Kirkebladet - Sdr. Nissum

HUSBY – SDR. NISSUM –
THORSMINDE KIRKEBLAD
57.årg.
Januar – Februar - Marts
Nr.1
HVOR DER ER HÅB, ER DER LIV.
”Jeg tror på solen, også når den ikke skinner.
Jeg tror på kærligheden, også når jeg ikke føler den.
Jeg tror på Gud, også når jeg ikke ser Ham”
Sådan skrev en ung jøde lige efter 2. verdenskrig på murene rundt omkring ghettoen i
Warszawa.
Man kunne have forventet en bitter og desillusioneret svada af had og atter had. Men
denne unge jøde ville livet. Had, hævntørst og bitterhed er bagudrettede følelser. De
giver intet at leve på. Solen, kærligheden og troen på Gud derimod er forudsætninger
for håb. Uden håb har vi intet liv.
Vi ved, at vi ikke har kontrollen over vore egne liv. Vi udsættes for jordskælv både helt
konkret og i overført betydning.
Den japanske forfatter Murakami har skrevet meget illustrativt om dette. Titlen på
hans bog er: ” Efter Skælvet”. Heri skriver han: ” Jordskælv er noget underligt noget,
ikke? Vi tager det som en selvfølge, at jorden under os er fast og stabil. Man taler om
at ”have begge ben på jorden”, men pludselig en dag oplever man, at det ikke er
sådan.”
I sin bog skriver Hakurami, at kun håbet gør os i stand til at leve i sorgen med sorgen.
Skælvet kan, hvor invaliderende det end opleves, være med til at noget nyt trods alt
kan blive til. Jordskælv kan være kim. Harukami udvikler ligefrem en ide om, at
jordskælvsramte skal gives en ”håbsinjektion”.
At kunne nære håb midt i katastrofer er ikke det samme som at være jubeloptimist.
Slet ikke. Det er ikke det samme, som at synes, at alt er godt! Eller at alt vil gå godt.
Det er derimod en vished om, at noget giver mening - uden hensyntagen til, hvordan
det går. Netop håb har Vaclav Havel beskæftiget sig med livet igennem. Han siger ”Jeg
tror altså, at det dybeste og vigtigste håb, det eneste, som er i stand til trods alt at
holde os oven vande og tilskynde os til gode gerninger…det håb henter vi så at sige
”andetstedsfra”.
Altså: håbet har rod i noget udenfor os selv. Først når du er kastet til jord i sorg og
fortvivlelse, når rystelsen er total, forstår du, at håbet er Gud.
Som kristen er man ikke lovet et liv uden lidelse af nogen art. Jesus måtte lide: ” Min
Gud, min Gud! Hvorfor har Du forladt mig?” skreg han i smerte på korset.
Den lidende Gud er den eneste, der kan hjælpe det lidende menneske.
For Langfredags smerteskrig forstummer påskemorgen. Hvor det lidende menneske
med Jesus må spørge: Min Gud, Min Gud, hvorfor har du ikke forladt mig? Kun en
frelser, der med egen krop har været spændt ud mellem tilintetgørelse og forladthed
og så erfaret opstandelsen i stedet for døden, kan indgyde mod i håbløse sjæle. På den
yderste kant i det fuldstændige mørke slår Jesus følge med ethvert lidende menneske.
Kun denne medliden og medleven i den ultimative ensomhed giver håb.
Jeg tror på solen, også når den ikke skinner.
Jeg tror på kærligheden, også når jeg ikke føler den.
Jeg tror på Gud, også når jeg ikke ser Ham.
Men i Jesus viser Gud os netop sig selv. Derfor giver det mening. Håbet.
Birgitte Arendt
Gudstjenester på Center Vest
Tirsdag d.26. januar kl.14.30
Tirsdag d.16. februar kl.14.30
Døbte
Husby kirke:
Jakob Wedel Dideriksen, Husby
Magnus Søndergaard Krone, Frederiksberg
Mille Brændsgaard Christensen,
Bækmarksbro
”Skæld ud på Gud”
Foredrag torsdag den 21. januar kl 19.30 i Husby Præstebolig
Foredrag ved sygehuspræst Preben Kok. Preben Kok møder dagligt
mennesker, som befinder sig i utænkelige situationer. Mennesker, som
befinder sig i en magtesløs situation. Det er disse situationer som Preben
Kok tager udgangspunkt i, og det er gennem disse situationer, han prøver at
give videre, hvordan Gud også er til stede, når tingene er uforståelige.
Alle er velkomne.
Menighedsrådsmøder
Tirsdag d. 26. januar kl. 19 og onsdag d. 16. feb. kl. 19
Møderne er fælles for Husby og Sdr. Nissum/Thorsminde menighedsråd og
afholdes i præsteboligen. Møderne er offentlige.
Kirkehøjskole 2016
Lørdag d. 6. februar 2016 er der Kirkehøjskole i Vemb, og årets tema er:
Reformationen. Dagen indledes med gudstjeneste i Vemb kirke. Bagefter går
vi i Det Røde Kabinet i Vemb-hallen, hvor der serveres kaffe og rundstykker.
Dagen vil byde på to foredrag med henholdsvis professor emeritus dr. theol.
Martin Schwarz Lausten, København, der vil fortælle om forbindelsen mellem
Danmark og Wittenberg på reformationstiden, og lektor lic. theol. Carsten
Bach-Nielsen, Århus, der vil fortælle om kunstneren Lucas Cranach, det trykte
og religiøs karikatur på reformationstiden. Mellem foredragene serveres der
frokost. Hold øje med dagspressen for et mere udførligt program samt
oplysninger om pris og tilmelding.
Husby Kirke
Den 14. februar medvirker Vildbjerg Kirkes Voksenkor ved gudstjenesten
kl. 10.30. Koret ledes af organist Claus Aaskov
Vikaren
Så lakker de 8 måneders vikariat i de tre Vesterhavssogne mod enden.
Det har været meningsfulde måneder. Jeg er kommet til at sætte umådelig
stor pris på menneskene og sammenhængene i Husby, Sdr. Nissum og
Thorsminde sogne.
Derfor er det også med vemod, jeg skriver denne farvelhilsen.
Jeg har haft de bedste konfirmander, jeg nogensinde har haft!
Menighedsrådene har været parate med hjælp og støtte.
De mange gode gudstjenester med kirkesanger, organister og gravere, der
helhjertet har bakket mig op, har været en stor opmuntring.
Og jeg har nydt den imødekommenhed og selvfølge, jeg er blevet mødt med
overalt som ”præsten”. Husbesøg i forskellige anledninger og
at synge med i ”mandagssyngsammen” har også været en fornøjelse.
Nu vender Jeres ansatte præst tilbage, og jeg ønsker” Fred og Alt Godt!”Birgitte Arendt
GUDSTJENESTER
01.01
03.01
10.01
17.01
24.01
31.01
07.02
14.02
21.02
28.02
06.03
13.03
20.03
24.03
25.03
27.03
Nytårsdag
Helligtrekongers søndag
1. s.e.H.3. konger
Sidste s. e. H. 3. konger
Septuagesima
Seksagesima
Fastelavn
1. søn. i fasten
2. søn. i fasten
3. søn. i fasten
Midfaste
Mariæ Bebudelses dag
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
Husby
Sdr. Nissum
Thorsminde
--10.30
09.00
…
10.30
----10.30
10.30 Kurt L. Nielsen
--09.00
10.30
--10.30
09.00
09.00
--09.00
--10.30
09.00
--10.30
09.00
----10.30
--10.30
09.00
--10.00
16.00
--10.30*
09.00
--16.00
09.00
----09.00 Arne Aa
--09.00
09.00
--10.30
11.00
28.03
2. Påskedag
10.30
--* Fortællegudstjeneste
Fra den 20. februar til og med 28.februar passes embedet af Arne Aa .
---
Sognepræsten kommer gerne på husbesøg rundt omkring i sognene.
Sig frem eller kontakt hende på 97491081
Kirkebetjeningen
Husby: Graver/kirketjener Niels Jørn Sandholm. Tlf. 97495633 - 40177997
Kirkeværge: Thorkil Sohn 97495407. Formand Tage Andersen Tlf. 97495220
Sdr. Nissum: Graver/kirketjener Tove Nøddebo Mortensgaard Tlf. 26651137
Kirkeværge Kirsten Bendtsen Tlf. 97496720. Formand Anette Lillevang Tlf. 97495657
Thorsminde: Graver/kirketjener Janne Kristensen Tlf. 21429110
Kirkeværge: Stinne Sørensen. Tlf. 30134782 Formand Anette Lillevang Tlf. 97495657
Kirkesanger: Anette Yde. Tlf. 97141319 – 23632364
Organist: Hanne Ørnbjerg. Tlf. 97492141 og Ole Toft 40454003
Frem til 1. marts 2016 passes embedet af Pastor Birgitte Arendt. Tlf. 97491081