan det ske ved at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp, ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned – hvorved de store besparelser indtræffer – når ’alle’ borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette indsatsen mod gruppen med de største udfordringer. På trods af, at besparelsen tælles i ’hundrede millioner’ er det et spørgsmål værd, om bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet, ikke nødvendigvis følger af klassiske ’biblioteks-kernekompetencer’. Vi har ikke belæg for at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling, 11 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes kernekompetence egentligt er, og hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i. Samlet set Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia. kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers. De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes værdisætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi beløbet netop afspejler værdien for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil kommer besparelserne fra digitalisering). For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere værdien af det ’fysiske rum’. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere. Fællestrækket for disse to – kultur/social og læselyst/uddannelse – er, at de ligger tæt op ad de klassiske bibliotekarkompetencer. Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markedsværdi forbundet med kompetencer inden for ’informationsarkitektur’, ellers ville private virksomheder ikke have dem ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag ansat i private virksomheder. Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe værdi for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser, der skaber værdi gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer, at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i bibliotekerne. 12 Kapitel 1 1 Det kulturelle og sociale bidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag gennem dets kulturelle og sociale betydning. 1.1Ikke-brugere For at beregne bibliotekernes sociale og kulturelle værdi, er det vigtigt først at forstå, for hvem bibliotekerne skaber værdi. Det er nemlig ikke kun brugerne af biblioteksydelser, der er villige til at betale for bibliotekernes eksistens. Også ikke-brugere sætter i bogstavelig forstand pris på biblioteker. Det er en egenskab, som er helt central for værdisætningen af biblioteker. Biblioteker har denne egenskab tilfælles med andre kulturinstitutioner såsom teatre, museer og nationale monumenter. Men også mere abstrakte fænomener som offentlige skove, vadehavet og Møns Klint deler dette træk. Grundlæggende er årsagen, at vi har at gøre med noget, der berører os alle sammen, også selvom vi ikke bruger, oplever eller tænker på det ofte. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at det er til stede og at andre har glæde af det. Netop dét gælder om biblioteker og spiller en afgørende rolle, når den kulturelle og sociale værdi skal opgøres. Et godt dansk eksempel på denne ’altruistiske’ betragtning er værdisætningen af Det Kongelige Teater. I en rundspørge blandt knap 2.000 danske skattebetalere, kom 82 procent af den samlede betalingsvillighed fra borgere, som ikke selv brugte teatret, jf. Figur 1. At langt den største betalingsvillighed kommer fra ikke-brugere afspejler, at man godt kan have glæde af en kulturinstitution uden selv at bruge den. Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater Procent 100 90 82 80 70 60 50 40 30 20 18 10 0 Brugere Ikke-brugere Note: Rundspørge blandt 1.843 danske skattebetalere Kilde: Bille Hansen (1996), Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater 13 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Det samme gælder som sagt for biblioteker: Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket. Det indikerer forskningsresultater fra Danmark, Sverige og Norge. Spørger man folk om de mener, at biblioteket er vigtigt svarer de ’ja’. Spørger man derefter om de bruger det, svarer mange ’nej’. Det afslører, at der findes en stor gruppe som mener, at biblioteket er vigtigt, på trods af, at de ikke selv bruger det. I Danmark, Sverige og Norge gælder det for henholdsvis 32, 28 og 36 procent af befolkningen, jf. Figur 2. Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige Ikkebrugere 32% Brugere 68% Ikkebrugere 28% Brugere 72% Ikkebrugere 36% Brugere 64% Kilde: Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker, Hoglund (1999) Bibliotekens Värde, Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998 Vi kan altså samlet konkludere, at ikke-brugernes betalingsvillighed er helt central i værdisætningen af biblioteker. Det betyder, at den samlede værdi af biblioteker ikke kan findes ved blot at fokusere på antallet af besøgende, udlånte bøger eller tilsvarende mål. Alle sådanne tilgange ignorerer værdien hos ikke-brugerne og undervurderer dermed den samlede værdi. I stedet bør ikke-brugerne inkluderes i analysen. 1.2Betalingsvillighed Der findes ingen danske studier, der estimerer værdien for brugere og ikke-brugere af de danske biblioteker. Og det har ikke været fokus i denne rapport at gennemføre en egen såkaldt betalingsvillighedsanalyse. Imidlertid eksisterer der et omfattende norsk studie, som har værdisat det norske Folkebibliotek og kortlagt motivationen bag værdiangivelsen1. Et relevant resultat er, at kun godt halvdelen af bibliotekernes værdi – 60 procent – skyldes den direkte glæde vi har af at bruge biblioteket, jf. Figur 3. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. 1 Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries” 14 Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket Procent af bibliotekernes værdi 100 90 80 70 Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager: 23 Andres brug: 16 60 50 40 30 20 Min egen og min families mulighed for brug: 60 10 0 Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries” Figur 3 viser ganske tydeligt, at værdien af biblioteker ikke blot stammer fra nytten hos de personer, der ofte låner bøger og musik. Også de personer, der sjældent benytter bibliotekerne sætter stor pris på bibliotekerne. Kulturelle og sociale forhold er hovedårsagen til, at 40 procent af bibliotekernes værdi skal findes hos ikke-brugere. Konkret peger adspurgte individer på tre betydningsfulde roller, som biblioteket spiller på kulturområdet 2: 1. Rollen som formidler af kultur og viden 2. Rollen som beskytter af kulturarven 3. Rollen som motor for den generelle udvikling af kreativitet og social sammenhæng Hertil kommer det sociale forhold, at altruisme i sig selv spiller en rolle. Vi borgere glædes ved, at andre oplever glæde. Ofte er værdien her fra knyttet til de svageste i samfundet og baserer sig på kerneværdier, som at skabe gratis og lige muligheder for alle. 2 Usherwoord (2002) ”Demonstrating impact through qualitative research. Performance and Metrics, 3”. Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review. Boston Spa: British Library Innovation centre” 15 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Målt i kroner og øre vurderer vi, at de danske borgere er villige til at betale 3-4 mia. kroner i skat for bibliotekerne. Det tal er baseret på det norske studie og forudsætter derfor implicit, at danskere og nordmænd værdsætter biblioteket i lige høj grad. Vi vurderer umiddelbart, at resultatet er robust i forhold til Danmark. Det understøttes af nærmest identiske opfattelser blandt ikke-brugere af værdien af biblioteket, jf. Figur 2. Udover betydeligt sammenfald i samfundsmodel og kulturel baggrund, kan vigtige resultater fra den norske analyse genfindes i andre analyser, fx at ikke-brugere af diverse kulturelle institutioner værdisætter dem ganske højt, jf. Tabel 1. Ingen har dog gået så grundigt til værks som den norske analyse. Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi Kulturinstitution Studie Land Ikke-brugsværdi St. Louis Public Library Holt et al. (1999) USA Behov for biblioteksydelser fra fattige, børn og lokalmiljøet Lincoln Cathedral Pollicino and Maddison (2001) UK Kulturarv og dannelse Durham Cathedral Willis (1993) UK Bevaringsværdi Teatro Colon Roche Riviera (1998) Argentina Bevaringsværdi, dannelse, kulturarv, prestige Det Kongelige Teater Bille Hansen (1997) Denmark Kulturarv, dannelse, andenhåndsforbrug, prestige Museer Martin (1994) Canada Kulturarv, bevaringsværdi, options-værdi National TV Papandrea (1999) Australien Nationalstolthed, bedre forståelse for landet og befolkningens livsstil Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries” Ved at oversætte den norske analyses resultater til Danmark, finder vi, at en gennemsnitlig dansk husholdning er villig til at betale mellem 1.100 og 1.600 kroner årligt i skat for bibliotekers ydelser. Opskaleres det tal med antallet af danske husholdninger fås de 3-4 mia. kroner. Af dette samfundsbidrag stammer 40 procent – svarende til mellem 1,2 og 1,6 mia. kroner – direkte fra bibliotekernes kulturelle og sociale effekter. 1.3 Kulturelle bidrag Fordi danskere både værdsætter selv at læse bøger og værdsætter at andre læser bøger, er den samlede værdi pr. læst bog større end værdien for læseren selv. Men når vi er nede i boghandelen, tager vi kun højde for vores egen værdi, når vi overvejer at købe en bog. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det et problem, fordi det fører til for få købte og læste bøger – for lidt kultur – i forhold til det samfundsmæssigt optimale. 16 Eksempelvis vil en bog til 100 kroner ikke blive købt af et individ med en betalingsvillighed på 90 kroner. Hvis resten af Danmark (ikke-brugerne) til sammen værdisætter, at denne bog bliver læst, med mere end 10 kroner, vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at bogen blev købt og læst. Men resten af Danmark er ikke med hos boghandleren og kan derfor ikke eksekvere deres betalingsvillighed. Derfor vil der i et hypotetisk Danmark uden biblioteker blive købt og læst for få bøger i forhold til det samfundsmæssigt optimale. I økonomiske termer betyder det, at biblioteket – med dets gratis udlån – løser markedsfejlen, der opstår i et ureguleret marked. Markedsfejlen opstår idet et privat bogmarked ikke understøtter ikke-brugernes betalingsvillighed. Men det gør bibliotekerne ved at levere ’gratis kultur’. Ovenfor så vi, at ikke-brugere forklarer deres betalingsvillighed, ved at pege på bibliotekernes rolle som formidler af kultur og viden og som beskytter af kulturarven. En lavpraktisk fortolkning af disse udsagn lyder, at værdien i høj grad stammer fra mængden af kultur der vides, nydes og udbydes i Danmark. Som ingen anden institution øger biblioteket mængden af kultur i Danmark. Det sker endda på kvalificeret vis; et ekspertudvalg bestemmer hvad der står på hylderne, så resultatet bliver et balanceret udvalg af mainstream og mere smalkulturelle tilbud. I denne kontekst skal smal kultur forstås som resultatet af en professionel kulturudvælgelse. Det betyder, at et Danmark uden biblioteker vil være et mere kulturfattigt Danmark. Den pointe har vi forsøgt at illustrere i Figur 4, hvor bøger repræsenterer kultur og højden på bogstablen repræsenterer mængden. Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker Uden biblioteker Smalkultur Mainstream Med biblioteker Smalkultur Smalkultur Mainstream Smalkultur Kilde: Copenhagen Economics 17 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 1.4 Sociale bidrag Biblioteket som mødested spiller en betydelig rolle, ved at udligne mulighederne for at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske forskelle 3. Det er illustreret ved en positiv sammenhæng mellem lav indkomst og lav uddannelse og brug af biblioteket som mødested, hvilket flere studier finder. Konkret gælder det, at gruppen af nydanskere oftere bruger biblioteket end befolkningen som helhed. Faktisk besøger 36 procent af nydanskerne bibliotekerne mindst én dag om måneden eller oftere, mens det samme gælder for 25 procent af den samlede befolkning. Det svarer til en besøgsgrad næsten halvanden gang så stor. Disse tal er fra 2012, og samme tendens var gældende i 20044. Det virker altså som et robust resultat. Et tilsvarende billede tegner sig i andre skandinaviske lande, hvor individer med anden kulturel og sproglig baggrund anvender biblioteket på flere måder end resten af befolkninge5. Omvendt benytter nydanskere i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter. Blandt kulturinstitutionerne er bibliotekerne altså særlig gode til at tiltrække nydanskere. De primære årsager til nydanskernes højere biblioteksanvendelse er ikke lån af bøger, musik eller lydbøger. Det er heller ikke foredrag og musikarrangementer. På alle disse områder er nydanskerne faktisk mindre aktive end den resterende del af befolkningen. Årsagen til den større besøgshyppighed er derimod primært drevet af to forhold: Brugen af bibliotekets faciliteter, såsom aviser, kopimaskine og pc’er, og ’andre ting’, såsom at komme, fordi det er et rart sted at være og i forbindelse med møder. Seks procent angiver årsagen ’kommer for at mødes med andre’ (fx i cafe og til sociale arrangementer), hvilket er dobbelt så mange som for resten af befolkningen 6. Selvom det bestemt ikke er den eneste årsag til besøg, er der noget der tyder på, at biblioteket har en tiltrækningskraft som følge af at være et trygt og inkluderende rum. Det gælder især nydanskere og nok i højere grad den del af befolkningen med lav indkomst og lav uddannelse. Derved skaber biblioteket altså sammenhængskraft ved, at fremme integration og give plads til de dårligst stillede. Samtidig understøtter ovenstående sammenhænge et behov for biblioteket som fysisk rum og mødested, som ikke kan opgøres i udlånte bøger. Det bekræfter et konstant besøgstal trods fald i udlån jf. Figur 5. 18 3 4 5 6 Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) ”How do public libraries function as meeting places?” Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner ” Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter” Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner” Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger Mio. 37 36 36,0 36,0 35 34 33 32 32,3 31 3,7 mio. 30 (11,5 procent) 29 28,5 28 2009 2010 Udlån af bøger 2011 2012 2013 Besøgstal Kilde: Danmarks Statistik Lokalbefolkningen i Oslo – både brugere og ikke-brugere – lægger i et fokusgruppeinterview vægt på bibliotekets rolle som mødeplads, som integrationsarena, som samhørighedsfremmende og som stedsudvikler, der kan bidrage til at udvikle den lokale identitet 7. I et litteraturstudie af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital konkluderes det, at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, samt at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, og at biblioteket spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau 8. I et citat fra en engelsk undersøgelse lyder det: ”Selvom en bruger ikke nødvendigvis snakker med nogen under et biblioteksbesøg, kan følelsen af fællesskab stadig være stærk, og opbygge en fornemmelse af solidaritet og det at høre hjemme” 9. 1.5Opsummering Med dets mange kulturtilbud og sociale arrangementer løfter biblioteket en betydelig opgave på kultur- og socialområdet. Vi har i dette kapitel karakteriseret effekterne fra et økonomisk perspektiv. Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med hvad der svarer til 3-4 mia. kroner fra sociale og kulturelle effekter. Denne værdi afspejler ikke kun folks egen mulighed for at anvende bibliotekets ydelser, men også værdien fra ikke-brugeres og folks generelle opfattelse af bibliotekernes kulturelle og sociale værdi for samfundet. 7 Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokalsamfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykontekst” 8 Nagel Delica (2013) ”!Biblioteker og social kapital” 9 Goulding (2005) ”A community forum: UK public libraries as meeting places” 19 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 2Uddannelsesbidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag fra øget uddannelsesniveau. 2.1Læsefærdigheder Børn der læser i deres fritid er dygtigere læsere end børn, der aldrig læser i deres fritid. Sammenhængen er markant og veldokumenteret i PISA-undersøgelser i både Danmark, Norden og OECD-landene generelt 10. PISA-testen måler børns læsefærdigheder på en skala fra 0-1.000 point, som placerer børnene på forskellige læseniveauer. PISA-undersøgelsen viser, at danske elever med stor læselyst læser betydeligt bedre end danske elever med lille læselyst, jf. Figur 6. Størstedelen af de elever der scorer lavest på læseskalaen – læseniveau 1 og 2 – er elever med mindre læselyst end gennemsnittet. Omvendt er størstedelen af de elever der scorer højest – læseniveau 4, 5 og 6 – elever med større læselyst end gennemsnittet. Blandt de elever der scorer allerhøjst – læseniveau 5 og 6 – findes ikke én elev med læselyst under gennemsnittet. Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Læseniveau (fra lav til høj) Mindre læselyst end gennemsnit Større læselyst end gennemsnit Note: Niveau 1 dækker over niveau 1 a og under. Niveau 5 inkluderer også Niveau 6, som dog udgør under en procent af eleverne. Kilde: PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning” 10 PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning” 20 Elever der læser minimum en halv time om dagen scorer i gennemsnit 47 point højere end elever, der ikke læser i deres fritid (hhv. 512 og 465 point). Denne forskel i læsefærdigheder er statistisk signifikant og afspejler, at fritidslæsning hænger tæt sammen med en væsentlig forbedring af børns læseevner. Biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. I Danmark læser langt de fleste børn ofte eller sommetider. Og langt størstedelen af de børn, låner bøger på biblioteket, jf. Figur 7. På landsplan svarer det til, at 470.000 læseaktive børn i alderen 7-15 år hvert år får læsestof fra biblioteket. Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket Procent 100 90 80 94 85 78 90 81 70 70 60 50 40 30 20 10 0 7-9 år Andel børn der læser ofte eller sommetider 10-12 år 13-15 år Andel børn der læser ofte eller sommetider og låner bøger på biblioteket Kilde: Copenhagen Economics baseret på ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 og 2012” Bibliotekernes udlån af bøger til børn er således, et væsentligt bidrag til børns fritidslæsning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 5-9-årige lånte over 1 mio. biblioteksbøger i 2013, mens de 10-14-årige lånte knap 2 mio. bøger, jf. Figur 8. Det svarer til, at 5-9 årige i gennemsnit låner 3 biblioteksbøger om året, og tilsvarende 6 bøger for de 10-14 årige. Dette er en gennemsnitsbetragtning som inkluderer alle børn i aldersgruppen. Der vil således være nogle som aldrig låner bøger på biblioteket, og nogle børn som låner langt over 3-6 bøger om året. 21 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn Mio. 2,5 1,9 2,0 1,5 1,1 1,0 0,5 0,0 5-9 år 10-14 år Kilde: Danmarks Statistik Spørger man danskerne selv er der ingen tvivl om, at de tillægger biblioteket en betydning for udviklingen af deres læseevne og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, jf. Boks 1. Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning Danmarks befolkning mener selv, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at give børn og voksne læsefærdigheder samt hjælper dem til at gennemføre en uddannelse. Dette er blevet påvist i adskillige undersøgelser som Moos-Bjerre har foretaget for biblioteksforeningen. Moos-Bjerre har gennemført omfattende kvalitative interviews der påviser at: • • 93 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst. Herudover me- ner 76 procent af befolkningen, at biblioteket bidrager positivt til at få folk til at læse generelt og 51 procent har direkte selv oplevet at biblioteket har givet dem lyst til at læse. Dette er særligt udtalt blandt den yngre og ældre del af befolkningen, hvor 58 procent af de 15-19 årige og 64 procent blandt folk over 70 år har oplevet at biblioteket har givet dem læselyst. 74 procent af befolkningen mener, at biblioteket har hjulpet dem i skole- eller uddannelses- mæssig henseende og 36 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket direkte har haft betydning for gennemførelsen af uddannelsen. Dette er særligt udtalt for folk med en gymna- sial, mellemlang eller videregående uddannelse, samt de yngre aldersgrupper hvor 62 procent af de 15-19 årige og 64 procent af de 20-29 årige påpeger, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Kilde: Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker” samt Moos-Bjerre (2011) ”Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011” Samlet finder vi altså, at fritidslæsning øger elevers læsefærdigheder og at biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. Det betyder, at bibliotekerne bidrager til at øge danske børns læsefærdigheder. Det resultat bygger vi videre på i næste afsnit, hvor vi kigger på netop læsefærdigheder og sammenhængen med uddannelsesniveau. 22 2.2Uddannelsesniveau Gode læsefærdigheder øger sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Kun 5 procent af de elever med de dårligste læsefærdigheder som 15-årig (niveau 1), var i gang med, eller havde fuldført, en lang videregående uddannelse som 27-årig. Omvendt havde 56 procent af de elever med de bedste læsefærdigheder (niveau 5 og 6) påbegyndt eller fuldført en lang videregående uddannelse som 27-årig, jf. Figur 9. Ser vi på sandsynligheden for, at have grundskolen som højest fuldførte uddannelse, tegner der sig tydeligt et tilsvarende mønster. Godt halvdelen af de elever der scorer ringest på læseskalaen (niveau 1) stopper under eller lige efter folkeskolen. Kun 1 procent af de, der scorer højest stopper efter folkeskolen. Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau Procent 60 50 56 52 38 40 30 22 20 10 5 11 11 7 4 0 Niveau 1 Niveau 2 Grundskole er højeste uddannelsesniveau Niveau 3 1 Niveau 4 Niveau 5 LVU er højeste uddannelsesniveau Note: LVU = Lang videregående uddannelse Kilde: SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år – PISA 2000-eleverne i 2011/2012” Da gode læsefærdigheder til dels stammer fra biblioteket, kan man også forvente en positiv sammenhæng mellem biblioteksbrug som barn og uddannelsesniveau som voksen. Netop denne sammenhæng bekræfter en undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker ”Bibliotekernes uddannelseseffekt’: Børn der bruger bibliotekerne har en større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet, jf. Figur 10. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse er 88 procent enige i, at de i høj grad anvendte biblioteket som børn, mens andelen er 71 procent for de, som kun har gennemført grundskolen. 23 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau Procent 100 80 60 40 20 0 Grundskole Erhvervsuddannelse Kort uddannelse Enig i at have brugt biblioteker i høj grad Gymnasial uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Uenig i at have brugt biblioteker i høj grad Note: Meget enig og enig er sammenlagt i gruppen enig. Uenig og meget uenig er sammenlagt i gruppen uenig Kilde: Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Bibliotekernes uddannelseseffekt (2014) Med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående figur har Moos-Bjerre i 2014 udført en statistisk analyse, der forsøger at isolere effekten af brug af biblioteker på uddannelsesniveau. For selvom interviews viser en tydelig positiv sammenhæng mellem brug af biblioteker som barn og en højere uddannelse som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at der er en direkte årsagssammenhæng – det kunne være, at de børn, der ofte bruger bibliotekerne kommer fra hjem med højtuddannede forældre, som så er årsagen til at barnet får en højere uddannelse. I analysen kontrollerer Moos-Bjerre netop for forældrenes uddannelse samt individets køn og alder og konkluderer, at biblioteksbrug har en statistisk signifikant positiv effekt på uddannelsesniveauet. Det giver umiddelbart mening, da mere læsning uanset årsag, øger sandsynligheden for at få en længere uddannelse. Konkret finder Moos-Bjerre, at det at være biblioteksbruger som barn øger sandsynligheden for at tage en uddannelse efter folkeskolen med 7-9 procent. Resultaterne fra Moos-Bjerre giver en vigtig pejling, og understreger, at biblioteker – gennem bidraget til øgede læsefærdigheder – er med til at øge uddannelsesniveauet i Danmark. Og fordi der er kontrolleret for forældrenes uddannelse betyder det, at biblioteker kan være med til at bryde den sociale arv. 24 2.3Produktivitet Høj uddannelse giver et stort samfundsøkonomisk afkast. Årsagen er, at flere højtuddannede betyder flere højproduktive beskæftigede, hvilket fører til en samlet produktivitetsstigning i Danmark. Produktivitetsgevinsten kan anskues gennem lønninger. Højere produktivitet ved vi fører til højere lønninger. Folk med længere uddannelse har i gennemsnit højere lønninger, jf. Figur 11. I gennemsnit tjener en person med lang videregående uddannelse 575.000 kroner årligt, mens en erhvervsuddannet tjener 314.000 kroner årligt. Den højtuddannede tjener altså i gennemsnit 83 procent mere, hvilket afspejler et betydeligt afkast af uddannelse. Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst Kr. (1000) 800 700 600 500 83% 400 300 200 20% 314 575 20% 376 377 Kort uddannelse Mellemlang uddannelse 100 0 Erhvervsuddannelse Lang uddannelse Note: Årsløn i 2011 Kilde: Danmarks Statistik Figur 11 illustrerer en sammenhæng baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenhængen indikerer en positiv effekt, men en stor del af differencen er også forklaret af evner. I gennemsnit vil dygtige og arbejdsomme individer nemlig tjene mere uanset hvilken uddannelse de har. I en analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isoleres effekten af uddannelse på løn. Dermed opnås den isolerede samfundsøkonomiske effekt fra uddannelse. Analysen viser, et samfundsøkonomisk afkast på 7 mio. kroner set over en livstid for en enkelt person af en lang videregående uddannelse, jf. Figur 12. Til sammenligning er afkastet 2,1 mio. kroner for en erhvervsuddannelse. Begge dele udtrykker merafkastet i forhold til grundskole og viser den store betydning af uddannelse på samfundsøkonomien. 25 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse Kr. (mio.) 8 7,0 7 6 5 4 3 2 2,1 2,4 2,9 1 0 Erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Note: Det samfundsmæssige afkast er fundet ved at opveje udgiften til uddannelse med det afkast samfundet får i form af f.eks. skattebeta- ling, sammenlignet med folk der ikke har anden uddannelse end grundskolen, over et livsforløb. Kilde: Copenhagen Economics baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) Ovenstående tal er centrale, når vi skal vurdere bibliotekernes samfundsøkonomiske bidrag. Ved at øge det generelle uddannelsesniveau bidrager bibliotekerne til positive samfundsøkonomiske effekter. I næste afsnit sætter vi kroner og øre på dette bidrag. 2.4Samfundsøkonomi Vi har nu etableret tre centrale sammenhænge, som samlet set implicerer, at bibliotekerne skaber samfundsøkonomisk værdi gennem uddannelse: 1. Biblioteker øger børns læsefærdigheder 2. Bedre læsefærdigheder fører til uddannelsesniveau 3. Høje uddannelse resulterer i en større samfundsøkonomisk gevinst Lægger vi de tre effekter sammen kan vi få et tal for bibliotekernes samfundsøkonomiske effekt gennem uddannelse i kroner og øre. Mens effekt 2 og 3 er kvantificeret i studier og derfor forholdsvis simpel at sætte i beregningsmæssig kontekst, er vi nødt til at foretage en vigtig antagelse i forhold til effekt 1. En central antagelse er nemlig, præcis hvor stor en andel af fritidslæsningen, der skyldes bibliotekerne. Udfordringen er, at ingen undersøgelser vi kender til har opgjort dette tal. Vi ved, at børn og unge låner mellem 1-2 mio. bøger om året på bibliotekerne baseret på tal fra Danmarks Statistik, jf. Figur 8. Samtidig ved vi fra kulturvaneundersøgelsen, at mellem 7890 procent af børn og unge sommetider læser i deres fritid, jf. Figur 7. Ideelt set vil vi gerne 26 vide, hvor meget af denne fritidslæsning, der kommer fra materialer lånt på bibliotekerne eller læsning inspireret af bibliotekerne 11. Den undersøgelse som er tættest på, at indeholde dette tal er Trine Bille m.fl. (2004), der har spurgt de børn og unge der fritidslæser, hvor de får deres bøger fra. Undersøgelsen viser, at 89 procent af de som fritidslæser sommetider låner bøger på biblioteket og 30 procent har forældre som låner bøger på biblioteket til dem, jf. Tabel 2. Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra? Svarmuligheder Procent De låner dem på biblioteket 89% Forældrene låner dem på biblioteket 30% Låner bøger fra kammerater 22% Køber selv bøger 48% Får bøger i gave 82% Andet 25% Note: Da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere svar kategorier er summen over 100%. Respondenterne har svaret på om de sommetider gør en eller flere følgende ting. Aldersgruppen er 7-15 årige Kilde: Copenhagen Economics baseret på Trine Bille, m.fl. (2004) Samtidig viser undersøgelsen, at børn får deres bøger flere forskellige steder fra. Ud over biblioteker køber de selv bøger, får bøger i gave og låner dem hos kammerater. Ser man på den andel af svar, der angiver biblioteket som kilde til fritidslæsning, og sætter det i forhold til totalen svarer det til at 40 procent af fritidslæsningen skyldes bibliotekerne. Beregningen af de 40 procent forudsætter en ensartet kvantitativ fordeling mellem de forskellige svarkategorier. Ligesådan er ikke alle typer af fritidslæsning inkluderet i tabellen. Af begge årsager ligger der en vis usikkerhed i beregningen af de 40 procent. Vi halverer derfor andelen af fritidslæsning der kan henføres til bibliotekerne til 20 procent i den faktiske samfundsøkonomiske beregning. Det vurderer vi er en konservativ antagelse. PISA (2009) har påvist, at fritidslæsning øger børns læsefærdigheder, og at en væsentlig andel af denne fritidslæsning er fra biblioteksbøger. Baseret på denne forudsætning kan vi udregne effekten af biblioteksdrevet fritidslæsning på uddannelsesniveau ved hjælp af AKF-studiet, der viste at bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for uddannelse. Sammenkobles dette med det samfundsmæssige afkast af uddannelse fås et estimat af, hvor meget bibliotekerne bidrager til uddannelse. Beregningen er forklaret step by step i Boks 2. 11 Fx hvis bibliotekaren anbefaler at læse en hjemmeside e.lign. 27 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt Beregningen step-for-step: 1. Vi tager udgangspunkt i, at fritidslæsning øger OECD elevers læsefærdigheder med 47 point for de 67 procent der fritidslæser, ifølge en PISA undersøgelse i 2009. I Danmark kan en væsentlig del af denne læsning tilskrives bøger lånt på bibliotekerne. En dansk undersø- gelse af børn og unges kulturvaner i 2004 12 viser at mellem 78-94 procent af unge mellem 7-15 år sommetider læser i fritiden. På den baggrund finder vi det rimeligt at antage, at danske unges fritidslæsning er på niveau med OECD’s gennemsnit på 67 procent. Dette vurderes at være en konservativ antagelse. 2.Dernæst benytter vi, at AKF har estimeret sammenhængen mellem læsefærdigheder og sandsynligheden for uddannelse. AKF finder at en stigning i læsefærdighederne på 1 point øger sandsynligheden for uddannelse med 0,4 procent. 3.Herefter omregnes sandsynligheden for uddannelse til et beløb i kroner og øre. Dette gøres på baggrund af tal fra AE rådet. AE rådet har påvist, at det samfundsmæssige afkast af uddannelse er minimum 2,1 mio. kroner per person. 2,1 mio. kroner er det samfundsmæs- sige afkast ved en erhvervsuddannelse, og vi har valgt dette, som et nedre skøn for det gennemsnitlige samfundsmæssige afkast af uddannelse. 4.Ved at sammenkoble alle disse undersøgelser fås en samlet effekt på 2 mia. kroner årligt. Sammenkoblingen består i, at beregne det samfundsøkonomiske bidrag gennem mersand- synligheden for at tage en uddannelse som stammer fra bibliotekerne. Det samfundsøko nomiske bidrag af bibliotekernes uddannelseseffekt for det enkelte individ, forekommer over et helt livsforløb. Bibliotekerne giver hver ungdomsårgang et samfundsmæssigt af kast igennem uddannelseseffekten, og da alle årgange på arbejdsmarkedet har fået dette bidrag fra bibliotekerne, samtidig med at, der hvert år kommer en ny årgang, bliver effekten årlig. Kilde: Copenhagen Economics 2.5Opsummering Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med 2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af tre på hinanden følgende effekter: For det første bidrager bibliotekerne til at øge børns læsefærdigheder. Dernæst øger bedre læsefærdigheder sandsynligheden for, at tage en uddannelse. Endelig betyder højere uddannelse højere produktivitet og dermed en positiv samfundsøkonomisk effekt. Udregner vi den kvantitative effekt skridt for skridt ender vi med 2 mia. kroner. 12 Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964” 28 Kapitel 3 3Digitaliseringsbidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag til øget digitalisering i samfundet. 3.1Digitalisering Der er betydelige samfundsgevinster forbundet med øget digitalisering. Digitalisering giver borgere og virksomheder nye og mere effektive muligheder for at kommunikere med myndigheder og med hinanden. I et økonomisk perspektiv bidrager det overordnet med to positive effekter: Offentlige besparelser og privatøkonomiske gevinster. Gevinsterne er så betydelige, at man i Danmark har oprettet en styrelse, Digitaliseringsstyrelsen, alene med det formål at øge digitaliseringen i samfundet. De offentlige besparelser kommer af færre administrative omkostninger. Det gælder i særdelshed personaleomkostninger, men også direkte produktionsomkostninger som fx porto ved forsendelse af fysiske breve. Besparelserne optræder på områder, hvor borgeren, som alternativ til at møde fysisk op på borgerservice, kan anvende digital selvbetjening på borger.dk. Eksempelvis koster en anmeldelse af flytning op til 30 gange så meget, når borgerne møder op personligt på borgerservice, i forhold til når de betjener sig selv på nettet. Ligesådan koster det 100 kroner for det offentlige at behandle en blanket på papir, mens prisen er 5 kroner, hvis borgeren i stedet har udfyldt en elektronisk blanket. Digitaliseringsstyrelsen vurderer samlet, at overgangen til e-post og digital kommunikation mellem myndigheder og borgere giver en offentlig besparelse på ca. 1 mia. kroner om året 13. Oven i det kommer de privatøkonomiske gevinster i form af tidsbesparelser og færre udgifter for borgere i forbindelse med kommunikation med myndigheder, banker og lignende. At nå målet om besparelser på 1 mia. kroner om året kræver en betydelig indsats. Mens Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om, at 80 procent af alle henvendelser til myndigheder foregår digitalt i 2015 var andelen imidlertid kun 40 procent i 2012. Hvis målsætningen skal opnås, skal den digitale kommunikation altså fordobles i perioden fra 2012 til 2015. Her spiller bibliotekerne en rolle som digital katalysator. 13 Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter” 29 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 3.2Samfundsøkonomi Bibliotekerne bidrager til at høste både offentlige besparelser og private gevinster ved øget digitalisering. Gennem kurser i digitale redskaber giver biblioteker borgere mulighed for at træne deres digitale kompetencer. Det letter omstillingen til det digitale samfund. Samlet hjælper bibliotekerne årligt ca. 48.000 borgere til at udvikle nødvendige digitale kompetencer gennem kurser. Det svarer til 1,1 procent af de danske borgere over 18 år 14. Vi vurderer, at det væsentligste økonomiske bidrag fra biblioteker gennem digitalisering foregår via fire kanaler. 1. 2. 3. 4. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post Offentlige besparelser ved digital selvbetjening Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening Opgør vi effekten af bibliotekernes bidrag til digitalisering gennem disse fire kanaler for 48.000 borgere, der gennemgår kurserne i et enkelt år, finder vi en samlet samfundsøkonomisk værdi på ca. 45 mio. kroner, jf. Figur 13. Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering Kr. (mio) 50 45 45 40 35 30 25 20 20 15 11 10 9 5 5 0 Overgang til e-post Digital selvbetjening Offentlige besparelser Digitale bankbetalinger Sparet tid ved digital selvbetjening Privatøkonomiske gevinster Sum I alt Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Odense Kom-mune, Randers Kommune, DTU Transport 30 14 Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, Københavns, Roskilde og Odense Kommuner, data for 2012 og 2013. Bereg- ningen er baseret på faktisk statistik for kursusdeltagelse i de tre kommuner og skaleret til resten af landet på baggrund af data fra Dan- marks Statistik. Samfundsgevinsterne relateret til disse kursister vil imidlertid også eksistere året efter. Ligesom der vil være kursister året før, som året efter stadig har glæde af kurset og dermed bidrager til samfundsværdien. Værdien på de 45 mio. kr. er altså kun et udtryk for den årlige værdi for én enkelt årgang kursister, mens den samlede årlige værdi er noget større som følge af denne ”sneboldeffekt” fra tidligere kursistkuld. For at sætte kroner og øre på den samlede årlige værdi, er det nødvendigt at estimere størrelsen af denne sneboldeffekt. Hvis én årgang kursister genererer 45 mio. kr. i værdi i år 1, vil samme årgang i princippet også genere 45 mio. kr. i år 2. Altså 45 mio. kr. i besparelser årligt fra blot én årgang. I år 2 hvor 2 årgange kursister har været i gennem vil besparelsen så løbe op i 90 mio. kr. 135 mio. kr. i år 3 osv. Det forudsætter dog, at sneboldeffekten aldrig dør ud, svarende til at disse kursister aldrig havde lært de samme kompetencer på anden vis. Det er en urealistisk antagelse, da man må formode, at kursisterne på et eller andet tidspunkt vil tillære sig et mål af digitale kompetencer selv uden bibliotekernes kurser, som følge af det generelle fokus på digitalisering i samfundet. Det vil muligvis ske langsommere, end det gør gennem deltagelse på kurserne, hvilket betyder at bibliotekernes bidrag først og fremmest skal ses som en acceleration af den digitale omstilling. Sneboldeffekten vil altså på et givet tidspunkt dø ud. Der eksisterer ingen evidens for præcis hvor lang tid sneboldeffekten varer. Bibliotekerne begyndte, at udbyde kurser i digitale redskaber og særligt digital selvbetjening, NemID mv. i større omfang i 201115. Det betyder, at kurserne har løbet i 3-4 år. Hvis vi antager, at sneboldeffekten varer 3-4 år, svarende til at kursisterne efter 3-4 år alligevel vil have tillært sig kompetencerne, så opnår vi en samlet årlig effekt på ca. 150-200 mio. kr. Beregningerne til hver af de fire gevinster er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Det vil imidlertid typisk være sådan, at de store besparelser opstår, når man flytter de marginale borgere fra et system til et andet, og derfor ikke skal holde væsentlige dele af to systemerne kørende på samme tid. Det betyder, at besparelserne indledningsvist vil være mindre end gennemsnittet og til sidst markant større. Det fænomen understøttes af Digitaliseringsstyrelsens business case-model for overgangen til digital post. Modellen viser, at besparelserne stiger betydeligt ved høje niveauer af dækningsgraden. At få de sidste 20 procent flyttet giver en samlet besparelse på 1,5 mia. kroner årligt, mens de midterste 20 procent sparer det offentlige for 0,25 mia. kroner. Besparelserne er altså over seks gange større for de sidste 20 procent, jf. Figur 14. 15 København Kommunes Biblioteker og Roskilde Bibliotekerne. Det skal dog nævnes, at bibliotekerne aktivt har understøttet de offentlige selvbetjeningsløsninger siden borger.dk’s start i 2007, og at bibliotekerne har udbudt forskellige IT kurser siden internettet holdt sit indtog i Danmark i sidste halvdel af 1990’erne 31 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere Kr. (mio) 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 85 90 Dækningsgrad Kilde: Copenhagen Economics baseret på Digitaliseringsstyrelsens model til opgørelsen af besparelserne ved digitalisering af post Hvis bibliotekernes hjælp og kurser netop flytter de marginale borgeres digitale kompetencer, vil bibliotekernes bidrag være større end i vores beregninger. De 45 mio. kroner kan derfor betragtes som et konservativt skøn. Og viser samtidig, at bibliotekerne opnår større samfundsøkonomisk effekt af kurserne jo bedre de formår at tiltrække de borgere der har sværest ved den digitale omstilling. Herudover er der en række andre årsager til, at vi mener vores skøn for digitaliseringsbidraget er konservativt. Bibliotekerne yder også individuel hjælp til borgere gennem fx IT-caféer samt til virksomheder og foreninger. Andre opgørelser af brugen af bibliotekernes hjælp til digitalisering viser, at der over tid er en betydelig andel af danskerne der har fået hjælp på bibliotekerne. Således svarer 13 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra 2014, at de har fået hjælp til at bruge digitale tjenester på bibliotekerne, svarende til ca. til 500.000 borgere16. Derudover er der, over de seneste to år ydet hjælp til virksomheder og foreninger ca. 15.000 gange. Disse bidrag er ikke værdisat i denne rapport. I det følgende beskriver vi beregningen af hver af de fire gevinster i detaljer. 1. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post I Danmark sender offentlige myndigheder årligt 126 mio. breve til borgere og virksomheder 17. Finansministeriet har vurderet, at myndigheder i gennemsnit kan spare ca. 6 kroner pr. masseforsendelse og ca. 20 kroner pr. enkeltforsendelse ved overgang til digital post, jf. Figur 15. 16 Moos-Bjerre Analyse (2014) – Danmarks Biblioteksforenings opinionsmåling 2014 17Digitaliseringsstyrelsen 32 Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post Kr. 25 21 20 15 10 7 5 1 0 Enkelt Masse Almindelig post E-post Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Digitaliseringsstyrelsen Besparelsen ved e-post indtræder kun, hvis borgere gnidningsfrit er i stand til at overgå til digital post. Behov for ekstra assistance, såsom telefonisk hjælp, vil udhule besparingspotentialet. Ca. 1,1 procent af befolkningen, svarende til 48.000 borgere, får årligt hjælp til udvikling af digitale kompetencer gennem bibliotekerne. Bibliotekernes bidrag til offentlige besparelser ved overgangen til e-post kan dermed udregnes til at være ca. 20 mio. kroner. 2.Offentlige besparelser ved digital selvbetjening Bibliotekernes kurser i digitale kompetencer betyder, at borgere skal have færre interaktioner med myndigheder (telefonisk og borgerservice). Heri ligger også en besparelse for det offentlige. Traditionel borgerkontakt er tidskrævende. Betjening af fysiske besøg og telefonisk kontakt med borgerservice tager i gennemsnit henholdsvis 12 minutter og 0,43 sekunder, jf. Figur 16. Ved at hjælpe 48.000 borgere årligt er bibliotekerne med til, at reducere både antallet af betjeninger og den gennemsnitlige betjeningstid. 33 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere Minutter 14 12 12 10 8 6 4 1 2 0 Borgerservice Telefonisk Kilde: Odense og Roskilde Kommune Vi beregner effekten af, at der gennemsnitligt reduceres tre fysiske besøg om året for hver af de borgere, der har fået hjælp. Vi antager, at borgerne stadig vil have behov for én telefonisk kontakt med borgerservice. Det svarer til en besparelse på ca. 29.000 timer af medarbejdernes tid. Det er et konservativt skøn, idet danske borgere, der ikke bruger digitale løsninger, kan forventes at have markant mere kontakt med det offentlige end tre fysiske besøg og én telefonisk kontakt. Omregnet ved standard timepriser svarer det til, at bibliotekerne bidrager med ca. 11 mio. kroner gennem offentlige besparelser ved digital selvbetjening. 3.Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank I 2012 blev 30 procent af alle indbetalingskort betalt på enten posthuse eller i banker 18. I gennemsnit koster betalinger i banken 40 kroner, mens betalinger digitalt kun koster 2 kroner, jf. Figur 17. Med opkvalificeringen af digitale kompetencer er biblioteker med til at reducere antallet af betalinger med indbetalingskort og giver dermed et direkte bidrag til privatøkonomiske gevinster. 18 SAS (2012) 34 Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort Kr. 45 40 40 30 25 20 15 10 5 2 0 I banken Netbank Kilde: Danske Bank Hvis bibliotekernes hjælp til digital selvbetjening reducerer antallet af fysiske indbetalinger for de borgere der har fået hjælp, svarende til, at de betaler som en gennemsnitlig borger (70 procent digitale indbetalinger) vil det medføre et fald i betalinger på et posthus eller bank med yderligere 0,7 procentpoint. Det svarer til, at borgere betaler ca. 270.000 færre indbetalingskort på posthuse eller i banker. Det betyder, at hver person der har været på bibliotekernes digitale kurser, i gennemsnit betaler seks indbetalingskort færre ved kassen i banker eller posthuse. Den samlede besparelse for de omfattede personer er dermed 9 mio. kroner i et enkelt år. Der er i denne beregning ikke taget højde for tidsbesparelser forbundet med betalinger i netbank, hvilket betyder at estimatet sandsynligvis er et underkants skøn. 4.Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening En væsentlig gevinst ved digital selvbetjening er den komfort der er for borgere ved, at de kan ordne informationsudveksling med myndigheder hjemmefra. Når borgere betjener sig selv online, eller betaler regninger via netbank i stedet for på posthus eller i bank, sparer de – i tillæg til direkte udgifter – tid. Dels i form af transport, dels i form af ventetid, jf. Figur 18. 35 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk Minutter 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 40 30 10 Transporttid Ventetid Samlet Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Odense Kommune, Roskilde Kommune, Randers Kommune og DTU Transport Med udgangspunkt i de 48.000 danskere der får hjælp til digital selvbetjening årligt, har vi opgjort tidsbesparelserne fra vente- og betjeningstid på borgerservice og i telefon, samt transport til borgerservice. Vi antager, at der for de pågældende borgere stadig vil være behov for ét fysisk besøg om året, da ikke alle services er digitaliseret. Samlet finder vi, at den gennemsnitlige tidsbesparelse er 80 minutter pr. person om året, for hver af de 48.000 borgere. Omregnes det til et samlet tal i kroner og øre, svarer det til en privatøkonomisk gevinst på ca. 5 mio. kroner. 3.3Opsummering Bibliotekerne hjælper årligt ca. 48.000 borgere med at forbedre deres digitale kompetencer gennem kursusdeltagelse. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, som resulterer i en nemmere og mere effektiv kommunikation mellem borgere og myndigheder. Samlet finder vi, at bibliotekerne skaber værdi for 150-200 mio. kroner årligt ved deres bidrag til den digitale omstilling. Det bidrag kommer fra fire effekter: Offentlige besparelser ved overgangen til e-post, offentlige besparelser ved digital selvbetjening, privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank og privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening. Vi vurderer, at dette estimat er konservativt. Udover selve deltagelsen på kurser yder bibliotekerne også individuel hjælp til både borgere og virksomheder. Dette vil trække i retning af et højere bidrag fra øget digitalisering. 36 Kapitel 4 4 Fremtidige bidrag? I de foregående kapitaler har vi sat tal på en række konkrete – og forventede – samfundsøkonomiske effekter af bibliotekerne. I forbindelse med de analyser og beregninger faldt vi imidlertid over en række effekter, der kom lidt uventet, som er svære at sætte tal på, men som ikke desto mindre kan være betydelige. 4.1Informationsarkitektur I dagens digitale samfund, hvor uoverskuelige mængder af information er til rådighed bygger en række nye og succesfulde forretningsmodeller på evnen til at finde frem til den helt rigtige information. Eksempler er Facebook, Amazon og Nemlig.com, der optimerer kundetilbud baseret på viden om tidligere købsmønstre. ’Big data’ bliver det ofte kaldt, når man referer til den værdiskabelse som viden om fx forbrugsmønstre baseret på store mængder data kan give anledning til. Indsamling, struktur og overblik over al den information er helt centrale ord i den kontekst og er på mange måder kernekompetencer hos bibliotekarer. Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere ”Every two days now the human race creates as much information as we did from the dawn of civilisation until 2003. That’s about five exobytes of data a day, for those of you keeping score. The challenge becomes, not finding that scarce plant growing in the desert, but finding a specific plant growing in a jungle. We are going to need help navigating that information to find the thing we actually need.“ Eric Schmidt, tidligere CEO i Google Kilde: The Guardian (2013) Bibliotekarer har i dag stærke kompetencer i forhold til strukturering af information, system design, opbygning af databaser og design af søgemaskine funktioner. Det viser sig fx ved at private virksomheder i høj grad ansætter uddannede bibliotekarer til at udføre disse typer af opgaver, se eksempler på næste side. Faktisk bliver 27 procent af de bibliotekaruddannede ansat i private virksomheder, jf. Figur 19. 37 Kapitel 4 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer Procent 100 90 Privat: 27 80 70 60 Stat, region, anden: 25 50 40 Kommune: 48 30 20 10 0 Kilde: Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i infor- mationsarkitektur høstes i private virksomheder Novo Nordisk Herning Bibliotek/Infogate Devoteam Novo Nordisk har blandt andet bibliotekarer ansat til at arbejde med ”Competitive Information”, hvor bibliotekarer arbejder sammen med naturvidenskabelige analytikere om at være opdaterede på og have let adgang til information om konkurrenters produktudvikling. Infogate er en selvstændig enhed forankret i Herning Kommune, der bliver hyret af virksomheder til at hjælpe med informationssøgning. Bibliotekarerne skaber værdi for virksomheder ved at udnytte en kernekompetence hos bibliotekarer. Nemlig en struktureret tilgang til informationssøgning. Devoteam leverer IT-løsninger til private virksomheder og offentlige institutioner, og ansætter bibliotekarer til at håndtere kunders udfordringer i forhold til information management. Bibliotekarerne anvender deres kompetencer til at sikre højeste kvalitet og troværdighed af den informationen de indhenter om konkurrenters udvikling af nye lægemidler og produkter. Desuden sørger de for at viden om konkurrenters udvikling af nye lægemidler er struktureret og let at søge i for videnskabelige analytikere. Infogate hjælper på denne måde deres kunder med at sikre en høj effektivitet og kvalitet i tilvejebringelsen af information. Infogate hjælper blandt andet virksomheder der søger information om eksportmarkeder, men også ved opstart af nye projekter i kommunale forvaltninger. Kilde: Interview med bibliotekarer ansat i de tre organisationer 38 Det drejer sig blandt andet om informationsstrategier, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, records management, opbygning af databaser med de rigtige kategorier og implementering af søgemaskinefunktioner der sikre høj kvalitet af information og at det rigtige materiale kan findes frem effektivt når der brug for det. Er der et yderligere potentiale i disse kompetencer? Traditionelt har bibliotekerne fungeret som vidensbank, hvor borgere kunne få adgang til viden og kultur, og dermed brugt disse kompetencer til, at strukturere informationen fysisk på biblioteker. Med opblomstringen af internettet har bibliotekerne også opbygget digitale vidensbanker. Spørgsmålet er, om der med hastigt stigende mængder af information ligger et uudnyttet potentiale i nye services som bibliotekerne kunne tilbyde borgerere, virksomheder og offentlige institutioner? Nye services kunne fx være informationssøgninger for kommunale forvaltninger og undervisning af skoleelever og studerende i effektiv informationssøgning. Dette ses så småt rundt omkring i landet blandt andet på Gentofte, Fredensborg og Aarhus bibliotekerne, men kan helt givet optimeres og professionaliseres, jf. Boks 5. Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever Fredensborg Bibliotekerne – Mediekompetence og information literacy på skemaet Fredensborg bibliotekerne sætter fokus på digitale kompetencer for udskolingen gennem et undervisningsforløb, der sætter eleverne i stand til, at håndtere forskellige digitale platforme og medier på en sikker og hensigtsmæssig måde. Projektet er et samarbejde mellem alle kommunens skoler og folkebibliotekerne og Skolen i Virkeligheden. Udviklingsarbejdet er sket i et tæt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer. Der er udviklet en helhedsindsats med tre spor; undervisningsforløb for eleverne, undervisning af lærer og udarbejdelse af undervisningsmateriale, som lærerne kan gøre brug af i deres undervisning med fokus på informationssøgning og kildekritik. Undervisningen til eleverne varetages af både lærere, skole- og folkebibliotekarer. Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune – Undervisnings- og læringsforløb Projektet består af fire forskellige undervisningsforløb for skoleklasser. Det første forløb er en introduktion til informationssøgning for folkeskolernes 8. klasser. Eleverne får kendskab til bibliotekets databaser og introduceres til forskellige søgeteknikker. Gennem praktisk handson undervisning finder eleverne artikler i forskellige databaser og introduceres til kildekritik. Det andet forløb er biblioteksorientering for skolernes 5. klasser. Eleverne præsenteres for bibliotekets tilbud som reference i forbindelse med projekter og fritidsinteresser og som socialt mødested. Eleverne introduceres til bibliotekets fysiske materialer og hjemmesiden. De løser opgaver i biblioteket. Forløbet afsluttes med en introduktion til Palles Gavebod og en booktalk om nyere ungdomsbøger. Det tredje forløb er en introduktion af e-reolen til folkeskolernes 6. klasser. Eleverne præsenteres for e-reolens skøn- og faglitterære titler, som kan lånes og læses direkte på elevens pc, tablet eller smartphone. Igen er der fokus på ”hands on”-undervisning, så eleverne selv får lov at søge i e-reolen. Det fjerde forløb er for folkeskolernes 2. klasser og giver tips og tricks til den første læsning. Eleverne præsenteres for børnebibliotekets materialer og børnebiblioteket som et socialt mødested. Eleverne introduceres til børnebibliotekets fysiske materialer, bibliotekets opstillingssystem og præsenteres for gode børnebøger. Kilde: Fredensborg Bibliotekerne og Lokalbibliotekerne i Århus Kommune. 39 Kapitel 4 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 4.2 Den næste Skype Et kendetegn ved skaberne af nogle af de største IT forretningssuccesser er, at de alle som børn har levet sig ind i en fantasifuld verden, hvor gode idéer blev belønnet og alt var muligt. En af kanalerne var bøger. Bibliotekets karakteristika (åbent, trygt, stille, imødekommende personale) skaber et frirum, hvor børn og voksne kan hengive sig til, de verdener de finder mest interessante. Låne verdenerne med hjem, eller lade dem udspille sig på biblioteket. Biblioteket har som ‘rum’ positive dannelses- og opdragelseseffekter. Rammerne er trygge og rummet er neutralt, det er inkluderende og man kan få hjælp efter behov. Alle rum har en stedsidentitet, som påvirker besøgende og på biblioteket er emnefeltet ‘viden og dannelse’. Der er en almen accept af bibliotekets rolle og en forståelse af den forventede adfærd. Adfærden er reproducerende – vi ved hvordan, vi skal opføre os, når vi kommer ind på biblioteket. Der er stille-zoner og folk der fordyber sig. Der er andre end dig selv til stede, man skal tage hensyn. Men man føler sig velkommen – selvom det er gratis i pengetermer kunne det ‘koste’ noget på andre områder. Samlet betyder det, at biblioteket – udover at have bøger osv. – er et rum, der danner og opdrager. Biblioteket kan her igennem give et frirum, hvor fantasi og interesseudvikling som barn kan føre til kreativitet og innovation som stor. Den mulighed for at fordybe sig og specialiserer sig inden for et specifikt emne kan have betydning for udviklingen af fremtidens store forretningssuccesser. Det er i hvert fald den historie Malcolm Gladwell fortæller i sin berømte bog ”Outliers”. Her er tesen, at man for at blive virkelig succesfuld, tidligt i sit liv skal bruge 10.000 timer på at mestre et område og at dette, hvis man er heldig senere viser sig at være et af de vigtigste områder for økonomisk udvikling. Arkeeksemplet i Malcom Gladwells bog er Bill Gates, der brugte en stor del af sin barndom og ungdom på at programmere 19. Ideen er, at man ikke skal styre enere, men i stedet give dem et rum, der giver dem et nyt perspektiv på tilværelsen. Det er netop det bibliotekerne gør, ved at skabe et fysisk rum, hvor ”supernørder” har plads til at udvikle deres egenskaber. De bliver ikke sociale tilfælde, men i stedet enere, såsom superprogrammører, der kan udvikle den næste Skype. 19 Gladwell (2008) 40 Boks 6 Strukturering af information bliver vigtigere ”I was in China in 2007, at the first party-approved science fiction and fantasy convention in Chinese history. And at one point I took a top official aside and asked him why? SF had been disapproved of for a long time. What had changed? It’s simple, he told me. The Chinese were brilliant at making things if other people brought them the plans. But they did not innovate and they did not invent. They did not imagine. So they sent a delegation to the US, to Apple, to Microsoft, to Google, and they asked the people there who were inventing the future about themselves. And they found that all of them had read science fiction when they were boys or girls. Fiction can show you a different world. It can take you somewhere you’ve never been. Once you’ve visited other worlds, like those who ate fairy fruit, you can never be entirely content with the world that you grew up in. Discontent is a good thing: discontented people can modify and improve their worlds, leave them better, leave them different.“ Neil Gaiman, Science Fiction forfatter Kilde: Neil Gaiman, Science Fiction forfatter Samlet set er pointen, at bibliotekerne er med til, at fremme specialisering ved at være et frirum, hvor sindet får ro og tanker frit kan flyde. For andre er det et sted, hvor koncentrationen topper og ideerne spirer. Mens nogle gennem fiktion vil finde på nye løsninger, vil andre finde, udvikle og dyrke deres interesser. Biblioteket er et frirum, der giver nogle rammer, hvor der er ro til at læse. Denne form for ro kan bidrage til udvikling af kreativitet og innovation, der skaber værdi på mange planer. For individet, for fællesskabet og for samfundet. Gennem familiehygge, teaterstykker og ingeniørløsninger, der giver konkrete økonomiske gevinster. 4.3Opsummering Vi har i dette kapitel beskrevet en række interessante effekter og vinkler, hvorigennem bibliotekerne skaber værdi for samfundet. Disse effekter er ikke i sig selv værdisat. Vi mener dog stadig at de er så interessante, at de er værd at tage med i bibliotekernes videre arbejde med, at udvikle deres bidrag til samfundet. Og selvom disse effekter i sig selv ikke er værdisat er de til dels fanget i kapitel ét om de kulturelle og sociale effekter, hvor en del af borgernes værdisætning netop kommer gennem bibliotekernes sociale bidrag. 41 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Litteraturliste Aabø (2004) “The Value of Public Libraries” Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) “How do public libraries function as meeting places?” AE Rådet (2006) ”Økonomiske Tendenser 2006”, rapport AKF (2007) ”Læsefærdigheder, Arbejdsmarked og Indkomst”, wor- king paper Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokal samfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykon tekst” Bille Hansen (1996) ”Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater” Bille et al. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” Gladwell (2008) ”Outliers – The Story of Success” Goulding (2005) “A community forum: UK public libraries as meeting places” Hoglund (1999) ”Bibliotekens Värde” Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og ind- dragelse af de etniske minoriteter” Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker” Moos-Bjerre (2011) ”Danskernes holdning til bibliotekerne 2011” Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker (2014) ”Biblio- tekernes uddannelseseffekt” Nagel Delica (2013) ”Biblioteker og social kapital” PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning” Bind 1 – resultatrapport Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter” Reppen (1998) ”Bruk av folkebibliotek 1998” SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år - PISA 2000-ELEVERNE I 2011/12”, rapport The Guardian (2013) ”Neil Gaiman: Why our future depends on libra- ries, reading and daydreaming”, artikel Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”, rapport Usherwood (2002) “Demonstrating impact through qualitative re- search” 42 Tænketanken Fremtidens Biblioteker skaber viden og debat om bibliotekernes rolle i fremtidens velfærds- og videnssamfund www.fremtidensbiblioteker.dk Bilag: 2.11. Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26. marts 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45088/15 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel Fax E-mail Web : : : : 33 92 33 70 33 91 33 88 kum@kum.dk www.kum.dk INVITATION TIL KULTURMINISTERIETS KONFERENCE ARKITEKTUR OG DEMOKRATI - KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER Kulturminister Marianne Jelved indbyder til konference om kommunale arkitekturpolitikker og uddeling af kulturministerens arkitekturpris. Torsdag den 26. marts 2015 kl. 10.00-16.30 i Kulturstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Konferencen er den første af 3 konferencer som opfølgning på regeringens arkitekturpolitik ”Mennesker i Centrum”, som blev lanceret i foråret 2014. Arkitektur sætter rammerne for vores liv, og præger os med sine værdier og idealer. Kommunerne har stor betydning for arkitekturudviklingen i Danmark. Derfor opfordrer regeringen alle kommuner til at tænke arkitekturen ind i deres udvikling. Konferencen lægger op til dialog og debat om de fordele, der er ved at arbejde med en kommunal arkitekturpolitik. Hvordan kan den bruges? Hvad kan en arkitekturpolitik indeholde? Hvilke udfordringer er der forbundet med arbejdet? Som afslutning på konferencen uddeler kulturministeren sin arkitekturpris for bedste kommunale arkitekturpolitik. Foruden kommuner er repræsentanter fra arkitekturstandens organisationer og relevante ministerier m.fl. inviteret til konferencen. Yderligere oplysninger om konferencen ses på Kulturministeriets hjemmeside. Frist for tilmelding til konferencen er 12. marts 2015. Tilmelding sker via Kulturstyrelsens hjemmeside. Der er et begrænset antal pladser på konferencen. Dok nr. 2569563 Bilag: 2.12. Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og kommunernes rolle. Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49868/15 Bilag: 2.13. Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8126/15 KulturMetropolØresund Sekretariatet Hold-An Vej 7 2750 Ballerup Politisk konference for kulturudvalg i Kulturmetropolen Kære kulturudvalgsmedlemmer i Kulturmetropolen, Det er mig en fornøjelse, at invitere jer til konference om kulturaftalens fremtid: Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 16.30- 20.30 Vi er gået ind i kulturaftalens sidste år, og den politiske styregruppe for KulturMetropolØresund har besluttet at undersøge, hvordan samarbejdet kan videreudvikles hen mod kulturaftalens 10årige vision. Resultaterne af den nuværende kulturaftale kan allerede aflæses rundt omkring i regionen i stort som småt. Vi kan se, at kvaliteten af borgernes oplevelser øges, og at den kulturelle infrastruktur bliver bedre med hver ny opgave, vi løser sammen. Nu er det vigtigt at vi, som beslutningstagere i kulturregionen, taler om hvordan vi fremtidssikrer de gode erfaringer, og skaber de bedste betingelser for det fortsatte fælles arbejde. Det bliver en aften med inspirerende oplæg og politisk debat, hvor vi får mulighed for at se hinanden i øjnene, og få en snak om vores aftale. På programmet er blandt andet ekspertoplæg om fordelene ved det langsigtede, tværkommunale samarbejde, samt inspiration og erfaringer fra andre danske kulturaftaler. Vi skal diskutere, hvordan vi kan sikre, at borgerne i kulturmetropolen også i fremtiden oplever sammenhæng og værdi. Desuden får vi en opdatering på det aktuelle arbejde med udviklingen af den kommende kulturaftale 2016- 2019: Kulturmetropol Copenhagen. En fuldstændig dagsorden og sted for konferencen følger, når vi har alle bekræftelser på plads. I mellemtiden er fristen for tilmelding d. 13. februar 2015 – tilmelding sker til sekretariatet for KulturMetropolØresund: sfni@balk.dk Jeg glæder mig til en dag i samarbejdets tegn! Med venlig hilsen Tom Schiermer Nielsen politisk formand for KulturMetropolØresund kulturudvalgsformand i Ballerup kommune Bilag: 2.14. Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37025/15 Kære Tom Vi afholder New Moves konference om gadefrivillighed i Øksnehallen d. 10 april, og er glade for at byde de seneste bekræftede oplægsholdere velkommen. (Marianne Jelved, Kulturminister, Carl Christian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester, KK, Per Schulze, Realdania, Steve Larosiliere, Stoked, New York) Se mere på hjemmesiden� Mange hilsner DGI, Cefu, TrygFonden, BL, Frivilligrådet og DIF Dette arrangement administreres med Conference Manager Bilag: 2.15. New Moves- Gadekultur, oplægsholdere Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45092/15 Fra: New Moves [mailto:reply@conferencemanager.dk] Sendt: 26. februar 2015 14:18 Til: Kommunen Emne: New Moves - Gadekultur som demokratisk forbillede GADEKULTUR SOM DEMOKRATISK FORBILLEDE Vi har nu fået nye bekræftelser af oplægsholdere til New Moves. Konferencen tegner til at blive en historisk sammenkomst af politikere, praktikere, entreprenører og gadekulturelle legender. Temeaet er ”gadefrivillighedens” rolle i forhold til de udfordringer og muligheder vores samfund står overfor? F.eks. byplanlægning, inklusion, sundhed, uddannelse, kreativ tænkning og samfundsengagement. Partnerne D�GI�, TrygF�onden�, Cef�u�, DIF��, B�L �og Frivill�igrådet�� står bag konferencen og glæder sig til at åbne dørene til Øksnehallen den 10. april 2015 fra kl. 9.30 - 16.00. Info om New Moves og tilmelding via link: Klik her� Listen af præsentationer Marianne Jelved Kulturminister, R, og medlem af Folketinget siden 1987. Tidligere Økonomimister, leder af Det Radikale Venstre. Kulturminister siden 2012. Marianne Jelved holder oplæg på workshoppen "Folkeoplysning og gadesport" samt paneldebat. Per Schulze Programchef for Realdanias program ’Rum for alle’, som har fokus på at udvikle samfundets fysiske rammer, så bygninger og udendørsarealer gennem deres form og funktion er med til at sikre og fremme et inkluderende, socialt og kulturelt mangfoldigt samfund, hvor der er plads til alle og fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed. Per er forhenværende planchef for Lokale og Anlægsfonden. Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet". Steve Larosiliere Grundlægger og præsident for Stoked, en amerikansk organisation med kontorer i New York og LA, som ved hjælp af aktionsport (snowboard og surfing), mentorordninger og ’efter skole’ programmer styrker unge til at blive succesfulde ledere i deres community. Oplægsholder på workshoppen "Stoked, New York inspiration" Søren Møller Formand for DGI siden 2001. Søren Møller mener, DGI står stærkt i idrætsbilledet, og han brænder for at forløse de mange muligheder til gavn for foreningslivet. Udover formandsposten i DGI er han også bestyrelsesmedlem i Danske Spil og formand for DGI-huse & haller. Oplægsholder på workshoppen 'Folkeoplysning og gadesport'. Carl Christian Ebbesen Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune siden d. 1. januar 2014. Carl Christian har siden 2001 været medlem af Københavns borgerrepræsentation. Han har ansvaret for byens biblioteker, kulturhuse, borgerservicecentre og en håndfuld museer, og det er hans mål at give københavnerne flere og bedre tilbud på idræts- og kulturområdet. Oplægsholder på workshoppen "Folkeoplysning og gadesport" Maja Pilgaard Forskningsleder og ph.d. i sundhedsvidenskab fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Maja er Ansvarlig for forskning og analyser hos Idan (Idrættens Analyseinstitut), og arbejder med analyser med afsæt i danskernes idrætsvaner. Oplægsholder på hovedscenen. Sine Agergaard Aarhus Universitet. Lektor for Institut for Folkesundhed og Idræt. Sine har en Ph.d.-grad fra Humanistisk Fakultet, Aarhus Universitet. Sines forskningsområder er blandt andet ’idræt og integration’ og ’ Rum, krop og socialisering; omgivelsers betydning for fysisk aktivitet og inklusion.’ Oplægsholder på workshoppen "Pigernes potentiale som gadefrivillige" Rasmus B. Andersen Creative Director, Architect og Urban Planner. Leder af Active City Transformation (ACT), der er en rådgivende og udviklende design praksis, der fokuserer på byens offentlige rum og den måde vi bruger dem på. ACT specialiserer sig i integration af sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter i det byggende miljø indenfor alle design områder, og omfanget af deres projektkompetencer spænder bredt. Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet" Mikkel Rugaard Direktør, designer og partner i StreetMovement. Mikkel er uddannet Cand. Arch. & Industrial Designer. Mikkel er medlem af arbejdsgruppen bag den nationale platform GADEIDRÆT. Mikkel arbejder for bedre forhold for selvorganiserede aktiviteter. Deltager i paneldebatten. Jeppe Skovgaard BA fra handelshøjskolen, yogalærer, parkourunderviser, acroyogalærer, slackliner og barfodsløber som lever af at inspirere og udvikle bevægelsesfællesskaber i hele verden. For ham er bevægelse den mest direkte vej til at overkomme adskillelsen og opleve nærhed i byrummet. Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet" Anne Lene Sand Ph.d. fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Anne Lene forsvarede i juni 2014 ph.d.-afhandlingen ”Matrikelløse rum – en undersøgelse af selvorganiserede måder at bruge byen på.” Anne Lene har en bred viden om former for organisering og frivilligt initiativ i det urbane rum. Oplægsholder på workshoppen "Gadefrivillighed - Ny viden", oplægget 'Matrikelløse rum' omhandler de unges selvorganiserede måder at bruge byen på. Klaus Eskelund Ph.d. og ansat som postdoc på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Klaus forsker inden for området Bevægelse, Kultur og Samfund. Oplægsholder på workshoppen "Gadefrivillighed - Ny viden". Rasmus Lolholm Initiativtager til Dsk8u. Rasmus har været en stor del af dansk skateboardkultur i årtier, og har været blandt de allerbedste. Derudover har Rasmus blandt andet arrangereret Skate Day, Kongeflippet & Bowl Tour. Oplægsholder på hovedscenen. Signe Gammelgård Initiativtager til City Girlz Street Soccer, en dansk organisation der arrangerer og danner ramme for pigefodbolden i København på gadeplan. Yderligere fokuserer organisationen på at udvikle kompetencer hos de voksne som arbejder med unge. Oplægsholder på workshoppen "Pigernes særlige potentiale som gadefrivillige". Maria Holmstrøm Initiativtager til City Girlz Street Soccer, en dansk organisation der arrangerer og danner ramme for pigefodbolden i København på gadeplan. Yderligere fokuserer organisationen på at udvikle kompetencer hos de voksne som arbejder med unge. Oplægsholder på workshoppen "Pigernes særlige potentiale som gadefrivillige". Ole Steen Hansen Konsulent i Kultur- og Fritid, Fredericia Kommune og en af drivkræfterne bag de seneres års udvikling af Fredericias byrum mod involverende aktivt og engagerende for ikke mindst unge borgere. Desuden idemand bag "Gamemakers", som har bygget faciliteten "De Orange Haller" op som et gadefrivilligt forum. Oplæg på Speeddating. Kristoffer Liicht Medstifter af Copenhagen Panna House som er et landsdækkende community for street-fodbold med udspring i det internationale miljø omkring "panna", og som er en af de første foreninger i Danmark stiftet direkte af spillere og udøvere på feltet. Oplæg på speeddating. Suell Osmani Landstræner på DGI's street-landshold og medstifter af Panna House som er et landsdækkende community for street-fodbold med udsrping i det internationale miljø omkring "panna", og som er en af de første forninger i Danmark stiftet direkte af spillere og udøvere på feltet. Oplæg på speeddating. Rune Hansen Formand for Amager SK, som er en etableret håndboldforening, der de senere år har udviklet flere nye tiltag i forholdet mellem selvorganiseret idræt og gængse folkeoplysende rammer af foreningslivet. Oplæg på workshoppen "Deltagelse, empowerment og inklusion". Andreas Tang Brock Formand for Move Copenhagenm, som gennem tre år har etableret sig som toneangivende forum for moderne bevægelseskultur i fysisk ramme af en årlig festival på Refshaleøen i København, samt idemager og entrprenør på slackline og bevægelseskultur i DK generelt. Deltager i paneldebatten. Alexander Vissing Iværksættter på freestyle ski og snowboard-feltet i hovedstaden og drikraft bag Underground Jib Arena, som er midlertidig skirampe på Frederiksberg båret af overskyende sne fra den nærliggende kunstige skøjtebane. Oplæg på Speedating. Bo Ejstrup Daglig leder af Hal 12, som er Roskildes centrale scene for skateboarding og mangeårig drivkraft bag det midtsjællandske skateboardmiljø. Oplæg på Speeddating. Morten Graff Projektleder på Idræt+ og FUTS, som begge er facilitatoriske rammer for både ressourcestærke og -svage unge i Danmarks boligområder med fokus på foreningsdannelse, empowerment, events, rollemodel og aktivitetsskabelse. Oplæg på Speeddating. Jeppe Vöge Jensen Formand for Danske Freestyle Cyklister, som er en forening for freestyle cykling, BMX, dirt jump mv. og toneangivende i dette danske community. Desuden koordindator på Trail Crew, som gennem uddannelse, sparring og organisationstræning faciliterer nybegyndere og udbredelse af sporten i Danmark. Oplægsholder på Speeddating. Minna Væver Projektleder på HappyMoves, der gennem ungetræning har til formål at engagere 100.000 unge danskere frem mod 2020, og som gennem ugentlige træninger indenfor en bred vifte af udendørs sportsaktiviteter engagerer unge i sommermånederne. Oplægsholder på Speeddating. Lars Munck Medstifter af Danish Football Freestyle Community, som er en nystiftet forening omkring freestyle-fodbold. Foreningen er nationalt samlingspunkt for det hastigt voksende freestyle community og via progressive organisatoriske greb er blevet central i hele skandinaviens freestyle-scene. Oplægsholder på Speedating. Simon Atli Medstifter af Danish Football Freestyle Community, som er en nystiftet forening omkring freestyle-fodbold. Foreningen er nationalt samlingspunkt for det hastigt voksende freestyle community og via progressive organisatoriske greb er blevet central i hele skandinaviens freestyle-scene. Oplægsholder på Speedating. Søren Boysen Grundlægger af Syndikatet Skateboarding, som gennem en årrække har udført formaliserede træninger i skateboard for at imødekomme gruppen af unge, som ønsker rammer omkring læring og indføring i skateboarding. Oplægsholder på Speedating. Maya Casier Initiativtager til Danish Freestyle Chicks, der fungerer som samlingspunkt for kvindelige freestyle-ski og snowaordkørere i Danmark, der med udgangspunkt i klare online fora og kulturel affiliance har båret piger frem som gruppe i det danske undergrounds-skimiljø. Oplægsholder på Speedating. Anni Hansen Projektleder på Skateducate, der formaliserer læringsperspektiverne i skateboarding, og arbejder målrettet for sikring af inkluderende skatemiljø i Danmark. Oplægsholder på Speedating. Peter Gorm Hansen Leder af Børn Unge Sport - Settlementet (BUS). Settlementet er en erhvervsdrivende fond, som bygger på frivilligt socialt arbejde, og har arbejdet med gadeidræt og idrætscontainere gennem de sidste 20 år. BUS hjælper med de pædagogiske og idrætsmæssige rammer for børn og unge på Vesterbro. Oplægsholder på Speeddating Dette arrangement administreres med Conference Manager Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På www.borger.dk og www.taarnby.dk har du adgang til digital selvbetjening Bilag: 2.16. Brev til DFKI kommuner december 2014 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46063/15 Skiklubben Hareskov V/Formand Steen Rath Poppel Alle 14, 3500 Værløse ( +45 31 40 00 49 * info@hareski.dk : www.hareski.dk 14. december 2014 Til Kommunerne i Den Fælles Kommunale Idrætspulje (DFKI), Børne og Ungdomsforvaltningerne CC: Ole Ansbjerg, DHIF Jeg vil på vegne af Skiklubben Hareskov, Handicapudvalget, takke kommunerne i DFKI for den økonomiske støtte, som vi har modtaget i 2014 til Projektet SKILØB FOR ALLE, Børn og unge med fysisk handicap eller udviklingshandicap. Projektet er kommet godt i gang. Vi er ved at integrere børn og unge med særlige behov og deres familier i skiklubbens aktiviteter ligesom det første udstyr i form af sitski og krykski er købt. Alle interesserede kan på skiklubbens hjemmeside, www.hareski.dk, læse mere om både projektet og de tilbud, som det muliggør. Vores allerstørste udfordring lige nu og her er faktisk, hvornår vi får frostvejr, så snekanonerne kan sættes i gang på Valåsen på nordsiden af Hallandsåsen. Valåsen er Skiklubben Hareskovs ”hjemmebane” til eftermiddags- og aftenski alle fredage i januar – marts, når blot det er frostvejr. Valåsen er derfor også det sted, hvor vi først og fremmest håber at kunne introducere SKILØB FOR ALLE i den kommende sæson. Men vi har flere planlagte skiture, hvor det vil være muligt at afprøve både udstyr, instruktion og deltagelse i klublivet. Jeg har til orientering vedhæftet to pjecer og en flyer, som Handicapudvalget har udarbejdet. Handicapudvalget håber selvfølgelig at rette vedkommende i de enkelte kommuner vil formidle vores tilbud og muligheder videre til familier med børn og unge, for hvem tilbuddet kan være relevant. Enten fordi familien i forvejen er skiløbere, eller fordi det kan være en mulighed for fælles familieaktivitet i frisk luft og smuk natur. Med venlig hilsen Anne Gram, Tovholder, Skiklubben Hareskov, Handicapudvalget Medlem af/member of Danmarksk-Skiforbund (DSKIF) under Dansk Idrætsforbund (DIF) og Fédération International de Ski (FIS) Ønskes yderligere oplysninger om projektet kan følgende kontaktes: Projektleder: Anne Gram, Tlf. 23729107 Mail: annegramnielsen@gmail.com Instruktør: Visti Lindemann, Tlf. 30240730 Mail: vistilindemann@hotmail.com Kontaktperson til Udviklingshandicappede Britta Andersen Tlf. 20661785 Mail: briddaandersen@gmail.com Kontaktperson til Fysisk Handicappede Ulrik Nyvold Tlf. 40187527 Mail: Ulrik@nyvold.dk Skiklubben Hareskov, Forretningesfører/ Business Manager Sten Skjoldborg Tlf. 31400049 Mail: ss@hareski.dk Medlem af/member of Danmarksk-Skiforbund (DSKIF) under Dansk Idrætsforbund (DIF) og Fédération International de Ski (FIS) Bilag: 2.17. Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13836/15 Kære alle kommuner i Den Fælles Kommunale Idrætspulje Godt Nytår. DFKI kan godt mærke at den nye skolereform er trådt i kraft – der er således flere og flere projekter der udnytter det tættere samarbejde med skole og fritidshjem hvilket man umiddelbart kun kan være glad for. Set ud fra vores bord er der større sammenhæng, hvilket alt andet lige må komme flere børn og unge til glæde. Den Fælles Kommunale Idrætspulje får flere og flere henvendelser hvilket fremover betyder at vi skal være skarpere i prioritering af ansøgningerne således at vi kan støtte flest mulige projekter rundt omkring i de 14 medlemskommuner. Aktiviteter: Løb i Gentofte Dette projekt stoppede i foråret uden den store succes. Opbakningen lokalt var ikke tilstrækkelig til at sørge for at et min. af børn deltog. Det er afgørende ar der er lokale kræfter i et projekt i sær i opstartsfasen. Kunstskøjteløb i Gentofte Dette projekt kører rigtig godt – stor søgning og godt samarbejde med Gentofte Skøjteløber Forening. Har afholdt flere opvisninger i samarbejde med skøjteløberforeningen. At projektet kører så relativt godt skyldes ikke mindst forælder Anna Frejlev som har lagt et stor stykke arbejde i projektet og som allerede nu har taget fat i overgangen til almindelig klubtilbud i Gentofte Skøjteløberforening når projektet udløber foråret 2015. Para - badminton Høje Tåstrup Til trods for et stort arbejde med at synliggøre projektet både blandt specialskoler, gennem Hornbæk og PTU er det ikke lykkedes at gøre projektet til en succes. Dette kan undre, i det badminton er en meget stor og udbredt idrætsgren i Danmark. Det kan dog ændre sig i det badminton nu er blevet en Paralympisk disciplin fra 2020. Skydning i Ballerup Skytteforening Til trods for et stort arbejde er det ikke lykkedes at gøre tilbuddet til en succes for personer med handicap. Vi har således prøvet at trække folk til fra PTU og Hornbæk samt yderligere forsøgt os med specialskolerne efter et indslag i tv-sporten hvor det blev bevist at specielt børn med ADHD bliver langt bedre til at fokusere i deres hverdag gennem skydning. Dette overvejer vi at give endnu en chance grundet ovenævnte. Det skal kunne lade sig gøre. Vallensbæk Kano og Kajak Der arbejdes hårdt med dette projekt, men det er ikke nemt, i og med at det kræves at man kan svømme 350meter før man må sætte sig i en kajak. Der er dog kommet enkelte deltagere, men der forventes flere i løbet af foråret og sommeren 2015. En af de ansvarlige har endvidere været ramt af stress hvilket ikke har fremmet projektet. Ski Hareskov Nyt spændende projekt som er startet op her i efteråret. Det henvender sig både til børn og unge med fysisk- og udviklingshandicap. Hareskov Skiklub er en meget seriøs klub der gør en stor PR indsats her i projektets begyndelse. Formålet er at få flere børn og unge med funktionsnedsættelser til at stå på ski I første omgang på Valåsen i Sverige sammen mede deres familier igennem weekendture Vinteren igennem. Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014http://www.dhif.dk • E-mail: ole.ansbjerg@dhif.dk Projekt Leg og bevægelse i Gladsaxe I begyndelsen af året valgte vi at støtte et pilotprojekt i GIF Gymnastik som gik ud på leg og bevægelsesaktiviteter i Gyngemosehallen for børn med særlige behov. Det var en relativ Kort projektperiode men meget intensiv der havde til formål at inkludere børn med ADHD og autisme i det almindelige idrætsliv. Fra og med sæsonen 2014/15 etableres nu et fast tilbud i GIF Gymnastik til målgruppen. Jonstrup basket I forsommeren 2014 fik vi en henvendelse fra Jonstrup basket. De havde kigget nærmere på deres formålsparagraf hvor der stod at de tilbød basket for alle. En ildsjæl i bestyrelsen tog derfor fat i DHIF og DGI og satte sig for at lave et hold for udviklingshandicappede børn og unge. De er nu oppe på 6 børn hvilket er ret imponerende også eftersom dette har været prøvet før uden held. Vi forventer at støtte holdet de næste 2år fremover så de rigtig kan få strukturerne på plads. Høje Tåstrup Gymnastik Dette projekt forsøger dels at indsluse børn i almindelig idrætsforening og dels et hold med udviklingshæmmede der ikke kan indsluses individuelt på et almindelig hold i en ordinær forening, men på sigt kan indsluses som hold i TIK Gymnastik. Det er endvidere et samarbejde mellem TIK Tåstrup og Børneterapien i Høje-Tåstrup. Det bliver spændende at følge. Rødovre Idrætsforeningen Espelunden Idrætsforeningen er kommet godt i gang med Karate og Dans der er 8-10 børn på hvert hold og projektet er ved at tage form som en idrætsforening. Stort engagement blandt forældrene i den nye bestyrelse. Sportsskole Der var 45børn på den 4dages sportsskole i Glostrup hvilket var tilfredsstillende. Hovedparten af børnene foretrak fodbold og dans mens en mindre del deltog i Kampsport. Når der alt andet lige ikke er flere børn og unge skyldes det transport og personale udfordringer. Når børn og unge skal ud af deres vante fritidstilbud kræves der en del ekstra resurser som mange speciel fritidshjem har svært ved at finde. Når vi allivel tror på flere børn og unge i 2015 vil deltage skyldes det at vi intensiverer kontakten med speciel fritidshjem fremadrettet i forbindelse med successen på Skovmoseskolens fritidstilbud som flere kontakter os omkring. De børn og unge som frekventerer sportsskolen er rigtig glade for den. I 2015 vil sportsskolen igen komme til at ligge i uge 28 fra 6-9juli. Vild med Sport Foregik igen i år i Vallensbæk Idrætscenter søndag d.5oktober. Der var ca. 45 registrerede børn og unge til stede, nogle færre end sidste år, men alle havde en god og meget intens dag, hvor PL-bronzevender i bordtennis Peter Rosenmeier spillede bordtennis med mange af de fremmødte. Igen i år blev arrangementet gennemført i samarbejde med Sport for Brains under Helene Elsass Center hvilket er meget udbytterigt for begge parter. I 2015 er arrangementet sat til 30.august også i Vallensbæk Idrætscenter. Tom Nielsen Fmd. Kultur- og Fritidsudvalget Ballerup kommune Henning Elmelund Kultur- og fritidschef Rødovre Kommune Ole Ansbjerg Idrætskonsulent DHIF Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014 http://www.dhif.dk • E-mail: ole.ansbjerg@dhif.dk Bilag: 2.18. Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13843/15 Regnskab Den Fælles Kommunale Idrætspulje 2014 Indtægter: Indbetalt af kommunerne 2014 ............................................... 274.560 Indtægter i alt .................................................................. 274.560 Udgifter: Kunstskøjteløb ....................................................................... Løbeprojekt i Gentofte ............................................................ Idrætsdag (Vild med sport)..................................................... Rulleskøjteløb ........................................................................ Gladsaxe Projekt ADHD .......................................................... Rødovre Floorball Club............................................................ Sportsskole i Glostrup ............................................................. Høje Tåstrup Gymnastik ......................................................... Para-Badminton Høje Tåstrup ................................................. Skydning Ballerup .................................................................. Vallensbæk Kano og Kajak ...................................................... Idrætsforening Espelunden ..................................................... Ski Hareskoven ...................................................................... Jonstrup Basketball ................................................................ Udgifter til PR/Kommunikation/Møder ...................................... Administration DHIF ............................................................... Udgifter i alt:................................................................................... 30.800 900 22.458 4.200 46.463 8.000 36.329 21.000 11.714 9.316 35.066 36.498 53.000 5.123 42.395 25.428 388.690 Udgifter i alt .................................................................... 388.690 Resultat ........................................................................... -114.130 Balance: Aktiver Konto DHIF............................................................................ 388.745 Aktiver i alt ....................................................................... 388.745 Passiver Restpuljemidler 2013.............................................................. Resultat 2014 ........................................................................ 502.875 -114.130 Passiver i alt ..................................................................... 388.745 Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014 www.dhif.dk • E-mail: ole.ansbjerg@dhif.dk Regnskabet er en del af DHIF`s officielle regnskab og revideret af statsautoriseret revisor Brøndby d.1. februar 2015 Ole Ansbjerg Niels Christiansen Idrætskonsulent Direktør Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 4326 2626 • Fax 4326 2470 • CVR.Nr. 44301318 http://www.dhif.dk • E-mail: handicapidraet@dhif.dk Bilag: 2.19. Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13845/15 Budget Den Fælles Kommunale Idrætspulje 2015 Budgetforslag: Udgifter til PR/Kommunikation/Møder – fast udgift ................... Vild med sport (Fast udgift). ................................................... Sportsskole i Glostrup (Fast udgift). ......................................... Kunstskøjteløb (Besparelse kr. 20.000). ................................... Vallensbæk Kano og Kajak (2015/2016)................................... Idrætsforening Espelunden (2015/2016).................................. Ski Hareskoven ...................................................................... Jonstrup Basketball ................................................................ Administration DHIF ............................................................... Udgifter i alt:................................................................................... 45.000 25.000 60.000 60.000 37.000 30.000 53.000 15.000 23.000 348.000 Udgifter i alt ............................................................................. 348.000 Der var ved årets indgang kr. 478.000,00 i vores kasse. Der er forbrugt ca. kr. 388.000,00 hvilket er lidt under hvad vi budgetterede i 2014 (kr. 410.000,00) Kassebeholdning pt. er kr. 388.745,00 Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014 www.dhif.dk • E-mail: ole.ansbjerg@dhif.dk Bilag: 2.20. Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53748/15 Fra: Ta fat om dansen! [mailto:mgm=dansehallerne.dk@mail209.atl121.mcsv.net] På vegne af Ta fat om dansen! Sendt: 11. marts 2015 06:12 Til: LISBORG, TOM Emne: Ta' fat om dansen - Nyhedsbrev marts 2015 Se nyhedsbrevet i din browser Nyhedsbrev - Marts 2015 TA' FAT OM DANSEN - NYHEDSBREV Kære læser Velkommen til det fjerde nummer af "Ta' fat om dansens" nyhedsbrev. Her kan du blandt andet læse om "Årets dans 2015", og om den store tilslutning til dans for seniorer i både Dansehallerne og Dansefyrtårn København og Brøndby. Læs også om, hvordan der i disse uger danses på fynske skoler, og om hvilke tre byer, som Lokale- og Anlægsfonden valgte til opførelse af dansesteder. SE "ÅRETS DANS 2015" VIS OS DIN "ÅRETS DANS 2015" Så er videoen til "Årets dans 2015" klar. Se Vi vil rigtig gerne se din "Årets dans 2015". dansen, der er udviklet af Thomas Derfor vil vi opfordre alle - skoleklasser, Eisenhardt fra Aaben Dans i Roskilde, og gå arbejdspladser, foreninger, privatpersoner på opdagelse i den. "Årets dans 2015" har m.m. - til at deltage i "Årets dans 2015" fået titlen "Game Step", og den er bygget op konkurrencen. Upload en film med jeres som et computerspil med tre forskellige version af dansen til You Tube eller Vimeo levels. Se "Årets dans 2015" her og dans og vind billetter til en danseforestilling. Se med mere om konkurrencen her GLADE SENIORER TIL "TA' FAT OM DANSEN" FORMIDDAGSDANS INDTAGER FYNSKE SKOLER Dansehallernes formiddagsdans for seniorer De næste to uger indtager "Ta' fat om fortsætter med at være en succes. Ved den dansen" de fynske skoler. Det sker når 500 anden formiddags-dansant den 26. februar elever fra 1.-3. klasse i Faaborg- var hele 25 danseglade seniorer mødt Midtfyn Kommune skal igennem en op. Næste gang er den 12. marts, og her er danseworkshop. Her vil de sammen med der fokus på swing. Læs mere her professionelle dansere mærke dansen på deres egen krop. Læs mere her KANONSTART FOR "DANS MED TRE BYER UDVALGT TIL DIN NABO" I KØBENHAVN UDVIKLING AF DANSEPLADSER Efter det første informationsmøde blev Lokale- og Anlægsfonden har udvalgt de tre Dansefyrtårn København & byer, hvor der skal opføres en danseplads. Brøndby bestormet med tilmeldinger til De heldige byer blev Holstebro, Fredericia deres "Dans med din nabo" projekt for og Kolding. Det forventes, at seniorer. Projektet kulminerer med en dansepladserne indvies i løbet visning i Operaen den 3. maj. Læs mere af foråret 2016 i de tre byer. Læs mere her her STATUSRAPPORT FOR "TA' FAT RAPPORT OM "BIOLOGIEN OM DANSEN" - EFTERÅR 2014 DANSER" - EFTERÅR 2014 Den første statusrapport for "Ta' fat om I efteråret 2014 gennemførte Dansefyrtårn dansen" projektet er nu klar. Den København og Brøndby projektet "Biologien viser blandt andet, at 1.230 deltog og danser" på seks skoler. Nu er rapporten 4.750 så på de danseaktiviteter der blev klar, og her kan man læse alt om det afviklet i efteråret 2014. Download spændende projekt, og de resultater, man rapporten og læs mere nåede på skolerne , hvor 298 elever om resultaterne. Læs mere her deltog. Læs mere her ØVRIGE AKTIVITETER HOS DANSEHALLERNE Et forår fuld af scenedans I Dansehallerne er der tryk på scenerne, og forårets forestillinger byder på oplevelser fra både ind- og udland. Oplev blandt andet fysisk performance med det danske kompagni Mute Comp, premiere på Tumult med tidligere reumert-vinder recoil performance Group, magisk dans fra Frankrig og Holland i dobbeltforestillingen Ellipses & Bokko og meget mere. Læs mere her Dansetid siger "Smile" Sitet Dansetid har føjet endnu en film til rækken af dansefilm, der kan bruges til inspiration, når der skal danses i skolerne. Denne gang handler det om at se én, som man synes, det er interessant at kigge på. Gruppen Panamah har lavet en dans, hvor man går rundt og kigger på hinanden og tjekker hinanden ud, som hvis man var på en undergrundsstation, et center eller andet offentligt sted. Læs mere Fotos: Lars Nybøll, Vahid Evazzadeh, Peter Halskov m.fl. Facebook Hjemmeside Email Dansehallerne • Pasteursvej 20 • DK-1799 Kbh V (scenerne) / Dansehallerne Aarhus • Frederiks Allé 20B • 8000 Aarhus C Har du spørgsmål om Dansehallerne eller kommentarer til nyhedsbrevet, så send en mail til os. Afmeld nyhedsbrev Bilag: 3.1. Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53856/15 Tårnby Musikuge 2014 – en kort rapport. Tårnby Musikuge – et samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker, Kulturzonen og AOF Amager - blev som planlagt afviklet i uge 45 fra mandag d. 3. – søndag d. 9. november med 21 koncerter og musikarrangementer på Tårnby Bibliotek, Vestamager Bibliotek, Kulturzonen og et enkelt i 3F’s sal hos AOF på Saltværksvej. Musikugen præsenterede en bred palet af musikgenrer fra folkemusik og fællessang over ny og gammel rockmusik til jazz, swing, bossa nova og klassisk korsang, og arrangementerne havde i alt 802 gæster. Ugens hovednavn, Børnejazz med Tom McEwan og Hugo Rasmussen, havde 115 gæster. De resterende 687 besøg fordelte sig pænt på ugens øvrige arrangementer, som alle blev besøgt. Der blev solgt billetter til 30 kr. til en del af arrangementerne i kommunalt regi. AOF stod selv for Bob Dylan-arrangementet. AOF og 3F stod for ”bespisningsdelen” af arrangementet med Kaditterkadet i lokalerne på Saltværksvej. Vi vil uden tøven betegne Tårnby Musikuge 2014 som en succes, både qua besøgstallet men også på grund af de mange positive tilkendegivelser, vi modtog fra musikugens gæster i løbet af ugen. På vegne af arbejdsgruppen vedr. Tårnby Musikuge, Laura Michelsen, januar 2015. Det er efterfølgende ledelsesmæssigt på Tårnby Kommunebiblioteker blevet besluttet, at Tårnby Musikuge søges gentaget i 2016. Bilag: 3.2. Program Tårnby Musikuge 2014 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53871/15 Tårnby Kommune musikugen er arrangeret af tårnby kommune i samarbejde med tårnby kommunebiblioteker, kulturzonen og aof amager. Program for Tårnby Musikuge mandag 3. november - søndag 9. november Læs mere på www.taarnby.dk Musikuge 45-2014.indd 1 06-10-2014 11:02:05 Oversigt - Tårnby Musikuge MANDAG 3.11 TIRSDAG 4.11 Kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket Kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket v. Marianne Kragh v. Marianne Kragh Syng dig morgenfrisk ONSDAG 5.11 TORSDAG 6.11 Kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket Kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket Syng dig morgenfrisk Syng dig morgenfrisk Syng dig morgenfrisk Kl. 12.15 - 14.15 Hovedbiblioteket Kl. 18.30 – 21.00 3F Saltværksvej Kl. 17.00 – 19.00 Hovedbiblioteket Kl. 16.00 - 17.30 Kulturzonen Foredrag v. Palle Andkjær med Kaditterkadat Klassiske tophits Kl. 19.00 – 21.00 Hovedbiblioteket Slagtøjskoncert v. Marianne Kragh v. Marianne Kragh Syng med aften Fyraftensjazz Syng dig glad Kl. 19.00 – 21.00 Hovedbiblioteket Kl. 19.00 – 21.00 Vestamager Bibliotek Kl. 19.30 – 22.00 Hovedbiblioteket P6 Beat Klub om The Cure Aleksander Wnuk og Phantom Duo v. Marianne Kragh med All Swing & Bossa Kastrupløverne BandDylan Koncert/foredrag AOF Irsk folkemusik Kl. 19.15 - 20.30 Kulturzonen HOT Åben orkesterprøve HarmoniOrkestret i Tårnby Musikuge 45-2014.indd 2 06-10-2014 11:02:06 1 FREDAG 7.11 LØRDAG 8.11 SØNDAG 9.11 Kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket Kl. 11.00 – 12.00 Hovedbiblioteket Kl. 13.00 – 14.00 Hovedbiblioteket Syng dig morgenfrisk The Marimbas Nordlys koret Kl. 17.00 – 19.00 Hovedbiblioteket Kl. 12.00 – 14.00 Vestamager Bibliotek Kl. 14.00 – 16.00 Kulturzonen fra Musikskolen fra Musikskolen v. Marianne Kragh Fyraftensjazz med Nina Raaschou kvartet Klondike krøniker Sange om Vestamager René Madsen med guitar Børnejazz Koncert med Tom McEwan og Hugo Rasmussen. Kl. 13.00 – 15.00 Hovedbiblioteket Koncert med Zebra among suits Kl. 13.30 - 15.30 Kulturzonen Bordinghus spillemænd 3 Musikuge 45-2014.indd 3 06-10-2014 11:02:07 Mandag den 3. – fredag den 7. november kl. 9.30 - 10.00 Hovedbiblioteket Syng dig morgenfrisk Vi synger dagen i gang hver morgen i musikugen med Marianne Kragh ved flyglet. Marianne er korleder og musikpædagog og akkompagnerer også ved bibliotekets sangeftermiddage. Alle er velkomne, og der er naturligvis morgenkaffe til morgensangen. Husk at en dag der begynder med sang, bliver en god dag. Fri entré Mandag den 3. november kl. 12.15 - 14.15 Hovedbiblioteket Klassiske tophits Hvad er klassisk musik, og kan man lave en klassisk top 10? De fleste af os har nok en idé om, hvad klassisk musik er. Men hvad er det egentlig, hvis man skal svare mere præcist på spørgsmålet? Og giver det overhovedet mening at tale om top 10 eller om en rangordning af musik i det hele taget? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil cand. mag. i musik og forfatter bl.a. til to musikbøger, Palle Andkjær Olsen, i et spændende og afvekslende musikforedrag præsentere og kommentere en række klassiske tophits, og give os et begavet bud på, hvad klassisk musik egentlig er. Entré: 30 kr. 4 Musikuge 45-2014.indd 4 06-10-2014 11:02:08 Mandag den 3. november kl. 19.00 Hovedbiblioteket Slagtøjskoncert med Aleksander Wnuk og Phantom Duo En anderledes spændende og fængende klassisk musikoplevelse med unge musikere fra Det Kgl. Danske Musik-konservatorium. Der spilles værker af bl.a. J.S. Bach, G. Gershwin, S. Sciarrino, A. Koppel, P. Nørgård, G. Aperghis på trommer, xylofon, marimba og andet percussion. 'Phantom Duo' er en nyetableret dansk/polsk slagtøjsduo. Aleksander Wnuk er en ung solomusiker med skarp fokus på den kontemporære klassiske musik. Fri entré Tirsdag den 4. november kl. 19.15 - 20.30 Kulturzonen HOT – åben orkesterprøve Nu får du en unik mulighed for at opleve et stort harmoniorkester helt tæt på, når HOT (HarmoniOrkestret i Tårnby) inviterer indenfor til orkesterprøve. HOT består af messingblæsere, træblæsere og slagtøj, medlemmerne er alle musikskoleelever på fortsætterniveau og orkestret spiller mange koncerter både i Danmark og i udlandet. Fri entré 5 Musikuge 45-2014.indd 5 06-10-2014 11:02:09 Tirsdag den 4. november kl. 18.30 3F Saltværksvej 68 Syng med aften – med Kaditterkadat Kom og syng med på udvalgte sange fra Arbejdersangbogen, og oplev lidt af stemningen fra dengang, hvor sang og musik var en vigtig og naturlig del af arbejderbevægelsen. KaditterKadat er den lokale Kastrupduo Pia de Vos og Jens Lassen. Duoen har altid haft et nært forhold til arbejderbevægelsen og glæder sig til at synge arbejdersange med os. Vi starter kl. 18.30 med et par gode stykker smørrebrød og kl. 19.00 går Kaditterkadat på scenen og sætter gang i fællessangen. Prisen inkluderer smørrebrød, men ikke drikkevarer. Entré: 130 kr. Billetter købes vis AOF Tirsdag den 4. november kl. 19.00 Hovedbiblioteket P6 Beat Klub: The Cure Ved indgangen til ’80erne var britiske The Cure med til at definere en ny tids musik med deres dystre og minimalistiske postpunk. Anders Reuss, musiker og journalist medbringer en stak vinylplader til aftenens foredrag, og fortæller historien om The Cure fra 1979 og frem til i dag med udgangspunkt i gruppens pladeproduktion. Efter foredraget er der quiz med præmier. Entré: 30 kr. 6 Musikuge 45-2014.indd 6 06-10-2014 11:02:10 Onsdag den 5. november kl. 17.00 - 19.00 Hovedbiblioteket Fyraftensjazz med All Swing & Bossa Læg vejen forbi biblioteket efter arbejde og kom helt ned i gear med swingende melodisk jazz og bossa nova, leveret af Jørgen Schaarup på guitar og Ole Schmidt på tenorsax. Tilsammen er de All Swing & Bossa, og så har de oven i købet et par nordiske folkeviser i ærmet også. Vi sælger øl og vand til jazz’en. Fri entré Onsdag den 5. november kl. 19.00 Vestamager Bibliotek Koncert med Kastrupløverne ”Whiskey in the jar”, ”Danny Boy”, ”Cockles and mussels”. Disse og mange flere skønne irske og skotske folkesange kan du nyde, når Kastrupløverne gæster Vestamager Bibliotek med hele otte musikere og sangere, der spiller harmonika, violin, mandolin, fløjte, guitar og banjo. Sangene krydrer de med lidt fortællinger om den keltiske kulturs særheder og dens dramatiske historie. PS. Man må gerne synge med på sangene. Vi sælger øl og vand til koncerten. Entré: 30 kr. 7 Musikuge 45-2014.indd 7 06-10-2014 11:02:11 Torsdag den 6. november kl. 16.00 - 17.30 Kulturzonen Syng dig glad på Kulturzonen Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? Så kom til sangeftermiddag på Kulturzonen. Korleder og musikpædagog Marianne Kragh, som også akkompagnerer ved bibliotekets sangeftermiddage, har sammensat et program af årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat. Vi serverer kaffe og te til sangen. Alle er velkomne. Fri entré Torsdag den 6. november kl. 19.30 Hovedbiblioteket Bob Dylan – In love BandDylan fortolker en række af Dylans bedste kærlighedssange og sange fra hans religiøse periode i slutningen af 70'erne. Den musikalske session krydres med historier om rocklegenden, men også med bandets oplevelser med det Dylan'ske univers. BandDylan er: Michael Christophersen, vocal/guitar, Keld Holse, trommer/kor samt Bjarne Hansen, bas/kor. Vi sælger øl og vand til koncerten. Entré: 80 kr. Billetter købes via AOF 8 Musikuge 45-2014.indd 8 06-10-2014 11:02:12 Fredag den 7. november kl. 17.00 - 19.00 Hovedbiblioteket Fyraftensjazz med Nina Raaschou Kvartet Jazzstandards, ballader, blues og bossa. Vokalen er i centrum med nerve, nærvær og egen fortolkning, og swinger sammen med klaver - og guitar improvisationer, når Nina Raaschou Kvartet gæster Hovedbiblioteket til behagelig fyraftensjazz. Repertoiret spænder bredt fra egne arrangementer af kendte numre som Fly me to the moon og The girl from Ipanema til mindre kendte som, Round midnight og All the things you are. Nina Raaschou kvartet er: Nina Raaschou, vokal, Arne Jensen, klaver, Henning Jantzen, Bas, og Per Karlsson, guitar. Vi sælger øl og vand til koncerten. Fri entré Lørdag den 8. november kl. 11.00 Hovedbiblioteket The Marimbas Kulturzonens marimbaorkester spiller et bredt udvalg af genrer fra klassiske numre over populærmusikken og til latin-genren. Marimbaen er et afrikansk/latinamerikansk tasteinstrument, der bringer minder om solskin og varme. På repertoiret er bl.a. The Happy Samba og Lambada. Fri entré 9 Musikuge 45-2014.indd 9 06-10-2014 11:02:14 Lørdag den 8. november kl. 12.00 Vestamager Bibliotek Klondike Krøniker – sange om Vestamager Musiker og sangskriver René Madsen spiller og synger om skæve eksistenser og mærkelige hændelser i "gamle dage" på Vestamager. Strandgården var engang et kludetæppe af sommerhuse, tilfældigt opførte rønner og huse udsat for underlige knopskydninger. Hele området var beboet af børnerige familier og landsbytosser. Men også af masser af ærligt arbejdende tilflyttere, Et fællestræk ved Strandgårdens tilflyttere var, at de ofte ikke havde rod i det gamle Amager. René Madsens sange er en skøn blanding af folkemusik og almindelig rytmisk musik. Ind imellem sangene fortæller René også et par muntre anekdoter om vores Vestamager. Fri entré Lørdag den 8. november kl. 13.30 - 15.30 Kulturzonen Bordinghus Spillemænd Orkestret blev stiftet i 1977. Første besætning var klaver, mundharpe og violin. Der kom hurtigt flere instrumenter til og genren var typisk dansk spillemands musik – deraf navnet.I dag har vi ikke glemt denne tradition, men repertoiret har ændret sig en del, og vi leverer en god og veloplagt blanding af bl.a. Amagersange, sømandssange og folkesange, John Mogensen, Svend Gyldmark og Sinatra. Fri entré 10 Musikuge 45-2014.indd 10 06-10-2014 11:02:15 Lørdag den 8. november kl. 13.00 Hovedbiblioteket Koncert med Zebra Among Suits Selvskreven pop-rock med benene solidt plantet i 90’erne, hjertet i 70’erne og dansesko så nye at de stadig klemmer lidt om hovene. Det er velsmurt med trommer, bas, guitar, synth og sangerinde; lyden spænder vidt, fra det forsigtige og melankolske til det maskinelle og skramlede. At være en Zebra Among Suits er en følelse, ikke en zoologisk naturkatastrofe. Det er når man står i sin mest stribede festkjole og opdager at alle andre kom i marineblå jakkesæt; det er når man griner højt, mens alle andre smiler indforstået. Fri entré Søndag den 9. november kl. 13.00 - 14.00 Hovedbiblioteket Nordlyskoret Kom og hør et veletableret og ambitiøst kor pt. bestående af 10 kvindelige sangere. Koret dirigeres af Jens Trygve Dreijer, som er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut og har mange års erfaring med sangundervisning og korledelse. Koret har et bredt repertoire af rytmisk såvel som klassiske sange, men som korets navn antyder er vores kerne nyere og traditionel nordisk musik. Klangen er smuk, fyldig, klar, lys og nordisk. Fri entré 11 Musikuge 45-2014.indd 11 06-10-2014 11:02:15 Søndag den 9. november kl. 14.00 Kulturzonen Børnejazz koncert med Tom McEwan feat. Hugo Rasmussen Gennem generationer har Tom McEwan underholdt børnene på sin fantastiske musikalske og charmerende måde. Denne dag inviterer Tom McEwan og trioen på en musikalsk verdensomsejling. Den specielle gæst denne dag er ingen ringere end dansk jazz’ grand old man Hugo Rasmussen. Hugo, hvis imponerende CV tæller de største jazz verdensstjerner. Når Hugo folder sig ud får Tom McEwan kamp til stregen i skøre påfund og højt humør. Tom McEwan: Percussion, sang og fortælling Jesper Løvdal: Saxofon, fløjte og klarinet Hugo Rasmussen: Kontrabas Entré: 30 kr. Adresser: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Vestamager Bibliotek, Ugandavej 111, Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 AOF og 3F, Saltværksvej 68 12 Musikuge 45-2014.indd 12 Billetter kan købes på www.taarnbybib.dk eller www.kulturzonen.net samt på bibliotekerne eller hos AOF. 06-10-2014 11:02:15 Bilag: 4.1. Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8133/15 Til Tårnby Kommune fritids og kulturforvaltningen/udvalget. Kastrup d. 11/1 2015. Kære Jens Lauridsen. Crossroad Gospel er en forening hjemhørende i Tårnby kommune i Korsvejskirken 2770 Kastrup. Koret kunne i september 2014 fejre deres 10 års jubilæum. Koret tæller ca. 50 mennesker, der er vidt forskellige i alder, beskæftigelses situation, politiske samt religiøse overbevisning. Vores værdigrundlag er at skabe fællesskab omkring sangglæde og videreformidle denne livsglæde, samt dygtiggøre os musikalsk. Vi har optrådt mange steder bl.a. i Roskilde Domkirke, I Tivoli såvel i koncertsalen samt på plænen, på Bakken og haft diverse koncert arrangementer. Vi har i tidens løb samarbejdet med diverse kendte kunstnere fra ind og udland og samarbejder med kor fra andre kommuner. Vores samarbejdspartnere er AOF, Korsvejskirken samt Tårnby Kommune. Vi vil endnu engang venligst anmode om tilskud til driften. Venlig hilsen Winnie Johansson Alleen 73 3 tv 2770 Kastrup 26 82 85 85 / hjerterum@hotmail.com Bilag: 4.2. Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8145/15 Bilag: 5.1. Forestillingen Underskoven.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40123/15 | Forestillinger | Undervisning | Kalender | Om GLiMT | Facebook | Presse | Kontakt | Billetter | | ENGLISH | FORESTILLINGER: UNDERSKOVEN "En ung pige bliver kastet ud i et magisk parallelunivers. En verden af spind – drømmespind og mareridtspind – hvor hun må se sig selv i øjnene for at kunne redde sin far. Spilleperiode: 26. maj – 20. juni, 2015. Sat i scene i et af Københavnsområdets smukkeste naturområder, Naturpark Amager, er Underskoven en visuel og skarp fortælling om det at gro som menneske, tilsat luftakrobatik, dans og lyd. I jagten på at finde sin far der er forsvundet i Underskoven, følger vi en ung piges indre og ydre udfordringer, hendes udvikling og historien om menneskelivet og dets mange lag. På rejsen møder vi forskellige væsener og personer, der hører hjemme i Underskoven, og langsomt finder vi, og pigen selv, ud af, at Underskoven er hendes underbevidsthed, spindene hendes egne drømme og mareridt, og væsenerne dele af hende selv. Men er den unge pige modig nok til at konfrontere sin underbevidsthed? Og finder hun mon nogensinde sin far MEDVIRKENDE Ide og iscenesættelse/ GLiMT Instruktør/ Lars Gregersen Performere/ Lars Gregersen Camila Sarrazin Hanne Raffnsøe Henriette Groth + to fysiske performere Scenografi og kostume/ Camila Sarrazin Musik og lyd/ Hanne Raffnsøe & Henriette Groth PR og produktion/ Mette Hornbek mehornbek@gmail.com "Underskoven". Foto Lars Gregersen. Samarbejdspartnere/ Tårnby Naturskole Tårnby Bibliotek Pædagogisk Udviklingscenter Amager Skovhjælpere Støtte/ Forestillingen er støttet af Kunstrådets Projektstøtteudvalg for Scenekunst & Bikubenfonden Links: Hjemmeside: Presseklip: Videoer: Facebook side: Facebook gruppe: http://www.glimt.info http://glimt.info/dk/dk_pr_presse.html https://vimeo.com/channels/glimt http://www.facebook.com/glimt.info http://www.facebook.com/groups/glimt.info Bilag: 6.1. Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13024/15 Bilag: 6.2. Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13029/15 Bilag: 8.1. Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio. Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33871/14 Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio Formål og indhold Bibliotekets overordnede målsætning m.m. bygger på bestemmelserne i den til enhver tid gældende Bibliotekslov: Citat fra formålsparagraffen: § 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier". Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling er placeret på Tårnby Hovedbibliotek: Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget, administration af de eksterne institutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt. Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således: ”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”. På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende. Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker i et tæt samspil med borgerne. Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, teater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer Medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services Borgere der ikke har mulighed for at komme på bibliotekerne kan blive undervist hjemme og evt. i en periode låne en pc og neværksforbindelse Lån af bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film Lån af musik og noder Læsning af aviser, tidsskrifter, pjecer og forbrugeroplysning Benyttelse af studiearbejdspladser og mødelokaler Spille spil, høre musik og se film Information fra kommune og stat Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik, Netbibliotekerne og diverse databaser Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger 33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC Side 1 Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde På kommunens plejehjem: Oplæsning og andre relevante aktiviteter At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet Bibliotekerne samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og foreninger, såvel i biblioteket som ud af huset. Desuden betjenes Tårnby Gymnasium via en betjeningsaftale med Tårnby Kommune. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Stjerner i natten, Sundhedsugen, Kulturzonen etc. Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadig mere integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale. Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker. Kastrup Bio er kommunens lokale kulturbiograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film hele året rundt. Kastrup Bio er også hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Biografen har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio. I foyeren er der café samt avis- og tidsskriftshold ligesom 3 pc’ere på nettet kan anvendes i kulturbiografens åbningstid. Kastrup Bios to sale og faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private. Politiske visioner og mål Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. Der arbejdes fortsat med en ændring og udvikling af ”vagtbegrebet”, den måde personalet møder borgerne på. Dette sker for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og aktiv formidling, dels for generelt at kvalificere borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet. Der henvises endvidere til Vision for Tårnby Kommunebiblioteker godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget ultimo 2011. 33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC Side 2 Udviklingen af Kastrup Bio vil i 2015 ske med udgangspunkt i den nye Lov om film med tilhørende bekendtgørelse, begge med virkning pr. 1. januar 2015. Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område. Målsætninger og resultatkrav At yde høj service til brugerne At inddrage brugere såvel som ikke brugere i udviklingen af bibliotekstilbuddet At gøre bibliotekets mangeartede tilbud mere synlige både ved en målrettet pr. og kommunikationsindsats, information på bibliotekerne, i Kastrup Bio, på øvrige relevante institutioner på hjemmesiden og ved kontakt til den lokale presse Eksponere lokalarkivfunktionen på Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek Fortsat at udnytte potentialet i den organisatoriske kobling mellem Kastrup Bio og Tårnby Kommunebiblioteker At servicere kommunens foreninger og borgere med gode mødefaciliteter At bidrage til et passende antal af de nationale digitale bibliotekstjenester: BiblioteksVagten, Pallesgavebord, Litteratursiden m.v. At udvikle en velfungerende Digital Borgerservice i biblioteksregi i samarbejde med Rådhuset Tårnby Kommunebiblioteker skal være kompetencemæssigt ajour med it-udviklingen med henblik på aktuel, kvalificeret undervisning af og formidling for borgerne At udvikle Tårnby Kommunes hjemmeside med hensyn til layout og indhold i samarbejde med Rådhuset At udvikle biblioteket som en dynamisk og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø I 2015 bliver Tårnby Kommunebiblioteker og skolebiblioteker del af et fælles nationalt bibliotekssystem efter et Kombit-udbud i 2013 Stads- og Lokalarkivet udvikles fortsat som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker med fælles åbningstid, betjening, registrering, udstillinger m.m. Stads- og Lokalarkivets virksomhed sikrer, at Tårnby Kommune har et velordnet arkiv, der lever op til kravene i såvel Arkivloven som Persondataloven Der skal kontinuerligt arbejdes med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling i forhold til opgaven Kastrup Bio skal fortsat være premierebiograf og vise de nyeste film samtidig med at biografen som kulturhus rummer mange andre aktiviteter. 33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC Side 3 Bilag: 8.2. Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39888/15 Serviceområdet Folkebiblioteker. Kultur- og Fritidsudvalget Forslag budget 2016- Formål og indhold Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby Hovedbibliotek. Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltninen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek: Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række underunderudvalg, administration af de eksterne institutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt. Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen: § 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier". Visionen for TKB blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således: ”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”. På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende. Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere. Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune der ikke selv kan komme på biblioteket At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film 1 At låne musik og noder At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler Spille spil, høre musik og se film Information fra kommune og stat Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik, Netbibliotekerne og diverse databaser Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet TKB samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og foreninger, såvel i biblioteket som ud af huset. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. – I 2016 vil der forsat blive arbejdet med, i samspil med skolerne og forvaltningen, at skabe biblioteksaktiviteter relateret til Folkeskolereformen. Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadigt mere integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale. Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker. Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt. Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio – med børnehaven i biografen. Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private. Politiske visioner og mål Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale 2 og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Tårnby Kommunebibliotekers vision: ”Levende rum - Vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne” fastholdes i indeværende byrådsperiode i det visionen i løbet af 2016 og 2017 suppleres med 5 strategiske indsatsområder. TKB skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende med blik for den enkelte borgeres muligheder for at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Dette sker for at kvalificere borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye formidlingsaktiviteter. Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige kulturelle aktiviteter, således at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre. Målsætninger og resultatkrav Målsætning TKB´s vision suppleres med strategiske indsatsområder Inddrage brugere såvel som ikke brugere i udviklingen af bibliotekstilbuddet Resultatkrav 3-5 strategiske indsatsområder formuleres Minimum 10 ”Levende rum” arrangementer årligt Opfølgning Kultur- og Fritidsudvalget Indretningen på Tårnby Hovedbibliotek justeres/ændres i henhold til udviklingen TKB´s nyhedsbrev skal endnu bredere ud Anvendelsen af subsites under taarnby.dk skal optimeres Der foretages en konkret ændring senest medio 2016 Kultur- og Fritidsudvalget Antallet af abonnenter øges med 10 procent Relevante institutioner uden for taarnby.dk indkaldes til et møde med henblik på at afklare mulighederne i et subsite Beretning og statistik 3 Beretning og statistik Kultur- og Fritidsudvalget Samarbejdet om Info-skærme i Tårnby Kommune fortsættes Antallet af deltagere i samarbejdet øges med 2 Der skrives en artikel til fagpressen om samarbejdet Ultimo 2016 skal TKB´s hjemmeside være indfaset fuldstændigt i DDB-CMS Mindst på linje med kommunens gennemsnit Der fokuseres på værdien af et godt samarbejde ved mindst 1 personalemøde Beretning og statistik Der udarbejdes et notat med listningen af relevante projekter til iværksættelse Børne- og Kulturforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget Der etableres mulighed for 3Dmodellering (tegning), 3D-print, Storprint, billebehandling m.v. på Tårnby Hovedbibliotek Beretning og statistik Cirkulationstallet øges med 5 procent Beretning og statistik Mængden af digitalt tilgængeligt materiale øges med 15 procent Beretning og statistik Gennemføres hver 14. dag faciliteret af personale Gennemsnitligt min. 8 deltagere pr. gang Beretning og statistik Højtlæsning for børn i biblioteksrummet Der læses op på VB og HB, begge steder én gang om ugen i gennemsnit. Der læses op hver dag i december måned Beretning og statistik Udvikling af biblioteksorientering i samarbejde med PUC og skolerne Mindst ¾ af kommunens 1. klasser skal på biblioteksbesøg før sommerferien: Kick til sommerlæsningen Beretning og statistik Brætspilsklub for store børn 10 medlemmer på HB og 8 medlemmer på VB Minimum 10 klasser kommer Beretning og statistik Danskernes Digitale Bibliotek Potentialet skal udnyttes Udvikle biblioteket som en dynamisk og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø Udvidet samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og PUC/de enkelte PLC´er med udgangspunkt i nyt fælles bibliotekssystem Etablering af ”Makerspace” som skal understøtte de relationelle muligheder i biblioteksrummet og santidig stille ny teknologi til rådighed for borgerne Faglitteraturen skal være opdateret og relevant for borgerne Stads- og Lokalarkivet, lokalarkivfunktionen. Tilgængeligheden skal øges ved digitalisering IT-café for større børn, hjælp til selvhjælp Der skal fortsat være et 4 Beretning og statistik APV og trivselsundersøgelse hver 3. år Kultur og Fritid Beretning og statistik samarbejde med Tårnby Gymnasium Stads- og Lokalarkivet udvikles fortsat som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker. Stads- og Lokalarkivets virksomhed sikrer, at Tårnby Kommune har et velordnet arkiv Kulturhuset Kastrup Bio Tilbud til kommunens dagsinstitutioner (børn 3 - 6 år): Krokodillebio - med børnehaven i biografen Kulturhuset Kastrup Bio Tilbud til skolerne: Med Skolen i Biografen Kulturhuset Kastrup Bio Formiddagstilbud til forældre på barsel og borgere med: BABYBIO og TIRSDAGSBIO Kulturhus Kastrup Bio Mulighed for at læse i filmlitteratur og spille brætspil i foyeren. Der laves i den forbindelse arrangementer sammen med biblioteket. på besøg på Tårnby Hovedbibliotek til biblioteksorientering 6 numre af ”Glemmer du” 3 nye lokale udstillinger årligt samt minimum 4 erindringscafeer Arkiverne lever op til kravene i såvel Arkivloven som Persondataloven 2 sæsoner pr. år. Hver sæson min. 2 biografture pr. aldersgruppe (3- 4 år og 5 - 6 år). Materiale for sæsonerne udsendes på mail til institutionerne senest 1 måned før sæsonstart 10 film pr. skoleår fordelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Programmet sendes til skolerne via UCC og mail Der afvikles BABYBIO og TIRSDAGSBIO min. 26 gange pr. år. Filmene er fra det aktuelle program Min. 3 arrangementer pr. år. JL, den 20. februar 2015. 5 Beretning og statistik Beretning og statistik Kastrup Bio udsender evalueringsmail til institutionerne efter hver sæson. Rapport til Kultur og Fritid samt Danske Børnefilmklubber Der evalueres årligt med de øvrige omegnsbiografer som også deltager i Med Skolen i Biografen. Rapport til Kultur og Fritid Intern evaluering. Rapport til Kultur og Fritid Intern evaluering. Rapport til Kultur og Fritid Bilag: 9.1. Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde i Travbanehallen Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33161/15 Tårnby Kommune Kultur og Fritid Aftale mellem Fabrikken – produktionsskolen i Tårnby og Tårnby Kommune om leje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde. 1. a. Fabrikken kan benytte mødelokalet (25 m2) ved Tårnby Håndboldklubs kontor, tegningen, bilag 1. Mandage-fredage i tidsrummet 7.45-15.30. Efter endt benyttelse skal bordende aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes. b. Fabrikken kan benytte lokalet (det gamle spillercafeteria 43 m2) der ligger i forbindelse med køkkenet, som de allerede anvender. Se tegningen bilag 1. Benyttelsen gælder også det eksisterende inventar. Hvis Fabrikken køber supplerende inventar eller ønsker at opsætte tavler etc. skal det ske efter forudgående aftale ned Leder Jørgen Panduro. Efter endt benyttelse skal bordene aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes. c. Fabrikken kan benytte kantineområdet, ca. 130 kvadratmeter, til daglig spisning i tidsrummet 10.00-14.00. Fabrikken er bekendt med og accepterer, at skoleelever dagligt passerer frem og tilbage i gangarealet ved kantineområdet i forbindelse med benyttelse af de to haller. Benyttelsen gælder også det eksisterende inventar. Hvis Fabrikken køber supplerende inventar eller ønsker at opsætte tavler etc. skal det ske efter forudgående aftale med Leder Jørgen Panduro. Efter endt benyttelse skal bordende aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes. d. Benyttelsen a, b + c er inklusive varme, strøm, rengøring og åbne-, lukke- slukkefunktion. 2. Forsikring. Tårnby Kommune er selvforsikrende. Fabrikken er derfor selv ansvarlig for forsikring af effekter der opbevares eller medbringes. Fabrikken er erstatningspligtig i forhold til eventuelle ødelæggelser forårsaget af Fabrikkens brug af lokalerne. 3. Daglig kontaktperson er Teknisk Serviceleder Henrik Lauritzen og hallens øvrige personale. Anvisninger fra personalet skal følges. 4. Der kan forekomme enkelte aflysninger på grund af større idrætsarrangementer i hallen. Disse vil blive meddelt i så god tid som muligt. Der bliver ikke givet økonomisk kompensation i forbindelse med aflysninger. 5. Nærværende ”Tillægsaftale II” til brugsaftalen træder i kraft pr. 1. august 2015. Lejen udgør 6000 kr. mdl. som indbetales månedligt forud på Tårnby Kommunes konto i Bank Nordic 6505 3050331007 mrk. leje af kantine/mødelokaler Travbanehallen Der betales ikke leje i juli måned hvor hallen er lukket. 6. Tillæg II til brugsaftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel. Ovenstående vilkår tiltrædes af Fabrikken og Tårnby Kommune Den???? Fabrikken, Birgitte Koch JL, den 21. februar 2015. Tårnby Kommune Bilag: 9.2. Tegning vedr. aftalen i bilag 1 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34954/15 Bilag: 9.3. Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35260/15 Bilag: 10.1. Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55123/14 Bilag: 10.2. Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 144327/14 Amager 17. august 2014 Tårnby Kommune Lisbeth Ranløv Div. elementer til jungelsti. Liggende afbarkede træer - 7000,- ( afhængig af sort, transport, osv.) Korte, tykke træstammer - 3000,- Trædesten - 3500,- Trædestubbe - 5500,- Poppelstammer liggende - 4000,- Balancebom a bcde- 1200,2400,3500,1200,6400,- Balanceplanke eg 2m Grøft - Pris excl. Moms. 750,1500,- Bilag: 10.3. Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr iflg. aftale.doc Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 144326/14 Stenlille Hegn & Legepladsudstyr ApS Reg.nr. 24334 Banevænget 7 - Postboks 41 - 4295 Stenlille Telf. 57 80 44 52 - Fax 57 80 56 65 Taarnby Kommune Rådhuset 2770 Kastrup Att. Lisbeth Ranløv Cra.tf@taarnby.dk 11-8-2014 Overslagspriser Junglesti Balancegang Kompliceret balancebom Klatrenet Kolbøttestativ Abegrotte Balancebro Balancetov Forhindring ( 1 stk. incl. Flis) Prisoverslag i alt Alle priser er excl. moms Med venlig hilsen Stenlille hegn & legepladsudstyr ApS Per Hvid-Jacobsen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 12.300.00 12.200.00 11.600.00 3.000.00 48.000.00 9.800.00 4.800.00 9.800.00 111.500.00 Bilag: 10.4. Junglesti. Forslag til elementliste. Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117392/14 Junglesti. Forslag til elementliste samt vejledende pris. August 2014. Referencefoto Elementbeskrivelse og pris Liggende afbarkede træer. Børnene kan kravle på et par af disse liggende, afbarkede træstammer. Krav: 2 stk. Træerne skal være i god, sund kvalitet og uden råd. Træerne skal have meget brede grenvinkler for at undgå børnene kan komme i klemme. Træerne skal være uden splinter og ruhed. Enderne på grenene skal være større end 12 cm. Træ af lærk, eg og robinie holder bedst, så disse træsorter foretrækkes, hvis muligt. Placering: Højde over jordniveau: Max 1 meter. Der må ikke ligge sten eller andet hårdt under træerne og de må ikke kunne trille eller vippe. Prisoverslag, kr.: 7.000 kr. afhængigt af træsort. Korte, tykke træstammer. Børnene kan kravle på nogle af disse liggende, afbarkede træstammer. Krav: 2 stk. Træerne skal være i god, sund kvalitet og uden råd. Træerne skal have meget brede grenvinkler for at undgå børnene kan komme i klemme. Træerne skal være uden splinter. Enderne på grenene skal være større end 12 cm. Træ af lærk, eg og robinie holder bedst, så disse træsorter foretrækkes, hvis muligt. Placering: Højde over jordniveau: Max 1 meter. Der må ikke ligge sten eller andet hårdt under træerne og de må ikke kunne trille eller vippe. Prisoverslag, kr.: 3.000. afhængigt af træsort. 1 Trædesten. Træning af balance. Krav og placering: 15 - 25 store, runde marksten med diameter på mellem 27 og 40 cm placeres som sti med passende og varieret træde afstand på 15 - 40 cm mellem stenene. Stenene graves lidt ned i terræn, så de ligger fast. Den fladeste side skal vende opad. Tårnby Kommunes Materielgård har muligvis egnede sten til rådighed. Prisoverslag, kr.: 3.500 kr. Trædestubbe. Træning af balance. Krav og placering: 20 - 25 Træstubbe af 40 - 100 cm. længde og med diametre på mellem 22 og 50 cm. anvendes. Træstubbene placeres lodret med varieret trædeafstand på mellem 0 - 40 cm. Træ af eg og robinie holder bedst, så disse træsorter foretrækkes, hvis muligt. Endvidere må de gerne placeres således, at det der var nærmest den øverste ende af træet vendes nedad. Træstubbenes ene ende graves godt ned i terræn således, at en mindst lige så stor del af stubbene er under jorden, som over jorden og stubbene står godt fast. Trædefladen og kanter skal være fri for splinter og skarpe kanter. Prisoverslag, kr.: 5.500 kr. Liggende stammer af poppel til at kravle over og under. Krav og placering Ca. 2 meter lange poppelstammer med 50-60 cm. bredde. I stil med dem på junglestien ved Naturskolen. Ligesom junglestien ved Naturskolen, skal det sikres at poppelstammerne ikke kan trille under leg og mase børnene. Dette kan måske gøres ved poppelstammerne sikres med sten i siderne til at forankre dem. Den poppelstamme der er beregnet til at man skal kravle under, skal placeres et sted, hvor der ikke virker til at blive sumpet efter regnvejr. 2 Prisoverslag, kr.: 4.000 kr. Balancebomme af forskellig udformning. Krav Etablering af forskelligt udformede balancebomme som eksempelvis vist på disse 5 billeder her til højre. Vejledende diameter på træstammer: Varierende mellem 20 og 30 cm. Andre forslag modtages gerne. Placering Balancebommene skal være under 95 centimeter høje og det skal sikres at disse ikke står og vipper eller kan falde fra hinanden. Prisoverslag, kr.: Balancebom, type A: 1.200 kr. Balancebom, type B: 2.400 kr. Balancebom, type C: 3.500 kr. Balancebom, type D: 1.200. kr. 3 Balancebom, type E: 6.400 kr. Balanceplanke hen over grøft Krav og placering Etablering/udgravning af en få meter lang og op til 40 cm dyb grøft på vandlidende areal, så der kan samle sig vand i grøften. En kraftig egeplanke, gerne med bark på siderne placeres hen over grøften. En egeplanke udlægges ligeledes over eventuelle grøfter nær ved junglestien. Prisoverslag, egeplanke kr.: 750 kr. Evt. udgravning af grøft, 2m: 1.500 kr. Balancegang på reb med forstærket stålwirekerne hen over grøft. Levering og montering af balancegang. Krav Billederne her til er fra et gammel, stprt set udtjent balanceredskab. Broen er etableret med et stålvireforstærket, stramt udspændt reb til at gå på og to reb uden stålwire i siderne til at holde på imens man balancerer hen over en grøft. Rebenes farver skal være naturfarvede eller sorte. Billederne illustrerer princippet for balancebroen, men det skal sikres, at klatre/legeredskabet etableres således, at det kan overholde gældende Dansk Standards regler for legepladser og så børnene ikke kan få fingre i klemme. Placering Redskabet kan etableres hen over en eksistrerende grøft. Hvis der ikke er en grøft på lokaliteten, etableres en lavning/ grøft under redskabet, så det bliver mere udfordrende at balancere over. Placeres i forlængelse af/komposition med trædestubbe og balancebomme. 4 Prisoverslag, kr.: 12.300 kr. En lidt kompliceret balancebom. Krav Etablering af en gruppe sammenhængende balancebomme af skæve robiniastammer, i stil med billedet her til højre. Vejledende diameter på træstammer til at klatre på: Varierende mellem 20 og 30 cm. Stammer skal være afrundende og uden skarpe kanter og splinter, samt skal overholde de gældende Dansk Standard regler for legepladssikkerhed. Placering Balancebommene skal være under 95 centimeter høje og det skal sikres at disse ikke står og vipper eller kan falde fra hinanden. Prisoverslag, kr.: 12.200 kr. Klatrenet. Krav Legenet og træ stammer skal være afrundende og uden skarpe kanter og splinter, samt skal overholde Dansk Standards regler for legepladssikkerhed. Max højde på legeredskab 60 cm. Rebenes farver skal være naturfarvede eller sorte. Placering Placeres i forlængelse af/komposition med trædestubbe og balancebomme. Prisoverslag, kr.: 11.200 kr. Kolbøttestativ. Krav Robiniastolper og rustfrie stålrør på 28 mm. Legeredskabet skal overholde gældende Dansk Standards regler for legepladssikkerhed. Placering Rør placeres 80 og 90 cm over jorden. Prisoverslag, kr.: 3.000 kr. 5 Abegrotte. Krav Samme type og etableringsmetode som i Tårnby Kommunes Bypark. Placering Ved Junglesti Prisoverslag, kr.: 48.000 kr. Balancebro. Krav Broen bygges af robiniastammer og med stålwireforstærkede reb eller kæder. Billedet illustrerer princippet for balancebroen, men denne må gerne være længere. Rebenes farver skal være naturfarvede eller sorte. Det skal sikres, at balancebroen etableres således, at den overholdr gældende Dansk Standards regler for legepladser og så børnene ikke kan få fingre i klemme. Placering Placeres i forlængelse af/komposition med trædestubbe og balancebomme. Prisoverslag, kr.: 9.800 kr. Balancetov. Krav Balancetov er etableret imellem robiniastammer. Det øverste reb skal være uden stålwireforstærkning og det nederste reb med stålwireforstærkning. Rebenes farver skal være naturfarvede eller sorte. Legeredskabet skal overholde gældende Dansk Standards regler for legepladser. Placering Placeres i forlængelse af/komposition med bl.a. trædestubbe og balancebomme. Prisoverslag, kr.: 4.800 kr. 6 Forhindring. Krav Trekantede forhindringer bygget af hhv. robinia eller egeplanker og reb i stil med det, der er vist på billederne til venstre. Billederne er fra et gammel balanceredskab. Rebene skal være på begge sider af legeredskabet og uden stålwireforstærkning. Reb skal være i naturfarve eller sort. Træplanker skal være afrundende og uden skarpe kanter og splinter eller klemfælder for anoraksnore og fingre. Legeredskabet skal bære max 95 cm højt og overholde gældende Dansk Standards regler for legepladser. Der skal udlægges barkflis under legeredskabet. Placering Placeres i forlængelse af/komposition med øvrige legeredskaber. Legeredskabet skal bære max 95 cm højt og overholde gældende Dansk Standards regler for legepladser. Der skal udlægges barkflis under legeredskabet. Prisoverslag, kr.: 9.800 kr. incl. Barkflis. 7 Bilag: 10.5. Junglesti-placering.jpg Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 178569/14 Bilag: 11.1. Registrering af kystlinje d. 5.2.2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33712/15
© Copyright 2024